Dataset Viewer (First 5GB)
doc_id
string | page_id
string | page_image
image | page_text
string | author
string | title
string | published
string | digitalized
string | file_name
string |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p1
|
Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s):
Josephus, Flavius.; af det Grædske Sprog
oversat og med nogle Anmærkninger oplyst af
Andreas Reyersen.
Titel | Title:
Flavii Josephi Jødiske Historie
Bindbetegnelse | Volume Statement:
Vol. 3
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : trykt og bekostet af ... Ernst
Henrich Berling, 1750-57
Fysiske størrelse | Physical extent:
3 bd.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller
fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p2
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
||
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p3
|
v k l K0l^6kI_I6L 6I6l_I0IkK
»^1.-2.8 2 4°
WW -
^MMWWS
1 1 02 0 4 0001Z5
A
>
'"
-.»/ -' x - -. i.
>. >..
> -- - . - 4 - 8 ; ^ V
D- v - ' " ^
.
-
> " 7 - > 4 "
4 R M
t ' -E ^
-
'
> 1 ^ ^ - V . '7 '?
-. i" " '-<
-
^
.
.
-'
<.
^
/'-S
^ v .-''" . < '
^
^ E^- -,»» - >
'- *
W- .-7 .^"-'5 ' <
^, .
... ^
I'/ '« >.
'>».
/
. »,
7.,°'
-i!
-
LD
M M
^'' .' -.-s ... !'
il
MS
>M
MSZSWHLL
MI''
MW L^
s-4
' "v i- . ^
' ^ "7«
. .. ^
^
>
E c h
?E.^-.- -^-- '-. ^ -H.. "r-5
'
l --T. --?
.. --.
W- ^
^
.s -
-^
^
-?r
-L '" » >.
." -.'V
, . .
.--4
^
» 7 ^
'
- .^- X
. .-"--4 -- -/r ^ ' 7 » ^ '.- ..
..s-.«
.- . .-
O
-ZrssV^'x'E' 77- .^L.IF^
.- ^ 7 K ° . ''5.' s- -< ^
.
'.- > MF.'.
' . i
>'7»
.- . -.^ ->
' /'
-r
MM.'S.
- .' . ..'
'>
.„
.'- .
.
.'>?
...
-^-
'" -.
--Et -E" 7-
"
^sEMMrb^'
'MW W M77--.
M-
-
M -».». . 7 -''^ L
'.7 7.
M U
,
'S
^
-
' ^ 7
M^->..4N,
^ ^ 7 4 7 . 7 ' ^ ^ . - '7 ^
V/7M . '7 ^ 7 '"7 "!., M M - - ', ' -.7
7^ " .
^7° ^7<
c h W L - K M W ^ M -
c k U ^ M W tz M ^ ^ W
M W
"4 4 -M .L 7.7.^
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p4
|
. . 7
^
.
^
- 1
' . '
. ' 17"
> '''. '.1 '">
^
^ .
^
-
X ,- ! >
'
SL<
L-.'k .
L'. "x
1 .7
L.-'
Mk . -^
^.,2
^ - -W
7 L-?W
K- ^
" - ^ ^
- - -,.- < '»
.d'A. 2.--^L^,.-.: ,- -.. .. ^ . -
. -^ <, L
.? >.''
> .. ^ ... -
'§
H .-.-
^
^
X ^
-
.^' 7/. .
h'
/ ° '-/
.
.7i
'L>.
i /->§
r r
7
.7^ -.L'^.».^
«
-
'
V '7
k'> . .'7"
r"1' ^
I
.- ^ '? -^F»-.".
- f ; ^ - .
- ^4 , -
.
»»
?-
/.
t"
.' > /
- ,^«
-
-/'
U M ^
*» /
^
-<'
-
-'^?1
_ >..
. i
^3
- ^
V7 ' !
->7 7/-7^
'7,->-
/
X
>
.
M
^ »L /
. ^ -
!' », ^
'.LV .
4,'
' !L<>^ > -
^ ' >-. ^
^-i-
^
^ >
V ^
,
7 L 5 ^ 4 - - L '
!---
^ 7.
^ /_
I. s -
7'.' -
.. .- ' 7 --7 ^
M
W
/
M M U /M
7 ^ . / W L
''77 ..^ -
O H M
..Vck.--.--.Ik: -: .. ->./^ 7^-? '
^ ^:'7:''---- ^7«:
^ -.: ' ' -. 7 .L -.
^ -7
^ 7 - ? ^ -' -^.
,
E. ......7L^L'- 7»^>
--
^ 7'-- ^ , 7 . .' .^.
r. /q - ^ v E ) .
, - „^- - -
" 1
^L7
?
»»
^ 7 7 ' L - "
>»
- *
' >B',.
M 'M W
- -- v^Ldi>W
RAWM'FWM^N'
. . < 7
^ / .- -7?M 7. 7, ^ 7-^ .7 - 7. '7
7
r"
7E_ .- n- '„-....
'^»7. - - -
^-
. .
.
^
»
»
- . . .
^
. . .
. . .
^
,
»
. .
.
ck".
,'
-7 . :' .. - ^
--
.
'
'L7b ^ ' ' .»E f/.
-
.
^^H-^.^777>-'7^'''7-D-.. 77-. !i' -
^ 7 ' -
7 T 7 - M M '.7 7 L : ----'
' -
'.7777M^'7>7^'7
-
^'/, -. /.. S >77^.
./ ...
^
''
7' - '"" 7.-.--7^
'-
/
r . ^ ^ . 7
' -.. .'-,
^
ick . . .
. . .
:j: 7'
zT/
' :
x^7 ' ^ ^^7V7 -
' . .'
"h
.-
-':.. ^7 ^77 7
->
'
. - -
-
i^ Z 7 ' 7 ^ ' ' - . ^
- - - .-'-e' -"..
^
^
'. 7 -
- >-
^ '- - "/r:.. ' K M
>.- . '7'-v7 ^'5
:
7 -..^
' .....' '7 ^
. ...'.-..
-
-
' ' -
.
^ < .-' '
'--
'. '
f/' /'
4'^
?KL -'
7--^^
i-
- . ^ : :7 M
7 ^ ^ 7 ^
'.7777E7'7>>^-7
-
.. 5-
M
' M--
'M
k:i '-^- - 7^<
»7777-^7-
.. . 7 .
/ „
7
. >.
-' -
- '
-
»,«1
...... -
- - :
7 / K^L
- tz - " . ' . >
-
.7 '-7 .
WDW^
t '>
4 h-r '
> /
.V'
^ V'_ «L>
t77K^
.7^
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p5
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
||
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p6
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
||
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p7
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
||
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p8
|
og
M rift om fornuftens W erred om,
af det Grcedffe Sprog oversatte
»s
med nogle Anincrrkninger oplyste
-
af
Andreas Weiersen,
Sogne - Prcest for Mou Meenighsd i Viborgs S tift
,
udi Jylland.
Tredre Deel.
O O O o O O O
o o O O O P O O
O O
Kiebmhavn, 17 57-
Trykt i de Berlingffe ArvinWs Bogtrykkeris
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p9
|
r
- >
. >
'V
L
-^ " -Imprimatur
k . L k i c W
k t 8 M
, 0 .
'
"
L
.--S
^ '4
n
i- -
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p10
|
W
» 5 E ^
-v>
« .
^
*
^
. . - v >
Uortalc
til K afcre«.
^
Lndeltgm kommer her dm tredie og sidste Deel af
Z-
^k'Isvtt .IosepKi Skrifter for Lyset.
Der blev vel i
^Fortalen til den andm Deel lovet, at denne Deel
skulde snart folge efter, mm det har ey for vildet
lykkedes for den, at dm har kundet komme af det
Morte, i hvilket dm har varettndfluttet.
Havde
mit Haab svaret til min Fliid, havde det da givne
kofte og blevet holdet, thi den har t nogle Aar ligget fardig til
Trykken.
Den har tmidlertiid meer end emgang varet nar ved
Undergang, og havde de Jydste Mnus varet saa graadige paa
det Danste Sprog, som paa Gradst, Latin eller Tydst, havde
a 2
dm
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p11
|
L « W
L -
> R K L Y L S L L : L L L L / L L
Skiebne, som mange af de Gamles Skrifter.
Dr havde
gierne grvet ro >leokos bort, om Alderdommen havde levnet
dem en o,onem Lssimm, en vio-lornm 8iculum, en Oionv-
lium tt->!icsrnsssenlem heel og holden.
Ja de meene. at de
Lcerdes Republiqve have tabt meer ved Forstis af en /pion m
Llsnecston, en chseremon, en Molon, en Dimeus, omendstiont
de faa Levninger, M M har afderes Skrifter, vidne, at de have
vceret Markffrigere, Sammensmsrere og Loqnere, end den
har vundet ved ^okoki JM ffe Histories Frelst og Bevaring
Det veed ,eg, at det havde vceret bedre for dm oerlige lolsvko
om ben havde varet unbergaaen, og han havde faaet, endog
stnrerErer hans Grav, endhan.havde fortient, af dem, der
nu ikke ml levne ham SEre for en Skilling.
Det qaaerio iaa
ledes til, at inan ffatter det hovere, som MM M L
, 8
det man har, og man ofte taler om noget, som man ikke
har seet, med stsrfte Hoyagtelse, hvilket taber meget af de hove
Tanker, man har fattet om det, naar man bliver saa lvkketta
at saae ret Dyne paa det. Dette ffulde ikke falde vanffestat at
bevnse, at mange blive holdte for Sole paa de La-rdes Him-
mel, hvilke neppe ffulde blive indkommet en Plads blant de
mindste Stierner, hvis deres Skrifter vare komne for Lystes
Som det 10 er cg en Sandhed, der behsver ikke at beviists, at
deres Tul er ikke lidet , der havde vceret blevne anstete, som
L«rdr af fsrste Rang, dersom deey havde brugt deres Pen, og
hvis
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p12
|
hvis de havde ey skrevet, havde man i Lovsange forundret fig over
og bejamret, at saa store Lys, faa ypperlige Hoveder havde ey
vildet undet Eftertiden noget af deres lccrde Forraads-Kammxr,
da inan nu agter deres Skrifter ey vcerdige til andet end at bruges
j Urteboder til at gisreSKrcrininer-Hunfe af.
Jeg er altsaa forsikkret paa, at- hvis ^oiepbi Jsdiffe H i
storie havde v«ret bleven enten opbrcrndt eller forraadnet, de
havde med bittre Taare begrcedet den store Forstis, Len lcrrde
Verden havde giort ved at vare bleven bersvet et saa dyrebart
Klenodie, et saa uffatteerligt Skrift, der havde kundet givet saa
stort Lys til det Isdiste Folkes Historie, der havde kundet med-
Leeke en fuldkommen Underretning om bodernes Skikke og Le-
vemaade, der havde blevet en Veyleder til mange Steders for
klaring og tydeligere Forstaaelsei b4c>sis og de andre hellige Skri
bentens Beger
--
-
-
Bund og Grund udplyndre. Vilde, der da ikke have blevet street
Roser paa hans Grav af dem, der nu kaste Steene paa dm.
Jeg necgter ikke, at hans JodisteHistorie jo kand have stneFeil'
at han undertiden kunde have brugt varligere og forsigtigere
Talemaader: at han har udeladt et og andet, som han synes at
have burdet ffrive: at han har indrykket et og andet, som ban
kunde have udeladt.
Men at hans Fei! ere langt fra ikke enten
saa mange eller stia store, lom de udraabes, at han ofte irret
aabenbare Uret af sine haarde Dommere: at mange ere alt for
stivnende, at de kand see det, som andre ikke see; ja vil end
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p13
|
blant de Tiders Skribenter? ere der kun- faa der have mindre
Feil, og mange, hos hvilke man stal finde hundrede mod een hos
Folepkum. Desuden, I grantseende Dommere! konnner frem
med eders Skrifter, monne man ikke ffal finde firere og stsrre
Feil tdem, og endda ikke ffal have behov at fee saa nsye til i Og
kand I stille Borgen for at ffrive, hvad tngm kand have atscrtte
udpaat
AfdenAarsag have de fleeste baaret over med hans Feil,ja
forundret sig over, at han, som en Isde, har udi sine Skrifter
verret saa frie fra Fabler og forud fattede Meeninger, da man
veed, at fast udi alleNe Jodtffe Skrifter en Fabel rcrkker en an
den Haanden, og man finder det som en Kia'de af lognagtige
Forterlninger.
De have agtet dette hans Skrift, serrdeles de
sidste nte Bsger, afftoer Veerdie, eftersom Historien fra ^lsccs-
b-eernes til Christi Tider af dem faae et stort Lyys, de give en
fuldkommen og oprigtig Efterretning om ttsrocie og hans Fa
milie , og man uden dem ikke kand forfiaae Historien hos Evan
gelisterne og udi Apostlmtes Gierninger.
Hvorfor og den be-
rsmmeltge 8iAeboi-cu8 blsvercsmp i sin smukke Fortale til det
prergtige Udgav af ^olepk, Skrifter, som vi have hans Fliid
og Vindffibelighed at takke for, meener sig ikke at sige forme
get, naar han kalder solepkum notuli86mum biitorisrum su-
tkorem
proximo poik kicros 8criplores loco, og sitaledes
undster sig ikke ved at ftette ham, hvad Historien angaaer, nerst
efter de hellige Skribenters Har han altsaa nogle Dadlere, han
har dog fleere, der rose ham. Scrtte nogle hain ved Fodffam-
inelen, fleere oplofte ham til Skyerne: Anser nogle hans Historie
som et grimt Ansigt fuldt af flemme Vorter, ansee dog fleere
det derimod som et deiligt Ansigt, udsmykket med nogle Skisn-
Pletter , hvilke om han havde ladet blive borte, havde Ansigtet
verret smukkere.
,
«
>
«
.
Denne
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p14
|
Denne sidste Deel af hans Skrifter indbefatter hans tyv
Beger om den Jediffe Krig -Hans Forsvars-Skrift imod ^oion -
Hans Bog om Fornuftens Herredom.
Hvqd hans Historie om den Jediffe Krig anaaaer, da
kunde ingen have verret bedre i Stand til at beskrive samme
end han, da han selv btvaanede den fra Begyndelsen indtil En
den , hvilket han og saavel i Fortalen til samme Historie, som
andre Steder beraaber fig paa, for at beviise fin Histories Op
rigtighed.
Den meeste Tiid, medens denne Krig varede, var
han Feltherre og overste Befalntngs-Mand udi LsliiTs, og var
selv tilstadet de fleeste Tildragelser, ogisamme Tider det ikke
at tvivle paa, at han jo har havt fornoden Efterretning om,
hvad der er passeret paa de andre Steder.
Siden, da han
blev fangen af'Oico, fulgte han den Romerske Leir, saa at
han var oyensynlig Vidne til alt det, der ffeede.
Ma»
meener og, at han har havtBm .journal, og deraf skrevet de
M e Tiders Historie, famt hvad der har tildraget fig, som
Han rkke har vidst.
Han begynder denne sin Historie fra
tiocki Lpipdsms Tid, for at viise Begyndelsm af deJodtffe For-
folgelser, og siden som i en Kiede at udfore dem, og ender dm
den falske Prophete
Hist
di l-ibven , og, da han blev areben t
)UM
» K
M
« S L A K K - ' L L L L
blant Joderne almindelige Sprog, men, som han ffrev den
ikke for Joderne allene, mm iGcrrdeleshed , som han selv aiver
at forstaae, til Gråkernes og RomernesUnderretninq, oa der
^
der forstoed det Jediffe Tunqemaal, vden Js-
derne alleene, oversatte han det paa Grerdff, hvilket Sprog
han strrdeles havde lagt Vind paa, som man kan fornemmeltgm
fee
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p15
|
- ^
Sortak.
tzemf de rnange Grcedffe Skribentere han anforer tsit Forsvats-
Sknst rmvd ^pron , som han og roser sig af, at han er den
forste Jode, der har dristet sig til at skrive paa det Sprog..
M han har oversirt dm vaa Grcedss, og ikke paa Latm, som
det almindelige Sprog hos Romerne, blant hvilke han opholdt
stg, da han ffrev denne Historie, var nok Uarsagen tit, deels
at det Grcedffe Sprog var paa den Tid Hof-Sproget, deels
og at harr ikke har vceret saa kyndigidetLatinffe Sprog, da
rnan og ikke finder, at han i fine Skrifter anfsrer w)gm La-
tinff Skribent, uden allene Jod. Histor. B . 14. C. 4. P.206.
" M 2.2"itum I^ivjum, hvilket ffeer nok fornemmeligen i Hen
seende til den aknrindelige Berommelft samme Skribent var udi.
Da hak havde fnldfttrdiget dette Skrift/ foreviiste han det
s^r Kong ^Arjppa og andre, der havde divannet denne
Krig, for at eftersees af dem, om han havde anfort noget
som forholdt sig anderledes, og forsikrer han i sit Levnets
Beskrivelse Mom 1. p. 4^, at Kong ^rjppa ved 62Breve, af
hvilke hananforer tvende, gav ham fuldkommen Vidnesbyrd
ornHistoriensSandfcerdighed, saa at han med ikke mindreBe-
«mmelse efter Krigen forte sin Pen, end ndi Krigen sin Kaar-
de.
Derefter overleverede han det til Keiseren Velpstkno og
hans Son l'jto.
Med hvilken Naade det blev antaget af
dem, kand sees deraf, at ^itu8 ey atleene lod det indsetter
sit eget Bibliotheqve, men beseglede og saa Originalen, efter
at han havde ladet deraf forfterdrge adskillige Wknfter, med
sin egen Haand , for dermed at viife, at det sikulde holdes for
det oprigtigste og ligesom Hoved - Exemplaret.
Om det er
sandt, som Luke viu« beretter, at Fosepko til 2§re blev oprettet
en Stotte til Roru, kan rnan ey til viste sige.
Det kand
man sige, at ^olopvu8 ved dette Skrift har oprettet sig selv
en 2§re-Stotte, og da hans opreifte Stotte, om den ellers
har vceret t il, er med mange andres undergangen, saa staaer
denne, og bliver stagende indtil Verdens Ende.
Hvor
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p16
|
ere de dog alle eensftemmtge udi, at ncrrvcrrende Skrift om dm
Jodiffe Krig er afdenBetydmhed, at man maa ansee det for'
d«a var bleven en Ronrerff Provincet Hvem ffulde have
fagt os, hvorledes det var gaaet det Jodiffe Folk under de No-
merffe Landshsvdinger Lumsno. kelice, b'ello, Klbino,
blloi-o i Hvor ffulde man faaet at vide Aarsagen til Romernes
Had imod Joderne, der kunde ikke udflukkes uden med det
gaqdffe Lands, den ypperlige Stads, det prcegtige Tempels
HdMggelse. Der har vet vccret en og anden, der har beffrevet
den Jodiffe Krig'; men deels ere deres Skrifter forkomne,
deels vare de fulde af Fabler og »efterrettelige Fortolk
ninger, saa at om man havde dem, havde man, i Steden
for at faae Sandhed at viide, maattet lade stg binde en Hob
Sladder paayErmet. Ja! hvem der loeser Folepbi Fortcrlntng
omJerufalems Kbeleqgelse, og hvor finder man den saa om-
ftocndigm beffrevet, og ffer deraf hvorledes vor Frelseres Spaae-
dom er ttl Punkt og Prikke bleven opfyldt, kattd ikke andet
end ansee det, som en socrdeles Guds Forsyn, at dette Skrift
er reddet fta Undergang; thi som Jerusalems Kdeleggelse er et
uimodsigeligt Beviis for Frelserm, saa maae ^oteplms, ffiont
en Jsde, ffiont en Jeft; Fiende, vare et Vidne om hMS Sau-
druhed , og bestyrke de Christnes Troe paa ham.
Loeser hvad
vor Frelsere saa mange Aar forud har sagt om det Jodiffe
Fslkes Skiebne efter hans Dod og Jerusalems Odeleggelse, og
sammenligner det med , hvad ^soleplius fortoeller, at. der har
tildraget stg med Jerusalem og det Jodiffe Folk, og seer saa
b
om
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p17
|
om et af hans Ord er faldet til Jorden, om der er noget af det,
han bar forud sagt, der ikke er blevet opshldt, og er det ikke
og tillige et kraftigt Beviis for .folspko om hans Oprigtighed
i hans Historie.
Jeg vil i Korthed henfsre Laseren til nogle af
Frelserens Spaadomme, og henviste ham til ^olspbum at
fee hvorledes det er altfammm fuldkommet.
Da Frelseren
emgang kort for stn Lidelse reiste til Jerusalem, fortccller E-
vangelistml^ucgsOsp.--.at, da han kom ncrr til Staden, faldt
han i Graad derls over Jodernes Haardnakkenhed og Gtmstri-
dighed, deels over den store Elendighed, han forud saae vilde
derfor mode dem, hvilken han giver tuttende med disse Ord
v. 4Z. der skal komme over dig den V id , da dine Fjender
skulle kaste en Vold op omkring d ig , og bcleire dig rundt
omkring , og trange dig allevegne.
Laser hvad Me-
pkus fortaller B-5, C. 12. b. 6. C.8. og seer saaSpaadom-
men opfyldt. Det var vet ey i Begyndelsen Dcj Tanker at kaste
en Vold op om Staden, mm han blev saa got som tvungen
dertil, og skulde og heri Christi Ord fuldkommes.
Frelseren
siger videre, at dens Indbyggere skulde legge« stet -de.
Lader os alleenetage det tiende^Capitel for os i dm femte Bog,
jeg er forsikkret, at ingen, der laser det, stal kunde sige andet,
end at det jo er skeet altsammen. Endeligen giver Frelseren ttlkim-
de, at Jerusalem skulde leggcs flet pde og Fienderne stub
de Uke lade blive i den een Sreen paa den anden,
Forfikkrer ikke ^ofepbus B . 7, C. i. at det skeede og, daDms,
efterat Stadm var indtagen, gav Befalning til fine Soldater,
at de skulde i Grund stoisfe den og Templet, ladende intet bli
ve tilbage uden de Z Taarne, ltippicus, kiigisel og blsrkmne
samt et Stykke af Muuren for at time til Leier for de Romer
ske Tropper, og blev i Fslge af denne Befalning alting faaledes
sdelagt, at inan fast ikke kunde fte, at der havde ftaaet nogm
Stad.
Da Frelseren stdm drog fra Jerusalem, fortomer
Evangeltstm Matthcms C. 24, at hans Discipler vilde, at han
skulde
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p18
|
n
ffulde paa M im tage det prWige Tempel i Kyesyn, mm
yan giver dem atforstaae, at de ffulde ikke anser det med saa
stor Forandring, thi, i hvor meget dets Pragt faldt dem i Sy,
ume, og hvor kostbar det md var, laa skulde dog ikke m
Kkcen blive paa dcn anden, som jd ffulde nedbrydes.
