uuid
stringlengths 36
36
| jurisdiction
stringclasses 3
values | language
stringclasses 1
value | type
stringclasses 42
values | status
stringclasses 2
values | title_main
stringlengths 3
1.47k
| title_alternative
stringlengths 3
113
⌀ | text
stringlengths 8
242M
| source_url
stringlengths 44
54
| source
stringclasses 1
value | hash
stringlengths 64
64
| date_publication
stringlengths 10
10
| date_signature
stringlengths 10
10
| version_date
stringclasses 16
values |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
26ef6a1f-4de5-4214-8e41-c3bf8e01b778 | DK | dan | final_administrative_decision | valid | Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05441 | null | Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05441
Medier får ikke kritik for omtale af en højesteretsdom om tortgodtgørelse
I artikler bragt i august 2023 omtalte Altinget, Berlingske, B. T., Herning Folkeblad og NORDJYSKE udfaldet af en højesteretsdom, hvor en person blev pålagt at betale en godtgørelse for at have krænket en andens ære i forbindelse med en demonstration. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og agtelsesforringende oplysninger fremsat af forurettedes advokat, som ikke var forelagt klager, samt at parternes synspunkter ikke var gengivet objektivt og ligeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen var udtryk for advokatens faglige og subjektive vurdering af dommens udfald og klagerens ageren i offentligheden, samt at medierne havde handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at fremhæve advokatens udtalelser.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Klager] skal betale godtgørelse på 15.000 til kvinde ”, bragt den 18. august på nordjyske.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke er efterprøvet inden offentliggørelsen.
1 Sagsfremstilling
Den påklagede artikel
NORDJYSKE bragte den 18. august 2023 artiklen ” [Klager] skal betale godtgørelse på 15.000 til kvinde ”. Artiklen har følgende underrubrik:
”Højesteret afgør, at [Klager] skal betale 15.000 til kvinde for at krænke hendes ære. ”
Af artiklen fremgår:
”Højesteret har fredag afgjort, at [Klager] skal betale 15.000 kroner i tortgodtgørelse til en somalisk kvinde, hvis ære han krænkede under en demonstration ved Dronning Louises Bro på Nørrebro.
Landets højeste domstol skulle alene tage stilling til, hvor stor tortgodtgørelse skulle være i det konkrete forhold.
Østre Landsret havde fastsat erstatningen til 5000 kroner. Det fremgår af landsrettens dom.
Kvindens advokat, [Advokaten], siger, at kvinden er "glad og lettet over at Højesteret har kunnet se, at det var en grov krænkelse".
Hun håber, at det kan hjælpe andre, der bliver udsat for krænkelser "i relation til aktioner med ekstreme elementer", fortæller han.
- Det er blandt andet aktioner, hvor der bliver talt i megafon og bliver livestreamet i forsøg på at provokere ved at råbe fremmedhad, racistiske ytringer og forhånelser, siger han.
Kvinden var ifølge advokaten på vej hjem fra sit studie på universitetet, da episoden fandt sted.
Advokaten fortæller videre, at han er glad for, at Højesteret har gjort op med landsrettens "nærige" afgørelse.
[Advokaten] kalder fredagens dom for et "konkret eksempel på, at politiet har mulighed for at gribe ind, når såkaldt religionskritik konkret smelter sammen med, at individer krænkes på stedet, eksempelvis muslimske medborgere".
- Det bliver en kunstig sondring, når en person står på en plads og råber efter minoritetsborgere, og betegner aktiviteten som religionskritik, men hvor det i praksis reelt er krænkelse af minoritetsborgere.
- Vi skal selvsagt have en vidtgående religionskritik, men i mange tilfælde glider det over i en krænkelse af minoriteter, der tilfældigvis er på stedet. Der er retsbeskyttelse ved reel religionskritik, men dagens afgørelse viser, at der er en grænse og retlige muligheder for myndighederne, siger han.
Byretten kom i juni 2020 frem til, at godtgørelsen skulle være på 30.000 kroner.
I september 2021 omstødte landsretten dommen og godtgørelsen blev nedsat til 5000 kroner.
Den 31. marts sidste år meddelte Procesbevillingsnævnet den forurettede kvinde, at hendes sag kunne behandles i Højesteret.
[Klager] skal foruden godtgørelsen også betale dele af sagens omkostninger. ”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 4. september 2023.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
God presseskik
Korrekt information, kildekritik og forelæggelse
[Klager] har indledningsvist anført, at NORDJYSKE ukritisk har offentliggjort et telegram fra Ritzau, selv om NORDJYSKE burde vide, at Ritzau stort set altid skriver usandt i forbindelse med nyheder om ham. [Klager] har bemærket, at det er mageløst, at hverken NORDJYSKE eller Ritzau har bedt om en kommentar fra ham, når medierne med glæde fungerer som mikrofonholder for [Advokaten] og hans klient.
[Klager] har anført, at NORDJYSKE ukritisk har citeret [Advokaten] og ikke har givet ham mulighed for at kommentere på hans ukorrekte oplysninger.
[Klager] har bemærket, at det er faktuelt usandt, når [Advokaten] udtaler, at ”[kvinden er] glad og lettet over at Højesteret har kunnet se, at det var en grov krænkelse”. [Klager] har hertil anført, at hverken Højesteret eller de underliggende domstole har fundet, at der var tale om en grov krænkelse, og at der i så fald ville være rejst tiltale efter straffelovens § 268.
[Klager] har bestridt følgende udtalelse og bemærket, at sagen i Højesteret øvrigt ikke omhandlede dette: ”Det er blandt andet aktioner, hvor der bliver talt i megafon og bliver livestreamet i forsøg på at provokere ved at råbe fremmedhad, racistiske ytringer og forhånelser”. [Klager] har i den forbindelse anført, at han ikke er dømt for at ytre ”fremmedhad og racistiske ytringer” ved den pågældende demonstration, og at han heller ikke råbte. [Klager] har endvidere bemærket, at det krænker hans agtelse, og at han derfor burde have haft mulighed for at kommentere en så grov beskyldning.
Derudover har [Klager] anført, at [Advokaten] gengiver hændelser, som aldrig er sket. [Klager] har henvist til følgende afsnit fra artiklen:
”[Advokaten] kalder fredagens dom for et "konkret eksempel på, at politiet har mulighed for at gribe ind, når såkaldt religionskritik konkret smelter sammen med, at individer krænkes på stedet, eksempelvis muslimske medborgere".
- Det bliver en kunstig sondring, når en person står på en plads og råber efter minoritetsborgere, og betegner aktiviteten som religionskritik, men hvor det i praksis reelt er krænkelse af minoritetsborgere. ”
[Klager] har hertil anført, at det forringer hans agtelse, og at han burde have haft mulighed for at kommentere dette, især fordi [Advokaten] gengiver en retstilstand, som ikke er gældende. [Klager] har bemærket, at det er helt exceptionelt, at politiet i strid med lovens hovedregel fører en offentlig straffesag om injurier (straffelovens § 267), der er underlagt privat påtale. Han burde have haft mulighed for at ytre, at mængden af tilsvining af ham går langt over, hvad han har sagt den anden vej, og at sagen alene blev rejst, fordi en henholdsvis afghansk og arabisk betjent spurgte forurettede, om hun ville anmelde noget.
Endvidere har [Klager] bestridt [Advokaten]s udtalelse om, at ”vi skal selvsagt have en vidtgående religionskritik, men i mange tilfælde glider det over i en krænkelse af minoriteter, der tilfældigvis er på stedet. Der er retsbeskyttelse ved reel religionskritik, men dagens afgørelse viser, at der er en grænse og retlige muligheder for myndighederne”. [Klager] har anført med henvisning til ovennævnte om retstilstanden, at [Advokaten] omtaler en retstilstand, som hverken er gældende eller relevant. [Klager] har bemærket, at han burde have haft mulighed for at kommentere på en så grov beskyldning fremsat mod ham.
Retsreportage
[Klager] har anført, at NORDJYSKE ikke objektivt og ligeligt har gengivet parternes synspunkter.
Han har bemærket, at 219 ord i artiklen er synspunkter fra klienten og hendes advokat [Advokaten], hvoraf 174 udgør direkte citater, og at han har fået nul ord til at fremkomme med sine synspunkter.
2.2 NORDJYSKEs synspunkter
Korrekt information, kildekritik og forelæggelse
NORDJYSKE har indledningsvist anført, at klagen vedrører et telegram af Ritzaus Bureau, som er offentliggjort på nordjyske.dk, og at Ritzau har medvirket ved udarbejdelsen af mediets svar til Pressenævnet.
NORDJYSKE har – til klagen over [Advokaten]s udtalelse om, at ”[kvinden er] glad og lettet over, at Højesteret har kunnet se, at det var en grov krænkelse” – anført, at [Klager] tilsyneladende opfatter udsagnet således, at det knytter sig til en juridisk vurdering af det, som retten har forholdt sig til. NORDJYSKE har hertil bemærket, at udsagnet dog også kan opfattes som forurettedes oplevelse af, at retten har taget sagen seriøst og idømt en rimelig bod, og at det efter NORDJYSKEs vurdering i højere grad er sidstnævnte opfattelse, som gør sig gældende. NORDJYSKE har anført, at det dog uanset hvad ikke kan udløse en forelæggelsespligt inden offentliggørelse, at et medie i forbindelse med udfaldet af en retssag gengiver, hvad den forurettede eller gerningsmanden udtaler som reaktion på afgørelsen. Dette gælder også, selv om reaktionen gengives af en advokat, som klager nærer en vis afsky til.
Endvidere har NORDJYSKE har bemærket, at straffelovens § 268 ikke benytter ordlyden ”grov krænkelse”, men andre betegnelser, og at det er mere sandsynligt, at forurettede med sit ordvalg blot har udtrykt sin tilfredshed med, at Højesteret har taget sagen så alvorligt, at tortgodtgørelsen er forhøjet fra 5.000 kr. til 15.000 kr. Uanset forurettedes hensigt med udtalelsen, kan det dog ikke efter NORDJYSKEs opfattelse udløse forelæggelsespligt.
NORDJYSKE har desuden henvist til, at al praksis på området viser, at der er et frirum til at tilkendegive holdninger og følelser i vurderinger, oplevelser, bedømmelser og reaktioner gengivet som citat, uden at det udløser en forelæggelsespligt. NORDJYSKE har endvidere henvist til, at det i forbindelse med nyhedsreportager vedrørende domsafsigelser er almindelig praksis at bringe rettens afgørelse med de citater, der er tilgængelige ved domsafsigelsen. NORDJYSKE er således ikke bekendt med, at der skulle være en anden praksis om forelæggelsespligt i sådanne tilfælde. NORDJYSKE har desuden bemærket, at mediet gerne giver mulighed for genmæle til alle implicerede parter, men at en nyhedsartikel om en domsafsigelse ikke tilbageholdes, indtil alle parter har udtalt sig.
I forhold til [Klager]s klage over, at han ikke haft mulighed for at kommentere [Advokaten]s udtalelse om, at ”det er blandt andet aktioner, hvor der bliver talt i megafon og bliver livestreamet i forsøg på at provokere ved at råbe fremmedhad, racistiske ytringer og forhånelser”, har NORDJYSKE anført, at [Advokaten] generelt beskriver den type aktioner, som efter forurettedes og [Advokaten]s opfattelse kan danne baggrund for krænkende oplevelser som den, der udløste tortgodtgørelse i den omtalte sag. NORDJYSKE har hertil anført, at der er tale om en vurdering af de arrangementer, som [Klager] afholder i det offentlige rum, herunder at der blandt andet bliver ytret fremmedhad og forhånelser. NORDJYSKE har desuden bemærket, at udtalelsen klart er angivet som citat, hvorfor der ikke er tvivl om, at det er forurettedes og [Advokaten]s vurderinger. Afslutningsvist har NORDJYSKE anført, at det vil være indgribende for anvendelsen af kilders oplevelser, bedømmelser og vurderinger som direkte eller indirekte citat, hvis punkt A. 3 skal fortolkes, som [Klager] lægger op til.
For så vidt angår [Advokaten]s udsagn om dommen har NORDJYSKE anført, at det er uklart, hvilke hændelser, der ifølge [Klager] ikke er sket, hvilken retstilstand, der ikke er gældende, og hvilken grov beskyldning, han mener, der rettes mod hans person. NORDJYSKE har dog bemærket, at [Klager]s kerneindvending er, at han mener at være berettiget til at udtale i artiklen, at han ofte føler sig kritiseret i medierne, og at denne kritik klart overgår, hvad han har sagt den anden vej. Det er således en påstand om overtrædelse af de presseetiske reglers punkt A. 3.
NORDJYSKE har hertil anført, at mediet ikke kan se, at hensigten med punkt A. 3 kan inddrages. Reglen foreskriver ”efterprøvelse” af oplysninger og dermed ikke et ideal om aldrig at offentliggøre et citat, der direkte eller indirekte henviser til en anden person og kan virke subjektivt stødende på denne, uden forinden at have forelagt citatet for vedkommende. Det er derfor uklart for NORDJYSKE, hvad klager mener, der skulle være ”efterprøvet”, inden udtalelsen blev offentliggjort, og det kan således ikke efter NORDJYSKEs vurdering udløse en efterprøvnings- og forelæggelsespligt efter de presseetiske regler.
Retsreportage
NORDJYSKE har anført, at mediet som udgangspunkt ikke vurderer, at den påklagede artikel omfattes af genren ”retsreportage”. NORDJYSKE har bemærket, at der ikke er tale om dækning af et eller flere retsmøder, men om en nyhedsartikel i forbindelse med sagens afslutning. NORDJYSKE har hertil anført, at der ikke blev afholdt et retsmøde herom, og at artiklen er skrevet på baggrund af en skrivelse offentliggjort på rettens hjemmeside.
Endvidere har NORDJYSKE bemærket, at Ritzau i sin retsreportage altid tilstræber at bedrive en kvalitativ ligelig dækning af parternes synspunkter, som det er foreskrevet i de presseetiske regler, men at der i det konkrete tilfælde er tale om en regulær nyhedsartikel. NORDJYSKE har desuden bemærket, at det vil have vidtrækkende konsekvenser, hvis et medie kan kritiseres for at overtræde punkt C. 3 om objektiv retsreportage i de vejledende regler om god presseskik.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse :
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Jørgen Steen Sørensen, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
God presseskik
Korrekt information, kildekritik og forelæggelse
[Klager] har klaget over, at NORDJYSKE ukritisk har citeret [Advokaten] og ikke givet ham mulighed for at kommentere [Advokaten]s ukorrekte oplysninger.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A. 1 og A. 2.
Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Dette gælder også for retsreportager, jf. punkt A. 3 og C. 1.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift. Det forhold, at en artikel er offentliggjort af Ritzau, ændrer således ikke NORDJYSKEs ansvar for at overholde god presseskik. NORDJYSKE skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.
Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at medier, som bringer citathistorier, som udgangspunkt selvstændigt bør søge at indhente en kommentar fra den, de krænkende oplysninger vedrører.
Af artiklen fremgår blandt andet:
”Højesteret har fredag afgjort, at [Klager] skal betale 15.000 kroner i tortgodtgørelse til en somalisk kvinde, hvis ære han krænkede under en demonstration ved Dronning Louises Bro på Nørrebro.
[…]
Kvindens advokat, [Advokaten], siger, at kvinden er ”glad og lettet over at Højesteret har kunnet se, at det var en grov krænkelse”.
Hun håber, at det kan hjælpe andre, der bliver udsat for krænkelser ”i relation til aktioner med ekstreme elementer”, fortæller han.
- Det er blandt andet aktioner, hvor der bliver talt i megafon og bliver livestreamet i forsøg på at provokere ved at råbe fremmedhad, racistiske ytringer og forhånelser, siger han.
[…]
[Advokaten] kalder fredagens dom for et ”konkret eksempel på, at politiet har mulighed for at gribe ind, når såkaldt religionskritik konkret smelter sammen med, at individer krænkes på stedet, eksempelvis muslimske medborgere”.
- Det bliver en kunstig sondring, når en person står på en plads og råber efter minoritetsborgere, og betegner aktiviteten som religionskritik, men hvor det i praksis reelt er krænkelse af minoritetsborgere.
- Vi skal selvsagt have en vidtgående religionskritik, men i mange tilfælde glider det over i en krænkelse af minoriteter, der tilfældigvis er på stedet. Der er retsbeskyttelse ved reel religionskritik, men dagens afgørelse viser, at der en grænse og retlige muligheder for myndighederne, siger han. ”
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Højesteret ved dom afsagt den 18. august 2023 fastsatte en tortgodtgørelse for ærekrænkelse af en kvinde til 15.000 kr., som [Klager] blev pålagt at betale for udtalelser fremsat af ham under en demonstration.
I NORDJYSKEs omtale indgår et interview med advokat [Advokaten], som udtaler sig om Højesterets afgørelse, der vedrører hans klient.
Pressenævnet finder, at udsagnene om, at der er tale om en grov krænkelse, at afgørelsen er et eksempel på politiets mulighed for at gribe ind over for religionskritik, der krænker andre, og at afgørelsen viser, at der er en grænse for retsbeskyttelsen af religionskritik, klart fremstår som [Advokaten]s faglige vurdering af lovovertrædelsens karakter og dommens udfald, herunder udmålingen af tortgodtgørelsen, og nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af NORDJYSKE for at bringe udsagnene.
For så vidt angår udsagnet om, at der blandt andet er tale om aktioner, hvor der gennem megafon råbes hadefulde ytringer som livestreames i et forsøg på at provokere, fremstår det som [Advokaten]s vurdering af [Klager]s ageren i forbindelse med hans aktiviteter i det offentlig rum.
Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af NORDJYSKE for at bringe advokat [Advokaten]s udtalelser uden forinden at have forelagt disse for [Klager]. Nævnet udtaler ikke kritik.
Retsreportage
[Klager] har klaget over, at NORDJYSKE ikke objektivt og ligeligt har gengivet parternes synspunkter.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at retsreportagen bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter, jf. punkt C. 3.
Det er Pressenævnets opfattelse, at reglerne om retsreportage finder anvendelse ved mediers omtale af straffesager, herunder sager om erstatning.
Pressenævnet finder, at omtalen fremhæver advokat [Advokaten]s synspunkter, da [Klager]s holdning ikke er omtalt. NORDJYSKE havde således et ansvar for, at det samlede indtryk i artiklen gav et retvisende billede af sagen.
Pressenævnet finder, at NORDJYSKEs omtale ligger inden for rammerne af redaktørens redigeringsret. Nævnet har lagt vægt på, at NORDJYSKE har gengivet domsafsigelsen i en offentlig retssag med angivelse af sagens parter og sagens gang, herunder at byretten fastsatte tortgodtgørelsen til 30.000 kr., som senere blev omstødt af landsretten, der fastsatte godtgørelsen til 5.000 kr., samt at Procesbevillingsnævnet fandt, at sagen kunne behandles af Højesteret, og at det fremgår klart af omtalen, at Højesteret har forhøjet tortgodtgørelsen til 15.000 kr.
Pressenævnet finder herefter, at retsreportagen var objektiv, og nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at artiklen er forvansket. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af NORDJYSKEs omtale.
Afgjort den 12. december 2023
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/10037 | retsinformation | fdf771d27c47bff15052a8a44bafd8cd821dc6f80a529ec1a8289a0ba8f54667 | 2023-12-14 | 2023-12-12 | 2025-01-02 |
5a0197c2-27c1-46e1-b779-bbd58102d82c | DK | dan | final_administrative_decision | valid | Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - afvisning | null | Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - afvisning
J.nr. 23-13008
En mand (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han ikke var kommet i betragtning til en stilling hos en kommune (indklagede).
Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet traf den 9. januar 2023 afgørelse om at afvise sagen. Manden klagede herefter til nævnet over sekretariatets afgørelse.
Nævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med ansættelsesprocessen havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.
Ligebehandlingsnævnet tiltrådte derfor sekretariatets afgørelse om at afvise at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke kom i betragtning til en stilling.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet tiltræder sekretariatets afvisning af sagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Sagsfremstilling
Den 10. november 2022 søgte klager en stilling som specialarbejder hos den indklagede kommune.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 10. november 2022.
Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.
Den 9. januar 2023 traf Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet afgørelse om at afvise sagen. Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.
Afvisningen var begrundet i, at det måtte anses for åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen over forskelsbehandling på grund af handicap, da der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at den indklagede kommune udsatte klager for forskelsbehandling på grund af handicap.
Ved mail af 9. januar 2023 indbragte klager sekretariatets afgørelse for Ligebehandlingsnævnet.
Efter indholdet af klagen har Ligebehandlingsnævnet ikke fundet anledning til at foretage partshøring af den indklagede kommune.
Klagers bemærkninger
Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han søgte en stilling hos den indklagede kommune.
Klager gør desuden gældende, at den indklagede kommune ikke fortæller sandheden og ikke ønsker at indrømme, at de giver klager afslag på baggrund af klagers handicap. Klager mener således, at hans rettigheder er blevet krænket.
Klager er uenig i sekretariatets afgørelse om afvisning.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Der er ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med ansættelsesprocessen har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.
Ligebehandlingsnævnet tiltræder derfor sekretariatets afgørelse om at afvise at behandle klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence
• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser
• § 8, nævnets afvisning af klagen
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Forretningsordenen for Ligebehandlingsnævnet
• § 10, stk. 5, om indbringelse af sekretariatets afgørelse for nævnet
Forskelsbehandlingsloven
• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde
• § 2, om forbud mod forskelsbehandling
• § 7 a, om delt bevisbyrde
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/10012 | retsinformation | 3c91667305a83ab6ffe98606542f3edd15cce33a81eec55dfeb9bc0ae8cfab0d | 2023-12-14 | 2023-11-16 | 2025-01-02 |
1bd80ac3-1448-4f29-a7e9-7f3c333519e2 | DK | dan | final_administrative_decision | valid | Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - kommuner - afvisning | null | Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - kommuner - afvisning
J.nr. 23-1161
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han søgte en stilling hos en kommune. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 1. januar 2023, klokken 23.03. Vedlagt klagen var et kvitteringsbrev fra kommunen, hvor de kvitterede for modtagelsen af mandens ansøgning. Kvitteringsbrevet var dateret til den 1. januar 2023, klokken 23.02.
Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling. Nævnet lagde vægt på, at der var en sådan tidsmæssig sammenhæng mellem tidspunktet for regionens kvitteringsbrev og tidspunktet for klagens modtagelse i nævnet, at det var åbenbart, at manden ikke på tidspunktet for klagens modtagelse i nævnet havde fået afslag på ansættelse.
Nævnte afviste herefter at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager søgte en stilling hos den indklagede kommune.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.
Sagsfremstilling
Klager søgte en stilling som husvært hos den indklagede kommune.
Ved mail af 1. januar 2023, klokken 23.02, kvitterede indklagede for modtagelsen af klagers ansøgning. Indklagede oplyste, at de ville gennemgå de indkomne ansøgninger og vende tilbage til klager efter ansøgningsfristens udløb.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 1. januar 2023, klokken 23.03. Vedlagt klagen var klagers ansøgning, indklagedes kvitteringsbrev, stillingsopslaget og en udtalelse fra et jobcenter vedrørende klagers fortrinsret til at komme til samtale ved ledige offentlige stillinger.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 1.500.000 kr.
Klager har oplyst, at han ikke blev indkaldt til samtale.
Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.
Klagers bemærkninger
Klager gør gældende, at indklagede udsatte ham for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han søgte stillingen som husvært hos indklagede.
Indklagede har brudt reglerne om fortrinsret ved ikke at indkalde klager til samtale.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet et minut efter, at klager modtog indklagedes kvitteringsbrev, hvor de oplyste, at de havde modtaget ansøgningen og ville vende tilbage efter ansøgningsfristens udløb.
Klager har oplyst, at han ikke blev indkaldt til samtale. Klager har ikke fremlagt et afslag på ansættelse.
Nævnet vurderer, at der er en sådan tidsmæssig sammenhæng mellem tidspunktet for indklagedes kvitteringsbrev og tidspunktet for klagens modtagelse i nævnet, at det er åbenbart, at klager ikke på tidspunktet for klagens modtagelse i nævnet havde fået afslag på ansættelse.
Nævnet vurderer på den baggrund, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han, på tidspunktet for klagens modtagelse i nævnet, har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Klagers oplysning i mailen af 22. februar 2023 om, at han ikke blev indkaldt til samtale kan ikke føre til en anden vurdering.
Det er herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sagen.
Nævnet afviser derfor at behandle klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence
• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser
• § 8, stk. 2 nævnets afvisning af klagen
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Forskelsbehandlingsloven
• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde
• § 2, om forbud mod forskelsbehandling
• § 7 a, om delt bevisbyrde
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/10009 | retsinformation | 3122146d9ec20deb26bd44672d360d7df939ed292ca8032ed27f48bbccfc17d8 | 2023-12-14 | 2023-11-03 | 2025-01-02 |
44177b9d-2d79-4a30-ad55-9c90bc04d44b | DK | dan | amending_act | valid | Lov om ændring af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Ændring af ordning for certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau) | null | Lov om ændring af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne
(Ændring af ordning for certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, som ændret ved lov nr. 913 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
1. § 20 a affattes således:
»§ 20 a. Uddannelses- og forskningsministeren træffer på baggrund af en ekstern kvalitetssikringsvurdering afgørelse om certificering af en offentlig lederuddannelse på diplomniveau eller af uddannelseselementer, der gennemføres som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau. En uddannelse, der er certificeret, erstatter en diplomuddannelse i ledelse, og uddannelseselementer, der er certificerede, erstatter moduler af en diplomuddannelse i ledelse (merit).
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om certificering og merit, jf. stk. 1, herunder om følgende:
1) Indgivelse af ansøgning om certificering og kravene hertil.
2) Formkrav til ansøgninger, herunder om digital kommunikation, anvendelse af et bestemt ansøgningssystem og tidsfrister, og om afvisning som følge af manglende overholdelse heraf.
3) Kriterier for certificering, herunder tidsmæssige begrænsninger.
4) Indhentelse af eksterne kvalitetssikringsvurderinger til brug for behandling af ansøgning om certificering.
5) Gebyr for behandling af ansøgning om certificering.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 20 a, stk. 1 og 3, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af § 20 a, stk. 2, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Givet på Christiansborg Slot, den 12. december 2023
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Christina Egelund
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1573 | retsinformation | ae0f2b1327a7abe4dabef84e832e9639450685aae9f82e089417201225496baf | 2023-12-13 | 2023-12-12 | 2025-01-02 |
2083b0f2-6be5-41cf-b324-e406854a7d13 | DK | dan | amending_act | historic | Lov om ændring af barnets lov og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Rettelse af fejl i regler om underretningspligten og satser m.v. i barnets lov og ændring af visse bemyndigelsesbestemmelser i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension) | null | Lov om ændring af barnets lov og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
(Rettelse af fejl i regler om underretningspligten og satser m.v. i barnets lov og ændring af visse bemyndigelsesbestemmelser i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I barnets lov, lov nr. 721 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 59, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Social- og boligministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om beregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning og efter forhandling med beskæftigelsesministeren og indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling, indberetning og tilbagebetaling af ATP-bidrag.«
2. I § 87, stk. 4, indsættes efter »og efter«: »forhandling med beskæftigelsesministeren og efter«, og efter »betaling« indsættes: », indberetning og tilbagebetaling«.
3. I § 88, stk. 6, indsættes efter »efter«: »forhandling med beskæftigelsesministeren og efter«, og »bidragsbetaling« ændres til: »betaling, indberetning og tilbagebetaling af ATP-bidrag«.
4. I § 89, stk. 5, ændres »974 kr. årligt (2023-niveau)« til: »948 kr. årligt (2022-niveau)«.
5. I § 90 indsættes efter nr. 9 som nyt nummer:
»10) § 117 a om hjælp og støtte til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom, herunder ledsagelse som omfattet af § 89 i denne lov.«
Nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 11 og 12.
6. I § 133, stk. 1, nr. 1-3, indsættes efter »for«: »særlig«.
7. § 189 ophæves.
8. I § 198, stk. 1, 1. pkt., ændres »880.000 kr. årligt (2023-niveau)« til: »860.000 kr. årligt (2022-niveau)«, i 2. pkt. ændres »1.730.000 kr. årligt (2023-niveau)« til: »1.680.000 kr. årligt (2022-niveau)«, og i 3. pkt. ændres »2.180.000 kr. årligt (2023-niveau)« til: »2.120.000 kr. årligt (2022-niveau)«.
9. I § 204, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 85, 86, 89 og 197« til: »§ 85, stk. 6, § 86, stk. 3, og § 197, 2. og 3. pkt.,«.
10. I § 204, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 87«: », stk. 3«.
11. § 204, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i § 89, stk. 5, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2024 med satsreguleringsprocenten for både 2023 og 2024.«
12. I § 204, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »2024«: »med satsreguleringsprocenten for både 2023 og 2024«.
13. § 205 ophæves.
§ 2
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret senest ved § 22 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 c udgår »efter forhandling med socialministeren og«, og efter »Tillægspension« indsættes: », jf. dog stk. 2«.
2. I § 2 c indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De nærmere regler om bidragspligt ved ydelser efter §§ 59, 87 og 88 i barnets lov, jf. § 2 a, stk. 5, fastsættes efter § 59, stk. 4, § 87, stk. 4, og § 88, stk. 6, i barnets lov.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Givet på Christiansborg Slot, den 12. december 2023
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Pernille Rosenkrantz-Theil
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1562 | retsinformation | b84e1ce1c245f5df9ec9850eda8159e571b847e80c9905885bdb7b156bbe7076 | 2023-12-13 | 2023-12-12 | 2025-01-02 |
d36132fc-121a-4f32-b3d4-73da5f3f3af1 | DK | dan | amending_act | valid | Lov om ændring af lov om MitID og NemLog-in (Ret til anvendelse af MitID-løsningen og NemLog-in til autentifikation i interne it-systemer og mulighed for tilslutning til MitID-løsningen for juridiske enheder, som er registreret i et andet EU-/EØS-land) | null | Lov om ændring af lov om MitID og NemLog-in
(Ret til anvendelse af MitID-løsningen og NemLog-in til autentifikation i interne it-systemer og mulighed for tilslutning til MitID-løsningen for juridiske enheder, som er registreret i et andet EU-/EØS-land)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov nr. 783 af 4. maj 2021 om MitID og NemLog-in foretages følgende ændringer:
1. I § 2, nr. 6, indsættes efter »digitale selvbetjeningsløsninger«: », og som sætter privatpersoner og erhvervsbrugere associeret med en tjenesteudbyder i stand til at tilgå dennes interne it-systemer«.
2. § 2, nr. 9, affattes således:
»9) Juridisk enhed:
a) Juridisk enhed med cvr-nummer, jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister, der hverken er en offentlig myndighed eller et offentligretligt organ.
b) Juridisk enhed, som er registreret i et register i et andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale Virksomhedsregister.«
3. I § 2, nr. 14, indsættes efter »digitale selvbetjeningsløsninger«: »og interne it-systemer«.
4. I § 2, nr. 15, indsættes efter »digitale selvbetjeningsløsninger«: »eller et eller flere interne it-systemer«.
5. I § 2 indsættes som nr. 18:
»18) Internt it-system: En tjenesteudbyders it-system, der efter autentifikation kan tilgås af en privatperson eller erhvervsbruger, som er associeret med tjenesteudbyderen.«
6. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan anvende MitID-løsningen til at give adgang til interne it-systemer. MitID-løsningen kan i dette tilfælde anskaffes fra Digitaliseringsstyrelsen.«
7. I § 8, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »digitale selvbetjeningsløsninger«: », og som giver adgang til interne it-systemer«.
8. I § 8, stk. 2, nr. 3, litra a, indsættes efter »digitale selvbetjeningsløsninger«: »og interne it-systemer«.
9. I § 8 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Juridiske enheder, der tilsluttes et eller flere serviceområder i NemLog-in, jf. stk. 2 og 3, skal være registreret med cvr-nummer, jf. § 2, nr. 9, litra a.«
10. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan i rollen som tjenesteudbydere anvende serviceområdet login og autentifikation, jf. § 8, stk. 2, nr. 1, til at give adgang til interne it-systemer.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
11. I § 11, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.
12. I § 12 indsættes efter »Juridiske enheder«: »omfattet af § 2, nr. 9, litra a,«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Givet på Christiansborg Slot, den 12. december 2023
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Marie Bjerre
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1559 | retsinformation | a6f1fec4a998cb1ff526970ccdee8c29ce67d10784cb05c74f2580db2c853e47 | 2023-12-13 | 2023-12-12 | 2025-01-02 |
b626bf2a-29f5-4042-b990-aa323ccddda1 | GL | dan | regulation | valid | Bekendtgørelse om retshjælp ved advokater i Grønland | null | Bekendtgørelse om retshjælp ved advokater i Grønland
I medfør af § 84, stk. 3 og 4, i retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 18. september 2023, fastsættes:
Advokater, der yder retshjælp
§ 1. Efter § 84, stk. 1, i retsplejelov for Grønland skal advokater med kontor i Grønland, der er antaget som beneficerede, yde retshjælp til personer, der opfylder de økonomiske betingelser, som fastsættes i medfør af § 254, stk. 3. Efter samme lovs § 84, stk. 2, kan advokater med kontor i Grønland, der ikke er omfattet af bestemmelsens stk. 1, ved anmeldelse til den myndighed, som justitsministeren bestemmer, påtage sig en tilsvarende forpligtelse.
Stk. 2. Retten i Grønland udarbejder og ajourfører løbende en fortegnelse over de advokater, som yder retshjælp i Grønland. Fortegnelsen ligger til gennemsyn hos Retten i Grønland, kredsretterne, De Grønlandske Kommuners Landsforening (Kanukoka), Rigsombudsmanden i Grønland og på biblioteker. Fortegnelsen kan udleveres ved henvendelse hos Retten i Grønland og kredsretterne.
De økonomiske betingelser for retshjælp
§ 2. Ved afgørelser om retshjælp ved advokater benyttes som indtægtsgrundlag summen af A-indkomsten efter § 75 i landstingslov om indkomstskat og B-indkomsten efter § 74 i landstingslov om indkomstskat med fradrag af 10.000 kr., jf. standardfradraget efter § 21, stk. 2, i landstingslov om indkomstskat, med tillæg af eventuelt udbytte fra grønlandske selskaber, hvori der er indeholdt udbytteskat, jf. § 86 i landstingslov om indkomstskat.
Stk. 2. Ved beregninger efter stk. 1 anvendes de indkomster, der fremgår af slutopgørelsen for det forrige kalenderår, samt dokumentation for eventuelt udbytte fra grønlandske selskaber i det pågældende år.
Stk. 3. Retshjælp gives til personer, hvis indtægtsgrundlag opgjort efter stk. 1 er 371.000 kr. eller mindre. Lever den retshjælpssøgende i et samlivsforhold, gives retshjælp, hvis summen af parrets indtægtsgrundlag er 471.000 kr. eller mindre. Hvis parret har modstående interesser i sagen, anvendes dog den retshjælpssøgendes eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige. I sager om ægteskab eller forældremyndighed, jf. kapitel 27 i retsplejelov for Grønland, kan ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige også anvendes.
Stk. 4. Beløbene i stk. 3 forhøjes med 64.000 kr. for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som enten bor hos den retshjælpssøgende eller i overvejende grad forsørges af denne.
§ 3. Afviger den retshjælpssøgendes aktuelle indkomstforhold ifølge de foreliggende oplysninger væsentligt fra det, der er lagt til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 2, stk. 1, lægges de tilsvarende aktuelle indkomstforhold til grund.
§ 4. Ved henvendelse til en advokat om retshjælp skal den retshjælpssøgende forevise slutopgørelsen fra skattemyndighederne for 2022. Lever den retshjælpssøgende i et samlivsforhold, skal samleverens slutopgørelse tillige forevises. Dette gælder dog ikke, hvis parret har modstående interesser i sagen.
Stk. 2. Er der ikke udfærdiget slutopgørelse for den retshjælpssøgende eller dennes samlever, eller påberåber den retshjælpssøgende sig § 3, må dokumentation for de aktuelle indkomstforhold forevises.
Stk. 3. I særligt hastende tilfælde kan der, selv om der ikke forevises dokumentation efter stk. 1 eller 2, gives retshjælp efter § 5, stk. 1, hvis det må antages, at de økonomiske betingelser er opfyldt.
Retshjælpens område og omfang
§ 5. Retshjælp omfatter mundtlig rådgivning og udfærdigelse af enkelte skriftlige henvendelser af sædvanlig art, herunder ansøgning om fri proces, processkrifter i retssager, udfærdigelse af bodelingsoverenskomster, enkle testamenter og ægtepagter.
Stk. 2. Advokaten kan efter forudgående tilladelse fra Retten i Grønland give yderligere retshjælp, hvis særlige forhold taler derfor, herunder hvis der skønnes at være udsigt til, at sagen vil kunne afsluttes forligsmæssigt uden anlæg af retssag.
Stk. 3. Retshjælp kan ikke gives til
1) sigtede eller tiltalte i kriminal- eller straffesager undergivet offentlig påtale,
2) aktivt erhvervsdrivendes sager af overvejende erhvervsmæssig karakter,
3) sager om gældssanering og
4) sager, der angår eller er under behandling ved en forvaltningsmyndighed, såfremt det må antages, at vejledning og bistand i fornødent omfang gives af myndigheden.
Stk. 4. Uanset stk. 3, nr. 4, kan der dog gives retshjælp til klage over en forvaltningsmyndigheds afgørelse.
Stk. 5. En retshjælpssøgende kan i samme sag få almindelig retshjælp efter stk. 1 og udvidet retshjælp efter stk. 2, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Stk. 6. Der kan ikke ydes tilskud til retshjælp, hvis det på forhånd er klart, at sagen ikke kan afsluttes inden for de beløbsmæssige rammer i § 6. Tilskud til retshjælp kan dog ydes, hvis advokaten under rådgivningen med rimelighed har skønnet, at sagen kunne afsluttes inden for rammerne.
§ 6. Advokaten kan give almindelig retshjælp efter § 5, stk. 1, for et vederlag af indtil 1.260 kr.
Stk. 2. Advokaten kan efter forudgående tilladelse fra Retten i Grønland give udvidet retshjælp efter § 5, stk. 2, for et vederlag af indtil 2.870 kr.
Stk. 3. Retten i Grønland kan efter omstændighederne fastsætte vederlagene efter stk. 1 og 2 med indtil det dobbelte, hvis det efter omfanget og karakteren af rådgivningen skønnes påkrævet.
Forskellige bestemmelser
§ 7. En advokat kan nægte at yde retshjælp, såfremt den retshjælpssøgendes krav findes åbenbart ubegrundet, eller såfremt udførelsen af hvervet ville stride mod god advokatskik.
§ 8. Medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, kan en advokat ikke få vederlag efter denne bekendtgørelse for ydelse af retshjælp til mere end én part under samme sag.
§ 9. Retten i Grønland udbetaler advokatens vederlag efter § 6.
Stk. 2. Advokaten udfylder en blanket til brug for Retten i Grønlands behandling af sagen. Blanketten udarbejdes af Civilstyrelsen.
Stk. 3. Retten i Grønland kan, når der findes særlig grund dertil, og navnlig når der er ydet udvidet retshjælp efter § 5, stk. 2, afkræve advokaten en nærmere redegørelse om sagen, før vederlaget udbetales.
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024, således at dens bestemmelser finder anvendelse på retshjælp, der gives efter denne dato.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1484 af 30. november 2022 om retshjælp ved advokater i Grønland ophæves.
Justitsministeriet, den 8. december 2023
Peter Hummelgaard
/ Sanne Bagge Hjorth
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1526 | retsinformation | 0152a755eb20b696c780bb30432d8586a4c8ca1c157b357b47aec7ba096ce9a9 | 2023-12-12 | 2023-12-08 | 2025-01-02 |
a2800429-6512-446c-bc4e-a56f7429b039 | GL | dan | regulation | valid | Bekendtgørelse om fri proces i Grønland | null | Bekendtgørelse om fri proces i Grønland
I medfør af § 254, stk. 3, og § 256 i retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 18. september 2023, fastsættes:
§ 1. Ved afgørelser om fri proces benyttes som indtægtsgrundlag summen af A-indkomsten efter § 75 i landstingslov om indkomstskat og B-indkomsten efter § 74 i landstingslov om indkomstskat med fradrag af 10.000 kr., jf. standardfradraget efter § 21, stk. 2, i landstingslov om indkomstskat med tillæg af eventuelt udbytte fra grønlandske selskaber, hvori der er indeholdt udbytteskat, jf. § 86 i landstingslov om indkomstskat.
Stk. 2. Ved beregninger efter stk. 1, anvendes de indkomster, der fremgår af slutopgørelsen for det forrige kalenderår samt dokumentation for eventuelt udbytte fra grønlandske selskaber i det pågældende år.
Stk. 3. Fri proces efter § 254 i retsplejelov for Grønland kan meddeles, hvis ansøgerens indtægtsgrundlag opgjort efter stk. 1 er 371.000 kr. eller mindre. Lever ansøgeren i et samlivsforhold, kan fri proces meddeles, hvis summen af parrets indtægtsgrundlag er 471.000 kr. eller mindre. Hvis parret har modstående interesser i sagen, anvendes dog ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige. I sager om ægteskab eller forældremyndighed, jf. kapitel 27 i retsplejelov for Grønland, kan ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige også anvendes.
Stk. 4. Beløbene i stk. 3 forhøjes med 64.000 kr. for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne.
§ 2. Afviger ansøgerens aktuelle indkomstforhold ifølge de foreliggende oplysninger væsentligt fra det, der er lagt til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 1, stk. 1, lægges de tilsvarende aktuelle indkomstforhold til grund. Det samme gælder, hvis der ikke er opgjort et indtægts grundlag for ansøgeren.
§ 3. Er ansøgeren under 18 år, kan der tillige tages hensyn til forældrenes økonomiske forhold.
§ 4. Uanset § 1 og § 2 kan fri proces undtagelsesvis meddeles, såfremt sagens omkostninger skønnes at blive ekstraordinært store.
§ 5. Er ansøgningen om fri proces indgivet af flere, skal der ved afgørelsen tages hensyn til, om ansøgerne i fællesskab er i stand til at bære de omkostninger, der er forbundet med sagen.
Stk. 2. Det samme gælder, selv om ansøgningen kun er indgivet af en enkelt, når sagens udfald har betydning for flere.
§ 6. I vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces, indgår blandt andet
1) sagens betydning for ansøgeren,
2) udsigten til, at ansøgeren vil få medhold i sagen,
3) sagsgenstandens størrelse,
4) størrelsen af de forventede omkostninger,
5) muligheden for at få sagen administrativt behandlet og
6) muligheden for at få sagen afgjort ved forbrugerklageudvalget, boligklagenævnet eller et andet tilsvarende klage- eller ankenævn.
§ 7. Ansøgeren skal vedlægge slutopgørelse fra skattemyndighederne for 2022. Indgives ansøgningen i december 2024 vedlægges tillige slutopgørelsen for 2023. Lever ansøgeren i et samlivsforhold, skal samleverens slutopgørelse tillige vedlægges. Dette gælder dog ikke, hvis parret har modstående interesser i sagen.
Stk. 2. Ansøgeren skal oplyse, om der for denne og for dennes eventuelle samlever i indkomståret 2022 er modtaget udbytte fra grønlandske selskaber, hvori der er indeholdt udbytteskat, og i bekræftende fald vedlægge dokumentation herfor.
Stk. 3. Ansøgeren skal oplyse antallet af børn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne.
Stk. 4. Ansøgeren skal oplyse, om der er en retshjælpsforsikring og i bekræftende fald forsikringsselskabets navn og policenummeret.
Stk. 5. Rigsombudsmanden i Grønland og Civilstyrelsen kan pålægge ansøgeren at tilvejebringe yderligere oplysninger til brug for sagens behandling.
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på ansøgninger, der behandles den 1. januar 2024 eller senere, medmindre den retssag, hvortil der ansøges om fri proces, er afsluttet før denne dato.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1483 af 30. november 2022 om fri proces i Grønland ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse på ansøgninger om fri proces i retssager, der er afsluttet før den 1. januar 2024.
Justitsministeriet, den 8. december 2023
Peter Hummelgaard
/ Sanne Bagge Hjorth
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1525 | retsinformation | e9c150a9372d320621365f1075cb085b1e64813751b60a3a052a72405e4d343c | 2023-12-12 | 2023-12-08 | 2025-01-02 |
b8414d59-1e95-4e1f-9cde-5c9956ac0dc7 | DK | dan | regulation | valid | Bekendtgørelse om skibes bygning og udstyr m.v., gennemførelse af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974 | null | Bekendtgørelse om skibes bygning og udstyr m.v., gennemførelse af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974
I medfør af § 1, stk. 2 og 3, § 3, § 4, stk. 1 og 2, § 5 og § 32, stk. 8, 9 og 10, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022, og § 1, stk. 2 og 3, § 3, § 4, stk. 1 og 2, § 5 og § 32, stk. 1-3, i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 1674 af 16. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 261 af 23. marts 2020 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v., og § 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 279 af 23. marts 2020 for Grønland om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v.:
§ 1. Bekendtgørelsen finder, medmindre andet er anført i bilagene, anvendelse for
1) passagerskibe i international fart uanset størrelse,
2) lastskibe med en længde på 15 meter og derover eller med et dimensionstal på 100 og derover, uanset om de går i national eller international fart, og
3) fritidsfartøjer med en skroglængde over 24 meter.
Stk. 2. Lastskibe med en længde på 15 meter og derover eller med dimensionstal på 100 og derover, men med en længde der er mindre end 24 meter, og som opererer inden for 100 sømil fra nærmeste kyst, kan som alternativ til denne bekendtgørelse anvende de bestemmelser, der er fastlagt i bekendtgørelse om mindre erhvervsfartøjers og lastfartøjers bygning og udstyr m.v.
Stk. 3. De nærmere regler om skibenes bygning og udstyr m.v. er gengivet som bilag til denne bekendtgørelse.
§ 2. Bestemmelserne er udformet på baggrund af den in ternationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974 med senere ændringer og tilhørende protokoller.
Stk. 2. Bestemmelserne i bilag 6, kapitel IV gennemfører en revision af reglerne for radiokommunikation GMDSS.
Stk. 3. Bestemmelserne i bilag 18, kapitel XV gennemfører den internationale kode for industrielt personel.
§ 3. Rederen skal sikre, at besætningen er bekendt med de dele af denne bekendtgørelse, som har betydning for de på gældendes varetagelse af deres arbejde om bord.
Straffebestemmelser og foranstaltninger m.v.
§ 4. Overtrædelse af § 3 og bilagene til denne bekendtgørelse straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der
1) ved overtrædelsen, herunder i forbindelse med forvol delse af søulykke eller sejlads i strid med godt sømand skab, er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold, eller
3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 5. Såfremt forholdet er omfattet af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, kan der fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland.
Stk. 2. De i § 4, stk. 2, nævnte forhold skal anses som skærpende omstændigheder.
Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, jf. kapitel 37 i Kriminallov for Grønland, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 4. Er en overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Grønlands Selvstyre, en kommune, et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 64 i Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., eller en bygdebestyrelse, kan der pålægges vedkommende offentlige myndighed som sådan bødeansvar.
Stk. 5. Såfremt en person ikke er bosat i Grønland, eller personens tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark, jf. § 7 i kriminalloven for Grønland.
Ikrafttræden m.v.
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024 jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bilag 18, Kapitel XV, Sikkerhedsforanstaltninger for skibe, der transporterer industripersonale træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1154 af 19. november 2019 om skibes bygning og udstyr m.v. gennemførelse af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974 ophæves.
Stk. 4. De konstruktionsmæssige krav i bekendtgørelse nr. 1154 af 19. november 2019 om skibes bygning og udstyr m.v. gennemførelse af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974, gælder fortsat for eksisterende skibe, medmindre andet bestemmes i denne bekendtgørelse.
Søfartsstyrelsen, den 7. december 2023
Martin Hvid John
/ Malene Loftager Mundt
Bilag 1
Indledning
Dette regelværk består af en kort bekendtgørelse og et antal bilag i form af kapitler. Bekendtgørelsen indeholder hjemmel, anvendelse, straf og ikrafttræden. Med bekendtgørelsen gennemføres de seneste ændringer af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974, ligesom en række danske tillægskrav tilpasses.
B I Almindelige bestemmelser
B II-1 A Konstruktion – bygning, inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg – Almindelige bestemmelser og konstruktion
B II-1 B Konstruktion – bygning, inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg – Inddeling og stabilitet
B II-1 C Konstruktion – bygning, inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg – Maskininstallationer
B II-1 D Konstruktion – bygning, inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg – Elektriske anlæg
B II-1 E Konstruktion – bygning, inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg – Yderligere krav til periodisk ubemandede maskinrum
B II-1 F Konstruktion – bygning, inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg – Alternativt design og alternative arrangementer
B II-1 G Konstruktion – bygning, inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg – Skibe, der bruger brændstoffer med lavt flammepunkt
B II-2 A Konstruktion – brandsikring, opdagelse og slukning af brand – Almindelige bestemmelser
B II-2 B Konstruktion – brandsikring, opdagelse og slukning af brand – Forebyggelse af brand og eksplosion
B II-2 C Konstruktion – brandsikring, opdagelse og slukning af brand – Forebyggelse af brandes opståen og spredning
B II-2 D Konstruktion – brandsikring, opdagelse og slukning af brand – Flugtveje
B II-2 E Konstruktion – brandsikring, opdagelse og slukning af brand – Operationelle krav
B II-2 F Konstruktion – brandsikring, opdagelse og slukning af brand – Alternative konstruktioner og arrangementer
B II-2 G Konstruktion – brandsikring, opdagelse og slukning af brand – Særlige krav
B III A Redningsmidler og -arrangementer – Generelt
B III B Redningsmidler og -arrangementer – Forskrifter for skibe og redningsmidler
B III C Alternativt design og alternative arrangementer
B IV Radiokommunikation GMDSS
B V Sejladsens betryggelse
B VI Transport af last
B VII Transport af farligt gods
B VIII Nukleare skibe
B IX Sikker skibsdrift
B X Højhastighedsfartøjer
B XI-1 Særlige tiltag til højnelse af den maritime sikkerhed
B XI-2 Særlige tiltag til højnelse af den maritime sikring
B XII Yderligere sikkerhedsforanstaltninger for bulkskibe
B XIII Verifikation af overholdelse
B XIV Sikkerhedsforanstaltninger for skibe i polare farvande
B XV Sikkerhedsforanstaltninger for skibe, der transporterer industripersonale
De vigtigste ændringer
Kapitel II-1, Konstruktion – bygning, inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg
Der indføres nye regler om fortøjningsarrangementer med henblik på fremme af sikre arbejdsforhold herved. Det skal ske ved et bedre design i (ny)bygningsstadiet og med fastlagte eftersyn af trosser og fortøjningsarrangementer.
Hertil sker der en række ændringer af stabilitetskrav, der tilsigter at tilpasse en række krav, hvor det har vist sig, at reglerne ikke er formuleret konsistent, og hvor formuleringerne ikke præcist har reflekteret det oprindelige formål med reglerne. Tillige har de eksisterende regler for vandtætte døre ikke i fornøden grad taget højde for anvendelse af IT i sikkerhedssystemer, hvilket nu er afhjulpet. Endelig er der åbnet for at den ventil, der skal være placeret i skibets forepeak-skot, kan være af ”butterfly-typen” og placeres på en vilkårlig side af skottet.
Kapitel III, Redningsmidler og -arrangementer
Kravene til fritfalds-redningsbåde lempes, således at disse ikke længere skal kunne udsættes, om nødvendigt ved anvendelse af fangliner, mens skibet bevæger sig fremover med en fart på op til 5 knob i smult vand. Begrundelsen for lempelsen er, at kravet alene bidrager til sikkerheden for redningsbåde, der udsættes med david, mens det ikke har nogen sikkerhedsmæssig betydning for fritfalds-redningsbåde.
Kapitel IV, Radiokommunikation GMDSS
Kapitlet om radiokommunikation nyudstedes. Dette er afstedkommet af en modernisering af reglerne i de internationale radiosystemer til maritim nød- og sikkerhedskommunikation (GMDSS), som hermed gøres mere teknologineutralt. Herudover fjernes det specifikke krav til at modtage radiotelex, da der nu er mange nye teknologiske alternativer hertil.
Kapitel XV Sikkerhedsforanstaltninger for skibe, der transporterer industripersonale
Der gennemføres en ny obligatorisk international kode for ”Industrielt Personel (IPer)”, som tager afsæt i en erkendelse af, at den nuværende maritime afgrænsning mellem besætning og passagerer er utilstrækkelig. Med ændringen muligøres således transport og ophold for industrielt personel dvs. specialister, som ikke har noget at gøre med skibets drift eller sikkerhed.
Certifikater
En oversigt over opdaterede SOLAS certifikater findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside.
Bilag 2
Kapitel I - Almindelige bestemmelser
Afsnit A Anvendelsesområde, definitioner etc.
Regel 1 Anvendelsesområde
Regel 2 Definitioner
Regel 3 Undtagelser
Regel 4 Dispensationer
Regel 5 Ækvivalens
Afsnit B Syn og certifikater
Regel 6 Inspektion og syn
Regel 6-1 Særlige syn og synsterminer
Regel 7 Syn af passagerskibe
Regel 8 Syn af redningsmidler og anden udrustning i lastskibe med en bruttotonnage på 500 og derover
Regel 8-1 Syn af redningsmidler og anden udrustning i lastskibe med en bruttotonnage under 500
Regel 9 Syn af radioanlæg i lastskibe med en bruttotonnage på 300 og derover
Regel 9-1 Syn af radioanlæg i lastskibe med en bruttotonnage under 300
Regel 10 Syn af skibets konstruktion, maskineri og udrustning i lastskibe med en bruttotonnage på 500 og derover
Regel 10-1 Syn af skibets konstruktion, maskineri og udrustning i lastskibe med en bruttotonnage under 500
Regel 11 Opretholdelse af tilstanden efter syn
Regel 12 Udstedelse eller påtegning af certifikater
Regel 12-1 Udstedelse af certifikater for lastskibe med en bruttotonnage under 500
Regel 13 Udstedelse eller påtegning af certifikater ved en anden regering
Regel 14 Certifikaternes gyldighed og gyldighedsperiode
Regel 14-1 Certifikaternes gyldighed og gyldighedsperiode i lastskibe med en bruttotonnage under 500
Regel 15 Certifikaternes form og udrustningsfortegnelser
Regel 16 Certifikaters tilgængelighed
Regel 17 Anerkendelse af certifikater
Regel 18 Begrænsning af certifikater
Regel 19 Kontrol
Regel 20 Privilegier
Afsnit C Søulykker
Regel 21 Søulykker
Afsnit D Forskelligt
Regel 22 Almindelig sikkerhed
Afsnit A Anvendelsesområde, definitioner etc.
Regel 1 Anvendelsesområde 1)
(a) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette regelværk anvendelse på passagerskibe uanset størrelse i international fart og lastskibe med en længde (L) på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, uanset om de går i national eller i international fart, jf. dog undtagelserne i regel 3.
(b) I hvert enkelt kapitel er nærmere angivet, hvilke klasser af skibe der er omfattet af det pågældende kapitel, samt i hvilket omfang bestemmelserne finder anvendelse.
(c) Kapitel I finder anvendelse på nye og eksisterende skibe (jf. definition i regel 2 (k) og (l)).
(d) Såfremt et skib i sin udformning eller anvendelse afviger fra de principper, der er lagt til grund for udarbejdelsen af dette regelværk, eller såfremt antallet af personer, som arbejder om bord på skibet eller arbejder på en installation som skibet servicerer, overstiger den besætning, som forestår skibets normale navigation, løbende vedligehold, drift af maskineri, og kostforplejning mv. med mere end 12 personer, skal der ved skibets bygning, udstyr og drift tages højde herfor, således at det sikres at skibet lever op til bestemmelserne i § 2 i Lov om sikkerhed til søs.
Søfartsstyrelsen kan i forbindelse hermed betinge, at skibet helt eller delvis lever op til de regler, som gælder for certificering i henhold til f.eks. IMO Code of safety for Special Purpose Ships, 2008 (2008 SPS Code).
Regel 2 Definitioner
Ved anvendelsen af disse forskrifter gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner:
(a) »Forskrifter« betyder de i bilaget til denne konvention (SOLAS 74) indeholdte forskrifter.
(b) »Administration« betyder regeringen i den stat, hvis flag skibet er berettiget til at føre. For danske skibe betyder Administrationen Søfartsstyrelsen, medmindre andet er bestemt.
(c) »Godkendt« betyder godkendt af Administrationen.2)
(d) »International rejse« betyder en rejse fra et land, der er omfattet af denne konvention (SOLAS 74), til en havn uden for det pågældende land eller omvendt. Rejser mellem Danmark og Færøerne og mellem Danmark og Grønland samt rejser mellem Færøerne og Grønland eller mellem to udenlandske havne anses for internationale rejser.
(e) »En passager« er enhver person bortset fra:
(e)(i) skibsføreren og medlemmerne af besætningen eller andre personer, der er beskæftiget eller forhyret til tjeneste om bord i en hvilken som helst egenskab; og
(e)(ii) et barn under 1 år.
(f) Et »passagerskib« er et skib, der befordrer flere end 12 passagerer.
(g) Et »lastskib« er ethvert skib, som ikke er et passagerskib eller et fiskeskib.
(h) Et »tankskib« er et lastskib, der er bygget eller indrettet til transport i bulk af flydende last af brandfarlig art.
(i) Et »fiskeskib« er et skib, der anvendes til fangst af fisk, hvaler, sæler, hvalrosser eller andre levende ressourcer fra havet, eller som er omfattet af Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E.
(j) Et »nukleart skib« er et skib, der er udstyret med et atomkraftanlæg.
(k) »Nyt skib« betyder et passager- eller last skib, hvis køl er lagt, eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium den 25. maj 1980 eller senere. For lastskibe med en bruttotonnage under 500 er et nyt skib et skib, hvis køl er lagt den 1. januar 2002 eller senere.
(l) »Eksisterende skib« betyder et skib, som ikke er et nyt skib.
(m) En »sømil« er 1852 meter eller 6080 fod.
(n) »Årsdagen« betyder den dag og måned i hvert år, som svarer til det pågældende certifikats udløbsdato.
(o) »Organisationen« betyder Den internationale Søfartsorganisation (IMO).
(p) »Parter« betyder lande, der har tiltrådt SOLAS 74 med tilhørende protokol af 1978.
(q) »Klassifikationsselskab« er en organisation, som er anerkendt af Søfartsstyrelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel XI-1, regel 1. 3)
(r) »Længden L1« er længden målt fra forkant af klædningens skæring med oversiden af dækket ved forstævnen til agterkant af klædningens skæring med dækket ved agterstævnen.
(s) »Dimensionstal« er længden L1 multipliceret med fartøjets største bredde B, således som denne fremgår af fartøjets målebrev. 4)
(t) »Bruttotonnage« er bruttotonnagen (GT) målt i henhold til gældende bestemmelser om måling af skibe; for skibe med en længde på 24 m og derover efter bestemmelserne i den internationale konvention om måling af skibe, 1969. For skibe bygget før den 18. juli 1994, som er målt i henhold til de skibsmålingsregler, der var gældende, før den internationale konvention om måling af skibe, 1969, trådte i kraft, og hvor denne tonnage er påført det internationale målebrev (1969), anvendes denne bruttotonnage i forbindelse med disse bestemmelser. For skibe med en længde under 24 meter, der alene er målt i henhold til de tidligere gældende måleregler (1947), anvendes bruttoregistertonnagen (BRT).
(u) »Fritidsfartøj«. Et fartøj, der uanset fremdrivningsmidlet anvendes til sport eller fritidsformål.
(v) »Længden (L)« skal beregnes som 96 pct. af den totale længde på en vandlinie ved 85 pct. af den mindste dybde (moulded) målt fra køllinien eller som længden fra forenden af stævnen til rorstammens akse beregnet på nævnte vandlinie, hvis denne længde er den største. I fartøjer med styrlastighed skal den vandlinie, på hvilken længden måles, være parallel med konstruktionsvandlinjen. 5)
(w) Et »skib til særligt formål (Special Purpose Ship - SPS)« er et mekanisk fremdrevet lastskib med en bruttotonnage på 500 og derover, der grundet sine særlige opgaver transporterer flere end 12 specialpersonale (SP’ere) ud over skibets besætning.
(x) »specialpersonale (Special Personal - SP’er)« betyder alle personer der ikke er passagerer eller medlemmer af besætningen, som befinder sig om bord i forbindelse med skibets særlige funktioner eller på grund af særligt arbejde der udføres om bord.
Regel 3 Undtagelser
(a) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder disse forskrifter (jf. regel 2 (a)) ikke anvendelse på:
(a)(i) krigs- og troppetransportskibe;
(a)(ii) lastskibe med en længde (L), der er mindre end 15 m, og som har et dimensionstal på under 100;
(a)(iii) skibe, der ikke er maskinelt fremdrevne;
(a)(iv) træskibe af primitiv konstruktion;
(a)(v) fritidsfartøjer, som er køllagt før 1. januar 2004, samt fritidsfartøjer med en skroglængde på eller under 24 m, som er køllagt 1. januar 2004 eller senere, der ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed;
(a)(vi) fiskeskibe.
(b) Bortset fra hvad der udtrykkeligt er bestemt i kapitel V, finder intet i disse forskrifter anvendelse på skibe, der alene besejler de store nordamerikanske indsøer og St. Lawrence-floden så langt øst på som en lige linie trukket fra Cap des Rosiers til West Point, Anticosti og − på nordsiden af Anticosti − den 63. meridian.
Regel 4 Dispensationer 6)
(a) Et skib, som ikke normalt går i international fart, men som under ganske særlige omstændigheder er nødt til at foretage en enkelt international rejse, kan af Administrationen fritages for at opfylde kravene i disse forskrifter, forudsat at det opfylder de sikkerhedskrav, som efter Administrationens skøn er tilstrækkelige til den rejse, som skibet skal foretage.
(b) Administrationen kan undtage et skib, der er udstyret med helt nye indretninger, fra bestemmelserne i kapitlerne II-1, II-2, III og IV, når anvendelsen af disse bestemmelser kan være en alvorlig hindring for forskningsarbejde med hensyn til udviklingen af disse indretninger og deres installation i skibe, der går i international fart. Ethvert sådant skib skal dog opfylde de sikkerhedskrav, som efter Administrationens skøn er tilstrækkelige for den fart, skibet er bestemt for, og kan garantere skibets almindelige sikkerhed, og som endvidere kan accepteres af regeringen i de stater, som skibet skal besøge. En Administration, som meddeler en sådan dispensation, skal sende Organisationen nærmere oplysninger om denne samt begrundelsen for den, og Organisationen skal videresende disse oplysninger til de kontraherende regeringer til underretning.
(c) Søfartsstyrelsen kan i forbindelse med tegningsgodkendelse og første syn på skibe med en længde under 24 m, efter en konkret vurdering, fritage skibe for en eller flere bestemmelser i dette regelværk. Forudsætningen herfor er, at skibet opfylder tilsvarende sikkerhedskrav, som efter Administrationens skøn er tilstrækkelige for skibe af denne størrelse og med den fart, skibet er bestemt for.
(d) Søfartsstyrelsen kan fritage individuelle skibe helt eller delvis for at afholde de syn, der ikke er fastsat i de for Danmark gældende internationale konventioner. Dette er betinget af, at det godtgøres, at anvendelsen af andre end de foreskrevne materialer, konstruktioner, arrangementer, driftsformer eller kontrolsystemer giver en sikkerhed, der er mindst lige så effektiv, som hvis det pågældende syn var afholdt.
Regel 5 Ækvivalens
(a) Dersom disse forskrifter kræver, at et bestemt tilbehør, materiale, anordning eller apparat eller type heraf skal anbringes eller forefindes i et skib, eller at der skal træffes en bestemt foranstaltning, kan Administrationen tillade, at der anbringes eller forefindes et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat eller type heraf, eller at der træffes en anden foranstaltning i skibet, hvis den ved afprøvning heraf eller på anden måde finder det godtgjort, at et sådant tilbehør, materiale, anordning eller apparat eller type heraf eller foranstaltning er mindst lige så effektiv som det, der kræves efter forskrifterne.
(b) Enhver Administration, der således som erstatning tillader et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat eller type heraf eller foranstaltning, skal sende Organisationen nærmere oplysninger herom, ledsaget af en rapport om enhver foretaget afprøvning, og Organisationen skal videresende disse oplysninger til de øvrige kontraherende regeringer med henblik på underretning af disses embedsmænd.
Afsnit B Syn og certifikater 7) 8)
Regel 6 Inspektion og syn
(a) Inspektion og syn af skibe skal, for så vidt angår håndhævelsen af bestemmelserne i disse forskrifter samt meddelelse af dispensation herfra, foretages af Administrationens embedsmænd. Dog kan Administrationen overdrage inspektion og syn til dertil udpegede tilsynsførende eller til anerkendte organisationer.
(b) En Administration, der udpeger tilsynsførende eller anerkendte organisationer til at foretage inspektioner og syn som anført i litra (a), skal som minimum bemyndige enhver udpeget tilsynsførende eller anerkendt organisation til:
(b)(i) at kræve foretaget reparationer af et skib; og
(b)(ii) at foretage syn og inspektion efter anmodning fra vedkommende myndigheder i en havnestat.
Administrationen skal underrette Organisationen om de særlige opgaver og vilkår i bemyndigelsen til udpegede tilsynsførende eller anerkendte organisationer.9)
c) Når en udpeget tilsynsførende eller anerkendt organisation fastslår, at skibet eller dets udrustning ikke i alt væsentligt svarer til oplysningerne i certifikatet, eller at skibet er i en sådan stand, at det ikke er egnet til at gå til søs uden fare for skibet eller de ombordværende personer, skal den pågældende tilsynsførende eller organisation øjeblikkeligt drage omsorg for, at der tages skridt til en udbedring af forholdene, og skal underrette Administrationen i rette tid. Hvis der ikke tages sådanne skridt til en udbedring af forholdene, bør det pågældende certifikat inddrages og Administrationen øjeblikkeligt underrettes; befinder skibet sig i en havn tilhørende en anden part, skal de relevante myndigheder i havnestaten ligeledes underrettes øjeblikkeligt. Når en embedsmand i Administrationen eller en udpeget tilsynsførende eller en anerkendt organisation har underrettet de relevante myndigheder i havnestaten, skal vedkommende havnestats regering yde den pågældende embedsmand, tilsynsførende eller organisation al fornøden bistand til udførelse af deres pligter i henhold til denne forskrift. Den pågældende havnestats regering skal i givet fald sørge for, at skibet ikke afsejler, før det kan gå til søs eller forlade havnen for at sejle til det dertil egnede reparationsværft uden fare for skibet eller de ombordværende personer.
(d) Administrationen skal i alle tilfælde fuldt ud garantere, at inspektionen og synet er udført effektivt og omhyggeligt, og skal sørge for, at der træffes de fornødne foranstaltninger til opfyldelse af denne pligt.
(e)(i) Ethvert skib skal, forinden det går i fart som nybygget være godkendt af Søfartsstyrelsen efter forud afholdt syn.
(e)(ii) Ethvert skib skal, forinden det går i fart som indkøbt fra udlandet være godkendt af Søfartsstyrelsen efter forud afholdt syn. Søfartsstyrelsen skal i denne forbindelse også vurdere, om skibet lever op til de almindelige bestemmelser i lovens § 2. Denne vurdering skal dog ikke foretages for forhold, som er omfattet af Forordning nr. 789 af 21. april 2004 om overflytning af last- og passagerskibe mellem registre i Fællesskabet.
(f) Intet passagerskib må gå i fart uden den i regel 12, litra (a), nr. (i), angivne tilladelse til sejlads med passagerer eller uden for det i tilladelsen nævnte fartsområde eller med flere passagerer end angivet deri.
(g) Sejlads må ikke finde sted, såfremt gyldigheden af et af Søfartsstyrelsen eller på dennes vegne udstedt certifikat er udløbet, eller såfremt et foreskrevet syn ikke er afholdt.
Regel 6-1 Særlige syn og synsterminer
(a) Søfartsstyrelsen kan til enhver tid påbyde, at et skib underkastes et ekstraordinært syn, ligesom den under særlige forhold kan fastsætte synsterminer, der afviger fra de i dette kapitel regel 8-1, 9-1 7og 10-1 fastsatte.
(b) For oplagte skibe kan Søfartsstyrelsen tillade, at foreskrevne periodiske syn helt eller delvis undlades, så længe skibet forbliver oplagt.
Regel 7 Syn af passagerskibe 10)
(a) Et passagerskib skal underkastes følgende syn:
(a)(i) Et første syn, før skibet sættes i fart.
(a)(ii) Et fornyelsessyn én gang hver 12. måned, undtagen i de tilfælde, hvor regel 14, litra (b), (e), (f) og (g), finder anvendelse.
(a)(iii) Yderligere syn efter behov.
(b) De ovennævnte syn skal udføres på følgende måde:
(b)(i) Første syn skal omfatte en fuldstændig inspektion af skibets konstruktion, maskineri og udrustning, herunder skibets udvendige bund samt kedlerne indvendigt og udvendigt. Dette syn skal udføres således, at det giver sikkerhed for, at indretninger, materiale og materialedimensioner af konstruktion, kedler og andre trykbeholdere med tilbehør, hoved- og hjælpemaskineri, elektriske anlæg, radioanlæg, herunder dem der anvendes i redningsmidler, brandbeskyttelse, brandsikkerhedssystemer og slukningsanlæg, redningsmidler og –foranstaltninger, skibsnavigationsudstyr, nautiske publikationer, lodsadgangsmateriel og andet udstyr fuldt ud opfylder kravene i disse forskrifter og i de love, anordninger, bekendtgørelser og administrative forskrifter, som Administrationen har udstedt som følge heraf for skibe, der anvendes i den fart, de er bestemt for. Synet skal ligeledes give sikkerhed for, at den håndværksmæssige udførelse af alle dele af skibet og dets udrustning er tilfredsstillende i enhver henseende, og at skibet er udstyret med de lanterner, signalfigurer, midler til afgivelse af lydsignaler og nødsignaler, som kræves ifølge bestemmelserne i disse regler og de gældende internationale søvejsregler.
(b)(ii) Fornyelsessynet skal omfatte inspektion af konstruktion, kedler og andre trykbeholdere, maskineri og udrustning, herunder skibets udvendige bund. Synet skal udføres således, at det giver sikkerhed for, at skibet, hvad angår konstruktion, kedler og andre trykbeholdere med tilbehør, hoved- og hjælpemaskineri, elektriske anlæg, radioanlæg, herunder de der anvendes i redningsmidler, brandbeskyttelse, brandsikkerhedssystemer og slukningsanlæg, redningsmidler og –foranstaltninger, skibsnavigationsudstyr, nautiske publikationer, lodsadgangsmateriel og anden udrustning, er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart, det er bestemt for, samt at det opfylder kravene i disse regler og i de love, anordninger, bekendtgørelser og administrative forskrifter, som Administrationen har udstedt som følge heraf. De lanterner, signalfigurer og midler til afgivelse af lydsignaler og nødsignaler, som skibet fører, er ligeledes undergivet det nævnte syn for at sikre, at de opfylder kravene i disse regler og i de gældende internationale søvejsregler.
(b)(iii) Et yderligere syn, enten et hovedsyn eller et delvist syn alt efter omstændighederne, skal foretages efter en reparation, der er foranlediget af undersøgelser som foreskrevet i regel 11, eller når der foretages større reparationer eller fornyelser. Synet skal foretages på en sådan måde, at det giver sikkerhed for, at de nødvendige reparationer eller fornyelser er udført effektivt, at de anvendte materialer og den håndværksmæssige udførelse af sådanne reparationer og fornyelser er tilfredsstillende på alle punkter, og at skibet i enhver henseende opfylder bestemmelserne i disse regler og i de gældende internationale søvejsregler samt i de love, anordninger, bekendtgørelser og administrative forskrifter, som Administrationen har udstedt som følge heraf.
(c)(i) De love, anordninger, bekendtgørelser og administrative forskrifter, der er nævnt i litra (b) i denne regel, skal have et sådant indhold, at de i enhver henseende giver sikkerhed for, at skibet ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er egnet til den fart, det er bestemt for.
(c)(ii) Bestemmelserne skal bl.a. foreskrive, hvilke krav der skal overholdes med hensyn til den første og efterfølgende hydrauliske afprøvninger eller andre godkendte alternative prøver, som hoved- og hjælpekedlerne med forbindelser, damprørledninger, højtrykstanke og brændstoftanke til forbrændingsmotorer skal underkastes, herunder hvilken fremgangsmåde der skal følges ved prøverne samt tidsrum mellem to på hinanden følgende prøver.
Regel 8 Syn af redningsmidler og anden udrustning i lastskibe med en bruttotonnage på 500 og derover
(a) Redningsmidler og anden udrustning i lastskibe med en bruttotonnage på 500 og derover, som nævnt i litra (b), nr. (i), skal underkastes følgende syn:
(a)(i) Et første syn, før skibet sættes i fart.
(a)(ii) Et fornyelsessyn efter Administrationens bestemmelse, dog senest med 5 års mellemrum med undtagelse af de tilfælde, hvor regel 14, litra (b), (e), (f) og (g), finder anvendelse.
(a)(iii) Et periodisk syn inden for 3 måneder før eller efter den 2. årsdag eller inden 3 måneder før eller efter den 3. årsdag for lastskibets udrustningssikkerhedscertifikat skal træde i stedet for et af de i litra (a), nr. (iv) nævnte årlige syn.
(a)(iv) Et årligt syn inden for 3 måneder før eller efter hver årsdag for lastskibets udrustningssikkerhedscertifikat.
(a)(v) Et yderligere syn, som foreskrevet for passagerskibe i regel 7, litra (b), nr. (iii).
(b) Syn, der er nævnt i litra (a), udføres på følgende måde:
(b)(i) Første syn omfatter en fuldstændig inspektion af brandsikkerhedssystemer og slukningsanlæg, redningsmidler og –foranstaltninger bortset fra radioanlæg, skibsnavigationsudstyr, lodsadgangsmateriel og andet udstyr, der er omfattet af kapitlerne II-1, II-2, III og V, for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter, er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart, skibet er bestemt for. Brandkontrolplaner, nautiske publikationer, lanterner, signalfigurer samt midler til afgivelse af lydsignaler og nødsignaler underkastes tilsvarende ovennævnte syn med henblik på at sikre, at de opfylder kravene i disse regler og i de gældende internationale søvejsregler, hvor disse kommer i anvendelse;11)
(b)(ii) Fornyelsessyn og periodiske syn omfatter en inspektion af det i litra (b), nr. (i), nævnte udstyr for at sikre, at det opfylder de pågældende krav i disse regler og i de internationale søvejsregler, er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart, skibet er bestemt for;
(b)(iii) Det årlige syn omfatter en generel inspektion af det i litra (b), nr. (i), nævnte udstyr for at sikre, at det er vedligeholdt i overensstemmelse med regel 11, litra (a), og at det stadig er tilfredsstillende til den fart, skibet er bestemt for.
(c) De i litra (a), nr. (iii), og i litra (a), nr. (iv), nævnte periodiske og årlige syn skal påtegnes udrustningssikkerhedscertifikatet for lastskibe.
Regel 8-1 Syn af redningsmidler og anden udrustning i lastskibe med en bruttotonnage under 500
(a) Redningsmidler og anden udrustning i lastskibe med en bruttotonnage på 250 og derover, men under 500, som nævnt i litra (c), nr. (i), skal underkastes følgende syn:
(a)(i) Et første syn, før skibet sættes i fart.
(a)(ii) Et fornyelsessyn senest med 5 års mellemrum.
(a)(iii) Et mellemliggende syn efter den 2. årsdag og inden den 3. årsdag for skibets sikkerhedscertifikat for lastskibe. (Mindst 24 og højst 36 måneder efter første syn eller sidste fornyelsessyn).
(b) I lastskibe med en længde (L) på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men en bruttotonnage på under 250, skal redningsmidler og anden udrustning, som nævnt i litra (c), nr. (i), underkastes følgende syn:
(b)(i) Et første syn, før skibet sættes i fart.
(b)(ii) Et fornyelsessyn senest med 5 års mellemrum.
(c) Syn, der er nævnt i litra (a) og (b), udføres på følgende måde:
(c)(i) Første syn omfatter en fuldstændig inspektion af brandsikkerhedssystemer og slukningsanlæg, redningsmidler og –foranstaltninger, bortset fra radioanlæg, skibsnavigationsudstyr, lodsadgangsmateriel og andet udstyr, der er omfattet af kapitlerne II-1, II-2, III og V for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter, er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart, skibet er bestemt for. Brandkontrolplaner, nautiske publikationer, lanterner, signalfigurer samt midler til afgivelse af lydsignaler og nødsignaler underkastes tilsvarende ovennævnte syn med henblik på at sikre, at de opfylder kravene i disse regler og i de gældende internationale søvejsregler, hvor disse kommer i anvendelse.
(c)(ii) Fornyelsessyn og periodiske syn omfatter en inspektion af det i litra (c), nr. (i), nævnte udstyr for at sikre, at det opfylder de pågældende krav i disse regler 12) og i de internationale søvejsregler, er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart, skibet er bestemt for.
(d) De i litra (a), nr. (iii), nævnte mellemliggende syn påtegnes sikkerhedscertifikat for lastskibe med en bruttotonnage under 500.
Regel 9 Syn af radioanlæg i lastskibe med en bruttotonnage på 300 og derover
(a) Radioanlæg, herunder dem der anvendes i redningsmidler i lastskibe, som kapitel III og IV finder anvendelse på, er underkastet de herefter nævnte syn:
(a)(i) Et første syn, før skibet sættes i fart;
(a)(ii) Et fornyelsessyn efter Administrationens bestemmelser, dog senest med 5 års mellemrum med undtagelse af de tilfælde, hvor regel 14, litra (b), (e), (f) og (g), finder anvendelse;
(a)(iii) Et periodisk syn inden for 3 måneder før eller efter hver årsdag for lastskibets radiosikkerhedscertifikat;
(a)(iv) Et yderligere syn som foreskrevet for passagerskibe i regel 7, litra (b), nr. (iii).
(b) Syn, der er nævnt i litra (a), udføres på følgende måde:
(b)(i) Første syn omfatter en fuldstændig inspektion af lastskibes radioanlæg, herunder dem der anvendes i redningsmidlerne, for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter;
(b)(ii) Fornyelsessyn og periodiske syn omfatter en inspektion af lastskibes radioanlæg, herunder dem der anvendes i redningsmidlerne, for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter.
(c) De i litra (a), nr. (iii), nævnte periodiske syn skal påtegnes lastskibets radiosikkerhedscertifikat.
Regel 9-1 Syn af radioanlæg i lastskibe med en bruttotonnage under 300
De i litra (a), nr. (iii), nævnte årlige syn gælder ikke for skibe, der udelukkende går i national fart.
(a) Radioanlæg, herunder dem der anvendes i redningsmidler i lastskibe, som kapitel III og IV finder anvendelse på, er underkastet de herefter nævnte syn:
(a)(i) Et første syn, før skibet sættes i fart.
(a)(ii) Et fornyelsessyn senest med 5 års mellemrum.
(a)(iii) Et årligt syn inden for 3 måneder før eller efter hver årsdag for skibets sikkerhedscertifikat for lastskibe.
(b) Syn, der er nævnt i litra (a), udføres på følgende måde:
(b)(i) Første syn omfatter en fuldstændig inspektion af lastskibes radioanlæg, herunder de der anvendes i redningsmidlerne, for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter.
(b)(ii) Fornyelsessyn og årlige syn omfatter en inspektion af lastskibes radioanlæg, herunder de der anvendes i redningsmidlerne, for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter.
(c) De i litra (a), nr. (iii), nævnte årlige syn påtegnes sikkerhedscertifikat for lastskibe med en bruttotonnage under 500.
Regel 10 Syn af skibets konstruktion, maskineri og udrustning i lastskibe med en bruttotonnage på 500 og derover 13)
(a) Et lastskibs konstruktion, maskineri og udrustning (bortset fra forhold, for hvilke der er udstedt udrustningssikkerhedscertifikat for lastskibe og radiosikkerhedscertifikat for lastskibe) som nævnt i litra (b), nr. (i), skal underkastes syn og inspektioner som nedenfor anført:
(a)(i) Et første syn, før skibet sættes i fart, inklusiv en inspektion af skibets udvendige bund;14)
(a)(ii) Et fornyelsessyn efter Administrationens bestemmelser, dog senest med 5 års mellemrum, med undtagelse af de tilfælde, hvor regel 14, litra (b), (e), (f) og (g), finder anvendelse;
(a)(iii) Et mellemliggende syn inden for 3 måneder før eller efter den 2. årsdag eller inden for 3 måneder før eller efter den 3. årsdag for lastskibets konstruktionssikkerhedscertifikat. Synet træder i stedet for et af de i litra (a), nr. (iv), nævnte årlige syn;
(a)(iv) Et årligt syn inden for 3 måneder før eller efter hver årsdag for lastskibets konstruktionssikkerhedscertifikat;
(a)(v) Mindst to inspektioner af skibets udvendige bund i en 5-års periode i hvilken lastskibets konstruktionssikkerhedscertifikat eller sikkerhedscertifikat er gyldigt, med undtagelse af de tilfælde, hvor regel 14, litra (e) eller (f), finder anvendelse. Hvor regel 14, litra (e) eller (f), finder anvendelse, kan 5-års perioden forlænges, så den falder sammen med certifikatets udvidede gyldighedsperiode. I intet tilfælde må mellemrummet mellem to sådanne inspektioner overstige 36 måneder;
(a)(vi) Et yderligere syn som foreskrevet for passagerskibe i regel 7, litra (b), nr. (iii).
(b) De i litra (a) nævnte syn og inspektioner skal udføres, som følger:
(b)(i) Første syn skal omfatte en fuldstændig inspektion af konstruktion, maskineri og udrustning. Dette syn skal udføres således, at det giver sikkerhed for, at indretninger, materialer, materialedimensioner og den håndværksmæssige udførelse af konstruktion, kedler og andre trykbeholdere med tilbehør, hoved- og hjælpemaskineri, herunder styremaskineri og dermed forbundne kontrolsystemer, elektriske anlæg og anden udrustning opfylder kravene i disse forskrifter, er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart, skibet er bestemt for, og at de nødvendige stabilitetsoplysninger er tilvejebragt. Hvor det drejer sig om tankskibe, skal et syn ligeledes omfatte inspektion af pumperum, last-, bunkerrør- og aftræksrørsystemer og dermed forbundne sikkerhedsanordninger;
(b)(ii) Fornyelsessyn skal omfatte inspektion af konstruktion, maskineri og udrustning som anført i litra (b), nr. (i), for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter, er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart, skibet er bestemt for;
(b)(iii) Det mellemliggende syn skal omfatte en inspektion af konstruktion, kedler og andre trykbeholdere, maskineri og udrustning, styremaskineri og dermed forbundne kontrolsystemer og elektriske anlæg for at sikre, at de fortsat er tilfredsstillende til den fart, skibet er bestemt for. Hvor det drejer sig om tankskibe, skal synet ligeledes omfatte inspektion af pumperum, last-, bunkerrør- og aftræksrørsystemer og dermed forbundne sikkerhedsanordninger og afprøvning af det elektriske anlægs isolationsmodstand i farlige zoner;
(b)(iv) Det årlige syn skal omfatte en generel inspektion af konstruktion, maskineri og udrustning som nævnt i litra (b), nr. (i), for at sikre, at de er blevet vedligeholdt i overensstemmelse med regel 11, litra (a), og at de fortsat er tilfredsstillende for den fart, skibet er bestemt for;
(b)(v) Inspektionen af skibets udvendige bund og synet af dermed forbundne forhold, der besigtiges samtidig hermed, skal udføres således, at der skabes sikkerhed for, at de fortsat er tilfredsstillende for den fart, skibet er bestemt for.
(c) De mellemliggende og årlige syn og den inspektion af skibets udvendige bund, som er nævnt i litra (a), nr. (iii), litra (a), nr. (iv), og litra (a), nr. (v), skal påtegnes lastskibets konstruktionssikkerhedscertifikat.
Regel 10-1 Syn af skibets konstruktion, maskineri og udrustning i lastskibe med en bruttotonnage under 500
(a) Lastskibe med en længde (L) på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men med en bruttotonnage på under 500, skal med hensyn til konstruktion, maskineri og udrustning underkastes syn og inspektioner som nedenfor anført:
(a)(i) Et første syn, før skibet sættes i fart, inklusiv en inspektion af skibets udvendige bund.
(a)(ii) Et fornyelsessyn senest med 5 års mellemrum.
(a)(iii) Et minimum af to inspektioner af skibets udvendige bund i en 5-års periode med undtagelse af de tilfælde, hvor regel 14-1, litra (d) finder anvendelse. Hvor regel 14-1, litra (d), finder anvendelse, kan 5-års perioden forlænges, så den falder sammen med certifikatets udvidede gyldighedsperiode. I intet tilfælde må mellemrummet mellem to sådanne inspektioner overstige 36 måneder.
(b) De i litra (a) nævnte syn og inspektioner skal udføres, som følger:
(b)(i) Første syn skal omfatte en fuldstændig inspektion af konstruktion, maskineri og udrustning, herunder skibets udvendige bund. Dette syn skal udføres således, at det giver sikkerhed for, at indretninger, materialer, materialedimensioner og den håndværksmæssige udførelse af konstruktion, kedler og andre trykbeholdere med tilbehør, hoved- og hjælpemaskineri, herunder styremaskineri og dermed forbundne kontrolsystemer, elektriske anlæg og anden udrustning opfylder kravene i disse forskrifter, er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart, skibet er bestemt for, og at de nødvendige stabilitetsoplysninger er tilvejebragt. Hvor det drejer sig om tankskibe, skal et syn ligeledes omfatte inspektion af pumperum, last-, bunkerrør- og udluftningsrørsystemer og dermed forbundne sikkerhedsanordninger.
(b)(ii) Fornyelsessyn skal omfatte inspektion af konstruktion, herunder skibets udvendige bund, maskineri og udrustning som anført under litra (b), nr. (i), for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter, 15) er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart, skibet er bestemt for.
(b)(iii) Inspektion af skibets udvendige bund og synet af dermed forbundne forhold, der besigtiges samtidig hermed, skal udføres således, at der skabes sikkerhed for, at de fortsat er tilfredsstillende for den fart, skibet er bestemt for. Synet omfatter tillige en undersøgelse af roret, skrueakslen og alle under dybeste lastelinie anbragte søforbindelser.
(c) Den nævnte inspektion af skibets udvendige bund påtegnes skibets sikkerhedscertifikat.
Regel 11 Opretholdelse af tilstanden efter syn 16)
(a) For at sikre, at skibet i enhver henseende fortsat vil være egnet til at gå til søs uden fare for skibet eller de ombordværende personer, skal skibet og dets udrustning vedligeholdes, således at det opfylder bestemmelserne i disse forskrifter.
(b) Efter afslutningen af et syn i henhold til regel 7, 8, 9 eller 10 må der ikke uden Administrationens tilladelse foretages nogen ændring i konstruktionsmæssige forhold, maskineri, udrustning eller andre forhold, der er omfattet af synet.
(c) Når skibet rammes af et ulykkestilfælde, eller der opdages en defekt, og ulykkestilfældet eller defekten berører skibets sikkerhed eller dets redningsmidlers eller anden udrustnings effektivitet eller komplette tilstand, skal skibets fører eller ejer snarest muligt foretage indberetning til Administrationen, den udpegede tilsynsførende eller den anerkendte organisation, der har ansvaret for udstedelsen af det pågældende certifikat, som skal sørge for, at der iværksættes undersøgelser for at konstatere, om det er nødvendigt at afholde et syn som krævet i regel 7, 8, 9 eller 10. Hvis skibet befinder sig i en anden kontraherende regerings havn, skal føreren eller ejeren ligeledes straks indberette forholdet til vedkommende myndigheder i havnestaten, og den udpegede tilsynsførende eller anerkendte organisation skal forvisse sig om, at en sådan indberetning er sket.
Regel 12 Udstedelse eller påtegning af certifikater 17)
Bortset fra litra (a), nr. (iv), som gælder for lastskibe med en bruttotonnage på 300 og derover, gælder denne regel ikke for lastskibe med en bruttotonnage under 500.
(a)(i) Et certifikat, der benævnes sikkerhedscertifikat for passagerskibe, skal efter et første syn eller et fornyelsessyn udstedes til et passagerskib, der opfylder de pågældende krav i kapitlerne II-1, II-2, III, IV og V samt eventuelle andre relevante krav i disse forskrifter.
Efter nævnte syn på et passagerskib udstedes endvidere en tilladelse til sejlads med passagerer. Tilladelsen skal indeholde oplysninger om vilkårene for skibets anvendelse, herunder som minimum fartsområdet og det størst tilladte passagerantal. Tilladelsen udstedes i to eksemplarer, hvoraf det ene skal være anbragt på et for passagererne iøjnefaldende sted om bord.
(a)(ii) Et certifikat, der benævnes konstruktionssikkerhedscertifikat for lastskibe, skal efter et første syn eller et fornyelsessyn udstedes til et lastskib, som opfylder de pågældende krav i kapitlerne II-1 og II-2 (bortset fra de krav, der vedrører brandsikkerhedssystemer, slukningsmidler og brandkontrolplaner) og eventuelle andre relevante krav i disse forskrifter;
(a)(iii) Et certifikat, der benævnes udrustningssikkerhedscertifikat for lastskibe, skal efter et første syn eller et fornyelsessyn udstedes til et lastskib, der opfylder de pågældende krav i kapitlerne II-1, II-2, III og V og eventuelle andre relevante krav i disse forskrifter.
(a)(iv) Et certifikat, der benævnes radiosikkerhedscertifikat for lastskibe, skal efter et første syn eller et fornyelsessyn udstedes til et lastskib, som opfylder de pågældende krav i kapitel IV og alle andre relevante krav i disse forskrifter.
(a)(v)(1) Et certifikat, der benævnes sikkerhedscertifikat for lastskibe, kan efter et første syn eller et fornyelsessyn udstedes til et lastskib, som opfylder de relevante krav i kapitlerne II-1, II-2, III, IV og V og eventuelle andre relevante krav i disse forskrifter som alternativ til de i litra (a), nr. (ii), litra (a), nr. (iii), og litra (a), nr. (iv), nævnte.
(a)(v)(2) Når der i dette kapitel henvises til et konstruktionssikkerhedscertifikat for lastskibe, et udrustningssikkerhedscertifikat for lastskibe eller et radiosikkerhedscertifikat for lastskibe, gælder det også for et sikkerhedscertifikat for lastskibe, hvis det anvendes som alternativ til disse certifikater.
(a)(vi) Sikkerhedscertifikatet for passagerskibe, udrustningssikkerhedscertifikatet for lastskibe, radiosikkerhedscertifikatet for lastskibe og sikkerhedscertifikatet for lastskibe, der henvises til i nr. (i), (iii), (iv) og (v), skal suppleres med en udrustningsfortegnelse.
(a)(vii) Når der er meddelt et skib dispensation i henhold til og i overensstemmelse med bestemmelserne i disse forskrifter, skal der foruden de i denne litra foreskrevne certifikater udstedes et certifikat, der benævnes undtagelsescertifikat;
(a)(viii) Certifikater, der henvises til i denne regel, skal udstedes eller påtegnes af Administrationen eller en af denne bemyndiget person eller organisation. I hvert tilfælde har Administrationen det fulde ansvar for certifikaterne.
b) En kontraherende regering kan ikke udstede certifikater i henhold til og i overensstemmelse med bestemmelserne i den internationale konvention af 1960, 1948 eller 1929 om sikkerhed for menneskeliv på søen efter det tidspunkt, hvor den pågældende regerings tilslutning til denne konvention får virkning.
Regel 12-1 Udstedelse af certifikater for lastskibe med en bruttotonnage under 500
(i) Et nationalt certifikat, der benævnes sikkerhedscertifikat for lastskibe (National Cargo Ship Safety Certificate), udstedes efter et første syn eller et fornyelsessyn til et lastskib, som opfylder de relevante krav i kapitlerne II-1, II-2, III, IV og V samt eventuelle andre relevante krav i disse forskrifter. På et eksisterende lastskib bygget før 1. januar 2002, som opfylder de gældende forskrifter 18) og krav til skibet, udstedes efter et fornyelsessyn et sikkerhedscertifikat for lastskibe. På lastskibe med en bruttotonnage på 300 og derover dækkes de relevante krav til radioanlæg af det i regel 12 (iv) nævnte radiosikkerhedscertifikat. På lastskibe, der er klassede af et klassifikationsselskab, dækkes de relevante krav til skrogkonstruktion, styrke, ankerudrustning, maskineri, kedelanlæg, udstyr og installationer for opnåelse af betegnelsen periodisk ubemandet maskinrum og elektriske installationer af klassecertifikaterne for skrog og maskineri. Sikkerhedscertifikatet for lastskibe skal suppleres med en udrustningsfortegnelse (Record of Equipment for the Cargo Ship Safety Certificate).
(ii) Hvis et skib har fået dispensation i henhold til disse forskrifter, skal dette angives på sikkerheds-certifikatet for lastskibe.
(iii) Certifikater, der henvises til i denne regel, udstedes eller påtegnes af Administrationen eller en af denne bemyndiget person eller organisation.
Regel 13 Udstedelse eller påtegning af certifikater ved en anden regering
Denne regel gælder ikke for certifikater udstedt i henhold til regel 12-1.
En kontraherende regering kan efter Administrationens anmodning lade et skib syne og skal, hvis den finder det godtgjort, at kravene i disse forskrifter er opfyldt, udstede eller bemyndige udstedelse af certifikater til skibet og i påkommende tilfælde påtegne eller bemyndige påtegnelse af certifikater på skibet i overensstemmelse med disse forskrifter. Ethvert således udstedt certifikat skal indeholde en erklæring om, at det er udstedt efter anmodning fra regeringen i det land, hvis flag skibet har ret til at føre, og det skal have samme gyldighed og anerkendes på samme måde som et certifikat udstedt i henhold til regel 12.
Regel 14 Certifikaternes gyldighed og gyldighedsperiode 19)
Denne regel gælder ikke for certifikater udstedt i henhold til regel 12-1.
(a) Et sikkerhedscertifikat for passagerskibe skal udstedes for et tidsrum af højst 12 måneder. Et konstruktionssikkerhedscertifikat for lastskibe, udrustningssikkerhedscertifikat for lastskibe og radiosikkerhedscertifikat for lastskibe skal udstedet for et tidsrum, der fastlægges af Administrationen, og som højst er 5 år. Et undtagelsescertifikat er ikke gyldigt ud over gyldighedsperioden for det certifikat, som det vedrører.
En tilladelse til sejlads med passagerer er gyldigt, så længe vilkårene for skibets anvendelse er uændrede og overholdes. Gyldigheden forudsætter endvidere, at synsterminerne i sikkerheds-certifikaterne for passagerskibe overholdes.
(b)(i) Uanset kravene i litra (a) skal det nye certifikat, når fornyelsessyn er foretaget inden for 3 måneder før udløbsdatoen for det eksisterende certifikat, være gyldigt fra den dag, hvor hovedsynet blev foretaget og indtil:
(b)(i)(1) for passagerskibe: højst 12 måneder fra det eksisterende certifikats udløbsdato;
(b)(i)(2) for lastskibe: højst 5 år fra det eksisterende certifikats udløbsdato;
(b)(ii) Når fornyelsessyn er udført efter det eksisterende certifikats udløbsdato, skal det nye certifikat være gyldigt fra den dag, hvor fornyelsessynet blev udført og indtil:
(b)(ii)(1) for passagerskibe: højst 12 måneder fra det eksisterende certifikats udløbsdato;
(b)(ii)(2) for lastskibe: højst 5 år fra det eksisterende certifikats udløbsdato;
(b)(iii) Når fornyelsessyn er udført mere end 3 måneder før det eksisterende certifikats udløbsdato, skal det nye certifikat være gyldigt fra den dag, hvor fornyelsessyn blev foretaget, og indtil:
(b)(iii)(1) for passagerskibe: højst 12 måneder fra den dag, hvor fornyelsessyn blev foretaget;
(b)(iii)(2) for lastskibe: højst 5 år fra den dag, hvor fornyelsessyn blev foretaget.
(c) Med undtagelse af sikkerhedscertifikater for passagerskibe kan Administrationen for certifikater, der er udstedt for et tidsrum af under 5 år, forlænge certifikatets gyldighedsperiode ud over udløbsdatoen til det maksimale tidsrum, der er fastlagt i litra (a), forudsat at syn som nævnt i reglerne 8, 9 og 10, der finder anvendelse for certifikater, der udstedes for en 5-års periode, udføres som foreskrevet.
(d) Hvis der er foretaget fornyelsessyn, og et nyt certifikat ikke kan udstedes eller bringes om bord på skibet inden det eksisterende certifikats udløbsdato, kan den person eller organisation, Administrationen bemyndiger, påtegne det eksisterende certifikat, og et sådant certifikat skal godtages som gyldigt i en forlænget periode, der højst må være 5 måneder fra udløbsdatoen.
(e) Hvis skibet på tidspunktet for certifikatets udløb ikke er i en havn, hvor det skal synes, kan Administrationen forlænge certifikatets gyldighedsperiode, men denne forlængelse skal kun indrømmes med henblik på at tillade skibet at fuldføre sin rejse til den havn, hvor det skal synes, og endda kun i tilfælde, hvor det forekommer rigtigt og rimeligt at gøre det. Intet certifikat må forlænges med et længere tidsrum end 3 måneder, og et skib, som indrømmes en sådan forlængelse, er ikke ved ankomsten til den havn, hvor det skal synes, berettiget til i kraft af denne forlængelse at forlade den pågældende havn uden at have opnået et nyt certifikat. Når der er foretaget fornyelsessyn, skal det nye certifikat være gyldigt indtil:
(e)(i) for passagerskibe: højst 12 måneder fra det eksisterende certifikats udløbsdato, før forlængelsen indrømmedes;
(e)(ii) for lastskibe: højst 5 år fra det eksisterende certifikats udløbsdato, før forlængelsen indrømmedes.
(f) Et certifikat, der udstedes til et skib beskæftiget på korte rejser, som ikke er blevet forlænget i henhold til forudgående bestemmelser i denne regel, kan forlænges af Administrationen i en tillægsperiode på op til 1 måned fra dets påførte udløbsdato. Når fornyelsessyn er foretaget, skal det nye certifikat være gyldigt indtil:
(f)(i) for passagerskibe: højst 12 måneder fra det eksisterende certifikats udløbsdato, før forlængelsen indrømmedes;
(f)(ii) for lastskibe: højst 5 år fra det eksisterende certifikats udløbsdato, før forlængelsen indrømmedes.
(g) I særlige tilfælde behøver et nyt certifikat efter Administrationens bestemmelse ikke at dateres fra det eksisterende certifikats udløbsdato, som krævet i litra (b), nr. (ii), (e) eller (f). I disse særlige tilfælde skal det nye certifikat være gyldigt indtil:
(g)(i) for passagerskibe: højst 12 måneder fra den dag, hvor fornyelsessyn er foretaget;
(g)(ii) for lastskibe: højst 5 år fra den dag, hvor fornyelsessyn er foretaget.
(h) Hvis et årligt, mellemliggende eller periodisk syn finder sted før det tidsrum, der angives i de relevante forskrifter, gælder det, at:
(h)(i) årsdagen, der fremgår af det pågældende certifikat, skal ændres ved påtegning til en dato, som højst må være 3 måneder senere end den dag, hvor synet blev foretaget;
(h)(ii) det efterfølgende årlige, mellemliggende eller periodiske syn, som kræves i de pågældende forskrifter, skal foretages med mellemrum som foreskrevet i disse forskrifter under anvendelse af den nye årsdag;
(h)(iii) udløbsdatoen kan holdes uændret, forudsat at der udføres et eller flere årlige, mellemliggende eller periodiske syn, som forholdene tilsiger det, således at de maksimale mellemrum mellem synene som foreskrevet i de pågældende forskrifter ikke overskrides.
(i) Et certifikat, der udstedes i henhold til regel 12 eller 13, skal ikke længere være gyldigt i noget af følgende tilfælde:
(i)(i) hvis de pågældende syn og inspektioner ikke er gennemført i de tidsrum, der er angivet i henhold til reglerne 7, litra (a), 8, litra (a), 9, litra (a), og 10, litra (a);
(i)(ii) hvis certifikatet ikke er påtegnet i overensstemmelse med disse forskrifter;
(i)(iii) ved skibets overførsel til en anden stats flag. Et nyt certifikat må kun udstedes, når den regering, der skal udstede det nye certifikat, har forvisset sig om, at skibet opfylder kravene i regel 11, litra (a) og (b). I tilfælde af overførsel mellem kontraherende regeringer, skal regeringen i den stat, hvis flag skibet tidligere havde ret til at føre, dersom der er fremsat anmodning herom inden 3 måneder efter, at overførslen har fundet sted, snarest muligt sende Administrationen genparter af de certifikater, som skibet havde før overførslen, samt genpart af de relevante synsrapporter, hvis de foreligger.
Regel 14-1 Certifikaternes gyldighed og gyldighedsperiode i lastskibe med en bruttotonnage under 500
Denne regel gælder kun for certifikater udstedt i henhold til regel 12-1.
(a) En fartstilladelse er gyldig, så længe vilkårene for skibets anvendelse er uændrede og overholdes. Gyldigheden forudsætter endvidere, at synsterminerne i det nationale sikkerhedscertifikat for lastskibe overholdes.
(b) Et nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe (National Cargo Ship Safety Certificate) skal udstedes for et tidsrum af højst 5 år.
(c)(i) Det nye certifikat skal, når fornyelsessyn er foretaget inden for 3 måneder før udløbsdatoen for det eksisterende certifikat, være gyldigt fra den dag, hvor fornyelsessynet blev afsluttet, og indtil højst 5 år fra det eksisterende certifikats udløbsdato.
(c)(ii) Når fornyelsessyn er udført efter det eksisterende certifikats udløbsdato, skal det nye certifikat være gyldigt fra den dag, hvor fornyelsessynet blev afsluttet, og indtil højst 5 år fra det eksisterende certifikats udløbsdato.
(c)(iii) Når fornyelsessyn er udført mere end 3 måneder før det eksisterende certifikats udløbsdato, skal det nye certifikat være gyldigt indtil højst 5 år fra den dag, hvor fornyelsessyn blev afsluttet.
(d) Søfartsstyrelsen kan forlænge certifikatets gyldighedsperiode ud over udløbsdatoen i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 14, litra (c) til (h).
(e) Et certifikat, der udstedes i henhold til regel 12-1, skal ikke længere være gyldigt i noget af følgende tilfælde:
(e)(i) hvis de pågældende syn og inspektioner ikke er gennemført i de tidsrum, der er angivet i henhold til reglerne 8-1, litra (a) og (b), 9-1, litra (a), samt 10-1, litra (a);
(e)(ii) ved skibets overførsel til en anden stats flag.
Regel 15 Certifikaternes form og udrustningsfortegnelser 20)
Denne regel gælder ikke for certifikater udstedt i henhold til regel 12-1.
Certifikaterne og udrustningsfortegnelserne skal udfærdiges i en form, der svarer til de i bilaget til denne konvention (SOLAS 74) indeholdte modeller. Hvis det sprog, der anvendes, hverken er engelsk eller fransk, skal ordlyden indeholde en oversættelse til et af disse sprog.21)
Regel 16 Certifikaters tilgængelighed 22)
Certifikater, der udstedes i henhold til reglerne 12 og 13 samt regel 12-1, skal til enhver tid være umiddelbart tilgængelige til gennemsyn om bord.
Regel 17 Anerkendelse af certifikater
Denne regel gælder ikke for certifikater udstedt i henhold til regel 12-1.
Certifikater, der udstedes på foranstaltning af en kontraherende regering, skal anerkendes af de øvrige kontraherende regeringer i alle forhold vedrørende denne konvention (SOLAS 74). De skal af de øvrige kontraherende regeringer anses for at have samme gyldighed som de certifikater, de selv har udstedt.
Regel 18 Begrænsning af certifikater
(a) Har et skib på en enkelt rejse færre personer om bord end det samlede antal, der er anført i sikkerhedscertifikatet for passagerskibe, og som følge heraf i overensstemmelse med bestemmelserne i disse forskrifter har ret til at have et mindre antal redningsbåde og andre redningsmidler om bord end anført i certifikatet, kan regeringen eller den person eller organisation, der er nævnt i dette kapitels regel 12 eller regel 13, udstede et tillæg til certifikatet.
(b) Det skal anføres i dette tillæg, at der under de foreliggende omstændigheder ikke er sket nogen overtrædelse af bestemmelserne i disse forskrifter. Det skal vedlægges certifikatet og skal træde i stedet for det, for så vidt angår redningsmidlerne. Det gælder kun for den bestemte rejse, det er udstedt for.
Regel 19 Kontrol 23)
(a) Ethvert skib, der befinder sig i en anden kontraherende regerings havn, er undergivet kontrol ved embedsmænd bemyndiget af den pågældende regering, for så vidt denne kontrol tager sigte på at konstatere gyldigheden af de certifikater, der er udstedt i henhold til regel 12 eller regel 13.
(b) Disse certifikater skal, hvis de er gyldige, anerkendes, medmindre der er åbenbare grunde til at antage, at skibet eller dets udrustning er i en stand, som ikke i alt væsentligt svarer til oplysningerne i noget af certifikaterne, eller at skibet eller dets udrustning ikke opfylder bestemmelserne i regel 11, litra (a) og (b).
(c) Under de omstændigheder, der er nævnt i litra (b), eller hvis et certifikat er udløbet eller ikke længere er gyldigt, skal den embedsmand, der udøver kontrollen, tage skridt til at sikre, at skibet ikke afsejler, før det kan gå til søs eller forlade havnen for at sejle til det dertil egnede reparationsværft uden fare for skibet eller de ombordværende personer.
(d) I tilfælde af, at denne kontrol giver anledning til indgreb af nogen art, skal den embedsmand, der udøver kontrollen, straks skriftligt informere konsulen eller, hvis en sådan ikke findes, den nærmeste diplomatiske repræsentation for den stat, hvis flag skibet har ret til at føre24), om de omstændigheder, der har ført til, at et indgreb blev anset for nødvendigt. Endvidere skal de udpegede tilsynsførende eller anerkendte organisationer, der er ansvarlige for udstedelsen af certifikaterne, derudover underrettes. Kendsgerningerne omkring indgrebet skal indberettes til Organisationen.
(e) Vedkommende myndighed i havnestaten skal give myndighederne i den næste anløbshavn, foruden de i litra (d) nævnte parter, alle relevante oplysninger om skibet, hvis den er ude af stand til at træffe foranstaltninger som nævnt i litra (c) og (d), eller hvis skibet har fået tilladelse til at sejle videre til næste anløbshavn.
(f) Under udøvelsen af kontrol i henhold til denne forskrift skal man i videst muligt omfang søge at undgå, at et skib bliver unødvendigt tilbageholdt eller opholdt. Hvis skibet er blevet unødvendigt tilbageholdt eller opholdt, har det ret til erstatning for eventuelle tab eller skader.
Regel 20 Privilegier
Der kan ikke gøres krav på privilegier i henhold til denne konvention (SOLAS 74) for et skib, der ikke er i besiddelse af de foreskrevne gyldige certifikater.
Afsnit C Søulykker
Regel 21 Søulykker 25)
(a) Enhver administration forpligter sig til at foretage en undersøgelse af enhver søulykke, som rammer et af dens skibe, der er omfattet af bestemmelserne i denne konvention (SOLAS 74), når den skønner, at en sådan undersøgelse kan bidrage til at fastslå, hvilke ændringer det måtte være ønskeligt at foretage i disse forskrifter.26)
(b) Enhver kontraherende regering forpligter sig til at give Organisationen relevante oplysninger om resultaterne af disse undersøgelser. Ingen rapporter eller henstillinger fra Organisationen, der er udarbejdet på grundlag af disse oplysninger, må oplyse de pågældende skibes identitet eller nationalitet eller på nogen måde, udtrykkeligt eller stiltiende, placere ansvaret på et skib eller en person.
Afsnit D Forskelligt
Regel 22 Almindelig sikkerhed
Der skal være truffet så betryggende forholdsregler til sikring mod ulykkestilfælde ved skibets sædvanlige drift, at mennesker ved arbejde eller ophold om bord eller ved færdsel til og fra borde så vidt muligt ikke er udsat for at komme til skade uden ved mangel på tilbørlig forsigtighed.
Bilag 3
Kapitel II-1 - Konstruktion - bygning, inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg
Afsnit A Almindelige bestemmelser
Regel 1 Anvendelsesområde
Regel 2 Definitioner
Regel 3 Definitioner vedrørende afsnit C, D og E
Afsnit A-1 Bygning af skibe
Regel 3-1 Bygningsstruktur, maskinelle og elektriske krav til skibe
Regel 3-2 Korrosionsbeskyttelse af ballasttanke i olietankskibe og bulkskibe
Regel 3-3 Sikker adgang til boven på tankskibe
Regel 3-4 Nødbugseringsarrangementer på tankskibe
Regel 3-5 Nye installationer og reparationer af materialer, der indeholder asbest
Regel 3-6 Adgang til og indenfor rum i og foran for lastområdet på olietankskibe og bulkskibe
Regel 3-7 Opbevaring af konstruktionstegninger ombord og iland
Regel 3-8 Bugserings- og fortøjningsudstyr
Regel 3-9 Adgangsmidler på skibe
Regel 3-10 Funktionsbaserede skibskonstruktionsstandarder for bulkskibe og olietankskibe
Regel 3-11 Korrosionsbeskyttelse af råolietankskibes olielasttanke
Regel 3-12 Beskyttelse mod støj
Bilag Reviderede tekniske bestemmelser om adgangsmidler i forbindelse med inspektioner og eftersyn
Tabel 1 Adgangsmidler på olietankskibe
Tabel 2 Adgangsmidler på bulkskibe
Afsnit B Inddeling og Stabilitet
Regel 4 Generelt
Afsnit B-1 Stabilitet
Regel 5 Intaktstabilitetsoplysninger
Regel 5-1 Stabilitetsoplysninger, der skal gives til skibsføreren 3
Regel 6 Krævet inddelingsindeks R
Regel 7 Opnået inddelingsindeks A
Regel 7-1 Beregning af faktoren pi
Regel 7-2 Beregning af faktoren si
Regel 7-3 Fyldbarhed
Regel 8 Særlige krav, der vedrører stabilitet for passagerskibe
Regel 8-1 Systemers anvendelighed efter fyldningsskade på passagerskibe
Afsnit B-2 Inddeling, vandtæt og vejrtæt integritet
Regel 9 Dobbeltbund i passagerskibe og lastskibe bortset fra tankskibe
Regel 10 Konstruktion af vandtætte skotter
Regel 11 Første afprøvning af vandtætte skotter mv.
Regel 12 Peak- og maskinrumsskotter, akselgange mv.
Regel 13 Åbninger i vandtætte skotter under skotdækket i passagerskibe
Regel 13-1 Åbninger i vandtætte skotter og indvendige dæk i lastskibe
Regel 14 Passagerskibe, der befordrer lastvogne med ledsagende personale
Regel 15 Åbninger i yderklædningen under skotdækket på passagerskibe og fribordsdækket på lastskibe
Regel 15-1 Udvendige åbninger i lastskibe
Regel 16 Konstruktion og førstegangsprøver af vandtætte døre, koøjer etc.
Regel 16-1 Konstruktion og førstegangsprøver af vandtætte dæk, trunke etc. i passager- og lastskibe
Regel 17 Passagerskibes vandtæthed over skotdækket
Regel 17-1 Integritet af skrog og overbygning, kontrol og forebyggelse af lækage i ro-ro passagerskibe
Afsnit B-3 fastsættelse af inddelingslastelinjer i passagerskibe
Regel 18 Fastsættelse, mærkning og angivelse af inddelingslastelinjer i passagerskibe
Afsnit B-4 Stabilitetsoplysninger
Regel 19-0 Stabilitetsoplysninger for passager- og lastskibe
Regel 19 Havarikontrolplaner
Regel 19-1 Havarikontrolplaner for passagerskibe
Regel 20 Lastning af passagerskibe
Regel 21 Periodisk drift og inspektion af vandtætte døre, etc. i passagerskibe
Regel 22 Forebyggelse og kontrol med vandindtrængning mv.
Regel 22-1 Vandstandsalarmer for passagerskibe, som er bygget på eller efter den 1. juli 2010, der kan befordre 36 personer eller derover
Regel 23 Særlige krav til ro-ro passagerskibe
Regel 24 Forhindring og kontrol af vandindtrængning mv. i lastskibe
Regel 25 Vandstandsalarmer på lastskibe med et enkelt lastrum, som ikke er bulkskibe
Regel 25-1 Vandstandsdetektorer på andre lastskibe med flere lastrum bortset fra bulkskibe og tankskibe
Afsnit C Maskininstallationer
Regel 26 Almindelige bestemmelser
Regel 27 Maskineri
Regel 28 Bakevne
Regel 29 Styreanlæg
Regel 30 Yderligere krav til elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg
Regel 31 Kontrolforanstaltninger for maskiner
Regel 32 Dampkedler og kedelfødesystemer
Regel 33 Damprørsystemer
Regel 34 Trykluftsystemer
Regel 35 Ventilationssystemer i maskinrum
Regel 35-1 Lænsearrangement
Regel 36 Udgået
Regel 37 Kommunikation mellem kommandobro og maskinrum
Regel 38 Maskinmesteralarm
Regel 39 Nødinstallationers placering i passagerskibe
Afsnit D Elektriske installationer
Regel 40 Almindelige bestemmelser
Regel 41 Elektrisk hovedenergikilde og belysningsanlæg
Regel 42 Elektrisk nødenergikilde i passagerskibe
Regel 42-1 Supplerende nødbelysning for ro-ro passagerskibe
Regel 43 Elektrisk nødenergikilde i lastskibe
Regel 44 Startanordninger for nødgeneratorsæt
Regel 45 Forholdsregler mod stød, brandfare og andre faremomenter af elektrisk art
Afsnit E Yderligere krav til periodisk ubemandede maskinrum
Regel 46 Almindelige bestemmelser
Regel 47 Forholdsregler mod brand
Regel 48 Beskyttelse mod fyldning
Regel 49 Styring af fremdrivningsmaskineriet fra kommandobroen
Regel 50 Kommunikation
Regel 51 Alarmanlæg
Regel 52 Sikkerhedssystemer
Regel 53 Særlige krav for maskin- og kedelinstallationer samt for elektriske installationer
Regel 54 Særlige overvejelser med hensyn til passagerskibe
Afsnit F Alternativt design og alternative arrangementer
Regel 55 Alternativt design og alternative arrangementer
Afsnit G Skibe, der bruger brændstoffer med lavt flammepunkt
Regel 56 Anvendelse
Regel 57 Krav til skibe, der anvender brændstoffer med lavt flammepunkt
Afsnit A Almindelige bestemmelser
Regel 1 Anvendelsesområde 1)
1.1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel anvendelse på passagerskibe uanset størrelse og last skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, hvis køl er lagt eller befinder sig på et tilsvarende byggestadium den 1. januar 2009 eller senere samt på lastskibe med en bruttotonnage under 500, hvis køl er lagt 1. januar 2002 eller senere.
1.1.1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder afsnit B, B-1, B-2 og B-4 af nærværende kapitel kun anvendelse på skibe:
1) hvor byggekontrakten er indgået den 1. januar 2020 eller senere; eller
2) såfremt en byggekontrakt ikke forefindes, hvor kølen er lagt, eller hvor konstruktionen er på et tilsvarende byggestadie den 1. juli 2020 eller senere; eller
3) hvor levering finder sted den 1. januar 2024 eller senere.
1.1.2 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal Administrationen, for så vidt angår skibe, der ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 1.1.1, men som er bygget den 1. januar 2009 eller senere:
1) sikre, at kravene til afsnit B, B-1, B-2 og B-4 i henhold til kapitel II-1 i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974, som ændret ved resolution MSC. 216(82), MSC. 269(85) og MSC. 325(90), er opfyldt, og
2) sikre, at kravene i regel 8-1.3 og 19-1 er opfyldt.
1.2 I dette kapitel betyder udtrykket »som befinder sig på et tilsvarende byggestadium« det stadium, hvor:
1.2.1 et byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes; og
1.2.2 samling af dette skib er påbegyndt og omfatter mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogmasse, hvad der end er mindst.
1.3 I dette kapitel forstås ved:
1.3.1 udtrykket " byggede skibe ": skibe, hvis køl er lagt eller som befinder sig på et lignende konstruktionsstadium;
1.3.2 udtrykket skibe, der er bygget den 1. januar 2024 eller senere, betyder skibe:
1) for hvilken byggekontrakten indgås den 1. januar 2024 eller senere, eller
2) hvis der ikke foreligger en byggekontrakt, hvis kølen er lagt, eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium den 1. juli 2024 eller senere, eller
3) hvis levering finder sted den 1. januar 2028 eller senere.
1.3.3 udtrykket " alle skibe ": skibe, der er bygget før, den 1. januar 2009 eller derefter;
1.3.4 et fragtskib, uanset hvornår det er bygget, og som ombygges til passagerskib, skal behandles som et passagerskib, der er bygget på den dato, hvor ombygningen påbegyndes."
2 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal Administrationen, for så vidt angår skibe, der er bygget før den 1. januar 2009
2.1 sikre, at kravene i henhold til kapitel II-1 i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974, som ændret ved resolution MSC. 1(XLV), MSC. 6(48), MSC. 11(55), MSC. 12(56), MSC. 13(57), MSC. 19(58), MSC. 26(60), MSC. 27(61), Resolution 1 fra SOLAS-konferencen 1995, MSC. 47(66), MSC. 57(67), MSC. 65(68), MSC. 69(69), MSC. 99(73), MSC. 134(76), MSC. 151(78) og MSC. 170(79), er opfyldt, og
2.2 sikre, at kravene i regel 8-1.3 og 19-1 er opfyldt.
3 Alle skibe, der bliver repareret, forandret, ombygget og udrustningsmæssigt forandres i forbindelse hermed, skal fortsat som minimum opfylde de krav, som tidligere var gældende for disse skibe. Sådanne skibe skal, hvis de er bygget før 1. januar 2009, som en hovedregel opfylde kravene for skibe, der er bygget på eller efter denne dato, i mindst samme omfang, som de gjorde, før de blev repareret, ombygget, ændret eller udrustningsmæssigt forandret i forbindelse hermed. Reparationer, forandringer og ombygninger af større omfang samt udrustning i forbindelse hermed skal opfylde kravene for skibe, der er bygget den 1. januar 2009 eller senere, i så stor udstrækning, som Administrationen anser dette for rimeligt og praktisk muligt.
4 Administrationen kan, hvis den skønner, at rejsen foregår under så betryggende forhold, at anvendelsen af en eller flere bestemmelser i dette kapitel ville være urimelig eller unødvendig, fritage bestemte skibe eller klasser af skibe, som fører dens flag, fra at opfylde disse krav, forudsat at sådanne skibe under rejsen ikke fjerner sig mere end 20 sømil fra nærmeste land.
5 Hvad angår passagerskibe, der anvendes i speciel fart til befordring af et større antal passagerer, som f.eks. pilgrimsfart, kan Administrationen, hvis den skønner, at det ikke er praktisk muligt at forlange kravene i dette kapitel opfyldt, fritage sådanne skibe fra at opfylde disse krav, forudsat at de fuldt ud overholder bestemmelserne i:
1) de regler, der er i bilaget til overenskomst om passagerskibe i speciel fart, 1971 (Special Trade Passenger Ships Agreement, 1971); og
2) de regler, som er i bilaget til protokollen om pladskrav for passagerskibe i speciel fart, 1973 (Protocol on Space Requirements for Special Trade Passenger Ships, 1973.)
Regel 2 Definitioner
Ved anvendelsen af dette kapitel gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner:
1 »Inddelingslængde ( L s )« er den største udregnede længde af den del af skibet på eller under det dæk eller de dæk der begrænser den lodrette udstrækning af vandindtrængning når skibet ligger i den dybeste inddelingslastelinje.
2 »Midtskibs« er ved midten af længden (L).
3 »Agterste perpendikulær« er den agterste del af inddelingslængden.
4 »Forreste perpendikulær« er den forreste del af inddelingslængden
5 »Længde ( L )« er længden som defineret i den gældende Internationale Lastelinje Konvention.
6 »Fribordsdæk« er det dæk som er defineret i den gældende Internationale Lastelinje Konvention.
7 »Den forreste perpendikulær« er den forreste perpendikulær som defineret i den gældende Internationale Lastelinje Konvention.
8 »Skibets bredde ( B )« er den største bredde fra yderkant af spant til yderkant af spant målt ved eller under den dybeste inddelingslastelinje.
9 »Dybgang (d)« er den lodrette afstand fra kølens overkant
9.1 midtskibs for skibe omfattet af bestemmelserne i regel II-1/1.1.1.1; og
9.2 midtpunktet af inddelingslængden (L s ) for skibe, der ikke er omfattet af bestemmelserne i regel II-1/1.1.1.1, men som er bygget den 1. januar 2009 eller senere til den pågældende vandlinje.
10 »Den dybeste inddelingslastelinje (d s )« er skibets sommerlastelinjedybgang.
11 »Letteste operationelle dybgang ( d l )« er den letteste operationelle dybgang som svarer til den letteste forventede lastning og tilsvarende rumindhold af tanken, herunder dog også den ballast som af stabilitetsmæssige årsager måtte være nødvendig samt/eller nedsænkning. For passagerskibe bør hele skibsbesætningen af passagerer og mandskab medtages.
12 »Partiel inddelingslastelinje ( d p )« er den letteste operationelle dybgang plus 60% af forskellen mellem den letteste operationelle dybgang og den dybeste inddelingslastelinje.
13 »Trim« er forskellen mellem den forreste dybgang og den agterste dybgang, hvor dybgangen måles ved:
13.1 henholdsvis de forreste og de agterste perpendikulærer, som defineret i den gældende internationale lastelinjekonvention, for skibe omfattet af bestemmelserne i regel II-1/1.1.1.1; og
13.2 henholdsvis de forreste og de agterste endepunkter for skibe, der ikke er omfattet af bestemmelserne i regel II-1/1.1.1.1, men som er bygget den 1. januar 2009 eller senere, når man ser bort fra kølens krumning.
14 »Fyldbarhed ( μ )« er den procentdel af et rum, som kan opfyldes af vand.
15 »Maskinrum« skal regnes for at strække sig fra kølens overkant til nedsænkningslinjen og mellem de yderste vandtætte tværskibs hovedskotter, der afgrænser de rum, hvori hoved- og hjælpefremdrivningsmaskineriet samt kedler, der er nødvendige til fremdrivning, og alle faste kulkasser er opstillet. I tilfælde af mere specielle indretninger kan Administrationen fastlægge grænserne for maskinrummet.
16 »Vejrtæt« betyder, at der – uanset forholdene på søen – ikke vil trænge vand ind i skibet.
17 »Vandtæt« betyder at skibet har konstruktionselementer og anordninger som er i stand til at hindre, at vand kan passere i nogen retning i den trykhøjde, der kan forekomme i intakt og i læk tilstand. I læk tilstand bør trykhøjden i den værst tænkelige situation betragtes som ved ligevægt, herunder de mellemliggende stadier af vandindtrængning.
18 »Design tryk« er det hydrostatiske tryk som hver konstruktion og anordning, der formodes at være vandtætte i intakt- og lækstabilitetsberegningerne, er designet til at kunne modstå.
19 »Skotdæk« i et passagerskib betyder det øverste dæk
19.1 hvor hovedskotterne og skibets yderklædning er vandtæt forbundne for skibe omfattet af bestemmelserne i regel II-1/1.1.1.1; og
19.2 ved et hvilken som helst punkt i inddelingslængden (L s ), hvor hovedskotterne samt skibets yderklædning er vandtæt forbundne, og det nederste dæk. hvorfra evakuering af passagerer og mandskab ikke på noget punkt vil blive hindret af vand i forbindelse med lækstabilitetstilstande som defineret i regel 8 og afsnit B-2 i dette kapitel, for skibe, der ikke er omfattet af bestemmelserne i regel II-1/1.1.1.1, men som er bygget den 1. januar 2009 eller senere.
Skotdækket kan være et dæk med trin. På lastskibe, der ikke er omfattet af bestemmelserne i regel II-1/1.1.1.1, men som er bygget den 1. januar eller senere, kan fribordsdækket betragtes som et skotdæk.
20 »Dødvægt« er forskellen i metriske tons mellem et skibs deplacement i vand med en specifik massefylde på 1,025 ved den lastevandlinje, der svarer til det tildelte sommerfribord, og skibets letvægt.
21 »Letvægt« betyder et skibs deplacement i metriske tons uden last, brændstof, smøreolie, ballastvand, ferskvand og fødevand i tanke, skibsproviant samt passagerer og mandskab med deres effekter.
22 »Et olietankskib« er et olietankskib, som defineret i regel 1 i Annex 1 til protokollen fra 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973.
23 »Et ro-ro passagerskib« er et passagerskib med ro-ro lastrum eller speciallastrum, som defineret i regel II-2/3.
24 »Et bulkskib« er et bulkskib, som defineret i regel 1.1, kapitel XII.
25 »Køllinje« er en linje der er parallel med kølens krumning og som passerer igennem midten af skibet igennem:
25.1 den øverste del af kølen ved centerlinjen eller kølens skæringslinje med indersiden af yderklædningen hvis skinnekølen strækker sig under denne linje på et skib hvis klædning er lavet af metal; eller
25.2 i træ- eller kompositskibe måles afstanden fra den laveste kant af kølens indfalsning. I tilfælde hvor formen af den laveste del af skibets midte er af en hul karakter, eller hvor der er monteret kølplanker, måles afstanden fra det punkt hvor linjen af den flade bund der strækker sig indad krydser centerlinjen midtskibs.
26 »IS-koden af 2008« betyder den internationale kode om intakt stabilitet af 2008 (the International Code on Intact Stability, 2008), der består af en indledning, afsnit A (hvis bestemmelser skal anses for obligatoriske) og afsnit B (hvis bestemmelser skal anses for anbefalinger).
27 »Funktionsbaserede skibskonstruktionsstandarder for bulkskibe og olietankskibe« betyder de internationale funktionsbaserede skibskonstruktionsstandarder for bulkskibe og olietankskibe, som vedtaget af den maritime sikkerhedskomité ved resolution MSC. 287(87), som kan ændres af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer er vedtaget, trådt i kraft og bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS-konventionen vedrørende ændringsprocedurerne, som finder anvendelse på andre bilag end kapitel I.
28 »I GF-koden« er den internationale kode for skibe, der bruger gas eller andre brændstoffer med lavt flammepunkt, som vedtaget af IMO's søsikkerhedskomité ved resolution MSC. 391(95), som kan ændres af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer er vedtaget, trådt i kraft og bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS-konventionen vedrørende ændringsprocedurerne, som finder anvendelse på andre bilag end kapitel I.
29 »Brændstof med lavt flammepunkt« er gasagtig eller flydende brændstof med et flammepunkt, der er lavere end det i øvrigt tilladte i henhold til regel II-2/4.2.1.1.
Regel 3 Definitioner vedrørende afsnit C, D og E
Ved anvendelse af bestemmelserne i afsnit C, D, og E gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner:
1 »Styremaskine kontrolsystem« er det middel, hvorved ordrer overføres fra kommandobroen til styreanlæggets drivanordninger. Kontrolsystemet for styreanlæg omfatter sende- og modtageapparater, hydrauliske kontrolpumper og dermed forbundne motorer, kontrolapparater, rørledninger og kabler.
2 »Hovedstyreanlæg« er maskineriet, roraktivatorerne, styreanlægget og de eventuelle kraftenheder for styreanlægget med dertil hørende udstyr samt midler til overføring af det fornødne torsionsmoment til rorstammen (f.eks. rorpind eller kvadrant) til at bevæge roret med henblik på styring af skibet under normale driftsforhold.
3 »Drivanordning til styreanlæg« er:
1) hvor det drejer sig om elektriske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr;
2) hvor det drejer sig om elektrohydrauliske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr og tilsluttet pumpe;
3) hvor det drejer sig om andet hydraulisk styreanlæg, en drivmotor med tilsluttet pumpe.
4 »Reservestyreanlæg« er det udstyr, der – uden at være en del af hovedstyreanlægget – er nødvendigt for at styre skibet i tilfælde af, at hovedstyreanlægget skulle svigte, men som ikke omfatter rorpind, kvadrant eller komponenter, der tjener samme formål.
5 »Normale drifts- og opholdsforhold« er forhold, hvorunder skibet som helhed, maskineriet, anlæg, apparater og hjælpemidler til sikring af fremdriften, styreevne, sikker navigation, sikring mod brand og fyldning, indvendige og udvendige kommunikationer og signaler, udgangsveje og bådespil for både samt indretningen af komfortable opholdsrum er i orden og fungerer normalt.
6 »Nødsituation« er en situation, hvor anlæg, der er nødvendige for normale drifts- og opholdsforhold, ikke fungerer som følge af, at den elektriske hovedenergikilde svigter.
7 »Elektrisk hovedenergikilde« er en kilde, der skal forsyne hovedstrømtavlen med elektrisk energi til fordeling til alle anlæg, der er nødvendige for at opretholde normale drifts- og opholdsforhold i skibet.
8 »Dødt skib« er en situation, hvor hovedfremdrivningsanlægget, kedler og hjælpemaskineri er ude af drift på grund af manglende kraft.
9 »Hovedkraftstation« er det rum, hvor den elektriske hovedenergikilde er beliggende.
10 »Hovedstrømtavle« er en strømtavle, der forsynes direkte fra den elektriske hovedenergikilde, og som skal fordele elektrisk energi til skibets anlæg.
11 »Nødstrømstavle« er en strømtavle, som i tilfælde af, at den elektriske hovedenergikilde skulle svigte, forsynes direkte fra den elektriske nødenergikilde eller den midlertidige nødenergikilde, og som skal fordele elektrisk energi til nødanlæggene.
12 »Elektrisk nødenergikilde« er en elektrisk energikilde, der skal forsyne nødstrømtavlen i tilfælde af, at strømtilførslen fra den elektriske hovedenergikilde skulle svigte.
13 »Kraftaktiverende system« er det hydrauliske udstyr, der skal levere kraft til drejning af rorstammen, omfattende en eller flere drivanordninger med tilhørende rørledninger og armatur samt en roraktivator. De kraftaktiverende systemer kan dele fælles maskinkomponenter, dvs. rorpind, kvadrant og rorstamme, eller komponenter, der tjener samme formål.
14 »Største fart fremover« er den største fart, som skibet er konstrueret til at opretholde på søen ved største dybgående.
15 »Største fart bak« er den fart, som skibet skønnes at kunne opnå med den maksimale bakevne ved største dybgående, som skibet er konstrueret til.
16 »Maskinrum« er alle maskinrum af kategori A samt alle andre rum, der indeholder fremdrivningsmaskineri, kedler, brændselsolieinstallationer, dampmaskiner, forbrændingsmotorer, generatorer og større elektriske maskiner, oliefyldningsstationer, kølemaskiner, stabiliseringsanordninger, maskineri til ventilation og luftkonditionering og lignende rum samt trunke til disse rum.
17 »Maskinrum af kategori A« er de rum og trunke til sådanne rum, som indeholder:
1) forbrændingsmotorer, som benyttes til hovedfremdrivning; eller
2) forbrændingsmotorer, som benyttes til andre formål end hovedfremdrivning, når dette maskineri har en samlet ydelse på mindst 375 kW; eller
3) en oliefyret kedel eller en brændselsolieinstallation.
18 »Kontrolrum« er de rum, hvor radiostationen, hovednavigationsudstyret, nødenergianlægget eller de centrale installationer for brandmelding eller brandkontrol er anbragt.
19 »Kemikalietankskib« er et lastskib, der er bygget eller indrettet og benyttes til transport i bulk af ethvert af følgende flydende produkter, der er opført i enten:
1) Den internationale kode for konstruktion og udrustning af skibe, som fører farlige kemikalier i bulk, kapitel 17, som er vedtaget af sikkerhedskomiteen ved resolution MSC. 4(48), herefter kaldet »den internationale kemikaliekode« (International Bulk Chemical Code), således som den måtte blive ændret af Organisationen; eller
2) Kapitel VI i koden for konstruktion og udrustning af skibe, som fører farlige kemikalier i bulk, vedtaget af Organisationen ved resolution A. 212(VII), herefter kaldet »Kemikaliekoden« (Bulk Chemical Code), således som den er eller måtte blive ændret af Organisationen;
alt efter hvilken, der måtte være relevant.
20 »Gastankskib« er et lastskib, der er bygget eller indrettet og benyttes til transport i bulk af en fordråbet luftart eller andet stof, der er opført i enten:
1) den internationale kode for konstruktion og udrustning af skibe, som fører fordråbede luftarter i bulk, kapitel 19, som er vedtaget af sikkerhedskomiteen ved resolution MSC. 5(48), herefter kaldet »den internationale gaskode« (International Gas Carrier Code), således som den måtte blive ændret af Organisationen; eller
2) koden for konstruktion og udrustning af skibe, som fører fordråbede luftarter i bulk, kapitel XIX, som er vedtaget af Organisationen ved resolution A. 328 (IX), herefter kaldet »gaskoden« (Gas Carrier Code), således som den måtte blive ændret; alt efter hvilken, der måtte være relevant.
Afsnit A-1 Bygning af skibe
Regel 3-1 Bygningsstruktur, maskinelle og elektriske krav til skibe
Ud over de krav, der findes andre steder i disse regler, skal skibe være konstruerede, byggede og vedligeholdt i overensstemmelse med styrkemæssige, mekaniske og elektriske krav, fra et klassifikationsselskab, som er anerkendt af Administrationen, i overensstemmelse med bestemmelserne i regel XI-1/1, eller opfylde Administrationens nationale standarder, som skal give et tilsvarende sikkerhedsniveau.
Regel 3-2 Beskyttelsesbelægning i ballasttanke, der er bestemt for saltvand, i alle typer af skibe og sidetanke i dobbeltklædningen i bulkskibe
1 Stk. 2 og 4 i denne regel finder anvendelse på skibe med en bruttotonnage på 500 eller herover:
1) hvor byggekontrakten er indgået den 1. juli 2008 eller senere; eller
2) såfremt en byggekontrakt ikke forefindes, hvor kølen er lagt eller hvor konstruktionen er på et tilsvarende byggestadie den 1. januar 2009 eller senere; eller
3) hvor levering finder sted den 1. juli 2012 eller senere.2)
2 Alle ballasttanke, der er bestemt for saltvand, i skibe samt sidetanke i dobbeltklædningen i bulkskibe med en længde på 150 m eller derover, skal coates i konstruktionsfasen i henhold til standarden for beskyttelsesbelægning i ballasttanke, der er bestemt for saltvand, i alle typer skibe samt sidetanke i dobbeltklædningen i bulkskibe, som er vedtaget ved resolution MSC. 215(82), og som kan ændres af Organisationen, såfremt sådanne ændringer vedtages og træder i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i den nuværende Konvention om ændringsprocedurer, der finder anvendelse på tillægget undtagen kapitel I.
3 Alle ballasttanke, der er bestemt for saltvand, i olietankere og bulkskibe bygget den 1. juli 1998 eller senere, for hvilke afsnit 2 ikke gælder, skal efterkomme kravene i regel II-1/3-2 vedtaget ved resolution MSC. 47(66).
4 Vedligeholdelse af beskyttelsesbelægningen skal indgå i skibets overordnede vedligeholdelsesplan. Beskyttelsesbelægningens effektivitet skal godkendes i løbet af skibets levetid af Administrationen eller en organisation anerkendt til dette af Administrationen, på baggrund af de retningslinier der er udarbejdet af Organisationen.3)
Regel 3-3 Sikker adgang til boven på tankskibe
Denne regel gælder for tankskibe med en bruttotonnage på 500 og derover.
1 Anvendelsen af denne regel og regel 3-4 inkluderer olietankskibe som defineret i regel 2, kemikalietankskibe som defineret i regel VII/8.2 og gastankskibe som defineret i regel VII/11.2.
2 Ethvert tankskib skal være forsynet med midler til at give besætningen sikker adgang til boven, selv i hårdt vejr. Sådanne adgangsmidler skal godkendes af Administrationen, baseret på vejledninger vedtaget af Organisationen.4)
Regel 3-4 Nødbugseringsarrangementer på tankskibe
1 Nødbugseringsarrangementer på tankskibe
1.1 Der skal være monteret nødbugseringsarrangementer i begge ender af alle tankskibe på 20.000 tons dødvægt og derover.
1.2 For tankskibe, der er bygget den 1. juli 2002 eller senere, gælder følgende:
1) Det skal til enhver tid være muligt hurtigt at tage arrangementerne i anvendelse i tilfælde af svigt af hovedkraftkilden på det skib, der skal bugseres, ligesom det skal være let at forbinde dem til det bugserende skib. Mindst et af nødbugseringsarrangementerne skal være rigget til i forvejen, så det hurtigt kan tages i anvendelse; og
2) nødbugseringsarrangementerne ved begge ender skal være af tilstrækkelig styrke, idet der skal tages hensyn til størrelsen og dødvægten af skibet og de forventede kraftpåvirkninger under dårlige vejrforhold. Design og konstruktion samt prototypeafprøvning af nødbugseringsarrangementer skal godkendes af Administrationen på basis af de vejledninger, der er udarbejdet af Organisationen.5)
3) For tankskibe bygget før 1. juli 2002 skal design og konstruktion af sådanne nødbugseringsarrangementer godkendes af Administrationen på basis af de retningslinier, som er udarbejdet af Organisationen.6)
2 Nødbugseringsprocedurer på skibe
2.1 Dette stk. skal gælde for:
2.1.1 alle passagerskibe senest 1. januar 2010;
2.1.2 lastskibe bygget 1. januar 2010 eller senere; og
2.1.3 lastskibe bygget før 1. januar 2010, senest 1. januar 2012.
2.2 Ethvert skib skal være udstyret med en nødbugseringsprocedure, der er specifik for det enkelte skib, som skal findes om bord med henblik på brug i nødsituationer og tage udgangspunkt i eksisterende arrangementer og udstyr om bord på skibet.
2.3 Proceduren7) skal indeholde:
2.3.1 tegninger af fordæk og agterdæk, hvoraf mulige nødbugseringsarrangementer fremgår;
2.3.2 en oversigt over det udstyr om bord, som kan anvendes til nødbugsering;
2.3.3 kommunikationsmidler og -metoder; og
2.3.4 eksempler på procedurer med henblik på at gøre forberedelsen og udførelsen af nødbugseringsoperationer lettere.
Regel 3-5 Nye installationer og reparationer af materialer, der indeholder asbest
1 Denne regel gælder for materialer, som anvendes til skrogkonstruktion, maskineri, elektriske installationer og udstyr, som er dækket af SOLAS konventionen.
2 På alle skibe er det fra 1. januar 2011 forbudt at udføre nye installationer8) med materialer, som indeholder asbest.9)
Regel 3-6 Adgang til og inden for rum i og foran for lastområdet på olietankskibe og bulkskibe
1 Anvendelse
1.1 Med undtagelse af hvad der er bestemt i stk. 1.2, gælder denne regel for olietankskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover og for bulkskibe, som defineret i regel IX/1 med en bruttotonnage på 20.000 eller derover, der er bygget den 1. januar 2005 eller senere.
1.2 Olietankskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, der er bygget den 1. oktober 1994 eller senere, men før den 1. januar 2005, skal opfylde bestemmelserne i regel II-1/12-2, som vedtaget ved resolution MSC. 27(61).
2 Adgangsmidler til lastrum og andre rum
2.1 Alle rum skal udstyres med permanente adgangsmidler, for at sikre at almindelige syn og nærmere eftersyn og tykkelsesmålinger af skibets konstruktion kan udføres i hele skibets levetid af Administrationen, rederiet, som defineret i regel IX/1, skibets besætning eller andre, alt efter hvad der måtte være nødvendigt. Sådanne adgangsmidler skal opfylde kravene i stk. 5 og i »Technical provisions for means of access for inspections«, som er vedtaget af Den Maritime Sikkerhedskomité ved resolution MSC. 133(76), og som kan ændres af Organisationen, når sådanne ændringer er vedtaget og trådt i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS konventionen om de ændringsprocedurer, der gælder for andre kapitler end kapitel I.
2.2 Hvor et permanent adgangsmiddel kan blive beskadiget under normal lastning og losning, eller hvor det er praktisk umuligt at etablere permanente adgangsmidler, kan Administrationen tillade, at der i stedet anvendes flytbare eller transportable adgangsmidler, som nærmere angivet i de tekniske bestemmelser, forudsat at de midler, hvormed de transportable adgangsmidler fastgøres, rigges til, ophænges eller understøttes, udgør en fast del af skibets struktur. Alt transportabelt udstyr skal være let at rejse eller opstille for skibets besætning.
2.3 Alle adgangsmidler og anordninger, hvormed de fastgøres til skibet, skal være konstrueret og udført af materialer til Administrationens tilfredshed. Adgangsmidlerne skal underkastes et syn forud for eller samtidig med deres anvendelse i forbindelse med syn udført i overensstemmelse med regel I/10.
3 Sikker adgang til lastrum, lasttanke, ballasttanke og andre rum
3.1 Der skal være sikker adgang10) til lastrum, kofferdamme, ballasttanke, lasttanke og andre rum i lastområdet direkte fra åbent dæk, og det skal sikres, at disse rum kan underkastes en fuldstændig inspektion. Sikker adgang til rum i dobbeltbunden eller til ballasttanke foran lastområdet kan ske fra et pumperum, en dyb kofferdam, en rørtunnel, et lastrum, et rum i dobbeltskroget eller tilsvarende rum, der ikke er beregnet til at føre olie eller farligt gods.
3.2 Tanke og underinddelinger af tanke med en længde på 35 m eller derover skal være udstyret med mindst to adgangsluger og -lejdere, der er placeret så langt fra hinanden som praktisk muligt. Der skal være mindst en adgangsluge og -lejder til tanke med en længde under 35 m. Hvor en tank er underinddelt af et eller flere skvalpeskotter eller lignende hindringer, der ikke giver umiddelbar adgang til de andre dele af tanken, skal der etableres mindst to luger og lejdere.
3.3 Hvert lastrum skal være udstyret med mindst to adgangsmidler, der er placeret så langt fra hinanden som praktisk muligt. Disse adgange skal almindeligvis være arrangeret diagonalt, f.eks. med en adgang tæt ved det forreste skot i bagbordsside og en anden tæt ved det agterste skot i styrbordsside.
4 Håndbog om adgang til skibets konstruktion
4.1 Et skibs adgangsmidler til at udføre almindelige syn og nærmere eftersyn og tykkelsesmålinger skal beskrives i en håndbog om adgang til skibets struktur (Ship structure access manual), som er godkendt af Administrationen, og som skal opbevares om bord i en opdateret udgave. Håndbogen om adgang til skibets struktur skal indeholde følgende oplysninger om hvert rum:
4.1.1 tegninger, der viser adgangsmidler til rummet, med relevante tekniske specifikationer og dimensioner;
4.1.2 tegninger, der viser de adgangsmidler, som findes i hvert rum med henblik på at gennemføre almindelige syn, med relevante tekniske specifikationer og dimensioner. I tegningerne skal det være angivet, hvorfra hvert område i rummet kan inspiceres;
4.1.3 tegninger, der viser de adgangsmidler, der findes i hvert rum med henblik på udførelsen af nærmere eftersyn, med relevante tekniske specifikationer og dimensioner. I tegningerne skal det være angivet, hvor der findes kritiske strukturelle områder, om adgangsmidlerne er permanente eller transportable, og hvorfra hvert område kan inspiceres;
4.1.4 instruktioner i inspektion og vedligeholdelse af styrken af alle adgangsmidlerne og fastgørelsesanordningerne, idet der tages hensyn til den korroderende atmosfære, der kan findes i rummet;
4.1.5 instruktioner og sikkerhedsråd, der kan følges, når der anvendes flåder til at udføre nærmere eftersyn og tykkelsesmålinger;
4.1.6 instruktioner i, hvordan eventuelle transportable adgangsmidler rigges til og anvendes på en sikker måde;
4.1.7 en oversigt over alle transportable adgangsmidler; og
4.1.8 en liste over de periodiske eftersyn og vedligehold af skibets adgangsmidler.
4.2 I denne regel betyder »kritiske områder« områder, som ved beregninger har vist sig at kræve overvågning, eller som ud fra driftserfaringer fra lignende konstruktioner eller søsterskibe har vist sig at kunne udsættes for revner, buler, deformationer eller korrosion, som ville kunne forringe skibets styrke.
5 Generelle tekniske specifikationer
5.1 Adgange gennem vandrette åbninger, luger eller mandehuller skal være dimensioneret til, at en person, der bærer et åndedrætsværn og beskyttelsesudstyr, kan gå op eller ned ad en lejder uden at støde på forhindringer, og de skal have en åbning, der er tilstrækkelig stor til, at en tilskadekommen person kan hejses op fra bunden af rummet. Den mindste frie åbning må ikke være mindre end 600 mm x 600 mm. Når adgangen til et lastrum etableres gennem lastrumslugen, skal toppen af lejderen være anbragt så tæt som muligt på lugekarmen. Karme på adgangsluger, der er højere end 900 mm, skal også have trin på ydersiden i forbindelse med lejderen.
5.2 I forbindelse med adgang gennem lodrette åbninger eller mandehuller i skvalpeskotter, dørke, dragere og webspanter, der gør det muligt at passere igennem rummet, skal den mindste åbning ikke være mindre end 600 mm x 800 mm ved en højde på ikke over 600 mm fra bundklædningen, hvis ikke ristværk eller andre fodtrin forefindes.
5.3 I olietankskibe på under 5.000 tons dødvægt kan Administrationen under særlige omstændigheder godkende mindre dimensioner for de i stk. 5.1 og 5.2 nævnte åbninger, hvis det til Administrationens tilfredshed kan vises, at det er muligt at passere igennem sådanne åbninger eller at fjerne en tilskadekommen person.
Regel 3-7 Opbevaring af konstruktionstegninger ombord og i land
1 Et sæt konstruktionstegninger fra skibets bygning11) samt tegninger, der viser alle efterfølgende konstruktive ændringer, skal forefindes ombord på skibe, der er bygget den 1. januar 2007 eller senere.
2 Et ekstra sæt af disse tegninger skal forefindes i rederiet, som defineret i kapitel IX regel 1, stk. 2.
Regel 3-8 Bugserings- og fortøjningsudstyr
1 Stk. 4 til 6 i denne regel finder anvendelse på skibe, der er bygget den 1. januar 2007 eller senere.
2 Stk. 7 og 8 i denne regel gælder kun for skibe:
1) for hvilke byggekontrakten indgås den 1. januar 2024 eller senere, eller
2) hvis der ikke foreligger en byggekontrakt, hvis kølen er lagt eller er på et tilsvarende byggetidspunkt den 1. juli 2024 eller senere, eller
3) hvis levering finder sted den 1. januar 2027 eller senere.
3 Denne regel finder ikke anvendelse på bugsering i henhold til regel 3-4.
4 Skibene skal være forsynet med anordninger, udstyr og beslag med tilstrækkelig sikker arbejdsbelastning til at muliggøre sikker udførelse af alle slæbe- og fortøjningsoperationer i forbindelse med skibets normale drift.
5 Anordninger, udstyr og inventar, der leveres i overensstemmelse med stk. 4 ovenfor, skal opfylde de relevante krav fra Administrationen eller en organisation, der er anerkendt af Administrationen i henhold til regel I/6.12)
6 Hvert beslag eller udstyr, der leveres i henhold til denne regel, skal være tydeligt mærket med alle begrænsninger i forbindelse med dets sikre drift under hensyntagen til styrken af den bærende skibskonstruktion og dets fastgørelse til denne.
7 Ved skibe med en bruttotonnage på 3.000 og derover skal fortøjningsanordningen udformes, og fortøjningsudstyret, herunder liner, skal vælges med henblik på at sikre arbejdssikkerhed og sikker fortøjning af skibet, baseret på de retningslinjer, der er udarbejdet af Organisationen13). Der skal gives og opbevares skibsspecifikke oplysninger om bord14).
8 Skibe med en bruttotonnage på under 3 000 bør opfylde kravet i stk. 7 ovenfor så vidt det er praktisk muligt, eller opfylde Administrationens gældende nationale standarder.
9 For alle skibe skal fortøjningsudstyr, herunder liner, inspiceres og vedligeholdes i en stand, der er egnet til det tilsigtede formål15).
Regel 3-9 Adgangsmidler på skibe
1 Skibe bygget 1. januar 2010 eller senere skal være udstyret med adgangsmidler til anvendelse i havn og under havnerelaterede operationer, såsom landgangsbroer og faldereb i overensstemmelse med stk. 2, medmindre Administrationen finder, at det ville være urimeligt eller upraktisk16) for skibet at skulle opfylde en bestemt regel.
2 De i stk. 1 krævede adgangsmidler skal være konstrueret og installeret på basis af de af Organisationen17) udviklede retningslinier.
3 På alle skibe skal adgangsmidlerne efterses og vedligeholdes18), så de er i passende stand til deres formål under hensyntagen til de begrænsninger, som måtte være forbundet med sikre lasteoperationer. Alle wirer, der anvendes til at støtte adgangsmidler, skal vedligeholdes som angivet i kapitel III, regel 20.4.
Regel 3-10 – Funktionsbaserede skibskonstruktionsstandarder for bulkskibe og olietankskibe
1 Denne regel gælder for olietankskibe med en længde på 150 m eller derover og for bulkskibe med en længde på 150 m eller derover, som er konstrueret med et enkelt dæk, topsidetanke og hoppertanke i lastrummene, bortset fra malmskibe og kombinationsskibe:
1.1 for hvilke byggekontrakten er oprettet den 1. juli 2016 eller senere;
1.2 såfremt byggekontrakt ikke foreligger, skibe, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium den 1. juli 2017 eller senere; eller
1.3 skibe, som er leveret den 1. juli 2020 eller senere.
2 Skibe skal være designet og konstrueret til en nærmere bestemt levetid, hvor de er sikre og miljøvenlige, når de drives og vedligeholdes rigtigt under nærmere angivne drifts- og miljømæssige forhold i såvel intakt tilstand som specifik skadestilstand i hele levetiden.
2.1 »Sikker og miljøvenlig« betyder, at skibet skal have tilstrækkelig styrke, integritet og stabilitet til at begrænse risikoen for tab af skibet eller forurening af havmiljøet på grund af konstruktionsfejl, herunder sammenbrud, der medfører fyldning eller tab af vandtæt integritet.
2.2 »Miljøvenlig« indbefatter ligeledes, at skibet er bygget af materialer, der kan genbruges på en miljømæssigt acceptabel måde.
2.3 »Sikkerhed« omfatter ligeledes skibets struktur, udstyr og arrangementer til sikker adgang, evakuering, inspektion og passende vedligehold samt lettelse af sikker drift.
2.4 »Nærmere angivne drifts- og miljømæssige forhold« defineres ved skibets påtænkte fartsområde i hele dets levetid og dækker forhold, herunder midlertidige forhold, der opstår ved last- og ballastoperationer i havne, på vandveje og til søs.
2.5 »Nærmere bestemt levetid« er den nominelle periode, i hvilken skibet antages at være udsat for drifts- og/eller miljømæssige forhold og/eller nedbrydende omgivelser og anvendes til at udvælge passende parametre for skibsdesign. Dog kan skibets faktiske levetid være længere eller kortere afhængig af de faktiske driftsforhold og skibets vedligehold i hele dets levetid.
3 Kravene i paragraf 2-2.5 skal opfyldes ved hjælp af tilfredsstillende, relevante konstruktionskrav fra en organisation, der anerkendes af Administrationen i overensstemmelse med bestemmelserne i regel XI-1/1, eller Administrationens nationale standarder, der opfylder funktionskravene i de funktionsbaserede skibskonstruktionsstandarder for bulkskibe og olietankskibe.
4 En skibskonstruktionsfil med specifikke oplysninger om, hvorledes de funktionelle krav i de funktionsbaserede skibskonstruktionsstandarder for bulkskibe og olietankskibe er anvendt i forbindelse med skibets design og konstruktion, skal stilles til rådighed ved levering af et nyt skib og opbevares om bord på skibet og/eller i land og opdateres, når det måtte være relevant, i skibets driftsperiode. Indholdet i skibskonstruktionsfilen skal mindst være i overensstemmelse med de af Organisationen udviklede retningslinjer.19)
Regel 3-11 – Korrosionsbeskyttelse af råolietankskibes olielasttanke
1 Paragraf 3 skal gælde for råolietankskibe20) om defineret i regel 1 i bilag I til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, som ændret ved den tilhørende protokol fra 1978, på 5.000 tons dødvægt eller derover:
1.1 for hvilket byggekontrakten er oprettet den 1. januar 2013 eller senere; eller
1.2 såfremt byggekontrakt ikke foreligger, skibe, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium den 1. juli 2013 eller senere; eller
1.3 skibe, som er leveret den 1. januar 2016 eller senere.
2 Paragraf 3 skal ikke gælde for kombinationsskibe eller kemikalietankskibe, som defineret i regel 1 i henholdsvis bilag I og II til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, som ændret ved den tilhørende protokol fra 1978. Ved anvendelsen af denne regel omfatter kemikalietankskibe ligeledes kemikalietankskibe, der er certificeret til at transportere olie.
3 Alle råolietankskibes olielasttanke skal være:
3.1 belagt under skibets bygning i overensstemmelse med ”Performance standard for protective coatings for cargo oil tanks of crude oil tankers”, som vedtaget af den maritime sikkerhedskomité ved resolution MSC. 288(87), som kan ændres af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer er vedtaget, trådt i kraft og bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i denne konvention vedrørende ændringsprocedurerne, som finder anvendelse på andre bilag end kapitel I; eller
3.2 beskyttet ved hjælp af alternative korrosionsbeskyttelsesmidler eller anvendelse af korrosionsbestandigt materiale med henblik på at bibeholde den krævede konstruktionsintegritet i 25 år i overensstemmelse med ”Performance standard for protective coatings for cargo oil tanks of crude oil tankers”, som vedtaget af den maritime sikkerhedskomité ved resolution MSC. 288(87), som kan ændres af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer er vedtaget, trådt i kraft og bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i denne konvention vedrørende ændringsprocedurerne, som finder anvendelse på andre bilag end kapitel I.
4 Administrationen kan undtage et råolietankskib fra kravene i paragraf 3 for forsøgsvis at tillade anvendelsen af nye prototyper som alternativer til det belægningssystem, der er nærmere angivet i paragraf 3.1, forudsat at sådanne alternativer underkastes passende kontrol, regelmæssig vurdering og anerkendelse af behovet for umiddelbar afhjælpende handling, hvis systemet svigter eller påvises at svigte. Sådanne undtagelser skal angives i en dispensation.
5 Administrationen kan undtage et råolietankskib fra kravene i paragraf 3, hvis skibet er bygget til udelukkende at transportere ladninger og udelukkende være involveret i lasthåndteringsaktiviteter, der ikke forårsager korrosion.21) En sådan undtagelse og betingelserne herfor skal angives i en dispensation.
Regel 3-12 – Beskyttelse mod støj
Denne regel er alene medtaget for fuldstændighedens skyld, idet dette regelværk også tjener det formål at være en dansk oversættelse af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs.
Reguleringen af støj i skibe fremgår af den danske regulering om arbejdsmiljø i skibe, som gennemfører en række EU-direktiver om beskyttelse af arbejdstagere, herunder Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet samt Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2003/10/EF om minimums for skrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af støj.
Reglerne om støj er baseret på "Code on noise levels on board ships" (støjkoden), vedtaget af søsikkerhedskomitéen (MSC) ved resolution MSC. 337(91), og de angivne støjgrænser er identiske. Opmærksomheden henledes dog på, at de omfatter alle skibe, herunder lastskibe uanset type, lastskibe med en bruttotonnage under 500, passagerskibe i indenrigsfart samt fiskeskibe.
1 Denne regel gælder for ethvert skib med en bruttotonnage på 1.600 eller derover:
1.1 for hvilket byggekontrakten er oprettet den 1. juli 2014 eller senere; eller
1.2 såfremt en byggekontrakt ikke foreligger, et skib, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium den 1. januar 2015 eller senere; eller
1.3 et skib, som er leveret den 1. juli 2018 eller senere,
medmindre Administrationen vurderer, at det ville være urimeligt eller praktisk umuligt at opfylde en specifik bestemmelse.
2 På et skib, som er leveret før den 1. juli 2018, og:
2.1 for hvilket en byggekontrakt er oprettet før den 1. juli 2014, og hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium den 1. januar 2009 eller senere; eller
2.2 såfremt en byggekontrakt ikke foreligger, på et skib, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium den 1. januar 2009 eller senere, men før den 1. januar 2015,
skal der tages forholdsregler22) for at begrænse maskinstøj i maskinrum til et acceptabelt niveau som fastlagt af Administrationen. Hvis støjen ikke kan begrænses tilstrækkeligt, skal kilden til den uforholdsmæssigt høje støj isoleres på passende måde, afsondres eller der skal forefindes et sted at søge tilflugt fra støjen, hvis det kræves, at rummet er bemandet. Høreværn skal om nødvendigt stilles til rådighed for personale, der skal færdes i sådanne rum.
3 Skibe skal designes til at begrænse støj om bord og til at beskytte personalet mod støj i overensstemmelse med "Code on noise levels on board ships" (støjkoden), vedtaget af den søsikkerhedskomitéen (MSC) ved resolution MSC. 337(91), og som kan ændres af Organisationen, såfremt sådanne ændringer er vedtaget, trådt i kraft og bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS-konventionen vedrørende ændringsprocedurerne, som finder anvendelse på andre bilag end kapitel I. Ved anvendelsen af denne bestemmelse skal vejledende afsnit som angivet nærmere i kodens kapitel I – selv om støjkoden behandles som et obligatorisk instrument – behandles som ikke-obligatoriske, forudsat at ændringer til sådanne vejledende afsnit vedtages af søsikkerhedskomitéen (MSC) i overensstemmelse med dennes forretningsorden.
4 Uanset bestemmelserne i paragraf 1, gælder denne regel ikke for de skibstyper, der er opregnet i støjkodens paragraf 1.3.4.
5 Uanset bestemmelserne i §§ 1, 2, 3 og 4 i denne regel, skal alle skibe uanset byggetidspunkt designes til at begrænse støj om bord og til at beskytte personalet mod støj i overensstemmelse med Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, kapitel III.
BILAG
Reviderede tekniske bestemmelser om adgangsmidler i forbindelse med inspektioner og eftersyn 23)
1 Indledning
1.1 Man har længe vidst, at den eneste måde at sikre vedligeholdelse af et skibs konstruktion, så det opfylder gældende krav, er ved at syne konstruktionen regelmæssigt i hele skibets levetid. Dette kan give sikkerhed for, at skibet er fri for skader som revner, buler eller deformationer forårsaget af korrosion, overbelastning eller kontaktskader, og at pladetykkelsen holdes inden for de fastlagte grænser. Det er vigtigt, at der findes passende adgangsmidler til konstruktionen, så den kan synes og efterses såvel generelt som mere grundigt, og disse adgangsmidler bør overvejes og medregnes allerede på skibets konstruktionsstadium.
1.2 Et skib bør konstrueres og bygges under hensyn til, hvordan det igennem sin levetid skal synes og kontrolleres af inspektører fra flagstater og klassifikationsselskaber og efterses af skibets besætning. Hvis der ikke findes gode adgangsforhold, kan skibets tilstand ubemærket forværres, og alvorlige skader kan opstå. Det er vigtigt at indarbejde design og vedligehold, så hele skibets planlagte levetid er dækket.
1.3 For at behandle dette emne har Organisationen udarbejdet disse tekniske bestemmelser om adgangsmidler i forbindelse med eftersyn, og hensigten er at gøre det lettere at kontrollere skibets konstruktion og foretage tykkelsesmålinger, som det kræves i SOLAS, regel II-1/3-6, om adgang i og foran for lastrum om bord på olietankere og bulkskibe. Disse regler gælder ikke for kombinerede kemikalie/olietankskibe, der opfylder bestemmelserne i IBC koden, og som er periodisk beskæftiget med transport af olielaster.
1.4 Permanente adgangsmidler, der konstrueres som integrerede dele af konstruktionen, foretrækkes, og Administrationen kan tillade rimelige afvigelser for at fremme sådanne konstruktioner.
2 Definitioner
Ved anvendelse af disse tekniske bestemmelser gælder følgende definitioner udover de, der er defineret i SOLAS Konventionen af 1974, med senere ændringer, og i resolution A. 744(18), med senere ændringer:
2.1 »Trin« betyder trin på en lodret lejder eller trin på den lodrette overflade.
2.2 »Trappetrin« betyder trin på skråt stillede lejdere, eller trin til de lodrette adgangsåbninger.
2.3 »Flugten af en skråt stillet lejder« betyder den aktuelle vangelængde af en skråt stillet lejder. For lodrette lejdere er det afstanden mellem platformene.
2.4 »Stringer« betyder:
2.4.1 vangen på en lejder, eller
2.4.2 en afstivet, vandret plade på sideklædningen, tværskibsskottet eller langskibsskottet i rummet. I ballasttanke med en bredde under 5 m, placeret i dobbeltklædning, kan den vandrette plade betragtes som en stringer og et permanent adgangsmiddel, hvis den i hele længden giver en passage på 600 mm eller mere i bredden, forbi spanter eller afstivninger på sideklædningen eller langskibs skotter. Åbninger i stringerpladen, der benyttes som permanente adgange, skal forsynes med rækværk eller riste for at give sikker passage på stringeren eller sikker adgang til alle tværskibs webspanter.
2.5 »Lodret lejder« betyder en lejder, hvor hældningsvinklen med vandret er 70º og derover indtil 90º. Lodrette lejdere må ikke være vredet mere end 2º.
2.6 »Forhindringer ovenover« betyder dæks- eller stringer strukturen, inklusiv afstivninger over adgangen.
2.7 »Afstand under top af dæk« betyder afstanden under pladen.
2.8 »Midterdæk« betyder det område af hoveddækket, som ligger indenfor og mellem lugekarmene.
3 Tekniske bestemmelser
3.1 De strukturelle elementer, der skal inspiceres grundigt og tykkelsesmåles, som angivet i SOLAS, regel II-1/3-6, skal – bortset fra de, der findes i dobbeltbunden – udstyres med permanente adgangsmidler som nærmere angivet i tabel 1 og 2, alt efter hvilken der måtte være relevant. I olietankskibe og i vingeballasttanke i skibe, der fører malm som last, kan andre metoder anvendes i kombination med permanente adgangsmidler, forudsat at konstruktionen gør anvendelsen sikker og effektiv.
3.2 Permanente adgangsmidler skal så vidt muligt være integreret i skibets konstruktion, så der er sikkerhed for, at de er robuste og samtidigt er en del af skibets styrke.
3.3 Hævede gangbroer, der anvendes som permanente adgangsveje, skal have en minimumsbredde på 600 mm, undtagen hvor de går rundt om lodrette webspanter, hvor minimumsbredden må reduceres til 450 mm, og skal være udstyret med rækværk på den åbne side i deres fulde længde. Skrå konstruktioner, der udgør en del af adgangsvejen, skal være skridsikre. Rækværk skal have en højde på 1000 mm og bestå af et gelænder og en mellemliggende tværstang i en højde af 500 mm og skal være udført som en solid konstruktion. Der må ikke være mere end 3 m mellem støtterne.
3.4 Der skal være adgang til permanente adgangsmidler og lodrette åbninger fra skibets bund via let tilgængelige gangbroer, lejdere eller trin. Trin skal være forsynet med sidestøtte for foden. Hvor trin er anbragt mod en lodret overflade, skal afstanden fra trinets midte til overfladen være mindst 150 mm. Hvor der er anbragt lodrette mandehuller i en højde af mere end 600 mm over det niveau, hvor man går, skal adgangen hertil gøres lettere ved hjælp af trin og håndgreb, og der skal være platforme på begge sider.
3.5 Permanente, skråtstillede lejdere skal have en hældning under 70°. Der må ikke være forhindringer inden for en afstand af 750 mm fra forsiden af den skrå lejder, undtagen igennem åbninger, hvor denne afstand kan nedsættes til 600 mm. Lejderens flugt for skråtstillede lejdere må ikke være større end 6 m lodret højde. Der skal forefindes hvileplatforme af passende størrelse, normalt med en maksimal lodret afstand på 6 m. Lejdere og håndlister skal være konstrueret af stål eller lignende materiale af tilstrækkelig styrke og stivhed, og disse skal være sikkert fastgjort til tankens konstruktion ved hjælp af stag. Stagene skal understøttes og deres længde tilpasses, så vibrationerne reduceres mest muligt. I lastrum skal lejdere være anbragt, så vanskeligheder ved håndtering af last og risikoen for skader forårsaget af lossegrej begrænses mest muligt.
3.6 Skråtstillede lejdere må mellem vangerne ikke have en bredde under 400 mm. Der skal være lige stor afstand mellem alle trin, og – målt lodret – skal denne afstand være mellem 200 mm og 300 mm. Når der anvendes stål, skal trinene være udført af to firkantjern, med et tværsnit på ikke under 22 mm x 22 mm, der er således anbragt, at de danner et vandret trin, hvor kanterne peger opad. Trinene skal være ført igennem sidevangerne og være fastgjort hertil med dobbelt fuldsvejsning. Alle skrå lejdere skal være udstyret med robuste håndlister på begge sider og være anbragt i en passende højde over trinene.
3.7 Ved lodrette lejdere eller spirallejdere skal bredden og konstruktionen være i overensstemmelse med internationale eller nationale standarder, som er accepteret af administrationen.
3.8 Ingen fritstående, transportabel lejder må have en længde på mere end 5 m.
3.9 Alternative adgangsmidler omfatter, men er ikke begrænset til arrangementer som:
3.9.1 En hydraulisk arm, der er udstyret med en stabil kurv;
3.9.2 en wireophængt platform;
3.9.3 stilladser;
3.9.4 en flåde;
3.9.5 en robot arm eller fjernstyret køretøj;
3.9.6 transportable lejdere med en længde på mere end 5 m, som kun må anvendes, hvis de udstyres med en mekanisk anordning, der sikrer den øverste del af lejderen.
3.9.7 andre adgangsmidler, som er godkendt af Administrationen.
Midler til sikker brug og tilrigning af sådant udstyr i disse områder skal udførligt beskrives i håndbogen om adgang til skibets konstruktion (Ship Structure Access Manual).
3.10 Ved adgang gennem vandrette åbninger, luger eller mandehuller må åbningen ikke være mindre end 600 x 600 mm. Når adgang til lastrummet sker gennem lastlugen skal lejderens øverste del være placeret så tæt på lugekarmen som muligt. Lugekarme, der benyttes til adgang, som har en højde på mere end 900 mm skal også have trin på ydersiden i forbindelse med lejderen.
3.11 Ved adgang gennem lodrette åbninger eller mandehuller i skotter, gulve, dragere og webspanter, som giver adgang gennem rummets længde og bredde, må åbningen ikke være mindre end 600 x 800 mm og have en højde på højst 600 mm fra passagen, med mindre der er en rist eller tilsvarende, som kan give fodfæste.
3.12 Administrationen kan for olietankskibe på mere end 5.000 tons dødvægt under specielle omstændigheder tillade mindre åbninger end de i stk. 3.10 og 3.11 nævnte, hvis Administrationen finder det godtgjort, at disse åbninger kan passeres eller en skadet person kan flyttes på acceptabel vis.
3.13 Om bord på bulkskibe skal adgangslejdere til lastrum være som følger:
3.13.1 Hvor den lodrette afstand mellem to dæk, målt på oversiden, eller mellem et dæk og bunden af lastrummet ikke er større end 6 m, skal der forefindes enten en lodret lejder eller en skrå lejder;
3.13.2 Hvor den lodrette afstand mellem to dæk, målt på oversiden, eller mellem et dæk og bunden af lastrummet er større end 6 m, skal der være skrå lejdere i den ene ende af lastrummet, dog således at de øverste 2,5 m og de nederste 6 m af lastrummet kan forsynes med lodrette lejdere, såfremt den lodrette højde af de skrå lejdere ikke er mindre end 2,5 m.
Adgangsmidler i den anden ende af lastrummet kan bestå af forskudte lodrette lejdere med en eller flere platforme med en lodret afstand på højst 6 m og forskudt til den ene side af lejderen. Tilstødende sektioner af lejderen bør være forskudt til siden i en afstand svarende til mindst bredden af lejderen. Den øverste del af lejderen, der giver adgang direkte til lastrummet, bør være lodret i en længde på 2,5 m, fri af overliggende forhindringer og forbundet med en platform.
3.13.3 En lodret lejder kan benyttes som adgangsmiddel til vingetanke, hvis den lodrette afstand mellem dækket og langskibs adgangsmidler, stringere eller tankens bund er 6 m eller mindre. Den øverste del af tankens lejder bør være lodret i en længde på 2,5 m, fri af overliggende forhindringer og forbundet med en platform, hvis ikke den ender ved et langsgående adgangsmiddel, en stringer eller tankens bund.
3.13.4 Med mindre andet tillades i . 3, bør der anvendes skråtstillede lejdere ved adgang til tanke eller rum, hvor den lodrette afstand mellem dæk og stringer, mellem stringere, eller mellem stringer og bunden af rummet er større end 6 m.
3.13.5 Ved anvendelse af . 4 ovenfor bør den øverste del af lejderen ved indgangen være lodret i en længde på 2,5 m, fri af overliggende forhindringer og forbundet med en platform, der fortsætter med en skråtstillet lejder. Den faktiske længde af lejderne bør ikke være mere end 9 m, og den lodrette højde bør normalt ikke være mere end 6 m. Den nederste del af lejderen kan være lodret i en længde på højst 2,5 m.
3.13.6 Adgangen til rum i dobbeltklædning med en bredde mindre end 2,5 m kan ske med lodrette lejdere forbundet med en eller flere platforme med en indbyrdes afstand på højst 6 m lodret og forskudt til den ene side af lejderen. Tilstødende sektioner af lejderen bør være forskudt til siden i en afstand svarende til mindst bredden af lejderen.
3.13.7 En spirallejder betragtes som et acceptabelt alternativ til skråtstillede lejdere. De øverste 2,5 m behøver ikke at bestå af en lodret lejder, men kan fortsat udgøres af en spirallejder.
3.14 Den øverste del af en lejder, som giver adgang fra dækket til en tank, bør være lodret i en afstand af 2,5 m, fri af overliggende forhindringer og forbundet med en platform, der er forskudt til den ene af lejderens sider. Den lodrette lejder kan være mellem 1,6 m og 3 m under dækket, hvis den ender på et langs- eller tværskibs adgangsmiddel.
Tabel 1 – Adgangsmidler i olietankskibe
1 Ballasttanke, som ikke er omfattet af punkt 2, samt lasttanke
Adgang til struktur under dæk og på lodrette flader
1.1 Tanke med en højde på 6 m eller derover og med indvendig struktur skal være udstyret med permanente adgangsmidler i overensstemmelse med punkt . l til . 6:
1.1.1 Et kontinuerligt, tværskibs permanent adgangsmiddel på den afstivede side af hvert tværskibs skot, mindst 1.6 m og højst 3 m under det overliggende dæk;
1.1.2 Mindst et langskibs permanent adgangsmiddel i hver side af tanken. Et af disse adgangsmidler skal være mindst 1.6 m og højst 6 m under det overliggende dæk, og det andet skal være mindst 1.6 m og højst 3 m under det overliggende dæk.
1.1.3 Der skal være adgang mellem de i punkt . 1 og . 2 nævnte arrangementer, og fra hoveddækket skal der være adgang til arrangementet nævnt i enten punkt . 1 eller . 2.
1.1.4 Der skal anbringes kontinuerlige, langskibs permanente adgangsmidler, som er indbygget i den afstivede side af langsskibs skottet og, hvor det er muligt, på linie med de vandrette dragere på tværskibsskotterne, for at give adgang til de tværskibs webspanter, med mindre permanente beslag er installeret på den øverste platform til brug for de alternative midler nævnt i stk. 3.9 i de tekniske bestemmelser.
1.1.5 Skibe, som har tværafstivninger (cross ties), der er mere end 6 m over tankens bund, skal have et langskibs permanent adgangsmiddel, der gør det muligt i begge sider af tanken at inspicere tværafstivningens knæ (tie flaring brackets) med adgang fra det i . 4 nævnte adgangsmiddel; og
1.1.6 I mindre skibe kan der benyttes alternative adgangsmidler, som nævnt i stk. 3.9 i de tekniske bestemmelser, som et alternativ til stk. 4, når højden i lasttanken er mindre end 17 m.
1.2 I tanke med en højde under 6 m må alternative adgangsmidler, som er nævnt i stk. 3.9 i de tekniske bestemmelser, eller transportable adgangsmidler anvendes i stedet for de permanente adgangsmidler.
Forpeaktanke
1.3 I forpeaktanke med en dybde på 6 m eller mere, målt ved kollisionsskottets centerlinie, skal der gives passende adgang til kritiske områder, som f.eks. dæksstruktur, stringere, kollisionsskotter og sideklædning.
1.3.1 Stringere placeret mindre end 6 m lodret under dækket anses for at give passende adgang, når det kombineres med et transportabelt adgangsmiddel.
1.3.2 Hvis den lodrette afstand mellem dækket og stringer, mellem stringere eller mellem den nederste stringer og bunden af tanken er 6 m eller mere, skal der forefindes alternative adgangsmidler, som nævnt i stk. 3.9 i de tekniske bestemmelser.
2 Ballasttanke i dobbeltklædningens vinge- og hoppertanke, med en bredde under 5 m
Adgang til struktur under dæk og på lodrette flader
2.1 I dobbeltklædningen over det øvre knækpunkt på hoppertanken skal der være permanente adgangsmidler, som er i overensstemmelse med . 1 til . 3:
2.1.1 Hvor den lodrette afstand mellem den øverste vandrette stringer og undersiden af dækket er 6 m eller mere, skal der være et kontinuerligt, langskibs permanent adgangsmiddel i tankens fulde længde, som giver adgang til at passere gennem tværskibs webspanter, og som er installeret med mindst 1.6 m og højst 3 m til dækkets underside og har lodrette adgangslejdere i hver ende af tanken;
2.1.2 Der skal anbringes kontinuerlige, langskibs permanente adgangsmidler, som er indbygget i strukturen med en lodret afstand, der ikke overstiger 6 m; og
2.1.3 Pladestringere skal så vidt muligt være på linie med de vandrette dragere på tværskibsskotterne.
2.2 Hoppertanke, hvor den lodrette afstand fra tankbunden til det øvre knækpunkt er 6 m eller mere, skal være forsynet med et langskibs, permanent adgangsmiddel i tankens fulde længde. Dette adgangsmiddel skal være tilgængeligt fra lodrette, permanente adgangsmidler i begge tankens ender.
2.2.1 De kontinuerlige, langskibs permanente adgangsmidler skal anbringes mindst 1,6 m og højst 3 m fra toppen af hoppertanken. I dette tilfælde kan en platform i forlængelse af adgangsmidlet anvendes til at inspicere de kritiske områder.
2.2.2 Alternativt kan det kontinuerlige, langskibs permanente adgangsmiddel anbringes mindst 1,2 m fra underkanten af den frie åbning i webspantet for at gøre det muligt at nå de kritiske områder med transportable adgangsmidler.
2.3 Hvor den i punkt 2.2 nævnte lodrette afstand er mindre end 6 m, kan alternative adgangsmidler, som defineret i stk. 3.9 i de tekniske bestemmelser, eller transportable adgangsmidler benyttes i stedet for de permanente adgangsmidler. For at forbedre anvendelsen af de alternative adgangsmidler bør der anbringes åbninger i de vandrette stringere. Disse åbninger bør have en passende diameter og være beskyttet med et tilfredsstillende rækværk.
Tabel 2 – Adgangsmidler på bulkskibe 24)
1 Lasttanke
Adgang til strukturen under dæk
1.1 Der skal anbringes permanente adgangsmidler, som giver adgang til strukturer under dæk i begge sider af midterdækket og i nærheden af centerlinien. Hvert adgangsmiddel skal være tilgængeligt fra lastrumsadgangen eller direkte fra hoveddækket og være placeret mindst 1,6 og højst 3 m under dækket.
1.2 Tværskibs permanente adgangsmidler, som er placeret mindst 1,6 m og højst 3 m under midterdækket på tværgående skotter, kan accepteres som værende ækvivalente til punkt 1.1.
1.3 Adgang til permanente adgangsmidler til overliggende strukturer af midterdækket kan også ske fra den øverste skotstol.
1.4 Permanente adgangsmidler på midterdækket kræves ikke i skibe, hvor der er adgang fra hoveddækket til en skotstol øverst på tværskibsskottet, hvis skotstolen dækker den fulde bredde af mellemdækket, og det er muligt at inspicere alle indvendige spanter og plader.
1.5 Hvis den lodrette afstand fra tanktoppen er 17 m eller mindre, kan flytbare adgangsmidler anvendes til at give adgang til strukturen under et midterdæk.
Adgang til lodrette flader
1.6 I alle lastrum skal der indbygges permanente, lodrette adgangsmidler, så det er muligt at inspicere mindst 25% af det samlede antal spanter i lastrummet, såvel i bagbords- som styrbordsside; disse skal være ligeligt fordelt i hele lastrummet, herunder i hver ende ved tværskibs skotter. Dette arrangement må dog under ingen omstændigheder omfatte færre end tre adgangsmidler i hver side (foran, i midten og agter i lastrummet). Permanente, lodrette adgangsmidler, der er anbragt mellem to spanter, regnes som adgang til begge spanter. Et transportabelt adgangsmiddel kan anvendes til at give adgang hen over den skrå del af hoppertanken.
1.7 Herudover skal transportable eller flytbare adgangsmidler anvendes for at give adgang til tværskibs skotter og til de resterende spanter i lastrummet op til de øverste knæ.
1.8 Transportable eller flytbare adgangsmidler kan anvendes ved adgang til spanternes op til de øverste knæ i stedet for permanente adgangsmidler som krævet i 1.6. Disse adgangsmidler skal findes om bord på skibet og være klar til anvendelse.
1.9 Bredden af lodrette lejdere for adgang til spanterne skal være mindst 300 mm målt mellem lejderens vanger.
1.10 En enkelt lodret lejder over 6 m i længden er acceptabel, når spanter i lastrum med enkeltklædning skal inspiceres.
1.11 I lastrum med dobbeltklædning kræves der ikke nogen lodret lejder til inspektion af lastrummets sider. Denne inspektion bør foretages indvendig i dobbeltskroget.
2 Ballasttanke
Vingetanke
2.1 I hver vingetank med en højde på eller over 6 m skal der være et kontinuerligt, langskibs permanent adgangsmiddel ved webspanterne i klædningen, placeret mindst 1,6 m og højst 3 m under dækket og med en lodret lejder ved hver tankadgang.
2.2 Hvis der ikke er adgangshuller gennem de tværskibs webspanter inden for 600 mm fra tankens bund og hvis webspanterne har en højde over 1 m ved sideklædningen og ved den skrå plade, skal der være trin eller håndtag, så der er sikker adgang henover hvert tværskibs webspant.
2.3 Der skal anbringes tre permanente adgangsmidler i tanken, en i midten og en ved hver ende af tanken, som strækker sig fra tankens bund op til den skrå plades skæring med lugedrageren. Den eksisterende langskibsstruktur kan anvendes som en del af dette adgangsmiddel.
2.4 I vingetanke med en højde under 6 m kan et alternativt adgangsmiddel, som defineret i stk. 3.9 i de tekniske bestemmelser, eller et transportabelt adgangsmiddel anvendes i stedet for permanente adgangsmidler.
Hoppertanke
2.5 I hver hoppertank med en højde på eller over 6 m skal der være et kontinuerligt, langskibs permanent adgangsmiddel ved webspanterne i klædningen, placeret mindst 1,2 m under webspantets frie åbning og med en lodret lejder ved hver tankadgang.
2.5.1 En adgangslejder mellem det langskibs permanente adgangsmiddel og bunden skal placeres i hver ende af tanken.
2.5.2 Alternativt kan det langskibs permanente adgangsmiddel placeres over webspantets frie åbning mindst 1.6 m under dækket, hvis det gør det lettere at inspicere de kritiske områder. Et forstørret langskibs spant kan anvendes som gangbro.
2.5.3 På bulkskibe med dobbeltklædning kan de kontinuerlige, permanente adgangsmidler installeres op til 6 m fra hoppertankens knækpunkt, hvis det kombineres med andre metoder til at nå knækpunktet.
2.6 Hvis der ikke er adgang gennem de tværskibs webspanter inden for 600 mm fra tankens bund, og hvis webspanterne har en højde over 1 m ved sideklædningen og ved den skrå plade, skal der være trin eller håndtag, så der er sikker adgang henover hvert tværskibs webspant.
2.7 I hoppertanke med en højde under 6 m kan et alternativt adgangsmiddel, som defineret i stk. 3.9 i de tekniske bestemmelser, eller et transportabelt adgangsmiddel anvendes i stedet for permanente adgangsmidler. For sådanne adgangsmidler skal det påvises, at de kan placeres og anvendes i områder, hvor det er nødvendigt.
Sidetanke i dobbeltklædning
2.8 Der skal forefindes permanente adgangsmidler som er i overensstemmelse med de relevante afsnit i tabel 1.
Forpeaktanke
2.9 I forpeaktanke med en dybde på 6 m eller mere, målt ved kollisionsskottets centerlinie, skal der gives passende adgang til kritiske områder, som f.eks. dæksstruktur, stringere, kollisionsskotter og sideklædning.
2.9.1 Stringere placeret mindre end 6 m lodret under dækket eller stringere umiddelbart over, anses for at give passende adgang, når det kombineres med et transportabelt adgangsmiddel.
2.9.2 Hvis den lodrette afstand mellem dækket og stringer, mellem stringere eller mellem den nederste stringer og bunden af tanken er 6 m eller mere, skal der forefindes alternative adgangsmidler, som nævnt i stk. 3.9 i de tekniske bestemmelser.
Afsnit B Inddeling og stabilitet
Regel 4 Generelt
1 Medmindre andet er udtrykkeligt bestemt, skal kravene i afsnit B-1 til B-5 gælde for passagerskibe.
2 For lastskibe gælder kravene i afsnit B-1 til B-4, som følger:
2.1 I afsnit B-1:
2.1.1 Medmindre andet udtrykkeligt er anført, gælder regel 5 for lastskibe, og regel 5-1 gælder for andre lastskibe end tankskibe, som defineret i regel I/2(h);
2.1.2 Regel 6 til regel 7-3 gælder for lastskibe med en længde (L) på eller over 80 m, men skibe, der er omfattet af følgende instrumenter, og som påviseligt opfylder det pågældende instruments krav vedrørende inddeling og lækstabilitet, kan undtages:
. 1 Bilag I til MARPOL-konventionen, dog således at kombinerede bulkcarriers (som defineret i SOLAS regel II-2/3.14) med type B-fribord skal opfylde regel 6 til 7-3;25) eller
. 2 den internationale kode for konstruktion og udrustning af skibe, som fører skadelige, kemikalier i bulk (IBC-koden);26) eller
. 3 den internationale kode for bygning og udrustning af skibe til transport af flydende gas i bulk (IGC-koden);27) eller
. 4 lækstabilitetskravene i regel 27 i lastelinjekonventionen af 1966 som anvendt i overensstemmelse med resolution A. 320(IX) og A. 514(13), forudsat at for lastskibe omfattet af regel 27(9) skal tværgående vandtætte hovedskotter – for at anses for at være effektive – have en indbyrdes afstand som angivet i stk. (12)(f) i resolution A. 320(IX), dog således at skibe beregnet til transport af dækslaster, skal opfylde regel 6 til regel 7-3; eller
. 5 lækstabilitetskravene i regel 27 i protokollen til lastelinjekonventionen af 1988, dog således at skibe beregnet til transport af dækslast skal opfylde regel 6 til regel 7-3; eller
. 6 standarderne for inddeling og lækstabilitet i andre instrumenter,28) som udviklet af Organisationen.
2.2 Medmindre andet udtrykkeligt er angivet, gælder kravene i afsnit B-2 og B-4 for lastskibe.
3 Administrationen kan acceptere alternative metoder for et bestemt skib eller en gruppe af skibe, såfremt Administrationen finder det godtgjort, at der som minimum opnås den samme grad af sikkerhed, som disse regler repræsenterer. Enhver administration, der tillader sådanne alternative metoder, skal meddelse Organisationen de nærmere oplysninger herom.
4 Skibe skal inddeles så virkningsfuldt som muligt under hensyntagen til den fart skibet skal gå i. Inddelingsgraden skal variere med skibets inddelingslængde (L s ) samt med fartstypen på en sådan måde at den højeste inddelingsgrad findes på de skibe, som har den største inddelingslængde, og som fortrinsvist sejler med passagerer.
5 Hvor det foreslås at montere dæk, indvendig klædning eller langskibsskotter, som er så tilpas tætte, at vandindtrængning begrænses betydeligt, skal det over for Administrationen kunne godtgøres at fordelagtige eller ugunstige konsekvenser af sådanne strukturer er blevet overvejet forsvarligt i beregningerne.
Afsnit B-1 Stabilitet
Regel 5 Intakt stabilitet 29)
1 Ethvert passagerskib uanset størrelse og ethvert lastskib med en længde (L) på 24 m og derover skal, når det er færdigbygget, underkastes en krængningsprøve. Dets letskibsdisplacement og dets tyngdepunkts langskibs, tværgående og lodrette position skal fastsættes. Udover eventuelle andre gældende krav i disse bestemmelser skal skibe med en længde på 24 m eller derover mindst opfylde kravene i afsnit A i »IS-koden af 2008«.
2 Administrationen kan tillade, at krængningsprøve for et bestemt skib undlades, når der foreligger stabilitetsoplysninger fra en krængningsprøve foretaget med et søsterskib, og det godtgøres over for Administrationen, at pålidelige stabilitetsoplysninger for det undtagne skib kan udledes af disse grundlæggende oplysninger, som påkrævet i overensstemmelse med regel 5-1. Der skal udføres en letvægtsopgørelse, når skibet er færdigbygget, og skibet skal underkastes en krængningsprøve, såfremt der ved sammenligning med søsterskibets stabilitetsoplysninger forekommer en afvigelse i skibets letvægt på mere end 1% for skibe med en længde på 160 m eller derover, eller såfremt der forekommer en afvigelse på mere end 2% for skibe med en længde på 50 m eller derunder, eller som konstateret ved lineær interpolation for længder herimellem, eller hvis der konstateres en afvigelse i letskibs langskibstyngdepunktet på over 0,5 % af L.
3 Administrationen kan også tillade, at der kan dispenseres fra krængningsprøven for et bestemt skib eller skibstype, som er specielt designet til at fragte væsker eller malm i bulk når eksisterende data fra lignende skibe tydeligt viser, at der som følge af skibets proportioner og anordninger vil være mere end tilstrækkeligt metacenterhøjde i alle tænkelige lastekonditioner.
4 I tilfælde hvor et skib er blevet ombygget i en sådan grad, at det har en væsentlig indflydelse på de stabilitetsoplysninger der er givet til skibsføreren skal ændrede stabilitetsoplysninger tilvejebringes. Der skal foretages ny krængningsprøve, såfremt de forventede afvigelser overstiger en af de værdier der er specificeret i stk. 5.
5 For alle passagerskibe skal der mindst hvert femte år foretages en letvægtsopgørelse for at kontrollere, om der er sket ændringer i skibets letvægtsdeplacement og langskibstyngdepunkt. Skibet skal underkastes en ny krængningsprøve, når der ved sammenligning med de godkendte stabilitetsoplysninger konstateres eller forventes en afvigelse af skibets letvægtsdeplacement på mere end 2 % eller en afvigelse af langskibstyngdepunktet på over 1 % af L.
6 Dybgangsmærker skal tydeligt markeres på boven og agterenden på alle skibe. I tilfælde hvor dybgangsmærkerne ikke er placeret hvor de er nemt synlige, eller der er operationelle begrænsninger ved en bestemt fartstype, der gør det svært at læse dybgangsmærkerne, skal skibet også have monteret et pålideligt system, der indikerer dybgangen, således at dybgangen for og agter kan bestemmes.
Regel 5-1 Stabilitetsoplysninger, der skal gives til skibsføreren 30)
1 Skibets fører skal forsynes med de pålidelige oplysninger, der er nødvendige for at sætte ham i stand til på en hurtig og enkel måde at få nøjagtig vejledning om skibets stabilitet under forskellige driftsforhold. En kopi af stabilitetsoplysningerne skal overgives til Administrationen.
2 Oplysningerne skal indeholde:
2.1 kurver eller tabeller, der viser den mindste operationelle metacenterhøjde (GM) og den størst tilladte trim afsat over dybgangen, og som sikrer opfyldelsen af eventuelle krav til intakt stabilitet og lækstabilitet, alternativt tilsvarende kurver eller tabeller for det størst tilladte lodrette tyngdepunkt (KG) og størst tilladte trim afsat over dybgangen eller med anden information svarende til en af disse kurver eller tabeller;
2.2 instruktioner vedrørende betjening af krydsfyldningsarrangementer; og
2.3 alle andre data og hjælpemidler, som kan være nødvendige for at opretholde den krævende intakt stabilitet og stabilitet i skadet tilstand.
3 De oplysninger om intakt stabilitet og lækstabilitet, der kræves i regel 5-1.2, skal præsenteres som konsoliderede oplysninger og dække den fulde operationelle trim- og dybgangsvariation. De anvendte trimværdier skal være sammenfaldende med alle stabilitetsoplysninger, der er beregnet til anvendelse om bord. Stabilitetsoplysninger, der ikke er påkrævede for at bestemme stabilitets- og trimværdierne, bør ikke medtages i disse oplysninger.
4 Hvis lækstabiliteten beregnes i overensstemmelse med regel 6 til regel 7-3 og, hvor dette måtte være relevant, med regel 8 og 9.8, skal der bestemmes en stabilitetsbegrænsningskurve ved anvendelse af lineær interpolation mellem den mindste krævede GM som antaget for hver af de tre dybgange d s , d p og d j . Når der beregnes ekstra inddelingsindekser for forskellig trim, skal der præsenteres en enkelt indhyllingskurve baseret på disse beregningers mindsteværdier. Når hensigten er at udvikle kurver over den største tilladte KG, skal det sikres, at de fremkomne største KG-kurver svarer til en lineær variation over GM.
5 Som et alternativ til en enkelt indhyllingskurve kan beregningerne af yderligere trim foretages med en fælles GM for alle de trim-tilstande, der antages ved hver inddelingsdybgang. De mindste værdier for hvert delvise indeks A s , A p og A i på tværs af disse trim-tilstande skal derefter anvendes i summeringen af det opnåede inddelingsindeks A i henhold til regel 7.1. Dette vil resultere i en GM begrænsningskurve baseret på den GM, der anvendes ved hver dybgang. Der skal udarbejdes et diagram over trim-begrænsningerne, der viser det antagne trim-spektrum.
6 Når kurver eller tabeller for den mindste operationelle metacenterhøjde (GM) eller den højeste tilladte KG afsat over dybgangen ikke angives, skal føreren sikre sig, at driftsforholdene ikke afviger fra de godkendte lastekonditioner, eller sikre sig ved beregning, at stabilitetskravene er opfyldt for denne lastekondition.
Regel 6 Krævet inddelingsindeks R 31)
1 Et skibs inddeling betragtes som værende tilstrækkelig hvis det opnåede inddelingsindeks A, beregnet i henhold til regel 7, ikke er mindre end det krævede inddelingsindeks R beregnet i overensstemmelse med denne regel, og såfremt de partielle indekser As, Ap og Al ikke er mindre end 0,9R for passagerskibe og 0,5R for lastskibe.
2 Graden af den foreskrevne inddeling skal bestemmes fra det krævede inddelingsindeks R for skibe, der er underlagt lækstabilitetskravene i dette afsnit, som følger:
2.1 for lastskibe, der er over 100 m i L s
2.2 for lastskibe, der har en længde (L) på 80 m eller derover, men ikke over 100 m (L s ):
Hvor R o er værdien af R som beregnet i henhold til formlen i stk. 2.1 ovenfor.
2.3 for passagerskibe:
Ombordværende R
N < 400 R = 0,722
400 < N < 1.350 R = N / 7.580 + 0,66923
1.350 < N < 6.000 R = 0,0369 X Ln (N + 89,048) + 0,579
N > 6.000 R = 1 – (852,5 + 0,03875 X N) / (N + 5.000)
Hvor:
N = totalt antal ombordværende
hvor:
N = N 1 + 2 N 2
N 1 = antal personer til hvem der er rednings både.
N 2 = antal personer (herunder officerer og mandskab) som det er tilladt for skibet at sejle med udover N 1 .
Regel 7 Opnået inddelingsindeks A
1 Det opnåede inddelingsindeks A opnås ved at sammenlægge de partielle indekser A s , A p og A l (vægtet som anført) og beregnet for dybgange d s , d p og d l som defineret i regel 2 i overensstemmelse med følgende formel:
A = 0.4 A s + 0.4 A p + 0.2 A l
Hver af de partielle indeks er en sammenlægning af bidrag fra alle skadestilfælde der er taget med i betragtning ved at benytte følgende formel:
A = Σ p i s i
hvor:
i betegner hvert rum eller gruppe af rum, som tages i betragtning,
p i beskriver sandsynligheden for, at kun det rum eller den gruppe af rum, som tages i betragtning, fyldes med vand uden hensyn til en eventuel vandret inddeling som defineret i regel 7-1.
s i beskriver sandsynligheden for overlevelse efter fyldning af det rum eller den gruppe af rum, der betragtes, inklusive virkningen af en vandret inddeling som defineret i regel 7-2.
2 Beregningen af A skal mindst udføres ved den dybeste inddelingslastelinje d s og den partielle inddelingslastelinje d p . Det anslåede trim under drift kan anvendes for den letteste operationelle dybgang d l . Hvis der, under nogen driftsforhold inden for dybgangen d s til d l , er afvigelser i trimmet i forhold til det beregnede trim, der er større end 0,5% af L, skal en eller flere yderligere beregninger af A foretages for de samme dybgange, men for forskellige tilstrækkelige trim, for at sikre, at ved alle tilsigtede driftsforhold er forskellen mellem trimmet i sammenligning med det trim, der benyttes som udgangspunkt for en beregning, ikke større end 0,5% af L. Enhver yderligere beregning af A skal være i overensstemmelse med regel 6.1.
3 Når den positive stabilitetsarm (GZ) skal bestemmes for reststabilitetskurven i de mellemliggende og endelige ligevægtige fyldningsstadier, bør det anvendte deplacement være det samme som ved den konstante nedlastningskondition. Alle beregninger bør udføres, mens skibet trimmer frit.
4 Summationen som angivet ved ovennævnte formel, skal anvendes over hele skibets inddelingslængde (L s ) i alle tilfælde af fyldning, hvor et enkelt eller to eller flere tilstødende rum er impliceret. I de tilfælde hvor indretningen er asymmetrisk skal den beregnede A-værdi være den gennemsnitsværdi, som er resultatet af en beregning, der omfatter begge sider. Alternativt skal den tages for at være tilsvarende den side som øjensynligt giver det mindst gunstige resultat.
5 Når der forefindes vingetanke, skal den nævnte summation i formlen omfatte alle tilfælde af fyldning, hvori vingetanke indgår. Herudover kan medtages alle tilfælde af samtidig fyldning af en eller flere vingetanke og det eller de tilstødende indre rum, undtaget skade i en tværskibs udstrækning, der er større end den halve skibsbredde (B). I denne regel måles tværskibs udstrækning indenbords fra skibssiden vinkelret på centerlinjen i højde med den dybeste inddelingslastelinje.
6 I de beregninger vedrørende fyldning, som udføres i henhold til reglerne, er det kun nødvendigt at forudsætte ét brud på skroget og én fri overflade. Det formodede lodrette omfang af skaden strækker sig i opadgående retning fra basislinjen mod en hvilken som helst vandtæt vandret inddeling over vandlinjen eller højere. Såfremt en skade af mindre omfang vil medføre en mere alvorlig tilstand skal en sådan skade lægges til grund for beregningerne.
7 Hvis rør, skakte eller tunneller er placeret i de rum, der forudsættes omfattet af skaden, skal der foretages foranstaltninger, som sikrer, at fortsat fyldning ikke finder sted til andre rum end dem, som forudsættes vandfyldte. Administrationen kan imidlertid tillade en mindre fortsat fyldning, såfremt det påvises, at virkningen let kan kontrolleres, og at skibets sikkerhed ikke derved forringes.
Regel 7-1 Beregning af faktoren pi
1 Faktoren pi skal for et rum eller en gruppe af rum beregnes i henhold til stk. 1.1 og 1.2 ud fra følgende definitioner:
j = agterste beskadigede område, der er involveret i skaden, begyndende ved hækken med nr.1.
n = tal for tilstødende skadeområder involveret i skaden.
k = tal på et specifikt langskibsskot som barriere for tværskibs indtrængning i et skadeområde talt fra yder klædningen mod centerlinjen. Yderklædningen har k = 0
x1 = afstanden fra agterste endepunkt af L s til agterste del af pågældende område;
x2 = afstanden fra agterste endepunkt af L s til den forreste del af det pågældende område;
b = den tværskibs middelafstand i meter, målt vinkelret på centerlinjen ved den dybeste inddelingsdybgang, imellem yderklædningen og et antaget plan gennem den yderste del af, og parallel med den del af langskibsskottet, som befinder sig imellem de langskibs begrænsninger, der er anvendt ved beregning af faktoren p i , og som tangerer eller er fælles med alle eller dele af den yderste del af det pågældende langskibsskot. Dette lodrette plan skal være således beliggende, at tværskibsmiddelafstanden til yderklædningen er maksimal, dog ikke mere end det dobbelte af den mindste afstand mellem planet og yderklædningen. Hvis den øverste del af langskibsskottet er under den dybeste inddelingsdybgang, skal det lodrette plan, der er brugt som grundlag for beregningen af b, forudsættes at strække sig opad til den dybeste inddelingsvandlinje. Under alle omstændigheder må b ikke være større end B/2.
Hvis skaden kun involverer et område:
p i = p(x1 j, x2 j ) · [r(x1 j, x2 j ,b k ) - r(x1 j, x2 j , b k-1 )]
Hvis skaden involverer to tilstødende område:
p i = p(x1 j, x2 j+1 ) · [r(x1 j, x2 j+1 , b k ) - r(x1 j, x2 j+1 , b k-1 )]
– p(x1 j, x2 j ) · [r(x1 j, x2 j, b k ) - r(x1 j, x2 j , b k-1 )]
– p(x1 j+1 , x2 j+1 ) · [r(x1 j+1, x2 j+1, b k ) - r(x1 j+1, x2 j+1, b k-1 )]
Hvis skaden involverer tre eller flere tilstødende områder:
p i = p(x1 j, x2 j+n-1 ) · [r(x1 j, x2 j+n-1, b k ) - r(x1 j, x2 j+n-1 , b k-1 )]
– p(x1 j, x2 j+n-2 ) · [r(x1 j, x2 j+n-2, b k ) - r(x1 j, x2 j+n-2 , b k-1 )]
– p(x1 j+1 , x2 j+n-1 ) · [r(x1 j+1 , x2 j+n-1 , b k ) - r(x1 j+1 , x2 j+n-1, b k-1 )]
+ p(x1 j+1 , x2 j+n-2 ) · [r(x1 j+1 , x2 j+n-2 , b k ) - r(x1 j+1 , x2 j+n-2 , b k-1 )]
og hvor r(x1, x2, b 0 ) = 0
1.1 Faktoren p(x1, x2) skal beregnes i henhold til følgende formler:
Total normaliseret maksimal skadelængde: J max = 10/33
Knuckle point i fordelingen: J kn = 5/33
Kumulativ sandsynlighed ved J kn : p k = 11/12
Maksimal absolut skadelængde: l max = 60 m
Længde, hvor den normaliserede fordeling slutter: L* = 260 m
Sandsynlighedstæthed ved J = 0:
Hvor L s ≤ L* :
Hvor L s > L* :
Den ubenævnte skadeslængde:
Den normaliserede længde af et rum eller en gruppe rum:
J n skal tages som det mindste af J og J m
1.1.1 Hvor ingen afgrænsning af det eller de pågældende rum falder sammen med de agterste eller forreste endepunkter.
1.1.2 Hvor den agterste begrænsning af det eller de pågældende rum falder sammen med det agterste endepunkt eller den forreste begrænsning af det eller de pågældende rum falder sammen med det forreste endepunkt:
1.1.3 Hvor det eller de pågældende rum strækker sig over hele inddelingslængden ( L s ):
p(x1, x2) = 1
1.2 Faktoren r(x1, x2, b) skal bestemmes i henhold til den følgende formel:
1.2.1 Hvor det eller de pågældende rum strækker sig over hele inddelingslængden ( L s ):
1.2.2 Hvor ingen begrænsninger af det eller de pågældende rum falder sammen med de agterste eller forreste endepunkter.
hvor:
J 0 = min ( J. J b )
1.2.3 Hvor den agterste begrænsning af det eller de pågældende rum falder sammen med det agterste endepunkt eller den forreste begrænsning af det eller de pågældende rum falder sammen med det forreste endepunkt:
Regel 7-2 Beregning af faktoren s i
1 Faktoren S i skal bestemmes for hver antaget fyldningssituation for hvert rum eller gruppe af rum i henhold til følgende notationer og bestemmelserne i denne regel.
θ e er den endelige ligevægtsvinkel af krængningen (i grader);
θ v er den vinkel i et hvilket som helst fyldningsstadie hvor stabilitetsarmen bliver negativ eller vinklen, hvor en åbning der ikke kan gøres vejrtæt bliver nedsænket;
GZ max er den maksimale positive stabilitetsarm (i meter) op til vinklen θ v ;
Udstrækning er udstrækningen af den positive stabilitets-arm udover vinklen på ligevægtstilstanden (i grader), målt fra vinklen θ e . Den positive udstrækning skal tages op til vinklen θ v ;
Fyldningsstadie er enhver fase under fyldningsprocessen, herunder fasen før udligning (såfremt det forekommer) indtil den endelige ligevægtstilstand er opnået.
1.1 Faktoren S i for enhver skadeskondition baseret på enhver intakt lastekondition der skal bestemmes ud fra følgende formel:
s i = minimum { s intermediate,i eller s final,i · s mom,i }
hvor:
s intermediate,i er sandsynligheden for at overleve alle mellemliggende fyldningsfaser indtil den endelige udligningsfase og beregnes i henhold til stk. 2;
s final,i er sandsynligheden for at overleve fyldningens endelige udligningsfase. Den beregnes i henhold til stk. 3;
s mom,i er sandsynligheden for at overleve krængningsmomenter og beregnes i henhold til stk. 4.
2 For passagerskibe og lastskibe, der er udstyret med krydsfyldningsanordninger, skal faktoren S intermediate,i beregnes som den mindste af de s-faktorer, der opnås ved alle fyldningsfaser, herunder fasen før ligevægt (såfremt den forekommer), og skal beregnes, som følger:
hvor GZ max ikke skal sættes til mere end 0,05 m, og udstrækning (Range) ikke skal sættes til mere end 7°. S intermediate,i = 0, hvis den mellemliggende krængningsvinkel overstiger 15º for passagerskibe og 30º for lastskibe.
For lastskibe, der ikke er udstyret med krydsfyldningsanordninger, skal faktoren S intermediate,i beregnes som 1, dog således at hvis Administrationen finder, at stabiliteten ved mellemliggende fyldningsstadier måske er utilstrækkelig, bør det kræve yderligere undersøgelse.
For passagerskibe og lastskibe, der er udstyret med krydsfyldningsanordninger, må udligningstiden ikke overstige 10 minutter.
3 Faktoren S final,i skal beregnes ud fra formlen:
hvor:
GZ max ikke skal beregnes som større end TGZ max ;
Udstrækningen (Range) ikke skal beregnes som større end TRange ;
TGZ max = 0,20 m, for ro-ro-passagerskibe hvert skade stilfælde, der involverer et ro-ro-rum,
TGZ max = 0,12 m, i øvrige tilfælde;
TRange = 20º, for ro-ro-passagerskibe hvert skadestilfæl de, der involverer et ro-ro-rum,
TRange = 16º, i øvrige tilfælde; K = 1 hvis Ɵ e ≤ Ɵ min
K = 0 hvis Ɵ e ≥ Ɵ max
hvor:
Ɵ min er 7° for passagerskibe og 25° for lastskibe; og
Ɵ max er 15° for passagerskibe og 30° for lastskibe .
4 Faktoren S mom,i gælder kun for passagerskibe (for lastskibe skal S mom,i sættes til 1) og skal beregnes ved den sidste udligning i henhold til formlen:
hvor:
Deplacement er det intakte deplacement ved den relevante dybgang (d s , d p eller d l ).
M heel er det størst formodede krængningsmoment beregnet i henhold til stk. 4.1; og S mom,i ≤ 1
4.1 Krængningsmomentet M heel skal beregnes, som følger:
M heel = maximum ( M passenger eller M wind eller M survival craft )
4.1.1 M passenger er det størst formodede krængningsmoment som resultat af passagerbevægelse og skal beregnes, som følger:
M passenger = (0,075 x N p ) x (0,45 x B) (tm) hvor:
N p er det største antal passagerer, der er tilladt at være om bord i den sejladskondition, der svarer til den pågældende dybeste inddelingsdybgang; og
B er skibets bredde som defineret i regel 2.8.
Alternativt kan krængningsmomentet beregnes under antagelse af, at passagererne fordeles med 4 personer pr. kvadratmeter på de tilgængelige dæksarealer i skibets ene side på de dæk, hvor mønstringsstederne er beliggende, på en sådan måde, at de danner det mest ugunstige krængningsmoment. Det skal her antages, at hver passager vejer 75 kg.
4.1.2 M wind er det maksimalt antagne vindmoment i læk tilstand:
M wind = (P x A x Z) / 9.806 (tm)
hvor:
P = 120 N/m 2 ;
A = projiceret lateralplansareal over vandlinjen;
Z = afstand fra tyngdepunktet af det projicerede lateralplansareal over vandlinjen til T/2; og
T = dybgang, (d s , d p eller d l ).
4.1.3 M Survivalcraft er det største formodede krængningsmoment som resultat af udsætning af alle fuldt lastede david-udsatte overlevelsesfartøjer på den ene side. Det skal beregnes med udgangspunkt i de følgende forudsætninger:
4.1.3.1 alle redningsbåde og mand over bord-både installeret i den side, hvortil skibet krænger efter skade, antages at være blevet svunget ud fuldt lastet og klar til nedfiring;
4.3.1.2 for redningsbåde, der er beregnet til udsætning i fuldt lastet stand direkte fra det sted, hvor de er anbragt, anvendes det maksimale krængningsmoment under udsætning;
4.3.1.3 en fuldt lastet david-udsat redningsflåde fastgjort på hver david på den side, hvortil skibet krænger efter skade, antages at være svunget ud og klar til nedfiring;
4.1.3.4 personer, der ikke befinder sig i udsvungne redningsmidler, skal hverken give ekstra krængningsmoment eller oprettende moment.
4.3.1.5 redningsmidler på den side af skibet, der er modsat den side, hvortil skibet krænger, antages at være i stuvet position.
5 Usymmetrisk fyldning skal holdes inden for så snævre grænser som muligt under hensyntagen til den effektive indretning af skibet. Hvor det er nødvendigt at korrigere for store krængningsvinkler, skal de anvendte midler så vidt muligt være selvvirkende, men hvor der forefindes kontrolanordninger for krydsfyldning, skal de kunne betjenes fra et sted over skotdækket på passagerskibe og fribordsdækket på lastskibe. Disse midler og deres kontrolanordninger skal accepteres af Administrationen.32) Skibsføreren skal forsynes med de fornødne oplysninger om brugen af midlerne til udligning.
5.1 Tanke og rum der er involveret i en sådan udligning skal udstyres med luftrør eller lignende af et tilstrækkeligt tværsnitsareal til at sikre at vandindstrømningen ind i rummene anvendt til udligning ikke forsinkes.
5.2 Faktoren s i skal sættes som nul i de tilfælde, hvor den endelige vandlinje under hensyntagen til sænkning, krængning og trim nedsænkes:
. 1 for fragtskibe, den nederste kant af åbninger, hvorigennem der kan ske en gradvis oversvømmelse, og der tages ikke hensyn til en sådan oversvømmelse ved beregningen af faktoren s i Sådanne åbninger omfatter luftrør, ventilatorer og åbninger, der er lukket ved hjælp af vejrbestandige døre eller lukkedøre;
. 2 enhver del af skotdækket på passagerskibe, der betragtes som en vandret evakueringsvej med henblik på overholdelse af kapitel II-2, og
. 3 ved passagerskibe, der er omfattet af bestemmelserne i regel 1.1.1.1.1 og er bygget før den 1. januar 2024, den nederste kant af åbninger, hvorigennem der kan ske en gradvis oversvømmelse, og hvor der ikke tages hensyn til en sådan oversvømmelse ved beregningen af faktoren s i . Sådanne åbninger omfatter luftrør, ventilatorer og åbninger, der er lukket ved hjælp af vejrbestandige døre eller lukkedøre;
5.3 Faktoren s i skal sættes til nul, hvis der under hensyntagen til nedsænkning, krængning og trimning opstår en af følgende situationer i en mellemliggende fase eller i den sidste fase af oversvømmelsen:
. 1 nedsænkning af enhver lodret udgangsluge i skotdækket på passagerskibe og på friborddækket på fragtskibe, der er beregnet til at opfylde kapitel II-2;
. 2 at betjeningsanordninger til betjening af vandtætte døre, udligningsanordninger, ventiler på rørledninger eller ventilationskanaler, der er beregnet til at opretholde integriteten af vandtætte skotter over skotdækket på passagerskibe og friborddækket på fragtskibe, bliver utilgængelige eller uanvendelige;
. 3 nedsænkning af dele af rørledninger eller ventilationskanaler, der er placeret inden for det formodede skadesomfang og ført gennem en vandtæt afgrænsning, hvis dette kan føre til en gradvis oversvømmelse af rum, der ikke formodes at være oversvømmet, og
. 4 for passagerskibe, der er bygget den 1. januar 2024 eller senere, nedsænkning af underkanten af åbninger, hvorigennem der kan ske en gradvis oversvømmelse, og der tages ikke hensyn til denne oversvømmelse ved beregningen af faktoren s i . Sådanne åbninger omfatter luftrør, ventilatorer og åbninger, der er lukket ved hjælp af vejrbestandige døre eller lukkedøre;
5.4 Hvor rum, der formodes fyldte på grund af fortsat fyldning, tages med i betragtning i stabilitetsberegningerne kan der beregnes flere værdier af s intermediate,i hvor udligning formodes i yderligere fyldingsfaser.
5.5 Medmindre andet er fastsat i stk. 5.3.1, skal åbninger, der er lukket ved hjælp af vandtætte lugedæksler og spulebrønde, fjernbetjente vandtætte skydelåger, døre, sideskodder af ikke-åben type samt vandtætte adgangsdøre og vandtætte lukkedøre, der skal holdes lukkede under sejlads i henhold til regel 22-24, behøver ikke at blive taget i betragtning.
6 Hvor der findes vandrette vandtætte afgrænsninger over den pågældende vandlinje skal s-værdien, der udregnes for det eller de nederste rum, opnås ved at multiplicere værdien som fastsat i stk. 1.1 med reduceringsfaktoren v m i henhold til stk. 6.1 som repræsenterer sandsynligheden for at rummet over den vandrette inddeling ikke bliver fyldt.
6.1 Faktoren v m skal opnås ud fra den følgende formel:
v m = v ( H j , n , m , d ) – v ( H j , n , m-1 , d )
hvor:
H j , n , m er den mindste højde over basislinjen i m inden for langskibsudstrækningen x 1(j) . . . x 2(j+n-1 ) af den vandrette afgrænsning (m-1) th som antages at begrænse den lodrette udstrækning af fyldningen af de pågældende beskadigede rum;
j betegner det agterste endepunkt for de pågældende beskadigede rum;
m repræsenterer hver vandret afgrænsning talt i opadgående retning fra den pågældende vandlinje;
d er den pågældende dybgang som defineret i regel 2; og
x 1 og x 2 repræsenterer rummets eller rummenes endepunkter omfattet af regel 7-1.
6.1.1 Faktorerne v ( H j , n , m , d ) og v ( H j , n , m-1 , d ) skal opnås ud fra formlen:
hvis ( H m- d ) er mindre end eller lig med 7,8 m;
i alle andre tilfælde,
hvor:
v ( H j , n , m , d ) skal tages som 1, hvis H m falder sammen med skibets øverste vandtætte afgrænsing inden for udstrækningen (x1 (j) . . . x 2 (j+n-1) ), og
v ( H j , n , 0 , d) skal sættes til 0.
v m må ikke sættes til mindre end nul eller større end 1.
6.2 Generelt skal hvert bidrag dA til indekset A med hensyn til vandret inddeling opnås ud fra den følgende formel:
hvor:
v m = v -værdien beregnet i henhold til stk. 6.1;
s min = den mindste s-faktor der opnås for alle kombinationer af skader når den formodede skade strækker sig i nedadgående retning fra den formodede skadeshøjde H m .
Regel 7-3 Fyldbarhed
1 Ved beregningen af stabiliteten i læk tilstand skal fyldbarheden for hvert generelt rum eller dele af sådanne rum forudsættes som følger:
Rum Fyldbarhed
Anvendt til stores 0,60
Indrettet til aptering 0,95
Indrettet til maskinrum 0,85
Tomme rum 0,95
Anvendt til væsker 0 eller 0,95*)
*) Alt efter hvilken der medfører de strengeste krav.
2 Ved beregningen af stabiliteten i læk tilstand skal fyldbarheden i lastrum eller dele af lastrum forudsættes således:
Rum Fyldbarhed ved dybgang d s Fyldbarhed ved dybgang d p Fyldbarhed ved dybgang d l
Tørlastrum 0,70 0,80 0,95
Containerlastrum 0,70 0,80 0,95
Ro-ro lastrum 0,90 0,90 0,95
Flydende last 0,70 0,80 0,95
3 Der kan benyttes andre tal for fyldbarhed såfremt disse er underbygget af beregninger.
Regel 8 Særlige krav, der vedrører stabilitet for passagerskibe
1 Et passagerskib, der er beregnet til at befordre 400 eller flere personer, skal have en vandtæt inddeling agten for kollisionsskottet, således at s i = 1 for en skade omfattende alle rum inden for 0,08 L, målt fra den forreste perpendikulær for de tre lastekonditioner, der anvendes til at beregne det opnåede inddelingsindeks A. Hvis det opnåede inddelingsindeks A beregnes for forskellig trim, skal dette krav ligeledes opfyldes for disse lastekonditioner.
2 Et passagerskib, der er beregnet til at befordre 36 eller flere personer, skal være i stand til at modstå skade langs skibssiden i en sådan udstrækning som beskrevet i stk. 3. Overholdelse af denne regel skal opnås ved at påvise, at s i , som defineret i regel 7-2, ikke er mindre end 0,9 for de tre lastekonditioner, som beregningen af det opnåede inddelingsindeks A er baseret på. hvis det opnåede inddelingsindeks A beregnes for forskellig trim, skal dette krav ligeledes opfyldes for disse lastekonditioner.
3 Når det skal påvises, at stk. 2 overholdes, skal skadesudstrækningen være afhængig af det samlede antal befordrede og L, således at:
3.1 den lodrette skadesudstrækning antages at strække sig fra skibets basislinje (moulded) til et punkt op til 12,5 m over den dybeste inddelingsdybgang, som defineret i regel 2, hvis ikke en mindre lodret udstrækning ville give en lavere s-værdi, i hvilket tilfælde den mindre udstrækning skal antages;
3.2 når 400 eller flere personer skal befordres, skal en skadesudstrækning på en længde af 0,03L, men ikke mindre end 3 m, antages for ethvert punkt langs skibssiden i forbindelse med en indenbords indtrængning på 0,1B, men ikke mindre end 0,75 m målt fra skibssiden, vinkelret på centerlinjen i højde med den dybeste inddelingsdybgang;
3.3 i tilfælde hvor mindre end 400 personer skal befordres, skal skadesudstrækningen antages hvor som helst langs skibssiden mellem tværgående vandtætte skotter, forudsat at afstanden mellem to tilstødende tværgående vandtætte skotter, ikke er mindre end den formodede skadesudstrækning. Hvis afstanden mellem to tilstødende tværgående vandtætte skotter, er mindre end den formodede skadesudstrækning, skal kun det ene skot regnes virksomt, når overholdelse af stk. 2 skal eftervises.
3.4 når 36 eller flere personer befordres, skal en skadesudstrækning på en længde af 0,015L, men ikke mindre end 3 m, antages i forbindelse med en indenbords indtrængning på 0,05B, men ikke mindre end 0,75 m; og
3.5 i tilfælde hvor flere end 36 personer, men færre end 400 personer befordres, skal de værdier for skadesudstrækning og indenbords indtrængning, som benyttes til at bestemme den formodede skadesudstrækning, opnås ved lineær interpolation mellem værdierne for skadesudstrækning og gennembrydning, som finder anvendelse på skibe, der befordrer 36 personer og 400 personer, som præciseret i stk. 3.4 og 3.2.
Regel 8-1 – Systemers anvendelighed og operationelle oplysninger efter fyldningsskade på passagerskibe
1 – Anvendelse
Passagerskibe med en længde som defineret i regel II-1/2.5 på 120 meter eller derover eller med tre eller flere lodrette hovedzoner skal opfylde bestemmelserne i denne regel.
2 – Tilgængelighed af essentielle systemer i tilfælde af fyldningsskade 33)
Et passagerskib skal designes således, at de i regel II-2/21.4 specificerede systemer vedbliver med at være operationelle, selvom et enkelt vandtæt rum i skibet bliver vandfyldt.
3 – Operationelle oplysninger efter fyldningsskade
For at skibsføreren kan få operationelle oplysninger om skibets sikre tilbagevenden til en havn efter en fyldningsskade, skal passagerskibe som anført i stk. 1 have:
. 1 en stabilitetscomputer om bord; eller
. 2 landbaseret støtte,
baseret på retningslinjer udarbejdet af Organisationen34)
3.2 Passagerskibe, der er bygget før den 1. januar 2014, skal senest opfylde bestemmelserne i stk. 3.1 fra datoen for det første fornyelsessyn efter den 1. januar 2025.
Afsnit B-2 Inddeling, vandtæt og vejrtæt integritet
Regel 9 Dobbeltbund i passagerskibe og lastskibe bortset fra tankskibe
1 Skibet skal udstyres med dobbeltbund, der skal strække sig fra forreste kollisionsskot til agterpeakskottet, så vidt som dette er praktisk muligt og foreneligt med skibets konstruktion og normale drift.
2 Hvor dobbeltbund er foreskrevet, skal inderbunden føres ud til skibssiden, således at den beskytter bunden ud til kimingens runding. Denne beskyttelse anses for tilfredsstillende, hvis inderbunden ikke er lavere nogen steder end et plan parallelt med køllinjen og som er beliggende ikke mindre end en lodret afstand (h) målt fra køllinjen beregnet i henhold til følgende formel:
h = B/20
Afstanden (h) må dog ikke være mindre end 760 mm og skal ikke nødvendigvis være mere end 2.000 mm.
3.1 Små brønde, der er indbygget i dobbeltbunden i forbindelse med lænseanordninger, må ikke være dybere end nødvendigt. Den lodrette afstand fra bunden af en sådan brønd til et niveau, der er sammenfaldende med køllinjen, må ikke være under h/2 eller 500 mm, alt efter hvad der er størst, eller opfyldelse af denne regels stk. 8 skal demonstreres for denne del af skibet.
3.2 Andre brønde (fx til smøreolie under hovedmaskiner) kan tillades af Administrationen, hvis den finder det godtgjort, at indretningen yder samme beskyttelse som en dobbeltbund, der opfylder bestemmelserne i denne regel.
3.2.1 For lastskibe med en længde på eller over 80 m eller for passagerskibe skal der føres bevis for tilsvarende beskyttelse gennem demonstration af, at skibet er i stand til at modstå bundskader som angivet nærmere i stk. 8. Alternativt kan brønde til smøreolie under hovedmaskineri strække sig ind i dobbeltbunden under den inddelingslinje, der defineres ved afstanden h , forudsat at den lodrette afstand mellem brøndens bund og et niveau, der er sammenfaldende med køllinjen, ikke er under h /2 eller 500 mm, alt efter hvad der måtte være mindst.
3.2.2 For lastskibe med en længde under 80 m, skal arrangementerne frembyde et sikkerhedsniveau, der er tilfredsstillende for Administrationen.
4 Dobbeltbund er ikke påkrævet under vandtætte tanke, herunder tørlast tanke, af moderat størrelse, forudsat at skibets sikkerhed i tilfælde af skade på bund eller skibsside ikke derved forringes.
