language
stringclasses 4
values | type
stringclasses 1
value | jurisdiction
stringclasses 4
values | text
stringlengths 3
51.3k
| num_tokens
int64 3
12.2k
| dataset_name
stringclasses 6
values |
|---|---|---|---|---|---|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Resume
Afgørelsen drejer sig om, hvorvidt KTAS kan betragtes som en
offentligretlig juridisk person, som omhandlet i art. 12 i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Frankrig. Ifølge afgørelsen er
Skattedepartementet af den opfattelse, at KTAS i denne sammenhæng skal
betragtes som en privatretlig juridisk person.
Den fulde tekst
Ændret afgørelse vedrørende artikel 12 i den
dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst.(* 1)
En skatteyder spurgte om, hvorvidt Danmark eller Frankrig vil have
beskatningsretten til den løn, som han oppebærer for arbejde udført i
Frankrig, som ansat hos KTAS, for tiden fra og med 4. januar 1987, herunder
om, hvorvidt det er bestemmelsen i artikel 12 eller bestemmelsen i artikel 14
i den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst af 8. februar 1957 mellem
Danmark og Frankrig, der finder anvendelse.
I skrivelse af 13. maj 1987 gav Skattedepartementet udtryk for, at Danmark
havde beskatningsretten hertil, ud fra den betragtning, at KTAS er en
offentligretlig juridisk person og dermed omfattet af artikel 12 i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig.
Efter at skatteyderen påny havde rejst spørgsmålet over for
Skattedepartementet meddelte man, at Skattedepartementet efter fornyet
overvejelse er af den opfattelse, at KTAS i relation til ovennævnte
dobbeltbeskatningsaftale, skal betragtes som en privatretlig juridisk person
og som følge heraf har Frankrig, jf. overenskomstens artikel 14,
beskatningsretten til den løn, som skatteyderen modtager for sit arbejde i
Frankrig, under forudsætning af at opholdet i Frankrig varer mere end 12
måneder.
Officielle noter
(* 1) Offentliggjort i SKAT 1988, nr. 4, s. 234
Den tidligere afgørelse af 13. maj 1987 er optaget i Afgørelser fra
Skattedepartementet nr. 37, den 15. juni 1987, og i Skat , 1987, nr. 7, side
522.
| 584 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst L 149 B
Forslag til lov om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og skattekontrolloven. (Skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger).
Af skatteministeren (Karsten Lauritzen (V)).
2.beh 10/5 16
Lovf optrykt efter 2.beh 10/5 16 Tillæg H
Lovf som vedt 12/5 16
3.beh 12/5 16
Lov nr 430 af 18. maj 2016
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Med lovforslaget forbedres selskabers muligheder for at aflønne de ansatte med medarbejderaktier. Ordningen svarer som udgangspunkt til den ordning for individuelle medarbejderaktieordninger, der som led i aftalen om finansloven for 2012 blev afskaffet.
Forslaget udmønter en del af aftalen mellem regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2016.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 66 (DF, V, LA, ALT, RV, KF), imod stemte 43 (S, EL, SF), hverken for eller imod stemte 0.
End of "INDHOLD"
| 340 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst
Ændringsforslag stillet den 27. maj 2002
uden for betænkningen
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på
telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af
lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige
(Gennemførelse af FN-konventionen til
bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN s
Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige
initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
Af Line Barfod (EL):
Til § 1
15) Den i nr. 4 foreslåede affattelse af §
114 affattes således:
»§ 114. For terrorisme straffes med fængsel indtil 16
år den, som udøver krigsforbrydelser begået i fredstid,
det vil sige forsætlige angreb på civile, gidseltagning og drab
på fanger, som er egnet til at skabe skræk og rædsel i en
bredere kreds af befolkningen.«
[Definitionen af terrorisme]
Bemærkninger
Til nr. 15
Definitionen på terror i lovforslaget er for bred og
for uklar, hvilket afføder et retssikkerhedsmæssigt problem. Det
giver også et demokratisk problem, da det kan få nogen til at
afholde sig fra at deltage i demokratiet, fordi de er usikre på, om
deres aktiviteter er omfattet af terrorbegrebet. Endelig tager lovforslagets
definition udgangspunkt i angreb på staten og omfatter ikke magthaveres
angreb på civile, den såkaldte statsterrorisme. Enhedslisten
foreslår, at man i stedet benytter en definition, der i forvejen
anvendes, nemlig definitionen på krigsforbrydelser. Enhedslisten er
imod tidsubestemte straffe og foreslår derfor, at det skal være
lovens strengeste tidsbestemte straf, der skal anvendes.
| 572 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013, som ændret senest ved lov nr. 649 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »udgifterne til statstilskuddet efter § 12«: », udgifterne til finansiering af tilskuddet efter § 17«.
2. Efter § 16 indsættes:
»§ 17. Økonomi- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår. Tilskudsrammen udgør 300 mio. kr. og reguleres fra og med 2018 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Tilskuddet finansieres fra og med tilskudsåret 2018 af det kommunale bloktilskud.«
§ 2
I lov nr. 996 af 30. august 2015 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, 1. pkt. ændres »2016 og 2017« til: »2016, 2017 og 2018«.
2. I § 3, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »i 2017« til: »i 2017 og 2018«.
3. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »2016 og 2017« til: »2016, 2017 og 2018«.
4. I § 3, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »i 2017« til: »i 2017 og 2018«.
5. I § 3 indsættes som stk. 7 og 8 :
»Stk. 7. Kommuner , som har en samlet beregnet byrdefordelingsmæssig gevinst eller et tab som følge af ændringer i refusion og tilskud, jf. stk. 1, tillagt eller fratrukket beløb beregnet efter stk. 1-3, og hvor gevinsten eller tabet beregnes at overstige 20 mio. kr. i 2018, betaler et bidrag henholdsvis modtager et tilskud. Bidraget og tilskuddet fastsættes til den del af kommunens beregnede byrdefordelingsmæssige gevinst henholdsvis tab, som overstiger 20 mio. kr. i 2018. Overstiger det samlede bidrag det samlede tilskud, anvendes nettobidrag på op til 50 mio. kr. til finansiering af en forhøjelse af puljen efter § 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner til særlig vanskeligt stillede kommuner. Den del af nettobidraget, der overstiger 50 mio. kr., tilbagebetales til kommunerne efter indbyggertal. Overstiger det samlede tilskud det samlede bidrag, finansieres nettotilskuddet af alle kommuner efter indbyggertal.
Stk. 8. For tilskudsåret 2018 foretages der ved udmeldingen af tilskuds- og udligningsbeløb for 2018 pr. 1. juli 2017 en endelig beregning af de byrdefordelingsmæssige tab og gevinster efter stk. 1, 2, 3 og 7, og forhøjelsen af puljen efter § 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. stk. 7, fastsættes.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. For tilskudsåret 2017 finansieres tilskuddet efter § 1, nr. 2, af staten.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Den første del af lovforslaget udmønter et punkt i finanslovsaftalen for 2017 mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om, at der skal oprettes en ny særtilskudspulje målrettet kommuner med vanskelige økonomiske vilkår.
Lovforslaget indebærer, at der med virkning fra 2017 oprettes en særtilskudspulje på 300 mio. kr. Puljen målrettes kommuner, der har særlige demografiske, strukturelle og beskæftigelsesmæssige udfordringer.
Den anden del af lovforslaget indebærer, at den midlertidige kompensationsordning, som blev indført med virkning for 2016 og 2017 i forbindelse med omlægningen af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet, forlænges, så den også får virkning for 2018.
Da den midlertidige ordning blev indført i august 2015 var det under den forudsætning, at der fra tilskudsåret 2018 ville blive gennemført en permanent tilpasning af det kommunale udligningssystem med henblik på at imødegå de langsigtede utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen. Arbejdet med tilpasning af udligningssystemet er imidlertid blevet forlænget således, at ændringer af udligningen i stedet planlægges gennemført med virkning fra tilskudsåret 2019. På den baggrund foreslås det at forlænge kompensationsordningen for 2017, så den også vil komme til at gælde for 2018.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ny særtilskudspulje
2.1.1. Gældende ret
Det kommunale udligningssystem er baseret på en udligning af forskelle mellem kommunernes strukturelle underskud, som er forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter.
Systemet indeholder desuden nogle særlige tilskudsordninger med henblik på at kunne tage hensyn til særlige forhold, som ikke i tilstrækkeligt omfang dækkes af det generelle udligningssystem. Det drejer sig om en pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner, jf. § 16, og en pulje til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder, jf. § 19. Den sidstnævnte pulje efter § 19 finansieres af bidrag fra hovedstadskommunerne.
Herudover har der i årene 2013-2016 været en særtilskudspulje til kommuner med en høj andel af borgere med sociale problemer, jf. lov nr. 582 af 18. juni 2012. Denne pulje er blevet nedlagt med virkning fra 2017, jf. lov nr. 649 af 8. juni 2016. Formålet var i stedet at prioritere midlerne til kommuner i en svær økonomisk situation.
2.1.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
Det indgik i finanslovsaftalen for 2017 mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, at der skal oprettes en ny særtilskudspulje målrettet kommuner med vanskelige økonomiske vilkår.
Forslaget om oprettelse af en særtilskudspulje målrettet kommuner med vanskelige økonomiske vilkår skal ses i lyset af nedlæggelsen af den sociale særtilskudspulje, som blev nedlagt med virkning fra 2017, jf. lov nr. 649 af 8. juni 2016. Den tidligere sociale særtilskudspulje gik særligt til større bykommuner og kommuner i hovedstadsområdet. Regeringen ønsker at omprioritere midlerne til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår som følge af demografiske, strukturelle og beskæftigelsesmæssige udfordringer.
Den foreslåede pulje vil på den baggrund især være rettet mod land- og yderkommuner. Generelt er det de kommuner, som har mest behov for et ekstra økonomisk tilskud for at kunne løfte deres opgaver.
Puljen vil blive fordelt efter objektive kriterier, som fastsættes hvert år af økonomi- og indenrigsministeren, så de afspejler de aktuelle forhold. Udmeldingen forudsættes at kunne ske sammen med den generelle udmelding af tilskud og udligning pr. 1. juli i året før tilskudsåret. Dermed vil tilskuddet kunne indgå i kommunernes budgetlægning.
Den foreslåede særtilskudspulje vil fra 2018 og frem blive finansieret kollektivt af kommunerne gennem bloktilskuddet. I 2017 vil særtilskudspuljen udgøre ekstraordinær finansiering, idet kommunernes bloktilskud for 2017 er udmeldt, og det vurderes ikke hensigtsmæssigt at modregne bagudrettet i bloktilskuddet.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Lovforslaget indebærer, at der med virkning fra 2017 oprettes en ny særtilskudspulje på 300 mio. kr. målrettet kommuner med vanskelige økonomiske vilkår. Puljen vil blive fordelt af økonomi- og indenrigsministeren efter kriterier for lavt beskatningsgrundlag og demografiske, strukturelle og beskæftigelsesmæssige udfordringer.
De konkrete fordelingskriterier vil blive fastsat hvert år af økonomi- og indenrigsministeren, så de afspejler de aktuelle forhold. Udmeldingen af tilskuddet til kommunerne forudsættes at kunne ske sammen med den generelle udmelding af tilskud og udligning senest den 1. juli i året før tilskudsåret. Dermed vil tilskuddet kunne indgå i kommunernes budgetlægning.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-2, med tilhørende bemærkninger.
2.2. Forlængelse af overgangsordningen
2.2.1. Gældende ret
Med virkning fra 2016 blev der gennemført en reform af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet. Med henblik på at imødegå utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne blev der med virkning fra tilskudsåret 2016 gennemført nogle initiale ændringer af udligningssystemet, jf. lov nr. 996 af 30. august 2015. Samtidigt blev der indført en midlertidig kompensationsordning for 2016 og 2017. Kompensationsordningen begrænser kommunernes tab og gevinster til henholdsvis 0,1 procent af beskatningsgrundlaget i 2016 og 0,2 procent i 2017. Desuden indebærer den et loft, som yderligere begrænser de absolutte gevinster og tab til henholdsvis 10 mio. kr. i 2016 og til 20 mio. kr. i 2017. Et evt. overskud fra ordningen med det absolutte gevinst- og tabsloft anvendes til en forhøjelse af tilskuddet efter § 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og reserveres til særtilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner, hvor refusionsomlægningen kan indebære en belastning på disse kommuners økonomiske situation
Samtidigt blev der igangsat et arbejde i Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet med henblik på at udarbejde grundlaget for en permanent tilpasning af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som vil kunne træde i kraft pr. 1. januar 2018. Formålet var at imødegå utilsigtede forskydninger i kommunernes økonomi som følge af reformen.
Arbejdet med at forberede ændringer i udligningssystemet er imidlertid blevet forlænget således, at der først kan gennemføres ændringer i udligningen med virkning fra tilskudsåret 2019. Der henvises i den forbindelse til, at fremlæggelsen af et nyt og mere retvisende ejendomsvurderingssystem vil få betydning for det kommunale udligningssystem, hvorfor der er behov for, at konsekvenserne af et nyt ejendomsvurderingssystem kan indgå i arbejdet med udligningstilpasninger. Forlængelsen af arbejdet indebærer, at ændringer i udligningssystemet kan gennemføres med virkning fra tilskudsåret 2019
På den baggrund foreslås det at forlænge den midlertidige kompensationsordning, så den også vil komme til at begrænse kommuners tab og gevinster ved reformen af refusionssystemet i 2018 med de samme grænser, som gælder med ordningen for 2017. Kompensationen vil som i 2016 og 2017 tage udgangspunkt i oplysninger om fordelingen af kommunernes udgifter i 2015, som er det seneste år inden refusionsomlægningens ikrafttræden.
2.2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
Det følger af aftalen mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om reform af refusionssystemet, at Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg har fået til opgave at udarbejde et grundlag for ændringer i det kommunale udligningssystem, jf. Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasning af udligningssystemet af 2. februar 2015. Formålet med ændringerne er at afbøde de mere langsigtede og utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger, som følger af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. Finansieringsudvalgets arbejde om udligningen var forudsat afsluttet i 2016.
Det er imidlertid nødvendigt, at fristen for arbejdets afslutning forlænges med ét år. Der henvises til at fremlæggelsen af et nyt og mere retvisende ejendomsvurderingssystem vil få betydning for det kommunale udligningssystem. Der er behov for, at konsekvenserne af et nyt ejendomsvurderingssystem indgår i Finansieringsudvalgets arbejde om udligningssystemet. Forlængelsen af arbejdet indebærer, at der først kan gennemføres ændringer i udligningssystemet med virkning fra tilskudsåret 2019.
I lyset af behovet for en forlængelse af Finansieringsudvalgets arbejde og for at sikre ro om kommunernes økonomi foreslås det at forlænge den midlertidige ordning, der afbøder de byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne af refusionsomlægningen, så ordningen for 2017 også gælder for 2018.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Lovforslaget indebærer, at den midlertidige kompensationsordning, som blev indført med virkning for 2016 og 2017 i forbindelse med omlægningen af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet, jf. lov nr. 996 af 30. august 2015, forlænges, så den også får virkning for 2018.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1-5, med tilhørende bemærkninger.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
For 2017 indebærer lovforslaget om oprettelse af en ny særtilskudspulje en merudgift for staten på 300 mio. kr. og en tilsvarende merindtægt for kommunerne. For 2017 udbetales tilskuddet på 300 mio. kr. til kommunerne i forbindelse med midtvejsreguleringen for 2017, som afregnes til kommunerne i månederne oktober, november og december 2017. For de efterfølgende år vil der alene være tale om en omfordeling mellem kommunerne.
Overgangsordningen som følge af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet indebærer en vis omfordeling mellem kommunerne med henblik på at imødegå utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger. Samlet set vil refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet og de gennemførte tilpasninger af udligningen give anledning til visse byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunerne. Kommuner med beregnede tab og gevinster på over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget i 2018 modtager dog tilskud og betaler bidrag svarende hertil. Herudover begrænses absolutte gevinster og tab til højst 20 mio. kr. i 2018.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. december 2016 til den 13. januar 2017 været sendt i høring hos KL.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
For 2017 indebærer lovforslaget om oprettelse af en ny særtilskudspulje en merudgift for staten på 300 mio. kr. og en tilsvarende merindtægt for kommunerne. For de efterfølgende år vil der alene være tale om en omfordeling mellem kommunerne. Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
Samlet set vil refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet og de gennemførte tilpasninger af udligningen give anledning til visse byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunerne. Kommuner med beregnede tab og gevinster på over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget i 2018 modtager dog tilskud og betaler bidrag svarende hertil. Herudover begrænses absolutte gevinster og tab til højst 20 mio. kr. i 2018.
Samlet set vil refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet og de gennemførte tilpasninger af udligningen give anledning til visse byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunerne. Kommuner med beregnede tab og gevinster på over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget i 2018 modtager dog tilskud og betaler bidrag svarende hertil. Herudover begrænses absolutte gevinster og tab til højst 20 mio. kr. i 2018.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser (sæt X)
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 14, stk. 4, 2. pkt., at det kommunale bloktilskud inden fordelingen til kommunerne reguleres for udgifterne til visse forhold. Det drejer sig aktuelt om statens udgifter til udligningstilskud til kommunerne efter § 2, stk. 3, og statens udgifter til tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud efter § 12.
Med lovforslaget foreslås det, at bloktilskuddet fra 2018 tilsvarende reguleres med et beløb svarende til udgifterne til finansiering af den nye særtilskudspulje efter § 17. Dermed vil den nye særtilskudspulje blive finansieret af det kommunale bloktilskud.
Til nr. 2
Med lovforslaget foreslås oprettet en ny særtilskudspulje, der målrettes kommuner med vanskelige økonomiske vilkår. Med henblik på at mindske bureaukrati for kommunerne og forenkle fordelingen af puljen, lægges der op til, at særtilskudspuljen årligt fordeles til kommunerne på baggrund af et lavt beskatningsgrundlag og objektive kriterier for demografiske udfordringer, eksempelvis i form af faldende indbyggertal og en stigende andel af ældre borgere, strukturelle udfordringer, eksempelvis i form af lav befolkningstæthed og store afstande og beskæftigelsesmæssige udfordringer i form af et svagt arbejdsmarked som følge af forholdsvis få arbejdspladser i kommunen og forholdsvis store afstande til den nærmeste større by. Puljen vil blive fordelt i forhold til indbyggertallet for de kommuner, der efter disse kriterier skal modtage tilskud i det enkelte år.
De konkrete fordelingskriterier vil blive fastsat hvert år af økonomi- og indenrigsministeren, så de afspejler de aktuelle forhold. Udmeldingen forudsættes at kunne ske sammen med den generelle udmelding af tilskud og udligning pr. 1. juli i året før tilskudsåret. Dermed vil tilskuddet kunne indgå i kommunernes budgetlægning.
Puljen vil blive finansieret af det kommunale bloktilskud, jf. bemærkningerne til nr. 1 ovenfor.
Til § 2
Til nr. 1
Efter de gældende regler er der indført en midlertidig kompensationsordning for årene 2016 og 2017. Det fremgår af overgangsbestemmelserne i § 3 i lov nr. 996 af 30. august 2015 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Den midlertidige kompensationsordning begrænser kommunernes tab og gevinster til henholdsvis 0,1 procent af beskatningsgrundlaget i 2016 og 0,2 procent i 2017. Desuden indebærer den et loft, som yderligere begrænser de absolutte gevinster og tab til henholdsvis 10 mio. kr. i 2016 og til 20 mio. kr. i 2017.
Forslagene i nr. 1-5 indebærer, at reglerne for den midlertidige kompensationsordning for 2017 videreføres, så de også får virkning for 2018.
Den foreslåede ændring i nr. 1 indebærer, at den midlertidige overgangsordning for 2016 og 2017 for de kommuner, der har et beregnet byrdefordelingsmæssigt tab som følge af refusionsomlægningen og tilpasningerne i udligningssystemet, forlænges til og med 2018.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring i nr. 2 indebærer, at de kommuner, der har et beregnet byrdefordelingsmæssigt tab som følge af refusionsomlægningen og tilpasningerne i udligningssystemet, som overstiger 0,2 pct. af kommunens beskatningsgrundlag i 2018, vil modtage et tilskud svarende til den del af tabet, der overstiger grænseværdien på 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget i 2018. Det svarer til de regler, der er gældende for 2017.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring i nr. 3 indebærer, at den midlertidige overgangsordning for 2016 og 2017 for de kommuner, der har en beregnet byrdefordelingsmæssig gevinst som følge af refusionsomlægningen og tilpasningerne i udligningssystemet, forlænges til og med 2018.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring i nr. 4 indebærer, at de kommuner, der har en beregnet byrdefordelingsmæssig gevinst som følge af den foreslåede refusionsomlægning og tilpasningerne i udligningssystemet, som overstiger 0,2 pct. af kommunens beskatningsgrundlag i 2018, betaler et bidrag svarende til den del af gevinsten, der overstiger grænseværdien på 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget i 2018. Det svarer til de regler, der er gældende for 2017.
Til nr. 5
Efter de gældende regler, jf. § 3, stk. 4, i lov nr. 996 af 30. august 2015, om tilpasninger i udligningssystemet som følge af en omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet, er der ud over den kompensationsordning, der for 2017 begrænser tab og gevinster til 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget, jf. nr. 1-4 ovenfor, også indført et midlertidigt gevinst- og tabsloft, der yderligere begrænser de absolutte gevinster og tab til 20 mio. kr. i 2017.
Forslaget til stk. 7 indebærer, at der for 2018 indføres et tilsvarende gevinst- og tabsloft, der begrænser de absolutte gevinster og tab for den enkelte kommune til 20 mio. kr. i 2018, svarende til det gældende loft for 2017.
Et positivt nettobidrag fra begrænsningen af de absolutte gevinster og tab på op til 50 mio. kr. anvendes til finansiering af særtilskuddet til særlig vanskeligt stillede kommuner. Midlerne overføres til tilskudsrammen til særlig vanskeligt stillede kommuner efter § 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Midlerne fordeles af økonomi- og indenrigsministeren. Hvis nettobidraget skulle overstige 50 mio. kr., tilbageføres den del af nettobidraget, der overstiger 50 mio. kr., til alle kommuner fordelt efter indbyggertal.
Hvis tilskuddet overstiger bidraget finansieres nettotilskuddet af alle kommuner efter indbyggertal.
Det bemærkes, at det af reglerne for 2016 og 2017, jf. § 3, stk. 4, i lov nr. 996 af 30. august 2015, fremgår, at midler overført til tilskudsrammen til vanskeligt stillede kommuner efter § 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner som følge af denne ordning skal anvendes til tilskud til kommuner, hvor refusionsomlægningen kan indebære en belastning af disse kommuners økonomiske situation. Denne særlige binding af midlerne foreslås ikke videreført til tilskudsåret 2018. For 2018 foreslås det som nævnt ovenfor, at de midler, der overføres til puljen til vanskeligt stillede kommuner, indgår i den eksisterende pulje til vanskeligt stillede kommuner og derfor fordeles ud fra en samlet vurdering af de pågældende kommuners økonomi, idet der i den forbindelse bl.a. kan inddrages evt. udfordringer på beskæftigelsesområdet og konsekvenser af refusionsomlægningen.
Efter de gældende regler, jf. § 3, stk. 6, i lov nr. 996 af 30. august 2015 om tilpasninger i udligningssystemet som følge af en omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet, foretages der ved udmeldingen af tilskuds- og udligningsbeløb for 2017 en endelig beregning af den midlertidige kompensationsordning for 2017. Samtidig fastsættes forhøjelsen af særtilskudspuljen for 2017.
Forslaget til stk. 8 indebærer, at der indføres en tilsvarende ordning for 2018. Det vil sige, at kompensationsordningen for 2018 beregnes endeligt i forbindelse med udmeldingen af tilskud og udligning for 2018 pr. 1. juli 2017. Samtidig fastsættes forhøjelsen af særtilskudspuljen for 2018.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. juli 2017. Det betyder, at særtilskuddet på 300 mio. kr. efter lovforslagets § 1, nr. 2, for tilskudsåret 2017 kan udbetales til kommunerne i forbindelse med midtvejsreguleringen af tilskuddet for 2017, som afregnes til kommunerne i månederne oktober, november og december 2017.
Særtilskuddet for tilskudsåret 2018 vil kunne indgå i Økonomi- og Indenrigsministeriets udmelding senest 1. juli 2017 af tilskud og udligning for 2018. Særtilskuddet for 2018 vil herefter blive udbetalt til kommuner i månedlige rater i 2018.
Den midlertidige kompensationsordning for 2018 efter lovforslagets § 2 vil ligeledes indgå i Økonomi- og Indenrigsministeriets udmelding senest 1. juli 2017 af tilskud og udligning for 2018.
Den foreslåede overgangsbestemmelse i stk. 2 indebærer, at den nye særtilskudspulje i det første år, dvs. 2017, finansieres af staten. Dermed vil særtilskudspuljen for 2017 udgøre en ekstraordinær finansiering for kommunerne. Baggrunden er, at kommunernes bloktilskud for 2017 er udmeldt, og det vurderes ikke hensigtsmæssigt at modregne bagudrettet i bloktilskuddet. For de følgende år vil særtilskudspuljen blive finansieret af bloktilskuddet, jf. lovforslagets § 1.
Til § 4
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013, som ændret senest ved lov nr. 649 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 14. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Det årlige tilskud fastsat efter stk. 1-3 fordeles af social- og indenrigsministeren. Ved fordelingen reguleres tilskuddet forlods for statens andel af udgifterne til udligningstilskud efter § 2, stk. 3, udgifterne til statstilskuddet efter § 12 samt forskellen mellem tilskud og bidrag efter § 38, stk. 1-4. Tilskuddet fordeles herefter i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede indbyggertal, jf. dog stk. 5. Dog kan social- og indenrigsministeren med Finansudvalgets tilslutning helt eller delvis fordele reguleringer efter stk. 3 i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede beskatningsgrundlag.
Stk. 5-8. ---
1. I § 14, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »udgifterne til statstilskuddet efter § 12«: , »udgifterne til finansiering af tilskuddet efter § 17«.
2. Efter § 16 indsættes:
»§ 17. Økonomi- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår. Tilskudsrammen udgør 300 mio. kr. og reguleres fra og med 2018 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Tilskuddet finansieres fra og med tilskudsåret 2018 af det kommunale bloktilskud.«
§ 2
I lov nr. 996 af 30. august 2015 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner foretages følgende ændringer:
§ 3. Kommuner, som i tilskudsårene 2016 og 2017 har et samlet beregnet byrdefordelingsmæssigt tab som følge af de ændringer i refusion og tilskud, der følger af denne lovs § 1 samt lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, og hvor tabet i 2016 overstiger 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag og i 2017 overstiger 0,2 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, ydes et tilskud. Tilskuddet fastsættes til den del af kommunens beregnede byrdefordelingsmæssige tab, som i 2016 overstiger 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag og i 2017 overstiger 0,2 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.
Stk. 2. Kommuner, som i tilskudsårene 2016 og 2017 har en samlet beregnet byrdefordelingsmæssig gevinst som følge af ændringer i refusion og tilskud, jf. stk. 1, og hvor gevinsten i 2016 overstiger 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag og i 2017 overstiger 0,2 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, betaler et bidrag. Bidraget fastsættes til den del af kommunens beregnede byrdefordelingsmæssige gevinst, som i 2016 overstiger 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag og i 2017 0,2 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.
Stk. 3-6. ---
1. I § 3, stk. 1, 1. pkt. ændres »2016 og 2017« til: »2016, 2017 og 2018«.
2. I § 3, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »i 2017« til: »i 2017 og 2018«.
3. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »2016 og 2017« til: »2016, 2017 og 2018«.
4. I § 3, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »i 2017« til: »i 2017 og 2018«.
5. I § 3 indsættes som stk. 7 og 8 :
»Stk. 7. Kommuner , som har en samlet beregnet byrdefordelingsmæssig gevinst eller et tab som følge af ændringer i refusion og tilskud, jf. stk. 1, tillagt eller fratrukket beløb beregnet efter stk. 1-3, og hvor gevinsten eller tabet beregnes at overstige 20 mio. kr. i 2018, betaler et bidrag henholdsvis modtager et tilskud. Bidraget og tilskuddet fastsættes til den del af kommunens beregnede byrdefordelingsmæssige gevinst henholdsvis tab, som overstiger 20 mio. kr. i 2018. Overstiger det samlede bidrag det samlede tilskud, anvendes nettobidrag på op til 50 mio. kr. til finansiering af en forhøjelse af puljen efter § 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner til særlig vanskeligt stillede kommuner. Den del af nettobidraget, der overstiger 50 mio. kr., tilbagebetales til kommunerne efter indbyggertal. Overstiger det samlede tilskud det samlede bidrag, finansieres nettotilskuddet af alle kommuner efter indbyggertal.
Stk. 8. For tilskudsåret 2018 foretages der ved udmeldingen af tilskuds- og udligningsbeløb for 2018 pr. 1. juli 2017 en endelig beregning af de byrdefordelingsmæssige tab og gevinster efter stk. 1, 2, 3 og 7, og forhøjelsen af puljen efter § 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. stk. 7, fastsættes.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. For tilskudsåret 2017 finansieres tilskuddet efter § 1, nr. 2, af staten.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
| 9,243 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst
Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske
Fællesskaber Bilag 1 til loven: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og
tilpasningerne af traktaterne Protokoller til Tiltrædelsesakten Protokol nr.
4 om Grønland (* 1)
(Tiltrædelsesloven)
(Tiltrædelsesakten)
Protokol nr. 4 om Grønland
Artikel 1
Danmark er bemyndiget til at opretholde de nationale bestemmelser, efter
hvilke der kræves seks måneders bopæl i Grønland for at opnå tilladelse til
at udøve visse former for erhvervsvirksomhed i dette område.
Rådet kan i henhold til den i EØF-traktatens artikel 57 fastlagte
fremgangsmåde træffe beslutning om en liberalisering af denne ordning.
Artikel 2
Fællesskabets institutioner vil inden for rammerne af den fælles
markedsordning for fiskeriprodukter søge egnede løsninger på Grønlands
særlige problemer.
| 276 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Resume
En borgmester vedtog et meddelt bødeforelæg på 25.000 kr. for
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen ved i forbindelse med ombygningen af
et ferie- og aktivitetscenter at have genanvendt 115 asbestholdige
eternitbølgeplader, omlagt et antal eternitbølgeplader samt bearbejdet ikke
under 267 løbende meter asbestholdige eternitbølgeplader. Den pågældende
havde endvidere udlejet lokaler, uagtet at der ikke forud var indhentet
ibrugtagningstilladelse. Den pågældende havde endelig som arbejdsgiver været
ansvarlig for, at der på byggepladsen blev anvendt en kombineret sav, uden at
denne var indrettet og anvendt således, at det var sikkerhedsmæssigt fuldt
forsvarligt, og hvorved der var sket personskade. Efter en konkret vurdering
ansås den pågældende for valgbar.
Den fulde tekst
Skrivelse om, hvorvidt en borgmester, der har
vedtaget en bøde for overtrædelse af Arbejdsmiljølovgivningen, er valgbar
(Fra Valgbarhedsnævnet (j.nr. 474/1993) til en kommunalbestyrelse)
I skrivelse af 29. juni 1993 har kommunalbestyrelsen i henhold til § 101,
stk. 4, i den kommunale valglov indberettet, at borgmester NN har vedtaget et
af Politimesteren i X-by meddelt bødeforelæg på 25.000 kr. for overtrædelse
af § 49, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. § 7 og § 4 i arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 om asbest, § 30, stk. 1, litra
a, jf. § 2, stk. 1, litra b, og § 16, stk. 2, i byggeloven jf.
lovbekendtgørelse nr. 495 af 29. juni 1990 og § 82, stk. 1, nr. 1, i
arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985, jf. §
37, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 43 af 22. januar 1981 om tekniske
hjælpemidlers indretning og anvendelse.
Det fremgår af sagen, at den pågældende i forbindelse med ombygning af et
ferie- og aktivitetscenter havde genanvendt 115 gamle asbestholdige
eternitbølgeplader, omlagt et antal eternitbølgeplader og ved tilskæring med
vinkelsliber havde bearbejdet ikke under 267 løbende meter asbestholdige
eternitbølgeplader.
Det fremgår endvidere af sagen, at den pågældende på ferie- og
aktivitetscentret i tiden fra omkring den 5. maj 1992 til den 29. maj 1992
havde udlejet lokaler til to skoler og et hvilehjem for et samlet beløb på
14.110 kr. uagtet at pågældende forud for udlejningerne ikke havde indhentet
ibrugtagningstilladelse hos kommunen.
Det fremgår endelig af sagen, at den pågældende som arbejdsgiver var
ansvarlig for, at der på byggepladsen ved ferie- og aktivitetscentret den 10.
april 1992 blev anvendt en kombineret afkortersav/geringssav/flæksav, uden at
denne var indrettet og blev anvendt således, at det var sikkerhedsmæssigt
fuldt forsvarligt, herunder at sikringsdelen ikke blev anvendt efter
hensigten. En tømrer kom på grund heraf i berøring med den roterende
savklinge ved indstilling af saven til smigskæring, hvorved han mistede de to
yderste led på en finger og fik en anden savet halvt over samt fik kødsår.
I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at
den begåede handling - uanset de krav, der må stilles til personer, der
beklæder hverv som medlem af kommunale råd - ikke i almindeligt omdømme gør
den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale
valglovs § 4.
Den pågældende må derfor anses for valgbar.
Officielle noter
Ingen
| 1,139 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Resume
En 58-årig kvinde henvendte sig på skadestuen med et
tværbrud i nederste del af spolebenet med lille vinkling af bruddet
bagud. Der blev anlagt gibsskinne med hånden i bagoverbøjet og
indadvendt vinkling. Der blev aftalt røntgenkontrol en uge efter, hvor
der fandtes en forkortning på 5 mm, og behandlingen blev
fortsat.
Ved røntgenkontrol 1 uge senere fandtes bruddets stilling
uændret og med begyndende heling, hvorfor behandlingen fortsattes
uændret.
Patienten henvendte sig en uge senere med smerter, og der blev foretaget
røntgenkontrol, som ikke viste uændrede forhold. Der blev anlagt
en sandwichbandage og henvist til ergoterapi.
Ved røntgenkontrol 2 uger senere fandtes en forkortning af
højre håndled og opheling i fejlstilling.
Den fulde tekst
Klage over behandling af
håndledsbrud
Patientklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for kritik, idet
der ved første røntgenundersøgelse blev fundet et brud
af typen Older 3 eller højere, som var i en ret vinkel med en
forkortning på 5-7 mm. De senere røntgenundersøgelser
viste ikke noget, der kunne begrunde en ændring af den konservative
behandling. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der
på trods af bruddets forskydning ikke kunne forventes et bedre
funktionelt resultat, hvis man havde valgt at behandle operativt med
påpladssætning og anlæggelse af ekstern fiksation.
| 442 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om optagelse, opbevaring og aflevering af radio- og fjernsynsprogrammer
§ 1
I bekendtgørelse nr. 607 af 20. juni 2005 om optagelse, opbevaring og aflevering af radio- og fjernsynsprogrammer, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 3., ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.
2. I § 10, stk. 1., ændres »3 måneder« til: »6 måneder« og », og § 66, stk. 2, nr. 5« udgår.
3. I § 10, stk. 1., ændres »3 måneder« til: »6 måneder« og », og § 66, stk. 3, nr. 5« udgår.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019. Kulturministeriet, den 12. november 2018 Mette Bock / Lars M. Banke
| 255 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst
Ændringer i opkrævningslovens bestemmelser om
sikkerhedsstillelse frigivelse af sikkerhed stillet i medfør af
opkrævningslovens § 11a
1. Fairplay
II-lovens ændringer i opkrævningsloven
Ved § 2 i
Fairplay II-loven, jf.
lov nr. 408 af
8. maj 2006
, lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove,
lov om næringsbrev til fødevarebutikker, lov om restaurations- og
hotelvirksomhed
m.v. og lov om miljøbeskyttelse (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse -
Fairplay II), er der gennemført en række væsentlige ændringer i
opkrævningslovens
bestemmelser om sikkerhedsstillelse.
Bestemmelsen i §
11 er blevet udvidet, hvorimod opkrævningslovens § 11a er blevet ophævet. Der
henvises nærmere til
bemærkningerne
til Fairplay II-loven.
Loven - og
dermed ophævelsen af § 11a - træder i kraft den 1. juli 2006, jf.
Fairplay
II-lovens
§ 13.
2. Konsekvenser
af ophævelsen af opkrævningslovens § 11a
Ophævelsen af §
11a medfører, at det fra den 1. juli 2006 i forbindelse med registreringen
for
moms, lønsumsafgift, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ikke længere vil være
muligt at kræve sikkerhedsstillelse af de af § 11a omfattede virksomheder
(selskaber m.v.) som følge af utilstrækkeligt formuegrundlag.
SKAT har
besluttet, at en eksisterende § 11a-sikkerhed, der den 1. juli 2006 endnu
ikke
er blevet frigivet, frigives til virksomheden.
Sikkerheden skal
dog
ikke
frigives i følgende situationer:
Hvis der pr. 1. juli 2006
eksisterer en restance bestående af de tilsvarsformer, som sikkerheden
omfatter, dvs. moms, lønsumsafgift, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og
selskabsskat samt renter heraf, anvendes sikkerheden til at dække denne
restance
Såfremt der efter en
sådan dækning af en restance stadig resterer en sikkerhed, frigives denne
dog ikke, hvis skattecentret finder belæg for at træffe afgørelse om at
kræve sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 1-4,
jf. ordlyden pr. 1. juli 2006, og sikkerheden - hvis størrelse beregnes
efter stk. 5 - beløbsmæssigt viser sig at være mindst lige så stor som den
resterende § 11a-sikkerhed
Hvis der pr. 1. juli 2006
ikke eksisterer nogen restance, men skattecentret finder belæg for at
træffe afgørelse om at kræve sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens §
11, stk. 1, nr. 1-4, jf. ordlyden pr. 1. juli 2006, og sikkerheden - hvis
størrelse beregnes efter stk. 5 - beløbsmæssigt viser sig at være mindst
lige så stor som den resterende § 11a-sikkerhed.
Skal sikkerheden
i de to sidstnævnte situationer være større end den allerede modtagne
(resterende)
sikkerhed, pålægges virksomheden at stille sikkerhed for forskelsbeløbet. Er
sikkerheden derimod mindre end den allerede modtagne (resterende) sikkerhed,
frigives den til forskelsbeløbet svarende del af den modtagne (resterende)
sikkerhedsstillelse.
Hvis SKAT ikke
frigiver sikkerheden som følge af de ovenfor nævnte grunde, skal SKAT træffe
afgørelse herom. Henset til de særlige omstændigheder omkring behandlingen af
eksisterende § 11a-sikkerheder, jf. ovenfor, skal SKAT udarbejde et
forslag
til en afgørelse. Forslaget sendes i
høring
hos virksomheden med en
høringsfrist på mindst 14 dage. Efter udløbet af høringsfristen kan SKAT
sende
en endelig afgørelse til virksomheden. Afgørelsen skal være ledsaget af
klagevejledning og i øvrigt opfylde forskrifterne i opkrævningslovens § 11a.
3. Ændring af
opkrævningslovens § 11
3.1
Sikkerhedsstillelse over for allerede registrerede virksomheder - § 11, stk.
1
Opkrævningslovens
§ 11, stk. 1, om pålæg om sikkerhedsstillelse over for
allerede registrerede
virksomheder
udvides som følge af Fairplay II-loven med to nye numre, 3 og 4.
3.1.1
Opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 3
Hvis
skattecentret konstaterer, at en person som omtalt i § 11, stk. 2, jf. stk.
4,
er til stede i en allerede registreret virksomhed på den i § 11, stk. 2, nr.
1-3, beskrevne måde - dvs. som ejer, medlem af direktion eller bestyrelse
eller
som den, der reelt leder virksomheden - kan der fra den 1. juli 2006 kræves
sikkerhedsstillelse, jf. § 11, stk. 1, nr. 3.
Bestemmelsen
tilsigter at lukke et hul i den eksisterende udformning af § 11, stk. 2, om
sikkerhedsstillelse i forbindelse med registreringen, idet det har været
muligt
at omgå denne bestemmelse ved anvendelsen af stråmænd eller ved først efter
registreringen for moms m.v. at indtræde som ejer, direktions- eller
bestyrelsesmedlem.
Bestemmelsen i §
11, stk. 1, nr. 3, skal
ikke
anvendes i de tilfælde, hvor skattecentret
i forbindelse med registreringen
- i
hvilken situation der gælder en frist på 14 hverdage til at træffe afgørelse
om
evt. sikkerhedsstillelse, jf. § 11, stk. 8, i affattelsen pr. 1. juli 2006 -
har været klar over tilstedeværelsen af den person, der ifølge stk. 2 kan
udløse et krav om sikkerhedsstillelse.
Hvis det derimod
først
efter
registreringen
konstateres, at en sådan person er til stede i virksomheden, og personen
inden
for de seneste 5 år regnet fra tidspunktet for en afgørelse om
sikkerhedsstillelse
efter § 11, stk. 1, nr. 3, har været til stede som ejer, direktions- eller
bestyrelsesmedlem
i en eller flere andre virksomheder, der enten er gået konkurs eller er
blevet
konstateret insolvent(e), hvorved der er påført staten et tab eller SKAT et
usikret tilgodehavende på over 50.000 kr. bestående af de skatter og afgifter
m.v., der opkræves efter opkrævningsloven, kan der med hjemmel i § 11, stk.
1,
nr. 3, kræves sikkerhedsstillelse.
Det skal
understreges, at det tillige er en betingelse for at stille krav om
sikkerhedsstillelse efter § 11, at det efter et konkret skøn vurderes, at
virksomhedens drift indebærer en
nærliggende risiko
for tab for staten,
jf. § 11, stk. 3. Hvis tilstedeværelsen af en sådan person som nævnt i § 11,
stk. 2, jf. stk. 4, konstateres efter registreringen, og personen har været
til
stede i virksomheden i længere tid, hvor den har angivet og afregnet til
tiden,
vil dette forhold således skulle indgå i vurderingen efter stk. 3, hvilket
kan
bevirke, at det konkret vurderes, at sikkerhedsstillelse ikke er nødvendig.
3.1.2
Opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 4
Som et værn mod
momskarruselsvig er der med § 11, stk. 1, nr. 4, indført en adgang til at
pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, såfremt det vurderes, at
virksomheden er en såkaldt "missing trader" eller
"skraldespandsselskab", der forsætligt eller groft uagtsomt ikke
vil
afregne den moms, der opstår ved virksomhedens indenlandske salg af varer,
der
handles i en momskarrusel.
Der henvises
nærmere til
bemærkningerne
til Fairplay II-loven for så vidt
angår denne bestemmelse.
3.1.3
Inddragelse af registreringen ved manglende opfyldelse af et pålæg om
sikkerhedsstillelse efter § 11, stk. 1
Der er desuden
som en væsentlig ændring indført en adgang til at sanktionere en manglende
opfyldelse
af et pålæg om sikkerhedsstillelse efter § 11, stk. 1, idet en manglende
sikkerhedsstillelse indebærer, at virksomhedens registrering inddrages, jf. §
11, stk. 9, i affattelsen pr. 1. juli 2006.
Inddragelsen vil
gælde samtlige de forhold, for hvilke virksomheden er registreret, og for
hvilke
opkrævningsloven finder anvendelse, dvs. moms, lønsumsafgift, A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag og/eller punkt- og miljøafgifter.
3.1.4 En konkret
risikovurdering foretages i alle tilfælde - opkrævningslovens § 11, stk. 3
Som følge af
skærpelsen af § 11, stk. 1, er det i § 11, stk. 3, nu udtrykkeligt fremhævet,
at et pålæg om sikkerhedsstillelse efter denne bestemmelse - ligesom efter §
11, stk. 2 - kræver en konkret risikovurdering af virksomheden, jf. ovenfor.
3.2
Sikkerhedsstillelse i forbindelse med registreringen af en virksomhed - § 11,
stk. 2
Opkrævningslovens
§ 11, stk. 2, om pålæg om sikkerhedsstillelse i forbindelse med
registreringen
af virksomheder
ændres tillige som følge af Fairplay II-loven.
I § 11, stk. 2,
der finder anvendelse i forbindelse med
registreringen
af virksomheder, er § 11, stk. 2, nr. 2, blevet ændret, således at det fra
den
1. juli 2006 ikke længere er nødvendigt, at den person, der reelt - men ikke
formelt - leder virksomheden, skal være nærtstående til ejeren, for at der
evt.
kan kræves sikkerhedsstillelse, såfremt personen med sin tilstedeværelse i de
seneste 5 år i en eller flere andre konkursramte eller insolvente
virksomheder
har et medansvar for, at staten har lidt et tab, eller SKAT har fået et
usikret
tilgodehavende på over 50.000 kr., jf. ovenfor.
3.3
Hæftelsesgennembrud - administrativ afgørelse
Endelig er der
med § 11, stk. 11, indsat en bestemmelse om hæftelsesgennembrud, idet
ledelsen
i en virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter eller
indleder
driften af virksomheden, selv om registreringen er inddraget eller nægtet
efter
stk. 9, hæfter for de af opkrævningsloven omfattede skatter og afgifter
m.v., der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed. Hæftelsen er
personlig, ubegrænset og solidarisk.
Det har hidtil
været nødvendigt at overveje at føre erstatningssag i disse tilfælde. Fra den
1. juli 2006 vil en solidarisk hæftelse kunne pålægges ved en administrativ
afgørelse, hvilket indebærer, at SKATs pantefogeder kan foretage udlæg hos de
personer, der er gjort hæftelsesansvarlige efter stk. 11, på baggrund af den
udpantningsret, der eksisterer for de ikke betalte skatter og afgifter, jf.
herved
inddrivelseslovens
§ 1. En sådan udpantningsret eksisterer ikke for et erstatningskrav.
4. Affattelsen
af
opkrævningslovens § 11 fra den 1. juli 2006
§ 11.
De statslige
told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, når
1)
virksomheden for de seneste 12 afregningsperioder 4 gange ikke rettidigt har
indbetalt skatter og afgifter m.v., der er omfattet af denne lov, og
a)
virksomheden er i restance vedrørende skatter og afgifter, for hvilke den er
registreret, samt eventuelt selskabsskatter, med et beløb, der overstiger
25.000 kr., og virksomheden ikke indbetaler denne restance senest den 10.
hverdag fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra de statslige told- og
skattemyndigheder, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat
manglende betaling pålægges at stille sikkerhed, eller
b)
virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse eller
2) virksomhedens
kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud
af
virksomheden, eller
3) en person som
omtalt i stk. 2, jf. stk. 4, efter virksomhedens registrering
konstateres at være til stede i virksomheden på den måde, der er beskrevet i
stk. 2, nr. 1-3, eller
4) virksomheden
leverer varer med leveringssted her i landet, jf. momslovens kapitel 4, som
den
har erhvervet fra udlandet eller af en virksomhed, som selv har erhvervet
varerne fra udlandet, jf. momslovens kapitel 3, eller af enhver anden
virksomhed i senere indenlandske transaktionsled, når den merværdiafgift, der
opstår i forbindelse med virksomhedens indenlandske salg, forsætligt eller
groft uagtsomt ikke vil blive afregnet til told- og skatteforvaltningen, jf.
momslovens kapitel 15.
Stk. 2.
De statslige
told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der anmeldes til
registrering
m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne
lov,
at stille sikkerhed, såfremt en fysisk eller juridisk person, som er eller
inden for de seneste 5 år har været ejer af en anden virksomhed eller medlem
af
bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, der er gået konkurs
eller
er blevet konstateret insolvent, hvorved told- og skattemyndighederne har et
ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab
på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter m.v., der opkræves
efter
denne lov,
1) er
ejer af virksomheden,
2) reelt
driver virksomheden eller
3) er et
medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion.
Stk. 3.
Der skal dog kun
stilles sikkerhed efter stk. 1 eller 2, når det efter et konkret skøn
vurderes,
at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten.
Når
en virksomhed pålægges at stille sikkerhed efter stk. 2, kan
virksomheden
ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt.
Stk. 4.
Er den i
stk. 2 nævnte virksomhed et selskab, en fond eller en forening m.v.,
anses
som ejer også
1) en
person, der besidder sådanne kapitalandele i virksomheden, som henregnes til
hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 2-4,
2) et
selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i virksomheden, som er
omhandlet
i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller
3) en
fysisk eller juridisk person, der udøver kontrol som defineret i
ligningslovens
§ 2, stk. 2, over virksomheden.
Stk. 5.
Sikkerhed efter
stk. 1 og 2 skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens
restancer med skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, samt
det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders-periode. Det
gennemsnitlige tilsvar beregnes for igangværende virksomheder på baggrund af
det senest afleverede årsregnskab. Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter
beregnes
med udgangspunkt i beregnet acontoskat for indeværende regnskabsår reduceret
med eventuelle acontobetalinger.
Stk. 6.
Sikkerhed efter
stk. 1 og 2 skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har
modtaget
meddelelse herom, idet fristen dog i særlige tilfælde kan forlænges efter
anmodning herom. Pålæg om sikkerhedsstillelse meddeles virksomheden ved
rekommanderet brev.
Stk. 7.
Meddelelse om
pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om,
at
undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomhedens
registrering vil blive inddraget, og at en fortsættelse af virksomheden efter
inddragelsen vil være strafbar efter § 17, stk. 3.
Stk. 8.
Pålæg om
sikkerhedsstillelse efter stk. 2 skal meddeles virksomheden senest 14
hverdage
efter, at virksomheden anmeldes til registrering. Meddelelsen skal indeholde
oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at
virksomheden ikke kan registreres m.v., og at en fortsættelse af virksomheden
vil være strafbar efter § 17, stk. 3.
Stk. 9.
Stilles
sikkerheden efter stk. 1 ikke rettidigt, inddrages virksomhedens
registrering. Stilles sikkerheden efter stk. 2 ikke rettidigt, nægtes
virksomheden registrering.
Stk. 10.
Meddelelse om,
at registreringen er inddraget eller nægtet efter stk. 9, skal tilsendes
virksomheden ved rekommanderet brev, der tillige skal oplyse, at en
fortsættelse af virksomheden efter registreringsinddragelsen eller
registreringsnægtelsen vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og at
ledelsen ved en fortsættelse af virksomheden hæfter for skatter og afgifter
m.v., jf. stk. 11.
Stk. 11.
Ledelsen i en
virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter eller indleder
driften af virksomheden, selv om registreringen er inddraget eller nægtet
efter
stk. 9, hæfter for de af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der
opstår som følge af den uregistrerede virksomhed. Hæftelsen er personlig,
ubegrænset og solidarisk.
Stk. 12.
Sikkerhed stillet efter
stk. 1 og 2 frigives, når tidligere restancer er betalt og virksomheden
i
de seneste 12 måneder rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v., der
opkræves efter denne lov.
| 5,361 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst
Cirkulæreskrivelse om retningslinier for
behandling af afvandingsbidrag for hovedlandeveje
Vejdirektoratets Cirkulæreskrivelse nr. 98
Vedr.: Retningslinier for behandling af afvandingsbidrag for
hovedlandeveje
Vedlagt fremsendes »Retningslinier for behandling af afvandingsbidrag
for statsveje«. Disse er udarbejdet for at få en ensartet administration
af de krav om afvandingsbidrag for hovedlandevejsnettet, der vil fremkomme
som følge af lov nr. 863 af 23. december 1987.
Retningslinierne med tilhørende skema 1 og 2 samt bilag nr. 1 er at
betragte som et hjælpeværktøj. Såfremt en amtskommune ønsker det, kan
retningslinierne også benyttes for behandling af bidrag, der pålignes
amtskommunens landeveje.
Vejdirektoratet agter i øvrigt at foretage en opfølgning af udviklingen i
afvandingsbidragenes økonomiske konsekvenser for driftsbudgettet for
hovedlandeveje i perioden frem til 1. januar 1994. Til brug herfor bedes
samarbejdspartnerne anføre de relevante oplysninger på skema 2 og femsende
dette/disse til Vejdirektoratet hvert år inden 1. november.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at de enkelte kommuner normalt
fastsætter budgettet, herunder afvandingsbidrag, for det følgende år senest
1. oktober året før. Vejdirektoratet får herved mulighed for at justere
bevillingen til afvandingsbidrag inden 1. januar i bevillingsåret.
Det eksisterende skema IV (Driftsbehovsplan - i øvrigt) kan eventuelt
anvendes i stedet for skema 2. I så fald skal amtskommunens oplysninger på
skema IV specificeres for hver enkelt kommune.
Med venlig hilsen
Jørgen Banke
overingeniør
RETNINGSLINIER FOR BEHANDLING AF AFVANDINGSBIDRAG FOR STATSVEJE
0. GYLDIGHEDSOMRÅDE Nærværende »Retningslinier
for behandling af afvandingsbidrag for statsveje« lægges til grund ved
betaling af vejafvandingsbidrag til kommunale spildevandsanlæg. Der betales
alene vejafvandingsbidrag for vejarealer, som er omfattet af en godkendt
kommunal spildevandsplan og som afvandes til kommunale spildevandsanlæg.
1. VEJAFVANDINGSBIDRAG Vejafvandingsbidrag består af
to bidragskategorier:
- Tilslutningsbidrag (engangsbidrag)
- Anlægsbidrag (årligt bidrag)
2. TILSLUTNINGSBIDRAG For spildevandsanlæg, som
lovligt er tilsluttet kommunal spildevandsanlæg på det tidspunkt, hvor
kommunen godkender en betalingsvedtægt iht. »Lov om betalingsregler for
spildevandsanlæg«, Lov nr. 863 af 23. december 1987, skal der ikke
betales tilslutningsbidrag. I forbindelse med en evt. forøgelse af det
matrikulære vejareal, som er beliggende inden for arealet af en godkendt
spildevandsplan og som afvandes til det kommunale spildevandsanlæg, kan der
opkræves tilslutningsbidrag i det omfang, det tillagte areal ikke tidligere
har været pålagt tilslutningsbidrag. For vejarealer som tidligere har været
afvandet via eget ledningsanlæg, og som nu tilsluttes kommunale
spildevandsanlæg, skal bidraget fastsættes af kommunen efter forhandling med
vejejeren, idet værdien af afvandingsanlægget skal modregnes i kommunens
normale tilslutningsbidrag. Såfremt der ikke kan opnås enighed om værdien af
afvandingsanlægget kan sagen indbringes for en Landvæsenskommission for
endelig afgørelse. Ved ændringer indenfor eksisterende vejarealer, der
tidligere er pålignet tilslutningsbidrag, kan der kun opkræves supplerende
tilslutningsbidrag i det omfang afledningsretten forøges ud over
minimumsafledningsretten. I særlige tilfælde kan kommunen, jf.
Miljøbeskyttelseslovens § 25, ud fra en helhedsbetragtning for kloakområdet
påbyde, at vejejeren foretager ændringer i det tilsluttede
vejafvandingsanlæg, f. eks. med henblik på at forsinke regnvandsafledningen,
for at overholde den for kommunale spildevandsanlæg gældende
udledningstilladelse. Kommunen skal begrunde vigtigheden/betydningen af at
foretage de krævede ændringer i det tilsluttede vejafvandingsanlæg.
3. ANLÆGSBIDRAG Der betales anlægsbidrag i forhold
til vejarealets tillagte afledningsret. Der betales anlægsbidrag for det
matrikulære vejareal (A), som ligger indenfor den godkendte spildevandsplan
og som afvandes til det kommunale spildevandsanlæg. Såfremt vejarealer uden
for oplandsgrænsen af en godkendt spildevandsplan tilsluttes/er tilsluttet et
kommunalt spildevandsanlæg, hviler dette på et aftaleforhold parterne
imellem. Afledningsretten (V) for det matrikulære vejareal fastsættes til
0,25 (m3)/(m2)/år med mindre særlige forhold gør sig gældende.
Afledningsretten kan ikke efter skøn fastsættes til en højere eller lavere
værdi. Afledningsretten fastsættes som hovedregel på grundlag af
vandforbruget. Hvis vandforbruget er mindre end mindsteafledningsretten,
fastsættes afledningsretten svarende til mindsteafledningsretten. Da
vandforbruget for vejarealer er nul, må afledningsretten for vejarealer
fastsættes til 0,25 (m3) pr. (m2) pr. år, med mindre en kvalificeret
begrundelse tilsiger andet.
Hermed tilgodeses den i loven forudsatte parallelitet til en
parcelhusgrund på 800 (m2), idet normalvandforbruget for en boligenhed er
skønnet til 200 (m3) pr. år. Det er desuden vurderet, at regnmængden, der
afledes fra en normalbebygget erhvervsgrund og vejarealer, vil udgøre en
vandmængde på ca. samme niveau som fra boligbebyggelse. Enhedsprisen
kr/(m3)/år (E) fastsættes med udgangspunkt i foretagne og forventede
investeringer i kommunale spildevandsanlæg. Enhedsprisen fastsættes årligt af
kommunalbestyrelsen og gælder som grundtakst for alt vand, der tilledes
offentlige spildevandsanlæg.
VEJLEDNING I BRUG AF SKEMA NR. 1
For hver kommune, som har en hovedlandevej som delvis ligger indenfor
arealet af en godkendt kommunal spildevandsplan, skal der udfyldes et skema.
Forklaring til enkelte felter i skemaet:
1. Her anføres hovedlandevejsnummeret.
2. Kilometerangivelse for begyndelse/slutning af
bidragspligtigt areal. (Arealet skal være afvandet til kommunalt
spildevandsanlæg).
3. Angiver det matrikulære vejareal, som er beliggende
mellem kilometerangivelserne anført under 2. Der skal forligge dokumentation
fra komunen.
4. Afledningsretten fastsættes til 0,25 (m3)/(m2)/år
med mindre der fremlægges dokumentation for en højere afledningsret.
5. Skal være den af kommunalbestyrelsen fastsatte
enhedspris kr/(m3) for det aktuelle regnskabsår, jf. det kommunale takstblad.
6. Bidraget er: 3. x 4. x 5.
7. Samlet anlægsbidrag til kommunen.
VEJLEDNING I BRUG AF SKEMA NR. 2
Skema nr. 2 er samleskema for amtskommuner, idet oplysningerne fra skema 1
overføres hertil.
1. Her anføres hovedlandevejsnummeret.
2. Kommunen som bidraget vedrører.
3. Beløbet overføres fra skema 1.
4. Angiver summen af anlægsbidrag som skal erlægges i
pågældende vejvedligeholders område.
Skema nr. 1
Side: af:
ANLÆGSBIDRAG TIL OFFENTLIGE SPILDEVANDSANLÆG
Kommune: Hovedlandevejsnr.:
Regnskabsår
Gældende betalingsvedtægt, godkendt d.: 19......
--------------------------------------------------------------------~
1. 2. 3. 4. 5. 6
Hoved Kilome- Bidrags- Aflednings- Enhedspris Bidrag
lande- trering pligtigt ret excl. moms excl. moms
vejsnr. fra/til areal (m2) (m3)/(m2)/år kr/(m3) kr.
--------------------------------------------------------------------~
Bidrag i alt
(excl. moms)
Dato: ...............
Underskrift: ...............
--------------------------------------------------------------------~
Skema nr. 2
ANLÆGSBIDRAG TIL OFFENTLIGE SPILDEVANDSANLÆG
Amtskommune: .............................. Regnskabsår: ............
--------------------------------------------------------------------~
1. 2. 3.
Hovedlandevejsnr. Kommune Bidrag excl. moms
--------------------------------------------------------------------~
Bidrag i alt:
(excl. moms)
Dato: .........................
Underskrift: .........................
--------------------------------------------------------------------~
BILAG 1
til
Retningslinier for behandling af afvandingsbidrag for statsveje
Nedenstående er som stikord nævnt emner, der har været behandlet på de
møder, som arbejdsgruppen har afholdt.
Stikord Bemærkninger
--------------------------------------------------------------------~
Tilslutnings- Vedtagelsen af en betalingsvedtægt efter lov nr.
bidrag 863 af 23. dec. 1987 om betalingsregler for spilde~
vandsanlæg medfører ikke, at vejarealer, der på
dette tidspunkt lovligt er tilsluttet et kommunalt
spildevandsanlæg, kan pålægges tilslutningsbidrag,
idet det forudsættes, at der på tidspunktet for
tilslutning til det offentlige anlæg er truffet af~
tale om de tekniske og økonomiske vilkår herfor.
Veje, der har haft eget afvandingsanlæg, og som
senere tilsluttes det offentlige anlæg efter ved~
tagelse af en betalingsvedtægt efter den nye lov,
kan pålignes tilslutningsbidrag.
Forsinkelsesan- Kommunen kan jf. Miljøbeskyttelseslovens § 25 på~
læg for regn- byde vejejeren, at der foretages nødvendige ændrin~
vandsudledning ger ved det tilsluttede anlæg, såfremt dette skøn~
nes væsentligt for at overholde den gældende ud~
ledningstilladelse for det fælles spildevandsanlæg.
Da der er tale om en helhedsbetragtning, vil om~
kostningerne til at foretage en ændring i et til~
sluttet anlæg evt. skulle afholdes af fællesskabet,
som betales over det årlige anlægsbidrag.
Udvidelse af I forbindelse med en evt. forøgelse af det matri~
veje kulære vejareal, som er beliggende indenfor arealet
af en godkendt spildevandsplan og som afvandes til
det kommunale spildevandsanlæg, kan der opkræves
tilslutningsbidrag i det omfang, det tillagte areal
ikke tidligere har været pålagt tilslutningsbidrag.
Ved ændringer indenfor eksisterende vejarealer,
der tidligere er pålignet tilslutningsbidrag, kan
der kun opkræves supplerende tilslutningsbidrag i
det omfang, afledningsretten forøges ud over mini~
mumsafledningsretten.
Separat vejaf- I forbindelse med revision af en kommunal spilde~
vanding vandsplan kan det forekomme, at en privat udledning
inddrages, og der stilles krav om tilslutning til
det kommunale spildevandsanlæg.
For vejarealer som tidligere har været afvandet
via eget ledningsanlæg, og som nu tilsluttes kom~
munale spildevandsanlæg, skal bidraget fastsættes
af kommunen efter forhandling med vejejeren, idet
værdien af afvandingsanlægget skal modregnes i kom~
munens normale tilslutningsbidrag.
Såfremt der ikke kan opnås enighed om værdien af
afvandingsanlægget kan sagen indbringes for en
Landvæsenskommission for endelig afgørelse.
Afledningsretten For statslige og amtskommunale vejarealer skal
fastsættes en afledningsret svarende til mindste~
afledningsretten på 0,25 (m3) pr. (m2) pr. år. Af~
ledningsretten fastsættes principielt svarende til
vandforbruget, og i det tilfælde, hvor vandforbru~
get er mindre end mindste afledningsretten, sættes
afledningsretten til mindsteafledningsretten. Da
vandforbrugeet jo er nul for de stats- og amtskom~
munale vejarealer, der her kan være tale om, må af~
ledningsretten for statslige og amtskommunale vej~
arealer fastsættes til 0,25 (m3) pr. (m2) pr. år
med mindre en kvalificeret begrundelse tilsiger
andet.
Officielle noter
Ingen
| 4,110 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Resume
Resumé
Klager klagede over en tv-udsendelse den 12. januar 2004 om drabene på
klagers kæreste og dennes moder. En udsendelse med samme tema var tidligere
sendt den 21. august 2003. I begge udsendelser udtalte klager sig om drabene,
ligesom klagers bror i udsendelsen den 21. januar 2004 fremkom med udtalelser
om sagen. Ifølge klager blev udsendelsen den 12. januar 2004 vist uden hendes
samtykke.
Pressenævnet
havde ud fra de foreliggende oplysninger ikke mulighed for at tage stilling
til, hvorvidt der mellem klager og tilrettelæggeren bag udsendelsen den 21.
august 2003 var indgået en aftale om, at offentliggørelse af udsendelsens
optagelser, skulle godkendes af klager. Nævnet fandt ikke, at TV stationen
havde
tilsidesat god presseskik ved på ny at bringe optagelserne med klager uden
dennes samtykke.
Nævnet
fandt ej heller, at TV 2 ved at bringe optagelserne med klagers bror havde
handlet i strid med god presseskik i forhold til klager.
Den fulde tekst
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2004-6-39
[K] har ved advokat Henrik Ejlersen klaget til Pressenævnet over
udsendelsen Æresdrab, som blev sendt på TV 2 den 12. januar 2004,
idet hun
mener, at god presseskik er tilsidesat.
TV 2 sendte den 21. august 2003 dokumentarprogrammet Æresdrab.
I programmet medvirkede [K], idet hun berettede om drabene på sin kæreste og
dennes moder i 1985, hvor hun var 14 år. Drabene blev begået af hendes far og
lillebror, [A], og blev betegnet som såkaldte æresdrab.
TV 2 sendte den 12. januar 2004 udsendelsen Æresdrab, hvor en
lang række af klippene med [K] fra den oprindelige udsendelse blev bragt på
ny,
og herudover blev der vist klip med [A], som udtalte sig om sagen.
[K] har anført, at god presseskik er tilsidesat, idet
udsendelsen den 12. januar 2004 blev vist uden hendes samtykke. Der fremkom i
udsendelsen en række oplysninger, som har ført til, at hun frygter for sit og
sine børns liv.
[K] har oplyst, at hun i forbindelse med udsendelsen den 21.
august 2003 indgik en aftale med produktionsselskabet bag udsendelsen om, at
hun skulle forhåndsgodkende alle klip, der skulle bringes. Efter udsendelsen
den 21. august 2003 blev der uden hendes accept lavet optagelser med hendes
bror, [A]. Da produktionsselskabet efterfølgende kontaktede hende for at bede
om tilladelse til at lave en ny dokumentarudsendelse, tilkendegav hun klart,
at
hun ikke ønskede disse optagelser bragt, idet det kunne bringe hendes og
hendes
børns liv i fare, at [A] i optagelserne direkte peger på de personer, som var
ansvarlige for drabet på hendes kæreste i 1985. Det var hendes far, der begik
selve drabet, men det blev begået på opfordring af andre familiemedlemmer,
der
alle havde et økonomisk motiv til drabet.
TV 2 har oplyst, at udsendelsen den 12. januar 2004 var en lettere
redigeret udgave af udsendelsen den 21. august 2003. Forskellen på de to
udsendelser var, at der i udsendelsen den 12. januar 2004 blev vist en række
klip med [K]s bror, [A]. Der er for størstedelens vedkommende tale om klip
fra
de optagelser, som blev lavet forud for udsendelsen den 21. august 2003, og
som
efterfølgende blev vist den 5. oktober 2003 i et indslag i udsendelsen Dags
Dato på TV 2. [K]s bror støtter på optagelserne blot den forklaring om
hændelsesforløbet og motivet til drabene, som hun allerede selv fremkom med i
udsendelsen den 21. august 2003. Herudover vises enkelte nye optagelser, hvor
broren fortæller om sit eget ægteskab og om forholdet til sine børn.
TV 2 har videre oplyst, at [K] var bekendt med, at broren blev
interviewet forud for udsendelsen den 21. august 2003. Årsagen til, at disse
klip ikke blev vist i udsendelsen, var, at broren trak sit samtykke til at
medvirke tilbage. [K] forsøgte flere gange forgæves at overtale sin bror til
at
medvirke i udsendelsen. Efter udsendelsen meddelte broren, at han alligevel
ønskede at deltage, og de optagelser, som var lavet forud for udsendelsen den
21. august 2003 blev derfor sammenredigeret og vist den 5. oktober 2003 på TV
2. Interviewet med broren gav ikke [K] anledning til at klage.
TV 2 har yderligere oplyst, at man forud for udsendelsen den 12.
januar 2004 kontaktede [K], idet man ønskede at lave en opfølgning på den
første udsendelse. Hun ønskede imidlertid ikke at deltage, medmindre hun fik
en
betaling på 100.000 kr., hvilket blev afvist af produktionsselskabet.
TV 2 har anført, at optagelserne med [K]s bror på ingen måde
tilførte udsendelsen den 12. januar 2004 en ny vinkel. De to udsendelser
omhandlede det samme emne, og optagelserne var for en stor dels vedkommende
de
samme. Der fremkom ikke i udsendelsen den 12. januar 2004 oplysninger, som
ikke
allerede var offentliggjort af klager selv i udsendelsen den 21. august 2003
eller i hendes bog Æresdrab fra november 2003. I bogen omtales,
hvorledes
navngivne familiemedlemmer medvirkede i planlægningen af drabene på hendes
kæreste
og dennes mor. Endvidere har klager efter udsendelsen den 21. august 2003
medvirket i adskillige tv- og avisinterviews, hvor hun beretter om
hændelsesforløbet og motivet til drabene. TV 2 må på den baggrund afvise, at
[A]s
medvirken i udsendelsen den 12. januar 2004 skulle have påført [K] nogen
skade.
TV 2 har endelig afvist, at der skulle være indgået en aftale
mellem [K] og udsendelsens tilrettelægger om, at hun skulle godkende den
færdigredigerede udsendelse, inden den blev sendt, og at hun skulle give
tilladelse til genudsendelse af optagelserne med hende.
Det tilkommer TV 2 at beslutte, hvilke
optagelser der skal indgå i en udsendelse.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Lene Pagter Kristensen, Bo
Maltesen, Ulrik Holmstrup og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet har ud fra de foreliggende oplysninger ikke mulighed
for at tage stilling til, hvorvidt der mellem [K] og tilrettelæggeren bag
udsendelsen den 21. august 2003 var indgået en aftale om, at offentliggørelse
af udsendelsens optagelser også i forbindelse med en eventuel
genudsendelse
skulle godkendes af hende. En række af optagelserne med [K] i udsendelsen den
12. januar 2004 var tidligere bragt i udsendelsen den 21. august 2003.
Nævnet finder, at TV 2 ikke har tilsidesat god
presseskik ved på ny at bringe optagelserne med [K] uden hendes samtykke.
Nævnet finder, at [A]s udtalelser i udsendelsen den 12. januar
2004 ikke kan anses at være skadelige i forhold til [K]. Nævnet har herved
lagt
vægt på, at klager i udsendelserne den 21. august 2003 og 12. januar 2004 og
i
sin bog Æresdrab selv detaljeret har redegjort for drabene,
herunder hvilke
personer der var involveret i dem. Nævnet bemærker samtidig, at der allerede
i
udsendelsen den 21. august 2003 via [K]s far, [B], fremkom en oplysning om,
at
en navngiven onkel til hende havde været involveret i drabet på hendes
kæreste.
Nævnet finder derfor heller ikke på dette punkt, at TV 2 har tilsidesat god
presseskik.
Afgjort den 18. august 2004.
| 2,281 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00555
Resumé
Klager – en person – anmodede for anden gang om genoptagelse af sag nr. 13-70-00460, hvor klager ikke var part.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. En part har krav på genoptagelse af en sag, såfremt der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.
Pressenævnet afviste ved kendelse af 9. oktober 2013 klagers anmodning, idet klager ikke var part i Pressenævnets kendelse af 27. august 2013 i sag nr. 13-70-00460, Rønshoved Højskole, [Person A] og [Person B] og [Person C] mod Gråsten Avis. Nævnet bemærkede samtidig at det forhold, at klager, dels er skribenten bag de i sagen 13-70-00460 omhandlede læserbreve, dels er den person, der skulle have indgivet den i artiklen omhandlede stævning, ikke kunne føre til et andet resultat. Endelig fandt nævnet heller ikke af egen drift anledning til at genoptage behandlingen af sagen.
Nævnet finder ikke, at der er fremkommet nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Klager er således ikke fremkommet med nye synspunkter til støtte for sin anmodning.
Da en klager ikke har krav på at få taget stilling til de samme forhold flere gange, afvises anmodningen om genoptagelse herefter som åbenbar grundløs i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.
Klager har ved brev af 17. oktober 2013 på ny anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen 13-70-00460. Sagen angik klager over tre læserbreve og en artikel i Gråsten Avis. Sagens parter var Rønshoved Højskole, [Person A] og [Person B] og [Person C] mod Gråsten Avis.
Klager har med sit brev af 17. oktober 2013 fremsendt kopi af stævning af 12. april 2013. Det fremgår ikke af det fremsendte, hvornår Retten i Sønderborg har modtaget det.
Sagsfremstilling
I Pressenævnets kendelse af 27. august 2013 hed det blandt andet:
”[…]
Klagen over Gråsten Avis er indsendt af Rønshoved Højskoles forstandere [Person A] og [Person B], som må anses for at være berettigede til også at klage på højskolens vegne. Højskolens bestyrelsesformand [Person C] har efterfølgende fremsendt fuldmagt, som giver forstanderne fuldmagt til at klage på hans vegne.
Pressenævnet lægger derfor til grund, at [Person A] og [Person B] klager på egne vegne, på vegne af Rønshoved Højskole og i henhold til fuldmagt fra [Person C].
[…]
Artiklen af 16. april 2013
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at en retsreportage bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter, jf. punkt C.3.
Nævnet lægger på det foreliggende grundlag til grund, at Retten i Sønderborg den 14. maj 2013 modtog [Klager]s stævning mod [Person B], og at stævningen den 8. juni 2013 endnu ikke var forkyndt for [Person B].
Oplysningerne om stævningen af [Person B] i Gråsten Avis den 16. april 2013 er således udokumenterede.
Pressenævnet udtaler derfor kritik af Gråsten Avis for at bringe oplysningerne. Det forhold, at [Person B] ikke besvarede henvendelsen fra Gråsten Avis’ salgschef, kan ikke føre til et andet resultat.
[…]”
Klagers synspunkt
Klager har henvist til sin klage i 13-70-00535 og den fremsendte kopi af stævning af 12. april 2013.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse :
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Jesper Rothe, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og Marianne Druedahl.
Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. En part har krav på genoptagelse af en sag, såfremt der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.
Pressenævnet afviste ved kendelse af 9. oktober 2013 klagers anmodning, idet klager ikke var part i Pressenævnets kendelse af 27. august 2013 i sag nr. 13-70-00460, Rønshoved Højskole, [Person A] og [Person B] og [Person C] mod Gråsten Avis. Nævnet bemærkede samtidig at det forhold, at klager, dels er skribenten bag de i sagen 13-70-00460 omhandlede læserbreve, dels er den person, der skulle have indgivet den i artiklen omhandlede stævning, ikke kunne føre til et andet resultat. Endelig fandt nævnet heller ikke af egen drift anledning til at genoptage behandlingen af sagen.
Nævnet finder ikke, at der er fremkommet nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Klager er således ikke fremkommet med nye synspunkter til støtte for sin anmodning.
Da en klager ikke har krav på at få taget stilling til de samme forhold flere gange, afvises anmodningen om genoptagelse herefter som åbenbar grundløs i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.
Afgjort den 4. november 2013
| 1,661 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse C-41-06 om foranstaltninger for børn og unge - uledsaget flygtningebarn - forældremyndighed
Resume:
Det var en forudsætning for at anvende servicelovens bestemmelse om foranstaltninger for børn og unge, at der var en person, der havde forældremyndigheden over barnet eller den unge.
På denne baggrund fandt Ankestyrelsen, at en dreng, der var indrejst i Danmark som uledsaget flygtningebarn, og som ingen havde forældremyndighed over, ikke kunne være omfattet af servicelovens bestemmelse om iværksættelse af foranstaltninger overfor børn og unge med særlige behov for støtte.
Efterskoleopholdet kunne således ikke financieres efter servicelovens bestemmelser om foranstaltninger for børn og unge med særlige behov for støtte, og opholdet skulle derfor financieres på anden måde.
Love:
Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2006 - § 37, § 40, stk. 1, § 40, stk. 3, nr. 4 og § 40, stk. 4
Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 57 og § 52
Sagsfremstilling:
Sagen drejede sig om en dreng, der var 17 år. I 2001 indrejste han i Danmark som uledsaget flygtningebarn. Han modtog kontanthjælp. Han havde oplyst, at der ikke var nogen, der havde forældremyndighed over ham.
I efteråret 2005 påbegyndte drengen et efterskoleophold, som han efter det til sagen oplyste var blevet tilbudt af kommunen.
Kommunen meddelte ved sin afgørelse drengen, at han med virkning fra den 1. november 2005 selv skulle betale 300 kr. pr. måned til kost og logi på efterskolen. Resten af udgiften til efterskoleopholdet blev bevilget af kommunen i henhold til servicelovens § 40, stk. 3, nr. 4.
Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse og fandt således, at drengen selv skulle betale 300 kr. pr. måned til kost og logi på efterskolen.
I begrundelsen for afgørelsen henviste nævnet til § 12, stk. 1, i bekendtgørelse om betaling for ophold i anbringelsessteder, hvorefter et barn eller en ung havde pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at drengen ud af sin kontanthjælp på 4.318 kr. pr. måned efter fradrag af godkendte udgifter, herunder til lomme- og tøjpenge på 1.382 kr. pr. måned, kunne betale 300 kr. pr. måned i egenbetaling i forbindelse med sit efterskoleophold.
I drengens klage til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at der var flere ting, der gjorde, at afgørelsen ikke var i overensstemmelse med lovgivningen. Herefter spurgte drengen, hvorledes servicelovens § 40, stk. 3, nr. 4, kunne anvendes på ham, når der ikke var en forældremyndighedsindehaver. Hjælp efter børneparagrafferne blev iværksat i forhold til forældremyndighedsindehaveren og ikke i forhold til et barn. Derfor kunne servicelovens § 40 ikke bruges i forhold til drengen.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af, om uledsagede flygtningebørn generelt var omfattet af servicelovens § 40 om iværksættelse af foranstaltninger overfor børn og unge med særlige behov for støtte.
Afgørelse:
Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke med hjemmel i servicelovens bestemmelse om iværksættelse af foranstaltninger overfor børn og unge med særlige behov for støtte kunne fastsætte egenbetaling for drengens efterskoleophold.
Ankestyrelsen fandt videre, at kommunen ikke kunne bevilge resten af udgifterne ved efterskoleopholdet med hjemmel i ovennævnte bestemmelse i serviceloven.
Begrundelsen for afgørelsen var, at børn eller unge uden forældremyndighedsindehaver ikke var omfattet af servicelovens bestemmelse om iværksættelse af foranstaltninger overfor børn og unge med særlige behov for støtte.
Ankestyrelsen fandt således, at det var en forudsætning for at anvende servicelovens bestemmelse om foranstaltninger for børn og unge, at der var en person, der havde forældremyndigheden over barnet eller den unge.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på ordlyden af bestemmelsen om foranstaltninger. Herefter træffes afgørelsen om iværksættelse af foranstaltninger med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Videre fremgår det, at kommunen kan yde økonomisk støtte, når forældremyndighedens indehaver ikke selv har midler dertil.
Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på ordlyden af servicelovens bestemmelse om udpegning af en egnet forældremyndighedsindehaver. Efter denne bestemmelse skal kommunen, hvis ingen har forældremyndigheden over et barn eller en ung, i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden.
Ankestyrelsen lagde endelig vægt på princippet om, at bistand til et barn måtte betragtes som bistand til forældrene. Dette princip kunne udledes af SM 0-140-97 om fastlæggelse af, hvilken kommune der var handlekommune.
Ankestyrelsen fandt herefter, at drengen ikke var omfattet af servicelovens bestemmelse om iværksættelse af foranstaltninger overfor børn og unge med særlige behov for støtte.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at drengen var indrejst i Danmark som uledsaget flygtningebarn, samt på, at han havde oplyst, at der ikke var nogen, der havde forældremyndighed over ham.
Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.
| 1,586 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Klage over behandling i forbindelse med for lavt blodsukker
Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 26. marts 2007 på et hjemmebesøg, jf. autorisationslovens § 17.
Hændelsesforløb
Den 26. marts 2007 kl. 21.10 aflagde vagtlæge <****> et vagtlægebesøg hos <****>, som havde sukkersyge og var i behandling for urinvejsinfektion. Vagtlæge <****> var informeret om, at <****> var blevet tiltagende dårlig og ikke ville indtage føde eller væske. <****>s blodsukker blev målt til at være meget lavt.
Vagtlæge <****> henviste <****> til indlæggelse på medicinsk afdeling på Sygehus X.
Klagen
Der er klaget over følgende:
At <****> ikke modtog en korrekt behandling den 26. marts 2007 af lægevagt <****> i <****>.
Det er anført, at vagtlægen ikke gav Glukagon eller bestilte akut transport til trods for, at <****> havde lavt blodsukker og var bevidstløs.
Nævnets afgørelse af klagepunktet
Læge <****> har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af <****> den 26. marts 2007 på et hjemmebesøg.
Begrundelse
Ifølge lægevagtsjournalen fra den 26. marts 2007 blev lægevagten kontaktet kl. 19.35, idet <****> var blevet slap. <****>s blodsukker var blevet målt til 1,2. Han havde fået juice uden effekt. Han blev beskrevet ”langt væk”.
Det fremgår videre af lægevagtsjournalen den 26. marts 2007, at vagtlæge <****> aflagde et vagtlægebesøg kl. 21.10 hos <****>. Det fremgår heraf, at <****> var i behandling for en urinvejsinfektion med antibiotika. Det fremgår videre, at <****> var tiltagende dårlig og ikke kunne formås til at indtage noget. Hans blodsukker blev målt til at være 1,1. Det var oplyst, at <****> normalt var en rørig herre trods alderen. Der var ifølge lægevagtsjournalen blevet aftalt almindeligt vagtlægebesøg. Vagtlæge <****> henviste, ifølge journalen, <****> til indlæggelse på medicinsk afdeling på Sygehus X.
I sin udtalelse har vagtlæge <****> anført, at han ikke rekvirerede afhentning af <****> med udrykning, idet han vurderede, at dette ikke var nødvendigt set i lyset af, at han var visiteret til almindeligt besøg og ikke hastebesøg eller direkte indlæggelse. Endvidere anfører vagtlæge <****>, at han undlod at give Glukagon, da han ikke mente, at det lave blodsukker skyldtes sukkersygepillerne (medikamentelt induceret hypoglykæmi), samt at han ville undgå bivirkninger i form af kvalme og opkastning.
Ifølge resumeet i journalen fra Sygehus Y gav Falck, ved afhentning, <****> 1 mg Glukagon, hvorved blodsukkeret steg til 2,3.
Nævnet kan oplyse, at det normale niveau for blodsukker er 4.2 - 6.1. En blodsukkerværdi på 1.0 giver en risiko for hjerneskader efter ca. 20 min. Der var således, efter nævnets opfattelse, tale om et akut, faretruende problem.
Nævnet kan videre oplyse, at det er normal praksis i lægevagten straks at indgive Glukagon, hvis blodsukkeret er faretruende lavt, uanset hvilken årsag det lave blodsukker måtte have. Indgift af Glukagon kan i værste fald vise sig virkningsløs, men medfører ingen risiko for patienten.
Det er nævnets opfattelse, at et så lavt blodsukker, som det var tilfældet her, altid nødvendiggør en indlæggelse med udrykning, med henblik på at bringe patienten hurtigst muligt til sygehuset, hvor man kan indgive sukker direkte som infusion i en åre og få rettet blodsukkeret op.
På denne baggrund finder nævnet, at læge <****> har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****> den 26. marts 2007.
| 1,240 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse 236-10 om fortsat anbringelse uden for hjemmet - uden samtykke - genbehandling - længere frist - uændrede forhold - behandlingsbehov - kontinuitet - til det fyldte 18. aar
Resume:
Ankestyrelsen traf afgørelse om, at anbringelsen af en 14½-årig dreng uden for hjemmet skulle gælde indtil hans fyldte 18. år. Drengen havde været anbragt siden han var 6 år.
Baggrunden for afgørelsen var, at moderen, der havde forældremyndigheden over drengen alene, havde haft psykiske problemer i mange år, og adskillige gange været indlagt på psykiatrisk hospital. Hendes psykiske tilstand havde gennem lang tid været meget svingende.
Desuden var drengen svært følelses- og personlighedsmæssigt skadet, skintilpasset og svært behandlingskrævende som følge af mangel på kontinuitet og følelsesmæssig dybde fra moderen i sin tidlige barndom. Han havde brug for ro og kontinuitet, og reagerede negativt, når sagen blev behandlet.
Love:
Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010 - § 62, stk. 2, § 62, stk. 4, § 68, stk. 2 og § 71, stk. 3
Afgørelse:
Resultatet er:
• Anbringelsen uden for hjemmet af NN gælder indtil hans fyldte 18. år.
• Samværet mellem Dem og NN skal fortsat være afbrudt i en periode på 2 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse.
• Telefonkontakten og kontakt ved brev og mail mellem Dem og NN skal fortsat være afbrudt i en periode på 2 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse.
Vi er således kommet til samme resultat som børn og unge-udvalget om afbrydelse af samvær samt afbrydelse af brev-, mail- og telefonkontakt. Vi har forlænget fristen for anbringelsen til NN’s fyldte 18. år.
Børn og Ungeudvalgets afgørelse om overvåget samvær ophæves, idet udvalget ikke har kompetencen til at træffe en sådan afgørelse, når der ikke finder samvær sted med barnet.
Begrundelsen for afgørelsen om genbehandlingsfrist
Vi vurderer, at der ikke er grund til at forelægge sagen for børn og unge-udvalget inden NN fylder 18 år, den xx.
Årsagen til det er, at der ikke er oplysninger i sagen, der tyder på, at Deres forhold vil ændre sig væsentligt inden for denne periode.
Årsagen er desuden, at NN har brug for behandling i længere tid og at han bliver negativt belastet, når sagen skal behandles i børn og unge-udvalget.
Vi henviser til, at De siden xx har haft psykiske problemer og har været indlagt på psykiatrisk hospital adskillige gange. Deres psykiske tilstand har gennem lang tid været meget svingende.
Vi henviser endvidere til, at NN er beskrevet som en dreng der på grund af mangel på kontinuitet og følelsesmæssig dybde fra Dem i den tidlige barndom er svært følelses- og personlighedsmæssig skadet, fungerer igennem skintilpasning og er svært behandlingskrævende.
Vi henviser endelig til, at NN har brug for ro og kontinuitet for at fortsætte den gode udvikling han er i.
Begrundelsen for afgørelsen om afbrudt samvær
Vi vurderer, at det i en periode på 2 år fortsat er nødvendigt af hensyn til NN’s sundhed og udvikling, at De og NN ikke har samvær.
Årsagen til det er, at tidligere samvær har gjort NN utryg og har efterladt ham i et følelsesmæssigt kaos. NN har derfor fortsat brug for at blive beskyttet mod Dem og følgevirkningerne af samværet.
Årsagen er desuden, at De tidligere har udvist ustabilitet i forhold til kontakt til NN og der ikke er fremkommet nye oplysninger om væsentlige ændringer i Deres sociale og helbredsmæssige forhold, som tyder på, at De nu bedre er i stand til at skabe kontakt til NN.
Vi henviser til, at det er vurderet at NN kan have oplevet mange ubehagelige ting sammen med Dem, som har vakt angst og vrede og som genoplives ved møderne med Dem og reaktiverer hans angst.
Vi henviser til, at NN er en meget skrøbelig dreng, der har brug for en stabil, struktureret og rolig hverdag for at kunne udvikle sig. NN har længe fastholdt sit bestemte ønske om ikke at se Dem og har fortsat ved samtale i kommunen den xx givet udtryk for betænkeligheder ved at skulle genoptage samværet med Dem.
Vi henviser endvidere til, at der er oplevet, at Deres psykiske problemer har påvirket NN på en uhensigtsmæssig måde.
Vi har fastsat perioden til 2 år under hensyn til, at NN fortsat har fastholdt sit bestemte ønske om ikke at se Dem. Vi har derudover lagt vægt på, at De på grund af Deres psykiske problemer ikke har været i stand til at tilgodese NN’s særlige behov for tryghed og følelsesmæssig stabilitet.
Begrundelsen for afgørelsen om afbrudt brevkontakt, telefonkontakt og mailkontakt.
Vi vurderer, at det i en periode på 2 år fortsat er nødvendigt af hensyn til NN’s sundhed eller udvikling, at De og NN ikke har brev-, telefon-, eller mailkontakt.
Årsagen til det er, at kontakten med Dem gør NN utryg, hvorfor han har brug for at blive beskyttet mod negativ kontakt fra Dem.
Årsagen er desuden, at kontakt med Dem genopliver NN’s angst og kaos, hvilket han efterfølgende reagerer på.
Årsagen er endelig at kontakten med Dem forstyrre den positive udvikling, som NN for tiden er inde i og at der er overordentlig vigtigt for NN, at han sikres en stabil, struktureret og rolig hverdag i plejefamilien.
Vi henviser til, at NN tidligere har givet udtryk for et ønske om ikke at have kontakt til Dem og at han tidligere har reageret negativt på henvendelser fra Dem.
| 1,653 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0075
Artikel om boligsalg på Bornholm.nu kritiseres ikke
En ejendomsmægler klagede over artiklen ”Små lokale mæglere sælger færre boliger”, der omhandlede salget af privatboliger på Bornholm i 2017. Artiklen var ledsaget af et billede af ejendomsmæglerens butiksfacade. Ejendomsmægleren, som også sælger erhvervsejendomme, klagede over, at det fremgik af billedteksten, at virksomheden var gået tilbage, selvom virksomheden havde oplevet økonomisk fremgang i 2017. Mægleren klagede også over, at Bornholm.nu havde bragt billedet af deres butiksfacade uden først at få samtykke hertil.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, da det fremgik tilstrækkeligt tydeligt af artiklen, at den omhandlede salg af privatboliger. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at Bornholm.nu havde bragt billedet af ejendomsmægleren uden samtykke, da billedet ikke var krænkende for mægleren.
[Klager] ApS [herefter [Klager]. Pressenævnet ] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Små lokale mæglere sælger færre boliger” , som blev bragt på netavisen Bornholm.nu den 13. december 2017.
[Klager] har navnlig klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt og skadende information, som ikke blev forelagt virksomheden forud for offentliggørelsen.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
Bornholm.nu bragte den 13. december 2016 artiklen ”DanBolig topper fortsat salgslisten på boliger” . Af artiklen fremgår blandt andet:
”[…]
Her er tallene for de seneste 12 måneder:¬DanBolig: 254¬EDC BornholmerBo: 183¬Home: 133¬Nybolig: 101¬[Klager]: 68¬RealMæglerne: 46¬Estate: 40¬RobinHus (For få besvarelser)”
Den påklagede artikel
Bornholm.nu bragte den 13. december 2017 artiklen ”Små lokale mæglere sælger færre boliger” . Af artiklen fremgår:
”BORNHOLM – Bornholms små ejendomsmæglere har i løbet af de seneste 12 måneder solgt færre villaer end for et år siden.
Det selvom boligsalget generelt har været stigende. ¬For de større af øens mæglerfirmaer er der tale om et markant øget salg i forhold til de samme måneder for et år siden, viser aktuelle tal fra Dansk Ejendomsmæglerforening. ¬Tallene er fra Boligsiden.dk, som er Dansk Ejendomsmæglerforenings boligsite, som indsamler alle salgstal fra de danske ejendomsmæglere og løbende beregner markedsandele og omsætningstal over hele Danmark. ¬Her er tallene for de seneste 12 måneder (for et år siden):¬DanBolig: 335 (254)¬EDC BornholmerBo: 239 (183)¬Home: 160 (133)¬Nybolig: 136 (101)¬[Klager]: 57 (68)¬RealMæglerne: 34 (46)¬RobinHus: 57 (6)”
Mellem rubrikken og selve artiklen er indsat et billede, der viser facaden af en butik. Der er ingen personer på billedet, som ses taget fra et offentligt, tilgængeligt vejkryds. Billedet er ledsaget af følgende tekst:
”[Klager] ApS er gået tilbage trods opsvinget på boligmarkedet. Arkivfoto”
På tidspunktet for [Klager]s læsning af artiklen var den ledsaget af en annonce for ejendomsmæglervirksomheden danbolig.
Yderligere oplysninger
En udskrift af 13. december 2017 fra Boligsiden.dk med overskriften ”Butiksoversigt for mæglere med boliger i Bornholm (Kommune) – Villaer solgt i Bornholm (Kommune) de seneste 12 måneder” viser, at [Klager] havde solgt 57 boliger fra den 13. december 2016 til den 13. december 2017. En udskrift med samme overskrift, foretaget den 20. december 2017, viser, at [Klager] i denne periode havde solgt 66 boliger.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har anført, at den påklagede artikel indeholder ukorrekt information, som er skadelig for virksomheden, og som burde have være forelagt forud for artiklens offentliggørelse.
Klager har navnlig henvist til artiklens billedtekst og anført, at det er faktuelt forkert, at virksomheden er gået tilbage trods opsvinget på boligmarkedet.
[Klager] har i den forbindelse oplyst, at virksomheden, som består af en boligafdeling og en erhvervsafdeling, i 2017 leverede sit bedste regnskab til dato med en fremgang på minimum 25 %. Den i artiklen anvendte statistik fra Boligsiden.dk er således fejlciteret og ikke repræsentativ for hele [Klager]s virksomhed. [Klager] har hertil oplyst, at virksomheden i 2017 solgte 76 boliger, hvoraf 10 blev solgt uden markedsføring, hvorfor disse salg ikke figurerer på Boligsiden.dk. Klager har dog understreget, at disse tal ikke er en del af klagen til Pressenævnet. Klager har endvidere bemærket, at det i øvrigt ikke er korrekt, som det fremgår af artiklen, at den omtalte statistik fra Boligsiden.dk alene omhandler salg af villaer, idet den omhandler alle former for private boliger.
[Klager] har anført, at det er i strid med god presseskik, at Bornholm.nu har offentliggjort den krænkende omtale i billedteksten uden først at have indhentet virksomhedens kommentarer hertil. Bornholm.nu burde ligeledes have kontaktet klager vedrørende brug af billedet af [Klager]s butik, da billedet ikke er flatterende for deres forretning og bliver brugt hver gang, der bliver skrevet negativt om klager.
[Klager] har oplyst, at man helt ekstraordinært har købt seks helsidesannoncer i Bornholms Tidende og Rytterknægten for at forsøge at rette op på den skade, der er sket. [Klager] er en lille virksomhed, men man kan og vil ikke blive ved med at finde sig i den konstante negative omtale af deres firma. Som eksempel herpå har klager henvist til to ældre, kritiske artikler bragt på Bornholm.nu, som begge blev offentliggjort, uden klager var blevet kontaktet for en kommentar. Klager har i den forbindelse bemærket, at det kan virke som om, Bornholm.nu forsøger at ødelægge deres virksomhed til fordel for de mæglere, der annoncerer hos mediet.
2.2 Bornholm.nu’s synspunkter
Bornholm.nu har indledningsvist bemærket, at [Klager] ikke har klaget til Bornholm.nu eller ønsket rettelser til den omtalte artikel. Det har andre mæglere heller ikke.
Bornholm.nu har afvist, at artiklen er i strid med god presseskik og anført, at mediet objektivt og med klar kildeangivelse har leveret en relevant artikel, som lever op til de presseetiske regler og læsernes forventning om troværdig og uafhængig information.
Bornholm.nu har anført, at det er korrekt information, når mediet den 13. december 2017 offentliggjorde artiklen, hvoraf det fremgår, at [Klager] på denne dato havde solgt færre boliger end samme dato året før. Som det fremgår af artiklens overskrift, handler artiklen om boligsalget på Bornholm, ligesom det fremgår, at de anvendte tal er taget fra Boligsiden.dk, der er Dansk Ejendomsmæglerforenings boligsite, og som indsamler alle salgstal fra de danske ejendomsmæglere og løbende beregner markedsandele og omsætningstal over hele Danmark.
Bornholm.nu har oplyst, at datoen den 13. december 2017 ikke er tilfældigt valgt, idet Boligsiden.dk løbende viser tal 12 måneder tilbage. Det er således afgørende, at der anvendes data fra samme dato år efter år. Den 13. december 2016 havde Bornholm.nu i artiklen ”DanBolig topper fortsat salgslisten på boliger” en tilsvarende opgørelse, så derfor kan der foretages en sammenligning af de to perioder. Ved at sammenligne de to artikler ses det, at de små mæglere i 2016 til sammen havde solgt 160 boliger. I 2017 var tallet 148.
For at illustrere hvor vanskeligt det er for forbrugerne at få reel information, har Bornholm.nu oplyst, at [Klager] den 20. december 2017 havde en annonce i ugeavisen Rytterknægten, som udgives af Bornholms Tidende, hvor firmaet skrev, at de havde solgt 76 boliger i 2017. Bornholm.nu har i den forbindelse henvist til tal fra Boligsiden.dk fra samme dag [gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ], hvoraf det fremgår, at [Klager] havde solgt 66 boliger i perioden fra den 20. december 2016 til den 20. december 2017.
Bornholm.nu har medgivet, at det er forenklet i den påklagede artikel at skrive ” villaer ”, når oplysningerne gælder samtlige boligtyper. At der anvendes betegnelsen ” villaer ”, ændrer dog ikke på artiklens hovedindhold i overskrift og konklusion nemlig, at de små mæglere ifølge den officielle statistik fra mæglerforeningen havde solgt færre boliger end året før, og at [Klager] var gået tilbage salgsmæssigt, selvom boligsalget generelt var vokset. Bornholm.nu har oplyst, at betegnelsen ” villaer ” bliver rettet, når artiklen ikke længere skal være dokumentation for klagen til Pressenævnet.
Bornholm.nu har anført, at der i branchen ikke er tvivl om, at [Klager] sælger en stor del erhvervsejendomme. Men erhvervssalg fremgår desværre ikke af Boligsiden.dk. Det er således ikke muligt at få officielle tal, hvorfor der heller ikke kan foretages en sammenligning mellem mæglerne. Erhverv er imidlertid ikke relevant i forbindelse med den nævnte artikel, som alene handler om boligsalget.
For så vidt angår billedet af [Klager], som er indsat i artiklen, har Bornholm.nu anført, at valget af billede til artiklen er et ønske fra redaktionen om at illustrere artiklerne så relevant som muligt. Det er mediets opfattelse, at det er relevant at vise et arkivfoto af [Klager] med en tilhørende billedtekst, og at brugen af arkivbilledet ikke kræver henvendelse til, eller samtykke fra, [Klager], da der er tale om et pressefoto. Bornholm.nu har hertil bemærket, at tidligere artikler har været illustreret med arkivbilleder af andre mægleres skilte og lignende, hvilket ikke har givet anledning til kritik.
Bornholm.nu har oplyst, at det er tilfældigt, at den påklagede artikel var ledsaget af en annonce fra danbolig, på det tidspunkt hvor [Klager] blev opmærksom på den. Bannerreklamerne på denne plads ligger i rotation, hvorfor det lige så godt kunne have været en af de øvrige 10, der er placeret i denne bannerfarm, der var blevet vist. Det er i øvrigt det samme på alle sektioner, også dødsfald. Bornholm.nu har endvidere afvist, at mediet ” konstant ” har skrevet negative artikler om [Klager], og der er i den forbindelse henvist til en oversigt over mediets artikler vedrørende [Klager].
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse :
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen
Pressenævnet bemærker indledningsvist, at [Klager] alene har klaget over artiklen ”Små lokale mæglere sælger færre boliger” , bragt på Bornholm.nu den 13. december 2017. Klagen behandles derfor alene i relation til denne artikel.
God presseskik
Korrekt information og forelæggelse
[Klager] har klaget over, at artiklen ”Små lokale mæglere sælger færre boliger” indeholder ukorrekt, krænkende information, som ikke blev forelagt klager forud for offentliggørelsen.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 1 og A. 3.
Det er videre Pressenævnets opfattelse, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at udelade oplysninger, der for én af parterne forekommer centrale, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
[Klager] har klaget over udsagnet ”[Klager] ApS er gået tilbage trods opsvinget på boligmarkedet” , som fremgår af artiklens billedtekst.