Seer vi ikke af.soffpbo dmne Spaadoms Opfyldelse,
Seierherren Tim« vilde have Templet frelst, mueligen for at
det kunde vcrre et Eftermcrle for Estertidm om hvor ftor hans
Seter havde varet og den efterkommende Slagt deraf kunde
flutte hvor meget det havde kostet, inden-han var, blevey
som lolepkus selv ttlstaaerB.6,c.4. kastede m tcrndtBrand ind
i Templet, hvorafdrt ftrax blev anstukket. Ticus bavde samme
Tid lagt sig noget til Rolighed, mm aldrig saasnart fik han
Efterretning derom, forend han sprang op af Sengen, og lob
ud for at gisre Anstalter til, at Ilden kunde stukkes "
efterfulgt afde andre Officiers.
Han raabte af al ?.
. ,
med Haanden ttllige med gav Tegn til Soldaterne , at de fful
de dempe Ilden; men deres Hidsighed var saa stor, at ingen
hsrte efter, eller gav agt Paa hans Befalmng. End »mere de
opmuntrede hinanden til at kaste Ild paa Templet, saa at det
varede ikke lcrnge, forend de yderste Bygninger bleve lagde i
Affe. Endnu var dog detHelligeiB-^"
derind, og, da han saae ven Herl
fandtes, langt at overgaae Rygtet,
ket, efter ^offpbiSigende, havde og.................. -
- ^ ......
ey alleme selv bod Soldaterne at flukke Jldm, men. befalede og
een af sine Officiers, ved Navn baberslis, at prygle deu, der
vegrede sig derfor, men de Romerske Soldater, der bleve holdte
under m strerng Krigstugt, saa at der var sat Livs-Straf for,
om de endog idet mindste vare deres Anfsrere overhsrige, og derfor
vegrede sig ikke ved, naar det blev dem befalet, at gaae i den stor,
b 2
ste-
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p19
|
ffe Ild for at vise deres Lydighed imod Keres Anferere, vare her
jigesdm gandffe forandrede, at hverken Trufler eller Bsnner,
erken det Onde eller det Gode kunde bringe dem til Lydighed,
eppe var Dims gaaet ud af Templet, forend en af hans Fol-
geffab kastede en tocndt brand bag ved Portm, som skrår blev
anstukken, og det hellige Tempel flod i m Hast udi lys Lue.
Saaledes gik Templet, siger Halspkus, til Grund imod Tin
V illie , mm ikke efter Guds Mllie.
Christi Spaadom fful-
de opfyldes., Sidm blev det med Stadm i Bund og Grund
fleifet. Ey en Steen stulde blive paa den anden.
Ja vil vi
tast dette Capitel hos Evangelisten Matthomm, nemlig det fire
og tyvende, hvor dm kiare Frelsere taler sardeles omJerusa-
lems Kdeleggelst, siravel hvad der ffulde gaae for an, somhvor-
dan Tilstanden da vilde blive, og sammenligner dermed de
Beretninger, Meplim giver, saa see vi tydeliaen de der af
' rte Spaadommes rigtige Opfyldelse.
Da
purgte ham om, naar Templet ffulde odeleg
es, saa viiser han dem hvad der ffulde gaae for an.
Mange,-
ger han v. z.ffulde komme, under mit Navn, og sine:
jeg er Lhristus, det er: jeg ffal vare eders Frelser, og forffaffe
ffe eder Frihed, og de ffulle forfore mange.
Bevidner ikke
loispkur det samme, hvad var
dm Lslllaer, om hvilke
Jod. Hist. B. 18, C. i.T. 2. P. 441, andet end saadan M Bedra
ger , og hvor mange bleve af ham ikke forforte i Han siger de
ffulde faae Lcig ar hore og Tidender om Rrig.
Hvad
beretter ^olepkm ikke, iblant andet, oM den Nomerffe Keisers
Osy OsiiAulL Bitterhed imoDJoderne, og hvilket et Blodbad han
havhe tillavet dem, hvis Dodm var ikke kommen i Veien , og
havde forhindret det ? Et Folk ffal reist sig imod det ander, og
et Rige imod der ander.
Hvilken Ueemghed last vi ikke hos
tostpkum at have harffet iblandt Joderne. Dervar ingenStad,
siger hanB-4,E. z.hvoralleTing jo vare i Bevegelfe formedelst
Opror, og man horte allevegne dm eme at haveKniveniStru-
bm
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p20
|
bm paa dm andm O g der skal vare Hunners NSd oa
pcstilentse.
Stabfastes det ikke af ^olepko B. 4. E.6. On
Iordffielv paa adskillige Steder Bevidner ikke og.lolepku;
det ^3. 4/ T- 4' og at inan boldt det fer en -yorvarstl til en lier
Ulykke, og siger han hermed det samme som Frelseren V. 8.
alr derte er kun Begyndelse til den megen Jammer. Man-
ge, siger Frelseren end videre, ffulde foraches, og forraa-
de hverandre og hade hverandre.
Kan man lase- hvad
Tokepub forkalker om de tre Partier i Sardeleshed, der havde
Overhaand udi ^erulslcm. udey at tilstaae, at det er opfyldt.
Der ffulde og mange falske Propheteropstaae, da sorfsre
mange.
Kommer det ikke, som>le,>lms beretter, overeens
her medk Srger han ikke Jod. Hist. B . 20. C. 8. "k. 2. P. 571.
at allereede i dmTLid, da keiix var Landsherre, vrimlede
Landet af Troldmand og Bedragere, hvilke lokkede Folket ud
med sigrDrken, foregivende, at de kunde giore Ierteqn.
Sardeleshed taler han om en saadan Bedrager, der kom fra
siger Ft elstren: menhvo som bliver bestandig indtil Enden
per bestandig r ^roe og Hellighed til Ierusalems Kdeleggelse og
b )
stia°
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p21
|
saaledeS til den Jsdiffe lleyubligvss Ende, skal ved Guds strk-
deles For-syn blive bevaret.
At denne Spaaedom og blev op.
fvldt, bekrcrftes foruden andet af det, vor Historieskriver be
retter B. 6, E. 2. at en ftoer Deel af de anseeligste Joder, hvil-
ke ikke vare deelagtige i de andres Laster og MisgierniNger,
stygtede ud af Staden, og overgave stg tik Romerne, hvor de
strnde den Sikkerhed og Frelse, som de ikke havde faaet, hvis
de havde blevetiStaden.
Derpaa forestiller Frelseren Tiden, naarJerusalem ffulde
-delegqes, og hvordan Tilstanden da vilde blive: Jerusalem
ffnlde odelegges naar de saae Odcleagelsens vederstpgge-
lighed ider hellige Gled.
Wil vi see den, lader os da kige
ind i Templet udi^Beleiringens Tid: vi see det der af de Da
kaldede Nidkicrre, hvilke under det Skin, at de vare nidkicere
for Guds 2Ere og Folkets Frihed, ovede de allerstorste Ugudelig-
heder og umenneffelige Gterninger, at vcrre giort til en Mor
der - Kuule, det Hellige af de ugudeligste Kropper blank
Joderne at vanhelltges, soin og Dlcpkus giver at forstaae, at
Daniels Spaadom, som handler derom, og hvilken Frelseren
har fbrM ne, i den Tid udtydet paa de Nidkicrre, naar han
i Slutningen af sin Histories sierde Bogs siette Capitel siger:
der var en gammel Spaadom, at Skaden og Lem plet
skulde Odelegges og opbrcendes, naar en <Dpstand reiste
stg, og Lenrplet ble vk>anheUiget afIKderne stiv. Vmend-
stiSndt ve Nidkicrre troede det ikke, saa vare de dog de,
der sirtte det ivcrrk.Skal ved Kdeleggelsens Vederstygelighed
eller Kdeleggerm, fordi de odelagde Jerusalem og Templet,
som og kolepkns hentyder Daniels Spaadom paa dem. Jod.
Hist. B. i o, C. n . T. i . P. 699, saa see vi dem ey alleene i ben
hellige Stad men og i det hellige Sted. lim s og de andre Ro
mere i det allerhelligste.
Da den Nomerffe Krigshår ncrrme-
de
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p22
|
sig Flugten, som og Frelseren mader de Troende a tflygte tilBier-
gene, hvem som var iIodelanv, og at forlade Jerusalem
hvcmsom fandtes der : Bevidner og ikke vor Historieskriver, at
mange Joder, iblandt hvilke have verreten stor Deel afEhristi T il
hængere , toge Flugten til de store Hrmler udi Biergene, fom og
efter Beretning mange flygtede til den liden Stad ?>.-iig, der
laae udi lksrollis /mripco Landskab, som stoed den Tid i Ven
skab med Romerne, hvor de bleve frelste.
Men som de af
Ovinde-Kionnet, der enreuvare frugtsommelige eller hav
de diende B -rn , vare ubeavemme til at tage Flugten, og
undgaae dmne store Trecngset, der ffulde komme over S ta
den, saa beklager Frelseren den: i henseende til den ulyksalige
Tilstand, i hvilken han saae, at de vilde komme.
Forvisser
ikke og ^olepkus, at diste ulyksaliges Elendighed var beklagelig,
at mange af dem for Hungers Skyldberevede deres diendeBsrn
deres Melk, for dermed selv at opholde Livet, saa at de med M k
maatte sce dem dse, cg mange laae paa Gaderne dsde incd deres
Born paa Brysterne, hvilke havde udfriet dem indtil Blodet.
Frelseren forudsiger derpaa Len store Trangsel og Elendig
hed, Ler ffulde komme over dem, der bleve tilbageiIerusalem,
og giver tilkiende, at den skulle blive saa stor, at dens'Lige al
drig har varet fra Verdens Begyndelse hidindtil, og ev
heller skulde komme. Laser .solepkum, og siger saa, om der
mange
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p23
|
uiange tusinde bleve ikke blodige Offere for Nornernes Bitterhed
og Vrede i hvor mange tusinde bleve ikke henrykkede afPest, og
ikke mindre var JsLeres Tat, der bleve afHnngereu bortreev-
ne. Da Ierusalein var iudslurtet af Romerne, tog den dyre Tid
stråledes Overhaand, at det er fast ikke at beskrive og man ikke uden
med en scrrdelesVcemodighed kand lccse, hvad ^olepkns fortceller.
Foraldrene reve Brsdet afBsrnenes Munde, og Bsrnene fleede
det af Fvrcrldernes Hcrnder.
De beste Vmner komme iHaar
sammen for et lidet Stykke Brod, ja si>m jeg har anfsrt, de
bannhiertige og omme Modre skildre deres diende Bsrn ved de
res Welk. De bleve bragte til denPderlighed,atde aadeey allene
deres Belter, Skoe, gammelt Hse og raadne Urter, men de endog
randsagede Gadernes Rendesteene og aade Ko - Msg og anden
Urceirligl-ed.
Og i alt dette saae man ingen Graad, horte ingen
Sukke, thi Hungeren havde betaget dem alle Sandser. Ja Noden
var saa stor, at Ler tildrog figenGierning, som ester^oiepkiSi
gende B. 6. C . m a n ikke stal finde Exempel paaenten blank
Grater cllcr Barbarer, som ec saa forstrcekkelig, at neppe
nogen stulde troe det, som han heller havde vildek fortie, da
han maare befrygte athan ikke stulde staae til Troende, men
han fik ac fortcelle, for at man ikke stnlde ranke, at han vilde
forringe Elendigheden. En Moder slagtede, og aad sit eget
Barn Med et Ord: Her var saadan Imiter,at^oleplms ey alleene
i Fortalen til dermeHiftorie forsikkrer,a t als den Ulykke, som fra
verdens Begyndelse var m§dt vet menneskelige RiM ^sar
ikke at flette i Ligning imod denne detIddiste Fslkes Elen
dighed. Men ogB. 5, C. >o.bevidner, at ingenSradhar ud-
staaet saadan tfldd, sonr Jerusalem. Blev det ikke opfyldt,
som vor Frelser havde forud sagt! Maae ikke hans Fiende her
iinod sitVidende aflegge etVidnesbyrd oin hans Sandrnhed.
Freindeles siger Frelseren, at, dersom de famnie Oage
ikke bleve forkortede, blev intet Menneske frelst,det er:
dersom ikke Gud havde overgivet Staden snart udi Romernes
Hcrn-
s
>
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p24
|
Forkalk.
i?
HcrnDer, hvllke kunde giore Ende paa den Vold og Uretftrrdig-
hed, som af Tyranmme i den blev ovet, kom'ikke en S irrl der-
fra »ned Livet. Tilstaaer ikke^ok-pkus det sammel V ar ikke8i-
rnons.^okgnnis og LiegLses Ugudelighed, Vold ogTyrannie saa
stor, at .sosepliu.? anseer det for en Lykke for dem, der af Joderne
vare endnu i Live,at Dims blev Mester afStaden. Frelserm lover
derfor, at for de Udvaldcs Skyld »kulde de sirmme Dage
blive forkortede.
Beretter ikke og .solspku« med en Slags
Forundring, at da de Babylonier tilforn havde holdet Jerusa
lem toe Agr beleiret, forend de kunde indtage den, saa varede
denne de Romeres Belejring ikkun udi 5 Maamder, nemlig
fra April til Septemper. Sg hvilken Fordeel var det ikke de
Udvaldte, der efter Lhrifti Formaning vare flygtede til Bier
gene, og holdte sig indfluttede i Hulerne; tdi havde Belejrin
gen varet Vinteren over, havde de maattet der omkom
met af Hunger og Frost, fom og.folspkus giver tilkiende,
at, da Drus havde bemægtiget siq Stadm,lod banen stor Deel
afde retsindige Joder, der vare for deres Fromheds Skyld
afde ugudelige Tyranner indsatte tFcengsel, hvor de enten hav
de maattet sulte ihiel, eller og ved Leiligbed vare blevne myr-
dede,s«tte paa frie Ford og skrantede dem Livet.
Endeligen ad
varer Frelserm sine Apostler og Tilhocngere at tage sig vare
for falste Lhrifti, det er flige, der udgav sig for at vare
Folkets Frelsere og at vilde befrie dem fta det Romerffe Aag,
thi hoyere Begreb giorde ikke de forblinde de Joder sig paa
deu Tiid om FordeelmafdtelH« Ankomst, og falsteProphe-
ker, det er de, der vare Tilhcrngere af diste falske Christi, hvil
ke ved falske Spaadomme og Bedragerier satte store Tan
ker i den eenfoldige Alinues Hoved om den Frelse, de ved
deres Hielp kunde vente sig, og derved formeerede deres An
hang. Som Joderne sivde udi Tanker, at Messias skulde kom-
me sor Jerusalems Adeleggelse, saa see vi ikke fleere BedraM'e
end mod Enden af-en JMske Stat, der indbildte den lettro.
ende Almue, at de vilde forskaffe demen fuldkommen Befrielse
c
fra
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p25
|
18
Fortale
sta Romerne, hvilke havdsdttesTilhangere,!derdeelsvedfakffe
Spaaedomine forstkkrede om et lykkeligt Udfald paa denne
Krig og Beleiring, og indprcrdikededem en falsk Trsst, deels ved
Gsglere og Bedragerier skuffede dem og satte dem, hvis Tilhæn
gere de vare, i ftoer Anseelse hos dem, der giorde fig Haab
om at komme til deres forrige ffrihed og Herlighed, og troede
ikke, at Tud ffulde tillade Jerusalem at indtages og edelegges.
At der allerede udi Landsherrens LeUcisTid var en stor Mcrng-
de af saadanne Gsglere og Bedragere, herte vi for, og deres Talt
blev fiden efter ikke formindsket. Hvad var.Jolisnses afLilcKs-
l->, der, da han kom til Jerusalem, ophidsede Jndvaanerne til
Krig imod Romerne, og forsikkrede de Eenfoldige efter .JoleM
Berttning B. 4, G z.ar, om end kom ems kunde flyve, flui
de de dog ikke komme over ^erulslems lftluure, andet
end saadan en falsk Christus; Hvad var 8>mon andet i Hvad
LleaLLi-,Hovedet for de saa kaldede Nidkicrre.
Disse udgave stg
alle for Folkets Forlsfere, endskient det Gierningen var Folkets
Kdeleggere, og havde enhver ftt Anhang, der ttsstede Almuen
paa det befte, og forvissede dem om, at, hvor farligt det end
saae ud,saa havde det dog ingen Nod, men de skulde inden stakket
Tid see Beleiringm ophoevet, og Ftmdm at remme Landet.
Ja
end og den samme Dag, som Templet bramdte, fortceller
Jolepkus B .6,L. 5- at en falsk Prophet havde narret 6ooo
Mennesker til at ssge deres Tilflugt til Templet; foregivende,
. at det var GUds Befalning, at de ffulde forfeye stg didhen, da
deffulde faae et Tegn paa deres Forlosning, hvilke alleder
ynkeligm omkomme.
Ogistger han sammesteds udtrykkelige«,
at Tyrannerne havde bisttlt falske Propheter, der ffulde
formane Folket til Bestandighed i at vente paa Guds Hielp,for
at de skulde ikke overgive fig til Romerne , og at det arme
Folk lode fig indtage af disse Bedragere, og derimod ey vilde
ttoe de utvivlagtige Tegn, der forud spaaede dem Stadms en
delige Hdeleggclse.
Hvad var ^ousrugn, hvis Historie .sole-
vkur
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p26
|
Fortale
19
pkus flutter dette sit Skrift med, at jeg stal ikkeltale om fleere,an-
det end saadan en falss Christust blev ikke da det opfyldt, som
vor Frelser havde forud sagt i for end ydermeere at advare de
Troende om ey at lade sig bedrage af disse falsse Christi, saa
siger Frelseren: om det blev lagr ril dem: fer han er i sOrkcn,
da ffulde de ikke gaar ud, ste han er i et Rammer, da
skulle de ikke troe det.
Lader os lcrfe, hvad jeg tilforn har
anfsrt af ssolspM Jod: Hist. B. 20, C. 8- T. 2. P. 571.
hvad han B . 4. C 4. og andre Steder ssriver om 8imon, der
sor sseeulslsms Belejring havde samlet en Krigsherr sammeni
Arken, og efterat han havde undertvunget Jdumcra, troenge-
de sig ind i Jerusalem, satte sig imod de Nidkiccre, og svede
megen Grumhed.
Lader os og locse, hvad han B . 5, C. i.
ssriver om ssoblmnes og blegLsr, hvilke havde forssandset sig
i Templet, og den sidste havde taget Qvarteer udi Kaminerne
i dm inderste Forgaard af Templet.
Monne nogen kand boere
Tvivlom,atjoFrelserenved dmne sinAdvarsel har havtdisseFreds-
forstyrrere for Ayne, da hver for sig gav store Forflkkringer om
den Forlosning, Folket kunde vente sig ved dem.
Tilsidst flut
ter Christus sin Spaadom med disse Ord: hvor Aadftlet er,
forsamlcs Hrnene.
See Aadselet, det Jodiffe Folk, om hvil
ket deres egen Landsmand foruden andre Steder selv tilstaaer,
at ingen Nation var besinittet med saa uhørte Laster, som
det.B .;. C. lo. ogB- 6. C. 8- bekimder han, at ald den Jam
mer, som overgik Jerusalem, m-dte den forffyldt og af in
gen andcnAacsag, end fordi den havde frembragt saadanne
B - r n , der havde styrtet sig selv i Ulykke. See Arnene,
Romerne, hvilke ssoieplws B. 5. C. 2. beretter, forte m Arn
i deres Hoved-Standart, da Titus rykkede imod Jerusalem.
Disse og andre Spaadomme kand man ved vor Historre-
Skrivers Jgiennemlcrsning tydeligen finde at vcrre fuldkoin-
mede, og, om jeg ikke frygtede at overskride en Fortales Grcrnd-
ser, jeg fuldstændigere kunde vise; men hertil udfordredes en heel
Traktat, hvilkm muligm, om Gud vil, ved Leilighed kand
c 2
blive
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p27
|
ro
bliveforfcrrdtget.Detteviljegalleene, forey atopholdeLcrserms
Begterlighed til at locse det selv i denne oprigtige Students
eget Skrift, med faae Ord meckde, at den Lgeysi-iss ksrsctuD
Son, hvilken vor Frelser dlmcb-ri 2z,z^. siger, at Joderne
floge ihiel imellem Templet og Marek , ikke med jaa stor
Rimelighed kand antegnes for at have verret Tsedseiss ^ojs-
tirc Son, om hvilken der tales 2 Kron. 24,20. som den Lsekr-
riss > ksrucbs Son, ^olepkus beretter B. 4, C. 5. at verre ble-
vm ihielflagen imellem Templet og Altaret, og altfaa her ikke
tales om et Mord, som var begaaet, mm at det er m Spaa-
dom om et Mord, som ffulde begaaes, hvilkm at veere blevet
opfyldt, ^olepkus paa ovmincrldte Stred bevidner.
.foiepbus i dette sit Skrift opforer sig ikke alleme fom en
47 istorie-Skriver,mm og som en Seede Lcrrer. Hvor mange Leve-
Regler indstroer har ikke, hvor Leilighed kan gives i Hvor mange
Formaninger og Opmuntringer giver han ikke til Dyden; Hvor
mange af sine Beretninger flutter han ikke med 'm kort mm
nyttig Loerdom, uddragen deraf! Saa at hanffriver, ey al
leme for at forlyste Forstanden, mm og for at forbedre Villien;
ey alleme for at flette Gemytter i Bevergelse over hans Lands-
moends bedrovelige Skicrbne, mm og for at advare dem om
hvor retfcrrdig Gud er 1 at straffe det Onde.
Han taler om
Guds Domme, mm som af Joderne vel fortimte Domnre,
og forundrer sig meere over, at deres Ondffab var saa stor,
som Guds Straf.
Hvem der vil sige, at han er partiff, og
storste Aabenhiertighed. Han legger deres Ugudelighed for Da
gen, mm ikke fom dm, der vil forringe andre for at ophsye sig
selv; der vil giore andre onde, for at gisre sig felv god, mm
med Medynk, med Smhed, med Bedrsvelse.
Han begrceder
deres Ulykke, mm flerdeles deres Synder, der forte dem disse
Ulykker paa Halsen.
Han befamrer den pmgtige Stads,
det
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p28
|
Fortal e.
21
det bestige Tempels Adeleggelft, mm meere,ak Staden var blevet
en Morder-Stad og Templet e« Roverkule.
Han fter med
vaade Kyne Landets Kdelezgelft, men dm Ugudelighed, der
ans
krft,
«» vr, N'IN vrv I-V^ unvrr r.'rv, yans ^soonre historie raabe'
^olepkms erherparttff, have ved dette Skrifts Jgimnemla^
ning flaaet paa m anden Streng, og foregive, at ha« afHad
har ffrevet et og andet, som han nmeligea ikke kunde bevn'ft,
og giort de onde Giernmger, der bkeve ovede stsrre «d . end
de virkelige« vare.
^
Lieero gisre det bedre, og har han end deri Fortrinet for drm-
som at de vare ovdragne ide Stader, hvor Viden,bader blom
strede, og havde fra deres Moders Mekt faaet Undervisningt
de boglige Konster, fom han ey, fsrmd i hans tiltagende Alder
fik nogen Smag paa, thi da man veed, at han var m Iode,
L.X
''M t Joder, og man tilligemed veed, hvor«
ikke bar lagt fig etter boglige Konster, for ha« kom ttl Rom
Hvor vidt havde han ikke vildet bragt det,
e z
hvis han var fodi
/lcks
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p29
|
^ckensn eller Rom ? Hvor ftor Fuldkommenhed havde han ikke
opnaaet, hvis han fra Barns Been afhavde ftddet i enSocrsris,
en ^loerstis, en ^pollonii Skole, i Skeden for ved en vankun
dig llsbbinss Fsdder?