5 For så vidt angår skibe, der er omfattet af bestemmelserne i regel 1, stk. 5, og som går i rutefart inden for grænserne for en kort international rejse, som defineret i regel III/3.22, kan Administrationen tillade, at kravet om dobbeltbund frafaldes såfremt den finder det godtgjort, at anbringelsen af en dobbeltbund i den pågældende del af skibet ville være uforenelig med skibets konstruktion og normale drift.
6 Enhver del af et lastskib med en længde på eller over 80 m eller af et passagerskib, der ikke har en dobbeltbund i overensstemmelse med stk. 1, 4 eller 5, som angivet nærmere i stk. 2, skal kunne modstå bundskader, som angivet nærmere i stk. 8, i den del af skibet. For lastskibe med en længde under 80 m skal de alternative arrangementer frembyde et sikkerhedsniveau, der er tilfredsstillende for Administrationen.
7 Hvor der findes usædvanlige dobbeltbundsindretninger i et lastskib med en længde på eller over 80 m eller i et passagerskib, skal det påvises, at skibet kan modstå bundskade som angivet nærmere i stk. 8. For lastskibe med en længde under 80 m skal de alternative arrangementer frembyde et sikkerhedsniveau, der er tilfredsstillende for Administrationen.
8 Opfyldelse af stk. 3.1, 3.2.1, 6 eller 7 opnås ved at påvise, at s i , når denne beregnes i overensstemmelse med regel 7-2, ikke er mindre end 1 under alle driftsforhold, når skibet er udsat for bundskade i en udstrækning som angivet nærmere i stk. 8.2 nedenfor et hvilket som helst sted i den berørte del af skibet:
. 1 Fyldning af sådanne rum skal ikke gøre nødstrøm og nødlys, intern kommunikation, signaler eller andet nødudstyr ubrugeligt i andre dele af skibet.
. 2 Den beregnede skadesudstrækning skal være, som følger:
For 0,3 L fra skibets forreste perpendikulær Alle andre dele af skibet
Langskibsudstrækning 1/3 L 2/3 eller 14,5 m, alt efter hvilket der er mindst 1/3 L 2/3 eller 14,5 m, alt efter hvilket der er mindst
Tværskibsudstrækning B/6 eller 10 m, alt efter hvilket der er mindst B/6 eller 5 m, alt efter hvilket der er mindst
Lodret udstrækning, målt fra køllinjen B/20, ikke under 0,76 m og ikke over 2 m B/20, ikke under 0,76 m og ikke over 2 m
. 3 Såfremt en skade af mindre omfang end beskrevet i stk. 8.2 ville medføre en alvorligere kondition, bør en sådan skade lægges til grund for beregningerne.
9 Hvor der i passagerskibe findes større lastrum under skotdækket kan Administrationen kræve at dobbeltbundens højde forøges med op til B/10 eller 3 m, alt efter hvilken der er mindst, målt fra køllinjen. Alternativt kan der udregnes bundskader for disse områder i henhold til stk. 8 under forudsætning af en større lodret udstrækning.
Regel 10 Konstruktion af vandtætte skotter
1 Ethvert vandtæt inddelingsskot, hvad enten det er et tværskibs- eller langskibsskot, skal konstrueres og dimensioneres som angivet nærmere i regel 2.17. Under alle omstændigheder skal vandtætte inddelingsskotter mindst kunne modstå trykket af en vandsøjle, der når op til skotdækket på passagerskibe og fribordsdækket på lastskibe.
2 Forskydninger og recesser i skotter skal have samme styrke som det skot de er placeret i.
Regel 11 Første afprøvning af vandtætte skotter mv.
1 Afprøvning af vandtætte rum der ikke forudsættes anvendt til væske eller lastrum der forudsættes fyldt med ballast ved at fylde dem med vand er ikke obligatorisk. Når en sådan afprøvning ikke finder sted, skal der foretages en sprøjteprøve, hvor dette er muligt. Denne prøve skal foretages så sent som muligt under udrustningen af skibet. Hvor en sprøjteprøve ikke kan udføres på grund af risikoen for at beskadige maskineri, elektrisk udstyr, isolering eller udrustning, kan den erstattes af en omhyggelig visuel kontrol af svejsesømme, suppleret, hvor dette skønnes nødvendigt, af kontrol med penetrerende væsker, ultralydstæthedsprøve eller en tilsvarende prøve. Der skal i alle tilfælde foretages en nøje undersøgelse af de vandtætte skotter.
2 Forpeaken, dobbeltbundene (herunder kanalkøle) og inderklædninger skal trykprøves med en vandsøjle, hvis højde svarer til kravene i regel 10.1.
3 Tanke, som er bestemt til opbevaring af væsker og indgår i skibets inddeling, skal prøves for tæthed og styrke ved en vandsøjle, der svarer til det tryk, som tanken er dimensioneret til. Vandsøjlen må dog i intet tilfælde være mindre end til overkant af udluftningsrør eller mindre end 2,4 m over tanktoppen, alt efter hvilken der er størst.
4 De i stk. 2 og 3 omhandlede prøver har til formål at sikre, at inddelingens opbygning er vandtæt, og skal ikke betragtes som en prøve på et rums egnethed til opbevaring af væsker eller til andre særlige formål, hvortil der måtte kræves en strengere prøve, afhængig af den højde, hvortil væsken kan stige i tanken eller dennes forbindelser.
Regel 12 Peak- og maskinrumsskotter, akselgange mv.
1 Der skal forefindes et kollisionsskot, der skal være vandtæt op til skotdækket på passagerskibe og fribordsdækket på lastskibe. Dette skot skal anbringes i en afstand fra den forreste perpendikulær af mindst 5% af skibets længde (L) eller 10 m, hvis dette er mindre, og – med undtagelse af hvad Administrationen måtte tillade – højst 8% eller 5% + 3 m af skibets længde, alt efter hvilken der er størst.
2 Skibet skal være designet således, at s i beregnet i overensstemmelse med regel 7-2 ikke er mindre end 1 ved den dybeste inddelingsdybgangs lastekondition, vandrette trim eller eventuelle trimlastekonditioner forude, hvis en del af skibet foran kollisionsskottet er vandfyldt uden lodrette begrænsninger.
3 Hvor en hvilken som helst del af skibet under vandlinjen strækker sig foran for den forreste perpendikulær, fx en bulbstævn, skal de i stk. 1 fastsatte afstande måles fra et punkt enten:
. 1 fra midten af denne forlængelse;
. 2 i en afstand af 1,5% af skibets længde (L) foran for den forreste perpendikulær; eller
. 3 i en afstand af 3 m foran for den forreste perpendikulær; alt efter, hvilket punkt der giver det mindste mål.
4 Skottet kan have forskydninger eller recesser, forudsat at de i stk. 1 eller 3 foreskrevne begrænsninger overholdes.
5 Der må ikke anbringes døre, mandehuller, adgangsåbninger, ventilationskanaler eller andre åbninger i kollisionsskottet under skotdækket på passagerskibe og friborddækket på lastskibe.
6.1 For skibe, der er omfattet af bestemmelserne i stk. 1.1.1.1.1 og er bygget før den 1. januar 2024, der må højst føres et rør til lænsning fra forpeaktanken gennem kollisionsskottet under skotdækket på passagerskibe og fribordsdækket på lastskibe og kun på betingelse af, at røret er forsynet med en skrueventil, der kan betjenes fra et sted over skotdækket på passagerskibe og fribordsdækket på lastskibe, og at ventilen er anbragt inde i forpeaken ved kollisionsskottet, jf. dog stk. 6.2. Administrationen kan dog acceptere, at ventilen anbringes på kollisionsskottets agterside, forudsat at ventilen er umiddelbart tilgængelig under alle driftsforhold og ikke er anbragt i et lastrum. Alternativt kan røret på lastskibe forsynes med en spjældventil, der understøttes af et leje eller muffer, som kan betjenes fra et sted beliggende over fribordsdækket. Alle ventiler skal være af stål, bronze eller andet godkendt sejt materiale. Ventiler af almindeligt støbejern eller lignende materiale kan ikke godkendes.
6.2 For skibe bygget den 1. januar 2024 eller senere må kollisionsskottet, bortset fra bestemmelserne i stk. 6.3, være gennemboret under skotdækket på passagerskibe og friborddækket på lastskibe af højst ét rør til håndtering af væske i forpeakstanken, forudsat at røret er forsynet med en fjernstyret ventil, der kan betjenes fra en position over skotdækket på passagerskibe og friborddækket på lastskibe. Ventilen skal være normalt lukket. Hvis fjernstyringssystemet svigter under ventilens funktion, skal ventilen lukke automatisk eller kunne lukkes manuelt fra en position over skotdækket på passagerskibe og friborddækket på fragtskibe. Ventilen skal være placeret ved kollisionsskottet på enten for- eller agtersiden, forudsat at rummet på agtersiden ikke er et lastrum. Ventilen skal være af stål, bronze eller andet godkendt sejt materiale. Ventiler af almindeligt støbejern eller lignende materiale kan ikke accepteres.
6.3 fHvis forpeaken er inddelt til opbevaring af to forskellige typer væsker, kan Administrationen tillade, at der gennem kollisionsskottet under skotdækket på passagerskibe og fribordsdækket på lastskibe føres to rør, der begge er anbragt som krævet i stk. 6.1, forudsat at Administrationen er overbevist om, at der ikke findes noget praktisk alternativ til anbringelse af det andet rør, og at skibets sikkerhed opretholdes under hensyntagen til den yderligere inddeling i forpeaken.
7 Hvor der findes en lang overbygning forude, skal kollisionsskottet forlænges vejrtæt til det dæk, der ligger umiddelbart over skotdækket på passagerskibe og fribordsdækket på lastskibe. Denne forlængelse behøver ikke at være anbragt direkte over det underliggende skot, forudsat at alle dele af forlængelsen, herunder enhver del af den rampe, der er fastgjort til den, er anbragt inden for de i stk. 1 eller 3 foreskrevne begrænsninger med den i stk. 8 tilladte undtagelse, og at den del af dækket, der danner forskydningen, er gjort effektivt vandtæt. Forlængelsen skal arrangeres således, at muligheden udelukkes for, at en eventuel bovdør eller rampe kan skade den i tilfælde af skade på eller løsrivelse af bovdøren eller en del af rampen.
8 Hvor der er anbragt bovdøre, og en skrånende lasterampe udgør en del af kollisionsskottets forlængelse over skotdækket på passagerskibe og fribordsdækket på lastskibe, skal rampen være vejrtæt over hele længden. På lastskibe kan den del af rampen, der ligger mere end 2,3 m over fribordsdækket, strække sig foran for den i stk. 1 eller 3 nærmere angivne begrænsning. Ramper, der ikke opfylder ovennævnte krav, skal ikke medtages som en forlængelse af kollisionsskottet.
9 Antallet af åbninger i kollisionsskottets forlængelse over fribordsdækket skal begrænses så meget, som det er foreneligt med skibets konstruktion og normale drift. Alle sådanne åbninger skal kunne lukkes vejrtæt.
10 Der skal anbringes skotter, der adskiller maskinrummet fra last- og opholdsrum for og agter og er vandtætte op til skotdækket på passagerskibe og fribordsdækket på lastskibe. Der skal ligeledes anbringes et agterpeakskot, der er vandtæt op til skotdækket eller fribordsdækket. Agterpeakskottet kan imidlertid have en forskydning under skotdækket eller fribordsdækket, forudsat at skibets sikkerhed med hensyn til inddeling ikke derved mindskes.
11 Under alle omstændigheder skal stævnrør være anbragt i vandtætte rum af moderat størrelse. På passagerskibe skal pakdåsen være anbragt i en vandtæt akseltunnel eller et andet vandtæt rum, der er adskilt fra rummet omkring stævnrøret og er af en sådan størrelse, at skotdækket ikke kommer under vand, selv ved fyldning af dette rum på grund af lækage i pakdåsen. På lastskibe kan der efter Administrationens skøn tages andre forholdsregler for at begrænse faren ved indtrængning af vand i skibet i tilfælde af beskadigelse af stævnrørsarrangementet.
Regel 13 Åbninger i vandtætte skotter under skotdækket i passagerskibe
1 Antallet af åbninger i vandtætte afskærmninger skal reduceres til det minimum, der er foreneligt med skibets konstruktion og korrekte funktion; der skal være tilfredsstillende midler til at lukke disse åbninger.
2.1 Hvor rør, spygatter, elektriske kabler osv. føres gennem vandtætte skotter, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at skotternes vandtæthed opretholdes.
2.2 Ventiler, der ikke hører til et rørsystem, må ikke findes i vandtætte skotter.
2.3 Bly eller andre varmefølsomme materialer må ikke anvendes i systemer, der gennemtrænger vandtætte skotter, hvis en forringelse af sådanne systemer i tilfælde af brand vil forringe skotternes vandtæthed.
3 Døre, mandehuller eller adgangsåbninger er ikke tilladt i vandtætte tværskotter, der adskiller et lastrum fra et tilstødende lastrum, undtagen som forskrevet i stk. 8.1 og i regel 14.
4 Som angivet i stk. 10 må der ikke findes mere end en dør, bortset fra døre til akseltunneller i hvert tværskibsskot inden for rum, der indholder hovedfremdrivningsmaskineri og hjælpemaskineri herunder kedler, som er nødvendige til fremdrivningen. Hvor der findes to eller flere skrueaksler, skal tunnelerne forsynes med en indbyrdes forbindelse. Der må kun findes én gennemgangsdør mellem maskinrummet og tunnelerne, hvor der er to skrueaksler, og kun to døre, hvor der er flere end to skrueaksler Alle disse døre skal være skydedøre og skal anbringes således, at tærskelhøjden bliver så høj som praktisk muligt. Håndmekanismen til betjening af disse døre fra et sted over skotdækket skal være anbragt uden for de rum, hvor maskineriet findes.
5.1 Vandtætte døre skal, med undtagelse af døre som foreskrevet i stk. 8.1 eller regel 14, være maskinelt drevne skydedøre, der opfylder kravene i stk. 6.
5.2 Betjeningsanordningen, enten maskinelt eller manuelt, for enhver maskinelt betjent vandtæt skydedør skal kunne lukke døren, med skibet krænget til 15o til begge sider. Der skal også tages hensyn til de kræfter, der kan virke på begge sider af døren, som kan forekomme, når der strømmer vand gennem åbningen med en statisk vandhøjde svarende til en vandhøjde på mindst 1 m over dørtærsklen på midten af døren.
5.3 Betjeningsanordninger for vandtætte døre, herunder hydrauliske rør
og elektriske kabler, skal føres så tæt som muligt på det skot, hvori dørene er monteret, for at minimere sandsynligheden for, at de bliver involveret i en eventuel skade, som skibet kan pådrage sig. Placeringen af vandtætte døre og deres betjeningssystemer skal være således, at betjeningen af den vandtætte dør, som er uden for den beskadigede del af skibet, ikke er forringet, dersom skibet bliver beskadiget inden for 1/5 af skibets bredde, som defineret i regel 2, og hvis afstand måles vinkelret på centerlinjen i højde med den dybeste inddelingslastelinje.
6.1 Hver maskinelt betjent vandtæt skydedør:
. 1 skal have en lodret eller vandret bevægelse;
. 2 skal, med forbehold for stk. 9, normalt være begrænset til en maksimal fri åbningsbredde på 1,2 m. Administrationen kan kun tillade større døre i det omfang, det anses for nødvendigt for skibets effektive drift, forudsat at andre sikkerhedsforanstaltninger, herunder følgende, tages i betragtning:
. 1 der skal tages særlig hensyn til dørens styrke og dens lukkeanordninger for at forebygge lækager, og
. 2 døren skal være placeret inden for beskadigelseszonen B/5;
. 3 skal være forsynet med det nødvendige udstyr til at åbne og lukke døren ved hjælp af elektrisk kraft, hydraulisk kraft eller enhver anden form for kraft, der kan tillades af administrationen;
. 4 skal være forsynet med en individuel håndbetjent mekanisme. Det skal være muligt at åbne og lukke døren med hånden ved selve døren fra begge sider og desuden at lukke døren fra en tilgængelig position over skotdækket med ved håndkraft eller en anden bevægelse, der giver samme grad af sikkerhed, som kan godtages af Administrationen. Omdrejningsretningen eller anden bevægelse skal være tydeligt angivet ved alle betjeningssteder Ved betjening med håndkraft må den tid, der er nødvendig til fuldstændig lukning af døren, ikke overstige 90 sekunder, når skibet er uden trim og krængning, Der skal være visuelle indikatorer, der viser, om døren er åben eller lukket, på det tilgængelige sted over skotdækket;
. 5 skal være forsynet med betjeningsanordninger til åbning og lukning af
døren maskinelt på begge sider af døren og også til lukning af døren ved maskinel kraft fra den eller de centrale betjeningskonsoller, der kræves i henhold til stk. 7.1;
. 6 skal være forsynet med en akustisk alarm, der er forskellig fra alle andre alarmer i området, og som lyder, når døren lukkes på afstand ved maskinel kraft, og som skal lyde i mindst 5 s og højst 10 s, før døren begynder at bevæge sig, og som skal fortsætte med at lyde, indtil døren er helt lukket. I tilfælde af fjernbetjening med håndkraft er det tilstrækkeligt, at den akustiske alarm kun lyder, når døren bevæger sig. I passagerområder og områder med høj omgivende støj kan Administrationen desuden kræve, at den akustiske alarm suppleres med et visuelt blinksignal ved døren, og
. 7 skal have en omtrentlig ensartet lukkehastighed ved maskinel lukning. Lukketiden, fra det tidspunkt, hvor døren begynder at bevæge sig, til den er helt lukket, må under ingen omstændigheder være mindre end 20 s eller mere end 40 s, når skibet er uden trim og krængning.
6.2 Den elektriske energi, der kræves til maskinelt betjente vandtætte skydedøre, skal leveres fra nødstrømstavlen enten direkte eller fra en særlig fordelingstavle, der er placeret over skotdækket. De tilhørende kontrol-, indikations- og alarmkredsløb skal forsynes fra nødstrømstavlen enten direkte eller via en særlig fordelingstavle, der er placeret over skotdækket, og skal kunne forsynes automatisk af den midlertidige nødstrømskilde, der kræves i regel 42.3.1.3, i tilfælde af svigt i den elektriske energiforsyning fra enten hoved- eller nødstrømskilden.
6.3 Maskinelt betjente vandtætte skydedøre skal have enten:
. 1 et centralt hydraulisk system med to uafhængige energikilder, der hver består af en motor og en pumpe, som kan lukke alle døre samtidigt. Desuden skal der for hele anlægget være hydrauliske akkumulatorer med tilstrækkelig kapacitet til at betjene alle døre mindst tre gange, dvs. lukke-åbne-lukke, mod en ugunstig krængning på 15º. Denne driftscyklus skal kunne udføres, når akkumulatoren er ved pumpens startryk. Den anvendte væske skal vælges under hensyntagen til de temperaturer, som anlægget kan blive udsat for i løbet af dets drift. Det maskinelt drevne system skal være designet med henblik på at minimere muligheden for, at en enkelt fejl i det hydrauliske rørsystem uønsket påvirker funktionen af mere end én dør. Hydrauliksystemet skal være forsynet med en alarm ved lavt niveau i de hydrauliske væskereservoirer, der betjener det motordrevne system og en alarm for lavt gastryk eller andre effektive midler til overvågning af tab af akkumuleret energi i hydrauliske akkumulatorer. Disse alarmer skal være akustiske og visuelle og skal være placeret på den/de centrale betjeningskonsol(er), som kræves i henhold til stk. 7.1, eller
. 2 et uafhængigt hydraulisk system for hver dør, hvor hver energikilde består af en motor og en pumpe, der kan åbne og lukke døren. Desuden skal der være en hydraulisk akkumulator med tilstrækkelig kapacitet til at betjene døren mindst tre gange, dvs. lukket-åbnet-lukket, mod en modgående krængning på 15o. Denne driftscyklus skal kunne udføres, når akkumulatoren er ved pumpens startryk. Den anvendte væske skal vælges under hensyntagen til de temperaturer, som anlægget kan blive udsat for i løbet af dets drift. Der skal være en gruppealarm for lavt gastryk eller andre effektive midler til overvågning af tab af akkumuleret energi i hydrauliske akkumulatorer ved den eller de centrale betjeningskonsoller, der kræves i henhold til stk. 7.1. Der skal også være en indikation for tab af akkumuleret energi ved hvert lokalt betjeningssted, eller
. 3 et selvstændigt elektrisk system og motor for hver dør med egen energikilde bestående af en motor, der er i stand til at åbne og lukke døren. Strømkilden skal kunne forsynes automatisk af den midlertidige nødstrømskilde som foreskrevet i regel 42.4.2 - i tilfælde af svigt i enten hoved- eller nødstrømskilden - og have tilstrækkelig kapacitet til at betjene døren mindst tre gange, dvs. lukke-åbne-lukke, mod en ugunstig krængning på 15o. For de systemer, der er specificeret i stk. 6.3.1, 6.3.2 og 6.3.3, skal der tages følgende forholdsregler: Energisystemet for maskinelt drevne vandtætte skydedøre skal være adskilt fra alle andre energisystemer. En enkeltstående fejl i det elektrisk eller hydraulisk drevne system, med undtagelse af den hydrauliske aktuator, må ikke forhindre håndbetjening af nogen dør.
6.4 Betjeningshåndtag skal findes på begge sider af skottet placeret i en minimumshøjde på 1,6 m over dørken og således, at det er muligt for personer, der passerer igennem døren, at holde begge betjeningshåndtag i åben position uden at kunne sætte det maskinbetjente lukkesystem i gang ved et uheld. Betjeningshåndtagenes bevægelsesretning ved åbning og lukning af døren skal være i samme retning som dørens bevægelser og skal være klart angivet.
6.5 Så vidt muligt skal elektrisk udstyr og komponenter til vandtætte døre være placeret over skotdækket og uden for farlige områder og rum.
6.6 Indkapslinger af elektriske komponenter, der nødvendigvis må placeres under skotdækket, skal yde passende beskyttelse mod indtrængende vand35).
6.7 Elektriske strøm-, kontrol-, indikations- og alarmkredsløb skal være beskyttet mod fejl på en sådan måde, at en fejl i et dørkredsløb ikke medfører fejl i andre dørkredsløb. Kortslutninger eller andre fejl i en dørs alarm- eller indikatorstrømkredse må ikke medføre, at døren ikke længere kan betjenes. Der skal være truffet sådanne foranstaltninger, at vandindtrængning i det elektriske udstyr, der er placeret under skotdækket, ikke kan medføre, at døren åbnes.
6.8 En enkeltstående elektrisk fejl i energi- eller betjeningssystemet på en maskinelt drevet vandtæt skydedør må ikke resultere i, at en lukket dør åbner. Tilstedeværelsen af disponibel energi skal uafbrudt overvåges på et sted i den elektriske strømkreds så tæt som praktisk muligt på hver af de motorer, der kræves i stk. 6.3. Tab af en sådan strømforsyning skal udløse en akustisk og visuel alarm ved den/de centrale betjeningskonsol(er), som kræves i henhold til stk. 7.1.
7.1 En central betjeningskonsol for alle maskinelt betjente vandtætte skydedøre skal være placeret i sikkerhedscentret i overensstemmelse med regel II-2/23. Hvis sikkerhedscentret er placeret i et separat rum ved siden af kommandobroen, skal der også være en central betjeningskonsol på kommandobroen. Den/de centrale betjeningskonsol(er) skal have en "master mode"-kontakt med to kontrolfunktioner: en "lokal kontrolfunktion", som gør det muligt at åbne og lukke alle døre lokalt efter brug uden automatisk lukning, og en "dørlukning", som automatisk lukker alle døre, der er åbne efter højst 60 sekunder, når skibet er uden trim og krængning. I "døre lukket"-tilstand skal det være muligt at åbne dørene lokalt og automatisk lukke dem igen, når den lokale betjeningsmekanisme udløses. Omskifteren for "master mode"-tilstand skal normalt være i "lokal kontrol"-tilstand. Tilstanden "døre lukket" må kun anvendes i nødstilfælde eller til testformål.
For skibe, der er omfattet af bestemmelserne i regel 1.1.1.1.1 og er bygget før den 1. januar 2024, skal den centrale betjeningskonsol på kommandobroen være forsynet med et diagram, der viser placeringen af hver dør, med visuelle indikatorer, der viser, om hver dør er åben eller lukket. Et rødt lys angiver, at en dør er helt åben, og et grønt lys angiver, at en dør er helt lukket.
7.2 Når døren er lukket, skal et røde lys angive den mellemliggende position ved at blinke. Indikatorstrømkredsen skal være uafhængig af hver dørs betjeningsstrømkreds.
7.3 For skibe, der er bygget den 1. januar 2024 eller senere, skal den centrale betjeningskonsol være forsynet med et diagram, der viser placeringen af hver maskinelt betjent vandtæt skydedør med visuelle indikatorer, der viser, om hver dør er åben eller lukket. Et rødt lys angiver, at en dør er helt åben, og et grønt lys angiver, at en dør er helt lukket. Når døren lukkes på afstand, skal den røde lampe angive den mellemliggende position ved at blinke. Indikatorstrømkredsen skal være uafhængig af hver dørs betjeningsstrømkreds. Angivelse skal også gives til den indbyggede stabilitetscomputer, hvis den er installeret i overensstemmelse med regel II-1/8-1.3.1.
7.4 Det må ikke være muligt at fjernåbne en dør fra den centrale betjeningskonsol.
8.1 Hvis Administrationen finder det godtgjort, at sådanne døre er væsentlige, kan der monteres vandtætte døre af tilfredsstillende konstruktion i vandtætte skotter, der adskiller lastrum på mellemdækkene. Sådanne døre kan være hængsels-, rulle- eller skydedøre, men må ikke være fjernbetjente. De s skal anbringes så højt, og så langt fra yderklædningen som muligt, men den lodrette kant i borde må i intet tilfælde være anbragt i en afstand fra yderklædningen, der er mindre end 1/5 af skibets bredde, som defineret i regel 2. Denne afstand skal måles vinkelret på skibets centerlinje i højde med den dybeste inddelingsdybgang.
8.2 Dersom nogle af dørene er tilgængelige under rejsen, skal de forsynes med en anordning, der forhindrer, at de åbnes af uvedkommende. Når det påtænkes at anbringe sådanne døre, skal disses antal og deres nærmere anbringelse være genstand for en nøje undersøgelse fra Administrationens side.
9 Anvendelse af aftagelige plader i skotter er kun tilladt i maskinrum. Administrationen kan tillade én maskinelt betjent vandtæt skydedør i hvert vandtæt skot, som er større end de døre, der er angivet i stk. 6.1.2 som erstattet for aftagelige plader, forudsat at sådanne døre er lukkede i søen, undtagen i tilfælde af, at åbning er tvingende nødvendigt efter skibsførerens skøn. Disse døre behøver ikke at opfylde kravene i stk. 6.1.4 med hensyn til fuldstændig lukning med håndkraft i løbet af 90 sekunder.
10.1 Hvis trunke eller tunneller, der fungerer som adgang fra besætningens opholdsrum til maskinrum, af hensyn til rørføring eller af andre årsager føres igennem vandtætte skotter, skal disse være vandtætte og opfylde kravene i regel 16-1. Adgangen til mindst den ene ende af hver enkelt af disse trunke eller tunneller skal, hvis de benyttes i søen til gennemgang, foregå igennem en trunk, der er vandtæt og strækker sig så højt op, at indgangen findes over skotdækket. Adgangen til den anden ende af trunken eller tunnellen kan ske gennem en vandtæt dør. Sådanne trunke eller tunneller må ikke føres gennem det første inddelingsskot agten for kollisionsskottet.
10.2 Hvor det påtænkes at føre tunneller igennem vandtætte skotter, skal disse gøres til genstand for en nøje undersøgelse fra Administrationens side.
10.3 Hvis trunke i forbindelse med kølelast og ventilation eller kunstigt træk føres igennem mere end et vandtæt skot, skal lukkemidlerne ved sådanne åbninger være maskinelt betjente og kunne lukkes fra et centralt sted placeret over skotdækket.
Regel 13-1 Åbninger i vandtætte skotter og indvendige dæk i lastskibe
1 Antallet af åbninger i vandtætte inddelinger skal begrænses så meget, som det er foreneligt med skibets konstruktion og normale drift. Hvor det af hensyn til adgang, rørgennemføring, ventilation, elektriske kabler o.s.v. er nødvendigt at gennembryde vandtætte skotter og indvendige dæk, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at vandtætheden opretholdes. Administrationen kan tillade lempelser med hensyn til vandtætheden af åbninger over fribordsdækket, forudsat at det bevises, at enhver progressiv fyldning let kan kontrolleres, og at skibets sikkerhed ikke derved forringes.
2 Døre, som skal sikre den vandtætte integritet af indvendige åbninger, som benyttes i søen, skal være vandtætte skydedøre, som kan lukkes ved fjernbetjening fra broen, og de skal ligeledes kunne betjenes lokalt fra hver side af skottet. Ved kontrolpulten skal der være indikatorer, som angiver, om dørene er åbne eller lukkede, og en akustisk alarm skal forefindes ved lukning af dørene. Energikilden, betjeningen og indikatorerne skal være funktionsdygtige i tilfælde af hovedstrømsvigt. Der skal tages særligt hensyn til at begrænse virkningen ved svigt i kontrolsystemet. Enhver maskinelt betjent vandtæt skydedør skal være forsynet med en individuel håndbetjeningsmekanisme. Det skal være muligt med håndkraft at åbne og lukke døren fra begge sider ved selve døren.
3 Adgangsdøre og adgangslugedæksler, der normalt er lukkede i søen for at sikre vandtætheden af indvendige åbninger, skal være forsynet med indikatorer lokalt og på broen, som angiver, om disse døre eller lugedæksler er åbne eller lukkede. Et skilt skal anbringes på hver af disse døre eller lugedæksler for at sikre, at disse ikke efterlades åbne.
4 Vandtætte døre eller ramper af en tilfredsstillende konstruktion kan installeres til indvendig opdeling af store lastrum under forudsætning af, at Administrationen finder, at sådanne døre eller ramper er absolut nødvendige. Disse døre eller ramper kan være hængslede- rulle- eller skydedøre eller ramper, men behøver ikke være fjernbetjente. Såfremt nogen af dørene og ramperne er tilgængelige under sejladsen, skal de installeres med en anordning, som forhindrer åbning uden tilladelse.
5 Andre lukkemidler, som holdes permanent lukkede i søen for at sikre vandtætheden af de indvendige åbninger, skal forsynes med et skilt på hvert enkelt lukkemiddel med oplysning om, at de skal holdes lukkede. Mandehuller forsynet med dæksler der er boltet fast behøver ikke at være mærkede på denne måde.
Regel 14 Passagerskibe, der befordrer lastvogne med ledsagende personale
1 Denne regel finder anvendelse på alle passagerskibe, der er konstrueret eller indrettet til befordring af lastvogne med ledsagende personale.
2 Hvis det samlede antal passagerer i et sådant skib, iberegnet det personale, der ledsager vognene, ikke overstiger N = 12 + A/25, hvor A = det samlede dæksareal (m 2 ) af rum bestemt til anbringelse af lastvogne, og hvor den frie højde ved det sted, hvor de er anbragt, og ved indgangen til de pågældende rum er mindst 4 m, finder bestemmelserne i regel 13.9.1 og 13.9.2 om vandtætte døre anvendelse, dog således at dørene kan anbringes i enhver højde i vandtætte skotter, der adskiller lastrum. Endvidere kræves der indikatorer på kommandobroen, som automatisk viser, når hver enkelt dør er lukket, og alle dørholdere er sikret.
3 Såfremt en vandtætte døre er installeret i henhold til denne regel må skibet ikke godkendes til at transportere et højere antal passagerer end nævnt i stk. 2.
Regel 15 Åbninger i yderklædningen under skotdækket på passagerskibe og fribordsdækket på lastskibe
1 Antallet af åbninger i yderklædningen skal begrænses til det mindst mulige under hensyntagen til skibets konstruktion og normale drift.
2 De midler, der benyttes til lukning af åbninger i yderklædningen, skal være anbragt og virke på en måde, der svarer til deres påtænkte anvendelse og det sted, hvor de er anbragt, og indretningen skal i sin helhed tilfredsstille Administrationens krav.
3.1 Der må ikke anbringes noget koøje på et sådant sted, at dets underkant ligger under en linje trukket parallelt med skotdækket i borde og med laveste punkt 2,5% af skibets moulded bredde over den dybeste inddelingslastelinje eller 500 mm, hvis dette er højere, jf. dog kravene i den gældende internationale konvention om lastelinjer.
3.2 Alle koøjer, hvis underkant ligger under skotdækket for passagerskibe, og under fribordsdækket for lastskibe, skal under iagttagelse af stk. 3.1 være således konstrueret, at ingen kan åbne dem uden tilladelse fra skibsføreren.
4 Solide hængslede stormklapper skal anbringes på indersiden af alle koøjer på en sådan måde, at de let og effektivt kan lukkes vandtæt. Agten for 1/8 af skibets længde fra den forreste perpendikulær og over en linje trukket parallelt med skotdækket i borde, der har sit laveste punkt i en højde af 3,7 m plus 2,5% af skibets bredde over den dybeste inddelingslastelinje, kan stormklapper i passagerapteringen dog være aftagelige, medmindre det i henhold til den gældende internationale konvention om lastelinjer kræves, at de skal være fast anbragt på deres rette plads. Sådanne aftagelige stormklapper skal opbevares i umiddelbar nærhed af de koøjer, de hører til.
5.1 Koøjer må ikke anbringes i rum, der udelukkende er bestemt til transport af last.
5.2 Koøjer kan dog anbringes i rum, der skiftevis anvendes til godstransport og passagerbefordring, men koøjerne i sådanne rum skal være af en konstruktion, der effektivt forhindrer nogen person i åbne dem eller deres stormklapper uden skibsførerens tilladelse.
6 Der må ikke anbringes automatiske ventilationskoøjer i yderklædningen under skotdækket i passagerskibe og fribordsdækket i lastskibe uden Administrationens særlige tilladelse.
7 Antallet af spygatter, sanitærafløb og andre lignende åbninger i yderklædningen skal begrænses til det mindst mulige, enten ved at lade hver afgangsåbning betjene så mange af disse installationer som muligt eller på anden tilfredsstillende måde.
8.1 Alle tilgangs- og afgangsåbninger i yderklædningen skal være forsynet med effektive og tilgængelige anordninger, således at indtrængen af vand i skibet ved et uheld forhindres.
8.2.1 Under iagttagelse af kravene i den gældende internationale konvention om lastelinjer og bortset fra bestemmelserne i stk. 8.3 skal hvert enkelt afløbsrør, der er ført gennem skibssiden fra rum under skotdækket på passagerskibe eller under fribordsdækket på lastskibe, være forsynet med en automatisk virkende kontraventil udstyret med en lukkemekanisme, der kan betjenes fra et sted over skotdækket på passagerskibe og fribordsdækket på lastskibe, eller med to automatisk virkende kontraventiler uden yderligere lukkemekanisme, forudsat at indenbordsventilen er anbragt over den dybeste inddelingsdybgang og altid er tilgængelig for undersøgelse under skibets normale drift. Hvor der er anbragt en ventil med yderligere lukkemekanisme, skal betjeningsstedet over skotdækket på passagerskibe og fribordsdækket på lastskibe altid være let tilgængeligt, og der skal forefindes midler, der viser, om ventilen er åben eller lukket.
8.2.2 Kravene i den gældende internationale konvention om lastelinjer finder anvendelse på afløb, der er ført gennem skibssiden fra rum over skotdækket i passagerskibe eller fribordsdækket i lastskibe.
8.3 Maskinrum, hoved- og hjælpesøforbindelser i afgangsåbninger i forbindelse med betjening af maskineriet skal være forsynet med let tilgængelige ventiler mellem rørene og yderklædningen eller mellem rørene og opbyggede kasser anbragt på yderklædningen. Ventilerne kan være lokalt betjent og skal være forsynet med indikatorer, der viser, om de er åbne eller lukkede.
8.4 Bevægelige dele, der går igennem yderklædningen under den dybeste inddelingsdybgang, skal udstyres med et vandtæt forseglingsarrangement, der tilfredsstiller Administrationens krav. Indenbordspakdåsen skal være anbragt i et vandtæt rum af en sådan størrelse, at skotdækket på passagerskibe og fribordsdækket på lastskibe ikke kommer under vand selv ved fyldning af dette rum. Administrationen kan kræve, at hoved- eller nødstrømsanlæg og lys, intern kommunikation, signaler eller andet nødudstyr skal fungere andre steder i skibet, selv hvis rummet fyldes med vand."
8.5 Alle fittings i yderklædningen og ventiler, som er påbudt ifølge denne regel, skal være af stål, bronze eller andet godkendt sejt materiale. Ventiler af almindeligt støbejern eller lignende materiale kan ikke godkendes. Alle rør, der er omhandlet i denne regel, skal være af stål eller andet tilsvarende materiale, der tilfredsstiller Administrationens krav.
9 For skibe, der er omfattet af bestemmelserne i regel 1.1.1.1.1, og som er bygget før den 1. januar 2024, skal gangbro-, last- og brændstofporte, der er monteret under passagerskibes skotdæk og fragtskibes friborddæk, være vandtætte og må under ingen omstændigheder være monteret således, at deres laveste punkt ligger under den dybeste inddelingsdybgang.
10 For skibe bygget den 1. januar 2024 eller senere skal lastporte og andre lignende åbninger (f.eks. gangbroer og tankporte) i skibssiden under passagerskibes skoddæk og fragtskibes friborddæk være forsynet med døre, der er konstrueret således, at de sikrer samme vandtæthed og strukturelle integritet som den omgivende skrogbeklædning. Medmindre Administrationen tillader andet, skal disse åbninger åbne udad. Antallet af sådanne åbninger skal være det minimum, der er foreneligt med skibets konstruktion og korrekte funktion. Disse åbninger må under ingen omstændigheder være monteret således, at deres laveste punkt ligger under den dybeste inddelingsdybgang.
Regel 15-1 Udvendige åbninger i lastskibe
1 Alle udvendige åbninger, som fører til rum, som forudsættes at være intakte i skadesanalysen, og som ligger under den endelige vandlinje i beskadiget tilstand, skal være vandtætte.
2 Udvendige åbninger, som skal at være vandtætte i henhold til stk. 1, skal have tilstrækkelig styrke og bortset fra lastlugedæksler, skal de være forsynet med indikatorer på broen.
3 Åbninger i yderklædningen under det dæk, som begrænser den lodrette udstrækning af skaden, skal holdes permanent lukkede til søs. Såfremt nogle af disse åbninger skal være tilgængelige i søen, skal de udstyres med en anordning, som forhindrer åbning uden tilladelse.
4 Andre lukkemidler, som holdes permanent lukkede i søen for at sikre vandtætheden af i de udvendige åbninger, skal forsynes med et skilt anbragt på hvert lukkemiddel, hvoraf det fremgår, at det skal forblive lukket. Mandehuller, forsynet med dæksler der er boltet fast, behøver ikke at være mærkede på denne måde.
Regel 16 Konstruktion og førstegangsprøver af vandtætte lukninger.
1.1 Udformning, materialer og konstruktion af alle vandtætte lukninger som f.eks. døre, luger, koøjer, gangbroer og lasteporte, ventiler og rør, der er omhandlet i disse regler, skal være til Administrationens tilfredshed.
1.2 Sådanne ventiler, døre, luger og mekanismer skal mærkes på en passende måde, således at det sikres, at de udnyttes på bedste vis for at give den bedst mulige sikkerhed.
1.3 Rammerne i lodrette vandtætte døre må ikke have riller i underkanten, hvor der kan samle sig snavs, således at døren ikke kan lukkes effektivt.
2 Vandtætte døre og luger skal prøves ved et vandtryk svarende til den maksimale vandsøjle, de kan udsættes for i en endelig eller mellemliggende fase af fyldningen. På lastskibe, der ikke er omfattet af lækstabilitetskravene, skal vandtætte døre og luger prøves ved et vandtryk svarende til en vandsøjle målt fra den laveste kant af åbningen til 1 meter over fribordsdækket. Hvis prøvningen af enkelte døre og luger udelades på grund af risikoen for skader på isolering eller udstyr, kan prøvningen af disse døre og luger erstattes af en prototypetrykprøve af hver enkelt type og størrelse af dør eller luge ved et prøvetryk svarende til mindst det, der kræves for den tiltænkte placering. Prototypeprøvningen skal udføres, før døren eller lugen installeres. Metoden og proceduren for installation om bord skal svare til prototypeprøven. Efter installationen om bord skal hver enkelt dør eller luge kontrolleres for korrekt placering mellem skottet, rammen og døren eller mellem dækket, karmen og lugen.
Regel 16-1 Konstruktion og førstegangsprøver af vandtætte dæk, trunke etc. i passager- og lastskibe
1 Vandtætte dæk, trunke, tunneler, kanalkøle og ventilationskanaler skal have samme styrke som vandtætte skotter i tilsvarende højde. De midler, der anvendes for at gøre dem vandtætte, og de anordninger, der benyttes til lukning af åbninger i dem, skal være til Administrationens tilfredshed. Vandtætte ventilatorer og trunke skal mindst føres op til skotdækket i passagerskibe og til fribordsdækket i lastskibe.
2 På passagerskibe, hvor en ventilationskanal, som passerer igennem en struktur, gennembryder et vandtæt område på skotdækket, skal kanalen være i stand til at modstå det vandtryk, som kan forekomme inde i kanalen, efter at der er taget hensyn til den maksimale krængningsvinkel under fyldning i overensstemmelse med regel 7-2.
3 På ro-ro-passagerskibe, hvor gennembrydningen af skotdækket helt eller delvist findes på ro-ro-hoveddækket, skal kanalen kunne modstå et dynamisk stød/tryk forårsaget af bevægelser (skvulpen) af vand, som er lukket inde på ro-ro-dækket
4 Efter deres færdiggørelse skal vandtætte dæk underkastes en sprøjteprøve eller lign. og vandtætte trunke, tunneler og ventilationskanaler skal underkastes sprøjteprøve.
Regel 17 Passagerskibes vandtæthed over skotdækket
1 For passagerskibe, der er omfattet af bestemmelserne i regel 1.1.1.1.1, og som er bygget før den 1. januar 2024, kan Administrationen kræve, at der træffes alle rimelige og praktisk gennemførlige foranstaltninger for at begrænse indtrængning og spredning af vand over skotdækket. Sådanne foranstaltninger kan omfatte delskotter eller pladespanter. Når der er monteret delvist vandtætte skotter og pladespanter på skotdækket over eller i umiddelbar nærhed af vandtætte skotter, skal de være vandtæt forbundne med yderklædningen og skotdækket for at begrænse vandstrømning langs dækket, når det beskadigede skib har slagside. Hvis det delvist vandtætte skot ikke flugter med det underliggende skot, skal det mellemliggende skotdæk gøres effektivt vandtæt. Når åbninger, rør, spygattere, elektriske kabler osv. føres gennem delvist vandtætte skotter eller dæk inden for den nedsænkede del af skotdækket, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at konstruktionen over skotdækket er vandtæt36).
2 For skibe, der er bygget den 1. januar 2024 eller senere, skal de interne vandtætte inddelingsanordninger til begrænsning af vandindtrængning og -spredning over skotdækket være i overensstemmelse med de konstruktionsanordninger, der er nødvendige for at opfylde stabilitetskravene i afsnit B-1 og B-2, hvis det er relevant. Hvis rør, spygatterne, elektriske kabler osv. føres gennem interne vandtætte afgrænsninger, der er nedsænket i et mellemliggende eller afsluttende stadium af oversvømmelsen i skadestilfælde, der bidrager til det opnåede underinddelingsindeks A , skal der træffes foranstaltninger til at sikre deres vandtæthed.
3 For skibe bygget den 1. januar 2024 eller senere skal døre i interne vandtætte inddelingsanordninger over skotdækket og også over det værste mellem- eller slutstadium af vandlinierne ved fyldning være i stand til at forhindre vandgennemgang, når de er nedsænket i det krævede område af positiv stabilitet for alle de skadestilfælde, der bidrager til det opnåede inddelingsindeks A. Disse døre kan forblive åbne, forudsat at de kan lukkes på afstand fra kommandobroen. De skal altid være klar til at blive lukket med det samme.
4 Alle åbninger i det udsatte vejrdæk skal have karme af rigelig højde og styrke og skal forsynes med effektive midler til hurtigt at lukke dem vejrtæt. Lænseporte, åbne gelændere og spygatter skal anbringes i fornødent omfang med henblik på hurtig lænsning af det åbne dæk under alle vejrforhold.
5 Luftrør, som udmunder inden for en overbygning, og som ikke er udstyret med vandtætte lukkemeka nismer, skal anses for at være ubeskyttede åbninger under anvendelsen af regel 7-2.6.1.1.
6 Koøjer, landgangs-, last- og kulporte samt andre midler til lukning af åbninger i yderklædningen over skotdækket skal være af tilfredsstillende konstruktion og udførelse og af tilstrækkelig styrke under hen syntagen til de rum, hvor de er anbragt, og til deres placering i forhold til den dybeste inddelingsdybgang.37)
7 Solide indvendige stormklapper anbragt således, at de let og effektivt kan lukkes og sikres vandtæt, skal forefindes ved alle koøjer i rum under det første dæk over skotdækket.
Regel 17-1 Integritet af skrog og overbygning, kontrol og forebyggelse af lækage i ro-ro passagerskibe
1.1 Alle adgangsveje fra ro-ro-dækket, der fører til rum under skotdækket, skal have et laveste punkt, som er mindst 2,5 m over skotdækket, medmindre adgangen er omfattet af bestemmelserne i stk. 1.2 eller 1.3.
1.2 Hvor der er monteret ramper til køretøjer for at give adgang til rum under skotdækket, skal deres åbninger kunne lukkes vejrmæssigt tæt for at forhindre indtrængen af vand under dækskibet og være forsynet med alarmer og åbne/lukkeindikatorer på kommandobroen. Lukningsanordningen skal være vandtæt, hvis dækket er beregnet som en vandtæt vandret afgrænsning i henhold til regel 7-2.6.
1.3 Med forbehold af regel 23.3 og 23.6 kan Administrationen tillade indretning af særlige adgangsveje til rum under skotdækket, forudsat at de er nødvendige for skibets væsentlige drift, f.eks. flytning af maskineri og stores, og forudsat at sådanne adgangsveje er vandtætte, forsynet med alarmer og åbne/lukkeindikatorer på kommandobroen
2 Kommandobroen skal være forsynet med indikatorer for alle porte i klædningen, lasteporte og andre lukkeanordninger, som, hvis de efterlades åbne eller utilstrækkeligt sikrede, efter Administrationens mening kan føre til vandfyldning af speciallastrum eller ro-ro lastrum. Indikatorsystemet skal konstrueres efter fejlsikringsprincippet og skal ved synlige (visuelle) alarmer vise, hvis porten ikke er fuldstændigt lukket, eller hvis nogen sikkerhedsforanstaltning ikke er på plads og fuldstændigt låst, og give hørbar (akustisk) alarm, hvis en sådan port eller lukkeanordning åbnes, eller sikkerhedsforanstaltningerne er ude af drift. Overvågningspanelet på kommandobroen skal være udstyret med en omskifterfunktion »i havn/til søs«, således at der gives (akustisk) hørbar alarm på kommandobroen, hvis skibet forlader havnen med bovporte, inderporte, agterramper eller andre porte i sideklædningen åbne, eller en hvilken som helst lukkeanordning i ukorrekt position. Indikatorsystemets strømforsyning skal være uafhængigt af strømforsyningen til at operere og sikre portene.
3 TV-overvågning og et indikatorsystem til opdagelse af vandindstrømning skal give indikation på kommandobroen og i maskinrummets kontrolrum om enhver lækage gennem inder- og yder- bovporte, hækporte eller andre porte i klædningen, som ville kunne føre til vandfyldning af speciallastrum eller ro-ro lastrum.
Afsnit B-3 fastsættelse af inddelingslastelinjer i passagerskibe
Regel 18 Fastsættelse, mærkning og angivelse af inddelingslastelinjer i passagerskibe
1 For at sikre overholdelse af den påbudte inddelingsgrad skal der tildeles en lastelinje svarende til den godkendte inddelingsdybgang, og denne linje skal påmærkes på skibets sider. Et skib med rum, der er således indrettet, at de skiftevis kan anvendes til passagerbefordring og godstransport, kan, hvis rederiet ønsker det, få påmærket en eller flere yderligere lastelinjer, som svarer til de inddelingsdybgange, som Administrationen kan godkende for de skiftende transportforhold. Hvert godkendt transportforhold skal opfylde bestemmelserne i afsnit B-1 i dette kapitel uafhængigt af resultaterne der er opnået for de forskellige andre tilfælde.
2 De tildelte og påmærkede inddelingslastelinjer skal anføres i sikkerhedscertifikatet for passagerskibe, således at betegnelsen P1 skal anvendes, når skibet hovedsagelig benyttes til passagerbefordring, og P2, P3 etc. for de forskellige andre tilfælde. Når skibet hovedsagelig benyttes til passagerbefordring skal det påkrævede inddelingsindeks R have den højeste værdi.
3 Det fribord, der svarer til hver af disse lastelinjer, skal måles på samme sted og fra samme dækslinje som de fribord, der er beregnet i overensstemmelse med den gældende internationale konvention om lastelinjer.
4 Det skal klart angives i sikkerhedscertifikatet for passagerskibe, hvilket fribord der svarer til hver enkelt godkendt inddelingslastelinje, og hvilke transportforhold de er godkendt til.
5 Et inddelingslastelinjemærke må i intet tilfælde anbringes over den dybeste lastelinje for saltvand, således som denne er fastsat efter skibets styrke og/eller den gældende internationale konvention om lastelinjer.
6 Uanset inddelingslastelinjemærkernes placering må et skib under ingen omstændigheder nedlastes så dybt, at det for årstiden og stedet gældende lastelinjemærke, beregnet i overensstemmelse med den gældende internationale konvention om lastelinjer, kommer under vand.
7 Et skib må i intet tilfælde lastes så dybt, at dets inddelingslastelinjemærke, der gælder for vedkommende rejse og transportforhold, kommer under vand, når skibet befinder sig i saltvand.
Afsnit B-4 Stabilitetsoplysninger
Regel 19-0 Stabilitetsoplysninger for passager- og lastskibe
1 Skibe, der er køllagt eller befinder sig på et tilsvarende konstruktionsstadium på eller efter den 1. april 1976, 38) skal, uanset deres længde, opfylde de relevante bestemmelser i Den Internationale Kode for intakt stabilitet 2008 med senere ændringer.
1.1 Tilsvarende gælder skibe, der underkastes ombygning, såfremt ombygningen får væsentlig indflydelse på stabilitetsforholdene, og skibe, der indkøbes fra udlandet, såfremt de optages i Skibsregistret, eller optages i Dansk Internationalt Skibsregister.
1.2 Skibe, der var køllagt eller befandt sig på et tilsvarende konstruktionsstadium før den 1. juli 1998, samt alle lastskibe med en bruttotonnage under 500, behøver dog ikke at opfylde vejrkriterierne i kodens regel 3.2.
1.3 De særlige stabilitetskriterier for containerskibe med en længde over 100 m i kodens regel 4.9 er ikke obligatoriske.
1.4 Såfremt skibes eksisterende stabilitetsoplysninger skal korrigeres for at opfylde denne regel, skal de korrigerede stabilitetsoplysninger være godkendt senest ved førstkommende fornyelsessyn.
2 Sandpumpere skal opfylde kodens krav i de almindelige lastekonditioner samt i følgende særlige lastekonditioner:
2.1 Let skib med stores og 10% bunker.
2.2 100% bunker, ingen last.
2.3 10% bunker, vand i lastkasse til bredeste sted.
2.4 10% bunker, vand til overkant lastkasse.
2.5 10% bunker, 1/3 sandlast, vand til overkant lastkasse.
2.6 10% bunker, 2/3 sandlast, vand til overkant lastkasse.
2.7 10% bunker, lastkasse fyldt med sand.
2.8 70% bunker, lastkasse fyldt med sand.
2.9 I . 3, . 4, . 5, og . 6 regnes med fri overfladevirkning fra vandet i lastkassen.
Ved uddybningsarbejde, hvor f.eks. mudder forekommer, skal der regnes med fuld fri overfladeeffekt fra lasten. Vægtfylden for mudder eller lignende sættes til 1,5.
Sandpumperes stabilitetsoplysninger skal gøre føreren opmærksom på, at sandlast ved sejlads i uroligt vejr skal være lænset ved bundsugning.
Regel 19 Oplysninger om skadesbegrænsning 39)
1 Til vejledning for den vagthavende officer skal der til stadighed være anbragt planer, der for hvert dæk og lastrum tydeligt viser de vandtætte rums begrænsninger, åbningerne deri med lukkemidler og placeringen af eventuelle kontroller samt de foranstaltninger, der skal træffes til udligning af enhver slagside, der skyldes vandfyldning. Der skal endvidere til brug for skibsofficererne findes hæfter, der indeholder de nævnte oplysninger.
2 Generelle forholdsregler skal bestå af en fortegnelse over udstyr, betingelser og operationelle procedurer, der af Administrationen anses for at være nødvendige for at opretholde skibets vandtætte integritet under normal drift.
3 Særlige forholdsregler skal bestå af en liste over handlinger (f.eks. lukning, sikring af last, undersøgelse af alarmer, m.v.), der af Administrationen anses for at være af afgørende betydning for skibets, passagerernes og besætningens overlevelse.
4 For skibe, som skal opfylde stabilitetskravene i afsnit B-1, skal lækstabilitetsoplysninger give føreren en simpel og let forståelig måde hvorpå han kan vurdere skibets overlevelsesevne i alle skadestilfælde, der omfatter et eller flere rum.
5 For passagerskibe, der er bygget den 1. januar 2024 eller senere, og som regel 8-1.3 finder anvendelse på, skal oplysningerne om skadeskontrol indeholde en henvisning til aktivering af skadesstabilitetsstøtte fra den indbyggede stabilitetscomputer, hvis den er installeret, og til landbaseret støtte, hvis den er til rådighed.
Regel 19-1 – Øvelser i haverikontrol for passagerskibe
1 Denne regel gælder for passagerskibe, der er bygget før, på eller efter den 1. januar 2020.
2 Der skal gennemføres en havarikontroløvelse mindst hver tredje måned. Det er ikke nødvendigt, at hele besætningen deltager i hver eneste øvelse, men blot de besætningsmedlemmer, der har et ansvar i forbindelse med havarikontrol.
3 Hvert scenario i havarikontroløvelserne skal varieres, således at der simuleres nødforhold i forskellige skadeskonditioner, og skal så vidt praktisk muligt udføres, som om der var en faktisk nødsituation.
4 Hver enkelt havarikontroløvelse skal omfatte:
. 1 afrapportering til stationer og forberedelse til de opgaver, der er beskrevet i den i regel III/8 krævede mønstringsliste for besætningsmedlemmer med havarikontrolansvar;
. 2 brug af havarikontroloplysninger og af lækstabilitetscomputeren, hvis en sådan er installeret om bord, til at foretage stabilitetsvurderinger af de simulerede skadeskonditioner;
. 3 etablering af en kommunikationsforbindelse mellem skibet og den landbaserede støttefunktion, hvis en sådan forefindes;
. 4 betjening af vandtætte døre og andre vandtætte lukninger;
. 5 demonstration af kompetence i anvendelse af vandpåvisningssystemet, hvis et sådant forefindes, i overensstemmelse med opgavefordelingen på mønstringslisten;
. 6 demonstration af kompetence i brug af krydsfyldnings- og udligningssystemer, hvis sådanne forefindes, i overensstemmelse med opgavefordelingen på mønstringslisten;
. 7 betjening af lænsepumper og kontrol af lænsealarmer og automatiske systemer til igangsætning af lænsepumpen; og
. 8 instruktion i havariundersøgelser og brug af skibets havarikontrolsystemer.
5 Mindst en havarikontroløvelse hvert år skal omfatte aktivering af det landbaserede støttesystem, hvis et sådant er installeret i overensstemmelse med regel II-1/8-1.3, med henblik på at foretage stabilitetsvurderinger for de simulerede skadeskonditioner.
6 Alle besætningsmedlemmer med tildelte havarikontrolansvarsområder skal være bekendte med deres pligter og med havarikontroloplysningerne, før rejsen påbegyndes.
7 Der skal føres en oversigt over alle havarikontroløvelser på samme måde som foreskrevet for de øvrige øvelser i regel III/19.5.
Regel 20 Lastning af skibe
1 Når lastningen af skibet er tilendebragt, men før dets afgang, skal skibets fører fastlægge skibets trim og stabilitet samt sikre sig og notere, at skibet er opretstående og opfylder stabilitetskriterierne i relevante regler. Bestemmelsen af skibets stabilitet skal altid foretages ved beregning eller ved sikring af, at skibet er lastet i overensstemmelse med en af forudberegnede lastekonditioner inden for de godkendte stabilitetsoplysninger. Administrationen kan acceptere brugen af en elektronisk laste- og stabilitetscomputer eller tilsvarende hjælpemidler til dette formål.
2 Vandballast bør normalt ikke føres i tanke bestemt til brændselsolie. I skibe, hvor det ikke er praktisk muligt at undgå at fylde vand i brændselsolietanke, skal der findes et anlæg til adskillelse af olie og vand, som Administrationen finder tilfredsstillende, eller der skal findes andre midler, f.eks. faciliteter til at pumpe olieholdig vandballast i land, der kan godkendes af Administrationen, til fjernelse af den olieholdige vandballast.
3 Bestemmelserne i denne regel berører ikke bestemmelserne i den gældende internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe.
Regel 21 Periodisk drift og inspektion af vandtætte døre, etc. i passagerskibe
1 Der skal ugentligt foretages funktionsprøvning af vandtætte døre, koøjer, ventiler og lukkemekanismer for spygatterne. På skibe, hvis rejse varer mere end en uge, skal der afholdes et komplet sæt driftsprøver før rejsen påbegyndes og derefter andre prøver mindst en gang om ugen under rejsen.
2 Der skal foretages en daglig prøve af alle vandtætte døre, såvel maskinelt betjente døre som hængslede døre, i hovedtværskibsskotterne, når de benyttes i søen.
3 De vandtætte døre og alle dertil hørende mekanismer og indikatorer, alle ventiler, der skal være lukket for at gøre et rum vandtæt, samt alle ventiler, som kræver betjening af hensyn til kontrollen med krydsforbindelser i tilfælde af en læk, skal underkastes periodisk eftersyn under rejsen mindst en gang om ugen.
4 Registreringer af alle operationelle tests og inspektioner, som er påkrævet i overensstemmelse med denne regel, skal indføres i skibsdagbogen med udtrykkelig angivelse af eventuelt konstaterede mangler.
Regel 22 Forebyggelse og kontrol med vandindtrængning mv.
1 Alle vandtætte døre skal holdes lukket i søen bortset fra, at de må åbnes i søen som anført i stk. 3. Vandtætte døre med en bredde på over 1,2 m i maskinrum, som er tilladt efter bestemmelserne i regel 13.9, må kun åbnes under de omstændigheder, der er opregnet i nævnte punkt. Døre, der åbnes efter disse bestemmelser, skal være klar til at kunne lukkes øjeblikkeligt.
2 Vandtætte døre, som er placeret under skotdækket på passagerskibe og fribordsdækket på lastskibe, som har en maksimal åbning på mere end 1,2 m, skal holdes lukket under sejlads, bortset fra absolut påkrævede kortere perioder, som er fastlagt af Administrationen.
3 En vandtæt dør må åbnes i søen af hensyn til passagerers eller besætningsmedlemmers passage, eller når arbejde i dørens umiddelbare nærhed kræver, at den åbnes. Døren skal lukkes straks efter passagen gennem døren, eller når det arbejde, der krævede, at den var åben, er afsluttet. Administrationen skal kun tillade åbningen af en sådan vandtæt dør i søen under rejsen efter nøje overvejelse af påvirkningen af skibets drift og overlevelsesevne under hensyntagen til vejledning udstedt af Organisationen.40) En vandtæt dør, som må stå åben under rejsen, skal være tydeligt angivet i skibets stabilitetsoplysninger og skal til enhver tid kunne lukkes straks.
4 Aftagelige plader på skotter skal altid være på plads, før rejsen påbegyndes, og må ikke fjernes under sejlads, medmindre det efter skibsførerens vurdering er tvingende nødvendigt. Der skal træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at samlingerne er vandtætte, når de genanbringes. Maskinelt betjente vandtætte skydedøre, der er tilladte i maskinrum i overensstemmelse med regel 13.9, skal være lukkede, før rejsen påbegyndes, og skal forblive lukkede under sejlads, medmindre andet efter skibsførerens vurdering er tvingende nødvendigt.
5 Vandtætte døre, der er monteret i vandtætte skotter, som adskiller lastrum mellem to dæk i overensstemmelse med regel 13.8.1, skal lukkes, inden rejsen påbegyndes, og skal holdes lukkede under sejladsen. Det tidspunkt, hvor sådanne døre åbnes eller lukkes, skal registreres i en logbog, som kan kræves af Administrationen.
6 For skibe, der er omfattet af bestemmelserne i regel 1.1.1.1.1, og som er bygget før den 1. januar 2024, skal gangbro-, last- og brændstofporte, der er monteret under skotdækket på passagerskibe og friborddækket på fragtskibe, være effektivt lukket og sikret vandtæt, før rejsen påbegyndes, og skal holdes lukket under sejladsen.
7 For skibe, der er bygget den 1. januar 2024 eller senere, skal gangbroer, last- og brændstofporte, der er anbragt under passagerskibs skotdæk og fragtskibs friborddæk, samt alle vandtætte luger være effektivt lukkede og sikret vandtætte, inden rejsen påbegyndes, og skal holdes lukkede under sejladsen. Skibsføreren kan dog tillade, at en vandtæt luge åbnes under sejlads i et begrænset tidsrum, der er tilstrækkeligt til at muliggøre passage eller adgang. Den skal derefter lukkes.
8 Følgende porte, der er beliggende over skotdækket på passagerskibe og fribordsdækket på lastskibe, skal være lukkede og sikrede, før rejsen påbegyndes, og skal holdes lukkede og sikrede, indtil skibet an kommer til næste anløbsplads:
. 1 lastporte i yderklædningen eller lukkede overbygningers begrænsninger;
. 2 bovporte anbragt på steder som angivet i stk. 8.1;
. 3 lastporte i kollisionsskottet; og
. 4 ramper, som udgør en alternativ lukning i forhold til de porte, der er defineret i stk. 8.1 til og med stk. 8.3.
9 En port, der ikke kan åbnes eller lukkes, mens skibet befinder sig ved anløbspladsen, kan åbnes eller holdes åben, mens skibet nærmer sig eller fjerner sig fra anløbspladsen, men kun i det omfang, det er nødvendigt, for at døren umiddelbart kan betjenes. I alle tilfælde skal den indvendige bovport holdes lukket.
10 Uanset bestemmelserne i stk. 8.1 og 8.4 kan Administrationen tillade, at bestemte porte åbnes, hvis skibsføreren skønner, at det er nødvendigt for skibets drift eller for ind- og udskibning af passagerer, når skibet er sikkert forankret, og forudsat at skibets sikkerhed ikke derved forringes.
11 Skibsføreren skal sørge for, at der anvendes et effektivt overvågnings- og rapporteringssystem vedrørende lukning og åbning af de porte, som er omhandlet i stk. 8.
12 Før rejsens påbegyndelse skal skibsføreren sikre, at det indføres i den af Administrationen foreskrevne skibsdagbog, hvornår de i stk. 13 omhandlede porte blev lukket, og hvornår bestemte porte blev åbnet i overensstemmelse med stk. 14.
13 Hængslede døre, aftagelige plader, koøjer, landgangsporte, lastporte, bunkringsporte og andre åbninger, der ifølge disse regler skal holdes lukkede under sejlads, skal lukkes, før rejsen påbegyndes. Tidspunktet for åbning og lukning af sådanne porte (hvis det tillades ifølge disse regler) skal indføres i den af Administrationen foreskrevne skibsdagbog.
14 Såfremt der på et mellemdæk findes koøjer, som nævnt i regel 15.3.2, hvis underkant ligger under en linje trukket parallelt med skotdækket i borde på passagerskibe og fribordsdækket i borde på lastskibe, og hvis laveste punkt ligger 1,4 m plus 2,5 % af skibets bredde over vandlinjen, når skibets rejse påbegyndes, skal alle koøjer på dette mellemdæk lukkes vandtæt og låses, før rejsen påbegyndes, og de må ikke åbnes, før skibet ankommer til næste havn. Under anvendelsen af dette stk. kan det tillades, at der tages hensyn til ferskvand, når det er passende.
. 1 Tidspunktet for åbning af sådanne koøjer i havn samt for lukning og aflåsning af disse, før rejsen påbegyndes, skal indføres i den af Administrationen foreskrevne skibsdagbog.
. 2 For ethvert skib, der har et eller flere koøjer anbragt således, at kravene i stk. 13 ville finde anvendelse, når skibet ligger på sin dybeste inddelingslastelinje, kan Administrationen angive den begrænsede middeldybgang, ved hvilken disse koøjer vil have deres underkant over en linje trukket parallelt med skotdækket i borde på passagerskibe og fribordsdækket i borde på lastskibe og det laveste punkt 1,4 m plus 2,5% af skibets bredde over den vandlinje, der svarer til den begrænsede middeldybgang, og ved hvilket det derfor vil være tilladt at påbegynde rejsen, uden at de lukkes og åbnes, og at åbne dem under sejladsen på skibsførerens ansvar. I tropiske zoner, som defineret i den gældende internationale konvention om lastelinjer, kan den begrænsede dybgang forøges med 0,3 m.
15 Koøjer med dertil hørende stormklapper, som ikke er tilgængelige under sejlads, skal være lukkede og sikrede, før rejsen påbegyndes.
16 Hvis der føres last i sådanne rum som nævnt i regel 15.5.2, skal koøjerne med tilhørende stormklapper lukkes vandtæt og aflåses, før lasten indtages, og tidspunktet for sådanne koøjers og stormklappers lukning og aflåsning skal indføres i den af Administrationen foreskrevne skibsdagbog.
.
Regel 22-1 Vandstandsalarmer for passagerskibe, der kan befordre 36 personer eller derover
1 På grundlag af den vejledning der er vedtaget af Organisationen41) skal der forefindes en vandstandsalarm for rum under skotdækket.
Regel 23 Særlige krav til ro-ro passagerskibe
1 Speciallastrum og ro-ro-lastrum skal løbende afpatruljeres eller overvåges effektivt, f.eks. ved tv-overvågning, således at man under sejladsen kan konstatere, om køretøjer har flyttet sig i dårligt vejr, og om der færdes uvedkommende passagerer.
2 Dokumenterede driftsprocedurer for lukning og sikring af alle porte i klædningen, lasteporte og andre lukkemidler, som, hvis de efterlades åbne eller utilstrækkeligt sikrede, efter Administrationens skøn kunne føre til vandfyldning af speciallastrum eller ro-ro-lastrum, skal opbevares om bord og skal være opslået på et passende sted.
3 Alle adgange fra ro-ro-dækket og køretøjsramper, som fører til rum under skotdækket, skal lukkes, før rejsen påbegyndes, og skal forblive lukkede, indtil skibet er ved sin næste anløbsplads.
4 Skibets fører skal sikre, at et effektivt overvågnings- og rapporteringssystem vedrørende lukning og åbning af de porte, der refereres til i stk. 3, bliver indført.
5 Som krævet i regel 22.13 skal skibets fører, før skibet påbegynder sin rejse, sikre sig, at tidspunktet for den sidste lukning af de i stk. 3 nævnte porte er indført i skibets skibsdagbog.
6 Uanset bestemmelserne i stk. 3 kan Administrationen give tilladelse til, at bestemte adgange åbnes under rejsen, men kun i et tidsrum, der er nødvendigt for at tillade passage, og om nødvendigt for det absolut nødvendige arbejde i forbindelse med skibets drift.
7 Alle tværskibs- og langskibsskotter, som medregnes som effektive til at begrænse ansamling af havvand på ro-ro-dækket, skal være på plads og sikrede, før rejsen påbegyndes, og forblive på plads og sikrede, indtil skibet når næste anløbsplads.
8 Uanset bestemmelserne i stk. 7 kan Administrationen give tilladelse til, at bestemte adgangsveje i sådanne skotter åbnes under rejsen, men kun i et tidsrum, der er nødvendigt for at tillade passage, og for det absolut nødvendige arbejde i forbindelse med skibets drift.
9 På alle ro-ro-passagerskibe skal skibets fører eller den dertil udpegede officer sikre sig, at ingen passagerer får adgang til et lukket ro-ro-dæk under sejladsen uden et udtrykkeligt samtykke fra skibets fører eller den dertil udpegede officer.
Regel 24 Yderligere krav til forhindring og kontrol af vandindtrængning m.v. i lastskibe
1 Åbninger i yderklædningen under det dæk, som begrænser den lodrette udstrækning af en skade, skal holdes permanent lukkede under sejlads.
2 Uanset kravene i stk. 3 kan Administrationen give tilladelse til, at særlige døre kan åbnes, hvis skibets fører skønner, at det er nødvendigt for driften af skibet og under forudsætning af, at skibets sikkerhed ikke derved forringes.
3 Vandtætte døre eller ramper, der er monteret internt for at inddele store lastrum, skal lukkes, før rejsen påbegyndes, og skal holdes lukkede under sejladsen. Tidspunktet for disse døres åbning og lukning skal indføres i den af Administrationen foreskrevne skibsdagbog.
4 Brug af adgangsdøre og lugedæksler, der skal sikre vandtætheden af indre åbninger, skal autoriseres af den vagthavende officer.
Regel 25 Vandstandsalarmer på lastskibe med et enkelt lastrum, som ikke er bulkskibe
1 Lastskibe med et enkelt lastrum, som ikke er bulkskibe, konstrueret før 1. januar 2007, skal senest opfylde denne regel den 31. december 2009.
2 Skibe med længden ( L ) mindre end 80 m, eller 100 m, hvis det er konstrueret før 1. juli 1998, som kun har et enkelt lastrum under fribordsdækket, der ikke er opdelt af vandtætte skotter ført op til dette dæk, skal forsynes med vandstandsalarmer.42)
3 Vandstandsalarmer, som krævet i stk. 2, skal:
3.1 afgive en hørbar og visuel alarm på broen, når vandstanden når en højde på 0,3 m målt fra lastrummets bund, samt en anden alarm, når vandstanden overstiger 15% af lastrummets middeldybde; og
3.2 monteres i den agterste del af lastrummet, eller i den laveste del af lastrummet, hvis bunden ikke er parallel med konstruktionsvandlinjen. Hvor spanter eller delvis vandtætte skotter er monteret over bunden af lastrummet, kan Administrationen kræve yderlige vandstandsdetektorer.
4 Vandstandsalarmer, som krævet i stk. 2, skal ikke monteres om bord i skibe, der opfylder regel XII/12, eller i skibe med vandtætte rum på hver side af lastrummet, der strækker sig fra bunden af lastrummet til fribordsdækket.
Regel 25-1 - Vandstandsdetektorer på andre lastskibe med flere lastrum bortset fra bulkskibe og tankskibe
1 Lastskibe med flere lastrum, bortset fra bulkskibe og tankskibe, der er bygget den 1. januar 2024 eller senere, skal være udstyret med vandstandsdetektorer43) i hvert lastrum, der er beregnet til tørlast. Vandstandsdetektorer er ikke påkrævet for lastrum, der er placeret helt over friborddækket.
2 De vandstandsdetektorer, der kræves i henhold til stk. 1, skal
. 1 give akustisk og visuel alarm på kommandobroen, en når vandstanden over lastrummets bund når en højde på mindst 0,3 m og en anden i en højde på mindst 15 % af lastrummets dybde, men ikke over 2 m, og
. 2 monteres i den agterste ende af lastrummene. For lastrum, der lejlighedsvis anvendes til vandballast, kan der installeres en alarmoverstyringsanordning. De visuelle alarmer skal klart skelne mellem de to forskellige vandniveauer, der registreres i hvert rum.
3 Som et alternativ til vandstandsdetektoren i en højde på mindst 0,3 m i henhold til stk. 2.1 anses en lændeniveausensor44), der betjener de lænsepumpeanordninger, der kræves i regel 35-1, og som er installeret i lastrummets lænsebrønde eller et andet egnet sted, for acceptabel, forudsat at:
. 1 montering af en lænsevandsniveausensorer i en højde på mindst 0,3 m i lastrummets bageste ende, og
. 2 lænsevandsniveausensoren giver en akustisk og visuel alarm på kommandobroen, som klart adskiller sig fra den alarm, der gives af den anden vandstandsdetektor, der er monteret i lastrummet.
Afsnit C Maskininstallationer
(Hvor ikke andet udtrykkeligt er bestemt, finder afsnit C anvendelse på passager- og lastskibe)
Regel 26 Almindelige bestemmelser
1 Maskineri, kedler og andre trykbeholdere samt de dermed forbundne rørsystemer og tilbehør skal være således udformet og konstrueret, at de er velegnede til den funktion, de er bestemt for, og skal være således anbragt og beskyttet, at de frembyder mindst mulig fare for de ombordværende personer under fornøden hensyntagen til bevægelige dele, varme overflader og andre faremomenter. Ved konstruktionen skal der tages hensyn til de anvendte byggematerialer, udrustningens formål, de driftsforhold, den vil blive udsat for, samt miljøforholdene om bord.45)
2 Administrationen skal i særlig grad have opmærksomheden henvendt på driftssikkerheden af væsentlige enkeltkomponenter i fremdrivningsanlægget og kan kræve en særskilt energikilde til fremdrivning, der er tilstrækkelig til at give skibet manøvrefart, navnlig i tilfælde af ukonventionelle anlæg.
3 Der skal forefindes midler til at sikre, at fremdrivningsanlæggets almindelige funktion kan bibeholdes eller genoprettes, også selvom en af de vigtige hjælpeinstallationer skulle ophøre med at virke. Opmærksomheden skal i særlig grad være henvendt på funktionsfejl ved:
3.1 et generatorsæt, der tjener som elektrisk hovedenergikilde;
3.2 dampforsyningskilderne;
3.3 fødevandsanlæggene for kedler;
3.4 brændselsolieanlæggene for kedler eller motorer,46)
3.5 midlerne til at frembringe smøreolietryk;
3.6 midlerne til at frembringe vandtryk;
3.7 en kondensatpumpe og arrangementet til opretholdelse af vakuum i kondensatorer;
3.8 den mekaniske lufttilførsel til kedler;
3.9 en luftkompressor og receiver til start- eller til kontrolformål;
3.10 de hydrauliske, pneumatiske eller elektriske kontrolmidler for hovedfremdrivningsmaskineriet, herunder stilbare propeller.
Administrationen kan dog, under hensyntagen til overordnede sikkerhedshensyn, godkende en delvis reduktion af fremdrivningsevnen.
4 Der skal forefindes midler til at sikre, at maskineriet kan komme til at fungere igen efter en »dødt skib« tilstand uden hjælp udefra.
5 Alle kedler, maskindele, dampanlæg, hydrauliske anlæg, trykluftanlæg og alle andre anlæg med dermed forbundet tilbehør, som arbejder under indvendigt tryk, skal underkastes passende prøver, herunder en trykprøve, før de sættes i drift for første gang.
6 Hovedfremdrivningsanlægget og alle hjælpemaskiner, der er nødvendige for skibets fremdrivning og sikkerhed, skal, således som de er anbragt i skibet, være indrettet til at fungere, når skibet ligger på ret køl, og når det har slagside med en krængningsvinkel til og med 15º til begge sider under statiske forhold og 22,5º under dynamiske forhold (rullende) til begge sider og samtidig dynamisk hældende (duvende) 7,5º forskibs eller agterskibs. Administrationen kan tillade afvigelser fra disse vinkler under hensyntagen til skibets type, størrelse og driftsforhold.
7 Der skal træffes foranstaltninger til at lette rengøring, eftersyn og vedligeholdelse af hovedfremdrivnings- og hjælpemaskineri, herunder kedler og trykbeholdere.
8 Opmærksomheden skal i særlig grad være henvendt på fremdrivningsanlæggenes udformning, konstruktion og installation, således at deres vibrationer ikke medfører for store spændinger i disse maskiner inden for de normale driftsområder.
9 Ikke-metalliske ekspansionsforbindelser i rørsystemer skal, hvis de er placeret i et system, der føres gennem skibets side, og både gennemføringen og den ikke-metalliske ekspansionsforbindelse er placeret under den dybeste nedlastningsvandlinie, inspiceres som en del af de syn, der er beskrevet i regel I/10(a), og om nødvendigt udskiftes eller inspiceres ved intervaller anbefalet af fabrikanten.
10 Drift- og vedligeholdelsesinstruktioner samt tegninger vedrørende maskininstallationer og udstyr, som er af væsentlig betydning for sikker drift af skibet, skal være på et sprog, som er forståeligt for de officerer og besætningsmedlemmer, af hvem det er krævet, at de forstår sådanne instruktioner under udførelsen af deres tjeneste.
11 Dette stykke gælder kun for passagerskibe uanset størrelse og lastskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover bygget den 1. juli 1998 eller senere.
Placeringen og arrangementet af ventilationsrør i forbindelse med brændselsolieservice-, brændselsoliesettling- og smøreolietanke skal være indrettet på en sådan måde, at brud på et luftrør ikke direkte fører til risiko for indtrængen af hav- eller regnvand. Om bord i alle nye skibe skal der være installeret to brændselsolieservicetanke for hver type brændstof, der er nødvendig for fremdrivning samt drift af andre vitale systemer eller lignende arrangementer, hver med en kapacitet svarende til 8 timers drift ved maksimal kontinuerlig effekt på fremdrivningsmaskineriet samt normal driftsbelastning på generatorerne i søen.47)
12 Ud over de krav, der er i dette kapitel afsnit E, regel 46 til 53, om yderlige krav til periodisk ubemandede maskinrum, skal skibe, for at opnå betegnelsen periodisk ubemandet maskinrum opfylde et anerkendt klassifikationsselskabsregler herfor, eller være udrustet i henhold til Søfartsstyrelsens vejledning for sejlads med periodisk ubemandet maskinrum.
Regel 27 Maskineri
1 Hvor der er risiko for maskineriet på grund af for høj omdrejningshastighed, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at den driftssikre omdrejningshastighed ikke overskrides.
2 Hvor hoved- eller hjælpemaskineri, herunder trykbeholdere, eller nogen del af sådant maskineri er udsat for indvendigt tryk og kan blive udsat for farligt overtryk, skal der, hvor dette er praktisk muligt, forefindes midler til beskyttelse mod et sådant overtryk.
3 Gear samt enhver aksel og kobling, der anvendes til overførsel af kraft til maskiner, der er nødvendige for skibets fremdrivning og sikkerhed eller for de ombordværende personers sikkerhed, skal være således udformet og konstrueret, at de kan modstå de største belastninger, som de kan blive udsat for under alle driftsforhold, og der skal tages fornødent hensyn til den type motorer, de drives af eller udgør en del af.
4 Forbrændingsmotorer med en cylinderdiameter på 200 mm eller et krumtaphusvolumen på 0,6 m 3 og derover skal være forsynet med eksplosionsaflastningsventiler af passende type med tilstrækkeligt udstrømningsareal. Aflastningsventilerne skal være således anbragt eller være forsynet med sådanne midler, at udstrømning fra dem er således rettet, at der er mindst mulig fare for, at personalet kan komme til skade.
5 Hovedfremdrivningsturbiner og eventuelle hovedforbrændingsmotorer til fremdrivning samt hjælpemaskineri skal være forsynet med automatisk virkende afbryderanordninger med henblik på tilfælde af svigt, f.eks. af smøreolieforsyningen, hvilket hurtigt ville kunne føre til fuldstændigt sammenbrud, alvorlig beskadigelse eller eksplosion.
Administrationen kan tillade foranstaltninger, der omgår de automatisk virkende afbryderanordninger.
Regel 28 Bakevne
1 Skibet skal have tilstrækkelig bakevne til at sikre fornøden manøvredygtighed under alle normale forhold.
2 Maskineriets evne til at omskifte propellerens virkeretning på tilstrækkelig kort tid og således bringe skibet til at ligge stille inden for en rimelig tilbagelagt distance fra største servicefart fremover skal demonstreres og registreres.
3 Oplysninger om stoptider, sejlretninger og tilbagelagte afstande, der registreres under prøveture, samt om resultaterne af prøveture til bestemmelse af evnen hos skibe med flere propeller til at navigere og manøvrere med en eller flere af dem ude af funktion, skal forefindes om bord til brug for skibsføreren eller nærmere udpeget personale.
4 Hvor skibet er forsynet med supplerende midler til manøvrering eller standsning, skal sådanne midlers effektivitet demonstreres og registreres, som nævnt i stk. 2 og 3.
Regel 29 Styreanlæg 48)
1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal ethvert skib være forsynet med et hovedstyreanlæg og et reservestyreanlæg, der begge er til Administrationens tilfredshed. Hovedstyreanlægget og reservestyreanlægget skal være således indrettet, at den omstændighed, at det ene svigter, ikke vil sætte det andet ud af funktion.
2.1 Alle styreanlægskomponenterne og rorstammen skal være af solid og driftssikker konstruktion, der tilfredsstiller Administrationen. Opmærksomheden skal i særlig grad være henvendt på egnetheden af enhver vigtig komponent, der ikke er dubleret. Enhver sådan vigtig komponent skal, hvor det er hensigtsmæssigt, være forsynet med antifriktionslejer, som f.eks. kuglelejer, rullelejer eller glidelejer, som skal være permanent smurt eller forsynet med smøreapparat.
2.2 Konstruktionstrykket for beregning til bestemmelse af materialedimensioner for rørledninger og andre dele af styreanlægget, der er udsat for indvendigt hydraulisk tryk, skal være mindst 1,25 gange det maksimale arbejdstryk, der kan forventes under de driftsforhold, der er angivet i stk. 3.2, under hensyntagen til ethvert tryk, der måtte findes i anlæggets lavtryksside. Efter Administrationens skøn skal der anvendes udmattelseskriterier ved konstruktionen af rørledninger og komponenter under hensyntagen til pulserende tryk, der skyldes dynamiske belastninger.
2.3 Der skal anbringes sikkerhedsventiler på enhver del af det hydrauliske anlæg, som kan afspærres, og hvor der kan opstå tryk fra energikilden eller fra kræfter udefra. Indstillingen af sikkerhedsventilerne må ikke overstige konstruktionstrykket. Ventilerne skal være af passende størrelse og således anbragt, at det undgås, at trykket stiger utilladeligt over konstruktionstrykket.
3 Hovedstyreanlægget og rorstammen skal;
3.1 have fornøden styrke og kunne styre skibet ved største servicefart fremover, hvilket skal demonstreres,
3.2 kunne lægge roret over fra 35º på den ene side til 35º på den anden side, når skibet er på største dybgående og går frem med største servicefart, og – under samme forhold – fra 35º på den ene side til 30º på den anden side på højst 28 sekunder, hvor det ikke er praktisk muligt at påvise overholdelse af dette krav under prøveture med skibet, når skibet er på dets største dybgående og går fremover med en fart, der svarer til hovedmaskineriets maksimum omdrejningshastighed og maksimum beregnede stigning, kan skibe – uanset konstruktionsdato – påvise overholdelse af dette krav gennem en af følgende metoder:
1) på en prøvetur er skibet på ret køl og har roret fuldstændigt under vand, mens det går fremover med en fart svarende til hovedmaskineriets maksimum omdrejningshastighed og maksimum beregnede stigning; eller
2) hvor det ikke er muligt at få roret fuldstændigt under vand på en prøvetur, skal der beregnes en passende fart fremover ved anvendelse af det areal af rorbladet, der er under vand, under den for prøveturen foreslåede lastekondition. Den beregnede fart fremover skal resultere i en påvirkning af hovedstyremaskineriet med en kraft og et drejningsmoment, der er mindst lige så stor, som det ville have været tilfældet, hvis det havde været testet med skibet på dets største dybgående og med en fart fremover svarende til hovedmaskineriets maksimum omdrejningshastighed og maksimum beregnede stigning; eller
3) rorets kraft og drejningsmoment under prøveturens lastekondition er blevet forudset pålideligt og ekstrapoleret til den fulde lastekondition. Skibets fart skal svare til hovedmaskineriets maksimum omdrejningshastighed og skruens maksimum beregnede stigning.
3.3 drives maskinelt, hvor dette er nødvendigt for at i mødekomme kravene i stk. 3.2, og i de tilfælde, hvor Administrationen kræver en rorstamme med en diameter på over 120 mm målt ved rorpinden, bortset fra forstærkning ved sejlads i is, og
3.4 således konstrueret, at de ikke beskadiges ved største fart bak; dette konstruktionskrav behøver dog ikke påvises ved prøveture med største fart bak og største rorvinkel.
4 Reservestyreanlægget skal;
4.1 have fornøden styrke og være i stand til at styre skibet, når dette gør manøvrefart, og være klar til brug i nødstilfælde;
4.2 kunne lægge roret over fra 15º på den ene side til 15º på den anden side på højst 60 sekunder med skibet på største dybgående og med det halve af største servicefart fremover eller 7 knob, hvis denne er større; hvor det ikke er praktisk muligt at påvise overholdelse af dette krav under prøveture med skibet, når skibet er på dets største dybgående og går fremover med halvdelen af den fart, der svarer til hovedmaskineriets maksimum omdrejningshastighed og maksimum beregnede stigning eller 7 knob, alt efter hvad der måtte være størst, kan skibe – uanset konstruktionsdato, herunder skibe bygget før den 1. januar 2009 – påvise overholdelse af dette krav gennem en af følgende metoder:
1) på en prøvetur er skibet på ret køl og har roret fuldstændigt under vand, mens det går fremover med halvdelen af den fart, der svarer til hovedmaskineriets maksimum omdrejningshastighed og maksimum beregnede stigning eller 7 knob, alt efter hvad der måtte være størst; eller
2) hvor det ikke er muligt at få roret fuldstændigt under vand på en prøvetur, skal der beregnes en passende fart fremover ved anvendelse af det areal af rorbladet, der er under vand, under den for prøveturen foreslåede lastekondition. Den beregnede fart fremover skal resultere i en påvirkning af hovedstyremaskineriet med en kraft og et drejningsmoment, der er mindst lige så stor, som det ville have været tilfældet, hvis det havde været testet med skibet på dets største dybgående og med halvdelen af den fart fremover, der svarer til hovedmaskineriets maksimum omdrejningshastighed og maksimum beregnede stigning eller 7 knob, alt efter hvad der måtte være størst; eller
3) rorets kraft og drejningsmoment under prøveturens lastekondition er blevet forudset pålideligt og ekstrapoleret til den fulde lastekondition.
4.3 drives maskinelt, hvis dette er nødvendigt for at opfylde kravene i stk. 4.2, og i alle tilfælde, hvor Administrationen kræver en rorstamme med en diameter på over 230 mm målt ved rorpinden, bortset fra forstærkning ved sejlads i is.
5 Kraftenhederne på hoved- og reservestyreanlæg skal:
5.1 være således indrettet, at de automatisk starter igen, når der på ny tilføres energi efter et energisvigt; og
5.2 kunne sættes i gang fra et sted på kommandobroen. I tilfælde af svigtende energiforsyning til enhver af styremaskinens kraftenheder, skal der slås akustisk og optisk alarm på kommandobroen.
6.1 Hvor hovedstyreanlægget omfatter to eller flere kraftenheder, er det ikke nødvendigt at installere et reservestyreanlæg, forudsat at;
6.1.1 hovedstyreanlægget i et passagerskib kan drive roret som foreskrevet i stk. 3.2, så længe en af kraftenhederne er ude af funktion;
6.1.2 hovedstyreanlægget i et lastskib kan drive roret som foreskrevet i stk. 3.2, når alle kraftenheder er i drift;
6.1.3 hovedstyreanlægget er således indrettet, at det efter et enkelt svigt i dets rørsystem eller i en af kraftenhederne er muligt at isolere fejlen, således at styreevnen kan opretholdes eller hurtigt genvindes.
6.2 Administrationen kan indtil 1. september 1986 tillade, at der installeres et styreanlæg, hvis driftssikkerhed er bevist, men som ikke opfylder kravene i stk. 6.1.3 til et hydraulisk anlæg.
6.3 Styreanlæg af en anden type end den hydrauliske type skal opfylde normer, der svarer til kravene i dette stykke, og som tilfredsstiller Administrationen.
7 Der skal forefindes styreanlægskontrol;
7.1 for hovedstyreanlægget, både på kommandobroen og i styremaskinrummet;
7.2 i tilfælde hvor hovedstyreanlægget er indrettet i overensstemmelse med stk. 6 ved to selvstændige kontrolsystemer, der begge kan betjenes fra kommandobroen. Dette kræver ikke dublering af rat eller styrehåndtag. Hvor kontrolapparatet består af en hydraulisk telemotor, er det ikke nødvendigt at installere endnu et uafhængigt system undtagen i et tankskib, et kemikalietankskib eller et gastankskib med en bruttotonnage på 10.000 eller derover;
7.3 for reservestyreanlægget i styremaskinrummet, og hvis det drives maskinelt, skal det også kunne betjenes fra kommandobroen og skal være uafhængigt af kontrolsystemet for hovedstyreanlægget.
8 Ethvert kontrolsystem for hoved- og reservestyreanlæg, der kan betjenes fra kommandobroen, skal opfylde følgende krav;
8.1 hvis det er elektrisk, skal det have sin egen særskilte strømkreds, der forsynes fra en styreanlægsstrømkreds fra et punkt inden for styremaskinrummet eller direkte fra strømtavlens samleskinner, som forsyner den pågældende styreanlægsstrømkreds ved et punkt på strømtavlen, der støder op til forsyningen til styreanlægsstrømkredsen;
8.2 der skal findes midler i styremaskinrummet til at frakoble ethvert styrekontrolsystem, der betjenes fra kommandobroen, fra det styreanlæg, det betjener;
8.3 systemet skal kunne igangsættes fra et sted på kommandobroen;
8.4 i tilfælde af at forsyningen af elektrisk energi til styrekontrolsystemet svigter, skal der slås akustisk og optisk alarm på kommandobroen; og
8.5 strømkredse, der forsyner styrekontrolsystemet for styreanlæg, må kun være beskyttet mod kortslutning.
9 De elektriske strømkredse og styrekontrolsystemerne for styreanlæg med tilhørende komponenter, kabler og rør, der er foreskrevet i denne regel og i regel 30, skal være anbragt så langt fra hinanden som praktisk muligt i hele deres længde.
10 Der skal findes et kommunikationsmiddel mellem kommandobroen og styremaskinrummet.
11 Rorets vinkelstilling skal;
11.1 angives på kommandobroen, hvis hovedstyreanlægget drives maskinelt. Rorets vinkelangivelse skal være uafhængig af styreanlæggets kontrolsystem.
11.2 klart kunne opfattes i styremaskinrummet.
12 Hydrauliske styreanlæg, der drives maskinelt, skal være forsynet med følgende;
12.1 anordning til renholdelse af den hydrauliske væske under hensyntagen til typen af det hydrauliske system og dets konstruktion;
12.2 en alarm for lav væskestand for hver enkelt beholder af hydraulisk væske til afgivning af den tidligst mulige melding om lækage i det hydrauliske system. Der skal afgives akustisk og optisk alarm på kommandobroen og i maskinrummet, hvor det let kan opfattes; og
12.3 en fast anbragt lagertank med tilstrækkelig kapacitet til at genopfylde mindst et hydraulisk opereret system herunder beholderen, hvor hovedstyreanlægget kræves drevet maskinelt. Lagertanken skal ved rørledninger være fast tilsluttet på en sådan måde, at de hydrauliske systemer let kan genopfyldes fra et sted inden for styremaskinrummet, og skal være forsynet med en indholdsmåler.
13 Styremaskinrummet skal være:
13.1 let tilgængeligt og, om muligt, adskilt fra maskinrummene; og;
13.2 forsynet med passende indretninger for at sikre de pågældende medlemmer af besætningen adgang til styreanlæggets maskiner og betjeningssteder. Disse foranstaltninger skal omfatte gelændere og ristværk eller andre skridfaste overflader for at sikre rimelige arbejdsforhold i tilfælde af lækage i det hydrauliske system.
14 Hvor det kræves, at rorstammen har en diameter på over 230 mm målt ved kvadrantarmen, bortset fra forstærkning for sejlads i is, skal der automatisk i løbet af 45 sekunder etableres en alternativ energiforsyning, der som minimum er tilstrækkelig til at forsyne styreanlæggets kraftenheder, og som opfylder kravene i stk. 4.2, og tillige det dermed forbundne styrekontrolsystem samt rorviser, enten fra den elektriske nødenergikilde eller fra en selvstændig energikilde, der er anbragt i styremaskinrummet. Denne selvstændige energikilde må kun benyttes til dette formål. I ethvert skib med en bruttotonnage på 10.000 og derover skal den alternative energiforsyning have en kapacitet til mindst 30 minutters uafbrudt drift og i ethvert andet skib til mindst 10 minutter.
15 I ethvert tankskib, kemikalietankskib eller gastankskib med en bruttotonnage på 10.000 og derover og i ethvert andet skib med en bruttotonnage på 70.000 og derover skal hovedstyreanlægget omfatte to eller flere ens kraftenheder, der opfylder bestemmelserne i stk. 6.
16 Ethvert tankskib, kemikalieskib eller gastankskib med en bruttotonnage på 10.000 og derover skal opfylde følgende krav, jf. dog stk. 17:
16.1 hovedstyreanlægget skal være således indrettet, at det i tilfælde af tab af styreevne som følge af et enkelt svigt i en del af et af hovedstyreanlæggets drivaggregater, bortset fra rorpinden, kvadranten eller komponenter, der tjener samme formål, eller i tilfælde af roraktivatorernes sammenbrud er muligt at genvinde styreevnen på højst 45 sekunder efter sammenbruddet i et af drivaggregaterne;
16.2 hovedstyreanlægget skal omfatte enten
16.2.1 to uafhængige og adskilte drivaggregater, der begge kan opfylde kravene i stk. 3.2; eller
16.2.2 mindst to ens drivaggregater, som – når de virker samtidig under normal drift – skal kunne opfylde kravene i stk. 3.2. Hvor det er nødvendigt for at opfylde dette krav, skal der være indbyrdes forbindelse mellem de hydrauliske drivaggregater. Tab af hydraulisk væske fra et system skal indikeres, og det defekte system skal automatisk afspærres, således at det andet eller de andre drivaggregater stadig fungerer fuldt ud;
16.3 styreanlæg af en anden type end den hydrauliske type skal opfylde tilsvarende normer.
17 I tankskibe, kemikalietankskibe eller gastankskibe med en bruttotonnage på 10.000 og derover, men på under 100.000 ton dødvægt, kan anvendes andre løsninger end enkelt-svigt-kriteriet på roraktivatoren eller roraktivatorerne, som er nævnt i stk. 16, forudsat at der opnås en tilsvarende sikkerhed, og at;
17.1 styreevnen efter tab som følge af et enkelt svigt i en del af rørsystemet eller af en af kraftenhederne genvindes i løbet af 45 sekunder; og
17.2 hvor styreanlægget kun omfatter en enkelt roraktivator, skal der foretages særlige overvejelser med hensyn til spændingsanalyse af konstruktionen inklusiv udmattelsesanalyse og analyse af brudmekanismer, hvor dette er hensigtsmæssigt, samt til de anvendte materialer, til placeringen af tætningsarrangementet og til afprøvning og inspektion samt til foranstaltninger for effektiv vedligeholdelse. Under hensyn til det foranstående skal Administrationen indføre forskrifter, som omfatter bestemmelserne i »retningslinier for godkendelse af ikke-dublerende ror-aktivatorer i tankskibe, kemikalietankskibe og gastankskibe med en bruttotonnage på 10.000 og derover, men mindre end 100.000 ton dødvægt«, der er vedtaget af Administrationen.49)
18 I et tankskib, et kemikalietankskib eller et gastankskib med en bruttotonnage på 10.000 og derover, men under 70.000 ton dødvægt, kan Administrationen indtil 1. september 1986 tillade et styreanlægssystem, hvis driftssikkerhed er bevist, men ikke opfylder det enkelt-svigt-kriterium, der i stk. 16 kræves af et hydraulisk system.
19 Ethvert tankskib, kemikalietankskib eller gastankskib med en bruttotonnage på 10.000 og derover, som er bygget før 1. september 1984, skal senest den 1. september 1986 opfylde følgende krav:
19.1 Kravene i stk. 7.1, 8.2, 8.4, 10, 11, 12.2, 12.3, og 13.2;
19.2 der skal for styreanlægget installeres to selvstændige styrekontrolsystemer, som begge kan betjenes fra kommandobroen. Dette kræver ikke duplikering af rat eller styrehåndtag;
19.3 hvis det igangværende styrekontrolsystem for styreanlægget skulle svigte, skal det andet system kunne sættes i gang øjeblikkeligt fra kommandobroen; og
19.4 ethvert elektrisk styrekontrolsystem skal have sin egen særskilte strømkreds, der enten forsynes fra styreanlæggets strømkreds eller direkte fra strømtavlens samleskinner fra det sted, som forsyner dette styreanlæg i strømtavlen, der er i (direkte) forbindelse med styreanlæggets strømkreds.
20 Foruden kravene i stk. 19 skal styreanlægget i ethvert tankskib, kemikalietankskib eller gastankskib med en bruttotonnage på 40.000 og derover, der er bygget før 1. september 1984, senest den 1. september 1988 være således indrettet, at styreevnen i tilfælde af et enkelt svigt i rørsystemet eller i en af kraftenhederne kan opretholdes, eller at rorbevægelsen kan begrænses, således at styreevnen hurtigt kan genvindes.
Dette skal opnås ved:
20.1 et uafhængigt middel til at kontrollere rorets bevægelse; eller
20.2 hurtigt virkende ventiler, som kan betjenes manuelt for at isolere aktivatoren eller aktivatorerne fra det udvendige hydrauliske rørsystem, samt et middel til direkte fornyet påfyldning af aktivatorerne ved hjælp af en fast monteret, selvstændig og maskinelt drevet pumpe og rørsystem; eller
20.3 en indretning, der gør det muligt, hvor hydrauliske kraftenheder er indbyrdes forbundne, at opdage tab af hydraulisk væske fra et af anlæggene og isolere det defekte anlæg, enten automatisk eller fra kommandobroen, således at det andet anlæg fortsat er i fuld virksomhed.
Regel 30 Yderligere krav til elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg
1 Midler til indikering af, om motorer til elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg er i drift, skal installeres på kommandobroen og på et passende kontrolsted for hovedmaskineri.
2 Ethvert elektrisk eller elektrohydraulisk styreanlæg, der omfatter en eller flere kraftenheder, skal fødes gennem mindst to specielle strømkredse udgående direkte fra hovedstrømtavlen; den ene strømkreds kan dog føres over nødstrømtavlen. Et elektrisk eller elektrohydraulisk reservestyreanlæg, der er forbundet med et elektrisk eller elektrohydraulisk hovedstyreanlæg, kan tilsluttes en af de strømkredse, der forsyner dette hovedstyreanlæg. De strømkredse, der forsyner et elektrisk eller elektrohydraulisk styreanlæg, skal have tilstrækkelig kapacitet til at strømforsyne alle motorer, der samtidig kan tilsluttes dem, og som eventuelt skal fungere samtidig.
3 Der skal etableres beskyttelse mod kortslutning og forefindes en overbelastningsalarm for sådanne strømkredse og motorer. Eventuelle anordninger til beskyttelse mod overstrøm, herunder eventuel startstrøm skal være mindst to gange den beskyttede motors eller strømkreds fulde strømbelastning og skal være således indrettet, at beskyttelsesanordningen tillader passage af den fornødne startstrøm.
Hvor der anvendes en trefaseforsyning, skal der installeres et alarmapparat, som indikerer, hvis der opstår fejl i en af forsyningsfaserne.
De her foreskrevne alarmgivere skal være både akustiske og visuelle og skal anbringes på et iøjnefaldende sted i hovedmaskinrummet eller kontrolrummet, hvorfra hovedmaskineriet normalt styres, og som det måtte være foreskrevet i regel 51.
4 I et skib med en bruttotonnage under 1.600, hvor et reservestyreanlæg, som ifølge regel 29.4.3 skal drives maskinelt, ikke drives ved elektricitet eller af en elektrisk motor, der hovedsageligt anvendes til drift af andre anlæg, kan hovedstyreanlægget fødes gennem en strømkreds udgående fra hovedstrømtavlen. Hvor en sådan elektrisk motor, der hovedsageligt anvendes til drift af andre anlæg, er indrettet til at drive et sådant reservestyreanlæg, kan Administrationen frafalde kravet i stk. 3, hvis den finder beskyttelsesforanstaltningerne tilfredsstillende i forbindelse med kravene i regel 29.5.1-2 og regel 29.7.3, der finder anvendelse på reservestyreanlæg.
Regel 31 Kontrolforanstaltninger for maskiner
1 Hoved- og hjælpemaskineri, der er af væsentlig betydning for skibets fremdrivning og sikkerhed, skal være forsynet med effektive drifts- og kontrolmidler.
2 Hvor der er indrettet fjernstyring af fremdrivningsmaskineriet fra kommandobroen, og forudsat maskinrummene skal være bemandet skal følgende bestemmelser finde anvendelse:
2.1 propellerens omdrejningshastighed, virkeretning og eventuelle stigning skal kunne styres fuldt ud fra kommandobroen under alle fartsforhold, herunder manøvrering;
2.2 fjernstyring skal for hver selvstændig propeller udføres ved hjælp af en kontrolanordning, der er udformet og konstrueret således, at dens betjening ikke kræver særlig opmærksomhed vedrørende maskineriets detaljerede drift. Hvor flere propellere skal fungere samtidig, kan de styres ved hjælp af en enkelt kontrolanordning;
2.3 hovedfremdrivningsmaskineriet skal være forsynet med en nødstopanordning på kommandobroen, og denne anordning skal være uafhængig af brokontrolsystemet;
2.4 ordrer fra kommandobroen til fremdrivningsmaskineriet skal angives i kontrolrummet for hovedmaskineriet eller på manøvreplatformen, hvis dette er mere hensigtsmæssigt;
2.5 fjernstyring af fremdrivningsmaskineriet skal kun være mulig fra et sted ad gangen; på sådanne steder er indbyrdes forbundne betjeningssteder tilladt. På hvert sted skal der være en indikator, der viser, fra hvilket sted fremdrivningsmaskineriet styres. Overførelse af styring mellem kommandobroen og maskinrummene må kun finde sted i hovedmaskinrummet eller i dettes kontrolrum. Dette system skal omfatte midler, der forhindrer, at propellerens drivtryk ændrer sig væsentligt, når styringen overføres fra et sted til et andet;
2.6 det skal være muligt at styre fremdrivningsmaskineriet lokalt, selv i tilfælde af fejl i en del af fjernstyringsanlægget;
2.7 fjernstyringsanlægget skal være konstrueret således, at der vil blive slået alarm, hvis der opstår fejl i anlægget. Propellerens forudindstillede omdrejningshastighed og virkeretning skal opretholdes, indtil lokal styring er i funktion, medmindre Administrationen ikke anser dette for praktisk muligt;
2.8 der skal findes indikatorer på kommandobroen, der angiver:
2.8.1 propellerens hastighed og omdrejningsretning i tilfælde af faste propellere;
2.8.2 Propellerens omdrejningshastighed og stigningsvinkel i tilfælde af stilbare propellere;
2.9 der skal forefindes en alarmgiver på kommandobroen og i maskinrummet til angivelse af lavt startlufttryk, som skal have et alarmpunkt, der tillader yderligere startoperationer til start af hovedmotoren. Hvis fremdrivningsmaskineriets fjernstyringsanlæg er konstrueret til automatisk start, skal antallet af automatiske, på hinanden følgende forgæves forsøg på at starte maskineriet være begrænset for at sikre et tilstrækkeligt startlufttryk med henblik på lokal start.
3 Hvor hovedfremdrivningsmaskineriet med tilhørende maskineri, herunder elektriske hovedforsyningskilder, er udstyret med forskellige grader af automatisk styring eller fjernstyring og er under stadig manuelt tilsyn fra et kontrolrum, skal arrangementet og kontrolmidler være således konstrueret, udstyret og installeret, at maskinernes drift vil være lige så sikker og effektiv, som hvis det var underkastet direkte tilsyn; i denne forbindelse finder bestemmelserne i reglerne 46-50 anvendelse, alt efter omstændighederne. Der skal tages særligt hensyn for at beskytte sådanne rum mod brand og vandfyldning.
4 Automatisk virkende start-, drift- og kontrolsystemer skal i almindelighed omfatte mulighed for manuelt at omgå de automatiske styringssystemer. Fejl i nogen del af sådanne systemer må ikke forhindre anvendelse af den manuelle omgåelse.
5 Skibe, som er bygget den 1. juli 1998 eller senere, og lastskibe med en bruttotonnage under 500 bygget den 1. januar 2002 eller senere, skal opfylde kravene i paragraf 1 til 4 med følgende ændringer:
5.1 Stk. 1 er erstattet med følgende:
5.1.1 Hoved- og hjælpemaskineri, der er af væsentlig betydning for skibets fremdrivning, kontrol og sikkerhed, skal være forsynet med effektive drifts- og kontrolmidler. Alle kontrolmidler, der er af væsentlig betydning for skibets fremdrivning, kontrol og sikkerhed, skal være selvstændigt virkende eller konstrueret på en sådan måde, at fejl på ét system ikke nedsætter ydelsen af et andet system. ;
5.2 i anden og tredje linie i stk. 2 slettes ordlyden »og forudsat maskinrummene skal være bemandet«;
5.3 den første sætning i stk. 2.2 erstattes af følgende:
»5.3.2 kontrollen med hver selvstændigt virkende propel skal kunne udføres med én betjeningsanordning med automatisk regulering af tilhørende hjælpeudstyr inklusive, hvor nødvendigt, overbelastningssikring af fremdrivningsmaskineriet.«;
5.4 stk. 2.4 erstattes af følgende:
»5.4.4 ordrer fra kommandobroen til fremdrivningsmaskineriet skal angives i kontrolrummet for hovedmaskineriet og på manøvreplatformen«;
5.5 følgende nye sætning tilføjes i slutningen af stk. 2.6:
»Det skal ligeledes være muligt at styre hjælpemaskineriet, der er af væsentlig betydning for skibets fremdrivning og sikkerhed, ved eller nær det pågældende maskineri; « og
5.6 Stykkerne 2.8, 2.8.1 og 2.8.2 erstattes med følgende:
»5.6.8 der skal være installeret indikatorer på kommandobroen, i hovedmaskinkontrolrummet og ved manøvreplatformen, der angiver:
5.6.8.1 propellerhastigheden og virkeretningen for faste propellere; og
5.6.8.2 propellerhastigheden og stigningspositionen for stilbare propellere; «.
6 Skibe, som er bygget den 1. juli 2004 eller senere, og lastskibe med en bruttotonnage under 500 bygget den 1. juli 2004 eller senere, skal opfylde kravene i paragraf 1 til 5 med følgende ændringer:
6.1 Paragraf 2 tilføjes et nyt stk. 10 med følgende ordlyd:
»6.1.10 automatiske systemer skal konstrueres således, at det sikres, at den officer, der har vagten på kommandobroen, får en forudgående advarsel om forestående eller overhængende fartnedsættelse eller stop af fremdrivningssystemet tids nok til, at han kan vurdere de navigationsmæssige omstændigheder i et nødstilfælde. Systemerne skal i særdeleshed udføre kontrol og overvågning, afgive meldinger og alarmer og tage sikkerhedsskridt med henblik på at nedsætte fremdrivningsmaskineriets hastighed eller stoppe maskineriet, samtidig med at den officer, der har vagten på kommandobroen, får lejlighed til at gribe ind manuelt – undtagen i tilfælde, hvor en sådan manuel indgriben vil medføre, at maskineriet og/eller fremdrivningsudstyret bliver totalt skadet inden for kort tid, f.eks. i tilfælde af for høj omdrejningshastighed.«
Regel 32 Dampkedler og kedelfødesystemer
1 Enhver dampkedel og enhver ufyret dampgenerator skal være forsynet med mindst to sikkerhedsventiler af tilstrækkelig kapacitet. Under hensyntagen til ydelsen eller andre særlige omstændigheder ved en kedel eller ufyret dampgenerator kan Administrationen dog tillade, at der kun anbringes en sikkerhedsventil, hvis den finder det godtgjort, at der derved er tilvejebragt tilstrækkelig beskyttelse mod overtryk.
2 Enhver oliefyret kedel, der er beregnet til at virke uden manuelt tilsyn, skal være forsynet med sikkerhedsanordninger, som lukker af for brændselstilførslen og afgiver alarm i tilfælde af lav vandstand, lufttilførselssvigt eller flammesvigt.
3 Vandrørskedler, der forsyner turbinefremdrivningsmaskineri med damp, skal være forsynet med en alarm for høj vandstand.
4 Ethvert dampudviklingsanlæg, der er af væsentlig betydning for skibets sikkerhed, eller som ville kunne frembyde fare, hvis dets fødevandsforsyning skulle svigte, skal være forsynet med mindst to af hinanden uafhængige fødevandssystemer fra og med fødepumperne, dog bemærkes, at en enkelt åbning i dampsamleren kan godkendes.
Medmindre overtryk er umuligt som følge af pumpens karakteristik, skal der træffes foranstaltninger, der forhindrer overtryk i nogen del af anlæggene.
5 Kedler skal være forsynet med midler til at overvåge og kontrollere fødevandets kvalitet. Der skal forefindes passende anordninger, der så vidt muligt forhindrer, at der trænger olie eller andre forurenende stoffer ind, som vil kunne have en uheldig indvirkning på kedlen.
6 Enhver kedel, der er af væsentlig betydning for skibets sikkerhed, og som er konstrueret til at indeholde vand i nærmere bestemt højde, skal være forsynet med mindst to midler til angivelse af vandstanden, hvoraf mindst det ene skal være et vandstandsglas til direkte aflæsning.
Regel 33 Damprørsystemer
1 Ethvert damprør med tilhørende armatur, gennem hvilket der kan passere damp, skal være således udformet, konstrueret og installeret, at det kan modstå de maksimale arbejdsbelastninger, som det kan blive udsat for.
2 Der skal forefindes midler til at dræne ethvert damprør, hvori der ellers ville kunne forekomme farlige vandslag.
3 Hvis et damprør eller et tilbehør dertil kan modtage damp fra en kilde med et højere tryk end det tryk, det er konstrueret til, skal der monteres en passende reduktionsventil, sikkerhedsventil og trykmåler.
Regel 34 Trykluftsystemer
1 I ethvert skib skal der findes midler til forhindring af overtryk i nogen del af trykluftanlæg og alle steder, hvor kølekapper eller casinger af kompressorer og luftkølere kan blive udsat for farligt overtryk som følge af lækage fra lufttryksdele. Systemerne skal være forsynet med passende sikkerhedsventilarrangementer.
2 De vigtigste startluftarrangementer for forbrændingsmotorer til hovedfremdrivning skal være tilstrækkeligt beskyttet mod virkningerne af tilbageslag og indvendig eksplosion i startluftrørene.
3 Alle afgangsrør fra startluftkompressorer skal føre direkte til startluftbeholderne, og alle startluftrørene fra luftbeholderne til hoved- eller hjælpemaskiner skal være fuldstændig adskilt fra kompressorernes afgangsrørsystem.
4 Der skal drages omsorg for, at der trænger mindst mulig olie ind i lufttrykanlæggene, og at disse anlæg drænes.
Regel 35 Ventilationssystemer i maskinrum
Af hensyn til personalets sikkerhed og velbefindende samt maskinernes drift skal maskinrum af kategori A være tilstrækkeligt ventilerede for at sikre, at der opretholdes en tilstrækkelig lufttilførsel til rummene, når maskineri eller kedler i disse rum arbejder på fuld kraft under alle vejrforhold, herunder hårdt vejr. Ethvert andet maskinrum skal være tilstrækkeligt ventileret under hensyntagen til dets anvendelse.
Regel 35-1 Lænsearrangement
1 Denne regel finder anvendelse for skibe bygget den 1. januar 2009 eller senere.
2 Passager- og lastskibe.
2.1 Der skal installeres et effektivt lænsearrangement, der under alle praktiske forhold er i stand til at pumpe fra og lænse ethvert vandtæt rum, bortset fra rum, der udelukkende er bestemt til opbevaring af ferskvand, vandballast, brændselsolie eller flydende last, og for hvilke der findes andre effektive lænsemidler. Der skal findes effektive midler til at lænse vand fra isolerede lastrum.
2.2 Sanitær-, ballast- og almindelige servicepumper kan anerkendes som selvstændige maskindrevne lænsepumper, såfremt de er forsynet med de nødvendige forbindelser til lænsesystemet.
2.3 Alle lænserør, der anvendes i eller under kulkasser eller brændselsolietanke eller i kedel- eller maskinrum, herunder rum, hvor forbrugstanke eller brændselsoliepumpearrangement er anbragt, skal være af stål eller andet egnet materiale.
2.4 Lænse- og ballastarrangementer skal være således indrettet, at vand fra søen og fra vandballasttanke forhindres i at trænge ind i last- og maskinrummene eller fra et rum til et andet. Der skal træffes foranstaltninger til at hindre, at højtanke med lænse- og ballastforbindelser ved uagtsomhed fyldes fra søen, når de indeholder last, eller udpumpes gennem et lænserør, når de indeholder vandballast.
2.5 Alle fordelingskasser og manuelt betjente ventiler i forbindelse med lænsearrangementet skal anbringes på steder, der er tilgængelige under normale forhold.
2.6 Der skal være mulighed for lænsning af lukkede lastrum placeret på skotdækket af passagerskibe og på fribordsdækket af lastskibe; såfremt Administrationen, på grund af størrelse eller inddeling af disse rum, finder at skibets sikkerhed ikke forringes herved, kan den tillade, at der dispenseres fra lænsemidlerne i ethvert bestemt rum i ethvert skib eller skibsklasse. For skibe omfattet af bestemmelserne i regel II-1/1.1.1.1, for så vidt angår de særlige farer, der er forbundet med stabilitetstab, når de er udstyret med fast installerede højtryks-sprinklerbrandslukningsarrangementer (der henvises til regel II-2/20.6.1.4).
2.6.1 Hvor fribordet til skotdækket, henholdsvis til fribordsdækket, har en sådan størrelse, at dækskanten er nedsænket, når skibet krænger mere end 5º, skal lænsningen ske ved hjælp af et tilstrækkeligt antal spygatter af passende størrelse med afløb direkte overbord, og indrettet i overensstemmelse med kravene i regel 17 i tilfælde af et passagerskib, og reglerne for tilgangs- og afgangsåbninger i den Internationale Konvention om Lastelinier, 1966, i tilfælde af et lastskib.
2.6.2 Hvor fribordet har en sådan størrelse, at kanten af skotdækket henholdsvis kanten af fribordsdækket bliver nedsænket, når skibet krænger 5º eller mindre, skal lænsningen fra lukkede lastrum på skotdækket henholdsvis fribordsdækket ledes til et eller flere egnede rum med en passende kapacitet, og forsynet med alarm for høj vandstand og med et egnet arrangement for lænsning overbord. Yderligere skal det sikres at:
2.6.2.1 Antal, størrelse og placering af afløb er således, at akkumulering af frit vand undgås,
2.6.2.2 det pumpearrangement, der kræves for passager- eller lastskibe i henhold til denne regel, samtidig tager hensyn til kravene om et fast anbragt sprinklerbrandslukningssystem,
2.6.2.3 vand der er forurenet med benzin eller andre farlige stoffer ikke ledes til maskinrum eller andre rum, hvor der kan ske antændelse, og
2.6.2.4 at lukkede lastrum der er beskyttede med et CO 2 brandslukningsanlæg, har dæksafløb som er forsynede med midler til at forhindre, at den kvælende gas undslipper.
2.6.3. Midler til lænsning af lukkede vogndæksrum og ro-ro-rum samt speciallastrum skal ligeledes opfylde regel II-2/20.6.1.4 og II-2/20.6.1.5.
3 Passagerskibe
3.1 Det i stk. 2.1 påbudte lænsearrangement skal, for så vidt det er praktisk muligt efter en søulykke, kunne betjenes, uanset om skibet ligger på ret køl eller har slagside. I dette øjemed skal der i almindelighed anbringes sugerør i borde undtagen i snævre rum i skibets for- og agterende, hvor et enkelt sugerør kan være tilstrækkeligt. I rum af usædvanlig form kan der kræves yderligere sugerør. Der skal træffes foranstaltninger til at sikre, at vandet i rummet løber til sugerørene. Sugerørsudmundingen skal så vidt muligt være anbragt i lænsebrønde. Hver udmunding skal være forsynet med filter så nær enden af sugerøret som muligt, dog således, at det er let tilgængeligt for rensning. Hvis Administrationen finder godtgjort, at et lænsearrangement kan være uheldigt i bestemte rum, kan den tillade, at et sådant arrangement undlades, såfremt beregninger foretaget i overensstemmelse med forskrifterne i regel 7 og 8 viser, at skibets sødygtighed ikke vil blive forringet.
3.2 Der skal forefindes mindst tre maskindrevne pumper forbundet med hovedlænseledningen, hvoraf den ene kan drives af fremdrivningsmaskineriet. Hvis lænsepumpetallet er 30 eller derover, skal der findes yderligere en selvstændig maskindrevet pumpe.
Lænsepumpetallet skal beregnes på følgende måde:
Når P 1 er større end P:
Hvor:
L = skibets længde (i meter) som defineret i regel 2;
M = rumindholdet af maskinrummet (i kubikmeter) som defineret i regel 2, der er under skotdækket; med tillæg af eventuelle faste brændselsolie bunkerstanke beliggende over inderbunden og foran eller agten for ma- skinrummet.
P = hele rumindholdet af passager- og mandskabsrum under skotdækket (i kubikmeter), der er indrettet til anvendelse for passagerer og mandskab, bortset fra bagage-, stores- og proviantrum.
V = hele skibet rumindhold under skotdækket (i kubikmeter)
P 1 = KN,
hvor:
N = det antal passager, som ski- bet ifølge sit certifikat må befordre; og
K = 0,056L
Hvor værdien af produktet KN er større end summen af P og volumen af de egentlige passagerrum over skotdækket, skal den vær- di der anvendes som P 1 være enten denne sum eller 2/3 KN, idet den største af disse værdier skal benyttes.
3.3 Hvor det er praktisk muligt, skal de maskindrevne lænsepumper fordeles i særskilte vandtætte afdelinger, der er således indrettet eller beliggende, at disse rum ikke fyldes med vand ved samme skade. Dersom hovedfremdrivningsmaskineriet, hjælpemaskinerne og kedlerne er installeret i to eller flere vandtætte rum, skal de pumper, der er til rådighed til lænsning, så vidt muligt være fordelt i alle disse rum.
3.4 I et skib med en længde L af 91,5 m og derover eller med et lænsepumpetal beregnet i overensstemmelse med stk. 3.2 på 30 eller derover skal systemet være således, at mindst en maskindrevet pumpe er klar til brug under enhver fyldning, som skibet skal kunne modstå, og for så vidt angår skibe omfattet af bestemmelserne i regel II-1/1.1.1.1, under enhver fyldning der er en følge af mindre skader som angivet nærmere i regel 8, som følger:
3.4.1 en af de foreskrevne lænsepumper er en nødlænsepumpe af en driftssikker undervandstype, hvis energikilde er beliggende over skotdækket; eller
3.4.2 lænsepumperne og deres energikilder er således fordelt i hele skibets længde, at mindst en pumpe i et ubeskadiget rum vil være klar til brug.
3.5 Med undtagelse af yderligere pumper, der kan være installeret alene for peaktanke, skal enhver påbudt lænsepumpe være indrettet til at lænse fra et hvilket som helst rum, som i medfør af stk. 2.1 kræves lænset.
3.6 Hver maskindreven lænsepumpe skal kunne pumpe vand gennem den foreskrevne hovedlænseledning med en hastighed af mindst 2 m pr. sekund. Selvstændige maskindrevne lænsepumper, der er anbragt i maskinrum, skal have direkte sugeledning fra disse rum, dog således at der højst kræves to sådanne sugeledninger i et hvilket som helst rum. Hvor der findes to eller flere sådanne sugeledninger, skal der mindst være en i hver side af skibet. Administrationen kan kræve, at selvstændige maskindrevne lænsepumper, der er beliggende i andre rum, skal have særlige, direkte sugeledninger. Direkte sugeledninger skal være hensigtsmæssigt anbragt, og i et maskinrum skal de mindst have samme diameter som krævet for hovedlænseledningen.
3.7.1 Foruden den eller de i stk. 3.6 påbudte sugeledninger skal der i maskinrummet findes en direkte sugeledning fra hovedcirkulationspumpen til lænseniveauet i maskinrummet, forsynet med en kontraventil. Denne direkte sugelednings diameter skal i dampskibe være mindst 2/3 af diameteren for pumpens sugestuds og i motorskibe have samme diameter som pumpens sugestuds.
3.7.2 Hvor Administrationen skønner, at hovedcirkulationspumpen ikke er egnet til dette formål, skal der føres en direkte nødsugeledning fra den største selvstændige maskindrevne pumpe, der er til rådighed, til lænseniveauet i maskinrummet; sugeledningen skal have samme diameter som den anvendte pumpes hovedsugestuds. Den således forbundne pumpes kapacitet skal overstige en påbudt lænsepumpes kapacitet så meget, som Administrationen måtte anse for tilfredsstillende.
3.7.3 Spindlerne på søventilerne og de direkte sugeventiler skal føres til et godt stykke over maskinrumsdørken.
3.8 Alle lænsesugerør op til forbindelsen til pumperne skal være uafhængige af andre rørledninger.
3.9 Hovedlænserørets diameter 'd' skal udregnes efter følgende formel. Den faktiske indvendige diameter af hovedlænserøret kan dog afrundes til den nærmeste standardstørrelse, som Administrationen kan acceptere:
hvor:
d er hovedlænserørets indvendige diameter (millimeter);
L og B er skibets længde og bredde (meter) som defineret i regel 2; og
D er den mouldede dybde af skibet til skotdækket (meter). Såfremt skibet har et lukket lastrum på skotdækket, der lænses indvendigt i overensstemmelse med kravene i stk. 2.6.2, og dette strækker sig over den fulde længde af skibet, skal D måles til det førstkommende dæk over skotdækket. Hvor det lukkede lastrum strækker sig over en mindre længde, skal D tages som den mouldede dybde til skotdækket plus lxh/L, hvor l og h er den samlede længde, henholdsvis højde af de lukkede lastrum (meter). Sidelænserørenes diameter skal opfylde Administrationens krav.
3.10 Der skal træffes foranstaltninger til at forhindre, at rum med lænsesugerør fyldes med vand i tilfælde af, at røret ved kollision eller grundstødning knækker eller på anden måde beskadiges i et af de andre rum. Som følge heraf, hvor et rør på noget sted er beliggende nærmere skibssiden end 1/5 af skibets bredde (som defineret i regel 2 og målt vinkelret på diametralplanet i højde med en dybeste inddelingslastelinie) eller i en kanalkøl, skal der på røret anbringes en kontraventil i det rum, hvor den åbne ende udmunder. For skibe omfattet af bestemmelserne i regel II-1/1.1.1.1 skal den dybeste inddelingslastelinje måles som den dybeste inddelingsdybgang.
3.11 Alle fordelingskasser og ventiler, der er i forbindelse med lænsesystemet, skal være således anbragt, at en af lænsepumperne kan virke i et hvilket som helst vandtæt rum i tilfælde af fyldning; endvidere må skade på en pumpe eller dens rør, som er tilsluttet hovedlænseledningen på et sted, der ligger uden for en linie trukket i en afstand fra skibssiden af 1/5 af skibets bredde, ikke kunne sætte lænsesystemet ud af funktion. Findes der kun et rørsystem fælles for alle pumper, skal de ventiler, der er nødvendige til kontrol af sugning fra lænsestederne, kunne betjenes fra et sted over skotdækket. Hvis der foruden hovedlænsesystemet findes et nødlænsesystem, skal dette være uafhængigt af hovedsystemet og anbragt således, at en pumpe kan suge fra ethvert rum, når dette er vandfyldt, som nærmere angivet i stk. 3.1; i så fald behøver kun de ventiler, der er nødvendige for betjeningen af nødlænsesystemet, at kunne betjenes fra et sted over skotdækket.
3.12 De i stk. 3.11 omhandlede ventiler, som kan betjenes fra et sted over skotdækket, skal ved betjeningsstederne være tydeligt mærket og forsynet med indikatorer, der viser, om de er åbne eller lukkede.
4 Lastskibe.
Der skal forefindes to maskindrevne pumper forbundet til hovedlænsesystemet, hvoraf den ene kan drives af fremdrivningsmaskineriet. Dersom Administrationen finder det godtgjort, at skibets sikkerhed ikke forringes, kan lænsearrangementet undlades i bestemte rum.
Regel 36 Udgået
Regel 37 Kommunikation mellem kommandobro og maskinrum
1 Der skal findes mindst to af hinanden uafhængige midler til meddelelse af ordre fra kommandobroen til det sted i maskinrummet eller kontrolrummet, hvorfra maskinerne normalt styres. Det ene skal være en maskintelegraf, som frembringer visuel gengivelse af ordre og svar både i maskinrummet og på kommandobroen. Der skal findes passende kommunikationsmidler til eventuelle andre steder, hvorfra maskinerne kan styres.
2 For skibe bygget den 1. oktober 1994 eller senere gælder følgende krav i stedet for forskrifterne i stykke 1:
Der skal findes mindst to af hinanden uafhængige midler til meddelelse af ordre fra kommandobroen til det sted i maskinrummet eller kontrolrummet, hvorfra propellers hastighed og trykretning normalt styres. Det ene skal være en maskintelegraf, som frembringer visuel gengivelse af ordre og svar både i maskinrummet og på kommandobroen. Der skal forefindes passende kommunikationsmidler fra styrehuset og maskinrummet til ethvert andet sted, hvorfra hastigheden eller propellernes trykretning kan styres.
Regel 38 Maskinmesteralarm
Der skal findes maskinmesteralarm, der kan betjenes fra maskinkontrolrummet eller manøvreplatformen, alt efter omstændighederne, og som skal være klart hørlig i maskinmestrenes aptering.
Regel 39 Nødinstallationers placering i passagerskibe
Elektriske nødenergikilder, brandpumper, lænsepumper, bortset fra dem, som specielt betjener rummene foran for kollisionsskottet, ethvert fast anbragt brandslukningsanlæg foreskrevet i kapitel II-2 samt andre nødinstallationer, som er af væsentlig betydning for skibets sikkerhed, bortset fra ankerspil, må ikke installeres foran for kollisionsskottet.
Afsnit D Elektriske installationer
(Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder afsnit D anvendelse på passagerskibe og lastskibe)
Regel 40 Almindelige bestemmelser
1 Elektriske installationer skal være således indrettet:
1.1 at alle elektriske hjælpeanlæg, der er nødvendige for at opretholde normale forhold i skibet, hvad angår drifts- og opholdsforhold, kan sikres uden benyttelse af den elektriske nødenergikilde;
1.2 at driften af de elektriske anlæg, der er af væsentlig betydning for sikkerheden, opretholdes under forskellige nødsituationer; og
1.3 at passagerer, besætning og skib vil være sikret mod elektriske faremomenter.
2 Administrationen skal træffe de fornødne foranstaltninger for at sikre ensartethed med hensyn til gennemførelsen og anvendelsen af bestemmelserne i dette afsnit, hvad angår elektriske installationer.50)
Regel 41 Elektrisk hovedenergikilde og belysningsanlæg
1.1 Der skal forefindes en elektrisk hovedenergikilde af tilstrækkelig kapacitet til at forsyne alle de anlæg, der er nævnt i regel 40.1.1. Denne elektriske hovedenergikilde skal bestå af mindst to generatorsæt.
1.2 Disse generatorsæts ydelse skal være tilstrækkelig til, at det i tilfælde af at det ene sæt går ud af funktion stadig vil være muligt at sikre driften af de anlæg, der er nødvendige for at opretholde normale fremdrivnings- og sikkerhedsforhold. Der skal ligeledes sikres komfortable forhold i opholdsrum m.v., der som minimum omfatter tilstrækkelig ydelse til madlavning, opvarmning, afkøling, mekanisk ventilation, sanitær og ferskvand.
1.3 Skibets elektriske hovedenergikilde skal være således indrettet, at de anlæg, der er omtalt i regel 40.1.1, kan opretholdes, uanset frem drivningsmaskineriets eller akselledningens omdrejningshastighed og retning.
1.4 Derudover skal generatorsættene være således, at det sikres, med hvilken som helst generator eller dens drivmaskine ude af drift, at de øvrige generatorsæt er i stand til at strømforsyne det elektriske anlæg, der er nødvendige for at starte hovedfremdrivningsanlægget op fra dødt skib. Den elektriske nødenergikilde kan benyttes til at starte op fra dødt skib, hvis dens ydelse, enten alene eller i forbindelse med ydelsen fra en anden elektrisk energikilde, er tilstrækkelig stor til samtidig at levere strøm til de anlæg, der skal forsynet i henhold til reglerne i 42.2.1 til 42.2.3 eller 43.2.1 til 43.2.4.
1.5 Hvor transformere udgør en væsentlig del af det elektriske forsyningsanlæg, der er foreskrevet i dette stykke, skal anlægget være således indrettet, at det sikrer den samme kontinuitet i forsyningen som angivet i dette stykke.
2.1 Et elektrisk hovedbelysningsanlæg, som skal levere belysning i alle de dele af skibet, der normalt er tilgængelige for og anvendes af passagerer eller besætning, skal forsynet fra den elektriske hovedenergikilde.
2.2 Det elektriske hovedbelysningsanlæg skal være således indrettet, at en brand eller andet havari i rum, der indeholder den elektriske hovedenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, hovedstrømtavlen og hovedbelysningsstrømtavlen, ikke vil sætte det elektriske nødbelysningsanlæg, der er foreskrevet i reglerne 42.2.1 og 42.2.2 eller 43.2.1, 43.2.2 og 43.2.3, ud af drift.
2.3 Det elektriske nødbelysningsanlæg skal være således indrettet, at en brand eller andet havari i rum, der indeholder den elektriske nødenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, nødstrømtavlen og nødbelysningsstrømtavlen, ikke vil sætte det elektriske hovedbelysningsanlæg, der er foreskrevet i denne regel, ud af drift.
3 Hovedstrømtavlen skal være således anbragt i forhold til den ene hovedgeneratorstation, at den normale elektricitetsforsyning såvidt muligt kun vil blive berørt af en brand eller andet havari i et rum.
En miljømæssig indskotning af hovedstrømtavlen, som f.eks. kunne opnås ved et maskinkontrolrum beliggende inden for rummets hovedafgrænsninger, anses ikke for at adskille strømtavlerne fra generatorerne.
4 Hvor hovedgeneratorsættenes samlede installerede elektriske effekt overstiger 3 MW, skal hovedsamleskinnerne opdeles i mindst to dele, som normalt skal forbindes ved demonterbar led eller andet godkendt middel; forbindelsen af generatorsættene og eventuelt andet udstyr som er dubleret skal, såvidt muligt, fordeles ligeligt mellem de enkelte dele. Tilsvarende foranstaltninger kan tillades, hvis de tilfredsstiller administrationen.
5 Skibe bygget på eller efter 1. juli 1998 og lastskibe med en bruttotonnage mindre end 500 bygget på eller efter 1. januar 2002,
5.1 skal ud over paragraf 1 til 3 opfylde følgende:
5.1.1 Hvor den elektriske hovedenergikilde er nødvendig for skibets fremdrivning og styring, skal systemet være således indrettet at den elektriske forsyning til udstyr, som er nødvendigt for fremdrivning og styring og til at sikre skibets sikkerhed, opretholdes eller omgående genoprettes i tilfælde af udfald af en af de idriftværende generatorer;
5.1.2 de i denne regel krævede generatorer skal være beskyttet mod vedvarende overbelastning ved hjælp af lastfordelingsudstyr eller tilsvarende udstyr;
5.1.3 hvor den elektriske hovedenergikilde er nødvendig for skibets fremdrivning, skal hovedsamleskinnen opdeles i mindst to dele, som normalt skal være forbundet med strømafbrydere eller andre godkendte anordninger; så vidt det er praktisk muligt skal forbindelsen af generatorsættene og eventuelt andet udstyr, som er dubleret, være ligeligt fordelt mellem de enkelte dele; og
5.2 behøver ikke opfylde stk. 4.
6 I passagerskibe bygget den 1. juli 2010 eller senere skal der forefindes supplerende belysning i alle kahytter, der tydeligt angiver udgangen, således at personerne i kahytten kan finde vej til døren. En sådan belysning, der kan være forbundet med en nødenergikilde eller have en selvstændig elektrisk energikilde i hver kahyt, skal lyse automatisk, når energien til den normale kahytsbelysning går tabt, og forblive tændt i mindst 30 minutter.
Regel 42 Elektrisk nødenergikilde i passagerskibe
(Denne regels stykke 2.6.1 og 4.2 gælder for skibe bygget 1. februar 1992 eller senere)
1.1 Der skal forefindes en selvstændig elektrisk nødenergikilde.
1.2 Den elektriske nødenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, nødenergikilden for overgangsforsyning, nødstrømtavlen og den elektriske nødbelysningsstrømtavle skal være beliggende over det øverste gennemgående dæk og skal være let tilgængelig fra det åbne dæk. De må ikke være anbragt foran for kollisionsskottet.
1.3 Den elektriske nødenergikilde og det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, nødenergikilden for overgangsforsyning, nødstrømtavlen og den elektriske nødbelysningsstrømtavle skal i forhold til den elektriske hovedenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr samt hovedstrømtavlen være således anbragt, at det til administrationens tilfredshed sikres, at en brand eller andet havari i rum der indeholder den elektriske hovedenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr og hovedstrømtavlen, eller i et maskinrum at kategori A ikke vil gribe forstyrrende ind i forsyningen af, kontrollen med og fordelingen af elektrisk nødenergi. Det rum, der indeholder den elektriske nødenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, den elektriske nødenergikilde for overgangsforsyning samt nødstrømtavlen må, for så vidt det er praktisk muligt, ikke støde op til afgrænsningerne af maskinrum af kategori A eller af de rum, der indeholder den elektriske hovedenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr eller hovedstrømtavlen.
1.4 Forudsat at der træffes egnede foranstaltninger til at sikre selvstændig nøddrift under alle forhold, kan nødgeneratoren - undtagelsesvis og i korte perioder - anvendes til levering af strøm til strømkredse, der ikke er nødstrømkredse.
2 Den elektriske effekt, der er til rådighed, skal være tilstrækkelig til driften af alle anlæg, som er af væsentlig betydning for sikkerheden i en nødsituation, idet der tages fornødent hensyn til anlæg, som skal være i drift samtidig. Den elektriske nødenergikilde skal under hensyntagen til startstrømme og visse strømbelastningers kortvarige natur være i stand til samtidig ( samtidighedsfaktor 1 ) at strømforsyne mindst følgende anlæg i de nedenfor angivne tidsrum, hvis deres drift kræver en elektrisk energikilde.
2.1 I et tidsrum af 36 timer: Nødbelysning
2.1.1 ved ethvert udskibningssted på dæk og ud over skibssiden, som foreskrevet i regel 11.4 og 16.7 i kapitel III;
2.1.2 i alle gange, trapper og udgange, der giver adgang til mønstrings- og udskibningssteder, som foreskrevet i regel 11.5 i kapitel III;
2.1.3 i alle gange ved tjeneste- og opholdsrum, på trapper og ved udgange samt i og ved personelevatorer;
2.1.4 i maskinrummene og hovedgeneratorrummene, indbefattet deres betjeningssteder;
2.1.5 på alle manøvrepladser, maskinkontrolrum samt ved hver hoved- og nødstrømtavle;
2.1.6 ved anbringelsessteder for brandudrustning;
2.1.7 ved styreanlægget; og
2.1.8 ved brandpumpen, sprinklerpumpen og nødlænsepumpen, omhandlet i stk. 2.4, og ved startsteder for deres motorer.
2.2 I et tidsrum af 36 timer:
2.2.1 navigationslysene og andre lys, der er foreskrevet i de gældende internationale regler for forebyggelse af kollisioner på søen; og
2.2.2 i skibe bygget 1. februar 1995 eller senere:
VHF-udstyret foreskrevet i reglerne 7.1.1 og 7.1.2 i kapitel IV ; og, hvor det er relevant;
2.2.2.1 MF-udstyret foreskrevet i regelerne 9.1.1, 9.1.2, 10.1.2 og 10.1.3 i kapitel IV;
2.2.2.2 skibsjordstationen foreskrevet i regel 10.1.1 kapitel IV; og
2.2.2.3 MF/HF-udstyret der kræves i henhold til forskrifterne i IV/11.1.1.1 og IV/11.1.2.
2.3 I et tidsrum af 36 timer:
2.3.1 alt internt kommunikationsudstyr, der kræves i en nødsituation;
2.3.2 navigationsudstyr i skibe som er foreskrevet i regel 12 i kapitel V; hvor dette er urimeligt eller praktisk uigennemførligt, kan administrationen frafalde dette krav for skibe med en bruttotonnage under 5000;
2.3.3 brandvisnings- og brandalarmanlægget samt holde- og udløsningsarrangementet for branddøre; og
2.3.4 for intermitterende betjening af dagsignallampen, skibets fløjte, de manuelt betjente alarmtryk og alle interne signaler, der kræves i en nødsituation;
medmindre disse anlæg strømforsynes uafhængigt i 36 timer fra et akkumulatorbatteri, der er anbragt på et passende sted til brug i en nødsituation.
2.4 I et tidsrum af 36 timer:
2.4.1 en af de brandpumper, der er foreskrevet i regel 4.3.1 og regel 4.3.3 i kapitel II-2;
2.4.2 den eventuelle automatiske sprinklerpumpe; og
2.4.3 nødlænsepumpen og hele det udstyr, der er nødvendigt for driften af elektrisk drevne, fjernstyrede lænseventiler.
2.5 I det i regel 29.14 foreskrevne tidsrum: styreanlægget, hvis det skal forsynes således ifølge den nævnte bestemmelse.
2.6 I et tidsrum af 1/2 time:
2.6.1 alle eventuelle vandtætte døre, som ifølge regel 1351) skal drives maskinelt, samt deres indikatorer og advarselssignaler;
2.6.2 nødforanstaltningerne med henblik på at bringe elevatorstolene op på dæksniveau for redning af personer. Elevatorstolene for passagerer kan sekventielt bringes op på dæksniveau i en nødsituation.
2.7 I et skib, som regelmæssigt anvendes til rejser af kort varighed, kan Administrationen, hvis den finder det godtgjort, at den opnåede sikkerhed vil være tilstrækkelig, acceptere en kortere periode end den i stykkerne 2.1 til 2.5 angivne periode, men mindst 12 timer.
3 Den elektriske nødenergikilde kan være enten en generator eller et akkumulatorbatteri, som skal opfylde følgende krav:
3.1 Hvor den elektriske nødenergikilde er en generator, skal den;
3.1.1 drives af en egnet kraftmaskine med selvstændig forsyning af brændstof, der har et flammepunkt (prøve i lukket apparat) på mindst 43ºC;
3.1.2 sættes automatisk i gang i tilfælde af, at forsyningen fra den elektriske hovedenergikilde svigter og skal automatisk tilsluttes nødstrømtavlen; de i stk. 4 omhandlede anlæg skal da automatisk overføres til nødgeneratorsættet. Det automatiske startanlæg og drivmaskinens karakteristik skal være således, at nødgeneratoren kan bære sin fulde maksimale belastning så hurtigt, som det er muligt under hensyn til sikkerheden, dog højst på 45 sekunder; medmindre der findes et andet selvstændigt middel til start af nødgeneratorsættet, skal den eneste kilde af oplagret energi beskyttes for at hindre, at den bliver helt tømt af det automatiske virkende startanlæg; og
3.1.3 forsynes med en elektrisk nødenergikilde for overgangsforsyning i henhold til stk. 4.
3.2 Hvor den elektriske nødenergikilde er et akkumulatorbatteri, skal den;
3.2.1 kunne bære den elektriske nødbelastning uden genopladning, samtidig med at den opretholder batteriets spænding under hele strømafgivningsperioden inden for 12% over eller under dens nominelle spænding;
3.2.2 automatisk tilsluttes nødstrømtavlen i tilfælde af, at den elektriske hovedenergikilde svigter; og
3.2.3 straks kunne levere strøm til mindst de i stk. 4 nævnte anlæg.
3.3 Den efterfølgende forskrift i stykke 3.1.2 gælder ikke for skibe bygget på eller efter 1. oktober 1994:
Medmindre der findes et andet selvstændigt middel til start af nødgeneratorsættet, skal den eneste kilde af oplagret energi beskyttes for at hindre, at den bliver helt tømt af det automatiske virkende startanlæg.
3.4 For skibe, som er bygget på eller efter 1. juli 1998, og hvor elektrisk energi er nødvendig for at genoprette fremdrivningen, skal kapaciteten være tilstrækkelig til at genoprette skibets fremdrivning inklusive andet nødvendigt maskineri inden 30 minutter fra dødt skib efter al elektrisk energiforsyning har været afbrudt (blackout).
4 Den elektriske nødenergikilde for overgangsforsyning, der er foreskrevet i stk. 3.1.3, skal bestå af et akkumulatorbatteri, der er anbragt på et passende sted til brug i en nødsituation, og som skal fungere uden genopladning, samtidig med at det opretholder batteriets spænding under hele strømafgivningsperioden inden for 12% over eller under dets nominelle spænding, og det skal have tilstrækkelig kapacitet og være således indrettet, at det i tilfælde af at den elektriske hoved- eller nødenergikilde svigter, automatisk forsyner mindst følgende anlæg, hvis deres drift kræver en elektrisk kilde:
4.1 I en 1/2 time:
4.1.1 den i stk. 2.1 og 2.2 foreskrevne belysning;
4.1.2 alle anlæg foreskrevet i stk. 2.3.1, 2.3.3 og 2.3.4, medmindre disse anlæg forsynes selvstændigt i det omhandlede tidsrum fra et akkumulatorbatteri, der er anbragt på et passende sted til brug i en nødsituation.
4.2 Energi til at drive de vandtætte døre, som foreskrevet i regel 13.6.3.3.352), men ikke nødvendigvis dem alle samtidig, medmindre en uafhængig energikilde for overgangsforsyning med oplagret energi er til rådighed. Energi til styrings-, indikations- og alarmkredsløb som foreskrevet i regel 13.6.253) til en halv time.
5.1 Nødstrømtavlen skal være anbragt så nært som praktisk muligt ved den elektriske nødenergikilde.
5.2 Hvor den elektriske nødenergikilde er en generator, skal nødstrømtavlen være anbragt i det samme rum, medmindre betjeningen af nødstrømtavlen derved vil forringes.
5.3 Der må ikke anbringes noget akkumulatorbatteri, som er installeret i henhold til denne regel, i samme rum som nødstrømtavlen. Der skal installeres en indikator på et passende sted på hovedstrømtavlen eller i maskinkontrolrummet for at angive, hvornår de batterier, der udgør enten den elektriske nødenergikilde eller den elektriske nødenergikilde for overgangsforsyning, der er nævnt i stk. 3.1.3 eller 4, aflades.
5.4 Nødstrømtavlen skal under normale driftsforhold forsynes fra hovedstrømtavlen ved en fødeledning, som skal beskyttes mod overbelastning og kortslutning, og som frakobles automatisk ved nødstrømtavlen, hvis den elektriske hovedenergikilde skulle svigte. Hvor anlægget er indrettet til tilbageforsyning, skal fødeledningen tillige beskyttes ved nødstrømtavlen, i det mindste imod kortslutning.
5.5 For at sikre hurtig rådighed over den elektriske nødenergikilde skal der, om nødvendigt, træffes foranstaltning til automatisk at frakoble strømkredse, der ikke er nødstrømkredse, fra nødstrømtavlen for at sikre, at der er strøm til nødstrømkredsene.
6 Nødgeneratoren og dens drivmaskine og ethvert nødakkumulatorbatteri skal være således konstrueret og indrettet, at de kan fungere med maksimal effekt, når skibet ligger på ret køl og når det har slagside med en krængningsvinkel på indtil 22,5º eller når det ligger med et trim på indtil 10º enten i for- eller agterretning eller en vinkelkombination inden for disse grænser.
7 Der skal træffes foranstaltninger til periodisk afprøvning af hele nødanlægget, indbefattet afprøvning af automatisk virkende startanordninger.
Regel 42-1 Supplerende nødbelysning for ro-ro passagerskibe
Denne regel gælder for alle passagerskibe med ro-ro lastrum eller speciallastrum som defineret i regel II-2/3 bortset fra, at for skibe bygget før den 22. oktober 1989 gælder denne regel fra den 22. oktober 1990.
1 Ud over den nødbelysning, som er foreskrevet i regel 42.2, skal der i ethvert passagerskib med ro-ro-lastrum eller speciallastrum som defineret i regel 3 i kapitel II-2 installeres:
1.1 Et system for elektrisk nødbelysning i alle almindeligt tilgængelige rum (public spaces) og gange for passagerer. Systemet skal virke i mindst 3 timer under enhver krængningssituation, når al anden strømforsyning har svigtet. Belysningen skal være så god, at adkomst til udgange let kan ses. Energikilden til nødbelysningen skal bestå af akkumulatorbatterier, som er monteret i lysarmaturerne og som til stadighed oplades fra nødtavlen, hvor det er praktisk muligt. Alternativt kan enhver anden form for nødbelysning, som er mindst lige så effektiv, tillades anvendt af Søfartsstyrelsen. Nødbelysningen skal være udført på en sådan måde, at en hvilken som helst fejl ved lampen kan ses. Alle akkumulatorbatterier skal med mellemrum udskiftes, idet der skal tages hensyn til deres specielle funktionstid i det miljø, hvor de skal anvendes.
1.2 Der skal forefindes en bærbar batteriforsynet lampe, som kan genoplades, i alle gange i besætningsapteringen, fritidsrum og i alle arbejdsrum, som normalt bruges, medmindre supplerende nødbelysning er installeret i henhold til 1.1.
Regel 43 Elektrisk nødenergikilde i lastskibe
1.1 Der skal forefindes en selvstændig elektrisk nødenergikilde.
1.2 Den elektriske nødenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, nødenergikilden for overgangsforsyning, nødstrømtavlen og nødbelysningsstrømtavlen skal være anbragt over det øverste gennemgående dæk og skal være let tilgængelig fra det åbne dæk. De må ikke anbringes foran for kollisionsskottet, medmindre administrationen tillader det under ganske særlige omstændigheder.
1.3 Den elektriske nødenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, nødenergikilden for overgangsforsyning, nødstrømtavlen og nødbelysningsstrømtavlen skal være således anbragt i forhold til den elektriske hovedenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr og hovedstrømtavlen, at der til administrationens tilfredshed er skabt sikkerhed for, at en brand eller andet havari i det rum, der indeholder den elektriske hovedenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr og hovedstrømtavlen, eller i et maskinrum af kategori A, ikke vil gribe forstyrrende ind i forsyningen af, kontrollen med og fordelingen af elektrisk nødenergi. Det rum, der indeholder den elektriske nødenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, den elektriske nødenergikilde for overgangsforsyning og nødstrømtavlen må såvidt muligt ikke støde op til afgrænsningerne for maskinrum af kategori A eller til de rum, der indeholder den elektriske hovedenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr og hovedstrømtavlen.
1.4 Forudsat at der træffes egnede foranstaltninger til at sikre selvstændig nøddrift under alle forhold, kan nødgeneratoren – undtagelsesvis og i korte perioder – anvendes til levering af strøm til strømkredse, der ikke er nødstrømkredse.
2 Den elektriske energi, der er til rådighed, skal være tilstrækkelig til driften af alle de anlæg, der er af væsentlig betydning for sikkerheden i en nødsituation, idet der tages fornødent hensyn til anlæg, som muligvis skal være i drift samtidig. Den elektriske nødenergikilde skal, under hensyntagen til startstrømme og visse belastningers kortvarige natur, samtidig kunne forsyne mindst følgende anlæg med strøm i de nedenfor angivne tidsrum, hvis deres drift kræver elektricitet:
2.1 I et tidsrum af 3 timer: Nødbelysning ved ethvert udskibningssted på dæk og ud over skibssiden, som foreskrevet i regel 11.4 og 16.7 i kapitel III.
2.2 I et tidsrum af 18 timer: Nødbelysning.
2.2.1 i alle gange ved tjeneste- og opholdsrum, på trapper og ved udgange samt i og ved personelevatorer og elevatorskakter;
2.2.2 i maskinrummene og hovedgeneratorrummene, herunder deres kontrolsteder;
2.2.3 på alle manøvrepladser, maskinkontrolrum samt ved hver hoved- og nødstrømtavle;
2.2.4 ved alle anbringelsessteder for brandudrustning;
2.2.5 ved styreanlægget;
2.2.6 ved den i stk. 2.5 omhandlede brandpumpe, ved den eventuelle sprinklerpumpe og ved den eventuelle nødlænsepumpe samt ved startstederne for deres motorer, og
2.2.7 i alle lastpumperum på tankskibe bygget på eller efter den 1. juli 2002.
2.3 I et tidsrum af 18 timer:
2.3.1 navigationslysene og andre lys, der er foreskrevet i de gældende internationale regler for forebyggelse af kollisioner på søen; og
2.3.2 i skibe bygget 1. februar 1995 eller senere: VHF-udstyret foreskrevet i reglerne i 7.1.1 og 7.1.2 i kapitel IV; og, hvor det er relevant;
2.3.2.1 MF-udstyret foreskrevet i reglerne 9.1.1, 9.1.2, 10.1.2 og 10.1.3 i kapitel IV;
2.3.2.2 skibsjordstationen foreskrevet i regel 10.1.1 i kapitel IV; og
2.3.2.3 MF/HF-udstyret , der kræves i henhold til forskrifterne IV/11.1.1.1 og IV/11.1.2.
2.4 I et tidsrum af 18 timer:
2.4.1 alt internt kommunikationsudstyr, der kræves i en nødsituation;
2.4.2 navigationsudstyr i skibe som foreskrevet i regel 19 i kapitel V; hvor dette er urimeligt eller praktisk uigennemførligt, kan administrationen frafalde dette krav for skibe med en bruttotonnage under 5000;
2.4.3 brandvisnings- og brandalarmanlægget; samt
2.4.4 intermitterende betjening af dagsignallampen, skibets fløjte, de manuelt betjente alarmtryk og alle interne signaler, der kræves i en nødsituation;
medmindre disse anlæg strømforsynes uafhængigt i et tidsrum af 18 timer fra et akkumulatorbatteri, der er anbragt på et passende sted til brug i en nødsituation.
2.5 I et tidsrum af 18 timer: en af de brandpumper, der er foreskrevet i regel 4.3.1 og 4.3.3 i kapitel II-2, hvis den er afhængig af nødgeneratoren som energikilde.
2.5.1 I det i regel 29.14 foreskrevne tidsrum: styreanlægget hvor dette skal forsynes således ifølge den nævnte regel.
2.5.2 I et skib, der regelmæssigt anvendes til rejser af kort varighed, kan administrationen, acceptere et kortere tidsrum end de 18 timer, der er angivet i 2.2-2.5, men ikke under 12 timer, hvis den finder det godtgjort, at der derved vil kunne opnås en tilstrækkelig sikkerhed.
I lastskibe med en bruttotonnage mindre end 500 accepterer Administrationen et tidsrum på 8 timer i stedet for 18 timer som angivet i 2.2-2.5.
3 Den elektriske nødenergikilde kan enten være en generator eller et akkumulatorbatteri, der opfylder følgende krav:
3.1 Hvor den elektriske nødenergikilde er en generator, skal den;
3.1.1 drives af en egnet kraftmaskine med selvstændig forsyning af brændstof, der har et flammepunkt (prøve i lukket apparat) på mindst 43ºC;
3.1.2 sætte automatisk i gang i tilfælde af, at forsyningen fra den elektriske hovedenergikilde svigter, medmindre der er installeret en elektrisk nødenergikilde for overgangsforsyning i overensstemmelse med 3.1.3; hvor nødgeneratoren starter automatisk, skal den automatisk tilsluttes nødstrømtavlen; de i stk. 4 omhandlede anlæg skal da automatisk tilsluttes nødgeneratoren; medmindre der findes et andet selvstændigt middel til start af nødgeneratoren, skal den eneste kilde med oplagret energi beskyttes for at forhindre, at den bliver helt tømt af det automatisk virkende startanlæg; og
3.1.3 være forsynet med en elektrisk nødenergikilde for overgangsforsyning drift, som nærmere angivet i stk. 4, medmindre der er installeret en nødgenerator, der er i stand til både at forsyne de i stk. 4 omtalte anlæg, og at kunne sættes automatisk i gang og tilføre den fornødne strømbelastning så hurtigt, som det er muligt under hensyn til sikkerheden, dog højst på 45 sekunder.
3.2 Hvor den elektriske nødenergikilde er et akkumulatorbatteri, skal det;
3.2.1 kunne bære den elektriske nødbelastning uden genopladning, samtidig med at den opretholder batteriets spænding under hele strømafgivningsperioden inden for 12% over eller under dets nominelle spænding;
3.2.2 automatisk tilsluttes nødstrømtavlen i tilfælde af, at den elektriske hovedenergikilde svigter; og
3.2.3 straks som minimum kunne betjene de i stk. 4 nævnte anlæg.
3.3 Den følgende bestemmelse i stykke 3.1.2 gælder ikke for skibe bygget på eller efter 1. oktober 1994:
Medmindre der findes et andet selvstændigt middel til start af nødgeneratorsættet, skal den eneste kilde af oplagret energi beskyttes for at hindre, at den bliver helt tømt af det automatiske virkende startanlæg.
3.4 For skibe, som er bygget på eller efter 1. juli 1998, samt for lastskibe med en bruttotonnage mindre end 500 bygget på eller efter 1. januar 2002 og hvor elektrisk energi er nødvendig for at genoprette fremdrivningen, skal kapaciteten være tilstrækkelig til at genoprette skibets fremdrivning inklusive andet nødvendigt maskineri inden 30 minutter fra dødt skib efter al elektrisk energiforsyning har været afbrudt (blackout).
4 Den elektriske nødenergikilde for overgangsforsyning, hvor denne er foreskrevet i stk. 3.1.3, skal bestå af et akkumulatorbatteri, der er anbragt på et passende sted til brug i en nødsituation, og som kan fungere uden genopladning, samtidig med at det opretholder batteriets spænding under hele strømafgivningsperioden inden for 12% over eller under dets nominelle spænding; det skal have tilstrækkelig kapacitet og være således indrettet, at det i tilfælde af at den elektriske hoved- eller nødenergikilde svigter automatisk i mindst 1/2 time kan forsyne følgende anlæg, hvis deres drift kræver en elektrisk kilde:
4.1 den i stk. 2.1, 2.2 og 2.3.1 foreskrevne belysning. I denne overgangsfase kan den foreskrevne elektriske nødbelysning, for så vidt angår maskinrummet samt apterings- og tjenesterum, tilvejebringes ved fast anbragte, automatisk opladede relæstyrede akkumulatorlamper; og
4.2 alle de i stk. 2.4.1, 2.4.3 og 2.4.4 foreskrevne anlæg, medmindre de forsynes selvstændigt i den angivne periode fra et akkumulatorbatteri, der anbragt på et passende sted til brug i en nødsituation.
5.1 Nødstrømtavlen skal være anbragt så nær som muligt ved den elektriske nødenergikilde.
5.2 Hvor den elektriske nødenergikilde er en generator, skal nødstrømtavlen være anbragt i det samme rum, medmindre betjeningen af nødstrømtavlen derved ville forringes.
5.3 Der må ikke anbringes noget akkumulatorbatteri, som er installeret i henhold til denne regel, i samme rum som nødstrømtavlen. Der skal installeres en indikator på et passende sted på hovedstrømtavlen eller i maskinkontrolrummet for at angive, hvornår de batterier, der udgør enten den elektriske nødenergikilde eller nødenergikilden for overgangsforsyning, der er omhandlet i stk. 3.2 eller 4, aflades.
5.4 Nødstrømtavlen skal under normale driftsforhold forsynes fra hovedstrømtavlen ved en fødeledning, som skal beskyttes effektivt ved hovedstrømtavlen mod overbelastning og kortslutning, og som skal frakobles automatisk ved nødstrømtavlen, hvis den elektriske hovedenergikilde skulle svigte. Hvor anlægget er indrettet til returforsyning, skal fødeledningen tillige beskyttes ved nødstrømtavlen, som minimum mod kortslutning.
5.5 For at sikre hurtig anvendelse af den elektriske nødenergikilde, skal der, om nødvendigt, træffes foranstaltning til automatisk at frakoble strømkredse, der ikke er nødstrømkredse, fra nødstrømtavlen for at sikre, at der automatisk er strøm til nødstrømkredsene.
6 Nødgeneratoren og dens drivmaskine og et eventuelt nødakkumulatorbatteri skal være således konstrueret og indrettet, at de kan fungere med maksimal effekt, når skibet ligger på ret køl, og når det har slagside med en krængningsvinkel på indtil 22,5º, eller når det ligger med et trim på indtil 10° enten i for- eller agterretning eller en vinkelkombination inden for disse grænser.
7 Der skal træffes foranstaltning til periodisk afprøvning af hele nødanlægget, indbefattet afprøvning af automatisk virkende startanordninger.
Regel 44 Startanordninger for nødgeneratorsæt
1 Nødgeneratorsæt skal let kunne startes i kold tilstand ved en temperatur på 0ºC. Hvis dette ikke er praktisk muligt, eller hvis det må antages, at skibet kommer ud for lavere temperaturer, skal der træffes sådanne foranstaltninger, som kan accepteres af Administrationen, til opretholdelse af opvarmning for at sikre let start af generatorsættene.
2 Ethvert nødgeneratorsæt, der er indrettet til automatisk start, skal være udstyret med startanordninger, der er godkendt af Administrationen, med oplagret energi til mindst tre på hinanden følgende starter. Der skal forefindes endnu en energikilde til tre yderligere starter inden for 30 minutter, medmindre det kan påvises, at manuel start er mulig.
2.1 Skibe bygget på eller efter 1. oktober 1994, samt lastskibe med en bruttotonnage mindre end 500 bygget på eller efter 1. januar 2002. I stedet for forskrifterne i anden sætning i stk. 2, skal de opfylde følgende krav:
Energikilden med oplagret energi skal været sikret imod tømning til et kritisk punkt af det automatiske startsystem, med mindre der findes en anden uafhængig energikilde. Derudover skal der findes en anden uafhængig startanordning til tre yderligere starter inden for 30 minutter, medmindre det kan påvises, at manuel start er mulig.
3 Den oplagrede energi skal opretholdes til enhver tid på følgende måde:
3.1 elektriske og hydrauliske startanlæg skal forsynes fra nødstrømtavlen;
3.2 startanlæg med komprimeret luft kan forsynes fra hoved- eller reservebeholdere for komprimeret luft gennem en egnet kontraventil eller fra en nødluftkompressor, som – hvis den drives elektrisk – forsynes med strøm fra nødstrømtavlen;
3.3 alle disse start-, opladnings- og energioplagrende anordninger skal være anbragt i nødgeneratorrummet; disse anordninger må ikke anvendes til noget andet formål end driften af nødgeneratorsættet. Dette udelukker dog ikke, at nødgeneratorsættets luftreceiver forsynes fra hoved- eller reserveanlægget for komprimeret luft gennem den i nødgeneratorrummet anbragte kontraventil.
4.1 Hvor der ikke kræves automatisk igangsætning, kan manuel igangsætning tillades, som f.eks. med håndsving, svingstartere, manuelt opladede hydrauliske akkumulatorer eller trykladede akkumulatorer, krudtladede patroner, hvis det kan påvises, at de er effektive.
4.2 Når manuel start ikke er mulig, skal kravene i stk. 2 og 3 være opfyldt, dog kan starten påbegyndes manuelt.
Regel 45 Forholdsregler mod stød, brandfare og andre faremomenter af elektrisk art
(Paragraf 10 og 11 i denne regel finder anvendelse på skibe bygget den 1. januar 2007 eller derefter.)
1.1 Ubeskyttede metaldele på elektriske maskiner eller apparater, som ikke skal være spændingsførende, men som let kan blive det på grund af fejl, skal være forbundet til skibsskroget, medmindre disse maskiner eller apparater;
1.1.1 forsynes ved en spænding på højst 50 V jævnstrøm eller 50 V effektiv spændingsværdi mellem ledere; autotransformere må ikke anvendes til opnåelse af denne spænding; eller
1.1.2 forsynes ved en spænding på højst 250 V over sikkerhedsisolertransformere, der kun betjener en brugsgenstand; eller
1.1.3 en konstrueret efter princippet om dobbelt isolering.
1.2 Administrationen kan kræve yderligere forholdsregler for transportabelt elektrisk udstyr i snævre eller særligt fugtige rum, hvor der kan være særlige faremomenter som følge specifik ledeevne.
1.3 Alle elektriske apparater skal være således konstrueret og anbragt, at de ikke forvolder skade, når de håndteres eller berøres på normal måde.
2 Hoved- og nødstrømtavler skal være således opstillet, at der efter behov er let adgang til apparater og udstyr uden fare for personalet. Siderne og bagsiden samt, om nødvendigt, også forsiden af strømtavler skal være passende afskærmet. Ubeskyttede, spændingsførende dele der har spændinger til skroget, som overstiger en spænding, der skal fastsættes af administrationen, må ikke anbringes på forsiden af disse strømtavler. Der skal, om nødvendigt, forefindes ikke-ledende måtter eller ristværk ved strømtavlens for- og bagside.
3.1 Fordelingssystemer med skibsskroget som tilbageledning må ikke anvendes til noget formål i et tankskib eller til kraft, opvarmning eller belysning i ethvert andet skib med en bruttotonnage på 1600 og derover.
3.2 Kravet i stk. 3.1 udelukker dog ikke under forhold godkendt af Administrationen anvendelse af;
3.2.1 katodiske påtrykt strømbeskyttelsessystemer;
3.2.2 begrænsede systemer og systemer, der lokalt er forbundet med skibsskroget;
3.2.3 anordninger til kontrol af isolationsniveauet, forudsat at omløbsstrømmen ikke overstiger 30 mA under de mest ugunstige forhold.
3.2.1 For skibe bygget på eller efter 1. oktober 1994 samt lastskibe med en bruttotonnage mindre end 500 bygget på eller efter 1. januar 2002, udelukker kravene i stykke 3.1 ikke anvendelsen af begrænsede og lokale jordede systemer, på betingelse af at enhver mulig resulterende strøm ikke går igennem noget farligt rum.
3.3 Hvor der anvendes et system med skibsskroget som tilbageledning, skal alle afsluttende strømkredse, dvs. alle strømkredse installeret efter den sidste beskyttelsesanordning, være af to-ledertypen, og der skal træffes særlige forholdsregler, som er tilfredsstillende for administrationen.
4.1 Der må ikke anvendes fordelingssystemer forbundet med skibsskroget i et tankskib. Administrationen kan undtagelsesvis tillade, at nulledningen i et tankskib er forbundet med skroget for vekselstrømsledningsnet på 3000 V (leder til leder) og derover, forudsat at en eventuel deraf resulterende strøm ikke går direkte gennem nogle af de farlige rum.
4.2 Når der anvendes et fordelingssystem, primært eller sekundært, for kraft, opvarmning eller belysning uden forbindelse til skroget, skal der forefindes en anordning, der til stadighed overvåger isolationsniveauet til skroget, og som akustisk eller optisk indikerer ved unormalt lave isolationsværdier.
4.3 For skibe bygget på eller efter 1. oktober 1994, samt lastskibe med en bruttotonnage mindre end 500 bygget på eller efter 1. januar 2002, gælder de følgende krav i stedet for forskrifterne i stykke 4.1:
4.3.1 Bortset fra som tilladt i 4.3.2 må jordede fordelingssystemer ikke anvendes i tankskibe.
4.3.2 Kravene i stykke 4.3.1 udelukker ikke anvendelsen af jordede egensikre (intrinsically safe) kredsløb og derudover, under forhold der er godkendt af Administrationen anvendelse af de følgende jordede systemer:
4.3.2.1 Energiforsynede styrekredsløb og instrumentkredsløb, hvor tekniske eller sikkerhedshensyn udelukker brugen af et system uden forbindelse til jord, på betingelse at strømmen i skroget er begrænset til ikke over 5 amp. under både normal og fejltilstande, eller
4.3.2.2 Begrænsede og lokale jordede systemer, på betingelse af at enhver mulig resulterende strøm ikke går direkte igennem noget farligt rum.
4.3.2.3 Vekselstrøms forsynings netværk på 1.000 V effektivværdi (imellem lederne) og over, på betingelse at enhver mulig resulterende strøm ikke går direkte igennem noget farligt rum.
5.1 Ledningers metalafskærmning og armering skal være kontinuerlig i elektrisk forstand og forbundet til skibsskroget, medmindre Administrationen under ganske særlige omstændigheder frafalder dette krav.
5.2 Alle elektriske kabler og ledninger uden for brugsgenstanden skal som minimum være af en brandhæmmende type og skal være således installeret, at deres oprindelige flammehæmmende egenskaber ikke forringes. Til særlige formål kan Administrationen dog tillade, at der gøres brug af særlige kabeltyper, som f.eks. radiofrekvenskabler, som ikke opfylder ovennævnte krav.
5.3 Kabler og ledningsnet for væsentlige forsyninger eller nødenergi, belysning, interne kommunikationer eller signaler skal så vidt muligt holdes fri af kabysser, vaskerier, maskinrum af kategori A og deres casinger samt andre områder, der frembyder stor brandfare. På ro-ro passagerskibe skal kabelføringen til nødalarmer og højttaleranlæg installeret den 1. juli 1998 eller derefter godkendes af Administrationen i overensstemmelse med de bestemmelser, som er udviklet af Organisationen.54)
Kabler, der forbinder brandpumper med nødstrømtavlen, skal være af en brandsikker type, hvor de føres igennem mere brandfarlige områder. Alle sådanne kabler skal om muligt oplægges på en måde, der udelukker, at de kan gøres ubrugelige ved opvarmning af skotter, der kan være forårsaget af en brand i et tilstødende rum.
5.4 Hvor kabler, der er installeret i brandfarlige områder, frembyder risiko for brand eller eksplosion i tilfælde af en elektrisk fejl i disse områder, skal der træffes særlige forholdsregler, som tilfredsstiller administrationen, mod sådanne faremomenter.
5.5 Kabler og ledninger skal oplægges på en sådan måde, at skamfiling eller anden beskadigelse undgås.
5.6 Afslutninger og samlinger af alle ledere skal foretages på en sådan måde, at kablets oprindelige elektriske, mekaniske, flammehæmmende og, om nødvendigt, brandsikre egenskaber bibeholdes.
6.1 Hver enkelt strømkreds skal være beskyttet mod kortslutning og mod overbelastning, bortset fra de tilfælde, hvor der er dispenseret herfra i henhold til reglerne 29 og 30, eller hvor Administrationen undtagelsesvis måtte tillade andet.
6.2 Normering eller den rigtige indstilling af anordningen til beskyttelse mod overbelastning for hvert enkelt strømkreds skal være fast angivet på det sted, hvor den pågældende anordning er anbragt.
7 Belysningsarmaturer skal være således indrettet, at man undgår temperaturstigninger, der ville kunne beskadige kabler og ledningsnet, samt en for stærk opvarmning af omgivelserne.
8 Alle belysningskredsløb og hovedstrømkredse, der slutter i bunkers eller lastrum, skal uden for rummet være forsynet med en flerpolet afbryder til afbrydelse af disse strømkredse.
9.1 Akkumulatorbatterier skal være forsvarligt anbragt, og rum, der hovedsagelig anvendes til placering af sådanne, skal være indrettet til formålet og effektivt ventilerede.
9.2 Elektriske apparater eller andet udstyr, som kan udgøre en fare for antænding af brændbare dampe, er ikke tilladt i disse rum, jf. dog stk. 10.
9.3 Akkumulatorbatterier må ikke anbringes i soveafdelinger, medmindre de er lukket hermetisk tæt til Administrationens tilfredshed.
10 Der må ikke installeres elektrisk udstyr i rum, hvor der kan samle sig brændbare blandinger, f. eks. i rum der hovedsagelig anvendes til akkumulatorbatterier, i skabe, der anvendes til opbevaring af maling, i acetylendepotrum eller lignende rum, medmindre administrationen finder det godtgjort, at sådant udstyr er:
10.1 nødvendigt af hensyn til driften;
10.2 af en type, der ikke vil antænde den pågældende blanding;
10.3 egnet til installering i det pågældende rum; og
10.4 behørigt godkendt til sikkert brug i støvansamlinger, dampe eller luftarter, der kan forekomme.
11 I tankskibe må elektrisk udstyr, kabler og ledninger ikke installeres i eksplosionsfarlige områder, medmindre dette sker i overensstemmelse med standarder der som minimum svarer til de standarder der er accepteret af Organisationen55). I eksplosionsfarlige områder, der ikke er omfattet af disse standarder, må der installeres elektrisk udstyr, kabler og ledninger, der ikke er i overensstemmelse med standarderne, forudsat at en risikovurdering, til Administrationens tilfredshed, viser at der opnås et tilsvarende sikkerhedsniveau.
12 Fordelingsanlæg i et passagerskib skal være således indrettet, at brand i en lodret hovedzone, som defineret i regel 3.9 i kapitel II-2, ikke vil gribe forstyrrende ind i anlæg, der er af væsentlig betydning for sikkerheden i en anden lodret hovedzone af samme art. Dette krav anses for opfyldt, hvis hoved- og nødfødeledninger, der går igennem en sådan zone, er anbragt, både lodret og vandret, så langt fra hinanden som muligt.
Afsnit E Yderligere krav til periodisk ubemandede maskinrum
(Afsnit E finder anvendelse på lastskibe med undtagelse af regel 54, der vedrører passagerskibe)
Regel 46 Almindelige bestemmelser
1 Der skal drages omsorg for, at skibets sikkerhed under alle fartsforhold, herunder manøvrering, svarer til sikkerheden for et skib, hvis maskinrum er bemandede.
2 Der skal træffes foranstaltninger, der tilfredsstiller Administrationen, for at sikre, at udrustningen fungerer pålideligt, og at der er tilfredsstillende mulighed for regelmæssige eftersyn og rutinemæssige afprøvninger for til stadighed at sikre en betryggende drift.
3 Ethvert skib skal være forsynet med et dokument, der til Administrationens tilfredshed bekræfter, at det kan fungere med maskinrum, der periodisk er ubemandede.
Regel 47 Forholdsregler mod brand
1 Der skal forefindes midler til at opdage brand og afgive alarmer på et tidligt stadium i tilfælde af brand:
1.1 i luftforsyningscasinger og afgasrør (optræk) fra kedler; og
1.2 i fremdrivningsmaskineriets skylleluftsbælter,
medmindre Administrationen i særlige tilfælde anser dette for unødvendigt.
2 Forbrændingsmotorer på 2250 kW og derover eller med cylindre på over 300 mm boring skal være forsynet med olietågedetektorer i krumtaphuset eller anordning til kontrol af lejetemperaturen i motoren eller tilsvarende anordninger.
Regel 48 Beskyttelse mod fyldning
1 Lænsebrønde i maskinrum, der periodisk er ubemandede, skal være placeret og overvåget på en sådan måde, at ansamling af væsker opdages ved normal trim- og krængningsvinkler, og skal være tilstrækkelig store til let at optage den normale afdræning i den ubemandede periode.
2 Hvor lænsepumperne kan sættes automatisk i gang, skal der forefindes midler til angivelse af, når væsketilstrømningen er større end pumpens kapacitet, eller når pumpen arbejder hyppigere, end det normalt kunne forventes. I sådanne tilfælde kan der gives tilladelse til mindre brønde, der kan optage afdræningen i et rimeligt tidsrum. Hvor der findes automatisk styrede lænsepumper, skal opmærksomheden i særlig grad være henvendt på kravene til undgåelse af olieforurening.
3 Kontrolanordningerne for enhver ventil, der betjener en søforbindelse, en overbordledning under vandlinien eller et rendestensejektorsystem, skal være således anbragt, at der er tilstrækkelig tid til at betjene dem i tilfælde af, at der strømmer vand ind i rummet, under hensyntagen til den tid, der må antages at være nødvendig for at kunne nå frem til og betjene disse kontrolanordninger. Hvis den højde, hvortil rummet ville kunne fyldes med skibet i fuldt lastet tilstand, kræver det, skal der træffes foranstaltninger til at betjene kontrolanordningerne fra et sted over dette niveau.
Regel 49 Styring af fremdrivningsmaskineriet fra kommandobroen
1 Skruens hastighed, dens virkeretning og eventuelt dens stigning skal under alle navigationsforhold, herunder manøvrering, kunne styres fuldt ud fra kommandobroen.
1.1 Denne fjernstyring skal kunne foretages ved en enkelt betjeningsanordning for hver selvstændig skrue med automatisk udførelse af alle dermed forbundne funktioner, herunder, om nødvendigt, midler til at hindre overlastning af fremdrivningsmaskineriet.
1.2 Hovedfremdrivningsmaskineriet skal være forsynet med en nødstopanordning på kommandobroen, som skal være uafhængig af brostyresystemet.
2 Ordrer fra kommandobroen til fremdrivningsmaskineriet skal angives i kontrolrummet til hovedmaskineriet eller ved kontrolstedet for fremdrivningsmaskineriet, alt efter omstændighederne.
3 Fjernstyring af fremdrivningsmaskineriet må kun kunne ske fra et område ad gangen; i sådanne områder er indbyrdes forbundne kontrolsteder tilladt. Ved hvert kontrolsted skal der findes en indikator, der viser, hvilket kontrolsted der styrer fremdrivningsmaskineriet. Omskiftning af styring mellem kommandobroen og maskinrummene må kunne ske i hovedmaskinrummet eller i hovedmaskineriets kontrolrum. Systemet skal omfatte midler til at forhindre, at skruens drivtryk ikke ændrer sig væsentligt, når styringen omskiftes fra en position til en anden.
4 Det skal være muligt at styre alle maskiner, der er af væsentlig betydning for skibets sikre drift, fra et lokalt sted, også i tilfælde af at nogen del af anlæggene for automatisk styring eller fjernstyring svigter.
5 Det automatiske fjernstyringsanlæg skal være således konstrueret, at der vil blive slået alarm, hvis det skulle svigte. Den forudindstillede hastighed og skruens virkeretning skal opretholdes, indtil den lokale styring er i virksomhed, medmindre Administrationen skønner, at dette ikke lader sig gøre.
6 Der skal installeres indikatorer på kommandobroen for:
6.1 Skruens hastighed og virkeretning i tilfælde af faste skruer; eller
6.2 skruens hastighed og stigning i tilfældet af stilbare skruer.
7 Antallet af forgæves, på hinanden følgende automatiske startforsøg skal begrænses for at sikre et tilstrækkeligt lufttryk. Der skal forefindes en alarmgiver til angivelse af lavt lufttryk indstillet på et niveau, der stadig tillader igangsætning af fremdrivningsmaskineriet.
Regel 50 Kommunikation
Der skal findes et driftsikkert middel til mundtlig kommunikation mellem hovedmaskineriets kontrolrum eller, efter behov, fremdrivningsmaskineriets kontrolsted, kommandobroen og maskinmestrenes opholdsrum.
Regel 51 Alarmanlæg
1 Der skal forefindes et alarmanlæg til angivelse af enhver fejl, der kræver opmærksomhed, og dette anlæg skal:
1.1 kunne slå akustisk alarm i hovedmaskineriets kontrolrum eller på fremdrivningsmaskineriets kontrolsted og synligt på et passende sted angive hver enkelt alarmfunktion.
1.2 have forbindelse til maskinmestrenes opholdsrum og til hvert maskinmesterkammer gennem en vælgerkontakt for at sikre forbindelse til mindst et af disse kamre; administrationen kan tillade, at der benyttes en anden tilsvarende ordning.
1.3 udløse en akustisk og synlig alarm på kommandobroen i enhver situation, der kræver indgreb eller opmærksomhed fra den vagthavende navigatørs side.
1.4 såvidt muligt være konstrueret efter fejlsikkerhedsprincippet.
1.5 udløse den i regel 38 foreskrevne maskinmesteralarm, hvis der ikke lokalt er reageret på en alarm inden for et begrænset tidsrum.
2.1 Alarmanlægget skal til stadighed være forsynet med strøm og skal automatisk skifte over til en reserveenergiforsyning, i tilfælde af at den normale energiforsyning skulle svigte.
2.2 Hvis alarmanlæggets normale energiforsyning skulle svigte, skal dette angives ved en alarm.
3.1 Alarmanlægget skal kunne angive mere end en fejl samtidig, og modtagelsen af en alarm må ikke hindre en ny alarm i at indgå.
3.2 Modtagelsen af en alarmtilstand på det i stk. 1 nævnte sted skal angives på de steder, hvor den er blevet vist. Alarmer skal vedblive at lyde, indtil de kvitteres, og de optiske angivelser af de enkelte alarmer skal blive stående, indtil fejlen er rettet, hvorefter alarmanlægget automatisk skal føres tilbage til normal driftstilstand.
Regel 52 Sikkerhedssystemer
Der skal forefindes et sikkerhedssystem for at sikre, at en alvorlig funktionsfejl i driften af maskiner eller kedler, der frembyder en øjeblikkelig fare, udløser et automatisk stop af den berørte del af anlægget, og at der slås alarm.
En standsning af fremdrivningsanlægget må ikke udløses automatisk, medmindre det drejer sig om tilfælde, som ville kunne medføre alvorligt havari, fuldstændigt sammenbrud eller eksplosion. Hvor der findes anordninger til at omgå (override) det automatiske stop af hovedfremdrivningsmaskineriet, skal dette være således indrettet, at det udelukker utilsigtet funktion. Der skal findes midler der visuelt angiver, at den manuelle nøddriftanordning er aktiveret.
Regel 53 Særlige krav for maskin- og kedelinstallationer samt for elektriske installationer
1 De særlige krav for maskin- og kedelinstallationer samt elektriske installationer skal være til Administrationens tilfredshed og skal som minimum omfatte kravene i denne regel.
2 Den elektriske hovedenergikilde skal opfylde følgende krav:
2.1 Hvor den elektriske kraft normalt kan leveres af en generator, skal der træffes egnede foranstaltninger til at frakoble belastning for at sikre de fornødne forsyninger til fremdrivnings- og styreanlæg samt opretholde skibets sikkerhed. I tilfælde af udfald af den i drift værende generator, skal der træffes fyldestgørende foranstaltninger for automatisk start af en reservegenerator og dens tilslutning til hovedstrømtavler. Denne generator skal have tilstrækkelig kapacitet til at muliggøre fremdrivning og styring samt opretholde skibets sikkerhed med automatisk fornyet igangsætning af det nødvendige maskineri, herunder, om nødvendigt, ved sekventiel opstart. Administrationen kan frafalde dette krav for skibe med en bruttotonnage under 1600, hvis det ikke anses for muligt at gennemføre det i praksis.
2.2 Hvis den elektriske kraft normalt tilføres af mere end en generator samtidig i paralleldrift, skal der træffes foranstaltninger, f.eks. ved frakobling af belastning, for i tilfælde af tab af et af disse generatorsæt at sikre, at det tilbageværende sæt holdes i drift uden overbelastning for at muliggøre fremdrivning og styring samt opretholde skibets sikkerhed.
3 Hvor reservemaskiner stand by maskiner er nødvendige for andet hjælpemaskineri, der er af væsentlig betydning for fremdrivningen, skal der forefindes automatisk virkende omskifteanordninger.
4 Automatisk kontrol- og alarmsystem.
4.1 Kontrolsystemet skal være således indrettet, at de nødvendige anlæg for driften af hovedfremdrivningsmaskineriet og dets hjælpemaskiner sikres gennem de fornødne, automatisk virkende anordninger.
4.2 Der skal afgives alarm ved den automatiske omskifter.
4.3 Der skal forefindes et alarmsystem, der opfylder bestemmelserne i regel 51, for alle vigtige tryk, temperaturer og væskestande samt andre vigtige parametre.
4.4 Der skal indrettes et kontrolsted på et centralt beliggende sted med de nødvendige alarmtavler og apparater, der angiver enhver alarm.
5 Der skal forefindes midler til at holde startlufttrykket på det krævede niveau, hvor der anvendes forbrændingsmotorer til hovedfremdrivning.
Regel 54 Særlige overvejelser med hensyn til passagerskibe
Passagerskibe skal gøres til genstand for særlige overvejelser fra Administrationens side hvad angår, om deres maskinrum periodisk kan være ubemandede, og i bekræftende fald om det er nødvendigt at fastsætte yderligere krav end dem, der er indeholdt i disse forskrifter, for at opnå samme sikkerhed som i normalt bemandede maskinrum.
Afsnit F Alternativt design og alternative arrangementer
Regel 55 Alternativt design og alternative arrangementer
1 Formål
Formålet med denne regel er at tilvejebringe en metodik for alternativt design og alternative arrangementer i forbindelse med maskineri, elektriske installationer og systemer til lagring og fordeling af brændstoffer med lavt flammepunkt.
2 Generelt
2.1 Design og arrangementer af maskineri, elektriske installationer og systemer til lagring og fordeling af brændstoffer med lavt flammepunkt kan afvige fra de i afsnit C, D, E eller G nævnte krav, forudsat at det alternative design og de alternative arrangementer opfylder hensigten med de relevante krav og frembyder et sikkerhedsniveau svarende til det i dette kapitel tilsigtede.
2.2 Når et alternativt design eller alternative arrangementer afviger fra de i afsnit C, D, E eller G anførte præskriptive krav, skal der udføres en teknisk analyse, evaluering og godkendelse af designet og arrangementerne i overensstemmelse med denne regel.
3. Teknisk analyse
Den tekniske analyse skal udarbejdes og oversendes til Administrationen i overensstemmelse med de af Organisationen56) udarbejdede retningslinjer og skal mindst indeholde følgende elementer:
3.1 fastlæggelse af, hvilken type skib, maskineri, elektriske installationer, systemer til lagring og fordeling af brændstoffer med lavt flammepunkt og rum der er tale om;
3.2 bestemmelse af, hvilket eller hvilke præskriptive krav maskineriet, de elektriske installationer og systemerne til lagring og fordeling af brændstoffer med lavt flammepunkt ikke vil opfylde;
3.3 bestemmelse af årsagen til, at det foreslåede design ikke vil opfylde de præskriptive krav, understøttet af overensstemmelse med andre anerkendte tekniske standarder eller industristandarder;
3.4 fastlæggelse af, hvilke funktionskriterier for skibet, maskineriet, den elektriske installation, systemet til lagring og fordeling af brændstoffer med lavt flammepunkt eller rum der berøres af det eller de relevante præskriptive krav:
3.4.1 funktionskriterierne skal frembyde et sikkerhedsniveau, der ikke er ringere end de relevante præskriptive krav i afsnit C, D, E og G; og
3.4.2 funktionskriterierne skal være kvantificerbare og målbare;
3.5 detaljeret beskrivelse af det alternative design og de alternative arrangementer, herunder en liste over de antagelser, der er anvendt i designet, og eventuelle foreslåede operationelle begrænsninger eller forhold;
3.6 teknisk begrundelse, der påviser, at det alternative design og de alternative arrangementer opfylder funktionskriterierne vedrørende sikkerhed; og
3.7 en risikovurdering baseret på en bestemmelse af mulige fejl og farer i forbindelse med forslaget.
4 Evaluering af det alternative design og de alternative arrangementer
4.1 Den i stk. 3 krævede tekniske analyse skal evalueres og godkendes af Administrationen i overensstemmelse med de af Organisationen udarbejdede retningslinjer.57)
4.2 En kopi af den af Administrationen godkendte dokumentation, der angiver, at det alternative design og de alternative arrangementer opfylder denne regel, skal opbevares om bord på skibet.
5 Udveksling af oplysninger
Administrationen skal sende relevante oplysninger om alternative design og arrangementer godkendt af denne til Organisationen med henblik på rundsendelse til alle kontraherende stater.
6 Re-evaluering på grund af ændrede forhold
Hvis de antagelser og operationelle begrænsninger, der blev anført i det alternative design og de alternative arrangementer ændres, skal den tekniske analyse udføres under de ændrede forhold og godkendes af Administrationen.
Afsnit G Skibe, der bruger brændstoffer med lavt flammepunkt
Regel 56 Anvendelse
1 Med undtagelse af bestemmelserne i stk. 4 og 5, gælder dette afsnit for skibe, der bruger brændstoffer med lavt flammepunkt:
1.1 hvor byggekontrakten er indgået den 1. januar 2017 eller senere;
1.2 såfremt en byggekontrakt ikke forefindes, hvor kølen er lagt, eller hvor konstruktionen er på et tilsvarende byggestadie den 1. juli 2017 eller senere; eller
1.3 hvor levering finder sted den 1. januar 2021 eller senere.
Sådanne skibe, der bruger brændstoffer med lavt flammepunkt, skal – ud over eventuelle andre gældende krav i nærværende regler – opfylde kravene i dette afsnit.
2 Med undtagelse af bestemmelserne i stk. 4 og 5 skal skibe – også skibe bygget før den 1. januar 2009 – som ombygges til at bruge brændstoffer med lavt flammepunkt den 1. januar 2017 eller senere, anses for at være skibe, der bruger brændstoffer med lavt flammepunkt fra den dato, hvor en sådan ombygning påbegyndtes.
3 Med undtagelse af bestemmelserne i stk. 4 og 5 skal skibe, der bruger brændstoffer med lavt flammepunkt uanset konstruktionsdatoen – også skibe bygget før den 1. januar 2009 – som den 1. januar 2017 eller senere går over til at bruge brændstoffer med lavt flammepunkt andre end dem, som de oprindeligt blev godkendt til at bruge før den 1. januar 2017, anses for at være skibe, der bruger brændstoffer med lavt flammepunkt fra den dato, hvor en sådan anvendelse påbegyndtes.
4 Dette afsnit gælder ikke for gastankskibe, som defineret i regel VII/11.2:
4.1 der bruger deres last som brændstof og opfylder kravene i IGC-koden, som defineret i regel VII/11.1; eller
4.2 der bruger andre gasagtige brændstoffer med lavt flammepunkt, forudsat at designet og arrangementerne af systemerne til lagring og fordeling af sådanne gasagtige brændstoffer opfylder kravene i IGC-koden vedrørende gas som last.
5 Dette afsnit gælder ikke for skibe, der ejes eller opereres af en kontraherende stat og for nærværende kun bruges i dennes tjeneste til ikke-kommercielle formål. Imidlertid opfordres skibe, der ejes eller opereres af en kontraherende stat og for nærværende kun bruges i dennes tjeneste til ikke-kommercielle formål, til at handle på en måde, der – så vidt det er rimeligt og muligt – er i overensstemmelse med dette afsnit.
Regel 57 Krav til skibe, der anvender brændstoffer med lavt flammepunkt
Med undtagelse af bestemmelserne i regel 56.4 og 56.5 skal skibe, der bruger brændstoffer med lavt flammepunkt, opfylde bestemmelserne i IGF-koden.
Bilag 4
Kapitel II-2 - Konstruktion - brandsikring, opdagelse og slukning af brand
Afsnit A Almindelige bestemmelser
Regel 1 Anvendelse
Regel 2 Brandsikringens formål og funktionsmæssige krav
Regel 3 Definitioner
Afsnit B Forebyggelse af brand og eksplosion
Regel 4 Mulighed for antændelse
Regel 5 Mulighed for udvikling af brand
Regel 6 Mulighed for udvikling af røg og giftige produkter
Afsnit C Forebyggelse af brandes opståen og spredning
Regel 7 Brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg
Regel 8 Kontrolforanstaltninger mod spredning af røg
Regel 9 Begrænsning af brande
Regel 10 Brandbekæmpelse
Regel 11 Konstruktionens brandmodstandsevne
Afsnit D Flugtveje
Regel 12 Varsling af besætning og passagerer
Regel 13 Flugtveje/udgangsveje
Afsnit E Operationelle krav
Regel 14 Operationelt beredskab og vedligeholdelse
Regel 15 Instruktioner, træning om bord og øvelser
Regel 16 Arbejdsoperationer
Afsnit F Alternative konstruktioner og arrangementer
Regel 17 Alternative konstruktioner og arrangementer
Afsnit G Særlige krav
Regel 18 Helikopteranlæg
Regel 19 Transport af farligt gods
Regel 20 Beskyttelse af vogndæksrum, speciallastrum samt ro/ro-rum
Regel 20-1 Krav til bilskibe der som last transporterer motorkørertøjer med komprimeret hydrogen eller naturgas i tankene beregnet til egen fremdrivning
Regel 21 Skadestærskel, sikker tilbagevenden til havn og sikre områder
Regel 22 Designkriterier for systemer, der skal forblive funktionsdygtige efter en brandulykke
Regel 23 Sikkerhedscentre på passagerskibe
Regel 1 Anvendelse
1 Anvendelse 1)
1.1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel anvendelse på skibe, bygget den 1. juli 2012 eller senere.
1.2 I dette kapitel:
1.2.1 betyder udtrykket »skibe bygget« skibe, hvor kølen er lagt, eller som er på et tilsvarende byggestadium;
1.2.2 betyder udtrykket »alle skibe« skibe uanset type, som er bygget før den 1. juli 2012, på denne dato eller senere; og
1.2.3 et lastskib, som ombygges til et passagerskib, uanset hvornår det er bygget, skal behandles som et passagerskib, der er bygget på den dato, hvor en sådan ombygning påbegyndes.
1.3 I dette kapitel betyder udtrykket »som befinder sig på et tilsvarende byggestadium« det stadium, hvor:
1.3.1 et byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes; og
1.3.2 samling af dette skib er påbegyndt og omfatter mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogmasse, hvad der end er mindst.
2 Krav, der finder anvendelse på eksisterende skibe
Bortset fra henvisningen i stk. 2.2.1 til stk. 3 skal stk. 2 ikke anvendes på lastskibe med en bruttotonnage under 500, 2) der er bygget før 1. juli 2002.
2.1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal Administrationen for skibe, der er bygget før 1. juli 2012, sikre sig, at kravene i henhold til kapitel II-2 i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974, som ændret ved resolution MSC. 1 (XLV), MSC. 6(48), MSC. 13(57), MSC. 22(59), MSC. 24(60), MSC. 27(61), MSC. 31(63), MSC. 57(67), MSC. 99(73), MSC. 134(76), MSC. 194(80), MSC. 201(81), MSC. 216(82), MSC. 256(84), MSC. 269(85) og MSC. 291(87) er opfyldt.
2.2 Skibe, som er bygget før 1. juli 2002, skal også opfylde:
2.2.1 stk. 3, 6.5 og 6.7, hvad der end måtte være relevant;
2.2.2 reglerne 13.3.4.2 til 13.3.4.5, 13.4.3 og afsnit E, undtagen reglerne 16.3.2.2 og 16.3.2.3 heri, hvor disse er relevante, senest på dagen for det førstkommende syn3) efter 1. juli 2002;
2.2.3 reglerne 10.4.1.3 og 10.6.4, kun for nye installationer;
2.2.4 regel 10.5.6 senest 1. oktober 2005 for passagerskibe med en bruttotonnage på 2.000 og derover; og
2.2.5 reglerne 5.3.1.3.2 og 5.3.4 for passagerskibe ikke senere end datoen for det første syn efter den 1. juli 2008; og
2.2.6 regel 4.5.7.1.
2.3 Skibe bygget på eller efter den 1. juli 2002 og før den 1. juli 2010 skal opfylde stk. 7.1.1, 7.4.4.3 og 7.5.2.1.2 i regel 9, som vedtaget med resolution MSC. 99(73).
2.4 Følgende skibe med lastrum beregnet til transport af farligt gods i pakket form skal opfylde kravene i regel 19.3, undtagen ved transport af farligt gods af klasse 6.2 og 7 og farligt gods i begrænsede mængder4) og undtaget mængder5) i overensstemmelse med tabel 19.1 og 19.3 ikke senere end datoen for det første fornyelsessyn på eller efter den 1. januar 2011:
2.4.1 lastskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover og passagerskibe bygget på eller efter den 1. september 1984 men før den 1. januar 2011; og
2.4.2 lastskibe med en bruttotonnage under 500 bygget på eller efter den 1. februar 1992 men før den 1. januar 2011,
og uanset følgende bestemmelser:
2.4.3 lastskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover og passagerskibe bygget på eller efter den 1. september 1984 men før den 1. juli 1986 behøver ikke opfylde regel 19.3.3 hvis de opfylder regel 54.2.3 som vedtaget ved resolution MSC. 1(XLV);
2.4.4 lastskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover og passagerskibe bygget på eller efter den 1. juli 1986 men før den 1. februar 1992 behøver ikke opfylde regel 19.3.3 hvis de opfylder regel 54.2.3 som vedtaget ved resolution MSC. 6(48);
2.4.5 lastskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover og passagerskibe bygget på eller efter den 1. september 1984 men før den 1. juli 1998 behøver ikke opfylde regel 19.3.10.1 og 19.3.10.2;
2.4.6 lastskibe med en bruttotonnage under 500 bygget på eller efter den 1. februar 1992 men før den 1. juli 1998 behøver ikke opfylde regel 19.3.10.1 og 19.3.10.2
2.4.7 lastskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover og passagerskibe bygget den 1. februar 1992 eller senere, men før den 1. juli 2002, behøver ikke opfylde regel 19.3.3, forudsat at de opfylder regel 54.2.3 som vedtaget ved resolution MSC. 13(57); og
2.4.8 lastskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover og passagerskibe bygget den 1. september 1984 eller senere, men før den 1. juli 2002, behøver ikke opfylde regel 19.3.1, 19.3.5, 19.3.6, 19.3.9, forudsat at de opfylder regel 54.2.1, 54.2.5, 54.2.6, 54.2.9 som vedtaget ved resolution MSC. 1(XLV).
2.5 Skibe bygget før den 1. juli 2012 skal ligeledes opfylde regel 10.10.1.2 som vedtaget ved resolution MSC. 338(91).
2.6 Bilskibe bygget før den 1. januar 2016, herunder sådanne bygget før den 1. juli 2012, skal opfylde stk. 2.2 i regel 20-1, som vedtaget ved resolution MSC. 365(93).
2.7 Tankskibe bygget før den 1. januar 2016, herunder sådanne bygget før den 1. juli 2012, skal opfylde bestemmelserne i regel 16.3.3, undtagen 16.3.3.3.
2.8 Reglerne 4.5.5.1.1 og 4.5.5.1.3 gælder for skibe bygget den 1. juli 2002 eller senere, men før den 1. januar 2016, og regel 4.5.5.2.1 gælder for alle skibe bygget før den 1. januar 2016.
2.9 Regel 10.5.1.2.2, som ændret ved resolution MSC. 409(97), gælder for skibe, der er bygget før den 1. januar 2020, herunder skibe bygget før den 1. juli 2012.
3 Reparationer, forandringer, ombygninger og udrustning
3.1 Alle skibe, der bliver repareret, forandret, ombygget og udrustningsmæssigt forandres i forbindelse hermed, skal fortsat som minimum opfylde de krav, som tidligere var gældende for disse skibe. Sådanne skibe skal, hvis de er bygget før 1. juli 2012, som en hovedregel opfylde kravene for skibe, der er bygget på eller efter denne dato, i mindst samme omfang, som de gjorde, før de blev repareret, forandret, ombygget eller udrustningsmæssigt forandret.
3.2 Reparationer, forandringer og ombygninger, som væsentligt ændrer dimensionerne på et skib eller passagerapteringens rum eller væsentligt forøger et skibs levetid samt udrustningen i forbindelse hermed, skal opfylde kravene for skibe, der er bygget 1. juli 2012 eller senere, for så vidt Administrationen anser dette for rimeligt og praktisk muligt.
4 Undtagelser
4.1 Administrationen kan, hvis den skønner, at rejsen foregår under så betryggende forhold, at anvendelsen af en eller flere bestemmelser i dette kapitel ville være urimelig eller unødvendig, fritage6) bestemte skibe eller klasser af skibe, som fører dens flag, fra at opfylde disse krav, forudsat at sådanne skibe under rejsen ikke fjerner sig mere end 20 sømil fra nærmeste land.
4.2 Hvad angår passagerskibe, der anvendes i speciel fart til befordring af et større antal passagerer, som f.eks. pilgrimsfart, kan Administrationen, hvis den skønner, at det ikke er praktisk muligt at forlange kravene i dette kapitel opfyldt, fritage sådanne skibe fra at opfylde disse krav, forudsat at de fuldt ud overholder bestemmelserne i:
4.2.1 de regler, der er i bilaget til overenskomst om passagerskibe i speciel fart, 1971 (Special Trade Passenger Ships Agreement, 1971); og
4.2.2 de regler, som er i bilaget til protokollen om pladskrav for passagerskibe i speciel fart, 1973 (Protocol on Space Requirements for Special Trade Passenger Ships, 1973).
5 Krav, der finder anvendelse afhængig af skibstype
Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal:
5.1 krav, der ikke referer til en særlig skibstype, opfyldes af skibe af alle typer; og
5.2 krav, der referer til »tankskibe«, opfyldes af tankskibe i overensstemmelse med kravene som specificeret i stk. 6 nedenfor.
6 Anvendelsesområde på tankskibe
6.1 Kravene i dette kapitel finder anvendelse på tankskibe, der transporterer råolie og petroleumsprodukter med et flammepunkt, som ikke overstiger 60ºC (prøve i lukket apparat) som målt ved hjælp af et godkendt flammepunktsapparat, og et Reid-damptryk, som er lavere end det atmosfæriske tryk, samt andre flydende produkter, der frembyder en lignende brandrisiko.
6.2 Hvor det er hensigten at føre en anden flydende last end omhandlet i stk. 6.1 eller flydende gas, og denne last medfører yderligere brandrisiko, skal der kræves ekstra sikkerhedsforanstaltninger under passende hensyntagen til bestemmelserne i den internationale kemikaliekode, som defineret i regel VII/8.1 (the International Bulk Chemical Code), kemikaliekoden (the Bulk Chemical Code), den internationale gaskode som defineret i regel VII/11.1 (the International Gas Carrier Code) og gaskoden (the Gas Carrier Code), alt efter omstændighederne.
6.2.1 En flydende last med et flammepunkt på mindre end 60ºC, for hvilken et almindeligt skumslukningssystem, der opfylder kravene i »Fire Safety Systems Code«, ikke er effektivt, anses for at være en last, der medfører ekstra brandrisiko i denne forbindelse. Følgende ekstra forholdsregler kræves opfyldt:
6.2.1.1 skummet skal være af en type, der er modstandsdygtig over for alkohol;
6.2.1.2 typen af skumkoncentrater til anvendelse i kemikalietankskibe skal være til Administrationens tilfredshed under hensynstagen til de vejledninger, som er udarbejdet af Organisationen;7) og
6.2.1.3 kapaciteten og skumslukningssystemets leveringshastighed skal opfylde kapitel 11 i the International Bulk Chemical Code, bortset fra at lavere leveringshastigheder kan accepteres på basis af en prøve af ydeevnen. På tankskibe, som har anlæg for inert gas, kan en skumkoncentratskvantitet tilstrækkelig til 20 minutters skumproduktion accepteres.8)
6.2.2 Ved anvendelsen af denne regel anses en flydende last med et absolut damptryk større end 1.013 bar ved 37,8ºC for at være en last, der medfører ekstra brandrisiko. Skibe, som transporterer sådanne stoffer, skal opfylde stk. 15.14 i IBC koden. Når skibe sejler inden for begrænsede områder og i begrænsede tidsrum, kan Administrationen måske acceptere at se bort fra kravene om kølesystemer i overensstemmelse med stk. 15.14.3 i the International Bulk Chemical Code.
6.3 Flydende laster med et flammepunkt på over 60ºC, bortset fra olieprodukter eller flydende last der er underlagt kravene i the International Bulk Chemical Code, anses for at have en lav brandrisiko, der ikke kræver beskyttelse af et fast skumslukningsanlæg.
6.4 Tankskibe, som transporterer petroleumsprodukter med et flammepunkt på over 60ºC (prøve i lukket apparat) som målt ved hjælp af et godkendt flammepunktapparat, skal opfylde bestemmelserne i regel 10.2.1.4.4 og 10.10.2.3 samt kravene til lastskibe, der ikke er tankskibe, bortset fra at i stedet for det faste brandslukningsanlæg som krævet i regel 10.7 skal de forsynes med et fast skumanlæg på dækket, som skal opfylde kravene i »Fire Safety Systems Code«.
6.5 Kombinationsskibe, som er bygget før den 1. juli 2002 på denne dato eller senere, må ikke medføre andre laster end olie, medmindre alle lastrum er tomme for olie og fri for gas, eller medmindre det aktuelle arrangement i hvert tilfælde er blevet godkendt af Administrationen i overensstemmelse med de vejledninger, der er udarbejdet af Organisationen.9)
6.6 Kemikalietankskibe og gastankskibe skal opfylde kravene til tankskibe, undtagen hvor der er truffet alternative eller supplerende foranstaltninger, som Administrationen finder tilfredsstillende under fornøden hensyntagen til bestemmelserne i den internationale kemikaliekode (the International Bulk Chemical Code) og den internationale gaskode (the International Gas Carrier Code), alt efter omstændighederne.
6.7 Kravene i regel 4.5.10.1.1 og 4.5.10.1.4. skal være opfyldt, og et system til konstant overvågning af koncentrationen af kulbrintegasser skal monteres på alle tankskibe bygget før den 1. juli 2002 på datoen for den første planlagte dokning efter den 1. juli 2002, dog senest den 1. juli 2005. Prøveudtagningssteder eller detektorhoveder skal placeres på passende steder, for at mulige farlige lækager hurtigt opdages. Når kulbrintegaskoncentrationen når et forudindstillet niveau, som ikke må være højere end 10% af den nedre flammegrænse, skal en kontinuerlig hørbar og visuel alarm automatisk gå i gang i pumperummet og lastkontrolrummet for at alarmere personer om den mulige fare. Imidlertid kan et eksisterende overvågningssystem, som allerede er installeret, og som har et forhåndsindstillingsniveau, der ikke er over 30%, accepteres.
Regel 2 Brandsikringens formål og funktionsmæssige krav
1 Brandsikringens formål
1.1 Brandsikringens formål i dette kapitel er at:
1.1.1 forhindre forekomsten af brand og eksplosion;
1.1.2 formindske livsfare forårsaget af brand;
1.1.3 formindske faren for skade på skibet, dets last og miljøet forårsaget af brand;
1.1.4 afgrænse, kontrollere og standse brand og eksplosion i det rum, hvor de opstår; og
1.1.5 sørge for passende og let tilgængelige flugtveje/udgangsveje for passagerer og besætning.
2 Funktionsmæssige krav
2.1 For at opnå brandsikringens formål som angivet i stk. 1 ovenfor er følgende funktionsmæssige krav indarbejdet i reglerne i dette kapitel, hvor det måtte være relevant:
2.1.1 inddeling af skibet i lodrette og vandrette hovedzoner ved hjælp af konstruktioner, der er modstandsdygtige i varme- og styrkemæssig henseende;
2.1.2 adskillelse af apteringsrum fra den øvrige del af skibet med konstruktioner, der er modstandsdygtige i varme og styrkemæssig henseende,
2.1.3 begrænset brug af brændbare materialer;
2.1.4 opdagelse af enhver brand i den zone, hvor den opstår;
2.1.5 afgrænsning og slukning af enhver brand i det rum, hvor den opstår;
2.1.6 beskyttelse af flugtveje og adgangsveje til brandbekæmpelse;
2.1.7 let tilgængelighed til brandslukningsudstyr; og
2.1.8 begrænsning af muligheden for antændelse af brændbare dampe fra lasten til et minimum.
3 Opnåelse af brandsikringens formål
Brandsikringens formål som angivet i stk. 1 ovenfor skal opnås ved at sikre opfyldelsen af de forskriftsmæssige krav, der er specificerede i afsnit B, C, D, E eller G i dette kapitel, eller ved alternative konstruktioner eller arrangementer, der opfylder afsnit F i dette kapitel. Et skib skal anses for at opfylde de funktionsmæssige krav, der er angivet i stk. 2, samt for at tilfredsstille de brandsikringsformål, der er angivet i stk. 1, når enten:
3.1 skibets konstruktion og arrangementer som helhed opfylder de relevante forskriftsmæssige krav i afsnit B, C, D, E eller G i dette kapitel;
3.2 skibets konstruktion og arrangementer som helhed er blevet gennemgået og godkendt i overensstemmelse med afsnit F i dette kapitel; eller
3.3 en eller flere dele af skibets konstruktioner og arrangementer er blevet gennemgået og godkendt i overensstemmelse med afsnit F i dette kapitel, og de øvrige dele af skibet opfylder de relevante forskriftsmæssige krav i afsnit B, C, D, E eller G i dette kapitel.
Regel 3 Definitioner
I dette kapitel gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner:
1 »Aptering« er de rum, som er almindeligt tilgængelige rum, gange, toiletter, kamre, kontorer, hospitaler, biografer, rum til brug for spil og hobby, barbersaloner, pantries, der ikke indeholder kogeindretninger, og lignende rum.
2 Klasse »A«-inddelinger består af skotter og dæk, der opfylder følgende krav:
2.1 De skal være bygget af stål eller andet tilsvarende materiale;
2.2 de skal være passende afstivet;
2.3 de skal være isoleret med godkendte, ikke-brændbare materialer, således at gennemsnitstemperaturen på den ikke-udsatte side ikke stiger mere end 140ºC over begyndelsestemperaturen, og således at temperaturen ikke på noget punkt, herunder en samling, stiger mere end 180ºC over begyndelsestemperaturen inden for de nedenfor anførte tidsrum:
Klasse »A-60« 60 minutter
Klasse »A-30« 30 minutter
Klasse »A-15« 15 minutter
Klasse »A-0« 0 minutter
2.4 de skal være således konstrueret, at de kan forhindre gennemtrængning af røg og flammer indtil udløbet af en standardbrandprøvning på 1 time; og
2.5 Administrationen har krævet, at der foretages en prøvning af prototypen af et skot eller et dæk i overensstemmelse med »Fire Test Procedures Code« for at sikre, at det opfylder ovennævnte krav om mekanisk modstandsevne (integritet) og temperaturstigning.
3 »Atrium« er almindeligt tilgængelige rum inden for en enkelt lodret hovedzone, der strækker sig over tre eller flere dæk.
4 Klasse »B«-inddelinger består af skotter, dæk, lofter eller garneringer, der opfylder følgende krav:
4.1 De skal være konstrueret af godkendte, ikke-brændbare materialer, og alle materialer, som er anvendt i konstruktionen og monteringen af klasse »B«-inddelinger, skal være ikke-brændbare med den undtagelse, at brændbare finerer må anvendes, forudsat de opfylder andre anvendelige krav i dette kapitel;
4.2 de skal have en sådan isolationsevne, at gennemsnitstemperaturen på den ikke-udsatte side ikke stiger mere end 140ºC over begyndelsestemperaturen, og at temperaturen ikke på noget punkt, herunder en samling, stiger mere end 225ºC over begyndelsestemperaturen inden for de nedenfor anførte tidsrum:
Klasse »B-15« 15 minutter
Klasse »B-0« 0 minutter
4.3 de er konstrueret, så de forhindrer gennemtrængning af flammer indtil udløbet af den første halve time af standardbrandprøvningen; og
4.4 Administrationen har krævet, at der foretages en prøvning af prototypen på en inddeling i henhold til »Fire Test Procedures Code« for at sikre, at den opfylder ovennævnte krav om mekanisk modstandsevne og temperaturstigning.
5 »Skotdæk« er det øverste dæk, som de vandtætte tværskibsskotter er ført op til.
6 »Lastområde« er den del af skibet, som indeholder lastrum, lasttanke, sloptanke, lastpumperum inkl. pumperum, kofferdamme, ballasttanke og tomme rum, der støder op til lasttanke, samt dæksarealer i hele skibets længde og bredde over de ovennævnte områder.
7 »Lastskib« er et skib som defineret i regel I/2(g).
8 »Lastrum« er alle rum, der anvendes til ladning, lastolietanke, tanke til anden flydende last og trunke til sådanne rum.
9 »Centrale kontrolrum« er kontrolrum, i hvilke følgende kontrol- og indikatorfunktioner er samlet:
9.1 faste brandvisnings- og brandalarmsystemer;
9.2 automatiske sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmsystemer;
9.3 tavler til indikering af branddøre;
9.4 lukning af branddøre;
9.5 tavler til indikering af vandtætte døre;
9.6 lukning af vandtætte døre;
9.7 ventilationsblæsere;
9.8 hovedalarm/brandalarm;
9.9 kommunikationssystemer inklusiv telefoner; og
9.10 mikrofoner til højttalersystemer.
10 Klasse »C«-inddelinger er inddelinger konstrueret af godkendte, ikke-brændbare materialer. De behøver hverken opfylde krav med hensyn til gennemtrængning af røg og flammer eller begrænsninger af temperaturstigningen. Anvendelsen af brændbart finer er tilladt, forudsat at det opfylder andre krav i dette kapitel.
11 »Kemikalietanker« er et tankskib, der er bygget eller indrettet og anvendes til transport i bulk af et flydende produkt af brændbar art, der er opført i kapitel 17 i Den internationale kode for konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer farlige kemikalier i bulk (the International Bulk Chemical Code), som defineret i regel VII/8.1.
12 »Lukkede ro/ro-rum« er ro/ro-rum, som hverken er åbne ro/ro-rum eller vejrdæk.
13 »Lukkede rum til køretøjer« er rum til køretøjer, som hverken er åbne rum til køretøjer eller vejrdæk.
14 »Kombinationsskib« er et lastskib indrettet til transport af såvel olie som fast ladning i bulk.
15 »Brændbart materiale« er ethvert materiale, der ikke er et »ikke-brændbart materiale«.
16 Gennemgående klasse »B«-lofter eller garneringer er sådanne klasse »B«-lofter eller garneringer, som afsluttes ved en klasse »A«- eller en klasse »B«-inddeling.
17 »Permanent bemandet centralt kontrolrum« er et centralt kontrolrum, som altid er bemandet af et ansvarligt medlem af besætningen.
18 »Kontrolrum« er de rum, hvor radiostationen, hovednavigationsudstyret, nødenergianlægget eller de centrale installationer for brandmelding eller brandkontroludstyr er samlet. Rum, hvor de centrale installationer for brandmelding eller brandkontroludstyr er samlet, anses også for at være brandkontrolrum.
19 »Råolie« er enhver olie, der forekommer naturligt i undergrunden, uanset om den er behandlet for at gøre den egnet til transport eller ej, og omfatter råolie, hvorfra der måtte være fjernet eller tilsat visse destillationsfraktioner.
20 »Farligt gods« er det gods, der henvises til i regel VII/2.
21 »Dødvægt« er forskellen i tons mellem et skibs deplacement i vand af en massefylde på 1,025 ved den lastevandlinie, der svarer til det tildelte sommerfribord, og skibets letvægt.
22 »Fire Safety Systems Code« er the International Code for Fire Safety Systems, som er vedtaget af Organisationens Maritime Sikkerhedskomite ved resolution MSC. 98(73), som kan ændres af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer vedtages, træder i kraft og bringes til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel VIII i SOLAS konventionen vedrørende de ændringsprocedurer, som finder anvendelse på andre tillæg end kapitel I.
23 »Fire Test Procedures Code« er the International Code for Application of Fire Test Procedures, 2010 (2010 FTP Code), som er vedtaget af Organisationens Maritime Sikkerhedskomité ved resolution MSC. 307(88), som kan ændres af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer vedtages, træder i kraft og bringes til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS-konventionen vedrørende de ændringsprocedurer, som finder anvendelse på andre tillæg end kapitel I.
24 »Flammepunkt« er den temperatur i grader celsius og målt ved hjælp af et godkendt flammepunktapparat (prøve i lukket apparat), ved hvilken et produkt vil afgive brændbare dampe nok til at blive antændt.
25 »Gastankskib« er et lastskib, der er bygget eller indrettet og anvendes til transport i bulk af enhver fordråbet luftart eller andre stoffer af brændbar art, der er opført i kapitel 19 i the International Gas Carrier Code, som defineret i regel VII/11.1.
26 »Helidæk« er et til formålet bygget helikopterlandingsområde placeret på et skib, inklusiv alle konstruktioner, alt brandslukningsudstyr og anden udrustning, som er nødvendig for en sikker drift af helikoptere.
27 »Helikopteranlæg« er et helidæk inklusiv eventuelle optanknings- og hangarfaciliteter.
28 »Letvægt« betyder et skibs deplacement i tons uden last, brændstof, smøreolie, ballastvand, ferskvand og fødevand i tanke, skibsproviant samt passagerer og mandskab med deres effekter.
29 »Lav flammespredningsevne« betyder, at den således betegnede overflade på fyldestgørende måde vil begrænse flammespredningen i henhold til »Fire Test Procedures Code«.
30 »Maskinrum« er maskinrum af kategori A samt alle andre rum, der indeholder fremdrivningsmaskineri, kedler, brændselsolieinstallationer, dampmaskiner, forbrændingsmotorer, generatorer og større elektriske maskiner, oliefyldningsstationer, kølemaskiner, stabiliseringsanordninger, maskineri til ventilation og luftkonditionering og lignende rum samt trunke til disse rum.
31 »Maskinrum af kategori A« er de rum og trunke til sådanne rum, som enten indeholder:
31.1 Forbrændingsmotorer, som benyttes til hovedfremdrivning,
31.2 forbrændingsmotorer, som benyttes til andre formål end hovedfremdrivning, hvor dette maskineri har en samlet ydelse på mindst 375 kW, eller
31.3 en oliefyret kedel eller brændselsolieinstallation eller ethvert oliefyret udstyr ud over kedler, som f.eks. inert gasgeneratorer, affaldsbrændere (incineratorer) osv.
32 »Lodrette hovedzoner« er de afdelinger, hvori skrog, overbygning og dækshuse er inddelt ved klasse »A«-inddelinger, og hvis middellængde og bredde normalt ikke overstiger 40 m på noget enkelt dæk.
33 »Ikke-brændbart materiale« er et materiale, der hverken kan brænde eller afgive brændbare dampe i en sådan mængde, at der kan ske selvantændelse, når det opvarmes til omkring 750ºC, hvilket skal konstateres i henhold til »Fire Test Procedures Code«.
34 »Brændselsolieinstallationer« er de installationer, som benyttes til behandling af brændselsolie til brug i en oliefyret kedel, eller installationer, som benyttes til behandling af olien for levering af forvarmet olie til en forbrændingsmotor, og omfatter olietrykspumper, filtre og forvarmere, der behandler olien ved et tryk på over 0,18 N/mm 2 .
35 »Åbne ro/ro-rum« er ro/ro-rum, som er åbne i begge ender eller åbne i den ene ende og forsynet med tilstrækkelig naturlig ventilation, der er effektiv i rummenes hele længde, gennem permanente åbninger i sideklædningen, oppe under dækket eller fra oven, og som har et totalt areal på mindst 10% af det totale areal af rummets sider.
36 »Åbne vogndæk« er vogndæk, som er åbne i begge ender eller åbne i den ene ende og forsynet med tilstrækkelig naturlig ventilation, der er effektiv i rummenes hele længde, gennem permanente åbninger i sideklædningen, oppe under dækket eller fra oven, og som har et totalt areal på mindst 10% af det totale areal af rummets sider.
37 »Passagerskib« er defineret i regel I/2(f).
38 »Forskriftsmæssige krav« er de særlige konstruktioner, begrænsninger eller brandsikringsanlæg, som er angivet i afsnit B, C, D, E eller G i dette kapitel.
39 »Almindeligt tilgængelige rum« (public spaces) er den del af apteringen, der anvendes som halls, spiserum, saloner og lignende fast indskottede rum.
40 »Rum, der indeholder møbler og inventar med begrænset brandrisiko«, er ved anvendelsen af regel 9 rum, der indeholder møbler og inventar med begrænset brandrisiko (det være sig kamre, almindeligt tilgængelige rum, kontorer eller andre typer apteringsrum), hvori:
40.1 alle skuffemøbler, som f.eks. skriveborde, klædeskabe, toiletborde, kommoder og lignende, udelukkende er udført af godkendte, ikke-brændbare materialer, dog kan der på arbejdsfladerne af sådant inventar anvendes brændbart finer af højst 2 mm tykkelse;
40.2 alle fritstående møbler, som f.eks. stole, sofaer og borde, er udført med et stel af ikke-brændbart materiale;
40.3 alle forhæng, gardiner og andre ophængte tekstilstoffer har egenskaber, der gør dem lige så modstandsdygtige over for udbredelse af ild som uld med en masse på 0,8 kg/m 2 , som bestemt i henhold til »Fire Test Procedures Code«;
40.4 alle dørkbelægninger har lav flammespredningsevne;
40.5 alle udsatte overflader af skotter, garneringer og lofter har lav flammespredningsevne;
40.6 alle polstrede møbler er modstandsdygtige over for antændelse og flammespredning, dette skal bestemmes i henhold til »Fire Test Procedure Code«, og
40.7 alt sengeudstyr er modstandsdygtigt over for antændelse og flammespredning, som bestemt i henhold til »Fire Test Procedures Code«.
41 »Ro/ro-rum« er rum, der ikke normalt er inddelt på nogen måde, og som strækker sig enten i en betydelig længde eller i hele skibets længde, hvori motorkøretøjer med brændstof i deres tanke til egen fremdrivning og/eller gods (emballeret eller i bulk, i skinne- eller landevejsvogne), køretøjer (herunder tankvogne til landevej eller skinner), anhængere, containere, lastpaller, demonterbare tanke eller lignende transportmidler eller andre beholdere) normalt kan lastes og losses i vandret retning.
42 »Ro/ro-passagerskib« er et passagerskib med ro/ro-rum eller speciallastrum.
43 »Stål eller andet tilsvarende materiale« er et ikke-brændbart materiale, som i sig selv eller ved anvendelse af isolation besidder egenskaber, der svarer til stålets egenskaber i henseende til holdbarhed og mekanisk modstandsevne ved afslutningen af den foreskrevne standardbrandprøvning (f.eks. en passende isoleret aluminiumslegering).
44 »Sauna« er et varmt rum med temperaturer, som normalt varierer mellem 80º-120º, og hvor varmen fremkommer ved en varm overflade (f.eks. en elektrisk ovn). Det varme rum kan også inkludere det rum, hvor ovnen er placeret, og tilhørende baderum.
45 »Tjenesterum« er rum, der anvendes som kabysser, pantries, der indeholder kogeindretninger, skabsrum, post- og boksrum, storesrum, værksteder bortset fra værksteder i maskinrum og lignende rum samt trunke til sådanne rum.
46 »Speciallastrum« er indskottede rum over eller under skotdækket, hvor køretøjer kan køre til og fra, og hvortil passagerer har adgang. Speciallastrum kan strække sig over mere end to dæk, forudsat at den totale frie højde for køretøjer ikke overstiger 10 m.
47 »En standardbrandprøvning« er en prøvning, hvorved prøveemner af de pågældende skotter eller dæk i en prøveovn udsættes for temperaturer, der omtrentligt svarer til standardkurven for tid og temperaturer, i overensstemmelse med prøvemetoder specificeret i »Fire Test Procedures Code«.
48 »Tankskib« er et skib som defineret i regel I/2(h).
49 »Vogndæksrum« er lastrum bestemt for transport af motorkøretøjer med brændstof i tankene til brug for egen fremdrivning.
50 »Vejrdæk« er dæk, som er fuldstændigt udsat for vejret fra oven og fra mindst to sider.
51 »Et sikkert område i forbindelse med en ulykke« er - set i et beboelsesrelateret perspektiv - ethvert område, som ikke er vandfyldt eller som er uden for de(n) primære vertikale zone(r) hvor en brand er forekommet, således at denne zone kan rumme alle de personer, der er om bord på skibet og derved beskytte dem fra livsfare eller fare for deres helbred samt at disse personer kan få stillet basale tjenester til rådighed.
52 »Sikkerhedscenter« er en kontrolstation, som skal bruges til styring af nødsituationer. Drift, kontrol og/eller overvågning af sikkerhedssystemer er en integreret del af sikkerhedscentret.
53 »Kabinebalkon« er et åbent dæksareal, som er specielt beregnet for beboerne i en enkelt kabine, og som har direkte adgang fra en sådan kabine.