På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Klager] ikke har bestridt oplysningerne i statistikken, som Bornholm.nu hentede på Boligsiden.dk den 13. december 2017, og som blev lagt til grund for den påklagede artikel. Det er endvidere ikke bestridt, at [Klager] samlet set oplevede en økonomisk fremgang i 2017.
Pressenævnet finder, at det påklagede udsagn må anses for at være en korrekt bemærkning om, at [Klager] solgte færre privatboliger fra den 13. december 2016 til den 13. december 2017 end i den tilsvarende periode året forinden. Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt i artiklen at nævne, at [Klager] består af både en privatafdeling og en erhvervsafdeling, og at virksomheden samlet set havde fremgang i 2017. Nævnet finder imidlertid, at det med tilstrækkelig tydelighed fremgår af det påklagede udsagn, som anvender ordet ”boligmarkedet” , og af artiklen i sin helhed, at den omhandler salg af privatboliger. Nævnet finder derfor ikke tilstrækkelig grundlag for at fastslå, at Bornholm.nu har tilsidesat god presseskik ved at bringe udsagnet uden først at have indhentet [Klager]s kommentarer hertil. Nævnet udtaler ikke kritik.
Privatlivets fred
[Klager] har klaget over, at Bornholm.nu har bragt et billede af deres butiksfacade uden at indhente et samtykke til offentliggørelsen.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B. 1.
Det er som udgangspunkt ikke i strid med god presseskik, at medier fotograferer eller filmer personer eller virksomheder, der befinder sig på offentligt tilgængelige steder, selv om de pågældende ikke har samtykket hertil. Der skal dog udvises varsomhed af hensyn til de implicerede, herunder til de sammenhænge, hvori de indgår.
Pressenævnet finder ikke, at det anvendte billede af [Klager] er krænkende for klager. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at billedet er taget på en offentligt tilgængelig vej, og at der ikke ses nogen personer på billedet. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Bornholm.nu for ikke at indhente klagers samtykke til at offentliggøre billedet. Nævnet udtaler ikke kritik.
Afgjort den 15. maj 2018
| 4,363 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Registrering
Kapitel 2 Primærproducenters direkte levering til den endelige forbruger samt jægeres og biavleres levering til detailvirksomheder
Kapitel 3 Autorisation
Kapitel 4 Registrering
Kapitel 5 Undtaget fra registrering eller autorisation
Kapitel 6 Registrering eller autorisation af særlige aktiviteter
Kapitel 7 Registrering af virksomheder, der håndterer fødevarekontaktmaterialer
Kapitel 8 Generelt for fødevarevirksomheder
Kapitel 9 Procedure ved registrering og autorisation
Kapitel 10 Fornyelse eller fratagelse af registrering eller autorisation
Den fulde tekst Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1)
I medfør af §§ 28-30, § 31, stk. 1, § 34, stk. 2, § 35, § 37, stk. 3, §§ 48-49 og § 60, stk. 3, i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer fastsættes:
Afsnit I
Område og definitioner
§ 1. I denne bekendtgørelse fastsættes bestemmelser om registrering og autorisation af fødevarevirksomheder og virksomheder, der håndterer fødevarekontaktmaterialer, samt krav til egenkontrollaboratorier.
§ 2. I denne bekendtgørelse gælder definitionerne i følgende forordninger, jf. dog stk. 2:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, med senere ændringer (fødevareforordningen),
2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, med senere ændringer (hygiejneforordningen),
3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, med senere ændringer (hygiejneforordningen for animalske fødevarer),
4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske produkter til konsum, med senere ændringer (kontrolforordningen for animalske fødevarer), og
5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes, med senere ændringer (kontrolforordningen).
Stk. 2. I § 20 gælder definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EF, med senere ændringer (forordningen om fødevarekontaktmaterialer) og definitionen af indførsel i stk. 3, nr. 3.
Stk. 3. I denne bekendtgørelse gælder desuden følgende definitioner:
1) Definitionen af levnedsmidler til særlige medicinske formål i § 3 i bekendtgørelse nr. 268 af 13. april 2000 om levnedsmidler til særlige medicinske formål, med senere ændringer.
2) Definitionen af modermælkserstatninger i § 2, nr. 3, og tilskudsblandinger i § 2, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1504 af 13. december 2007 om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn.
3) Definitionen af indførsel i § 2, stk. 3, samhandelsland i § 2, stk. 5, tredjelande i § 2, stk. 6, og samsending i § 37, stk. 5 og 6, i bekendtgørelse nr. 1165 af 8. oktober 2010 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer.
4) Definitionen af dyreenheder i § 21, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 947 af 28. juli 2010 om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v.
Stk. 4. Ved behandling forstås i denne bekendtgørelse enhver form for håndtering, der indebærer en ændring af fødevaren, fx indfrysning, varmebehandling eller udskæring.
Stk. 5. Ved letfordærvelige fødevarer forstås i denne bekendtgørelse fødevarer, som ved opbevaring ved stuetemperatur i løbet af kort tid vil:
1) udvikle afvigende udseende, lugt eller smag, eller
2) kan danne grobund for fremvækst af sygdomsfremkaldende mikroorganismer til et niveau, der kan være sundhedsskadeligt.
Stk. 6. Ved tjenestemodtager forstås i denne bekendtgørelse enhver fysisk eller juridisk person, som anvender eller ønsker at anvende en tjenesteydelse.
Afsnit II
Fødevarevirksomheder, der udfører primærproduktion
Kapitel 1
Registrering
§ 3. Primærproduktion og dermed forbundne aktiviteter må påbegyndes, når virksomheden har modtaget bekræftelse på at være registreret hos fødevareregionen, eller virksomheden har ladet sig registrere som fødevarevirksomhed i Plantedirektoratet, Fiskeridirektoratet, Skov- og Naturstyrelsen eller det Centrale Husdyrbrugsregister, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Følgende former for primærproduktion og dermed forbundne aktiviteter må påbegyndes, når autorisation hertil er meddelt af fødevareregionen:
1) Produktion af spirede frø til konsum.
2) Konsumfiskefartøjer, hvor fisken køles ved et tankkølesystem.
3) Strygning af rogn til konsum fra fisk i akvakulturbrug beliggende ved ferske vande eller på søterritoriet.
Stk. 3. Primærproducenter af vegetabilske fødevarer er kun omfattet af kravet om registrering i stk. 1, når deres virksomhed indebærer en vis kontinuitet og en vis grad af organisation.
Kapitel 2
Primærproducenters direkte levering til den endelige forbruger samt jægeres og biavleres levering til detailvirksomheder
§ 4. Primærproducenters levering af mindre mængder af vegetabilske fødevarer fra egen primærproduktion direkte til den endelige forbruger kan finde sted uden yderligere autorisation eller registrering end den, der følger af § 3, stk. 1 eller 2, eller uden registrering, jf. § 3, stk. 3.
Stk. 2. Hvis primærproduktionen foregår på en bedrift, skal overdragelsen af de vegetabilske fødevarer ske på bedriften.
§ 5. Primærproducenter må ikke levere animalske fødevarer fra egen primærproduktion direkte til den endelige forbruger, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. Primærproducenters behandling og levering af animalske fødevarer fra egen primærproduktion direkte til den endelige forbruger kan i følgende tilfælde påbegyndes, når primærproducenten har modtaget bekræftelse på, at aktiviteten er registreret hos fødevareregionen:
1) Slagtning og levering årligt af et mindre antal stykker fjerkræ i uåbnet stand fra en bedrift, når slagtning og eventuel plukning sker på bedriften.
2) Slagtning og levering årligt af et mindre antal kaniner i uåbnet stand, når slagtning og eventuel afhudning sker på bedriften.
3) Slagtning og levering årligt af et mindre antal stykker opdrættet fjervildt, bortset fra strudsefugle, i uåbnet stand, når slagtning og eventuel plukning sker på bedriften.
4) Slagtning, rensning og levering årligt af mindre mængder af fisk eller krebsdyr, undtagen toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr eller havsnegle, når slagtning og rensning sker fra et fiskefartøj eller fra akvakulturbrug.
5) Levering af mindre mængder af mælk årligt, når den endelige forbruger selv medbringer emballage til mælken.
6) Levering af mindre mængder af æg årligt, når æggene ikke er sorteret i kvalitets- eller vægtklasser, og der ikke på bedriften findes et ægpakkeri.
Stk. 3. Ved levering efter stk. 2 skal overdragelsen til den endelige forbruger ske på bedriften, fiskefartøjet eller akvakulturbruget.
Stk. 4. Hvis der på bedriften, fiskefartøjet eller akvakulturbruget er en registreret eller autoriseret fødevarevirksomhed udover primærproduktionen, skal aktiviteter efter stk. 2 holdes adskilt fra denne virksomheds aktiviteter.
Stk. 5. Jægere kan behandle og levere mindre mængder af vildt eller kød af vildt årligt direkte til den endelige forbruger uden yderligere registrering end den, der følger af § 3, stk. 1.
Stk. 6. Biavlere kan detailpakke og levere mindre mængder af honning og andre biprodukter beregnet til konsum årligt direkte til den endelige forbruger eller virksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger, uden at være registreret som primærproducent efter § 3, stk. 1.
§ 6. Levering fra jæger af et mindre antal stykker vildt årligt direkte til virksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger, kan ske uden yderligere registrering end den, der følger af § 3, stk. 1. Vildtet må ikke være flået eller plukket og for småvildts vedkommende ikke udtaget.
Afsnit III
Fødevarevirksomheder, der udfører et led i produktionen mv. efter primærproduktionen
Kapitel 3
Autorisation
§ 7. Virksomhed med henblik på markedsføring af fødevarer til en anden fødevarevirksomhed må påbegyndes, når autorisation hertil er meddelt af fødevareregionen, jf. dog §§ 9 og 11.
§ 8. Virksomhed med henblik på markedsføring af fødevarer i form af detailhandel må påbegyndes, når autorisation hertil er meddelt af fødevareregionen, jf. dog §§ 12-14.
Stk. 2. Røgning eller saltning af kød af tamhovdyr for private forbrugere til anvendelse i forbrugerens private husholdning må kun foretages, når fødevareregionen har meddelt autorisation hertil, jf. stk. 3.
Stk. 3. En virksomhed kan kun autoriseres til aktiviteter beskrevet i stk. 2 på betingelse af, at:
1) virksomheden kun modtager kød fra private forbrugere og ikke har andre fødevareaktiviteter på stedet,
2) hvert enkelt stykke kød ved modtagelsen mærkes, således at det entydigt fremgår, hvilken privatperson varen tilhører,
3) behandlingen kun omfatter røgning eller saltning samt de i tilslutning hertil fornødne behandlinger, såsom udskæring eller udbening, og således at det enkelte kødstykkes tilhørsforhold på intet tidspunkt kan drages i tvivl, og
4) varen tilbageleveres til den forbruger, der har indleveret varen.
§ 9. Virksomheder, som er autoriseret efter § 8, stk. 1, eller registreret efter § 12, kan behandle fødevarer med henblik på levering til andre virksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger. Leveringen kan evt. finde sted via en virksomhed, der kun opbevarer eller transporterer fødevarer.
Stk. 2. Levering i henhold til stk. 1 kan finde sted på betingelse af, at:
1) værdien af de fødevarer, der leveres til andre virksomheder, ikke overstiger den dobbelte værdi af de fødevarer, der markedsføres direkte til den endelige forbruger,
2) virksomheden uanset leveringen til andre virksomheder fortsat har karakter af virksomhed, der leverer direkte til den endelige forbruger,
3) leveringen af animalske fødevarer til andre virksomheder ikke overstiger 2,5 ton pr. uge, og
4) leveringen af animalske fødevarer til andre virksomheder udelukkende sker til virksomheder beliggende i Danmark.
§ 10. Behandling af fødevarer, som ikke foregår i det forretningssted, hvorfra virksomhedens markedsføring til den endelige forbruger sker, kan autoriseres efter § 8, stk. 1, hvis:
1) markedsføringen fra det sted, hvor behandlingen af fødevarerne foregår, sker til et enkelt fast eller mobilt salgssted, og
2) behandlingen af fødevarerne og markedsføringen til den endelige forbruger forestås af samme ejer.
Kapitel 4
Registrering
§ 11. Følgende former for virksomhed med henblik på markedsføring af fødevarer til andre virksomheder må påbegyndes, når virksomheden har modtaget bekræftelse på at være registreret hos fødevareregionen:
1) Virksomhed, hvor der kun sker opbevaring, transport eller markedsføring af ikke-letfordærvelige fødevarer.
2) Virksomhed, hvor der kun sker markedsføring af fødevarer uden opbevaring i markedsføringsøjemed.
§ 12. Følgende former for virksomhed med henblik på markedsføring i form af detailhandel må påbegyndes, når virksomheden har modtaget bekræftelse på at være registreret hos fødevareregionen:
1) Behandling såsom udskæring af brød, kager, frugt og grøntsager i mindre omfang, formaling af kaffebønner o.l., når behandlingen ikke er forbundet med hygiejniske problemer.
2) Behandling eller markedsføring af fødevarer, der ikke er letfordærvelige.
3) Opbevaring, transport eller markedsføring af letfordærvelige fødevarer, der er indpakkede.
4) Virksomhed hvor der kun sker markedsføring af fødevarer uden opbevaring i markedsføringsøjemed.
5) Markedsføring af fødevarer fra selvbetjeningsautomat, uanset om der foregå behandling i automaten, når behandlingen ikke er forbundet med hygiejniske problemer.
6) Behandling og markedsføring af fødevarer i tog, busser og fly samt til besætninger på skibe.
7) Behandling og markedsføring af fødevarer i
a) institutioner med dagtilbud til børn indtil skolestart,
b) fælleslokaler, hvor børn indtil skolestart fra dagtilbud i private hjem o.l. mødes, når der behandles og markedsføres fælles fødevarer, jf. dog § 14.
c) dagtilbud i form af fritidshjem, klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til børn efter skolestart og unge, jf. dog § 14.
§ 13. Virksomhed i form af behandling og servering af fødevarer for en lukket kreds af højst 12 faste spisegæster, eksempelvis kantinevirksomhed, institutioner o.l. må, uanset § 8, stk. 1, påbegyndes, når virksomheden har modtaget bekræftelse på at være registeret hos fødevareregionen.
Kapitel 5
Undtaget fra registrering eller autorisation
§ 14. Virksomheder er kun omfattet af kravet om registrering eller autorisation i henhold til §§ 8-13, når deres virksomhed indebærer en vis kontinuitet og en vis grad af organisation.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for virksomheder, der markedsfører levnedsmidler til særlige medicinske formål, modermælkserstatninger eller tilskudsblandinger.
Stk. 3. En virksomhed omfattet af stk. 1 kan ansøge om at blive registreret eller autoriseret i henhold til §§ 8-13.
Kapitel 6
Registrering eller autorisation af særlige aktiviteter
§ 15. Indførsel af fødevarer fra andre samhandelslande eller tredjelande med henblik på markedsføring må kun foretages af virksomheder, der er registreret eller autoriseret i henhold til §§ 7-13, jf. dog § 16.
Stk. 2. Indførsel af fødevarer i henhold til stk. 1 må påbegyndes, når virksomheden har modtaget bekræftelse på, at aktiviteten er registreret hos fødevareregionen.
Stk. 3. Modtagelse af animalske fødevarer direkte fra andre samhandelslande må påbegyndes, når virksomheden har modtaget bekræftelse på, at aktiviteten er registreret hos fødevareregionen.
§ 16. Indførsel, opbevaring, transport og formidling af animalske fødevarer fra Grønland eller Færøerne, der er sendt til Danmark som samsending til private via en forening må påbegyndes, når foreningen har modtaget bekræftelse på, at aktiviteten er registreret hos fødevareregionen.
Stk. 2. Foreninger omfattet af stk. 1 er undtaget fra autorisation efter § 8, stk. 1, og registrering efter § 12, når foreningen:
1) ikke udfører andre aktiviteter omfattet af fødevarelovgivningen end de i stk. 1 nævnte aktiviteter, og
2) ikke ved denne aktivitet får mere karakter af virksomhed med henblik på markedsføring af fødevarer i form af detailhandel, end bistand til privat indførsel.
§ 17. Sortering, pakning, mærkning eller opbevaring med henblik på markedsføring til en anden fødevarevirksomhed af friske frugter og grøntsager, der er omfattet af bestemmelser om handelsnormer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), med senere ændringer, må påbegyndes, når virksomheden har modtaget bekræftelse på, at aktiviteten er registreret hos fødevareregionen, eller hvis virksomheden er registreret til denne aktivitet i Plantedirektoratet, jf. § 3, stk. 1.
§ 18. Virksomheder, der markedsfører kød i form af detailhandel, må påbegynde modtagelse og håndtering af fersk kød af kvæg, der indeholder specificeret risikomateriale i form af rygsøjle, når virksomheden er autoriseret hertil af fødevareregionen.
§ 19. Virksomhed med mobile anlæg og lignende, som anvendes til slagtning eller slagtemæssig behandling i forbindelse med hjælp til primærproducenters hjemmeslagtning af egne dyr til brug i egen husholdning, må påbegyndes, når virksomheden har modtaget bekræftelse på, at aktiviteten er registreret hos fødevareregionen.
Afsnit IV
Fødevarekontaktmaterialer
Kapitel 7
Registrering af virksomheder, der håndterer fødevarekontaktmaterialer
§ 20. Indførsel eller fremstilling af fødevarekontaktmaterialer, som defineret i bilag 1 i forordningen om fødevarekontaktmaterialer, må påbegyndes, når virksomheden har modtaget bekræftelse på, at aktiviteten er registreret hos fødevareregionen eller Kødkontrollen.
Stk. 2. Registreringskravet, jf. stk. 1, gælder også markedsføring med henblik på levering til en anden virksomhed af de i stk. 1 nævnte fødevarekontaktmaterialer.
Stk. 3. En virksomhed, der er registreret eller autoriseret som fødevarevirksomhed i henhold til §§ 7-13, og som tillige indfører eller fremstiller de i stk. 1 nævnte fødevarekontaktmaterialer til brug i deres egen fødevarevirksomhed, skal ikke have denne aktivitet særskilt registreret, jf. dog § 21.
Stk. 4. En virksomhed omfattet af stk. 1 eller 2 skal ikke lade aktiviteten registrere, hvis indførslen, fremstillingen eller markedsføringen af de i stk. 1 nævnte fødevarekontaktmaterialer årligt udgør højst 1.000 enheder og en omsætning på højst 50.000 kr.
Afsnit V
Generelt for virksomheder omfattet af bekendtgørelsen
Kapitel 8
Generelt for fødevarevirksomheder
§ 21. I en fødevarevirksomhed må der ikke uden tilladelse fra fødevareregionen udøves andre aktiviteter end sådanne, hvortil virksomheden er registreret eller autoriseret.
§ 22. En fødevarevirksomhed, som ikke er omfattet af art. 4, stk. 1, i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, må kun modtage fødevarer fra en registreret eller autoriseret fødevarevirksomhed.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når:
1) Fødevarerne modtages fra en virksomhed beliggende i et tredjeland.
2) Virksomheden modtager vegetabilske fødevarer fra primærproducenter omfattet af § 3, stk. 3.
3) Virksomheden modtager honning og andre biprodukter beregnet til konsum fra biavlere omfattet af § 5, stk. 6.
4) Virksomheden er fritaget fra registrering eller autorisation i henhold til § 14, medmindre virksomheden fremstår som en egentlig butik.
5) Virksomheden bespiser en afgrænset kreds af personer, og der er tale om bidrag til madordningen.
§ 23. En virksomhed, der leverer direkte til den endelige forbruger, må kun modtage et mindre antal stykker vildt årligt direkte fra jægere, jf. § 6.
Kapitel 9
Procedure ved registrering og autorisation
§ 24. Ansøgning om autorisation eller ændring af eksisterende autorisation fremsendes til den fødevareregion, hvor virksomheden er hjemmehørende, eller til Kødkontrollen, såfremt det drejer sig om et slagteri, som forventer at slagte over 30.000 dyreenheder pr. år, eller såfremt virksomheden allerede kontrolleres af Kødkontrollen.
Stk. 2. Ved ansøgning efter stk. 1 skal ansøgeren beskrive de påtænkte aktiviteter i virksomheden. Sammen med ansøgningen skal fremsendes tegninger og beskrivelse af virksomheden. Virksomheder, der udfører et led i produktionen mv. efter primærproduktionen, skal desuden i de tilfælde, hvor virksomheden skal udarbejde et egenkontrolprogram, fremsende dette sammen med ansøgningen.
Stk. 3. Fødevareregionen eller Kødkontrollen meddeler afgørelse om autorisation senest 4 uger efter, at det på kontrolbesøg i henhold til artikel 31, stk. 2, litra b, i kontrolforordningen er konstateret, at virksomheden opfylder de indretnings- og driftsmæssige samt andre relevante krav i fødevarelovgivningen, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. Fødevareregionen eller Kødkontrollen kan meddele betinget autorisation, jf. artikel 31, stk. 2, litra d, i kontrolforordningen.
Stk. 5. Fristen i stk. 3 kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Fødevareregionen eller Kødkontrollen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til ansøgeren inden udløbet af fristen i stk. 3.
Stk. 6. Virksomheden må ikke påbegynde de ansøgte aktiviteter, før fødevareregionen eller Kødkontrollen har meddelt autorisation eller betinget autorisation.
§ 25. Virksomheder, der skal registreres i en fødevareregion, fremsender anmodning herom til den fødevareregion, hvor virksomheden er hjemmehørende. Anmodningen skal indeholde en beskrivelse af de påtænkte aktiviteter. Virksomheder, der udfører et led i produktionen mv. efter primærproduktionen, skal desuden i de tilfælde, hvor virksomheden skal udarbejde et egenkontrolprogram, fremsende dette sammen med ansøgningen.
Stk. 2. Fødevareregionen meddeler skriftlig bekræftelse på registrering senest 4 uger efter modtagelse af fuldstændige oplysninger om den aktivitet, som skal registreres.
Stk. 3. Fristen i stk. 2 kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Fødevareregionen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til ansøgeren inden udløbet af fristen i stk. 2.
Stk. 4. Virksomheden må ikke påbegynde de anmeldte aktiviteter, før fødevareregionen har meddelt bekræftelse på registreringen.
§ 26. Når fødevareregionen eller Kødkontrollen har modtaget en anmodning om registrering eller autorisation af en virksomhed, sender fødevareregionen eller Kødkontrollen senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen en kvittering til ansøgeren med oplysning om
1) sagsbehandlingsfristen,
2) at virksomheden ikke må påbegynde den anmeldte eller ansøgte aktivitet, før fødevareregionen eller Kødkontrollen har meddelt bekræftelse på registrering eller meddelt autorisation eller betinget autorisation, og
3) klagemuligheder.
§ 27. Virksomheden skal oplyse tjenestemodtager om kontaktoplysninger til fødevareregionen eller Kødkontrollen.
Kapitel 10
Fornyelse eller fratagelse af registrering eller autorisation
§ 28. Autorisation skal indhentes på ny ved:
1) væsentlige bygningsmæssige ændringer,
2) væsentlige ændringer i virksomhedens indretning, eller
3) væsentlige ændringer i virksomhedens produktion eller vareudvalg.
§ 29. Ved ejerskifte i en registreret eller autoriseret virksomhed, skal den der overtager virksomheden senest på overtagelsestidspunktet meddele ejerskiftet til fødevareregionen eller Kødkontrollen eller til den myndighed, hvor virksomheden er registreret i henhold til § 3, stk. 1.
Stk. 2. Det skal fremgå af meddelelsen, hvis der ønskes fornyet autorisation af virksomheden.
§ 30. Fødevareregionen eller Kødkontrollen kan tage en autorisation op til fornyet behandling, når der er forløbet 5 år siden sidste autorisation.
§ 31. Fødevareregionen eller Kødkontrollen kan fratage en autorisation eller registrering, hvis:
1) virksomheden ikke opfylder de stillede vilkår,
2) forudsætningerne for autorisation eller registrering ændres væsentligt, eller
3) meddelte påbud eller forbud ikke efterleves, jf. fødevarelovens § 52, stk. 3.
Stk. 2. Fratagelsen har virkning fra det tidspunkt, den meddeles virksomheden, med mindre andet fremgår af afgørelsen, jf. fødevarelovens § 31, stk. 1, og § 52, stk. 3.
Stk. 3. Fødevareregionen eller Kødkontrollen kan ved fornyet registrering eller autorisation efter fratagelsen stille særlige vilkår på baggrund af den hidtidige drift mv. af virksomheden.
Afsnit VI
Krav til egenkontrollaboratorier
§ 32. Prøver, der udtages som led i virksomhedens egenkontrol, skal analyseres på et laboratorium, som har et dokumenteret kvalitetssikringssystem i form af akkreditering, certificering eller et kvalitetssystem baseret på anerkendte principper for kvalitetssikring af laboratorier.
Afsnit VII
Straffebestemmelser
§ 33. Med bøde straffes den, der:
1) overtræder § 3, stk. 1 eller 2, § 5, stk. 1, §§ 6-7, § 8, stk. 1 eller 2, §§ 11-13, § 15, § 16, stk. 1, §§ 17-19, § 20, stk. 1-2, § 21, § 22, stk. 1, § 23, § 24, stk. 6, § 25, stk. 4, §§ 27-28, § 29, stk. 1, eller § 32, eller
2) tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 31, stk. 3.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er:
1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller
2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Afsnit VIII
Ikrafttræden mm.
§ 34. Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. februar 2011.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 149 af 25. februar 2009 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.
Stk. 3. Den i § 30 nævnte frist løber fra det tidspunkt, hvor virksomheden blev autoriseret eller godkendt, jf. fødevarelovens § 63, stk. 5. Fødevarestyrelsen, den 2. februar 2011 P.D.V. Annelise Fenger / Christian Guldborg Officielle noter
1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr. 89/662/EØF af 11. december 1989 (EF-Tidende 1989, L 395, s. 13) om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF af 21. april 2004 om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af Rådets direktiv 89/662/EØF og 92/118/EØF og Rådets afgørelse 95/408/EF (EU-Tidende 2004, L 157, s. 33), samt bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EU-Tidende 2006, L 376, s. 36).Bekendtgørelsen supplerer og indeholder bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EU-Tidende 2004, L 139, s. 1), som berigtiget den 25. juni 2004 (EU-Tidende 2004, L 226, s. 3) og senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 219/2009 af 11. marts 2009 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol (EU-Tidende 2009, L 87, s. 109), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EU-Tidende 2004, L 139, s. 55), som berigtiget den 25. juni 2004 (EU-Tidende, L 226, s. 22) og senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 558/2010 af 24. juni 2010 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EU-Tidende 2010, L 159, s. 18) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske produkter til konsum (EU-Tidende 2004, L 139, s. 206), som berigtiget den 25. juni 2004 (EU-Tidende 2004, L 226, s. 83) og som senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 505/2010 af 14. juni 2010 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (EU-Tidende 2010, L 149, s. 1) samt gennemførelses- og overgangsbestemmelserne til de nævnte forordninger. Bekendtgørelsen supplerer og indeholder desuden bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EU-Tidende 2004, L 165, s. 1) som berigtiget den 28. maj 2004 (EU-Tidende 2004, L 191, s. 1) og senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1162/2009 af 30. november 2009 om overgangsforanstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004, (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004 (EU-Tidende 2009, L 314, s. 10). Ifølge art. 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de nævnte forordningers umiddelbare gyldighed i Danmark.
| 9,112 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om pilotprojekt om
satellitovervågning af fiskerfartøjer i det NAFO-regulerede område
I medfør af § 1, stk. 1 og 2, § 4, stk. 2 og 10, og § 17, stk. 2, i lov
nr. 482 af 12. juni 1996 om administration af Det Europæiske Fælleskabs
forordninger på fiskeriets område og administration af produktionsafgifter
m.v. og § 5, stk. 1, og § 12 i lov om regulering af fiskeriet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 904 af 30. november 1993, fastsættes:
§ 1. Bekendtgørelsen gælder for danske
fiskerfartøjer, som fisker eller agter at fiske i det NAFO-regulerede område
i perioden fra denne bekendtgørelses ikrafttræden til den 31. december 1997,
begge dage medregnet.
Stk. 2. Det NAFO-regulerede område er den del af
NAFO-konventionens område, der ligger uden for de områder, hvor kyststaterne
udøver deres jurisdiktion over fiskeriet. NAFO-konventionsområdet omfatter
dels de farvande i det nordvestlige Atlanterhav, der ligger nord for
35I00Jnordlig bredde og vest for en linie, der forløber ret nord fra
35I00Jnordlig bredde og 42I00Jvestlig bredde til 59I00Jnordlig bredde, derfra
ret vest til 44I00Jvestlig bredde og derfra ret nord til Grønlands kyst, dels
farvandene i St. Lawrencebugten, Davisstrædet og Baffinbugten syd for
78I10Jnordlig bredde.
§ 2. Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt
af Fiskeridirektoratet, må fiske, medbringe og lande fangster fra det
NAFO-regulerede område.
Stk. 2. Fiskeridirektoratet kan i tilladelsen fastsætte
nærmere betingelser for udnyttelsen af denne, herunder bl.a. om installation,
drift og vedligeholdelse af udstyr til satellitovervågning.
§ 3. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk.
1, eller tilsidesætter vilkår for tilladelser, der er udstedt efter § 2.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. juli
1996.
Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 3.
juli 1996
Henrik Dam Kristensen
/ Britt Ludolph
Officielle noter
Ingen
| 679 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst
Udlændingenævnets afgørelse af 1. oktober 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse - Beskæftigelseskravet
Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Kina, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren blev i 2002 meddelt opholdtilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende ægtefælle til en studerende. I 2006 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse som studerende efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. I august 2010 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse som medfølgende familie til en person med erhvervstilladelse. Ansøgeren indgav i juli 2012 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren har under sit ophold blandt andet fuldført en videregående uddannelse fra september 2005 til august 2010. Udlændingestyrelsen meddelte i januar 2013 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingenævnet fandt , at ansøgeren på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse havde opfyldt kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, om at have været under uddannelse eller i beskæftigelse i mindst tre år inden for de seneste fem år. Det fremgår dog af ordlyden af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, at udlændingen skal have været under uddannelse eller i beskæftigelse i mindst tre år inden for de seneste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter ordlyden er der således tale om en løbende fem-årig periode frem til afgørelsestidspunktet. På tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse opfyldte ansøgeren ikke kravet om at have været under uddannelse eller i beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år, og Udlændingestyrelsen meddelte derfor ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren opfyldte heller ikke kravet på Udlændingenævnets afgørelsestidspunkt. Udlændingenævnet stadfæstede derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
| 654 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Den fulde tekst Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
§ 1
I bekendtgørelse nr. 107 af 12. februar 2018 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område foretages følgende ændringer:
1. § 3 affattes således:
»§ 3. Ved en gymnasial eksamen forstås:
1) Almen studentereksamen (stx).
2) Erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).
3) Hf-eksamen/højere forberedelseseksamen med overbygning, jf. dog stk. 5 og 6.
4) Merkantil studentereksamen (hhx).
5) Teknisk studentereksamen (htx).
6) Færøsk studentereksamen, Grønlands gymnasiale uddannelse, færøsk højere forberedelseseksamen, færøsk højere handelseksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen fra Grønland, færøsk højere teknisk eksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen fra Grønland og eksamen fra Duborg-Skolen og A. P. Møller Skolen.
7) Gymnasiale indslusningskurser for flygtninge og indvandrere (GIF).
8) Dansk/Fransk Baccalauréat (DFB), Europæisk Baccalauréat (EB), International Baccalaureate (IB) med IB-Diploma, Option Internationale du Baccalauréat (OIB) og dansk-tysk studentereksamen (DIAP).
9) Udenlandsk eksamen m.v., som er sammenlignelig med en dansk gymnasial eksamen.
Stk. 2. International Baccalaureate (IB) med IB-Course Result på mindst 18 point sidestilles med en gymnasial eksamen, hvis ansøgeren har opnået mindst karakteren 3 i hvert af de 6 fag, der indgår i IB-forløbet. Endvidere skal ansøgeren have gennemført enkeltfag på gymnasialt niveau svarende til overbygning, jf. reglerne om overbygning i højere forberedelseseksamen (hf-eksamen) i lov om gymnasiale uddannelser, jf. dog stk. 5.
Stk. 3. Bevis for eux 1. del sidestilles med en hf uden overbygning. Ansøgere skal derfor have gennemført enkeltfag på gymnasialt niveau svarende til overbygning efter reglerne om overbygning i en hf-eksamen/højere forberedelseseksamen i lov om gymnasiale uddannelser, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 4. Kravet om en adgangsgivende eksamen kan opfyldes med adgangseksamen til ingeniøruddannelserne ved ansøgning om optagelse på bacheloruddannelserne i teknisk videnskab (civilingeniør), fødevarer og ernæring samt landinspektørvidenskab.
Stk. 5. IB-Course Result, jf. stk. 2, hf-eksamen/højere forberedelseseksamen uden overbygning og eux 1. del opfylder kravet om en adgangsgivende eksamen ved ansøgning om optagelse på en kunstnerisk bacheloruddannelse.
Stk. 6. Bevis for eux 1. del eller hf-eksamen/højere forberedelseseksamen uden overbygning er adgangsgivende, forudsat at ansøgeren er optaget på merkantilt eux-forløb eller hf-forløb før 1. august 2017.
Stk. 7. Styrelsen for Forskning og Uddannelse vurderer udenlandske eksaminer i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.«
2. § 9 affattes således:
»§ 9. Når en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden studiestart dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst B-niveau. Følgende dokumentation anerkendes, jf. dog stk. 2:
1) Engelsk på B-niveau med et opnået vægtet gennemsnit på mindst 2,0 uden oprunding, jf. dog stk. 4. Kravet kan også opfyldes med engelsk på A-niveau med et opnået vægtet gennemsnit på mindst 2,0 uden oprunding.
2) TOEFL-test med et testresultat på mindst 83 eller IELTS-test med et testresultat på mindst 6,5.
3) En anden test, som institutionen anerkender, og som kompetencemæssigt svarer til nr. 1.
4) En prøve, som er særligt tilrettelagt af institutionen, og som kompetencemæssigt svarer til nr. 1.
Stk. 2. Institutionen kan fastsætte krav om højere karakter eller testresultat. Skærpelser skal varsles med mindst 1 år.
Stk. 3. Institutionens hjemmeside skal indeholde oplysninger om anerkendte tests, gyldighedsperiode og eventuel særligt tilrettelagt prøve. Endvidere skal hjemmesiden oplyse om eventuelle skærpede karakterkrav og testresultat.
Stk. 4. Fra optagelsen i 2020 skal det opnåede vægtede gennemsnit i engelsk på B-niveau være mindst 3,0 uden oprunding.«
3. § 13 affattes således:
»§ 13. Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på den enkelte bacheloruddannelse, opdeles pladserne i kvote 1 og kvote 2. Overskydende pladser fra den enkelte kvote overføres til den anden kvote.
Stk. 2. Efter indstilling fra uddannelsesinstitutionen fastsætter Styrelsen for Forskning og Uddannelse kvoternes størrelse.
Stk. 3. Styrelsen kan godkende, at uddannelsesinstitutionen anvender et andet optagelsessystem end kvotesystemet.
Stk. 4. Institutionen offentliggør kvotefordelingen og oplysninger om et eventuelt andet optagelsessystem efter stk. 3 på sin hjemmeside.«
4. § 14, stk. 5, ophæves.
5. I § 15, stk. 1, nr. 2, udgår »medmindre de pågældende skal søge optagelse gennem kvote 3, jf. stk. 2,«.
6. § 15, stk. 2, ophæves.
7. I § 16, stk. 1, 2 pkt., udgår »samt optagelse gennem kvote 3,«.
8. § 21 ophæves.
9. I § 23, stk. 1, nr. 4, udgår », medmindre de pågældende skal søge optagelse gennem kvote 3, jf. § 24«.
10. § 24 ophæves.
11. § 27 affattes således:
»§ 27. Ansøgerne modtager svar på deres ansøgning den 28. juli, jf. dog stk. 3. Dog sendes svar fredagen før, hvis den 28. juli er en lørdag eller en søndag.
Stk. 2. Den 28. juli sender Den Koordinerede Tilmelding meddelelse til de ansøgere, der ikke kan optages på nogen af de søgte bacheloruddannelser, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Meddelelsen skal indeholde en henvisning til oversigt over ledige studiepladser på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.
Stk. 3. Institutionen kan sende svar før den 28. juli til ansøgere, som har behov for en opholdstilladelse som studerende, til ansøgere, der har deltaget i en adgangsprøve, til ansøgere med funktionsnedsættelse og til ansøgere, der benytter sig af den grønlandske særordning. Det skal fremgå, at tilbuddet bortfalder, hvis ansøgeren modtager pladstilbud på en højere prioritet. Institutionen fastsætter en frist for accept af en tilbudt studieplads, dog senest 5. juli.
Stk. 4. Retten til en studieplads bortfalder hvis ansøgeren ikke har accepteret en tilbudt studieplads inden for en frist fastsat af uddannelsesinstitutionen. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold.«
12. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
13. Bilag 2 affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse.
14. Bilag 3 affattes som bilag 3 til denne bekendtgørelse.
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. marts 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 8, træder i kraft den 1. januar 2020. Uddannelses- og Forskningsministeriet, den 19. marts 2019 Tommy Ahlers / Charlotte Løchte
Bilag 1
»Bilag 1
Specifikke adgangskrav til de enkelte bacheloruddannelser ved universiteterne
Uddannelserne er placeret inden for et af hovedområderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab eller teknisk videnskab
YDERLIGERE ET FREMMEDSPROG
Yderligere et fremmedsprog kan være
- et fortsættersprog, det vil sige et sprog der videreføres fra grundskolen. Fortsættersprog skal være på minimum B-niveau.
- et begyndersprog. Begyndersprog skal være på A-niveau.
Engelsk, dansk eller ansøgers modersmål kan ikke opfylde kravet om ”yderligere et fremmedsprog”. Ansøgers modersmål defineres som det fag, der er modersmålsfaget i den gymnasiale eksamen.
Opfyldelse af kravet om ”yderligere et fremmedspr ymnasial eksamen er yderligere et fremmedsprog, et sprogfag der udbydes under den pågældende uddannelse. Uddannelsesinstitutionen vurderer, hvorvidt det pågældende fremmedsprog kan sidestilles med et dansk, gymnasialt fremmedsprog.
Opfyldelse af kravet om ”yderligere et fremmog”, hvis faget er gennemført som led i den gymnasiale eksamen
For ansøgere med en dansk gymnasial eksamen er yderligere et fremmedsprog, de sprog der udbydes i den gymnasiale fagrække.
For ansøgere med en udenlandsk eller international g edsprog”, hvis faget er gennemført som gymnasial supplering
Hvis suppleringen gennemføres i Danmark, skal sproget være omfattet af den gymnasiale fagrækkes sprogfag.
Hvis suppleringen gennemføres i udlandet, vurderer uddannelsesinstitutionen, hvorvidt sproget kan sidestilles med et dansk, gymnasialt fremmedsprog.
1. Humanistiske bacheloruddannelser
Amerikanske studier
Engelsk
Sprog og internationale studier, engelsk
Dansk A
Engelsk A
Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B)
Fransk sprog og kultur
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
Fransk begyndersprog A eller Fransk fortsættersprog B
Tysk
Tysk sprog og kultur
Tysk sprog, litteratur og kultur
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
Tysk begyndersprog A eller Tysk fortsættersprog B
Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur
Spanske og spanskamerikanske studier
Spansk sprog og kultur
Sprog og internationale studier, spansk
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
Spansk A
Indianske sprog og kulturer
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
Spansk B
Historie
Dansk A
Engelsk B
Historie A eller
Samfundsfag B og Historie B eller
Samfundsfag B og Idehistorie B eller
Samfundsfag B og Samtidshistorie B eller
Historie B, Samfundsfag C og Religion C
Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B)
Kommunikation og it
Kunst og teknologi
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
Matematik B
Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) eller Kommunikation/it A
Anvendt filosofi
Asienstudier (koreastudier)
Arkæologi
Audiologopædi
Brasilianske studier
Dramaturgi
Europæisk etnologi
Forhistorisk arkæologi
Grønlandske og arktiske studier
Humanistisk bacheloruddannelse
Idéhistorie
Indien- og sydasienstudier
Interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog
Kultur- og sprogmødestudier
Kunsthistorie
Lingvistik
Litteraturhistorie
Litteraturvidenskab
Mellemøstens sprog og samfund (arabisk, hebraisk, persisk, tyrkisk)
Mellemøstens sprog og samfund (assyriologi, nærorientalsk arkæologi, ægyptologi)
Moderne Indien og Sydasienstudier
Nordisk sprog og litteratur (dansk)
Portugisiske og brasilianske studier
Pædagogik
Religionsstudier
Religionsvidenskab
Retorik
Teater- og performancestudier
Æstetik og kultur
Østeuropastudier
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B)
Humanistisk international bacheloruddannelse (engelsksproget)
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B)
Bibliotekskundskab og videnskommunikation
Designkultur
Designkultur og økonomi
Digital design - it, æstetik og interaktion
Film- og medievidenskab
Filosofi
Informationsstudier
Informationsvidenskab
Informationsvidenskab, it og interaktionsdesign
Journalistik (Roskilde Universitet)
Kommunikation og digitale medier
Medievidenskab
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) eller Kommunikation/it A
Arabisk- og islamstudier
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
Arabisk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen
Græsk klassisk
Klassisk arkæologi
Klassisk filologi
Latin
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
Græsk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen
Latin A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen
Italiensk sprog og kultur
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
Italiensk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen
Asienstudier (japanstudier)
Japanstudier
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
Japansk eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen
Asienstudier (kinastudier)
Kinastudier
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
Kinesisk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen
Oldtidskundskab
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
Græsk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen
Rusland og balkanstudier
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
Russisk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen.
Musik
Musikvidenskab
Musikterapi
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B)
Bestået adgangsprøve, der afholdes af universitetet
1. Humanistiske bacheloruddannelser - erhvervssproglige bacheloruddannelser
International virksomhedskommunikation og spansk
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Spansk A
International virksomhedskommunikation og engelsk
Dansk A
Engelsk A
Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) eller Kommunikation/it A
International virksomhedskommunikation og tysk
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Tysk begyndersprog A eller Tysk fortsættersprog B
Marketing and Management Communication (engelsksproget)
Engelsk A
Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B)
2. Teologisk bacheloruddannelser
Teologi
Dansk A
Engelsk B
Græsk A eller obligatorisk propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen
Latin A eller obligatorisk propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen.
3. Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser
Politik og økonomi
Økonomi
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Matematik A
Innovation og digitalisering
Organisatorisk læring
Politik og administration
Psykologi
Samfundsfag
Sociologi
Sociologi og kulturanalyse
Statskundskab
Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Matematik B
Cognitive Science (engelsksproget)
European Studies (engelsksproget)
Internationale studier (engelsksproget)
Market and Management Anthropology (engelsksproget)
Samfundsvidenskabelig internationalbacheloruddannelse (engelsksproget)
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Matematik B
Antropologi
Jura
Uddannelsesvidenskab
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Journalistik (Syddansk Universitet)
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Bestået adgangsprøve, der afholdes af universitetet
4. Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser - erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser
Business Administration and Service
Management (engelsksproget)
Business Administration and Sociology (engelsksproget)
International Business (engelsksproget)
International Business and Politics (engelsksproget)
International Shipping and Trade (engelsksproget)
Engelsk A
Matematik B
Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Europæisk business, HA i europæisk business
Dansk A
Engelsk A
Matematik B
Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Erhvervsøkonomi-matematik, (HA (mat.)
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Matematik A
Business, Language and Culture (engelsksproget)
Engelsk A
Matematik B
Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Fransk eller Tysk (begyndersprog A eller fortsættersprog B) eller Spansk A
Erhvervsøkonomi-erhvervssprog
Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Fransk eller Tysk (begyndersprog A eller fortsættersprog B) eller Spansk A
Business, Asian Language and Culture - International Business in Asia (engelsksproget)
Engelsk A
Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Kinesisk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen
Erhvervsøkonomi-erhvervssprog (NEGOT)
Dansk A
Engelsk B
Matematik B
Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Arabisk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen eller
Fransk (begyndersprog A eller fortsættersprog B) eller
Tysk (begyndersprog A/ eller fortsættersprog B) eller Spansk A
Erhvervsøkonomi, HA
Erhvervsøkonomi-erhvervsret, HA (jur.)
Erhvervsøkonomi-filosofi, HA (fil.)
Erhvervsøkonomi-informationsteknologi, HA (it.)
Erhvervsøkonomi-jura, HA (jur.)
Erhvervsøkonomi-psykologi, HA (psyk.)
Erhvervsøkonomi-virksomhedskommunikation, HA (kom.)
Erhvervsøkonomi og markeds- og kulturanalyse, HA i markeds- og kulturanalyse
Erhvervsøkonomi og projektledelse, HA (projektledelse)
Dansk A
Engelsk B
Matematik B
Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Economics and Business Administration (engelsksproget)
Engelsk B
Matematik B
Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
BSc in Business Administration and Digital Management (engelsksproget)
Engelsk A
Matematik B
Idehistorie B elle International økonomi B eller Samtidshistorie B eller Historie B eller Samfundsfag B
5. Naturvidenskabelige bacheloruddannelser
Fysik
Fysiske fag (fysik, astrofysik, geofysik, meteorologi, kvantefysik, bio- og medicinsk fysik)
Kemi
Medicinalkemi
Dansk A
Engelsk B
Matematik A
Fysik A og Kemi B eller
Fysik A og Bioteknologi A eller
Fysik B og Kemi A eller
Geovidenskab A og Kemi A
Fødevarer og ernæring
Geoscience
Geologi-geoscience
Nanoscience
Dansk A
Engelsk B
Matematik A
Fysik B og Kemi B eller
Fysik B og Bioteknologi A eller
Geovidenskab A og Kemi B
Agrobiologi
Biokemi
Biokemi og molekylærbiologi
Biologi
Biologi-bioteknologi
Biomedicin
Husdyrvidenskab
Molekylærbiologi
Molekylærbiologi (Roskilde Universitet)
Molekylær biomedicin
Molekylær medicin
Naturressourcer
Naturvidenskabelig bacheloruddannelse
Dansk A
Engelsk B
Matematik A
Fysik B og Kemi B eller
Fysik B og Bioteknologi A eller
Geovidenskab A og Kemi B eller
Kemi B, Biologi A og Fysik C
Naturvidenskabelig international bacheloruddannelse (engelsksproget)
Engelsk B
Matematik A
Fysik B og Kemi B eller
Fysik B og Bioteknologi A eller
Geovidenskab A og Kemi B eller
Kemi B, Biologi A og Fysik C
Landskabsarkitektur
Dansk A
Engelsk B
Matematik A
Fysik B og Kemi C eller
Fysik B og Bioteknologi A eller
Geovidenskab A og Kemi C eller
Kemi C, Biologi A og Fysik C
Idræt og fysisk aktivitet
Idræt og sundhed
Audiologi
Dansk A
Engelsk B
Matematik B
Fysik B eller Geovidenskab A eller
Biologi A og Fysik C
Idræt
Dansk A
Engelsk B
Matematik B
Fysik B eller Geovidenskab A eller
Biologi A og Fysik C
Bestået adgangsprøve, der afholdes af universitetet
Digital design og interaktive teknologier
Informatik
Informationsteknologi
Interaktionsdesign
Medialogi
Dansk A
Engelsk B
Matematik B
Global Business Informatics (engelsksproget)
Dansk A
Engelsk B
Matematik B
Anvendt matematik og matematik
Datalogi
Datavidenskab
Forsikringsmatematik
Geografi
Geografi & geoinformatik
It-produktudvikling
Jordbrugsøkonomi
Matematik
Matematik-økonomi
Softwareudvikling
Dansk A
Engelsk B
Matematik A
Data Science
Dansk A
Engelsk B
Matematik A
6. Sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser
Farmaci
Klinisk biomekanik
Medicin
Medicin med industriel specialisering
Odontologi
Dansk A
Engelsk B
Matematik A
Fysik B og Kemi B eller
Fysik B og Bioteknologi A eller
Geovidenskab A og Kemi B eller
Kemi B, Biologi A og Fysik C
Folkesundhedsvidenskab
Sundhed og informatik
Dansk A
Engelsk B
Matematik A
Veterinærmedicin
Dansk A
Engelsk B
Matematik A
Fysik B og Kemi B eller
Geovidenskab A og Kemi B eller
Kemi B, Biologi A og Fysik C
6. Teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser
Fysik og nanoteknologi
Geofysik og rumteknologi
Dansk A
Engelsk B
Matematik A
Fysik A og Kemi B eller
Fysik A og Bioteknologi A
Bioteknologi
Fysik og teknologi
Kemi og teknologi
Kemi og bioteknologi
Kemiteknologi
Kvantitativ biologi og sygdomsmodellering
Miljøvidenskab
Nanoteknologi
Teknisk biomedicin
Vand, bioressourcer og miljømanagement
Dansk A
Engelsk B
Matematik A
Fysik B og Kemi B eller
Fysik B og Bioteknologi A eller
Geovidenskab A og Kemi B
Chemical Engineering and Biotechnology (engelsksproget)
General Engineering (engelsksproget)
Sustainable Biotechnology (engelsksproget)
Engelsk B
Matematik A
Fysik B og Kemi B eller
Fysik B og Bioteknologi A eller
Geovidenskab A og Kemi B
Arkitektur og design
By-, energi- og miljøplanlægning
Byggeri
Byggeri og anlæg
Byggeteknologi
Bygningsdesign
Bæredygtigt design
Bæredygtigt energidesign
Design og analyse af konstruktioner
Design og innovation
Elektroteknologi
Energi
Energiteknologi
Kunstig intelligens og data
Maskin og produktion
Matematik og teknologi
Medicin og teknologi
Netværksteknologi og IT
Produktion og konstruktion
Softwareteknologi
Sundhedsteknologi
Dansk A
Engelsk B
Matematik A
Fysik B og Kemi C eller
Fysik B og Bioteknologi A eller
Geovidenskab A og Kemi C
Manufacturing and Operations Engineering (engelsksproget)
Mechatronics (engelsksproget)
Product Development and Innovation (engelsksproget)
Engelsk B
Matematik A
Fysik B og Kemi C eller
Fysik B og Bioteknologi A eller
Geovidenskab A og Kemi C
Computerteknologi
Elektronik og it
Lærings- og oplevelsesteknologi
Matematik-teknologi
Produkt- og designpsykologi
Robotteknologi
Software Engineering (dansksproget)
Velfærdsteknologi
Dansk A
Engelsk B
Matematik A
Fysik B eller Geovidenskab A
Applied Industrial Electronics (engelsksproget)
Electronics (engelsksproget)
Innovation and Business (engelsksproget)
IT, Communication and New Media (engelsksproget)
Engelsk B
Matematik A
Fysik B eller Geovidenskab A
Humanistisk-teknologisk bacheloruddannelse
Teknoantropologi
Dansk A
Engelsk B
Matematik B
Strategisk analyse og systemdesign
Dansk A
Engelsk B
Matematik A
Fysik C eller Geovidenskab A
Samfundsfag B eller
International økonomi B og Virksomhedsøkonomi B
Globale forretningssystemer
Landinspektørvidenskab
Software
Dansk A
Engelsk B
Matematik A
«
Bilag 2
»Bilag 2
Specifikke adgangskrav ved de enkelte kunstneriske uddannelser
Bacheloruddannelse
Specifikke adgangskrav
Bachelor i arkitektur
(Bachelor of Arts in Architecture)
Bestået adgangsprøve, hvortil ansøgeren udvælges
Bachelor i design
(Bachelor of Arts in Design)
Bestået adgangsprøve, hvortil ansøgeren udvælges
Bachelor i konservering og restaurering
(Bachelor of Science in Conservation and Restoration)
Kemi B
Bestået adgangsprøve, hvortil ansøgeren udvælges
«
Bilag 3
»Bilag 3
Bacheloruddannelser, der ikke er omfattet af § 12, stk. 2
Positivlisten
Datalogi*
Forsikringsmatematik
Erhvervsøkonomi og matematik (HA (mat))
Landinspektørvidenskab
Matematik
Matematik-økonomi
Medicin og teknologi (civilingeniør, bach.)
Produktion og konstruktion (civilingeniør, bach.)
Software (civilingeniør, bach.)
Softwareteknologi (civilingeniør, bach.)
* Den naturvidenskabelige bacheloruddannelse på Roskilde Universitet er ikke undtaget fra begrænsning af dobbeltuddannelse.«
| 8,283 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse 73-11 om mellemkommunal refusion - anbringelse uden for hjemmet - passivitet - tidligere opholdskommune
Resume:
C Kommune kunne rette krav mod den tidligere opholdskommune A om refusion af udgifter til anbringelse af børn uden for hjemmet, selv om familien i en mellemperiode havde haft ophold i B Kommune. Det ville være i strid med formålene med retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, hvis det blotte forhold, at mor og børn i en periode boede i B Kommune, kunne skærme A Kommune mod et refusionskrav, når betingelsen om passivitet var opfyldt.
Love:
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 1054 af 7. september 2010 - § 9c, stk. 5
Afgørelse:
Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sagen om, hvad der forstås ved ”den tidligere opholdskommune” i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5.
Resultatet er
• C Kommune kan rette krav mod A Kommune om refusion af de udgifter, der er forbundet med anbringelsen af børnene
Det betyder, at A Kommune skal refundere C Kommunes udgifter til anbringelse af børnene, idet nævnet har truffet afgørelse om, at betingelserne for refusion efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, i øvrigt er opfyldt.
Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.
Der var enighed på mødet.
Begrundelsen for afgørelsen
Efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, kan den tidligere opholdskommune, der har undladt at iværksætte den nødvendige hjælp, under visse betingelser blive pålagt at refundere opholdskommunens udgifter.
Ankestyrelsen fortolker bestemmelsen sådan, at den ikke er til hinder for, at en opholdskommune kan rette et refusionskrav mod en tidligere opholdskommune end den seneste opholdskommune under forudsætning af, at betingelserne for refusion er klarlagt.
En sproglig fortolkning af bestemmelsen kan ikke føre til, at den tidligere opholdskommune er ensbetydende med den seneste opholdskommune. Når der er tale om flere tidligere opholdskommuner, afklarer artiklen ”den” således ikke, hvilken af de tidligere opholdskommuner, der er tale om.
Vi henviser desuden til, at hovedformålet med bestemmelsen er at sikre borgeren den nødvendige hjælp i rette tid. Bestemmelsen har således til hensigt at virke præventivt i forhold til kommuner, som ud fra økonomiske overvejelser ikke iværksætter den nødvendige hjælp. Formålet med bestemmelsen er desuden at kompensere en senere opholdskommune for udgifter, som en tidligere opholdskommune rettelig burde have afholdt.
Vi har lagt vægt på, at refusionskrav mellem kommuner er reguleret ved lov. De udspringer ikke af en kontrakt. Der er heller ikke tale om egentlige deliktskrav (krav om erstatning uden for kontraktsforhold). Efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, er de nødvendige og tilstrækkelige betingelser for refusionspligt for opholdskommunens udgifter til anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, at den tidligere kommune var bekendt med de forhold, der begrunder anbringelsen, og det var åbenbart, at der måtte gribes ind.
Vi har lagt til grund, at Det Sociale Nævn har afgjort, at A Kommune har udvist sådan passivitet i forhold til at iværksætte den nødvendige hjælp til familien, at betingelserne for refusionspligt er opfyldt.
Vi vurderer, at det ville være i strid med formålene med retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, hvis det blotte forhold, at moderen og børnene i en periode havde ophold i B Kommune, kan skærme A Kommune mod refusionskrav på grund af passivitet.
Bemærkninger til klagen
A Kommunes advokat har bl.a. anført, at springende regres ikke bør være mulig, og at et krav mod en tidligere opholdskommune end den seneste i givet fald må gennemføres efter reglerne om legal cession.
Advokaten har desuden anført, at de erstatningsretlige betingelser om ansvarsgrundlag, årsagsforbindelse og adækvans (påregnelighed) ikke er opfyldt i forholdet mellem A Kommune og C Kommune.
Vi bemærker, at refusionskrav mellem kommuner er reguleret ved lov. De udspringer ikke af en kontrakt. Der er heller ikke tale om egentlige deliktskrav (krav om erstatning uden for kontraktsforhold).
De nødvendige og tilstrækkelige betingelser for refusionspligt for opholdskommunens udgifter til anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet er efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, at den tidligere kommune var bekendt med de forhold, der begrunder anbringelsen, og det var åbenbart, at der måtte gribes ind.
Det Sociale Nævn har afgjort, at A Kommune opfylder betingelserne for refusionspligt.
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå, da Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Y, traf afgørelse i sagen
• Det Sociale Nævns afgørelse af 21. september 2010
• Klagen til Ankestyrelsen af 15. oktober 2010
• Det Sociale Nævns genvurdering af 28. oktober 2010
• Brev af 9. december 2010 fra A Kommunes advokat
A Kommune afslog ved afgørelse af 17. maj 2010 at give C Kommune tilsagn om refusion for udgifter til anbringelsen af børnene uden for hjemmet.
Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Y, ændrede den 21. september 2010 A Kommunes afgørelse og pålagde kommunen at refundere C Kommunes udgifter til anbringelsen under henvisning til retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5.
Nævnet har begrundet afgørelsen med, at A Kommune var bekendt med de forhold, der begrundede anbringelsen af børnene uden for hjemmet, idet det var åbenbart, at der måtte gribes ind, da familien boede i A Kommune. Nævnet har redegjort for de oplysninger om familiens forhold og kommunens kontakt med familien, som nævnet har lagt vægt på.
Advokat NN har for A Kommune den 15. oktober 2010 klaget over nævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen er det anført bl.a., at sagen er af principiel og generel betydning derved, at den handler om, hvorvidt retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, hjemler adgang til springende regres. En gennemgang af Ankestyrelsens principafgørelser har vist, at der ikke tidligere er truffet afgørelse af tilsvarende karakter.
Advokaten har henvist til ordlyden af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, og har anført, at der lovteknisk er valgt vendingen ”den tidligere opholdskommune” og ikke ”en tidligere opholdskommune”, hvilket efter advokatens opfattelse signalerer, at regreskrav alene kan rettes mod den tidligere opholdskommune, som familien boede i umiddelbart forud for den aktuelle opholdskommune.
Denne forståelse har ifølge advokaten også støtte i forarbejderne til retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5. Advokaten har citeret fra bemærkningerne til lovforslaget fremsat den 27. oktober. Af citaterne kan man ifølge advokaten udlede, at adgangen til refusion er forudsat at være temmelig snæver. Der er i juridisk forstand tale om en absolut undtagelsesbestemmelse, hvilket tilsiger en indskrænkende fortolkning og dermed en særlig vægtning af ordlyden ”den tidligere opholdskommune”.
Det strenge beviskrav peger ifølge advokaten i samme retning. Selve det forhold, at der er en ”mellemkommune” svækker i høj grad bevisets stilling, idet der med føje kan stilles 2 spørgsmål: Er tvangsfjernelsesgrundlaget opstået i ”mellemkommunen”? Er et eventuelt oprindeligt tvangsfjernelsesgrundlag bortfaldet i opholdstiden i ”mellemkommunen” og siden genopstået i den aktuelle opholdskommune? Jo længere opholdstid i ”mellemkommunen”, desto større bliver usikkerheden i relation til besvarelsen af spørgsmålene, hvilket kan sammenholdes med det forudsatte strenge beviskrav. Retstilstanden bør derfor være, at springende regres må afskæres.
Advokaten har bemærket, at dette principielt ikke indebærer, at regres ikke kan gennemføres i forhold til en tidligere opholdskommune, men i givet fald skal regressen været baseret på reglerne om legal cession. Forudsat at C Kommune har et regreskrav mod B Kommune, vil sidstnævnte, såfremt kommunen har et tilsvarende krav mod A Kommune, kunne transportere sit krav til C Kommune, som herefter vil kunne gøre regreskrav gældende direkte over for A Kommune.
En sådan fremgangsmåde indebærer ifølge advokaten den åbenlyse fordel, at det strenge beviskrav i lovens forarbejder fastholdes, samtidig med at bestemmelsens karakter af at være en absolut undtagelsesbestemmelse er intakt. I modsat fald opstår let den situation, at familiens/børnenes forhold under opholdet i ”mellemkommunen” ignoreres, hvorved den krævede årsagssammenhæng, glemmes. Tvangsfjernelsesgrundlaget må ikke være ophørt, endsige midlertidigt ophørt på noget tidspunkt i forløbet fra opholdet i A Kommune, mellemopholdet i B Kommune og indtil den trufne beslutning i C Kommune. Ikke nok med, at grundlaget objektivt skulle have været til stede gennem hele forløbet, men det kræves i tilknytning hertil også, at de implicerede kommuner var bekendt hermed.
Nævnet har ved genvurdering bemærket bl.a., at det ikke fremgår af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, at det er familiens opholdskommune umiddelbart inden flytning til anbringelseskommunen, som er refusionskommune. Den refusionsforpligtede kommune er i forarbejderne ikke omtalt i bestemt form. Det kan derfor ikke tillægges vægt, at der i lovbestemmelsen er henvist til ”den tidligere opholdskommune”. Der må lægges vægt på formålet, hvorefter en kommune, der undlader at anbringe børn og unge uden for hjemmet, selv om det er åbenbart, at der måtte gribes ind, skal være økonomisk ansvarlig.
Nævnet har desuden bemærket, at det er et hypotetisk anliggende, at tvangsfjernelsesgrundlaget skulle være bortfaldet i B Kommune.
A Kommunes advokat har i brev af 9. december 2010 anført bl.a., at det ikke er korrekt, at den refusionspligtige kommune i forarbejderne til retssikkerhedsloven § 9 c ikke er omtalt i bestemt form. Forarbejderne kan dermed ikke tages til indtægt for en udvidende fortolkning af lovteksten.
Advokaten har desuden henvist til, at det af forarbejderne fremgår, at bestemmelsen stiller store beviskrav, da refusionen nærmest har karakter af en erstatning, dvs. erstatning uden for kontraktforhold.
Advokaten har anført, at problemerne i relation til springende regres centrerer sig (i hvert i tvangsfjernelsessager) specielt omkring kravet om årsagsforbindelse, adækvans og ansvarsgrundlag.
Om kravet om årsagsforbindelse har advokaten anført bl.a., at tvangsfjernelsesgrundlaget i den aktuelle opholdskommunen skal ikke blot være identisk med grundlaget for tvangsfjernelse i den tidligere opholdskommune, men skal også have været til stede gennem hele forløbet. Advokaten har argumenteret for, at der i begge henseender mangler årsagsforbindelse.
Om kravet om adækvans har advokaten anført bl.a., at A Kommune på ingen måde var herre over, at familien adskillige måneder senere valgte at flytte fra ordnede forhold i B Kommune til C Kommune, og hvad der skete derefter.
Advokaten har endelig anført, at sagen på glimrende vis illustrerer problematikken med springende regres i relation til erstatningskrav, og at det må anses for ganske velovervejet, at der fra lovgivers side i lovteksten er anvendt ordvalget ”den tidligere opholdskommune” og ikke en mere generel henvisning som ”en tidligere opholdskommune”.
Har der som i denne sag været ophold i en ”mellemkommune” af mere end ganske kortvarig karakter, må refusionskrav ifølge advokaten forudsætte, at det kan bevises, at tvangsfjernelsesgrundlaget uændret var til stede i pågældende kommune. Er det imidlertid tilfældet, er der ikke behov for springende regres, men problemet kan klares ved legal cession. Ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning er der derfor ikke behov for en udvidende fortolkning af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, herunder af ordene ”den tidligere opholdskommune”. Resultatet tilsiger dermed, at bestemmelsen - som det også klart er forudsat i forarbejderne - fortolkes indskrænkende, altså som et absolut undtagelsesregel præcist afgrænset som en almindelig ordfortolkning tilsiger.
Formålet med behandlingen af sagen
Vi har behandlet sagen for at afklare, hvad der forstås ved ”den tidligere opholdskommune” i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5.
| 3,630 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel
1 Definitioner
Kapitel
2 Betingelser for opnåelse af tilladelse til håndtering af væv og
celler
Kapitel
3 Lægemiddelstyrelsens behandling af ansøgninger om tilladelse
til håndtering af væv og celler
Kapitel
4 Betingelser for besiddelse af tilladelse til håndtering af
humane væv og celler
Kapitel
5 Lægemiddelstyrelsens kontrolvirksomhed
Kapitel
6 Gebyrer
Kapitel
7 Straf og ikrafttrædelse
Bilag
Gebyrer for godkendelse af og kontrol med vævscentre, jf.
§13
Den fulde tekst
Bekendtgørelse
om tilladelse til og kontrol med håndtering
af humane væv og celler
1)
I medfør af § 6, § 14, stk. 3, § 18,
stk. 2, § 20, stk. 1, og § 21, stk. 2, i lov nr. 273
af 1. april 2006 om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane
væv
og celler (vævsloven), fastsættes:
Kapitel 1
Definitioner
§ 1.
I
denne bekendtgørelse forstås ved:
1)
Forarbejdning: alle
aktiviteter i forbindelse med processering, håndtering, konservering og
emballering
af væv eller celler til anvendelse på mennesker.
2)
Konservering:
anvendelse af kemiske stoffer (agenser), ændringer i det omgivende miljø
eller anvendelse
af andre midler under forarbejdningen med henblik på at forhindre eller
forsinke den biologiske eller fysiologiske forringelse af væv og celler.
3)
Opbevaring:
opbevaring af væv og celler indtil distribution.
4)
Distribution:
transport og levering af væv og celler mellem Danmark og et andet land inden
for Den Europæiske Union og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
5)
Import: transport og
levering af væv og celler til Danmark fra et land uden for Den Europæiske
Union
og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (tredjeland).
6)
Eksport: transport og
levering af væv og celler til et land uden for Den Europæiske Union og Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (tredjeland) fra Danmark.
End of "§ 1"
End of "Kapitel 1"
Kapitel 2
Betingelser for opnåelse af tilladelse til
håndtering af væv og celler
Tilladelse til testning, forarbejdning,
konservering, opbevaring, distribution eller eksport
§ 2.
For
at opnå Lægemiddelstyrelsens tilladelse efter vævslovens §§ 4 eller 5
til
at udføre testning, forarbejdning, konservering, opbevaring, distribution
eller
eksport af væv og celler skal vævscentret overholde:
1)
kravene til
organisation, ledelse, personale, udstyr, lokaler, dokumentation, registre og
kvalitetskontrol, som fremgår af bilag 1 til Lægemiddelstyrelsens
bekendtgørelse om kvalitet og sikkerhed ved testning, forarbejdning,
konservering, opbevaring og distribution samt import og eksport af humane væv
og celler, og
2)
de krav, som fremgår
af bilag 2 til Lægemiddelstyrelsens bekendtgørelse om kvalitet og sikkerhed
ved
testning, forarbejdning, konservering, opbevaring, distribution, import og
eksport af humane væv og celler, og som vedrører de aktiviteter, som
vævscentret
udfører.
Tilladelse til import
End of "§ 2"
§ 3.
For
at opnå Lægemiddelstyrelsens tilladelse efter vævslovens § 5 til at
importere væv og celler skal vævscentret sikre, at de importerede væv og
celler:
1)
kan spores fra donor
til modtager (recipient) og omvendt i overensstemmelse med kravene om
sporbarhed i vævslovens § 12 og kravene i § 15 i
Lægemiddelstyrelsens
bekendtgørelse om kvalitet og sikkerhed ved testning, forarbejdning,
konservering, opbevaring, distribution, import og eksport af humane væv og
celler og
2)
opfylder kvalitets-
og sikkerhedsstandarder, der svarer til dem, der er fastsat i
Sundhedsstyrelsens
bekendtgørelse om kvalitet og sikkerhed ved donation, udtagning og testning
(humane væv og celler) og i Lægemiddelstyrelsens bekendtgørelse om kvalitet
og
sikkerhed ved testning, forarbejdning, konservering, opbevaring,
distribution,
import og eksport af humane væv og celler.
Formkrav ved indgivelse af ansøgning om tilladelse til
håndtering af væv og celler
End of "§ 3"
§ 4.
Indgivelse
af en ansøgning eller en genansøgning om Lægemiddelstyrelsens tilladelse
efter
vævslovens §§ 4 eller 5 til håndtering af humane væv og celler skal ske
på
et særligt skema, der kan hentes på Lægemiddelstyrelsens netsted eller fås
ved
henvendelse til styrelsen. Ansøgningen skal forsynes med dokumentation for,
at
vævscentret opfylder kravene i §§ 2 eller 3.
End of "§ 4"
End of "Kapitel 2"
Kapitel 3
Lægemiddelstyrelsens behandling af ansøgninger
om tilladelse til håndtering af væv og celler
§ 5.
Lægemiddelstyrelsen
behandler
en ansøgning eller en
genansøgning om tilladelse efter vævslovens §§ 4 eller 5 inden 90 dage
fra
indgivelsen af en fyldestgørende ansøgning.
End of "§ 5"
§ 6.
Lægemiddelstyrelsen
kan forlange, at et vævscenter tilvejebringer yderligere oplysninger om de
forhold, der ligger til grund for ansøgningen, jf. §§ 2-3.
Stk. 2.
Hvis Lægemiddelstyrelsen
har forlangt yderligere oplysninger tilvejebragt i henhold til stk. 1,
suspenderes fristen i § 5, indtil disse oplysninger er tilvejebragt af
vævscentret.
End of "§ 6"
§ 7.
Lægemiddelstyrelsen
udsteder først tilladelse efter vævslovens §§ 4 og 5, efter at styrelsen
har kontrolleret, at vævscentret opfylder kravene i §§ 2 eller 3.
End of "§ 7"
§ 8.
Lægemiddelstyrelsen
anfører i tilladelsen, hvilke aktiviteter vævscentret må udføre i henhold til
tilladelsen.
Stk. 2.
Lægemiddelstyrelsen
kan knytte særlige vilkår til tilladelsen. Lægemiddelstyrelsen kan endvidere
tidsbegrænse tilladelsen.
End of "§ 8"
End of "Kapitel 3"
Kapitel 4
Betingelser for besiddelse af tilladelse til
håndtering af humane væv og celler
§ 9.
Vævscentret
skal til stadighed overholde de krav, som ligger til grund for vævscentrets
tilladelse, jf. §§ 2-3, samt de individuelle vilkår, som måtte være
knyttet
til tilladelsen i henhold til § 8, stk. 2. Et vævscenter, der har
tilladelse til at foretage testning, forarbejdning, konservering, opbevaring,
distribution, import og/eller eksport af væv og celler, skal desuden til
stadighed opfylde de krav i Lægemiddelstyrelsens bekendtgørelse om kvalitet
og
sikkerhed ved testning, forarbejdning, konservering, opbevaring og
distribution
samt import og eksport af humane væv og celler, som vedrører de aktiviteter,
som vævscentret udfører.
End of "§ 9"
§ 10.
Vævscentret
må ikke foretage væsentlige ændringer i de aktiviteter, som vævscentret har
opnået tilladelse til at udføre, uden forinden at have opnået
Lægemiddelstyrelsens skriftlige godkendelse heraf.
End of "§ 10"
End of "Kapitel 4"
Kapitel 5
Lægemiddelstyrelsens kontrolvirksomhed
§ 11.
Lægemiddelstyrelsen
kontrollerer ved regelmæssige inspektioner og andre kontrolforanstaltninger,
om
vævscentre og udtagningssteder opfylder betingelserne i vævsloven og regler
fastsat i medfør af vævsloven. Intervallet mellem to inspektioner må ikke
overstige
to år.
Stk. 2.
Ud over den
i stk. 1 nævnte kontrolvirksomhed foretager Lægemiddelstyrelsen
inspektioner
og gennemfører relevante kontrolforanstaltninger, hvis der indtræder en
alvorlig bivirkning eller en alvorlig uønsket hændelse. Lægemiddelstyrelsen
foretager ligeledes sådanne inspektioner og kontrolforanstaltninger, hvis der
fremsættes en begrundet anmodning herom fra den eller de kompetente
myndigheder
i et land inden for Den Europæiske Union og Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde.
Stk. 3.
Efter hver inspektion udarbejder
Lægemiddelstyrelsen en rapport om, hvorvidt vævscentret eller
udtagningsstedet
overholder kravene i vævsloven og i regler udstedt i medfør af vævsloven.
Indholdet af disse rapporter meddeles det af inspektionsbesøget berørte
udtagningssted eller vævscenter.
End of "§ 11"
§ 12.
Lægemiddelstyrelsen
videregiver efter anmodning fra Europa-Kommissionen eller den eller de
kompetente myndigheder i et land inden for Den Europæiske Union eller Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde oplysninger om resultatet af udførte
inspektioner og kontrolforanstaltninger, der er nævnt i § 11,
stk. 1
og 2.
End of "§ 12"
End of "Kapitel 5"
Kapitel 6
Gebyrer
§ 13.
For
følgende ydelser fra Lægemiddelstyrelsen vedrørende godkendelse af og kontrol
med vævscentre betales gebyr:
1)
Behandling af
ansøgning om tilladelse efter vævslovens §§ 4 og 5 til at håndtere væv
og
celler på én geografisk lokalitet.
2)
Løbende kontrolvirksomhed
i medfør af vævslovens § 14, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Gebyrsatserne for de ydelser, som er
nævnt i stk. 1, fremgår af bilaget.
Stk. 3.
Lægemiddelstyrelsen
kan i ganske særlige tilfælde helt eller delvist fritage for betaling af
gebyr.
End of "§ 13"
§ 14.
Lægemiddelstyrelsen meddeler
fremgangsmåden ved betaling af gebyrer.
Stk. 2.
Gebyrer for
de ydelser, som er nævnt i 13, stk. 1, indbetales til
Lægemiddelstyrelsen
senest en måned efter påkrav.
End of "§ 14"
End of "Kapitel 6"
Kapitel 7
Straf og ikrafttrædelse
§ 15.
Medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
overtræder § 10.
Stk. 2.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
End of "§ 15"
§ 16.
Bekendtgørelsen
træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 876 af 17. august 2006 om tilladelse
til og kontrol med håndtering af humane væv og celler ophæves.
End of "§ 16"
End of "Kapitel 7"
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 13.
december 2006
Lars Løkke Rasmussen
/Paul Schüder
End of "GIVET"
Bilag
Gebyrer for godkendelse af og kontrol med
vævscentre, jf. § 13
2007-2010
2011-
Ansøg-
nings-
gebyr
Kontrol-
gebyr/år
Ansøg-
nings-
gebyr
Kontrol-
gebyr/år
Vævscentre
20.480 kr.
26.625 kr.
20.480 kr.
18.430 kr.
Vævscentre, der alene
udfører insemination
590 kr.
590 kr.
590 kr.
590 kr.
End of "Bilag "
Officielle noter
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om
fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation,
udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af
humane væv og celler (EU-Tidende 2004 nr. L 102, s. 48) og dele af
Kommissionens direktiv 2006/17/EF af 8. februar 2006 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF for så vidt angår visse
tekniske krav til donation, udtagning og testning af humane væv og celler
(EU-Tidende nr. L 38, s. 40).
| 3,737 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Kendelse
afsagt af Tvistighedsnævnet den 27. september 2010 i sag 100.2009
A
TIB v/faglig medarbejder Johnny Storm
mod
B
Dansk Byggeri v/Søren Lund Hansen
I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og advokat Linda Rudolph Greisen (begge DA) samt advokat Ane Kristine Lorentzen og advokat Pernille Leidersdorff-Ernst (begge LO). Endvidere har som særlig sagkyndige medlemmer deltaget konsulent Henning Kaab, Dansk Byggeri og faglig medarbejder Ole Frøstrup Andersen.
Mellem klageren, A, født den 9. februar 1991, og indklagede, B, blev den 9. september 2008 indgået uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som tømrer med uddannelsesperiode fra den 1. september 2008 til den 30. september 2011.
Denne sag drejer sig om feriepenge, 3 ugers løn, godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen og godtgørelse efter lov om ansættelsesbeviser.
A har ved sin organisation, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, ved klageskrift modtaget den 5. november 2009 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at B tilpligtes at betale til A 67.678,51 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 5. november 2009. Kravet er sammensat af skyldig feriepenge optjent i 2008, 5.136,06 kr., løn i perioden 24/7 til 14/8 2009, 6.704,40 kr., feriepenge heraf, 838,05 kr., godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen, 50.000 kr. og godtgørelse efter ansættelsesbevisloven, 5.000 kr.
B har påstået frifindelse.
Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 13. september 2010.
A har givet møde for nævnet og redegjort for sagen og sit krav. B har ikke givet møde for nævnet, men været repræsenteret af Dansk Byggeri der har oplyst, at virksomheden har anmodet om konkursbehandling i skifteretten.
Sagsfremstilling
Der er i uddannelsesaftalen under pkt. 8 om kollektiv overenskomst anført ”TIB”.
Det fremgår af en ophævelsesblanket, at virksomheden den 11. august 2009 ensidigt ophævede uddannelsesaftalen med virkning pr. den 24. juli 2009.
Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat
Tvistighedsnævnet finder, at det må lægges til grund, at indklagede uberettiget ophævede uddannelsesaftalen, og at A som følge heraf efter nævnets praksis har krav på en erstatning på 30.000 kr.
Vedrørende lønkravet 24. juli til 14. august 2009:
Fem medlemmer udtaler:
Det må efter oplysningerne lægges til grund, at A først blev underrettet om ophævelsen den 14. august 2009 og ikke havde modtaget løn siden 24. juli 2009. Vi finder derfor, at han også har krav på løn for denne periode.
To medlemmer udtaler:
Vi finder efter oplysningerne, at ansættelsen blev ophævet den 24. juli 2009, og at der derfor ikke er krav på løn frem til den 14. august.
Vedrørende feriepenge 2008:
Fire medlemmer udtaler:
Efter As oplysninger og manglende bevisførelse fra indklagede finder vi ikke grundlag for at tilsidesætte dette krav.
Tre medlemmer udtaler:
Efter oplysning fra Dansk Byggeri finder vi ikke grundlag for at give klageren medhold i dette krav.
Vedrørende godtgørelse efter lov om ansættelsesbeviser:
Fire medlemmer udtaler:
Da indklagede under pkt. 8 i uddannelsesaftalen har anført ”TIB” som overenskomst, finder vi, at lov om ansættelsesbeviser ikke er tilsidesat.
Tre medlemmer udtaler:
Da det ikke under pkt. 8 er anført præcist hvilken af TIB´s overenskomster, der er gældende for aftalen, finder vi, at A har krav på godtgørelse.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, hvorefter A får medhold i et samlet krav på 42.678,51.
T h i
b e s t e m m e s:
B skal til A betale 42.678,51 kr. med tillæg af procesrente fra den 5. november 2009
Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne kendelses afsigelse.
Hver part bærer sine egne omkostninger.
Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.
For udskriftens rigtighed
Sekretariatet for Tvistighedsnævnet
den 27. september 2010
| 1,341 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1
Naturstyrelsens opgaver
Kapitel 2
Naturstyrelsens administrative beføjelser
Kapitel 3
Klage, ikrafttræden m.v.
Den fulde tekst Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen
I medfør af § 70, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1578 af 8. december 2015, § 49, stk. 1 og 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, § 27, stk. 1 og 2, i lov om nationalparker, jf. lovbekendtgørelse nr. 1619 af 8. december 2015, § 15 og § 17, stk. 1 og 2, i lov om Skjern Å Naturprojekt, jf. lovbekendtgørelse nr. 1532 af 10. december 2015, § 6, stk. 1 og 2, i lov om Domaineeiendommes Afhændelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 788 af 21. juni 2007 og efter forhandling med Ringkøbing-Skjern kommunalbestyrelse fastsættes:
Kapitel 1
Naturstyrelsens opgaver
§ 1. Naturstyrelsen varetager administrationen af dele af lov om naturbeskyttelse, dele af lov om jagt og vildtforvaltning, dele af lov om nationalparker, lov om Skjern Å Naturprojekt og lov om Domaineeiendommes Afhændelse.
Stk. 2. Naturstyrelsen varetager efter miljø- og fødevareministerens beslutning opgaver i forbindelse med beredskabsloven og lov om udstykning og salg af visse sommerhusgrunde tilhørende staten.
§ 2. Naturstyrelsen varetager miljø- og fødevareministerens beføjelser til at fastsætte regler efter lov om Skjern Å Naturprojekt.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for regler, der har væsentlig politisk, økonomisk eller administrativ betydning.
§ 3. Naturstyrelsen afgør enkeltsager og udarbejder vejledninger. Styrelsen forbereder og udarbejder generelle retsforskrifter og enkeltsager m.v., der skal forelægges for miljø- og fødevareministeren.
Stk. 2. Naturstyrelsen indsamler, bearbejder og formidler oplysninger og medvirker ved forsøgs- og udredningsvirksomhed inden for de lovgivningsområder, der er nævnt i § 1.
§ 4. Naturstyrelsen udøver de beføjelser, som måtte være tillagt ministeriet i henhold til servitutter, aftaler, fundatser m.v. i relation til de arealer, som er nævnt i § 5, og som er udfærdiget i medfør af naturbeskyttelsesloven eller skovloven eller har tilknytning til disse love.
§ 5. Naturstyrelsen varetager driften af egne skove og andre naturarealer m.v. samt opgaver i forbindelse med Miljø- og Fødevareministeriets øvrige arealforvaltning.
Stk. 2. Naturstyrelsen varetager konkrete projekter om genopretning af naturværdier, forbedring af vandmiljøet og styrkelse af friluftslivet.
Stk. 3. Naturstyrelsen kan indgå aftale om drift og administration af andre skov- og naturarealer end nævnt i stk. 1.
§ 6. Naturstyrelsen varetager plejeopgaver vedrørende Miljø- og Fødevareministeriets arealer, reservater og klitfredede arealer efter miljø- og fødevareministerens nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Naturstyrelsen varetager myndighedsopgaver vedrørende reservater efter miljø- og fødevareministerens nærmere bestemmelse.
§ 7. Naturstyrelsen varetager opgaver vedrørende nyopståede øer på søterritoriet.
§ 8. Naturstyrelsen yder faglig rådgivning og anden bistand inden for styrelsens område til miljø- og fødevareministeren og andre centrale og lokale myndigheder.
§ 9. Naturstyrelsen forestår vejlednings- og informationsvirksomhed inden for styrelsens område over for andre centrale og lokale myndigheder samt private.
§ 10. Naturstyrelsen varetager EU-sager og internationale sager inden for styrelsens område.
§ 11. Naturstyrelsen kan efter miljø- og fødevareministerens bestemmelse få tillagt andre opgaver og beføjelser i forbindelse med administrationen af den lovgivning, der hører under ministeriet.
Kapitel 2
Naturstyrelsens administrative beføjelser
Lov om naturbeskyttelse
§ 12. Følgende opgaver og beføjelser i henhold til naturbeskyttelsesloven udøves af Naturstyrelsen:
1) Bestemme, at arealer, ejet af Naturstyrelsen, helt eller delvis lukkes for offentlighedens adgang; § 27, stk. 1.
2) Forbyde offentlighedens adgang på klitfredede arealer, ejet af Naturstyrelsen, hvor der er fare for sandflugt; § 27, stk. 2.
3) Iværksætte de foranstaltninger, som er nødvendige for at dæmpe sandflugt på klitfredede arealer; § 53, stk. 1.
4) Give påbud til en grundejer om for egen regning at udføre de foranstaltninger, som er nødvendige for at dæmpe sandflugt på arealer, der ikke er klitfredede, samt påbud om begrænsninger i ejerens anvendelse af arealet; § 53, stk. 2.
5) Lade udføre dæmpningsarbejder for ejerens regning; § 53, stk. 3.
6) Træffe beslutning om dæmpningsarbejder, herunder tillade ejer at udføre dæmpning; § 53, stk. 4.
7) Erhverve fast ejendom og afholde drifts- og anlægsudgifter på erhvervede ejendomme; § 55, stk. 1, nr. 1.
8) Sælge fast ejendom; § 55, stk. 2.
9) Modtage gaver til opfyldelse af lovens formål; § 56, stk. 2.
10) Beslutte pålæg af forkøbsret for staten; § 57, stk. 1.
11) Varetage funktioner ved udøvelse af forkøbsret for staten; § 57, stk. 2, og § 59.
12) Beslutte ekspropriation af fast ejendom til brug for Naturstyrelsens egne projekter; § 60, stk. 1.
13) Varetage funktioner ved ekspropriation af fast ejendom; § 60, stk. 4.
14) Forestå rådgivnings-, vejlednings- og informationsvirksomhed; § 63, stk. 1.
15) Påse, med undtagelse af håndhævelse, at reglerne i lovens kapitel 5 om beskyttelse af plante- og dyrearter m.v. overholdes; § 73, stk. 2.
16) Adgang uden retskendelse til offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt styrelsen i medfør af naturbeskyttelseslovgivningen, herunder at foretage undersøgelser af betydning for lovens formål. Tilsvarende gælder lokaliteter, der helt eller delvis benyttes erhvervsmæssigt; § 76.
Lov om jagt og vildtforvaltning
§ 13. Følgende opgaver og beføjelser i henhold til jagt og vildtforvaltningsloven udøves af Naturstyrelsen:
1) Yde tilskud til fremme af de interesser, som loven tilsigter at varetage, for så vidt angår etablering af mindre vådområder og "Plant for vildtet"; § 12.
2) Pålægge en grundejer at foretage foranstaltninger til varetagelse af de hensyn, der er nævnt i lovens § 37, samt i givet fald udføre foranstaltningen, dog kun for så vidt angår vildt, der er fastsat jagttid for; § 38.
3) Påse, at loven og regler udstedt efter loven overholdes; § 47, stk. 1.
4) Påse, at forbud og påbud efterkommes, og at vilkår for tilladelser overholdes; § 47, stk. 2.
5) Adgang uden retskendelse til offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt styrelsen i medfør af jagt- og vildtforvaltningslovgivningen; § 50.
Stk. 2. Naturstyrelsen kan gøre undtagelse fra regler, der er udstedt med hjemmel i § 33 i lov om jagt og vildtforvaltning eller fortsat er i kraft i medfør af lovens § 60, når det ansøgte ikke er i strid med formålet med oprettelsen af reservatet.
Lov om nationalparker
§ 14. Følgende opgave og beføjelse i henhold til lov om nationalparker udøves af Naturstyrelsen:
1) Overtage arealer og indgå aftaler om driften; § 15, stk. 1.
Beredskabsloven
§ 15. Følgende opgaver og beføjelser inden for Miljø- og Fødevareministeriets område i beredskabsloven udøves af Naturstyrelsen f.s.v. angår de områder, der ifølge § 1 administreres af Naturstyrelsen:
1) Planlægning for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til forsvaret; § 24, stk. 1.
2) Fastsættelse af vejledende retningslinjer for kommunernes og regionernes beredskabsplanlægning; § 27.
3) Udstedelse af pålæg til offentlige myndigheder samt offentlige og private virksomheder og institutioner om at yde bistand ved planlægningen eller udførelsen af opgaver inden for den civile sektors beredskab; § 28, stk. 1.
4) Udstedelse af pålæg til offentlige og private virksomheder og institutioner om at træffe særlige foranstaltninger; § 28, stk. 2.
5) Forhandling med de pågældende virksomheder eller institutioner eller med disses organisationer om pålæggets omfang og gennemførelse, herunder om eventuel erstatning fra staten, forinden meddelelsen af pålæg; § 28, stk. 3 og 5.
6) Iværksættelse af eller tilladelse til ekspropriation af fast ejendom til brug for udførelsen af opgaver inden for den civile sektors beredskab; § 38, stk. 2.
7) Udstedelse af pålæg til enhver om at meddele oplysninger, der er nødvendige for planlægningen af den civile sektors beredskab; § 45.
Lov om udstykning og salg af visse sommerhusgrunde tilhørende staten
§ 16. Følgende opgaver og beføjelser i henhold til lov om udstykning og salg af visse sommerhusgrunde tilhørende staten udøves af Naturstyrelsen:
1) Sælge de ejendomme, der er udstykket efter loven, til ejerne af de sommerhuse, der er opført herpå, eller en juridisk person ejet af disse, uden offentligt udbud; § 3.
Lov om Skjern Å Naturprojekt
§ 17. Følgende opgaver og beføjelser i henhold til Skjern Å-loven udøves af Naturstyrelsen:
1) Påse overholdelse af lovens § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 13, stk. 2; § 15.
Lov om Domaineeiendommes Afhændelse
§ 18. Følgende opgaver og beføjelser i henhold til lov om Domaineeiendommes Afhændelse udøves af Naturstyrelsen:
1) Afhænde gadejorder; § 5.
Kapitel 3
Klage, ikrafttræden m.v.
§ 19. Afgørelser truffet af Naturstyrelsen efter bekendtgørelsens §§ 12-18 kan ikke påklages til ministeren. Afgørelserne kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet eller en taksationskommission i det omfang, det fremgår af loven.
§ 20. Miljø- og fødevareministeren kan bestemme, at en opgave eller beføjelse, der i henhold til bekendtgørelsen henhører under Naturstyrelsen, udøves af ministeren.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan give direktøren for Naturstyrelsen instruktioner for udøvelsen af de opgaver og beføjelser, der er henlagt til Naturstyrelsen.
§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 350 af 26. marts 2016 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen ophæves. Miljø- og Fødevareministeriet, den 27. juni 2016 Esben Lunde Larsen / Hanne Kristensen
| 3,400 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om unges arbejde
(Justering af bilag 7)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde foretages følgende ændring:
1. Bilag 7 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018. Arbejdstilsynet, den 15. december 2017 Søren Kryhlmand / Anette Lerche
Bilag 1
»Bilag 7
Liste over hvad unge, som er fyldt 13 år, må beskæftiges med, jf. § 30
1) Lettere arbejde inden for landbrug, gartneri, rideskoler med fodring, udmugning, pasning af mindre husdyr samt heste, lugning, bær- og frugtplukning, plantning, grøntsagsopsamling samt lignende opgaver.
2) Lettere arbejde med modtagelse, sortering, optælling, prismærkning samt pakning af varer og emballage i butikker, supermarkeder og varehuse.
3) Lettere ekspedition i forretninger, restauranter mv.
4) Lettere rengøring, oprydning og borddækning.
5) Lettere manuel montering, dog ikke lodning og svejsning.
6) Lettere malearbejde, dog ikke sprøjtemaling.
7) Lettere manuelt arbejde, såsom ilægning i poser, kuverter og æsker, kontrol og pudsning af færdige produkter samt håndtering af rent vasketøj.
8) Lettere budtjeneste, herunder internt piccoloarbejde, og udbringning af aviser og reklamer samt salg af aviser og lignende.
9) Lettere arbejde med bogopsætning på biblioteker.
10) Lettere arbejde med desinfektion af ko-yvere og lignende med desinfektionsmidler og andre midler, der er godkendt til dette formål af Fødevaredirektoratet. Midlerne må ikke være faremærkede eller indeholde organiske opløsningsmidler.«
| 555 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst
Cirkulæreskrivelse vedrørende: Ændring af
reglerne for kørsel i international trafik.
Justitsministeriet foretager pr. 1. januar 1993 en mindre ændring af
reglerne for visse køretøjstyper i international trafik.
De nye regler, der gennemfører EF-direktiverne 89/338/EØF og 92/7/EØF,
fremgår af en ændring til bekendtgørelse nr. 567 af 24. juni 1992 om
køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk
(dimensionsbekendtgørelsen).
Med den nye bestemmelse i § 35, stk. 1, ændres de hidtidige regler,
hvorefter alene 5- og 6-akslede lastbilvogntog i international trafik kan
køre med et drivakseltryk på 11.500 kg, således at alle store køretøjer, der
i øvrigt opfylder de anførte betingelser, fra den 1. januar 1993 kan have et
faktisk drivakseltryk på op til 11.500 kg.
Endvidere bliver det i medfør af § 35, stk. 3, muligt for 3-akslet bil i
international trafik at have en totalvægt på indtil 25.000 kg, dog 26.000 kg,
såfremt drivakslen er forsynet med tvillingemonterede dæk, og bilen er
forsynet med vejvenlig affjedring eller den enkelte aksels faktiske akseltryk
ikke overstiger 9.500 kg. På tilsvarende måde sker der i § 35, stk. 2, en
ændring af de højeste tilladte akseltryk i en akselgruppe på 2 aksler,
gradueret efter afstanden mellem de pågældende aksler.
Vogntog må ikke have en faktisk totalvægt, der overstiger 40.000 kg,
såfremt det trækkende køretøj har et faktisk drivakseltryk, der overstiger
10.000 kg, eller et samlet faktisk akseltryk i en akselgruppe på 2 aksler,
der overstiger 16.000 kg. Dette gælder dog ikke for en 3-akslet lastbil med
sættevogn, der medfører en 40-fods ISO-container, idet den faktiske totalvægt
her må være op til 44.000 kg.
Det bemærkes, at et tilladt drivakseltryk på op til 11.500 kg ikke vil
være en begrænsning for at anvende et vogntog i national trafik med en
totalvægt på op til 48.000 kg, såfremt det faktiske drivakseltryk ikke
overstiger 10.000 kg.
Ved vejvenlig affjedring som nævnt i § 35, stk. 2 og 3, forstås
luftaffjedring eller tilsvarende affjedring, som fastlagt i bilag III til
rådets direktiv nr. 85/3/EØF som senest ændret ved direktiv nr. 92/7/EØF.
Reglerne er vedlagt som bilag til Meddelelse nr. 1614 om køretøjers
indretning og udstyr m.v.
Det er en forudsætning for at anvende de nye regler, at der er tale om
kørsel i international trafik. Ved international trafik forstås i denne
sammenhæng, at den konkrete kørsel finder sted på dansk og mindst een anden
stats område.
Kopi af de nye bestemmelser vedlægges til orientering.
P. M. V. E. B.
Henrik Waaben
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om køretøjers største bredde,
længde, højde, vægt og akseltryk (* 1)
§ 1
I Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 567 af 24. juni 1992 om
køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk foretages
følgende ændringer:
1. § 35 affattes således:
Ȥ 35. Bil med hjul, som er forsynet med
luftgummiringe, må hverken i belæsset eller ubelæsset stand i international
trafik have et friakseltryk, der overstiger 11.500 kg.
Stk. 2. På en bil i international trafik må det samlede
akseltryk i en akselgruppe på 2 aksler ikke overstige:
1) 19.000 kg, såfremt afstanden mellem de 2 aksler er under 2,0 m, men
mindst 1,3 m og drivakslen samtidig er forsynet med tvillingemon- terede dæk
og a) vejvenlig affjedring eller b) den enkelte aksels faktiske akseltryk
ikke overstiger 9.500 kg,
2) 18.000 kg, såfremt den nævnte afstand er under 2,0 m, men mindst 1,3 m
og akselgruppen ikke opfylder kravene i nr. 1,
3) 16.000 kg, såfremt den nævnte afstand er under 1,3 m, men mindst 1,0
m, og
4) 11.500 kg, såfremt den nævnte afstand er under 1,0 m.
Stk. 3. Bil med 3 aksler må i international trafik ikke
have en faktisk totalvægt, der overstiger 25.000 kg, dog 26.000 kg, såfremt
drivakslen er forsynet med tvillingemonterede dæk og
1) vejvenlig affjedring eller
2) den enkelte aksels faktiske akseltryk ikke overstiger 9.500 kg.
Stk. 4. Vogntog, hvori den trækkende bil er omfattet af
reglerne i stk. 1-3 og har et faktisk drivakseltryk på over 10.000 kg eller
et faktisk samlet akseltryk i en akselgruppe på 2 aksler på over 16.000 kg,
må ikke have en faktisk totalvægt, der overstiger 40.000 kg, dog 44.000 kg
for 3-akslet lastbil med sættevogn, der medfører en 40-fods ISO-container.
Stk. 5. Ved vejvenlig affjedring som nævnt i stk. 2 og
3, forstås luftaffjedring eller tilsvarende affjedring, som fastlagt i bilag
III til Rådets direktiv nr. 85/3/EØF som senest ændret ved direktiv nr.
92/7/EØF. (* 2)»
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.
Justitsministeriet, den 10. december
1992
HANS ENGELL
/Henrik Waaben
(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets
direktiv nr. 89/338/EØF, EF-Tidende 1989 L 142 s. 3 og nr. 92/7/EØF,
EF-Tidende 1992 L 57 s. 29.
(* 2) EF-Tidende 1985 L 2.s. 14 og EF-Tidende 1992 L 57 s. 29.
Officielle noter
Ingen
| 1,784 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 26. januar 2012
Betænkning
over
Forslag til lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet
[af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. november 2011 og var til 1. behandling den 15. december 2011. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 6. juli 2011 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2010-11, 1. samling, alm. del – bilag 265. Den 9. og 14. december 2011 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 6
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I stk. 1, 1. pkt., ændres »1. marts 2012« til: »15. februar 2012«.
[Fremrykning af ikrafttrædelsestidspunkt]
2) Stk. 2 udgår.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
[Fjernelse af bestemmelse om tilbagevirkende kraft]
3) I stk. 4, som bliver stk. 3, ændres »§ 10« til: »§ 8«.
[Rettelse af korrekturfejl]
Til § 8
4) I nr. 4 ændres »§ 3 A, stk. 1-3 og 5-6« til: »§ 3 A, stk. 1-4 og 6 og 7«.
[Rettelse af henvisning]
5) I nr. 6 ændres »§ 3 A, stk. 4« til: »§ 3 A, stk. 5«.
[Rettelse af henvisning]
6) I nr. 8 ændres »§ 3 A, stk. 1-3 og 5-6« til: »§ 3 A, stk. 1-4 og 6 og 7«.
[Rettelse af henvisning]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Det foreslås at fremrykke ikrafttrædelsestidspunktet for de dele af loven, der skal træde i kraft i 2012, og at fjerne bestemmelsen om tilbagevirkende kraft for gennemførelsen af inddrivelsesdirektivet, Rådets direktiv 2010/24/EU om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger.
Baggrunden for forslagene er, at inddrivelsesdirektivet ifølge sin artikel 28 gennemføres i medlemsstaterne senest den 31. december 2011 og finder anvendelse fra den 1. januar 2012.
Gennemførelse af direktivet i dansk ret kan dog ikke ske med tilbagevirkende kraft, uanset at gennemførelsen ifølge EU-lovgivningen skal ske senest den 31. december 2011, og at der vil være en periode, hvor der ikke findes et EU-retligt grundlag for inddrivelsesbistand i Danmark. Denne periode bør være så kort som muligt. Lovforslaget er fremsat med den 1. marts 2012 som dato for ikrafttrædelsen, men med Skatteudvalgets tidsplan for folketingsbehandlingen, hvor 3. behandling af lovforslaget er sat til den 2. februar 2012, er en afkortning mulig. Det foreslås derfor, at ikrafttrædelsestidspunktet fremrykkes fra den 1. marts 2012 til den 15. februar 2012.
I perioden fra den 1. januar 2012 til og med den 14. februar 2012 vil SKAT ikke kunne inddrive skattekrav og andre krav omfattet af det nuværende eller det tidligere inddrivelsesdirektiv, medmindre der findes et alternativt retsgrundlag for inddrivelsen. Alternative retsgrundlag er nævnt i skattekontrollovens § 11, stk. 1, nr. 3-5, som affattet ved lovforslagets § 8, nr. 7. SKAT vil i den nævnte periode ikke anmode andre EU-lande om inddrivelse af danske skattekrav m.v., medmindre der foreligger et alternativt retsgrundlag herfor. Anmodninger om inddrivelse, der er modtaget fra andre EU-lande inden den 1. januar 2012, og hvor inddrivelsesdirektivet er det eneste retsgrundlag, stilles i bero indtil den 15. februar 2012. Vedrørende anmodninger, der modtages i perioden fra den 1. januar 2012 til og med den 14. februar 2012, kvitteres der for modtagelsen over for det anmodende EU-land, som samtidig – i de tilfælde, hvor det giver mening – underrettes om, at inddrivelsen først vil blive fremmet fra den 15. februar 2012. I praksis forventer SKAT kun at modtage få anmodninger i den berørte periode fra andre EU-lande, i forhold til hvilke der ikke foreligger andre grundlag for inddrivelse end inddrivelsesdirektivet, og SKAT forventer kun at få behov for at afsende enkelte anmodninger til disse EU-lande om inddrivelse af danske skattekrav m.v.