Hvad hans Forsvars Skrift imod k^pion angaaer, da
vidner det oin hans store Lcrsning i Grocdffe Skrifter og den
Kyndighed, han i en kort Tid havde tilveie bragt ftg, da han der
anfsrer de Skribentere, som man ikke vidste havde voeret til, hvis
man ikke fandt dem ncrvnede hos ham. Han giver det vel Titel
tittod Hpion, men det er ikke ^pion alleene han bestrider. Mm
iden fsrste Bog igiendriver han dem, der vil ncrgte de Iodiffe
Folks TElde og gamle Bedrifter, ogaf^tanecbott, af^lensncisi-.
af llerolo, ?tiilotcrgce, bteAgzcbens, k)-ckgAors, Tbsopiirzllo,
ltero6oro, LkosnIIo, Llsrreko, tlecscseo og ^Ascksrcicls be-
viiser, at Jodernes Navne, Slcegt og Guds-tienefte er «ldre
end alle andre Folks.
Han viser Aarsagen, hvorfor nogle
Skribentere intet tale om Joderne, og endeligen igiendriver,
hvad Ulsasrkon, Lksremon og b-^limLLkus anfore i deres Skrif
ter til i^iogs og det Iodiffe Folkes Vancrre. Den andm Bog
er egmtligen - ffreven imod ^pio„,dog han i sainme affccrdiger
Molon, ^ygmsekum og andre,
^pion var en Hedning, og
altsaa en Fiende asden Iodiffe Religion, mm at han, som
de fleefte Hedninger, vidste kun lidet af dm Iodiffe Religion,
kand man letteligm spore.
Hans Skrift er forgangm, men
af de faae Levninger, man haver, kand man nok see, at dette
Tab er ikke at begroede.
Han maae have ffrevet enLEgyp-
tiff Historie, og deri taler om Klolis og Israels Bom, og
antastet Jolepkus.
Mm hvilke Fabler, hvilket usandfocrdigt
Tsy sammenrapser han ikke der, saa at inan maae forundre sig
over, at han, der vil have Ord for at vcere m klog og
skarpsindig Mand,
vilde
bringe saadant til Marked.
Man kiender og allevegne, at Had til den Iodiffe Nation
har fort hans Pen, og at hans Kyemeed med denne stn Historie
var at forringe dem, for at behage -viexsutirineme, der an-
saae
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p30
|
gen, og klarligen ftemlegger hans Usandftrrdigheder.
Han
gaaer ham stcrrkt paa Klingm, ja undertiden begegner ham
med haarde Skylds-Ord, hvilket man maae holde Manden til
gode, der af Nidkierhed for Guds og sin Nations SEre un
dertiden var bragt ud af sig selv. Det er og ikke at tvivle paa,
at jo ^pion har verret grov, og han derfor har ternkt at ffulde
betale ham med lige Mynt.
Dog er han ikke som de, der,
naar de kand intet vide til deres Sags Forsvar, flaaer om fla
med Skields-Ord.
Ney! Hans Beviser ere gruMge.
Han
baade veed, at han har en retfcerdig Sag, og er og Mand
for at forsvare den.
Og maae man ttlstaae, at der er
endnu af ingen Jode kommet noget fornuftigere Forsvars-
Skrift ud end dette berommes Orimoes for sit Forsvars Skrift
for dm ChrismeReligions Sandhed imod Lellum, at lok. 6erk
^v5llus kalder det et gyldmt Skrift, der ikke nok kand beroim
mes, saa fortiener meget meer lolepku« ald Roes for dette
sit Forsvars Skrift for den Jodiffe Religion imod ^pion. som
han er sne for de Feil, som dm Lerrde Caneler dloskeim i For
talen til sinOverscrttelse af dette Ori§inis S M ft tilleaaer bam
Oi-iZine«, siger han, skriver ikke alt for ziirlig og veltalende'
7olepkus derimod med m ziirlig og ffydende Pen.
Orlsne,
«nger saa mange Tanker sammen, at man med Utaalmodia-
>ed maavente paa Enden,
^olepkus er kort og fyndig
Or,-
xines holder ikke dm beske Orden, og ffiuler det, som Serier«,
fornemmeligen ffulde give agt paa.
iolepkus folaer inestm-
dels ^pi°n Fod for Fod saavidt ham var mueligt
bruger oste et Ord r to eller tre Brmerkelser,og dmTalemaadEsom
har m B etydmng et Sted,faaer m anden et andet Sted. l o d w
er alttd sig selv lng, ingensteds tveetydig, ingmsteds nwrk og u°
forftaaesig.
Saa at den siger ikke for meget, der siger at det
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p31
|
er saarneget Guld vcerd, som deter stort til.
Dette Skttst
kom ey ud for efter spions Dod.
Ingenlunde, at ^sokepkus
saae ^pion for saadan en Giende, at han ikke torde komme frem
med det, saa leenge han levede; thi han varmeer end nok
voxm, og, ffiont ^pion var dod, levede der nok af spions
Modre, Jodernes Kender, men endelige« ^pion var dod strax
efter hans Skrift var udkommet, eller at det ikke for efter
hans Dod er kommet lostplio for Anne.
T il Slutning skulde jeg tale noget om det lidet S trift oin
Fornuftens Herredom eller de syv Modres og deres Moders
Martyrdom.
Der meenes af de fleeste, at det er ikke .foiepki
Arbeide. A f den Aarsag er det udeladt i den sidste Engelske Over
sættelse som Mlkelm vtiikon har udgivet.
Jeg har dog ladet
det folge med, eftersom det allevegne i de Grccdffe Editioner
er foreenet med kosspy, andre Skrifter.
Jeg vil snffe, at Laseren saa lidet skal fortryde den Did,
han anvender paa at lerse disse Jostptu Skrifter, som jeg for
tryder dm M M , jeg har brugt t at oversatte dem.
Dette
vil jeg anser for Mlonningen for mit Arbeide, og i det ovrige
for de Krerfter, mig ere forstenede til dette Arbeides
Fuldforelse, giver Gud allene SEre.
X
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p32
|
I n d h o l d
af
k l . ^ v n
^ 0 8 L k i ; i
Ustorte om den Jodiffc
Forste Bog.
rig
Fortale.
1. Om JerusalemS Kdeleggelse ved /mtiockum Lxi-
. xksnem, og Macchaberernes Bedrifter.
2. Om de Joblstc Regentcre fra loiuckan til ^riko.
bulum.
z. Oin ^nttobui, Regiering og Brover - Mord.
4« Om ^lexsnijri l-mnsci Bedrifter,
z. Om ^lexsmtrL Negiering.
6. Om Tvistighederne imellem »yrcsnum og Britta-
bulum.
.
7. O!N?ompegi Bedrifter udi ^udoea.
8. Om den Uroelighed , ^Modulus og hans Son
^!exan6er komme afsted udi Judcea, samt om de
Romerffe Feltherrers OLbimi, Lmss og cassi
Bedrifter.
9. OlN ^rittobuN 0g ^lexan^ers Dvd, 0g
Naude ttlod ^nrixarrum,
10. eLsar gier ^Ntipatrum til Forste udi Judcea, og
Hero6e5 faaer Galilceam.
i i.Hero^es bliver af Lasso giort til Statholder udi
Sl)l'ien ^nti^ater og ivialicinis blive ombragte.
i2.^nti§onus gwr nye Allarm, men overvindes.
Joderne anklage Hero6em og pkalae! for Antonio,
som frtekiender dem / og bestikket dem til Fjer
dings - Forster.
I- d . Hist. z Deel.
A
1 z. Pgr-
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p33
|
i z.Partherne fore ^nt!§onum ind t Judoen, og ta-
ge Hyrcsnum dgkdasael fangne. Hero6e8 UNdkoM«
mer. Jerusalem udplnndres. ?dalaei omkonuner.
14. NeroZes reyser til Nom , og til veyebringer sig
den Isdisse Krone.
15. ^ler06esundscrtter^a5s63) og beleyrer Jerusalem.
16. Hero6e8 renser Landet fra Rovere, og glor en
Rense til
»7. Hero^is Broder Zosexk omkommer udi en Træf
ning ; Han glor selv et Indfald udi GalLLloea,
og kommer udi Livs Fare.
Han beleyrer Je-
rusalem anden gang, og holder Bielager med
^sriamne.
18- Nero^es indtager Ierusalern.
^mi§0liu8 bliver
fort bunden til ^Ntonmm. I^erocres kommer udi
Livs'Fare for LieoMrx skyld,
r^ttero^es bliver af Antonio skikket imod Araberne
og overvinder dem.
LO.^lerociss bliver af
stadfoestef udi Negie-
ringen.
2i. Om de Stceder Heroae« lod bygge, og den Lyk
ke , han havde, udi hvad han foretog sig.
22.Om Uroelighederne udi Neroai8 Hnus / og den
Uheld, som deraf reyste sig. Ktariamne mister
Livet.
2Z.Hero6e8 anklager sine Sonner for Keyseren,
men bliver iglen forsonet med dem-
24.^nrip3ter legger onde Naad op tmod sine Broder.
5aiome konuner med udi Spillet.
2z.^iexLn6er bliver iglen forligt med sin Fader.
26. ^lexancler og ^rittobulus blive iglen beforte for
deres Fader.
27. ^1exan6er og ^M0do!u5 stuttts. Udi LLtNker 0g
henrettes.
28. OM
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p34
|
28-Om ^miprkerr Ondstab, samt »erockr Hustruer
og Born.
^
.
zo. »erodes kommer i Erfaring om, at ^ntiMer
staaer haiu efter Livet/ og forstyder vo«8.
kdieurT Gemahl styrter sig nev af Slottet. Den
unge tterolles udelukkes fra Bcgieringen.
zr.^nnpater beffyldes for Forrerderte og overbevist
scs. HeroSes forandrer sit Testamente,
zz. Udi Ierusalein kommer alle Ting ndi Opror
^„cipscer henrettes.
HeroSer crklerrer ^rekelsum
for sin Efterkommer / og doer.
A -
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p35
|
4
10 8^?«r7§
Ksrrale
mere , er den allerftorste ikke alten? af dem, som vi have
vcrret indviklede ndi, men og fast af alle dem, som man
veed af Historierne ar sige, emm ar en Skad haver fork
en anden , eller et Folk med er ander, og De, der
kave kort den udi Pennen, have enren ikke selv bievaaner den, men
, zen til brite ym
have vcerer tilstade udl den , have, veels ror ar veyage r-xv-
Skrift.
^ yeels af Had ril Joderne, afviget fra Sandheden, opfyldt
deres Skrift snart med Beskyldninger mod der eene Partie, snark
med Lovsange over det andet, og ikke beskrevet Tingene, som de va
re passerede, Saa haver jeg, Jolepb, ^larkbireSon, as Folke*
Fard en Hebrceer, der er fod udi Jerusalem, hvor jeg var Prcest,
va jeg selv i Begyndelsen forte Vaaben imod Romerne, og siden
blev tvungen ti! ak vare tilstade i den indtil Enden , foretager mig
nu ar udgive en Historie om samme Krig paa der Gradske Sprog
Deter fsrst dem ti! Behag, der leve under der Romerske Herredomme, esterat
fixevek
paa jea tilforn haver giver den beskreven paa min Moders Maal (il) ril dr
(s) Om delle Skrift , som af ^olcpko er skrevet paa Hebraisk eller det, blank
Zoderne paa den Tiid brugelige Sprog, er endnu tit, er der stor Tvivl om.
Vel foregiver Cardinal Ksromus ,
at der findes et Haandstrevet Exemplar
deraf udi det Vaticanske Bog-Glemme , men den lande Oskulrouus holder
det for Dedragerie og Pralerie af Cardinalen, omendskisnt ktuetius harpaar
taget fig at farsvare ksronium. Det som ellers gisc den gode Cardinal saavel
§om hans Forfagtermistankte er ar det findes ikke i de Optegnelser , der har
ves paa de Beger der findes i det Vaticanste Bog - Glemme, og alle de Rey-
sende , der have forlangt det at fee, have endnu ikke kundet faaet den <ykke.
Vel haves der et Hebraisk Skrift , udgivet af Zolippa Ken 6oriou, hvilket Zs,
derne holde for der agte ^ole^lii Skrift, i men at det er falsket, Ar forlangfi
heviifet af de Lard«.
Da
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p36
|
Fortale.
om deii Indiske Rrtg.
5
Da denne store Krig , om hvilken jeg taler , rog sin Begyn
delse, herffede Der indbhrdes Menighed Lblant De Romere, hvorud
over Joderne, som den Did vare udl en blomstrende Tilstand, og
seylede hverken paa Krcefter eller Penge, trenkce ar fore sig Disse U-
roeligheder til Nytte, og giorde Opstand.
Aoderne meenre ar fiffe
udi rorr Vand, og snappe et Stykke til sig af de Landskaber, Der
laae mod Osten : Romerne derimod frygtede §or. ak miste noget.
Thi som Joderne giorde sig de Tanker, ar deres Medbredre, der
boede paa hiin Side Euphrates, ffulde, naar de finge ar hore, at
de havde taget til Gevcer, falde ogsaa fra , og foreene deres Vaa-
ben med dem , faa bleve Romerne foruroeligede af deres Naboer,
de Franffe. (b)
Cellerne (c) begyndte og ar giore Opstand, og
alle Ting vare udi fuld Bevarelse og Opror formedelst Keronis
Dsd, thi en stor Deel tragtede ester Keyserdommer, og Krigshæ
ren var begicerlig efter Forandring , i Haab at faae derved nogen
Fordeel.
Jeg har derfor holdt fornoden!, for ar Sandheden kun
de komme for Dagen, at viife, paa hvilken Fod Sagerne den Tud
stode, for at Parlherne, Babylonierne, de langst bonliggende A-
råber, vore Religions Forvantere paa hiin Side Euphrates, saavel
som de Adiabener (6) kunde ved min Underretning faae nsyagng og
fuldkommen Kundffab om Aarsagen til denne Krig , hvad derndi er
tildraget stg , og hvad Udfald , den har havr; og at Gråkerne og
de af Romerne , der ikke have bievaaner den, og hvilke hidindtil ha
ve maatttt lade sig nsye med deels Flauerier, deels fabelagtige For-
rcelninger, ikke heller ffulde vare ukyndige herudi.
Nogle af dem, der have drister sig til at give os denne Historie
beskreven, ere ikke allene allevegne gaudffe urigtige, men og, fom
jeg synes , have handler tvmimod deres Oyemeed.
Deres Forfar
haver varer at fore de Romeres Bedrifter paa det hoyeste ud , og
af den Aarfag tale de altid ilde om Joderne, og forringe dem.
Men
de beranke ikke, hvorledes de kand anfees for store og anseelige Folk,
A z
der
(b) De bleve af Gråkerne kaldede Galatai', der er Gallier.
/
(c) Ved Cellerne forstaaes i almindelighed de Folk, der fsrst havde bemagtigeksig
Frankrigs og Tydfflattd ; men i særdeleshed sorsiaaes derved de Tydffe, og i
den Meening tager ^ofepbus det her.
De holdes for at have faaet deres
Navn af Gilder :, Hvor vidt det kand, bolde Stand , faae de at underssge,
der giore sig Umag for at udfinde Oprindelsen kil de gamle Folkes Navne.
(6) Adiabene eller Ahiva var et bersmt Landskab udi Afiyrien imellem de Floder
Tihris^ og^Lyeus.
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p37
|
der have overvunder ringe og uanseelige.
De ffulde dog undsee sig
ved ar sammenrapse saadanc Top, helst da der er bekiendr, at den-^
ne Krig haver varet lange, at den har kostet mangen Romersk
Soldares Sveed og B lod, samt ar den er fort under de kiakkeste
Feltherrers Anfsrfel, hvilke have udstaaet megen Besværlighed for
Jerusalems Beleyring: Og skille de ikke samme ved deres tilborlig^
Berommelse) i det de forringe vores Bedrifter.
Jeg vil ikke, ved at ophoye mine Landsmand, legge mig ud
wed dem, der rale saa pragtigen om de Romere; men jeg vil med
storste Uparkiffhed og Sandfardighed beskrive saavel det eene, som
det andet, Parties Bedrifter , omendskiont jeg undertiden maae gi
ve min Sorrig Tsylen , og begrave mit Fadernelands bedrovelige
Undergang.
Thi der er ved indvortes Opror blevet Sdelagt, og
nogle Jodiffe Tyranner tvunge Romerne ril imod deres V illie , ar
angribe det hellige Tempel, og satte Ild paa det, hvilket Keyser
liru8 er selv Vidne til., der i egen Person bievaanede den gandffe
Krig , og lod vel Landet og Staven odelegge, men havde Medli
denhed med Almuen , der lod sig saa-blindt forfore af de oprsrffe
Anforere, lange forhalede med Stadens Indtagelse og Oveleggelse,
og alt, imedens Beleyringen varede, gav dem Tud at betanke sig
udi, om de vilde forandre deres Tanker.
Zoftphus
Dersom nogen vil legge mig til Last, at jeg, tverimod de Love,
undskylder
som en Historie » Skriver bor holde sig efterrettelig, vitser mig ivrig
sin Bedrsvet- imod Tyrannerne og deres voldsomme Opforfel , og bejamrer mit
Fadernelands ulykkelige Skiabne, da vil jeg bede , at han vil holde
del min Bedrovelse til Gode.
Tbi af alle de Stader, der har lig
get under del Romerske Herredomme er der ingen , der er opsteeget
til saa stor en Lyksalighed og Velstand, og igien styrtet udi saadan
Elendighed,, som denne vores Stad. Ja ald den Ulykke, som, fra
Verdens Skabelse, er modt Menneskene, er som intet at regne imod
den , der er overgaaen Joderne, og det, som er det bedroveligste,
de selv og ingen Fremmed er Aarsag til denne deres jammerlige Til
stand , faa det er umueligt for mig , at jeg kand holde mig fra at
jsorge.
Skulde nogen vare saa Haardhiertet, ar han, dette uagtet,
Dil domme ilde om den Medynk, jeg barer med mit Folk , saa vilde
han beholde Historien for sig, og lade Skribenten have sin Sorrig
/or sig ftlv attene.
Jeg
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p38
|
Jeg meener, at jeg haver stor Foye at klage over ve veltalende
Grceker,, at, da udi deres Tiid er fort saadan Krig , mod hvilken
alle andre forrige Krige ere ikke at agte som noget, de vil opkaste sig
til Dommere uden selv at skrive noget; og laste andres Arbeyd,
der, om de end maae give efter for dem udi Veltalenhed, overgaae
Dem dog udi et got Forsat.
'De give sig til at beskrive de Assyriske
og Medisse Bedrifter, ret ligesom, ar de, der havde skrevet for dem,
havde faret vild i deres Beretninger, da de dog langt fra ey ere dem
voxne enten t Evne til at skrive, eller og i henseende til det Forsat,
de have havt i at skrive.
Thi de andre have altid beflitter sig paa
at fore det til Bogs, der har tildraget sig udi deres Tider, saa ar
man kand faste Troe ril, hvad de have skrevet, eftersom de have selv
varet narvarende, naar det er hendek , hvorom de have skrevet.
Desuden have de og holdt det for en skammelig Gierning at vilde
komme frem med lognaglige Fonalninger for dem , der vare bedre
underrettede om Tingene.
De da, der enten have beskrevet os gamle
Bedrifter, eller og levere os en Historie om deres egne Tider, for
tiene saavel at berommes , som troes.
De kand og ikke roses for
Flittighed, der allene forandrer andres Jnddeeling og Tiden , men
de, der komme frem med noget, ag forfardige en egen Historie.
Hvad mig angaaer, da, omendssiom jeg er en Udlanding, saa ha,
ver jeg dog ingen Fliid eller Umag sparet for ar give Gråkerne og
Barbarerne en fuldstændig Historie om hvad der er tildrager sig.
De indfodde derimod , naar de kand blive betalte derfor eller det
gaaer ud paa at kaste sig op til Dommere over andre saa bliver
Munden strax aaben paa dem, deres Tunges Baand losnes, men
gielder del, ar de skal skrive en sandfærdig Historie, og det vil koste
dem en en Deel Umag at faae de fornodne Materialier samlede der
til, saa ere de gandsse stumme, overlavende dette Arbeyde til dem, der
ere det ikke voxne , og hverken vide hvorledes de skal fore Pennen,
ikke heller have ringefte Kundskab om de Generalers Bedrifter, som
de stal beskrive.
V i vil da viise, at vi scette Vcerdie paa Sandhe
den udl en Historie, omendssiom den ringe agtes af Grerkerne.
At tale om Jodernes Herkomst og Oprindelse!, paa hvad Maa-
de de komme ud af LEgypten: Hvilke Landskaber de have igiennem-
reyst : Hvilke Stader de have indtaget og beboet , samt hvorfor de
have styrtet derfra iglen, holder jeg paa dette Sted at vare baade af
Veyen og ufornodent, eftersom adskillige Joder for min Tiid have
Klager o-
ver Gr§rkek*
ne.
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p39
|
med stor Wndstlbeiighed giver vore Forfcrdres Bedrifter beskrevne,
hvis Skrifter nogle af Parcherne have igien oversat udi deres Sprog,
va samme fare ikke meger vild fra Sandheden.
Men jeg vil begyn-
og derimod kun med. et Par Ord rsre om , hvad der er tildraget
sig for min Tiid.
Jeg vil forst mcelde om, hvorledes Anriocstu8 med Tilnavn
xpipbane8 med Storm indtog Jerusalem, og hvorledes han, efter
år den udi g Nar og 6 Maaneder havde vcrret udi hans Magt, blev
udjaget af LlkamonXi Sonner.
Siden hvorledes der opkom treenig
hed blant deres Efterkommere angaaende Regimentet; hvorledes de
Romere og ?ompe^u§ komme ind i denne Handel, og kksro6e8, An-
kiparerg EbN glvkDi! VLd §o6l
EliDL PAl
Hvorledes Folket efter tterocks Dod under den Romerske Keysers
AuAuKi Regiering, da ()vinnllU8 Varu8 var Skadtholder over ».am
der
giorde Opror.
Hvorledes Krigens due brod ud udi k^Llonls
^
Regierings^ 12te Aar; hvad der tildrog sig under Lettio , og hvor
ledes Joderne udi den forste Heede sarte sig til Modvcern.
Hvor
ledes de befcrftigede Grandse-Stcederne, og hvorledes k^ero, ester
Der Nederlag- der var giort paa Oellio, var bekymret for at nnste
det gandske Rige, og betroede Krigens Fortscnrelse til VsspaliLnum:
Hvorledes denne General, kom med sin celdste Son til Judceam:
hvor stor Den Romerste Krigshcrr var:
hvor mange af Hielpe-
.