54 Under gennemførelsen af regel 9.7, som vedtaget ved resolution MSC. 365(93), med senere ændringer, er et ”brandspjæld« en anordning, der er installeret i en ventilationsskakt, og som under normale forhold er åben for derved at skabe gennemstrømning i skakten, og som lukkes i tilfælde af brand for derved at hindre gennemstrømning i skakten og begrænse brandens gennemløb. Under anvendelse af ovenstående definition kan følgende begreber være relateret:
1) et »automatisk brandspjæld« er et brandspjæld, der lukker af sig selv ved udsættelse for brandforhold;
2) et »manuelt brandspjæld« er et brandspjæld, der er beregnet til at blive åbnet eller lukket manuelt af besætningen ved selve spjældet; og
3) et »fjernbetjent brandspjæld« er et brandspjæld, der lukkes af besætningen ved hjælp af en betjeningsanordning, der er placeret noget væk fra det betjente spjæld.
55 Under gennemførelsen af regel 9.7, som vedtaget ved resolution MSC. 365(93), med senere ændringer, er et »røgspjæld« en anordning, der er installeret i en ventilationsskakt, og som under normale forhold er åben for derved at skabe gennemstrømning i skakten, og som lukkes i tilfælde af brand for derved at hindre gennemstrømning i skakten og begrænse røg og varme luftarters gennemløb. Et røgspjæld forventes ikke at bidrage til brandintegriteten i inddelinger, der er gennembrudt af ventilationsskakte. Under anvendelse af ovenstående definition kan følgende begreber være relateret:
1) et »automatisk røgspjæld« er et røgspjæld, der lukker af sig selv ved udsættelse for røg eller varme luftarter;
2) et »manuelt røgspjæld« er et røgspjæld, der er beregnet til at blive åbnet eller lukket manuelt af besætningen ved selve spjældet; og
3) et »fjernbetjent røgspjæld« er et røgspjæld, der lukkes af besætningen ved hjælp af en betjeningsanordning, der er placeret noget væk fra det betjente spjæld.
56 »Bilskib« betyder et lastskib, som udelukkende transporterer last i ro-ro-rum eller i vogndæksrum, og som er konstrueret til transport af tomme motorkøretøjer som last.
57 »Helikopterlandingsområde« betyder et område om bord på et skib, der er beregnet til lejlighedsvis landing eller nødlanding med helikoptere, men som ikke er beregnet til rutinemæssige helikopteroperationer.
58 »Område til hejseoperationer« (winching) betyder et opsamlingsområde beregnet til overførsel af personale eller stores til eller fra skibet via helikopter, mens helikopteren svæver over dækket.
Afsnit B Forebyggelse af brand og eksplosion 10)
Regel 4 Mulighed for antændelse
1 Formål
Formålet med denne regel er at forebygge antændelse af brændbare materialer eller brændbare væsker. Til dette formål skal følgende funktionsmæssige krav opfyldes:
1.1 der skal findes midler til at kontrollere lækager af brændbare væsker;
1.2 der skal findes midler til at begrænse ansamling af brændbare dampe;
1.3 antændeligheden af brændbare materialer skal begrænses;
1.4 antændelseskilderne skal begrænses;
1.5 antændelseskilderne skal adskilles fra brændbare materialer og brændbare væsker; og
1.6 atmosfæren i lasttanke skal holdes uden for det eksplosionsfarlige område.
2 Installationer til brændselsolie, smøreolie og andre brændbare olier
2.1 Begrænsninger i anvendelsen af olie som brændstof
Følgende begrænsninger gælder for anvendelsen af olie som brændstof:
2.1.1 Medmindre andet er tilladt efter bestemmelserne i dette stykke, må der ikke anvendes brændselsolie med et flammepunkt på under 60ºC,11)
2.1.2 I nødgeneratorer kan der anvendes brændselsolie med et flammepunkt på mindst 43ºC;
2.1.3 Anvendelse af brændselsolie, der har et flammepunkt på under 60ºC, men ikke under 43ºC, kan tillades (f.eks. til at drive nødbrandpumpens maskineri og hjælpemaskineri, som ikke er placeret i maskinrum af kategori A) under følgende forudsætninger:
2.1.3.1 brændselsolietanke skal, bortset fra dem der er placeret i dobbeltbunden, placeres uden for maskinrum af kategori A;
2.1.3.2 det skal være muligt at måle olietemperaturen på brændselsoliepumpens sugeledning;
2.1.3.3 der skal være stopventiler og/eller haner på sugesiden og på tryksiden af brændselsoliefiltre; og
2.1.3.4 rørsamlinger af svejset konstruktion eller af skærerings- eller klemringsfittingstypen skal anvendes så meget som muligt;
2.1.4 i lastskibe, for hvilke afsnit G i kapitel II-1 ikke gælder, kan det tillades at anvende brændstof med et lavere flammepunkt end anført i stk. 2.1.1 – for eksempel råolie – forudsat at dette brændstof ikke lagres i et maskinrum, og at Administrationen har godkendt hele installationen; og
2.1.5 i skibe, for hvilke afsnit G i kapitel II-1 gælder, kan det tillades at anvende brændstof med et lavere flammepunkt end anført i stk. 2.1.1.
2.2 Installationer til brændselsolie
I et skib, hvor der bruges brændselsolie, skal installationerne til opbevaring, fordeling og brug af brændselsolie frembyde sikkerhed for skibet og de ombordværende personer og skal som minimum opfylde følgende bestemmelser.
2.2.1 Placering af brændselsolieanlæg
De dele af brændselsolieanlægget, som indeholder opvarmet olie (olie over 60ºC) med et tryk, der overstiger 0,18 N/mm 2 , må, såvidt det er praktisk muligt, ikke være placeret tildækket, således at fejl og lækager ikke let kan opdages. Maskinrummene skal ved disse dele af brændselsolieinstallationen være tilstrækkeligt oplyst.
2.2.2 Ventilation af maskinrum
Ventilationen i maskinrummene skal være tilstrækkelig til under normale forhold at forhindre ansamling af oliedampe.
2.2.3 Brændselsolietanke
2.2.3.1 Brændselsolie, smøreolie og andre brændbare olier må ikke transporteres i forpeaktanke.
2.2.3.2 Brændselsolietanke skal så vidt muligt være indbygget i skroget og skal være anbragt uden for maskinrum af kategori A. Når det er nødvendigt at placere brændselsolietanke, bortset fra dobbeltbundtanke, ved siden af eller i maskinrum af kategori A, skal mindst en af deres lodrette sider støde op til maskinrummets afgrænsninger og skal fortrinsvis have fælles afgrænsninger med dobbeltbundtankene, og den af deres afgrænsning, som er fælles med maskinrummene, skal være så lille som muligt.12) Hvor disse tanke er beliggende inden for afgrænsningerne af maskinrum af kategori A, må de ikke indeholde brændselsolie, der har et flammepunkt under 60º C. I almindelighed skal man undgå brug af fritstående brændselsolietanke. Når sådanne tanke anvendes, må de ikke bruges i maskinrum af kategori A i passagerskibe. Hvor de tillades, skal de være anbragt i en tilstrækkelig stor, olietæt spildbakke med et passende afløbsrør, der fører til en spildolietank af passende størrelse.
2.2.3.3 En olietank må aldrig være anbragt på et sted, hvor udstrømning fra tanken eller utætheder i denne kan udgøre en brand- eller eksplosionsfare, ved at brændstoffet løber ned på en hed overflade.
2.2.3.4 Brændselsolieledninger, som i beskadiget stand kan forårsage, at der slipper olie ud fra en opbevaringstank, settling eller daglig forbrugstank med en kapacitet på 500 l eller derover placeret over dobbeltbunden, skal direkte på tanken være forsynet med en hane eller ventil, som kan lukkes fra et sikkert sted uden for det pågældende rum i tilfælde af, at der opstår brand i det rum, hvor sådanne tanke befinder sig. I det særlige tilfælde, hvor højtanke er placeret i en aksel- eller rørtunnel eller lignende sted, skal tankene være forsynet med afspærringsventiler, men afspærring af tankene i tilfælde af brand kan tillades foretaget ved hjælp af en ekstra ventil på rørledningen eller rørledningerne uden for tunnelen eller tilsvarende rum. Hvis en sådan yderligere ventil er placeret i maskinrummet, skal den betjenes fra et sted uden for dette rum. Betjeningen til fjernbetjening af ventilen til nødgeneratorens brændstoftank skal være placeret adskilt fra fjernbetjeningen af andre ventiler til tanke placeret i maskinrum.
2.2.3.5 Der skal findes sikre og effektive midler til at konstatere mængden af olie i enhver brændselsolietank.
2.2.3.5.1 Hvor der anvendes pejlrør, må disse ikke udmunde i et rum, hvor der kan opstå risiko for antændelse af spild fra pejlrøret. De må i særdeleshed ikke udmunde i passager- eller mandskabsrum. Som almindelig regel må pejlrørene ikke udmunde i maskinrum. Imidlertid kan Administrationen, hvor den finder det umuligt at undgå i praksis, tillade, at pejlrør udmunder i maskinrum under forudsætning af, at alle følgende krav er opfyldt:
2.2.3.5.1.1 Der skal findes en oliestandsmåler, der opfylder kravene i stk. 2.2.3.5.2;
2.2.3.5.1.2 pejlrørene skal udmunde på et sted fjernt fra antændelseskilder, medmindre der tages forholdsregler som f.eks. effektiv afskærmning, der i tilfælde af spild fra pejlrørene forhindrer brændselsolien i at komme i kontakt med antændelseskilder; og
2.2.3.5.1.3 pejlrørene skal monteres med selvlukkende afspærringsanordninger og med en selvlukkende kontrolhane med lille diameter anbragt under afspærringsanordningen således, at man, før afspærringsanordningen åbnes, kan konstatere, at der ikke er brændselsolie i røret. Der skal træffes foranstaltninger til at sikre, at spild af brændselsolie gennem kontrolhanen ikke medfører nogen antændelsesrisiko.
2.2.3.5.2 Andre anordninger til kontrol af oliestanden kan tillades anvendt i stedet for pejlrør på følgende betingelser:
2.2.3.5.2.1 I passagerskibe må sådanne målingsanordninger ikke kræve gennembrydning af tanken under dens top, og i tilfælde af svigt i disse anordninger eller overfyldning af tanke må dette ikke forårsage udslip af brændstof; og
2.2.3.5.2.2 i lastskibe må svigt af sådanne målingsanordninger eller overfyldning af tanke ikke forårsage udslip af brændstof i rummet. Anvendelsen af cylindriske oliestandsglas er ikke tilladt. Administrationen kan tillade, at der anvendes oliestandsvisere med flade glas og selvlukkende ventiler mellem standglassene og brændstoftankene.
2.2.3.5.3 De midler, som er beskrevet i stk. 2.2.3.5.2, og som er accepteret af Administrationen, skal vedligeholdes for at sikre, at de fortsat fungerer korrekt under sejladsen.
2.2.4 Forhindring af overtryk
Der skal træffes foranstaltninger til at forhindre overtryk i olietanke eller i dele af brændselsolieinstallationen, herunder de påfyldningsrør, der betjenes af pumper om bord. Luft- og overløbsrør samt sikkerhedsventiler skal udmunde på et sted, hvor der ikke er fare for brand eller eksplosion fra udslip af olie og dampe, og må ikke føre ind i mandskabsrum, passagerrum eller ind i speciallastrum, lukkede ro/ro-rum, maskinrum eller tilsvarende rum.
2.2.5 Brændselsolierør
2.2.5.1 Brændselsolierør, deres ventiler og andet tilbehør skal være af stål eller andet godkendt materiale, dog kan en begrænset anvendelse af fleksible rør tillades på steder, hvor Administrationen finder det godtgjort, at det er nødvendigt.13) Sådanne fleksible rør med tilbehør skal være af godkendte, brandsikre materialer af tilstrækkelig styrke og skal være konstrueret på en måde, som Administrationen finder tilfredsstillende. På ventiler monteret på brændselsolietanke, som er under statisk tryk, kan stål eller sfærisk grafitstøbejern accepteres. Dog kan ventiler af almindeligt støbejern anvendes i rørsystemer, hvor designtrykket er under 7 bar, og designtemperaturen er under 60ºC.
2.2.5.2 Udvendige højtryksrør mellem højtryksbrændstofpumperne og brændstofventilerne skal være beskyttet af et rørkappesystem, som kan opsamle brændstof fra et utæt højtryksrør. En rørkappe består af et udvendigt rør, hvori højtryksrøret er monteret, således at det danner en samlet enhed. Rørkappesystemet skal omfatte et arrangement til opsamling af lækageolie, som er forsynet med en alarm, der aktiveres, hvis et højtryksrør bliver utæt.
2.2.5.3 Brændselsolierør må ikke placeres umiddelbart over eller nær enheder med høj temperatur herunder kedler, dampledninger, udstødsmanifold, lyddæmpere eller andet udstyr, som kræves isoleret i henhold til stk. 2.2.6. Så vidt muligt skal brændselsolierør placeres langt fra varme overflader, elektriske installationer eller andre antændelseskilder og skal afskærmes eller passende beskyttes på anden måde for at undgå oliesprøjt eller olielækager på antændelseskilden. Antallet af samlinger i sådanne rørsystemer skal holdes på et minimum.
2.2.5.4 Komponenter i en dieselmotors brændstofsystem skal konstrueres under hensyntagen til det maksimale (peak) tryk, som vil forekomme under drift, inklusiv enhver højtrykspulsering, som opstår og ledes tilbage til brændstoftilførsels- og drænledninger ved hjælp af brændstofindsprøjtningspumpen. Forbindelser inden for brændstoftilførsels- og drænledninger skal udføres under hensyntagen til deres evne til at forebygge, at olie under tryk lækker, medens de er i drift og efter vedligeholdelse.
2.2.5.5 Ved maskininstallationer med flere motorer, som fødes fra samme brændstofkilde, skal der findes mulighed for at afskære brændstofforsyningen og drænledningerne til hver enkelt motor. Midlerne til at afskære forsyningen må ikke have indvirkning på driften af de andre motorer og skal kunne betjenes fra et sted, der ikke bliver utilgængeligt ved en brand i en af motorerne.
2.2.5.6 Hvor Administrationen tillader transport af olie og brændbare væsker gennem apterings- og servicerum, skal rørene, hvori olie eller brændbare væsker transporteres, være af et materiale, som er godkendt af Administrationen med hensyn til faren for brand.
2.2.6 Beskyttelse af overflader med høje temperaturer
2.2.6.1 Overflader med en temperatur over 220ºC, som i tilfælde af lækager i brændselsoliesystemet kan blive oversprøjtet med olie, skal være hensigtsmæssigt isoleret.
2.2.6.2 Der skal træffes forholdsregler til at forebygge, at udslip af olie under tryk fra pumpe, filter eller varmer kan komme i forbindelse med opvarmede overflader.
2.3 Installationer til smøreolieinstallationer
2.3.1 Arrangement til opbevaring, fordeling og brug af olie til tryksmøreanlæg skal være af en sådan art, at de ikke udsætter skibet og de ombordværende personer for fare. Sådanne installationer i maskinrum af kategori A og hvor som helst, det er praktisk muligt i andre maskinrum, skal mindst opfylde bestemmelserne i stk. 2.2.1, 2.2.3.3, 2.2.3.4, 2.2.3.5, 2.2.4, 2.2.5.1, 2.2.5.3 og 2.2.6, dog bortset fra at:
2.3.1.1 dette ikke udelukker brugen af skueglas i smøreolieanlæg, forudsat at de ved afprøvning har vist sig at være tilstrækkeligt modstandsdygtige over for brand; og
2.3.1.2 pejlrør kan tillades i maskinrum; kravene i stk. 2.2.3.5.1.1 og 2.2.3.5.1.3 behøver dog ikke at opfyldes, forudsat at pejlrørene er monteret med egnede lukkemidler.
2.3.2 Bestemmelserne i stk. 2.2.3.4 skal også gælde for smøreolietanke bortset fra dem med en kapacitet på mindre end 500 l, opbevaringstanke, hvis ventiler er lukkede under skibets normale sejlads, eller hvor det er bestemt, at en utilsigtet betjening af en hurtiglukkerventil på smøreolietanken ville indebære en risiko for den sikre drift af hovedfremdrivningsmaskineriet og vigtigt hjælpemaskineri.
2.4 Installationer til andre brændbare olier
Installationer til opbevaring, fordeling og brug af andre brændbare olier, som anvendes under tryk i kraftoverføringsanlæg, kontrol- og aktiveringsanlæg samt opvarmningsanlæg, skal være af en sådan art, at de ikke udsætter skibet og de ombordværende personer for fare. Passende arrangementer til opsamling af lækkende olie skal monteres under hydraulikventiler- og cylindre. På steder, hvor der består mulighed for antændelse, skal disse installationer som minimum opfylde bestemmelserne i stk. 2.2.3.3, 2.2.3.5, 2.2.5.3 og 2.2.6 samt bestemmelserne i stk. 2.2.4 og 2.2.5.1, hvad angår styrke og konstruktion.
2.5 Installationer til brændselsolie i periodisk ubemandede maskinrum
Foruden kravene i stk. 2.1 til 2.4 skal brændselsolie- og smøreolieanlæg i periodisk ubemandede maskinrum opfylde følgende krav:
2.5.1 Hvor brændselsolieservicetanke fyldes automatisk eller ved fjernstyring, skal der findes midler til at undgå overløbsspild. Andet udstyr til automatisk behandling af brændbare væsker (f.eks. brændselsoliecentrifuger), der om muligt skal være installeret i et særligt rum forbeholdt centrifuger og deres forvarmere, skal være udstyret med anordninger, der forhindrer overløbsspild; og
2.5.2 hvor brændselsolieservicetanke eller settlingstanke er udstyret med opvarmningsmidler, skal der forefindes en alarm for høj temperatur, hvis brændselsoliens flammepunkt kan overskrides.
3 Installationer til gasbrændstof til husholdningsbrug om bord
Gasbrændstofsanlæg anvendt til husholdningsbrug om bord skal godkendes af Administrationen. Gasflasker skal opbevares på åbent dæk eller i et godt ventileret rum, som kun har åbninger til åbent dæk.
4 Forskellige antændelseskilder
4.1 Elektriske radiatorer
Hvis der anvendes elektriske radiatorer, skal disse være fastgjorte og konstrueret, så de reducerer brandrisikoen til et minimum. Ingen sådanne radiatorer må monteres med et utildækket varmeelement, så tøj, gardiner eller tilsvarende materialer kan blive forbrændt eller antændt af varmen fra elementet.
4.2 Affaldsbeholdere
Affaldsbeholdere skal udføres af ikke-brændbare materialer uden åbninger i sider og bund.
4.3 Beskyttelse af isolationsmaterialers overflade mod gennemtrængning af olie
I rum, hvor der er risiko for gennemtrængning af olieprodukter, skal overfladen af isolationsmaterialet være uigennemtrængelig for olie eller oliedampe.
4.4 Dæksbelægningers nederste lag
Det nederste lag af en eventuel dæksbelægning i aptering, tjenesterum og kontrolrum, eller hvis anbragt på kabinebalkoner på passagerskibe bygget på eller efter den 1. juli 2008, skal være af godkendt, ikke let antændeligt materiale; dette skal bestemmes i overensstemmelse med »Fire Test Procedures Code«.
5 Lastområder på tankskibe
5.1 Adskillelse af lastolietanke
5.1.1 Lastpumperum, lasttanke, sloptanke og kofferdamme skal være placeret foran for maskinrummene. Dog behøver en brændselsoliebunkertank ikke være foran for maskinrum. Lasttanke og sloptanke skal være adskilte fra maskinrum af kofferdamme, lastpumperum, bunkertanke eller ballasttanke. Pumperum, som indeholder pumper med tilbehør beregnet til ballastning af de rum, som er placeret, så de støder op til lasttanke og sloptanke, og pumper beregnet til transfer af brændselsolie skal betragtes som ækvivalente med et lastpumperum med henblik på denne regel, forudsat at sådanne pumperum har samme sikkerhedsstandard som den, der kræves for lastpumperum. Pumperum, der udelukkende er beregnet til ballast eller transfer af brændselsolie, behøver dog ikke opfylde kravene i regel 10.9. Den nederste del af pumperummet kan dog indrettes som en reces ind i maskinrum af kategori A til anbringelse af pumper, forudsat at recessens højde i almindelighed ikke er mere end 1/3 af den mouldede dybde over kølen. For skibe på indtil 25.000 tons dødvægt, hvor det kan påvises, at dette vil være uigennemførligt af hensyn til adgangsmulighederne og til en tilfredsstillende anbringelse af rørledninger, kan Administrationen dog tillade en reces af større højde, men ikke over halvdelen af skibets mouldede dybde over kølen.
5.1.2 Hovedlastkontrolrum, kontrolrum, apterings- og tjenesterum (bortset fra separate storesrum til lastegrej) skal være placeret agten for alle lasttanke, sloptanke og rum, der adskiller last- eller sloptanke fra maskinrum, men ikke nødvendigvis agten for brændselsoliebunkertanke og ballasttanke, og de skal indrettes således, at en enkelt lækage i et dæk eller skot ikke tillader, at gas eller dampe siver fra lasttanke ind i apterings- og hovedlastkontrolrum, kontrolrum eller tjenesterum. Når placeringen af disse rum fastlægges, er det ikke nødvendigt at tage hensyn til en reces, som er udført i overensstemmelse med stk. 5.1.1.
5.1.3 Hvor det anses for nødvendigt, kan Administrationen tillade hovedlastkontrolrum, kontrolrum, aptering- og tjenesterum placeret foran for lasttanke, sloptanke og rum, som adskiller last- og sloptanke fra maskinrum, men ikke nødvendigvis foran for brændselsoliebunkertanke eller ballasttanke. Maskinrum af andet end kategori A kan tillades placeret foran for lasttanke og sloptanke, forudsat at de er adskilt fra lasttanke og sloptanke ved hjælp af kofferdamme, lastpumperum, brændselsoliebunkertanke eller ballasttanke og har mindst en transportabel brandslukker. I tilfælde, hvor de indeholder forbrændingsmotorer, skal der findes en godkendt skumslukker med en kapacitet på mindst 45 l eller tilsvarende ud over transportable brandslukkere. Hvis anvendelsen af en semi-transportabel brandslukker er upraktisk, kan denne brandslukker erstattes af to ekstra transportable brandslukkere. Hovedlastkontrolrum, kontrolrum, apterings- og tjenesterum skal indrettes således, at en enkelt lækage i et dæk eller skot ikke tillader, at gas eller dampe fra lasttanke siver ind i sådanne rum. Desuden kan Administrationen, hvor det skønnes nødvendigt for skibets sikre sejlads, tillade, at maskinrum, der indeholder forbrændingsmotorer med en effekt på over 375 kW, der ikke er hovedfremdrivningsmaskineri, er anbragt foran for lasteområdet, forudsat at anbringelsen er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette stykke.
5.1.4 For kombinationsskibe gælder:
5.1.4.1 Sloptanke skal være omgivet af kofferdamme, undtagen hvor sloptankenes begrænsninger er skibsskroget, hovedlastdækket, skottet til lastpumperummet eller bunkertanke til brændselsolie. Disse kofferdamme må ikke have adgangsåbninger til dobbeltbund, rørtunnel, pumperum eller andre lukkede rum, ligesom de ikke må anvendes til last eller ballast og ikke må være forbundet med rørsystemer til olielast eller ballast. Der skal forefindes midler til at fylde kofferdammene med vand og til at lænse dem. Hvor en sloptanks begrænsninger er lastpumperumsskottet, må pumperummet ikke have adgangsåbninger mod dobbeltbund, rørtunnel eller andre lukkede rum; dog kan åbninger med gastætte, påboltede dæksler tillades;
5.1.4.2 Der skal findes midler til at afspærre de rør, der forbinder pumperum med de sloptanke, der er omtalt i stk. 5.1.4.1. Afspærringsmidlerne skal bestå af en ventil efterfulgt af en brilleflange eller et kort aftageligt rørstykke med tilhørende blændflange. Dette arrangement skal placeres i umiddelbar nærhed af sloptankene, men hvor det er urimeligt eller umuligt, kan det anbringes inde i pumperummet lige efter rørgennemføringen. Et særskilt, fast installeret pumpe- og rørarrangement, inklusive manifold og udstyret med en afspærringsventil og blændflange, skal forefindes til at tømme sloptanke direkte til åbent dæk for bortskaffelse til modtageanlæg i land, når skibet sejler med tørlast. Når transfersystemet anvendes til transfer af slop, når skibet sejler med tørlast, må det ikke have forbindelse med andre systemer. Adskillelse fra andre systemer ved hjælp af aftageligt rørstykke (spool piece) kan accepteres;
5.1.4.3 Luger og tankrensningsåbninger til sloptanke er kun tilladt på åbent dæk og skal være forsynet med lukkearrangement. Med undtagelse af, hvor lukkearrangementer består af plader med bolte ved vandtætte adskillelser, skal disse lukkearrangementer være forsynet med låseanordninger, som skal være under tilsyn af den ansvarlige officer; og
5.1.4.4 Hvor der findes lastvingetanke, skal lastolieledninger under dækket være installeret inde i disse tanke. Administrationen kan dog tillade, at lastolieledninger anbringes i særlige kanaler, forudsat at de kan rengøres og ventileres tilstrækkeligt til Administrationens tilfredshed. Hvor der ikke findes lastvingetanke, skal lastolieledninger under dæk anbringes i særlige kanaler.
5.1.5 Hvor det viser sig nødvendigt at indrette et styrerum over lastområdet, må det kun benyttes til navigationsformål, og det skal adskilles fra lasttankdækket ved et åbent rum med en højde på mindst 2 m. Brandbeskyttelsen af et sådant styrerum skal desuden opfylde kravene for kontrolrum i regel 9.2.4.2 og andre relevante bestemmelser for tankskibe, hvor det måtte være relevant.
5.1.6 Der skal findes midler til at forhindre, at spild på dæk spreder sig til apterings- og serviceområder. Dette kan ske ved anbringelse af en fast, gennemgående karm af en højde på mindst 300 mm, der strækker sig fra side til side. I forbindelse med arrangementer til lastning over agterskibet skal der træffes særlige foranstaltninger.
5.2 Begrænsning af åbninger i afgrænsninger
5.2.1 Bortset fra, hvad der er tilladt i efterfølgende stk. 5.2.2, må adgangsdøre, luftindtag og åbninger til apteringsrum, tjenesterum, kontrolrum og maskinrum ikke vende ud mod lastområdet. De skal anbringes i det tværgående skot, som ikke vender ud mod lastområdet, eller på den udenbords side af overbygningen eller dækshus i en afstand på mindst 4% af skibets længde, dog mindst 3 m fra den ende af overbygningen eller dækshus, som har front mod lastområdet. Denne afstand behøver ikke at overstige 5 m.
5.2.2 Administrationen kan tillade adgangsdøre i de skotter, som vender imod lastområdet, eller inden for den 5 m begrænsning, som er angivet i stk. 5.2.1, til hovedlastkontrolrum og til tjenesterum såsom proviantrum, storesrum og skabsrum, forudsat at de ikke giver hverken direkte eller indirekte adgang til noget andet rum, som indeholder eller er bestemt til aptering, kontrolrum eller tjenesterum såsom kabysser, pantries og værksteder eller lignende rum, der kan indeholde kilder til antændelse af dampe. Afgrænsningen af et sådant rum skal isoleres til »A-60«-standard med undtagelse af den afgrænsning, der vender mod lastområdet. Påboltede plader for åbninger til udtagning af maskindele kan monteres inden for den begrænsning, som er angivet i stk. 5.2.1. Styrehusdøre og vinduer kan anbringes inden for de begrænsninger, som er angivet i stk. 5.2.1, når de er således konstrueret, at de sikrer, at styrehuset hurtigt og effektivt kan gøres gas- og damptæt.
5.2.3 Vinduer og koøjer, der vender imod lastområdet og på siderne af overbygninger og dækshuse inden for den begrænsning, som er angivet i stk. 5.2.1, skal være af en fast type, som ikke kan åbnes. Sådanne vinduer og koøjer, med undtagelse af vinduer i styrehuset, skal være af klasse »A-60« standard, dog er »A-0« standard acceptabel for vinduer og koøjer placeret uden for de grænser der er specificeret i regel 9.2.4.2.5.
5.2.4 Hvor der er permanent adgang fra en rørtunnel til hovedpumperummet, skal der være anbragt en vandtæt dør, som opfylder bestemmelserne i kapitel II-1/13-1.2 samt endvidere følgende bestemmelser:
5.2.4.1 Den vandtætte dør skal ud over at kunne betjenes fra kommandobroen også kunne lukkes manuelt uden for indgangen til hovedpumperummet; og
5.2.4.2 den vandtætte dør skal holdes lukket under normale forhold, undtagen når adgang til rørtunnellen kræves.
5.2.5 Godkendte, permanent installerede, gastætte lysarmaturer til oplysning af lastpumperummene kan tillades i skotter og dæk, som adskiller lastpumperum og andre rum, forudsat at de er af passende styrke, og at skottets integritet og gastæthed opretholdes.
5.2.6 Arrangementet af ventilationsindtag- og udgange og andre åbninger i dækshuse og overbygningers afgrænsninger skal være således, at de opfylder stk. 5.3 og regel 11.6. Sådanne ventilatorer, og især dem til maskinrum, skal placeres så langt mod agter som muligt. Der skal i denne forbindelse tages behørigt hensyn, når skibet er udstyret til at laste eller losse over agterstævnen. Antændelseskilder såsom elektrisk udstyr skal placeres, så eksplosionsfare undgås.
5.3 Udluftning af lasttanke
5.3.1 Almindelige bestemmelser
Udluftningssystemerne til lasttanke skal holdes helt adskilt fra luftrørene til skibets andre rum. Åbninger i lasttankdækket, hvorfra der kan slippe brændbare dampe ud, skal være således indrettet og anbragt, at der er mindst mulig risiko for, at brændbare dampe trænger ind i indskottede rum, hvor der er risiko for antændelse eller ansamling af sådanne dampe i nærheden af maskineri og udstyr på dæk, der kan frembyde fare for antændelse. I overensstemmelse med dette almindelige princip finder kriterierne i stk. 5.3.2 til 5.3.5 samt regel 11.6 anvendelse.
5.3.2 Udluftningsarrangementer
5.3.2.1 Udluftningsarrangementet i hver enkelt lasttank kan være uafhængigt eller kombineret med andre lasttanke og kan være omfattet af inertgasrørsystemet.
5.3.2.2 Hvor arrangementerne er kombineret med andre lasttanke, skal der findes stopventiler eller andre acceptable midler til afspærring af hver enkelt lasttank. Hvor der benyttes stopventiler, skal disse forsynes med låseanordninger, som skal stå under den ansvarlige skibsofficers tilsyn. Der skal være en klar synlig visning, som angiver stopventilernes stilling, eller et andet acceptabelt arrangement. Hvor tanke har været afspærret, skal det sikres, at de relevante stopventiler åbnes, før lastning, indtagelse af ballast eller lænsning af disse tanke påbegyndes. Enhver afspærring skal til stadighed muliggøre udligning af de tryk, der er forårsaget af termiske variationer i en lasttank, i overensstemmelse med stk. 11.6.1.1. For tankskibe bygget den 1. januar 2017 eller senere skal ethvert afspærringsmiddel fortsat gøre det muligt for store mængder blandede dampe, luft eller inertgas at udstrømme under lastning og ballastning eller lænsning i overensstemmelse med regel 11.6.1.2.
5.3.2.3 Hvis det er hensigten at laste, at indtage ballast eller at lænse en lasttank eller gruppe af lasttanke, som er afspærret fra et fælles udluftningssystem, skal denne lasttank eller gruppe af lasttanke være forsynet med et arrangement til over- og undertryksbeskyttelse, som krævet i regel 11.6.3.2.
5.3.2.4 Udluftningsarrangementerne skal være forbundet med hver enkelt lasttanks top og skal være selv-drænende til lasttankene under alle normale trim- og krængningsforhold. Hvor det ikke måtte være muligt at installere selv-drænende ledninger, skal der forefindes permanente indretninger til dræn af udluftningsledningerne til en lasttank.
5.3.3 Sikkerhedsanordninger i udluftningssystemer
Udluftningssystemet skal være forsynet med anordninger til at hindre, at flammer kan komme ind i lasttanke. Disse anordningers konstruktion, afprøvning og anbringelse skal opfylde Administrationens krav, som er baseret på de af Organisationen udarbejdede vejledninger.14) Ullageåbninger må ikke anvendes til trykudligning. De skal forsynes med selvlukkende, tætlukkende dæksler. Flammenet og skærme er ikke tilladt i disse åbninger.
5.3.4 Udmunding af udluftninger i forbindelse med lastbehandling og ballastning
5.3.4.1 Udmundinger fra udluftninger for lastning, lænsning og ballastning, som foreskrevet i stk. 11.6.1.2, skal:
5.3.4.1.1.1 Muliggøre fri udstrømning af blandede dampe; eller
5.3.4.1.1.2 muliggøre regulering af udstrømningen af blandede dampe med henblik på at opnå en hastighed på mindst 30 m i sekundet;
5.3.4.1.2 være således indrettet, at blandingen af dampe strømmer lodret opad;
5.3.4.1.3 hvor metoden består i fri udstrømning af blandingen af dampe være således indrettet, at udstrømningsåbningerne ikke er mindre end 6 m over lasttankdækket eller løbebroen fra for til agter, når dets beliggenhed målt i vandret retning er inden for 4 m fra løbebroen og placeret ikke mindre end 10 m fra det nærmeste luftindtag og åbninger til lukkede rum, der indeholder en antændelseskilde, samt fra maskineri, herunder ankerspil og kædekasseåbninger, og udstyr på dæk, som kan udgøre en risiko for antændelse; og
5.3.4.1.4 hvor metoden består i udtømning ved høj hastighed, være anbragt i en højde af mindst 2 m over lastdækket og mindst 10 m, målt vandret, fra de nærmeste lufttilgange og åbninger til lukkede rum, der indeholder en antændelseskilde, og fra sådant maskineri og udstyr på dæk, som kan udgøre en risiko for antændelse. Disse afgangsåbninger skal være forsynet med højhastighedsudstyr af en godkendt type.
5.3.4.2 Arrangementet til at udlufte dampe fortrængt fra lasttankene under lastning og ballastning skal opfylde stk. 5.3 og regel 11.6 og skal bestå af enten en eller flere stigrør i master eller et antal højhastighedsudtag. Inertgassens hovedtilførselsledning kan anvendes til denne udluftning.
5.3.5 Afsondring af sloptanke i kombinationsskibe
I kombinationsskibe skal arrangementet til at afsondre sloptanke, der indeholder olie eller olierester fra andre lasttanke, bestå af blændflanger, som altid vil forblive på plads, når der transporteres andre laster end flydende laster som nævnt i regel 1.6.1.
5.4 Ventilation
5.4.1 Ventilationssystemer i lastpumperum
Lastpumperum skal have mekanisk ventilation, og afgangen fra udsugningsventilatorerne skal føres til et sikkert sted på det åbne dæk. Ventilationen af disse rum skal have tilstrækkelig kapacitet til, at muligheden for ophobning af brændbare dampe bliver minimal. Luften skal udskiftes mindst 20 gange i timen, baseret på rummets bruttovolumen. Luftkanalerne skal være således placeret, at hele rummet bliver effektivt ventileret. Ventilationen skal ske ved sugeventilation ved brug af ventilatorer af en type, der ikke er gnistdannende.
5.4.2 Ventilationssystemer i kombinationsskibe
I kombinationsskibe skal alle lastrum og alle indskottede rum, der grænser op til lastrum, have mekanisk ventilation. Den mekaniske ventilation kan ske ved transportable ventilatorer. Der skal installeres et godkendt, fast anbragt gasalarmanlæg til overvågning af brændbare dampe i lastpumperum, rørkanaler og kofferdamme, der støder op til sloptanke, og som der henvises til i regel 5.1.4. Der skal træffes egnede foranstaltninger til at lette målingen af brændbare dampe i alle andre rum inden for lastområdet, og der skal tilvejebringes mulighed for, at sådanne målinger kan foretages fra åbent dæk eller fra let tilgængelige steder.
5.5 Inertgassystemer
5.5.1 Anvendelse
5.5.1.1 På tankskibe med en tonnage på 20.000 tons dødvægt og derover bygget den 1. juli 2002 eller senere, men før den 1. januar 2016, skal beskyttelsen af lasttankene ske ved et fast inertgassystem i overensstemmelse med kravene i »Fire Safety Systems Code«, som vedtaget ved resolution MSC. 98(73), bortset fra at Administrationen kan acceptere andre ækvivalente systemer eller arrangementer, som beskrevet i stk. 5.5.4.
5.5.1.2 På tankskibe med en tonnage på 8.000 tons dødvægt og derover bygget den 1. januar 2016 eller senere, der transporterer last som beskrevet i regel 1.6.1 eller 1.6.2, skal beskyttelsen af lasttankene ske ved et fast inertgassystem i overensstemmelse med kravene i »Fire Safety Systems Code«, bortset fra at Administrationen kan acceptere andre ækvivalente systemer eller arrangementer, som beskrevet i stk. 5.5.4.
5.5.1.3 Tankskibe, som anvender en tankrensningsprocedure med råolievask (crude oil washing), skal forsynes med et inertgassystem, der opfylder kravene i »Fire Safety Systems Code«, og have faste tankrensningsmaskiner. Dog skal inertgassystemer, der er installeret på tanskibe bygget den 1. juli 2002 eller senere, men før den 1. januar 2016, opfylde kravene i »Fire Safety Systems Code«, som vedtaget ved resolution MSC. 98(73).
5.5.1.4 Tankskibe, som skal have inertgassystemer, skal opfylde følgende krav:
1) Rum i dobbeltskrog skal være forsynet med egnede forbindelser til tilførsel af inertgas,
2) hvor sådanne rum er forbundet til et fast anbragt inertgasfordelingssystem, skal der findes midler, som forhindrer, at kulbrintegasser fra lasttankene trænger ind i dobbeltskrogsrummene via systemet; og
3) hvor sådanne rum ikke er fast forbundet til et inertgasfordelingssystem, skal der findes egnede midler med henblik på tilkobling til systemets hovedfordelingsrør.
5.5.2 Inertgassystemer på kemikalietankskibe og gastankskibe
5.5.2.1 Kravene til inertgassystemer i »Fire Safety Systems Code« behøver ikke opfyldes på kemikalietankskibe bygget før den 1. januar 2016, herunder sådanne bygget før den 1. juli 2012, og på alle gastankskibe:
4) når de transporterer laster som angivet i regel 1.6.1, forudsat at de opfylder kravene til inertgassystemer på kemikalietankskibe fastsat af Administrationen på grundlag af de af Organisationen udarbejdede retningslinjer;15) eller
5) når de transporterer brændbare laster, bortset fra råolie eller olieprodukter såsom laster angivet i kapitel 17 og 18 i the International Bulk Chemical Code, forudsat at kapaciteten af de tanke, der anvendes til dette, ikke overstiger 3.000 m3, og at den individuelle strålespidskapacitet af tankrensningsmaskinerne ikke overstiger 17,5 m 3 /time, og at den totale kombinerede gennemstrømning fra det antal maskiner, der er i brug i en lasttank, ikke på noget tidspunkt overstiger 110 m 3 /time.
5.5.3 Generelle krav til inertgassystemer
5.5.3.1 Inertgassystemet skal være i stand til at inerte, udrense og gøre tomme tanke gasfrie samt opretholde atmosfæren i lasttanke med det krævede iltindhold.
5.5.3.2 Tankskibe med et fast monteret inertgassystem skal have et lukket ullagesystem.
5.5.4 Krav til ækvivalente systemer
5.5.4.1 Administrationen kan, efter at have taget højde for skibets arrangement og udstyr, acceptere andre faste installationer i overensstemmelse med regel I/5 og stk. 5.5.4.3.
5.5.4.2 På tankskibe med en tonnage på 8.000 tons dødvægt og derover, men under 20.000 tons dødvægt, bygget den 1. januar 2016 eller senere kan Administrationen acceptere andre ækvivalente arrangementer eller beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med regel I/5 og stk. 5.5.4.3 i stedet for faste installationer krævet i stk. 5.5.4.1.
5.5.4.3 Ækvivalente systemer eller arrangementer skal:
1) være i stand til at forebygge farlige ansamlinger af eksplosive blandinger i intakte lasttanke under normal drift under rejser i ballast og under nødvendige tankoperationer; og
2) være konstrueret, så faren for antændelse fra systemets egen udvikling af statisk elektricitet minimeres.
5.6 Inerting, rensning (purging) og gasfrigøring
5.6.1 Foranstaltninger til rensning (purging) og/eller gasfrigørelse skal være således, at det medfører mindst mulig risiko for spredning af brændbare dampe i atmosfæren og lasttankene.
5.6.2 Proceduren for lasttankrensning og/eller gasfrigørelse skal udføres i overensstemmelse med regel 16.3.2.
5.6.3 Arrangementerne til at inerte, rense eller frigøre tomme tanke som krævet i stk. 5.5.3.1 skal være til Administrationens tilfredshed og skal være således, at ansamling af kulbrintedampe i lommer dannet af dele af den indvendige konstruktion i en tank bliver minimeret, og således at:
5.6.3.1 Hvis der er gasudledningsrør på individuelle lasttanke, skal dette være placeret så langt som praktisk muligt fra indtag for inertgas eller luft og i overensstemmelse med stk. 5.3 og regel 11.6. Indtagene for sådanne udledningsrør kan placeres enten ved dæksniveau eller ikke mere end 1 m over bunden af tanken;
5.6.3.2 tværsnitsarealet af sådanne gasudledningsrør, som der henvises til i stk. 5.6.3.1, skal være sådan, at en udgangshastighed på mindst 20 m/s kan opretholdes, når hvilke som helst tre tanke bliver forsynet med inertgas samtidigt. Deres udmunding skal være mindst 2 m over dæksniveau; og
5.6.3.3 hver udmunding for gasudledning, som der henvises til i stk. 5.6.3.2, skal være forsynet med et passende afblændingsarrangement.
5.7 Gasmåling og -visning
5.7.1 Transportable instrumenter
Tankskibe skal være udstyret med mindst et transportabelt instrument til måling af ilt og et til måling af brændbare koncentrationer af dampe samt en tilstrækkelig forsyning af reservedele. Der skal være passende midler til kalibrering af sådanne instrumenter.
5.7.2 Arrangementer til måling af gas i dobbeltskrogs- og dobbeltbunds-rum
5.7.2.1 Der skal være egnede transportable instrumenter til måling af ilt og koncentrationer af brændbare dampe i dobbeltskrogs- og dobbeltbundsrum. Ved udvælgelsen af disse instrumenter skal der tages særligt hensyn til deres brug sammen med det faste gasprøveudtagningsanlæg, som der henvises til i stk. 5.7.2.2.
5.7.2.2 Hvor atmosfæren i rum i dobbeltbunden ikke kan måles pålideligt ved brug af fleksible gasprøveudtagningsslanger, skal sådanne rum forsynes med permanente gasprøveudtagningsrør. Formen af gasprøveudtagningsrør skal tilpasses til sådanne rums konstruktion.
5.7.2.3 Materialerne til konstruktionen og dimensionerne af gasprøveudtagningsrør skal være således, at der undgås begrænsninger. Hvor plastikmaterialer anvendes, skal de være elektrisk ledende.
5.7.3 Arrangementer til faste kulbrintegasvisningssystemer i dobbeltskrogs- og dobbeltbundsrum i olietankskibe
5.7.3.1 Ud over kravene i paragraf 5.7.1 og 5.7.2 skal olietankskibe på 20.000 tons dødvægt og derover, der er bygget den 1. januar 2012 eller senere, være udstyret med et fast kulbrintegasvisningssystem, der opfylder kravene i ”Fire Safety Systems Code”, til måling af koncentrationer af kulbrintegas i alle ballasttanke og tomme rum i dobbeltskrogs- og dobbeltbundsrum, der støder op til lasttanke, herunder forepeak tanke og eventuelle andre tanke og rum under skotdæk ved siden af lasttanke.
5.7.3.2 Olietankskibe, der er udstyret med systemer, der opererer med konstant inerting af sådanne rum, behøver ikke være udstyret med faste kulbrintegasvisningsudstyr.
5.7.3.3 Uanset ovenstående behøver lastpumperum, for hvilke bestemmelserne i paragraf 5.10 gælder, ikke opfylde denne paragrafs krav.
5.8 Lufttilførsel til dobbeltskrogs- og dobbeltbundsrum
Dobbeltskrogs- og dobbeltbundsrum skal forsynes med egnede forbindelser for tilførsel af luft.
5.9 Beskyttelse af lastområder
Der skal være drypbakker til opsamling af lastrester fra lasterør og slanger i det område, hvor rør og slanger forbindes i manifoldområdet. Lasteslanger og slanger til tankvaskning skal være elektrisk ledende i deres hele længde, inklusiv koblinger og flanger (undtagen landforbindelser), og skal have jordforbindelse med henblik på fjernelse af elektrostatisk opladning.
5.10 Beskyttelse af lastpumperum
5.10.1 I tankskibe:
5.10.1.1 Lastpumper, ballastpumper og strippingpumper, som installeres i lastpumperum, og som drives ved aksler, der går gennem pumperumsskotter, skal være forsynet med anordninger med temperaturfølere på akselgennemføringer i skot, lejer og pumpehus. Et vedvarende hørbart og synligt alarmsignal skal automatisk gå i gang i lastkontrolrummet eller i pumpekontrolstationen;
5.10.1.2 belysningen i lastpumperum, undtagen nødbelysning, skal være sammenkædet med ventilationen, så ventilationen går i gang, når lyset tændes. Fejl i ventilationsanlægget må ikke medføre, at lyset går ud;
5.10.1.3 et system til konstant overvågning af koncentrationen af kulbrintegasser skal installeres. Prøveudtagningssteder eller detektorhoveder skal placeres på egnede steder, således at eventuelle farlige lækager hurtigt opdages. Når kulbrintegaskoncentrationen når et forudindstillet niveau, som ikke må være højere end 10% af det nedre flammepunkt, skal et vedvarende hørbart og synligt alarmsignal automatisk gå i gang i pumperummet, i maskinkontrolrummet, i lastkontrolrummet og på kommandobroen med henblik på at alarmere mandskabet om den mulige fare; og
5.10.1.4 alle pumperum skal forsynes med rendestens-niveauovervågningsanlæg samt alarmer placeret på passende steder.
Regel 5 Mulighed for udvikling af brand
1 Formål
Formålet med denne regel er at begrænse muligheden for udvikling af brand i alle rum på skibet. Til dette formål skal følgende funktionskrav opfyldes:
1.1 Der skal findes midler til at styre lufttilgangen til rummene;
1.2 der skal findes midler til at kontrollere, om der er brændbare væsker i rummet; og
1.3 brugen af brændbare materialer skal begrænses.
2 Styring af tilgang af luft og brændbare væsker til rummet
2.1 Lukkeanordninger og midler til standsning af ventilation
2.1.1 De vigtigste tilgangs- og afgangsåbninger i alle ventilationssystemer skal kunne lukkes fra et sted uden for det rum, der ventileres. Lukkeanordningerne skal være let tilgængelige såvel som iøjnefaldende og permanent afmærket og skal vise, om lukkemidlet er åbent eller lukket.
2.1.2 Mekanisk ventilation af aptering, tjenesterum, lastrum, kontrolrum og maskinrum skal kunne standses fra et let tilgængeligt sted uden for det rum, der betjenes. Adgangen til dette sted må ikke let kunne afskæres i tilfælde af brand i de rum, de betjener.
2.1.3 I passagerskibe, der befordrer mere end 36 passagerer, skal den mekaniske ventilation, bortset fra ventilation til maskinrum og lastrum, samt ethvert alternativt anlæg, som måtte være påbudt i henhold til regel 8.2, være forsynet med afbrydere, der er grupperet således, at alle ventilatorer kan stoppes fra to steder, der skal være beliggende så langt fra hinanden som praktisk muligt. Ventilatorer til mekaniske ventilationssystemer til lastrum skal kunne stoppes fra et sikkert sted uden for disse rum.
2.2 Midler til regulering/styring i maskinrum
2.2.1 Der skal være midler til styring af åbning og lukning af skylights, lukning af åbninger i skorstene, som normalt tillader afgang af ventilation, samt til lukning af ventilatorspjæld.
2.2.2 Der skal være midler til standsning af ventilatorer. Styringen af den mekaniske ventilation, som betjener maskinrum, skal være forsynet med afbrydere, der er grupperet således, at alle ventilatorer kan stoppes fra to steder, hvoraf det ene skal være placeret uden for disse rum. De midler, der skal være til at standse den mekaniske ventilation af maskinrummene, skal være helt adskilt fra de midler, som findes til at standse ventilationen af andre rum.
2.2.3 Der skal være midler til standsning af tryk- og sugetræksventilatorer, oliebrændstoftransferpumper, oliebrændstofpumper, smøreolieservicepumper, servicepumper, hedtolie-cirkulationspumper og olieseparatorer (purifiers). Dog behøver stk. 2.2.4 og 2.2.5 ikke at opfyldes for olievandseparatorer.
2.2.4 De midler til styring, som kræves i stk. 2.2.1 til 2.2.3 og i regel 4.2.2.3.4, skal være placeret uden for det rum, der er tale om, således at de ikke afskæres i tilfælde af brand i det rum, de betjener.
2.2.5 I passagerskibe skal de midler til styring, som kræves i stk. 2.2.1 til 2.2.4 og i regel 8.3.3 og 9.5.2.3, og styringen af ethvert krævet brandslukningsanlæg være placeret ved en kontrolplads eller grupperet så få steder som muligt til Administrationens tilfredshed. Sådanne positioner skal have sikker adgang fra åbent dæk.
2.3 Yderligere krav til midler til styring i periodisk ubemandede maskinrum
2.3.1 I periodisk ubemandede maskinrum skal Administrationen særligt tage hensyn til at opretholde brandintegriteten af maskinrummene, placeringen og centraliseringen af brandslukningsanlægget, de nødvendige lukkearrangementer (f.eks. ventilation, brændstofpumper, osv.), ligesom ekstra brandslukningsapparater og andet brandslukningsudstyr og åndedrætsapparater kan være nødvendige.
2.3.2 I passagerskibe skal disse krav være mindst ækvivalente med, hvad der kræves for maskinrum, der normalt er bemandede.
3 Materialer til brandsikring
3.1 Brug af ikke-brændbare materialer
3.1.1 Isoleringsmaterialer
Isoleringsmaterialer skal være ikke-brændbare, undtagen i lastrum, postrum, bagagerum eller proviantkølerum. Dampspærrer og lim, der anvendes i forbindelse med isolering, samt isolationsmateriale til rørsamlinger, ventiler og bøjninger mv. til koldtvandsrør i air condition- og kølesystemer behøver ikke at være af ikke-brændbart materiale, men deres anvendelse skal begrænses mest muligt, og deres udsatte overflader skal have en lav flammespredningsevne.
3.1.2 Lofter og garneringer
3.1.2.1 I passagerskibe skal, bortset fra i lastrum, alle garneringer (beklædninger), underlag (grundmaterialer), trækstop (draught stops) og lofter være af ikke-brændbare materialer, undtagen i postrum, bagagerum, saunaer eller proviantkølerum.
3.1.2.2 I lastskibe skal alle indvendige garneringer, lofter, trækstop (draught stops) og deres tilhørende grundmaterialer være af ikke-brændbare materialer i følgende rum:
3.1.2.2.1 I apterings-, tjeneste- og kontrolrum på skibe, hvor metode IC er foreskrevet som nævnt i regel 9.2.3.1; og
3.1.2.2.2 i gange og trapperum i apterings- og tjenesterum på skibe, hvor metode IIC eller IIIC er foreskrevet som nævnt i regel 9.2.3.1.
3.1.3 Partielle skotter og dæk i passagerskibe
3.1.3.1 Partielle skotter eller dæk, der anvendes til opdeling af et rum til brugsformål eller med henblik på udsmykning, skal være af ikke-brændbare materialer.
3.1.3.2 Garneringer, lofter og partielle skotter eller dæk der anvendes til at afskærme eller at separere kabinebalkoner skal være udført af ikke brændbare materialer. Kabinebalkoner på passagerskibe bygget før den 1. juli 2008 skal opfylde disse krav senest i forbindelse med det første syn efter den 1. juli 2008.
3.2 Brug af brændbare materialer
3.2.1 Almindelige bestemmelser
3.2.1.1 I passagerskibe skal klasse »A«-, »B«- eller »C«-inddelinger i apterings- og tjenesterum og kabinebalkoner, som er beklædt med brændbare materialer, skotbeklædning, pynteprofiler, udsmykning og finerer, opfylde bestemmelserne i stk. 3.2.2 til 3.2.4 samt regel 6. Dog er traditionelle træbænke og træbeklædninger på skotter og lofter tilladt i saunaer, og sådanne materialer behøver ikke være genstand for de beregninger, der er foreskrevet i stk. 3.2.2 og 3.2.3. Dog behøver bestemmelserne i stk. 3.2.3 ikke at opfyldes for kabinebalkoner.
3.2.1.2 I lastskibe må ikke-brændbare skotter, lofter og indvendige garneringer i apteringsrum og tjenesterum beklædes med brændbare materialer, skotbeklædninger, pynteprofiler, udsmykninger og finerer, forudsat at rummene er afgrænsede af ikke-brændbare skotter, lofter og indvendige garneringer i overensstemmelse med kravene i stk. 3.2.2 til 3.2.4 samt regel 6.
3.2.2 Maksimal brændværdi af brændbart materiale
Brændbare materialer brugt på overflader af lofter og garneringer som specificeret i stk. 3.2.1 skal have en brændværdi,16) der ikke overstiger 45 MJ/m 2 af arealet for den anvendte tykkelse.
3.2.3 Samlet rumfang af brændbare materialer
Hvor der anvendes brændbare materialer i overensstemmelse med stk. 3.2.1, skal de opfylde følgende krav:
3.2.3.1 Det samlede rumfang af brændbare overfladematerialer, lister, udsmykninger og finerer i apterings- og tjenesterum må ikke overstige et rumfang, der svarer til 2,5 mm på det samlede skot- og loftsareal. Møbler, som er fastgjort til garneringer, skotter eller dæk, behøver ikke blive inkluderet i beregningen af det samlede rumfang af brændbare materialer; og
3.2.3.2 i skibe, som er udstyret med et automatisk virkende sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code«, kan det nævnte rumfang inkludere en vis mængde brændbart materiale, der er benyttet til opstilling af klasse »C«-inddelinger.
3.2.4 Lav flammespredningsevne på udsatte overflader
Følgende overflader skal have lav flammespredningsevne i overensstemmelse med »Fire Test Procedures Code«:
3.2.4.1 I passagerskibe:
3.2.4.1.1 Udsatte overflader i gange og trapperum samt på skotter og loftsgarneringer i apterings- og tjenesterum (undtagen saunaer) og i kontrolrum; og
3.2.4.1.2 overflader og grundmaterialer i aflukkede eller utilgængelige rum i aptering, tjenesterum og kontrolrum.
3.2.4.1.3 udsatte overflader af kabinebalkoner undtagen dæksbelægninger af naturligt hårdt træ.
3.2.4.2 I lastskibe:
3.2.4.2.1 Udsatte overflader i gange og trapperum samt på lofter i apterings- og tjenesterum (undtagen saunaer) og i kontrolrum; og
3.2.4.2.2 overflader og grundmaterialer i aflukkede eller utilgængelige rum i aptering, tjenesterum og kontrolrum.
3.3 Møbler i trapperum på passagerskibe
Møbler i trapperum skal være begrænset til siddemøbler. Møblerne skal være fastgjorte, begrænset til seks siddepladser på hvert dæk i hver trappeskakt, have begrænset brandrisiko, som fastsat i overensstemmelse med »Fire Test Procedures Code« og må ikke begrænse passagerernes flugtvej. Administrationen kan dog tillade, at der anbringes ekstra siddepladser i hovedreceptionsområdet, inden for et trapperum, hvis de er fastgjorte, ikke-brændbare og ikke begrænser passagerernes flugtvej (evakueringsrute). Møbler kan ikke tillades i passager- og besætningskorridorer, som udgør flugtveje i kahytsområder. Ud over de nævnte møbler kan anbringelsen af skabe af ikke-brændbart materiale til opbevaring af det ikke farlige sikkerhedsudstyr, som er foreskrevet i disse regler, tillades. Drikkevandsautomater og isterningemaskiner kan tillades i korridorer, forudsat at de er fastgjorte og ikke begrænser bredden af flugtvejene. Dette gælder tillige for blomsterdekorationer eller plantearrangementer, statuer eller andre kunstgenstande såsom malerier og vægtæpper i gange og trapperum.
3.4 Møbler og inventar på kabinebalkoner på passagerskibe
På passagerskibe skal møbler og inventar på kabinebalkoner opfylde reglerne 3.40.1, 3.40.2, 3.40.3, 3.40.6 og 3.40.7 medmindre balkonerne er beskyttet af et fast anbragt anlæg der finfordråber vand under tryk og et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg i overensstemmelse med regel 7.10 og 10.6.1.3. Passagerskibe bygget før den 1. juli 2008 skal opfylde kravene i denne regel senest i forbindelse med det første syn efter den 1. juli 2008.
Regel 6 Mulighed for udvikling af røg og giftige produkter
1 Formål
Formålet med denne regel er at reducere risikoen for skader på eller tab af menneskeliv på grund af røg og giftige produkter udviklet under en brand i rum, hvor personer normalt arbejder eller bor. Til dette formål skal mængden af røg og giftige produkter, som frigøres under brand fra brændbare materialer, inklusive overfladematerialer, være begrænset.
2 Maling, lakker og andre overfladematerialer
2.1 Maling, lak og andre overfladematerialer, som bruges på udsatte indvendige overflader, må ikke kunne frembringe store mængder røg og giftige produkter. Dette skal bestemmes i overensstemmelse med »Fire Test Procedures Code«.
2.2 På passagerskibe bygget på eller efter den 1. juli 2008 må maling, lak og andre overfladematerialer, som bruges på udsatte overflader af kabinebalkoner, undtagen dæksbelægninger af naturligt hårdt træ, ikke kunne frembringe store mængder røg og giftige produkter. Dette skal bestemmes i overensstemmelse med »Fire Test Procedures Code«.
3 Nederste lag af dæksbelægning
3.1 Det nederste lag af en eventuel dæksbelægning i apterings- og tjenesterum samt kontrolrum skal være af et godkendt materiale, som ikke frembyder risiko for udvikling af røg eller giftige eller eksplosionsfarlige luftarter ved høje temperaturer. Dette skal bestemmes i overensstemmelse med »Fire Test Procedures Code«.
3.2 På passagerskibe bygget på eller efter den 1. juli 2008 må det nederste lag af dæksbelægninger på kabinebalkoner ikke frembyde risiko for udvikling af røg eller giftige eller eksplosionsfarlige luftarter ved høje temperaturer. Dette skal bestemmes i overensstemmelse med »Fire Test Procedures Code«.
Afsnit C Forebyggelse af brandes opståen og spredning
Regel 7 Brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg
1 Formål
Formålet med denne regel er at opdage en brands oprindelsessted og at sørge for alarmering i forbindelse med sikker evakuering og aktivering af brandslukningen. Til dette formål gælder følgende funktionelle krav:
1.1 Det fast installerede brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg skal være egnet til anvendelse det pågældende sted under hensyn til udviklingsmulighederne for brand, røg og gasser;
1.2 manuelle brandtryk skal være placeret hensigtsmæssigt for at sikre en let tilgængelig alarmering; og
1.3 brandpatruljer skal være et effektivt middel, hvormed brande opdages og lokaliseres, og hvormed kommandobroen og brandhold varskos.
2 Almindelige krav
2.1 Et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg skal forefindes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne regel.
2.2 Et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg og et røgalarmanlæg til vedvarende prøveudtagning af atmosfæren, som krævet i denne regel og andre regler i dette afsnit, skal være af en godkendt type og opfylde bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code«.
2.3 Hvor et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg er krævet til beskyttelse af andre rum end dem, som er anført i 5.1, skal der være installeret mindst en brandmelder i hvert af sådanne rum, som opfylder bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code«.
2.4 Et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg til passagerskibe skal på afstand og enkeltvis kunne angive hver brandmelder og hvert manuelt betjent kontaktpunkt.
3 Første afprøvning og periodiske prøver
3.1 Funktionen af de fast anbragte brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg, som er krævet i henhold til relevante bestemmelser i dette kapitel, skal afprøves under varierende ventilationsforhold efter installationen.
3.2 Funktionen af fast anbragte brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg skal periodisk afprøves til Administrationens tilfredshed ved hjælp af udstyr, som kan afgive varm luft ved passende temperaturer eller røg eller aerosol med partikler i et passende tæthedsområde eller af en passende størrelse eller andre måder, som kan illudere en begyndende brand, som brandmelderen er konstrueret til at reagere på.
4 Beskyttelse af maskinrum
4.1 Installation
Et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg skal installeres i:
4.1.1 periodisk ubemandede maskinrum;
4.1.2 maskinrum, hvor:
4.1.2.1 Installationen af automatiske og fjernbetjente systemer og udstyr er blevet godkendt i stedet for bemanding af rummet; og
4.1.2.2 hovedfremdrivningsmaskineriet og tilhørende maskineri inklusiv hovedstrømforsyningskilderne er udstyret med forskellige grader af automatisk betjening eller fjernbetjening og overvåget til stadighed fra et bemandet kontrolrum; og
4.1.2.3 lukkede rum, der indeholder forbrændingsovne.
4.2 Konstruktion
Det fast anbragte brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg, som krævet i stk. 4.1.1, skal være således konstrueret og brandmelderne således anbragt, at de hurtigt viser en begyndende brand hvor som helst i disse rum og under alle normale maskindriftsforhold og ventilationsvariationer som følge af eventuelle ændringer i den omgivende temperatur. Brandvisningsanlæg, der kun gør brug af varmedetektorer, er ikke tilladt, undtagen i rum med lav loftshøjde, hvor de er særligt velegnet til anvendelse. Brandvisningsanlægget skal udløse akustiske og optiske alarmer, der i begge henseender adskiller sig fra ethvert andet anlæg, der ikke viser brand, på tilstrækkeligt mange steder til, at alarmerne kan høres og observeres på kommandobroen og af en ansvarshavende maskinmester. Når kommandobroen er ubemandet, skal alarmen lyde på et sted, hvor et ansvarshavende medlem af besætningen har vagt.
5 Beskyttelse af aptering og service- og kontrolrum
5.1 Røgdetektorer i apteringsrum
Der skal være installeret røgdetektorer i alle trappeskakter, gange og flugtveje i apteringen, som krævet i 5.2, 5.3 og 5.4. Det skal overvejes at installere særlige røgdetektorer i ventilationskanalsystemet.
5.2 Krav til passagerskibe, som transporterer mere end 36 passagerer
Et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg skal være installeret således, at tjenesterum, kontrolrum og apteringsrum inklusive gange, trapperum og flugtveje er overvåget af røgmeldere. Private baderum og kabysser behøver ikke være forsynet med røgdetektorer. Rum, som har lille eller ingen brandrisiko såsom tomme rum, offentlige toiletter, CO 2 -rum og lignende rum, behøver ikke at være forsynet med et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg. Brandmeldere i kahytter skal, når de er aktiveret, ligeledes kunne afgive eller bringes til at afgive en hørlig alarm i det rum, hvor de er installeret.
5.3 Krav til passagerskibe, som ikke befordrer mere end 36 passagerer
Der skal inden for hver enkelt zone, hvad enten den er lodret eller vandret, i aptering og i alle tjenesterum samt, hvor Administrationen anser det for nødvendigt, i kontrolrum, bortset fra rum, der ikke frembyder nogen større brandrisiko såsom tomme rum, sanitærrum etc., være installeret enten:
5.3.1 et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg således installeret og indrettet, at det påviser brand i disse rum og yder overvågning via røgmeldere i gange, trappeskakte og flugtveje i apteringen. Brandmeldere i kahytter skal, når de er aktiveret, ligeledes kunne afgive eller bringes til at afgive en hørlig alarm i det rum, hvor de er installeret; eller
5.3.2 et automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg af godkendt type, der opfylder de relevante krav i »Fire Safety Systems Code« og er således installeret og indrettet, at det beskytter disse rum, og derudover et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg, der er således installeret og indrettet, at gange, trapper og flugtveje i apteringsområder er overvåget via røgmeldere.
5.4 Beskyttelse af atrium i passagerskibe
Hele den lodrette hovedzone, som indeholder et atrium, skal være beskyttet i fuld udstrækning af et røgmeldersystem.
5.5 Lastskibe
Aptering, tjenesterum og kontrolrum i lastskibe skal, afhængig af hvilken beskyttelsesmetode der anvendes i henhold til regel 9.2.3.1, være beskyttet af et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg og/eller et automatisk virkende sprinkler -, brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg som følger:
5.5.1 Metode IC
Et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg skal installeres og arrangeres således, at alle gange, trappeskakter og flugtveje i apteringen er dækket af røgmeldere.
5.5.2 Metode IIC
Et automatisk sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg af en godkendt type, som opfylder de relevante krav i »Fire Safety Systems Code«, skal installeres og arrangeres til beskyttelse af apteringsrum, kabys og andre tjenesterum, undtagen rum, som ikke udgør en større brandrisiko såsom tomme rum, sanitære rum etc. Derudover skal et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg installeres og arrangeres således, at gange, trappeskakte og evakueringsveje i apteringen er dækket af røgmeldere.
5.5.3 Metode IIIC
Et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg skal installeres og arrangeres således, at forekomsten af en brand i ethvert apteringsrum og servicerum vises, og således, at gange, trappeskakte og flugtveje er dækket af røgmeldere undtagen rum, hvor der ikke er større brandrisiko såsom tomme rum, sanitære rum etc.
6 Beskyttelse af lastrum i passagerskibe
Et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg eller et røgalarmeringsanlæg til vedvarende prøveudtagning af atmosfæren skal installeres i ethvert lastrum, som ikke er tilgængeligt, undtagen hvor det til Administrationens tilfredshed er bevist, at skibet er beskæftiget på så korte rejser, at det ville være urimeligt at kræve denne bestemmelse opfyldt.
7 Manuelt betjente brandtryk
Manuelt betjente brandtryk, som opfylder bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code«, skal installeres i apteringsrum, tjenesterum og kontrolrum. Et manuelt brandtryk skal installeres ved hver udgang. Manuelle brandtryk skal være umiddelbart tilgængelige i gange på hvert dæk, således at der intet sted i gangen er mere end 20 m til et manuelt brandtryk.
8 Brandrunderinger i passagerskibe
8.1 Brandrunderinger
I passagerskibe, som befordrer mere end 36 passagerer, skal der opretholdes en effektiv brandrundering, således at en udbrudt brand kan opdages hurtigt. Hver deltager i brandrunderingen skal være oplært i og have kendskab til skibets indretning såvel som placeringen og betjeningen af ethvert udstyr, som han må forvente at skulle bruge.
8.2 Inspektionslemme
Konstruktionen af lofter og skotter skal være således udført, at det vil være muligt under brandrunderingen, uden at svække effektiviteten af brandsikringen, at opdage enhver form for røg, som stammer fra skjulte og ikke-tilgængelige rum, undtagen når der efter Administrationens opfattelse ikke er fare for, at en brand vil opstå i sådanne rum.
8.3 Transportabelt to-vejs radiotelefonapparat
Hvert medlem af brandrunderingen skal være forsynet med et to-vejs radiotelefonapparat.
9 Brandalarm-signaleringssystem i passagerskibe 17)
9.1 Passagerskibe skal til stadighed under sejlads eller ophold i havn (undtagen når de er oplagte) være således bemandet eller udrustet, at enhver brandalarm øjeblikkelig vil blive modtaget af et ansvarshavende medlem af besætningen.
9.2 Fast anbragte brandvisnings- og brandalarmeringsanlægs kontrolpanel skal være konstrueret efter fejlsikringsprincippet (dvs. at en åben meldekreds skal give en alarmtilstand).
9.3 I passagerskibe, som befordrer mere end 36 passagerer, skal centralskabet til det brandalarmeringssystem, som er krævet i henhold til stk. 5.2, være anbragt i et kontrolrum, som er konstant bemandet. Endvidere skal fjernbetjeningen til lukning af branddøre og stop af ventilationsblæsere være anbragt i samme rum. Ventilationsblæsere skal kunne startes igen efter stop af besætningen i de bemandede kontrolrum. Kontrolpanelerne i det bemandede kontrolrum skal have indikation for åbne eller lukkede branddøre og aktiverede eller afstillede/stoppede brandmeldere, alarmer og ventilationsblæsere. Kontrolpanelet skal energiforsynes hele tiden og skal automatisk skifte over til en anden energiforsyning, hvis den normale energiforsyning svigter. Kontrolpanelet skal energiforsynes fra den elektriske hovedenergikilde og den elektriske nødenergikilde, som defineret i kapitel II-1, regel 42, medmindre andre arrangementer er tilladt i henhold til disse regler.
9.4 Der skal forefindes en særlig alarm, der betjenes fra kommandobroen eller brandkontrolrummet, til at tilkalde besætningen. Denne alarm kan udgøre en del af skibets almindelige alarmsystem, men den skal kunne benyttes uafhængigt af alarmen til passagerrummene.
10 Beskyttelse af kabinebalkoner på passagerskibe
Et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg som opfylder bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code«, skal installeres på kabinebalkoner er omfattet af regel 5.3.4 når møbler og inventar på sådanne balkoner ikke er som defineret i regel 3.40.1, 3.40.2, 3.40.3, 3.40.6 og 3.40.7.
Regel 8 Kontrolforanstaltninger mod spredning af røg
1 Formål
Formålet med denne regel er at kontrollere spredningen af røg for at begrænse røgfaren mest muligt. Til dette formål skal der forefindes midler til at kontrollere røg i atrier, kontrolrum, maskinrum og aflukkede rum.
2 Beskyttelse af kontrolrum uden for maskinrum
I kontrolrum uden for maskinrum skal der tages praktiske forholdsregler for at sikre, at ventilationen og sigtbarheden opretholdes, samt at rummet holdes fri for røg, således at det maskineri og udstyr, som findes i rummet, kan overvåges og fortsætte med at virke effektivt i tilfælde af brand. Der skal være installeret alternative og separate luftforsyninger, og luftindtagene til de to luftforsyninger skal være anbragt, så risikoen for, at der suges røg ind i begge indtag samtidig, er begrænset. Hvis Administrationen skønner det, behøver sådanne krav ikke at gælde for kontrolrum på eller med adgang til frit dæk, eller hvor lokale lukkeanordninger vil være lige så effektive. Det ventilationssystem, der betjener sikkerhedscentre, kan forsynes fra det ventilationssystem, der betjener kommandobroen, medmindre det befinder sig i en tilstødende lodret hovedzone.
3 Udluftning af røg fra maskinrum
3.1 Bestemmelserne i dette stykke gælder for maskinrum af kategori A og, hvor Administrationen finder det påkrævet, for andre maskinrum.
3.2 Der skal være lavet egnede arrangementer til udluftning af røg i tilfælde af brand fra det beskyttede rum under henvisning til bestemmelserne i regel 9.5.2.1. Det normale ventilationssystem kan anvendes til dette formål.
3.3 Der skal være kontrolarrangementer til udluftning af røg, og sådanne kontrolarrangementer skal være anbragt uden for det pågældende rum, således at de i tilfælde af brand ikke vil blive afskåret fra det rum, de skal anvendes til.
3.4 I passagerskibe skal de kontrolarrangementer, som er krævet i stk. 3.3, være anbragt på et sted eller anbringes på så få steder som muligt til Administrationens tilfredshed. Der skal være sikker adgang til disse steder fra åbent dæk.
4 Trækstop (draught stop)
Luftrum over lofter, bag paneler eller indvendige beklædninger skal være delt ved tætsluttende trækstop med en indbyrdes afstand på ikke mere end 14 meter. I den lodrette retning skal sådanne lukkede luftrum, inklusiv dem bag trappeskakters indvendige beklædning, trunke mv., være lukkede ved hvert dæk.
5 Systemer til udsugning af røg i atrier i passagerskibe
Atrier skal være forsynet med et system til udsugning af røg. Udsugningssystemet skal aktiveres af det krævede røgmeldesystem samt kunne betjenes manuelt. Udsugerne skal være dimensioneret, således at hele rummets luftvolumen kan suges ud på 10 minutter eller mindre.
Regel 9 Begrænsning af brande
1 Formål
Formålet med denne regel er at begrænse en brand til oprindelsesstedet. Til dette formål skal følgende funktionskrav opfyldes:
1.1 skibet skal være underinddelt i termiske og strukturelle inddelinger;
1.2 ved termisk isolation af inddelingerne skal der tages hensyn til brandrisikoen i rummet og de tilstødende rum; og
1.3 inddelingernes brandmodstandsevne skal opretholdes ved åbninger og gennemføringer.
2 Termiske og strukturelle inddelinger
2.1 Termiske og strukturelle underinddelinger
Skibe af alle typer skal underinddeles i rum ved termiske og strukturelle inddelinger under hensyntagen til rummets brandrisiko.
2.2 Passagerskibe
2.2.1 Lodrette hovedzoner og vandrette zoner
2.2.1.1.1 I skibe, der befordrer over 36 passagerer, skal skrog, overbygning og dækshuse være opdelt i lodrette hovedzoner18) ved klasse »A-60«-inddelinger. ForskBilaydninger og recesser skal begrænses mest muligt, men hvor de er nødvendige, skal også de være klasse »A-60«-inddelinger. Hvor rum af kategori (5), (9) eller (10) som defineret i stk. 2.2.3.2.2 støder op til den lodrette hovedzone på den ene side, eller hvor brændselsolietanke er på begge sider af inddelingen, kan inddelingsstandarden reduceres til »A-0«.
2.2.1.1.2 I skibe, der befordrer højst 36 passagerer, skal skrog, overbygning og dækshuse ved aptering og tjenesterum være opdelt i lodrette hovedzoner19) ved klasse »A«-inddelinger. Disse inddelinger skal have isolationsværdier i overensstemmelse med tabellerne i stk. 2.2.4.
2.2.1.2 De skotter, der afgrænser de lodrette hovedzoner over skotdækket, skal så vidt muligt være i fortsættelse af de vandtætte inddelingsskotter, der er beliggende umiddelbart under skotdækket. Længden og bredden af lodrette hovedzoner må maksimum forlænges til 48 m for at bringe hovedzonerne over et med de vandtætte skotinddelinger eller for at få plads til en stor salon i en lodret hovedzone forudsat, at den lodrette hovedzones areal ikke overstiger 1.600 m 2 på noget dæk. Længden og bredden af en lodret hovedzone er maksimum afstanden mellem de yderste punkter af skotbegrænsningerne.
2.2.1.3 Sådanne skotter skal strække sig fra dæk til dæk og til yderklædningen eller andre ydergrænser.
2.2.1.4 Hvor en lodret hovedzone er opdelt ved vandrette klasse »A«-inddelinger i vandrette zoner med henblik på at tilvejebringe en passende grænse mellem zoner med og uden sprinkleranlæg, skal inddelingerne strække sig mellem sammenstødende lodrette hovedzoneskotter og til yderklædningen eller skibets ydergrænser og isoleres i overensstemmelse med de værdier for brandisolation og brandmodstandsevne, der er angivet i tabel 9.4.
2.2.1.5.1 I skibe, der er konstrueret til særlige formål som f.eks. automobil- og jernbanefærger, hvor anbringelse af lodrette hovedzoneskotter ville være uforenelig med skibets formål, skal der i stedet forefindes tilsvarende midler til at bringe en brand under kontrol og hindre dens udbredelse; disse midler skal godkendes af Administrationen. Tjenesterum og storesrum må ikke anbringes på ro/ro-dæk, medmindre disse er beskyttet i overensstemmelse med de relevante regler.
2.2.1.5.2 I skibe med speciallastrum (f.eks. vogndæksrum) skal sådanne rum dog opfylde de pågældende bestemmelser i regel 20, og såfremt dette ville være uforeneligt med opfyldelsen af andre krav til passagerskibe som angivet i dette kapitel, er det bestemmelserne i regel 20, der gælder.
2.2.2 Skotter inden for en lodret hovedzone
2.2.2.1 I skibe, der befordrer over 36 passagerer, skal alle skotter, som ikke efter kravene skal være klasse »A«-inddelinger, mindst være klasse »B«- eller klasse »C«-inddelinger, som foreskrevet i tabellerne i stk. 2.2.3.
2.2.2.2 I skibe, der befordrer højst 36 passagerer, skal alle skotter i aptering og tjenesterum, som ikke efter kravene skal være klasse »A«-inddelinger, mindst være klasse »B«- eller klasse »C«-inddelinger, som foreskrevet i tabellerne i stk. 2.2.4. Yderligere skal alle gangskotter, som ikke efter kravene skal være klasse »A«-inddelinger, være klasse »B«-inddelinger og strække sig fra dæk til dæk med den undtagelse, at:
2.2.2.2.1 når der er anbragt gennemgående loftsbeklædning eller garnering af klasse »B« på begge sider af skottet, skal den del af skottet, der ligger bag ved den gennemgående loftsbeklædning eller garnering, være af et materiale, der i henseende til tykkelse og sammensætning imødekommer kravene til konstruktion af klasse »B«-inddelinger, men de skal kun opfylde sikkerhedsnormerne for klasse »B«, for så vidt Administrationen finder dette rimeligt og praktisk muligt; og
2.2.2.2.2 hvor det drejer sig om et skib, der er beskyttet af et automatisk virkende sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code«, kan skotter i gange slutte ved en loftsbeklædning i gangen, forudsat at sådanne skotter og loftsbeklædninger opfylder kravene til konstruktioner af klasse »B«-inddelinger i overensstemmelse med stk. 2.2.4. Alle døre og dørkarme i sådanne skotter skal være af ikke-brændbart materiale og være lige så modstandsdygtige mod brand som det skot, de er monteret i.
2.2.2.3 Alle skotter, der efter kravene skal være klasse »B«-inddelinger, bortset fra skotter i gange som foreskrevet i stk. 2.2.2.2, skal strække sig fra dæk til dæk og til yderklædningen eller andre begrænsninger, medmindre der er anbragt gennemgående klasse »B« lofter eller garneringer på begge sider af skotterne, der har mindst samme brandmodstandsevne som de afbrudte skotter, i hvilket tilfælde skotterne kan afsluttes ved det gennemgående loft eller den gennemgående garnering.
2.2.3 Skotters og dæks brandmodstandsevne i skibe, der befordrer over 36 passagerer
2.2.3.1 Ud over at opfylde de særlige bestemmelser for skotters og dæks brandmodstandsevne på passagerskibe skal brandmodstandsevnen for skotter og dæk mindst være som foreskrevet i tabellerne 9.1 og 9.2. Hvor det på grund af særlige konstruktionsforhold i skibet viser sig vanskeligt at bestemme minimumsbrandmodstandsevnen for visse inddelinger på grundlag af tabellerne, skal brandmodstandsevnen bestemmes på en måde, som Administrationen anser for tilfredsstillende.
2.2.3.2 Følgende krav skal gælde for anvendelse af tabellerne:
2.2.3.2.1 Tabel 9.1 finder anvendelse på skotter, som ikke afgrænser lodrette hovedzoner eller vandrette zoner. Tabel 9.2 finder anvendelse på dæk, der ikke danner trin i lodrette hovedzoner eller afgrænser vandrette zoner.
2.2.3.2.2 For at bestemme, hvilke brandmodstandsnormer der skal anvendes på adskillelserne mellem rum, der grænser op til hinanden, skal disse rum klassificeres efter den brandrisiko, de frembyder, som vist i kategorierne (1)-(14) nedenfor. Hvor indholdet og benyttelse af et rum er af en sådan art, at der er tvivl om, hvorledes det skal klassificeres ved anvendelse af denne regel, og hvor det er muligt at klassificere et rum i to eller flere kategorier, skal det betragtes som et rum inden for den af de pågældende kategorier, som har de strengeste afgrænsningskrav. Mindre lukkede rum inden for et område, som har mindre end 30% forbindelse i form af åbninger mod dette område, betragtes som adskilte rum. Brandmodstandsevnen i sådanne rum, afgrænsningsskotter og dæk skal være som foreskrevet i tabel 9.1 og 9.2. Betegnelsen for hver kategori tager snarere sigte på at være typisk end restriktiv. Tallet i parentes foran hver kategori refererer til den pågældende kolonne eller række i tabellerne.
2.2.3.2.2(1) Kontrolrum (brandkontrolrum)
Rum, der indeholder nødenergikilder til kraft og belysning.
Styrehus og bestiklukaf.
Rum, der indeholder skibsradioudstyr.
Brandkontrolrum.
Kontrolrum til fremdrivningsmaskineri, når dette er beliggende uden for fremdrivningsmaskinrummet.
Centralrum til brandalarmudstyr.
Rum, der indeholder nødstationer med centraliseret højttaleranlæg med tilhørende udstyr.
2.2.3.2.2(2) Trapper
Indvendige trapper, elevatorer, fuldstændigt indelukkede flugtvejstrunke og rullende trapper (bortset fra trapper, som i deres helhed ligger inden for maskinrummene) til passagerer og besætning samt de rum, der omgiver dem.
I denne forbindelse skal en trappeopgang, der kun er lukket på et dæk, betragtes som en del af det rum, hvorfra den ikke er adskilt ved en branddør.
2.2.3.2.2(3) Gange
Gange og halls til passagerer og besætning.
2.2.3.2.2(4) Udskibningssteder og udvendige flugtveje
Steder, hvor redningsbåde- og flåder er anbragt.
Åbne dæksarealer og lukkede promenader, der anvendes som udskibnings- og affiringssteder for redningsbåde og redningsflåder.
Indvendige og udvendige samlingsstationer.
Udvendige trapper og åbne dæk, der anvendes som flugtveje.
Skibssiden til vandlinien ved letteste søkondition, overbygningers og dækshuses sider, som er under, eller som støder op til steder, hvor redningsflåder eller udskibningsslisker er anbragt.
2.2.3.2.2(5) Åbne dæksarealer
Åbne dæksarealer og lukkede promenader, klar af udskibnings- og affiringssteder for redningsbåde og redningsflåder. For at kunne anses for at tilhøre denne kategori, skal lukkede promenader ikke frembyde en betydelig brandfare, dvs. at inventaret skal være begrænset til dæksmøbler. Endvidere skal sådanne rum ventileres med naturlig ventilation gennem permanente åbninger.
Dæksarealer i fri luft (dæksarealer uden for overbygninger og dækshuse).
2.2.3.2.2(6) Apteringsrum, der frembyder mindre brandrisiko
Kamre, der indeholder møbler og inventar med begrænset brandrisiko.
Kontorer og rum, hvor skibsmedicin opbevares, der indeholder møbler og inventar med begrænset brandrisiko.
Almindeligt tilgængelige rum, der indeholder møbler og inventar med begrænset brandrisiko og med et dæksareal på under 50 m 2 .
2.2.3.2.2(7) Apteringsrum, der frembyder moderat brandrisiko
Rum som i kategori (6) ovenfor, men med møbler og inventar, hvis brandrisiko ikke er begrænset.
Almindeligt tilgængelige rum, der indeholder møbler og inventar med begrænset brandrisiko, og med et dæksareal på 50 m 2 og derover.
Separat beliggende skabe og mindre storesrum i apteringen med et areal på under 4 m 2 (hvori der ikke opbevares brændbare væsker).
Rum til forevisning og opbevaring af film. Diætkøkkener (der ikke indeholder åben ild).
Skabe til rengøringsmidler (hvor der ikke opbevares brændbare væsker).
Laboratorier (hvor der ikke opbevares brændbare væsker).
Apotek.
Mindre tørrerum (med et dæksareal på 4 m 2 eller derunder).
Rum med bankbokse.
Betjeningsrum.
2.2.3.2.2(8) Apteringsrum, der frembyder større brandrisiko
Almindeligt tilgængelige rum med møbler og inventar, hvis brandrisiko ikke er begrænset og med et dæksareal på 50 m 2 og derover.
Frisør- og skønhedssaloner.
Saunaer.
Butikker.
2.2.3.2.2(9) Sanitærrum og lignende rum
Fælles sanitære indretninger, brusebade, karbade, toiletter etc.
Mindre vaskerier.
Indendørs arealer med svømmebassiner.
Isoleret beliggende pantries uden kogeindretninger i apteringen.
Private sanitære installationer skal betragtes som en del af det rum, hvori de er placeret.
2.2.3.2.2(10) Tanke, tomme rum og hjælpemaskinrum, der frembyder ringe eller ingen brandrisiko
Vandtanke, som udgør en del af skibets konstruktion.
Tomme rum (tørtanke) og kofferdamme.
Hjælpemaskinrum, som ikke indeholder maskineri med tryksmøreanlæg, og hvor opbevaring af brændbare stoffer er forbudt, som:
Rum til ventilation og luftkonditionering, rum til ankerspil, rum til styremaskine, rum til stabilisatorudstyr, rum til elektriske fremdrivningsmaskiner, rum indeholdende sektionsstrømtavler og rent elektrisk udstyr (bortset fra oliefyldte elektriske transformatorer (over 10 kVA)); aksel- og rørtunneller; pumperum og rum til kølemaskineri (hvor der ikke håndteres eller anvendes brændbare væsker).
Lukkede trunke, der betjener de ovenfor opregnede rum.
Andre lukkede trunke som f.eks. rør- og kabeltrunke.
2.2.3.2.2(11) Rum til hjælpemaskineri, lastrum, last- og andre olietanke samt andre lignende rum, der frembyder moderat brandrisiko
Lastolietanke.
Lastrum, trunke og lugeåbninger.
Kølerum.
Brændselsolietanke (når de er installeret i et særskilt rum uden maskineri).
Aksel- og rørtunneller, hvor brændbare stoffer kan opbevares.
Rum til hjælpemaskineri som i kategori (10), der indeholder maskineri med tryksmøreanlæg, og hvor opbevaring af brændbare stoffer er tilladt.
Oliepåfyldningsstationer.
Rum, der indeholder oliefyldte elektriske transformatorer (over 10 kVA).
Rum, der indeholder hjælpegeneratorer, som drives med turbiner eller stempeldampmaskiner, samt små forbrændingsmotorer på indtil 110 kW, som driver generatorer, sprinkleranlæg, overrislings- eller brandpumper, lænsepumper etc.
Lukkede trunke, der betjener de ovenfor opregnede rum.
2.2.3.2.2(12) Maskinrum og hovedkabysser
Rum til hovedfremdrivningsmaskineri (bortset fra rum for elektrisk fremdrivningsmaskineri) og kedelrum.
Andre rum til hjælpemaskineri end de i kategori (10) og (11) nævnte, som indeholder forbrændingsmotorer eller andre oliefyrede varme- eller pumpeaggregater.
Hovedkabysser og tilhørende rum.
Trunke og casinger til de ovenfor opregnede rum.
2.2.3.2.2(13) Storesrum, værksteder, pantries etc.
Hovedpantries, der ikke er forbundet med kabysser.
Centralvaskeri.
Større tørrerum (med et dæksareal på over 4 m 2 ).
Diverse storesrum.
Post- og bagagerum.
Affaldsrum.
Værksteder (uden for maskinrum, kabysser etc.).
Skabe og storesrum med et areal over 4 m 2 , bortset fra rum der er indrettet til opbevaring af brændbare væsker.
2.2.3.2.2(14) Andre rum, hvor der opbevares brændbare væsker
Malerrum.
Storesrum indeholdende brændbare væsker (inkl. farvestoffer, medicin etc.).
Laboratorier (hvor der opbevares brændbare væsker).
2.2.3.2.3 Hvor brandmodstandsevnen for skottet mellem to rum er angivet med en enkelt værdi, skal denne værdi gælde i alle tilfælde.
2.2.3.2.4 Uanset bestemmelserne i stk. 2.2.2 er der ingen særlige krav med hensyn til materialer eller brandmodstand for skotter og dæk, hvor der kun står en tankestreg i tabellerne.
2.2.3.2.5 For så vidt angår rum tilhørende kategori (5) skal Administrationen afgøre, om isolationsværdierne i tabel 9.1 skal finde anvendelse på endeskotterne af dækshuse og overbygninger, og om isolationsværdierne i tabel 9.2 skal finde anvendelse på vejrdæk. Kravene i kategori (5) i tabel 9.1 eller 9.2 skal i intet tilfælde nødvendiggøre indskotningen af rum, som efter Administrationens skøn ikke behøver indskottes.
Tabel 9.1 – Skotter, der ikke afgrænser lodrette hovedzoner eller vandrette zoner
Rum (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
Kontrolrum (1) B-0 a) A-0 A-0 A-0 A-0 A-60 A-60 A-60 A-0 A-0 A-60 A-60 A-60 A-60
Trapper (2) A-0 a) A-0 A-0 A-0 A-0 A-15 A-15 A-0c A-0 A-15 A-30 A-15 A-30
Gange (3) B-15 A-60 A-0 B-15 B-15 B-15 B-15 A-0 A-15 A-30 A-0 A-30
Udskibningssteder og udvendige flugtveje (4) A-0 A-60 bd) A-60 bd) A-60 bd) A-0 d) A-0 A-60 b) A-60 b) A-60 b) A-60 b)
Åbne dæksarealer (5) - A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0
Apteringsrum, der frembyder mindre brandrisiko (6) B-0 B-0 B-0 C A-0 A-0 A-30 A-0 A-30
Apteringsrum, der frembyder moderat brandrisiko (7) B-0 B-0 C A-0 A-15 A-60 A-15 A-60
Apteringsrum, der frembyder større brandrisiko (8) B-0 C A-0 A-30 A-60 A-15 A-60
Sanitære og lignende rum (9) C A-0 A-0 A-0 A-0 A-0
Tanke, tomme rum og hjælpemaskinrum, der frembyder ringe eller ingen brandrisiko (10) A-0 a) A-0 A-0 A-0 A-0
Rum til hjælpemaskineri, lastrum, last- og andre olietanke og andre lignende rum, der frembyder moderat brandrisiko (11) A-0 a) A-0 A-0 A-15
Maskinrum og hovedkabysser (12) A-0 a) A-0 A-60
Storesrum, værksteder, pantries, osv. (13) A-0 a) A-0
Andre rum, hvor der opbevares brændbare væske (14) A-30
Tabel 9.2 – Dæk, som ikke danner trin i lodrette hovedzoner eller afgrænser vandrette zoner
Rum under ↓ Rum over→ (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
Kontrolrum (1) A-30 A-30 A-15 A-0 A-0 A-0 A-15 A-30 A-0 A-0 A-0 A-60 A-0 A-60
Trapper (2) A-0 A-0 - A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-30 A-0 A-30
Gange (3) A-15 A-0 A-0 A-60 A-0 A-0 A-15 A-15 A-0 A-0 A-0 A-30 A-0 A-30
Udskibningssteder og udvendige flugtveje (4) A-0 A-0 A-0 A-0 - A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0
Åbne dæksarealer (5) A-0 A-0 A-0 A-0 - A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0
Apteringsrum, der frembyder mindre brandrisiko (6) A-60 A-15 A-0 A-60 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0
Apteringsrum, der frembyder moderat brandrisiko (7) A-60 A-15 A-15 A-60 A-0 A-0 A-15 A-15 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0
Apteringsrum, der frembyder større brandrisiko (8) A-60 A-15 A-15 A-60 A-0 A-15 A-15 A-30 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0
Sanitære og lignende rum (9) A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0
Tanke, tomme rum og hjælpemaskinrum, der frembyder ringe eller ingen brandrisiko (10) A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0a) A-0 A-0 A-0 A-0
Rum til hjælpemaskineri, lastrum, last- og andre olietanke og andre lignende rum, der frembyder moderat brandrisiko (11) A-60 A-60 A-60 A-60 A-0 A-0 A-15 A-30 A-0 A-0 A-0a) A-0 A-0 A-30
Maskinrum og hovedkabysser (12) A-60 A-60 A-60 A-60 A-0 A-60 A-60 A-60 A-0 A-0 A-30 A-30a) A-0 A-60
Storesrum, værksteder, pantries, osv. (13) A-60 A-30 A-15 A-60 A-0 A-15 A-30 A-30 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0
Andre rum, hvor der opbevares brændbare væsker (14) A-60 A-60 A-60 A-60 A-0 A-30 A-60 A-60 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0
Noter til tabellerne 9.1 og 9.2:
a) Hvor rum, der grænser op til hinanden, tilhører samme nummerkategori, og henvisning a) forekommer i tabellerne efter et tal, er det ikke nødvendigt at anbringe et skot eller dæk mellem disse rum, såfremt Administrationen finder dette unødvendigt. I kategori (12) for eksempel er et skot ikke nødvendigt mellem en kabys og dens tilhørende pantries, forudsat at pantry-skotterne og dækkene har samme brandmodstand som den, der kræves for kabyssen. Derimod skal der være et skot mellem en kabys og et maskinrum, selv om begge rum tilhører kategori (12).
b) Skibssiden til vandlinien i letteste søkondition, overbygnings- og dækshussider, som er under, eller som støder op til redningsflåder og redningsslisker, kan reduceres til A-30.
c) Hvor offentlige toiletter er placeret inden for trapperumsbegrænsninger, kan det offentlige toilets skotter inden for trapperummet være af B-klasse.
d) Hvor rum af kategori (6), (7), (8) og (9) er placeret helt inden for de ydre afgrænsninger af samlingsstationen, kan disse rums skotter tillades at være B-0. Betjeningssteder for lyd- og videoanvisninger og for lysinstallationer kan være en del af samlingsstationen.
─ Hvor der forekommer en vandret streg (–) i tabellerne, skal inddelingen være af stål eller andet tilsvarende materiale, men behøver ikke at være klasse “A”-inddeling.
2.2.3.3 Gennemgående loftsbeklædninger eller garneringer af klasse »B« i forbindelse med de pågældende dæk eller skotter kan accepteres som bidragende helt eller delvis til den påbudte isolation og styrke for en inddeling.
2.2.3.4 Konstruktion og indretning af saunaer
2.2.3.4.1 Den ydre begrænsning af saunaområdet skal være af klasse »A« og kan også omfatte omklædningsrum, brusekabiner og toiletter. Saunaen skal være isoleret til A-60 standard mod andre rum undtagen andre rum inden for den ydre begrænsning og rum af kategori (5), (9) og (10).
2.2.3.4.2 Baderum med direkte adgang til saunaer kan betragtes som en del af dem. I sådanne tilfælde behøver døren mellem saunaen og baderummet ikke opfylde brandkravene.
2.2.3.4.3 Den traditionelle træbeklædning på skotter og loft er tilladt i saunaen. Loftet oven over ovnen skal være beklædt med en ikke-brændbar plade med et luftmellemrum på mindst 30 mm. Afstanden fra varme overflader til brændbare materialer skal være mindst 500 mm, eller også skal det brændbare materiale beskyttes med f.eks. en ikke-brændbar plade med et luftmellemrum på mindst 30 mm.
2.2.3.4.4 Traditionelle træbænke er tilladt i saunaen.
2.2.3.4.5 Saunadøren skal åbne udad ved tryk.
2.2.3.4.6 Elektrisk opvarmede ovne skal være forsynet med tidsrelæ.
2.2.4 Skotters og dæks brandmodstandsevne i skibe, der befordrer højst 36 passagerer
2.2.4.1 Foruden at opfylde de særlige bestemmelser for skotters og dæks brandmodstandsevne i passagerskibe skal brandmodstandsevnen for skotter og dæk mindst være som foreskrevet i tabel 9.3 og tabel 9.4.
2.2.4.2 Følgende krav skal gælde for anvendelse af tabellerne:
2.2.4.2.1 Tabellerne 9.3 og 9.4 finder anvendelse på henholdsvis skotter og dæk, der adskiller rum, der grænser op til hinanden.
2.2.4.2.2 For at bestemme, hvilke brandmodstandsnormer der skal anvendes på adskillelserne mellem rum, der grænser op til hinanden, skal disse rum klassificeres efter den brandrisiko, de frembyder, som vist i kategorierne (1)-(11) nedenfor. Hvor indholdet eller brugen af et rum er således, at der kan være tvivl om dets klassificering i forhold til denne regel, eller hvor det er muligt at fastsætte to eller flere klassifikationer til et rum, skal den strengeste klassificering anvendes. Små aflukninger i et rum skal have mindre end 30% åbninger til rummet, før de betragtes som separate rum. Brandintegriteten af skotter og dæk i sådanne små rum skal være som foreskrevet i tabellerne 9.3 og 9.4. Hensigten med betegnelsen af hver kategori er en typekategorisering, som ikke skal virke begrænsende. Tallet i parentesen før hver kategori refererer til de pågældende kolonner eller rækker i tabellerne.
2.2.4.2.2(1) Kontrolrum
Rum, der indeholder nødenergikilder til kraft og belysning.
Styrehus og bestiklukaf.
Rum, der indeholder skibsradioudstyr.
Brandkontrolrum.
Kontrolrum til fremdrivningsmaskineri, når dette er beliggende uden for maskinrummet.
Centralrum til brandalarmudstyr.
2.2.4.2.2(2) Gange
Gange og halls til passagerer og besætning.
2.2.4.2.2(3) Apteringsrum
Rum som defineret i regel 3.1 bortset fra gange.
2.2.4.2.2(4) Trapper
Indvendige trapper, fuldstændigt afgrænsede nødudgangstrunke, elevatorer og rullende trapper (bortset fra trapper, der i deres helhed ligger inden for maskinrummene) samt de rum, der omgiver dem.
I denne forbindelse skal en trappeopgang, der kun er lukket på et dæk, betragtes som en del af det rum, hvorfra den ikke er adskilt ved en branddør.
2.2.4.2.2(5) Tjenesterum (ringe brandrisiko)
Skabe og storesrum med et areal på under 4 m 2 , hvori der ikke opbevares brændbare væsker, samt tørrerum og vaskerier.
2.2.4.2.2(6) Maskinrum af kategori A
Rum som defineret i regel 3.31.
2.2.4.2.2(7) Andre maskinrum
Rum til elektrisk udstyr (automatisk telefoncentral, rum til luftkonditioneringskanaler).
Rum som defineret i regel 3.30, bortset fra maskinrum af kategori A.
2.2.4.2.2(8) Lastrum
Alle rum, der anvendes til ladning (inkl. lastolietanke), samt trunke og åbninger til sådanne rum (bortset fra speciallastrum).
2.2.4.2.2(9) Tjenesterum (stor brandrisiko)
Kabysser, pantries med kogeindretninger, malerrum, skabe og storesrum med et areal på 4 m 2 eller derover, rum til opbevaring af brændbare væsker, saunaer samt værksteder, bortset fra værksteder der udgør en del af maskinrummene.
2.2.4.2.2(10) Åbne dæk
Åbne dæksarealer og lukkede promenader, der frembyder en ringe eller ingen brandrisiko. For at kunne henregnes til denne kategori skal lukkede promenader ikke frembyde en betydelig brandrisiko, dvs. at inventaret skal være begrænset til dæksmøbler. Herudover skal sådanne rum ventileres ved naturlig ventilation gennem permanente åbninger.
Dæksarealer i fri luft (dæksarealer uden for overbygninger og dækshuse).
2.2.4.2.2(11) Speciallastrum og ro/ro-rum
Rum som defineret i regel 3.41 og 3.46.
2.2.4.2.3 Ved bestemmelsen af den brandmodstandsevne, som skal anvendes på skottet mellem to rum inden for en lodret hovedzone eller vandret zone, som ikke er beskyttet af et automatisk virkende sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i ”Fire Safety Systems Code«, eller mellem sådanne zoner, hvor ingen af dem er beskyttet på nævnte måde, gælder de højeste af de to værdier, der er angivet i tabellerne.
2.2.4.2.4 Ved bestemmelsen af den brandmodstandsevne, som skal anvendes på skottet mellem to rum inden for en lodret hovedzone eller vandret zone, som er beskyttet af et automatisk virkende sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code«, eller mellem sådanne zoner, som begge er beskyttet på nævnte måde, skal den laveste af de to værdier, der er angivet i tabellerne, finde anvendelse. Hvor en zone med sprinkleranlæg støder op til en zone uden sprinkleranlæg inden for apterings- og tjenesterum, gælder den højeste af de to værdier, der er angivet i tabellerne for adskillelsen mellem zonerne.
2.2.4.3 Gennemgående loftsbeklædninger eller garneringer af klasse »B« i forbindelse med de pågældende dæk eller skotter kan accepteres som bidragende helt eller delvis til den påbudte isolation og sikring af inddelingen.
2.2.4.4 I udvendige skotter, som ifølge regel 11.2 skal være af stål eller andet tilsvarende materiale, må der være vinduer og koøjer, forudsat at der ikke findes andre krav om, at sådanne skotter på passagerskibe skal have en brandmodstandsevne svarende til klasse »A«. Ligeledes kan døre i disse skotter, som ikke behøver at være af klasse »A«, være udført af et materiale, som tilfredsstiller Administrationen.
2.2.4.5 Saunaer skal opfylde bestemmelserne i 2.2.3.4.
Tabel 9.3 – Brandmodstand for skotter mellem rum, som grænser op til hinanden
Rum (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11)
Kontrolrum (1) A-0 c) A-0 A-60 A-0 A-15 A-60 A-15 A-60 A-60 * A-60
Gange (2) C e) B-0 e) A-0 a) B-0 e) A-60 A-0 A-0 A-15 * A-30 g
A-0 d)
Apteringsrum (3) C e) A-0 a) B-0 e) A-60 A-0 A-0 A-15 * A-30
A-0 d) A-0 d)
Trapper (4) A-0 a) A-0 a) A-60 A-0 A-0 A-15 * A-30 g
B-0 e ) B-0 e) A-0 d)
Tjenesterum (lille brandrisiko) (5) C e) A-60 A-0 A-0 A-0 * A-0
Maskinrum af kategori A (6) * A-0 A-0 A-60 * A-60
Andre maskinrum (7) A-0 b) A-0 A-0 * A-0
Lastrum (8) * A-0 * A-0
Tjenesterum (stor brandrisiko) (9) A-0 b ) * A-30
Åbent dæk (10) A-0
Speciallastrum og ro/ro-rum (11) A-30 g
Tabel 9.4 – Brandmodstand for dæk, der adskiller tilstødende rum
Rum under ↓ Rum over→ (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11)
Kontrolrum (1) A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-60 A-0 A-0 A-0 * A-60 g
Gange (2) A-0 * * A-0 * A-60 A-0 A-0 A-0 * A-30 g
Apteringsrum (3) A-60 A-0 * A-0 * A-60 A-0 A-0 A-0 * A-30
A-0 d)
Trapper (4) A-0 A-0 A-0 * A-0 A-60 A-0 A-0 A-0 * A-30 g
Tjenesterum (lille brandrisiko) (5) A-15 A-0 A-0 A-0 * A-60 A-0 A-0 A-0 * A-0
Maskinrum af kategori A (6) A-60 A-60 A-60 A-60 A-60 * A-60 f) A-30 A-60 * A-60
Andre maskinrum (7) A-15 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 * A-0 A-0 * A-0
Lastrum (8) A-60 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 * A-0 * A-0
Tjenesterum (stor brandrisiko) (9) A-60 A-30 A-30 A-30 A-0 A-60 A-0 A-0 A-0 * A-30
A-0 d) A-0 d) A-0 d)
Åbent dæk (10 * * * * * * * * * A-0
Speciallastrum og ro/ro-rum (11) A-60 A-30 g) A-30 A-30 g) A-0 A-60 g) A-0 A-0 A-30 A-0 A-30 g
A-0 d)
Noter til tabellerne 9.3 og 9.4:
a) For afklaring af, hvad der gælder se nærmere i stk. 2.2.2 og 2.2.5.
b) Hvor rum tilhører samme nummerkategori, og betegnelsen b) forekommer i tabellerne efter et tal, er et skot eller dæk af de klasser, som er angivet i tabellerne, kun påkrævet, hvis de rum, der grænser op til hinanden, har forskellig anvendelse, f.eks. i kategori (9). To kabysser ved siden af hinanden vil således ikke medføre krav om afskotning, mens en kabys ved siden af et malerrum kræver et »A-0«-skot.
c) Skotter, der adskiller styrehus og bestiklukaf, kan være klasse »B-0«. Der kræves ingen brandklasse for adskillelser mellem kommandobroen og sikkerhedscentret, når sidstnævnte befinder sig inden for kommandobroen.
d) Se stk. 2.2.4.2.3 og 2.2.4.2.4.
e) Ved anvendelsen af stk. 2.2.1.1.2 skal »B-0« og »C«, hvor de forekommer i tabel 9.3, læses som »A-0«.
f) Brandisolering er ikke nødvendig, hvis maskinrum af kategori (7) efter Administrationens skøn frembryder ringe eller ingen brandrisiko.
g) Et skib bygget før den 1. juli 2014 skal mindst opfylde de tidligere krav, der var gældende, da skibet blev bygget, som angivet i regel 1.2.
*) Hvor der forekommer en asterisk i tabellerne, skal inddelingen være af stål eller andet tilsvarende materiale, men behøver ikke være af klasse »A« standard. Hvor et dæk imidlertid, med undtagelse af rum af kategori (10), er gennembrudt for passage af elektriske kabler, rør og ventilationsskakte, skal sådanne gennembrydninger gøres tætte for at forhindre passage af flammer og røg. Afgrænsninger mellem kontrolrum (nødgeneratorer) og åbent dæk kan have åbninger til luftindtag uden lukkemidler, medmindre et fast anbragt brandslukningsanlæg med luftarter er installeret.
Ved anvendelsen af stk. 2.2.1.1.2 skal en asterisk, hvor den forekommer i tabellen 9.4, bortset fra kategorierne (8) og (10), læses som »A-0«.
2.2.5 Beskyttelse af trapper og elevatorer i aptering
2.2.5.1 Alle trapper skal være omgivet af klasse »A«-inddelinger med sikre lukkemidler ved alle åbninger, dog således at:
2.2.5.1.1 En trappe, der kun forbinder to dæk, ikke behøver at være omgivet af skotter, forudsat at det gennembrudte dæks modstandsevne mod brand opretholdes ved skotter eller selvlukkende døre på et mellemdæksrum. Når en trappe er lukket på et mellemdæk, skal de omgivende skotter være beskyttet i overensstemmelse med tabellerne for dæk i stk. 2.2.3 eller 2.2.4; og
2.2.5.1.2 trapper kan anbringes i et almindeligt tilgængeligt rum, forudsat at de i deres helhed er beliggende inde i et sådant rum.
2.2.5.2 Elevatorskakte skal være således indrettet, at de forhindrer gennemtrængning af røg og flammer fra et mellemdæk til et andet, og skal være forsynet med lukkemidler, der gør det muligt at afspærre for træk og røg. Maskineri til elevatorer, der er placeret i indskottede trappeområder, skal være anbragt i separate rum omgivet af stålskotter, dog således at små passager til elevatorkabler er tilladt. Med undtagelse af åbninger til gange, offentligt tilgængelige rum, speciallastrum, trappeområder og udvendige arealer må elevatorskakte ikke have åbninger til trapper, der indgår i flugtvejene.
2.2.6 Indretning af kabinebalkoner
På passagerskibe bygget på eller efter den 1. juli 2008 skal ikke bærende partielle skotter, som adskiller kabine balkoner fra hinanden, kunne åbnes fra begge sider, af besætningen, i forbindelse med brandbekæmpelse.
2.2.7 Beskyttelse af atrier
2.2.7.1 Atrier skal være beliggende inden for aflukkede områder med klasse »A« inddelinger med en brandklasse, der fastsættes i overensstemmelse med tabel 9.2 og 9.4, alt efter hvad der måtte være relevant.
2.2.7.2 Dæk, der adskiller rum inden for atrier, skal have en brandklasse, der fastsættes i overensstemmelse med tabel 9.2 og 9.4, alt efter hvad der måtte være relevant.
2.3 Lastskibe undtagen tankskibe
2.3.1 Brandsikringsforanstaltninger i apteringsområdet
2.3.1.1 En af følgende brandsikringsmetoder skal anvendes i apteringen, tjenesterum og kontrolrum:
2.3.1.1.1 Metode IC. Konstruktion af alle indvendige inddelingsskotter af ikke-brændbart klasse »B«- eller klasse »C«-materiale, i almindelighed uden installation af et automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg i aptering og tjenesterum jf. dog regel 7.5.5.1; eller
2.3.1.1.2 Metode IIC. Installation af et automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg, som foreskrevet i regel 7.5.5.2, til opdagelse og slukning af brand i alle rum, hvor der er risiko for, at en brand kan opstå, i almindelighed uden særlige krav til arten af de indvendige inddelingsskotter; eller
2.3.1.1.3 Metode IIIC. Installation af et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg, som foreskrevet i regel 7.5.5.3, i alle rum, hvor der er risiko for, at en brand kan opstå, i almindelighed uden særlige krav til arten af de indvendige inddelingsskotter; arealet af det eller de apteringsrum, der afgrænses af en klasse »A«- eller klasse »B«-inddeling, må dog i intet tilfælde overstige 50 m 2 . Administrationen kan tillade en forøgelse af dette areal for almindeligt tilgængelige rum.
2.3.1.2 Kravene med hensyn til brug af ikke-brændbare materialer ved konstruktion og isolation af skotter, der afgrænser maskinrum, kontrolrum, tjenesterum etc., samt beskyttelse af trapperum og gange er fælles for alle de i stk. 2.3.1.1 skitserede tre metoder.
2.3.1.3 Søfartsstyrelsen kan på lastskibe med en bruttotonnage på under 150, tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne regel med hensyn til anvendelsen af andre egnede materialer, når forholdene under hensyntagen til de for det enkelte skib foreliggende særlige omstændigheder i øvrigt måtte tilsige dette.
Dog skal trapper samt begrænsninger omkring maskinrum og kabysser og omkring rum til opbevaring af brændbare væsker være af stål eller tilsvarende.
2.3.2 Skotter i aptering og tjenesterum
2.3.2.1 Alle krævede klasse »B«-skotter skal strække sig fra dæk til dæk og til klædningen eller anden primær afgrænsning, medmindre der er anbragt gennemgående klasse »B«-lofter eller -garnering på begge sider af skottet, i hvilket tilfælde skottet kan afsluttes ved det gennemgående loft eller den gennemgående garnering.
2.3.2.2 Metode IC Alle skotter, som ikke efter bestemmelserne i denne eller andre regler for lastskibe skal være klasse »A«- eller klasse »B«-inddelinger, skal mindst være af klasse »C«-konstruktion.
2.3.2.3 Metode IIC Der stilles ikke krav til konstruktion af skotter, som i disse bestemmelser eller andre bestemmelser for lastskibe ikke er krævet udført som klasse »A«- eller klasse »B«-inddelinger, undtagen i enkelttilfælde, hvor klasse »C«-skotter er krævet i henhold til tabel 9.5.
2.3.2.4 Metode IIIC Der stilles ikke krav til konstruktion af skotter, som i disse bestemmelser ikke er krævet udført som klasse »A«- eller klasse »B«-inddelinger, dog således at arealet for apteringsafsnit, der er omgivet af ubrudte klasse »A«- eller klasse »B«-inddelinger, i intet tilfælde må være større end 50 m 2 , undtagen i særlige tilfælde, hvor klasse »C«-skotter er krævet i henhold til tabel 9.5. Administrationen kan tillade en forøgelse af dette areal for almindeligt tilgængelige rum.
2.3.3 Skotters og dæks brandmodstandsevne
2.3.3.1 Foruden at opfylde de særlige bestemmelser for skotters og dæks brandmodstandsevne i lastskibe skal brandmodstandsevnen for skotter og dæk mindst være som foreskrevet i tabellerne 9.5 og 9.6.
2.3.3.2 Følgende krav gælder for anvendelse af tabellerne:
2.3.3.2.1 Tabel 9.5 og 9.6 finder anvendelse på henholdsvis skotter og dæk, der adskiller rum, som grænser op til hinanden.
2.3.3.2.2 For at bestemme den nødvendige brandmodstandsevne for inddelinger mellem rum, der støder op til hinanden, er rummene klassificeret efter deres brandrisiko, som angivet i nedennævnte kategorier (1)-(11). Hvor indholdet eller brugen af et rum er således, at der kan være tvivl om dets klassificering i forhold til denne regel, eller hvor det er muligt at fastsætte to eller flere klassifikationer for et rum, skal den strengeste klassificering anvendes. Små aflukninger i et rum skal have mindre end 30% åbninger til rummet, før de betragtes som separate rum. Brandmodstandsevnen af skotter og dæk i sådanne små rum skal være som beskrevet i tabellerne 9.5 og 9.6. Hensigten med betegnelsen af hver kategori er en typekategorisering, som ikke skal virke begrænsende. Tallet i parentes præsenterer den enkelte kategori og refererer til de pågældende kolonner eller rækker i tabellerne.
2.3.3.2.2(1) Kontrolrum
Rum, der indeholder nødenergikilder til kraft og belysning.
Styrehus og bestiklukaf.
Rum, der indeholder skibsradioudstyr.
Brandkontrolrum.
Kontrolrum til fremdrivningsmaskineri, når dette er beliggende uden for maskinrummet.
Centralrum til brandalarmudstyr.
2.3.3.2.2(2) Gange
Gange og halls i forbindelse med gange.
2.3.3.2.2(3) Apteringsrum
Rum som defineret i regel 3.1, bortset fra gange.
2.3.3.2.2(4) Trapper
Indvendige trapper, elevatorer, fuldstændigt indelukkede flugtvejstrunke og rullende trapper (bortset fra trapper, der i deres helhed ligger inden for maskinrummene) samt de rum, der indeholder dem.
I denne forbindelse skal en trappeopgang, der kun er lukket på et dæk, betragtes som en del af det rum, hvorfra den ikke er adskilt ved en branddør.
2.3.3.2.2(5) Tjenesterum (lille brandrisiko)
Skabe og storesrum med et areal på under 4 m 2 , der ikke er indrettet til opbevaring af brændbare væsker, samt tørrerum og vaskerier.
2.3.3.2.2(6) Maskinrum af kategori A
Rum som defineret i regel 3.31.
2.3.3.2.2(7) Andre maskinrum
Rum til elektrisk udstyr (automatisk telefoncentral, rum til luftkonditioneringskanaler).
Rum som defineret i regel 3.30, bortset fra maskinrum af kategori A.
2.3.3.2.2(8) Lastrum
Alle rum, der anvendes til last (inkl. lastolietanke), samt trunke og åbninger til sådanne rum.
2.3.3.2.2(9) Tjenesterum (stor brandrisiko)
Kabysser, pantries med kogeindretninger, saunaer, malerrum og storesrum med et areal på 4 m 2 eller derover, rum til opbevaring af brændbare væsker samt værksteder, bortset fra værksteder der udgør en del af maskinrummene.
2.3.3.2.2(10) Åbne dæk
Åbne dæksarealer og lukkede promenader, der frembyder en ringe eller ingen brandrisiko. For at kunne henregnes til denne kategori skal lukkede promenader ikke frembyde en betydelig brandrisiko, dvs. at inventaret skal være begrænset til dæksmøbler. Herudover skal sådanne rum være ventileret ved naturlig ventilation gennem permanente åbninger.
Dæksarealer i fri luft (dæksarealer uden for overbygninger og dækshuse).
2.3.3.2.2(11) Ro-ro rum og rum til motorkøretøjer
Ro-ro rum som defineret i regel 3.41.
Rum til motorkøretøjer som defineret i regel 3.49.
Tabel 9.5 – Brandmodstand for skotter mellem rum, som grænser op til hinanden
Rum (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)) (11))
Kontrolrum (1) A-0 e ) A-0 A-60 A-0 A-15 A-60 A-15 A-60 A-60 * A-60
Gange (2) C B-0 B-0 B-0 A-60 A-0 A-0 A-0 * A-30
A-0c)
Apteringsrum (3) C-a,b) B-0 B-0 A-60 A-0 A-0 A-0 * A-30
A-0c)
Trapper (4) B-0 B-0 A-60 A-0 A-0 A-0 * A-30
A-0c) A-0c)
Tjenesterum (lille brandrisiko) (5) C A-60 A-0 A-0 A-0 * A-0
Maskinrum af kategori A (6) * A-0 A-0g) A-60 * A-60f)
Andre maskinrum (7) A-0d) A-0 A-0 * A-0
Lastrum (8) * A-0 * A-0
Tjenesterum (stor brandrisiko) (9) A-0d) * A-30
Åbent dæk (10) - A-0
Ro/ro-rum og rum til motorkøretøjer (11) A-30j)*h)
Noter: Se noter efter tabel 9.6.
Tabel 9.6 – Brandmodstand for dæk mellem rum, som grænser op til hinanden
Rum over→ (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11)
Rum under ↓
Kontrolrum (1) A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-60 A-0 A-0 A-0 * A-60
Gange (2) A-0 * * A-0 * A-60 A-0 A-0 A-0 * A-30
Apteringsrum (3) A-60 A-0 * A-0 * A-60 A-0 A-0 A-0 * A-30
Trapper (4) A-0 A-0 A-0 * A-0 A-60 A-0 A-0 A-0 * A-30
Tjenesterum (lille brandrisiko) (5) A-15 A-0 A-0 A-0 * A-60 A-0 A-0 A-0 * A-0
Maskinrum af kategori A (6) A-60 A-60 A-60 A-60 A-60 * A-60i) A-30 A-60 * A-60
Andre maskinrum (7) A-15 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 * A-0 A-0 * A-0
Lastrum (8) A-60 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 * A-0 * A-0
Tjenesterum (stor brandrisiko) (9) A-60 A-0 A-0 A-0 A-0 A-60 A-0 A-0 A-0d) * A-30
Åbent dæk (10) * * * * * * * * * - A-0 j)
Ro/ro-rum og rum til motorkøretøjer (11) A-60 A-30 A-30 A-30 A-0 A-60 A-0 A-0 A-30 A-0 j) A-30 j)
Noter til tabellerne 9.5 og 9.6:
a) Ingen specielle krav til skotter ved brandbeskyttelsesmetoderne IIC og IIIC.
b) Ved metode IIIC skal der anbringes klasse »B-0« skotter mellem rum eller grupper af rum med et areal på 50 m 2 og derover.
c) Se nærmere i stk. 2.3.2 og 2.3.4.
d) Hvor rum tilhører samme kategori, og hvor henvisning d) er angivet, er et skot eller dæk som angivet i tabellerne kun påkrævet, hvis rum, der grænser op til hinanden, har forskellig anvendelse, f.eks. i kategori (9) vil to kabysser, der ligger ved siden af hinanden, ikke medføre krav om afskotning, medens en kabys mod et malerrum kræver et »A-0« skot.
e) Skotter, der adskiller styrehus, bestiklukaf og radiorum fra hverandre, kan være klasse »B-0«.
f) Klasse »A-0« kan benyttes, hvis skibet ikke er bestemt for transport af farligt gods, eller hvis sådant gods er anbragt mindst 3 m i horisontal retning fra dette skot.
g) Hvad angår lastrum, hvori det er hensigten at transportere farligt gods, finder regel 19.3.8 anvendelse.
h) Slettet.
i) Brandisolation er unødvendig, hvis maskinrum af kategori (7) efter Administrationens skøn frembyder ringe eller ingen brandrisiko.
j) Et skib bygget før den 1. juli 2014 skal mindst opfylde de tidligere krav, der var gældende, da skibet blev bygget, som angivet i regel 1.2.
*) Hvor der forekommer en asterisk i tabellerne, skal inddelingen være af stål eller andet tilsvarende materiale, men behøver ikke være af klasse »A«-inddeling. Hvor et dæk imidlertid, med undtagelse af åbne dæk, er gennembrudt for passage af elektriske kabler, rør og ventilationsskakte, skal sådanne gennembrydninger gøres tætte for at forhindre passage af flammer og røg. Afgrænsninger mellem kontrolrum (nødgeneratorrum) og åbent dæk kan have åbninger til luftindtag uden lukkemidler, medmindre et fast brandslukningsanlæg med luftarter er installeret.
2.3.3.3 Gennemgående loftskonstruktioner eller garneringer af klasse »B« i forbindelse med dæk eller skotter kan accepteres som bidragende helt eller delvis til den krævede isolation og sikring af inddelingen.
2.3.3.4 I udvendige skotter, som ifølge regel 11.2 skal være af stål eller andet tilsvarende materiale, må der være vinduer og koøjer, forudsat at det ikke i andre bestemmelser for lastskibe kræves, at sådanne skotter skal have brandmodstandsevne svarende til klasse »A«. Ligeledes kan døre i disse skotter, som ikke behøver at være klasse »A« beskyttet, være af et materiale, som tilfredsstiller Administrationen.
2.3.3.5 Saunaer skal opfylde bestemmelserne i stk. 2.2.3.4.
2.3.4 Brandsikring af trapper og elevatorskakte i apteringsrum, tjenesterum og kontrolrum
2.3.4.1 Trapper, som kun går igennem et dæk, skal mindst på det ene niveau være adskilt af »B-0« skotter og selvlukkende døre. Elevatorer, som kun gennembryder et enkelt dæk, skal være omgivet af klasse »A-0« skotter med ståldøre på begge niveauer. Trapper og elevatorskakte, som gennembryder mere end et dæk, skal mindst være klasse »A-0« og være forsynet med selvlukkende døre på alle niveauer.
2.3.4.2 På skibe med en aptering til 12 personer eller færre, hvor trapperne gennembryder mere end et enkelt dæk, og hvor der er mindst to flugtveje til åbent dæk på hvert niveau, kan »A-0« kravene i stk. 2.3.4.1 reduceres til »B-0«.
2.4 Tankskibe
2.4.1 Anvendelse
På tankskibe må kun metode IC anvendes, som defineret i stk. 2.3.1.1.
2.4.2 Skotter og dæks brandmodstandsevne
2.4.2.1 I stedet for stk. 2.3 og ud over at opfylde de særlige bestemmelser om skotters og dæks brandmodstandsevne i tankskibe skal skotters og dæks brandmodstandsevne som minimum være som foreskrevet i tabel 9.7 og 9.8.
2.4.2.2 Følgende krav gælder for anvendelse af tabellerne:
2.4.2.2.1 Tabel 9.7 og 9.8 finder anvendelse på henholdsvis skotter og dæk, der adskiller rum, som grænser op til hinanden.
2.4.2.2.2 For at bestemme den nødvendige brandmodstandsevne for inddelinger mellem rum er rummene klassificeret efter deres brandrisiko, som angivet i nedennævnte kategorier (1)-(11). Hvor indholdet eller brugen af et rum er således, at der kan være tvivl om dets klassificering i forhold til denne regel, eller hvor det er muligt at fastsætte to eller flere klassifikationer til et rum, skal den strengeste klassificering anvendes. Små aflukninger i et rum skal have mindre end 30% åbninger til rummet, før de betragtes som separate rum. Brandintegriteten af skotter og dæk i sådanne små rum skal være som beskrevet i tabellerne 9.7 og 9.8. Hensigten med betegnelsen af hver kategori er en typekategorisering, som ikke skal virke begrænsende. Tallet i parentes præsenterer den enkelte kategori og refererer til de pågældende kolonner eller rækker i tabellerne.
2.4.2.2.2(1) Kontrolrum
Rum, der indeholder nødenergikilder til kraft og belysning.
Styrehus og bestiklukaf.
Rum, der indeholder skibsradioudstyr.
Rum indeholdende brandslukningsanlæg.
Brandkontrolrum.
Kontrolrum til fremdrivningsmaskineri, når kontrolrummet er beliggende uden for maskinrummet.
Centralrum for brandalarmudstyr.
2.4.2.2.2(2) Gange
Gange og halls i forbindelse med gange.
2.4.2.2.2(3) Apteringsrum
Rum som defineret i regel 3.1 bortset fra gange.
2.4.2.2.2(4) Trapper
Indvendige trapper, elevatorer, fuldstændigt indelukkede flugtvejstrunke og rullende trapper (bortset fra trapper, der i deres helhed ligger inden for maskinrummene) samt de rum, der omgiver dem.
I denne forbindelse skal en trappeopgang, der kun er lukket på ét dæk, betragtes som en del af det rum, hvorfra den ikke er adskilt ved en branddør.
2.4.2.2.2(5) Tjenesterum (lille brandrisiko)
Skabe og storesrum, der ikke er indrettet til opbevaring af brændbare væsker og med et areal på under 4 m 2 , samt tørrerum og vaskerier.
2.4.2.2.2(6) Maskinrum af kategori A
Rum som defineret i regel 3.31.
2.4.2.2.2(7) Andre maskinrum
Rum indeholdende elektrisk udstyr (telefoncentraler og luftkonditioneringsrum).
Rum som defineret i regel 3.30, bortset fra maskinrum af kategori A.
2.4.2.2.2(8) Lastpumperum
Rum, der indeholder pumper, samt indgange og trunke til sådanne rum.
2.4.2.2.2(9) Tjenesterum (stor brandrisiko)
Kabysser, pantries med kogeindretninger, saunaer, malerrum, skabe og storesrum med et areal på 4 m 2 eller derover, rum til opbevaring af brændbare væsker samt værksteder, der ikke udgør en del af maskinrummene.
2.4.2.2.2(10) Åbne dæk
Åbne dæksarealer og lukkede promenader, der frembyder ringe eller ingen brandrisiko. For at kunne henregnes til denne kategori skal lukkede promenader ikke frembyde en betydelig brandrisiko, dvs. at inventaret skal være begrænset til dæksmøbler. Herudover skal sådanne rum være ventileret ved naturlig ventilation gennem permanente åbninger.
Dæksarealer i fri luft (dæksarealer uden for overbygninger og dækshuse).
2.4.2.3 Gennemgående loftskonstruktioner eller garnering af klasse »B« i forbindelse med de pågældende dæk eller skotter kan accepteres som bidragende helt eller delvis til opfyldelse af kravet om isolering og styrke.
2.4.2.4 I udvendige skotter, som ifølge regel 11.2 skal være af stål eller andet tilsvarende materiale, kan der være vinduer og koøjer, forudsat at det ikke i andre bestemmelser for tankskibe er krævet, at sådanne skotter skal have brandmodstandsevne svarende til klasse »A«. Ligeledes kan døre i disse skotter, som ikke behøver at være klasse »A«-inddeling, være af et materiale, som tilfredsstiller Administrationen.
2.4.2.5 Udvendige afgrænsninger af overbygninger og dækshuse, der indeholder aptering, herunder også eventuelle overhængende dæk, der understøtter denne aptering, skal udføres af stål og isoleres til klasse »A-60«-standard på alle de dele, der vender ud imod lastområdet og de udvendige sider i en distance af 3 m fra det endeskot, der vender mod lastområdet. Afstanden på 3 meter skal måles vandret og parallelt med skibets midtlinie fra den afgrænsning, som vender mod lastområdet på hvert dæksniveau. Hvad angår siderne i sådanne overbygninger og dækshuse, skal isoleringen føres op til undersiden af kommandobroens dæk.
2.4.2.6 Skylighter til lastpumperum skal være af stål, må ikke indeholde glas og skal kunne lukkes uden for pumperummet.
2.4.2.7 Konstruktion og indretning af saunaer skal opfylde bestemmelserne i stk. 2.2.3.4.
Tabel 9.7 – Brandmodstand for skotter mellem rum, som grænser op til hinanden
Rum (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)
Kontrolrum (1) A-0 c) A-0 A-60 A-0 A-15 A-60 A-15 A-60 A-60 *
Gange (2) C B-0 B-0 B-0 A -60 A-0 A-60 A-0 *
A-0 a)
Apteringsrum (3) C B-0 B-0 A-60 A-0 A-60 A-0 *
A-0 a)
Trapper (4) B-0 B-0 A-60 A-0 A-60 A-0 *
A-0 a) A-0 a)
Tjenesterum (ringe brandrisiko) (5) C A-60 A-0 A-60 A-0 *
Maskinrum af kategori A (6) * A-0 A-0 d) A-60 *
Andre maskinrum (7) A-0 b) A-0 A-0 *
Lastpumperum (8) * A-60 *
Tjenesterum (stor brandrisiko) (9) A-0 b) *
Åbent dæk (10)
Se noterne efter tabel 9.8.
Tabel 9.8 – Brandmodstand for dæk mellem rum, der grænser op til hinanden
Rum over→ (1) (2 (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)
Rum under ↓
Kontrolrum (1) A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 A-60 A-0 - A-0 *
Gange (2) A-0 * * A-0 * A-60 A-0 - A-0 *
Apteringsrum (3) A-60 A-0 * A-0 * A-60 A-0 - A-0 *
Trapper (4) A-0 A-0 A-0 * A-0 A-60 A-0 - A-0 *
Tjenesterum (lille brandrisiko) (5) A-15 A-0 A-0 A-0 * A-60 A-0 - A-0 *
Maskinrum af kategori A (6) A-60 A-60 A-60 A-60 A-60 * A-60 e) A-0 A-60 *
Andre maskinrum (7) A-15 A-0 A-0 A-0 A-0 A-0 * A-0 A-0 *
Lastpumperum (8) - - - - - A-0 d) A-0 * - *
Tjenesterum (stor brandrisiko) (9) A-60 A-0 A-0 A-0 A-0 A-60 A-0 - A-0 b) *
Åbent dæk (10) * * * * * * * * * -
Noter til tabellerne 9.7 og 9.8:
a) Se nærmere stk. 2.3.2 og 2.3.4. i dette kapitel.
b) Hvor rum tilhører samme kategori, og hvor henvisning b) er angivet, er et skot eller dæk, som angivet i tabellerne, kun påkrævet, hvis de rum, som grænser op til hinanden, har forskellig anvendelse, f.eks. i kategori (9), hvor to kabysser ved siden af hinanden ikke medfører krav om indskotning, medens en kabys mod et malerrum kræver et »A-0«-skot.
c) Skotter, som adskiller styrehus, bestiklukaf og radiorum fra hverandre, kan være klasse »B-0«.
d) Skotter og dæk mellem lastpumperum og maskinrum af kategori A kan gennembrydes af pakdåser for aksler til lastpumper og lignende gennemføringer, forudsat at der ved skottet eller dækket er anbragt gastætte pakninger med effektiv smøring eller andre midler til sikring af gastætheden.
e) Brandisolering er ikke nødvendig, hvis maskinrum af kategori (7) efter Administrationens skøn frembyder ringe eller ingen brandrisiko.
*) Hvor der forekommer en asterisk i tabellerne, skal inddelingen være af stål eller andet tilsvarende materiale, men behøver ikke at være klasse »A«-inddeling. Hvor et dæk imidlertid, med undtagelse af åbne dæk, er gennembrudt for passage af elektriske kabler, rør og ventilationsskakte, skal sådanne gennembrydninger gøres tætte for at forhindre passage af flammer og røg. Afgrænsninger mellem kontrolrum (nødgeneratorrum) og åbent dæk kan have åbninger til luftindtag uden lukkemidler, hvis ikke et fast brandslukningsanlæg med luftarter er installeret.
3 Gennembrydninger af brandmodstandsdygtige inddelinger og forhindring af varmeoverførsel
3.1 Hvor klasse »A«-inddelinger gennembrydes, skal sådanne gennembrydninger afprøves i henhold til »Fire Test Procedures Code« dog under hensyntagen til bestemmelserne i stk. 4.1.1.6. I tilfælde af ventilationsskakte gælder bestemmelserne i stk. 7.1.2 og stk. 7.3.1. Hvor imidlertid en rørgennemføring er lavet af stål eller tilsvarende materiale og har en godstykkelse på 3 mm eller mere og en længde på ikke under 900 mm (fortrinsvis med 450 mm på hver side af inddelingen) og ingen åbninger, er afprøvning ikke krævet. Sådanne gennemføringer skal være passende isoleret ved forlængelse af den isolering, der findes på samme niveau af inddelingen.
3.2 Hvor klasse »B«-inddelinger er gennembrudt for passage af elektriske kabler, rør, trunke, kanaler, mv. eller for installation af ventilationsriste, lysarmaturer og lignende, skal arrangementet være således udført, at brandmodstandsevnen ikke svækkes, dog under hensyntagen til stk. 7.3.2. Andre rør end rør af stål og kobber, som gennembryder klasse »B«-inddelinger skal være beskyttet af enten:
3.2.1 En brandprøvet gennemføring, som passer til den pågældende inddelings brandmodstandsevne og typen af det anvendte rør; eller
3.2.2 en stålmuffe med en materialetykkelse på ikke under 1,8 mm og en længde på ikke under 900 mm for rør med en diameter på 150 mm eller mere og ikke under 600 mm for rør med en diameter på under 150 mm (fortrinsvis ligeligt fordelt på begge sider af inddelingen). Røret skal være forbundet til enderne af muffen med flanger eller koblinger; eller også skal mellemrum mellem røret og muffen ikke være mere end 2,5 mm; eller også skal et eventuelt mellemrum mellem røret og muffen tætnes med et ikke–brændbart eller anden form for egnet materiale.
3.3 Ikke-isolerede metalrør, som gennembryder klasse »A«- og »B«-inddelinger, skal være af et materiale, som har et smeltepunkt over 950°C for klasse »A-0«-inddelinger og 850°C for klasse »B-0«-inddelinger.
3.4 I forbindelse med godkendelsen af den konstruktive brandsikring skal Administrationen være opmærksom på risikoen for varmetransmissioner ved den foreskrevne termiske isolerings skærings- og endepunkter. Ved isolationen af dæk og skotter skal isolationen føres mindst 450 mm forbi gennemføringen, skærings- eller endepunktet i tilfælde af stål- og aluminiumskonstruktioner. Hvis et rum er delt ved et dæk eller skot af klasse »A«, som har forskellige isolationsværdier, skal isolationen med den højeste værdi fortsætte på dækket eller skottet med isolationen med den mindre værdi over en strækning på mindst 450 mm.
4 Beskyttelse af åbninger i brandmodstandsdygtige inddelinger
4.1 Åbninger i skotter og dæk i passagerskibe
4.1.1 Åbninger i klasse »A«-inddelinger
4.1.1.1 Bortset fra luger mellem last-, speciallast-, stores- og bagagerum og mellem sådanne rum og vejrdækkene skal alle åbninger være forsynet med fast anbragte lukkemidler, der skal være mindst lige så modstandsdygtige over for brand som de inddelinger, de er anbragt i.
4.1.1.2 Døre og dørkarme i klasse »A«-inddelinger samt midlerne til at sikre dørene, når de er lukket, skal være lige så modstandsdygtige mod brand og gennemtrængning af røg og flammer som de skotter, hvori dørene er anbragt. Dette bestemmes i overensstemmelse med »Fire Test Procedures Code«. [Sådanne døre og dørrammer skal være konstrueret af stål eller et ækvivalent materiale]. Døre der er godkendt uden at dørtrinnet/tærsklen er en del af karmen, som installeres på eller efter den 1. juli 2010, skal installeres således gabet under døren ikke overskrider 12 mm. Der skal installeres et ikke brændbart dørtrin/tærskel under sådanne døre således at gulvbelægningen ikke fortsætter under en lukket dør.
4.1.1.3 Vandtætte døre behøver ikke at blive isoleret.
4.1.1.4 Enhver af disse døre skal kunne åbnes og lukkes fra begge sider af skottet af kun en person.
4.1.1.5 Branddøre i skotter i lodrette hovedzoner, i afgrænsninger til kabysser og i trapperum, bortset fra maskinelt betjente vandtætte døre og døre, som normalt er aflåst, skal opfylde følgende krav:
4.1.1.5.1 dørene skal være selvlukkende og kunne lukke mod en hældning på 3,5º;
4.1.1.5.2 for hængslede branddøre må den tilnærmelsesvise lukketid, med skibet på ret køl, ikke være mere end 40 sekunder og ikke mindre end 10 sekunder, fra døren begynder at bevæge sig. Den tilnærmelsesvise jævne lukkehastighed for skydedøre må ikke overstige 0,2 m/s og må ikke være mindre end 0,1 m/s, når skibet er på ret køl;
4.1.1.5.3 dørene skal kunne udløses ved fjernbetjening fra et centralt kontrolrum, som altid skal være bemandet, enten samtidigt eller i grupper og enkeltvis fra hver side af døren. Udløserkontakterne skal have on-off funktion for at forhindre automatisk genetablering af funktionen.
4.1.1.5.4 dørkroge eller holdere, som ikke kan udløses fra det centrale kontrolrum, er ikke tilladt;
4.1.1.5.5 døre, som er blevet lukket fra det centrale kontrolrum, skal kunne åbnes igen lokalt fra begge sider af døren. Når døre har været åbnet ved lokal betjening, skal de automatisk lukke igen;
4.1.1.5.6 der skal på et panel i det centrale kontrolrum, der til stadighed er bemandet, være indikation af, hvilke fjernudløste døre der er lukket;
4.1.1.5.7 dørenes udløserarrangement skal være således konstrueret, at dørene automatisk lukkes i tilfælde af, at manøvresystemet eller den elektriske hovedenergikilde afbrydes;
4.1.1.5.8 lokale energiakkumulatorer til maskinelt betjente døre skal være anbragt i umiddelbar nærhed af dørene, så dørene kan betjenes (åbnes og lukkes helt) ti gange efter, at kontrolsystemet eller den elektriske hovedenergikilde er afbrudt;
4.1.1.5.9 en afbrydelse af manøvresystemet eller den elektriske energi ved en dør må ikke påvirke de andre døres funktionsdygtighed;
4.1.1.5.10 fjernbetjente skydedøre eller mekanisk betjente døre skal være forsynet med en alarm, som afgiver lyd i mindst 5 sekunder og højst 10 sekunder efter, at døren er udløst fra det centrale kontrolrum, og før døren begynder at bevæge sig, og skal fortsætte med at afgive lyd, indtil døren er helt lukket;
4.1.1.5.11 døre, som er beregnet til at åbne igen, hvis de støder mod genstande under bevægelsen, må højst åbnes 1 m fra kontaktpunktet;
4.1.1.5.12 hvor dobbelte hængslede døre er forsynet med et klinkearrangement, af hensyn til at opretholde dørenes brandmodstandsevne, skal klinken aktiveres automatisk, når døren aktiveres af udløsersystemet;
4.1.1.5.13 det kræves ikke, at døre, der giver direkte adgang til speciallastrum, der er maskinelt betjente og med automatisk lukning, skal være forsynet med alarmer og fjernudløsningsarrangementer, som krævet i 4.1.1.5.3 og 4.1.1.5.10;
4.1.1.5.14 der skal være adgang til de komponenter, der indgår i det lokale betjeningssystem, for vedligehold og justering;
4.1.1.5.15 maskinelt betjente døre skal være forsynet med manøvresystemer af en godkendt type, som er funktionsdygtigte i tilfælde af brand i henhold til bestemmelserne i »Fire Test Procedures Code«. Systemet skal opfylde følgende bestemmelser;
4.1.1.5.15.1 manøvresystemet skal være i stand til at operere døren ved en temperatur på mindst 200°C i mindst 60 minutter ved energiforsyning fra hovedenergikilden;
4.1.1.5.15.2 energiforsyningen til andre døre, som ikke er udsat for branden, må ikke påvirkes;
4.1.1.5.15.3 ved temperaturer over 200ºC skal manøvresystemet automatisk kobles fra energikilden og kunne holde døren lukket op til en temperatur på mindst 945ºC.
4.1.1.6 Hvor et rum i skibe, der befordrer højst 36 passagerer, er beskyttet ved et automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmeringssystem, der opfylder bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code«, eller er udstyret med en gennemgående loftsbeklædning af klasse »B«, skal åbninger i dæk, der hverken danner trin i lodrette hovedzoner eller afgrænser vandrette zoner, lukkes tilstrækkelig tæt, og disse dæk skal opfylde sikkerhedskravene for klasse »A«, for så vidt Administrationen skønner, at dette er rimeligt og praktisk muligt.
4.1.1.7 Kravene om klasse »A«-modstandsevne i et skibs ydre afgrænsninger gælder ikke for glaspartier, vinduer og koøjer, forudsat der ikke er krav om klasse »A«-modstandsevne i stk. 4.1.3.3. Krav til klasse »A«-modstandsevne gælder ikke for udvendige døre, undtagen døre i overbygninger og dækshuse, som vender ud mod udskibningssteder og udvendige samlingsstationer, udvendige trapper og åbne dæksarealer, der anvendes som evakueringsruter/flugtveje. Døre i trappeskakter behøver ikke at opfylde kravet.
4.1.1.8 Med undtagelse af vandtætte døre, vejrtætte døre (semi-vandtætte døre), døre, som fører til åbent dæk, og døre, som skal være rimeligt gastætte, skal alle klasse »A«-døre i forbindelse med flugtvejene, som er anbragt i trappeskakte, almindeligt tilgængelige rum og lodrette hovedzoneskotter, være forsynet med en selvlukkende slangelem af et materiale, en konstruktion og en brandmodstandsevne, som er den samme som døren, den er monteret i. Den frie åbning med døren lukket skal være 150 × 150 mm og placeret i dørens nedre hjørne modsat dørhængslerne eller i tilfælde af skydedøre nærmest åbningen.
4.1.1.9 Hvor det er nødvendigt, at en ventilationskanal føres igennem en lodret hovedzoneinddeling, skal der anbringes et funktionssikkert, automatisk virkende brandspjæld i forbindelse med gennemføringen. Spjældet skal også kunne lukkes manuelt fra begge sider af inddelingen. Betjeningsstedet skal være let tilgængeligt og afmærket med en rød, lysreflekterende farve. Kanalen mellem inddelingen og spjældet skal være af stål eller tilsvarende materiale og om nødvendigt være isoleret for at opfylde kravene i stk. 3.1. Spjældet skal anbringes på mindst den ene side af inddelingen med en synlig indikator, der viser, om spjældet står i åben stilling.
4.1.1.10 Døre til ro/ro-rum må ikke kunne fastholdes i permanent åben stilling.
4.1.2 Åbninger i klasse »B«-inddelinger
4.1.2.1 Døre og dørkarme i klasse »B«-inddelinger samt midler til at sikre dem, når de er lukket, skal give en lukkemetode, der skal være lige så modstandsdygtig mod brand som inddelingerne. Dette skal bestemmes i henhold til »Fire Test Procedures Code«, idet dog ventilationsåbninger kan tillades i den nederste del af disse døre. Hvor der er en sådan åbning eller åbninger i eller under en dør, må det samlede nettoareal af en sådan åbning ikke overstige 0,05 m 2 . Alternativt er det tilladt at have en ikke-brændbar luftbalancekanal, som går mellem kahytten og korridoren og placeret under sanitetsunitten (badekabinen), når tværsnitsarealet af kanalen ikke overstiger 0,05 m 2 . Alle ventilationsåbninger skal forsynes med ristværk af ikke-brændbart materiale. Døre skal være ikke-brændbare. Døre der er godkendt uden at dørtrinnet/tærsklen er en del af karmen, som installeres på eller efter den 1. juli 2010, skal installeres således gabet under døren ikke overskrider 25 mm.
4.1.2.2 Kahytsdøre i klasse »B«-inddelinger skal være selvlukkende. Dørholdere er ikke tilladt.
4.1.2.3 Kravene om klasse »B«-brandmodstand for et skibs ydre afgrænsninger gælder ikke for glaspartier, vinduer og koøjer, ligesom kravene til klasse »B«-brandmodstand ikke gælder for udvendige døre i overbygninger og dækshuse. For skibe, der befordrer højst 36 passagerer, kan Administrationen tillade, at der anvendes brændbare materialer i døre, som adskiller kahytten fra de særskilte indvendige sanitetsrum (badekabiner), som udgør en del af et kammer, f.eks. brusebadsrum.
4.1.2.4 Hvor der i skibe, der højst befordrer 36 passagerer, er installeret et automatisk virkende sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i »Fire Test Procedures Code«, gælder følgende:
4.1.2.4.1 Åbninger i dæk, der hverken danner trin i lodrette hovedzoner eller afgrænser vandrette zoner, skal lukkes rimeligt tæt, og disse dæk skal opfylde sikkerhedskravene til klasse »B«-inddelinger, for så vidt Administrationen skønner, at dette er rimeligt og praktisk muligt; og
4.1.2.4.2 åbninger i gangskotter af klasse »B«-materialer skal beskyttes i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2.2.2.
4.1.3 Vinduer og koøjer
4.1.3.1 Alle vinduer og koøjer i skotter i aptering, tjenesterum og kontrolrum, bortset fra dem, der er omfattet af stk. 4.1.1.7 og stk. 4.1.2.3, skal være således indrettet, at de opfylder kravene til brandmodstandsevne for den type skotter, de er anbragt i; dette skal bestemmes i henhold til »Fire Test Procedures Code«.
4.1.3.2 Uanset de krav, der er fastsat i tabellerne 9.1 til 9.4, skal alle vinduer og koøjer i skotter, der adskiller aptering, tjenesterum og kontrolrum fra fri luft, være forsynet med rammer af stål eller andet egnet materiale. Glasset skal fastholdes i en ramme eller vinkel af metal.
4.1.3.3 Vinduer, som vender ud mod redningsmidler, udskibnings- og samlingsstationer, udvendige trapper og åbne dæk, der anvendes som flugtveje, og vinduer, som er anbragt under redningsflåders og evakueringssliskers udskibningsområder, skal have samme brandmodstandsevne som krævet i tabel 9.1. Hvor der er anbragt automatiske særlige sprinklerdyser til beskyttelse af vinduerne, kan »A-0« vinduer accepteres som værende ligeværdige. For at kunne opfylde dette skal sprinklerdyserne enten være:
. 1 udelukkende bestemt for og placeret over vinduet og installeret ud over de almindelige sprinklere i loftet; eller
. 2 almindelige loftsprinklerdyser, der er placeret således, at vinduet er beskyttet af en gennemsnitlig fordeling af vand på mindst 5 l/min. /m 2 og det ekstra vinduesareal er inkluderet i beregningen af dækningsarealet; eller
. 3 vandtåge dyser, der er blevet testet og godkendt i henhold til retningslinjer godkendt af administrationen20)
Vinduer, som er anbragt i skibssiden under redningsbådenes udskibningsareal, skal have en brandmodstandsevne, som mindst svarer til klasse »A-0«.
4.1.3.4 Uanset kravet i stk. 4.1.3.3 skal kravene i stk. 4.1.3.5 og 4.1.3.6 gælde for skibe bygget den 1. januar 2020 eller senere.
4.1.3.5 På skibe, der transporterer flere end 36 passagerer, skal vinduer vendt mod redningsfartøjer, udskibnings- og samlingsstationer, udvendige trapper og åbne dæk, der anvendes som flugtveje, og vinduer, som er anbragt under redningsflåders og evakueringssliskers udskibningsområder have den i tabel 9.1 krævede brandmodstandsevne. Hvor der er anbragt automatiske særlige sprinklerdyser til beskyttelse af vinduerne, kan »A-0« vinduer accepteres som værende ligeværdige. For at kunne opfylde dette skal sprinklerdyserne enten være:
. 1 udelukkende bestemt for og placeret over vinduerne og installeret ud over de almindelige sprinklere i loftet; eller
. 2 almindelige loftsprinklerdyser, der er placeret således, at vinduet er beskyttet af en gennemsnitlig fordeling af vand på mindst 5 l/min. /m 2 , og det ekstra vinduesareal er inkluderet i beregningen af dækningsarealet; eller
. 3 vandtågedyser, der er testet og godkendt i henhold til retningslinjer godkendt af Organisationen;21) og
Vinduer, som er anbragt i skibssiden under redningsbådenes udskibningsareal, skal have en bandmodstandsevne, som mindst svarer til klasse »A-0«.
4.1.3.6 På skibe med højst 36 passagerer, skal vinduer vendt mod redningsfartøjer og evakueringsslisker, udskibningsområder og vinduer under sådanne områder have en brandmodstandsevne, som mindst svarer til klasse »A-0«.
4.2 Døre i brandskotter i lastskibe
4.2.1 Døre skal have samme brandmodstandsevne som det skot, hvori de er monteret; dette skal bestemmes i henhold til »Fire Test Procedures Code«. Døre og dørkarme i klasse »A«-inddelinger skal være udført af stål. Døre i klasse »B«-inddelinger skal være af ikke-brændbart materiale. Døre anbragt i skotter, der afgrænser maskinrum af kategori A, skal være selvlukkende og rimeligt gastætte. I skibe, der er bygget efter metode IC, kan Administrationen tillade, at der anvendes brændbare materialer i døre til rum, som adskiller kahytten fra de særskilte indvendige sanitetsrum, som udgør en del af et kammer, f.eks. brusebadsrum. Døre der er godkendt som klasse »A« døre uden at dørtrinnet/tærsklen er en del af karmen, som installeres på eller efter den 1. juli 2010, skal installeres således gabet under døren ikke overskrider 12 mm, og der skal installeres et ikke brændbart dørtrin/tærskel under sådanne døre således at gulvbelægningen ikke fortsætter under en lukket dør. Døre der er godkendt som klasse »B« døre uden at dørtrinnet/tærsklen er en del af karmen, som installeres på eller efter den 1. juli 2010, skal installeres således gabet under døren ikke overskrider 25 mm.
4.2.2 Døre, som skal være selvlukkende, må ikke forsynes med dørholdere. Dog kan dørholderarrangementer, som er udført efter fejlsikringsprincippet, og som kan udløses fra styrehus eller brandkontrolrum, anvendes.
4.2.3 Ventilationsåbninger kan tillades i og under døre i korridor-skotter til kamre og almindeligt tilgængelige rum. Ventilationsåbninger er også tilladt i klasse »B« døre, der fører til toiletter, kontorer, pantries, skabsrum og storesrum. Med undtagelse af hvad der tillades nedenfor, skal åbningerne anbringes i den nedre halvdel af døren, og det totale nettoareal for sådanne åbninger må ikke overstige 0,05 m 2 . Alternativt er det tilladt at have en ikke-brændbar luftbalance-kanal, som går mellem kahytten og korridoren og er placeret under sanitetsunitten (badekabinen), når tværsnitsarealet af kanalen ikke overstiger 0,05 m 2 . Ventilationsåbninger skal, bortset fra dem under døren, forsynes med ristværk af et ikke-brændbart materiale.
4.2.4 Isolering af vandtætte døre kræves ikke.
5 Beskyttelse af åbninger i maskinrums begrænsninger
5.1 Anvendelse
5.1.1 Bestemmelserne i dette stykke finder anvendelse på maskinrum af kategori A samt, hvor Administrationen anser det for nødvendigt, på andre maskinrum.
5.2 Beskyttelse af åbninger i maskinrums begrænsninger
5.2.1 Antallet af skylighter, døre, ventilatorer, åbninger i skorstene til aftræksventilation og andre åbninger til maskinrum skal begrænses så meget, som det er foreneligt med ventilationsbehovene og skibets sikre drift.
5.2.2 Skylighter skal være af stål og må ikke indeholde glaspartier.
5.2.3 Der skal findes betjeningsmidler til lukningen af maskinelt drevne døre eller til igangsætning af udløsningsmekanismer på alle døre, der ikke er maskinelt drevne vandtætte døre. Betjeningsmidlerne skal være anbragt uden for det pågældende rum, hvor adgangen til dem ikke vil blive afskåret i tilfælde af brand i det rum, de betjener.
5.2.4 I passagerskibe skal de betjeningsmidler, der kræves i stk. 5.2.3, være anbragt på ét kontrolsted eller samlet på en for Administrationen tilfredsstillende måde på så få steder som muligt. Der skal være sikker adgang til disse steder fra det åbne dæk.
5.2.5 I passagerskibe skal døre, undtagen maskinelt betjente vandtætte døre, være således indrettet, at de lukker sikkert i tilfælde af brand i det pågældende rum ved hjælp af lukkeanordninger, der betjenes maskinelt, eller ved hjælp af selvlukkende døre, der kan lukke imod en hældning af 3,5º, og som har en holdeanordning, konstrueret efter fejlsikringsprincippet, der er forsynet med en fjernstyret udløsningsanordning.
5.2.6 Der må ikke være vinduer i maskinrumscasinger. Dette udelukker dog ikke anvendelse af glas i kontrolrum inden for maskinrum.
6 Isolering af lastrumsafgrænsninger
6.1 I passagerskibe, som befordrer mere end 36 passagerer, skal skotter og dæk, der afgrænser speciallastrum, være isoleret til klasse »A-60« standard. Hvor rum af kategori (5), (9) eller (10) som defineret i stk. 2.2.3 findes på den ene side af inddelingen, kan standarden imidlertid reduceres til »A-0«. Hvor der er brændselsolietanke under et speciallastrum, kan brandmodstanden af dækket mellem disse rum nedsættes til »A-0« standard.
6.2 I passagerskibe skal der på kommandobroen være anbragt indikatorer, der skal vise, om de enkelte branddøre, der fører til eller fra speciallastrummene, er lukkede.
6.3 På tankskibe og til beskyttelse af lasttanke med råolie og olieprodukter, der har et flammepunkt under 60ºC, må materialer, der øjeblikkeligt bliver ineffektive under påvirkning af varme, ikke anvendes til ventiler, tilbehør, tankdæksler, lastventilationsrør og lastrør, således at brand herved hindres i at sprede sig til lasten.
7 Ventilationssystemer
(Dette stk. gælder for skibe bygget den 1. januar 2016 eller senere.)
7.1 Generelt
7.1.1 Ventilationskanaler, herunder enkelt- og dobbeltvæggede kanaler, skal være af stål eller ækvivalent materiale, bortset fra fleksible bælge med en kort længde på ikke over 600 mm, der anvendes til at forbinde ventilatorerne med kanalføringen i luftkonditioneringsrum. Medmindre andet udtrykkeligt angives i stk. 7.1.6, skal alle andre materialer, der anvendes til konstruktionen af kanaler, herunder isolering, ligeledes være ikke-brændbare. Korte kanaler, der i almindelighed ikke overstiger 2 m i længde og med et frit tværsnitsareal22) på maksimum 0,02 m 2 , behøver dog ikke være udført af stål eller ækvivalent materiale på følgende betingelser:
1) kanalerne skal være lavet af et ikke-brændbart materiale, som kan være overfladebehandlet indvendigt og udvendigt med membraner med en lav flammespredningskarakteristik og i hvert enkelt tilfælde en brandværdi,23) der ikke overstiger 45 MJ/m 2 af overfladearealet ved den anvendte materialetykkelse;
2) at kanalerne kun anvendes i ventilationssystemets endepunkter; og
3) at kanalerne ikke er anbragt nærmere end 600 mm, målt i kanalens længderetning, fra en gennemføring i en klasse »A«- eller »B«-inddeling, herunder gennemgående klasse »B«-lofter.
7.1.2 Følgende arrangementer skal prøves i henhold til »Fire Test Procedures Code«:
1) Brandspjæld, inklusive deres relevante betjeningsmidler; dog kræves prøvningen ikke for spjæld, der er anbragt i kanalens lavere ende i udsugningskanaler til kabysområder, som skal være af stål og i stand til at stoppe gennemstrømningen i kanalen; og
2) kanalgennemføringer i klasse »A«-inddelinger. Dog kræves stålgennemføringer, som er direkte fastgjort til ventilationskanalen ved nitning, gevindflanger eller svejsning, ikke afprøvet.
7.1.3 Brandspjæld skal være let tilgængelige. Hvor de er placeret bag lofter eller garneringer, skal disse lofter eller garneringer være udstyret med en inspektionslem, hvorpå brandspjældets identifikationsnummer er påtrykt. Brandspjældets identifikationsnummer skal ligeledes være påtrykt evt. fjernbetjeningsanordninger.
7.1.4 Ventilationskanaler skal være udstyret med lemme med henblik på inspektion og rengøring. Lemmene skal være placeret tæt ved brandspjældene.
7.1.5 Ventilationssystemers hovedindtag og -udtag skal kunne lukkes fra et sted uden for de ventilerede rum. Lukkeanordningerne skal være let tilgængelige og tydeligt og varigt mærket og skal angive lukkeanordningens driftsposition.
7.1.6 Brændbare pakninger i ventilationskanalers flangesamlinger er ikke tilladte nærmere end 600 mm fra en gennemføring i en klasse »A«- eller »B«-inddeling og i kanaler, der skal være af »A«-klasse design.
7.1.7 Der skal ikke findes ventilationsåbninger eller luftfordelingskanaler mellem to lukkede rum, undtagen som tilladt i stk. 4.1.2.1 og 4.2.3.
7.2 Arrangement af kanaler
7.2.1 Ventilationssystemer til maskinrum af kategori A, rum til motorkøretøjer, ro/ro-dæksrum, kabysser, speciallastrum og lastrum skal i almindelighed være adskilt fra hinanden og fra de ventilationssystemer, som betjener andre rum. Dog behøver kabysventilationssystemet på lastskibe med en bruttotonnage under 4.000 og på passagerskibe, der ikke medfører over 36 passagerer, ikke at være fuldstændigt adskilte fra andre ventilationssystemer, men kan betjenes af separate kanaler fra en ventilationsenhed, som betjener andre rum. I sådanne tilfælde skal der monteres et automatisk brandspjæld i kabyssens ventilationskanal nær ventilationsenheden.
7.2.2 Kanaler beregnet til ventilering af maskinrum af kategori A, kabysser, rum til motorkøretøjer, ro/ro-dæksrum eller speciallastrum må ikke passere gennem apteringsrum, tjenesterum eller kontrolrum, medmindre de opfylder kravene i stk. 7.2.4.
7.2.3 Kanaler beregnet til ventilering af apteringsrum, tjenesterum eller kontrolrum må ikke føres gennem maskinrum af kategori A, kabysrum, rum til motorkøretøjer, ro/ro-dæksrum eller speciallastrum, medmindre de opfylder kravene i stk. 7.2.4.
7.2.4 Som tilladt i stk. 7.2.2 og 7.2.3 skal kanaler være enten:
7.2.4.1.1 udført af stål med en godstykkelse på mindst 3 mm for kanaler med et frit tværsnitsareal under 0,075 m 2 , mindst 4 mm for kanaler med et frit tværsnitsareal mellem 0,075 m 2 and 0,45 m 2 og mindst 5 mm for kanaler med et frit tværsnitsareal over 0,45 m 2 ;
7.2.4.1.2 passende støttet og afstivet;
7.2.4.1.3 udstyret med automatisk virkende brandspjæld tæt ved skotter, der gennembrydes; og
7.2.4.1.4 isoleret svarende til kategori »A-60« fra adskillelsen til de rum, de betjener, til et punkt beliggende mindst 5 m efter hvert brandspjæld;
eller
7.2.4.2.1 udført af stål i overensstemmelse med stk. 7.2.4.1.1 og 7.2.4.1.2; og
7.2.4.2.2 isoleret til klasse »A-60« hele vejen gennem de rum, de passerer, med undtagelse af kanaler, der passerer gennem rum af kategori (9) eller (10) som defineret i stk. 2.2.3.2.2.
7.2.5 Ved anvendelsen af stk. 7.2.4.1.4 og 7.2.4.2.2 skal kanaler været isoleret over hele deres udvendige tværsnitsoverflade. Kanaler uden for, men stødende op til, det angivne rum, som har en eller flere overflader til fælles med rummet, skal anses for at passere gennem det angivne rum og skal isoleres over hele den overflade, der er til fælles med rummet i en udstrækning af 450 mm forbi kanalen.24)
7.2.6 Hvor det er nødvendigt, at en ventilationsskakt passerer gennem en lodret hovedzone, skal der installeres et automatisk virkende brandspjæld i umiddelbar nærhed heraf. Spjældet skal ligeledes kunne lukkes manuelt fra begge sider af inddelingen. Betjeningsanordningens placering skal være umiddelbart tilgængelig og være klart og tydeligt mærket. Kanalen mellem inddelingen og spjældet skal være udført af stål i overensstemmelse med stk. 7.2.4.1.1 og 7.2.4.1.2 og isoleret til mindst samme brandmodstandsevne som den inddeling, der gennembrydes. Spjældet skal placeres på mindst den ene side af inddelingen med en synlig indikator, der angiver spjældets driftsposition.
7.3 Nærmere detaljer om brandspjæld og kanalgennemføringer
7.3.1 Kanaler, der passerer gennem inddelinger af »A«-klasse, skal opfylde følgende krav:
7.3.1.1 Hvor ventilationskanaler af tynd-plade med et frit tværsnitsareal svarende til eller under 0,02 m 2 er ført gennem klasse »A«-skotter eller -dæk, skal åbningerne være forsynet med en stålgennemføring med en tykkelse på mindst 3 mm og en længde på mindst 200 mm, med længden fortrinsvis fordelt med 100 mm på hver side af skottet eller for dæks vedkommende dog med hele længden på undersiden af de dæk, der gennembrydes.
7.3.1.2 Hvor ventilationskanaler med et frit tværsnitsareal, der overstiger 0,02 m 2 , men ikke er over 0,075 m 2 , gennembryder klasse »A«-skotter eller -dæk, skal åbningen være forsynet med en stålgennemføring. Kanalerne og gennemføringen skal have en tykkelse på mindst 3 mm og en længde på mindst 900 mm. Når de passerer gennem skotter, skal længden fortrinsvis fordeles med 450 mm på hver side af skottet. Disse kanaler eller stålgennemføringer skal være brandisoleret. Isoleringen skal have mindst samme brandmodstandsevne som det skot eller dæk, der gennembrydes.
7.3.1.3 Der skal installeres automatisk virkende brandspjæld i alle kanaler med et frit tværsnitsareal på over 0,075 m 2 , der passerer gennem inddelinger af klasse »A«. Hvert spjæld skal være installeret tæt ved den inddeling, der gennemtrænges, og kanalen mellem spjældet og den gennemtrængte inddeling skal være udført af stål i overensstemmelse med stk. 7.2.4.2.1 og 7.2.4.2.2. Brandspjældet skal være automatisk virkende, men skal tillige kunne lukkes manuelt fra hver side af skottet eller dækket. Brandspjældet skal være forsynet med en synlig indikator, som viser, om spjældet er åbent eller lukket. Brandspjæld er dog ikke påkrævet, hvor en kanal passerer gennem rum, som er omgivet af klasse »A«-inddelinger, uden at kanalen har åbninger til disse rum, forudsat at kanalerne har samme brandmodstandsevne som de skotter, der gennembrydes. En kanal med et tværsnitsareal på over 0,075 m 2 må ikke inddeles i mindre kanaler ved gennemtrængning af en inddeling af klasse »A« for derefter at blive kombineret på ny med den oprindelige kanal, når inddelingen er passeret, med henblik på at undgå at installere det spjæld, der kræves i denne bestemmelse.
7.3.2 Ventilationskanaler med et frit tværsnitsareal, der overstiger 0,02 m 2 , og som er ført igennem klasse »B«-skotter, skal være forsynet med stålgennemføringer af en længde på 900 mm, fortrinsvis fordelt med 450 mm på hver side af skotterne, medmindre kanalen er af stål på denne længde.
7.3.3 Alle brandspjæld skal kunne betjenes manuelt. Spjældene skal være udstyret med en direkte mekanisk betjeningsmekanisme eller kunne lukkes elektrisk, hydraulisk eller pneumatisk. Alle spjæld skal kunne betjenes manuelt fra begge sider af inddelingen. Automatisk virkende brandspjæld, herunder sådanne der fjernbetjenes, skal være udstyret med en fejlsikker mekanisme, der lukker spjældet i tilfælde af brand, selv hvis man mister den elektriske kraft eller det hydrauliske eller pneumatiske tryk. Det skal være muligt at genåbne fjernbetjente brandspjæld manuelt ved spjældene.
7.4 Ventilationssystemer på passagerskibe, der befordrer over 36 passagerer
7.4.1 Ventilationssystemer i passagerskibe, der befordrer over 36 passagerer, skal opfylde følgende krav ud over kravene i 7.1, 7.2 og 7.3:
7.4.2 Ventilatorerne skal i almindelighed være således anbragt, at kanalerne til de forskellige rum forbliver inden for samme lodrette hovedzone.
7.4.3 Trapperum skal betjenes af en uafhængig ventilator og et uafhængigt kanalsystem (indtag og udtag), som ikke må betjene noget andet rum i ventilationssystemet.
7.4.4 Kanaler (uanset tværsnit), der betjener mere end et mellemdæksopholdsrum, tjenesterum eller kontrolrum, skal nær ved gennemtrængningen af hvert dæk i sådanne rum udstyres med et automatisk virkende røgspjæld, der ligeledes skal kunne lukkes manuelt fra det beskyttede dæk oven over spjældet. Hvor en ventilator betjener mere end et mellemdæksrum via separate kanaler inden for en lodret hovedzone, som hver er beregnet for et enkelt mellemdæksrum, skal hver kanal være udstyret med et manuelt betjent røgspjæld tæt ved ventilatoren.
7.4.5 Lodrette kanaler skal, om nødvendigt, være isoleret som krævet i tabel 9.1 og 9.2. Kanaler skal være isoleret, som krævet for dækkene mellem det rum, de betjener, og det rum, der betragtes, alt efter hvad der måtte være gældende.
7.5 Aftrækskanaler fra kabysområder
7.5.1 Krav til passagerskibe, som befordrer over 36 passagerer
7.5.1.1 Ud over kravene i 7.1, 7.2 og 7.3 skal aftrækskanaler fra kabysområder være udført i overensstemmelse med stk. 7.2.4.2.1 og 7.2.4.2.2 og isoleret til kategori »A-60« i alle de opholdsrum, tjenesterum eller kontrolrum, de gennemtrænger. De skal ligeledes være udstyret med:
1) Et fedtfilter, som er let at afmontere i forbindelse med rengøring, medmindre et alternativt godkendt fedtfjerningsarrangement er installeret;
2) et brandspjæld, som er anbragt i den nedre ende af kanalen ved forbindelsen mellem kanalen og kabysemhætten, og som er automatisk og fjernbetjent, samt yderligere et fjernbetjent brandspjæld, som er anbragt i den øvre ende af kanalen tæt ved dennes udtag;
3) et fast anbragt arrangement til slukning af en brand i kanalen;25)
4) et fjernbetjent arrangement, som skal være anbragt tæt ved indgangen til kabyssen, til at stoppe udsugnings- og indblæsningsventilatorerne, til at betjene de brandspjæld, som er krævet i stk. 7.5.1.1.2, og til at betjene brandslukningsanlægget. I systemer med flere afgreninger med en fælles hovedudsugningskanal skal der findes midler til ved fjernbetjening placeret sammen med det ovenfor nævnte fjernbetjeningsarrangement at afspærre alle afgreningerne, der munder ud i hovedkanalen, før brandslukningsmediet udløses ind ventilationssystemet; og
5) passende placerede lemme til inspektion og rensning, herunder en tæt ved udsugningsventilatoren og en i den lavere ende, hvor fedt samler sig.
7.5.1.2 Aftrækskanaler fra områder til madlavningsudstyr installeret på åbent dæk skal være i overensstemmelse med stk. 7.5.1.1, alt efter hvad der måtte være relevant, når de føres gennem opholdsrum eller rum indeholdende brændbare materialer.
7.5.2 Krav til lastskibe og passagerskibe, der befordrer højst 36 passagerer
Hvor udsugningskanaler fra kabysområder passerer gennem apteringsrum eller rum, som indeholder brændbare materialer, skal de konstrueres i overensstemmelse med stk. 7.2.4.1.1 og 7.2.4.1.2. Hver udsugningskanal skal udstyres med:
1) et fedtfilter, der let kan fjernes for rengøring;
2) et automatisk virkende og fjernbetjent brandspjæld, som er anbragt i den nedre ende af kanalen ved forbindelsen mellem kanalen og kabysemhætten, samt yderligere et fjernbetjent brandspjæld, som er anbragt i den øvre ende af kanalen tæt ved dennes udtag;
3) et arrangement, som kan betjenes inde fra kabyssen, til at stoppe udsugnings- og indblæsningsventilatorerne; og
4) et fast anbragt arrangement til slukning af en brand i kanalen.26)
7.5.3 Ventilationsrum til betjening af maskinrum af kategori »A« indeholdende forbrændingsmaskineri
7.6.1 Hvor et ventilationsrum kun betjener et sådant tilstødende maskinrum, og der ikke findes nogen brandadskillelse mellem ventilationsrummet og maskinrummet, skal midlerne til lukning af ventilationskanalen eller –kanalerne, der betjener maskinrummet, være placeret uden for ventilationsrummet og maskinrummet.
7.6.2 Hvor et ventilationsrum betjener et sådant maskinrum såvel som andre rum og adskilles fra maskinrummet med en klasse »A-0«-inddeling, herunder gennemføringer, kan midlerne til lukning af ventilationskanalen eller –kanalerne til maskinrummet være placeret i ventilationsrummet.
7.7 Ventilationssystemer til vaskerier i passagerskibe, som befordrer over 36 passagerer
Aftrækskanaler fra vaskerier og tørrerum af kategori (13), som defineret i stk. 2.2.3.2.2, skal være udstyret med:
1) filtre, som det er let at afmontere i forbindelse med rensning;
2) et brandspjæld, som er anbragt i den nedre ende af kanalen, og som er automatisk virkende og fjernbetjent;
3) et fjernbetjent arrangement til at stoppe udsugnings- og indblæsningsventilatorerne inde fra rummet og til at betjene det i stk. 7.7.2 nævnte brandspjæld; og
4) passende placerede lemme til inspektion og rensning.
Regel 10 Brandbekæmpelse
1 Formål
1.1 Formålet med denne regel er at undertrykke og hurtigt slukke en brand i det rum, hvor den er opstået, med undtagelse af stk. 1.2. Med dette for øje skal følgende funktionskrav opfyldes:
1) faste brandslukningsanlæg skal installeres under hensyntagen til de beskyttede rums brandfarlighed; og
2) brandslukningsudstyr skal være let tilgængeligt.
1.2 For så vidt angår lastrum til åbne containere27) og containerstuvningsarealer på dækket af skibe konstrueret til at transportere containere på eller over vejrdækket, konstrueret den 1. januar 2016 eller senere, skal der forefindes brandbeskyttelsesarrangementer med henblik på at inddæmme en brand i det rum eller område, hvor den er opstået, og nedkøle tilstødende områder for at hindre spredning af branden og strukturel skade.
2 Vandforsyningssystemer
Skibe skal være forsynet med brandpumper, brandledninger, brandstudse og brandslanger, som opfylder de relevante krav i denne regel.
2.1 Hovedbrandledninger og brandstudse
2.1.1 Almindelige bestemmelser
Materialer, som let nedbrydes ved varmepåvirkning, må ikke anvendes i hovedbrandledninger og brandstudse, medmindre de er tilstrækkeligt beskyttede. Rør og brandstudse skal være således placeret, at brandslanger let kan tilkobles. Rør og brandstudse skal være således arrangeret, at tilfrysning undgås. Hovedbrandledningen skal være forsynet med egnede dræn. På åbent dæk skal hovedbrandledningens forgreninger, som anvendes til andre formål end brandslukning, være forsynet med afspærringsventiler. I skibe, som kan føre dækslast, skal brandstudsene være placeret således, at de altid er let tilgængelige, og rørene skal, så vidt det er praktisk muligt, være arrangeret, så der ikke er risiko for, at de beskadiges af lasten.
2.1.2 Hurtigt tilgængelig vandforsyning
Arrangementerne til hurtigt tilgængelig vandforsyning skal være:
2.1.2.1 i passagerskibe:
2.1.2.1.1 med en bruttotonnage på 1000 og derover således indrettet, at mindst en effektiv vandstråle er øjeblikkeligt tilgængelig fra en indvendig brandstuds, og således at fortsat ydelse af vand sikres ved automatisk igangsætning af en foreskrevet brandpumpe;
2.1.2.1.2 med en bruttotonnage på under 1000 ved automatisk opstart af mindst en pumpe eller ved fjernstart fra kommandobroen af mindst en brandpumpe. Hvis pumpen starter automatisk, eller hvis søventilen ikke kan åbnes fra fjernopstartsstedet, skal søventilen altid være åben; og
2.1.2.1.3 der er indrettet med periodisk ubemandet maskinrum i henhold til regel 54 i kapitel II-1, skal Administrationen fastsætte bestemmelser om fast anbragte installationer for slukning med vand for sådanne rum svarende til dem, der er foreskrevet for normalt bemandede maskinrum.
2.1.2.2 i lastskibe:
2.1.2.2.1 til Administrationens tilfredshed; og
2.1.2.2.2 med et periodisk ubemandet maskinrum, eller hvor der kun kræves én vagthavende person, skal der straks kunne ydes vand fra hovedbrandledningen ved et passende tryk enten ved fjernstart af en af hovedbrandpumperne fra kommandobroen og den eventuelle brandkontrolstation eller ved opretholdelse af permanent tryk i hovedbrandledningen ved en af hovedbrandpumperne. Administrationen kan dog frafalde dette krav for lastskibe med en bruttotonnage under 1600, hvis ordningen med hensyn til adgang til maskinrummet gør det unødvendigt at forlange dette krav opfyldt.
2.1.3 Hovedbrandledningens diameter
Hovedbrandledningens og afgreningsledningernes diameter skal være tilstrækkelig til at sikre en effektiv fordeling af den foreskrevne maksimum vandmængde fra to brandpumper, der er i drift samtidig. I lastskibe, undtagen sådanne som er omfattet af stk. 7.3.2, behøver diameteren dog kun være tilstrækkelig til at sikre en vandmængde på 140 m 3 i timen.
2.1.4 Afspærringsventiler og sikkerhedsventiler
2.1.4.1 Der skal på et let tilgængeligt og forsvarligt sted uden for maskinrummene være anbragt afspærringsventiler til at adskille hovedbrandledningssektionen i det maskinrum, der indeholder hovedbrandpumpen, fra resten af hovedbrandledningen. Hovedbrandledningen skal være således anbragt, at alle brandstudsene på skibet, når afspærringsventilerne er lukkede, kan forsynes med vand fra en anden brandpumpe eller nødbrandpumpe. Nødbrandpumpen, dens søventil, til- og afgangsventiler og afspærringsventiler skal være anbragt uden for maskinrummet. Hvis dette arrangement ikke kan udføres, må søventilen placeres i maskinrummet, hvis ventilen er fjernbetjent fra det samme rum, som nødbrandpumpen er anbragt i, og hvis sugeledningen er så kort som praktisk muligt. Korte suge- og afgangsrør må føres igennem maskinrummet, hvis det ikke er muligt at føre dem uden for dette rum, forudsat at hovedbrandledningens brandmodstandsevne bevares ved, at rørledningerne omsluttes af en solid stålkappe eller isoleres til klasse »A-60«. Rørene skal have en betydelig godstykkelse, som under ingen omstændigheder må være mindre end 11 mm, og de skal være svejste dog med undtagelse af forbindelsen til søventilen.
2.1.4.2 Der skal være en ventil for hver brandslange, således at en brandslange kan fjernes, mens brandpumperne er i drift.
2.1.4.3 Der skal forefindes sikkerhedsventiler i forbindelse med alle brandpumper, hvis pumperne kan udvikle et tryk, der overstiger det tryk, som rørledninger, brandstudse og brandslanger er konstrueret til. Disse ventiler skal være således anbragt og indstillet, at de forhindrer skadeligt overtryk i nogen del af hovedbrandledningen.
2.1.4.4 I tankskibe skal afspærringsventiler være anbragt i hovedbrandledningen på beskyttede steder på forkanten af overbygningen og på tankdækket i en afstand, som ikke overstiger 40 m, for at bevare hovedbrandledningen intakt i tilfælde af brand eller eksplosion.
2.1.5 Antal og placeringer af brandstudse
2.1.5.1 Brandstudse skal forefindes i et sådant antal og være således placeret, at mindst to vandstråler, der ikke hidrører fra samme brandstuds, og hvoraf den ene skal være fra en enkelt slangelængde, kan nå et hvilket som helst sted i skibet, der normalt er tilgængeligt for passagerer eller besætning under sejlads, og et hvilket som helst sted i et lastrum, når dette er tomt. I et ro/ro-rum eller et speciallastrum, skal de to vandstråler dog kunne nå enhver del af rummet fra enkelte slangelængder. Endvidere skal disse brandstudse være anbragt nær ved adgangsvejene til de beskyttede rum.
2.1.5.2 Ud over kravene i stk. 2.1.5.1 skal passagerskibe opfylde følgende krav:
2.1.5.2.1 i aptering, tjenesterum og maskinrum skal brandstudse forefindes i et sådant antal og være således placeret, at kravene i stk. 2.1.5.1 kan opfyldes, når alle vandtætte døre og alle døre i skotter i lodrette hovedzoner er lukkede; og
2.1.5.2.2 når adgangen til et maskinrum af kategori A er indrettet i lav højde fra en tilstødende akselgang, skal der anbringes to brandstudse udenfor, men nær ved indgangen til dette maskinrum. Når denne adgang sker fra andre rum, skal der i et af disse rum være anbragt to brandstudse nær ved indgangen til maskinrummet af kategori A. En sådan anbringelse er ikke nødvendig, hvis akselgangen eller de tilstødende rum ikke udgør en del af udgangsvejen.
2.1.6 Tryk ved brandstudse
Med to brandpumper i drift samtidig, som gennem de dyser, der er foreskrevet i stk. 2.3.3 leverer den maksimale vandmængde, som er foreskrevet i stk. 2.1.3 fra et tilstrækkeligt antal brandstudse, skal der kunne opretholdes følgende minimumstryk ved alle brandstudse:
2.1.6.1 for passagerskibe:
med en bruttotonnage på 4000 og derover 0,40 N/mm 2
med en bruttotonnage under 4000 0,30 N/mm 2 ,
2.1.6.2 for lastskibe:
med en bruttotonnage på 6000 og derover 0,27 N/mm 2
med en bruttotonnage under 6000 0,25 N/mm 2 ,
og
2.1.6.3 det maksimale tryk ved en brandstuds må ikke overstige det tryk, hvorved den effektive håndtering af en brandslange kan eftervises ved afprøvning.
2.1.7 International landtilslutning
2.1.7.1 Skibe med en bruttotonnage på 500 og derover skal være forsynet med mindst en international landtilslutning, der opfylder bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code«.
2.1.7.2 Der skal være mulighed for at anvende en sådan tilslutning på begge sider af skibet.
2.2 Brandpumper
2.2.1 Pumper, som må anvendes som brandpumper
Sanitær-, ballast-, lænse- og almindelige servicepumper kan godtages som brandpumper, forudsat at de ikke normalt anvendes til pumpning af olie, og at der, dersom de lejlighedsvis anvendes til pumpning af brændselsolie, forefindes egnede omskifteanordninger.
2.2.2 Antal brandpumper
Skibe skal være forsynet med uafhængigt drevne brandpumper, som følger:
2.2.2.1 I passagerskibe med:
en bruttotonnage på 4000 og derover mindst 3
en bruttotonnage under 4000 mindst 2
2.2.2.2 I lastskibe med:
en bruttotonnage på 1000 og derover mindst 2
en bruttotonnage under 1000 men over 150 mindst 2
mekanisk drevne pumper, hvoraf den ene skal være uafhængigt drevet
2.2.3 Arrangement af brandpumper og hovedbrandledninger
2.2.3.1 Brandpumper
Arrangementet af søforbindelser, brandpumper og deres energikilder skal være således, at det sikres,
2.2.3.1.1 at alle brandpumperne i passagerskibe med en bruttotonnage på 1000 og derover i tilfælde af brand i et af rummene ikke vil blive sat ud af funktion; og
2.2.3.1.2 at der i passagerskibe med en bruttotonnage under 1000 og i lastskibe med en bruttotonnage over 150, dersom en brand i et af rummene ville kunne sætte alle pumperne ud af funktion, findes et alternativt middel bestående af en nødpumpe, som opfylder kravene i »Fire Safety Systems Code«, med energikilde og søforbindelser placeret uden for det rum, hvor hovedbrandpumperne eller deres energikilder er placeret.
2.2.3.2 Krav til rum, som indeholder nødbrandpumpen
2.2.3.2.1 Rummets placering
Det rum, hvori nødbrandpumpen er anbragt, må ikke støde op til maskinrum af kategori A eller til rum, hvor hovedbrandpumper er anbragt. Hvor dette ikke er praktisk muligt skal skottet mellem de to rum brandisoleres til en standard, som er ækvivalent med de krav, som kræves for kontrolrum i bestemmelserne i regel 9.2.3.3.
2.2.3.2.2 Adgang til nødbrandpumpen
Der må ikke være direkte adgang mellem maskinrummet og det rum, der indeholder nødbrandpumpen og dens energikilde. Hvor dette ikke er muligt, kan Administrationen godtage et arrangement, hvor adgangen sker ved hjælp af en luftsluse med en dør til maskinrummet af klasse »A-60«, og hvor den anden dør mindst er en ståldør. Begge døre skal være rimeligt gastætte, selvlukkende og uden holdekroge for åben stilling. Alternativt kan adgangen ske gennem en vandtæt dør, der kan betjenes fra et rum, der ligger fjernt fra maskinrummet og det rum, der indeholder nødbrandpumpen, og hvortil adgangen ikke let vil blive afskåret i tilfælde af brand i disse rum. I sådanne tilfælde skal der tilvejebringes endnu en adgangsmulighed til det rum, der indeholder nødbrandpumpen og dens energikilde.
2.2.3.2.3 Ventilation af nødbrandpumperummet
Ventilationssystemet til det rum, der indeholder den selvstændige energikilde til nødbrandpumpen, skal være således indrettet, at det så vidt muligt udelukkes, at røg fra en maskinrumsbrand trænger ind i eller suges ind i dette rum.
2.3.3.3 Anvendelse af andre pumper i lastskibe
Endvidere skal der i lastskibe, hvor andre pumper som f.eks. almindelige servicepumper, lænse- og ballastpumper etc. er anbragt i et maskinrum, træffes foranstaltninger til at sikre, at mindst en af disse pumper, der har den i stk. 2.1.6.2 og 2.2.4.2 foreskrevne kapacitet og tryk, kan levere vand til hovedbrandledningen.
2.2.4 Brandpumpernes kapacitet
2.2.4.1 Totalkapaciteten af de krævede brandpumper
De foreskrevne brandpumper skal kunne yde en vandmængde til bekæmpelse af brand ved det i stk. 2.1.6 angivne tryk af følgende omfang:
2.2.4.1.1 Pumper i passagerskibe: mindst 2/3 af den mængde, som lænsepumperne skal kunne yde, når de anvendes til lænsning; og
2.2.4.1.2 pumper i lastskibe, undtagen sådanne som er omfattet af stk. 7.3.2, (bortset fra en eventuel nødpumpe): mindst 4/3 af den mængde, som hver af de selvstændige lænsepumper i et passagerskib af samme dimensioner skal kunne yde i henhold til regel II-1/35-1, når de anvendes til lænsning. Den krævede totalydelse af brandpumperne behøver dog ikke overstige 180 m 3 i timen.
2.2.4.2 Hver brandpumpes kapacitet
Hver af de foreskrevne brandpumper (bortset fra en eventuel nødbrandpumpe, som foreskrevet i stk. 2.2.3.1.2 for lastskibe) skal have en kapacitet på mindst 80% af den samlede foreskrevne kapacitet, divideret med minimumsantallet af foreskrevne brandpumper, men i alle tilfælde mindst 25 m 3 i timen, og enhver sådan pumpe skal under alle omstændigheder som minimum kunne yde de to foreskrevne vandstråler. Disse brandpumper skal kunne forsyne hovedbrandledningen under de foreskrevne forhold. Hvor der er installeret flere pumper end det foreskrevne minimumsantal, skal kapaciteten af sådanne ekstra pumper være mindst 25 m 3 i timen, og de skal være i stand til at levere to vandstråler som krævet i stk. 2.1.5.1.
2.3 Brandslanger og strålerør
2.3.1 Almindelige bestemmelser
2.3.1.1 Brandslanger skal være af et ikke let nedbrydeligt materiale, der er godkendt af Administrationen, og skal være så lange, at der kan rettes en vandstråle mod ethvert sted i skibet, hvor brandslanger kan kræves anvendt. Enhver brandslange skal være forsynet med en strålespids og de nødvendige koblinger. Slanger, som i dette kapitel betegnes som »brandslanger«, skal tillige med eventuelt nødvendigt tilbehør og værktøj være anbragt klar til brug på iøjnefaldende steder i nærheden af brandstudse. I de indvendige rum i passagerskibe, der befordrer over 36 passagerer, skal der endvidere til stadighed være tilsluttet brandslanger til brandstudsene. Brandslanger skal have en længde på mindst 10 m, men ikke mere end:
2.3.1.1.1 15 m i maskinrum,
2.3.1.1.2 20 m andre steder og på åbent dæk, og
2.3.1.1.3 25 m på åbent dæk i skibe med en bredde over 30 m.
2.3.1.2 Medmindre der er en slange og et strålerør for hver brandstuds, skal koblinger og dyser være ombyttelige.
2.3.2 Brandslangers antal og diameter
2.3.2.1 Skibe skal være forsynet med brandslanger, hvis antal og diameter skal være til Administrationens tilfredshed.
2.3.2.2 I passagerskibe skal der være mindst en brandslange for hver af de i stk. 2.15 foreskrevne brandstudse, og disse slanger må kun anvendes til slukning af brand eller afprøvning af brandslukningsarrangementet under brandslukningsøvelser og eftersyn.
2.3.2.3 I lastskibe:
2.3.2.3.1 med en bruttotonnage på 1000 og derover skal antallet af brandslanger være en for hver 30 m skibslængde og en i reserve, men aldrig under fem i alt. Dette antal omfatter ikke slanger, der kræves anbragt i maskin- eller kedelrum. Administrationen kan forøge antallet af påbudte slanger for at sikre, at et tilstrækkeligt antal slanger til enhver tid er til rådighed og tilgængelige under hensyntagen til skibets type og arten af den fart, skibet anvendes til. Skibe, som transporterer farligt gods i henhold til regel 19, skal være forsynet med tre brandslanger og strålerør ud over de ovenfor krævede; og
2.3.2.3.2 med en bruttotonnage under 1000 men over 150 skal antallet af brandslanger bestemmes i henhold til bestemmelserne i stk. 2.3.2.3.1. Antallet skal imidlertid i intet tilfælde være under 3.
2.3.3 Strålerørs størrelse og type
2.3.3.1 For så vidt angår dette kapitel, skal standardstørrelserne for strålespidsernes diameter være 12 mm, 16 mm og 19 mm eller så nær herved som muligt. Der kan efter Administrationens skøn tillades en større diameter.
2.3.3.2 I aptering og tjenesterum er det ikke nødvendigt at anvende strålespidser med større diameter end 12 mm.
2.3.3.3 I maskinrum og på dæk skal strålespidser have en sådan diameter, at der ved det i stk. 2.1.6 ovenfor nævnte tryk fra den mindste pumpe opnås den størst mulige vandmængde fra to strålerør. Det er dog ikke nødvendigt at anvende strålespidser med større diameter end 19 mm.
2.3.3.4 Alle strålespidser skal være af en godkendt kombinationstype og være forsynet med en afspærringsanordning.
3 Transportable ildslukkere 28)
3.1 Type og konstruktion
Transportable ildslukkere skal opfylde kravene i »Fire Safety Systems Code« .
3.2 Ildslukkernes placering
3.2.1 Aptering, tjenesterum og kontrolrum skal være forsynet med ildslukkere af passende type og i et tilstrækkeligt antal til Administrationens tilfredshed. Skibe med en bruttotonnage på 1000 og derover skal have mindst fem transportable ildslukkere.
3.2.2 En af ildslukkerne til brug i bestemte rum skal anbringes i nærheden af indgangen til det pågældende rum.
3.2.3 CO 2 -slukkere må ikke anbringes i apteringsområderne. I kontrolrum og andre steder, som indeholder elektrisk eller elektronisk udstyr, der er nødvendigt for skibets sikkerhed, skal der være anbragt transportable ildslukkere, hvis slukkemedie ikke er elektrisk ledende eller skadeligt for udstyr og indretning.
3.2.4 Ildslukkere skal anbringes klar til brug på synlige steder, som kan nås hurtigt og let til enhver tid i tilfælde af en brand, og på en sådan måde, at deres anvendelighed ikke bliver påvirket af vejrliget, vibrationer og ydre faktorer. Ildslukkerne skal være forsynet med en indretning, som viser, om de har været anvendt.
3.3 Reserveladninger
3.3.1 Der skal være 100% reserveladninger for de første ti ildslukkere og 50% for de resterende ildslukkere, som genoplades om bord. Der kræves højst 60 reserveladninger. Der skal være instruktioner om genopladning om bord.
3.3.2 For ildslukkere, som ikke kan genoplades om bord, skal der i stedet for reserveladninger være reserveildslukkere med samme slukningsmængde, af samme type, samme kapacitet og samme antal, som krævet i stk. 3.3.1.
4 Fast anbragte brandslukningsanlæg
4.1 Typer af fast anbragte brandslukningsanlæg
4.1.1 Et fast anbragt brandslukningsanlæg, som krævet i henhold til stk. 5, kan være et af følgende systemer:
4.1.1.1 et fast anbragt anlæg med ildslukkende luftarter, som opfylder bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code«;
4.1.1.2 brandslukningsanlæg med blandede atmosfæriske luftarter i motorrum i skibe skal endvidere op fylde bestemmelserne i Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om installation og afprøvning af brandsluknings anlæg med blandede atmosfæriske luftarter i motorrum i skibe,
4.1.1.3 et fast anbragt højtekspanderende skumslukningsanlæg, som opfylder bestemmelserne i »Fire Sa fety Systems Code«; og
4.1.1.4 et fast anbragt anlæg, der finfordråber vand under tryk, som opfylder bestemmelserne i »Fire Safe ty Systems Code«.
4.1.2 Hvor et fast anbragt brandslukningsanlæg er installeret, som ikke er krævet installeret i henhold til bestemmmelserne i dette kapitel, skal dette anlæg opfylde de relevante bestemmelser i »Fire Safety Systems Code«.
4.1.3 Brandslukningsanlæg med halon 1211, 1301 og 2402 og perfluorocarbons må ikke anvendes.
4.1.4 Administrationen må normalt ikke tillade anvendelse af damp som brandslukningsmiddel i faste brandslukningsinstallationer. Hvor anvendelse af damp er tilladt af Administrationen, må den kun anvendes i begrænsede områder som supplement til det foreskrevne brandslukningsmiddel og skal opfylde bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code«.
4.1.5 Ved den første planlagte tørdokning efter den 1. januar 2010 skal fast anbragte brandslukningsanlæg, der anvender kuldioxid som brandslukningsmiddel til beskyttelse af maskinrum og lastpumperum i skibe bygget før den 1. juli 2002 skal opfylde bestemmelserne i kapitel 5, stk. 2.2.2 i ”Fire Safety Systen Code”.
4.2 Lukkearrangementer i forbindelse med fast anbragte anlæg med ildslukkende luftarter.
Hvor fast anbragte brandslukningsanlæg med ildslukkende luftarter anvendes, skal der forefindes midler til lukning af alle åbninger, hvorfra der kan strømme luft til et beskyttet rum eller ske udslip af luftarter fra et sådant rum.
4.3 Rum til fast anbragte brandslukningsanlæg
Når brandslukningsmidlet er anbragt uden for et beskyttet rum, skal det være anbragt i et rum, som er placeret bag ved det forreste kollisionsskot, og som ikke må anvendes til andre formål. Enhver indgang til et sådant rum skal fortrinsvis være fra det åbne dæk og skal i hvert fald være uafhængig af det beskyttede rum. Hvis oplagringsrummet er anbragt under dæk, må rummet ikke anbringes mere end et dæk under det åbne dæk, og der skal være direkte adgang via en trappe eller stige fra det åbne dæk. Rum, som er placeret under dæk eller steder, som ikke har adgang fra åbent dæk, skal være forsynet med mekanisk ventilation med udsugning fra bunden af rummet og med seks luftskifte pr. time. Adgangsdørene skal åbne udad. Skotter og dæk, herunder døre og andre midler til lukning af en åbning deri, der afgrænser disse rum fra tilstødende indskottede rum, skal være gastætte. Ved anvendelsen af brandsikkerhedstabellerne 9.1 til 9.8 skal disse oplagringsrum ligestilles med kontrolrum.
4.4 Vandpumper til andre brandslukningsanlæg
Andre pumper end dem, som er tilsluttet hovedbrandledningen, som er krævet til vandforsyning til de brandslukningsanlæg, som er krævet i dette kapitel, deres energiforsyning og betjeningsarrangement skal være anbragt uden for det/de rum, som er beskyttet af sådanne anlæg, og skal være således arrangeret, at en brand i det/de beskyttede rum ikke vil sætte sådanne anlæg ud af funktion.
5 Fast anbragte brandslukningsanlæg i maskinrum
5.1 Maskinrum, som indeholder oliefyrede kedler eller brændselsolieaggregater
5.1.1 Fast anbragte brandslukningsanlæg
Maskinrum af kategori A, der indeholder oliefyrede kedler eller brændselsolieaggregater, skal være forsynet med et af de fast anbragte brandslukningsanlæg, som er krævet i stk. 4.1. I tilfælde, hvor maskinrummet og kedelrummet ikke er helt adskilte, eller hvor brændselsolie kan løbe fra kedelrummet til maskinrummet, skal disse to rum betragtes som et rum
5.1.2 Yderligere brandslukningsarrangementer29)
5.1.2.1 I hvert kedelrum eller i et forrum uden for kedelrummet, skal der forefindes mindst et transportabelt skumaggregat, der opfylder bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code«.
5.1.2.2 På hver fyrplads i ethvert kedelrum og i ethvert rum, hvor en del af brændselsinstallationen er beliggende, skal der være mindst to transportable skumslukkere eller tilsvarende apparater. Der skal i ethvert kedelrum være mindst en godkendt skumslukker med en kapacitet på mindst 135 liter eller et tilsvarende apparat. Disse ildslukkere skal være forsynet med slanger oprullet på tromler, således at de kan nå ethvert sted i kedelrummet. Hvor det drejer sig om centralvarmekedler på under 175 kW eller kedler beskyttet af fast-installerede, vandbaserede brandslukningssystemer til lokal anvendelse som krævet i stk. 5.6, kræves der ikke en godkendt skumslukker med en kapacitet på mindst 135 l.
5.1.2.3 På hver fyrplads skal der findes en beholder indeholdende 0,1 m 3 sand, sodamættet savsmuld eller andet godkendt tørstof og en skovl, der er egnet til at sprede materialet. I stedet for en sådan beholder kan der anvendes en godkendt transportabel ildslukker.
5.2 Maskinrum af kategori A, der indeholder forbrændingsmaskineri
5.2.1 Fast anbragte brandslukningsanlæg
Maskinrum af kategori A, som indeholder forbrændingsmaskineri, skal være forsynet med et af de faste anbragte brandslukningsanlæg, der er nævnt i stk. 4.1.
5.2.2 Yderligere brandslukningsarrangementer 29) .
5.2.2.1 Der skal forefindes mindst et transportabelt skumaggregat, der opfylder bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code«.
Der skal være godkendte ildslukkere af skumslukningstypen i ethvert sådant rum hver med en kapacitet på mindst 45 liter eller tilsvarende apparater i et tilstrækkeligt antal til, at skum eller tilsvarende slukningsmiddel kan rettes mod enhver del af brændstof- og tryksmøreoliesystemerne, geararrangementet og andre brandfarlige installationer. Endvidere skal der forefindes et tilstrækkeligt antal transportable skumslukkere eller tilsvarende apparater, som skal være således placeret, at man højst skal gå 10 m fra ethvert sted i rummet for at nå frem til en ildslukker; der skal forefindes mindst to sådanne ildslukkere i hvert rum. Hvor det drejer sig om mindre rum i lastskibe, kan Administrationen overveje en lempelse af dette krav.
5.3 Maskinrum, der indeholder dampturbiner eller lukkede dampmaskiner
5.3.1 Fast anbragte brandslukningsanlæg
I rum, der indeholder dampturbiner eller lukkede dampmaskiner, som benyttes til hovedfremdrivning eller til andre formål, skal der, når dette maskineri tilsammen har en ydelse på mindst 375 kW, og hvis rummet er periodisk ubemandet, forefindes et af de faste brandslukningsanlæg, der er nævnt i stk. 4.1.
5.3.2 Yderligere brandslukningsarrangementer
5.3.2.1 Der skal være godkendte skumslukningsapparater, hver med en kapacitet på mindst 45 liter, eller tilsvarende apparater i et antal, der er tilstrækkeligt til, at skum eller dets ækvivalent kan rettes mod enhver del af tryksmøringsanlægget og mod enhver del af de casinger, der indeholder tryksmurte dele af turbiner, maskiner eller dermed forbundet gear samt eventuelle andre brandfarlige installationer. Disse ildslukkere er dog ikke nødvendige, hvis der i disse rum er opnået en lige så god beskyttelse ved hjælp af et fast anbragt brandslukningsanlæg, der er installeret efter bestemmelserne i stk. 4.1.
5.3.2.2 Der skal være et tilstrækkeligt antal transportable skumslukkere30) eller tilsvarende apparater, der skal være således placeret, at man højst skal gå 10 m fra ethvert sted i rummet for at nå frem til en ildslukker, og at der er mindst to sådanne ildslukkere i hvert sådant rum. Sådanne ildslukkere er dog ikke nødvendige, hvis der allerede er installeret ildslukkere i henhold til stk. 5.1.2.2.
5.4 Andre maskinrum
Hvor Administrationen finder, at der består brandfare i et maskinrum, for hvilket der ikke er foreskrevet særlige bestemmelser om brandslukningsmidler i 5.1, 5.2 og 5.3, skal der i eller ved siden af det pågældende rum forefindes et sådant antal godkendte transportable ildslukkere eller andre midler til slukning af brand, som Administrationen måtte anse for tilstrækkeligt.
5.5 Yderligere krav til passagerskibe
I passagerskibe, der befordrer over 36 passagerer, skal ethvert maskinrum af kategori A være forsynet med mindst to egnede tågedyser med forlængerrør.31)
5.6 Fast anbragte lokale brandslukningsanlæg
5.6.1 Stk. 5.6 gælder for passagerskibe med en bruttotonnage på 500 og derover og lastskibe med en bruttotonnage på 2000 og derover.
5.6.2 Maskinrum af kategori A, som har et rumfang på 500 m 3 , skal ud over det fast anbragte brandslukningsanlæg, som er krævet i henhold til stk. 5.1.1, være beskyttet af et godkendt fast anbragt lokalt brandslukningsanlæg baseret på vand eller et ækvivalent slukningsmiddel, som opfylder Organisationens retningslinier.32) I tilfælde af periodisk ubemandede maskinrum skal brandslukningsanlægget både kunne udløses automatisk og manuelt. I tilfælde af bemandede maskinrum kræves brandslukningsanlægget kun udløst manuelt.
5.6.3 Fast anbragte lokale brandslukningsanlæg skal beskytte sådanne områder som nævnt efterfølgende, uden at det er nødvendigt at stoppe motorerne, evakuere personalet eller lukke rummet tæt:
5.6.3.1 Brandfarlige områder på forbrændingsmotorer; samt for skibe bygget før den 1. juli 2014 brandfarlige områder på forbrændingsmotorer som anvendes til fremdrivning og generatordrift;
5.6.3.2 kedelfronter;
5.6.3.3 brandfarlige områder på affaldsforbrændingsovne; og
5.6.3.4 centrifuger til behandling af opvarmet brændselsolie.
5.6.4 Aktivering af ethvert lokalt brandslukningsanlæg skal afgive en visuel og klart hørlig alarm i det beskyttede rum og i de bemandede kontrolrum. Alarmen skal angive, hvilket system der er blevet aktiveret. Det alarmsystem, som er krævet i dette stykke, er i tillæg til og ikke i stedet for det brandalarm- og brandvisningsanlæg, som er krævet andre steder i dette kapitel.
6 Brandslukningsarrangementer i kontrolrum og apterings- og tjenesterum
6.1 Sprinkleranlæg og anlæg der finfordråber vand under tryk i passagerskibe
6.1.1 Passagerskibe, som befordrer mere end 36 passagerer, skal være udstyret med et automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg af en godkendt type, som opfylder bestemmelserne i ”Fire Safety Systems Code”, i alle kontrolrum og apterings- og tjenesterum herunder gange og trappeskakte. Alternativt kan kontrolrum, som indeholder vigtigt udstyr, som vil blive beskadiget af vand, være beskyttet af et andet godkendt fast anbragt brandslukningsanlæg. Rum, som har lille eller ingen brandrisiko såsom tomme rum, offentlige toiletter og lignende rum, behøver ikke at være beskyttet af et automatisk sprinkleranlæg.
6.1.2 I passagerskibe, som ikke befordrer mere end 36 passagerer, skal et automatisk sprinkleranlæg være installeret i henhold til regel 7.5.3.2, når et fast røgmelde- og brandalarmeringsanlæg, som opfylder bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code«, kun er installeret i gange, trappeskakte og evakueringsveje inden for apteringsområdet.
6.1.3 Et fast anbragt anlæg der finfordråber vand under tryk, som opfylder bestemmelserne i ”Fire Safety Systems Code” skal installeres på kabinebalkoner på skibe der er omfattet af regel 5.3.4, hvor møbler og inventar på sådanne kabiner ikke er som defineret i regel 3.40.1, 3.40.2, 3.40.3, 3.40.6 og 3.40.7.
6.2 Sprinkleranlæg i lastskibe
I lastskibe, hvor metode IIC i regel 9.2.3.1.1.2 anvendes, skal der installeres et automatisk sprinkler-, brandmelde- og brandalarmeringsanlæg i henhold til kravene i regel 7.5.3.2.
6.3 Rum, som indeholder brandbare væsker
6.3.1 Storesrum til maling skal være beskyttet af:
6.3.1.1 Et CO 2 -anlæg, som er dimensioneret til at give et volumen af fri gas, der svarer til 40% af bruttovolumenet af det beskyttede rum;
6.3.1.2 et tørpulveranlæg dimensioneret med mindst 0,5 kg pulver/m 3 ;
6.3.1.3 et vandsprinkleranlæg dimensioneret til 5 l/m 2 /minut, som kan være forbundet til skibets hovedbrandledning; eller
6.3.1.4 et anlæg, som giver samme beskyttelse, som afgøres af Administrationen.
I alle tilfælde skal anlægget kunne betjenes uden for det beskyttede rum.
6.3.2 Rum til opbevaring af brændbare væsker skal være beskyttet af et egnet brandslukningsanlæg, som er godkendt af Administrationen.
6.3.3 I storesrum med et dæksareal mindre end 4 m 2 , og hvorfra der ikke er adgang til apteringsrum, kan en transportabel CO 2 -slukker af en størrelse, som giver et minimum volumen af fri gas på 40% af bruttovolumenet af rummet, accepteres i stedet for et fast anbragt anlæg. En indslusningslem skal være arrangeret til rummet, så slukkeren kan udløses, uden at det er nødvendigt at gå ind i det beskyttede rum. Den krævede slukker skal anbringes tæt ved indslusningslemmen. Alternativt kan en slangelem eller permanent slangeforbindelse være anbragt, så vand fra brandledningen kan anvendes.
6.4 Friturekogere
Friturekogere, som er installeret i lukkede rum eller på åbent dæk, skal være udstyret, som følger:
6.4.1 Et automatisk eller manuelt betjent brandslukningsanlæg, som er afprøvet i henhold til en for Organisationen acceptabel international standard,33)
6.4.2 en hovedtermostat og en reserve termostat samt en alarm, som træder i funktion, hvis en af termostaterne svigter;
6.4.3 et arrangement, som automatisk afbryder den elektriske forsyning, når brandslukningsanlægget aktiveres;
6.4.4 en alarm i kabyssen, hvor udstyret er anbragt, som viser, når brandslukningsanlægget er aktiveret; og
6.4.5 et betjeningsarrangement for manuel betjening af brandslukningsanlægget med en klar instruks, så anlægget hurtigt kan betjenes af besætningen.
7 Brandslukningsarrangementer i lastrum
7.1 Fast anbragte brandslukningsanlæg til lastrum
7.1.1 Med undtagelse af kravene i stk. 7.2 skal lastrum i passagerskibe med en bruttotonnage på 1000 og derover beskyttes af et fast anbragt CO 2 -anlæg eller et anlæg med inert gas, der opfylder bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code«, eller ved et fast brandslukningsanlæg med højekspanderende skum, der yder tilsvarende beskyttelse.
7.1.2 Hvor det er bevist til Administrationens tilfredshed, at det ville være urimeligt at forlange kravene i stk. 7.1.1 opfyldt for et passagerskib, der sejler korte rejser af kort varighed, skal der i de pågældende passagerskibes lastrum samt i lastrummene i passagerskibe med en bruttotonnage under 1000 forefindes de brandslukningsmidler, som Administrationen måtte anse for nødvendige, på betingelse af, at skibet er forsynet med stålluger og effektive midler til at lukke alle ventilationsåbninger og andre åbninger, der fører til lastrummene.
7.1.3 Bortset fra ro/ro-rum og vogndæksrum skal lastrum i lastskibe med en bruttotonnage på 2000 og derover være beskyttet ved et fast anbragt CO 2 -anlæg eller et anlæg med inert gas, som opfylder bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code«, eller ved et brandslukningsanlæg, der yder tilsvarende beskyttelse.
7.1.4 Administrationen kan fritage fra kravene i stk. 7.1.3 og 7.2, for så vidt angår lastrum i skibe, der er konstrueret og udelukkende bestemt til transport af malm, kul, korn, ulagret tømmer og ikke- brændbar last eller last, som efter Administrationens skøn frembyder ringe brandrisiko.34) Sådanne fritagelser kan kun gives, hvis skibet er udstyret med lugedæksler af stål samt effektive midler til lukning af alle ventilationsåbninger og andre åbninger, der fører til lastrummene. Når sådanne undtagelser er blevet tilladt, skal Administrationen udstede et undtagelsescertifikat i henhold til kapitel I, regel 12, stk. (a)(vii) uanset det pågældende skibs bygningstidspunkt samt sikre sig, at undtagelsescertifikatet er vedlagt en liste over de laster, som skibet har tilladelse til at føre.
7.2 Faste gasslukningsanlæg til farligt gods
Et skib, der anvendes til transport af farligt gods, skal i alle lastrum være forsynet med et fast anbragt CO 2 -anlæg, et anlæg med inert gas, der opfylder bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code«, eller med et brandslukningsanlæg, som efter Administrationens skøn yder tilsvarende beskyttelse af den last skibet transporterer.
7.3 Brandbekæmpelse i skibe konstrueret til at transportere containere på eller over vejrdækket og bygget den 1. januar 2016 eller senere
7.3.1 Skibe skal, i tillæg til det udstyr og de arrangementer, der kræves i stk. 1 og 2, medføre mindst et vandtågespyd.
7.3.1.1 Vandtågespyddet skal bestå af et rør med en gennemborende strålespids, der er i stand til at trænge igennem en containervæg og frembringe vandtåge i et begrænset område (container osv.), når det er forbundet til hovedbrandledningen.
7.3.2 Skibe, der er konstrueret til at transportere fem eller flere lag containere på eller over vejrdækket, skal ud over kravene i stk. 7.3.1 medføre flytbare vandkanoner,35) som følger:
skibe med en bredde under 30 m: Mindst to flytbare vandkanoner
skibe med en bredde på eller over 30 m: Mindst fire flytbare vandkanoner
7.3.2.1 De flytbare vandkanoner, alle nødvendige slanger, beslag og krævede fastgørelseshardware skal opbevares og være klar til anvendelse i et rum uden for lastrumsområdet, der sandsynligvis ikke vil blive afskåret i tilfælde af brand i lastrummene.
7.3.2.2 Der skal forefindes et tilstrækkeligt antal brandhaner, således at:
1) alle tilgængelige flytbare vandkanoner kan betjenes samtidigt med henblik på at skabe effektive vandbarrierer foran og bag hver enkelt containerfag;
2) de to vandstråler, der kræves i stk. 2.1.5.1, kan leveres ved det tryk, der kræves i stk. 2.1.6; og
3) hver af de krævede flytbare vandkanoner kan forsynes fra separate brandstudse ved det tryk, der kræves for at nå det øverste lag containere på dæk.
7.3.2.3 De flytbare vandkanoner kan forsynes fra hovedbrandledningen, forudsat at brandpumpernes kapacitet og hovedbrandledningens diameter er tilstrækkelig til samtidigt at drive de flytbare vandkanoner og to vandstråler fra brandslangerne ved det krævede tryk. Hvis der transporteres farligt gods, skal brandpumpernes kapacitet og hovedbrandledningens diameter ligeledes opfylde bestemmelserne i stk. 19.3.1.5, for så vidt som de gælder for lastområder på dæk.
7.3.2.4 Hver flytbar vandkanons operationelle ydeevne skal afprøves ved et indledende syn om bord på skibet til Administrationens tilfredshed. Afprøvningen skal verificere, at:
1) det er muligt at fastgøre den flytbare vandkanon sikkert til skibets struktur og derved sikre en effektiv og sikker betjening af den; og
2) strålen fra den flytbare vandkanon når det øverste containerlag, når alle krævede vandkanoner og vandstråler fra brandslanger betjenes samtidigt.
8 Beskyttelse af lasttanke
8.1 Fast anbragte skumslukningsanlæg på dæk
8.1.1 Tankskibe på 20.000 tons dødvægt og derover skal være forsynet med et fast anbragt skumslukningsanlæg på dækket i henhold til kravene i »Fire Safety Systems Code«, undtagen at Administrationen efter at have overvejet det pågældende skibs arrangement og udstyr i stedet for ovennævnte krav kan tillade andre faste brandslukningsanlæg, som yder en lige så god beskyttelse som ovennævnte i henhold til regel I/5. Alternative fast anbragte brandslukningsanlæg skal opfylde kravene i stk. 8.1.2.
8.1.2 I henhold til stk. 8.1.1, hvor Administrationen tillader et ækvivalent fast anbragt brandslukningsanlæg i stedet for et fast anbragt skumslukningsanlæg på dæk, skal anlægget:
8.1.2.1 være i stand til at slukke brande i spildte olier og forhindre antændelse af endnu ikke antændt olie; og
8.1.2.2 være i stand til at bekæmpe brande i eksplosionsbeskadigede tanke.
8.1.3 Tankskibe med en dødvægtstonnage på under 20.000 t skal på dækket være forsynet med et skumslukningsanlæg, der opfylder kravene i »Fire Safety Systems Code«.
9 Beskyttelse af lastpumperum i tankskibe
9.1 Fast anbragte brandslukningsanlæg
Ethvert lastpumperum skal være forsynet med et af følgende fast anbragte brandslukningsanlæg, der skal kunne betjenes fra et let tilgængeligt sted uden for pumperummet. Lastpumperum skal være forsynet med et anlæg, der er egnet til maskinrum af kategori A.
9.1.1 Et CO 2 -brandslukningsanlæg, som opfylder bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code« samt følgende bestemmelser:
9.1.1.1 Alarmerne, som afgiver en hørlig advarsel, når brandslukningsanlægget udløses, skal være sikre at anvende i en brændbar blanding af dampe fra lasten og atmosfærisk luft; og
9.1.1.2 der skal på udløserstederne være opslået en meddelelse om, at anlægget som følge af den elektrostatiske antændingsfare kun må benyttes til brandslukning og ikke til inerting.
9.1.2 Et højekspanderende skumslukningsanlæg skal opfylde bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code«, forudsat at skumkoncentratet egner sig til slukning af brande i den førte last.
9.1.3 Et fast anbragt fordråbningsanlæg, som opfylder bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code«.
9.2 Mængde slukningsmiddel
Hvor det slukningsmiddel, der anvendes i lastpumperumsanlægget, tillige benyttes i anlæg, der betjener andre rum, behøver mængden af det pågældende middel, som er til rådighed, eller dets leveringshastighed ikke at overstige det maksimum, der kræves til det største rum.
10 Brandmandsudrustninger
10.1 Typer af brandmandsudrustninger
1. Brandmandsudrustninger skal opfylde kravene i »Fire Safety Systems Code«; og
2. Brandmandsudrustningers røgdykkerapparater skal opfylde kravene i paragraf 2.1.2.2 i kapitel 3 i "Fire Safety Systems Code" den 1. juli 2019.
10.2 Antal brandmandsudrustninger
10.2.1 Ethvert skib skal mindst være forsynet med to brandudrustninger.
10.2.2 Derudover skal passagerskibe være forsynet med:
10.2.2.1 To brandmandsudrustninger og to sæt personligt udstyr, som hver omfatter de i »Fire Safety Systems Code« påbudte genstande for hver 80 m eller del deraf af den samlede længde af passager- og tjenesterum på det dæk, hvor sådanne rum findes, eller, hvis der er mere end et sådant dæk, på det dæk, som har den største samlede længde af de nævnte rum. Passagerskibe, som befordrer mere end 36 passagerer, skal yderligere være forsynet med to brandmandsudrustninger for hver lodret hovedzone. Sådanne yderligere brandmandsudrustninger kræves imidlertid ikke for trappeskakter, som udgør en særskilt lodret hovedbrandzone, samt for lodrette hovedbrandzoner i skibets for- og agterende, som ikke indeholder rum af kategori (6), (7), (8) eller (12) som defineret i regel 9.2.2.3; og
10.2.2.2 I passagerskibe, der befordrer over 36 passagerer, skal der for hver to indåndingsapparater være en tågedyse med forlængerrør, som skal anbringes ved siden af indåndingsapparaterne.
10.2.3 Tankskibe skal derudover være forsynet med to brandudrustninger.
10.2.4 Administrationen kan kræve yderligere personligt udstyr og indåndingsapparater under fornøden hensyntagen til skibets størrelse og type.
10.2.5 Der skal forefindes to reserveladninger for hvert krævet åndedrætsapparat, som mindst indeholder 3600 l luft. Passagerskibe, som ikke befordrer mere end 36 passagerer, og lastskibe, som er udstyret med egnede midler til at genopfylde luftflaskerne med ren luft, behøver kun at være forsynet med en reserveladning for hvert åndedrætsapparat. De egnede midler til at genopfylde luftflaskerne med ren luft skal mindst bestå af en luftkompressor, som er tilsluttet nødenergikilden, og som har en kapacitet på 3.600 liter gange antal krævede brandudrustninger, dog behøver kapaciteten ikke overstige 25.000 liter. Passagerskibe, som befordrer mere end 36 passagerer, skal mindst være forsynet med to reserveladninger for hvert krævet åndedrætsapparat samt med den ovenfor nævnte luftkompressor.
10.2.6 Passagerskibe, som befordrer mere end 36 passagerer, bygget den 1. juli 2010 eller senere, skal være udstyret med passende placeret egnede midler til at genopfylde luftflaskerne med ren luft. Midlernefor genopfyldning skal være enten:
10.2.6.1 åndemiddelkompressorer, forsynet fra hoved- og nødenergikilden, eller uafhængig dreven, med en minimum kapacitet på 60 l/min pr krævet åndedrætsapparat, kapaciteten behøver ikke overstige 420 l/min; eller
10.2.6.2 et uafhængigt højtryks lager system, af passende tryk, til at genoplade åndedrætsapperaterne der anvendes om bord med en kapacitet å mindst 1200 l pr krævet åndedrætsapparat kapaciteten behøver ikke overstige 50.000 l fri luft.
10.2.6.3 Stk. 10.2.6 gælder også for passagerskibe, der befordrer mere end 36 passagerer, bygget før den 1. juli 2010.
10.3 Brandmandsudrustningernes opbevaring
10.3.1 Brandmandsudrustningerne og det personlige udstyr skal være klar til brug og opbevares på et let tilgængeligt sted, som er tydeligt mærket på en holdbar måde. Hvor der forefindes mere end en brandudrustning eller mere end et sæt personligt udstyr, skal de opbevares langt fra hinanden.
10.3.2 I passagerskibe skal der være mindst to brandmandsudrustninger og et sæt personligt udstyr på hvert opbevaringssted. Mindst to brandmandsudrustninger skal være anbragt i hver lodret hovedzone.
10.4 Brandmandskommunikation
På skibe bygget den 1. juli 2014 eller senere skal der medbringes mindst to bærbare tovejsradiotelefonapparater til hver brandgruppe til kommunikation mellem brandmænd. Sådanne bærbare tovejsradiotelefonapparater skal være af en eksplosionssikker type eller i væsentlig grad sikre. Skibe bygget før den 1. juli 2014 skal opfylde denne paragrafs bestemmelser senest ved det første syn efter den 1. juli 2018.
Regel 11 Konstruktionens brandmodstandsevne
1 Formål
Formålet med denne regel er at opretholde skibets konstruktive brandmodstandsevne og forhindre hel eller delvis sammenbrud af skibskonstruktionen som følge af styrkesvigt på grund af varme. Med dette formål for øje skal de materialer, der anvendes i skibskonstruktionen, sikre, at den konstruktive brandmodstandsevne ikke nedbrydes på grund af brand.
2 Materiale til skrog, overbygninger, styrkeskotter, dæk og dækshuse
Skrog, overbygninger, styrkeskotter, dæk og dækshuse skal være udført af stål eller andet tilsvarende materiale. Ved anvendelse af definitionen af stål eller andet tilsvarende materiale i regel 3.43 skal den »foreskrevne brandprøve« være i overensstemmelse med de normer for holdbarhed og isolationsgrad, der er angivet i tabellerne 9.1 til 9.4. Hvor for eksempel inddelinger som dæk eller sider og ender af dækshuse kan have »B-0« brandsikkerhed, skal den »foreskrevne brandprøvning« være på en halv time.
3 Konstruktioner af aluminiumslegeringer
Medmindre andet er angivet i stk. 2, skal i de tilfælde, hvor en del af konstruktionen er udført af en aluminiumslegering, følgende gælde:
3.1 Isoleringen af aluminiumslegeringskomponenter af klasse »A«- eller »B«-inddelinger, bortset fra dele, som efter Administrationens skøn ikke har nogen styrkemæssig belastning, skal være således, at temperaturen i de bærende kon-struktionselementers kerne ikke på noget tidspunkt under den foreskrevne standardbrandprøvning stiger mere end 200° C over den omgivende temperatur; og
3.2 særlig opmærksomhed skal rettes mod isoleringen af aluminiumslegeringskomponenter anvendt til søjler, støtter og andre konstruktionselementer, der er nødvendige for at understøtte anbringelsen af redningsbåde og redningsflåder og udsætnings- og udskibningssteder for redningsbåde og redningsflåder, samt klasse »A«- og klasse »B«-inddelinger for at sikre:
3.2.1 at for elementer, som understøtter områder til redningsbåde og redningsflåder samt klasse »A«-inddelinger, skal grænsen for temperaturstigningen som specificeret i stk. 3.1 opfyldes indtil efter udløbet af en time; og
3.2.2 at for elementer, som kræves for at understøtte klasse »B«-inddelinger, skal grænsen for temperaturstigningen som specificeret i stk. 3.1 opfyldes indtil efter udløbet af en halv time.
4 Maskinrum af kategori A
4.1 Casingtop og casing
Casingtop og -sider i maskinrum af kategori A skal være af stål, som er isoleret i henhold til de relevante krav i tabellerne 9.5 og 9.7.
4.2 Dørkplader
Dørkplader til de almindelige gangbaner i maskinrum af kategori A skal være lavet af stål.
5 Materialer til overbordfittings
Materialer, der hurtigt bliver uanvendelige på grund af varme, må ikke anvendes til rendestensafløb, sanitære afløb, over bord og andre udløb, som er nær ved vandlinien, og hvor svigt af materialet i tilfælde af brand ville forårsage en risiko for vandfyldning.
6 Beskyttelse af lasttankkonstruktionen mod over- og undertryk i tankskibe
6.1 Almindelige bestemmelser
Trykudligningsarrangementerne skal være således konstrueret og betjent, at det sikres, at hverken over- eller undertryk i lasttanke overstiger konstruktionsparametrene, og de skal være således indrettet:
6.1.1 At mindre mængder blandinger af damp, luft eller inert gas, der er forårsaget af termiske variationer i en lasttank, i alle tilfælde kan strømme ud gennem tryk/vakuumventiler; og
6.1.2 at store mængder af damp, luft eller inertgasblandinger kan strømme ud under lastning og ballastning eller under lænsning.
6.2 Åbninger til mindre udstrømninger på grund af temperatursvingninger. På tankskibe bygget den 1. januar 2017 eller senere skal åbningerne være anbragt i overensstemmelse med regel 4.5.3.4.1.
Åbninger til trykaflastninger som foreskrevet i stk. 6.1.1 skal:
6.2.1 være placeret så højt som muligt over lasttankdækket for at opnå den størst mulige spredning af brændbare dampe, men aldrig under 2 m over lasttankdækket; og
6.2.2 være anbragt så langt som muligt og ikke mindre end 5 m fra de nærmeste lufttilgange og åbninger til lukkede rum, der indeholder en antændelseskilde, og fra maskineri og udstyr på dækket, der kan frembyde fare for antændelse. Ankerspil og kædekasseåbninger udgør en fare for antændelse.
6.3 Sikkerhedsforanstaltninger i lasttanke
6.3.1 Forebyggende foranstaltninger mod, at væske stiger op i udluftningssystemer
Der skal træffes foranstaltninger til sikring af, at væske i trykudligningssystemet ikke stiger til en højde, der overstiger lasttankens konstruktionstryk. Dette skal opnås ved alarmer for høj væskestand, ved overløbskontrolsystemer eller ved andre tilsvarende midler sammen med selvstændige måleanordninger og procedurer for fyldning af lasttanke. Ved anvendelsen af denne regel anses overløbsventiler ikke for ækvivalente med et overflodssystem.