Grundet perioden på kun 1½ måned, hvor SKAT ikke kan sende anmodninger om inddrivelse til visse andre EU-lande, samt det lave antal anmodninger til disse lande, forventes den forsinkede gennemførelse af inddrivelsesdirektivet ikke at ville få provenumæssige konsekvenser.
Til nr. 3
Det foreslås at korrigere en henvisning i lovens ikrafttrædelsesbestemmelse til den bestemmelse, der foreslås indsat som § 3 A, stk. 8, i skattekontrolloven ved lovforslagets § 8, nr. 1.
Baggrunden for, at der er behov for en særlig ikrafttrædelsesbestemmelse, er, at skattekontrollovens § 3 A, stk. 8, hænger sammen med det nye ejerregister efter selskabslovens § 58, som skal sættes i kraft ved økonomi- og erhvervsministerens – nu erhvervs- og vækstministerens – bestemmelse.
Til nr. 4-6
Det foreslås at korrigere henvisninger andetsteds i skattekontrolloven til skattekontrollovens § 3 A, som foreslås nyaffattet ved lovforslagets § 8, nr. 1.
Ane Halsboe-Larsen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Camilla Hersom (RV) Jonas Dahl (SF) Jesper Petersen (SF) Frank Aaen (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Lars Dohn (EL) Hans Andersen (V) Gitte Lillelund Bech (V) fmd. Jakob Ellemann-Jensen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Tina Nedergaard (V) Torsten Schack Pedersen (V) Finn Thranum (V) Mads Rørvig (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
Socialdemokratiet (S)
44
Dansk Folkeparti (DF)
22
Radikale Venstre (RV)
17
Socialistisk Folkeparti (SF)
16
Enhedslisten (EL)
12
Liberal Alliance (LA)
9
Det Konservative Folkeparti (KF)
8
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Siumut (SIU)
1
Sambandsflokkurin (SP)
1
Javnaðarflokkurin (JF)
1
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 44
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
2
Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
3
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
5
Meddelelse om, at betænkningsafgivelsen er udskudt til den 26. januar 2012
6
Udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 44
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvilke dele af lovforslaget Danmark er forpligtet til at gennemføre som følge af EU-direktiver, hvilke dele af lovforslaget som går videre end EU-direktiver, og hvilke dele, der slet ikke udspringer af EU-direktiver, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvorfor ministeren mener, det er nødvendigt at gennemføre den del af lovforslaget, som vedrører implementeringen af anbefalinger fra Global Forum on Transparency and Exchange of Information, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. , om ministeren ikke finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at Danmark nu automatisk skal inddrive et andet EU-lands skattekrav, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvornår og under hvilke betingelser/forudsætninger de danske myndigheder vil indlede en »procedure med gensidig aftale« med et andet land for at få en sag løst, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
| 2,849 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
Kapitel 2
Uddannelse
Kapitel 3
Suspension eller inddragelse af kompetencebevis
Kapitel 4
Straf
Kapitel 5
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Den fulde tekst Bekendtgørelse om uddannelse i transport af dyr 1)
I medfør af § 4 a, stk. 2, § 12, stk. 1, § 28, stk. 5 og 6 i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1150 af 12. september 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 511 af 23. april 2015 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. For alle transportvirksomheder gælder, at den ansvarlige for virksomheden, kun må betro håndteringen af dyr til personale, som er blevet undervist i bestemmelserne i bilag I og II til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 (transportforordningen), jf. transportforordningens artikel 6, stk. 4.
Stk. 2. Det i stk. 1, nævnte krav suppleres for så vidt angår personer, der fører eller fungerer som ledsagere på vejkøretøjer, som transporterer heste eller kvæg, får, geder, svin eller fjerkræ, af et krav om, at de pågældende personer skal være i besiddelse af et kompetencebevis. Kompetencebeviset skal kunne forevises for den kompetente myndighed under transporten, jf. transportforordningens artikel 6, stk. 5.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte krav om uddannelse gælder ikke for personer, der transporterer dyr over en strækning på højst 65 km, regnet fra afgangssted til bestemmelsessted, jf. transportforordningens artikel 6, stk. 7.
§ 2. For alle samlesteder, der er godkendt i medfør af EF-veterinærforskrifterne, gælder, at den ansvarlige for samlestedet kun må betro håndteringen af dyrene til personale, der er blevet undervist i de relevante tekniske forskrifter i bilag I til transportforordningen, jf. transportforordningens artikel 9, stk. 2, litra a.
§ 3. Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser om uddannelse i transport af dyr og supplerer de i §§ 1 og 2 nævnte generelle krav om uddannelse.
Stk. 2. Ved transportvirksomheder forstås enhver fysisk eller juridisk person, som transporterer dyr for egen eller for tredjemands regning.
Stk. 3. Ved ledsager forstås en person, som er direkte ansvarlig for dyrenes velfærd, og som ledsager disse under en transport.
Stk. 4. Ved heste, kvæg, får, geder, svin forstås tamdyr af hestefamilien eller tamkvæg, -får, -geder eller -svin.
Stk. 5. Ved samlesteder forstås et sted såsom en bedrift, en indsamlingscentral eller et marked, hvor heste, kvæg, får, geder eller svin fra forskellige bedrifter samles i grupper med henblik på forsendelse.
Stk. 6. Ved EF-veterinærforskrifterne forstås de i kapitel I i bilag A til direktiv 90/425/EØF nævnte retsakter samt senere gennemførelsesbestemmelser.
Kapitel 2
Uddannelse
§ 4. Den, der er ansvarlig for en transportvirksomhed omfattet af transportforordningen, skal sikre, at personer, som håndterer dyr i forbindelse med transport, gennemfører del 1 (grunduddannelsen) af den uddannelse i transport af dyr, der er etableret efter reglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Den, der er ansvarlig for en transportvirksomhed omfattet af transportforordningen, skal endvidere sikre, at personer, som fører eller fungerer som ledsagere på vejkøretøjer, som transporterer heste eller kvæg, får, geder, svin eller fjerkræ, ud over den i stk. 1 nævnte grunduddannelse tillige gennemføre del 2 (kompetencebevisuddannelsen) af den uddannelse i transport af dyr, der er etableret efter reglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelse.
Stk. 3. Den, der er ansvarlig for et samlested, der er godkendt i medfør af EF-veterinærforskrifterne, skal sikre, at personalet gennemfører del 1 (grunduddannelsen) af den uddannelse i transport af dyr, der er etableret efter reglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelse.
§ 5. Fødevarestyrelsen kan godkende en uddannelse i transport af dyr, etableret af virksomheder, organisationer og andre, som kan træde i stedet for den i § 4 nævnte uddannelse. Uddannelsen skal være på mindst samme niveau som den i § 4 nævnte uddannelse.
Stk. 2. Ansøgningen med relevante oplysninger om den pågældende uddannelse indsendes til Fødevarestyrelsen.
Stk. 3. Fødevarestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan påklages til Justitsministeriet.
Kapitel 3
Suspension eller inddragelse af kompetencebevis
§ 6. En fører eller en ledsager, der gør sig skyldig i en overtrædelse af transportforordningen eller nationale regler om beskyttelse af dyr under transport, og som er i besiddelse af et kompetencebevis udstedt i henhold til denne bekendtgørelse, kan af Fødevarestyrelsen få suspenderet eller inddraget sit kompetencebevis, navnlig hvis overtrædelsen viser, at førerens eller ledsagerens viden om og forståelse for transport af dyr i overensstemmelse med transportforordningen er utilstrækkelig. Inddragelse kan ske for et tidsrum af et til tre år.
Stk. 2. Er kompetencebeviset blevet inddraget, kan kompetencebeviset kun generhverves, hvis føreren eller ledsageren efter inddragelsesperiodens udløb på ny gennemfører den i § 4, stk. 2, nævnte kompetencebevisuddannelse og består den afsluttende eksamen.
Stk. 3. Er kompetencebeviset blevet suspenderet, skal føreren eller ledsageren inden for en frist, der fastsættes af Fødevarestyrelsen, på ny bestå den afsluttende eksamen på kompetencebevisuddannelsen, jf. § 4, stk. 2. Kompetencebeviset inddrages, hvis vedkommende ikke består eksamenen eller vedkommende undlader at medvirke til den.
Stk. 4. Den, der har fået suspenderet eller inddraget sit kompetencebevis, skal inden syv dage indsende dette til Fødevarestyrelsen. Fristen regnes fra datoen for afgørelsen om suspension eller inddragelse.
Stk. 5. Fødevarestyrelsen er forpligtet til omgående at underrette alle de i transportforordningens artikel 24, stk. 2, nævnte kontaktpunkter om enhver afgørelse, der træffes i medfør af stk. 1.
Kapitel 4
Straf
§ 7. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der
1) overtræder § 1, § 2, § 4 eller § 6, stk. 4, eller
2) tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 5, stk. 1.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 5
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. december 2015.
Stk. 2, Bekendtgørelse nr. 1728 af 21. december 2006 om uddannelse i transport af dyr ophæves. Fødevarestyrelsen, den 8. december 2015 P.D.V. Per S. Henriksen / Marianne Marer Officielle noter
1) Bekendtgørelsen supplerer og indeholder visse bestemmelser fra Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 (EU-Tidende 2005 nr. L 3, side 1 ff). Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser fra forordningen er udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke den nævnte forordnings umiddelbare gyldighed i Danmark.
| 2,374 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst
Skrivelse om vejledning for personundersøgere
(Kriminalforsorgens afdelinger og
lokalkontorer)
På baggrund af en indstilling om ændret udformning af personundersøgelser
udsendes der fra Anstalten ved Herstedvester et antal vejledninger for
personundersøgere i overensstemmelse med det af afdelingerne ønskede antal
eksemplarer. De nye personundersøgelser skal tages i brug fra 1. oktober
1990.
I tilknytning til de foretagne ændringer ønsker direktoratet særligt at
gøre opmærksom på følgende:
1. De nye personundersøgelser skal fortsat udarbejdes
som en samlet anamnese, der både kan danne grundlag for rettens valg af
sanktion og være anvendelig ved efterfølgende forsorgsarbejde.
2. Undersøgelsesskemaet er udarbejdet således, at
undersøgelserne kan differentieres efter de konkrete sagers indhold, omfang
mv.
3. Derfor skal afdelinger og lokalkontorer, når
personundersøgelse rekvireres, nøje overveje denne differentiering.
Overvejelser skal ske på grundlag af en samlet vurdering af sagens konkrete
omstændigheder, herunder kriminalitetens art og omfang, sigtedes alder og
mentale tilstand mv.
4. En normal personundersøgelse, der udføres af
honorarbetalte undersøgere, honoreres fremover med 16 timer (15 timer,
såfremt undersøgelsen afleveres i koncept). Efter afdelingslederens konkrete
skøn kan der i visse særlig komplicerede sager gives højere honorarer,
hvilket modsvares af, at der fx i uproblematiske sager kan gives lavere
honorarer. Der henvises i øvrigt til side 14 i »Vejledning for
personundersøgere«.
5. Personundersøgelser honoreres som hidtil med en
timeløn svarende til aflønning i statens skalatrin 19, stedtillægsområde III.
Personundersøgere oppebærer feriegodtgørelse med 12,5 %, der ved
timeberegningen lægges til det anvendte timetal.
6. Da det forudsættes, at der for så vidt angår timer
til brug for honorarbetalte undersøgelser opnås en besparelse på omkring 20
%, kan det blive aktuelt at justere afdelingernes timeudmelding allerede i
indeværende finansår. En timebesparelse på dette område kan derfor ikke
anvendes til at lade et større antal undersøgelser udføre af honorarbetalte
medarbejdere. I det kommende finansår vil det samlede timetal blive nedsat
som følge af de nye personundersøgelser.
7. Der vil blive udsendt ny honoraroversigt inden 1.
oktober 1990. Hidtil gældende bestemmelser om udfærdigelse og honorering af
forkortede personundersøgelser og undersøgelser i forbindelse med sigtedes
egnethed til at udføre samfundstjeneste bortfalder (direktoratets skrivelse
af 18. april 1985, j.nr. 1. afd. 215-83).
8. Det nye personundersøgelsesskema kan indlægges på
PC-er, og diskette kan rekvireres i direktoratets 5. kontor.
E.B.
Svend Andreasen
Officielle noter
Ingen
| 863 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Resume
Sag nr. 46: Gramex mod Radio SLR (Stenløse Lokal Radio) og Sky Radio.
Sagen handlede om fastsættelsen af dækningsområde for lokalradioerne,
der havde fået sendetilladelse for Stenløse Kommune. Det pågældende
Fællesradionævns kompetence omfattede imidlertid også fem andre kommuner.
Nævnet fulgte Gramex' påstand og bestemte, at i et sådant tilfælde bør
dækningsområdet ikke begrænses til sendeområdet, Stenløse Kommune, men må
omfatte de dele af Fællesradionævnets kompetenceområde, hvor sendetilladelsen
giver rimelige modtageforhold. Dækningsområdet blev herefter fastsat til
55.600 indbyggere, svarende til indbyggertallet i fem af de seks berørte
kommuner.
Den fulde tekst
Ophavsret
I sag nr. 46:
Gramex
mod
Radio SLR (Stenløse Lokal Radio)
og
Sky FM
blev af nævnet angående vederlag for benyttelse af litterære og
kunstneriske værker samt fotografier (Tvangslicensnævnet) den 8. maj 1991
afsagt sålydende
kendelse:
Ved kendelse af 10. april 1987 i en mellem Gramex og Sammenslutningen af
lokale radio- og TV-stationer som mandatar for en række lokale
radiofoniforetagender verserende tvist om størrelsen af vederlaget i henhold
til ophavsretslovens § 47 bestemte Tvangslicensnævnet følgende:
»Det vederlag, de af sagen omfattede lokalradioer i medfør af
ophavsretslovens § 47, jf. §§ 59 og 60, vil have at betale til Gramex,
fastsættes således:
Lokalradioer med et dækningsområde på 50.000 indbyggere skal betale enten
50 øre pr. minut udsendelse af beskyttede fonogrammer, eller - i mangel af
afgivet specifikation af denne fonogrambenyttelse - 30 øre pr. minut af den
samlede sendetid af fonogrammer. Ved dækningsområder mindre end, henholdsvis
større end 50.000 indbyggere formindskes henholdsvis forøges beløbene
proportionalt.«
Efter en pristalsreguleringsbestemmelse fortsætter kendelsen således:
»Ved beregningen af dækningsgrundlaget skal der lægges vægt på det
befolkningstal, som den pågældende radio efter alt foreliggende må antages at
blive aflyttet af. Eventuelle tvister herom afgøres af nævnet.
Afgiftsordningen fastsættes med virkning fra den 1. november 1986.«
Efter afsigelsen af kendelsen opstod der mellem Gramex og en række
lokalradioer tvist om, hvorledes dækningsområdet nærmere skulle bestemmes,
idet Gramex gjorde gældende, at udgangspunktet er det faktiske indbyggertal i
den eller de kommuner, for hvilke nærradioen har sendetilladelse
(»sendeområdet«), mens lokalradioerne gjorde gældende, at det
dækningsområde, der er grundlaget for beregning af det vederlag, som
lokalradioerne skal erlægge til Gramex for offentlig fremførelse af
fonogrammer, udgøres af det faktiske antal lyttere.
Denne tvist blev afgjort ved nævnets kendelse af 23. juni 1988, hvor
nævnet fastlagde dækningsområdet for de af sagen omfattede syv lokalradioer.
I begrundelsen for afgørelsen anførte nævnet bl.a.:
»Det afgørende for vederlagskravets beregning er omfanget af
anvendelsen og fremførelsen af fonogrammerne, uden at det deri indgår, hvor
mange der faktisk modtager udsendelsen.
En lokalradio må som udgangspunkt antages at henvende sig til befolkningen
i det område, for hvilket den har sendetilladelse, og dens dækningsområde må
derfor som udgangspunkt ansættes til indbyggertallet i dette område. Der kan
imidlertid forekomme tilfælde, hvor en sådan opgørelse ikke vil forekomme
rimelig. Eksempelvis kan der være tilfælde, hvor lokalradioens sendestyrke
ikke tillader en tilfredsstillende dækning af hele sendeområdet - eller
omvendt rækker langt derudover, og der kan tænkes tilfælde, hvor en
lokalradio har en holdning - religiøs, politisk eller af anden art - der
medfører, at den af denne grund kun kan tænkes at have interesse for en
begrænset del af sendeområdets indbyggere. Det er med henblik på sådanne mere
principielle vurderinger, at det i nævnets kendelse af 10. april 1987 er
udtalt, at der ved beregningen af dækningsgrundlaget skal lægges vægt på det
befolkningstal, som den pågældende radio efter alt foreliggende må antages at
blive aflyttet af. Det har derimod ikke været tanken med denne passus, at der
skulle lægges vægt på lokalradioens faktiske lyttertal, heller ikke selv om
dette begreb kunne defineres og måles på forsvarlig vis.«
I en senere kendelse af 28. marts 1989 vedrørende bl.a. den københavnske
lokalradio »The Voice« anførte Gramex, at man som udgangspunkt
lægger vægt på indbyggertallet i den kommune, hvor lokalradioen har
sendetilladelse (»sendeområdet«). I København og Frederiksberg kan
sendeområderne imidlertid ikke afgrænses efter kommunegrænsen, og disse 2
kommuner må derfor behandles som eet sendeområde med 560.000 indbyggere. Til
gengæld er det i dette område udgangspunktet for Gramex, at dækningsområdet
ansættes til det halve indbyggertal - 280.000.
Dette tal kunne så nedsættes eller forhøjes efter de konkrete forhold.
Nævnet udtalte i kendelsen, at man kunne tiltræde det af Gramex valgte
udgangspunkt, og man fastlagde dækningsområdet for »The Voice« til
280.000 indbyggere.
I en erklæring i henhold til ophavsretslovens § 47, angav Stenløse Lokal
Radio lokalradioens dækningsområde til ca. 12.600 indbyggere, svarende til
indbyggertallet i Stenløse kommune.
For kommunerne Slangerup (7.776 indbyggere), Ølstykke (13.475 indbyggere),
Stenløse (12.588 indbyggere), Gundsø (12.492 indbyggere), Ledøje-Smørum
(9.276 indbyggere), og Værløse (ca. 17.500 indbyggere) er der nedsat et
fællesradionævn, der kan meddele sendetilladelser til lokalradioer i området.
I området findes 3 sendestationer:
En sender på 103,6 MHz, anbragt på Metalskolen i Jørlunde beliggende i
Slangerup kommune ganske nær kommunegrænserne til Stenløse og Ølstykke
kommuner, en sender på 92,7 MHz, anbragt på en sendemast ved Smørum bygade i
Ledøje-Smørum kommune ret nær grænsen til Stenløse kommune, og en sender på
91,8 MHz i Værløse kommune, til hvilken sender der ikke for tiden er udstedt
nogen sendetilladelse.
Den 21. september 1989 gav Fællesradionævnet Stenløse Lokal Radio en
sendetilladelse fra senderne på 103,6 MHz og 92,7 MHz »beregnet for
Stenløse kommune«, og i en § 47-erklæring af 28. december 1989 angav
Stenløse Lokal Radio igen dækningsområdet til ca. 12.600 indbyggere.
Den 20. april 1990 sendte Gramex Stenløse Lokal Radio en skrivelse, hvori
man meddelte, at man var nået frem til et dækningsområde på 55.000 indbyggere
ved at sammenlægge indbyggertallene pr. 1. januar 1990 for Slangerup,
Ølstykke, Stenløse, Gundsø og Ledøje-Smørum kommuner.
Fællesradionævnet meddelte i skrivelse af 4. juli 1990 Stenløse Lokal
Radio, at senderen på 92,7 MHz primært dækkede Ledøje-Smørum samt en del af
Gundsø kommuner, og at senderen på 103,6 MHz primært dækkede Stenløse,
Ølstykke, Slangerup samt en del af Gundsø kommuner.
Den 4. september 1990 afslog Fællesradionævnet et andragende fra Stenløse
Lokal Radio om flytning af 103,6 MHz senderen fra Metalskolen i Jørlunde til
Sandbjergskolen i Stenløse by i den sydvestlig del af Stenløse kommune.
I skrivelse af 27. september 1990 fra Stenløse Lokal Radio til Gramex
fastholdt lokalradioen, at dækningsområdet var 12.600 indbyggere, idet det
afgørende efter Tvangslicensnævnets praksis var indbyggertallet i det område,
for hvilket man havde sendetilladelse, medens det normalt var uden betydning,
at lokalradioen muligt kunne aflyttes uden for sendeområdet.
Gramex fastholdt i skrivelse af 1. oktober 1990, at dækningsområdet var
55.600 indbyggere.
Den 25. oktober 1990 sendte Fællesradionævnet lokalradioen Sky FM, der har
samme adresse som Stenløse Lokal Radio, en skrivelse, der bl.a. omhandlede et
ønske fra Sky FM om flytning af 92,7 MHz senderen.
Ved klageskrift af 16. november 1990 til Tvangslicensnævnet har Gramex
påstået Stenløse Lokal Radio tilpligtet at anerkende, at det dækningsområde,
der er grundlaget for beregningen af det vederlag, som Stenløse Lokal Radio
skal erlægge til Gramex for offentlig fremførelse af fonogrammer i medfør af
ophavsretslovens § 47, udgøres af i alt 55.600 indbyggere i radioens
sendeområde (Ledøje-Smørum, Gundsø, Slangerup, Stenløse og Ølstykke
kommuner).
Subsidært har Gramex påstået Stenløse Lokal Radio tilpligtet at anerkende
et dækningsområde på 46.600 indbyggere svarende til indbyggertallet i de
nysnævnte kommuner bortset fra Ledøje-Smørum.
Ved klageskrift af 9. januar 1991 har Gramex påny indklaget Stenløse Lokal
Radio og tillige indklaget lokalradioen Sky FM. Over for begge har Gramex
nedlagt samme påstand som ovenfor gengivet.
I svarskrift af 28. december 1990 har Stenløse Lokal Radio påstået Gramex
tilpligtet at anerkende, at lokalradioens dækningsområde udgør
principalt 12.588 indbyggere svarende til indbyggertallet i Stenløse
kommune, subsidiært 13.022 indbyggere svarende til halvdelen af
indbyggertallet i Stenløse og Ølstykke kommuner og mest subsidiært 23.300
indbyggere svarende til halvdelen af indbyggertallet i Stenløse, Ølstykke,
Gundsø og Slangerup kommuner.
Lokalradioen Sky FM har ikke afgivet noget indlæg i sagen og har ikke
givet møde ved den mundtlige forhandling i sagen den 4. februar 1991.
Ved denne forhandling gav Lars Frederiksen og Morten Frederiksen møde for
Stenløse Lokal Radio.
Med hensyn til Sky FM har Gramex i klageskrift af 16. november 1990
anført, at Stenløse Lokal Radio efter oplysninger fra Fællesradionævnet har
skiftet navn til Sky FM og fået fornyet sendetilladelse den 23. oktober 1990.
Den har sammen med en nyetableret radio »Lokalradioen« opnået en
udvidelse af sendetiden til i alt 66 timer ugentlig for de to stationer.
Stenløse Lokal Radio har i svarskrift anført, at Sky FM er en ny
lokalradio i Stenløse-området med bl.a. ny bestyrelse i forhold til Stenløse
Lokal Radio, der er nedlagt pr. 25. november 1990, da Sky FM startede.
Vedrørende Sky FM har Lars Frederiksen under den mundtlige forhandling
oplyst, at han ved, at Sky FM har modtaget klageskriftet af 9. januar 1991 og
indkaldelse til forhandlingen den 4. februar 1991.
Efter det således oplyste, finder nævnet det ubetænkeligt at beslutte, at
afgørelsen i sagen også skal omfatte Sky FM.
Til støtte for sine påstande har Gramex nærmere anført, at man ikke kan
lægge Fællesradionævnets formelle afgrænsning af sendeområdet til grund, når
forholdet er det, at der reelt er givet sendetilladelse til et langt større
område.
Lokalradioens udsendelser kan faktisk modtages i hele det af påstanden
omfattede område, og indholdsmæssigt er lokalradioen en almindelig kommerciel
musikradio med reklame, der på ingen måde har søgt at godtgøre, at dens
programflade indholdsmæssigt særligt er rettet til borgerne i Stenløse
kommune.
I forhold til Gramex bør begrænsningen af sendetilladelsen til Stenløse
kommune være uden nogen som helst betydning. Der skal betales efter
indbyggertallet i det reelle sendeområde.
Såfremt det kan dokumenteres, at lokalradioen ingen som helst interesse
har i Ledøje-Smørum kommune, men er blevet »tvunget« til at medtage
dette område, vil Gramex kunne acceptere en tilsvarende begrænsning af
dækningsområdet, jf. den subsidiære påstand.
Den foreslåede halvering af dækningsområdets indbyggertal i lokalradioens
subsidiære påstande må afvises. Den hidrører fra praksis i
København-Frederiksberg og skyldes, at Gramex har skønnet, at kun halvdelen
af dette områdes indbyggere normalt vil kunne modtage en lokalradios
udsendelser i rimelig god kvalitet. Noget tilsvarende gør sig imidlertid ikke
gældende i det i denne sag omhandlede område.
Stenløse Lokal Radio har over for det anførte gjort gældende, at man kun
er interesseret i sendetilladelse for Stenløse kommune. For at kunne aflyttes
rimeligt godt i hele denne kommune er det imidlertid nødvendigt at sende fra
såvel 103,6 MHz senderen som 92,7 MHz senderen. Derfor kan lokalradioen rent
faktisk aflyttes i et større område end kommunen, men det er en uønsket
sidevirkning, som ikke bør tillægges betydning.
Betalingsforpligtelsen bør hvile på et objektivt grundlag, og det er
sendetilladelsens afgrænsning af sendeområdet. Tvangslicensnævnet har jo også
tidligere udtalt, at man som udgangspunkt lægger vægt på indbyggertallet i
den kommune, hvor lokalradioen har sendetilladelse.
Med hensyn til sine subsidiære påstande har Stenløse Lokal Radio anført,
at vil man gå ud over sendeområdet, Stenløse kommune, bør den i
Hovedstadsområdet praktiserede halveringsregel finde tilsvarende anvendelse.
Nævnet skal udtale:
Som omtalt i nævnets kendelse af 23. juni 1988 må en lokalradio som
udgangspunkt antages at henvende sig til befolkningen i det område, for
hvilket den har sendetilladelse, og dens dækningsområde må derfor som
udgangspunkt ansættes til indbyggertallet i dette område. Nævnet omtaler
herefter, at der må gøres undtagelse fra denne regel bl.a. i tilfælde, hvor
lokalradioens sendestyrke rækker langt ud over det område, for hvilket der er
meddelt sendetilladelse.
I nærværende tilfælde er tilladelsen meddelt af et fællesradionævn, hvis
kompetence ud over Stenløse kommune omfatter fem andre kommuner, herunder
alle de af Gramex' påstande omfattede kommuner. Tilladelsen er vel alene
givet for Stenløse kommune, men den tillader benyttelse af sendestationer,
der må antages at muliggøre rimelige modtageforhold for indbyggerne i de i
Gramex' påstande anførte øvrige kommuner, der ligesom Stenløse kommune ligger
i Fællesradionævnets kompetenceområde.
I et sådant tilfælde bør dækningsområdet ikke begrænses til sendeområdet,
Stenløse kommune, men må omfatte de dele af Fællesradionævnets
kompetenceområde, hvor sendetilladelsen giver rimelige modtageforhold. En
begrænsning af dækningsområdet til Stenløse kommune måtte her forudsætte, at
Stenløse Lokal Radio godtgjorde, at dens programflade var så snævert knyttet
til Stenløse kommune, at udsendelserne ikke kunne antages at have almindelig
interesse for indbyggerne i Fællesradionævnets kompetenceområde. Noget sådant
er ikke godtgjort. Det må tværtimod antages, at Stenløse Lokal Radio - og Sky
FM - er bredt dækkende, kommercielt drevne lokalradioer med udstrakt
anvendelse af populærmusik.
Der er heller intet grundlag tilvejebragt for at undtage Ledøje-Smørum
kommune fra dækningsområdet som omhandlet i Gramex' subsidiære påstand.
Herefter tages klagerens principale påstand til følge.
Thi bestemmes:
Stenløse Lokal Radio og Sky FM bør anerkende, at det dækningsområde, der
er grundlaget for beregningen af det vederlag, som Stenløse Lokal Radio og
Sky FM skal erlægge til Gramex for offentlig fremførelse af fonogrammer i
medfør af ophavsretslovens § 47, udgøres af i alt 55.600 indbyggere i
radioernes sendeområde (Ledøje-Smørum, Gundsø, Slangerup, Stenløse og
Ølstykke kommuner).
Jørgen Pedersen Poul Høeg Lise Østerborg
Officielle noter
Ingen
| 4,655 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst
Til sædekornsfirmaerne Vedrørende dispensation
for spirerne i havre
I sæsonen 1987/88 dispenseres, således at danskavlet sædekorn af havre
må sælges med en spireevne ned til 91 pct. med en latitude på 6 pct.
Dispensationen gælder kun for salg her i landet og kun under forudsætning af,
at partierne forsynes med en tillægsmærkning. Reglerne for tillægsmærkning
fremgår af denne meddelelse.
På et møde i Frøkontrolkommissionens Kontaktudvalg for Sædekorn den 25.
februar 1988 drøftedes forsyningssituationen for udsæd af havre i foråret
1988.
På nuværende tidspunkt foreligger spiringsresultater på en havremængde
svarende til godt halvdelen af den mængde, som normalt forsegles. Ud fra
disse spiringsresultater samt ud fra den mængde havre, der i alt er godkendt
til forsegling, skønnede man i kontaktudvalget, at med en dispensation for
spireevne ned til 91 pct., latitude 6 pct., vil der kunne produceres
tilstrækkelige mængder af havre af en kvalitet, der opfylder normen for
spireevne.
Efter anbefaling fra kontaktudvalget har Statsfrøkontrollen anmodet
Landbrugsministeriet om bemyndigelse til at dispensere, således at sædekorn
af havre må sælges med en spireevne ned til 91 pct., lalitude 6 pct.
Landbrugsministeriet har herefter bemyndiget Statsfrøkontrollen til at
indrømme ovennævnte dispensation for havre produceret i perioden 1. juli 1987
til 30. juni 1988.
Dispensationen gælder kun for salg her i landet. Det vil sige, at eksport
efter danske kvalitetsnormer - mærkesedlerne 84e til 87e - ikke er omfattet
af dispensationen.
Partier af sædekorn, som ønskes solgt med nævnte dispensation, skal af
firmaet forsynes med en tillægsmærkning med følgende tekst:
Partiet sælges med dispensation for
spireevne ned til 91 pct., latitude 6 pct.
Tillægsmærkning kan foretages ved, at der påklæbes sækkene en mærkeseddel
med pågældende tekst, eller ved at teksten påføres sækkene ved en tydelig
påstempling.
For partier, der tillægsmærkes i forbindelse med produktionen, skal
firmaet anføre dette på »anmeldelse af prøver til undersøgelse«,
formular 11. Dette gøres ved, at der under bemærkninger skrives:
»Tillægsmærket med:» efterfulgt af et eksemplar af
tillægsmærkesedlen eller den påstemplede tekst.
For partier, der er produceret inden meddelelsens datering med en
spireevne på 85-88 pct., og som endnu ikke er udleveret, gælder
dispensationen kun, hvis partiet tillægsmærkes. Firmaet skal for sådanne
partier over for Statsfrøkontrollen afgive en erklæring om, at det pågældende
parti er forsynet med ovennævnte tillægsmærkning. Denne erklæring skal
indeholde oplysning om partiets referencenummer og størrelse, dato for
tillægsmærkning samt følgende oplysning: »Tillægsmærket med: efterfulgt
af et eksemplar af tillægsmærkesedlen eller den påstemplede tekst.
For partier, der er produceret i sæsonen 1986/87, og hvor godkendelsen er
forlænget efter fornyet spiringsundersøgelse, gælder tilsvarende regler om
tillægsmærkning, dersom disse partier ønskes solgt under dispensationen.
Såfremt Statsfrøkontrollen ved en af ovenstående procedurer har
konstateret, at partiet opfylder betingelserne for salg under dispensationen,
vil partiet ikke blive opført som erstatningspligtigt i »Oversigt over
vårsædspartier kontrolleret i sæsonen 1987/88«.
Med venlig hilsen
Anita Kjeldsen
Officielle noter
Ingen
| 1,095 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om vedtægt for samarbejde mellem
menighedsråd
I henhold til § 43, stk. 4, i lov om menighedsråd, jf. lov nr. 432 af 1.
juni 1994, meddeles:
§ 1. Kirkeministeren har godkendt følgende vedtægter
om samarbejde mellem menighedsråd:
Vedtægt nr. 41 for Præstevang og Grønnevang sogne om videreførelse af et
sognemedhjælperprojekt.
Vedtægt nr. 42 om Nørremark og Hornstrup sogne om videreførelse af et
sognemedhjælperprojekt.
Vedtægt nr. 43 for Strandby og Farsø sogne om sognemedhjælper.
Vedtægt nr. 44 for Aars og Haubro sogne om sognemedhjælper.
Vedtægt nr. 45 for Gudhjem, Ibsker, Pedersker, Poulsker, Svaneke og
Østerlars sogne om sognemedhjælper.
Vedtægt nr. 46 for Fredens og Nazaret sogne om videreførelse af et
sognemedhjælperprojekt.
Vedtægt nr. 47 for Søllerød og Gl. Holte sogne om sognemedhjælper.
Vedtægt nr. 48 for Gl. Haderslev og Hoptrup sogne om sognemedhjælper.
§ 2. De i § 1 nævnte samarbejdsvedtægter indebærer,
at § 2 i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 4.
juli 1994 fraviges således, at udgifterne ved ordningen kan afholdes af den
kirkelige ligning.
§ 3. Vedtægt nr. 41 trådte i kraft 1. januar 1995 og
gælder til og med 31. december 2000. Vedtægten er fremlagt på Præstevang og
Grønnevang sognes fælles kirkekontor.
Vedtægt nr. 42 trådte i kraft 1. januar 1995 og gælder indtil videre.
Vedtægten er fremlagt hos sognepræsten i Hornstrup og på kirkekontoret i
Nørremarkskirken.
Vedtægt nr. 43 trådte i kraft 1. januar 1995 og gælder indtil 31. december
1997. Vedtægten er fremlagt i våbenhuset i Strandby kirke og hos
menighedsrådsformanden i Farsø sogn.
Vedtægt nr. 44 trådte i kraft 1. januar 1995 og gælder indtil 31. december
1997. Vedtægten er fremlagt på Aars kirkekontor og Haubro bibliotek.
Vedtægt nr. 45 trådte i kraft 1. januar 1995 og gælder indtil videre.
Vedtægten er fremlagt i de samarbejdende sognes kirker.
Vedtægt nr. 46 træder i kraft 1. september 1995 og gælder indtil videre.
Vedtægten er fremlagt på Fredens og Nazaret sognes kirkekontorer.
Vedtægt nr. 47 træder i kraft 1. marts 1995 og gælder indtil 30. april
1997. Vedtægten er fremlagt på Søllerød og Gl. Holte sognes kirkekontorer.
Vedtægt nr. 48 træder i kraft 1. maj 1995 og gælder indtil videre.
Vedtægten er fremlagt på kirkekontoret, Storegade 93, Haderslev og i Hoptrup
præstegård.
Kirkeministeriet, den 10. februar 1995
Birte Weiss
/Carsten Dalsgaard Jørgensen
Officielle noter
Ingen
| 888 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - alder - uddannelse - ansættelse - sprog - ej medhold
J.nr. 2500048-10
Det var ikke i strid med loven, at en klager fik afslag på hendes ansøgning om en forskerstilling på et universitet. Ligebehandlingsnævnet fandt, at den begrundelse indklagede gav for afslaget, og som havde sin baggrund i en bedømmelse af klagers kvalifikationer under henvisning til hendes CV, var den der havde motiveret beslutningen.
Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af alder og etnisk oprindelse i forbindelse med ansøgning om en forskerstilling ved et af institutterne under indklagede.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var ikke i strid med loven, at klager fik afslag på ansøgning om forskerstilling hos indklagede.
Sagsfremstilling
Klager er i midten af 40'erne og har en naturvidenskabelig grad fra et udenlandsk universitet. Hun har også skrevet ph.d. - afhandling og har efterfølgende skrevet flere artikler i internationale tidsskrifter.
I starten af 2010 slog indklagede en "elite-postdoc" stilling op ved Institut 1.
I den anledning skrev klager til direktøren for instituttet på engelsk for at udtrykke sin interesse i stillingen. Hun nævnte blandt andet, at hun havde arbejdet i en forskerstilling i "several years". Hun skrev, at hun ledte efter et passende forskningsprojekt og en mentor. Hun anmodede om et møde med direktøren for at drøfte disse muligheder med ham og bad ham i den forbindelse at oplyse et passende tidspunkt.
Direktøren svarede senere samme dag, at stillingsopslaget var skrevet på dansk, fordi stillingen var til kandidater, der kunne undervise på dansk. Derudover var stillingen også rettet mod personer, der lige var færdige med deres ph.d. grad. Hvis hun følte, at hun levede op til disse krav, var hun velkommen til at sende sit CV som en start.
Dagen efter sendte klager sit CV til direktøren og skrev, at hun hverken var ung eller af dansk afstamning. Hun ville gerne undervise på dansk. Klager henviste til stillingsopslaget, hvoraf fremgik, at man kunne søge stillingen uanset alder, race eller etnisk baggrund. Hun håbede derfor at få en chance.
Efter udløbet af ansøgningsfristen skrev direktøren til klager, at "det er altafgørende for ansættelse som elite-postdoc, at vi anser det for sandsynligt at vedkommende efter nogle år kan opbygge en selvstændig forskningsgruppe og tiltrække betydelige eksterne bevillinger. Desværre finder vi ikke dette sandsynliggjort på grundlag af det CV, du fremsendte".
Indklagede har i forbindelse med sagen oplyst, at gennemsnitsalderen for personer ansat i postdoc-stillinger i 2009 var 32 år. Gennemsnitsalderen for personer der ansættes i elite post-doc stillinger kan ikke beregnes, da det ikke registreres, om en stilling er en post-doc stilling eller en elite post-doc stilling. Den ene medarbejder på institut 1, der sidder i en elite post-doc stilling, er 37 år.
Gennemsnitsalderen for ph.d. studerende, der blev kandidater i 2009, var 31 år for universitetet og 30 år for instituttet.
Universitetet har ikke nogen formuleret sprogpolitik, men er underlagt generelle retningslinjer om, at universitetet skal kommunikere på dansk. Ved ansættelse af forskere er der ikke noget krav om, at udenlandske forskere skal kunne tale dansk.
Der er mange forskere ansat, der ikke taler dansk, men stadigvæk kan varetage deres arbejde fuldt ud, da forskningen er international og primært foregår på engelsk. En del af undervisningen på master/kandidatniveau forgår også på engelsk. Ifølge fremlagt statistik er 34 procent af det videnskabelige personale (undtagen ph.d.-studerende) på universitetet udlændinge. På Institut 1 er andelen af udlændinge blandt det videnskabelige personale 21 procent.
Parternes bemærkninger
Klager påstår, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af sin alder og sin etniske oprindelse i forbindelse med en ansøgning til en elite-postdoc forskerstilling.
Det fremgår af stillingsopslaget, at "alle uanset køn, race eller etnisk baggrund opfordres til at ansøge". Det fremgår dog også af annoncen, at "ph.d. er afsluttet senest på tiltrædelsestidspunktet". Det tyder på, at målgruppen er unge kandidater, da kandidaterne forventes at starte deres karriere hos indklagede.
Indklagede har udvist en racistisk holdning overfor klager, da hun forsøgte at kontakte indklagede i en mail, der var skrevet på engelsk. Først forsøgte indklagede at udelukke klager, fordi hun skrev på engelsk. Da hun efterfølgende skrev på dansk, valgte indklagede en anden begrundelse for at udelukke klager.
Allerede i den første mail skrev klager, at hun havde arbejdet som "postdoctoral researcher at the University of xx for several years". Derudover var hendes mail skrevet på engelsk. Indklagede vidste derfor allerede fra starten, at der her var tale om en ansøger, der hverken var ung eller dansk. Allerede på dette tidspunkt begyndte den fordomsfulde behandling af klager.
I jobannoncen var det anført, at "interesserede kandidater opfordres til at. . . . tale med den potentielle mentor", men da klager insisterede på at få en aftale, fik hun ikke nogen tilbagemelding inden udløbet af ansøgningsfristen.
Det var direktørens navn, der var angivet i opslaget som kontaktperson. Det fremgik ikke klart, at interesserede kandidater skulle fremsende en ansøgning on-line før eller efter en samtale med potentielle mentorer. Klager havde gjort begge dele. Hun søgte stillingen online, og kontaktede samtidig direktøren med henblik på et besøg og en snak om projekterne.
Klager undrer sig over oplysningen om, at direktøren ikke bistår kandidaten i denne proces. Hun fik jo netop vejledning om at sende sit CV til ham. Direktøren burde have vejledt klager om, at hun skulle kontakte en mulig mentor. I stedet ventede han blot med at svare hende til efter udløbet af ansøgningsfristen. Det bestyrker endnu engang formodningen om, at indklagede var negativ overfor klager allerede fra starten på grund af hendes alder og anden etniske oprindelse.
Klager undrer sig også over, at det ikke fremgår af stillingsopslaget, at en ansøgning både skulle indeholde et projekt og en mentor. Det var kun angivet under kvalifikationskravene, at ansøgeren skulle have et ambitiøst men realistisk forslag til et projekt. Klager mener selv, at hun opfyldte dette krav, da hun havde et par forslag til forskningsprojekter. Det fremgik heller ikke af opslaget, at samtalen med potentielle mentorer skulle ske forud for udarbejdelsen af projektforslag og ansøgning.
Klagers ansøgning blev afvist. Klager har mange års international erfaring i branchen og mange imponerende forskningsartikler i internationale tidsskrifter i absolut topklasse. Hun fik ikke en chance for en fordomsfri vurdering, fordi hun ikke er "ung dansker".
Da ansøgningen blev afvist, skrev indklagede til klager, at "vi anser det for sandsynligt at vedkommende efter nogle år kan opbygge en selvstændig forskergruppe og tiltrække betydelige eksterne bevillinger. Desværre finder vi det ikke sandsynliggjort på grundlag af det CV, du sendte".
Indklagede har også henvist til klagers manglende initiativ som en begrundelse for afslaget. Klager vil gerne tilbagevise dette med indklagedes manglende vejledning af klager og bevidste forsøg på at forhindre hende i at søge forskerstillingen.
Indklagede begrundede afslaget med en manglende tro på, at klager havde det nødvendige potentiale. Det er klagers opfattelse, at indklagede i deres afslag til klager i højere grad gav udtryk for en manglende tro på indvandrere. Indklagede var fast besluttet på at udelukke klager fra starten. Da klager mindede indklagede om, at "alle uanset alder, køn. . . . kan søge stillingen", skiftede han strategi og fandt på en vurderingsmæssig løsning.
Hvis meningen er, at kvalificerede kandidater forventes at starte deres karriere ved universitet 1 lige efter ph.d.-graden er opnået, og de samtidig forventes at undervise på dansk, så bliver alder og etnisk oprindelse to afgørende faktorer, idet ældre, udenlandske kandidater automatisk udelukkes.
Den opslåede stilling nævnte også som et krav, at ph.d.´en skulle være afsluttet senest på tiltrædelsestidspunktet. Samtidig er det anført, at alle "uanset alder" opfordres til at søge stillingen. Disse to ting passer ikke sammen, og universitetet opfordres til blot at vælge et af kriterierne.
Den fremlagte statistik over udlændingeandelen viser, at procentdelen af ansatte udlændinge er meget ringe. Udlændingene bliver afvist, før de får en chance for at bevise deres værd.
Indklagede påstår, at der ikke var tale om forskelsbehandling på grund af alder eller etnisk oprindelse i den konkrete sag. Klager blev vurderet på sin samlede videnskabelige produktion og er ud fra dette vurderet til ikke at have det nødvendige faglige potentiale til at kunne bestride en elite-postdoc stilling.
Stillingsopslaget var skrevet på dansk, fordi kandidaten skal undervise på dansk.
Klagers alder fremgik ikke af den første mail, hun sendte.
I opslaget blev det præciseret, at stillingen kunne søges, før ph.d. graden var opnået for at give alle kandidater lejlighed til at søge stillingen. Opslaget lagde op til, at kandidaten selv kontaktede potentielle mentorer. Det var ikke noget, der skulle gå gennem direktøren. Det gør andre kandidater, og på denne måde konstateres det, hvor meget initiativ og gennemslagskraft, der er i kandidaterne.
Den opslåede stilling er typisk en stilling, man har i de første år efter opnåelsen af ph.d. graden. Herefter går den pågældende typisk videre til en selvstændig stilling, hvis personen har udvist tilstrækkelige kvalifikationer. Af stillingsstrukturen for videnskabeligt personale fremgår, at ansættelsen som postdoc forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d. niveau. Det er derfor anført i annoncen, at ph.d. skal være afsluttet senest på tiltrædelsestidspunktet, så dette krav er opfyldt.
Af opslaget fremgik, at interesserede kandidater opfordredes til at orientere sig om instituttets forskningsområder på hjemmesiden med den angivne adresse, tale med den potentielle mentor og kontakte direktøren med eventuelle spørgsmål. Det var derfor ikke kun direktøren, der kunne kontaktes, men også en potentiel mentor.
En ansøgning skal både indeholde et projekt og en mentor. Forskningsområdet skal også falde indenfor noget, som er relativt tæt beslægtet med den eksisterende forskning på instituttet. Den betingelse skal sikre, at kandidaten får den nødvendige støtte af en mentor, så karrieren kan komme godt på vej. Det er derfor langt fra hver gang, at et elite-postdoc opslag fører til en ansættelse.
Indklagede bruger i opslagene betegnelsen "elite", fordi stillingerne skal besættes af de allerbedste, og kravene er også væsentligt højere end til en almindelig postdoc-stilling. I praksis vil en person med 10 publikationer have potentiale til at skabe sig en akademisk karriere, hvis vedkommende er forholdsvis nyuddannet. Men hvis vedkommende ikke længere betragtes som sådan, er en produktion på 10 artikler for lidt til, at der kan opnås bevillinger, og dermed skabe sig en akademisk karriere.
De bevilligende myndigheder sammenholder nemlig antallet af publikationer med den pågældendes kandidatår.
Den sidste mail til klager var baseret på en manglende tro på, at klager havde det nødvendige potentiale set i relation til hendes samlede videnskabelige produktion. Hun blev ikke indkaldt til en uddybende samtale, fordi direktøren betragtede hendes mail af 7. januar 2010 som en ansøgning. Denne type af stillinger opslås med jævne mellemrum, men det er på ingen måde stillinger, der absolut skal besættes.
En del af udvælgelsesprocessen er også, at kandidaten udviser stort initiativ og gennemslagskraft. Det indebærer som minimum kontakt til en mulig mentor og formulering af et passende projekt. Klager udviste ikke dette initiativ.
Den opslåede stilling blev ikke besat, da der ikke var nogle kandidater, der besad det faglige niveau til at bestride stillingen. Det er der ikke noget usædvanligt i, idet kravene til stillingen er meget store. Det er stillinger, der opslås med jævne mellemrum, men det er ikke stillinger, der absolut skal besættes.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling efter loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (forskelsbehandlingsloven).
Ved forskelsbehandling forstås efter loven enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af for eksempel alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller vil blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med for eksempel en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Det er Ligebehandlingsnævnet vurdering, at en arbejdsgiver inden for forskelsbehandlingslovens rammer har et skøn til at vurdere, om en medarbejder er egnet til at besidde en konkret stilling.
Nævnet lægger til grund, at klager mener sig forskelsbehandlet både på grund af sin alder og sin anden etniske oprindelse end dansk.
Om forskelsbehandling på grund af alder
Klager henviser til, at det fremgår af opslaget om elite-postdoc stillingen, at ph.d. skal være afsluttet senest på tiltrædelsestidspunktet, og mener, at denne betingelse skulle være udtryk for forskelsbehandling på grund af alder. Dette beror dog på en fejlagtig forståelse af denne betingelses formål, der alene er - til fordel for ansøgerne - at udskyde det relevante tidspunkt for, hvornår den krævede ph.d. grad skal være opnået.
Også selvom indklagedes afslag på klagers ansøgning var begrundet i en konkret vurdering af ansøgerens videnskabelige kvalifikationer i forhold til formålet med stillingen, kan der ikke ses bort fra, at indklagede oprindelig gjorde ansøgeren opmærksom på, at "this position is intended for people right after their ph.d.", og at indklagede til sagen udtaler, at "postdoc stillinger har man typisk i de første år efter opnåelsen af ph.d. graden, hvorefter man går videre til en selvstændig stilling, hvis den pågældende har udvist tilstrækkelige kvalifikationer".
Når henses til at gennemsnitsalderen for ph.d. studerende, der blev kandidater i 2009, var omkring 30 år, kan det lægges til grund, at elite-postdoc stillinger typisk vil blive besat af unge ph.d. kandidater, og at denne praksis derfor typisk vil stille ældre personer med tidligere opnåede ph.d. grader i en ugunstig position.
Nævnet finder imidlertid, at dette forhold ikke er udtryk for ulovlig forskelsbehandling på grund af alder, idet den fulgte praksis forfølger et sagligt formål med midler, der både er hensigtsmæssige og nødvendige. Formålet med denne praksis er at tiltrække forskningstalenter forholdsvis kort efter deres ph.d. grad ved at give særligt lovende ph.d. kandidater mulighed for at demonstrere deres kvalifikationer i det to-årige postdocforløb, inden det bliver muligt for dem at opnå faste stillinger. Hensynet til ph.d. kandidater, der har opnået deres grad tidligere end forudsat i praksis vedrørende postdoc-stillingerne og derfor typisk er ældre end nye kandidater, kan ikke være til hinder for den omtvistede ansættelsespolitik.
Om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse
Klager henviser grundlæggende til, at indklagedes afvisning af hendes ansøgning var udtryk for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Klager henviser herved til, at indklagede, uden at dette fulgte af stillingsopslaget, krævede at undervisningen skulle foregå på dansk. Indklagede gjorde endvidere opmærksom på, at stillingen tilsigtedes besat af kandidater, der netop havde opnået deres ph.d. grad - også selvom det fremgår af sagen, at dette kun "typisk" er tilfældet hos indklagede, og at der derfor ikke gælder noget ubetinget krav herom. Klager henviser også til, at indklagede ikke opfyldte hendes ønske om et møde. Hertil kommer, at de af indklagede i forbindelse med sagen givne oplysninger om antallet af udlændinge efter klagers opfattelse bekræfter, at indklagede forskelsbehandler udlændinge på grund af deres etniske oprindelse.
Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at krav om kendskab til dansk kan være udtryk for indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, men at dette kun er tilfældet, hvor kravet ikke er berettiget under henvisning til stillingens karakter. Det fremgår af stillingsopslaget, at den pågældende stilling indebar undervisningsforpligtelser. På trods af at indklagede ikke har en generel sprogpolitik for undervisningsområdet, og at der derfor forekommer tilfælde, hvor undervisningen foregår på andre sprog end dansk, kan det ikke antages, at indklagedes oplysning om, at stillingen forudsatte undervisning på dansk indicerer, at indklagedes sagsbehandling og beslutning var udtryk for ulovlig forskelsbehandling. Dette bestyrkes i øvrigt af, at kravet ikke forhindrede, at klager kunne ansøge om stillingen, og at kravet derfor ikke havde nogen relevans for indklagedes beslutning.
Indklagedes formulering af kravet om at postdoc stillingen forudsattes besat af kandidater, der netop havde opnået deres ph.d. grad, var udtrykt mere absolut end berettiget efter indklagedes almindelige politik. Ligebehandlingsnævnet finder heller ikke, at dette forhold kan opfattes som en indikation af, at indklagedes adfærd har været begrundet i hensyn til klagers etniske oprindelse. Det var nemlig grundlæggende udtryk for indklagedes almindelige politik på postdoc stillingsområdet.
Indklagede kunne med rimelighed opfatte klagers fremsendelse af mail af 7. januar 2010 som en stillingsansøgning, idet der var vedlagt detaljeret CV. I denne mail gentog klager ikke sit ønske om møde, og indklagede kunne derfor forstå ansøgningen som udtryk for, at klager ikke længere havde behov for et møde.
Endelig kan det fastslås, at nævnet ikke opfatter de givne oplysninger om forholdet mellem danske og udlændinge i de forskellige stillingskategorier som indicerende, at indklagedes ansættelsespolitik skulle være udtryk for forskelsbehandling.
I den konkrete sag finder nævnet således ikke grundlag for at vurdere, at den begrundelse indklagede gav for afslaget, og som havde sin baggrund i en bedømmelse af klagers kvalifikationer under henvisning til hendes CV, ikke var den, der virkelig havde motiveret beslutningen.
Indklagede har derfor ikke handlet i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
<2500048-10>
| 5,589 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Oversigt (indholdsfortegnelse)
L 77
Forslag til lov om statstilskud til forskning og teknologisk udvikling på
energiområdet.
Af miljø- og energiministeren (Svend Auken).
Fremsat skr 4/11 98 Till.A 1989
Lovf som fremsat Till.A 1980
1.beh 18/11 98 FF 1284
Betænkning 9/12 98 Till.B 160
2.beh 15/12 98 FF 2414
3.beh 18/12 98 FF 2642
Lovf som vedt Till.C 232
Lov nr 1024 af 23. december 1998.
Ordførere: (1.beh) Lis Greibe (S), Helga Moos (V), Frank Dahlgaard (KF),
Anni Svanholt (SF), Aase D. Madsen (DF), Ebbe Kalnæs (CD), Dorit Myltoft
(RV), Søren Kolstrup (EL), Kim Behnke (FP) og Jann Sjursen (KRF).
Efter 1.beh henvist til Det Energipolitiske Udvalg (EPU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Resumé:
Loven bemyndiger miljø- og energiministeren til at give
tilskud til forsknings- og udviklingsaktiviteter på
energiområdet. Tilskuddene kan gives til aktiviteter
vedrørende
- forskningsprojekter og projekter for teknologisk
udvikling,
- udredninger og
- internationalt samarbejde.
Baggrund:
Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at der
var tale om en videreførelse af en hidtidig
tilskudsordning. Der havde således gennem en årrække været
stillet midler til rådighed på finansloven til
gennemførelse af de årlige energiforskningsprogrammer, som
miljø- og energiministeren udarbejdede efter lov om
energipolitiske foranstaltninger. Tilsagnsrammen var i
finansloven for 1998 budgetteret til 113 mio. kr.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 119 stemmer.
| 623 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 19. juni 2013
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift af lønsum m.v., kulbrinteskatteloven og forskellige andre love
(Aftaler om Vækstplan DK m.v. – nedsættelse af skattesatsen for selskaber, forhøjelse af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder og fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst m.v.)
[af skatteministeren (Holger K.: Nielsen)]:
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 2 og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. maj 2013 og var til 1. behandling den 11. juni 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 8. maj 2013 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 200. Den 6. og 10. juni 2013 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 15 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af skatteministeren og Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer bemærker, at Dansk Folkeparti deltager i en væsentlig del af vækstpakken, da Dansk Folkeparti mener, der er brug for at forbedre Danmarks konkurrenceevne. Dansk Folkeparti kan imidlertid ikke støtte lovforslagets del om en gradvis sænkelse af selskabsskatten fra 25 til 22 pct. i 2016, da det kun vil have en begrænset beskæftigelseseffekt. Dansk Folkeparti mener, det er bedre at bruge pengene mere målrettet ved f.eks. at lempe nogle af de afgifter, som betyder, at virksomheder i Danmark har højere produktionsomkostninger – omkostninger, der gør, at arbejdspladser flytter ud af landet.
Dansk Folkeparti har noteret sig, at der blandt fagfolk er meget delte meninger om, hvor virkningsfuldt det er at sænke selskabsskatterne. Hvis formålet er at øge produktivitet, vækst og beskæftigelse, er en sænkelse af selskabsskatten relativt dyr i forhold til, at effekten er tvivlsom.
Som det fremgår af skatteministerens svar på spørgsmål 1, skønnes nedsættelsen af selskabsskatten isoleret set at bidrage til en strukturel forbedring af beskæftigelsen med kun ca. 1.000 personer – det for en pris i år 2020 på 4,29 mia. kr., hvilket gør det til nogle meget dyre arbejdspladser. Dansk Folkeparti er overbevist om, at man ville få en større gevinst for dansk erhvervsliv og den danske konkurrenceevne ved i større grad at målrette midlerne til lempelse af afgifter. Selskabsskatten er ikke den eneste parameter for, hvor attraktivt det er at drive virksomhed i Danmark. Mange andre faktorer såsom afgiftsniveau, infrastruktur, uddannet arbejdskraft, lønniveau vs. produktivitet, et lands økonomiske politik og fremtidige indtjeningsmuligheder spiller ind. Skal man forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, kan man lige så vel kigge på nogle af de andre parametre end lige selskabsskatten.
Dansk Folkeparti stemmer også nej til lovforslaget på grund af finansieringen af den lavere selskabsskat, da pengene findes ved en lavere vækst i den offentlige sektor. Det er bemærkelsesværdigt, at finansieringen findes her, da Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti før valget gik til valg på en vækst i den offentlige sektor på 1,4 pct., og at man påstod, at VKO’s vækst på 0,8 pct. ville medføre en massakre på velfærdsstaten. Nu har regeringen valgt at sænke væksten i den offentlige sektor, så den på intet tidspunkt frem mod år 2020 kommer på 0,8 pct., hvilket før valget ifølge Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti var en massakre på velfærden.
I skatteministeren svar på spørgsmål 1 står der, at den lavere vækst i den offentlige sektor betyder, at der vil være ca. 6.000 personer færre beskæftiget end ved uændret vækst i det offentlige forbrug. Regeringen skylder derfor at oplyse, hvilket faggrupper i det offentlige der skal holde for. Er det sygeplejersker, sosu-assistenter, pædagoger, folkeskolelærere eller politifolk, der skal være færre af?
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af skatteministeren stillede ændringsforslag og vil stemme imod det af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget kan ikke støtte en sænkelse af selskabsskatten. Enhedslisten finder det helt urimeligt at gennemføre en såkaldt vækstplan, der tager fra kontanthjælpsmodtagere og uddannelsessøgende og fra penge afsat til velfærd. Og tilmed bruges disse midler til at forære penge til virksomheder, der i forvejen har store overskud. Dertil kommer, at en sænkelse af selskabsskatten er et meget tvivlsomt instrument, og selv efter regeringens egne beregninger er beskæftigelseseffekten mere negativ end positiv.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 8
Af et mindretal (DF):
1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. § 4, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) Virksomheder inden for den finansielle sektor, der omfatter virksomheder med aktiviteter vedrørende forsikring, ind- og udlån, kreditformidling, pensionsopsparing, investeringsforvaltning, betalingsformidling og handel med værdipapirer eller valuta, dog ikke forsikringsmæglere.««
[Ændring af metode for beregning af lønsumsafgift for forsikringsmæglere]
Til § 10
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
2) I nr. 1 ændres », 3. og 4. pkt.« til: »og 3.-5. pkt.«
[Indsættelse af manglende henvisning]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget undtages forsikringsmæglere fra at betale lønsumsafgift efter metode 2. På den måde sikres, at forsikringsmæglerne ikke sættes i en forringet konkurrencesituation på grund af en stor stigning i lønsumsafgift, og dermed undgås af udflagning af forsikringsmæglervirksomheder.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget indsættes en manglende henvisning.
Meningen med det fremsatte lovforslag er, at supplerende engangsydelse, der udbetales efter den tidligere ejers død, skal pålægges en afgift på 37,3 pct. i 2014. Det fremgår også af bemærkningerne til det fremsatte lovforslags § 10, nr. 1, der ændrer i overgangsreglerne i § 13, stk. 6, i lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension), som ændret ved § 24 i lov nr. 1354 af 21. december 2012 om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love (Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter m.v.).
Den bestemmelse, der vedrører afgiften af supplerende engangsydelse efter den tidligere ejers død, er indeholdt i § 13, stk. 6, 5. pkt., i lov nr. 922 af 18. september 2012. Det fremsatte lovforslag omfatter imidlertid ikke 5. pkt. Med ændringsforslaget indsættes den manglende henvisning.
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Benny Engelbrecht (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S) Jesper Petersen (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Camilla Hersom (RV) Mette Boye (SF) Jonas Dahl (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Gitte Lillelund Bech (V) fmd. Martin Geertsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
Socialdemokratiet (S)
45
Dansk Folkeparti (DF)
22
Radikale Venstre (RV)
17
Socialistisk Folkeparti (SF)
15
Enhedslisten (EL)
12
Liberal Alliance (LA)
9
Det Konservative Folkeparti (KF)
8
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Siumut (SIU)
1
Sambandsflokkurin (SP)
1
Javnaðarflokkurin (JF)
1
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 218
Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Kopi af svar omdelt på alm. del fra skatteministeren og finansministeren om lovforslaget
4
Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
5
Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
6
Supplerende høringssvar, fra skatteministeren
7
Ændringsforslag, fra skatteministeren
8
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 218
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvad beskæftigelseseffekten af den foreslåede selskabsskattelettelse er, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om at bekræfte, at selv om selskabsskatten er faldet over årene, er investeringsniveauet i Danmark også faldet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvor meget konverteringen af kapitalpensioner til en alderspension forventes at indbringe i provenu til statskassen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvorfor regeringen stemte nej til Dansk Folkepartis ændringsforslag til L 196 i sidste samling, da Dansk Folkepartis ændringsforslag netop forlængede konverteringsperioden, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om at yde teknisk bistand til at udforme et ændringsforslag, som indebærer, at der gives mulighed for at konvertere til aldersopsparing mod betaling af afgift på 37,3 pct., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvad den varige virkning af en fremrykning af beskatningen ved konvertering af en kapitalpension til en alderspension er, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om at oplyse, i hvilket omfang man har brugt af provenuet, som man har fået ved konverteringen fra kapitalpensioner til alderspensioner, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvilke typer misbrug man er bange for ikke skønnes løst med forlængelsen af karensperioden fra 3 til 10 år, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. , om ministeren er enig med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i, at der bl.a. via øget mægleraktivitet kan skabes større gennemsigtighed og konkurrence på det private forsikringsmarked, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. , om ministeren kan garantere, at det ikke koster arbejdspladser hos forsikringsmæglerne, hvis de skal blive i den nuværende lønsumsafgiftsgruppe, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. , om ministeren kan garantere, at de danske forsikringsmæglere ikke udsættes for ublu konkurrence fra udenlandske mæglere, som ikke er belastet af lønsumsafgift, da kun Danmark og Frankrig har lønsumsafgift, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvad statens provenutab vil være ved overflytning af forsikringsmæglerne til beregning efter metode 4, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. , om ministeren er indstillet på at ændre reglerne, så forsikringsmæglerne flyttes til metode 4 for beregning af lønsumsafgift, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om at oplyse begrundelsen for den nuværende indplacering af forsikringsmæglerne i gruppen med finansielle virksomheder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om at oplyse baggrunden for fastholdelse af kravet om, at medarbejderen ikke måtte have haft indflydelse på selskabet, når reglerne omkring nøglemedarbejdere nu lempes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. , om besparelsen på de offentlige udgifter i forbindelse med muligheden for førtidsudbetalingen af pensionsopsparing er i forhold til pensionstillæg, varmetilskud, ældrecheck, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
| 4,332 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Resume
Resumé
Medlemmet blev optaget i islandsk a-kassen den 16. januar 1992. Den 5.
september 1994 blev medlemmet optaget i dansk a-kasse og i 1998 overflyttet
til
anden dansk a-kasse.
Den 6. juni 2002 fik medlemmet udstedt efterlønsbevis med bevisdato den 16.
januar 2002, idet kassen gik ud fra, at hun opfyldte kravet om 10 års
anciennitet, da den medregnede hendes islandske medlemskab til
anciennitetskravet.
Den 18. november 2002 oplyste kassen, at man efter de nye oplysninger måtte
konstatere, at medlemmet ikke opfyldte kravene for at gå på efterløn, da de 2
år i islandsk -kasse ikke kunne medregnes som medlemsanciennitet.
Medlemmet har anført, at det er urimeligt at man fratager hende retten til at
gå på efterløn, som hun hele tiden har haft en forventning om kunne få.
Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke havde ret til efterløn på grundlag af
efterlønsbevis af 6. juni 2002 med virkning fra den 16. januar 2002.
Ved vurderingen af om efterlønsbeviset kunne opretholdes efter sit indhold på
trods af fejlen, lagde ankenævnet vægt på, at kassen konstaterede fejlen ved
brev af 3. september 2002, hvor medlemmet fik meddelelse om, at der var
opstået
tvivl om hendes ret til efterlønsbevis, samt at hun den 18. november 2002 fik
meddelelse om, at hun ikke havde ret til efterlønsbevis, fordi hun ikke
opfyldte kravene for ret til efterløn.
Endvidere lagde ankenævnet vægt på, at kassen ved at udstede efterlønsbevis
til
medlemmet, selv om hun ikke opfylder kravet om 10 års uafbrudt medlemsskab
fra
den 31. marts 1992 til mindst hendes fyldte 60. år, havde begået så grov en
fejl, at der ikke var grundlag for at opretholde efterlønsbeviset som
gyldigt.
Den fulde tekst
Annullation
af efterlønsbevis - medlemsanciennietet
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 19. februar
2004.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De har ikke til ret efterløn på grundlag af
efterlønsbevis af 6. juni 2002 med virkning fra den 16. januar 2002.
Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund, at De blev optaget som
nyt medlem i ... den 5. september 1994 med overflytning til ... den 19.
januar
1998, og at De havde et medlemskab i islandsk a-kasse fra den 16. januar 1992
til den 4. september 1994.
De opfylder ikke betingelser for ret til efterløn inden Deres 67.
år, da De ikke har et uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992, jf.
arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 2, idet man ikke kan
medregne Deres islandske medlemsperiode, da De ikke i mindst 1 år forud for
forsikringsperioden i Island havde været forsikret i en dansk a-kasse.
De opfylder heller ikke kravet om en medlemskabspriode på 20 år
inden for de sidste 25 år, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a,
stk. 3.
Der er ikke mulighed for at dispensere fra manglende opfyldelse af
anciennintetskravene, idet dispensationsreglen i
arbejdsløshedsforiskringslovens
§ 74 a, stk. 4, kun vedrører dispensation fra manglende opfyldelse
af
uafbrudthedskravet.
Efterlønsbeviset er et dokument, som orienterer medlemmet om
garanti for ret til efterløn uanset rådighed, og ret til efterløn på grundlag
af mindst det beregningsgrundlag, som medlemmet havde på det tidspunkt hvor
efterlønsbeviset fik virkning. Herudover er efterlønsbeviset en kasses
afgørelse om ret til efterløn.
Efterlønsbeviset lider af en retlig væsentlig indholdsmangel og
dette medfører efter den forvaltningsretlige teori som udgangspunkt at
efterlønsbeviset er ugyldigt. Efterlønsbeviset kan dog opretholdes, hvis der
foreligger særlige omstændigheder, der kan føre til, at
efterlønsbeviset/afgørelsen opretholdes som gyldig. Dette skal vurderes under
hensyntagen til, om der er tale om en begunstigende forvaltningsakt,
medlemmets
god tro, fejlens grovhed og hvilket indrettelseshensyn, der er at tage til
medlemmet.
Ved vurderingen af om efterlønsbeviset kan opretholdes efter sit
indhold på trods af fejlen, lægger ankenævnet vægt på, at kassen konstaterede
fejlen ved brev af 3. september 2002, hvor De fik meddelelse om, at der var
opstået tvivl om Deres ret til efterlønsbevis, samt at De den 18. november
2002
fik meddelelse om, at De ikke havde ret til efterlønsbevis, fordi De ikke
opfyldte
kravene for ret til efterløn.
Endvidere lægger ankenævnet vægt på, at kassen ved at udstede
efterlønsbevis til Dem, selv om De ikke opfylder kravet om 10 års uafbrudt
medlemsskab
fra den 31. marts 1992 til mindst Deres fyldte 60. år, har begået så grov en
fejl, at der ikke er grundlag for at opretholde efterlønsbeviset som gyldigt.
Hvis De herefter mener, at De har lidt et tab på grund af
a-kassens fejl, må ankenævnet henvise Dem til at rejse sag herom ved de
almindelige domstole.
Der henvises til arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a,
stk. 2 - 4, § 74 b, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af
25.. juni 2001, og § 4, stk. 2, i Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse
nr. 404 af 18. maj 2001om ret til efterløn for medlemmer, der har haft
forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på
Færøerne.
Ankenævnet tiltræder herefter direktoratets afgørelse af 17.
september 2003.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsdirektoratet
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
Det fremgår af sagen, at De fyldte 60 år den 7. juni 1999.
I brev af 3. september 2002 har Deres lokale a-kasse henvendt sig
skriftligt til Dem med oplysning om, at De er udtaget til intern
stikprøvekontrol. Ved gennemgangen af Deres papirer er der opstået tvivl om,
hvorvidt De har ret til efterlønsbevis/efterløn.
Afdelingen vil samtidig gerne have oplyst, om De har været medlem
af en dansk a-kasse umiddelbart før Deres islandske medlemskab fra den 16.
januar
1992 og i bekræftende fald, hvor og i hvilken periode.
Sagen er overgivet til hovedforbundet.
Samme dato beder afdelingen hovedledelsen om at undersøge, om De
har ret til efterløn.
Ved brev af 5. september 2002 orienterer afdelingen hovedledelsen
om, at De har været i afdelingen og afgivet følgende oplysninger:
Som 18-årig rejste
De til Island og var senere i Danmark i en periode og arbejdede fra 1. januar
1961 til april 1962 som hjemmehjælper ansat i Hvidvore kommune. De har
desuden
også været ansat på en systue i Hvidovre i ca. 2 måneder, men De erindrer
ikke,
om De var medlem af en a-kasse på daværende tidspunkt.
Tilbage i Island var
De selvstændig, men der findes ingen a-kasse for selvstændige
erhvervsdrivende
i Island, og fra 1987 arbejdede De som lønmodtager og blev fastansat fra
september 1989 og blev derpå optaget i en a-kasse.
I telefonnotat af 13. september 2002 fremgår det, således at en
sagsbehandler i hovedledelsen har kontaktet afdelingen telefonisk, idet
vedkommende
ikke kunne »finde hoved og hale« i medlemsperioderne fra ... og har i den
forbindelse anmodet ... om at redegøre, hvilken periode De har været medlem
hos
dem, og om De evt. arbejdede i Island for en dansk arbejdsgiver.
Sagsbehandleren har også noteret, at det skal undersøges, hvorvidt De har 1
års
medlemskab af en dansk a-kasse umiddelbart før, De rejste til Island.
Hovedledelsen rykker afdelingen med brev af 30. september 2002.
Hovedledelsen henviser til ovennævnte telefonnotat af 13. september 2002.
Den 2. oktober 2002 har afdelingen rykket ... for svar på
anmodning om en ny blanket (AR 287).
Den 25. oktober 2002 har afdelingen sendt en rykker ang. blanket
AR 287.
Med brev af 28. oktober 2002 har ... besvaret afdelingens rykker
af den 25. oktober 2002.
... fremfører bl.a., at De er indmeldt hos ... fra den 5.
september 1994 og fraflyttet med sidste dag den 18. januar 1998, jf. blanket
AR
287 dateret den 7. juni 2002. ... fremhæver, at Deres første danske
forsikringsperiode var hos dem.
Med hensyn til medlemsperioder i Island, har ... registreret et
indmeldelsestidspunkt som værende den 16. januar 1992 ud fra blanket E 301,
som... har modtaget i forbindelse med Deres optagelse i kassen i 1994.
Blanketten
er underskrevet den 20. september 1994, så datoerne i rubrik 3.1 er ikke
korrekte. ... har bedt om en ny blanket E 301 fra Island, som de på daværende
tidspunkt ikke har modtaget. ... videresender den udfyldte blanket til
afdelingen,
når de modtager den.
I brev af 5. november 2002 bekræfter afdelingen, at den har
modtaget en ny blanket E 301 den 4. november 2002, men de gør opmærksom på,
at
det var en ny blanket AR 287, afdelingen bad om. Afdelingen har derfor
anmodet... om at fremsende den ønskede blanket snarest muligt.
I notat af 7. november 2002 fra hovedledelsen er Deres
medlemsperioder opgjort og det bliver konkluderet, at da De ikke har været
medlem af en a-kasse umiddelbart før overflytning til Island, skal De opfylde
20 år inden for 25 år ved overgang til efterløn, da De er nyindmeldt den 5.
september 1994, og at afdelingen skal træffe en afgørelse til Dem herom.
Medlemsperioderne er opgjort på følgende måde:
Perioder i Danmark
01.01.61 - april 1962
(Perioden kan ikke bruges)
Perioder i Island
01.01.89 - 28.02.90
(... har rekvireret ny AR 301)
Perioder i Island
01.01.92 - 31.08.94
Perioder i ...
05.09.94 - 18.01.98
(Ny AR 287 fra ...)
Periode i ...
19.01.98 -
På baggrund af de forkerte oplysninger ... i første
omgang er kommet med, har afdelingen indtastet, at De er nyindmeldt pr. 16.
januar 1992, hvor De kunne have opfyldt kravet om 10 års medlemskab inden for
de seneste 15 år.
... har derfor oplyst enslydende perioder i en dansk a-kasse
og i
Island. Begrundelsen for afdelingens udstedelse af efterlønsbevis er »faldet
til jorden«.
I brev af 18. november 2002 henviser Deres afdeling til a-kassens
tidligere brev af 3. september 2002 om, at der var opstået tvivl om Deres ret
til efterlønsbevis/efterløn.
I forlængelse heraf træffer a-kassen således afgørelse om, at
efter de nye oplysninger om Deres medlemskab, har De ikke ret til
efterlønsbevis/efterløn.
Den 4. december 2002 har De sendt en foreløbig klage, hvori De
oplyser, at der kommer nærmere oplysninger senere.
A-kassen kvitterer med brev af 5. december 2002 om, at de har
modtaget Deres foreløbige klage, men at de ikke foretager sig yderligere i
sagen, før de har hørt fra Dem igen.
Med brev af 19. december 2002 fremsender De således den ventede
klage. I klagen anfører De bl.a., at De finder det fuldstændig urimeligt, at
De
ikke kan få efterløn. Der er udstedt efterlønsbevis, og De har siden Deres
tilbagekomst
til Danmark haft en forventning om at kunne gå på efterløn.
Fra ... har De ved ankomsten til Danmark overført Deres a-kasse
anciennitet fra Island, hvor De blev meldt ind i september 1989. De oplyste
Dem
om dengang, at De ville kunne gå på efterløn i 2002, når De havde været
medlem
af en a-kasse i 10 år regnet fra 1992.
Den 6. juni 2002 får De tilsendt et efterlønsbevis gældende pr. den
16. januar 2002.
Dernæst bliver De udtaget til en intern stikprøvekontrol, som
stiller tvivl om Deres ret til efterløn, hvorfor De nu har fået frataget
retten
til at gå på efterløn.
De finder det dybt urimeligt og spørger undrende, hvad
konsekvensen ville have været, hvis De allerede var gået på efterløn.
Det er Deres opfattelse, at ... må påtage sig lidt af skylden og
De fremhæver, at De finder det uretfærdigt, at De skal betale for begge
a-kassers fejltagelser.
I brev af 7. januar 2003 har hovedledelsen gennemgået sagen og er
enig med Deres afdeling i, at De ikke har ret til at overgå til efterløn
mellem
Deres fyldte 60. år og 67. år.
Begrundelsen herfor er, at De er nyindmeldt i en dansk a-kasse
(...) den 5. september 1994, og at De fylder 67 år den 7. juni 2006.
For at kunne få ret til efterløn er det en betingelse, at De har
været uafbrudt medlem af en dansk a-kasse i 20 år inden for 25 år før
overgangen til efterløn. Betingelserne for at kunne medtælle medlemsperioder
fra udlandet er, at De umiddelbart før udrejse, har været medlem af en dansk
a-kasse.
I brev af 22. januar 2003 anker De a-kassens afgørelse af den 7.
januar 2003.
De anfører, at anken er begrundet i, at De finder det dybt
urimeligt, at man fra ...'s side ikke påtager sig det ansvar, over for Dem
som
medlem, at holde Dem skadesløs og lade Dem gå på efterløn. De har fået
tilsendt
Deres efterlønsbevis, og De vil gerne vide, hvad a-kassen havde gjort, hvis
De
havde valgt at gå på efterløn dengang i stedet for at vente.
De oplyser videre, at De nok havde været nødt til at søge efterløn
inden for en kort periode, idet De netop har fået konstateret brystkræft,
hvorfor De i slutningen af januar måned skulle opereres. Dermed står De ikke
til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis De skulle ønske at stoppe med Deres
arbejde eller blive opsagt på grund af sygdom.
De henviser til en dom i Østre Landsret i efteråret 2002, hvor ...
blev idømt at betale op til den høje takst på grund af, at ... havde vejledt
et
medlem forkert.
Afslutningsvist håber De, at der er retfærdighed til, således at
De kan få den efterløn, De reelt er blevet lovet.
Deres a-kasse har med brev af 23. januar 2003 indstillet til
direktoratet, at De bliver stillet som om, at De har ret til efterløn, som
det
fremgår af efterlønsbeviset.
Den 26. maj 2003 rykker a-kassen direktoratet for afgørelse i
sagen.
Den 23. juni 2003 rykker a-kassen direktoratet for afgørelse i
sagen. Direktoratet havde tilsyneladende ikke modtaget sagen elektronisk i
første omgang, hvorfor a-kassen fremsendte den igen. A-kassen anmoder om
oplysning
om, hvornår sagen forventes færdigbehandlet.
Den 11. august 2003 har direktoratet rettet henvendelse til ...,
Århus, med henblik på at få tilsendt diverse korrespondance i sagen mellem
...,
Århus og Dem.
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2.
Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 17. september 2003 denne
afgørelse:
De opfylder ikke betingelserne for at kunne medregne Deres
forsikringsperiode i Island til opfyldelse af anciennitetskravet for ret til
efterløn.
De opfylder dermed ikke kravet om medlemsanciennitet for ret til
efterløn i perioden fra Deres 60. år til Deres 67. år.
A-kassen skal derfor tilbagebetale Deres efterlønsbidrag.
Begrundelse
Retten til efterløn er bl.a. betinget af, at et medlem
opfylder et krav om medlemsanciennitet for ret til efterløn, jf. lovens
§ 75 b, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003. Som hovedregel skal dette krav
opfyldes ved medlemskab af en anerkendt a-kasse i Danmark.
Forsikringsperioder i udlandet kan dog undtagelsesvis regnes med
til opfyldelse af anciennitetskravet.
Reglerne om hvilke forsikringsperioder fra udlandet mv., der kan
medregnes til anciennitetskravet for ret til efterløn, fremgår af dagældende
bekendtgørelse
nr. 404 af 18. maj 2001 (nu nr. 1203 af 18. december 2002) om ret til
efterløn
for medlemmer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i
udlandet, i Grønland eller på Færøerne.
Det fremgår af § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen, at
forsikringsperioder
i et andet EØS-land kan medregnes, hvis medlemmet har været medlem af en
dansk
a-kasse i mindst 1 år lige før forsikringsperioden i EØS-landet samtidig med,
at medlemmet har haft bopæl og ophold i Danmark.
De har været omfattet af den islandske arbejdsløshedsforsikring
fra 16. januar 1992 til 20. august 1994.
De blev indmeldt i en dansk a-kasse første gang den 5. september
1994.
Inden udrejsen til Island har De således ikke været medlem af en
dansk a-kasse, hvorfor De ikke opfylder betingelserne for at medregne
forsikringsperioden i Island til opfyldelse af anciennitetskravet for ret til
efterløn, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen.
****
Hovedreglen for anciennitetskravet efter § 75 b er,
at medlemmet har været medlem af en a-kasse i mindst 20 år inden for 25 år,
jf.
lovens § 75 b, stk. 1 og 2.
I lovens § 75 b, stk. 1 og 2, er der dog fastsat visse
undtagelser til § 75 b, stk. 1.
For medlemmer født før den 1. marts 1952 kan kravet om medlemskab
således opfyldes ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst
det
fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog udgøre 10 år inden for de sidste 15
år.
De er aldersmæssigt omfattet af denne bestemmelse, men De opfylder
ikke kravet om uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992.
Ifølge direktoratets beregning vil De på Deres 67. års dag alene
have en medlemsanciennitet på ca. 11 år og 9 måneder af en a-kasse, idet De
ikke kan medregne Deres forsikringsperiode i Island.
De opfylder dermed ikke kravene om medlemsanciennitet for ret til
efterløn i perioden fra De fylder 60 år til De fylder 67 år.
Der er ikke hjemmel i loven til at dispensere for manglende
anciennitet.
****
Ifølge lovens § 75 b, stk. 3, har direktoratet
alene hjemmel til at dispensere for afbrydelser i medlemskabet og indbetaling
af
efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i § 75 b, stk. 1 og
2,
er opfyldt. Der er derimod ikke hjemmel i loven til at dispensere for
manglende
medlemskab.
De kan ikke få en dispensation for afbrydelsen i Deres medlemskab.
Det skyldes, at De ikke har været medlem af en a-kasse før den 5. september
1994, og at der således ikke er tale om en afbrydelse i Deres medlemskab.
Direktoratet har mulighed for, som regeludstedende myndighed, at
dispensere for egne regler, selv om der ikke er fastsat en særlig hjemmel, og
det ikke strider imod loven. Som udgangspunkt gives en dispensation kun i en
situation, der ikke kunne forudses ved udarbejdelsen af reglerne, og hvor
anvendelsen af reglerne giver et helt andet resultat end det, der var
formålet
med bestemmelsen.
De har i Deres klage særligt gjort gældende, at De finder det dybt
urimeligt, at man fra ...'s side ikke påtager sig det ansvar over for Dem som
medlem, at holde Dem skadesløs og lade Dem gå på efterløn. De fremhæver, at
De
har fået tilsendt et efterlønsbevis, og De ville gerne vide, hvad man havde
gjort, hvis De havde valgt at gå på efterløn dengang i stedet for at vente.
De håber, at der er retfærdighed til, således at De kan få den
efterløn, De reelt er blevet lovet, og at det for Dem er underordnet, hvem
der
skal betale den. De afslutter Deres klagebrev med, at De er blevet vejledt
forkert,
og at De derfor har ret til efterløn.
***
Direktoratet skal
bemærke, at De uanset a-kassens vejledning ikke kan få en bedre retsstilling,
end loven foreskriver. Hvis De mener at have lidt et tab som følge af
mangelfuld eller fejlagtig vejledning fra a-kassen, herunder om Deres
tidligere
a-kasse har handlet ansvarspådragende, må direktoratet henvise til, at De må
anlægge sag herom ved de almindelige domstole
.
3. Klagen til
ankenævnet
De har den 10. oktober 2003 anført, at De finder det dybt
urimeligt at man fratager Dem Deres efterlønsbevis. De har betalt til
efterlønnen og har hele tiden haft en forventning om at kunne gå på efterløn
når De blev 60 år. Dette har man både i ... og ... stillet Dem i udsigt.
De har henvist til, at god forvaltningsskik bør medføre, at De får
ret til Deres efterløn.
De mener ikke, at det kan være rigtigt at De skulle være nødt til
at gå til domstolene for at blive retfærdigt behandlet.
Endvidere undrer De Dem over, at direktoratet ikke har svaret på
Deres spørgsmål om, hvordan sagen ville have stillet sig, hvis De var gået på
efterløn, da De fik efterlønsbeviset.
4.
Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet har den 15. oktober 2003 fastholdt den
trufne afgørelse og har henvist til at De fortsat ikke opfylder betingelserne
for at kunne medregne Deres forsikringsperiode i Island til opfyldelse af
anciennitetskravet for ret til efterløn og at De dermed ikke opfylder kravet
om
medlemsanciennitet for ret il efterløn.
Direktoratet finder ikke at der foreligger en situation, som ikke
kunne forudses ved udarbejdelsen af reglerne, og hvor anvendelsen af reglerne
giver et helt andet resultat end det der var formålet med bestemmelsen.
Direktoratet har herved henvist til, at reglerne er fastsat for at
sikre, at kun medlemmer der tidligere har haft en tilknytning til det danske
arbejdsmarked og dansk a-kasse kan medregne forsikringsperiode.
Med hensyn til Deres spørgsmål om, hvordan sagen ville have
stillet sig hvis De var gået på efterløn, har direktoratet oplyst, at kassen
ville have udbetalt efterløn med urette, og kassen skulle have truffet
afgørelse om ansvaret for fejludbetalingen. Hvis kassen var ansvarlig for
fejludbetalingen alen skulle De ikke tilbagebetale efterløn.
5. Nyt efter
klagen
Intet nyt fremkommet.
6. Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001:
§ 75 b.
Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,
1)
som er fyldt 60 år,
2)
som har været medlem
i 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,
3)
som opfylder
betingelserne for ret til dagpenge, og
4)
som har bopæl her i
riget eller i et andet EØS-land.
Stk. 2.
Medlemmer,
der er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab,
jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til mindst
det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog udgøre 10 år inden for de sidste
15
år.
Stk. 3.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra
afbrydelser
i medlemskabet ved afgørelsen af, om kravet i stk. 2, 1. pkt., er
opfyldt.
Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet indbetaler bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen for den pågældende periode. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsæter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere
regler herom.
Arbejdsdirektoratet
bekendtgørelse nr. 404 af 18. maj 2001 om ret til efterløn for medlemmer, der
har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland
eller
på Færøerne (nu bekendtgørelse nr. 1203 af 18. december 2002)
§ 4.
Et
medlem kan medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land med op til
halvdelen af den nødvendige forsikringsperiode for ret til efterløn, hvis
betingelserne i stk. 2-3 er opfyldt, jf. dog § 6.
Stk. 2.
Medlemmet
skal have været medlemmet af en dansk a-kasse i mindst 1 år lige før
forsikringsperioden i EØS-landet smtidig med, at medlemet har haft bopæl og
ophold i Danmark. Hvis medlemmet udrejste, men i en periode var omfattet af
dansk lovgivning om social sikring, og derfor var forsikret i en dansk
a-kasse,
skal 1 års kravet være opfyldt lige før udrejsen.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 513 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og
efterlønsbidrag
til en a-kasse
§ 21.
Har
a-kassen truffet afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn, jf.
§ 5 i lov nr. 446 af 7. juni 2001, skal den tilbagebetale
efterlønsbidraget
kontant.
Stk. 2.
Det beløb,
der skal betales tilbage, jf. stk. 1, skal opgøres efter lovens
§ 77
a, stk. 5 og 7.
Stk. 3.
Tilbagebetaling sker efter fradrag af en afgift på 30%.
Stk. 4.
Skylder man
en a-kasse penge, skal den a-kasse, der tilbagebetaler beløbet kontant,
modregne gælden, efter at der er foretaget fradrag for skat eller afgift.
Stk. 5.
Klager man
over a-kassens afgørelse, kan man først få beløbet udbetalt, når
Arbejdsdirektoratet
eller Arbejdsmarkedets Ankenævn har truffet afgørelse om, at man ikke kan
opnå
ret til efterløn.
| 7,897 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst
Udlændingenævnets afgørelse af 8. september 2014 – Afvisning – Afvisning ved indrejsen
Udlændingenævnet stadfæstede i september 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning ved indrejsen af en albansk statsborger efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2. Den pågældende blev i juli 2014 anholdt af politiet i forbindelse med en efterforskning af en mulig overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Politiet lagde til grund, at den pågældende var statsborger i Albanien. Det fremgik af sagen, at den pågældende ikke ønskede at bidrage til sagens opklaring, og at den pågældende i den forbindelse ikke ønskede at oplyse, hvornår han indrejste i Danmark eller Schengenområdet. Den pågældende vedtog et bødeforelæg for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 2, ved at have opholdt sig i Danmark uden fornøden tilladelse. Udlændingestyrelsen traf i juli 2014 afgørelse om at afvise den pågældende ved indrejsen, jf. udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2.
Udlændingenævnet lagde til grund , at den pågældende var statsborger i Albanien, og idet det ikke fremgik af sagen, hvornår den pågældende var indrejst i Danmark, lagde Udlændingenævnet – ligesom Udlændingestyrelsen – til grund, at den pågældende på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse havde opholdt sig i Danmark i under 90 dage. Det følger af udlændingelovens § 3, stk. 1, jf. § 39, stk. 2, at en albansk statsborger har ret til at opholde sig i Schengenområdet i op til 90 dage pr. halvår, såfremt den pågældende er i besiddelse af et gyldigt biometrisk nationalitetspas, jf. Justitsministeriets pas- og visumkundgørelse. Udlændingenævnet fandt, at den pågældende ved afgørelsen ikke var i besiddelse af pas eller anden form for gyldig rejselegitimation, hvorfor den pågældende ikke opfyldte betingelserne for at indrejse og opholde sig i Danmark. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på , at den pågældende havde vedtaget en udenretslig bøde for ulovligt ophold, jf. udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 2. Udlændingenævnet fandt således , at betingelserne for at afvise den pågældende efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2, var til stede.
| 726 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Kommunikationsinformation og -procedure samt tildelte VHF-kanaler for BELTREP
Bilag 2
Udfærdigelse af meldinger til det obligatoriske skibsmeldesystem BELTREP
Bilag 3-A
BELTREP-området
Bilag 3-B
BELTREP - EEZ
Bilag 4
Sejlruterne i Østerrenden
Bilag 5
Østbroen
Bilag 6
Vestbroen med gennemsejlingsløb
Den fulde tekst Bekendtgørelse om skibsmeldesystemet BELTREP og sejlads under Østbroen og Vestbroen i Storebælt 1)
I medfør af § 1, stk. 2 og 3, § 6 og § 32, stk. 8, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, fastsættes:
Anvendelse
§ 1. Til sikring af skibsfarten, miljøet og den faste forbindelse over Storebælt i Østerrenden og Vesterrenden er der etableret et skibsmeldesystem benævnt BELTREP.
§ 2. Danske og udenlandske skibe skal overholde bestemmelserne om
1) meldeforpligtelser og procedurer for det obligatoriske skibsmeldesystem BELTREP, jf. § 3, samt bilag 2 og 3,
2) sejlads i områderne omkring den faste forbindelse over Storebælt, jf. §§ 9-13 og bilag 4 til 6.
Stk. 2. For så vidt angår forhold omfattet af lov om beskyttelse af havmiljøet henvises der til Naturstyrelsens bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt gods via skibsmeldesystemet BELTREP.
Stk. 3. Skibsmeldesystemet BELTREP er godkendt af den Internationale Maritime Organisation (IMO) 2) og gælder for de i § 3, stk. 1, nævnte skibe.
Stk. 4. Sejladsbestemmelserne i §§ 9-13 gælder for alle skibe.
Stk. 5. Ved skibe forstås enhver form for flydende materiel, der anvendes eller kan anvendes som transportmiddel på vandet.
Skibsmeldesystemet BELTREP
§ 3. Følgende skibe, der passerer igennem BELTREP-området samt ankommer til eller afgår fra en havn eller en ankerplads i BELTREP-området, skal melde, jf. bilag 2 og bilag 3:
1) Alle skibe med en bruttotonnage på 50 og derover.
2) Alle skibe med en højde over vandoverfladen på 15,0 meter og derover.
Stk. 2. Fritidsfartøjer med en skroglængde mindre end 15 meter eller med en bruttotonnage mindre end 50 er undtaget fra at deltage i meldesystemet.
Stk. 3. Krigsskibe, troppetransportskibe og flådehjælpeskibe samt andre skibe, som ejes eller drives af en stat, og som kun anvendes i offentlig og ikke-kommerciel tjeneste, er ikke omfattet af meldeforpligtigelser og meldeprocedurer for BELTREP, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, samt bilag 2 og 3.
Stk. 4. Meldepligtige skibe skal melde senest ved passage af meldelinjer, jf. § 4, eller forinden afgang fra en havn eller ankerplads beliggende i BELTREP-området. En melding kan desuden sendes forud for passage ind i BELTREP-området, jf. bilag 2 og kortskitsen i bilag 3-B.
§ 4. Skibsmeldesystemet BELTREP´s operative område, der dækker den centrale og nordlige del af Storebælt samt farvandet omkring Hatter Barn i Samsø Bælt, er angivet ved kortskitse, jf. bilag 3-A, og er begrænset af følgende linjer:
En vestlig melde- og grænselinje benævnt RW mellem Fyn og Samsø forbundet af følgende punkter :
Fyn:
1)
55°36´.00 N, 010°38´.00 Ø (Korshavn)
Samsø:
2)
55°47´.00 N, 010°38´.00 Ø (østkysten af Samsø)
En nordlig melde- og grænselinje benævnt RN mellem Samsø og Sjælland forbundet af følgende punkter :
Samsø:
2)
55°47´.00 N, 010°38´.00 Ø (østkysten af Samsø)
3)
56°00´.00 N, 010°56´.00 Ø (sydøst for Marthe Flak)
Sjælland:
4)
56°00´.00 N, 011°17´.00 Ø (Sjællands Odde)
En sydlig melde- og grænselinje benævnt RS mellem Sjælland, Omø og østsiden af Langeland forbundet af følgende punkter :
Stigsnæs:
5)
55°12´.00 N, 011°15´.40 Ø (Gulfhavn)
Omø:
6)
55°08´.40 N, 011°09´.00 Ø (Ørespids, Omø)
7)
55°05´.00 N, 011°09´.00 Ø (syd for Ørespids)
Langeland:
8)
55°05´.00 N, 010°56´.10 Ø (Snøde Øre)
En sydvestlig melde- og grænselinje benævnt RSW mellem vestsiden af Langeland og Thurø Rev-bøjen forbundet af følgende punkter :
Langeland:
9)
55°00´.00 N, 010°48´.70 Ø (syd for Korsebølle Rev)
Thurø Rev:
10)
55°01´.20 N, 010°44´.00 Ø (Thurø Rev bøjen)
§ 5. BELTREP-området er opdelt i to sektorer adskilt af en linje ved breddeparallel 11) 55°35´.00 N (Fyns Hoved – Jammerland Bugt).
Stk. 2. Sektor 1 er beliggende nord for breddeparallellen og sektor 2 syd for. Hver sektor er tildelt en VHF-kanal, som skal anvendes ved kommunikation med Great Belt VTS.
Skibstrafiktjenesten Great Belt VTS
§ 6. Der er etableret en skibstrafiktjeneste (Vessel Traffic Service) benævnt Great Belt VTS, der opererer skibsmeldesystemet BELTREP. Kaldesignalet er »Belt Traffic«.
Stk. 2. Skibstrafiktjenesten Great Belt VTS drives af den danske VTS-myndighed. Driften af BELTREP og Great Belt VTS skal ske under iagttagelse af gældende vejledning om skibstrafiktjenester (VTS) i danske farvande.
§ 7. Ved kommunikation med Great Belt VTS følges proceduren angivet i bilag 1.
§ 8. Great Belt VTS yder følgende tjenester til skibsfarten inden for det i § 4 nævnte område:
1) Udsendelse af informationer af generel interesse for skibsfarten i området, såsom trafiksituationen, afmærkning, fyr, vind- og strømforhold, vandstand, isforekomster eller andre sejladsmæssige og sikkerhedsmæssige forhold. Sådanne generelle informationer vil blive udsendt på en af Great Belt VTS nærmere angivet VHF-kanal efter forudgående annoncering på kanal 16 samt arbejdskanalerne 11 og 74. Sådanne informationer kan endvidere gives efter anmodning på en af Great Belt VTS nærmere angivet kanal.
2) Individuel sejladsvejledning til støtte for beslutningstagen om bord med henblik på at undgå påsejling af Storebæltsbroerne, kollisioner mellem skibe og grundstødninger i svært navigable områder. Great Belt VTS vil informere et identificeret skib, når individuel sejladsvejledning påbegyndes og efterfølgende afsluttes.
3) Henvisning af ankerpladser til skibe i tilfælde af havari, vejrforhold, dårlig sigt, ændring i dybder eller lignende. Ankerpladserne er vist i søkort over området samt i bilag 3-A.
4) Hastende informationer om særlige forhold vedrørende sejladssikkerheden i området vil blive udsendt på en af Great Belt VTS nærmere angivet kanal efter forudgående annoncering på kanal 16 samt arbejdskanalerne 11 og 74.
Stk. 2. Alle radiopligtige skibe, der sejler i BELTREP-området, skal holde kontinuerlig lyttevagt på den relevante arbejdskanal samt kanal 16.
Østbroen
§ 9. Broen over Østerrenden er en højbro, der forbinder Sprogø og Sjælland. Broens tilslutningsfag hviler på 2 landfæster, 2 ankerblokke og 19 bropiller, 12 mod Sjælland og 7 mod Sprogø. Bropillerne er betegnet med numrene 2 til 26 regnet fra Sjællandssiden.
Stk. 2. I gennemsejlingsfaget mellem de to brotårne, nr. 16 og 17, er der etableret et trafiksepareringssystem, jf. bilag 4. Den fri gennemsejlingshøjde mellem brotårnene er 65 meter ved middelvandstand. Den mindste frie gennemsejlingshøjde ved middelvandstand i de øvrige brofag er vist i tabellen, jf. bilag 5.
Sejladsregler og forbud i Østerrenden
§ 10. Sejlads under Østbroen er kun tilladt for skibe med en højde over vandoverfladen mindre end 65,0 meter.
Stk. 2. Skibe med en største længde overalt på 20 meter og derover skal bruge trafikruterne i trafiksepareringen mellem Korsør og Sprogø.
Stk. 3. Skibe med en største længde overalt på ikke over 20 meter samt sejlskibe skal så vidt muligt undgå sejlads i trafiksepareringens trafikruter mellem Østbroens to brotårne og i stedet benytte broens øvrige gennemsejlingsfag.
Stk. 4. Fiskeri af enhver form er forbudt i den nordgående og sydgående trafikrute i trafiksepareringen mellem Korsør og Sprogø, jf. bilag 4.
Vestbroen
§ 11. Broen over Vesterrenden er en lavbro, der forbinder Fyn og Sprogø. Broen hviler på 2 landfæster og 62 bropiller, der er betegnet med numrene 2 til 63 regnet fra Sprogø-siden.
Stk. 2. Vestbroens østlige gennemsejlingsfag er etableret mellem bropillerne 34 og 35, og det vestlige gennemsejlingsfag er etableret mellem bropillerne 37 og 38. De to gennemsejlingsfag er adskilt af to uafmærkede brofag. Gennemsejlingsfagene har en bredde på 104 meter, og den fri gennemsejlingshøjde er 18 meter ved middelvandstand i en bredde af 70 meter omkring midten af brofagene, jf. bilag 6.