- Tropperne der blevne slagne udi Galilcea, famt hvorledes han med
Magt indrog adskillige Sterder udi samme Landskab og andre god-
villigen overgave sig ril ham.
vil og her tale om, hvorledes Romerne indrette deres
Indhold nf SlaaM rvm , °g hvav Krigs-D'sc'Plme ve f°r-.
t yandffe beskrive begge Galilæerne, hvor store , og af hvad Beskaffenhed de
'k"st'
er'2
hvilke Srceder der grcendse op ril Judcea , og af hvUke Egen
staber samme Landskab er: hvilke Soer og Kilder, ver sindes udl
der.
Jligemaade vi! jeg med storste Fliid anfore/hvad wy^ke ver
er skeed udi hver Stad , der kom udi Fjendernes Hcrnder, som M
- selv haver seer eller erfaret Det, og stal jeg ikke heller fonte
bE-
drovelige Omstcrndigheder, men med saadan Oprigtighed for cell
det altsammen , som jeg kunde have dem for nug, der ^vde fuld
kommen Kundskab herom.
^wne
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p40
|
Fortale.
om deu I<-dLffe Rrtz.
9
Videre ffal jeg handle om, hvorledes Nero dode, da Joder
nes Stat begyndte at hoelde til Undergang , og hvorledes VespaliL-
nus, da han var paa Veyen ril Jerusalem, maatte begive sig tilba
ge til Rom, eftersom de vilde have ham til Keyser: hvilke Tegn og For-
varfler, han havde herom; hvilke Forandringer der skeede udi Rom,
og hvorledes han imod sin Villie blev af Krigs-Haren udraabt
for Keyser.
Jeg ffal viise, hvorledes Joderne, da han drog ril ZEgypten,
for ar satte alle Ting udi fornoden Stand , giorde Opror, bleve
undertrykkede af Tyrannerne, og hvorledes den eene vilde vare den
anden paa Hovedet: hborledes ^irus, esterat han var kommen tilba,
bage fra LEgypten, tvende gange faldt ind i vort band: Hvorledes
og paa hvilke Steder han samlede fin Krigs-Har : Hvor tit og paa
hvad Maade der var Opror udi Staden, imedens
iaae for
den: Hvilke Forffandsninger yg Bolvarker han lod opkaste omkring
Staden : Hvor tykke og store Muurene omkring Staden vare, og
hvor stark saa vel den, fom Templer, var befastiger, samt af hvil
ken Beskaffenhed Templet og det Hellige var, og hvor store de vare,
tilligemed Altaret.
Alt dette skal jeg beskrive nrev ald Find og Vind,
ffibeiiqhed.
Og ved samme beylighed ffal jeg handle om nogle
Skikke, vi iagttage paa vore Fester, de syv Renselser, PrafterneS
Forretninger, deres saavel som Den ypperste Prastes Klade-Dragt,
vg Templers Helligdom, uden enren ar fortie noger, eller legge
noget dertil.
Endelige« ffal jeg malde om deels den Vold , Tyrannerne o-
vede imod deres egne Landsmand, deels den Mildhed vg Skaan-
somhed, Romerne lobe see mod os, der dog intet komme dem ved,
vg hvor tit l^irus, der onffede, at Staden og Templer kunde blive
befriet for Undergang , tilbod de Oprorffe Forliig , i Betragtning
af Det meget Onde Folket havde udstaaer nu udi Krigen , nu udi
Opror, nu af Hunger, indtil de tilfidst bleve fangne.
Jeg ffal og
ikke heller forglemme ar anfore saavel, hvad Uheld der modre Over-
ioberne, som hvorledes Fangerne bleve straffede, hvorledes Templet
imod Keyserens Villie blev lagr udi Aske, og hvor mange af de
hellige Skatter der bleve reddede af Ilden: hvorledes den gandffe .
Srad blev odelagt, vg hvilke Tegn og Forvarsler, Der ginge foran:
hvorledes Tyrannerne bleve fangne, hvor mange der bleve borrforte
udi Slaveris, vg hvad enhver er vederfaret, hvorledes Romerne
Is d . Hr>t. z Deel,
B
giorde
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p41
|
gjorde Ende paa Krigen , og floyffede Fcrstningerne : Og tilstdst
hvorledes ^iru8, esterat han havde reyst heele Landet igienuem, og sat
alle Ting i Stand, begav sig tilbage til Italien , og holdt der of
fentlig Triumph.
Alt dette ffal jeg forhandle udi 7 Boger, og ffal jeg ikke give
dem , Ver have Kundskab om disse Ting, og have selv bivaanet
Krigen nogen Anledning til enten at laste eller beskylde mig ; thi jeg
skriver ikke dreven af Skrive-Syge men allene for at tiene dem,
der elske Sandheden.
Og vil jeg nu begynde Historien og udfore
den udi den Orden, jeg haver merldet.
7?
,>'s-
'7 ' -i' /
Mr«
'7
Li
7.
s .
' W
.
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p42
|
s. l. <r. i. ______ om den Isdiske
k l . ^ V
I I
^ O S K k U l
istorie om den Aodtffc Krig
Forste Bog
Det Forste Lapitel.
Om Jerusalems Odeleggclse ved ^miockum, Lpixks
nem» og MacchabaermS Bedrifter.
> *^>^>^aa ven Tud, da ^mioclE , med Tflnav-i ^pipbsne§»
sorte Krig med krolemseo den Slette, om hvem der
skulde vcrre Eyer af heele Syrien - opkom Ueenighed
imellem de Anseeligste og Fornemste blank Joderne.
Samme reyste sig af Regimentet, thi hvem, der er
udi nogen Anseelse, kand ikke finde sig i at erkiende
deres Ligenurnd for deres Herrer; Men0ms8» een
af de ypperste Prcrster, fik Overhaand , og udjagede l'vdjX Son-
ner af Staden.
Diste toge deres Tilflugt til -vmioekum , og bade
ham , at han vilde giore et Indfald udi Judcea , da de vilde viise
ham Veyen.
Kongen var let overtalt dertil, thi han havde lange .
gaaet frugtsommelig med samme Forsat, og med en magtig KrigS-
^ '
H ar rykkede ind i Landet, med stormende Haand, (s) indtog Sca»
^
Ven, og nedlagde en stor Mamgde af dem, der holdte med kroIemTo.
Han gav Staden til Priis for sine Soldater, udplyndrede Tem
plet, og ophavede vor daglige GUdS Tieneste ; Og var det udi
z Aar og 6 Maaneder, at den ikke blev forretter.
Den ypperste
Prast Onia8 var imidlertid flygtet hen til krolemreum, af hvilken Han
bekom en PladS udi den Heliopoliranste Province, hvor han bygge,
B 2
de
(») Vor Historie-Skriver siger udi sin Jsdiste Histone B 12. C. 5. P. 99. at
zntiockus, bemcegtigede sig Staden , uden ar det kostede ham noget Blod.
Jeg har i Fslge af dette Sted D. 6. C. i l. givrt den Anmerkning under,
at han siger sig selv imod.
Af samme Tanker ere de bersmmrlige Samlere
ti! den a>mindeliae Verdens Historie Idoin. 8 p. l6 men O. 8LUmZ»rtea
forsvarer ham i at sammenligne disse Steder med hinanden , siget.de, at
han kunde havo forst bestormet Staden, men forgiaves, oa siden blevet Mester
as den. See Anmærkning.
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p43
|
lijt
c
IQZLkttvs
___________________________
B I. C. r.
Le en liven Siao, ligesom Jerusalem, og el Tempel, der var liae
Lee udt Jerusalem: hvorom mere en anden gang paa sit Sted.
^ariockus var ikke fornoyel med, ak han saaledes, imod ald
»! forlade de- Vorn, og al °ffr« Svlin paa Maret.
Og, som de alle veigrede
resReiigjon. W ved at efterkomme der, lod han de Fornemste af dem myrde.
L. kl.
Vacemaes, som Hnriocbers havde fendr tik Judcea for ar fore Coms
3837-
manvv over BesEtningerne, han havde lader blive ester sia i Lander,
udsone og ester sin medfodde Tlkboyelighed ril Haardhed hans ugu
delige Belakmnger, ovede stor Vold og Overlast, kod de Menigste
Mcrnd pidste, og truede hver Dag ar odelegge Staden , indtil han
endelig ved fin voldsomme Opforsel oprirrede de berrerngtL til ar sterre
sig tkt Modvare, og bestie sig fra hans Tyrannie.
^
Een af
Esterne, ved Navn ^^keltiss, ^lamonL! Son / fra
ven Landsbye Movim, bevEbnede sig med sir sandste Huus , rhi
han hnvde zSonner, og med Dolke ombragte kacciu6em, ib) men,
som han ftygrede for den store MEngvs, der kaae ril BesElning udi
siygtede han straI ril Biergene.
Der stk han er stort Tillob
. dolket, hvorm>over han tog Mod ril sig; kom stem igien, og le*
Matt8ias?E^1
^
Felt-Herrer en Trcefnittg , udi hvilken han erholdt
Skiver Rer ^verhaand /
MaZede dem af Jud«a.
Denne lykkelige Frem-
-enr.
^ang banede ham Veyen rk! den hoyeste Magr; rhi, fom han havde
Dser.
bestier dem fra dljje Fremmedes LkKldom, overdrog Folket eenstem-
3838«
Regimenter tkl ham.
Han dode strap derefter, efterladende
ReglermgenudisinEldsteSon^LHander.
Samme, fom han nok kunde tEnke, at ^miockius vilde ikke lads
Denne Forlns gaae uhEvnec hen , fik en anseelig Krigs-Har paa
Be-n-m af Land-is B o rn , «g slutl-d- Forbund med Romerne.
Sgf«»n-f-
saadan et Forband m«d dem
I«r ham hans. krk"2aes kom derpaa knd r Landet lgken , men han drev dem tits
Stzn Judas bage med stor Forltts.
Han lod det ikke blive derved, men foate^at
Regimentet, fore sig den herlige Seyer ril Nytte, angreb Besamingen, der laae
3V39'
______________
udi
^ 7 T«yl her. Hans Navn var ikke Laccturi«--, men svelle, ^
»a l-u-ds
2. p. 104. Li»e«Li«leL l<rser vi
»g levede noget-ereftir, og fms Krig Med
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p44
|
Z84v.
34 l
udi Slaven , og tvang ven kil at begive sig af Over - Staven med
til Under, Skaden, hvilken Deel af Alaven kaldtes Acra.
Esterat
Dette var sseer, giorve han sig til Mester af Templet, lov der rense,
.
og omringe med en Mrmr. Derefter lod han forfærdige ny Kar r il.
og
GUds Tienesten , hvilkschan lcd bringe ind udi Templet, i deres '"^rerTem,
Sted, der vare vanhelligede, byggede et andet Altar, og saaledes
bar Omsorg for, at GUds Tienesten igien kunde lage sin Be
gyndelse.
Esterat han havde saaledes sat alle Ting udi Stand at de kunde
forrette deres GUds Dyrkelse i Templet som I tilforn , dode ^mio:
ekus, (<r) efterladende sig en Son af samme Navn, (6) der tillige
med Riget arvede det Had , hans Fader havde havt ti! Joderne.
Samme kom med en Krigs-Har af 50020 Fodgiangere, 5000Ryt
tere og 80 Elephanrer igiennem Judaam til Bierge-Tgnen, og ind
tog den liden Stad Bethsura : Men ^su6a8 hastede med sin Armee-
imvd ham, og modre ham ved et Sled, ved Navn Berhzacharias,
se) hvor der var snever Giennemfart.
Imedens de stods endnu under
Geveer imod hinanden , blev hans Broder Llea^ar vaer en Els-
phant, der var meget storre end alle de andre, havde et stort Taam
paa sig, og hvis Rustning var af Guld.
Han indbildte sig, ar der Iud« Bro
var den, paa hvilken ^mroebus fad, hvorfor han lob fra sine Fork, ^ Eieazar
<log sig igiennem Fjendernes Fortropper, og trang sig ind til Ele-
phanten, og, som han kunde ikke naae til den, hvilken han anrog for
Kongen, eftersom han sad faa hsyr i Veyrer, lob han ind under
D yret, og stak det udi Vuggen, saa at der faldt til Jorden, og
knujede ham under sig, ak han dode, saa at L'loarar forrettede ingen
anden berommelig Gierning, uden at han gav sigten stor Fare, oa
vriste, ar han agtede et berommeligt Navn hoyere end sit Liv. Den,
Der sad paa Elephamen, var en gemsen Soldat, og, om der end
havde varer ^miockus selv, saa havde han dog ved denne sin For-
vovenhed imet giorr ander, end givet n'lkiende, ar han udi Haab at
forrette en drabelig Gierning , har ikke agter at befordre sin eqen
Dod.
Dette antog hans Broder som (.1 Forvarsel paa Knoens
Udfald.
Thi, lad vare at Joderne sigtede lange med stsrste Tap-
^ 3
per,
^
6^4^* Eand ltchs 1. c. lom, r, p, 117. ttvtb. Z-r>. Hig.
(s) MeV Tiknavn
(e) Den hedder Ftters Bechzachak^ ,
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p45
|
pert) o , saa beholdte vog ve. Kongelige Tropper, veels i Henseende
til ven store Mcengve, veels og forvi Lykken stod med dem, Val*
Plavsen : Mange af Joderne maatte bive i Grceffet, og med de o-
verblevne flygtede ^u6a8 til det Gophnetiste Lanvstab.
^mioclius
fortsatte derpaa sin Vey til Jerusalem, og esterat han havde ophol
det sig der nogle faas Dage, rykkeve yan op derfra af Mangel paa
Levnets Midler, efterladenve en fornoden Besirming udi den , og
forte den ovrige Deel af Krigs-Herren til Syrien for der at ligge
udi Vinter-Leyr.
» Da Kongen Havde forladt Landet , tcenkte ^6-8 at fore sig
hans F ra v E ft til Nytte, og, som han foruden dem, han krvde
Judas doer. hos sig fra vet forrige Slag , var bleven forstærket med en anseelig
Mcengde, der vare stodre t il, gav han sig udi Kast med ^nriocbi
Feltherrer ved den Landsbye Akedosa , men, efmat han havde giort
a lt, hvad der udfordres af en brav Soldat, og med egen Haand
Iligemaade nedlagt mange af Fjenderne, omkom han selv udi Slaget.
Halls
hans Broder Broder ^obannes blev og nogle faae Dage derefter ombragt al nogle
Johannes.
Tropper, som -knriocbus havde sat ud for at pafle ham op. ( r )
Det Andet Lapitel.
Sm de Jodlffc Negentere fra ^onscksn ttl ^rM o-
dulum.
Z844
ans Broder Zonscksn antog Regieringen ester ham.
Denne
^
opforte sig med stor Forstand og Forsigtighed imod sine Lands-
Ester Jud« m«nd , bestyrkede sin Throne ved Det Forbund , han fornycde med
Dsd bliver ye Romere, og stuttede Fred med ^nriocbt Son.
Men med alt
den tredie helte Var han dog ikke sikker, thi den Tyran
, som den
Broder -Jo- .
^miocki Formynderstab var betroet, salte ham hemmelige«
nat-an Re-
, og derfor sogte forst at stille ham ved hans Venner, og
^
siden, da lonLtban under Geleyde af nogle faae Soldater kom til
L-is!emL,8 til ^Ntiocbum. lod han ham paa en forroederst Maade
gribe oa fcenafle. Derefter rykkede han ind udi Judcea; men, som
han Der af Simon) IonLltiLll8 Proder / blev dreven Mage, og så-
< t) )os. Jod. Hist. H m . 2. p. 1Z2.
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p46
|
get paa Flugten , blev han saa forbittret, at han lov ^onarkan
ombringe. (a)
Simon forvaltede derpaa Regimenter meget priselige« , indkog <>g efter ha,n
de paagrerndsende Skceder Zara, Joppe og Jamnia- uddrev Be- d e^n
fierde
fatningen af Acra, og bemcrgtigede sig Ven.
Derefter skikkede han Drvrec Si-
-;nliocKc».Hiekpe, Zropper imod
hvilken han beleyrede udi
Dora, fsrend han foretog sig der Mediffe Tog. Men, omendssionc
han havde saaledes varer Kongen behielpelig i ar faae lrypboN udi
^L6r»
Garnet, saa kunde han dog ikke opfylde hans Gierighed ; thi ikke
lcenge derefter sendte Hmiockus sin Felt - Herre LenZebXum med en
Krigs - Hcrr til Judcra fyr ar sdetegge Landet, og bringe Simon udi
hans Magt'
Simon, omendffiom han var af en hoy Alder, forte
dog Krigm med samme Fyrighed, som tilforn udi hans unge Dage.
Han lod sine Sonner drage forud med Kiarnen af Armeen, behol
dende selv den ovrige Deel hos sig for ar falde md paa en anden
Side, og lod nogle Tropper legge sig hist og her imellem Biergene
for ar asskiare Fjenden Passen.
D a det kom til Trafning imellem Som og bik,
dem, erholdt han en fuldkommen Seyer; hvorudover han blev af ver ypperste
Folket erklceret for ypperste Prcest.
Han giorde saaledes en Ende P ro
pan det Macedonisse Herredomme, under hvilket Joderne havde
Z862.
siaaer udi 172 Aar.
Simon blev dog siden paa en forradersk Maade ombragt udi er
Giastebud af sin egen Sviger-Son ^rolsmseo , der tilligemed kog en forr-dersk
hans Gemahl og tvende Sonner til Fanger , og udsendte nogle for Maade om
at omkomme den tredie Son Jokannem » hvis Tilnavn var t-l/rcs bragt,
aur.
Denne unge Jokannes, fik i Tide et Nys herom, og for-
Z87D.
foyede sig strax til Staden, forfikkret om ak blive understellet af
Folket, deels i Henseende til den Dndest, de bare tik ham formedelst
hans Faders berommelige Bedrifter , deetS formedelst den Afjkye,
De havde for krolsm-co formedelst hans uretfærdige og ssammelige
Gierninger.
krolemseus hastede vel efter ham, og vilde trange sig
igiennem en anden P o rt, men han blev af Borgerne stovt tilbage,
Johannes
Der havde indlaget tt/rcanum , hvorudover han tog Flugten tik en Hyrcanus,
Fastning paa hiin Side Jericho, ved Navn Dagon.
k^rcanus Simons
blev derpaa bekiader med det ypperste Prastedom, som hans Fader
havde forvaltet, og saa snarr han havde giorr GUd er Offer, haste- A Negene ef,
de han imod krolemTum^ for at forkose sin Moder og sineBrodre. rer Faberms
Han Dsd.
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p47
|
,6
I?l-zV7V8 JOSLPttVS
'---------------—
— — —
———
--------------------------------------------------------'-----------------------
-
- ------------
Han beleyrede ham udi Fæstningen, men hans namrlige Kier
lighed og medlidende Hierrelaug hindrede ham fra at giore sig til
Mester af den.
Thi kroIemXU8 ldd, saa tit han blev bestormet,
hans Moder og hans Brsdre bringe op paa Muuren, og ptdste udi
alles Paasyn , truende at vilde styrte dem need, dersom han ikke
stcax ophcrvede Beleyn'ngen, og drog derfra.
Hvor stor end
cani Vrede var imod ktolemXum » saa blev den dog overvunden af
den Medlidenhed , han bar med dem, og den Frygt, han var udi
^
for dem.
Men hans Moder lod sig intet anfcrgre enten af de mange
Slag, hun fik, eller den Dod, hun blev truet med , men udrakte
sine Hcender, og bad sin S on, at han ikke vilde lade sig hendes
Piinfler gaae saa ncer til Hiem , at han derfor ssulde spare denne
ugudelige Forrceder; thi hun vilde heller doe under krolsmXi Haand/
end leve, naar kun han kunde faae den Straf, som han havde for
tjent formedelst hans Troeloshed mod deres Huus.
Hvorudover
Jokannes, faa tit han betcenkte hans Moders Bestandighed , og
horte hendes Bonner', fik Mod, og lod lobe Storm , men, M
snart han saae, hvorledes hun blev pidstet, og hudfletter, faldt
Modet paa ham igien, og han var i tusinde Bekymringer.
Af den
^ Aarsag tog Beleyringen lang T"d hen, indtil hviile Aaret indfaldt,
hvilket Joderne hvert syvende Aar pleyer ar helligholde, og hviile
udi det, ligesom paa den syvende Dag udi Ugen. Herudovermaatte
^okanneg ophore med Beleyringen; hvorpag kto1emLU8, saa snart
han fik Luft lod ^okanne8 Moder og Brodre myrde , og flygtede ril
Lenon, med Tilnavn Oot^las, Der herskede udi Philadelphien.
Hmiocku« kunde ikke glemme igien den Skade ham af 8imon
tilforn var tilfsyet, hvorfor han, for at hevne sig , rykkede med en
Beleyres af anseelig Krigsmagt ind i Judcra , og gik lige for Jerusalem , hvor
Aliliocho,
han beleyrede l^/rcanum.
Men k^/rcanus lod OLVl68 Grav aabne,
siq^ed
hvilken havde varet den rigeste af alle Kongerne, vg tog deraf meer
^
'
end ZOOO Talenter, af hvilke han gav^nriocko zoo, og saaledes til-
kiobte sig Befrielse, (b) Han var den forste af de Jediste Regenre«
re, der havde fremmede Tropper udi Sold.
5875.
Siden, da ^nriocbus forte Krig med de Meder, tog?han Ley-
ligheden i agt ar hevne sig igien, han rykkede mod de Syriste Stoe«
der, udi Tanke at finde dem blottede for KrigS-Folk, hvilket og
havde sig saaledes, log i en Hast bemægtigede sigiforst Medab^og
fl>) See herom Jol, Jod. Hisi. lom. L p« 165^ Anm. (6)
>
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p48
|
Samcea med omliggende Stceder.
Siden gjorde han sig Mester af
Sichem og Garizim, og bragte de Chuthceer under sin Lydigbed,
hvilke havde et Tempel udi deres Land , som det til Jerusalem.
Han indtog og mange af de Jdumcriffe (c) Stcrder , saavel som
Doreon og Marista.
Derpaa forte han sin Krigs - Har lige til
Samarier Porte, hvor nu den Stad Sebaste ligger , som Kong
i;ero6es haver ladet bygge.
Samme Stad omringede han , og 0-
verdrog sine tvende Sonner ^risiobulo og ^mi§ono Beleyringens
Fortsættelse. ^ Disse crngstede Staden allevegne, saa at der blev saa-
dan Hungers Nod udi den, at Indbyggerne maatte, for at ophol
de Livet, ade det, som man ellers har en Zlfjkye for.
Herudover
sogte den om Hielp hos ^nnocbum , med Tilnavn ^1pen6ium. (6)
Han lod sig og indfinde med nogle Tropper, men han blev flagen af
diste Mnde Brodre, hvilke forfulgte ham til Schythopolis, og, da
de ikke kunde faae ham fat, vendte de tilbage til Samariam igien,
og holdte den saa lange indfluttet, indtil de endeligen bleve Mestere
af den, da de i Grund og Bund floyffede den, forende Jndvaaner-
ne bort i Trceldom med sig.
Denne lykkelige Fremgang opmuntre
de dem til videre at forsoge deres Lykke, hvorudover de vendte deres
Vaaben imod Schythopolis, hvilken de og i en Hast undertvang,
og deelede imellem sig det Stykke Land imellem Carmels Bierg.