6.3.2 Andet middel til trykudligning
Et andet arrangement til sikring af fuldstændig udstrømning af damp, luft eller inertgasblandinger skal forefindes med henblik på at hindre over- eller undertryk i tilfælde af, at arrangementet som anført under stk. 6.1.2 skulle svigte. Herudover skal det andet arrangement på tankskibe bygget den 1. januar 2017 eller senere kunne hindre over- eller undertryk i tilfælde af, at de i regel 4.5.3.2.2 krævede afspærringsmidler beskadiges eller lukker utilsigtet. Alternativt kan pressostater monteres i hver tank, som er beskyttet af det arrangement, som er anført under stk. 6.1.2. Kontroludstyret hertil skal anbringes i skibets lastekontrolrum eller på det sted, hvorfra lasteoperationerne normalt udføres. En sådan kontrolfunktion skal også være forsynet med en alarm, som aktiveres i tilfælde af over- eller undertryk i en af tankene.
6.3.3 Bypass i hovedudluftningsrøret
De tryk-/vakuum-ventiler, der er foreskrevet i stk. 6.1.1, kan være forsynet med et bypass arrangement, når de er anbragt i et hovedudluftningsrør eller et masterør. Hvor der findes en sådan anordning, skal der være egnede indikatorer til at vise, om den er åben eller lukket.
6.3.4 Tryk-/vakuumafbrydere
Der skal findes en eller flere tryk-/vakuum-afbrydere for at forebygge, at lasttankene bliver udsat for:
6.3.4.1 et direkte overtryk, som overstiger lasttankens prøvetryk, hvis lasttanken skulle blive lastet med den højest mulige kapacitet, og alle andre udluftningsåbninger er lukket; og
6.3.4.2 et undertryk på over 700 mm vandsøjle, hvis lasttanken skulle blive losset ved lastpumpernes højest ansatte kapacitet, og inertgasblæserne skulle svigte.
Sådanne anordninger skal installeres på inertgassystemets hovedledning, medmindre de installeres i det udluftningssystem, som kræves i regel 4.5.3.1, eller på hver enkelt lasttank. Placering og konstruktion af sådanne anordninger skal være i overensstemmelse med regel 4.5.3 og stk. 6.
6.4 Udluftningsafganges størrelse
De i stk. 6.1.2 krævede udluftningsafgange for lastning, losning og ballastning skal være konstrueret på basis af den maksimale lastehastighed, skibet er konstrueret til, ganget med en faktor på mindst 1,25 for at tage højde for udviklingen af gas og for at forebygge, at trykket i en hvilken som helst tank overstiger det tryk, tanken er konstrueret til. Skibsføreren skal forsynes med oplysninger om den maksimalt tilladelige lastehastighed for hver lasttank, og i tilfælde af kombinerede udluftningssystemer for hver gruppe af lasttanke.
Afsnit D Flugtveje
Regel 12 Varsling af besætning og passagerer
1 Formål
Formålet med denne regel er at varsle besætning og passagerer om en brand for at opnå en sikker evakuering. Til dette formål skal der være en generalalarm og et højttalersystem.
2 Generalalarmsystem
Et generalalarmsystem som krævet i regel III/6.4.2 skal anvendes til varsling af besætning og passagerer om en brand.
3 Højttalersystemer i passagerskibe
Et højttalersystem eller andre effektive kommunikationsmidler, som opfylder kravene i regel III/6.5, skal være tilgængelige i hele apteringen og i alle tjenesterum og kontrolrum samt på åbent dæk.
Regel 13 Flugtveje/udgangsveje
1 Formål
Formålet med denne regel er at foreskrive flugtveje/udgangsveje, således at personer om bord sikkert og hurtigt kan undslippe til redningsbådene og redningsflåderne på udskibningsdækket. Med dette formål for øje skal følgende funktionskrav opfyldes:
1.1 Der skal findes sikre flugtruter;
1.2 flugtruter skal holdes i sikker stand, fri for forhindringer; og
1.3 der skal om nødvendigt findes yderligere hjælpemidler for at sikre tilgængelighed, klar skiltning og tilfredsstillende indretning med henblik på nødsituationer.
2 Almindelige krav
2.1 Medmindre andet udtrykkeligt er foreskrevet andetsteds i denne regel, skal der fra alle rum findes mindst to flugtveje/udgangsveje anbragt så langt fra hinanden som muligt og klar til brug.
2.2 Elevatorer må ikke udgøre en af de i denne regel krævede flugtveje.
3 Flugtveje fra kontrolrum, apterings- og tjenesterum
3.1 Almindelige krav
3.1.1 Trapper og lejdere skal placeres således, at de frembyder let adgang til udskibningsdæk for redningsbåde og redningsflåder fra passager- og besætningsaptering og fra rum, hvor besætningen normalt er beskæftiget, ud over maskinrummene.
3.1.2 Medmindre andet udtrykkeligt er foreskrevet andetsteds i denne regel, er gange, forhaller eller dele af en gang, hvorfra der kun er en flugtvej, forbudt. Blinde gange, der bruges i serviceområder, og som er nødvendige for skibets praktiske anvendelse, såsom brændselsoliestationer og tværskibs forsyningsgange, skal tillades, forudsat at sådanne blinde gange er adskilt fra besætningens apteringsområder og er utilgængelige fra passagerernes apteringsområder. En del af en gang, som har en dybde, der ikke overstiger bredden, anses for at være en reces eller lokal forlængelse og er tilladt.
3.1.3 Alle trapper i apteringsområder og tjenesterum og kontrolrum skal være af stålrammekonstruktion, undtagen hvor Administrationen godkender brugen af andre ækvivalente materialer.
3.1.4 Hvis en radiostation ikke har direkte adgang til åbent dæk, skal der være to flugtveje fra eller adgangsveje til denne station, hvoraf den ene kan være et koøje eller vindue af tilstrækkelig størrelse eller et andet middel, som Administrationen måtte anse for tilfredsstillende.
3.1.5 Døre i flugtveje skal i almindelighed åbne i flugtretningen, bortset fra:
3.1.5.1 at individuelle kahytsdøre må åbne ind i kahytten for at undgå at skade personer i gangen, når døren åbnes; og
3.1.5.2 at døre i lodrette nødudgangsskakte må åbne ud fra skakten for at tillade, at skakten bruges både til nødudgang og som adgang.
3.2 Flugtveje/udgangsveje i passagerskibe.
3.2.1 Flugtveje/udgange fra rum under skotdækket.
3.2.1.1 Under skotdækket skal der fra hvert vandtæt rum eller lignende begrænset rum eller gruppe af rum findes to flugtveje/udgange, hvoraf mindst den ene skal være uafhængig af vandtætte døre. Undtagelsesvis kan Administrationen tillade, at en af disse flugtveje udelades i forbindelse med besætningsrum, hvor der kun af og til opholder sig nogen, hvis den krævede flugtvej er uafhængig af vandtætte døre.
3.2.1.2 Hvor Administrationen har tilladt fritagelse for en af flugtvejene under anvendelsen af stk. 3.2.1.1, skal den enkelte flugtvej være en sikker udgang. Imidlertid må trapper ikke være mindre end 800 mm i fri bredde, og de skal have gelænder på begge sider.
3.2.2 Flugtveje/udgangsveje fra rum over skotdækket
Over skotdækket skal der findes mindst to flugtveje/udgangsveje fra hver lodret hovedzone eller på lignende måde begrænset rum eller gruppe af rum, hvoraf mindst den ene skal give adgang til en trappe, der danner en lodret direkte flugtvej.
3.2.3 Direkte adgang til lukkede trapperum
Trapperum i aptering og tjenesterum skal have direkte adgang til gangene og have et tilstrækkeligt areal til at hindre trængsel under hensyntagen til det antal personer, der forventes at anvende dem i nødstilfælde. Inden for omkredsen af sådanne trapperum er det kun tilladt at have fælles toiletter, skabe af ikke-brændbare materialer til opbevaring af ufarligt sikkerhedsudstyr og åbne informationsdiske. Kun gange, elevatorer, offentlige toiletter, speciallastrum, åbne ro/ro rum, hvortil enhver passager kan få adgang, andre trapper til flugtveje som krævet i stk. 3.2.4.1 samt udvendige arealer må have direkte adgang til disse trapperum. Offentligt tilgængelige rum kan også have direkte adgang til trapperum undtagen i teatre bag scenen. Små gange eller forrum (lobbyer), som bruges til at adskille en lukket trappe fra kabysser eller større vaskerier, må have direkte adgang til trappen, forudsat at de har et minimum dæksareal på 4,5 m 2 , en bredde på mindst 900 mm og indeholder en brandslangestation.
3.2.4 Detaljer om flugtveje/udgangsveje
3.2.4.1 Mindst en af de flugtveje, der er krævet ifølge stk. 3.2.1.1 og 3.2.2, skal bestå af en let tilgængelig trappe omgivet af skotter, som skal yde ubrudt brandbeskyttelse regnet fra det dæk, hvorfra trappen udgår, til de pågældende udskibsningsdæk for redningsbåde og redningsflåder eller det øverste vejrdæk, hvis udskibningsdækket ikke udstrækker sig til den pågældende lodrette hovedzone. I sidstnævnte tilfælde skal der være direkte adgang til udskibningsdækket ad udvendige trapper og ruter, som skal være forsynet med nødlys i henhold til regel III/11.5 samt med skridsikker belægning. Adskillelser, som støder op til udvendige åbne trapper og ruter, og som er en del af en flugtvej, samt andre adskillelser, der er placeret sådan, at deres svigt under en brand ville forhindre adgangen til udskibningsdækket, skal have en brandmodstandsevne inklusive isolering i henhold til tabellerne 9.1 til 9.4, alt efter hvad der er gældende.
3.2.4.2 Adgangen fra indskottede trapperum til redningsbådene og redningsflådernes udskibningsområder skal være beskyttet enten direkte eller gennem beskyttede indvendige ruter, som skal have en brandmodstandsevne og isolation som for trapperum i overensstemmelse med tabellerne 9.1 til 9.4, alt efter hvad der er gældende.
3.2.4.3 Trapper, der kun betjener et rum og en balkon i det pågældende rum, må ikke anses for at være en af de krævede flugtveje.
3.2.4.4 Hvert niveau inden for et atrium skal have to flugtveje, hvoraf en skal give direkte adgang til en lukket lodret flugtvej, som opfylder kravene i stk. 3.2.4.1.
3.2.4.5 Bredden, antallet og kontinuiteten af flugtveje/udgangsveje skal være i overensstemmelse med kravene i »Fire Safety Systems Code«.
3.2.5 Påmærkning af flugtveje/udgangsveje
3.2.5.1 I tillæg til den nødbelysning, som er krævet i regel II-1/42 og regel III/11.5, skal flugtveje, inklusive trapper og udgange, være afmærket med lys eller selvlysende striber, som skal være anbragt i en højde over dækket, som ikke må overstige 0,3 m på et hvilket som helst sted i evakueringsruten, inklusive hjørner og korridorkryds. Afmærkningen skal sætte passagererne i stand til at identificere alle flugtruter og hurtigt identificere flugtudgangene. Hvis elektrisk belysning anvendes, skal det strømforsynes fra nødenergikilden, og det skal være således installeret, at en fejl ved en hvilken som helst enkelt lysenhed eller overklipning af en lysstribe ikke resulterer i, at afmærkningen bliver ineffektiv. Herudover skal alle skilte, som angiver flugtvejene og brandudstyrets placering, være selvlysende eller belyst. Administrationen skal sikre, at sådanne ledelys eller selvlysende materialer er blevet vurderet, afprøvet og monteret i henhold til »Fire Safety Systems Code«.
3.2.5.2 I passagerskibe, der medfører mere end 36 passagerer, skal kravene i stk. 3.2.5.1 også gælde for besætningens apteringsområde.
3.2.5.3 I stedet for det system til belysning af flugtvejene, der er krævet i stk. 3.2.5.1, kan alternative vejledningssystemer vedrørende flugtvejene accepteres, hvis de godkendes af Administrationen i overensstemmelse med de af Organisationen udviklede retningslinjer.36)
3.2.6 Døre, som normalt er låste, og som danner del af en flugtrute
3.2.6.1 Kahytsdøre og døre fra lignende rum må ikke kræve anvendelse af nøgler for at kunne åbnes indefra rummet. Der må heller ikke være nogen døre på en udpeget flugtvej, som der kræves nøgle for at låse op, når man bevæger sig i flugtretningen.
3.2.6.2 Udgangsdøre fra almindeligt tilgængelige rum, som normalt er lukket til med en klinke, skal forsynes med en mulighed for hurtig udløsning (frakobling). Sådanne midler skal bestå af en dørklinkemekanisme, der indeholder en anordning, som udløser klinken ved påvirkning af en kraft i den retning, som flugtruten går. Hurtigudløsningsmekanismer skal konstrueres og monteres til Administrationens tilfredshed og især:
3.2.6.2.1 bestå af tværstænger eller plader, hvis udløsende del strækker sig på tværs af mindst halvdelen af dørbladets bredde i en højde af mindst 760 mm og højst 1120 mm over dækket;
3.2.6.2.2 medføre, at dørklinken udløses ved påvirkning med en kraft på højst 67 N; og
3.2.6.2.3 ikke være forsynet med nogen låsemekanisme, skruer eller andre indretninger, der forhindrer, at klinken udløses, når udløsermekanismen påvirkes med en trykkraft.
3.2.7 Evakueringsanalyse for passagerskibe37)
3.2.7.1 Flugtruter skal vurderes ved hjælp af en evakueringsanalyse tidligt i konstruktionsfasen. Analysen skal gælde for:
. 1 ro-ro-passagerskibe, der er bygget den 1. juli 1999 eller senere; og
. 2 andre passagerskibe, der er bygget den 1. januar 2020 eller senere og transporterer flere end 36 passagerer.
3.2.7.2 Analysen skal anvendes til at påvise og eliminere, så vidt som det er praktisk muligt, evakueringspropper, som måtte opstå under en udskibning i forbindelse med passagerer og besætningsmedlemmers normalbevægelser langs flugtruterne, herunder muligheden for at besætningsmedlemmer kan have behov for at bevæge sig langs disse ruter i modsat retning af passagererne. Derudover skal analysen anvendes til at demonstrere, at evakueringsarrangementet er tilstrækkeligt fleksibelt til at tage højde for, at visse flugtveje, samlingsstationer, udskibningsstationer eller redningsmidler muligvis ikke kan anvendes på grund af en skade/ulykke.
3.3 Flugtveje/udgangsveje på lastskibe
3.3.1 Almindelige bestemmelser
På alle niveauer i apteringen skal der fra hvert begrænset rum eller gruppe af rum være mindst to flugtveje/udgangsveje placeret så langt fra hinanden som muligt.
3.3.2 Flugtveje/udgangsveje fra rum under det lavest beliggende åbne dæk
Under det lavest beliggende åbne dæk skal hovedflugtvejen være en trappe, og den sekundære flugtvej kan være en skakt eller en trappe.
3.3.3 Flugtveje/udgangsveje fra rum over det lavest beliggende åbne dæk
Over det lavest beliggende åbne dæk skal flugtvejene være trapper eller døre til et åbent dæk eller en kombination heraf.
3.3.4 Gange, som ender blindt, må ikke være længere end 7 m.
3.3.5 Bredde og kontinuitet af flugtveje/udgangsveje
Bredden, antallet og kontinuiteten af flugtvejene skal være i overensstemmelse med kravene i »Fire Safety Systems Code«.
3.3.6 Undtagelse fra to flugtveje/udgangsveje
Undtagelsesvis kan Administrationen dispensere fra en af flugtvejene fra rum til besætningen, som kun anvendes af og til, hvis den krævede flugtrute er uafhængig af vandtætte døre.
3.4 Flugtapparater
3.4.1 Flugtapparater skal opfylde »Fire Safety Systems Code«. Reserveflugtapparater skal findes om bord.
3.4.2 Alle skibe skal medføre mindst to flugtapparater inden for apteringsområdet.
3.4.3 I passagerskibe skal der medføres mindst to flugtapparater i hver lodret hovedzone.
3.4.4 I passagerskibe, der medfører mere end 36 passagerer, skal der i hver lodret hovedzone medføres to flugtapparater ud over dem, som er krævet i stk. 3.4.3 ovenfor.
3.4.5 Stk. 3.4.3 og 3.4.4 gælder ikke for indskottede trapper, som udgør særskilte lodrette hovedzoner, og for de lodrette hovedzoner i for- eller agterenden af et skib, som ikke indeholder rum af kategorierne (6), (7), (8) eller (12) som defineret i regel 9.2.2.3.
4 Flugtveje/udgangsveje fra maskinrum
4.1 Flugtveje/udgangsveje på passagerskibe
Flugtveje/udgangsveje fra hvert maskinrum i passagerskibe skal opfylde følgende krav:
4.1.1 Flugtveje/udgange fra rum under skotdækket
Når rummet er under skotdækket, skal de to flugtveje bestå af enten:
4.1.1.1 To sæt stållejdere, anbragt så langt fra hinanden som muligt, som fører op til døre i den øverste del af rummet med tilsvarende afstand, hvorfra der er adgang til de pågældende udskibningsdæk for redningsbåde og redningsflåder. En af disse lejdere skal være placeret inden i en beskyttet indskotning, der opfylder regel 9.2.2.3, kategori (2), eller regel 9.2.2.4, kategori (4), hvad der end måtte være gældende, fra den nederste del af det rum, den betjener, til et sikkert sted uden for rummet. Selvlukkende branddøre af samme brandklasse-standard skal monteres i indskotningen. Lejderen skal fastgøres på en sådan måde, at varme ikke overføres ind i indskotningen gennem ikke-isolerede fastgørelsespunkter. Den beskyttede indskotning skal mindst have en indvendig dimension på 800 × 800 mm og skal være forsynet med nødbelysning; eller
4.1.1.2 en stållejder, der fører op til en dør i den øverste del af rummet, hvorfra der er adgang til udskibningsdækket, og yderligere en ståldør i den nederste del af rummet og på et sted, der er godt adskilt fra den nævnte lejder. Ståldøren skal kunne åbnes og lukkes fra begge sider og give adgang til en sikker flugtrute fra den nederste del af rummet til udskibningsdækket.
4.1.2 Flugtveje/udgange fra rum over skotdækket
Hvor rummet ligger over skotdækket, skal de to flugtveje/udgange være anbragt så langt fra hinanden som muligt, og de døre, der fører fra disse udgange, skal være anbragt på et sted, hvorfra der er adgang til de pågældende udskibningsdæk for redningsbåde og redningsflåder. Hvor disse flugtveje forudsætter brug af lejdere, skal sådanne være af stål.
4.1.3 Fritagelse for to flugtveje/udgangsveje
I et skib med en bruttotonnage på under 1000 kan Administrationen tillade, at der kun er en flugtvej/udgang, under fornøden hensyntagen til bredden og indretningen af rummets øverste del. I et skib med en bruttotonnage på 1000 og derover kan Administrationen fritage for den ene flugtvej fra ethvert sådant rum, herunder et normalt ubemandet hjælpemaskinrum, såfremt enten en dør eller en stållejder giver sikker udgang til udskibningsdækket under hensyntagen til arten og beliggenheden af det pågældende rum, og om der normalt er beskæftiget personer i rummet. I styremaskinrummet skal der være en anden flugtvej, når nødstyrepladsen er placeret i dette rum, medmindre der er direkte adgang til åbent dæk.
4.1.4 Flugtveje/udgangsveje fra maskinkontrolrum
Der skal være to flugtveje/udgangsveje fra maskinkontrolrum, som er placeret inden for et maskinrumsafsnit. Mindst den ene flugtvej skal yde kontinuerlig brandbeskyttelse til et sikkert sted uden for maskinrumsafsnittet.
4.1.5 Skrå lejdere og trapper
Hvad angår skibe bygget den 1. januar 2016 eller senere, skal alle skrå lejdere/trapper, der er monteret med henblik på at opfylde stk. 4.1.1, med åbne trin i maskinrum, som indgår i eller yder adgang til flugtveje, men som ikke er placeret i en beskyttet indskotning, være af stål. Sådanne lejdere/trapper skal være udstyret med stålbeskyttelse på undersiden, således at flygtende personel ydes beskyttelse mod brand og flammer nedefra.
4.1.6 Flugtveje fra hovedværksteder i maskinrum
Hvad angår skibe bygget den 1. januar 2016 eller senere, skal der være to flugtveje fra hovedværkstedet i et maskinrum. Mindst en af disse flugtveje skal yde uafbrudt brandbeskyttelse til en sikker position uden for maskinrummet.
4.2 Flugtveje/udgangsveje på lastskibe
Flugtveje/udgangsveje fra hvert maskinrum på lastskibe skal opfylde følgende krav.
4.2.1 Flugtveje/udgangsveje fra maskinrum af kategori A
Bortset fra hvad der er angivet i stk. 4.2.2, skal der skal være to flugtveje/udgangsveje fra hvert maskinrum af kategori A. Specielt skal en af følgende bestemmelser være opfyldt:
4.2.1.1 To sæt stållejdere, anbragt så langt fra hinanden som muligt, som fører op til døre i den øverste del af rummet, som ligeledes er anbragt adskilt, og hvorfra der er adgang til åbent dæk. En af disse lejdere skal være i en beskyttet indskotning (skakt), som opfylder regel 9.2.3.3, kategori (4), fra den nedre del af det rum, den betjener, til et sikkert sted uden for rummet. Selvlukkende branddøre af samme brandklasse-standard skal monteres i indskotningen. Lejderen skal fastgøres på en sådan måde, at varme ikke overføres ind i indskotningen gennem ikke-isolerede fastgørelsespunkter. Den beskyttede indskotning skal mindst have en indvendig dimension på 800 × 800 mm og skal være forsynet med nødbelysning; eller
4.2.1.2 en stållejder, der fører op til en dør i den øverste del af rummet, hvorfra der er adgang til åbent dæk, og yderligere en ståldør i den nederste del af rummet og på et sted, der er godt adskilt fra den nævnte lejder. Ståldøren skal kunne åbnes og lukkes fra begge sider og give adgang til en sikker flugtrute fra den nederste del af rummet til åbent dæk.
4.2.2 Fritagelse for to flugtveje/udgangsveje
I et skib med en bruttotonnage på under 1000 kan Administrationen dispensere fra en af de under stk. 4.2.1 krævede flugtveje/udgangsveje under fornøden hensyntagen til dimensionen og indretningen af den øverste del af rummet. Endvidere behøver flugtvejene fra maskinrum af kategori A ikke opfylde kravene om en lukket brandbeskyttelse angivet i stk. 4.2.1.1. I styremaskinrummet skal der være en anden flugtvej, når nødstyrepladsen er placeret i dette rum, medmindre der er direkte adgang til åbent dæk.
4.2.3 Flugtveje/udgangsveje fra maskinrum, der ikke er af kategori A.
Fra maskinrum, som ikke er af kategori A, skal der være to flugtveje/udgangsveje, bortset fra at en enkelt flugtvej kan accepteres fra rum, der kun er bemandet af og til, og fra rum, hvor den maksimale distance, der skal tilbagelægges til døren, er 5 m eller mindre.
4.2.4 Skrå lejdere og trapper
Hvad angår skibe bygget den 1. januar 2016 eller senere, skal alle skrå lejdere/trapper, der er monteret med henblik på at opfylde stk. 4.2.1, med åbne trin i maskinrum, som indgår i eller yder adgang til flugtveje, men som ikke er placeret i en beskyttet indskotning, være af stål. Sådanne lejdere/trapper skal være udstyret med stålbeskyttelse på undersiden, således at flygtende personel ydes beskyttelse mod brand og flammer nedefra.
4.2.5 Flugtveje fra maskinkontrolrum i maskinrum af kategori ”A”
Hvad angår skibe bygget den 1. januar 2016 eller senere, skal der være to flugtveje fra maskinkontrolrummet i et maskinrum. Mindst en af disse flugtveje skal yde uafbrudt brandbeskyttelse til en sikker position uden for maskinrummet.
4.2.6 Flugtveje fra hovedværksteder i maskinrum af kategori ”A”
Hvad angår skibe bygget den 1. januar 2016 eller senere, skal der være to flugtveje fra hovedværkstedet i et maskinrum. Mindst en af disse flugtveje skal yde uafbrudt brandbeskyttelse til en sikker position uden for maskinrummet.
4.3 Flugtapparater
4.3.1 På alle skibe skal der inden for maskinrummene på iøjnefaldende steder være placeret flugtapparater, som kan nås hurtigt og let til enhver tid i tilfælde af brand. Placeringen af flugtapparater skal tage hensyn til indretningen af maskinrummet og det antal personer, der normalt arbejder i rummene38)
4.3.2 Antal og placering af disse apparater skal angives på den brandkontrolplan, som er krævet i regel 15.2.4.
4.3.3 Flugtapparater skal opfylde kravene i »Fire Safety Systems Code«.
5 Flugtveje/udgangsveje på passagerskibe fra speciallastrum og åbne ro/ro lastrum, hvortil alle passagerer kan have adgang
5.1 I speciallastrum og åbne ro/ro rum, hvortil alle ombordværende passagerer kan have adgang, skal antal og placering af flugtvejene/udgangsvejene både under og over skotdækket være til Administrationens tilfredshed, og sikkerheden for adgangen til udskibningsdækket skal være mindst ækvivalent til, hvad der kræves under stk. 3.2.1.1, 3.2.2, 3.2.4.1 og 3.2.4.2. Disse rum skal have afmærkede gangbaner med en bredde på mindst 600 mm til flugtvejene. Parkeringsarrangementerne til køretøjerne skal være således, at gangbanerne altid holdes fri.
5.2 En af flugtvejene/udgangsvejene fra maskinrummene, hvor der normalt er beskæftiget besætningsmedlemmer, skal undgå direkte adgang til ethvert speciallastrum.
6 Flugtveje/udgangsveje fra ro/ro rum
Der skal være mindst to flugtveje/udgangsveje fra ro/ro rum, hvor besætningen normalt er beskæftiget. Flugtruterne skal udgøre en sikker flugtvej til udskibningsdækkkene for redningsbåde og redningsflåder og skal placeres i den forreste og agterste del af rummet.
7 Yderligere krav til ro/ro passagerskibe
7.1 Almindelige krav
7.1.1 Fra ethvert normalt opholdssted på skibet skal der være flugtruter til en samlingsstation. Disse flugtruter skal være arrangeret således, at de skaber en så direkte vej som muligt til samlingsstationen39) og skal være mærket med de symboler, som er udarbejdet af Organisationen.40)
7.1.2 Flugtruten fra kahytter (kabiner) til trappeskakte skal være så direkte som muligt med et minimumsantal retningsændringer. Det må ikke være nødvendigt at gå fra den ene side af skibet til den anden side for at komme til en flugtrute. Det må ikke være nødvendigt at gå mere end to dæk op eller ned for at komme til samlingsstationen eller til åbent dæk fra noget som helst rum for passagerer.
7.1.3 Der skal være udvendige ruter fra åbne dæk som angivet i stk. 7.1.2 til udskibningsstationerne for redningsmidlerne.
7.1.4 Hvor et lukket rum støder op til et åbent dæk, skal åbninger fra det lukkede rum til det åbne dæk, hvor det er muligt, kunne anvendes som nødudgange.
7.1.5 Flugtveje må ikke spærres af møbler og andre forhindringer. Med undtagelse af borde og stole, som kan ryddes af vejen for at få passageareal, skal kabinetter og andre tunge møbler i almindeligt tilgængelige rum og langs flugtvejene være fastgjort for at forhindre dem i at skride under skibets rulning og krængning. Gulvbelægninger skal også være sikret. Under sejlads skal skibets evakueringsruter være ryddet for spærringer såsom rengøringsvogne, sengelinned, bagage og andet gods.
7.2 Anvisninger om sikre flugtveje/udgangsveje
7.2.1 Dæk skal nummereres løbende, idet der begyndes med »1« ved tanktoppen eller nederste dæk. Disse numre skal på en fremtrædende vis være angivet ved trappeafsatser og elevatorfoyerer. Dæk kan også angives ved en navnebetegnelse, men dæksnummeret skal altid være angivet ved navnet.
7.2.2 Enkle »Du er her« positionsplaner, påmærket flugtruter med pile skal på iøjnefaldende måde være anbragt på indersiden af hver kahytsdør og i almindeligt tilgængelige rum. Planen skal vise flugtretningerne og skal være rigtigt orienteret i relation til dens placering på skibet.
7.3 Styrke af håndlister og gange
7.3.1 Gelændere eller andre håndgreb skal være anbragt i alle gange i hele flugtrutens længde, således at et fast håndgreb hvor muligt er til stede på enhver del af ruten til samlingsstationerne og udskibningsstationerne. Sådanne gelændere skal være anbragt på begge sider af gange på mere end 1,8 meters bredde i langskibs retning og i gange på mere end 1 meters bredde i tværskibs retning. Der skal lægges særlig vægt på behovet for at være i stand til at krydse foyerer, atrier og andre store åbne områder langs flugtruterne. Gelændere og andre håndgreb skal have en sådan styrke, at de kan modstå en jævnt fordelt vandret belastning på 750 N/m påført i retning af gangens eller rummets midtpunkt og en jævnt fordelt lodret belastning på 750 N/m påført i nedadgående retning. De to belastninger behøver ikke at blive påført samtidigt.
7.3.2 Den nederste 0,5 m af skotter og andre adskillelser, som danner lodrette inddelinger langs flugtruter, skal være i stand til at modstå en belastning på 750 N/m, således at de kan anvendes til at gå på under skibets største hældningsvinkel.
Afsnit E Operationelle krav
Regel 14 Operationelt beredskab og vedligeholdelse
1 Formål
Formålet med denne regel er at opretholde og overvåge effektiviteten af skibets brandsikkerhedsberedskab. Med dette formål for øje skal følgende funktionskrav opfyldes:
1.1 brandbeskyttelsessystemer og brandbekæmpelsesanlæg og -redskaber/udstyr skal være klar til brug; og
1.2 brandbeskyttelsessystemer og brandbekæmpelsesanlæg og -redskaber/udstyr skal være ordentligt afprøvede og kontrollerede.
2 Almindelige bestemmelser
Kravene i stk. 1.1 skal altid være opfyldt, medens skibet er i drift. Et skib er ikke i drift, når:
1. det er under reparation eller oplagt (enten til ankers eller i havn), eller det er i tørdok;
2. det er erklæret ude af drift af rederen eller rederens repræsentant; og
3. for passagerskibe, når der ikke er passagerer om bord.
2.1 Operationelt beredskab
2.1.1 Følgende brandsikringssystemer skal holdes i god stand for at sikre den krævede ydeevne, hvis en brand opstår:
2.1.1.1 konstruktiv brandsikring indbefattet brandmodstandsevnen af brandinddelinger og beskyttelse af åbninger og gennemføringer i disse inddelinger;
2.1.1.2 brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg; og
2.1.1.3 evakueringssystemer og anordninger.
2.1.2 Brandbekæmpelsessystemer og anordninger skal holdes i god funktionsmæssig stand og være let tilgængelige for øjeblikkelig brug. Transportable slukkere, som er blevet udløst, skal straks genoplades eller erstattes med en tilsvarende enhed.
2.2 Vedligeholdelse, afprøvning og tilsyn
2.2.1 Vedligeholdelse, afprøvning og tilsyn skal udføres på grundlag af retningslinier udarbejdet af Organisationen41) og på en måde, der garanterer pålideligheden af brandbekæmpelsessystemerne og -anordningerne.
2.2.2 Vedligeholdelsesplanen skal opbevares om bord på skibet og skal være tilgængelig for inspektion, når som helst det kræves af Administrationen.
2.2.3 Vedligeholdelsesplanen skal omfatte mindst følgende brandbeskyttelsesanlæg, brandbekæmpelsessystemer og -udstyr, såfremt dette er installeret:
2.2.3.1 hovedbrandledninger, brandpumper og brandstudse samt slanger, strålerør og international landtilslutning;
2.2.3.2 faste brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg;
2.2.3.3 faste brandslukningsanlæg og andre brandslukningsanordninger;
2.2.3.4 automatiske sprinklere, brandvisnings- og brandalarmeringssystemer;
2.2.3.5 ventilationssystemer, inklusive brand- og røgspjæld, ventilatorer og deres betjeninger;
2.2.3.6 nødlukning af brændstoftilførsler;
2.2.3.7 branddøre inklusiv deres betjening (styring);
2.2.3.8 generalalarmsystemer;
2.2.3.9 flugtapparater;
2.2.3.10 transportable ildslukkere inklusiv reserveladninger; og
2.2.3.11 brandmandsudrustninger.
2.2.4 Vedligeholdelsesprogrammet kan være computer-baseret.
3 Yderligere krav til passagerskibe
Ud over de brandbeskyttelsesanlæg og det udstyr, som er nævnt i stk. 2.2.3, skal der for skibe, som medfører mere end 36 passagerer, udarbejdes en vedligeholdelsesplan for lavt placerede ledelys og højttalersystemer.
4 Yderligere krav til tankskibe
Ud over de brandbeskyttelsesanlæg og det udstyr, som er nævnt i stk. 2.2.3, skal der for tankskibe udarbejdes en vedligeholdelsesplan for:
4.1 inertgassystemer;
4.2 skumslukningsanlæg på dæk;
4.3 brandsikringsanlæg i lastpumperum; og
4.4 detektorer til brændbare gasser.
Regel 15 Instruktioner, træning om bord og øvelser
1 Formål
Formålet med denne regel er at formindske konsekvenserne af brand ved hjælp af korrekt undervisning, oplæring og øvelser for personer om bord i korrekte fremgangsmåder i nødsituationer. Til dette formål skal besætningen have det nødvendige kendskab samt færdigheder i at håndtere nødsituationer i tilfælde af brand, herunder at tage sig af passagererne.
2 Almindelige bestemmelser
2.1 Instruktioner/undervisning, pligter og organisering
2.1.1 Medlemmer af besætningen skal modtage instruktion om brandsikkerhed om bord på skibet.
2.1.2 Besætningsmedlemmer skal have instruktioner om deres bestemte pligter.
2.1.3 Der skal organiseres hold, som er ansvarlige for brandslukning. Disse hold skal altid kunne opfylde deres pligter, når skibet er i drift.
2.2 Træning og øvelser om bord
2.2.1 Besætningsmedlemmerne skal undervises, således at de bliver bekendt med skibets indretning såvel som placering og betjening af ethvert brandslukningsanlæg og udstyr, som de kan beordres til at bruge.
2.2.2 Træningen i brugen af flugtapparater skal være en del af træningen om bord.
2.2.3 Præstationerne af de besætningsmedlemmer, der er tildelt pligter i forbindelse med brandbekæmpelse, skal periodisk evalueres ved afholdelse af træning og øvelser om bord for at identificere områder, som trænger til forbedring, for at sikre, at brandbekæmpelsesfærdighederne bibeholdes, og for at sikre brandbekæmpelsesorganisationens operationelle beredskab.
2.2.4 Træning om bord i brug af skibets brandslukningsanlæg og udstyr skal planlægges og udføres i overensstemmelse med kravene i regel III/19.4.1.
2.2.5 Brandøvelser skal ledes og registreres i overensstemmelse med bestemmelserne i regel III/19.3 og III/19.5.
2.2.6 Der skal forefindes en måde, hvorpå cylindere til åndedrætsværn, der anvendes under øvelser, kan genoplades, eller der skal medbringes et passende antal ekstra cylindere om bord til erstatning for de allerede anvendte.
2.3 Instruktionsbøger om brandbekæmpelse
2.3.1 Der skal findes instruktionsbøger i alle besætningens messer og fritidsrum eller i hvert enkelt besætningsmedlems kahyt.
2.3.2 Instruktionsbøgerne skal være skrevet på skibets arbejdssprog.
2.3.3 Instruktionsbogen, som kan bestå af flere bind, skal indeholde de instruktioner og oplysninger, som er krævet i stk. 2.3.4 i let forståelige vendinger og så vidt muligt illustreret. Enhver del af sådanne oplysninger kan stilles til rådighed i form af audiovisuelle hjælpemidler i stedet for instruktionsbogen.
2.3.4 Instruktionsbogen skal forklare følgende i detaljer:
2.3.4.1 Almindelig praksis om brandsikkerhed og forholdsregler i forbindelse med faren ved rygning, faren i forbindelse med elektricitet, brændbare væsker og lignende almindelige risici om bord på skibe;
2.3.4.2 almindelige instruktioner om brandbekæmpelsesaktiviteter og brandbekæmpelsesprocedurer, herunder alarmering om en brand og brugen af manuelle brandtryk;
2.3.4.3 betydningen af skibets alarmer;
2.3.4.4 betjening og brug af brandslukningsanlæg og udstyr;
2.3.4.5 betjening og brug af branddøre;
2.3.4.6 betjening og brug af brand- og røgspjæld; og
2.3.4.7 evakueringssystemer og udstyr.
2.4 Brandkontrolplaner 42)
2.4.1 Til vejledning for skibets officerer skal der til stadighed være opslået generalarrangementstegninger, der for hvert dæk klart viser kontrolrummene, de forskellige brandsektioner omgivet af klasse »A«-inddelinger, sektionerne omgivet af klasse »B«-inddelinger samt nærmere oplysninger om brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg, sprinkleranlæg, brandslukningsmateriel, adgangsveje til de forskellige rum, dæk etc. samt ventilationsanlægget, herunder oplysninger om centralstyringen af ventilatorer, anbringelse af spjæld og numrene på de ventilatorer, der betjener hver enkelt afdeling. Efter Administrationens skøn kan ovennævnte oplysninger i stedet gives i et hæfte, hvoraf hver af skibets officerer skal have et eksemplar, mens et eksemplar altid skal ligge fremme om bord på et tilgængeligt sted. Brandkontrolplaner og -hæfter skal holdes ájour, idet enhver ændring snarest muligt skal indføres heri. Beskrivelsen i sådanne planer og hæfter skal affattes på det eller de sprog, som Administrationen bestemmer. Hvis dette sprog hverken er engelsk eller fransk, skal der vedlægges en oversættelse til et af disse sprog.
2.4.2 I alle skibe skal der permanent opbevares et duplikat af brandplanen eller et hæfte, der indeholder disse planer, i et iøjnefaldende mærket, vejrtæt indelukke uden for dækshuset til hjælp for brandslukningsmandskab fra land.43)
3 Yderligere krav til passagerskibe
3.1 Brandøvelser
Ud over kravene i stk. 2.2.3 skal der afholdes brandøvelser i overensstemmelse med kravene i regel III/30 med særligt henblik på varsling af passagerer og passagerernes bevægelse til samlingsstationer og udskibningsdæk.
3.2 Brandkontrolplaner
I skibe, som transporterer mere end 36 passagerer, skal brandkontrolplanen eller hæftet, som kræves i denne regel, indeholde oplysninger om den konstruktive brandsikring, brandvisning og brandslukning i henhold til de retningslinier, som er udstedt af Organisationen.44)
Regel 16 Arbejdsoperationer
1 Formål
Formålet med denne regel er at sørge for oplysning og instruktioner om korrekte skibs- og lasthåndteringsoperationer i forhold til brandsikkerhed. Med dette formål for øje skal følgende funktionskrav opfyldes:
1.1 Hæfter om brandsikker operationel drift skal findes om bord; og
1.2 afgangen af brændbare dampe i forbindelse med trykudligning af lasttanke skal kontrolleres.
2 Hæfter om brandsikker drift af skibet
2.1 Det krævede hæfte om brandsikker operationel drift skal indeholde de nødvendige oplysninger og instruktioner om sikker operationel drift af skibet og lasteoperationer i forhold til brandsikkerhed. Hæftet skal indeholde oplysninger om besætningens ansvar for skibets almindelige brandsikkerhed under lastning og losning, og medens det er til søs. Nødvendige forholdsregler i forbindelse med behandling af almindelige laster skal være forklaret. For skibe, som fragter farligt gods og brændbare laster i bulk, skal hæftet om brandsikker operationel drift også indeholde referencer til de relevante instruktioner om brandbekæmpelse og nødlasteoperationer, som findes i the International Maritime Solid Bulk Cargoes (IMSBC) Code, the International Bulk Chemical Code, the International Gas Carrier Code og i the International Dangerous Goods Code, hvad der end måtte være relevant.
2.2 Hæftet om brandsikker operationel drift skal findes i hver besætningsmesse og fritidsrum eller i hvert enkelt besætningsmedlems kahyt.
2.3 Hæftet om brandsikker operationel drift skal være skrevet på skibets arbejdssprog.
2.4 Hæftet om brandsikker operationel drift kan være kombineret med de instruktionsbøger om træning og oplæring, som er krævet i regel 15.2.3.
3 Yderligere krav til tankskibe
3.1 Almindelige bestemmelser
Det hæfte om brandsikker operationel drift, som der henvises til i stk. 2, skal indeholde forholdsregler om forebyggelse af spredning af brand til lastområdet på grund af antændelse af brændbare dampe og indeholde procedurer for rensning af lasttanke for gas og/eller gasfrigøring under hensyntagen til stk. 3.2.
3.2 Procedurer for rensning af lasttanke og/eller gasfrigøring
3.2.1 Når skibet er forsynet med et inertgassystem, skal lasttankene først renses i overensstemmelse med kravene i regel 4.5.6, indtil koncentrationen af kulbrintedampe i lasttankene er reduceret til under 2% beregnet efter rumfang. Derefter kan gasfrigøring foretages ved lasttankens dæksniveau.
3.2.2 Når skibet ikke er forsynet med et inertgassystem, skal operationen udføres således, at de brændbare dampe indledningsvis bliver fjernet gennem:
3.2.2.1 Udluftningsudmundingerne som angivet i regel 4.5.3.4;
3.2.2.2 udluftningsudmundinger mindst 2 m over lastdæksniveau med en lodret udstrømningshastighed på mindst 30 m/s, der opretholdes under gasfrigørelsen; eller
3.2.2.3 udluftningsudmundinger mindst 2 m over lastdæksniveau med en lodret udstrømningshastighed på mindst 20 m/s, som er beskyttet af egnede anordninger til at forhindre gennemgang af flammer.
3.2.3 De ovenfor nævnte udluftningsudmundinger skal være placeret mindst 10 m målt vandret fra det nærmeste luftindtag og åbninger til lukkede rum, som indeholder en antændelseskilde, samt fra dæksmaskineri, inklusiv ankerspil og kædekasseåbninger og udstyr, som kan indebære en fare for antændelse.
3.2.4 Når koncentrationen af de brændbare dampe ved udmundingerne er blevet reduceret til 30% af den nedre brændbare grænse, kan gasfrigørelsen fortsætte i niveau med lasttankdækket.
3.3 Betjening af inertgassystemer
3.3.1 Det inertgassystem til tankskibe, der kræves i regel 4.5.5.1, skal betjenes således, at atmosfæren i lasttankene bliver og forbliver ikke-brændbar, undtagen når det kræves, at disse tanke er gasfrie.
3.3.2 Uanset ovenstående kan inertgas anvendes i kemikalietankskibe efter lastningen af lasttanken, men før losningen, og skal fortsat anvendes, indtil den pågældende lasttank er blevet renset for alle brændbare dampe før afgasningen. Kun nitrogen kan accepteres som en inertgas under anvendelsen af denne bestemmelse.
3.3.3 Uanset bestemmelsen i regel 1.2.2.2 gælder bestemmelserne i dette stykke kun for tankskibe, der er bygget den 1. januar 2016 eller senere. Hvis iltindholdet i inertgassen overstiger 5 volumenprocent, skal der straks tages forholdsregler for at forbedre gaskvaliteten. Medmindre gaskvaliteten forbedres, skal alle operationer i de lasttanke, der tilføres inertgas, suspenderes med henblik på at undgå, at der trækkes luft ind i lasttankene, eventuelle gasreguleringsventiler skal lukkes, og den gas, der ikke overholder specifikationerne, skal udluftes til atmosfæren.
3.3.4 Såfremt inertgassystemet ikke kan opfylde kravene i stk. 16.3.3.1, og det er vurderingen, at det er praktisk umuligt at udvirke en reparation, skal losning af lasten og rensning af de tanke, der kræver inerting, først genoptages, når passende nødprocedurer er blevet iagttaget under hensyntagen til de af Organisationen udarbejdede retningslinjer.45)
Afsnit F Alternative konstruktioner og arrangementer
Regel 17 Alternative konstruktioner og arrangementer
1 Formål
Formålet med denne regel er at tillade en metode til anvendelse af alternative konstruktioner og arrangementer i forbindelse med brandsikkerhed.
2 Almindelige bestemmelser
2.1 Brandsikkerhedskonstruktioner og arrangementer kan afvige fra de foreskrevne krav angivet i afsnit B, C, D, E eller G i dette kapitel, forudsat at konstruktionen og arrangementerne opfylder brandsikringens formål og de funktionelle krav i dette kapitel.
2.2 Når konstruktionen (designet) eller arrangementerne afviger fra de foreskrevne krav i dette kapitel, skal der udføres en brandsikkerhedsanalyse, evaluering og godkendelse heraf i overensstemmelse med denne regel.
3 Brandsikkerhedsanalyse
Brandsikkerhedsanalysen skal udarbejdes og forelægges Administrationen på basis af vejledninger udarbejdet af Organisationen46) og skal som et minimum omfatte følgende elementer:
3.1 fastsættelse af skibstypen, og hvilke rum det drejer sig om;
3.2 identifikation af, hvilke foreskrevne krav skibet eller rummene ikke vil opfylde;
3.3 identifikation af brand- og eksplosionsfaren for skibet eller de rum, der er tale om, herunder:
3.3.1 identifikation af de mulige antændelseskilder;
3.3.2 identifikation af mulighederne for udvikling af brand i hvert omhandlet rum;
3.3.3 identifikation af muligheden for udvikling af røg og giftige luftarter i hvert omhandlet rum;
3.3.4 identifikation af mulighederne for spredning af brand, røg eller giftige luftarter fra hvert af de omhandlede rum, til andre rum;
3.4 fastsættelse af, hvilke kriterier for opfyldelse af de omhandlede skibes eller rums brandsikkerhed der kræves, som er behandlet i de foreskrevne krav, herunder særligt:
3.4.1 kriterierne for opfyldelsen skal baseres på dette kapitels brandsikkerhedsmæssige formål og funktionskrav;
3.4.2 kriterierne for opfyldelsen skal medføre et sikkerhedsniveau, der ikke er mindre end det, der ville blive opnået ved at anvende de foreskrevne krav; og
3.4.3 kriterierne for opfyldelsen skal kunne bestemmes med hensyn til omfang og være målelige;
3.5 detaljeret beskrivelse af de alternative konstruktioner og arrangementer, inklusiv en liste med de antagelser, der er anvendt i konstruktionen, og enhver foreslået operationel begrænsning eller betingelse; og
3.6 teknisk begrundelse, der påviser, at den alternative konstruktion og de alternative arrangementer opfylder kriterierne for brandsikkerheden.
4 Evaluering af alternative konstruktioner og arrangementer
4.1 Den i stk. 3 krævede brandsikkerhedsanalyse skal evalueres og godkendes af Administrationen under hensyntagen til de af Organisationen udviklede vejledninger.47)
4.2 En kopi af den dokumentation, som er godkendt af Administrationen, som angiver, at den alternative konstruktion og arrangementerne opfylder denne regel, skal medføres om bord på skibet.
5 Udveksling af informationer
Administrationen skal videregive relevante oplysninger angående alternative konstruktioner og arrangementer, som er godkendt af Organisationen, til denne for cirkulation til alle kontraherende regeringer.
6 Gen-evaluering på grund af ændringer af betingelserne
Hvis de antagelser og de operationelle restriktioner, der blev fastsat for de alternative konstruktioner og arrangementer, ændres, skal brandsikkerhedsanalysen udføres under de ændrede forhold, og den skal godkendes af Administrationen.
Afsnit G Særlige krav
Regel 18 Helikopteranlæg
1 Formål
Formålet med denne regel er at sørge for ekstra brandsikkerhedsmæssige foranstaltninger i dette kapitel for skibe, der er forsynet med særlige faciliteter for helikoptere. Med dette formål for øje skal følgende funktionskrav opfyldes:
1.1 Opbygningen af helikopterdækket skal være tilstrækkelig til at beskytte skibet mod den brandrisiko, som er forbundet med helikopteroperationer;
1.2 der skal sørges for brandslukningsudstyr til passende beskyttelse af skibet mod den brandrisiko, som er forbundet med helikopteroperationer;
1.3 optanknings- og hangarfaciliteter samt driften skal sikre de nødvendige forholdsregler til at beskytte skibet mod den brandrisiko, som er forbundet med helikopteroperationer; og
1.4 der skal sørges for instruktionshåndbøger og træning.
2 Anvendelse
2.1 Ud over at opfylde kravene i de relevante regler indeholdt i afsnit B, C, D og E i dette kapitel skal skibe, som er forsynet med helikopterdæk, opfylde kravene i denne regel.
2.2 Hvor helikoptere af og til eller i nødstilfælde lander eller foretager hejseoperationer (winching) på et skib uden helikopterdæk, kan brandslukningsudstyr, som er anbragt i overensstemmelse med kravene i afsnit C, anvendes. Dette udstyr skal være gjort let tilgængeligt i tæt tilknytning til det landings- eller hejse-område, som anvendes i forbindelse med helikopteroperationer.
2.3 Uanset kravene i stk. 2.2 ovenfor skal skibe bygget den 1. januar 2020 eller senere med helikopterlandingsområder være udstyret med et skumslukningsanlæg, der opfylder de relevante bestemmelser i kapitel 17 i "Fire Safety Systems Code.
2.4 Uanset kravene i stk. 2.2 ovenfor skal ro/ro passagerskibe, som ikke har helikopterdæk, opfylde regel III/28.
3 Konstruktion og bygning
3.1 Konstruktion af stål eller andet tilsvarende materiale
I almindelighed skal konstruktionen af helikopterdæk være af stål eller andre tilsvarende materialer. Hvis helikopterdækket danner toppen af et dækshus eller en overbygning, skal det isoleres til klasse »A-60« standard.
3.2 Konstruktion af aluminium eller andre metaller med lavt smeltepunkt
Hvis Administrationen til konstruktionen tillader anvendelsen af aluminium eller andre metaller med lavt smeltepunkt, som ikke er gjort ækvivalente med stål, skal følgende forholdsregler opfyldes:
3.2.1 Hvis platformen er udhængende ud over skibssiden, skal platformen efter hver brand på skibet eller platformen underkastes en strukturanalyse med henblik på at fastslå, om den er anvendelig til fremtidigt brug; og
3.2.2 hvis platformen er placeret over skibets dækshus eller tilsvarende bygning, skal følgende betingelser opfyldes:
3.2.2.1 der må ikke være åbninger i dækshusets top og skotter under platformen;
3.2.2.2 vinduer under platformen skal være forsynet med stålskodder; og
3.2.2.3 efter hver brand på platformen eller i dens umiddelbare nærhed skal platformen underkastes en strukturanalyse med henblik på at fastslå, om den er anvendelig til fremtidigt brug.
4 Flugtveje
Et helikopterdæk skal være forsynet både med en hoved- og en nødudgang samt adgangsvej til brand- og redningsmandskab. Disse skal være placeret så langt fra hinanden som praktisk muligt og fortrinsvis på hver sin side af helikopterdækket.
5 Brandslukningsudstyr
5.1 I umiddelbar nærhed af helikopterdækket skal følgende brandslukningsudstyr forefindes og opbevares tæt ved adgangen til helikopterdækket:
5.1.1 mindst to pulverslukkere med en total kapacitet på ikke under 45 kg,48)
5.1.2 CO 2 slukkere med en total kapacitet på ikke under 18 kg eller tilsvarende;
5.1.3 et passende skumslukningsanlæg bestående af skumkanoner eller skumrør, som er i stand til at levere skum til alle dele af helikopterdækket under alle vejrforhold, hvor helikoptere kan operere. Anlægget skal være i stand til at præstere en udstrømningshastighed som krævet i tabel 18.1 i mindst 5 minutter;
Tabel 18.1 - Skumudstrømningshastigheder
Kategori Helikopterens længde overalt Udstrømningshastighed for skum (l/min)
H1 Op til, men under 15 m 250
H2 Fra 15 m op til, men ikke inklusiv 24 m 500
H3 Fra 24 m op til, men ikke inklusiv 35 m 800
5.1.4 hovedskumvæsken skal være egnet til anvendelse med saltvand og være i overensstemmelse med ydelsesstandarder, som ikke er ringere end dem, som er acceptable for Organisationen,49)
5.1.5 mindst to strålerør af en godkendt kombinationstype (stråle/forstøver) og slanger med en tilstrækkelig længde til at nå enhver del af helikopterdækket;
5.1.6 i stedet for kravene i stk. 5.1.3 til 5.1.5, på skibe med helikopterdæk bygget den 1. januar 2020 eller senere et skumslukningsanlæg, der opfylder bestemmelserne i "Fire Safety Systems Code;
5.1.7 ud over kravene i regel 10.10, to sæt brandmandsudrustninger; og
5.1.8 mindst følgende udstyr skal opbevares på en måde, der gør det muligt at anvende det umiddelbart, og så det er beskyttet mod elementerne:
5.1.8.1 skiftenøgle;
5.1.8.2 brandtæppe;
5.1.8.3 boltesaks, 60 cm;
5.1.8.4 krog, gribeskovl eller bådshage;
5.1.8.5 svær nedstryger, komplet med seks reserveklinger;
5.1.8.6 stige
5.1.8.7 løftetov, 5 mm i diameter x 15 m i længde;
5.1.8.8 skævbider/bidetang;
5.1.8.9 et sæt forskellige skruetrækkere; og
5.1.8.10 selekniv komplet med skede.
6 Afløbsfaciliteter
Afløbsfaciliteter på helikopterdæk skal udføres af stål og skal føre direkte over bord uafhængigt af ethvert andet system og skal konstrueres således, at bortledningen ikke rammer nogen del af skibet.
7 Helikoptergenoptanknings- og hangarfaciliteter
Hvor skibet har helikoptergenoptanknings- og hangarfaciliteter, skal følgende krav opfyldes:
7.1 Der skal findes et bestemt angivet område til opbevaring af brændstoftanke, og dette skal være:
7.1.1 så langt væk fra opholdsrum, flugtveje og udskibningsstationer som praktisk muligt; og
7.1.2 isoleret fra områder, der indeholder en kilde til antændelse af dampe.
7.2 brændstofopbevaringsområdet skal være forsynet med arrangementer, hvorved spildt brændstof kan opsamles og bortledes til et sikkert sted;
7.3 tanke og tilhørende udstyr skal være beskyttet mod fysisk skade og mod en brand i et tilstødende rum eller område;
7.4 hvor transportable brændstofopbevaringstanke anvendes, skal der særligt tages hensyn til:
7.4.1 konstruktion af tanken til dens påtænkte formål;
7.4.2 monterings- og sikringsarrangementer;
7.4.3 elektrisk forbindelse; og
7.4.4 inspektionsprocedurer;
7.5 brændstofpumper til opbevaringstanke skal være forsynet med midler, som gør det muligt at deaktivere dem fra et sikkert fjernbetjeningssted i tilfælde af brand. Hvor der er installeret et tankningssystem, som er baseret på tyngdekraften, skal der findes et tilsvarende lukkearrangement for at separere brændstofkilden;
7.6 brændstofpumpeenheden må kun være forbundet til en tank ad gangen. Rørene mellem tanken og pumpeenheden skal være af stål eller tilsvarende materiale, så korte som muligt og beskyttede mod beskadigelse;
7.7 elektriske brændstofpumpeenheder og tilhørende betjeningsudstyr skal være af en type, der er egnet til placeringen og mulige risici;
7.8 brændstofpumpeenheder skal omfatte en anordning, som forebygger, at der kommer overtryk i påfyldningsslangen;
7.9 udstyr, der bruges ved genoptankningsoperationer, skal være elektrisk forbundet;
7.10 »RYGNING FORBUDT« skilte skal være opsatte på passende steder;
7.11 hangarer, genoptanknings- og vedligeholdelsesfaciliteter skal behandles som maskinrum af kategori A med hensyn til krav til konstruktiv brandsikring og faste brandsluknings- og brandvisningsanlæg;
7.12 lukkede hangarfaciliteter eller lukkede rum, som indeholder optankningsinstallationer, skal være forsynet med mekanisk ventilation som krævet i regel 20.3 for lukkede ro/ro rum på lastskibe. Ventilatorer skal være af en gnistfri type; og
7.13 elektrisk udstyr og kabler i lukkede hangarer eller lukkede rum, som indeholder genoptankningsinstallationer, skal opfylde regel 20.3.2, 20.3.3 og 20.3.4.
8 Operationshåndbog og brandslukningsarrangementer
8.1 Hvert helikopteranlæg skal have en operationshåndbog, inklusiv en beskrivelse og en checkliste for sikkerhedsforholdsregler, procedurer og udstyrskrav. Håndbogen kan være en del af skibets nødprocedurer.
8.2 De procedurer og foranstaltninger, som skal følges under genoptankningsoperationer, skal være i overensstemmelse med en anerkendt sikker praksis og være indeholdt i operationshåndbogen.
8.3 Personel til brandbekæmpelse bestående af mindst to personer, som er trænede i rednings- og brandbekæmpelsesopgaver, samt brandslukningsudstyr skal være umiddelbart tilgængelige til enhver tid, når der forventes helikopteroperationer.
8.4 Personel til brandbekæmpelse skal være til stede under optankningsoperationer. Dog skal brandslukningspersonellet ikke inddrages i genoptankningsaktiviteter.
8.5 Der skal udføres genopfriskningstræning om bord, og der skal sørges for ekstra forsyninger af brandslukningsmedier til sådan træning og afprøvning af udstyret.
Regel 19 Transport af farligt gods 50)
1 Formål
Formålet med denne regel er at foreskrive yderligere sikkerhedskrav til brandsikkerheden for skibe, der transporterer farligt gods. Til dette formål skal følgende funktionskrav opfyldes:
1.1 Der skal være brandbeskyttelsesanlæg for at beskytte skibet imod den øgede brandrisiko i forbindelse med transport af farligt gods;
1.2 farligt gods skal være tilstrækkeligt adskilt fra antændelseskilder; og
1.3 egnet personligt beskyttelsesudstyr skal findes for de risici, der er forbundet med transport af farligt gods.
2 Almindelige bestemmelser
2.1 Foruden at opfylde de relevante krav i reglerne i afsnit B, C, D og E og regel 18 og 2051) skal de i stk. 2.2 nævnte skibstyper og lastrum, der er bestemt til transport af farligt gods, opfylde de relevante krav i denne regel, undtagen ved transport af farligt gods i begrænsede mængder,52) og i undtaget mængder53) medmindre disse krav allerede er imødekommet ved opfyldelse af andre krav andetsteds i dette kapitel. Skibstyperne og metoderne til transport af farligt gods er omtalt i stk. 2.2 og tabel 19.1. Lastskibe med en bruttotonnage på under 500 skal opfylde denne regel, men Administrationen kan reducere kravene, og sådanne reducerede krav skal noteres i det godkendelsesdokument, der er omtalt i stk. 4.
2.2 Tabel 19.1 og 19.2 finder anvendelse på følgende skibstyper og lastrum:
2.2.1 Skibe og lastrum, som ikke er specielt indrettet til transport af fragtcontainere, men bestemt til transport af farligt gods i pakkeform, herunder gods i fragtcontainere og transportable tanke;
2.2.2 Containerskibe bygget til formålet samt lastrum bestemt til transport af gods i fragtcontainere og transportable tanke;
2.2.3 Ro/ro-skibe og ro/ro-rum bestemt til transport af farligt gods;
2.2.4 Skibe og lastrum bestemt til transport af fast, farligt gods i bulk; og
2.2.5 Skibe og lastrum bestemt til transport af farligt gods, bortset fra væsker og luftarter i bulk, i skibslægtere.
3 Særlige krav
Medmindre andet er nærmere angivet, skal følgende krav gælde ved anvendelse af tabel 19.1, 19.2 og 19.3 på stuvning af farligt gods såvel »på dæk« som »under dæk«, hvor numrene på følgende stykker er anført i første kolonne i tabellerne.
3.1 Vandforsyning
3.1.1 Der skal drages omsorg for, at en vandforsyning fra hovedbrandledningen umiddelbart er til rådighed under det foreskrevne tryk enten ved permanent tryk eller ved passende anbragte, fjernstyrede startanordninger til brandpumperne.
3.1.2 Det ydede kvantum vand skal kunne forsyne fire strålespidser af en størrelse og under et tryk som nærmere angivet i regel 10.2 og kunne rettes imod enhver del af lastrummet, når det er tomt. Denne vandmængde kan tilføres ved tilsvarende midler, som Administrationen måtte finde tilfredsstillende.
3.1.3 Der skal forefindes midler til en effektiv afkøling af de pågældende lastrum under dækket med mindst 5 l/min pr. kvadratmeter af lastrummets vandrette areal enten ved hjælp af et fast arrangement af dyser eller ved at oversvømme lastrummet med vand. Efter Administrationens skøn kan der anvendes slanger hertil i mindre lastrum og på mindre områder i større lastrum. Dog skal lænsearrangementet være således indrettet, at der ikke opbygges frie overflader. Lænsearrangementet skal dimensioneres til at fjerne mindst 125% af den samlede kapacitet af både sprinklernes vandpumper og det nødvendige antal brandslanger med strålerør. Lænsesystemets ventiler skal kunne betjenes fra et sted uden for det beskyttede rum og i nærheden af betjeningen af brandslukningsanlægget. Lænsebrønde skal have tilstrækkelig kapacitet og skal placeres ved sideklædningen med en indbyrdes afstand, der ikke overstiger 40 m i hver vandtæt inddeling. Hvis dette ikke er muligt, skal Administrationen ved sin godkendelse af stabilitetsoplysningerne tage hensyn til den uheldige indvirkning på stabiliteten af den øgede vægt og den frie vandoverflade i det omfang, den anser det for nødvendigt.54)
3.1.4 Foranstaltninger til at fylde underdækslastrum med egnede, nærmere angivne medier kan træde i stedet for kravene i stk. 3.1.3.
3.1.5 Den totale, krævede vandtilførselskapacitet skal opfylde stk. 3.1.2 og 3.1.3 samtidigt, når disse finder anvendelse, beregnet for det største af de angivne lastrum. Kapacitetskravet i stk. 3.1.2 skal kunne opfyldes af hovedbrandpumpen eller -pumpernes totale kapacitet uden at medregne nødbrandpumpens kapacitet, hvis der findes en sådan. Hvis et sprinkleranlæg (drencher system) anvendes for at opfylde stk. 3.1.3, skal sprinklerpumpen også tages med ved beregningen af den totale kapacitet.
3.2 Antændelseskilder
Der må ikke installeres elektrisk udstyr og ledninger i indskottede lastrum eller vogndæksrum, medmindre det efter Administrationens skøn er nødvendigt af hensyn til driften. Hvis der er installeret elektrisk udstyr i sådanne rum, skal dette være af en certificeret sikker type55) til brug i de farlige omgivelser, som det måtte blive udsat for, medmindre det er muligt fuldstændigt at isolere det elektriske anlæg (f.eks. ved fjernelse af demonterbare led i anlægget, bortset fra sikringer). Kabelgennemføringer i dæk og skotter skal lukkes tæt mod passage af luftarter eller damp. Gennemgående forløb af kabler samt kabler i lastrum skal beskyttes mod beskadigelse ved slag. Anvendelse af andet udstyr, der kan forårsage antændelse af brandfarlige dampe, er ikke tilladt.
3.3 Brandvisningsanlæg
Ro/ro-rum skal udstyres med et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg, der opfylder kravene i »Fire Safety Systems Code«. Alle andre typer lastrum skal være udstyret med enten et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg eller et røgalarmeringsanlæg med vedvarende prøveudtagning af atmosfæren, der opfylder kravene i »Fire Safety Systems Code«. Hvis et sådant røgalarmeringsanlæg med vedvarende prøveudtagning af atmosfæren er installeret, skal der tages særligt hensyn til stk. 2.1.3 i kapitel 10 i »Fire Safety Systems Code« med henblik på at sikre mod udsivning af giftige dampe til områder, hvor personer kan opholde sig.
3.4 Ventilations arrangement
3.4.1 Der skal findes et effektivt anlæg til mekanisk ventilation af indskottede lastrum. Anlægget skal være således indrettet, at det kan udskifte luften mindst seks gange i timen i lastrummet, baseret på et tomt lastrum, og at det kan fjerne dampe fra den øverste eller nederste del af lastrummet, alt efter omstændighederne.
3.4.2 Ventilatorerne skal være således konstrueret, at der ikke kan ske antændelse af brændbare blandinger af gas og luft. Der skal være anbragt passende trådnetsafskærmning over ventilationens tilgangs- og afgangsåbninger.
3.4.3 Lukkede lastrum, som er beregnet til transport af farligt gods i bulk, skal være forsynet med naturlig ventilation, hvor der ikke er krav om mekanisk ventilation.
3.5 Lænsemidler
3.5.1 Hvor det er hensigten at føre brændbare eller giftige væsker i indskottede lastrum, skal lænsesystemet være således konstrueret, at der ikke kan ske uagtsom lænsning af sådanne væsker gennem rørsystemet eller pumperne i maskinrummet. Hvor der føres store mængder af sådanne væsker, skal det overvejes at tilvejebringe yderligere midler til lænsning af disse lastrum.
3.5.2 Hvis lænsesystemet supplerer det system, som betjenes af pumper i maskinrummet, skal systemets kapacitet være ikke under 10 m 3 /h pr. lastrum, det betjener. Hvis det ekstra system er fælles, behøver kapaciteten ikke overstige 25 m 3 /h. Det ekstra lænsesystem behøver ikke arrangeres med redundans.
3.5.3 Når der transporteres brændbare eller giftige væsker, skal den lænseledning, som fører ind i maskinrummet, altid være afsondret enten ved montering af en blændflange eller ved en lukket, aflåselig ventil.
3.5.4 Lukkede rum uden for maskinrum, som indeholder lænsepumper, der betjener lastrum beregnet til transport af brændbare eller giftige væsker, skal være forsynet med separat mekanisk ventilation, som giver mindst seks luftskift i timen. Hvis rummet har adgang fra et andet lukket rum, skal døren være selvlukkende.
3.5.5 Hvis lænsning af rendestene i lastrum udføres med lænsning ved hjælp af tyngdekraft, skal lænsningen enten ledes direkte over bord eller til en lukket tank placeret uden for maskinrummene. Tanken skal være forsynet med et udluftningsrør til en sikker placering på åbent dæk. Lænsning fra et lastrum ind i en lænsebrønd i et lavere beliggende rum er kun tilladt, hvis et sådant rum opfylder de samme krav som lastrummet ovenover.
3.6 Personlig beskyttelse
3.6.1 Foruden de brandmandsudrustninger, som er foreskrevet i regel 10.10, skal der forefindes fire sæt beskyttelsestøj, der er fuldt modstandsdygtigt mod kemiske påvirkninger, og som skal udvælges under hensyntagen til de farer, der er forbundet med de transporterede kemikalier, og de af Organisationen udviklede standarder i henhold til klassen og den fysiske tilstand.56)
3.6.2 Der skal forefindes mindst to indåndingsapparater foruden dem, der er foreskrevet i regel 10. Der skal findes to reserveladninger, som egner sig til brug i indåndingsapparaterne, til hvert krævet indåndingsapparat. Passagerskibe, som ikke medfører over 36 passagerer, og lastskibe, der er forsynet med passende placerede midler til fuldstændigt at genoplade luftbeholderne, så de er fri for forurening, behøver kun medføre en reserveladning for hvert krævet apparat.
3.6.3 For lastskibe med en bruttotonnage på under 500 vil omfanget af dette udstyr blive vurderet i hvert enkelt tilfælde.
3.7 Transportable ildslukkere 57)
Ud over de transportable ildslukkere, der måtte være foreskrevet i andre bestemmelser i dette kapitel, skal der i lastrummene forefindes godkendte transportable ildslukkere med en samlet kapacitet på mindst 12 kg pulver eller med tilsvarende slukkeevne.
3.8 Isolering af skotter og dæk, der afgrænser maskinrum
Skotter, der adskiller lastrum og maskinrum af kategori A, skal være isoleret svarende til klasse »A-60« standard, medmindre det farlige gods er stuvet mindst 3 m i horisontal retning fra skotterne. Andre afgrænsninger mellem disse rum skal være isoleret svarende til klasse »A-60«-inddeling.
3.9 Finfordråbningsanlæg (Vogndækssprinkleranlæg)
Ethvert åbent ro/ro-rum med et dæk over rummet og ethvert rum, som anses for at være et lukket ro/ro-rum, der ikke kan lukkes tæt, skal være udstyret med et godkendt, fast anbragt finfordråbningsanlæg til manuel betjening, der skal beskytte alle dele af hvert dæk og hver vognplatform i det pågældende rum. Administrationen kan dog tillade brugen af et andet fast anbragt brandslukningsanlæg, som ved en fuldskalaprøve har vist sig at være lige så effektivt. Dog skal lænsearrangementet være således indrettet, at der ikke opstår frie overflader. Lænsesystemet skal være dimensioneret til at kunne fjerne mindst 125% af den samlede kapacitet af både sprinkleranlæggets pumper og det krævede antal brandslange-strålerør. Lænsesystemets ventiler skal kunne betjenes fra et sted uden for det beskyttede rum og i nærheden af betjeningen til brandslukningsanlægget. Lænsebrønde skal have tilstrækkelig kapacitet og skal placeres ved klædningen i borde med en indbyrdes afstand, der ikke overstiger 40 m inden for hvert vandtætte rum. Er dette ikke muligt, skal Administrationen ved sin godkendelse af stabilitetsoplysningerne tage hensyn til den uheldige indvirkning på stabiliteten af den øgede vægt og frie vandoverflade i det omfang, man anser det for nødvendigt.58)
3.10 Adskillelse af ro/ro rum
3.10.1 I skibe med ro/ro rum skal der være en adskillelse mellem et lukket ro/ro rum og et åbent ro/ro rum. Adskillelsen skal være således, at den minimerer passage af farlige dampe og væsker imellem sådanne rum. Som alternativ er en sådan adskillelse imidlertid ikke nødvendig, hvor ro/ro rummet i hele sin længde anses for at være et lukket lastrum, som fuldt ud opfylder de relevante særlige krav i denne regel.
3.10.2 I skibe med ro/ro rum skal der være en adskillelse mellem et lukket ro/ro rum og et tilstødende vejrdæk. Adskillelsen skal være således, at den minimerer passage af farlige dampe imellem sådanne rum. En sådan adskillelse er imidlertid ikke nødvendig, hvis det lukkede ro/ro rum opfylder, hvad der er krævet for det farlige gods, der transporteres på tilstødende vejrdæk.
4 Godkendelsesdokument 59)
Administrationen skal forsyne skibet med et dokument, der bekræfter, at skibets konstruktion og udrustning opfylder kravene i denne regel. Dokumentation for transport af farligt gods − med undtagelse af farligt gods i fast form i bulk − kræves ikke for de typer laster, der er klassificeret som hørende til klasse 6.2 og 7, og for farligt gods i begrænset eller undtagne mængder.
Tabel 19.1 - Kravenes anvendelse på forskellige former for transport af farligt gods i skibe og lastrum
Hvor betegnelsen »X« forekommer i tabel 19.1, betyder det, at dette krav finder anvendelse på alle klasser af farligt gods, som angivet i den pågældende linie i tabel 19.3,undtagen dog jf. noterne.
Regel . 1 . 2 . 3 . 4 . 5
19.2.2 →
Regel 19 ↓ Vejrdæk (. 1 til . 5 inklusiv) Ikke specielt indrettet Container last rum Lukkede ro/ro- Åbne ro/ro- rum Fast, farligt gods i bulk Skibslægtere
rum5
. 3.1.1 X X X X X For opfyldelsen af regel 19 ved forskellige klasser af farligt gods, se tabel 19.2 X
. 3.1.2 X X X X X -
. 3.1.3 - X X X X X
. 3.1.4 - X X X X X
. 3.2 - X X X X X4
. 3.3 - X X X - X4
. 3.4.1 - X X1 X - X4
. 3.4.2 - X X1 X - X4
. 3.5 - X X X - -
. 3.6.1 X X X X X -
. 3.6.2 X X X X X -
. 3.7 X X - - X -
. 3.8 X X X2 X X -
. 3.9 - - - X3 X -
. 3.10.1 - - - X - -
. 3.10.2 - - - X - -
Noter til tabel 19.1:
1) Gælder ikke for lukkede containere, for så vidt angår fast gods af klasse 4 og 5.1. Hvad angår klasse 2, 3, 6.1 og 8, kan ventilationshastigheden, når transporten foregår i lukkede fragtcontainere, reduceres til mindst to luftskift i timen. For så vidt angår flydende gods af klasse 4 og 5.1, kan ventilationshastigheden, når transporten foregår i lukkede fragtcontainere, reduceres til mindst to luftskift i timen. I forbindelse med dette krav anses en transportabel tank for en lukket fragtcontainer.
2) Gælder kun for dæk.
3) Gælder kun for lukkede ro/ro rum, der ikke kan lukkes tæt.
4) I det særlige tilfælde, hvor lægterne kan indeholde brændbare dampe, eller hvis de er i stand til at udtømme brændbare dampe til et sikkert rum uden for lægternes fragtrum ved hjælp af ventilationskanaler, der er tilsluttet lægteren, kan disse krav lempes eller frafaldes til Administrationens tilfredshed.
5) Speciallastrum skal behandles som lukkede ro-ro rum, når der transporteres farligt gods.
Tabel 19.2 - Kravenes anvendelse på forskellige klasser af farligt gods for skibe og lastrum, der transporterer fast, farligt gods i bulk
Klasse 4.1 4.2 4.3 6) 5.1 6.1 8 9
Regel 19
. 3.1.1 x x - x - - x
. 3.1.2 x x - x - - x
. 3.2 x x 7 x x 8 - - x 8
. 3.4.1 - x 7 x - - - -
. 3.4.2 x 9 x 7 x x 7,9 - - x 7,9
. 3.4.3 x x x x x x x
. 3.6 x x x x x x x
. 3.8 x x x x 7 - - x 10
Noter til tabel 19.2
6) Stofferne i denne klasse, som kan transporteres i bulk, indebærer sådanne farer, at Administrationen i særlig grad skal være opmærksom på de pågældende skibes konstruktion og udrustning, ud over at de tilfredsstiller de krav, der er opregnet i denne tabel.
7) Vedrører kun »Seedcake« der indeholder opløsningsmidler, »Ammonium nitrate« og »Ammonium nitrate fertilizers«.
8) Vedrører kun »Ammonium nitrate« og »Ammonium nitrate fertilizers«. En beskyttelse i henhold til: EC standard 60079, elektriske apparater i eksplosiv gasatmosfære, er tilstrækkelig.
9) Kun egnet trådnet er krævet.
10) Kravene i the International Maritime Solid Bulk Cargoes (IMSBC) Code med ændringer, er tilstrækkelige.
Tabel 19.3 - Kravenes anvendelse på forskellige klasser af farligt gods, bortset fra fast, farligt gods i bulk
Klasse → 1.1- 1.6 1.4S 2.1 2.2 2.3 2.3 3 3 4.1 4.2 4.3 4.3 5.1 5.2 6.1 6.1 6.1 6.1 8 8 8 8 9
Regel 19 ↓ Brandbare 20 Ikke væsker væsker Væsker 21 faste stof fer Væsker ≤23ºC15 væsker Væ sker faste stof fer væsker Væsker Væ sker faste sto ffer
brand ≤23ºC >23ºC15 >23ºC15 ≤23ºC15 23ºC15 ≤61ºC
bare 15 ≤61ºC ≤61ºC
. 3.1.1 x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x
. 3.1.2 x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x -
. 3.1.3 x - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
. 3.1.4 x - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
. 3.2 x - x - x - x - - - x 18 - - - x - - - x - - - x 17
. 3.3 x x x x - x x x x x x x x - x x x x x x x x -
. 3.4.1 - - x - - x x - x 11 x 11 x x x 11 - x x - x 11 x x - - x 11
. 3.4.2 - - x - - - x - - - - - - - x - - - x - - - x 11
. 3.5 - - - - - - x - - - - - - - x x x - x x 19 x 19 - -
. 3.6 - - x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 14
. 3.7 - - - - - - x x x x x x x - x x - - x x - - -
. 3.8 x 12 - x x x x x x x x x x x 13 - x x - - x x - - -
. 3.9 x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x
. 3.10.1 x x x x x x x x x x x x x x 16 x x x x x x x x x
. 3.10.2 x x x x x x x x x x x x x x 16 x x x x x x x x x
Noter til tabel 19.3
11) Når et »mekanisk-ventileret rum« er krævet, jf. IMDG-koden med ændringer.
12) Stuves i en afstand af 3 m vandret fra maskinrumsskotter i alle tilfælde.
13) Henvisning til IMDG-koden, med ændringer.
14) I henhold til det gods, som transporteres.
15) Henviser til flammepunkt.
16) I henhold til bestemmelserne i IMDG-koden, med senere ændringer, er det forbudt at stuve farligt gods af klasse 5.2 under dæk eller i lukkede ro-ro rum.
17) Gælder kun for farligt gods der udvikler brændbare dampe. som angivet i IMDG-koden.
18) Gælder kun for farligt gods der har et flammepunkt under 23 grader C som angivet i IMDG-koden.
19) Gælder kun for farligt gods som har en underordnet risikoklasse 6.1.
20) I henhold til bestemmelserne i IMDG-koden er det forbudt at stuve farligt gods af klasse 2.3 med en underordnet risikoklasse 2.1 under dæk eller i lukkede ro-ro rum.
21) I henhold til IMDG-koden er det forbudt at stuve farligt gods klasse 4.3 væsker med et flammepunkt under 23 grader C under dæk eller i lukkede ro-ro rum.
Regel 20 Beskyttelse af vogndæksrum, speciallastrum samt ro/ro-rum
1 Formål
Formålet med denne regel er at foreskrive yderligere sikkerhedskrav til brandsikkerheden for skibe, som er forsynet med vogndæksrum, speciallastrum og ro/ro-rum. Til dette formål skal følgende funktionskrav opfyldes:
1.1 Der skal være brandsikringsanlæg, som beskytter skibet tilstrækkeligt mod den brandrisiko, som er forbundet med vogndæksrum, speciallastrum og ro/ro-rum;
1.2 antændelseskilder skal adskilles fra vogndæksrum, speciallastrum og ro/ro-rum; og
1.3 vogndæksrum, speciallastrum og ro/ro-rum skal ventileres tilstrækkeligt.
2 Almindelige krav
2.1. Anvendelse
2.1.1 . Ud over at opfylde de relevante krav i reglerne i afsnit B, C, D og E skal vogndæksrum, speciallastrum og ro/ro-rum opfylde kravene i denne regel.
2.1.2 På alle skibe kan der transporteres køretøjer med brændstof i tankene til egen fremdrift i lastrum – med undtagelse af vogndæksrum, speciallastrum og ro-ro-rum – forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
. 1 køretøjerne anvender ikke deres egen fremdrivning i lastrummene;
. 2 lastrummene opfylder de relevante krav i regel 19; og
. 3 køretøjerne transporteres i overensstemmelse med IMDG-koden, som defineret i regel VII/1.1.
2.2 Grundlæggende principper for passagerskibe
2.2.1 Det hovedprincip, som ligger til grund for bestemmelserne i denne regel, er, at den lodrette hovedzone inddeling, der kræves i regel 9.2, kan være praktisk umulig i vogndæksrum på passagerskibe, og at der derfor skal tilvejebringes en tilsvarende beskyttelse ved hjælp af en vandret zoneinddeling og ved installering af et effektivt, fast anbragt brandslukningsanlæg. Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne regel kan en vandret zone herefter omfatte speciallastrum på mere end et dæk, forudsat at zonens totale frie højde for køretøjer ikke overstiger 10 m.
2.2.2 Det grundlæggende princip, der ligger til grund for stk. 2.2.1, skal også anvendes på ro/ro-rum.
2.2.3 Kravene til ventilationsanlæg, åbninger i klasse »A«-inddelinger og gennemføringer i klasse »A«-inddelinger for at opretholde integriteten af lodrette hovedzoner i dette kapitel skal gælde tilsvarende for dæk og skotter, der danner afgrænsninger, som adskiller vandrette zoner fra hinanden og fra resten af skibet.
3 Forholdsregler mod antændelse af brændbare dampe i lukkede vogndæksrum, lukkede ro/ro-rum og speciallastrum
3.1 Ventilationssystemers kapacitet 60)
3.1.1 Kapacitet for ventilationssystemer
Der skal forefindes et effektivt anlæg til mekanisk ventilation med tilstrækkelig kapacitet til at give mindst følgende luftskift:
3.1.1.1 Passagerskibe:
Speciallastrum 10 luftskift i timen
Lukkede ro/ro-rum og rum til køretøjer, bortset fra speciallastrum, på skibe, der medfører mere end 36 passagerer 10 luftskift i timen
Lukkede ro/ro-rum og rum til køretøjer, bortset fra speciallastrum, på skibe, der ikke medfører mere end 36 passagerer 6 luftskift i timen
3.1.1.2 Lastskibe: 6 luftskift i timen
Administrationen kan forlange et forøget antal luftskift, når køretøjer lastes og losses.
3.1.2 Ventilationssystemers ydeevne
3.1.2.1 I passagerskibe skal det mekaniske ventilationsanlæg være adskilt fra andre ventilationsanlæg. Det mekaniske ventilationsanlæg skal være i drift således, at det giver mindst det i stk. 3.1.1 krævede antal luftskift til enhver tid, når der befinder sig køretøjer i sådanne rum, undtagen når der er installeret et system til kontrol af luftkvaliteten i overensstemmelse med stk. 3.1.2.4 Ventilationskanaler, som betjener sådanne lastrum, der kan lukkes tæt, skal være separate for hvert sådant rum. Anlægget skal kunne betjenes fra et sted uden for rummene.
3.1.2.2 I lastskibe skal ventilatorerne normalt være i drift uafbrudt og give mindst det i stk. 3.1.1 krævede antal luftskift til enhver tid, når der befinder sig køretøjer om bord, undtagen når der er installeret et system til kontrol af luftkvaliteten i overensstemmelse med stk. 3.1.2.4. Når dette ikke er muligt, skal de være i drift dagligt i et begrænset tidsrum, eftersom vejret tillader det, og i hvert fald i et rimeligt tidsrum forud for losningen, efter hvilket tidsrum ro/ro-rummet eller motorkøretøjsrummet skal være gasfrit. Til dette formål skal der forefindes et eller flere transportable apparater til sporing af brændbare luftarter. Anlægget skal være helt adskilt fra andre ventilationsanlæg. Ventilationskanaler til ro/ro-rum eller motorkøretøjsrum skal kunne lukkes tæt for hvert enkelt lastrum. Anlægget skal kunne betjes fra et sted uden for sådanne rum.
3.1.2.3 Ventilationssystemet skal være således indrettet, at det forhindrer lagdannelser og dannelsen af luftlommer.
3.1.2.4 På alle skibe, hvor der er installeret et system til kontrol af luftkvaliteten i overensstemmelse med de af Organisationen61) udarbejdede retningslinjer, er det tilladt at drive systemet med et formindsket antal luftskift og/eller en formindsket ventilationsmængde. Denne lempelse gælder ikke for rum, hvor der i henhold til denne regels stk. 3.2.2 kræves mindst ti luftskift per time, og for rum, for hvilke regel 19.3.4.1 og 20-1 gælder.
3.1.3 Indikation af ventilationssystemer
Der skal på kommandobroen være midler til at vise ethvert tab af den krævede ventilationskapacitet.
3.1.4 Lukkeanordninger og kanaler
3.1.4.1 Der skal være anordninger, så ventilationsanlægget kan standses hurtigt og lukkes effektivt fra et sted uden for rummet i tilfælde af brand under hensyntagen til vejr- og søforholdene.
3.1.4.2 Ventilationskanaler inden for en fælles vandret zone, inklusive spjæld, skal være udført af stål. På passagerskibe skal ventilationskanaler, som passerer igennem andre vandrette zoner eller maskinrum, være klasse »A-60« stålkanaler konstrueret i overensstemmelse med regel 9.7.4.1.1 og 9.7.2.4.1.2.
3.1.5 Permanente åbninger
Permanente åbninger i sideklædning, ender eller dæk skal være således arrangeret, at en brand i lastrummet ikke frembyder en risiko for stuvningsområder og udskibningsstationer for redningsfartøjer, apteringsrum, servicerum og kontrolrum i overbygninger og dækshuse over lastrummene.
3.2 Elektrisk udstyr og ledninger
3.2.1 Med undtagelse af bestemmelserne i stk. 3.2.2 skal elektrisk udstyr og ledninger være af en type, der er egnet til brug i eksplosive blandinger af benzin og luft.62)
3.2.2 Såfremt der findes andet end speciallastrum under skotdækket og uanset bestemmelserne i stk. 3.2.1, gælder følgende: Over en højde af 450 mm fra dækket og fra enhver platform til biler, hvor en sådan er monteret, med undtagelse af platforme med åbninger af en størrelse, som tillader benzindampe at strømme nedad, er elektrisk udstyr af en type, der er således indkapslet og beskyttet, at der ikke undslipper gnister, tilladt som et alternativ, forudsat at ventilationsanlægget er konstrueret og fungerer således, at lastrummet uafbrudt ventileres med mindst ti luftskift i timen, når der er køretøjer om bord.
3.3 Elektrisk udstyr og ledninger i ventilationskanaler
Elektrisk udstyr og ledninger skal, hvis de er installeret i en ventilationskanal, være af en type, der er godkendt til brug i eksplosive blandinger af benzin og luft, og afgangsåbningen fra enhver aftrækskanal skal være anbragt på et sikkert sted under hensyntagen til eventuelle andre antændelseskilder.
3.4 Andre antændelseskilder
Andet udstyr, som kan forårsage antændelse af brandfarlige dampe, er ikke tilladt.
3.5 Spygatter og afløb
Spygatter må ikke føres til maskinrum eller andre rum, hvor der kan være fare for antændelse.
4 Brandvisning og alarm
4.1 Faste brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg
Med undtagelse af, hvad der er angivet i stk. 4.3.1, skal der findes et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg, der opfylder kravene i »Fire Safety Systems Code«. Det faste brandvisningsanlæg skal være i stand til hurtigt at påvise en opstående brand. Typen af detektorer og deres indbyrdes afstand og placering skal være til Administrationens tilfredshed under hensyntagen til effekten af ventilation og andre relevante faktorer. Efter installationen skal anlægget afprøves under normale ventilationsforhold og skal give en samlet alarmeringstid, der er til Administrationens tilfredshed.
4.2 Anlæg til brandvisning ved prøveudtagning
Undtagen i åbne ro/ro-rum, åbne vogndæksrum og i speciallastrum kan der anvendes et anlæg til brandvisning ved prøveudtagning, som opfylder kravene i »Fire Safety Systems Code«, som et alternativ til det faste brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg, som er krævet i stk. 4.1.
4.3 Speciallastrum
4.3.1 Der skal opretholdes en effektiv patruljeringsordning i speciallastrum. Hvis en effektiv patruljeringsordning opretholdes med en konstant brandvagt hele tiden under rejsen, kræves det dog ikke, at der skal installeres et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg.
4.3.2 Der skal findes manuelt betjente alarmtryk med en afstand, så ingen del af rummet er mere end 20 m fra et manuelt betjent brandtryk, og der skal placeres et i nærheden af hver udgang fra sådanne rum.
5 Konstruktiv beskyttelse
Uanset kravene i regel 9.2.2 skal skotter og dæk, der afgrænser speciallastrum og ro/ro-rum, være isoleret til »A-60«-standard i passagerskibe, som befordrer mere end 36 passagerer. Hvor rum af kategori (5), (9) eller (10), som defineret i regel 9.2.2.3, støder op til afgrænsningen, kan standarden imidlertid reduceres til »A-0«. Hvor brændselsolietanke er under et speciallastrum eller et ro/ro-rum, kan integriteten af dæk mellem sådanne rum og brændselsolietanke reduceres til »A-0«.
6 Brandslukning
6.1 Fast anbragte brandslukningsanlæg
(Kravene i paragraf 6.1.1 og 6.1.2 skal gælde for skibe bygget den 1. juli 2014 eller senere. Skibe bygget før den 1. juli 2014 skal opfylde de tidligere gældende krav i paragraf 6.1.1 og 6.1.2.)
6.1.1 Vogndæksrum og ro/ro-rum, som ikke er speciallastrum, og som kan lukkes tæt fra et sted placeret uden for lastrummemene, skal forsynes med et af følgende fast anbragte brandslukningsanlæg:
. 1 et fast anbragt brandslukningsanlæg med luftarter som brandslukningsmiddel, der opfylder kravene i "Fire Safety Systems Code";
. 2 et fast anbragt brandslukningsanlæg med højekspanderende skum som brandslukningsmiddel, der opfylder kravene i "Fire Safety Systems Code"; eller
. 3 et fast anbragt vandbaseret brandslukningsanlæg til ro-ro-rum og speciallastrum, der opfylder kravene i "Fire Safety Systems Code" og i paragraf 6.1.2.1 til 6.1.2.4.
6.1.2 Vogndæksrum og ro-ro-rum, der ikke kan lukkes tæt, og speciallastrum skal forsynes med et fast anbragt vandbaseret brandslukningsanlæg til ro-ro-rum og speciallastrum, der opfylder kravene i "Fire Safety Systems Code", der skal beskytte alle dele af ethvert dæk og platformsdæk til køretøjer i sådanne rum. Sådanne vandbaserede brandslukningsanlæg skal have:
. Et manometer på ventilmanifolden;
. 2 klar mærkning på hver ventil på manifolden, om hvilke rum den betjener;
. 3 instruktion i ventilrummet om vedligeholdelse og betjening; og
. 4 et tilstrækkeligt antal afdræningsventiler til sikring af fuldstændig afdræning af systemet.
6.1.3 Administrationen kan tillade anvendelsen af andre faste brandslukningssystemer,63) som har påvist, at de ikke er mindre effektive, ved en fuldskala prøve under forhold, der simulerer en brand på et vogndæk eller i et ro/ro-rum, med udstrømmende benzin og som viser, at de ikke er mindre effektive til at kontrollere de brande, som kan tænkes at opstå i sådanne rum.
6.1.4 Bestemmelserne i dette stk. gælder for skibe bygget den 1. januar 2010 eller senere. Skibe bygget den 1. juli 2002 eller senere og før den 1. januar 2010 skal opfylde de tidligere gældende krav i stk. 6.1.4, som ændret ved resolution MSC. 99(73). Når der anvendes faste sprinklersystemer, skal der på grund af det alvorlige tab af stabilitet, som kan opstå ved, at der samler sig store mængder vand på dækket eller dækkene, når det fast anbragte sprinkleranlæg træder i funktion, forefindes følgende arrangementer:
6.1.4.1 På passagerskibe:
6.1.4.1.1 i rummene over skotdækket skal der anbringes spygatter for at sikre, at sådant vand hurtigt ledes direkte over bord under hensyntagen til de af Organisationen64) udviklede retningslinier;
6.1.4.1.2.1 i ro/ro-passagerskibe skal afløbsventiler til spygatter, som er forsynet med lukkemidler, der kan betjenes fra et sted over skotdækket i henhold til kravene i den gældende Internationale Lasteliniekonvention, holdes åbne, mens skibet er i søen;
6.1.4.1.2.2 enhver betjening af ventilerne, der er henvist til i stk. 6.1.4.1.2.1, skal indføres i skibets dagbog;
6.1.4.1.3 Administrationen kan kræve, at der i rummene under skotdækket etableres pumpe- og lænsefaciliteter ud over, hvad der kræves i regel II-1/35-1. I disse tilfælde skal lænsesystemet dimensioneres til at fjerne mindst 125% af den samlede kapacitet af både sprinklersystemet og det krævede antal brandslange-strålerør under hensyntagen til de af Organisationen65) udviklede retningslinier. Lænsesystemets ventiler skal kunne betjenes fra et sted uden for det beskyttede område og placeret i nærheden af betjeningen til brandslukningssystemet. Lænsebrønde skal have tilstrækkelig kapacitet og skal placeres ved klædningen i borde med en indbyrdes afstand på højst 40 m i hver vandtæt inddeling;
6.1.4.2 i lastskibe skal lænse- og pumpearrangementet være sådan, at det forhindres, at der opbygges frie overflader. I disse tilfælde skal lænsesystemet dimensioneres til at fjerne mindst 125% af den samlede kapacitet af både sprinklersystemet og det krævede antal brandslange-strålerør under hensyntagen til de af Organisationen66) udviklede retningslinjer. Lænsesystemets ventiler skal kunne betjenes fra et sted uden for det beskyttede område og placeret i nærheden af betjeningen til brandslukningssystemet. Lænsebrønde skal have tilstrækkelig kapacitet og skal placeres ved klædningen i borde med en indbyrdes afstand på ikke mere end 40 m i hver vandtæt inddeling. Hvis dette ikke er muligt, skal den skadelige effekt på stabiliteten af den tilføjede vægt og frie overflade tages i betragtning i det omfang, som Administrationen skønner dette nødvendigt ved dens godkendelse af stabilitetsoplysningerne.67) Sådanne oplysninger skal inkluderes i de stabilitetsoplysninger til skibets fører, som er krævet i regel II-1/5-1.
6.1.5 På alle skibe skal der forefindes midler, der forhindrer tilstopning af lænsearrangementerne til lukkede bildæk og ro-ro-rum og speciallastrum, hvor der er installeret fast anbragte sprinklersystemer, under hensyntagen til de af Organisationen68) udviklede retningslinier. Skibe bygget før den 1. januar 2010 skal opfylde bestemmelserne i dette stk. ved det første syn efter den 1. januar 2010.
6.1.5.1 Skibe bygget før den 1. januar 2010, men efter den 1. juli 2002, og som opfylder kravene i stk. 6.1.5.3 og 6.1.5.4 anses for at opfylde kravene i stk. 6.1.5.
6.1.5.2 I lukkede vogndæksrum og ro-ro-rum samt speciallastrum i skibe bygget før den 1. juli 2002 gælder følgende:
6.1.5.3 Fra vogndæk/ro-ro dæk skal afløbene være af en sådan størrelse, at med kun to tredjedele af antallet af spygatter, lænseporte eller lignende i SB eller BB side i funktion skal disse kunne bortlede en vandmængde hidrørende fra sprinklerpumpe og brandpumper, idet man må regne med slagside på ca. 1º for skibe med en bredde over 20 meter og ca. 1,5º til 2º for skibe med en bredde under 20 meter og trim for- eller agterefter på ca. 0,5º. Der tillades en vandsøjle over spygat/lænsebrønd i borde på højest 100 mm.
6.1.5.4 Spygatter i vogndækket skal over afløbsristen forsynes med et aftageligt gitter med "lodrette" ribber, som kan forhindre større genstande i at tilstoppe afløbet. Gitteret kan skråtstilles mod skibssiden. Gitteret skal have en højde på min. 1 m over dækket og skal have et frit gennemstrømningsareal på min. 0,4 m 2, afstanden mellem de enkelte stænger i gitteret må maksimalt være 25 mm.
6.2 Transportable ildslukkere
6.2.1 Der skal være transportable ildslukkere på hvert dæksniveau i hvert lastrum eller rum, hvor der medføres køretøjer, placeret med en indbyrdes afstand på ikke over 20 m i begge sider af rummet. Mindst en transportabel ildslukker skal placeres ved hver adgang til sådanne lastrum.69)
6.2.2 Ud over hvad der kræves i stk. 6.2.1, skal følgende brandslukningsudstyr findes i vogndæksrum, ro/ro-rum og i speciallastrum til transport af motorkøretøjer med brændstof i tankene til egen fremdrivning:
6.2.2.1 mindst tre tågedyser med forlængerrør; og
6.2.2.2 et transportabelt skumslukningsapparat, der opfylder bestemmelserne i »Fire Safety Systems Code«, forudsat at der er mindst to sådanne apparater til rådighed i skibet til brug i de pågældende rum.
Regel 20-1 Krav til bilskibe der som last transporterer motorkøretøjer med komprimeret hydrogen eller naturgas i tankene beregnet til egen fremdrivning
Regel 1 Formål
Formålet med denne regel er at frembringe yderligere sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at adressere dette kapitels brandsikkerhedsmål for bilskibe med vogndæksrum og ro-ro-rum, der er beregnet til som last at transportere motorkøretøjer med komprimeret hydrogen eller komprimeret naturgas i tankene til egen fremdrivning.
Regel 2 Anvendelse
2.1 Ud over at opfylde kravene i regel 20, alt efter hvad der måtte være relevant, skal bilskibe, der er bygget den 1. januar 2016 eller senere og beregnet til transport som last af motorkøretøjer med komprimeret hydrogen eller komprimeret naturgas i deres tanke til egen fremdrift, opfylde kravene i denne regels stk. 3 til 5.
2.2 Ud over at opfylde kravene i regel 20, alt efter hvad der måtte være relevant, skal bilskibe bygget før den 1. januar 2016, inklusive sådanne som er bygget før den 1. juli 2012,70) opfylde kravene i denne regels stk. 5.
3 Krav til rum beregnet til transport som last af motorkøretøjer med komprimeret naturgas i tankene til egen fremdrift
3.1 Elektrisk udstyr og trådføring
Alt elektrisk udstyr og trådføring skal være af en certificeret, sikker type til brug i en eksplosiv metan- og luftblanding.71)
3.2 Ventilationsarrangement
3.2.1 Hvis elektrisk udstyr og trådføring er installeret i ventilationskanaler, skal det være af en certificeret, sikker type, der kan anvendes i eksplosive metan- og luftblandinger.
3.2.2 Ventilatorerne skal være således, at muligheden for antændelse af metan- og luftblandinger undgås. Der skal installeres passende trådvævsbeskyttelse over ventilationsåbninger til indtag og udløb.
3.3 Andre antændelseskilder
Andet udstyr, der måtte udgøre en kilde til antændelse af metan- og luftblandinger, er ikke tilladt.
4 Krav til rum beregnet til transport som last af motorkøretøjer med komprimeret hydrogen i tankene til egen fremdrift
4.1 Elektrisk udstyr og trådføring
Alt elektrisk udstyr og trådføring skal være af en certificeret, sikker type til brug i en eksplosiv metan- og luftblanding.72)
4.2 Ventilationsarrangement
4.2.1 Hvis elektrisk udstyr og trådføring er installeret i ventilationskanaler, skal det være af en certificeret, sikker type, der kan anvendes i eksplosive hydrogen- og luftblandinger, og udtaget fra udblæsningskanaler skal være placeret på et sikkert sted under hensyntagen til eventuelle andre antændelseskilder.
4.2.2 Ventilatorerne skal være konstrueret således, at muligheden for antændelse af hydrogen- og luftblandinger undgås. Der skal installeres passende trådvævsbeskyttelse over ventilationsåbninger til indtag og udløb.
4.3 Andre antændelseskilder
Andet udstyr, der måtte udgøre en kilde til antændelse af hydrogen- og luftblandinger, er ikke tilladt.
5 Påvisning
Uanset kravene i regel 9.2.2 skal skotter og dæk, der afgrænser speciallastrum og ro/ro-rum, være isoleret til »A-60« standard i passagerskibe, som befordrer mere end 36 passagerer. Hvor rum af kategori (5), (9) eller (10), som defineret i regel 9.2.2.3, støder op til afgrænsningen, kan standarden imidlertid reduceres til »A-0«. Hvor brændselsolietanke er under et speciallastrum eller et ro/ro-rum, kan integriteten af dæk mellem sådanne rum og brændselsolietanke reduceres til »A-0«.
Regel 21 – Skadestærskel, sikker tilbagevenden til havn og sikre områder
1 Anvendelse
Passagerskibe bygget den 1. juli 2010 eller senere, som har en længde som defineret i regel II-1/2.5 på 120 meter eller derover eller tre eller flere lodrette hovedzoner, skal opfylde denne regels bestemmelser.
2 Formål
Formålet med denne regel er at fastsætte designkriterier for skibes sikre tilbagevenden til havn ved egen kraft efter en ulykke, der ikke strækker sig ud over den i stk. 3 definerede skadestærskel, samt at fastsætte funktionskrav og funktionsstandarder for sikre områder.
3 Skadestærskel
I forbindelse med brand omfatter skadestærsklen:
3.1 tab af det rum, hvori branden er opstået, op til de nærmeste klasse ”A”-begrænsninger, som kan udgøre en del af det rum, hvori branden er opstået, hvis dette rum er beskyttet af et fast installeret brandslukningssystem; eller
3.2 tab af det rum, hvori branden er opstået, og tilstødende rum op til de nærmeste klasse ”A”-begrænsninger, som ikke udgør en del af det rum, hvori branden er opstået.
4. Sikker tilbagevenden til havn 73) Når brandskaden ikke overstiger den i stk. 3 angivne skadestærskel, skal skibet kunne returnere til havn, mens der stilles et sikkert område til rådighed som defineret i regel 3. For at skibet kan anses for at være i stand til at returnere til havnen, skal følgende systemer forblive funktionsdygtige i den resterende del af skibet, der ikke er berørt af branden:
4.1 fremdrift;
4.2 styresystemer og styrekontrolsystemer;
4.3 navigationssystemer;
4.4 systemer til påfyldning, overførsel og anvendelse af brændselsolie;
4.5 intern kommunikation mellem kommandobroen, maskinrum, sikkerhedscentre, brandbekæmpelses- og skadeskontrolteam og, hvad der måtte kræves til orientering af passagerer og besætning og mønstring;
4.6 ekstern kommunikation;
4.7 hovedbrandsystemer;
4.8 fast installerede brandslukningssystemer;
4.9 brand- og røgvisningssystemer;
4.10 lænsevands- og ballastvandsanlæg;
4.11 kraftdrevne vandtætte og halvvandtætte døre;
4.12 systemer beregnet til støtte for »sikre områder« som angivet i stk. 5.1.2;
4.13 anlæg til påvisning af vandfyldning; og
4.14 andre systemer, som Administrationen måtte finde af afgørende betydning for bestræbelserne på at kontrollere skaden.
5 Sikre områder
5.1 Funktionskrav :
5.1 det eller de sikre områder skal generelt være et eller flere indendørs områder; dog kan Administrationen tillade, at et udendørs område anvendes som et sikkert område, under hensyntagen til eventuelle restriktioner på grund af fartsområdet og relevante forventede miljøforhold;
5.1.2 det eller de sikre områder skal give alle personer i området adgang til følgende grundlæggende fornødenheder74) med henblik på at sikre, at passagerernes og besætningens helbred opretholdes:
5.1.2.1 sanitet;
5.1.2.2 vand;
5.1.2.3 mad;
5.1.2.4 alternativt område til medicinsk behandling;
5.1.2.5 beskyttelse mod vejret;
5.1.2.6 midler til hindring af varmepåvirkning og nedkøling;
5.1.2.7 lys; og
5.1.2.8 ventilation;
5.1.3 ventilationssystemets konstruktion skal begrænse risikoen for, at røg og varme gasser kan påvirke anvendelsen af det eller de sikre områder; og
5.1.4 der skal fra ethvert område, der udpeges som eller anvendes som et sikkert område, være adgang til redningsmidler under hensyntagen til, at en lodret hovedzone måske ikke er tilgængelig for indenbords overførsel.
5.2 Alternativt område til medicinsk behandling
Et alternativt område til medicinsk behandling skal være i overensstemmelse med en standard, der er acceptabel for Administrationen75)
Regel 22 – Designkriterier for systemer, der skal forblive funktionsdygtige efter en brandulykke
1 Anvendelse
Passagerskibe bygget den 1. juli 2010 eller senere, som har en længde som defineret i regel II-1/2.2 på 120 meter eller derover eller tre eller flere lodrette hovedzoner, skal opfylde denne regels bestemmelser.
2 Formål
Formålet med denne regel er at fastsætte designkriterier for systemer, der skal forblive funktionsdygtige med henblik på et skibs regulære evakuering og overgivelse, hvis skadestærsklen som defineret i regel 21.3 er overskredet.
3 Systemer 76)
3.1 Hvis en lodret hovedzone ikke kan betjenes på grund af ild, skal følgende systemer være således arrangeret og opdelt, at de kan forblive driftsdygtige:
3.1.1 hovedbrandsystemet;
3.1.2 det interne kommunikationssystem (til støtte for brandbekæmpelsen, som krævet til orientering af passagerer og besætning og evakuering);
3.1.3 midler til ekstern kommunikation;
3.1.4 lænsesystemer til fjernelse af vand anvendt til brandbekæmpelse;
3.1.5 belysningen langs flugtveje, ved samlingssteder og ved rdningsmidlernes udskibningssteder; og
3.1.6 vejledningssystemer til brug ved evakueringen skal være tilgængelige.
3.2 Ovenstående systemer skal være funktionsdygtige i mindst 3 timer, idet det antages, at der ikke er nogen skade uden for den lodrette hovedzone, der ikke kan betjenes. Det kræves ikke, at disse systemer forbliver funktionsdygtige inden for den lodrette hovedzone, der ikke kan betjenes.
3.3 Kabler og rørsystemer i trunke af »A-60«-standard skal anses for at forblive intakte og for at kunne betjenes, når de passerer gennem den lodrette hovedzone, der ikke kan betjenes, hvad angår de i stk. 3.1 angivne formål. En ækvivalerende beskyttelsesgrad for kabler og rørsystemer kan godkendes af Administrationen.
Regel 23 – Sikkerhedscentre på passagerskibe
1 Anvendelse
Passagerskibe bygget den 1. juli 2010 eller senere skal have et sikkerhedscenter om bord, der opfylder kravene i denne regel.
2 Formål
Formålet med denne regel er at tilvejebringe et rum, hvorfra der kan ydes assistance med ledelsen af nødsituationer.
3 Beliggenhed og indretning
Sikkerhedscentret skal enten være en del af kommandobroen eller være beliggende i et separat rum, der støder op til og har direkte adgang til kommandobroen, således at nødstilfælde kan håndteres uden at aflede de vagthavende officerers opmærksomhed fra deres navigationsforpligtelser.
4 Arrangement and ergonomisk design
Sikkerhedscentrets arrangement og ergonomiske design skal tage hensyn til de af Organisationen udviklede retningslinjer77), alt efter hvad der måtte være relevant.
5 Kommunikation
Der skal forefindes kommunikationsmidler mellem sikkerhedscentret, den centrale kontrolstation, kommandobroen, maskinkontrolrummet, rum til opbevaring af brandslukningssystemer og af skabe til brandudstyr.
6 Kontrol med og overvågning af sikkerhedssystemer
Uanset de bestemmelser, der måtte være angivet andetsteds i SOLAS-konventionen, skal den fulde funktionalitet (drift, kontrol, overvågning eller eventuelle kombinationer heraf, som påkrævet) af nedenstående sikkerhedssystemer være tilgængelig fra sikkerhedscentret:
6.1 alle kraftdrevne ventilationssystemer;
6.2 branddøre;
6.3 generelle nødalarmsystemer;
6.4 højttaleranlæg;
6.5 elektrisk drevne evakueringsvejledningssystemer;
6.6 vandtætte og halv-vandtætte døre;
6.7 indikatorer for yderdøre, lasteporte og andre lukkemekanismer;
6.8 vandindtrængning ved indre/ydre bovporte, stævnporte og andre yderdøre;
6.9 fjernsynsovervågningssystem;
6.10 brandvisnings- og -alarmsystem;
6.11 fast anbragte lokale brandslukningssystemer;
6.12 sprinklersystemer og lignende systemer;
6.13 vandbaserede systemer til maskinrum;
6.14 alarm til at sammenkalde besætningen;
6.15 atrium-røgudtagningssystem;
6.16 meldesystemer vedrørende vandfyldning; og
6.17 brandpumper og nødbrandpumper.
Bilag 5
Kapitel III - Redningsmidler og -arrangementer
Afsnit A Generelt
Regel 1 Anvendelsesområde
Regel 2 Undtagelser
Regel 3 Definitioner
Regel 4 Evaluering, afprøvning og godkendelse af redningsmidler og -arrangementer
Regel 5 Produktionsprøver
Afsnit B Forskrifter for skibe og redningsmidler
AFDELING I – PASSAGERSKIBE OG LASTKIBE
Regel 6 Kommunikationsudstyr
Regel 7 Personlige redningsmidler
Regel 8 Mønstringsrulle og instrukser for nødsituationer
Regel 9 Betjeningsforskrifter
Regel 10 Bemanding af og kontrol over redningsbåde og -flåder
Regel 11 Mønstrings- og indskibningsarrangementer for redningsbåde og redningsflåder
Regel 12 Udsætningsstationer
Regel 13 Anbringelse af redningsbåde og redningsflåder
Regel 14 Anbringelse af mand-overbord-både
Regel 15 Anbringelse af marine-evakuerings-systemer (MES)
Regel 16 Udsætnings- og ombordtagningsarrangementer for redningsbåde og redningsflåder
Regel 17 Indskibnings-, udsætnings- og ombordtagningsarrangementer for mand-overbord-både
Regel 17-1 Redning af personer fra havet
Regel 18 Linekastningsapparater
Regel 19 Nødtræning og øvelser
Regel 20 Beredskab, vedligeholdelse og eftersyn
AFDELING II – PASSAGERSKIBE
Regel 21 Redningsbåde, redningsflåder og mand-overbord-både
Regel 22 Personlige redningsmidler
Regel 23 Indskibningsarrangementer for redningsbåde, redningsflåder og mand-overbord-både
Regel 24 Anbringelse af redningsfartøjer
Regel 25 Samlingsstationer
Regel 26 Yderligere bestemmelser for ro-ro passagerskibe
Regel 27 Oplysninger om passagererne
Regel 28 Helikopter landings- og opsamlingsområde
Regel 29 Beslutningsstøttesystem (Decision-support system) for førere af passagerskibe
Regel 30 Øvelser
AFDELING III – LASTSKIBE
Regel 31 Redningsbåde, redningsflåder og mand-overbord-både
Regel 32 Personlige redningsmidler
Regel 33 Indskibnings- og udsætningsarrangementer for redningsbåde og redningsflåder
AFDELING IV – BESTEMMELSER OM REDNINGSMIDLEROG -ARRANGEMENTE R
Regel 34 Anvendelse af LSA-koden
AFDELING V – FORSKELLIGE BESTEMMELSER
Regel 35 Instruktionsbog og hjælpemidler til træning om bord
Regel 36 Instruktioner for vedligeholdelse om bord
Regel 37 Mønstringsrulle og nød-instruktioner
Afsnit C Alternativt design og alternative arrangementer
Regel 38 Alternativt design og alternative arrangementer
Redningsmidler og -arrangementer
Afsnit A Generelt
Regel 1 Anvendelsesområde
1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel anvendelse på passagerskibe uanset størrelse og lastskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, hvis køl er lagt, eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium på eller efter 1. juli 1998, samt på lastskibe med en bruttotonnage under 500, hvis køl er lagt 1. januar 2002 eller senere.
2 I dette kapitel betyder »et tilsvarende byggestadium« det stadium, hvor:
2.1 et byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes, og
2.2 samling af dette skib er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogvægt, hvis denne er mindre.
3 I dette kapitel
3.1 betyder udtrykket »skibe bygget« skibe, hvis køl er lagt eller som er på et tilsvarende byggestadium;
3.2. betyder udtrykket »alle skibe« passagerskibe uanset størrelse og lastskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover bygget før, på eller efter 1. juli 1998, samt lastskibe med en bruttotonnage under 500, der er bygget på eller efter 1. januar 2002; udtrykkene »alle passagerskibe« og »alle lastskibe« skal fortolkes i overensstemmelse hermed;
3.3 skal et lastskib, uanset hvornår det er bygget, som er ombygget til et passagerskib, behandles som et passagerskib, der er bygget på den dato, hvor sådan ombygning begynder.
4 For skibe bygget før 1. juli 1998 skal Administrationen:
. 1 sikre, at de krav, jf. dog bestemmelserne i stk. 4.2, der i henhold til kapitel III i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, 1974, i kraft før 1. juli 1998 for nye eller eksisterende skibe, som foreskrevet af det kapitel, er opfyldt;
. 2 sikre, at når redningsmidler eller -arrangementer på sådanne skibe udskiftes, eller sådanne skibe underkastes reparationer, ombygninger eller modifikationer af større omfang, som indebærer udskiftning eller udvidelse af de eksisterende redningsmidler eller -arrangementer, så opfylder sådanne redningsmidler eller -arrangementer, så vidt det er rimeligt og praktisk muligt, dette kapitels bestemmelser. Dog således, at hvis et redningsfartøj bortset fra oppustelige redningsflåder udskiftes, uden at udsætningsanordningen udskiftes eller omvendt, så kan redningsfartøjet eller udsætningsanordningen være af samme type som den, der udskiftes; og
. 3 sikre, at kravene i regel 30.3 og 37.3.9 opfyldes.
5 Uanset stk. 4.2 skal anordninger til udløsning af redningsbåde under belastning, der ikke opfylder kodens stk. 4.4.7.6.4-4.4.7.6.6 på alle skibe senest ved den første planlagte tørdokning efter den 1. juli 2014, men ikke senere end den 1. juli 2019, erstattes med udstyr, der opfylder kodens krav.
Regel 2 Undtagelser
1 Dersom Administrationen skønner, at rejsen foregår under så beskyttede forhold, at det ville være urimeligt eller unødvendigt at anvende specifikke krav i dette kapitel, så kan den fritage bestemte skibe eller klasser af skibe, der ikke fjerner sig mere end 20 sømil fra nærmeste land, fra disse krav.
2 Med hensyn til passagerskibe, som anvendes til befordring af et større antal passagerer i speciel fart, f.eks. pilgrimsfart, kan Administrationen, hvis den finder det godtgjort, at det ikke er praktisk muligt at gennemføre kravene i dette kapitel, fritage sådanne skibe hjemmehørende i Administrationens eget land for at opfylde disse krav, forudsat at de fuldt ud opfylder:
2.1 reglerne i bilag til »Overenskomst om passagerskibe, der går i speciel fart, 1971«; og
2.2 reglerne i bilag til »Protokol om rumkrav for passagerskibe i speciel fart, 1973 «.
Regel 3 Definitioner
Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, gælder følgende definitioner i dette kapitel:
1 Beskyttelsesdragt (Anti exposure suit (AES)) er en beskyttende dragt designet til brug for besætningen på mand-overbord-både og marine- evakueringssystemer.
2 Uddannet person er en person, der er i besiddelse af et duelighedsbevis i betjening af redningsbåde og -flåder udstedt efter bemyndigelse fra, eller anerkendt som gyldigt af, Administrationen i overensstemmelse med forskrifterne i den international konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og vagthold (STCW-konventionen); eller en person, der er i besiddelse af et duelighedsbevis udstedt af, eller anerkendt til samme formål som konventionens duelighedsbevis, af Administrationen i en stat, som ikke er part i nævnte konvention.
3 Lokalisering er fastlæggelse af overlevendes, redningsbådes eller redningsflåders position.
4 Indskibningslejder er den lejder, der forefindes ved indskibningssteder for redningsbåde og redningsflåder for at give sikker adgang til disse efter udsætning.
5 Udsætning ved selvudløsning er den metode til udsætning af redningsbåde og -flåder, hvorved disse automatisk udløses fra et synkende skib og er klar til brug.
6 Udsætning ved frit fald er den metode til udsætning af en redningsbåd, hvorved båden med den fulde last af personer og udrustning om bord udløses og kan falde ned i søen uden noget middel til at holde igen.
7 Redningsdragt er en beskyttende dragt, der nedsætter tabet af legemsvarme hos brugeren i koldt vand.
8 Oppusteligt redningsmiddel er et redningsmiddel, hvis opdrift tilvejebringes ved hjælp af ikke-faste, luftfyldte rum, og som normalt holdes uoppustet, indtil det skal bruges.
9 Permanent oppustet redningsmiddel er et redningsmiddel, hvis opdrift tilvejebringes ved hjælp af ikke-faste, luftfyldte rum, og som holdes oppustet og klar til brug til enhver tid.
10 International Life-Saving Appliance (LSA) Code (omtalt som »Koden« i dette kapitel) betyder »International Life-Saving Appliances (LSA) Code« vedtaget af den Maritime Sikkerhedskomite i Organisationen ved resolution MSC. 48(66), som kan ændres af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer vedtages, træder i kraft og virker i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i denne konvention vedrørende ændringsprocedurerne for dette Annex bortset fra kapitel I.
11 Udsætningsanordning eller -arrangement er et middel, hvorved en redningsbåd og -flåde eller en mand-overbord-båd sikkert overføres fra sin anbragte position til vandet.
12 Længde er 96% af den totale længde på en vandlinie ved 85% af den mindste sidehøjde målt fra kølens overkant eller længden fra forsiden af stævnen til rorstammens akse på vandlinien, såfremt denne måtte være større. Er skibet konstrueret med styrlastighed, skal den vandlinie, hvorpå dette måles, være parallel med konstruktionsvandlinien.
13 Letteste søgående kondition er lastekonditionen med skibet på ret køl, uden last, med 10% proviant og brændstof, og i tilfælde af, at det er et passagerskib, med fuldt antal passagerer og besætning med bagage.
14 Marine-evakuerings-system (MES) er et middel til hurtig overførsel af personer fra skibets indskibningsdæk til en flydende redningsbåd eller -flåde.
15 Dybde (moulded)
15.1 Dybden (moulded) er den lodrette afstand fra kølens overkant til fribordsdæksbjælkens overkant i borde. I træskibe og kompositskibe måles afstanden fra underkant af spundingen. Hvor den nederste del af middelspantet har en konkav form, eller hvor der er anbragt svære kølplanker, måles afstanden fra det punkt, hvor flugten af den flade bund fortsat indefter skærer kølens side.
15.2 I skibe hvor forbindelsen mellem dæk og skibsside er afrundet, måles dybden (moulded) til skæringspunktet mellem dækkets og skibssidens konstruktionslinier (moulded lines), idet linierne forlænges, som om der fandtes en rendestensvinkel.
15.3 Såfremt fribordsdækket har trin, og den løftede del af dækket strækker sig hen over det punkt, hvor dybden (moulded) skal bestemmes, skal denne måles til en referencelinie, der forløber fra den underste del af dækket parallelt med den løftede del.
16 Helt ny type redningsmiddel eller -arrangement er et redningsmiddel eller -arrangement, der inkorporerer nye træk, som ikke er fuldt ud dækket af dette kapitels eller kodens bestemmelser, men som giver en tilsvarende eller højere sikkerhedsstandard.
17 Positiv stabilitet er et fartøjs evne til at vende tilbage til dets oprindelige position efter fjernelse af et krængningsmoment.
18 Bjærgningstid for en mand-overbord-båd er den tid, det tager at løfte båden til en position, hvorfra personer om bord i båden kan overføres til skibets dæk. Bjærgningstiden inkluderer tid til at forberede mand-overbord-bådens ombordtagning, f.eks. fremføring og fastgøring af en fangline, anhugning af mand-overbord-båden til udsætningsanordningen og løftning af mand-overbord-båden. Bjærgningstiden inkluderer ikke tid til at sænke udsætningsanordningen til en position, hvorfra bjærgning af mand-overbord-båden kan ske.
19 Mand-overbord-båd er en båd, der er konstrueret til at redde nødstedte personer og til at assistere redningsbåde og -flåder.
20 Bjærgning er sikker ombordtagning af overlevende.
21 Ro-ro passagerskib betyder et passagerskib med ro-ro lastrum eller speciallastrum som defineret i regel II-2/3.
22 Kort international rejse er en international rejse, hvorunder et skib ikke fjerner sig mere end 200 sømil fra en havn eller et sted, hvor passagerer og besætning vil kunne bringes i sikkerhed. Hverken afstanden mellem den sidste anløbshavn i det land, hvorfra rejsen begynder og den endelige bestemmelseshavn eller returrejsen må overstiger 600 sømil. Den endelige bestemmelseshavn er den sidste anløbshavn på den planlagte sørejse, hvorfra skibet påbegynder sin returrejse til det land hvor rejsen begyndte.
23 Redningsfartøj (Survival craft) er en redningsbåd eller -flåde, der kan holde nødstedte personer i live fra det tidspunkt, hvor skibet forlades.
24 Termisk beskyttelsesmiddel (TPA) er en pose eller dragt, der er fremstillet af vandtæt materiale med lav varmeledningsevne og samtidig opfylder bestemmelserne i regel 34.
25 Krav om vedligeholdelse, grundig undersøgelse, operationel afprøvning, grundigt eftersyn og reparation betyder "Requirements for maintenance, thorough examination, operational testing, overhaul and repair of lifeboats and rescue boats, launching appliances and release gear", som vedtaget af Organisationens søsikkerhedskomité (MSC) ved resolution MSC. 402(96), som kan blive ændret af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer er vedtaget, trådt i kraft og bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS-konventionen vedrørende de ændringsprocedurer, som finder anvendelse på andre tillæg end kapitel I.
Regel 4 Evaluering, afprøvning og godkendelse af redningsmidler og -arrangementer
1 Med undtagelse af bestemmelserne i stk. 5 og 6 skal redningsmidler og -arrangementer foreskrevet i dette kapitel godkendes af Administrationen.
2 Før Administrationen godkender redningsmidler og -arrangementer, skal den sikre, at sådanne redningsmidler og -arrangementer:
2.1 er afprøvede for at fastslå, at de opfylder dette kapitels forskrifter og Kodens i overensstemmelse med organisationens rekommandationer,1)
2.2 med godt resultat til Administrationens tilfredshed har gennemgået prøver, som i alt væsentligt svarer til de i disse rekommandationer specificerede prøver.
3 Før Administrationen godkender helt nye typer redningsmidler eller -arrangementer, skal den sikre, at sådanne:
3.1 midler giver sikkerhedsstandarder, der mindst svarer til dette kapitels og kodens krav, og at de er blevet evalueret og afprøvet i overensstemmelse med de af Organisationen udarbejdede retningslinjer2)
3.2 arrangementer med godt resultat har gennemgået en teknisk analyse, evaluering og godkendelse i overensstemmelse med regel 38.
4 De godkendelsesprocedurer, der vedtages af Administrationen, skal også omfatte de betingelser, hvorefter godkendelsen skal fortsætte eller tilbagekaldes.
5 Før Administrationen accepterer redningsmidler og -arrangementer, der ikke tidligere er godkendt af denne, skal det godtgøres over for Administrationen, at redningsmidlerne og -arrangementerne opfylder dette kapitels forskrifter og koden.
6 Redningsmidler foreskrevet i dette kapitel, for hvilke der ikke er indeholdt detaljerede specifikationer i Koden, skal være til Administrationens tilfredshed.
Regel 5 Produktionsprøver
Administrationen skal foreskrive, at redningsmidler underkastes sådanne produktionsprøver, som er nødvendige for at sikre, at redningsmidlerne fremstilles til samme standard som den godkendte prototype.
Afsnit B Forskrifter for skibe og redningsmidler
Afdeling I – Passagerskibe og lastskibe
Regel 6 Kommunikationsudstyr
1 Reserveret 3)
2 Reserveret
3 Nødsignaler
Der skal medføres mindst 12 faldskærmssignaler, som opfylder forskrifterne i punkt 3.1 i Koden. Disse skal opbevares på eller nær broen og skal være anbragt således, at de er bedst muligt beskyttet mod fugtighed.
4 Kommunikationsudstyr og alarmsystemer om bord
4.1 Der skal forefindes nødudstyr bestående af enten fast eller transportabel udrustning eller begge dele for tovejs-kommunikation mellem kontrolstationer, samlings- og indskibningsstationer og strategiske steder om bord.
4.2 Der skal forefindes et hovedalarmsignalsystem, der opfylder forskrifterne i punkt 7.2.1 i Koden, og dette skal anvendes til at kalde passagerer og besætning til samlingsstationerne og til at igangsætte foranstaltninger, som er inkluderet i mønstringsrullen. Systemet skal suppleres med enten et højttaleranlæg, der opfylder kravene i punkt 7.2.2 i Koden, eller andet egnet kommunikationsmiddel. Højttalerunderholdning skal automatisk kobles fra, når hovedalarmsignalsystemet aktiveres.
4.3 Hovedalarmsystemet skal kunne høres i opholdsrum og på steder hvor besætningen normalt arbejder. I passagerskibe skal hovedalarmsystemet også kunne høres på alle åbne dæk.
4.4 I skibe, der er udstyret med marine-evacuation-system (MES), skal det sikres, at der er muligheder for kommunikation mellem indskibningsstationen og platformen eller redningsflåder.
5 Højttalersystemer i passagerskibe
5.1 Foruden kravene i henholdsvis regel II-2/40.5 eller regel II-2/41-24) og stk. 4.2 skal alle passagerskibe have installeret et højttalersystem. For passagerskibe bygget før 1. juli 1997 skal bestemmelserne i stk. 5.2 og 5.4, under hensyntagen til bestemmelserne i stk. 5.5, finde anvendelse senest på datoen for det første periodiske hovedsyn efter 1. juli 1997.
5.2 Højttalersystemet skal kunne høres klart og tydeligt over baggrundsstøjen i alle rum foreskrevet i punkt 7.2.2.1 i Koden og skal være forsynet med en override funktion kontrolleret fra et sted på skibets bro og sådanne andre steder om bord, som Administrationen måtte finde nødvendige, så alle nødmeddelelser vil blive udsendt, selv om højttalere i de pågældende rum er slukkede, lydstyrken skruet ned, eller offentlige tilgængelige rum anvendes til andre formål.
5.3 I passagerskibe bygget den 1. juli 1997 eller senere:
5.3.1 Højttalersystemet skal have mindst to kredse, som skal være tilstrækkeligt adskilt gennem hele deres længde, og skal have to separate og uafhængige forstærkere; og
5.3.2 Højttalersystemet og dets funktionsnormer skal være godkendt af Administrationen under hensyntagen anbefalingerne vedtaget af Organisationen.5)
5.4 Højttalersystemet skal være forbundet med den nødstrømsforsyning, der er krævet i regel II-1/42.2.2.
5.5 Skibe konstrueret før 1. juli 1997, som allerede er forsynet med et højttalersystem godkendt af Administrationen, og som i det væsentligste opfylder kravene i stk. 5.2 og 5.4 og punkt 7.2.2.1 i Koden, behøver ikke udskifte deres system.
Regel 7 Personlige redningsmidler
1 Redningskranse
1.1 Redningskranse, som opfylder forskrifterne i punkt 2.1.1 i Koden, skal være:
1.1.1 således fordelt, at de er let tilgængelige på begge sider af skibet, og, for så vidt det er praktisk muligt, på alle åbne dæk langs skibssiden; mindst en skal være anbragt i nærheden af hækken; og
1.1.2 således anbragt, at de kan kastes los hurtigt, og de må ikke på nogen måde være permanent fastgjort.
1.2 Mindst én redningskrans på hver side af skibet skal være monteret med en redningsline, der kan flyde på vandet og opfylder forskrifterne i punkt 2.1.4 i Koden. Længden af redningslinen skal mindst være to gange den højde, hvori redningskransen er anbragt over vandlinien, når skibet er i letteste søgående kondition, eller 30 m, alt efter hvad der er størst.
1.3 Mindst halvdelen af samtlige redningskranse skal være forsynet med selvtændende redningslys, som opfylder forskrifterne i punkt 2.1.2 i Koden; mindst to af disse skal endvidere være forsynet med flydende selvvirkende røgsignaler, som opfylder forskrifterne i punkt 2.1.3 i Koden, og skal hurtigt kunne udløses fra broen. Redningskranse med lys og redningskranse med lys og røgsignaler skal være fordelt ligeligt på begge sider af skibet og må ikke være de redningskranse, der er forsynet med redningsliner i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 1.2.
1.4 Hver redningskrans skal med let læselige blokbogstaver i det latinske alfabet være påmærket navn og hjemsted på det skib, som den hører til.
2 Redningsveste
2.1 Der skal for hver ombordværende person forefindes en redningsvest, der opfylder forskrifterne i punkt 2.2.1 eller 2.2.2 i Koden, og derudover skal der:
2.1.1 for passagerskibe på rejser mindre end 24 timer skal der forefindes et antal veste til spædbørn i et antal, der til svarer mindst 2.5 % af antallet af passagerer om bord;
2.1.2 for passagerskibe på rejser på 24 timer eller derover skal der forefindes veste til hvert spædbarn om bord;
2.1.3 forefindes børneredningsveste i et antal svarende til mindst 10% af antallet af ombordværende passagerer eller et sådant større antal, som måtte være nødvendigt for, at der forefindes en redningsvest for hvert barn om bord; og
2.1.4 medføres et tilstrækkeligt antal redningsveste til personer på vagt og til brug på fjerntliggende redningsbådes og redningsflåders samlingsstationer. De redningsveste, der bliver medført til personer på vagt, skal anbringes på broen, i maskinkontrolrummet og på alle bemandede udkigsposter.
2.1.5 hvis voksen redningsvesten ikke er designet til at passe til personer, der vejer op til 140 kg og med en brystmål op til 1750 mm, skal der forefindes tilbehør i et passende antal om bord, der kan sikre, at vestene kan tilpasses sådanne personer.
2.2 Redningsvestene skal være anbragt således, at de er let tilgængelige. Deres placering skal være tydeligt mærket. Såfremt de redningsveste, der forefindes i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 2.1, måtte blive utilgængelige på grund af skibets særlige indretning, skal der træffes alternative foranstaltninger, som er til Administrationens tilfredshed, og som kan omfatte en forhøjelse af det antal redningsveste, der skal medføres.
2.3 Redningsveste til brug i helt lukkede redningsfartøjer, undtagen redningsbåde udsat ved frit fald, må ikke hindre adgang til redningsfartøj eller siddeplads. Dette gælder også betjening af sikkerhedsbælter i redningsfartøjet.
2.4 Redningsveste valgt til redningsfartøjer udsat ved frit fald og den måde, hvorpå de bæres eller bruges, må ikke genere adgangen til redningsfartøjet, redningsfartøjets passagerers sikkerhed eller betjening af samme.
3 Redningsdragter og beskyttelsesdragter
3.1 Der skal for hver person udpeget til at bemande mand-overbord- både eller marine-evakuerings-systemer (MES) forefindes en redningsdragt, som opfylder punkt 2.3 i Koden, eller en beskyttelsesdragt, der opfylder punkt 2.4 i Koden, af passende størrelse. Hvis skibet altid er beskæftiget i varmt klima,6) hvor det efter Administrationens mening ikke er nødvendigt med termisk beskyttelse, er denne beskyttelsesbeklædning unødvendig.
Regel 8 Mønstringsrulle og instrukser for nødsituationer
1 Denne regel finder anvendelse på alle skibe.
2 Der skal forefindes tydelige instrukser om, hvad hver af de ombordværende skal foretage sig i en nødsituation. Hvor der er tale om passagerskibe, skal disse instruktioner være affattet på det sprog eller de sprog, der er krævet af skibets flagstat, og på engelsk.
3 Mønstringsruller og nødinstruktioner, der opfylder bestemmelserne i regel 37, skal opslås på iøjnefaldende steder om bord på skibet, herunder på broen, i maskinrummet og i besætningens opholdsrum.
4 Illustrationer og instrukser på hensigtsmæssige sprog skal ophænges i passagerkahytter og opslås iøjnefaldende steder på samlingsstationer og andre passagerområder, således at passagererne informeres om:
4.1 deres samlingsstation;
4.2 de nødvendige foranstaltninger, de skal træffe i en nødsituation; og
4.3 hvordan de ifører sig en redningsvest.
Regel 9 Betjeningsforskrifter
1 Denne regel finder anvendelse på alle skibe.
2 Der skal på eller i nærheden af redningsbåde og -flåder og disses udsætningssystemer forefindes plakater eller skilte, som skal:
1. illustrere formålet med betjeningsgrebene og fremgangsmåden ved betjening af systemerne, samt give relevante instruktioner eller advarsler;
2. være let at se under forhold, hvor alene nødbelysning er tændt; og
3. anvende symboler i overensstemmelse med Organisationens rekommandationer.7)
Regel 10 Bemanding af og kontrol over redningsbåde og -flåder
1 Denne regel finder anvendelse på alle skibe.
2 Der skal om bord forefindes et tilstrækkeligt antal øvede personer, der kan mønstre og yde assistance til uøvede personer i en nødsituation.
3 Der skal om bord forefindes et tilstrækkeligt antal besætningsmedlemmer, der kan være dæksofficerer eller personer med duelighedsbevis i betjening af redningsbåde og -flåder, til betjening af de redningsbåde og -flåder og de udsætningsarrangementer, der er nødvendige for, at det totale antal ombordværende kan forlade skibet.
4 En dæksofficer eller en person med duelighedsbevis i betjening af redningsbåde og -flåder skal have overdraget kommandoen over hver redningsbåd og -flåde, der skal anvendes. Dog kan Administrationen under fornøden hensyntagen til rejsens natur, antallet af ombordværende og skibets egenskaber tillade, at kommandoen over redningsflåder overdrages til personer, der er øvet i håndtering og betjening af redningsflåder, i stedet for personer med ovennævnte kvalifikationer. For redningsbåde skal der endvidere udpeges en næstkommanderende.
5 Den person, der har kommandoen over redningsbåden eller flåden, skal have en liste over redningsbådens eller -flådens besætning og skal sørge for, at besætningen er bekendt med sine opgaver. For redningsbåde skal næstkommanderende ligeledes have en liste over redningsbådens besætning.
6 For hver motorredningsbåd skal der udpeges en person, som er i stand til at betjene motoren og foretage mindre justeringer på den.
7 Skibsføreren skal sikre en ligelig fordeling af de i stk. 2, 3 og 4 omhandlede personer mellem skibets redningsbåde og -flåder.
Regel 11 Mønstrings- og indskibningsarrangementer for redningsbåde og redningsflåder
1 Redningsbåde og redningsflåder, for hvilke der er foreskrevet godkendte udsætningsanordninger, skal være anbragt så tæt som muligt ved aptering og tjenesterum.
2 Samlingsstationer skal forefindes tæt ved indskibningsstederne. Der skal være tilstrækkelig plads på hver samlingsstation til alle personer, der er bestemt til at mønstre på det pågældende sted, dog mindst 0,35 m 2 pr. person.
3 Samlings- og indskibningsstationer skal være let tilgængelige fra aptering og arbejdssteder.
4 Samlings- og indskibningsstationer skal være tilstrækkeligt oplyst af lys leveret fra den elektriske nødenergikilde foreskrevet i henholdsvis regel II-1/42 eller II-1/43.
5 Gange, trapper og udgange, der giver adgang til samlings- og indskibningsstationer, skal være belyst. Energiforsyningen til sådan belysning skal kunne leveres af den elektriske nødenergikilde foreskrevet i regel II-1/ 42 eller II-1/43. Yderligere, og som en del af afmærkningen foreskrevet i regel II-2/28.1.10,8) skal veje til samlingsstationerne angives med samlingsstationssymbolet, beregnet til det formål, i overensstemmelse med Organisationens anbefalinger.9)
6 Samlings- og indskibningsstationer for nedfirbare og frit-falds redningsfartøjer skal være således indrettet, at en person på en båre kan anbringes i redningsfartøjerne.
7 Der skal ved hvert indskibningssted eller ved hver to nærtliggende indskibningssteder for redningsbåde eller -flåder udsat ned ad skibets side forefindes en indskibningslejder, der opfylder bestemmelserne i punkt 6.1.6 i Koden, og som i enkelt lejderlængde strækker sig fra dækket til vandlinien, når skibet ligger i sin letteste søgående kondition under alle forhold med hensyn til trim på op til 10° og en slagside på op til 20° til hver side. Dog kan Administrationen tillade, at sådanne lejdere erstattes af godkendte anordninger, der giver adgang til redningsbådene eller -flåderne, når disse ligger i vandet, under forudsætning af at der er mindst en indskibningslejder på hver side af skibet. Andre indskibningsmidler, som muliggør nedstigning til vandet på en sikker måde, kan tillades for redningsflåder foreskrevet i reglerne 31.1.4.
8 Om nødvendigt skal der forefindes midler til at bringe redningsbåde og nedfirbare redningsflåder ind til skibssiden og fastholde dem ved skibssiden, således at indskibning af personer kan foregå sikkert.
Regel 12 Udsætningsstationer
Udsætningsstationerne skal være placeret således, at redningsbåde og -flåder kan sættes sikkert i vandet, idet der herved navnlig skal tages hensyn til afstanden fra skruen, samt stærkt overhængende dele af skroget, og således, at redningsbåde, undtagen redningsbåde der er specielt konstrueret til udsætning ved frit fald, så vidt muligt kan udsættes langs skibets lodrette side. Hvis de er anbragt fortil, skal de være anbragt agten for kollisionsskottet på et beskyttet sted, og i denne forbindelse skal en speciel vurdering af udsætningsanordningens styrke finde sted. Administrationen skal være særligt opmærksom på styrken af udsætningsmidlet.
Regel 13 Anbringelse af redningsbåde og redningsflåder
1 Hver redningsbåd og redningsflåde skal være anbragt:
1.1 således, at hverken båden eller flåden eller disses anbringelsesarrangementer vanskeliggør betjeningen af nogen af de øvrige redningsbåde, redningsflåder eller mand-overbord-både på nogen af de øvrige udsætningssteder;
1.2 så tæt vandoverfladen, som det er sikkert og praktisk muligt. En redningsbåd eller nedfirbar redningsflåde skal være anbragt i en sådan position, at redningsbåden eller -flåden i indskibningspositionen er mindst 2 m over vandlinien, når skibet er fuldt lastet og befinder sig under ugunstige forhold med hensyn til trim op til 10° og med en slagside på op til 20°, eller til den vinkel, hvor kanten af skibets vejrdæk bliver sat under vand, alt efter hvad der er mindst.
1.3 i permanent beredskabstilstand, således at to besætningsmedlemmer kan udføre klargøring til ombordstigning og udsætning på under 5 minutter:
1.4 fuldt udrustet som foreskrevet i dette kapitel og i Koden; og
1.5 for så vidt det er praktisk muligt i en sikker og beskyttet position og beskyttet mod beskadigelse fra brand og eksplosion. Især skal redningsbåde og -flåder på tankskibe ikke stuves på eller over lasttank, sloptank eller anden tank, der indeholder eksplosiver eller farligt gods, bortset fra redningsflåder foreskrevet i regel 31.1.4.
2 Redningsbåde, der er beregnet til affiring langs skibets side, skal være anbragt så langt forude i forhold til skruen, som det er praktisk muligt. I lastskibe på 80 m og derover i længde, men under 120 m i længde, skal hver redningsbåd være anbragt således, at redningsbådens agterende er mindst redningsbådens længde foran for skruen. I lastskibe på 120 m i længde og derover, samt passagerskibe på 80 m i længde og derover, skal hver redningsbåd være anbragt således, at redningsbådens agterende er mindst 1,5 gange redningsbådens længde foran for skruen. For så vidt det er hensigtsmæssigt, skal skibet være indrettet således, at redningsbåde i deres stuvede positioner er beskyttet mod beskadigelse på grund af kraftig sø.
3 Redningsbåde skal anbringes fastgjort til udsætningsanordninger.
4.1 Hver redningsflåde skal stuves med dets fangline permanent fastgjort til skibet.
4.2 Hver redningsflåde eller gruppe af redningsflåder skal stuves med et flyde-fri arrangement som foreskrevet i punkt 4.1.6 i Koden, således at de flyder frit op, og hvis oppustelig, oppustes automatisk, når skibet synker.
4.3 Redningsflåder skal stuves således, at manuel udløsning af én flåde eller container ad gangen fra deres sikringsarrangementer muliggøres.
4.4 Stk. 4.1 og 4.2 finder ikke anvendelse på redningsflåder foreskrevet i regel 31.1.4.
5 Nedfirbare redningsflåder skal være anbragt inden for rækkevidde af løftekrogene, medmindre der forefindes overføringsmidler, hvis betjening ikke umuliggøres inden for de i stk. 1.2 foreskrevne grænser med hensyn til trim og slagside eller af skibets bevægelse eller energisvigt.
6 Redningsflåder, der er beregnet til udsætning ved overbordkastning, skal være anbragt således, at de umiddelbart kan overføres til udsætning fra en hvilken som helst side af skibet, medmindre redningsflåder af en samlet kapacitet som foreskrevet i regel 31.1 er anbragt på begge sider af skibet.
Regel 14 Anbringelse af mand-overbord-både
Mand-overbord-både skal være anbragt:
1. I en permanent beredskabstilstand således, at de kan udsættes på under 5 minutter, og hvis det er en oppustelig type, skal den være fuldt oppustet hele tiden;
2. i en position, der er egnet til udsætning og ombordtagning;
3. således, at hverken mand-overbord-båden eller dennes stuvningsarrangementer vanskeliggør betjeningen af nogen redningsbåd eller redningsflåde ved noget andet udsætningssted; og
4. i overensstemmelse med regel 13, såfremt den samtidig er en redningsbåd.
Regel 15 Anbringelse af marine-evakuerings-systemer (MES)
1 Skibssiden må ikke have åbninger mellem marine-evakuerings-system (MES), indskibningsstation og vandlinien i letteste søgående kondition, og der skal forefindes midler til at beskytte systemet mod ethvert fremspring.
2 Marine-evakuerings-systemer (MES) skal være placeret således, at sikker udsætning sikres, under særlig hensyntagen til at systemet skal være klar af skibsskruen og stejle overhængende steder på skroget, og således at systemet, så vidt det er muligt, kan udsættes ned ad skibets lige side.
3 Hvert marine-evakuerings-system (MES) skal anbringes således, at hverken passagen eller platformen, ej heller dets anbringelse eller operationelle arrangementer, vil vanskeliggøre brugen af andre redningsmidler ved andre udsætningsstationer.
4 Hvor det er hensigtsmæssigt, skal skibet arrangeres således, at marine-evakuerings-systemer (MES) i stuvet position beskyttes mod at blive beskadiget af høje bølger.
Regel 16 Udsætnings- og ombordtagningsarrangementer for redningsbåde og redningsflåder
1 Medmindre andet udtrykkeligt er påbudt, skal der forefindes udsætnings- og indskibningsanordninger, der opfylder forskrifterne i punkt 6.1 i Koden, for alle redningsbåde og redningsflåder undtagen sådanne, som er:
1.1 bordet fra en position på dækket, der er lavere end 4,5 m over vandlinien i letteste søgående kondition, og som har en vægt på højst 185 kg, eller
1.2 bordet fra en position på dækket, der er lavere end 4,5 m over vandlinien i letteste søgående kondition, og som er anbragt for udsætning direkte fra stuvet position under ugunstige konditioner med hensyn til trim på op til 10° og med en slagside på mindst 20° til en af siderne, eller
1.3 medført ud over redningsbåde og -flåder for 200% af det totale antal personer om bord på skibet, og som har en vægt på højst 185 kg, eller
1.4 medført ud over redningsbåde og -flåder for 200% af det totale antal personer om bord på skibet, og som er anbragt for udsætning direkte fra stuvet position under ugunstige konditioner med hensyn til trim på op til 10° og slagside på mindst 20° til hver af siderne, eller
1.5 bestemt til brug i forbindelse med et marine-evakuerings-system i overensstemmelse med krav i punkt 6.2 i Koden og anbragt til udsætning direkte fra stuvet position under ugunstige trimkonditioner på op til 10° og med slagside på indtil 20° til hver af side.
2 Hver redningsbåd skal være forsynet med en anordning, der kan udsætte redningsbåden og tage den om bord. Der skal yderligere være mulighed for at ophænge redningsbåden, så udløsningsanordningen kan frigøres i forbindelse med vedligehold.
3 Udsætnings- og ombordtagningsarrangementer skal være sådan, at den, der betjener arrangementet, til enhver tid kan observere redningsfartøjet under udsætningen, og for redningsbådes og mand-overbord-bådes vedkommende også under ombordtagningen.
4 Der må kun anvendes én type udløsermekanisme for de redningsbåde og redningsflåder af samme slags, som skibet medfører.
5 Klargøringen og håndteringen af en redningsbåd eller redningsflåde på et udsætningssted må ikke vanskeliggøre klargøringen og håndteringen af nogen anden redningsbåd, redningsflåde eller mand-overbord-båd på noget andet sted.
6 Løbere skal være af en sådan længde, at redningsbåden og redningsflåden kan nå ned til vandet, når skibet ligger i sin letteste søgående kondition under ugunstige forhold med hensyn til trim på op til 10° og med en slagside på mindst 20° til en af siderne.
7 Under klargøringen og udsætningen skal redningsbåden eller redningsflåden, dens udsætningsanordning og den del af søen, hvori den skal udsættes, være tilstrækkelig oplyst af lys forsynet fra den i regel II-1/42 eller II-1/43 foreskrevne elektriske nødenergikilde.
8 Der skal forefindes midler, som forhindrer enhver udtømning af vand i redningsbåde eller redningsflåder, medens skibet forlades.
9 Er der risiko for, at redningsbåde eller -flåder beskadiges af skibets stabilisatorfinner, skal der forefindes midler forsynet med strøm fra en nødenergikilde til at bringe stabilisatorfinnerne indenbords; der skal på kommandobroen forefindes indikatorer, der forsynes med strøm fra en nødenergikilde, og som viser stabilisatorfinnernes position.
10 Medføres delvist overdækkede redningsbåde, som opfylder forskrifterne i punkt 4.5 i Koden, skal der forefindes en mellemhaler mellem daviderne, hvortil der er fastgjort mindst to knudetove af tilstrækkelig længde til at nå vandet, når skibet ligger i sin letteste søgående kondition under ugunstige forhold med hensyn til trim på op til 10° og med en slagside på indtil 20° til hver side.
Regel 17 Indskibnings-, udsætnings- og ombordtagnings-arrangementer for mand-overbord-både
1 Indskibnings- og udsætningsarrangementerne for mand-overbord- båden skal være sådan, at indskibning i og udsætning af mand-overbord-båden kan finde sted på kortest mulig tid.
2 Er mand-overbord-båden en af skibets redningsbåde, skal indskibningsarrangementerne og udsætningsstedet opfylde forskrifterne i reglerne 11 og 12.
3 Udsætningsarrangementer skal opfylde forskrifterne i regel 16. Dog skal alle mand-overbord-både kunne udsættes, om nødvendigt ved anvendelse af fangliner, når skibet bevæger sig fremover i smult vand med en fart på op til 5 knob.
4 Ombordtagning af mand-overbord-båden skal være på ikke mere end 5 minutter ved jævn vind med fuld last af personer og udrustning. Hvis mand-overbord-båden samtidig er en redningsbåd, skal denne ombordtagning være mulig, når den er lastet med sin redningsbådsudrustning og den for mand-overbord-både godkendte last af mindst 6 personer.
5 Indskibnings- og ombordtagningsarrangementer for mand-overbord-både skal tillade, at en båre kan håndteres på en sikker og effektiv måde. Hvis tunge faldblokke er til fare, skal der forefindes en strop til brug for ombordtagning af båden i dårligt vejr.
Regel 17-1 – Redning af personer fra havet
1 Alle skibe skal have skibsspecifikke planer for procedurer for redning af personer fra havet under hensyntagen til de af Organisationen10) udarbejdede retningslinjer. Disse planer og procedurer skal kortlægge det udstyr, det er hensigten at anvende til redningsformål, og de forholdsregler, der skal tages for at begrænse risikoen for det personale om bord, der er involveret i redning fra havet. Skibe, der er bygget før den 1. juli 2014, skal opfylde dette krav i forbindelse med det første periodiske eller fornyelsessyn af skibets sikkerhedsudstyr, der skal udføres efter den 1. juli 2014, alt efter hvad der måtte forekomme først.
2 Ro-ro-passagerskibe, der opfylder regel 26.4, skal anses for at opfylde denne regel.
Regel 18 Linekastningsapparater
Der skal forefindes et linekastningsapparat, som opfylder forskrifterne i punkt 7.1 i Koden. Skibe med en bruttotonnage under 250 behøver ikke linekastningsapparat.
Regel 19 Nødtræning og øvelser
1 Denne regel finder anvendelse på alle skibe.
2 Kendskab til sikkerhedsinstallationer og øvelse i mønstring
2.1 Hvert besætningsmedlem med forpligtelser i forbindelse med sikkerheden skal gøre sig bekendt med disse forpligtelser, før rejsen begynder.
2.2 På et skib i fart, hvor passagererne skal være om bord i mere end 24 timer, skal mønstring af nye ombordkomne passager finde sted før eller umiddelbart efter afsejling. Passagerer skal instrueres i brugen af redningsveste og i, hvad de skal foretage sig i en nødsituation.
2.3 Når nye passagerer går om bord, skal de gives sikkerhedsinstruktion umiddelbart før afsejling eller umiddelbart efter afsejling. Sikkerhedsinstruktionen skal inkludere instruktioner krævet i regel 8.2 og 8.4 og skal gives i form af en meddelelse på et eller flere sprog, som sandsynligvis forstås af passagererne. Sikkerhedsmeddelelsen skal gives over skibets højttaleranlæg eller på anden tilsvarende måde, som sandsynligvis vil blive hørt af i det mindste de passagerer, som endnu ikke har hørt den under rejsen. Sikkerhedsmeddelelsen kan inkluderes i den i stk. 2.2 krævede mønstring. Informationsfoldere eller opslag eller videoprogrammer, der vises på skibes videofremvisere, kan bruges til at supplere sikkerhedsmeddelelsen, men må ikke erstatte sikkerhedsmeddelelsen.
3 Øvelser
3.1 Øvelser skal i så stor udstrækning som muligt udføres, som om der var en virkelig nødsituation.
3.2 Hvert medlem af besætningen skal deltage i mindst én bådøvelse og brandøvelse hver måned. Hvis mere end 25% af besætningen ikke har deltaget i båd- og brandøvelser om bord på det pågældende skib i den forudgående måned, skal en øvelse for besætningen finde sted inden 24 timer efter skibets afgang fra havn. Når et skib går i fart for første gang, efter en større ombygning, eller når en ny besætning er forhyret, skal disse øvelser afholdes inden afsejling. For klasser af skibe, hvor dette ikke er muligt, kan andre ordninger, der som et minimum svarer hertil, godkendes af Administrationen.
3.3 Besætningsmedlemmer med opgaver, der indebærer adgang til og evakuering fra lukkede rum, skal deltage i en øvelse i adgang til og evakuering fra lukkede rum, som skal afholdes om bord på skibet mindst hver anden måned.
3.4 Bådøvelse
3.4.1 Hver bådøvelse skal inkludere:
3.4.1.1 passagerer og besætning tilkaldes til samlingsstationerne ved hjælp af den i regel 6.4.2 foreskrevne alarm efterfulgt af evakueringsmeddelelse over højttaleranlægget eller andet kommunikationssystem, som sikrer, at de er klar over ordren til at forlade skibet,
3.4.1.2 alle melder sig ved stationerne og gør sig klar til de opgaver, som er beskrevet i mønstringsrullen,
3.4.1.3 kontrol af, at passagerer og besætning er hensigtsmæssigt påklædt,
3.4.1.4 kontrol af, at redningsvestene er taget korrekt på,
3.4.1.5 efter eventuel nødvendig forberedelse til udsætning affires mindst en redningsbåd,
3.4.1.6 redningsbådens motor startes og betjenes,
3.4.1.7 betjening af davider, der anvendes til udsætning af redningsflåder,
3.4.1.8 en fingeret eftersøgning og redning af passagerer fanget i deres kahyt, og
3.4.1.9 øvelse i brug af radioredningsmidlerne.
3.4.2 Under de på hinanden følgende bådøvelser skal affires forskellige redningsbåde i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 3.4.1.5, for så vidt det er praktisk muligt.
3.4.3 Med undtagelse af bestemmelserne i stk. 3.4.4 og 3.4.5 skal hver redningsbåd udsættes og manøvreres i vandet af det anviste mandskab mindst en gang hver tredje måned i forbindelse med en evakueringsøvelse.
3.4.4 For redningsbåde beregnet til udsætning ved frit-fald gælder, at mindst én gang hver tredje måned ved en evakueringsøvelse, skal besætningen kravle ind i redningsbåden, og fastgøre sig i sæderne, og udføre udsætningsprocedurer indtil, men ikke inklusiv den faktiske frigørelse af båden (krogen skal ikke udløses). Redningsbåden skal efterfølgende enten udsættes ved frit fald med kun den krævede redningsbådsbesætning om bord, eller firet ned på havoverfladen ved hjælp af det sekundære udsætningsarrangement, med eller uden den krævede redningsbådsbesætning om bord. Redningsbåden skal i begge tilfælde herefter manøvreres i vandet af redningsbådsbesætningen. Redningsbåden skal mindst hver sjette måned enten udsættes ved frit fald med redningsbådsbesætningen om bord, eller alternativt skal der foretages en simuleret udsætning i henhold til retningslinierne udarbejdet af Organisationen.11)
3.4.5 Administrationen kan tillade at skibe, der sejler i kort international fart, ikke udsætter redningsbåde på den ene side, hvis fortøjningsarrangementer i havn og rutemønsteret ikke tillader, at redningsbåde udsættes på denne side. Alle sådanne redningsbåde skal dog affires mindst en gang hver 3. måned og udsættes mindst en gang om året.
3.4.6 For så vidt det er rimeligt og praktisk muligt, skal mand-overbord-både med undtagelse af redningsbåde, som også er mand-overbord-både, udsættes hver måned med den udpegede besætning om bord og manøvreres på vandet. Under alle omstændigheder skal dette krav opfyldes mindst en gang hver 3. måned.
3.4.7 Udføres der udsætningsøvelser med redningsbåd og mand-overbord-båd, mens skibet gør fart gennem vandet, må sådanne øvelser, af hensyn til risikoen, kun udføres i beskyttet farvand, og de skal være overvåget af en officer, der er erfaren i sådanne øvelser.12)
3.4.8 Hvis et skib er udstyret med marine-evakuerings-systemer (MES), skal øvelser inkludere træning i procedurerne krævet ved anvendelse af et sådant system helt op til et punkt, som er lige før egentlig udløsning af systemet. Denne type af øvelser skal suppleres med almindelige instruktioner ved hjælp af de ombordværende træningsmidler krævet i regel 35.4. Hver deltager i bemandingen af marine-evakuerings-systemer (MES) skal yderligere trænes – så meget som praktisk muligt – til deltagelse i udsætning af et sådant system i vandet, enten om bord på et skib eller på land med 2 års mellemrum, men i intet tilfælde med et større mellemrum end 3 år. Denne træning kan sidestilles med den i regel 20.8.2 påkrævede udbygning.
3.4.9 Nødbelysningen for mønstring og evakuering skal afprøves ved hver evakueringsøvelse
3.5 Brandøvelser
3.5.1 Brandøvelser skal planlægges på en sådan måde, at der lægges passende vægt på regelmæssig øvelse i de forskellige nødsituationer, som kan opstå afhængig af skibstype og last.
3.5.2 Hver brandøvelse skal inkludere:
3.4.2.1 alle melder sig ved brandstationerne og gør klar til de opgaver, som er beskrevet i mønstringsrullerne i regel 8,
3.5.2.2 start af en brandpumpe og brug af mindst to vandstråler for at vise, at systemet er i korrekt funktionsdygtig stand,
3.5.2.3 kontrol af brandudrustninger og andet personligt redningsudstyr,
3.5.2.4 kontrol af relevant kommunikationsudstyr,
3.5.2.5 kontrol af funktionen af vandtætte døre, branddøre, brandspjæld og hoved ind- og udgange til ventilationssystemet i øvelsesarealet, og
3.5.2.6 kontrol af arrangementer, der er nødvendige for en efterfølgende evakuering af skibet.
3.5.3 Udstyr, som benyttes under øvelser, skal omgående føres tilbage til fuld operationsklar stand, og enhver fejl og defekt, som opdages under øvelserne, skal udbedres så hurtigt som muligt.
3.6 Øvelser i adgang til og evakuering fra lukkede rum
3.6.1 Øvelser i adgang til og evakuering fra lukkede rum skal planlægges og udføres sikkert under behørig hensyntagen til den vejledning, der gives i de af Organisationen udarbejdede anbefalinger.13)
3.6.2 Alle øvelser i adgang til og evakuering fra lukkede rum skal omfatte følgende:
3.6.2.1 kontrol og anvendelse af de personlige værnemidler, der kræves for adgang til lukkede rum;
3.6.2.2 kontrol og anvendelse af kommunikationsudstyr og -procedurer;
3.6.2.3 kontrol og anvendelse af instrumenter til luftmåling i lukkede rum;
3.6.2.4 kontrol og anvendelse af evakueringsudstyr og -procedurer; og
3.6.2.5 instruktion i førstehjælp og genoplivningsteknikker.
4 Træning og instruktion om bord
4.1 Træning og instruktioner om bord i brugen af skibets redningsmidler, herunder redningsbådes og redningsflåders udrustning, og i brugen af skibets brandslukningsudstyr skal gives så snart som muligt og senest 2 uger efter, at et besætningsmedlem påmønstrer skibet. Hvis besætningsmedlemmet er på en planlagt, regelmæssigt tilbagevendende tjeneste om bord i skibet, skal sådan træning dog gives senest 2 uger efter, at besætningsmedlemmet første gang tiltræder tjenesten på skibet. Instruktion i brugen af skibets brandslukningsudstyr, redningsudstyr og i redning til søs skal gives med samme interval som øvelserne. Den enkelte instruktion kan omfatte forskellige dele af skibets rednings- og brandslukningsudstyr, men alt skibets rednings- og brandslukningsudstyr skal dækkes inden for en periode af 2 måneder.
4.2 Hvert medlem af besætningen skal gives instruktioner, som skal omfatte, men ikke nødvendigvis er begrænset til:
4.2.1 betjening og brug af skibets oppustelige redningsflåder,
4.2.2 problemer med underafkøling (hypothermia), førstehjælpsbehandling af personer, som er underafkølede (hypothermia), og andre relevante førstehjælpsprocedurer,
4.2.3 specielle instruktioner, der er nødvendige for brug af skibets redningsmidler under forhold med hårdt vejr og høj sø,
4.2.4 betjening og brug af brandslukningsudstyr; og
4.2.5 de risici, der er forbundet med lukkede rum og procedurerne om bord for sikker adgang til sådanne rum, som bør tage behørigt hensyn til den vejledning, der gives i de af Organisationen udarbejdede anbefalinger.14)
4.3 Om bord i skibe forsynet med nedfirbare redningsflåder skal træning i brugen af disse finde sted med mellemrum af højst 4 måneder. Når det er praktisk muligt, skal træningen omfatte oppustning og affiring af en redningsflåde. Denne redningsflåde kan være en speciel redningsflåde, der udelukkende er beregnet til træningsformål, og som ikke indgår i skibets redningsmiddeludrustning; en sådan speciel redningsflåde skal være mærket på en iøjnefaldende måde.
5 Registreringer
Datoen for mønstringers afholdelse, og enkeltheder om båd- og brandøvelser, øvelser i adgang til og evakuering fra lukkede rum, øvelser med andre redningsmidler og træning om bord skal indføres i skibsdagbogen eller tilsvarende. Afholdes ikke en fuldstændig mønstring, øvelse eller træning på det foreskrevne tidspunkt, skal der i skibsdagbogen eller tilsvarende redegøres for omstændighederne ved og omfanget af den afholdte mønstring, øvelse eller træning.
Regel 20 Beredskab, vedligeholdelse og eftersyn
1 Denne regel finder anvendelse på alle skibe. Forskrifterne i stk. 3.2, 3.3 og 6.2 skal, så vidt muligt, også være opfyldt på skibe bygget før 1. juli 1986.
2 Beredskab
Alle redningsmidler skal, inden skibet afsejler fra havn og til enhver tid under rejsen, være i brugbar stand og klar til øjeblikkelig brug.
3 Vedligeholdelse
3.1 Vedligeholdelse, afprøvning og eftersyn af redningsmidler skal udføres således, at det sikres at disse redningsmidler er pålidelige.
3.2 Instruktioner i vedligeholdelse af redningsmidler om bord, som er i overensstemmelse med regel 36, skal forefindes og vedligeholdelse skal udføres i overensstemmelse hermed.
3.3 Administrationen kan i overensstemmelse med kravene i stk. 3.2 acceptere et vedligeholdelsesprogram om bord, som er i overensstemmelse med kravene i regel 36.
4 Vedligeholdelse af løbere
Løbere, der anvendes i udsætningsmidler, skal kontrolleres periodisk,15) med særlig fokus på de steder, der løber over blokke og skiver, og fornyes hvor det findes nødvendigt af hensyn til nedbrydning, dog højest efter 5 år, alt efter hvad der er tidligst. For rustfrie løbere tillades det, at wirer af kvalitet AISI 316 eller bedre, som er forsynet med stålkalv, fornys efter højst 15 år regnet fra datoen anført på wirens certifikat. Wiren skal endevendes/længdeforskydes med mellemrum af højst 30 måneder, så et »nyt« stykke wire kommer til at ligge over blokke og skiver. Talurit-splejsninger tillades ikke længere levetid end 5 år. Konstateres der ved eftersyn mekaniske skader, korrosion eller andre defekter, skal wiren straks udskiftes.
5 Reservedele og reparationsudstyr
Der skal forefindes reservedele og reparationsudstyr til redningsmidlerne og disses komponenter, som er udsat for hård slitage eller forbrug, og hvor regelmæssig udskiftning er nødvendig.
6 Ugentlige eftersyn
De følgende afprøvninger og inspektioner skal udføres ugentligt og en inspektionsrapport skal skrives ind i logbogen:
6.1 alle redningsbåde og -flåder, mand-overbord-både og udsætningsmidler skal inspiceres for at sikre, at de er klar til brug. Inspektionen skal omfatte, men er ikke begrænset til, krogenes tilstand, deres fastgøring til redningsbåden og at on-load release mekanismen er helt nulstillet;
6.2 alle motorer i redningsbåde og mand-overbord-både skal startes og køre i mindst tre minutter hvis den omgivende temperatur er over den minimum temperatur, som kræves for at starte motoren. I de tre minutter skal det konstateres at gearet og transmissionsaksler virker tilfredsstillende. Såfremt en redningsbåds påhængsmotor ikke kan køre i tre minutter, uden at skruen er i vandet, kan en passende vandtilførsel i stedet tilvejebringes. I specielle tilfælde kan Administrationen se bort fra dette krav for skibe, som er bygget før den 1. juli 1986;
6.3 redningsbåde på lastskibe, undtagen redningsbåde udsat ved frit fald, skal i det omfang vejret tillader det, bevæges fra deres stuvede position uden personer om bord for at demonstrere, at udsætningsmidlerne fungerer tilfredsstillende; og
6.4 hovedalarmen skal afprøves.
7 Månedlige eftersyn
7.1 Alle redningsbåde, undtagen redningsbåde udsat ved frit fald, skal svinges ud over skibssiden uden, at der er personer om bord, hvis vejr- og havforholdene tillader det.
7.2 Der skal hver måned foretages eftersyn af redningsmidlerne, herunder redningsbådsudrustningen, idet der gøres brug af den i regel 36.1 foreskrevne kontrolliste for at sikre, at de er komplette og i god stand. En rapportering om eftersynet skal indføres i skibsdagbogen eller tilsvarende.
8 Eftersyn af oppustelige redningsflåder, oppustelige redningsveste, marine-evakuerings-systemer (MES) og vedligehold og reparation af oppustede mand-overbord-både 16)
8.1 Alle oppustelige redningsflåder, oppustelige redningsveste og marine-evakuerings-systemer (MES) skal efterses:
8.1.1 med mellemrum af ikke over 12 måneder, dog således at hvor dette ikke er praktisk muligt kan Administrationen forlænge tidsrummet til 17 måneder;
8.1.2 på en godkendt servicestation, der er kompetent til at efterse dem, har de for eftersynet nødvendige faciliteter og kun benytter behørigt oplært personale.17)
8.1.3 dokumentation for det seneste eftersyn skal opbevares om bord;
8.1.4 i Danmark og i Grønland må eftersyn kun foretages af personer eller servicestationer, der tillige er godkendt af Søfartsstyrelsen.
8.2 Skiftevis udsætning af marine evakueringssystemer (MES)
I tillæg til eller samtidig med service-eftersynene på marine-evakuerings-systemer (MES) krævet i stk. 8.1 skal hvert marine-evakuerings-system udsættes fra skibet på skift og med mellemrum godkendt af Administrationen, under forudsætning af at hvert system udnyttes mindst en gang hvert 6. år.
8.3 En administration, som godkender nye og hidtil ukendte oppustelige redningsarrangementer ifølge regel 4, kan tillade længere eftersynsintervaller, hvis følgende er opfyldt:
8.3.1 Det nye og hidtil ukendte redningsarrangement har vist sig at holde samme standard som påkrævet ved prøveprocedure under udvidede eftersynsmellemrum.
8.3.2 Redningsflådesystemet skal undersøges om bord af autoriserede personer i overensstemmelse med stk. 8.1.1.
8.3.3 Eftersyn med mellemrum på ikke over 5 år skal udføres i overensstemmelse med Organisationens anbefalinger.18)
8.4 Alle reparationer og al vedligeholdelse af oppustede mand-overbord-både skal udføres i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Der kan om bord på skibet foretages nødreparationer, dog skal permanente reparationer foretages på en godkendt servicestation.
8.5 En administration, der tillader udvidelse af mellemrummene i eftersyn af redningsbåde i overensstemmelse med stk. 8.3, skal meddele Organisationen dette i overensstemmelse med regel I/5(b).
9 Periodiske eftersyn af hydrostatiske udløserapparater
Hydrostatiske udløserapparater – bortset fra engangs hydrostatiske udløserapparater – skal efterses:
9.1 med mellemrum af ikke over 12 måneder, dog således at hvor dette ikke er praktisk muligt kan Administrationen forlænge tidsrummet til 17 måneder,19)
9.2 på en servicestation, der er kompetent til at efterse dem, har de for eftersynet nødvendige faciliteter og kun benytter behørigt oplært personale;
9.3 dokumentation for det seneste foretagne eftersyn skal opbevares om bord; og
9.4 i Danmark og i Grønland må eftersyn kun foretages af personer eller servicestationer, der tillige er godkendt af Søfartsstyrelsen.
10 Mærkning af stuvepositioner
Beholdere, stativer, hylder og andre lignende steder, beregnet til at anbringe redningsudstyr på, skal mærkes med symboler i overensstemmelse med Organisationens anbefalinger,20) der angiver det udstyr, der er anbragt på stedet. Hvis mere end et stykke udstyr er placeret på ét sted, skal antallet af udstyr også angives.
11 Vedligeholdelse, grundig undersøgelse, operationel afprøvning, grundigt eftersyn og reparation af redningsbåde, MOB-både og hurtiggående MOB-både, udsætningsmidler og udløseranordninger
11.1 Udsætningsmidler skal:
. 1 underkastes en grundig undersøgelse i forbindelse med de årlige syn, der kræves i henhold til kapitel 1, regel 7 eller 8, alt efter hvad der måtte være relevant; og
. 2 når den i stk. 11.1.1 nævnte undersøgelse er afsluttet, underkastes en dynamisk afprøvning af spilbremsen ved maksimal affiringshastighed. Den vægt, der skal anvendes, skal være redningsbådens eller MOB-bådens vægt uden ombordværende personer; dog således at afprøvningen mindst hvert femte år skal udføres med en prøvebelastning, der svarer til 1,1 gange vægten af redningsbåden eller MOB-båden med det fulde antal personer og udstyr.
11.2 Redningsbådes og MOB-bådes udløseranordninger, herunder hurtiggående MOB-bådes udløseranordninger og fritfalds-redningsbådes udløsersystemer, skal:
. 1 underkastes en grundig undersøgelse og operationel afprøvning i forbindelse med de årlige syn, der kræves i henhold til kapitel 1, regel 7 og 8;
. 2 for så vidt angår "on-load"-udløseranordninger, afprøves operationelt med en vægt, der svarer til 1,1 gange bådens vægt med det fulde antal personer og udstyr, når udløseranordningen efterses. Det grundige eftersyn og den operationelle afprøvning skal udføres mindst hvert femte år; og
. 3 uanset bestemmelserne i stk. 11.2.2 skal den operationelle afprøvning af fritfalds-redningsbådes udløsersystemer udføres enten som fritfalds-udsætning med kun det operationelle mandskab om bord eller som en afprøvning, uden at redningsbåden udsættes, der udføres i overensstemmelse med kravene om vedligeholdelse, grundig undersøgelse, operationel afprøvning, grundigt eftersyn og reparation.
11.3 Automatiske udløserkroge til nedfirbare redningsflåder skal:
. 1 underkastes en grundig undersøgelse og operationel afprøvning i forbindelse med de årlige syn, der kræves i henhold til kapitel 1, regel 7 og 8; og
. 2 afprøves operationelt med en vægt, der svarer til 1,1 gange redningsflådens vægt med det fulde antal personer og udstyr, når den automatiske udløserkrog efterses. Det grundige eftersyn og den operationelle afprøvning skal udføres mindst hvert femte år.
11.4 Redningsbåde og MOB-både, herunder hurtiggående MOB-både, skal underkastes en grundig undersøgelse og operationel afprøvning i forbindelse med de årlige syn, der kræves i henhold til kapitel 1, regel 7 og 8.
11.5 Den grundige undersøgelse, operationelle afprøvning og det grundige eftersyn, der kræves i stk. 11.1-11.4, og vedligeholdelse og reparation af udstyr, som angivet nærmere i stk. 11.1-11.4, skal udføres i overensstemmelse med kravene om vedligeholdelse, grundig undersøgelse, operationel afprøvning, grundigt eftersyn og reparation og instruktionerne i vedligeholdelse om bord, som krævet i regel 36.
Afdeling II – Passagerskibe
(supplerende forskrifter)
Regel 21 Redningsbåde, redningsflåder og mand-overbord-både
1 Redningsbåde og redningsflåder
1.1 Passagerskibe i international fart uden for kort international fart skal medføre:
1.1.1 delvist eller helt lukkede redningsbåde, der opfylder forskrifterne i punkt 4.5 eller 4.6 i Koden på hver side af skibet af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage mindst 50% af samtlige ombordværende. Administrationen kan tillade, at redningsbådene erstattes af redningsflåder af tilsvarende kapacitet dog således, at der aldrig må være færre redningsbåde på hver side af skibet, end der er tilstrækkeligt til at optage 37,5% af samtlige ombordværende. Redningsflåderne skal opfylde bestemmelserne i punkt 4.2 eller 4.3 i Koden og skal betjenes af udsætningsanordninger, der er ligeligt fordelt på hver side af skibet; og
1.1.2 derudover oppustelige eller faste redningsflåder, der opfylder forskrifterne i punkt 4.2 eller 4.3 i Koden af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage mindst 25% af samtlige ombordværende. Disse redningsflåder skal betjenes af mindst én udsætningsanordning på hver side, som kan være de udsætningsanordninger, der forefindes i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 1.1.1 eller tilsvarende godkendte anordninger, der kan anvendes på begge sider. Dog behøver anbringelsen af disse redningsflåder ikke opfylde forskrifterne i regel 13.5.
1.2 Passagerskibe, der benyttes i kort international fart skal medføre:
1.2.1 delvist eller helt overdækkede redningsbåde, der opfylder forskrifterne i punkt 4.5 eller 4.6 i Koden, ligeligt fordelt, for så vidt det er praktisk muligt, på hver side af skibet og af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage mindst 30% af samtlige ombordværende og oppustelige eller faste redningsflåder, der opfylder forskrifterne i punkt 4.2 eller 4.3 i Koden af en sådan samlet kapacitet, at sammen med redningsbådskapaciteten kan redningsbådene og redningsflåderne optage samtlige ombordværende. Redningsflåderne skal betjenes af udsætningsanordninger, der er ligeligt fordelt på hver side af skibet; og
1.2.2 derudover oppustelige eller faste redningsflåder, der opfylder forskrifterne i punkt 4.2 eller 4.3 i Koden, af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage mindst 25% af samtlige ombordværende. Disse redningsflåder skal betjenes af mindst én udsætningsanordning på hver side, som kan være de udsætningsanordninger, der forefindes i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 1.2.1 eller tilsvarende godkendte anordninger, der kan anvendes på begge sider. Dog behøver anbringelsen af disse redningsflåder ikke opfylde forskrifterne i regel 13.5.
1.3 Alle redningsbåde og redningsflåder, der er nødvendige for, at samtlige ombordværende kan forlade skibet, skal kunne udsættes med fuld last af personer og udrustning inden for et tidsrum af 30 minutter fra det tidspunkt, hvor der gives signal til at forlade skibet, efter at alle personer er samlet og iført redningsvest.
1.4 I stedet for at opfylde forskrifterne i stk. 1.1, 1.2 eller 1.3 kan passagerskibe på under 500 tons, hvor det totale antal af ombordværende er under 200, opfylde følgende:
1.4.1 De skal på hver side af skibet medføre oppustelige eller faste redningsflåder, der opfylder forskrifterne i punkt 4.2 eller 4.3 i Koden og er af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage samtlige ombordværende;
1.4.2 Medmindre de i stk. 1.5 foreskrevne redningsflåder er anbragt i en position, som giver mulighed for let fra side til side overførsel på et enkelt åbent dæk niveau, skal der forefindes yderligere redningsflåder således, at den samlede kapacitet, der er til rådighed på hver side, kan optage 150% af samtlige ombordværende;
1.4.3 Er den i stk. 2.2 foreskrevne mand-overbord-båd samtidig en helt eller delvist lukket redningsbåd, der opfylder forskrifterne i punkt 4.5 eller 4.6 i Koden , kan den medregnes i den samlede kapacitet foreskrevet i stk. 1.5, under forudsætning af at den samlede kapacitet, der er til rådighed på hver side af skibet, er mindst 150% af samtlige ombordværende; og
1.4.4 Går en af redningsbådene eller redningsflåderne tabt eller bliver uanvendelig, skal der være et tilstrækkeligt antal redningsbåde eller redningsflåder til rådighed for brug på hver side af skibet til at optage samtlige ombordværende; dette antal inkluderer også de redningsflåder, der er anbragt i en position, som giver let adgang til overførsel fra side til side på et enkelt åbent dæk.
1.5 Et marine-evakuerings-system (MES) eller -systemer, der opfylder bestemmelserne i punkt 6.2 i Koden, kan erstatte en tilsvarende kapacitet af redningsflåder og udsætningsmidler krævet i stk. 1.1.1 eller 1.2.1.
2 Mand-overbord-både
2.1 Passagerskibe på 500 tons og derover skal på hver side af skibet medføre mindst en mand-overbord-båd, der opfylder forskrifterne i punkt 5.1 i Koden.
2.2 Passagerskibe på under 500 tons skal medføre mindst en mand- overbord-båd, der opfylder forskrifterne i punkt 5.1 i Koden.
2.3 En redningsbåd kan godkendes som en mand-overbord-båd, såfremt den og dens udsætnings- og opsamlingsarrangement også opfylder forskrifterne for en mand-overbord-båd.
3 Ledsagelse af redningsflåder
3.1 Det antal redningsbåde og mand-overbord-både, der medføres på passagerskibe, skal være tilstrækkeligt til at sikre, at det, for at samtlige ombordværende kan forlade skibet, ikke er nødvendigt, at hver redningsbåd eller mand-overbord-båd ledsager mere end seks redningsflåder.
3.2 Det antal redningsbåde og mand-overbord-både, der medføres på passagerskibe, som benyttes i kort international fart, skal være tilstrækkeligt til at sikre, at det, for at samtlige ombordværende kan forlade skibet, ikke er nødvendigt, at hver redningsbåd eller mand-overbord-båd ledsager mere end ni redningsflåder.
Regel 22 Personlige redningsmidler
1 Redningskranse
1.1 Et passagerskib skal medføre redningskranse, der opfylder forskrifterne i regel 7.1 og punkt 2.1 i Koden i et antal af mindst det i følgende tabel foreskrevne:
Skibets længde i meter Mindste antal redningskranse
Under 60 8
60 og under 120 12
120 og under 180 18
180 og under 240 24
240 og derover 30
1.2 Uanset regel 7.1.3 skal passagerskibe på under 60 m i længde medføre mindst seks redningskranse forsynet med selvtændende lys.
2 Redningsveste
2.1 Ud over de i regel 7.2 foreskrevne redningsveste skal ethvert passagerskib medføre redningsveste til mindst 5% af samtlige ombordværende. Disse redningsveste skal være anbragt på iøjnefaldende steder på dækket eller ved samlingsstationerne.
2.2 Hvor redningsveste til passagerer er anbragt i kahytter, som ligger langt fra direkte veje mellem offentlige opholdssteder og samlingsstationer, skal ekstra redningsveste til disse passagerer påbudt i regel 7.2.2 anbringes enten på offentlige opholdssteder, samlingsstationer eller på direkte veje mellem dem. Redningsvestene skal anbringes således, at man kan fordele og iføre sig dem uden at forstyrre den rolige gang til samlingsstation og udskibningsstation for redningsfartøj.
3 Lys på redningsveste
3.1 På alle passagerskibe skal hver redningsvest være forsynet med et lys, der opfylder bestemmelserne i punkt 2.2.3 i Koden.
3.2 Lys monteret på redningsveste før 1. juli 1998, som ikke fuldt ud opfylder punkt 2.2.3 i Koden, kan accepteres af Administrationen indtil det tidligste tidspunkt, hvor enten redningsvestelyset normalt skulle udskiftes, eller indtil det første periodiske hovedsyn efter 1. juli 2002.
4 Redningsdragter og termiske beskyttelsesmidler
4.1 Alle passagerskibe skal for hver redningsbåd om bord medføre mindst tre redningsdragter, der opfylder bestemmelserne i punkt 2.3 i Koden og derudover et termisk beskyttelsesmiddel, der opfylder forskrifterne i punkt 2.5 i Koden for hver person, som redningsbåden kan optage, og som ikke er forsynet med en redningsdragt. I passagerskibe i fart i grønlandske, arktiske og dermed sammenlignelige farvande skal der for hver person om bord på skibet medføres en redningsdragt, der opfylder forskrifterne i punkt 2.3 i Koden. I perioden 1. maj til 30. september kan passagerskibe dog foretage enkeltrejser uden at være forsynet med redningsdragter til samtlige på vilkår, at de personer, der ikke er forsynet med en redningsdragt, er forsynet med et termisk beskyttelsesmiddel. Disse dragter og termiske beskyttelsesmidler behøver ikke medføres:
4.1.1 for personer, der skal optages i helt eller delvist lukkede redningsbåde; eller
4.1.2 hvis skibet udelukkende går i fart i varmt klima,21) hvor Administrationen skønner, at termiske beskyttelsesmidler er unødvendige.
4.2 Bestemmelserne i stk. 4.1.1 finder også anvendelse på helt eller delvis lukkede redningsbåde, der ikke opfylder forskrifterne i punkt 4.5 eller 4.6 i Koden, såfremt de medføres på skibe bygget før 1. juli 1986.
Regel 23 Indskibningsarrangementer for redningsbåde, redningsflåder og mand-overbord-både
1 Der skal på passagerskibe forefindes indskibningsarrangementer for redningsbåde og redningsflåder konstrueret således, at
1.1 alle redningsbåde kan bordes og udsættes enten direkte fra deres anbragte position eller fra et indskibningsdæk, men ikke begge;
1.2 nedfirbare redningsflåder kan bordes og udsættes fra en position, der støder umiddelbart op til den anbragte position, eller fra en position, til hvilken redningsflåden i overensstemmelse med forskrifterne i regel 13.5 er overført inden udsætning.
2 Mand-overbord-båds-arrangementer skal være sådan, at mand-overbord-båden kan bordes og udsættes direkte fra den anbragte position med det antal personer om bord, der er udpeget til at bemande mand-overbord-båden. Er mand-overbord-båden samtidig en redningsbåd, og bordes og udsættes de andre redningsbåde fra ét indskibningsdæk, skal arrangementerne være sådan, at mand-overbord-båden også kan bordes og udsættes fra indskibningsdækket uanset forskrifterne i stk. 1.1.
Regel 24 Anbringelse af redningsfartøjer
Anbringelseshøjden af redningsbåde og -flåder på et passagerskib skal tage hensyn til bestemmelserne i regel 13.1.2, evakueringsbestemmelserne i regel II-2/28,22) skibets størrelse og de vejrforhold, som er sandsynlige for skibets fartsområde. For en nedfirbar redningsbåd eller -flåde må højden fra david-nokken til vandlinien, når båden eller flåden er i indskibningspositionen, så vidt muligt ikke overstige 15 m, når skibet er i lettest søgående kondition.
Regel 25 Samlingsstationer
Ethvert passagerskib skal ud over at opfylde forskrifterne i regel 11 have samlingsstationer, der skal:
1. være i nærheden af og give passagererne let adgang til indskibningsstationerne, medmindre de er på samme sted som indskibningsstederne;
2. have rigelig plads til at samle og instruere passagererne, og mindst 0,35m 2 pr. passager.
Regel 26 Yderligere bestemmelser for ro-ro passagerskibe
1 Denne regel gælder for alle ro-ro passagerskibe. Ro-ro passagerskibe bygget:
1.1 den 1. juli 1998 eller senere skal opfylde bestemmelserne i stk. 2.3, 2.4, 3.1, 3.2, 3.3, 4 og 5;
1.2 den 1. juli 1986 eller senere og før 1. juli 1998 skal opfylde bestemmelserne i stk. 5 senest ved det første periodiske syn efter 1. juli 1998 og bestemmelserne i stk. 2.3, 2.4, 3 og 4 senest ved første periodiske syn efter 1. juli 2000; og
1.3 før 1. juli 1986 skal opfylde bestemmelserne i stk. 5 senest ved første periodiske syn efter 1. juli 1998 og med bestemmelserne i stk. 2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 3 og 4 senest ved første periodiske syn efter 1. juli 2000.
1.4 før den 1. juli 2004 skal opfylde bestemmelserne i stk. 2.5 ved det første syn på eller efter denne dato.
2 Redningsflåder
2.1 Ro-ro passagerskibes redningsflåder skal betjenes af marine-evakuerings-systemer (MES), som opfylder bestemmelserne i punkt 6.2 i Koden, eller udsætningsmidler, som opfylder bestemmelserne i punkt 6.1.5 i Koden, ligeligt fordelt på begge sider af skibet.
2.2 Hver redningsflåde om bord i ro-ro passagerskibe skal være forsynet med et arrangement, der tillader flåden at flyde fri, og som opfylder bestemmelserne i regel 13.4.
2.3 Hver redningsflåde om bord i ro-ro passagerskibe skal være af en type forsynet med en entringsrampe, som opfylder bestemmelserne i henholdsvis punkt 4.2.4.1 eller 4.3.4.1 i Koden.
2.4 Alle redningsflåder om bord i ro-ro passagerskibe skal enten være automatisk selvoprettende eller være en overdækket, reversibel redningsflåde, som er stabil i søgang og er i stand til at fungere sikkert, uanset hvilken side der vender opad, når den flyder. Som et alternativ kan skibet medføre automatisk selvoprettende redningsflåder eller overdækkede reversible redningsflåder i tillæg til den normale udrustning med redningsflåder i et antal, så den samlede kapacitet vil kunne optage mindst 50% af de personer, der ikke optages af redningsbåde. Disse yderligere redningsflåders kapacitet skal bestemmes på basis af forskellen mellem det totale antal personer om bord og antallet af personer, der optages i redningsbåde. Hver sådan redningsflåde skal være godkendt af Administrationen under hensyntagen til anbefalingerne vedtaget af Organisationen.23)
2.5 Redningsflåder på ro-ro passagerskibe skal være udstyret med lokaliseringsanordning til eftersøgning og redning,24) således at der findes en lokaliseringsanordning til eftersøgning og redning for hver fire redningsflåder. Lokaliseringsanordningen skal være placeret inde i redningsflåden, således at dens antenne befinder sig mere end 1 m over havets overflade, når redningsflåden er udfoldet; i forbindelse med overdækkede, vendbare redningsflåder skal lokaliseringsanordningen dog være arrangeret således, at overlevende umiddelbart kan komme til den og opstille den. Hver lokaliseringsanordning til eftersøgning og redning skal være således arrangeret, at den kan opstilles manuelt, når redningsflåden er udfoldet. Beholdere til redningsflåder med lokaliseringsanordning til eftersøgning og redning skal være tydeligt mærket.
3 Hurtig mand-overbord-båd (fast rescue boat (FRB))
3.1 Mindst én af mand-overbord-bådene på et ro-ro passagerskib skal være en hurtig mand-overbord-båd, der er i overensstemmelse med punkt 5.1.4 i koden.
3.2 Hver hurtig mand-overbord-båd skal betjenes af et passende udsætningsarrangement, der er i overensstemmelse med punkt 6.1.7 i koden.
3.3 Mindst to besætninger til hver hurtig mand-overbord-båd (FRB) skal trænes og øves jævnligt under hensyntagen til koden om uddannelse af søfarende, om sønæring og vagthold (STCW) og de anbefalinger, som Organisationen har vedtaget,25) herunder alle aspekter af redning, håndtering, manøvrering og styring af disse fartøjer under varierende forhold og genopretning af dem efter kæntring.
3.4 I tilfælde af at et ro-ro passagerskib bygget før 1. juli 1997 er af en sådan beskaffenhed eller størrelse, at installering af en hurtig mand-overbord-båd (FRB), som kræves i stk. 3.1, ikke er mulig, kan den hurtige mand- overbord-båd (FRB) installeres i stedet for en eksisterende redningsbåd, der er accepteret som mand-overbord-båd, eller i tilfælde af, at skibet er bygget før 1. juli 1986, både til brug i nødsituationer under forudsætning af, at alle følgende betingelser er opfyldt:
3.4.1 Den hurtige mand-overbord-båd (FRB), som installeres, skal være betjent af en udsætningsanordning i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 3.2;
3.4.2 Kapaciteten i det redningsfartøj, som mistes ved ovennævnte udskiftning, skal kompenseres ved installering af redningsflåder, som er i stand til at medføre mindst det samme antal personer, som den udskiftede redningsbåd kunne; og
3.4.3 Sådanne redningsflåder skal betjenes af de eksisterende udsætningsanordninger eller af evakueringssystemer.
4 Midler til ombordtagning af overlevende (Means of rescue) 26)
4.1 Hvert ro-ro passagerskib skal være udstyret med effektive midler til hurtig bjærgning af overlevende fra vandet og overføring af overlevende fra mand-overbord-både, redningsbåde eller -flåder til skibet.
4.2 Midlerne til ombordtagning af overlevende til skibet kan være en del af et evakueringssystem eller en del af et system konstrueret til redningsformål.
4.3 Hvis slisken til et marine-evakuerings-system (MES) skal fungere som middel til at overføre overlevende til skibets dæk, skal slisken være udstyret med håndliner eller lejdere som hjælp til at kravle op ad slisken.
5 Redningsveste
5.1 Uanset bestemmelserne i regel 7.2 og 22.2 skal et tilstrækkeligt antal redningsveste være anbragt i nærheden af samlingsstationerne, så passagererne ikke behøver at vende tilbage til deres kahytter for at finde deres redningsveste.
5.2 På ro-ro passagerskibe skal hver redningsvest være udstyret med et lys i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 2.2.3 i Koden.
Regel 27 Oplysninger om passagererne
1 Alle personer om bord på passagerskibe skal tælles inden afgang.
2 Informationer om personer, som har erklæret et behov for særlig behandling eller hjælp i nødsituationer, skal optegnes og videregives til skibets fører inden afgang.
3 Desuden skal navn og køn på alle ombordværende, med skelnen mellem voksne, børn og spædbørn, optegnes senest 1. januar 1999 til brug for eftersøgning og redning.
4 De informationer, som kræves i stk. 1, 2 og 3, skal opbevares i land og være hurtigt tilgængelige for eftersøgnings- og redningstjenester, når det er nødvendigt.
5 Administrationen kan fritage passagerskibe fra bestemmelserne i stk. 3, hvis skibenes planlagte rejser ikke gør det praktisk muligt for dem at foretage sådanne optegnelser.
Regel 28 Helikopter landings- og opsamlingsområde
1 Alle ro-ro passagerskibe skal være forsynet med et helikopteropsamlingsområde godkendt af Administrationen, under hensyntagen til de anbefalinger som Organisationen har vedtaget.27)
2 Ro-ro passagerskibe med en længde på 130 m eller mere, bygget den 1. juli 1999 eller senere, skal forsynes med et helikopterlandingsområde godkendt af Administrationen under hensyntagen de anbefalinger, som Organisationen har vedtaget.28)
Regel 29 Beslutningsstøttesystem (Decision-support system) for førere af passagerskibe
1 Denne regel finder anvendelse på alle passagerskibe. Passagerskibe bygget før 1. juli 1997 skal opfylde bestemmelserne i denne regel senest på datoen for det første periodiske syn efter 1. juli 1999.
2 I alle passagerskibe skal der på kommandobroen forefindes et beslutningsstøttesystem for kriseledelsen.
3 Systemet skal som minimum bestå af en trykt beredskabsplan eller -planer.29) Alle forudseelige nødsituationer skal indgå i beredskabsplanen eller -planerne, herunder, men ikke kun, følgende hovedgrupper af nødsituationer:
3.1 brand;
3.2 havari;
3.3 forurening;
3.4 ulovlige handlinger, som truer skibets sikkerhed og passagerernes og besætningens tryghed;
3.5 personulykker;
3.6 last-relaterede ulykker; og
3.7 nødhjælp til andre skibe.
4 De i beredskabsplanen eller planerne angivne beredskabsprocedurer skal indeholde beslutningsstøtte til skibsførere for håndtering af enhver kombination af nødsituationer.
5 Beredskabsplanen eller planerne skal have en ensartet opbygning og være nemme at bruge. Hvor det er anvendeligt, skal de aktuelle lastforhold som beregnet med henblik på passagerskibets stabilitet under rejsen benyttes til havarikontrolformål.
6 Ud over den trykte beredskabsplan eller planer kan Administrationen også acceptere brugen af et computerbaseret beslutningsstøtte-system på kommandobroen, som giver alle de informationer, som er indholdt i beredskabsplanen eller planerne, procedurer, check-lister, etc., som kan give en liste over handlinger, som anbefales udført i forudseelige nødsituationer.
Regel 30 Øvelser
1 Denne regel finder anvendelse på alle passagerskibe.
2 På passagerskibe skal der hver uge finde en evakueringsøvelse og en brandøvelse sted. Hele besætningen behøver ikke involveres i hver øvelse, men hvert besætningsmedlem skal deltage i en evakueringsøvelse og en brandøvelse hver måned, som krævet i regel 19.3.2. Passagerer opfordres kraftigt til at deltage i øvelserne.
3 Øvelser i haverikontrol skal udføres som fastlagt i regel II-1/19-1.
Afdeling III – Lastskibe
(supplerende bestemmelser)
Regel 31 Redningsbåde, redningsflåder og mand-overbord-både
1 Redningsbåde og redningsflåder
1.1 Lastskibe skal medføre:
1.1.1 en eller flere helt lukkede redningsbåde, der opfylder forskrifterne i punkt 4.6 i Koden af en sådan samlet kapacitet på hver side af skibet, at de kan optage samtlige ombordværende; og
1.1.2 derudover en eller flere oppustelige eller faste redningsflåder, der opfylder forskrifterne i punkt 4.2 eller 4.3 i Koden, og som vejer mindre end 185 Kg og anbragt i en position, der gør det let at flytte dem fra side til side på et enkelt åbent dæk og er af en sådan samlet kapacitet, at samtlige ombordværende kan optages. Hvis redningsflåden eller redningsflåderne ikke vejer mindre end 185 Kg og anbragt i en position, der gør det let at flytte dem fra side til side på et enkelt åbent dæk, skal den samlede kapacitet, der er til rådighed på hver side, være tilstrækkelig til at optage samtlige ombordværende.
1.2 I stedet for at opfylde forskrifterne i stk. 1.1 kan lastskibe medføre:
1.2.1 en eller flere frit-falds redningsbåde, der opfylder forskrifterne i punkt 4.7 i Koden, der kan udsættes ved frit fald over skibets hæk og er af en sådan samlet kapacitet, at samtlige ombordværende kan optages; og
1.2.2 derudover en eller flere oppustelige eller faste redningsflåder, der opfylder forskrifterne i punkt 4.2 eller 4.3 i Koden, på hver side af skibet og af en sådan samlet kapacitet, at samtlige ombordværende kan optages. Redningsflåderne på mindst den ene side af skibet skal betjenes af udsætningsanordninger.
1.3 I stedet for at opfylde bestemmelserne i stk. 1.1 eller 1.2 kan lastskibe med en længde under 85 m, undtagen olietankskibe, kemikalietankskibe og gastankskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, opfylde følgende:
1.3.1 De skal på hver side af skibet medføre en eller flere oppustelige eller faste redningsflåder, der opfylder forskrifterne i punkt 4.2 eller 4.3 i Koden og er af en sådan samlet kapacitet, at samtlige ombordværende kan optages.
1.3.2 Medmindre de i stk. 1.3.1 foreskrevne redningsflåder vejer mindre end 185 Kg og er anbragt i en position, hvor de let kan flyttes fra side til side på et enkelt åbent dæk, skal der forefindes yderligere redningsflåder således, at den samlede kapacitet, der er til rådighed på hver side, kan optage 150% af samtlige ombordværende.
1.3.3 Er den i stk. 2 foreskrevne mand-overbord-båd samtidig en helt lukket redningsbåd, der opfylder forskrifterne i punkt 4.6 i Koden, kan den medregnes i den samlede kapacitet foreskrevet i stk. 1.3.1 dog således, at den samlede kapacitet, der er til rådighed på den ene eller den anden af skibets sider, er mindst 150% af samtlige ombordværende.
1.3.4 Går en af redningsbådene eller redningsflåderne tabt eller bliver ubrugelig, skal der være et tilstrækkeligt antal redningsbåde og redningsflåder til rådighed på hver side, inklusive dem, der vejer mindre end 185 Kg og er anbragt i en position hvor de let kan flyttes fra side til side på et enkelt åbent dæk, til at optage samtlige ombordværende.
1.4 Lastskibe, hvor den horisontale afstand fra stævnen eller hækken af skibet til nærmeste ende af nærmeste redningsbåde eller -flåder er mere end 100 m, skal ud over de i stk. 1.1.2 og 1.2.2 foreskrevne redningsflåder medføre en redningsflåde anbragt så langt for eller agter, eller en så langt for og en anden så langt agter, som det er rimeligt og praktisk muligt. En sådan redningsflåde eller sådanne redningsflåder kan være sikkert fastgjort således, at manuel udløsning er mulig, og behøver ikke være af den type, der kan udsættes fra et godkendt udsætningsmiddel.
1.5 Med undtagelse af de i regel 16.1.1 omhandlede redningsbåde og redningsflåder skal alle redningsbåde og redningsflåder, der er nødvendige for, at samtlige ombordværende kan forlade skibet, kunne udsættes med fuld last af personer og udrustning inden for et tidsrum af 10 minutter fra det tidspunkt, hvor der gives signal til at forlade skibet.
1.6 Kemikalietankskibe og gastankskibe, der medfører ladninger, der udsender giftige dampe og gasser30) skal i stedet for helt lukkede redningsbåde, der opfylder forskrifterne i punkt 4.6 i Koden, medføre redningsbåde med et selvstændigt luftforsyningssystem, der opfylder forskrifterne i punkt 4.8 i Koden.
1.7 Olietankskibe, kemikalietankskibe og gastankskibe med en bruttotonnage over 500, der medfører ladninger med et flammepunkt, der ikke overstiger 60° C (closed cup prøve), skal i stedet for helt lukkede redningsbåde, der opfylder forskrifterne i punkt 4.6 i Koden, medføre brandsikrede redningsbåde, der opfylder forskrifterne i punkt 4.9 i Koden.
1.8 Uanset bestemmelserne i stk. 1.1 skal bulkskibe, som defineret i regel IX/1.6, bygget på eller efter 1. juli 2006 opfylde bestemmelserne i stk. 1.2.
2 Mand-overbord-både
Lastskibe med en bruttotonnage på 100 eller derover skal medføre mindst en mand-overbord-båd, der opfylder bestemmelserne i punkt 5.1 i Koden. En redningsbåd kan godkendes som en mand-overbord-båd, såfremt den og dens udsætnings- og opsamlingsarrangement også opfylder forskrifterne for en mand-overbord- båd.
3 Ud over deres redningsbåde skal lastskibe med en bruttotonnage på 500 og derover bygget før 1. juli 1986 medføre:
3.1 En eller flere redningsflåder, der kan udsættes på begge sider af skibet, af en sådan samlet kapacitet, at samtlige ombordværende kan optages. Redningsflåden eller redningsflåderne skal være forsynet med en surring eller et tilsvarende middel til fastgøring af redningsflåden, som automatisk vil udløse redningsflåden fra et synkende skib;
3.2 Såfremt redningsbådene og redningsflåderne er anbragt i en position, som er over 100 m fra forstævnen eller agterstævnen ud over de i stk. 3.1 foreskrevne redningsflåder, en redningsflåde anbragt så langt for eller agter, eller én så langt for en anden så langt agter, som det er rimeligt og praktisk muligt. Uanset forskrifterne i stk. 3.1 kan en sådan redningsflåde eller sådanne redningsflåder være sikkert fastgjort således, at manuel udløsning er mulig.
Regel 32 Personlige redningsmidler
1 Redningskranse
1.1 Lastskibe skal medføre redningskranse, der opfylder forskrifterne i regel 7.1 og punkt 2.1 i Koden, i et antal af mindst det i følgende tabel foreskrevne:
Skibets længde i meter Mindste antal redningskranse
15 og under 30 4
30 og under 50 6
50 og under 100 8
100 og under 150 10
150 og under 200 12
200 og derover 14
1.2 Selvtændende lys på redningskranse på tankskibe som foreskrevet i regel 7.1.3 skal være af en elektrisk batteritype.
2 Lys på redningsveste
2.1 Dette afsnit finder anvendelse på alle lastskibe.
2.2 På lastskibe skal hver redningsvest være forsynet med et lys, der opfylder forskrifterne i punkt 2.2.3 i Koden.
2.3 Lys monteret på redningsveste om bord i lastskibe før 1. juli 1998, som ikke fuldt ud opfylder punkt 2.2.3 i Koden, kan accepteres af Administrationen indtil det tidligste af tidspunkterne, hvor enten redningsvestelyset normalt skulle udskiftes eller indtil det første periodiske hovedsyn efter 1. juli 2001.
3 Redningsdragter
3.1 Dette stk. finder anvendelse på nye og eksisterende lastskibe. Lastskibe, som er bygget før 1. juli 2006 skal overholde stk. 3.2 til 3.5 ikke senere end den første inspektion af sikkerhedsudstyr på eller efter 1. juli 2006.
3.2 Der skal forefindes en redningsdragt af passende størrelse, som overholder kravene i kodens punkt 2.3, til alle personer om bord på skibet. For andre skibe end bulkskibe, som defineres i regel IX/1, er disse dragter dog ikke krævede, såfremt skibet hele tiden sejler i varme klimaer, hvor Administrationen mener, at redningsdragter er unødvendige.
3.3 Såfremt et skibs vagt- eller arbejdsstationer er placeret langt fra stedet eller stederne, hvor redningsdragterne normalt er stuvede, herunder fjerntliggende overlevelsesfartøjer krævet i henhold til regel 31.1.4, skal der forefindes ekstra redningsdragter, af passende størrelse, på disse steder til det antal personer, som normalt er på vagt eller arbejder på disse stationer.
3.4 Redningsdragter skal placeres på en sådan måde, at de er let tilgængelige og deres position skal tydeligt markeres.
3.5 Redningsdragter krævet af denne regel kan benyttes til at overholde kravene i regel 7.3.
Regel 33 Indskibnings- og udsætningsarrangementer for redningsbåde og redningsflåder
1 Indskibningsarrangementer for redningsbåde og redningsflåder på lastskibe skal være konstrueret således, at redningsbåde kan bordes og udsættes direkte fra den anbragte position og således, at nedfirbare redningsflåder kan bordes og udsættes fra en position, der støder umiddelbart op til den anbragte position, eller fra en position, til hvilken redningsflåden i overensstemmelse med forskrifterne i regel 13.5 er overført inden udsætning.
2 På lastskibe med en bruttotonnage på 20.000 og derover skal davit-baserede redningsbåde kunne udsættes, om nødvendigt ved anvendelse af fangliner, mens skibet bevæger sig fremover med en fart på op til 5 knob i smult vand.
Afdeling IV – Bestemmelser om redningsmidler og arrangementer
Regel 34 Anvendelse af LSA-koden
1 Alle redningsmidler og -arrangementer skal opfylde de relevante bestemmelser i Koden.31)
Afdeling V – Forskellige bestemmelser
Regel 35 Instruktionsbog og hjælpemidler til træning om bord
1 Denne regel gælder for alle skibe.
2 Der skal forefindes en instruktionsbog, som opfylder bestemmelserne i stk. 3, i hver af besætningens messer og fritidsrum eller i hvert besætningskammer.
3 Instruktionsbogen, der kan bestå af flere bind, skal på et letforståeligt sprog og hvor muligt med illustrationer give instruktioner for og oplysninger om de redningsmidler, der forefindes på skibet, og om de bedste overlevelsesmetoder. I stedet for instruktionsbogen kan enhver del af sådanne oplysninger gives i form af audiovisuelle midler. Følgende skal være detaljeret forklaret:
3.1 iføring af redningsveste, redningsdragter og beskyttelsesdragter;
3.2 mønstring på de foreskrevne stationer;
3.3 entring, udsætning og frigøring af redningsbåde, redningsflåder og mand-overbord-både, inklusiv, hvor relevant, brug af marine-evakuerings-system (MES);
3.4 udsætningsmetode inde fra redningsbådene eller -flåderne;
3.5 frigøring fra udsætningsanordningerne;
3.6 metoder og brug af midler til beskyttelse i udsætningsområderne, hvor det måtte være relevant;
3.7 belysning af udsætningssteder;
3.8 brugen af alt redningsudstyr;
3.9 brugen af alt lokaliseringsudstyr;
3.10 ved hjælp af illustrationer, brug af radio;
3.11 brugen af drivankre;
3.12 brug af motor med tilbehør;
3.13 ombordtagning af redningsbåde og -flåder og mand-overbord- både, herunder anbringelse og surring;
3.14 farer ved vejrligets påvirkning og behovet for varm påklædning;
3.15 bedste brug af redningsbåde- og -flådefaciliteter for at blive reddet;
3.16 bjærgningsmetoder, herunder brug af helikopterredningsudstyr (slynger, kurve, bårer), redningsstole og kystredningsudstyr samt skibets linekastningsapparat;
3.17 alle andre funktioner i mønstringsrullen og nødinstrukserne;
3.18 instruktioner vedrørende nødreparation af redningsmidlerne.
4 Ethvert skib, som er forsynet med et marine-evakuerings-system (MES), skal have hjælpemidler til træning og øvelser om bord (fx. instruktionsbøger og videofilm).
5 Træningsmanualen skal være skrevet på skibets arbejdssprog.
Regel 36 Instruktioner for vedligeholdelse om bord
Instruktioner for vedligeholdelse om bord af redningsmidler skal være let forståelige, illustrerede hvor muligt og, hvor det er relevant, indeholde følgende for hvert redningsmiddel:
1. en checkliste til brug, når de i regel 20.7 foreskrevne eftersyn foretages;
2. vedligeholdelses- og reparationsinstrukser;
3. tidsplan for periodisk vedligeholdelse;
4. diagram over smørepunkter med anbefalede smøremidler;
5. liste over udskiftelige dele (reservedelsliste);
6. liste over leverandører af reservedele; og
7. logbog til registrering af eftersyn og vedligeholdelse.
Regel 37 Mønstringsrulle og nød-instruktioner
1 Mønstringsrullen skal specificere detaljer om det i punkt 7.2 i Koden foreskrevne hovedalarmsignal og også de foranstaltninger, der skal træffes af besætningen og passagererne, når alarmen lyder. Mønstringsrullen skal endvidere anføre, hvordan ordren til at forlade skibet vil blive givet.
2 Hvert passagerskib skal have procedurer klar for eftersøgning og redning af passagerer, som er fanget i deres kamre.
3 Mønstringsrullen skal anføre de opgaver, der påhviler de forskellige besætningsmedlemmer, herunder:
3.1 lukning af vandtætte døre, branddøre, ventiler, spygatter, sideluger, skylights, koøjer og andre lignende åbninger i skibet;
3.2 udrustning af redningsbåde og -flåder og andre redningsmidler;
3.3 klargøring og udsætning af redningsbåde og -flåder;
3.4 almindelig klargøring af andre redningsmidler;
3.5 mønstring af passagerer;
3.6 brug af kommunikationsudstyr;
3.7 bemanding af brandslukningshold udpeget til at tage sig af brande;
3.8 særlige, tildelte opgaver med hensyn til betjening af brandslukningsudstyr og -installationer; og
3.9 udelukkende for passagerskibe: skadesbegrænsning i nødstilfælde forårsaget af vandfyldning.
4 Mønstringsrullen skal anføre, hvilke officerer det påhviler at sikre, at rednings- og brandslukningsudstyr holdes i god stand og er klar til øjeblikkelig brug.
5 Mønstringsrullen skal anføre stedfortrædere for nøglepersoner, der måtte blive utjenstdygtige under hensyntagen til, at forskellige nødsituationer kan kræve forskellige foranstaltninger.
6 Mønstringsrullen skal angive de opgaver, som besætningsmedlemmet skal udføre i forhold til passagererne i en nødsituation. Disse opgaver skal blandt andet gå ud på at:
6.1 varsko passagererne;
6.2 påse, at passagererne er hensigtsmæssigt påklædt og har taget deres redningsveste korrekt på;
6.3 samle passagererne ved samlingsstationerne;
6.4 holde orden i gange og på trapper og i det hele overvåge passagerernes færden; og
6.5 sikre en forsyning af tæpper, som medbringes på redningsbåde og -flåder.
7 Mønstringsrullen skal være udfærdiget, før skibet afsejler. Sker der en ændring i besætningen, som nødvendiggør en ændring af mønstringsrullen, skal skibsføreren enten revidere rullen eller udarbejde en ny rulle.
8 Mønstringsrullen for hvert passagerskib skal være udfærdiget i en form, der er godkendt af Administrationen.
Regel 38 Alternativt design og alternative arrangementer
1 Formål
Formålet med denne regel er at tilvejebringe en metodik for alternativt design og alternative arrangementer i forbindelse med redningsmidler og -arrangementer.
2 Generelt
2.1 Redningsmidler og -arrangementer kan afvige fra de i afsnit B nævnte krav, forudsat at det alternative design og de alternative arrangementer opfylder hensigten med de relevante krav og frembyder et sikkerhedsniveau svarende til det i dette kapitel tilsigtede.
2.2 Når et alternativt design eller alternative arrangementer afviger fra de i afsnit B anførte præskriptive krav, skal der udføres en teknisk analyse, evaluering og godkendelse af designet og arrangementerne i overensstemmelse med denne regel.
3 Teknisk analyse
Den tekniske analyse skal udarbejdes og oversendes til Administrationen i overensstemmelse med de af Organisationen32) udarbejdede retningslinjer og skal mindst indeholde følgende elementer:
3.1 fastlæggelse af, hvilken type skib og redningsmiddel og -arrangementer der er tale om;
3.2 bestemmelse af, hvilket eller hvilke præskriptive krav redningsmidlet og -arrangementerne ikke vil opfylde;
3.3 bestemmelse af årsagen til, at det foreslåede design ikke vil opfylde de præskriptive krav, understøttet af overensstemmelse med andre anerkendte tekniske standarder eller industristandarder;
3.4 fastlæggelse af, hvilke funktionskriterier for skibet og redningsmidlet og -arrangementerne der berøres i det eller de relevante præskriptive krav:
3.4.1 funktionskriterierne skal frembyde et sikkerhedsniveau, der ikke er ringere end de relevante præskriptive krav i afsnit B; og
3.4.2 funktionskriterierne skal være kvantificerbare og målbare;
3.5 detaljeret beskrivelse af det alternative design og de alternative arrangementer, herunder en liste over de antagelser, der er anvendt i designet, og eventuelle foreslåede operationelle begrænsninger eller forhold;
3.6 teknisk begrundelse, der påviser, at det alternative design og de alternative arrangementer opfylder funktionskriterierne vedrørende sikkerhed; og
3.7 en risikovurdering baseret på en bestemmelse af mulige fejl og farer i forbindelse med forslaget.
4 Evaluering af det alternative design og de alternative arrangementer
4.1 Den i stk. 3 krævede tekniske analyse skal evalueres og godkendes af Administrationen under hensyntagen i overensstemmelse med de af Organisationen33) udarbejdede retningslinjer.
4.2 En kopi af den af Administrationen godkendte dokumentation, der angiver, at det alternative design og de alternative arrangementer opfylder denne regel, skal opbevares om bord på skibet.
5 Udveksling af oplysninger
Administrationen skal sende relevante oplysninger om alternative design og arrangementer godkendt af denne til Organisationen med henblik på rundsendelse til alle kontraherende stater.
6 Re-evaluering på grund af ændrede forhold
Hvis de antagelser og operationelle begrænsninger, der blev anført i det alternative design og de alternative arrangementer ændres, skal den tekniske analyse udføres under de ændrede forhold og godkendes af Administrationen.
Bilag 6
Kapitel IV - Radiokommunikation GMDSS
Afsnit A Generelt
Regel 1 Anvendelsesområde
Regel 2 Udtryk og definitioner
Regel 3 Undtagelser
Regel 4 Funktionskrav
Regel 4-1 GMDSS satellit-udbydere
Afsnit B Kontraherende regeringers forpligtelser
Regel 5 Udbud af radiokommunikationstjenester
Regel 5-1 GMDSS identifikationer
Afsnit C Tekniske krav
Regel 6 Radioinstallationer
Regel 7 Radioudrustning – generelt
Regel 8 Radioudrustning – havområde A1
Regel 9 Radioudrustning – havområde A2
Regel 10 Radioudrustning – havområder A3
Regel 11 Radioudrustning – havområde A4
Regel 12 Vagthold
Regel 13 Energikilder
Regel 14 Funktionsnormer
Regel 15 Vedligehold
Regel 16 Radiopersonale
Regel 17 Radioregistreringer
Regel 18 Positionsopdatering
Afsnit A Generelt
Regel 1 Anvendelse
1 Medmindre andet udtrykkeligt er fastsat, finder dette kapitel anvendelse på alle skibe, som er omfattet af disse regler, og på fragtskibe med en bruttotonnage på 300 og derover.
2 Dette kapitel finder ikke anvendelse på skibe, som ellers ville være omfattet af disse bestemmelser, når disse skibe besejler de store nordamerikanske indsøer og de vandløb, der løber ud i dem eller støder op til dem så langt øst på som den nedre udmunding af St. Lambertslusen ved Montreal i Provinsen Quebec i Canada1).
3 Ingen bestemmelse i dette kapitel er til hinder for, at skibe, redningsfartøjer eller personer i nød anvender ethvert til rådighed stående middel for at påkalde opmærksomhed, angive sin position og få hjælp.
Regel 2 Udtryk og definitioner
1 I dette kapitel har følgende udtryk den betydning, der er defineret nedenfor.
. 1 AIS-SART betyder en automatisk identifikationssystem eftersøgnings- og redningssender, der kan anvende frekvenser, der er beregnet til AIS (161,975 MHz (AIS1) og 162,025 MHz (AIS2)).
. 2 Bro-til-bro-kommunikation betyder sikkerhedsradiokommunikation mellem skibe fra den position, hvorfra skibene normalt navigeres.
. 3 Uafbrudt radiovagt betyder, at den pågældende radiovagt kun må afbrydes i korte perioder, hvor skibets modtageevne er forringet eller blokeret af dets egen kommunikation, eller hvis udstyret er under periodisk vedligehold eller eftersyn.
. 4 Digitalt selektivt opkald (DSC) betyder en teknik med anvendelse af digitale koder, der sætter en radiostation i stand til at etablere kontakt med og overføre information til en anden station eller gruppe af stationer, og som opfylder de relevante anbefalinger fra International Telecommunication Union Radiocommunication Sector (ITU-R).
. 5 Nødradiofyr med positionsangivelse (EPIRB ) betyder en sender, der opererer i frekvensbåndet 406,0-406,1 MHz, og som kan sende en nødalarm via satellit til en redningskoordinationscentral og sende signaler til lokalisering på stedet.
. 6 Generel radiokommunikation betyder anden kommunikation end nød-, il- og sikkerhedskommunikation.
. 7 Globalt maritimt nød- og sikkerhedssystem (GMDSS ) betyder et system, der udfører de funktioner, der er fastsat i regel 4.1.1.
. 8 GMDSS-identiteter betyder oplysninger, der kan transmitteres for at identificere skibet eller dets tilknyttede redningsbåde og -fartøjer entydigt. Disse identiteter er skibets kaldesignal, Maritime Mobile Service Identity (MMSI), EPIRB's hexadecimale identitet, identiteter for anerkendte mobile satellittjenester og udstyrets serienumre.
. 9 Lokalisering betyder at finde skibe, luftfartøjer, enheder eller personer i nød.
. 10 Maritim sikkerhedsinformation (MSI) 2) betyder navigationsefterretninger eller meteorologiske varsler, meteorologiske forudsigelser og andre hastende meddelelser, som har sikkerhedsmæssig betydning, og som udsendes til skibe.
. 11 Radar-SART betyder en eftersøgnings- og redningstransponder, der anvender radarfrekvenser i frekvensbåndet 9,2-9,5 GHz.
. 12 Radioreglementet betyder det radioreglement, som er knyttet til, eller som anses for at være knyttet til den seneste internationale telekommunikationskonvention (ITU), som til enhver tid måtte være gældende.
. 13 Anerkendt mobil satellittjenesten betyder en tjeneste, der fungerer gennem et satellitsystem, og som er anerkendt af Organisationen til brug i det globale maritime nød- og sikkerhedssystem (GMDSS).
. 14 Satellittjeneste på 406 MHz betyder en tjeneste, der drives via et satellitsystem med global tilgængelighed, og som er beregnet til at registrere EPIRB'er, der sender i frekvensbåndet 406,0-406,1 MHz.
. 15 Havområde A1 betyder et område, defineret som sådant af en kontraherende regering, inden for radiotelefonidækning af mindst én VHF kyststation, hvor der kontinuerligt er mulighed for alarmering via DSC3).
. 16 Havområde A2 betyder et område, bortset fra havområde A1, inden for radiotelefonidækningen af mindst én kyststation på mellemfrekvens (MF), hvor der kontinuerligt er mulighed for alarmering via DSC, som defineret af en kontraherende stat4).
. 17 Havområde A3 betyder et område, bortset fra havområde A1 og A2, inden for dækningen af en anerkendt mobil satellittjeneste, der understøttes af skibets jordstation om bord, og hvor der er mulighed for kontinuerlig alarmering.
. 18 Havområde A4 betyder et område uden for havområde A1, A2 og A3.
2 Alle andre udtryk og forkortelser, som anvendes i dette kapitel, og som er definerede i radioreglementet og den internationale SAR (Search and Rescue) konvention, 1979, som ændret, har de betydninger, som er angivet i det nævnte reglement og SAR-konventionen.
Regel 3 Undtagelser
1 De kontraherende regeringer anser det for i høj grad ønskeligt, at bestemmelserne i dette kapitel ikke fraviges. Dog kan Administrationen delvis eller på visse betingelser undtage visse skibe fra at opfylde kravene i regel 7 til 11, forudsat:
. 1 sådanne skibe opfylder de funktionelle krav i regel 4, og
. 2 at Administrationen har taget hensyn til de konsekvenser, som sådanne undtagelser måtte have for effektiviteten af sikkerhedstjenesterne for alle skibe.
2 En undtagelse må kun gives i henhold til stk. 1:
. 1 hvis de sikkerhedsmæssige betingelser er sådanne, at det vil være urimeligt eller unødvendigt at kræve bestemmelserne i reglerne 7 til 11 fuldt ud opfyldt; eller
. 2 under ekstraordinære omstændigheder til en enkelt rejse uden for det eller de havområder, som skibet er udrustet for.
3 Hver administration skal aflægge rapport til Organisationen om alle undtagelser, der er givet i henhold til stk. 1 og 2, med angivelse af begrundelsen for de givne undtagelser5)
Regel 4 Funktionskrav 6)
1 Ethvert skib skal, når det er til søs, være i stand til:
. 1 at udføre GMDSS-funktionerne, som er følgende:
. 1 at udsende nødalarmer fra skib til land ved hjælp af mindst to adskilte og uafhængige metoder, der hver anvender forskellige radiokommunikationstjenester;
. 2 at modtage kyst-til-skib nødalarmer;
. 3 at sende og modtage skib-til-skib nødalarmer;
. 4 at sende og modtage koordinerende kommunikation i forbindelse med eftersøgning og redningsaktioner;
. 5 at sende og modtage kommunikation på stedet for en redningsaktion;
. 6 at sende og modtage signaler til lokalisering,7)
. 7 at modtage MSI8) ;
. 8 at sende og modtage af il- og sikkerhedskommunikation, og
. 9 at sende og modtage bro-til-bro-kommunikation og
. 2 at sende og modtage generel radiokommunikation.
Regel 4-1 GMDSS-Satellitudbydere
Den maritime sikkerhedskomité skal fastsætte kriterier, procedurer og arrangementer for evaluering, anerkendelse, bedømmelse og tilsyn med tilvejebringelsen af mobile maritime satellit-tjenester i GMDSS i henhold til bestemmelserne i dette kapitel9).
Afsnit B Kontraherende regeringers forpligtelser 10)
Regel 5 Udbud af radiokommunikationstjenester
1 Hver kontraherende regering forpligter sig til, som den finder praktisk og nødvendigt, enten individuelt eller i samarbejde med andre kontraherende regeringer, at stille passende landbaserede faciliteter til rådighed for den mobile satellittjeneste og den maritime mobiltjeneste under behørig hensyntagen til Organisationens anbefalinger.11) Disse tjenester er:
. 1 anerkendte mobile satellittjenester;
. 1 en satellittjeneste på 406 MHz;
. 2 den maritime mobiltjeneste i frekvensbåndene mellem 156 MHz og 174 MHz;
. 3 den maritime mobiltjeneste i frekvensbåndene mellem 4000 kHz og 27500 kHz, og
. 4 den maritime mobiltjeneste i frekvensbåndene mellem 415 kHz og 535 kHz12) og mellem 1605 kHz og 4000 kHz.
2 Enhver kontraherende regering forpligter sig til at give Organisationen relevante oplysninger om de landbaserede faciliteter i den mobile satellittjeneste og den maritime mobiltjeneste, der er etableret for havområder, som den har udpeget ud for sine kyster13). Enhver kontraherende regering forpligter sig også til at give Organisationen rettidig og passende meddelelse forud for den planlagte tilbagetrækning af en af disse tjenester eller af bestemte landbaserede faciliteter.
Regel 5-1 - GMDSS identifikationer
1 Denne regel finder anvendelse på alle skibe på alle rejser.
2 Enhver kontraherende regering påtager sig til at sikre, at passende foranstaltninger er gjort for at registrere GMDSS identifikationer og for at stille information om disse identifikationer til rådighed for redningskoordinationscentre (RCC) 24 timer i døgnet. Hvor det er passende, skal internationale organisationer, der fører et register over disse identiteter, såsom ITU's Maritime Mobile Access and Retrieval System (MARS), underrettes af den kontraherende regering om disse identitetstildelinger.
Afsnit C Tekniske krav
Regel 6 - Radioinstallationer
1 Ethvert skib skal være forsynet med radioinstallationer, som under hele dets planlagte rejse er i stand til at opfylde funktionskravene i regel 4. Medmindre skibet er undtaget i henhold til regel 3, skal radioinstallationerne opfylde kravene i regel 7 og, alt efter hvilke havområder skibet forventes at passere igennem på rejsen, også kravene i enten regel 8, 9, 10 eller 11.
2 Enhver radioinstallation skal:
. 1 placeres på en sådan måde, at ingen skadelig interferens af mekanisk, elektrisk eller anden oprindelse påvirker den behørige anvendelse, og at elektromagnetisk kompatibilitet sikres, og at skadelig interaktion med andet udstyr og andre systemer undgås;
. 2 være placeret således, at den størst mulige grad af sikkerhed og betjeningsmæssig tilgængelighed sikres;
. 3 beskyttes mod skadelige virkninger af vand, ekstreme temperaturer og andre ugunstige miljøforhold;
. 4 være forsynet med pålidelig, fast anbragt elektrisk belysning, der er uafhængig af hoved- og nødstrømskilder, for at sikre tilstrækkelig belysning af radiokontrolelementerne til betjening af radioinstallationen, og
. 5 være tydeligt mærket med GMDSS-identiteterne, som måtte være relevante for brugen af radioinstallationen.
3 Betjening af de VHF-radiotelefoniske kanaler, der er nødvendige for sikker navigering, skal være umiddelbart tilgængelig på skibets kommandobro på et for kommandopladsen bekvemt sted, og der skal, om nødvendigt, være mulighed for radioforbindelse fra brovingerne. Bærbart VHF-udstyr kan anvendes til sidstnævnte formål.
4 I passagerskibe skal der være installeret et nødpanel ved styrepladsen, som skal:
. 1 indeholde enten en enkelt knap, der ved tryk aktiverer en nødalarm ved hjælp af alle de radioinstallationer, der kræves om bord til dette formål, eller en knap for hver enkelt installation;
. 2 klart og visuelt angive, når en eller flere knapper er blevet aktiveret, og
. 3 være forsynet med midler til at forhindre utilsigtet aktivering af den eller de i stk. 4.1 og 4.2 omhandlede knapper.