Stk. 3. Gennemsejlingshøjden i de øvrige brofag aftager gradvist fra gennemsejlingsfagene til 5,50 meter ved brofaget nærmest Sprogø og til 7,50 meter ved brofaget nærmest Fyn. Den mindste frie gennemsejlingshøjde ved middelvandstand i de enkelte brofag er vist i tabellen, jf. bilag 6.
Sejladsregler og forbud i Vesterrenden
§ 12. Sejlads under Vestbroen er kun tilladt for skibe med en dødvægtstonnage mindre end 1000 tons samt skibe med en højde over vandoverfladen mindre end 18,0 meter.
Stk. 2. Alle skibe med en bruttotonnage på 50 og derover, der ønsker at sejle under Vestbroen, skal benytte de to afmærkede gennemsejlingsfag.
Stk. 3. For alle skibe gælder, at nordgående skibe skal benytte det østlige gennemsejlingsfag, og sydgående skibe skal benytte det vestlige gennemsejlingsfag, jf. bilag 6.
Stk. 4. Ankring og fiskeri er forbudt i de afmærkede anduvningssejlløb gennem Vestbroen samt over en strækning på 500 meter i disse sejlløbs forlængelse på den anden side af broen, jf. bilag 6.
Stk. 5. Sejlads på tværs af farvandet ud for gennemsejlingsfagene er forbudt inden for en afstand af 500 meter fra Vestbroen, jf. bilag 6.
Generelle forbud
§ 13. Fortøjning til og opankring under begge broer er forbudt uden forudgående tilladelse fra Great Belt VTS.
Stk. 2. Dykning og unødigt ophold er forbudt i gennemsejlingsløbene under begge broer uden forudgående tilladelse fra Great Belt VTS.
Straf
§ 14. Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der
1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller er fremkaldt fare herfor,
2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold eller
3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttrædelse
§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2013.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 488 af 31. maj 2007 om skibsmeldesystemet BELTREP og sejlads under Østbroen og Vestbroen i Storebælt ophæves. Søfartsstyrelsen, den 26. juni 2013 Michael Skov / Carsten Jensen
Bilag 1
Kommunikationsinformation og -procedure samt tildelte VHF-kanaler for BELTREP
BELTREP-
kaldesignal:
»Belt Traffic«
VHF-kanaler
Operationel anvendelse
VHF-kanal 74
Sektor 1 - Nord
VHF-kanal 11
Sektor 2 - Syd
VHF-kanal 10
Udsendelse af informationer, individuel assistance samt reserve kanal
VHF-kanal 16
Lyttevagt samt annoncering af informationer
Great Belt VTS opererer BELTREP-systemet.
H24 kontaktinformation til Great Belt VTS
:
1)
Great Belt VTS holder kontinuerlig lyttevagt på VHF-kanal 74, 11 og 16.
2)
Vagttelefon:
+45 58 37 68 68
3)
Fax:
+45 58 37 28 19
4)
MMSI-nr:
002190001
5)
E-mail:
[email protected]
6)
Webside:
www.beltrep.org
Adresse:
Great Belt VTS
Sylowsvej 8
DK-4220 Korsør
Kommunikationsprocedure i BELTREP-området :
1) Der skal holdes kontinuerlig lyttevagt på den relevante arbejdskanal samt kanal 16.
2) Ved passage af linjen mellem sektor 1 og sektor 2 skal der skiftes til den relevante VHF-kanal.
3) Skib-til-skib kommunikation bør udføres på den relevante BELTREP VHF-arbejdskanal.
4) Kommunikationssproget er engelsk. I særlige tilfælde kan dansk anvendes.
5) Great Belt VTS kan ved kommunikation til skibe benytte følgende IMO Standard Marine Communication Phrases (SMCP), section A1/6, VTS message markers: ADVICE, WARNING, INFORMATION, QUESTION, ANSWER, REQUEST og INTENTION.
Bilag 2
Udfærdigelse af meldinger til det obligatoriske skibsmeldesystem BELTREP
Skibe, der sejler ind i BELTREP-området, skal afgive meldinger via VHF-radiokommunikation, men anbefales også at afgive meldinger ved brug af AIS (automatisk identifikationssystem, klasse A) samt forudsendt ikke-verbal kommunikation afgivet før skibets indsejling i BELTREP-området ved anvendelse af f.eks. e-mail.
– Designator A, B, C, E, F, G og I samt O kan afgives ved korrekte og opdaterede AIS-informationer.
– Designator (A, H), L, P, T, W og X kan afgives ved forudsendt kommunikation som f.eks. e-mail.
– Designator A (skibsnavn) og U skal som minimum altid afgives via VHF-radiokommunikation ved passage af en meldelinje eller ved afgang fra en havn eller ankerplads i BELTREP-området.
Skemaet nedenfor giver den optimale og anbefalede afgivelse af meldinger ved en kombineret brug af AIS, forudsendt kommunikation og VHF.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Designator
AIS
Ikke-verbal
(f.eks. e-mail)
VHF
Oplysning
Tekst
A
Ja
Ja
Ja
Skibets identifikation
1) Skibsnavn: AIS, forudsendt kommunikation og VHF
2) MMSI-nr: AIS
3) Kaldesignal: AIS
- hvor anvendt for skibet
4) IMO-nr: AIS, forudsendt kommunikation
B
Ja
-
-
Dato og tid
En 6-ciffers gruppe angivende dag i måneden samt time og minut i UTC
C
Ja
-
-
Position
Geografisk position i grader og minutter med en 4-ciffers gruppe N, og en 5-ciffers gruppe E
E
Ja
-
-
Retvisende kurs
En 3-ciffers gruppe
F
Ja
-
-
Fart i knob
En 3-ciffers gruppe
G og I
Ja
-
-
Sidste havn samt destination og ETA
Sidste havn samt næste havn; begge angivet i UN LOCODE via AIS. For detaljer og procedurer, se IMO-cirkulære SN/Circ.244 og www.unece.org/cefact/locode/service/main.htm
ETA, dato og tidsgruppe angives som under designator B
H
-
Ja
-
Dato, tid (UTC) og relevant meldelinje for indsejling i BELTREP
Denne information er kun krævet, hvis designator L, P, T, W og X er angivet som forudsendt kommunikation (f.eks. e-mail) før passage ind i BELTREP ved meldelinjerne hhv. RN, RW, RS og RSW.
L
-
Ja
-
Ruteinformation i BELTREP-området
En kort beskrivelse af den påtænkte rute i BELTREP-området som planlagt af skibsføreren og angivet ved designator koder som angivet nedenfor, se også bilag 3-A.
Meldelinjer:
RN – meldelinie nord
RW – meldelinie vest
RS – meldelinie syd
RSW – meldelinie sydvest
Rutesystemer:
DW-T3 – Dybvandsrute Hatter
TSS-T5 – Trafikseparering At Hatter Barn
Broer:
BE – Østbroen/Rute T
BW – Vestbroen
Rutesystem:
DW-T4 – Dybvandsrute Langeland
Rute:
RH – Rute Hotel
Ankerplads – Kalundborg Fjord:
KAL FJ
Se eksempler nedenfor skemaet.
O
Ja
-
-
Maksimal opdateret dybgang angivet i meter
En 2- eller 3-ciffers gruppe angivende den maksimale dybgang i meter (f.eks. 8,7 eller 10,2)
P
-
Ja
-
Last om bord
Ladning og, hvis farligt gods forefindes om bord, angives kvantum og IMO-klasse. Farligt gods oplysninger opsummeres i totale antal tons pr. IMO-klasse, når meldingen fremsendes.
Q ell. R
-
-
Ja
Fejl og
mangler
samt
Forurening eller farligt gods tabt overbord
Q: Detaljer om opståede fejl, mangler, skader eller begrænsninger på skib og udstyr eller andre omstændigheder, som kan påvirke skibets normale navigering eller manøvreevne.
R: Oplysninger om udledt forurening eller farligt gods tabt over bord.
T
-
Ja
-
Skibets repræsentant og/eller ejer
Adresse og andre informationer om, hvorfra detaljerede oplysninger om ladningen kan fremskaffes.
U
-
-
Ja
Skibets dimensioner - dødvægtstonnage og maksimal højde i meter
Alle meldepligtige skibe, inklusiv skibes slæb eller andre flydende fartøjer og udstyr, skal melde informationer om den maksimale højde over vandoverfladen samt dødvægtstonnage. Disse informationer skal gives via VHF ved passage ind i BELTREP-området, uanset om disse informationer også har været fremsendt tidligere.
W
*
Ja
-
Totalt antal personer om bord
Angiv antal.
X
-
Ja
-
Andet
Type og anslået kvantum bunker olie, gældende for skibe med en bruttotonnage på 1.000 og derover. Skal angives opsummeret i det totale antal tons pr. type, når meldingen fremsendes.
* Designator W – samlet antal personer om bord: Det er i IMO-resolution MSC.332(90) angivet, at det samlede antal ombordværende kan angives med AIS. Teknisk kan dette imidlertid ikke aflæses ved hjælp af AIS-systemet for nuværende. Designator W afgives i stedet med e-mail, fax mv., alternativt med VHF ved passage af en meldelinje eller før afgang fra en havn eller ankerplads.
Supplerende BELTREP-meldeprocedurer :
1) For at minimere mængden af meldinger afgivet via VHF-radiokommunikation samt primært reservere VHF til navigatorisk brug anbefales det at fremsende meldinger for designatorerne L, P, T, W og X forud for indsejling i BELTREP-området, f.eks. ved brug af e-mail. En forudgående melding skal suppleres med designator A og H. Modtagelse af disse meldinger accepteres ligeledes ved anvendelse af mobiltelefon.
2) Forudsendt kommunikation af meldinger via e-mail eller lignende inden passage af en BELTREP-meldelinje kan afgives på ethvert tidspunkt efter indpassage i de danske eksklusive økonomiske zoner (EEZ), og indtil skibet kommer inden for VHF-rækkevidde af BELTREP (ca. 20 sømil fra en meldelinje). Da Great Belt VTS skal kunne have mulighed for at ekspedere en forudsendt melding, kan disse ikke sendes indenfor VHF-rækkevidde. Bilag 3-B angiver, i hvilke områder der kan afgives forudsendte meldinger.
3) Skibe, der afgår en havn eller ankerplads inden for 20 sømils VHF-rækkevidde af BELTREP-området, kan afgive en forudsendt melding for designatorerne (A), H, L, P, T, W og X, hvis afsendt en time før afgang, for at give Great Belt VTS mulighed for at håndtere meldingen.
4) Ved behov for afgivelse af designator Q eller R skal dette altid foretages via VHF-radio.
5) Skibsføreren skal straks informere Great Belt VTS ved ændringer af navigatorisk status eller tidligere meldte informationer, særlig med hensyn til designator Q eller R.
Eksempler på designator L-meldinger for den påtænkte rute i BELTREP angivet ved koder som angivet nedenfor:
1)
Et nordgående skib, der afsejler Gulfhavn og har planlagt at følge rute T via dybvandsruten "Between Hatter Rev and Hatter Barn" og forlade via den nordlige meldelinje (UN LOCODE-format for Gulfhavn er DK GFH):
Designator L: DK GFH, BE, DW-T3, RN
2)
Et sydgående skib i gennemsejling med plan om at indsejle ved den nordlige meldelinje, sejle gennem trafiksepareringssystemet TSS "At Hatter Barn", herefter rute T og rute H og forlade ved den sydlige meldelinje:
Designator L: RN, TSS-T5, BE, RH, RS
3)
Et nordgående skib med plan om at sejle ind ved den sydlige meldelinje i dybvandsruten "Off the east coast of Langeland", herefter følge rute T under Østbroen og forlade ved den vestlige meldelinje med destination Fredericia:
Designator L:RS, DW-T4, BE, RW
4)
Et skib med plan om at sejle ind ved den nordlige meldelinje og sejle via trafiksepareringssystemet TSS "At Hatter Barn", følge rute T og herefter ankre i Kalundborg Fjord:
Designator L: RN, TSS-T5, KAL FJ
Bilag 3-A
BELTREP-området
3-A: BELTREP-området
Bilag 3-B
BELTREP - EEZ
3-B: Danske eksklusive økonomiske zoner (EEZ) samt BELTREP-området
Bilag 4
Sejlruterne i Østerrenden
Sejlruterne i Østerrenden
Bilag 5
Østbroen
Østbroen
Opmærksomheden henledes på, at dybdeforholdene varierer ved gennemsejlingsfagene, hvorfor søkort må konsulteres ved planlægningen af en sådan gennemsejling.
Bilag 6
Vestbroen med gennemsejlingsløb
Vestbroen med gennemsejlingsløb
Opmærksomheden henledes på, at strømmen i Vesterrenden almindeligvis ikke løber parallelt med gennemsejlingsretningen. Officielle noter
1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF, EF-Tidende 2002 nr. L 280, side 10, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/17/EF af 23. april 2009, EF-Tidende 2009 nr. L 131, side 101, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april og af Kommissionens direktiv 2011/15/EU af 23. februar 2011, EU-tidende 2011 nr. L 49, side 33.
2) Godkendt ved IMO resolution MSC.332(90) den 22. maj 2012: Adoption of amendments to the existing mandatory ship reporting system ”In the Storebælt (Great Belt) Traffic Area (BELTREP)”.
| 7,275 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Bindende svar - Afgiftsfri taxi kan ikke anvendes til vægteropgaver
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at hyrevogne, der er fritaget for afgift i medfør af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, kan bruges til at udføre vægteropgaver, uanset at chaufføren er uddannet til vægteropgaver, og turen faktureres som almindelig bestillingstur, idet det efter bestemmelsen er en forudsætning for afgiftsfritagelsen, at hyrevognen udelukkende anvendes til erhvervsmæssig personbefordring.
SKM2016. 63. SR
Spørgsmål
1. Kan spørger benytte en hyrevogn, som er afgiftsfritaget efter registreringsafgiftslovens § 2 stk. 1 nr. 6, til at udføre en vægteropgave under forudsætning af, at den føres af en politiets godkendte vægter og at turen bliver faktureret som en almindelig bestillingstur.
Svar
1. Nej
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørgers virksomhed har haft til opgave at etablere telefonsystemer på en lang række taxiselskaber i Danmark.
I forbindelse med denne opgave har spørger set muligheden for at anvende de mange biler til andet end personbefordring og kørsel af hastende små forsendelser. Formålet med spørgers idegrundlag er at bruge den store vognpark af hyrevogne til at udføre vagtopgaver.
Spørger har fået autorisation som vagtvirksomhed og nedsat en direktion og bestyrelse for virksomheden.
Spørger har haft dialog med en lokal vicepolitiinspektør.
Spørger har på forsøgsbasis opsat alarmsystemer som skal teste systemet, samt teste at spørger kan opretholde en gennemsnitlig reaktionstid på 10 minutter.
Spørger har indgået aftaler om afholdelse af vagtkurser. Spørger har uddannet 25 vognmænd /chauffører samt callcenter med 5 agenter.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Det er spørgers opfattelse, at ved at benytte hyrevognene i gadebilledet kombineret med en hurtig reaktionstid ved alarm, sammen vil være med til at skabe en præventiv effekt, som vil kunne nedsætte antallet af indbrud i Danmark, samt vil skabe tryghed til ældre eller svage borgere.
Dette begrundes med samarbejdet med politiet, som skal få gavn af de mange hyrevogne som kører rundt i landet og derfor kan bruges til at rapportere tilbage til politiet, samt bruges ved efterlysninger. Det begrundes endvidere med at der efter spørgers opfattelse altid er en taxa i nærheden uanset, hvor man befinder sig, og dermed vil det være vanskeligt at vide hvorvidt der er tale om en vagt eller en chauffør i vognen.
Det er spørgers opfattelse at en hyrevogn, som benyttes til vagtopgaver vil kunne bidrage med tryghed til borgerene samt nytænkning inden for en taxibranchen. Det er spørgers vision, at skabe en præventiv effekt ved at være meget synlige i gadebilledet for på denne måde at kunne skabe tryghed for borgerne. Trygheden ligger også i spørgers vision om at have en kort reaktionstid fra alarm til ankomst på adressen. Det er også spørgers vision at sætte nye standarder inden for sikkerhedsbranchen, og samarbejde med andre vagtselskaber i Danmark.
Et taxiselskab har etableret et sms setup, hvor chaufføren kan sende en besked til politiet hvis der observeres mistænkelige situationer, eller hvor politiet har givet hyrevogne lov til at køre igennem gågader i de sene timer for at skabe tryghed.
SKATs indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes besvaret hvorvidt spørger kan benytte en hyrevogn, som er afgiftsfritaget efter registreringsafgiftslovens § 2 stk. 1 nr. 6, til at udføre vægteropgaver under forudsætning af, at den føres af en af politiet godkendt vægter og at turen bliver faktureret som en almindelig bestillingstur.
Lovgrundlag
Med virkning fra den 1. januar 2015 (lov nr. 1503 af 23. december 2014 om ændring af momsloven, registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv.) blev registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6 ændret. Ændringen skete for at sikre, at der er lige beskatningsvilkår for alle personbiler til erhvervsmæssig persontransport.
Registreringsafgiftsloven § 2 stk. 1 nr. 6
før
den 1. januar 2015 (Lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014)
§ 2. Fritaget for afgift er:
. . .
6) køretøjer, der med tilladelse til offentlig servicetrafik efter lov om taxikørsel m.v. udelukkende benyttes til udførelse af almindelig rutekørsel for et trafikselskab omfattet af lov om trafikselskaber.
Registreringsafgiftsloven § 2 stk. 1 nr. 6
efter
den 1. januar 2015 (Lov nr. 1503 af 23. december 2014)
§ 2. Fritaget for afgift er:
(. . .)
6) Personbiler med tilladelse til en erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anvendes hertil.
Registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3
§ 2, stk. 3. Et køretøj, som er fritaget for afgift efter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-6 b, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.
Taxilovgivningen:
Følgende fremgår af henholdsvis lovbekendtgørelse nr. 1039 af 8.oktober 2009 (taxikørsel loven) og bekendtgørelse om taxikørsel nr. 405 af 8. maj 2012 (taxikørsel bekendtgørelsen).
Taxikørsel loven § 1
§ 1. Den, der udfører erhvervsmæssig personbefordring (taxikørsel, limousinekørsel, sygetransport og offentlig servicetrafik) med et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, skal have tilladelse hertil.
Praksis
Den juridiske vejledning afsnit E. A. 8.1.3.3.
Før den 1. januar 2015 fremgik det af Den juridiske vejledning afsnit E. A. 8.1.3.3. vedrørende personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, at disse biler var afgiftsfritaget efter daværende registreringsafgiftslov § 2 stk. 1, nr. 6, se ordlyd under lovgrundlag.
Den juridiske vejledning afsnit E. A. 8.1.3.3.
Efter den 1. januar 2015 fremgår følgende af Den juridiske vejledning:
Fritaget for registreringsafgift er personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anvendes hertil. Se registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6.
Registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6 er ændret ved § 1 i lov nr. 1503 af 23 december 2014 om ændring af momsloven, registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv. (ophævelse af fradragsbegrænsningen for moms på hotelophold og harmonisering af afgifterne på personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport).
Ændringen er foretaget for at sikre, at der er lige beskatningsvilkår for alle personbiler til erhvervsmæssig persontransport. Ændringerne har virkning fra den 1. januar 2015.
Ved erhvervsmæssig personbefordring forstås, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 405 af 8. maj 2012 om taxikørsel m.v., kørsel i et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af højest 9 personer føreren medregnet,
1. med personer uden nærmere tilknytning til den person, virksomhed eller sammenslutning, der udfører eller lader kørslen udføre,
2. som udføres mod vederlag, idet godtgørelse for de med kørslen direkte forbundne omkostninger, f.eks. udgifter til benzin eller olie, ikke anses som vederlag, eller
3. som udgør den pågældende persons, virksomheds eller sammenslutnings primære formål.
Fritagelsen omfatter
– Taxier. Taxier defineres i § 1, stk. 1, i lov om taxikørsel m.v., som køretøjer med tilladelse til at udføre erhvervsmæssig personbefordring.
– Kørestolstaxier. Kørestolstaxier defineres som taxier, som er godkendt til befordring af mindst én person siddende i kørestol.
– Limousiner. Limousiner defineres som køretøjer med tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring, der udfører repræsentationskørsel, bryllupskørsel og lignende kørsel i køretøjer med særlig indretning, udstyr og lignende, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om taxikørsel m.v.
– Sygetransportbiler. Ved sygetransport forstås befordring af personer henvist til sundhedsfag behandling, og personer der på grund af sygdom eller handicap er afskåret fra eller kun med besvær kan benytte almindelige befordringsmidler, herunder taxi, samt hastende befordring af blod -og organdonorer i forbindelse med sygdoms- og ulykkestilfælde, jf. § 1, stk. 3, i bekendtgørelse om taxikørsel m.v. Ambulancekørsel er ikke omfattet.
– Biler til offentlig servicetrafik (OST-biler). Ved offentlig servicetrafik forstås kørsel i forbindelse med kontrakt med et trafikselskab om almindelig rutekørsel jf. § 1, stk. 4, i bekendtgørelse om taxikørsel m.v.
Begrundelse
Det fremgår af de faktiske oplysninger, at spørger påtænker at anvende køretøjer, der er afgiftsfritaget i henhold til registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 6, med henblik på erhvervsmæssig personbefordring, til at udføre vagtopgaver.
Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2 stk. 1 nr. 6, at personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, og som udelukkende anvendes hertil, er fritaget for registreringsafgift.
Ved erhvervsmæssig personbefordring forstås, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 405 af 8. maj 2012 om taxikørsel m.v., kørsel i et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af højest 9 personer føreren medregnet,
1. med personer uden nærmere tilknytning til den person, virksomhed eller sammenslutning, der udfører eller lader kørslen udføre,
2. som udføres mod vederlag, idet godtgørelse for de med kørslen direkte forbundne omkostninger, f.eks. udgifter til benzin eller olie, ikke anses som vederlag, eller
3. som udgør den pågældende persons, virksomheds eller sammenslutnings primære formål.
Det er SKATs opfattelse at den påtænkte anvendelse af køretøjerne til udførelse af vagtopgaver ligger udenfor det afgiftsfritagne område. Det vil sige at køretøjerne ikke kan anvendes til at udføre vægteropgaver, heller ikke selvom bilen føres af en af politiets godkendte vægter.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "NEJ".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.
| 3,253 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om
beskyttelsesforanstaltninger ved fund af lavpatogen aviær influenza af
typerne
H5 eller H7 i fjerkræ og andre fugle i fangenskab
¹)
I medfør af § 29, § 30,
stk. 1 og 3, §§ 33-34, § 37, § 44, stk. 1, § 67 og § 70, stk. 3 og 5, i lov
nr.
432 af 9. juni 2004 om lov om hold af dyr, som senest ændret ved lov nr. 105
af
20. februar 2006, § 39, § 49, stk. 1, og § 60, stk. 3 og 4, i lov nr. 526 af
24. juni 2005 om fødevarer, samt § 1 og § 2 i kongelig anordning nr. 141 af
3.
marts 2006 om at visse bekendtgørelser udstedt af ministeren for familie- og
forbrugeranliggender vedrørende udbrud af smitsomme dyresygdomme ikke optages
i
Lovtidende, fastsættes:
Definitioner
§ 1.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1)
»Fjerkræ«
: Alle fugle, der
opdrættes eller holdes i fangenskab med henblik på produktion af kød eller æg
til konsum, produktion af andre varer, genopbygning af fuglevildtbestande
eller
med henblik på avlsprogrammer for produktion af disse kategorier af fugle.
2)
»Andre fugle i fangenskab«
: Andre fugle end
fjerkræ, som holdes i fangenskab til ethvert andet formål end de i nr. 1
nævnte, herunder med henblik på skuer, konkurrencer, udstillinger, avl eller
salg.
3)
»B
edrift«
: En landbrugsvirksomhed eller anden virksomhed,
herunder rugerier, cirkusser, zoologiske haver, fuglehandler, fuglemarkeder
og
volierer, hvor der opdrættes eller holdes fjerkræ eller andre fugle i
fangenskab. Denne definition omfatter dog ikke slagterier, transportmidler,
karantænefaciliteter og karantænecentre, grænsekontrolsteder og laboratorier,
som af den kompetente myndighed er godkendt til at opbevare aviær
influenzavirus.
4)
»E
rhvervsdrivende fjerkræbedrift«
: En bedrift, hvor der
holdes fjerkræ i erhvervsmæssigt øjemed.
5)
»Lavpatogen aviær influenza«: Infektion hos fjerkræ eller
andre fugle i fangenskab forårsaget af aviær influenzavirus af subtype H5
eller
H7, som ikke er omfatettet af definitionen i nr. 6.
6)
»Højpatogen aviær influenza«
: Ved "højpatogen aviær influenza (HPAI)" forstås: infektion hos
fjerkræ eller andre fugle i fangenskab forårsaget af:
a)
aviær influenzavirus af subtype H5 eller H7 med en
genotypefrekvens kodende for flere basiske aminosyrer på hæmagglutininets
kløvningssted, svarende til, hvad der er konstateret for andre HPAI-virus, og
som
indikerer, at hæmagglutininet kan kløves af proteaser, der forekommer
ubikvitært i værten, eller
b)
aviær influenzavirus med et intravenøst patogenicitetsindeks hos
seks uger gamle kyllinger på over 1,2.
Foranstaltninger
m.v. på den mistænkte eller smitteramte bedrift
End of "§ 1"
§ 2.
Fødevareregionen foranstalter følgende på den smitteramte bedrift:
1)
Bedriften sættes under offentligt tilsyn.
2)
Optælling af fjerkræ og andre fugle i fangenskab eller eventuelt
et skøn over antallet opdelt efter fjerkrætype eller art samt optælling af
alle
husdyr, som er pattedyr.
3)
Udarbejdelse af en liste over fjerkræ og andre fugle i fangenskab
og pattedyr, som er syge eller døde, eller som potentielt kan blive inficeret
på bedriften. Listen skal opdateres dagligt, så længe mistanke om udbrud
foreligger.
4)
Der foretages en epidemiologisk undersøgelse.
5)
Bedriften tømmes for fjerkræ og andre fugle i fangenskab.
Fødevareregionen fastsætter vilkår herfor,
6)
Fjerkræ og andre fugle i fangenskab, som er nævnt i nr. 5, skal
aflives.
Stk. 2.
Fødevareregionen kan
undlade at iværksætte foranstaltninger nævnt i stk. 1, nr. 5 og 6, i tilfælde
af udbrud af lavpatogen aviær influenza i en hobbybesætning, et cirkus, en
zoologisk have, en fuglehandel, en dyrepark eller et indhegnet område, hvor
der
holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab til videnskabelige formål eller
med henblik på bevarelse af truede arter eller af officielt registrerede
sjældne racer af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, hvis det ikke
bringer
sygdomsbekæmpelsesindsatsen i fare, jf. herved stk. 3.
Stk. 3.
Hvis foranstaltninger
nævnt i stk. 1, nr. 5 og 6, ikke iværksættes, jf. stk. 2, skal
fødevareregionen
påse, at fjerkræ og andre fugle i fangenskab:
1)
Anbringes i en bygning eller lignende på bedriften og forblive
der. Hvis dette ikke er praktisk muligt, eller hvis deres velfærd er truet,
skal de lukkes inde andetsteds på den samme bedrift, så de ikke kommer i
kontakt med fjerkræ eller andre fugle i fangenskab på andre bedrifter. Der
skal
træffes alle rimelige foranstaltninger til at begrænse deres kontakt med
vilde
fugle mest muligt.
2)
Underkastes yderligere overvågning og test og ikke flyttes, før
laboratorieundersøgelser viser, at der ikke længere er en væsentlig risiko
for
yderligere spredning af lavpatogen aviær influenza.
3)
Ikke flyttes fra oprindelsesbedriften, undtagen med henblik på
slagtning eller flytning til en anden bedrift i Danmark i overensstemmelse
med
fødevareregionens bestemmelser eller i et andet EU- land, hvis dette land har
givet samtykke hertil.
End of "§ 2"
§ 3.
På den smitteramte bedrift er det forbudt at holde fjerkræ og andre fugle
i fangenskab udendørs. Dog kan strudsefugle fortsat holdes udendørs, hvis de
fodres og vandes indendørs eller under overdækning, der sikrer at vilde fugle
ikke kommer i kontakt med det foder eller vand, der er tiltænkt de pågældende
strudsefugle. Tilsvarende gælder opdrættet fjervildt, hvis det opdrættede
fjervildt
endvidere holdes under net med en maskestørrelse på maksimum 100 mm.
Stk. 2.
Dødt fjerkræ eller
andre døde fugle i fangenskab, fjerkrækød, redskaber, foder, materialer,
affald, gødning, gylle, brugt strøelse eller andet, der kunne tænkes at
overføre aviær influenza fra bedriften, må ikke fjernes herfra uden
fødevareregionens
tilladelse.
Stk. 3.
Der må ikke tilføres
eller fraføres fjerkræ eller andre fugle i fangenskab inden tømningen, jf. §
2,
nr. 5.
Stk. 4.
Færdsel til eller fra
bedriften af personer, husdyr, udstyr og køretøjer eller transportmidler m.v.
må ikke ske uden fødevareregionens tilladelse.
End of "§ 3"
§ 4.
Ved ind- og udgange til de bygninger, hvor der holdes fjerkræ eller andre
fugle i fangenskab, skal der anvendes passende desinfektionsmidler.
Individuelle
produktionsenheder og kontaktbedrifter
End of "§ 4"
§ 5.
I tilfælde af udbrud af lavpatogen aviær influenza på en bedrift bestående
af to eller flere individuelle produktionsenheder kan fødevareregionen for
produktionsenheder med sundt fjerkræ undlade at iværksætte foranstaltninger
nævnt i § 2, stk. 1, nr. 5 og 6, hvis dette ikke bringer
sygdomsbekæmpelsesindsatsen
i fare.
End of "§ 5"
§ 6.
Fødevareregionen afgør på grundlag af en epidemiologiske undersøgelse,
hvorvidt en bedrift skal betragtes som kontaktbedrift.
Stk. 2.
Indtil forekomsten af
lavpatogen aviær influenza er blevet udelukket, finder § 2, stk. 1, nr. 1-3,
og
§§ 3-4 tilsvarende anvendelse.
Oprettelse af
spærrezone
End of "§ 6"
§ 7.
Der oprettes en spærrezone med en radius på mindst 1 km omkring bedriften,
hvor lavpatogen aviær influenza er konstateret.
Foranstaltninger
m.v. i spærrezonen
End of "§ 7"
§ 8.
Fødevareregionen foretager hurtigst muligt en optælling af alle
erhvervsdrivende bedrifter i spærrezonen, og gennemfører
laboratorieundersøgelser på erhvervsdrivende fjerkræbedrifter i spærrezonen.
Stk. 2.
Fødevareregionen
påser, at selvdøde eller aflivet fjerkræ eller andre fugle i fangenskab i
spærrezonen
bortskaffes.
Flytning inden for
eller til spærrezonen
End of "§ 8"
§ 9.
Flytning af fjerkræ, andre fugle i fangenskab, æglægningsklart fjerkræ,
daggamle kyllinger samt æg inden for eller til spærrezonen må kun ske efter
tilladelse fra fødevareregionen og under iagttagelse af de yderligere
kontrolforanstaltninger, som fødevareregionen måtte finde hensigtsmæssige.
Dette gælder dog ikke for transit gennem spærrezonen ad vej eller med
jernbane
uden aflæsning eller ophold undervejs.
End of "§ 9"
§ 10.
Fjerkræ, andre fugle i fangenskab og husdyr af pattedyrklassen må ikke
komme ind på eller forlade en bedrift i spærrezonen uden fødevareregionens
tilladelse.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1
gælder dog ikke for pattedyr, der kun har adgang til boligarealer til
mennesker, hvis de ikke har nogen kontakt med bedriftens fjerkræ eller andre
fugle i fangenskab og
ikke har adgang til bure eller områder, hvor bedriftens fjerkræ eller
andre fugle i fangenskab holdes.
Flytning m.v. fra
spærrezonen
End of "§ 10"
§ 11.
Det er forbudt at flytte fjerkræ, andre fugle i fangenskab,
æglægningsklart fjerkræ, daggamle kyllinger samt æg fra spærrezonen:
Stk. 2.
Uanset bestemmelsen i
stk. 1 kan fødevareregionen dog give tilladelse til direkte transport af:
1)
Fjerkræ til slagtning til et slagteri i Danmark.
2)
Levende fjerkræ til en bedrift i Danmark, hvor der ikke forefindes
andet fjerkræ. Det levende fjerkræ skal forblive der i 21 dage, og bedriften
sættes under offentlig overvågning, når fjerkræet er ankommet.
3)
Daggamle kyllinger
a)
som transporteres til en bedrift i Danmark. De daggamle kyllinger
skal forblive der i 21 dage, og bedriften sættes under offentlig overvågning,
når de er ankommet, eller
b)
som er udklækket af æg med oprindelse i fjerkræbedrifter uden for
spærrezonen, til en anden bedrift, forudsat at rugeriet med sine logistiske
systemer og biosikkerhedsmæssige forhold kan sikre, at de ikke har været i
kontakt med rugeæg eller daggamle kyllinger, som har oprindelse i
fjerkræflokke
inden for spærrezonen og derfor har en anden sundhedsstatus.
4)
Rugeæg til et udpeget rugeri, hvis æggene og emballagen
desinficeres inden afsendelsen, og det sikres, at æggene kan tilbagespores.
5)
Konsumæg til et pakkeri, hvis de pakkes i engangsemballage, og der
træffes biosikkerhedsforanstaltninger efter fødevareregionens anvisninger.
6)
Æg til en virksomhed, der fremstiller ægprodukter, jf. afsnit X,
kapitel II, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, for at blive
håndteret og behandlet i overensstemmelse med kapitel XI i bilag II til
forordning (EF) nr. 852/2004, og som ligger inden for eller uden for
spærrezonen.
7)
Æg til bortskaffelse.
Udsætning af
fjervildt i spærrezonen
End of "§ 11"
§ 12.
Det
er
forbudt at udsætte fjerkræ eller andre fugle i fangenskab til genopbygning af
vildtbestande i spærrezonen.
Brugt strøelse,
gødning eller gylle i spærrezonen
End of "§ 12"
§ 13.
Det er forbudt at fjerne eller sprede brugt strøelse, gødning eller gylle
i spærrezonen.
Stk. 2.
Uanset bestemmelsen
stk. 1 kan fødevareregionen tillade, at gødning eller gylle under anvendelse
af
biosikkerhedsforanstaltninger flyttes fra en bedrift i spærrezonen til et
udpeget anlæg til behandling eller til midlertidig opbevaring med henblik på
efterfølgende behandling med det formål at tilintetgøre eventuelle aviær
influenzavirus, jf. forordning (EF) nr. 1774/2002.
Biosikkerhedsforanstaltninger
i spærrezonen
End of "§ 13"
§ 14.
Personer, der skal ind på eller forlader bedrifter i spærrezonen, skal
træffe relevante biosikkerhedsforanstaltninger for at forhindre spredning af
aviær influenza.
End of "§ 14"
§ 15.
Køretøjer og udstyr, der har været anvendt til transport af levende
fjerkræ eller andre fugle i fangenskab samt foder, gødning, gylle og
strøelse,
og andre potentielt kontaminerede materialer eller stoffer skal rengøres og
desinficeres straks efter kontaminering efter fødevareregionens anvisninger.
Dispensation
End of "§ 15"
§ 16.
Fødevareregionen kan undlade at iværksætte foranstaltninger nævnt i §§
9-15, i tilfælde af udbrud af lavpatogen aviær influenza i et rugeri, en
hobbybesætning, et cirkus, en zoologisk have, en fuglehandel, en dyrepark
eller
et indhegnet område, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab
til
videnskabelige formål eller med henblik på bevarelse af truede arter eller af
officielt registrerede sjældne racer af fjerkræ eller andre fugle i
fangenskab,
hvis det ikke bringer sygdomsbekæmpelsesindsatsen i fare.
Betingelser
End of "§ 16"
§ 17.
Fødevareregionen kan fastsætte vilkår for tilladelser givet i henhold til
§ 2, stk. 1, nr. 5, § 3, stk. 1 og 3, § 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 2, § 13,
stk. 2, og § 15.
Straf og
ikrafttræden
End of "§ 17"
§ 18.
Med bøde straffes den, der
1)
overtræder §§ 3-4, § 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 12, § 13,
stk. 1, § 14 og § 15, eller
2)
tilsidesætter vilkår eller anvisninger fastsat efter § 2, stk. 1,
nr. 5, § 3, stk. 1 og 3, § 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 2, § 13, stk. 2, og §
15.
Stk. 2.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
End of "§ 18"
§ 19.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. juni 2006.
End of "§ 19"
Fødevarestyrelsen, den 2. juni 2006
P.S.V. Preben Willeberg
/Birgit Hendriksen
End of "GIVET"
Officielle noter
¹)
Bekendtgørelsen gennemfører dele af Rådets direktiv 2005/94/EF af 20.
december
2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om
ophævelse af direktiv 92/40/EØF (EU-Tidende 2006 L 10 s. 16).
| 4,804 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Den fulde tekst Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring og om ophævelse af lov om Forbrugerforum
(Ophævelse af specialforbuddene mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer, ophævelse af bestemmelsen om organiseret rabat, fastsættelse af regler om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens gennemførelse og offentliggørelse af sammenlignende test samt anvendelse af anonym informationsindsamling m.v.)
[af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Økonomi- og erhvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3. Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2 og 4.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. marts 2011 og var til 1. behandling den 22. marts 2011. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 12. januar 2011 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag 116. Den 2. marts 2011 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Forbrugerrådet.
Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Forbrugerrådet mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 25 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. To af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
Samråd
Erhvervsudvalget har stillet 1 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd i Erhvervsudvalget den 3. maj 2011. Ministeren har efterfølgende tilsendt udvalget det talepapir, der lå til grund for besvarelsen af spørgsmålet.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af S og SF stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af S og SF stillede ændringsforslag og det af økonomi- og erhvervsministeren under nr. 1 stillede ændringsforslag. Såfremt det af S og SF under nr. 2 stillede ændringsforslag ikke vedtages, stemmer mindretallet for det af økonomi- og erhvervsministeren under nr. 3 stillede ændringsforslag. Såfremt de af S og SF stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil RV ved 3. behandling stemme for lovforslaget, medens S og SF vil stemme imod lovforslaget.
Et andet mindretal (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af S og SF stillede ændringsforslag og det af økonomi- og erhvervsministeren under nr. 1 stillede ændringsforslag. Såfremt det af S og SF under nr. 2 stillede ændringsforslag ikke vedtages, stemmer mindretallet for det af økonomi- og erhvervsministeren under nr. 3 stillede ændringsforslag.
Politiske bemærkninger
Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Socialistisk Folkepartis og Radikale Venstres medlemmer af udvalget finder det meget uhensigtsmæssigt, at dele af lovforslaget baseres på unøjagtige beregninger efter AMVAB-metoden, således som ministeren redegør for i svaret på spørgsmål 2, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen beklager fejlen i beregningerne. S, DF, SF og RV indskærper over for ministeren, at udvalget forventer, at fremtidige beregninger, der baseres på AMVAB-metoden, kvalitetssikres, inden de anvendes i den politiske beslutningsproces.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Radikale Venstres medlemmer af udvalget er endvidere grundlæggende imod, at forbuddene mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer ophæves, men erkender at dette er nødvendigt for at bringe markedsføringsloven i overensstemmelse med EU-retten.
Partierne noterer sig med tilfredshed, at økonomi- og erhvervsministeren i samråd i Erhvervsudvalget den 3. maj 2011 tilkendegav, at regeringen fortsat vil arbejde for, at direktivet ændres, så det bliver muligt at genindføre de danske forbud mod rabatkuponer og købsbetingende konkurrencer. Direktivet bør ændres, så der bliver tale om minimumslovgivning, hvor det bliver op til hver enkelt medlemsstat at regulere forholdene omkring rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer.
Det af S og SF stillede ændringsforslag vedrørende markedsføringslovens § 16 begrundes i, at ophævelsen af kravet om skiltning med organiseret rabat ikke er påkrævet i direktivet. Derfor mener partierne ikke, at nødvendigheden af ophævelsen er tilstrækkeligt godtgjort.
Det må forventes, at der med ophævelsen af forbuddene vil opstå tvister i forbindelse med brugen af rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer, hvorfor partierne finder det nødvendigt, at der afsættes midler til Forbrugerombudsmandens behandling af disse sager.
S, SF og RV finder, at tilgængelighedskravet bør opfyldes ved blot en enkelt sms til telefonen, når teknologien tillader det, f.eks. ved sms til smartphones. Opfyldelsen af tilgængelighedskravet bør således som udgangspunkt være teknologineutral.
Partierne finder det beklageligt, at der med lovforslaget ved brug af rabatmærker ikke som hidtil kan stilles krav om, at værdien af mærket og udstederens navn skal fremgå af hvert enkelt mærke. Partierne noterer sig dog, jf. ministerens svar på spørgsmål 15, at ophævelsen af kravet er nødvendig for at bringe markedsføringsloven i overensstemmelse med EU-retten.
Endelig finder partierne det nødvendigt, at der foretages en analyse af rabatkuponers og købsbetingede konkurrencers betydning for prisgennemsigtigheden og prisdannelsen.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har desuden noteret sig, at økonomi- og erhvervsministeren i samrådet i Folketingets Erhvervsudvalg den 3. maj 2011 og i en række besvarelser har tilkendegivet, at regeringen ønsker at bevare de danske forbud mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer. Samtidig har ministeren lovet at tage fornyet kontakt til EU-Kommissionen vedrørende direktivet om urimelig handelspraksis, så der presses på for, at det nationalt bliver muligt at regulere forhold omkring bl.a. rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer. DF finder det vigtigt, at det er de enkelte lande, som selv regulerer forhold omkring salgsfremmende foranstaltninger, herunder rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer.
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I nr. 3 indsættes efter »§§ 10 og 11« ordene: »med tilhørende overskrifter«.
[Teknisk korrektion]
Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV og EL):
2) Nr. 5 udgår.
[Opretholdelse af oplysningskrav i forbindelse med organiseret rabat]
Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF og KF):
3) I nr. 5 indsættes efter »§ 16« ordene: »med tilhørende overskrift«.
[Teknisk korrektion]
Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV og EL):
4) Nr. 7 affattes således:
»7. I § 30, stk. 3, 1. pkt., ændres »§§ 9-11« til: »§ 9«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en teknisk korrektion, som indebærer, at overskrifterne til §§ 10 og 11 også ophæves.
Til nr. 2 og 4
Oplysningskrav i forbindelse med brug af organiseret rabat opretholdes.
Til nr. 3
Der er tale om en teknisk korrektion, som indebærer, at overskriften til § 16 også ophæves.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
Helge Sander (V) fmd. Torsten Schack Pedersen (V) Marion Pedersen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Erling Bonnesen (V) Colette L. Brix (DF) nfmd. Pia Adelsteen (DF) Carina Christensen (KF) Rasmus Jarlov (KF) Orla Hav (S) Benny Engelbrecht (S) Henrik Dam Kristensen (S) Niels Sindal (S) Karsten Hønge (SF) Steen Gade (SF) Morten Østergaard (RV) Frank Aaen (EL)
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
Socialdemokratiet (S)
45
Dansk Folkeparti (DF)
24
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
Radikale Venstre (RV)
9
Enhedslisten (EL)
4
Liberal Alliance (LA)
3
Kristendemokraterne (KD)
1
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Siumut (SIU)
1
Tjóðveldi (T)
1
Sambandsflokkurin (SP)
1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 160
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren
5
Henvendelse af 19/4-11 fra Forbrugerrådet
6
Talepapir fra samrådet 3/5-11 om samrådsspørgsmål A, fra økonomi- og erhvervsministeren
7
1. udkast til betænkning
8
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 160
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvorfor lovforslaget har været sendt i høring med blot 14 dages frist, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om en beregning af de administrative lettelser for de butikker og forretninger, som reelt vil mærke konsekvenserne af, at kravet om organiseret rabat ophæves, idet en lang række butikker og forretninger ikke vil mærke nogen konsekvenser, da reglerne på området ikke følges, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvor meget andelen af varer i Danmark, der sælges på tilbud, forventes at stige som følge af afskaffelsen af specialforbuddene i markedsføringsloven, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvordan det sikres, at detailforretninger er i stand til at modstå pres fra leverandører om at anvende rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at den rabat, som forbrugere, der benytter sig af rabatkuponer, får, er reel, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvilke byrder forbrugere, der gerne vil have adgang til rabatter, pålægges, når disse gives via rabatkuponer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvor meget detailhandelens administrative byrde forventes at stige som følge af afskaffelsen af forbuddet mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvilke konkrete forbud Tyskland, Tjekkiet, Spanien, Italien, Østrig, Polen, Portugal, Frankrig og Finland har fået problemer med, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvad ministeren hidtil har gjort for at få en række lande til at bakke op om, at salgsfremmende foranstaltninger skal undtages fra anvendelsesområdet for direktivet om urimelig handelspraksis og overlades til national regulering, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om ministerens kommentar til Forbrugerrådets undersøgelse fra januar 2011 om, at skiltene rent faktisk har betydning for mange forbrugere, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 19/4-11 fra Forbrugerrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om kommentar til EU-kommissionens svar på spørgsmål E-10017/2010 og E-00174/2011, hvoraf det fremgår, at Kommissionen mener, at alle medlemsstaterne var bevidste om, at nationale forbud mod salgsfremmende foranstaltninger skulle afskaffes som følge af direktivet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvor mange virksomheder der oplever kravene som følge af bestemmelsen om organiseret rabat som overflødige og forholdsvis bureaukratiske, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. , om det med lovforslaget fortsat vil være påkrævet, at værdien af et rabatmærke fremgår af mærket, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om en redegørelse for, om der i henhold til lovforslagets formulering af § 9, stk.1, ikke i fremtiden skal stilles krav om udstederens (firma)navn og værdien af mærket på hvert enkelt rabatmærke, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om en opdatering vedrørende det tyske lovforbud mod købsbetinget konkurrence, herunder den præjudicielle afgørelse, som man fra tysk side afventer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om en redegørelse for den reelle byrdelettelse for de erhvervsdrivende ved en ophævelse af § 16, samt hvordan denne byrdelettelse er beregnet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om ministeren ved hjælp af AMVAB-metoden vil beregne de administrative omkostninger ved en ophævelse af forbuddet mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer under antagelse af, at mindst 50 pct. af de erhvervsdrivende anvender disse muligheder, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om, hvor mange ressourcer der vil blive afsat til, at Forbrugerombudsmanden kan håndhæve retningslinjerne om prismarkedsføring, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, i hvilken udstrækning ministeren mener, at det i fremtiden vil være muligt for forbrugerne at finde retvisende priser på nettet, hvis rabatkuponer bliver gældende, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvad grunden er til, at Danmark under forhandlingerne i EU ikke sørgede for at få de danske specialforbud indføjet i bilaget til direktivet om urimelig handelspraksis, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om, hvad baggrunden er for, at der gælder særlige regler med hensyn til tilgængelighedskrav for markedsføring via sms, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, således at den nuværende § 10, stk. 1, § 10, stk. 2, og § 16 i markedsføringsloven fastholdes, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at rabatkuponer, der sendes via sms til smartphones eller andre mobiltelefoner, lever op til lovforslagets oplysningsforpligtelser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om, hvordan ministeren forventer, at Forbrugerombudsmanden vil sikre, at rabatkuponer lever op til oplysningsforpligtelserne, når reglerne træder i kraft, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 160
Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om ministeren kan bekræfte, at regeringen i forbindelse med det kommende danske EU-formandskab og den forestående revision af direktivet om urimelig handelspraksis fortsat vil arbejde for, at salgsfremmende foranstaltninger skal undtages fra direktivets anvendelsesområde, til økonomi- og erhvervsministeren
Bilag 2
To af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 2:
Vil ministeren beregne de administrative lettelser for de butikker og forretninger, som reelt vil mærke konsekvenserne af, at kravet om organiseret rabat ophæves, idet en lang række butikker og forretninger ikke vil mærke nogen konsekvenser, da reglerne på området ikke følges? Samtidig ønskes en mere detaljeret beregning af, hvordan de administrative lettelser kan opgøres til 155 mio. kr., jf. bemærkningerne til lovforslaget s. 7-8.
Svar:
De administrative konsekvenser af lovforslag og udkast til bekendtgørelser måles af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det er derfor også Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der har bidraget med oplysningerne til lovforslaget om de administrative byrder.
Jeg har på den baggrund forelagt spørgsmålet for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
»Målingerne af de administrative byrder bliver foretaget ved at undersøge, hvor byrdefuldt det er for de erhvervsdrivende at skulle leve op til de oplysningskrav, der følger af en given bestemmelse. Udgangspunktet for målingerne er, at kravene efterleves fuldt ud af de omfattede erhvervsdrivende.
De administrative konsekvenser af bestemmelsen om organiseret rabat blev målt i forbindelse med målingerne af samtlige daværende love og bekendtgørelser i 2004-2005. I forbindelse med besvarelsen af dette spørgsmål blev styrelsen opmærksom på, at den oprindelige måling tog udgangspunkt i, at samtlige af de omfattede erhvervsdrivende tilbyder organiseret rabat.
Det er frivilligt om erhvervsdrivende tilbyder organiseret rabat. På den baggrund blev der derfor igangsat en genmåling mhp. på at afklare, hvor stor en andel af de omfattede erhvervsdrivende som tilbyder organiseret rabat. Målingen viser, at kun ca. 25 pct. tilbyder organiseret rabat.
AMVAB-metoden fastlægger nogle afgrænsninger for, hvad der indgår i målingerne, og hvad der ikke indgår. En specifik afgrænsning er, at en frivillig administrativ aktivitet som udgangspunkt ikke er at opfatte som en administrativ byrde, da det er en byrde, som virksomhederne kan undgå. I det konkrete eksempel vedrørende kravet om organiseret rabat bliver de erhvervsdrivende således kun pålagt en administrativ byrde, hvis de vælger at tilbyde organiseret rabat.
Visse principielt frivillige aktiviteter kan imidlertid være helt nødvendige for, at en virksomhed kan være på markedet, og AMVAB-metoden indeholder derfor den modificering, at frivillige byrder alligevel opfattes som administrative byrder, hvis mere end 50 pct. af de af reguleringen omfattede virksomheder benytter sig af den frivillige mulighed. Eksempelvis indgår ansøgning om landbrugsstøtte som en administrativ byrde, da mere end 50 pct. af danske landbrug ansøger om dette. Det er ikke tilfældet i det konkrete tilfælde.
Da den seneste måling viser, at kun ca. 25 pct. af alle virksomheder tilbyder organiseret rabat, burde bestemmelsen om organiseret rabat ikke have indgået i de oprindelige målinger. Det indebærer, at ophævelsen af bestemmelsen ikke giver den forventede lettelse i de erhvervsdrivendes administrative byrder på 155 mio. kr.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er ansvarlig for AMVAB-målingerne af de administrative konsekvenser, der udføres af eksterne konsulentfirmaer i samarbejde med styrelsen og den konkrete ressort myndighed. Ved målingen af bestemmelsen om organiseret rabat blev det i 2004-2005 ved en fejl lagt til grund, at alle virksomheder tilbød organiseret rabat. Ingen af de tre parter var på daværende tidspunkt opmærksomme på fejlen.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen beklager fejlen i beregningerne. Styrelsen blev først opmærksomme på denne fejl i forbindelse med en fornyet måling, der er blevet foretaget med henblik på besvarelse af dette spørgsmål.
Afslutningsvist kan det nævnes, at flere af de virksomheder, der frivilligt vælger at tilbyde organiseret rabat, i genmålingen gav udtryk for, at de oplever kravene som følge af bestemmelsen om organiseret rabat som overflødige og forholdsvis bureaukratiske. Ophævelsen af bestemmelsen vil derfor indebære en reduktion af virksomhedernes oplevede administrative byrder.«
Spørgsmål 5:
Hvis prisen på et produkt hæves, lige inden rabatkuponen sendes ud, er besparelsen ikke reel, men det kan være svært for forbrugeren at gennemskue, fordi der intet krav er om, at før- og nupris skal oplyses på kuponen. Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at den rabat, som forbrugere, der benytter sig af rabatkuponer, får, er reel?
Svar:
Med lovforslaget foreslås den nuværende regel i markedsføringslovens § 9 om salgsfremmende foranstaltninger præciseret, således at forbrugerne får mulighed for at gennemskue tilbud ved brug af salgsfremmende foranstaltninger. Den foreslåede bestemmelse i § 9 præciserer, at salgsfremmende foranstaltninger, herunder i form af rabatkuponer, skal markedsføres således, at tilbudsbetingelserne er klare, tydelige og let tilgængelige for forbrugeren, og der må i øvrigt ikke udelades væsentlige oplysninger, som er egnet til mærkbart at forvride forbrugerens økonomiske adfærd.
Formålet med bestemmelsen er, at forbrugeren modtager alle de oplysninger, der skal bruges i købssituationen til at bedømme pris og kvalitet, og de oplysninger, der er nødvendig for at undgå, at forbrugeren bliver vildledt.
Bestemmelsen supplerer markedsføringslovens generelle krav om god markedsføringsskik i § 1 og vildledningsforbuddet i markedsføringslovens § 3.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at oplysninger om besparelser og andre prismæssige fordele ved brug af rabatkuponer skal være retvisende og reelle. Sådanne udsagn skal derfor som udgangspunkt ske i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens retningslinjer om prismarkedsføring. I modsat fald vil udsagnene i konkrete tilfælde kunne anses for vildledende og være i strid med markedsføringslovens § 3.
| 7,106 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Bekendtgørelse om regulering af beløb i henhold til arveloven
I medfør af § 97, stk. 2, i arveloven, jf. lov nr. 515 af 6. juni 2007, fastsættes følgende:
§ 1. Efter arvelovens § 97, stk. 1, reguleres beløbsgrænserne i lovens § 5, stk. 2, og § 11, stk. 2, årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningskvotienten (tilpasningsprocenten) for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende beløbsgrænse før afrunding. Det regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10.000.
Stk. 2. Tilpasningsprocenten for finansåret 2012 udgør 1,2, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 937 af 25. august 2011 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2012.
§ 2. Med virkning for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2012 udgør det i lovens § 5, stk. 2, nævnte beløb 1.140.000 kr.
§ 3. Med virkning for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2012 udgør det i lovens § 11, stk. 2, nævnte beløb 680.000 kr.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2012. Justitsministeriet, den 12. december 2011 Morten Bødskov / Cristina A. Gulisano
| 451 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Resume
Patentankenævnet stadfæstede Patentdirektoratets afgørelse, hvorefter
det ansøgte ordmærke BISCAYN var fundet forveksleligt med ordmærket BISCA og
firgurmærket BISCA.
Den fulde tekst
Varemærket BISCAYN (ordmærke) fundet
forveksleligt med to varemærker, henholdsvis ordmærket BISCA og figurmærket
BISCA.
År 1995, 31. juli afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr.
Thomsen, Warnich-Hansen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 4/94: Klage fra
Bacardi & Company Limited,
Bahamaøerne,
v/Patentbureauet Chas. Hude
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 2. december 1993 af varemærke-
ansøgning nr. 6126 1991.
Den 28. august 1991 indleverede klageren en ansøgning om registrering af
varemærket BISCAYN (ordmærke) for alle varer i klasserne 32 og 33.
I skrivelse af 7. maj 1992 udtalte Patentdirektoratet, at det ansøgte
varemærke var fundet forveksleligt med følgende registrerede varemærker:
VR 0144 1954 BISCA (ordmærke)
VR 1425 1967 BISCA (figurmærke).
Klageren skrev i den anledning den 26. januar 1993 følgende til
direktoratet:
»Jeg skal hermed høfligst anmode Direktoratet om at tage sagen op til
fornyet overvejelse, eftersom det er ansøgernes og undertegnedes opfattelse,
at det ansøgte mærke, der består af ordet BISCAYN ikke kan forveksles med de
af Direktoratet fremdragne registrerede mærker
VR 144/1954 BISCA
VR 1425/1967 BISCA + fig.
I denne forbindelse skal jeg for det første påpege, at det ansøgte mærke
vel først og fremmest må betragtes som et fantasiord, men dernæst giver en
klar association til den biscayiske bugt (Biscayen), der er kendt for at være
et meget stormfuldt farvand, og som følge deraf er der tale om et særpræget
og stærkt associationsgivende ord.
På den anden side giver det korte ord BISCA en klar association i retning
af »biscuits«, og det bemærkes da også for en ordens skyld, at der
i praksis er tale om et varemærke netop for »kiks og biscuits«.
Forleddet BISC- er imidlertid ikke specielt særpræget i denne forbindelse, og
der findes da også en del varemærker indenfor nærings- og
nydelsesmiddelklasserne med dette forled, eventuelt med varianten BISK-. Jeg
kan i denne forbindelse eksempelvis henvise til VR 3890/1979 BISCROK samt til
VR 2127/1982 BISKETTEN og VR 1702/1952 BISKVIK.
Der er således væsentlige forskelle mellem mærkerne, både visuelt og
fonetisk. Det er ikke tilstrækkeligt at det ene mærke indeholder det andet,
og i denne forbindelse vil jeg gerne henvise til Rigmor Carlsen side 177, der
anfører følgende afgørelser af parallel art:
MESTER MESTERKOK
MILDRED MILD
MINUS MINUSSUKKA
MINUS MINUSMØG
Her indeholdes det ene mærke klart i det andet, og alligevel er der efter
en samlet vurdering blevet statueret ikke-forvekslelighed. Jeg mener, at der
i den foreliggende sag med lige så stor rimelighed bør kunne statueres
ikke-forvekslelighed mellem BISCAYN på denne ene side og BISCA på den anden,
og det gælder både ordmærket og det kombinerede ord- og figurmærke.
I hvert fald må det dog statueres, at det ansøgte mærke ikke på nogen måde
vil kunne forveksles med det kombinerede ord- og figurmærke, der klart
domineres af det sorte kvadrat samt afbildningen af en mølle. Denne indikerer
jo iøvrigt også, at der er tale om »mølleriprodukter«.
Jeg anmoder herefter høfligst Direktoratet om at overveje begge de
modholdte mærker påny, og det skulle naturligvis glæde mig, om Direktoratet
herefter ville være sindet at acceptere ansøgningen til registrering og
bekendtgørelse i Dansk Varemærketidende.'
Den 24. marts 1993 fastholdt direktoratet, at mærkerne var forvekslelige.
Direktoratet anførte bl.a. følgende:
»Vi fastholder, at det ansøgte mærke er forvekslelig med VR 0144 1954
og VR 1425 1967 begge indeholdende ordet BISCA, idet de 5 første bogstaver af
ialt 7 er identiske....«
Klageren fastholdt ved skrivelse af 23. juli 1993, at mærkerne ikke kan
anses som forvekslelige og udtalte som følger:
»Jeg skal endnu en gang anmode Direktoratet om at overveje
forveksleligheden med de modholdte mærker.
Det er fortsat både ansøgernes og undertegnedes opfattelse, at mærkerne
BISCA og BISCAYN ikke kan anses for forvekslelige. Den omstændighed, at fem
af bogstaverne i de omhandlede mærker er identiske, bør efter vor opfattelse
ikke alene kunne begrunde, at mærkerne er forvekslelige. Der må og bør tages
hensyn til mærkerne i deres helhed, d.v.s. både det visuelle billede,
mærkerne danner samt det auditive indtryk og ikke mindst de associationer,
som mærkerne giver.
På det visuelle plan forekommer der en væsentlig forskel på grund af
endebogstaverne YN i det ansøgte mærke. Denne bogstavsammensætning er meget
usædvanlig, i hvert fald på det danske sprog og giver derfor det ansøgte
mærke et helt specielt og særligt særpræg.
Også udtalemæssigt forekommer der en meget væsentlig forskel mærkerne
imellem. De modholdte mærker vil blive udtalt som BISKA, hvorimod det ansøgte
mærke på grund af den sjældne bogstavkombination YN vil blive udtalt BISKAJN.
Samtidigt må det påny understreges, at det ansøgte mærke vil give
forbrugerne nogle meget stærke associationer i retning af den biscayiske
bugt. Et farvand, der vil være de danske forbrugere bekendt, og som vil
fremtræde tydeligt i hvert et atlas, selv et børneatlas. Der foreligger for
mig således ingen tvivl om, at ordet BISCAYN som ansøgt giver den almindelige
forbruger en helt klar association i retning af den geografiske betegnelse
for det særlige farvand, den biscayiske bugt. Samme forhold gør sig på ingen
måde gældende med de modholdte mærker og det korte ord BISCA.
I nærværende sag mener jeg derfor, at der bør lægges en afgørende vægt på
det begrebsmæssige indhold og de associationer, mærkerne giver, ligesom
tilfældet har været i andre sager, som f.eks. HANNE MANNE,
hvor mærkerne trods den omstændighed at fire ud fem bogstaver var
identiske, ikke blev anset for forvekslelige, idet de begrebsmæssigt klart
afveg fra hinanden.
Udfra en helhedsmæssig vurdering af mærkeligheden finder jeg derfor ikke,
at der er nogen risiko for forveksling, bl.a. når der tages hensyn til den
helt specielle og meget sjældent anvendte bogstavkombination YN i det ansøgte
mærke, samt under hensyn til at det ansøgte mærke giver nogle meget stærke
associationer ti en betegnelse for et særligt farvand i Europa, som vil være
bekendt for de danske forbrugere.
Udfra disse særlige konkrete omstændigheder, der foreligger i denne sag,
beder jeg derfor høfligst Direktoratet om endnu en gang at overveje sagen og
overveje, hvorvidt mærket ikke herefter vil kunne accepteres til registrering
og bekendtgørelse i Dansk Varemærketidende.«
Den 2. december 1993 afslog direktoratet ansøgningen under henvisning til
varemærkelovens § 15, stk. 1 og udtalte endvidere:
»....Selvom BISCAYN kan give associationer til den biscayiske bugt,
tillægger vi det en afgørende betydning at BISCA er fuldstændig indeholdt i
det ansøgte mærke og det er den første del af mærket der mest huskes af det
købende publikum....«
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 2. februar 1994 indbragt for
Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes.
I ankebegrundelse af 8. april 1994 skriver klageren bl.a.:
»....Det fremgår, at Patentdirektoratet lægger afgørende vægt på det
faktum, at ordet BISCA er helt indeholdt i ordet BISCAYN, men denne
»tommelfingerregel« bør ikke gøres til et dogme, og der findes da
også mange eksempler på, at 2 varemærker ikke er blevet anset som
forvekslelige, selvom det ene er fuldstændig indeholdt i det andet. Jeg kan i
denne forbindelse henvise til bilag 4, nemlig min skrivelse til
Patentdirektoratet af den 26. januar 1993, hvori jeg henviste til 4
afgørelser fra registreringspraksis, der er nævnt i Rigmor Carlsens bog
Varemærker - Registreringspraksis, side 177, jf. vedlagte kopi (bilag 8). I
alle de 4 tilfælde er det ene mærke indeholdt i det andet, men andre
omstændigheder bevirker, at mærkerne ud fra en helhedsbetragtning alligevel
ikke er forvekslelige. Det samme gør sig efter ansøgernes og undertegnedes
opfattelse gældende i den foreliggende situation.
Det er uomtvisteligt, at Biscayn er navnet på det meget stormfulde farvand
umiddelbart vest for Frankrig og nord for Spanien, og selvom stavemåden kan
ændre sig en smule, er der ikke tvivl om, at forbrugerne vil opfatte det
ansøgte mærke som navnet på det nævnte farvand.
Det skal i denne forbindelse for en ordens skyld anføres, at navne på
farvande normalt registreres som varemærker i lighed med f.eks. navne på
bjerge og floder, idet det afgørende er, at produktion ikke kan finde sted.
Det gælder i hvert fald for varer i klasserne 32 og 33, når der er tale om et
farvand. Modsat kan nævnes varemærket NORDSØ-GAS for »gas«.
Der er således ikke tvivl om det ansøgte mærkes principielle
registrerbarhed, og det fastholdes, at betydningen er så velkendt, at der
skal meget til, førend mærket selv i et delvist udvisket erindringsbillede
vil kunne forveksles med andre mærker.
De af Direktoratet modholdte mærker, jf. bilag 3, består dels af ordet
BISCA (VR 144/1954) og dels af et kombineret ord- og figurmærke indeholdende
ordet BISCA (VR 1425/1967). Det bemærkes i denne forbindelse, at ordmærket
ikke omfatter klasse 33, medens det kombinerede ord- og figurmærke omfatter
både klasse 32 og klasse 33.
Uanset klassedækningen er det min opfattelse, at ordet BISCA har en klar
association til »bisquits«, og som også tidligere nævnt anvender
Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger netop varemærkerne for
»kiks og bisquits«. Jeg vedlægger i denne forbindelse til
yderligere orientering kopier af nogle yderligere registreringer indeholdende
ordet BISCA, der skulle tale for sig selv (bilag 9).
At forleddet BISC- eller BISK- ikke er specielt særpræget i relation til
»nærings- og nydelsesmidler« fremgår af de i min skrivelse af den
26. januar 1993 (bilag 4) nævnte eksempler, nemlig VR 3890/1979 BISCROK, VR
2127/1982 BISKETTEN og VR 1702/1952 BISKVIK, der ligeledes vedlægges i kopi
(bilag 10).
Ordet BISCA er således ikke specielt »stærkt« i varemærkeretlig
henseende, og på grund af de klare og naturlige associationer til
»bisquits« og lignende, er der også her grund til at antage, at
risikoen for forveksling med andre mærker er mindre, end hvis der havde været
tale om et fantasimærke uden klare associationer.
Dette bevirker i forholdet til ordet BISCAYN, at der ikke er nogen risiko
for forveksling, og jeg kan i denne forbindelse igen henvise til eksemplerne
i Rigmor Carlsens bog, der er vedlagt som bilag 8. Jeg ser ikke anderledes på
sagen, end at ordene BISCA/BISCAYN må være en parallel sag, der bør afgøres
på samme måde.
Min primære påstand går derfor som tidligere nævnt ud på, at begge de
modholdte mærker frafaldes, og at ansøgningen for BISCAYN derefter
tilbagesendes til Patentdirektoratet til videre behandling. Det vil sige for
såvel klasse 32 som for klasse 33.
Imidlertid vil jeg gerne tilføje en subsidiær påstand, hvorefter de
modholdte mærker frafaldes, og ansøgningen tilbagesendes til
Patentdirektoratet til videre behandling delukkende for klase 33. Jeg skal
nærmere begrunde denne påstand.
Det er min opfattelse, at der absolut ikke er nogen risiko for forveksling
mellem ordet BISCAYN og det kombinerede ord- og figurmærke, som er
registreret under VR 1425/1967. Det er ikke afgørende, at ordet BISCA indgår
i mærket, og i øvrigt er ordet skrevet med en ganske særlig typografi. Mærket
domineres klart af en sort kvadrat samt billedet af en mølle, og når henses
til disse yderligere visuelle og associationsgivende elementer, ville det
være urimeligt, om modholdet blev fastholdt.
For så vidt angår ordmærket BISCA, VR 144/1954, bemærker jeg endnu en
gang, at dette ikke angår klasse 33, og hvis klasse 32 slettes af
ansøgningen, således at den direkte varekollision bortfalder, er det min
opfattelse, at der også bør kunne ses bort fra henvisningen til VR 144/1954
BISCA. Jeg henviser i denne forbindelse endnu en gang til bilag 8, hvor det i
forbindelse med sagen MESTER MESTERKOK anføres, at mærkerne ikke er
forvekslelige under hensyntagen til, at der ikke er direkte varesammenfald!
Det samme vil i givet fald være tilfældet i den aktuelle sag, og dermed vil
enhver risiko for forveksling også med ordmærket være elimineret.'
I anledning af klagen har direktoratet ved skrivelse af 15. september 1994
afgivet følgende udtalelse:
» Varemærkeansøgning VA 6126 1991, ordet BISCAYN.
Med skrivelse af 15 jul 1994 har Patentankenævnet fremsendt
klagebegrundelse af 08 apr 1994 i ovennævnte sag med henblik på, om
direktoratet har bemærkninger til sagen.
Direktoratet skal i denne anledning udtale følgende:
Ansøgningen er afslået dels af hensyn til det under VR 144 1954
registrerede varemærke bestående af ordet BISCA, som er registreret bl.a. for
klasse 32: Næringsmidler i form af drikkevarer (ikke indeholdt i andre
klasser), men ikke for varer i klasse 33, dels af hensyn til det under VR
1425 1967 registrerede varemærke indeholdende ordet BISCA, som er registreret
bl.a. for alle varer i klasserne 32 og 33.
Klagerens primære påstand går ud på, at begge de modholdte mærker
frafaldes, men i klagen er tilføjet en subsidiær påstand, hvorefter de
modholdte mærker frafaldes, efter at ansøgningen bliver begrænset til at angå
klasse 33.
Det er direktoratets opfattelse, at der efter en begrænsning til klasse 33
vil kunne ses bort fra det under VR 144 1954 registrerede varemærke, da denne
registrering ikke omfatter klasse 33 og ligheden mellem dette mærke og det
ansøgte mærke ikke er så stor, at mærkerne må anses for forvekslelige, når de
angår varer i forskellige klasser.
Derimod finder direktoratet, at selv om ansøgningen begrænses til at angå
klasse 33, må det ansøgte mærke fortsat anses for at være forveksleligt med
det under VR 1425 1967 registrerede varemærke, der er registreret for alle
varer i klasse 33. Selv om det registrerede mærke består af en sort kvadrat
samt indeholder tegningen af en mølle, må ordet BISCA også ved denne
registrering tillægges fuld beskyttelse, da det indtager en fremtrædende
plads i mærket. Direktoratet finder fortsat, at ordene BISCAYN og BISCA må
anses for forvekslelige af de i direktoratets tidligere skrivelser anførte
grunde.
Direktoratet henstiller derfor, at Ankenævnet stadfæster det ved
direktoratets skrivelse af 02 dec 1993 meddelte afslag, uanset om ansøgningen
begrænses til alene at angå klasse 33.«
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 17. maj 1995.
For klageren mødte cand.jur. Henrik Jespersen, der principalt anførte, at
intet af de modholdte mærker var forvekslelige med det ansøgte, som har en
associerende betydning til Den biscaiske Bugt og derfor ikke kan betragtes
som et kunstord subsidiært kan VR 0144/54 ikke være til hinder for
registrering i klasse 33.
Ankenævnet skal udtale:
Også under hensyn til det afsluttende bogstav i det ansøgte mærke findes
dette ikke at være kendt i den af ansøgeren anførte geografiske betydning.
Mærkerne findes herefter at måtte bedømmes som fantasiord og findes
forvekslelige. En begrænsning til klasse 33 er således uden betydning.
Herefter
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen J.C. Warnich-Hansen
Officielle noter
Ingen
| 5,047 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Resume
En spritbilist ramte en modkørende og pådrog sig sådanne kvæstelser,
at det ene ben måtte amputeres. Tiltalefrafald meddelt.(* 2)
Den fulde tekst
Tiltalefrafald - andre sager (gruppe 6) -
mentalt normal - fysisk egenskade - spirituskørsel(* 1)
En 27-årig bilist overskred i et venstredrejende
sving en dobbelt spærrelinie og påkørte en modkørende bil. Sigtede var
spirituspåvirket, promillen på kørselstidspunktet ca. 1,43. Ved påkørslen
pådrog sigtede sig sådanne kvæstelser, at hans venstre ben måtte amputeres
midt på låret. Også højre ben var beskadiget med væsentlig kraftnedsættelse
til følge. Sigtede ville blive svært ganginvalideret. Påtale for overtrædelse
af færdselslovens § 16, stk. 1 m.v. undladt i medfør af retsplejelovens §
723, stk. 2 under henvisning til de kvæstelser sigtede havde pådraget sig
samt til, at der ikke ved færdselsuheldet var sket personskade på andre.
Påtale kunne være undladt i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 3.
Officielle noter
(* 1) Offentliggjort i Anklagemyndighedens
Årsberetning 1974, side 12.
| 384 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel
1 Ordningens indhold
Kapitel
2 Definitioner
Kapitel
3 Administration
Kapitel
4 Tilsagnsperiode og betingelser for tilsagn
Kapitel
5 Ændring af tilsagn og indtræden i tilsagn
Kapitel
6 Beregning af tilskud
Kapitel
7 Udbetaling af tilskud
Kapitel
8 Underretningspligt
Kapitel
9 Bortfald og tilbagebetaling af tilskud
Kapitel
10 Force majeure
Kapitel
11 Klageadgang
Kapitel
12 Straffebestemmelser
Kapitel
13 Ikrafttrædelse
Den fulde tekst
Bekendtgørelse
om miljøbetinget tilskud
I medfør af § 3, jf. § 2, nr. 4, litra c, § 5, § 7, stk.
4, § 11, stk. 1, 2 og 4, § 12 og § 13, stk. 1, i lov nr. 316 af 31. marts
2007
om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven) fastsættes efter
bemyndigelse:
Kapitel 1
Ordningens indhold
§ 1.
Direktoratet
for FødevareErhverv kan inden for de af direktoratet afsatte rammer give
tilsagn om tilskud til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter til at dyrke
arealer under jordbrugsbedrifterne med begrænset anvendelse af kvælstof og
uden
brug af plantebeskyttelsesmidler bortset fra sådanne, der må anvendes til
økologisk jordbrugsproduktion.
End of "§ 1"
End of "Kapitel 1"
Kapitel 2
Definitioner
§ 2.
Ved
en jordbrugsbedrift forstås i denne bekendtgørelse en bedrift, som defineret
i
enkeltbetalingsordningen, jf. artikel 2, litra b, i Rådets forordning (EF)
nr.
1782/2003.
End of "§ 2"
§ 3.
Ved
arealer, der i et tilsagnsår er permanente græsarealer, forstås i denne
bekendtgørelse arealer, der i det kalenderår, hvor tilsagnsåret udløber,
anses som
permanente græsarealer efter bestemmelserne i Direktoratet for
FødevareErhvervs
bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter
enkeltbetalingsordningen.
End of "§ 3"
§ 4.
Ved
juletræer i kort omdrift, pyntegrønt i kort omdrift og energiskov i kort
omdrift forstås i denne bekendtgørelse en produktion, hvor træerne fældes
senest det 10. kalenderår efter udplantning af træerne på tilsagnsarealet
eller
senest det 14. kalenderår efter udsåning på tilsagnsarealet. Juletræer i kort
omdrift, pyntegrønt i kort omdrift og energiskov i kort omdrift betragtes i
denne bekendtgørelse ikke som skov.
End of "§ 4"
§ 5.
Ved
planperiode forstås i denne bekendtgørelse en planperiode for
gødningsplanlægning samt gødningsregnskab i henhold til lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 29.
juni 2006.
End of "§ 5"
End of "Kapitel 2"
Kapitel 3
Administration
Myndigheder og kontrol
§ 6.
Direktoratet for FødevareErhverv træffer afgørelse efter denne
bekendtgørelse.
End of "§ 6"
§ 7.
Direktoratet for FødevareErhverv foretager kontrol i forbindelse med
administrationen
efter denne bekendtgørelse.
Stk. 2.
Plantedirektoratet forestår efter bemyndigelse den fysiske kontrol, jf. dog §
26.
Stk. 3.
Til brug for
kontrollen indhentes oplysninger fra andre myndigheder i fornødent omfang.
Ansøgning
End of "§ 7"
§ 8.
Ansøgning
om tilsagn om tilskud efter §§ 9-11 skal indgives på et særligt skema
for
den omhandlede ansøgning. Hvis ansøger i den i § 9, stk. 1, anførte
ansøgningsperiode både søger Plantedirektoratet om autorisation af sin
jordbrugsbedrift til økologisk jordbrugsproduktion og Direktoratet for
FødevareErhverv om tilsagn om miljøbetinget tilskud, skal ansøgning herom
indgives
på et særligt kombineret ansøgningsskema. Ansøgning efter § 9, stk. 3, skal
altid indgives på et særligt kombineret ansøgningsskema. De særlige
ansøgningsskemaer
fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv eller via
direktoratets hjemmeside.
Stk. 2.
De ansøgte
arealer skal være indtegnet på det markkort, der i det pågældende år anvendes
til ansøgning om enkeltbetaling, og som er indsendt til direktoratet eller
indtegnet på Fødevareministeriets Internet Markkort. Hvis det ikke er sket,
skal ansøgningen vedlægges et sådant kort, hvorpå arealerne er indtegnet og
identificeret med samme marknumre, som angivet i ansøgningen.
End of "§ 8"
§ 9.
Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indgives til Direktoratet for
FødevareErhverv, dog til Plantedirektoratet, hvis der samtidig ansøges om
Plantedirektoratets autorisation af jordbrugsbedriften til økologisk
jordbrugsproduktion. Ansøgning kan tidligst indgives fra den 1. februar i det
år, hvor tilsagnsperioden ønskes påbegyndt, og skal være modtaget samme år
senest den dag, hvor fristen for ansøgning om enkeltbetaling udløber. I 2007
kan ansøgning dog kun indgives fra den 11. juni og skal være modtaget senest
den 24. juli 2007.
Stk. 2.
Direktoratet for
FødevareErhverv kan i særlige tilfælde dispensere fra den i stk. 1 fastsatte
ansøgningsperiode.
Stk. 3.
For
jordbrugsbedrifter, der ved udløbet af den i stk. 1 fastsatte
ansøgningsperiode
ikke er autoriseret af Plantedirektoratet til økologisk jordbrugsproduktion
eller omfattet af en ansøgning herom, kan ansøgning om tilsagn om tilskud
tillige indgives fra dagen efter udløbet af ansøgningsfristen for ansøgning
om
enkeltbetaling i det år, hvor tilsagnsperioden ønskes påbegyndt, dog fra den
25. juli 2007, når tilsagnsperioden ønskes påbegyndt i 2007, og skal være
modtaget i Plantedirektoratet senest den 1. september samme år. For at en
ansøgning kan komme i betragtning, er det en betingelse, at ansøger samtidig
med ansøgning om tilsagn om tilskud søger Plantedirektoratet om autorisation
af
jordbrugsbedriften til økologisk jordbrugsproduktion.
End of "§ 9"
§ 10.
For nye arealer, der tilgår en jordbrugsbedrift, kan ansøgning om tilsagn om
tilskud tillige indgives fra dagen efter udløbet af ansøgningsfristen for
ansøgning om enkeltbetaling i det år, hvor tilsagnsperioden ønskes påbegyndt,
dog fra den 25. juli 2007, når tilsagnsperioden ønskes påbegyndt i 2007, og
skal være modtaget i Direktoratet for FødevareErhverv senest den 1. september
samme år. For at en ansøgning kan komme i betragtning, er det en betingelse,
1)
at jordbrugsbedriften
er autoriseret af Plantedirektoratet til økologisk jordbrugsproduktion eller
er
omfattet af en ansøgning herom, og ansøgningen om autorisation er modtaget i
Plantedirektoratet
senest den dag, hvor ansøgningsfristen for enkeltbetaling udløber i det år,
hvor tilsagnsperioden ønskes påbegyndt, dog senest den 24. juli 2007, når
tilsagnsperioden ønskes påbegyndt i 2007, og
2)
at de nye arealer
tilgår jordbrugsbedriften inden for den i nærværende paragraf fastsatte
ansøgningsperiode
for ansøgning om tilsagn om tilskud.
End of "§ 10"
§ 11.
For
nye arealer, der tilgår en jordbrugsbedrift efter den 1. september og senest
den 1. december samme år, kan ansøgning om tilsagn om tilskud for en
tilsagnsperiode, der begynder samme år, indgives inden for den i § 10
fastsatte
ansøgningsperiode. For at en ansøgning kan komme i betragtning, er det en
betingelse,
1)
at jordbrugsbedriften
er autoriseret af Plantedirektoratet til økologisk jordbrugsproduktion eller
er
omfattet af en ansøgning herom, og ansøgningen om autorisation er modtaget i
Plantedirektoratet senest den dag, hvor ansøgningsfristen for enkeltbetaling
udløber i det år, hvor tilsagnsperioden ønskes påbegyndt, dog senest den 24.
juli 2007, når tilsagnsperioden ønskes påbegyndt i 2007,
2)
at overdragelsen
efter 1. september skyldes, at arealerne efter enkeltbetalingsordningen er
omfattet
af en rådighedsperiode, der først udløber efter den 1. september,
3)
at ansøger overtager
det økonomiske ansvar for driften af arealerne senest dagen efter udløbet af
den i nr. 2 anførte rådighedsperiode,
4)
at aftale om den i
nr. 2 anførte overdragelse er indgået senest den 1. september i det år, hvor
arealerne tilgår jordbrugsbedriften, og
5)
at arealerne kun
udgør en del af den jordbrugsbedrift, hvorunder arealerne blev drevet med den
i
nr. 2 anførte rådighedsperiode.
Prioritering
End of "§ 11"
§ 12.
Direktoratet for FødevareErhverv træffer afgørelse om årets ansøgninger om
tilsagn om tilskud inden for den af direktoratet afsatte ramme i følgende
prioriterede
rækkefølge:
1)
Ansøgninger for jordbrugsbedrifter,
der ikke er omfattet af nr. 5, og som er autoriseret til økologisk
jordbrugsproduktion efter Plantedirektoratets regler herom, og hvor alle
jordbrugsbedriftens
arealer er omfattet af omlægningsplanen.
2)
Ansøgninger for jordbrugsbedrifter,
der ikke er omfattet af nr. 4 eller 5, og hvor ansøgningen omfatter alle
jordbrugsbedriftens
arealer, for hvilke betingelserne for tilsagn om tilskud kan opfyldes.
3)
Ansøgninger for
øvrige jordbrugsbedrifter, der ikke er omfattet af nr. 4 eller 5.
4)
Ansøgninger fra
offentlige institutioner, offentlige virksomheder og kommunale fællesskaber,
der ikke er omfattet af nr. 1 eller 5.
5)
Ansøgninger fra den i
§ 9, stk. 3, § 10 og § 11 anførte ansøgningsperiode.
Stk. 2.
Inden for de i
stk. 1 anførte prioriteringsklasser prioriterer direktoratet ansøgninger om
tilsagn
efter datoen for ansøgningernes modtagelse i direktoratet. Tidligere modtagne
ansøgninger går forud for senere. Ansøgninger, der er modtaget samme dato,
prioriteres efter størrelsen på det samlede ansøgte areal, idet et større
areal
går forud for et mindre areal.
Stk. 3.
Ansøgninger om
tilsagn om tilskud omfattet af stk. 1, nr. 5, der ikke kan imødekommes alene
som følge af, at den afsatte ramme er opbrugt, vil blive imødekommet i
begyndelsen af det følgende finansår, forudsat at finansloven for dette
finansår indeholder bevillinger hertil.
End of "§ 12"
End of "Kapitel 3"
Kapitel 4
Tilsagnsperiode og betingelser for tilsagn
§ 13.
Tilsagnsperioden begynder den 1. september i ansøgningsåret og slutter den
31.
august fem år senere, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
For arealer, for
hvilke ansøgning om tilsagn om tilskud er indgivet efter § 11, begynder
tilsagnsperioden
den dag, hvor ansøger overtager det økonomiske ansvar for driften af
arealerne,
og udløber den 31. august i det femte kalenderår, der følger herefter.
Stk. 3.
Et tilsagnsår
begynder den 1. september og udløber den 31. august det efterfølgende år. For
de i stk. 2 anførte arealer begynder det første tilsagnsår dog ved
tilsagnsperiodens begyndelse og udløber den 31. august det efterfølgende år.
Betingelser vedrørende 1. tilsagnsår, forhold ved
tilsagnsperiodens begyndelse og markstørrelse
End of "§ 13"
§ 14.
Tilsagn
om tilskud for et areal er betinget af,
1)
at arealet i det 1.
tilsagnsår er udnyttet jordbrugsmæssigt som areal i omdrift, som permanent
græs, til frugt- eller bærproduktion eller til non-food produktion eller er
udtaget af produktionen under enkeltbetalingsordningen,
2)
at der for arealet
ikke ved tilsagnsperiodens begyndelse og med virkning inden for
tilsagnsperioden
foreligger forpligtelse til at undlade brug af kemiske
plantebeskyttelsesmidler
eller forpligtelser, der i hovedsagen svarer hertil, som følge af tilsagn om
tilskud i medfør af anden lovgivning, aftale, der indebærer betaling for den
nævnte regulering, servitut eller pligt, der er pålagt i medfør af anden
lovgivning,
3)
at der for arealet ikke
med virkning ved tilsagnsperiodens begyndelse foreligger tilsagn om tilskud
til
miljøvenlig drift af vådområder i medfør af bekendtgørelse nr. 893 af 22.
september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder eller tilsagn
om
tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i medfør af bekendtgørelse
nr. 140 af 10. marts 2005 eller tidligere bekendtgørelser om tilskud til
miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bortset fra tilsagn om tilskud til
nedsættelse af kvælstoftilførslen, til udlæg af rajgræs i kornafgrøder m.v.
og
til etablering af efterafgrøder,
4)
at der for arealet
ikke med virkning ved tilsagnsperiodens begyndelse foreligger tilsagn om
tilskud til braklagte randzoner, til pleje af græs- og naturarealer, til
fastholdelse af vådområder eller til pleje af vådområder i medfør af
landdistriktsloven, og
5)
at den enkelte
ansøgte mark består af et sammenhængende areal, der udgør mindst 0,30 ha,
medmindre marken vil kunne godkendes efter de bestemmelser, der er gældende
for
enkeltbetalingsordningen i ansøgningsåret.
Betingelser der skal være opfyldt i hele
tilsagnsperioden
End of "§ 14"
§ 15.
Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af,
1)
at der i hele tilsagnsperioden
kun anvendes plantebeskyttelsesmidler til arealet, der er tilladt i økologisk
jordbrugsproduktion i Danmark,
2)
at tilsagnshaver i hele
tilsagnsperioden som ejer eller forpagter driver arealet,
3)
at arealet ikke inden
for tilsagnsperioden er tilplantet med skov,
4)
at arealet ikke inden
for tilsagnsperioden er omfattet af en tilskudsordning til skovbrug,
5)
at arealet ikke inden
for tilsagnsperioden er pålagt fredskovspligt, bortset fra ubevoksede
fredskovspligtige
arealer,
6)
at arealet ikke med virkning
inden for tilsagnsperioden er omfattet af aftale eller servitut i medfør af
Miljøministeriets bekendtgørelse om kriterier for tildeling af økonomiske
midler til genopretning af vådområder eller Miljøministeriets bekendtgørelse
om
genopretning af vådområder,
7)
at tilsagnshaver ikke
inden for tilsagnsperioden har tilsagn om tilskud efter Direktoratet for
FødevareErhvervs bekendtgørelse nr. 92 af 6. februar 2003 om tilskud til
reduktion af kvælstofkvoten eller tidligere bekendtgørelse herom, og
8)
at tilsagnshaver
hvert år i tilsagnsperioden afgiver erklæring om, at alle betingelser for
tilsagnet opfyldes, jf. § 25, og at erklæringen er Direktoratet for
FødevareErhverv i hænde senest den 1. august, eller i tilfælde, hvor den 1.
august er en lørdag, søndag eller mandag, den anden hverdag (lørdag ikke
medregnet),
der følger herefter.
Stk. 2.
Tilsagn om
tilskud for et areal er endvidere betinget af,
1)
at der for alle
tilsagnsår enten på jordbrugsbedriften i gennemsnit maksimalt tilføres 140 kg
total kvælstof pr. ha harmoniareal pr. planperiode, eller kvælstoftilførslen
til hver enkelt mark, som arealet omfatter, maksimalt udgør 75 pct. af
kvælstofkvoten for marken inklusiv regulering på grundlag af
kvælstofprognosen
og uden mulighed for forhøjelse af kvoten på grund af bortfygning eller
udvaskning som følge af ekstreme vejrligstilfælde i henhold til
Plantedirektoratets bekendtgørelser om jordbrugets anvendelse af gødning og
om
plantedække og om kvælstofprognosen, og
2)
at der i hele
tilsagnsperioden udarbejdes gødningsplanlægning og gødningsregnskaber efter
reglerne i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og
regler
fastsat i henhold til denne lov, uanset om jordbrugsbedriften er registreret
i
Plantedirektoratets register over virksomheder, der er omfattet af den nævnte
lovgivning.
Opbevaring af regnskaber m.m.
End of "§ 15"
§ 16.
Gødningsplanlægning
og gødningsregnskaber, der skal udarbejdes i medfør af nærværende
bekendtgørelse, samt skatte-, moms- og driftsregnskaber, der vedrører det
tilsagnsår, som udbetaling af tilskud sker for, skal opbevares af
tilsagnshaver
i mindst 5 år fra udbetalingstidspunktet.
End of "§ 16"
End of "Kapitel 4"
Kapitel 5
Ændring af tilsagn og indtræden i tilsagn
§ 17.
Direktoratet for FødevareErhverv kan efter ansøgning tillade, at et tilsagn
om
tilskud omdannes til en anden type tilsagn under landdistriktsprogrammet,
hvis
1)
omdannelsen indebærer
betydelige fordele for miljøet, og
2)
den eksisterende
forpligtelse skærpes væsentligt.
Stk. 2.
Ansøgning efter
stk. 1 skal være modtaget i direktoratet i den ansøgningsperiode, der er
anført
i § 9, stk. 1.
Stk. 3.
Ved omdannelse
til tilsagn om tilskud til skovrejsning udgår arealerne af tilsagn om
miljøbetinget
tilskud med virkning fra begyndelsen af det tilsagnsår, inden for hvilket
fredskovspligten pålægges.
Stk. 4.
Direktoratet kan
i særlige tilfælde dispensere fra den i stk. 2 anførte ansøgningsperiode.
End of "§ 17"
§ 18.
Direktoratet for FødevareErhverv kan efter ansøgning tillade, at et areal
udgår
af tilsagnet, hvis det dokumenteres, at arealet er genstand for jordfordeling
eller offentlige eller af myndighederne godkendte indgreb som led i fysisk
planlægning.
Stk. 2.
Arealet udgår af
tilsagnet med virkning fra begyndelsen af det tilsagnsår, hvor betingelserne
for tilsagnet ikke opfyldes for hele tilsagnsåret.
End of "§ 18"
§ 19.
Hvis tilsagnshaver overdrager et tilsagnsareal til en anden, kan sidstnævnte
efter ansøgning indtræde i tilsagnet for det overdragne areal under
forudsætning af, at betingelserne for tilsagnet kan opfyldes. Ved indtræden i
tilsagnet overtager den nye tilsagnshaver rettigheder og forpligtelser efter
tilsagnet, herunder retten til modtagelse af tilskud for arealet, med
virkning
fra tidspunktet for overdragelsen af det økonomiske ansvar for driften af
arealet og for den resterende del af tilsagnsperioden.
Stk. 2.
Ansøgning efter
stk. 1 skal foretages på et særligt skema, der fås ved henvendelse til
Direktoratet
for FødevareErhverv eller via direktoratets hjemmeside. Ansøgningen skal være
direktoratet i hænde senest 8 uger efter datoen for overdragelsen af det
økonomiske ansvar for driften af arealet.
Stk. 3.
Direktoratet kan
i særlige tilfælde dispensere fra den i stk. 2 anførte ansøgningsfrist.
End of "§ 19"
§ 20.
Hvis
der sker ændringer af de krav, der fremgår af Direktoratet for
FødevareErhvervs
bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse, kan direktoratet bestemme, at
tilsagnet kun kan opretholdes, hvis tilsagnet tilpasses. Hvis en sådan
tilpasning ikke accepteres af tilsagnshaver, bortfalder tilsagnet uden at der
kræves tilbagebetaling af tidligere udbetalte tilskud.
End of "§ 20"
End of "Kapitel 5"
Kapitel 6
Beregning af tilskud
§ 21.
Det
årlige tilskud udgør 750 kr. pr. ha.
End of "§ 21"
§ 22.
Hvis det samlede tilskud til miljøvenligt landbrug for et areal overstiger
det
beløb, der kan medfinansieres af EU, kan det miljøbetingede tilskud for
arealet
nedsættes således, at det samlede tilskud til miljøvenligt landbrug for
arealet
ikke overstiger det beløb, som kan medfinansieres af EU. Ved det samlede
tilskud til miljøvenligt landbrug forstås alle tilskud til miljøvenligt
landbrug i medfør af artikel 39 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om
støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne, alle tilskud til miljøvenligt landbrug i
medfør
af kapitel VI (miljøvenligt landbrug og dyrevelfærd) i Rådets forordning (EF)
nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske
Udviklings- og Garantifond for Landbruget samt alle tilskud til miljøvenligt
landbrug i medfør af Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 om miljøvenlige
produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje.
Stk. 2.
I opgørelsen af
nedsættelse af tilskud efter stk. 1 vil de tilskud, der indgår i beregningen,
være tilskud før fradrag som følge af eventuelle sanktioner efter de
pågældende
ordninger.
Stk. 3.
Manglende
overholdelse af betingelserne for tilsagn om tilskud kan medføre nedsættelse
af
tilskuddet. Direktoratet for FødevareErhverv træffer i overensstemmelse med
fællesskabets bestemmelser herom afgørelse om størrelsen af nedsættelsen.
End of "§ 22"
End of "Kapitel 6"
Kapitel 7
Udbetaling af tilskud
§ 23.
Direktoratet for FødevareErhverv udbetaler tilskuddet én gang årligt.
Tilskuddet udbetales normalt i perioden fra den 1. september til den 31.
januar
for det foregående tilsagnsår.
Stk. 2.
Tilskuddet
overføres til tilsagnshavers Nemkonto.
End of "§ 23"
§ 24.
Det er en betingelse for udbetaling af tilskud for et tilsagnsareal,
1)
at arealet har været
udnyttet jordbrugsmæssigt i det tilsagnsår, der udbetales for, og
2)
at arealet i det
tilsagnsår, der udbetales for, har været i omdrift, anvendt som permanent
græs,
anvendt til frugt- eller bærproduktion eller til non-food produktion.
Stk. 2.
Der udbetales
ikke tilskud for tilsagnsarealer, der er anmeldt som udtagne arealer under
enkeltbetalingsordningen,
medmindre arealerne anvendes til dyrkning af sådanne non-food afgrøder, som
det
efter enkeltbetalingsordningen er tilladt at dyrke på udtagne arealer.
End of "§ 24"
§ 25.
Det er en betingelse for udbetaling af tilskud for et tilsagnsår, at der for
det pågældende tilsagnsår er indsendt ansøgning om tilskudsudbetaling, hvor
tilsagnshaver
1)
har erklæret, at alle
betingelser for tilsagnet opfyldes, og
2)
har indberettet de
oplysninger, der forlanges til brug for beregning og udbetaling af
tilskuddet,
herunder oplysninger om udnyttelsen af tilsagnsarealerne.
Stk. 2.
Ansøgning om
tilskudsudbetaling skal indgives på et særligt skema, der er integreret i det
skema, der anvendes ved ansøgning om enkeltbetaling, og som kan fås ved
henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv eller via direktoratets
hjemmeside.
Ansøgningen skal være modtaget i direktoratet i tilsagnsåret senest den dag,
hvor fristen for ansøgning om enkeltbetaling udløber.
End of "§ 25"
§ 26.
Reglerne i Direktoratet for FødevareErhvervs bekendtgørelse om
krydsoverensstemmelse finder anvendelse på ansøgninger om tilskudsudbetaling.
End of "§ 26"
End of "Kapitel 7"
Kapitel 8
Underretningspligt
§ 27.
Tilsagnshaver skal i hele tilsagnsperioden på forlangende afgive erklæring
til
Direktoratet for FødevareErhverv om, hvorvidt betingelserne for tilsagn om
tilskud fortsat opfyldes.
Stk. 2.
Tilsagnshaver er
i hele tilsagnsperioden forpligtet til uden ugrundet ophold, jf. dog § 19,
stk.
2, skriftligt at give direktoratet meddelelse om forhold, der kan medføre
bortfald af tilsagn om tilskud eller tilbagebetaling af tilskud.
End of "§ 27"
End of "Kapitel 8"
Kapitel 9
Bortfald og tilbagebetaling af tilskud
§ 28.
Tilsagn om tilskud for et areal bortfalder,
1)
hvis tilsagnshaver har
givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af
betydning
for sagens afgørelse,
2)
hvis tilsagnshaver
tilsidesætter sine pligter efter landdistriktslovens § 11, stk. 2,
3)
hvis tilsagnshaver
ikke opfylder sin underretningspligt efter § 27, eller
4)
hvis de i § 14 og §
15, stk. 1, anførte betingelser for tilsagn om tilskud ikke er opfyldt,
herunder at et tilsagnsareal overdrages til en anden, uden at den pågældende
indtræder i tilsagnet.
Stk. 2.
Uanset stk. 1
kan Direktoratet for FødevareErhverv bestemme, at tilsagn om tilskud for et
areal opretholdes, hvis det konstateres, at betingelsen i § 15, stk. 1, nr.
3,
om, at arealet ikke inden for tilsagnsperioden må være tilplantet med skov,
ikke er overholdt, og hvis der ikke er ydet tilskud for arealet, medens de
træer, der helt eller delvis udgør skoven, har været på arealet.
Stk. 3.
Direktoratet kan
bestemme, at tilsagn om tilskud for et areal bortfalder, hvis de i § 15, stk.
2, og § 16 anførte betingelser for tilsagn om tilskud ikke er opfyldt.
Stk. 4.
I de i stk. 1 og
3 nævnte tilfælde træffer direktoratet afgørelse om tilbagebetaling af
tilskud.
End of "§ 28"
§ 29.
Direktoratet for FødevareErhverv kan efter ansøgning tillade, at et tilsagn
om
tilskud bortfalder uden krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte
tilskud,
hvis
1)
tilsagnshaver ophører
endeligt med jordbrugsvirksomhed, og der er afviklet mindst 3 år af
tilsagnsperioden
for det pågældende areal,
2)
jordbrugsbedriften
ved salg eller bortforpagtning overdrages til en ny ejer eller forpagter
eller
alle jordbrugsbedriftens tilsagnsarealer overdrages til en ny ejer eller
forpagter, og jordbrugsbedriften i øvrigt nedbringes til 2 ha eller derunder,
og
3)
det sandsynliggøres,
at indtræden i tilsagnet af den nye ejer eller forpagter ikke er muligt.
Stk. 2.
Hvis der gives
tilladelse efter stk. 1, og tilsagnshaver senere igen personligt eller via et
selskab eller en anden juridisk enhed påbegynder jordbrugsvirksomhed, kan
direktoratet kræve tilbagebetaling af et beløb svarende til det
tilbagebetalingskrav, der skulle være rejst, hvis der ikke var opnået
tilladelse efter stk. 1. Kravet tillægges renter, jf. § 32.
Stk. 3.
Selskaber og
andre juridiske enheder, der har tilsagn om tilskud, kan ikke få tilladelse
efter stk. 1.
Stk. 4.
Direktoratet kan
i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i stk. 1, nr. 2, og stk. 3.
Direktoratet kan betinge en dispensation fra bestemmelsen i stk. 3 af, at
samtlige deltagere i den juridiske enhed forpligter sig til at ophøre
endeligt
med jordbrugsvirksomhed.
End of "§ 29"
§ 30.
Indtræder en ny ejer eller forpagter i et tilsagn om tilskud, jf. § 19, og
træffer Direktoratet for FødevareErhverv herefter afgørelse om bortfald af
tilsagn om tilskud som følge af den nye tilsagnshavers forhold, kan
direktoratet bestemme, at tilskud, der er udbetalt for tilsagnsarealerne til
tidligere tilsagnshavere, skal tilbagebetales af den nye tilsagnshaver.
End of "§ 30"
§ 31.