Diste herlige Fordeele, som ^obannss og hans Sonner til Veye
bragte ved deres seyerrige HZaaben , begyndte deres Landsmand at
ansee med avindsyge Ovne, saa at de giorde Opstand imod dem.
En stor Mangde rottede sig sammen , og holdte ikke op, forend det
kom til aabenbare K rig , men de bleve tilstrækkelige« ydmygede.
^obanns8 frembragte sin ovrige Leve -Tiid udi Lyksalighed og Vel
stand, og, efterår han udi fulde zz Aar havde forvaltet Regimentet
med storste Berommelse, dode han , efterladende sig fem Sonner.
Han var visteligen et af de allerlyksaligste Mennesker og kunde ikke
klage over, at jo Lykken havde foyer ham; thi han allene besad de z
allrrstorste Herligheder, nemlig Regimentet over sit Folk, det yp-
___________ ______ _____ __________ _ ____^
perste
(c) Det er en Tryk-Feyl, at der i det Grsedske Exemplar staaer
i steden for
(c!) Hans rette Tilnavn var ^/recenus Jod. Hist. I'om. 2. p. 170. ^strencl.
Det Tilnavn HlpencUuz eller rettere ^tponciug har han vel faaet, fordi han
bestandig laae udi Ueenighed med sin Halv-Broder ^utiocyu« 6rv pus.
Ierd. Hist. z Deel.
C
Z8-S.
Dser.
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p49
|
s898<
l8
tch ^4 g»
perste Prerstedom og den gave at propbetere, thi GUd talede med
ham , og aabenbarede ham tilkommende Ting , og as den Aarsag
forud saae han, og kunde sige, al hans tvende celdste Sonner ffulde
ikke regiere lcenge.
Deres Skicrbne og Endeligt holder jeg Umagen
vcrrdt her ar beffrive, eftersom de langt fra ikke vpnaade deres Fa
ders Lyksalighed.
Det Tre-ie Lapirel.
Om ^rittoduli Regiering og Broder Mord.
^ rikvdulus. den celdste af Somierne, forvandlede efter Fade«
. .»
rens Dod Regimentet lil «t Kongerige, og var den forste der
bar ben Kongelige Krone paa sit Hoved, hvilket skeede 47' Aar og
kmm«r -,"-r ; Maaneder, esterak Folket var kommen tilbage fra det Babylon,,
kam >id> S!°- ffe Fangst! til Landet igien.
Som han elskede ben Broder / der var
tzieringen og ^(xst ham, hvis Navn var H.nriZonus, meest, giorde han ham veel-
riltager sig
med sig udi Regieringen, men de andre lod han kaste udl Fceng,
K°ng<-Titti. ^
eroder, eftersom hun sogte at gmre ham R-g'-rm-
gen stridig, thi lokannes havde erklaret hende for Regenterffe efter sin
Lader sinMo-
hans Grumhed gik saa vidt, arhan lod heade sulte lhrel.
der Give.
Siden kom Turen til Broderen ^mitzonum , hvilken han dog
elskede, og havde aiort til Med-Regent; thi han lod ham paa falske
Beskyldninger,. som noale onde Mennesker havde opivundet, al han
strcrbede at skille ham ved Kronen, ombringe.
Udi Begyndelsen vil
de han ikke laane sine Orne til disse Bagvaskere; chi, som han havde
fin Broder meget kicer, ansaae han air, hvad de forebragte, som
noget, der reyste sig af Misundelse-
Engang paa Lovsalernes Hoy-
iid kom ^nnsonus hiem fra Krigen udi et pr.rgt'gt Harmst, og,
som .4rittodulu8 laae samme Aid syg , gik han ulleaemed de Solda,
ter , han havde hos sig udi samme sin pragttge Nustnmg Mge nl
-
Templet, fornemmeligen for at giore Bon for sin Broders Helbred.
Denne Leylighed betiente hans Uvenner sig af, forfsyede sig strå)) til
Kongen, forestillende ham, hvilken Pragt ?.n!j§onu8 forte, og ac
hans Rustning var herligere , end som kunde tilkomme en prtval
Person , samt at han fone en stor Deel bevabnede Folk med sig .
-ed hvis Hielp han vilde stille Kongen ved Livet, thl han var rkke
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p50
|
fornemt med , ar han havde Deel med ham udi Riget, men han
vilde have der eene udi Besiddelse.
^Modulus vilde udi Forstningen ikke heller faste Troe til disse
Beskyldninger.
Endelige« lod han sig dog overtale dertil; dog, at
det ffulde ikke merkes, at ban havde sin Broder mislankt, og han
tilligemed kunde see sig forsvarer, vm-det ffulde gisres fornodem,
befoel han nogle af sine Drabanterr at ffiule sig paa et Sted under
Jorden, thi han laae den Tud udi den Fastning, der tilforn heed
Baris, men siden blev af t^sro^s kalden Antonia, givende dem til
ligemed Befalning, at, om ^miAonug indfandt sig ubevabnet, ffulde
de lade ham frit passere, men, dersom han han havde sin Rustning
paa, ffulde de ombringe ham.
Derpaa sendte han Bud til
xor-.um , med Befalning, at han ffulde komme til ham ubevabnet.
Men Dronningen og hans Uvenner lagde er forraderff Raad sam
men op imod ham.
De overtalede dem, der bleve skikkede til ham,
at fortie Kongens Befalning , men derimod at sige, at hans Bro
der havde lader sig udi Galilcea forfardige et pragtigt Harnisk-og
Vaaben , hvilke han formedelst sin Upasselighed ikke kunde rage udi
Oyesyn, og derfor, som han havde Lyst at see ham i dem, bad han,
ar han vilde, forend han drog bort igien , fremstille sig udi samme
Rustning for ham.
HnriZonus, da han fik dette Bud , begav lsig strap hen til ^
sin Broder udi sin fulde Rustning, for at lade sig see af ham ; thi,
Amigo-
som han havde saa store Prsver paa sin Broders Kierlighed, havde han mim.
ikke Mistanke kil, at noget Om ffulde vederfares ham.
Men, saa
saa snart han kom til den morke Gang , der blev kaloen Srrmons
Taarn, blev han nedsablet af Drabanterne.
V i see heraf, at
Bagtalelse er magtig til at ophave ald Lenighed , ja endog at ud
rydde ald naturlig Kierlighed , og at ingen Sinds Tilboyelighed,
i hvor god den end er, er saa stark, at den kand imodstaae Avind
og Misundelse.
Ved denne Leylighed maae man forundre sig over Judce Op
forsel. Den samme var en Essceer, og, hvad han spaaede, slog al-
Iud« ben
drig feyl, ar der jo rigrigen indfaldt.
Da han saae ^nriZonum Ess«ers HL-
gaaende igiennem Templet, ffreeg han af fuld Hals til sine Be- storie.
kiendterp, tht mange af hans Discipler vare tilstade hos ham:
Hillemcendl nu er der best for mig ar doe, da Sandheden er
d -d , og mine Gp-adomme flaaer fevl.
lever, som
C 2
i Dag
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p51
|
so
Jo se ru vs
B-,.L.z.
i Dag ffulde vcerer ombragt.
Sreder hvor Skicrbnen havde
beffikkec, ar han ffulde ende sir Liv , er Srrarons Taarn,
hvilket er 600 Stadier herfra, og der er nu allerede 4 Timer
paa Dagen, og alrsaa endog i Henseende ril Tiden er der u-
mueligr, at der kand ffee.
Da denne gamle Mand havde ud-
raabr dette, stod han gandffe bedrovet og tankefuld. Strax derefter
kom der Tidende om , at ^nri^onu8 var myrdet udi er Sted under
Jorden, der og blev kaldet Stratons Taarn, og havde altsaa sam
me Navn , som der Ccrsarea, der ligger ved Havet. Saa at denne
Overensstemmelse paa Navnene forvildede Spaamanden.
Neppe var dette Mord begaaet, fsrend ^rittvbulus forrrsd
det, og forogede det end mere hans Sygdom.
Denne blodige
Gierning svervede ham ideligen for Tyne, og krcenkede hans Sind
meget, saa al han tog Dag fra Dag mere og mere af, indtil hans
Indvolde af denne vedvarende Greemmelse tilsidst revnede, og han
kastede en stor Deel Blod op.
Da en af Tienerne, Der havde Op
vartning hos ham udi hans Sygdom, ffulde boere dette Blod bort,
snublede han, formedelst GUds Styrelse, just paa det Sted, hvor
Hmi§onu8 var bleven ombragt, og hvor man endnu kunde see Plet-
terne af hans Blod , og spildte der hans Blod , som havde ladet
ham ombringe.
D e , der saae dette, gave strax et stort Skrig fra
sig, meenende, at Tieneren havde gLort det med HZillie, og der li
gesom opofret hans Blod.
Dette Skriig kom Kongen for Orne.
Han lod strax sporge om Aarsagen dertil, og, som ingen rorde sige
ham den, blev hans Begierlighed ester , at faae det at ^vide, end
mere foreger.
Endeligen, da han med Magt vilde have det at vide,
og truede dem, hvis de ey gav ham det tilkiende, formalle de ham,
hvordan det var gaaet til.
Han faldt derpaa udi GraaD , gav et
Dybt Suk fra sig, og sagde: Jeg kunde ikke venre, ar mine u-
rerfcerdige Gierninyer ffulde blive ffiulce for der store GUds
K"-e, der feer alle Ting , men hans Retfærdighed vil hastig
hevne paa mig der M o rd , som jeg har lader begaae paa eu
mig saa ncer paar-rende.
O! du uforskammede Legeme!
hvorlcenge vil du holde paa den Gicel, der er fordømt for
Dser udi min Broders og Moders ff^ld ? Lad dem faae der paa een-
Fortvivlelse, gang og lad ikke deres Geister lcengere drive Spor med ar mi
ne Indvolde stråledes henrceres ril er Offer for dem.
Saa
snart han havde udtalet dette, opgav han sin Aand, esterar han hav
de ikke regterel lamgere end i Aar.
Det
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p52
|
Det Fterde Lapitel
3902
iOm ^Iexgn6ri ^ n n ^ i Bedrifter.
ans Dronning sod strap derefter hans Brodre udlade af Fang*
seler, og overgav Regimentet til den aldste af dem, ved
Navn ^lexLNlisr , der syntes at vcrre mere moderat end de andre.
Saa snart han var kommen til Regieringen, lod han den eene af si- Hans Bro,
ne Brodre aflive, fordi han stod ham ester Riget.
Den anden ^ Alexan.
derimod, der var fornoyer med ar leve udi Roelighed, holdt han udi ^ b-wer i-
Agt vg ALre.
^
V,
/
g»en Konge.
Han kom strax udi Krig med krolemLo i^rburo , der! havde
^
bemMiger sig den Sted Asochis, men, omendffiont han giorde et
^bss.
stortsNederlag paa Fienden, saa blev dog Seyeren paa krolemoei
Side.
Men, da samme Herre blev siden udjaget af sin Moder
cieopstra, og maatte tage sin Tilflugt til 2Egypten, giorde --Uexan-
oer sig nl Mester af Gadara og Amalh , hvilken var den storste as
de Fæstninger, der laae ved Jordan.
Udi samme Fæstning fik han
og lKeo6orr, 2enonr§ Sons, Skatter og dyrebare Klenodier: men
^deo6oru8 kom ham snart paa Halsen , og ikke allene fik sit tilbage
iglen, men og erobrede ald Kongens Rust-Toy, efterår han havde
nedlagt IOO00 Joder.
^lexancker, da han havde samler nogle Kraft
ter lgien , vendte han sine Vaaben mod de Skeder , der ligge ved
Haver, og bemægtigede sig Raphia, Gaza og Anrhedon, hvilken
Kong tterocle5 lod siden kalde Agrippias.
Efterår han havde undertvunget disse Steder, begyndte Joder-
A ? ' O p s t a n d imod ham paa en Hoytiid; t») thi udi store Jsd-rn-qio.
G'-st-bude blev der gierne smedder paa Opror.
Denne Opstand -- opstand
saae han sig lkke l Stand at kmrde faae dampet uden fremmed Hielv,
ham.
hvorfor han wg de Pesider og Cilicier udi Sold ; thi han vilde ikke
zs°d-
leye Hielpe - Tropper hoS de Syrier formedelst det medfodde Had.
V« havde til Joderne.
Med disse leyed« Folk salvede han flere end
8ooc> (b) af de Oprorjke.
Derpaa giorde han el Indfald udi Ara
bien, hvilke han bragte under sin Lydighed, saavel som de Galanvi-
___________ __________^ 3 ____________ ______
rer
^ E ? var ksvsakernes Hsytid.
Hvorledes de begegnede ham , kand lases
Jod. Hrstor. ^om. 2 p 184.
'
(d) Paa fremfort« Sced siger ^oleplm;, at han omkom ikkun 6000 Joder.
vcere at 6200 ere blevne mdlagde paa Stedet, og at siden
ester ere 2000 blevne ombragte.
-
s
,
Z9H
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p53
|
ter og Moabirer, og, esterar han havde lagt dem en Skar paa,
vendre han tilbage til Amath.
V^en denne lykkelige Fremgang hans
tzZaaben Havde , indjog IKeodorum saa stor Skrak, at han fiygte«
de fra Faftningm, og lod den udi Alexanders Hander, Der lod den
strax flsyfe.
Derefter rykkede han ud imod Obodam de Arabers Konge,
som havde posterer sig paa er meget fordeelagri^ Sled ved Gaulane.
Men han kom snart til korr, thi, ssom den Arabiffe Konge havde
desuden lagr nogle Tropper udi Hinderhold, mistede han sin hele
Krigs - H a r, hvilken blev dreven need udi en dyb D a l, og nedtraadt
af den store Mangde Cameler.
Han kom endeligeu selv derfra med
Livet; og undvigede til Jerusalem.
Denne store Forliis forogede
den onde V illie, Folket havde til ham saa at de begyndte igien of
fentlige« ar rebellere; men han fik Overhaand over dem , og i en
Tiid af 6 Aar needlagde 52222 af dem udi adssillige Trafninger.
Dog havde han ikke stor Aarsag at glade sig over disse S ejrvin
dinger ; thi han svakkede sit eger Kongerige, hvorfor han ikke tan
gere vilde bruge Magten , men sogre ved gode Ord ar bringe sine
Deres store Uudersaatter til Lydighed.
Men, som den Fortrydelse, han lod sig
HadMham. merke med , og den Forandring , han lod see udi sin Opforsel mod
dem, kom dem mistankt for, bleve de end mere forbittrede imod
ham, og, da han lod dem sporge om Aarsagen hertil, og hvad han
ffulde giore for ar stille dem tilfreds, svarede de, han ffulde tage Li
vet af sig selv, og, naar han var dod vidste de endda neppe om de
z. bi-'
tiloive Ham alt der Onde, han havde tilfoyer dem.
Der blev
3915.
og ikke derved.
De anholdte hos vem srrivm , med Tilnavn Lue«.
De indkalde rum , om Hielp imod Kongen, hvilken og udi 'Haab ar fiffe noget,
Denmrium. indfandt sig ftrax med nogle Tropper, med hvilke Joderne forrette
de sig ved Sikima.
, Alexander tog imod dem med 1222 Mand Ryttere og 8022
Fodgiangere, som han havde kaget ndi Sold, (e) samt 12200 Jo
der , Der forbleve udi deres Troeffab.
Paa FiendenS Side vare
deri-
(c) Jsd. Histor. 1*. 2. P. r85» staser, at han havde kun 6200 Mamd Leye-
Tropper men 20002 Mcend.
Det sidste er her en Udffriver-Fevl, at der
-v skrevet
10222 i Steden for
22002.
Men
om der ryten her eller paa der fsrste Sted er beaaaet en Feyl, eller af hvem
kand ikke forvist siges.
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p54
|
B. i . C.'4.________ om den I^dLffe
_____
sz
derimod zoov Ryrrere og 142^0 Fodgængere. (6) Forend der kom
til Feltflag imellem dem , ssgte disse tvende Konger at giore hinan
dens Folk afspcenstige, og bringe dem til at antage sit Partie.
vs-
merrius tcrnkte at faae ^.lexan6cr8 Leye, Tropper li! at gaae over til
sig ; ^Iexan6er derimod haabede at overtale de Joder, der havde
flaget sig til O j-m srrium, at forlade ham, og bringe dem paa sin
Side.
Men, da hverken Joderne vare at bringe til Fsyelighed, ik
ke heller Grcekerne til Troeloshed, gik Slaget for sig.
Omendstiont
Der erhol-
^IexLn6er8"Leye« Tropper sigtede meden ugemcen Tapperhed, saa der stor For
beholdt dog vemerrius Seyer.
Det uagtet havde Slaget et langt
andet Udfald end begge Kongerne havde forestillet sig; thi de Joder,
*
der havde indkaldet vem srrium , bleve ham ikke troe, omendjkionr
han havde vundet, men 6020 af dem ginge over til ^lexan^er, der
var flygtet til Biergene, ynkedes over denne ulykkelige Forandring.
D ette bragte vsmerrium udi Forvirrelse, og som han let kunde gio
re sig den Regning, at ^lsxsncler, da han saaledes var bleven for- ^
'
stcerker, vilde begynde Krigen igien, og frygtede tilligemed for at det ^en forlader
gandffe Folk stulde da antage hans P a rtie , trak han sine Folk kil-
bage, og gik sin <Vey bort.
De ovrige, omendstiont de saaledes bleve skildre ved deres Hiel-
pe - Tropper, aflagde dog ikke deres Uvillie og Fiendstab mod ^lexan-
^rum, men fortsatte Krigen af ald M agt, og holdte ud imod ham,
indtil de fieeste af dem vare ombragte, og ^.lsxancler sik de ovrige ^
indsperrede udi Staden Bemeselin, (e) hvilken han indtog og forte
dem fangen med sig til Jerusalem.
Han var saaforbittm paa dem, 5 . , ^ ! ! ^
at han ovede en Grumhed imod disse Fanger, der snarere kand kal- sigrsieGrum-
'
_____________
des hed imod
(*1) Her er og begaaet en Feyl, thi foranfsrte Sted staaer , at hans Fod-
Folk belsb sig til 40000 Momd.
Jeg meener og , at denne Feyl er be-
gaaet ved udstrivernes Skisdeslsshed.
Det Bogstav <? (cl) i det Grcedske
Sprog er bekiendt at betyde 4, naar det staaer uden Prikke, men 4000
naar det haver en Prikke under sig saaledes ^
Nu er det troeligt, ae
Zoseplms haver paa begge Stederne skrevet
c?, og have de, der ha
ve udskrevet ham, paa det forsis Sted udfort Let ret
^
40O0O, men paa der sidste Sted l«si ^ , og, som de have holdt det
for utroeligt, at han skulde have havt 40020202 M«ud Fpdfolk, ftra
have de oversat det ved rA » le tA ^e o , 4002.
(e) Den kaldes Zod. Hisi.
2. x. iZ
Btthvttia.
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p55
|
? r^ V IU 8
.
zz I C.4
des en Ugudelighed, thi han lod 8ocr af dem korsfaste mioc l Sta
den, og lod deres Hustruer og Born udi deres Paasyn nedsable, da
han imidlertid selv holdt Giastebud med sine Biefloppersser paa er
Sked, fra hvilket han kunde see dette bedrovelige Skuespil.
Den«
ne grumme Gierning.satte Folket udi saadan Forssrakkelse, atZOoo
af de Jldesindede flygtede nceste Nar derefter ud af Niger, og kom
me ikke tilbage igien, forend efter'^!exsn6sr§ Dod.
D a han paa
denne Maade-havde med megen Besvar og Moye bragt Riger i
Roelighed, nedlagde han sine Vaaben.
Dog denne Roelighed varede ikke lcenge.
Aarsagen dertil var
-<ntiocbu8 ^ med Tilnapn Vion)-liu8, vemstrii Broder, og den sid
ste af der Seleucijke Huus.
Denne Prinds havde i Sinde ar over
falde Araberne med Krig.
^lexanser, som frygtede for, at hans
Krigs Udrustninger skulde gielde hans Land, lod grave en dyb Grav
fra Biergene udi Amiparris ril Hav-Breden ved Joppe, og lod u-
den ftrr Graven opreyse en hoy M uur, hvilken han lod besatte med
Tra-Taarne, for desto bedre ar kunde forhindre ald Indfald: Men
han kunde ikke dermed holde ^nrioebum tilbage , thi han opbrandre
Taarnene, lod Graven fylde op, og drog der igiennem med en stor
Krigs-H ar, dog vilde han ikke hevne der paa /Uexan^er, ar han
havde vilder forbyde ham Gennemfarten , men rykkede lige mod A-
råberne.
Den Arabisse Konge havde posteret sig paa de fordel
agtigste Steder udi sit Rige, og uformodeutligen kom ^miocbum
med lvOOo Ryttere paa Halsen, fsreny han kunde faae sin Krigs-
Har sar udi Slagt-Orden.
Der blev holdet en haard Trafning.
Omendssiont mange af kmioeki Folk maatte bide i Grasser, saa
holdte dog de ovrige Stand , saalange ^mioclE levede, men, saa
snart han var falden, thi han sparede sig ikke, men var allevegne til
stade, hvor Faren var storst, vendte de Ryggen, og, hvilke der
ikke omkomme! udi Slager , bleve nedsablede udi Flugten.
Nogle
komme dog Derfra med Livet, hvilke flygtede til den LansdbyeCana,
men, som de havde Mangel paa Levnets Midler, dode den storste
Deel af dem af Hunger.
Derefter indkaldede de Damascener, hvilke havde er bittert
Had til krolemXum , X4enn?ei SvN , /^reram, og givrde ham til
Konge udi Coele-Syrien.
Denne giorde et Indfald udi Judaa,
og udi en Trafning overvandt ^lexanclrum, men det kom til Fotliig
imellem Dem, M han drog sin HZey tilbage igien.
^lexansn indrog
der-
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p56
|
B i. C. 5
om den IM ffe Rrig.
derefter Pella/og som hans N<rse kl oeoe efter ^Keoclori Skat, vendte
han sig modGeraza, hvilken han omringede med en tredobbelt Vold,
og endelige« med stormer Haand bemægtigede sig.
Siden giorde
han sig Mester af Gaulana , Seleuria og Amiechi D al, saavelsom
den ypperlige Fæstning Gamala , hvis sverste Befalnings- Mand
vsmerrium han lod flaae udi Lcenker formedelst adskillige Misgier,
tunger, han havde begaaer.
Endeligen begav han sig tilbage tilJu-
^ ^
»»
^ .
I v» »H V > * »
Men, ved det han saaledes kom udi Stilhed og Roelighed,
blev han fyg, og faldt udi en Fjerde-Dags,Feber , samme tankte Alexander-
han ac bortdrive ved Arbeyd og ar have noget ar bestille, og derfor D§d.
gik udi Felten igien , men, som han greb sig an over sine Kraftec,
blev han meec og meer udmattet, og dsve midt i Krigs Uroelighe
derne, efterår han havde siddet udi 27 Aar paa Thronen.
han dode, overleverede han Regimentet til sin Gemahl ^4-
lexan6rL » thi han var forsikkrer paa , at Joderne vilde aller
helst adlyde hende, eftersom hun havde havt Afskys for den Haard-
hed, han havde over, og giver sin Fortrydelse tilkiende over, at Lo
ven ey blev efterlevet, hvorved hun og havde tilveye bragt sig Fol
kets Andest.