5 I passagerskibe, hvor den foreskrevne satellit-EPIRB bruges som sekundær nødalarmeringsmetode, og denne ikke er fjernbetjent fra nødalarmpanelet, er det tilladt at have en ekstra EPIRB installeret i styrehuset nær styrepladsen.
6 I passagerskibe skal der være installeret en nødalarmpanel ved styrepladsen, som:
. 1 skal give visuel og akustisk indikation af alle nødalarmer, der modtages om bord;
. 2 skal angive, gennem hvilken radiokommunikationstjeneste nødalarmerne er modtaget, og
. 3 kan kombineres med det i stk. 4 omhandlede nødalarmpanel.
Regel 7 - Radioudrustning – generelt
1 Ethvert skib skal være udstyret med:
. 1 et VHF-radioinstallation, der kan sende og modtage nød-, il- og sikkerhedskommunikation til nød-, il- og sikkerhedskommunikationsformål:
. 1 DSC på frekvensen 156,525 MHz (kanal 70). Det skal være muligt at foretage udsendelse af nødalarm på kanal 70 fra det sted, hvorfra skibet normalt navigeres, og
. 2 radiotelefoni på frekvenserne 156,300 MHz (kanal 6), 156.650 MHz (kanal 13) og 156.800 MHz (kanal 16);
. 2 et radioinstallation, der er i stand til at opretholde en uafbrudt DSC-vagt på VHF-kanal 70, som kan være separat fra eller sammenbygget med den i stk. 1.1 krævede;
. 3 en radar-SART eller en AIS-SART, som:
. 1 skal være anbragt således, at det let kan anvendes, og
. 2 kan være en af dem, der kræves i henhold til stk. 2.1 eller 3.1;
. 4 en eller flere modtagere, der er i stand til at modtage MSI- og eftersøgnings- og redningsrelaterede oplysninger under hele den rejse, som skibet er i gang med14) ;
. 5 en EPIRB15), som skal være:
. 1 monteret på et let tilgængeligt sted;
. 2 være klar til at kunne frigøres manuelt kan transporteres af én person til et redningsfartøj;
. 3 kunne flyde fri af skibet, hvis dette synker, samt kunne aktiveres automatisk, når den flyder (float-free) og
. 4 kunne aktiveres manuelt, og
. 6 et radioinstallation, der er i stand til at sende og modtage generel radiokommunikation på frekvenser i båndet mellem 156 MHz og 174 MHz. Dette krav kan opfyldes ved at tilføje denne egenskab i det udstyr, der kræves i henhold til stk. 1.1.
2 Ethvert fragtskib med en bruttotonnage på 300 og derover, men under 500 bruttotonnage, skal være udstyret med mindst:
. 1 en radar-SART eller AIS-SART, og
. 2 to VHF-radiotelefonapparater til tovejs radiotelefoni.
3 Ethvert passagerskib og ethvert fragtskib med en bruttotonnage på 500 og derover skal være udstyret med mindst:
. 1 en radar-SART eller AIS-SART på hver side af skibet, og
. 2 tre tovejs VHF-radiotelefonapparater.
4 De tovejs VHF-radiotelefonapparater, der kræves i henhold til stk. 2.2 og 3.2, kan være bærbare eller monteret i redningsfartøjer. Det bærbare apparat kan opbevares på broen.
5 De radar-SART'er eller AIS-SART'er, der kræves i henhold til stk. 2.1 eller 3.1, skal være anbragt på et sådant sted, at de hurtigt kan placeres i ethvert redningsfartøj bortset fra en redningsflåde, der kræves i henhold til regel III/31.1.4. Alternativt skal der være en radar-SART eller AIS-SART anbragt i hvert redningsfartøj, bortset fra en redningsflåde, som kræves i regel III/31.1.4. På skibe, der medbringer mindst to radar-SART'er eller AIS-SART'er og er udstyret med redningsbåde til frit fald, skal en af radar-SART'erne eller AIS-SART'erne være anbragt i en redningsbåd til frit fald, og den anden skal være placeret i umiddelbar nærhed af kommandobroen, således at den kan anvendes om bord og er klar til overførsel til et af de andre redningsfartøjer, bortset fra en redningsflåde, som kræves i henhold til regel III/31.1.4.
6 Ethvert passagerskib skal være forsynet med midler til tovejs radiokommunikation på stedet til eftersøgnings- og redningsformål ved hjælp af luftfartsfrekvenserne
121,5 MHz og 123,1 MHz fra den position, hvorfra skibet normalt navigeres. Disse midler kan være bærbare.
Regel 8 - Radioudrustning – havområde A1
1 Ud over at opfylde kravene i henhold til regel 7 skal ethvert skib, som udelukkende er beskæftiget i fart inden for havområde A1, være udrustet med en radioinstallation, der er i stand til at iværksætte udsendelsen af skib-til-kyst nødalarm fra den position, hvorfra skibet normalt navigeres, enten:
. 1 via satellittjenesten på 406 MHz, eller
. 2 hvis skibet sejler på rejser inden for MF-kyststationers dækning, der er udstyret med DSC, på MF med DSC, eller
. 3 på højfrekvens (HF) ved hjælp af DSC, eller
. 4 gennem en anerkendt jordstation for et mobilt satellitkommunikationsskib.
2 Kravet i stk. 1.1 kan opfyldes ved at installere:
. 1 den EPIRB, der kræves i regel 7.1.5, tæt på den position, hvorfra skibet normalt navigeres, men på et sted, hvor den stadig kan flyde frit fra skibet i en nødsituation, eller
. 2 den EPIRB, der kræves i regel 7.1.5, et andet sted på skibet, forudsat at denne EPIRB har en fjernaktiveringsanordning, der er installeret i nærheden af den position, hvorfra skibet normalt navigeres, eller
. 3 en anden EPIRB i nærheden af den position, hvorfra skibet normalt navigeres.
Regel 9 - Radioudrustning – havområde A2
1 en anden EPIRB i nærheden af den position, hvorfra skibet normalt navigeres.
. 1 et MF-radioinstallation, der kan sende og modtage nød-, nød- og sikkerhedskommunikation på frekvenser til nød-, il- og sikkerhedskommunikationsformål:
. 1 2187,5 kHz ved hjælp af DSC, og
. 2 2182 kHz ved hjælp af radiotelefoni;
. 2 et radioinstallation, der er i stand til at opretholde en uafbrudt DSC-vagt på frekvensen 2187,5 kHz, som kan være separat fra eller sammenbygget med den, der kræves i henhold til stk. 1.1, og
. 3 et sekundært middel til at iværksætte transmission af nødalarmer fra skib til land fra en anden radiotjeneste end MF-operatøren enten:
. 1 via satellittjenesten på 406 MHz, eller
. 2 på HF ved hjælp af DSC, eller
. 3 gennem en anerkendt jordstation for et mobilt satellitkommunikationsskib.
2 Det skal være muligt at iværksætte udsendelse af nødalarmer via de i stk. 1.1 og 1.3 angivne radioinstallationer fra den position, hvorfra skibet normalt navigeres.
3 Kravet i stk. 1.3.1 kan opfyldes ved at installere:
. 1 den EPIRB, der kræves i regel 7.1.5, tæt på den position, hvorfra skibet normalt navigeres, men på et sted, hvor den stadig kan flyde frit fra skibet i en nødsituation, eller
. 2 den EPIRB, der kræves i regel 7.1.5, et andet sted på skibet, forudsat at denne EPIRB har en fjernaktiveringsanordning, der er installeret i nærheden af den position, hvorfra skibet normalt navigeres, eller
. 3 en anden EPIRB i nærheden af den position, hvorfra skibet normalt navigeres.
4 Skibet skal desuden være i stand til at sende og modtage generel radiokommunikation ved hjælp af enten:
. 1 et radioinstallation, der anvender frekvenser i frekvensbåndene mellem 1605 kHz og 4000 kHz eller mellem 4000 kHz og 27500 kHz. Dette krav kan opfyldes ved at tilføje denne egenskab i det udstyr, der kræves i henhold til stk. 1.1, eller .
. 2 en anerkendt mobil satellittjenestes skibs-jordstation.
Regel 10 - Radioudrustning – havområde A3
1 Ud over at opfylde kravene i regel 7 skal ethvert skib, der er beskæftiget i fart i havområde A3, være udstyret med:
. 1 en anerkendt mobil satellittjenestes skibs-jordstation, som er i stand til:
. 1 at sende og modtage nød-, il- og sikkerhedskommunikation;
. 2 at iværksætte og modtage prioriterede nødopkald, og
. 3 at holde øje med nødalarmeringsrelæer fra land til skib, herunder dem, der er rettet mod specifikt definerede geografiske områder;
. 2 et MF-radioinstallation, der kan sende og modtage nød-, nød- og sikkerhedskommunikation på frekvenser til nød-, il- og sikkerhedskommunikationsformål:
. 1 2187,5 kHz ved hjælp af DSC, og
. 2 2182 kHz ved hjælp af radiotelefoni;
. 3 et radioinstallation, der er i stand til at opretholde en uafbrudt DSC-vagt på frekvensen 2187,5 kHz, som kan være separat eller sammenbygget med den, der kræves i henhold til stk. 1.2, og
. 4 et sekundært middel til at iværksætte udsendelse af nødalarmer fra skib til land fra en radiotjeneste, enten:
. 1 via satellittjenesten på 406 MHz, eller
. 2 på HF ved hjælp af DSC, eller
. 3 gennem enhver anerkendt mobil satellittjeneste på en ekstra skibsjordstation.
2 Det skal være muligt at iværksætte udsendelse af nødalarmer via de i stk. 1.1, 1.2 og 1.4 angivne radioinstallationer fra den position, hvorfra skibet normalt sejles.
3 Kravet i stk. 1.4.1 kan opfyldes ved at installere:
. 1 den EPIRB, der kræves i regel 7.1.5, tæt på den position, hvorfra skibet normalt navigeres, men på et sted, hvor den stadig kan flyde frit fra skibet i en nødsituation, eller
. 2 den EPIRB, der kræves i regel 7.1.5, et andet sted på skibet, forudsat at denne EPIRB har en fjernaktiveringsanordning, der er installeret i nærheden af den position, hvorfra skibet normalt navigeres, eller
. 3 en anden EPIRB i nærheden af den position, hvorfra skibet normalt navigeres.
4 Skibet skal desuden være i stand til at sende og modtage generel radiokommunikation ved hjælp af enten:
. 1 en anerkendt mobil satellittjenestes skibs-jordstation. eller
. 2 et radioinstallation, der anvender frekvenser i frekvensbåndene mellem 1605 kHz og 4000 kHz eller mellem 4000 kHz og 27500 kHz.
5 Kravene i stk. 4.1 og 4.2 kan opfyldes ved at tilføje denne egenskab i det udstyr, der kræves i henhold til henholdsvis stk. 1.1 eller 1.2.
Regel 11 - Radioudrustning – havområde A4
1 Ud over at opfylde kravene i regel 7 skal ethvert skib, der sejler i havområde A4, være udstyret med:
. 1 et MF/HF-radioinstallation, der til nød-, nød- og sikkerhedskommunikationsformål kan sende og modtage på alle nød-, nød- og sikkerhedsfrekvenser i frekvensbåndene mellem 1605 kHz og 4000 kHz og mellem 4000 kHz og 27500 kHz:
. 1 ved hjælp af DSC, og
. 2 ved hjælp af radiotelefoni;
. 2 udstyr, der kan opretholde DSC-vagt på 2187,5 kHz, 8414,5 kHz og på mindst en af DSC-frekvenserne 4207,5 kHz, 6312 kHz, 12577 kHz eller 16804,5 kHz; det skal til enhver tid være muligt at vælge en af disse DSC-frekvenser til nød-, nød- og sikkerhedskommunikationsformål. Dette udstyr kan være separat fra eller sammenbygget med det udstyr, der kræves i henhold til stk. 1.1, og
. 3 et sekundært middel til at iværksætte transmission af nødalarmer fra skib til land via satellittjenesten på 406 MHz.
2 Skibet skal desuden være i stand til at sende og modtage generel radiokommunikation ved hjælp af et radioinstallation, der anvender frekvenser i frekvensbåndene mellem 1605 kHz og 4000 kHz og mellem 4000 kHz og 27500 kHz. Dette krav kan opfyldes ved at tilføje denne egenskab i det udstyr, der kræves i henhold til stk. 1.1.
3 Det skal være muligt at iværksætte udsendelse af nødalarmer via de i stk. 1.1 og 1.3 angivne radioinstallationer fra den position, hvorfra skibet normalt navigeres.
4 Kravet i stk. 1.3 kan opfyldes ved at installere:
. 1 den EPIRB, der kræves i regel 7.1.5, tæt på den position, hvorfra skibet normalt navigeres, men på et sted, hvor den stadig kan flyde frit fra skibet i en nødsituation, eller
. 2 den EPIRB, der kræves i regel 7.1.5, et andet sted på skibet, forudsat at denne EPIRB har en fjernaktiveringsanordning, der er installeret i nærheden af den position, hvorfra skibet normalt navigeres, eller
. 3 en anden EPIRB i nærheden af den position, hvorfra skibet normalt navigeres.
Regel 12 - Vagthold
1 Ethvert skib skal, mens det er til søs, opretholde en uafbrudt radiovagt med henblik på nød-, il- og sikkerhedskommunikation:
. 1 på VHF DSC-kanal 70;
. 2 på DSC-frekvensen 2187,5 kHz, hvis skibet i overensstemmelse med kravene i regel 9.1.1.1 eller 10.1.2 er udstyret med et MF-radioinstallation;
. 3 på DSC-frekvenserne 2187,5 kHz og 8414,5 kHz samt på mindst en af DSC-frekvenserne 4207,5 kHz, 6312 kHz, 12577 kHz eller 16804,5 kHz, der passer til tidspunktet på dagen og skibets geografiske position, hvis skibet i overensstemmelse med kravene i regel 11.1.2 er udstyret med et MF/HF-radioinstallation. Denne overvågning kan foretages ved hjælp af en scanningsmodtager, og
. 4 for satellitbaserede nødalarmeringsrelæer fra land til skib, hvis skibet i overensstemmelse med kravene i regel 10.1.1 er udstyret med en anerkendt jordstation for mobile satellittjenester til skibe.
2 Ethvert skib skal, mens det er til søs, holde radioovervågning for udsendelser af MSI- og eftersøgnings- og redningsrelaterede oplysninger på den eller de relevante frekvenser, hvor sådanne oplysninger udsendes for det område, som skibet befinder sig i.
3 Ethvert skib skal, når det er praktisk muligt, på havet opretholde en uafbrudt lyttevagt, som skal holdes på den position, hvorfra skibet normalt navigeres, på:
. 1 VHF-kanal 16, og
. 2 andre passende frekvenser til haste- og sikkerhedskommunikation for det område, hvorfra skibet normalt navigeres.
Regel 13 - Energikilder
1 Mens skibet er til søs, skal der til enhver tid være tilstrækkelig elektrisk energi til rådighed til at betjene radioinstallationerne og til at oplade eventuelle batterier, der anvendes som en del af en eller flere reserveenergikilder til radioinstallationerne.
2 Der skal på hvert skib være en eller flere reserveenergikilder til at forsyne radioinstallationer med henblik på nød-, il- og sikkerhedskommunikation i tilfælde af svigt i skibets hoved- og nødstrømskilder. Reserveenergikilden eller -energikilderne skal være i stand til samtidig at drive den VHF-radioinstallation, der kræves i regel 7.1.1, og, alt efter hvad der er relevant for det eller de havområder, som skibet er udstyret til, enten det MF-radioanlæg, der kræves i regel 9.1.1.1 eller 10.1.2, det MF/HF-radioanlæg, der kræves i regel 11.1.1, eller den skibsjordstation, der kræves i regel 10.1.1, og enhver af de yderligere belastninger, der er nævnt i punkt 4, 5 og 8, i en periode på mindst
. 1 en time på skibe, der er forsynet med en nødstrømskilde, hvis denne strømkilde fuldt ud opfylder alle relevante bestemmelser i regel II-1/42 eller 43, herunder forsyning af radioinstallationerne med strøm, og
. 2 seks timer på skibe, der ikke er forsynet med en nødstrømkilde, der fuldt ud opfylder alle relevante bestemmelser i regel II-1/42 eller 43, herunder forsyning af sådanne strømforsyninger til radioinstallationerne16).
Reserveenergikilden eller -kilderne behøver ikke nødvendigvis at forsyne uafhængige HF- og MF-radioinstallationer på samme tid.
3 Reserveenergikilden eller -kilderne skal være uafhængige af skibets fremdriftskraft og skibets elektriske system.
4 Hvis der ud over VHF-radioinstallationen kan tilsluttes to eller flere af de i stk. 2 omhandlede andre radioinstallationer til reserveenergikilden eller -energikilderne, skal de samtidig kunne forsyne VHF-radioinstallationen i den periode, der er angivet i stk. 2.1 eller 2.2, alt efter hvad der er relevant, og:
. 1 alle andre radioinstallationer, der kan være tilsluttet reserveenergikilden eller -energikilderne samtidig, eller
. 2 hvilket af de andre radioinstallationer der vil forbruge mest strøm, hvis kun et af de andre radioinstallationer kan være tilsluttet reserveenergikilden eller -kilderne samtidig med VHF-radioinstallationen.
5 Reserveenergikilden eller -energikilderne kan anvendes til at levere den elektriske belysning, der kræves i henhold til regel 6.2.4.
6 Hvor en reserveenergikilde består af et genopladeligt akkumulatorbatteri eller batterier:
. 1 der skal være en anordning til automatisk opladning af sådanne batterier, som skal kunne genoplade dem til den krævede minimumskapacitet inden for 10 timer, og
. 2 batteriets eller batteriernes kapacitet skal kontrolleres ved hjælp af en passende metode17) med intervaller på højst 12 måneder, når skibet ikke er til søs.
7 Placering og installation af akkumulatorbatterier, som udgør en reserveenergikilde, skal sikre, at:
. 1 den bedst mulige ydelse;
. 2 en rimelig levetid;
. 3 rimelig sikkerhed;
. 4 at batteritemperaturerne holdes inden for producentens specifikationer, uanset om de er opladet eller ikke i brug, og
. 5 at batterierne, når de er fuldt opladet, giver mindst det krævede minimum af driftstimer under alle vejrforhold.
8 Hvis der er behov for uafbrudt input af oplysninger fra skibets navigationsudstyr eller andet udstyr til et radioinstallation, der kræves i henhold til dette kapitel, herunder den navigationsmodtager, der er omhandlet i regel 18, for at sikre, at det fungerer korrekt, skal der være midler til at sikre uafbrudt levering af sådanne oplysninger i tilfælde af svigt i skibets hoved- eller nødstrømskilde.
Regel 14 - Funktionsnormer
Alt udstyr, som dette kapitel finder anvendelse på, skal være af en type, der er godkendt af Administrationen. Sådant udstyr skal være i overensstemmelse med passende funktionsnormer, der ikke er ringere end dem, der er vedtaget af Organisationen18).
Regel 15 - Vedligehold
1 Udstyret skal være konstrueret således, at de vigtigste enheder let kan udskiftes uden omfattende rekalibrering eller opjustering.
2 Udstyret skal, i det omfang det er muligt, være udformet og installeret på en sådan måde, at det er let tilgængeligt for inspektion og vedligeholdelse om bord.
3 Der skal gives tilstrækkelige oplysninger til, at udstyret kan betjenes og vedligeholdes korrekt under hensyntagen til Organisationens anbefalinger19).
4 Der skal være tilstrækkeligt værktøj og reservedele til rådighed til at gøre det muligt at vedligeholde udstyret.
5 Administrationen skal sikre, at det radioudstyr, der kræves i henhold til dette kapitel, vedligeholdes, således at de funktionelle krav, der er specificeret i regel 4, er til rådighed, og således at de anbefalede funktionsnormer for sådant udstyr opfyldes.
6 På skibe, der sejler i havområde A1 eller A2, skal tilgængeligheden sikres ved hjælp af metoder som f.eks. dublering af udstyr, vedligeholdelse på land eller elektronisk vedligeholdelse på havet eller en kombination af disse, som kan godkendes af Administrationen.
7 På skibe, der sejler i havområde A3 eller A4, skal tilgængeligheden sikres ved hjælp af en kombination af mindst to metoder som f.eks. dublering af udstyr, landbaseret vedligeholdelse eller elektronisk vedligeholdelseskapacitet på havet, som kan godkendes af Administrationen.
8 Selv om der skal tages alle rimelige skridt til at holde udstyret i effektiv funktionsdygtig stand for at sikre overholdelse af alle de funktionskrav, der er specificeret i regel 4, skal funktionsfejl i det udstyr til levering af den generelle radiokommunikation, der kræves i regel 4.1.2, ikke anses for at gøre et skib uforsvarligt eller som en grund til at forsinke skibet i havne, hvor der ikke umiddelbart er reparationsfaciliteter til rådighed, forudsat at skibet er i stand til at udføre alle nød-, il- og sikkerhedsfunktioner.
9 EPIRB'er skal:
. 1 årligt testes, enten om bord på skibet20) eller på en godkendt teststation, for alle aspekter af den operationelle effektivitet med særlig vægt på kontrol af emissionen af driftsfrekvenser, kodning og registrering med de nedenfor angivne intervaller:
. 1 på passagerskibe senest tre måneder før udløbsdatoen for sikkerhedscertifikatet for passagerskibe, og
. 2 på fragtskibe inden for tre måneder før udløbsdatoen eller inden for tre måneder før eller efter årsdagen for årsdagen for radiosikkerhedscertifikatet for lastskibe, og
. 2 skal vedligeholdes med intervaller på højst fem år, som skal udføres på et godkendt landbaseret vedligeholdelsesanlæg21).
Regel 16 - Radiopersonale
1 Ethvert skib skal have personale om bord, der er kvalificeret til nød-, il- og sikkerhedskommunikation til administrationens tilfredshed22). Personalet skal være indehavere af de relevante certifikater, der er specificeret i radioreglementet; en af personalet skal udpeges til at have det primære ansvar for kommunikation under nødsituationer.
2 I passagerskibe skal mindst én person, der er kvalificeret i henhold til stk. 1, udelukkende have til opgave at udføre kommunikationsopgaver under nødsituationer.
Regel 17 - Radioregistreringer
Der skal til Administrationens tilfredshed og som krævet i henhold til radioreglementet føres en fortegnelse om bord over alle hændelser i forbindelse med radiokommunikationstjenesterne, som synes at være af betydning for sikkerheden for menneskeliv til søs.
Regel 18 Positionsopdatering
1 Alt tovejs-kommunikationsudstyr om bord på et skib, som er omfattet af dette kapitel, og som er i stand til automatisk at medtage skibets position i en nødalarm, skal automatisk forsynes med disse oplysninger fra en intern eller ekstern navigationsmodtager23).
2 I tilfælde af fejl i den interne eller eksterne navigationsmodtager skal skibets position og det tidspunkt, hvor positionen blev bestemt, opdateres manuelt med intervaller på højst fire timer, mens skibet er undervejs, så den altid er klar til at blive transmitteret af udstyret.
Bilag 7
Kapitel V - Sejladsens betryggelse
Regel 1 Anvendelsesområde
Regel 2 Definitioner
Regel 3 Undtagelser og ækvivalenser
Regel 4 Navigationsadvarsler
Regel 5 Meteorologiske tjenester og advarsler
Regel 6 Ispatruljetjenesten
Regel 7 Eftersøgnings- og redningsoperationer
Regel 8 Redningssignaler
Regel 9 Hydrografiske tjenester
Regel 10 Skibsrutesystemer
Regel 11 Skibsmeldesystemer
Regel 12 Skibstrafiktjenester
Regel 13 Etablering og drift af hjælpemidler til skibsfarten
Regel 14 Bemanding
Regel 15 Principper for brodesign, udformning og indretning af navigationssystemer og udstyr samt broprocedurer
Regel 16 Vedligeholdelse af udstyr
Regel 17 Elektromagnetisk forenelighed
Regel 18 Godkendelse, syn og funktionsstandarder for navigationssystemer og udstyr samt Voyage Data Recorder (VDR)
Regel 19 Krav til skibsbaserede navigationssystemer og udstyr
Regel 19-1 Identifikation og sporing af skibe på lang afstand (Long-range identification and tracking of ships - LRIT)
Regel 20 Voyage Data Recorder (VDR) – Sort boks
Regel 21 International Signalbog og IAMSAR manual
Regel 22 Udsyn fra styrehuset
Regel 23 Arrangementer til overføring af lods
Regel 24 Brug af styre- og/eller sporkontrolsystemer
Regel 25 Betjening af styremaskine
Regel 26 Styremaskineanlæg – afprøvning og øvelser
Regel 27 Søkort og nautiske publikationer
Regel 28 Registrering af nautiske aktiviteter og daglig rapportering
Regel 29 Redningssignaler til brug for skibe, fly og mennesker i nød
Regel 30 Operationelle begrænsninger
Regel 31 Faremeldinger
Regel 32 Faremeldingernes indhold
Regel 33 Nødsituationer – forpligtigelser og procedurer
Regel 34 Sikker navigation og forebyggelse af farlige situationer
Regel 34-1 Førerens skøn
Regel 35 Misbrug af nødsignaler
Regel 36 Navigationslys
Bilag til kapitel V Regler for ledelse, drift og finansiering af den Nord Atlantiske Ispatrulje
Da dette regelværk, foruden at være en gennemførelse af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs (SOLAS konventionen), også tjener det formål, at være en oversættelse til dansk af SOLAS konventionen, er kapitel V gengivet i sin helhed. Regel 4 til regel 14 retter sig således hovedsagelig mod regeringer, men er medtaget til orientering. Bestemmelserne om eftersøgning og redning i regel 7.1 og regel 7.2, regel 8 samt regel 33.1-1 administreres af Forsvarsministeriet. Disse bestemmelser er ligeledes alene medtaget af informative årsager.
Regel 1 Anvendelsesområde
1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt andre steder, finder dette kapitel anvendelse på alle skibe på alle rejser, med undtagelse af:
1.1 krigsskibe, flåde hjælpeskibe og andre skibe, der ejes eller opereres af en kontraherende regering og udelukkende anvendes til regeringens ikke kommercielle brug; og
1.2 skibe, der alene besejler de store nordamerikanske indsøer og de vandveje, der løber ud i eller støder op til dem, så langt øst på som den nedre udmunding af St. Lambertslusen ved Montreal i provinsen Quebec i Canada.
Ikke desto mindre opfordres krigsskibe, flåde hjælpeskibe eller andre skibe, der ejes eller opereres af en kontraherende regering og udelukkende anvendes til regeringens ikke kommercielle brug, til i videst muligt omfang at handle på en måde, der så langt, som det er rimeligt og praktisk muligt, er i overensstemmelse med dette kapitel.
2 Bestemmelserne i dette kapitel gælder tillige for alle skibe, der udelukkende opererer i farvande indenfor den basislinje, som er fastlagt i overensstemmelse med international ret.
3 En fast forbundet, sammensat enhed bestående af et skib, der skubber, og et skib, der skubbes, skal, når de er konstrueret som en integreret slæbebåds-pram-kombination, ved anvendelsen af dette kapitel betragtes som et enkelt skib.
4 Administrationen skal fastlægge, i hvilket omfang bestemmelserne i reglerne 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27 og 28 ikke skal gælde for følgende kategorier af skibe:
4.1 skibe med en bruttotonnage under 150 på alle rejser;
4.2 skibe med en bruttotonnage under 500, der ikke anvendes til internationale rejser; og
4.3 fiskeskibe.
5 Selv om konventionen i dette kapitel omfatter alle skibe uanset størrelse og fartsområde, retter udstyrskravene i reglerne 15, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 27, 29 og 36 i dette kapitel sig alene mod lastskibe med en længde (L) på eller over 15 m henholdsvis et dimensionstal 1) på 100 og derover samt passagerskibe uanset størrelse, når de benyttes til internationale rejser. For så vidt angår udstyrskrav til andre skibe end ovennævnte, henvises til reglerne for de pågældende skibe. 2)
Regel 2 Definitioner
I forbindelse med dette kapitel gælder følgende definitioner:
1 »Konstrueret« med hensyn til skibe betyder det tidspunkt i konstruktionen, hvor:
1.1 kølen er lagt; eller
1.2 en konstruktion, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes; eller
1.3 samlingen af skibet er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogvægt, hvis denne er mindre.
2 »Søkort eller nautisk publikation« er et specielt fremstillet kort eller bog eller en specielt udarbejdet database, hvorfra et sådant kort eller bog kan uddrages, som er udstedt officielt af eller efter bemyndigelse fra en regering, et autoriseret hydrografisk kontor eller en anden relevant regeringsinstitution, og som er udarbejdet med henblik på at opfylde kravene til maritim navigation.3)
3 »Alle skibe« betyder ethvert skib eller fartøj uden hensyn til type og formål.
4 »Længde« i dette kapitel betyder længde overalt.
5 »Eftersøgnings- og redningstjeneste«. Udførelse af nødovervågning, kommunikation, koordinering og eftersøgnings- og redningsfunktioner, herunder lægevejledning, indledende lægebehandling eller evakuering. Tjenesten ydes af offentlige samt private ressourcer, og omfatter samarbejde mellem fly, skibe, andre fartøjer og installationer.
6 »Højhastighedsfartøj« betyder et fartøj som defineret i regel X/1.3.
7 »Mobile offshore drilling unit (MODU)« betyder en MODU, som defineret i regel XI-2/1.1.5.
Regel 3 Undtagelser og ækvivalenser
1 Administrationen kan give generelle undtagelser til skibe uden mekaniske fremdrivningsmidler for kravene i reglerne 15, 17, 18, 19 (undtagen 19.2.1.7), 20, 22, 24, 25, 26, 27 og 28.
2 Administrationen kan give individuelle skibe undtagelser eller ækvivalenser af delvis eller betinget karakter, når sådanne skibe opereres på en rejse, hvor skibets maksimale afstand fra kysten, rejsens længde og natur, fraværet af generelle farer for sejladsen og andre forhold, der påvirker sikkerheden, er af en sådan karakter, at den fulde anvendelse af dette kapitel vil være urimelig eller unødvendig, forudsat at Administrationen har taget hensyn til den effekt, som sådanne undtagelser og ækvivalenser kan have på alle andre skibes sikkerhed.
3 Hver Administration skal så snart som muligt efter den 1. januar hvert år fremsende en rapport til Organisationen, der oplister alle nye undtagelser og ækvivalenser, som er givet på grundlag af stk. 2 i denne regel i løbet af det foregående kalenderår, herunder baggrunden for udstedelsen af disse undtagelser og ækvivalenser. Organisationen skal cirkulere disse informationer til andre kontraherende regeringer til orientering.
Regel 4 Navigationsadvarsler
Hver kontraherende regering skal tage alle nødvendige skridt til at sikre, at når oplysninger om enhver fare modtages fra en hvilken som helst troværdig kilde, så skal de så hurtigt som muligt bringes til kendskab for dem, de vedrører, og kommunikeres til andre interesserede regeringer.4)
Regel 5 Meteorologiske tjenester og advarsler
1 De kontraherende regeringer forpligter sig til at tilskynde skibe i søen til at indsamle meteorologiske oplysninger og sørge for, at disse oplysninger undersøges, udsendes og udveksles på en sådan måde, at de i størst muligt omfang kommer skibsfarten til gode.5) Administrationerne skal fremme anvendelsen af instrumenter med stor nøjagtighedsgrad og skal lette adgangen til efter anmodning at få sådanne instrumenter kontrolprøvet. Vedkommende nationale meteorologiske tjeneste kan etablere ordninger, der sikrer, at sådanne kontroller er uden omkostninger for skibet.
2 I særdeleshed forpligter de kontraherende regeringer sig til at samarbejde i videst muligt omfang om gennemførelsen af følgende meteorologiske foranstaltninger:
2.1 At advare skibe om kuling, storme og tropiske cykloner ved udsendelse af informationer i tekst og, så vidt som det er praktisk muligt, i grafisk form ved anvendelse af passende landbaserede faciliteter til jord- eller rumbaserede radiokommunikationstjenester.
2.2 Mindst to gange dagligt ved anvendelse af passende landbaserede faciliteter til jord- eller rumbaserede radiokommunikationstjenester6) at udsende vejrmeldinger egnet til skibsfarten, som indeholder data, analyser, advarsler og forudsigelser om vejr-, sø- og isforhold. Denne information skal transmitteres i tekst og, så vidt som det er praktisk muligt, i grafisk form og inkludere meteorologiske analyser og prognosekort transmitteret som faksimile eller i digital form til gendannelse om bord på skibets databehandlingssystem.
2.3 At udarbejde og udsende sådanne publikationer, som måtte være nødvendige for at sikre en effektiv udførelse af meteorologisk arbejde til søs samt, hvor det er praktisk muligt, at drage omsorg for, at der udsendes daglige vejrkort til underretning for afgående skibe.
2.4 At drage omsorg for, at et antal udvalgte skibe udstyres med afprøvede meteorologiske instrumenter til brug i denne tjeneste (såsom et barometer, en barograf, et hygrometer og et egnet apparat til måling af havvandets temperatur), og at de foretager, registrerer og udsender meteorologiske observationer på normaltidspunkterne for synoptiske overfladeobservationer (mindst fire gange dagligt, når forholdene tillader det) og tilskynder andre skibe, navnlig når de befinder sig i mindre befærdede farvande, til at foretage, registrere og udsende observationer i tillempet form.
2.5 At opfordre rederier til at involvere så mange af deres skibe som praktisk muligt i udarbejdelsen og registreringen af vejrobservationer; samt at fremsende disse observationer ved hjælp af skibets jord- eller rumbaserede radiokommunikationsmidler til gavn for de forskellige nationale meteorologiske tjenester.
2.6 At fremsendelse af disse vejrobservationer sker uden omkostninger for det pågældende skib.
2.7 At skibe, hvor det er praktisk muligt, opfordres til at tage og fremsende deres observationer med hyppigere intervaller, når de befinder sig i eller mener at befinde sig i nærheden af en tropisk storm, idet der dog tages hensyn til, at skibsofficerer under stormforhold kan være stærkt optaget af navigationsopgaver.
2.8 At drage omsorg for modtagelse og udsendelse af vejroplysninger fra og til skibe ved hjælp af de passende landbaserede jord- eller rumbaserede radiokommunikationstjenester.
2.9 At tilskynde alle skibsførere til at underrette såvel skibe i nærheden som kyststationer, når de kommer ud for vindhastigheder på 50 knob eller derover (vindstyrke 10 efter Beauforts skala (25 m/sek.) ).
2.10 At søge at tilvejebringe en ensartet fremgangsmåde med hensyn til den nævnte internationale vejrtjeneste og så vidt muligt at efterkomme de tekniske forskrifter og anbefalinger, der er udarbejdet af Den Meteorologiske Verdensorganisation, hvortil de kontraherende regeringer kan henvise ethvert meteorologisk spørgsmål, der måtte opstå ved gennemførelsen af disse regler, til behandling og udtalelse.
3 De i denne regel omhandlede oplysninger skal afgives i den form og prioritetsorden, der er foreskrevet i radioreglementet. Under udsendelse »til alle stationer« af meteorologiske meldinger, vejrudsigter og varsler skal alle skibe iagttage bestemmelserne i radioreglementet.
4 Vejrudsigter, varsler samt synoptiske og andre meteorologiske data, der er bestemt for skibe, skal udsendes og spredes af det lands meteorologiske tjeneste, som ved sin beliggenhed er bedst egnet til at betjene de forskellige zoner og områder, i overensstemmelse med de kontraherende landes gensidige aftaler, i særdeleshed som fastlagt ved det af Den Meteorologiske Verdensorganisation udarbejdede system til udarbejdelse og udbredelse af meteorologiske forudsigelser og advarsler på havet inden for det globale maritime nød- og sikkerhedssystem (GMDSS).
Regel 6 Ispatruljetjenesten
1 Ispatruljetjenesten bidrager til sikkerheden for menneskeliv på havet, sikker og effektiv navigation samt beskyttelse af det maritime miljø i Nordatlanten. Skibe, der passerer det område med is, som overvåges af ispatruljen i issæsonen, skal gøre brug af de tjenester, som ispatruljen leverer.
2 De kontraherende regeringer forpligter sig til at videreføre en ispatrulje og en tjeneste med henblik på undersøgelse og iagttagelse af isforholdene i Nordatlanten. Under hele issæsonen, dvs. i perioden fra 15. februar til 1. juli hvert år, skal de sydøstlige, sydlige og sydvestlige grænser af isbjergsområdet i nærheden af de store Newfoundlandbanker overvåges med henblik på at underrette passerende skibe om udstrækningen af det farlige område, undersøge isforholdene i almindelighed samt yde bistand til skibe og besætninger, som har brug for hjælp inden for patruljeskibenes og luftfartøjernes område. Resten af året skal undersøgelser og observationer af isforholdene foretages efter behov.
3 Skibe og luftfartøjer, som anvendes i patruljetjenesten og til undersøgelse og observation af isforholdene, kan få overdraget andre opgaver, forudsat at disse ikke griber ind i tjenestens hovedformål eller forøger udgifterne ved denne tjeneste.
4 De forenede Staters regering indvilliger i at fortsætte ledelsen af ispatruljetjenesten samt undersøgelser og observationer af isforholdene, herunder udsendelsen af de derved tilvejebragte oplysninger.
5 Vilkår og betingelser vedrørende ledelse, drift og finansiering af ispatruljen er fastlagt i reglerne for ledelse, drift og finansiering af den Nordatlantiske Ispatrulje, som er tilknyttet dette kapitel, og som skal betragtes som en integreret del af kapitlet.
6 Hvis De forenede Stater og/eller den canadiske regering på noget tidspunkt skulle ønske det, kan de ophøre med at levere disse tjenester, og de kontraherende regeringer skal afgøre spørgsmålet om fortsættelsen af disse tjenester i overensstemmelse med deres gensidige interesser. De forenede Stater og/eller den canadiske regering skal give et 18 måneders skriftligt varsel til alle kontraherende regeringer, hvis skibe er berettiget til at føre deres flag, og hvis skibe er registreret i områder, til hvilke disse kontraherende regeringer har udvidet deres regulering, og som drager nytte af disse tjenester, før de kan ophøre med at levere disse tjenester.
Regel 7 Eftersøgnings- og redningsoperationer
1 Enhver kontraherende regering påtager sig at sikre, at der inden for dens ansvarsområde er nødvendige foranstaltninger til stede til nødkommunikation og koordinering og til redning af mennesker i havsnød langs landets kyster. Disse foranstaltninger skal omfatte tilvejebringelse, drift og vedligeholdelse af sådanne maritime eftersøgnings- og redningsfaciliteter, som anses for gennemførlige og nødvendige under hensyntagen til omfanget af den søgående trafik og de farer, der består for skibsfarten, og skal så vidt muligt sørge for tilstrækkelige midler til at lokalisere og redde disse personer.7)
2 Enhver kontraherende regering forpligter sig til at give oplysninger om de eftersøgnings- og redningsfaciliteter, der står til dens rådighed, og om eventuelle planer om ændringer heri.
3 Passagerskibe, som er omfattet af kapitel I, skal have en plan for samarbejde med relevante eftersøgnings- og redningstjenester om bord til brug i tilfælde af en nødsituation. Planen skal udarbejdes i samarbejde mellem skibet, rederiet, som defineret i kapitel IX, regel 1, og eftersøgnings- og redningstjenesterne. Med henblik på afprøvning af effektiviteten skal planen indeholde retningslinier for afholdelse af periodiske øvelser. Planen skal udarbejdes på grundlag af de vejledninger, som Organisationen har udarbejdet.
Regel 8 Redningssignaler
Kontraherende regeringer påtager sig at sikre, at redningssignaler anvendes af de eftersøgnings- og redningstjenester, der deltager i eftersøgnings- og redningsoperationer, når de kommunikerer med skibe eller personer i nød.
Regel 9 Hydrografiske tjenester
1 Kontraherende regeringer påtager sig at sikre indsamling og behandling af hydrografiske data samt udgivelse, udbredelse og opdatering af alle nautiske informationer, der er nødvendige for en sikker sejlads.
2 I særdeleshed påtager Kontraherende regeringer sig så vidt muligt at samarbejde ved udførelsen af følgende nautiske og hydrografiske tjenester på en måde, der mest hensigtsmæssigt kan hjælpe sejladsen:
2.1 at sikre, at der udføres hydrografisk opmåling, der så vidt muligt svarer til kravene til sikker sejlads;
2.2 at udarbejde og udstede søkort, sejlanvisninger, fyrlister, tidevandstabeller og andre nautiske publikationer, der, hvor de er anvendelige, opfylder kravene til sikker sejlads;
2.3 at udgive Efterretninger for Søfarende på en måde, så søkort og nautiske publikationer så vidt som muligt kan holdes opdaterede; og
2.4 at levere datastyringssystemer, der kan støtte disse tjenester.
3 Kontraherende regeringer påtager sig at sikre den størst mulige ensartethed i søkort og nautiske publikationer og, når det er muligt, at tage hensyn til relevante internationale resolutioner og anbefalinger.8)
4 Kontraherende regeringer påtager sig at koordinere deres aktiviteter i størst muligt omfang med henblik på at sikre, at hydrografiske og nautiske informationer stilles til rådighed på verdensplan så hurtigt, troværdigt og gennemskueligt som muligt.
Regel 10 Skibsrutesystemer
1 Skibsrutesystemer bidrager til sikkerheden for menneskeliv til søs, sikker og effektiv sejlads og/eller beskyttelse af havmiljøet. Skibsrutesystemer anbefales til brug for og kan gøres obligatoriske for alle skibe, visse kategorier af skibe eller skibe med bestemte ladninger, når de er vedtaget og gennemført i overensstemmelse med de retningslinier og kriterier, der er udviklet af Organisationen.9)
2 Organisationen anerkendes som den eneste internationale organisation, der er berettiget til at udvikle retningslinier, kriterier og regler for skibsrutesystemer på internationalt niveau. Kontraherende regeringer skal henvise forslag til vedtagelse af skibsrutesystemer til Organisationen. Organisationen vil indsamle og udsende alle relevante oplysninger om ethvert vedtaget skibsrutesystem til de kontraherende regeringer.
3 Initiativet til foranstaltninger til etablering af et skibsrutesystem er vedkommende regerings eller regeringers ansvar. Ved udvikling af sådanne systemer skal bestemmelserne i retningslinier og kriterier udarbejdet af Organisationen10) tages i betragtning.
4 Skibsrutesystemer bør fremsendes til Organisationen til vedtagelse. Såfremt en eller flere regeringer indfører skibsrutesystemer, som det ikke er hensigten at fremsende til Organisationen med henblik på vedtagelse, eller som ikke er blevet vedtaget af Organisationen, opfordres disse til, hvor det er muligt, at tage hensyn til de retningslinier og kriterier, der er udviklet af Organisationen. 10)
5 Når to eller flere regeringer har en fælles interesse i et særligt område, bør de formulere fælles forslag til retningslinier og brug af et rutesystem heri på basis af en gensidig aftale. Efter modtagelsen af et sådant forslag og før de fortsatte overvejelser om dets vedtagelse skal Organisationen sikre, at forslaget i detaljer er fremsendt til de regeringer, som har en generel interesse i området, herunder til lande i nærheden af det foreslåede skibsrutesystem.
6 Kontraherende regeringer skal overholde de regler for skibsruter, der er vedtaget af Organisationen. De skal offentliggøre alle oplysninger, der er nødvendige for en sikker og effektiv brug af vedtagne skibsrutesystemer. Vedkommende regering eller regeringer kan overvåge trafikken i disse systemer. Kontraherende regeringer skal gøre alt, hvad der står i deres magt, for at sikre den korrekte brug af skibsrutesystemer, der er vedtaget af Organisationen.
7 Et skib skal bruge et obligatorisk skibsrutesystem vedtaget af Organisationen som foreskrevet for dets kategori eller dets ombordværende last og i overensstemmelse med gældende forholdsregler, medmindre der er tvingende årsager til ikke at bruge et bestemt skibsrutesystem. Enhver sådan årsag skal indføres i skibsdagbogen.
8 Obligatoriske skibsrutesystemer skal genovervejes af vedkommende kontraherende regering eller regeringer i overensstemmelse med de retningslinier og kriterier, der er udarbejdet af Organisationen 10) .
9 Alle vedtagne skibsrutesystemer og foranstaltninger, der tages for at håndhæve overholdelsen af disse systemer, skal være i overensstemmelse med international ret, inklusive de relevante bestemmelser i de Forenede Nationers havretskonvention fra 1982.
10 Intet i denne regel eller dens tilhørende retningslinier og kriterier skal være til hinder for en regerings udøvelse af sine rettigheder og pligter i henhold til international ret eller lovligt regime i stræder, der anvendes til international sejlads, og sejlruter i arkipelagområder.11)
Regel 11 Skibsmeldesystemer 12)
1 Skibsmeldesystemer bidrager til sikkerheden til søs, sikker og effektiv sejlads og beskyttelse af havmiljøet. Et skibsmeldesystem skal, når det er vedtaget og gennemført i overensstemmelse med de retningslinier og kriterier, der er udviklet af Organisationen 13) ifølge denne regel, benyttes af alle skibe, kategorier af skibe eller skibe med bestemte ladninger i overensstemmelse med bestemmelserne i hvert vedtaget system.
2 Organisationen anerkendes som den eneste internationale organisation, der er berettiget til at udvikle retningslinier, kriterier og regler for skibsmeldesystemer på internationalt niveau. Kontraherende regeringer skal henvise forslag om vedtagelse af skibsmeldesystemer til Organisationen. Organisationen vil indsamle og udsende alle relevante oplysninger om ethvert vedtaget skibsmeldesystem til de kontraherende regeringer.
3 Initiativet til foranstaltninger til etablering af et skibsmeldesystem er vedkommende regerings eller regeringers ansvar. Ved udvikling af sådanne systemer skal bestemmelserne i retningslinier og kriterier udarbejdet af Organisationen13) tages i betragtning.
4 Skibsmeldesystemer, der ikke er indsendt til Organisationen til vedtagelse, skal ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med denne regel. De regeringer, der sætter sådanne systemer i kraft, opfordres imidlertid til – hvor det er muligt – at følge de retningslinier og kriterier, der er udviklet af Organisationen. 13) Kontraherende regeringer kan indsende sådanne systemer til Organisationen til anerkendelse.
5 Når to eller flere regeringer har en fælles interesse i et særligt område, skal de formulere forslag til et koordineret skibsmeldesystem på basis af gensidige aftaler. Før et forslag til vedtagelse af et skibsmeldesystem behandles, skal Organisationen udsende detaljer om forslaget til de regeringer, som har en fælles interesse i det område, der dækkes af det foreslåede system. Hvor et koordineret skibsmeldesystem vedtages og etableres, skal det have ensartede procedurer og arbejdsgange.
6 Efter vedtagelsen af et skibsmeldesystem i overensstemmelse med denne regel skal vedkommende regering eller regeringer tage de nødvendige foranstaltninger til at udsende de informationer, som er nødvendige for en formålstjenlig og effektiv brug af systemet. Ethvert vedtaget skibsmeldesystem skal have mulighed for at arbejde sammen med og evnen til at assistere skibe med informationer, når det er påkrævet. Sådanne systemer skal opereres i overensstemmelse med de retningslinier og kriterier, der er udarbejdet af Organisationen14) i overensstemmelse med denne regel.
7 Føreren af et skib skal overholde kravene i vedtagne skibsmeldesystemer og skal give den relevante myndighed de informationer, som kræves i overensstemmelse med reglerne for hvert enkelt system.
8 Alle vedtagne skibsmeldesystemer og foranstaltninger, der tages for at håndhæve overholdelsen af disse systemer, skal være i overensstemmelse med international ret, inklusive de relevante bestemmelser i de Forenede Nationers havretskonvention.
9 Intet i denne regel eller dens tilhørende retningslinier og kriterier skal være til hinder for en regerings udøvelse af sine rettigheder og pligter i henhold til international ret eller lovlige regime i stræder, der anvendes til international sejlads, og sejlruter i arkipelagområder.
10 Skibes deltagelse i overensstemmelse med bestemmelserne i vedtagne skibsmeldesystemer skal være uden omkostninger for skibene.
11 Organisationen skal sikre, at vedtagne skibsmeldesystemer bliver genovervejet under hensyn til de retningslinier og kriterier, som er udarbejdet af Organisationen.
Regel 12 Skibstrafiktjenester
1 Skibstrafiktjenester (Vessel Traffic Services (VTS)) bidrager til sikkerheden for menneskeliv til søs, en sikker og effektiv navigation samt til beskyttelsen af havmiljøet, tilstødende kystarealer, arbejdsområder og off-shoreinstallationer mod eventuelle skadelige påvirkninger fra den maritime trafik.
2 Kontraherende regeringer påtager sig at oprette skibstrafiktjenester, hvor dette ud fra en vurdering af trafik og faremomenter i området berettiger til etablering af sådanne tjenester.
3 I forbindelse med planlægning og indførelse af skibstrafiktjenester skal de kontraherende regeringer i størst muligt omfang følge de af Organisationen udarbejdede anbefalinger.15) Obligatorisk anvendelse af skibstrafiktjenester kan kun finde sted i havområder inden for kyststatens territorialfarvand.
4 Kontraherende regeringer skal bestræbe sig for, at de skibe, der er berettiget til at føre den pågældende stats flag, deltager i og efterlever bestemmelserne for skibstrafiktjenesterne.
5 Intet i denne regel eller i vejledninger vedtaget af Organisationen skal være til hinder for en regerings udøvelse af sine rettigheder og pligter i henhold til international ret eller lovligt regime i stræder, der anvendes til international sejlads, og sejlruter i arkipelagområder.
Regel 13 Etablering og drift af hjælpemidler til skibsfarten
1 Hver kontraherende regering forpligter sig til enten alene eller i samarbejde med andre kontraherende regeringer at sørge for tilvejebringelse af sådanne systemer til hjælp for skibsfarten, som efter dens mening er rimelige og nødvendige i betragtning af trafikkens omfang og risikoens størrelse.
2 Med henblik på at sikre den størst mulige ensartethed i systemer til hjælp for skibsfarten påtager kontraherende regeringer sig at tage hensyn til de internationale anbefalinger og vejledninger16) i forbindelse med etablering af sådanne systemer.
3 Kontraherende regeringer påtager sig at sikre, at informationer vedrørende systemer til hjælp for skibsfarten stilles til rådighed for alle dem, de vedrører. Ændringer af udsendelser i positionsbestemmelsessystemer, som kan have en negativ effekt på virkningen af skibsmodtageapparaters ydeevne, skal så vidt muligt undgås og først iværksættes, når man i tilstrækkelig tid forinden har udsendt en fyldestgørende meddelelse om forholdet.
Regel 14 Bemanding
1 Kontraherende regeringer forpligter sig til, hver for sit eget lands skibe, at opretholde eller om nødvendigt iværksætte foranstaltninger til at sikre, at alle skibe ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt har en tilstrækkelig stor og duelig besætning.17)
2 For ethvert skib omfattet af kapitel I skal Administrationen:
2.1 fastsætte en passende minimumbesætning i henhold til en gennemsigtig procedure under hen syntagen til den relevante vejledning udarbejdet af Organisationen,18) og
2.2 udstede en passende besætningsfastsættelse eller tilsvarende som bevis for den mindste sikkerhedsbesætning, der er nødvendig for at overholde bestemmelserne i stk. 1.
3 På alle skibe skal der for at sikre besætningens effektive udøvelse af sikkerhedsmæssige forhold fastsættes et arbejdssprog. Oplysning om arbejdssproget skal indføres i skibsdagbogen. Rederiet som defineret i kapitel IX, regel 1, eller skibsføreren, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt, skal fastsætte det pågældende arbejdssprog. Alle ansatte om bord skal være i stand til at forstå og efter omstændighederne give ordrer og instruktioner samt tilbagemeldinger på det pågældende sprog. Hvis arbejdssproget ikke er et officielt sprog i det land, som er skibets flagstat, skal alle ruller, planer og instruktioner, der er påkrævet opslået, indeholde en oversættelse til arbejdssproget.
4 På skibe omfattet af kapitel I skal engelsk anvendes som arbejdssprog på broen i forbindelse med bro-til-bro og bro-til-kyst sikkerhedskommunikation såvel som til kommunikation om bord mellem lodsen og det vagthavende personale på broen,19) medmindre de, som er direkte involveret i kommunikationen, taler et andet fælles sprog end engelsk.
Regel 15 Principper for brodesign, udformning og indretning af navigationssystemer og udstyr samt broprocedurer
Alle beslutninger, som foretages med henblik på gennemførelse af kravene i reglerne 19, 22, 24, 25, 27 og 28 i dette kapitel, og som påvirker brodesign, udformning og indretning af navigationssystemer og udstyr på broen samt broprocedurer,20) skal tages med henblik på:
1. at lette de opgaver, som skal udføres af broholdet og lodsen med henblik på at opnå en fuldstændig vurdering af situationen og at navigere skibet sikkert under alle driftsforhold;
2. at fremme en effektiv og sikker broressourcestyring;
3. at muliggøre, at broholdet og lodsen har bekvem og vedvarende adgang til væsentlige informationer, som præsenteres på en klar og let forståelig måde, idet der anvendes standardiserede symboler og kodesystemer til kontrolpaneler og skærme;
4. at indikere den operationelle status af automatiserede funktioner og integrerede komponenter, systemer og/eller undersystemer;
5. at muliggøre en hurtig, vedvarende og effektiv informationsbehandling og beslutningstagen af broholdet og lodsen;
6. at forebygge eller begrænse umådeholdende eller unødvendigt arbejde samt enhver tilstand eller forstyrrelse på broen, som kan medføre træthed eller påvirke brovagtens og lodsens årvågenhed; og
7. at begrænse faren for menneskelige fejl og, hvis de opstår, konstatere sådanne fejl ved overvågning og alarmsystemer så tidligt, at broholdet og lodsen kan foretage passende indgreb.
Regel 16 Vedligeholdelse af udstyr
1 Administrationen skal overbevises om, at der er tilstrækkelige foranstaltninger på plads til at sikre, at ydeevnen opretholdes for det udstyr, som kræves i dette kapitel.
2 Undtagen som fastlagt i regel I/7(b)(ii), I/8 og I/9, og mens alle rimelige skridt skal tages for at holde det udstyr, som kræves i dette kapitel, i en effektiv, brugbar stand, kan fejl ved dette udstyr ikke betragtes som ensbetydende med, at skibet er usødygtigt, eller som grundlag for at forsinke skibet i havne, hvor reparationsfaciliteter ikke er let tilgængelige, under forudsætning af at skibsføreren foretager passende foranstaltninger med hensyn til det virkningsløse udstyr eller de ikke til rådighed værende informationer ved planlægning og udførelse af en sikker rejse til en havn, hvor reparationer kan foretages.
Regel 17 Elektromagnetisk forenelighed
1 Administrationer skal sikre sig, at alt elektrisk og elektronisk udstyr på broen eller i nærheden af broen på skibe konstrueret den 1. juli 2002 eller senere bliver testet for elektromagnetisk forenelighed under hensyntagen til de anbefalinger, som er udviklet af Organisationen.21)
2 Elektrisk og elektronisk udstyr skal installeres således, at elektronisk interferens ikke hindrer navigationssystemer og udstyr i at virke effektivt.
3 Transportabelt elektrisk og elektronisk udstyr må ikke anvendes på broen, hvis det kan hindre navigationssystemer og udstyr i at virke effektivt.
Regel 18 Godkendelse, syn og funktionsstandarder for navigationssystemer og udstyr samt Voyage Data Recorder (VDR)
1 De systemer og det udstyr, der kræves for at opfylde kravene i regel 19 og regel 20, skal være af en af Administrationen godkendt type.
2 Systemer og udstyr, herunder tilknyttede back-up arrangementer, hvor sådanne anvendes, der er installeret den 1. juli 2002 eller senere med henblik på at opfylde de funktionelle krav i regel 19 og 20, skal være i overensstemmelse med passende funktionsstandarder, der ikke er ringere end dem, som Organisationen har vedtaget.22)
3 Når systemer og udstyr udskiftes eller tilføjes på skibe konstrueret før den 1. juli 2002, skal sådanne systemer og sådant udstyr, så vidt som det er rimeligt og praktisk muligt, være i overensstemmelse med kravene i stk. 2.
4 Systemer og udstyr, der er installeret forud for Organisationens vedtagelse af funktionsstandarder, kan efter Administrationens vurdering efterfølgende fritages for fuldt ud at opfylde en sådan standard, idet der skal vises tilstrækkeligt hensyn til de anbefalede kriterier vedtaget af Organisationen. For at et elektronisk kort- visnings- og informationssystem (ECDIS) kan anerkendes at opfylde udstyrskravene til kort i regel 19.2.1.4, skal dette system imidlertid være i overensstemmelse med de relevante funktionsstandarder, som ikke må være ringere end dem, som er vedtaget af Organisationen og gældende på installationsdagen, eller, for systemer installeret før den 1. januar 1999, ikke ringere end den funktionsstandard, der blev vedtaget af Organisationen den 23. november 1995.23)
5 Administrationen skal kræve, at producenter anvender et kvalitetsstyringssystem, der auditeres af en kompetent myndighed for at sikre en vedvarende overensstemmelse med betingelserne for typegodkendelsen. Alternativt kan Administrationen iværksætte en slutproduktkontrolprocedure, hvor overensstemmelsen med typegodkendelsescertifikatet kontrolleres af en kompetent myndighed, før produktet installeres om bord på skibe.
6 Før der gives godkendelse til systemer eller udstyr indeholdende nye egenskaber, som ikke dækkes af dette kapitel, skal Administrationen sikre, at sådanne egenskaber støtter funktioner, der er mindst lige så effektive som dem, der kræves i dette kapitel.
7 Når skibe, ud over kravene i regel 19 og 20, udrustes med udstyr, som Organisationen har udviklet funktionsstandarder for, skal dette udstyr underkastes godkendelse og, så vidt som det er praktisk muligt, opfylde funktionsstandarder, der ikke er ringere end dem, der er vedtaget af Organisationen.
8 Den sorte boks (VDR), herunder alle sensorer, skal gennemgå en årlig funktionstest. Testen skal udføres af en godkendt test- eller serviceinstitution med henblik på at efterprøve nøjagtighed, varighed og muligheden for at gendanne optagede data. Herudover skal der foretages test og inspektioner for at fastlægge tilstanden af alle beskyttelseskabinetter og indretninger, som skal fremme lokalisering. En kopi af det overensstemmelsescertifikat, som er udstedt af testsinstitutionen, indeholdende datoen for overensstemmelse og den anvendte funktionsstandard, skal opbevares om bord i skibet.
9 Det automatiske identifikationssystem (AIS) skal underkastes en årlig test. Testen skal udføres af en godkendt inspektør eller en godkendt test- eller serviceinstitution. Testen skal efterprøve programmeringen af skibets statiske informationer og korrekt dataudveksling med forbundne sensorer samt efterprøve radioens funktion ved hjælp af radiofrekvensmålinger og en afprøvning ”on air” f.eks. ved hjælp af en skibstrafiktjeneste (Vessel Traffic Service – VTS). En kopi af testrapporten skal opbevares om bord i skibet.
Regel 19 Krav til skibsbaserede navigationssystemer og udstyr
1 Anvendelse og krav
Med forbehold af bestemmelserne i regel 1.4:
1.1 Skibe konstrueret den 1. juli 2002 eller senere skal udstyres med navigationssystemer og udstyr, som opfylder kravene i stk. 2.1 til stk. 2.9.
1.2 Skibe konstrueret før den 1. juli 2002 skal:
1.2.1 med forbehold for bestemmelserne i stk. 1.2.2, 1.2.3 og 1.2.4, og medmindre de fuldt ud opfylder kravene i disse regler, fortsat udrustes med udstyr, som opfylder kravene i reglerne V/11, V/12 og V/20 i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, 1974, som var i kraft forud for den 1. juli 2002;
1.2.2 udrustes med udstyr eller systemer som krævet i stk. 2.1.6 senest ved det første syn24) efter 1. juli 2002, på hvilket tidspunkt det radiopejlapparat, som var krævet i regel V/12 (p) i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, 1974, der var i kraft forud for den 1. juli 2002, ikke længere kræves;
1.2.3 udrustes med det system, der kræves i stk. 2.4, ikke senere end på de datoer, der er fastlagt i stk. 2.4.2 og 2.4.3; og
1.2.4 udrustes med et brovagtalarmsystem (BNWAS) i overensstemmelse med stk. 2.2.3 og 2.2.4.
2 Skibsbaseret navigationsudstyr og -systemer
2.1 Alle skibe uanset størrelse skal have:
2.1.1 et korrekt rettet, standard magnetisk kompas eller tilsvarende, der uafhængigt af enhver strømforsyning er i stand til at bestemme skibets kurs og vise den på hovedstyrepladsen;
2.1.2 en pejlskive, en kompaspejleanordning eller tilsvarende, der uafhængigt af enhver strømforsyning kan tage pejlinger over en kimingsbue/horisontbue på 360°;
2.1.3 midler til på ethvert tidspunkt at korrigere kurser og pejlinger til sande;
2.1.4 søkort og nautiske publikationer til at planlægge og vise skibets rute på den planlagte rejse og til at plotte og registrere positioner under hele rejsen. Et elektronisk kortvisnings- og informationssystem (ECDIS) anses også for at opfylde kravene til kort i denne bestemmelse. Skibe, som omfattes af stk. 2.10, skal opfylde det deri beskrevne ECDIS udstyrskrav;
2.1.5 et backup arrangement til at opfylde de funktionelle krav i.stk. . 4, såfremt denne funktion helt eller delvist opfyldes ved hjælp af elektroniske hjælpemidler,25)
2.1.6 en modtager til et globalt navigationssatellitsystem eller et jordbaseret radionavigationssystem eller tilsvarende, der er i stand til automatisk at fastlægge og opdatere skibets position på ethvert tidspunkt under hele den planlagte rejse;
2.1.7 hvis skibet har en bruttotonnage, der er mindre end 150, og hvis det er praktisk muligt, en radarreflektor eller tilsvarende for at sikre detektering på skibe, der navigerer ved hjælp af radar på både 9 og 3 GHz;
2.1.8 når skibets styrehus er fuldstændigt lukket, og medmindre Administrationen bestemmer andet, et lydmodtagesystem eller tilsvarende, der sætter den vagthavende navigationsofficer i stand til at høre lydsignaler og fastlægge deres retning;
2.1.9 en telefon eller tilsvarende til at meddele kursinformationer til nødstyrepladsen, hvis en sådan forefindes.
2.2 Alle skibe med en bruttotonnage på 150 og derover samt passagerskibe uanset størrelse skal, ud over kravene i stk. 2.1, udstyres med:
2.2.1 et reservemagnetkompas, der kan udskiftes med det magnetkompas, der kræves i stk. 2.1.1, eller tilsvarende, der kan udføre funktionerne i stk. 2.1.1 ved udskiftning eller dublering af udstyret;
2.2.2 en signallampe eller tilsvarende til brug ved kommunikation ved hjælp af lys om dagen og om natten, der anvender en elektrisk energikilde, der ikke udelukkende afhænger af skibets kraftforsyning.
2.2.3 Skibe med styrehus skal udstyres med et brovagtalarmsystem, som skal være tilsluttet, når skibet er undervejs til søs.
2.2.3.1 Konventionens krav til brovagtalarmsystem gælder for lastskibe med en bruttotonnage på 150 og derover samt for passagerskibe uanset størrelse bygget før- eller på 1. juli 2011. Nationalt har udstyrskravet været gældende fra 1. marts 2006, for lastskibe med en længde (L) på eller over 15 m, henholdsvis et dimensionstal 26) på 100 og derover samt passagerskibe uanset størrelse, når de benyttes til internationale rejser.
2.2.4 Brovagtalarmsystemet skal opfylde de tekniske og operationelle krav i IMO's funktionsstandard27) for brovagtsalarmsystem (BNWAS).
2.3 Alle skibe med en bruttotonnage på 300 og derover samt passagerskibe uanset størrelse skal, ud over kravene i stk. 2.2, udstyres med:
2.3.1 et ekkolod eller andet elektronisk middel til at måle og vise den til rådighed værende vanddybde;
2.3.2 en 9 GHz radar eller tilsvarende middel til at fastlægge og vise afstand og pejling til radartranspondere og til andre overfladefartøjer, hindringer, bøjer, kystlinjer og navigationsmarkeringer med henblik på at assistere ved navigationen og kollisionsforebyggelsen;
2.3.3 en elektronisk plottefacilitet eller tilsvarende til elektronisk at plotte afstand og pejling af mål for at bestemme kollisionsfaren;
2.3.4 en anordning (en log) til angivelse af fart og distance gennem vandet eller tilsvarende til at vise fart og distance gennem vandet;
2.3.5 et tilstrækkeligt justeret kurstransmissionsanlæg eller tilsvarende til videregivelse af kursinformationer til udstyret i stk. 2.3.2, 2.3.3 og 2.4.
2.4 Alle skibe med en bruttotonnage på 300 og derover, der opererer i international fart, og lastskibe med en bruttotonnage på 500 og derover, der ikke opereres i international fart, samt passagerskibe uanset størrelse skal udstyres med et Automatisk Identifikations System (AIS), som følger:
2.4.1 skibe konstrueret den 1. juli 2002 eller senere;
2.4.2 skibe, der opererer på internationale rejser og er konstrueret før den 1. juli 2002:
2.4.2.1 for passagerskibe, senest den 1. juli 2003;
2.4.2.2 for tankskibe, ikke senere end det første syn28) i henhold til udrustningssikkerhedscertifikatet29) efter den 1. juli 2003;
2.4.2.3 for andre skibe − bortset fra passagerskibe og tankskibe − med en bruttotonnage på 50.000 og derover, senest den 1. juli 2004;
2.4.2.4 for andre skibe − bortset fra passagerskibe og tankskibe − med en bruttotonnage på 300 og derover, men med en bruttotonnage under 50.000, ikke senere end det første syn i henhold til udrustningscertifikatet30) efter den 1. juli 2004 eller den 31. december 2004, alt efter hvilken dato der indtræder først; og
2.4.3 skibe konstrueret før den 1. juli 2002, som ikke opererer på internationale rejser, senest den 1. juli 2008;
2.4.4 Administrationen kan undtage skibe fra anvendelse af kravene i denne regel, når sådanne skibe vil blive taget permanent ud af drift inden to år efter gennemførelsesdatoen i stk. . 2 og . 3;
2.4.5 AIS skal:
2.4.5.1 automatisk levere informationer, der inkluderer skibets identitet, type, position, kurs, fart, navigationsstatus og andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, til dertil udstyrede landstationer, andre skibe og fly;
2.4.5.2 automatisk modtage sådanne informationer fra tilsvarende udstyrede skibe;
2.4.5.3 overvåge og spore skibe; og
2.4.5.4 udveksle data med landbaserede faciliteter;
2.4.6 kravene i stk. 2.4.5 skal ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor internationale aftaler, regler eller standarder medfører beskyttelse af navigationsinformationer; og
2.4.7 AIS skal anvendes under hensyntagen til de vejledninger, som Organisationen har vedtaget31). På skibe, der er udstyret med AIS, skal dette system være i drift til enhver tid, undtagen når der i internationale aftaler, regler eller standarder findes bestemmelser om beskyttelse af navigationsoplysninger.
2.5 Alle skibe med en bruttotonnage på 500 og derover skal, ud over at opfylde kravene i stk. 2.3 med undtagelse af stk. 2.3.3 og 2.3.5 og kravene i stk. 2.4, have:
2.5.1 et gyrokompas eller tilsvarende til at bestemme og vise deres kurs ved hjælp af skibsbaserede ikke-magnetiske midler, som er klart læseligt for rorgængeren fra hovedstyrepladsen. Midlerne skal ligeledes transmittere kursinformationer til udstyret i stk. 2.3.2, 2.4 og 2.5.5;
2.5.2 en gyrokompas kurs-repeater eller tilsvarende, der kan levere visuelle kursinformationer til nødstyrepladsen, hvis en sådan findes;
2.5.3 en gyrokompas pejl-repeater eller tilsvarende til at tage pejlinger af horisonten over en bue på 360° ved anvendelse af gyrokompasset eller tilsvarende som nævnt i stk. . 1. Skibe med en bruttotonnage under 1600 skal så vidt muligt være udstyret med disse midler;
2.5.4 ror-, skrue-, trykkrafts-, stignings- og funktionsindikatorer eller tilsvarende midler til at bestemme og vise rorvinklen, skrueomdrejninger, kraft og retning af trykkraften og, hvor det måtte være relevant, kraft og retning af tværpropeller samt stigning og funktionsmåde. Alle disse indikatorer skal kunne aflæses fra kommandopladsen;
2.5.5 en automatisk sporfunktion eller tilsvarende til automatisk at plotte afstand og pejling til andre mål for at fastlægge kollisionsfaren.
2.6 På alle skibe med en bruttotonnage på 500 og derover må fejl på et enkelt instrument ikke begrænse skibets evne til at opfylde kravene i stk. 2.1.1, 2.1.2 og 2.1.4.
2.7 Alle skibe med en bruttotonnage på 3000 og derover skal, ud over at opfylde kravene i stk. 2.5, have:
2.7.1 en 3 GHz radar eller, hvor Administrationen finder det passende, yderligere en 9 GHz radar eller tilsvarende, som er funktionelt uafhængigt af den, der henvises til i stk. 2.3.2, til at bestemme og vise afstand og pejling til andre overfladefartøjer, hindringer, bøjer, kystlinjer og navigationsmarkeringer med henblik på at assistere ved navigationen og kollisionsforebyggelsen; og
2.7.2 yderligere en automatisk sporfunktion eller tilsvarende til automatisk at plotte afstand og pejling til andre mål for at bestemme kollisionsfaren, som er funktionelt uafhængig af dem, der henvises til i stk. 2.5.5.
2.8 Alle skibe med en bruttotonnage på 10.000 og derover skal, ud over at opfylde kravene i stk. 2.7 med undtagelse af stk. 2.7.2, have:
2.8.1 et automatisk virkende hjælpemiddel til radarplotning eller tilsvarende til automatisk at plotte afstand og pejling til mindst 20 andre mål, som er tilsluttet et instrument, der angiver fart og distance gennem vandet, med henblik på at bestemme kollisionsfaren og simulere prøvemanøvrer; og
2.8.2 et kurs- eller rutekontrolsystem eller tilsvarende til automatisk at kontrollere og fastholde en kurs og/eller en lige rute.
2.9 Alle skibe med en bruttotonnage på 50.000 og derover skal, udover at opfylde kravene i stk. 2.8, have:
2.9.1 en indikator for drejehastighed eller tilsvarende til at bestemme og vise drejehastigheden; og
2.9.2 en anordning til angivelse af fart og distance eller tilsvarende til at angive fart og distance over grunden i fremad og tværskibs retning.
2.10 skibe på internationale rejser skal udstyres med et elektronisk kortvisnings- og informationssystem (ECDIS), som følger:
2.10.1 passagerskibe med en bruttotonnage på 500 og derover, konstrueret den 1. juli 2012 eller senere;
2.10.2 tankskibe med en bruttotonnage på 3.000 og derover, konstrueret den 1. juli 2012 eller senere;
2.10.3 andre lastskibe end tankskibe med en bruttotonnage på 10.000 og derover, konstrueret den 1. juli 2013 eller senere;
2.10.4 andre lastskibe end tankskibe med en bruttotonnage på 3.000 og derover, men med en bruttotonnage under 10.000, konstrueret den 1. juli 2014 eller senere;
2.10.5 passagerskibe med en bruttotonnage på 500 og derover, konstrueret før den 1. juli 2012, ikke senere end ved første syn32) den 1. juli 2014 eller herefter;
2.10.6 tankskibe med en bruttotonnage på 3.000 og derover, konstrueret før den 1. juli 2012, ikke senere end ved første syn 32) den 1. juli 2015 eller herefter;
2.10.7 andre lastskibe end tankskibe med en bruttotonnage på 50.000 og derover, konstrueret før den 1. juli 2013, ikke senere end ved første syn 32) den 1. juli 2016 eller herefter;
2.10.8 andre lastskibe end tankskibe med en bruttotonnage på 20.000 og derover, men med en bruttotonnage mindre end 50.000, konstrueret før den 1. juli 2013, ikke senere end ved første syn 32) den 1. juli 2017 eller herefter; og
2.10.9 andre lastskibe end tankskibe med en bruttotonnage på 10.000 og derover, men med en bruttotonnage mindre end 20.000, konstrueret før den 1. juli 2013, ikke senere end ved første syn 32) den 1. juli 2018 eller herefter.
2.11 Administrationen kan undtage skibe for anvendelsen af kravene i stk. 2.10, når sådanne skibe vil blive taget permanent ud af drift inden to år efter gennemførelsesdatoen i stk. 2.10 . 5 til 2.10.9.
3 Når betegnelsen »eller tilsvarende« anvendes i denne regel, skal sådanne løsninger godkendes af Administrationen i overensstemmelse med regel 18.
4 Det navigationsudstyr og de systemer, der henvises til i denne regel, skal installeres, afprøves og vedligeholdes med henblik på at begrænse funktionsfejl.
5 Navigationsudstyr og systemer, der giver mulighed for alternative funktionsmåder, skal indikere den aktuelle funktionsmåde.
6 Integrerede brosystemer33) skal indrettes således, at den officer, der er ansvarlig for navigationen, straks gøres opmærksom på fejl i delsystemer ved lyd- og lysalarmer, ligesom sådanne fejl ikke må medføre fejl i andre delsystemer. Når der opstår fejl i en del af et integreret navigationssystem,34) skal det være muligt at anvende alt andet individuelt udstyr eller dele af systemet separat.
Regel 19-1 Identifikation og sporing af skibe på lang afstand (Long-range identification and tracking of ships - LRIT)
1 Intet i denne regel eller bestemmelserne i de funktionsstandarder og funktionskrav,35) som er vedtaget af IMO med hensyn til LRIT skal skade staters rettigheder, jurisdiktion eller forpligtelser i henhold til international lovgivning, især havretlige forhold, den særlige økonomiske zone, den tilstødende zone, territoriale farvande eller stræder som anvendes til international sejlads og sejlruter imellem øgrupper.
2.1 Med henvisning til bestemmelserne i stk. 4.1 og 4.2, gælder denne regel for følgende typer af skibe36) i international fart:
2.1.1 passagerskibe, herunder højhastighedspassagerfartøjer;
2.1.2 lastskibe, herunder højhastighedsfartøjer, med en bruttonnage på 300 og derover,37) og
2.1.3 MODUs.
2.2 Når betegnelsen »skib« anvendes i stk. 3 til 11.2 indbefatter den passagerskibe, lastskibe, højhastighedsfartøjer og MODUs, som er underlagt bestemmelserne i denne regel.
3 Denne regel fastsætter bestemmelser, som sætter kontraherende regeringer i stand til at foretage identifikation og overvågning af skibe på lang afstand.
4.1 Skibe38) skal være udstyret med et system til automatisk overførsel af de i stk. 5 specificerede oplysninger som følger:
. 1 skibe, køllagt den 31. december 2008 eller senere
. 2 skibe, der er køllagt før den 31. december 2008 og certificeret til drift:
. 1 i havområde A1 og A2, som defineret i regel IV/2.1.15 og IV/2.1.16, eller
. 2 i havområde A1, A2 og A3, som defineret i regel IV/2.1.15, IV/2.1.16 og IV/2.1.17,
. 3 skibe, der er køllagt før den 31. december 2008 og certificeret til drift i havområder A1, A2, A3 og A4 som defineret i regel IV/2.1.15, IV/2.1.16, IV/2.1.17 og IV/2.1.18, senest ved den første syn39) af radioinstallationen efter den 1. juli 2009. Disse skibe skal dog overholde bestemmelserne i punkt . 2 ovenfor, mens de sejler i havområde A1, A2 og A3.
4.2 Skibe, uanset konstruktionsdato, der er udstyret med et automatisk identifikationssystem (AIS), som defineret i regel 19.2.4, og som udelukkende sejler inden for havområde A1, som defineret i regel IV/2.1.15, behøver ikke at overholde bestemmelserne i denne regel.
5 Med henvisning til bestemmelserne i stk. 4.1 skal skibe automatisk sende følgende LRIT-information:
5.1 skibets identitet;
5.2 skibets position (bredde og længde); og
5.3 dato og tidspunkt for positionen.
6 Systemer og udstyr, som anvendes til at opfylde kravene i denne regel, skal overholde standarder og funktionskrav40) 35) , som ikke må være ringere end de, der er godkendt af IMO. Alt udstyr i skibe skal være af en type, der er godkendt 38) af Administrationen.
7. Systemer og udstyr, som bruges for at opfylde kravene i denne regel, skal kunne slukkes om bord eller udsendelsen af LRIT-oplysninger skal kunne afbrydes:
7.1 hvor internationale aftaler, regler og standarder giver mulighed for beskyttelse af sejladsoplysninger; eller
7.2 under særlige omstændigheder og med den kortest mulige varighed, hvor skibsføreren bedømmer, at udsendelsen af oplysningerne er til fare for skibets sikkerhed eller sikring. I overensstemmelse med regel 28 skal skibsføreren i et sådant tilfælde uden unødig forsinkelse informere Administrationen herom og føre det ind i skibsdagbogen sammen med begrundelsen for beslutningen om at standse udsendelsen samt anføre perioden, hvor systemet eller udstyret har været slukket.
8.1 I henhold til bestemmelserne i stk. 8.2 til 11.2 skal kontraherende regeringer være i stand til at modtage LRIT-information om skibe til sikkerhedsformål og andre formål41), der er vedtaget af Organisationen, som følger:
8.1.1 Administrationen er berettiget til at modtage sådanne oplysninger om skibe, som er berettiget til at føre Administrationens flag, uanset hvor disse skibe er lokaliserede;
8.1.2 en kontraherende regering er berettiget til at modtage sådanne oplysninger om skibe, som har indikeret, at de har til hensigt at anløbe en havnefacilitet, som defineret i regel XI-2/1.1.9, eller et sted under den kontraherende regerings jurisdiktion, uanset hvor sådanne skibe er lokaliseret, forudsat at de ikke er lokaliseret inden for andre kontraherende regeringers indre territorialfarvand etableret i overensstemmelse med international lov; og
8.1.3 en kontraherende regering er berettiget til at modtage sådanne oplysninger om skibe under andre kontraherende regeringers flag, som ikke har til hensigt at anløbe en havnefacilitet eller et sted under den kontraherende regerings jurisdiktion, der navigerer inden for en afstand, som ikke overstiger 1000 sømil af dens kyst, forudsat at sådanne skibe ikke er lokaliseret inden for andre kontraherende regeringers indre territorialfarvand etableret i overensstemmelse med international lov; og
8.1.4 en kontraherende regering er ikke i medfør af stk. 8.1.3 berettiget til at modtage sådan information om et skib lokaliseret inden for territorialfarvandet af den kontraherende regering, hvis flag skibet er berettiget til at føre.
8.2 For at gøre det muligt at stille LRIT-oplysninger til rådighed i henhold til bestemmelserne i stk. 8.1 skal kontraherende regeringer specificere og meddele42). Organisationen de relevante detaljer i henhold til funktionsstandarden og funktionskrav godkendt af Organisationen 35) . De pågældende kontraherende regeringer kan, på et hvilket som helst tidspunkt derefter, ændre eller tilbagekalde sådanne oplysninger. Organisationen skal informere alle kontraherende regeringer om modtagelsen af sådanne oplysninger samt de nærmere oplysninger derom.
9.1 For at imødegå sikring eller andre forhold er Administrationen, uanset bestemmelserne i stk. 8.1.3, på et hvilket som helst tidspunkt berettiget til at beslutte, at LRIT-oplysninger om skibe under dets flag ikke skal stilles til rådighed i medfør af stk. 8.1.3 til kontraherende regeringer. Den pågældende Administration kan, på et hvilket som helst tidspunkt derefter, ændre, suspendere eller annullere en sådan beslutning.
9.2 Den pågældende Administration skal meddele en sådan beslutning i henhold til stk. 9.1 til Organisationen. Organisationen skal informere alle kontraherende regeringer om modtagelsen af sådan meddelelse sammen med nærmere oplysninger derom.
9.3 Rettigheder, opgaver og forpligtelser under international lov for skibe, hvis Administration henholder sig til bestemmelserne i stk. 9.1, må ikke påvirkes som et resultat af en sådan beslutning.
10 Kontraherende regeringer skal til enhver tid:
10.1 anerkende vigtigheden af LRIT-oplysninger;
10.2 anerkende og respektere den kommercielle fortrolighed og følsomhed af alle LRIT-oplysninger de måtte modtage;
10.3 beskytte den information de måtte modtage fra uautoriseret adgang og videreformidling, og
10.4 bruge den information de måtte modtage på en måde, som er i overensstemmelse med international lov.
11.1 Kontraherende regeringer skal bære alle omkostninger i forbindelse med alle de LRIT-oplysninger, de anmoder om og modtager. Uanset bestemmelserne i stk. 11.2, skal kontraherende regeringer ikke kunne pålægge skibe nogen afgifter i forbindelse med LRIT-oplysninger, som de måtte ønske at modtage.
11.2 Medmindre Administrationens nationale lovgivning bestemmer det anderledes, skal skibe, som er berettiget til at føre Administrationens flag, ikke pålægges nogen afgifter for at sende LRIT-information i overensstemmelse med bestemmelserne i denne regel.
12. Uanset bestemmelserne i stk. 8.1, er kontraherende regeringers eftersøgnings- og redningstjenester43) berettiget til at modtage LRIT-oplysninger uden nogen form for afgift i forbindelse med eftersøgning og redning af personer i nød til søs.
13. I de tilfælde, hvor kontraherende regeringer er af den opfattelse, at bestemmelserne i denne regel eller ethvert relateret krav fastsat af Organisationen, ikke bliver iagttaget eller overholdt, kan de rapportere dette til Organisationen.
14. Den maritime sikkerhedskomité skal fastlægge kriterierne og procedurerne for samt foranstaltningerne ved etablering, gennemgang og revidering44) af bestemmelserne vedrørende LRIT-oplysninger til kontraherende regeringer i henhold til bestemmelserne i denne regel.
Regel 20 Voyage Data Recorder (VDR) 45)
1 For at assistere ved ulykkesundersøgelser skal skibe, når de opererer på internationale rejser, med forbehold af regel 1.4, udstyres med en Voyage Data Recorder (VDR), som følger:
1.1 passagerskibe konstrueret den 1. juli 2002 eller senere;
1.2 ro-ro passagerskibe konstrueret før den 1. juli 2002, ikke senere end ved første syn46) den 1. juli 2002 eller senere;
1.3 andre passagerskibe end ro-ro passagerskibe konstrueret før den 1. juli 2002, ikke senere end den 1. januar 2004; og
1.4 andre skibe end passagerskibe med en bruttotonnage på 3.000 og derover konstrueret den 1. juli 2002 eller senere.
2 For at assistere ved ulykkesundersøgelser skal lastskibe, når de opererer på internationale rejser, med forbehold for regel 1.4, udstyres med en VDR som kan være en Simplified Voyage Data Recorder (S-VDR)47) som følger:
2.1 lastskibe på med en bruttotonnage på 20.000 og derover konstrueret før den 1. juli 2002, ved den første planlagte tørdokning efter den 1. juli 2006, ikke senere end den 1. juli 2009;
2.2 lastskibe på med en bruttotonnage på 3.000 og derover, men med en bruttotonnage under 20.000, konstrueret før den 1. juli 2002, den første planlagte tørdokning efter den 1. juli 2007, ikke senere end den 1. juli 2010;
2.3 Administrationen kan undtage lastskibe fra kravene i stk. . 1 og . 2 når sådanne skibe vil blive taget permanent ud af drift inden to år efter gennemførelsesdatoen i stk. . 1 og . 2.
3 Administrationen kan undtage andre skibe end ro-ro passagerskibe, der er konstrueret før den 1. juli 2002, fra at blive udstyret med en Voyage Data Recorder (VDR), hvor det kan påvises, at sammenkobling af en Voyage Data Recorder (VDR) med det eksisterende udstyr på skibet er urimelig og uigennemførlig.
Regel 21 International Signalbog og IAMSAR manual
1 Alle skibe, som i henhold til dette regelværk skal være udstyret med en radioinstallation, skal være udstyret med den Internationale Signalbog, som den måtte blive ændret af Organisationen. Signalbogen skal også findes på ethvert andet skib, som efter Administrationens opfattelse har behov for at anvende den.
2 Alle skibe skal medføre en opdateret udgave af bind III af »the International Aeronautical and Maritime Search and Rescue (IAMSAR) Manual«48).
3 Skibe med et fartsområde uden for indskrænket fart (fart i Nordsøen øst for 3° Ø. lgd. og syd for 61°N. br. samt i Østersøen og mellemliggende farvande) samt skibe med et fartsområde på mere end 200 sømil fra Grønlands kyst skal være udstyret med en kopi af IMO’s Maritime kommunikationsudtryk. 49)
Regel 22 Udsyn fra styrehuset
1 Skibe med en længde på 55 m og derover, som defineret i regel 2.4, og bygget den 1. juli 1998 eller senere skal opfylde følgende krav:
1.1 Udsynet til havoverfladen må fra kommandopladsen ikke være skjult længere fremefter end enten to skibslængder eller 500 m foran stævnen,50) alt efter hvad der måtte være mindst. Dette gælder i en bue fra ret for til 10º på hver side af skibet under alle konditioner af dybgang, trim og dækslast;
1.2 Ingen blind sektor forårsaget af last, lasthåndteringsudstyr eller andre forhindringer foran for tværs uden for styrehuset, som hindrer udsynet til havoverfladen fra kommandopladsen, må overstige 10º. Den samlede bue af blinde sektorer må ikke overstige 20º. De synlige sektorer mellem blinde sektorer skal være mindst 5º. Dog må den enkelte blinde sektor i de synlige sektorer beskrevet i stk. . 1 ikke overstige 5º;
1.3 Det horisontale synsfelt fra kommandopladsen skal strække sig over en bue, der ikke er mindre end 225º, det vil sige, fra ret for til mindst 22,5º agten for tværs på hver side af skibet;
1.4 Fra hver brovinge skal det horisontale synsfelt strække sig over en bue på mindst 225º, det vil sige, fra mindst 45º på modsat side af boven til ret for og fra ret for til ret agter gennem 180º på samme side af skibet;
1.5 Fra hovedstyrepladsen skal det horisontale synsfelt strække sig over en bue fra ret for til mindst 60º på hver side af skibet;
1.6 Skibets side skal være synlig fra brovingen;
1.7 Højden på den nederste kant af styrehusets frontvinduer over brodækket skal holdes så lav som muligt. I intet tilfælde må den nederste kant være en hindring for det synsfelt, som er beskrevet i denne regel;
1.8 Den øverste kant af styrehusets frontvinduer skal tillade udsyn fremefter til horisonten for en person med en øjenhøjde på 1800 mm over brodækket fra kommandopladsen, når skibet duver i svær sø. Administrationen kan tillade en reduktion af øjenhøjden, hvis den finder det godtgjort, at en øjenhøjde på 1800 mm er urimelig og upraktisk, men i intet tilfælde til under 1600 mm;
1.9 Vinduer skal opfylde følgende krav:
1.9.1 For at undgå refleksioner skal styrehusets frontvinduer hælde med toppen udad og danne en vinkel med det vertikale plan på mellem 10° og 25°;
1.9.2 Sprosser mellem styrehusvinduer skal være så smalle som muligt og må ikke placeres umiddelbart foran en arbejdsstation;
1.9.3 Der må ikke monteres polariserede og farvede vinduer;
1.9.4 Der skal altid, uanset vejrforhold, være klart udsyn gennem mindst to frontvinduer i styrehuset. Afhængigt af broens indretning skal yderligere et antal vinduer forsynes med midler, som sikrer klart udsyn.
2 Skibe bygget før den 1. juli 1998 skal, hvis det er praktisk muligt, opfylde kravene i stk. 1.1 og 1.2. Dog kræves konstruktive ændringer eller yderligere udstyr ikke nødvendigvis.
2a Skibe med en længde på 15 m eller derover, men under 55 m, skal opfylde bestemmelserne i stk. 1. Sådanne skibe bygget før 1. juli 2006 skal opfylde bestemmelserne i stk. 1, så vidt det er praktisk muligt, dog skal udsynet fra styrehuset mindst opfylde Organisationens anbefalinger. 51)
3 På skibe af ukonventionel udformning, som efter Administrationens skøn ikke kan opfylde denne regel, skal der tages forholdsregler til at opnå en grad af udsyn, som er så nær som praktisk muligt ved det i denne regel krævede.
4 Uanset kravene i regel 1.1, 1.3, 1.4 og 1.5, må ballastoperationer foretages, forudsat at:
4.1 føreren har fastslået, at det er sikkert at gøre dette under hensyn til, at behørigt udkig kan fo-retages på alle tidspunkter, herunder taget højde for eventuelle øgede blinde sektorer eller reduceret horisontalt synsfelt som resultat af ballastoperationen;
4.2 ballastoperationen er udført i overensstemmelse med skibets ballaststyringsplan og under hen-syntagen til de anbefalinger om ballastoperationer, der er vedtaget af Organisationen; og
4.3 begyndelses- og afslutningstidspunktet for ballastoperationen er indført i skibsdagbogen i overensstemmelse med regel V/28.
Regel 23 Arrangementer til overføring af lods
1 Anvendelse
1.1 Skibe beskæftiget i farter, hvor der er mulighed for, at lods vil blive anvendt, skal være forsynet med arrangementer til overføring af lods.
1.2 Udstyr og arrangementer til overføring af lods, som installeres52) den 1. juli 2012 eller senere, skal opfylde bestemmelserne i denne regel, og der skal tages behørigt hensyn til de standarder, som er vedtaget af Organisationen.53)
1.3 Medmindre andet er bestemt skal udstyr og arrangementer til overføring af lods, som er installeret i skibe før den 1. juli 2012, som minimum opfylde bestemmelserne i regel 1754) eller 23, alt efter hvad der måtte være relevant, i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, 1974, som var i kraft forud for denne dato, og der skal tages behørigt hensyn til de standarder, som var vedtaget af Organisationen før denne dato.
1.4 Udstyr og arrangementer, som er installeret den 1. juli 2012 eller senere, som er en udskiftning af udstyr og arrangementer, der findes på skibe før den 1. juli 2012, skal, så vidt det er rimeligt og praktisk muligt, opfylde bestemmelserne i denne regel.
1.5 For så vidt angår skibe bygget før den 1. januar 1994, skal stk. 5 gælde senest ved det første syn55) afholdt den 1. juli 2012 eller senere.
1.6 Stk. 6 gælder for alle skibe.
2 Generelt
2.1 Alle arrangementer, som anvendes til overføring af lodser, skal effektivt opfylde deres formål, som er at sætte lodser i stand til at komme sikkert om bord og fra borde. Udstyret skal holdes rent, korrekt vedligeholdt og stuvet, og det skal efterses regelmæssigt for at sikre, at det er forsvarligt at anvende. Udstyret må udelukkende anvendes til ombordtagning og ilandsætning af personel.
2.2 Tilrigningen af arrangementer til overføring af lods samt ombordtagningen af lods skal overvåges af en ansvarlig officer, der har midler til at kommunikere med skibets bro, og som skal sørge for, at lodsen eskorteres til og fra broen ad en sikker rute. Personel, der er beskæftiget med tilrigning og betjening af mekanisk udstyr skal instrueres i de sikre procedurer, som skal følges, og udstyret skal afprøves før brug.
2.3 Fabrikanten skal have certificeret, at lodslejderen opfylder denne regel eller en international standard, der er acceptabel for Organisationen.56) Lodslejdere skal efterses i overensstemmelse med kapitel I, regel 6, 7 og 8.
2.4 Alle lodslejdere, der anvendes til overførsel af lodser, skal være tydeligt mærket med mærkeplader eller anden form for permanent mærkning for at lette identifikationen af hver enkelt anordning med henblik på syn, inspektion og føring af inventarlister. Der skal føres en inventarliste på skibet med angivelse af datoen for den pågældende stiges ibrugtagning samt eventuelle udførte reparationer af denne.
2.5 Henvisninger i denne regel til faldereb omfatter en skråtstillet lejder, der anvendes som en del af lodsoverføringsarrangementet.
3 Overføringsarrangementer
3.1 Der skal forefindes arrangementer, som sætter lodsen i stand til at gå sikkert om bord og fra borde på begge sider af skibet.
3.2 I alle skibe, hvor afstanden fra vandoverfladen til adgangspunktet til eller udgangen fra skibet overstiger 9 m, og hvor det er hensigten at tage lodser om bord eller kvittere lodser ved hjælp af falderebet57) eller et andet middel, der er lige så sikkert og bekvemt, sammen med en lodslejder, skal skibet udrustes med sådant udstyr på begge sider, medmindre udstyret kan overføres til og anvendes på begge sider.
3.3 Der skal være tilvejebragt sikker og bekvem adgang til og udgang fra skibet ved enten:
3.3.1 en lodslejder, som forudsætter, at den distance, man skal klatre, ikke er kortere end 1,5 m og ikke længere end 9 m over vandoverfladen, og som er således anbragt og fastgjort:
3.3.1.1 at den er klar af alle udtømninger fra skibet;
3.3.1.2 at den er placeret inden for det parallelle midtskibsparti og så vidt muligt inden for en kvart længde foran eller agten for skibets middelspant;
3.3.1.3 at hvert trin hviler fast mod skibssiden; hvor konstruktioner som f.eks. fendere ville forhindre gennemførelsen af denne regel, skal der tages specielle forholdsregler til Administrationens tilfredshed for at sikre, at personer er i stand til at komme sikkert om bord og fra borde;
3.3.1.4 at en enkelt lejderlængde kan nå vandet fra stedet for adgang til eller udgang fra skibet, og der er taget behørigt hensyn til alle skibets laste- og trimkonditioner og modsat krængning op til 15°; surringsbeslag, sjækler og surringsreb skal mindst være lige så stærke som lodslejderens sidetove; eller
3.3.2 et faldereb i forbindelse med lodslejderen (dvs. et kombineret arrangement) eller andet lige så sikkert og bekvemt middel, når afstanden fra vandoverfladen til adgangspunktet på skibet er over 9 m. Falderebet skal være anbragt, så det leder agterover. Når det anvendes, skal der forefindes midler til sikring af den nedre repos af falderebet mod skibssiden, således at det sikres, at den nedre ende af falderebet og det nedre repos holdes fast mod skibssiden inden for det parallelle midtskibsparti og så vidt muligt inden for en kvart længde foran eller agten for skibets middelspant og klar af alle udtømninger.
3.3.2.1 når der anvendes et kombineret arrangement til lodsadgang, skal der forefindes midler til sikring af lodslejderen og falderebstov mod skibssiden ved et punkt, der ligger nominelt 1,5 meter over falderebets nederste repos. Ved anvendelse af et kombineret arrangement, der anvender et faldereb med en lem i det nederste repos (dvs. et adgangsrepos), skal lodslejderen og falderebstovene være rigget gennem den lem, der strækker sig over reposen til den højde, hvori gelænderet befinder sig.
4 Adgang til skibets dæk
Der skal være midler til at sikre sikker, bekvem og uhindret passage for en person, som går om bord eller fra borde, mellem toppen af lodslejderen, et faldereb eller andet udstyr og skibets dæk. Hvor en sådan passage er etableret ved hjælp af:
4.1 en port i rækværket eller lønningen, skal der være tilvejebragt passende håndgreb;
4.2 en lønningslejder, skal der være monteret to sceptre, solidt sikret til skibets struktur ved eller nær deres fod og steder højere oppe. Lønningslejderen skal være sikkert fastgjort til skibet for at forhindre, at den vælter.
5 Døre i skibssiden
Døre i skibssiden, som anvendes i forbindelse med overføring af lods, må ikke åbne udad.
6 Mekanisk lodshejs
Der må ikke anvendes mekanisk lodshejs.
7 Tilhørende udstyr
7.1 Følgende tilhørende udstyr skal holdes klar til øjeblikkelig brug, når personer overføres:
7.1.1 to håndtove, som ikke er mindre end 28 mm i diameter og ikke mere end 32 mm i diameter, som er forsvarligt fastgjort til skibet, hvis lodsen kræver det; håndtove skal i tovenden være fastgjort til den ringformede plade, der er fastgjort på dæk og skal være klar til ibrugtagning, når lodsen går fra borde, eller når en lods, der nærmer sig for at gå om bord, anmoder om det (håndtovene skal nå op i sceptrenes eller lønningens højde dér, hvor der er adgang til dækket, før de slutter ved den ringformede plade på dækket);
7.1.2 en redningskrans udstyret med et selvtændende lys;
7.1.3 en kasteline.
7.2 Hvor det er krævet i stk. 4, skal der findes sceptre og en lønningslejder.
8 Belysning
Der skal forefindes tilstrækkeligt lys til at belyse overføringsarrangementer over siden og det sted på dækket, hvor en person går om bord eller fra borde.
Regel 24 Brug af styre- og/eller sporkontrolsystemer
1 I farvande med stor trafiktæthed, under forhold med nedsat sigt og i alle andre farlige situationer for sejladsen skal det, når man gør brug af selvstyrer og/eller sporkontrolsystemer, være muligt øjeblikkeligt at etablere manuel kontrol med skibets styring.
2 Under omstændigheder som nævnt ovenfor skal det være muligt for den vagthavende officer straks at kunne gøre brug af en kvalificeret rorgænger, som til enhver tid skal være klar til at overtage styringen.
3 Omskiftning fra automatisk til manuel styring og omvendt skal foretages af eller under tilsyn af en ansvarlig officer.
4 Den manuelle styring skal afprøves efter længere tids brug af den automatiske styring, og før skibet kommer ind i områder, hvor sejladsen kræver særlig stor forsigtighed.
Regel 25 Betjening af styremaskine
I områder, hvor sejladsen kræver særlig stor forsigtighed, skal mere end ét drivaggregat til styremaskineanlægget være i gang, når disse aggregater kan benyttes samtidigt.
Regel 26 Styremaskineanlæg – afprøvning og øvelser
1 Inden for 12 timer før skibets afgang skal dets styremaskineanlæg kontrolleres og afprøves af skibsmandskabet. Afprøvningen skal i givet fald omfatte driften af følgende:
1.1 hovedstyremaskineanlægget;
1.2 reservestyremaskineanlægget;
1.3 styrekontrolsystemerne;
1.4 styrepositionerne i styrehuset;
1.5 nødenergiforsyningen;
1.6 rorvinkelindikatorerne i forhold til rorets faktiske stilling;
1.7 alarmers funktion ved svigt af energiforsyningen til styrekontrolsystemerne;
1.8 alarmers funktion ved svigt af drivaggregater til styremaskineanlæg; og
1.9 automatisk virkende isoleringsanordninger og andet automatisk udstyr.
2 Kontrol og afprøvning skal omfatte:
2.1 rorets fulde bevægelse i overensstemmelse med den krævede kapacitet af styremaskineanlægget;
2.2 visuel besigtigelse af styremaskineanlægget og dets forbindelsesled; og
2.3 funktion af kommunikationsmidler mellem styrehuset og styremaskinerummet.
3.1 Enkle betjeningsanvisninger med et blokdiagram, der viser fremgangsmåden ved omskiftning mellem styrekontrolsystemerne og drivaggregaterne på styremaskineanlæg, skal til stadighed være opslået i styrehuset og i styremaskinerummet.
3.2 Alle skibsofficerer, der har at gøre med betjening og/eller vedligeholdelse af styremaskineanlæg, skal være fortrolige med funktionen af styringssystemerne i skibet og med fremgangsmåden ved omskiftning fra ét system til et andet.
4 Foruden den i stk. 1 og 2 foreskrevne rutinemæssige kontrol og afprøvning skal der foretages nødstyringsøvelser mindst én gang hver tredje måned for at indøve nødstyringsproceduren. Disse øvelser skal omfatte direkte kontrol inde fra styremaskinerummet, kommunikationen med styrehuset og i givet fald anvendelse af alternative energiforsyninger.
5 Administrationen kan frafalde kravet om gennemførelse af den i stk. 1 og stk. 2 foreskrevne kontrol og afprøvning for skibe, der går i regelmæssig fart på korte rejser. Skibe, der foretager regelmæssige rejser på under 12 timers varighed og med havneophold på under 12 timer mellem rejserne, er fritaget for at foretage den i stk. 1 og 2 foreskrevne kontrol og afprøvning. Sådanne skibe skal foretage denne kontrol og afprøvning mindst én gang om ugen.
6 Datoen for gennemførelsen af den i stk. 1 og 2 foreskrevne kontrol og afprøvning samt datoen for afholdelsen af nødstyringsøvelser i henhold til stk. 4 skal registreres.
Regel 27 Søkort og nautiske publikationer
Søkort og nautiske publikationer, såsom sejlhåndbøger, fyrlister, efterretninger for søfarende, tidevandstabeller og enhver anden nautisk publikation, som er nødvendig for den påtænkte rejse, skal være fyldestgørende og opdaterede.
Regel 28 Registrering af nautiske aktiviteter og daglig rapportering
1 Alle skibe, der beskæftiges på internationale rejser, skal om bord i skibet registrere nautiske aktiviteter og hændelser af betydning for sejladssikkerheden, og denne registrering skal være tilstrækkeligt detaljeret til at gengive en komplet beskrivelse af rejsen, idet der tages hensyn til de anbefalinger, som er vedtaget af Organisationen.58) Når sådanne informationer ikke indføres i skibsdagbogen, skal de føres i en anden form, der er godkendt af Administrationen.
2 Ethvert skib med en bruttotonnage på 500 og derover, der opererer på internationale rejser af over 48 timers varighed, skal sende en daglig rapport til dets rederi, som defineret i regel IX/1. Rederiet skal opbevare rapporten, samt alle andre daglige rapporter, så længe skibets rejse varer. Daglige rapporter kan transmitteres på en hvilken som helst måde forudsat, at de transmitteres snarest muligt til rederiet, efter positionsbestemmelsen af den position, som anvendes i rapporten. Automatiske rapporteringssystemer kan anvendes forudsat, at de indeholder en funktion, der registrerer udsendelsen samt at sådanne funktioner og kontaktflader med positioneringsudstyr med jævne mellemrum efterprøves af skibets fører. Rapporten skal indeholde følgende:
2.1 skibets position;
2.2 skibets kurs og fart; og
2.3 detaljer der vedrører enhver ekstern eller intern tilstand, som har betydning for skibets rejse eller normal sikker drift af skibet.
Regel 29 Redningssignaler til brug for skibe, fly og mennesker i nød
En illustreret oversigt, der beskriver redningssignalerne,59) skal være let tilgængelig for den vagthavende officer på ethvert skib, der er omfattet af dette kapitel. Signalerne skal anvendes af skibe eller personer i nød, når de kommunikerer med redningsstationer, maritime redningsenheder og luftfartøjer, som deltager i eftersøgnings- og redningsoperationer.
Regel 30 Operationelle begrænsninger
1 Denne regel gælder for alle passagerskibe, der er omfattet af kapitel I.
2 En fortegnelse over alle begrænsninger i driften af et passagerskib, herunder undtagelser fra enhver af disse regler, skal udarbejdes, inden passsagerskibet bliver sat i drift. Fortegnelsen skal indeholde indskrænkninger i fartsområde, indskrænkninger som følge af vejrliget, indskrænkninger som følge af bølgehøjder, indskrænkninger med hensyn til last, trim, fart og enhver anden begrænsning, uanset om denne er pålagt af Administrationen eller er en følge af skibets konstruktion eller bygning. Fortegnelsen skal sammen med enhver nødvendig forklaring dokumenteres på en for Administrationen acceptabel måde og forefindes om bord klar til brug for skibsføreren. Fortegnelsen skal holdes ajourført. Hvis det anvendte sprog ikke er engelsk eller fransk, skal fortegnelsen udarbejdes på et af disse to sprog.
Regel 31 Faremeldinger
1 Det påhviler føreren af ethvert skib, som møder is eller vrag af farlig beskaffenhed eller enhver anden umiddelbar fare for sejladsen eller tropisk storm, eller som udsættes for lufttemperaturer under frysepunktet i forbindelse med kuling, der forårsager svære isdannelser på overbygninger, eller vind af styrke 10 (24-28 m/sek.) eller derover efter Beaufort's skala, som der ikke er modtaget stormvarsel om, at give melding herom ved hjælp af alle de midler, der står til hans rådighed, til skibe i nærheden samt til de kompetente myndigheder. Den form, i hvilken meldingen gives, er ikke obligatorisk. Den kan udsendes enten i klart sprog (helst på engelsk) eller ved brug af den internationale signalbog.
2 Enhver kontraherende regering skal træffe alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at en modtaget melding om nogle af de farer, der er anført i stk. 1, straks bringes til rette vedkommendes kundskab og sendes til andre interesserede regeringer.
3 Transmissioner af meldinger om de omhandlede farer sker uden udgift for de pågældende skibe.
4 Alle radiomeldinger, som udsendes i henhold til stk. 1, skal indledes med sikkerhedssignalet ved anvendelse af den fremgangsmåde, der er foreskrevet i radioreglementet, som defineret i kapitel IV, regel 2.
Regel 32 Faremeldingernes indhold
Faremeldinger skal indeholde følgende oplysninger:
1 Is, vrag og andre direkte farer for sejladsen:
1.1 Arten af observeret is, vrag eller fare.
1.2 Isens, vragets eller farens position ved seneste iagttagelse.
1.3 Dato og klokkeslæt (Universal Co-ordinated Time) for seneste observation af faren.
2 Tropiske storme:60)
2.1 En melding om, at man har mødt en tropisk storm. Forpligtelsen til at afgive en sådan melding bør fortolkes meget vidt, og melding bør udsendes, så snart føreren har god grund til at antage, at en tropisk storm er under udvikling eller forekommer i nærheden.
2.2 Dato og klokkeslæt (Universal Co-ordinated Time) samt skibets position på tidspunktet for observationen.
2.3 Flest mulige af følgende oplysninger bør medtages i meldingen:
– barometerstand,61) helst korrigeret (udtrykt i millibar, millimeter eller tommer med angivelse af, om aflæsningen er korrigeret eller ikke);
– barometerets tendens (barometerstandens forandring i løbet af de sidste tre timer);
– vindretning, angivet retvisende;
– vindstyrke (Beauforts skala);
– søens tilstand (smul (smooth), moderat (moderate), høj (rough), svær (high));
– dønning (ringe (slight), moderat (moderate), svær (heavy)) og retningen, hvorfra den kommer, angivet retvisende. Dønningens periode eller længde (kort (short), middel (average), lang (long)) vil også have interesse;
– skibets retvisende kurs og dets fart.
Senere observationer
3 Når en fører har udsendt melding om en tropisk eller anden farlig storm, er det ønskeligt, men ikke obligatorisk, at der derefter foretages og udsendes observationer, om muligt hver time, men i hvert fald med ikke mere end tre timers mellemrum, så længe skibet er under stormens indflydelse.
4 Vind af styrke 10 (25 m/sek.) eller derover efter Beaufort's skala, som der ikke er modtaget stormvarsel for. Der tænkes her på andre storme end de i stk. 2 omhandlede tropiske storme. Når man møder en sådan storm, bør meldingen indeholde oplysninger som de under stk. 2 anførte, men uden de nærmere oplysninger om sø og dønning.
5 Lufttemperaturer under frysepunktet i forbindelse med kuling, som forårsager svære isdannelser på overbygninger:
5.1 Dato og klokkeslæt (Universal Co-ordinated Time).
5.2 Luftens temperatur.
5.3 Havvandets temperatur (om muligt).
5.4 Vindstyrke og vindretning.
Eksempler
Is
TTT ICE. LARGE BERG SIGHTED IN 4506N, 4410W, AT 0800 UTC. MAY 15.
Vrag
TTT DERELICT. OBSERVED DERELICT ALMOST SUBMERGED IN 4006 N, 1243 W, AT 1630 UTC. APRIL 21.
Fare for sejladsen
TTT NAVIGATION. ALPHA LIGHTSHIP NOT ON STATION. 1800 UTC. JANUARY 3.
Tropisk storm
TTT STORM. 0030 UTC. AUGUST 18. 2004 N, 11354 E BAROMETER CORRECTED 994 MILLIBARS, TENDENCY DOWN 6 MILLIBARS. WIND NW, FORCE 9, HEAVY SQUALLS. HEAVY EASTERLY SWELL. COURSE 067, 5 KNOTS.
TTT STORM. APPEARENCES INDICATE APPROACH OF HURRICANE. 1300 UTC. SEPTEMBER 14. 2200 N, 7236 W. BAROMETER CORRECTED 29.64 INCHES, TENDENCY DOWN . 015 INCHES. WIND NE, FORCE 8, FREQUENT RAIN SQUALLS. COURSE 035, 9 KNOTS.
TTT STORM. CONDITIONS INDICATE INTENSE CYCLONE HAS FORMED. 0200 UTC. MAY 4. 1620 N, 9203 E. BAROMETER UNCORRECTED 753 MILLIMETRES, TENDENCY DOWN 5 MILLIMETRES. WIND S BY W, FORCE 5. COURSE 300, 8 KNOTS.
TTT STORM. TYPHOON TO SOUTHEAST. 0300 UTC. JUNE 12. 1812 N, 12605 E. BAROMETER FALLING RAPIDLY. WIND INCREASING FROM N.
TTT STORM. WIND FORCE 11, NO STORM WARNING RECEIVED. 0300 UTC. MAY 4. 4830 N, 30 W. BAROMETER CORRECTED 983 MILLIBARS, TENDENCY DOWN 4 MILLIBARS. WIND SW, FORCE 11 VEERING. COURSE 260, 6 KNOTS.
Overisning
TTT EXPERIENCING SEVERE ICING. 1400 UTC. MARCH 2. 69 N, 10 W. AIR TEMPERATURE 18°F (-7.8°C). SEA TEMPERATURE 29°F (-1.7°C). WIND NE, FORCE 8.
Regel 33 Nødsituationer – forpligtigelser og procedurer
1 Enhver skibsfører, som i søen modtager information fra en hvilken som helst kilde om, at personer er i nød til søs, og som er i stand til at yde assistance, er forpligtet til i største hast at komme dem til undsætning og så vidt muligt underrette dem eller eftersøgnings- og redningstjenesten om, at han gør dette. Forpligtigelsen til at yde assistance gælder uanset nationalitet eller status for sådanne personer eller omstændighederne hvori de bliver fundet. Hvis skibet, som modtager nødsignalet, ikke er i stand til eller efter sagens særlige omstændigheder anser det for urimeligt eller unødvendigt at komme de nødstedte personer til undsætning, skal skibets fører i skibsdagbogen indføre grunden til at undlade at gå til undsætning og i overensstemmelse med Organisationens anbefalinger informere den pågældende eftersøgnings- og redningstjeneste herom.
1.1 De kontraherende regeringer skal koordinere og samarbejde for at sikre, at førere af skibe som yder assistance ved at tage personer der er i nød om bord, fritages for deres forpligtigelse med mindst mulige fravigelse fra den planlagte rejse. Det forudsættes, at fritagelsen af førerens forpligtelser ikke bringer sikkerhed for menneskeliv på søen i fare. Den kontraherende regering, der er ansvarlig for eftersøgnings- og redningsområdet, hvori en sådan assistance foregår, skal udvise det primær ansvarlighed for at sikre, at sådan koordination og samarbejde foregår på en måde, så overlevende bringes fra de assisterende skibe til et sikkert sted, under hensyntagen til de særlige omstændigheder og retningslinier udviklet af Organisationen62). I et sådan tilfælde skal de relevante kontraherende regeringer sørge for, at evakueringen inden for rimeligheden udføres så hurtigt som muligt
2 Føreren af et skib i nød eller den pågældende eftersøgnings- og redningstjeneste har ret til, så vidt muligt efter samråd med førerne af de skibe, som har besvaret nødsignalet, at vælge et eller flere af de skibe, som føreren af skibet i nød eller eftersøgnings- og redningstjenesten anser for bedst egnet til at yde hjælp, og føreren eller førerne af det eller de pågældende skibe har pligt til at efterkomme anmodningen ved så hurtigt som muligt at komme de nødstedte personer til hjælp.
3 Førere af skibe er frigjort fra den pligt, der påhviler dem i henhold til stk.1 i denne regel, når de bliver klar over, at deres skib ikke er blevet udvalgt til at yde hjælp, og at et eller flere andre skibe, der er blevet udvalgt til at yde hjælp, efterkommer anmodningen om hjælp. Denne stillingtagen skal så vidt muligt formidles til de andre skibe, som er udvalgt til at yde hjælp, og til eftersøgnings- og redningstjenesten.
4 Føreren af et skib er frigjort fra den pligt, der påhviler ham i henhold til stk. 1 i denne regel, og, hvis skibet er blevet udset til at yde hjælp, fra den pligt, der påhviler ham i henhold til stk. 2 i denne regel, hvis han af de nødstedte personer eller af eftersøgnings- og redningstjenesten eller af føreren af et andet skib, der er nået frem til disse personer, får underretning om, at hjælp ikke længere er påkrævet.
5 Bestemmelserne i denne regel berører ikke den internationale konvention om tilvejebringelse af ensartede regler om hjælp og bjærgning til søs, der blev undertegnet i Bruxelles den 23. september 1910, navnlig hvad angår forpligtelsen i den nævnte konventions artikel 11 til at yde hjælp.63)
6 Førere af skibe, som til søs har taget personer i nød om bord, skal behandle dem humant inden for skibets muligheder og begrænsningerne.
Regel 34 Sikker navigation og forebyggelse af farlige situationer
1 Før rejsen påbegyndes, skal føreren sikre sig, at den påtænkte rejse er tilstrækkeligt planlagt ved brug af de nødvendige søkort og nautiske publikationer for det pågældende område, idet der tages hensyn til de vejledninger og anbefalinger, som er udarbejdet af Organisationen.64)
2 Rejseplanen skal beskrive en rute, som:
2.1 tager hensyn til ethvert relevant skibsrutesystem;
2.2 sikrer, at der er tilstrækkelig manøvreplads til, at skibet kan foretage sikre passager under hele rejsen;
2.3 foregriber alle kendte farer for navigationen og ugunstige vejrforhold; og
2.4 tager højde for de foranstaltninger, som gælder for beskyttelsen af havmiljøet, og så vidt som muligt undgår handlinger og aktiviteter, som kan medføre skade på miljøet.
Regel 34-1 Førerens skøn
Ejeren eller befragteren eller rederiet, som defineret i kapitel IX, regel 1, som opererer skibet, eller enhver anden person må ikke forhindre eller begrænse skibets fører i at tage eller udføre enhver beslutning, som efter skibsførerens faglige vurdering er nødvendig for sejladsens betryggelse og beskyttelse af havmiljøet.
Regel 35 Misbrug af nødsignaler
Det forbydes at anvende et internationalt nødsignal undtagen for at tilkendegive, at et skib, et luftfartøj eller en person er i nød, og at anvende et signal, som kan forveksles med et internationalt nødsignal.
Regel 36 Navigationslys
1. Navigationslys skal på alle skibe opfylde funktionelle krav der ikke er ringere end dem, som Organisationen har vedtaget 65) .
Bilag til kapitel V
Regler for ledelse, drift og finansiering af den Nord Atlantiske Ispatrulje
1 I disse regler gælder følgende:
1.1 »Issæson« betyder den årlige periode mellem 15. februar og 1. juli.
1.2 »Området beskyttet af ispatruljen« betyder de sydøstlige, sydlige og sydvestlige grænser af isområdet i nærheden af »Grand Banks of Newfoundland«.
1.3 »Ruter, der går gennem område beskyttet af ispatruljen« betyder:
1.3.1 Ruter mellem havne på den canadiske Atlanterhavskyst (herunder havne inde i landet, der anløbes fra Nordatlanten gennem »the Gut of Canso« og »Cabot Straits«) og havne i Europa, Asien eller Afrika, der anløbes fra Nordatlanten gennem eller nord for Gibraltarstrædet (undtagen ruter, som passerer syd for de ydre grænser for is af alle typer);
1.3.2 Ruter via »Cape Race«, Newfoundland, mellem havne på den canadiske Atlanterhavskyst (herunder havne inde i landet, der anløbes fra Nordatlanten gennem »the Gut of Canso« og »Cabot Straits«) vest for Cape Race, Newfoundland og havne på den canadiske Atlanterhavskyst nord for Cape Race, Newfoundland;
1.3.3 Ruter mellem Atlanterhavet og havne på USA’s »Gulf Coast« (herunder indre havne, der anløbes fra Nordatlanten gennem »the Gut of Canso« og »Cabot Straits«) og havne i Europa, Asien eller Afrika, der anløbes fra Nordatlanten gennem eller nord for Gibraltarstrædet (undtagen ruter, som passerer syd for de ydre grænser for is af alle typer);
1.3.4 Ruter via »Cape Race«, Newfoundland, mellem Atlanterhavet og havne på USA’s »Gulf Coast« (herunder indre havne, der anløbes fra Nordatlanten gennem »the Gut of Canso« og »Cabot Straits«) og havne på den canadiske Atlanterhavskyst nord for Cape Race, Newfoundland;
1.4 »Ydre grænser for is af alle typer« i Nordatlanten defineres af en linje, der forbinder følgende punkter:
A - 42°23’. 00N, 59°25’. 00V J - 39°49’. 00N, 41°00’. 00V
B - 41°23’. 00N, 57°00’. 00V K - 40°39’. 00N, 39°00’. 00V
C - 40°47’. 00N, 55°00’. 00V L - 41°19’. 00N, 38°00’. 00V
D - 40°07’. 00N, 53°00’. 00V M - 43°00’. 00N, 37°27’. 00V
E - 39°18’. 00N, 49°39’. 00V N - 44°00’. 00N, 37°29’. 00V
F - 38°00’. 00N, 47°35’. 00V O - 46°00’. 00N, 37°55’. 00V
G - 37°41’. 00N, 46°40’. 00V P - 48°00’. 00N, 38°28’. 00V
H - 38°00’. 00N, 45°33’. 00V Q - 50°00’. 00N, 39°07’. 00V
I - 39°05’. 00N, 43°00’. 00V R - 51°25’. 00N, 39°45’. 00V
1.5 »Ledelse og drift« betyder opretholdelse, forvaltning og drift af ispatruljen, herunder udbredelse af de derfra modtagne informationer.
1.6 »Bidragende regeringer« betyder en kontraherende regering, der påtager sig at bidrage til ispatruljetjenestens omkostninger i henhold til disse regler.
2 Hver enkelt kontraherende regering, der er specielt interesseret i disse tjenester, og hvis skibe passerer igennem isbjergsregionen i løbet af issæsonen, påtager sig at bidrage til USA’s regering med sin forholdsmæssige del af omkostningerne til ledelse og drift af ispatruljetjenesten. Bidraget til USA’s regering skal baseres på det forhold, som den gennemsnitlige årlige bruttotonnage af skibe fra den bidragende regering, som i løbet af de forudgående tre issæsoner har passeret gennem den isbjergsregion, som overvåges af ispatruljen, udgør af den samlede gennemsnitlige årlige bruttotonnage af alle skibe, som i løbet af de forudgående tre issæsoner passerede gennem den isbjergsregion, som overvåges af ispatruljen.
3 Alle bidrag skal udregnes ved at gange det forhold, som er beskrevet i stk. 2, med de gennemsnitlige årlige omkostninger, som USA’s og Canadas regeringer har pådraget sig til ledelse og drift af ispatruljetjenesten i løbet af de forudgående tre år. Dette forhold skal beregnes en gang om året og skal udtrykkes i form af et årligt engangsvederlag.
4 Hver enkelt bidragende regering har ret til at ændre eller holde op med at bidrage, og andre interesserede regeringer kan påtage sig at bidrage til udgifterne. Bidragende regeringer, som benytter sig af denne ret, vil fortsætte med at være ansvarlige for indeværende bidrag frem til den 1. september efter den dato, hvor det er meddelt, at man har til hensigt at ændre eller ophøre med sit bidrag. For at udnytte denne ret skal den administrerende regering underrettes mindst 6 måneder inden den pågældende 1. september.
5 Hver enkelt bidragende regering skal informere Generalsekretæren om dens forpligtigelser i overensstemmelse med stk. 2, og denne skal underrette alle kontraherende regeringer.
6 USA’s regering skal hvert år udstyre hver enkelt bidragende regering med en redegørelse over de totale omkostninger, som USA’s og Canada’s regeringer har pådraget sig til ledelse og drift af ispatruljen i det pågældende år, samt den årlige procentuelle del de sidste tre år for hver bidragende regering.
7 Den administrerende regering skal udgive årlige regnskaber, herunder en opgørelse over de omkostninger, som de regeringer, som har leveret tjenesten de seneste tre år, har pådraget sig samt over den totale bruttotonnage, som har anvendt tjenesten de seneste tre år. Regnskaberne skal være offentligt tilgængelige. Indtil tre måneder efter at have modtaget omkostningsopgørelsen kan bidragende regeringer anmode om mere detaljerede informationer vedrørende de omkostninger, som er afholdt ved ledelse og drift af ispatruljen.
8 Disse regler finder anvendelse fra begyndelsen af issæsonen 2002.
Bilag 8
Kapitel VI - Transport af last og oliebrændstoffer
Afsnit A Almindelige bestemmelser
Regel 1 Anvendelsesområde
Regel 1-1 Definitioner
Regel 1-2 Krav for transport af faste bulk laster andet end korn
Regel 2 Informationer om last
Regel 3 Iltanalyser og gasdetekteringsudstyr
Regel 4 Brug af pesticider i skibe
Regel 5 Stuvning og sikring
Regel 5-1 Sikkerhedsdatablade
Regel 5-2 Forbud mod at blande flydende bulklaster og at foretage produktionsprocesser under sørejsen
Afsnit B Særlige bestemmelser for bulklaster andre end korn
Regel 6 Acceptkriterier for indskibning
Regel 7 Lastning, losning og stuvning af faste bulk laster
Afsnit C Transport af korn
Regel 8 Definitioner
Regel 9 Krav til lastskibe, der transporterer korn
Afsnit A Almindelige bestemmelser
Regel 1 Anvendelsesområde
1 Medmindre andet fremgår gælder dette kapitel for lasttransporter (undtagen væsker i bulk, luftarter i bulk samt de typer af transporter, der er dækket af andre kapitler), som, på grund af den særlige fare disse udgør for skibe og personer om bord, kan kræve særlige sikkerhedsforanstaltninger for alle skibe, som er omfattet af disse forskrifter samt for lastskibe med en bruttotonnage på mindre end 500. Administrationen kan imidlertid, for lastskibe med en bruttotonnage på mindre end 500, træffe andre effektive forholdsregler for at sikre den krævede sikkerhed, såfremt den skønner, at rejsen foregår under så beskyttede forhold, at anvendelse af en eller flere bestemmelser i dette kapitels afsnit A eller B ville være urimelig eller unødvendig.
2 Til supplering af bestemmelserne i dette kapitels afsnit A og B skal enhver kontraherende regering sikre sig, at behørige informationer vedrørende lasten, dens stuvning og sikring er til rådighed, idet der lægges særlig vægt på nødvendige forholdsregler for sikker transport af sådanne laster.
1) Regel 1-1 Definitioner
Medmindre andet er udtrykkeligt bestemt i dette kapitel, finder følgende definitioner anvendelse.
1 »IMSBC Koden« betyder »the International Maritime Solid Bulk Cargoes (IMSBC) Code« som er vedtaget af Organisationens Maritime Sikkerhedskomite ved Res. MSC. 268(85), som kan blive ændret af Organisationen2), forudsat at sådanne ændringer er vedtaget, trådt i kraft og bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS konventionen vedrørende de ændringsprocedurer, som finder anvendelse på andre tillæg end kapitel I.
2 »Fast bulk last« betyder enhver last, som ikke er i flydende form eller er fordråbet gas, bestående af en kombination af partikler, granulater eller større stykker materiale, der normalt er homogent opbygget, og som uden nogen form for mellemliggende emballering lastes direkte i et skibs lastrum.
Regel 1-2 Krav for transport af faste bulk laster andet end korn
Transport af faste bulk laster andet end korn skal foretages i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i den til enhver tid gældende udgave af IMSBC Koden.
Regel 2 Informationer om last
1 Afskiberen skal i god tid inden lastning forsyne skibsføreren eller dennes repræsentant med nødvendige informationer, således at procedurer for sikker stuvning og transport af last kan iværksættes. Sådanne informationer skal dokumenteres skriftligt3) og ved behørige skibsdokumenter i god tid, før lastning påbegyndes.
2 Lastsinformationer skal indeholde:
2.1 ved stykgodsladninger og ved last, der transporteres i enheder, en almindelig beskrivelse af lasten, lastens eller enhedens bruttomasse og en hvilken som helst særlig egenskab ved lasten. Ved anvendelsen af denne regel skal de informationer om lasten, der kræves i henhold til CSS kodens afsnit 1.9 med senere ændringer, behørigt benyttes. CSS koden er vedtaget af Organisationen ved resolution A. 714(17). En hvilken som helst ændring til kodens afsnit 1.9 skal vedtages og sættes i kraft i overensstemmelse med procedurerne i Konventionens Artikel VIII, der omhandler ændringsprocedurer til SOLAS’ annex bortset fra kapitel I;
2.2 for faste bulklaster, information som fastlagt i afsnit 4 i IMSBC Koden;
3 Før lastenheder lastes, skal afskiberen sikre sig, at bruttomassen for sådanne enheder er i overensstemmelse med den bruttomasse, der er angivet i skibsdokumenterne.
4 For så vidt angår last, der transporteres i containere4) – med undtagelse af containere, der transporteres på en chassisramme eller en trailer, når sådanne containere køres om bord på eller fra borde på ro-ro-skibe på korte internationale rejser som defineret i regel III/3 – skal bruttomassen i henhold til denne regels stk. 2.1 verificeres af afskiberen, enten ved:
1) at veje den stuvede container ved hjælp af kalibreret og certificeret udstyr; eller
2) at veje alle pakker og lastelementer, herunder massen af paller, garnering og andet fastgørelsesmateriale, der skal pakkes i containeren, og lægge containerens taramasse til summen af de enkelte masser ved hjælp af en certificeret metode, der er godkendt af den kompetence myndighed i den stat, hvor containeren blev færdigpakket.
5 Containerens afskiber skal sikre, at den verificerede bruttomasse5) er angivet i skibsdokumentet. Skibsdokumentet skal:
1) være underskrevet af en person, der er behørigt bemyndiget af afskiberen; og
2) være fremsendt til skibsføreren eller dennes repræsentant og til terminalens repræsentant tilstrækkeligt tidligt – alt efter hvad det måtte kræves af skibsføreren eller dennes repræsentant – til at kunne anvendes i udarbejdelsen af skibets stuvningsplan.6)
6 Hvis transportdokumentet, for så vidt angår en pakket container, ikke angiver den verificerede bruttomasse, og skibsføreren eller dennes repræsentant og terminalens repræsentant ikke har modtaget den pakkede containers verificerede bruttomasse, må denne ikke lastes om bord på skibet.
Regel 3 Iltanalyser og gasdetekteringsudstyr
1 Ved transport af en fast bulklast, der kan afgive giftig eller brandfarlig gas, eller som kan forårsage en reduktion af iltindholdet i lastrummene, skal der om bord være målingsudstyr, der kan måle gaskoncentration eller iltindhold i luften. Der skal tillige være detaljeret instruktion for brug af sådant udstyr. Målingsudstyret skal være til Administrationens tilfredshed.
2 Administrationen skal tage skridt til at sikre, at skibsbesætninger er trænede i brug af sådant udstyr.
Regel 4 Brug af pesticider i skibe 7)
Der skal tages behørige forsigtighedsregler, når der bruges pesticider i skibe, især i forbindelse med fumigering.
Regel 5 Stuvning og sikring
1 Laster, lastenheder8) og transportenheder9), der transporteres på eller under dæk, skal stuves og sikres på en sådan måde, at det under rejsen, såvidt det er praktisk muligt, forhindres, at der sker skade på skib eller personer om bord, eller at last mistes over bord.
2 Laster, lastenheder og transportenheder skal være pakket og sikret i enheden, således at skade eller anden fare for skib eller personer om bord forhindres.
3 Behørige forsigtighedsregler skal tages under lastning af sværvægtsgods eller last med anormale fysiske dimensioner, således at det sikres, at der ikke sker skade på skibets konstruktion og således, at der er tilstrækkelig stabilitet under hele rejsens forløb.
4 Behørige forsigtighedsregler skal tages under lastning og transport af lastenheder og transportenheder på ro-ro skibe, i særdeleshed med hensyn til surringsanordninger på sådanne skibe, lastenheder og transportenheder samt med hensyn til styrken af surringspunkter og surringer.
5 Fragtcontainere må ikke lastes til mere end den størst tilladte bruttovægt; denne er angivet på Safety Approval Plate i overensstemmelse med bestemmelserne i the International Convention for Safe Containers (CSC), med senere ændringer.
6 Med undtagelse af faste eller flydende bulklaster skal alle laster, herunder lastenheder og transportenheder lastes, stuves og sikres under hele rejsen i overensstemmelse med de bestemmelser, der findes i den af Administrationen godkendte lastsikringsmanual (cargo securing manual). I skibe med ro/ro lastrum som defineret i regel II-2/3.41 skal alt sikringsarbejde af sådanne laster, lastenheder og lasttransportenheder være afsluttet i overensstemmelse med lastsikringsmanualen, før skibet afgår fra kaj. Lastsikringsmanualen skal være udarbejdet til en standard, der som et minimum er ækvivalent til de retningslinier, som Organisationen har udarbejdet10)
Regel 5-1 Sikkerhedsdatablade
Skibe, der transporterer olie eller oliebrændstof, som defineret i regel 1 i Anneks 1 til Den Internationale Konvention om Forebyggelse af Forurening fra Skibe af 1973, som modificeret ved protokollen af 1978 hertil, skal udstyres med et sikkerhedsdatablad udarbejdet på grundlag af anbefalinger fra Organisationen, forud for lastning af sådan olie som last i bulk eller bunkring af oliebrændstof.11)
Regel 5-2 – Forbud mod at blande flydende bulklaster og at foretage produktionsprocesser under sørejsen
1 Det er forbudt fysisk at blande flydende bulklaster under sørejsen. Fysisk blanding henviser til den proces, hvor skibets lastepumper og rørledninger anvendes til intern cirkulation af to eller flere forskellige laster med det formål at opnå en last med en ny produktbetegnelse. Dette forbud udelukker ikke, at skibsføreren kan omfordele lasten af hensyn til skibets sikkerhed eller beskyttelse af havmiljøet.
2 Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for blanding af produkter, der anvendes i forbindelse med søgning efter og udnyttelse af havbundens mineralske ressourcer om bord på skibe, der anvendes til at gøre sådanne aktiviteter lettere.
3 Alle produktionsprocesser er forbudte om bord på skibe under sørejsen. Produktionsprocesser refererer til alle bevidste aktiviteter, hvor der forekommer en kemisk reaktion mellem et skibs last og et andet stof eller en anden last.
4 Forbuddet i stk. 3 gælder ikke for produktionsprocesser vedrørende laster, der anvendes i forbindelse med søgning efter og udnyttelse af havbundens mineralske ressourcer om bord på skibe, der anvendes til at gøre sådanne aktiviteter lettere.12)
Afsnit B Særlige bestemmelser for faste bulklaster
Regel 6 Acceptkriterier for indskibning
Før indskibning af en fast bulklast skal skibsføreren være i besiddelse af fuldstændige informationer om skibets stabilitet og om ladningsfordelingen ved standardkonditionerne. De metoder, der anvendes for tilvejebringelse af sådanne informationer, skal være til Administrationens tilfredshed13)
Regel 7 Lastning, losning og stuvning af faste bulklaster 14)
1 Ved anvendelsen af denne regel betyder »terminalrepræsentanten« en person udpeget af terminalen eller anden facilitet, hvor skibet laster eller losser, som har ansvaret for de operationer, der udføres ved den terminal eller facilitet i forbindelse med det pågældende skib.
2 For at sætte skibets fører i stand til at forebygge overbelastninger på skibets skrog, skal skibet være forsynet med et instruktionshæfte skrevet på et sprog, som de skibsofficerer, der er ansvarlige for lastoperationerne, er fortrolige med. Hvis dette sprog ikke er engelsk, skal skibet være forsynet med et instruktionshæfte, der tillige er skrevet på engelsk. Instruktionshæftet skal som et minimum indeholde:
2.1 stabilitetsdata som krævet under regel II-1/22;
2.2 kapacitet og rater for ballastning og deballastning;
2.3 maksimum tilladelig last per overfladeenhed (last pr. m 2 ) af tanktoppen;
2.4 maksimum tilladelig last pr. lastrum;
2.5 almindelige lastnings- og losningsinstruktioner med henblik på styrken af skibets skrog inklusive enhver begrænsning for de værst tænkelige konditioner under lastning, losning, ballastoperationer og rejsen;
2.6 andre særlige restriktioner såsom begrænsninger med hensyn til de værste operationelle forhold pålagt af Administrationen eller af en organisation, som den har anerkendt, hvis dette er tilfældet; og
2.7 hvor der kræves styrkeberegninger, maksimum tilladelige kræfter og momenter på skibets skrog under lastning, losning og rejsen.
3 Før en fast bulklast bliver lastet eller losset, skal skibets fører og terminalrepræsentanten være enige om en plan, som skal sikre, at de tilladelige kræfter og momenter på skibet ikke overskrides under lastning eller losning, og denne skal inkludere rækkefølge, kvantitet og laste- eller losserater, idet der tages hensyn til hastigheden for lastning eller losning, antallet af lasterør og deballastnings- eller ballastningskapaciteten for skibet. Planen og enhver følgende ændring dertil skal indgives til den rette myndighed i havnestaten.
4 Skibsføreren og terminalrepræsentanten skal sikre, at laste- og losseoperationer udføres i henhold til den aftalte plan.
5 Såfremt nogle af skibets begrænsninger nævnt under punkt 2 overskrides under lastning eller losning eller sandsynligvis vil blive overskredet, hvis lastningen eller losningen fortsætter, har skibsføreren retten til at suspendere operationen og pligt til at informere den rette myndighed i havnestaten, til hvem planen er blevet indgivet, om dette. Skibsføreren og terminalrepræsentanten skal sikre at korrigerende handling foretages. Under losning af ladning skal skibsføreren og terminalrepræsentanten sikre, at lossemetoden ikke beskadiger skibets struktur.
6 Skibsføreren skal sikre, at skibets besætning konstant overvåger lastoperationerne. Hvor det lader sig gøre, skal skibets dybgang kontrolleres jævnligt under lastning eller losning for at bekræfte de modtagne lastcifre. Hver dybgangs- og lastobservation skal indføres i en lastlogbog. Hvis der observeres betydelige afvigelser fra den aftalte plan, skal last- eller ballastoperationer eller begge afpasses for at sikre, at afvigelserne korrigeres.
Afsnit C Transport af korn
Regel 8 Definitioner
Medmindre andet er bestemt, gælder følgende for dette afsnit:
1 »International Grain Code« er den internationale kode for sikker transport af korn i bulk, som er vedtaget af Organisationens Sikkerhedskomité (MSC) ved Resolution MSC. 23(59), og som den måtte blive ændret af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer er vedtaget, sat i kraft og virker i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS-Konventionen, der omhandler ændringsprocedurer til Konventionens annex bortset fra kapitel I.
2 Udtrykket »korn« omfatter hvede, majs, havre, rug, byg, ris, bælgfrugter, frø og produkter heraf, som reagerer på samme måde som korn i naturlig tilstand.
Regel 9 Krav til lastskibe, der transporterer korn
1 Foruden et hvilket som helst andet krav, der stilles i disse forskrifter, skal et lastskib, der transporterer korn, rette sig efter kravene i den internationale kode for sikker transport af korn, og være i besiddelse af et godkendelsesdokument, som krævet i koden. I forbindelse med denne regel er kravene i koden obligatoriske.
2 Et skib uden godkendelsesdokument må ikke laste korn før skibsføreren, over for Administrationen eller over for den kontraherende myndighed i lastehavnen, der handler på Administrationens vegne, har godtgjort, at skibet i dets endelige lastetilstand opfylder kravene i den internationale kode for sikker transport af korn.
Bilag 9
Kapitel VII - Transport af farligt gods
Afsnit A Transport af farligt gods i emballeret form
Regel 1 Definitioner
Regel 2 Anvendelsesområde
Regel 3 Krav for transport af farligt gods
Regel 4 Dokumenter
Regel 5 Lastsikringsmanual
Regel 6 Rapportering af hændelser, hvori farligt gods indgår
Afsnit AA Transport af emballeret farligt gods med ro/ro skibe
Regel I Særlige bestemmelser for ro/ro skibe
Regel II Kontrol
Afsnit A-1 Transport af farligt gods i fast form i bulk
Regel 7 Definitioner
Regel 7-1 Anvendelsesområde
Regel 7-2 Dokumenter
Regel 7-3 Stuvnings- og adskillelsesbestemmelser
Regel 7-4 Rapportering af hændelser, hvori farligt gods indgår
Regel 7-5 Krav for transport af farligt gods i fast form i bulk
Afsnit B Konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer farlige flydende kemikalier i bulk
Regel 8 Definitioner
Regel 9 Anvendelse på kemikalietankskibe
Regel 10 Krav til kemikalietankskibe
Afsnit C Konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer flydende gas i bulk
Regel 11 Definitioner
Regel 12 Anvendelse på gastankskibe
Regel 13 Krav til gastankskibe
Afsnit D Særlige bestemmelser for transport af bestrålet nuklear brændsel, plutonium og højradioaktivt affald om bord i skibe
Regel 14 Definitioner
Regel 15 Anvendelse på skibe, der transporterer INF last.
Regel 16 Krav til skibe, der transporter INF Last
Afsnit A Transport af farligt gods i emballeret form
Regel 1 Definitioner
Ved anvendelsen af dette kapitel gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende:
1 »IMDG Koden« er »the International Maritime Dangerous Goods Code«, som er vedtaget af Organisationens Maritime Sikkerhedskomite ved resolution MSC. 122(75), som kan blive ændret af Organisationen1), forudsat at sådanne ændringer er vedtaget, trådt i kraft og bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS konventionen vedrørende de ændringsprocedurer, som finder anvendelse på andre tillæg end kapitel I.
2 »Farligt gods« betyder stoffer, materialer og genstande omfattet af IMDG Koden.
3 »Emballeret form« betyder anvendelse af den form for emballering, der er specificeret i IMDG Koden.
4 »Østersøaftalen om transport af farligt gods« betyder den gældende udgave af »Memorandum of Understanding for the Transport of Packaged Dangerous Goods on Ro-Ro ships in the Baltic Sea« om koordineret anvendelse af reglerne for landevejs- jernbane- og søtransport af farligt gods under ”bro-sammenlignelige søtransporter” på ro-ro skibe i Østersøområdet.
Regel 2 Anvendelsesområde 2)
1 Medmindre andet er bestemt, finder dette afsnit anvendelse på alle skibe, som transporterer emballeret farligt gods, som er omfattet af disse forskrifter, og på lastskibe med en bruttotonnage på mindre end 500.
2 Bestemmelserne i dette afsnit finder ikke anvendelse på skibes stores og udrustning.
3 Transport af emballeret farligt gods er ikke tilladt undtagen i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel.
4 Til supplering af dette afsnits bestemmelser skal enhver kontraherende regering udstede – eller foranledige udstedt – udførlige forskrifter om forholdsregler i forbindelse med den førsteindsats og førstehjælp, som måtte være nødvendig ved uheld med emballeret farligt gods. Ved udarbejdelsen af sådanne forholdsregler bør de af Organisationen udarbejdede retningslinjer tages i betragtning3).
Regel 3 Krav for transport af farligt gods
1 Transport af emballeret farligt gods skal finde sted i overensstemmelse med de foreskrevne bestemmelser i IMDG Koden.
2 Der skal anvendes den af Organisationen sidst vedtagne og ikraftsatte ændring til IMDG Koden, dog kan en vedtagen udgave af IMDG Koden anvendes i en implementeringsperiode på 1 år, før den pågældende udgave træder i kraft internationalt.
3 Som et alternativ til IMDG Koden kan Østersøaftalen om transport af farligt gods anvendes inden for de i aftalen fastlagte rammer.
4 IMDG Koden, og supplementerne hertil vedrørende ”The Emergency Schedules Guide(EmS) samt Medical First Aid Guide For Use In Accidents Involving Dangerous Goods (MFAG) med de seneste ændringer 4) skal forefindes om bord i alle skibe 5) , der transporterer emballeret farligt gods.
4.1 For skibe, som kun undtagelsesvis transporterer farligt gods, eller som jævnligt transporterer bestemte slags farligt gods, er det dog tilstrækkeligt, at alene de for sikker transport af det pågældende gods nødvendige oplysninger fra IMDG Koden, EmS og MFAG er om bord.
5 For skibe der transporterer farligt gods i henhold til Østersøaftalen om transport af farligt godsskal skal tillige en kopi af denne være til rådighed.
Regel 4 – Dokumenter
1 Transportoplysninger om transport af emballeret farligt gods og container-/køretøjspakkeattesten skal være udfærdiget i overensstemmelse med IMDG-kodens bestemmelser og skal stilles til rådighed for den af havnestatsmyndigheden udpegede person eller organisation.
2 Ethvert skib, der transport emballeret farligt gods, skal udstyres med en særlig liste, et særligt manifest eller en særlig stuvningsplan, der i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i IMDG-koden indeholder oplysninger om det farlige gods om bord og dets placering. En kopi af et af disse dokumenter skal inden afgang stilles til rådighed for den af havnestatsmyndigheden udpegede person eller organisation.«
3 I skibe, der transporterer emballeret farligt gods, skal oplysninger om godset og forholdsregler ved uheld med godset være tilgængelig for besætningen.
Regel 5 Lastsikringsmanual
Last, lastenheder6) og transportenheder skal lastes, stuves og under hele rejsen være sikrede i overensstemmelse med de bestemmelser, der findes i den af Administrationen godkendte lastsikringsmanual (cargo securing manual). Lastsikringsmanualen skal være udarbejdet til en standard, der som et minimum er ækvivalent til de retningslinier, som Organisationen har udarbejdet.7)
Regel 6 Rapportering af hændelser, hvori farligt gods indgår
1 Når en hændelse finder sted, der omfatter tab eller sandsynligt tab af emballeret farligt gods over bord til søen, skal skibets fører eller anden person, der har ansvar for skibet, rapportere de nærmere enkeltheder ved sådan en hændelse uden forsinkelse og i størst mulig udstrækning til den nærmeste kyststat. Rapporteringen skal være baseret på de vejledninger og generelle principper, der er vedtaget af Organisationen.8)
2 I tilfælde af, at det skib, der refereres til i stk. 1, forlades, eller i tilfælde af, at en rapport fra et sådant skib er ufuldstændig eller ikke kan skaffes, skal skibets reder, som defineret i kapitel IX regel 1, stk. 2, i størst mulig udstrækning overtage de forpligtigelser, der er pålagt føreren i denne regel.
Afsnit AA Transport af emballeret farligt gods med ro/ro skibe
Regel I Særlige bestemmelser for ro/ro skibe
1 I skibe, som transporterer gods efter bestemmelserne i Østersøaftalen om transport af farligt gods, skal skibsføreren med henblik på forsvarlig stuvning af eventuelt farligt gods inden ombordkørsel kontrollere godsets art i samtlige ro/ro enheder, lastbiler, påhængskøretøjer, trailere, jernbanevogne o.l. Kontrollen af godsets art kan udføres på grundlag af den til ro/ro enheden hørende dokumentering/deklaration samt enhedens mærkning eller en af lastkøretøjsføreren, jernbanepersonalet eller terminalpersonalet udstedt erklæring om, at enheden ikke indeholder farligt gods. Den nævnte kontrol kan dog undlades, såfremt der er etableret en forsvarlig ordning for sortering og kontrol af gods inden ombordkørsel. Oplysninger om sådanne ordninger i Danmark skal, forinden den nævnte kontrol kan undlades, indsendes til Søfartsstyrelsen.
2 For tankkøretøjer, jernbanetankvogne eller tankcontainere, der indeholder farligt gods, eller som er urensede efter senest at have indeholdt farligt gods, skal der ud over den i regel 4, stk. 2, nævnte erklæring ved ombordkørslen afleveres en af lastkøretøjsføreren eller af banepersonalet eller terminalpersonalet udstedt erklæring om, at køretøjet eller containeren umiddelbart inden ombordkørslen var tæt. Er køretøjet eller containeren forsynet med varig påmærkning om indhold af farligt gods, skal der, selv om den er renset, eller den senest ikke har indeholdt farligt gods, tilsvarende afleveres en erklæring herom.
3 For lastbiler og påhængskøretøjer, jernbanevogne eller containere, der indeholder farligt gods – herunder evt. forskellige arter af farligt gods – skal der ud over den i regel 4, stk. 2, nævnte erklæring ved ombordkørslen afleveres en af lastkøretøjsføreren eller af banepersonalet eller af terminalpersonalet udstedt erklæring om, at køretøjet eller containeren umiddelbart inden ombordkørslen var korrekt stuvet. Er køretøjet eller containeren forsynet med varig påmærkning om indhold af farligt gods, men tom, skal der tilsvarende afleveres en erklæring herom.
4 Chaufføren eller den som afleverer transportenheden til søtransporten skal forud for afgivelse af erklæringerne i stk. 1 – 3, forvisse sig om, at de pågældende oplysninger er korrekte.
Regel II Kontrol
Skibsføreren skal, bortset fra i de i regel I omhandlede tilfælde, påse, at farligt gods er mærket som foreskrevet, og at den synlige del af emballagen opfylder de for emballering givne forskrifter.
Afsnit A-1 Transport af farligt gods i fast form i bulk
Regel 7 Definitioner
»Farligt gods i fast form i bulk« er ethvert materiale omfattet af IMDG Koden , som ikke er i flydende form eller fordråbet gas, når materialet består af en kombination af partikler, granulater eller større stykker, der normalt er homogent, og materialet lastes direkte uemballeret i et skibs lastrum. Farligt gods i fast form i bulk omfatter også sådant materiale, når det er lastet på en pram, der transporteres af et prambærende skib.
Regel 7-1 Anvendelsesområde 9)
1 Medmindre andet er bestemt, finder dette afsnit anvendelse på alle skibe, som transporterer farligt gods i fast form i bulk, som er omfattet af disse forskrifter, og på lastskibe med en bruttotonnage på mindre end 500.
2 Transport af farligt gods i fast form i bulk er ikke tilladt undtagen i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel.
3 Til supplering af dette afsnits bestemmelser skal enhver kontraherende regering udstede – eller foranledige udstedt –forholdsregler i forbindelse med den førsteindsats og førstehjælp, som måtte være nødvendig ved uheld med farligt gods i fast form i bulk10). Ved udarbejdelsen af sådanne forholdsregler bør de af Organisationen udarbejdede retningslinjer tages i betragtning.11)
Regel 7-2 Dokumenter 12)
1 I alle dokumenter om transport til søs af farligt gods i fast form i bulk skal den korrekte betegnelse for bulklasten benyttes (handelsnavne alene må ikke anvendes). Hvor det farlige gods har et UN nummer eller IMSBC nummer, skal dette fremgå af dokumentet.
2 Til ethvert skib, der transporterer farligt gods i fast form i bulk, skal der udfærdiges en særlig liste eller et særligt manifest, der skal indeholde oplysning om det farlige gods og dets placering om bord. En detaljeret stuvningsplan, som angiver det farlige gods om bord – identificeret ved klasse og placering – kan anvendes i stedet for en sådan særlig liste eller et sådant særligt manifest. Kopi af et af disse dokumenter skal – inden afgang – være til disposition for den person eller organisation, der er udpeget af havnestatens myndighed.
3 I skibe, der transporterer farligt gods i fast form i bulk, skal oplysninger om godset og forholdsregler ved uheld med godset være tilgængelig for besætningen. 13)
4 IMSBC Koden med de seneste ændringer skal forefindes om bord i alle skibe, der transporterer farligt gods i fast form i bulk. For skibe, som kun undtagelsesvis transporterer farligt gods, eller som jævnligt transporterer bestemte slags farligt gods, er det dog tilstrækkeligt, at alene de for sikker transport af det pågældende gods nødvendige oplysninger fra IMBC Koden er om bord.
Regel 7-3 Stuvnings- og adskillelsesbestemmelser
1 Farligt gods i fast form i bulk skal lastet og stuves sikkert og forsvarligt i overensstemmelse med godsets beskaffenhed. Last, der er uforenelig, skal holdes adskilt.
2 Farligt gods i fast form i bulk, hvor der er risiko for varmeudvikling eller selvantændelse, må ikke transporteres, medmindre der er truffet de nødvendige forholdsregler til at forebygge muligheden af, at godset bryder i brand.
3 Farligt gods i fast form i bulk, som afgiver farlige gasser eller dampe, skal lastes i et lastrum med den nødvendige ventilation.
4 Der skal anvendes den af Organisationen sidst vedtagne og ikraftsatte ændring til IMDG Koden og IMSBC Koden, dog kan vedtagen udgave af IMDG Koden anvendes i en implementeringsperiode på 1 år, før den pågældende udgave træder i kraft internationalt.
Regel 7-4 Rapportering af hændelser, hvori farligt gods indgår
1 Når en hændelse finder sted, der omfatter tab eller sandsynligt tab af farligt gods i fast form i bulk over bord til søen, skal skibets fører eller anden person, der har ansvar for skibet, rapportere de nærmere enkeltheder ved sådan en hændelse uden forsinkelse og i størst mulig udstrækning til den nærmeste kyststat. Rapporteringen skal være baseret på de vejledninger og generelle principper, der er vedtaget af Organisationen.14)
2 I tilfælde af, at skibet, der refereres til i stk. 1, forlades, eller i tilfælde af, at en rapport fra et sådant skib er ufuldstændigt eller ikke kan skaffes, skal skibets reder, som defineret i kapitel IX, regel 1, stk. 2, i størst mulig udstrækning overtage de forpligtigelser, der er pålagt føreren i denne regel.
Regel 7-5 Krav for transport af farligt gods i fast form i bulk
Transport af farligt gods i fast form i bulk skal foretages i overensstemmelse de relevante bestemmelser i IMSBC Koden, som defineret i kapitel VI, regel 1-1.1.
Afsnit B Konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer farlige flydende kemikalier i bulk
Regel 8 Definitioner
Ved anvendelse af dette afsnit gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner:
1 »Den Internationale Bulk Chemical Code (IBC koden)« betyder »The International Code for the Construction and Equipment of Ships Carrying Dangerous Chemicals in Bulk« vedtaget af Organisationens maritime sikkerhedskomité ved resolution MSC. 4(48), som kan ændres af Organisationen15), forudsat at sådanne ændringer er vedtaget, trådt i kraft og bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS konventionen vedrørende de ændringsprocedurer, der finder anvendelse på andre tillæg end kapitel I.
2 »Kemikalietankskib« betyder et lastskib indrettet til eller egnet for og anvendt til transport af ethvert flydende produkt, der er opregnet i kapitel 17 i den internationale Bulk Chemical Code.
3 I regel 9 betyder »skib, der er bygget« skibe, hvor kølen er lagt, eller et tilsvarende byggestadium er opnået.
4 »På et tilsvarende byggestadium« betyder det stadium, hvor
4.1 et byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes, og
4.2 samling af dette skib er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogvægt, hvis denne er mindre.
Regel 9 Anvendelse på kemikalietankskibe
1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette afsnit anvendelse på kemikalietankskibe bygget den 1. juli l986 eller senere og omfatter tillige skibe med en bruttotonnage under 500. Sådanne tankskibe skal opfylde bestemmelserne i dette afsnit samt enhver anden relevant bestemmelse i nærværende regelværk.
2 Ethvert kemikalietankskib, der er under reparation, ombygning, forandring og udrustning i forbindelse hermed, skal uanset byggetidspunkt fortsat opfylde de bestemmelser, der tidligere gjaldt for skibet. Disse skibe skal, hvis de er bygget før 1. juli l986, som hovedregel opfylde forskrifterne for skibe bygget på eller efter dette tidspunkt i samme udstrækning som inden, de undergik sådanne reparationer, ombygning, forandringer eller udrustning. Reparationer, ombygning og forandringer af væsentligt omfang, samt udrustning i forbindelse hermed, skal opfylde forskrifterne for skibe bygget den 1. juli l986 eller senere, for så vidt Administrationen anser dette for rimeligt og praktisk muligt.
3 Et skib, som ændres til et kemikalietankskib, skal uanset byggetidspunkt betragtes som et kemikalietankskib bygget på det tidspunkt, hvor en sådan ændring påbegyndes.
4 Eksisterende kemikalietankskibe, bygget før 1. juli 1986, skal opfylde bestemmelserne i » Code for the construction and Equipment of Ships Carrying Dangerous Chemicals in Bulk (BCH Code) « med senere ændringer.16)
Regel 10 Krav til kemikalietankskibe
1 Kemikalietankskibe skal opfylde forskrifterne i Den Internationale Bulk Chemical Code (IBC koden) og skal, foruden at opfylde de relevante bestemmelser i kapitel I, regel 8, 9 og 10, synes og certificeres, som foreskrevet i denne kode.
2 Kemikalietankskibe, der er forsynet med et certifikat udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1, skal være omfattet af den kontrol, der er foreskrevet i henhold til kapitel I, regel 9. Med henblik herpå skal et sådant certifikat betragtes som et certifikat udstedt i henhold til kapitel I, regel 12 eller 13.
Afsnit C Konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer flydende gas i bulk
Regel 11 Definitioner
Ved anvendelse af dette afsnit gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner:
1 »International Gas Carrier Code« betyder »The International Code for the Construction and Equipment of Ships Carrying Liquefied Gases in Bulk« (IGC-koden) vedtaget af Organisationens maritime sikkerhedsråd ved Resolution MSC. 5(48), som kan blive ændret af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer er vedtaget, trådt i kraft og bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel VIII i SOLAS konventionen vedrørende ændringsprocedurerne, som finder anvendelse på andre tillæg end kapitel I.17)
2 »Gastankskib« betyder et lastskib indrettet til eller egnet for og anvendt til transport af enhver fordråbet gas eller andre produkter, der er opregnet i kapitel 19 i the International Gas Carrier Code.
3 I regel 12 betyder »skib, der er bygget« et skib, hvis køl er lagt, eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium.
4 »På et tilsvarende byggestadium« betyder det stadium, hvor
4.1 et byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes, og
4.2 samling af dette skib er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogvægt, hvis denne er mindre.
Regel 12 Anvendelse på gastankskibe
1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette afsnit anvendelse på gastankskibe bygget den 1. juli l986 eller senere og omfatter dem, der er mindre end 500 bruttoregistertons. Sådanne gastankskibe skal opfylde forskrifterne i dette afsnit tilligemed enhver anden relevant forskrift i nærværende regler.
2 Ethvert gastankskib, der er under reparation, ombygning, forandring og udrustning i forbindelse dermed, skal, uanset byggetidspunktet, fortsætte med at være i overensstemmelse mindst med de forskrifter, der tidligere fandt anvendelse på skibet. Sådanne skibe skal, hvis de er bygget før 1. juli l986, som hovedregel opfylde forskrifterne for skibe bygget på eller efter det tidspunkt og da mindst i samme udstrækning som forinden, de undergik sådanne reparationer, ombygning, forandringer eller udrustning. Reparationer, ombygning, forandringer af væsentligt omfang og udrustning i forbindelse hermed skal opfylde forskrifterne for skibe bygget den 1. juli l986 eller senere, for så vidt Administrationen anser dette for rimeligt og praktisk muligt.
3 Et skib, som konverteres til et gastankskib, skal, uanset byggetidspunktet, betragtes som et gastankskib bygget på det tidspunkt, hvor en sådan konvertering påbegyndtes.
Regel 13 Krav til gastankskibe
1 Gastankskibe skal opfylde forskrifterne i The International Gas Carrier Code og skal, ud over de relevante forskrifter i reglerne I/8, I/9 og I/10, være synet og certificeret som foreskrevet i denne kode. Ved anvendelse af denne regel skal forskrifterne i koden betragtes som obligatoriske.
2 Gastankskibe, der er forsynet med et certifikat udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1, skal være omfattet af den kontrol, der er foreskrevet i henhold til regel I/9. Med henblik herpå skal et sådant certifikat betragtes som et certifikat udstedt i henhold til regel I/12 eller I/13.
3 Eksisterende gastankskibe, bygget før 1. juli 1986, skal opfylde bestemmelserne i »Code for the Construction and Equipment of Ships Carrying Liquefied Gases in Bulk (Gas Carrier Code)« med senere ændringer 18)
Afsnit D Særlige bestemmelser for transport af bestrålet nuklear brændsel, plutonium og højradioaktivt affald om bord i skibe.
Regel 14 Definitioner
Ved anvendelse af dette afsnit gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner:
1 »INF-koden« betyder den Internationale Kode for Sikker Transport af Emballeret Bestrålet Nukleart Brændsel, Plutonium og Højradioaktivt Affald om bord i Skibe, vedtaget af Organisationens maritime sikkerhedsråd ved Resolution MSC. 88(71), som kan blive ændret af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer er vedtaget, trådt i kraft og bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel VIII i SOLAS konventionen vedrørende ændringsprocedurerne, som finder anvendelse på andre tillæg end kapitel I19).
2 »INF last« betyder emballeret nukleart bestrålet brændsel, plutonium og højradioaktivt affald transporteret som last i overensstemmelse med IMDG Kodens klasse 7.
3 »Bestrålet nukleart brændsel« betyder materiale indeholdende uranium, thorium og/eller plutoniumisotoper, som er blevet anvendt til at opretholde en selvbærende nuklear kædereaktion.
4 »Plutonium« betyder slutblandingen af isotoper, udvundet af bestrålet materiale ved genoparbejdning.
5 »Højradioaktivt affald« betyder flydende affald, som er genereret i et anlæg, der oparbejder bestrålet nukleart brændsel, eller fast stof fra efterfølgende trin i udvindingen.
Regel 15 Anvendelse på skibe, der transporterer INF last
1 Bortset fra undtagelsesbestemmelserne i stk. 2 finder dette afsnit anvendelse på alle skibe, uanset byggetidspunkt og størrelse, herunder lastskibe med en bruttotonnage mindre end 500, som transporterer INF last.
2 Dette afsnit og INF-koden finder ikke anvendelse på krigsskibe, sømilitære hjælpeskibe eller andre skibe ejet eller drevet af en kontraherende regering, som for tiden kun anvendes i officiel og ikke-kommerciel tjeneste. Gennem vedtagelse af passende foranstaltninger, der ikke modvirker driften eller de operationelle vilkår for disse skibe, skal enhver Administration dog sikre, at skibe ejet eller drevet af den, når det er rimeligt og praktisk muligt, handler på en måde, der er i overensstemmelse med dette afsnit og INF-koden, når de transporterer INF last.
3 Intet i dette afsnit eller i INF-koden skal være til hinder for en regerings udøvelse af sine rettigheder og pligter i henhold til international ret, og enhver foranstaltning til at håndhæve overholdelse af INF koden skal være i overensstemmelse med international ret.
Regel 16 Krav til skibe, der transporter INF last
1 Skibe, der transporterer INF last, skal opfylde forskrifterne i INF-koden foruden et hvilket som helst andet krav, der stilles i disse forskrifter, og skal være synet og certificeret som foreskrevet i denne kode.
2 Skibe, der er forsynet med et certifikat i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1, skal være omfattet af den kontrol, der er foreskrevet i henhold til reglerne i I/9 og XI-1/4. Med henblik herpå skal et sådant certifikat betragtes som et certifikat udstedt i henhold til regel I/12 eller I/13.
Bilag 10
Kapitel VIII - Nukleare skibe
Regel 1 Anvendelsesområde
Regel 2 Andre kapitlers anvendelsesområde
Regel 3 Dispensationer
Regel 4 Godkendelse af reaktorinstallationer
Regel 5 Reaktorinstallationens tilpasning til forholdene om bord i skibe
Regel 6 Strålingssikkerhed
Regel 7 Sikkerhedsrapport
Regel 8 Instruktionsbog
Regel 9 Syn
Regel 10 Certifikater
Regel 11 Særlig kontrol
Regel 12 Ulykker
Regel 1 Anvendelsesområde
Dette kapitel finder anvendelse på alle nukleare skibe med undtagelse af krigsskibe.
Regel 2 Andre kapitlers anvendelsesområde
Bestemmelserne i de øvrige kapitler i denne konvention finder anvendelse på nukleare skibe med de modifikationer, der er fastsat i dette kapitel1).
Regel 3 Dispensationer
Der må ikke under nogen omstændigheder meddeles et nukleart skib dispensation fra opfyldelsen af nogen af bestemmelserne i denne konvention.
Regel 4 Godkendelse af reaktorinstallationer
En reaktorinstallations projektering og udførelse skal godkendes af Administrationen, der ligeledes skal godkende regler for tilsyn og montering af anlægget. Der skal herved tages hensyn til de begrænsninger, som synene vil være undergivet som følge af den tilsvarende stråling.
Regel 5 Reaktorinstallationens tilpasning til forholdene om bord i skibe
Reaktorinstallationen skal være konstrueret med henblik på de særlige driftsforhold om bord såvel under normale som under ekstraordinære navigationsforhold.
Regel 6 Strålingssikkerhed
Administrationen skal træffe forholdsregler mod enhver urimelig risiko hidrørende fra stråling eller andre nukleare faremomenter, det være sig til søs eller i havn, for besætning, passagerer eller befolkning eller for vandveje, levnedsmidler eller vandforsyning.
Regel 7 Sikkerhedsrapport
(a) For at sikre, at der ikke forekommer nogen urimelig risiko hidrørende fra stråling eller andre faremomenter, det være sig til søs eller i havn, for besætning, passagerer eller befolkningen eller for vandveje, levnedsmidler eller vandforsyningen, skal der udarbejdes en sikkerhedsrapport, der gør det muligt at bedømme det nukleare anlæg og skibets sikkerhed. Rapporten skal forelægges Administrationen til godkendelse. Den skal til stadighed holdes ajour.
(b) Sikkerhedsrapporten skal stilles til rådighed for de kontraherende regeringer i de lande, som et nukleart skib agter at besøge, i så god tid i forvejen, at de pågældende regeringer har mulighed for at bedømme skibets sikkerhed.
Regel 8 Instruktionsbog
Til oplysning og vejledning for betjeningspersonalet i dets arbejde skal der udarbejdes en udtømmende og detaljeret instruktionsbog, der behandler alle forhold med hensyn til det nukleare anlægs betjening med hovedvægten lagt på de sikkerhedsmæssige aspekter. Instruktionsbogen skal forelægges Administrationen til godkendelse. Den skal til stadighed holdes ajour.
Regel 9 Syn
Bestemmelserne i kapitel I regel 7 eller i samme kapitels regel 8-10 finder tilsvarende anvendelse på syn af nukleare skibe med den begrænsning i disse syn, der følger af den tilstedeværende stråling. Synene skal endvidere opfylde eventuelle særlige krav i sikkerhedsrapporten. Uanset bestemmelserne i kapitel I regel 8 og 10 skal der foretages syn mindst én gang om året.
Regel 10 Certifikater
(a) Bestemmelserne i regel 12, litra (a) og regel 14 i kapitel I finder ikke anvendelse på nukleare skibe.
(b) Et certifikat, kaldet sikkerhedscertifikat for nukleare passagerskibe, skal efter inspektion og syn udstedes til et nukleart passagerskib, som opfylder kravene i kapitel II-1, II-2, III, IV og VIII samt ethvert andet krav i disse forskrifter, som finder anvendelse.
(c) Et certifikat, kaldet sikkerhedscertifikat for nukleare lastskibe, skal efter inspektion og syn udstedes til et nukleart lastskib, som opfylder kravene for lastskibe i kapitel I regel 10, og som opfylder kravene i kapitel II-1, II-2, III, IV og VIII samt ethvert andet krav i disse forskrifter, der finder anvendelse.
(d) Sikkerhedscertifikater for nukleare passagerskibe og for nukleare lastskibe skal konstatere: »at det pågældende skib, der er et nukleart skib, opfylder alle kravene i konventionens kapitel VIII og er i overensstemmelse med den sikkerhedsrapport, der er godkendt for skibet«.
(e) Gyldighedsperioden for sikkerhedscertifikat for nukleare passagerskibe og for nukleare lastskibe må højst være 12 måneder.
(f) Sikkerhedscertifikater for nukleare passagerskibe og for nukleare lastskibe skal udstedes af Administrationen eller af en af denne dertil bemyndiget person eller organisation. I alle tilfælde påtager Administrationen sig det fulde ansvar for certifikatet.
Regel 11 Særlig kontrol 2)
Ud over den kontrol, der er fastsat i kapitel I regel 19, er nukleare skibe underkastet en særlig kontrol, før de anløber eller opholder sig i kontraherende regeringers havne. Denne kontrol tager sigte på at konstatere, at der om bord findes et gyldigt sikkerhedscertifikat for nukleare skibe, og at skibet ikke frembyder nogen urimelig risiko hidrørende fra stråling eller andre faremomenter, det være sig til søs eller i havn, for besætning, passagerer eller befolkning eller for vandpleje, levnedsmidler eller vandforsyning.
Regel 12 Ulykker
Ved ethvert uheld, der kan indebære fare for omgivelserne, skal føreren af et nukleart skib straks underrette Administrationen. Føreren skal endvidere straks underrette den kompetente regeringsmyndighed i det land, i hvis farvand skibet befinder sig, eller hvis farvand skibet nærmer sig i beskadiget tilstand.
Bilag 11
Kapitel IX - Sikker skibsdrift
Regel 1 Definitioner
Regel 2 Anvendelsesområde
Regel 3 Krav til sikkerhedsledelse
Regel 4 Certificering
Regel 5 Opretholdelse af betingelser
Regel 6 Verifikation og kontrol
Indledning
Dette kapitel indeholder bestemmelserne i bilag IX i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974 med senere ændringer og tilhørende protokoller og koder. For ikke ro-ro passagerskibe, som foretager internationale rejser i havområder i klasse C og D som defineret i direktiv 2009/45/EU , artikel 4, gælder kapitlets bestemmelser fuldt ud.
For andre passagerskibe i international fart samt lastskibe og mobile boreenheder med en bruttotonnage på eller over 500 er kapitlets bestemmelser gennemført i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning, nr. 336/2006 af 15. februar 2006 om gennemførelse af den internationale kode for sikker skibsdrift i Fællesskabet og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.3051/95.
Regel 1 Definitioner
Medmindre det udtrykkeligt fremgår andetsteds1), gælder følgende definitioner ved anvendelsen af dette kapitel:
1 »Den internationale kode for sikker skibsdrift« (ISM koden): Den Internationale kode for sikker drift af skibe og forebyggelse af forurening, som denne er vedtaget af Organisationen ved Resolution A. 741(18), og som denne måtte blive ændret af Organisationen2), dog forudsat at sådanne ændringer er vedtaget, trådt i kraft og bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel VIII i nærværende konvention vedrørende ændringsprocedurerne, som finder anvendelse på andre tillæg end kapitel I.
2 »Rederi«: Ejeren af skibet eller en hvilken som helst anden organisation eller person, som f.eks. operatøren eller bare-boat befragteren, som har overtaget ansvaret for driften af skibet fra ejeren, og som i forbindelse med denne ansvarsovertagelse har erklæret sig indforstået med hensyn til overtagelsen af alle pligter og ansvarsområder, som ISM koden pålægger.
3 »Olietankskib«: Olietankskib som defineret i regel II-1/2.22.
4 »Kemikalietankskib«: Kemikalietankskib som defineret i regel VII/8.2.
5 »Gastankskib«: Gastankskib som defineret i regel VII/11.2.
6 »Bulkcarrier«: Et skib, som generelt er konstrueret med et enkelt dæk, topsidetanke og hoppertanke (kimingssidetanke) i lastrummene, og hvis primære formål er at transportere tørlast i bulk, og som omfatter skibstyper som malmskibe og kombinationsskibe3).
7 »Mobile Offshore Drilling Unit (MODU)«: Et fartøj, som er i stand til at udføre boreoperationer i forbindelse med eftersøgning eller udvinding af ressourcer under havbunden såsom flydende eller luftformige kulbrinter, svovl eller salt.
8 »Højhastighedsfartøj«: Fartøj som defineret i regel X/1.1.
9 »Overensstemmelsesdokument« (Document of Compliance): Et dokument udstedt til et rederi, som opfylder kravene i ISM koden. 4)
10 »Certifikat for sikker skibsdrift« (Safety Management Certificate): Et certifikat udstedt til et skib, som dokumenterer, at rederiet og dets skib drives i overensstemmelse med det godkendte sikkerhedsstyringssystem (SMS). 5)
Regel 2 Anvendelsesområde 6)
1 Dette kapitel omfatter skibstyper, uanset konstruktionsdato, som følger:
1.1 Passagerskibe, herunder også højhastighedspassagerfartøjer, ikke senere end 1. juli 1998;
1.2 olietankskibe, kemikalietankskibe, gastankskibe, bulkskibe og højhastighedslastfartøjer med en bruttotonnage på 500 og derover, ikke senere end 1. juli 1998; og
1.3 andre lastskibe og MODU’s med en bruttotonnage på 500 og derover, ikke senere end 1. juli 20027).
2 Dette kapitel finder ikke anvendelse på regeringsdrevne skibe, som anvendes til ikke-kommercielle formål.
Regel 3 Krav til sikkerhedsledelse 8)
1 Rederiet og skibet skal opfylde kravene i ISM-koden. I forbindelse med disse regler skal bestemmelserne i koden betragtes som obligatoriske.
2 Skibet skal drives af et rederi, som er i besiddelse af et overensstemmelsesdokument, som refereret til i regel 4.
Regel 4 Certificering
1 Et overensstemmelsesdokument skal udstedes til ethvert rederi, som opfylder kravene i ISM-koden. Dette dokument skal udstedes af Administrationen, af en organisation, som Administrationen har anerkendt, eller, på anmodning fra Administrationen, af en anden kontraherende regering.
2 En kopi af overensstemmelsesdokumentet skal opbevares om bord, således at skibsføreren på anmodning kan fremlægge det for verifikation.
3 Et certifikat, benævnt Certifikat for Sikker Skibsdrift, skal udstedes til ethvert skib af Administrationen eller af en organisation, som er anerkendt af Administrationen. Administrationen eller den af denne anerkendte organisation skal verificere, at rederiet og dets skibsledelse drives i overensstemmelse med det godkendte system for sikker skibsdrift, før Certifikatet for Sikker Skibsdrift udstedes.
Regel 5 Opretholdelse af betingelser
Systemet for sikker skibsdrift skal vedligeholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i ISM-koden.
Regel 6 Verifikation og kontrol 9)
1 Administrationen, en anden kontraherende regering på anmodning af Administrationen eller en organisation, som er anerkendt af Administrationen, skal med mellemrum verificere, at skibets system for sikker skibsdrift fungerer på rette vis.
2 Et skib, som forlanges at være i besiddelse af et certifikat udstedt i henhold til bestemmelserne i regel 4.3, skal gøres til genstand for kontrol i overensstemmelse med bestemmelserne i regel XI-1/4. Til dette formål skal et sådant certifikat behandles som et certifikat udstedt under reglerne I/12 eller I/13.
Bilag 12
Kapitel X - Højhastighedsfartøjer
Regel 1 Definitioner
Regel 2 Anvendelse
Regel 3 Krav til højhastighedsfartøjer
Regel 1 Definitioner
Følgende gælder for dette kapitel:
1 Koden for højhastighedsfartøjer, 1994 (1994 HSC Code) betyder den Internationale Kode for Sikkerhed i Højhastighedsfartøjer vedtaget af Organisationens Maritime Sikkerhedskomite ved resolution MSC. 36(63), som kan ændres af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer vedtages, træder i kraft og bringes til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS konventionen vedrørende de ændringsprocedurer, som finder anvendelse på andre tillæg end kapitel I.1)
2 Koden for højhastighedsfartøjer, 2000 (2000 HSC Code) betyder den Internationale Kode for Sikkerhed i Højhastighedsfartøjer vedtaget af Organisationens Maritime Sikkerhedskomite ved resolution MSC. 97(73), som kan ændres af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer vedtages, træder i kraft og bringes til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS konventionen vedrørende de ændringsprocedurer, som finder anvendelse på andre tillæg end kapitel I.2)
3 »Højhastighedsfartøj« er fartøjer med en maksimumhastighed i meter pr. sekund (m/s), som er lig med eller større end:
3,73Δ 0,1667
Hvor: Δ = volumen af deplacement svarende til konstruktionsvandlinjen (m 3 )
med undtagelse af fartøjer, der befinder sig i en tilstand, hvor skroget ikke er nedsænket (non-displacement mode), men fuldt ud er understøttet fri af vandoverfladen af aerodynamiske kræfter frembragt af luftpudeeffekten.
4 »Fartøj, der er bygget« betyder et fartøj, hvis køl er lagt, eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium.
5 »Et tilsvarende byggestadium« betyder et stadium, hvor:
5.1 et byggeri, der kan identificeres med et bestemt fartøj, påbegyndes, og
5.2 samling af dette fartøj er påbegyndt og omfatter mindst 50 tons eller 3% af den anslåede samlede skrogmasse, hvad der end er mindst.
Regel 2 Anvendelse
1 Dette kapitel finder anvendelse på højhastighedsfartøjer bygget den 1. januar 1996 eller senere ud fra følgende:
1.1 passagerfartøjer, som ikke fortsætter på deres sejlads i mere end 4 timer ved driftshastigheden fra et tilflugtssted, når det er fuldt lastet; og
1.2 lastfartøjer med en bruttotonnage på 500 eller mere, som ikke fortsætter deres sejlads mere end 8 timer ved driftshastigheden fra et tilflugtssted, når det er fuldt lastet.
1.3 lastfartøjer med en bruttotonnage på under 500 køllagt 1. januar 2002 eller senere, som ikke fortsætter deres sejlads mere end 8 timer ved driftshastigheden fra et tilflugtssted, når det er fuldt lastet.
2 Ethvert fartøj, uanset byggedatoen, som gennemgår reparationer, ombygninger og ændringer, og udrustning i forbindelse dermed skal fortsat som minimum opfylde de krav, som tidligere var gældende for fartøjet. Et sådant fartøj skal, hvis det er bygget før 1. juli 2002, som en hovedregel opfylde kravene til et fartøj, der er bygget på eller efter denne dato, i mindst samme omfang, som det gjorde før, det gennemgik sådanne reparationer, ombygninger eller ændringer eller blev udstyret med sådan udrustning. Reparationer, ombygninger og ændringer af større omfang samt udrustning i forbindelse hermed skal opfylde kravene for fartøjer, der er bygget den 1. juli 2002 eller derefter, i den udstrækning, som Administrationen måtte anse dette for rimeligt og praktisk muligt.
Regel 3 Krav til højhastighedsfartøjer 3) 4)
1 Uanset bestemmelserne i kapitel I-IV og regel V/18, 19 og 20:
1.1 skal et højhastighedsfartøj, der er bygget den 1. januar 1996 eller senere, men før den 1. juli 2002, som opfylder kravene i koden for højhastighedsfartøjer, 1994 i dens helhed, og som er blevet synet og certificeret som krævet i denne kode, anses for at opfylde kravene i kapitel I-IV og regel V/18, 19 og 20, jf. dog punkt 3 . Med hensyn til denne regel skal kravene i den kode betragtes som obligatoriske;
1.2 et højhastighedsfartøj, der er bygget den 1. juli 2002 eller senere, som opfylder kravene i koden for højhastighedsfartøjer, 2000 i dens helhed, og som er blevet synet og certificeret som krævet i denne kode, skal anses for at opfylde kravene i kapitel I-IV og regel V/18, 19 og 20, jf. dog punkt 3 .
2 De certifikater og tilladelser, der udstedes i henhold til koden for højhastighedsfartøjer, skal have den samme bindende virkning og samme anerkendelse som certifikater udstedt i henhold til kapitel I.
3 Uanset bestemmelserne i 1.1 og 1.2 skal et højhastighedsfartøj opfylde bestemmelserne i Kapitel II-1, regel 3-9 og 3-13.
4 På passagerhøjhastighedsfartøjer udstedes tillige en tilladelse til sejlads med passagerer som angivet i regel I/12.
På lasthøjhastighedsfartøjer udstedes tillige en fartstilladelse som angivet i regel I/12.
Tilladelse til sejlads med passagerer og fartstilladelse for lastfartøjer følger det i regel I/14 angivne med hensyn til gyldighed og gyldighedsperiode.
Bilag 13
Kapitel XI-1 - Særlige tiltag til højnelse af den maritime sikkerhed
Afsnit A Generelle bestemmelser
Regel 1 Autorisation af anerkendte organisationer
Regel 2 Skærpede syn
Regel 3 Skibsidentifikationsnummer
Regel 3-1 Rederi- og ejeridentifikationsnummer
Regel 4 Havnestatskontrol af operationelle krav
Regel 5 Skibshistorik (Continuous Synopsis Record)
Regel 6 Yderlige krav vedrørende undersøgelse af ulykker og hændelser til søs
Regel 7 Apparat til måling af atmosfæren i lukkede rum
Afsnit A Generelle bestemmelser
Regel 1 Autorisation af anerkendte organisationer
Administrationen1) skal autorisere de i regel I/6 nævnte organisationer, herunder klassifikationsselskaber, i overensstemmelse med bestemmelserne i SOLAS-konventionen og med "Code for Recognized Organizations" (RO-koden), der består af del 1 og del 2 (hvis bestemmelser skal anses for obligatoriske) og del 3 (hvis bestemmelser skal anses for vejledende), som vedtaget af Organisationen ved resolution MSC. 349(92), som kan blive ændret af Organisationen, forudsat at:
a) ændringerne til del 1 og del 2 af RO-koden er vedtaget, trådt i kraft og bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS-konventionen;
b) ændringer til RO-kodens del 3 er vedtaget af søsikkerhedskomitéen (MSC) i overensstemmelse med dennes forretningsorden; og
c) eventuelle ændringer vedtaget af søsikkerhedskomitéen (MSC) og miljøkomitéen (MEPC) er identiske og træder i kraft eller bringes til virkning på samme tidspunkt, alt efter hvad der måtte være hensigtsmæssigt.
Regel 2 Skærpede syn 2)
Denne regel gælder ikke for skibe med en bruttotonnage under 500.
Bulkskibe, som defineret i regel IX/1.6, og olietankskibe, som defineret i regel II-1/2.22, skal underkastes et skærpet inspektionsprogram i overensstemmelse med den internationale kode om et udvidet inspektionsregime i forbindelse med syn af bulkskibe og olietankskibe af 2011 (International Code on the Enhanced Programme of Inspections during Surveys of Bulk Carriers and Oil Tankers, 2011 (2011 ESP Code), vedtaget på Organisationens generalforsamling ved resolution A. 1049(27) som kan blive ændret af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer er vedtaget, trådt i kraft og bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel VIII i SOLAS konventionen vedrørende ændringsprocedurerne, som finder anvendelse på andre tillæg end kapitel I.
Regel 2-1 – Harmonisering af synsperioderne på lastskibe, der ikke er omfattet af ESP-koden
For så vidt angår lastskibe, der ikke er omfattet af skærpede syn i henhold til regel XI-1/2, kan de mellemliggende syn og fornyelsessyn, der nævnes i regel I/10 – uanset eventuelle andre bestemmelser – udføres og færdiggøres i de tilsvarende perioder som angivet nærmere i 2011 ESP-koden, med evt. ændringer, og de af Organisationen3) udarbejdede retningslinjer, alt efter hvad der måtte være relevant.
Regel 3 Skibsidentifikationsnummer
(Stk. 4 og 5 gælder for alle skibe, omfattet af denne regel. Skibe, der er bygget før den 1. juli 2004, skal opfylde kravene i stk. 4 og 5 senest på datoen for den førstkommende dokning efter den 1. juli 2004.)
1 Denne regel gælder for alle passagerskibe med en bruttotonnage på 100 og derover, og for alle lastskibe med en bruttotonnage på 300 og derover.
2 Ethvert skib skal være forsynet med et identifikationsnummer, som er i overensstemmelse med IMO's skibsidentifikationsnummersystem som vedtaget af Organisationen.4)
3 Skibets identifikationsnummer skal indføres i certifikaterne og i certificerede kopier af disse som udstedt under regel I/12 eller regel I/13.5)
4 Skibets identifikationsnummer skal være fast anbragt følgende steder:
4.1 På et synligt sted enten på skibets agterstævn eller midtskibs på såvel bagbords- som styrbordsside, over den dybeste, tildelte lastelinje; eller på såvel bagbords- som styrbordsside af overbygningen; eller på forsiden af overbygningen; eller – på passagerskibe – på en vandret overflade, der er synlig fra luften; og
4.2 på et let tilgængeligt sted enten på et af de tværgående endeskotter i maskinrummet, som defineret i kapitel II-2, regel 3.30, eller på en af lugerne; eller – på tankskibe – i pumperummet; eller – på skibe med ro-ro rum, som defineret i kapitel II-2, regel 3.41 – på et af de tværgående endeskotter i ro-ro rummene.
5.1 Det faste mærke skal være fuldstændigt tydeligt, fri af eventuelle andre mærker på skroget og malet i en kontrastfarve.
5.2 Det i stk. 4.1 nævnte, faste mærke må ikke være under 200 mm højt. Det i stk. 4.2 nævnte, faste mærke må ikke være under 100 mm højt. Mærkernes bredde skal være proportional med deres højde.
5.3 Det faste mærke kan udføres som relieftegn, det kan skæres ind i strukturen, det kan kørnes, eller en anden, lignende måde kan anvendes til at forsyne skibet med dets identifikationsnummer, som sikrer, at det ikke er let at fjerne.
5.4 På skibe, der er bygget af andet materiale end stål eller metal, skal Administrationen godkende den metode, der anvendes til at udstyre skibet med dets identifikationsnummer.
Regel 3-1 Rederi- og ejeridentifikationsnummer
1 Denne regel gælder for rederier og registrerede ejere af passagerskibe omfattet af kapitel I i dette regelværk, og alle lastskibe med en bruttotonnage på 300 og derover.
2 Ved anvendelse af denne regel, skal den registrerede ejer fortolkes som angivet af Administrationen og rederi som defineret i regel IX/1.
3 Ethvert rederi og registreret ejer skal forsynes med et idenfikationsnummer der svarer til IMO Unique Company and Registered Owner Identification Number Scheme som vedtaget af Organisationen6).
4 Rederiidentifikationsnummeret skal indsættes på certifikater og certificerede kopier af certifikater som udstedes i henhold til regel IX/4 og ISPS kodens afsnit A/19.2 eller A/19.4.
5 Denne regel træder i kraft når certifikaterne der refereres til i paragraf 4 udstedes eller fornyes på eller efter 1.januar 2009.
Regel 4 Havnestatskontrol af operationelle krav 7)
1 Et skib, der befinder sig i en anden kontraherende regerings havn, er undergivet kontrol med hensyn til de operationelle krav til skibets sikkerhed af inspektører, bemyndigede af den pågældende regering, når der er åbenbare grunde til at tro, at skibets fører og besætning ikke er fortrolige med de væsentlige procedurer om bord, som relaterer sig til skibes sikkerhed.
2 Under de omstændigheder, som er defineret i stk. 1 i denne regel, skal den kontraherende regering, som udfører kontrollen, træffe foranstaltninger til at sikre, at skibet ikke sejler, før situationen er bragt på plads i overensstemmelse med kravene i denne Konvention.
3 Procedurer, som relaterer sig til havnestatskontrol, og som er foreskrevet i regel I/19, finder anvendelse på denne regel.
4 Intet i denne regel skal udlægges således, at den begrænser den kontraherende regerings rettigheder og forpligtelser ved udførelsen af kontrollen af de operationelle krav, som udtrykkeligt findes i reglerne.
Regel 5 Skibshistorik (Continuous Synopsis Record) 8)
1 Der skal udstedes en skibshistorik til ethvert skib, for hvilket kapitel I gælder. Reglen gælder dog ikke for lastskibe med en bruttotonnage under 500 og skibe, der ikke sejler i international fart.
2.1 Formålet med skibshistorikken er at have en oversigt med relevante data over skibets historie tilgængelig om bord.
2.2 For skibe, der er bygget før den 1. juli 2004, skal skibshistorikken mindst indeholde oplysninger om skibets historie fra den 1. juli 2004.
3 En skibshistorik skal udstedes af Administrationen til ethvert skib, der er berettiget til at føre dens flag, og den skal mindst indeholde følgende oplysninger (Skibshistorikken skal indeholde den i paragraf 3.7 og 3.10 anførte information hvis den er udstedt eller opdateret på eller efter 1. januar 2009):
3.1 navnet på den stat, hvis flag skibet er berettiget til at føre;
3.2 den dato, hvor skibet blev indregistreret i den pågældende stat;
3.3 skibets identifikationsnummer, jf. regel 3;
3.4 skibets navn;
3.5 navnet på den havn, hvor skibet er hjemmehørende;
3.6 navn og hovedadresse på den (/de) registrerede ejer(e);
3.7 registreret ejeridentifikationsnummer
3.8 navn og hovedadresse på den (/de) registrerede bareboat befragter(e);
3.9 navnet på rederiet, som defineret i kapitel IX, regel 1, dets hovedadresse og den eller de adresser, hvorfra det leder sin sikkerhedsstyring;
3.10 Rederiidentifikationsnummer
3.11 navnet på alle de klassifikationsselskaber, hvor skibet er klassificeret;
3.12 navnet på den administration, den kontraherende stat eller den anerkendte organisation, der har udstedt overensstemmelsescertifikatet (eller det midlertidige overensstemmelsescertifikat) angivet i ISM koden, som defineret i kapitel IX, regel 1, til det rederi, der opererer skibet, samt navnet på det organ, som har udført auditeringen, efter hvilken certifikatet blev udstedt, såfremt dette organ ikke er det samme som det, der udstedte certifikatet;
3.13 navnet på den administration, den kontraherende stat eller den anerkendte organisation, der har udstedt sikkerhedscertifikatet (eller det midlertidige sikkerhedscertifikat) angivet i ISM koden, som defineret i kapitel IX, regel 1, til skibet, samt navnet på det organ, som har udført auditeringen, efter hvilken certifikatet blev udstedt, såfremt dette organ ikke er det samme som det, der udstedte certifikatet;
3.14 navnet på den administration, den kontraherende stat eller den anerkendte sikringsorganisation, der har udstedt det internationale sikringscertifikat (eller et midlertidigt internationalt sikringscertifikat) angivet i ISPS kodens del A, som defineret i kapitel XI-2, regel 1, til skibet, samt navnet på det organ, som har udført kontrollen, efter hvilken certifikatet blev udstedt, såfremt dette organ ikke er det samme som det, der udstedte certifikatet; og
3.15 den dato, fra hvilken skibet ikke længere var indregistreret i den pågældende stat.
4.1 Enhver ændring i de i stk. 3.4 til 3.12 nævnte oplysninger skal indføres i skibshistorikken, således at den indeholder opdaterede og aktuelle data samt historien bag disse ændringer.
4.2 I tilfælde af ændringer i optegnelser som nævnt i stk. 4.1 skal Administrationen, så snart det er praktisk muligt, men senest tre måneder efter datoen for ændringen, udstede enten en revideret og opdateret udgave af skibshistorikken eller de relevante ændringer hertil til skibet, når det er berettiget til at føre dens flag.
4.3 I tilfælde af ændringer i optegnelser som nævnt i stk. 4.1 skal Administrationen – mens udstedelsen af en revideret og opdateret udgave af skibshistorikken afventes – bemyndige og afkræve enten rederiet, som defineret i kapitel IX, regel 1, eller skibsføreren til at ændre skibshistorikken, således at den afspejler ændringerne. I sådanne tilfælde skal rederiet straks, når skibshistorikken er blevet ændret, give Administrationen oplysning herom.
5.1 En skibshistorik skal være på engelsk, fransk eller spansk. Herudover kan skibshistorikken oversættes til det eller de officielle sprog, der anvendes af Administrationen.
5.2 En skibshistorik skal have det af Organisationen udarbejdede format og skal vedligeholdes i overensstemmelse med retningslinjer, der udarbejdes af Organisationen. Tidligere noteringer i skibshistorikken må ikke ændres, slettes eller på nogen måde udviskes eller gøres ulæselige.
6 Når et skib overføres til en anden stats flag, når det sælges til en anden reder (eller overtages af en anden bareboat befragter), eller når et andet rederi påtager sig ansvaret for skibets drift, skal skibshistorikken forblive om bord.
7 Når et skib skal overføres til en anden stats flag, skal rederiet underrette Administrationen om navnet på denne stat, så Administrationen kan fremsende staten en kopi af skibshistorikken, der dækker perioden, i hvilken skibet har været under deres jurisdiktion.
8 Når et skib overføres til en anden stats flag, og denne stats regering er kontrahent til SOLAS konventionen, skal den kontraherende regering i den stat, hvis flag skibet hidtil har ført, snarest muligt efter overførslen fremsende en kopi til Administrationen af den relevante skibshistorik, som dækker perioden, i hvilken skibet har været under deres jurisdiktion, sammen med skibshistorikker, som andre stater tidligere måtte have udstedt til skibet.
9 Når et skib overføres til en anden stats flag, skal Administrationen lægge de tidligere skibshistorikker som bilag til den skibshistorik, som Administrationen vil udstede til skibet, således at oversigten over skibets historie, som er intentionen bag denne regel, tilvejebringes.
10 Skibshistorikken skal opbevares om bord på skibet og skal til enhver tid være tilgængelig for inspektion.
Regel 6 - Yderligere krav vedrørende undersøgelse af ulykker og hændelser til søs
Idet der tages højde for regel I/21 skal enhver Administration foretage undersøgelser af ulykker og hændelser til søs i overensstemmelse med bestemmelserne i SOLAS konventionen, suppleret med bestemmelserne i ”Code of International Standards and Recommended Practices for a Safety Investigation into a Marine Casualty or Marine Incident (Casualty Investigation Code)” som vedtaget ved resolution MSC. 255(84), og endvidere:
6.1 skal bestemmelserne i del I og II i ”Casualty Investigation Code” fuldt ud opfyldes;
6.2 bør der i størst muligt omfang tages højde for hermed forbundne vejledninger og forklarende materiale indeholdt i del III i ”Casualty Investigation Code” med henblik på at opnå en mere ensartet gennemførelse af ”Casualty Investigation Code”;
6.3 skal ændringer til del I og II i ”Casualty Investigation Code” vedtages, træde i kraft og bringes til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS konventionen vedrørende ændringsprocedurer for andre tillæg end kapitel I; og
6.4 del III i ”Casualty Investigation Code” skal ændres a IMO’s maritime sikkerhedskomité MSC i overensstemmelse med dennes forretningsorden.
Regel 7 Apparat til måling af atmosfæren i lukkede rum
Alle skibe, som er omfattet af kapitel I, skal være udstyret med et passende bærbart apparat til måling af atmosfæren i lukkede rum eller flere sådanne apparater.9) Disse apparater skal mindst kunne måle koncentrationen af ilt, brandbare luftarter eller dampe, hydrogensulfid og kulilte, før man går ind i lukkede rum.10) Apparater, som skibet måtte være udstyret med i henhold til andre krav, kan opfylde bestemmelserne i denne regel. Der skal forefindes passende midler til kalibrering af alle disse apparater.
Bilag 14
Kapitel XI-2 - Særlige tiltag til højnelse af den maritime sikring
Afsnit A Særlige tiltag til højnelse af den maritime sikring
Indledning
Regel 1 Definitioner
Regel 2 Anvendelse
Regel 3 Kontraherende staters sikringsforpligtelser
Regel 4 Krav til rederier og skibe
Regel 5 Rederiers særlige ansvar
Regel 6 Skibets sikringsalarmsystem
Regel 7 Trusler mod skibe
Regel 8 Skibsførerens skøn i forbindelse med skibets sikkerhed og sikring
Regel 9 Foranstaltninger til kontrol og overholdelse af reglerne
Regel 10 Krav til havnefaciliteter
Regel 11 Alternative sikringsaftaler
Regel 12 Ækvivalente sikringsarrangementer
Regel 13 Videreformidling af oplysninger
Afsnit A Særlige tiltag til fremme af maritim sikring
Indledning
Særlige tiltag til fremme af maritim sikring er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 725/2004 af 31. marts 2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter. Dette kapitel XI-2 er alene medtaget for fuldstændighedens skyld, idet dette regelværk også tjener det formål at være en dansk oversættelse af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs.
Gennemførelsen, administrationen og håndhævelsen af reglerne i kapitel XI-2 varetages af flere forskellige offentlige myndigheder. Opgaverne berører Forsvarsministeriet, herunder Søværnskommandoen, Justitsministeriet, herunder Politiet, Transportministeriet, herunder Trafikstyrelsen, samt Erhvervsministeriet, herunder Søfartsstyrelsen.
Den praktiske gennemførelse, administration og håndhævelse af reglerne bliver tilrettelagt således, at op gaverne varetages af den myndighed, der under hensyn til den eksisterende organisatoriske struktur, op gavefordeling og ressourceanvendelse på det maritime og sikringsmæssige område mest hensigtsmæssigt kan håndtere den enkelte opgave.
Kapitel XI-2 gengives i sin helhed, selv om visse bestemmelser gennemføres af andre myndigheder.
Regel 1 Definitioner
1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, gælder følgende definitioner ved anvendelsen af dette kapitel:
1.1 »Bulkcarrier« betyder en bulkcarrier som defineret i kapitel IX, regel 1.6.
1.2 »Kemikalietankskib« betyder et kemikalietankskib som defineret i kapitel VII, regel 8.2.
1.3 »Gastankskib« betyder et gastankskib som defineret i kapitel VII, regel 11.2.
1.4 »Højhastighedsfartøj« betyder et fartøj som defineret i kapitel X, regel 1.2.
1.5 »Mobile offshore drilling unit (MODU)« betyder en mekanisk fremdrevet MODU som defineret i kapitel IX, regel 1, der ikke er på plads.
1.6 »Olietankskib« betyder et olietankskib som defineret i kapitel II-1, regel 2.22.
1.7 »Rederi« betyder et rederi som defineret i kapitel IX, regel 1.
1.8 »Grænseflade mellem skib og havn« betyder det samspil, der opstår, når et skib direkte og umiddelbart inddrages i overførslen mellem skib og havn af personer eller gods eller udførelsen af havnetjenesteydelser.
1.9 »Havnefacilitet« er et område, der fastlægges af den kontraherende stat eller af den udpegede myndighed, hvor grænsefladen mellem skib og havn findes. Alt efter omstændighederne kan der være tale om ankerpladser, ventepladser og søværts indsejlingsområder.
1.10 »Aktiviteter mellem skibe« betyder aktiviteter, der ikke er forbundet med en havnefacilitet, men som indebærer overførsel af personer eller gods fra et skib til et andet.
1.11 »Udpeget myndighed« betyder den eller de organisationer eller den eller de administrationer, der inden for den kontraherende stat er udpeget som værende ansvarlig for gennemførelsen af bestemmelserne i dette kapitel om dels sikring af havnefaciliteter, dels grænsefladen mellem skibet og havnen set fra havnefacilitetens synspunkt.
1.12 »The International Ship and Port Facility Security (ISPS) Code« betyder den internationale kode for sikring af skibe og havnefaciliteter. Den indeholder en A-del (med obligatoriske bestemmelser) og en B-del (med vejledende bestemmelser) vedtaget den 12. december 2002 ved resolution 2 af konferencen for kontraherende stater til den internationale konvention af 197 4 om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS), som kan ændres af Organisationen på betingelse af, at:
1.12.1 ændringerne til kodens A-del vedtages, sættes i kraft og får retsvirkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS konventionen om procedurer for ændring af SOLAS konventionens bilag bortset fra kapitel I; og
1.12.2 ændringer til kodens B-del vedtages af IMO's maritime sikkerhedskomité (MSC) i overensstemmelse med dens forretningsorden.
1.13 »Sikringsrelateret hændelse« betyder enhver mistænkelig handling eller omstændighed, som udgør en trussel mod sikringen af et skib, herunder en MODU og et højhastighedsfartøj, eller mod sikringen af en havnefacilitet, grænseflade mellem skib og havn eller aktiviteter mellem skibe.
1.14 »Sikringsniveau« er en angivelse af graden af risiko for, at en sikringsrelateret hændelse vil blive forsøgt eller vil forekomme.
1.15 »Sikringserklæring« betyder en aftale indgået mellem et skib og enten en havnefacilitet eller et andet skib, som det har berøring med, hvori de sikringstiltag, som de hver især vil gennemføre, beskrives nærmere.
1.16 »Anerkendt sikringsorganisation« betyder en organisation med passende ekspertise i sikringsanliggender og med relevant viden om skibs- og havnedrift, der er bemyndiget til at udføre en vurderings-, kontrol-, godkendelses- eller certificeringsaktivitet som krævet i dette kapitel eller i ISPS kodens A-del.
2 Når begrebet »skib« anvendes i regel 3 til regel 13, omfatter det også MODU'er og højhastighedsfartøjer.
3 Når begrebet »alle skibe« anvendes i dette kapitel, betyder det alle skibe, som dette kapitel finder anvendelse på.
4 Når begrebet »kontraherende stat« anvendes i regel 3, 4, 7, 10, 11, 12 og 13, henvises der også til den »udpegede myndighed«.
Regel 2 Anvendelse
1 Dette kapitel finder anvendelse på:
1.1 følgende typer skibe i international fart:
1.1.1 passagerskibe, herunder højhastighedspassagerfartøjer;
1.1.2 lastskibe, herunder højhastighedsfartøjer, med en bruttotonnage på 500 eller derover; og
1.1.3 MODU'er; samt
1.2 havnefaciliteter, der betjener sådanne skibe i international fart.
2 Uanset bestemmelserne i stk. 1.2 skal kontraherende stater afgøre, i hvilken udstrækning dette kapitel og de relevante dele af ISPS kodens A-del finder anvendelse på de havnefaciliteter inden for deres territorium, som lejlighedsvis skal betjene skibe, der anløber eller afsejler fra havnefaciliteterne i forbindelse med international fart, selv om disse havnefaciliteter primært anvendes af skibe, der ikke er i international fart.
2.1 De kontraherende stater skal i overensstemmelse med stk. 2 basere deres beslutninger på en sikringsvurdering af havnefaciliteten, som foretages ifølge bestemmelserne i ISPS kodens A-del.
2.2 En kontraherende stat må ikke med en beslutning, som den træffer i henhold til stk. 2, modarbejde det sikringsniveau, som søges opnået i kraft af dette kapitel eller ISPS kodens A-del.
3 Dette kapitel finder ikke anvendelse på krigsskibe, troppetransportskibe eller andre skibe, som ejes eller drives af en kontraherende stat og kun bruges i dennes tjeneste til ikke-kommercielle formål.
4 Intet i dette kapitel skal være til skade for staters rettigheder eller pligter i henhold til international ret.
Regel 3 Kontraherende staters sikringsforpligtelser
1 Enhver administration skal fastlægge sikringsniveauer og sørge for, at skibe, der er berettiget til at føre dens flag, får oplysninger om sikringsniveauet. Når der sker ændringer i sikringsniveauet, skal oplysningerne herom ajourføres, alt efter hvad omstændighederne måtte kræve.
2 Enhver kontraherende stat skal fastlægge sikringsniveauer og sørge for, at havnefaciliteterne inden for dens territorium og skibe, inden de anløber, eller mens de er i havn inden for dens territorium, underrettes herom. Når der sker ændringer i sikringsniveauet, skal oplysningerne herom ajourføres, alt efter hvad omstændighederne måtte kræve.
Regel 4 Krav til rederier og skibe
1 Ethvert rederi skal opfylde de relevante krav i dette kapitel og i ISPS kodens A-del under hensyntagen til den vejledning, der gives i ISPS kodens B-del.
2 Ethvert skib skal opfylde de relevante krav i dette kapitel og i ISPS kodens A-del under hensyntagen til den vejledning, der gives i ISPS kodens B-del. Desuden skal det bekræftes og certificeres, at det opfylder de nævnte krav, således som det angives i ISPS kodens A-del.
3 Ethvert skib skal forud for anløb eller under ophold i havnen inden for en kontraherende stats territorium opfylde kravene til det sikringsniveau, som den pågældende kontraherende stat har fastlagt, hvis dette sikringsniveau er højere end det, der er fastlagt af det pågældende skibs administration.
4 Skibe skal uden ugrundet ophold reagere på enhver ændring til et højere sikringsniveau.
5 Når et skib ikke opfylder kravene i dette kapitel eller i ISPS kodens A-del eller ikke kan opfylde kravene til det sikringsniveau, som Administrationen eller en anden kontraherende stat har fastlagt for dette skib, skal skibet underrette den relevante kompetente myndighed herom forud for enhver grænseflade mellem skib og havn eller forud for indsejling i havnen, uanset hvad der måtte indtræffe først.
Regel 5 Rederiers særlige ansvar
Rederiet skal sikre, at skibsføreren til hver en tid har oplysninger til sin rådighed om bord, som kan anvendes af de af den kontraherende stat behørigt bemyndigede embedsmænd til at fastslå:
1. hvem der er ansvarlig for udnævnelse af besætningsmedlemmer eller andre personer, som på det pågældende tidspunkt er ansat eller beskæftiget om bord på skibet i en funktion, der vedrører skibets erhvervsmæssige drift;
2. hvem der har beslutningsansvaret, for så vidt angår skibets anvendelse; og
3. hvem der i tilfælde af, at skibet anvendes i henhold til et certeparti, har indgået et sådant certeparti.
Regel 6 Skibets sikringsalarmsystem 1)
1 Der skal installeres et sikringsalarmsystem i alle skibe, nærmere bestemt:
1.1 i skibe bygget den 1. juli 2004 eller senere;
1.2 seneste ved det første radiosyn efter den 1. juli 2004 i passagerskibe, herunder højhastighedspassagerfartøjer, som er bygget før den 1. juli 2004;
1.3 senest ved det første radiosyn efter den 1. juli 2004 i olietankskibe, kemikalietankskibe, gastankskibe, bulkcarriers og lasthøjhastighedslastfartøjer med en bruttotonnage på 500 eller derover, som er bygget før den 1. juli 2004; samt
1.4 senest ved det første radiosyn efter den 1. juli 2006 i andre lastskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover og MODU'er, som er bygget før den 1. juli 2004.
2 Når skibets sikringsalarmsystem aktiveres, skal det:
2.1 igangsætte og sende en sikringsalarm fra skibet til en kompetent myndighed i land, som er udpeget af Administrationen, der under disse omstændigheder kan omfatte rederiet, med angivelse af skibet og dets position og af, at skibets sikring er truet eller er blevet bragt i fare;
2.2 ikke sende sikringsalarmen til andre skibe;
2.3 ikke aktivere alarmer om bord på skibet; og
2.4 fortsætte sikringsalarmen, indtil den afbrydes og/eller nulstilles.
3 Skibets sikringsalarmsystem skal:
3.1 kunne aktiveres fra broen og fra mindst et andet sted; og
3.2 være i overensstemmelse med funktionsnormer, der ikke er ringere end de af Organisationen vedtagne.
4 Aktiveringspunkterne for skibets sikringsalarmsystem skal være således konstrueret, at alarmen ikke kan igangsættes utilsigtet.
5 Kravet om et sikringsalarmsystem på skibet kan opfyldes ved anvendelse af det radiosystem, der er installeret med henblik på at opfylde kravene i kapitel IV, forudsat at alle kravene i denne regel opfyldes.
6 Når en administration modtager underretning om en sikringsalarm fra et skib, skal den straks underrette den eller de stater herom, i hvis nærhed skibet opererer på det pågældende tidspunkt.
7 Når en kontraherende stat modtager underretning om en sikringsalarm fra et skib, som ikke er berettiget til at føre dens flag, skal den pågældende stat straks underrette den relevante administration herom og om fornødent den eller de stater, i hvis nærhed skibet opererer på det givne tidspunkt.
Regel 7 Trusler mod skibe
1 Enhver kontraherende stat skal fastlægge sikringsniveauer og sørge for, at oplysninger herom tilgår skibe, der opererer i eller har meddelt deres hensigt om at sejle ind i dens territorialfarvand.
2 Enhver kontraherende stat skal tilvejebringe et kontaktpunkt, hvorigennem sådanne skibe kan anmode om råd eller assistance, og hvortil de kan rapportere eventuelle sikringsrelaterede bekymringer om andre skibe, bevægelser eller meddelelser.
3 Når en angrebsrisiko er blevet identificeret, skal den berørte kontraherende stat underrette de berørte skibe og deres administration om følgende:
3.1 sikringsniveauet på det pågældende tidspunkt;
3.2 eventuelle sikringstiltag, som de berørte skibe bør gennemføre for at beskytte sig selv mod angreb, i henhold til bestemmelserne i ISPS kodens A-del; samt
3.3 de fornødne sikringstiltag, som kyststaten måtte have besluttet at gennemføre.
Regel 8 Skibsførerens skøn i forbindelse med skibets sikkerhed og sikring
1 Skibsføreren må ikke begrænses af rederiet, befragteren eller nogen anden person i at træffe eller iværksætte beslutninger, som efter hans faglige bedømmelse måtte være nødvendige for at opretholde skibets sikkerhed og sikring. Dette omfatter nægtelse af adgang til skibet for personer (undtagen personer, der er identificeret som behørigt bemyndiget af en kontraherende stat) eller deres effekter og nægtelse af at laste ladninger, herunder containere eller andre lukkede lasttransportenheder.
2 Hvis der efter skibsførerens faglige bedømmelse under driften opstår en konflikt mellem de sikkerhedskrav henholdsvis sikringskrav, som gælder for skibet, skal han efterleve de krav, der er nødvendige for at opretholde skibets sikkerhed. I sådanne tilfælde kan skibsføreren indføre midlertidige sikringstiltag og skal straks sende underretning herom til Administrationen og om fornødent til den kontraherende stat, i hvis havn skibet opererer, eller hvis havn det har til hensigt at anløbe. Sådanne midlertidige sikringstiltag, der iværksættes i henhold til denne regel, skal i så høj grad som muligt være forenelige med det gældende sikringsniveau. Når et sådant tilfælde påvises, skal Administrationen sikre, at konflikten løses, og at muligheden for en gentagelse minimeres.
Regel 9 Foranstaltninger til kontrol og overholdelse af reglerne
1 Kontrol af skibe i havn
1.1 I dette kapitel er alle skibe, som kapitlet finder anvendelse på, underlagt kontrol af embedsmænd, som er behørigt bemyndiget af en anden kontraherende stat, når de befinder sig i en af den pågældende stats havne; disse embedsmænd kan være de samme, som udfører de i kapitel I, regel 19, nævnte funktioner. Denne kontrol skal være begrænset til en verificering af, at der forefindes et gyldigt internationalt sikringscertifikat om bord eller et gyldigt midlertidigt internationalt sikringscertifikat, som er udstedt i henhold til bestemmelserne i ISPS kodens A-del (certifikat),2) som, hvis det er gyldigt, skal accepteres, medmindre der er klare grunde til at formode, at skibet ikke opfylder kravene i dette kapitel eller i ISPS kodens A-del.
1.2 Når der forefindes sådanne klare grunde, eller når der ikke på anmodning kan fremvises et gyldigt certifikat, skal de af den kontraherende stat behørigt bemyndigede embedsmænd pålægge skibet et eller flere af de i stk. 1.3 nævnte kontrolforanstaltninger. Sådanne foranstaltninger, der pålægges skibet, skal stå i rimeligt forhold til forsømmelsen, idet der tages hensyn til vejledningen i ISPS kodens B-del.
1.3 Sådanne kontrolforanstaltninger omfatter følgende: inspektion af skibet, forsinkelse af skibet, tilbageholdelse af skibet, begrænsninger i skibets drift, herunder dets bevægelser inden for havnen, eller skibets udvisning af havnen. De kan i tilgift eller alternativt omfatte andre mindre, administrative eller korrigerende forholdsregler.
2 Skibe, der har til hensigt at anløbe en anden kontraherende stats havn
2.1 Med henblik på at sikre, at skibet opfylder dette kapitel forud for indsejling i havnen, således at man undgår at skulle pålægge skibet kontrolforanstaltninger eller tage andre skridt, kan en kontraherende stat ved anvendelsen af dette kapitel kræve af skibe, der har til hensigt at anløbe en af dens havne, at de oplyser nedenstående til de af den pågældende stat behørigt bemyndigede embedsmænd:
2.1.1 at skibet er i besiddelse af et gyldigt certifikat og navnet på den udstedende myndighed;
2.1.2 hvilket sikringsniveau der på det givne tidspunkt gælder for skibet;
2.1.3 hvilket sikringsniveau skibet opererede under i tidligere anløbne havne, hvor der har været en grænseflade mellem skibet og havnen inden for den i stk. 2.3 angivne tidsramme;
2.1.4 eventuelle særlige eller yderligere sikringstiltag, som blev iværksat af skibet i tidligere anløbne havne, hvor der har været en grænseflade mellem skibet og havnen inden for den i stk. 2.3 angivne tidsramme;
2.1.5 at passende procedurer for skibets sikring blev opretholdt under eventuelle aktiviteter mellem skibe inden for den i stk. 2.3 angivne tidsramme; eller
2.1.6 andre praktiske sikringsrelaterede oplysninger (men ikke detaljer om skibets sikringsplan), idet der tages hensyn til vejledningen i ISPS kodens B-del.
På den kontraherende stats forlangende skal skibet eller rederiet fremskaffe en bekræftelse heraf, som er acceptabel for den pågældende kontraherende stat.
2.2 Alle skibe, som dette kapitel finder anvendelse på, og som har til hensigt at anløbe en havn i en anden kontraherende stat, skal tilvejebringe de i stk. 2.1 angivne oplysninger på anmodning fra de af den pågældende stat behørigt bemyndigede embedsmænd. Skibsføreren kan afvise at give sådanne oplysninger, men det kan i så fald indebære, at skibet nægtes adgang til havnen.
2.3 Skibet skal opbevare optegnelser over de i stk. 2.1 angivne oplysninger om de seneste ti anløb af havnefaciliteter.
2.4 Hvis de af den kontraherende stat behørigt bemyndigede embedsmænd i den havn, som skibet har til hensigt at anløbe, efter at have modtaget de i stk. 2.1 beskrevne oplysninger har klare grunde til at tro, at skibet ikke opfylder kravene i dette kapitel eller i ISPS kodens A-del, skal disse embedsmænd forsøge at etablere kommunikation med og mellem skibet og Administrationen med henblik på at rette op på forsømmelsen. Hvis denne kommunikation ikke fører til, at skibet retter op på den manglende opfyldelse af kravene, eller hvis disse embedsmænd i øvrigt har klare grunde til at tro, at skibet ikke opfylder kravene i dette kapitel eller i ISPS kodens A-del, kan de tage skridt over for det pågældende skib som angivet i stk. 2.5. Sådanne skridt, der tages over for skibet, skal stå i rimeligt forhold til forsømmelsen, idet der tages hensyn til vejledningen i ISPS kodens B-del.
2.5 Sådanne skridt omfatter følgende:
2.5.1 et krav om, at der rettes op på de ikke-opfyldte krav;
2.5.2 et krav om, at skibet fortsætter til et nærmere angivet sted inden for den kontraherende stats territorialfarvand eller indre farvande;
2.5.3 en inspektion af skibet, hvis skibet har til hensigt at anløbe en af den kontraherende stats havne, og det allerede befinder sig i denne stats territorialfarvand; eller
2.5.4 nægtelse af adgang til havnen.
Inden sådanne skridt tages, skal skibet underrettes om den kontraherende stats hensigter. Skibsføreren kan herefter tilbagekalde hensigten om at anløbe den pågældende havn. I sådanne tilfælde gælder denne regel ikke.
3 Tillægsbestemmelser
3.1 I tilfælde af:
3.1.1 at et skib pålægges en kontrolforanstaltning, som ikke er en mindre administrativ eller korrigerende forholdsregel som nævnt i stk. 1.3; eller
3.1.2 at et af de i stk. 2.5 nævnte skridt tages,
skal en af den kontraherende stat behørigt bemyndiget embedsmand straks skriftligt underrette Administrationen herom og angive, hvilke kontrolforanstaltninger der er blevet pålagt skibet, hvilke skridt der er taget, samt begrundelserne herfor. Den kontraherende stat, der har iværksat de pågældende kontrolforanstaltninger eller skridt, skal ligeledes underrette den anerkendte sikringsorganisation, som har udstedt certifikatet for det berørte skib, og Organisationen, når sådanne kontrolforanstaltninger eller skridt er iværksat.
3.2 Når skibet nægtes adgang til havnen eller udvises heraf, bør myndighederne i havnestaten formidle de relevante fakta til myndighederne i den stat, hvor skibet herefter har til hensigt at anløbe havne, hvis den kendes, og i enhver anden relevant kyststat, idet der tages hensyn til retningslinjer, der skal udarbejdes af Organisationen. Det skal sikres, at en sådan underretning sker fortroligt og sikkert.
3.3 Et skib skal kun nægtes havneanløb i henhold til stk. 2.4 og 2.5 eller kun udvises af en havn i henhold til stk. 1.1-1.3, hvis de af den kontraherende stat behørigt bemyndigede embedsmænd har klare grunde til at tro, at skibet udgør en umiddelbar trussel mod personers, skibes eller anden ejendoms sikring eller sikkerhed, og når der ikke findes anden passende måde at fjerne denne trussel på.
3.4 De i stk. 1.3 nævnte kontrolforanstaltninger og de i stk. 2.5 nævnte skridt skal i henhold til denne regel kun gennemføres, indtil den manglende kravsopfyldelse, der har givet anledning til iværksættelsen af kontrolforanstaltninger eller skridt, er blevet korrigeret til den kontraherende stats tilfredshed, idet der tages hensyn til skibets eller Administrationens eventuelle handlingsforslag.
3.5 Når kontraherende stater udøver kontrol i henhold til stk. 1 eller tager skridt i henhold til stk. 2:
3.5.1 skal der udfoldes enhver mulig bestræbelse på at undgå, at et skib unødigt tilbageholdes eller forsinkes. Hvis et skib alligevel udsættes for unødig tilbageholdelse eller forsinkelse, skal det være berettiget til kompensation for det tab eller den skade, det måtte have lidt; og
3.5.2 adgang til skibet skal ikke hindres, hvis den er nødvendig i nødstilfælde, af humanitære årsager eller i sikringsøjemed.
Regel 10 Krav til havnefaciliteter
1 Enhver havnefacilitet skal opfylde de relevante krav i dette kapitel og i ISPS kodens A-del under hensyntagen til den vejledning, der gives i ISPS kodens B-del.
2 Enhver kontraherende stat med en eller flere havnefaciliteter inden for sit territorium, som denne regel finder anvendelse på, skal sikre:
2.1 at en sikringsvurdering af havnefaciliteterne foretages, revideres og godkendes i henhold til bestemmelserne i ISPS kodens A-del; og
2.2 at en sikringsplan for havnefaciliteterne udarbejdes, revideres, godkendes og iværksættes i henhold til bestemmelserne i ISPS kodens A-del.
3 Enhver kontraherende stat skal udpege og videreformidle de foranstaltninger, det er nødvendigt at tage stilling til i en sikringsplan for en havnefacilitet på de forskellige sikringsniveauer, herunder hvornår en sikringserklæring kræves fremlagt.
Regel 11 Alternative sikringsaftaler
1 Når en kontraherende stat gennemfører dette kapitel og ISPS kodens A-del, kan de skriftligt indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med andre kontraherende stater om alternative sikringsarrangementer, der dækker international skibstrafik med kort overfartstid på faste ruter mellem havnefaciliteter beliggende inden for de respektive territorier.
2 Sådanne aftaler må ikke være til skade for sikringsniveauet på andre skibe eller i havnefaciliteter, der ikke er dækket af aftalen.
3 Skibe, der er dækket af en sådan aftale, må ikke indgå i aktiviteter med skibe, der ikke er dækket af aftalen.
4 Sådanne aftaler skal jævnligt revideres i lyset af de indhøstede erfaringer og eventuelle ændringer i de særlige omstændigheder ved eller de vurderede trusler mod sikringen af de skibe, havnefaciliteter eller ruter, der er dækket af aftalen.
Regel 12 Ækvivalente sikringsarrangementer
1 En administration kan tillade et bestemt skib eller en gruppe af skibe, der er berettiget til at føre dens flag, at gennemføre andre sikringstiltag, som svarer til dem, der er nævnt i dette kapitel eller i ISPS kodens A-del, forudsat at sådanne sikringstiltag er mindst lige så effektive som det i dette kapitel eller i ISPS kodens A-del foreskrevne. Den administration, som tillader sådanne sikringstiltag, skal formidle de nærmere detaljer herom til Organisationen.
2 Når en kontraherende stat gennemfører dette kapitel og ISPS kodens A-del, kan den tillade en bestemt havnefacilitet eller gruppe af havnefaciliteter, der er beliggende inden for dens territorium, og som ikke er dækket af en aftale indgået i henhold til regel 11, at gennemføre sikringstiltag, der er ækvivalente med de i dette kapitel eller i ISPS kodens A-del foreskrevne, forudsat at sådanne sikringstiltag er mindst lige så effektive som de i dette kapitel eller i ISPS kodens A-del foreskrevne. Den kontraherende stat, som tillader sådanne sikringstiltag, skal formidle de nærmere detaljer herom til Organisationen.
Regel 13 Videreformidling af oplysninger
1 Senest den 1. juli 2004 skal enhver kontraherende stat videreformidle nedenstående oplysninger til Organisationen og gøre dem tilgængelige til orientering for rederier og skibe:
1.1 navn og kontaktadresse på dens nationale myndighed(er), som har ansvaret for sikring af skibe og havnefaciliteter;
1.2 de områder inden for dens territorium, der er omfattet af de godkendte sikringsplaner for havnefaciliteter;
1.3 navn og kontaktadresse på de personer, der er udpeget til at stå til rådighed døgnet rundt med hensyn til at modtage og reagere på de i regel 6.2.1 nævnte sikringsalarmer fra skib til land;
1.4 navn og kontaktadresse på de personer, der er udpeget til at stå til rådighed døgnet rundt med hensyn til at modtage og reagere på enhver underretning fra en kontraherende stat, der udfører de i regel 9.3.1 nævnte kontrolforanstaltninger og foranstaltninger vedrørende overholdelse af reglerne; samt
1.5 navn og kontaktadresse på de personer, der er udpeget til at stå til rådighed døgnet rundt med hensyn til at yde rådgivning eller assistance til skibe, og som skibene kan underrette om eventuelle sikringsrelaterede bekymringer som nævnt i regel 7.2.
Den skal derefter ajourføre sådanne oplysninger, så snart der forekommer ændringer heri. Organisationen skal videreformidle oplysningerne til andre kontraherende stater til orientering for disses embedsmænd.
2 Senest den 1. juli 2004 skal enhver kontraherende stat oplyse Organisationen om navn og kontaktadresse på enhver anerkendt sikringsorganisation, som er bemyndiget til at handle på dens vegne, samt nærmere oplysninger om det særlige ansvar og betingelserne for den bemyndigelse, som er overdraget til disse organisationer. Sådanne oplysninger skal ajourføres, så snart der forekommer ændringer heri. Organisationen skal videreformidle oplysningerne til andre kontraherende stater til orientering for disse embedsmænd.
3 Senest den 1. juli 2004 skal enhver kontraherende stat videreformidle en liste til Organisationen over de godkendte sikringsplaner for de havnefaciliteter, som er beliggende inden for dens territorium, sammen med oplysning om det eller de områder, der er omfattet af hver enkelt godkendt sikringsplan for en havnefacilitet, og den tilhørende godkendelsesdato; hvorefter det skal videreformidles, når:
3.1 ændringer i det eller de områder, der er omfattet af en godkendt sikringsplan for en havnefacilitet, skal indføres eller er blevet indført. I sådanne tilfælde skal det videreformidles, hvilke ændringer der er sket i det eller de områder, der er omfattet af planen, og fra hvilken dato disse ændringer er trådt eller skal træde i kraft;
3.2 en godkendt sikringsplan for en havnefacilitet, der tidligere har figureret på den til Organisationen fremsendte liste, skal tilbagekaldes eller er blevet tilbagekaldt. I sådanne tilfælde skal det videreformidles, fra hvilken dato tilbagekaldelsen var eller bliver gældende. Underretning af Organisationen skal ske så hurtigt som praktisk muligt.
3.3 der skal foretages tilføjelser til listen over godkendte sikringsplaner for havnefaciliteter. I sådanne tilfælde skal det videreformidles, hvilket eller hvilke områder der er omfattet af planen, og godkendelsesdatoen skal angives.
4 Fra den 1. juli 2004 skal enhver kontraherende stat hvert femte år tilsende Organisationen en revideret og ajourført liste over alle de godkendte sikringsplaner, der er gældende for de havnefaciliteter, som er beliggende inden for dens territorium, og det eller de områder, som er omfattet af hver af de godkendte sikringsplaner for havnefaciliteter, samt de tilhørende godkendelsesdatoer (tillige med godkendelsesdatoer for enhver ændring hertil). Denne liste overflødiggør og erstatter alle de oplysninger, der er formidlet til Organisationen i henhold til stk. 3 i løbet af de foregående fem år.