Hvis der i henhold til § 17 er givet tilladelse til, at et tilsagn omdannes
til
et andet tilsagn under landdistriktsprogrammet, og det nye tilsagn herefter
bortfalder, kan Direktoratet for FødevareErhverv bestemme, at udbetalte
tilskud
i henhold til det tidligere meddelte tilsagn om miljøbetinget tilskud skal
tilbagebetales,
herunder tilskud, der er udbetalt til tidligere tilsagnshavere. Tilskud kan
dog
ikke kræves tilbagebetalt, hvis de forhold, der har medført bortfald af det
nye
tilsagn, konstateres efter, at der er forløbet 5 år regnet fra begyndelsen af
tilsagnsperioden for det tilsagn, der blev omdannet.
End of "§ 31"
§ 32.
Ved
opgørelse af tilbagebetalingskrav tillægges der renter. Rentetillægget
beregnes
fra tidspunktet for meddelelse af tilbagebetalingskravet til tilbagebetaling
sker og med den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg.
Rentetillægget
udgør dog mindst 50 kr.
End of "§ 32"
End of "Kapitel 9"
Kapitel 10
Force majeure
§ 33.
Direktoratet for FødevareErhverv anerkender følgende begivenheder som force
majeure:
1)
Tilsagnshavers død.
2)
Bortforpagters død.
3)
Tilsagnshavers
uarbejdsdygtighed i længere tid.
4)
Ekspropriation, hvis
en sådan ekspropriation ikke kunne forudses ved tilsagnsperiodens begyndelse.
5)
En alvorlig
naturkatastrofe, der i væsentlig grad berører arealer på bedriften.
6)
Ødelæggelse af stalde
på bedriften ved ulykke.
7)
Tilsagnshavers
besætning bliver ramt af en epizooti eller af en smitsom husdyrsygdom, der
medfører offentlige indgreb, og som er omfattet af den i medfør af lov om
hold
af dyr udstedte liste over sygdomme, der bekæmpes, fordi de er af væsentlig
samfundsøkonomisk betydning.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for anerkendelse af force majeure i konkrete tilfælde, at de
indtrufne begivenheder forhindrer opfyldelse af de forpligtelser, i forhold
til
hvilke der påberåbes force majeure, og at den forpligtede ikke uden
uforholdsmæssige opofrelser kunne have sikret sig herimod.
Stk. 3.
Direktoratet kan
i ganske særlige tilfælde anerkende andre begivenheder som force majeure end
de, der er nævnt i stk. 1.
End of "§ 33"
§ 34.
Hvis tilsagnshaver eller dennes dødsbo ønsker at påberåbe sig force majeure,
skal dette meddeles Direktoratet for FødevareErhverv skriftligt senest 10
arbejdsdage efter det tidspunkt, hvor tilsagnshaver eller dennes dødsbo er i
stand til at gøre det. Meddelelsen skal være vedlagt fyldestgørende
dokumentationsmateriale.
End of "§ 34"
End of "Kapitel 10"
Kapitel 11
Klageadgang
§ 35.
Afgørelser truffet af Direktoratet for FødevareErhverv i medfør af denne
bekendtgørelse kan påklages til ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri.
Stk. 2.
Klagen skal
indgives gennem Direktoratet for FødevareErhverv. Klagen skal være
direktoratet
i hænde senest 4 uger efter modtagelsen af den afgørelse, klagen vedrører.
Stk. 3.
Direktoratet for
FødevareErhverv kan genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
End of "§ 35"
End of "Kapitel 11"
Kapitel 12
Straffebestemmelser
§ 36.
Efter landdistriktslovens § 14 straffes med bøde den, der
1)
afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for
afgørelser,
der træffes i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte regler,
2)
handler i strid med
vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der træffes i henhold til loven eller
de
i medfør af loven fastsatte regler,
3)
undlader at afgive
den dokumentation og de oplysninger, som den pågældende har pligt til at
afgive
i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven,
4)
afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende
har
pligt til at afgive i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af
loven,
5)
undlader at give
kontrolmyndigheden adgang til virksomheden m.v. efter lovens § 11, stk. 1,
eller
6)
undlader at udlevere
eller indsende materiale eller at yde kontrolmyndigheden bistand efter lovens
§
11, stk. 2.
Stk. 2.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
End of "§ 36"
End of "Kapitel 12"
Kapitel 13
Ikrafttrædelse
§ 37.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. juni 2007.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen
finder ikke anvendelse for ansøgninger om dispensation m.m., der vedrører
tilsagn givet i medfør af bekendtgørelser under landdistriktsprogrammerne fra
før 2007.
End of "§ 37"
End of "Kapitel 13"
Direktoratet for FødevareErhverv, den 8.
juni 2007
Arent B. Josefsen
/Steen Bonde
End of "GIVET"
| 10,363 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst Cirkulære om organisationsaftale for visse lederstillinger inden for det statslige beskæftigelsessystem
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II (CO II) har indgået vedlagte organisationsaftale af 5. maj 2009 for visse lederstillinger inden for det statslige beskæftigelsessystem.
2. Organisationsaftalen udgør sammen med CO II/LC/OC-fællesoverenskomsten det samlede overenskomstgrundlag.
Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra 1. april 2008. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 27. februar 2008 (Perst. nr. 004-08). Personalestyrelsen, den 5. maj 2009 Carsten Holm Organisationsaftale for visse lederstillinger inden for det statslige beskæftigelsessystem
Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II
§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde
Organisationsaftalen omfatter følgende lederstillinger i det statslige beskæftigelsessystem:
a) Jobcenterchefer
b) Director – chefer for Wid-centre (World in Denmark)
c) Mellemledere i jobcenter København
d) Kontor-/økonomichefer i driftsregionerne
Stk. 2. Organisationsaftalen dækker ikke ansatte, der er omfattet af anden organisationsaftale eller overenskomst.
Stk. 3. Organisationsaftalens parter kan aftale, at andre stillinger omfattes af organisationsaftalen.
Cirkulærebemærkninger til § 1:
Som jobcenterchefer henregnes udover chefen for det samlede center også de 3 stillinger som leder af en lokal afdeling i Jobcenter København.
§ 2. Lønsystemet
Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel.
Stk. 2. Deltidsansatte ydes forholdsmæssig løn.
§ 3. Basisløn
Basislønnen er angivet i årligt grundbeløb (oktober 1997 niveau).
Stk. 2. Løngruppe 1 omfatter de i § 1, stk. 1, litra a – c, nævnte stillinger.
Stk. 3. Basislønnen for løngruppe 1 udgør 330.000 kr.
Fra 1. april 2009 forhøjes basislønnen for løngruppe 1 til 337.000 kr.
Stk. 4. Løngruppe 2 omfatter de i § 1, stk. 1, litra d, nævnte stillinger.
Stk. 5. Basislønnen for løngruppe 2 udgør 365.000 kr.
Fra 1. april 2009 forhøjes basislønnen for løngruppe 2 til 372.000 kr.
§ 4. Tillæg mv.
Engangsvederlag fastsættes af ledelsen efter forhandling med den enkelte ansatte.
Engangsvederlag kan f.eks. ydes som:
a) Honorering af særlig indsats
b) Resultatløn
c) Honorering af merarbejde.
Stk. 2. Aftale om varige og midlertidige tillæg indgås på grundlag af forhandling mellem ledelsen og den enkelte ansatte, som kan vælge under forhandlingen at lade sig bistå af sin organisation.
Såfremt den ansatte ikke selv ønsker at forhandle varige og midlertidige tillæg med ledelsen, føres forhandlingerne med henblik på indgåelse af aftale herom direkte mellem ansættelsesmyndigheden og den forhandlingsberettigede organisation.
Stk. 3. Resultatet af forhandlingen mellem ledelsen og den enkelte ansatte indsendes til godkendelse i den forhandlingsberettigede organisation.
Stk. 4. Hvis resultatet af forhandlingen ikke kan godkendes, kan den forhandlingsberettigede organisation inden for en frist af 10 arbejdsdage fra modtagelsen af resultatet af forhandlingerne kræve, at der optages forhandling med ledelsen. Såfremt et sådant krav ikke er fremsat inden fristens udløb, anses forhandlingsresultatet for godkendt af organisationen.
Stk. 5. Forslag om lønændringer kan fremsættes af begge parter. Forhandling skal finde sted mindst én gang om året, hvis en af parterne begærer det. Lønændringer kan i øvrigt aftales løbende, hvis parterne er enige herom.
Cirkulærebemærkninger til § 4:
Den forhandlingsberettigede organisation er Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd (TAT).
Tillæg ydes uden for pulje.
§ 5. Lønregulering
Basislønnen og lokalt aftalte tillæg reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved aftale- og overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.
§ 6. Pension
Ansættelsesmyndigheden indbetaler et pensionsbidrag på 18 pct. af basislønnen samt af varige og midlertidige tillæg, jf. §§ 3 og 4, til CO II Pension i PFA Pension. Der indbetales endvidere pensionsbidrag på 18 pct. af engangsvederlag efter § 4, stk. 1, i det omfang det er fastsat af ledelsen efter forhandling med den enkelte ansatte.
§ 7. Funktion
Der ydes betaling mv. under midlertidig tjeneste i højere stilling efter de for statens tjenestemænd gældende regler.
§ 8. Arbejdstid
Den i § 3 fastsatte løn forudsætter fuldtidsbeskæftigelse, hvorved forstås en arbejdstid svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.
§ 9. Ikrafttræden
Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2008 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med et varsel på 3 måneder til en 31. marts, dog tidligst til 31. marts 2011.
København, den 5. maj 2009
Statstjenestemændenes
Centralorganisation II
Peter Ibsen
Foreningen af tekniske og
administrative tjenestemænd
Lars Bonde Eriksen
Finansministeriet
P.M.
E.B.V.
Carsten Holm
| 1,625 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Bekendtgørelse om tilskud til fodterapi i praksissektoren
I medfør af § 72 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018, fastsættes:
§ 1. Gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer har efter lægehenvisning ret til tilskud til behandling hos fodterapeut, hvis de ifølge lægelig diagnose har fået konstateret:
1) sukkersyge og et heraf afledt behov for fodbehandling,
2) symptomgivende unguis incarnatus (nedgroede tånegle),
3) arvæv efter strålebehandling,
4) svær leddegigt, hvormed forstås leddegigt, der medfører begrænset eller tabt funktion i ben og arme, hvor kun få eller ingen sædvanlige arbejdsopgaver klares og hvor den sikrede har nedsat evne til selvhjælp, og som følge heraf ikke kan varetage egen fodpleje eller
5) svær psoriasisgigt, der medfører begrænset eller tabt funktion i ben og arme, hvor kun få eller ingen sædvanlige arbejdsopgaver klares og hvor den sikrede har nedsat evne til selvhjælp, og som følge heraf ikke kan varetage egen fodpleje.
§ 2. Tilskud ydes på de vilkår, der er fastsat i overenskomst indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fodterapeuter.
§ 3. Tilskud ydes med samme beløb til gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer.
Stk. 2. Tilskud til behandling til gruppe 1-sikrede personer er betinget af, at behandlingen udføres af en fodterapeut, som har tilsluttet sig den i § 2 nævnte overenskomst.
Stk. 3. Til gruppe 2-sikrede personer, der har fået behandling hos en fodterapeut, som ikke er tilsluttet overenskomsten, udbetaler bopælskommunen tilskuddet på vegne af regionsrådet. For at få tilskuddet udbetalt skal patienten aflevere en kvitteret og specificeret regning til kommunen. Tilskuddet kan ikke overstige regningens beløb.
Stk. 4. Hvor sygehuse eller andre offentlige eller selvejende institutioner eller klinikker aflønner eller stiller klinik til rådighed for en fodterapeut, yder regionsrådet ikke tilskud til den behandling, som fodterapeuten udfører for den pågældende institution.
Stk. 5. Såvel gruppe 1-sikrede som gruppe 2-sikrede betaler direkte til fodterapeuten den andel af honoraret, som det påhviler patienten at betale.
§ 4. Til fodbehandling af personer med sukkersyge, jf. § 1, nr. 1, yder regionsrådet et tilskud på 50 pct. af de betalingstakster, der er fastsat i den i § 2 nævnte overenskomst.
Stk. 2. Til fodbehandling af personer, der har fået konstateret symptomgivende unguis incarnatus, jf. § 1, nr. 2, yder regionsrådet et tilskud på 40 pct. af de betalingstakster, der er fastsat i den i § 2 nævnte overenskomst.
Stk. 3. Til fodbehandling af personer med arvæv efter strålebehandling, jf. § 1, nr. 3, yder regionsrådet et tilskud på 40 pct. af de betalingstakster, der er fastsat i den i § 2 nævnte overenskomst.
Stk. 4. Til fodbehandling af personer med svær leddegigt, jf. § 1, nr. 4, yder regionsrådet et tilskud på 50 pct. af de betalingstakster, der er fastsat i den i § 2 nævnte overenskomst.
Stk. 5. Til fodbehandling af personer med svær psoriasisgigt, jf. § 1, nr. 5, yder regionsrådet et tilskud på 50 pct. af de betalingstakster, der er fastsat i den i § 2 nævnte overenskomst.
§ 5. Behandling i sikredes hjem kan kun finde sted, når den sikredes tilstand efter lægens skøn kræver det.
Stk. 2. Ved behandling i patientens hjem modtager fodterapeuten et afstandstillæg til de i overenskomsten fastsatte honorarer ud fra afstande mellem sikredes hjem og fodterapeutens klinik. Afstandstillæggene fremgår af den i § 2 nævnte overenskomst.
Stk. 3. Ved første hjemmebesøg på en rute ydes afstandstillæg svarende til afstanden mellem fodterapeutens klinik og sikredes hjem. Ved efterfølgende besøg på ruten ydes afstandstillæg svarende til afstanden mellem de sikredes hjem.
Stk. 4. Behandler fodterapeuten i samme besøg flere familiemedlemmer i samme hjem, beregnes kun ét afstandstillæg.
Stk. 5. Behandler fodterapeuten i samme besøg flere patienter i plejeboliger, beskyttede boliger eller lignende, beregnes kun ét afstandstillæg.
Stk. 6. Regionsrådet yder et tilskud til afstandstillæg i forbindelse med behandling af de i § 1 nævnte diagnoser svarende til den tilskudsandel, der er fastsat for selve behandlingen af den pågældende diagnose, jf. § 4, stk. 1-4.
Stk. 7. Regionsrådet betaler fuldt ud afstandstillægget for pensionister, der behandles i eget hjem, samt afstandstillægget for patienter, der behandles i plejeboliger, beskyttede boliger eller lignende.
Stk. 8. Fodterapeuten kan hos patienten opkræve et beløb til dækning af kørselsudgifter. Beløbet udgør det samme, som af staten er fastsat for benyttelse af eget befordringsmiddel.
§ 6. Personer, der har ret til ydelser i praksissektoren i medfør af EF-retten eller internationale aftaler, har under ophold her i landet ret til tilskud til behandling hos fodterapeut på samme vilkår som gruppe 1-sikrede.
Stk. 2. Ved EF-retten eller internationale aftaler forstås Rådets forordning (EØF) nr. 883/2004 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og den dertil knyttede forordning (EØF) nr. 574/72 om gennemførelse af forordning nr. 883/2004, aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS-aftalen), Nordisk Konvention om Social Sikring og aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber, dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer.
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 491 af 19. maj 2011 om tilskud til fodbehandling i praksissektoren ophæves. Sundheds- og Ældreministeriet, den 9. maj 2018 Ellen Trane Nørby / Laura Thordahl
| 1,867 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1
Anvendelsesområde
Kapitel 2
Definitioner
Kapitel 3
Krav til instrumentejeren
Kapitel 4
Indgreb i måleinstrumentet
Kapitel 5
Kontrol
Kapitel 6
Straffebestemmelser
Kapitel 7
Ikrafttræden
Den fulde tekst Bekendtgørelse om anvendelse af flerdimensionale måleinstrumenter
I medfør af § 15, stk. 1, og § 22, stk. 4, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 28. juni 2016, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, nr. 10 og 17, i bekendtgørelse nr. 545 af 29. maj 2017 om henlæggelse af beføjelser til Sikkerhedsstyrelsen:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på flerdimensionale måleinstrumenter, der anvendes til måling af kantlængde (længde, højde, bredde) af det mindste omsluttende parallelepipedum til et produkt, og hvor betaling for forsendelse af produktet erlægges på grundlag af målingen.
Kapitel 2
Definitioner
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Brugsområde: Den del af måleområdet, som måleinstrumentet måler indenfor i den aktuelle installation, og som ligger inden for de driftsbetingelser, måleinstrumentet blev godkendt til, da det blev bragt i omsætning.
2) Forsegling: Fysiske eller elektroniske foranstaltninger, der skal sikre måleinstrumentet mod indgreb.
3) Instrumentejer: En virksomhed, der har rådighed over et eller flere flerdimensionale måleinstrumenter, og som anvender måleinstrumentet til formål omfattet af § 1.
4) Reverifikation: De operationer, som konstaterer og bekræfter, at et måleinstrument i brug opfylder forskriftsmæssige krav og opfylder samme nøjagtighedskrav i det aktuelle brugsområde, som var gældende, da måleinstrumentet blev bragt i omsætning.
Kapitel 3
Krav til instrumentejeren
§ 3. Instrumentejeren skal til formål omfattet af § 1 tage et flerdimensionalt måleinstrument i anvendelse, der lever op til kravene i bekendtgørelse om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter, og som er mærket i henhold til bekendtgørelse om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter, jf. dog § 13, stk. 3.
Stk. 2. Instrumentejeren skal sikre, at måleinstrumentet er installeret i henhold til fabrikantens anvisninger.
§ 4. Instrumentejeren skal anvende et flerdimensionalt måleinstrument, som er egnet til nøjagtig måling i den anvendelse, som forventes eller kan forventes. Som grundlag for valget af måleinstrument skal instrumentejeren anvende de af fabrikanten deklarerede værdier, jf. bilag 1, punkt 1.3, og bilag 10, kapitel IV, i bekendtgørelse om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter, for
1) det klimatiske, mekaniske og elektromagnetiske miljø, som måleinstrumentet er bestemt til anvendelse i, samt for strømforsyning og andre påvirkende størrelser, som kan påvirke måleinstrumentets nøjagtighed, og
2) tilladte driftsbetingelser.
Egenkontrol
§ 5. Instrumentejeren skal etablere en egenkontrol, der giver tilstrækkelig sikkerhed for, at brugstolerancen, jf. stk. 3, for et flerdimensionalt måleinstrument, der anvendes i henhold til § 1, ikke overskrides.
Stk. 2. Egenkontrollen, jf. stk. 1, skal være baseret på målinger, som er metrologisk sporbare
Stk. 3. Brugstolerancen er lig med det dobbelte af den tolerance, der var gældende, da det flerdimensionale måleinstrument blev bragt i omsætning.
Stk. 4. Instrumentejeren må ikke lade et flerdimensionalt måleinstrument indstille til at udnytte de maksimalt tilladelige fejl eller systematisk favorisere en bestemt part.
Stk. 5. Instrumentejeren skal efter anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen kunne dokumentere, at flerdimensionale måleinstrumenter i brug lever op til stk. 1.
Reverifikation
§ 6. Når forseglingen på et flerdimensionalt måleinstrument, der anvendes i henhold til § 1, er brudt, eller måleinstrumentet har været udsat for indgreb, der kan påvirke måleinstrumentets måleevne, skal instrumentejeren sikre, at måleinstrumentet ikke anvendes, før det er reverificeret.
Stk. 2. Instrumentejeren skal sikre, at det flerdimensionale måleinstrument som minimum reverificeres sådan, at måleinstrumentets fejlvisning ligger inden for de maksimalt tilladelige fejl i det aktuelle brugsområde.
Stk. 3. Et flerdimensionalt måleinstrument må kun anvendes i det brugsområde, hvori det er reverificeret.
§ 7. En reverifikation består af følgende operationer:
1) Identifikation af det flerdimensionale måleinstrument, hvor det konstateres, om måleinstrumentet svarer til de identificerbare karakteristika, der er anført i den aktuelle EU-typeafprøvningsattest, den aktuelle nationale typegodkendelse eller EØF-typegodkendelse eller i anden teknisk dokumentation, der viser, at måleinstrumentet opfylder de gældende regler.
2) Konstatering af, at måleinstrumentets fejlvisning ligger inden for de maksimalt tilladelige fejl i det aktuelle brugsområde.
3) Forsegling af måleinstrumentet, hvis det opfylder kravene i nr. 1 og 2.
Stk. 2. Reverifikation skal udføres efter den eller de relevante standarder, OIML rekommandationer eller WELMEC guides samt angivelserne i den aktuelle EU-typeafprøvningsattest, den aktuelle nationale typegodkendelse eller EØF-typegodkendelse eller tilsvarende relevant teknisk dokumentation.
§ 8. Det påhviler instrumentejeren at rekvirere reverifikation hos en virksomhed, som
1) er etableret i Danmark og gennem en akkreditering fra DANAK Den Danske Akkrediteringsfond eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af relevante EA, ILAC eller IAF multilaterale aftaler om gensidig anerkendelse, er kvalificeret til at foretage reverifikation efter denne bekendtgørelse, eller
2) midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark, og som er lovligt etableret i et andet EU/EØS-land, hvor virksomheden lovligt kan udføre reverifikation af den pågældende type flerdimensionale måleinstrument.
Stk. 2. Virksomheden opkræver betaling for reverifikation.
Stk. 3. Instrumentejeren skal efter anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen kunne dokumentere, at den virksomhed, der har reverificeret instrumentejerens flerdimensionale måleinstrumenter, lever op til kravene i stk. 1.
Kapitel 4
Indgreb i måleinstrumentet
§ 9. Ingen må uberettiget foretage indgreb i flerdimensionale måleinstrumenter omfattet af denne bekendtgørelse eller på anden måde påvirke måleinstrumentets korrekte funktion og måleevne.
Kapitel 5
Kontrol
§ 10. Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at denne bekendtgørelse overholdes.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve at få meddelt alle oplysninger, der er nødvendige for udførelse af kontrollen efter stk. 1.
§ 11. Virksomheder, der reverificerer flerdimensionelle måleinstrumenter i henhold til § 8, stk. 1, nr. 1, skal efter anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen stille data fra udførte reverifikationer til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen til brug for Sikkerhedsstyrelsens kontrolopgaver.
Kapitel 6
Straffebestemmelser
§ 12. Med bøde straffes den, der
1) overtræder §§ 3-4, § 5, stk. 1-2 og 4-5, § 6 og § 8, stk. 1 og 3,
2) reverificerer flerdimensionale måleinstrumenter omfattet af denne bekendtgørelse uden at leve op til kravene i § 8, stk. 1,
3) uberettiget foretager indgreb i flerdimensionale måleinstrumenter, jf. § 9, eller
4) tilsidesætter oplysningspligten i § 10, stk. 2.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 7
Ikrafttræden
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Følgende bekendtgørelse og vejledning ophæves:
1) Bekendtgørelse nr. 1032 af 17. oktober 2006 om måleteknisk kontrol med flerdimensionale måleinstrumenter.
2) Måleteknisk vejledning af 17. oktober 2008 om bekendtgørelse om måletekniske kontrolbestemmelser for flerdimensionale måleinstrumenter (MV 01.31-01, udg. 2).
Stk. 3. Flerdimensionale måleinstrumenter, der anvendes i henhold til § 1, og som har været i brug før den 30. oktober 2006, er fortsat lovlige at anvende og er ikke omfattet af §§ 5-8 i nærværende bekendtgørelse.
§ 14. Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland. Sikkerhedsstyrelsen, den 28. maj 2018 Lone Saaby / Mathilde Horsman Jensen
| 2,594 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Resume
Lempelse efter LL § 33 A, Forståelsen af begrebet teknisk ekspert i
artikel 12, stk. 1, i DBO med Rusland.
Den fulde tekst
Lempelse/LL § 33 A
Reference: LL § 33 A, DBO med Rusland LV 1993 D.C.2, D.E
Ligningsrådet har taget stilling til forståelsen af udtrykket
» nødvendigt arbejde « her i landet i relation til LL § 33 A, som ændret ved lov
nr. 1115 af 21. december 1994, samt til forståelsen af begrebet » teknisk ekspert « i
artikel 12, stk. 1, i DBO med det tidligere Sovjetunionen, som bl.a. Rusland
er indtrådt i.
Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om
følgende:
1. Vil skatteyderen A under ophold i Rusland være berettiget til
lempelse i henhold til LL § 33 A set i lyset af, at han erhverver
indtægt fra selvstændig virksomhed i Danmark samt deltager i
forskellige bestyrelsesarbejder i Danmark?
2. Vil karakteren af A's arbejde i Rusland indebære, at han ikke kan
anses for teknisk ekspert, jf. artikel 12, stk. 1, i den dansk-russiske DBO,
og dermed være berettiget til lempelse efter LL § 33 A, stk. 1?
Det var oplyst, at det danske energiministerium har indgået aftale
med det russiske energiministerium om etablering af » Russisk-Dansk Institut for Energieffektivisering « (RDIEE) i Istra i Rusland. Projektet er
finansieret af danske statsmidler gennem den vedtagne
øststøtteordning. Instituttet vil fremstå som et russisk
selskab, som den russiske stat ejer. Etableringen og driften af selskabet
varetages af en russisk og en dansk part, som består af B A/S og Dansk
Teknologisk Institut.
A ansættes af B A/S og udstationeres til Rusland med henblik
på at varetage opgaven som direktør for RDIEE. Hans
arbejdsopgaver vil omfatte:
- Administration, koordinering og ledelse af RDIEE
- Markedsføring af RDIEE
- Rapportering til danske og russiske myndigheder.
Udstationeringen i Rusland forventes at omfatte perioden fra den 1. januar
til den 31. december 1995. I efteråret 1995 vil der blive taget
stilling til, om A's udstationering skal forlænges til juli 1996. Hans
ophold i Danmark i forbindelse med ferie og lignende vil ikke overstige 7
dage i gennemsnit pr. måned. Herudover vil A alene opholde sig i
Danmark i det omfang det er nødvendigt på grund af
afrapportering samt eventuelt deltage i kurser af relevans for det arbejde,
han udfører i Rusland.
A driver selvstændig virksomhed gennem firmaet C. Under
udlandsopholdet vil han ikke deltage aktivt i firmaets drift; men det kan
ikke udelukkes, at der under udlandsopholdet vil tilflyde ham indtægter
derfra.
Endvidere er A medlem af følgende:
- Det Rådgivende Energiforskningsudvalg (REFU)
- Bestyrelsen for Forskningspolitisk Råd
- Bestyrelsen for D A/S
- Bestyrelsen for Brundtland Center Danmark
- Bestyrelsen for E A/S
- U.N. Commission on Science and Technology for Development.
Medlemskabet af de nævnte bestyrelser og interesseorganisationer vil
ikke kræve en længerevarende aktiv deltagelse fra A's side, men
vil være begrænset til 1-dags møder i Danmark. Der vil
blive betalt honorar for en del af disse opgaver.
Det pågældende revisionsfirma har vedrørende de
skattemæssige forhold anført, at der ikke tidligere synes at
være taget stilling til begrebet » teknisk ekspert « i artikel 12,
stk. 1, i DBO med det tidligere Sovjetunionen, som bl.a. Rusland er
indtrådt i. Når der imidlertid henses til, at A's arbejdsopgaver
for den overvejende dels vedkommende vil være af administrativ og
koordinerende karakter, er det revisionsfirmaets helt klare opfattelse, at
han, uanset at han besidder omfattende tekniske kundskaber, ikke i relation
til den foreliggende opgave kan karakteriseres som teknisk ekspert, hvorfor
Danmark ikke efter DBO artikel 12, stk. 1, har beskatningsretten til A's
lønindtægt i forbindelse med hans arbejde i Rusland.
For så vidt angår A's eventuelle øvrige indtægter
fra Danmark er det revisionsfirmaets opfattelse, at disse ikke har
indflydelse på anvendelsen af LL § 33 A, når der henses til, at A
ikke vil deltage aktivt i driften af den personlige virksomhed, samt at han
som nævnt vil begrænse sit virke som bestyrelsesmedlem i danske
virksomheder til enkelte 1-dags møder i forbindelse med andet ophold i
Danmark.
Ad spørgsmål 1:
I henhold til LL § 33 A, som med virkning for indkomståret 1995 er
ændret ved lov nr. 1115 af 21. december 1994, tilkommer lempelse
lønmodtagere, der optjener indkomst ved personligt arbejde i
tjenesteforhold under ophold uden for riget, dvs. uden for Danmark,
Færøerne og Grønland, i mindst 6 måneder uden andre
afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte
forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende, af en sammenlagt
varighed på højst 42 dage. Hvis der under opholdet uden for
riget erhverves indtægt for arbejde udført i Danmark, som ikke
er af den nævnte nødvendige karakter, anses udlandsopholdet for
afbrudt og reglen i LL § 33 A kan ikke påberåbes, selv om
arbejdet i Danmark har været af kortvarig karakter.
I bemærkningerne til lovforslaget vedrørende lov nr. 1115 af
21. december 1994 (1994-95, nr. L 73) er det anført, at der må
anlægges en streng vurdering af, hvad der anses for » nødvendigt arbejde « i
Danmark i direkte forbindelse med udlandsopholdet. Sådant
nødvendigt arbejde kan f.eks. bestå i afrapportering, deltagelse
i møder eller kurser. Er der derimod tale om ikke-nødvendigt
arbejde i direkte forbindelse med udlandsopholdet, bortfalder adgangen til
skattefritagelse, uanset varigheden af opholdet i forbindelse hermed. Med
» direkte forbindelse med udlandsopholdet « stilles der krav om, at arbejdsopholdet i Danmark
skal vedrøre hovedbeskæftigelsen i udlandet. Har en person
således et bijob, vil et arbejdsforhold i forbindelse hermed ikke
stå i direkte forbindelse med udlandsopholdet.
Under hensyn til det af revisionsfirmaet oplyste, hvorefter A, udover
ophold i Danmark i forbindelse med ferie og lignende, som ikke vil overstige
7 dage i gennemsnit pr. måned, vil opholde sig i Danmark i det omfang,
det er nødvendigt på grund af afrapportering og eventuelt
deltagelse i kurser af relevans for det arbejde, han udfører i
Rusland, samt at han endvidere i sin egenskab af bestyrelsesmedlem i danske
virksomheder vil deltage i 1-dags møder i forbindelse med andet ophold
i Danmark, fandt Ligningsrådet, at A ikke i forbindelse med sit
arbejdsophold i Rusland vil være berettiget til lempelse i henhold til
LL § 33 A. Spørgsmål 1 blev herefter besvaret
benægtende.
Ad spørgsmål 2:
Bestemmelsen i artikel 12, stk. 1, i DBO med det tidligere Sovjetunionen
indebærer, at den stat, i hvilken arbejdet er udført, kun har
beskatningsretten til løn, der oppebæres af en teknisk ekspert
for virksomhed i denne stat, såfremt opholdet i den
pågældende stat overstiger 365 dage inden for to på
hinanden følgende kalenderår. Hvis opholdet i den
pågældende stat ikke overstiger de nævnte 365 dage, vil
beskatningsretten til den pågældendes løn alene tilkomme
den stat, i hvilken den tekniske ekspert er hjemmehørende.
Hvis Danmark er tillagt beskatningsretten efter en
dobbeltbeskatningsaftale, skal en eventuel lempelse efter LL § 33 A, som
ændret ved lov nr. 1115 af 21. december 1994, nedsættes med
halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den
udenlandske lønindkomst, jf. LL § 33 A, stk. 3.
For så vidt angår forståelsen af begrebet » teknisk ekspert « i
artikel 12, stk. 1, i DBO med det tidligere Sovjetunionen har
Skatteministeriet, Departementet udtalt, at der efter Departementets
opfattelse bør lægges vægt på den samlede
arbejdsfunktion, som vedkommende udfører, uanset hvilken teknisk
ekspertise vedkommende medarbejder i øvrigt måtte besidde. Er
arbejdet af administrativ og koordinerende karakter, kan medarbejderen efter
Departementets opfattelse således næppe betragtes som teknisk
ekspert, blot fordi han eksempelvis er ingeniør. Omvendt kan
besiddelse af teknisk ekspertise meget vel være en forudsætning
for varetagelsen af en administrativ eller koordinerende funktion. I
sådanne tilfælde, hvor det må formodes, at den tekniske
ekspertise spiller en væsentlig rolle for vedkommendes
ansættelsesforhold, finder Departementet, at den pågældende
medarbejder må kunne karakteriseres som teknisk ekspert i DBO's
forstand.
Ligningsrådet fandt på grundlag af de foreliggende
oplysninger, herunder om medlemskabet af de ovenfor nævnte bestyrelser
og interesseorganisationer, at det måtte lægges til grund for
rådets stillingtagen, at A besidder omfattende tekniske kundskaber,
ikke mindst med hensyn til spørgsmål vedrørende
energiforsyning, og at det må antages, at disse tekniske kundskaber har
været af væsentlig betydning for hans udnævnelse til
direktør for » Russisk-Dansk Institut
for Energieffektivisering « , idet hans indsigt
på det omhandlede område må antages at være en
forudsætning for varetagelsen af de med stillingen forbundne
administrative og koordinerende funktioner. Ligningsrådet fandt derfor,
at A i relation til den omhandlede stilling måtte karakteriseres som
teknisk ekspert i DBO's forstand.
Såfremt udstationeringen i Rusland alene omfatter perioden fra den
1. januar til den 31. december 1995, fandt Ligningsrådet herefter, at
beskatningsretten til A's lønindtægt som direktør for
» Russisk-Dansk Institut for
Energieffektivisering « i henhold til DBO
artikel 12, stk. 1, alene vil tilkomme Danmark, hvorfor en eventuel lempelse
efter LL § 33A, som ændret ved lov nr. 1115 af 21. december 1994, i
henhold til LL § 33 A, stk. 3, hvis betingelserne for sådan lempelse i
øvrigt var opfyldt, kun ville kunne indrømmes med halvdelen af
det beløb, der forholdsmæssigt falder på den
pågældende lønindtægt.
Hvis udstationeringen forlænges til juli 1996, fandt
Ligningsrådet derimod, at beskatningsretten til den
pågældende lønindtægt efter DBO artikel 12, stk. 1,
vil tilkomme Rusland, således at der, hvis betingelserne for lempelse i
øvrigt var opfyldt, ville kunne indrømmes fuld lempelse efter
LL § 33 A, stk. 1.
| 3,123 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Dagpenge efter udløb af retten til supplerende dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem, periodisering af indkomst til opfyldelse af indkomstkravet, undtagelse fra opfølgning på visse sager efter samkøring af oplysning om løntimer m.m.)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, som ændret ved § 29 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 1 i lov nr. 701 af 8. juni 2018 og § 29 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 46, stk. 7, indsættes efter »efterregulering af dagpenge«: »og undtagelse fra opfølgning herpå under særlige omstændigheder«.
2. § 52 a, stk. 2, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Det gælder dog ikke et fuldtidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller et deltidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 2.565 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Ved opgørelsen af løntimekravet i 2. pkt. medregnes timer som følge af omregning, jf. § 53, stk. 12, af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 57 a.«
3. I § 53, stk. 19, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Der kan endvidere fastsættes regler om ændring af periodisering af indkomst indberettet til indkomstregisteret til en anden måned end indberetningsmåneden.«
4. I § 60 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Er retten til supplerende dagpenge udløbet, kan der uanset stk. 1 udbetales supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, for 1 måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører 1 uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
5. I § 60, stk. 2, nr. 1, 3. pkt., der bliver stk. 3, nr. 1, 3. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
6. I § 60, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »supplerende dagpenge efter stk. 2« til: »supplerende dagpenge efter stk. 3«, »stk. 2, nr. 1« til: »stk. 3, nr. 1«, og »stk. 2, nr. 2« til: »stk. 3, nr. 2«.
7. I § 60, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«, »stk. 2, 1. pkt.« til: »stk. 3, 1. pkt.«, og »stk. 2, jf. stk. 3« til: »stk. 3, jf. stk. 4«.
8. I § 60, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »dagpenge efter stk. 1 og 2« til: »dagpenge, efter stk. 1 og 3«.
9. I § 60, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«.
10. I § 63, stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 60, stk. 6, nr. 1 eller 2« til: »§ 60, stk. 7, nr. 1 eller 2«.
11. I § 73 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Er retten til supplerende dagpenge udløbet, kan der uanset stk. 2 udbetales supplerende dagpenge efter stk. 1 for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.«
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.
12. I § 73, stk. 3, nr. 1, 4. pkt., der bliver stk. 4, nr. 1, 4. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 8«.
13. I § 73, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »supplerende dagpenge efter stk. 3« til: »supplerende dagpenge efter stk. 4«, »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 4, nr. 1«, og »stk. 3, nr. 2« til: »stk. 4, nr. 2«.
14. I § 73, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2« til: »stk. 4«, »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt.«, og »stk. 3, jf. stk. 4« til: »stk. 4, jf. stk. 5«.
15. I § 73, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »dagpenge efter stk. 2 og 3« til: »dagpenge, efter stk. 2 og 4«.
16. I § 73, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 1-7« til: »stk. 1-8«.
17. § 74 n, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 46, stk. 1 og 5 og stk. 6, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på udbetaling af efterløn.«
18. I § 74 n indsættes som stk. 19:
»Stk. 19. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1, herunder om acontoudbetaling, efterlønnens disposition ved udgangen af måneden, tidspunktet m.v. for kvartalsvis efterregulering af efterløn og undtagelse fra opfølgning under særlige omstændigheder.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3
§ 1, nr. 2-16, har virkning fra den 1. oktober 2018. Givet på Christiansborg Slot, den 18. december 2018 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Troels Lund Poulsen
| 1,956 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Resume
Efter forhandling med Forbrugerrådet og Assurandørsocietetet udsendte
Forbrugerombudsmanden vejledende retningslinier for anvendelse af nogle
praktisk forekommende former for prisreklame inden for automobilforsikring.
Priseksempler uden de i retningslinierne nævnte oplysninger, må som
hovedregel anses for at være i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 1.
Den fulde tekst
Retningslinier for prisreklame inden for
automobilforsikring. Sammenlignende reklame. Forsikring. (* 1)
5. Prisreklame indenfor automobilforsikring
Efter forhandlinger med blandt andre Forbrugerrådet og
Assurandørsocietetet er der udarbejdet vejledende retningslinier for
anvendelse af nogle praktisk forekommende former for prisreklame indenfor
automobilforsikring.
1. Priseksempler:
Det henstilles til forsikringsselskaberne kun at anvende priseksempler i
reklame for automobilforsikring, såfremt der heri gives følgende oplysninger:
a) Hele præmiestigen for et geografisk afgrænset område.
b) Selvrisikoens størrelse.
c) Vilkårene for rykning til billigere og dyrere præmietrin.
d) Andre oplysninger af betydning for forbrugernes bedømmelse af
forsikringsudgifterne, f.eks. særlige regler om præmietilbagebetaling
og/eller efterbetaling.
Priseksempler, der ikke indeholder de ovennævnte oplysninger, må som
altovervejende hovedregel anses for at være i strid med markedsføringslovens
§ 2, stk. 1, idet oplysningerne er nødvendige for at give forbrugerne
mulighed for at sammenligne forskellige selskabers priser.
2. Udtrykkene »rabatklasse«, »bonusklasse« o.
lign.
Det må anses for vildledende og således i strid med markedsføringslovens §
2, stk. 1, at anvende udtrykkene »rabatklasse«, »bonusklasse,
eller lignende udtryk om præmietrin hvor præmien svarer til eller er højere
end den normale startpræmie.
Officielle noter
(* 1): Beretning fra Forbrugerombudsmanden 1977-78, s. 67-68
| 621 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse 36-13 om kontanthjælp - forsørgelsespligt - social begivenhed - familiesammenføring
Resumé:
Principafgørelsen fastslår
Betingelser for kontanthjælp – social begivenhed
Efter aktivlovens regler er det en betingelse for at få kontanthjælp, at ansøger har været ude for
ændringer i sine forhold (social begivenhed), og at ændringerne medfører, at ansøger ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse. Det er endvidere en betingelse, at ansøgerens behov ikke kan dækkes gennem andre ydelser. Efter praksis kan ændringer i forholdene f.eks. være sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør.
Gensidig forsørgelsespligt
En borger har i forhold til det offentlige ansvaret for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.
Børn, herunder voksne børn, har derimod ikke forsørgelsespligt over for deres forældre.
Social begivenhed, at en ansøger, som hidtil er blevet forsørget af sit voksne barn, ikke længere bliver forsørget af sit voksne barn
Det er en social begivenhed, at en ansøger, som hidtil er blevet forsørget af sit voksne barn, ikke længere bliver forsørget af sit voksne barn.
Det er dog en betingelse for ret til kontanthjælp, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen forsørgelse, og at ansøgerens behov for forsørgelse ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Den nærmere årsag til, at ansøgeren ikke længere forsørges af sit voksne barn, er uden betydning for vurderingen af, om ansøgeren har ret til kontanthjælp. Det er således uden betydning, om ansøger er kommet til Danmark ved familiesammenføring.
Lov:
Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012 - § 2 og § 11
Afgørelse:
1. Baggrund for at behandle sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet sagen for at afklare, om en ansøger, som ikke har ret til folkepension, og som hidtil er blevet forsørget af sit voksne barn, har ret til kontanthjælp, når det voksne barn ikke længere kan forsørge ansøgeren, jf. § 2 og § 11 i lov om aktivsocialpolitik.
2. Reglerne
§ 2, stk. 1, i aktivloven fastslår, at enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige har ansvar for at
forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.
§ 11, stk. 2, fastslår, at det er en betingelse for at få kontanthjælp, at ansøgeren for det første har været
ude for ændringer i sine forhold (social begivenhed), f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller
samlivsophør, dernæst at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og endeligt at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
3. Andre Principafgørelser
Gældende
Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:
124-12 : om betingelserne for kontanthjælp og den gensidige forsørgelsespligt.
Kasserede
Følgende Principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:
O-126-97 : Praksis er indarbejdet i denne Principafgørelse.
4. Den konkrete afgørelse
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om, hvorvidt en ansøger, som ikke har ret til folkepension, og som hidtil er blevet forsørget af sit voksne barn, har ret til kontanthjælp, når det voksne barn ikke længere kan forsørge ansøgeren, jf. § 2 og § 11 i lov om aktiv socialpolitik.
Resultatet er
• NN har været ude for ændringer i sine forhold og har ret til kontanthjælp, hvis hun opfylder de øvrige betingelser herfor
Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Y.
Der var enighed på mødet.
Begrundelsen for afgørelsen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at NN, der har lovligt ophold i Danmark, har været ude for ændringer i sine forhold (social begivenhed). Hun har derfor ret til kontanthjælp, hvis hun opfylder de øvrige betingelser herfor.
Vi har lagt vægt på, at NN hidtil er blevet forsørget af sin søn.
Vi har endvidere lagt vægt på, at hendes søn ikke længere forsørger hende.
Vi har desuden lagt vægt på, at hun ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen forsørgelse, og at hendes behov for forsørgelse ikke kan dækkes gennem andre ydelser. Hun er 85 år og kan ikke få social pension på grund af betingelserne om optjening.
Endelig har vi lagt vægt på, at det fremgår aktivlovens regler, at en borger i forhold til det offentlige har ansvaret for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år. Der er ikke fastsat regler om, at børn, herunder voksne børn, har forsørgerpligt over for deres forældre.
Det er en betingelse for at få kontanthjælp, at ansøgeren for det første har været ude for ændringer i sine forhold (social begivenhed), f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, dernæst at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og endeligt at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Bemærkninger til klagen
A Kommune oplyser, at kommunen som udgangspunkt er enig i, at børn ikke har forsørgelsespligt over for deres forældre. Kommunen mener dog, at der ved familiesammenføring er tale om andre omstændigheder. Kommunen henviser til vejledningen til aktivlovens § 27, jf. punkt 94 i vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om socialpolitik.
Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen og bemærker, at der ikke gælder andre regler i forhold til personer, der er familiesammenført til Danmark.
For så vidt angår kommunens henvisning til aktivlovens § 27 og vejledningen hertil, bemærker vi, at vurderingen af, om en ansøger er omfattet af personkredsen for ret til kontanthjælp skal foretages efter aktivlovens § 2 og § 11 – og ikke § 27. Hvis en ansøger opfylder betingelserne i § 2 og § 11 for ret til kontanthjælp, skal størrelsen af kontanthjælpen udmåles efter aktivlovens § 27 i det tilfælde, hvor ansøgeren har nået efterlønsalderen og ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening.
Kommunen mener, at der må foretages en konkret vurdering af, om det voksne barn har været ude for en ændring af sine forhold, som bevirker, at det voksne barn ikke længere har mulighed for at forsørge sig og sin familie. Efter kommunens opfattelse er det ikke nok, at det voksne barn blot oplyser, at vedkommende ikke længere kan påtage sig forsørgelsen af forældrene.
Vi henviser til, at børn ikke har forsørgelsesansvar over for deres forældre. Den nærmere årsag til, hvorfor NN ikke længere forsørges af sit voksne barn, er derfor uden betydning for vurderingen af, om hun har ret til kontanthjælp.
Oplysninger i sagen
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen
• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 10. august 2012
• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 9. september 2012 og 21. september 2012
• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering
| 2,193 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om
palmetrips
Bekendtgørelse nr. 242 af 28. marts 1996 om palmetrips ophæves.
Plantedirektoratet, den 26. januar 1998
Mogens Nagel Larsen
/ Camilla Hesselby
Officielle noter
Ingen
| 91 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel I.
Definitioner m.v.
Kapitel II.
Nukleare anlæg og nukleart drevne transportmidler.
Kapitel III.
Erstatning og forsikring.
Kapitel IV
Forholdet til andre love, straffe- og
slutningsbestemmelser.
Den fulde tekst
Datasammenskrivning af lov om nukleare anlæg
(atomanlæg)
Denne datasammenskrivning omfatter lov nr. 170 af 16. maj
1962 om nukleare anlæg (atomanlæg), som ændret ved lov nr. 332 af 19. juni
1974.
Kapitel I.
Definitioner m.v.
§ 1. I denne lov forstås ved:
a)-c) (ophævet)
d) nukleart anlæg eller anlæg:
1) reaktoranlæg,
2) fabrik til fremstilling eller behandling af nuklear substans,
3) fabrik til adskillelse af isotoper i nukleart brændsel,
4) fabrik til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel,
5) anlæg til opbevaring af nuklear substans, bortset fra midlertidig
opbevaring under transport, samt
6) efter statsministerens bestemmelse andet anlæg, hvori der findes
nukleart brændsel eller radioaktivt produkt;
e)-h (ophævet)
§ 2. Nukleart anlæg eller brændsel samt radioaktivt
produkt, som kun frembyder ringe fare, kan efter statsministerens bestemmelse
helt eller delvis undtages fra bestemmelserne i denne lov.
§ 3. (ophævet)
Kapitel II.
Nukleare anlæg og nukleart drevne
transportmidler.
Adgangen til at drive nukleare anlæg.
§ 4. Nukleare anlæg må kun bygges og drives med
statsministerens godkendelse.
Stk. 2. Godkendelse må ikke meddeles, hvor dette
skønnes betænkeligt af hensyn til sikkerheden eller andre væsentlige almene
interesser.
§ 5. Godkendelsen skal angive den efter kapitel III
ansvarlige indehaver. Den kan begrænses til at gælde for en bestemt tid og er
betinget af, at indehaveren tegner og opretholder sådan forsikring som nævnt
i § 25 eller stiller sikkerhed i overensstemmelse med § 28.
Stk. 2. Godkendelsen meddeles på de vilkår, som findes
påkrævede af hensyn til sikkerheden og andre væsentlige almene interesser.
Stk. 3. Som vilkår for godkendelsen kan stilles krav
om, at der i tilfælde af virksomhedens ophør træffes sådanne
foranstaltninger, som statsministeren måtte finde fornødne for at sikre, at
anlægget efter driftens ophør ikke frembyder fare for den almene sikkerhed,
og at forsikring eller anden sikkerhed for opfyldelsen af indehaverens ansvar
i medfør af kapitel III opretholdes, så længe det anses for opkrævet.
Stk. 4. Vilkår kan ændres, og nye vilkår kan opstilles,
såfremt dette findes påkrævet af hensyn til sikkerheden eller andre
væsentlige almene interesser.
§ 6. En meddelt godkendelse kan kaldes tilbage,
1) såfremt væsentlige forudsætninger for godkendelsen viser sig ikke at
have været til stede,
2) såfremt der sker væsentlig eller gentagen tilsidesættelse af
opstillede vilkår, eller
3) såfremt hensynet til sikkerheden eller anden tvingende grund i øvrigt
kræver standsning eller nedlæggelse af anlægget.
§ 7. Anlægget er såvel under bygningen som under
driften undergivet tilsyn af atomenergikommissionen og sundhedsstyrelsen.
Stk. 2. De nævnte myndigheder har til enhver tid adgang
til anlægget og kan fordre sig meddelt enhver oplysning af betydning for
udøvelsen at tilsynet. De kan meddele pålæg, som er fornødne for at sikre
overholdelse af vilkårene for godkendelsen af anlægget, eller som i øvrigt
skønnes nødvendige af sikkerhedsmæssige grunde, ligesom de i påtrængende
tilfælde af sikkerhedsmæssige grunde kan forlange brugen af anlægget standset
for en vis tid.
Stk. 3. Nærmere regler om udøvelsen af tilsynet
fastsættes af statsministeren.
Kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleare anlæg m.v.
§ 8. Hvor internationale aftaler foreskriver kontrol
med, at nukleare anlæg m.v. alene bruges til fredelige formål, kan
statsministeren give de til gennemførelse heraf fornødne forskrifter,
herunder om, at de personer, som udøver den i aftalerne omhandlede kontrol,
har adgang til anlæggene for at foretage fornødent eftersyn.
Nukleart drevne transportmidler.
§ 9. Statsministeren kan fastsætte bestemmelser om
tilstedeværelsen og benyttelsen af nukleart drevne transportmidler på dansk
territorium, herunder om nukleart drevne skibes besejling af danske farvande
og adgang til danske havne.
Kapitel III.
Erstatning og forsikring.
(ophævet)
Kapitel IV
Forholdet til andre love, straffe- og
slutningsbestemmelser.
§ 37. Bestemmelserne i sundhedslovgivningen, herunder
lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer, og i
arbejderbeskyttelseslovgivningen berøres ikke af denne lov.
§ 38. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år
straffes den, som uden godkendelse bygger eller driver et nukleart anlæg,
eller som undlader at efterkomme de for godkendelsen gældende betingelser
eller vilkår. På samme måde straffes den, der meddeler urigtige eller
vildledende oplysninger til brug ved behandling af spørgsmål om godkendelse
eller lempelse af betingelser eller vilkår for godkendelsen, eller i
forbindelse med ansøgning herom fortier oplysninger af betydning for sagens
afgørelse. Begås lovovertrædelsen uagtsomt, er straffen bøde eller hæfte.
Stk. 2. Med bøde eller hæfte straffes den, som undlader
at efterkomme krav, som i medfør af § 7 stilles af tilsynsmyndighederne,
eller som meddeler tilsynsmyndighederne urigtig oplysning eller overtræder
bestemmelserne i §§ 25, 31, stk. 1,1. punktum og 35, stk. 1.
Stk. 3. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af denne
lov kan fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelsen af
bestemmelser i forskrifterne.
Stk 4. Der kan pålægges anlæggets indehaver bødeansvar,
selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom.
For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller
lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant. For bødeansvar i
medfør af bestemmelse i dette stykke fastsættes ingen forvandlingsstraf.
§ 39. Sager om overtrædelse af denne lov eller i
medfør af givne forskrifter behandles som politisager. De i lov om rettens
pleje kapitel 68, 69, 71 og 72 omhandlede retsmidler finder anvendelse i de
pågældende sager i samme omfang som i sager, som det efter de almindelige
regler tilkommer statsadvokaten at forfølge.
§ 40. (ophævet)
Officielle noter
Ingen
| 2,128 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Resume
Resumé
A klagede over at
Trafikministeriet (TM) efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, havde
afslået aktindsigt i dokumenter om Ringsted Sikringsanlæg. A havde i 1987
indgået en kontrakt med DSB om levering af et sikringsanlæg til Ringsted
Station.
Til brug ved en retssag, som A havde anlagt mod DSB i anledning af denne
levering, bad A om aktindsigt. De dokumenter, som A ønskede aktindsigt i, var
udarbejdet af DSB og sendt til "Bernstein-udvalget" til brug ved
dette udvalgs undersøgelse af bl.a. forholdene omkring Ringsted
Sikringsanlæg.
Dokumenterne indeholdt DSB's interne vurderinger af de dispositioner som DSB
og
A foretog under kontraktforholdets forløb.
Ombudsmanden udtalte
at en nærmere bedømmelse af den konkrete væsentlighed af DSB's interesse i at
nægte aktindsigt forudsatte indgående kendskab til den verserende retssag. Et
sådant kendskab havde ombudsmanden ikke nogen mulighed for at få.
Ombudsmanden udtalte
at han under disse omstændigheder og efter en gennemgang af de pågældende
dokumenter ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at kritisere TM's afslag på
aktindsigt efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Ombudsmanden
bemærkede at han ikke i udtalelsen havde taget stilling, til om A på baggrund
af andre regler (retsplejelovens kapitel 28) ville have mulighed for at blive
bekendt med dokumenterne. (J. nr. 1994-979-501).
Den fulde tekst
Aktindsigt i
dokumenter om Ringsted Sikringsanlæg. Verserende retssag. Offentlighedslovens
§
13, stk. 1, nr. 5.
A klagede over at Trafikministeriet efter
offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, nægtet A aktindsigt i dokumenter
vedrørende
Ringsted Sikringsanlæg.
Sagens nærmere omstændigheder var følgende:
Den 18. marts 1994 bad advokat B på sin klient A's vegne om
aktindsigt i "en rapport eller redegørelse udarbejdet af DSB om en
kontrakt af 31. marts 1987 om levering af et sikringsanlæg til jernbanen på
Ringsted Station og om det efterfølgende forløb efter indgåelsen af
kontrakten". B oplyste at redegørelsen/rapporten efter de for ham
foreliggende oplysninger var udarbejdet til brug for
"Bernstein-udvalget". Udarbejdelsen af rapporten var sket som led i
undersøgelse af DSB's anvendelse af tildelte bevillinger eller lignende. B
ønskede aktindsigten til brug for sine overvejelser i forbindelse med en
retssag som han på A's vegne havde anlagt mod DSB i anledning af den nævnte
levering af sikringsanlægget på Ringsted Station.
Efter den 30. marts 1994 at have underrettet B om at han i
løbet af den kommende uge kunne forvente Trafikministeriets svar, sendte
Trafikministeriet B sin afgørelse i et brev af 8. april 1994. Ministeriet
anførte følgende:
"...
Det såkaldte Bernsteinudvalg er en arbejdsgruppe der blev
nedsat, efter at Trafikministeren den 29. august 1993 besluttede at
gennemføre
et udredningsarbejde om forskellige spørgsmål indenfor DSB. På grundlag af
dette udredningsarbejde offentliggjorde arbejdsgruppen den 24. marts 1994 tre
redegørelser, hvoraf den ene omhandlede de bevillingsmæssige og
forretningsmæssige forhold vedrørende igangværende større anlægsinvesteringer
og materialanskaffelser, herunder sikringsanlæg.
Arbejdsgruppen har udarbejdet notater for hver af de
omhandlede projekter, idet der bl.a. er taget udgangspunkt i redegørelser for
de enkelte projekters baggrund og forløb, udarbejdet af DSB.
For så vidt angår Ringsted sikringsanlæg, foreligger der dog
ikke en egentlig redegørelse, men alene et tosiders dokument dateret den 3.
november 1993, med titlen: "Ringsted Sikringsanlæg - et resumé".
Adgangen til aktindsigt i dette dokument kan imidlertid
begrænses efter Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, idet det er
nødvendigt
til beskyttelse af væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske
interesser
herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.
I dokumentet gøres der således rede for DSB's beslutninger
og vurderinger om projektet og om (C) undervejs i forløbet efter kontraktens
indgåelse. Offentliggørelsen af disse oplysninger vil imidlertid kunne få
indflydelse på udfaldet af den af (A) anlagte sag og måske skade DSB
økonomisk,
hvorfor aktindsigt heri ikke kan gives.
Herudover indeholder dokumentet rent faktuelle oplysninger
om kontraktens vilkår, og om hændelsesforløbet vedrørende projektet, som (A)
og
(C) som aftaleparter naturligvis er bekendt med."
Den 11. april 1994 skrev B igen til Trafikministeriet. Af
ministeriets brev af 8. april 1994 fremgik at der også forelå arbejdsgruppens
("Bernstein-udvalgets") notat om Ringsted Sikringsanlæg. B bad om
at
få oplyst om ministeriets afslag også omfattede dette notat.
Trafikministeriet besvarede den 14. april 1994 dette
spørgsmål således:
"...
Hertil kan jeg anføre, at Trafikministeriet ikke har taget
stilling til om der skulle gives aktindsigt i dette dokument, idet Deres
anmodning af 18. marts 1994, specifikt omhandler et dokument udarbejdet af
DSB
("..en rapport eller
redegørelse udarbejdet af DSB..").
Med hensyn til det notat som arbejdsgruppen har udarbejdet
med udgangspunkt i DSB's dokument af 3. november 1993, fremgår det af
Arbejdsgruppens offentliggjorte redegørelse nr. 3 ("Visse større
anlægsinvesteringer og materialanskaffelser i DSB"), s. 97, at
arbejdsgruppens vurderinger særligt om projektet Ringsted Sikringsanlæg, ikke
offentliggøres. Dette begrundes med at der i forbindelse med dom i den af (A)
anlagte sag, vil foreligge en nærmere afklaring af kontraktsforholdet.
Notatet der ikke er endeligt og som ikke er tilgået andre
end arbejdsgruppens medlemmer, er således et internt arbejdsdokument, der kan
undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 7, stk. 1."
Den 22. april 1994 klagede B til mig. Han anførte bl.a.:
"På vegne af (A) skal jeg hermed påklage
Trafikministeriets afgørelse af 8. april 1994 ..., idet jeg gør gældende, at
bestemmelsen
i Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, som Trafikministeriet har angivet
som begrundelse for afslaget, ikke kan føre til, at der ikke bør indrømmes
min
klient aktindsigt.
Klagen angår således alene afslaget på aktindsigt i
dokumentet dateret den 3. november 1993 med titlen "Ringsted
Sikringsanlæg
- et resumé", idet jeg på grundlag af de af Trafikministeriet meddelte
oplysninger må erkende, at notatet udarbejdet af arbejdsgruppen under
Trafikministeriet, omhandlet i Trafikministeriets afgørelse af 14. april
1994..., formentlig er undtaget fra aktindsigt.
3. Som nærmere baggrund for anmodningen om aktindsigt kan
jeg oplyse, at min klient i august måned 1993 har anlagt sag mod DSB ved Sø-
og
Handelsretten i København i anledning af en tvist mellem min klient og DSB
angående min klients levering af et sikringsanlæg til jernbanen på Ringsted
Station til DSB som køber.
Retssagen er særdeles kompliceret, og det falder uden for
nærværende klages rammer at redegøre nærmere for sagens faktum og parternes
synspunkter.
Ganske kort
kan jeg dog anføre, at min klients
standpunkt er, at DSB uberettiget har annulleret kontrakten om levering af
sikringsanlægget, idet min klient har gjort gældende at have opfyldt eller
have søgt at opfylde alle forpligtelser i henhold til kontrakten. I den
forbindelse har min klient hævdet, at en indtruffen forsinkelse af leveringen
alene skyldes sagsøgtes forhold.
Heroverfor har DSB i et svarskrift fremlagt i februar måned
1994 anført, at DSB's ophævelse af aftalen med min klient har været
berettiget
som følge af min klients hævdede væsentlige misligholdelse af aftalen,
navnlig
i form af manglende evne eller vilje til at opfylde aftalen, hvilket har
resulteret i en væsentlig forsinkelse af arbejdet med udførelsen af
sikringsanlægget.
Min klients påstand i stævningen er betaling af kr.
10.489.622,00 med tillæg af renter fra den 3. september 1992. Heroverfor har
DSB påstået frifindelse og nedlagt selvstændig påstand om betaling af kr.
14.922.754,92 med tillæg af renter fra den 24. juli 1992, udgørende krav om
tilbagebetaling af nogle ekstrabetalinger, som DSB har betalt undervejs i
forløbet.
4. I en meddelelse til offentligheden har Trafikministeriet
fundet anledning til at udtale bl.a., at
"Bernsteinudvalget peger i redegørelserne
på, at DSB's ledelse har haft vanskeligheder ved at håndtere en række større
anlægsarbejder bl.a. på grund af manglende projektstyring."
Til belysning heraf vedlægger jeg ... Trafikministeriets
pressemeddelelse af 24. marts 1994.
Som det fremgår af pressemeddelelsen, har Trafikministeriet
offentliggjort tre redegørelser om visse forhold i DSB, og disse redegørelser
er udarbejdet af et udvalg under ledelse af departementschef Nils Bernstein.
Det fremgår af Trafikministeriets afgørelse vedrørende
aktindsigt ..., at Bernsteinudvalgets stillingtagen til Ringsted
Sikringsanlæg
er baseret på dokumentet dateret den 3. november 1993, som jeg søger
aktindsigt
i.
Det er et centralt element i min klients standpunkt under
retssagen, at DSB's ledelse har haft vanskeligheder ved at håndtere
anlægsarbejdet
på Ringsted Station bl.a. på grund af manglende projektstyring. Som det vil
ses, er dette standpunkt i overensstemmelse med Trafikministeriets generelle
konklusion vedrørende de analyserede anlægsarbejder, og det er derfor af
interesse for min klient - eventuelt med henblik på fremlæggelse i retssagen
-
at undersøge Trafikministeriets grundlag for at kunne nå frem til denne
konklusion.
I afgørelsen af 8. april 1994 henviser Trafikministeriet
til, at der i dokumentet gøres rede for DSB's beslutninger og vurderinger om
projektet og om (C) (min klients underleverandør) undervejs i forløbet efter
kontraktens indgåelse. Det anføres endvidere, at offentliggørelsen af disse
oplysninger vil kunne få indflydelse på udfaldet af den af min klient anlagte
sag og måske skade DSB økonomisk, hvilket er begrundelsen for, at aktindsigt
ikke kan gives.
Efter min opfattelse understreger begrundelsen min klients
interesse i at få adgang til dokumentet, idet Trafikministeriet skønner, at
dokumentet vil kunne få indflydelse på udfaldet af sagen, således at DSB
stilles ringere økonomisk, hvilket jo må betyde, at min klient stilles bedre
økonomisk.
Jeg gør gældende, at det ikke er en anerkendelsesværdig
interesse hos en offentlig myndighed at tilbageholde oplysninger, som vil
kunne
føre til et mere fyldestgørende beslutningsgrundlag for en domstol med den
begrundelse, at dette mere fyldestgørende grundlag vil kunne være til gunst
for
borgeren og dermed til skade for den offentlige myndighed i en tvist mellem
myndigheden og borgeren.
Hertil kommer, at Trafikministeriet tilsyneladende selv har
fundet anledning til at påpege fejl hos DSB, men samtidig i sin begrundelse
indirekte tilkendegiver, at min klient skal bære tabet af disse fejl.
Endvidere gør jeg gældende, at der ikke er hjemmel i
Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, til at undtage den begærede
aktindsigt.
Denne undtagelse tjener alene til at beskytte det
offentliges
aktuelle eller fremtidige
position som forhandlingspartner over for en borger.
Undtagelsen omfatter ikke beskyttelse af det offentliges
fortidige
forhandlingspositioner.
Som anført i Trafikministeriets begrundelse handler det
pågældende dokument da også om DSB's beslutninger og vurderinger
efter kontraktens indgåelse
, og det
følger i øvrigt klart af sagens omstændigheder, at parternes kontraktsmæssige
positioner for længst er afsluttede, der resterer jo alene rettens pådømmelse
af konsekvenserne af kontraktsindgåelsen og det efterfølgende forløb.
Jeg finder ikke, at der i Offentlighedslovens § 13, stk. 1,
nr. 5, er hjemmel til den generelle begrundelse, som angives af
Trafikministeriet,
- at offentliggørelsen måske vil kunne skade DSB økonomisk."
I anledning af B's klage udtalte Trafikministeriet i et brev
af 11. maj 1994 følgende:
"Den 22. april 1994 har advokatfirmaet (B) på vegne af
(A) klaget til Ombudsmanden over Trafikministeriets afgørelse af 8. april
1994, hvor der meddeltes afslag på aktindsigt i et dokument udarbejdet af DSB
til brug for Bernsteinudvalget om Ringsted sikringsanlæg.
Afslaget begrundedes med at offentliggørelsen af
oplysningerne i dokumentet vil kunne få indflydelse på udfaldet af den af (A)
anlagte sag og måske skade DSB økonomisk. Hjemmelen hertil findes efter
Trafikministeriets mening i Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, idet
begrænsningen i adgang til aktindsigt er nødvendig til beskyttelse af
væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser herunder
udførelsen
af det offentliges forretningsvirksomhed.
Hertil anfører advokaten i sin klage, "at det ikke er
en anerkendelsesværdig interesse hos en offentlig myndighed at tilbageholde
oplysninger, som vil kunne føre til et mere fyldestgørende
beslutningsgrundlag
for en domstol med den begrundelse, at dette mere fyldestgørende grundlag vil
kunne være til gunst for borgeren og dermed til skade for den offentlige
myndighed i en tvist mellem myndigheden og borgeren.".
I denne forbindelse kan det nævnes at en civil retssag som
den heromhandlede, må skulle afgøres efter dispositions- og
forhandlingsmaksimen, hvilket indebærer at grundlaget for rettens afgørelse
af
sagen er, hvad hver part oplyser og gør gældende under sagen. At DSB er en
forvaltningsmyndighed ændrer ikke ved dette forhold, eftersom der er tale om
et
privatretligt mellemværende.
DSB kan ikke på sin side regne med, at (A) vil redegøre for
alle forhold, der vedrører (A) eller tilvejebringe materiale herom. Det ville
derfor være urimeligt hvis (A) med hjemmel i Offentlighedsloven kunne få
adgang
til særlige oplysninger, blot fordi DSB er en offentlig myndighed, når det
omvendte ikke er tilfældet fordi Offentlighedsloven ikke gælder for (A) som
et
privatretligt selskab. Dokumentet ville i øvrigt ikke have eksisteret eller i
hvertfald ikke have været eksternt hvis ikke Bernsteinudvalget skulle
undersøge
forholdene omkring Ringsted sikringsanlæg.
Advokaten anfører endvidere at Trafikministeriet i afslaget
understreger (A's) interesse i adgang til dokumentet, idet dette skønnes at
kunne få indflydelse på sagens udfald. Hermed har Trafikministeriet dog ikke
foretaget en vurdering af DSB's retsstilling og spørgsmålet om eventuelle
fejl
hos DSB. Det konstateres blot, at med den frie bevisbedømmelse i dansk ret,
er
det svært at bedømme hvilken vægt der vil blive lagt på oplysningerne i det
pågældende dokument. For ikke at risikere direkte at forværre DSB's sag, har
Trafikministeriet derfor valgt ikke at offentliggøre dokumentet. På samme
måde
må DSB selv og (A) formodes ikke at ville inddrage forhold i sagen, som man
ikke sikkert kan vurdere konsekvensen af.
Advokaten gør endvidere gældende at der ikke i
Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, er hjemmel til at undtage den
begærede
aktindsigt idet denne undtagelse alene tjener "til at beskytte det
offentliges
aktuelle eller fremtidige
position
som forhandlingspartner over for en borger.". I følge advokaten omfatter
undtagelsen ikke beskyttelse af det offentliges
fortidige
forhandlingspositioner.
Det kan dog ikke afvises at offentliggørelse af
oplysningerne vil kunne få betydning for DSB's
fremtidige
position som forhandlingspartner, idet nogle af DSB's
potentielle forretningspartnere på grundlag af dokumentet vil danne sig en
særlig mening om DSB, som vil kunne påvirke forhandlingerne og en eventuel
aftale mellem parterne. Iøvrigt er det ikke alene DSB's forhandlingsposition,
som Trafikministeriet forsøger at beskytte, men først og fremmest den
økonomiske interesse der ligger i at vinde den pågældende retssag.
Bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 5 svarer til § 2, stk. 2,
nr. 3, i Offentlighedsloven af 1970. Om baggrunden for bestemmelsen anføres
det
i Offentlighedskommisionens betænkning (325/1963) s. 63 bl.a. følgende:
"Hvor staten og kommunerne udøver forretningsmæssig eller anden
økonomisk
virksomhed, medfører hensyn til det offentliges økonomi og navnlig dets
stilling
som part i kontraktsforhold, at der må gives sådan virksomhed beskyttelse mod
offentlighed.".
Bemærkningerne til lovforslaget (jfr. Folketingstidende
69/70, till. A, sp. 588) har en tilsvarende formulering.
Netop ordvalget "navnlig" må indicere at
bestemmelsen ikke
kun
finder anvendelse
hvor den offentlige myndighed er i en forhandlingsposition, men blot at dette
er det mest relevante anvendelsesområde. Hverken betænkningen, bemærkningerne
til lovforslaget eller selve ordlyden i paragraffen, indeholder iøvrigt noget
der skulle udelukke, at bestemmelsen anvendes som gjort af Trafikministeriet.
..."
B kommenterede i et brev af 30. maj 1994 denne udtalelse
således:
"1. ... jeg (skal) tillade mig at understrege, at min
klient ikke har anlagt sag mod Trafikministeriet, men mod DSB.
Ved min skrivelse af 18. marts 1994 ... har jeg anmodet om
aktindsigt i en sag, der er eller har været under behandling i
Trafikministeriet
, og dette er der
meddelt mig afslag på ved den påklagede afgørelse.
Der er således ikke tale om, at jeg har begæret aktindsigt i
den sag hos min modpart under retssagen, som omhandler selve retssagens
førelse.
Jeg har derimod anmodet om aktindsigt i en
anden myndigheds
sag, som efter de
foreliggende oplysninger intet har at gøre med beslutninger eller
overvejelser
direkte forbundet med, hvorledes DSB skal forholde sig i sin sagsførelse over
for min klient. Der er intet, der tyder på, at jeg ved den begærede
aktindsigt
skulle få indblik i sådanne overvejelser med direkte relation til retssagens
førelse, som f.eks. hvilke vidner man påtænker at afhøre, hvorledes
fremtidige
processkrifter skal udformes og lignende.
Det er muligt, at der er et vist emnemæssigt sammenfald
mellem Trafikministeriets sag oprettet i forbindelse med Bernstein-udvalgets
undersøgelse og DSB's sag om sagsanlægget, hvilket kun er naturligt, eftersom
Trafikministeriet med sin undersøgelse til dels synes at have forfulgt samme
mål, som min klient forfølger under retssagen.
Jeg gør imidlertid gældende, at et sådant emnemæssigt
sammenfald mellem en sag hos den underordnede myndighed og en sag hos den
overordnede myndighed ikke kan begrunde en undtagelse fra retten til
aktindsigt
i den overordnede myndigheds sag.
Det gøres gældende, at Offentlighedslovens § 10, nr. 4),
udtømmende har gjort op med undtagelse fra aktindsigt begrundet i hensynet
til
en myndigheds ret til undtagelse fra aktindsigt i anledning af myndighedens
førelse af retssag.
I nærværende sag er der ikke tale om, at de dokumenter,
hvori der ønskes aktindsigt, er DSB's "brevveksling med sagkyndige til
brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres", jfr.
Offentlighedslovens § 10, nr. 4).
2. Ved den påklagede afgørelse af 8. april 1994 ... har
Trafikministeriet som et led i sin stillingtagen til min anmodning om
aktindsigt
af 18. marts 1994 meddelt, at det eneste dokument, der er udarbejdet af DSB
og
fremsendt til Trafikministeriet til brug for Bernstein-udvalgets arbejde, er
dokumentet med titlen "Ringsted Sikringsanlæg - et resumé".
Som følge heraf skal jeg hermed præcisere min klage til
Folketingets Ombudsmand således, at der også klages over det indirekte afslag
på aktindsigt, som Trafikministeriet har givet i sin skrivelse af 8. april
1994
ved at udtale, at der ikke findes andre dokumenter, som er afgivet af DSB til
Trafikministeriet om Ringsted Sikringsanlæg, i det omfang sådanne måtte
findes.
Som nævnt i min klage til Ombudsmanden af 22. april 1994 ser
jeg herved bort fra notatet udarbejdet af arbejdsgruppen under
Trafikministeriet
omhandlet i Trafikministeriets afgørelse af 14. april 1994 ...
Jeg gør med andre ord gældende, at min klient bør indrømmes
aktindsigt i ethvert dokument udarbejdet af DSB og fremsendt til
Trafikministeriet
om kontrakten om levering af sikringsanlægget på Ringsted Station og om det
efterfølgende forløb.
Jeg henviser herved til, at dokumentet oplyst af
Trafikministeriet bærer titlen "et resumé" og til, at
Trafikministeriet ifølge sin skrivelse af 11. maj 1994 til Ombudsmanden alene
synes at have oversendt dette dokument til Ombudsmanden, medens hele resten
af
den pågældende sag er forblevet i Trafikministeriet.
..."
Jeg bad den 2. juni 1994 om Trafikministeriets bemærkninger
til det B havde anført under pkt. 1 i skrivelsen af 30. maj 1994. Jeg bad
endvidere Trafikministeriet om at behandle de forhold der var nævnt under
pkt.
2 som en ny anmodning om aktindsigt og træffe en selvstændig afgørelse over
for B om dette spørgsmål.
Den 21. juni 1994 oplyste Trafikministeriet følgende:
"Advokat (B) anfører at han den 18. marts 1994 har
anmodet om aktindsigt i en sag, der er eller har været under behandling i
Trafikministeriet. Dette er imidlertid ikke korrekt. Sagen har alene været
behandlet i det såkaldte Bernsteinudvalg, som er nedsat af Trafikministeren
til
at gennemføre et udredningsarbejde. Det var således Bernsteinudvalget der
skulle have afgjort spørgsmålet om aktindsigt i henhold til
offentlighedslovens
§ 15, stk. 1, 1. pkt. Udvalget eksisterer imidlertid ikke mere, efter at
udredningsarbejdet er afsluttet ved offentliggørelsen af de tre redegørelser
den 24. marts 1994. Som følge heraf skal aktindsigtssagen afgøres af den
myndighed, der har sagens dokumenter i sin besiddelse, jfr.
Offentlighedslovens
§ 15, stk. 1, 2. pkt. Dette er dog Trafikministeriet.
Det er korrekt at der er begæret aktindsigt i en anden
myndigheds sag og ikke DSB's sag. Det dokument som advokat (B) ønsker at få
aktindsigt i, er dog som tidligere anført udarbejdet til brug for
Bernsteinudvalget, og ville formentlig ikke have eksisteret, eller i hvert
fald
have været et internt arbejdsdokument, såfremt Bernsteinudvalget ikke skulle
undersøge forholdene omkring Ringsted Sikringsanlæg.
Trafikministeriet må være berettiget til at varetage DSB's
interesser i dette tilfælde, da bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 5 ellers
ville
være illusorisk. Denne bestemmelse er således primært relevant i tilfælde
hvor
et dokument er oversendt til en anden myndighed, idet man ellers i mange
tilfælde ville kunne påberåbe, at dokumentet var undtaget som internt
arbejdsdokument.
Advokat (B's) argument om at offentlighedslovens § 10, stk.
4, udtømmende har gjort op med undtagelse fra aktindsigt begrundet i hensynet
til en myndigheds ret til undtagelse fra aktindsigt i anledning af
myndighedens
førelse af retssag, afvises af Trafikministeriet. § 10, nr. 4 giver ret til
at
nægte aktindsigt i den omhandlede korrespondence uden at det i det konkrete
tilfælde skal
godtgøres
, at
dokumenterne indeholder oplysninger, hvis offentliggørelse skader
myndigheden.
Dette bør ikke kunne udelukke anvendelsen af § 13, stk. 1, nr. 5, til at
nægte
udlevering af dokumenter, som indeholder sådanne oplysninger, selv om der
alene er tale om at varetage myndighedens interesser i forbindelse med en
retssag.
Trafikministeriet henviser iøvrigt til sin udtalelse af 11.
maj 1994."
Samtidig traf Trafikministeriet over for B afgørelse
vedrørende hans anmodning om aktindsigt i ethvert dokument udarbejdet af DSB
og
fremsendt til Trafikministeriet om kontrakten om levering af sikringsanlægget
på Ringsted Station og om det efterfølgende forløb. Trafikministeriet skrev i
brev af 21. juni 1994 til B følgende:
"Trafikministeriet er ... af den opfattelse, at der er
tale om en udvidelse i forhold til den oprindelige anmodning om aktindsigt,
hvor det var angivet at dokumentet skulle være
udarbejdet af DSB til brug for Bernsteinudvalget. Som det fremgår
af vedlagte oversigt, over dokumenter der indgår i Bernsteinudvalgets sager
vedrørende sikringsanlæg, er der alene et dokument, der tidsmæssigt kunne
svare
til denne beskrivelse. Bernsteinudvalget blev nedsat den 29. august 1993, og
ud
af de dokumenter som af DSB er udarbejdet om sikringsanlægget på Ringsted
Station, er alene dokumentet af 3. november 1993, fra efter denne dato.
Med Deres udvidede anmodning om aktindsigt, er også omfattet
dokumenter fra før denne dato. Sådan som Trafikministeriet opfatter Deres
anmodning, begrænses denne dog stadigvæk til dokumenter
udarbejdet af DSB. For at undgå tvivl, har vi imidlertid valgt at
behandle anmodningen som omfattende alle dokumenter vedrørende (A's) kontrakt
med DSB om sikringsanlægget på Ringsted Station og det efterfølgende forløb.
...
Af de dokumenter der er omfattet af aktindsigtsbegæringen,
er der en del, som forudsættes at være (A) bekendt. Det drejer sig om:
...
Endvidere er der en del interne DSB-dokumenter, som ved
fremsendelsen til udvalget principielt er omfattet af offentlighedsloven, men
som på grund af deres indhold anses for undtaget fra aktindsigt i henhold til
§
13, stk. 1, nr. 5, med samme begrundelse som for det tidligere omhandlede
dokument.
Der henvises i den forbindelse til det første afslag på aktindsigt af 8.
april
1994, og vores udtalelse til Ombudsmanden af 11. maj 1994. Det drejer sig om
følgende dokumenter:
...
Endelig er der følgende dokumenter, som Trafikministeriet
har besluttet at udlevere: ..."
I B's brev af 22. juli 1994 klagede han over at A ikke havde
fået aktindsigt i følgende dokumenter:
"1.
008-004
Ringsted
Sikringsanlæg - et resumé, dateret 3. november 1993 ...
2. 008-033e
DSB-referat
af 5. februar 1991 af projektmøde.
3. 008-
033f
DSB-statusnotat
af 5. februar 1991.
4. 008-033g
DSB-statusnotat
af 19. juni 1991.
5. 008-033h
DSB-notat fra
februar 1991.
6. 008-033i
Statusnotat
vedrørende rekonstruktion af 21. juni 1991.
7. 008-033j
DSB-notat af
20. marts 1991.
8. 008-033m-1
DSB-statusnotat
af 29. september 1991.
9. 008-033o
DSB-notat om
status og strategiforslag af 7. januar 1992 samt
10. Bilagene
til 008-033p
og 008-033q
Med hensyn til anbringenderne til støtte for klagen tillader
jeg mig at henvise til mine tidligere skrivelser til Ombudsmanden, dateret
22.
april og 30. maj 1994.
..."
Trafikministeriet afgav sin afsluttende udtalelse i brev af
30. august 1994. Trafikministeriet havde ikke yderligere væsentlige
bemærkninger i sagen.
I et brev til B udtalte jeg følgende:
"Trafikministeriet har i sin afgørelse henvist til
offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Denne bestemmelse har følgende
ordlyd:
"Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det
er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til
1) ...
5) det offentliges
økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges
forretningsvirksomhed, ..."
Denne bestemmelse er en videreførelse af bestemmelsen i § 2,
stk. 1, nr. 3, i offentlighedsloven fra 1970. Af bemærkningerne til dette
lovforslag (Folketingstidende 1969/70, tillæg A, spalte 587) fremgår om denne
bestemmelse følgende:
"Hvor staten og kommunerne udøver forretningsmæssig
eller anden økonomisk virksomhed, medfører hensynet til det offentliges
økonomi
og navnlig dets stilling som part i kontraktsforhold, at der må gives sådan
virksomhed en vis beskyttelse mod offentlighed. Man har ikke ment at burde
begrænse bestemmelsen i nr. 3 til alene at omfatte forretningsvirksomhed. Der
må således være en vis begrænsning af offentlighedsprincippet f. eks. med
hensyn til afgivne tilbud, køb og salg af fast ejendom og løsøre til brug for
de almindelige forvaltningsmyndigheder, optagelse af lån m. v. Også med
hensyn
til dokumenter vedrørende forhandlinger, som det offentlige fører om løn- og
personaleforhold m.v. må offentlighedsprincippet undergives
begrænsninger."
Om anvendelsesområdet for denne bestemmelse henviser jeg
endvidere til Niels Eilschou-Holms kommentar til offentlighedsloven fra 1970,
s. 47.
I betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision
(der ligger til grund for den nuværende offentlighedslov) er på s. 284 anført
"at bestemmelsen navnlig er tænkt anvendelig i forhold til det
offentliges
kontraktindgåelser samt forhandlinger om løn- og andre personaleforhold for
offentligt ansatte." Videre skriver udvalget følgende:
"Der er i udvalget enighed om, at væsentlige hensyn til
det offentliges økonomiske interesser også fortsat bør kunne berettige til
begrænsninger i retten til aktindsigt efter offentlighedsloven.
Udvalget vil dog samtidig påpege, at selvsagt ikke enhver
kontraktsindgåelse, hvor det offentlige optræder som part, bør kunne undtages
fra offentlighed, men at der må kræves en væsentlig konkret begrundelse
herfor. I visse tilfælde er forholdet ligefrem det, at der er et klart behov
for offentlighed omkring det offentliges kontraktsindgåelser.
...
Hvad angår undtagelsesadgangens nærmere rækkevidde må det
først og fremmest forekomme utvivlsomt, at hensynet til at give det
offentlige
mulighed for at optræde som ligestillet partner i forbindelse med
kontraktsindgåelser i ret vid udstrækning vil kunne begrunde
hemmeligholdelse.
Bl.a. ud fra dette hensyn har finansministeriet således ved bekendtgørelse
nr.
159 af 25. marts 1974 i henhold til lovens § 2, stk. 4, generelt undtaget
statens indkøbsaftaler fra adgangen til aktindsigt efter lovens § 1.
...
Hvad særlig angår det offentliges forretningsvirksomhed, er
det ligeledes udvalgets opfattelse, at der i samme udstrækning som hidtil bør
være adgang til at begrænse offentlighedens krav på dokumentindsigt i det
omfang, det er nødvendigt, for at offentlige institutioner i denne henseende
kan fungere under samme betingelser som private erhvervsdrivende
virksomheder,..."
I bemærkningerne til § 13, stk. 1, nr. 5, i den nu gældende
offentlighedslov fra 1986 fremgår det at det forudsættes, at det som hidtil
vil være muligt at begrænse offentlighedens krav på aktindsigt i det omfang,
det er nødvendigt for, at offentlige institutioner kan fungere under samme
betingelser som private erhvervsdrivendes virksomheder eller indgå i et
erhvervsmæssigt samvirke med sådanne virksomheder.
Adgangen til at gøre undtagelse fra aktindsigt forudsætter
at retten til aktindsigt efter et konkret skøn findes at burde vige for
"væsentlige hensyn" til de beskyttelsesinteresser, der er angivet.
Anvendelsen af udtrykket væsentlige hensyn tilsigter at tilkendegive at en
begæring om aktindsigt kun kan afslås, hvor der efter en konkret vurdering er
nærliggende fare for, at de nævnte - det offentliges økonomiske - interesser
vil lide skade af betydning. Jeg henviser til betænkning nr. 857/1978, s.
263,
og Folketingstidende 1985/86, tillæg A, spalte 229.
Efter § 13, stk. 2, skal aktindsigt - hvis de hensyn som er
nævnt i stk. 1, kun gør sig gældende for en del af et dokument - gives i den
øvrige del af dokumentet.
Trafikministeriet begrunder afslaget på aktindsigt med
hensynet til at DSB kan varetage sine økonomiske interesser i den verserende
retssag.
I den foreliggende sag indeholder de dokumenter som
Trafikministeriet har undtaget fra aktindsigt, bl.a. DSB's interne
vurderinger
af de dispositioner som DSB og (A)/(C) foretog under kontraktforholdets
forløb. Endvidere er der en vurdering fra et rådgivende ingeniørfirma om
sagen.
Disse vurderinger har DSB måttet videregive til
"Bernstein-udvalget".
Anvendelse af undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens
§ 13, stk. 1, nr. 5, forudsætter dels at interessen efter sin art kan
henregnes
til "det offentliges økonomiske interesser", dels at interessen i
at
begrænse aktindsigt i en oplysning konkret er væsentlig.
Forarbejdernes eksempler på økonomiske interesser som efter
deres art anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen, vedrører navnlig
økonomiske interesser i forbindelse med kontraktindgåelsen. Uanset dette
mener
jeg ikke at det kan antages, at der gælder særlige begrænsninger i arten af
de
økonomiske interesser, som er omfattet af bestemmelsen. Efter min opfattelse
er
også økonomiske interesser som knytter sig til perioden efter
kontraktindgåelsen,
dvs. under selve kontraktforløbet, ved kontraktforholdets ophør og under
eventuelle retssager som følge af kontraktforholdet, efter deres art omfattet
af bestemmelsens anvendelsesområde.
Med hensyn til spørgsmålet om hvorvidt DSB's økonomiske interesser
i at nægte aktindsigt i de pågældende dokumenter konkret opfylder
væsentlighedskravet
i offentlighedslovens § 13, stk. 1, bemærker jeg følgende:
En nærmere bedømmelse af væsentligheden af DSB's interesse i
at nægte aktindsigt forudsætter indgående kendskab til den verserende
retssag,
herunder både processens hidtidige og fremtidige forløb. Et sådant kendskab
vil
jeg som ombudsmand ikke have nogen mulighed for at få.
Under disse omstændigheder og på baggrund af min gennemgang
af de pågældende dokumenter har jeg ikke tilstrækkeligt grundlag for at
kritisere Trafikministeriets afslag på aktindsigt.
Jeg skal udtrykkeligt oplyse at jeg ikke i min udtalelse har
taget stilling til, om De på baggrund af andre regler vil have mulighed for
at
blive bekendt med de pågældende dokumenter. Jeg henviser særligt til reglerne
i
retsplejelovens kapitel 28 hvorefter retten på begæring har mulighed for at
pålægge DSB og Trafikministeriet at fremlægge dokumenter, som De vil påberåbe
Dem under sagen. Omfanget af denne pligt til at fremlægge dokumenter er ikke
sammenfaldende med omfanget af retten til aktindsigt. Afgørelse af pligtens
omfang henhører under retten.
..."
| 10,663 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Skriftlig fremsættelse (25. februar 2015)
Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love (Ret til basal indlånskonto, gennemførelse af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet, modernisering af reglerne for indsendelse af årsrapporter, udvidelse af forsikringsselskabers drift af anden virksomhed, præcisering af regulering af refinansieringsrisiko for realkreditobligationer m.v. og gennemførelse af boligkreditdirektivet m.v.)
(Lovforslag nr. L 154)
Formålet med lovforslaget er at følge op på anbefalingerne fra udvalget om en basal indlånskonto, idet det foreslås at indføre hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indholdet af en basal indlånskonto med få funktioner. Yderligere præciseres blandt andet reglerne om rentetriggeren for realkreditobligationer og realkreditlån, og gennemsigtighedsdirektivet og boligkreditdirektivet implementeres.
Med lovforslaget foreslås desuden at gennemføre gennemsigtighedsdirektivet og boligkreditdirektivet. Gennemførelsen af gennemsigtighedsdirektivet medfører bl.a. forenkling af oplysningsforpligtelserne for udstedere af værdipapirer, modernisering og effektivisering af de såkaldte »flagningsregler« og mulighed for offentliggørelse af sanktioner pålagt fysiske personer.
Den del af lovforslaget, der gennemfører boligkreditdirektivet, medfører bl.a. indførelse af tilsyn med boligkreditformidlere og med kreditgivere af boligkredit, der ikke er kreditinstitutter. Det foreslås, at kreditgivere generelt forpligtes til at give forbrugeren en række oplysninger, inden vedkommende indgår en aftale om et boliglån. Samtidig forpligtes kreditgivere til at foretage en kreditvurdering af forbrugeren, inden der ydes boligkredit, og må alene yde et sådan lån, hvis kreditvurderingen viser, at kunden sandsynligvis vil kunne opfylde forpligtelserne efter lånet.
Herudover foreslås det at ændre den såkaldte rentetrigger for realkreditobligationer og realkreditlån, idet der er konstateret et behov for at præcisere lovgivningen i forbindelse med implementeringen af rentetriggeren, som blev indført i foråret 2014.
Det foreslås derudover at give forsikringsselskaber mulighed for at opføre, eje og drive infrastruktur, ligesom de får friere rammer for handel med fast ejendom, hvilket vil øge forsikringsselskabernes incitament til at finansiere sådanne investeringer.
Det foreslås desuden at følge op på anbefalingerne fra arbejdsgruppen om en basal indlånskonto og indføre bestemmelser om en enkel og billig indlånskonto med få funktioner. Denne konto skal enten være gebyrfri eller må højest koste 180 kr. om året svarende til 15 kr. om måneden, hvilket sikrer, at alle forbrugere har råd til at have en basal indlånskonto.
Lovforslaget indeholder endelig en række mindre ændringer og ændringer af teknisk karakter.
Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.
| 995 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Resume
Resumé
Medlemmet var blevet pålagt at tilbagebetale efterløn til a-kassen, som hun
havde fået udbetalt samtidig med, at hun var berettiget til
tjenestemandspension.
A-kassen traf afgørelse om, at beløbet skulle tilbagebetales med tillæg af
renter ved modregning i efterlønnen for perioden 1. september 2002 30.
november 2004.
A-kassen anmodede dog efterfølgende direktoratet om dispensation fra renterne
med henvisning til, at fejludbetalingen skyldtes det kommunale lokalcenter.
Arbejdsd
irektoratet traf
afgørelse om, at der ikke kunne dispenseres for tillæg af renter efter lovens
§
86, stk. 2.
Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse.
Den fulde tekst
Kan
ikke dispensere for tillæg af renter
Ankenævnet har behandlet xx Arbejdsløshedskasses klage for
ovennævnte på møde den 7. juli 2005.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Medlemmet xx skal betale renter af det beløb, som hun har modtaget
for meget i efterløn, og som skal modregnes i efterlønnen for perioden 1.
september 2002 30. november 2004.
Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 16.
juni 2005.
B E G R U N D
E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at medlemmet xx ved a-kassens
afgørelse den 20. maj 2005 er blevet pålagt at tilbagebetale efterløn for
perioden 1. september 2002 30. november 2004, som på grund af en fejl
i xx
Kommune, Lokalcentret xx er blevet udbetalt samtidig med, at hun var
berettiget
til tjenestemandspension.
Det fremgår af § 86, stk. 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, at et medlem, som har
modtaget dagpenge eller
andre ydelser
fra kassen, og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der
dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet
tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville
have medført, at ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til
medlemmet.
Det fremgår desuden af lovens § 86, stk. 3, at beløb, der skal
tilbagebetales efter stk. 1 og 2, forrentes med den aktuelt gældende
morarente
efter rentelovens § 5, samt at renten beregnes fra udbetalingstidspunktet.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at xx har modtaget
efterløn for perioden 1. september 2002 30. november 2004, som hun
skal
tilbagebetale ved modregning i efterlønnen efter lovens § 86, stk. 2, fordi
hun
efterfølgende har modtaget tjenestemandspension for samme periode.
Ankenævnet finder, at det beløb, som xx skal tilbagebetale til
a-kassen skal pålægges renter efter lovens § 86, stk. 3. Loven indeholder
ikke
muligheder for at fravige reglen om rentetilskrivning.
Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det er uden
betydning for rentetilskrivningen, om der sker en egentlig tilbagebetaling
eller om tilbagebetalingen sker via modregning, jf. lovens § 86, stk. 8.
A-kasse har i klagen anmodet om dispensation for rentetilskrivning
blandt andet med henvisning til, at fejludbetalingen beror på en fejl i xx
kommune, og at medlemmet ikke har haft indflydelse på årsagen til
tilbagebetalingskravets opståen.
A-kassen har samtidig henvist til, at skyldsspørgsmålet ikke
direkte er beskrevet i lov-bemærkningerne i forbindelse med indførelse af
rentereglen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 86 pr. 1. juli 2000, hverken
i
relation til tilbagebetaling eller efterbetaling.
Dette er ankenævnet enig i.
A-kassen har samtidig henvist til, at der administrativt er
fastsat regler i direktoratets bekendtgørelse nr. 357 af 18. maj 2000 om
renter
af efterbetaling af dagpenge mv., hvorefter der ikke udbetales renter af
efterbetalte beløb, hvis den forsinkede eller manglende udbetaling skyldtes
forhold, som kunne tilregnes medlemmet.
Der er ikke administrativt fastsat tilsvarende regler vedrørende
forrentning af tilbagebetalte beløb, hvorfor der ikke er mulighed for at
tillægge det betydning, at tilbagebetalingen ikke kan tilregnes medlemmet.
Ankenævnet har ingen bemærkninger i forhold til det af a-kassen
anførte om, at der ved lov-arbejdet evt. er sket en fejl vedrørende
udformningen af lovens § 86, stk. 3.
Hvis a-kassen mener, at medlemmet har lidt et tab på grund af en
fejl i xx Kommune, da har medlemmet mulighed for eventuelt at lægge sag an
mod
xx Kommune.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
§ 86, stk. 2, 3 og 8 i
lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13.
august 2003 samt lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 og
lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001.
§ 5 i lov om renter
ved forsinket betaling m.v. (Renteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 4.
september 2002.
O P L Y
S N I N G E R N E
I
S A G E
N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har
modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
xx
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsdirektoratet
Medlemmet xx
Regler
Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august
2003,
lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 og lovbekendtgørelse nr. 603
af
25. juni 2001:
Tilbagebetaling og sanktioner
§ 86.
Stk. 2.
Et medlem, som
har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere modtager
løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne
fra
kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse
af de pågældende indtægter ville have medført, at ydelserne fra kassen ikke
kunne udbetales med rette til medlemmet. Forudbetalte feriedagpenge skal
tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene
efterfølgende
ikke opfyldes.
Stk. 3.
Beløb, der skal
tilbagebetales efter stk. 1 og 2, forrentes med den aktuelt gældende
morarente
efter rentelovens § 5. Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet. Der
tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger
højeste
dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på opgørelsestidspunktet.
..
Stk. 8.
Tilbagebetaling
af beløb efter stk. 1 og 2 med påløbne renter kan ske ved hel eller delvis
modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre
krav, medlemmet har mod kassen. Modregning kan også ske, efter at medlemmet
har
skiftet arbejdsløshedskasse.
(§ 86, stk. 2, 3 og 8 har samme ordlyd i de nævnte
lovbekendtgørelser)
Lov om renter ved forsinket
betaling m.v. (Renteloven), se lovbekendtgørelse nr. 743 af 4. september 2002
§ 5.
Renten efter
forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til den fastsatte
referencesats med et tillæg på 7 pct. Som referencesats anses i denne lov den
officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den i.
januar og den 1. juli det pågældende år.
Stk 2. Justitsministeren kan hvert andet år efter forhandling med
Danmarks Nationalbank og økonomi- og Erhvervsministeriet ændre renten, dog
således at det i stk. i nævnte tillæg ikke kan fastsættes til mindre end 7
pct.
Stk 3. Hvor særlige forhold begrunder det, kan retten bestemme, at
der skal betales en højere eller lavere rente. Ved fordringer i henhold til
aftaler som nævnt i § i, stk. 4,3. pkt., kan retten dog alene bestemme, at
der
skal betales en højere rente.
| 2,518 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Bekendtgørelse om overførsel af klager om ansættelse af fradrag for forbedring af grundværdi m.v. fra Landsskatteretten til visse vurderingsankenævn
I medfør af § 3, stk. 13, i lov nr. 1665 af 20. december 2016 om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven fastsættes:
§ 1. De sager, som er omfattet af § 3, stk. 10, 1. pkt., i lov nr. 1665 af 20. december 2016, visiteres af Skatteankestyrelsen til fordeling til:
1) Skatte- og vurderingsankenævn Djursland,
2) Skatte- og vurderingsankenævn Københavns Vestegn,
3) Skatte- og vurderingsankenævn Haderslev og Kolding,
4) Skatte- og vurderingsankenævn Sydvestjylland eller
5) Vurderingsankenævn Vestsjælland.
§ 2. Ved visiteringen efter § 1 skal Skatteankestyrelsen lægge vægt på
1) beliggenheden af ejendommen omfattet af klagen,
2) den eksisterende beholdning af sager ved skatte- og vurderingsankenævnet eller vurderingsankenævnet og
3) en forholdsmæssig ligelig belastning af skatte- og vurderingsankenævnene og vurderingsankenævnet med hensyntagen til antallet af sager.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2017. Skatteministeriet, den 10. januar 2017 Karsten Lauritzen / Per Hvas
| 421 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00346
Resumé
Klager – en person – klagede over artiklen ”[Person A] – lever på eksmandens nåde” på ekstrabladet.dk.
Pressenævnets formand udtaler:
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have en interesse i det emne, der er behandlet.
Da [Klager] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i artiklen, har hun ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, hvorfor denne afvises, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”[Person A] - lever på eksmandens nåde” bragt på ekstrabladet.dk den 17. oktober 2012, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har til støtte for klagen bl.a. anført, at artiklens omtale af årsrapporten for Valdemar Slot er vildledende. Hun klager på egne vegne og har ikke tilknytning til slottet, ligesom hun ikke repræsenterer slottets revisor.
Pressenævnets formand udtaler:
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have en interesse i det emne, der er behandlet.
Da [Klager] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i artiklen, har hun ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, hvorfor denne afvises, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Afgjort den 23. oktober 2012
| 563 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Resume
Overtagelse af ejendom med byggeliniepålæg begrundet med ejerens
alder, jf. betingelserne for statens overtagelse ifølge betænkningen
»Stop for Tårnbymotorvejen«
Den fulde tekst
Overtagelse af ejendom omfattet af
byggeliniepålæg
I brev af 9. oktober 1989 (j.nr. 015-003-E0269-27 A,B) indstiller
direktoratet, at ejendommen matr. nr. 4 fo, Tårnby by, som er omfattet af
byggeliniepålæg til sikring af Vallensbæk-Tårnbymotorvejen, overtages.
Baggrunden for anmodningen er, at ejeren grundet alder (74 år) ikke
længere er i stand til at passe ejendommen, hvorefter han opfylder
betingelserne for statens overtagelse af denne ifølge betænkning af 11. maj
1983 om »Stop for Tårnbymotorvejen«.
Ministeriet kan på denne baggrund tiltræde, at direktoratet overtager
ejendommen.
Ministeriet går herefter ud fra, at direktoratet foranlediger sagen
indbragt for taksationsmyndigheden til fastsættelse af den erstatning, der
skal ydes i anledning af afståelsen.
Endvidere anmodes direktoratet om at holde ministeriet orienteret om, hvad
der videre passerer i sagen.