Hans Haab flog ikke heller feyl; thi de hoye Tanker, Hans Dron-
de havde fattet om hendes Gudsfrygt, stadfæstede hende paa Thronen. "ingAlexan-
Hun havde god Kundskab om deres Fcrderne Skikke, og hvem der ^
n-a!!
handlede tmod de hellige Love, bleve fatte fra deres Embeder. Med Amtet
^
^lexan6ro havde hun tvende Sonner, af hvilke hun giorde den
Wldste, hyj§ Navn var l^reanus, ril ypperste Prcest i Henseende
til hans Alder, eller snarere, eftersom han var af Naturen rrcrg og
langsom , og hun havde sig ikke at befrygte for ham , at han skulde
giore nogen Ophcrvelse angaaende Regimentet, men den Angste ved
Navn H-rilrobulum udelukte hun fra alle Rigets Forretninger, efter
som han var af et mere hidsigt og fyrrigt N
E
2-d. Hist. z Deel.
D
Pha-
Om j^IexanckrX
Negicring
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p57
|
26
108L?N U 8
B .I C.5.
^
Pharisirerne, hvilke udgisre en egen Secr blank Joderne, og
vil have Ord for ar vcere gudfrygtigere end alk de andre, og al be
sidde storst Kundskab udi Lovene og deres Udlegqelse, fingr meget at
sige hos hende; thi,^ som hun selv frygtede GUd, saa indrommede
hun Dem stor Frihed."
De vidste og ar fore sig dette ril Nytte, og
siette sig meer og meer fast i hendes yndest, saa at de tilsidst havde
den hsyeste Magt udi Hcenderne, og kunde jage udi Landflygtighed,
siae
under og kalde tilbage igien, kaste udi Fcrngsel, og satte udi Frihed, hvem
hendes Re- de vilde.
Med et Ord; de havde Fordeelene af Negieringen, men
Aiering.
lode ^lexan6ra gisre Bekostningerne, og have Besværlighederne.
Hun havde og Forstand til ar udfore de vigtigste Ting , og lagde
sårdeles Vind paa at have en anseelig Krigs-Har paa Veenene, og-
derhos ikke allene dobbelt forogede^sin Armer, men havde og stedse
en ftor Deel fremmede Folk udi Besolding , hvor hun ey allene be
kræftede sin Magt og Myndighed udi sir eget Rige, men gjorde sig
og frygtsom for andre omkringliggende Fyrster.
Men regierede hun over andre, saa regierede Pharisaerne over
isende igien.
De lode vio§enem, en anseelig Mand, der havde va
rer ^le.xanasxs Pndling, henrette, foregivende, at Han havde varet
skyld udi , ar Kongen havde lader de 8oo korsfaste.
De ovenalede
og ^lexan6ram til at lade adskillige andre aflive, som de havde mis-
rankte for ar have indgiver ^Iexan6er onde Anstag imod dem , og,
som hun var dem alt for tilboyelig, lode de henrette, hvem de.lyste-
DeresHevn- ve.
Herudover toge adskillige af de Fornemste, hvilke stode og i
gierighed.
Fare for at miste deres Liv, deres Tilflugt til Hrittobulum , der og
/t.
udvirkede saa meget hos sin Moder, at de i Henseende til deres hoye
3926.
Stand og Anseelse bleve ssaanede paa Livet, og hun lod det blive der
ved , ar de, som bleve holdte for skyldige, bkeve udjagede af Staden,
hvilke., da denne Mildhed var giort i Straffen , spredtes over det
Handske Rige.
^lexan6ra skikkede en Krigs - Hcrr til Damascum, under den
Forevending , at den iideligen blev rrernget af krolsm-eo, og uden
stor Besværlighed og Modstand bemægtigede sig samme Stad. Hun
ssgte og at bringe den Armeniske Konge lnZraiiem, der sitae for
kroiemreis, hvor han holdt 6keoprrra beleyret, paa sin Side ved For
ceringer og at tilbyde ham sin Hielp; men, som L.ueu!Iu8 faldt ind udi
Armenien, og hun frygtede selv for indvortes Krig, blev dette For,
drag til inrer.
Jmidi-
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p58
|
Imidlertid blev ^!exan6ra syg.
Denne Leylighed tog ^rillo-
bulus, den yngste af hendes Sonner i Agt, og, ved sine Betienreres
Hielp , af hvilke han underholdt en stor Mamgde, hvilke vare ham
alle hengivne formedelst hans muntre Sind , bemægtigede sig alle
Fæstningerne, og med de Penge, han fik udi dem , leyede en stor
Deel Tropper, og lod sig udraabe for Konge.
Dette satte
num udi stor Bekymring, hvorudover han beklagede sig for sin Mo
der , som derpaa lod HriUvKuli Gemahl og Vorn indflmte udi An
tonia.
Samme var en Fastning , der laae Norden for Templet,
og som melder er, tilforn heed Baris, men siden efter, da ^monius
havde den hsveste Magt, fik delte Navn , ligesom de Stcrder Se
baste og Agrippias saaledes ere blevne kaldede ester ^uxullus og
Arixxa.
^!exan6ra dsde strax derefter udi sit Regierings niende
Aar, forend hun kunde faae det hevnet paa ^rittobulo, at han vilde
stille sin Broder ved Regieringen.
Z9ZZ»
Alexandra
Dsd.
Det Siette Capitel.
Om Tvistighederne imellem
og' ^risto-
bulum.
lexsn6ra havde indsat k^/rcanum til Arving af alle fine Midler,
/ K . og havde, forend hun dode, erklcrret ham for sin Efterkommer
udi Regieringen.
Men ^Modulus langt overgik ham udi Magt og
Forstand, hvorudover da det ved Jericho kom til et Feltslag imellem
Tvistighed
Dem , om hvem der skulde have den hoyeste M agt, forlove de fleste imellemH^-
tt^rcam Partie, og ginge over til /rrittobulllm.
k-l^rcarms flygtede xistobulum
med de ovrige til .4 m vnir, hvor han havde gyldig og tilstrcrkkelig omRegierin-
Panr for sig paa sin Sikkerhed og Frelse, thi ^rittobuli Gemahl og gen.
Born sadde der udi Forvaring.
Dette tilveyebragee ham et måle
ligt Forliig med ^rifiobulo, hvilket bestod derudi, at /Vrillobulu^
stulde fore Regimenter, og tt^resnus skulde lade sig noye med den
2Ere, ham kunde tilkomme, som Kongens Broder.
Forliget blev ^'^ia e r
flutter udi Templet i alt Folkets Paasyn; begge Brsderne omfavnede fi^Regimen-
hinanden paa Del kicrrligste. Derefter omvexlede de Boliger, ^rillobulus
drog ind paa der Kongelige Slot, og tt/rcanus igien udi ^rittobu-
!i Pallads.
D 2
Det-
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p59
|
28
k ^ V lO S 108x?NV8
ZZ.r.it.6.
paa Thronen, salte alle Han6 Uvenner udi stsrste Bestyrselse, i
Særdeleshed ^nlipLtrum , der havde et gammelt Had til ham.
Samme var en Jdumcrer, og den anseeligste blam hans Folk, saa-
vel i Henseende til hans berommelige Forfadre , som hans store
garver, og verrmov opwsleve tt/rcanum m skyerne, for derved
desto snarere at bevcege ham til at tage sig hans Sag an.
Han tillige
med forestillede ham , hvor anstændigt der var for ham saa mcrgng
en Konge, ak understotte de Betrcrngte og forurettede, og tt^rca-
nus var steer aabenbare Uret, i det han var M t ved Negieringen,
Den han dog tilkom, eftersom han var aldre af Fodsel, end ^risto-
dulus.
Esterat ^nti^arer havde giorc disse Anstalter, flygtede han
med bH-rcano hemmetigen fra Staden om Natten, og uden Ophold
fortsatte Reysen, indtil de anlangede til Petra, Hoved-Staden udi
Arabien.
Der overleverede han l-l/reanum udi ^rekX Hcender, og
^ sine Forestillinger deels ved store Forceringer bragte det saa
«es /ielp o! Vivt, at han lovede at vilde hielpe ham igien paa Thronen.
Her-
vervinde^ og udover gik han ind udi Judcra med en Krigs-Hcrr bestaaeude af
beleyrer Ari- 50000 Mand Fodfolk og Rytterie.
Denne store Armee var ^ri-
ssobulum.
stodulus ikke voxen , men han blev udi den forste Trafning flagen,
og tog Flugten til Jerusalem , hvor han havde falden udi Tiender
nes Hcrader, dersom ikke den Romerste Feltherre 8cLurus var til ald
god Lykke kommen til Jerusalem, og tvunger dem til at ophave Be<
leyringen.
Samme var af komxejo den Store stikket med en Krigs-
Har ril Syrien, imedens han var selv udi Armenien, og forte Krig
med l^rans
Da han var kommen til Damascum, hvilken Sted
korr tilforn var indtagen af kletello og k.ollio, og flk at hore, hvor
dan der stod til udi Judcra , og holdt han sig ikke lange der , men
^
rykkede med dennem ind i Judcra udi Tanke at faae der noget at fiste.
Saasnart han var ankommen , affcrrdigede begge Broderne Ge
sandters til ham for ar bringe ham vaa deres Aide, men de 400
De mm hos ham, end Rer og Billighed , thi, han havde aldrig
saasnart
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p60
|
saasnart faaek dem, ssrend han hikkede Bud til l^/reanum og Ara- Der forlofts
berne, og udi de Romeres og kompsji Ravn befoel dem at ophceve
Romerft
Beleyringen, truende at paafore dem Kriig , hvis de^ ikke blev ef-
terkommet. Dette indrog ^reras saadan Skrcek, at han strax for«
^
lod Judcra, og begav sig til Philadelphia, men 8eaurus drog tilba
ge igien til Damascum.
^.rlfiobulu8 var ikke fornvyel med, ar han
saaledes var kommen ud af Garnet, men fik alle fine Folk famlede,
og tatte efter Fienden, og, da det ved Papyron kom til et Feltflag
imellem dem, nedlagde han Mer end 8ovo (s) af dem, ilslant hvil
ke var H.mipLtsr8 Broder k^Lllion. sb)
»/rcanus og HnripLker, va de saaledes faae sig ffildte ved de
Arabers Hielp, haabede de at finde Undsætning hos dem, fom dedog
ikke kunde andet forestille sig end at vcrre dem utilbsyelige; thi da
?ompeju8 strax derefter kom igiennem Syrien kil Damascum, toge
de deres Tilflugt til ham , bringende store Forceringer med sig , og
forestillede ham Sagen paa samme Maade, som ^reiX , bedende
ham at han ey vilde billige ^rillobuli voldsomme ^nfsrsel, men siet-
te N/rc,num ind i Riget igien, hvilken det tilfaldt, saavel i henseen
de til Hans Forste-Fodsels N-c, som lovlige Opfsrsel.
^riNobu-
lus , stolende paa 8auro , hvis Venskab han ved sine Penge havde
tnkiobr sig, blev ikke heller bone, men indfandt sig udi ret Konge,
lig Pragt ; men som han holdt det sin ZEre for noer at giore Op
vartning hos pomp-jum, vg ak det var hans Kongelige Vardighev
uanstændigt ak vve nogen Slags Nedertrcegtiqhed ,
uagtet
han kunde.have nogen Fordeel og Nytte deraf, drog han fra DioS-
polis igien
-
'
kompe)u5 blev meget forkornet over denne hans Bortreyse, og,
stor Deel Synste Hielpe-Tropper imod Lriliobulom. ^Da han hav-
de passim Pella og Scythopolis , og var kommen til Choreas, en
Stad, der ligger paa Grcendserne af Judcra, og fra hvilken man
___________ , , _________D
;
dra.
^7 .i"!!v '.
? °s ^ 5 o « ° - h-n- Tydffe fem / .
Lave kun
b't F°yi>, af hviike de rvende
lsr!>- I>ave kun Sooo eg den tredi- 7000 fukcpkui Zod. Hig. -kom. -
^
^»1 kun til 1/00.
^
^
^
'
^ ^ Udstrive^ Fey"?
^
^ldcs han csxkslio« , og er kLMov en
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p61
|
Z0
xi^V IU Z ^s08L?tt08
Zyj9.
--------------------------------------------------------------------------------
— »"
"W»
Vrager midt igiennem Landet, fik han Tidende om , at ^ristobulus
var flygte: til ^lexan6rion , hvilken var en meget stark Fastning-
bygger paa et hsyt Bierg.
Didhen sendte han Bud til ham med
Befalning, at dan ffulde strax stige need til ham- ^rittobulus, som
ikke kunde finde sig udi at lade sig noget befale, havde ingen Oren
dertil i Begyndelsen, mm vilde heller vove alle Ting, end underka«
De tvende ste sig yenne Befalning.
Dog som han fornam, at hans Folk va-
Brsdre fore
Nlodlsse og forsagte, og hans Venner desuden forestillede ham de
forPompejo^ Romeres store Magt, mod hvilken han ingen Modstand kunde gie,
' re, lod han sig endelig overtale til at begive sig til kompejum , og,
efterår han havde lange forsvaret sin Net til Kronen, begav han sig
tilbage til Fæstningen igien.
Derefter kom han igien need efter sin
Broders Begiaring, med hvilken han disputerede om hvem af dem
Vet med Billighed tilkom ar regiere , og derpaa forfoyede han sig
igien op paa Fcestningen, uden ar ?ompeju§ lod der forhindre. Som
han imidlertid levede imellem Haab og F^ygt, fligede han igien need
for at bevcege ?ompe^um til at give sit Samtykke til , at han ber
holdt Negieringen , men han begav sig igien tilbage til Fæstningen,
at det ffulde ikke synes, at han gav sig tabt, forend Noden udfor
drede det.
Da kompejus fiden besoel ham at overlevere alle Fast^
ningerne udi hans Hander, og tvang ham til at udstade Befalning
derom til Commendanrerne, hvilke havde den Befalning af ham, ar
Ve ffulde ikke. holde sig nogen Ordre efterrettelige, uden han havde
selv undertegnet den, beqvemmede han sig vel dertil, men blev her
over saa sorbittret, at han drog udi storste Hast til Jerusalem, og
gjorde der ald Anstalt til Krig imod kompejum.
?ompsjus gav ham ikke lang Ttid til sine Krigs Beredelser,
men fulgte ham strax i Halene, hastende saa meget mere, som at
hall ved Jericho fik Tidende om k4irbri6LN8 Dod.
Samme Egn
var den allerfrugtbareste udi Judoen, ikke allene i Henseende til den
store Mcenzde Palme.Traer, som der voxede , men og formedelst
DompeM yen Balsom, den frembragte, hvilken dryppede ud af Stammerne
^dker imod
Trceerne, naar de bleve opcispede med ffarpe Steene.
Paa
^eruiaiem.
Sted flog komp^us sin Leyer op , og blev der Natten over,
men, saasnarr det blev Dag rykkede han imod Jerusalem.
Denne
hans hastige Ankomst indjog ^riiiobulo ikke en Uden Skrak, hvor*
udover han gik ham Personlige« i mode, giorde KnarFald for ham,
lovede ham en stor Sum Penge, og overgav sig med Staden udl
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p62
|
B. i. C. 7
OM dett Indiske Rri§.
zr
hans Hcenver, hvorved han stillede ham tilfreds.
Men han holdt
jmer af det, han lovede; thi, da 6abiniu8 blev stikkel hen for at
hente Pengene, vilde de, der vare af ^MobuU Partie, ikke een-
gang indlade ham udi Skaden.
Om ?ompe)i Bedrifter udi In d s å .
^L^ette opvakte kompejum til Vrede, saa at han lod ^rLttobulum
strtte udi Forvaring , ncrrmede sig mod Skaden , og ndsaae,
hvor der kunde vare beqvemmest ar bestorme den; Thi den var om
ringet med stcrrke Muure, formedelst hvilke Ven var vanskelig ar ind
tage ; Uden for samme var en forskrækkelig dyb D a l, og inden for
Den var Templet, hvilket var og meget stcerk befastet, saa ar, om
end Staden gik over, kunde Fienden tage sin Tilflugt til det, og
lcenge holde Stand.
kom^ejug stod lcrnge udi Betænkning, paa hvad Side han
ffulde angribe Staden.
Jmidlemid opkom der Ueenighed iblane
Indbyggerne; thi Hrittobuli Tilhcengere vilde fonscme Krigen for
at scrtte Kongen udi Frihed : de derimod , fom vare af tt/rcsm
Partie, paastode, at Portene ffulde aabmS for kornpsjo > og den
Frygt, fom de vare udi, blev meer foroget, va de faar de Rome
res herlige Anstalter.
Endeltgen maatte ^rilkobuli Anhang give est
rer, hvilke flygtede til Am plerafffaarr Broeng der foreenede der
med Staden , og flute sig i Stand til ak vcerge sig til det Poerste:
de andre derimod indlods Romerne ndi Skaden, og overleverede Der overte-
Dem Slottet.
?ompeju5 sendte derpaa en Oberst ved Navn ?ikon
ham.
Med nogle Tropper ind for at rage det udin Besiddetfe, hvilket lod
Staden bescette, og da de, der vareMgkedeuil TemM
paa
gen Maade vare ar bringe til ^Fsyelighed, gjorde han alle Anstalter
ril ar beleyre det , thi han havde tt/regnum og hans Tilhcengere hoK
sig, hvilke vare villige i ar gaae ham ril Haande med Raad
Daad.
. . . . .
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p63
|
zr______ _
B i C /.
udi Vcerk , Veels formedelst Gravens overmande Dybhed , deels
eftersom de oven fra bleve ijdeligen foruroeligede af Joderne.
De
Roinere havde og maatter gaae derfra med uforrettet Sag, dersom
I>0mxe)u8 havde ikke agtet at Joderne paa den syvende Dag holde
sig fra ald Arbeyd formedelst deres Guds Tieneste; thi han lod
derfor Soldaterne paa samme Dag arbeyde p<m Gravens Opfyl«
delse, forbydende samme Dag at giore nogen Storm; thi det er ik-
Han Seleyrer ke Joderne paa Sabbalhs-Dagen videre tilladt at stride, end at fors
Lemplet,
svare deres Legemer.
Saasnart Dalen var bleven opfyldt, lod han
derpaa opreyse hoye Taarne, og, da han havde ladet Storm-Red
skaberne hente fra Tyro, rykkede han mod Muuren for at nedbryde
den.
De sogte vel oven fra at hindre dem at komme Muuren ncer,
men de bleve drevne tilbage formedelst store Steene, der bleve kastes
de op paa dem : dog giorde de store og prcrgtige Taarne, der stode
paa samme Side, lcengst Modstand.
De Romersse Soldater maatte udstaae meget One, saa at
kcrmpejus selv faldt udi Forundring over Jodernes Tapperhed, men
allermeest over, at de, uagtet ar Piilene fioye dem om Ornene, in*
m efterlods af deres GUds Tieneste, men, ret ligesom ar de levede
i den alleronsseligste Fred , paa^det nsyeste i Agt toge deres daglige
Ofringer, Renselser og alt andet, der horte til deres GUds Dyrkel
se.
Ja at de midt udi Stadens Odelceggelse, da de bleve myrdede
ved Alreret, dog ikke aflode at forrette den daglige GUds Tieneste,
hvortil Loven tilholder dem.
Udi den tredie Maaned efter at Be-
og indtager leyringen var begyndt, brerkkede de ind udi Templet , efterat de med
det.
.stor Besværlighed havde nedrevet et afTaarnene.
Cornelius kultus,
8^l!L Son, var den forste, der kom over Muuren, og ester ham
de tvende Hovedsmcend k>ur-ius (s) og kabius, hver med sit Coms
pagnie.
De omringede Joderne paa alle Sider, og nedsablede,
hvem de forekom saavel dem, der havde ffiult sig udi Templer, som
dem, der'giorde mindsteModstand.
Mange af Prersterne, omendssiont de saae de blotte Kaarder
over Deres Hoveder, bleve dog uforfærdede ved at forrette GUds
Tienesten , og bleve myrdede, imedens de stode og giorde Rogelse,
og de andre Ofringer, thi de ågrede GUds - Dyrkelsen hoyere end
deres eget LivL- De steste b^teve ombragte af deres Landsmcrnd afder
ander Partie: en stor Mcengde styrkede sig Hovedkulds need og man-
^ (-») Han kaldes J-d. Hist.. ^om. 2. p. 206. kurius.
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p64
|
B . i
7.
SM dett Indiske
z z
....
. . — »E— E>W»»»WWB
, .. , , »«»,>
,
.»
— M-»—»-» - - - «
^IW^MWMWWMWWMMWWWW
ge af Fortvivlelse geraadede i saadan Rasenhed, at de stukke Ild
paa der, som var omkring Muuren, og kastede sig selv paa Ilden.
Saaledes bleve 12200 Joder myrdede;
men af Romerne fandtes
Ver kun gandffe faae dode, men en stor Deel vare saarede.
Udi den store Jammer og Elendighed gik intet der Jodiffe Folk
meer til Hierte, end at Fremmede finge ar see der Allerhelligste,
hvilket hidindtil ingen havde beskuer, thi kompejus gik med sine ind
i der Inderste af Templer, hvor det var allene den ypperste Prcrst til
ladt ar komme, og der besaae Lyse-Stagen, Lysene, Border , Drik-
Offer-Karrene, Rogelse-Karrene, hvilke alle vare af puurr Guld,
en stor Mcrngde vellugtende Rogelfe, og 2000 Talenter af de hellige
Penge; Dog rerede han ikke enten ved denne Skar, eller noget andet
af de hellige Klenodier, men befoel Dagen efter Templers Indra
gelse , ar det ffulde renses af dem, der vare beskikkede dertil, og
Ofringerne efter Scrdvane forrettes.
Derefter giorde han
num ril ypperste Prcrst, eftersom han medens Beleyringen varede,
havde gaaer ham ti! Haande udi alle Ting , og havde faaet mange
af dem, der holdte med^riKsbulo, til at forlade hans Partie, og ar
foreene deres Vaaben med ?ompeji imod ham ; thi han, som der
anstaaer en brav Feltherre, sogte mere med det Gode at vinde Al
muens Hierter, end med det Onde.
Blank de Fangne var /vrittobuli Sviger-Fader, der tilligemed
var hans Far-Brodev. Alle dem, der havde spaanet til denne Krig,
lod ?ombsju8 med Ope halshugge: k'sustum og de andre, der haode
holdet sig drabeligst, begavede han med anselige Forceringer.
Der
efter paalagte han Jerusalem og det heele Landskab en Skat, tog de
Stcrder fra Joderne, som de havde bemcrgtiget sig udi Coele-Sy-
rien, og. hvilke nu regnes iblant de Grcrdffe Stcrder, og lagde dem
under den Romerske Stadtholder udi samme Landskab, indskræn
kende saaledes Jgdcram inden sine forste Grcrndser. Gadara, som
Joderne havde odelagt, lod hrn igien opbygge vemerrio, en afhans
frigivne Tienere til Behag, der var fod udi samme Stad.