5 Enhver kontraherende stater skal underrette Organisationen om, at der er indgået en aftale i henhold til regel 11. Underretningen skal indeholde følgende:
5.1 navnene på de kontraherende stater, som har indgået aftalen;
5.2 de havnefaciliteter og faste ruter, som er omfattet af aftalen;
5.3 tidsintervallet for revision af aftalen;
5.4 aftalens ikrafttrædelsesdato; og
5.5 oplysninger om eventuelle høringer af andre kontraherende stater.
Herefter skal den så hurtigt, som det er praktisk muligt, videreformidle oplysninger herom til Organisationen, når aftalen ændres eller udløber.
6 Enhver kontraherende stat, der i henhold til bestemmelserne i regel 12 tillader ækvivalente sikringsarrangementer for et skib, der er berettiget til at føre dens flag, eller for en havnefacilitet, der er beliggende inden for dens territorium, skal underrette Organisationen herom i detaljer.
7 Organisationen skal stille oplysninger, der er videreformidlet i henhold til stk. 3, til rådighed for andre kontraherende stater, når den anmodes herom.
Bilag 15
Kapitel XII - Yderligere sikkerhedsforanstaltninger for bulkskibe
Regel 1 Definitioner
Regel 2 Anvendelsesområde
Regel 3 Plan for gennemførelse
Regel 4 Bulkskibes lækstabilitet
Regel 5 Bulkskibes konstruktionsstyrke
Regel 6 Konstruktionskrav og andre krav til bulkskibe
Regel 7 Syn og vedligehold af bulkskibe
Regel 8 Oplysninger om opfyldelse af krav til bulkskibe
Regel 9 Krav til bulkskibe, der ikke kan opfylde regel 4.3
Regel 10 Oplysning om lastens massefylde
Regel 11 Lasteinstrumenter
Regel 12 Vandstandsalarmer i lastrum, ballasttanke og tomme rum
Regel 13 Adgang til pumpesystemer
Regel 14 Begrænsning ved sejlads med tomme lastrum
Regel 1 Definitioner
Følgende definitioner gælder for dette kapitel:
1 »Bulkskib«: Et skib, hvis primære formål er at transportere tørlast i bulk, og som omfatter skibstyper som malmskibe og kombinationsskibe.1)
2 »Bulkskib med enkeltklædning«: Et bulkskib, som defineret i stk. 1, i hvilket
2.1 en del af lastrummet begrænses af sideklædningen, eller
2.2 et eller flere lastrum begrænses af en dobbeltklædning, hvor den indbyrdes afstand målt vinkelret på sideklædningen er mindre end 760 mm i bulkskibe bygget før 1. januar 2000, eller mindre end 1000 mm i bulkskibe bygget den 1. januar 2000 eller senere.
Disse skibe omfatter kombinationsskibe, hvor en del af lastrummet er begrænset af sideklædningen.
3 »Bulkskib med dobbeltklædning«: Et bulkskib, som defineret i stk. 1, i hvilket alle lastrum begrænses af en dobbeltklædning med en indbyrdes afstand, der er større end angivet i stk. 2.2.
4 »Dobbeltklædning«: En konstruktion, hvor skibets side udgøres af en sideklædning og et langskibsskot, der strækker sig fra dobbeltbunden til dækket. Hoppertanke og topvingetanke kan udgøre en integreret del af dobbeltklædningen.
5 »Længde«: Et bulkskibs længde er den længde, som er defineret i den gældende Internationale Konvention om Lastelinier.
6 »Bulklast«: Ethvert materiale, bortset fra væsker eller gas, som består af en kombination af partikler, granulater eller større materialestykker, generelt af ensartet sammensætning og som lastes direkte i skibets lastrum uden yderligere emballering.
7 »Standarden for styrken af skot og dobbeltbund i bulkskibe« er »Standards for the evaluation of scantlings of the transverse watertight vertically corrugated bulkhead between the two foremost cargo holds and for the evaluation of allowable hold loading of the foremost cargo hold«, som er vedtaget ved resolution 4 den 27. november 1997 på Konferencen mellem de Kontraherende Regeringer til den Internationale Konvention om Sikkerhed for Menneskeliv på Søen, 1974, og som kan ændres af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer er vedtaget, trådt i kraft og bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS konventionen vedrørende de ændringsprocedurer, der finder anvendelse på andre tillæg end kapitel I.
8 »Bulkskibe bygget« betyder bulkskibe, hvor kølen er lagt eller et tilsvarende byggestadium er opnået.
9 »Et tilsvarende byggestadium« betyder det stadium, hvor
9.1 et byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes; og
9.2 samling af dette skib er påbegyndt og omfatter mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogvægt, hvis denne er mindre.
10 »Bredde (B)«: Et bulkskibs bredde er den bredde, som er defineret i den gældende Internationale Konvention om Lastelinier.
Regel 2 Anvendelsesområde
Bulkskibe skal opfylde kravene i dette kapitel sammen med de krav, der er relevante i andre kapitler.
Regel 3 Plan for gennemførelse
Bulkskibe, der er bygget før 1. juli 1999 og for hvilke reglerne 4 eller 6 gælder, skal opfylde de nævnte regler efter følgende tidsplan, idet der refereres til bestemmelserne om skærpede syn i kapitel XI-1, regel 2:
1. Bulkskibe, som den 1. juli 1999 er 20 år gamle eller mere, skal opfylde bestemmelserne fra datoen for det første mellemliggende syn eller det første fornyelsessyn efter 1. juli 1999, alt efter hvad der måtte komme først;
2. Bulkskibe, som den 1. juli 1999 er 15 år gamle eller mere, men under 20 år, skal opfylde bestemmelserne fra datoen for det første fornyelsessyn efter 1. juli 1999, dog ikke senere end 1. juli 2002; og
3. Bulkskibe, som den 1. juli 1999 er under 15 år gamle, skal opfylde bestemmelserne fra datoen for det første fornyelsessyn efter den dato, hvor skibet er 15 år gammelt, dog ikke senere end den dato, hvor skibet er 17 år gammelt.
Regel 4 Bulkskibes lækstabilitet
1 Bulkskibe med en længde på 150 meter og derover, bygget med enkeltklædning og beregnet til at transportere bulklast med en massefylde på 1000 kg/m 3 og derover, som er bygget den 1. juli 1999 eller senere, skal være i stand til at modstå vandfyldning af ethvert lastrum i alle lastekonditioner og holde sig flydende i en tilfredsstillende ligevægtskondition som angivet i stk. 4, når det er lastet til sommerlastelinien.
2 Bulkskibe med en længde på 150 meter og derover, bygget med dobbeltklædning, hvor langskibsskottet er placeret i en afstand fra skibssiden målt vinkelret på centerlinien ved den tildelte sommerlastelinie mindre end B/5, eller 11,5 m hvis dette tal er mindre, som er beregnet til at transportere bulklast med en massefylde på 1000 kg/m 3 og derover, og som er bygget den 1. juli 2006 eller senere, skal være i stand til at modstå vandfyldning af ethvert lastrum under alle lastekonditioner og holde sig flydende i en tilfredsstillende ligevægtskondition som angivet i stk. 4, når det er lastet til sommerlastelinien.
3 Bulkskibe med en længde på 150 meter og derover, bygget med enkeltklædning og beregnet til at transportere bulklast med en massefylde på 1780 kg/m 3 og derover, som er bygget før 1. juli 1999, skal være i stand til at modstå vandfyldning af det forreste lastrum under alle lastekonditioner og holde sig flydende i en tilfredsstillende ligevægtskondition som angivet i stk. 4, når det er lastet til sommerlastelinen. Dette krav skal opfyldes i overensstemmelse med tidsplanen for gennemførelsen i regel 3.
4 Under forbehold af bestemmelserne i stk. 7 skal ligevægtskonditionen efter vandfyldning være i overensstemmelse med ligevægtskonditionen anført i bilaget til resolution A. 320(IX) – »Regulation equivalent to regulation 27 of the International Convention of Load Lines, 1966«, ændret ved resolution A. 514(13). Den tænkte vandfyldning behøver kun at udgøre en fyldning af lastrummet til vandstanden uden for skibet i denne kondition. Fyldbarheden af et lastet lastrum sættes til 0,9 og fyldbarheden af et tomt lastrum sættes til 0,95, medmindre en anden relevant fyldbarhed for en bestemt last antages for det rumfang, som er optaget af last, og en fyldbarhed på 0,95 antages for det resterende rumfang af lastrummet.
5 Bulkskibe, bygget før juli 1999, som har fået tildelt reduceret fribord i overensstemmelse med regel 27(7) i den Internationale Konvention om Lastelinier, 1966, vedtaget den 5. april 1966, kan antages at opfylde stk. 3 i denne regel.
6 Bulkskibe, som har fået tildelt reduceret fribord i overensstemmelse med stk. (8), regel 27 i den Internationale Konvention om Lastelinier, 1966, vedtaget ved resolution A. 320(IX) og ændret ved resolution A. 514(13), kan antages at opfylde stk. 1 eller 2, alt efter hvad der måtte være relevant.
7 Bulkskibe, som har fået tildelt reduceret fribord i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 27(8), angivet i bilag B i Protokollen af 1988 til den Internationale Konvention om Lastelinier, 1966, skal opfylde Protokollens relevante bestemmelser om ligevægtskondition efter vandfyldning.
Regel 5 Bulkskibes konstruktionsstyrke
1 Bulkskibe med en længde på 150 meter og derover, bygget med enkeltklædning og beregnet til transport af bulklast med en massefylde på 1000 kg/m 3 og derover, skal have tilstrækkelig styrke til at modstå vandfyldning af ethvert lastrum under alle laste- og ballastkonditioner, hvor der tages hensyn til den dynamiske effekt fra forekomsten af vand i lastrummet og til anbefalinger vedtaget af Organisationen.2)
2 Bulkskibe med en længde på 150 meter og derover, bygget med dobbeltklædning, hvor langskibsskottet er placeret i en afstand fra skibssiden målt vinkelret på centerlinien ved den tildelte sommerlastelinie på mindre end B/5, eller 11,5 m hvis dette tal er mindre, som er beregnet til at transportere bulklast med en massefylde på 1000 kg/m 3 og derover, og som er bygget den 1. juli 2006 eller senere, skal opfylde bestemmelserne i stk. 1 om konstruktionens styrke.
Regel 6 Konstruktionskrav og andre krav til bulkskibe
1 Bulkskibe med en længde på 150 meter og derover, bygget med enkeltklædning, som transporterer bulklast med en massefylde på 1780 kg/m 3 og derover, og som er bygget før 1. juli 1999, skal opfylde kravene i denne regel i overensstemmelse med tidsplanen for gennemførelsen i regel 3.
1.1 Det tværskibs vandtætte skot mellem de to forreste lastrum samt dobbeltbunden i det forreste lastrum skal have tilstrækkelig styrke til at modstå vandfyldning af det forreste lastrum i overensstemmelse med standarden for styrken af skot og dobbeltbund i bulkskibe, idet der samtidigt tages hensyn til den dynamiske effekt fra forekomsten af vand i lastrummet. Med hensyn til denne regel er standarden for styrken af skot og dobbeltbund i bulkskibe obligatorisk.
1.2 Når forstærkning af dobbeltbunden og det tværskibs vandtætte skot skal vurderes i forhold til kravene i stk. 1.1, kan følgende begrænsninger anvendes:
1.2.1 begrænsning i fordeling af lastens vægt mellem lastrummene; og
1.2.2 begrænsning af den maksimale dødvægt.
1.2.3 Bulkskibe, der anvender én eller begge begrænsninger i stk. 1.2.1 og 1.2.2 for at opfylde stk. 1.1, skal altid efterkomme disse begrænsninger, når bulklaster med en massefylde på 1780 kg/m 3 og derover transporteres.
2 Bulkskibe med en længde på 150 meter og derover, som er bygget 1. juli 2006 eller senere, skal i alle områder med dobbeltklædning opfylde følgende krav:
2.1 Primære afstivninger af dobbeltklædningen må ikke placeres i lastrummet.
2.2 Under forbehold af nedenstående bestemmelser må afstanden mellem inder- og yderklædning ikke være mindre end 1000 mm målt vinkelret på klædningen. Dobbeltklædningen skal tillade adgang for inspektion som angivet i kapitel II-1, regel 3-6, samt i de tekniske bestemmelser, der henviser hertil.
2.2.1 Nedenstående afstande er ikke krævet ved krydsforbindelser eller ved knæ i tværskibs og langskibs afstivning.
2.2.2 Den mindste afstand for passage i dobbeltklædningen ved forhindringer som rør eller lejdere må ikke være under 600 mm.
2.2.3 Når inder- og yderklædning er tværskibsafstivet, må den mindste afstand mellem afstivningen ikke være under 600 mm.
2.2.4 Når inder- og yderklædning er langskibsafstivet, må den mindste afstand mellem afstivningen ikke være under 800 mm. Udenfor den parallelle del af lastrumsområdet kan afstanden reduceres, når det på grund af konstruktionen er nødvendigt, men den må ikke være under 600 mm.
2.2.5 Den mindste afstand nævnt ovenfor er den korteste afstand målt mellem afstivningen på inder- og yderklædning.
3 Rum i dobbeltklædning, bortset fra topvingetanke, må ikke benyttes til transport af last.
4 I bulkskibe med en længde på 150 meter og derover, som transporterer bulklast med en massefylde på 1000 kg/m 3 og derover, og som er bygget 1. juli 2006 eller senere gælder:
4.1 Lastrummene skal være konstrueret, så der kan lastes og losses med almindelige laste- og lossemidler uden risiko for skader, som påvirker konstruktionens sikkerhed.
4.2 Der skal være sikkerhed for en effektiv forbindelse mellem sideklædningens konstruktion og den øvrige del af skroget.
4.3 Lastområdet skal konstrueres, så en skade på en enkel afstivning ikke fører til kollaps af hele den afstivede plade.
Regel 7 Syn og vedligehold af bulkskibe
1 Et bulkskib med en længde på 150 meter eller derover, bygget med enkeltklædning og bygget før 1. juli 1999, som er 10 år gammelt eller mere, må ikke transportere bulklast med en massefylde på 1780 kg/m 3 eller derover, medmindre det med tilfredsstillende resultat har fået foretaget enten:
1.1 et periodisk syn i overensstemmelse med det skærpede inspektionsprogram i kapitel XI-1, regel 2; eller
1.2 et syn af alle lastrum i samme omfang som det periodiske syn i det skærpede inspektionsprogram i kapitel XI-1, regel 2.
2 Bulkskibe skal opfylde bestemmelserne om vedligehold i kapitel II-1, regel 3-1 og i »Standards for owners’ inspection and maintenance of bulk carrier hatch covers«, som er vedtaget af Organisationen ved resolution MSC. 169(79), og som kan ændres af Organisationen, når sådanne ændringer er vedtaget og trådt i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS konventionen om de ændringsprocedurer, der gælder for andre kapitler end kapitel I.
Regel 8 Oplysninger om opfyldelse af krav til bulkskibe
1 Det hæfte, der kræves i kapitel VI, regel 7.2, skal påtegnes af Administrationen eller på vegne af denne, for at angive at regel 4, 5, 6 og 7, alt efter hvilke der er relevante, er opfyldt.
2 Enhver begrænsning, der er pålagt transporten af bulklaster med massefylde på 1780 kg/m 3 og derover i overensstemmelse med kravene i regel 6 og 14, skal identificeres og indføres i det i stk. 1 nævnte hæfte.
3 Et bulkskib, for hvilket stk. 2 gælder, skal være permanent mærket på siden, midtskibs i bagbord og styrbord side, med en udfyldt ligesidet trekant, hvis sider er på 500 mm, med spidsen placeret 300 mm under dækslinien og malet i en farve, som er i kontrast til farven på skroget.
Regel 9 Krav til bulkskibe, der ikke kan opfylde regel 4.3
For bulkskibe, bygget før 1. juli 1999 og for hvilke regel 4.3 gælder, som er konstrueret med et utilstrækkeligt antal vandtætte tværskibsskotter til at kunne opfylde reglens krav, kan Administrationen tillade lempelse med hensyn til anvendelse af reglerne 4.3 og 6, på betingelse af at de opfylder følgende krav:
1. For det forreste lastrum skal inspektioner, som er krævet ved det årlige syn i det skærpede inspektionsprogram i kapitel XI-1, regel 2, erstattes af de tilsvarende inspektioner fra det mellemliggende syn af lastrum.
2. Skibene skal forsynes med vandstandsalarmer i alle lastrum og i tunneler for lasttransportører, som giver en hørbar og visuel alarm på kommandobroen, og som er godkendt af Administrationen eller af en organisation anerkendt af denne i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel XI-1, regel 1.
3. Skibene skal forsynes med detaljerede oplysninger om scenarier med vandfyldning af lastrum. Oplysningerne skal indeholde detaljerede instruktioner om beredskab for evakuering efter bestemmelserne i afsnit 8 i Den Internationale Kode om Sikker Skibsdrift (ISM-koden) og anvendes som grundlag for træning og øvelser med besætningen.
Regel 10 Oplysning om lastens massefylde
1 Inden et bulkskib lastes, skal afskiberen angive lastens massefylde ud over at sørge for de lasteinformationer, som er krævet i kapitel VI, regel 2.
2 I bulkskibe, der omfattes af regel 6, skal lastens massefylde bekræftes af et godkendt prøveinstitut3) hvis den er angivet til at ligge mellem 1250 kg/m 3 og 1780 kg/m 3 , medmindre skibet opfylder alle relevante krav i dette kapitel vedrørende transport af bulklaster med en massefylde på 1780 kg/m 3 og derover.
Regel 11 Lasteinstrumenter
Denne regel gælder for bulkskibe uanset tidspunktet for skibets bygning.
1 Bulkskibe med en længde på 150 meter og derover skal være forsynet med et lasteinstrument, der kan angive skrogbjælkens forskydningskræfter og bøjningsmomenter, idet der tages hensyn til anbefalingen vedtaget af Organisationen.4)
2 Bulkskibe med en længde på 150 meter og derover, bygget før 1. juli 1999, skal opfylde stk. 1 senest ved det første mellemliggende eller periodiske syn efter 1. juli 1999.
3 Bulkskibe med en længde under 150 meter, som er bygget 1. juli 2006 eller senere, skal være forsynet med et lasteinstrument, der kan beregne skibets intaktstabilitet. Programmer til beregning af stabilitet skal godkendes af Administrationen og skal kunne beregne standard konditioner, som kan anvendes i forbindelse med de godkendte stabilitetsoplysninger.
Regel 12 Vandstandsalarmer i lastrum, ballasttanke og tomme rum
Denne regel gælder for bulkskibe uanset tidspunktet for skibets bygning.
1 Bulkskibe skal udstyres med vandstandsalarmer
1.1 i hvert lastrum, som afgiver hørlige og synlige alarmer; én alarm, når vandstanden når en højde på 0,5 m målt fra lastrummets bund, og en anden alarm, når vandstanden overstiger 15% af lastrummets dybde, eller 2,0 m hvis dette er lavere. På bulkskibe, for hvilke regel 9.2 gælder, er det kun nødvendigt at installere sidstnævnte alarm. Vandstandsalarmen skal anbringes i lastrummets agterende. I lastrum, der anvendes til vandballast, kan der installeres en anordning, der tilsidesætter alarmen. De synlige alarmer skal tydeligt skelne mellem alarmernes placering i hvert lastrum;
1.2 i hver ballasttank foran det i kapitel II-1/12 krævede kollisionsskot, som afgiver en hørlig og synlig alarm, når vandet i tanken når et niveau, der ikke overstiger 10% af tankens kapacitet. Der kan installeres en anordning, som undertrykker alarmen, når tanken er i brug; og
1.3 i alle tomme rum foran det forreste lastrum, bortset fra kædekasser, som afgiver en hørlig og synlig alarm ved en vandstand på 0,1 m over bunden. Det er ikke nødvendigt at installere alarmer i lukkede rum, hvor rumfanget ikke overstiger 0,1% af skibets maksimale deplacement.
2 De i stk. 1 nævnte hørlige og synlige alarmer skal anbringes på kommandobroen.
3 Bulkskibe, der er bygget før den 1. juli 2004, skal opfylde denne regel senest på datoen for det første årlige syn, mellemliggende syn eller fornyelsessyn, der skal udføres på skibet efter den 1. juli 2004, alt efter hvilket syn, der skal gennemføres først.
Regel 13 Adgang til pumpesystemer 5)
Denne regel gælder for bulkskibe uanset tidspunktet for skibets bygning.
1 På bulkskibe skal midlerne til dræning og pumpning af ballasttanke foran kollisionsskottet samt af tomme rum foran forreste lastrum kunne igangsættes fra et umiddelbart tilgængeligt, lukket rum, der er beliggende, så det er tilgængeligt fra kommandobroen eller fra maskinkontrolrummet, uden at man behøver passere udsatte fribordsdæk eller overbygningsdæk. Hvor rør til disse tanke eller rum er ført igennem kollisionsskottet, kan det som alternativ til bestemmelsen i kapitel II-1/12 accepteres, at ventiler fjernbetjenes ved hjælp af en anordning, som er placeret i overensstemmelse med denne regel.
2 Bulkskibe, der er bygget før den 1. juli 2004, skal opfylde kravene i denne regel senest på datoen for det første mellemliggende syn eller fornyelsessyn, der skal udføres på skibet efter den 1. juli 2004, dog senest den 1. juli 2007.
Regel 14 Begrænsning ved sejlads med tomme lastrum
Bulkskibe med en længde på 150 meter og derover, bygget med enkeltklædning, som transporterer bulklast med en massefylde på 1780 kg/m 3 og derover, må ikke sejle med noget lastrum, der er belastet mindre end 10% af rummets maksimalt tilladte belastning, når skibet har opnået en alder af 10 år, hvis de ikke opfylder bestemmelserne i regel 5.1 og i »Standards and criteria for side structures of bulkcarriers of single-side skin construction«, som er vedtaget af Organisationen ved resolution MSC. 168(79), og som kan ændres af Organisationen, når sådanne ændringer er vedtaget og trådt i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS konventionen om de ændringsprocedurer, der gælder for andre kapitler end kapitel I.
Bilag 16
Kapitel XIII - Verifikation af overholdelse
Regel 1 Definitioner
Regel 2 Anvendelse
Regel 3 Verifikation af overholdelse
Regel 1 Definitioner
1 »Audit« betyder en systematisk, uafhængig og dokumenteret proces med det formål at indhente vidnesbyrd gennem auditter og evaluere disse objektivt med henblik at afgøre, i hvilken udstrækning kriterierne for auditten er opfyldt.
2 »Auditordning« betyder IMO’s auditordning for medlemsstaterne (IMO Member State Audit Scheme), som fastlagt af Organisationen og under hensyntagen til de af Organisationen udarbejdede retningslinjer.1)
3 »Implementeringskoden« betyder IMO’s kode for implementering af instrumenter (IMO Instruments Implementation Code (III Code)), som vedtaget af Organisationen ved resolution A. 1070(28).
4 »Auditstandard« betyder implementeringskoden.
Regel 2 Anvendelse
Kontraherende parter skal anvende bestemmelserne i implementeringskoden, når de udfører deres forpligtelser og påtager sig deres ansvar i henhold til SOLAS-konventionen.
Regel 3 Verifikation af overholdelse
1 Enhver kontraherende part skal underkastes periodiske auditter af Organisationen i overensstemmelse med auditstandarden med henblik på at verificere overholdelsen og gennemførelsen af SOLAS-konventionen.
2 Organisationens generalsekretær skal være ansvarlig for administrationen af auditordningen på grundlag af de af Organisationen udarbejdede retningslinjer.2)
3 Enhver kontraherende part skal være ansvarlig for at facilitere afholdelsen af auditten og implementeringen af et handlingsprogram med henblik på at håndtere iagttagelser på grundlag af de af Organisationen udarbejdede retningslinjer.3)
4 Auditter af alle kontraherende parter skal:
4.1 baseres på en overordnet tidsplan, der er udarbejdet af Organisationens generalsekretær, under hensyntagen til de af Organisationen udarbejdede retningslinjer;4) og
4.2 udføres med periodiske intervaller under hensyntagen til de af Organisationen udarbejdede retningslinjer.5)
Bilag 17
Kapitel XIV - Sikkerhedsforanstaltninger for skibe i polare farvande
Regel 1 Definitioner
Regel 2 Anvendelse
Regel 3 Krav til skibe omfattet af dette kapitel
Regel 4 Alternativt design og alternative arrangementer
Regel 1 Definitioner
Ved anvendelsen af dette kapitel gælder følgende definitioner:
1 "Polarkoden" er den internationale kode for skibe i polare farvande, der består af en indledning samt del I-A og II-A og del I-B og II-B, som vedtaget ved resolution MSC. 385(94) og IMO's miljøkomité (MEPC),1) med ændringer, forudsat at:
1.1 ændringer til de sikkerhedsrelaterede bestemmelser i polarkodens indledning og del I-A er vedtaget, trådt i kraft og bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS-konventionen vedrørende de ændringsprocedurer, som finder anvendelse på andre tillæg end kapitel I; og
1.2 ændringer til polarkodens del I-B vedtages af IMO's søsikkerhedskomité (MSC) i overensstemmelse med dennes forretningsorden.
2 "Antarktis" er havområdet syd for 60° sydlig breddegrad.
3 "Arktiske farvande" er farvande, der er beliggende nord for en linje fra breddegraden 58°00'. 0 N og længdegraden 042°00'. 0 V til breddegraden 64°37'. 0 N, længdegraden 035°27'. 0 V og derfra via en kompaslinje til breddegraden 67°03'. 9 N, længdegraden 026°33'. 4 V og derfra via en kompaslinje til breddegraden 70°49'. 56 N og længdegraden 008°59'. 61 V (Sørkapp, Jan Mayen) og via den sydlige kyst af Jan Mayen til 73°31'. 6 N og 019°01'. 0 Ø ved Bjørnøya, og derfra via en storcirkellinje til breddegraden 68°38'. 29 N og længdegraden 043°23'08 Ø (Cap Kanin Nos) og derfra via den nordlige kyst af det asiatiske kontinent østpå til Beringstrædet og derfra fra Beringstrædet vestpå til breddegraden 60° N så langt som til Il'pyrskiy og langs den 60. nordlige breddegrad østpå så langt som til og inklusive Etolin-strædet og derfra via den nordlige kyst af det nordamerikanske kontinent så langt sydpå som til breddegraden 60° N og derfra østpå langs breddegraden 60° N til længdegraden 056°37'. 1 V og derfra til breddegraden 58°00'. 0 N, længdegraden 042°00'. 0 V.
4 "Polare farvande" er arktiske farvande og/eller det antarktiske område.
5 "Skib bygget" betyder et skib, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende byggestadium.
6 "Tilsvarende byggestadium" betyder det stadium, hvor:
6.1 et byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes, og;
6.2 samling af dette skib er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogvægt, hvis denne er mindre.
Regel 2 Anvendelse
1 Dette kapitel gælder for passagerskibe uanset størrelse og lastskibe med en bruttotonnage på 500 og derover i international fart, når de opererer i polare farvande.
2 Skibe bygget før den 1. januar 2017 skal opfylde de relevante krav i polarkoden ved det førstkommende mellemliggende syn eller fornyelsessyn efter den 1. januar 2018, alt efter hvad der måtte forekomme først.
3 Ved anvendelsen af polarkodens del I-A bør der tages højde for den yderligere vejledning, der er indeholdt i polarkodens del I-B.
4 Dette kapitel gælder ikke for skibe, der ejes eller drives af en kontraherende regering, og som for tiden kun anvendes i officiel og ikke-kommerciel tjeneste. Imidlertid opfordres skibe, der ejes eller drives af en kontraherende regering, og som for tiden kun anvendes i officiel og ikke-kommerciel tjeneste til at agere på en måde, der – så vidt der er rimeligt og praktisk muligt – er i overensstemmelse med dette kapitel.
5 Intet i dette kapitel skal skade staters rettigheder eller forpligtelser i henhold til international lovgivning.
Regel 3 Krav til skibe omfattet af dette kapitel
1 Skibe omfattet af dette kapitel skal opfylde de sikkerhedsrelaterede krav i polarkodens indledning og del I-A og skal – ud over hvad der kræves i kodens regel I/7, I/8, I/9 og I/10 – synes og certificeres som angivet i koden.
2 Skibe omfattet af dette kapitel, til hvilke der er udstedt et certifikat i henhold til bestemmelserne i stk. 1, skal underkastes den kontrol, der er fastlagt i regel I/19 og XI-1/4. I forbindelse med dette formål skal sådanne certifikater behandles som certifikater udstedt i henhold til regel I/12 eller I/13.
Regel 4 Alternativt design og alternative arrangementer
1 Formålet med denne regel er at tilvejebringe en metodik for alternativt design og alternative arrangementer i forbindelse med struktur, maskineri og elektriske installationer, brandsikkerhed og redningsmidler og redningsarrangementer.
2 Strukturelle arrangementer, maskineri og elektriske installationer, design og arrangement af brandsikkerhed samt redningsmidler og redningsarrangementer kan afvige fra de præskriptive krav i polarkodens kapitel 3, 6, 7 og 8, forudsat at det alternative design og de alternative arrangementer opfylder hensigten med de relevante mål og funktionelle krav og frembyder et sikkerhedsniveau svarende til det i disse kapitler tilsigtede.
3 Når de alternative designs eller arrangementer afviger fra de præskriptive krav i polarkodens kapitel 3, 6, 7 og 8, skal der udføres en teknisk analyse, evaluering og godkendelse af designet og arrangementerne baseret på de af Organisationen2) godkendte retningslinjer.
4 Evt. alternative designs og arrangementer, der afviger fra de præskriptive krav skal angives i polarcertifikatet og skibets manual for drift i polare farvande (Polar Water Operational Manual), som krævet i polarkoden, idet de tekniske og driftsmæssige forholdsregler og betingelser for den tilladte afvigelse ligeledes skal defineres.
Bilag 18
Kapitel XV - Sikkerhedsforanstaltninger for skibe, der transporterer industripersonale
Regel 1 Definitioner
Regel 2 Generelt
Regel 3 Anvendelse
Regel 4 Anvendelse af andre kapitler
Regel 5 Krav
Regel 1 Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
1 Industrielt personale (IP) : alle personer, der transporteres eller indkvarteres om bord med henblik på offshore-industrielle aktiviteter, der udføres om bord på andre skibe og/eller offshore-anlæg.
2 IP-koden : den internationale kode for sikkerhed for skibe, der transporterer industripersonale, som vedtaget af Søfartssikkerhedskomitéen ved resolution MSC. 527(106), med eventuelle ændringer, forudsat at sådanne ændringer vedtages, træder i kraft og får virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i denne konvention om ændringsprocedurer for andre bilag end kapitel I.
3 Offshore-industrielle aktiviteter forstås opførelse, vedligeholdelse, nedlukning, drift eller service af offshore-faciliteter i forbindelse med, men ikke begrænset til, efterforskning og udnyttelse af ressourcer inden for sektoren for vedvarende energi eller kulbrinteenergi, akvakultur, havminedrift eller lignende aktiviteter.
4 HSC-koden : den internationale sikkerhedskode for højhastighedsfartøjer fra 2000, vedtaget af Søfartssikkerhedskomitéen ved resolution MSC. 97(73), med eventuelle ændringer, forudsat at sådanne ændringer vedtages, træder i kraft og får virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i denne konvention om ændringsprocedurer for andre bilag end kapitel I.
Regel 2 Generelt
1 Hvor der i IP-koden henvises til krav til passagerskibe, skal de tilsvarende krav til lastskibe overholdes.
2 I forbindelse med dette kapitel betragtes industrielt personale ikke som passagerer.
3 Når antallet af industrielt personale er angivet som et parameter i dette kapitel eller i IP-koden, skal det være det samlede antal industrielt personale, specialpersonale 1 og passagerer om bord, idet antallet af passagerer ikke må overstige 12.
4 Uanset bestemmelserne i regel 2.1 ovenfor skal et skib, der er certificeret i overensstemmelse med kravene i dette kapitel og IP-koden, for højhastighedsfartøjer, som kapitel X finder anvendelse på, og uanset bestemmelserne i kapitel 2-12 og 18 i HSC-koden, anses for at have opfyldt kravene i kapitel 2-12 og 18 i HSC-koden.
Regel 3 Anvendelse
1 Medmindre andet udtrykkeligt er fastsat, finder dette kapitel anvendelse på fragtskibe og højhastighedslastskibe med en bruttotonnage på 500 og derover, som er bygget den 1. juli 2024 eller senere, og som befordrer industrielt personale på flere end 12 personer.
2 Fragtskibe, der er bygget før den 1. juli 2024, og som af Administrationen er godkendt til at befordre industrielt personale på flere end 12 personer i overensstemmelse med de anbefalinger, der er udarbejdet af Organisationen, skal opfylde regel III/1, III/2 (undtagen punkt 2.1.7), IV/7 og IV/8 i IP-koden ved det første mellemliggende syn eller fornyelsessyn, alt efter hvad der indtræffer først, efter den 1. juli 2024.
3 Højhastighedslastskibe, der er bygget før den 1. juli 2024, og som af administrationen er godkendt til at befordre industrielt personale på flere end 12 personer i overensstemmelse med de anbefalinger, der er udarbejdet af Organisationen1), skal opfylde regel III/1, III/2 (undtagen punkt 2.1.7), V/7 og V/8 i IP-koden ved det tredje periodiske syn eller første fornyelsessyn, alt efter hvad der indtræffer først, efter den 1. juli 2024.
4 Fragtskibe og højhastighedslastskibe, uanset byggedato, som før den 1. juli 2024 ikke har fået tilladelse af Administrationen til at befordre industrielt personale på flere end 12 personer på grundlag af de anbefalinger, som Organisationen harudarbejdet2), skal opfylde og certificeres i overensstemmelse med dette kapitel og IP-koden, inden de befordrer industrielt personale på flere end 12 personer om bord.
5 I dette kapitel henviser udtrykket " konstrueret" til den beskrivelse, der er givet i reglerne:
. 1 II-2/1.1.1.2.1, som suppleret med regel II-2/1.1.3 for fragtskibe, og
. 2 X/1.4, suppleret med regel X/1.5 for højhastighedslastfartøjer.
Regel 4 Anvendelse af andre kapitler
1 Reglerne for lastskibe i de øvrige kapitler i denne konvention gælder for de skibe, der er beskrevet i regel 3.1 ovenfor, med undtagelse af de ændringer, der er fastsat i dette kapitel.
2 Uanset bestemmelserne i regel 4.1 ovenfor gælder for højhastighedsfartøjer, som HSC-koden finder anvendelse på, reglerne for fragtfartøjer i denne kode, medmindre de er ændret ved dette kapitel.
Regel 5 Krav
1 Skibe og højhastighedsfartøjer, som dette kapitel finder anvendelse på, skal:
. 1 være certificeret som fragtskib eller højhastighedslastfartøj i henhold til enten kapitel I eller kapitel VIII eller kapitel X, alt efter hvad der er relevant;
. 2 opfylde kravene i IP-koden, og
. 3 ud over kravene i reglerne I/8, I/9 og I/10 eller i afsnit 1.5 til 1.9 i HSC-koden, alt efter hvad der er relevant, skal besigtiges og certificeres, som fastsat i IP-koden.
2 Skibe og højhastighedsfartøjer, som dette kapitel finder anvendelse på, og som er i besiddelse af et certifikat udstedt i henhold til bestemmelserne i regel 5.1 ovenfor, er underlagt den kontrol, der er fastsat i regel I/19 eller XI-1/4 og i 1.10 i HSC-koden, alt efter hvad der er relevant. Til dette formål skal sådanne certifikater behandles som et certifikat, der er udstedt i henhold til regel I/12 eller I/13.
Officielle noter
1) Kap. I. Der henvises til MSC-MEPC. 5/Circ. 8 on Unified interpretation of the application of regulations governed by the building contract date, the keel laying date and the delivery date for the requirements of the SOLAS and MARPOL Conventions.
2) Kap. I. Søfartsstyrelsen accepterer beregninger og afprøvninger, der udføres af anerkendte prøveinstitutter, herunder af prøveinstitutter i andre EU-medlemsstater samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen, og som giver passende og tilfredsstillende garantier af en teknisk, fagmæssig og uafhængig art. Udstyr, der er overensstemmelsesvurderet og ratmærket i henhold til Rådets direktiv 2014/90/EU af 23. juli 2014 om skibsudstyr, med senere ændringer, som trådte i kraft den 18. september 2016, og om ophævelse af Rådets direktiv 96/98/EF med senere ændringer, som trådte i kraft den 1. januar 1999, er godkendt. Der henvises til bekendtgørelse om udstyr i skibe, der gennemfører Rådets direktiv nr. 2014/90/EU, senest bekendtgørelse nr. 1493 af 11. december 2018.
3) Kap. I. Der henvises til den til enhver tid gældende regulering om anerkendelse og autorisation af organisationer, som udfører inspektion og syn af skibe, senest bekendtgørelse nr. 1294 af 24. november 2015.
4) Kap. I. Jf. bkg. nr. 845 af 1. december 1998 om måling af mindre skibe.
5) Kap. I. Jf. definition af længde i bekendtgørelse om Lastelinjer.
6) Kap. I. Der henvises til: SLS. 14/Circ. 115, as amended, on the issue of exemption certificates under the 1974 SOLAS Convention and amendments thereto and Port State concurrence with SOLAS exemptions (MSC/Circ. 606).
7) Kap. I. Der henvises til Global and uniform implementation of the harmonized system of survey and certification (HSSC) (resolution A. 883(21)), Survey guidelines under the harmonized system of survey and certification (HSSC), 2011 (resolution A. 1053(27), as may be amended), Guidelines for pre-planning of surveys in dry docks of ships which are not subject to the enhanced programme of inspections (MSC. 1/Circ. 1223), Unified interpretation of the term "first survey" referred to in SOLAS regulations (MSC. 1/Circ. 1290) and Guidelines for Administrations to ensure the adequacy of transfer of class-related matters between recognized organizations (ROs) (MSC-MEPC. 5/Circ. 2).
8) Kap. I. Ud over syn og certifikater i dette kapitel, som refererer til SOLAS 74 konventionen med senere ændringer, findes der i dette regelværk endvidere krav om syn og certifikater i andre kapitler, herunder kapitel XIII og XIV samt i koder, som regelværket henviser til
9) Der henvises til MSC/Circ. 1010 - MEPC/Circ. 382 on Communication of information on the authorization of recognized organizations (ROs), and the information collected via the Global Integrated Shipping Information System (GISIS).
10) Der henvises til Surveys and inspections of ro-ro passenger ships (resolution A. 794(19), Guidelines for unscheduled inspections of ro-ro passenger ships by flag States (MSC/Circ. 956) and Guidelines for the assessment of technical provisions for the performance of an in-water survey in lieu of bottom inspection in dry-dock to permit one dry-dock examination in any five-year period for passenger ships other than ro-ro passenger ships (MSC. 1/Circ. 1348).
11) Kap. I. Der henvises til: SLS. 14/Circ. 1, Record of approved cargo ship safety equipment.
12) Kap. I. For lastskibe bygget før den 1. januar 2002 vil det sige de regler, der var gældende på bygningstidspunktet med senere ændringer. For skibe bygget efter den 1. juni 1985, men før den 1. januar 2002 Skibstilsynets Meddelelser C med senere ændringer.
13) Kap. I. Der henvises til Guidelines for bulk carrier hatch cover surveys and owner's inspections and maintenance (MSC/Circ. 1071)
14) Kap. I. Der henvises til: PSLS. 2/Circ. 5, Circular concerning inspection of the outside of the ship’s bottom.
15) Kap. I. For lastskibe bygget før den 1. januar 2002 vil det sige de regler, der var gældende på bygningstidspunktet med senere ændringer. For skibe bygget efter den 1. juni 1985, men før 1. januar 2002, Skibstilsynets Meddelelser C med senere ændringer.
16) Kap. I. Der henvises til Ship design, construction, repair and maintenance (MSC/Circ. 1070) and Shipboard technical operating and maintenance manuals (MSC. 1/Circ. 1253).
17) Kap. I. Der henvises til Resolution A. 1073(28) on recommendation on the use of national tonnage in applying international conventions.
18) Kap. I. For lastskibe bygget før den 1. januar 2002 vil det sige de regler, der var gældende på bygningstidspunktet med senere ændringer. For skibe bygget efter den 1. juni 1985, men før 1. januar 2002, Skibstilsynets Meddelelser C med senere ændringer.
19) Kap. I. Der henvises til MSC-MEPC. 5/Circ. 1 on Recommended conditions for extending the period of validity of a certificate and to MSC-MEPC. 5/Circ. 3 on Unified interpretation of the date of completion of the survey and verification on which the certificates are based.
20) Kap. I. Der henvises til Guidance on the timing of replacement of existing certificates by the certificates issued after the entry into force of amendments to certificates in IMO instruments (MSC-MEPC. 5/Circ. 6).
21) Kap. I. Der henvises til: Resolution A. 561(14), Translation of the text of certificates.
22) Kap. I. Der henvises til Retention of original records/documents on board ships (MSC-MEPC. 4/Circ. 1) and Guidance on the timing of replacement of existing certificates by the certificates issued after the entry into force of amendments to certificates in IMO instruments (MSC-MEPC. 5/Circ. 6).
23) Kap. I. Der henvises til: Resolution A. 1052(27), procedures for port State Control og Code of good practice for port state control officers (MSC-MEPC. 4/Circ. 2).
24) Kap. I. Der henvises til MSC/Circ. 1011 - MEPC/Circ. 383 on Measures to improve port State control procedure and to MSC-MEPC. 6 circular series and to the information collected via the Global Integrated Shipping Information System (GISIS).
25) Kap. I. Der henvises til yderligere bestemmelser om undersøgelse af ulykker og hændelser til søs, som fastlagt i regel XI-1/6.
26) Kap. I. Der henvises til Resolution A. 849(20), Code for the investigation of marine casualties and incidents, som ændret ved resolution A. 884(21). Der henvises desuden til: MSC/Circ. 953 – MEPC/Circ. 372: Reports on marine casualties and incidents. Revised harmonized reporting procedures – Reports required under SOLAS regulation I/21 and MARPOL 73/78 articles 8 and 12, samt til lov nr. 457 af 18. maj 2011 om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs, bekendtgørelse nr. 585 af 8. juni 2011 for Grønland om undersøgelse af ulykker til søs. Endvidere henvises der til resolution MSC 255(84) »Adop tion of the code of the international standards and recommended practices for a safety investigation into a marine casualty or marine incident (Casualty Investigation Code)«.
1) Kap. II-1. Der henvises til Unified interpretation on the application of regulations governed by the building contract date, the keel laying date and the delivery date for the requirements of the SOLAS and MARPOL Conventions (MSC-MEPC. 5/Circ. 8).
2) Kap. II-1. Der henvises til Unified interpretations of “unforeseen delay in delivery of ships” MSC1/Circ. 1247).
3) Kap. II-1. Der henvises til ”Guidelines for maintenence and repair of protective coatings ( SC 1.1/Circ. 1330)”
4) Kap. II-1. Der henvises til: Resolution MSC. 62(67), Guidelines for safe access to tanker bows.
5) Kap. II-1. Der henvises til Resolution MSC. 35(63), Guidelines on emergency towing arrangements for tankers, med ændringer.
6) Kap. II-1. Der henvises til Resolution MSC. 35(63), Guidelines on emergency towing arrangements for tankers, med ændringer
7) Kap. II-1. Der henvises til MSC. 1/Circ. 1255, Guidelines for owners/operators on preparing emergency towing procedures.
8) Anvendelse af asbest er yderligere fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) Nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger
9) Kap. II-1. Opmærksomheden henledes på Kommissionens direktiv 1999/77/EF af 26.juli 1999 om begrænsning af marmarmarkedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (asbest), hvorefter de i SOLAS anførte undtagelser er bortfaldet i EU-medlemstaterne samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen.
10) Kap. II-1. Der henvises til resolution A. 1050(27), Revised, ”Recommendations for Entering Enclosed Spaces Aboard ships”.
11) Kap. II-1. Der henvises til MSC/Circ. 1135 ”As-built construction drawings to be maintained on board the ship and ashore”.
12) Refer to the Guidance on shipboard towing and mooring equipment (MSC. 1/Circ. 1175) for ships constructed on or after 1 January 2007 but before 1 January 2024 and the Guidance on shipboard towing and mooring equipment (MSC. 1/Circ. 1175/Rev. 1) for ships constructed on or after 1 January 2024.
13) Refer to the Guidelines on the design of mooring arrangements and the selection of appropriate mooring equipment and fittings for safe mooring (MSC. 1/Circ. 1619).
14) Refer to towing and mooring arrangement plan in the Guidelines on the design of mooring arrangements and the selection of appropriate mooring equipment and fittings for safe mooring ( MSC. 1/Circ. 1619) .
15) Refer to the Guidelines for inspection and maintenance of mooring equipment including lines (MSC. 1/Circ. 1620.
16) Kap. II-1. Det kan anses for urimeligt eller upraktisk for et skib at skulle opfylde bestemmelserne, når det: 1) har et lavt fribord og er udstyret med adgangsramper; eller 2) i fart mellem bestemte havne, hvor der findes passende landgangsmidler (platforme).
17) Kap. II-1. Der henvises til Guidelines for construction, installation, maintenance and inspection/survey of accommodation ladders and gangways, som udsendt i MSC. 1/Circ 1331.
18) Kap. II-1. Der henvises til Guidelines for construction, installation, maintenance and inspection/survey of accommodation ladders and gangways, som udsendt i MSC. 1/Circ 1331.
19) Kap. II-1. Der henvises til »Guidelines for the information to be included in a Ship Construction File« (MSC. 1/Circ. 1343).
20) Kap. II-1. Der henvises til punkt 1.11.1 eller 1.11.4 i supplementet til det internationale certifikat om forebyggelse af olieforurening (form B):
21) Kap. II-1. Der henvises til MSC. 1/Circ. 1421, "Guidelines on exemptions for crude oil tankers solely engaged in the carriage of cargoes and cargo handling operations not causing corrosion".
22) Kap. II-1. Der henvises til "Code on Noise levels on board ships", vedtaget af Organisationen ved resolution A. 468(XII).
23) Kap. II-1. Teksten gengiver indholdet af resolution MSC. 158(78), Adoption of technical provisions for means of access for inspections.
24) Kap. II-1. I skibe, der fører malm som last, skal de permanente adgangsmidler i vingeballasttanke være i overensstemmelse med de relevante afsnit i tabel 1 og 2.
25) Kap. II-1. Der henvises til "Guidelines for verification of damage stability requirements for tankers" (MSC. 1/Circ. 1461).
26) Kap. II-1. Der henvises til "Guidelines for verification of damage stability requirements for tankers" (MSC. 1/Circ. 1461).
27) Kap. II-1. Der henvises til "Guidelines for verification of damage stability requirements for tankers" (MSC. 1/Circ. 1461).
28) Kap. II-1. 1 For så vidt angår offshore-forsyningsfartøjer med en længde ikke over 100 m (L), gælder "Guidelines for the design and construction of offshore supply vessels, 2006" (resolution MSC. 235(82), som ændret ved resolution MSC. 335(90); eller . 2 For så vidt angår skibe til særlige formål, "Code of safety for special purpose ships, 2008" (resolution MSC. 266(84).
29) Kap. II-1. Der henvises til “Code on intact stability for all types of ships covered by IMO instruments" (resolution A. 749(18), som ændret) og “International Code on Intact Stability 2008" (resolution MSC 267(85)).
30) Kap. II-1. Der henvises ligeledes til "Guidelines for the preparation of intact stability information" (MSC/Circ. 456) og "Revised guidance to the master for avoiding dangerous situations in adverse weather and sea conditions" (MSC. 1/Circ. 1228).
31) Kap. II-1. Da IMO’s søsikkerhedskomité (MSC) vedtog bestemmelserne, som er indeholdt i afsnit B til B-4 bad komitéen Administrationerne om at bemærke, at bestemmelserne bør anvendes sammen med de forklarende noter som er udviklet af Organisationen for at sikre en ensartet håndhævelse.
32) Kap. II-1. Jf. Rekommendation om en standardmetode til påvisning af, at kravene til krydsfyldningsarrangementer i passagerskibe er opfyldt. Rekommandationen er vedtaget af Organisationen ved resolution MSC. 362(92), med eventuelle ændringer.
33) Kap. II-1. Der henvises til "Interim Explanatory Notes for the assessment of passenger ship systems’ capabilities after a fire or flooding casualty" (MSC. 1/Circl. 1369).
34) Kap. II-1. Der henvises til "Guidelines on operational information for masters of passenger ships for safe return to port by own power or under tow" (MSC. 1/Circ. 1400) for skibe konstrueret på eller efter 1. januar 2014 men før 13. maj 2016 eller "Revised guidelines on operational information for masters of passenger ships for safe return to port" (MSC. 1/Circ. 1532/Rev. 1) for skibe konstruret på eller efter 13. maj 2016 eller ”Guidelines on operational information for masters in case of flooding for passenger ships constructed before 1. januar 2014" (MSC. 1/Circ. 1589).
35) Refer to the following publication IEC 60529:2003:
. 1 electrical motors, associated circuits and control components; protected to IPX 7 standard;
. 2 door position indicators and associated circuit components; protected to IPX 8 standard; and
. 3 door movement warning signals; protected to IPX 6 standard.
Other arrangements for the enclosures of electrical components may be fitted provided the Administration is satisfied that an equivalent protection is achieved. The water pressure IPX 8 shall be based on the pressure that may occur at the location of the component during flooding for a period of 36 h.
36) Refer to the Guidance notes on the integrity of flooding boundaries above the bulkhead deck of passenger ships for proper application of regulations II-1/8 and 20, paragraph 1, of SOLAS 1974, as amended (MSC/Circ. 541, as may be amended).
37) Kap. II-1. Der henvises til anbefalingen om styrke og sikring og låsearrangementer for døre i klædningen på ro-ro passagerskibe vedtaget af Organisationen ved resolution A. 793(19).
38) Kap. II-1. For passagerskibe, der er køllagt eller befinder sig på et tilsvarende konstruktionsstadium før den 1. april 1976, henvises der til Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 6 af 3. august 1995 om supplerende krav til intakt stabilitet for eksisterende passagerskibe i international fart.
39) Refer to the "Guidelines for damage control plans and information to the maste"r (MSC. 1/Circ. 1245), as amended by MSC. 1/Circ. 1570 and to the "Guidelines for verification of damage stability requirements for tanker"s (MSC. 1/Circ. 1461).
40) Kap. II-1. Der henvises til " Revised guidance for watertight doors on passenger ships which may be opened during navigation" (MSC. 1/Circ. 1564).
41) Kap. II-1. Der henvises til "Guidelines for flooding detection systems on passenger ships" (MSC. 1/Circ. 1291).
42) Kap. II-1. Der henvises til "Performance standards for water level detectors on bulk carriers and single hold cargo ships other than bulk carriers", som vedtaget ved MSC resolution MSC. 188(79).
43) Refer to the "Performance standards for water level detectors on bulk carriers and single hold cargo ships other than bulk carriers" (resolution MSC. 188(79)), as may be amended.
44) Refer to the "Performance standards for water level detectors on bulk carriers and single hold cargo ships other than bulk carriers" (resolution MSC. 188(79)), as may be amended.
45) Kap. II-1. Der henvises til: MSC/Circ. 834, Guidelines for Engine-room Layout, Design and Arrangement. Dette cirkulære skal anvendes som en generel vejledning ved udformning og indretning af maskinrum.
46) Kap. II-1. Der henvises til: MSC/Circ. 647, Guidelines to minimize leakage from flammable liquid systems, as supplemented by MSC/Circ. 851, Guidelines on engine-room oil fuel systems.
47) Kap. II-1. Der henvises til: regel II-2/4.2 vedrørende arrangementer for brændselsolie, smøreolie og andre brændbare olier.
48) Kap. II-1. Der henvises til: Resolution A. 601(15), "Recommendation on the provision and the display of manoeuvring information on board ships", og resolution MSC. 137(76), "Standards for ships manoeuvrability", og MSC/Circ. 1053 "Explanatory notes to the interim standards for ship manoeuvrability".
49) Kap. II-1. Der henvises til: Resolution A. 415(XI) on improved steering gear standards for passenger and cargo ships og resolution A. 416(XI) on examination of steering gears on existing tankers.
50) Kap. II-1. Der henvises til: Recommendations published by the International Electrotechnical Commission and, in particular, publication IEC 60092 - Electrical installations in ships.
51) Kap. II-1. Indtil den 1. januar 2009 svarede regel 13 til regel 15.
52) Før 1. januar 2009 var regel 13.7.3.3 nummereret som regel 15.7.3.3
53) Før 1. januar 2009 var regel 13.7.2 nummereret som regel 15.7.2.
54) Kap. II-1. Der henvises til: MSC/Circ. 808, Recommendation on performance standards for public address systems on passenger ships, including cabling.
55) Kap. II-1. Der henvises til: Standards published by the International Electrotechnical Commission, and in particular IEC 60092-502:1999: Electrical installations in ships - Tankers.
56) Kap. II-1. Der henvises til "Guidelines on alternative design and arrangements for SOLAS chapters II-1 and III" MSC. 1/Circ. 1212) og "Guidelines for the approval of alternatives and equivalents as provided for in various IMO instruments" (MSC. 1/Circ. 1455).
57) Der henvises til MSC. 1/Circ. 1212, “Guidelines on the alternative design and arrangement for SOLAS chapter II-1 and III”.
1) Kap. II-2. Anvendelsesdatoen den 1. juli 2012 blev indført ved resolution MSC. 308(88). Imidlertid ændrede denne resolution i forbindelse med kapitel II-2 kun regel II-2/3.23 (definition af »Fire Test Procedures Code«) og II-2/. 7.4.1 /ny paragraf 3), og alle andre regler med den oprindelige anvendelsesdato den 1. juli 2002 blev ikke ændret.
2) Kap. II-2. For lastskibe køllagt den 1. juni 1985 eller senere, men før 1. juli 2002, er de tilsvarende gældende bestemmelser indeholdt i Skibstilsynets Meddelelser C med senere ændringer.
3) Kap. II-2. Der henvises til MSC. 1/Circ. 1290 on the Unified Interpretations of the term »first survey« referred to in SOLAS regulations.
4) Kap. II-2. Der henvises til kapitel 3.4 i IMDG koden.
5) Kap. II-2. Der henvises til kapitel 3.5 i IMDG koden.
6) Kap. II-2. Der henvises til MSC/Circ. 606, havnestaters tilslutning til SOLAS undtagelser.
7) Kap. II-2. Der henvises til Revised Guidelines for the performance and testing criteria, surveys of foam concentrates for fixed fire-extinguishing systems (MSC. 1/Circ. 1312 and Corr. 1).
8) Kap. II-2. Der henvises til: MSC/Circ. 553, Information on flashpoint and recommended fire-fighting media for chemicals to which neither the IBC nor BCH Codes apply.
9) Kap. II-2. Der henvises til: MSC/Circ. 353, Guidelines for inert gas systems, som ændret ved MSC/Circ. 387.
10) Kap. II-2. Der henvises til Guidelines for measures to prevent fire in enginerooms and cargo-pump rooms (MSC. 1/Circ. 1321).
11) Kap. II-2. Der henvises til: Resolution A. 565(14), Recommended procedures to prevent the illegal or accidential use of low flashpoint cargo oil as fuel.
12) Kap. II-2. Der henvises til Unified Interpretations of SOLAS, chapter II-2 (MSC. 1(Circ. 1322).
13) Kap. II-2. Der henvises til: Anbefalinger udgivet af den Internationale Organisation for Standardisering, ISO, især standarderne ISO 15540:1999, Test methods for fire resistance of hose assemblies og ISO 15541:1999, Requirements for the test bench of fire resistance of hose assemblies.
14) Kap. II-2. Der henvises til: MSC/Circ. 677, Revised standards for the design, testing and locating of devices to prevent the passage of flame into cargo tanks in tankers as amended, samt til: MSC/Circ. 731, Revised factors to be taken into consideration when designing cargo tank venting and gas-freeing arrangements.
15) Kap. II-2. Der henvises til »Regulation for inert gas systems on chemical tankers«, som vedtaget af Organisationen ved resolution A. 567(14), og Corr. 1.
16) Kap. II-2. Der henvises til anbefalinger offentliggjort af den internationale organisation for standardisering især (ISO/DIS 1716) Reactions to fire tests for building and transport products – Determination of the heat of combustion.
17) Kap. II-2. Der henvises til Code on alerts and indicators 2009 (resolution A. 1021(26).
18) Kap. II-2. Der skal være mindst to hovedzoner, medmindre Søfartsstyrelsen i det enkelte tilfælde og under henvisning til bestemmelserne i regel 1.4.1 med tilhørende fodnote skønner, at dette ikke forøger skibets brandsikkerhed.
19) Kap. II-2. Der skal være mindst to hovedzoner, medmindre Søfartsstyrelsen i det enkelte tilfælde og under henvisning til bestemmelserne i regel 1.4.1 med tilhørende fodnote skønner, at dette ikke forøger skibets brandsikkerhed.
20) Kap. II-2. Der henvises til "Revised Guidelines on evacuation analyses for new and existing passenger ships" (MSC. 1/Circ. 1533), med ændringer.
21) Kap. II-2. Der henvises til vejledning for godkendelse af sprinklersystemer, resolution A. 800(19) som ændret ved MSC 265(84) og MSC 284(86).
22) Kap. II-2. Begrebet »frit tværsnitsareal« betyder - selv i forbindelse med præ-isolerede kanaler - det område, der beregnes på grundlag af de indvendige dimensioner af selve kanalen og ikke isoleringen.
23) Kap. II-2. Der henvises til de anbefalinger, der er udgivet af International Organization for Standardization, særligt publikationen ISO 1716:2002, »Reaction to the fire tests for building products - Determination of the heat of combustion«.
24) Kap. II-2. Skitser over sådanne arrangementer findes i »Unified Interpretations of SOLAS chapter II-2« (MSC. 1. /Circ. 1276).
25) Kap. II-2. Der henvises til de anbefalinger, der er udgivet af International Organization for Standardization, særligt publikationen ISO 15371:2009, »Ships and marine technology - Fire-extinguishing systems for protection of galley cooking equipment«.
26) Kap. II-2. Der henvises til de anbefalinger, der er udgivet af International Organization for Standardization, særligt publikationen ISO 15371:2009, »Ships and marine technology - Fire-extinguishing systems for protection of galley cooking equipment«.
27) Kap. II-2. For så vidt angår en definition af dette begreb henvises der til »Interim guidelines for open-top containerships« (MSC/Circ. 608/Rev. 1).
28) Bilag 4. Der henvises til Improved Guidelines for marine portable fire extinguishers Resolution A. 951(23) og Unified interpretation of SOLAS, Chapter II-2, on the number and arrangement of portable fire extinguishers on board ships (MSC. 1/Circ. 1275).
29) Kap. II-2. Der henvises til Unified interpretation of SOLAS, Chapter II-2, on the number and arrangement of portable fire extinguishers on board ships (MSC. 1/Circ. 1275).
30) Kap. II-2. Der henvises til Unified interpretation of SOLAS, Chapter II-2, on the number and arrangement of portable fire extinguishers on board ships (MSC. 1/Circ. 1275).
31) Kap. II-2. Et forlængerrør kan bestå af et L-formet metalrør, hvor den lange del er ca. 2 m og kan tilsluttes en brandslange, og den korte del er ca. 250 mm og forsynet med en vandtågedyse eller kan forsynes med en vandsprededyse.
32) Kap. II-2. Der henvises til Revised Guidelines for the approval of fixed water-based local application fire-fighting systems for use in category A machinery spaces (MSC/Circ. 913) (MSC. 1/Circ. 1387), Unified interpretations of the Guidelines for the approval of fixed water-based local application fire-fighting systems (MSC/Circ. 913) (MSC/Circ. 1082) and Unified interpretations of SOLAS chapter II-2 (MSC. 1/Circ. 1276).
33) Kap. II-2. Der henvises til Den Internationale Standardiseringsorganisation og især til publikationen ISO 15371:2009 om brandslukningsanlæg til beskyttelse af friturekogere i kabysser.
34) Kap. II-2. Der henvises til IMSBC Code (resolution MSC. 268(85)), as amended, appendix 1, entry for coal, and to the Lists of solid bulk cargoes for which a fixed gas fire-extinguishing system may be exempted or for which a fixed gas fire-extinguishing system is ineffective (MSC. 1/Circ. 1395/Rev. 1).
35) Kap. II-2. Der henvises til »Guidelines for the design, performance, testing and approval of mobile water monitors used for the protection of on-deck cargo areas of ships designed and constructed to carry five or more tiers of containers on or above the weather deck« (MSC. 1/Circ. 1472).
36) Kap. II-2. Der henvises til Functional requirements and performance standards for the assessment of evacuation guidance systems (MSC/Circ. 1167) and Interim guidelines for the testing, approval and maintenance of evacuation guidance systems used as an alternative to low-location lighting systems (MSC/Circ. 1168).
37) Kap. II-2. Der henvises til "Revised Guidelines on evacuation analyses for new and existing passenger ships" (MSC. 1/Circ. 1533), med ændringer.
38) Kap. II-2. Der henvises til: MSC/Circ. 849, Guidelines for the performance, location, use and care of emergency escape breathing devices.
39) Kap. II-2. Der henvises til: MSC/Circ. 777, Indication of the assembly stations in passenger ships.
40) Kap. II-2. Der henvises til: Resolution A. 760(18), Symbols related to life-saving appliances and arrangements as amended by resolution MSC. 82(70).
41) Kap. II-2. Der henvises til: MSC. 1/Circ. 1432, revised guidelines on maintenance and inspection of fire protection systems and appliances og MSC. 1/Circ. 1318/Rev. 1, Revised guidelines for the maintenance and inspevtion of fixed carbon dioxide fire-extinguishing systems.
42) Kap. II-2. Der henvises til: Resolution A. 952(23), Graphical symbols for fire control plans.
43) Kap. II-2. Der henvises til: MSC/Circ. 451, Guidance concerning the location of fire control plans for assistance of shoreside fire-fighting personnel.
44) Kap. II-2. Der henvises til: Resolution A. 756(18), Guidelines on the information to be provided with fire control plans and booklets required by SOLAS regulations II-2/20 and 41-2.
45) Kap. II-2. Der henvises til »Clarification of inert gas system requirements under the Convention« (MSC/Circ. 387) og til »Revised Guidelines for inert gas systsems« (MSC/Circ. 353), som ændret ved MSC/Circ. 387.
46) Kap. II-2. Der henvises til: MSC/Circ. 1002, Guidelines on alternative design and arrangements for fire safety.
47) Kap. II-2. Der henvises til: MSC/Circ. 1002, Guidelines on alternative design and arrangements for fire safety.
48) Kap. II-2. Der henvises til Unified interpretation of SOLAS Chapter II-2 on the number and arrangement of portable fire extinguishers on board ships (MSC. 1/Circ. 1275).
49) Kap. II-2. Der henvises til: the International Civil Aviation Organisation Airport Services Manual, part 1 – Rescue and Fire Fighting, Chapter 8 – Extinguishing Agent Characteristics, Paragraph 8.1.5 – Foam Specifications table 8-1, Level ’B’.
50) Kap. II-2. Der henvises til: MSC/Circ. 608/Rev. 1, the Interim guidelines for open-top container ships.
51) Kap. II-2. Der henvises til: Part 7 of the International Maritime Dangerous Goods Code.
52) Kap. II-2. Der henvises til: Kapitel 3.4 of the International Maritime Dangerous Goods Code.
53) Kap. II-2. Der henvises til: Kapitel 3.5 of the International Maritime Dangerous Goods Code.
54) Kap. II-2. Der henvises til: Resolution A. 123 (V), the Recommendation on fixed fire-extinguishing systems for special cargo spaces.
55) Kap. II-2. Der henvises til: the Recommendations of the International Electrotechnical Commission, særligt publikation IEC 60092, Electrical installation in ships.
56) Kap. II-2. For så vidt angår fast tørlast i bulk, bør beskyttelsesbeklædningen opfylde de udstyrskrav, der er angivet nærmere i IMSBC-kodens relevante fortegnelser over de enkelte stoffer. For så vidt angår emballeret gods, bør beskyttelsesbeklædningen opfylde de udstyrskrav, der er angivet nærmere i nødprocedurerne (EmS) i Supplement til IMDG-koden for de enkelte stoffer.
57) Kap. II-2. Der henvises til Unified interpretation of SOLAS Chapter II-2 on the number and arrangement of portable fire extinguishers on board ships (MSC. 1/Circ. 1275).
58) Kap. II-2. Der henvises til: Resolution A. 123 (V), the Recommendation on fixed fire-extinguishing systems for special cargo spaces.
59) Kap. II-2. Der henvises til: Document of compliance with the special requirements for ships carrying dangerous goods under the provisions of regulation 19, as amended, and paragraph 7.17 of the 2000 HSC Code, as amended (MSC. 1/Circ. 1266).
60) Kap. II-2. Der henvises til: MSC/Circ. 729, Rekommandation om konstruktions- og operationelle vejledninger for ventilationssystemer i ro/ro-rum , samt DS/EN ISO 9785, Ventilation af lastrum til biler med forbrændingsmotorer – Beregning af teoretisk luftmængde. Med hensyn til kontrol af renheden i luften henvises til den danske regulering om arbejdsmiljø i skibe (Grænseværdier for stoffer og materialer).
61) Kap. II-2. Der henvises til "Revised design guidelines and operational recommendations for ventilation systems in ro-ro cargo spaces" (MSC/Circ. 1515).
62) Kap. II-2. Der henvises til: Recommendations of the International Electrotechnical Commission, in particular publication IEC60079, Electrical apparatus for explosive gas atmospheres.
63) Kap. II-2. Der henvises til: Guidelines for the approval of fixed water-based fire-fighting systems for ro-ro spaces and special category spaces equivalent to that referred to in resolution A. 123(V) (MSC. 1/Circ. 1272) and Revised Guidelines for the design and approval of fixed water-based fire-fighting systems for ro-ro spaces and special category spaces (MSC. 1/Circ. 1430).
64) Kap. II-2. Der henvises til: Guidelines for drainage systems in closed vehicle and ro-ro spaces and special category spaces, som udarbejdes af Organisationen (MSC. 1/Circ. 1234).
65) Kap. II-2. Der henvises til: Guidelines for drainage systems in closed vehicle and ro-ro spaces and special category spaces, som udarbejdes af Organisationen (MSC. 1/Circ. 1234).
66) Kap. II-2. Der henvises til: Guidelines for drainage systems in closed vehicle and ro-ro spaces and special category spaces, som udarbejdes af Organisationen (MSC. 1/Circ. 1234).
67) Kap. II-2. Der henvises til: Resolution A. 123(V), Recommendation on fixed fire-extinguishing systems for special cargo spaces.
68) Kap. II-2. Der henvises til: Guidelines for drainage systems in closed vehicle and ro-ro spaces and special category spaces, som udarbejdes af Organisationen (MSC. 1/Circ. 1234).
69) Kap. II-2. Der henvises til Unified interpretation of SOLAS Chapter II-2 on the number and arrangement of portable fire extinguishers on board ships (MSC. 1/Circ. 1275).
70) Kap. II-2. Der henvises til Recommendation on safety measures for existing vehicle carriers carrying motor vehicles with compressed hydrogen or natural gas in their tanks for their own propulsion as cargo (MSC. 1/Circ. 1471).
71) Kap. II-2. Der henvises til Recommendation of the International Electrotechnical Commission, særligt publikationen IEC 60079.
72) Kap. II-2. Der henvises til Recommendation of the International Electrotechnical Commission, særligt publikationen IEC 60079.
73) Kap. II-2. Der henvises til ”Performance standards for the systems and services to remain operational on passenger ships for safe return to port and orderly evacuation and abandonment after a casualty” (MSC. 1/Circ. 1369/Add. 1).
74) Kap. II-2. Der henvises til ”Performance standards for the systems and services to remain operational on passenger ships for safe return to port and orderly evacuation and abandonment after a casualty” (MSC. 1/Circ. 1369/Add. 1).
75) Kap. II-2. Der henvises til ”Guidance on the establishment of medical and sanitation related programmes for passenger ships” (MSC/Circ. 1129).
76) Kap. II-2. Der henvises til ”Performance standards for the systems and services to remain operational on passenger ships for safe return to port and orderly evacuation and abandonment after a casualty” (MSC. 1/Circ. 1369/Add. 1).
77) Kap. II-2. Der henvises til retningslinjer, der skal udvikles af Organisationen.
1) Kap. III. Der henvises til »Revised recommendation on testing of life-saving appliances«, vedtaget af IMO ved resolution MSC. 81(70).
2) Kap. III. Der henvises til de retningslinjer, der skal udarbejdes af Organisationen.
3) The provisions related to two-way VHF radiotelephone apparatus and search and rescue locating devices have been relocated under chapter IV (refer to resolution MSC. 496(105)). Paragraphs 1 and 2 were intentionally left blank to avoid renumbering of existing regulations.
4) Kap. III. Disse henvisninger gælder kapitel II-2 i kraft før 1. juli 2002. De tilsvarende i det ændrede kapitel II-2 er 12.3.
5) Kap. III. Der henvises til MSC/Circ. 808 »Recommendation on performance standards for public address systems on passenger ships, including cabeling«.
6) Kap. III. Der henvises til MSC/Circ. 1046, »Guidelines for assessment of thermal protection«.
7) Kap. III. Der henvises til resolution A. 760(18) »Symbols related to life-saving appliances and arrangements«, som ændret ved resolution MSC. 82(70).
8) Kap. III. Henvisningen er til kapitel II-2 i kraft før 1. juli 2002. Den tilsvarende i det ændrede kapitel II-2 er 13.3.2.5.1.
9) Kap. III. Der henvises »Symbols related to life-saving appliances and arrangements« og til »Guidelines for the evaluation, testing and application of low-location lighting on passenger ships« vedtaget af IMO ved henholdsvis resolutionerne A. 760(18), som ændret ved resolution MSC 82(70) og A. 752(18).
10) Kap. III. Dette notetegn står kun i brødteksten, ikke i selve noteoversigten bagerst.
11) Kap. III. Der henvises til de relevante dele af MSC. 1/Circ. 1206/Rev. 1, Measures to prevent accident with lifeboats.
12) Kap. III. Der henvises til »Guidelines on training for the purpose of launching lifeboats and rescue boats from ships making headway through the water« vedtaget af IMO ved resolution A. 624(15).
13) Kap. III. Tillæg. Der henvises til »Revised Recommendations for entering enclosed spaces aboard ship«s som vedtaget af Organisationen ved resolution A. 1050 (27).
14) Kap. III. Tillæg. Der henvises til »Revised Recommendations for entering enclosed spaces aboard ship«s som vedtaget af Organisationen ved resolution A. 1050(27).
15) Kap. III. Der henvises til de relevante dele af MSC. 1/Circ. 1206/Rev. 1, Measures to prevent accident with lifeboats.
16) Kap. III. For skibe omfattet af det harmoniserede system for syn og certifikater (HSSC) kan serviceintervallerne for oppustelige redningsflåder, oppustelige redningsveste, marine-evakuerings-systemer (MES), oppustelige mand-overbord-både, hydrostatiske udløserrelæer og satellit EPIRBs følge terminerne for årlige-, periodiske- og fornyelsessyn foreskrevet i 1988 SOLAS Protokollen uanset bestemmelserne i regel III/20.8, III/20.9 og IV/15.9 i 1974 SOLAS Konventionen, med senere ændringer, jf. IMO MSC/Circ. 955 af 23. juni 2000.
17) Kap. III. Der henvises til »Recommendation on conditions for the approval of servicing stations for inflatable liferafts« vedtaget af IMO ved resolution A. 761(18) og ændret ved resolution MSC. 388(94).
18) Kap. III. Der henvises til »Recommendation on conditions for the approval of servicing stations for inflatable liferafts« vedtaget af IMO ved resolution A. 761(18) og ændret ved resolution MSC. 388(94).
19) Kap. III. Der henvises til MSC/Circ. 955, »Servicing of life-saving appliances and radiocommunication equipment under the harmonized system of survey and certification (HSSC)«.
20) Kap. III. Der henvises til »Symbols related to life-saving appliances and arrangements« vedtaget af IMO ved resolution A. 760(18) og resolution MSC. 82(70).
21) Kap. III. Der henvises til MSC/Circ. 1046, »Guidelines for the assessment of thermal protection«.
22) Kap. III. Henvisningen er til kapitel II-2 I kraft før 1. juli 2002. Den tilsvarende regel i det ændrede kapitel II-2 er 13.
23) Kap. III. Der henvises til »Recommendation for canopied reversible liferafts, automatically self- righting liferafts and fast rescue boats, including testing on ro-ro passenger ships « vedtaget af IMO ved MSC/Circ. 809.
24) Kap. III. Der henvises til funktionsnormerne for radartranspondere i redningsflåder til anvendelse i forbindelse med eftersøgnings- og redningsaktioner (Performance standards for survival craft radar transponders for use in search and rescue operations), som vedtaget af Organisationen ved resolution A. 802(19). og ændret ved MSC. 247(83).
25) Kap. III. Der henvises til »Recommendation on training requirements for crews of fast rescue boats«, som vedtaget af Organisationen ved resolution A. 771(18) og sektion A-VI/2, tabel A-VI/2-2 »Specification of the minimum standard of competence in fast rescue boats« i »Seafarers' Training, Certification and Watchkeeping (STCW) Code«.
26) Kap. III. Der henvises til »Recommendation on means of rescue on ro-ro passenger ships«, MSC/Circ. 810.
27) Kap. III. Der henvises til »the International Aeronautical and Maritime Search and Rescue Manual« (IAMSAR Manual).
28) Kap. III. Der henvises til »Recommendation on helicopter landing areas on ro-ro passenger ships« vedtaget af IMO ved MSC/Circ. 895.
29) Kap. III. Der henvises til IMO's »Revised Guidelines for a structure of an integrated system of contingency planning for shipboard Emergencies« vedtaget af IMO ved resolution A. 1072(28).
30) Kap. III. Der henvises til produkter, for hvilke åndedrætsbeskyttelse ved udslip er foreskrevet i kapitel 17 i »The International Code for the Construction and Equipment of Ships carrying Dangerous Chemicals i Bulk (IBC Code)« vedtaget af »Maritime Safety Committee« ved resolution MSC. 4(48) og i kapitel 19 i »The International Code for the Construction and Equipment of Ships carrying Liquefied Gases in Bulk (IGC Code)«, vedtaget af »Maritime Safety Committee« ved resolution MSC. 5(48).
31) Kap. III. Der henvises til LSA-koden, MSC48(66)som ændret ved Res. MSC. 425(98).
32) Kap. III. Der henvises til ”Guidelines on alternative design and arrangements for SOLAS chapters II-1 and III” (MSC. 1/Circ. 1212).
33) Kap. III. Der henvises til ”Guidelines on alternative design and arrangements for SOLAS chapters II-1 and III” (MSC. 1/Circ. 1212).
1) For sådanne skibe gælder de særlige krav om radiosikkerhed, der er indeholdt i den pågældende overenskomst mellem Canada og USA.
2) Der henvises til den fælles IMO/IHO/WMO Manual for Maritime Sikkerhedsinformationer (MSI) (MSC. 1/Circ. 1310, som ændret)
3) Der henvises til resolution A. 509(105) om anbefalingen om tilvejebringelse af radiokommunikationstjenester for det globale maritime nød- og sikkerhedssystem (GMDSS)
4) Der henvises til resolution A. 509(105) om anbefalingen om tilvejebringelse af radiokommunikationstjenester for det globale maritime nød- og sikkerhedssystem (GMDSS
5) Undtagelser skal indberettes igennem Organisationens Globale Integrated Shipping Informationssystem (GISIS) med henvisning til Issue of Exemption Certificates under the 1974 SOLAS Convention and Amendments thereto (SLS. 14/Circ. 115, som ændret)
6) Det skal bemærkes, at skibe som udfører GMDSS funktionskrav bør anvende Vejledning for undgåelse af utilsigtede nødalarmer, som er godkendt af Organisationen ved resolution MSC. 514(105))
7) Der henvises til kap. 5 regel 19.2.3.2 og kap. 5 regel 19.2.4, som passende
8) Opmærksomheden henledes på et eventuelt behov for, at skibe kan modtage visse maritime sikkerhedsinformationer, medens de er i havn.
9) Der henvises til resolution A. 1001(25) »Criteria for the provision of mobile satellite communication systems in the global maritime distress and safety system (GMDSS)« samt Guidance to prospective GMDSS satellite service providers (MSC. 1/Circ. 1414).
10) 1) Hver kontraherende regering er ikke pligtig til at stille samtlige radiokommunikationstjenester til rådighed.
2) Bestemmelsen Nr. 48.1 i radioreglementet gælder for driften af kyststationer og kystjordstationer.
11) Der henvises til resolution A. 509(105) om anbefalingen om tilvejebringelse af radiokommunikationstjenester for det globale maritime nød- og sikkerhedssystem (GMDSS)
12) Der henvises til resolution A. 617(15) vedrørende implementeringen af NAVTEX-systemet som en komponent i World-Wide Navigational Warning Service.
13) Informationer, der kommunikeres af kontraherende stater, stilles til rådighed gennem GISIS.
14) Der henvises til MSC. 1/Circ. 1645 vedrørende vejledning til modtagelse af maritime sikkerhedsinformationer og eftersøgning- og redningsrelateret information som påkrævet i det globale maritime nød- og sikkerhedsystem (GMDSS)
15) Der henvises til resolution A. 616(15) om pejlefunktion for eftersøgning og redning.
16) Følgende formel anbefales til bestemmelse af den elektriske belastning, som reserveenergikilden skal levere til hver enkelt radioinstallation, der er krævet i en nødsituation: 1/2 af strømforbruget ved sending + strømforbruget ved modtagelse + strømforbruget af andre, ekstra belastninger.
17) En metode til kontrol af et akkumulatorbatteris kapacitet er: batteriet aflades fuldstændigt og oplades derefter med normal ladestrøm og - tid (f.eks. 10 timer). En bedømmelse af ladetilstanden kan foretages når som helst, men bør udføres uden væsentlig afladning af batteriet, når skibet er i søen.
18) Der henvises til følgende resolutioner vedtaget af Organisationen:
Generelle krav
1. General requirements for shipborne radio equipment forming part of the Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS) and for electronic navigational aids (resolution A. 694(17));
2. Performance standards for the presentation of navigation-related information on shipborne navigational displays (resolution MSC. 191(79), as amended);
3. Performance standards for bridge alert management (resolution MSC. 302(87));
VHF udstyr
4. Performance standards for shipborne VHF radio installations capable of voice communication and digital selective calling (resolution MSC. 511(105));
5. Performance standards for survival craft portable two-way VHF radiotelephone apparatus (resolution MSC. 515(105));
6. Recommendation on Performance standards for on-scene (aeronautical) portable two-way VHF radiotelephone apparatus (annex 1 to resolution MSC. 80(70), as amended);
MF and HF udstyr
7. System performance standard for the promulgation and coordination of maritime safety information using high-frequency narrow-band direct-printing (resolution MSC. 507(105));
8. Performance standards for shipborne MF and MF/HF radio installations capable of voice communication, digital selective calling and reception of maritime safety information and search and rescue related information (resolution MSC. 512(105));
9. Performance standards for the reception of maritime safety information and search and rescue related information by MF (NAVTEX) and H (resolution MSC. 508(105));
Skibsjordstationer og enhanced group call (EGC) udstyr
10. Performance standards for Inmarsat-C ship earth stations capable of transmitting and receiving direct-printing communications (resolution MSC. 513(105));
11. Revised performance standards for enhanced group call (EGC) equipment (resolution MSC. 306(87), as amended);
12. Performance standards for a ship earth station for use in the GMDSS (resolution MSC. 434(98));
Integreret radiokommunikation systemer
13. Performance standards for a shipborne integrated communication system (ICS) when used in the Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS) (resolution MSC. 517(105));
Emergency position-indicating radio beacons – EPIRB
14. Performance standards for float-free release and activation arrangements for emergency radio equipment (resolution A. 662(16));
15. Performance standards for float-free emergency position-indicating radio beacons (EPIRBs) operating on 406 MHz (resolution MSC. 471(101));
Search and rescue transmitters and transponders – SART
16. Performance standards for search and rescue radar transponder (resolution MSC. 510(105)); and
17. Performance standards for survival craft AIS search and rescue transmitters (AIS-SART) for use in search and rescue operations (resolution MSC. 246(83)).
19) Der henvises til anbefalingen om generelle krav til radioudstyr i skibe, som udgør en del af det fremtidige globale maritime nød- og sikkerheds system, og til elektronisk navigationsudstyr, som er godkendt af Organisationen ved resolution A. 694 (17), resolution A. 813(19) om generelle krav om elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for al elektrisk og elektronisk skibsudstyr samt MSC/Circ. 862 om præcisering af visse krav i IMO performance standarder for GMDSS-udstyr.
20) Der henvises til MSC. 1/Circ. 1040/Rev. 2 om vejledning for årlig test af emergency position-indicating radio beacons (EPIRBs) og resolution MSC. 514(105) om retningslinjerne for at undgå falske nødalamer.
21) Der henvises til MSC. 1/Circ. 1039/Rev. 1 om retningslinjer for landbaseret vedligehold af emergency position-indicating radio beacons (EPIRBs)
22) Der henvises til STCW-koden, kapitel IV, sektion B-IV/2.
23) Krav til automatisk opdatering af skibets position er fastlagt i de følgende resolutioner: MSC. 511(105), MSC. 512(105) and MSC. 513(105).
1) Kap. V. Jf. definition i regel I/2.
2) Kap. V. For tiden Meddelelser fra Søfartsstyrelsen D, E og F.
3) Kap. V. Der henvises til de tilsvarende resolutioner og anbefalinger fra den Internationale Hydrografiske Organisation vedrørende kyststaters bemyndigelse til og ansvar for at levere kort i overensstemmelse med regel 9.
4) Kap. V. Der henvises til IMO Resolution A. 706(17), med senere ændringer – IMO, IHO ogWorld-Wide Navigational Warning Service.
5) Kap. V. Der henvises til IMO Resolution A. 528(13) – Recommendation on weather routeing.
6) Kap. V. Der henvises til kapitel IV, regel 7.1.4 og 7.1.5.
7) Kap. V. Der henvises til den internationale konvention om maritim eftersøgning og redning (International Convention on Maritime Search and Rescue), 1979 og følgende resolutioner vedtaget af Organisationen: Resolution A. 225(VII), »Homing capability of search and rescue (SAR) aircraft«; Resolution
A. 530(13), »Use of radar transponders for search and rescue purposes«; Resolution A. 616(15), »Search and rescue homing capability«; og Resolution A. 894(21), »International Aeronautical and Maritime Search and Rescue (IAMSAR) Manual«, som ændret ved MSC/Circ. 999, MSC/Circ. 1044, MSC/Circ. 1124, MSC/Circ. 1173 samt MSC. 1/Circ. 1181.
8) Kap. V. Der henvises til relevante resolutioner og anbefalinger vedtaget af den Internationale Hydrografiske Organisation (International Hydrographic Organisation – IHO).
9) Kap. V. Der henvises til Resolution A. 572(14) med senere ændringer, »General Provisions on Ships’ Routeing«
10) Kap. V. Der henvises til Resolution A. 572(14) med senere ændringer, »General Provisions on Ships’ Routeing«.
11) Kap. V. Øhav, hav med mange småøer (eksempelvis det Indonesiske Øhav).
12) Kap. V. Denne regel omfatter ikke skibsrapporteringssystemer, der er oprettet af regeringer til eftersøgnings- og redningsformål og omfattet af kapitel 5 i 1979 SAR konventionen, med senere ændringer.
13) Kap. V. Der henvises til »Guidelines and Criteria for Ship Reporting Systems«, vedtaget af »Maritime Safety Committee« (MSC) ved Resolution MSC. 43(64), som ændret ved Resolution MSC. 189(79). Der henvises også til »General Principles for Ship Reporting Systems and Ship Reporting Require ments, including Guidelines for Reporting Incidents Involving Dangerous Goods, Harmful Substances and/or Marine Pollutants« vedtaget af Organisatio nen ved Resolution A. 851(20), som ændret ved MEPC. 138(53).
14) Kap. V. Der henvises til Resolution A. 1158(32) »Guidelines on Vessel Traffic Services«.
15) Kap. V. Der henvises til Resolution A. 1158(32) »Guidelines on Vessel Traffic Services«.
16) Kap. V. Der henvises til de af IALA udarbejdede anbefalinger og vejledninger samt IMO’s SN/Circ. 107 »Maritime Buoyage System«.
17) Kap. V. Der henvises til »Principles of safe manning«, vedtaget af Organisationen ved resolution A. 1047(27), og ændret ved MSC 192(79).
18) Kap. V. Der henvises til »Principles of safe manning«, vedtaget af Organisationen ved resolution A. 1047(27).
19) Kap. V. Der henvises til Resolution A. 918(22). »Standard Marine Communication Phrases (SMCPs), med senere ændringer «.
20) Kap. V. Der henvises til MSC/Circ. 982, »Guidelines on ergonomic criteria for bridge equipment and layout« samt Resolution MSC. 64(67), som ændret ved MSC 192(97), annex 1
»Recommendation on performance standards for Integrated Bridge Systems (IBS)« og Resolution MSC. 86(70), annex 3 »Recommendation on perfor mance standards for an Integrated Navigations System (INS)«, som ændret ved resolution MSC. 252(83).
21) Kap. V. Der henvises til Resolution A. 813(19) »General requirements for Electromagnetic Compatibility for all Electrical and Electronic Ships Equipment«.
22) Kap. V. Der henvises til følgende anbefalinger som vedtaget af Organisationen ved de angivne resolutioner: Resolution A. 694(17) »Recommendations on general requirements for shipborne radio equipment forming part of the Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS) and for Electronic Navi gational Aids«; Resolution A. 424(XI) »Performance standards for gyro-compasses«; Resolution MSC. 64(67) annex 4 med senere ændringer »Recommendation on perfor mance standards for radar equipment«; Resolution MSC. 192(79) »Revised recommendation on performance standards for radar equipment«; Resolution A. 823(19), med senere ændringer »Performance standards for automatic radar plotting aids«; Resolution A. 817(19), som ændret ved resolutionerne MSC. 64(67), annex 5 og MSC. 86(70), annex 4 as appropriate »Recommendation on performance standards for Electronic Chart Display and Information Systems (ECDIS)«; Resolution MSC. 232(82) »Revised recommendation on performance standards for Eltronic Chart Display and Information Systems (ECDIS)«; Resolution A. 1046(27) Worldwide Radionavigation Systems. Resolution A. 818(19) »Recommendation on performance standards for shipborne Loran-C and Chayka receivers«; Resolution A. 819(19) »Recommendation on performance standards for shipborne global positioning system receiver equipment«, som ændret ved resolution MSC. 112(73); Resolution MSC. 53(66), som ændret ved resolution MSC. 113(73) »Recommendation on perfor mance standards for shipborne GLONASS receiver equipment«; Resolution MSC. 64(67), annex 2 som ændret ved resolution MSC. 192(79); Resolution MSC. 74(69), annex 1, som ændret ved resolution MSC. 115(73) »Recommendation on performance standards for combined DGPS/DGLONASS receiver equipment«; Resolution MSC. 233(82) »Performance standards for shipborne Galileo receiver equipment« Resolution MSC. 64(67), annex 3, »Recommendation on performance standards for heading control systems«; Resolution MSC. 74(69), annex 2, »Recommendation on Performance Standards for track control systems«; Re solution MSC. 74(69), annex 4, »Recommendation on performance standards for universal shipborne automatic identification system (AIS)«; Resolution MSC. 1/Circ. 1252 on »Guidelines on annual testing of the Automatic Identification System (AIS)«; Resolution A. 224(VII), som ændret ved Resolution MSC. 74(69), annex 4 »Recommendation on performance standards for echo-sounding equipment«; Resolution A. 824(19), som ændret ved resolution MSC. 96(72) og Resolution MSC. 334(90); »Recommendation on performance standards for devices to indicate speed and distance«; Resolution A. 526(13) »Performance standards for rate-of-turn indicators«; Resolution A. 575(14) »Recommendation on unification of performance standards for navi gational equipment«; Resolution A. 343(IX) »Recommendation on methods of measuring noise levels at listening posts«; Resolution MSC. 164(78) »Recommendation on performance standards for radar reflectors«; Resolution A. 382(X) »Recommendation on per formance standards for magnetic compasses«; Resolution MSC. 95(72) »Recommendation on performance standards for daylight signalling lamps«; Re solution MSC. 86(70), annex 1, »Recommendation on Performance Standards for sound reception systems«; MSC 333(90) »Adoption of revised performance standards for shipborne Voyage Data Recorders (VDRs); Resolution MSC. 163(78) »Performance standards for shipborne simplified voyage data recorders (S-VDRs)« som ændret ved Resolution MSC. 214(81); Resolution MSC. 116(73) »Performance Standards for marine transmitting heading devices (THDs)«; Resolution MSC. 166(78) med senere ændringer »Application of performance standards for marine transmitting heading devices (THDs) to marine transmitting magnetic heading devices (TMHDs) «; Resolution MSC. 191(79) »Performance standards for the presentation of navigation-related information on ship-borne navigational displays«; Resolution MSC. 128(75) »Performance standard for a bridge navigational watch alarm system (BNWAS)« .
23) Kap. V. Kapitel V. Resolution A. 817(19), med senere ændringer, "Recommendation on performance standards for Electronic Chart Display and Information Systems (ECDIS)".
24) Kap. V. Der henvises til cirkulære MSC. 1/Circ. 1290 »Unified interpretation of the term "first survey" referred to in SOLAS regulations«.
25) Kap. V. En tilstrækkelig samling af papirbaserede søkort kan anvendes som backup for ECDIS. Andre reservearrangementer for ECDIS kan accepteres (se bilag 6 til resolution A. 817(19), med senere ændringer).
26) Kap. V. Jf. definitionen i kapitel I, regel I/2.
27) Kap. V. Der henvises til resolution MSC. 128(75), "Performance standards for a Bridge Navigation Watch Alarm System (BNWAS).
28) Kap. V. Der henvises til cirkulære MSC. 1/Circ. 1290 »Unified interpretation of the term "first survey" referred to in SOLAS regulations«.
29) Kap. V. Der henvises til kapitel I, regel 8.
30) Kap. V. Det første syn i henhold til udrustningscertifikatet betyder det første årlige syn, det første periodiske syn eller det første fornyelsessyn i henhold til udrustningscertifikatet, alt efter hvad der måtte forekomme først efter den 1. juli 2004 og herudover – for så vidt angår skibe under konstruktion – det første syn.
31) Kap. V. Der henvises til resolution A. 917(22), »Guidelines for the onboard operational use of Shipborne Automatic Identification Systems«, som ændret ved Resolution A. 956(23).
32) Kap. V. Der henvises til MSC. 1/Circ. 1290 »Unified interpretation of the term ”first survey” referred to in SOLAS regulations«.
33) Kap. V. Der henvises til resolution MSC. 64(67), annex 1, »Performance standard for Integrated bridge systems«, som ændret ved cirkulære SN. 1/Circ. 288, som ændret med MSC 192(79).
34) Kap. V. Der henvises til resolution MSC. 86(70), annex 3, »Performance standard for Integrated navigational systems«., gældende for udstyr installeret før 1. januar 2011, hvorefter resolution MSC. 252(83) er gældende.
35) Kap. V. Der henvises til resolution MSC. 263(84) »Revised performance standards and functional requirements for the long range identification and tracking of ships«, med eventuelle ændringer.
36) Kap. V. Der henvises til cirkulære MSC. 1/Circ. 1295 »Guidance in relation to certain types of ships which are required to transmit LRIT information on exemptions and equivalents and on certain operational matters«, med eventuelle ændringer.
37) Kap. V. Tonnage til bestemmelse af om et lastskib eller et højhastighedsfartøj skal opfylde bestemmelserne i denne regel skal være den i International Convention on Tonnage Measurement of Ships, 1969, anvendte, uanset konstruktionsdatoen for skibet eller højhastighedsfartøjet.
38) Refer to Guidance on the survey and certification of compliance of ships with the requirement to transmit LRIT information (MSC. 1/Circ. 1307).
39) Refer to Unified interpretation of the term "first survey" referred to in SOLAS regulation (MSC. 1/Circ. 1290).
40) Kap. V. Der henvises til cirkulære MSC. 1/Circ. 1259/Rev. 2 »Interim revised technical specifications for the LRIT system«, med eventuelle ændringer.
41) Kap. V. Der henvises til resolution MSC. 242(83) »Use of the long-range identification and tracking information for maritime safety and marine environment protection purposes«, med eventuelle ændringer.
42) Kap. V. Der henvises til afsnit 8.1 og underbilag (appendix) 1 i cirkulære MSC. 1/Circ. 1298 »Guidance on the implementation of the LRIT system«, med eventuelle ændringer.
43) Kap. V. Der henvises til cirkulære MSC. 1/Circ. 1308 »Guidance to search and rescue services in relation to requesting and receiving LRIT information«, med eventuelle ændringer.
44) Kap. V. Der henvises til resolution MSC. 275(85) »Appointment of the LRIT coordinator«, med eventuelle ændringer; resolution MSC. 263(84) »Revised performance standards and functional requirements for the long range identification and tracking of ships«, med eventuelle ændringer; og bilag 6 i document MSC. 86/26 »Principles and guidelines relating to the review and audit of the performance of LRIT data centres and the international data exchange«, med eventuelle ændringer.
45) Kap. V. Der henvises til cirkulære MSC. 1/Circ. 1024 »Guidelines on voyage data recorder (VDR) ownership and recovery«.
46) Kap. V. Der henvises til cirkulære MSC. 1/Circ. 1290 »Unified interpretation of the term "first survey" referred to in SOLAS regulations«.
47) Kap. V. Der henvises til resolution MSC. 163(78) »Performance standards for shipborne simplified voyage data recorders (S-VDRs)«, som ændret ved resolution MSC. 214(81).
48) Kap. V. ICAO og IMO håndbog om aeronautiske og maritime redningstjenester.
49) Kap. V. Der henvises til resolution A. 918(22), »Standard Marine Communication Phrases (SMCPs)«.
50) Kap. V. Der henvises til ISO 8468: 1990 (E), punkt 4.1.2.
51) Kap. V. Der henvises til resolution A. 708(17), “Navigation bridge visibility and functions”.
52) Kap. V. Der henvises til cirkulære MSC. 1/Circ. 1375 ”Unified interpretation of SOLAS regulation V/23”.
53) Kap. V. Der henvises til resolution A. 1045(27), ”Assembly resolution on Pilot transfer arrangements”, som ændret ved A. 1108(29).
54) Kap. V. Der henvises til resolution MSC. 99(73), der omnummererer den tidligere regel 17 til regel 23, som trådte i kraft den 1.juli 2002.
55) Kap. V. Der henvises til cirkulære MSC. 1/Circ. 1290 “Unified interpretation of the term “first survey” referred to in SOLAS regulations”.
56) Kap. V. Der henvises til anbefalingerne fra International Organization for Standardization, særligt publikationen ISO 799:2004, ”Ships and marine technology – Pilot ladders”.
57) Kap. V. Der henvises til regel II-1/3-9 om adgangsmidler på skibe, som vedtaget ved resolution MSC. 256(84), samt de tilhørende retningslinjer (MSC. 1/Circ. 1331).
58) Kap. V. Der henvises til resolution A. 916(22), »Guidelines for recording events related to navigation«.
59) Kap. V. Sådanne redningssignaler er beskrevet i »International Aeronautical and Maritime Search and Rescue Manual (IAMSAR)«, Volume III, Mobile Facilities, og illustreret i »International Code of Signals«, som ændret i overensstemmelse med resolution A. 80(IV).
60) Kap. V. Tropiske cykloner er den mest almindelige samlede betegnelse, der anvendes af meteorologiske institutter. Betegnelserne orkan (hurricane), taifun (typhoon), cyklon, alvorlig tropisk storm (severe cyclonic storm) osv. bruges også, afhængig af den geografiske placering.
61) Kap. V. Den internationale måleenhed for barometerstand er Hectopascal (hPa), som er en numerisk ækvivalens til millibar (mbar).
62) Kap. V. Der henvises til resolution MSC. 167(78) ) »Guidelines on the treatment of persons rescued at sea«.
63) Kap. V. »International Convention on Salvage, 1989« udfærdiget i London den 28. april1989 og trådt i kraft den 14. juli 1996.
64) Kap. V. Der henvises til resolution A. 893(21), »Guidelines for voyage planning «
65) Kap. V. Der henvises til Resolution MSC. 253(83) »Performance Standards for Navigation Lights, Navigation Light Controllers and associated equipment«.
1) Kap. VI. Der henvises til: . 1 Resolution A. 714(17) med senere ændringer, »Code of Safe Practice for Cargo Stowage and Securing (CSS koden)«; . 2 Resolution A. 1048(27) med senere ændringer, senest A. 1048(27) »Code of Safe Practice for Ships Carrying Timber Deck Cargoes« suppleret med MSC/ Circ. 525, »Guidance note on precautions to be taken by the masters of ships of below 100 metres in length engaged in the carriage of logs« og MSC/Circ. 548, »Guidance note on precautions to be taken by masters of ships engaged in the carriage of timber cargoes«, . 3 Relevante bestemmelser i Resolution
A. 863(20), »Code of Safe Practice for the Carriage of Cargoes and Persons by Offshore Supply Vessels (OSV-Code)« med senere ændringer.
2) Kap. VI. Som ændret ved resolution MSC. 354(92).
3) Kap. VI. Henvisninger til dokumenter i denne regel udelukker ikke brugen af elektronisk tekstbehandling (EDP) og elektronisk dataudvekslingsteknik (EDI) som en hjælp ved papirdokumentationen.
4) Kap. VI (01.07.2016). Begrebet "container" bør anses for at have den samme betydning som defineret og anvendt i "International Convention for Safe Containers" (CSC-konventionen), 1972, med ændringer, under hensyntagen til "Guidelines for the approval of offshore containers handled in open seas" (MSC/Circ. 860) and "Revised recommendations on harmonized interpretation and implementation of the International Convention for Safe Containers", 1972, med ændringer (CSC. 1/Circ. 138/Rev. 1).
5) Kap. VI (01.07.2016). Der henvises til "Guidelines regarding the verified gross mass of a container carrying cargo" (MSC. 1/Circ. 1475).
6) Kap. VI (01.07.2016). Dette dokument kan fremvises ved hjælp af edb- eller edi-transmissionsteknikker. Underskriften kan være en elektronisk signatur eller kan erstattes af navnet på den person, der er bemyndiget til at underskrive, skrevet med blokbogstaver.
7) Kap. VI. Der refereres til supplementet til IMDG-Koden, »Recommendations on the Safe Use of Pesticides in Ships«, »Recommendations on the Safe Use of Pesticides in Ships applicable to the Fumigation of Cargo Holds« samt »Recommendations on the Safe use of Pesticides in Ships applicable to the Fumigation of Cargo Transport Units« , med senere ændringer, som er gennemført for danske skibe ved Teknisk forskrift nr. 9 af 18. august 2000 om anvendelse af pesticider i skibe.
8) Kap. VI. Der henvises til »Code of Safe Practice for Cargo Stovage and Securing«, som vedtaget af Organisationen ved resolution A. 714(17), som ænd ret ved MSC/Circ. 644, MSC/Circ. 691, MSC/Circ. 740, MSC/Circ. 1026 og MSC/Circ. 1352/Rev. 1.
9) Kap. VI. Der henvises til »International Maritime Dangerous Goods (IMDG) Code«, som vedtaget af Organisationen ved resolution MSC. 122(75). med senere ændringer, senest MSC. 328(90).
10) Kap. VI. Der henvises til MSC/Circ. 745 »Guidelines for the preparation of the Cargo Securing Manual«, som ændret ved MSC. 1/Circ. 1353/Rev. 1.
11) Kap. VI. Der henvises til anbefaling om sikkerhedsdatablad for MARPOL Annex I om olielaster og oliebrændstoffer, som vedtaget af Organisationen ved resolution MSC. 286(86).
12) Kap. VI. Der henvises til »Guidelines for the transport and handling of limited amounts of hazardous and noxious liquied substances in bulk in offshore support vessels« (resolution A. 673(16), med ændringer), senest MSC. 236(82).
13) Kap. VI. Der henvises til kapitel II-1, regel 5-1 om stabilitetsinformationer, som skal leveres til skibets fører.
14) Kap. VI. Der henvises til IMO Resolution. A. 862(20), »Code of Practice for the Safe Loading and unloading of Bulk Carriers (BLU-Code), som ændret ved MSC. 238(82), MSC. 304(87) og suppleret ved MSC. 1/Circ. 1357 samt den af IMO udviklede »BLU Manual«, vejledning til terminalrepræsentanten om lastning og losning af faste bulklaster, som ændret ved MSC. 1/Circ. 1356.
1) Kap. VII. Senest version 39-18, som vedtaget ved resolution MSC. 372(93).
2) Kap. VII. Der henvises til: Afsnit D, som indeholder bestemmelser om transport af INF last; og Regel II-2/19, som indeholder særlige bestemmelser om transport af farligt gods.
3) Kap. VII. Der henvises til 1. »the Emergency Response Procedures for Ships Carrying Dangerous Goods (EmS Guide)« (MSC/Circ. 1025) med senere ændringer, senest MSC. 1(Circ. 1360; og 2. »the Medical First Aid and the Medical First Aid Guide for Use in Accidents Involving Dangerous Goods (MFAG)« (MSC/Circ. 857) med senere ændringer udgivet af Organisationen.
4) Kap. VII. Der henvises til IMDG Koden vedtaget af Organisationen ved MSC resolution 122(75) med senere ændringer, senest resolution MSC. 262(84). med senere ændringer.
5) Kap. VII. De nævnte regler og retningslinier kan foreligge på elektronisk form, eksempelvis i form af en CD-rom.
6) Kap. VII. Som defineret i »Code of Safe Practice for Cargo Stowage and Securing« vedtaget af Organisationen ved resolution A. 715(17) som ændret ved MSC/Circ. 664, MSC/Circ. 691, MSC/Circ. 740, MSC/Circ. 1076 og MSC. 1/Circ. 1352/Rev. 1.
7) Kap. VII. Der henvises til MSC cirkulære 745, »Guidelines for the preparation of the Cargo Securing Manual« som ændret ved MSC. 1/Circ. 1353/Rev. 1.
8) Kap. VII. Der henvises til »General principles for ship reporting systems and ship reporting requirements, including guidelines for reporting incidents involving dangerous goods, harmful substances and/or marine pollutants«, vedtaget af Organisationen ved resolution A. 851(20).
9) Kap. VII. Der henvises til regel II-2/19, som indeholder særlige bestemmelser om transport af farligt gods.
10) Kap. VII. Der henvises til »the International Maritime Solid Bulk Cargoes (IMSBC) Code« vedtaget af Organisationen ved resolution MSC. 268(85), som ændret, senest MSC. 354(92).
11) Kap. VII. Der henvises til »the Medical First Aid and the Medical First Aid Guide for Use in Accidents Involving Dangerous Goods (MFAG)« (MSC/Circ. 857) udgivet af Organisationen.
12) Kap. VII. Henvisning til dokumenter i denne regel udelukker ikke brugen af digitale systemer, som en hjælp ved papirdokumentationen.
13) Kap. VII. Der henvises til regel 5 i kapitel II C i teknisk forskrift A om arbejdsmiljø i skibe, når det drejer sig om kræftfremkaldende stoffer.
14) Kap. VII. Der henvises til »General principles for ship reporting systems and ship reporting requirements, including guidelines for reporting incidents involving dangerous goods, harmful substances and/or marine pollutants« vedtaget af Organisationen ved resolution A. 851(20).
15) Kap. VII. Senest ændret ved resolutionerne MEPC. 250(66) og MSC. 369(93).
16) Kap. VII. Senest ændret ved resolutionerne MEPC. 249(66) og MSC. 376(93).
17) Kap. VII. Senest ændret ved resolution MSC. 370(93).
18) Kap. VII. Senest ændret ved resolution MSC. 377(93).
19) Kap. VII. Senest ændret ved resolution MSC. 241(83).
1) Kap. VIII. Der henvises til, ”Code of Safety for Nuclear Merchant Ships” (Assembly Resolution A. 491(XII)), som supplerer kravene i dette kapitel
2) Kap. VIII. Der henvises til IMO/IAEA’s sikkerhedsanbefalinger om nukleare handelsskibes anvendelse af havne.
1) Kap. IX. Vedrørende fortolkninger og administrative bestemmelser i forbindelse med ISM-koden henvises til IMO Resolution A. 1071(28) »Revised Guidelines on Implementation of the International Safety Management (ISM) Code by Administrations«.
2) Kap. IX. Senest ændret ved resolution MSC. 353(92).
3) Kap. IX. Der henvises til Res. MSC. 79(70) om fortolkning af SOLAS kapitel XII om yderligere sikkerhedsforanstaltninger for bulkcarriers.
4) Kap. IX. Som fastlagt i IMO Resolution A. 741(18), stk. 1.1.5.
5) Kap. IX. Som fastlagt i IMO Resolution A. 741(18), stk. 1.1.6.
6) Kap. IX. Der henvises til IMO cirkulære MSC. 1/Circ. 1231, om foreløbige retningslinjer for overensstemmelse af visse lastskibe og skibe til særlige formål med hensyn til styring af skibes sikre operationer.
7) Kap. IX. Den maritime sikkerhedskomite (Maritime Safety Committee) har på sit møde 66 besluttet, at MODUs uden selvstændigt mekanisk fremdrivningsmaskineri ikke skal opfylde kravene i dette kapitel.
8) Kap. IX. Der henvises tillige til resolution MSC-MEPC. 7/Circ. 8 om vejledning for indførelse af ISM-koden i rederier, MSC-MEPC. 7/Circ. 6 om vejledning for kvalifikationer, træning og erfaring for påtagelse af rollen som designeret person i henhold til ISM-koden, MSC-MEPC. 7/Circ. 8 Revised guidelines for the operatiional implementation of the international safety management (ISM) Code by Companies, MSC-MEPC. 7/Circ. 9 guidelines for the reactivation of the safety management certificate following an operational interruption of the safety management system due to lay-up over a certain period, MSC-FAL. 1/Circ. 3/Rev. 2, vejledning om håndtering af maritime ”Cyper Risks”, MSC 428(98), vejledning om håndtering af maritime ”Cyper Risks” i sikkerhedsstyringssystemer, samt A. 1072(28) Reviderede vejledninger til struktur for et integreret system af beredskabsplaner for skibsbaserede nødsituationer.
9) Kap. IX. Der henvises til MSC/Circ. 1059 – MEPC/Circ. 404 om procedurer for observerede væsentlige ISM kode uoverensstemmelser, MSC-MEPC. 2/Circ. 2 om IMO krav for publikationer om bord på skib, samt MSC-MEPC. 7/Circ. 7 om vejledning for nær-ved (near-miss) rapporteringer.
1) Kap. X. 1994 HSC koden er senest ændret ved resolution MSC. 498(105) .
2) Kap. X. 2000 HSC koden er senest ændret ved resolution MSC. 499(105).
3) Kap. X. Der henvises til MSC/Circ. 911 samt MSC/Circ. 911/Add. 1, som rummer fortolkninger til de brandsikkerhedsmæssige bestemmelser i the International Code of Safety for High-Speed Craft (HSC Code). Fortolkningerne skal anvendes som vejledning ved opfyldelsen af HSC koden med hensyn til konstruktiv brandsikring samt installationer, arrangementer og udstyr, som installeres efter den 21. maj 1999.
4) Kap. X. Der henvises tillige til: MSC/Circ. 1001 Interim Guidelines for a simplified evacuation analysis of high-speed passenger craft.
1) Kap. XI-1. Bestemmelsen medtages af praktiske grunde for at sikre helhed i gengivelse af det internationale regelværk. For Den Europæiske Union reguleres forholdet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse hermed, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/111/EU, og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1355/2014.
2) Kap. XI-1. Der henvises til MSC/Circ. 655, vejledning for planlægning af den skærpede inspektion på bulkskibe og olietankskibe, samt til MSC/Circ. 686, vejledning om midler til adgang til skroget for inspektion og vedligeholdelse af olietankskibe og bulkskibe.
3) Der henvises til "Survey Guidelines under the harmonized system of survey and certification (HSSC), 2015", som vedtaget af Organisationens Assembly ved resolution A. 1104(29), med evt. ændringer.
4) Kap. XI-1. Der henvises til IMO᾽s skibsidentifikationsnummersystem – vedtaget af Organisationen ved resolution A. 1117(30).
5) Kap. XI-1. Der henvises til MSC/Circ. 1142 / MEPC/Circ. 425: Marking the Ships’ Plans, Manuals and other documents with the IMO ship identification number.
6) Kap. XI-1. Der henvises til resolution MSC. 160(78) med titlen »Adoption of the IMO Unique Company and Registered Owner Identification Number Scheme«.
7) Kap. XI-1. Der henvises til procedurer for havnestatskontrol 2017, som vedtaget af Organisationen ved resolution A. 1119(30).
8) Kap. XI-1. Der henvises endvidere til Format and Guidelines for the Maintenance of the Continuous Synopsis Record, som vedtaget ved resolution A. 959(23), og ændret ved MSC 209(81).
9) Kap. XI-1. Der henvises til "Guidelines to facilitate the selection of portable atmosphere testing instruments for enclosed spaces as required by SOLAS regulation XI-1/7" (MSC. 1/Circ. 1477).
10) Kap. XI-1. Der henvises til "Revised recommendations for entering enclosed spaces aboard ships" (resolution A. 1050(27)).
1) Kap. XI-2. Der henvises til Performance Standards for a ship security alert system adopted by resolution MSC. 136(76) and to »revised performance standards for ship security alert systems adopted by resolution MSC. 147(77)« .
2) Kap. XI-2. Der henvises til resolution MSC. 196(80): adoption of amendments to the International Code for the security of ships and of port facilities angående ændringer til krævede certifikater.
1) Kap. XII. For skibe bygget før 2006 henvises der til Resolution 6, »Interpretation of the definition of bulk carrier, as given in chapter IX of SOLAS 1974, as amended in 1994«, vedtaget på SOLAS konferencen 1997. Envidere henvises der til »Interpretation of the provisions of SOLAS chapter XII on additional safety measures for bulk carriers«, vedtaget af MSC ved resolution MSC. 79(70). Endelig henvises der til »The application provisions of Annex 1 to the Interpretation of the provisions of SOLAS chapter XII on additional safety measures for bulk carriers«, vedtaget af MSC ved resolution MSC. 89(71).
2) Kap. XII. Der henvises til resolution 3 »Recommendation on compliance with SOLAS regulation XII/5« vedtaget på SOLAS konferencen, 1997.
3) Kap. XII. For verificering af massefylden af bulklaster henvises der til MSC/Circ. 908, »Uniform method of measurement of the density of bulk cargoes«.
4) Kap. XII. Der henvises til resolution 5 »Recommendation on loading instruments«, vedtaget på SOLAS Konferencen 1997.
5) Kap. XII. Der henvises til »Interpretation of SOLAS regulation XII/13« (MSC/Circ. 1069).
1) Kap. XIII. Der henvises til »Framework and Procedures for the IMO Member State Audit Scheme«, som vedtaget af Organisationen ved resolution A. 1067(28).
2) Kap. XIII. Der henvises til »Framework and Procedures for the IMO Member State Audit Scheme«, som vedtaget af Organisationen ved resolution A. 1067(28).
3) Kap. XIII. Der henvises til »Framework and Procedures for the IMO Member State Audit Scheme«, som vedtaget af Organisationen ved resolution A. 1067(28).
4) Kap. XIII. Der henvises til »Framework and Procedures for the IMO Member State Audit Scheme«, som vedtaget af Organisationen ved resolution A. 1067(28).
5) Kap. XIII. Der henvises til »Framework and Procedures for the IMO Member State Audit Scheme«, som vedtaget af Organisationen ved resolution A. 1067(28).
1) Kap. XIV. Der henvises til MEPC. 264(68) hvormed IMO᾽s miljøkomité (MEPC) har vedtaget den internationale kode for skibe i polare farvande.
2) Kap. XIV. Der henvises til "Guidelines for the approval of alternatives and equivalents as provided for in various IMO instruments" (MSC. 1/Circ. 1455), "Guidelines on alternative design and arrangements for SOLAS chapters II-1 and III" (MSC. 1/Circ. 1212) og "Guidelines on alternative design and arrangements for fire safety" (MSC/Circ. 1002), alt efter hvad der måtte være relevant.
1) Refer to the Code of Safety for Special Purpose Ships, 2008.
2) Refer to the Interim recommendations on the safe carriage of more than 12 industrial personnel on board vessels engaged on international voyages (resolution MSC. 418(97)).
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1519 | retsinformation | a06bf575b41821b7252a272cc2bf533f47afcf878d41ee4929e9277e6bdcf4c1 | 2023-12-12 | 2023-12-07 | 2025-01-02 |
fc26cbaf-5669-4674-aa16-8a51e9c13381 | DK | dan | regulation | valid | Bekendtgørelse om kriminalforsorgsområder under Direktoratet for Kriminalforsorgen | null | Bekendtgørelse om kriminalforsorgsområder under Direktoratet for Kriminalforsorgen
I medfør af § 2, stk. 4, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023, fastsættes:
§ 1. Under Direktoratet for Kriminalforsorgen er oprettet 2 kriminalforsorgsområder med følgende betegnelser: Kriminalforsorgen Vest og Kriminalforsorgen Øst.
§ 2. Kriminalforsorgen Vest omfatter følgende tjenestesteder: Områdekontoret for Kriminalforsorgen Vest, Enner Mark Fængsel, Kragskovhede Fængsel, Møgelkær Fængsel, Nyborg Fængsel, Nr. Snede Fængsel, Renbæk Fængsel, Ringe Fængsel, Søbysøgård Fængsel, Sdr. Omme Fængsel, KiF Esbjerg, KiF Haderslev, KiF Holstebro, KiF Kolding, KiF Odense, KiF Aalborg, KiF Aarhus, Hammer Bakker Udslusningsfængsel, Kværndrup Udslusningsfængsel, Lyng Udslusningsfængsel, Skejby Udslusningsfængsel, Assens Arrest, Esbjerg Arrest, Frederikshavn Arrest, Haderslev Arrest, Herning Arrest, Hobro Arrest, Holstebro Arrest, Kolding Arrest, Nykøbing Mors Arrest, Odense Arrest, Randers Arrest, Ringkøbing Arrest, Silkeborg Arrest, Svendborg Arrest, Sønderborg Arrest, Vejle Arrest, Viborg Arrest, Aabenraa Arrest, Aalborg Arrest og Aarhus Arrest.
Stk. 2. Kriminalforsorgen Vest omfatter følgende kommuner: Assens, Billund, Brønderslev, Esbjerg, Fanø, Favrskov, Fredericia, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Haderslev, Hedensted, Herning, Hjørring, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande, Jammerbugt, Kerteminde, Kolding, Langeland, Lemvig, Læsø, Mariagerfjord, Middelfart, Morsø, Norddjurs, Nordfyn, Nyborg, Odder, Odense, Randers, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Struer, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Thisted, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Vesthimmerland, Viborg, Ærø, Aabenraa, Aalborg og Aarhus.
§ 3. Kriminalforsorgen Øst omfatter følgende tjenestesteder: Områdekontoret for Kriminalforsorgen Øst, Herstedvester Fængsel, Horserød Fængsel, Jyderup Fængsel, Nykøbing Fængsel, Nytorv Fængsel, Storstrøm Fængsel, Vestre Fængsel, KiF Bornholm, KiF Glostrup, KiF Hillerød, KiF København, KiF Næstved, KiF Roskilde, Brøndbyhus Udslusningsfængsel, Engelsborg Udslusningsfængsel, Hvidovre Udslusningsfængsel, Blegdamsvejens Arrest, Bornholm Arrest, Frederikssund Arrest, Helsingør Arrest, Hillerød Arrest, Holbæk Arrest, Kalundborg Arrest, Køge Arrest, Maribo Arrest, Nakskov Arrest, Nykøbing Falster Arrest, Næstved Arrest, Polititorvets Arrest, Ringsted Arrest, Roskilde Arrest, Slagelse Arrest og Udlændingecenter Ellebæk.
Stk. 2. Kriminalforsorgen Øst omfatter følgende kommuner: Albertslund, Allerød, Ballerup, Bornholm, Brøndby, Dragør, Egedal, Faxe, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Guldborgsund, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Holbæk, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Hørsholm, Ishøj, Kalundborg, København, Køge, Lejre, Lolland, Lyngby-Tårbæk, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Tårnby, Vallensbæk og Vordingborg.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1069 af 28. juni 2022 om kriminalforsorgsområder under Direktoratet for Kriminalforsorgen ophæves.
Justitsministeriet, den 7. december 2023
Peter Hummelgaard
/ Ina Eliasen
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1506 | retsinformation | e8a59ec30db9d124b6eea79df2268f092d9d10ab23128c6bc0588aab7d711756 | 2023-12-09 | 2023-12-07 | 2025-01-02 |
7fa1b8f7-c592-4d46-bbef-d9244e67f289 | DK | dan | regulation | valid | Bekendtgørelse om socialtilsyn | Socialtilsynsbekendtgørelsen | Bekendtgørelse om socialtilsyn
I medfør af § 2, stk. 6, § 5, stk. 12, § 5 a, stk. 3, § 6, stk. 4, § 7, stk. 6, § 8, stk. 3, § 9, stk. 2, § 12, stk. 6, § 16, stk. 4, § 18 b, stk. 6, § 18 c, stk. 3, § 18 f, stk. 9, § 18 g, stk. 5, § 21, § 23, stk. 7, og § 24, stk. 6, i lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 1. juli 2022, og § 14, stk. 8, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023, fastsættes:
Kapitel 1
Varetagelse af funktionen som socialtilsyn og fravigelse heraf
§ 1. Funktionen som socialtilsyn, jf. § 2, stk. 1, i lov om socialtilsyn, varetages af kommunalbestyrelsen i de kommuner, der fremgår af § 2, stk. 2-5, i lov om socialtilsyn. Hertil gælder følgende undtagelser i prioriteret rækkefølge, jf. § 2, stk. 6, i lov om socialtilsyn:
1) Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven vedrørende godkendelse af og tilsyn med botilbud til voksne, jf. § 108, i lov om social service, med sikrede afdelinger, samt delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger samt åbne afdelinger i tilknytning til en delvis lukket afdeling eller døgninstitution eller en sikret døgninstitution, jf. § 43, stk. 3, i barnets lov.
2) Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven vedrørende godkendelse af og tilsyn med pladser til anbringelse på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, jf. § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov, og opgaven vedrørende godkendelse af og tilsyn med børne- og ungehjem, som har tilknyttet et eller flere skibsprojekter, jf. § 43, stk. 3, i barnets lov.
3) Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven vedrørende godkendelse af og tilsyn med private sociale tilbud, der indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner samt tilsynet med samhandlen i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, og som har hovedadresse i Region Hovedstaden eller Region Sjælland.
4) Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven vedrørende godkendelse af og tilsyn med private sociale tilbud, der indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner samt tilsynet med samhandelen i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, og som har hovedadresse i Region Nordjylland, Region Midtjylland eller Region Syddanmark.
5) Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven vedrørende godkendelse af og tilsyn med foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service.
Kapitel 2
Tilbud og plejefamilier
Ansøgning om og tilrettelæggelse af godkendelse og socialtilsynets forpligtelser i forbindelse hermed
§ 2. Ansøgning om godkendelse efter § 5, stk. 1, i lov om socialtilsyn skal indgives til socialtilsynet ved anvendelse af den digitale løsning, som Social-, Bolig- og Ældreministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening) på Tilbudsportalen. Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af socialtilsynet, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis der er særlige forhold, der gør, at en person, der søger om godkendelse som plejefamilie, ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening efter stk. 1, skal socialtilsynet tilbyde, at ansøgningen kan indgives ved anvendelse af det ansøgningsskema, som stilles til rådighed på Tilbudsportalen.
Stk. 3. Socialtilsynet kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for socialtilsynet ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for socialtilsynet.
§ 3. Socialtilsynets afgørelse om godkendelse skal meddeles i en skriftlig afgørelse, der skal begrundes i overensstemmelse med forvaltningslovens §§ 22 og 24.
Stk. 2. Hvis en godkendelse er betinget af, at visse vilkår opfyldes, jf. § 5, stk. 7, i lov om socialtilsyn, skal vilkårene samt den eventuelle frist for deres opfyldelse fremgå af afgørelsen.
Koncept for godkendelse af plejefamilier
§ 4. Socialtilsynet skal, jf. § 5 a i lov om socialtilsyn, ved sin godkendelse efter § 5 i lov om socialtilsyn af almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier, jf. § 43, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov, følge godkendelseskonceptet i bilag 3.
Ophør af godkendelse
§ 5. Socialtilsynet skal, når socialtilsynet træffer afgørelse om ophør af godkendelsen, fastsætte en rimelig frist for ophøret, jf. dog stk. 2. Fristen skal fastsættes på baggrund af en vurdering af de forhold, der har ført til, at der træffes afgørelse om ophør.
Stk. 2. Socialtilsynet kan uanset stk. 1 bringe en godkendelse til ophør straks, hvis særlige forhold gør dette påkrævet, herunder pludselig opstået begrundet mistanke om strafbare forhold eller akut risiko for borgernes sikkerhed og sundhed.
Stk. 3. Socialtilsynet skal underrette de kommuner, der har ansvaret for borgernes ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller som har visiteret de enkelte borgere til tilbuddet efter § 141, stk. 1, i sundhedsloven, om godkendelsens ophør. Underretningen kan ske telefonisk eller skriftligt under hensyntagen til fristen for ophør.
Driftsorienteret tilsyn
§ 6. Tilsynsintensiteten i det driftsorienterede tilsyn efter § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov om socialtilsyn, skal tilrettelægges efter forholdene og fastsættes af socialtilsynet efter en risikovurdering. Socialtilsynet skal foretage en konkret vurdering af behovet for antal tilsynsbesøg i hvert enkelt tilbud, jf. § 7, stk. 4, i lov om socialtilsyn. Socialtilsynet skal dog efter § 7, stk. 4, i lov om socialtilsyn aflægge mindst et årligt tilsynsbesøg i hvert tilbud. I tilbud med flere afdelinger skal der aflægges et årligt tilsynsbesøg på hver afdeling.
Skærpet tilsyn og påbud
§ 7. Når socialtilsynet træffer afgørelse om udstedelse af påbud, jf. § 8 i lov om socialtilsyn, skal der i afgørelsen anføres de forhold, der begrunder påbuddet, og som tilbuddet pålægges at rette op på som en forudsætning for fortsat godkendelse.
§ 8. Afgørelser om skærpet tilsyn og påbud, jf. § 8, stk. 1 og 2, i lov om socialtilsyn, kan kun træffes efter forudgående dialog med tilbuddet om de forhold, der begrunder overvejelserne om skærpet tilsyn eller påbud. Afgørelse om skærpet tilsyn eller påbud kan dog træffes straks, hvis særlige forhold gør dette påkrævet, herunder pludselig opstået begrundet mistanke om strafbare forhold eller akut risiko for borgernes sikkerhed og sundhed.
Stk. 2. Afgørelse om iværksættelse af skærpet tilsyn og påbud kan kun træffes, når der er en berettiget forventning om, at tilbuddet kan og vil rette op på de forhold, der ligger til grund for afgørelsen. Hvis det ikke forventes, at tilbuddet kan eller vil rette op på de bekymrende forhold, eller hvis særlige forhold gør dette påkrævet, herunder pludselig opstået begrundet mistanke om strafbare forhold eller akut risiko for borgernes sikkerhed og sundhed, kan socialtilsynet træffe afgørelse om ophør af godkendelsen straks.
§ 9. Når socialtilsynet har truffet afgørelse om iværksættelse af skærpet tilsyn eller om udstedelse af eller ophævelse af påbud, orienterer tilsynet de kommuner, som har ansvar for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller som har visiteret borgere til tilbuddet efter § 141, stk. 1, i sundhedsloven.
Kvalitetsmodellen
§ 10. Ved socialtilsynets samlede vurdering af, om tilbuddet har den fornødne kvalitet efter § 6, stk. 2, nr. 1-6 og 8, i lov om socialtilsyn, skal socialtilsynet:
1) Anvende den kvalitetsmodel, der fremgår af bilag 1, hvis der er tale om et tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2-4, i lov om socialtilsyn.
2) Anvende den kvalitetsmodel, der fremgår af bilag 2, hvis der er tale om et tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om socialtilsyn.
Tilbuddenes budgetter
§ 11. Tilbuddets årsbudget indberettes til socialtilsynet på et skema via Tilbudsportalen med de oplysninger, der er anført i budgetskemaet. Hvis der er udarbejdet delbudgetter for et tilbuds enkelte afdelinger, indberettes det samlede årsbudget og de enkelte delbudgetter.
Stk. 2. For koncerner eller koncernlignende konstruktioner indberettes koncernnote, jf. § 16, stk. 3, i lov om socialtilsyn, via Tilbudsportalen.
Stk. 3. Budgetter for private tilbud indberettes senest den 1. oktober i året før det kalenderår, årsbudgettet vedrører. Koncernnoter, jf. stk. 2, indberettes samtidig med budgettet for de tilbud, der indgår i en koncern eller koncernlignende konstruktion. Budgetter for kommunale og regionale tilbud samt private tilbud, som har en driftsaftale med en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, som betyder, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet har betydelig indflydelse på tilbuddets drift, indberettes senest den 15. november før det kalenderår, årsbudgettet vedrører.
Stk. 4. Årsbudgetter, der er indberettet til socialtilsynet inden den 1. oktober, skal være godkendt af socialtilsynet senest den 1. januar, medmindre konkrete forhold gør, at dette ikke er muligt. Årsbudgetter, der er indberettet til socialtilsynet mellem den 1. oktober og den 15. november, skal være godkendt af socialtilsynet senest den 1. april, medmindre konkrete forhold gør, at dette ikke er muligt.
Private tilbuds regnskaber
§ 12. Private tilbud, som har en driftsaftale med en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, som betyder, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet har betydelig indflydelse på tilbuddets drift skal ikke aflægge årsregnskab efter reglerne i § 17, stk. 1, i lov om socialtilsyn, da udgifterne til disse tilbud optages i kommunens eller regionens budget og regnskab.
§ 13. Koncernnote for koncerner og koncernlignende konstruktioner udarbejdet med udgangspunkt i de enkelte enheders årsregnskaber, jf. § 17, stk. 2, i lov om socialtilsyn, skal indsendes til socialtilsynet samtidig med indsendelse af tilbuddets årsregnskab, jf. § 18, stk. 1, 2. pkt.
Tilbuddenes årsrapport
§ 14. Tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2-4, i lov om socialtilsyn, der er godkendt efter lovens § 5, stk. 1, skal udarbejde en årlig rapport om tilbuddets virksomhed, jf. lovens § 12, stk. 5, som skal indeholde følgende oplysninger:
1) Følgende økonomiske nøgletal fra seneste årsregnskab for tilbud, der ikke er omfattet af § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov:
a) Omsætning.
b) Overskud/underskud.
c) Overskud/underskud opgjort i procent i forhold til omsætning.
d) Udbetalt udbytte, hvis der er tale om et kommercielt, privat tilbud.
e) Beløb, der er overført til andre enheder inden for en større selvejekonstruktion, hvis der er tale om et selvejende tilbud, en fond e.l.
f) Beløb, der er hensat til senere brug, hvis der er tale om et offentligt tilbud.
g) Udbetalt udbytte over de seneste 5 år, hvis der er tale om et kommercielt, privat tilbud.
h) Samlet løn m.v. til øverste leder.
i) Lønomkostninger til samlet ledelse.
j) Omkostninger til bestyrelseshonorarer.
k) Lønomkostninger til borgerrelateret personale.
l) Lønomkostninger til administrativt og teknisk personale.
m) Omkostninger til ikke-fastansat borgerrelateret personale.
n) Samlede omkostninger til kompetenceudvikling.
o) Samlede lønomkostninger opgjort i procent i forhold til omsætning.
p) Omkostninger til kompetenceudvikling opgjort i procent i forhold til omsætning.
q) Samlede administrationsomkostninger opgjort i procent i forhold til omsætningen.
r) Samlede borgerrelaterede omkostninger opgjort i procent i forhold til omsætningen.
s) Ejendomsomkostninger opgjort i procent i forhold til omsætning.
t) Soliditetsgrad, hvis der er tale om et privat tilbud.
2) Oplysninger om sygefravær/fraværsdage pr. månedslønnet.
3) Personalegennemstrømning opgjort i procent.
4) Oplysninger om det seneste års faglige udvikling.
5) Oplysninger om det kommende års faglige udvikling.
6) Oplysninger om forventede større ændringer i det kommende år.
Stk. 2. Årsrapporten udarbejdes som en særlig indberetning til Tilbudsportalen. Årsrapporten for private tilbud indberettes senest den 1. juli i året efter det kalenderår, årsrapporten vedrører. Årsrapporten for kommunale og regionale tilbud samt private tilbud, som har en driftsaftale med en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, som betyder, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet har betydelig indflydelse på tilbuddets drift, indberettes senest den 1. maj året efter det kalenderår, årsrapporten vedrører.
Socialtilsynets årsrapport
§ 15. Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, jf. § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om socialtilsyn, som skal indeholde følgende oplysninger:
1) antal godkendelser foretaget i det foregående år fordelt på tilbudstype,
2) antal gennemførte tilsyn, herunder antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg,
3) antal iværksatte skærpede tilsyn og baggrunden herfor,
4) antal iværksatte påbud og påbuddenes karakter,
5) antal tilbagekaldte godkendelser og baggrunden herfor,
6) socialtilsynets sagsbehandlingstider i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om godkendelse,
7) tilsynstakster og objektive finansieringsandele og
8) indtægter i forbindelse med varetagelse af andre opgaver for en kommune, et regionsråd eller et tilbud end de opgaver, der fremgår af § 2 i lov om socialtilsyn.
Stk. 2. Årsrapporten skal desuden indeholde socialtilsynets generelle overvejelser om kvaliteten i de tilbud, der er omfattet af socialtilsynet herunder den faglige og organisatoriske udvikling i tilbuddene.
Stk. 3. Socialtilsynet kan herudover beslutte, at årsrapporten skal indeholde socialtilsynets overvejelser om udvalgte fokuspunkter.
Stk. 4. Årsrapporten skal senest den 1. juli året efter det kalenderår, årsrapporten vedrører, sendes til Social- og Boligstyrelsens auditfunktion og til sekretariatet for udarbejdelse af rammeaftalerne for regionen. Årsrapporten offentliggøres på socialtilsynets hjemmeside.
Kapitel 3
Foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service
Godkendelse
§ 16. Socialtilsynet træffer efter ansøgning og dialog med ansøger afgørelse om godkendelse af foreninger og private virksomheder, som er nævnt i § 18 a i lov om socialtilsyn, såfremt foreningen eller den private virksomhed opfylder betingelserne nævnt i § 18 b, stk. 1, i lov om socialtilsyn og § 17. Ansøgningen om godkendelse skal være skriftlig.
Stk. 2. Socialtilsynets afgørelse skal meddeles i en skriftlig afgørelse, der skal begrundes i overensstemmelse med forvaltningslovens §§ 22 og 24.
Stk. 3. Hvis en godkendelse er betinget af, at visse vilkår opfyldes, jf. § 18 b, stk. 3, i lov om socialtilsyn, skal vilkårene og den eventuelle frist for deres opfyldelse fremgå af afgørelsen.
§ 17. Følgende betingelser skal, sammen med de betingelser, der følger af lov om socialtilsyn § 18 g, være opfyldt, for at foreningen eller den private virksomhed kan godkendes:
1) Foreningen eller den private virksomhed skal være solvent.
2) Foreningen eller den private virksomhed skal have en kompetent ledelse og benytte sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere.
3) Ledelsen af foreningen eller den private virksomhed skal kunne påvise, at der i foreningen eller den private virksomhed er kendskab til ansættelsesret. Kendskabet skal påvises ved, at ledelsen indsender relevant dokumentation til socialtilsynet, f.eks. om tidligere relevant erfaring, gennemførte kurser, uddannelser m.v.
Ophør af godkendelse
§ 18. Socialtilsynet skal indgå i dialog med foreningen eller den private virksomhed, inden socialtilsynet efter § 18 b, stk. 4, 1. pkt., i lov om socialtilsyn træffer afgørelse om ophør af godkendelse. Socialtilsynet skal give foreningen eller den private virksomhed mulighed for at rette op på de forhold, der ligger til grund for socialtilsynets overvejelser om ophør af godkendelsen.
Stk. 2. Socialtilsynet skal, når socialtilsynet træffer afgørelse om ophør af godkendelsen, fastsætte en rimelig frist for ophøret. Fristen skal fastsættes på baggrund af en vurdering af de forhold, der har ført til, at der træffes afgørelse om ophør.
Stk. 3. Socialtilsynet skal underrette de kommuner, der har truffet afgørelse om tilkendelse af ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og hvor tilskuddet er overført til den pågældende forening eller private virksomhed, samt de berørte borgere om godkendelsens ophør. Underretningen kan ske telefonisk eller skriftligt under hensyntagen til fristen for ophør.
Oversigt over godkendte foreninger og private virksomheder
§ 19. Socialtilsynet i Region Nordjylland offentliggør en oversigt over foreninger og private virksomheder, der er godkendt til at varetage arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 i lov om social service, jf. § 18 b, stk. 5, i lov om socialtilsyn. Oversigten offentliggøres på hjemmesiden for socialtilsynet i Region Nordjylland, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, og der linkes til oversigten fra de øvrige socialtilsyns hjemmesider. Oversigten opdateres løbende.
Stk. 2. Oversigten skal indeholde følgende oplysninger:
1) Navn på den godkendte forening eller private virksomhed.
2) Foreningens eller den private virksomheds adresse.
3) Dato for socialtilsynets godkendelse.
4) Oplysninger om evt. vilkår for godkendelsen.
5) Dato for ophør af godkendelse.
Driftsorienteret tilsyn
§ 20. Socialtilsynet fører efter § 18 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om socialtilsyn driftsorienteret tilsyn med foreninger og private virksomheder, som er nævnt i lovens § 18 a, for at sikre, at foreningerne og de private virksomheder fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. lovens § 18 b, stk. 1.
Stk. 2. Tilsynsintensiteten skal tilrettelægges efter forholdene og fastsættes af socialtilsynet efter en risikovurdering. Socialtilsynet skal foretage en konkret vurdering af, hvorledes tilsynet i den enkelte forening eller private virksomhed skal foregå, herunder om der er behov for tilsynsbesøg, eller tilsynet kan gennemføres på anden vis.
Budgetter
§ 21. De budgetter, som foreningerne og de private virksomheder skal udarbejde, jf. § 18 g, stk. 1, i lov om socialtilsyn, skal indsendes senest den 1. oktober i året før det kalenderår, årsbudgettet vedrører.
Stk. 2. Årsbudgetter, der er indberettet til socialtilsynet inden den 1. oktober, skal være godkendt af socialtilsynet senest den 1. januar, medmindre konkrete forhold gør, at dette ikke er muligt.
Kapitel 4
Finansiering af socialtilsynets drift
§ 22. Socialtilsynets drift finansieres af kommunerne efter objektive kriterier, jf. § 23, og ved opkrævning af omkostningsbaserede takster, jf. §§ 24-26, samt ved opkrævning af betaling for varetagelse af andre opgaver end dem, der fremgår af § 2 i lov om socialtilsyn, jf. § 27.
§ 23. Den objektive finansieringsandel, jf. § 23, stk. 1, i lov om socialtilsyn, fastsættes på baggrund af samtlige, budgetterede omkostninger forbundet med godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, herunder andelen af omkostninger som nævnt i § 28, stk. 1 og 2. Den objektive finansieringsandel fastsættes for et år ad gangen.
Stk. 2. Den objektive finansieringsandel opkræves hos de omfattede kommuner efter den enkelte kommunes andel af 0-17-årige i socialtilsynets dækningsområde.
§ 24. Takster for godkendelse og tilsyn, jf. § 23, stk. 2, i lov om socialtilsyn, fastsættes på baggrund af samtlige, budgetterede omkostninger forbundet med godkendelse af og tilsyn med tilbud som nævnt i lovens § 4, stk. 1, nr. 2-4, herunder andelen af omkostninger som nævnt i § 28, stk. 1 og 2, jf. dog § 25, stk. 2. Taksterne fastsættes for et år ad gangen. Taksterne fastsættes som generelle takster for hver af følgende størrelseskategorier:
1) Tilbud med 1-7 pladser.
2) Tilbud med 8-24 pladser.
3) Tilbud med 25-49 pladser.
4) Tilbud med 50 pladser og derover.
Stk. 2. For tilbud efter §§ 101 og 101 a i lov om social service, § 33 i barnets lov og § 141 i sundhedsloven fastsættes pladstallet, jf. stk. 1, som det samlede antal borgere, tilbuddet forventer at kunne behandle i det kommende år, divideret med 10.
Stk. 3. Takster for godkendelse fastsættes som en engangstakst, der opkræves, når et tilbud indgiver ansøgning om godkendelse.
Stk. 4. Der fastsættes en særlig takst for allerede godkendte tilbud, hvis der skal foretages en delvis ny godkendelse på grund af væsentlige ændringer i godkendelsesgrundlaget.
Stk. 5. Takster for tilsyn fastsættes som en årlig takst og opkræves efter socialtilsynets beslutning i en eller flere årlige rater. Tilsynstaksten beregnes fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor tilbuddet blev godkendt.
§ 25. Når der er truffet afgørelse om skærpet tilsyn, jf. § 8, stk. 1, i lov om socialtilsyn, fastsættes og opkræves en tillægstakst, som udgør 10 pct. af årstaksten, jf. § 24, pr. påbegyndt måned, som afgørelsen om skærpet tilsyn omfatter. Tillægstaksten opkræves forud for den periode, som det skærpede tilsyn er iværksat for.
Stk. 2. Rejseudgifter i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med skibsprojekter tilknyttet børne- og ungehjem, jf. § 43, stk. 3, i barnets lov, hvor skibet befinder sig uden for landets grænser, skal pålægges tilbuddet som et tillæg til taksten beregnet efter § 24.
Stk. 3. Der fastsættes særlige takster for godkendelse af og tilsyn med tilbud, som kun delvist er omfattet af socialtilsynet, herunder for efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der er godkendt som tilbud efter § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov. Den særlige takst efter 1. pkt. fastsættes på baggrund af omkostningerne ved varetagelsen af opgaverne i forhold til tilbuddet.
Stk. 4. Socialtilsynet kan træffe afgørelse om at pålægge det enkelte tilbud yderligere tillægstakst, hvis tilsynet med tilbuddet er særligt ressourcekrævende. Tillægstaksten fastsættes på baggrund af omkostningerne ved varetagelsen af opgaverne i forhold til tilbuddet.
§ 26. Takster for godkendelse og tilsyn, jf. § 23, stk. 3, i lov om socialtilsyn, fastsættes på baggrund af samtlige, budgetterede omkostninger forbundet med godkendelse af og tilsyn med foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service, og som er omfattet af § 18 a i lov om socialtilsyn, herunder andelen af omkostninger som fremgår af § 28, stk. 1 og 2, jf. dog § 25, stk. 2. Taksterne fastsættes for et år ad gangen.
Stk. 2. Takster for godkendelse fastsættes som en engangstakst, der opkræves, når et tilbud indgiver ansøgning om godkendelse.
Stk. 3. Der fastsættes en særlig takst for allerede godkendte tilbud, hvis der skal foretages en delvis ny godkendelse på grund af væsentlige ændringer i godkendelsesgrundlaget.
Stk. 4. Takster for tilsyn fastsættes som en årlig takst og opkræves efter socialtilsynets beslutning i en eller flere årlige rater. Tilsynstaksten beregnes fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor tilbuddet blev godkendt.
§ 27. Når socialtilsynet varetager andre opgaver for en kommune, et regionsråd, et tilbud eller Udlændingestyrelsen end de opgaver, der fremgår af § 2 i lov om socialtilsyn, udgør betalingen socialtilsynets omkostninger ved varetagelsen af opgaverne, herunder andelen af omkostninger som nævnt i § 28, stk. 2. Det kan aftales mellem socialtilsynet og modtageren af ydelsen, at betalingen fastsættes som en takst, engangsbetaling eller som abonnementsordning.
§ 28. Socialtilsynets omkostninger til varetagelse af øvrige opgaver som led i funktionen som socialtilsyn fordeles på og indregnes i henholdsvis takster og objektiv finansieringsandele i forhold til de to finansieringskilders andel af summen af disse finansieringskilder i det samlede budget.
Stk. 2. Socialtilsynets omkostninger til lokaler og administration samt øvrige overheadomkostninger fordeles på de objektive finansieringsandele, taksterne og betalingen for varetagelse af andre opgaver, end dem der fremgår af § 2 i lov om socialtilsyn, i forhold til disses andel af det samlede budget.
Stk. 3. Hvis det ved afslutning af socialtilsynets regnskab for et kalenderår konstateres, at socialtilsynet har oparbejdet et over- eller underskud i forhold til de budgetterede omkostninger, skal over- eller underskuddet indregnes i takster og objektiv finansiering senest efter to år.
Kapitel 5
Ikrafttræden
§ 29. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 62 af 19. januar 2023 om socialtilsyn ophæves.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet, den 6. december 2023
Pernille Rosenkrantz-Theil
/ Anita Hørby
Bilag 1
Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud
Indledning
I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i sociale tilbud ved godkendelse og ved driftsorienteret tilsyn.
Dialog mellem socialtilsynet og tilbuddene er et afgørende element i socialtilsynets godkendelses- og tilsynsvirksomhed. Kvalitetsmodellen er et centralt dialogredskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet.
Et grundlæggende udgangspunkt er, at kvaliteten af et tilbud skal være kendetegnet ved, i hvor høj grad formålet med indsatsen, jf. lov om social service og barnets lov, realiseres og bidrager til, at borgerne trives.
Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af § 6, stk. 2, nr. 1-6 og 8, i lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne er konkrete mål for indsatsen i tilbuddene. For hvert kriterium er fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, om den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis.
Indikatorerne og kriterierne er gældende for alle de tilbudstyper, der er omfattet af socialtilsynet, med mindre andet specifikt er angivet.
Enkelte indikatorer gælder alene specifikke tilbud, f.eks. tilbud til børn og unge. Disse indikatorer supplerer de øvrige indikatorer.
Begrebet ”borgere” bruges som samlet betegnelse for alle de forskellige målgrupper, der opholder sig i tilbud, der er omfattet af socialtilsynet, herunder børn og unge.
Kvalitetsvurdering
Vurderingen af, om et tilbud har fornøden kvalitet, sker ud fra en samlet, faglig vurdering under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe.
Kriterierne og indikatorerne under hvert tema angiver forhold, som socialtilsynet skal vurdere kvaliteten i tilbuddet ud fra. Bedømmelsen af indikatorerne og kriterier skal understøtte socialtilsynets vurdering af tilbuddets kvalitet. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for rammerne af temaet.
Socialtilsynet skal ved godkendelse foretage en bedømmelse af alle indikatorer i kvalitetsmodellen og skal på den baggrund kunne stå inde for, at tilbuddet har den fornødne kvalitet i forhold til alle temaer, men fastlægger selv, efter en konkret vurdering i forhold til det enkelte tilbud, hvornår og hvor tit tilbuddet skal bedømmes i forhold til de enkelte indikatorer.
Ved godkendelse af tilbud skal socialtilsynet tage stilling til, om det er sandsynligt, at tilbuddet vil kunne levere den fornødne kvalitet i indsatsen. Ved driftsorienteret tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i tilbuddet i praksis er tilstrækkelig. Der anvendes derfor forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved henholdsvis godkendelse og driftsorienteret tilsyn.
Der er ingen automatik i forhold til, hvilke følger eventuelt lav opfyldelse på enkelte områder skal have, ligesom der ikke er fastsat en grænseværdi for fornøden kvalitet.
Bedømmelse af kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier ved godkendelse
Ved godkendelse af tilbud skal socialtilsynet vurdere, om det er sandsynligt, at tilbuddet vil kunne levere den fornødne kvalitet i indsatsen inden for temaerne. Dette gøres på baggrund af en vurdering af tilbuddets forudsætninger for og forventede evne til at opfylde kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier.
Socialtilsynet skal foretage en bedømmelse af alle indikatorer i kvalitetsmodellen. For hver indikator bedømmes ved socialtilsynets godkendelse af tilbuddet et af følgende:
– Tilbuddet forventes at kunne opfylde indikatoren.
– Tilbuddet forventes ikke at kunne opfylde indikatoren.
Bedømmelsen af indikatorerne understøtter vurderingen af kriterierne, hvilket resulterer i en skriftlig vurdering for hvert tema.
Kvalitetsvurderingen på temaniveau offentliggøres på Tilbudsportalen, hvis tilbuddet godkendes.
Bedømmelse af kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier ved driftsorienteret tilsyn
Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om tilbuddet fortsat har fornøden kvalitet. Her skal eksisterende praksis og konkrete resultater for borgerne indgå i socialtilsynets vurdering af kvaliteten i tilbuddet.
Ved det driftsorienterede tilsyn bedømmes indikatorerne efter følgende skala:
I meget høj grad opfyldt (5)
I høj grad opfyldt (4)
I middel grad opfyldt (3)
I lav grad opfyldt (2)
I meget lav grad opfyldt (1)
Bedømmelsen af indikatorerne understøtter vurderingen af kriterierne, hvilket resulterer i en samlet, skriftlig kvalitetsvurdering for hvert tema.
Hver indikator gives i forlængelse af den skriftlige bedømmelse en værdi (score) for opfyldelsesgraden. Ud fra den værdi, som indikatorerne er givet, udregnes der automatisk en samlet værdi for opfyldelsesgraden for henholdsvis hvert kriterium og hvert tema. Værdien udregnes som et gennemsnit af henholdsvis indikatorernes og kriteriernes værdier. Det samlede resultat af denne talmæssige bedømmelse udtrykkes grafisk i form af et ”spindelvæv”.
Den skriftlige kvalitetsvurdering på temaniveau offentliggøres på Tilbudsportalen.
Spindelvævet offentliggøres ikke på Tilbudsportalen. Det giver overblik over kvalitetsbedømmelsen inden for hvert tema og bruges i dialogen med tilbuddet om at fastholde og udvikle kvaliteten fremadrettet.
Temaer, kriterier og indikatorer beskrives nærmere i det følgende.
Tema: Uddannelse og beskæftigelse
Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og/eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes behov og forudsætninger stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller beskæftigelse for borgerne. Uddannelse og beskæftigelse omfatter såvel ordinær grundskole, uddannelse og beskæftigelse som forskellige former for særlige grundskole-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud eller samværs- og aktivitetstilbud. For børn under den skolepligtige alder er dagtilbud et væsentligt element i forhold til barnets udvikling og læring.
Det er desuden vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for borgernes uddannelse og/eller beskæftigelse opnås.
Kriterium 1: Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse
Indikator 1.a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte borgernes skolegang, uddannelse, beskæftigelse eller samværs- og aktivitetstilbud, og der følges op herpå.
Indikator 1.b. gælder ikke efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling med pladser, der er oprettet efter § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.
Indikator 1.b: Borgerne er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelse, beskæftigelse, eller samværs- og aktivitetstilbud. Medfølgende børn på voksentilbud er i dag- eller grundskoletilbud.
Indikator 1.c: Udgået.
Indikator 1.d. gælder kun børne- og ungehjem oprettet efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov samt efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling med pladser, der er oprettet efter § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.
Indikator 1.d: Børnene/de unge i tilbuddet har et stabilt fremmøde i deres dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse.
Indikator 1.e. gælder kun børne- og ungehjem oprettet efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov samt efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling med pladser, der er oprettet efter § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.
Indikator 1.e. Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter børnenes/de unges læring i relation til deres dagtilbud, skolegang eller uddannelse.
Tema: Selvstændighed og relationer
Et centralt mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov.
Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder netværk og relationer på sociale medier, samt at tilbuddet understøtter børnene og/eller de unge i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at tilbuddet medvirker til, at borgerne opnår de kompetencer, som dette kræver, og opnår færdigheder, der kan lette den daglige tilværelse, forbedre borgernes livskvalitet og fremme de enkelte borgeres mulighed for så vidt muligt at kunne klare sig selv. For børn og/eller de unge gælder det, at tilbuddet forbereder dem til et selvstændigt voksenliv.
Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet imod disse mål, og at det afspejles i tilbuddets åbenhed mod samt involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund.
Det er ligeledes centralt for borgernes selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter borgerne i deres relationer til familie og øvrige netværk. For børn og unge er det væsentligt, at tilbuddet har opmærksomhed på at understøtte gode relationer til eventuelle søskende og til venner. Det er desuden centralt, at børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv.
Kriterium 2: Tilbuddet styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed
Indikator 2.a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte udvikling af borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt, og der følges op herpå.
Indikator 2.b. gælder ikke sikrede døgninstitutioner oprettet efter § 43, stk. 3, i barnets lov.
Indikator 2.b: Borgerne indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund.
Indikator 2.c. gælder ikke:
– Ambulant alkoholbehandling efter sundhedslovens § 141.
– Ambulant stofmisbrugsbehandling efter §§ 101 og 101 a i lov om social service og § 33 i barnets lov.
– Børne- og ungehjem oprettet efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov, der alene er godkendt til støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.
Indikator 2.c: Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen.
Indikator 2.d: Udgået.
Indikator 2.e: Udgået.
Indikator 2.f. gælder kun børne- og ungehjem, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger og døgninstitutioner, oprettet efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov og efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling med pladser, der er oprettet efter § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.
Indikator 2.f: Børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv.
Tema: Målgruppe, metoder og resultater
Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metoder medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne.
Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de konkrete mål, som tilbuddet i samarbejde med borgerne sætter for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. De konkrete mål skal ses i sammenhæng med de mål, der er opstillet fra de anbringende eller visiterende kommuner.
Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt.
Kriterium 3: Tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne
Indikator 3.a: Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgrupper.
Indikator 3.b: Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen.
Indikator 3.c. gælder ikke:
– Ambulante alkoholbehandlingstilbud efter sundhedslovens § 141.
– Ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud efter §§ 101 og 101 a i lov om social service og § 33 i barnets lov.
– Krisecentre oprettet efter § 109 i lov om social service.
– Forsorgshjem oprettet efter § 110 i lov om social service.
Indikator 3.c: Tilbuddet opnår positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold.
Indikator 3.d: Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås.
Tema: Sundhed og trivsel
Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning samt uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det kan også være i forhold til færden på sociale medier. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet.
Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, herunder dokumenterer og anvender viden fra eventuelle magtanvendelser til løbende læring og forbedring af indsatsen.
Desuden er det væsentligt, at tilbuddet forebygger vold og overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i forhold til tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigtsmæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb.
Kriterium 4: Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse
Indikator 4.a: Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt.
Indikator 4.b: Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov.
Kriterium 5: Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel
Indikator 5 a: Borgerne trives i tilbuddet.
Indikator 5.b. gælder ikke børne- og ungehjem oprettet efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov, der alene er godkendt til støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.
Indikator 5.b: Borgerne har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser.
Indikator 5.c: Tilbuddets viden og indsats vedrørende borgernes fysiske og mentale sundhed modsvarer borgernes behov.
Kriterium 6: Tilbuddet forebygger magtanvendelser
Indikator 6.a. gælder ikke:
– Ambulante alkoholbehandlingstilbud efter sundhedslovens § 141.
– Ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud efter §§ 101 og 101 a i lov om social service og § 33 i barnets lov.
– Krisecentre oprettet efter § 109 i lov om social service.
– Forsorgshjem oprettet efter § 110 i lov om social service.
– Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling med pladser, der er oprettet efter § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.
Indikator 6.a: Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås.
Indikator 6.b. gælder ikke:
– Ambulante alkoholbehandlingstilbud efter sundhedslovens § 141.
– Ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud efter §§ 101 og 101 a i lov om social service og § 33 i barnets lov.
– Krisecentre oprettet efter § 109 i lov om social service.
– Forsorgshjem oprettet efter § 110 i lov om social service.
– Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling med pladser, der er oprettet efter § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.
Indikator 6.b: Tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen.
Kriterium 7: Tilbuddet forebygger vold og overgreb
Indikator 7.a: Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet .
Indikator 7.b: Udgået.
Tema: Organisation og ledelse
En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse. En kompetent og ansvarlig ledelse er blandt andet kendetegnet ved at drive tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, sætte rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetage den daglige drift. Herunder er tilbuddets brug af ikkefastansatte medarbejdere med borgerrelaterede opgaver, et væsentligt element.
Kriterium 8: Tilbuddet har en kompetent ledelse
Indikator 8.a: Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet.
Indikator 8.b: Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere.
Indikator 8.c. gælder kun for private tilbud med en bestyrelse.
Indikator 8.c: Tilbuddet har en kompetent og aktiv bestyrelse.
Kriterium 9: Tilbuddets daglige drift varetages kompetent
Indikator 9.a: Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til medarbejdere med relevante kompetencer.
Indikator 9.b: Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser.
Indikator 9.c: Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser.
Indikator 9.d: Brugen af ikkefastansatte medarbejdere er hensigtsmæssig i forhold til at sikre, at tilbuddet er i stand til at tilrettelægge og udøve en systematisk pædagogisk indsats.
Tema: Kompetencer
Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere, herunder ikkefastansatte medarbejdere, har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt borgernes aktuelle behov. Herunder skal børn og unge sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer.
Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det vigtigt, at tilbuddet har strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes.
Det er et vigtigt aspekt af kvaliteten af et tilbud, at medarbejderne, herunder ikkefastansatte medarbejdere, møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger samt har fokus på borgernes retssikkerhed.
Kriterium 10: Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder
Indikator 10.a: Medarbejdergruppen, herunder ikkefastansatte medarbejdere, har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder.
Indikator 10.b: Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne, herunder ikkefastansatte medarbejdere, har relevante kompetencer.
Tema: Økonomi : Udgået
Kriterium 11: Udgået
Indikator 11.a: Udgået.
Indikator 11.b: Udgået.
Indikator 11.c: Udgået.
Kriterium 12: Udgået
Indikator 12.a: Udgået.
Kriterium 13: Udgået
Indikator 13a: Udgået.
Indikator 13.b: Udgået.
Tema: Fysiske rammer
De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand understøtter målgruppens behov og formålet med indsatsen, herunder at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser borgernes trivsel og tryghed samt ret til privatliv.
Kriterium 14: Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel
Indikator 14.a: Borgerne trives i de fysiske rammer.
Indikator 14.b: De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov.
Indikator 14.c. gælder ikke:
– Ambulante alkoholbehandlingstilbud efter sundhedslovens § 141.
– Ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud efter §§ 101 og 101 a i lov om social service og § 33 i barnets lov.
– Krisecentre oprettet efter § 109 i lov om social service.
– Forsorgshjem oprettet efter § 110 i lov om social service.
– Sikrede døgninstitutioner oprettet efter § 43, stk. 3, i barnets lov.
– Børne- og ungehjem oprettet efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov, der alene er godkendt til at modtage børn i støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.
– Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling med pladser, der er oprettet efter § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.
Indikator 14.c: De fysiske rammer afspejler, at tilbuddet er borgernes hjem.
Bilag 2
Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet
Indledning
I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier ved godkendelse og ved driftsorienteret tilsyn.
Dialog mellem socialtilsynet og plejefamilierne er et afgørende element i socialtilsynets godkendelses- og tilsynsvirksomhed. Kvalitetsmodellen er et centralt dialogredskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af plejefamiliernes kvalitet.
Et grundlæggende udgangspunkt er, at kvaliteten af en plejefamilie skal være kendetegnet ved, i hvor høj grad formålet med indsatsen, jf. barnets lov, realiseres og bidrager til, at barnet eller børnene i plejefamilien trives.
Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af § 6, stk. 2, nr. 1-6 og 8, i lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne er konkrete mål for indsatsen i plejefamilien. For hvert kriterium er fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, om den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis.
Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.
Kvalitetsvurdering
Vurderingen af om en plejefamilie har fornøden kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering under hensyn til plejefamiliens karakter og målgruppe.
Kriterierne og indikatorerne under hvert tema angiver forhold, som socialtilsynet skal vurdere kvaliteten i plejefamilien ud fra. Bedømmelse af indikatorer og kriterier skal understøtte socialtilsynets vurdering af plejefamiliens kvalitet. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for rammerne af temaet.
Socialtilsynet skal ved godkendelse bedømme alle indikatorer i kvalitetsmodellen og skal på den baggrund kunne stå inde for, at plejefamilien har den fornødne kvalitet i forhold til alle temaer, men socialtilsynet fastlægger selv efter en konkret vurdering i forhold til den enkelte plejefamilie, hvornår og hvor tit plejefamilien skal bedømmes i forhold til de enkelte indikatorer.
Ved godkendelse af plejefamilier skal socialtilsynet tage stilling til, om det er sandsynligt, at plejefamilien vil kunne levere den fornødne kvalitet i indsatsen. Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i plejefamilien i praksis er tilstrækkelig.
Der anvendes derfor forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved henholdsvis godkendelse og driftsorienteret tilsyn.
Der er ingen automatik i forhold til, hvilke følger eventuelt lav opfyldelse på enkelte områder skal have, ligesom der ikke er fastsat en grænseværdi for fornøden kvalitet.
Bedømmelse af kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier ved godkendelse
Ved godkendelse af plejefamilier skal socialtilsynet vurdere, om det er sandsynligt, at plejefamilien vil kunne levere den fornødne kvalitet i indsatsen inden for temaerne. Dette gøres på baggrund af en vurdering af plejefamiliens forudsætninger for og forventede evne til at opfylde kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier.
Socialtilsynet skal foretage en bedømmelse af alle indikatorer i kvalitetsmodellen. For hver indikator bedømmes ved socialtilsynets godkendelse af tilbuddet et af følgende:
– Plejefamilien forventes at kunne opfylde indikatoren
– Plejefamilien forventes ikke at kunne opfylde indikatoren.
Bedømmelsen af indikatorerne understøtter vurderingen af kriterierne, hvilket resulterer i en skriftlig vurdering for hvert tema.
Kvalitetsvurderingen på temaniveau indberettes til Tilbudsportalen, hvis plejefamilien godkendes.
Bedømmelse af kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier ved driftsorienteret tilsyn
Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om plejefamilien fortsat har fornøden kvalitet. Her skal eksisterende praksis og konkrete resultater for barnet/børnene indgå i socialtilsynets vurdering af kvaliteten i plejefamilien.
Ved det driftsorienterede tilsyn bedømmes indikatorerne efter følgende skala:
I meget høj grad opfyldt (5)
I høj grad opfyldt (4)
I middel grad opfyldt (3)
I lav grad opfyldt (2)
I meget lav grad opfyldt (1)
Bedømmelsen af indikatorerne understøtter vurderingen af kriterierne, hvilket resulterer i en samlet, skriftlig kvalitetsvurdering for hvert tema.
Hver indikator gives i forlængelse af den skriftlige bedømmelse en værdi (score) for opfyldelsesgraden. Ud fra den værdi, som indikatorerne er givet, udregnes der automatisk en samlet værdi for opfyldelsesgraden for henholdsvis hvert kriterium og hvert tema. Værdien udregnes som et gennemsnit af henholdsvis indikatorernes og kriteriernes værdier. Det samlede resultat af denne talmæssige bedømmelse udtrykkes grafisk i form af et ”spindelvæv”.
Den skriftlige kvalitetsvurdering på temaniveau indberettes til Tilbudsportalen.
Spindelvævet indberettes ikke til Tilbudsportalen. Det giver overblik over kvalitetsvurderingen inden for hvert tema og bruges i dialogen med plejefamilien om at fastholde og udvikle kvaliteten fremadrettet.
Temaer, kriterier og indikatorer beskrives nærmere i det følgende.
Tema: Uddannelse og beskæftigelse
Et centralt formål med indsatser i forhold til børn og unge er, at de inkluderes i samfundslivet. Et væsentligt led i dette er at understøtte barnets eller den unges skolegang, mulighed for at gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse.
Det er væsentligt, at plejefamiliens indsatser er rettet imod dette formål og understøtter, at barnet får en god skolegang socialt og fagligt. Herunder at plejefamilien med udgangspunkt i de mål, der er for barnet, og under hensyn til barnets behov og forudsætninger, stimulerer barnets udvikling og læring. For børn under den skolepligtige alder er dagtilbud et væsentligt element i forhold til barnets udvikling og læring.
Dette med henblik på at understøtte barnets parathed og muligheder i forhold til skole, uddannelse og/eller beskæftigelse. Desuden er det vigtigt, at plejefamilien indgår aktivt i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for barnets eller den unges skolegang, uddannelse og/eller beskæftigelse opnås.
Kriterium 1: Plejefamilien støtter barnet i at udnytte sit fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse
Indikator 1.a: Barnet er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse.
Indikator 1.b: Barnet har et stabilt fremmøde i sit dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse.
Indikator 1.c: Plejefamiliens indsats understøtter barnets læring i relation til dets dagtilbud, skolegang eller uddannelse.
Tema: Selvstændighed og relationer
Et centralt mål med indsatsen i plejefamilier er at bidrage til, at barnet i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og får opbygget kompetencer til at leve et selvstændigt voksenliv i overensstemmelse med egne ønsker og behov.
Et væsentligt led heri er, at plejefamilien medvirker til, at barnet sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i netværk og sociale aktiviteter, herunder netværk og relationer på sociale medier, samt at plejefamilien understøtter barnet i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at plejefamilien medvirker til, at barnet opnår de kompetencer, som dette kræver.
Det er væsentligt, at plejefamilien understøtter disse mål, og at det afspejles i plejefamiliens åbenhed mod og involvering i det omkringliggende lokal- og civilsamfund.
Det er ligeledes centralt for barnets eller den unges selvstændighed og relationer, at plejefamilien understøtter barnets relationer til forældre, søskende, øvrig familie og netværk, herunder til venner. Det er i den sammenhæng væsentligt, at barnet har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for barnets liv.
Kriterium 2: Plejefamilien styrker barnets kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed
Indikator 2.a: Barnet indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund.
Indikator 2.b: Udgået.
Indikator 2.c: Udgået.
Indikator 2.d: Barnet har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for barnets liv.
Kriterium 3: Plejefamilien støtter barnet i at skabe og opretholde stabile og konstruktive relationer til familie og netværk
Indikator 3.a. gælder ikke plejefamilier, der alene er godkendt til at modtage børn i støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.
Indikator 3.a: Barnet har kontakt og samvær med sin familie, herunder søskende, og med netværk i overensstemmelse med det, som er aftalt og planlagt med anbringende kommune.
Indikator 3.b: Plejefamilien samarbejder med og inddrager barnets forældre i overensstemmelse med det som er aftalt og planlagt med anbringende kommune.
Tema: Målgruppe, metoder og resultater
Det er afgørende for kvaliteten i en plejefamilie, at plejefamiliens indsats medvirker til at sikre barnets trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for barnet.
Det er væsentligt, at plejefamilien imødekommer barnets behov og bidrager til, at de mål, der er opstillet i barnets plan eller ungeplanen for barnets udvikling og trivsel i plejefamilien, opnås. .
Kriterium 4: Plejefamilien bidrager aktivt til at opnå de mål, der er for barnets ophold i plejefamilien
Indikator 4.a: Plejefamilien kender de mål, der er opstillet for anbringelsen eller støtteopholdet, i barnets plan eller ungeplanen.
Indikator 4.b: Plejefamilien kan redegøre for, hvordan de understøtter opfyldelsen af de mål, der er for barnets anbringelse eller støtteophold i plejefamilien.
Tema: Sundhed og trivsel
Et væsentligt element for barnets udvikling er, at plejefamilien understøtter barnets fysiske og mentale sundhed og trivsel.
Det er herunder vigtigt, at plejefamiliens viden og indsats i forhold til barnets sundhed og trivsel modsvarer barnets alder og behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost og motion, rygning og alkohol samt uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det kan også være i forhold til barnets færden på sociale medier.
Derudover skal plejefamilien som væsentligt, overordnet element af kvaliteten respektere og sikre barnets medinddragelse, medbestemmelse og indflydelse i hverdagen i plejefamilien. Heri ligger blandt andet, at plejefamilien understøtter barnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt som person og som en del af familien. For specialiserede plejefamilier desuden, at de anvender fysisk guidning og afværgehjælp under hensyn til og med respekt for barnets ret til personlig integritet og selvbestemmelse, og at de følger op herpå med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen.
Kriterium 5: Plejefamilien understøtter barnets medbestemmelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i plejefamilien
Indikator 5.a: Barnet bliver hørt, respekteret og anerkendt af plejefamilien.
Indikator 5.b: Barnet inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og på hverdagen i plejefamilien i overensstemmelse med alder og modenhed.
Kriterium 6: Plejefamilien understøtter barnets fysiske og mentale sundhed og trivsel
Indikator 6.a: Barnet trives i plejefamilien.
Indikator 6.b. gælder ikke for plejefamilier, der alene er godkendt til at modtage børn i støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.
Indikator 6.b: Barnet har med støtte fra plejefamilien adgang til relevante sundhedsydelser.
Indikator 6.c: Plejefamiliens viden og indsats vedrørende barnets fysiske og mentale sundhed modsvarer barnets alder og behov.
Indikator 6.d. gælder kun specialiserede plejefamilier, der er godkendt som generelt egnede af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, i lov om socialtilsyn.
Indikator 6.d: Den specialiserede plejefamilie følger op på eventuel anvendelse af fysisk guidning og afværgehjælp med henblik på løbende læring og forbedring af deres indsats.
Tema: Familiestruktur og familiedynamik (Organisation og ledelse)
Plejefamiliens familiestruktur og familiedynamik er væsentligt at have fokus på for at sikre, at familien kan og har overskud til at bidrage til at give barnet kontinuitet i opvæksten og mulighed for at vokse op i et trygt omsorgsmiljø.
Plejefamiliens familiestruktur udgør de grundlæggende rammer for barnet. Familiestrukturer kan være meget forskellige. Det væsentlige er, at familiestrukturen understøtter barnets trivsel og behov. Familiestrukturer kan komme til udtryk ved for eksempel samlivsforhold, antal egne og sammenbragte børn, særlige forhold omkring egne børn, beskæftigelsesforhold, fritidsaktiviteter, plejefamiliens sundhedssituation samt støtte fra familie og nærmiljø.
Familiedynamikken afspejles i det indbyrdes samspil i familien og er afgørende både for barnets trivsel og udviklingsbetingelser og for familiens trivsel og udvikling. Familiedynamik kan for eksempel komme til udtryk i samspil, relationer, kommunikation og refleksion over egen dagligdag.
Kriterium 7: Plejefamilien tilbyder barnet trygge og stabile rammer
Indikator 7.a: Udgået.
Indikator 7.b: Plejefamiliens familiestruktur er hensigtsmæssig i forhold til at give barnet trygge og stabile rammer.
Indikator 7.c: Plejefamiliens familiedynamik er hensigtsmæssig i forhold til at give barnet trygge og stabile rammer.
Tema: Kompetencer
Det er væsentligt for kvaliteten, at plejeforældre har de personlige, relationelle og faglige kompetencer, der er nødvendige for at sikre barnet en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer.
Det omfatter blandt andet at kunne etablere tilknytning og at kunne opdrage samt give omsorg, der modsvarer barnets alder og særlige behov, herunder at kunne anerkende og rumme barnet med dets baggrund.
Plejefamilien skal ligeledes kunne være en aktiv deltager i et samarbejde med andre, der er involveret omkring barnet.
Kriterium 8: Plejefamilien har relevante kompetencer i forhold til at varetage opgaven som plejefamilie
Indikator 8.a: Plejefamilien kan etablere og fastholde tilknytning til barnet.
Indikator 8.b: Plejefamilien kan drage omsorg for barnets særlige behov, udvikling og opdragelse.
Indikator 8.c: Plejefamilien bidrager aktivt og konstruktivt til samarbejdet med anbringende myndighed og andre professionelle omkring barnet.
Indikator 8.d: Plejefamilien har fokus på kontinuerligt at udvikle nødvendige kompetencer i forhold til plejeopgaven.
Tema: Økonomi: Udgået
Kriterium 9: Udgået
Indikator 9.a: Udgået.
Tema: Fysiske rammer
Plejefamiliens hjem udgør rammen om livet i plejefamilien. Det er derfor væsentligt, at omgivelser, indretning, faciliteter og boligens stand understøtter barnets trivsel, tryghed og sikkerhed samt er velegnede i forhold til barnets ønsker og behov. Det er herunder vigtigt, at de fysiske rammer afspejler, at det også er barnets hjem. Endvidere at de fysiske rammer inde og ude understøtter barnets mulighed for at opretholde sociale relationer, giver barnet relevante udfoldelsesmuligheder og sikrer barnets ret til privatliv.
Kriterium 10: De fysiske rammer understøtter barnets udvikling og trivsel
Indikator 10.a: Barnet trives i de fysiske rammer.
Indikator 10.b: Plejefamiliens hjem og omgivelserne tilgodeser barnets behov og giver barnet vedvarende udfoldelsesmuligheder.
Indikator 10.c. gælder ikke plejefamilier, der alene er godkendt til at modtage børn i støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.
10.c: De fysiske rammer afspejler, at det er barnets hjem.
Bilag 3
Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier
Indledning
I det følgende beskrives det godkendelseskoncept, som socialtilsynet skal følge ved godkendelse af nye plejefamilier, jf. § 5 a i lov om socialtilsyn. Socialtilsynet skal følge konceptet i forbindelse med godkendelsen af ansøgere som almen plejefamilie, forstærket plejefamilie eller specialiseret plejefamilie, jf. § 43, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov.
Konceptet skal sikre, at socialtilsynet foretager en grundig undersøgelse af ansøgerfamilierne, herunder sikre, at kvaliteten i ansøgerfamilien afdækkes systematisk og målrettet med afsæt i § 6 i lov om socialtilsyn, og at godkendelsesprocessen er ensartet på tværs af de fem socialtilsyn.
Vejledning til socialtilsynets brug af godkendelseskonceptet, herunder tilrettelæggelse af grundkurset og anvendelse af redskaber, bl.a. forslag til interviewguides, fremgår af Social- og Boligstyrelsens hjemmeside, www.sbst.dk.
Centrale elementer i godkendelseskonceptet er:
1. Grundkursus i at være plejefamilie.
2. Besøg i ansøgers hjem, herunder tre redskaber til afdækning af ansøgers kompetencer.
3. Afsluttende samtale med ansøger.
De centrale elementer beskrives nærmere i det følgende:
1. Grundkursus i at være plejefamilie
Socialtilsynet skal som led i godkendelsen tilbyde ansøgere et grundkursus i at være plejefamilie, jf. § 5 a, stk. 2, i lov om socialtilsyn. Formålet med grundkurset er at ruste ansøgerne til opgaven og give socialtilsynet informationer om plejefamiliernes kompetencer.
Grundkurset skal have et omfang svarende til to gange to grundkursusdage.
De to gange to kursusdage skal afvikles adskilt, således at ansøgerne har tid og mulighed for at reflektere over undervisningen og blandt andet inddrage egne børn i, hvad det indebærer at være plejefamilie.
Grundkurset skal som minimum omfatte følgende indhold:
– Familiens opgave med at drage omsorg for et plejebarns særlige behov og udvikling. Formålet er, at ansøgerne får indsigt og viden om, hvad det vil sige at være plejefamilie, hvordan de kan skabe trygge og stabile rammer samt at forstå, hvilke forandringer et plejebarn vil betyde for familiestrukturen og familiedynamikken
– Børns udvikling og betydningen af omsorgssvigt. Formålet er, at ansøgerne får indsigt og viden om børns udvikling, betydningen af omsorgssvigt og udviklingstraumer, betydningen af tilknytning og mentalisering, inddragelse og selvbestemmelse samt betydningen af skolegang, uddannelse og beskæftigelse
– Samarbejde med plejebarnets netværk og andre relationer. Formålet er, at ansøgerne får indsigt og viden om betydningen af at støtte barnet i at blive en del af fællesskaber og netværk i dagligdagen samt støtte barnet i kontakten til den biologiske familie og øvrige sociale relationer
– Samarbejde med offentlige myndigheder og fagpersoner. Formålet er, at ansøgerne får indsigt og viden om de lovgivningsmæssige rammer for plejefamiliens arbejde, herunder rettigheder og pligter i kontakten og samarbejdet med offentlige myndigheder og fagpersoner.
Grundkurset er en integreret del af godkendelsesprocessen, hvilket blandt andet indebærer, at oplysninger om ansøgers kompetencer fra deltagelse i grundkurset indgår i socialtilsynets samlede vurdering af ansøgers forudsætninger og forventede evne som plejefamilie. Socialtilsynene indsamler således viden om ansøgerne under grundkurset, som de inddrager i vurderingen af ansøgerne. Oplysningerne kan blandt andet vedrøre ansøgers engagement, forståelsen for det underviste, refleksioner på baggrund af undervisningen, adfærd, kommunikation, kropssprog og sociale kompetencer observeret under gennemførelsen af grundkurset.
2. Besøg i ansøgers hjem
Socialtilsynet skal som led i godkendelsen aflægge minimum to besøg i ansøgers hjem. Det ene besøg skal aflægges inden påbegyndelse af grundkurset. Det andet besøg skal aflægges efter, at ansøger har gennemført de første to kursusdage i grundkurset. Formålet med de to besøg i ansøgers hjem er blandt andet at observere familiens samspil i det hjem, hvor et eventuelt plejebarn skal bo, at afdække ansøgers mentaliseringsressourcer og at afdække ansøgers egne hjemmeboende børns perspektiver på, hvordan det er at være barn i familien.
I forbindelse med besøgene skal socialtilsynet anvende tre redskaber, som understøtter afdækning og vurdering af ansøgers forudsætning og forventede evne til at levere den fornødne kvalitet som plejefamilie, jf. § 6 i lov om socialtilsyn.
Formålet med redskaberne er at sikre, at socialtilsynet foretager en grundig undersøgelse, som er vidensbaseret, systematisk og ensartet på tværs af de fem socialtilsyn.
2.1 Redskab til afdækning af ansøgers mentaliseringsressourcer
Redskabet til afdækning af plejeforældres mentaliseringressourcer er udviklet til at afdække kommende plejeforældres ressourcer og sårbarheder til brug for socialtilsynenes godkendelse af plejefamilier. Ved ”mentaliseringsressourcer” forstås evnen til at have opmærksomhed på indre mentale tilstande hos sig selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd.
Redskabet består overordnet af følgende elementer:
– Mentaliseringsinterview : Et semistruktureret interview, som eksplicit fordrer, at ansøger mentaliserer over følgende relationelle kontekster:
1) Egne tilknytningserfaringer og betydningen af disse for det potentielle plejeforældreskab.
2) Relationen til egne børn eller andre former for omsorgsrelationer, herunder forestillinger om det potentielle plejeforældreskab.
3) Relationen til en eventuel samlevende partner.
– Mentaliseringsanalyse: I analysen af interviewet identificeres kendetegn for gode versus begrænsede mentaliseringsressourcer.
Mentaliseringsinterview
Ansøgeren eller ansøgerne interviewes hver især med et mentaliseringsinterview. Interviewet gennemføres uden tilstedeværelse af børn. Hvis der er tale om et par, interviewes ansøgerne hver for sig. Interviewet optages auditivt, så konsulenten ud fra en risikovurdering efterfølgende kan afdække kendetegn for mentaliseringsressourcer og sårbarheder i ansøgers refleksioner visse spørgsmål i det omfang dette vurderes at være påkrævet.
Mentaliseringsanalyse
Interviewet skal danne grundlag for en samlet vurdering af mentaliseringsressourcer og sårbarheder hos ansøgeren. Til dette formål kan nedenstående tjekliste anvendes til en risikobaseret vurdering af mentaliseringsressourcer og sårbarheder.
Der arbejdes risikobaseret med analysen forstået således, at konsulenten kan lytte til svarene på spørgsmål, hvor konsulenten under interviewet evt. vurderede, at der kunne identificeres tvivl om mentaliseringsressourcer og -sårbarheder.
Tjekliste til en risikobaseret vurdering af mentaliseringsressourcer
Mentaliseringsressourcer Nej Delvist Ja Eksempler og begrundelser
Ansøgeren sætter ord på egne og andres mentale tilstande?
Ansøgeren er nysgerrig og interesseret i mentale tilstande og udviser en passende grad af ydmyghed (ikke skråsikker)
Ansøgeren forbinder egne og andres mentale tilstande med sin egen eller andres adfærd (”Ser bagom”)
Ansøgeren anerkender at man kan have forskellige perspektiver og forstår at man også i sig selv kan rumme forskellige, modstridende følelser og tanker (ambivalens)
Ansøgeren viser en forståelse af hvordan andre påvirkes af ens egne mentale tilstande og omvendt (smitter hinanden)
Ansøgeren udtrykker en forståelse af et udviklingsperspektiv; at ting ændrer sig over tid og at man kan ændre forståelse
Konsulenten oplever ansøgeren som reflekteret og relevant i kontakten, og ser en sammenhæng imellem det der siges og det non-verbale
Mentaliseringssårbarheder
Ansøgeren taler primært om ydre forhold og har svært ved at gøre sig realistiske og nuancerede refleksioner om de udfordringer der kan opstå i plejeforældreskabet
Interviewet bærer præg af modsigelser , forvirring og mangel på sammenhæng og troværdighed
Ansøgeren taler nedgørende og fjendtligt , beskriver irrationelle tanker, udtrykker afmagt og hjælpeløshed eller beskriver et symbiotisk forhold sine børn eller partner, med manglende afgrænsning
Konklusioner på afdækning af mentaliseringsressourcer
Resultatet af analysen og vurderingen af interviewet indgår i godkendelsesrapporten som en del af socialtilsynets vurdering af ansøgers kompetencer i forhold til at etablere og fastholde tilknytning til et plejebarn, og drage omsorg for barnets særlige behov, udvikling og opdragelse.
2.2 Redskab til observation af familiedynamik i ansøgerfamilier
En del af formålet med godkendelsesbesøgene i ansøgerfamiliens hjem er, at tilsynet får viden om dynamikken i en ansøgerfamilie samt om familiens indbyrdes samspil, relationer, kommunikation og refleksioner over egen dagligdag.
Når man som tilsynskonsulent observerer dynamikken i en ansøgerfamilie, er det vigtigt, at man ser, hvordan familien agerer, når hele familien er sammen om noget, eksempelvis et måltid, en opvask eller andet, som kan få familien til sammen at reflektere over deres familiedynamik, eller hvordan de som familie vil tage imod et plejebarn.
Redskabet består overordnet af følgende elementer:
– Observation i familien af samspil, relationer, kommunikation og ansøgers refleksioner over egen dagligdag
– Observationsskemaer , som evt. blot kan udfyldes med stikord. Herefter kan skemaet bruges som afsæt for at skrive observationer og vurderinger af det observerede ind i godkendelsesrapporten.
Observationsskemaet (nedenfor) er udviklet som et hjælperedskab, som kan anvendes i arbejdet med at observere i vurderingen af familiedynamik i en godkendelseskontekst.
Det er tanken, at man under et besøg i en ansøgerfamilie vil observere flere forskellige ting, og at tilsynskonsulenten derfor efterfølgende vil kunne udfylde flere observationsskemaer.
Observationsskema
FORHÅNDSVIDEN OG FORFORSTÅELSER Hvilken viden har du på forhånd om ansøgerfamilien baseret på andre datakilder, eksempelvis oplysningsskema fra familien, eller hvis du har mødt familien i forbindelse med informationsdage, grundkursus eller lign. Hvordan spiller din forhåndsviden og dine forforståelser om ansøgerfamilien ind på dine fortolkninger?
OBSERVATION Direkte registreringer af en given situation, så neutralt som muligt.
KONTEKST Den kontekst, som en given observation optræder i. F.eks. noget de voksne eller børnene i familien har sagt eller gjort forud for eller lige efter en observation og som du mener, har betydning for observationen.
DIN TILSTEDEVÆRELSES INDFLYDELSE PÅ SITUATIONEN Hvordan har din tilstedeværelse haft indflydelse på den givne situation?
FORTOLKNINGER Fortolkning(-erne) af det observerede.
BIDRAG TIL BEDØMMELSE AF FAMILIE - DYNAMIK Hvordan bidrager observationen til din samlede bedømmelse af familiedynamikken?
Konklusioner på afdækning af familiedynamik
Resultater af observation af familiedynamik indgår i godkendelsesrapporten, som en del af socialtilsynets vurdering af, hvorvidt ansøger vurderes at kunne tilbyde et plejebarn trygge og stabile rammer, og hvorvidt familiedynamikken er hensigtsmæssig i forhold til at give et plejebarn trygge og stabile rammer.
2.3 Redskab til afdækning af hjemmeboende børns perspektiver i ansøgerfamilier
Redskabet består overordnet af et interview med ansøgers børn om temaerne:
1. Hverdagen i familien
2. Relationer til forældre, søskende og øvrig familie
3. Kommunikation i familien
4. Overvejelser ift. at være plejefamilie
I de familier, hvor der er hjemmeboende børn, har redskabet til formål at sætte fokus på ansøgerens børns perspektiver på, hvordan det er at være barn/ung i netop deres familie. Redskabet skal bidrage til at belyse ansøgerfamiliers forudsætninger for at understøtte et eventuelt kommende plejebarns trivsel, udvikling og læring, og skal anvendes af socialtilsynene som led i vurderingen af ansøgerfamiliers egnethed som plejefamilie samt i vurderingen af familiens forudsætninger og forventede evne til at opfylde kriterierne i kvalitetsmodellen. Afdækningen sker i form af et interview, som foregår i ansøgers hjem.
Når barnet/den unge giver oplysninger, der kan vække bekymring
Hvis barnet/den unge fortæller noget om familien, der sår tvivl om familiens egnethed som plejefamilie, er det vigtigt at overveje, hvordan tilsynet kan gå videre med denne viden. Hvis familiens ansøgning ikke kan godkendes, skal begrundelsen for dette præsenteres for ansøgerne på en måde, hvor barnet/den unge ikke kommer i klemme. Barnet/den unges oplysninger skal behandles varsomt og barnet/den unge skal være forberedt på, hvordan tilsynet vil forvalte oplysningerne i afslaget til ansøgerne. Et afslag på en ansøgning om godkendelse som plejefamilie er en helhedsvurdering og må derfor som hovedregel ikke udelukkende bero på oplysninger fra barnet/den unge.
Selve samtalen med ansøgers hjemmeboende børn
Det er ikke et krav, at samtalen med ansøgernes barn eller børn gennemføres uden forældrenes tilstedeværelse. Samtalen bør tilrettelægges ud fra tilsynets vurdering af, hvordan der skabes mest tryghed for børnene/de unge.
Der skal tages udgangspunkt i ovenstående interview-temaer, når der tales med ansøgerfamiliers egne børn i afdækningen af børnene/de unges perspektiver på, hvordan det er at være barn/ung i netop deres familie. Under samtalen skal der tages hensyn til de deltagende børns alder og modenhed. Tidsperspektivet for samtalen vil variere i forhold til antallet af deltagere, samt hvor snakkende børnene/de unge er.
Konklusioner på hjemmeboende børns perspektiver i ansøgerfamilien
Resultatet af afdækning af egne børns perspektiver på, hvordan det er at være barn i ansøgerfamilien, indgår i socialtilsynets vurdering af ansøgers forudsætninger og forventede evne som plejefamilie.
3. Afsluttende samtale med ansøger
Forud for afgørelsen om godkendelse, jf. lov om socialtilsyn § 5, skal socialtilsynet afholde en samtale med ansøger med henblik på at drøfte socialtilsynets konklusioner på godkendelsesprocessen herunder tilsynets overvejelser om, hvilken plejefamilietype socialtilsynet vurderer, at ansøgeren kan godkendes til.
I vurderingen skal indgå ansøgernes refleksioner på baggrund af godkendelsesforløbet, herunder vurdering af egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns udvikling og evt. særlige behov.
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1490 | retsinformation | ddb172195b688fbd7bbfb4e63ce11b776cc24b06eebd6dc6b126d323fac3570a | 2023-12-08 | 2023-12-06 | 2025-01-02 |
cf9a8eb1-4847-424d-a23e-5718083e2d9f | DK | dan | regulation | valid | Bekendtgørelse om tilskud til fiskerikontrol | null | Bekendtgørelse om tilskud til fiskerikontrol1)
I medfør af § 2, stk. 2 og 3, § 5, stk. 2, § 7, stk. 1 og 2, og § 10, stk. 4, i lov nr. 2584 af 28. december 2021 om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonden fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 422 af 4. april 2022 om Fiskeristyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Fiskeristyrelsen kan give tilskud til udvikling og gennemførelse af en EU-fiskerikontrolordning, i medfør af artikel 36 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1380/2012 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF, Rådets forordning nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik og Rådets forordning nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.
Stk. 2. Aktiviteterne i stk. 1, skal bidrage til at opnå målsætningerne i den fælles fiskeripolitik om fremme af effektiv fiskerikontrol og -håndhævelse, herunder bekæmpelse af IUU-fiskeri, jf. artikel 14, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004.
§ 2. Tilskud kan gives til Fiskeristyrelsen.
§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) IUU: Ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, som omhandlet i Rådets forordning nr. 1005/2009 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.
2) Rimelige priser: Det, der svarer til markedspris for den pågældende vare eller tjenesteydelse sammenholdt med projektbeskrivelsen, omfanget og arten af varen eller tjenesteydelsen.
Kapitel 2
Ansøgning om tilskud
§ 4. Ansøgningen skal indeholde et udfyldt ansøgningsskema med de påkrævede oplysninger, bilag og erklæringer på tro og love.
Stk. 2. Ansøgningen skal være modtaget i den periode, som annonceres på Fiskeristyrelsens hjemmeside.
Stk. 3. Projektet kan forud for ansøgningstidspunktet sættes i gang for egen regning og risiko. Projektet må dog ikke være afsluttet på ansøgningstidspunktet.
§ 5. Al skriftlig kommunikation med Fiskeristyrelsen skal ske via det tilskudsadministrative system, der tilgås fra Fiskeristyrelsens hjemmeside.
Kapitel 3
Tilsagn om tilskud
§ 6. Ansøgninger vurderes løbende af Fiskeristyrelsen, jf. § 7, hvorefter Fiskeristyrelsen vil træffe afgørelse om tilsagn om tilskud.
§ 7. Tilskudsberettigede projekter gives tilsagn i den rækkefølge, de er indsendt og fuldt oplyste, og vedrører enten
1) vedligeholdelse og udvikling af it-systemer, herunder opgradering af digitale løsninger,
2) implementering af kontrolkrav i forbindelse med den kommende kontrolforordning,
3) uddannelse og kompetenceudvikling af nyt og eksisterende kontrolpersonale,
4) anskaffelser af kontrolmateriel, herunder droner og mindre både til kontrol,
5) kontrolindsatser, herunder gennemførelse af det særlige kontrol og inspektionsprogram (SCIP), eller
6) modernisering af og investering i kontrolfartøjer.
Kapitel 4
Generelle betingelser
§ 8. Tilskuddet er betinget af, at
1) tilsagnshaver gennemfører projektet i sin helhed i overensstemmelse med tilsagnet,
2) tilsagnshaver ejer investeringerne i projektet,
3) tilsagnshaver opnår de nødvendige tilladelser efter anden lovgivning, inden anmodning om udbetaling indsendes,
4) kontrolmyndigheden sikres adgang til projektområdet og det fysisk projektmateriale i forbindelse med kontrol, og
5) tilsagnshaver informerer om den offentlige medfinansiering af projektet.
Stk. 2. Tilsagnshaver skal gøre resultaterne af projektet offentligt tilgængeligt.
§ 9. Tilsagnshaver skal anvende et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til projektet med henblik på, at Fiskeristyrelsen kan opfylde forpligtelsen i artikel 74, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik.
§ 10. Tilsagnshaver skal holde al dokumentation vedrørende projektets udgifter tilgængelig for Fiskeristyrelsen med henblik på, at Fiskeristyrelsen kan opfylde forpligtelsen i artikel 82 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik.
Kapitel 5
Tilskudsberettigede udgifter
§ 11. Fiskeristyrelsen kan give tilskud til de udgifter eksklusiv moms, der er direkte relaterede til projektet, rimelig og nødvendige for at gennemføre projektet. De tilskudsberettigede udgifter kan omfatte følgende:
1) Investeringer i vedligeholdelse, udvikling og opgradering af fiskerisystemet.
2) Gennemførelse af kontrolindsatser og det særlige kontrol og inspektionsprogram (SCIP), herunder udgifter til drift.
3) Investeringer i fartøjer, udstyr og materiel.
4) Løn til tilsagnshavers personale, der er beskæftiget med projektet.
5) Personalets uddannelse og kompetenceudvikling.
6) Udgifter i forbindelse med personalets rejser. For rejser med tog, bus og fly gives tilskud til økonomiklasse. For rejser med egen bil gives tilskud efter statens laveste kørselstakst.
7) Op til 15 pct. overhead af den direkte lønudgift for tilskudshavers personale, der er beskæftiget med projektet.
8) Udgifter til pilotprojekter, studier, analyser, workshops og møder.
9) Udgifter til konsulenter, dog til en timepris på maksimalt 1.200 kr., medmindre det dokumenteres, at en højere pris er rimelig, eller der gives andre saglige begrundelser for prisen. Konsulentens udgifter til rejser, kørsel, fortæring og repræsentation skal være indeholdt i timeprisen.
10) Øvrige kontrolrelaterede udgifter.
11) Udgifter til skiltning af EU-finansieringen af projektet.
Stk. 2. Udgifter til løn til tilsagnshavers personale, der er beskæftiget med projektet, er kun tilskudsberettigede, hvis udgifterne ikke normalt finansieres af offentlige institutioner, offentlige virksomheder eller kommunale fællesskaber og når udgifter kan dokumenteres.
Stk. 3. Inden for rammerne af budgettet i tilsagnet er udgifter, som er omfattet af udbud, herunder udgifter til konsulenter uanset beløbsgrænsen i stk. 1, nr. 9, maksimalt tilskudsberettigede til det beløb som følger af den gennemførte udbudsforretning.
Kapitel 6
Beregning af tilskud
§ 12. Et projekt efter § 1, kan opnå en intensitet af offentlig støtte på 100 pct. af de samlede tilskudsberettigede udgifter, jf. artikel 41, jf. bilag III, række 8 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) nr. 2017/1004.
§ 13. Støtte efter denne bekendtgørelse kan kombineres med anden offentlig national støtte i form af garanti, kaution eller lignende, til udgifter, der er tilskudsberettigede efter denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Ydes der anden støtte som nævnt i stk. 1, nedsættes støtten efter denne bekendtgørelse, så den samlede offentlige støtte ikke overstiger satsen i § 12.
Kapitel 7
Ændring af projektet og forlængelse af projektperioden
§ 14. Væsentlige projektændringer skal godkendes af Fiskeristyrelsen, inden de iværksættes, og anmodningen skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.
Stk. 2. Anmodning om projektændring kan ikke godkendes, hvis ændringen betyder, at projektet i sin ændrede form ikke ville kunne indstilles til tilsagn.
Stk. 3. Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af projekt.
Stk. 4. Fiskeristyrelsen kan kræve tilskuddet helt eller delvis tilbage, hvis projektet afsluttes, uden at Fiskeristyrelsen har godkendt væsentlige projektændringer, jf. § 18.
§ 15. Forlængelse af projektperioden med op til tre måneder skal anmeldes til Fiskeristyrelsen, og skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.
Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde en angivelse af dato for hvornår projektet forventes afsluttet.
Stk. 3. Forlængelse af projektperioden udover tre måneder eller forlængelse efter anmeldelse, jf. stk. 1, skal godkendes af Fiskeristyrelsen, og skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Ansøgning om forlængelse skal indeholde en beskrivelse af årsagen til, at projektet er forsinket, en angivelse af dato for hvornår projektet forventes afsluttet, samt en begrundet redegørelse for, hvordan projektet kan gennemføres inden for den angivne nye periode.
Stk. 4. Fiskeristyrelsen kan kræve tilskuddet helt eller delvis tilbage, hvis projektet afsluttes uden forudgående anmeldelse eller godkendelse af forlængelsen af projektperioden, jf. § 18.
Kapitel 8
Udbetaling af tilskud
§ 16. Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over afholdte og betalte tilskudsberettigede udgifter. Ved anmodningen om udbetaling af tilskud vedlægges følgende:
1) Alle tilskudsberettigede udgiftsbilag.
2) De eventuelle nødvendige tilladelser til projektet efter anden lovgivning.
3) Dokumentation for betaling af udgifterne.
4) Dokumentation for eventuelle afholdte udbud.
5) Dokumentation for anden offentlig national støtte i form af garanti, kaution eller lignende, jf. § 13.
6) En kontospecifikation fra regnskabssystemet for de projektrelaterede omkostninger.
7) Dokumentation for korrekt skiltning fysisk og på websted.
8) Slutrapport.
Stk. 2. Fiskeristyrelsen kan afvise at behandle en udbetalingsanmodning, hvis bilagene jf. stk. 1, nr. 1, ikke indsendes i overskuelig form, herunder hvis der vedlægges bilag, som ikke er relevante for tilsagnet.
Stk. 3. Tilskud kan udbetales i én rate og én slutudbetaling. Rateudbetalingen skal udgøre mindst 20 pct. og højest 80 pct. af det samlede tilsagnsbeløb.
Stk. 4. Alle udgifter skal være afholdt og betalt af tilsagnshaver inden udbetalingsanmodningen indsendes. Anmodning om slutudbetaling skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest tre måneder efter den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Inden slutudbetaling kan ske, er det en betingelse, at Fiskeristyrelsen har godkendt slutrapporten.
§ 17. Fiskeristyrelsen overfører tilskuddet til tilsagnshavers NemKonto, der er tilknyttet det ansøgte CVR-nummer.
Kapitel 9
Bortfald af tilsagn, tilbagebetaling eller nedsættelse af tilskud
§ 18. Fiskeristyrelsen træffer i overensstemmelse med artikel 44 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004, afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn om tilskud, forholdsmæssig nedsættelse af tilskud og tilbagebetaling af allerede udbetalt tilskud, heriblandt hvis
1) ansøger har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
2) tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter kapitel 7,
3) tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter § 9 eller § 10, stk. 2, i lov om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonden, eller
4) betingelserne efter § 8 ikke er overholdt.
Stk. 2. Fiskeristyrelsen træffer tilsvarende afgørelse i overensstemmelse med artikel 103 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik.
§ 19. Fiskeristyrelsen kan træffe afgørelse om at foretage en forholdsmæssig nedsættelse af den samlede værdig af de tilskudsberettigede udgifter, der skulle have været i udbud, hvis udbudslovens eller tilbudslovens regler ikke er overholdt.
Stk. 2. Overtrædelsen af bestemmelsen i stk. 1 medfører, at tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt ud fra en vurdering af overtrædelsen, som står i rimeligt forhold til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af den pågældende støttemodtagers alvorlige overtrædelse eller strafbare handling og EHFAF-bidragets betydning for denne støttemodtagers økonomiske aktivitet, jf. artikel 44 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2021/1139 af7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004.
Kapitel 10
Ikrafttræden
§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1282 af 7. november 2023 om tilskud til fiskerikontrol ophæves.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1282 af 7. november 2023 om tilskud til fiskerikontrol finder forsat anvendelse for tilsagn, der er givet i medfør heraf, og for ansøgninger om tilsagn, der er indgivet, men endnu ikke færdigbehandlet.
Fiskeristyrelsen, den 6. december 2023
Joan Reimann
/ Marie Louise Flach de Neergaard
Officielle noter
1) I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri og akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004, EU-Tidende 2021, nr. L247, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 af 27. februar 2023 om ændring af forordning (EU) 2021/241 for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings og resiliensplaner og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013, (EU) 2021/1060 og (EU) 2021/1755 og direktiv 2003/87/EF, EU-Tidende nr. L 63, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/1380/EU af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2495 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013 for så vidt angår begrænsning af adgangen til EU-farvande, EU-Tidende 2022, nr. L 325, side 1, Rådets forordning (EF) 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2019/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005, EU-Tidende 2019, nr. L 198, side 105, og Rådets forordning (EF) 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999, som senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2022/1479 af 7. september 2022 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 for så vidt angår definitionen af fiskevarer, EU-Tidende 2022, nr. L 233, side 36. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1484 | retsinformation | 7a819bb5959461b04b416956a9cfdb275d0736f3541f469c2d6c6afbddf6566e | 2023-12-08 | 2023-12-06 | 2025-01-02 |
f5d79391-a023-4f15-879a-a68d651bf584 | DK | dan | regulation | valid | Bekendtgørelse om skoleoplæringsydelse og skoleydelse til elever og lærlinge i fgu-baseret erhvervsuddannelse | null | Bekendtgørelse om skoleoplæringsydelse og skoleydelse til elever og lærlinge i fgu-baseret erhvervsuddannelse
I medfør af § 66 k, stk. 1, og § 66 t, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 8. august 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 13, i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:
§ 1. Skoler, der har elever og lærlinge i skoleoplæring, jf. § 66 b i lov om erhvervsuddannelser, eller elever og lærlinge, der er optaget til skoleundervisning uden uddannelsesaftale, jf. § 66 e, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, udbetaler en skoleoplæringsydelse til disse elever.
Stk. 2. Der udbetales ikke skoleoplæringsydelse til elever og lærlinge, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, eller til elever og lærlinge, som modtager løn fra en arbejdsgiver, jf. § 66 f i lov om erhvervsuddannelser.
§ 2. Skoler, der har elever og lærlinge i fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser, udbetaler en skoleydelse til disse elever og lærlinge.
Stk. 2. Der udbetales ikke skoleydelse til elever og lærlinge, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, eller til elever og lærlinge, som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.
§ 3. Det er med hensyn til udenlandske elever og lærlinge en betingelse for at opnå skoleoplæringsydelse efter § 1, at eleven og lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
§ 4. Størrelsen af de i §§ 1 og 2 nævnte ydelser fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Skoleoplæringsydelse udbetales med fem forskellige satser til følgende grupper:
1) Elever og lærlinge under 18 år.
2) Elever og lærlinge, der er fyldt 18 år og er på 1. år af erhvervsuddannelsens hovedforløb.
3) Elever og lærlinge, der er fyldt 18 år og er på 2. år af erhvervsuddannelsens hovedforløb.
4) Elever og lærlinge, der er fyldt 18 år og er på 3. år af erhvervsuddannelsens hovedforløb.
5) Elever og lærlinge, der er fyldt 18 år og er på 4. år og derover af erhvervsuddannelsens hovedforløb.
Stk. 3. Skoleydelse til elever og lærlinge i fgu-baseret erhvervsuddannelse udbetales med tre forskellige satser til følgende grupper:
1) Elever og lærlinge under 18 år.
2) Elever og lærlinge, der er fyldt 18 år og er hjemmeboende.
3) Elever og lærlinge, der er fyldt 18 år og er udeboende.
Stk. 4. En elev og lærling over 18 år anses for hjemmeboende i henhold til stk. 3, nr. 2, når eleven og lærlingen enten bor hos den ene eller begge af sine forældre, eller eleven og lærlingen i folkeregistret står tilmeldt den ene eller begge forældres adresse. En elev og lærling anses for udeboende i henhold til stk. 3, nr. 3, når eleven og lærlingen ikke bor hos den ene eller begge af sine forældre, og eleven og lærlingen ikke i folkeregistret står tilmeldt den ene eller begge forældres adresse. Bor eleven og lærlingen på kostafdeling eller lignende, anses eleven og lærlingen for udeboende i henhold til stk. 3, nr. 3, også selv om eleven og lærlingen har folkeregisteradresse hos den ene eller begge af sine forældre.
§ 5. Skoleoplæringsydelsen udbetales fra den dag, eleven og lærlingen begynder i skoleoplæring eller i skoleundervisningen, og indtil den dag eleven og lærlingen forlader skoleoplæringen eller indtil den dag en elev og lærling, der er optaget til skoleundervisning uden uddannelsesaftale, jf. § 66 e, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, afslutter skoleundervisningen, jf. dog § 1, stk. 2.
Stk. 2. Skoleydelsen udbetales fra den dag, eleven og lærlingen begynder i fgu-baseret erhvervsuddannelse, og indtil den dag, eleven og lærlingen forlader eller afslutter uddannelsen, jf. dog § 2, stk. 2.
Stk. 3. Skoleoplæringsydelsen og skoleydelsen udbetales uanset fravær ved ferier og helligdage samt sygdom, jf. dog stk. 4-6.
Stk. 4. Skoleoplæringsydelse og skoleydelse kan for den enkelte elev og lærling højst udbetales under ferie i 5 uger pr. løbende år regnet fra elevens og lærlingens optagelse i skoleoplæring eller i fgu-baseret erhvervsuddannelse.
Stk. 5. Skoleoplæringsydelsen og skoleydelsen udbetales ikke ved afholdelse af ferie med feriegodtgørelse fra tidligere beskæftigelse.
Stk. 6. Ved andet fravær end nævnt i stk. 3, som ikke er godkendt af skolen, nedsættes ydelserne forholdsmæssigt.
Stk. 7. Skoleoplæringsydelsen og skoleydelsen betales bagud senest med udgangen af måneden.
§ 6. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling til skolerne af skoleoplæringsydelsen, jf. § 13, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og skoleydelsen, jf. § 66 t, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Skolerne aflægger regnskab for disse udgifter til Børne- og Undervisningsministeriet som en del af skolens årsregnskab.
Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsender et budget til Børne- og Undervisningsministeriet over de forventede udgifter til skoleydelse. Udbetalingen fra Børne- og Undervisningsministeriet til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sker forskudsvis én gang i kvartalet med en efterfølgende årlig regulering på grundlag af et regnskab for det pågældende år.
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 860 af 26. august 2019 om skolepraktikydelse og skoleydelse til elever i fgu-baseret erhvervsuddannelse ophæves.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, den 6. december 2023
Julie Elm Vig Albertsen
Direktør
/ Jacob Holbæk Kjeldsen
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1483 | retsinformation | 93151c2af95c18a63579afad6872a77f291459a8ad403aa894e978d1cc8325b2 | 2023-12-08 | 2023-12-06 | 2025-01-02 |
34eb2bd3-99a5-4245-95d1-eecdb7344296 | DK | dan | regulation | valid | Bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. | null | Bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.1)
I medfør af § 23, stk. 4, § 49, stk. 1 og 3, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 26. maj 2023, og § 30, stk. 2, § 45, stk. 1, og § 59, stk. 4, i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 2023, fastsættes:
§ 1. Følgende skydevåben må, når de er i forsvarlig stand, anvendes til jagt og til regulering efter reglerne i bekendtgørelse om vildtskader:
1) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm, der højst er af kaliber 12, og som ikke kan indeholde mere end 2 patroner jf. dog stk. 2.
2) Riflede våben, bortset fra helautomatiske rifler. Halvautomatiske rifler må dog højst kunne indeholde 3 patroner jf. stk. 3, medmindre andet tillades af Naturstyrelsen efter bekendtgørelse om vildtskader.
Stk. 2. Haglgeværer, der er konstrueret til at kunne indeholde mere end 2 patroner, må dog anvendes, hvis de forsynes med en permanent anordning, der sikrer, at våbnet højst kan indeholde 2 patroner.
Stk. 3. Halvautomatiske rifler, der er konstrueret til at kunne indeholde mere end 3 patroner, må dog anvendes, hvis magasinet forsynes med en permanent anordning, der sikrer, at våbnet højst kan indeholde 3 patroner. Der må maksimalt lades med 2 patroner i magasinet og 1 patron i kammeret.
Stk. 4. Haglgeværer må anvendes på de vildtarter, der er nævnt i klasse 2-5 jf. bilag 1, dog ikke på sæler. Jagt på råbuk med haglgevær må dog ikke finde sted i perioden 16. maj-15. juli.
Stk. 5. Haglgeværer af kaliber mindre end 20 må alene anvendes på de vildtarter, der er nævnt i klasse 5 jf. bilag 1.
Stk. 6. I riflede våben, hvor drivmidlet er luft, skal projektilet være mindst 5,5 mm i diameter.
Stk. 7. Revolvere og pistoler må ikke anvendes til jagt og regulering.
Stk. 8. Anvendelse af udskiftelige boringer med riffelgange i glatløbede haglgeværer medfører ikke, at geværet betragtes som et riflet våben.
Ammunition
§ 2. Haglpatroner til glatløbede haglgeværer må anvendes til jagt og regulering, når følgende krav er overholdt:
1) Patroner med hagl, der har en vægtfylde på 7g/cm3 eller derover.
2) Patroner med hagl, der har en vægtfylde på 9g/cm3 eller derunder, skal have en udgangshastighed (V1,5) på mindst 400 m/sek.
3) Patroner med hagl, der har en vægtfylde større end 9g/cm3, skal have en udgangshastighed (V1,5) på mindst 375 m/sek.
Stk. 2. Hagl i haglpatroner må maksimalt have en diameter på 4 mm.
Stk. 3. Kuglepatroner i glatløbede haglgeværer må ikke anvendes til jagt eller regulering.
Stk. 4. Haglpatroner med hagl af bly, må ikke
1) forhandles, medtages eller anvendes til jagt eller regulering, eller
2) medtages eller anvendes til flugtskydning, herunder på skydebaner.
§ 3. Jagtammunition til riflede våben må anvendes til jagt på og regulering af de i bilag 1 anførte arter, når de anførte minimumskrav er overholdt.
Stk. 2. I jagtammunition til riflede våben til jagt på eller regulering af klasse 1 og klasse 2 vildt, jf. bilag 1, skal projektilet være ekspanderende eller fragmenterende.
Stk. 3. Projektiler i jagtammunition til riflede våben indeholdende en koncentration af bly, der er lig med eller større end 1 vægtprocent, må ikke medtages eller anvendes til jagt eller regulering, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Jagtammunition med randtænding eller jagtammunition afskudt fra luft- og fjedervåben er undtaget fra kravet i stk. 3.
Stk. 5. Der må ikke i forbindelse med jagt og regulering anvendes våben, som kan anvende ammunition i kaliber 50 BMG.
Jagt med bue og pil
§ 4. Den, der har bestået buejagtprøven eller tilsvarende prøve, i bekendtgørelse om jagttegn, har ret til at anvende den buetype, der er aflagt prøve med.
Stk. 2. Alle jagtbare arter af pattedyr og fugle, bortset fra muflon og vildsvin, må jages med bue.
Stk. 3. Under buejagt må der kun anvendes bue og pil, som opfylder de krav, der er angivet i § 5.
§ 5. Krav til buen og pilen:
1) Ved buejagt på kronvildt, dåvildt og sikavildt skal anslagsenergien (Eo) være mindst 80 joule og pilevægten mindst 33 gram.
2) Ved jagt på råvildt, ræv, hare og gås skal anslagsenergien (E0) være mindst 40 Joule og pilevægten mindst 25 g. Dog skal anslagsenergien ved brug af pil med mekanisk spids være mindst 70 Joule.
3) Ved jagt på andre vildtarter skal anslagsenergien (E0) være mindst 40 Joule og pilevægten mindst 20 g. Dog skal anslagsenergien ved brug af pil med blunt være mindst 70 Joule.
4) En evt. stabilisator må højst være 35 cm. Pilehylder og andre anordninger, der tillader afskydning af mere end én pil ad gangen, må ikke anvendes.
5) Anordninger, der fungerer ved at forspænde strengen, må ikke anvendes.
6) Ved jagt på flyvende vildt med skarp od skal der anvendes flu-flu pile.
Stk. 2. Krav til jagtodden (pilespidsen):
1) Ved jagt på kronvildt, dåvildt og sikavildt skal jagtodden være med fast spids, mindst 3-bladet og have en skærende diameter på mindst 25 mm.
2) Ved jagt på råvildt, ræv, hare og gås skal jagtodden mindst være 3-bladet og have en skærende diameter på mindst 25 mm.
3) Ved jagt på kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt, ræv, hare og gås må der ikke anvendes blunt.
4) Ved jagt på andre vildtarter end kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt, ræv, hare og gås skal jagtodden mindst være 2-bladet og have en skærende diameter på mindst 20 mm eller en blunt med mindst 16 mm på anslagsfladen.
5) Jagtodden skal være fremstillet af stål og må ikke være forsynet med modhager.
6) Jagtodden må ikke være forsynet med eksplosiver eller gift.
§ 6. Jagttegnsindehavere, som har afgivet skud med bue og pil til et stykke kronvildt, dåvildt eller sikavildt, skal foretage digital indberetning til Miljøstyrelsen, medmindre vedkommende er fritaget for tilslutning til Digital Post, jf. bekendtgørelse om forvaltning af Digital Post fra offentlige afsendere. Indberetningen skal ske for hvert skud eller nedlagt stykke vildt og kan ske i løbet af det pågældende jagtår. Indberetningen skal dog ske senest den 31. marts i det efterfølgende jagtår.
Stk. 2. Indberetningen efter stk. 1, skal mindst indeholde følgende oplysninger:
1) Hvilken vildtart der er afgivet skud til eller nedlagt.
2) Hvilken buetype og piletype der er anvendt, og under hvilken jagtform skuddet er afgivet, eller vildtet er nedlagt.
3) Tidspunkt og stedangivelse for jagten.
4) Om der har været tilkaldt en bemyndiget hundefører efter bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt.
5) En nærmere beskrivelse af det afgivne skud.
Stk. 3. Nærmere oplysninger om indberetning fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.
Dispensation, straf og ikrafttræden
§ 7. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i § 1, stk. 5, § 2, stk. 2 og 4, nr. 2, § 3, stk. 1, § 5 og § 6, stk. 1.
Stk. 2. Miljøstyrelsens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 1, stk. 4-7, § 2, stk. 3 og 4, eller § 4, stk. 1,
2) til jagt eller regulering anvender andre skydevåben eller anden ammunition end tilladt efter § 1, stk. 1, § 2, stk. 1 og 2, og § 3, stk. 1, 2, 3 og 5,
3) til buejagt anvender anden type af bue eller pil end tilladt efter § 4, stk. 3, eller
4) udøver buejagt på andre vildtarter end tilladt efter § 4, stk. 2.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 971 af 21. juni 2022 om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. ophæves, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. For så vidt angår bly i projektiler i jagtammunition til riflede våben jf. § 3, stk. 3, finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 1397 af 22. september 2020 om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. anvendelse indtil 31. marts 2024.
Miljøministeriet, den 5. december 2023
Magnus Heunicke
/ Katrine Nissen
Bilag 1
Jagtammunition til riflede våben der må anvendes til jagt på og regulering af vildt
Klasse Vildtart Tilladt jagtammunition jf. § 3
Kuglediameter mindst 6 mm (. 236') og anslagsenergi E 100 mindst 2000 J. 1 Kuglediameter mindst 5,5 mm (. 217') og anslagsenergi E 100 mindst 800 J 2 Anslagsenergi E 100 mindst 175 J 3 Anslagsenergi E 0 mindst 150 J 4 Mundingshastighed V 0 mindst 200 m/sek.
Hvis drivmidlet er luft, skal kuglediameter være mindst 5,5 mm
1 Kronvildt, x
Dåvildt,
Sikavildt,
Muflon,
Vildsvin
2 Råvildt x x
Sæler
3 Ræv x x x
Vaskebjørn
Mårhund
Hare
Sumpbæver
Skarv
Gæs
4 Husmår x x x x
Ilder
Mink
Vildkanin
Bisamrotte
Hønsefugle
Blishøne
Ænder
Måger
5 Duer x x x x x
Kragefugle
Vadefugle
Stære
1 Fx kaliber 243, 6,5x55, 270, 308, 30-06.
2 Fx kaliber 22-250, 222, 223.
3 Fx kaliber ∙ 17 Rem, ∙ 22 Hornet, ∙ 221 Rem, ∙ 17 HMR.
4 Fx kaliber ∙ 22 LR.
Officielle noter
1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-tidende 2013, nr. L 158 side 193, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og plante, EU-tidende 92, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193. Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1479 | retsinformation | f3b32feb4c9ad9ba361fd1bd33e8f753dd604ba0c230d3b736313620697eb6ae | 2023-12-08 | 2023-12-05 | 2025-01-02 |
bafb8a11-9c2c-444c-b02f-680ea2afb559 | DK | dan | regulation | valid | Bekendtgørelse om broreglementer for broer i danske farvande | null | Bekendtgørelse om broreglementer for broer i danske farvande
I medfør af § 6, nr. 5, og § 32, stk. 9, 1. og 2. pkt., i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 261 af 23. marts 2020 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v.:
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for udarbejdelse af broreglementer, som regulerer sejlads i danske farvande gennem broer, som fører over sejlbart farvand.
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Skib: Enhver form for flydende materiel, der kan anvendes som transportmiddel på vandet, herunder pramme og joller.
2) Sejlbart farvand: Et farvand, hvori der kan navigeres på baggrund af søkort eller andre officielle sejladsanvisninger. I tilfælde af tvivl om, hvad der betragtes som sejlbart farvand, træffer Søfartsstyrelsen afgørelse herom.
3) Klapbro: Enhver bro, som ved åbning kan tilvejebringe fri gennemsejlingshøjde, f.eks. traditionel klapbro, svingbro og skydebro.
4) Fast bro: En bro, som ikke kan åbnes, og gennemsejlingshøjden er begrænset af broens konstruktion.
5) Brovagt: Den bemyndigede person, som fra broen eller via fjernbetjening varetager opgaver i forbindelse med broåbning af en klapbro.
6) Gennemsejlingshøjde: Den fysiske højde af et gennemsejlingsfag målt i forhold til middelvandstand (Dansk Vertikal Reference, DVR-90).
7) Gennemsejlingsbredde: Den mindste fysiske afstand mellem bropillerne i et gennemsejlingsfag.
8) Broejer: Den person eller juridiske person, der er juridisk ejer af broen. I tilfælde af at en bro ejes af to eller flere personer eller juridiske personer, påfalder broejers pligter og ansvar efter denne bekendtgørelse ejerne kollektivt.
Udarbejdelse af broreglementer
§ 3. For nye broer skal broejer, senest 6 måneder før broen forventes taget i brug, indsende et udkast til tegningsmateriale og analyse af sejladsmæssige risici som beskrevet i bilag 1 til denne bekendtgørelse. Søfartsstyrelsen træffer på baggrund af det indsendte materiale afgørelse om, en bro er omfattet af denne bekendtgørelse. Træffer Søfartsstyrelsen afgørelse om, at en ny bro er omfattet af denne bekendtgørelse, skal broejer indsende et udkast til broreglement som beskrevet i bilag 1 til denne bekendtgørelse. Såfremt Søfartsstyrelsen foretager ændringer i udkastet til broreglement, sendes dette til udtalelse hos broejer. Herefter sender Søfartsstyrelsen udkastet i høring hos relevante interessenter. Høringen vil være tilgængelig på Høringsportalen. Efter eventuelle justeringer på baggrund af modtagne høringssvar godkender Søfartsstyrelsen broreglementet og kundgør det i Efterretninger for Søfarende.
Stk. 2. Såfremt broejer ønsker at ændre et eksisterende broreglement, indsendes et udkast til ændret broreglement til Søfartsstyrelsen senest 3 måneder inden den ønskede ikrafttrædelsesdato. Sammen med udkastet til broreglementet indsendes en begrundelse for forslaget samt en vurdering af ændringens betydning for sejladssikkerheden. På Søfartsstyrelsens hjemmeside findes vejledning om det materiale, Søfartsstyrelsen skal bruge til sagsbehandling. Såfremt Søfartsstyrelsen foretager ændringer i udkastet til ændret broreglement, sendes dette til udtalelse hos broejer. Herefter kan Søfartsstyrelsen sende udkastet i høring hos relevante interessenter. Høringen vil i så fald være tilgængelig på Høringsportalen. Efter eventuelle justeringer på baggrund af modtagne høringssvar godkender Søfartsstyrelsen broreglementet og kundgør det i Efterretninger for Søfarende.
§ 4. Broreglementer eller ændringer til disse træder i kraft på den dato, som kundgøres i Efterretninger for Søfarende, der kan findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Det til enhver tid gældende broreglement kan findes på www.danskehavnelods.dk.
Straf
§ 5. Overtrædelse af § 3, stk. 1 og 2, straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 124 af 6. februar 2015 om broreglementer for broer i danske farvande ophæves.
Søfartsstyrelsen, den 4. december 2023
Jan Thorn
/ Kristina Ravn
Bilag 1
Oplysninger, tegningsmateriale samt sejladsrisikoanalyse for nye broer
Følgende fremsendes til Søfartsstyrelsen:
A) Udkast til broreglement med beskrivelse af følgende:
Punkterne 8 - 11 udfyldes ikke for faste broer.
1. Beliggenhed:
1.1 Generel beskrivelse af hvilket farvand broen fører over og på hvilken lokalitet.
1.2 Geografisk position angivet i grader og decimalminutter med reference til WGS-84 datum.
2. Brotype:
2.1 Generel beskrivelse af broens type og evt. åbningsmetode.
3. Bredde og højde af gennemsejlingsfag:
3.1 Gennemsejlingsbredde og højde for samtlige fag, der kan gennemsejles.
3.2 Gennemsejlingsbredde i klapfaget for klapbroer når klappen er åben.
4. Afmærkning:
4.1 Fyrafmærkning på broen.
4.2 Dagafmærkning på broen.
4.3 Tågesignaler.
4.4 Flydende afmærkning i broens umiddelbare nærhed, som anvendes i forbindelse med passage af broen.
5. Kabler og rørledninger i umiddelbar nærhed af broen:
5.1 Type af kabler eller rørledninger.
5.2 Placering i forhold til broen.
6. Strømforhold:
6.1 Beskrivelse af strømmens retning og hastighed ved forskellige vind- og vejrforhold.
6.2 Oplysning om strømmens maksimale styrke med angivelse af ret- ning, og under hvilke forhold denne forekommer.
7. Besejling:
7.1 Generel vejledning om hvordan broen kan passeres.
7.2 Specielle forhold og bestemmelser vedrørende gennemsejling som skibsføreren skal være opmærksom på.
7.3 Kriterier for anvendelse af lods. Fartøjets længde, tonnage og/eller dybgang. Disse regler fastsættes af Søfartsstyrelsen.
8. Brovagtens beføjelser:
8.1 Generelle beføjelser.
8.2 Restriktioner for broåbning.
9. Åbningstider:
9.1 Tider hvor broen er bemandet, eller om broen betjenes via fjernbetjening
9.2 Spærretider hvor broen ikke vil blive åbnet for gennemsejling pga. trafikken over denne.
9.3 Tider hvor broen kan åbnes, og hvor erhvervsfartøjer vederlagsfrit kan passere.
9.4 Begrænsninger i tider hvor erhvervsfartøjer kan forlange broåbning.
9.5 Faste tidspunkter hvor fritidsfartøjer kan passere.
9.6 Fritidsfartøjers muligheder for broåbning uden for åbningstid.
9.7 Eventuel afgift for broåbning uden for normal åbningstid.
10. Kommunikation:
10.1 Kontaktoplysninger til broen, VHF-kanal, telefon, e-mail og henvisning til evt. hjemmeside.
10.2 Regler og tidsfrist for hvordan et skib skal anmode om broåbning.
10.3 Kommunikation under bropassage, som supplement til passagesignaler.
11. Passagesignaler fra bro:
11.1 Forslag til type af passagesignaler der ønskes anvendt.
11.2 Beskrivelse af den anvendte type passagesignal eller anden tegngivning.
11.3 Beskrivelse af advarselssignal fra broen når broen, trods det afgivne signal for gennemsejling, ikke kan åbnes.
11.4 Hvordan skibe i området, som ikke skal passere broen, skal forholde sig ved de forskellige faser af en bropassage.
12. Oplysning om ejerforhold.
12.1 Broejers navn og adresse.
12.2 Kontaktperson med oplysninger om tlf. og e-mail.
13. Oplysning om den ansvarlige for broens drift og operationelle forhold.
13.1 Organisation eller firma som varetager broens drift.
13.2 Kontaktperson med oplysninger om tlf. og e-mail.
B) Koordinatsat tegning hvor følgende fremgår:
1. Alle brofag med angivelse af bredde og højde.
2. Hvilke brofag der er gennemsejlingsfag.
3. Afmærkningens placering.
4. Passagesignalers placering.
5. Kabler og rørledninger.
C) Analyse af sejladsmæssige risici
Se Søfartsstyrelsens hjemmeside vedr. udarbejdelse af analysen.
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1457 | retsinformation | 6d50b6bf240fbb6e4d758d6d61868e9518b6acf0e005c340de2d2a048f07f642 | 2023-12-06 | 2023-12-04 | 2025-01-02 |
f5a99a07-25c5-47c4-88ce-b02481b6a261 | DK | dan | regulation | valid | Bekendtgørelse om indbetaling og indberetning af ATP-bidrag for modtagere af fleksydelse | null | Bekendtgørelse om indbetaling og indberetning af ATP-bidrag for modtagere af fleksydelse
I medfør af § 2 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, og § 14, stk. 1, i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021, og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsættes efter bemyndigelse:
ATP-bidraget
§ 1. For modtagere af fleksydelse efter lov om fleksydelse, kan der efter modtagerens ønske betales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. Der indbetales bidrag for hver time, der udbetales fleksydelse for. På grundlag af det årsbidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, fastsætter bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension et timebidrag. Bidraget udgør 1,86 kr. pr. time.