Officielle noter
Betænkning over forslag til lov om ændring af lov om visse
hovedlandevejsstrækninger (Stop for Tårnbymotorvejen) afgivet af Folketingets
udvalg om offentlige arbejder den 11. maj 1983.
| 434 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Pressenævnets kendelse i sag nr. 2007-6-620
Resumé
Klager – en person – klagede over en udsendelse på TV 2.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Sådan som sagen foreligger påklaget har Pressenævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvilke oplysninger [K] har anmodet om et genmæle over for, jf. mediansvarsloven § 36, stk. 1. Denne del af klagen afvises herefter.
Pressenævnet bemærker, at parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [B’s kone og B] indgik lejeaftale vedrørende et andet sommerhus (det gule hus), end det sommerhus (det hvide hus) de fik stillet til rådighed. Pressenævnet har ikke mulighed for at tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige. På baggrund af billedmaterialet lægger Pressenævnet til grund, at det hvide sommerhus, der blev stillet til rådighed var i dårlig stand. Nævnet finder herefter, at TV 2 har bragt korrekt information ved at oplyse dette, og nævnet udtaler ikke sin kritik.
Pressenævnet har heller ikke mulighed for at tage stilling til, om klager og ejeren af det røde sommerhus (det hus [A] og hans kone så) havde en mundtlig lejeaftale. På baggrund af [A]s udtalelser lægger Pressenævnet imidlertid til grund, at ægteparret [A] ikke havde mulighed for at leje sommerhuset. Nævnet finder herefter, at TV 2 har bragt korrekt information ved at oplyse, at klager ikke havde ”lov til at disponere over huset”, og nævnet udtaler ikke kritik heraf.
Pressenævnet finder, at oplysningerne i indslaget vedrørende udlejningsdispositionerne kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K], og de har derfor skullet efterprøves i særlig grad inden offentliggørelse, først og fremmest ved forelæggelse for klager.
På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at TV 2 tilbød [K] at medvirke i et båndet interview eller i et studieinterview, hvilket klager afslog. [K] må navnlig på baggrund af telefonsamtalen - hvori klager imødegik kritikken vedrørende [A], [C] og [D] - have været bekendt med, at udsendelsen var kritisk over for klagers udlejningsdispositioner. Under disse omstændigheder giver offentliggørelse af oplysningerne uden yderligere forelæggelse ikke anledning til kritik.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at i en retsreportage bør en domfældt person forskånes for at få fremdraget en ham tidligere overgået straffedom. I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales, jf. punkt C.8. Pressenævnet finder, at der er en sådan sammenhæng mellem klagers tidligere straffedom vedrørende sommerhusudlejning og klagerne i udsendelsen vedrørende samme, at der var belæg for at nævne dommen i udsendelsen, og nævnet udtaler ikke kritik heraf.
Pressenævnet finder, at TV 2 heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.
[K] har klaget til Pressenævnet over en udsendelse på TV 2 den 27. september 2007, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [K] har endvidere klaget over, at TV 2 har afvist at bringe et genmæle.
1. Sagsfremstilling
TV 2 sendte den 27. september 2007 forbrugermagasinet ”Basta”. Udsendelsen handlede om udlejningsbureauer, der misligholdt deres aftaler med sommerhuslejere. Af udsendelsen fremgik bl.a. følgende:
” Studievært: Ét er at komme frem til et sommerhus, der langt fra er luksus, som vi lige har hørt. Meget værre er det at komme i kløerne på bureauer, der tilbyder sommerhuse, som slet ikke er deres.
[A], sommerhuslejer: Så er det jo fyldt med fup, og han kan ikke tilbyde os noget. Og han kan slet ikke give os det, der er stillet i udsigt.
Speak: Det handler om [K]s sommerhusudlejning. [A] og hans kone var ellers glade, da det sidste sommer lykkedes dem at leje et sommerhus ved Marielyst på Falster gennem [K]s bureau.
[A]: Vi var blevet stillet i udsigt, at vi skulle få et lille godt hus, men den stand, det var i, det er altså under den standard, man kan være bekendt at tage penge for. Uden for. Det flød med pap, gammel grill, brækkede fliser, træpaller. [Af skærmbilledet fremgår privatoptagelser fra sommerhusgrunden. Optagelserne viser det oplyste.] Det lignede en losseplads. Der var møghamrende beskidt. Store fluer lå - døde fluer lå i vindueskarmene. På gulvet var der store nullermænd.
Speak: Ægteparret [A] klagede til sommerhusudlejeren [K]. Han giver dem nu et nyt tilbud.
[A]: Så fortæller [K], at han jo var heldig, at han lige havde fået et sommerhus ind. Og det var han sikker på, at det kunne vi leje på de samme betingelser.
Speak: [A] og hans kone går hen for at se huset [et rødt sommerhus]. Og kort efter dukker en noget forbavset ejer op på grunden.
[A]: Hun siger så: Hvad laver I her i mit hus. Jamen, vi var blevet tilbudt det af [K]. Og så siger hun: [K] og jeg har overhovedet ikke nogen aftaler, så I kan ikke leje det her hus.
Speak: [K] har altså slet ikke lov til at disponere over huset. Parret er herefter vidne til en noget besynderlig scene, da [K] kort efter dukker op.
[A]: Det viste sig jo ret hurtigt, at han kan ikke få lavet nogen aftale med ejeren af huset, om at vi så kan bo der på de samme betingelser. Men så finder han jo lige pludselig ud af, at nu har han jo så igen et udspil. En ny kanin bliver hevet op af tryllehatten. Vi kan så kigge på et andet hus.
Speak: Men her har ægteparret fået nok af [K]s tilbud.
[A]: Ét, det var jo det der, der ikke var til at være i. Og det andet, det var jo altså den aftale, som han sagtens kunne lave, kunne han jo ikke lave. Så den tror vi heller ikke på, han kan lave med det tredje hus, så vi siger: Nu stopper festen. Vi vil jo selvfølgelig gerne have vores penge tilbage. Og jeg siger jo til [K]. Uden, at der skal laves et stort nummer ud af det der. Lad os nu glemme alt om det her. Den aftale, den glemmer vi, og jeg får det der depositum. Og så ”that’s it”. Men det kunne der overhovedet ikke blive tale om.
Speak: Det er ikke første gang, at [K] og hans sommerhusbureau laver dét nummer. Han har lejet sommerhuse ud i Marielyst i ti år med mange klager. På områdets turistbureau kender de alt til [K]s metoder.
Gitte Frank, turistchef, Marielyst: Folk har været udsat for, at det hus de har lejet, har været lejet ud til nogle andre, når de er kommet. Eller de har været ude for, at de ikke har fået det hus, som de har set på nettet og troede, de havde bestilt. De har fået huse, som har været meget snavsede og beskidte. De har været sendt rundt, fordi at nøglen ikke passede til det hus, de havde lejet. Hvor de har. Jeg har et eksempel på nogle, som først ved det femte hus kunne komme ind ad døren, og nøglen passede. Og så var det hus til og med i meget dårlig stand.
Speak: [B] og to vennepar troede, at de lejede dét her sommerhus [på en hjemmeside vises et gult hus]. Det blev annonceret som et luksussommerhus til 12.000 kroner på [K]s hjemmeside Marielyst.com.
[B], sommerhuslejer hos [K]: Åh han lover. Det er jo så fint. Der er alt simpelthen. Men da vi så kommer ned til huset. For det første så er det ikke det hus, vi har fået vist på den adresse, som vi har fundet på nettet [Af skærmbilledet fremgår privatoptagelser af et hvidt hus]. Vi kommer frem til huset og kan se allerede fra starten af, at huset ikke er det samme hus. Det er ikke engang samme farve huset. Og det konfronterer vi selvfølgelig [K] med, når han kommer med nøglen. Hvilket han først gør i øvrigt en time efter aftalt, hvor vi står i frostvejr med vores søn på seks måneder. Og han påstår, at det er det hus. Men, altså vi kan jo gå ind og se på nettet, at det ikke er det hus.
Speak: I stedet er det dét her syn, der møder dem inden for [privatoptagelser fra sommerhuset].
[B]: Badeværelset som sådan set skulle være hovedbadeværelset. Det var under renovering. Og der var ikke noget koldt vand i køkkenet, og opvaskemaskinen virkede ikke, og der var ikke det antal senge, som vi var lovet, og swimmingpoolen, den var vi blevet lovet, var 26 grader. Den var kun 17 grader. Og der var råd og svamp i alt, hvad der hedder dørkarme, og ja jeg kunne blive ved sådan. Vi kontakter [K] igen, og siger til ham, at det der hus. Det er i hvert fald ikke luksus. Det er helt sikkert. Men han kommer så frem, og han er hverken til at hugge eller stikke i. Det er, som det er beskrevet, siger han. Der er så mange ting galt, så vi må kontakte [K] stort set hver eneste dag, fordi der er nogle fejl, som vi ikke kan leve med i et såkaldt luksushus i hvert fald.
Speak: Til sidst lykkedes det at få [K] til at refundere halvdelen af beløbet.
[B]: Det er jo temmelig irriterende. Altså, man regner jo med at få noget, og det ser åh så lækkert ud. Og det var ikke et problem med, hvad det kostede, fordi vi sagde til ham, at vi skulle have et luksushus, og det var det han fremviste os på nettet. Og vi kommer frem til noget gammelt ragelse, for at sige det mildt.
Speak: Men [K] lover tilsyneladende sommerhuse ud, han slet ikke disponerer over. Tilbage i 2002 fik [K] en betinget dom for at leje andres sommerhuse ud uden tilladelse.
Studievært: Basta har talt med flere sommerhusejere i Marielyst, der har fået lejet deres sommerhus ud af [K] uden, at de havde givet tilladelse til det. I øjeblikket er der to huse inde på hans hjemmeside Marielyst.com, som han ikke har tilladelse til at leje ud. Vi ringer nu til [K] for at høre, om vi kan leje de her sommerhuse.
[K] (over telefonen): Så finder jeg ud af, om de er ledige, og så får du en pris på dem. Det er jo nyere huse. Begge de to her. Det lyse, det er jo et sted – 210 [sommerhusets udlejningsnummer]. Det er nyere end 209 [sommerhusets udlejningsnummer].
Bastas medarbejder: Men vi kan være ret sikker på, at standarden den er okay?
[K]. Altså, jeg vil ikke have så mange huse. Jeg gider ikke have dem, jeg har bøvl med, ikke også. Hvis jeg har bøvl med huse, så skal jeg bruge alt for meget tid og ressourcer på det. Så er det meget bedre at leje nogle gode huse ud.
Studievært: Det er altså ikke noget problem at leje sommerhusene hos [K]. Nu ringer vi til sommerhusenes ejere og hører, hvad de siger.
[C], sommerhusejer af FA210 (over telefonen): Nej, jeg har ikke nogen aftale med [K] om, at han skal leje mit sommerhus ud. Det er mærkeligt, når han er blevet bedt om at pille det af flere gange, så.
[D], sommerhusejer af FA209 (over telefonen): Altså, jeg var slet ikke klar over, at mit hus var inde på en anden hjemmeside, før jeg får det at vide. Det er lidt ubehageligt ikke. Folk de får lavet nogle aftaler om leje, og så tropper de op. Og så er der lige ti andre, der også har lejet. Ja, men jeg synes, det er groft, og det bryder jeg mig ikke om. Og hvis jeg finder ud af, hvad det er for en hjemmeside, så vil jeg lige ringe til ham og sige, at han skal få fjernet det hus.
Speak: [K] har altså lejet et sommerhus ud på sin side, han slet ikke disponerer over. På trods af, at han har en dom for ikke at må leje andres sommerhuse ud uden tilladelse.
Gitte Frank, turistchef, Marielyst: Det har jo ikke stoppet det. Det har jo fortsat alligevel. Jeg synes, det er kedeligt. Helt sikkert og jeg synes, det er forfærdeligt synd for de mennesker, og det er frustrerende, at der ikke kan gøres noget ved det.
[B]: Jamen altså, det er helt tydeligt, at det bare er svindel og humbug det hele, for han kan så mange historier om og dårlige undskyldninger og det hele. Og så er der lige en ny undskyldning næste dag, når han kommer, så det er helt tydeligt, at han har så mange undskyldninger, for det er han bare vant til. Det er bare standard, at han svarer på nogle spørgsmål.
Studievært: [K] fra udlejningsbureauet Marielyst.com havde altså masser af undskyldningerne til kunderne, men han vil ikke udtale sig her i studiet. Vi spurgte ham i stedet for på telefon, hvorfor han forsøger at leje sommerhuse ud uden ejernes tilladelse.
Studievært (over telefonen): De har ikke lavet nogen aftale med dig. Hvordan er deres huse så endt på din hjemmeside?
[K]: Jeg tror godt, vi ved begge to, at de er på min hjemmeside. Det er jo ikke sådan, at jeg lejer huse ud, som ikke jeg har rådighed over.
Studievært: Men du må da kunne svare på, hvordan det kan lade sig gøre, at du lige nu har to sommerhuse liggende på din hjemmeside, hvor ejerne af sommerhuset siger, at der skal det ikke ligge. Hvordan kan det ske?
[K]: Synes du så ikke, at det er mærkeligt, at de ikke ringer og siger det til mig? For så kan jeg gå ind med ét klik fjerne dem. Jeg – og jeg siger det igen. Jeg arbejder lidt anderledes end de store. Jeg laver ikke nogen skriftlige årlige aftaler med ejerne. Jeg booker dem, som jeg sagde før, ad hoc.
Studievært: Vi har en familie, som siger, at du er i gang med at vise et sommerhus frem, og så dukker ejeren op og siger, at du slet ikke har ret til at leje det sommerhus ud. Og nu er der så to sommerhuse på din hjemmeside, som du heller ikke har ret til at leje ud. Hvordan hænger det sammen?
[K]: Det er jo ikke korrekt. Det er jo ikke korrekt.
Studievært: Du indrømmer, at du har været inde og hente billederne på det ene sommerhus inde på et andet udlejningsbureaus hjemmeside.
[K]: Ja.
Studievært: Hvorfor har du gjort det? Hvis de ville leje ud gennem dig, ville de vel selv sørge for, at du fik nogle billeder.
[K]: Jeg skal bare lige have.
Studievært: Men de har ikke bedt dig om at leje deres sommerhuse ud. De har ikke nogen aftale med dig, siger de. De anede ikke, at deres sommerhuse var på din hjemmeside. Og de vil gerne have det fjernet.
[K]: Jamen, det vil jeg da gerne gøre, men det synes jeg, de skal ringe og sige til mig. For de er jo ikke, altså. De har. Hvornår har du snakket med dem? For så kunne de jo bare have ringet med det samme, så kunne jeg med ét klik fjerne dem.”
2. Parternes synspunkter
2.1. [K]s synspunkter
[K] har anført, at indslaget er krænkende og har været skadeligt for klagers selskab www.marielyst.com.
[K] har videre anført, at TV 2 ikke har skriftlig dokumentation, der kan bekræfte de mundtlige udtalelser. Turistchef Gitte Frank udtaler sig uden at have set klagers huse. Til de enkelte udlejningsaftaler har klager anført følgende:
I forbindelse med en udlejningsaftale med lejer [A] kontaktede [K] en sommerhusejer, der havde reageret på en annonce, hvor klager søgte sommerhuse til udlejning. I den forbindelse oplyste [K] over for ejeren, at han ville ringe, såfremt han kunne bruge huset. Klager kontaktede ejeren og aftalte derefter at mødes i huset. Han var således berettiget til at disponere over huset.
Det oplyses i udsendelsen, at lejerne [B’s kone og B] lejede et hus annonceret til 12.000 kr., selvom klager ikke har oplyst priser på hjemmesiden. [K] har fremlagt dokumentation for en lejeaftale mellem [B’s kone] og klager lydende på 8.000 kr. for en uges leje.
[D] er ny ejer af sommerhuset med udlejningsnummer FA 209. Den tidligere ejer, som klager havde en udlejningsaftale med, havde ikke oplyst, at han ikke længere ejer huset.
[K] har en aftale med ejer [C] (udlejningsnummer FA210) om udlejning af huset. [C] har ikke bedt klager fjerne huset fra hjemmesiden.
[K] har videre anført, at han alene fik 24 timer til at modbevise TV 2s påstande. TV 2 har anvendt klagers mundtlige udtalelser vedrørende den ene sag, selvom mediet havde givet tilsagn om at maile alle spørgsmål i de tre sager.
[K] har herudover anført, at det er i strid med god presseskik at gøre opmærksom på hans dom fra 2002.
[K] har endelig anmodet om at få bragt et genmæle.
2.2. TV 2s synspunkter
TV 2 har anført, at lejernes klagepunkter er veldokumenterede med fotos og videooptagelser, ligesom turistchef Gitte Frank bekræfter, at lejernes klager er velbegrundede.
TV 2 har til de enkelte udlejningsaftaler anført følgende:
[A] forklarede, at husets ejer afviste at have nogen form for aftale med [K] og bortviste derefter familien [A] fra den ejendom, de troede, de havde lejet. Klager har ikke fremvist en fremlejeaftale mellem klager og husets ejer.
[B’s kone og B] havde en lejekontrakt på et hus til 8.000 kroner. De havde imidlertid lejet et andet hus, klager ikke kunne levere. De fik således tilbudt et andet hus i erstatning, som ikke levede op til den standard, der var beskrevet i [K]s materiale. Lejen blev derfor reduceret til 5.000 kroner.
Vedr. [D]s hus (udlejningsnr. FA 209) bekræftede klager selv, at han ikke havde ret til at udleje huset. Det er udlejers pligt at holde sig orienteret om ejerforhold og indgå ny udlejningsaftale ved ejerskifte.
Søren Thomsen fastholdt, at han ikke ville have sit hus (udlejningsnr. 210) på [K]s hjemmeside, og at han ikke havde nogen lejeaftale med klager.
TV 2 har herudover anført, at [K] gentagne gange blev opfordret til at medvirke i udsendelsen, enten i et studieinterview eller i et båndet interview fra klagers arbejdsplads. Da begge dele blev afvist, forsvandt grundlaget for at fremsende spørgsmålene pr. mail.
TV 2 har anført, at [K] i 2002 blev idømt en betinget straf for at have lejet andres sommerhuse ud uden tilladelse. Det nævnes, fordi der på klagers hjemmeside findes to sommerhuse, som han ikke har tilladelse til at disponere over. Ejerne af disse sommerhuse afviser at have en aftale med [K] om udlejning af sommerhusene. [K] bliver i indslaget konfronteret med disse forhold og erkender at have hentet billedet af det ene sommerhus fra en anden udlejers hjemmeside. Da dommen fra 2002 vedrører manglende tilladelse til at leje andres sommerhuse ud, finder TV 2 det relevant at nævne dommen.
TV 2 har endelig anført, at der ikke er grundlag for at kræve et genmæle.
3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse :
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Jytte Scharling, Jan Kristensen, Ulrik Holmstrup og Bodil Mørkøv Ullerup.
Sådan som sagen foreligger påklaget har Pressenævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvilke oplysninger [K] har anmodet om et genmæle over for, jf. mediansvarsloven § 36, stk. 1. Denne del af klagen afvises herefter.
Pressenævnet bemærker, at parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [B’s kone og B] indgik lejeaftale vedrørende et andet sommerhus (det gule hus), end det sommerhus (det hvide hus) de fik stillet til rådighed. Pressenævnet har ikke mulighed for at tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige. På baggrund af billedmaterialet lægger Pressenævnet til grund, at det hvide sommerhus, der blev stillet til rådighed var i dårlig stand. Nævnet finder herefter, at TV 2 har bragt korrekt information ved at oplyse dette, og nævnet udtaler ikke sin kritik.
Pressenævnet har heller ikke mulighed for at tage stilling til, om klager og ejeren af det røde sommerhus (det hus [A] og hans kone så) havde en mundtlig lejeaftale. På baggrund af [A]s udtalelser lægger Pressenævnet imidlertid til grund, at ægteparret [A] ikke havde mulighed for at leje sommerhuset. Nævnet finder herefter, at TV 2 har bragt korrekt information ved at oplyse, at klager ikke havde ”lov til at disponere over huset”, og nævnet udtaler ikke kritik heraf.
Pressenævnet finder, at oplysningerne i indslaget vedrørende udlejningsdispositionerne kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K], og de har derfor skullet efterprøves i særlig grad inden offentliggørelse, først og fremmest ved forelæggelse for klager.
På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at TV 2 tilbød [K] at medvirke i et båndet interview eller i et studieinterview, hvilket klager afslog. [K] må navnlig på baggrund af telefonsamtalen - hvori klager imødegik kritikken vedrørende [A], [C] og [D] - have været bekendt med, at udsendelsen var kritisk over for klagers udlejningsdispositioner. Under disse omstændigheder giver offentliggørelse af oplysningerne uden yderligere forelæggelse ikke anledning til kritik.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at i en retsreportage bør en domfældt person forskånes for at få fremdraget en ham tidligere overgået straffedom. I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales, jf. punkt C.8. Pressenævnet finder, at der er en sådan sammenhæng mellem klagers tidligere straffedom vedrørende sommerhusudlejning og klagerne i udsendelsen vedrørende samme, at der var belæg for at nævne dommen i udsendelsen, og nævnet udtaler ikke kritik heraf.
Pressenævnet finder, at TV 2 heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.
Afgjort den 26. marts 2008
| 6,661 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Bekendtgørelse om varetagelse af sekretariatsfunktionen for Stormrådet, samarbejdet mellem Stormrådets sekretariat og forsikringsselskaberne og Miljøministeriet samt om betaling for sekretariatets arbejde og for fremmed bistand
I medfør af § 22, stk. 2 og 6, i lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald, som ændret ved lov nr. 544 af 26. maj 2010, fastsættes:
Varetagelse af sekretariatsfunktionen for Stormrådet
§ 1. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens varetagelse af sekretariatsfunktionen for Stormrådet omfatter den sekretariatsbetjening, den sagsbehandling og det tilsyn, som fastsættes i Stormrådets forretningsorden og aftales med rådet, herunder i nærmere bestemt omfang samarbejde med forsikringsselskaberne om behandling af stormflodssager og samarbejde med Miljøministeriet om opgaver, der knytter sig til behandling af sager vedrørende oversvømmelse fra vandløb og søer og stormfald. Det nærmere omfang af sekretariatsfunktionens ansvarsområder og opgaver fastlægges i en aftale mellem Stormrådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det nærmere omfang af samarbejdet mellem Stormrådets sekretariat og forsikringsselskaberne og Miljøministeriet fastlægges i aftaler mellem Stormrådet og henholdsvis Forsikring & Pension på vegne af forsikringsselskaberne og Miljøministeriet.
Betaling for varetagelse af sekretariatsfunktionen for Stormrådet og fremmed bistand
§ 2. Betaling for varetagelse af sekretariatsfunktionen for Stormrådet afholdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen. De nærmere vilkår for betalingen fastsættes i en aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på baggrund af de forventede gennemsnitlige årlige udgifter til sekretariatets drift, herunder etablering og drift af database – websystem til understøttelse af forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager og tilsynet med forsikringsselskabernes sagsbehandling. Ved større, pludselige ændringer i sekretariatets arbejdsbyrde optages der forhandlinger med Erhvervs- og Vækstministeriet om betalingen.
Stk. 2. Stormrådets betaling for bistand fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Miljøministeriet og Transportministeriet vedrørende disses opgaver i relation til stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne fastsættes i separate aftaler mellem disse og Stormrådet. Betaling for fremmed bistand i øvrigt aftales for den enkelte ydelse på baggrund af opgavens karakter og omfang. Betalingerne afholdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen afhængig af bistandens fordeling mellem de områder, som dækkes af puljerne.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2012.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 807 af 28. juni 2010 om betaling for bistand til og varetagelse af sekretariatsfunktionen for Stormrådet. Erhvervs- og Vækstministeriet, den 19. september 2012 Ole Sohn / Hanne Kristensen
| 893 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og forskellige andre love
(Registrering af kreditvurderingsbureauer, godkendelsesordning for udenlandske clearingcentraler, overførsel af tilsyn fra Finanstilsynet til Konkurrencestyrelsen, sekretariatsbistand for Garantifonden for Indskydere og Investorer m.v.)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 20. august 2009, som ændret bl.a. ved § 110 i lov nr. 385 af 25. maj 2009 og § 1 i lov nr. 392 af 25. maj 2009 og senest ved § 2 i lov nr. 518 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, ændres »stk. 2-11« til: »stk. 2-13«.
2. § 1, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. For filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 30, 32, 34-36, 43, 44, 47, 48, 50-60, 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4 og 6, samt §§ 348, 354 a, 360, 363 a, 368-370, 373 og 374 anvendelse. For filialer her i landet af kreditinstitutter finder § 152 a, stk. 2, 2. pkt., og § 347 a endvidere anvendelse. For filialer her i landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsservice i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som udfører sådan aktivitet her i landet, finder §§ 30, 32 og 43, § 72, stk. 2, nr. 5, §§ 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4 og 6, samt §§ 348 og 354 a anvendelse.«
3. I § 1 indsættes efter stk. 12 som nyt stykke:
»Stk. 13. Kapitel 20 b finder anvendelse på kreditvurderingsbureauer.«
Stk. 13-16 bliver herefter stk. 14-17.
4. I § 126, stk. 2, nr. 5, litra a, ændres »53,1« til: »57,5«.
5. I § 126, stk. 2, nr. 5, litra b, ændres »37,2« til: »40,3«.
6. I § 126, stk. 2, nr. 6 og 8, ændres »3,2« til: »3,5«.
7. I § 126, stk. 2, nr. 7, ændres »2,2« til: »2,3«.
8. I § 126, stk. 2, nr. 9, ændres »3« til: »3,2«.
9. I § 126, stk. 2, nr. 10, ændres »1« til: »1,1«.
10. I § 320, stk. 1, nr. 4, ændres to steder »Grønlands hjemmestyre« til: »Grønlands Selvstyre«.
11. Efter § 343 n indsættes:
»Afsnit X b
Kreditvurderingsbureauer
Kapitel 20 b
Kreditvurderingsbureauer
§ 343 o. Ved et kreditvurderingsbureau forstås i denne lov et kreditvurderingsbureau som defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer.
§ 343 p. Finanstilsynet træffer afgørelse om registrering af kreditvurderingsbureauer, inddragelse af registrering og andre foranstaltninger efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. Endvidere påser Finanstilsynet overholdelsen af forordningen. § 344, stk. 1, og § 347 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. § 355 finder tilsvarende anvendelse for kreditvurderingsbureauer med de begrænsninger, der følger af den i stk. 1 nævnte forordning.
Stk. 3. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet af kreditvurderingsbureauer med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345, stk. 2, med de begrænsninger, der følger af den i stk. 1 nævnte forordning.«
12. I § 344, stk. 1, indsættes som 5. pkt.:
»Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.«
13. I § 345, stk. 1, nr. 5, ændres »Landbrugsraadet« til: »Landbrug og Fødevarer«.
14. § 345, stk. 1, nr. 8, affattes således:
»8) En repræsentant for forsikringsselskaberne m.v., som indstilles af Forsikring & Pension, Foreningen af Firmapensionskasser, Danske Forsikrings- og Pensionsmæglere, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.«
15. I § 347, stk. 6, ændres »17 og 21« til: »18 og 22«.
16. I § 354, stk. 6, nr. 14, ændres »Afviklingsselskabet« til: »Finansiel Stabilitet A/S«.
17. I § 354, stk. 6, nr. 18 og 22, indsættes efter »investeringsinstitutter«: », kreditvurderingsbureauer«.
18. § 354, stk. 6, nr. 21, affattes således:
»21) Kommissionen, hvis den har behov herfor til varetagelse af dens opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer, eller Det Europæiske Banktilsynsudvalg, Banktilsynskomiteen i Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg samt organer etableret af disse udvalg, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.«
19. Efter § 354 b indsættes:
»§ 354 c. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysninger om sanktioner, der er pålagt et kreditvurderingsbureau efter § 373, stk. 1 og 2, for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer, medmindre sådan offentliggørelse vil være til alvorlig fare for finansmarkederne eller vil forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.
Stk. 2. Finanstilsynet skal desuden offentliggøre oplysninger om foranstaltninger, som tilsynet træffer efter artikel 24, stk. 1, litra a-c, eller artikel 25, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer, medmindre sådan offentliggørelse vil være til alvorlig fare for finansmarkederne eller vil forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.
Stk. 3. Finanstilsynet kan endvidere offentliggøre oplysninger om påtaler og påbud, som Finanstilsynet meddeler et kreditvurderingsbureau for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. Offentliggørelsen kan omfatte virksomhedens navn.«
20. I § 361, stk. 1, indsættes efter nr. 22:
»23) Godkendte udenlandske clearingcentraler, jf. § 8 a i lov om værdipapirhandel m.v., betaler årligt 100.000 kr.«
21. I § 372, stk. 1, indsættes efter »pågældende«: », jf. dog stk. 2«.
22. I § 372 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Afgørelser truffet af Finanstilsynet efter § 343 p i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
23. I § 373, stk. 1, ændres »og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5,« til: », § 404, stk. 1, 2, 4 og 5, samt artikel 14 og artikel 24, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer,«.
24. I § 373, stk. 2, ændres »og § 199, stk. 2 og 5, samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder« til: »§ 199, stk. 2 og 5, artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer, dog ikke artikel 14 og artikel 24, stk. 1, litra b. «
§ 2
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 20. august 2009, som ændret ved § 9 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »værdipapirclearingvirksomhed«: »med tilladelse efter § 8«.
2. I § 7 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. I denne lov forstås ved en godkendt udenlandsk clearingcentral en virksomhed, der er godkendt efter § 8 a.«
3. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. En udenlandsk clearingcentral kan opnå godkendelse som godkendt udenlandsk clearingcentral efter stk. 3 eller 4 til clearing af værdipapirer, der handles mellem værdipapirhandlere, hvor mindst en af disse værdipapirhandlere er meddelt tilladelse til værdipapirhandel her i landet, jf. § 9 i lov om finansiel virksomhed, og hvor handlen finder sted på et reguleret marked, en alternativ markedsplads eller i en multilateral handelsfacilitet her i landet.
Stk. 2. En udenlandsk clearingcentral må ikke påbegynde aktiviteter som beskrevet i stk. 1, før Finanstilsynet har meddelt godkendelse hertil efter stk. 3 eller 4.
Stk. 3. Finanstilsynet godkender, at en udenlandsk clearingcentral, der udøver værdipapirclearingvirksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan udøve clearingvirksomhed i Danmark som godkendt udenlandsk clearingcentral, medmindre Finanstilsynet kan godtgøre, at en godkendelse indebærer en risiko for, at et reguleret marked eller en alternativ markedsplads ikke vil fungere hensigtsmæssigt, eller at de finansielle markeder i øvrigt ikke vil fungere sikkert, effektivt og teknisk forsvarligt.
Stk. 4. Finanstilsynet godkender, at en udenlandsk clearingcentral, der er meddelt tilladelse til at udøve værdipapirclearingvirksomhed i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, kan udøve clearingvirksomhed i Danmark som godkendt udenlandsk clearingcentral, når Finanstilsynet finder det godtgjort, at værdipapirclearingen kan gennemføres på en for de danske finansielle markeder i øvrigt sikker, effektiv og teknisk forsvarlig måde.
Stk. 5. Ved vurderingen efter stk. 3 og 4 lægger Finanstilsynet vægt på den lovgivning og det tilsyn, som clearingcentralen er omfattet af i hjemlandet. Finanstilsynet lægger endvidere vægt på, om deltagerne og investorerne er beskyttet i lignende omfang som ved værdipapirclearing i en clearingcentral med tilladelse i henhold til denne lovs § 8. Finanstilsynet lægger desuden vægt på, om ansøgeren har passende procedurer og styring til imødegåelse af, at en deltager ikke kan opfylde sine forpligtelser i forbindelse med værdipapirclearingen. Finanstilsynet lægger endelig vægt på, om ansøgerens it-systemer og it-procedurer er egnede til at sikre en effektiv og forsvarlig værdipapirclearing, og om ansøgeren kan forventes at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne lov og regler fastsat i medfør af loven.
Stk. 6. Finanstilsynet meddeler afgørelsen senest 3 måneder efter modtagelsen af en ansøgning, der indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse. Hvis Finanstilsynet ikke senest 3 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om godkendelse har truffet afgørelse, kan den udenlandske clearingcentral indbringe sagen for domstolene.
Stk. 7. Finanstilsynet kan stille vilkår for godkendelser efter stk. 3 eller 4. Finanstilsynet kan endvidere stille supplerende vilkår for en meddelt godkendelse. Den godkendte udenlandske clearingcentral skal i sådanne tilfælde meddeles en frist for, hvornår disse supplerende vilkår senest skal være opfyldt.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger virksomhederne skal give ved indsendelse af ansøgning om godkendelse efter stk. 3 og 4, om løbende oplysningsforpligtelser og krav om indberetninger for godkendte udenlandske clearingcentraler, om krav til samarbejde med hjemlandstilsyn og om øvrige forhold, der er relevante for værdipapirclearingen.«
4. § 12 b, stk. 5 og 6, affattes således:
»Stk. 5. Den eksterne revision i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal en gang om året gennemgå selskabets retningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om selskabets kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger.
Stk. 6. Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, pligt til at give selskabets eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter og til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1.«
5. I § 83, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.«
6. I § 83 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Vedrører kontrollen efter stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 2, en ikkefinansiel virksomhed, finder § 156, stk. 3, i årsregnskabsloven og regler, der er udstedt i medfør heraf, om betaling af en årlig afgift for den dermed forbundne kontrolaktivitet tilsvarende anvendelse.«
Stk. 8-11 bliver herefter stk. 9-12.
7. I § 84 b, stk. 1, indsættes efter »et registreret betalingssystem,«: »en godkendt udenlandsk clearingcentral,«.
8. I § 84 b, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) En udenlandsk clearingcentral, som søger om godkendelse efter § 8 a.«
Nr. 2-9 bliver herefter nr. 3-10.
9. I § 86, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet påser endvidere, at godkendte udenlandske clearingcentraler, jf. § 8 a, overholder reglerne fastsat i medfør af denne lov og vilkårene i godkendelsen efter § 8 a, stk. 3 eller 4.«
10. Overskriften til kapitel 27 affattes således:
»Inddragelse af tilladelse eller godkendelse«
11. Efter § 92 indsættes:
»§ 92 a. Finanstilsynet kan inddrage en godkendelse efter § 8 a, stk. 3 eller 4, hvis
1) virksomheden ikke påbegyndes inden for en i godkendelsen fastsat frist, eller hvis der ikke er fastsat en frist i godkendelsen, inden 12 måneder efter godkendelsen er givet,
2) virksomheden ikke udøves i en sammenhængende periode på over 6 måneder,
3) den godkendte udenlandske clearingcentral groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov eller bestemmelser udstedt i medfør af loven eller påbud givet i henhold til § 93, stk. 3,
4) den godkendte udenlandske clearingcentral ikke længere opfylder de vilkår, hvorpå godkendelsen blev meddelt, eller som senere er tilføjet godkendelsen, eller
5) Finanstilsynet vurderer, at clearingen ikke gennemføres på en for de finansielle markeder sikker, effektiv og teknisk forsvarlig måde.«
12. I § 93, stk. 1, indsættes efter »§ 8, stk. 1,«: »§ 8 a, stk. 2,«.
13. I § 93, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 60, stk. 1, 1. pkt.«: », samt godkendte udenlandske clearingcentraler, der groft eller gentagne gange overtræder vilkår fastsat i godkendelser meddelt efter § 8 a, stk. 3 eller 4.«
§ 3
I lov nr. 516 af 12. juni 2009 om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love. (Ændringer som følge af selskabsloven) foretages følgende ændringer:
1. § 10, nr. 6, 7 og 12, ophæves.
2. § 25, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. §§ 14 og 24 gælder for Færøerne og Grønland.«
§ 4
I lov nr. 385 af 25. maj 2009 om betalingstjenester foretages følgende ændringer:
1. § 98, stk. 1, affattes således:
»Konkurrencestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af §§ 40 og 77-81 og kan i den forbindelse udstede de fornødne påbud, herunder påbud om,
1) at vilkår for adgang til betalingssystemer for udbydere af betalingstjenester skal ændres,
2) at angivne priser og avancer ikke må overskrides, og
3) at der ved beregningen af priser og avancer skal anvendes bestemte kalkulationsregler.«
2. § 98, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Konkurrencestyrelsen kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber, regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for styrelsens virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af §§ 40 og 77-81.«
§ 5
I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 21. august 2009, som ændret ved § 10 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
1. § 20 affattes således:
»§ 20. Finanstilsynet udøver for investeringsforeninger og specialforeninger de beføjelser, der er tillagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til § 93, stk. 2 og 3, i selskabsloven.«
2. § 21 a affattes således:
»§ 21 a. § 92 i selskabsloven om afholdelse af elektronisk generalforsamling finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på investeringsforeninger og specialforeninger.«
3. § 78, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. De regler i selskabsloven om fusion og spaltning, der gælder for aktieselskaber, finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på fusion og spaltning af foreninger efter stk. 1 og på sammenlægninger eller delinger af afdelinger efter stk. 2, dog således at § 242, 2. pkt., § 256, 3. pkt., § 257, stk. 2, § 260, 2. pkt., § 277, 2. pkt., § 294, stk. 2, og § 297, 2. pkt., i selskabsloven ikke finder anvendelse. Foreningen skal bekendtgøre fusions-, spaltnings-, sammenlægnings- og delingsdokumenter i Statstidende.«
4. § 83 affattes således:
»§ 83. De for aktieselskaber gældende opløsningsbestemmelser finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på foreninger omfattet af denne lov og afdelinger heraf. Foreningen skal snarest ved en bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst 3 måneder opfordre foreningens kreditorer til at anmelde deres krav. Opfordring til at anmelde krav skal samtidig sendes til alle kendte kreditorer.«
5. I § 116, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.«
§ 6
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 133 af 24. februar 2009, § 10 i lov nr. 392 af 25. maj 2009 og § 11 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
1. § 58, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet kan indgive konkursbegæring, når en pensionskasse bliver insolvent.«
2. § 66 d ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 66 d. Når en pensionskasse er erklæret konkurs og staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for forløbet op til konkursen. Redegørelsen skal blandt andet beskrive Finanstilsynets rolle under dette forløb.
Stk. 2. Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1 nævnte redegørelse. I forbindelse med offentliggørelsen finder § 66 a ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde den pågældende pensionskasse.
§ 66 e. Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af følgende bestemmelser:
1) God pensionskassepraksis, jf. § 6 a, stk. 1, 1. pkt., og bekendtgørelser om redelig forretningsskik og god praksis udstedt i medfør af § 6 a, stk. 2.
2) Oplysninger, som en pensionskasse skal give skriftligt til medlemmer og pensionsmodtagere, jf. bekendtgørelser udstedt i medfør af § 12 a.
Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere orientere offentligheden om navnet på en firmapensionskasse, der overtræder forbuddet mod at udøve virksomhed uden tilladelse, jf. § 10.«
§ 7
I lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 15. september 2009, som ændret ved § 14 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Afviklingsselskabet« til: »Finansiel Stabilitet A/S« og »Afviklingsselskabets« til: »Finansiel Stabilitet A/S’«.
2. I § 4 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Finansiel Stabilitet A/S kan på grundlag af en administrationsaftale udøve medhjælp til Garantifonden for indskydere og investorer. Udgifter hertil afholdes af Garantifonden for indskydere og investorer.«
§ 8
I lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 794 af 20. august 2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 338 af 1. maj 2009, foretages følgende ændring:
1. I § 22 a indsættes efter »ansatte«: »samt medhjælp antaget i medfør af § 20«.
§ 9
I lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 15. september 2009, som ændret ved § 24 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 4, ændres »Afviklingsselskabet« til: »Finansiel Stabilitet A/S«.
§ 10
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 26. oktober 2009, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 1, nr. 14, ændres »Afviklingsselskab« til: »Finansiel Stabilitet A/S«.
§ 11
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 20, træder i kraft den 2. januar 2010.
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 3, nr. 2, § 5, nr. 1-3, og §§ 7 og 9.
§ 12
Stk. 1. Udenlandske virksomheder, der ved denne lovs ikrafttræden udøver clearingvirksomhed i Danmark omfattet af § 8 a i lov om værdipapirhandel som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, skal senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden sende en ansøgning til Finanstilsynet om godkendelse i henhold til § 8 a i lov om værdipapirhandel som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3.
Stk. 2. Et selskab omfattet af § 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., der med Finanstilsynets godkendelse har indgået en aftale med en udenlandsk clearingcentral om værdipapirclearingvirksomhed efter § 12, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., skal senest 3 måneder efter denne lovs ikrafttræden sende en ansøgning om fornyet godkendelse af aftalen efter § 12, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., ellers bortfalder godkendelsen.
§ 13
Stk. 1. §§ 1, 2, 4-6, 8 og 10 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1, 2, 4, 5 og 8 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 1, 2, 4-6 og 8 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger. Givet på Christiansborg Slot, den 16. december 2009 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Lene Espersen
| 8,131 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse 30-18 om merudgifter ved forsørgelsen - tabt arbejdsfortjeneste - personkreds - operation
Principafgørelsen fastslår
Forældre, der forsørger et barn i hjemmet med nedsat funktionsevne, kan få dækket merudgifter ved forsørgelsen af barnet og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til pasning af barnet. Hjælpen er betinget af, at behovet for hjælp er en følge af den nedsatte funktionsevne.
Retten til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er også betinget af, at barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk og langvarig lidelse.
Der kan først bevilges merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, når det er tilstrækkelig godtgjort, at barnet eller den unge har en indgribende lidelse eller betydelig funktionsnedsættelse, som er længerevarende.
Mulighed for operation eller medicinsk behandling
Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne kan have ret til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selvom det endnu ikke er afprøvet, om medicinsk behandling eller en operation kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse.
Hvis der er udsigt til, at den medicinske behandling eller operationen inden for kortere tid kan afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen, kan det dog begrunde, at funktionsnedsættelsen ikke er betydelig eller lidelsen ikke er indgribende.
Risikoen for komplikationer og lidelser er ikke nok
Der skal konstateres en lidelse eller funktionsnedsættelse hos barnet, før det kan vurderes, om lidelsen er langvarig og indgribende. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at barnet efter operationen vil være i en særlig risikogruppe for at blive ramt af en lidelse. Det samme gælder, hvis der er risiko for komplikationer efter operationen.
Hjælp efter barselsloven
Hvis kommunen giver afslag på hjælp efter reglerne om dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, skal den vejlede om muligheden for, at Udbetaling Danmark bevilger hjælp til pasning af syge børn.
Kommunen skal i den forbindelse vejlede om, at forældre med alvorligt syge børn har ret til dagpenge, når barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det.
Praksisændring
Efter Ankestyrelsens langvarige praksis har forældre til børn med medfødte misdannelser haft ret til dækning af nødvendige merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med en operation, selvom operationen kan fjerne misdannelsen.
Dette er ikke i overensstemmelse med den praksis, der er i forhold til medicinsk behandling. Efter Ankestyrelsens praksis kan et afslag på dækning af nødvendige merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste begrundes med, at medicinsk behandling inden for kortere tid kan afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen.
Når praksis nu ændres, sker det blandt af hensyn til at ensrette praksis, så vurderingen af, om en forælder er omfattet af den personkreds, der kan få dækket merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, er uafhængig af, om barnets lidelse behandles medicinsk eller ved et operativt indgreb. Den nye praksis er desuden i overensstemmelse med de oprindelige lovforarbejder til bestemmelserne om dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.
Praksisændringen har først virkning fra datoen for offentliggørelse. Det skyldes, at praksisændringen medfører, at personkredsen for dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste indskrænkes.
Praksisændringen omfatter kun nye personkredsvurderinger
Hvis forældrene før operation har haft ret til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, kan kommunen ikke træffe afgørelse om ophør af merudgifter eller tabt arbejdsfortjeneste før efter operationen.
Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er løbende ydelser, som modtagerne bevarer retten til, indtil kommunen træffer afgørelse om, at betingelserne for hjælp ikke længere er opfyldt. Denne afgørelse skal træffes ud fra forholdene på afgørelsestidspunktet.
Kommunen kan følge op på bevillingen af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste efter operationen.
I den konkrete sag havde forældrene ikke ret til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med sønnens hjerteoperation. Det skyldtes, at operationen ville medføre, at hjertelidelsen efter mellem fire og tolv uger, ikke længere var indgribende.
Baggrund for at behandle sagen principielt
Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare hvornår der kan bevilges dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, når en operation medfører, at forældrene efter indgrebet ikke længere er omfattet af personkredsen for dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven.
Reglerne
Love og bekendtgørelser
Lov om social service (serviceloven) Lov nr. 573 af 24. juni 2005, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 102 af 29. januar 2018
• § 41, stk. 1, 1. pkt., om merudgifter ved forsørgelsen af et barn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
• § 42, stk. 1, 1. pkt., om tabt arbejdsfortjeneste til pasning af et barn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven) nr. 566 af 9. juni 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni 2017
• § 26 om forældre til alvorligt syge børns ret til dagpenge.
Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom nr. 1245 af 13. november 2017
• § 1, stk. 2, om indgribende lidelse.
• § 1, stk. 4, om langvarig lidelse.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 188 af 8. marts 2018.
• § 5 om pligten til at behandle sagen i forhold til alle muligheder for hjælp.
Praksis
Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:
23-17:
Der skal konstateres en lidelse eller funktionsnedsættelse hos barnet, før det kan vurderes, om lidelsen er langvarig og indgribende. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at barnet er i en særlig risikogruppe for at blive ramt af en lidelse.
10-17:
Der kan først bevilges merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, når det er tilstrækkelig godtgjort, at barnet eller den unge har en indgribende lidelse eller betydelig funktionsnedsættelse, som er længerevarende og dermed ikke er af mere forbigående karakter.
Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne, kan have ret til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selvom det endnu ikke er afprøvet, om støttetiltag og medicinsk behandling kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse.
Hvis der er udsigt til, at støttetiltag og behandling inden for kortere tid kan afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen, kan det dog begrunde, at funktionsnedsættelsen ikke er betydelig.
23-15:
Forældre med alvorligt syge børn har ret til dagpenge, når barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det.
Følgende principafgørelser er kasseret og gælder ikke længere:
154-11:
Børn, der fødes med alvorlige misdannelser, er som udgangspunkt omfattet af personkredsen for hjælp til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med disse misdannelser. Dette gælder også lidelser, hvor et operativt indgreb helt kan fjerne handicapmæssige misdannelser.
Barnets mor er i den konkrete sag omfattet af personkredsen, der er berettiget til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, fordi hendes datter har en medfødt lidelse af indgribende karakter, der kan behandles operativt.
Praksis er ændret.
Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.
Den konkrete afgørelse
Resultatet er:
• I har ikke ret til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.
Det betyder, at vi stadfæster kommunes afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.
I kan kontakte Udbetaling Danmark og søge om bevilling af dagpenge efter barselsloven.
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at barnets lidelse ikke er indgribende efter hans hjerteoperation.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at hjerteoperationen vil bedre barnets hjertelidelse, så den inden for mellem fire og tolv uger ikke længere er indgribende.
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at barnet efter operationen alene skal følges ved ambulante kontroller.
Vi lægger også vægt på, at det forventes, at barnet bliver så rask, som man kan blive med en medfødt hjertefejl. Det skulle gerne kunne leve helt almindeligt som andre mennesker. Det er muligt, at barnet aldrig vil mærke til sin hjertefejl igen. Dog kan det ikke udelukkes, at barnet måske vil opleve en lille forskel i, hvad det vil kunne mestre ved fysiske aktiviteter.
Vi er opmærksomme på, at barnets hjertelidelse er langvarig, og at selve operationen er indgribende. Der opstod i øvrigt komplikationer under operationen, og den tog syv timer. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi det afgørende er, om barnets hjertelidelse efter kort tid vil være bedret, så den ikke længere er indgribende.
Desuden er vi opmærksomme på, at der er risiko for, at der senere tilstøder komplikationer. Barnet vil skulle overvåges resten af livet. Det kan heller ikke udelukkes, at barnets hjerte igen skal opereres.
Det kan heller ikke begrunde en anden afgørelse. Det skyldes, at der skal konstateres en lidelse eller funktionsnedsættelse hos barnet, før det kan vurderes, om lidelsen er langvarig og indgribende. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at barnet er i en særlig risikogruppe for at blive ramt af en lidelse.
På den baggrund, er I ikke omfattet af den personkreds, som kan have ret til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.
Vi bemærker, at I kan kontakte kommunen igen, hvis der senere opstår komplikationer, eller barnet i øvrigt får følger af sin hjertelidelse.
Oplysningerne fremgår særligt af ansøgningen, kommunens afgørelse, klagen og genvurderingen, oplysninger fra Rigshospitalet i statusattest af den 28. november 2016 og journalnotat af den 24. november 2016.
Om reglerne
Forældre, der forsørger et barn i hjemmet med nedsat funktionsevne, kan få dækket merudgifter ved forsørgelsen af barnet og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til pasning af barnet. Hjælpen er betinget af, at behovet for hjælp er en følge af den nedsatte funktionsevne.
Retten til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er også betinget af, at barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk og langvarig lidelse.
Der kan først bevilges merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, når det er tilstrækkelig godtgjort, at barnet eller den unge har en indgribende lidelse eller betydelig funktionsnedsættelse, som er længerevarende og dermed ikke er af mere forbigående karakter.
Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne kan have ret til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selvom det endnu ikke er afprøvet, om medicinsk behandling eller en operation kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse.
Hvis der er udsigt til, at den medicinske behandling eller operationen inden for kortere tid kan afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen, kan det dog begrunde, at funktionsnedsættelsen ikke er betydelig eller lidelsen ikke er indgribende.
Der skal konstateres en lidelse eller funktionsnedsættelse hos barnet, før det kan vurderes, om lidelsen er langvarig og indgribende. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at barnet er i en særlig risikogruppe for at blive ramt af en lidelse. Vi henviser til principafgørelse 23-17.
Hvis kommunen giver afslag på hjælp efter reglerne om dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste for eksempel i forbindelse med barnets operation, skal den vejlede om muligheden for, at Udbetaling Danmark bevilger hjælp til pasning af syge børn.
Kommunen skal i den forbindelse vejlede om, at forældre med alvorligt syge børn har ret til dagpenge, når barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere.
Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det.
Vi henviser også til principafgørelse 10-17 om, at hvis der er udsigt til, at støttetiltag og behandling inden for kortere tid kan afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen, kan det dog begrunde, at funktionsnedsættelsen ikke er betydelig.
Efter Ankestyrelsens langvarige praksis har forældre til børn med medfødte misdannelser haft ret til dækning af nødvendige merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med en operation, selvom operationen kan fjerne misdannelsen.
Dette er ikke i overensstemmelse med den praksis, der er i forhold til medicinsk behandling. Efter Ankestyrelsens praksis kan et afslag på dækning af nødvendige merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste begrundes med, at medicinsk behandling inden for kortere tid kan afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen.
Vi ændrer nu praksis i forhold til medfødte misdannelser, det sker blandt af hensyn til at ensrette praksis, så vurderingen af, om en forælder er omfattet af den personkreds, der kan få dækket merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, er uafhængig af, om barnets lidelse behandles medicinsk eller ved et operativt indgreb. Den nye praksis er desuden i overensstemmelse med de oprindelige lovforarbejder til bestemmelserne om dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.
Den nye praksis bliver snarest muligt offentliggjort. Jeres afgørelse er, i anonymiseret form, en del af den praksis, som vi offentliggør.
Hvis forældrene før operation har haft ret til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, kan kommunen ikke træffe afgørelse om ophør af merudgifter eller tabt arbejdsfortjeneste før efter operationen.
Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er løbende ydelser, som modtagerne bevarer retten til, indtil kommunen træffer afgørelse om, at betingelserne for hjælp ikke længere er opfyldt.
Kommunen kan derfor følge op på bevillingen af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste efter operationen.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Bemærkninger til kommunens sagsbehandling
Vi kritiserer, at kommunen ikke har vejledt jer om muligheden for at få hjælp efter andre regler i den sociale lovgivning.
Kommunen burde have vejledt jer om muligheden for at få hjælp til pasning af barnet efter barselslovens § 26.
Den manglende vejledning får ikke betydning for sagens afgørelse, da det ikke ændrer på, at I ikke er omfattet af den personkreds, der kan have ret til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.
Den manglende vejledning medfører dog, at I skal stilles som om, I var blevet vejledt korrekt af kommunen. Det betyder, at der kan bevilges hjælp efter barselsloven med tilbagevirkende kraft, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. I kan kontakte Udbetaling Danmark for at ansøge om hjælp efter barselsloven.
| 4,693 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om regulering af beløb i bekendtgørelse om
dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer i henhold til lov
om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv.
I medfør af § 5, stk. 3, i lov om
forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv., jf. lov nr. 391 af
14. juni 1995, fastsættes følgende:
§ 1.
Det
beløb, som er nævnt i § 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 705 af 18. juli
2000 om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer i henhold til lov om
forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. og som efter
reglerne
i bekendtgørelsens § 2 reguleres hvert 3. år, udgør med virkning for
oplysninger om tilbud på ejerskifteforsikringer, som sælgeren afgiver i
perioden fra 1. januar 2004 til 31. december 2006, 33.000 kr.
End of "§ 1"
§ 2.
Bekendtgørelsen
træder i kraft den 1. januar 2004.
End of "§ 2"
Justitsministeriet, den 27. november
2003
Lene Espersen
/Anne Tønnes
End of "GIVET"
| 367 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst L 7
Forslag til lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien.
Af skatteministeren (Benny Engelbrecht (S)).
Lovf som fremsat 8/10 14
Fremsat skr 8/10 14
1.beh 31/10 14 F
Betænkning 26/11 14
2.beh 4/12 14
Lovf som vedt 9/12 14
3.beh 9/12 14 F
Lov nr 1364 af 16. december 2014
Ordførere: (1.beh) Mads Rørvig (V), Simon Kollerup (S), Dennis Flydtkjær (DF), Nadeem Farooq (RV), Per Clausen (EL), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Ole Birk Olesen (LA), Brian Mikkelsen (KF).
Ministre: (1.beh) skatteministeren (Benny Engelbrecht).
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget(SAU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Lovforslaget går ud på at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen tiltræder en protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien. Protokollen blev underskrevet den 10. oktober 2013.
Protokollen indeholder en ændret affattelse af overenskomstens artikel om udveksling af oplysninger. Artiklens ordlyd følger nu den nyeste internationale standard. Ændringen sikrer de to lande de bedste muligheder for at yde hinanden bistand i skattesager. Det er særlig fremhævet, at overenskomsten også giver mulighed for, at embedsmænd fra det ene land kan deltage i skatteundersøgelser i det andet land.
Protokollen skal ses i sammenhæng med igangværende internationale bestræbelser, støttet af såvel Danmark som Indien, for at bekæmpe skatteunddragelse og skatteflugt. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien har også virkning mellem Færøerne og Indien, og det vil protokollen også få.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 110 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
End of "INDHOLD"
| 583 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse C-12-08 om beregningsgrundlag - bygningsafskrivninger - fripladstilskud - oplysningspligt - selvstændig virksomhed - skattetekniske fradrag - tilbagebetaling
Resume:
Der skulle ske tilbagebetaling af for meget modtaget fripladstilskud, da familien ikke havde oplyst om en betydelig ændring af fradragsfordelingen, som betød en væsentlig forhøjet indtægt. Familien fandtes efter en samlet konkret vurdering at have modtaget ydelsen mod bedre vidende, da den ikke havde oplyst om en væsentlig ændring af fradragsfordelingen end forudsat i ansøgningen.
Der blev lagt vægt på, at familien i ansøgningsskemaet var blevet informeret om, at den havde pligt til at oplyse om stigninger i årets indtægter eller andre forhold, der havde betydning for retten til friplads.
Love:
Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007 - § 164
Sagsfremstilling:
Sagen drejede sig om en familie, der havde modtaget for meget i fripladstilskud til sine børn i dagtilbud i året 2005. Kommunen traf afgørelse om, at manden skulle tilbagebetale 12.137, 93 kr. i for meget modtaget fripladstilskud for året 2005 for dagtilbud til hans børn. Kommunen lagde vægt på, at familiens husstandsindkomst for 2005 var på 271.012 kr. i stedet for 120.742 kr., som familien havde oplyst i husstandsindkomst i ansøgningsskemaet.
I familiens klage til nævnet gjorde de opmærksom på, at de samlet set ikke havde afskrevet et beløb, der var større end de driftsmæssige afskrivninger på bygninger og inventar, men at de havde valgt at fordele de skattemæssige afskrivninger med 5 % på driftsbygninger og ca. 0,5 % på inventar af skattemæssige hensyn. Familien fandt derfor ikke, at valget af deres fradrag burde have nogen betydning for fripladsansøgningen.
Nævnet fandt, at familien i den konkrete situation havde tilsidesat sin oplysningspligt og havde modtaget økonomisk friplads mod bedre vidende. Nævnet begrundede afgørelsen med, at familien var blevet gjort bekendt med, at indtægtsforholdene havde indflydelse på udmålingen af den økonomiske friplads, og at familien måtte forvente, at en højere husstandsindkomst ville medføre efterregulering.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af betydningen af ikke-udnyttede fradrag i forbindelse med beregningsgrundlaget til økonomisk friplads til dagtilbud.
Afgørelse:
Ankestyrelsen fandt, at betingelserne for tilbagebetaling af for meget modtaget fripladstilskud var opfyldt. Det betød at familien skulle tilbagebetale kr. 12.137,93 kr. i for meget ydet fripladstilskud.
Begrundelsen for afgørelsen var, at familien mod bedre vidende havde undladt at give oplysninger om deres indtægtsforhold, og at der således efter en samlet konkret vurdering var grundlag for tilbagebetaling af for meget modtaget fripladstilskud.
Ankestyrelsen lagde til grund, at familien ikke havde givet oplysning om ændringen af fordelingen af dens afskrivninger på driftsbygninger og inventar og dermed størrelsen af dens indtægt, som var af væsentlig betydning for beregningen af fripladstilskud.
Ankestyrelsens opfattelse var, at afskrivninger på mere end 2 % på driftsbygninger - i lighed med fast praksis - måtte anses for skattetekniske fradrag. Der var ikke i sagen beskrevet faktiske forhold, som gav grundlag for at fravige denne praksis.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at familien i ansøgningsskemaet om økonomisk friplads var blevet informeret om pligten til at oplyse kommunen om stigninger i årets løn eller andre forhold, der havde betydning for retten til friplads. Ankestyrelsen vurderede på baggrund af den udmeldte praksis om skattetekniske fradrag, at familien burde have vidst, at den betydelige ændring af fradragsfordelingen var et af de forhold, der havde betydning for retten til friplads.
Ankestyrelsen lagde fradragsfordelingen mellem driftsbygninger og inventar til grund. Ankestyrelsen bemærkede, at der ikke kunne lægges en anden fordeling af fradragene til grund for beregningen af fripladstilskuddet. Afskrivninger, der ikke var udnyttet skattemæssigt, kunne ikke lægges til grund for beregningen af fripladstilskud.
Ankestyrelsen kom således til samme resultat som det sociale nævn.
| 1,273 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Almindelige bestemmelser
Kapitel 2 Øvelseskørsel og køreprøver
Kapitel 3 Udstedelse af kørekort
Kapitel 4 Fornyelse af kørekort
Kapitel 5 Inddragelse af førerret
Kapitel 6 Orienterende køreprøve
Kapitel 7 Straf, ikrafttræden m.v.
Den fulde tekst
Politibekendtgørelse om kørekort for Ivittuut,
Avanersuaq og Ittoqqortoormiit kommuner
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
I medfør af § 53, stk. 3, 2. og 3. pkt., i Trafikministeriets
bekendtgørelse nr. 952 af 23. november 1994 om kørekort for Grønland, som
ændret ved bekendtgørelse nr. 539 af 27. juni 1995, fastsættes:
§ 1. Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 952 af 23.
november 1994 om kørekort for Grønland, som ændret ved bekendtgørelse nr. 539
af 27. juni 1995, omfatter ikke Ivittuut, Avanersuaq og Ittoqqortoormiit
kommuner, jf. dog § 15.
Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte kommuner fastsættes
nedennævnte særlige regler.
§ 2. Ansøgning om kørekort indgives til politiet
eller kommunefogden på en dertil godkendt blanket vedlagt:
1) Offentligt udstedt legitimationspapir, hvoraf ansøgerens personnummer
fremgår.
2) Lægeattest, der ikke må være mere end 3 måneder gammel.
3) Erklæring fra folkeregisteret om, at ansøgeren har bopæl i en af de i
§ 1, stk. 1, nævnte kommuner.
§ 3. Inden kørekort udstedes, må ansøgeren ved en
prøve godtgøre, at han er i besiddelse af tilstrækkelig kørefærdighed og
fornødent kendskab til køretøjet og dets behandling samt
færdselslovgivningens bestemmelser.
§ 4. Kørekortet kan kun udstedes, hvis ansøgeren er i
besiddelse af tilstrækkelig syns- og høreevne samt i øvrigt af den fornødne
åndelige og legemlige førlighed.
Stk. 2. Politiet kan kræve, at der fra en speciallæge
eller andre fremskaffes en erklæring eller yderligere oplysninger til
afgørelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på
særlige vilkår eller med særlige begrænsninger i øvrigt.
Kapitel 2
Øvelseskørsel og køreprøver
§ 5. Øvelseskørsel må kun finde sted med et køretøj,
der er godkendt dertil af politiet, og under vejledning og overvågning af en
af politiet godkendt person, der skal være til stede i køretøjet ved siden af
eleven. Godkendelsen kan gives for hvert enkelt tilfælde eller generelt.
Stk. 2. Under øvelseskørsel anses den af politiet
godkendte vejleder for fører af køretøjet. Under køreprøven anses eleven for
at være fører af køretøjet.
Stk. 3. Under kørslen skal køretøjet foran og bagpå
være forsynet med skoleskilte. Skoleskiltet skal være hvidt med ordet
»skolevogn« udført med sorte bogstaver.
§ 6. Efter øvelseskørsel kan der over for politiet
eller en af politiet hertil bemyndiget person aflægges prøve til opnåelse af
kørekort til følgende kategorier af køretøjer:
Kategori B (almindelig bil).
Personbil med højst 8 siddepladser foruden førerens plads. Kørekort til
almindelig bil giver tillige ret til at føre:
1) Varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 3500 kg.
2) Person- eller varebil med tilkoblet påhængsvogn med en tilladt
totalvægt på ikke over 750 kg.
3) Person- eller varebil med tilkoblet påhængskøretøj med en tilladt
totalvægt på over 750 kg, hvis vogntogets samlede totalvægt ikke overstiger
3500 kg.
4) 3-hjulet motorcykel.
5) Traktor/motorredskab.
Kategori C-D (Lastbil og stor personbil).
Kørekort til lastbil og stor personbil giver tillige ret til at føre:
1) Lastbil eller stor personbil med tilkoblet påhængskøretøj uanset
vogntogets og det tilkoblede påhængskøretøjs totalvægt.
2) Motordrevet blokvogn.
Stk. 2. Politimesteren i Grønland kan fastsætte nærmere
regler for aflæggelse af køreprøve til motorcykel.
§ 7. Prøven består af en teoretisk og en praktisk
prøve. Den praktiske prøve kan først aflægges, når aldersbetingelserne for at
opnå vedkommende kørekortkategori er opfyldt. Den teoretiske prøve skal
aflægges først. Bestået teoretisk prøve bevarer sin gyldighed i 4 måneder.
§ 8. Ansøgeren skal ved aflæggelse af prøven stille
et køretøj til rådighed af den kategori, hvortil kørekort ønskes.
§ 9. Ansøgeren skal under den teoretiske prøve kunne
dokumentere:
1. Elementært kendskab til, hvorledes fejl ved
styretøjet kan konstateres. Fejl konstateres bl.a. ved:
a. At forhjulene ikke tilstrækkeligt hurtigt og sikkert følger rattets
bevægelser (ratslør).
b. At rattet under kørslen ikke lader sig betjene let og uden støj.
c. At vognen slingrer eller trækker i rattet.
2. Kendskab til, hvorledes det konstateres, om
bremsepedalen er i forskriftsmæssig stand.
a. Bremsepedalen skal have en passende frigang. Der skal med en enkelt
nedtrækning af pedalen på højst 2/3 af pedalvandringen kunne opnås fuld
bremsevirkning. Parkeringsbremsen skal have en passende frigang og skal ved
fuld aktivering kunne blive stående i tilspændt stand.
b. Aspiranten skal have kendskab til begreberne reaktionslængde,
bremselængde og standselængde. Han skal endvidere kende forholdet mellem
bremselængde og hastighed (bremselængden bliver f.eks. 4 gange så lang, hvis
hastigheden fordobles) og vide, at også vejbanens beskaffenhed, føret og
vejbanens hældning påvirker bremselængden. Han skal kende
beredskabsstillingens betydning for reaktionstiden (beredskabsstilling
indtages ved, at foden flyttes fra gaspedal til bremsepedal) og have kendskab
til faren ved skævt virkende bremser og til det uhensigtsmæssige ved
blokadebremsning.
3. Kendskab til betydningen af dækkenes tilstand
(slid, oppumpningstryk, uensartet dækmontering) for køresikkerheden, herunder
styresikkerheden.
4. Kendskab til færdselslovgivningens regler om
signaler og tegn.
5. Kendskab til færdselslovgivningens regler om
belysning, til køreteknik under kørsel i mørke, samt kendskab til, hvilke
lygter og reflekser der er på vedkommende køretøjsart.
6. Kendskab til faren for kulilteforgiftning.
7. kendskab til, at unødig støj skal undgås ved rigtig
betjening og vedligeholdelse af køretøjet.
Stk. 2. Den teoretiske prøve omfatter desuden
overhøring angående reglerne i færdselslovens kapitel 3 og 4, for så vidt de
har betydning for føreren af det køretøj, hvortil prøven aflægges.
§ 10. Kørsel under den praktiske prøve foretages i
almindeligt færdselstempo, og det bør tilstræbes, at ansøgeren under prøven
viser sin færdighed i flest mulige af de på stedet forekommende
færdselssituationer. Der foretages manøvreprøver så som vending, bremsning,
igangsætning og opbremsning på hældende vej samt vendinger, hvori indgår
bakning.
§ 11. Resultatet af den praktiske eller teoretiske
prøve meddeles ansøgeren straks efter prøvens afslutning.
Kapitel 3
Udstedelse af kørekort
§ 12. Hvis ansøgeren har bestået en køreprøve efter
denne bekendtgørelse, udsteder politiet et særligt kørekort, som tillige har
gyldighed i det øvrige Grønland. Eventuelle tidligere kørekort udstedt efter
denne bekendtgørelse eller efter Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 140
af 29. april 1969 om førerbeviser m.v. i Grønland skal afleveres til
politiet.
Stk. 2. Kørekortet udstedes med gyldighed i 10 år, dog
ikke ud over det tidspunkt, da kørekortindehaveren fylder 70 år.
Stk. 3. Kørekortet kan udstedes med kortere
gyldighedstid end anført i stk. 2, kan begrænses til køretøjer, der opfylder
særligt angivne betingelser og kan i øvrigt betinges af særlige vilkår.
Tilsvarende gælder, hvis de helbredsmæssige oplysninger taler derfor, eller
der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende er ædruelig eller
uafhængig af euforiserende eller andre bevidthedspåvirkende stoffer.
§ 13. Er et køretøj beskadiget eller bortkommet, skal
der, hvis indehaveren fortsat ønsker at gøre brug af sin førerret, udstedes
et duplikatkørekort. Beskadigede kørekort kan inddrages af politiet.
§ 14. En person, der har kørekort, og som ønsker
kørekortet udvidet til at gælde for kørsel til anden køretøjsart, må ved
anvendelse af godkendt blanket rette henvendelse til politiet. Lægeattest
kræves, hvis særlige omstændigheder giver anledning dertil.
Stk. 2. Inden udvidet kørekort udstedes, må ansøgeren
ved en særlig prøve afholdt af politiet eller en af politiet hertil
bemyndiget person godtgøre, at han for så vidt angår køretøj af denne
kategori, hvortil førerretten ønskes udvidet, er i besiddelse af
tilstrækkelig kørefærdighed og fornødent kendskab til køretøjet og dets
behandling samt til færdselslovgivningens bestemmelser.
§ 15. Tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring
kan ikke opnås efter denne bekendtgørelse, men alene efter reglerne i
Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 952 af 23. november 1994 om kørekort
for Grønland, som ændret ved bekendtgørelse nr. 539 af 27. juni 1995.
Kapitel 4
Fornyelse af kørekort
§ 16. Ansøgning om fornyelse af et kørekort ved udløb
af gyldighedstiden skal indgives til politiet eller en kommunefoged.
Ansøgningen skal vedlægges en lægeattest samt et offentligt udstedt
legitimationspapir, jf. § 2.
§ 17. Ved ansøgning om fornyelse af kørekort 3 år
eller mere efter, at gyldigheden af kørekortet er udløbet, skal ansøgeren
bestå en orienterende køreprøve. Politiet kan dog træffe bestemmelse om, at
orienterende køreprøve ikke skal aflægges.
§ 18. Opfylder ansøgeren betingelserne for at have
kørekort, udstedes et nyt kørekort. For ansøgere, der er fyldt 70 år,
fastsættes følgende gyldighedstid:
70 år: 4 år.
71 år: 3 år.
72-79 år: 2 år.
80 år: 1 år.
Stk. 2. Kørekortets gyldighed fastsættes på grundlag af
det tidligere kørekorts udløbsdato eller på grundlag af datoen for
fornyelsen, hvis denne ligger senere. § 12, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Er ansøgning om fornyelse af kørekort indgivet,
uden at fornyelse straks kan ske, kan politiet udstede et midlertidigt
kørekort.
Kapitel 5
Inddragelse af førerret
§ 19. Politiet kan til enhver tid tage kørekortet
tilbage, når den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at få
kørekort.
Stk. 2. Nærer politiet begrundet tvivl om, hvorvidt en
person, der har kørekort, stadig er i besiddelse af fornøden kørefærdighed,
fornødent kendskab til færdselsreglerne eller forståelse for hensynet til
andre trafikanter, kan det forlanges, at han underkaster sig en orienterende
køreprøve, således at kørekortet inddrages, hvis denne ikke bestås.
Stk. 3. Bliver politiet opmærksom på forhold der gør
det tvivlsomt, om kørekortindehaveren nu opfylder betingelserne i § 4, stk.
1, eller i færdselslovens § 13, stk. 4, for udstedelse af kørekort, har den
pågældende pligt til at underkaste sig de til afgørelse heraf fornødne
undersøgelser, derunder tilvejebringelse af lægeerklæring, eventuelt fra
speciallæge, for den pågældendes egen regning.
Stk. 4. Politiet afgør i hvert enkelt tilfælde, om
kørekortet ud fra hensynet til færdselssikkerheden straks bør fratages den
pågældende, eller om udfaldet af den orienterende køreprøve eller de i øvrigt
fornødne undersøgelser kan afventes.
Kapitel 6
Orienterende køreprøve
§ 20. Orienterende køreprøve afholdes af politiet,
når krav herom følger af denne bekendtgørelse eller af færdselsloven.
§ 21. Orienterende køreprøve afholdes efter de
retningslinier, der fremgår af §§ 6-11, dog uden krav om forudgående
øvelseskørsel. Køreprøven afholdes efter reglerne for kategori B (almindelig
bil).
Stk. 2. Køreprøven afholdes inden en af politiet
fastsat frist. Bestås køreprøven ikke, inddrages kørekortet.
Kapitel 7
Straf, ikrafttræden m.v.
§ 22. For overtrædelse af § 5, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 3, kan pålægges bøde.
§ 23. Klager over afgørelser, som politiet har
truffet efter denne bekendtgørelse, afgøres af politimesteren.
Politimesterens afgørelse kan påklages til Færdselsstyrelsen.
§ 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober
1997.
Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. januar
1995, medmindre kørekortindehaveren eller ansøgere til kørekort som følge
heraf inden ikrafttrædelsesdatoen stilles ringere, end hvis deres forhold var
blevet bedømt efter Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 952 af 23. november
1994 om kørekort for Grønland.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Nuuk, den 1. august 1997
Jørgen Meyer
Officielle noter
Ingen
| 4,391 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Afgørelse om uforholdsmæssigt ressourceforbrug over for journalist, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1
Svar til journalist
12-06-2017
Sag nr. 17/02671
KL’s afslag af 24. maj 2017 på aktindsigt i udgiftsbilag til KL’s samlede bestyrelse og de enkelte bestyrelsesmedlemmer på grund af uforholdsmæssigt ressourceforbrug
Jeg har modtaget din e-mail af 6. juni 2017 med bilag.
Det fremgår af din e-mail, at du klager over den del af KL’s afgørelse af 24. maj 2017, der vedrører afslag på aktindsigt i udgiftsbilag til KL’s bestyrelse og de enkelte bestyrelsesmedlemmer.
Af e-mailen fremgår det også, at du den 2. maj 2017 anmodede KL om aktindsigt på følgende måde:
”Jeg vil gerne bede om aktindsigt i alle bilag relateret til udgifter (altså fx rejser, ture, møder, transport, diæter, IT, kontorartikler, eurocard, indkøb af vin, kursus, repræsentation, bestyrelsesaktivitet) til KLs nuværende bestyrelse og bestyrelsens enkelte medlemmer. Med udgifter menes også bilag hvor en regning i første omgang er blevet afleveret eller betalt af KL også selvom den senere måtte være blevet tilbagebetalt. Samtlige bilag vedr. tilbagebetalinger (altså fx af diæter og andet) herunder korrespondance skal også forstås som omfattet af anmodningen uanset beløbets størrelse. For så vidt angår kurser eller ture i udlandet bedes programmet, korrespondancen og invitationen vedlægges.
Af hensyn til at skåne KL for unødig tidsforbrug begrænses anmodningen således at følgende skal forstås som undtaget fra vores anmodning:
- alle bilag fra KLs kantine hvor bilaget er under 10.000 kr.
- alle udgifter til kontorartikler hvor den enkelte regning er under 2000 kroner.
- For så vidt angår regninger for telefon og internetforbrug er en bilagsoversigt med de enkelte beløb tilstrækkeligt i de tilfælde hvor beløbet er under 5000 kroner.
- Samtlige Brobizz, hvor der ikke senere er blevet tilbagebetalt.
- Alle repræsentationsudgifter hvor den samlede regning er under 500 kroner er undtaget såfremt der ikke er tale om køb af alkohol og såfremt der ikke samtidig er blevet betalt diæter (alle diæt-udgifter - også beløb under 500 kr - skal forstås som omfattet af anmodningen)
- Alle parkeringsudgifter hvor det enkelte beløb er under 500 kroner.
- Alle taxaregninger under 1000 kroner er undtaget (bilaget er dog omfattet af anmodningen uanset beløbets størrelse såfremt der måtte fremgå et andet navn end det pågældende bestyrelsesmedlems under 'navn' på bilaget). ”
KL traf den 24. maj 2017 afgørelse vedrørende din aktindsigtsanmodning. KL afslog anmodningen med henvisning til offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, om uforholdsmæssigt ressourceforbrug. KL estimerede i den forbindelse, at det ville tage KL betydeligt mere end 60 timer at behandle din anmodning.
Efter at jeg har gennemgået din klage med bilag, har jeg besluttet ikke at indlede en ombudsmandsundersøgelse. Jeg henviser til § 16, stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand (lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013). Det fremgår af denne bestemmelse, at ombudsmanden selv afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.
Jeg har lagt vægt på følgende:
KL er omfattet af offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen), jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 3. Dog finder bestemmelserne i offentlighedslovens §§ 11 og 12 og §§ 15-17 ikke anvendelse på KL’s virksomhed.
KL har i afgørelsen af 24. maj 2017 meddelt afslag på aktindsigt med henvisning til, at behandlingen af din anmodning vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. KL har herved henvist til offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1.
Bestemmelsen i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, kan efter omstændighederne også finde anvendelse på journalisters anmodninger om aktindsigt, selv om bl.a. journalister i almindelighed må antages at have en særlig interesse i aktindsigt (se sag 2016-23 offentliggjort på min hjemmeside www.ombudsmanden.dk). Det forudsætter dog, at myndighedens ressourceforbrug væsentligt overstiger de ca. 25 timer, som ifølge forarbejderne til bestemmelsen er grænsen over for den, som ikke har en særlig interesse.
KL skønnede i afgørelsen af 24. maj 2017, at det ville tage ”betydeligt over 60 timer” at behandle din anmodning. Det fremgår af KL’s hjemmeside www.kl.dk, at der er 17 medlemmer i KL’s bestyrelse, og at de sidder i perioden 2014-2018. På denne baggrund og sammenholdt med formuleringen af din aktindsigtsanmodning, herunder din afgrænsning, kan jeg på det foreliggende grundlag ikke tilsidesætte KL’s vurdering af, at det vil tage betydeligt mere end 60 timer og dermed et uforholdsmæssigt ressourceforbrug at behandle din anmodning.
Da jeg samtidig kan forstå på din klage, at du ikke umiddelbart kan indskrænke anmodningen yderligere, foretager jeg mig ikke mere i sagen.
Jeg vedlægger en vejledning om ombudsmanden og persondataloven (Information om dine rettigheder).
Med venlig hilsen
Kopi til orientering:
KL
| 1,603 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Klage over utilstrækkelig smertebehandling af rygsmerter
Resumé
En 69-årig kvinde, der tidligere havde haft problemer med iskiasnerven, henvendte sig den 13. juli 2005 til sin praktiserende læge efter at have fået voldsomme smerter i ryggen, ned i venstre balle og ben.
Lægen fandt fri bevægelighed i hofteleddet, men ømhed af musklerne og i et område omkring lårbenshovedet. Patienten blev derfor behandlet med blokade og smertestillende tabletter samt fik en henvisning til fysioterapi.
Dagen efter henvendte patienten sig til vagtlægen, som vurderede, at det ikke var nødvendigt med akut indgriben eller yderligere medicinering.
Den 25. juli 2005 blev patienten henvist til en røntgenundersøgelse af ryggen, som viste svær slidgigt i lænderyggen.
Der blev klaget over, at patienten ikke modtog en korrekt behandling.
Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for kritik af lægerne, idet nævnet lagde vægt på, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at behandle patienten konservativt med blokade, smertestillende og henvisning til fysioterapi, idet den strakte benløfttest var uden tegn på afklemning af ischiasnerven, men i stedet viste tegn på muskelinfiltrationer. Nævnet lagde videre vægt på, det var relevant, at vagtlægen ikke fandt grundlag for at medicinere patienten yderligere, idet det var usikkert, hvad hun havde indtaget, og hun tidligere var vurderet af en læge og sat i smertestillende behandling, samt der ikke fremkom oplysninger, som krævede akut indgriben i form af for eksempel lammelser eller vandladningsbesvær.
| 499 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - handicap by association - ej medhold
J. nr. 2015-6810-54683
Klager var ansat i fleksjob, hvor hans arbejdsplads tillod tre hjemmearbejdsdage om ugen. Det var nødvendigt for klager i et vist omfang at arbejde hjemme, da hans ægtefælle havde et handicap. Klagers ansættelsesvilkår blev imidlertid ændret, så hjemmearbejde ikke længere var muligt. Ændringen var begrundet i en ensretning af vilkårene for alle indklagedes medarbejdede. Klager accepterede ikke de ændrede vilkår, og blev derfor opsagt.
Nævnede vurderede, at klagers ægtefælle var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand. Ændringen af klagers arbejdsvilkår var imidlertid hverken helt eller delvist begrundet i klagers ægtefælles handicap. Klager blev dog ringere stillet end de andre medarbejdere på arbejdspladsen, hvis vilkår også var blevet ændret, fordi hjemmearbejdsdagene ifølge klager var nødvendige for, at han kunne varetage de funktioner i hjemmet, som hans ægtefælle på grund af handicappet ikke kunne klare.
Nævnet fandt at hensynet til at ensrette vilkårene for indklagedes medarbejdere var sagligt, og at midlet i form af ændring af ansættelsesvilkår var hensigtsmæssigt og nødvendigt. Nævnet har derfor ikke taget stilling til, hvorvidt klager måtte være beskyttet af forskelsbehandlingsloven ”by association”.
Klager fik derfor ikke medhold.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af ægtefælles handicap som følge af, at klagers ansættelsesvilkår blev ændret, så han ikke længere kunne arbejde hjemme tre dage om ugen.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klagers ansættelsesvilkår blev ændret.
Sagsfremstilling
Klager blev den 1. oktober 2006 ansat som Surveyor hos indklagede.
Af ansættelseskontrakt af 28. juli 2006 fremgår det blandt andet:
”…
ARBEJDSSTED OG –TID
Arbejdsstedet er Selskabets til enhver tid værende adresse p.t. [adresse]. Selskabet kan i det omfang, dette ikke er åbenbart urimeligt anvise et andet arbejdssted for Medarbejdere end det, som gælder ved tiltrædelse. Selskabet accepterer, at Medarbejderen ønsker at arbejde fra eget hjem tre dage om ugen.
…
Medarbejderen forventes i løbet af en arbejdsuge, dvs. fem arbejdsdage, at arbejde i gennemsnit to dage på hovedkontoret i [by] hhv. tre dage fra eget hjem. Medarbejderen koordinerer dette med afdelingslederen…”
Tilsvarende fremgik om arbejdssted af ”Statement of terms and conditions of employment” fra januar 2010.
Klagers ægtefælle blev den 13. november 2006 udsat for et trafikuheld.
Af generel helbredsattest af 22. april 2013 fremgår det blandt andet om klagers ægtefælle:
”33-årig kvinde, der har kroniske smerter i højre knæ efter ulykke i 2006, hvor hun var gående og blev påkørt af en bilist. Blev opereret i højre knæ for en tibia kondyl fraktur og overrevet korsbånd. Hun har været set på Ortopædkirurgisk afd. [hospital], hvor man har snakket om evt. alloplastik udskiftning af knæet. Og MR-skanningen viste følger efter lateral tibiakondylfraktur og trekammer artrose, menisk var intakt. Man kunne ikke se forreste korsbånd, det bagerste var normalt.
Hun har været set på Smerteklinikken på [hospital]. Er afsluttet igen, har deltaget i smertetacklingsforløb og er blevet sat i behandling med Amitriptyling 25 mg og Baklofen 10 mg x 3…
Konklusionen ved afslutningen fra Smerteklinikken 08.02.12 er at smerterne fortsat er tilstede, at hun smertetacklingsmæssigt har fået lært nogle gode redskaber, men fortsat er præget af problematikken.
Udover smerterne i knæet har hun diffuse murrende smerter i resten af kroppen, som man også så på Smerteklinikken og er en del af det store samlede billede. Smerterne opstår dels på grund af at hun aflaster på grund af benet, men skyldes formentlig også non maligne komplekse kroniske smerter. Dagligdagen er præget af at hun ikke hjemmekan foretage daglige almindelige funktioner, som man normalt gør fx rengøriing, sidde stille i længere tid…
Diagnoser
Artrose højre knæ.
Sequelae tibia fraktur kondyl dx.
Non-malignen komplekse kroniske smertetilstand…”
Klagers ægtefælle blev den 7. juli 2014 fundet berettiget til fleksjob. Jobcentret vurderede, at hun havde en varig og væsentlig nedsættelse af funktionsevnen. Jobcentret lagde vægt på de lægelige oplysninger om, at hun havde udviklet slidgigt i knæet og havde smerter i ryg, ben og arme samt kognitive vanskeligheder i form af nedsat hukommelse og koncentration samt øget trætbarhed.
Ved brev af 27. marts 2015 varslede indklagede en ændring af klagers ansættelsesvilkår. Som følge af en revision af betingelser og vilkår for klagers gruppe, kunne indklagede ikke længere imødekomme klagers ønske om at arbejde hjemmefra tre dage om ugen eller betaling af hans transporttid. Indklagede ville heller ikke længere stille en hjemmearbejdsplads til rådighed for klager. Hvis klager ikke ønskede at acceptere de ændrede vilkår, ville han være at betragte som opsagt med sit individuelle opsigelsesvarsel.
Indklagede meddelte den 14. april 2015 klager, at hans ansættelsesforhold blev betragtet som opsagt, da han ikke havde ønsket at acceptere ændringen af sineansættelsesvilkår.
Klagers fagforening skrev den 23. april 2015 til indklagede og foreslog, at der blev fundet en praktisk løsning for klager i opsigelsesperioden.
Klagers fagforening skrev på ny til indklagede den 3. juni 2015. Fagforeningen gjorde gældende, at ændringen af klagers ansættelsesvilkår og opsigelsen af hans ansættelsesforhold kunne være i strid med forskelsbehandlingsloven, da klagers ægtefælle var handicappet, og klager som pårørende var beskyttet af lovgivningen. Fagforeningen foreslog at aftale et møde, hvor en forligsmæssig løsning kunne drøftes.
Indklagede besvarede ikke fagforeningens henvendelse.
Parternes bemærkninger
Klager påstår, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin ægtefælles handicap.
Klager ønsker at blive tilkendt en godtgørelse efterforskelsbehandlingen.
Det følger af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere på grund af handicap. Det følger også af loven, at en arbejdsgiver skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, til et udøve beskæftigelse eller til at have fremgang i beskæftigelse.
Det følger af fast retspraksis fra såvel EU-domstolen, herunder dommen C-303/06 (Coleman), samt fra danske domstole og Ligebehandlingsnævnet, herunder nævnets afgørelse nr. 83/2014, at forbuddet mod forskelsbehandling ikke er begrænset til personer, som selv har et handicap. Pårørende til en handicappet person kan være omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling, når de varetager en særlig plejefunktion i forhold til den handicappede.
Klagers ægtefælle lider af et handicap. Hun har blandt andet kroniske smerter i højre knæ efter ulykken samt diffuse murrende smerter i resten af kroppen. Hun har fået stillet diagnosen ”kronisk kompleks non-malign smertetilstand”. Som følge af smerterne kan hun kun stå eller sidde i kort tid ad gangen. Hendes funktionsevne er betydeligt nedsat, og hun er bevilliget et fleksjob.
Klagers ægtefælle blev som følge af trafikuheldet afhængig af klagers hjælp i dagligdagen. Klager har siden uheldet ydet hovedparten af den pleje, som hans ægtefælle har brug for i dagligdagen. Siden uheldet har det primært været klager, der blandt andet køber ind, laver mad, gør rent, vasker tøj, henter børn og står for at få børnene i seng. Klagers ægtefælle kan ikke foretage daglige funktioner i hjemmet som fx rengøring og indkøb.
Som nærmeste pårørende til sin handicappede ægtefælle er klager beskyttet mod forskelsbehandling. Indklagede var derfor som klagers arbejdsgiver forpligtet til ikke at forskelsbehandle i forbindelse med stillingsændringen, som ansættelsesretligt svarer til en afskedigelse med tilbud om ansættelse på ændrede vilkår.
Da klager og indklagede ved ansættelsens start aftalte, at klager kunne arbejde hjemme tre dage om ugen, var det alene ud fra et hensyn til klagers transporttid, da klagers ægtefælle på dette tidspunkt ikke havde et handicap. Efter trafikuheldet blev de tre hjemmearbejdsdage en nødvendighed for, at klager og hans familie kunne få tingene til at hænge sammen.
Klager afslog indklagedes tilbud om ansættelse på ændrede vilkår, da hans ægtefælles behov for assistance og omsorg ikke kunne opfyldes uden de tre hjemmearbejdsdage.
Ifølge indklagede selv var beslutningen om at ændre klagers ansættelsesvilkår en generel beslutning rettet mod ansatte, der havde hjemmearbejdsdage. Klager har imidlertid ikke kendskab til, at andre ansatte havde skriftlige aftaler om hjemmearbejdsdage. Klager er derimod bekendt med, at i hvert fald to nuværende ansatte fortsat har en mundtlig aftale om, at de kan arbejde hjemme. Klager har ikke fået tilbudt en sådan aftale. Klager er derfor som følge af sin ægtefælles handicap blevet stillet ringere end andre ansatte.
Indklagedes beslutning om at ændre klagers ansættelsesforhold er alene begrundet i et ønske om ens vilkår for samtlige medarbejdere. Hverken før eller efter afskedigelsen har indklagede sammen med klager drøftet muligheden for at tilpasse arbejde på en sådan måde, at det kunne varetages af klager. Indklagede vurderede aldrig, om der var alternative muligheder, herunder i form af nedsættelse af arbejdstiden eller mulighed for at bevare nogle af hjemmearbejdsdagene. Indklagede har således ikke truffet passende tilpasningsforanstaltninger.
Indklagede har derfor handlet i strid med forskelsbehandlingslovens § 2 og § 2 a.
Indklagede vidste eller burde vide, at klagers ægtefælle har et handicap. Klager har ved flere lejligheder gjort indklagede opmærksom på sin ægtefælles skader efter uheldet, at hun havde et handicap, og at de tre hjemmearbejdsdage var afgørende for, at han kunne fortsætte med at varetage den særlige plejefunktion overfor ægtefællen.
I 2012 blev klager spurgt, om han ville være kontaktperson for en kommende medarbejder, som i forbindelse med ansøgning om fleksjob skulle i arbejdsprøvning. Begrundelsen for at spørge klager var, at han via sin ægtefælle var bekendt med arbejdsprøvningsforløbet.
Indklagede har selv oplyst til nævnet, at stresscoachen mente, at en del af klagers stress skyldtes den manglende afklaring af, om hans ægtefælle kunne få et fleksjob.
I august 2014 havde klager en samtale med A fra indklagedes HR-afdeling. Klager fortalte, at hans ægtefælle var bevilliget fleksjob, og han fortalte om familiens udfordringer som følge af ægtefællens handicap.
I oktober 2014 oplyste klager sin linemanager B om ægtefælles fleksjob og nødvendigheden af, at klager havde hjemmearbejdsdage.
Indklagede var således bekendt med, at klagers ægtefælle havde et handicap, at klager varetog en særlig plejefunktion overfor hende, og at hjemmearbejdsdagene derfor var en nødvendighed for klagers ansættelsesforhold. Indklagede var derfor vidende om, at vilkårsændringen reelt ville medføre, at klager ikke kunne beholde sit job.
Da klager i forvejen havde en aftale om tre hjemmearbejdsdage, var der i starten ikke behov for tilpasningsforpligtelser som følge af ægtefællens handicap. At klagers særlige tilpasningsbehov allerede var opfyldt, betyder imidlertid ikke, at indklagede kunne ændre klagers ansættelsesvilkår uden at vurdere, om ændringen ville medføre, at klager blev stillet ringere end andre ansatte.
Da indklagede besluttede at ændre klagers vilkår, burde de på grund af kendskabet til klagers familiemæssige situation, have indgået i en dialog med klager for at undersøge muligheden for at tilpasse arbejdet til klagers situation, så han kunne fastholde sit arbejde.
Hvis nævnet mener, at klager ikke havde informeret indklagedes i tilstrækkeligt omfang om nødvendigheden af hjemmearbejdsdagene, tilsiger reale hensyn, at indklagede selv burde have efterspurgt yderligere oplysninger på grund af deres viden om klagers situation. Tilpasningsforpligtelsen kan ikke alene udløses af oplysninger fra den handicappede selv eller bæreren af beskyttelseskriteriet, men også af faktiske omstændigheder. At undlade at undersøge om tilpasninger er nødvendige kan være i strid med forskelsbehandlingsloven.
Klager mener ikke, at afskedigelse af ham kan begrundes sagligt i hans egne forhold.
Klager er aldrig blevet orienteret om, at indklagede ikke skulle være tilfreds med klagers indsats. Derimod har klager i 2014 og 2015 fået en bonus for tilfredsstillende arbejdsresultater. Linemanager B har oplyst klager, at hans ”utilisation” medregnet interne jobs var omkring 85 pct.
Det er muligt, at indklagede var bekymret for, om klager stadig var stresset. Sygemeldingen lå imidlertid halvandet år forud for afskedigelsen af klager.
Klager havde i forbindelse med sin sygemelding et forløb med en stresscoach, som anbefalede, at han ikke ændrede sin aftale om tre hjemmearbejdsdage om ugen, da de var nødvendige for, at klager kunne bevare sit arbejde og samtidig have mulighed for at pleje sin ægtefælle.
Indklagede gør gældende, at de ikke har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.
Ved klagers ansættelse – og således inden klagers ægtefælles ulykke - blev det aftalt, at ”medarbejderen forventes i løbet af en arbejdsuge, dvs. fem arbejdsdage, at arbejde i gennemsnit to dage på hovedkontoret i [by] hhv. tre dage fra eget hjem. Medarbejderen koordinerer dette med afdelingslederen. ”
Det er en del af indklagedes policy at tillade individuelt – ofte kortvarige aftaler – om hjemmearbejde, såfremt det kan begrundes under hensyntagen til både virksomhedens forhold og den enkelte medarbejders ønske.
I klagers tilfælde fungerede ordningen frem til november 2012, hvor klager viste tegn på stress. Det resulterede i, dels at indklagede tilbød klager et betalt forløb ved stresscoach, dels at klager blev deltidssygemeldt. Indklagede fik fra stresscoachen besked om, at klagers stress ikke blot var begrundet i arbejde, men også for en ikke uvæsentlig del i klagers familiesituation, hvor klagers ægtefælles ønske om at opnå et fleksjob ikke var afklaret. Klager oplyste også dette overfor HR-afdelingen.
Den 22. marts 2013 blev klager fuldtidssygemeldt på grund af stress. Han startede samtidig et forløb med ny stresscoach. Stresscoachen tilkendegav, at det ville forbedre klagers arbejdsmæssige situation, hvis han fik et stærkere tilhørsforhold til sin gruppe. Dette kunne opnås ved flere arbejdsdage på kontoret og færre hjemmearbejdsdage. De arbejdsmæssige udfordringer som klager havde, kunne også bedre afhjælpes, hvis klager var på kontoret hvor linemanager B nemmere kunne udøve støtte og kontrol.
Af mail af 14. august 2013 fra en læge til blandt andet A, fremgår det:
”… It seems to be a multifactorial problem. Most of these problems are not medical, but related to the character of his contract – 3 days at home, 2 days in [by],-this seem to contribute to his complaints of not belonging to a team, lack of dialogue, lack of appreciations ect. .
His family problems is also a part of the problem…”
Dette resulterede i en anden aftale om tre arbejdsdage på kontoret, i forbindelse med at klager gik på fuld tid igen den 19. august 2013. Det blev desuden aftalt, at linemanager B ved opgavetildelingen (en sag af gangen) sikrede, at klager mere effektivt fik udført sit arbejde. At klager efter tre dage på kontoret gik tilbage til tre hjemmearbejdsdage, skyldtes ikke indklagedes behov.
I klagers arbejdstid på kontoret har været indregnet transporttiden mellem klagers bopæl og kontoret.
Klagers hjemmearbejde har således varieret under hensyn til klagers egen helbredssituation, som på et tidspunkt medførte en forøgelse af antallet af dage på kontoret, og har været uafhængigt af klagers ægtefælles tilstand.
Klager var i 2014 og 2015 en medarbejder, der fungerede under middel.
Indklagede evaluerer løbende sine medarbejdere ved brug af et intranetbaseret system. Klagers nærmeste leder (linemanager B) evaluerede løbende klagers arbejdsindsats sammen med klager. Som opfølgning blev der holdt en årlig samtale.
Ved vurderingen for perioden 1. juli 2013 til 30. juni 2014 blev klagers arbejdsindsats vurderet under middel. Det skyldtes navnlig manglende ”utilisation”, hvor målet er 75. Klager blev vurderet til 54 pct. set i forhold til resten af gruppen. Klager havde desuden problemer med at færdiggøre arbejdsopgaver, hvilket resulterede i store mængder ”work in progress”.
Linemanager B har gentagne gange drøftet dette med klager og påpeget, at klager skulle være mere effektiv. Klager skulle udføre sine opgaver hurtigere, så forudsætningerne om tidsanvendelse ved de konkrete opgaver kunne overholdes.
Ved vurderingen for perioden 1. juli 2014 til 30. juni 2015 – som ikke blev afsluttet på grund af klagers sygdom og ophør – blev klagers arbejdsindsats fortsat vurderet til under middel. Dette skyldtes manglende ”utilisation”.
Klager modtog på linje med de øvrige medarbejdere en bonus for regionens performance i 2014 og 2015. Indklagede har ikke individuelt baserede bonusordninger, men derimod en ex gratia tildeling baseret på regionens performance. Tildelingen kan derfor ikke ses som en påskønnelse af klagers indsats.
Indklagede har derfor med rette stillet spørgsmålstegn ved, om klager fortsat – ved ikke at acceptere ændringen af sine ansættelsesvilkår – var kompetent, egnet og disponibel til at varetage sin stilling. Vurderingen resulterede i, at indklagede fastholdt stillingsændringen med den konsekvens, at klager anså sig for opsagt.
Indklagede bestrider, at de har haft kendskab til, at klagers hjemlige situation indebar, at klager ydede hovedparten af den pleje, hans ægtefælle havde brug for.
Klager oplyste ved samtalen med A i august 2014, at han var glad for, at hans ægtefælle var blevet bevilliget et fleksjob. Han oplyste også, hvad familien bedrev fra deres gård, herunder at der var hestehold, dyrkning af afgrøder og et rigt familieliv med to børn fra tidligere ægteskab og to fælles børn, født efter ægtefællens ulykke. Klager oplyste imidlertid ikke, at de tre hjemmearbejdsdage var nødvendige for, at hverdagen kunne fungere.
Klager kontaktede HR-afdelingen i oktober 2014, da han ikke følte sig veltilpas. På det tidspunkt havde han genoptaget arbejdet med tre dage om ugen hjemme og to dage på kontoret. Klager påpegede, at ændringen af ledelsen fra Rotterdam til Hamborg (niveauet over hans daglige leder) havde en negativ effekt på hans helbred og performance.
Linemanager B havde efterfølgende en samtale med klager om dette. Heller ikke under denne samtale oplyste klager, at de tre hjemmearbejdsdage var nødvendige for at få hverdagen til at fungere.
Pasningen af klagers ægtefælle har ikke været bragt på bane som et tema, hverken ved de indledende samtaler om ændringen af klagers arbejdsbetingelser eller i forbindelse med henvendelserne fra klagers fagforening. Emnet blev først bragt på banen i e-mailen af 3. juni 2015 fra klagers fagforening.
De oplysninger, som indklagede fik forud for, samtidig med og efter opsigelsen, gav ikke indklagede anledning til at vurdere opsigelsen i forhold til forskelsbehandlingsloven, herunder tilpasningsforpligtelsen.
Baggrunden for varslingen af ændring af klagers ansættelsesvilkår var en generel gennemgang af omkostningsniveauet på alle indklagedes kon-torer. Det blev her konstateret, at klagers ansættelsesvilkår adskilte sig markant fra standarden. Klager havde tre hjemmearbejdsdage, og indklagede betalte både klagers transporttid og –udgifter, når klager arbejdede på kontoret.
Indklagedes globale HR-afdeling tog kontrakten op over for det danske kontor, da der lokalt også var fokus på klagers manglende performance. Det blev besluttet at tilpasse klagers vilkår, så de svarede til de øvrige medarbejdere. Det var håbet, at klagers tilstedeværelse på kontoret i hele arbejdstiden ville føre til bedre performance.
Regional Marine Manager for Northern Europe, C havde som led i indklagedes ”klageordning” en samtale med klager den 6. oktober 2015, hvor han forklarede baggrunden for ændringen af klagers vilkår. Klager oplyste heller ikke ved denne lejlighed, at han havde særlige forpligtelser overfor sin ægtefælle.
Det følger af indklagedes Employee Manual, at klager efter konkret, individuel aftale, og såfremt hans performance nåede et gennemsnitligt niveau, kunne få tilladelse til enkeltvise eller periodevise hjemmearbejdsdage.