De
Stcrder, som laae oppe i Landet, og hvilke de ikke havde kundct o-
delegge, sane han udi Frihed gien, nemlig Hippon, Scythop lis,
Pella, Samaria og Mariffa, saavel som Azot , Jamnia og Are?
thusa: Lligemaade de Soe-Stcrder Gaza, Joppe, Dora og den
Stad, der tilforn blev kaldet Stratons Taarn, men siden, da Kong
tterolles forbedrede den med anseelige og prcegtige Bygninger, fik den d:t
IjSd- Hist. z Deel.
E
Navn
PompesnS
bejkikkerHyr-
canumtil yp,
perste Prsst.
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p65
|
Z4
^.4 V I0 8 ^0-8L?ttk18
^8. i.^s.
Navn Cssarea.
Alle disse Srsder leverede han udi deres egne Ind
byggeres Hsnder, og lagde dem under det Syriske Sradcholderssab.
Over samme Landssal) saavel som Indså og alle de Stader fra 2L-
gypten til Euphrates satte han 8caurum til Stadtholder.
Efterat han
havde bragt det i Stand , begav han sig med tvende Legioner igiem
nem Cilicien til Nom, forende med sig ^rittobulum udi Lsnker og
AristoLulus hans Born , nemlig tvende Deure og tvende Sonner.
Af disse
fores bunden rmdkom ven sidste ved Navn ^lexan^er ved Flugten paa Veyen,
kil Rom.
mm den ynaste, hvis Navn var ^miZonus, blev mey sine Systre
bragte til Rom. --
Det Ottende Lapitel.
a.
3940.
Om den Uroeltghed, som ^M o d u lu s og hans S o n
^lexancser komme afsted udt Judoen, og om de R o
merske Feltherrers O abinii, Lratli og 6alHi B e
drifter.
^^midlertid giorde 8cauru5 et Tog paa Arabien; men, som han
ikke formedelst den onde og besvsrlige Vey kunde komme til
kekrs, ssisndte og brsndte han allevegne omkring Pella, dog maal-
^
re han udsiaae meget One; thi der var stor Mangel udi Krigshsren
^
vaa Levnets Midler, hvormed l^/rcanus forsynede ham ved
xarrum , og som der var et fortroeligt Venssab imellem ^nriparrutt,
og ^rernm, sendte 8caurus ham til ham for at overtale ham til med
en Sum-Penge at frakiobe sig Krigen.
Den Arabisse Konge lod
sig og hertil overtale, og gav 8cauro g vs Talenter, hvorpaa han
med sin Armee forlod Arabien.
^
Alexander, ^rillobulk Son , som var undviget fra ?ompejo,
Ssn
foru- ^ imidlertid en Deel Folk samlede , med hvilke han ftreiffede Ju-
eoeiiger Zu- dsam jgiennem, og gav kk/rcano nok at bestille.
Det syntes og,
dcram.
som han snart skulde gisre Hast paa ham, thi han gik lige til Jeru-
3945-
salem , og tog sia for ar opbygge Muuren , som kompcjus havde la
det needrive ; men (Zabiniud, der var ssikket udi 8caul4 Sted til
Syrien, og var en tapper og stridbar Herre, rykkede imod ham med
sin Krigs - Hsr.
Da ^!exan6er fik Kundskab herom , begyndte
hanat blive bange, og derover forstsrkede sin Armee til rvOOv
Fod-
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p66
|
B i.L-8.
om den I^diste Rtt'F.
z;
Fodgicrngere og 1500 Ryttere , og lod scette de beqvemmeste Fcrst-
ninger ved de Arabisse Bierge, nemlig Alexandrion, Hyrcanion og
Machceruns udi god Forsvars Stand.
Oabiriius, sendte en Deel Tropper under klarn ^monii Ans
forsel for i Veyen, og selv kom med den ovrige Deel af Krigs - Herren
bag ester.
Nogle udvalde Tropper, som ^miparer forte an, saavel-
som en stor Deel Joder, hvis Anforere vare Klalicbus og kirbolaus,
foreenede sig med klario ^Vnronio for at gaae ^1exan6rum i Mode ,
og nogle Dage derefter stodte Qabinius til dem med den heele Krigs-
Magt.
^lexLNtjer saae nok, at han var ikke Fjendernes store Magt
voxen, og derfore vigede for dem, men, da han kom ncrr Jerusalem, blev
han tvungen til ar holde Stand , og staaes med dem.
Udi dette
Taber et
Feltslag mistede han 6000 af sine Folk, af hvilke de zooo bleve paa Feltflag.
Val-Pladsen, og de andre zooo bleve giordte til Fanger: med de
overblevne rog han Flugten til Alexandrion.
6abinlU8 fulgte ham i Hcelene, og, da han kom til Alexans
drion , aniraf han der en stor Deel, der floge Leyer uden for Fcrsts
ningen.
Disse tilbod han Naade, om de vilde needlegge deres Ge<
vcrr, men, som de vare ikke at bringe paa fredelige Tanker j, lod
han mange af dem nedsable, og de ovrige indfluttede han udi Fæst
ningen.
Udi dette Slag holdt Anforeren Klarer ^momu8 sig kicrk-
kest ; thi, omendssiont han havde altid viiset, at han var en brav
Soldat, saa gav han dog her de storste Prover fra sig paa sin Tap
perhed.
6sdlniu5 udtog derpaa nogle Tropper, hvilke han lod bli
ve ved Fæstningen for at forscette Beleyringen, og med de ovrige soer
han
Landet igiennem, dcels for at scette de Stceder udi god
Stand, som endnu vare ubeskadigede, deels at opbygge dem , der
vare nedrevne og odelagde.
Saaledes bleve efter hans Befalning
Scyihopolis, Samaria, Amheon, Apollonia, Jamnia, Raphia,
Mariffa, Doreos, Gamala, Azot og mange andre Stceder opbyg
gede og beboede, da de gamle Jndvaanere komme med Gloede tilba
ge til dem igien.
Esterat Orbinius havde giort disse Anstalter,. kom
han igien til Alexandrion , og med storre Iver drev paa Beleyrin
gen.
Herudover faldt Moder gandsse paa ^lsxsn6er, saa at han
sendte nogle ud til 6sbinium for at anholde om Naade , hvilken og
blev ham lover paa de Vilkaar at han overgav Fcestningerne Hyrs
cania og Machcrruns, hvilke endnu vare udi hans Hcrnder, og strax
Derefter overleverede han og Alexandrion.
Disse Fcestninger lod 6a-
»
binius
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p67
|
M-
WS!
W
blNlU8 ester ^lexan6ers Moders Naad floyfe , paa det de skulde ikke
have dem til Tilflugts Stcrder udi en anden Krig.
Denne Frue
var kommen derhen for ved sin Hoflighed at vinde Oadin.um , thi
hun stod udi Bekymring for sin Herre og fine andre Born , hvilke
vare udi Fcengsel i Rom.
GMrrlus
Qahlnms begav sig derpaa til Jerusalem, havende k-I/rcanum
Kadfcrster medssig, hvilken han overantvordede templet, til at besorge Guds
Hyreanmrr, Tjenesten, og indfone en anden Regiers-Maade, at De Anfteligste
oq forandrer ffulde forvalte Regimentet.
Han deelede Folket udi 5 Parter og
Ststm.
stiftede 5 Raad.
Der fsrste blev anlagt til Jerusalem, d r andet til
Gavara, vet tredie til Amachus, der fierde til Jericho, og det femte
tit Sepphoris udi Gallilcra.
Hermed vare Joderne meget fornsye-
de^, M de saaledes bleve befriede fra at staae under eens Lydighed
allene, og heresterz kunde blive regierede af fieere.
Ikke lcenge derefter kom der nye Nroelighed , thi ^Modulus
havde fundet Leylighed at undvige fra Rom, og var kommen til Jm
dcram, hvor han fik et stort Tillob, deels af dem, der vare for For§
andringer, deels af dem, der havde tilforn holdet med ham.
Det
Arlstobulns forste han forerog sig var at opbygge Fæstningen Alexandrion.
J»
ffygker
fra midlertid kom han udi Erfaring om , at Oabinius havde udstikket
^omoqgiSr zjsennsm, ^aronium og 8ervilium MSd SN Krigs-Herr imod ham,
nye
grise.
hvorudover han besluttede at begive st'A til Machceruns, vg derfor
lod alle dem fra sig , as hvilke han ingen Nytte kunde have, behol
dende allene 8ooo vel udrustede Soldater hos sig , iblant hvilke var
Obersten ?irbolau8, ver med roov Mcrnd var kommen til ham fra
Jerusalem.
De Romere hastede af ald Magt ester ham, og, da de
opnaaede ham, kom det til er Feltflag imellem dem, udi hvilker-Vri-
ttobuli Folk vcrrgede sig en Tiid lang tapperli M , men tiisidst bleve
Romerne dem for overlegne, saa at 5000 af dem bleve paa Stedet,
Lovs flygtede til en Hoy , og med de svrige ivvo flog ^rittobulus
sia igiennem den Romerske Slagt-Orden, ogundvigede til Machce
runs.
Der flog Kongen sin Leyer den forste Asten inden for de ned
revne Muure, haabende ar ffulde, om der blev nogen Stilstand,
faae steere Krigs. Folk til Veye, og faae Fatningen, som var 0-
delagr, sar udi god Stand.
Men, som de Romere der anfaldte
ham , giorde han dem vel udi de tvende forste Dage tapper Mod
stand, men han blev endeligen tilligemed sin Son, HnriZono , der
var flygtet med ham fra Nom, fangen, vg bragt'til 6sbiMum
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p68
|
6abinlU8 stikkede ham derpaa igien til Rom, hvor Raaoek lod yarn fgres anden
fcekke uvi Fcrngsel, men fendre hans Born tilbage ri! Judceam , ef- gang fangen
M'soin (rabinius ved Skrivelse havde givet dem tilkienve, at han hav- ri! Rom.
de giork ^rittobull Gemahl det Lofte for at hun stulde overlevere ham
Tekstningerne.
3947-
Qibmius lavede sig derpaa til at befoge de Parther, men han
blev hindrer derfra af ?rolemXo , hvorfor han vendte tilbage fra
Enphraces, og gik ind i Egypten.
Til derre Tog gik bi/rcsnu8 og
^nri^arsr ham til Haande med alle Ting ; thi, foruden at HnripL-
rs.- forsynede Krigs-Herren med Penge, Vaaben og Korn, og for
stærkede den med Hielpe-Tropper, saa tilligemed overralede han Jo
derne, der vare Mestere af Passen ril Pelusmm , at de lode -Osbi-
nium faae frie Giennemfart: Efter 6-rbinii Bortgang kom der an
der Syrien igien udi fuld B vergelfe, og ^!exLu6er ^rMobuIl Son
)tle;/ander
sogre igien ae ophidse Joderne rit Opland. . Han fik en anseelig brager igien
Krigs »Herc paa Beenene, udi Tanke dermed ar udrydde alle de
Romere, der fandtes udi Landet.
6Lbimu8 fik Tidende om denne
^ ^
nye Allarm paa hans Tilbage-Reyse fra Egypten , og blev herover
ikke lider forstrækker.
Herudover asscerdigede han ^mi^arrum for i
Veyen til de Oprsriste, der og bragte en Deel af dem paa bedre
Tanker.
Dog alligevel bleve der zoOvO Mcend hos ^lexanllrum,
og brcendte ^exan^er af Begierlighed med disse Folk at forfoge sin
Lykke, og holde et Feltflag.
Han drog derfor ud med dem for at
opsoge Fienden , men Joderne komme ham i mode ved der Bierg
Jtabyrium, og, da det kom til enTrcrsnlng, mistede han avovo af ogtaberigiett
sine Folk; de svrige adfpreddedes, og toge Flugten hver sin V y. "
Efter/denne Seyer beg w Oabrnin8 sig ril Jerusalem, hvor han- ind
rettede alle Ting efter Hmi^arsrs Hoved.
Derefter rykkede han mod
^48.
de Nabathcrer, hvilke han udi en Trcefning. overvandt og under
tvang sig.
klirkrillsrsm og Orl'anem, der vare svergangne til ham
fra P mherne, stikkede ham hemmeligen bort, foregivende for Sol
daterne, at de vare undvigede.
S K - S
for at bestyre de Omkostninger, her paa stulde giores, borttoq han bassus ud.
att det Guld, der fandtes udi Templet i Jerusalem'saavelfom de L .'^".^"
LoooTaienter, hvilke eom^ejus^havde ladet blive urme.
Men da
^
^ 3
'
han
ZS4-.
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p69
|
zZ
708LkttI78
B. i.L.Z .
han var kommen over Euphrates, blev han nedlagt med sin heeleAr-
mee.
Hvorom her er ikke Sted mere at tale. (a)
Efter Orals,' Nederlag flygtede OalslU8 til Syrien , og, efterat
han havde giortsig til Mester af samtne Landflab, gik-chan modPar-
therne, hvilke vilde falde ind i Syrien, og tvang dem ril al holde sig
stille.
Derefter begav han sig til Judoeam, bemægtigede sig Tari,
chceam, og forte zvoov Joder bort ndi Slaverie.
Han lod og ef
ter ^miprrsrs Tilskyndelse kirkolaum henrette, der havde gaaet ^ri-
ttobulo udi det Opror, han havde kommet afsted, tilhaande med Naad
Antistaters og Daad.
Denne ^Nlipsrer havde til cegte en af et af de anseeligste
amilie.
Huuse udi Arabien, ved Navn O/pris, med hvilken han havde 4re
Sonner, kbakael, ttero6e8, yer siden blev Konge, Jolspb, og
I?bervrr, og en Botker ved Navn 8aloms.
Han havde til Veye
bragt sig Venskab hos de moegtigste og meest formanende.
I Scec-
deeleshed stod han i noye Samfund med den Arabiske Konge forme
delst Svogerskab, hvilken han og havde givet sine Born udi Forva,
ring, da Krigen gik for sig med ^Mobulo.
Efterår OalHus havde
ved et Forliig bragt Alexandrum paa fsyelige Tanker, Drog han ned
til Lupbrares for at forhindre Partherne Overfarten: Hvorom meer
paa et andet Sted.
z.ki.
Z9Zo.
39-5'
4
OM ^rilkoduli og .^lexan6sr8
0g(HXi3ri8 Ngght
M0d /Vncipatrum,
3953'
kompeju8 og Raadet vare flygtede over det Joniske Hav,
og OTkar flmledrs var bleven Mester af Rom og Regimentet,
Aristobulus fandt han for gor ar losgive ^riflabuluM- og flikkede ham udi stor-
scettes af C«- ste Hast med 2de Legioner til Syrien, tcrnkende ved ham lerreligen
sar udi Fri- at kunde bringe ikke allene Syrien men og hele Judceam under sin
hed,
Lydighed.
Men Misundelse gjorde Orelal-8 Haab til intet, og for
men forai- horede ^rilkobulum fra at kunde udfore sit Foretagende; thi kam
res.
^
peji Tilhængere fandt Middel til at omkomme ham med Gift paa
Veyen.
Det varede lamge inden han blev begraven, men det dode
Lege-
(s). Herom kand 1«ss m ere Zsd. Hist. 1'om. 2. p. 217. s<z.
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p70
|
B. r. E 9'
^en Indiske Brig.
zy
—»»—»»»»MWMMEW WW>WW»WW»»MW»,
»—M»»»—
'-»»MMIMMIEWIWMMWMWMM
Legenu blev forvaret udi Honning , indtil Det endeligen blev afAn
tonio tilssikket Joderne for ar blive nedsat udi den Kongelige Be
gravelse.
Hans Son Hlexsnckrum lod Lcipio efter kompefi Befalning Hans Ssn
halshugge udi Antischia med en Ape , efterår der forst var giorr Alexander
Sag imod ham , og han for Netten var bleven dvmr fra Livet for
hals-
den Skade, han havde tilfoyer de Romere.
kroIemTU8, ^jnnsel
Son, derregierede udiChaikis, som ligger »eden for Libanon, tog
hans Sydstende udi Bestyrtelse; thi han sendte sin SonkMilixxion
til Ascalon, som tog /VmiZonum og hans Sostre fra ^riliobuii Ge-
mahl, og bragte dem til sin Fader.
Denne ?bilippion blev indta
gen af Kierlighed til den yngste, hvis Navn var ^lexan^ra, og tog
hende til agte, men hans Fader ?ro1emLus, klenniei S on, lod ham
siden for hendes Skyld ombringe, for selv ar faae hende til Gemahl,
og var der i Anledning af dette Egtestab han siden tog saa meget af
hendes Sydstende.
'
Ester komxeji Dod forandrede Hnrixrrer sine Tanker, og an
tog ^Liaris Partie.
D a KUlbrMares fra ker§amo vilde med en
Krigs-Har gaae ind udi Egypten, men maatre ligge stille ved Asca
lon , eftersom Passen ved Pelusium blev ham forbuden , ikke allene
overralede ^miparsr ve-Araber, med hvilke han stod udi sortroelig
Venstab, til at komme ham til Undsætning ; men og selv kom ned
til ham med zooQ vel bevabnede Mand.
Han fik og de Magtigste
udi Syrien , nemlig?ro!smseum, dee boede paa Libanon , og ^m-
dliLum ril ac foreene sig med ham, og ved deres Underhandling bragte
de andre Stader udi samme Landstab til at udruste dem til Krig.
Esterat krnkl-Mares var bleven forstarket med de Tropper, HmipL-
ker tilforte ham, rykkede han mod Pelusium, og, som Gennemfar
ten blev ham endnu forhindret, beleyrede han Staden-
Udi den Be-
leyring indlagde ^nliparer sig stor Berommelse; thi han nedrev Mu
ren paa den Side, hvor han laae, og trangde sig forst med sine
Folk md i Staden.
Og bleve de stråledes Meste're af Pelusium.
Da de komme videre frem, vilde Indbyggere udi det Landstab, der
^ bi
haver Navn af 0nii»3, hvilke vare Joder og Egypter, ogsaa giore
3955«
Modstand, og forbyde dem ar komme igiennem ; men ^mjpater fik
det saaledes maget hos dem , at de ikke allene lode dem frit passere,
men og forsynede Krigs - Haren med Levnets Midler. De af klem-
xbis efterfulgte deres Epempel, og, uden at der kom til nogen Haand-
gemang,
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p71
|
? r .z v n i8
B .i L.s.
gemceng, godvilligen overgav sig til ^tirkriciaies.
Men, da de an*
langede kil Delta, macme de vove et Felt-Slag med de -vrige Egyp
ter paa det Sted, der kaldes Jodernes Leyer.
Udi dette Slag be
gyndte den hoyre Flsy, paa hvilken ^iirkfj6alis var, at lide N od,
men ^Nkiparer, der forte den venstre floy an, kom dem ril Hielp/
tagende Weyen omkring ved Flodens Bred, og, efterår han havde
overvundet dem, som han havde med at bestille, faldt har! dem ind i
-Myggen, der forfulgte ^Ulfiriclarem.
Paa disse giorde han er stort
Nederlag , jagede de andre paa Flugten , og satte saa stcrrkt efter
dem, at deres hele Leyer faidt udi hans Hcrnder. Han savnede ikke
fiere end 80 af sine Folk; men KUlKri6arss havde udi Flugten mistet
8oo af sine.
K4irdri6arss, der saaledes imod ald Forhaabning var bleven
udreder af denne Fare, efterlod ikke heller, saasnart han kom til
Csekar, ar ophoye ^Nliprrers berommelige Gierninger'
og selv
offentligen gav ham stor Berommelfe herfor, og derved giorde, at
han siden efter for hans skyld vovede sig i alle Farer.
Han opfsrre
sig og i alle Tilfcrlde, som en brav Soldat, og fik mange Saar o-
______ ^ _______
r.
Antipatro
Da erxfar havde bragt alle Ting udi Rigtighed i Egypten , og var
storNaade. kommen tilbage til Syrien, fficenkede han ham Romersk Borger-
Ret og Friheder, og lod fee andre Prover paa sin Hsyagcelse og
Bevaagenhed mod ham, saa at han og derved tilbragte ham andres
Misundelse.
Han stadfæstede og for hanS ssyld.tt/rcLvum udi det
l^Tsar glor ^Ntipatrum til Forsie udt Iudcea, og t^e-
ro6e8 faner Galilcram.
^^)a a samme Tiid kom ^nrigonus, ^Mobuli Son, til t^Xlarem;
melt han imod sine Tanker og Villie gav Anledning til ^nrl-
palers videre Forfremmelse.
Thi i Skeden for, at han ffulde ladet
Det blevet derved allene , ar han forestillede ham sin Faders Uheld,
- Der efter ald Anseelse var bleven ombragt med Forgift af ?om?sji An
hang , og beklagede sin Broders stelle Skicrbne, som Leipw havde
lader
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p72
|
ladet ombringe, og ikke kommet frem med noger, der i Sroedcn for
at opvcrkke Medynk, gav tilkiende, at Misundelse hcrrffede hos ham,
begyndte han at fore Klagemaal over kl/reanum og ^nriparrum, at
ArMgotms
De havde imod ald Ret og Billighed udjaget ham og hans Sydjkende Aristobuli
af deres Fcederneland , og ovet megen Vold og Overlast imod det ^den Ssn
gandffe Folk, si^mt at de vare komne ham til Hielp udi DLgypten,
ikke saa meget af Kicrrlighed og Tilboyelighed til ham , som forme- ^
Delst den Frygt, de vare udi, fordi de havde tilforn fulgt kompejl
Partie, og fort deres Vaaben imod ham, tankende hermed ar giore
alle Ting got.
^nripgker drog derpaa sine Klaver af sig, og fremviiste de man
ge Saar han havde faaer, sigende, at det gjordes ikke fornodent at
bruge mange Ord for at viise , med hvad Iver og Niokierhed han
havde antaget sig Olars Sag ; thi han kunde gierne tie, eftersom
hans gandjke Legeme talede derom.
Han forundrede sig over
goni Frakhed og Dumdristighed, at han, som var en Son af den, som forsva-
Der var erklaret for det Romerske Folkes Fiende, og var flygtet fra rersig.
Rom , og selv var ligesaa oproriss og uroligt er Hoved , som hanS
Fader, torve understaae sig til for de Romeres Anforer at beskylde
andre, for derved at til veye bringe sig selv nogen Fordeel, da han
burde holde der sig for en stor Lykke, ^at man havde ladet ham be
holde Livet.
Han sogte nu at erholde Regimenter, ikke saameget
fordi han var udi nogen Nod , men for ar han kunde opvikle Jo
derne ril O pror, og brnge Magten imod dem , der havde givet
ham den.
, da han horte dette, erklarede han kf/rcsnum at vare
vardigst det hoye Prastedom, og overlod ^nripsrer ar udvalge hvil
ket Fyrstendom han vilde have, men, som han ikke vilde tage imod
Denne^Naade,',^ men indstillede til
selv , hvilket han vilde give
ham, giorde han ham til Forvalter over gandske Judaa , og gav E«sai- glor
ham tilligemed Tilladelse at opbygge de nedrevne Mure udi hans Fa- Amipatrum
Derneland.