Betingelser for indbetaling af ATP-bidrag m.v.
§ 2. I forbindelse med ansøgning om fleksydelse giver ansøgeren meddelelse om, hvorvidt denne ønsker at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension sker med virkning fra den første måned, som der udbetales fleksydelse for.
Stk. 2. Modtagere af fleksydelse, der ønsker at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal give Udbetaling Danmark skriftlig meddelelse herom. Indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark har modtaget meddelelsen.
Stk. 3. Modtagere af fleksydelse, der ønsker at ophøre med indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, giver skriftlig meddelelse til Udbetaling Danmark herom. Ophør med indbetaling sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 6 måneder fra Udbetaling Danmark modtog meddelelsen.
Stk. 4. Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension kan betales sidste gang for den måned, hvori modtageren af fleksydelse når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Stk. 5. Ved fleksydelsesmodtagerens død ophører betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension fra den 1. i den følgende måned.
§ 3. Bidraget efter § 1, stk. 2, betales af den person, der indbetales bidrag for. Bidraget for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2. Udbetaling Danmark tilbageholder bidraget ved udbetaling af fleksydelsen.
Udbetaling Danmarks indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 4. ATP-bidraget opkræves kvartalsvis af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Opkrævningen sendes af Arbejdsmarkedets Tillægspension til Udbetaling Danmark via digital post. Ved indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anvendes den af Arbejdsmarkedets Tillægspension anviste betalingskanal. Dette kan være den betalingskanal, som fremgår af opkrævningen, Informationsservice, Betalingsservice eller en tilsvarende betalingsløsning. Ved betaling via Betalingsservice overføres beløbet automatisk til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Indbetalingen skal ske på det særlige SE-nummer, der anvendes til udbetaling af fleksydelse.
Stk. 2. Bidraget forfalder til betaling den 1. juli (for 1. kvartal), 1. oktober (for 2. kvartal), 1. januar (for 3. kvartal) og 1. april (for 4. kvartal). Udbetaling Danmark betaler bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3. Såfremt bidragene forfalder til betaling på en banklukkedag, anses forfald for den førstkommende bankdag.
Stk. 4. Hvis Udbetaling Danmark ikke betaler bidrag rettidigt, skal Udbetaling Danmark betale renter med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven. Renterne opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Udbetaling Danmarks indberetning til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 5. Udbetaling Danmark indberetter en gang om måneden det ATP-bidrag, der skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension for hver enkelt fleksydelsesmodtager. Indberetningen sker til indkomstregisteret efter § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om et indkomstregister og under det i § 4, stk. 1, nævnte særskilte SE-nummer.
Tilbagebetaling af ATP-bidrag
§ 6. Hvis en ydelsesmodtager skal tilbagebetale fleksydelse, der er modtaget med urette, skal indbetalte ATP- bidrag af denne ydelse overføres fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til Udbetaling Danmark.
Ikrafttræden m.v.
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse 1345 af 30. november 2015 om betaling og indberetning af ATP-bidrag for modtagere af fleksydelse ophæves.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 4. december 2023
Jens Erik Zebis
/ Kirsten Brix Pedersen
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1453 | retsinformation | 5eb76ce5456524e1d1d3ff83be6b0f77e6a2cfe55b0061b3102ba4ddf36d357a | 2023-12-06 | 2023-12-04 | 2025-01-02 |
1b1f3338-e944-42de-a2f1-5e750a9cac56 | DK | dan | administrative_guidance_1 | historic | Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Udlevering til Danmark | null | Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Udlevering til Danmark
1. Overblik og tjekliste
1.1. Indledning
I forbindelse med efterforskning eller behandling af en dansk straffesag kan der opstå behov for, at en mistænkt, sigtet eller domfældt udleveres fra udlandet til Danmark. I disse situationer vil den pågældende ofte skulle efterlyses internationalt med henblik på at begære udlevering til Danmark.
Udlevering kræver, at den pågældende er mistænkt, sigtet, tiltalt eller dømt for et strafbart forhold i Danmark. Der kan således ikke ske udlevering af personer, som f.eks. er stukket af fra en institutionsanbringelse i de sociale myndigheders regi.
For at efterlyse den pågældende internationalt kræves, at der er udstedt en arrestordre af en dansk domstol. Dette skal ske i form af en europæisk arrestordre (EAW). For udstedelse af en arrestordre kræves, at der forinden er afsagt en kendelse om fængsling fra en dansk domstol eller der foreligger en endelig, eksigibel dom.
Hvis der allerede foreligger en eksigibel dom kan retten behandle sagen og udstede en EAW på anklagemyndighedens begæring uden afholdelse af retsmøde.
I særligt hastende tilfælde, hvor efterlysning skal iværksættes straks henvises til vejledningens pkt. 3.
En arrestordre udstedes på en særlig formular vedlagt rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Se nærmere om udfærdigelse af en EAW vejledningens pkt. 5.
2. Politiets efterforskning og sagsbehandling
2.1. Fængslingskendelse samt udstedelse af europæisk arrestordre
Såfremt en person, der er mistænkt eller sigtet i en dansk straffesag, ønskes udleveret fra udlandet skal politiet på baggrund af den danske straffesag udarbejde sædvanligt materiale til brug for fremstilling i grundlovsforhør.
Fremstilling sker in absentia efter retsplejelovens § 764, stk. 2, og fængsling kan begæres efter reglerne i retsplejelovens § 762. En fremstilling med henblik på udlevering adskiller sig alene fra en almindelig fremstilling ved, at den pågældende ikke er tilstede. I forbindelse med retsmødet skal retten ligeledes anmodes om at udstede en EAW. Til brug for retsmødet sender anklagemyndigheden en udfyldt digital Word-udgave af arrestordreformularen til retten, eller medbringer en digital Wordudgave, der kan overgives til retten.
Inden EAW’en sendes til retten sender anklageren på sagen udkastet til gennemsyn hos Rigsadvokatens Internationale Enhed. Udkastet sendes som et Word dokument. Da udstedelse af en europæisk arrestordre, og den efterfølgende efterlysning, ofte er af hastende karakter, bedes anklageren ringe direkte til Rigsadvokatens Internationale Enhed for at få oplyst, hvilken sagsbehandler den pågældende arrestordre kan sendes til. International Enhed vil umiddelbart efter modtagelsen gennemgå arrestordren og melde tilbage til den pågældende anklager med eventuelle bemærkninger. Inden for almindelig kontortid (8-16, fredag 8-15) kontaktes Rigsadvokatens Internationale Enhed. Uden for almindelig kontortid og i weekender kontaktes Rigsadvokatens vagttelefon. Telefonnumre findes her.
Når retten har afsagt fængslingskendelse gennemgår mødende anklager arrestordren, inden retten træffer beslutning om udstedelse. Det forudsættes, at retten i forbindelse med retsmødet udsteder arrestordren eller træffer afgørelse om, at betingelserne herfor ikke er tilstede. Hvis betingelserne for fængsling ikke er opfyldt, kan der ikke udstedes en arrestordre. Efter rettens udstedelse sendes kopi af den endelige europæiske arrestordre til orientering til Rigsadvokaten på [email protected].
Er der tale om efterlysning til fuldbyrdelse af en endelig, eksigibel dom, indbringer anklagemyndigheden sagen for retten med henblik på udstedelse af en arrestordre. I tilfælde, hvor der foreligger en eksigibel dom kan retten udfærdige en arrestordre uden særskilt fængslingskendelse. Dette kræver dog, at pågældende enten var tilstede ved dommens afsigelse eller efterfølgende har fået dommen forkyndt, samt at pågældende unddrager sig straffuldbyrdelse i sagen, enten ved at flygte fra varetægtsfængsling (efter dom) eller afsoning. Er pågældende udeblevet fra indkaldelse til afsoning, bør man sikre sig, at pågældende er blevet behørigt indkaldt inden efterlysning. Såfremt pågældende bor i udlandet, bør man, f.eks. via kontakt til myndighederne i det pågældende land, undersøge, om pågældende er registreret på den adresse, som indkaldelsen er sendt til.
Efter indhentelse af fængslingskendelse og EAW afhænger den videre fremgangsmåde af, om politiet er bekendt med den pågældendes opholdssted i udlandet eller ej.
2.2. Ukendt opholdssted
2.2.1. International efterlysning
Hvis den pågældende persons opholdssted i udlandet er ukendt, kan der på baggrund af en EAW foretages efterlysning af den pågældende i Schengen-informationssystemet (SIS) og/eller i Interpol.
Den internationale efterlysning oprettes af Rigspolitiet, International Kommunikation. Politikredsen fremsender umiddelbart efter modtagelsen den dommerudstedte EAW på dansk til Rigspolitiet med anmodning om international efterlysning. Kopi af EAW’en sendes samtidig til Rigsadvokaten.
Det lokale embede bør forinden Rigspolitiet anmodes om at efterlyse pågældende gøre sig klart, om der ønskes efterlysning i SIS alene, eller om der også ønskes efterlysning i Interpol. Der kan være grunde til, at en efterlysning alene ønskes i SIS, fx hvis det formodes at personen opholder sig i et land, som ikke udleverer til Danmark, eller hvor det er forbundet med store udfordringer at få gennemført en udlevering. I sådanne tilfælde, og hvis det formodes at pågældende rejser rundt, kan det være strategisk alene at have en efterlysning i SIS, hvor udlevering sker efter forenklede procedurer. Rigsadvokatens Internationale Enhed kan kontaktes for råd.
Når arrestordren oprettes som efterlysning i SIS, foretager Rigspolitiet, International Kommunikation, en oversættelse til engelsk af de mest centrale punkter i arrestordren. Dette oprettes som en komprimeret udgave af arrestordren i en såkaldt ”A-formular”.
Når efterlysningen er oprettet afventes, at den pågældende anholdes i udlandet.
2.2.2. Efter anholdelse i udlandet
Som udgangspunkt vil oplysningen om anholdelse i udlandet blive meddelt politikredsen via Rigspolitiet, International Kommunikation.
Når den pågældende person er anholdt i udlandet vil den efterfølgende procedure afhænge af i hvilket land, den pågældende er blevet anholdt.
Der er således forskellige fremgangsmåder afhængig af, om den pågældende er pågrebet i et EU-land, et andet nordisk land eller et tredjeland.
2.2.3. Anholdt i et EU-land
Når der i et andet EU-land skal træffes afgørelse om udlevering til Danmark, sker dette som altovervejende hovedregel alene på baggrund af oplysningerne i EAW’en, jf. EU rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Det pågældende EU-land vil derfor ved meddelelsen om anholdelsen via Rigspolitiet, International Kommunikation, samtidig anmode de danske myndigheder om fremsendelse af en oversat EAW. Dette skal foretages hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for en evt. frist angivet af de udenlandske myndigheder.
Politikredsen forestår herefter oversættelse af EAW’en til det pågældende sprog og fremsendelse af EAW’en til den kompetente judicielle myndighed i det land, der har tilbageholdt den efterlyste person. Se pkt. 4.1 vedrørende hvilke sprog, der kan oversættes til samt anvendelse af udenlandske EAW-formularer.
Oplysning om rette myndighed vil som udgangspunkt fremgå af meddelelsen om anholdelsen modtaget via Rigspolitiet. I fald sådan myndighed ikke er oplyst, kan du finde kontaktoplysninger på rette myndighed i ATLAS-funktionen på hjemmesiden for Det Europæiske Retlige Netværk. Fremsendelse kan også ske gennem Rigspolitiet, International Kommunikation. I alle tilfælde skal Rigspolitiet orienteres om fremsendelsen af den oversatte EAW.
Hvis myndighederne i udlandet undtagelsesvis har brug for yderligere oplysninger for at kunne træffe afgørelse om udlevering til Danmark besvares disse henvendelser som udgangspunkt af Rigsadvokaten, der i henhold til EU-rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre er udpeget som central myndighed. I fald politikredsen modtager forespørgsel om yderligere oplysninger direkte fra udlandet bedes svar fremsendt via Rigsadvokaten.
Når de udenlandske myndigheder har truffet afgørelse om udlevering forestås den nærmere overlevering af politikredsen i samarbejde med de udenlandske myndigheder se nærmere pkt. 6.
2.2.4. Anholdt i Storbritannien
I forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU den 31. januar 2020 indgik de to parter en generel aftale om det fremtidige samarbejde - den såkaldte handels- og samarbejdsaftale. Aftalens tredje del indeholder regler om retshåndhævelse og retligt samarbejde i straffesager, herunder detaljerede regler om udlevering1.
Handels- og samarbejdsaftalen er ikke omfattet af det danske retsforbehold, men finder umiddelbart anvendelse i Danmark og har EU-retlig forrang i forhold til national lovgivning.
Storbritannien skal i relation til udleveringsloven anses som en medlemsstat i Den Europæiske Union med de undtagelser og afvigelser, som måtte fremgå konkret af handels- og samarbejdsaftalen.
Det betyder, at sager om udlevering fra Storbritannien til Danmark skal følge de regler, der er fastsat i udleveringslovens §§ 45-49 og §§ 51-52. Se mere herom under pkt. 2.2.3.
En anmodning om udlevering fra Storbritannien til Danmark skal dog ikke ske ved fremsendelse af en EAW men ved fremsendelse af en britisk arrestordre (BAW), jf. handels- og samarbejdsaftalens artikel 606 og bilag 43. Denne arrestordre er opbygget på samme måde som en europæiske arrestordre. Retten skal i medfør af udleveringslovens § 47 træffe beslutning om at udstede en BAW.
I tilfælde hvor en person har været efterlyst på baggrund af en EAW, og denne person efterfølgende bliver anholdt i Storbritannien, skal der ved retten indhentes en BAW, som skal danne grundlag for en anmodning til Storbritannien om udlevering af pågældende til Danmark. Det skyldes, at EAW’en ikke kan danne grundlag for udlevering fra Storbritannien.
2.2.5. Anholdt i andet nordisk land
Hvis den pågældende bliver anholdt i et andet nordisk land behandles sagen efter reglerne om den nordiske arrestordre (NAW) jf. konventionen af 15. december 2005 om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande.
Er der tidligere udstedt en EAW, og anholdes den pågældende i et nordisk land, behandles udleveringen uden, at der skal udfærdiges en ny NAW jf. konventionens artikel 1(2). Den original EAW på dansk kan anvendes uden oversættelse. Da Norge og Island ligeledes er omfattet af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, vil der således som altovervejende hovedregel ikke længere skulle udfærdiges en NAW.
Arrestordren fremsendes direkte til den regionale anklagemyndighed i det nordiske land, hvor pågældende er tilbageholdt eller formodes at opholde sig. Du kan finde kontaktoplysninger om rette myndighed i ATLAS-funktionen på hjemmesiden for Det Europæiske Retlige Netværk. I særligt hastende tilfælde kan arrestordren tillige fremsendes gennem Rigspolitiet, International Kommunikation.
Eventuel udveksling af oplysninger med myndighederne i udlandet forestår politikredsen som udgangspunkt selv, ligesom den praktiske gennemførsel af selve udleveringen aftales mellem politikredsen og de udenlandske myndigheder.
2.2.6. Anholdt i tredjeland
Anmodning om udlevering af en eftersøgt fra et tredjeland til Danmark er ikke omfattet af de nyere, mere smidige regler om den europæiske arrestordre. Udlevering kan i stedet ske efter enten:
– Europarådets Udleveringskonvention fra 1957 med tillægsprotokoller,
– en aftale mellem Danmark og det pågældende land (USA eller Canada) eller
– principperne i udleveringskonventionen, såfremt det pågældende tredjeland ikke har tiltrådt konventionen.
På baggrund af fængslingskendelsen udfærdiger politikredsen en udleveringsanmodning. En udleveringsanmodning til et tredjeland skal udfærdiges i tekst ligesom en retsanmodning, idet der ikke findes en formular svarende til arrestordren. Anmodningen skal ledsages af diverse bilag angivet i den konvention eller aftale, som anmodningen henviser til.
Du kan finde koncept til udleveringsanmodning i anklagemyndighedens dokumentsamling her. De typiske medfølgende bilag er:
– fængslingskendelsen,
– relevante bestemmelser fra straffe- og retsplejeloven og
– den internationale efterlysning fra Interpol, såfremt pågældende allerede er efterlyst (også kaldet et ”rødt hjørne” eller ”red notice”). Sidstnævnte kan rekvireres hos Rigspolitiet, International Kommunikation.
Anmodningen sendes i underskrevet, oversat og notarpåtegnet version inklusiv relevante bilag til Rigsadvokaten. Se nærmere om oversættelse under pkt. 4. Både anmodningen og oversættelsen skal foreligge i 2 eksemplarer samt en digital version. I særlige sager bør anmodningen forelægges for statsadvokaten.
Rigsadvokaten fremsender som central myndighed anmodningen til det pågældende land med en følgeskrivelse. Anmodningen sendes via Udenrigsministeriet til de kompetente judicielle myndigheder i det pågældende land. I hastende tilfælde kan Rigsadvokaten, eller politikredsen efter aftale, også sende anmodningen via Interpol.
Eventuel yderligere kontakt med anholdelseslandet sker som udgangspunkt via Rigsadvokaten, mens den praktiske gennemførelse af udleveringen aftales mellem politikredsen og de relevante udenlandske myndigheder.
2.3. Kendt opholdssted
I fald den eftersøgtes opholdssted i udlandet allerede er kendt kan international efterlysning undlades, og anmodning om udlevering foretages direkte til myndighederne i det pågældende land. Det bør dog nøje overvejes, om der eventuelt samtidig med den direkte henvendelse til udlandet samtidig bør oprettes en international efterlysning. Dette vil særligt være relevant, hvis oplysningerne om opholdssted er usikre, eller der er en risiko for at den pågældende vil kunne nå at flygte, inden de udenlandske myndigheder kan foretage en anholdelse.
Hvis den pågældende person allerede er anholdt af udenlandske myndigheder vil der ofte ikke være behov for en international efterlysning.
I de situationer, hvor der ikke er behov for en international efterlysning indhentes fængslingskendelse og EAW til brug for udlevering til Danmark.
Den videre fremgangsmåde afhænger nu af, om den pågældende opholder sig i et EU-land, et nordisk land eller et tredjeland.
2.3.1. Pågældende befinder sig i et EU-land
2.3.1.1. Personen er ikke anholdt, men har opholdsadresse i EU
Af praktiske årsager følges som udgangspunkt proceduren for udstedelse af en international efterlysning. Dog vil Rigspolitiet, International Kommunikation i forbindelse med efterlysningen i SIS gøre særskilt opmærksom på opholdsadressen over for det land, hvor pågældende formodes at opholde sig.
2.3.1.2. Personen er tilbageholdt i et EU-land
Udlevering til Danmark fra et andet EU-land sker som nævnt efter reglerne om den europæiske arrestordre, og der skal derfor indledningsvis indhentes fængslingskendelse samt udstedes en EAW af en dansk domstol.
Efter indhentelse af en EAW ved domstolene følges samme fremgangsmåde som angivet i pkt. 2.2.3, nemlig, oversættelse og fremsendelse af EAW’en til den kompetente judicielle myndighed i det land, der har tilbageholdt den efterlyste. Desuden sendes arrestordren til Rigspolitiet, International Kommunikation og Rigsadvokaten til orientering. Se nærmere om oversættelse under pkt. 4.
Du kan finde kontaktoplysninger på rette myndighed i ATLAS-funktionen på hjemmesiden for Det Europæiske Retlige Netværk. Fremsendelse kan også ske gennem Rigspolitiet, International Kommunikation.
2.3.2. Pågældende befinder sig i Storbritannien
Om udlevering fra Storbritannien se pkt. 2.2.4.
2.3.3. Pågældende befinder sig i Norden
Er kredsen bekendt med, at personen, som ønskes udleveret til Danmark, befinder sig i Norden2, behandles sagen efter reglerne om den nordiske arrestordre (NAW). Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis den pågældende allerede er tilbageholdt af politiet i et andet nordisk land, eller hvis pågældende har fast eller kendt opholdsadresse i et nordisk land.
Der skal imidlertid stadig indhentes en kendelse om fængsling in absentia eller foreligge en endelig eksigibel dom.
Arrestordren fremsendes direkte af politikredsen til den regionale anklagemyndighed i det nordiske land, hvor pågældende er tilbageholdt eller formodes at opholde sig. Du kan finde kontaktoplysninger om rette myndighed i ATLAS-funktionen på hjemmesiden for Det Europæiske Retlige Netværk. I særligt hastende tilfælde kan arrestordren tillige fremsendes gennem Rigspolitiet, International Kommunikation.
Er der tidligere udstedt en europæisk arrestordre (EAW), og anholdes den pågældende i et nordisk land, behandles udleveringen efter reglerne om den nordiske arrestordre, uden at der skal udfærdiges en ny NAW, jf. konventionen af 15. december 2005 om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande artikel 1(2).
En EAW til et andet nordisk land skal ikke oversættes, men kan fremsendes på dansk.
En NAW vil som udgangspunkt alene skulle udstedes, hvis betingelserne for at udstede en EAW ikke er opfyldt eller i tilfælde, hvor der foreligger en eksigibel dom, og politikredsen derfor kan udstede en NAW uden at indhente en fængslingskendelse.
2.3.4. Pågældende befinder sig i et tredjeland
Der henvises som udgangspunkt til fremgangsmåden beskrevet i afsnit 2.2.3. vedrørende personer anholdt i et tredjeland efter at have været internationalt efterlyst.
Efter indhentelse af fængslingskendelse og EAW ved retten, udarbejder anklagemyndigheden ved politikredsen således en udleveringsanmodning, der via Rigsadvokaten fremsendes til de kompetente myndigheder i det pågældende land.
3. Særligt hastende efterlysninger
Der kan forekomme tilfælde, hvor der er behov for straks at udstede en international efterlysning, og hvor der er risiko for, at en mistænkt forsvinder, hvis den sædvanlige fremgangsmåde afventes.
Det vil i sagens natur være ganske undtagelsesvist, at denne særlige procedure anvendes, f.eks. i forbindelse med en igangværende børnebortførelse eller en gerningsmand på flugt fra en alvorlig forbrydelse.
Hvis der er behov for at få efterlyst en gerningsmand, og sagens konkrete omstændigheder tilsiger, at man ikke kan vente på at få en kendelse om fængsling in absentia og udstedt en arrestordre, kan Rigsadvokaten godkende, at pågældende person efterlyses internationalt. I så fald skal man inden for almindelig kontortid ringe til Rigsadvokatens Internationale Enhed, 7268 9082 og ellers til Rigsadvokatens vagttelefon, 7268 9017, der besvares døgnet rundt. Det understreges, at der skal være tale om ganske særlige og hastende omstændigheder.
Rigsadvokaten vurderer på baggrund af kredsens oplysninger om sagen og den mistænkte, om betingelserne for varetægtsfængsling in absentia må antages at være opfyldt, og om den pågældende må formodes at være flygtet fra Danmark.
Hvis Rigsadvokaten godkender, at efterlysningen kan foretages straks og uden fængslingskendelse, skal politikredsen bede Rigspolitiet, International Kommunikation om at oprette efterlysningen. Herefter skal der snarest muligt, dvs. så snart retten kan sættes, indhentes en fængslingskendelse in absentia og en europæisk arrestordre, der straks skal fremsendes til Rigspolitiet, International Kommunikation.
4. Sprog
4.1. Europæisk arrestordre (EAW)
En europæisk arrestordre udstedes som udgangspunkt på dansk.
Først når den efterlyste er anholdt, skal der ske oversættelse af arrestordren til et sprog, som accepteres af det pågældende land. Det pågældende land vil sædvanligvis via Rigspolitiet, International Kommunikation gøre opmærksom på, hvilket sprog de ønsker oversættelse til, og inden for hvilken tidsfrist, oversættelse skal være modtaget. Her kan du se, hvilke sprog, der accepteres af de enkelte EU-lande, og hvilke tidsfrister de enkelte lande har angivet.
Det er politikredsen som forestår oversættelse af EAW’en. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at selve skabelonen til arrestordren allerede er oversat til alle EU-sprog, således at alene det udfyldte indhold skal oversættes ved tolk. Du kan finde alle sprogversionerne af skabelonen på EJNs hjemmeside her.
En europæisk arrestordre til et af de øvrige nordiske lande kan altid fremsendes på dansk.
4.2. Nordisk arrestordre (NAW)
Den nordiske arrestordre kan fremsendes på dansk, ligesom Danmark har accepteret at modtage på dansk, engelsk, norsk eller svensk.
4.3. Anmodning til tredjeland
En anmodning om udlevering udfærdiges som udgangspunkt på dansk, hvorefter anmodningen og de medfølgende bilag skal oversættes til hovedsproget eller et andet officielt sprog i det land som anmodningen sendes til.
Da anmodningen som udgangspunkt skal fremsendes via Udenrigsministeriet og diplomatiske kanaler, skal oversættelserne være notarpåtegnede, hvilket tolken skal anmodes om at forestå.
En notarpåtegning bekræfter identiteten på den person, som underskriver oversættelsen. Notarpåtegning af dokumenterne gør, at Udenrigsministeriet kan legalisere dokumenterne, således at disse kan sendes ad diplomatisk vej til modtagerlandets Udenrigsministerium.
På grund af den store forskel på de krav, der stilles i forskellige tredjelande, vil det være hensigtsmæssigt, at der tidligt tages kontakt til Rigsadvokaten for at afklare den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde i den konkrete sag.
I forhold til oversættelse af relevant lovtekst henledes opmærksomheden på, at der via Karnov er adgang til straffeloven og dele af retsplejeloven på engelsk.
5. Jura
Behandlingen af sager om udlevering til Danmark er foreskrevet i udleveringslovens kapitel 7. De nærmere betingelser for udlevering til Danmark findes imidlertid i den internationale retsakt, som regulerer udleveringsspørgsmål mellem Danmark og det pågældende land. Derudover kan der være særlige bestemmelser om udlevering i andre konventioner, f.eks. FN konventionen imod ulovlig handel med narkotika.
5.1. Betingelserne for udstedelse af en arrestordre
5.1.1. Europæisk arrestordre (EAW)
Udstedelse af en EAW skal ske i overensstemmelse med rammeafgørelsen af 13. juni 2002 (2002/584/RIA) om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne.
Den europæiske arrestordre er baseret på princippet om gensidig anerkendelse og forpligter medlemsstaterne til at udlevere en eftersøgt person, såfremt betingelserne i rammeafgørelsen er opfyldt.
Der kan ske udlevering til:
– straffuldbyrdelse, hvis pågældende er idømt mindst 4 måneders fængsel
– strafforfølgning, hvis forbrydelsen kan straffes med fængsel i 1 år eller mere.
Udlevering sker uden kontrol af dobbelt strafbarhed, såfremt der er tale om en forbrydelse omfattet af positivlisten, som kan straffes med fængsel i 3 år eller mere i udstedelseslandet. Positivlisten er en udtømmende række forbrydelser forhandlet af medlemslandene. Listen fremgår af artikel 2, stk. 2 samt EAW formularens punkt e).
Er forholdet ikke omfattet af positivlisten, kan udlevering ske, hvis forbrydelsen også er strafbar i det udleverende land, jf. artikel 2, stk. 4.
Udlevering kan ske for flere forhold, selvom kun et af forholdene opfylder betingelserne i rammeafgørelsen.
Artikel 8 angiver de oplysninger, som skal fremgå af en EAW. Se nærmere pkt. 6.
5.1.2. Nordisk arrestordre (NAW)
Udstedelse af en NAW skal ske i overensstemmelse med konventionen af 15. december 2005 om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande. Kompetencen til at udstede en NAW ligger hos anklagemyndigheden jf. udleveringslovens § 50, stk. 1 samt Danmarks erklæring i forbindelse med ratifikation af konventionen.
Den nordiske arrestordre er baseret på princippet om gensidig anerkendelse, og forpligter medlemsstaterne til at udlevere en eftersøgt person, såfremt betingelserne i konventionen er opfyldt.
Der kan udstedes en NAW, hvis den mistænkte kan straffes med eller er idømt frihedsstraf. Der kan ske udlevering for flere forhold, selvom kun ét af forholdene opfylder betingelserne, og udlevering skal ske uden kontrol af dobbelt strafbarhed.
Artikel 7 angiver de oplysninger, som skal fremgå af en NAW, herunder, om der foreligger en endelig dom eller en anholdelsesbeslutning.
Vær opmærksom på, at artikel 26 og 27 indeholder særlige regler for så vidt angår overgivelse til eller fra Island.
Du kan finde attesten til en NAW på AnklagerNet.
5.1.3. Tredjelande
En udlevering fra et tredjeland til Danmark er ikke nødvendigvis undergivet bestemte betingelser, men vil ofte afhænge af lovgivningen i det konkrete land. Et tredjeland er ikke forpligtet til at udlevere en person fra deres territorium, medmindre dette fremgår af en retsakt, som er tiltrådt af både Danmark og det pågældende land eller en bilateral aftale.
Den europæiske udleveringskonvention af 13. december 1957 er tiltrådt af Danmark, og regulerer således udleveringssager mellem Danmark og de andre lande, som har tiltrådt konventionen. Her kan du se, hvem der har tiltrådt konventionen.
Udleveringskonventionens artikel 2 indeholder ligesom reglerne om den europæiske arrestordre bestemmelse om, at der kan ske udlevering til straffuldbyrdelse, hvis pågældende er idømt mindst 4 måneders fængsel, og til strafforfølgning, hvis forbrydelsen kan straffes med fængsel i 1 år eller mere.
Der er flere afslagsgrunde i udleveringskonventionen, f.eks. i forhold til egne statsborgere, for politiske forbrydelser, dødsstraf eller lignende.
I tilfælde, hvor udlevering mellem Danmark og det pågældende land ikke er reguleret i en fælles konvention eller en bilateral aftale, kan Danmark i anmodningen henvise til principperne i udleveringskonventionen, men det vil i sidste ende være helt op til det pågældende land, om man ønsker at udlevere den pågældende person. Såfremt udlevering nægtes, kan det være hensigtsmæssigt at opretholde den internationale efterlysning i SIS og Interpol, såfremt den efterlyste skulle rejse ud af det land, som har nægtet udlevering.
I forhold til de lande, som Danmark har en bilateral udleveringsaftale med (USA og Canada), henvises til betingelserne i den konkrete aftale.
6. Udfærdigelse af en EAW
Som nævnt udfærdiges en EAW på en særlig formular, der er vedlagt som bilag til rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Formularen kan findes her (link). Formularen er opdelt i flere sektioner. Alt afhængig af straffesagens karakter udfyldes de enkelte felter, og formularen sendes til retten i digital form inden afholdelse af retsmøde med henblik på fængslingskendelse og udstedelse af EAW.
Når attesten udfyldes, skal du være særligt opmærksom på følgende:
Pkt. a): I dette felt anføres oplysninger, der er nødvendige for at fastslå den pågældendes identitet. Sørg for at rækkefølgen af navne er korrekte, da udenlandske myndigheder ellers kan have problemer medat identificere personen i elektroniske systemer. Hvis der er tale om en udlænding, bør navnet så vidt muligt skrives på nationalsproget og ikke ”oversættes”.
Under ”særlige kendetegn. ” bør det anføres, hvis den pågældende har særlige tatoveringer, ar eller lignende, der kan bidrage til en sikker identifikation i udlandet. Angiv også her, hvis personen er farlig og muligvis bevæbnet.
Pkt. b): Under pkt. 1. angives oplysningerne for den fængslingskendelse, der ligger til grund for EAW’en. Hvis EAW’en er udstedt på baggrund af en eksigibel dom anføres oplysningerne under pkt. 2.
”Afgørelse, der danner grundlag for arrestordren” skal ud over afgørelsens art (kendelse eller dom) indeholde dato, rettens navn og sagsnummer, navnet på den dommer, der har truffet afgørelsen, og ved kendelser om varetægtsfængsling, fængslingsgrundlaget. Har afgørelsen været kæret eller anket, skal de anførte oplysninger også angives for så vidt angår landsretten.
Pkt. c): ”Straffens varighed” for så vidt angår pkt. nr. 1, skal udfyldes med den i loven anførte højst mulige straf for den pågældende forbrydelse. Punktet knytter sig således til bestemmelsens strafferamme.
Pkt. 2. udfyldes, hvis der er tale om udlevering til straffuldbyrdelse. Såfremt dele af straffen er udstået, eksempelvis, hvis der er tale om en person, der er flygtet for afsoning, skal reststraffen angives. I modsat fald angives den fulde idømte straf.
Pkt. d): Skal kun udfyldes, når der anmodes om udlevering til straffuldbyrdelse af en dom. Oplysningerne vedrører kun selve dommen, og om den pågældende var tilstede under sagens hovedforhandling. Hvis den person, der begæres udleveret, er varetægtsfængslet til strafforfølgning uden at være tilstede, skal dette ikke oplyses.
Hvis der er tale om en udeblivelsesdom i Danmark, hvor ingen af de processuelle garantier i pkt. 3 er opfyldt, vil det pågældende EU-land ikke være forpligtet til at udlevere den pågældende person til straffuldbyrdelse i Danmark.
Pkt. e): Indledningsvis angives antallet af lovovertrædelser som arrestordren vedrører.
”Lovovertrædelser” skal indeholde en beskrivelse af sigtelsen og en gengivelse af den relevante strafbestemmelse, herunder en eventuel særlovgivning, som strafbestemmelsen henviser til. Er der tale om mange forhold, kan der laves en opsummering i stedet for at angive hvert enkelt forhold.
Oftest vil det være mest hensigtsmæssigt at gengive sigtelserne som anført i retsbogen fra grundlovsforhøret eller forholdene angivet i dommen, hvis der er tale om udlevering til straffuldbyrdelse.
Endvidere skal der krydses af på ”positivlisten”, hvis en eller flere af lovovertrædelserne er omfattet af de forbrydelser, der er listet under pkt. I.
Er der allerede givet en detaljeret beskrivelse af de strafbare forhold, skal der ikke angives yderligere under pkt. II.
Pkt. f): Følgende standardtekst skal altid angives: ”Den pågældende skal fremstilles i retten inden 24 timer efter, at han er indbragt til Danmark, jf. retsplejelovens § 764, stk. 2. I dette retsmøde vil der på ny skulle tages stilling til spørgsmålet om varetægtsfængsling. ”
Derudover er pkt. f) ment som en mulighed for at anføre alle oplysninger som kan være af betydning for afgørelsen om udlevering, eller som anholdelseslandet bør være særligt opmærksomme på. Det kunne eksempelvis være oplysninger om restriktioner vedrørende den eftersøgtes kontakt med tredjepart på grund af påvirkningsrisiko eller oplysninger om den pågældendes advokat i Danmark, i fald der opstår behov for at denne skal bistå advokaten i den fuldbyrdende medlemsstat.
NB: I fald der er særlige forhold om øget flugtrisiko, påvirkningsrisiko eller andet som er relevant for de udenlandske myndigheder, der skal foretage anholdelse og varetægtsfængsling af personen der begæres udleveret, er det vigtigt at disse oplysninger påføres i EAW attestens boks f.
Pkt. g): Spørgsmål om beslaglæggelse og udlevering af genstande kan alene medtages i arrestordren, hvis den bagvedliggende kendelse tillige vedrører en beslutning om beslaglæggelse mv. Hvis ikke der ønskes beslaglæggelse i forbindelse med udlevering anføres ”finder ikke anvendelse”.
Pkt. h): Hvis en eller flere af de relevante straffebestemmelser indeholder mulighed for idømmelse af livsvarigt fængselsstraf skal der sættes kryds i den øverste boks.
Pkt. i): Under dette punkt anføres i den første boks oplysningerne på den domstol, der udsteder arrestordren, med angivelse af navnet på dommeren, sagsnummer og øvrige kontaktoplysninger.
Nederst angives navn samt kontaktoplysninger på den person ved politikredsen, der kan kontaktes med henblik på den praktiske tilrettelæggelse af overgivelsen.
I anden boks angives Rigsadvokaten som central myndighed. Adresse: Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K, tlf. : +45 72689082 og e-mail [email protected] . Der angives ikke kontaktperson.
I sidste boks skriver den udstedende dommer under på arrestordren.
Om udfyldelse af de enkelte sektioner i EAW-formularen henvises endvidere til bilag III i håndbogen om udstedelse af en europæisk arrestordre udarbejdet af EU-kommissionen – se link sidst i vejledningen.
7. Straf og andre retsfølger
7.1. Specialitetsreglen
Det følger af den såkaldte specialitetsregel, at det ikke er tilladt, at retsforfølge, domfælde eller på anden måde tilbageholde en udleveret person for andre forhold end dem, der er omfattet af udleveringsanmodningen, hvis forholdet er begået forud for udleveringen. Reglen er fremgår af internationale retsakter, som regulerer udlevering3, og bevirker, at frihedsberøvelse og domfældelse for yderligere forhold som udgangspunkt er udelukket. Udvidelse kan bl.a. ske ved samtykke fra den pågældende selv eller samtykke fra myndighederne i det udleverende land.
Påtalemyndigheden skal derfor i sager, hvor en sigtet er udleveret til strafforfølgning i en dansk straffesag, være særligt opmærksom, hvis pågældende efterfølgende mistænkes for yderligere strafbare forhold. I tilfælde, hvor den pågældende ikke selv samtykker til udvidelsen af grundlaget for tiltale, bør der, inden der rejses tiltale, indhentes samtykke fra myndighederne i det udleverende land. Udgangspunktet for et sådant samtykke er, at betingelserne for udlevering selvstændigt skal være opfyldt for de lovovertrædelser, der ligger til grund for udvidelsen.
Ved Lov nr. 1356 af 29. november 2023, Lov om ændring af udleveringsloven (Ændring af kompetencen i sager vedrørende anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning) blev procedurerne for indhentning af samtykke til fravigelse af specialitetsreglen ændret.
Procedurerne for indhentning af et sådant samtykke varierer nu alt efter hvilket land, anmodningen skal fremsendes til. Af lovens § 51 fremgår det således, at en anmodning om samtykke til et andet EU-medlemsland udstedes af domstolene, mens en anmodning til et andet nordisk land udstedes af anklagemyndigheden og en anmodning til tredjelande udstedes af Rigsadvokaten.
Anmmodninger til EU-lande:
Ved anmodninger der skal fremsættes til andre EU-lande skal anklagemyndigheden indhente en sådan anmodning fra retten. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at anklagemyndigheden til brug for rettens afgørelse om, hvorvidt der skal udstedes en anmodning til det udleverende land om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen, udarbejder et udkast med de relevante oplysninger til en sådan anmodning til det udleverende land. Anmodningen skal udstedes til den udenlandske domstol/myndighed, der traf afgørelse om udlevering. Rigsadvokaten har til brug for anklagemyndighedens udarbejdelse af sådanne udkast udarbejdet en skabelon til brug for retten udstedelse af anmodninger. Skabelonen findes her.
Inden anmodningen sendes til retten til udstedelse skal denne sendes til Rigsadvokaten til gennemsyn. Anmodningen sendes som hastesag til Rigsadvokatens hovedmail: [email protected] .
Såfremt retten imødekommer begæringen om udstedelse af anmodningen, forestår Rigsadvokaten den praktiske fremsendelse af den udstedte anmodning til det udleverende land, efter politikredsen har forestået oversættelse. Den lokale anklagemyndighed fremsender derfor rettens anmodning til Rigsadvokaten med henblik på videresendelse til den relevante myndighed i udlandet.
Ved modtagelse af samtykke til fravigelse af specialitetsreglen fra det udleverende land fremsender Rigsadvokaten dette til den lokale anklagemyndighed med henblik på, at samtykket kan fremlægges i retten i forbindelse med behandlingen af straffesagen her i landet.
Anmodninger til nordiske lande:
Procedurerne for anmodninger til øvrige nordiske lande er ikke ændret med indførelsen af den ny bestemmelse i udleveringslovens § 51. Således er kompetencen til at udstede en anmodning om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen til de andre nordiske lande, fortsat hos anklagemyndigheden.
Dette indebærer, at den lokale anklagemyndighed fortsat kan sende anmodninger om fravigelse af specialitetsreglen til den kompetente myndighed i et andet nordisk land. Vær opmærksom på, at det ikke i alle tilfælde kræver tilladelse fra det udleverende nordiske land. Der henvises til bestemmelsen i artikel 23 i den nordiske udleveringskonvention. Hvis der er tvivl om hvorvidt tilladelse kræves kontaktes Rigsadvokaten, International Enhed.
Anmodninger til tredjelande:
Procedurerne for anmodninger til tredjelande (lande uden for EU og Norden) er ikke ændret med indførelsen af den ny bestemmelse i udleveringslovens § 51 . Den lokale anklagemyndighed eller statsadvokaturerne kontakter således Rigsadvokaten, International Enhed, med henblik på udfærdigelse af en anmodning til det udleverende land. Rigsadvokaten skal i den forbindelse have en fuld angivelse af de nye sigtelser, der ønskes at rejse tiltale for.
Der kan i forbindelse med udleveringssagens behandling i udlandet allerede være taget stilling til om specialitetsreglen er frafaldet. I så fald bør dette fremgå af meddelelsen om udlevering fra udleveringslandet.
Hvis politikredsen/statsadvokaturerne påtænker at anmode om varetægtsfængsling for forhold. Der ikke er omfattet af EAW’en kontaktes Rigsadvokatens Internationale Enhed.
7.2. Afsoning i hjemland
7.2.1. Udlevering til strafforfølgning
Det udleverende land kan i medfør af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre artikel 5, stk. 3, og konventionen om den nordiske arrestordre artikel 6, stille krav om, at den efterlyste person returneres til det udleverende land efter endt strafforfølgning i Danmark med henblik på afsoning i hjemlandet. En sådan anmodning bør drøftes med Rigsadvokaten som central myndighed, ligesom en eventuel garanti om tilbageførsel stilles af Rigsadvokaten.
7.2.2. Udlevering til straffuldbyrdelse
Såfremt Danmark har anmodet om udlevering af en person til straffuldbyrdelse kan det udleverende land i nogle tilfælde afslå udlevering og i stedet overtage fuldbyrdelsen, jf. rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre artikel 4, stk. 6, og konventionen om den nordiske arrestordre artikel 5, stk. 5. I så fald skal sagen behandles efter reglerne om overførsel af domfældte.
Kompetencen til at træffe beslutning om overførsel til afsoning i udlandet hører under Justitsministeriet.
7.3. Gennemførsel af udlevering
Når de udenlandske myndigheder har truffet afgørelse om, at den pågældende kan udleveres til Danmark, vil dette blive meddelt enten direkte til politikredsen eller via Rigsadvokaten eller Rigspolitiet, International Kommunikation.
Det er Danmark, der skal afhente den efterlyste. Politikredsen aftaler de praktiske detaljer om udleveringen med udleveringslandet. Dette sker sædvanligvis ved, at dansk politi fremsender et forslag til rejseplan, enten direkte eller via Rigspolitiet, International Kommunikation.
Fristen for at gennemføre udlevering på baggrund af en nordisk arrestordre er 5 dage efter at det pågældende land har meddelt, at udlevering kan gennemføres, jf. artikel 19, stk. 2, i konventionen om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande. Fristen kan udsættes under helt særlige omstændigheder, jf. stk. 3-5.
Efter rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre er fristen for at gennemføre udlevering 10 dage, jf. artikel 23, stk. 2. Her kan fristen ligeledes udsættes under helt særlige omstændigheder, jf. stk. 3-4.
I forhold til tredjelande indeholder udleveringskonventionen i artikel 18 regler om, at der kan ske løsladelse hvis udlevering ikke er gennemført 15 dage efter endelig afgørelse, og at der skal ske løsladelse, hvis udlevering ikke er gennemført 30 dage efter endelig afgørelse. De praktiske forhold omkring udlevering fra et tredjeland aftales typisk i tæt samarbejde med Rigspolitiet, International Kommunikation, som kan kommunikere direkte med det pågældende lands Interpol-kontor.
Selv i tilfælde, hvor udlevering sker til Danmark fra et land, som ikke har tiltrådt udleveringskonventionen, finder Rigsadvokaten, at konventionens frister så vidt muligt bør overholdes.
7.4. Transit
Hvis dansk politi ikke kan flyve direkte fra det pågældende land til Danmark med den efterlyste, skal der søges om transittilladelse fra det land, hvor der foretages mellemlanding. Politikredsen fremsætter anmodning om transittilladelse direkte til det fremmede land, eventuelt via Rigspolitiet, International Kommunikation.
Der er ikke behov for transittilladelse ved udlevering mellem to nordiske lande, jf. artikel 21 i konventionen om den nordiske arrestordre
7.5. Efter udlevering
Når politiet har hentet den efterlyste person til Danmark, skal der ske fremstilling i grundlovsforhør senest 24 timer efter, at personen er ankommet til Danmark, jf. retsplejelovens § 764, stk. 2, 2. pkt.
Herefter behandles sagen som en helt almindelig, dansk straffesag. Påtalemyndigheden skal i den forbindelse sikre sig, at der foreligger oplysninger fra det udleverende land om, hvor længe den pågældende har været tilbageholdt eller fængslet i det pågældende land, idet denne periode skal fratrækkes i varigheden af den samlede periode, som vedkommende skal afsone i Danmark i tilfælde af domfældelse.
8. Love og forarbejder
– Lov om udlevering til og fra Danmark (udleveringsloven) (lov nr. 117 af 11. februar 2020)
– Lov om udlevering af lovovertrædere (lovbekendtgørelse nr. 838 af 25. august 2005 som senest ændret ved lov nr. 377 af 27. april 2016)
– Den Europæiske Konvention af 13. december 1957 om Udlevering
– 1. tillægsprotokol af 15. oktober 1975 til den Europæiske Konvention om Udlevering
– 2. tillægsprotokol af 17. marts 1978 til den Europæiske Konvention om Udlevering
– 3. tillægsprotokol af 10. november 2010 til den Europæiske Konvention om Udlevering (ej ratificeret af Danmark)
– 4. tillægsprotokol af 20. september 2012 til den Europæiske Konvention om Udlevering (ej ratificeret af Danmark)
– Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den Europæiske Arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (2002/584/RIA)
– Rådets rammeafgørelse af 26. februar 2009 (2009/299/RIA) om ændring af rammeafgørelse 2002/584/RIA mv.
– Skabelon til arrestordre
– Justitsministeriets vejledning om behandlingen af anmodninger om udlevering af lovovertrædere på grundlag af en europæisk arrestordre
– Supplement til vejledning om behandling af anmodninger om udlevering af lovovertrædere på grundlag af en europæisk arrestordre
– Håndbog om anvendelse af den Europæiske Arrestordre
– Konventionen af 15. december 2005 om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande (Nordisk Arrestordre).
– Bekendtgørelse nr. 25 af 13. april 2010 af aftale af 23. juni 2005 med Amerikas Forenede Stater om udlevering
– Bekendtgørelse af traktat af 30. november 1977 med Canada om udlevering
– Handels- og samarbejdsaftale af 30. april 2021 mellem EU og Storbritannien
9. Bilag
Bilag 1 – Eksempel på korrekt udfyldt Europæisk Arrestordre (EAW)
Til strafforfølgning
Til straffuldbyrdelse
Rigsadvokaten, den 4. december 2023
Rigsadvokaten
/ Rigsadvokaten
Officielle noter
1 Handels- og samarbejdsaftale af 30. april 2021 mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, del tre, afsnit VII Overgivelse
2 Sverige, Norge, Finland og Island.
3 F.eks. udleveringskonventionens artikel 14, rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre artikel 27, konventionen om den nordiske arrestordre artikel 23.
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9989 | retsinformation | 197de535ffb4771529277eb84d1938a40312536420441c6b605647dc8ed78015 | 2023-12-05 | 2023-12-04 | 2025-01-02 |
9084cece-36f5-438e-a672-47bf5516fcac | DK | dan | guidance | valid | Vejledning om fastsættelse af markedspriser for kommunal indsamling af visse typer erhvervsaffald | null | Vejledning om fastsættelse af markedspriser for kommunal indsamling af visse typer erhvervsaffald
Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING
2. HVILKE KOMMUNALE TILBUD ER OMFATTET AF REGLERNE OM FASTSÆTTELSE AF MARKEDSPRISER
3. FASTSÆTTELSE AF MARKEDSPRISER
4. TILSYN MED MARKEDSPRISER
1. INDLEDNING
Der blev i klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra den 16. juni 2020 indgået en politisk aftale, hvor mindre virksomheder, der genererer affald svarende i art og mængde til husholdninger, gives frit valg til at vælge de kommunale indsamlingsordninger til genanvendeligt affald. Dette medførte, at fra den 1. januar 2023 blev det muligt for kommunalbestyrelserne at tilbyde indsamling eller behandling af visse typer erhvervsaffald. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen fastsætte såkaldte markedspriser. Forsyningstilsynet fører tilsyn med området.
Reglerne om markedspriser er vedtaget ved lov nr. 898 af 21. juni 2022 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (herefter benævnt ”miljøbeskyttelsesloven”) og lov om Forsyningstilsynet, som trådte i kraft den 1. juli 2022.
Denne vejledning gælder for de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen lovligt kan indsamle erhvervsaffald, og hvor kommunalbestyrelsen fastsætter og opkræver en pris, der svarer til markedsprisen. Forsyningstilsynet fører tilsyn med de krav, der er til markedspriser, og kan påbyde, at manglende overholdelse bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.
I denne vejledning beskrives en række forhold, som kommuner, der vælger at tilbyde affaldsordninger til markedspris, skal være opmærksom på, herunder:
– Markedspriser skal på linje med affaldsgebyrer fremgå af kommunernes gebyrblade.
– Omkostningerne forbundet med en affaldsordning, hvor prisen skal svare til markedsprisen, skal opgøres efter metoder og retningslinjer svarende til omkostningerne for en gebyrordning.
– Kommunerne skal føre særskilte regnskaber for hver enkelt affaldsordning, som de tilbyder til markedspris. Hvis kommunalbestyrelsen tilbyder virksomheder at være omfattet af en indsamlingsordning, der også omfatter husholdninger, skal omkostningerne fordeles på henholdsvis husholdninger og virksomheder i overensstemmelse med de omkostninger, som henholdsvis husholdninger og virksomheder giver anledning til.
– Markedsprisen for en ordning kan fastsættes med udgangspunkt i en undersøgelse af, hvad markedsprisen er for indsamling af den relevante affaldstype og –mængde i den pågældende kommune.
– Alternativt kan markedsprisen fastsættes ved at tillægge de samlede omkostninger forbundet med en ordning et rimeligt procentuelt overskudstillæg. Forsyningstilsynet vil som led i sit tilsyn for budget- og regnskabsårene 2023 og 2024 som udgangspunkt ikke foretage en videre vurdering af et overskudstillæg, der ligger i intervallet 5-15 pct.
– Markedspriserne skal sikre, at indtægterne fra en ordning som minimum dækker de totale omkostninger, der er forbundet med ordningen. Dette omfatter også udgifter til Forsyningstilsynets tilsyn og andre indirekte omkostninger.
– Kommunalbestyrelsen skal generelt undgå krydssubsidiering. Det overskud, der opkræves, må således ikke benyttes til at finansiere omkostningerne for husholdninger eller andre affaldsordninger, der skal hvile i sig selv.
Vejledning nr. 9790 af 16/10/2023 om fastsættelse af markedspriser for kommunal indsamling af visse typer erhvervsaffald bortfalder.
2. HVILKE KOMMUNALE TILBUD ER OMFATTET AF REGLERNE OM FASTSÆTTELSE AF MARKEDSPRISER
Erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse:
1. Indsamling fra virksomheder, der producerer affald egnet til materialenyttiggørelse, som i art og mængde svarer til en husholdnings.
2. Indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer uden fast broforbindelse.
3. Behandling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer uden fast broforbindelse og deltagelse i aktiviteter forbundet hermed. Behandlingen foretages på øen.
Forbrændingsegnet erhvervsaffald:
4. Indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald.
Regler for markedspriser følger af miljøbeskyttelseslovens § 48 a, stk. 1. Hertil er der med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 48 a, stk. 4, udstedt regler i bekendtgørelse om affaldsregulativer, gebyrer og aktører m.v. (herefter benævnt ”affaldsaktørbekendtgørelsen”) kapitel 6 omkring fastsættelsen af markedspriser. Forsyningstilsynet fører tilsyn på området, som det fremgår af både miljøbeskyttelseslovens § 48 a, stk. 3, og affaldsaktørbekendtgørelsens § 55.
Regler om markedspriser gælder også, hvis et kommunalt ejet selskab varetager opgaven, eller hvis kommunen har udliciteret dele af opgaven, f.eks. indsamlingen af affald.
Det er frivilligt for kommunerne, om de vil tilbyde ordninger til markedspris som fastlagt i miljøbeskyttelsesloven og beskrevet i punkt 1-4. Hvis en kommune vælger at tilbyde ordninger til markedspris, skal den følge reglerne for fastsættelse af markedspris. Forsyningstilsynet fører tilsyn hermed.
Det er også frivilligt, om de, der producerer erhvervsaffaldet, vil benytte sig af kommunens tilbud, jf. affaldsaktørbekendtgørelsen § 12, stk. 3.
Såfremt affaldsydelsen varetages fuldt ud af en privat aktør, der varetager den samlede opgave med prisfastsættelse, indsamling, opkrævning mv., gælder regler om markedspriser ikke
Reglerne kan betragtes som undtagelser fra det generelle forbud mod, at kommunerne etablerer affaldsordninger for eller tilbyder indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse.
Erhvervsaffald dækker over affald, som er frembragt af virksomheder, jf. bekendtgørelse om affald § 3, stk. 1, nr. 15. Det vil sige affald fra virksomheder, organisationer, foreninger, fonde, offentlige institutioner mm.
Reglerne om markedspriser omfatter dog kun visse typer erhvervsaffald. I det følgende præciseres områder, hvor Forsyningstilsynet har bemærket uklarheder i forhold til retsgrundlag eller tilsynsmyndighed.
Kommunens egne institutioner og virksomheder
Affald fra kommunens egne institutioner og virksomheder betragtes som erhvervsaffald, og kommunalbestyrelsen kan tilbyde indsamling af dette affald, jf. miljøbeskyttelsesloven § 49 d, stk. 3, nr. 3.
Man skal dog være opmærksom på, at der er forskellige regler for prisfastsættelse for kommunens affald egnet til materialenyttiggørelse og kommunens forbrændingsegnede affald. Hvis en kommune indsamler forbrændingsegnet affald fra kommunens egne institutioner, skal det ske til markedspris, jf. affaldsaktørbekendtgørelsens § 23 samt miljøbeskyttelseslovens § 48 a, stk. 1, nr. 4. Prisen for kommunal indsamling af affald egnet til materialenyttiggørelse skal derimod følge de allerede eksisterende regler, og fastsættes efter reglerne for affaldsgebyrer for husholdninger med hjemmel i bl.a. miljøbeskyttelseslovens § 48.
Særregler for øer uden fast broforbindelse
Øer uden fast broforbindelse skal være opmærksomme på, at der gælder særlige regler for indsamling/behandling af erhvervsaffald, jf. miljøbeskyttelsesloven § 49 d, stk. 3, nr. 2, og § 49 b, stk. 2. Skulle der opstå spørgsmål i forbindelse hermed, henviser Forsyningstilsynet til forarbejderne til miljøbeskyttelsesloven § 48 a. Yderligere spørgsmål henvises til Energistyrelsen.
Erhvervsaffald, som i art og mængde svarer til en husholdnings
Kommunalbestyrelsen kan generelt (med visse undtagelser) kun tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse fra virksomheder, der producerer affald, som i art og mængde svarer til en husholdnings. Tilbyder kommunalbestyrelsen dette, skal der fastsættes markedspris herfor.
Det er i første omgang kommunalbestyrelsens ansvar at vurdere, om kriterierne for ”art og mængde der svarer til en husholdnings” er overholdt ved fastsættelse af markedspriser. Kommunalbestyrelsen må alene stille den service til rådighed, der stilles til rådighed for husholdningerne i kommunen, jf. affaldsaktørbekendtgørelsen § 10, stk. 4. Ifølge forarbejderne til L 898 af 21. juni 2022 fremgår det, at kommunalbestyrelsen vil kunne tilbyde indsamling af de samme typer af affaldsfraktioner til de omfattede virksomheder, som kommunalbestyrelsen tilbyder til husholdninger i kommunen. Det vil endvidere indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle tilbyde indsamling i samme materiel og med samme tømningsfrekvens som husholdninger.
Art og mængde kravet ligger uden for Forsyningstilsynets tilsynsområde. Ifølge forarbejderne til L 898 af 21. juni 2022 fremgår det, at Ankestyrelsen forsat vil være tilsynsmyndighed, hvor det ikke fremgår udtrykkeligt af loven eller i regler udstedt i medfør af loven, at et tilsyn med kommunerne og kommunale fællesskaber skal varetages af Forsyningstilsynet. Såfremt Forsyningstilsynet modtager oplysninger, der kan have betydning for Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne om dette forhold, skal Forsyningstilsynet således videregive disse, jf. Forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3.
Skulle der opstå spørgsmål i forbindelse hermed, henviser Forsyningstilsynet til forarbejderne til L 898 af 21. juni 2022 samt affaldsaktørbekendtgørelsens § 10, stk. 4. Yderligere spørgsmål henvises til Energistyrelsen.
3. FASTSÆTTELSE AF MARKEDSPRISER
I forarbejderne til lov nr. 898 af 21. juni 2022 omtales to forskellige metoder, som kommunalbestyrelsen kan følge ved fastsættelsen af en markedspris:
Metode 1. Markedsundersøgelse
Kommunalbestyrelsen fastsætter og opkræver en pris svarende til markedsprisen. Kommunalbestyrelsen vil skulle udfolde sædvanlige og rimelige bestræbelser på at undersøge, hvad markedsprisen er.
Fastsættelse af en markedspris vil kunne være vanskelig at foretage i praksis, og markedsprisen vil ofte bero på et skøn. Kommunalbestyrelsen vil ved fastsættelsen af markedsprisen derfor skulle overlades en vis skønsmargin. Prisen skal dog som minimum fastsættes, så der sikres fuld dækning af omkostningerne ved indsamlingen.
Metode 2. Fastsættelse af omkostninger plus overskudstillæg
Kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte en markedspris, som udgøres af alle relevante omkostningskomponenter og et rimeligt overskud. Overskuddet vil kunne fastsættes som en procentandel af omkostningerne, og omkostningskomponenterne vil kunne svare til affaldsgebyret.
For budget- og regnskabsårene 2023 og 2024 vil Forsyningstilsynet som led i sit tilsyn som udgangspunkt ikke foretage en videre vurdering af et overskudstillæg, der ligger i intervallet 5-15 pct. Intervallet er baseret på Forsyningstilsynets meget foreløbige dataindsamling for tilnærmelsesvist sammenlignelige brancher/ydelser m.m.
Forsyningstilsynet vil revidere denne del af vejledningen afhængigt af indhøstede erfaringer og nærmere analyser af indtjeningsforholdene for sammenlignelige ydelser og/eller brancher. En eventuel revideret vejledning vedrørende intervallet vil ikke gælde i forhold til budget- og regnskabsårene 2023 og 2024.
Øvrige krav
Kommunalbestyrelsen skal i kommunens gebyrblad fastsætte markedspriserne for hver tilbudt indsamling, som de vælger at tilbyde til markedspris. Gebyrbladet skal godkendes af kommunalbestyrelsen og offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Markedsprisen skal opkræves hos den i CVR-registret registrerede ejer af virksomheden. Prisen skal opkræves for hvert p-nummer, som er registreret i CVR-registret.
Regnskab og opgørelse af omkostninger for ydelser til markedspris
Kommunalbestyrelsen skal føre særskilte regnskaber for hver tilbudt indsamlingsordning. Ved udarbejdelsen af regnskaber skal indtægter og omkostninger i videst muligt omfang henføres til de enkelte ordninger, jf. affaldsaktørbekendtgørelsen § 24.
Tilbyder kommunalbestyrelsen virksomheder at være omfattet af en indsamlingsordning, der også omfatter husholdninger, skal omkostningerne fordeles på henholdsvis husholdninger og virksomheder i overensstemmelse med de omkostninger til håndtering, som henholdsvis husholdninger og virksomheder giver anledning til, jf. affaldsaktørbekendtgørelsens § 16, stk. 1, 1. pkt. I det omfang dette ikke er muligt, skal omkostningerne fordeles forholdsmæssigt på henholdsvis husholdninger og virksomheder med udgangspunkt i affaldsmængder og affaldstyper.
Markedsprisen skal som minimum fastsættes, så der sikres fuld dækning af omkostningerne ved indsamlingen. Omkostninger omfatter både direkte og indirekte omkostninger.
Omkostningsopgørelsen for en affaldsordning til markedspris skal følge de principper, som i dag benyttes af kommuner, når de beregner affaldsgebyrer. Dermed skal alle omkostninger forbundet med den enkelte affaldsordning til markedspris indgå i opgørelsen, herunder forrentning og afskrivning af kapital, planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordningerne, indsamling og registrering af oplysninger og forskudsvis dækning af planlagte investeringer på affaldsområdet. Også gebyrer, som kommunalbestyrelsen samlet betaler til Forsyningstilsynet på affaldsområdet, indgår i omkostningerne og fordeling af disse.
Hvis kommunalbestyrelsen i sine omkostninger har indregnet omkostninger til forrentning af egenkapital og et rimeligt overskud, skal disse poster kunne opgøres særskilt.
Hvis kommunalbestyrelsen tilbyder stort set identiske indsamlingsordninger som gebyrordninger henholdsvis affaldsordninger til markedspris (f.eks. erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, der i art og mængde svarer til genanvendeligt husholdningsaffald), vil Forsyningstilsynet som udgangspunkt forvente, at omkostningerne for disse ordninger også vil være stort set identiske.
Kommunalbestyrelsen skal generelt undgå krydssubsidiering. Det overskud, der opkræves, må således ikke benyttes til at finansiere omkostningerne for husholdninger eller andre affaldsordninger, der skal hvile i sig selv.
4. TILSYN MED MARKEDSPRISER
Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at kommunalbestyrelsen overholder kravene i miljøbeskyttelseslovens § 48 a, stk. 1, og kan påbyde, at manglende overholdelse bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist, jf. affaldsaktørbekendtgørelsens § 55. Generelt overvåger og analyserer Forsyningstilsynet affaldssektoren og markedet for affaldshåndtering, herunder overvågning og analyser af de kommunalt fastsatte markedspriser, jf. affaldsaktørbekendtgørelsens § 59.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at kommunerne ved brug af metode 1 foretager sædvanlige og rimelige bestræbelser på at undersøge, hvad markedsprisen er.
Hvis en kommune vælger metode 1, vil Forsyningstilsynet - ud over at kontrollere, om indtægterne fra affaldsordningen til markedspris dækker omkostningerne ved ordningen - lægge vægt på, om de anvendte markedspriser er dokumenterede og vedrører indsamlingstjenester, som er sammenlignelige med den indsamlingsordning til markedspris, som Kommunalbestyrelsen tilbyder.
For markedspriser fastsat ved brug af metode 2 vil Forsyningstilsynet som nævnt ovenfor som led i sit tilsyn for regnskabsårene 2023-2024 som udgangspunkt ikke foretage en videre vurdering af et overskudstillæg, der ligger i intervallet 5-15 pct.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at et overskud ikke benyttes til at finansiere omkostningerne for husholdninger eller andre affaldsordninger, der skal hvile i sig selv.
Kommunalbestyrelsen skal på anmodning fra Forsyningstilsynet udlevere de oplysninger, som er nødvendige for, at Forsyningstilsynet kan føre tilsyn. Det kan f.eks. dreje sig om oplysninger om gebyrblade, regnskaber, beregningen af markedspriser omfattet af denne vejledning herunder omkostninger forbundet med beregning, jf. miljøbeskyttelsesloven § 48 f, samt affaldsaktørbekendtgørelsens § 24, stk. 3. Forsyningstilsynet kan meddele påbud om udlevering af oplysninger.
Forsyningstilsynet vurderer, om der er tilstrækkelig anledning til at undersøge eller træffe afgørelse i sager om markedspriser.
Afgørelser offentliggøres på Forsyningstilsynets hjemmeside. Der er pr. 1. juli 2023 indført klageadgang for Forsyningstilsynets afgørelser, jf. miljøbeskyttelseslovens § 100 b. Klager kan indbringes for Energiklagenævnet. Klagen skal være skriftlig og være indgivet inden 4 uger efter, at Forsyningstilsynets afgørelse er meddelt.
Forsyningstilsynet, den 4. december 2023
Carsten Smidt
/ Simone Mikkelsen
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9988 | retsinformation | 938b5ea6e3987e04ea3d67e39346e87b5e846fc76a23b04779643b75fe4a8540 | 2023-12-05 | 2023-12-04 | 2025-01-02 |
cb2cccce-1ffb-401c-bc76-046bb9797254 | DK | dan | regulation | valid | Bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg | MCP-bekendtgørelsen | Bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg1)
I medfør af § 7, stk. 1, nr. 1, 2, 8 og 9, § 7 a, stk. 1, § 35, stk. 2, § 35 b, stk. 1, § 45, stk. 2, § 67, § 73, stk. 1 og 3, § 79 b, stk. 1, nr. 1, 5, 7, 9, 10, 11 og 13, § 79 c, stk. 2, § 79 d, § 80, § 89 b, § 92, § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 3. januar 2023, som ændret ved lov nr. 745 af 13. juni 2023, fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på
1) fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 50 MW (mellemstore fyringsanlæg), uanset hvilken brændselstype de anvender, og
2) en kombination af nye mellemstore fyringsanlæg i henhold til stk. 2, herunder en kombination, hvor den samlede nominelle indfyrede termiske effekt er på mere end eller lig med 50 MW, medmindre denne kombination udgør et fyringsanlæg, der er omfattet af bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.
Stk. 2. En kombination af to eller flere nye mellemstore fyringsanlæg anses for at være ét enkelt mellemstort fyringsanlæg, og deres nominelle indfyrede termiske effekt betragtes under ét med henblik på beregningen af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt, hvis
1) røggasserne fra sådanne mellemstore fyringsanlæg udledes gennem en fælles skorsten, eller
2) røggasserne fra sådanne mellemstore fyringsanlæg efter tilsynsmyndighedens vurdering og under hensyn til tekniske og økonomiske forhold kan udledes gennem en fælles skorsten.
§ 2. Bekendtgørelsen fastsætter bl.a.
1) emissionsgrænseværdier for svovldioxid, SO 2 , nitrogenoxider, NO x , støv, carbonmonooxid, CO, og spormetaller for mellemstore fyringsanlæg,
2) krav til overvågning af emissioner af svovldioxid, SO 2 , nitrogenoxider, NO x , støv, carbonmonooxid, CO, og spormetaller fra mellemstore fyringsanlæg,
3) krav til indretning og drift, herunder håndtering af faste brændsler og opbevaring af affald, krav til overjordiske tanke samt krav til beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand i forbindelse med drift af mellemstore fyringsanlæg,
4) krav til begrænsning af luftimmissioner (B-værdier) fra drift af mellemstore fyringsanlæg, støjgrænseværdier i forbindelse med drift af mellemstore fyringsanlæg og
5) regler om anmeldelse og registrering mv. af nye og bestående mellemstore fyringsanlæg.
Stk. 2. Bekendtgørelsen fastsætter desuden supplerende regler til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed for så vidt angår nye og bestående mellemstore fyringsanlæg,
1) som er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en listevirksomhed, der er omfattet af bilag 1 eller bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og hvor hovedaktiviteten ikke er omfattet af punkt G 201 eller G 202 på bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, eller
2) som er omfattet af punkt 1.1 a og 1.1 b i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, medmindre denne kombination udgør et fyringsanlæg, der er omfattet af bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.
Stk. 3. Reglerne i kapitel 5 om begrænsning af støj og luftimmissioner (B-værdier) samt reglerne i kapitel 8 om anmeldelse og registrering finder ikke anvendelse på de i stk. 2 nævnte anlæg.
§ 3. Denne bekendtgørelse omfatter ikke følgende anlæg:
1) Fyringsanlæg omfattet af bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg eller bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.
2) Fyringsanlæg omfattet af bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv.
3) Fyringsanlæg på landbrugsbedrifter med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindre end eller lig 5 MW, der udelukkende anvender uforarbejdet husdyrgødning fra fjerkræ som brændsel, jf. artikel 9, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1069/2009/EF af 21. oktober 2009, om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning nr. 1774/2002/EF (forordningen om animalske biprodukter).
4) Fyringsanlæg, hvori de gasformige forbrændingsprodukter anvendes til direkte opvarmning, tørring eller enhver anden behandling af genstande eller materialer.
5) Fyringsanlæg, hvori de gasformige forbrændingsprodukter anvendes til direkte gasfyret opvarmning af lokaler med henblik på at forbedre arbejdsvilkår.
6) Efterforbrændingsanlæg, som er bestemt til at rense røggasserne fra industriprocesser ved forbrænding, og som ikke drives som uafhængige fyringsanlæg.
7) Tekniske anordninger, der anvendes til fremdrift af køretøjer, skibe eller luftfartøjer.
8) Gasturbiner samt gas- og dieselmotorer, når de anvendes på offshoreplatforme.
9) Anlæg til regenerering af katalysatorer til katalytisk krakning.
10) Anlæg til omdannelse af hydrogensulfid til svovl.
11) Reaktorer, der anvendes i den kemiske industri.
12) Koksovnsblokke.
13) Cowpers.
14) Krematorier.
15) Fyringsanlæg, der fyrer med raffinaderibrændsel alene eller sammen med andet brændsel til produktion af energi i mineralolie- og gasraffinaderier.
16) Sodakedler i anlæg til fremstilling af pulp.
Stk. 2. Denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på forskningsaktiviteter, udviklingsaktiviteter eller afprøvningsaktiviteter vedrørende mellemstore fyringsanlæg.
Kapitel 2
Definitioner
§ 4. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Affald: Ethvert stof eller enhver genstand, jf. bilag 2 i bekendtgørelse om affald, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med.
2) Bestående fyringsanlæg: Et fyringsanlæg, der er sat i drift før den 20. december 2018, eller som har fået meddelt godkendelse efter lovens § 33 inden den 19. december 2017, forudsat at anlægget sættes i drift senest den 20. december 2018.
3) Biomasse: Ethvert af følgende produkter og affaldstyper:
a) Produkter bestående af vegetabilsk materiale fra landbrug eller skovbrug, der kan anvendes som brændsel for at udnytte energiindholdet.
b) Vegetabilsk affald fra landbrug og skovbrug.
c) Vegetabilsk affald fra levnedsmiddelindustrien, hvis forbrændingsvarmen udnyttes.
d) Fiberholdigt vegetabilsk affald fra fremstilling af jomfrupulp og fra fremstilling af papir fra pulp, hvis det medforbrændes på produktionsstedet, og forbrændingsvarmen udnyttes.
e) Korkaffald.
f) Træaffald, undtagen træaffald, der kan indeholde halogenerede organiske forbindelser eller tungmetaller som følge af behandling med træbeskyttelsesmidler eller overfladebehandling, herunder navnlig sådant træaffald fra bygge- og nedrivningsaffald.
4) Brændsel: Ethvert fast, flydende eller gasformigt brændbart stof.
5) Dieselmotor: En forbrændingsmotor, der fungerer efter dieselprincippet, og som anvender kompressionstænding til forbrænding af brændstof.
6) Driftsleder: Enhver fysisk eller juridisk person, der driver eller kontrollerer fyringsanlægget, eller som efter national lovgivning har fået overdraget den afgørende økonomiske dispositionsret over anlæggets tekniske drift.
7) Driftstimer: Det tidsrum udtrykt i timer, hvor fyringsanlægget er i drift og udleder emissioner til luften, bortset fra opstarts- og nedlukningsperioder.
8) Dual-fuel-motor: En forbrændingsmotor, som anvender kompressionstænding og fungerer efter dieselprincippet ved forbrænding af flydende brændstoffer og efter ottoprincippet ved forbrænding af gasformige brændstoffer.
9) Emission: Udledning i luften af stoffer fra et fyringsanlæg.
10) Emissionsgrænseværdi: Den tilladte mængde af et stof i røggas fra et fyringsanlæg, der i et givet tidsrum må udledes i luften.
11) Fuldstændig anmeldelse: En anmeldelse, der opfylder kravene i hhv. § 60, stk. 3, § 61, stk. 3, og § 62, stk. 5.
12) Fyringsanlæg: Enhver teknisk indretning, hvori brændsel oxyderes med henblik på anvendelse af den således frembragte varme.
13) Gasmotor: En forbrændingsmotor, som fungerer efter ottoprincippet, og som anvender elektrisk tænding til forbrænding af brændstof.
14) Gasolie:
a) Ethvert mineraloliebaseret flydende brændsel, som henhører under KN-kode 2710 19 25, 2710 19 29, 2710 19 47, 2710 19 48, 2710 20 17 eller 2710 20 19.
b) Ethvert mineraloliebaseret flydende brændsel, hvoraf mindre end 65 volumenprocent, inklusive tab, destillerer ved 250 °C, og hvoraf mindst 85 volumenprocent, inklusive tab, destillerer ved 350 °C efter ASTM D86-metoden.
15) Gasturbine: Enhver roterende maskine, der omdanner termisk energi til mekanisk arbejde, og som hovedsagelig består af en kompressor, en termisk anordning, hvori brændslet oxyderes med henblik på at opvarme arbejdsvæsken, og en turbine. Gasturbiner omfatter både gasturbiner med åben cyklus og kombineret cyklus og gasturbiner i kraftvarmedrift, alle med eller uden supplerende indfyring.
16) Kedelanlæg: Fyringsanlæg, bortset fra motorer og gasturbiner.
17) Motor: En gasmotor, dieselmotor eller dual-fuel-motor.
18) Naturgas: Naturligt forekommende methan med højst 20 volumenprocent af inerte stoffer og andre forbindelser.
19) Nitrogenoxider, NO x : Nitrogenoxid og nitrogendioxid udtrykt som nitrogendioxid, NO 2 .
20) Nye fyringsanlæg: Andre fyringsanlæg end et bestående fyringsanlæg.
21) Nødanlæg: Mellemstore fyringsanlæg, der holdes i beredskab og kun sættes i drift, hvis det normalt benyttede anlæg havarerer, eller ved udfald af transmissionsnettet.
22) Raffinaderibrændsel: Fast, flydende eller gasformigt brændbart stof fra destillations- og konverteringsfaserne ved raffineringen af råolie, herunder raffinaderibrændselsgas, syngas, raffinaderiolier og petroleumskoks.
23) Sekundært emissionsbegrænsende udstyr: Udstyr, der anvendes til rensning af røggassen for luftforurenende stoffer som f.eks. støv, NO x og SO 2 .
24) Spidslastanlæg: Fyringsanlæg, som ved udsving i fjernvarme- eller elforbruget kan supplere leveringen af fjernvarme eller el fra den normale forsyning, og som hurtigt kan startes og stoppes.
25) Støv: Partikler af enhver form, struktur og densitet, som er dispergeret i gasfasen under forholdene ved prøveudtagningsstedet, og som kan opsamles ved filtrering under nærmere angivne betingelser efter en repræsentativ prøve af den gas, der skal analyseres, og som forbliver opstrøms af filteret og på filteret efter tørring under nærmere angivne betingelser.
26) Svær fuelolie:
a) Ethvert mineraloliebaseret flydende brændsel, som henhører under KN-kode 2710 19 51 til 2710 19 68, 2710 20 31, 2710 20 35 eller 2710 20 39.
b) Ethvert andet mineraloliebaseret flydende brændsel end gasolie som defineret i nr. 14, der ud fra sine destillationsgrænser henhører under de svære olier, der er bestemt til anvendelse som brændsel, og hvoraf mindre end 65 volumenprocent, inklusive tab, destillerer ved 250 °C efter ASTM D86-metoden. Kan destillationen ikke bestemmes efter ASTM D 86-metoden, klassificeres olieproduktet også som svær fuelolie.
27) Træaffald: Rester af træ fra den trævareforarbejdende virksomheds egen produktion eller forarbejdning af trævarer, for eksempel savsmuld, høvlspåner, flis, pudsestøv, træstykker og pladerester, som indeholder lim, lak, maling, folie eller lamineringsmateriale, men som ikke indeholder halogenerede organiske forbindelser eller tungmetaller som følge af behandling med træbeskyttelsesmidler eller fra overfladebehandlingsmidler. Træaffaldet skal være opstået ved virksomhedens egen produktion. Har en virksomhed produktionsanlæg flere steder, anses træaffald fra ethvert af disse produktionsanlæg for at være affald fra virksomhedens egen produktion, således at dette affald kan forbrændes ved ethvert andet produktionsanlæg inden for virksomheden.
28) Trævareforarbejdende virksomheder: Virksomheder, der fremstiller eller forarbejder trævarer, såsom møbelfabrikker, snedkervirksomheder m.v., herunder virksomheder der fremstiller eller forarbejder spånplader, krydsfiner, limtræ mv.
29) Tæt belægning: En belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet, samt giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør.
Kapitel 3
Begrænsning af luftforurening
Emissionsgrænseværdier
§ 5. Emissionsgrænseværdierne for SO 2 , NO x , støv og CO, der er fastsat i bilag 2, 3 og 4, finder anvendelse for mellemstore fyringsanlæg.
Emissionsgrænseværdier for SO 2 , NO x , støv og CO for nye mellemstore fyringsanlæg
§ 6. Fra den 20. december 2018 skal nye mellemstore fyringsanlæg overholde emissionsgrænseværdierne for SO 2 , NO x , støv og CO i bilag 2, jf. dog §§ 9 og 10.
Emissionsgrænseværdier for SO 2 , NO x , støv og CO for bestående mellemstore fyringsanlæg
§ 7. Fra den 1. januar 2025 skal bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW overholde emissionsgrænseværdierne for SO 2 , NO x , støv og CO i bilag 3, jf. dog §§ 9, 11 og 12.
§ 8. Fra den 1. januar 2030 skal bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindre end eller lig med 5 MW overholde emissionsgrænseværdierne for SO 2 , NO x , støv og CO i bilag 3, jf. dog §§ 9, 11 og 12.
Emissionsgrænseværdier for blandede fyringsanlæg
§ 9. For blandede mellemstore fyringsanlæg, der benytter to eller flere brændselstyper samtidigt, beregnes emissionsgrænseværdien for hvert forurenet stof som anført i bilag 2-4.
Emissionsgrænseværdier for visse mellemstore fyringsanlæg med højst 500 eller 1000 årlige driftstimer
§ 10. Nye mellemstore fyringsanlæg, der fungerer som nødanlæg, og er i drift i højst 500 timer om året udregnet som et rullende gennemsnit over en periode på tre år, er undtaget fra at overholde emissionsgrænseværdierne for SO 2 , NO x , støv og CO i bilag 2, dog skal sådanne fyringsanlæg, som fyrer med fast brændsel, overholde en emissionsgrænseværdi for støv på 100 mg/normal m 3 ved 6 % ilt.
§ 11. Bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW, der fungerer som nødanlæg, og er i drift i højst 500 timer om året udregnet som et rullende gennemsnit over en periode på fem år, er undtaget fra at overholde emissionsgrænseværdierne for SO 2 , NO x , støv og CO i bilag 3.
Stk. 2. Bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW, som er i drift i højst 1000 timer om året udregnet som et rullende gennemsnit over en periode på fem år, er undtaget fra at overholde emissionsgrænseværdierne for SO 2 , NO x , støv og CO i bilag 3, såfremt fyringsanlægget fungerer som back-up af el-produktionen på forbundne øer i tilfælde af en afbrydelse af hovedstrømforsyningen til en ø.
Stk. 3. Fyringsanlæg omfattet af stk. 1 og 2, som fyrer med fast brændsel, skal dog overholde en emissionsgrænseværdi for støv på 200 mg/normal m 3 ved 6 % ilt fra den 1. januar 2025.
Stk. 4. Bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindre end eller lig med 5 MW, der fungerer som nødanlæg, og er i drift i højst 500 timer om året udregnet som et rullende gennemsnit over en periode på fem år, er undtaget fra at overholde emissionsgrænseværdierne for SO 2 , NO x , støv og CO i bilag 3.
Stk. 5. Bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindre end eller lig med 5 MW, som er i drift i højst 1000 timer om året udregnet som et rullende gennemsnit over en periode på fem år, er undtaget fra at overholde emissionsgrænseværdierne for SO 2 , NO x , støv og CO i bilag 3, såfremt fyringsanlægget fungerer som back-up af el-produktionen på forbundne øer i tilfælde af en afbrydelse af hovedstrømforsyningen til en ø.
Stk. 6. Fyringsanlæg omfattet af stk. 4 og 5, som fyrer med fast brændsel, skal dog overholde en emissionsgrænseværdi for støv på 200 mg/normal m 3 ved 6 % ilt fra den 1. januar 2030.
§ 12. Fra den 1. januar 2025 skal bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW, der fungerer som spidslastanlæg, og er i drift i højst 500 timer om året udregnet som et rullende gennemsnit over en periode på fem år, overholde emissionsgrænseværdierne for NO x , støv og CO i bilag 4.
Stk. 2. Fra den 1. januar 2030 skal bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindre end eller lig med 5 MW, der fungerer som spidslastanlæg, og er i drift i højst 500 timer om året udregnet som et rullende gennemsnit over en periode på fem år, overholde emissionsgrænseværdierne for NO x , støv og CO i bilag 4.
Emissionsgrænseværdier for spormetaller
§ 13. Nye kedelanlæg, der anvender petroleumskoks, fuelolie eller orimulsion som brændsel, skal overholde emissionsgrænseværdierne for spormetaller i bilag 5.
Stk. 2. Fra den 1. januar 2025 skal bestående kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW, der anvender petroleumskoks, fuelolie eller orimulsion som brændsel, overholde emissionsgrænseværdierne for spormetaller i bilag 5.
Stk. 3. Fra den 1. januar 2030 skal bestående kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindre end eller lig med 5 MW, der anvender petroleumskoks, fuelolie eller orimulsion som brændsel, overholde emissionsgrænseværdierne for spormetaller i bilag 5.
Opstarts- og nedlukningsperioder
§ 14. Driftslederen sørger for, at opstarts- og nedlukningsperioderne for mellemstore fyringsanlæg holdes så korte som muligt.
Kapitel 4
Egenkontrol med luftforurening
Måling og regulering af O 2 -indholdet i røggassen
§ 15. Mellemstore fyringsanlæg skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O 2 til styring af forbrændingsprocessen, hvis der er tale om:
1) Kedler med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 30 MW, der anvender flydende brændsler.
2) Kedler med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 30 MW, der anvender gasformige brændsler.
3) Kedler med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW, der anvender fast brændsel.
Stk. 2. På nye mellemstore fyringsanlæg skal O 2 -koncentrationen i røggassen løbende måles og reguleres med henblik på styring af forbrændingsprocessen.
Stk. 3. Fra den 1. januar 2025 skal O 2 -koncentrationen i røggassen løbende måles og reguleres med henblik på styring af forbrændingsprocessen på bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW.
Stk. 4. Fra den 1. januar 2030 skal O 2 -koncentrationen i røggassen løbende måles og reguleres med henblik på styring af forbrændingsprocessen på bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindre end eller lig med 5 MW.
§ 16. Måle- og registreringsudstyr for O 2 skal kvalitetssikres efter retningslinjerne i bilag 6, del 1, afsnit 5.
§ 17. Kedler, der anvender fast biomasse som brændsel, skal drives ved et O 2 -indhold i røggassen, der altid er større end 4 % (volumenprocent), bortset fra opstarts- og nedlukningsperioder.
§ 18. Kedler, der anvender anden fast brændsel end biomasse som brændsel, skal drives ved et O 2 -indhold i røggassen, der altid er større end 4 % (volumenprocent), bortset fra opstarts- og nedlukningsperioder.
Indretning af målested
§ 19. Afkast på mellemstore fyringsanlæg skal være indrettet med målested, som angivet i bilag 6, del 1, nr. 1.
Præstationskontrol
§ 20. Driftslederen skal ved præstationskontrol dokumentere, at mellemstore fyringsanlæg overholder følgende:
1) Emissionsgrænseværdier for SO 2 , NO x , støv og CO i bilag 2-4.
2) Emissionsgrænseværdier for SO 2 , NO x , støv og CO for blandede anlæg fastsat i henhold til § 9.
3) Emissionsgrænseværdien for støv i § 54, stk. 2.
4) Emissionsgrænseværdien for SO 2 i § 55, stk. 2.
5) Emissionsgrænseværdien for NO x i § 56, stk. 2.
6) Emissionsgrænseværdier for støv i § 10 og § 11, stk. 3 og 6.
7) Skærpede emissionsgrænseværdier ifølge afgørelser herom, jf. § 49, § 81, stk. 1, nr. 2, § 83, stk. 1, nr. 2, og § 86, nr. 2.
8) Emissionsgrænseværdier for spormetaller i bilag 5.
Stk. 2. Driftslederen skal ved præstationskontrol overvåge emissioner af CO fra nye og bestående mellemstore fyringsanlæg, der anvendes som nødanlæg, og emissioner af CO fra bestående mellemstore fyringsanlæg omfattet af § 11, stk. 2 og 5.
Stk. 3. Præstationskontrollen efter stk. 1 og 2 skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 6, del 1, afsnit 2.
Stk. 4. For mellemstore fyringsanlæg, der anvender flere brændselstyper, udføres præstationskontrol efter stk. 1 og 2 ved forbrændingen af det brændsel eller den brændselssammensætning, der forventes at medføre det højeste emissionsniveau, og i en periode svarende til normale driftsbetingelser.
Stk. 5. Præstationskontrol med NO x -emissioner efter stk. 1 finder ikke anvendelse for mellemstore fyringsanlæg, hvor der skal ske kontinuerlig måling af NO x efter § 31.
Stk. 6. Driftslederen kan som alternativ til præstationskontrol for SO 2 efter stk. 1 beregne SO 2 -emissioner i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 6, del 1, afsnit 4.
Stk. 7. Driftslederen kan som alternativ til præstationskontrol for spormetaller efter stk. 1 beregne spormetalemissioner fra fueloliefyrede kedelanlæg i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 6, del 1, afsnit 4.
Stk. 8. Driftslederen bearbejder overvågningsresultater efter stk. 1, 6 og 7 på en sådan måde, at overholdelse af emissionsgrænseværdierne kan kontrolleres i overensstemmelse med reglerne i bilag 6, del 2, nr. 1- 3.
§ 21. Målinger, der udføres som led i præstationskontrol efter § 20, skal udføres som akkrediteret teknisk prøvning.
Stk. 2. Målelaboratoriet skal være akkrediteret til bestemmelse af de aktuelle stoffer af DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European cooperation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Stk. 3. Målerapporterne skal udfærdiges som akkrediterede prøvningsrapporter.
Første præstationskontrol og beregning af SO 2 - og spormetalemissioner
§ 22. På nye mellemstore fyringsanlæg udføres den første præstationskontrol senest fire måneder efter, at anlægget er taget i drift.
Stk. 2. På bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW udføres den første præstationskontrol efter denne bekendtgørelse inden den 1. maj 2025.
Stk. 3. På bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW, og mindre end eller lig med 5 MW udføres den første præstationskontrol efter denne bekendtgørelse inden den 1. maj 2030.
Stk. 4. Hvis driftslederen erstatter præstationskontroller for SO 2 med beregning af SO 2 -emissionen, jf. § 20, stk. 6, skal første beregning af SO 2 -emisisoner udføres inden for samme frist som angivet i stk. 1-3.
Stk. 5. Hvis driftslederen erstatter præstationskontroller for spormetaller med beregning af spormetalemissionen, jf. § 20, stk. 7, skal første beregning af spormetalemissionen udføres inden for samme frist som angivet i stk. 1-3.
Hyppighed for præstationskontroller og beregninger af SO 2 - og spormetalemissioner
§ 23. For nye og bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW udføres præstationskontroller mindst hvert år, jf. dog § 28.
Stk. 2. Hvis driftslederen erstatter præstationskontroller for SO 2 med beregning af SO 2 -emissionen, jf. § 20, stk. 6, så udføres beregning af SO 2 -emisisoner med samme hyppighed som angivet i stk. 1.
Stk. 3. Hvis driftslederen erstatter præstationskontroller for spormetaller med beregning af spormetalemissionen, jf. § 20, stk. 7, så udføres beregning af spormetalemissionen med samme hyppighed som angivet i stk. 1.
Stk. 4. Uanset stk. 1 skal der udføres præstationskontrol senest 3 måneder efter et mellemstort fyringsanlæg skifter brændsel.
§ 24. For nye og bestående motorer og gasturbiner med en nominel indfyret termisk effekt på mindre end eller lig med 20 MW udføres præstationskontroller med følgende hyppighed, jf. dog § 28:
1) Mindst hvert andet år for motorer og gasturbiner færre end eller lig med 3000 årlige driftstimer.
2) Mindst hvert år for motorer og gasturbiner med flere end 3000 årlige driftstimer.
Stk. 2. Driftstimer i stk. 1, opgøres som et rullende gennemsnit over 5 år.
Stk. 3. Hvis driftslederen erstatter præstationskontroller for SO 2 med beregning af SO 2 -emissionen, jf. § 20, stk. 6, så udføres beregning af SO 2 -emisisoner med samme hyppighed som angivet i stk. 1.
Stk. 4. Uanset stk. 1 skal der udføres præstationskontrol senest 3 måneder efter et mellemstort fyringsanlæg skifter brændsel.
§ 25. For nye og bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW og mindre end eller lig med 20 MW, der anvender naturgas eller gasolie som brændsel, bortset fra motorer og gasturbiner, udføres præstationskontroller med følgende hyppighed, jf. dog § 28:
1) Mindst hvert andet år for anlæg med færre end eller lig med 3000 årlige driftstimer.
2) Mindst hvert år for anlæg med flere end 3000 årlige driftstimer.
Stk. 2. Driftstimer i stk. 1, opgøres som et rullende gennemsnit over 5 år.
Stk. 3. Uanset stk. 1 skal der udføres præstationskontrol senest 3 måneder efter et mellemstort fyringsanlæg skifter brændsel.
§ 26. For nye og bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt mindre end eller lig med 5 MW, der anvender naturgas eller gasolie som brændsel, bortset fra motorer og gasturbiner, udføres præstationskontroller mindst hvert andet år, jf. dog § 28.
Stk. 2. Uanset stk. 1 skal der udføres præstationskontrol senest 3 måneder efter et mellemstort fyringsanlæg skifter brændsel.
§ 27. For nye og bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindre end eller lig med 20 MW, bortset fra mellemstore fyringsanlæg omfattet af §§ 24-26, udføres præstationskontroller mindst hvert år, jf. dog § 28.
Stk. 2. Hvis resultatet af præstationskontrollen for det enkelte stof er under 60 % af emissionsgrænseværdien, udføres næste præstationskontrol for dette stof igen efter to år.
Stk. 3. Hvis driftslederen erstatter præstationskontroller for SO 2 med beregning af SO 2 -emissionen, jf. § 20, stk. 6, så udføres beregning af SO 2 -emissioner med samme hyppighed som angivet i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Hvis driftslederen erstatter præstationskontroller for spormetaller med beregning af spormetalemissionen, jf. § 20, stk. 7, så udføres beregning af spormetalemissionen med samme hyppighed, som angivet i stk. 1.
Stk. 5. Uanset stk. 1 skal der udføres præstationskontrol senest 3 måneder efter et mellemstort fyringsanlæg skifter brændsel.
§ 28. For nye mellemstore fyringsanlæg, der anvendes som nødanlæg, og bestående mellemstore fyringsanlæg, der anvendes som nødanlæg eller spidslastanlæg, udføres præstationskontroller med følgende hyppighed:
1) Hver gang fyringsanlægget har været i drift i 1500 timer, dog mindst hvert 5. år, hvis fyringsanlægget har en nominel indfyret termisk effekt på mindre end eller lig med 20 MW.
2) Hver gang fyringsanlægget har været i drift i 500 timer, dog mindst hvert 5. år, hvis fyringsanlægget har en nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW.
Stk. 2. For bestående mellemstore fyringsanlæg, der er omfattet af § 11, stk. 2 og 5, udføres præstationskontroller med følgende hyppighed:
1) Hver gang fyringsanlægget har været i drift i 3000 timer, dog mindst hvert 5. år, hvis fyringsanlægget har en nominel indfyret termisk effekt på mindre end eller lig med 20 MW.
2) Hver gang fyringsanlægget har været i drift i 1000 timer, dog mindst hvert 5. år, hvis fyringsanlægget har en nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW.
Kontinuerlig måling af NO x
§ 29. Mellemstore fyringsanlæg skal være forsynet med AMS-udstyr til løbende visning og registrering af NO x , hvis der er tale om følgende:
1) Kedler, der hver især har en nominel indfyret termisk effekt på mere end 30 MW.
2) Gasturbiner, der hver især har en nominel indfyret termisk effekt på mere end 10 MW.
3) Motorer, der hver især har en nominel indfyret termisk effekt på mere end 10 MW.
Stk. 2. Kravet om AMS-udstyr for NO x finder ikke anvendelse for fyringsanlæg, som er i drift i under 500 timer om året som et rullende gennemsnit over 5 år.
Stk. 3. Sammenlægningsreglen i § 1, stk. 2, finder ikke anvendelse i forhold til krav om AMS-udstyr.
§ 30. AMS-udstyr til NO x skal kvalitetssikres efter retningslinjerne i bilag 6, del 1, afsnit 3.
Stk. 2. Driftslederen underretter tilsynsmyndigheden om resultater af kvalitetssikring senest 2 måneder efter, at kvalitetssikringen har fundet sted.
§ 31. Driftslederen skal ved kontinuerlige målinger dokumentere, at mellemstore fyringsanlæg omfattet af krav om AMS-udstyr, jf. § 29, overholder følgende:
1) Emissionsgrænseværdierne for NO x i bilag 2 og 3.
2) Emissionsgrænseværdier for NO x for blandede anlæg, jf. § 9.
3) Emissionsgrænseværdien for NO x i § 56, stk. 2.
4) Skærpede emissionsgrænseværdier for NO x i henhold til afgørelser herom, jf. § 49, § 81, stk. 1, nr. 2, § 83, stk. 1, nr. 2, og § 86, nr. 2.
Stk. 2. Kontinuerlige målinger af NO x skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 6, del 1, afsnit 3.
Stk. 3. Driftslederen bearbejder overvågningsresultater efter stk. 1, på en sådan måde, at overholdelse af emissionsgrænseværdier for NO x kan kontrolleres i overensstemmelse med reglerne i bilag 6, del 2, afsnit 2.
§ 32. På nye mellemstore fyringsanlæg omfattet af krav om AMS-udstyr, jf. § 29, skal NO x -emissionen måles kontinuerligt fra datoen, hvor fyringsanlægget sættes i drift.
Stk. 2. På bestående mellemstore fyringsanlæg omfattet af krav om AMS-udstyr, jf. § 29, skal NO x -emissionen måles kontinuerligt fra den 1. januar 2025.
Overvågning af sekundært emissionsbegrænsende udstyr
§ 33. Driftslederen registrerer oplysninger, der demonstrerer, at sekundært emissionsbegrænsende udstyr, der er etableret med henblik på at overholde emissionsgrænseværdierne, har en effektiv løbende drift.
Driftslederens forpligtelser ved manglende overholdelse
§ 34. Driftslederen træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at overholdelsen hurtigst muligt genetableres i tilfælde af overskridelse af følgende emissionsgrænseværdier:
1) Emissionsgrænseværdier for SO 2 , NO x , støv og CO i bilag 2-4.
2) Emissionsgrænseværdier for SO 2 , NO x , støv og CO for blandede anlæg fastsat i henhold til § 9.
3) Emissionsgrænseværdien for støv i § 54, stk. 2.
4) Emissionsgrænseværdien for SO 2 i § 55, stk. 2.
5) Emissionsgrænseværdien for NO x i § 56, stk. 2.
6) Emissionsgrænseværdier for støv i § 10 og § 11, stk. 3 og 6.
7) Emissionsgrænseværdier, jf. afgørelser om skærpelse efter § 49, § 81, stk. 1, nr. 2, § 83, stk. 1, nr. 2, og § 86, nr. 2.
8) Emissionsgrænseværdier for spormetaller i bilag 5.
§ 35. Driftslederen skal skriftligt underrette tilsynsmyndigheden ved overskridelse af følgende emissionsgrænseværdier:
1) Emissionsgrænseværdier for SO 2 , NO x og støv i bilag 2-4.
2) Emissionsgrænseværdier for SO 2 , NO x og støv for blandede anlæg fastsat i henhold til § 9.
3) Emissionsgrænseværdien for støv i § 54, stk. 2.
4) Emissionsgrænseværdien for SO 2 i § 55, stk. 2.
5) Emissionsgrænseværdien for NO x i § 56, stk. 2.
6) Emissionsgrænseværdier for støv for nødanlæg mv., der anvender fast brændsel, i § 10 og § 11, stk. 3 og 6.
7) Emissionsgrænseværdier, jf. afgørelser om skærpelse efter § 49, § 81, stk. 1, nr. 2, § 83, stk. 1, nr. 2, og § 86, nr. 2.
8) Emissionsgrænseværdier for spormetaller i bilag 5.
Stk. 2. Hvis overvågningen sker ved præstationskontrol, jf. § 20, eller ved beregning, jf. § 20, stk. 6 og 7, skal driftslederen underrette tilsynsmyndigheden elektronisk, så snart driftslederen bliver bekendt med, at der kan være en overskridelse af emissionsgrænseværdier, jf. stk. 1. Underretningen skal omfatte følgende:
1) Fyringsanlæg, hvor overskridelsen har fundet sted.
2) Målt NO x -, støv-, CO- eller spormetalemission og målt eller beregnet SO 2 -og spormetalemission.
3) Dato for forventet endelig akkrediteret rapport over præstationskontrollen, såfremt den endnu ikke foreligger.
4) Årsag til overskridelse af en emissionsgrænseværdi.
5) Oplysninger om, hvilke foranstaltninger driftslederen har truffet for at sikre overholdelse af en emissionsgrænseværdi.
Stk. 3. Underretningen efter stk. 2 skal sendes elektronisk til tilsynsmyndigheden senest tre hverdage efter modtagelse af den akkrediterede målerapport eller rapport over beregnet SO 2 -og spormetalemission.
Stk. 4. Hvis overvågningen af NO x sker ved kontinuerlige målinger, jf. § 31, skal underretningen omfatte følgende:
1) Fyringsanlæg, hvor overskridelsen har fundet sted.
2) Måned for overskridelse.
3) De validerede middelværdier, som overskrider en emissionsgrænseværdi.
4) Årsag til overskridelse af en emissionsgrænseværdi.
5) Oplysninger om, hvilke foranstaltninger driftslederen har truffet for at sikre overholdelse af emissionsgrænseværdien.
Stk. 5. Underretningen efter stk. 4 skal sendes elektronisk til tilsynsmyndigheden senest tre hverdage efter manglende overholdelse af NO x -emissionsgrænseværdier, jf. kriterierne i bilag 6, del 2, afsnit 2, nr. 1-4.
Kapitel 5
Begrænsning af støj og luftimmissioner (B-værdier)
§ 36. Det samlede bidrag til støjbelastningen fra mellemstore fyringsanlæg må i områder, der anvendes til eller er udlagt til de i bilag 8 anførte områdetyper i lokalplan eller byplanvedtægt, ikke overstige de støjgrænseværdier, der er anført i bilag 8.
Stk. 2. I det åbne land må det samlede bidrag til støjbelastningen ikke overstige nedenstående støjgrænseværdier i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 meter fra beboelse:
1) 45 dB i perioderne: kl. 07-18 på dagene mandag-fredag og kl. 07 -14 på lørdage.
2) 40 dB i perioderne: kl. 18-22 på dagene mandag-fredag, kl. 14-22 på lørdage og kl. 07-22 på søndage og helligdage.
3) 35 dB i perioden: kl. 22-07 på alle dage.
Stk. 3. For mellemstore fyringsanlæg, der er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en virksomhed omfattet af bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller, finder bestemmelserne i stk. 1 og 2 anvendelse for den samlede virksomhed.
Stk. 4. Hvis driften af et mellemstort fyringsanlæg, der teknisk og forureningsmæssigt er forbundet med en ikke-listevirksomhed, vil medføre, at den samlede virksomhed overskrider de i stk. 1 og 2 nævnte grænseværdier, kan tilsynsmyndigheden i forbindelse med en anmeldelse af fyringsanlægget fastsætte skærpede støjgrænser for fyringsanlægget, jf. § 49, således at støjen fra den samlede virksomhed ikke overstiger de i stk. 1 og 2 nævnte grænseværdier.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for et midlertidigt opholdssted for flygtninge, ligesom opholdsstedet i øvrigt er uden betydning for vurderingen af virksomhedens støjbelastning, hvis kommunalbestyrelsen har meddelt dispensation efter § 5 u, stk. 1, eller tilladelse efter § 5 u, stk. 1–3, i lov om planlægning, der muliggør etablering af opholdsstedet på et støjbelastet areal.
§ 37. Røggasser fra mellemstore fyringsanlæg skal opsamles og afledes igennem afkast.
Stk. 2. Afkast fra mellemstore fyringsanlæg skal være dimensioneret, så fyringsanlæggenes samlede bidrag til tilstedeværelse af forurenende stoffer uden for virksomhedens skel overholder de relevante B-værdier i bilag 7.
Stk. 3. Hvis mellemstore fyringsanlæg er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en ikke-listevirksomhed, skal afkastene fra de mellemstore fyringsanlæg dimensioneres således, at virksomhedens samlede bidrag til tilstedeværelse af forurenende stoffer uden for virksomhedens skel overholder de relevante B-værdier i bilag 7.
§ 38. Fra den 1. januar 2025 finder bestemmelserne i § 36 anvendelse for bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Fra den 1. januar 2030 finder bestemmelserne i § 36 anvendelse for bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end eller lig med 5 MW, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 36 finder dog først anvendelse fra den 1. januar 2030 for bestående mellemstore fyringsanlæg på virksomheder, der består af et eller flere mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW og et eller flere mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end eller lig med 5 MW.
Stk. 4. Hvis der inden 1. januar 2025 etableres nye mellemstore fyringsanlæg i tilknytning til bestående mellemstore fyringsanlæg omfattet af stk. 1, finder bestemmelserne i § 36 anvendelse for de nye mellemstore fyringsanlæg fra datoen fra idriftsættelse af disse anlæg. Tilsynsmyndigheden kan dog i forbindelse med anmeldelsen af de nye fyringsanlæg fastsætte skærpede støjgrænser for fyringsanlægget, jf. § 49, såfremt driften vil betyde, at det samlede anlæg ikke kan overholde støjvilkårene i virksomhedens miljøgodkendelse.
Stk. 5. Hvis der inden 1. januar 2030 etableres nye mellemstore fyringsanlæg i tilknytning til bestående mellemstore fyringsanlæg omfattet af stk. 2 og 3, finder bestemmelserne i § 36 anvendelse for de nye mellemstore fyringsanlæg fra datoen for idriftsættelse af disse anlæg. Tilsynsmyndigheden kan dog i forbindelse med anmeldelsen af de nye fyringsanlæg fastsætte skærpede støjgrænser for fyringsanlægget, jf. § 49, såfremt driften vil betyde, at det samlede anlæg ikke kan overholde støjvilkårene i virksomhedens miljøgodkendelse.
§ 39. Fra den 1. januar 2025 finder bestemmelserne i § 37 anvendelse for bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Fra den 1. januar 2030 finder bestemmelserne i § 37 anvendelse for bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end eller lig med 5 MW, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Fra den 1. januar 2030 finder bestemmelserne i § 37 anvendelse for bestående mellemstore fyringsanlæg på en virksomhed, der består af et eller flere mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW og et eller flere mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end eller lig med 5 MW.
Stk. 4. Hvis der etableres nye mellemstore fyringsanlæg i tilknytning til et eller flere bestående mellemstore fyringsanlæg, så finder § 37 om B-værdier anvendelse for både nye og bestående mellemstore fyringsanlæg fra datoen fra idriftsættelse af de nye mellemstore fyringsanlæg.
Kapitel 6
Krav til indretning og drift
Affald
§ 40. Asken fra forbrænding af faste brændsler samt affald fra rensningsprocesser skal opbevares indendørs eller i tæt lukket beholder.
Håndtering af faste brændsler
§ 41. Aflæsning og håndtering af faste brændsler skal ske indendørs, til silo eller i inddækket aftipningsgrube.
Stk. 2. Kravet i stk. 1 gælder ikke udendørs oplag, hvis en lokalplan for området tillader udendørs oplag af faste brændsler, eller hvis virksomheden ligger i landzone. Tilsynsmyndigheden kan i de nævnte tilfælde meddele påbud om supplerende krav til udendørs oplag af faste brændsler, jf. § 50, stk. 1.
Stk. 3. Porte til aftipningshal eller aftipningsgrube skal holdes lukkede, når der ikke foregår trafik eller aftipning.
Overjordiske tanke
§ 42. Overjordiske tanke med fast tag, der er større end 50 m 3 , skal forsynes med tryk/vakuumventil, hvis de anvendes til opbevaring af dieselolie og fyringsolie, der anvendes som brændsel på fyringsanlægget. Ventilen kan undlades på eksisterende tanke, der ikke er konstrueret til varierende tryk.
Stk. 2. Tankens udvendige væg og tag skal være malet i en farve med en samlet strålereflektionskoefficient på mindst 70 %.
Stk. 3. Tanke skal fyldes, så væsken strømmer ind under væskeoverfladen.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
§ 43. Slam, spildolie, kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede og tætte beholdere, der skal være mærket med indhold.
Stk. 2. Beholdere skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afledning til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign., der opbevares på det.
§ 44. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.
§ 45. Driftslederen skal løbende og mindst én gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger herunder opsamlingskar, gruber, tankgrave og bassiner. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.
Driftsjournal
§ 46. Driftslederen skal for hvert mellemstort fyringsanlæg føre driftsjournal over følgende:
1) Resultater af overvågningen af emissioner af SO 2 , NO x , støv og CO, jf. §§ 20 og 31.
2) Oplysninger, der demonstrerer den effektive løbende drift af sekundært emissionsbegrænsende udstyr, jf. § 33.
3) Antal årlige driftstimer for mellemstore fyringsanlæg omfattet af §§ 10-12.
4) Typen og mængden af brændsel, der anvendes i fyringsanlægget.
5) Eventuelle driftsforstyrrelser eller svigt i det sekundære emissionsbegrænsende udstyr.
6) Tilfælde af manglende overholdelse og trufne foranstaltninger, jf. § 34.
7) Resultater af overvågningen af emissioner af spormetaller, jf. § 20, stk. 1, nr. 7.
8) Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger, gruber, mv., samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader, jf. § 45.
9) Håndtering af affald fra forbrændingsprocessen.
10) Resultat af kvalitetssikring af AMS-udstyr for NO x , jf. § 30.
11) Det årlige antal driftstimer for mellemstore fyringsanlæg omfattet af § 29, stk. 2.
Stk. 2. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst seks år.
Driftsophør
§ 47. Ved driftsophør af et mellemstort fyringsanlæg skal driftslederen forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand.
Ikrafttrædelse af krav om indretning og drift for bestående mellemstore fyringsanlæg
§ 48. Fra den 1. januar 2025 finder bestemmelserne i §§ 40-46 om indretning og drift anvendelse for bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Fra den 1. januar 2030 finder bestemmelserne i §§ 40-46 om indretning og drift anvendelse for bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end eller lig med 5 MW, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Fra den 1. januar 2030 finder bestemmelserne i §§ 40-46 om indretning og drift anvendelse for bestående mellemstore fyringsanlæg på en virksomhed, der består af et eller flere mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW og et eller flere mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end eller lig med 5 MW.
Kapitel 7
Skærpelser, supplerende krav og dispensationer
Særlige bestemmelser om skærpelser og supplerende krav
§ 49. Tilsynsmyndigheden kan i forbindelse med behandlingen af en anmeldelse meddele påbud om skærpede krav i forhold til denne bekendtgørelse, hvis dette er begrundet i hensynet til omgivelsernes sårbarhed eller kvalitet.
§ 50. Tilsynsmyndigheden kan i forbindelse med behandlingen af en anmeldelse meddele påbud om supplerende krav ud over kravene i denne bekendtgørelse, hvis fyringsanlægget giver anledning til væsentlig forurening, som ikke er reguleret af denne bekendtgørelse.
Stk. 2. For bestående mellemstort fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW kan tilsynsmyndigheden indtil den 30. juni 2024 meddele påbud om supplerende krav til udendørs oplag af faste brændsler, jf. stk. 1.
§ 51. Før tilsynsmyndigheden meddeler påbud efter §§ 49 og 50, skal myndigheden sende et udkast til afgørelse til virksomheden og gøre virksomheden bekendt med dens adgang til aktindsigt og til at udtale sig i henhold til forvaltningsloven.
Stk. 2. Når tilsynsmyndigheden sender udkast til afgørelse til virksomheden, skal tilsynsmyndigheden samtidig orientere virksomheden om, at afgørelsen vil blive offentliggjort digitalt via Digital Miljøadministration, jf. § 93.
§ 52. Hvis et anmeldepligtigt mellemstort fyringsanlæg giver anledning til væsentlig forurening, herunder affaldsfrembringelse, på trods af at de anmeldte forureningsforebyggende foranstaltninger eller den anmeldte driftstid mv. og drift- og indretningskravene i §§ 40-46 er overholdt, kan tilsynsmyndigheden til enhver tid meddele den for forureningen ansvarlige påbud om, at forureningen skal nedbringes, jf. lovens § 42.
Dispensation fra støjgrænseværdier
§ 53. Tilsynsmyndigheden kan efter anmodning fra en virksomhed i forbindelse med en anmeldelse dispensere fra støjgrænserne i § 36, stk. 1 og 2. Dispensationen bortfalder dog, hvis det anmeldte fyringsanlæg ikke er taget i drift inden to år fra anmeldelsesdatoen.
Dispensation fra emissionsgrænseværdier for støv, SO 2 og NO x
§ 54. Tilsynsmyndigheden kan meddele dispensation til bestående mellemstore fyringsanlæg, som anvender fast træbiomasse som brændsel, og som har en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW, fra at overholde emissionsgrænseværdier for støv i bilag 3, tabel 1, i perioden den 1. januar 2025 til den 1. januar 2030 på følgende betingelser:
1) Fyringsanlægget har røggaskondensering.
2) Fyringsanlægget havde frem til 1. januar 2025 vilkår om at overholde en emissionsgrænseværdi for støv på 100 mg/normal m 3 ved 10 % ilt i godkendelse efter lovens § 33.
3) Fyringsanlægget leverer mindst 50 % af anlæggets nyttevarmeproduktion udregnet som et rullende gennemsnit over en periode på fem år til et offentligt fjernvarmenet i form af damp eller varmt vand.
Stk. 2. Mellemstore fyringsanlæg, som får dispensation efter stk. 1, skal fra den 1. januar 2025 til den 1. januar 2030 overholde en emissionsgrænseværdi for støv på 136 mg/normal m 3 ved 6 % ilt.
§ 55. Tilsynsmyndigheden kan meddele dispensation til bestående mellemstore fyringsanlæg, som anvender halm som brændsel, og som har nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW, fra at overholde emissionsgrænseværdien for SO 2 på 300 mg/normal m 3 ved 6 % ilt, jf. bilag 3, tabel 1, i perioden den 1. januar 2025 til den 1. januar 2030 på betingelse af, at fyringsanlægget leverer mindst 50 % af anlæggets nyttevarmeproduktion udregnet som et rullende gennemsnit over en periode på fem år til et offentligt fjernvarmenet i form af damp eller varmt vand.
Stk. 2. Mellemstore fyringsanlæg, som får dispensation efter stk. 1, skal fra den 1. januar 2025 til den 1. januar 2030 overholde en emissionsgrænseværdi for SO 2 på 1.100 mg/normal m 3 ved 6 % ilt.
§ 56. Tilsynsmyndigheden kan meddele dispensation til bestående mellemstore fyringsanlæg (kedelanlæg), som anvender gasolie som brændsel, og som har nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW, fra at overholde emissionsgrænseværdien for NO x på 180 mg/normal m 3 ved 3 % ilt, jf. bilag 3, tabel 1, og bilag 4, tabel 1, i perioden den 1. januar 2025 til den 1. januar 2030 på følgende betingelser:
1) Fyringsanlægget leverer mindst 50 % af anlæggets nyttevarmeproduktion udregnet som et rullende gennemsnit over en periode på fem år til et offentligt fjernvarmenet i form af damp eller varmt vand.
2) Fyringsanlægget er sat i drift før juni 2001, og har frem til den 1. januar 2025 haft vilkår om at overholde en emissionsgrænseværdi for NO x på 250 mg/normal m 3 ved 10 % ilt.
Stk. 2. Mellemstore fyringsanlæg (kedelanlæg), som får dispensation efter stk. 1, skal fra den 1. januar 2025 til den 1. januar 2030 overholde en emissionsgrænseværdi for NO x på 410 mg/normal m 3 ved 3 % ilt.
Dispensation fra O 2 -krav til kedler, der anvender fast biomasse som brændsel
§ 57. Tilsynsmyndigheden kan dispensere fra kravet til O 2 -indhold for kedelanlæg, der anvender fast biomasse som brændsel, jf. § 17, hvis driftslederen dokumenterer, at kedelanlægget kan overholde en emissionsgrænseværdi for dioxiner på 0,1 ng I-TEQ/normal m 3 ved 6 % ilt, og en emissionsgrænseværdi for PAH-stoffer på 0,007 mg benz[a]pyren-ækvivalenter/normal m 3 ved 6 % ilt. I så fald fastsætter tilsynsmyndigheden ud fra fabriksangivelse og eventuel typegodkendelse eller indreguleringsprøve den minimale O 2 % (volumenprocent), som kedlen må drives ved.
Stk. 2. Målinger til dokumentation for overholdelse af emissionsgrænseværdier for dioxiner og PAH-stoffer skal udføres som akkrediteret teknisk prøvning og foretages i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 3, del 1. Målerapporterne skal udfærdiges som akkrediterede prøvningsrapporter. Målelaboratoriet skal være akkrediteret til bestemmelse af de aktuelle stoffer i røggassen af DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European cooperation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Midlertidig dispensation fra emissionsgrænseværdier ved afbrydelse af gasforsyning eller knaphed på svovlfattigt brændsel
§ 58. Tilsynsmyndigheden kan, i en periode på højst seks måneder, dispensere fra pligten til at overholde emissionsgrænseværdierne for SO 2 i bilag 2 og 3 for et mellemstort fyringsanlæg, der normalt anvender svovlfattigt brændsel, når anlægget ikke kan overholde disse emissionsgrænseværdier på grund af en forsyningsafbrydelse, der skyldes alvorlig knaphed på svovlfattigt brændsel.
§ 59. Tilsynsmyndigheden kan dispensere fra pligten til at overholde emissionsgrænseværdierne i bilag 2 og 3 i tilfælde, hvor et mellemstort fyringsanlæg, der kun anvender gasformigt brændsel, undtagelsesvis må anvende andet brændsel på grund af en pludselig afbrydelse i gasforsyningen, og derfor ellers ville være nødt til at installere sekundært emissionsbegrænsende udstyr.
Stk. 2. Dispensation efter stk. 1 kan gives i en periode, der ikke må overstige ti dage, medmindre anlægget over for tilsynsmyndigheden godtgør, at en længere periode er berettiget.
Kapitel 8
Anmeldelse og registrering
Anmeldelse
§ 60. Den, der vil etablere et nyt mellemstort fyringsanlæg, skal forinden indgive en fuldstændig anmeldelse herom til tilsynsmyndigheden.
Stk. 2. Anmeldelse efter stk. 1 kan tidligst indgives, når VVM-myndigheden har truffet afgørelse om, at anlægget ikke er VVM-pligtigt efter § 21 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) eller har truffet afgørelse om VVM-tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Stk. 3. Anmeldelsen efter stk. 1 skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 1, del 1.
Stk. 4. Anlægget må ikke etableres og sættes i drift, førend tilsynsmyndigheden har meddelt anmelderen, at anlægget er registreret, jf. § 67, stk. 1.
§ 61. Senest den 1. september 2023 skal den, der driver et bestående mellemstort fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW, indgive en fuldstændig anmeldelse til tilsynsmyndigheden.
Stk. 2. Senest den 1. september 2028 skal den, der driver et bestående mellemstort fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindre end eller lig med 5 MW, indgive en fuldstændig anmeldelse til tilsynsmyndigheden.
Stk. 3. Anmeldelse efter stk. 1 og 2 skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 1, del 2.
§ 62. Den, der vil ændre et nyt mellemstort fyringsanlæg på en måde, som vil berøre de relevante emissionsgrænseværdier, skal forinden indgive en fuldstændig anmeldelse herom til tilsynsmyndigheden.
Stk. 2. Den, der efter den 1. januar 2025 vil ændre et bestående mellemstort fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW på en måde, som vil berøre de relevante emissionsgrænseværdier, skal forinden indgive en anmeldelse herom til tilsynsmyndigheden.
Stk. 3. Den, der efter den 1. januar 2030 vil ændre et bestående mellemstort fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end eller lig med 5 MW på en måde, som vil berøre de relevante emissionsgrænseværdier, skal forinden indgive en anmeldelse herom til tilsynsmyndigheden.
Stk. 4. Anmeldelse efter stk. 1-3 kan tidligst indgives, når VVM-myndigheden har truffet afgørelse om, at ændringen ikke er VVM-pligtig efter § 21 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) eller har truffet afgørelse om VVM-tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Stk. 5. Anmeldelse efter stk. 1-3 skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 1, del 3.
Stk. 6. Ændringerne må ikke foretages, førend tilsynsmyndigheden har meddelt anmelderen, at anlægget er registreret, jf. § 67, stk. 1.
§ 63. Anmeldelser efter § 60, stk. 1, § 61, stk. 1 og 2, og § 62, stk. 1-3, skal indgives via den digitale selvbetjening Byg og Miljø.
Stk. 2. Anmeldelser, der ikke indgives ved anvendelse af den digitale selvbetjening efter stk. 1, afvises, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Hvis tilsynsmyndigheden finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at anmeldelsen ikke kan indgives ved digital selvbetjening, skal tilsynsmyndigheden tilbyde, at anmeldelsen kan indgives på en anden måde end ved den digitale selvbetjening efter stk. 1.
Stk. 4. Tilsynsmyndigheden kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde undlade at afvise en anmeldelse, der ikke er indgivet ved den digitale selvbetjening efter stk. 1, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for tilsynsmyndigheden ved at modtage anmeldelsen på anden måde end digitalt.
Registrering af nye fyringsanlæg eller af ændring af nye og bestående fyringsanlæg, jf. § 60 og 62
§ 64. Tilsynsmyndigheden kvitterer for anmeldelse efter § 60, stk. 1, og § 62, stk. 1-3, inden en uge fra modtagelsen og orienterer anmelderen om, at registreringen vil blive offentliggjort via Digital Miljøadministration sammen med de oplysninger i anmeldelsen, som er nævnt i § 93, stk. 6.
§ 65. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at anmeldelsen er ufuldstændig, meddeler tilsynsmyndigheden inden tre uger fra modtagelsen anmelder, hvilke oplysninger der mangler, før anmeldelsen kan behandles, og fastsætter samtidig en frist for, hvornår de manglende oplysninger skal sendes til tilsynsmyndigheden. Modtager tilsynsmyndigheden herefter de manglende oplysninger, behandler tilsynsmyndigheden anmeldelsen efter reglerne i § 66.
§ 66. Tilsynsmyndigheden vurderer på baggrund af en fuldstændig anmeldelse efter § 60, stk. 1, og § 62, stk. 1-3,
1) om det eller de anmeldte fyringsanlæg kan opfylde kravene i kapitel 3-6,
2) om en eventuel ansøgning om dispensation efter §§ 53 og 57, skal imødekommes, og
3) om der er behov for at stille skærpede eller supplerende krav, jf. §§ 49 og 50.
§ 67. Tilsynsmyndigheden meddeler anmelderen inden en måned efter modtagelsen af en fuldstændig anmeldelse efter § 60, stk. 1, og § 62, stk. 1-3,
1) at tilsynsmyndigheden har registreret det anmeldte, og
2) at det anmeldte kan gennemføres inden for rammerne af de i anmeldelsen angivne oplysninger og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden træffer samtidig med meddelelsen om registrering efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt en ansøgning om dispensation, jf. §§ 53 og 57, kan imødekommes, samt meddeler påbud om at skærpe eller supplere kravene i forhold til bekendtgørelsen, jf. §§ 49 og 50, såfremt dette er nødvendigt, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at det anmeldte ikke kan registreres, meddeler tilsynsmyndigheden anmelderen dette inden en måned efter modtagelse af en fuldstændig anmeldelse, jf. § 60, stk. 4.
Stk. 4. Tilsynsmyndigheden kan efter omstændighederne udskyde fristen i stk. 2, hvis der er behov for meddelelse af skærpede eller supplerende krav efter §§ 49 og 50 eller dispensation efter §§ 53 og 57, dog ikke hvis disse afgørelser vedrører emissionsgrænseværdier for NO x , SO 2 og støv eller overvågning af CO. Tilsynsmyndigheden meddeler i så fald anmelderen inden udløbet af fristen i stk. 2, hvornår der kan forventes truffet afgørelse efter §§ 49, 50, 53 eller 57.
Stk. 5. Tilsynsmyndighedens påbud efter §§ 49 og 50 om at skærpe eller supplere kravene i forhold til bekendtgørelsen, jf. stk. 4, samt tilsynsmyndighedens behandling af ansøgninger om dispensation efter §§ 53 og 57, jf. stk. 4, for el-producerende mellemstore fyringsanlæg, der anvender vedvarende energikilder som brændsel, er underlagt reglerne i kapitel 3 i bekendtgørelse om kontaktpunkt og tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen.
Samtidighed af afgørelser
§ 68. Meddeler tilsynsmyndigheden påbud om skærpede eller supplerende krav, jf. §§ 49 og 50, eller dispensation, jf. §§ 53 og 57, og ansøger virksomheden samtidig med indgivelse af en fuldstændig anmeldelse om tilladelse efter § 19, stk. 1, nr. 3 eller § 28, stk. 1 eller 3 i lov om miljøbeskyttelse, skal tilsynsmyndigheden tilrettelægge sagsbehandlingen med henblik på at meddele påbud efter §§ 49 og 50, og dispensation efter §§ 53 og 57 samtidig med afgørelse om tilladelse efter § 19, stk. 1, nr. 3 eller § 28, stk. 1 eller 3, i lov om miljøbeskyttelse.
Påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejde
§ 69. Bygge- og anlægsarbejder for nye fyringsanlæg, jf. § 60, stk. 1, og ændringer af nye og bestående fyringsanlæg, jf. § 62, stk. 1-3, må ikke påbegyndes, før tilsynsmyndigheden har meddelt, at det anmeldte er registreret, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan dog give særskilt tilladelse til, at virksomheden påbegynder bygge- og anlægsarbejder, inden det anmeldte er registreret, hvis tilsynsmyndigheden har meddelt anmelderen, at der er behov for at meddele skærpede eller supplerende krav efter §§ 49 og 50 eller dispensation efter §§ 53 og 57.
Registrering af bestående fyringsanlæg, jf. § 61
§ 70. Tilsynsmyndigheden kvitterer for anmeldelse efter § 61, stk. 1 og 2, inden en uge fra modtagelsen og orienterer virksomheden om, at registreringen vil blive offentliggjort via Digital Miljøadministration sammen med de oplysninger i anmeldelsen, som er nævnt i § 93, stk. 6.
§ 71. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at anmeldelsen er ufuldstændig, meddeler tilsynsmyndigheden inden tre uger fra modtagelsen, hvilke oplysninger der mangler, før anmeldelsen kan behandles, og fastsætter samtidig en frist for, hvornår de manglende oplysninger skal sendes til tilsynsmyndigheden. Modtager tilsynsmyndigheden herefter de manglende oplysninger, behandler tilsynsmyndigheden anmeldelsen efter reglerne i § 72.
§ 72. Tilsynsmyndigheden vurderer på grundlag af en fuldstændig anmeldelse efter § 61,
1) om fyringsanlægget vil kunne opfylde kravene i kapitel 3-6 fra hhv. den 1. januar 2025 og den 1. januar 2030,
2) om en eventuel ansøgning om dispensation, jf. §§ 53-57 kan imødekommes og
3) om der er behov for at stille skærpede eller supplerende krav af hensyn til omgivelserne, jf. §§ 49 og 50.
§ 73. Senest den 1. januar 2024 meddeler tilsynsmyndigheden anmelderen af bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW, som er anmeldt efter § 61, stk. 1,
1) at tilsynsmyndigheden har registreret det anmeldte, og
2) at det anmeldte kan drives inden for rammerne af de i anmeldelsen angivne oplysninger og i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse fra den 1. januar 2025.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden træffer samtidig med meddelelsen om registrering efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt en ansøgning om dispensation, jf. §§ 53-57, kan imødekommes, samt meddeler påbud med skærpede eller supplerende krav, jf. §§ 49 og 50, såfremt dette er nødvendigt, dog senest den 30. juni 2024 i de tilfælde, der er nævnt i § 50, stk. 2.
Stk. 3. Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at det anmeldte ikke kan registreres, meddeler tilsynsmyndigheden anmelderen dette inden en måned efter modtagelse af en fuldstændig anmeldelse.
Stk. 4. Samtidig med meddelelsen om registrering efter stk. 1, oplyser tilsynsmyndigheden anmelderen om, hvilke af virksomhedens godkendelser, eller vilkår i godkendelser, der bortfalder fra 1. januar 2025, jf. § 100, stk. 1 og 3, § 102, stk. 1, og § 104, stk. 1.
Stk. 5. Efter den 1. januar 2025 må bestående mellemstore fyringsanlæg omfattet af stk. 1 ikke drives, uden at tilsynsmyndigheden har registreret anlæggene, jf. stk. 3.
§ 74. Senest den 1. januar 2029 meddeler tilsynsmyndigheden anmelderen af bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end eller lig med 5 MW, som er anmeldt efter § 61, stk. 2,
1) at tilsynsmyndigheden har registreret det anmeldte, og
2) at det anmeldte kan drives inden for rammerne af de i anmeldelsen angivne oplysninger og i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse fra den 1. januar 2030.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden træffer samtidig med meddelelsen om registrering efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt en ansøgning om dispensation, jf. §§ 53 og 57, kan imødekommes, samt meddeler påbud med skærpede eller supplerende krav, jf. §§ 49 og 50, såfremt dette er nødvendigt.
Stk. 3. Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at det anmeldte ikke kan registreres, meddeler tilsynsmyndigheden anmelderen dette senest en måned efter modtagelse af en fuldstændig anmeldelse.
Stk. 4. Samtidig med meddelelsen om registrering efter stk. 1, oplyser tilsynsmyndigheden anmelderen om, hvilke af virksomhedens godkendelser, eller vilkår i godkendelser eller eventuelle påbud efter lovens § 42, der bortfalder fra den 1. januar 2030, jf. § 100, stk. 2 og 3, § 101, § 102, stk. 2, § 103, § 104, stk. 2, og § 105.
Stk. 5. Efter den 1. januar 2030 må bestående mellemstore fyringsanlæg omfattet af stk. 1 ikke drives, uden at tilsynsmyndigheden har registreret anlægget, jf. stk. 3.
Driftslederens opbevaring af meddelelse om registrering mv.
§ 75. Driftslederen skal opbevare tilsynsmyndighedens meddelelser om registrering, jf. § 67, stk. 1, § 73, stk. 1, og § 74, stk. 1, afgørelser om skærpede eller supplerende krav eller dispensationer, jf. §§ 49, 50 og 53-57, og relaterede oplysninger.
Tilsynsmyndighedens indberetning af fuldstændig anmeldelse og meddelelse om registrering mv.
§ 76. Tilsynsmyndigheden har pligt til ved anvendelse af den digitale selvbetjening Digital Miljøadministration at indberette, hvornår der foreligger en fuldstændig anmeldelse, og hvornår anmeldelsen er registreret efter § 67, stk. 1, § 73, stk. 1, og § 74, stk. 1, eller meddelelser om, at det anmeldte ikke kan registreres, jf. § 67, stk. 3, § 73, stk. 3, og § 74, stk. 3.
Tilsynsmyndighedens afmelding af godkendelser i Digital Miljøadministration
§ 77. Tilsynsmyndigheden har pligt til snarest efter den 1. januar 2025, dog senest den 1. april 2025, at fjerne godkendelser af virksomheder, som er omfattet af listepunkt G 201 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og som udelukkende omfatter bestående mellemstore fyringsanlæg, der hver især har en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 5 MW, fra Digital Miljøadministration.
§ 78. Tilsynsmyndigheden har pligt til snarest efter den 1. januar 2030, dog senest den 1. april 2030, at fjerne følgende afgørelser fra Digital Miljøadministration:
1) Godkendelser af virksomheder, som er omfattet af listepunkt G 201 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og som udelukkende omfatter bestående mellemstore fyringsanlæg, der hver især har en nominel indfyret termisk effekt på mindre end eller lig med 5 MW.
2) Godkendelser af virksomheder, som er omfattet af listepunkt G 201 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og som omfatter flere bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på både mindre end eller lig med 5 MW og mere end 5 MW.
3) Godkendelser af virksomheder, som er omfattet af listepunkt G 202 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
Kapitel 9
Særligt om listevirksomheder
Nye mellemstore fyringsanlæg på listevirksomhed
§ 79. Ved ansøgning om godkendelse efter lovens § 33 til at etablere et nyt mellemstort fyringsanlæg, som er omfattet af § 2, stk. 2, skal ansøgningen suppleres med de oplysninger, der fremgår af bilag 1, del 1.
§ 80. Godkendelsesmyndigheden indleder godkendelsesproceduren inden en måned efter, at ansøgeren har fremsendt de nødvendige oplysninger, jf. bilag 3 eller 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og denne bekendtgørelses bilag 1, del 1.
Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden meddeler skriftligt ansøger inden udløbet af fristen i stk. 1, at
1) godkendelsesproceduren er indledt og
2) at de af ansøgningens oplysninger, der er nævnt i § 93, stk. 6, samt afgørelsen om godkendelse vil blive offentliggjort via Digital Miljøadministration.
§ 81. Godkendelsesmyndigheden må ikke meddele godkendelse, medmindre den vurderer, at fyringsanlægget kan opfylde kravene i kapitel 3, 4 og 6. Godkendelsesmyndigheden kan dog i forbindelse med godkendelsen fastsætte vilkår, der
1) dispenserer fra iltkrav i røggassen, jf. § 57,
2) skærper emissionsgrænseværdierne, hvis det er nødvendigt for at kunne opfylde kravet om bedste tilgængelige teknik, jf. §§ 19 og 25 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og
3) skærper eller supplerer drifts- og indretningskravene i de tilfælde, der er nævnt i § 41, stk. 2, og §§ 49 og 50.
Bestående mellemstore fyringsanlæg på listevirksomhed
§ 82. Senest den 1. september 2023 skal den, der driver et bestående mellemstort fyringsanlæg omfattet af § 2, stk. 2, med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW, fremsende de oplysninger, der fremgår af bilag 1, del 2, til tilsynsmyndigheden.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden vurderer på baggrund af oplysningerne
1) om fyringsanlægget kan opfylde kravene i kapitel 3, 4 og 6,
2) om en ansøgning om dispensation fra emissionsgrænseværdierne kan imødekommes, jf. §§ 54-57,
3) om der skal fastsættes skærpede emissionsgrænseværdier, hvis det er nødvendigt for at kunne opfylde kravet om bedste tilgængelige teknik, jf. § 25, jf. § 50, og § 35 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og
4) om der skal fastsættes skærpede eller supplerende vilkår i forhold til drifts- og indretningskravene i de tilfælde, der er nævnt i § 41, stk. 2, og §§ 49 og 50.
Stk. 3. Senest 1. januar 2024 meddeles en eventuel afgørelse med hjemmel i lovens § 41 om dispensation og/eller skærpede eller supplerende krav, jf. stk. 2, nr. 2-4, dog senest den 30. juni 2024 i de tilfælde, der er nævnt i § 50, stk. 2. Samtidig underrettes virksomheden om, at de oplysninger, der er nævnt i § 93, stk. 6, samt en eventuel afgørelse efter § 41 vil blive offentliggjort via Digital Miljøadministration.
§ 83. Senest den 1. september 2028 skal den, der driver et bestående mellemstort fyringsanlæg omfattet af § 2, stk. 2, med en nominel indfyret termisk effekt på mindre end eller lig med 5 MW, fremsende de oplysninger, der fremgår af bilag 1, del 2, til tilsynsmyndigheden.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden vurderer på baggrund af oplysningerne
1) om fyringsanlægget kan opfylde kravene i kapitel 3, 4 og 6,
2) om en ansøgning om dispensation fra emissionsgrænseværdierne kan imødekommes, jf. § 57,
3) om der skal fastsættes skærpede emissionsgrænseværdier, hvis det er nødvendigt for at kunne opfylde kravet om bedste tilgængelige teknik, jf. § 25, jf. § 50, og § 35 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og
4) om der skal fastsættes skærpede eller supplerende vilkår i forhold til drifts- og indretningskravene i de tilfælde, der er nævnt i § 41, stk. 2, og §§ 49 og 50.
Stk. 3. Senest den 1. januar 2029 meddeles en eventuel afgørelse med hjemmel i lovens § 41 om dispensation og/eller skærpede eller supplerende krav, jf. stk. 2, nr. 2-4. Samtidig underrettes virksomheden om, at de oplysninger, der er nævnt i § 93, stk. 6, samt en eventuel afgørelse efter § 41 vil blive offentliggjort via Digital Miljøadministration.
Ændringer af nye og bestående mellemstore fyringsanlæg på listevirksomhed
§ 84. Den, der vil ændre et nyt mellemstort fyringsanlæg omfattet af § 2, stk. 2, på en måde, som vil berøre de relevante emissionsgrænseværdier, skal forinden underrette godkendelsesmyndigheden om de påtænkte ændringer.
Stk. 2. Den, der efter den 1. januar 2025 vil ændre et bestående mellemstort fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW omfattet af § 2, stk. 2, på en måde, som vil berøre de relevante emissionsgrænseværdier, skal forinden underrette godkendelsesmyndigheden om de påtænkte ændringer.
Stk. 3. Den, der efter den 1. januar 2030 vil ændre et bestående mellemstort fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end eller lig med 5 MW omfattet af § 2, stk. 2, på en måde, som vil berøre de relevante emissionsgrænseværdier, skal forinden underrette godkendelsesmyndigheden om de påtænkte ændringer.
Stk. 4. Underretninger efter stk. 1-3 skal omfatte de oplysninger, der fremgår af bilag 1, del 3.
§ 85. Godkendelsesmyndigheden vurderer på baggrund af underretningen, om ændringen skal godkendes, jf. lovens § 33.
Stk. 2. Senest 1 måned efter modtagelse af underretning efter § 84 meddeler godkendelsesmyndigheden ansøgeren, at de af underretningens oplysninger, der er nævnt i § 93, stk. 6, og afgørelsen om godkendelse vil blive offentliggjort via Digital Miljøadministration.
§ 86. Godkendelsesmyndigheden kan i forbindelse med godkendelse af ændringer af nye eller bestående mellemstore fyringsanlæg
1) dispensere fra iltkrav i røggassen, jf. § 57,
2) om nødvendigt fastsætte skærpede emissionsgrænseværdier med henblik på opfyldelse af kravet om bedste tilgængelige teknik, jf. §§ 19 og 25 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og
3) fastsætte skærpede eller supplerende vilkår i forhold til drifts- og indretningskravene i de tilfælde, der er nævnt i § 41, stk. 2, og §§ 49 og 50.
Digital indsendelse af oplysninger
§ 87. Den digitale selvbetjening Byg og Miljø skal anvendes ved indgivelse af oplysninger, jf. §§ 82 og 83, og ved underretning, jf. § 84.
Stk. 2. Oplysninger, der ikke indgives ved anvendelse af den digitale selvbetjening efter stk. 1, afvises, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Hvis tilsynsmyndigheden eller godkendelsesmyndigheden finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at oplysningerne ikke kan indgives ved digital selvbetjening, skal tilsynsmyndigheden eller godkendelsesmyndigheden tilbyde, at oplysningerne kan indgives på en anden måde end ved den digitale selvbetjening efter stk. 1.
Stk. 4. Tilsynsmyndigheden eller godkendelsesmyndigheden kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde undlade at afvise oplysninger, der ikke er indgivet ved den digitale selvbetjening efter stk. 1, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for tilsynsmyndigheden eller godkendelsesmyndigheden ved at modtage anmeldelsen på anden måde end digitalt.
Driftslederens opbevaring af afgørelser
§ 88. Driftslederen skal opbevare tilsyns- og godkendelsesmyndighedens afgørelser om godkendelser, herunder eventuelle afgørelser om skærpede eller supplerende krav eller dispensationer, jf. §§ 81, 82, 83 og 86, og relaterede oplysninger.
Kapitel 10
Regler om kommunal anvisning af eget træaffald
§ 89. Trævareforarbejdende virksomheder kan forbrænde eget træaffald, jf. § 4, nr. 27, på egne mellemstore fyringsanlæg uden at følge den kommunale anvisning efter bekendtgørelse om affald. Dette fritager dog ikke trævareforarbejdende virksomheder fra at overholde reglerne i denne bekendtgørelse.
Kapitel 11
Enkeltpersoners anmodning om oplysninger
§ 90. Tilsynsmyndigheden anmoder driftslederen om de data og oplysninger, der er opregnet i § 46, stk. 1, nr. 1-6, hvis enkeltpersoner har anmodet tilsynsmyndigheden om adgang til disse data og oplysninger.
Stk. 2. Driftslederen stiller hurtigst muligt data og oplysningerne, der er opregnet i § 46, stk. 1, nr. 1-6, til rådighed for tilsynsmyndigheden, når tilsynsmyndigheden har anmodet driftslederen herom efter stk. 1.
Kapitel 12
Tilsynsmyndighedens underretning af Miljøstyrelsen
§ 91. Kommunalbestyrelsen underretter Miljøstyrelsen om dispensationer for emissionsgrænseværdier efter §§ 58 og 59.
Stk. 2. Underretningen skal være Miljøstyrelsen i hænde senest fem hverdage efter dispensationen er givet.
Stk. 3. Underretningen skal indeholde følgende oplysninger:
1) Bestemmelsen, som dispensationen er givet efter.
2) Navn og adresse for virksomheden, hvor fyringsanlægget er beliggende.
3) Anlægstype, CVR-nr., P-nummer, anlægsstørrelse (MW) og normal anvendt brændselstype for fyringsanlægget.
4) Perioden, som dispensationen gælder for.
5) Begrundelse for dispensationen.
§ 92. Kommunalbestyrelsen sender efter anmodning fra Miljøstyrelsen de oplysninger, som er nødvendige for, at Danmark kan opfylde sin forpligtigelse til rapportering til EU om gennemførelse af direktivet på dette område, herunder om:
1) Årlige emissioner af SO 2 , NO x og støv inddelt efter anlæggets art, brændstoftype og kapacitetsklasse.
2) Eventuelle håndhævelsesforanstaltninger.
3) Foranstaltninger truffet med henblik på at verificere, at driften af mellemstore fyringsanlæg er i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav.
4) Øvrige kvalitative og kvantitative oplysninger om gennemførelse af bekendtgørelsens regler.
5) Årlige emissioner af CO og tilgængelige oplysninger om CO-koncentrationen i emissioner fra mellemstore fyringsanlæg inddelt efter brændstoftype og kapacitetsklasse.
Kapitel 13
Offentliggørelse af data via Digital Miljøadministration
§ 93. Tilsynsmyndigheden offentliggør følgende meddelelser om registrering, oplysninger og afgørelser:
1) Meddelelse om registrering, jf. § 67, stk. 1, § 73, stk. 1 og § 74, stk. 1.
2) Oplysninger, jf. stk. 6.
3) Afgørelse om skærpede krav, jf. § 49.
4) Afgørelse om supplerende krav, jf. § 50.
5) Dispensationer, jf. §§ 54-57.
Stk. 2. Offentliggørelsen, jf. stk. 1, sker via Digital Miljøadministration samtidig med, at meddelelse om registrering i stk. 1, punkt 1 og afgørelser listet i stk. 1, punkt 3-5 sendes til driftslederen.
Stk. 3. For mellemstore fyringsanlæg omfattet af § 2, stk. 2, offentliggør tilsyns- og godkendelsesmyndigheden følgende oplysninger og afgørelser:
1) Oplysninger, jf. stk. 6.
2) Afgørelse om skærpede krav, jf. § 49.
3) Afgørelse om supplerende krav, jf. § 50.
4) Dispensationer, jf. §§ 54-57.
5) Afgørelse om skærpede emissionsgrænseværdier, jf. § 81, nr. 2, § 82, stk. 2, nr. 3, og § 83, stk. 2, nr. 3.
Stk. 4. Offentliggørelsen, jf. stk. 3, sker via Digital Miljøadministration samtidig med, at afgørelser listet i stk. 3, punkt 1-4 sendes til driftslederen.
Stk. 5. Hvis der for et mellemstort fyringsanlæg omfattet af § 2, stk. 2, hverken træffes afgørelser om skærpede eller supplerende krav eller om dispensationer, så offentliggør tilsyns- og godkendelsesmyndigheden oplysningerne i stk. 6 via Digital Miljøadministration:
1) Enten samtidig med meddelelse af miljøgodkendelse af et nyt mellemstort fyringsanlæg, eller, såfremt der træffes afgørelse om ikke-godkendelsespligt, samtidig med at VVM-myndigheden meddeler afgørelse om, at anlægget ikke er VVM-pligtigt efter § 21 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) eller meddeler afgørelse om VVM-tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
2) Enten samtidig med meddelelse af miljøgodkendelse af ændring af et nyt eller bestående mellemstort fyringsanlæg, eller, såfremt der træffes afgørelse om ikke-godkendelsespligt, samtidig med at VVM-myndigheden meddeler afgørelse om, at anlægget ikke er VVM-pligtigt efter § 21 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) eller meddeler afgørelse om VVM-tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
3) Senest den 1. januar 2024, hvis der er tale om et mellemstort fyringsanlæg omfattet af § 82, stk. 1.
4) Senest den 1. januar 2029, hvis der er tale om et mellemstort fyringsanlæg omfattet af § 83, stk. 1.
Stk. 6. Tilsyns- eller godkendelsesmyndigheden offentliggør følgende oplysninger:
1) Det mellemstore fyringsanlægs nominelle indfyrede termiske effekt i MW.
2) Det mellemstore fyringsanlægs type fordelt på typerne dieselmotor, gasturbine, dual-fuel-motor, anden motor eller andet mellemstort fyringsanlæg.
3) Type og andel af benyttede brændsler i overensstemmelse med de brændselskategorier, der er fastsat i bilag 2 og 3.
4) Dato, hvor det mellemstore fyringsanlæg er sat i drift, eller, i tilfælde hvor den præcise idriftsættelsesdato er ukendt, dokumentation for, at anlægget blev sat i drift inden den 20. december 2018.
5) En af følgende oplysninger:
a) Virksomhedens listepunkt, hvis det mellemstore fyringsanlæg er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en virksomhed omfattet af bilag 1 eller 2 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
b) Listepunkt 1.1 a eller 1.1 b i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, hvis det mellemstore fyringsanlæg udgør en del af en virksomhed omfattet af disse listepunkter.
c) NACE-kode for øvrige mellemstore fyringsanlæg.
6) Det mellemstore fyringsanlægs forventede antal årlige driftstimer, og den gennemsnitlige belastning ved brug.
7) Erklæring underskrevet af driftslederen om, at det mellemstore fyringsanlæg ikke vil blive drevet i mere end det antal timer, der er omhandlet i §§ 10-12, hvis muligheden for undtagelse i henhold til disse anvendes.
8) Virksomhedens navn og hjemsted, og for stationære mellemstore fyringsanlæg den adresse, hvor anlægget er beliggende.
Stk. 7. Tilsyns- eller godkendelsesmyndigheden offentliggør, hvis afgørelse om skærpede eller supplerende krav, afgørelser om skærpede emissionsgrænseværdier eller dispensationer er påklaget. Når der efterfølgende er truffet endelig administrativ afgørelse, offentliggør tilsyns- eller godkendelsesmyndigheden resultatet heraf.
Stk. 8. Offentliggørelsen, jf. stk. 1-6, sker med undtagelse af de oplysninger, der vil kunne undtages fra aktindsigt efter reglerne i lov om aktindsigt i miljøoplysninger.
Stk. 9. Når tilsynsmyndigheden offentliggør oplysninger efter stk. 1-6, skal det tillige oplyses, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de øvrige oplysninger, som tilsynsmyndigheden er i besiddelse af, med de begrænsninger, der følger af lov om aktindsigt i miljøoplysninger.
§ 94. Tilsynsmyndigheden oplyser Miljøstyrelsen om det samlede beløb for brugerbetaling for behandling af anmeldelser, jf. kapitel 8, og ansøgninger mv., jf. kapitel 9, efter enten hver behandling eller årligt senest den 1. april for det forudgående kalenderår.
Stk. 2. Afgivelse af oplysninger om brugerbetaling skal ske digitalt via Digital Miljøadministration.
Kapitel 14
Tilsynsmyndighed og tilsyn
§ 95. Kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed, jf. lovens § 65, og påser, at reglerne i denne bekendtgørelse overholdes.
Stk. 2. Miljøstyrelsen er dog tilsynsmyndighed for mellemstore fyringsanlæg på virksomheder, hvor Miljøstyrelsen er godkendelsesmyndighed.
§ 96. Tilsynsmyndigheden påser senest den 1. oktober 2023, at bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW er anmeldt, jf. § 61, stk. 1.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden påser senest den 1. oktober 2028, at bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end eller lig med 5 MW er anmeldt, jf. § 61, stk. 2.
Kapitel 15
Klage
§ 97. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter bestemmelserne i lovens kapitel 11.
Stk. 2. Tilsynsmyndighedens midlertidige dispensationer fra emissionsgrænseværdien for SO 2 ved alvorlig knaphed på svovlfattigt brændsel, jf. § 58, og fra overholdelse af emissionsgrænseværdier ved pludselig afbrydelse af gasforsyningen, jf. § 59, kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Kapitel 16
Strafbestemmelser
§ 98. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
1) undlader at indgive anmeldelse efter §§ 60-62,
2) undlader at indsende oplysninger, jf. §§ 82 og 84,
3) etablerer og sætter et mellemstort fyringsanlæg i drift, førend tilsynsmyndigheden har meddelt, at anlægget er registreret, jf. § 60, stk. 4, § 62, stk. 6, § 73, stk. 5, og § 74, stk. 5,
4) påbegynder bygge- og anlægsarbejder i strid med § 69,
5) overtræder emissionsgrænseværdierne, jf. §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 3 og 6, § 12, § 13, § 54, stk. 2, § 55, stk. 2, og § 56, stk. 2, og emissionsgrænseværdier beregnet efter § 9,
6) undlader at indrette målested, jf. § 19,
7) overtræder kravene om måling og regulering af O 2 -indholdet i røggassen, jf. § 15,
8) undlader at kvalitetssikre måle- og registreringsudstyr for O 2 , jf. § 16,
9) overtræder minimumkrav til iltindhold i røggassen, jf. §§ 17 og 18 med de eventuelle dispensationer, der måtte være truffet afgørelse om efter § 57,
10) undlader at gennemføre egenkontrol efter §§ 20-28, 31 og 32,
11) undlader at forsyne fyringsanlæg med AMS-udstyr efter § 29,
12) undlader at kvalitetssikre AMS-udstyr og undlader at underrette tilsynsmyndigheden om kvalitetssikringen, jf. § 30,
13) undlader at registrere oplysninger om sekundært emissionsbegrænsende udstyr efter § 33,
14) undlader at træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre overholdelse af emissionsgrænseværdier, jf. § 34,
15) undlader at underrette tilsynsmyndighederne skriftligt om manglende overholdelse, jf. § 35,
16) overtræder støjgrænser, jf. § 36, stk. 1 og 2, med de eventuelle afgørelser om skærpelser og dispensationer, der måtte være truffet afgørelse om efter §§ 49 og 53,
17) overtræder kravene til indretning og drift, jf. §§ 40-45, med de eventuelle afgørelser om skærpelse og supplerende krav, der måtte være truffet afgørelse om efter §§ 49 og 50,
18) undlader at føre driftsjournal efter § 46,
19) overtræder kravene i forbindelse med driftsophør i § 47 eller
20) undlader at stille oplysninger til rådighed efter § 90, stk. 2.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor, eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Kapitel 17
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 99. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1535 af 9. december 2019 om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg ophæves.
Stk. 3. Verserende sager om anmeldelse eller ansøgning om nye mellemstore fyringsanlæg eller ændringer af nye mellemstore fyringsanlæg færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse.
§ 100. Godkendelser af mellemstore fyringsanlæg, som er omfattet af punkt G 201 på bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og som udelukkende omfatter bestående mellemstore fyringsanlæg, der hver især har en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW, bevarer deres gyldighed indtil den 1. januar 2025, hvorefter de bortfalder.
Stk. 2. Godkendelser af mellemstore fyringsanlæg, som er omfattet af punkt G 201 på bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og som udelukkende omfatter bestående mellemstore fyringsanlæg, der hver især er mindre end eller lig med 5 MW, bevarer deres gyldighed indtil den 1. januar 2030, hvorefter de bortfalder.
Stk. 3. Hvis godkendelser af mellemstore fyringsanlæg, som er omfattet af punkt G 201 på bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, omfatter flere bestående fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindre end eller lig med 5 MW og mere end 5 MW, bortfalder de vilkår, der regulerer det bestående fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW den 1. januar 2025, bortset fra vilkår om støj og afkasthøjder. De resterende vilkår i godkendelsen bortfalder den 1. januar 2030.
§ 101. Godkendelser af bestående mellemstore fyringsanlæg, som er omfattet af punkt G 202 på bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, bevarer deres gyldighed indtil den 1. januar 2030, hvorefter de bortfalder.
§ 102. Vilkår om emissionsgrænseværdier og den dertil knyttede egenkontrol for emissioner til luften i gældende godkendelser af virksomheder, som er omfattet af listepunkt E207 eller 6.4 b) ii -9 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, som regulerer bestående indirekte fyrede tørrerier og dampkedler med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW, bortfalder den 1. januar 2025.
Stk. 2. Vilkår om emissionsgrænseværdier og den dertil knyttede egenkontrol for emissioner til luften i gældende godkendelser af virksomheder, som er omfattet af listepunkt E 207 eller 6.4 b) ii -9 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, som regulerer bestående indirekte fyrede tørrerier og dampkedler med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end eller lig med 5 MW, bortfalder den 1. januar 2030.
§ 103. Hvis en godkendelse af en virksomhed omfattet af bilag 1 eller 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed indeholder vilkår om emissionsgrænseværdier og egenkontrol for bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 5 MW, som ikke i sig selv er godkendelsespligtig, bortfalder disse vilkår den 1. januar 2030.
§ 104. Vilkår om emissionsgrænseværdier og den dertil knyttede egenkontrol for emissioner til luften i gældende godkendelser af virksomheder, som er omfattet af listepunkt 1.1 a eller 1.1 b i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og som regulerer bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW og mindre end 50 MW, bortfalder den 1. januar 2025.
Stk. 2. Vilkår om emissionsgrænseværdier og den dertil knyttede egenkontrol for emissioner til luften i gældende godkendelser af virksomheder, som er omfattet af listepunkt 1.1 a eller 1.1 b i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og som regulerer bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end eller lig med 5 MW, bortfalder den 1. januar 2030.
§ 105. Gældende afgørelser om påbud efter lovens § 42 meddelt til kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 5 MW om støjgrænseværdier, afkasthøjder og emissionsgrænseværdier til luften, bortfalder den 1. januar 2030, hvis der er tale om kedelanlæg, der anvender naturgas, LPG, gasolie, dieselolie, vegetabilsk olie, fuelolie, orimulsion eller forgasningsgas, der ikke stammer fra forgasning af biomasseaffald, som brændsel.
Miljøministeriet, den 27. november 2023
Magnus Heunicke
/ Christian Bruhn Rieper
Bilag 1
Oplysninger om mellemstore fyringsanlæg, som skal indgives, jf. § 60, stk. 3, § 61, stk. 3, § 62, stk. 5, § 79, § 82, stk. 1, § 83, stk. 1, og § 84, stk. 4
Del 1
Oplysninger om nye mellemstore fyringsanlæg, jf. §§ 60, stk. 3, og 79
A: Stamoplysninger
Ansøger og ejerforhold
1) Ansøgers navn, adresse, telefon nr. og e-mail.
2) Virksomhedens navn, adresse og CVR- og P-nummer.
3) Navn, adresse og e-mail på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren. Dette skal dog ikke oplyses for flytbare fyringsanlæg.
4) Virksomhedens kontaktperson: navn, adresse, telefonnummer og e-mail.
5) En af følgende oplysninger:
a) Virksomhedens listepunkt, hvis det mellemstore fyringsanlæg er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en virksomhed omfattet af bilag 1 eller 2 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
b) Listepunkt 1.1 a eller 1.1 b i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, hvis det mellemstore fyringsanlæg udgør en del af en virksomhed omfattet af disse listepunkter.
c) NACE-kode for øvrige mellemstore fyringsanlæg.
Kort beskrivelse af det anmeldte projekt
6) Angiv om det drejer sig om:
a) Ny motor.
b) Ny gasturbine.
c) Nyt kedelanlæg.
7) Angiv andre forureningsmæssige aktiviteter på virksomheden.
8) Oplysning om, hvorvidt det anmeldte kræver bygnings- eller anlægsmæssige udvidelser og/eller ændringer.
9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder.
Virksomhedens placering og indretning
10) Oversigtsplan i passende målestok og format med angivelse af virksomhedens placering i forhold til tilstødende og omliggende grunde. Planen forsynes med en nordpil.
11) Oversigtstegning/er, der i relevant omfang viser følgende:
a) Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.
b) Placering af produktionsanlæg, lagerlokaler og eventuelle udendørs aktiviteter.
c) Interne transportveje og tilkørsler til ejendommen.
d) Placering af støj- og vibrationskilder.
e) Placering af skorstene og andre luftafkast.
f) Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og arealer med tæt belægning.
g) Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder overjordiske såvel som nedgravede tanke til olie- og kemikalier samt rørføring.
Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.
B: Oplysning og vurdering af virksomhedens aktiviteter og deres forurening samt forureningsbegrænsende foranstaltninger for disse
Råvarer og affald
12) Angiv art, forbrug og oplag af råvarer og væsentlige hjælpestoffer samt oplysninger om, hvorvidt aflæsning og håndtering af evt. faste brændsler sker indendørs, i inddækket aftipningsgrube og/eller udendørs.
13) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald.
14) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres og opbevares på virksomheden og mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.
Jord og grundvand
15) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med henholdsvis håndtering og transport af forurenende stoffer, oplagspladser for fast og flydende affald samt nedgravede rør, tanke og beholdere. For arealer med de nævnte aktiviteter skal typen af belægning oplyses.
Virksomhedens driftstid og støjende aktiviteter
16) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder (inkl. lavfrekvent støj og infralyd), herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.
C: Oplysninger om det enkelte mellemstore fyringsanlæg
Nye motorer
17) Motorens nominelle indfyrede termiske effekt i MW.
18) Motorens type (dieselmotor, dual-fuel motor eller anden motor).
19) Typen og andel af benyttede brændsler (gasolie, andet flydende brændsel, naturgas, biogas, anden gasformig brændsel).
20) Dato, hvor motoren forventes sat i drift.
21) Motorens forventede årlige antal driftstimer og den gennemsnitlige belastning ved brug.
22) Oplysninger om, hvilke andre nye mellemstore fyringsanlæg motoren deler skorsten med eller kunne dele skorsten med, jf. § 1, stk. 2.
23) Oplysninger om motoren finder anvendelse som nødanlæg.
24) Hvis motoren finder anvendelse som nødanlæg vedlægges erklæring underskrevet af driftslederen om, at motoren ikke vil blive drevet i mere end 500 timer om året som et rullende gennemsnit over tre år.
Nye gasturbiner
25) Gasturbines nominelle indfyrede termiske effekt i MW.
26) Gasturbines type (gasturbiner).
27) Typen og andel af benyttede brændsler (gasolie, andet flydende brændsel, naturgas, biogas, anden gasformig brændsel).
28) Dato, hvor gasturbinen forventes sat i drift.
29) Gasturbines forventede årlige antal driftstimer og den gennemsnitlige belastning ved brug.
30) Oplysninger om, hvilke andre nye mellemstore fyringsanlæg gasturbinen deler skorsten med eller kunne dele skorsten med.
31) Oplysninger om gasturbinen finder anvendelse som nødanlæg.
32) Hvis gasturbinen finder anvendelse som nødanlæg vedlægges erklæring underskrevet af driftslederen om, at gasturbinen ikke vil blive drevet i mere end 500 timer om året som et rullende gennemsnit over tre år.
Nye kedelanlæg
33) Fyringsanlæggets nominelle indfyrede termiske effekt i MW.
34) Fyringsanlæggets type (andet mellemstort fyringsanlæg).
35) Typen og andel af benyttede brændsler (fast træbiomasse, halm, anden fast biomasse, andet fast brændsel, gasolie, andet flydende brændsel, naturgas, biogas, koksværksgas, højovnsgas, anden gasformig brændsel).
36) Dato, hvor fyringsanlægget forventes sat i drift.
37) Fyringsanlæggets forventede årlige antal driftstimer og den gennemsnitlige belastning ved brug.
38) Oplysninger om, hvilke andre nye mellemstore fyringsanlæg anlægget deler skorsten med eller kunne dele skorsten med.
39) Oplysninger om kedlen finder anvendelse som nødanlæg.
40) Hvis kedlen finder anvendelse som nødanlæg vedlægges erklæring underskrevet af driftslederen om, at kedlen ikke vil blive drevet i mere end 500 timer om året som et rullende gennemsnit over tre år.
D: Begrænsning af virksomhedens samlede forureningsbidrag til luften
41) Vedlæg beregning af afkasthøjder for hvert enkelt relevant afkast efter de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder, således at virksomhedens samlede bidrag til tilstedeværelse af forurenende stoffer uden for virksomhedens skel overholder B-værdier i bilag 7, og at virksomhedens samlede bidrag til tilstedeværelse af lugtstoffer overholder relevante lugtgrænseværdier, jf. lugtvejledningen.
E: Oplysninger der indgives ved ansøgning om dispensation efter § 53 om støjgrænseværdier eller § 57 om iltkrav
42) Redegørelse for hvad der søges dispensation til og fra, herunder en begrundelse for den søgte dispensation.
Del 2
Oplysninger om bestående mellemstore fyringsanlæg, jf. § 61, stk. 3, § 82, stk. 1, og § 83, stk. 1
Bestående mellemstore fyringsanlæg som skal indsende oplysninger, jf. § 82, stk. 1, eller § 83, stk. 1, kan undlade at indsende de oplysninger, der er mærket med *.
A: Stamoplysninger
Ansøger og ejerforhold
1) Ansøgers navn, adresse, telefon nr. og e-mail.
2) Virksomhedens navn, adresse og CVR- og P-nummer.
3) Navn, adresse og e-mail på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren. Dette skal dog ikke oplyses for flytbare fyringsanlæg.
4) Virksomhedens kontaktperson: navn, adresse, telefonnummer og e-mail.
5) En af følgende oplysninger:
a) Virksomhedens listepunkt, hvis det mellemstore fyringsanlæg er teknisk og forureningsmæssigt for-bundet med en virksomhed omfattet af bilag 1 eller 2 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksom-hed.
b) Listepunkt 1.1 a eller 1.1 b i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, hvis det mellemstore fyringsanlæg udgør en del af en virksomhed omfattet af disse listepunkter.
c) NACE-kode for øvrige mellemstore fyringsanlæg.
Kort beskrivelse af det anmeldte projekt
6) Angiv om det drejer sig om:
a) Bestående motor.
b) Bestående gasturbine.
c) Bestående kedelanlæg.
7) *Angiv andre forureningsmæssige aktiviteter på virksomheden.
Virksomhedens placering og indretning
21
8) * Oversigtsplan i passende målestok og format med angivelse af virksomhedens placering i forhold til tilstødende og omliggende grunde. Planen forsynes med en nordpil.
9) * Oversigtstegning/er, der i relevant omfang viser følgende:
a) Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.
b) Placering af produktionsanlæg, lagerlokaler og eventuelle udendørs aktiviteter.
c) Interne transportveje og tilkørsler til ejendommen.
d) Placering af støj- og vibrationskilder.
e) Placering af skorstene og andre luftafkast.
f) Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og arealer med tæt belægning.
g) Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder overjordiske såvel som nedgravede tanke til olie- og kemikalier samt rørføring.
Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.
B: Oplysning og vurdering af virksomhedens aktiviteter og deres forurening samt forureningsbe-grænsende foranstaltninger for disse
Råvarer og affald
10) *Angiv art, forbrug og oplag af råvarer og væsentlige hjælpestoffer samt oplysninger om, hvorvidt aflæsning og håndtering af evt. faste brændsler sker indendørs, i inddækket aftipningsgrube og/eller udendørs.
11) *Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald.
12) *Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres og opbevares på virksomheden og mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.
Jord og grundvand
13) *Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med henholdsvis håndtering og transport af forurenende stoffer, oplagspladser for fast og flydende affald samt nedgravede rør, tanke og beholdere. For arealer med de nævnte aktiviteter skal typen af belægning oplyses.
Virksomhedens driftstid og støjende aktiviteter
14) *Beskrivelse af støj- og vibrationskilder (inkl. lavfrekvent støj og infralyd), herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.
C: Oplysninger om det enkelte mellemstore fyringsanlæg
Bestående motorer
15) Motorens nominelle indfyrede termiske effekt i MW.
22
16) Motorens type (dieselmotor, dual-fuel motor eller anden motor).
17) Typen og andel af benyttede brændsler (gasolie, andet flydende brændsel, naturgas, biogas, kok-sværksgas, højovnsgas, anden gasformig brændsel).
18) Dato, hvor motoren blev sat i drift eller i tilfælde hvor den præcise ikrafttrædelsesdato er ukendt, dokumentation for at motoren blev sat i drift inden den 20. december 2018.
19) Motorens forventede årlige antal driftstimer og den gennemsnitlige belastning ved brug.
20) Oplysninger om motoren finder anvendelse som nødanlæg eller spidslastanlæg.
21) Hvis motoren finder anvendelse som nødanlæg eller spidslastanlæg vedlægges erklæring underskrevet af driftslederen om, at motoren ikke vil blive drevet i mere end 500 timer om året som et rullende gennemsnit over fem år.
22) Hvis motoren anvendes som backup til el-produktionen på forbundne øer, vedlægges erklæring underskrevet af driftslederen om, at motoren ikke vil blive drevet i mere end 1000 timer om året som et rullende gennemsnit over fem år.
Bestående gasturbiner
23) Gasturbines nominelle indfyrede termiske effekt i MW.
24) Gasturbines type (gasturbiner).
25) Typen og andel af benyttede brændsler (gasolie, andet flydende brændsel, naturgas, biogas, kok-sværksgas, højovnsgas, anden gasformig brændsel).
26) Dato, hvor gasturbinen blev sat i drift eller i tilfælde hvor den præcise ikrafttrædelsesdato er ukendt, dokumentation for at gasturbinen blev sat i drift inden den 20. december 2018.
27) Gasturbines forventede årlige antal driftstimer og den gennemsnitlige belastning ved brug.
28) Oplysninger om gasturbinen finder anvendelse som nødanlæg eller spidslastanlæg.
29) Hvis gasturbinen finder anvendelse som nødanlæg eller spidslastanlæg vedlægges erklæring under-skrevet af driftslederen om, at gasturbinen ikke vil blive drevet i mere end 500 timer om året som et rullende gennemsnit over fem år.
30) Hvis gasturbinen anvendes som backup til el-produktionen på forbundne øer, vedlægges erklæring underskrevet af driftslederen om, at motoren ikke vil blive drevet i mere end 1000 timer om året som et rullende gennemsnit over fem år.
Bestående kedelanlæg
31) Fyringsanlæggets nominelle indfyrede termiske effekt i MW.
32) Fyringsanlæggets type (andet mellemstort fyringsanlæg).
33) Typen og andel af benyttede brændsler (fast træbiomasse, halm, anden fast biomasse, andet fast brændsel, gasolie, andet flydende brændsel, naturgas, biogas, koksværksgas, højovnsgas, anden gasformig brændsel).
34) Dato, hvor fyringsanlægget blev sat i drift eller i tilfælde hvor den præcise ikrafttrædelsesdato er ukendt, dokumentation for at fyringsanlægget blev sat i drift inden den 20. december 2018.
23
35) Fyringsanlæggets forventede årlige antal driftstimer og den gennemsnitlige belastning ved brug.
36) For træfyrede anlæg med røggaskondensering oplyses typen af støvrensning (posefilter, elektrofilter, cyklon, multicyklon eller andet).
37) Oplysninger om fyringsanlægget finder anvendelse som nødanlæg eller spidslastanlæg.
38) Hvis fyringsanlægget finder anvendelse som nødanlæg eller spidslastanlæg vedlægges erklæring underskrevet af driftslederen om, at fyringsanlægget ikke vil blive drevet i mere end 500 timer om året som et rullende gennemsnit over fem år.
39) Hvis kedlen anvendes som backup til el-produktionen på forbundne øer, vedlægges erklæring under-skrevet af driftslederen om, at motoren ikke vil blive drevet i mere end 1000 timer om året som et rullende gennemsnit over fem år.
40) Hvis driftslederen søger om midlertidig lempelse af støvgrænseværdien for fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW og mindre end 50 MW med røggaskondensering, der anvender fast træbiomasse som brændsel, jf. § 54, vedlægges dokumentation for at:
a) Fyringsanlægget har røggaskondensering.
b) Fyringsanlægget frem til den 1. januar 2025 havde vilkår om at overholde en emissionsgrænseværdi for støv på 100 mg/normal m3 ved 10 % ilt.
c) Fyringsanlægget leverer mindst 50 % af anlæggets nyttevarmeproduktion udregnet som et rullende gennemsnit over en periode på fem år til et offentligt fjernvarmenet i form af damp eller varmt vand.
41) Hvis driftslederen søger om midlertidig lempelse af emissionsgrænseværdien for SO2 for fyringsan-læg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW og mindre en 50 MW, der anvender halm som brændsel, jf. § 55, vedlægges dokumentation for, at fyringsanlægget leverer mindst 50 % af anlæggets nyttevarmeproduktion udregnet som et rullende gennemsnit over en periode på fem år til et offentligt fjernvarmenet i form af damp eller varmt vand.
42) Hvis driftslederen søger om midlertidig lempelse af emissionsgrænseværdien for NOx for fyringsan-læg (kedelanlæg) med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW og mindre en 50 MW, der anvender gasolie som brændsel, jf. § 56, vedlægges dokumentation for, at:
a) fyringsanlægget leverer mindst 50 % af anlæggets nyttevarmeproduktion udregnet som et rullende gennemsnit over en periode på fem år til et offentligt fjernvarmenet i form af damp eller varmt vand.
b) Fyringsanlægget er sat i drift før juni 2001, og har frem til den 1. januar 2025 haft vilkår om at overholde en emissionsgrænseværdi for NOx på 250 mg/normal m3 ved 10 % ilt.
D: Begrænsning af virksomhedens samlede forureningsbidrag til luften
43) Vedlæg beregning af afkasthøjder for hvert enkelt relevant afkast efter de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virk-somheder, således at virksomhedens samlede bidrag til tilstedeværelse af forurenende stoffer uden for virksomhedens skel overholder B-værdier i bilag 7, og at virksomhedens samlede bidrag til tilstedeværel-se af lugtstoffer overholder relevante lugtgrænseværdier, jf. lugtvejledningen.
E: Oplysninger der indgives ved ansøgning om dispensation efter § 53 om støjgrænseværdier eller § 57 om iltkrav
24
44) Redegørelse for hvad der søges dispensation til og fra, herunder en begrundelse for den søgte dispensation.
Del 3
Supplerende oplysninger ved ændring af mellemstore fyringsanlæg, jf. § 62, stk. 5, og § 84, stk. 4
A: Stamoplysninger
Ansøger og ejerforhold
1) Ansøgers navn, adresse, telefon nr. og e-mail.
2) Virksomhedens navn, adresse og CVR- og P-nummer.
3) Navn, adresse og e-mail på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren. Dette skal dog ikke oplyses for flytbare fyringsanlæg.
4) Virksomhedens kontaktperson: navn, adresse, telefonnummer og e-mail.
5) En af følgende oplysninger:
a) Virksomhedens listepunkt, hvis det mellemstore fyringsanlæg er teknisk og forureningsmæssigt for-bundet med en virksomhed omfattet af bilag 1 eller 2 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksom-hed.
b) Listepunkt 1.1 a eller 1.1 b, hvis det mellemstore fyringsanlæg udgør en del af en virksomhed omfattet af disse listepunkter, men ikke er omfattet af bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.
c) NACE-kode for øvrige mellemstore fyringsanlæg.
B: Oplysninger om det enkelte mellemstore fyringsanlæg
6) Fyringsanlæggets type (dieselmotor, dual-fuel motor eller anden motor, gasturbine eller andet mellem-stort fyringsanlæg).
7) Fyringsanlæggets nominelle indfyrede termiske effekt i MW.
8) Datoen hvor ændringen forventes effektueret.
9) Fyringsanlæggets status (nye eller bestående).
C: Oplysninger om ændringer
Oplysninger om eventuelle ændringer i brændsler
10) Oplysninger om hvilket/hvilke brændsler fyringsanlægget hidtil har anvendt (fast træbiomasse, halm, anden fast biomasse, andet fast brændsel, gasolie, andet flydende brændsel, naturgas, biogas, koksværks-gas, højovnsgas, anden gasformig brændsel).
11) Oplysninger om hvilket/hvilke brændsler fyringsanlæg fremover skal anvende (fast træbiomasse, halm, anden fast biomasse, andet fast brændsel, gasolie, andet flydende brændsel, naturgas, biogas, koksværksgas, højovnsgas, anden gasformig brændsel).
Oplysninger om eventuel øgning i den årlige driftstid
25
12) Oplys om, hvorvidt bestående fyringsanlæg, som anvendes som nødanlæg eller spidslastanlæg, overgår til at være i drift i mere end 500 timer om året som et løbende gennemsnit over fem år.
13) Oplys om, hvorvidt nye fyringsanlæg, som anvendes som nødanlæg, overgår til at være i drift i mere 500 timer om året som et løbende gennemsnit over tre år.
Oplysninger om eventuel reduktion i den årlige driftstid
14) Oplys om, hvorvidt et bestående fyringsanlæg overgår til at være et nødanlæg eller spidslastanlæg, der er i drift i højst 500 timer om året som et løbende gennemsnit over fem år.
15) Erklæring underskrevet af driftslederen om, at det bestående fyringsanlæg ikke vil blive drevet i mere end 500 timer om året som et rullende gennemsnit over fem år.
16) Oplys om, hvorvidt et nyt fyringsanlæg overgår til at være et nødanlæg, der er i drift i højst 500 timer om året som et løbende gennemsnit over tre år.
17) Erklæring underskrevet af driftslederen om, at det nye fyringsanlæg ikke vil blive drevet i mere end 500 timer om året som et rullende gennemsnit over tre år.
Oplysninger om eventuel øgning i den årlige driftstid
18) Oplys om, hvorvidt et bestående fyringsanlæg, som anvendes som backup til elproduktionen på forbundne øer overgår til at være i drift i mere end 1000 timer om året som et løbende gennemsnit over fem år.
Oplysninger om eventuel reduktion i den årlige driftstid
19) Oplys om, hvorvidt et bestående fyringsanlæg overgår til at være et anlæg, som anvendes som backup til elproduktionen på forbundne øer og som er i drift i højst 1000 timer om året som et løbende gennemsnit over fem år.
20) Erklæring underskrevet af driftslederen om, at det bestående fyringsanlæg ikke vil blive drevet i mere end 1000 timer om året som et rullende gennemsnit over fem år.
Oplysninger om ændringer af brænderens kapacitet
21) Oplys om den nye brænders kapacitet (MW), og om der er tale om en LowNOx-brænder.
D: Begrænsning af virksomhedens samlede forureningsbidrag til luften
22) Hvis ændringen af fyringsanlægget har betydning for den nødvendige afkasthøjde, vedlægges bereg-ning af afkasthøjder for hvert enkelt relevant afkast efter de beregningsmetoder, der er angivet i Miljø-styrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder, således at virksomhedens samlede bidrag til tilstedeværelse af forurenende stoffer uden for virksomhedens skel overholder B-værdier i bilag 7, og at virksomhedens samlede bidrag til tilstedeværelse af lugtstoffer overholder relevante lugtgrænseværdier, jf. lugtvejledningen.
Bilag 2
Emissionsgrænseværdier for nye mellemstore fyringsanlæg, jf. §§ 6 og 9
Del 1
Emissionsgrænseværdier
Alle emissionsgrænseværdier, som er fastsat i dette bilag, defineres ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa og efter korrektion for vanddampindhold i røggassen samt ved et standardiseret O 2 -indhold på:
1) 6 % for mellemstore fyringsanlæg, der fyres med fast brændsel.
2) 3 % for andre mellemstore fyringsanlæg end motorer og gasturbiner, der fyres med flydende og gasformigt brændsel (kedelanlæg).
3) 15 % for motorer og gasturbiner.
Tabel 1. Emissionsgrænseværdier (mg/normal m 3 ) for nye kedelanlæg
Brændsel Størrelse Reference ilt % SO 2 NO x støv CO
Fast træbiomasse ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 6 % - 500 50 850
> 5 MW og ≤ 20 MW 6 % - 300 30 850
> 20 MW 6 % - 300 20 850
Halm ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 6 % 200 500 50 850
> 5 MW og ≤ 20 MW 6 % 200 300 30 850
> 20 MW 6 % 200 300 20 850
Anden fast biomasse end fast træbiomasse og halm ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 6 % 200 500 50 850
> 5 MW og ≤ 20 MW 6 % 200 300 30 850
> 20 MW 6 % 200 300 20 850
Andet fast brændsel ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 6 % 400 500 50 135
> 5 MW og ≤ 20 MW 6 % 400 275 30 135
> 20 MW 6 % 400 275 20 135
Gasolie ≥ 1 MW 3 % - 180 - 165
Vegetabilsk olie ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 3 % 350 180 50 165
> 5 MW 3 % 350 180 20 165
Andet flydende brændsel end gasolie og vegetabilsk olie ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 3 % 350 300 50 165
> 5 MW 3 % 350 300 20 165
Naturgas ≥ 1 MW 3 % - 100 - 125
Biogas ≥ 1 MW 3 % 100 105 - 125
Forgasningsgas ≥ 1 MW 3 % 35 165 - 165
Andet gasformig brændsel end naturgas, biogas og forgasningsgas ≥ 1 MW 3 % 35 1) 200 - 130
1) 400 mg/normal m 3 for koksværksgas med lav brændværdi og 200 mg/normal m 3 for højovnsgas med lav brændværdi i jern- og stålindustrien.
Tabel 2. Emissionsgrænseværdier (mg/normal m 3 ) for nye motorer
Brændsel Størrelse Reference ilt % SO 2 NO x støv CO
Gasolie ≥ 1 MW og≤ 5 MW 15 % - 190 - 190
> 5 MW 15 % - 115 - 190
Andet flydende brændsel end gasolie ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 15 % 120 190 20 190
> 5 MW 15 % 120 115 10 190
Naturgas ≥ 1 MW 15 % - 95 - 190
Biogas ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 15 % 40 190 - 450
> 5 MW 15 % 40 115 - 450
LPG ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 15 % 15 190 - 190
> 5 MW 15 % 15 115 - 190
Forgasningsgas ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 15 % 15 190 - 1125
> 5 MW 15 % 15 115 - 1125
Andet gasformig brændsel end naturgas, biogas, LPG og foprgasningsgas ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 15 % 15 190 - 1125
> 5 MW 15 % 15 115 - 1125
Tabel 3 Emissionsgrænseværdier (mg/normal m 3 ) for nye gasturbiner
Brændsel Størrelse Reference ilt % SO 2 NO x støv CO
Gasolie ≥ 1 MW 15 % - 75 - 100
Andet flydende brændsel end gasolie ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 15 % 120 75 20 100
> 5 MW 15 % 120 75 10 100
Naturgas ≥ 1 MW 15 % - 50 - 100
Biogas ≥ 1 MW 15 % 40 75 - 100
Andet gasformig brændsel end naturgas og biogas ≥ 1 MW 15 % 15 75 - 100
Del 2
Emissionsgrænseværdier for blandende fyringsanlæg
For nye mellemstore fyringsanlæg, der benytter to eller flere brændsler samtidigt, beregnes emissionsgrænseværdien ved at benytte relevante emissionsgrænseværdier for hver brændselstype og hvert forurenende stof i bilag 2, del 1, til at bestemme brændselsvægtede emissionsgrænseværdier.
Brændselstypevægtede emissionsgrænseværdien bestemmes ved at gange hver af de relevante emissionsgrænseværdier med den indfyrede termiske effekt for hver brændselstype og dividere resultatet af hver multiplikation med summen af bidragene til den indfyrede termiske effekt for samtlige brændselstyper.
Sluttelig lægges de brændselsvægtede emissionsgrænseværdier sammen.
Bilag 3
Emissionsgrænseværdier for bestående mellemstore fyringsanlæg, jf. §§ 7-9
Del 1
Emissionsgrænseværdier
Alle emissionsgrænseværdier, som er fastsat i dette bilag, defineres ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa og efter korrektion for vanddampindhold i røggassen samt ved et standardiseret O 2 -indhold på:
1) 6 % for mellemstore fyringsanlæg, der fyres med fast brændsel.
2) 3 % for andre mellemstore fyringsanlæg end motorer og gasturbiner, der fyres med flydende og gasformigt brændsel (kedelanlæg).
3) 15 % for motorer og gasturbiner.
Tabel 1 Emissionsgrænseværdier (mg/normal m 3 ) for bestående kedelanlæg
Brændsel Størrelse Reference ilt % SO 2 NO x støv CO
Fast træbiomasse ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 6 % - 650 50 850
> 5 MW og ≤ 20 MW 6 % - 410 50 850
> 20 MW 6 % - 410 30 850
Halm ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 6 % 300 650 50 850
> 5 MW og ≤ 20 MW 6 % 300 410 6) 50 850
> 20 MW 6 % 300 410 6) 30 850
Anden fast biomasse end fast træbiomasse og halm ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 6 % 200 650 50 850
> 5 MW og ≤ 20 MW 6 % 200 410 50 850
> 20 MW 6 % 200 410 30 850
Andet fast brændsel end fast biomasse ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 6 % 1100 650 50 135
> 5 MW og ≤ 20 MW 6 % 1100 275 50 135
> 20 MW 6 % 400 275 30 135
Gasolie ≥ 1 MW 3 % - 180 - 165
Vegetabilsk olie ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 3 % 350 180 50 165
> 5 MW 3 % 350 180 30 165
Andet flydende brændsel end gasolie og vegetabilsk olie ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 3 % 350 650 50 165
> 5 MW 3 % 350 1) 490 30 165
Naturgas ≥ 1 MW 3 % - 105 4) 5) - 125
Biogas ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 3 % 200 105 5) - 125
> 5 MW 3 % 170 105 4) - 125
Forgasningsgas ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 3 % 200 165 - 165
> 5 MW 3 % 35 165 - 165
Andet gasformig brændsel end naturgas, biogas og forgasningsgas ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 3 % 200 2) 230 - 130
> 5 MW 3 % 35 3) 230 - 130
1) Indtil den 1. januar 2030: 850 mg/normal m 3 for anlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW og mindre end eller lig med 20 MW, der fyres med svær fuelolie.
2) 400 mg/normal m 3 for koksværksgas med lav brændværdi i jern- og stålindustrien.
3) 400 mg/normal m 3 for koksværksgas med lav brændværdi og 200 mg/normal m 3 for højovnsgas med lav brændværdi i jern- og stålindustrien.
4) 200 mg/normal m 3 for fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW og mindre end 50 MW, som er sat i drift før juni 2001, og som frem til den 1. januar 2025 har haft vilkår med en emissionsgrænseværdi for NO x regnet som NO 2 på 125 mg/normal m 3 ved 10 % O 2 .
5) 200 mg/normal m 3 for fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end eller lig med 5 MW, som er sat i drift før juni 2001, og som frem til den 1. januar 2030 har haft vilkår med en emissionsgrænseværdi for NO x regnet som NO 2 på 125 mg/normal m 3 ved 10 % O 2 .
6) 650 mg/normal m 3 for fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW og mindre end 50 MW, som er sat i drift før juni 2001, og som frem til 1. januar 2025 ikke har haft vilkår om at overholde en emissionsgrænseværdi for NOx på 300 mg/normal m3 ved 10 % O 2 .
Tabel 2. Emissionsgrænseværdier (mg/normal m 3 ) for bestående motorer
Brændsel Størrelse Reference ilt % SO 2 NO x støv CO
Gasolie ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 15 % - 205 - 190
> 5 MW 15 % - 115 - 190
Andet flydende brændsel end gasolie ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 15 % 120 205 20 190
> 5 MW og ≤ 20 MW 15 % 120 115 20 190
> 20 MW 15 % 120 115 10 190
Naturgas ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 15 % - 190 - 190
> 5 MW 15 % - 115 - 190
Biogas ≥ 1 MW 15 % 60 190 - 450
LPG ≥ 1 MW og≤ 5 MW 15 % 15 190 - 190
> 5 MW 15 % 15 115 - 190
Andet gasformig brændsel end naturgas, biogas og LPG ≥ 1 MW 15 % 15 1) 190 - 1125
1) 130 mg/normal m 3 for koksværksgas med lav brændværdi og 65 mg/normal m 3 for højovnsgas med lav brændværdi i jern- og stålindustrien.
Tabel 3. Emissionsgrænseværdier (mg/normal m 3 ) for bestående gasturbiner
Brændsel Størrelse Reference ilt % SO 2 NO x støv CO
Gasolie ≥ 1 MW 15 % - 75 - 100
Andet flydende brændsel end gasolie ≥ 1 MW og ≤ 20 MW 15 % 120 75 20 100
> 20 MW 15 % 120 75 10 100
Naturgas ≥ 1 MW 15 % - 75 - 100
Biogas ≥ 1 MW 15 % 60 75 - 100
Andet gasformig brændsel end naturgas og biogas ≥ 1 MW 15 % 15 1) 75 - 100
1) 130 mg/normal m 3 for koksværksgas med lav brændværdi og 65 mg/normal m 3 for højovnsgas med lav brændværdi i jern- og stålindustrien.
Del 2
Emissionsgrænseværdier for blandede fyringsanlæg
For bestående mellemstore fyringsanlæg, der benytter to eller flere brændsler samtidigt, beregnes emis-sionsgrænseværdien ved at benytte relevante emissionsgrænseværdier for hver brændselstype og hvert forurenende stof i bilag 3, del 1, til at bestemme brændselsvægtede emissionsgrænseværdier.
Brændselstypevægtede emissionsgrænseværdien bestemmes ved at gange hver af de relevante emissions-grænseværdier med den indfyrede termiske effekt for hver brændselstype og dividere resultatet af hver multiplikation med summen af bidragene til den indfyrede termiske effekt for samtlige brændselstyper.
Sluttelig lægges de brændselsvægtede emissionsgrænseværdier sammen.
Bilag 4
Emissionsgrænseværdier for bestående mellemstore fyringsanlæg, der anvendes som spidslastanlæg, jf. §§ 9 og 12
Del 1
Emissionsgrænseværdier
Alle emissionsgrænseværdier, som er fastsat i dette bilag, defineres ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa og efter korrektion for vanddampindhold i røggassen samt ved et standardiseret O 2 -indhold på:
1) 6 % for mellemstore fyringsanlæg, der fyres med fast brændsel.
2) 3 % for andre mellemstore fyringsanlæg end motorer og gasturbiner, der fyres med flydende og gasformigt brændsel (kedelanlæg).
3) 15 % for motorer og gasturbiner.
Tabel 1. Emissionsgrænseværdier (mg/normal m 3 ) for bestående kedelanlæg, der anvendes som spidslastanlæg
Brændsel Størrelse Reference ilt % NO x støv CO
Fast træbiomasse ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 6 % - 55 1) 850
> 5 MW 6 % 410 55 1) 850
Halm ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 6 % - 55 1) 850
> 5 MW 6 % 410 55 1) 850
Anden fast biomasse end fast træbiomasse og halm ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 6 % - 55 1) 850
> 5 MW 6 % 410 55 1) 850
Andet fast brændsel end fast biomasse ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 6% 650 35 135
> 5 MW 6 % 275 35 135
Gasolie ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 3 % 180 - 165
> 5 MW 3 % 180 - 165
Vegetabilsk olie ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 3 % 180 - 165
> 5 MW 3 % 180 50 165
Andet flydende brændsel end gasolie og vegetabilsk olie ≥ 1 MW og ≤ 5 MW 3 % 650 165 165
> 5 MW 3 % 490 165 165
Naturgas ≥ 1 MW 3 % 105 2) 3) - 125
Biogas ≥ 1 MW 3 % 105 2) 3) - 125
Forgasningsgas ≥ 1 MW 3 % 165 - 165
Andet gasformig brændsel end naturgas, biogas og forgasningsgas ≥ 1 MW 3 % 230 - 130
1) 136 mg/normal m 3 for anlæg der har røggaskondensering.
2) 200 mg/normal m 3 for fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW og mindre end 50 MW, som er sat i drift før juni 2001, og som frem til den 1. januar 2025 har haft vilkår med en emissionsgrænseværdi for NO x regnet som NO 2 på 125 mg/normal m 3 ved 10 % O 2 .
3) 200 mg/normal m 3 for fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end eller lig med 5 MW, som er sat i drift før juni 2001, og som frem til den 1. januar 2030 har haft vilkår med en emissionsgrænseværdi for NO x regnet som NO 2 på 125 mg/normal m 3 ved 10 % O 2 .
Tabel 2. Emissionsgrænseværdier (mg/normal m 3 ) for bestående motorer, der anvendes som spidslastanlæg
Brændsel Størrelse Reference ilt % NOx CO
Gasolie ≥ 1 MW 15 % 205 190
Andet flydende brændsel end gasolie ≥ 1 MW 15 % 205 190
Naturgas ≥ 1 MW 15 % 205 190
Biogas ≥ 1 MW 15 % 375 450
LPG ≥ 1 MW 15 % 205 190
Andet gasformig brændsel end naturgas, biogas og LPG ≥ 1 MW 15 % 205 1125
Tabel 3. Emissionsgrænseværdier (mg/normal m 3 ) for bestående gasturbiner, der anvendes som spidslastanlæg
Brændsel Størrelse Reference ilt % NOx CO
Gasolie ≥ 1 MW 15 % 75 55
Andet flydende brændsel end gasolie ≥ 1 MW 15 % 75 55
Naturgas ≥ 1 MW 15 % 75 55
Biogas ≥ 1 MW 15 % 110 80
Forgasningsgas ≥ 1 MW 15 % 110 80
Andet gasformig brændsel end naturgas, biogas og forgasningsgas ≥ 1 MW 15 % 75 55
Del 2
Emissionsgrænseværdier for blandede fyringsanlæg
For bestående spidslastanlæg, der benytter to eller flere brændsler samtidigt, beregnes emissionsgrænseværdien ved at benytte relevante emissionsgrænseværdier for hver brændselstype og hvert forurenende stof i bilag 4, del 1, til at bestemme brændselsvægtede emissionsgrænseværdier.
Brændselstypevægtede emissionsgrænseværdien bestemmes ved at gange hver af de relevante emissionsgrænseværdier med den indfyrede termiske effekt for hver brændselstype og dividere resultatet af hver multiplikation med summen af bidragene til den indfyrede termiske effekt for samtlige brændselstyper.
Sluttelig lægges de brændselsvægtede emissionsgrænseværdier sammen.
Bilag 5
Emissionsgrænseværdier for spormetaller, jf. § 13
Alle emissionsgrænseværdier, som er fastsat i dette bilag, defineres ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa og efter korrektion for vanddampindhold i røggassen samt ved et standardiseret O 2 -indhold på:
1) 6 % for mellemstore fyringsanlæg, der fyres med fast brændsel.
2) 3 % for andre mellemstore fyringsanlæg, der fyres med flydende brændsel.
Tabel 1. Emissionsgrænseværdier (mg/normal m 3 ) for spormetaller for kedelanlæg, der anvender petroleumskoks, fuelolie eller orimulsion som brændsel
Størrelse Reference ilt % Hg Cd ∑ Ni, V, Cr, Cu og Pb
(MW)
Fuelolie og orimulsion ≥ 1MW 3 % 0,2 0,2 8
Petroleumskoks ≥ 1MW 6 % 0,1 0,1 7
Bilag 6
Overvågning af emissioner og vurdering af overholdelse, jf. § 19, § 20, stk. 3 og 7, § 30 og § 31 stk. 2 og 3
Del 1
Overvågning af emissioner
1. Indretning af målesteder
Målesteder skal indrettes og placeres, som anført i Metodeblad MEL 22- Kvalitet i emissionsmålinger, se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften (www.ref-lab.dk).
2. Præstationskontrol
2.1. Målemetode og -varighed
Ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger af hver af mindst 1 times varighed. Dog foretages 2 enkeltmålinger af hver mindst 45 minutters varighed, hvis der er tale om følgende:
1) Motorer.
2) Gasturbiner.
3) Kedelanlæg, der anvender naturgas eller gasolie som brændsel.
Under hver måling skal anlægget være i drift under stabile forhold og med en repræsentativ jævn belastning. Opstarts- og nedlukningsperioder er i den forbindelse udelukket.
Prøveudtagning og analyse af forurenende stoffer og måling af procesparametre skal baseres på metoder, der giver pålidelige, repræsentative og sammenlignelige resultater. Metoder, som overholder harmoniserede EN-standarder og som er beskrevet i metodebladene i tabel 5, opfylder dette krav.
Tabel 5. Prøvetagnings- og analysemetoder
Navn Parameter Metodeblad nr. 1)
Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOX) i strømmende gas (chemiluminescens metode) NO x MEL-03
Bestemmelse af koncentrationer af svovldioxid (SO 2 ) i strømmende gas (manuel opsamling i vandig brintperoxid) SO 2 MEL-04
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas Støv MEL-02
Bestemmelse af koncentrationer af kulmonooxid (CO) i strømmende gas (infrarød metode) CO MEL-06
Bestemmelse af koncentrationer af Polycyclic Aromatic Hydrocarbons (PAH) i strømmende gas PAH MEL-10
Bestemmelse af koncentrationen af dioxiner og PCB i strømmende gas Dioxiner MEL-15
Bestemmelse af koncentrationer af metaller i strømmende gas (manuel opsamling på filter og vaskeflasker) Metaller MEL-8a
Bestemmelse af koncentrationer af kviksølv i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker) Hg MEL-8b
1) Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften. (www.ref-lab.dk).
3. AMS-udstyr til kontinuerlige NOx-målinger
3.1. Kontinuerlige NO x -målinger
Kontinuerlige NO x -målinger og måling af procesparametre skal baseres på metoder, der giver pålidelige, repræsentative og sammenlignelige resultater. AMS-udstyr, der opfylder præstationskrav i DS/EN 15267-3 eller tilsvarende standarder vil kunne anvendes. Andre målere kan anvendes, hvis de med hensyn til kvalitet og nøjagtighed svarer til disse målere.
Under måling skal anlægget være i drift under stabile forhold og med en repræsentativ jævn belastning. Kravet om kontinuerlige målinger omfatter ikke opstarts- og nedlukningsperioder.
3.2. Kvalitetssikring af AMS-udstyr
AMS-udstyr til kontinuerlige NO x -målinger underkastes kontrol ved hjælp af parallelle målinger med referencemetoder mindst én gang om året i henhold til DS/EN 14181 og metodeblad MEL-16 om kvalitetssikring af Automatiske Målende Systemer (AMS), se hjemmeside for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften, www.ref-lab.dk .
Hvad angår emissionsgrænseværdierne må værdierne af 95 % -konfidensintervallet i forbindelse med et enkelt måleresultat ikke overskride 20 % af emissionsgrænseværdien for NO x .
4. Beregning af SO2-emissionen og spormetalemissionen.
SO 2 -emissioner og spormetalemissioner kan beregnes på baggrund af brændselsanalyse og efter metode angivet i Luftvejledningen. Udtagning af brændselsprøver og brændselsanalyser skal gennemføres i overensstemmelse med relevante CEN-standarder eller ISO-standarder.
Brændselsanalyser skal udføres som akkrediteret teknisk prøvning, og målerapporterne skal udfærdiges som akkrediterede prøvningsrapporter. Laboratoriet skal være akkrediteret til bestemmelse af de aktuelle stoffer af DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European cooperation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
5. Måle- og reguleringsudstyr for O2
Måle- og reguleringsudstyr for O 2 skal gennemgå en årlig kontrol og et årligt serviceeftersyn (funktionstest uden linearisering), og skal efterses og justeres med kalibreringsgasser efter leverandørens anvisninger.
Del 2
Vurdering af overholdelse
1. Vurdering af overholdelse ved præstationskontrol
Ved præstationskontrol anses emissionsgrænseværdierne i denne bekendtgørelse for at være overholdt, hvis det aritmetiske gennemsnit af enkeltmålingerne ikke overskrider de relevante emissionsgrænseværdier.
2. Vurdering af overholdelse ved kontinuerlig måling
Ved kontinuerlig måling vurderes emissionsgrænseværdierne i denne bekendtgørelse overholdt, når en vurdering af måleresultaterne for driftstiden inden for et kalenderår viser, at alle følgende betingelser er opfyldt:
1) Ingen af de validerede månedlige gennemsnitsværdier overskrider de relevante emissionsgrænseværdier.
2) Ingen af de validerede daglige gennemsnitsværdier overskrider 110 % af de relevante emissionsgrænseværdier.
3) 95 % af alle validerede timegennemsnitsværdier i årets løb overskrider ikke 200 % af de relevante emissionsgrænseværdier.
4) Ingen af de validerede daglige gennemsnitsværdier for fyringsanlæg, der udelukkende består af kulfyrede kedler med en samlet nominel indfyret termisk effekt på under 50 MW, overskrider 150 % af de relevante emissionsgrænseværdier.
De validerede gennemsnitsværdier pr. time og pr. dag bestemmes fra de gyldigt målte timemiddelværdier efter fratrækning af konfidensintervallet specificeret i dette bilags del 1.
Ved beregning af de gennemsnitlige emissionsværdier ses bort fra værdier, der måles i perioder, hvor tilsynsmyndigheden har dispenseret fra overholdelse af emissionsgrænseværdierne, jf. §§ 58 og 59, samt under opstart og nedlukning.
3. Vurdering af overholdelse ved alternativ overvågning af SO 2 -emissionen
Ved den alternative overvågning af SO 2 , jf. del 1, afsnit 4, anses SO 2 -emissionsgrænseværdierne i denne bekendtgørelse for at være overholdt, hvis den beregnede SO 2 emission er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.
Bilag 7
B-værdier for afkast fra mellemstore fyringsanlæg, jf. § 37
Tabel 1. Relevante B-værdier afkast fra for fyringsanlæg
Stof B-værdi
Støv 0,08 mg/m 3 1)
NO x , for den del der foreligger som NO 2 0,125 mg/m 3
SO 2 0,25 mg/m 3
NH 3 2) 0,3 mg/m 3
PAH 3) 2,5 ng benz[a]pyren-ækvivalenter/m 3
Formaldehyd 4) 0,01 mg/m 3
HCl 5) 0,05 mg/m 3
Hg 6) 0,0001 mg/m 3
Ni 6) 0,0001 mg/m 3
V 6) 0,0003 mg/m 3
Cr 6) 0,001 mg/m 3
Cu 6) 0,01 mg/m 3
Pb 6) 0,0004 mg/m 3
CO 1 mg/m 3
1) B-værdien gælder for støv < 10 µm.
2) Relevant for anlæg med deNOx-anlæg (SCR eller SNCR)
3) Relevant for anlæg, der anvender biomasse som brændsel
4) Relevant for motorer.
5) Relevant for anlæg, der anvender kul eller petroleumskoks som brændsel.
6) Relevant for anlæg, der anvender kul, petroleumskoks, fuelolie eller orimulsion som brændsel
Bilag 8
Støjgrænser, jf. § 36, stk. 1
Tabel 1. Grænseværdier for støj
Grænseværdier for støj 1) Mandag – fredag Mandag – fredag Alle dage
Områdetype Kl. 07-18 Kl. 18-22 Kl. 22-07
Lørdag Lørdag
Kl. 07-14 Kl. 14-22
Søn- og helligdage
Kl. 07-22
Erhvervs- og industriområde 70 dB 70 dB 70 dB
Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomhed 60 dB 60 dB 60 dB
Områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområde (bykerne) 2) 55 dB 45 dB 40 dB
Etageboligområder 2) 50 dB 45 dB 40 dB
Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 2) 45 dB 40 dB 35 dB
Sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder 2) 45 dB 35 dB 35 dB
1) Grænseværdierne er angivet som det A-vægtede ækvivalente korrigerede støjniveau, støjbelastningen. Det ækvivalente støjniveau er støjens middelværdi over et længere tidsrum (om dagen 8 timer, om aftenen 1 time og om natten ½ time). Hvis støjen indeholder tydeligt hørbare toner eller impulser skal man lægge 5 dB til det ækvivalente støjniveau for at bestemme støjbelastningen.
2) For områder med boliger gælder yderligere, at grænseværdien for det højeste øjebliksniveau af støjen om natten, støjens maksimalværdi, fastsættes 15 dB højere, end den anførte grænseværdi for natperioden.
Officielle noter
1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2193/EU af 25. november 2015 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg, EU-Tidende 2015, nr. L 313, side 1.
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1408 | retsinformation | 286beb5abba626556130f3c08433c0c054072511d8782b44336628c30a44ff4c | 2023-12-02 | 2023-11-27 | 2025-01-02 |
2884a85f-811d-4a69-949a-399c7a7691b4 | DK | dan | report_on_bill | valid | Betænkning over Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven) | null | Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 29. november 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
[af skatteministeren (Jeppe Bruus)]:
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 26 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, DD, EL, RV, DF og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (KF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraterne har i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget spurgt skatteministeren ved L 5 – spørgsmål 1, om man ikke i samme ombæring, hvor man pålægger virksomheder store administrative byrder, kan udligne hele eller dele af stigningen af de administrative byrder for de danske virksomheder, eller om regeringen har overvejet, om der er andre steder, man kan forenkle skattelovgivningen til gavn for danske virksomheder.
Skatteministeren har svaret, at man ved udformningen af lovforslaget har tilstræbt, at der ikke pålægges erhvervslivet yderligere eller strengere administrative konsekvenser, end hvad der er påkrævet efter OECD-aftalen og EU-direktivet, og at lovforslaget alene bør indeholde en implementering af direktivet og ikke kompenserende initiativer. Dog siger skatteministeren, at han generelt ønsker at reducere de administrative byrder for virksomhederne, og at det også er en del af flerårsaftalen for skattevæsenet, at der ses på forenkling af reglerne i takt med moderniseringen af skattevæsenets it-systemer.
Danmarksdemokraterne støtter lovforslaget, men Danmarksdemokraterne havde rigtig gerne set, at lovforslaget også indeholdt forslag til udligning af de administrative byrder, som danske virksomheder bliver pålagt med lovforslaget, f.eks. ved at forenkle reglerne andre steder i skattelovgivningen. Det er således vigtigt for Danmarksdemokraterne, at der bliver kigget nærmere på de administrative byrder for de danske virksomheder med fokus på at reducere dem.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 4
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, M, DD, EL, RV, DF og ALT):
1) I nr. 6, litra d, indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor det ultimative moderselskab i overensstemmelse med en almindeligt anerkendt regnskabsstandard har fravalgt konsolidering.«
[Præcisering af definitionen af konsoliderede regnskaber]
2) I nr. 12, 5. pkt., udgår »enhedens«.
[Teknisk korrektion]
3) I nr. 28 indsættes som litra c og d:
»c) Pligten til at betale den er ikke af den betalingspligtige direkte eller indirekte anfægtet med henvisning til forfatnings-, traktat- eller aftalebaserede bestemmelser.
d) Skattemyndighederne har ikke konstateret, at den indenlandske ekstraskat ikke kan ansættes eller inddrives.«
[Yderligere betingelser for en kvalificeret indenlandsk ekstraskat]
4) I nr. 38, litra b, indsættes efter »delvis refunderbar,«: »er den kvalificerede skattegodtgørelse«.
[Sproglig præcisering]
5) I nr. 38, litra c, 1. pkt., ændres »skattegodtgørelsen enten af den berettigede er overdraget« til: »den er af den berettigede overdraget«.
[Præcisering]
Til § 15
6) I stk. 5, 4. pkt., og stk. 6, 1. pkt., ændres »kapitalgevinster og -tab« til: »egenkapitalgevinster og -tab«.
[Teknisk korrektion]
Til § 17
7) I stk. 6, 2. pkt., ændres »behandlet« til: »betragtet«.
[Sproglig justering]
Til § 22
8) I stk. 3, nr. 5, ændres »senest« til: »inden for«.
[Præcisering af frist]
Til § 23
9) Stk. 8 affattes således:
»Stk. 8. I denne bestemmelse forstås ved:
1) Ikketilladt periodisering: Enhver bevægelse i en udskudt påløben skatteudgift i en koncernenheds regnskaber, som vedrører en usikker skattemæssig position, og enhver bevægelse i en udskudt påløben skatteudgift i en koncernenheds regnskab, som vedrører udlodninger fra en koncernenhed.
2) Uudnyttet periodisering: Enhver forøgelse af en udskudt skatteforpligtelse, der er bogført i en koncernenheds regnskab for 1 regnskabsår, som ikke forventes betalt inden for de 5 efterfølgende regnskabsår, og som den indberettende koncernenhed i overensstemmelse med § 54, stk. 2, årligt beslutter ikke at medregne i det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat for de nævnte regnskabsår.«
[Ændret struktur for definitionsbestemmelse]
Til § 24
10) I stk. 5 indsættes som 2. pkt.:
»Er den forenklede beregning efter § 72 valgt for jurisdiktionen, skal beslutningen indgives med skemaet for det første regnskabsår, hvor den forenklede beregning efter § 72 ikke længere anvendes for jurisdiktionen.«
[Tidspunktet for beslutning om kvalificeret tab ved anvendelse af § 72]
11) I stk. 6, 2. pkt., ændres »gennemløbsenheden,« til: »gennemløbsenheden.«
[Teknisk korrektion]
Til § 31
12) I stk. 1, 1. pkt., ændres »og 4, og« til: »og 5, eller«.
[Teknisk korrektion]
Til § 34
13) Stk. 3 udgår.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
[Særlig undtagelsesbestemmelse for koncernenheder i andre EU-lande udgår]
Til § 45
14) Som stk. 7 indsættes:
»Stk. 7. En koncernenheds andel af den ekstraskat af underbeskattet overskud, der skal betales til Danmark, opgøres som summen af 50 pct. af forholdet mellem antal ansatte i koncernenheden og antal ansatte i alle danske koncernenheder og 50 pct. af forholdet mellem den samlede værdi af koncernenhedens materielle aktiver og den samlede værdi af alle danske koncernenheders materielle aktiver. Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse.«
[Fordeling af ekstraskat efter reglen om underbeskattet overskud]
Til § 48
15) I stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kapitel 5-11«: »og §§ 51 og 72-74«.
[Anvendelse af regel om overgang og særlig undtagelsesbestemmelse ved indenlandsk ekstraskat]
Til § 51
16) I stk. 3 indsættes som 2.-6. pkt.:
»Den overtagende koncernenhed kan uanset 1. pkt. indregne et udskudt skatteaktiv som følge af overførslen, i det omfang den afhændende koncernenhed beskattes ved overførslen af aktiverne. Det udskudte skatteaktiv kan maksimalt indregnes med et beløb svarende til det skatteaktiv, som den afhændende koncernenhed kunne have indregnet efter stk. 1, hvis overførslen ikke havde fundet sted. Anvender den overtagende koncernenhed regnskabsmæssigt dagsværdien af de overtagne aktiver, og ville den kunne indregne et udskudt skatteaktiv med beløbet i 3. pkt., kan den overtagende koncernenhed i stedet basere grundlaget for de overdragne aktiver på den regnskabsmæssigt bogførte værdi. Overførsel af aktiver efter 1.-4. pkt. omfatter enhver situation, hvor den overtagende koncernenhed skaber eller opskriver værdien af aktiver regnskabsmæssigt, mens den afhændende koncernenhed regnskabsmæssigt indtægtsfører et tilsvarende beløb. Overførsel af aktiver efter 1.-4. pkt. omfatter ligeledes enhver situation, hvor en koncernenhed skaber eller opskriver værdien af aktiver regnskabsmæssigt og regnskabsmæssigt indtægtsfører et tilsvarende beløb, selv om aktiverne ikke overføres til en anden koncernenhed.«
[Udvidelse af anvendelsesområdet for regel om overførsel af aktiver]
17) I stk. 4 indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Er den forenklede beregning efter § 72 valgt for jurisdiktionen, er overgangsåret det første regnskabsår, hvor den forenklede beregning efter § 72 ikke længere anvendes for jurisdiktionen. 2. pkt. finder ikke anvendelse i forhold til stk. 3, hvis den afhændende koncernenhed er hjemmehørende i en jurisdiktion, der omfattes af en kvalificeret regel om indkomstmedregning, en kvalificeret regel om underbeskattet overskud eller en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat, eller hvis den afhændende enhed beskattes ved overførslen af aktiverne, jf. stk. 3, 2.-6. pkt.«
[Fastsættelse af overgangsåret ved valg af § 72]
Til § 68
18) I stk. 1 ændres »en national sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31« til: »en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A«.
[Administrationsselskabet forestår indbetaling af ekstraskat pålagt alle sambeskattede danske koncernenheder]
19) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Koncernenheder, hvis betaling af ekstraskat forestås af administrationsselskabet, skal forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb svarende til den betalte ekstraskat. Betalinger som nævnt i 1. pkt. har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
[Koncernenheders betaling til et administrationsselskab, der har forestået betaling af koncernenhedernes ekstraskat]
Til § 71
20) I stk. 2 udgår »og 4«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 21]
21) Stk. 4 udgår.
[Virkningsbestemmelse om periode med straffrihed m.v. udgår]
Til § 72
22) I stk. 4, nr. 4, udgår »eller er indberettet i overensstemmelse med skattekontrollovens §§ 47-52«.
[Præcisering af definition af kvalificerede land for land-rapporter]
23) I stk. 4, nr. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Den samlede omsætning i koncernenheder i jurisdiktionen, der besiddes med henblik på salg, jf. § 4, nr. 3, litra a, medregnes i koncernens samlede omsætning.«
[Præcisering af definition af den samlede omsætning]
24) Som stk. 5 indsættes:
»Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for store nationale koncerner og for multinationale koncerner, der ikke er forpligtet til at indgive en land for land-rapport.«
[Udvidelse af undtagelsesbestemmelsens anvendelsesområde]
Til § 73
25) I stk. 2 ændres »kan tilskrives eller udloddes« til: »er tilskrevet af gennemløbsenheden eller distribueret af enheden omfattet af § 20«.
[Tydeliggørelse af reduktion af resultat før skat med beløb tilgået ejerandelens ejer]
Til § 77
26) Før nr. 1 indsættes:
»01. I § 31 A, stk. 10, 5. pkt., indsættes efter »8. pkt.«: »og ekstraskat efter 10. pkt.«
02. I § 31 A, stk. 10, indsættes som 10. pkt.:
»Efterbeskattes administrationsselskabet efter minimumsbeskatningslovens § 23, stk. 6, af en udskudt skatteforpligtelse, der vedrører genbeskatningssaldoen for et land, og udløser denne efterbeskatning en ekstraskat efter minimumsbeskatningslovens afsnit IV, nedsættes genbeskatningssaldoen for det pågældende land med et beløb svarende til den betalte ekstraskat.««
[Fradrag i genbeskatningssaldoen for ekstraskat betalt som følge af efterbeskatning af udskudt skatteforpligtelse efter minimumsbeskatningsloven]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås en præcisering af definitionen af konsoliderede regnskaber.
Ændringsforslaget vedrører tilfælde, hvor det ultimative moderselskab som udgangspunkt skal udarbejde konsoliderede regnskaber efter en almindelig anerkendt regnskabsstandard, men hvor den pågældende regnskabsstandard giver selskabet mulighed for at fravælge konsolidering. Om et sådant tilfælde er det i kommentaren i høringsskemaet (L 5 – bilag 1) til KPMG Acor Tax vedrørende moderfonde, der efter årsregnskabslovens § 111 vælger at undlade at udarbejde et konsolideret koncernregnskab, anført, at reglen om tvungen konsolidering i lovforslagets § 4, nr. 6, litra d, ikke finder anvendelse, da årsregnskabsloven vil være en almindeligt anerkendt regnskabsstandard i lovforslagets forstand. OECD’s sekretariat har imidlertid oplyst, at denne fortolkning af den bagvedliggende bestemmelse i OECD’s modelregel ikke er korrekt, idet reglen om tvungen konsolidering vil skulle finde anvendelse, når fonden ikke indgår i konsolideringen som følge af et fravalg.
Med ændringsforslaget foreslås det derfor præciseret, at de konsoliderede regnskaber vil skulle være de regnskaber, som det ultimative moderselskab ville have udarbejdet, hvis det ikke havde fravalgt konsolidering i overensstemmelse med en almindeligt anerkendt regnskabsstandard (tvungen konsolidering).
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås en teknisk korrektion af bestemmelsen i lovforslagets § 4, nr. 12, 5. pkt.
I den ved lovforslaget foreslåede bestemmelse er det anført, at den kun finder anvendelse, hvor en koncernenhed ikke er underlagt en omfattet skat eller en kvalificeret indenlandsk ekstraskat, der er »baseret på enhedens ledelsens sæde, etableringssted eller lignende kriterier«. Ordet »enhedens« er imidlertid overflødigt og er ikke sprogligt korrekt i sammenhængen, hvorfor ordet med ændringsforslaget foreslås at skulle udgå.
Ændringsforslaget medfører ingen ændring af indholdsmæssig karakter.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget foreslås to yderligere betingelser, der vil skulle være opfyldt, hvis en indenlandsk ekstraskat ved anvendelsen af reglerne i lovforslaget skal kunne anses for en kvalificeret indenlandsk ekstraskat.
Det foreslås for det første, at det skal være en betingelse for, at en indenlandsk ekstraskat kan anses for en kvalificeret indenlandsk ekstraskat, at den betalingspligtige ikke direkte eller indirekte har anfægtet pligten til at betale ekstraskatten med henvisning til forfatnings-, traktat- eller aftalebaserede bestemmelser.
Der vil være tale om en anfægtelse af pligten til at betale den indenlandske ekstraskat i ændringsforslagets forstand, når den betalingspligtige i forhold til myndighederne eller ved domstolen anfægter, at vedkommende har pligt til at betale en ekstraskat, der ellers følger af de regler om den indenlandske ekstraskat, der er gennemført i den pågældende jurisdiktion, og som opfylder kriterierne i lovforslagets § 4, nr. 28, litra a eller b. En anfægtelse i ændringsforslagets forstand vil altså forudsætte, at den betalingspligtige hævder, at minimumsbeskatningsreglerne strider mod et andet regelsæt, herunder aftalebestemmelser.
Hvis den betalingspligtige blot anfægter, at jurisdiktionens regelsæt om indenlandsk ekstraskat indebærer en pligt til at betale en ekstraskat, f.eks. med henvisning til at en af undtagelsesbestemmelserne i regelsættet finder anvendelse, vil dette ikke udgøre en anfægtelse af pligten til at betale den indenlandske ekstraskat i ændringsforslagets forstand.
En indirekte anfægtelse vil f.eks. kunne forekomme, hvis den betalingspligtige hævder helt eller delvis at skulle kompenseres for den ekstraskat, som følger af jurisdiktionens regelsæt om den indenlandske ekstraskat.
Det foreslås for det andet, at det skal være en betingelse for, at en indenlandsk ekstraskat kan anses for en kvalificeret indenlandsk ekstraskat, at skattemyndighederne ikke har konstateret, at det ikke er muligt at ansætte eller opkræve ekstraskatten.
Det bemærkes, at den foreslåede betingelse skal forstås således, at det afgørende er, om skattemyndighederne i den jurisdiktion, der ansætter og/eller opkræver den pågældende indenlandske ekstraskat, har konstateret, at den indenlandske ekstraskat ikke er mulig at ansætte eller opkræve.
Konsekvensen af, at der ikke foreligger en kvalificeret indenlandsk ekstraskat, fordi et eller flere af de foreslåede kriterier ikke er opfyldt i forhold til den pågældende enhed, vil være, at der ved anvendelsen af reglen i lovforslagets § 29, stk. 2, 1. pkt., om beregningen af ekstraskat efter reglen om indkomstmedregning ikke vil kunne fradrages et beløb som indenlandsk ekstraskat.
Konsekvensen vil desuden være, at ekstraskatten for enheden heller ikke vil kunne fastsættes til nul efter undtagelsesbestemmelsen i lovforslagets § 34, stk. 2, der vedrører koncernenheder, der er pålagt en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat i den jurisdiktion, hvor enheden er hjemmehørende.
Ændringsforslaget har til formål at tage højde for punkt 20.1-20.3 i kommentarerne til artikel 5.2.3 i OECD’s modelregler.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget foreslås en præcisering af bestemmelsen i lovforslagets § 4, nr. 38, litra b, der angiver kriteriet for, hvornår en skattegodtgørelse, der delvis er refunderbar, og som i øvrigt opfylder betingelserne i § 4, nr. 38, skal anses for at være en kvalificeret skattegodtgørelse.
Ved den foreslåede ændring foreslås det indsat, at når en skattegodtgørelse er delvis refunderbar, »er den kvalificerede skattegodtgørelse« den del af skattegodtgørelsen, der skal betales kontant eller med tilsvarende likvide midler til en koncernenhed senest 4 år efter den dato, hvor koncernenheden er berettiget til skattegodtgørelsen. Ændringsforslaget har til formål at gøre det tydeligere, at ved delvis refunderbare skattegodtgørelser vil skattegodtgørelsen kun kunne anses for kvalificeret, for så vidt angår den del af skattegodtgørelsen, der delvis skal refunderes til koncernenheden.
Ændringsforslaget medfører ingen ændring af indholdsmæssig karakter.
Til nr. 5
Med ændringsforslaget foreslås en præcisering af bestemmelsen i lovforslagets § 4, nr. 38, litra c, 1. pkt., der angiver kriteriet for, hvornår der i forhold til den, der er berettiget til en skattegodtgørelse, der kan overdrages, og som i øvrigt opfylder betingelserne i § 4, nr. 38, foreligger en kvalificeret skattegodtgørelse.
Den foreslåede ændring er en rent sproglig præcisering, der har til formål at gøre det tydeligere, at en sådan overdragelig skattegodtgørelse vil opfylde kriteriet, hvis tilsvarende godtgørelser er overdraget til uafhængige tredjemænd i den i bestemmelsen angivne periode til en pris, der mindst udgør 80 pct. af godtgørelsernes netto nutidsværdi.
Til nr. 6
Med ændringsforslaget foreslås der en teknisk korrektion med henblik på at tydeliggøre, at bestemmelserne i § 15, stk. 5, 4. pkt., og stk. 6, 1. pkt., omhandler egenkapitalgevinster og -tab.
I lovforslaget er der i de pågældende bestemmelser benyttet udtrykket »kapitalgevinster og -tab«, idet det dog af sammenhængen klart fremgår, at de kun omhandler gevinster og tab på egenkapital. Når det med ændringsforslaget foreslås, at det udtrykkeligt angives, at bestemmelserne omhandler egenkapitalgevinster og -tab, er det således ikke udtryk for en indholdsmæssig ændring.
Til nr. 7
Med ændringsforslaget foreslås en teknisk korrektion, med henblik på at der i § 17, stk. 6, 2. pkt., benyttes samme udtryk som det, der er anvendt i bestemmelsen i lovforslagets § 17, stk. 6, 1. pkt.
Ændringsforslaget indebærer således ikke en indholdsmæssig ændring.
Til nr. 8
Bestemmelsen i lovforslagets § 22, stk. 3, nr. 5, fastsætter, at en koncernenheds omfattede skatter for 1 regnskabsår vil skulle nedsættes med bl.a. ethvert beløb for omfattede skatter, der ikke forventes betalt inden for en nærmere angivet frist. Fristen er i lovforslaget angivet som »senest« 3 år efter regnskabsårets udløb.
Med ændringsforslaget foreslås en sproglig præcisering, således at det afgørende er, om de omfattede skatter forventes betalt »inden for« 3 år efter regnskabsårets udløb.
Denne formulering af, hvordan fristen beregnes, vurderes sprogligt at være mere korrekt, men indebærer ikke en indholdsmæssig ændring.
Til nr. 9
Med ændringsforslaget foreslås en ændret struktur for bestemmelsen i lovforslagets § 23, stk. 8, der fastlægger, hvad der skal forstås ved to udtryk, der anvendes i bestemmelsen i lovforslagets § 23.
Lovforslagets § 23, stk. 8, 1. pkt., fastlægger, hvad der skal forstås ved udtrykket »ikketilladt periodisering«, mens 2. pkt. fastlægger, hvad der skal forstås ved udtrykket »uudnyttet periodisering«.
Ændringsforslaget ændrer bestemmelsens struktur ved at indsætte de to definitioner som to selvstændige numre. Hensigten hermed er at gøre det tydeligere, at der er tale om en definitionsbestemmelse, men den ændrede struktur indebærer i øvrigt ingen ændringer af indholdsmæssig karakter.
Til nr. 10
Efter lovforslagets § 24, stk. 5, skal en beslutning om, at reglen i lovforslagets § 24 om kvalificeret tab skal anvendes for en jurisdiktion, indgives sammen med det første skema med oplysninger om ekstraskat, jf. lovforslagets § 53, for den multinationale koncern eller den store nationale koncern, der omfatter den jurisdiktion, som beslutningen vedrører.
Med ændringsforslaget foreslås det, at er den forenklede beregning efter lovforslagets § 72 valgt for jurisdiktionen, skal beslutningen indgives med skemaet for det første regnskabsår, hvor den forenklede beregning efter § 72 ikke længere anvendes for jurisdiktionen.
Lovforslagets § 72 er en særlig midlertidig safe harbour-bestemmelse, der med hensyn til regnskabsår, der begynder senest den 31. december 2026, giver mulighed for at ansætte ekstraskatten for en jurisdiktion til nul ved en forenklet opgørelse baseret på koncernens kvalificerede land for land-rapport.
Er der truffet beslutning om at anvende safe harbour-bestemmelsen for enhederne i en jurisdiktion, vil der således først skulle træffes beslutning om, hvorvidt ordningen i lovforslagets § 24 skal finde anvendelse for jurisdiktionen ved indgivelse af skemaet efter lovforslagets § 53 for det første regnskabsår, hvor safe harbour-bestemmelsen ikke længere anvendes for jurisdiktionen. Det vil både gælde, hvor betingelserne for at anvende safe harbour-bestemmelsen ikke længere er opfyldt for enhederne i jurisdiktionen, og hvor det besluttes ikke længere at anvende bestemmelsen.
Ændringsforslaget har til hensigt at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med afsnit 1, punkt 34, i dokumentet »Safe Harbours and Penalty Relief: Global Anti-Base Erosion Rules (Pillar Two)«, som er tiltrådt af OECD’s Inclusive Framework og offentliggjort den 15. december 2022.
Til nr. 11
Med ændringsforslaget rettes en trykfejl i lovforslagets § 24, stk. 6, 2. pkt., idet det pågældende punktum i lovforslaget afsluttes med et komma i stedet for et punktum.
Til nr. 12
Med ændringsforslaget rettes en henvisningsfejl, idet henvisningen til § 26, stk. 4, rettelig skal være til § 26, stk. 5.
Derudover præciseres det med ændringsforslaget, at bestemmelsen finder anvendelse på enhver regulering af omfattede skatter, der foretages efter en af de bestemmelser, der er opregnet i forslaget til § 31, stk. 1, 1. pkt.
Brugen af ordet »og« i den ved lovforslaget foreslåede bestemmelse kunne forstås sådan, at bestemmelsen kun finder anvendelse, hvor der samtidig er foretaget en regulering af omfattede skatter efter alle de i bestemmelsen opregnede bestemmelser, hvilket ikke er hensigten.
Til nr. 13
Lovforslagets § 34, stk. 3, indeholder en særlig undtagelsesregel (en såkaldt safe harbour-regel), hvorefter ekstraskatten kan ansættes til nul, når en koncernenhed i et andet EU-medlemsland er undergivet en kvalificeret indenlandsk ekstraskat.