Udover de enkeltstående tilladelser har én medarbejder, der bor i Helsingborg, fået en konkret, længerevarende tilladelse til hjemmearbejde. Medarbejderen har tidligere været ansat på det nu lukkede kontor i Helsingborg, og medarbejderen har ikke haft performance problemer.
Varslingen af ændringen i klagers ansættelsesvilkår var således ikke begrundet i eller sket med viden om behovet for klagers pasning af sin ægtefælle.
Indklagede bestrider ikke, at klagers ægtefælle har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Indklagede har noteret, at Ligebehandlingsnævnet ved afgørelsen af 30. april 2014 (j.nr. 2013-6810-44759) har fundet, at en lønmodtager som havde en handicappet samlever, var omfattet af beskyttelsen mod forskelsbehandling, jf. EU-domstolens dom i C-303/06 (Colemann) og UfR2010. 2610V. Klager må således også i denne sag være omfattet af beskyttelsen.
Indklagede gør dog gældende, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin ægtefælles handicap.
Kendetegnende for praksis i lignende sager er, at opsigelsen af de pågældende medarbejdere skete i tilknytning til konstateringen af, at medarbejderens nærmeste var handicappet. Indklagede havde ikke før efter tidspunktet for stillingsændringen og den deraf følgende opsigelse konstateret, at klagers ægtefælle havde et handicap, og at klager havde særlige forpligtelser overfor hende.
Selv hvis klagers beskrivelse af samtalerne i august og oktober 2014 kan lægges til grund – hvilket indklagede ikke mener de kan – er der ikke den sammenhæng med den efterfølgende stillingsændring, at der er skabt en formodning for forskelsbehandling.
Hvis nævnet finder, at klager har påvist faktiske omstændigheder, gør indklagede gældende, at de har løftet bevisbyrden for, at varslingen af ændringen af klagers vilkår ikke var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling.
Det var sagligt, at indklagede varslede en stillingsændring med den konsekvens, at klager ikke længere kunne arbejde hjemme tre dage om uge. Omkostningshensyn og klagers performance gjorde, at klager kunne være blevet opsagt på sagligt grundlag, selv hvis stillingsændringen ikke var blevet gennemført.
Ændringen af klagers vilkår blev varslet uden viden om og hensyn til, at klager var bærer af beskyttelseskriteriet. Indklagede havde derfor intet grundlag for at vurdere en eventuel tilpasningsforpligtelse.
Fordi klager ikke informerede indklagede om sin angivelige situation, blev indklagede berøvet muligheden for at gå i dialog med klager om en løsning, som kunne tilgodese klagers eventuelle særlige behov og samtidig sikre, at klager kunne blive en kompetent, egnet eller disponibel medarbejder, der ville være i stand til at varetage sin stilling med en acceptabel performance.
En tilpasning behøvede ikke at være opretholdelse af status quo i forhold til klagers arbejdssted. Det kunne have været en forøgelse af hjælp til familien fra fx kommunal side, hvilket ikke indebar nødvendigheden af tre hjemmearbejdsdage. Det kan konstateres, at situationen i klagers hjem kunne ”klares” i de to dage, hvor klager arbejdede på kontoret.
Når klager har sat indklagede i en situation, hvor de ikke havde mulighed for at vurdere eventuelle tilpasningsforpligtelser, kan indklagede ikke have tilsidesat princippet om ikke-forskelsbehandling på grund af handicap ved overhovedet ikke at have foretaget vurderingen.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet træffer afgørelse om forskelsbehandling på grund af handicap efter forskelsbehandlingsloven.
Det fremgår af denne, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med et handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Det følger af EU-domstolens afgørelse i sag C-303/06 (Coleman), at det ligebehandlingsprincip, som tilstræbes garanteret med direktiv 2000/78, som blandt andet forbyder forskelsbehandling på grund af handicap, ikke gælder for en bestemt persongruppe, men finder anvendelse af de grunde, som er nævnt i direktivet. Beskyttelsen mod forskelsbehandling er derfor ikke begrænset til kun at gælde den handicappede selv, men også personer, der er knyttet til en person med et handicap, som udsættes for forskelsbehandling på grund af dette handicap.
Klager accepterede ikke de væsentlige, varslede ændringer af sit ansættelsesforhold, og han blev derfor opsagt. Nævnet vurderer, at klagers ægtefælle på tidspunktet for opsigelsen var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet har herved lagt vægt på blandt andet de lægelige oplysninger i forbindelse med, at ægtefællen blev bevilget fleksjob. Det ses heraf, at ægtefællen havde udviklet slidgigt i knæet og havde smerter i ryg, ben og arme samt kognitive vanskeligheder i form af nedsat hukommelse og koncentration samt øget trætbarhed.
Ændringen af klagers ansættelsesvilkår var begrundet i en ensretning af vilkårene for indklagedes medarbejdere. Ændringen og den efterfølgende opsigelse, var derfor hverken helt eller delvist begrundet i klagers ægtefælles handicap.
Ændringen havde dog den virkning, at klager blev stillet ringere end andre, der måtte have fået ændret deres vilkår på tilsvarende vis, idet hjemmearbejdsdagene ifølge klager var nødvendige for, at han kunne varetage de funktioner i hjemmet, som hans ægtefælle på grund af sit handicap ikke kunne.
Det er i retspraksis uafklaret, om forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3, om indirekte forskelsbehandling omfatter den situation, at en medarbejder, der ikke selv er handicappet, rammes af en foranstaltning i kraft af sin tilknytning til sin handicappede ægtefælle. Højesteret har i afgørelsen refereret i U. 2016.2530H udtalt, at en stillingtagen hertil kræver præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.
I den foreliggende sag finder nævnet, at hensynet til at ensrette vilkårene for indklagedes medarbejdere var sagligt, og at midlet i form af varsling af en ændring af klagers ansættelsesvilkår var hensigtsmæssigt og nødvendigt. Der er derfor ikke anledning til at tage stilling til, om klager måtte være beskyttet af forskelsbehandlingsloven.
Klager får derfor ikke medhold.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
– § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence
– § 9, stk. 1, om klagebehandling
– § 12, stk. 1, om klagebehandling
Forskelsbehandlingsloven
– § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde
– § 2 om forbud mod forskelsbehandling
– § 2a om tilpasningsforpligtelse
– § 7a om delt bevisbyrde
<2015-6810-54683>
| 8,620 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst
Vejledning om beregning af arbejdsfortjenesten
for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister
Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 112 af 11. februar 1994 fastsat
regler for beregningen af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, der gør
tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Til brug
herfor har direktoratet udarbejdet følgende skalatrin og omregningsfaktorer,
jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.
Skalatrin og omregningsfaktorer finder anvendelse for hyre indtjent i
1995.
Regulering af månedlig hyre foretages efter følgende skalatrin:
1) Månedlig indtægt mellem kr. 0 - kr. 5.157 ganges med faktoren 1,00.
2) Månedlig indtægt mellem kr. 5.158 - kr. 8.727 ganges med faktoren
1,59.
3) Månedlig indtægt mellem kr. 8.728 - kr. 8.772 ganges med faktoren
1,67.
4) Månedlig indtægt mellem kr. 8.773 - kr.10.756 ganges med faktoren 1,82
5) Månedlig indtægt mellem kr.10.757 - kr.13.447 ganges med faktoren
1,93.
6) Månedlig indtægt mellem kr.13.448 - kr.15.844 ganges med faktoren
2,55.
7) Månedlig indtægt på kr. 15.845 og derover ganges med faktoren 2,80.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen, den 7. marts 1995
Eje Juul Jakobsen
/ Jan Strøbæk
Officielle noter
Ingen
| 480 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Offererstatningslovens § 11 a – godtgørelse fastsat ved dom, nævnets j.nr. 13-520-01054 m.fl.
Skadevolderne, der var de 8 ansøgeres plejeforældre, blev dømt for i perioder over flere år langvarigt at have frihedsberøvet 3 af ansøgerne, samt for i en lang årrække hyppigt at have udøvet vold af varierende karakter, der til tider havde karakter af mishandling, samt i øvrigt at have fremsat trusler og udøvet nedværdigende behandling overfor alle ansøgerne. Skadevolderne blev idømt henholdsvis 2 år og 2½ års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 213, § 244, § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, § 261, stk. 2, jf. stk. 1, og § 266.
Skadevolderne bestred i retten ansøgernes krav om godtgørelse for tort samt kravenes størrelse. Ansøgerne havde i retten påstået tortgodtgørelse mellem 150.000 kr. og 1,7 mio. kr. Retten tilkendte de 8 skadelidte godtgørelse for tort med beløb fra 10.000 kr. til 50.000 kr.
Ansøgernes advokat gjorde gældende overfor nævnet, at de 3 af de 8 ansøgere, som udover vold havde været udsat for frihedsberøvelse, skulle tilkendes yderligere tortgodtgørelse, idet han henviste til, at nævnet i medfør af offererstatningslovens § 11 a, stk. 3, kan tilsidesætte rettens afgørelse.
Nævnet fandt, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at nævnet kunne tilkende ansøgerne en højere erstatning end fastsat ved dommen. Nævnet lagde herved vægt på, at retten ved fastsættelse af godtgørelsen for tort havde lagt vægt på karakteren og omfanget af frihedsberøvelsen.
| 526 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Resume
Et pengeinstitut ville deltage i bestyrelse af et udenlandsk
pengeinstitut, som ikke var ejet 100% Tilsynet udtalte, at der kun kan gives
sådanne tilladelser hvis det andet pengeinstitut er ejet 100% af
pengeinstituttet.
Den fulde tekst
Anden virksomhed, pengeinstitutter (* 1)
Tilsynets skrivelse af 13. januar 1987 i anledning af en
pengeinstitutdirektørs ansøgning om tilladelse til at indtræde i bestyrelsen
for et udenlandsk pengeinstitut.
Tilsynet udtalte, at der efter tilsynets praksis alene gives tilladelse
til, at personer, omfattet af bank- og sparekasselovens § 19, stk. 5,
indtræder i bestyrelsen for et selskab, i hvilket pengeinstituttet er
aktionær, når selskabet er 100% ejet af pengeinstituttet, når
pengeinstituttet ejer majoriteten af aktiekapitalen i selskabet eller, når
selskabet er fællesejet af en flerhed af pengeinstitutter.
Da det udenlandske pengeinstitut er fællesejet af pengeinstituttet og af
en række fremmede aktionærer, finder man ikke grundlag for at give den
ansøgte tilladelse.
| 336 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Resume
Udtalt, at der efter lovgivningen ikke er hjemmel til at fravige
bestemmelsen i § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, hvorefter mellem
at oppebære det faste vederlag eller erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste foretages (forud) med virkning for et regnskabsår ad
gangen.
Den fulde tekst
Valget mellem fast vederlag og erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
I skrivelse af 7. juni 1984 har Gjern Kommune anmodet om
Indenrigsministeriets godkendelse af, at et medlem af kommunalbestyrelsen,
der har valgt at oppebære det faste vederlag for medlemskab af
kommunalbestyrelsen, jf. § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, midt i
regnskabsåret får mulighed for i stedet at oppebærer erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 16, stk. 6 i den nævnte lov.
Som begrundelse er anført, at medlemmet pr. 1. maj 1984 indtrådte i
Økonomiudvalget, og at varetagelsen af dette hverv og de øvrige udvalgs- og
kommmissionshverv, som medlemmet bestrider, vil medfører et løntræk, der
overstiger det faste vederlag.
Efter kommunens opfattelse er der således sket en væsentlig ændring i de
forudsætninger, der lå til grund for medlemmmets beslutning i december 1983
om at oppebærer det faste vederlag for medlemskab af kommunalbestyrelsen, at
det synes rimeligt at dispensere fra § 16, stk. 1, i lov om kommunernes
styrelse.
I denne anledning skal Indenrigsministeriet meddele, at der efter
lovgivningen ikke er hjemmel til at fravige bestemmelsen i § 16, stk. 1, i
lov om kommunernes styrelse, hvorefter valget mellem at oppebære det faste
vederlag eller erstatning for dokumenteret arbejdsfortjeneste foretages
(forud) med virkning for et regnskabsår ad gangen.
P.M.V.
E.B.
Johan Erichsen
Officielle noter
Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1984
5.5.
| 592 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst
Lov
om ændring af tinglysningsloven,
konkursloven og andre love
(Virksomhedspant)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af
15. september 1986, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 268 af 21. april
2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 43
indsættes som
stk. 2:
»
Stk. 2
. Dokumenter, der tinglyses
efter stk. 1, kan gå ud på, at en person forpligter sig til ikke at
underpantsætte sine aktiver i medfør af § 47, § 47 b, stk. 2,
§ 47 c, stk. 3, nr. 1-7, eller § 47 d uden samtykke fra den
eller de påtaleberettigede. Dokumentet skal angive, hvem der er
påtaleberettiget.«
2.
Efter
§ 47 b
indsættes:
»
§ 47 c.
Indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan ved anvendelse af skadesløsbrev
underpantsætte, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver
(virksomhedspant), jf. stk. 3 og 4. Pantsætning er ikke til hinder for,
at
aktiver, bortset fra fordringer, udskilles ifølge regelmæssig drift af
virksomheden.
Stk. 2.
Virksomhedspant skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god
tro indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning. Skadesløsbreve som nævnt
i
stk. 1 kan ikke overdrages.
Stk. 3.
Virksomhedspant
kan omfatte
1)
simple fordringer
hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser,
2)
lagre af råvarer,
halvfabrikata og færdigvarer,
3)
de i § 42 c
nævnte køretøjer, som ikke er og aldrig har været registreret i
Centralregisteret for Motorkøretøjer eller i et tilsvarende udenlandsk
register,
4)
driftsinventar og
driftsmateriel,
5)
drivmidler og andre
hjælpestoffer,
6)
besætning og
7)
goodwill, domænenavne
og rettigheder i henhold til patentloven, varemærkeloven, designloven,
brugsmodelloven, mønsterloven, ophavsretsloven og lov om beskyttelse af
halvlederprodukters udformning (topografi).
Stk. 4.
Uanset
stk. 3 omfatter virksomhedspant ikke
1)
aktiver omfattet af
en tinglyst panteret i medfør af § 37, uanset hvornår panteretten i den
faste ejendom er tinglyst,
2)
aktiver, der kan
omfattes af en panteret i en andel i en andelsboligforening i medfør af
§ 42 j, stk. 4,
3)
inventar og varelager
omfattet af § 71, stk. 3, i lov om apoteksvirksomhed,
4)
de i § 42 c
nævnte køretøjer, der er fritaget for registrering,
5)
skibe med en
bruttotonnage på 5 eller derover og aktiver, der kan omfattes af en panteret
i
skibe i medfør af sølovens § 28 og § 47, og
6)
luftfartøjer og
aktiver, der kan omfattes af en panteret i luftfartøjer i medfør af
§§ 1,
22 og 24 i lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer.
Stk. 5.
Tinglyst
virksomhedspant skal respektere senere udlæg, hvis udlægshaveren senest 3
hverdage
efter udlæggets foretagelse har givet meddelelse til virksomhedspanthaveren
om
udlægget.
§ 47 d.
Indehaveren
af en erhvervsvirksomhed kan ved anvendelse af skadesløsbrev underpantsætte
virksomhedens udestående og fremtidige simple fordringer hidrørende fra salg
af
varer og tjenesteydelser (fordringspant).
Stk. 2.
Fordringspant skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god
tro
indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning. Skadesløsbreve som nævnt i
stk. 1 kan ikke overdrages.
§ 47 e.
Virksomhedspant, jf. § 47 c, eller fordringspant, jf. § 47 d, der
stilles til fordel for den, der er skyldnerens eller pantsætterens
nærstående,
jf. konkurslovens § 2, er uden retsvirkning. Bliver panthaver nærstående
til skyldneren eller pantsætteren, kan pantet ikke tjene til sikkerhed for
gæld, der stiftes efter dette tidspunkt, og ikke omfatte aktiver, der
erhverves
efter dette tidspunkt. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en
nærstående til skyldneren eller pantsætteren indtræder i panteretten.
Stk. 2.
Der kan på
intet tidspunkt være tinglyst både virksomhedspant, jf. § 47 c, og
fordringspant, jf. § 47 d, på pantsætterens blad i personbogen.
Stk. 3.
Tinglysningstidspunktet er afgørende for fastlæggelse af prioritetsstillingen
imellem en panteret efter § 47 b, stk. 2, og virksomhedspant, jf.
§ 47 c, uanset hvornår det enkelte aktiv må anses for at være blevet
omfattet af panterettighederne.
Stk. 4.
Reglen i
§ 42 g, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til
skadesløsbreve som nævnt i § 47 c, stk. 1, og § 47 d,
stk. 1.
§ 47 f.
Virksomhedspant,
jf. § 47 c, eller fordringspant, jf. § 47 d, der er stiftet inden
afsigelsen af konkursdekret over pantsætteren, omfatter ikke aktiver
erhvervet
efter afsigelsen.
Stk. 2.
Virksomhedspant, jf. § 47 c, eller fordringspant, jf. § 47 d, der
er
stiftet inden pantsætterens anmeldelse af betalingsstandsning, omfatter ikke
aktiver erhvervet efter anmeldelsen.
Stk. 3.
Virksomhedspant, jf. § 47 c, eller fordringspant, jf. § 47 d, der
er
stiftet inden skifterettens beslutning om udsættelse af behandlingen af en
konkursbegæring, jf. konkurslovens § 24, omfatter ikke aktiver erhvervet
efter beslutningen. Dette gælder ikke, hvis pantsætteren ved udsættelsen er
undergivet reglerne i konkurslovens kapitel 2, eller hvis der er indledt
gældssaneringssag.
Stk. 4.
Virksomhedspant, jf. § 47 c, eller fordringspant, jf. § 47 d, der
er
stiftet inden skifterettens beslutning om åbning af tvangsakkordforhandling,
omfatter ikke aktiver erhvervet efter beslutningen. Dette gælder ikke, hvis
pantsætteren ved åbningen er undergivet reglerne i konkurslovens kapitel 2,
hvis pantsætterens bo er under konkursbehandling, eller hvis der er indledt
gældssaneringssag.
Stk. 5.
Virksomhedspant, jf. § 47 c, eller fordringspant, jf. § 47 d, der
er
stiftet inden skifterettens beslutning om indledning af gældssaneringssag,
omfatter ikke aktiver erhvervet efter beslutningen. Dette gælder ikke, hvis
pantsætteren ved indledningen er undergivet reglerne i konkurslovens kapitel
2,
hvis pantsætterens bo er under konkursbehandling, eller hvis der er åbnet
tvangsakkordforhandling.«
§ 2
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 4.
februar 1997, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 365 af 24. maj 2005,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 12
indsættes som
stk. 3:
»
Stk. 3
. Tilsynet udsender straks efter
beskikkelsen meddelelse om betalingsstandsningen til virksomhedspanthavere,
jf.
tinglysningslovens § 47 c, og fordringspanthavere, jf.
tinglysningslovens
§ 47 d.«
2.
I
§ 16 a
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»
Stk. 3
. Såfremt det må anses for
nødvendigt af hensyn til betalingsstandsningens formål, kan skifteretten, når
skyldneren med tilsynets samtykke fremsætter begæring herom, bestemme, at en
panteret eller retsforfølgning, der vil kunne omstødes i tilfælde af konkurs,
ikke skal være til hinder for, at skyldneren udskiller aktiver omfattet af
panteretten eller retsforfølgningen som led i driften.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3.
I
§ 27
indsættes som
stk. 3
og
4:
»
Stk. 3
. Er der på fristdagen tinglyst
virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, i skyldnerens ejendom,
hæfter den eller disse panthavere solidarisk med 50.000 kr. Hæftelsen er
subsidiær i forhold til sikkerhedsstillelsen efter stk. 2. Panthaverne
hæfter indbyrdes i forhold til pantets værdi. Skifteretten kan kræve
sikkerhedsstillelse for hæftelsen efter 1. pkt.
Stk. 4.
Er der ikke
tinglyst virksomhedspant på fristdagen, påhviler forpligtelserne efter
stk. 3 den eller de panthavere, der har aflyst et virksomhedspant senere
end 2 år før fristdagen, medmindre aflysningen under hensyn til
omstændighederne fremtrådte som ordinær.«
4.
I
§ 70, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Fordringspant, jf. tinglysningslovens § 47 d, i fordringer,
som er stiftet senere end 3 måneder før fristdagen, men efter gældens
stiftelse, kan endvidere fordres omstødt.«
5.
I
§ 70
indsættes som
stk. 3:
»
Stk. 3
. Et virksomhedspant, jf.
tinglysningslovens § 47 c, der er tinglyst senest 3 måneder før
fristdagen, kan ikke omstødes efter stk. 1.«
6.
Efter
§ 70 indsættes:
Ȥ 70 a.
Er et
virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, tinglyst senest 3
måneder
før fristdagen, kan den forøgelse af pantet, der sker ved, at aktiver senere
end 3 måneder før fristdagen bliver omfattet af pantet, omstødes, medmindre
forøgelsen fremtrådte som ordinær. Kan der ske omstødelse efter 1. pkt., kan
omstødelse tillige ske med hensyn til efterfølgende forøgelser, uanset om
disse
kan anses som ordinære. Omstødelse kan dog ikke ske, i det omfang den samlede
forøgelse efter 1. og 2. pkt. modsvares af en forringelse af
virksomhedspantet
eller nettoforøgelse af den sikrede fordring, der er indtrådt efter den i 1.
pkt. nævnte forøgelse.«
7.
I
§ 91
indsættes som
stk. 3:
»
Stk. 3
. Reglerne i stk. 1 og 2
finder tilsvarende anvendelse for adgangen til fyldestgørelse af krav, der er
sikret ved virksomhedspant i fordringer, jf. tinglysningslovens § 47 c,
stk. 3, nr. 1, eller fordringspant, jf. tinglysningslovens § 47 d.«
8.
I
§ 124, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes
efter »fordringshaverne«: »og til virksomhedspanthavere, jf.
tinglysningslovens
§ 47 c, og fordringspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 d«.
9.
I
§ 143, stk. 2,
indsættes efter »27«: »,
stk. 1 og 2,«.
10.
I
§ 158, stk. 2, nr. 1,
indsættes som
3. pkt.:
»Skifteretten kan på skyldnerens begæring træffe afgørelse om, at
vurderingen af pantets værdi, jf. § 165, stk. 2, nr. 1, 4. pkt., er
bindende ved opgørelse af panthaverens fordring efter 1. pkt.«
11.
I
§ 165, stk. 2, nr. 1,
indsættes som
4. pkt.:
»Aktiver omfattet af et virksomhedspant, jf. tinglysningslovens
§ 47 c, stk. 3, nr. 2-7, skal angives og værdiansættes særskilt.«
12.
I
§ 169, stk. 1,
indsættes som
4. pkt.:
»Meddelelse om akkordforhandlingens åbning sendes straks til
virksomhedspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 c, og
fordringspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 d.«
13.
I
§ 208, stk. 3,
indsættes efter
»bekendt«: », og til virksomhedspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47
c,
og fordringspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 d«.
§ 3
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 961
af 21. september 2004, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 366, lov nr.
368 og § 2 i lov nr. 369, alle af 24. maj 2005, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 538 a
indsættes som
stk. 4:
»
Stk. 4
. Reglerne i stk. 1, 1.
pkt., stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse for adgangen til
fyldestgørelse
af krav, der er sikret ved virksomhedspant i fordringer, jf.
tinglysningslovens
§ 47 c, stk. 3, nr. 1, og fordringspant, jf. tinglysningslovens
§ 47 d.«
§ 4
I lov nr. 382 af 2. juni 1999 om afgift af tinglysning
og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., som ændret bl.a. ved
§ 16 i lov nr. 458 af 9. juni 2004 og senest ved § 36 i lov nr. 325
af 18. maj 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 5
indsættes efter stk. 5 som nyt
stykke:
»
Stk. 6
. Beregning af afgift ved
tinglysning af virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, og
fordringspant, jf. tinglysningslovens § 47 d, der sker på vilkår om
aflysning af et tilsvarende pantebrev efter samme bestemmelse, foretages
efter
§ 7. Der skal ved anmeldelsen gives påtegning om, at anmeldelsen er
omfattet af 1. pkt. Det er endvidere en betingelse, at anmeldelse til
tinglysning af det nye pantebrev sker samtidig med aflysning af det tidligere
pantebrev.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
§ 5
I lov nr. 271 af 22. maj 1986 om høstpant foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 7, stk. 3,
indsættes efter
»tinglysningslovens § 47 b, stk. 2«: », samt virksomhedspant, jf.
tinglysningslovens
§ 47 c«.
§ 6
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 7
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Lovens
§ 2, nr. 2, kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Givet på Amalienborg, den 24. juni
2005
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Lene Espersen
End of "GIVET"
| 4,837 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Ventilation i autolakeringsværksted, hvor der spartles med et styrenholdigt produkt
Resumé
Arbejdstilsynet besøgte den 27. marts 2008 et autolakeringsværksted.
Under besøget blev det oplyst, at bilerne var parkeret i tre lange rækker hen mod sprøjtekabinen, og at rumventilationen var indrettet således, at der var indblæsning i loftet over de to yderste rækker af biler og udsugning i gulvet under de samme to rækker i bilernes bredde. Det blev endvidere oplyst, at der ikke blev anvendt punktudsugning ved spartling, at der var lugt af opløsningsmidler i værkstedet, at der spartles i alle tre rækker med biler, at der ikke anvendes punktudsugning ved spartling, fordi man på virksomheden mener, at den eksisterende ventilation er tilstrækkelig, og at punktudsug er besværligt, og at der ikke kunne redegøres for luftskiftet i klargøringen og for luftstrømmens bevægelse omkring biler og ansatte, og dermed for ventilationens effektivitet.
Besøget gav anledning til, at virksomheden den 9. april 2008 fik et undersøgelsespåbud på ventilationsanlæggets effektivitet under spartling.
Arbejdstilsynet modtog tilbagemeldingen på påbuddet i form af en rapport udarbejdet af et rådgivningsfirma.
Resultatet af undersøgelsen viste bl.a. at området, hvor arbejdet med trækspartel på bilerne over ventilationsristene foregik, blev effektivt ventileret. Luften blev direkte udsuget og afdampning derved fjernet fra medarbejdernes indåndingszone. Undersøgelse viste endvidere, at der ved arbejdet med trækspartel på biler placeret i rækken mellem ristene forekom en vis påvirkning af medarbejderne. Turbulenser i den udsugede luft gjorde, af luften (indeholdende styren) blev hvirvlet rundt omkring bilerne.
Sikkerhedsdatablade på spartelmassen viste, at spartelmassen indeholder styren, og at produktet har MAL-kode 5-6.
Af klager anføres det bl.a., at den maksimale koncentration af styren med det angivne forbrug af spartel og aktuelle luftskifte efter klagers opfattelse aldrig vil overstige 10 % af grænseværdien.
Arbejdsmiljøklagenævnet var enig med Arbejdstilsynet i, at spartelarbejde kun må foregå, hvor ventilationen effektivt fjerner luftforureningen, dvs. over ristene under indblæsningen.
Arbejdsmiljøklagenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at de ansatte, der i autolakeringsværkstedet udførte arbejde med trækspartel i den midterste række og mellem ristene, blev udsat for unødig påvirkning i form af luftforurening fra spartelmassen, der indeholder stoffet styren.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at det anvendte produkt efter det oplyste har en MAL-kode 5-6, som ifølge bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter er udtryk for en høj risiko for sikkerhed og sundhed, såvel ved indånding af dampe fra produktet, som ved kontakt med produktet på hud, i øjne, i luftveje eller ved indtagelse.
Nævnet har yderligere lagt vægt på, at det af bilag 1 til bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer fremgår, at styren er med på Arbejdstilsynets liste over stoffer, hvor der foreligger en kræftrisiko, samt at enhver påvirkning skal undgås, når der er tale om brug af kræftfremkaldende stoffer.
Arbejdsmiljøklagenævnet var ikke enig med Arbejdstilsynet i, at påbuddet skulle gives som et strakspåbud.
Nævnet fandt ikke, at der forelå en akut overhængende fare for de ansattes sikkerhed og sundhed, da påvirkningen af styren i forhold til risikoen for at pådrage sig kræft sker over lang tids påvirkning.
Nævnet fandt det derfor ikke nødvendigt at træffe foranstaltninger her og nu, men fandt, at der skal gives en frist til efterkommelse af påbuddet.
[adressat udeladt]
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. september 2009 behandlet [navn udeladt]´s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 12. juni 2008 med strakspåbud om, at der i virksomheden kun spartles over riste og under indblæsning.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at der hos [navn udeladt] kun må spartles over riste og under indblæsning.
Arbejdsmiljøklagenævnet er ikke enig i, at afgørelsen skal efterkommes straks.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 12. juni 2008 for så vidt angår påbud om, at der i virksomheden kun spartles over riste og under indblæsning.
Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver således Arbejdstilsynets afgørelse af 12. juni 2008 for så vidt angår, at påbuddet skal efterkommes straks.
B E G R U N D E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet har ved sin afgørelse lagt følgende oplysninger til grund:
– at Arbejdstilsynet den 27. marts 2008 besøgte virksomhedens autolakererværksted i [navn udeladt]
– at der under besøget blev talt om ventilationsforholdene i klargøringen, hvor bilerne afdækkes, slibes og spartles og følgende blev oplyst/konstateret:
– at bilerne var parkeret i tre lange rækker hen mod sprøjtekabinen
– at rumventilationen var indrettet således, at der var indblæsning i loftet over de to yderste rækker af biler og udsugningen var i gulvet under de samme to rækker i bilernes bredde
– at der ikke blev anvendt punktudsugning ved spartling
– at der var lugt af opløsningsmidler i værkstedet
– at der spartles i alle tre rækker med biler
– at der ikke anvendes punktudsugning ved spartling, fordi man på virksomheden mener, at den eksisterende ventilation er tilstrækkelig og at punktudsug er besværligt, og
– at der ikke kunne redegøres for luftskiftet i klargøringen og for luftstrømmens bevægelse omkring biler og ansatte, og dermed for ventilationens effektivitet.
Besøget gav anledning til, at virksomheden den 9. april 2008 fik et undersøgelsespåbud på ventilationsanlæggets effektivitet under spartling.
Arbejdstilsynet modtog tilbagemeldingen på påbuddet i form af en rapport udarbejdet af [navn udeladt].
Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere ved sin afgørelse lagt til grund, at der af rapporten fremgår følgende:
– at undersøgelserne var foretaget på baggrund af leverandøroplysninger og røgtest på anlægget
– at anlægget er indrettet med indblæsning i to langsgående kanaler ved loftet og udsugning i to langsgående kanaler ved gulvet
– at bilerne kan placeres i tre rækker, over den første rist (under indblæsning), mellem de to riste og over den anden rist (under indblæsning), og
– at der under Arbejdstilsynets besøg blev arbejdet ved bilerne i alle tre baner.
Og at resultatet af undersøgelsen viste:
– at anlægget i første omgang ikke var effektivt, fordi der ikke var skiftet filtre
– at området (i anden omgang efter at filtrene var skiftet), hvor arbejdet med trækspartel på bilerne over ventilationsristene foregik, blev effektivt ventileret. Luften blev direkte udsuget og afdampning derved fjernet fra medarbejdernes indåndingszone
– at der ved arbejdet med trækspartel på biler placeret i rækken mellem ristene forekom en vis påvirkning af medarbejderne. Turbulenser i den udsugede luft gjorde, at luften (indeholdende styren) blev hvirvlet rundt omkring bilerne, og
– at den gennemsnitlig styrenpåvirkning ved ingen ventilation set over en uges forbrug (5 dage med 10-11 timer) er beregnet til ca. 1 % af grænseværdien fordelt over hele lokalet.
Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt til grund, at Arbejdstilsynet fra virksomheden har modtaget sikkerhedsdatablade på spartelmassen, som viser, at spartelmassen indeholder styren, og at produktet har MAL-kode 5-6.
Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt til grund for sin afgørelse, at klager har oplyst følgende:
– at ingen medarbejder opholder sig i det område, hvor der netop er udført spartelarbejde
– at det varer mellem 1 og 5 minutter at spartle en bil, hvorefter medarbejderen går videre og arbejder på en anden bil, medens spartelmassen tørrer
– at værkstedet hos [navn udeladt] er et af de allerbedst ventilerede autolakeringsværksteder i landet, og
– at [navn udeladt] er bekendt med, at andre værksteder, der arbejder med spartling, er blevet screenet uden at have fået et påbud.
Arbejdsmiljøklagenævnet har endelig lagt til grund for sin afgørelse, at FAI, Foreningen af Auto- og Industrilakerere, har anført følgende i forbindelse med Arbejdstilsynets afgørelse:
– at de ønsker relevansen af afgivelse af et strakspåbud vurderet
– at den maksimale koncentration af styren med det angivne forbrug af spartel og aktuelle luftskifte efter deres opfattelse aldrig vil overstige 10 % af grænseværdien
– at det af branchevejledningen om autolakering om trækspartling fremgår ”Blanding og brug af spartelprodukter skal ske under udsugning. Et spartelskab med udsugning og værkstedsventilation med udsugning i eller nær ved gulvet tæt på Arbejdsstedet anses som tilstrækkeligt ”
– at en egentlig måling formentlig vil vise, at styrenkoncentrationen vil ligge på ca. 1/10 del af grænseværdien
– at der bør foretages egentlige personbårne målinger af styrenpåvirkningen i arbejdsområderne
– at det ikke er dokumenteret i hvilken grad påvirkning af de ansatte sker, og
– at der efter FAI´s opfattelse ikke kan stilles krav om procesudsugning ved spartling.
Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. Det fremgår af § 48 i lov om arbejdsmiljø.
Ved arbejde med produkterne skal der mindst træffes de sikkerhedsforanstaltninger, der er angivet i bilagene, jfr. § 13, stk. 1 i bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter.
Reglerne om krav til ventilation ved industriel overfladebehandling fremgår af bilag 7 til ovennævnte bekendtgørelse. Af pkt. 7.3.1 i bilaget fremgår, at for- og efterbehandling samt klargøring af emner, der medfører luftforurening eller risiko for sundhedsfarlige arbejdsoperationer, skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks, sprøjtekabine eller i særlige rum udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.
Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås. Påvirkningen fra stoffer og materialer under arbejdet skal derfor nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal overholdes. Det fremgår af § 16 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse.
Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer indeholder supplerende regler til bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø og bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Det fremgår af § 4, stk. 1 i bekendtgørelsen.
Stoffer og materialer, som er omfattet af denne bekendtgørelse, anses for at kunne være farlige for eller i øvrigt være forringende for sikkerhed og sundhed, og bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) gælder derfor i sin helhed for disse stoffer og materialer. Det fremgår af samme bestemmelse stk. 2.
Det fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen, hvilke stoffer, der er omfattet af reglerne, jfr. § 1, stk. 1, nr. 1 i samme bekendtgørelse.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at de ansatte, der i autolakeringsværkstedet udførte arbejde med trækspartel i den midterste række og mellem ristene, blev udsat for unødig påvirkning i form af luftforurening fra spartelmassen, der indeholder stoffet styren.
Nævnet har lagt vægt på, at det anvendte produkt efter det oplyste har en MAL-kode 5-6, som ifølge bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter er udtryk for en høj risiko for sikkerhed og sundhed, såvel ved indånding af dampe fra produktet, som ved kontakt med produktet på hud, i øjne, i luftveje eller ved indtagelse.
Endvidere har nævnet lagt vægt på, at der ifølge ovennævnte bilag 7, pkt. 7.3.1 til samme bekendtgørelse kræves et særligt rum udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation, når der, som i denne sag, udføres arbejde med trækspartling af biler, som medfører luftforurening.
Klagenævnet har yderligere lagt vægt på, at det af bilag 1 til bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer fremgår, at styren er med på Arbejdstilsynets liste over stoffer, hvor der foreligger en kræftrisiko.
Klagenævnet finder ikke, at der i nærværende sag er tale om tilstrækkelig ventilation i forbindelse med arbejde i den midterste række mellem de to riste, da undersøgelsen med brug af røgtest på anlægget viste, at luftforureningen fra arbejdet med den styrenholdige spartelmasse i denne række mellem ristene ikke gik direkte til udsugningen, men turbulerede op i medarbejderens indåndingszone.
Nævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at påvirkningen er unødig, da den effektivt kan fjernes ved, at medarbejderne, fx udelukkende udfører spartelarbejdet over ristene og under indblæsningen.
Vedr. strakspåbud:
Ved afgivelse af påbud til virksomheden om, at der kun må spartles over riste og under indblæsning, har Arbejdstilsynet bestemt, at påbuddet skulle efterkommes straks.
Ifølge § 77, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø kan Arbejdstilsynet træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Når Arbejdstilsynet skønner det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at faren straks imødegås, herunder
– at de tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,
– at brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et apparat, et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale standses, eller
– at arbejde i øvrigt standses.
Dette fremgår af stk. 2 i samme bestemmelse.
Rettidig klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning. Det fremgår af § 81, stk. 3 i lov om arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljøklagenævnet er ikke enig med Arbejdstilsynet i, at det i den konkrete situation var korrekt, at give påbuddet som et strakspåbud.
Det er nævnets vurdering, at påvirkningen af styren i forhold til risikoen for at pådrage sig kræft sker over lang tids påvirkning.
Nævnet finder således ikke, at der forelå en akut overhængende fare for de ansattes sikkerhed og sundhed. Nævnet finder det derfor ikke nødvendigt at træffe foranstaltninger her og nu, men finder, at der skal gives en frist til efterkommelse af påbuddet.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
– § 48 og § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, med de ændringer der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007,
– § 1, stk. 1, nr. 1, § 4, stk. 1 og stk. 2, samt bilag 1 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer,
– § 13, stk. 1, samt bilag 7, pkt. 7.3.1 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter, og
– § 16 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt brev af 3. april 2009 fra [navn udeladt] og brev af 11. april 2009 fra [navn udeladt].
B E M Æ R K N I N G E R I Ø V R I G T
Det anføres i klagen, at Arbejdstilsynet har overvurderet de arbejdsmiljømæssige risici, og at koncentrationen af styrendampe i luften må være meget lav. Det anføres endvidere, at ingen medarbejdere opholder sig i de områder, hvor der netop er udført spartelarbejde.
Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke, at det anførte ikke kan ændre nævnets vurdering, fordi der er tale om brug af et stof, der er med på Arbejdstilsynets kræftliste og med en høj MAL-kode og derfor, uanset koncentrationen, må anses for sundhedsskadeligt for den medarbejder, der påfører spartelmassen på biler i den midterste række mellem de to riste. Det har således ikke betydning, at medarbejderen alene opholder sig i rummet i den tid, som det tager at påføre spartelmassen.
Til det af [navn udeladt] og [navn udeladt] anførte om graden af påvirkning af de ansatte med styrendampe, samt spørgsmålet om overholdelse af grænseværdier, finder nævnet ikke har betydning, da det ikke er tilstrækkeligt at overholde grænseværdien ved brug af produkter indeholdende styren, hvis det er teknisk muligt at bringe forureningen længere ned for derved at undgå unødig påvirkning.
På klagenævnets vegne
[navn udeladt]
fuldmægtig
Kopi til:
Virksomheden [navn udeladt]
De ansatte
Arbejdstilsynet
Brancheforeningen
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, med de ændringer der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007
.....
§ 48. Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.
Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
.....
§ 77. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.
Stk. 2. …
§ 81. .....
Stk. 2. ....
Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning.
Stk. 4. .....
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter arbejde med, herunder fremstilling, anvendelse og håndtering af:
De stoffer og materialer, der fremgår af bilag 1.
.....
.....
§ 4. Bekendtgørelsen indeholder supplerende regler til bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø og bekendtgørelse om arbejdets udførelse.
Stk. 2. Stoffer og materialer, som er omfattet af denne bekendtgørelse, anses for at kunne være farlige for eller i øvrigt være forringende for sikkerhed og sundhed, og bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) gælder derfor i sin helhed for disse stoffer og materialer.
Stk. 3. .....
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter
.....
§ 13. Ved arbejde med produkterne skal der mindst træffes de sikkerhedsforanstaltninger, der er angivet i bilagene til denne bekendtgørelse.
Stk. 2. .....
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse
.....
§ 16. Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås. Påvirkningen fra stoffer og materialer under arbejdet skal derfor nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal overholdes.
§ 17. .....
| 6,352 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Resume
På baggrund af adskillige konkrete sager, hvor erhvervsdrivende uden
forudgående aftale om kreditrente har opkrævet morarenter, der overstiger
grænserne i rentelovens § 5 jfr. § 7, har Forbrugerombudsmanden udtalt, at
dette er stridende mod god markedsføringsskik.
Den fulde tekst
Rentekrav i strid med renteloven. (* 1)
Vilkår om renter ved forsinket betaling (rentelovens § 5, jfr. § 7).
FO har behandlet nogle sager om afkrævning af morarenter ved forsinket
betaling.
Den ene af sagerne vedrørte betaling for flytning. På fakturaerne var der
nederst anført: »Efter 10 dage beregnes 2% rente pr. påbegyndt måned fra
fakturadato«.
En anden af sagerne vedrørte betaling i henhold til en kontoaftale med en
tankstation. Nederst på kontoudtogene var der anført:
»BETALINGSBETINGELSER:
Løbende måned + 20 dage
BRÆNDSTOF: Løbende måned
+ 8 dage
derefter beregnes renter
2% pr. mdr.«
En tredje sag vedrørte en centerforenings opkrævning af et nominelt årligt
morarentekrav på 28,32% på en rentefri kontoaftale.
I ingen af sagerne var der indgået aftale om kreditrente.
Afkrævning af morarenter reguleres af lov om renter ved forsinket betaling
m.v. Når der ikke er aftalt en kreditrente, fastsættes renten efter
forfaldsdagen ifølge § 5 til en årlig rente, der svarer til den til enhver
tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 2%. Bestemmelsen kan
ifølge § 7, stk. 1, ikke fraviges til skade for forbrugere.
FO har derfor udtalt, at det er stridende mod god markedsføringsskik at
afkræve morarenter herudover, hvilket de pågældende har taget til
efterretning.
Officielle noter
(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årberetning 1983, side 17.
| 602 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0220
En person havde ikke retlig interesse
En person klagede over en artikel om baggrunden for en forhenværende direktør for ATP’s opsigelse. Personen mener, at artiklen indeholder faktuelt forkerte oplysninger. Pressenævnet afviser at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Presset [Direktøren] opsiger sin stilling som ATP-direktør ”, som blev bragt den 26. november 2018 på bt.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Den påklagede artikel omhandler baggrunden for [Direktøren]s opsigelse af stillingen som ATP-direktør, herunder oplysninger om at opsigelsen fulgte efter afsløringer af en række tvivlsomme aktiehandler, som blev foretaget i Schweiz, mens [Direktøren] var chef for Nordea Markets.
[Klager] har til støtte for klagen anført:
”I sidste del af artiklen lyder det:
I 2008 oprettede banken i stedet en milliardfond til lejligheden, men igen blev finten afvist af de schweiziske myndigheder.
Det var i øvrigt samme metode, som en stribe udenlandske selskaber benyttede, da den danske statskasse blev lænset for et tocifret milliardbeløb. Her opdagede Skat imidlertid først fejlen mange år senere.
DET ER FAKTUELT FORKERT AT SKRIVE AT DET ER SAMME METODE DER BLEV BRUGT MOD DEN DANSKE STATSKASSE – DET ER TO HELT FORSKELLIGE TING! ! DETTE MENER JEG BT BØR UNDSKYLDE/BEKLAGE! ! ! ”
[Klager] har trods Pressenævnets anmodning herom ikke redegjort for sin retlige interesse i relation til klagen.
Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler :
Klagen angår en artikel om den forhenværende direktør for ATP. [Klager] har ikke redegjort for sin retlige interesse i klagen.
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. ¬¬På baggrund af sagens oplysninger kan Pressenævnet ikke lægge til grund, at [Klager] har en sådan direkte væsentlig og individuel retlig interesse, at han personligt kan anses for klageberettiget. Der er derfor ikke grundlag for at behandle klagen i forhold til [Klager].
Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Afgjort den 7. januar 2019
| 780 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Resume
Etableres der ikke helejerskab ved en aktieombytning skal der
vederlægges med aktier, der har en handelsværdi svarende til de ombyttede
aktier
Den fulde tekst
Aktieombytning
Ligningsrådet gav tilladelse til skattefri aktieombytning jf. ABL § 13
stk. 3 ved en hovedaktionærs ombytning af samtlige sine aktier (100%) til sit
helejede holdingselskab mod vederlag alene bestående i aktier i
holdingselskabet og af samme nominelle størrelse som de ombyttede aktier.
Rådet tillagde det afgørende vægt, at hovedaktionæren opnåede helejerskab
af (det fremtidige) holdingselskab og udtalte, at såfremt et sådant
helejerskab ikke var etableret ved ombytningen, ville der skulle vederlægges
med aktier i holdingselskabet for en handelsværdi lig de ombyttede aktiers
værdi.
Sagens omstændigheder var følgende:
Hovedaktionæren P, ejer nominelt kr. 399.000 af en aktiekapital på kr.
400.000 i P A/S og vil blive ejer af 100% af aktiekapitalen, såfremt en række
transaktioner iværksættes.
Selskabet har et 100%-ejet datterselskab, P.B A/S, der ikke har drevet
erhvervsvirksomhed i flere år. Aktiekapitalen er på kr. 500.000, og selskabet
har de sidste 5 år været sambeskattet med moderselskabet.
Da moderselskabet senest i 1996, formentlig i forbindelse med den ordinære
generalforsamling i juni måned, vil udvide aktiekapitalen fra kr. 400.000 til
det nu lovbestemte minimumsbeløb kr. 500.000, påtænker ledelsen, såfremt
Ligningsrådet giver tilladelse hertil, at omdanne P B A/S til et
holdingselskab med navent P.Holding A/S og med det formål at eje aktier i
P.A/S, og udøve anden finansiel aktivitet i forbindelse med
holdingvirksomheden.
Det af hovedaktionæren 100%-ejede selskab P.A/S, vil herefter blive
datterselskab og aktionæren ønsker at indskyde holdingselskabet mellem sig og
datterselskabet ved benyttelse af reglerne i Aktieavancebeskatningslovens §
13 om aktieombytning.
Aktieombytningen sker ved, at aktionæren i forbindelse med
apportindskuddet i holdingselskabet af hele aktiekapitalen på kr. 500.000 i
P. A/S, tildeles aktier for nom. kr. 500.000 i P. Holding A/S.
Det er oplyst, at aktionærens eneste vederlag er aktier i holdingselskabet
i samme antal og beløb som det foretagne apportindskud af aktier i P. A/S.
Officielle noter
Ingen
| 770 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Landsskatteretskendelse vedr. beskatning af fri bil hos hovedanpartshaver - overholdelse af ansættelsesfrist
Resumé
Landsskatteretten fandt, at en direktør og hovedanpartshaver ikke havde bil fri rådighed som følge af sin status som hovedanpartshaver, men i kraft af ansættelsen som direktør i selskabet. Forholdet var derfor ikke omfattet af skattekontrollovens § 3B, og den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fandt således ikke anvendelse. Da ansættelsen var foretaget efter udløbet af den almindelige frist i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, blev SKATs afgørelse anset for ugyldig.
Klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt beskatning af værdi af fri bil hos en direktør, der også er hovedanpartshaver, er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2006
SKAT har med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 og ligningslovens § 16, stk. 6, beskattet klageren af værdi af fri bil for perioden september til december 2006 med 26.146 kr.
Landsskatteretten anser SKATs afgørelse for ugyldig.
Indkomståret 2007
SKAT har med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 og ligningslovens § 16, stk. 6, beskattet klageren af værdi af fri bil med yderligere 16.998 kr.
Landsskatteretten anser SKATs afgørelse for ugyldig.
Sagens oplysninger
Klageren er direktør og eneanpartshaver i selskabet H1 ApS. Selskabet blev stiftet den 1. november 2004.
Selskabet har den 6. september 2006 leaset en personbil af mærket Lancia Thesis 3,0 Aut. Bilen blev indregistreret første gang den 3. oktober 2002 og afmeldt den 6. februar 2009.
Ifølge den fremlagte leasingkontrakt med G1 A/S udgør beskatningsgrundlaget 321.240 kr. hvilket svarer til 6.604,80 kr. pr. måned.
Den 6. april 2011 har selskabets revisor til SKAT oplyst, at der er sket beskatning af klageren af værdi af fri bil for indkomståret 2007 med 62.250 kr., som klageren har selvangivet som honorarindtægter.
Den 16. april 2011 har selskabets revisor til SKAT oplyst, at der mangler beskatning af fri bil for indkomstårene 2006 og 2008. Der er ikke selvangivet værdi af fri bil for indkomstårene 2006 og 2008.
Den 31. maj 2011 fremsendte SKAT forslag til afgørelse til klageren. Den 1. juli 2011 blev SKATs afgørelse for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 fremsendt til klageren.
SKATs afgørelse
SKAT har blandt andet beskattet klageren af værdi af fri bil med 26.146 kr. for perioden september til december 2006 og med yderligere 16.998 kr. for indkomståret 2007.
Det fremgår af SKATs kontroloplysninger, at selskabet H1 ApS har bil, uden at der ses at være lønangivet fri bil i henhold til Ligningslovens § 16, stk. 4.
Den månedlige beskatning beregnes således:
25 % af 300.000 kr.
75.000 kr.
20 % af 21.240 kr.
4.248 kr.
I alt
79.248 kr.
Pr. måned
6.604 kr.
Beskatning af værdi af fri bil for 2006 og 2007 er som følger:
År
Periode
Beskatning
Selvangivet
Difference
2006
September - december
26.416 kr.
0 kr.
26.416 kr.
2007
Januar - december
79.248 kr.
62.250 kr.
16.998 kr.
Der er i afgørelsen henvist til ligningslovens § 16, stk. 4.
SKAT har i en udtalelse til Landsskatteretten blandt andet anført følgende:
»SKAT kan ændre indkomstårene 2006 og 2007 efter den udvidede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, idet SKAT anser klageren for at være omfattet af § 3 B i skattekontrolloven som hovedanpartshaver samt at værdi af fri bil anses for at være en kontrolleret transaktion mellem klageren og selskabet.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at »fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.«
Det følger af SKATs kontroloplysninger, at klageren er hovedanpartshaver i selskabet H1 ApS i perioden 1. november 2004 - 31. marts 2008. Fra april 2008 er hovedanpartshaver H2 ApS, som klageren er hovedanpartshaver i.
Skatteministeren har i sit svar af 11/1 2006 på spørgsmål nr. 89 fra skatteudvalget udtalt sig om den forlængede ligningsfrist vedrørende mindre koncernforhold og hovedaktionærdispositioner. Svaret er gengivet i TfS2006.172 (se nedenstående).
TfS2006.172
Forlænget ansættelsesfrist
– mindre koncernforhold
– hovedaktionærdispositioner
Skatteministeren er anmodet om at kommentere artiklen af professor Jan Pedersen i TfS2005.959 af 7/12 2005, om forlænget ansættelsesfrist for mindre koncernforhold og hovedaktionærdispositioner m.v., herunder om der fra indkomståret 2005 gælder en 6-årig ansættelsesfrist ifølge forvaltningslovens 26 stk. 5, for ændring af kontrollerede transaktioner mellem mindre danske selskaber, og mellem hovedaktionær og selskab, såsom ændring af overdragelsesvilkår for anlægsejendom (f.eks. bil og fast ejendom) og aflønning til hovedaktionær, samt forrentning af mellemværende mellem hovedaktionær og selskab.
Skatteministeren har svaret, at reglen om den forlængede ansættelsesfrist på 6 år blev indført i 1998. Den gælder for såkaldt kontrollerede transaktioner, dvs. for alle handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem koncernforbundne selskaber, mellem selskab og fast driftssted og mellem selskab og hovedaktionær.
Skatteministeren er ikke enig med Jan Pedersen i, at den forlængede ansættelsesfrist højst burde være gennemført for nationale specifikke transfer pricing korrektioner.
Skatteministeren nævner, at den forlængede ansættelsesfrist ikke kun omfatter erhvervsmæssige, men alle økonomiske transaktioner mellem koncernforbundne selskaber og mellem selskaber og hovedaktionær. Dette fremgår klart af lovteksten.
Skatteministerens svar af 11/1 2006 på spørgsmål nr. 89 fra Skatteudvalget.«
Klagerens påstand og argumenter
Repræsentanten har fremsat påstand om, at de foretagne skatteansættelser for indkomstårene 2006 og 2007 er ugyldige, hvorfor ansættelserne begæres nedsat til det selvangivne.
Det er ubestridt, at klageren har haft fri bil til rådighed fra selskabet i indkomstårene 2006, 2007 og 2008. Det bestrides heller ikke, at klagerens revisor telefonisk havde drøftet forholdene med SKAT. Drøftelserne gik imidlertid alene på klagerens revisors undersøgelser, hvorefter SKAT oplyste, at man ville foretage ændringerne. Der er ikke som sådan lavet nogle egentlig aftale med SKAT herom.
Klagerens revisor havde undret sig over, at klageren ikke havde modtaget noget fra Skat inden den 1. maj 2011.
SKAT er således undergivet fristreglerne i skatteforvaltningsloven, herunder bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, hvorefter der ikke kan afsendes varsel om ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, ligesom ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Efter repræsentantens opfattelse indeholder bestemmelsen ikke hjemmel til at forlænge dette varsel og ansættelsesfrist, når der ikke foreligger anmodning om fristforlængelse fra den skattepligtige.
I den konkrete sag var der ingen uafklarede forhold efter den 14. april 2011, hvor forholdene senest blev drøftet med klagerens revisor. SKAT kunne derved uden ophold have fremsendt forslag til ændring af skatteansættelserne inden den 1. maj 2011, og således have foretaget en, efter skatteforvaltningslovens regler, korrekt skatteansættelse for indkomståret 2007.
Uanset om klagerens revisor direkte eller indirekte, som anført af SKAT, måtte have erklæret sig enig i, at SKAT kunne foretage disse ændringer, ses der heller ikke at være hjemmel til at afvige fra fristerne i skatteforvaltningsloven.
I den forbindelse henvises til, at SKAT, uanset at man måtte være enig i de materielle forhold i den skattepligtiges genoptagelsesanmodning, ikke kan genoptage en skatteansættelse ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, i form af alvorlig sygdom o.l., som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.
Indkomståret 2006 var forældet allerede på det tidspunkt, hvor SKAT henvendte sig. Efter repræsentantens opfattelse har SKAT ikke haft hjemmel til at genoptage skatteansættelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, idet forholdet, efter repræsentantens opfattelse, ikke falder ind under bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 5. Det forhold, at den skattepligtige selv har selvangivet værdi af fri bil for indkomståret 2007, underbygger, at der ikke er tale om forsæt til unddragelse af skat eller grov uagtsomhed. Det fremgår tydeligt af kontroloplysningerne vedrørende selskabet, at selskabet har haft rådighed over en hvidplade bil i den omhandlede periode. Det fremgår også af de indsendte lønoplysninger, at selskabet ikke har haft andre ansatte end klageren i samme periode.
Derved er der efter repræsentantens opfattelse tale om et, for skattemyndighederne, let konstaterbart forhold.
Skattecenter er tilsyneladende af samme opfattelse. Der ses ikke i det fremsendte forslag eller afgørelsen at være nævnt noget herom.
Det skal bemærkes, at SKAT ikke har henvist til skatteforvaltningslovens § 26, stk.5, i sin afgørelse, men først i sin udtalelse til Landsskatteretten.
SKATs synspunkter med hensyn til at klagerens forhold er omfattet af skattekontrollovens § 3B, fører umiddelbart til, at almindeligt forekommende ansættelsesændringer som maskeret udbytte/udlodning, fikseret vederlag, forrentning af mellemregning med selskab, og andre reguleringer af hovedaktionærers skatteansættelser skulle være underlagt en 6-årig forældelsesfrist.
Dette ville i givet fald være en nyskabelse inden for dansk skatteret. Det er repræsentantens klare opfattelse, at SKAT fejlfortolker rækkevidden af skattekontrollovens § 3B og begrebet kontrollerede transaktioner.
Oprindelig omfattede skattekontrollovens § 3B kun internationale koncernforhold og hovedaktionærer m.v. med selskaber o.l. i udlandet. Det samme gør sig gældende vedrørende den vejledning, som SKAT udsendte i 2000.
Den nugældende bestemmelse i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, blev oprindelig indsat i Skattestyrelseslovens § 34, stk. 5, og i det oprindelige lovforslag fra 1999 (lovforslag L192) er det anført, at der uafhængigt af de almindelige ansættelsesfrister skal kunne foretages konsekvensændringer mellem interesseforbundne parter som nævnt i § 3 B i skattekontrolloven i tilfælde, hvor en udenlandsk skattemyndighed korrigerer en transaktion mellem sådanne parter, fordi transaktionen ikke er foretaget efter markedsmæssige priser og vilkår.
Hovedsigtet med bestemmelsen har således været at sikre, at ansættelsesmæssige frister ikke er til hinder for, at der kan gennemføres konsekvensændringer i forhold til ændringer foretaget af en udenlandsk skattemyndighed.
Bestemmelsen gav og giver imidlertid også skattemyndighederne mulighed for selvstændigt at foretage korrektion af aftaler mellem koncernforbundne parter mv. i relation til prisfastsættelse og vilkår.
I 2005 blev bestemmelsen udvidet til også at omfatte nationale koncernforhold. Disse ændringer blev udelukkende gennemført af hensyn til EU-retten, med det formål at sikre, at man ikke diskriminerede internationale koncerner frem for nationale koncerner.
I sin artikel i TFS2005.959 anfører og kritiserer Jan Petersen, at konsekvensen af de ændrede regler er, at enhver aftale og økonomiske dispositioner mellem koncernforbundne selskaber og selskab og hovedaktionær nu er undergivet forlænget ansættelsesfrist.
I den udtalelse, som SKAT henviser til, kommenterer Skatteministeren artiklen. Udover at Skatteministeren ikke er enig i Jan Petersens kritik, anføres det, at den forlængende ansættelsesfrist ikke kun omfatter erhvervsmæssige men alle økonomiske transaktioner mellem parterne.
Det vil sige, på baggrund af ministersvaret kan det lægges til grund, at den forlængede ansættelsesfrist gælder for alle handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem parterne.
Med bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, kan skattemyndighederne således inden for den forlængede ansættelsesfrist foretage korrektioner af de aftaler m.v. parterne har indgået indbyrdes. Som det fremgår af svaret fra Skatteministeren indbefatter dette blandt andet ændring af overdragelsesvilkår for anlægsejendom (f.eks. bil og fast ejendom), lønaftaler mellem hovedaktionær og selskab samt aftaler om forrentning af mellemværende.
Skattemyndighederne er her tillagt en korrektionsadgang med henblik på at sikre, at interesseforbundne parter anvender priser og vilkår for deres transaktioner, der svarer til, hvad der kunne være aftalt mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet).
I den konkrete situation er der imidlertid ikke tale om, at man foretager korrektion eller ændrer prisfastsættelsen eller vilkårene i en aftale eller i dispositioner, der er foretaget mellem parterne.
I den konkrete sag består den kontrollerede transaktion i, at klageren har fået stillet fri bil til rådighed af selskabet i kraft af ansættelsesforholdet og anpartshaverforholdet. Dette er uomtvisteligt og er hverken anfægtet af hverken SKAT eller klageren selv.
Værdiansættelse og beskatning af fri bil er imidlertid ikke en kontrolleret transaktion, herunder et handelsmæssigt eller økonomisk anliggende mellem selskab og hovedaktionær.
At klageren skal beskattes af værdi af fri bil er selskabet uvedkommende og udelukkende et anliggende mellem hovedaktionær og skattemyndighederne.
Hvis klageren havde købt bilen ud af selskabet til en pris som afveg væsentligt fra handelsværdien, ville skattemyndighederne med udgangspunkt i skatteforvaltningslovens § 25, stk. 5, kunne foretage en ansættelsesændring, idet der så ville være tale om en korrektion af en aftale indgået mellem parterne, i relation til prisfastsættelsen.
I den konkrete situation er der imidlertid ikke tale om, at man foretager korrektion af prisfastsættelsen eller vilkårene ved en kontrolleret transaktion. Der er tale om, at man foretager en regulering, som udelukkende relaterer sig til klagerens personlige selvangivelse og som ikke involverer selskabet.
På den baggrund er det repræsentantens opfattelse, at bestemmelsen i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, ikke kan udstrækkes til at omfatte forhold som beskatning af værdi af fri bil.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, blandt andet, at Told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at fristerne efter stk. 1 og 2 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.
Det fremgår af skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 2, at skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, i selvangivelsen skal afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner).
Det lægges til grund, at klageren er direktør og hovedanpartshaver i selskabet.
Klageren har i sagen anerkendt, at han har haft selskabets bil stillet til rådighed til privat kørsel i perioden september til december 2006 og i indkomståret 2007. Klageren har oplyst, at han for indkomståret 2007 har selvangivet værdi af fri bil som honorarindtægter med 62.250 kr.
For at kunne anvende skatteforvaltningslovens § 26, stk.5, er det en betingelse, at der er tale om et forhold, der er knyttet til relationen hovedanpartshaver-/selskabsforhold, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 2. Et forhold, der er knyttet til relationen direktør-/arbejdsgiverforhold, falder uden for anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 26, stk.5.
På grundlag af de oplysninger der er i sagen, har Landsskatteretten vurderet, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at lægge til grund, at klageren har fået stillet selskabets bil til rådighed for privat kørsel i kraft af sin status som selskabets hovedanpartshaver, men må anses for at være sket i kraft af relationen direktør-/arbejdsgiverforhold.
Fristen for varsling om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat er senest den 1. maj 2010 for indkomståret 2006 henholdsvis 1. maj 2011 for indkomståret 2007. SKATs varsling om ændring af ansættelse af indkomstskat for begge indkomstår fandt sted efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Da der ikke er grundlag for at fravige den ordinære ansættelsesfrist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal de af SKAT foretagne forhøjelser for perioden september til december 2006 og indkomståret 2007 herefter anses for ugyldige.
Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.
| 5,318 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Resume
Et medlem, der havde arbejde i Etiopien, kunne ikke overflyttes til en
anden kasse
Den fulde tekst
Overflytning under arbejde uden for EF og Norden
Kristelig
Arbejdsløshedskasse
Vedrørende cpr.nr. 131051-, X.
Kristelig Arbejdsløshedskasse har i brev af 2. januar 1990, som er
oversendt til direktoratet den 11. januar 1990, klaget over en afgørelse
truffet af Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse, hvorefter medlemmet ikke
anses for berettiget til overflytning til Kristelig Arbejdsløshedskasse.
Det fremgår af sagen, at medlemmet arbejder som værkstedsleder i Etiopien
for Det Lutherske Verdensforbund, og at han den 10. juli 1989 begærede
overflytning fra Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse
til Kristelig Arbejdsløshedskasse.
Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse har begrundet afgørelsen med, at
medlemmer, der arbejder i 3. lande, hvortil der ikke er
overflytningsmuligheder, har mulighed for enten at forblive forsikrede i
Danmark ved at bevare medlemskabet af den arbejdsløshedskasse, de var medlem
af ved udrejsen, eller at udtræde af den danske forsikringsordning.
Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse har endvidere henvist til, at der i
henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 42 og 94 ikke kan finde
overflytning sted.
Kristelig Arbejdsløshedskasse har i klagen gjort gældende, at kassen er
tværfaglig, og at der derfor kan ske overflytning, selv om medlemmet ikke har
skiftet arbejde.
Kristelig Arbejdsløshedskasse har endvidere gjort gældende, at der i
overflytningscirkulærerne ikke er nævnt noget bopælskrav, hvorfor medlemmet
efter kassens opfattelse har mulighed for at blive overflyttet.
Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse har ved oversendelsen af klagen
fastholdt sin afgørelse.
Direktoratet har til brug for sagens behandling indhentet oplysninger fra
Det Mellemkirkelige Råd, hvoraf det fremgår, at medlemmet er udsendt for og
aflønnes af Det Lutherske Verdensforbund i Geneve.
Afgørelse
Et medlem, der opfylder betingelserne for medlemskab af mere end en
arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, har ret til overflytning mellem disse,
såfremt medlemmet ikke er ledigt, jf. stk. 2 i Arbejdsdirektoratets cirkulære
af 19. april 1977 som ændret ved Arbejdsdirektoratets cirkulære af 8.
december 1981.
I den foreliggende sag, hvor medlemmet arbejder i udlandet, finder
direktoratet ikke, at medlemmet er berettiget til overflytning
fra Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse til Kristelig Arbejdsløshedskasse.
Direktoratet har ved denne afgørelse lagt vægt på, at medlemmet ikke er
udsendt for en dansk arbejdsgiver og således ikke opfylder bopælskravet i §
1, stk. 1, nr. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 499 af 19. august 1988
om optagelse i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere.
Direktoratet tiltræder således Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasses
afgørelse.
Direktoratets afgørelse kan inden fire uger efter afgørelsens modtagelse
indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 99, stk. 1, i lov om
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.
Klagen skal sendes til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen,
Finsensvej 78, 2000 Frederiksberg, der snarest videresender klagen til
ankenævnet sammen med sagens akter og direktoratets eventuelle bemærkninger.
Genpart af dette brev er d.d. tilsendt medlemmet og Metalarbejdernes
Arbejdsløshedskasse.
P.D.V.
E.B.
Per Ladekarl
fuldmægtig
Officielle noter
Ingen
| 1,148 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Regnskabsreglementet for flyvepladser, der har indført en trafikledelsesordning og som opkræver betaling herfor
Den fulde tekst Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med trafikledelsesordninger på offentlige flyvepladsers områder og opkrævning af betalinger herfor
I medfør af § 57 a, stk. 5 og 6, og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. august 2013, som ændret ved lov nr. 1896 af 29. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 152, stk. 1:
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om godkendelse af og tilsyn med trafikledelsesordninger på offentlige flyvepladsers områder og opkrævning af betalinger herfor.
Definitioner
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Trafikledelsesordninger, jf. luftfartslovens § 57 a, stk. 2: Enhver ordning på offentlige flyvepladser på offentlig eller privat grund med henblik på at organisere adgangen til flyvepladsens ankomst- og afgangsterminaler fra landsiden, herunder f. eks. bomme, signaler, særlige baner eller lignende, der eventuelt indebærer betaling eller har administrative konsekvenser såsom krav om tilmelding eller krav om særligt udstyr i køretøjet.
2) Offentlige flyvepladser: En flyveplads, der er godkendt efter § 55, stk. 1, i luftfartsloven.
3) Proportional: Sammenhæng mellem den trafikale gevinst (de til enhver tid gældende principper, der anvendes i Trafik- og Bygningsministeriets manual om samfundsøkonomiske analyser) ved at etablere en trafikledelsesordning og størrelsen af den administrative byrde og den betaling, transport af personer pålægges ved at være omfattet af ordningen.
4) Gennemsigtighed: Alle nødvendige oplysninger i forbindelse med indgåelse af aftaler om trafikledelsesordning mellem virksomheder, som udfører erhvervsmæssig personbefordring ad vej, og flyvepladsen er tilgængelige for alle virksomheder, for hvem det kan være relevant at tilslutte sig ordningen.
5) Ikke-diskriminerende: En virksomhed, som udfører erhvervsmæssig personbefordring ad vej, har adgang til at tilslutte sig en trafikledelsesordning, når virksomheden opfylder de af flyvepladsen fastsatte objektive krav, herunder blandt andet krav til adfærd og eventuel betaling m.v. og i overensstemmelse med taxi- og buslovgivningen. Flyvepladsens administrative procedurer i forbindelse med tilslutning til en trafikledelsesordning må hverken direkte eller indirekte hindre adgangen til at tilslutte sig for virksomheder, herunder virksomheder som kun lejlighedsvist betjener kunder til eller fra flyvepladsen, når det er i overensstemmelse med taxi- og buslovgivningen. En lejlighedsvis bruger skal normalt kunne tilslutte sig en trafikledelsesordning inden for en tidsramme på ca. 10 minutter fra ankomsten til lufthavnen.
6) Produktøkonomiregnskab: Ved et produktøkonomiregnskab forstås en opstilling af det samlede regnskab for de produkter, der indgår i hovedforretningsområdet.
Godkendelse af trafikledelsesordninger
§ 3. Trafik- og Byggestyrelsen godkender trafikledelsesordninger på offentlige flyvepladsers områder.
Stk. 2. Godkendelse kræves, hvis trafikledelsesordningen indebærer betaling eller har administrative konsekvenser såsom krav om tilmelding, krav om særligt udstyr i køretøjet eller lignende.
Stk. 3. En trafikledelsesordning kan godkendes, hvis hensigten med ordningen er at forbedre opsamling og afsætning af passagerer og udnyttelse af flyvepladsens adgangsveje, opholdsarealer, faciliteter til parkering m.v.
Stk. 4. Trafikledelsesordningen og eventuelle betalingsopkrævninger eller øvrige administrative byrder i forbindelse med trafikledelsesordningen skal være proportionale, gennemsigtige og ikke-diskriminerende.
Betaling for trafikledelsesordninger
§ 4. Offentlige flyvepladser kan i medfør af luftfartslovens § 57 a, stk. 3, opkræve betaling fra virksomheder, der udfører erhvervsmæssig personbefordring ad vej, og som er omfattet af en godkendt trafikledelsesordning efter § 3.
Stk. 2. En betalingsordning kan ikke pålægges sygetransport og offentlig servicetrafik.
Stk. 3. Betaling kan kun opkræves i det omfang, den dækker omkostninger direkte forbundet med etablering og drift af en godkendt trafikledelsesordning, og betalingsordningen skal være proportional, gennemsigtig og ikke-diskriminerende. De omfattede virksomheders samlede betalinger må ikke overstige flyvepladsens samlede direkte omkostninger over et kalenderår til etablering og drift af en ordning med betaling.
Stk. 4. En trafikledelsesordning med betaling godkendes, hvis flyvepladsen dokumenterer følgende:
1) Et retvisende budget for etableringen af trafikledelsesordningen ved flyvepladsen, herunder forventede driftsomkostninger for de kommende tre år med en specificering af de væsentligste omkostningselementer. For eksisterende ordninger skal fremsendes et revisorgodkendt regnskab og et retvisende budget med driftsomkostninger for de kommende to år med en specificering af de væsentligste omkostningselementer.
2) En treårig prognose for antal køretøjer, der forventes at benytte trafikledelsesordningen.
3) Beregning af den betaling flyvepladsen agter at opkræve hos dem, der benytter ordningen.
4) Beskrivelse af hvorledes flyvepladsen agter at administrere ordningen.
Stk. 5. Dokumentationen efter stk. 4, nr. 1 - 3, skal udspecificeres således, at det er muligt at foretage en kontrol af beregningens metode og forudsætninger.
Stk. 6. Trafik- og Byggestyrelsen afgør, om oplysningerne, jf. stk. 4, udgør fyldestgørende dokumentation og kan påbyde, at flyvepladsen afgiver nærmere bestemte oplysninger til brug for godkendelsen.
Regnskab
§ 5. Flyvepladser, der har indført en trafikledelsesordning og opkræver betalinger herfor, udarbejder et årligt produktøkonomiregnskab, jf. § 2, nr. 6, som sendes til godkendelse hos Trafik- og Byggestyrelsen.
Stk. 2. Regnskabet opstilles i form af et delregnskab for direkte omkostninger forbundet med etablering eller drift af en ordning, jf. bilag 1.
Stk. 3. Ved opkrævning af betaling for etablering og drift af trafikledelsesordninger skal flyvepladsen hvert år overfor Trafik- og Byggestyrelsen dokumentere, at de omfattede virksomheders samlede betalinger ikke overstiger flyvepladsens samlede direkte omkostninger til etablering og drift af trafikledelsesordningen.
Stk. 4. Efterlever flyvepladsen ikke kravene i stk. 1-3 og i regnskabsreglementet, jf. bilag 1 kan godkendelsen tilbagekaldes.
Tilbagebetaling
§ 6. Ved opkrævning af betalinger i strid med bestemmelserne om proportionalitet, gennemsigtighed og ikke-diskrimination og ved manglende offentliggørelse af betingelserne for tilmelding og betaling af trafikledelsesordningen, skal tilbagebetaling ske direkte til den enkelte virksomhed.
Stk. 2. Tilbagebetaling af en for høj betaling for et år i strid med bestemmelserne nævnt i stk. 1, kan ske ved, at betalingerne nedsættes i et af de følgende år.
Stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen kan pålægge flyvepladserne at tilbagebetale opkrævede betalinger, hvis de ikke overholder kravene i §§ 3-5, § 6, stk. 1, §§ 7-8 og bilag 1 om godkendelse af trafikledelsesordninger og betaling herfor.
Stk. 4. Ved ophør eller ved bortfald af godkendelse af en trafikledelsesordning, jf. § 9, stk. 3, skal tilbagebetaling ske med virkning fra det tidspunkt, hvor betingelserne for godkendelse ikke længere var til stede.
Proces
§ 7. Flyvepladsen skal senest 3 måneder forud for ønsket ikrafttrædelse af trafikledelsesordningen sende en ansøgning om trafikledelsesordning inklusiv eventuel betalingsordning til Trafik- og Byggestyrelsen.
Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde dokumentation i henhold til kravene i denne bekendtgørelse, herunder til kravene fastsat i § 3, stk. 2-4, og § 4, stk. 2-5.
Stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen indhenter de nødvendige oplysninger fra flyvepladsen til brug for behandlingen af ansøgningen om godkendelse og til dokumentation for opfyldelse af kravene i stk. 2.
Stk. 4. Flyvepladsen skal mindst en gang om året afholde konsultation med brugerne af trafikledelsesordningen, dvs. de til ordningen tilmeldte virksomheder, der udfører erhvervsmæssig personbefordring ad vej.
Stk. 5. Flyvepladsen skal ved konsultationerne fremlægge dokumentation, der følger af § 4, stk. 4.
Stk. 6. Trafik- og Byggestyrelsen kan deltage som observatør ved konsultationerne.
Offentliggørelse
§ 8. Flyvepladser skal i medfør af luftfartslovens § 57 a, stk. 4, offentliggøre oplysninger om godkendte trafikledelsesordninger på deres område.
Stk. 2. Oplysningerne skal være gennemskuelige og indeholde en beskrivelse af ordningen i forhold til, hvad den indebærer for brugerne således, at virksomheder, der ønsker at udføre erhvervsmæssig personbefordring ad vej, kan orientere sig om ordningerne, herunder de administrative procedurer, betingelserne for tilmelding og eventuel betaling.
Stk. 3. Offentliggørelse kan ske på flyvepladsens hjemmeside.
Tilsyn
§ 9. Trafik- og Byggestyrelsen fører tilsyn med trafikledelsesordninger, jf. § 3, herunder med opkrævning af betalinger herfor.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen kan påbyde, at flyvepladsen afgiver nærmere bestemte oplysninger til brug for tilsynet.
Stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse af en trafikledelsesordning, hvis Trafik- og Byggestyrelsen i forbindelse med et tilsyn konstaterer, at betingelserne i §§ 3-5, § 6, stk. 1, og §§ 7-8 ikke længere er opfyldt.
Straf
§ 10. Overtrædelse af kravene i § 3, stk. 2 og stk. 4, § 4, stk. 3, § 6, stk. 1, og § 9, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. § 149, stk. 14, i lov om luftfart.
Ikrafttræden
§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på aftaler om trafikledelse, der er indgået før bekendtgørelsens ikrafttræden, før de kan opsiges til ophør af begge parter, dog senest den 1. juli 2017. Trafik- og Byggestyrelsen, den 30. maj 2016 Carsten Falk Hansen / Jan Albrecht
Bilag 1
Regnskabsreglementet for flyvepladser, der har indført en trafikledelsesordning og som opkræver betaling herfor
1. Regnskabsreglementet for flyvepladser, der har indført en trafikledelsesordning og som opkræver betaling herfor (regnskabsreglementet) fastlægger supplerende regler til de bestemmelser, der er angivet i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m. v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10/12/2015 (årsregnskabsloven).
2. Flyvepladsen skal sikre, at der udarbejdes sådanne regnskaber og etableres sådanne regnskabsrelaterede systemer, at det fornødne datagrundlag er til stede til at kunne vurdere, om den opkrævede betaling er proportional.
3. Flyvepladsens aktiviteter opdeles i hhv. etablering og drift af trafikledelsesordningen.
4. I supplement til regnskabsføringen efter årsregnskabsloven udarbejder flyvepladsen et internt produktøkonomiregnskab, jf. § 5, der opstilles i form af et delregnskab for direkte omkostninger forbundet med drift af en ordning.
4.1 Delregnskabet udarbejdes i henhold til årsregnskabsloven og under anvendelse af samme regnskabsprincipper, som anvendes ved udarbejdelsen af virksomhedens årsregnskab, jf. dog punkt 3 - 4.
4.2 Delregnskabet udfærdiges efter anerkendte og ensartede principper og metoder for indtægts- og omkostningsallokering, i henhold til årsregnskabsloven, og skal resultere i et retvisende billede. Fordelingen af såvel indtægter som omkostninger på de enkelte produkter skal ske i forhold til de enkelte produkters aktivitet, såfremt indtægter og omkostninger ikke direkte kan henføres til et enkelt produkt.
5. Følgende typer af direkte omkostninger kan indgå til kostpris i flyvepladsens betalingsordning vedr. etablering af en godkendt trafikledelsesordning efter § 3 og § 4: Planlægning, anskaffelse af teknisk vejsideudstyr og kabelføringer, anskaffelse af it-løsninger samt finansieringsomkostninger. Andre lignende etableringsomkostninger kan indgå mod behørig dokumentation.
5.1 Ved den initiale anskaffelse og ved alle følgende nyanskaffelser ansættes på et fagligt grundlag en levetid, hvorefter udgifter til etablering fordeles over trafikledelsesordningens driftsperiode. Udgifter til planlægning kan i alle tilfælde maksimalt andrage 20 pct. af etableringsomkostningerne.
6. Følgende typer af direkte omkostninger kan indgå til kostpris i de enkelte kalenderår i flyvepladsens betalingsordning vedr. drift af en godkendt trafikledelsesordning efter § 3 og § 4:
Udstyr, mærkater eller lignende, som skal være monteret i de tilmeldte køretøjer, drift og vedligeholdelse af teknisk vejsideudstyr samt drift og vedligeholdelse af it-løsningen. Udgifter til personale (ekskl. overhead) kan desuden indgå i det omfang, personalet udfører arbejde i forbindelse med drift af en trafikledelsesordning. I de tilfælde, hvor en medarbejder både udfører arbejde i forbindelse med en trafikledelsesordning samt andet arbejde, anvendes et beregnet gennemsnit for den medgåede tid, som kan lægges til grund. Det er alene den forholdsmæssige arbejdstid, som medarbejderen har anvendt til at udføre arbejde i forbindelse med drift af en trafikledelsesordning, der kan henføres hertil.
7. Følgende udgifter kan ikke anses for at medgå til drift af en trafikledelsesordning:
Udgifter til medarbejdere, der eksempelvis guider flyvepladsens passagerer, sørger for renhold på lufthavnens område eller i øvrigt udfører opgaver, som i almindelighed må antages at være i flyvepladsens egen interesse. Ligeledes anses tab som følge af omlægning af lufthavnens arealer, udgifter til ombygning eller tilbygning af eksisterende terminalbygninger, samt udgifter til omlægning af eksisterende veje og stier ikke for at være udgifter medgået direkte til etablering eller drift af en trafikledelsesordning.
8. Trafik- og Byggestyrelsen kan stille krav til flyvepladsen om efterprøvning af de principper, som flyvepladsen har anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af produktøkonomiopgørelsen.
9. Allokeringen af flyvepladsens etablerings- og driftsomkostninger til ordningen skal være i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, herunder være proportional, gennemsigtig og ikke-diskriminerende.
10. En flyveplads foranlediger fremsendt en erklæring fra dens statsautoriserede revisor om, at flyvepladsens regnskabsførelse og forretningsvirksomhed er sket i overensstemmelse med nærværende regnskabsreglements bestemmelser. Erklæring skal være afgivet med moderat grad af sikkerhed (review), jf. §§ 9-13 i bekendtgørelse nr. 385 af 17/04/2013 om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer mv. (erklæringsbekendtgørelsen).
11. Produktøkonomiregnskabet og revisorerklæringen sendes til Trafik- og Byggestyrelsen til godkendelse samtidig med, at årsrapporten indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. årsregnskabsloven.
12. Princip- og fortolkningsspørgsmål vedrørende regnskabsreglementet afgøres af Trafik- og Byggestyrelsen.
| 4,790 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Resume
Resumé
En borger klagede over at Civilretsdirektoratet havde givet
afslag på aktindsigt i direktoratets interne dokumenter i hans navnesag. I
forbindelse med behandlingen af ansøgningen om aktindsigt i navnesagen havde
Civilretsdirektoratet henvist borgeren til selv at bede statsamtet om
aktindsigt i eventuelle sagsakter som ikke fandtes i direktoratets sag.
I anledning af sagen udtalte ombudsmanden at
Civilretsdirektoratets vurdering af at direktoratets referatark og
praksisoversigter var interne arbejdsdokumenter, ikke gav ham anledning til
bemærkninger. Ombudsmanden udtalte videre at det ikke gav ham anledning til
bemærkninger at Civilretsdirektoratet havde anset nogle fotokopier af uddrag
af
forvaltningsretlig litteratur og af et cirkulære for ikke at være dokumenter
der vedrørte den pågældende sag, jf. forvaltningslovens § 10, stk. 1, nr. 1.
Ombudsmanden var derimod ikke enig med
Civilretsdirektoratet i at to fotokopier af en avisartikel kunne undtages fra
aktindsigt i medfør af forvaltningslovens § 12, stk. 1.
Efter ombudsmandens opfattelse var
Civilretsdirektoratet i den foreliggende sag forpligtet til at videregive
udskrifterne fra Det Centrale Personregister til borgeren medmindre
udskrifterne i medfør af forvaltningslovens § 10, stk. 2, og §§ 12-15 helt
eller delvist kunne undtages fra aktindsigt.
Ombudsmanden udtalte endelig at klageinstansen må
tage stilling til aktindsigtsspørgsmålet, også i relation til de akter der
tidligere indgik i klagesagen. Der vil derimod ikke være noget til hinder for
at klageinstansen overlader den praktiske gennemførelse af aktindsigten til
underinstansen.
Sammenfattende var det ombudsmandens opfattelse at
Civilretsdirektoratet havde truffet afgørelse om borgerens ansøgning om
aktindsigt på et ukorrekt grundlag hvilket ombudsmanden fandt kritisabelt.
Ombudsmanden bad derfor Civilretsdirektoratet om at genoptage sagen og
meddele
borgeren en fornyet afgørelse i lyset af det af ombudsmanden anførte. (J.nr.
2001-2217-601).
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Ombudsmandens udtalelse
Konklusion
Den fulde tekst
Aktindsigt i interne arbejdsdokumenter. Udskrifter fra Det
Centrale Personregister. Klageinstansens stillingtagen til
aktindsigtsspørgsmål
Ved telefax
af 1. april 2001 anmodede A Civilretsdirektoratet om fuld aktindsigt i hele
sagen vedrørende navnet X tilbage fra den 15. september 1995 og til sagen var
afsluttet.
Civilretsdirektoratet svarede
i brev af 4. april 2001 bl.a.:
Civilretsdirektoratet
vedlægger hermed sagens akter.
Civilretsdirektoratet kan til
Deres orientering oplyse, at en parts ret til aktindsigt ifølge
forvaltningslovens
§ 12, stk. 1, ikke omfatter en myndigheds interne dokumenter. Direktoratet
har
derfor undtaget sådanne dokumenter fra Deres aktindsigt.
Det kan endvidere oplyses, at
der kan være akter, som Civilretsdirektoratet har tilbagesendt til Ribe
Statsamt efter sagens afslutning, og som derfor ikke findes i vores sag. De
henvises til at rette henvendelse til Ribe Statsamt med henblik på at få
aktindsigt i disse.
Den 25. juni 2001 anmodede A
Civilretsdirektoratet om enten at modtage de undtagne interne dokumenter
eller
en begrundelse for undtagelsen af disse dokumenter fra aktindsigten.
Civilretsdirektoratet svarede
i brev af 28. juni 2001 til A bl.a.:
Som vi oplyste i vores brev
af 4. april 2001, fremgår det af forvaltningslovens § 12, stk. 1, at en parts
ret til aktindsigt ikke omfatter en myndigheds interne dokumenter. Som
interne
dokumenter anses ifølge § 12, stk. 1, nr. 1, bl.a. dokumenter, der udarbejdes
af en myndighed til eget brug ved behandling af en sag. Af bestemmelsens stk.
2
fremgår det, at oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er
af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som alene indeholdes i
interne
arbejdsdokumenter, skal meddeles i overensstemmelse med reglerne i
forvaltningsloven uanset bestemmelsens stk. 1.
Vi kan oplyse Dem om, at det
i Deres sag drejer sig om referater, notater og lignende, der ud over en
beskrivelse af sagens faktum, således som det fremtræder på grundlag af
sagens
dokumenter, indeholder sagsbehandlernes overvejelser og vurdering af sagen.
De pågældende
dokumenter indeholder ikke oplysninger, som er omfattet af forvaltningslovens
§
12, stk. 2.
Civilretsdirektoratet
fastholder derfor, at de pågældende interne dokumenter er undtaget fra
aktindsigt i medfør af forvaltningslovens § 12.
I brev af 30. juni 2001 til
mig klagede A over Civilretsdirektoratets afslag på aktindsigt i
direktoratets
interne dokumenter i As navnesag.
I den anledning bad jeg den
4. juli 2001 Civilretsdirektoratet om en udtalelse i anledning af As
klage.
Jeg bad Civilretsdirektoratet om at redegøre for hvilke akter direktoratet
havde anset for interne dokumenter, og hvilke dokumenter direktoratet af
denne
grund havde undtaget for aktindsigt.
I brev af 30. juli 2001 afgav
Civilretsdirektoratet en udtalelse i anledning af As klage. Af
Civilretsdirektoratets udtalelse fremgår bl.a. følgende:
Vedlagt fremsendes de tre
sager, der har verseret i direktoratet i forbindelse med (B)s
tilladelse til
at føre navnet X og (A)s klage over denne tilladelse. Sagsnr. er:
1995-264-8,
1996- 264-10 og 1998-354-2. De originale sager vedlægges i deres helhed som
referatark og de akter, der fortsat beror i direktoratet. Nogle sagsakter er
returneret til statsamtet. Med hensyn til de undtagne akter drejer det sig om
interne referatark og praksisoversigter og avisudklip, som vi har anset for
at
være interne akter, og dermed undtaget fra aktindsigt i medfør af
forvaltningslovens § 12, stk. 1.
Regningen fra Kammeradvokaten
i forbindelse med retssagen er heller ikke udleveret, men vi har ikke i vores
brev til (A) foretaget nogen selvstændig vurdering heraf eller begrundelse
for
ikke at udlevere denne. Vi har i forbindelse med klagen til ombudsmanden
overvejet, om regningen fra Kammeradvokaten må anses for omfattet af
undtagelsesbestemmelsen i både Forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3 og
Offentlighedslovens § 10, stk. 4. Vi har efter omstændighederne besluttet at
sende en kopi af regningen til (A).
Heller ikke udskrifter, som
Civilretsdirektoratet har indhentet fra CPR er udleveret. Efter direktoratets
praksis
udleveres disse udskrifter aldrig, da dette må anses for stridende imod CPR-
lovens § 34. De akter, der ikke er udleveret i de tre konkrete sager, ligger
i
lyserødt omslag.
Vi henviser i øvrigt til
vores brev af 28. juni 2001 til (A).
Den 6. august 2001 bad jeg om
As bemærkninger til Civilretsdirektoratets udtalelse.
I brev af 7. august 2001
fremkom A med sine bemærkninger til Civilretsdirektoratets udtalelse af 30.
juli 2001.
Med brev af 8. februar 2002
bad jeg Civilretsdirektoratet om en supplerende udtalelse i sagen. Af mit
brev
af 8. februar 2002 fremgår bl.a. følgende:
Jeg har nu gennemgået sagens
akter.
De lyserøde omslag i
Civilretsdirektoratets j.nr. 1995-264-8, 1996-264-10 og 1998-354-2 indeholder
-
ud over de i Civilretsdirektoratets udtalelse af 30. juli 2001 omtalte
dokumenter - nogle udskrifter af rets- og domsbøger.
Jeg beder på den baggrund
direktoratet om at redegøre for hvorvidt direktoratet har anset de pågældende
udskrifter af rets- og domsbøger for interne dokumenter, og om direktoratet
af
denne grund har undtaget disse udskrifter for aktindsigt. Jeg beder
yderligere
Civilretsdirektoratet om at be- eller afkræfte hvorvidt man har meddelt (A)
aktindsigt i den fulde korrespondance inklusive de vedlagte bilag mellem
Civilretsdirektoratet og Kammeradvokaten, eller i dele heraf. Såfremt (A) er
meddelt aktindsigt i dele af korrespondancen mellem Civilretsdirektoratet og
Kammeradvokaten, beder jeg Civilretsdirektoratet oplyse hvilke.
Jeg beder endelig
Civilretsdirektoratet om at oplyse hvorvidt de sagsakter som direktoratet har
sendt til mig i direktoratets j.nr. 1995-264-8, 1996-264-10 og 1998-354-2, er
de samme sagsakter som beroede på de tre sager på tidspunktet for
Civilretsdirektoratets afgørelse af 4. april 2001, eller om direktoratet
efterfølgende har returneret sagsakter til statsamtet.
Civilretsdirektoratet afgav
den 22. februar 2002 en supplerende udtalelse hvoraf A modtog en kopi. Af
Civilretsdirektoratets supplerende udtalelse fremgår bl.a. følgende:
For så vidt angår de pågældende
udskrifter af rets- og dombøger, drejer det sig dels om to sager, hvor
anklagemyndigheden har rejst tiltale mod henholdsvis (C) og (D) for
overtrædelse af navnelovens § 16, dels om et retsmøde, hvor (A)s
begæring om
tilladelse til at anke frifindelsen af (D) afvises.
Civilretsdirektoratet fandt
det rettest at undtage udskrifterne fra de to førstnævnte sager, idet der er
tale om straffesager, hvori (A) ikke er part. Efter nærmere overvejelse har
direktoratet dog nu efter omstændighederne besluttet at give (A) aktindsigt i
de pågældende udskrifter, dog således at oplysninger om cpr-numre ikke
fremgår.
For så vidt angår udskriften fra retsmødet, hvor (A)s begæring om anke
afvises, har Civilretsdirektoratet ligeledes sendt kopi heraf til (A), idet
denne
udskrift udelukkende omhandler spørgsmålet om, hvorvidt den ene af de to
førstnævnte sager kan ankes af (A) selv.
Med hensyn til
Civilretsdirektoratets korrespondance med Kammeradvokaten, kan det bekræftes,
at (A) har fået aktindsigt i den fulde korrespondance inklusive de vedlagte
bilag mellem Civilretsdirektoratet og Kammeradvokaten.
Endelig kan det oplyses, at
direktoratet efter den 4. april 2001 ikke har returneret sagsakter til
statsamtet, hvormed de sagsakter, som er blevet sendt til Folketingets
Ombudsmand
er de samme sagsakter, som beroede på de tre sager på tidspunktet for
direktoratets afgørelse af 4. april 2001.
I telefax af 24. februar 2002
fremkom A med bemærkninger til sagen.
Den 1. marts 2002 bad jeg om
As bemærkninger til Civilretsdirektoratets supplerende udtalelse.
I telefax af 2. marts 2002
fremkom A med sine bemærkninger til Civilretsdirektoratets supplerende
udtalelse af 22. februar 2002.
Ombudsmandens udtalelse
Idet jeg bemærker at jeg finder det beklageligt at
Civilretsdirektoratet så sent som (senest) i sin supplerende udtalelse til
mig fandt anledning til at ændre sin oprindelige afgørelse, har jeg herefter
valgt at koncentrere min undersøgelse af (A)s klage til at vedrøre de
akter som han fortsat ikke har modtaget aktindsigt i.
Jeg henviser til § 16, stk. 1, i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets
Ombudsmand. Heraf fremgår det at ombudsmanden afgør om en klage giver
tilstrækkelig anledning til undersøgelse.
Civilretsdirektoratet har som led i sin begrundelse for afgørelserne af 4.
april 2001 og 28. juni 2001 henvist til forvaltningslovens § 12 (lov nr. 571
af 19. december 1985 som ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991). § 12 lyder
således:
§ 12.
Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter.
Som interne arbejdsdokumenter anses
dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug ved behandlingen af
en sag,
brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed og
brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes udvalg, afdelinger og
andre administrative organer eller mellem disse organer indbyrdes.
Stk. 2.
Oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der
er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som alene indeholdes i
interne arbejdsdokumenter, skal uanset bestemmelsen i stk. 1 meddeles i
overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.
1. Civilretsdirektoratets referatark og
praksisoversigter
Civilretsdirektoratet
gav (A) afslag på aktindsigt i direktoratets referatark og praksisoversigter
med henvisning til forvaltningslovens § 12.
Efter en gennemgang af de
pågældende dokumenter giver Civilretsdirektoratets vurdering af at de er
interne arbejdsdokumenter, mig ikke anledning til bemærkninger. Jeg er
endvidere enig med Civilretsdirektoratet i at disse dokumenter ikke
indeholder
oplysninger der skal udleveres efter forvaltningslovens § 12, stk. 2.
2. Kopier af juridisk litteratur og en
avisartikel
Blandt de
dokumenter som Civilretsdirektoratet har undtaget fra aktindsigten, findes
nogle kopier af uddrag af forvaltningsretlig litteratur og en kopi af et
cirkulære. Jeg forstår at Civilretsdirektoratet har anset de pågældende
fotokopier for ikke at være dokumenter der vedrører den pågældende sag, jf.
forvaltningslovens § 10, stk. 1, nr. 1 (gengivet nedenfor), hvilket ikke
giver
mig anledning til bemærkninger.
Civilretsdirektoratet gav (A)
afslag på aktindsigt i to fotokopier af en avisartikel med henvisning til
forvaltningslovens § 12. Jeg forstår at Civilretsdirektoratet har anset de
pågældende fotokopier for at være dokumenter der vedrører den pågældende sag,
jf. forvaltningslovens § 10, stk. 1, nr. 1, hvilket ikke giver mig anledning
til bemærkninger.
Bestemmelsen i § 12, stk. 1,
nr. 1, omfatter kun dokumenter der er udarbejdet inden for den pågældende
myndighed til eget brug.
Den pågældende avisartikel er
ikke udarbejdet af Civilretsdirektoratet. Jeg bemærker i den forbindelse at
den
omstændighed at en myndighed har taget en fotokopi af et udklip fra en avis,
ikke bevirker at den pågældende fotokopi kan anses for et internt dokument
hos
den pågældende myndighed, jf. forvaltningslovens § 12, stk. 1, nr. 1.
Da fotokopierne af
avisartiklen heller ikke kan anses for omfattet af bestemmelserne i
forvaltningslovens § 12, stk. 1, nr. 2. og nr. 3, er jeg derfor ikke enig i
at
avisartiklen kan undtages fra aktindsigt i medfør af forvaltningslovens § 12,
stk. 1.
3. Udskrifter fra Det Centrale
Personregister
Civilretsdirektoratet
henviste i afgørelserne af 4. april 2001 og 28. juni 2001 til
forvaltningslovens § 12 som hjemmel for også at undtage nogle udskrifter fra
Det Centrale Personregister fra aktindsigten. Civilretsdirektoratet har i
direktoratets udtalelse af 30. juli 2001 henvist til CPR-lovens § 34 som
hjemmel for at undtage disse udskrifter fra aktindsigten.
Jeg forstår
Civilretsdirektoratets udtalelse af 30. juli 2001 således at direktoratet har
ændret sin begrundelse vedrørende disse dokumenter.
§ 34 i lov om Det Centrale
Personregister (lov nr. 426 af 31. maj 2000) er sålydende:
§ 34.
En myndighed må kun videregive oplysninger, herunder
beskyttede navne og adresser modtaget efter §§ 31-33, til andre offentlige
myndigheder eller private, hvis videregivelsen følger af lov eller
bestemmelser
fastsat i henhold til lov eller Indenrigsministeriet har givet tilladelse
hertil.
Stk. 2.
En myndighed, der efter §§ 31-33 modtager oplysninger om
beskyttede navne og adresser, jf. § 28, skal ved behandlingen heraf sørge
for,
at disse navne og adresser ikke bliver tilgængelige for private. Myndigheden
skal endvidere i alle tilfælde i forbindelse med navn og adresse registrere
oplysning om beskyttelsen. Denne oplysning skal altid meddeles i forbindelse
med en eventuel videregivelse af navn og adresse til andre, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 2 gælder dog ikke, hvis andet følger
af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.
Det fremgår af de almindelige
bemærkninger til lov nr. 426 af 31. maj 2000 om Det Centrale Personregister,
jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, s. 35f, at formålet med loven
bl.a.
var at erstatte den tidligere lov om folkeregistrering med en tidssvarende
lov
hvor borgernes grundlæggende rettigheder med hensyn til folkeregistreringen
samt offentlige myndigheders og privates adgang til udnyttelse af de
registrerede oplysninger fremgår af selve lovteksten. Det fremgår endvidere
at
størsteparten af bestemmelserne hidtil havde været fastsat administrativt,
samt
at loven - bortset fra det samarbejde mellem Post Danmark og CPR der er
hjemlet
i § 12 i lov om Post Danmark - fastlægger en udtømmende regulering af den
udnyttelse offentlige myndigheder samt private kan gøre af de registrerede
oplysninger i CPR.
Af de specielle bemærkninger
til § 34 i personregisterloven, jf. Folketingstidende 1999- 2000, tillæg A,
s.
53, fremgår bl.a. følgende:
Reguleringen i bestemmelsen
i stk. 1 har til formål at sikre, at de almindelige personoplysninger, som
registreres i CPR, normalt hentes direkte i CPR af de myndigheder og private,
der har behov herfor. Herved sikres, at disse er helt aktuelle og korrekte,
og at
f.eks. en beskyttelse af en persons navn og adresse ikke tilsidesættes.
Hvis videregivelsen
udtrykkelig følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller
Indenrigsministeriet har givet tilladelse hertil, har Indenrigsministeriet
haft
forudgående lejlighed til at udtale sig, herunder vurdere samordnings- og
koordineringshensyn, jf. § 2, stk. 3.
Myndighedens overladelse af
data, som er modtaget fra CPR, til behandling på et servicebureau eller lign.
betragtes ikke som videregivelse til private, såfremt
databehandlerens
behandling er i overensstemmelse med lov om behandling af
personoplysninger.
Sagen rejser herefter
spørgsmålet om det kan siges at følge af reglerne i forvaltningslovens
kapitel
4 om partsaktindsigt at en myndighed ? jf. § 34, stk. 1, i
personregisterloven
? kan videregive oplysninger til en part i det omfang parten har krav på
partsaktindsigt.
Forvaltningslovens § 9, stk.
1, lyder således:
§ 9.
Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive
truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort
bekendt med sagens dokumenter. Begæringen skal angive den sag, hvis
dokumenter
den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.
Forvaltningslovens § 10, stk.
1, lyder således:
§ 10.
En parts ret til aktindsigt omfatter med de i §§ 12-15 nævnte
undtagelser
alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart
af de skrivelser, der er udgået fra myndigheden, når skrivelserne må antages
at
være kommet frem til adressaten, og
indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser
vedrørende den pågældende sags dokumenter.