Denne Anordning lod e«kr skrive paa en Tavle , og
ophange paa Capitolio til ec bestandigt Marke- Tegn saavel om
d7a
ri^Lrers Tapperhed, som hans Retfærdighed i at belonne den.
Efterår ^miparer havde geleydet OTsar til Grandserne af S y
rien , vendte han tilbage til Judaam.
Det forste han lagde
Haand paa , var at opreyse Murene, som kompe^us havde lader
nldnve.
Derefter reyste han Lander igiennem , for deels mes
Hist. z Deel.
F
Truster
i
!
r
!
-
!
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p73
|
Truster, Veels med gode Ord at stille de Oproriffe Hoveder tilfreds,
forestillende dem, a.t om de vilde.adlyde k-l/reLnum, saa ffulde de le
ve udi Lyksalighed og Roelighed , og beholde udi Fred , hvad De-
havde; men om de lode sig noget foresnakke af dem, der for deres
egen Fordecls ffyld sogte at komme Opror afsted, saa ffulde de faae
i ham ikke en Forstander, men en strang Herre, udi l^rcano ikke
en Konge, men ^n Tyran, og udi Romerne og e^lar ikke fenner
og Over-Herrer men de storste Fjender ; thi de Romere vilde ingen
lunde tillade, at den blev stedt ned af Thronen , som de selv havde
sat paa den.
Efterår han havde giort dem disse Forestillinger, be
gyndte han at indrette alle Ting efter sit eget Hoved , eftersom han
saae nok, at l^/rcanus var dorff og uduelig til at forestaae Regimen-
^
tet.
Herudover giorde han fin crldste Son kbasael til Stadtholder
3965«
udi Jerusalem og Egnen der omkring , og den, der var ncest ham,
tternclem satte han over Galilaam / omendffient han den Tiid var
kun gandffe una.
»
. ,
»ero6e5, som han var af Naturen hurtig, fik ban Leylighed
Herodis Be-
viise Prsve paa sit kicekke Sind, thi han fik Lrecbiam Hoved
drifter
udi manden for en Rover - Bande, der strejfede omkring udi de Steder,
Galilcea.
gra'ndsede op til Syrien, med en ftor Hob Rover-Pak, san
gen , hvilken han tilligemed mange andre Rovere lod. henrette.
Herved aiorde han sårdeles de Syrier en stor Tieneste, og der blev
allevegne udi Staderne og Landsbyerne siunget Lovsange til hans
ZEre, som den der havde forffaffet dem Fred og Roelighed, og hav
de giorr, at de kunde vare fikker paa , hvad de eyede.
Han satte
sig og ved denne Gierning udi Anseelse hos 8exrum CLlarem , der
var en Fatter af den Store (^lar, og samme Tiid Stadtholder udi
Syrien.
Hans Broder?basae1 sogte ikke at give sin Broder no
get efter, men drog alle Jndvaanernes Hjerter u^i Jerusalem ril sig,
thi, vmendffiont han regierede Staden, saa misbrugte han peg ikke
fin Magt, og fornærmede ingen.
Af den Aarsag blev ^nr-psrcr af
alt Folket cerer som en Konge, og enhver lod den samme 2Erbedlg-
hed see imod ham , som han havde kundec varer reglerende Herre,
dog alligevel giorde det ingen Skaar udi hans gode Hrettelaug og
Trveffab Mod tt/rcanum.
.
Men det er umueligr at man kand undgaae at blive nusunoet,
naar man har lykkelig Fremgang udi sit Foretagende, jaa begyndte
r^rcanus at anser med ffialne Oyrie den Verommelje, der blev lagt
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p74
|
B. I. L. I«:
om r>e» Isdiffc »rlA.
4;
paa diste tvende- unge Mennesker, i særdeleshed sarre l'baiasls (s)
priiselige Gierninger og de iidelige Lov-Talen han hsrre snart om
den eene, snart om den anden, ham ikke i liden Bekymring.
Der
feylede ikke heller paa misundelige Mennesker ved hans H o f, hvilke
pustede meer og meer hertil, eftersom de saae , at krmxarer og hans
Sonnsr vare dem udi Forstand for overlegne, og de kunde ikke gis-
re, hvad de vilde.
Diste bebreydede, ham, at han havde overgivet
Regimentet udi ^miparers og hans Sonners Hcrnder, da han hav
de ffilt sig selv ved Magten , og havde intet tilbage uden den blotte
Kongelige Titel.
De spurgte ham, hvor lwnge han vilde blive udi
denne Vildfarelse, og taale disse Konger sig selv til Skade ; thi de
opforte sig ikke lcrnger som Stadtholdere, men som Eenevolds Her
rer , og havde gandffe udelukt ham fra Regieringen.
Herforuden
havde l-Iero6es, uden at haye havt hans mundtlige eller ffriftlige Be-
fatning, ladet saa mange henrette tvertimod Jodernes Love, hvorfor
han burde, da han ikke var Konge, men ikkun en Undersaat, mode
for Netten , for ar gisre ham Regnskab for det, han havde giort,
som og deres Feederne Love , der ikke tillade nogen udomt ar
henrettes.
Herved ophidsede de tt/reanum meer og meer til Vrede, saa
at han tilsidst blev saa forbittret, at han lod tteeo6em indstavns for
Retten,
ttsro^eg, deels ester sin Faders Naad, deels stolende paa
sin relfardige Sag , lod sig og indfinde, efterår han forst havde lagt
Besatning lnd i Galilaa.
Han modre, geleyder af en maadelig
Har bevabnede Folk; for ar han hverken ffulde synes at vilde stods
ttyrcanum fra Thronen, om han kom med for mange, ikke heller
ffulde falde udi hans Avindsmands Hander,
om han havde ingen
hos sig. 8sxrus Orelar stod udi Bekymring for dette unge Menneske,
og, som han frygtede for, ar han ffulde af hans Uvenner noget Ont hvorfor han
vederfares , sendte han Bud til tt^rcsnum , og lod ham udtrykkeli- bliver sar m
gen sige, at han ffulde srikiende tteroclsm for dette Mord, og, som tt/r-
^
(LNU8 desuden saae det gierne, eftersom han bar stor <Dndeft for tte- "2* o g
ro6em» blev han frikiendt.
tteroUss, som meeme, at det var ffeet
imod Kongens Villie, at han var kommen paa fri Fod, tog Flug
ten til Damascum til 8exrum, besluttende ikke meer ar mode for
F 2
Rer-
(3) Oetemus i hans Latinske Oversættelse, oq saavel Ottius i hans Tydske som
/inclill/ i hans Franske have, som tror Efterfslgere, her tterocle« i steden
for kllslael
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p75
|
44___________ k'k-.zVlOZ
B .r L. iO.
Retten, ihvor ofte han blev indstævner. Herudover opcrggcde onde
Mennesker tt^rcanum igien, sigende, at ttero^es var udi Vrede
drager derfra, og satte sig i Stand til ar overfalde ham.
Kongen
fastede og Troe til, hvad de forebragte ham ; men han vidste ikke,
-
hvad han ffulde giore, thi han saae nok, ar han var ham ikke voxem
Siden , da han sik ar hore, at 8exru§ L^lar havde giorr ham til
Stadth)lder udi Coele - Syrien og Samaria, tabte han aldeles Mo
det , frygtende for ham, ey allene i Henseende til den Yndest, hvil
ken han stod udi hos Folket, men og formedelst hans store Magt,
thi han giorde sig de Tanker, at han vilde snart bessge ham med en
Krigs - Hcrr.
N/rcanus blev ikke heller bedragen i sin Meening, thi, som
ttero6e8 var bleven forbittret over de Trufler, der vare faldne imod
ham for Netten, havde han faaet en Krigs-Hcrr samled, med hvil
ken han kom til Jerusalem for at afscme k^rcanum.
Han havde
og viffeligen sat det udi Vcrrk, dersom ikke hans Fader og Broder
vare komne ud til ham, jog overtalet ham til at staae fra sir Forster,
formanende ham at lade det blive ved Trufler allene, og at vise, at
han var udi Stand at hevne sig , men spare Kongen, betænkende,
at han mider ham var kommen til saadan Magt og Anseelse
De
forestillede ham tilligemed, at, om han end var bleven fortornet over,
Herodesfs- at han var bleven fordret for Retten , saa ffulde han betcrnke, at
ger ar hevne han var Kongen Tak skyldig, for han var fluppen fri, og derfor ey
ssg, men af, tage saa grumt afstcrd, og vise sig Utaknemmelig imod den, der hav-
vendes.
frelser ham. Han ffulde og tage til Eftertanke, at Krigens Ud
fald beroede paa GUd, og at t-l^rcanu8 vandr mere ved, at han uret-
fcrrdigen blev paafort Krig, end ved en Krigs-Hcrr , samt ac han
intet Haab kunde giore sig omSeyervinding,naar han forte sine Vaaben
imod sin Konge, imod den , der havde opdraget ham , mod den,
der ideligen havde vcrret hans Velgisrer,, og aldrig havde tilfoyet
ham noget O nt, uden hvad han nu, ester oode Raadgiveres Til
skyndelse, havde giort, da her var dog ingen virkelig Uret , men ik
kun Skyggen deraf.
lod sig heraf overtale, holdende det
rilstrcrlkeligt nok til eengang at naae sit Oyemeed, at han nu havde
vriset Folket sin Magt.
20^
Ned .de ^mme Tider opkom der ved Hxamea Ueenighed og ind-
byrdes Krig iblank Romerne, thi (?jc?!m8 vallus havde, for at be
hage ?om?sjo, paa en syrrstderff Maade ombragt 8sxrum erelsrem.
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p76
|
»B. i.C. n.
om den Isdiffe RtLg,
45
og draget hans 8trmee til sig.
Dette Mord sogte de andre crela-
ri? Felt-Herrer at hevne, og derfor med samlev Magt rykk de imod
Lassum.
Disse sendte ^miparer saavel for den aflivedes som endnu
levende c^sars Skyld, thi han havde vceret en Ven af dem begge,
Hielpe - Tropper under sine Sonners Anforsel.
O g, som det kom
til en langvarig Krig, blev Marcus imidlertid stikkel fra Italien udi
8exli Sted.
3958.
Det Ellevte Lapitel.
ttero6e§ bliver afeassio siiort til Stadtholder udi S y
rien.
^nci^acer og ^Ia!i'cku§ blive ombragte.
er reyste sig paa samme Tiid en stor Krig iblant de Romere.
ea6?u8 og Lrurus havde paa en forrcederst Maade ombragt Kttq Nant
cXiarem . efterår han havde forestaaet Regimentet udi z Aar og 7 Romerne.
Maaneder.
Dette Mord foraarsagede stor Bevcrgelse, og .alle de
20-0
Fornemste udi Riget stildtes ad, og toge hver sin Vey for at befor-
dre deres egen Fordeel.
Eai-lus kom til Syrien for at bringe Ar
meen, der laae for Hpames, paa sin Side.
Efterår han havde stif
tet et Horliig imellem Bassum og I^latcum samt de andre forrsrnede
Felt-Herrer, ophcevede han Beleyringen for Apamea, og drog med
Krigs - Herren fra en Stad til den anden, paaleggende dem saa stor
Krigs-Styr, som de vare ikke i Stand ar kunde udrede.
Zoderne bleve satte for 702 Talenter.
^miparer, som frygte
de for Lallii Truster, gav herudover Eefalning til sine Sonner og
nogle andre af hans Betiemere, at de stulde udi Hast indkrcrvedisse
Penge.
Iblant de sidste var Xtalicbus, der havde ikke meget gor
Hiertelaug til ham.
Men Noden tvang ham til at forrette der.
«ero6e5 var den forste, der bragte sin Andeel tilveye for Galilcra,
hvllker var i^Q Talenter, hvorved han satte sig i saadan Pndest hoS
ealiium » ar han antog ham blanr sine Venners Tal.
De andre
blev han meget vred paa for deres Seendrcegtighed , og Stcederne
maatre^undgielde der; thi han lod Gophna, Ammaus og 2de andre
smaa Steder udplyndre, og rykkede frem, som han vilde lade Kia- _ ,
.
Irctium ombringe, fordi han ikke havde udvisset sig mere hurtig i a
r
^
tnddrwe Pengene.
Men
afvendede dette, saavel som.flers
F z
S iders
' '
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p77
|
Herodes bli
ver
Stadt-
hvlder udi
Syrien.
Antipater
omkommes
med Gifr af
Malicho.
^l.
3960.
B. L. C. II.
4.6
______
____ _____________________ _____
Stcrders Sdeleggelse , ved strax af sin egen Pung ac udbetale til
ham ivQ Talenter.
Denne Velgierning var strax forglemt af ^allcko; thi aldrig
havde i^sllms saasnart forladt Riget , fsrend KlsUckrus forfaldt kil
Den Ugudelighed, at han lagde Raad op imod ^nriparrum, Der dog
havde friet ham af avffillige Farer, og vilde ombringe ham , fordi
han var ham hinderlig i at faae sine onde Anflag udforre. HnripL-
rer kom under Vcrr dermed, og, som han frygtede for denne Mands
Magt og Underfundighed , drog han over Jordan at hverve nogle
Tropper, for dermed at siette sig i Srand , at han ffulde ikke blive
forraffet af ham.
KlLlieKu5 saae nok, ar han var forraadt, og der
for sogte ar besnakke ^nriparsrs Sonner, thi?Na5rel var Commen-
dant udi Jerusalem, og ttero6e§ havde Tvyhuuset under Forvarirg,
forsikkrende dem med dyre Ceder og Bekrcestelser, at han ikke havde
havt noget Ont udi Sinde , og vverralede dem til at v«re Mellem
handlere imellem deres Fader og ham, og stifte Forliig imellem dem.
Dette ffeede og, og ^miparer endog frelste hans Liv, i der han stil«
lede KLarcum Stadtholderen udi Syrien tilfreds , der havde udi
Sinde ar lade ham ombringe, fordi han begyndte paa nye 2l!!arm.
Siden da den unge Lsetar og ^nronius begyndte Krig med
60 og kruro, hvervede Lalkus og klarcus en Krigs - Herr udi Sy^
rien, og, fom klero6es i diste Omstændigheder giorde dem store Ties
nester, overdroge de Stadtholderffabet udi Syrien til ham, given
de ham en stor Deel Fod - Folk og Nyttene under Befalning. Lss-
6ur lovede ham og at vilde, om Krigen faldt ud ester Onffe, sirtte
ham paa den Jodiffe Throne.
Men den Anseelse, Sonnen kom udr,
og der Haab , man giorde sig om ham, modnede Faderens Under
gang ; thi, som KlalicKuL var udi Frygt herfor, bestak han en af
Kongens Mundfficenker med Penge til at indgive ^nriparro G ift,
saa ar han dode strax efter Maalridet, og blev et Offer for kialiem
Uretfærdighed.
Saaiedes endte denne store Mand sit Liv, der var
i Stand til at udfore de storste Ting , og ved hvis Hielp ttyrcanus
ikke allene var kommen paa Thronen, men og befcestet paa ven.
^alieNub blev strax mistcrnkt for at have ladet ham med CM
omkomme, hvorudover og alt Folket ophidsides imod ham, men han
hencegkede det aldeles , og derved sagledes Gemytterne iglen.
Dog,
som han nok kunde forestille sig, at tterocles ikke lod det gane simle-
veS hen, fik han nogle Tropper paa Beenene til sin Sikkerhed.^'
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p78
|
rodes var og strax for Dorren med en.Armee for at hevne sin FaderH
D od, men hans Broder pbakael raadede ham fra aabenbare at an
gribe Manden, thi det kunde let foraarsage Opror iblant Folket.
Hvorudover han lod klaliekum komme for sia for at retferrdiggisre
sig, og lod sig ikke merke med andet, end at han havde ingen Mis
tanke til ham , og gandffe frikiendte ham.
Derpaa lode ve deres
Faders Liig paa det prcegligste beskadige til Jorden.
Efterat dette var forretter, begav l^erodss sig til Samariam,
der var udi fuld Vevcegelse og Opror, og, efterat han havde saaek
det dcrmpet, drog han paa en Hoytid til Jerusalem igien , geleidet
af en stor Deel Krigs - Folk , foruden dem , han havde sendt foran,
klalickus, frygtende for hans Ankomst , raadede t^rcanum at for'F
byde ham at fore de fremmede Folk ind i Staden, at ikke Jndvaa-
mrne ffulde blive forurenede af dem, men Nerodes tog ey denne Und
skyldning for fyldest, og kicerede sig intet om den Befalning , men
drog om Natten med sine Folk ind i Staden.
Klalichus kom da til
ham igien , og begrerd ^nli^arsrs Dod.
Det var neppe, at tte-
rodes kunde forberge sin Vrede, Dog forstillede han sig , og gav
Lasso, der desuden ikke var ^alicbo synderlig bevaagen, ved Skri
velse , Efterretning om sin Faders Mord.
Samme ikke allene svare
de ham tilbage igien , at han ffulde hevne sin Faders Dod , men
og gav hemmelige« Befalning til sine Oberster, ar de ffulde gaae
kierodes lit haaude i at faae sit retfærdige Foretagende udfort.
Imidlertid giorde Lassos sig Mester af Laodicera, og de For
nemmeste sogre af alle Kanter didhen til ham for at bringe ham For
dringer og Kroner. Delte ansaae kjerodes for den begvemmeste Ley-
kighed til at hevne sig paa Xkslietio, eftersom han vidste, at han og
der vilde indfinde sig. i^lalielrus fik et Nys herom, da han kom til
Tyrum , hvorudover han fartede det Forfin hemmelige« at bortfore
sin Son, som var der til Gidsel, og flygte med ham til Zudcram.
Ja Fortvivlelse bragte ham paa hoyere Tanker og til et dristigere
Foretagende.
Han teenkte at vilde, nu Lassus og Anwmus laae Hans Ses-
udi Haar paa hinanden, opvikle Joderne imod de Romere, da han " " hevne
menede , at det kunde vcrre ham en let Sag at stode l^rcanum fra
Thrsnen , og finte sig selv igien paa den.
Men Forsynet beloe det
Haab, han giorde sig.
Thi kierodes, som var kommen udi Kund
skab herom, indbod ham og kk/rcaoum til er Aftens-Maalriid.
Derpaa kaldte han en af sine Bmemere, der stod derhos, kil sig,
vg
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763
|
1750FlaviiJosephiJødiskeHistori99122881585805763_p79
|
og sendte ham bort, under Skin a f, at han skulde gisre Anstalter
til Maaltidet, men hans rette Mrinde var, at lade Obersterne vide,
at de skulde komme ud for at ombringe Kialielrum.
Disse, i Folge
af den Befalning, Lalllug havde givet dem, droge og bevcrbnede ud,
og toge Weyen langs ad Havbredden.
Klaliebus kom dem her i
mode, da de strax omringede og myrdede ham , efrerac.de havde gi
vet ham mange Saar.
l-I/rcanus blev herover saa forskrækket, at
han besvimede, men , da han var kommen noget til sig selv igien,
spurgte han ttsro6em, hvem der havde ombragt ivlalickum. og, da
en af Obersterne svarede, ar det var skeer efter LatM Befalning, sag
de han : Sandelig
haver frelser mig og mir Fcederne-
land, i der han haver lader den rsdde a f Veyen , der j)gre
begges Undergang.
Om tl/rcanus har meenr, hvad han sagde,
eller han allene af Frygt har billiget denne Gierning, er uvist. Saa,
ledes hevnede klero6es sig paa ^sUcbo.
^MI§0NU8 gror nye Allarm, men overvindes.
Joder
ne anklage k^ero6 em og
asael for ^ncomO, som
frikiender dem,
og beskikker dem til Fierdings-
Forster.
han havde hos sig, angreb klirlacl for at hevne KtslicKi Dod, soty
hans Broder »erolles havde ladet ombringe,
tterodeb var paa sam»
me Tiid hos Radium, Connnendanten udi Damasco, og vilde kom
me sin Broder til Hielp, men kunde ikke, fordi han var syg.
En-
deligen fik dog ?balLsl selv Hast paa k'elix uden fremmed Hielp, og
relix imod ham , og tilladt klaiicki Broder at bemcegrige sig Fcest-
Mattchi An- ningerne; thi han var bleven Mester af den skionne Fastniiig Ma-
hang ssge at
foruden mange andre faste Stader.
Dog hialp det ham intet
en "Nod blero6ls Magt. Thi saasnarthan var kommen paa Beenene,
forgaves,
log han dem allesammen tilbage igien, og tvang ham ril ar komme
Det Tolvte Lapitel
Z§6l.
aasnart LalNus havde forladt Syrien , komme igien alle Ting
udi Jerusalem udi fuld Bevcegelse.
Thi kelix med den Armer
bebrejdede tt/rcano hans Uraknemmelighed , at han havde hiulpet
|
Josephus, Flavius.; Reyersen, Andreas.
|
Flavii Josephi Jødiske Historie
|
1750
|
2016
|
1750_Flavii Josephi Jødiske Histori..._alma99122881585805763.pdf
|
End of preview. Expand
in Data Studio
KB-Books
Dataset Description
Dataset Summary
Documents from the Royal Danish Library published between 1750 and 1930.
The dataset has each page of each document in image and text format. The text was extracted with OCR at the time of digitization.
The documents (books of various genres) were obtained from the library in .pdf format with additional metadata as .json files. The dataset was assembled to make these public domain Danish texts more accessible.
Languages
All texts are in Danish.
Dataset Structure
Data Instances
{
"doc_id": "unique document identifier",
"page_id": "unique page identifier",
"page_image":"image of the page, extracted from a pdf",
"page_text": "OCRed text of the page, extracted from a pdf",
"author" : "name of the author. If more than one, separated by ';' ",
"title" : "document title",
"published" : "year of publishing",
"digitalized" : "year of processing the physical document by the library",
"file_name" : "file_name of the original PDF"
}
The "page_text" was obtained through OCR, and is therefore likely to contain noisy data, especially in older documents, where the original text is either handwritten or printed in exaggerated fonts.
"author" and "title" may be missing, especially in documents published before 1833.
"digitalized" may be missing.
Data Splits
All data is in the "train" split.
Data in ./data is organized by year of publication, and is segmented into ~5GB chunks.
Dataset Creation
Curation Rationale
The dataset makes public domain text data more accessible to whomever may wish to view it or use it.
The dataset was created to be used mainly for research purposes and Natural Language Processing tasks.
The documents were filtered to make sure no non-public domain data is added. See pd_check.md for the confirming of public domain status and scraping.md for collecting possible Danish authors.
IMPORTANT: In case non-public domain data is found in the dataset, please let us know
Source Data
Data consists of OCRed documents from the Royal Danish Library published between 1750 and 1930. These documents are mostly books of various genres. No distinction was made among the documents based on genre. Additional to the text, the original PDF pages are also added as images for potentially improving the quality of text.
The source data was made by humans, chiefly danish speaking authors, poets and playwrights.
Data Extraction
Logic
The flowchart is for a broad understanding and is not a fully accurate representation.
The whole python script is provided for reference as extract_data.py
Made with:
- python 3.12.10
Required libraries for running:
Additional Information
Dataset Curators
write something here
License
The documents in the dataset are part of the public domain
- Downloads last month
- 444