Den der er part i en sag
hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed
(bortset fra sager om strafferetlig forfølgning, jf. § 9, stk. 3), kan, jf.
forvaltningslovens § 9, stk. 1, forlange at blive gjort bekendt med sagens
dokumenter.
Retten til aktindsigt
omfatter, jf. forvaltningslovens § 10, stk. 1, alle dokumenter der vedrører
sagen. Visse dokumenter og oplysninger kan, jf. forvaltningslovens § 10, stk.
2, og §§ 12-15, undtages fra aktindsigten.
Det fremgår af bemærkningerne
til forvaltningslovens § 10, stk. 1, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A,
sp. 138, at bestemmelsen var enslydende med bestemmelsen i § 5, stk. 1, i
forslaget til offentlighedsloven og svarede til bestemmelsen i § 3, stk. 1, i
den dagældende offentlighedslov, og at der med hensyn til rækkevidden af det
dokumentbegreb der anvendes i forvaltningsloven, kan henvises til
beskrivelsen
af tidligere gældende ret i betænkning om offentlighedslovens revision (nr.
857/1978), s. 138ff, og til udvalgets overvejelser s. 157ff sammenholdt med
s.
340, ligesom der kan henvises til bemærkningerne til offentlighedslovens § 5.
Det fremgår af bemærkningerne
til offentlighedslovens § 5, jf. Folketingstidende 1985- 86, tillæg A, sp.
214,
og af betænkning om offentlighedslovens revision (nr. 857/1978), s. 159f, at
udskrifter af et edb-register er omfattet af reglerne om partsaktindsigt i
det
omfang udskrifterne indgår i en sag i forvaltningen eller på anden måde
underkastes administrativ sagsbehandling. Dette gælder dog ikke udskrifter
der
er uddraget alene med henblik på at kontrollere om de registrerede
oplysninger
er korrekt inddaterede (fejlsøgning).
Dette er da også antaget i
relation til offentlighedslovens regler om aktindsigt. Jeg henviser (ud over
til ovennævnte forarbejder) til John Vogter, Offentlighedsloven med
kommentarer
(1998), s. 146, og til Folketingets Ombudsmands beretning for 1995, s. 244*.
Det følger derfor af
forvaltningslovens § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1, at (A) har krav på
aktindsigt
i udskrifterne fra Det Centrale Personregister medmindre det følger af
forvaltningslovens § 10, stk. 2, og §§ 12-15 at de pågældende udskrifter helt
eller delvis kan undtages fra aktindsigten.
Efter min opfattelse var
Civilretsdirektoratet i den foreliggende sag derfor ? i medfør af § 34 i
personregisterloven sammenholdt med reglerne i forvaltningslovens kapitel 4
om
partsaktindsigt ? forpligtet til at videregive udskrifterne fra Det Centrale
Personregister til (A) medmindre udskrifterne i medfør af forvaltningslovens
§
10, stk. 2, og §§ 12-15 helt eller delvis kunne undtages fra aktindsigt.
Efter Civilretsdirektoratets
henvisning til § 34 i personregisterloven (jf. direktoratets udtalelse af 30.
juli 2001) står det mig ikke klart om direktoratet (også) har foretaget en
vurdering af hvorvidt udskrifterne i medfør af forvaltningslovens § 10, stk.
2,
og §§ 12-15 helt eller delvis kan undtages fra aktindsigten. Som udtalelsen
er
formuleret, må jeg forstå at direktoratet har afslået aktindsigt i udskriften
(alene) med henvisning til § 34 i personregisterloven. Jeg finder derfor ikke
at Civilretsdirektoratet har haft fornødent grundlag for at afslå aktindsigt
i
udskrifterne.
Jeg bemærker i den
forbindelse at der blandt de akter som Civilretsdirektoratet har oplyst at
have
meddelt (A) aktindsigt i, findes to udskrifter fra Det Centrale
Personregister
med lister over borgere med navnet (X1) og (X), ligesom der blandt disse
akter
findes en forespørgsel fra Politimesteren i Holstebro om hvorvidt efternavnet
(X) er forbeholdt, som er bilagt to udskrifter fra Det Centrale
Personregister.
Jeg bemærker i den
forbindelse endvidere at Civilretsdirektoratet i en anden konkret sag som jeg
har behandlet, har meddelt en borger aktindsigt efter forvaltningslovens
kapitel 4 i tre udskrifter fra Det Centrale Personregister. Jeg henviser til
Civilretsdirektoratets j.nr. 1998-550-253.
4. Civilretsdirektoratets henvisning til
Ribe Statsamt
Det fremgår
af Civilretsdirektoratets afgørelse af 4. april 2001 og udtalelse af 30. juli
2001 at direktoratet ikke var sikker på at alle Ribe Statsamts (nu Statsamtet
Ribe) akter i klagesagen fandtes i direktoratets sag på det tidspunkt hvor
direktoratet traf afgørelse i anledning af (A)s ansøgning om
aktindsigt.
Civilretsdirektoratet henviste på den baggrund (A) til at rette henvendelse
til
Statsamtet Ribe med henblik på at få aktindsigt i disse eventuelle
dokumenter.
Jeg lægger således til grund
at Civilretsdirektoratet ikke i forbindelse med behandlingen af (A)s
ansøgning
om aktindsigt i hans navnesag indhentede Ribe Statsamts akter i sagen.
Forvaltningslovens § 16, stk.
1, lyder således:
§ 16.
Afgørelsen af, om og i hvilken form en begæring om aktindsigt
skal imødekommes, træffes af den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af
den
pågældende sag.
Begæringer om aktindsigt i de
dokumenter der indgår i en sag, skal afgøres af den myndighed som har
afgørelsen af sagens realitet. I klagesager som den foreliggende skal
begæring
om aktindsigt således fremsættes over for klageinstansen, her
Civilretsdirektoratet, og spørgsmålet om aktindsigt skal afgøres af denne
instans.
Hvis der i en afsluttet
klagesag er indgået dokumenter fra underinstansen som klageinstansen - efter
klagesagens afslutning - har returneret til underinstansen, må klageinstansen
tage stilling til aktindsigtsspørgsmålet, også i relation til de akter der
tidligere indgik i klagesagen. Der vil derimod ikke være noget til hinder for
at klageinstansen ? efter at have taget stilling til aktindsigtsspørgsmålet ?
overlader den praktiske gennemførelse af aktindsigten til underinstansen.
Jeg henviser i den
forbindelse til John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer (1999), s.
321,
John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer (1998), s. 264f og s. 282
sammenholdt med s. 136f, Carl Aage Nørgaard mfl., Forvaltningsret -
Sagsbehandling (2001), s. 218, Jon Andersen mfl., Forvaltningsret (1994), s.
335, Folketingets Ombudsmands beretninger for 1975, s. 105*, for 1975, s.
555*,
for 1978, s. 198*, og for 1989, s. 241* (299).
I den foreliggende sag skulle
Civilretsdirektoratet således ikke have henvist (A) til at anmode Statsamtet
Ribe om aktindsigt i eventuelle sagsakter fra statsamtet som ikke længere
fandtes i direktoratets sag, men skulle i stedet have undersøgt om der blandt
statsamtets sagsakter fandtes yderligere sagsakter fra klagesagen. Såfremt
dette var tilfældet, skulle Civilretsdirektoratet herefter have taget
stilling
til (A)s anmodning om aktindsigt ? også i relation til disse
dokumenter.
5.
Konklusion
Sammenfattende er det min opfattelse at Civilretsdirektoratet har truffet
afgørelse om (A)s ansøgning om aktindsigt på et ukorrekt grundlag
hvilket jeg finder kritisabelt.
Jeg har derfor anmodet Civilretsdirektoratet om at genoptage sagen og meddele
(A) en fornyet afgørelse i lyset af det ovenfor anførte.
Jeg har bedt Civilretsdirektoratet om at underrette mig om hvad der videre
sker i sagen.
Den 24. juli 2002 traf
Civilretsdirektoratet fornyet afgørelse i sagen. Af Civilretsdirektoratets
afgørelse fremgår følgende:
Civilretsdirektoratet har på
baggrund af Folketingets Ombudsmands udtalelse besluttet at give (A)
aktindsigt
i de to fotokopier af en avisartikel samt i udskrifterne fra Det Centrale
Personregister. Kopi heraf vedlægges.
Endvidere har
Civilretsdirektoratet indhentet Statsamtet Ribes sagsakter, således at vi i
overensstemmelse med Folketingets Ombudsmands udtalelse har kunnet tage
stilling til (A)s anmodning om aktindsigt i relation til disse
dokumenter. Vi
vedlægger kopi af de akter, som vi har modtaget fra statsamtet.
Af samtlige akter i sagen er
det således udelukkende referatark og praksisoversigter samt kopier af
juridisk
litteratur, som er undtaget fra aktindsigt. Det bemærkes, at Folketingets
Ombudsmand i sin udtalelse ikke havde nogen bemærkninger til undtagelsen af
referatark og praksisoversigter i medfør af forvaltningslovens § 12, stk. 2.
Endvidere havde han ingen bemærkninger til undtagelsen af kopier af juridisk
litteratur, idet disse ikke anses for at være dokumenter, som vedrører den
pågældende sag, jf. forvaltningslovens § 10, stk. 1, nr. 1.
Den 6. august 2002 meddelte
jeg at jeg på den baggrund ikke foretog mig mere i sagen på det foreliggende
grundlag.
NOTER: (*) FOB 1975, s. 105 og s. 555, FOB 1978, s. 198,
FOB 1989, s. 241 , og
FOB 1995, s. 244 .
| 8,646 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Grundlag for risikovurderingen efter § 4
Bilag 2
Liste over eksempler på aktiviteter, der kan indebære påvirkning fra biologiske agenser,jf. § 2, stk. 1
Bilag 3
Mærke til angivelse af biologisk betinget fare, jf. § 5, stk. 1, nr. 1
Bilag 4
Klassifikation af biologiske agenser
Den fulde tekst Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1)
I medfør af §§ 17, 37 og 43, § 50, stk. 4, §§ 52 og 55 og § 72, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 1. juli 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til lovens § 61, stk. 3:
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på offshore olie- og gasaktiviteter som defineret i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 16.
Stk. 2. For så vidt angår indkvarteringsfaciliteter på skibe, hvor personer, der arbejder på anlæg, indkvarteres, finder §§ 9-11 ikke anvendelse.
Stk. 3. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruktur, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 29, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, og disse medfører sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.
§ 2. Bekendtgørelsen omfatter aktiviteter, som på grund af sin art eller de forhold, hvorunder de foregår, indebærer, at man kan blive udsat for påvirkning fra biologiske agenser. Bilag 2 i denne bekendtgørelse indeholder eksempler på sådanne aktiviteter.
Stk. 2. Aktiviteter, hvis primære formål er at håndtere biologiske agenser, er ikke tilladt.
§ 3. Ved biologiske agenser forstås i denne bekendtgørelse mikroorganismer, herunder genetisk modificerede mikroorganismer, cellekulturer og endoparasitter hos mennesker, som er i stand til at fremkalde en infektionssygdom, allergi eller toksisk effekt.
Stk. 2. Biologiske agenser klassificeres i 4 risikogrupper i forhold til graden af infektionsrisiko, jf. bilag 4 i denne bekendtgørelse.
Stk. 3. Klassifikation af biologiske agenser i risikogruppe 2, 3 og 4 foretages i henhold til bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø efter lov om arbejdsmiljø.
§ 4. I vurderingen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v., skal indgå en fastlæggelse og vurdering af arten, graden og varigheden af påvirkningen fra biologiske agenser og risikoen derved. Vurderingen skal foretages på grundlag af klassificeringen af biologiske agenser efter § 3, stk. 3, og i øvrigt i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 1 i denne bekendtgørelse. Hvis en biologisk agens ikke er anført i bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø efter lov om arbejdsmiljø, skal arbejdsgiveren ud fra retningslinjerne i bilag 4 i denne bekendtgørelse bedømme, i hvilken risiko-gruppe agensen hører til.
Stk. 2. Vurderingen skal ajourføres, når der sker væsentlige ændringer i aktiviteterne, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning.
Stk. 3. Aktiviteterne skal planlægges og tilrettelægges således, at risikoen for påvirkning fra biologiske agenser er så lav, som det er rimeligt praktisk muligt. Det skal herunder sikres, at der om nødvendigt iværksættes sådanne særlige foranstaltninger, som er nævnt i §§ 5-8, og at foranstaltningerne iværksættes, inden aktiviteterne påbegyndes.
§ 5. Hvor det er nødvendigt for, at risikoen kan nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, skal der under hensyntagen til vurderingen efter § 4 tillige iværksættes følgende foranstaltninger:
1) Afmærkning af områder, hvor der forekommer påvirkninger fra de biologiske agenser. Afmærkningen skal ske ved det mærke, der er vist i bilag 3 i denne bekendtgørelse og anden relevant advarselsskiltning.
2) Påvisning, hvis det er teknisk muligt, uden for lukkede systemer, af tilstedeværelse af de biologiske agenser, som påvirkningen hidrører fra.
3) Indsamling, opbevaring og bortskaffelse af affald med indhold af biologiske agenser ved brug af særlige og mærkede beholdere.
4) Særlig behandling af affaldet inden bortskaffelsen, herunder dekontaminering, om nødvendigt ved autoklavering eller kemisk desinfektion.
5) Forbud mod indtagelse af mad og drikke i lokaler eller andre områder, hvor påvirkningen kan finde sted.
6) Tilbud til ansatte om vaccination.
Stk. 2. Hvis risikoen ikke på anden måde kan nedbringes til et tolerabelt niveau, skal der, hvis muligt, anvendes personlige værnemidler i overensstemmelse med reglerne herom.
Stk. 3. Hvis der ikke med rimelighed kan anvendes personlige værnemidler efter stk. 2 skal adgang til det område, hvor påvirkningen finder sted, udelukkes, indtil risikoen er nedbragt til et tolerabelt niveau.
§ 6. Arbejdsgiveren skal sikre, at instruktioner til de ansatte foreligger skriftligt og i fornødent omfang ved opslag.
Stk. 2. Hvis der sker aktiviteter, hvor der er risiko for påvirkning fra biologiske agenser, der kan forårsage en alvorlig fare, skal der være opslag på stedet om forholdsreglerne ved ulykker eller uheld.
Stk. 3. Hvis der udføres aktiviteter, hvor der er risiko for påvirkning fra biologiske agenser i risikogruppe 4, skal der være opslag over fremgangsmåden herved.
§ 7. De ansatte eller sikkerhedsorganisationen på anlægget skal straks underrettes om ulykker eller andre hændelser, der kan have medført udslip af biologiske agenser, som kan forårsage sygdom hos mennesker.
§ 8. Hvor der er sket påvirkning fra biologiske agenser i risikogruppe 3 eller 4, skal henholdsvis operatøren og ejeren føre en liste over ansatte, der er blevet udsat for påvirkninger fra de pågældende agenser. Listen skal endvidere indeholde dels oplysninger om den type aktivitet, der er udført, og om muligt den biologiske agens, de ansatte har været påvirket fra, og dels eventuelle fortegnelser over påvirkninger, ulykker og uheld.
Stk. 2. Oplysningerne om den enkelte ansatte skal opbevares i mindst 10 år efter sidste påvirknings ophør.
Stk. 3. I følgende tilfælde af påvirkning fra biologiske agenser, der kan medføre infektion, skal oplysningerne om den enkelte ansatte opbevares i 40 år efter sidst kendte påvirkning:
1) Påvirkning fra biologiske agenser, der vides at kunne fremkalde vedvarende eller skjulte infektioner.
2) Påvirkning, hvor infektionen på baggrund af nuværende viden ikke kan diagnosticeres, før sygdommen bryder ud mange år senere.
3) Påvirkning, hvor infektionen har en særlig lang inkubationstid.
4) Påvirkning, som medfører en sygdom, der af og til blusser op igen over en længere periode på trods af behandling.
5) Påvirkning, som kan indebære alvorlige følgesygdomme på lang sigt.
Stk. 4. Henholdsvis operatøren og ejeren skal give de ansatte og sikkerhedsorganisationen på anlægget adgang til de oplysninger i listen, som ikke er personrelaterede. Operatøren og ejeren skal endvidere give ansatte adgang til de oplysninger, som for deres egen person er anført i listen.
Stk. 5. Ved ophør af henholdsvis operatørens og ejerens aktiviteter på dansk søterritorium eller kontinentalsokkel skal listen sendes til Arbejdstilsynet.
§ 9. Arbejdsgiveren skal sikre, at ansatte, der vurderes at kunne være udsat for fare for deres sikkerhed eller sundhed som følge af påvirkning fra biologiske agenser, har adgang til før ansættelsen og herefter med regelmæssige mellemrum at få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse.
Stk. 2. Den arbejdsmedicinske undersøgelse skal tilrettelægges og gennemføres med henblik på at forebygge og bekæmpe arbejdsbetingede lidelser hidrørende fra biologiske agenser.
Stk. 3. Undersøgelsen skal forestås af arbejdsmedicinske klinikker eller afdelinger, herunder arbejdsmedicinske ambulatorier, eller af andre lignende sagkyndige.
Stk. 4. Eventuelle udgifter til undersøgelsen afholdes af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal sikre, at undersøgelsen kan foregå uden tab af indtægt for den ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden.
§ 10. Den, der forestår arbejdsmedicinske undersøgelser, jf. § 9, indsender resultaterne heraf til Arbejdstilsynet og orienterer den undersøgte ansatte om resultatet. Dette skal på anmodning meddeles den ansatte skriftligt. Resultaterne må ikke overlades til arbejdsgiveren.
Stk. 2. Arbejdstilsynet meddeler virksomheden, om resultaterne af den arbejdsmedicinske undersøgelse giver anledning til at træffe nye foranstaltninger, herunder ajourføring af risikovurderingen, løbende helbredsundersøgelse for de ansatte samt foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse.
§ 11. Ved behandling af personer i forbindelse med konstateret eller formodet sygdom eller skade skal der, hvor det er nødvendigt for, at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, bl.a. træffes følgende særlige foranstaltninger:
1) Hensigtsmæssige fremgangsmåder ved dekontaminering og desinfektion.
2) Fremgangsmåder for sikker håndtering og bortskaffelse af kontamineret affald.
3) Fastlagte procedurer for udtagning, håndtering og undersøgelser af prøver fra mennesker.
§ 12. Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det skønnes rimeligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt i det omfang, det er foreneligt med direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), (EF-Tidende 2000, nr. L 262, side 21).
§ 13. Medmindre højere straf er forskyldt efter offshoresikkerhedsloven eller anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder §§ 4 og 5, § 6, stk. 1-3, §§ 7 og 8, § 9, stk. 1, stk. 3 og 4, § 10, stk. 1, eller § 11.
Stk. 2. For overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1 kan der inden for rammerne af offshoresikkerhedslovens § 71 pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 843 af 29. juni 2015 om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. ophæves. Arbejdstilsynet, den 27. november 2015 Peter Vesterheden / Katrine Krone
Bilag 1
Grundlag for risikovurderingen efter § 4
Del 1:
Generelle forhold
Vurderingen efter § 4 skal foretages på grundlag af alle tilgængelige oplysninger, herunder navnlig:
1. Den klassificering af biologiske agenser, der fremgår af bilag 4 i denne bekendtgørelse og i bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø efter lov om arbejdsmiljø.
2. Oplysninger om mulige allergiske eller toksiske risici i forbindelse med påvirkning fra biologiske agenser, hvad enten den biologiske agens tilhører risikogruppe 1 ifølge ovennævnte klassificering, eller om den tilhører gruppe 2, 3 eller 4 og udover infektionsrisici frembyder allergiske eller toksiske risici.
3. Vejledning fra en offentlig myndighed, herunder Arbejdstilsynet eller Sundhedsstyrelsen ifølge hvilke, den biologiske agens bør bekæmpes for at sikre de ansattes sikkerhed og sundhed.
4. Oplysninger om sygdomme, som kan pådrages i forbindelse med aktiviteten, eller som er konstateret hos en ansat, og som har direkte forbindelse med aktiviteten.
5. Oplysning om de aktiviteter, hvorunder påvirkning fra biologiske agenser kan finde sted, med henblik på fastsættelse af graden og varigheden af den eventuelle påvirkning.
Del 2:
Særlige forhold ved behandling af personer i forbindelse med konstateret eller formodet sygdom og skader:
Hvad angår behandling af personer skal der ved vurderingen, jf. § 4, tages særligt hensyn til:
1. Uvisheden om forekomsten af biologiske agenser i mennesker samt i udtagne prøver og materialer fra disse.
2. Farerne ved de biologiske agenser, der eventuelt forekommer eller mistænkes for at forekomme i mennesker samt i udtagne prøver og materialer fra disse.
3. Den risiko, der skyldes arbejdets karakter, herunder f.eks. blodprøvetagning.
Bilag 2
Liste over eksempler på aktiviteter, der kan indebære påvirkning fra biologiske agenser, jf. § 2, stk. 1
1. Aktiviteter, der indebærer kontakt med animalske produkter.
2. Arbejde i behandlingsrum og ved førstehjælp.
3. Arbejde i forbindelse med indsamling, behandling og bortskaffelse af affald, herunder dagrenovation.
4. Arbejde i rensningsanlæg.
5. Ophold i lokaler, hvor der benyttes luftbefugtningsanlæg.
6. Anvendelse af stillestående utilstrækkeligt opvarmet brugsvand ( Legionella pneumophilia ).
7. Ophold på steder med vækst af skimmelsvamp.
Bilag 3
Mærke til angivelse af biologisk betinget fare, jf. § 5, stk. 1, nr. 1
Symbolet er sort på gul baggrund.
Bilag 4
Klassifikation af biologiske agenser
Biologiske agenser klassificeres i 4 risikogrupper i forhold til graden af infektionsrisiko:
1 . Ved en biologisk agens i gruppe 1 forstås en biologisk agens, som sandsynligvis ikke forårsager infektionssygdom hos mennesker.
2 . Ved en biologisk agens i gruppe 2 forstås en biologisk agens, der kan forårsage infektionssygdom hos mennesker og være til fare for de ansatte; der er lille risiko for spredning til samfundet; der findes sædvanligvis effektiv forebyggelse eller behandling.
3 . Ved en biologisk agens i gruppe 3 forstås en biologisk agens, der kan forårsage alvorlig infektionssygdom hos mennesker og udgør en alvorlig fare for de ansatte; der kan være risiko for spredning til samfundet, men der findes sædvanligvis effektiv forebyggelse eller behandling.
4 . Ved en biologisk agens i gruppe 4 forstås en biologisk agens, der forårsager alvorlig infektionssygdom hos mennesker og udgør en alvorlig fare for de ansatte; der kan være stor risiko for spredning til samfundet; der findes sædvanligvis ingen effektiv forebyggelse eller behandling.
Kan en biologisk agens, der ikke findes i bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø efter lov om arbejdsmiljø, ikke med sikkerhed klassificeres i en risikogruppe, skal den foreløbigt klassificeres i den højeste risikogruppe blandt de, der kan være tale om.
Officielle noter
1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 2000, nr. L 262, side 21, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.
| 4,787 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Udlændingenævnets afgørelse af 27. februar 2013 – Administrativ udvisning – Kriminalitet – Ulovligt ophold
Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning af en ghanesisk statsborger under henvisning til udlændingelovens § 25 b, stk. 1. Den pågældende indrejste efter egne oplysninger i Danmark den 1. december 2011 uden fornøden tilladelse hertil, idet den pågældende selv oplyste, at han havde fået visum til Danmark, hvilket ikke ansås for dokumenteret, da han ikke var i besiddelse af sit nationalitetspas, hvilket angiveligt skulle være blevet stjålet fra ham, uden at han i den forbindelse havde anmeldt tyveriet til politiet, og da det ikke fremgik af udlændingemyndighedernes visumsystem, at han skulle have fået udstedt visum til Danmark. Han blev den 23. februar 2012 anholdt og sigtet for ulovligt ophold i Danmark i perioden fra den 1. december 2011 til den 23. februar 2012 og erkendte forholdet.
Udlændingenævnet fandt , at betingelserne for at udvise den pågældende efter udlændingelovens § 25 b, stk. 1 var til stede, da han indrejste og opholdt sig i Danmark uden forudgående tilladelse hertil, og at der ikke var oplyst om sådanne omstændigheder – herunder helbredsmæssige forhold – at udvisningen måtte antages at virke særligt belastende for den pågældende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.
| 412 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0944
Resumé
Klager – en person – klagede over, at Politiken ikke havde bragt klagers kronik.
Pressenævnets formand udtaler:
I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i avisen. Avisen er ikke forpligtet til at bringe [K]s kronik. Klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.
[K] har klaget til Pressenævnet, idet han mener, at Politiken har handlet i strid med god presseskik ved at afslå at bringe hans kronik.
[K] sendte den 15. januar 2010 en kronik under overskriften ” WORLD TRADE CENTER 7 ” til Politiken. Kronikken omhandlede sammenstyrtningen af World Trade Center og navnlig årsagen til, at det tredje tårn, tårn syv, styrtede sammen, selv om det ikke, som de to andre tårne, blev ramt af et fly. [K] anfører bl.a., at kollapset af tårn 7 kan forklares med, at tårnet blev revet ned med overlæg og ikke, som den officielle forklaring lyder, at bygningen styrtede sammen på grund af en brand.
Den 2. februar 2010 meddelte Politiken [K] afslag på at bringe kronikken med følgende begrundelse:
”Kære [K]
Mange tak for læsning af dit kronikforslag.
Vi skal jo være de sidste til at brokke os over at få så mange gode forslag til Kronik, som vi lægger meget vægt på. Men tilbuddene er så mange og så gode, at vi hver dag er nødt til at sige nej til en lang række artikeltilbud, også gode artikler, fordi vi nu engang kun har plads til én Kronik hver dag ”
Det fremgår af sagens oplysninger, at Information den 25. juli 2007 bragte en kronik af [K] under overskriften ” Det syvende tårn ”.
[K] har bl.a. anført, at avisens afvisning af kronikken strider mod god presseskik, idet kronikken indeholder væsentlige oplysninger om forståelsen af begivenhederne den 11. september 2001, herunder navnlig om årsagen til bygning syvs kollaps. Et flertal i den danske befolkning har aldrig hørt om bygning syvs kollaps, hvilket skyldes de ledende mediers – herunder Politikens - redaktionelle valg. Bortset fra klagers egen kronik i Information er klager ikke bekendt med, at synspunktet tidligere har været fremført i medierne.
Pressenævnets formand udtaler:
I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i avisen. Avisen er ikke forpligtet til at bringe [K]s kronik. Klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.
Afgjort den 12. februar 2010
| 820 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Skriftlig fremsættelse (2. maj 2018)
Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Tandpleje til voksne i privat praksis, tilskud, klageadgang m.v.)
(Lovforslag nr. L 235)
Regeringen ønsker med lovforslaget at sikre borgernes fortsatte adgang til tandlægehjælp med offentligt tilskud i en situation hvor tandlægeoverenskomsten er opsagt af Regionernes Lønnings- og Takstnævn den 28. februar 2018 med virkning fra den 1. juni 2018 efter mere end 6 måneders resultatløse forhandlinger om en ny overenskomst.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 28. februar 2018 politisk aftale om nye rammer for voksentandplejen. Med aftalen er parterne enige om at igangsætte et arbejde med at gentænke voksentandplejen i Danmark. Aftalepartierne blev desuden enige om at videreføre den nuværende ordning ved lov for dermed at sikre, at borgerne også fra den 1. juni 2018 har adgang til tandlægehjælp og tilskud til behandling hos praktiserende tandlæger i samme omfang som hidtil.
Med lovforslaget foreslås der indført en ordning, hvor praktiserende tandlæger, der ønsker at levere tandlægehjælp til borgerne med tilskud fra regionerne, meddeler dette valg til regionen, hvorefter tandlægehjælpen hos de omfattede privatpraktiserende tandlæger ydes på en række nærmere fastsatte vilkår og betingelser, svarende til de vilkår og betingelser, der hidtil har været reguleret ved tandlægeoverenskomsten.
Med lovforslaget sikres det, at borgerne kan gå til tandlægen, som man hele tiden har gjort det, og at man som borger er berettiget til tilskud til tandlægehjælp, som man hele tiden har været det. Der sikres endvidere mulighed for, at patienten fortsat kan indbringe en klage over den tandlægefaglige behandling.
Samtidig er aftalepartierne enige om med lovforslaget at sikre, at den gældende økonomiske ramme for voksentandplejen overholdes, og at de rammeoverskridelser, der har været igennem flere år, ophører.
Afslutningsvis bemærkes, at den komprimerede proces omkring lovforslaget skyldes, at opsigelsesvarslet for tandlægeoverenskomsten er tre måneder. For at sikre borgerne fortsat adgang til tandlægehjælp, hvortil der ydes offentligt tilskud, skal lovforslaget være behandlet og vedtaget, så det kan træde i kraft den 1. juni 2018.
At processen er så komprimeret, indebærer bl.a., at det har været nødvendigt at forkorte den høringsperiode, der almindeligvis stræbes efter, ligesom forslaget vil skulle hastebehandles i Folketinget. Jeg skal på forhånd takke for Folketingets velvilje i denne forbindelse.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.
| 949 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Resume
En arbejdsformidling fremsender meddelelse om negativ forhandling i
forbindelse med et arbejdstilbud til en A-kasse og anfører at man har
begrænset mulighed for at formidle arbejde p.g.a. medlemmets ringe
danskkundskaber.
Arbejdsformidlingen ønsker derfor oplyst, hvilke nærmere
omstændigheder, A-kassen har lagt til grund ved den rådighedsvurdering,
kassen har foretaget umiddelbart inden indberetning til arbejdstilbud.
A-kassen ønsker ikke at besvare henvendelsen, ligesom A-kassen finder
at forespørgslen bør trækkes tilbage.
Arbejdsmarkedsstyrelsen udtaler, at arbejdsformidlingen har pligt til
at give meddelelse om negativt formidlingsudfald samt at formidlingen kan
påpege formidlingsmæssige problemer vedrørende de ikke-dansktalende ledige.
Udtaler endvidere, at det alene påhviler A-kasserne at iværksætte en
rådighedsvurdering.
Den fulde tekst
Arbejdsformidlingens underretningspligt i
forbindelse med negativt formidlingsudfald samt gensidig
informationsudveksling mellem arbejdsformidling og A-kasser
AF-Esbjerg har i skrivelse af 13. februar 1990 anmodet
Arbejdsmarkedsstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kontorets fremgangsmåde
i forbindelse med forespørgsel til Kvindeligt Arbejderforbunds a-kasse
vedrørende rådighedsvurdering af 5 ikke-dansktalende medlemmer, er korrekt.
Kontoret har sendt den ovennævnte anmodning på baggrund af tvivl om,
hvorvidt de 5 ikke-dansktalende medlemmer opfylder de i DfA's bekendtgørelse
nr. 315 af 17.5.1989 anførte rådighedskrav. Baggrunden herfor er kontorets
generelle vanskeligheder med at formidle job til de pågældende på grund af
disses sprogvanskeligheder.
Styrelsen anmodede den 5. marts 1990 telefonisk AF-Esbjerg om at indsende
sagens akter, herunder AF-kontorets skrivelse til a-kassen vedrørende de
pågældende 5 medlemmer. Styrelsen modtog den 6. marts 1990 kopi af skrivelse
til a-kassen for eet af de pågældende medlemmer.
Styrelsens vurdering af AF-Esbjergs fremgangsmåde bygger således på den
ovennævnte indberetning og forsåvidt de øvrige indberetninger adskiller sig
fra denne, må de fremsendes til konkret vurdering.
De nærmere regler for AF's forpligtelser i forbindelse med de
arbejdssøgendes rådighedsforpligtelse er angivet i Arbejdsdirektoratets
skrivelse af 2. juni 1989 om nye formidlingsregler i henhold til rådigheds-
og vejledningsbekendtgørelserne af 17. og 18. maj 1989.
Det fremgår af denne skrivelse, at AF i de tilfælde, hvor man har kendskab
til, at pågældende ikke har ønsket et formidlet arbejde - uanset den
pågældendes begrundelse - skal give a-kassen meddelelse herom. Efter
styrelsens opfattelse kan AF i den forbindelse medtage andre relevante
oplysninger til brug for kassens rådighedsvurdering. Det er dog på den anden
side ikke AF's opgave at foretage rådighedsmæssig vurdering af det enkelte
tilfælde.
Den skrivelse fra AF-Esbjerg til a-kassen, og som er tilsendt styrelsen i
kopi, er dels en indberetning vedrørende et konkret formidlingsudfald, og den
nærmere baggrund herfor, hvor den pågældende ikke ønskede det formidlede
arbejde, dels en anmodning om en udtalelse fra a-kassen vedrørende medlemmet
rådighed.
Hvad angår det første følger skrivelsen de retningslinier, der er angivet
i ovennævnte skrivelse af 2. juni 1989, hvorimod det efter styrelsens
opfattelse må overlades til kassen at foretage rådighedsvurdering på baggrund
af de oplysninger, AF har afgivet.
De problemer, som rejses af AF i forbindelse med de ikke-dansktalende
medlemmer er væsentlige i forbindelse med vejledning af de ledige
a-kassemedlemmer, og i denne forbindelse er AF og a-kasserne forpligtede til
at sikre en gensidig udveksling af informationer til brug for disses
vejledning, jf. omtalte skrivelse af 2. juni 1989.
Det er således styrelsens vurdering, at AF-Esbjerg har handlet korrekt ved
indberetning om negativt formidlingsudfald, samt i forbindelse med påpegning
af de formidlingsmæssige problemer vedrørende de ikke-dansktalende ledige.
Det er dog samtidig styrelsens opfattelse, at det ikke er AF's opgave i det
enkelte tilfælde at anmode a-kassen om at iværksætte en rådighedsvurdering
for det pågældende medlem. Dette påhviler alene a-kassen at iværksætte en
sådan ud fra de i DfA's bekendtgørelse nr. 315 gældende regler.
Det skal dog hertil bemærkes, at for så vidt det drejer sig om tilsynet
med a-kasserne, har dette kompetence til at foretage konkret undersøgelse af
a-kassernes rådighedsvurdering, hvorfor AF, Esbjerg, med dette som
udgangspunkt derfor ikke har overskredet sin kompetence.
Med henblik på en tilfredsstillende løsning af den konkrete sag, vil
styrelsen afslutningsvis opfordre AF-Esbjerg til i samarbejde med den
pågældende a-kasse at tage initiativ til afhjælpning af medlemmernes
sprogproblemer eksempelvis via UTB-lovgivningen.
Med venlig hilsen
Kirsten Thomsen
Fuldmægtig
Officielle noter
Arbejdsdirektoratets skrivelse af 2. maj 1989 om nye formidlingsregler i
henhold til rådigheds- og vejledningsbekendtgørelserne
| 1,633 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - ej medhold
En kvindelig handicaphjælper blev opsagt under sin barselorlov. Indklagede, der var et firma, der blandt andet rekrutterede handicaphjælpere, gjorde gældende, at de ikke var arbejdsgiver for klager, og at klager ikke har været udsat for kønsdiskrimination. Ligebehandlingsnævnet fandt, at ansættelseskontrakten var indgået mellem klager og indklagede, samt at indklagede betalte klagers løn. Indklagede var derfor klagers arbejdsgiver. Nævnet lagde også vægt på at alle hjælpere, der var tilknyttet den specifikke bruger, blev opsagt i forbindelse med kommunens beslutning, om at brugeren ikke længere var berettiget til borgerstyret personlig assistance, og at klager hele tiden havde vidst, at hendes ansættelsesforhold var knyttet til brugeren.
Klager fik derfor ikke medhold i sagen.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev opsagt fra sit job som handicaphjælper under sin barselorlov.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev opsagt fra sit job under sin barselorlov.
Sagsfremstilling
Der blev med virkning fra 1. oktober 2010 indgået ansættelseskontrakt mellem klager og indklagede, hvor klager blev ansat som handicaphjælper.
Indklagede er en virksomhed, der blandt andet rekrutterer handicaphjælpere, administrerer løn i BPA-ordninger (borgerstyret personlig assistance) med videre.
Det fremgår af ansættelseskontrakten, at den er indgået mellem klager og indklagede, og at arbejdet skal udføres hos klient X. Klagers løn blev udbetalt af indklagede.
Det fremgår af indklagedes personalehåndbog blandt andet at:
"Det tilstræbes så vidt muligt at ansætte erfarne hjælpere - og ellers forudsættes der oplæring og træning i.f.m. ansættelse. Medarbejderne optrænes specifikt rettet mod den enkelte borger og dennes problematik. . . ."
Videre fremgår det:
"Dette er vores mål at sikre det bedste match imellem den borger der skal modtage vores serviceydelser og så det tilknyttede personale.
Derfor rekrutterer vi bredt med fokus på personlighed, erfaring og ikke mindst med vægt på den mulighed der er for en god relation imellem borgeren og medarbejderen. Derfor deltager borgeren - så vidt muligt - i selve udvælgelsen og gennemfører f.eks. ansættelsessamtaler med interesserede medarbejdere, netop for at sikre at der er en god kemi fra starten. Det kan så også betyde, at man som medarbejder - både nuværende og kommende - kan opleve at blive "valgt fra" hos én borger og "valgt til" hos en borger."
Der er om fastansættelse blandt andet anført følgende i personalehåndbogen:
"For at sikre fleksibilitet for både medarbejder og borger ansættes den enkelte medarbejder direkte i den enkelte støtte- hjælperordning - d.v.s. hos den borger, hvor arbejdet foregår. På denne måde sikres det, at såvel hjælper som borger har mulighed for at "skifte" uden at det betyder et totalt ophør af mulighederne for at kunne arbejde hos [indklagede]."
Klager gik på barsel i begyndelsen af november 2011. Hun var berettiget til fuld løn frem til den 8. juli 2012. Herefter skulle hun overgå til dagpenge, indtil barselperioden ophørte den 25. november 2012. Hun skulle herefter genoptage arbejdet.
Hun fødte den 8. januar 2012.
Den 22. februar 2012 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf det fremgik, at hun blev opsagt, således at hendes sidste arbejdsdag blev jf. gældende vagtplan dog senest den 31. marts 2012. Opsigelsen var begrundet med, at X havde fået frakendt retten til en BPA-ordning, fordi kommunen ikke fandt, at han magtede at være daglig arbejdsleder.
Klager modtog den 13. marts 2012 en mail fra indklagede om, at hun ville modtage løn frem til den 8. juli 2012. Det fremgik også af mailen:
"Opsigelsen bliver nok lavet om, du skal jo have din barsel.
Når du så ved, hvornår du er klar igen efter barsel, så synes jeg du skal kontakte os, vi kan jo ikke garantere noget, men det skulle være mærkeligt, hvis der ikke var en enkelt vagt eller to"
Klager henvendte sig herefter til en retshjælp som ved brev af 3. maj 2012 bad indklagede om at dokumentere, at afskedigelsen af klager ikke var begrundet i hendes barselorlov. De opfordrede også med henvisning til personalehåndbogen indklagede til at oplyse, om de havde undersøgt muligheden for, at klager kunne skifte til en anden borger.
I brev modtaget i retshjælpen den 9. maj 2012 oplyste indklagede blandt andet, at det var deres opfattelse, at arbejdspladsen hos X var nedlagt og ikke eksisterede ud over den 31. marts 2012, og at hjælpere var ansat direkte i den enkelte ordning.
Indklagede oplyste i brevet også, at de fastholdt den oprindelige afskedigelsesdato, og at klagers krav på fuld løn frem til den 8. juli 2012 alene skyldes indklagedes mail af 13. marts 2012.
Det fremgik også at:
"Med hensyn til påstanden om at [klager] er afskediget p.g.r.a. hendes barsel- så er [klager] afskediget fuldstændig som resten at det team som hun var medlem af - hvis det var hendes barsel der var afgørende skulle det jo alene være hende der skulle være afskediget. Hun er en
af alle og ansættelsen som hjælper gælder den ordning - og på samme vis som alle andre har hun et tilbud om at kunne henvende sig i.f.t. evt. at kunne opnå ansættelse i en anden ordning - men det kræver jo at hun er til rådighed for en ansættelse.
Hjælperansættelser er altid på "borgerens bud" - det er den enkelte borger der afgør hvem han/hun vil have ansat (borgeren er daglig arbejdsleder) og vores hjælp i forbindelse med hjælpere der bliver afskediget er at anbefale at borgeren tager en samtale med den ledige hjælper for at se om der kan være den rette kemi til en ansættelse - [indklagede] har ingen mulighed for at "anvise" en borger en bestemt hjælper."
Retshjælpen har efterfølgende i brev af 31. maj 2012 over for indklagede givet udtryk for, at det følger af ansættelseskontrakten, at kontrakten er indgået mellem klager og indklagede, og at det ikke var anført i kontrakten, at ansættelsen var betinget af, at arbejdspladsen hos X fortsat bestod.
Videre anførte retshjælpen, at det fremgik af personalehåndbogen, at man som hjælper havde mulighed for at "skifte", uden at det betød total ophør af mulighederne for at kunne arbejde hos indklagede. Retshjælpen mener derfor, at indklagede skulle have tilbudt klager at skifte til en anden borger. De krævede på den baggrund en godtgørelse på 9 måneders løn.
Da indklagede ikke svarede på denne henvendelse, er der indsendt en klage til Ligebehandlingsnævnet.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at hun har været udsat for kønsdiskrimination, da hun blev opsagt under sin barselorlov. Hun ønsker en godtgørelse herfor.
Klager har blandt andet gjort gældende, at indklagede må betragtes som hendes arbejdsgiver, hvilket blandt andet har støtte i ansættelseskontrakten og personalehåndbogen og sagens oplysninger i øvrigt.
Indklagede gør gældende, at de ikke er arbejdsgiver for klager, og at klager ikke har været udsat for kønsdiskrimination.
Indklagede henviser til, at afskedigelsen er sket som følge af, at arbejdspladsen er ophørt med at eksistere. Der har aldrig været rejst tvivl fra hverken medarbejdere eller tilknyttede fagforeninger om, at ansættelse var knyttet til den borger, som ansættelseskontrakten angiver.
Indklagede oplyser, at samtlige hjælpere i den pågældende ordning blev opsagt på samme tid og med samme ordlyd.
Indklagede oplyser, at X i forbindelse med modtagelsen af BPA-tilskuddet har indgået en administrationsaftale med indklagede om, at BPA-tilskuddet samt arbejdsgiverfunktionen overdrages til indklagede i overensstemmelse med servicelovens § 96, stk. 2.
Hensigten hermed er, at borgere, der ønsker høj grad af selvstændig indflydelse på, hvem der skal udføre hjælpen, og hvordan den tilrettelægges, men som ikke selv er i stand til at varetage disse forpligtelser, kan vælge at overdrage en del af arbejdet. Det er dog en forudsætning herfor, at borgeren selv kan fungere som arbejdsleder, herunder træffe beslutning om, hvilke hjælpere der skal ansættes til at udføre hjælpen.
Arbejdsgiveropgaven er dermed udelukkende overdraget til indklagede i administrationsmæssig forstand, idet virksomhedens opgave er at bistå borgeren i de opgaver, som borgeren ikke selv kan varetage. Det er fortsat borgeren, der bestemmer, hvem der skal ansættes samt afskediges i den pågældende hjælperordning. Dette følger endvidere af indklagedes personalehåndbog, hvoraf det fremgår, at man som hjælper "kan opleve, at blive valgt fra hos en borger og valgt til hos en borger".
Indklagede har således ikke mulighed for at omplacere klager, idet det er borgerens beslutning, om vedkommende ønsker at ansætte hende.
Indklagede oplyser, at bemærkningen om, at klager skulle være til rådighed for en ansættelse for at kunne blive ansat igen, er udtryk for, at klager på samme måde som alle andre kunne søge på opslag fra borgere med behov for at ansætte hjælpere.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.
Nævnet må først tage stilling til, om indklagede er klagers arbejdsgiver.
Der er ikke tvivl om, at X hos sin kommune i henhold til servicelovens § 96, stk. 2, har været bevilget en såkaldt BPA (Borgerstyret Personlig Assistance).
Det fremgår om denne ordning i servicelovens § 96:
"Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte.
Stk.2. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.
Stk.3. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere, der ikke er omfattet af personkredsen efter stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren.
Stk.4. I de situationer, hvor borgeren eller en nærstående er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v."
Ansættelseskontrakten af 8. oktober 2010 er indgået mellem indklagede og klager. Det fremgår af de fremlagte lønsedler, at lønnen udbetales af indklagede. Opsigelsen af 22. februar 2012 er underskrevet af indklagede.
Ligebehandlingsnævnet lægger herefter til grund, at der mellem indklagede og X er indgået aftale om, at indklagede er arbejdsgiver for klager, og således er arbejdsgiver for klager i lovens forstand, jf. servicelovens § 96, stk. 2.
Klager blev opsagt under sin barselorlov. Det er derfor indklagede, der skal godtgøre, at barselorloven hverken helt eller delvist er tillagt betydning i forbindelse med opsigelsen af klager.
Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede har løftet denne bevisbyrde.
Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede opsagde samtlige de medarbejdere, der var tilknyttet brugeren X i anledning af, at brugerens kommune havde truffet afgørelse om, at han ikke længere var berettiget til BPA. Dermed ophørte det løntilskud, som indklagede modtog fra X's kommune til betaling af løn til blandt andre klageren. Klager har hele tiden været bekendt med, at hendes ansættelsesforhold var knyttet op på X.
Klager får derfor ikke medhold i sin klage.
| 3,765 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst
Lov om Anlæg af Jernbaner til Tuborg Havn samt
til Faxe og Rødvig (* 1)
VI CHRISTIAN DEN NIENDE, af Guds Naade Konge til Danmark,
de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken,
Lauenborg og Oldenborg, Gjøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved
Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:
§ 1
Regjeringen bemyndiges til for et Tidsrum af 80 Aar at meddele Eneret til
Anlæg og Drift af
1) en Jernbane fra et Punkt paa den nordsjællandske Jernbane til Tuborg
Havn, saafremt saavel Banen som Havnen aabnes for den almindelige Færdsel,
2) en Jernbane fra Kjøge eller et Punkt paa den sydsjællandske Jernbane i
Nærheden af Kjøge til Faxe med en Sidebane over Storehedinge til Rødvig
Skulde der blive anlagt en Jernbane fra et Punkt paa den nordsjællandske
Jernbane til den østlige Del af Kjøbenhavn, kan Regjeringen tillade, at den
under Nr. 1 nævnte Jernbane kommer til at udgaa fra samme.
§ 2
Den, der erholder Koncession paa noget af de nævnte Anlæg, skal være
forpligtet til at forelægge Indenrigsministeren fuldstændige Planer til de
paagjældende Anlæg og underkaste sig dennes Bestemmelser om de paagjældende
Baners Retningslinie, Bygningsmaade, Forsyning med Driftsmateriel og Inventar
samt Driftsplan.
Indenrigsministeren fastsætter Vilkaarene for de i § 1 nævnte Baners
Tilslutning til det sjællandske Jernbaneselskabs Baner, saafremt mindelig
Overenskomst derom ej kan opnaas mellem dette Selskab og Koncessionshaveren.
§ 3
Samtlige Omkostninger ved Expropriationen til førnævnte Anlæg saavelsom
ved Statstilsynet under sammes Udførelse og Drift godtgjøres Statskassen af
Koncessionshaveren.
§ 4
Med Hensyn til de heromhandlede Anlæg skal Regjeringen kunne meddele de
samme almindelige Rettigheder og Begunstigelser med de dertil knyttede
Forpligtelser, som i Følge Kundgjørelsen af 5te Marts 1845 og den under samme
Dato afgivne allerhøieste Resolution ere tilstaaede eller paalagte det
sjællandske Jernbaneselskab med Hensyn til Anlæget af Jernbanen fra
Kjøbenhavn til Roskilde. For de Staten tilhørende Grundstykker, der indtages
til Anlægene, bliver der dog at erlægge fuldt Vederlag
Regjeringen kan derhos tillade, at Hoved- og Partialobligationer for Laan,
der med dens Samtykke optages til Dækning af Udgifterne ved Banernes Anlæg,
udfærdiges paa ustemplet Papir og transporteres uden Brug af stemplet Papir.
§ 5
Koncession Paa noget af de heromhandlede Anlæg kan ikke meddeles senere
end den 1 ste januar 1877 og kun paa Betingelse af, at Anlæget i alt
Væsentligt gjøres færdigt og aabnes for Benyttelse efter en fuldstændig
Driftsplan inden den 1 ste Oktober 1879.
§ 6
Der forbeholdes Staten Ret til, naar der er forløbet 25 Aar, efter at
vedkommende Bane er aabnet for den almindelige Færdsel, at overtage samme med
Tilbehør med de derpaa hvilende Forpligtelser enten mod kontant Indløsning af
de udstedte Aktier til en Pris lig Gjennemsnittet af disses Markedspris i de
sidste 3 Aar, som ere gaaede forud for den Dag, da Overdragelsen fordres,
eller - saafremt der til den Tid ikke maatte existere et særligt Aktieselskab
for den paagjældende Bane - mod Udredelsen af et Vederlag, der er ligt det
Tyvedobbelte af Gjennemsnittet af Anlægets Nettoudbytte i de 3 sidste Aar,
som ere gaaede forud for det Aar, i hvilket det forlanges overdraget til
Staten. Med Hensyn til det sidste Tilfælde bliver der i Koncessionen at
optage nærmere Bestemmelser dels om, hvorledes der skal sikkres Regjeringen
Adgang til at skaffe sig nøiagtig Oplysning om Udbyttet, dels om, hvorledes
Spørgsmaal angaaende Nettoudbyttets Beregning skulle finde deres Afgjørelse.
§ 7
Regjeringen bemyndiges til at give 4 pCt. Rentegaranti for de Aktier og
Obligationer, som det bevislig har været nødvendigt at udstede for at
tilveiebringe de nødvendige Midler til Anlæget af den under § 1 Nr. 2
ommeldte Jernbane samt til Dækning af den løbende Rente af Anlægskapitalen
indtil Banens Aabning, saafremt der stilles en Forstærkningsfond af ikke over
25 og ikke under 20 pCt. af den Kapital, hvorfor der skal garanteres,
Garantien kan dog ikke omfatte et større Beløb end 500,000 Kr. pr. Mil af
Banens Længde.
Gives en saadan Rentegaranti, træder denne i Kraft fra den Dag, da
Jernbanen i sin hele Længde er aabnet for Person- og Godsbefordring, og
Tilskud til Dækning af den garenterede 4 pCt. Rente finder Sted, naar
Nettoudbyttet af Driften - efter Fradrag af det Beløb, der henlægges til
Reservefonden - i noget Aar ikke kan dække 4 pCt. af den garanterede
Anlægssum. Dersom Nettoudbyttet af Driften i et eller flere Aar overstiger 4
pCt. aarlig af hin Kapital, anvendes det Overskydende forlods til at dække
Statskassen for mulige tidligere Tilskud i Anledning af Rentegarantien, der
ikke have kunnet afholdes af Forstærkningsfonden.
Forstærkningsfonden deponeres i Finantsministeriet med den Bestemmelse, at
Renter og Kapital, saavidt fornødent gjøres, skulle anvendes til Dækning af
Statskassens Tilskud i Anledning af Rentegarantien. Den forbliver deponeret,
indtil det aarlige Nettoudbytte af Banen - efter Fradrag af det Beløb, som
skal henlægges til Reservefonden - i 5 paa hinanden følgende Aar har udgjort
mindst 4 pCt af den garanterede Kapital.
Regnskabet over Anlæget approberes af Indenrigsministeren, som derefter
bestemmer saavel Garantisummens Størrelse som det Beløb i Aktier, der ved
Banens Erhvervelse af Staten vil være Gjenstand for Indløsning.
§ 8
Indenrigsministeren kan tillade, at den i Lov af 17de Marts 1856 ommeldte
Jernbane fra Faxe Kalkbrud til Faxe Strand sættes i Forbindelse med den i § 1
Nr. 2 nævnte Jernbane og gives den i dette Øiemed nødvendige Udvidelse, De i
denne Lovs §§ 2, 3 og 4 indeholdte Bestemmelser skulle ogsaa være anvendelige
med Hensyn til det heromhandlede Anlæg.
§ 9
Naar de i § 1 ommeldte Baner ere anlagte, kan Indenrigsministeren tillade,
at det sjællandske Jernbaneselskab overtager Driften af samme. Ligeledes kan
han tillade, at den i § 8 ommeldte Jernbane drives sammen med den i § 1 Nr. 2
nævnte Jernbane.
Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.
Givet paa Amalienborg, den 4de Mai 1875.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
(L. S.)
Tobiesen.
Officielle noter
(* 1) Udfærdiget gjemmen Indenrigsministeriet. Se Rigsdagstidende for
1874-75: Folketh Tid. Sp. 1558-59, 2136-37, 2427-28, 4737-53; Landsth. Tid.
Sp. 1326, 1331, 1505; Tillæg A. Sp. 1833-38; Tillæg B. 839-44; Tillæg C.
499-504, 705.
| 2,203 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst
At-cirkulæreskrivelse nr. 6/1994, henvisning til
At-meddelelsessystemets gruppe 3 Forholdsregler ved aflivning af fjerkræ ved
gasning
I. Orientering
Ifølge forpligtelser i henhold til EU-direktiver, samt nationale
bestemmelser, er det ved udbrud af visse særligt smitsomme sygdomme hos
fjerkræ nødvendigt at aflive endog meget store fjerkræbesætninger på
stedet , for at undgå spredning af sygdommene. Regler herfor fastsættes
af Veterinærdirektoratet.
Det har ud fra forsøg vist sig mest hensigtsmæssigt at foretage
aflivningen ved gasning med hydrogencyanid (cyanbrinte).
Efter drøftelser i Veterinærdirektoratet er der enighed om at anvende
bestemmelserne i Giftnævnets regulativ af 2. april 1974 for anvendelse af
cyanbrinte til bekæmpelse af skadedyr 1).
Kun personer, der af Miljøstyrelsen er autoriseret til at foretage gasning
med giftgasser, må foretage dette arbejde. Ifølge regulativets § 4 skal
arbejdet senest 48 timer før dets påbegyndelse meddeles til den lokale
arbejdstilsynskreds.
--------------------------------------------
1) Der vedlægges en kopi af regulativet til hver kreds.
Veterinærdirektoratet har entreret med A/S Skadedyrcentralen Danmark, hvis
desinfektører arbejder ud fra detaljerede instrukser om, hvorledes arbejdet
skal udføres sikkert.
Veterinærdirektoratet har ligeledes entreret med Beredskabsstyrelsen, der
foretager rydning af de gassede bygninger og den indledende desinfektion
under iagttagelse af forholdsregler, der imødegår smittespredning. De sørger
også for, at det aflivede fjerkræ sendes til destruktion.
Drøftelserne med Veterinærdirektoratet betyder, at Direktoratet er enig i,
at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,
hvis ovennævnte regulativ samt Beredskabsstyrelsens instruks følges.
Kredsdyrlægen i amtet er Veterinærdirektoratets repræsentant og den
ansvarlige for aflivningen af fjerkræet, samt for alle andre procedurer i
forbindelse med udbrud af særligt smitsomme sygdomme hos fjerkræ.
II. Instruktion
Det skal sikres, at den, der foretager arbejdet (desinfektøren), er
autoriseret af Miljøstyrelsen til at arbejde med cyanbrinte. Hvis kredsene
ved meddelelsen i henhold til regulativets § 4 finder sagen tilstrækkeligt
oplyst, er det normalt ikke nødvendigt med tilsyn.
III. Ikrafttræden
Straks.
13. september 1994
Erik Andersen
Officielle noter
Ingen
| 786 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse 22-16 om løbende hjælp til forsørgelse - efterbetaling - udbetalingstidspunkt - udrejst - ophold i udlandet
Resumé:
Det er en betingelse for at få hjælp efter aktivloven, at man opholder sig i Danmark. Personer, der opholder sig i udlandet, kan derfor som hovedregel ikke få hjælp til forsørgelsen. Denne hovedregel finder dog ikke anvendelse, når der er tale om efterbetaling af løbende hjælp til forsørgelse i form af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.
En efterbetaling vedrører hjælp for en tidligere periode, hvor borger opfyldte betingelserne for at få hjælp. Det forhold, at borger på udbetalingstidspunktet for en efterbetaling er udrejst fra Danmark, betyder ikke, at borger derved mister ret til en efterbetaling. Kommunen kan derfor ikke give afslag på udbetaling af en efterbetaling, som vedrører en tidligere periode, med henvisning til, at borger på udbetalingstidspunktet for efterbetalingen er udrejst fra Danmark.
I en konkret sag havde borgeren ret til at få efterbetalt den kontanthjælp, som han havde ret til i en tidligere periode, selvom han på udbetalingstidspunktet for efterbetalingen var udrejst fra Danmark. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at hovedreglen om, at der ikke kan udbetales hjælp til personer, der opholder sig i udlandet, ikke finder anvendelse, når der er tale om en efterbetaling.
Lovgivning:
Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. maj 2016 - § 5, stk. 1.
Afgørelse:
1. Baggrund for at behandle sagen principielt
Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, om det er en betingelse for at få udbetalt en efterbetaling af kontanthjælp for en periode, hvor borgeren var bosat i Danmark, at borgeren på udbetalingstidspunktet for efterbetalingen fortsat er bosat i Danmark.
2. Reglerne
Lov om aktiv socialpolitik § 5, stk. 1, fastslår, at personer, der opholder sig i udlandet, ikke kan få hjælp efter denne lov.
3. Andre principafgørelser
Gældende
Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:
188-11: Retten til kontanthjælp indtræder, hvis en person ikke er i stand til at forsørge sig selv på anden måde og i øvrigt opfylder betingelserne for at få kontanthjælp, herunder at opholde sig i Danmark. Den bagudbetalte kontanthjælp skal dække forsørgelsen i den kommende måned.
4. Den konkrete afgørelse
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over X Kommunes afgørelse truffet den 8. juni 2015.
Resultatet er:
• Du har ret til at få efterbetalt hjælp for perioden fra den 13. maj 2014 til den 18. september 2014.
Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.
Kommunen vil kontakte dig.
Begrundelsen for afgørelsen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du har ret til at få efterbetalt hjælp for perioden fra den 13. maj 2014 til den 18. september 2014, selvom du er udrejst fra Danmark.
Vi vurderer i den forbindelse, at det forhold, at du er udrejst fra Danmark den 23. januar 2015 og opholder dig i udlandet, ikke har betydning for efterbetalingen.
Vi har lagt vægt på, at du ansøgte om kontanthjælp den 13. maj 2014.
Vi har endvidere lagt vægt på, at kommunen ved vores telefoniske henvendelse har oplyst, at du opfyldte betingelserne for at modtage hjælp fra X Kommune på ansøgningstidspunktet og frem til den 18. september 2014. Den 18. september 2014 flyttede du til en anden kommune.
Vi har endelig lagt vægt på, at det efterbetalte beløb er den hjælp, som du havde ret til i perioden fra den 13. maj 2014 til 18. september 2014, beløbet er dermed ikke hjælp, som er beregnet til at dække din fremtidige forsørgelse.
Efter reglerne er det en betingelse for at få kontanthjælp, at man opholder sig i Danmark. Hvis man opholder sig i udlandet, kan der ikke udbetales hjælp efter aktivloven.
Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 188-11, at den bagudbetalte kontanthjælp skal dække forsørgelsen i den kommende måned.
Betingelsen om, at man opholder sig i Danmark for at få hjælp, finder derfor ikke anvendelse i en situation, hvor der er tale om en efterbetaling, der ikke er beregnet til at dække forsørgelsen i den kommende måned, men skulle have dækket forsørgelsen i en tidligere periode.
| 1,328 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Klage over for sen iværksættelse af yderligere udredning efter en operation i tyktarmen
Resumé
En 61-årig kvinde blev i fuld bedøvelse opereret for en kræftsvulst i den opadgående del af tyktarmen. Ved operationen blev den opadgående del af tyktarmen fjernet, og der blev dannet en ny forbindelse mellem den tværgående del af tyktarmen og tyndtarmen.
I dagene efter operationen havde patienten kvalme, opkastninger og tynd mave, og efter fem dage fik hun tillige smerter ved navlen. Samme dag fik hun foretaget røntgenundersøgelse og CT-scanning, der ikke viste tegn på hul ved den nydannede forbindelse i tarmen.
Dagen efter fik patienten tillige aftagende nyrefunktion og vand lungerne, og der blev iværksat behandling med vanddrivende medicin samt iværksat yderligere undersøgelser. Hun blev herefter løbende tilset gennem aftenen og natten af en reservelæge, der flere gange konfererede situationen med en overlæge.
På baggrund af yderligere svigt i nyrefunktionen samt ingen effekt af den vanddrivende medicin, blev der næste morgen ordineret akutte blodprøver og akut CT-scanning af maven. På baggrund af stærk mistanke om lækage blev der herefter foretaget operation, hvor der blev fundet lækage, bughindebetændelse og en byld i venstre side af bughulen.
Efter operationen blev patienten overflyttet til intensivafdelingen, men afgik senere på dagen ved døden på grund af multiorgansvigt.
Der blev klaget over, at patienten ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med operationen i tarmene, og at det for sent blev opdaget, at operationsstedet var gået op, og der flød tarmindhold ud i bughulen.
Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlægen for hans behandling af patienten dagen inden operationen, idet han burde have iværksat yderligere udredning af hende på et tidligere tidspunkt.
Nævnet lagde herved vægt på, at oplysningerne om stigende nyresvigt og infektionstal, fortsat væskeophobning og fri luft i bughulen sammenholdt med fundene med røntgenundersøgelsen foretaget tre timer tidligere burde have foranlediget yderligere udredning, idet der var gået mere end syv dage siden den primære operation.
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lægen, der havde foretaget operationen, idet lægen havde foretaget operationen efter retningslinierne for behandling af en kræftsvulst i den opadgående del af tyktarmen.
Nævnet fandt videre ikke grundlag for at kritisere den afdelingslæge, der havde tilset kvinden i forbindelse med de første symptomer med opkastninger, kvalme og tynd mave, idet nævnet lagde vægt på, at lægen havde iværksat relevante undersøgelser og reageret relevant på resultatet af disse.
Nævnet lagde vægt på, at den iværksatte røntgenundersøgelse og CT-scanning ikke viste tegn på lækage, samt at der ikke var påvirkning af bughinden samt naturlige, svage tarmlyde.
Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere reservelægen, der havde tilset patienten natten inden operation, idet han tilså hende fem gange i løbet af natten, samt tog kontakt til overlægen, som var bagvagt, da røntgenbillederne viste let væskeophobning i lungerne og fri luft i bughulen, samt at nyresvigtet tiltog.
| 951 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Tiltalefrafald - allerede undergivet foranstaltning (gruppe 1) - sindssygdom - berigelseskriminalitet 1)
En 49-årig kvinde forsøgte at begå forsikringsbedrageri for godt 40.000 kr. i forbindelse med falsk anmeldelse til politiet om indbrudstyveri på bopælen. Hun var kronisk sindssyg og havde været i behandling herfor i mange år. Tiltalefrafald meddelt. 2)
En 49-årig kvinde indgav i forening med sin datter falsk politianmeldelse om indbrudstyveri på deres fælles bopæl og forsøgte at få udbetalt ca. 42.000 kr. af forsikringsselskabet. Sigtede udfyldte og underskrev skadesopgørelsen til selskabet og fastholdt flere gange sin anmeldelse over for politiet, indtil hun efter 2 måneders forløb erkendte forholdet under indtryk af politiets bevismateriale. Sigtede havde siden 1978 været i behandling for en kronisk sindssygdom og i tæt kontakt med den distriktspsykiatriske afdeling. Det påsigtede forhold var begået i en periode,hvor behandlingen var optimal. Selv om det påsigtede forhold havde været nøje planlagt og ikke vidnede om nogen særlig utilregnelighed blev tiltalefrafald meddelt, idet der ikke fandtes udsigt til, at en domstol ville idømme anden foranstaltning end den ambulante behandling, sigtede allerede var undergivet. Officielle noter
1) Offentliggøres i Anklagemyndighedens Årsberetning 1991.
2) Området for tiltalefrafald, når sigtede allerede er undergivet foranstaltninger (gruppe 1) er nærmere beskrevet i Anklagemyndighedens Årsberetning 1989, side 102-103 (Almindelige kriterier), 1988, side 77-78 (Åndssvage. Sigtede modvilje mod behandling), 1987, side 127-131 (Åndssvage på lukket institution. Sindssyges overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. Foranstaltningen ophørt inden tiltalefrafald), 1984, side 35 (Alternativ til dom til sikringsanstalt), 1980, side 41 (Andre foranstaltninger end sindssyge- eller åndssvageforsorg).
| 588 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1
Formål
Kapitel 2
Finansiering, tjenesteydelser og andre aktiviteter
Kapitel 3
Etablering og ejerskab
Kapitel 4
Ledelse og økonomi
Kapitel 5
Tilsyn, straf, ikrafttræden m.v.
Den fulde tekst Lov om Vækstfonden
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1
Formål
§ 1. Vækstfonden har til formål at fremme vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv med henblik på at skabe størst muligt samfundsmæssigt afkast.
§ 2. Vækstfondens målgruppe er virksomheder med et vækstpotentiale, herunder især små og mellemstore virksomheder, og virksomheder, der investerer i virksomheder med vækstpotentiale.
Kapitel 2
Finansiering, tjenesteydelser og andre aktiviteter
§ 3. Vækstfonden kan tilbyde direkte eller indirekte finansiering eller en kombination af forskellige former for finansiering mod vederlag.
Stk. 2. Vækstfonden kan for at opnå sit formål bl.a. anvende følgende finansieringsformer:
1) Lån.
2) Garantier.
3) Kautioner.
4) Kapitalindskud.
5) Kapitaltilsagn.
Stk. 3. Vækstfonden inddrager miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i forbindelse med finansieringen af virksomheder.
Stk. 4. Vækstfonden kan i forbindelse med kapitalindskud og kapitaltilsagn udøve aktivt ejerskab.
§ 4. Vækstfonden kan for at opnå sit formål endvidere tilbyde tjenesteydelser mod vederlag i form af bl.a. formidling, rådgivning og kapitalforvaltning.
§ 5. Vækstfonden kan for at opnå sit formål deltage i andre aktiviteter ud over de i §§ 3 og 4 anførte, herunder bl.a. forberede, etablere og deltage i partnerskaber, indgå i samarbejder, understøtte udviklingen af markeder for finansiering, yde tilskud og igangsætte eller deltage i øvrige vækstinitiativer.
Stk. 2. Vækstfonden kan i forbindelse med aktiviteter efter stk. 1 opkræve et gebyr til dækning af sine omkostninger.
§ 6. Vækstfonden kan for at opnå sit formål stifte selskaber, fonde og foreninger m.v. og eje, erhverve og afhænde hele eller dele af selskaber, fonde og foreninger m.v.
§ 7. Vækstfonden udøver kun sine aktiviteter efter §§ 3-5, i den udstrækning det private marked normalt ikke vil påtage sig den pågældende aktivitet henset til arten, omfanget eller risikoen forbundet hermed.
§ 8. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om færøske og grønlandske virksomheders adgang til finansiering, tjenesteydelser og andre aktiviteter fra Vækstfonden, jf. §§ 3-6.
§ 9. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om oprettelse, organisering, drift, tilsyn m.v. af selvstændige erhvervsfremmeordninger og -initiativer, som henlægges til administration i Vækstfonden.
Kapitel 3
Etablering og ejerskab
§ 10. Vækstfonden etableres som en selvstændig offentlig virksomhed.
§ 11. Vækstfonden viderefører den virksomhed med tilhørende aktiver og passiver, der tidligere har været drevet under Vækstfonden, og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.
§ 12. Erhvervsministeren udøver i forhold til Vækstfonden de beføjelser, der efter selskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter vedtægter for Vækstfonden.
Stk. 3. I Vækstfonden afholdes generalforsamlingen i form af et virksomhedsmøde.
Stk. 4. Vækstfonden og dens vedtægter skal anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen efter reglerne i kapitel 2 i selskabsloven.
§ 13. Lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand, forvaltningsloven og arkivloven finder ikke anvendelse for Vækstfonden og dens eventuelle datterselskaber og andre enheder forvaltet af Vækstfonden, for så vidt angår aktiviteter udøvet i medfør af kapitel 2.
Stk. 2. Selskabsloven, herunder de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber i kapitel 20, finder anvendelse for Vækstfonden med de ændringer, der følger af denne lov.
Stk. 3. Årsregnskabsloven finder anvendelse for Vækstfonden med de fornødne tilpasninger.
Stk. 4. Beslutninger truffet af Vækstfonden og dens eventuelle datterselskaber i forbindelse med aktiviteter udøvet i medfør af kapitel 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Kapitel 4
Ledelse og økonomi
§ 14. Vækstfonden ledes af en bestyrelse og en direktør.
Stk. 2. Erhvervsministeren udpeger op til 6 medlemmer til bestyrelsen, herunder formanden, for en periode på op til 2 år med mulighed for genudpegning. Erhvervsministeren kan til enhver tid på et virksomhedsmøde afsætte et eller flere af de udpegede medlemmer.
Stk. 3. Medarbejderne vælger ud over de af erhvervsministeren udpegede medlemmer op til 2 medlemmer til bestyrelsen for en periode på op til 2 år med mulighed for genvalg.
Stk. 4. Bestyrelsen sammensættes således, at den har de nødvendige kompetencer til at varetage virksomhedens formål, herunder den fornødne teknologiske, kommercielle, finansielle og ledelsesmæssige baggrund og indsigt og relevant international erfaring.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter honoraret til bestyrelsens medlemmer.
§ 15. Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af Vækstfonden og er ansvarlig for forvaltningen af Vækstfondens midler.
Stk. 2. Bestyrelsen ansætter efter forudgående orientering af erhvervsministeren en direktør til varetagelse af den daglige ledelse. Bestyrelsen afskediger ligeledes direktøren efter forudgående orientering af erhvervsministeren.
Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden og en direktionsinstruks.
Stk. 4. Bestyrelsen holder erhvervsministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende Vækstfonden, herunder væsentlige ændringer i Vækstfondens økonomi og politikker. Orienteringen skal ske, tids nok til at erhvervsministeren kan udøve sine ejerbeføjelser.
Stk. 5. Bestyrelsen fastsætter en vederlagspolitik, som erhvervsministeren modtager til orientering i forbindelse med virksomhedsmødet.
§ 16. Vækstfondens egenkapital skal til stadighed være af en sådan størrelse, at den sammen med hensættelserne udgør et forsvarligt grundlag for virksomhedens forpligtelser og aktiviteter.
Stk. 2. Vækstfonden kan optage lån til finansiering af sine aktiviteter. Det samlede lånebeløb eksklusive renter kan til og med 2020 ikke uden godkendelse fra Folketingets Finansudvalg overstige 6 mia. kr. Det samlede lånebeløb eksklusive renter kan efter 2020 ikke uden godkendelse fra Folketingets Finansudvalg overstige 500 mio. kr.
Stk. 3. Vækstfonden kan optage statsgaranterede lån til finansiering af syndikeringslån. Det samlede lånebeløb eksklusive renter kan ikke overstige 125 mio. kr.
Stk. 4. Vækstfonden kan til og med 2030 optage lån til finansiering af en accelerationspulje til virksomheder med særligt vækstpotentiale. Det samlede lånebeløb eksklusive renter kan ikke overstige 500 mio. kr.
Stk. 5. Vækstfonden kan refinansiere allerede optagne lån, som er optaget til finansiering af Vækstfondens aktiviteter, så længe Vækstfondens forpligtelser i forhold til de konkrete aktiviteter består. Refinansiering kan ske uden godkendelse fra Folketingets Finansudvalg.
Stk. 6. Vækstfonden kan optage lån fra pensionsinstitutterne, som modsvares af tilsvarende tilsagn fra Vækstfonden om indskud af egenkapital til Dansk Vækstkapital.
Stk. 7. Vækstfonden kan optage lån fra private investorer, som modsvares af tilsvarende tilsagn fra Vækstfonden om indskud af egenkapital til Dansk Vækstkapital II, inden for en samlet finansieringsramme på maksimalt 3 mia. kr.
§ 17. Finansministeren kan lade Vækstfonden optage genudlån hos Danmarks Nationalbank inden for en samlet ramme på maksimalt 1 mia. kr.
Stk. 2. Genudlånsadgangen på 1 mia. kr. skal sikre Vækstfondens aktiviteter i tilfælde, hvor Vækstfondens likviditet kommer under pres, og sikre, at Vækstfonden ikke skal frigøre likviditet før tid med henblik på at kunne udbetale udbytte.
Stk. 3. Genudlånsadgangen på 1 mia. kr., jf. stk. 1, medregnes i Vækstfondens likviditetsberedskab.
Stk. 4. Vækstfonden betaler en provision til staten på 0,15 pct. p.a. af det nominelle udestående på lån optaget i medfør af stk. 1.
Stk. 5. Bestemmelserne i § 2, stk. 2, 4 og 5, i lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 22. juni 2010, finder anvendelse på genudlån efter stk. 1.
§ 18. Vækstfonden kan udbetale udbytte til staten. Bestyrelsen fastsætter en udbyttepolitik for Vækstfonden, som godkendes af erhvervsministeren. Udbyttepolitikken skal udgøre et bilag til Vækstfondens vedtægter.
§ 19. Vækstfondens regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2. Vækstfondens årsrapport revideres af en statsautoriseret revisor og af rigsrevisor. Revisionen udføres i overensstemmelse med standard for offentlig revision, jf. § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Den statsautoriserede revisor vælges efter indstilling fra bestyrelsen af erhvervsministeren på det årlige virksomhedsmøde og kan genvælges.
Stk. 3. Den reviderede årsrapport forelægges til godkendelse på et virksomhedsmøde.
§ 20. Staten indtræder i Vækstfondens rettigheder og forpligtelser, i det omfang virksomhedens egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige.
Kapitel 5
Tilsyn, straf, ikrafttræden m.v.
§ 21. Erhvervsministeren fører tilsyn med Vækstfonden.
Stk. 2. Vækstfonden skal efter anmodning straks stille enhver oplysning om virksomheden og dens aktiviteter til rådighed for erhvervsministeren.
§ 22. Personer, som medvirker til aktiviteter i henhold til §§ 3-6, har under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som de i den forbindelse får kendskab til.
§ 23. Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for beslutninger i medfør af §§ 3-6, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 24. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, ophæves.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1013 af 17. august 2007 om Vækstfondens virke ophæves.
Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 816 af 2. juli 2015 om adgang til Vækstfondens produkter på Færøerne og Grønland ophæves.
Stk. 5. Tekstanmærkning nr. 3, 110, 118, 119, 123, 126 og 127 ad 08.33.15 til § 8 på finansloven for 2018 ophæves.
Stk. 6. Vækstfondens videreførelse af den hidtil drevne virksomhed sker i regnskabsmæssig henseende fra den 1. januar 2018.
Stk. 7. Den virksomhed hidtil drevet af Vækstfonden, herunder bl.a. investeringer, lån, garantier, kapitalforvaltning, tilskud m.v. foretaget af Vækstfonden, på det grundlag, der ophæves ved denne lovs ikrafttræden, jf. stk. 3, videreføres på baggrund af de regler, der følger af denne lov.
§ 25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Givet på Christiansborg Slot, den 8. juni 2018 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Brian Mikkelsen
| 3,732 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst Manglende begrundelse ved afgørelse om asyl
Kritiseret, at Flygtningenævnets begrundelse for ikke at anse en udlænding for forfulgt på en måde, der berettigede til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, ikke fremgik af nævnets afgørelse.
(J. nr. 1988-1037-613)
A klagede over, at Flygtningenævnet havde stadfæstet et afslag, der var meddelt af Direktoratet for Udlændinge på A's ansøgning om asyl.
Det fremgik af sagen, at A indrejste i Danmark den 14. september 1987, og at hun ved indrejsen var i besiddelse af nationalitetspas, der var gyldigt til den 18. august 1989. A ansøgte om asyl ved indrejsen og udfyldte i den forbindelse den 20. oktober 1987 et ansøgningsskema til asylsag. Hun blev den 6. november 1987 afhørt til politirapport.
I skrivelse af 16. december 1987 meddelte Direktoratet for Udlændinge A afslag på hendes ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ved forkyndelsen den 15. januar 1988 af afgørelsen klagede A til Flygtningenævnet over afgørelsen.
Flygtningenævnet fastholdt ved beslutning af 25. maj 1988 afgørelsen fra Direktoratet for Udlændinge. Flygtningenævnet anførte bl.a. følgende i afgørelsen:
»(A) har forklaret, at hun ikke har været medlem af nogen politisk organisation eller under anden form udøvet politiske aktiviteter. Hendes eneste broder har derimod siden 1974 været aktiv mod det chilenske styre. Han forlod Chile i 1974, idet han rejste til Argentina, hvorfra han som medlem af organisationen »Comachi« fortsatte sine aktiviteter mod det chilenske styre. Broderen kom til Danmark i 1976 og har også her været aktiv mod styret. Ansøgeren blev kidnappet den 28. september 1983 af tre mænd, som truede hende ind i en bil. Efter ca. 1/2 times kørsel blev hun ført til et sted, hvor hun blev udspurgt om sin broder. Under afhøringen blev hun slået og voldtaget. Hun blev efterladt ved indgangen til et hospital. Ansøgeren formodede, at de tre mænd var fra efterretningstjenesten og turde derfor ikke anmelde voldtægten. Omkring den 6. december 1984 blev hun opsøgt på sin arbejdsplads, et billetkontor i metroen, af to personer, som lignede folk fra efterretningstjenesten. De var bevæbnede og beordrede ansøgeren ned på gulvet, hvorefter de affyrede en maskingeværsalve, idet de meddelte hende, at dette kunne hun takke sin broder for. En bombe sprang på togskinnerne i forbindelse med episoden. Myndighederne foretog en undersøgelse på grund af eksplosionen, men der blev ikke foretaget en egentlig efterforskning. Ansøgeren har ikke siden været udsat for voldelige overgreb, men i 1985-1986 blev hun ca. 5 gange opsøgt af forskellige personer, som foregav at være broderens venner. De udspurgte hende om broderen, men hun tilkendegav ikke over for disse, at broderen opholdt sig i Danmark, idet hun formodede, at de kom fra efterretningstjenesten. Dels for at orientere broderen om disse henvendelser, og dels fordi hun selv ønskede at komme i forbindelse med broderen, skrev hun i februar 1987 et brev til broderen. Under en efterfølgende telefonsamtale ytrede broderen, at han ønskede at vende tilbage til Chile. Da ansøgeren var bange for, at samtalen blev aflyttet, turde hun ikke advare ham mod at vende tilbage. Broderen sendte hende imidlertid penge til en flybillet, formentlig fordi han havde kunnet fornemme, at der var noget galt. Efter at have fået udstedt et pas af myndighederne, udrejste ansøgeren legalt via lufthavnen til Danmark. Hun søgte om asyl den 25. september 1987, idet hun efter at have talt med broderen var blevet klar over, at hun ville kunne få problemer ved en tilbagevenden.
Af en skrivelse fra ansøgerens beskikkede advokat fremgår, at ansøgerens moder blev dræbt af militæret i 1973, og at ansøgeren ikke siden da har haft kontakt med sin fader af frygt for repressalier fra myndighedernes side. Kort før sin udrejse opdagede ansøgeren, at der uden for hendes hus holdt en lastbil. En person steg ud af lastbilen og fulgte efter hende, men kunne ikke foretage noget over for hende, da der var andre mennesker til stede. Hendes pas er opnået illegalt, idet en ven, som nu ansøger om asyl i Sverige, sørgede for, at passet blev udstedt uden om den sædvanlige procedure. Vennen var ansat inden for paspolitiet. Efter at være flygtet til Sverige har han oplyst over for ansøgeren, at politiet er blevet klar over, at hun er udrejst ved hjælp af et illegalt pas.
Under sagens behandling i Flygtningenævnet gentog ansøgeren sin seneste forklaring omkring udstedelsen afpasset. Hun turde ikke fortælle om vennens hjælp i forbindelse med passet, sålænge han stadig befandt sig i Chile.
Et flertal i Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren ved udrejsen var forfulgt på en sådan måde, at hun var berettiget til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Uanset om ansøgerens forklaring i nævnet vedrørende anskaffelsen af passet lægges til grund, finder flertallet ej heller, at ansøgeren ved en tilbagevenden vil være udsat for en sådan risiko for forfølgelse, at der er tilstrækkeligt grundlag for at meddele opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7.
Flygtningenævnet stadfæster derfor Direktoratet for Udlændinges afgørelse.«
I skrivelse af 6. juli 1988 anmodede Direktoratet for Udlændinge Flygtningenævnet om at genoptage behandlingen af sagen under henvisning til, at A under en samtale med repræsentanter for Dansk Flygtningehjælp var fremkommet med nye oplysninger.
Ved skrivelse af 18. juli 1988 fastholdt Flygtningenævnet sin afgørelse, idet nævnet samtidig meddelte, at nævnet ikke fandt, at der i forhold til de oplysninger, der forelå ved den oprindelige behandling af sagen, var fremkommet sådanne nye oplysninger, at der var grundlag for at genoptage sagens behandling.
I klagen til mig anførte A, at der var sket en urimelig praksisændring i forhold til tidligere afgjorte sager, og at Flygtningenævnet ikke havde behandlet og belyst sagen forsvarligt.
I en udtalelse til mig i anledning af klagen henholdt Flygtningenævnet sig til sine afgørelser af 25. maj 1988 og 18. juli 1988.
Ved påtegningsskrivelse af 13. marts 1989 anmodede jeg Flygtningenævnet om en supplerende udtalelse, idet jeg under henvisning til Flygtningenævnets begrundelse for sin beslutning af 25. maj 1989 særligt anførte følgende:
»Det fremgår af begrundelsen, at Flygtningenævnet ikke har fundet det fornødent at vurdere, hvorvidt den af ansøgeren afgivne forklaring om anskaffelse af pas må anses for sandfærdig, idet hun under alle omstændighjeder ikke antages at opfylde betingelserne for at få meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Endvidere fremgår det, at Flygtningenævnet ikke har fundet, at ansøgeren ved udrejsen fra Chile var omfattet af udlændingelovens § 7.
(A) har angiveligt for Flygtningenævnet forklaret, at hendes moder, der var kommunist, blev dræbt ved kuppet i 1973, at hendes broder havde været aktiv mod styret i Chile og flygtede og nu havde bosat sig i Danmark, at hun i 1983 blev kidnappet, udspurgt om broderen samt voldtaget, at hun i 1984 blev opsøgt af 2 personer, der beordere hende til at lægge sig på gulvet, hvorefter de affyrede en maskingeværsalve, samt at hun i 1985-1986 ca. 5 gange var blevet opsøgt af personer, der udspurgte hende om broderen.
Endelig fremgår det af sagen, at (A) på et illegalt opnået pas nu er kommet til Danmark, hvor broderen opholder sig.
På den baggrund skal jeg anmode om en supplerende udtalelse fra Flygtningenævnet om, hvorvidt der er meddelt afslag, fordi man ikke har fundet, at de af ansøgeren fremhævede forhold er tilstrækkelige til, at ansøgeren kan anses for omfattet af udlændingelovens § 7, eller fordi nævnet ikke har fundet at kunne lægge ansøgerens forklaring vedrørende de faktiske forhold til grund.«
Som svar på min skrivelse oplyste Flygtningenævnet:
»… at Flygtningenævnet ved afgørelsen har lagt til grund, at ansøgerens mor blev dræbt ved kuppet i 1973, og at hendes bror var aktiv mod styret til sin flugt i 1974.
Flygtningenævnet har ikke tilsidesat ansøgerens forklaring om, at hun blev voldtaget i 1983 eller forklaringen om episoden i metroen i 1984, men flertallet af nævnets medlemmer har ikke kunnet lægge til grund, at det var myndighederne, der stod bag disse handlinger, og har derfor ikke fundet, at de kunne begrunde asyl.
Hvad angår henvendelserne til ansøgeren i 1985-1986, har flertallet ikke fundet, at de var udtryk for en egentlig forfølgelse af ansøgeren, uanset om myndighederne stod bag.
Ved flertallets afgørelse blev der endelig lagt vægt på, at ansøgeren først udrejste af Chile i september 1987, at hun ifølge sin forklaring udrejste, fordi hun ville besøge og advare sin bror mod at vende tilbage til Chile, at broderen uopfordret sendte hende en billet, at hun aldrig selv har været politisk aktiv, og at hun først søgte asyl ca. 14 dage efter indrejsen i Danmark.
Disse forhold blev i nævnets afgørelse samlet i begrundelsen, at ansøgeren »ikke ved udrejsen var forfulgt på en sådan måde, at hun var berettiget til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.«
Med hensyn til passet fremkom ansøgeren efter direktoratets afslag med en ny forklaring om udstedelsen. Nævnet var i tvivl om denne forklarings troværdighed, men spørgsmålet om, hvilken forklaring, der kunne lægges til grund, var efter flertallets opfattelse uden betydning for sagens afgørelse.«
Jeg udtalte følgende i en skrivelse til A:
»Direktoratet for Udlændinges og Flygtningenævnets afgørelser er truffet i henhold til § 7 i udlændingeloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 26. juni 1987), der bl.a. indeholder følgende bestemmelser:
»Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951.
Stk. 2. Efter ansøgning gives der endvidere opholdstilladelse til en udlænding, som ikke er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, men hvor det af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde ikke bør kræves, at udlændingen vender tilbage til sit hjemland.«
Ifølge konventionen om flygtninges retsstilling af 28. juli 1951 med tilhørende protokol af 31. januar 1967 er det en hovedbetingelse for, at en person kan betragtes som flygtning i konventionens forstand, at hans flugt bl.a. skyldes »… velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser … «
Afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt en person kan betragtes som flygtning efter flygtningekonventionen, såvel som afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt det af lignende grunde, som anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde ikke bør kræves, at udlændingen vender tilbage til sit hjemland, beror til dels på en skønsmæssigt præget vurdering, navnlig for så vidt angår tilstandene i asylsøgerens hjemland samt spørgsmålet om, hvilken bevismæssig vægt der kan tillægges de foreliggende oplysninger i sagen, herunder asylansøgerens egne forklaringer.
Spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for genoptagelse af en sag ved Flygtningenævnet, hviler på en vurdering af, om der i forhold til den oprindelige behandling i Flygtningenævnet må antages at være fremkommet oplysninger vedrørende de omhandlede forhold, som ikke var Flygtningenævnet bekendt på tidspunktet for den oprindelige afgørelse, og som i givet fald må antages at ville have medført en væsentlig ændret vurdering fra Flygtningenævnets side.
Efter de regler og den praksis, der gælder for min virksomhed, kan jeg ikke kritisere en sådan afgørelse, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Efter min gennemgang af sagen finder jeg ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at jeg vil kunne kritisere Flygtningenævnets afgørelser af 25. maj 1988 og 18. juli 1988.
Flygtningenævnets begrundelse for ikke at anse Dem for forfulgt ved udrejsen fra Chile på en sådan måde, at De var berettiget til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, fremgår af Flygtningenævnets udtalelse til mig af 24. maj 1989, som er refereret ovenfor. Efter forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Begrundelsen skal, i det omfang afgørelsen beror på et administrativt skøn, bl.a. angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1. Det er på denne baggrund min opfattelse, at Flygtningenævnets begrundelse for ikke at anse Dem for forfulgt ved udrejsen fra Chile på en måde, der berettigede Dem til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, i medfør af forvaltningslovens § 22, jf. § 24, stk. 1, burde være fremgået af Flygtningenævnets afgørelse af 25. maj 1988. Jeg har gjort Flygtningenævnet bekendt med min opfattelse, men finder ikke anledning til at foretage videre vedrørende dette spørgsmål.«
| 3,928 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Særligt om forældelse i sager om seksuelle overgreb mod børn og unge mennesker, nævnets j.nr. 09-520-13002
N.j.nr. 09-520-13002 En nu 23-årig ansøger søgte om tortgodtgørelse for seksuelle overgreb begået mod hende af en onkel, da hun var 7-10 år. Politiet henlagde dengang sagen på bevisets stilling.
Efter en samlet afvejning gav nævnet afslag på ansøgningen. Nævnet lagde vægt på, at politiet opgav at rejse tiltale mod den person, som ansøger udpegede som skadevolder. Nævnet lagde videre vægt på, at hun ikke kunne antages at være i undskyldelig uvidenhed om sit krav, hvorfor der som udgangspunkt gjaldt en 5-årig forældelsesfrist efter 1908-loven.
Nævnet lagde også vægt på, at ansøgningen var indgivet mere end 2 år efter, at lovovertrædelsen var begået, jf. offererstatningslovens § 13, og nævnet fandt ikke grundlag for at dispensere fra § 13, idet ansøger først rettede henvendelse til nævnet over 5 år efter, at hun blev myndig som 18-årig og omkring 15 år efter, at overgrebene fandt sted.
| 344 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse 43-17 om løntilskud - privat arbejdsgiver - fastsættelse af løn - og arbejdsvilkår - overenskomstmæssig - sædvanligt gældende
Principafgørelsen fastslår
Kommunen kan give ledige personer tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere.
Når kommunen giver tilbud om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
Kommunen skal derfor sikre, at de løn- og arbejdsvilkår, som er aftalt mellem arbejdsgiveren og den ledige, enten er overenskomstmæssige eller svarer til de løn- og arbejdsvilkår, som er sædvanligt gældende for tilsvarende arbejde, når en arbejdsgiver søger om løntilskud. Det gælder, uanset om arbejdsgiver og arbejdstager er enige om lønnen.
I den konkrete sag vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at arbejdsgiveren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at de aftalte løn- og arbejdsvilkår var sædvanligt gældende for tilsvarende arbejde. Kommunen kunne derfor ikke give tilskud til lønnen.
Baggrund for at behandle sagen principielt
Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare, om kommunen kan afvise at godkende en aftale om ansættelse med løntilskud, hvis det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at de løn- og arbejdsvilkår, som er aftalt mellem arbejdsgiveren og den ledige, er overenskomstmæssige eller for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
Reglerne
Love og bekendtgørelser
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesindsatsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016:
• § 54, om at løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere.
Praksis
Gældende:
Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:
A-41-01, hvor fastsættelse af løntilskud i forbindelse med ansættelse i fleksjob ikke kunne ske på baggrund af den begyndelsesløn, som virksomheden havde indgået aftale med den ansatte om.
N-9-06, hvor kommunen ved beregning af løntilskud i forbindelse med ansættelse i fleksjob skulle finde frem til, hvilken begyndelsesløn som sædvanligvis ville gælde for tilsvarende arbejde, da arbejdspladsen ikke var overenskomstdækket.
Vejledninger
Vi har også brugt Vejledning om løntilskud nr. 9065 af 1. februar 2017:
• Punkt 6.2 om løn- og arbejdsvilkår.
Den konkrete afgørelse
I har klaget over X Kommunes afgørelse om afslag på ansættelse med løntilskud. Kommunen afgjorde sagen den 18. juli 2016.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort jeres sag.
Resultatet er:
• I har ikke ret til løntilskud til en månedsløn på 10.000 kr. plus provision (1500 kr. pr. salg).
Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.
Vi kritiserer, at kommunen har begået fejl. Fejlen er, at kommunen ikke har sendt sagen til Ankestyrelsen inden 5 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget i kommunen. Fejlen har dog ikke betydning for vores afgørelse.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at det er en betingelse, for at kommunen kan give løntilskud, at de aftalte løn- og arbejdsvilkår er overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
Vi vurderer også, at I ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at den aftalte månedsløn på 10.000 kr. plus provision (1500 kr. pr. salg) svarer til de lønvilkår, der er sædvanligt gældende for tilsvarende arbejde.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at I har ansøgt om at ansætte X som trainee med løntilskud til en månedsløn på 10.000 kr. plus provision (1500 kr. pr. salg).
Vi lægger vægt på, at X er nyuddannet og har en bachelorgrad i erhvervsøkonomi.
Vi lægger også vægt på, at der ikke er indgået overenskomst for trainees i ejendomsmæglerbranchen, og at løn- og arbejdsvilkår derfor skal svare til de løn- og arbejdsvilkår, som er sædvanligt gældende for tilsvarende arbejde.
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at vi har bedt jer dokumentere, hvilke løn- og arbejdsvilkår der er sædvanlige for trainees i ejendomsmæglerbranchen.
Vi lægger vægt på, at I har oplyst, at I ikke har nogen dokumentation for lønforholdene for trainees ud over oplysningen om, at den ene indehaver fik en månedsløn på 12.000 kr. om måneden plus 1000 kr. pr. salg.
I oplyser videre, at X selv ønsker en månedsløn på 10.000 kr. og 1500 kr. pr salg, og at det er almindeligt, at man som trainee kan vælge, om man helst vil have en høj månedsløn og lav provision eller omvendt.
Om reglerne
Efter reglerne skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere.
I principafgørelse A-41-01 var en virksomhed ikke berettiget til at få beregnet løntilskud på baggrund af den faktisk udbetalte begyndelsesløn i firmaet i forbindelse med en fleksjobaftale. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at der hverken i loven, forarbejderne eller i vejledningen var holdepunkter for, at det var begyndelseslønnen i
virksomheden, der som hovedregel skulle lægges til grund ved beregningen af løntilskud. Da der ikke var mindsteløn på et sammenligneligt område anvendtes lønstatistikken på den pågældende stillingsgruppe.
Ifølge principafgørelse N-9-06 skulle kommunen ved beregning af løntilskud i forbindelse med ansættelse i fleksjob finde frem til, hvilken begyndelsesløn der sædvanligvis ville gælde for tilsvarende arbejde, da arbejdspladsen ikke var overenskomstdækket.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
| 1,914 |
Denmark_da_legislation
|
da
|
legislation
|
Denkmark
|
Den fulde tekst Fastholdelse af strakspåbud om, at personlige værnemidler i form af handsker bliver benyttet straks under helt det pågældende arbejdes udstrækning
Arbejdstilsynet var på virksomhedsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse et påbud om, at virksomheden straks skulle sikre, at personlige værnemidler, som giver den tilsigtede beskyttelse, skulle benyttes straks ved det pågældende arbejdes begyndelse og under hele dets udstrækning.
Et enigt nævn fastholdt afgørelsen og vurderede, at arbejdet med rengøring af beboernes stuer, ikke blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet lagde vægt på, at mikrofiberkludenes særlige egenskaber består i, at de fjerner fedtstoffer fra de overflader, de er i berøring med. Når det naturlige hudfedt fjernes fra hænderne, udtørrer de og hudens barriereeffekt svækkes, hvorved huden bliver mere modtagelig for allergier og eksemer.
Arbejdsgiveren skal derfor sørge for, at personlige værnemidler, som giver den tilsigtede beskyttelse, bliver benyttet straks ved det pågældende arbejdes begyndelse og under hele dets udstrækning, således at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
[Adressat udeladt]
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. august 2017 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 3. maj 2017 med strakspåbud om, at personlige værnemidler i form af handsker bliver benyttet straks ved det pågældende arbejdes begyndelse og under hele dets udstrækning hos [navn udeladt], [adresse udeladt].
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 3. maj 2017 med strakspåbud således, at personlige værnemidler, som giver den tilsigtede beskyttelse, skulle benyttes straks ved det pågældende arbejdes begyndelse og under hele dets udstrækning hos [navn udeladt], [adresse udeladt].
B E G R U N D E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdet med rengøring af beboernes stuer den 2. maj 2017 hos [navn udeladt], [adresse udeladt], ikke blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet lægger til grund, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 2. maj 2017 hos [navn udeladt], [adresse udeladt], konstaterede, at der i virksomheden var en ansat beskæftiget med rengøring af beboernes stuer, og at den ansatte udførte rengøring med fiberklude og sæbevand uden brug af handsker.
Nævnet lægger vægt på, at mikrofiberkludenes særlige egenskaber består i, at de fjerner fedtstoffer fra de overflader, de er i berøring med. Når det naturlige hudfedt fjernes fra hænderne, udtørrer de og hudens barriereeffekt svækkes, hvorved huden bliver mere modtagelig for allergier og eksemer.
Arbejdsgiveren skal derfor sørge for, at personlige værnemidler, som giver den tilsigtede beskyttelse, bliver benyttet straks ved det pågældende arbejdes begyndelse og under hele dets udstrækning, således at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Det følger af reglerne om brug af personlige værnemidler, at hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der anvendes personlige værnemidler.
Det følger af samme regler, at arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler bliver benyttet straks ved det pågældende arbejdes begyndelse og under hele dets udstrækning.
Det følger endvidere af samme regler, at arbejdsgiveren skal sørge for, at de anvendte personlige værnemidler til enhver tid yder den tilsigtede beskyttelse, ikke medfører unødige gener, passer til brugeren, og er egnede til brug under de eksisterende forhold på arbejdsstedet.
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.
BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN
[Navn udeladt] har i klagen af 9. maj 2017 anført, at Arbejdstilsynets brev af 2. maj 2017 med titlen ”Besøgsrapport fra Arbejdstilsynet”, hvori der gives strakspåbud, mangler hjemmel, begrundelse og klagevejledning, ligesom det ikke klart fremgår, om der er tale om en partshøring.
Arbejdsmiljøklagenævnet kan henvise til Arbejdstilsynets udtalelse af 31. maj 2017, hvor Arbejdstilsynet har oplyst, at Arbejdstilsynet telefonisk har kontaktet [navn udeladt], da det af klagen kan se ud som om, at kommunen ikke har modtaget påbuddet men alene den digitale besøgsrapport.
Det fremgår desuden af udtalelsen af 31. maj 2017, at Arbejdstilsynet har fået oplyst af [navn udeladt], at kommunen har modtaget det skriftlige påbud, men har fastholdt klagen, der alene angår nærværende påbud.
Det fremgår endeligt af udtalelsen af 31. maj 2017, at de klagepunkter, som er anført, alle er med i påbuddet, og at der ikke foretages partshøring ved strakspåbud.
Nævnet finder således ikke, at [navn udeladt]s klage kan føre til et andet resultat, da Arbejdstilsynets afgørelse af 3. maj 2017 ikke mangler hjemmel, begrundelse eller klagevejledning.
R E G L E R
Om Arbejdstilsynets ret til at afgive påbud:
● § 77, stk. 1, i Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø.
Om anvendelse af personlige værnemidler:
● § 38, stk. 1, i Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø.
● § 3, § 4 og 5, stk. 2, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1706 af 10. december 2010 om brug af personlige værnemidler.
Reglerne kan læses på den følgende side.
OPLYSNINGERNE I SAGEN
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
På klagenævnets vegne
[Navn udeladt]
[Stilling udeladt]
Kopi til
[Adressat udeladt]
[Adressat udeladt]
[Adressat udeladt]
[Adressat udeladt]
Regler
Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø
…
Kapitel 5
Arbejdets udførsel
…
§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
…
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
…
§ 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
…
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1706 af 10. december 2010 om brug af personlige værnemidler
…
Kapitel 2
Arbejdsgiveren
…
§ 3. Hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der anvendes personlige værnemidler.
§ 4. Arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler bliver benyttet straks ved det pågældende arbejdes begyndelse og under hele dets udstrækning.
§ 5. …
Stk. 2. Endvidere skal arbejdsgiveren sørge for, at de anvendte personlige værnemidler til enhver tid
1) yder den tilsigtede beskyttelse og ikke medfører unødige gener,
2) ikke forringer eventuelle korrigerende hjælpemidler for f.eks. syn og hørelse,
3) passer til brugeren, om fornødent efter tilpasning,
4) er egnede til brug under de eksisterende forhold på arbejdsstedet og
5) vælges under hensyn til de ergonomiske forhold og den ansattes helbred.
…
| 2,465 |
Denmark_da_legislation
|
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.