Bestemmelsen i lovforslagets § 34, stk. 3, er udformet i overensstemmelse med ordlyden af artikel 11, stk. 2, i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen.
Lovforslagets § 34, stk. 2, indeholder desuden en safe harbour-bestemmelse, der er udformet i overensstemmelse med afsnit 5.1 i de administrative retningslinjer (»Agreed Administrative Guidance«) vedrørende OECD’s modelregler, der blev offentliggjort den 13. juli 2023. Denne safe harbour-bestemmelse indebærer, at ekstraskatten kan ansættes til nul for alle udenlandske koncernenheder, der er undergivet en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat. I modsætning til reglen i lovforslagets § 34, stk. 3, gælder denne safe harbour-bestemmelse således alene, hvis den kvalificerede indenlandske ekstraskat opfylder betingelserne for at være en »anerkendt« kvalificeret indenlandsk ekstraskat.
Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets § 34, stk. 3, udgår.
Ændringsforslaget skyldes, at der under drøftelser med Kommissionen og de øvrige medlemslande har været enighed om, at bestemmelsen i direktivets artikel 11, stk. 2, skal forstås i overensstemmelse med safe harbour-bestemmelsen i lovforslagets § 34, stk. 2.
Ændringsforslaget vil indebære, at den generelle safe harbour-bestemmelse i lovforslagets § 34, stk. 2, også vil skulle gælde for koncernenheder i andre EU-lande. Også for koncernenheder i andre EU-lande vil det således skulle være en betingelse for anvendelse af safe harbour-reglen, at den pågældende jurisdiktion har pålagt en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat som defineret i lovforslagets § 4, nr. 49.
Til nr. 14
Med ændringsforslaget foreslås det, at der indsættes en regel om, hvorledes den eventuelle ekstraskat, der er allokeret til Danmark efter reglerne om underbeskattet overskud, vil skulle fordeles mellem flere danske koncernenheder.
Ændringsforslaget vil medføre, at en sådan fordeling af ekstraskatten vil skulle foretages efter de helt samme principper som dem, der finder anvendelse på fordelingen af ekstraskatten mellem koncernenheder i Danmark og koncernenheder i andre jurisdiktioner efter lovforslagets § 45, stk. 1.
Det indebærer, at en koncernenhed vil skulle betale en andel af ekstraskatten, der er fordelt til Danmark, svarende til summen af 50 pct. af koncernenhedens andel af ansatte i forhold til det samlede antal ansatte i danske koncernenheder med tillæg af 50 pct. af den andel, som den samlede værdi af koncernenhedens materielle aktiver udgør af den samlede værdi af samtlige danske koncernenheders materielle aktiver.
Er halvdelen af samtlige ansatte i Danmark ansat i en given koncernenhed, og udgør den samlede værdi af denne koncernenheds materielle aktiver 20 pct. af den samlede værdi af samtlige danske koncernenheders materielle aktiver, vil 35 pct. af den ekstraskat, der er allokeret til Danmark, skulle allokeres til den pågældende koncernenhed ((50 pct. af ½) + (50 pct. af 2/10)).
Til nr. 15
Efter lovforslagets § 48, stk. 1, opgøres og beregnes den indenlandske ekstraskat efter reglerne i lovforslagets kapitel 5-11.
Med ændringsforslaget foreslås det, at reglerne i lovforslagets §§ 51 og 72-74 også vil skulle gælde ved opgørelsen og beregningen af den indenlandske ekstraskat efter lovforslagets afsnit IV.
Ændringsforslaget vil for det første indebære, at også reglen i lovforslagets § 51, der regulerer overgang til beskatning efter loven, vil skulle finde anvendelse ved opgørelsen og beregningen af den indenlandske ekstraskat.
Lovforslagets § 51 fastlægger, hvordan der vil skulle tages højde for udskudte skatteaktiver og -forpligtelser, der vedrører perioden forud for det tidspunkt, hvor koncernenhederne i en jurisdiktion bliver omfattet af loven. Ændringsforslaget vil således sikre, at der i relation til sådanne udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser fra før overgangen er overensstemmelse mellem reglerne om beregning og opgørelse af ekstraskat efter henholdsvis reglerne om indkomstmedregning og reglerne om indenlandsk ekstraskat.
Ændringsforslaget vil for det andet medføre, at reglerne om den midlertidige undtagelsesbestemmelse i lovforslagets §§ 72-74 også vil finde anvendelse i forhold til den indenlandske ekstraskat.
Lovforslagets § 72 er en særlig midlertidig safe harbour-bestemmelse, der med hensyn til regnskabsår, der begynder senest den 31. december 2026, giver mulighed for at ansætte ekstraskatten for en jurisdiktion til nul ved en forenklet opgørelse baseret på koncernens kvalificerede land for land-rapport. Ud over de betingelser for anvendelse af undtagelsesbestemmelsen, der fremgår af lovforslagets § 72, fastsætter lovforslagets §§ 73 og 74 yderligere betingelser for, hvornår undtagelsesbestemmelsen vil kunne anvendes.
Ændringsforslaget vil således indebære, at enheder, der er omfattet af reglerne om den indenlandske ekstraskat i lovforslagets afsnit IV, vil kunne ansætte den indenlandske ekstraskat til nul, når betingelserne for anvendelsen af den særlige midlertidige safe harbour-bestemmelse er opfyldt i relation til Danmark. Også på dette punkt vil ændringsforslaget således skulle sikre, at der er overensstemmelse mellem reglerne om beregning og opgørelse af ekstraskat efter henholdsvis reglerne om indkomstmedregning og reglerne om indenlandsk ekstraskat.
Til nr. 16
Lovforslagets § 51 fastlægger, hvordan der vil skulle tages højde for udskudte skatteaktiver og -forpligtelser, der vedrører perioden forud for det tidspunkt, hvor koncernenhederne i en jurisdiktion bliver omfattet af loven.
Efter lovforslagets § 51, stk. 3, baseres grundlaget for aktiver, bortset fra lagerbeholdningen, der overføres mellem koncernenheder efter den 30. november 2021 og før begyndelsen af et overgangsår, på den afhændende koncernenheds bogførte værdi af de overdragne aktiver ved afhændelsen, idet de udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser ansættes på dette grundlag.
Bestemmelsen i lovforslagets § 51, stk. 3, indebærer en begrænsning i anvendelsen af lovforslagets § 51, stk. 1, for så vidt angår koncerninterne overførsler af aktiver i den anførte periode. I sådanne tilfælde vil overdragelsen skulle anses for at være sket til den afhændende koncernenheds bogførte værdi af aktiverne, hvilket sikrer, at der ikke vil være mulighed for at opnå en opskrivning af værdien af de pågældende aktiver, uden at det modsvarende tab indgår i den indkomst, der beskattes efter regelsættet.
Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser skal ligeledes ansættes på grundlag af den afhændende koncernenheds bogførte værdi af aktiverne. Reglen finder således også anvendelse, hvor den overtagende koncernenhed regnskabsmæssigt anvender den afhændende koncernenheds bogførte værdi og indregner et udskudt skatteaktiv baseret på forskellen mellem den bogførte værdi og den skattemæssige værdi under lokale skatteregler. Reglen medfører, at der skal ses bort fra det udskudte skatteaktiv i denne situation.
OECD har i februar 2023 med kommentarerne 10.1-10.10 uddybet kommentarerne til den bagvedliggende modelregel, artikel 9.1.3.
Det fremgår af kommentar 10.9 til artikel 9.1.3, at der skal undtages fra reglen, hvis den afhændende koncernenhed beskattes ved den koncerninterne overdragelse.
Med ændringsforslaget foreslås det derfor i overensstemmelse hermed, at den overtagende koncernenhed kan indregne et udskudt skatteaktiv som følge af overførslen, i det omfang den afhændende koncernenhed beskattes ved overførslen af aktiverne. Det udskudte skatteaktiv kan dog maksimalt indregnes med et beløb svarende til det skatteaktiv, som den afhændende koncernenhed kunne have indregnet efter lovforslagets § 51, stk. 1, hvis overførslen ikke havde fundet sted.
Det udskudte skatteaktiv er således maksimeret til det mindste beløb af enten
– beskatningen af den afhændende koncernenhed (beskatning skal i følge OECD-kommentarerne i denne forbindelse forstås bredt) eller
– et beløb svarende til minimumsskattesatsen ganget med forskellen mellem den skattemæssige værdi efter de lokale skatteregler for den overtagende koncernenhed og den afhændende koncernenheds bogførte værdi, dvs. den koncerninterne gevinst ved aktivoverdragelsen.
Anvender den overtagende koncernenhed regnskabsmæssigt dagsværdien på aktiverne, kan denne værdi anvendes i stedet for at opgøre et udskudt skatteaktiv. Det er en forudsætning for dette alternativ, at koncernenheden ville være berettiget til at indregne et udskudt skatteaktiv svarende til minimumsskattesatsen ganget med den koncerninterne gevinst ved aktivoverdragelsen.
Det foreslås desuden i ændringsforslaget, at det præciseres, hvad der forstås ved overførsel af aktiver, hvilket ifølge OECD-kommentarerne skal fortolkes meget bredt, så det omfatter transaktioner, der regnskabsmæssigt behandles på samme måde som salg af aktiver. Overførsel af aktiver skal derfor forstås som omfattende enhver situation, hvor den overtagende koncernenhed skaber eller opskriver værdien af aktiver regnskabsmæssigt, mens den afhændende koncernenhed regnskabsmæssigt indtægtsfører et tilsvarende beløb.
I overensstemmelse med OECD-kommentarerne vil bestemmelserne om overførsel af aktiver efter ændringsforslaget også skulle gælde i tilfælde, hvor en koncernenhed skaber eller opskriver værdien af aktiver regnskabsmæssigt og regnskabsmæssigt indtægtsfører et tilsvarende beløb, selv om aktiverne ikke overføres til en anden koncernenhed. Overførsel af aktiver omfatter således bl.a. også et regnskabsmæssigt principskifte, hvor der sker en opskrivning til dagsværdien og koncernenheden indtægtsfører opskrivningen.
Der henvises for en nærmere gennemgang til OECD-kommentarerne og de eksempler, som OECD har udarbejdet i den forbindelse.
Til nr. 17
Det følger af lovforslagets § 51, stk. 4, at overgangsåret for en jurisdiktion i relation til bestemmelsen i lovforslagets § 51 er det første regnskabsår, hvor en multinational koncern eller en stor national koncern falder ind under lovens anvendelsesområde, for så vidt angår den pågældende jurisdiktion.
Lovforslagets § 72 er en særlig midlertidig safe harbour-bestemmelse, der med hensyn til regnskabsår, der begynder senest den 31. december 2026, giver mulighed for at ansætte ekstraskatten for en jurisdiktion til nul ved en forenklet opgørelse baseret på koncernens kvalificerede land for land-rapport.
Med den ved ændringsforslaget foreslåede regel i § 51, stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at overgangsåret, når den forenklede beregning efter lovforslagets § 72 er valgt for jurisdiktionen, er det første regnskabsår, hvor den forenklede beregning efter § 72 ikke længere anvendes for jurisdiktionen. Det vil både gælde, hvor betingelserne for at anvende safe harbour-bestemmelsen ikke længere er opfyldt for enhederne i jurisdiktionen, og hvor det besluttes ikke længere at anvende bestemmelsen.
Det foreslås endvidere ved den ved ændringsforslaget foreslåede bestemmelse i § 51, stk. 4, 3. pkt., at den foreslåede bestemmelse i § 51, stk. 4, 2. pkt., dog ikke finder anvendelse i forhold til bestemmelsen i § 51, stk. 3, hvis den afhændende koncernenhed er hjemmehørende i en jurisdiktion, der omfattes af en kvalificeret regel om indkomstmedregning, en kvalificeret regel om underbeskattet overskud eller en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat, eller hvis den afhændende enhed beskattes ved overførslen af aktiverne, jf. de ved ændringsforslag nr. 16 foreslåede bestemmelser i § 51, stk. 3, 2.-6. pkt.
I disse tilfælde vil overgangsåret således fortsat være det første år, hvor koncernen omfattes af lovens anvendelsesområde, for så vidt angår den pågældende jurisdiktion.
Det bemærkes, at en koncernenhed ikke vil skulle anses for at være omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning, en kvalificeret regel om underbeskattet overskud eller en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat, hvis den forenklede ordning efter § 72 ikke anvendes for den afhændende koncernenheds jurisdiktion.
Ændringsforslaget har til hensigt at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med afsnit 1, punkt 34, i dokumentet »Safe Harbours and Penalty Relief: Global Anti-Base Erosion Rules (Pillar Two)«, som er tiltrådt af OECD’s Inclusive Framework og offentliggjort den 15. december 2022.
Til nr. 18
Når en koncernenhed pålægges en ekstraskat i henhold til lovforslaget, er det efter lovforslagets § 68, stk. 1, koncernenheden eller, hvis koncernenheden indgår i en national sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, administrationsselskabet, der forestår indbetalingen af ekstraskatten i det indkomstår, hvor ekstraskatten pålægges.
Med ændringsforslaget foreslås det, at administrationsselskabet også vil skulle forestå betalingen af ekstraskat pålagt en sambeskattet dansk koncernenhed, hvis de danske koncernenheder indgår i en international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A.
Der vil således skulle gælde samme regel om indbetaling af ekstraskatter pålagt danske sambeskattede koncernenheder, uanset om de indgår i en national eller en international sambeskatning.
Til nr. 19
Når en koncernenhed pålægges en ekstraskat i henhold til lovforslaget, er det efter lovforslagets § 68, stk. 1, koncernenheden eller, hvis koncernenheden indgår i en national sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, administrationsselskabet, der forestår indbetalingen af ekstraskatten i det indkomstår, hvor ekstraskatten pålægges. Bestemmelsen foreslås ved ændringsforslag nr. 18 ændret, således at administrationsselskabet også vil skulle forestå betalingen af ekstraskat pålagt en sambeskattet dansk koncernenhed, hvis de danske koncernenheder indgår i en international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A.
Med ændringsforslaget foreslås et nyt stykke som § 68, stk. 2, hvorefter en sambeskattet dansk koncernenhed, skal forpligte sig til at betale skattebeløbet til administrationsselskabet, når administrationsselskabet har forestået betalingen af ekstraskat pålagt den pågældende koncernenhed. Desuden foreslås det, at sådanne betalinger ikke vil skulle have skattemæssige konsekvenser for hverken den koncernenhed, der foretager betalingen, eller for administrationsselskabet, der modtager betalingen.
Ændringsforslaget har navnlig sammenhæng med, at administrationsselskabet skal betale hele den ekstraskat, der er pålagt en sambeskattet dansk koncernenhed, også hvor administrationsselskabet ikke ejer koncernenheden fuldt ud. Ændringsforslaget gør det klart, at det er den pågældende koncernenhed, der i det indbyrdes forhold skal afholde beløbet, således at administrationsselskabet ikke ender med at afholde et beløb, der delvis må anses for at vedrøre minoritetsaktionærers andel af koncernenheden.
Til nr. 20 og 21
Lovforslagets § 71, stk. 4, er en særlig virkningsbestemmelse, hvorefter lovforslagets straffebestemmelser kun vil skulle anvendes for regnskabsår, der begynder efter den 31. december 2026.
Med ændringsforslaget foreslås det, at den særlige virkningsbestemmelse udgår.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 71, stk. 4, var det ved udformningen af den foreslåede bestemmelse lagt til grund, at der skulle gælde en fritagelse for straf i en overgangsperiode i medfør af de i OECD aftalte regler i dokumentet »Safe Harbours and Penalty Relief: Global Anti-Base Erosion Rules (Pillar Two)«, som er tiltrådt af OECD’s Inclusive Framework og offentliggjort den 15. december 2022.
Den fælles forståelse, der er henvist til i lovforslagets bemærkninger, indebærer dog udelukkende, at det i en overgangsperiode bør undlades at pålægge straf for overtrædelse af minimumsbeskatningsreglerne, hvis en koncern har foretaget rimelige bestræbelser (»reasonable measures«) med henblik på at overholde reglerne. Det nævnes også, at det i en række lande allerede vil være tilfældet efter gældende regler og praksis.
Det vurderes, at den danske praksis i skatte- og afgiftsstraffesager er i overensstemmelse med den fælles forståelse, som OECD-landene er nået til enighed om inden for rammerne af Inclusive Framework. Det følger således af praksis, at der ved vurderingen af, om overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen er strafbare, bl.a. henses til kompleksiteten af de pågældende regler og til, om reglerne er af nyere dato. Hvis der er tale om en overtrædelse af komplekse regler af nyere dato – hvilket vil være tilfældet ved overtrædelse af straffebestemmelserne i lovforslaget – og den pågældende har gennemført rimelige foranstaltninger til sikring af reglernes overholdelse, vil disse forhold således efter praksis kunne medføre, at der vil være tale om et simpelt uagtsomt forhold, hvorved forholdet ikke vil kunne straffes.
Hvis den pågældende overtræder reglerne forsætligt eller groft uagtsomt, vil forholdet derimod være strafbart.
Til nr. 22
Efter lovforslagets § 72, stk. 4, nr. 4, er en kvalificeret land for land-rapport ved anvendelsen af bestemmelsen i lovforslagets § 72 en land for land-rapportering, der er udarbejdet og indgivet på baggrund af kvalificerede regnskaber eller er indberettet i overensstemmelse med skattekontrollovens §§ 47-52.
Med ændringsforslaget foreslås det, at henvisningen til rapporteringer, der er indberettet i overensstemmelse med skattekontrollovens §§ 47-52, udgår af definitionen af, hvad der skal forstås ved den kvalificerede land for land-rapport.
Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 72 er bestemmelsen en midlertidig undtagelsesbestemmelse, der er udformet i overensstemmelse med de herfor angivne retningslinjer i afsnit 1 i dokumentet »Safe Harbours and Penalty Relief: Global Anti-Base Erosion Rules (Pillar Two)«, som er tiltrådt af OECD’s Inclusive Framework og offentliggjort den 15. december 2022. Efter disse retningslinjer skal der ved en kvalificeret land for land-rapport forstås en rapport, der er udarbejdet og indgivet på baggrund af kvalificerede regnskaber, og ændringsforslaget sikrer, at definitionen i § 72, stk. 4, nr. 4, er i overensstemmelse hermed.
En rapport, der er indberettet i overensstemmelse med skattekontrollovens §§ 47-52, men som ikke er udarbejdet på grundlag af kvalificerede regnskaber, vil således ikke udgøre en kvalificeret land for land-rapport ved anvendelsen af bestemmelsen.
Til nr. 23
Efter lovforslagets § 72, stk. 4, nr. 6, forstås ved »samlet omsætning« ved anvendelsen af § 72 en multinational koncerns samlede omsætning i en jurisdiktion ifølge koncernens kvalificerede land for land-rapport.
Med ændringsforslaget foreslås det, at den samlede omsætning i koncernenheder i jurisdiktionen, der besiddes med henblik på salg, jf. lovforslagets § 4, nr. 3, litra a, skal medregnes i koncernens samlede omsætning.
Ændringsforslaget skal sikre, at den midlertidige undtagelsesbestemmelse i lovforslagets § 72 er i overensstemmelse med de retningslinjer for udformningen af bestemmelsen, der fremgår af afsnit 1 i dokumentet »Safe Harbours and Penalty Relief: Global Anti-Base Erosion Rules (Pillar Two)«, som er tiltrådt af OECD’s Inclusive Framework og offentliggjort den 15. december 2022. Det fremgår således udtrykkeligt af retningslinjernes punkt 26, at omsætningen i koncernenheder i jurisdiktionen, der besiddes med henblik på salg, skal medregnes i koncernens samlede omsætning.
Til nr. 24
Lovforslagets § 72 er en særlig midlertidig safe harbour-bestemmelse, der med hensyn til regnskabsår, der begynder senest den 31. december 2026, giver mulighed for at ansætte ekstraskatten for en jurisdiktion til nul ved en forenklet opgørelse baseret på koncernens kvalificerede land for land-rapport. Efter lovforslaget finder bestemmelsen anvendelse for multinationale koncerner, der har indgivet en kvalificeret land for land-rapport.
Med ændringsforslaget foreslås det at indsætte et nyt stk. 5, hvorefter stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for store nationale koncerner og for multinationale koncerner, der ikke er forpligtet til at indgive en land for land-rapport.
Ændringsforslaget vil indebære, at bestemmelsen i lovforslagets § 72 kan finde tilsvarende anvendelse for store nationale koncerner og for multinationale koncerner, der ikke er forpligtet til at indgive en land for land-rapport. Sådanne koncerner vil således kunne udarbejde en land for land-rapport, der opfylder kravene i bestemmelsen, og vil kunne anvende bestemmelsen på samme måde som de koncerner, der er undergivet en forpligtelse til at indgive en sådan rapport.
Ændringsforslaget vil sikre, at muligheden for at anvende den midlertidige undtagelsesbestemmelse i lovforslagets § 72 vil gælde på helt tilsvarende vis for alle koncernenheder. Dette vurderes at være i overensstemmelse med de retningslinjer, der fremgår af afsnit 1 i dokumentet »Safe Harbours and Penalty Relief: Global Anti-Base Erosion Rules (Pillar Two)«, som er tiltrådt af OECD’s Inclusive Framework og offentliggjort den 15. december 2022, hvilket også forventes at blive indarbejdet i fremtidige administrative retningslinjer fra OECD om forståelsen af bestemmelsen.
Til nr. 25
Lovforslagets § 73, stk. 2, fastsætter, at når undtagelsesbestemmelsen i lovforslagets § 72 anvendes af et ultimativt moderselskab, der er en gennemløbsenhed, eller en enhed omfattet af en ordning med fradragsberettigede udlodninger, jf. lovforslagets § 20, vil beløbet »resultat før skat« skulle reduceres med den andel af dette beløb, som vil blive tilskrevet eller udloddet som værende et resultat af ejerandele ejet af en kvalificeret person.
Med ændringsforslaget foreslås, at reduktionen af resultatet før skat skal ske med det beløb, der er tilskrevet af gennemløbsenheden eller distribueret af enheden omfattet af § 20.
Forslaget har til formål at tydeliggøre, at en reduktion med et beløb svarende til det, der tilskrives som et resultat af en ejerandel ejet af en kvalificeret person, alene relaterer sig til den situation, hvor det ultimative moderselskab er en gennemløbsenhed. Samtidig tydeliggøres det med ændringsforslaget, at en reduktion med et beløb svarende til det, der udloddes som et resultat af en ejerandel ejet af en kvalificeret person, alene relaterer sig til den situation, hvor det ultimative moderselskab er en enhed omfattet af den foreslåede § 20 om ordninger med fradragsberettigede udlodninger.
Ændringsforslaget vil således indebære en præcisering af, at kravet i forhold til den foreslåede bestemmelse i § 20 er en egentlig udlodning til deltagerne (ejerne) og dermed, at det ikke er tilstrækkeligt, at der foretages tilskrivning til en konto el. lign. I og med at der i den foreslåede § 20 tales om beløb, der er distribueret, er det samtidig foreslået at ændre »udloddes« til »distribueret«.
Til nr. 26
Til nr. 01
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10, 5. pkt., indeholder reglerne om, hvilke beløb der skal henholdsvis tilskrives og fratrækkes ved den løbende opgørelse af den såkaldte genbeskatningssaldo, der skal føres, når der ved international sambeskatning er fratrukket underskud fra selskaber m.v. i et fremmed land i overskud fra andre selskaber eller faste driftssteder, der indgår i den internationale sambeskatning.
Det foreslås ved ændringsforslaget, at det i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10, 5. pkt., anføres, at ekstraskat efter 10. pkt. vil skulle fratrækkes genbeskatningssaldoen.
Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 02 under dette ændringsnummer, hvorved det foreslås, at genbeskatningssaldoen for et land vil skulle nedsættes med en eventuel ekstraskat, der efter lovforslagets § 23, stk. 6, er pålagt som følge af en efterbeskatning af en udskudt skatteforpligtelse vedrørende den pågældende genbeskatningssaldo. Der henvises herom til ændringsforslag nr. 02 og bemærkningerne hertil.
Ændringsforslaget tager højde for, at der ved den løbende opgørelse af genbeskatningssaldoen vil skulle fratrækkes en sådan eventuel ekstraskat.
Til nr. 02
Når en koncerns ultimative moderselskab har valgt international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A, er valget bindende for en periode på mindst 10 år. Vælges international sambeskatning ikke ved bindingsperiodens udløb, skal der ske genbeskatning. Udtræder et udenlandsk selskab eller fast driftssted af sambeskatningen i bindingsperioden, f.eks. fordi koncernforbindelsen til det ultimative moderselskab afbrydes, skal der ligeledes ske genbeskatning.
Genbeskatningen sker efter selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10 (ordinær genbeskatning), og gennemføres, ved at administrationsselskabets indkomst for det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører, forhøjes med et beløb svarende til den fortjeneste, som det udenlandske selskab eller det faste driftssted ville have opnået ved ophør af virksomheden og salg til handelsværdi af aktiver og passiver, der er i behold hos henholdsvis selskabet og det faste driftssted ved ophøret. Beskatningen er dog begrænset til genbeskatningssaldoen, som er opgjort land for land, og som består af skatteværdien af de beløb, som er fratrukket som underskud fra det pågældende land i andre selskaber eller faste driftssteder, der indgår i den internationale sambeskatning.
Genbeskatningssaldoen nedsættes løbende med skatteværdien af senere års overskud fratrukket eventuel creditlempelse og skatteværdien af eventuel genbeskatning, der er foretaget ved et selskabs eller fast driftssteds udtræden af sambeskatningen.
Maksimeringen af beskatningen indebærer, at administrationsselskabets indkomst i det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører, maksimalt vil kunne forhøjes med et beløb svarende til genbeskatningssaldoen divideret med den for administrationsselskabet gældende selskabsskatteprocent.
Ved afbrydelse af den internationale sambeskatning inden bindingsperiodens udløb sker der ligeledes genbeskatning. Denne genbeskatning (fuld genbeskatning) sker efter selskabsskattelovens § 31 A, stk. 11. Genbeskatningen indebærer, at det beløb, der indgår på samtlige genbeskatningssaldi, divideret med den for administrationsselskabet gældende selskabsskatteprocent medregnes til administrationsselskabets indkomst i det indkomstår, hvor den internationale sambeskatning ophører.
Mens den internationale sambeskatning gælder, vil genbeskatningssaldoen således udgøre en udskudt skatteforpligtelse, der eventuelt vil blive udløst på det tidspunkt, hvor den internationale sambeskatning ophører.
I det år, hvor der opstår en udskudt skatteforpligtelse vedrørende den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab opgjort efter lovforslagets kapitel 5, vil den udskudte skatteforpligtelse kunne medregnes til de omfattede skatter, idet den udskudte skatteforpligtelse dog vil skulle omberegnes til minimumsskattesatsen på 15 pct., jf. lovforslagets § 23, stk. 1.
En sådan udskudt skatteforpligtelse vil skulle efterbeskattes efter lovforslagets § 23, stk. 6, i det omfang den ikke er betalt eller tilbageført inden for de 5 efterfølgende regnskabsår. Efterbeskatningen gennemføres, ved at beløbet for den udskudte skatteforpligtelse behandles som en nedsættelse af de omfattede skatter i det regnskabsår, hvor den blev indregnet i reguleringsbeløbet for udskudt skat, idet den effektive skattesats og ekstraskat for det pågældende regnskabsår vil skulle omberegnes.
Udløser omberegningen en ekstraskat, vil denne efter reglen i lovforslagets § 31, stk. 1, skulle behandles som en tillægsekstraskat i det regnskabsår, hvor omberegningen foretages. Tillægsekstraskatten vil efter lovforslagets § 29, stk. 2, skulle anses for en yderligere ekstraskat, der opkræves for det regnskabsår, hvor omberegningen foretages, dvs. det sjette regnskabsår efter udløbet af det regnskabsår, hvor den udskudte skatteforpligtelse oprindelig blev medregnet til omfattede skatter.
For en koncern, der har valgt international sambeskatning, vil der således i relation til den udskudte skatteforpligtelse, der vedrører genbeskatningssaldoen, kunne udløses en ekstraskat som følge af efterbeskatning (såkaldt recapture) af den udskudte skatteforpligtelse, selv om denne udskudte skatteforpligtelse stadig består i relation til sambeskatningsreglerne.
Med ændringsforslaget foreslås et nyt 10. pkt. i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10, der fastsætter, at hvis administrationsselskabet beskattes efter lovforslagets § 23, stk. 6, af en udskudt skatteforpligtelse, der vedrører genbeskatningssaldoen for et land, og denne efterbeskatning udløser en ekstraskat efter lovforslagets afsnit IV, nedsættes genbeskatningssaldoen for det pågældende land med et beløb svarende til den betalte ekstraskat.
Ændringsforslaget vil indebære, at genbeskatningssaldoen efter selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10, i givet fald vil skulle nedsættes med den ekstraskat, der er pålagt som følge af en efterbeskatning af den udskudte skatteforpligtelse efter lovforslagets § 23, stk. 6. Dette vil sikre, at der ikke sker (dobbelt)beskatning af samme beløb på genbeskatningssaldoen både efter reglerne i lovforslaget og efter selskabsskattelovens 31 A, stk. 9 eller 10.
Det bemærkes, at der ikke skal ske efterbeskatning efter lovforslagets § 23, stk. 6, af udskudte skatteforpligtelser, der vedrører perioden forud for det første regnskabsår, hvor koncernen bliver omfattet af minimumsbeskatningsreglerne (overgangsåret). De udskudte skatteforpligtelser og skatteaktiver vedrørende perioden forud for overgangsåret vil skulle indregnes som et samlet nettobeløb efter reglen i lovforslagets § 51, og der sker ingen henførsel af dette nettobeløb til bestemte udskudte skatteforpligtelser eller -aktiver.
Der sker heller ingen efterbeskatning af udskudte skatteforpligtelser, der vedrører et år, hvor administrationsselskabets indenlandske ekstraskat er ansat til nul i medfør af bestemmelsen i lovforslagets § 72, der er en særlig midlertidig safe harbour-bestemmelse, der giver mulighed for en forenklet opgørelse baseret på koncernens kvalificerede land for land-rapport. Hvor den indenlandske ekstraskat er ansat til nul i medfør af denne midlertidige safe harbour-bestemmelse, vil der således ikke i forhold til det pågældende regnskabsår skulle foretages omberegninger, der kan medføre, at der efter reglen i lovforslagets § 31, stk. 1, opgøres en tillægsekstraskat i det regnskabsår, hvor omberegningen foretages. Der kan herom henvises til afsnit 1, punkt 33, i dokumentet »Safe Harbours and Penalty Relief: Global Anti-Base Erosion Rules (Pillar Two)«, der er tiltrådt af OECD’s Inclusive Framework og offentliggjort den 15. december 2022.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og var til 1. behandling den 10. oktober 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skaudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 27. juni 2023 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 183, folketingsåret 2022-23, 2. samling. Den 3. oktober 2023 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 21 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Fie Hækkerup (S) Jesper Petersen (S) fmd. Malte Larsen (S) Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V) Kim Valentin (V) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Sólbjørg Jakobsen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Pernille Vermund (NB) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF) nfmd. Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Carl Valentin (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Moderaterne (M) 15
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 14
Liberal Alliance (LA) 14
Det Konservative Folkeparti (KF) 10
Enhedslisten (EL) 9
Radikale Venstre (RV) 7
Dansk Folkeparti (DF) 7
Alternativet (ALT) 5
Nye Borgerlige (NB) 3
Siumut (SIU) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202314L00284 | retsinformation | 4b9ee4ce1c68dee5ef9a6fdcd3b5129b2204c3ba7af7d15a39bd98db5367abd9 | 2023-12-02 | 2023-11-29 | 2025-01-02 |
2d42de1a-0e19-4397-a154-af61f9f1c8d4 | DK | dan | regulation | historic | Bekendtgørelse om de minimis-støtte efter satsreduktioner for visse arealer i udtagningsindsatsen | null | Bekendtgørelse om de minimis-støtte efter satsreduktioner for visse arealer i udtagningsindsatsen
I medfør af § 3 og § 13 i lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., fastsættes efter bemyndigelse:
Anvendelsesområde
§ 1. Landbrugsstyrelsen tildeler efter ansøgning støtte til tilskudsmodtagere, der har modtaget en afgørelse om tilsagn om tilskud til fastholdelse af vådområder i medfør af bekendtgørelse nr. 605 af 14. juni 2007 om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder, bekendtgørelse nr. 1019 af 26. august 2010 om tilskud til fastholdelse af vådområder, bekendtgørelse nr. 370 af. 26. april 2012 om tilskud til fastholdelse af vådområder og naturlige vandstandsforhold, eller bekendtgørelse nr. 1850 af 15. december 2015 om tilskud til fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder, som Landbrugsstyrelsen efterfølgende i en ny afgørelse har genoptaget og ændret, hvorved tilskuddet til arealer omfattet af § 3 i lov om naturbeskyttelse er nedjusteret i forhold til den oprindelige afgørelse, jf. stk. 3.
Stk. 2. I tilfælde af producentskifte anses erhverver af tilsagnet for også at have modtaget den første afgørelse om tilsagn, jf. stk. 1.
Stk. 3. Støtte efter stk. 1 ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren med senere ændringer.
Ansøgning om støtte
§ 2. Ansøgning om støtte, jf. § 1, stk. 1, sker ved at udfylde og indsende en særlig blanket, der fås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside eller ved henvendelse til Landbrugsstyrelsen.
Stk. 2. Ansøgning om støtte skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den 1. maj 2024.
Stk. 3. Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 2.
Betingelser for støtte
§ 3. Tildeling og udbetaling af de minimis-støtte efter bekendtgørelsen forudsætter, at ansøger afgiver erklæring om følgende forhold:
1) Al øvrig de minimis-støtte, som ansøgers virksomhed, jf. artikel 2, stk. 2, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013, har modtaget fra offentlige myndigheder i indeværende og de to forudgående regnskabsår.
2) Hvilke andre virksomheder, som ansøgers virksomhed har en sådan forbindelse med som nævnt i artikel 2, stk. 2, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013.
Stk. 2. Ansøger skal oplyse Landbrugsstyrelsen om ændringer i de forhold, der er nævnt i stk. 1, efter afgivelsen af erklæringen og inden tildeling af de minimis-støtte.
Beregning af støtte
§ 4. Støtte efter § 1, stk. 1, tildeles med et beløb svarende til det samlede beløb af følgende, jf. dog stk. 2:
1) Det tilbagebetalingskrav, der følger af den nye afgørelse, jf. § 1, stk. 1.
2) Det beløb, som tilsagnshavers tilsagn er reduceret med, jf. § 1, stk. 1, i den del af tilsagnsperioden, der ikke er omfattet af nr. 1.
Stk. 2. Støtten beregnes på grundlag af stk. 1, hvis det derved beregnede støttebeløb ligger inden for rammerne af bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013. I øvrige tilfælde nedsættes støtten således, at den derved beregnede støtte udgør det fulde beløb inden for rammerne af bestemmelserne i den nævnte forordning.
Stk. 3. Hvis den nye afgørelse om tilsagn, jf. § 1, stk. 1, omgøres efter Landbrugsstyrelsens støttetildeling efter denne bekendtgørelse, genoptager og ændrer Landbrugsstyrelsen støttetildelingen i det omfang omgørelsen har betydning for, hvilket støttebeløb tilskudsmodtageren er berettiget til, jf. § 4, stk. 1 og 2.
Tilbagebetaling
§ 5. Uretmæssigt modtagne beløb efter denne bekendtgørelse, herunder beløb modtaget i strid med Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013, skal tilbagebetales af støttemodtageren til Landbrugsstyrelsen.
Ikrafttræden
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.
Landbrugsstyrelsen, den 30. november 2023
Lars Gregersen
/ Peter Ritzau Eigaard
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1399 | retsinformation | 08b2f77fafbd18455403df9dfa5ba8e6f162d5412ae53b531a495d8d78765ea8 | 2023-12-01 | 2023-11-30 | 2025-01-02 |
f19ffdc6-7e04-4b89-baba-73941472543a | DK | dan | regulation | historic | Bekendtgørelse om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen | null | Bekendtgørelse om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I medfør af § 36 a, stk. 1 og 2, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, § 48 a, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 8. august 2019, § 48 b, stk. 1 og 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 8. august 2019, § 31 a, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, § 15 a, stk. 1 og 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, § 42 a, stk. 1 og 2, i lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 8. august 2019, § 24 a, stk. 1 og 2, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, § 32 a, stk. 1 og 2, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, § 2, stk. 2 og 3, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1689 af 13. august 2021, § 29, stk. 1 og 2, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, § 13 a, stk. 1 og 2, i lov om Danmarks Grundforskningsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 200 af 26. februar 2019, § 35, stk. 1 og 2, i lov nr. 384 af 26. april 2017 om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, § 27, stk. 1 og 2, i lov om Danmarks Innovationsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1660 af 12. august 2021, § 14, stk. 1 og 2, i lov om teknologi og innovation, jf. lovbekendtgørelse nr. 366 af 10. april 2014, § 26, stk. 1 og 2, i lov nr. 383 af 26. april 2017 om videnskabelig uredelighed m.v., § 20, stk. 1 og 2, i lov nr. 409 af 11. maj 2016 om aktiviteter i det ydre rum, § 7, stk. 1, i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014, § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 28. maj 2019, § 19, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020, og efter den ulovbestemte adgang til at delegere til en underordnet myndighed fastsættes:
Kapitel 1
Beføjelser i lovgivning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
§ 1. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i universitetsloven, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren:
1) Kan godkende et universitets udbud af en kandidatuddannelse efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse), jf. lovens § 4 b, stk. 1.
2) Kan bestemme, at en godkendelse efter lovens § 4, stk. 1, bortfalder, således at yderligere optag på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre, jf. lovens § 4 b, stk. 3.
3) Kan godkende, at et universitet kan udbyde andre videregående uddannelser efter de regler, der er fastsat for disse uddannelser, jf. lovens § 7, 1. pkt.
4) Afholder møde med bestyrelsesformændene for universiteterne mindst to gange årligt, jf. lovens § 10, stk. 11.
5) Kan pålægge bestyrelsen at træde tilbage, således at en ny bestyrelse nedsættes, hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af retsstridige forhold, jf. lovens § 11, stk. 2.
6) Kan pålægge bestyrelsen straks at træde tilbage og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil en ny bestyrelse er nedsat, hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer universitetets videreførelse i fare, jf. lovens § 11, stk. 3.
7) Kan beslutte at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, rektor, eventuelle institutionsrevisorer eller andre i anledning af tab, som er påført universitetet, jf. lovens § 11, stk. 4.
8) Kan pålægge et universitet at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på ministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven, jf. lovens § 21, stk. 2.
9) I særlige tilfælde kan fravige lovens § 21 a, stk. 2, jf. lovens § 21 a, stk. 4.
10) Kan overdrage statslige bygninger, inventar og andet løsøre til et universitet efter anmodning fra universitetet, jf. lovens § 30, stk. 2.
11) Efter indstilling fra universitetets bestyrelse kan godkende undtagelser fra lovens bestemmelser samt godkende sammenlægning af universiteter eller sammenlægning af universiteter og forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovens § 31, stk. 1.
12) Kan godkende, at et universitet ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til et andet universitet, en anden forskningsinstitution eller en anden videregående uddannelsesinstitution efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, jf. lovens § 31, stk. 4, 1. pkt.
13) Godkender beslutning om nedlæggelse af et universitet, jf. lovens § 32, stk. 1, 2. pkt.
14) Undtagelsesvis og efter forhandling med vedkommende minister samt drøftelse med universitetet kan pålægge universitetet at udføre opgaver mod betaling efter lovens § 2, stk. 4, når der er tale om opgaver af væsentlig samfundsmæssig betydning, jf. lovens § 33, stk. 2.
15) Kan bestemme, at andre kan klage til ministeren over retlige spørgsmål i forbindelse med et universitets afgørelser, jf. lovens § 34, stk. 2.
16) Undtagelsesvis og i begrænset omfang kan godkende fravigelser fra lovens styrelsesbestemmelser, jf. lovens kapitel 3, efter forslag fra universitetet, jf. lovens § 36.
17) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der efter loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 36 a, stk. 1.
18) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 36 a, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 36 a, stk. 2.
19) Kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 36 a, stk. 1, jf. lovens § 36 a, stk. 3.
§ 2. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren:
1) Kan beslutte, at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode skal varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen skal træde tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i erhvervsakademiets vedtægt, hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, jf. lovens § 17, stk. 2.
2) Kan beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i erhvervsakademiets vedtægt, hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer erhvervsakademiets videreførelse i fare, jf. lovens § 17, stk. 3.
3) Kan pålægge et erhvervsakademi at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven, jf. lovens § 23, stk. 3.
4) Kan yde lån eller tilskud til erhvervsakademier, der er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation, jf. lovens § 28, stk. 1.
5) Kan yde tilskud til udgifter, der afholdes i forbindelse med sammenlægning og spaltning efter lovens § 36, jf. lovens § 28, stk. 2.
6) Efter indstilling fra bestyrelserne kan godkende sammenlægning af to eller flere erhvervsakademier, jf. lovens § 36, stk. 1.
7) Efter indstilling fra bestyrelserne kan godkende, at et erhvervsakademi ved spaltning overdrager dele af sine rettigheder og forpligtelser til et andet erhvervsakademi, jf. lovens § 36, stk. 2.
8) Efter indstilling fra bestyrelserne kan godkende, at en institution for erhvervsrettet uddannelse ved spaltning overdrager rettigheder og forpligtelser vedrørende en eller flere erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser med tilhørende videncenterfunktion som helhed eller en del heraf til et erhvervsakademi, jf. lovens § 36, stk. 3.
9) Efter indstilling fra bestyrelserne kan godkende oprettelse af et nyt erhvervsakademi ved sammenlægning af en institution for erhvervsrettet uddannelse med et erhvervsakademi, hvis den væsentligste aktivitet for institutionen for erhvervsrettet uddannelse er videregående uddannelser, jf. lovens § 36, stk. 4.
10) Kan bestemme, at en af de institutioner, der sammenlægges efter lovens § 36, stk. 1 eller 4, ikke opløses, men bliver den fortsættende institution, jf. lovens § 36, stk. 5.
11) Efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker at blive sammenlagt, kan godkende, at forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner indgår i en sammenlægning eller en spaltning efter bestemmelserne i lovens § 36 med et erhvervsakademi, jf. lovens § 37.
12) Efter høring af erhvervsakademiets bestyrelse kan beslutte at nedlægge et erhvervsakademi, hvis ministeren skønner, at erhvervsakademiet efter en samlet vurdering ikke lever op til betingelserne efter loven, eller at der ikke længere er behov for erhvervsakademiet, jf. lovens § 38.
13) Kan pålægge bestyrelsen at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis ministeren konstaterer, at der er behov herfor i forhold til erhvervsakademiets kvalitetsstyring, jf. lovens § 41, stk. 3.
14) Efter forhandling med transportministeren kan bemyndige Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af huslejekontrakter og bygninger, som stilles til rådighed for erhvervsakademiet, og som ministeriet den 1. januar 2007 har overtaget fra amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Bornholms Regionskommune, jf. lovens § 46.
15) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 48 a, stk. 1.
16) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 48 a, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 48 a, stk. 2.
17) Kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 48 a, stk. 1, jf. lovens § 48 a, stk. 3.
§ 3. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren:
1) I forbindelse med en professionshøjskoles oprettelse eller ved en sammenlægning eller spaltning efter lovens § 38 kan godkende, at professionshøjskolen efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed kan fortsætte kollegievirksomhed, der indtil da er varetaget af en anden uddannelsesinstitution, jf. lovens § 10.
2) Kan beslutte, at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode skal varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen skal træde tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i professionshøjskolens vedtægt, hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, jf. lovens § 15, stk. 2.
3) Kan beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i professionshøjskolens vedtægt, hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer professionshøjskolens videreførelse i fare, jf. lovens § 15, stk. 3.
4) Kan beslutte at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført professionshøjskolen, jf. lovens § 21.
5) Kan pålægge en professionshøjskole at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven, jf. lovens § 23, stk. 2.
6) Kan yde lån eller tilskud til professionshøjskoler, der er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation, jf. lovens § 28, stk. 1.
7) Kan yde tilskud til udgifter, der afholdes i forbindelse med sammenlægning af professionshøjskoler, jf. lovens § 28, stk. 2.
8) Uanset regionsrådets udtalelse efter lovens § 29, stk. 1, kan pålægge bestyrelsen at undlade at nedlægge et uddannelsessted, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for uddannelsesstedet, jf. lovens § 29, stk. 2.
9) Efter indstilling fra bestyrelserne kan godkende oprettelse af en ny professionshøjskole ved sammenlægning af to eller flere professionshøjskoler for videregående uddannelser eller sammenlægning af en professionshøjskole med et erhvervsakademi eller medie- og journalisthøjskolen, jf. lovens § 38, stk. 1, 1. pkt.
10) Efter indstilling fra bestyrelserne kan godkende oprettelse af en ny professionshøjskole ved sammenlægning af en professionshøjskole med en institution for erhvervsrettet uddannelse, hvis den væsentligste aktivitet for institutionen for erhvervsrettet uddannelse er videregående uddannelser, jf. lovens § 38, stk. 1, 2. pkt.
11) Kan bestemme, at en af de institutioner, der sammenlægges efter lovens § 38, stk. 1, ikke opløses, men bliver den fortsættende institution, jf. lovens § 38, stk. 2.
12) Efter indstilling fra bestyrelserne kan godkende, at en professionshøjskole, et erhvervsakademi eller medie- og journalisthøjskolen ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til en anden professionshøjskole, jf. lovens § 38, stk. 3.
13) Efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker at blive lagt sammen, kan godkende, at forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner indgår i en sammenlægning eller spaltning efter lovens § 38 med en professionshøjskole, jf. lovens § 39.
14) Efter høring af professionshøjskolens bestyrelse og regionsrådet kan beslutte at nedlægge en professionshøjskole, hvis ministeren skønner, at højskolen efter en samlet vurdering ikke lever op til betingelserne efter loven, eller at der ikke længere er behov for professionshøjskolen, jf. lovens § 40.
15) Kan pålægge bestyrelsen at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis ministeren konstaterer, at der er behov herfor i forhold til professionshøjskolens kvalitetsstyring, jf. lovens 42, stk. 3.
16) Efter forhandling med transportministeren kan bemyndige Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af huslejekontrakter og bygninger, som stilles til rådighed for professionshøjskolen, og som ministeriet den 1. januar 2007 har overtaget fra amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Bornholms Regionskommune, jf. lovens § 47.
17) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 48 b, stk. 1.
18) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 48 a, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 48 b, stk. 2.
19) Kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 48 b, stk. 1, jf. lovens § 48 b, stk. 3.
§ 4. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren:
1) Tilrettelægger erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i et samordnet videregående uddannelsessystem, jf. lovens § 1, stk. 1.
2) I særlige tilfælde kan godkende, at et udbud af en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbacheloruddannelse, der ikke er omfattet af lovens § 7 c, stk. 2, kan udbydes på et andet sprog end dansk, jf. lovens § 7 c, stk. 3.
3) Nedsætter Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, der består af indtil 21 medlemmer, jf. lovens § 18, stk. 1.
4) Udpeger en formand for rådet, jf. lovens § 18, stk. 2.
5) Udpeger 18 medlemmer af rådet, jf. lovens § 18, stk. 3.
6) Kan supplere rådet med indtil 2 personligt udpegede medlemmer, jf. lovens § 18, stk. 4.
7) Kan udpege repræsentanter for rådgivende organer og faglige forsamlinger som tilforordnede til at deltage i rådets arbejde, jf. lovens § 18, stk. 5.
8) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 31 a, stk. 1.
9) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 31 a, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 31 a, stk. 2.
10) Kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 31 a, stk. 1, jf. lovens § 31 a, stk. 3.
11) Kan yde tilskud til særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser, til forsøgs- og udviklingsarbejde samt til etablering af undervisningsmiljøer og til faglig udvikling, jf. lovens § 37, stk. 2.
§ 5. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren:
1) Kan bestemme, at andre statslige uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet omfattes af loven, jf. lovens § 1, stk. 2.
2) Efter samråd med institutionen beslutter, hvilke uddannelser institutionen skal udbyde, jf. lovens § 9, stk. 1.
3) Kan godkende institutionens udbud af en kandidatuddannelse efter lovens § 9, stk. 1, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse), jf. lovens § 9 b, stk. 1.
4) Kan bestemme, at en godkendelse efter lovens § 9 b, stk. 1, bortfalder, således at yderligere optag på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre, jf. lovens § 9 b, stk. 2.
5) Beskikker medlemmer til bestyrelsen for Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering og bestyrelsen for Arkitektskolen Aarhus og fastsætter antallet af medlemmer i bestyrelserne, jf. lovens § 11 b, stk. 1.
6) Udpeger et antal eksterne bestyrelsesmedlemmer, heriblandt formanden og næstformanden, jf. lovens § 11 b, stk. 3.
7) Kan beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, hvis ministeren vurderer, at bestyrelsen ikke lever op til sit ansvar, jf. § lovens 11 c, stk. 1, jf. lovens § 11 b, stk. 7.
8) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 15 a, stk. 1.
9) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 15 a, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 15 a, stk. 2.
10) Kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 15 a, stk. 1, jf. lovens § 15 a, stk. 3.
11) Efter indstilling fra bestyrelserne for Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus og Designskolen Kolding kan godkende sammenlægning af de pågældende videregående uddannelsesinstitutioner eller sammenlægning af disse uddannelsesinstitutioner med universiteter, forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovens § 15 b, stk. 1.
12) Efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, kan godkende, at en uddannelsesinstitution, jf. lovens § 15 b, stk. 1, ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til en anden uddannelsesinstitution til et universitet, en forskningsinstitution eller en anden videregående uddannelsesinstitution, jf. lovens § 15 b, stk. 3.
13) Kan godkende undtagelser fra lovens bestemmelser efter forslag fra institutionen, jf. lovens § 16, stk. 1.
14) Efter ansøgning fra den pågældende institution kan bestemme, at andre selvejende uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der overvejende finansieres af staten, og som giver uddannelse på de kunstneriske fagområder, omfattes af bestemmelserne i lovens kapitel 7 a, jf. lovens § 16 a, stk. 2.
15) Under forudsætning af godkendelse fra de bevilligende myndigheder kan efter ansøgning fra en selvejende institution omfattet af dette kapitel bestemme, at institutionen overgår til at blive statsinstitution og omfattes af denne lovs bestemmelser om statsinstitutioner, jf. lovens § 16 a, stk. 4.
16) Kan beslutte at iværksætte en evaluering af institutionens virksomhed, jf. lovens § 16 b.
17) Kan pålægge institutionen at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven, jf. lovens § 16 f, stk. 2.
18) Kan give bestyrelsen påbud om berigtigelse af nærmere angivne forhold vedrørende uddannelsen og forvaltningen af de statslige tilskud, jf. lovens § 16 f, stk. 3, 1. pkt.
19) Kan beslutte, at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i institutionens vedtægt, hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud efter lovens § 16 f, stk. 3, 1. pkt., jf. lovens § 16 f, stk. 3, 2. pkt.
20) Kan beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte en midlertidig bestyrelse, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt, hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, jf. lovens § 16 f, stk. 4.
21) Kan beslutte at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, rektor, revisorer eller andre i anledning af tab påført institutionen, jf. lovens § 16 h.
22) Træffer bestemmelse om anvendelse af eventuel nettoformue til undervisnings- og uddannelsesformål i tilfælde af institutionens ophør, jf. lovens § 16 i.
§ 6. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om medie- og journalisthøjskolen, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren:
1) Udpeger en formand for bestyrelsen, jf. lovens § 11, stk. 1.
2) Kan beslutte, at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode skal varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen skal træde tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i professionshøjskolens vedtægt, hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, jf. lovens § 14, stk. 2.
3) Kan beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i højskolens vedtægt, hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer højskolens videreførelse i fare, jf. lovens § 14, stk. 3.
4) Kan beslutte at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført højskolen, jf. lovens § 19.
5) Kan pålægge højskolen at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven, jf. lovens § 21, stk. 2.
6) Kan yde lån eller tilskud til medie- og journalisthøjskolen, hvis denne efter ministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation, jf. lovens § 26.
7) Efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker at blive lagt sammen, kan godkende sammenlægning af medie- og journalisthøjskolen med forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovens § 31 a, stk. 1.
8) Efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, kan godkende, at medie- og journalisthøjskolen ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovens § 31 a, stk. 3.
9) Efter høring af højskolens bestyrelse kan beslutte at nedlægge højskolen, hvis ministeren skønner, at højskolen efter en samlet vurdering ikke lever op til betingelserne efter loven, eller hvis der ikke længere er behov for højskolen, jf. lovens § 34.
10) Kan udstede påbud til højskolen om at ændre den pågældende virksomhed, jf. lovens § 14, stk. 2 og 3, og § 31, hvis ministeren finder, at højskolens virksomhed ikke er i overensstemmelse med loven, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, jf. lovens § 36, stk. 2.
11) Kan pålægge bestyrelsen at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis ministeren konstaterer, at kvaliteten i en højskoles undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig, jf. lovens § 36, stk. 3.
12) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 42 a, stk. 1.
13) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 42 a, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 42 a, stk. 2.
14) Kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 42 a, stk. 1, jf. lovens § 42 a, stk. 3.
§ 7. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om maritime uddannelser, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren:
1) Tilrettelægger et samordnet system af uddannelser med henblik på søfarts- og fiskerierhvervets forskellige beskæftigelsesområder, jf. lovens § 1, stk. 1.
2) Kan pålægge en uddannelsesinstitution at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven, jf. lovens § 7, stk. 2.
3) Kan pålægge bestyrelsen for en uddannelsesinstitution at indgå en strategisk rammekontrakt med ministeren med henblik på at sikre en langsigtet strategisk udvikling til opfyldelse af nærmere fastlagte målsætninger, jf. lovens § 9 f, stk. 1.
4) Kan meddele en uddannelsesinstitutions bestyrelse et påbud, hvis uddannelsesinstitutionen ikke overholder loven eller regler fastsat i medfør af loven, eller hvis virksomheden i et interessentskab, hvori uddannelsesinstitutionen er interessent, ikke overholder loven eller de regler fastsat i medfør af loven, der gælder for institutionen og interessentskabet, eller hvis uddannelsesinstitutionen ikke overholder en strategisk rammekontrakt, jf. lovens § 9 f, stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. lovens § 9 f, stk. 2, jf. lovens § 9 g, stk. 1.
5) Kan beslutte, at bestyrelsens opgaver i en periode helt eller delvis varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen eller dele heraf skal træde tilbage, således at en ny bestyrelse eller et eller flere nye bestyrelsesmedlemmer skal udpeges efter reglerne i uddannelsesinstitutionens vedtægt, hvis en uddannelsesinstitutions bestyrelse ikke efterkommer et påbud fra ministeren, jf. lovens § 9 g, stk. 1, eller hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer uddannelsesinstitutionens videreførelse i fare, jf. lovens § 9 g, stk. 2.
6) Kan indsætte en midlertidig bestyrelse eller et eller flere nye bestyrelsesmedlemmer, indtil der er udpeget en ny bestyrelse eller et eller flere nye bestyrelsesmedlemmer efter reglerne i institutionens vedtægt, hvis ministeren i medfør af lovens § 9 g, stk. 2, nr. 2, beslutter, at hele eller dele af bestyrelsen skal træde tilbage, jf. lovens § 9 g, stk. 3.
7) Kan på vegne af uddannelsesinstitutionen anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, den daglige leder, revisorer eller andre i anledning af tab påført uddannelsesinstitutionen, jf. lovens § 9 i.
8) Efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker at blive lagt sammen, kan godkende sammenlægning af uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af reglerne i lovens kapitel 3 og 3 a, eller sammenlægning af uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af reglerne i lovens kapitel 3 og 3 a, med forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovens § 9 k, stk. 1.
9) Efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, kan godkende, at en uddannelsesinstitution, der er omfattet af reglerne i lovens kapitel 3 og 3 a, ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til en anden uddannelsesinstitution omfattet af reglerne i lovens kapitel 3 og 3 a, forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovens § 9 k, stk. 3.
10) Nedsætter Uddannelsesrådet for De Maritime Uddannelser, jf. lovens § 11, stk. 1, 1. pkt.
11) Udnævner en formand for rådet, jf. lovens § 11, stk. 1, 2. pkt.
12) Udnævner medlemmerne af rådet efter indstilling fra de pågældende organisationer, jf. lovens § 11, stk. 1, 3. pkt.
13) Kan tilforordne repræsentanter for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Søfartsstyrelsen samt ledere, undervisere og studerende ved de af loven omfattede uddannelsesinstitutioner, kurser m.v., jf. lovens § 11, stk. 1, 4. pkt.
14) Fastsætter rådets forretningsorden, jf. lovens § 11, stk. 3.
15) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 24 a, stk. 1.
16) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 24 a, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 24 a, stk. 2.
17) Kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 24 a, stk. 1, jf. lovens § 24 a, stk. 3.
§ 8. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren:
1) Fastsætter regler om en videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet, der kan gennemføres som et reguleret forløb, jf. lovens § 11, stk. 3, nr. 1.
2) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 32 a, stk. 1.
3) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 32 a, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 32 a, stk. 2.
4) Kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 32 a, stk. 1, jf. lovens § 32 a, stk. 3.
§ 9. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren:
1) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 2, stk. 2.
2) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 2, stk. 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 2, stk. 3.
3) Kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 2, stk. 2, jf. lovens § 2, stk. 4.
§ 10. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren:
1) Kan bestemme, at loven finder anvendelse for akkreditering af uddannelser og uddannelsesinstitutioner under andre ministerier og lønnede videregående uddannelser, der gennemføres hos en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold, jf. lovens § 1, stk. 2.
2) Ansætter direktøren for Danmarks Akkrediteringsinstitution efter indstilling fra Akkrediteringsrådet, jf. lovens § 2, stk. 4.
3) Udpeger en formand for Akkrediteringsrådet, jf. lovens § 4, stk. 2.
4) Udpeger rådets medlemmer, dog således at 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelser og skoleråd for uddannelsesinstitutioner med videregående uddannelser under ministeren, jf. lovens § 4, stk. 3.
5) Ved en sammenlægning af to eller flere uddannelsesinstitutioner træffer afgørelse om den sammenlagte uddannelsesinstitutions akkrediteringsmæssige status og herunder kan træffe afgørelse om, at de sammenlæggende uddannelsesinstitutioners akkrediteringsmæssige status videreføres i en overgangsperiode, jf. lovens § 6 a, stk. 1.
6) Fastsætter, hvornår den sammenlagte uddannelsesinstitution skal gennemgå institutionsakkreditering, dog senest 5 år efter sammenlægningen, jf. lovens § 6 a, stk. 2.
7) Kan træffe afgørelse om, at godkendelsen af nye uddannelser og nye uddannelsesudbud sker, under forudsætning af at den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud opnår en positiv afgørelse i forhold til kriterier for uddannelsens kvalitet, jf. lovens § 9, stk. 4.
8) Efter en konkret vurdering kan dispensere fra lovens § 11, stk. 1, 1. pkt., jf. lovens § 11, stk. 1, 2. pkt.
9) Foretager en konkret vurdering af, hvilken opfølgning der skal ske, hvis en maritim uddannelsesinstitution får en betinget positiv institutionsakkreditering eller et afslag på institutionsakkreditering, jf. lovens § 12, stk. 1.
10) Prækvalificerer nye uddannelser og uddannelsesudbud før oprettelsen, jf. lovens § 18, stk. 1, 1. pkt.
11) Nedsætter et rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser, som vurderer ansøgninger om prækvalifikation og rådgiver ministeren om principielle spørgsmål knyttet hertil, jf. lovens § 19, stk. 1.
12) Udpeger 5-7 medlemmer af Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser, jf. lovens § 19, stk. 2, 1. pkt.
13) Træffer på baggrund af prækvalifikationen afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud, jf. lovens § 21, stk. 1.
14) Kan af egen drift eller efter anmodning fra Akkrediteringsrådet, arbejdsmarkedets parter eller de studerende udtage uddannelser eller uddannelsesudbud med særlige kvalitetsmæssige udfordringer til gennemgang, jf. lovens § 22, stk. 1.
15) Indgår aftale med vedkommende minister og orienterer herefter Akkrediteringsrådet, jf. lovens § 26, stk. 2, 2. pkt.
16) Kan bemyndige en myndighed under ministeriet eller andre myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 29, stk. 1.
17) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 29, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 29, stk. 2.
18) Kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 29, stk. 1, jf. lovens § 29, stk. 3.
§ 11. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om Danmarks Grundforskningsfond, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren:
1) Udpeger en formand for fondens bestyrelse, jf. lovens § 2, stk. 1, 2. pkt.
2) Undtagelsesvis kan forlænge funktionsperioderne for bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, for en begrænset periode ud over de perioder, som er anført i fondens fundats, jf. lovens § 3, stk. 2.
3) Kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 13 a, stk. 1.
4) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 13 a, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 13 a, stk. 2.
5) Kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 13 a, stk. 1, jf. lovens § 13 a, stk. 3.
§ 12. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren:
1) Udpeger rådsmedlemmerne, herunder formanden, i deres personlige egenskab efter åbent opslag, jf. lovens § 7, stk. 2.
2) Udpeger bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, i deres personlige egenskab efter åbent opslag, jf. lovens § 18, stk. 2.
3) Undtagelsesvis kan forlænge udpegningsperioderne for bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, for en begrænset periode ud over de perioder, som er anført i lovens § 19, stk. 1, jf. lovens § 19, stk. 2.
4) Træffer afgørelse i klager over retlige spørgsmål ved Danmarks Frie Forskningsfonds afgørelser om bevilling efter lovens § 13, stk. 1, og § 14 og afgørelser om karensperioder efter lovens § 31, jf. lovens § 33, stk. 1.
5) Fører tilsyn med Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, jf. lovens § 34.
6) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 35, stk. 1.
7) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 35, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 35, stk. 2.
8) Kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 35, stk. 1, jf. lovens § 35, stk. 3.
§ 13. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om Danmarks Innovationsfond, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren:
1) Etablerer Danmarks Innovationsfond – fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation som et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning, jf. lovens § 1, stk. 1.
2) Udpeger formanden og bestyrelsesmedlemmerne i deres personlige egenskab efter afholdelse af åbent opslag, jf. lovens § 7, stk. 2.
3) Undtagelsesvis kan forlænge udpegningsperioderne for bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, for en begrænset periode ud over de perioder, som er anført i lovens § 9, stk. 1, jf. lovens § 9, stk. 2.
4) Træffer afgørelse i klager over en myndigheds afgørelser truffet i medfør af delegation af bestyrelsens beslutningskompetence vedrørende administration af tildelte bevillinger, jf. lovens § 24.
5) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 27, stk. 1.
6) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 27, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 27, stk. 2.
7) Kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 27, stk. 1, jf. lovens § 27, stk. 3.
§ 14. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om teknologi og innovation, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren:
1) Kan indhente rådgivning fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd til bistand ved gennemførelsen af lovens formål, jf. lovens § 3.
2) Efter ansøgning kan godkende almennyttige selvejende institutioner eller almennyttige aktieselskaber som godkendte teknologiske serviceinstitutter, jf. lovens § 5, stk. 1.
3) Kan tilbagekalde godkendelsen med eller uden varsel, hvis de forudsætninger, der lå til grund for godkendelsen, ikke længere er til stede, jf. lovens § 5, stk. 2, jf. lovens § 5, stk. 6.
4) Tillader anvendelse af betegnelsen »teknologisk institut« eller »teknologisk serviceinstitut« eller ordsammensætninger, hvori disse betegnelser indgår, jf. lovens § 6.
5) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 14, stk. 1.
6) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 14, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 14, stk. 2.
7) Kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 14, stk. 1, jf. lovens § 14, stk. 3.
§ 15. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om videnskabelig uredelighed m.v., delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren:
1) Efter indstilling fra domstolene udpeger formanden, jf. lovens § 5, stk. 2.
2) Efter åbent opslag og høring af Danmarks Frie Forskningsfond udpeger de faglige medlemmer og suppleanter, jf. lovens § 5, stk. 3.
3) Undtagelsesvis kan forlænge udpegningsperioden for formanden og de faglige medlemmer samt suppleanterne for en begrænset periode ud over de perioder, der er anført i lovens § 6, stk. 1, jf. lovens § 6, stk. 2.
4) Godkender nævnets forretningsorden, jf. lovens § 9.
5) Fører tilsyn med, at loven og regler fastsat i medfør heraf overholdes for så vidt angår Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, jf. lovens § 24.
6) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 26, stk. 1.
7) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 26, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 26, stk. 2.
8) Kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 26, stk. 1, jf. lovens § 26, stk. 3.
§ 16. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om aktiviteter i det ydre rum, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren:
1) Kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. lovens § 20, stk. 1.
2) Kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 20, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, jf. lovens § 20, stk. 2.
3) Kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 20, stk. 1, jf. lovens § 20, stk. 3.
§ 17. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren:
1) Kan fastsætte regler om hel eller delvis fritagelse af en myndighed, der træffer afgørelse om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, fra pligten til høring efter lovens § 2 a, stk. 1, jf. lovens § 2 a, stk. 3.
2) Kan fastsætte regler om oplysningernes indberetning, jf. lovens § 2 a, stk. 4.
3) Kan fastsætte nærmere regler om vurderingerne, jf. lovens § 3, stk. 7.
4) Kan fastsætte regler om, i hvilket omfang det kan pålægges uddannelsesinstitutioner at medvirke ved vurderingen, jf. lovens § 4.
5) Nedsætter et klagenævn, Kvalifikationsnævnet, jf. lovens § 5 a, stk. 1.
6) Fastsætter regler om nævnets sammensætning, virksomhed, sagsbehandling af klager og forretningsorden, jf. lovens § 5 a, stk. 8.
7) Fastsætter regler om nedsættelse af faglige råd, jf. lovens § 6, stk. 1.
8) Kan bemyndige en offentlig institution til at udøve beføjelserne efter loven, bortset fra beføjelserne til regeludstedelse, jf. lovens § 7, stk. 1.
9) Kan fastsætte regler i henhold til lovens § 8, stk. 4.
10) Kan fastsætte regler i henhold til lovens § 9.
11) Én gang årligt afgiver en beretning til Folketinget om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. lovens § 11.
§ 18. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udøver følgende beføjelser, sådan at ministeren:
1) Kan godkende, at uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet videregående uddannelse, kan udbyde særskilte moduler efter lovens § 2, stk. 1, nr. 7, jf. lovens § 3, stk. 11.
2) Kan fastsætte særlige regler for uddannelsesinstitutionernes styrelse af åben uddannelse og kan fravige styrelsesbestemmelser i anden lovgivning på vedkommende ministers område, når formålet med loven gør det nødvendigt, jf. lovens § 15.
3) Kan bemyndige en styrelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, og kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren, jf. lovens § 18, stk. 3.
§ 19. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v., delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beføjelsen til at fastsætte regler m.v. efter lovens § 18 udøves af uddannelses- og forskningsministeren.
§ 20. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om Studievalg Danmark, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beføjelsen til at træffe beslutning om antallet af afdelinger og opdelingen mellem afdelingernes områder samt afdelingernes og sekretariatets placering efter lovens § 5, stk. 3, udøves af uddannelses- og forskningsministeren.
§ 21. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om sektorforskningsinstitutioner, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
§ 22. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beføjelsen i lovens § 19, stk. 1, 2. pkt., til at bemyndige styrelsen til at varetage visse beføjelser efter loven udøves af uddannelses- og forskningsministeren.
§ 23. Følgende beføjelser i SU-loven delegeres fra uddannelses- og forskningsministeren til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, sådan at styrelsen:
1) Fastsætter regler om betaling af gebyrer i forbindelse med opkrævning og tilbagebetaling af stats- og studielån og for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der er givet efter loven eller tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte, jf. lovens § 38.
2) Kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne, jf. lovens § 43, stk. 5.
§ 24. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
§ 25. Følgende beføjelser i lov om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje delegeres fra uddannelses- og forskningsministeren til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, sådan at styrelsen:
1) Kan indhente alle oplysninger fra universitetet om uddannelserne, de studerende, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om universitetets drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskab, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik, og kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske og kan fastsætte nærmere regler herom, jf. lovens § 6 a.
2) Kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem universitetet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, herunder underordnede myndigheder, herunder om anvendelsen af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter lovens § 6 a, jf. lovens § 6 b.
3) Efter forhandling med transportministeren kan fastsætte nærmere regler om universitetets byggevirksomhed og bygningsforhold i øvrigt, jf. lovens § 7, stk. 2.
4) Med rigsrevisor kan aftale, at revisionsopgaver i henhold til lovens § 8, stk. 2, varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en institutionsrevision, jf. lovens § 8.
§ 26. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om centre for undervisningsmidler m.v., delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
§ 27. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren efter § 7 b i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Kapitel 2
Beføjelser i de årlige finanslove
§ 28. Beføjelser til at fastsætte generelle regler, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren ved tekstanmærkning på de årlige finanslove, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, herunder administrationen af disse regler, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beføjelsen til at fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter delegation i medfør af stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, udøves af uddannelses- og forskningsministeren.
Kapitel 3
Forskellige bestemmelser
§ 29. Administrationen af regler, som udstedes af uddannelses- og forskningsministeren i medfør af bemyndigelser nævnt i denne bekendtgørelses § 8, stk. 2, nr. 1, § 17, stk. 2, nr. 1-4, 6-7 og 9-10, og § 18, stk. 2, nr. 2, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
§ 30. Uddannelses- og forskningsministeren kan overtage en beføjelse, der efter denne bekendtgørelse skal udøves af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
§ 31. Afgørelser truffet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter delegation i medfør af denne bekendtgørelses §§ 1-18 kan ikke påklages til uddannelses- og forskningsministeren.
§ 32. Afgørelser truffet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i henhold til bekendtgørelse om klageadgang for afgørelser truffet af Partnerskab for børneforskning og Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet kan ikke påklages til uddannelses- og forskningsministeren.
Kapitel 4
Ikrafttræden m.v.
§ 33. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. december 2023.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 979 af 24. juni 2022 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ophæves.
Uddannelses- og Forskningsministeriet, den 29. november 2023
Christina Egelund
/ Louise Kornmaaler
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1397 | retsinformation | 0823b65a5541a0a03ff0cb362f45c59f2d8220a821b3078eeb081672d1cee83e | 2023-12-01 | 2023-11-29 | 2025-01-02 |
313ebd4b-c8ed-48f9-9f1c-f908c0072e37 | DK | dan | bill_as_passed | valid | Forslag til Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen og lov om tinglysning (Gennemførelse af de resterende dele af grunddataprogrammets delaftale 1 og tilpasninger i forhold til Danmarks eksklusive økonomiske zone) | null | Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. november 2023
Forslag
til
Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen og lov om tinglysning
(Gennemførelse af de resterende dele af grunddataprogrammets delaftale 1 og tilpasninger i forhold til Danmarks eksklusive økonomiske zone)
§ 1
I lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 7. juni 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 80 af 24. januar 2017 og § 28 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v.«
2. § 7, nr. 1, affattes således:
»1) areal fra en samlet fast ejendom til en anden samlet fast ejendom, til offentlig vej, til søterritoriet eller til havområder inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone eller«.
3. I § 17, stk. 1, indsættes efter »søterritoriet«: »eller havområder inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone«.
4. I § 17, stk. 2, indsættes efter »søterritoriet«: »eller havområder inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone«.
5. I § 21, stk. 1, indsættes to steder efter »søterritoriet«: »eller havområder inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone«.
6. Efter kapitel 5 indsættes:
»Kapitel 5 a
Register over bygninger på søterritoriet og i Danmarks eksklusive økonomiske zone
§ 45 a. Geodatastyrelsen fører et register, hvori bygninger opført på søterritoriet eller på havområder inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone skal registreres. Registreringen skal omfatte ejendommenes identifikationsnumre.
Stk. 2. Afgørelser om registrering efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om registrering efter stk. 1, herunder om, at der ved indberetning i den forbindelse skal anvendes bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign., og om ajourføring af registrerede oplysninger.«
7. I § 47, stk. 1, 1. pkt., ændres »forstranden eller på søterritoriet i øvrigt« til: »søterritoriet og i Danmarks eksklusive økonomiske zone« .
§ 2
I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30. september 2014, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 80 af 24. januar 2017 og senest ved § 3 i lov nr. 1722 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 19, stk. 1, 2. pkt., ændres »forstranden eller i øvrigt på søterritoriet, uden at der er sket nogen opfyldning, men således at bygningen er bestemt til varig forbliven på stedet« til: »søterritoriet eller inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone, således at bygningen er bestemt til varig forbliven på stedet«.
2. I § 19, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Bygningsblade oprettes og ændres efter anmodning fra Geodatastyrelsen.«
3. § 19, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Bygninger på grunden, som tilhører den samme ejer, kan registreres på samme bygningsblad. Bygninger, der registreres på samme bygningsblad, kan udskilles til registrering på nyoprettede bygningsblade.
Stk. 3. Får en bygning og en grund samme ejer, nedlægges bygningsbladet, og eventuelle tinglyste rettigheder overføres til grundens ejendomsblad. Retten underretter Geodatastyrelsen herom.
Stk. 4. Forinden der tinglyses en rettighed på et bygningsblad, jf. stk. 1, 1. pkt., skal bygninger være noteret hos Geodatastyrelsen med eget identifikationsnummer. Er det første gang, der tinglyses en rettighed på bygningsbladet, eller ønskes bygningsbladet ændret, jf. stk. 2, er tinglysning endvidere betinget af, at bygningers placering på grunden skal være stedfæstet ved en erklæring udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse.
Stk. 5. Er bygningen opført på søterritoriet eller inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone, skal bygningen, forinden tinglysning af en rettighed på et bygningsblad, jf. stk. 1, 2. pkt., være registreret hos Geodatastyrelsen med eget identifikationsnummer, og bygningens placering skal være stedfæstet.«
4. I § 23, stk. 1, indsættes efter »ejerlejligheder«: », registrering af bygninger på samme bygningsblad, udskillelse af bygninger til registrering på nyoprettede bygningsblade og nedlæggelse af bygningsblade«, og stk. 2 ophæves.
§ 3
I lov nr. 80 af 24. januar 2017 om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.), som ændret ved § 15 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 1, ophæves.
2. § 1, nr. 13, ophæves.
3. § 3, nr. 2, ophæves.
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Folketinget, den 30. november 2023
Søren Gade
/ Annette Lind
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202313L00025 | retsinformation | 14bfb989a93c138dbc86530db921eae4a3d363ce3a9a5b68cfde0fff2d168197 | 2023-12-01 | 2023-11-30 | 2025-01-02 |
e8afbcee-2c3f-4a71-be82-bd9cbda13751 | DK | dan | regulation | historic | Bekendtgørelse om regulering af erhvervsmæssigt fiskeri af anden fladfisk end rødspætte fra dansk indregistrerede fiskerfartøjer i tysk farvand i Østersøen | null | Bekendtgørelse om regulering af erhvervsmæssigt fiskeri af anden fladfisk end rødspætte fra dansk indregistrerede fiskerfartøjer i tysk farvand i Østersøen
I medfør af § 10, stk. 1 og 2, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1, og § 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 1. marts 2023, fastsættes:
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for erhvervsmæssigt fiskeri af anden fladfisk end rødspætte foretaget af dansk indregistrerede fiskerfartøjer i tysk farvand i Østersøen i ICES område 22 og 24. Ved tysk farvand i Østersøen forstås det farvand i Østersøen, der henhører under Tysklands jurisdiktion, fra 3 sømil og indtil 12 sømil fra den til enhver tid gældende basislinje.
Omfattet erhvervsmæssigt fiskeri
§ 2. Erhvervsmæssigt fiskeri af anden fladfisk (Pleuronectiformes) end rødspætte (Pleuronectes platessa) i tysk farvand i Østersøen, jf. § 1, må kun foregå med fartøjer, der har en tilladelse efter § 4, jf. dog § 3.
Forbud mod fiskeri af pighvar i perioden fra den 1. juni til og med den 31. juli
§ 3. Fiskeri af pighvar (Psetta maxima) i farvandet ved Mecklenburg Vorpommern, som afgrænset ved bilag 1, er forbudt i perioden fra den 1. juni til og med den 31. juli.
Tilladelse
§ 4. Dansk indregistrerede fartøjer, registreret i Fiskeristyrelsens fartøjsregister, kan ansøge om en tidsbegrænset tilladelse, jf. stk. 2, til at fiske, medbringe og lande anden fladfisk end rødspætte i tysk farvand i Østersøen. Følgende fartøjer kan ansøge om tilladelse:
1) Fartøjer med en længde overalt på under 12 meter og med en motorkraft på 221 kW eller derunder, jf. dog § 5, stk. 2.
2) Fartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover og med en motorkraft på 221 kW eller derunder, jf. dog § 5, stk. 3.
3) Fartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover og med en motorkraft på mellem 221 kW og 580 kW, jf. dog § 5, stk. 4 og § 27, stk. 1, i bekendtgørelse om regulering af fiskeriet.
Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 er tidsbegrænset til d. 31. december 2024.
§ 5. Ansøgning om tilladelse, jf. § 2, skal sendes af ansøger til Fiskeristyrelsen til mailadressen [email protected]. Ansøgningen skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest den 17. december 2023.
Stk. 2. Fiskeristyrelsen kan maksimalt udstede 24 tilladelser til fartøjer omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1. Hvis der er flere end 24 berettigede ansøgere, hvis ansøgning er modtaget inden udløb af fristen i stk. 1, afgør Fiskeristyrelsen ved lodtrækning, hvilke fartøjer som opnår tilladelse.
Stk. 3. Fiskeristyrelsen kan maksimalt udstede 36 tilladelser til fartøjer omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2. Hvis der er flere end 36 berettigede ansøgere, hvis ansøgning er modtaget inden udløbet af fristen i stk. 1, tildeles først tilladelser til fartøjer, der ifølge fartøjets elektroniske logbog har afsluttet mindst 1 fiskerioperation med bundtrawl, snurrevod, kroge eller garn i tysk farvand i Østersøen i perioden 2018-2022. For de resterende ansøgere afgør Fiskeristyrelsen derefter ved lodtrækning, hvilke fartøjer som opnår tilladelse.
Stk. 4. Fiskeristyrelsen kan maksimalt udstede 3 tilladelser til fartøjer omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, og disse fartøjer kan maksimalt have en samlet kapacitet på 1.105 kW. Hvis der er flere end 3 berettigede ansøgere, hvis ansøgning er modtaget inden udløbet af fristen i stk. 1, tildeles først tilladelser til fartøjer, der ifølge fartøjets elektroniske logbog har afsluttet mindst 1 fiskerioperation med bundtrawl, snurrevod, kroge eller garn i tysk farvand i Østersøen i perioden 2018-2022. For de resterende ansøgere afgør Fiskeristyrelsen derefter ved lodtrækning, hvilke fartøjer som opnår tilladelse.
Stk. 5. Fiskeristyrelsen kan fastsætte vilkår i tilladelser udstedt efter § 4, stk. 1.
Stk. 6. En tilladelse til et fartøj omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, bortfalder, hvis fartøjet efter ansøgningstidspunktet får udskiftet eller ændret motoren til en motor med en motorkraft på over 221 kW.
Strafbestemmelser
§ 6. Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 2 og 3.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. december 2023.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 147 af 8. februar 2023 om regulering af erhvervsmæssigt fiskeri af anden fladfisk end rødspætte fra dansk indregistrerede fiskerfartøjer i tysk farvand i Østersøen ophæves.
Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på tilladelser udstedt i medfør af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 147 af 8. februar 2023 om regulering af erhvervsmæssigt fiskeri af anden fladfisk end rødspætte fra dansk indregistrerede fiskerfartøjer i tysk farvand i Østersøen. For sådanne tilladelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 28. november 2023
Jacob Jensen
/ Maria Krohn Andersen
Bilag 1
Afgrænsning af farvandet ved Mecklenburg Vorpommern fra 3 sømil og indtil 12 sømil fra den tyske basislinje, hvor fiskeri af pighvar (Psetta maxima) er forbudt i perioden fra den 1. juni til og med den 31. juli, jf. § 3
1. Vestlig grænse for område med forbud mod pighvarfiskeri fra 3 sømil og indtil 12 sømil fra den tyske basislinje:
53° 57,50’ N 10° 54,30’ E
53° 57,91’ N 10° 54,30’ E
53° 59,63’ N 10° 56,83’ E
54° 02,60’ N 11° 00,60’ E
54° 03,53’ N 11° 02,75’ E
54° 09,06’ N 11° 15,50’ E
54° 19,85’ N 11° 45,00’ E
2. Østlig grænse for område med forbud mod pighvarfiskeri fra 3 sømil og indtil 12 sømil fra den tyske basislinje:
54° 26,51’ N 14° 04,76’ E
54° 16,69’ N 14° 04,25’ E
54° 14,36’ N 14° 10,15’ E
54° 07,61’ N 14° 12,15’ E
53° 59,13’ N 14° 14,60’ E
53° 55,70’ N 14° 13,63’ E
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1362 | retsinformation | 62735e147107ee3b21521f5de019cef3626c3bca3beae9047f6add387981c272 | 2023-11-30 | 2023-11-28 | 2025-01-02 |
5d1aee47-7ee7-4284-a37c-4dab778de4ea | DK | dan | bill_as_passed | valid | Forslag til Lov om ændring af lov om hold af dyr, dyrevelfærdsloven, lov om dyrlæger, lov om dyreforsøg og lov om foderstoffer (Indarbejdelse af tekstanmærkninger og delegation af sagsforberedelse til private fysiske eller juridiske personer) | null | Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. november 2023
Forslag
til
Lov om ændring af lov om hold af dyr, dyrevelfærdsloven, lov om dyrlæger, lov om dyreforsøg og lov om foderstoffer
(Indarbejdelse af tekstanmærkninger og delegation af sagsforberedelse til private fysiske eller juridiske personer)
§ 1
I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 6. januar 2022, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 53 indsættes:
»§ 53 a. Ejere af grisebesætninger, som pr. 1. februar er registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) med en besætningsstørrelse på mere end 10 dyr i kategorien søer, gylte og orner eller mere end 100 grise i alt, betaler til dækning af omkostninger til kontrol af besætningsejeres efterlevelse af tiltag i reduktionsstrategien for grisesygdommen porcin reproduktions- og respirationssygdom (PRRS) et årligt beløb på 529 kr. pr. besætning.
Stk. 2. Beløbet i stk. 1 bliver årligt pr. 1. januar pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om opkrævning efter stk. 1. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om helt eller delvis at undlade opkrævning efter stk. 1.«
2. I § 66 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ministeren kan delegere sagsforberedende opgaver inden for lovens kapitel 6 til private fysiske eller juridiske personer.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
§ 2
I dyrevelfærdsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1597 af 8. juli 2021, foretages følgende ændringer:
1. § 43, stk. 3-5, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. For den ordinære kontrol af dyrevelfærd i besætninger betaler ejere af dyrehold, som pr. 1. februar er registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), et årligt beløb på:
1) 3.168 kr. for ejere af dyrehold, hvor mindst én besætning er en kvægbesætning af en størrelse på over 40 dyr.
2) 3.128 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af nr. 1, og hvor mindst én besætning er en grisebesætning af en størrelse på over 40 dyr.
3) 1.962 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, og hvor mindst én besætning har en størrelse på over 40 dyr, for fjerkræ dog 2.000 dyr. 1. pkt. gælder ikke for akvakultur, kameler, heste, kaniner, humlebier, hønsehold, der alene producerer æg til anvendelse i egen husholdning, eller slagtefjerkræ, der ikke leveres til fjerkræslagteri.
4) 1.145 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af nr. 1-3, og hvor mindst én besætning er en kvægbesætning af en størrelse på mindst 10 dyr.
5) 1.131 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af nr. 1-4, og hvor mindst én besætning er en grisebesætning af en størrelse på mindst 10 dyr.
6) 710 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af nr. 1-5, og hvor mindst én besætning har en størrelse på mindst 10 dyr. 1. pkt. gælder ikke for akvakultur, kameler, heste, kaniner, humlebier, hønsehold, der alene producerer æg til anvendelse i egen husholdning, eller slagtefjerkræ, der ikke leveres til fjerkræslagteri.
Stk. 4. Virksomheder, som beskæftiger sig med sammenbringning, og besætningsejere m.v., som opkræves gebyr for syn af dyr ved udførsel, jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v., betaler et beløb på 33 kr. pr. kvarters faktureret kontroltid i forbindelse med syn af dyr til finansiering af omkostninger til stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybdegående kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.
2. I § 43, stk. 6, som bliver stk. 5, ændres »stk. 3 og 5« til: »stk. 3 og 4«, og som 2. pkt. indsættes:
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om helt eller delvis at undlade opkrævning efter stk. 3 og 4.«
3. I § 43 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Beløbene i stk. 3 og 4 bliver årligt pr. 1. januar pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.«
§ 3
I lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1523 af 26. oktober 2020, foretages følgende ændring:
1. Efter § 36 b indsættes:
»§ 36 c. Dyrlæger betaler til dækning af omkostninger ved kontrol med overholdelse af dyrlægers anmeldepligt vedrørende smitsomme husdyrsygdomme et årligt beløb på 2.063 kr., hvis dyrlægen pr. 1. juli er registreret i VetStat (Dyrlægeregistret) med mindst én sundhedsrådgivningsaftale eller pr. 1. juli er registreret i VetStat som tilknyttet en dyrlægepraksis og inden for perioden fra den 1. januar til og med den 30. juni er registreret med mindst ti ordinationer i VetStat til andre dyregrupper end dyregrupperne »hest« og »kæledyr«.
Stk. 2. Beløbet i stk. 1 bliver årligt pr. 1. januar pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om opkrævning efter stk. 1. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om helt eller delvis at undlade opkrævning efter stk. 1.«
§ 4
I lov om dyreforsøg, jf. lovbekendtgørelse nr. 1107 af 1. juli 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 15, stk. 1, ændres »4.374 kr.« til: »6.515 kr.«, og »883 kr.« ændres til: »1.315 kr.«
2. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Beløbene i stk. 1 bliver årligt pr. 1. januar pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
3. I § 15, stk. 3, som bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om helt eller delvis at undlade opkrævning efter stk. 1.«
§ 5
I lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1000 af 2. juli 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 2 b indsættes:
»§ 2 c. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan på anmodning fra en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af sådanne yde bistand i forbindelse med eksport af foderstoffer. Ministeren kan endvidere yde bistand af mere generel art til eksporterhverv.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om bistand efter stk. 1 og om betaling til hel eller delvis dækning af de faktiske omkostninger forbundet hermed. Afholdte udlæg i forbindelse med bistandsydelsen kan kræves refunderet.«
§ 6
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
§ 7
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1, 3 og 5 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Folketinget, den 28. november 2023
Karina Adsbøl
/ Erling Bonnesen
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202313L00042 | retsinformation | 17e990d505fbebf1b34774c93c4034c8c0356d47be75a4ffe7ab4958968c055d | 2023-11-29 | 2023-11-28 | 2025-01-02 |
39d88045-c844-4770-aab8-0087ca2e6b1a | DK | dan | final_administrative_decision | valid | Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04391 | null | Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04391
Politiken får ikke kritik for mediekommentar
Politiken bragte i foråret 2023 en mediekommentar om skribentens holdning til blandt andet de etablerede nyhedsmediers manglende interesse for kritikken af en dokumentarserie. Den omtalte virksomhed, som havde produceret dokumentarserien, klagede til Pressenævnet over, at kommentaren indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet inden offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en kommentar.
[Klager] ved direktør og producent [Direktøren] har klaget til Pressenævnet over kommentaren ”[Skribenten]: Stædig journalist har pillet DR’s Spies-dokumentar fra hinanden. Hvorfor står han helt alene? ” og ”Lille [Journalisten] mod mediesystemet” , som blev bragt af Politiken den 27. april 2023 og 1. maj 2023 på henholdsvis politiken.dk og i den trykte udgave, idet virksomheden mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at kommentaren indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke er efterprøvet inden offentliggørelsen.
1 Sagsfremstilling
Den påklagede kommentar
Politiken bragte den 27. april 2023 [Skribenten]s kommentar ”[Skribenten]: Stædig journalist har pillet DR’s Spies-dokumentar fra hinanden. Hvorfor står han helt alene? ” på politiken.dk. Kommentaren blev bragt under bjælken ”MEDIEKOMMENTAR”. Kommentaren har følgende underrubrik:
”Hvorfor vil ingen store medier mon røre ved den krasse kritik af DR’s Spies-dokumentar fra efteråret, spørger [Skribenten] i denne kommentar. ”
Af kommentaren fremgår følgende:
”Husker du DR’s dagsordensættende dokumentar ’Spies og morgenbolledamerne’? Næsten en million seere kiggede chokerende med, da serien blev sluppet lød i august sidste år med rystende afsløringer af, hvordan solkongen Simon Spies udnyttede unge ansatte seksuelt. I månederne efter var offentligheden asfalteret med artikler, indslag og debat om Spies’ skørlevned – og samtidens accept af hans excesser. Danske medier bragte i efteråret over 2.000 artikler og indslag om Simon Spies. Mange af dem med afsæt i oplysninger fra DR-dokumentaren.
Nu har historien taget en uventet drejning: En enmandshær fra Nordjylland – freelancejournalisten [Journalisten] – har af egen drift og uden et medie i ryggen kastet sig ud i en kritisk granskning af de oplysninger, som ’Spies og morgenbolledamerne’ præsenterer. Og ikke mindst de journalistiske arbejdsmetoder, dokumentaren hviler på.
I en mere end otte timer lang podcastserie, ’Simon Spies – Karaktermord i Primetime’? , i foreløbig otte afsnit undersøger [Journalisten] med lup og pincet hver en sten og hvert et sandkorn i DR-dokumentaren. Han finder adskillige problemer, fejl og unøjagtigheder. Blandt andet mener han at tilbagevise, at der skulle have været piger helt ned til 15 år blandt morgenbolledamerne, og at en af dokumentarens hovedpersoner, [Personen], blev skuddet direkte ud i narkomisbrug eller prostitution efter tiden hos Spies. Hun var i øvrigt – ifølge [Journalisten] – ikke morgenbolledame i to-tre år, som dokumentaren hævder, men i seks-otte måneder.
[Journalisten] mener også at kunne påvise, at produktionsselskabet bag dokumentaren, [Klager], har betalt en kilde 1.000 kroner for at medvirke og givet hende penge til en flaske vodka, som hun drak af under interviewet. Endelig fremgår det af [Journalisten]s podcastserie, at otte af kilderne i ’Spies og morgenbolledamerne’ ikke føler sig informeret om, at de optrådte i så kritisk en dokumentar.
Hår i suppen eller hårdt anslag mod DR’s dokumentar?
Jeg er oprigtigt i tvivl. Men DR’s svenske søsterstation, SVT, har afstået fra at bringe dokumentaren, fordi den i svenskernes øjne ikke dokumenterer påstanden om Simon Spies’ sadistiske tilbøjeligheder.
Summen af [Journalisten]s arkæologiske anstrengelser burde under alle omstændigheder være rigeligt til, at andre medier dristede sig ind i sagen og undersøgte, hvad der er op og ned. Men sølle to radiointerviews – i DR’s mediemagasin ’Tabloid’ og Ekstra Bladets ’Q&Co’ – og en artikel i Frihedsbrevet er det blevet til. Her afviser DR og [Klager] alle [Journalisten]s påstande.
Ingen af landets store medier har villet røre sagen med en ildtang, på trods af at de bar DR-dokumentaren ind på skjolde i efteråret. End ikke journalisternes eget fagblad, Journalisten, eller ’Presselogen’ på TV 2 News, som jo ellers dyrker mediekritikken, har taget historien op.
Det er lille [Journalisten] mod DR og det tavse mediesystem. Hvorfor får han lov til at stå der alene, uden at nogen af de store medier springer på sagen?
Selvsvingende sølvpapirshat
Én forklaring kunne selvfølgelig være, at landets medier ved en særegen telepatisk overenskomst er nået frem til, at [Journalisten]s dokumentation er, ja, hår i suppen, der ikke ændrer det samlede billede af Simon Spies’ afskyelige adfærd. Meget muligt. Men dokumentaren satte så massiv en dagsorden, at det må være en publicistisk pligt at afklare, om den holder vand.
En anden mulig forklaring er, at medierne ser [Journalisten] som en selvsvingende sølvpapirshat, som man ikke vil danse kinddans med. Men selv særlinge kan jo have en pointe. Eller fem.
En tredje forklaring på tavsheden kunne være, at landets medier i efteråret promoverede og citerede DR’s Spies-dokumentar så intenst, at en kritik af serien automatisk ville pege på dem selv – altså lægge op til selvkritik. Og den slags er jo ikke sjovt. Det svækker troværdigheden.
Jeg har ikke den fjerneste idé om, hvad mediernes tavshed skyldes. Men den er uholdbar. Landets nyhedsmedier har en pligt til kritisk at evaluere de historier, de serverer for borgerne. ”
Til kommentaren er indsat en faktaboks med overskriften ”MEDIEKOMMENTAR” , hvoraf fremgår tre billeder af henholdsvis [Skribenten], [Fagperson A] og [Fagperson B], der er placeret ved siden af hinanden. Under billederne fremgår følgende tekst:
”Den ugentlige mediekommentar skrives på skrift af tre eksterne fagfolk:
[Skribenten] (tv.) er docent i medievidenskab på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, ph.d. og tidligere chefredaktør på Vid&Sans.
[Fagperson A] (midt) har blandt andet været chefredaktør på Tænk og rådgiver nu i dataetik og digitale medier.
[Fagperson B] (th.) har blandt andet været chefredaktør på Information og lytter- og seerredaktør i DR. ”
Politiken bragte den 1. maj 2023 [Skribenten]s kommentar ”Lille [Journalisten] mod mediesystemet” i den trykte udgave i sektion 2, side 2. Kommentaren blev bragt under bjælken ”MEDIEKOMMENTAR”. Kommentarens indhold er enslydende med indholdet af kommentaren ”[Skribenten]: Stædig journalist har pillet DR’s Spies-dokumentar fra hinanden. Hvorfor står han helt alene? ” bragt den 27. april 2023 på politiken.dk.
Omtale på Politikens Facebook-side
Politiken bragte den 28. april 2023 et opslag på mediets Facebook-side, facebook.dk/politiken, med omtale af kommentaren ”[Skribenten]: Stædig journalist har pillet DR’s Spies-dokumentar fra hinanden. Hvorfor står han helt alene? ” . Af opslaget fremgår et billede af Simon Spies med link til kommentaren og teksten: ”Nu har historien taget en uventet drejning”.
Efter offentliggørelsen
Politiken bragte den 4. maj 2023 [Direktøren]s debatindlæg ”Direktør og producent: Mediekommentar om Spies-dokumentar genfremsætter udokumenterede påstande” på politiken.dk. Debatindlægget har følgende underrubrik:
”Vi står bag Spies-dokumentaren, og vi har ingen problemer med at blive kigget efter i sømmene. ”
Af debatindlægget fremgår følgende:
”I sin seneste mediekommentar undrer [Skribenten] sig over, at der ikke er flere etablerede medier, der har taget vores dokumentar ’Spies og Morgenbolledamerne’ op til kritisk gennemgang, efter [Journalisten] har udgivet en podcast-serie om netop den dokumentarserie.
Ja, det fremgår sågar af Politikens overskrift, at [Journalisten] med sin podcast piller DR’s dokumentar fra hinanden. Det er noget af en påstand.
Det er os hos [Klager], der har produceret serien til DR, og vi har ingen problemer med at blive kigget efter i sømmene. Dokumentaren er baseret på flere års tungt journalistik arbejde, research og kontakt til hundredvis af kilder. Billedet, der tegnes af Simon Spies i serien, er således ikke bare bygget på de personer, der står frem på skærmen, men også på en lang række baggrundskilder, der desværre ikke har villet stille op. Det er fx flere af de tidligere morgenbolledamer, der er meget kede af den tid, og som fortsat ønsker at holde den meget personlige historie skjult for deres familier.
Men [Journalisten] har helt bevidst valgt kun at forelægge en promille af sine mange anklager for [Klager] og DR. Det er ikke klædeligt, når kritikken netop går på god presseskik. Desværre indeholder [Journalisten]s podcast fejlagtige oplysninger og fordrejninger af sandheden, som vi ikke har fået lejlighed til at forklare eller svare på i podcasten. Helt imod hvad der er normal god presseskik - men [Journalisten] er ikke tilmeldt Pressenævnet og opererer tilsyneladende ikke efter de presseetiske regler.
[Journalisten] har henvendt sig til en række af de kilder, der medvirker i vores dokumentar.
Efterfølgende har vi fået oplyst, at flere har ønsket at trække deres udsagn og interviews til [Journalisten] tilbage. Så måske kunne der også være god grund til at gå [Journalisten]s podcast efter i sømmene.
En af de påstande, som [Skribenten] viderebringer i sin kommentar, er fx, at en af dokumentarens kilder er blevet betalt med vodka og 1.000 kroner. Det på trods af at [Klager] og DR fuldstændig har tilbagevist den påstand, der er faktuel forkert. Og den eneste kilde til påstanden sågar selv har henvendt sig til [Journalisten] for at få det fjernet fra podcasten, Facebook og hvor påstanden ellers optræder.
Det vil [Journalisten] ikke, på trods af at han ved, at der er tale om en særlig sårbar kilde, som det kræver omhyggelige etiske overvejelser at bringe i spil.
[Skribenten] skriver også, at [Journalisten] tilbageviser, at en af dokumentarens hovedpersoner, [Personen], bliver skubbet direkte fra livet som morgenbolledame hos Spies og ud i et narkomisbrug og prostitution. Men det er der ingen grund til at tilbagevise, for det bliver ikke påstået i dokumentaren. En anden påstand handler om, at en af morgenbolledamerne ikke var hos Spies i to-tre år, men i seks til otte måneder, på trods af, at hendes familie siger, at opholdet varede i flere år. Og sådan kan vi blive ved med at tilbagevise [Journalisten]s postulater.
Selvfølgelig har [Skribenten] ret, når han skriver, at man som medie har en pligt til kritisk at evaluere de historier, man serverer for borgerne. Det gør vi også hos [Klager] og hos DR. Det gør vi, inden vi går i luften med en historie, hvor vi med de kritiske journalistiske briller hele tiden vurderer, om vi har dokumentationen til at stå på mål for vores historier. Og har vi ikke det, ja så skal de naturligvis ikke offentliggøres. Det er en løbende proces, og skulle der komme noget frem, efter vi har offentliggjort, så det viser sig, at der er alvorlige fejl i vores historie, ja så tager vi det alvorligt og retter til - selvfølgelig; det er vores troværdighed, som er på spil her.
I forbindelse med vores dokumentarserie om Spies og morgenbolledamerne har vi hele vejen igennem været sikre på vores dokumentation - også efter [Journalisten] er kommet på banen med sine fordrejede påstande, som ikke har givet os anledning til at ryste på hånden.
Men der er ingen tvivl om, at mange opfatter Simon Spies og hele det liv, der var omkring alt, hvad han stod for, som fantastisk og berusende.
Den side af livet omkring Simon Spies forsøger vi også at få med i dokumentaren. Men man kan og må ikke se bort fra, at en række modige kvinder har valgt at fortælle en anden og mere mørk side af historien om Simon Spies, end der hidtil har været fortalt. En historie, der er for alvorlig og gennemdokumenteret til, at den må forsvinde i [Journalisten]s jagt på at finde hullerne i osten hos os. ”
Politiken bragte den 6. maj 2023 [Direktøren]s debatindlæg ”Politiken gentager udokumenterede påstande” i den trykte udgave i sektion 2, side 11. Debatindlæggets indhold er enslydende med indholdet af debatindlægget ”Direktør og producent: Mediekommentar om Spies-dokumentar genfremsætter udokumenterede påstande” bragt den 4. maj 2023 på politiken.dk.
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 16. juni 2023.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Korrekt information, kildekritik, forelæggelse mv.
[Klager] har indledningsvis oplyst, at virksomheden producerede tv-serien ”Spies og morgenbolledamerne” for DR. Serien, der var i tre episoder, blev sendt på DR1 den 21. august 2022. I serien medvirker og omtales en række personer, der indgik i miljøet omkring Simon Spies, herunder også et par af de kvinder, der gik under betegnelsen ”morgenbolledamer”.
Efter seriens udsendelse var der debat om, hvorvidt det var berettiget at vurdere datidens handlinger på baggrund af nutidens normer. I den forbindelse rettede journalist [Journalisten] i en podcastserie kritik af de metoder, der ifølge [Journalisten] var blevet anvendt af [Klager] under produktionen af serien. [Journalisten] hævder blandt andet i podcasten, at en af seriens medvirkende var blevet lokket til at deltage mod at få 1.000 kr. og en flaske spiritus. Den medvirkende skulle ifølge [Journalisten] have oplyst at have modtaget pengene direkte fra tilrettelæggeren. Det er ikke korrekt, at den påståede betaling har fundet sted, og der har ikke været fremlagt dokumentation for, at den er foretaget.
Forelagt beskyldningerne om betaling af kilderne oplyste DRs nyhedschef [Nyhedschefen] til [Journalisten]:
”Helt generelt kan jeg oplyse, at [Klager] ikke har betalt nogen medvirkende for at stille op i dokumentaren ”Spies og morgenbolledamerne”. Optagelser til dokumentarprogrammer er ofte omstændige og langtrukne, og der kan i visse tilfælde være tale om at dække udgifter til eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste, transport og diæt for medvirkende. Alle eventuelle udgifter til medvirkendes transport eller diæter er bogført efter normal regnskabspraksis og udbetalt på regulær vis. ”
I første afsnit af [Journalisten]s podcast oplyser [Journalisten], at den medvirkende, som er den eneste kilde til påstandene, har trukket sine udtalelser tilbage inden publiceringen, og at hun ikke ønsker at medvirke i [Journalisten]s podcast.
Serien kritiseres endvidere af [Journalisten] for at have angivet en ansættelsesperiode for en af ”morgenbolledamerne”, [Personen], forkert. I serien fremgår det, at [Personen] var hos Spies i ca. tre år. [Journalisten] mener, at der er tale om 7-8 måneder. Det er vigtigt, at man i en dokumentarudsendelse er så omhyggelig som muligt med de faktiske oplysninger. Derfor er tidsangivelsen i serien baseret på en avisartikel, hvor [Personen] medvirker, familiebilleder af [Personen] og samtaler med [Personen]s familie. På baggrund af de oplysninger, der har været til rådighed, vurderer [Personen]s søster [Søsteren] i udsendelsen opholdet hos Spies til ca. 3 år. Et tredje kritikpunkt fra [Journalisten] er hans oplysning om, at 7-8 af seriens medvirkende har fortalt ham, at de har været utilfredse med deres medvirken. [Klager] og DR kan blot konstatere, at de otte måneder efter seriens premiere ikke havde modtaget én klage fra en eneste medvirkende. I april 2023 henvendte én medvirkende sig efter at have været i kontakt med [Journalisten].
Ud over påstanden om bestikkelse med alkohol og penge blev [Journalisten]s kritik ikke forelagt for [Klager], og [Klager] havde derfor ikke mulighed for at bidrage til, at fejlene blev rettet inden offentliggørelse. [Journalisten]s påstande er faktuelt forkerte, og de er efter deres offentliggørelse blevet afvist af både [Klager] og DR.
I den påklagede kommentar har Politiken gentaget beskyldningen mod [Klager] om blandt andet at have betalt en medvirkende med en flaske spiritus. Dette sker, selv om [Journalisten] i sin podcast forud for offentliggørelsen af kommentaren har oplyst, at den medvirkende har trukket sine udtalelser tilbage. Politikens skribent [Skribenten] medvirkede selv i [Journalisten]s podcast, hvor han understøttede [Journalisten] i hans forkerte antagelser og udtaler sig om det presseetisk betænkelige i at betale kilder. I [Journalisten]s podcast udtaler [Skribenten] blandt andet:
”Hvis det du fortæller mig, er foregået på den måde, så er der to problemer i det: Det ene er forholdet til sårbare kilder. Det vil sige mennesker, der ikke måske er vant til at optræde i medierne og ikke kender konsekvenserne, eller har en ide om konsekvenserne af deres udtalelser. Det andet problem er spørgsmålet om, hvorvidt man betaler kilder for at optræde, det kan være betaling i naturalier, penge, fordele eller noget andet. Det er også et meget stort journalistisk problem, når det sker, hvis det sker. Fordi man dermed ikke kan være sikker på at journalisten får en udsagn, som er rene og ikke er styret af penge (utydeligt). ”
og:
”Det risikerer at forplumre og forstyrre den sandhedsværdi, der ligger i udsagnet, fordi kilderne har en interesse i at sige noget bestemt, fordi de bliver betalt for det. ”
Herefter opsummerer [Journalisten]:
”[Skribenten] understreger, at problemet ikke forsvinder ved at journalisten eller tilrettelæggeren overfører pengene privat til kilden. ”
Og [Skribenten] fortsætter:
”Hvis de slet ikke er ved deres sansers fulde fem, så skal man slet ikke inddrage dem. Så det er et spørgsmål her om, vi har at gøre med en sårbar kilde eller med en kilde, der her ikke rigtigt er så sammenhængende, at man overhovedet bør lade vedkommende optræde. ”
Som følge af Politikens kommentar har [Klager] oplevet en række negative reaktioner. Dette gælder på sociale medier, hvor [Klager]s medarbejdere personligt har modtaget hadefulde kommentarer. Serien er stemplet som vildledende og utroværdig, og i forbindelse med [Klager]s arbejde med kilder til andre produktioner har [Klager] oplevet, at kilder trækker sig på grund af oplysningerne i Politiken. De voldsomme reaktioner bekræftes også af, at Politiken efter det oplyste lukkede sit kommentarspor på artiklen, da den er lagt på Facebook, på grund af brud på deres regler for en god og ordentlig tone.
I lederartikler og debatindlæg tillades i videre omfang frisprog end i nyhedsindslag og reportager. Kommentaren bør efter [Klager]s opfattelse behandles som sædvanligt redaktionelt indhold. Det er ikke den formelle overskrift på en artikel, der i sig selv er afgørende for, efter hvilke regler den skal bedømmes. Det afgørende er dens indhold og forholdene omkring dens tilblivelse.
Når en del af mediebranchen retter kritik mod en anden del af mediebranchen, skal der normalt være videre grænser end i sædvanlige nyhedsproduktioner og reportager. I denne situation er der imidlertid ikke tale om en redaktør eller klummeskriver, der deler af sin vurdering eller holdning om et emne. Der er tale om en skribent, der vælger at være talerør for en kritik mod [Klager]. Tilmed en kritik, han ved er trukket tilbage af den centrale kilde i sagen. Der er ikke tale om hans subjektive behandling af emnet, men om et forsøg på at sælge [Journalisten]s forkerte og udokumenterede kritik til Politikens læsere. En uberettiget kritik, der er til stor skade for [Klager]. Der er ingen grund til, at den type journalistik skulle kunne dække sig bag at være publiceret i en kommentar.
Skribenten har i kommentaren henvist de fremsatte faktiske påstande til [Journalisten], men det samlede indtryk af kommentaren er, at Politiken indtager [Journalisten]s standpunkt, og dermed er [Journalisten]s talerør. Politiken spørger retorisk sine læsere, hvorfor ingen andre end [Journalisten] gør noget i denne sag, og hvorfor han skal kæmpe denne sag alene. Der er tale om en appel til læserne om at gøre noget aktivt til støtte for [Journalisten]. Når Politiken på denne måde bliver allieret med [Journalisten] og på aktivistisk vis promoverer hans synspunkter og dermed puster liv i hans argumenter, så må Politiken identificeres med [Journalisten] og stå inde for de udsagn, som Politiken vælger at bringe.
At der ikke er tale om Politikens vurdering af serien står klart, når indholdet består af [Journalisten]s anklager, uden at der gøres rede for [Klager]s eller DRs synspunkter ud over i en bisætning at nævne, at [Klager] og DR i øvrige medier har ”afvist alle [Journalisten]s påstande”. Politiken gør end ikke opmærksom på, at den centrale kilde har trukket sig fra kritikken mod [Klager], selv om dette fremgik af [Journalisten]s podcast, og der blev ikke rettet henvendelse til [Klager].
Det fremgår ikke af kommentaren, at den var udtryk for [Skribenten]s personlige vurdering som anført af Politiken. For ledere og øvrige kommentarer med personlige vurderinger og holdninger er dette klart deklareret til læserne. Dette er ikke tilfældet og bidrager til indtrykket af, at der er tale om almindeligt redaktionelt indhold. Idet kommentaren ikke er udtryk for en vurdering, skal den efter [Klager]s opfattelse vurderes som en almindelig redaktionel artikel.
Dette resultat støttes af Pressenævnets praksis. I Pressenævnets kendelse af 12. marts 2019 i sag nr. 2018-80-0180 var der tale om en leder, hvor det meste af indholdet var skribentens subjektive holdning. Imidlertid var der konkrete udsagn, som var af faktisk karakter. Pressenævnet udtalte kritik for de faktiske udsagn, der kunne være krænkende.
I kommentaren har Politiken taget forbehold. Det afgørende for, om der fremsættes beskyldninger mod [Klager], er det samlede indtryk af kommentaren. Et formelt forbehold kan ikke berettige indhold, hvis det samlede indtryk er, at der uberettiget fremsættes beskyldninger. Kommentarens samlede indtryk er, at [Klager] beskyldes for at have og brudt de regler, der gælder for dokumentarproduktioner. Dette støttes af, at kommentaren er en appel til læserne om at gøre noget aktivt til støtte for [Journalisten], at kommentaren fremfører [Journalisten]s udokumenterede anklager mod [Klager] uden på noget tidspunkt at gøre rede for [Klager]s eller DRs synspunkter bortset fra, at de har ”afvist alle [Journalisten]s påstande”, at kommentaren undlader gøre læserne opmærksom på, at den centrale kilde har trukket sig fra kritikken mod [Klager] – et forhold [Skribenten], som deltager i den podcast, hvor det blev oplyst, naturligvis er klar over, og endelig rettede Politiken ikke henvendelse til [Klager].
På den baggrund blev det samlede indtryk af kommentaren, at Politiken rettede beskyldninger mod [Klager].
Som anført ovenfor har skribenten [Skribenten] selv medvirket i [Journalisten]s podcast, hvor han udtaler sig som uafhængig ekspert og kommer med objektive og faktuelle udtalelser af kritisk karakter omkring [Klager] og DR. Disse udtalelser er aldrig blevet forelagt hverken [Klager] eller DR. Det burde de have været, og som deltager i podcasten må det forudsættes kendt af [Skribenten]. Anklagerne er de ovenfor anførte, herunder for eksempel, at [Klager] har bestukket en medvirkende med en flaske spiritus for at deltage i serien. Denne anklage samt flere af [Journalisten]s påstande viderebringer [Skribenten] efterfølgende i Politiken, men nu som skribent og derfor under dække af, at det er en subjektiv vurdering og ikke en faglig objektiv kritik. [Skribenten] skifter på den måde mellem at agere objektiv ekspert og subjektiv kommentator alt efter, hvor han optræder med de samme krænkende oplysninger.
Kommentarens overskrift er en faktisk oplysning om, at en journalist har kunne pille serien i stykker, og at det har affødt en stærk kritik mod [Klager]. Som det også fremgår tydeligt af overskriften, er der tale om at promovere [Journalisten]s arbejde ved at konstatere, at det er lykkes for ham at pille serien i stykker og få rettet en stærk kritik mod [Klager]. Det er en faktisk oplysning, som Politiken har ansvaret for. Det angribelige bestyrkes af, at Politiken burde vide, at der ikke er dokumentation for påstandene, og at [Klager] og DR har afvist beskyldningerne.
Overskriften er også misvisende, idet Ekstra Bladet af to omgange i programmet ”Q&CO”, DR i programmet ”Tabloid” og Frihedsbrevet på dette tidspunkt allerede havde viderebragt [Journalisten]s kritik. Som minimum må DR og Ekstra Bladet være at betragte som store medier.
Det er Politikens opgave at sikre, at indholdets rigtighed efterprøves ved forelæggelse. Det er også Politikens opgave at sørge for, at de kommentarer, der kommer af forelæggelsen, i relevant omfang gengives i forbindelse med kommentaren.
Som det fremgår af kommentaren, er der flere faktiske forhold, der fremføres som kritik mod [Klager]. Det gælder for eksempel overskriftens oplysninger om, at en journalist har pillet serien fra hinanden med deraf følgende stærk kritik af [Klager]. Det gælder også oplysningen om, at [Klager] skulle have bestukket en medvirkende med en flaske spiritus til at deltage i serien.
Henset til de alvorlige beskyldninger og den skadevoldende karakter burde Politiken have forelagt oplysningerne og indhentet kommentarer fra [Klager]. Det er imidlertid ikke sket.
I en dokumentarjournalistisk sammenhæng er der tale om meget alvorlige beskyldninger mod [Klager]. Som en del af samme branche er dette Politiken fuldt bekendt. Alligevel valgte Politiken at fremføre disse skadelige og fejlagtige beskyldninger mod [Klager]. [Klager] henvendte sig med det samme, Politikens kommentar blev offentliggjort, men først efter en uge fik [Klager] bragt sine svar på kritikken, og der skulle gå 13 dage, før Politiken indsatte et link på Facebook til [Klager]s oplysninger om sagen. Mediebilledet i dag bevæger sig hurtigt, og når Politiken agerer så langsomt, så er skaden desværre sket.
Karakteren af udtalelserne er i en journalistisk sammenhæng særdeles grove. Der er tale om beskyldninger mod [Klager] om at have handlet uredeligt med sine kilder. Det er beskyldninger, der angår selve livsnerven for en journalistisk virksomhed som [Klager], og som anført ovenfor kan [Klager] mærke, hvordan det påvirker kontakten til kilder i hverdagen. [Klager] er en mindre virksomhed og en voldsom kritik, uanset om den måtte være ubegrundet, er egnet til at tilføje [Klager] betydelig skade.
2.2 Politikens synspunkter
Korrekt information, kildekritik, forelæggelse mv.
Politiken har afvist, at god presseskik skulle være tilsidesat i den aktuelle sag.
Den påklagede kommentar skal vurderes ud fra andre kriterier end almindeligt redaktionelt indhold. Som en kommentar og dermed en subjektiv tekst gælder der ifølge praksis og Pressenævnets afgørelser vide rammer, og de er på ingen måde overskredet.
Den påklagede tekst er bragt som en mediekommentar, der gengiver skribentens personlige synspunkter, og den er tydeligt markeret som en sådan. Der er tale om et fast format – en ugentlig kommentar, der har været at finde i avisen i mere end seks år. Kommentaren beskriver nøgternt striden mellem [Klager] og journalist [Journalisten], men er i sin kerne en kritik af de større, etablerede medier, der ikke har interesseret sig for [Journalisten]s vedholdende kritik af [Klager]s tv-serie om Simon Spies, og der gisnes om årsagerne.
Skribenten har givet meget tydeligt udtryk for, at han ikke kan afgøre, om kritikken er berettiget:
”Hår i suppen eller hårdt anslag mod DR’s dokumentar? Jeg er oprigtigt i tvivl. ”
Det fremgår også af kommentaren, at såvel [Klager] som DR på det kraftigste har afvist kritikken. Kritikken gengives i hovedpunkter, men tages som nævnt ikke for pålydende. Tværtimod bruges udtrykket ’[Journalisten]s påstande’, og der nævnes den mulighed, at de etablerede medier allerede har undersøgt sagen og fundet ham utroværdig og hans kritik ubeføjet:
”En anden mulig forklaring er, at medierne ser [Journalisten] som en selvsvingende sølvpapirshat, som man ikke vil danse kinddans med. ”
Kritikkens omfang og karakter får dog skribenten til at mene, at det ville være relevant at interessere sig for emnet, og han mener, at medierne, herunder Politiken, må man formode, svigter deres brugere ved at lade sagen ligge:
”Summen af [Journalisten]s arkæologiske anstrengelser burde under alle omstændigheder være rigeligt til, at andre medier dristede sig ind i sagen og undersøgte, hvad der er op og ned. ”
Der nævnes en række mulige årsager til, at stort set ingen medier har søgt at finde ud af, om der er hold i beskyldningerne – deriblandt den mulighed, at det ville være pinligt for medierne, hvis en dokumentarserie, som de selv har omtalt indgående, skulle vise sig at have været behæftet med fejl.
Det forhold, at skribenten har optrådt som kilde i et af [Journalisten]s podcastafsnit, er sagen uvedkommende. Skribenten udtalte sig som mediekyndig fagperson generelt og principielt om arbejdet med sårbare kilder inden for journalistik og om problemerne forbundet med at betale kilder for at medvirke i journalistik i det omfang, det forekommer. Interviewet blev i øvrigt foretaget i efteråret 2022, adskillige måneder før første episode af [Journalisten]s podcast blev publiceret.
Der er på ingen måde tale om, at Politiken ikke har villet lade [Klager] komme til orde. Det ville dog være højst usædvanligt, hvis det skulle ske som et element i en personlig kommentar. For god ordens skyld har Politiken bemærket, at Politiken den 6. maj 2023 bragte et debatindlæg fra [Direktøren] under overskriften ”Politiken gentager udokumenterede påstande” .
”Landets medier har en pligt til kritisk at evaluere de historier, de serverer for borgerne”, hed det i kommentaren, og Politiken kan erklære sig helt enig. Som medievirksomhed har Politiken en ganske særlig forpligtelse til at lade sig kigge i kortene og være åbne for kritik.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse :
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik. Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.
God presseskik
Korrekt information, kildekritik, forelæggelse mv.
[Klager] har klaget over, at kommentaren indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke blev forelagt virksomheden inden offentliggørelsen.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 1, A. 2 og A. 3.
Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt. A. 4, A. 5 og A. 6.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Det er Pressenævnets opfattelse, at en kommentar i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler. Det er endvidere nævnets opfattelse, at det bør være klart, også for andre end mediets faste læsere, hvilken type artikel, der er tale om.
Den påklagede kommentar er blevet bragt under en bjælke med teksten ”MEDIEKOMMENTAR”. Kommentaren var ledsaget af et billede af skribenten [Skribenten], og hans navn indgår også i kommentarens overskrift. Pressenævnet finder på baggrund heraf, at det fremgår tilstrækkeligt klart, at der er tale om en kommentar. Teksten vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog.
Pressenævnet finder, at den påklagede kommentar klart fremstår som et indlæg, hvori skribenten [Skribenten] med udgangspunkt i [Journalisten]s podcastserie ”Simon Spies - karaktermord i primetime? ” tilkendegiver sin holdning til blandt andet de etablerede nyhedsmediers manglende interesse for kritikken af dokumentarserien ”Spies og morgenbolledamerne” . Nævnet finder endvidere, at de fremsatte udsagn ikke overskrider de vide rammer for frisprog i en kommentar. Nævnet bemærker, at det fremgår af kommentaren, at [Klager] i øvrig medieomtale har afvist alle [Journalisten]s påstande. Nævnet bemærker videre, at Politiken den 4. og 6. maj 2023 bragte et debatindlæg fra [Direktøren] med kritik af den påklagede mediekommentar.
På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Politiken for at bringe den påklagede kommentar uden forelæggelse for [Klager].
Afgjort den 21. november 2023
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9966 | retsinformation | 923ca1e8ab16bd6434c65cb84504dabcd143f0f3eb78bc1ca21d88c4405a9d19 | 2023-11-25 | 2023-11-21 | 2025-01-02 |
c231db6f-e0c7-4efd-b271-ac1164cc3f04 | DK | dan | report_on_bill | valid | Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
(Fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.) | null | Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 23. november 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
(Fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]:
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 17 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, DD, LA, KF, RV og DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (ALT) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget . Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (NB) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af ALT og NB):
1) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 17 s, stk. 2, ændres »stk. 8« til: »§ 17, stk. 8«.
[Præcisering af henvisning]
Til § 4
2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 3, stk. 4, ændres i 1. pkt. »§ 3« til: »stk. 1«.
[Præcisering af henvisning]
Til § 5
3) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 19, stk. 4, 2. pkt., ændres »ekspeditionsgebyr« til: »ekspeditionsgebyrer«.
[Korrekturmæssig rettelse]
Til § 9
4) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 85 c, stk. 11, og § 85 d, stk. 6, ændres »stk. 8« til: »§ 17, stk. 8«.
[Præcisering af henvisning]
Til § 10
5) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 66, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »ekspeditionsgebyr« til: »ekspeditionsgebyrer«.
[Korrekturmæssig rettelse]
Til § 11
6) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 13, stk. 10, ændres »stk. 8« til: »§ 17, stk. 8«.
[Præcisering af henvisning]
Til § 12
7) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 80 a, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »ekspeditionsgebyr« til: »ekspeditionsgebyrer«.
[Korrekturmæssig rettelse]
8) I den under nr. 5 foreslåede ændring af § 80 a, stk. 13, der bliver stk. 12, ændres »ekspeditionsgebyrer« til: »ekspeditionsgebyr«.
[Korrekturmæssig rettelse]
Til § 13
9) Nr. 4 affattes således:
»4. I § 45, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer« til: »inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag og renter«.«
[Korrekturmæssig rettelse]
Til § 14
10) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »borgeren« til: »der«, og »betale« ændres til: »betales«.«
[Korrekturmæssig rettelse]
Til § 16
11) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3. Loven har virkning for indberettede ATP-bidrag for lønperioder, der ophører efter den 1. januar 2024. Loven har dog også virkning for indberettede ATP-bidrag, der vedrører lønperioder før den 1. januar 2024, hvis indberetning sker den 15. februar 2024 eller senere.«
[Præcisering af virkningstidspunktet]
12) Efter stk. 3 indsættes som nye stykker:
»Stk. 4. § 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 2 og 3, § 4, nr. 1 og 2, § 5, nr. 2 og 3, § 6, nr. 2 og 5, § 7, nr. 2, § 8, nr. 2 og 4, § 9, nr. 4 og 7, § 10, nr. 3 og 6, § 11, nr. 4 og 7, § 12, nr. 3 og 6, og § 13, nr. 3 og 6, finder anvendelse fra og med beregning af arbejdsgiverbidrag for første kvartal 2024 med forfald den 1. juli 2024.
Stk. 5. Ikkeindbetalte ATP-bidrag, der er indberettet før den 1. januar 2024, vil efter lovens ikrafttræden danne beregningsgrundlag for bidrag efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, § 55, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring som ændret ved denne lovs § 3, nr. 2, og § 9, stk. 7, i lov om Lønmodtagernes Garantifond som ændret ved denne lovs § 6, nr. 2, og bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85 c, stk. 19, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 9, nr. 4, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge, jf. § 66, stk. 10, i lov om sygedagpenge som ændret ved denne lovs § 10, nr. 3, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af VEU-godtgørelse, jf. § 13, stk. 16, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som ændret ved denne lovs § 11, nr. 3 og 4, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring, jf. § 80 a, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik som ændret ved denne lovs § 12, nr. 3, og bidrag til finansiering af ATP-bidrag af dagpenge efter barselsloven, jf. § 45, stk. 10, i barselsloven som ændret ved denne lovs § 13, nr. 3.«
Stk. 4-16 bliver herefter stk. 6-18.
[Præcisering af virkningstidspunktet]
13) I stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 14, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2« til: »§ 4, stk. 4«.
[Korrektion af henvisning]
14) I stk. 14, 1. pkt., der bliver stk. 16, 1. pkt., udgår »finder ikke anvendelse for bidrag,«.
[Korrekturmæssig rettelse]
15) Stk. 15, der bliver stk. 17, affattes således:
»Stk. 17. Regler udstedt i medfør af § 9, stk. 6, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, § 85 c, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, § 66, stk. 8, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1179 af 21. september 2023, § 13, stk. 16, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019, § 80 a, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023, og § 45, stk. 8, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1180 af 21. september 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 9, stk. 5, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. denne lovs § 6, nr. 1, § 85 c, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. denne lovs § 9, nr. 2, § 66, stk. 7, i lov om sygedagpenge, jf. denne lovs § 10, nr. 1, § 13, stk. 15, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. denne lovs § 11, nr. 3, § 80 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, jf. denne lovs § 12, nr. 1, og § 45, stk. 7, i barselsloven, jf. denne lovs § 13, nr. 1.«
[Bekendtgørelser med historiske satser forbliver i kraft]
16) I stk. 16, der bliver stk. 18, udgår »og 23«.
[Lovteknisk ændring]
17) Som stk. 19 indsættes:
»Stk. 19. Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 23, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 13, stk. 22, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. denne lovs § 11, nr. 3.«
[Lovteknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1, 4 og 6
Ændringsforslagene præciserer, at henvisningen vedrører regler udstedt i medfør af § 17, stk. 8, idet den tidligere formulering kunne give anledning til tvivl om, hvilken paragraf stk. 8 refererede til.
Til nr. 2
Ændringsforslaget præciserer, at henvisningen vedrører bestemmelsens stk. 1.
Til nr. 3, 5, 7 og 8
Ændringsforslagene retter en korrekturmæssig fejl, idet der i bestemmelsen ved en fejl var anført »ekspeditionsgebyr« i stedet for »ekspeditionsgebyrer«.
Til nr. 9
Ændringsforslaget retter en korrekturmæssig fejl, idet der manglede et »og« i bestemmelsen.
Til nr. 10
Ændringsforslaget retter en korrekturmæssig fejl, idet »betale« i bestemmelsen skulle være ændret til »betales«.
Til nr. 11
Det følger af § 16, stk. 1, i det fremsatte lovforslag, at loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024.
Det foreslås med ændringsforslaget, at det i det fremsatte lovforslags § 16, stk. 3, præciseres, at loven har virkning for indberettede ATP-bidrag for lønperioder, der ophører efter den 1. januar 2024.
Videre har loven virkning for indberettede ATP-bidrag, der vedrører lønperioder før den 1. januar 2024, hvis indberetning sker fra den 15. februar 2024. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil således ikke skulle administrere opkrævning og indbetaling efter to regelsæt efter denne skæringsdato.
Reglerne i § 17, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 som ændret ved lov nr. 1159 af 6. juni 2021 og bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015, finder således anvendelse for ATP-bidrag indberettet indtil den 14. februar 2024 for lønperioder, der slutter før den 1. januar 2024.
Til nr. 12
Det foreslås med ændringsforslaget, at der i det fremsatte lovforslags § 16 indsættes et nyt stk. 4, der præciserer, at loven har virkning for beregning af arbejdsgiverbidrag fra og med første kvartal 2024. Arbejdsgiverbidragene for 1. kvartal 2024 opkræves med forfaldsdato den 1. juli 2024.
Lovforslagets § 2, nr. 1 og 2 (om uddannelsesbidrag og VEU-bidrag efter § 18, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som arbejdsgiveren har indberettet til Arbejdsmarkedets Tillægspension i en forudgående 3-månedersperiode), § 3, nr. 2 og 3 (om bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring), § 4, nr. 1 og 2, (om bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede) efter § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede § 5, nr. 2 og 3, (om bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter § 19, stk. 2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler), § 6, nr. 2 og 5, (om finansieringsbidrag til Lønmodtagernes Garantifond efter § 9, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond), § 7, nr. 2, (om betaling for FerieKontos administration efter § 35, stk. 2, jf. § 35, stk. 1, i lov om ferie), § 8, nr. 2 og 4, (om bidrag til Barsel.dk efter § 4, stk. 1 og 2, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked), § 9, nr. 4 og 7, (om finansieringsbidrag vedrørende arbejdsløshedsdagpenge efter § 85 c, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.), § 10, nr. 3 og 6 (om finansieringsbidrag vedrørende sygedagpenge efter § 66, stk. 3 og 5, i lov om sygedagpenge), § 11, nr. 4 og 7, (om, at finansieringsbidraget vil skulle beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af den samlede indberetning af bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører, og at bidraget årligt vil udgøre det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indberetter et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension), § 12, nr. 3 og 6, (om finansieringsbidrag vedrørende ressourceforløbsydelse under jobafklaring efter § 80 a, stk. 3 og 5, i lov om aktiv socialpolitik) og § 13, nr. 3 og 6, (om finansieringsbidrag vedrørende barselsdagpenge efter § 45, stk. 3 og 5, i barselsloven), vil efter ændringsforslaget skulle finde anvendelse fra og med beregning af arbejdsgiverbidrag for 1. kvartal 2024.
Beregning af disse arbejdsgiverbidrag for tidligere bidragsår, dvs. til og med beregning af arbejdsgiverbidrag for fjerde kvartal 2023, vil skulle beregnes efter de hidtil gældende regler. Arbejdsgiverbidrag for fjerde kvartal 2023 opkræves med forfaldsdato den 1. april 2024.
Det foreslås videre med ændringsforslaget, at der i det fremsatte lovforslags § 16 indsættes et nyt stk. 5, der præciserer, at ATP-bidrag, der er indberettet til Arbejdsmarkedets Tillægspension før den 1. januar 2024, men ikke var indbetalt ved lovens ikrafttræden, vil danne grundlag for beregning og opkrævning af de arbejdsgiverfinansierede bidrag.
Arbejdsgiverbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Lønmodtagernes Garantifond og bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, VEU-godtgørelse, ressourceforløbsydelse under jobafklaring og dagpenge efter barselsloven beregnes på baggrund af ATP-bidraget.
Til nr. 13
Ændringsforslaget retter en forkert henvisning, idet bestemmelsen ved en fejl henviste til »§ 4, stk. 2« i stedet for »§ 4, stk. 4«.
Til nr. 14
Ændringsforslaget retter en korrekturmæssigt fejl, idet »finder ikke anvendelse for bidrag,« ved en fejl fremgik af bestemmelsen.
Lovforslaget ændrer på, at de arbejdsgiverfinansierede bidrag, der i dag beregnes på baggrund af de indbetalte ATP-bidrag, med forslaget vil skulle beregnes på baggrund af det indberettede ATP-bidrag. Beregningen af arbejdsgiverbidragene foretages efter lovens ikrafttræden.
Til nr. 15
Det foreslås med ændringsforslaget, at det i en ny affattelse af stk. 15, der bliver stk. 17, bestemmes, at bekendtgørelserne om fastsættelse af bidrag for 2015-2023 fra private arbejdsgivere til finansiering af ATP-bidraget for modtagere af forskellige arbejdsmarkedsydelser forbliver i kraft, indtil de ophæves.
Arbejdsgivere betaler et finansieringsbidrag, der dækker en del af udgifterne til ATP-bidraget for forskellige arbejdsmarkedsydelser. Satserne herfor er fastsat ved bekendtgørelse, og ATP har behov for at anvende de historiske satser ved inddrivelse af finansieringsbidrag for tidligere år.
Det vil sige, at bekendtgørelse nr. 1415 af 16. december 2014, bekendtgørelse nr. 1269 af 19. november 2015, bekendtgørelse nr. 1429 af 1. december 2016, bekendtgørelse nr. 1382 af 1. december 2017, bekendtgørelse nr. 1361 af 29. november 2018, bekendtgørelse nr. 1267 af 2. december 2019, bekendtgørelse nr. 1823 af 7. december 2020, bekendtgørelse nr. 2085 af 23. november 2021 og bekendtgørelse nr. 1466 af 29. november 2022 vil forblive i kraft, indtil de ophæves.
Med det foreslåede vil bekendtgørelserne om fastsættelse af bidrag for 2015-2023 fra private arbejdsgivere til finansiering af kommunernes og Udbetaling Danmarks indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaring og barselsdagpenge desuden forblive i kraft, indtil de ophæves.
Det vil sige, at bekendtgørelse nr. 1416 af 16. december 2014, bekendtgørelse nr. 1270 af 19. november 2015, bekendtgørelse nr. 1428 af 1. december 2016, bekendtgørelse nr. 1383 af 1. december 2017, bekendtgørelse nr. 1362 af 29. november 2018, bekendtgørelse nr. 1266 af 2. december 2019, bekendtgørelse nr. 1822 af 7. december 2020, bekendtgørelse nr. 2086 af 23. november 2021 og bekendtgørelse nr. 1467 af 29. november 2022 vil forblive i kraft, indtil de ophæves.
Med det foreslåede vil bekendtgørelserne om fastsættelse af størrelsen af bidrag for 2013-2023 til Lønmodtagernes Garantifond til dækning af fondens udgifter endelig forblive i kraft, indtil de ophæves.
Det vil sige, at bekendtgørelse nr. 1233 af 24. november 2014, bekendtgørelse nr. 1339 af 26. november 2015, bekendtgørelse nr. 1330 af 15. november 2016, bekendtgørelse nr. 1199 af 9. november 2017, bekendtgørelse nr. 1279 af 14. november 2018, bekendtgørelse nr. 1127 af 14. november 2019, bekendtgørelse nr. 1596 af 5. november 2020, bekendtgørelse nr. 2052 af 12. november 2021 og bekendtgørelse nr. 1418 af 26. oktober 2022 vil forblive i kraft, indtil de ophæves.
Til nr. 16 og 17
Det foreslås med ændringsforslagene at fordele indholdet af det fremsatte lovforslags § 16, stk. 16 , i to stykker. Med det foreslåede vil indholdet således blive fordelt på henholdsvis § 16, stk. 18, og § 16, stk. 19.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. oktober 2023 og var til 1. behandling den 3. november 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 28. juni 2023 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag 211 (folketingsåret 2022-23, 2. samling). Den 25. oktober 2023 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene, høringsnotat og et ligestillingsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Bjarne Laustsen (S) fmd. Bjørn Brandenborg (S) Henrik Møller (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) Christoffer Aagaard Melson (V) nfmd. Ken Kristensen (V) Hans Andersen (V) Anni Matthiesen (V) Karin Liltorp (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Charlotte Munch (DD) Betina Kastbjerg (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA) Steffen Larsen (LA) Helle Bonnesen (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF) Karsten Hønge (SF) Astrid Carøe (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Victoria Velasquez (EL) Katrine Robsøe (RV) Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Moderaterne (M) 15
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 14
Liberal Alliance (LA) 14
Det Konservative Folkeparti (KF) 10
Enhedslisten (EL) 9
Radikale Venstre (RV) 7
Dansk Folkeparti (DF) 7
Alternativet (ALT) 5
Nye Borgerlige (NB) 3
Siumut (SIU) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202314L00263 | retsinformation | 1516f6f9dd2812a72727506b4f9bddda8b8ae092271ef0982a52a52a8b861dba | 2023-11-25 | 2023-11-23 | 2025-01-02 |
1d03367c-9d97-4c62-8425-bc58ec23beec | DK | dan | report_on_bill | valid | Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. og lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
(Universalopladere til mobiltelefoner m.v., regler om kommunal støtte til bredbåndsudrulning, indhentning af oplysninger om elforbrug og indberetning af oplysninger om datacentres energimæssige ydeevne m.v.) | null | Betænkning afgivet af Udvalget for Digitalisering og It den 22. november 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. og lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
(Universalopladere til mobiltelefoner m.v., regler om kommunal støtte til bredbåndsudrulning, indhentning af oplysninger om elforbrug og indberetning af oplysninger om datacentres energimæssige ydeevne m.v.)
[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)]:
1. Ændringsforslag
Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (NB) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Udtalelse fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
Klima-, energi- og forsyningsministeren har over for udvalget oplyst følgende:
»I forbindelse med behandlingen af lovforslaget er der fundet anledning til at foretage mindre justeringer af lovforslagets bemærkninger. Det drejer sig om følgende:
Kommuners mulighed for at give støtte til udrulning af bredbånd
Det er fundet nødvendigt at præcisere de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 12 (§§ 60 d og 60 e i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester). Af de specielle bemærkninger til § 60 d, stk. 2, fremgår det, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil skulle gennemføre en høring over kortlægningen over områder, hvor der vil kunne ydes kommunal støtte til efter det foreslåede stk. 1, 1. led, og at den enkelte kommune herudover vil skulle gennemføre en høring over det enkelte støtteprojekt, herunder de påtænkte støtteområder. Det er fundet nødvendigt at tydeliggøre, at det alene vil være de enkelte kommuner, der vil skulle gennemføre en høring over det enkelte støtteprojekt.
Indhentelse af oplysninger fra Energinet
Det er fundet nødvendigt at præcisere, hvor ofte Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil indhente data om elforbrug fra Energinet efter lovforslagets § 2, nr. 13 (§ 73 a, stk. 8 i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester). Det er fundet nødvendigt at præcisere bemærkningerne til afsnit 3.4.3., hvori det angives, at oplysningerne vil indhentes 1-3 gange om året. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur planlægger, at data om elforbrug for en periode på op til 4 år pr. adresse indhentes i forbindelse med den årlige bredbåndskortlægning, og dermed vil der alene ske indhentning af data om elforbrug én gang årligt.
Det er endvidere fundet nødvendigt at præcisere de specielle bemærkninger til den foreslåede § 73 a, stk. 8, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester om Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs mulighed for at indhente data om elforbrug fra Energinet.
Det fremgår af bemærkningerne, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur bemyndiges til at indhente oplysninger fra Energinet om elforbrug på adresseniveau til brug for identifikation af støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om statsstøtte og understøttelse af politik med henblik på sikring af dækning, herunder en nærmere analyse af restgruppen. Det er fundet nødvendigt at præcisere, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og Energinet aftaler en nærmere tærskelværdi for samlet elforbrug inden for en periode på op til 4 år. Adresser med et elforbrug under tærskelværdien vil blive betragtet som permanent ubeboede.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udarbejder og sender en samlet liste til Energinet over de adresser, der ikke har adgang til 100/30 Mbit/s.
Energinet sender enten data tilbage med markering af, hvilke adresser på listen der har et samlet elforbrug under tærskelværdien inden for den givne periode, der kan være på op til 4 år, eller en liste over de adresser, hvis elforbrug ligger under den fastsatte tærskelværdi. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur får dermed ikke adgang til data om det samlede elforbrug inden for en periode på op til 4 år, men alene adgang til viden om, hvilke adresser der har et elforbrug, som er lavere end tærskelværdien.«
4. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget anerkender lovforslagets formål og hilser intentionerne velkommen. Det gælder både i forhold til at få reduceret mængden af elektronikaffald i form af indførelse af universalopladere og at skabe bedre rammer for udbredelse af digital infrastruktur.
SF har dog fundet det nødvendigt at spørge til lovforslagets bestemmelse om, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) vil indhente data om elforbrug fra Energinet på adresseniveau med henblik på at kunne fjerne permanent ubeboede adresser fra den såkaldte restgruppe, idet SF har haft en række betænkeligheder ved, hvorvidt data, der indsamles om borgernes elforbrug, vil kunne anvendes til andre formål, herunder til overvågning og kontrol af borgerne.
SF noterer, at der i dialogen med klima-, energi- og forsyningsministeren og ministeriet under udvalgsbehandlingen er redegjort for, at oplysningerne ikke vil kunne anvendes til et andet formål end det i lovforslaget angivne, at SDFI alene får adgang til data om, hvilke adresser der er ubeboede, og ikke øvrige adressers elforbrug, og at SDFI ikke vil anvende oplysningerne, når formålet med indsamlingen er afsluttet. SF noterer endvidere, at ministeren i en udtalelse til betænkning har præciseret, at indsamlingen af oplysninger begrænses, således at oplysningerne kun indhentes en gang årligt frem for en til tre gange, der var lovforslagets oprindelige udgangspunkt, og at ministeren har præciseret, at oplysningerne ikke angiver det faktiske elforbrug, men alene om forbruget er over tærskelværdien. SF vil gerne rose ministeren for lydhørhed i dette spørgsmål.
SF lægger således samlet set vægt på, at adgangen til indsamlingen og anvendelsen af oplysningerne er begrænset og rammet ind. SF understreger dog, at partiet med støtte til dette lovforslag alene støtter indsamlingen af oplysninger til det i lovforslaget angivne formål.
SF bemærker sidst, at lovforslaget oprindelig ikke var sendt i høring ved Dataetisk Råd, men at Dataetisk Råd er tilføjet SDFI's høringsliste, jf. besvarelsen af L 26 – spm. 2. SF vil i forlængelse heraf opfordre til, at alle ministerier i forbindelse med nye lovforslag, som fremsættes i Folketinget, foretager en dataetisk konsekvensvurdering. Med disse bemærkninger kan SF støtte lovforslaget.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB):
1) Efter nr. 4 indsættes:
»01. § 25, stk. 1, affattes således:
»Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur opkræver nummerafgifter hos de udbydere, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i medfør af § 24 har tildelt eller tildeler numre, nummerserier, koder eller adresser.««
[Lovteknisk ændring]
2) Efter nr. 5 indsættes:
»02. I § 32, stk. 2, ændres »§ 24, stk. 1,« til: »§ 24«.
03. § 32, stk. 3, ophæves.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
[Lovteknisk ændring]
Til § 3
3) Nr. 8 affattes således:
»8. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 16, stk. 1,« til: »§ 16, stk. 1 og 2,«, og »§ 22, stk. 2« ændres til: »§ 22, stk. 5«.«
[Lovteknisk ændring]
Til § 6
4) I stk. 1 udgår »og 3«.
[Korrektion af henvisning]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af, at det i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at § 24, stk. 2, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ophæves. Som følge af at § 24, stk. 2, ophæves, ændres § 25, stk. 1.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af, at det i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at § 24, stk. 2, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ophæves. Som følge af at § 24, stk. 2, ophæves, ændres henvisningen i § 32, stk. 2, til § 24, da bestemmelsen alene vil indeholde ét stykke.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af, at det i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at § 24, stk. 2, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ophæves. Den gældende bestemmelse i § 32, stk. 3, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester medfører, at offentlige myndigheder og virksomheder, der i medfør af § 24, stk. 2, er tildelt koder, skal sikre overholdelsen af regler fastsat i henhold til § 21 og vilkår fastsat med hjemmel heri. § 32, stk. 3, foreslås på denne baggrund ophævet, da § 24, stk. 2, ophæves.
Som følge af at § 32, stk. 3, ophæves, bliver stk. 4 herefter til stk. 3.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af, at det i lovforslagets § 3, nr. 5, foreslås, at der efter stk. 1 som nye stykker indsættes stk. 2-5 i § 22 i lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.
Den gældende bestemmelse i § 25, stk. 1, nr. 2, indeholder en henvisning til § 22, stk. 2, men som følge af indsættelsen af stk. 2-5 skal henvisningen i § 25, stk. 1, nr. 2, ændres til § 22, stk. 5.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lovforslagets § 6, stk. 3, ikke er en modifikation til ikrafttrædelsen efter stk. 1, men en overgangsbestemmelse. Af ordensmæssige grunde har ministeriet derfor stillet et ændringsforslag om, at henvisningen til stk. 3 udgår.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og var til 1. behandling den 12. oktober 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Digitalisering og It.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Teknisk gennemgang
Medarbejdere fra Klima- Energi- og Forsyningsministeriet har den 14. november 2023 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget for udvalget.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring i to dele. Klima- energi- og forsyningsministeren sendte den 23. maj 2023 et udkast til den første del af lovforslaget til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, jf. KEF alm. del – bilag 297 (folketingsåret 2022-23, 2. samling), og et udkast til lovforslagets anden del den 28. juni 2023, jf. KEF alm. del – bilag 366 (folketingsåret 2022-23, 2. samling). Den 4. og 9. oktober 2023 sendte klima- energi- og forsyningsministeren høringssvar og høringsnotater til udvalget. Udvalget har tillige modtaget et tillæg til høringsnotatet den 3. november 2023, jf. L 26 – bilag 4.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 12 spørgsmål til ministeren for klima-, energi- og forsyning til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Birgitte Vind (S) Malte Larsen (S) Ida Auken (S) Tanja Larsson (S) Kris Jensen Skriver (S) Per Husted (S) Sara Emil Baaring (S) Simon Kollerup (S) Thomas Skriver Jensen (S) Linea Søgaard-Lidell (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Hans Andersen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Jeppe Søe (M) nfmd. Rasmus Lund-Nielsen (M) Betina Kastbjerg (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Alexander Ryle (LA) Sandra Elisabeth Skalvig (LA) Mona Juul (KF) Lise Bertelsen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Peter Kofod (DF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) fmd. Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Stinus Lindgreen (RV) Christina Olumeko (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Moderaterne (M) 14
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 14
Liberal Alliance (LA) 14
Det Konservative Folkeparti (KF) 10
Enhedslisten (EL) 9
Radikale Venstre (RV) 7
Dansk Folkeparti (DF) 7
Alternativet (ALT) 5
Nye Borgerlige (NB) 3
Siumut (SIU) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202314L00253 | retsinformation | 918dd04e6be15ef8a0a067635aa6d4f4c3b8c40ee697cf46468721703c161e25 | 2023-11-25 | 2023-11-22 | 2025-01-02 |
923555a8-7ea5-4e88-89bf-18adc843234a | DK | dan | regulation | valid | Bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi gældende for 2024 | null | Bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi gældende for 2024
I medfør af § 16, stk. 3, nr. 2, i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, fastsættes:
Værdi af fri kost og logi
§ 1. For medhjælpere ved landbrug m.v., hushjælp og sygehuspersonale med fri bolig og kost på ansættelsesstedet ansættes værdien til 47.510 kr. for hele året (3.959,17 pr. måned).
Stk. 2. For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, som har bolig uden for sygehuset, medhjælpere ved landbrug og hushjælp, der alene modtager fri kost, samt dermed ligestillede, ansættes værdien af fuld kost til 100 kr. pr. dag. For delvis fri kost, normalt 2 måltider, ansættes værdien til 85 kr. pr. dag. For 1 måltid ansættes værdien til 55 kr. pr. dag.
Stk. 3. For personale ved militæret, der modtager frit kvarter, bortset fra de i ligningslovens § 7, nr. 16, nævnte, ansættes værdien heraf til 660 kr. pr. måned.
Stk. 4. Såfremt der i stedet for fri kost og logi er udbetalt en kontant ydelse, skal den kontante ydelse behandles som løn.
Ikrafttræden mv.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024 og har virkning for indkomståret 2024.
Skatterådet, den 21. november 2023
Jane Bolander
/ Benedicte Wiberg
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1311 | retsinformation | 6e800b8fb29fcb6f21923a50ffbc2f6b5c986494f5bbedea99890f5d7aeb96d2 | 2023-11-23 | 2023-11-21 | 2025-01-02 |
d3989c3a-1bf0-4fa4-aafd-13a0fa237b00 | DK | dan | final_administrative_decision | valid | Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-07531 | null | Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-07531
Anmodning om genoptagelse afvist
Pressenævnet udtalte ikke kritik af Ekstra Bladet i en sag, hvor en psykolog havde klaget over, at en række artikler indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen.
Psykologen anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen. Pressenævnet fandt, at psykologen ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnet at genoptage sagen.
[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2021-80-0709, [Klager] mod Ekstra Bladet, som nævnet traf afgørelse i den 18. januar 2022. Sagen vedrørte [Klager]s klage over en række artikler bragt af Ekstra Bladet i perioden fra den 19. juni til 21. september 2021.
Ved kendelsen udtalte Pressenævnet ikke kritik af Ekstra Bladet.
[Klager] har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, da der i efterfølgende medieomtale er blevet rejst kritik af en kilde, som medvirkede i Ekstra Bladets omtale.
1 Sagsfremstilling
[Klager] henvendte sig første gang til Pressenævnet den 23. juni 2021 med oplysning om, at han ønskede at klage over Ekstra Bladets omtale af ham. Pressenævnet anmodede i den forbindelse [Klager] om en række oplysninger til brug for nævnets eventuelle behandling af klagen. Efter en løbende skriftlig korrespondance herom modtog Pressenævnet den 19. september 2021 de nødvendige oplysninger fra [Klager], hvorefter klagen over en række artikler bragt af Ekstra Bladet i perioden fra den 19. juni til 21. september 2021 blev igangsat.
Pressenævnet fandt ved kendelse af 18. januar 2022 i sag nr. 2021-80-0709 ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for tilsidesættelse af god presseskik.
I Pressenævnets kendelse af 18. januar 2022 hedder det blandt andet:
”[…]
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
God presseskik
[Klager] har anført, at Ekstra Bladet i perioden fra den 19. juni 2021 til den 21. september 2021 har bragt omtale om ham i et omfang, der er ude af proportioner, idet der har været tale om 26 netartikler og 10 trykte artikler samt fire avisforsider. Omtalen indeholder ukorrekte og yderst skadelige oplysninger om ham, som har medført, at han har modtaget politianmeldte trusler på livet, og at [Klager]s søns skolegang er blevet ekstremt forstyrret, ligesom sønnen er blevet mobbet og har mistet venner. Samtidig har Ekstra Bladets omtale medført, at [Klager] aldrig kan få et arbejde i Danmark igen, idet han, ifølge sin advokat, har været udsat for det største karaktermord uden faglighed og etik i dette årtusinde.
Korrekt information, kildekritik og forelæggelse mv.
[Klager] har anført, at Ekstra Bladet i den påklagede omtale har bragt en række ukorrekte oplysninger, som ikke er blevet efterprøvet tilstrækkeligt. Endvidere har Ekstra Bladet ikke på tilstrækkelig vis forelagt visse af de skadelige udsagn for [Klager] inden offentliggørelsen.
- Kildekritik
[Klager] har anført, at Ekstra Bladet ikke været tilstrækkelig kritisk over for deres kilder, som efter [Klager]s opfattelse er inkompetente og alene har kritiseret ham, fordi han tidligere har kritiseret dem, hvorfor de må betragtes som værende inhabile. De medvirkende af Ekstra Bladet udnævnte eksperter er alle nogen, [Klager] før artiklernes udgivelse har kritiseret både for at dække over hinanden, men primært for deres manglende faglighed. Dette har [Klager], som han også har redegjort for på sin egen hjemmeside, gjort på de sociale medier, i foredrag, i klager til Psykolognævnet og i Ankestyrelsen m.m. Hertil kommer, at Ekstra Bladet, til trods for [Klager]s anmodning herom, har undladt at høre landets førende uvildige eksperter på området, som han har henvist avisen til.
I forhold til Ekstra Bladets bemærkninger om, at de medvirkende eksperter ikke blev oplyst om, hvilken psykologs arbejde, de blev bedt om at vurdere, har [Klager] bl.a. bemærket, at det allerede i april måned i en gruppe på Facebook, som alle de medvirkende eksperter på daværende tidspunkt var medlem af, blev omtalt, at [Klager] havde udført mange undersøgelser for [Kommune 1]. Samtidig fremgår det af videoen, som fremgår af visse af de påklagede artikler, at én af de medvirkende eksperter bladrer i en rapport, hvor [Klager]s navn fremgår såvel af forsiden som i konklusionen.
- Påklagede udsagn
[Klager] har henvist til en række udsagn i de påklagede artikler, herunder navnlig følgende:
2.1.1 ”Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” af 19. juni 2021
2.1.1.1 ”Fup og fidus-rapporter
[Klager] har indledningsvist henvist til udsagnet ”Fup og fidus-rapporter”, som også fremgår af artiklerne ”Afsløring: Forældre kan ikke klage over udskældt psykolog” af 20. juni 2021, ”Ankestyrelsen: Skandalepsykologs sager skal genoptages” af 22. juni 2021, lederen ”Forklaring udbedes” af 22. juni 2021, artiklerne ”Minister om skandalepsykolog: - Jeg får helt ondt i maven” af 26. juni 2021, ”[Person A] om truende psykolog: Kom væk med snapchat og politi” af 26. juni 2021, ”Efter afsløringer: Psykologs fidus-rapporter kulegraves” af 1. juli 2021 og ”Socialdemokratisk borgmester tavs om skandalesag” af 9. august 2021.
[Klager] har anført, at udsagnet både er skadeligt, krænkende og agtelsesforringende, da han som følge af denne beskyldning i artiklerne har modtaget mange dødstrusler og har mistet muligheden for en fremtidig karriere inden for sit område. Udsagnet er samtidig yderst kritisabelt, eftersom de eksperter, som har omtalt [Klager]s rapporter som fup og fidus, selv har åbenlyse fejl i deres rapporter, mens [Klager]s rapporter derimod harmonerer med Socialstyrelsens synspunkter vedrørende anvendelsen af såkaldte ”Rorschach-blæktests”. [Klager] har kritiseret Ankestyrelsen og hele psykologstanden for at anvende Rorschach-blæktest. For at rette op på den forkerte praksis ville mange tusinde sager skulle gå om, hvilket er årsagen til, at [Klager] er havnet i medierne.
2.1.1.2 Hvilken betydning, [Klager]s forældrekompetenceundersøgelser har haft i forhold til kommunale afgørelser om tvangsfjernelse af børn
For så vidt angår udsagnet i overskriften om, at børn er blevet tvangsfjernet som følge af [Klager]s rapporter, har [Klager] henvist til, at det fremgår af borgmesteren i [Kommune 1]s nyhedsbrev af 3. september 2021, at hans rapporter ikke har haft afgørende betydning for valg af støtte til de berørte familier:
” Undersøgelse på familieområdet afsluttet
Tirsdag aften havde vi kommunalbestyrelsesmøde, og her fik vi fremlagt resultatet af den uvildige undersøgelse af de sager, hvor en kritiseret psykolog har medvirket. Undersøgelsen har revisions- og konsulenthuset BDO foretaget, og den viser, at de psykologiske undersøgelser fra den omtalte psykolog ikke har haft afgørende betydning for de valg af støtte, som forvaltningen har tilbudt de berørte familier, børn og unge. Der er dog to sager, hvor BDO anbefaler at belyse sagerne yderligere. Begge sager vedrører børn, hvor der er iværksat forebyggende foranstaltninger, og der er altså ikke tale om anbringelser. ”
Det er derfor vildledende og ikke korrekt at skrive i artiklerne, at børn er blevet tvangsfjernet ”med” [Klager]s rapporter.
Tilsvarende fremgår det af artiklen ”Ankestyrelsen: Skandalepsykologs sager skal genoptages” af 22. juni 2021, at ”[Klager]s undersøgelser har haft afgørende betydning i familiesager, og kommuner har blandt andet brugt hans rapporter til at vurdere, om børn har skullet tvangsfjernes eller ej. ” . Som anført ovenfor har [Kommune 1] afvist dette. Hertil kommer, at det følger af den relevante lovgivning, at en afgørelse om tvangsfjernelse efter lovgivningen skal bero på en helhedsorienteret vurdering, hvorfor psykologiske undersøgelser aldrig kan have afgørende betydning i disse afgørelser.
2.1.1.3 ”Ikke-valid metode”
[Klager] har henvist til udsagnet ”[…] ligesom [Klager] kritiseres for konsekvent at benytte en ikke-valid metode samt test-scoringer, der ikke findes. ” i artiklen, samt i en video, der fremgår øverst i artiklen, og som omtaler en række kritikpunkter mod ham. Videoen er ligeledes indsat i artiklerne ” 'Du burde brændes og skoddes ihjel': Udskældt psykolog forsvarer trusler ” af 19. juni 2021, ” Afsløring: Forældre kan ikke klage over udskældt psykolog ” af 20. juni 2021, ”Ankestyrelsen: Skandalepsykologs sager skal genoptages” af 22. juni 2021, ”Skjulte optagelser: [Person A] blev truet af skandale-psykolog” af 22. juni 2021, ”Psykolog truer folk: - Befolkningen er ubegavet” af 28. juni 2021, ”Afsløring: Reagerede ikke på advarsler om kritisabel psykolog” af 6. juli 2021 og ”Skandalepsykolog bliver væk fra retten: Melder sig syg uden lægeerklæring” af 21. september 2021.
I forhold til videoens indhold har [Klager] henvist til følgende omtale af validiteten af den såkaldte ”ICD10-screening”, som ifølge [Klager] også er kendt som ”PSE”:
” [Tidskode 02:09]
Journalist [Journalisten]: Og i 26 rapporter bruger han en metode, han kalder ICD10-screening.
Autoriseret psykolog [Psykolog A]: Han kører hele ICD10 igennem i… Ej, undskyld.
[Journalisten]: ICD10-håndbogen er et opslagsværk, som psykologer og psykiatere kan bruge til at slå symptomer op på forskellige diagnoser i.
[Journalisten]: Så hvorfor er det, at du kommer til at grine over, at han bruger det her?
[Psykolog A]: Det er, fordi jeg aldrig har hørt om, at man kører ICD10 igennem fra en ende af, som han gør. ”Nej, der er ikke tegn på autisme”.
[Der klippes til et telefoninterview med [Klager]]
[Klager]: Du må meget gerne kontakte Socialstyrelsen og spørge dem, om de ikke har godkendt, at jeg netop indfører, at man skal lave ICD10-interview for overhovedet at være grundig. ”
[Journalisten], speak: Det afviser både Socialstyrelsen og Socialministeriet over for Ekstra Bladet. ”
[Klager] har også henvist til punkt 5 med underoverskriften ”Brug af ikke-valid metode” , som fremgår af faktaboksen ”Se rapporternes ’graverende fejl og mangler’” , der er indsat i artiklen, samt i artiklerne ”’Du burde brændes og skoddes ihjel’ : Udskældt psykolog forsvarer trusler” af 19. juni 2021, ”Psykolog løj om lægeuddannelse: - Det er fusk” af 20. juni 2021 og ”Skjulte optagelser: [Person A] blev truet af skandale-psykolog” af 23. juni 2021, hvoraf det bl.a. fremgår, at:
”Dette mener [Klager] dokumenterer, at hans ICD10-screening er en valid – og af Socialstyrelsen anerkendt metode. ”
[Klager] har oplyst, at Socialstyrelsen i en mail til ham bl.a. har skrevet følgende [Pressenævnet har modtaget skærmprint af nedenstående mails, som er sendt på en for nævnet ikke synlig dato]:
”Jeg kan bekræfte, at Socialstyrelsen den 14. april 2015 godkendte dine slides til brug i undervisning for Seminarer.dk, og at ”PSE” er nævnt deri. ”
og
”Du spørger, hvorfor Socialstyrelsen har oplyst til Ekstrabladet, at vi som del af en opgave, seminarer.dk har løst for os, ikke har godkendt nogle materialer. Jeg kan oplyse dig om, at Socialstyrelsen ikke har afgivet en sådan oplysning. ”
På den baggrund har [Klager] anført, at det derfor ikke er korrekt, at denne testmetode ikke er blevet godkendt, ligesom det ikke er korrekt, at Socialstyrelsen over for Ekstra Bladet har afvist hans påstand herom.
Samtidig er det ikke korrekt, som ligeledes anført af [Psykolog A] i den omtalte video, at [Klager] bruger metoden om mentaliserings-score på en anden måde end tiltænkt. [Klager] udregner blot et gennemsnit for scoringen.
2.1.1.4 ”Uforståeligt sprog”
I den ovenfor omtalte video fremgår endvidere en beskyldning om, at [Klager]s forældrekompetenceundersøgelser er skrevet i et uforståeligt sprog.
[Klager] har anført, at han ikke blev forelagt den sætning, som [Psykolog A] læser op i videoen, samt at videoen er klippet på en sådan måde, at det fremstår som om, [Klager] i sin kommentar adresserer den konkrete sætning, som [Psykolog A] læser op. Dette er vildledende, da der fra [Klager] var tale om et generelt svar til, at rapporterne er skrevet i et sprog, hvor det tekniske er bibeholdt for videnskabeligheden.
2.1.1.5 ”Diagnosticerer børn og forældre”
[Klager] har anført, at underafsnit nr. 14, med underoverskriften ”Diagnosticerer børn og forældre” i den ovenfor omtalte faktaboks, som fremgår af flere af de påklagede artikler, indeholder en ukorrekt oplysning om, at [Klager] diagnosticerer forældre og børn, selvom han ikke har den påkrævede autorisation til at gøre dette.
[Klager] har henvist til, at psykologer fra 2016 har kunnet diagnosticere på linje med psykiatere (specialpsykologer) og andre, der har erfaring med psykiatri, hvilket fremgår af artiklen ”Diagnosticering. Må ikke? – Må godt! ” , bragt den 5. januar 2015 på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside dp.dk. [Klager] har derfor afvist, at det i artiklen på dp.dk, som oplyst af Ekstra Bladet i den pågældende faktaboks, gentages, at specialuddannede psykologer gerne må diagnosticere.
2.1.1.6 Kopiering mellem rapporter
[Klager] har bl.a. henvist til følgende udsagn i artiklen:
”Særligt kritiseres [Klager] for at have kopieret store passager imellem de indgribende rapporter.
Ekstra Bladet er i besiddelse af to rapporter fra to forskellige sager, hvor beskrivelserne af forældrene ligner hinanden til forveksling. Sættes de ens beskrivelser af henholdsvis en mor og en far op mod hinanden, fylder det næsten fire A4-sider.
[…]
- Forestil dig, hvis nogen tog dit barn på baggrund af blandt andet en undersøgelse. Og du så fandt ud af, at den rapport, der var blevet lavet på dig, lignede en kvinde fra Sønderjyllands til forveksling.
- Det kan jeg godt forstå, hvis ikke man ved noget om det. Men hvis vedkommende så til Dansk Psykolognævn eller spurgte en testspecialist omkring det, så vil man vide, at rigtig mange tests vil blive beskrevet præcis ensartet.
Ekstra Bladet har derfor foreholdt flere eksperter [Klager]s forklaring samt de enslydende passager fra rapporterne.
'Copy-paste er ikke foreneligt med omhyggeligt psykologarbejde. Helt generelt er mennesker forskellige, og i en psykologisk udredning kommer disse forskelligheder også til udtryk,' lyder et mailsvar fra [Psykolog C] fra Psykolognævnet og [Psykolog B] fra Ankestyrelsen. ”
Hertil har [Klager] oplyst, at [Psykolog C] er én af de psykologer, han har kritiseret mest i Danmark. [Klager] har henvist til, at flere kan understøtte hans oplysninger om den fremsatte kritik, hvorfor han samtidig har anført, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om Psykolognævnet mener, at det er etisk forsvarligt og i overensstemmelse med videnskabelig evidens, at en person, som [Klager] har rettet skarp kritik mod for manglende faglighed, optræder som uvildig ekspert i Ekstra Bladet. Samtidig har [Klager] anført, at beskyldningerne mod ham i forhold til kopiering mellem rapporter er grotesk. [Klager] har henvist til, at en ph.d. og tidligere psykometriker ved [Forlaget] [En supplerende erklæring til sagen fra vedkommende er gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ] til ham har udtalt, sådanne tests grundet lav varians vil ligne hinanden, og at det samtidig er grundighed at lade rådata copypaste.
2.1.2 Artiklen ”Psykolog løj om lægeuddannelse” af 20. juni 2021
[Klager] har henvist til følgende udsagn:
”Ekstra Bladet har også fundet dette billede samt en email, hvor [Klager] titulerer sig ’cand.med. ’, som er betegnelsen for læge. ”
Hertil har han anført, at cand.med. ikke er en betegnelse for ”læge”, men for en medicinsk kandidateksamen. [Klager] har samtidig oplyst, at det var hans tidligere assistent, [Person A], som påførte titlen de konkrete steder.
[Klager] har også henvist til følgende udsagn i artiklen:
”Blandt andet kritiseres det i stærke vendinger, at han i 24 ud af 27 rapporter, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, titulerer sig som ’et medicinae’ og ’et med’.
- At tillægge sig selv titler, som ikke eksisterer, er som at pynte sig med stjålne, ikke engang lånte, fjer. Totalt uansvarligt og latterligt, lyder vurderingen fra overlæge [Overlægen].
Titlerne er nemlig ikke officielle, men minder om en læges titel 'cand. med. ' og kritiseres derfor for at kunne vildlede kommuner og forældre til at tro, at han har kompetencer, han reelt ikke har. ”
Til udsagnet har [Klager] bl.a. anført, at det er irrelevant og vildledende at fremhæve, at han kan have vildledt kommuner og forældre til at tro, at han havde kompetencer, han reelt ikke havde, da det at være læge ikke er en relevant kompetence i forhold til sådanne sager mere end for eksempel at være tømrer. Læger har således intet med sådanne undersøgelser at gøre og må eksempelvis ikke engang udføre tests, der er ”a-kvalificeret”.
2.1.3 Artiklen ”Afsløring: Forældre kan ikke klage over udskældt psykolog” af 20. juni 2021
[Klager] har henvist til sine synspunkter ovenfor og anført, at udsagnet ”[Klager]s rapporter er fulde af fejl” er i strid med punkt A. 1 og punkt A. 3 i de vejledende regler for god presseskik.
[Klager] har endvidere henvist til følgende udsagn i artiklen, som er gengivet næsten enslydende i faktaboksen ”Se rapporternes ’graverende fejl og mangler’ , punkt 16: ”Arbejder uden autorisation” , der er indsat i fire af de påklagede artikler:
”Men den manglende autorisation kan også sætte spørgsmålstegn ved [Klager]s kvalifikationer til overhovedet at arbejde med forældreevneundersøgelser.
- Han mangler den toårige efteruddannelse, hvor man bliver trænet i testning og bliver trænet inden for forskellige områder – for eksempel i familiedynamikker og samtaler med børn, forklarer autoriseret og specialiseret psykolog [Psykolog A].
- Jeg kan ikke sige, hvilken test-erfaring han har. Jeg kan bare sige, at hans rapporter ikke indeholder de test-opgørelser, jeg er vant til at se, og som er kvalificeret og ordentlige. De er meget mangelfulde. Og han har i hvert fald ikke – på papiret – autorisation til at benytte de tests, han gør, siger hun. ”
Hertil har [Klager] anført, at udsagnet er grotesk, da man ved autorisation overhovedet ikke bliver autoriseret til de tests, der har med FKU at gøre, ligesom det indtil 2020 har været lovligt at udføre FKU som ikke-autoriseret. Samtidig har [Klager] bemærket, at han har kritiseret [Psykolog A] offentligt på Facebook for hendes holdninger til flygtninge.
2.1.4 Artiklen ”Ankestyrelsen: Skandalepsykologs sager skal genoptages” af 22. juni 2021
[Klager] har henvist til følgende udsagn i artiklen, som er et citat fra autoriseret og specialiseret psykolog [Psykolog A]:
”Hvis børn er blevet anbragt på baggrund af hans rapporter, så er de blevet anbragt på et ikke-psykologfaglig og ikke-etisk grundlag […]”.
Til dette har [Klager] anført, at denne og lignende udtalelser i artiklen har haft store konsekvenser for ham, hvorfor Ekstra Bladet burde have efterprøvet udsagnene hos de eksperter, som han har henvist dem til. Efter [Klager]s opfattelse, som han har delt på sin hjemmeside, er [Psykolog A] i øvrigt uvidende om området, hun udtaler sig om.
2.1.5 Lederen ”Forklaring udbedes” af 22. juni 2021
[Klager] har henvist til udsagnet ”[Klager] giver fingeren til såvel børn og forældre som til hele systemet” , samt at avisen i artiklen har indsat et foto, hvor [Klager] står ved en åben bildør og tydeligt rækker en udstrakt langefinger til kameraet. Fotoet er ledsaget af billedteksten ”[Klager] giver fingeren til såvel børn som forældre som til hele systemet. Privatfoto” .
[Klager] har anført, at der er tale om et privatfoto, som han ikke har givet Ekstra Bladet tilladelse til at bringe, og at avisen først efter hans henvendelse herom oplyste i artiklen, at der var tale om netop et privatfoto.
[Klager] har aldrig udtalt, at han giver fingeren til nogen, hvorfor lederens udsagn er dybt vildledende og injurierende, da artiklen flere tilfælde har givet anledning til, at folk tror, at han har poseret for Ekstra Bladet som vist på billedet, samt at han har udtalt som skrevet i lederen. Omtalen har medført, at [Klager] har fået flere dødstrusler, som er politianmeldt.
2.1.6 Artiklen ”Skjulte optagelser: [Person A] blev truet af skandale-psykolog” af 23. juni 2021
[Klager] har henvist følgende udsagn i artiklen:
”[Klager] fastholder, at [Person A] er psykisk syg og lider af borderline, selvom Ekstra Bladet har foreholdt ham, at hendes journaler fra psykiatrien viser, at hun ikke opfylder betingelserne for diagnosen, men til gengæld lider af PTSD grundet sine relationer til ham. ”
[Klager] har anført, at det er meget ærekrænkende at blive beskyldt for at være årsag til [Person A]s psykiske sygdom, og at beskyldningen imidlertid er ukorrekt. Ekstra Bladet er således bekendt med en politirapport, hvoraf det fremgår, at [Person A] netop opsøgte [Klager] på grund af PTSD-lignende symptomer, som hun altså havde, inden hun mødte ham. Endvidere har [Klager] bemærket, at Ekstra Bladet burde have stillet spørgsmålstegn ved, at lægen, som avisen har citeret, er ansat på en klinik for personlighedsforstyrrelser, selv om der samme sted findes en PTSD-klinik. Hertil kommer, at Ekstra Bladet er vidende om, at [Person A] har fået handicap-SU for emotionel ustabil personlighedsstruktur.
2.1.7 Artiklen ”Minister om skandalepsykolog: - Jeg får helt ondt i maven” af 26. juni 2021
I artiklen har Social- og Ældreminister Astrid Krag udtalt sig om sagen vedrørende [Klager]. I artiklen fremgår bl.a. følgende udsagn:
”Astrid Krag (S) retter skarp kritik mod psykologens arbejdsmetoder. ”
[Klager] har anført, at Ekstra Bladet med udtalelserne har udnyttet Astrid Krags uvidenhed og manglende erfaring til at underbygge avisens kritik. Astrid Krag er ikke uddannet inden for det psykologfaglige felt, hvorfor hun ikke har forudsætninger for at udtale sig om sagen.
2.1.8 Artiklen ”[Person A] om truende psykolog: Kom væk med snapchat og politi” af 27. juni 2021
[Klager] har henvist til følgende udsagn:
”Han benægter desuden alle forhold i det lange anklageskrift samt [Person A]s påstande om ham. Dog indrømmer han, at han truede hende.
- Jeg har truet hende. Efter hun har truet mig, lyder forklaringen.
Som dokumentation har han sendt uddrag af korrespondancer, som ligger over et halvt år før hans nuværende trusler på optagelserne. I beskederne beskylder [Person A] ham for utroskab.
’Jeg håber inderligt, I begge dør. Sammen, selvfølgelig, nu hvor I har så svært ved at undvære hinanden, skriver hun blandt andet i de beskeder, som, [Klager] mener, forklarer og forsvarer hans opførsel. ”
[Klager] har anført, at udsagnet er injurierende, da Ekstra Bladet har modtaget bevis for, at [Person A] har sendt en række yderligere trusler til ham, bl.a. omkring syre og rockere, som Ekstra Bladet har undladt at gengive. [Klager] har henvist til skærmprint af syv beskeder [Som Pressenævnet har modtaget i kopi], som [Person A] har sendt i februar 2018 og juli 2018, og som ses at indeholde trusler mod [Klager] og andre for Pressenævnet ukendte kvinder om bl.a. at blive angrebet af rockere og overhældt med syre.
2.1.9 Artiklen ”Psykolog truer folk: - Befolkningen er ubegavet” af 28. juni 2021
[Klager] har anført, at artiklens overskrift og underrubrik:
”[Klager] forklarer, at han indimellem truer folk, fordi de er ubegavede, og at han har en højere IQ end sine modstandere. ”
ikke harmonerer med hans udtalelser eller med artiklens brødtekst.
I samme artikel fremgår det også:
”Han [[Klager], Pressenævnet ] er i samme forbindelse kommet med en lang række påstande om, at dem, der kritiserer ham, er pædofile, har snydt med autorisationer og er psykisk syge. Han forklarer også, at eksperterne er inkompetente, og at Ekstra Bladets journalist ikke har styr på sin research. ”
Til dette har [Klager] anført, at Ekstra Bladet er klar over, at hans påstand om pædofili ikke vedrører de af avisen anvendte kilder, men én konkret psykolog, som er relateret til kilderne. [Klager] har opfordret til, at man undersøger, hvorvidt der er tale om pædofile forhold i relation til den pågældende psykolog, da flere familier anonymt har tippet [Klager] om dette.
2.1.10 Artiklen ”Brugte psykologtitel over for politiet: - Misbrug af faglighed” af 3. juli 2021
[Klager] har anført, at følgende udsagn ikke er korrekt, da han aldrig har udtalt sig som gengivet i artiklen:
”Selvom journaler fra psykiatrien viser, at [Person A] har borderline, holder [Klager] fast i, at han truede hende – og på tidspunkter har puffet og skubbet til hende – fordi hun lider af diagnosen og er selvskadende. ”
I samme artikel fremgår det, at Ekstra Bladet har fået aktindsigt i en afhøringsrapport i straffesagen, hvilket politiet har afkræftet. [Klager] har anført, at det forekommer højest uetisk af Ekstra Bladet, og i strid med punkt C. 5 i de presseetiske regler, at offentliggøre materiale med personfølsomme oplysninger, som avisen formentlig på ulovlig vis har skaffet sig adgang til, under en verserende straffesag.
2.1.11 Artiklen ”Afsløring: Reagerede ikke på advarsler om kritisabel psykolog” af 6. juli 2021
[Klager] har anført, at Ekstra Bladet i artiklen har bragt ukorrekte oplysninger om en konkret tvangsfjernelsessag. I følgende udsagn fremgår:
”En aktindsigt samt Ekstra Bladets research viser desuden, at flere familier påpegede fejl og mangler i deres rapporter. Én af disse forældre fik sågar foretaget en helt ny undersøgelse, som fik kommunen til at hjemgive de børn, der ellers var blevet tvangsfjernet. ”
Sandheden er imidlertid, at Socialstyrelsen [Der må rettelig være tale om Ankestyrelsen, Pressenævnet ] holdt fast i [Klager]s afgørelse trods den ny forældrekompetenceundersøgelse i sagen. Som dokumentation har [Klager] fremlagt kopi af et skærmbillede af et Facebook-opslag, hvor brugerens navn er anonymiseret. Af opslaget fremgår:
”I dag skulle være glædens dag.
Mine børn skulle endelig været hjemme at hos os.
Men…. Plejefamilien var ikke enig og de fik medhold i Ankestyrelsen.
Selvom der er lavet en ny fku, som kommunen hjemgav børnene efter, så gik Ankestyrelsen efter den gamle fku som psykolog [Klager] har lavet for [Kommune 1].
[…] ”
Samtidig har [Klager] bemærket, at det er helt normalt, at en forældrekompetenceundersøgelse giver et andet resultat, når den bliver udført tre år efter den første, da forældreevnen gerne skulle være forbedret i en sådan periode. Artiklens udsagn er derfor, ud over at være ukorrekt, også meget vildledende og problematisk.
2.1.12 Artiklen ”Underviser havde polititilhold mod elev: Skole fyrede ham ikke” af 10. juli 2021:
[Klager] har henvist til udsagnet: ”[Skolen] beholdt skandalepsykolog [Klager] som underviser, selvom han havde et polititilhold mod en sårbar elev. ” i artiklen og anført, at det er injurierende at beskrive ham som ”skandalepsykolog” kun på baggrund af Ekstra Bladets stærkt kritisable dækning af hans sag med udgangspunkt i tre inhabile og uvidende eksperters udsagn. Hertil kommer, at polititilholdet ikke var gyldigt, samt at det ikke har noget at gøre med ens faglighed, om man har et polititilhold, dette specielt set i lyset af, at [Person A] selv var anmeldt for trusler.
2.1.13 Artiklen ”Skandalepsykolog bliver væk fra retten: Melder sig syg uden lægeerklæring” af 21. september 2021
[Klager] har anført, at det er ukorrekt, som oplyst i artiklen, at han ikke havde fremsendt en lægeerklæring til retten.
Som dokumentation for sin lægeerklæring har [Klager] fremsendt et foto af en skærm, hvorpå der kan ses en besked som led i en E-konsultation med læge [Lægen] med teksten:
”Erklæring er sendt til retten via mail.
[…]”
2.2 Ekstra Bladets synspunkter
God presseskik
Ekstra Bladet har afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med de påklagede artikler, som indeholder omtale af kritikken af [Klager]s medvirken i sager om tvangsfjernelse af børn fra deres forældre, herunder kritikken af de forældrekompetenceundersøgelser (FKU), som [Klager] har udarbejdet til brug for myndighedernes afgørelser i anbringelsessager.
Ekstra Bladet har anført, at det generelt har væsentlig offentlig og politisk interesse, at anbringelsessager bliver behandlet på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Såfremt anbringelsessagerne bliver behandlet på et ukorrekt faktuelt grundlag, har dette store konsekvenser for de berørte familier og børn. Anbringelse eller tvangsanbringelse af et barn med deraf følgende adskillelse fra forældre og familie er et af de mest vidtgående indgreb, som myndighederne kan beslutte, og derfor er der generelt stor fokus på, hvorledes anbringelsessager bliver behandlet, og hvilken dokumentation, der skal foreligge for, at en anbringelse er hensigtsmæssig eller nødvendig. Hensynet til forældrenes og børnenes retssikkerhed har væsentlig betydning i anbringelsessager på grund af de alvorlige konsekvenser, en tvangsfjernelse har for hele familien.
I de påklagede artikler er det beskrevet, hvorledes [Klager]s FKU’er er indgået i myndighedernes behandling af anbringelsessager. Ekstra Bladet har gengivet en række eksperters kritik af [Klager]s FKU’er og manglende kompetencer mv. Denne kritik har medført, som omtalt i artiklen ”Ankestyrelsen: Skandalepsykologs sager skal genoptages” af 22. juni 2021, at Ankestyrelsen har besluttet, at myndighederne skal gennemgå og revurdere samtlige de anbringelsessager, som myndighederne har afgjort bl.a. på grundlag af [Klager]s rapporter og redegørelser om familiernes forhold.
Som omtalt i artiklen ”Ministeren om skandalepsykolog: Jeg får helt ondt i maven” af 26. juni 2021 har Ekstra Bladets artikler også medført, at Social- og Ældreminister Astrid Krag er gået ind i sagen og har oplyst, at alle anbringelsessager, som [Klager] har været inde over, skal genoptages.
Ekstra Bladet har oplyst, at de påklagede artikler er baseret på en grundig og omfattende research, som bl.a. har omfattet interviews med eksperter på området og en række yderligere kilder, samtaler og interviews med forældre, gennemgang af [Klager]s rapporter og myndighedernes afgørelser, indhentelse af oplysninger fra myndighederne mv., ligesom Ekstra Bladet bl.a. har undersøgt gældende regler og myndighedernes vejledninger om FKU’er, gældende krav om kompetencer og autorisation mv.
Herudover har Ekstra Bladet anført, at [Klager] løbende er blevet forelagt og har kommenteret den kritik, der er rejst mod ham, jf. [Klager]s ganske omfattende kommentarer, der bringes i hele fire afsnit i den første artikel om sagen, ”Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” , ligesom han er kommet til orde i forhold til hvert af de 16 kritikpunkter i faktaboksen ”Se rapporternes graverende fejl og mangler. ” . Endvidere er [Klager]s bemærkninger bragt i forbindelse med hver af Ekstra Bladets artikler.
- Kildekritik
Som det fremgår af Ekstra Bladets artikler, har flere eksperter udtalt sig særdeles kritisk om [Klager]s FKU’er og hans manglende kompetencer til at udføre sådanne undersøgelser til brug for myndighedernes afgørelser i anbringelser.
Kritikken af [Klager] kommer bl.a. fra autoriseret og specialiseret psykolog [Psykolog A], som blev anbefalet til Ekstra Bladet af [Person B] fra Børns Vilkår på baggrund af [Psykolog A]s mangeårige erfaring med familie- og børnesager. Endvidere kommer kritikken fra eksperten, autoriseret psykolog [Psykolog B], som i de sidste syv år har undervist i FKU’er gennem Psykologforeningen. [Psykolog B] bruges desuden af Ankestyrelsen som konsulent til at vurdere kvaliteten af FKU’er i anbringelses- og underretningssager. [Psykolog B] har været med til at udarbejde de nyeste retningslinjer for forældrekompetenceundersøgelser for Socialstyrelsen. Endelig har psykologen [Psykolog C] udtalt kritik af [Klager]s FKU’er og medvirken i anbringelsessager. [Psykolog C] er sagkyndig dommer i landsretten i anbringelsessager og sidder desuden i Psykolognævnet, hvor hun gennemgår og giver sin vurdering og kritik af FKU’er. Desuden er hun underviser og supervisor for psykologer i forbindelse med FKU’er, ligesom hun har været med til at udfærdige de nye retningslinjer vedrørende FKU’er for Socialstyrelsen.
Ekstra Bladet har endvidere talt med andre eksperter og sagkyndige, som ligeledes har udtalt kritik af [Klager] og hans FKU’er. Ekstra Bladet har således talt med forskellige andre psykologer, som har viden om FKU’er og som uafhængigt af hinanden har udtalt tilsvarende kritik og påpeget de samme fejl og mangler vedrørende [Klager]s FKU’er, herunder har Ekstra Bladet talt med de børnesagkyndige psykologer [Psykolog D] og [Psykolog E], samt psykologerne [Psykolog F] og [Psykolog G].
Ekstra Bladet har afvist [Klager]s påstand om, at de eksperter, som avisen har kontaktet og talt med, skulle være inkompetente og inhabile. Avisen har oplyst, de interviewede eksperter ikke på forhånd blev forelagt [Klager]s navn, geografiske placering eller alder, og de var således ikke bekendt med, hvem den pågældende psykolog var, før det første interview med dem blev gennemført. Ekspertkilderne blev foreholdt anonymiserede rapporter, uddrag og spørgsmål, hvorefter de indvilligede i at deltage i et interview, hvor de fremsatte den kritik, som blev gengivet i Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet har samtidig bestridt, at de medvirkende ekspertkilder skulle være inhabile, ligesom [Klager]s beskyldning om, at eksperterne skulle være inkompetente ligeledes er blevet afvist, idet avisen har bemærket, at eksperternes kompetencer taler for sig selv. Som anført ovenfor har Ekstra Bladet ikke kun talt med de i artiklerne navngivne eksperter, men også med forskellige andre psykologer, der uafhængigt af hinanden har fremsat den samme kritik og påpeget samme fejl og mangler ved [Klager]s FKU’er, herunder de børnesagkyndige psykologer [Psykolog D] og [Psykolog E] samt psykologerne [Psykolog F] og [Psykolog G].
Som det fremgår af de påklagede artikler, har de medvirkende eksperter fremsat kritik af 16 konkrete punkter omkring [Klager]s FKU’er, som er gennemgået og uddybet i de enkelte artikler.
- Påklagede udsagn
I forhold til [Klager]s konkrete klagepunkter har Ekstra Bladet nærmere anført følgende:
2.2.1 Artiklen ”Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” af 19. juni 2021
2.2.1.1 ”Fup og fidus-rapporter”
Ekstra Bladet har henvist til, at det fremgår af artiklen, at Ekstra Bladet har fremskaffet 27 FKU’er, som er udarbejdet af [Klager]. I artiklen gengives autoriseret og specialiseret psykolog [Psykolog A]s kritik af undersøgelserne.
Endvidere gengives kritikken fra de autoriserede psykologer [Psykolog B] og [Psykolog C], der vurderer, at man højst kan lave omkring fire FKU’er om året og derfor ikke finder det forsvarligt, at [Klager] ifølge hans egne oplysninger har udført 50-70 FKU’er (hvoraf Ekstra Bladet har fremskaffet 27 rapporter, der alle er udfærdiget i 2018). [Psykolog B] udtaler blandt andet: ”Det kan man ikke overholde med etikken i behold. Jeg har aldrig hørt om nogen ordentlig psykolog, der laver så mange undersøgelser på så kort tid” .
Som det fremgår af artiklen, kritiserer eksperterne også, at [Klager] i flere tilfælde i rapporterne (FKU’erne) har angivet, at andre psykologer skulle have medvirket ved gennemførelsen af hans FKU’er. De pågældende psykologer har imidlertid oplyst, at de ikke har været med til undersøgelserne, hvilket fik [Psykolog B] til at udtale sig, som citeret i artiklen, at: ” Det er fuldstændig fup og fiduser jo. Det er svindel”, lyder reaktionen fra [Psykolog B], der er tilknyttet Ankestyrelsen” .
Når Ekstra Bladet i omtalen har anvendt betegnelsen ”fup og fidus-rapporter” om [Klager]s FKU’er, er dette således dels et citat fra én af de medvirkende eksperter, dels Ekstra Bladets berettigede kritiske vurdering (value judgment) af rapporterne, som har mere end tilstrækkeligt faktuelt grundlag i sagens oplysninger, herunder de sagkyndige eksperters kritik af rapporterne og de ovenfor nævnte 16 punkter med fejl og mangler i rapporterne.
2.2.1.2 Hvilken betydning, [Klager]s forældrekompetenceundersøgelser har haft i forhold til kommunale afgørelser om tvangsfjernelse af børn
For så vidt angår [Klager]s klage over udsagn om, at hans rapporter har haft ”afgørende betydning” for valg af støtte til de berørte familier, har Ekstra Bladet anført, at det ikke fremgår af artiklerne, at [Klager]s rapporter skulle have været ”afgørende” for myndighedernes beslutning om tvangsfjernelser. Som det fremgår af overskriften til artiklen ”Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” , er børnene imidlertid blevet fjernet ”med” [Klager]s rapporter, hvilket vil sige, at rapporterne er indgået som en del af de oplysninger, der har haft betydning for myndighedernes afgørelse om tvangsfjernelser i de konkrete sager.
Samtidig har Ekstra Bladet bemærket, at FKU’er generelt selvsagt har væsentlig betydning for myndighedernes afgørelser i tvangsfjernelsessager. Grunden til, at rapporterne bliver udfærdiget til brug for myndighedernes afgørelser, er naturligvis, at undersøgelserne skal oplyse myndighederne om, hvorvidt forældrene vurderes at være egnede som forældre, og om forældrene er i stand til på forsvarlig vis at opdrage og tage vare på deres børn. Der er også en grund til, at Ankestyrelsen efter kritikken i Ekstra Bladets artikler har besluttet, at samtlige af de sager, som er blevet behandlet på grundlag af de af [Klager] udarbejdede FKU’er, skal genoptages og revurderes – hvilket ikke ville være hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt, hvis [Klager]s rapporter ikke havde betydning for myndighedernes afgørelser.
Både de i artiklen nævnte kilder samt andre kilder, som har udtalt sig til baggrund, bekræfter, at rapporterne naturligvis har haft væsentlig betydning for anbringelsessagerne. Dette er i overensstemmelse med Socialstyrelsens retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af FKU’er, hvoraf det bl.a. fremgår, at ” […] forældrekompetenceundersøgelsen tillægges typisk stor vægt, når de indgår i sagens oplysningsgrundlag” .
I forhold til betydningen af [Klager]s FKU’er har Ekstra Bladet henvist til, at det fremgår af en række afgørelser i anbringelsessager, som Ekstra Bladet har fremsendt anonymiserede uddrag af i forbindelse med klagesagen, at der er lagt vægt på hans FKU’er i afgørelserne.
Ekstra Bladet har også henvist til, at det fremgår af de påklagede artikler, at [Kommune 1] har fået udfærdiget en rapport fra revisionsfirmaet BDO om kommunens tvangsfjernelser i de sager, hvor [Klager] har været medvirkende til, at børnene er blevet tvangsfjernet, og at rapporterne har medvirket til, at der er blevet truffet en række andre indgribende afgørelser. Ekstra Bladet har fremsendt en kopi af rapporten fra revisionsfirmaet BDO til Pressenævnet og fremhævet følgende eksempler fra rapporten:
”Sag 6: ”FKU førte til vurdering af, at der var behov for familiebehandling og anbringelse af børnene”
Sag 9: ”I forlængelse af FKU iværksættes forebyggende dagforanstaltning, men BDO er i tvivl om den igangværende indsats er tilstrækkelig. BDO vurderer, at der er grundlag for at belyse sagen yderligere i relation til forældrenes kompetencer”
Sag 21: ”Barnet anbringes som direkte følger af FKU’en og øvrige alvorlige oplysninger i sagen, der understøtter anbringelse."”
Ekstra Bladet har oplyst, at [Klager] også har leveret FKU’er til en lang række andre kommuner, herunder bl.a. 16 FKU’er for familieinstitutionen [Familieinstitutionen]. Avisen har til Pressenævnet fremsendt kopi af en skrivelse af 25. juni 2021 fra [Kommune 2], hvoraf det fremgår, at fem af disse rapporter, som [Klager] har været medunderskriver på, er blevet sendt til kommunen, som siden vurderede, at der i disse sager skulle ske anbringelse af i alt syv børn.
2.2.1.3 ”Ikke-valid metode”
Ekstra Bladet har anført, at [Klager]s anvendelse af såkaldt ”ICD 10-screening” eller ”ICD 10-interviews”, som efter [Klager]s påstand er en godkendt metode, kritiseres af de eksperter, Ekstra Bladet har talt med.
Det fremgår under punkt 5 i faktaboksen ”Se rapporternes graverende fejl og mangler” , som er gengivet i flere af de påklagede artikler, at det er Ekstra Bladets sagkyndige eksperter, der uafhængigt af hinanden fremkommer med den anførte kritik. Eksperterne kalder ”ICD 10-screening” for en ikke-valid metode, og herudover afviser de, at der findes en ”mentaliseringsscore med decimaler”. Det er derfor korrekt og retvisende, at det i Ekstra Bladet oplyses, at [Klager] kritiseres for dette. I faktaboksen gengives samtidig [Klager]s bemærkninger til kritikken, hvor det anføres:
”Ifølge psykologen er kritikken et ’fantastisk eksempel på’, at dem, Ekstra Bladet kalder eksperter, ’ikke er opdateret det mindste’. Han påstår, at ICD 10-interviews i forældrekompetence-undersøgelser er en metode, han har fået tilføjet retningslinjerne.
Dette afviser både Socialministeriet og Socialstyrelsen dog overfor Ekstra Bladet”.
Ekstra Bladet har oplyst, at avisen har forelagt spørgsmålet for begge myndigheder, der begge afviser [Klager]s påstande. Det af [Klager] anførte er således ikke korrekt, hvilket Socialstyrelsen og Ældre- og Socialministeriet har bekræftet i mails over for Ekstra Bladet, som er fremsendt i kopi til Pressenævnet [Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ]. Faktum er, ifølge Ekstra Bladet, at ”ICD 10-screening” eller ”ICD 10-interviews” ikke er en anerkendt metode, og ”metoden” findes da heller ikke i Socialstyrelsens vejledning for udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser.
Ekstra Bladet har henvist til [Klager]s synspunkt om, at det ikke er korrekt, at PSE (Present State Examination), der efter hans påstand er det samme som ICD 10-screening, ikke blev godkendt af og indført i Socialstyrelsens retningslinjer. Til dette har Ekstra Bladet bemærket, at [Klager] i forbindelse med sagen for Pressenævnet har henvist til en mail, hvoraf det fremgår, at Socialstyrelsen den 14. april 2015 godkendte diverse slides fra [Klager] til brug for dennes undervisning for virksomheden seminarer.dk, og at PSE er nævnt i disse slides. Som det fremgår af de pågældende slides, som Ekstra Bladet har fremsendt i kopi til Pressenævnet, står der intet i disse om ”ICD 10-screening”, og PSE er kun nævnt et enkelt sted på slide 18. Det fremgår af [Klager]s spørgsmål til Socialstyrelsen, at de angår en opgave, som seminar.dk har løst for Socialstyrelsen, og at det, der godkendes, er de slides, der indgår i et foredrag, som [Klager] har afholdt.
Ekstra Bladet har anført, at det forhold, at Socialstyrelsen har godkendt [Klager]s undervisningsmateriale, ikke er det samme som, at PSE er det samme som ”ICD 10-screening”, eller at ”ICD 10-screening” skulle være godkendt som metode af Socialstyrelsen.
2.2.1.4 ”Uforståeligt sprog”
Ekstra Bladet har anført, at de medvirkende eksperters generelle kritik af, at [Klager]s konkrete FKU’er er svært tilgængelige rent sprogligt, er besvaret af [Klager] i videoen, der fremgår øverst i flere af artiklerne, herunder ”Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” af 19. juni 2021, hvor han henviser til, at han skriver sine rapporter ”så pædagogisk så enhver idiot med en IQ på over 85 kan forstå det. Så hvis det er sådan at psykologkollegaer, som du kalder specialister eller eksperter, synes de er komplicerede, så siger det vist mere om dem end om noget andet. ”
I forhold til autoriseret psykolog [Psykolog A]s udtalelser i videoen vedrørende sproget i [Klager]s FKU’er har Ekstra Bladet anført, at det fremgår af videoen, at den sætning, som [Psykolog A] læser op, blot er et eksempel på et generelt problem i [Klager]s rapporter, jf. [Psykolog A]s udsagn ”Så kan jeg lige prøve at læse en sentens op her” . [Klager] er blevet foreholdt den generelle kritik af et uforståeligt sprog, og det er ikke korrekt, når [Klager] i sin klage har påstået, at hans kommentar fremstår som om, han adresserer den sætning, som [Psykolog A] bruger som eksempel. [Klager] svarer derimod på et generelt spørgsmål om, hvorvidt det ikke er essentielt, at forældrene kan læse og forstå de rapporter, som han udfærdiger, og hans svar er ligeledes et generelt svar på dette spørgsmål.
Inden [Klager] blev spurgt til kritikken af hans svært tilgængelige sprog, sendte Ekstra Bladet en række eksempler og uddrag herpå fra de 27 rapporter til ham.
Ekstra Bladet har endvidere bemærket, at det følger af Socialstyrelsens vejledning, at FKU’er skal skrives i et sprog, så de forældre, der er blevet undersøgt, kan læse og forstå hele erklæringen.
På baggrund af ovenstående har avisen anført, at det således er fuldt berettiget, at Ekstra Bladet har gengivet kritikken af, at [Klager]s rapporter, på trods af Socialstyrelsens vejledning om det modsatte, er skrevet i et sprog, der er svært tilgængeligt og uforståeligt for den almindelige læser.
2.2.1.5 ”Diagnosticerer børn og forældre”
Ekstra Bladet har anført, at faktum er, at [Klager] er uddannet psykolog, men arbejder uden autorisation og andre specialuddannelser. Det er kun læger og specialpsykologer (særligt uddannede psykologer), der må diagnosticere, jf. bl.a. artiklen ”Diagnosticering. Må ikke? Må godt! ” , bragt på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside den 5. januar 2015, som refererer, at kun autorisede specialpsykologer [Ekstra Bladets understregning, Pressenævnet ] kan varetage udregning og diagnostik af klienter og patienter. Samtidig har Ekstra Bladet henvist til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1303 af 25. november 20210 om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri.
På den baggrund har Ekstra Bladet anført, at det er korrekt, som oplyst i faktaboksen ”Se rapporternes ’graverende fejl og mangler’” , punkt 14 med underoverskriften ”Diagnosticerer forældre og børn” , der er indsat i flere af artiklerne, at [Klager] ikke må ”varetage udredning og diagnostik af klienter og patienter på lige fod med læger”.
2.2.1.6 Kopiering mellem rapporter
I artiklen ”Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” af 19. juni 2021 omtales kritik af, at [Klager] har kopieret passager fra forskellige rapporter, således at rapporterne vedrørende forskellige familier og anbringelsessager indeholder lange enslydende passager. At der er blevet kopieret fra de forskellige rapporter, fremgår også af en skjult lydoptagelse, hvor [Klager] siger følgende til sin sekretær: ”Du må da kunne tænke dig til, at når du sammensætter noget, så tjekker du op på hvilke navne der indgår i det, du hugger fra. ”
Ekstra Bladet har anført, at [Klager]s afvisning af kritikken gengives i artiklen, idet avisen har henvist til artiklens afsnit med mellemrubrikkerne ”Afviser kritik: - Viser, hvor godt det er” , ”Copy-paster til enhver tid” og ”Erkender mangler, men ikke problemer” .
[Psykolog C] fra Psykolognævnet og [Psykolog B] fra Ankestyrelsen har afvist, at copy paste kan anvendes, idet de har udtalt til Ekstra Bladet, at: ”Copy paste er ikke foreneligt med omhyggeligt psykologarbejde. Helt generelt er mennesker forskellige, og i en psykologisk udredning kommer disse forskelligheder også til udtryk” lyder et mailsvar fra [Psykolog C] fra Psykolognævnet og [Psykolog B] fra Ankestyrelsen” .
I forbindelse med sin klage har [Klager] henvist til en mail fra en ph.d. og tidligere psykometriker ved [Forlaget] [En supplerende erklæring til sagen fra psykometrikeren er gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ]. Ekstra Bladet har oplyst, at psykometrikeren selv henvendte sig til Ekstra Bladet, da han blev opmærksom på, at [Klager] brugte en besked fra ham som ”dokumentation” for sit synspunkt om, at det ikke er kritisabelt at kopiere mellem rapporter. Psykometrikeren har både pr. mail og til baggrund forklaret, at hans beskeder til [Klager] er taget ud af en kontekst, og at man desuden netop ikke kan kopiere på den måde, som [Klager] har gjort.
Ekstra Bladet har i øvrigt afvist [Klager]s synspunkter om [Psykolog C], som han har afgivet i forbindelse med klagesagen. Som anført ovenfor blev de medvirkende sagkyndige eksperter, herunder [Psykolog C], ikke på forhånd informeret om [Klager]s identitet. Uafhængigt af hinanden fremkom eksperterne med samme kritik, som også blev bekræftet af andre psykologer, som har sagkyndig viden om FKU’er. [Psykolog C] er sagkyndig dommer i landsretten i anbringelsessager og sidder desuden i Psykolognævnet, hvor hun gennemgår og vurderer og giver kritik af FKU’er. Hun underviser endvidere psykologer i FKU’er mv. og har været med til at udarbejde de nye retningslinjer på området for Socialstyrelsen. Ekstra Bladet har intet grundlag for at betvivle [Psykolog C]’ faglighed og uvildighed.
Ekstra Bladet har samtidig anført, at [Klager]s synspunkter vedrørende de medvirkende eksperter fremgår af afsnittet ”Afviser kritik – viser hvor godt det er” , hvorfor hans synspunkter vedrørende eksperterne, herunder [Psykolog C], således tydeligt fremgår af artiklen.
2.2.2 Artiklen ”Psykolog løj om lægeuddannelse – det er fusk” af 20. juni 2021
Ekstra Bladet har anført, at der i den påklagede omtale fremgår flere eksempler på tilfælde, hvor [Klager] i faglige sammenhænge har betegnet sig selv som læge.
Ekstra Bladet har bl.a. henvist til, at [Klager] i en mail fra 2018, som Pressenævnet har modtaget i kopi, i sin signatur har betegnet sig selv som cand.psych. & cand.med., samt at der i den påklagede artikel er gengivet et foto fra ét af [Klager]s foredrag, hvor hans slides viser, at han under foredraget præsenterer sig som ”cand.med. & psych. [Klager]”. Det fremgår derudover af artiklen, at [Klager] i en skjult lydoptagelse fra et møde med nogle forældre forklarede følgende: ”Udover at være psykolog har jeg sådan lidt en atypisk baggrund, fordi jeg egentlig er uddannet i medicin. Altså uddannet læge først. ” Endvidere har [Klager] underskrevet sig som ”cand.med. ” i en mail af 5. oktober 2018, som Ekstra Bladet har fremsendt i kopi til Pressenævnet.
[Klager] har i artiklen fået lejlighed til at besvare de fremsatte beskyldninger, idet det bl.a. fremgår, under afsnittet med underoverskriften ”Psykolog: Retarderede forældre” , at [Klager] i første omgang over for Ekstra Bladet afviste, at han har kaldt sig for læge, idet han udtalte: ”Nej, det har jeg overhovedet ikke gjort. Jeg har aldrig på noget tidspunkt kaldt mig cand.med. ” . Da Ekstra Bladet afspiller lydklippet fra det ovennævnte møde, hvor [Klager] over for et forældrepar har præsenteret sig som læge, lød hans forklaring, som det fremgår af artiklen, at ” Nå ja. Det kan jeg ikke udelukke. Hvis det er, fordi de ikke fattede det. Hvis det er sådan nogle retarderede nogen. ” [Klager]s kommentar til, at lægebetegnelsen er anvendt på slides under foredrag, fremgår også af afsnittet med overskriften ”Ansattes skyld” , hvor han udtaler: ” Jeg har ikke skrevet det. Som sagt; der har været ansatte som har skrevet det, og det er så blevet påpeget, at der ikke stod noget tilsvarende” .
Ekstra Bladet har anført, at det er et alvorligt problem, at [Klager] vildleder og giver omverdenen det indtryk, at han er uddannet læge, idet han ikke har nogen kandidatuddannelse som læge eller psykiatrier. Som det fremgår af artiklen, har professor i forvaltningsret, [Professoren], bl.a. udtalt, at ”undersøgelser – og dermed også de afgørelser, der efterfølgende er blevet truffet – [kan] være ugyldige, når han løj om sine kompetencer i forbindelse med arbejdet […]”.
Ekstra Bladet har samtidig anført, at [Klager]s forsøg på at skelne mellem betegnelsen ”cand.med. ” og ”læge” er uden betydning for det af Ekstra Bladet beskrevne problem, nemlig at [Klager] foregiver, at han har en medicinsk uddannelse, hvilket han ikke har.
I FKU’er titulerer [Klager] sig, som det fremgår af artiklen, som ”et medicinae” og ”et med”. Dette er ikke officielle titler, som henviser til en officiel profession, uddannelse, autorisation eller lignende, og Ekstra Bladet har anført, at betegnelserne kun anvendes for at give myndigheder og forældre et urigtigt indtryk af, at [Klager] har en medicinsk uddannelse og har særlige medicinske kvalifikationer.
Det fremgår i øvrigt af lydoptagelser af et møde mellem familiechef i [Kommune 1] [Familiechefen] og et forældrepar, at [Klager] er blevet antaget til at foretage FKU’er netop på grund af sine angivelige kvalifikationer som læge. [Familiechefen] udtaler under mødet: ”Fordi den psykolog vi har valgt at hyre ind, han er også læge. Han er også psykiater” .
2.2.3 Artiklen ”Afsløring: Forældre kan ikke klage over udskældt psykolog” af 20. juni 2021
Ekstra Bladet har anført, at det påklagede udsagn skal læses i sin kontekst. I udsagnet, som [Klager] har klaget over, citerer avisen blot [Psykolog A] for hendes udsagn om [Klager]s manglende toårige efteruddannelse.
I den forbindelse har Ekstra Bladet oplyst, at psykologer autoriseres gennem en toårig praktisk efteruddannelse. Dette fremgår for eksempel af Socialstyrelsens vejledning om FKU’er i forhold til brug af autoriserede psykologer, hvor det anføres, at: ” At en psykolog er autoriseret betyder, at pågældende udover sin akademiske uddannelse til psykolog også har gennemgået en supplerende toårig praktisk uddannelse”.
Arbejder en psykolog med familie- og børnesager (herunder også FKU’er), vil vedkommende altså under den toårige autorisationsuddannelse få supervision og undervisning i redskaber, der bruges i dette arbejde. Ekstra Bladet har henvist til Socialstyrelsens ” Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetence-undersøgelse” , som er tilgængelige på socialstyrelsen.dk.
Desuden er autorisationen en forudsætning for at kunne tage specialistuddannelser i eksempelvis familiesager, testninger og lignende, hvorfor [Klager] umuligt kan have særlige autorisationer, specialer eller uddannelser inden for disse områder. Der henvises endvidere til en underside på Ankestyrelsens hjemmeside med overskriften ”Autorisationsordning for psykologer” .
For så vidt angår [Klager]s kritik af [Psykolog A] har Ekstra Bladet henvist til avisens ovenstående bemærkninger vedrørende det forhold, at [Klager] mener, at samtlige eksperter er ukvalificerede, inkompetente og ikke er uvildige, fordi han tidligere har kritiseret dem.
2.2.4 Artiklen ”Ankestyrelsen: Skandalepsykologs sager skal genoptages” af 22. juni 2021
Ekstra Bladet har anført, at det påklagede udsagn er et citat fra [Psykolog A], der er udtryk for hendes vurdering og holdning og i øvrigt er en berettiget ”value judgment”, som har mere end tilstrækkeligt faktuelt grundlag. Kritikken svarer samtidig til den kritik, som andre eksperter, herunder psykologer, der ikke er nævnt i artiklerne, uafhængigt af hinanden er kommet frem til.
Ekstra Bladet har samtidig oplyst, at avisen har kontaktet flere af de eksperter, som [Klager] har henvist til, men de er ikke vendt tilbage eller har ikke ønsket at udtale sig.
2.2.5 Lederen ”Forklaring udbedes” af 22. juni 2021
Ekstra Bladet har anført, at de påklagede udsagn er bragt i en leder, som gengiver Ekstra Bladets kritiske og subjektive vurdering af sagen.
Lederen indeholder Ekstra Bladets kritiske vurdering og et berettiget ”value judgment”, nemlig at ”[Klager] giver fingeren til såvel børnene, forældre som til hele systemet” . At lederen vurderer dette, beror på det faktum, at [Klager] offentliggjorde billedet, som er gengivet i lederen, af sig selv – med en strakt langefinger – lørdag den 19. juni 2021, hvilket vil sige dagen efter, at Ekstra Bladet havde bragt de to første podcast-afsnit om [Klager] og samme dag, hvor den første artikel om sagen vedrørende [Klager] var blevet offentliggjort i Ekstra Bladet. Efter Ekstra Bladets offentliggørelse af artikel og podcastafsnit lagde [Klager] et dementi og en afvisning af kritikken i Ekstra Bladet ud på sin åbne Facebook-profil. Samtidig ændrede han profilbilledet på sin Facebook-profil til det i lederen viste billede, som Ekstra Bladet stedse har angivet som et ”privatfoto”.
På baggrund af dette hændelsesforløb kan [Klager]s visning af fotoet på hans åbne Facebook-profil ikke forstås som andet end en provokerende kommentar til Ekstra Bladets omtale af sagen. Der ses heller ikke at være nogen anden fornuftig forklaring på, at [Klager] anvender et billede af sig selv med en udstrakt langefinger som nyt profilbillede på sin Facebook-profil.
Når henses til disse bemærkninger, og idet der er tale om et billede af [Klager], som er lagt på hans åbne Facebook-profil, har Ekstra Bladet anført, at det har været berettiget for avisen at bringe billedet. [Klager] har i øvrigt naturligvis måtte påregne, at Ekstra Bladet bragte hans provokerende kommentar, nemlig billedet af ham med den udstrakte langefinger, til avisens kritik af ham. Ekstra Bladet har dermed blot formidlet [Klager]s holdning til Ekstra Bladet og til kritikken af ham – gengivet på hans åbne Facebook-side.
2.2.6 Artiklen ”Skjulte optagelser: [Person A] blev truet af skandale-psykolog” af 23. juni 2021
Ekstra Bladet har afvist at have bragt ukorrekte oplysninger vedrørende [Person A]s psykiske diagnose.
Ekstra Bladet er i besiddelse af [Person A]s journaler, hvoraf det fremgår, at [Person A] ikke opfylder betingelserne for diagnosen borderline, ligesom det fremgår, at hun derimod lider af PTSD på grund af sine relationer til [Klager]. Avisen har bemærket, at da [Person A]s journaler er personlige og private, kan avisen ikke udlevere disse til Pressenævnet og dermed til [Klager].
Ekstra Bladet har endvidere afvist, at det, som anført af [Klager], fremgår af politirapporten, at [Person A] havde PTSD, før hun mødte ham. [Person A] har over for Ekstra Bladet oplyst, at hun kontaktede [Klager] på grund af angst.
[Person A] har i øvrigt også oplyst over for Ekstra Bladet, jf. det af [Klager] anførte, at hun har fået handicap-SU på grund af en dårlig ryg, og ikke, som [Klager] påstår, på grund af emotionel ustabil personlighedsstruktur.
Til ovenstående har Ekstra Bladet generelt bemærket, at [Person A]s diagnoser grundlæggende ikke er relevante for det, som Ekstra Bladets artikler har afdækket, nemlig at [Klager] udsatte sin kæreste og sekretær, [Person A], for trusler og anden bemærkelsesværdig adfærd samtidig med, at han udfærdigede de rapporter, som kunne få indgribende konsekvenser for forældre og deres børn. Rapporterne er, som det fremgår af lydoptagelser af [Klager]s og [Person A]s arbejde med rapporterne, blevet til under kaotiske og ret bemærkelsesværdige forhold.
2.2.7 Artiklen ”Minister om skandalepsykolog: - Jeg får helt ondt i maven”
Ekstra Bladet har anført, at avisen i artiklen alene har citeret og gengivet social- og ældreminister Astrid Krags synspunkter, som i øvrigt blot udtrykker hendes berettigede kritiske vurderinger og opfattelse af sagen.
2.2.8 Artiklen ”[Person A] om truende psykolog: Kom væk med Snapchat og politi” af 27. juni 2021
I forhold til Ekstra Bladets gengivelse af [Person A]s tekstbeskeder har Ekstra Bladet anført, at det fremgår af artiklen, at [Klager] benægter alle forhold i anklageskriftet mod ham, men at han dog udtaler: ”Jeg har truet hende. Efter hun har truet mig, lyder forklaringen” .
For at illustrere [Klager]s synspunkt om, at han kun har truet [Person A], fordi hun først havde truet ham, har Ekstra Bladet citeret [Person A]s SMS-besked til [Klager] om, at: ”Jeg håber inderligt, I begge dør. Sammen, selvfølgelig, nu hvor I har så svært ved at undvære hinanden” .
Dette har Ekstra Bladet gengivet, selvom [Person A]s SMS-besked tidsmæssigt blev fremsat længe før (et halvt år før) de trusler, som [Klager] fremsatte i forbindelse med udarbejdelsen af rapporterne.
Ligesom Ekstra Bladet ikke gengiver alt, hvad [Klager] har sagt til [Person A], gengiver Ekstra Bladet heller ikke alle beskeder fra [Person A]. Ekstra Bladet har anført, at det henhører under redaktørens ret til at redigere artiklernes indhold og omfang, hvad der skal gengives i artiklen. I det foreliggende tilfælde har Ekstra Bladet gengivet [Klager]s synspunkt om, at han kun har truet [Person A], fordi hun truede ham først, og Ekstra Bladet har valgt at gengive det efter avisens vurdering mest graverende og alvorlige eksempel på en trussel fra [Person A]. [Klager]s pointe om, at [Person A] også har truet ham, inden han selv fremsatte trusler, fremgår således klart af Ekstra Bladets artikel.
2.2.9 Artiklen ”Psykolog truer folk: - befolkningen er ubegavet” af 28. juni 2021.
Ekstra Bladet har anført, at udsagnet ”[Klager] forklarer, at han indimellem truer folk, fordi de er ubegavede, og han har en højere IQ end sine modstandere” er en sammenfatning af de udtalelser og synspunkter, som han fremkom med under et telefoninterview med Ekstra Bladet.
Artiklen har fuld dækning i [Klager]s udtalelser i interviewet med ham, og Ekstra Bladet har i samme forbindelse henvist til den uddybende forklaring fra [Klager], som gengives i den påklagede artikel.
I forhold til [Klager]s klage over udsagnet i samme artikel om, at han har rettet en række beskyldninger, herunder om pædofili, mod dem, som kritiserer ham, har Ekstra Bladet anført, at udsagnet ikke kun vedrører påstande rettet mod artiklernes ”eksperter”. Udsagnet går på [Klager]s påstande om alle ”dem der kritiserer” ham, herunder eksperterne, de øvrige psykologer, [Person A], som Ekstra Bladet har talt med m.fl. Påstandene mod ”dem, der kritiserer ham” omfatter også en psykolog, som [Klager] i et interview med Ekstra Bladet har beskyldt for at være pædofil, jf. følgende uddrag:
”Speaker 1 [Pressenævnet formoder, at der er tale om en journalist fra Ekstra Bladet]: Prøv at høre, det her handler om, hvad man kan dokumentere, at jeg jo har set de her mails.
Speaker 2 [Pressenævnet formoder, at der er tale om [Klager]]: Ja, lige præcis. Og mailsene er jo rigtige…
Speaker 1 : At hun er pædofil?
Speaker 2 : Ja, der går rygter om, at hun er pædofil, ja.
Speaker 1 : Men du har jo haft alle muligheder her for at svare, og du har også alle muligheder for at sende dokumentation. Det har du både haft fra sidste gang, vi talte sammen, og det har du jo også nu.
Speaker 2 : Nej, for hvordan skulle jeg kunne sende dokumentation først?
Speaker 1 : Jamen, for eksempel at du siger, hun har truet dig på livet. Eller at [psykologen] er pædofil.
Speaker 2 : Det er der mange, der siger, ja. Det er der to familier, der siger.
Speaker 1 : Men det skal du kunne sende dokumentation for.
[…]
Speaker 1: Nu har du selv nævnt hende her [Psykolog E] en del gange, og jeg vil bare lige understrege igen, at de er altså ikke eksperter i forbindelse med de her rapporter, som du har lavet. Men jeg har talt med dem, fordi de ligesom fortæller, at du også har været ubehagelig over for dem. Du har godt nok ikke truet dem på livet, som du har gjort ved [Person A], men du har skrevet en masse mails, men jeg har også set, hvor du ligesom kommer med en masse sådan, man kan sige krænkende beskyldninger, og du kalder den ene pædofil og anklager den anden for omsorgssvigt over for sine børn. Det er jo sådan meget grove anklager?
Speaker 2: Det er da ikke anklager, når det er rigtigt, for helvede. [Ekstra Bladets understregning, Pressenævnet ]”
På baggrund af ovenstående har Ekstra Bladet anført, at det påklagede udsagn således har dækning i [Klager]s egne udtalelser.
2.2.10 Artiklen ”Brugte psykologtitel overfor politiet – Misbrug af faglighed” af 3. juli 2021
Ekstra Bladet anført, at følgende: ”Selvom journaler fra psykiatrien viser at [Person A] ikke har borderline, holder [Klager] fast i, at han truede hende – og på tidspunktet har puffet og skubbet til hende – fordi hun lider af diagnosen og er selvskadende” , er en korrekt gengivelse af [Klager]s udsagn.
Ekstra Bladet har herefter anført, at det ikke fremgår af artiklen, at Ekstra Bladet har fået aktindsigt, men at ”En aktindsigt i politiets sag viser […]”. Ekstra Bladet har oplyst, at [Person A] havde fået aktindsigt i politiets sag, og at Ekstra Bladet via [Person A]s aktindsigt havde fået indsigt i sagen. Avisen har samtidig bemærket, at det er irrelevant i forhold til artiklen, der handler om, at [Klager] har brugt sin psykologiske viden og faglighed i forbindelse med afhøringerne hos politiet, hvordan Ekstra Bladet har fået adgang til oplysningerne.
Som det fremgår af artiklen, har [Klager] i en mail vedkendt sig, at han har talt om [Person A]s diagnoser og medicin med politiet: ”Jeg sagde, at hun var psykisk syg og jeg var enig i det som psykiatere havde diagnosticeret, og at jeg var nødt til at fjerne hendes smertestillende, da hun en dag, hvor hun ville begå selvmord, ville tage overdosis” .
[Klager] er blandt andet tiltalt for at have truet og begået vold mod [Person A] og har over for politiet anvendt sin uddannelse og autoritet som psykolog, idet han har forklaret trusler og vold ved at henvise til [Person A]s påståede sygdom og det forhold, at hun var selvskadende. [Person A] har over for Ekstra Bladet afvist, at hun skulle have været selvskadende eller skulle have truet med selvmord, og hun har derfor over for politiet afvist [Klager]s begrundelse for at have puffet og skubbet hende.
2.2.11 Artiklen ”Afsløring: Reagerede ikke på advarsler om kritisabel psykolog” af 6. juli 2021
Ekstra Bladet har anført, at artiklen handler om en kritik af [Kommune 1], som ikke havde reageret på advarsler om [Klager], [Klager]s rapporter og [Klager]s manglende autorisation og lægeuddannelse. En af Ekstra Bladets kilder fik, som det fremgår af en korrespondance mellem familiens advokat og [Kommune 1] samt afgørelser i sagen, som Ekstra Bladet har fået kendskab til, iværksat en ny FKU, efter at forældrenes advokat havde kritiseret [Klager]s rapport. Forældrene fik gennemført en ny undersøgelse, og på grundlag af denne nye forældrekompetenceundersøgelse besluttede [Kommune 1] at hjemgive barnet til forældrene. Udsagnet i artiklen er således fuldstændigt korrekt.
2.2.12 Artiklen ”Underviser havde polititilhold mod elev: Skole fyrede ham ikke” af 10. juli 2021
Ekstra Bladet har anført, at betegnelsen ”skandalepsykolog”, som fremgår af et påklaget udsagn i artiklen, er Ekstra Bladets journalists kritiske og subjektive vurdering, som har mere end tilstrækkeligt faktuelt grundlag i oplysningerne om og kritikken af [Klager].
Endvidere har Ekstra Bladet bemærket, at det er et faktum, at politiet havde udstedt et polititilhold over for [Klager], og at [Skolen] ([Skolen]) beholdt [Klager] som underviser, selvom han havde modtaget et polititilhold i forhold til [Person A], som samtidig var elev på [Skolen].
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse :
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Anne Louise Bormann, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Spørgsmål om, hvorvidt forhold er injurierende (efter straffeloven), hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Nævnet har alene kompetence til at tage stilling til, hvorvidt der er tale om krænkende oplysninger efter de vejledende regler om god presseskik.
Klagefrist
Det fremgår af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at en klage over brud på god presseskik skal indgives til det pågældende massemedie eller til Pressenævnet senest 12 uger efter offentliggørelsen. [Klager] henvendte sig den 23. juni 2021 første gang til Pressenævnet og tilkendegav, at han ønskede at klage over Ekstra Bladets fremstilling af ham. Pressenævnet anmodede i den forbindelse [Klager] om en række oplysninger til brug for nævnets eventuelle behandling af klagen. Efter en løbende skriftlig korrespondance herom modtog Pressenævnet den 19. september 2021 de nødvendige oplysninger fra [Klager], hvorefter klagesagens behandling blev i gangsat.
Pressenævnet finder, at [Klager] ved sin indledende henvendelse til Pressenævnet den 23. juni 2021 og løbende korrespondance herefter kan anses at have haft en berettiget forventning om, at klagen var indgivet rettidigt. Pressenævnet anser derfor efter omstændighederne klagefristen afbrudt ved indgivelse af klageskrivelsen den 23. juni 2021 og anser dermed klagen for rettidigt indgivet. På den baggrund realitetsbehandles klagen.
God presseskik
Korrekt information, kildekritik og forelæggelse
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladets omtale af ham, som er blevet bragt i en række artikler fra den 19. juni 2021 til den 21. september 2021, indeholder ukorrekte, krænkende og skadelige oplysninger om ham, som ikke er blevet tilstrækkeligt efterprøvet, bl.a. fordi Ekstra Bladet ikke har været tilstrækkeligt kritiske over for de medvirkende kilder.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 1, A. 2 og A. 3.
- Kildekritik
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet ikke har været tilstrækkeligt kritisk over for de medvirkende kilder, som efter [Klager]s opfattelse er inkompetente og inhabile i sagen, eftersom han tidligere har kritiseret dem offentligt. [Klager] har også klaget over, at Ekstra Bladet ikke har forelagt de medvirkende eksperters kritik for de uvildige kilder, som han har henvist avisen til.
Ekstra Bladet har herover bl.a. anført, at de medvirkende kilders kompetencer taler for sig selv, og at de kilder, som [Klager] har anmodet avisen om at kontakte, enten ikke har svaret eller ikke har ønsket at medvirke.
I forhold til Ekstra Bladets kildevalg finder Pressenævnet, at de tre medvirkende autoriserede og specialiserede psykologer [Psykolog B], [Psykolog C] og [Psykolog A], samt overlæge [Overlægen] udtaler sig kritisk om [Klager] og hans arbejdsmetoder som psykolog.
Nævnet finder, at dette gav Ekstra Bladet anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildernes oplysninger, da kilderne kunne være farvet af personlig interesse. Det fremgår imidlertid klart af artiklen, hvem kilderne er, at de er kritiske over for [Klager], og at deres udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse.
Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at kilderne medvirker i artiklerne, idet det samtidig bemærkes, at kildernes udsagn klart fremstår som deres subjektive vurderinger af de faktiske forhold, som samtidig er tydeligt lagt frem i artiklerne.
- Påklagede udsagn
Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmål vedrørende formelle krav, betingelser og begrænsninger i psykologers udøvelse af deres erhverv.
[Klager] har konkret klaget over følgende udsagn i de påklagede artikler:
3.1 ”Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” af 19. juni 2021
3.1.1. ”Fup og fidus-rapporter
[Klager] har klaget over udsagnet ”Fup og fidus-rapporter”, som også fremgår af artiklerne ”Afsløring: Forældre kan ikke klage over udskældt psykolog” af 20. juni 2021, ”Ankestyrelsen: Skandalepsykologs sager skal genoptages” af 22. juni 2021, lederen ”Forklaring udbedes” af 22. juni 2021, artiklerne ”Minister om skandalepsykolog: - Jeg får helt ondt i maven” af 26. juni 2021, ”[Person A] om truende psykolog: Kom væk med snapchat og politi” af 26. juni 2021, ”Efter afsløringer: Psykologs fidus-rapporter kulegraves” af 1. juli 2021 og ”Socialdemokratisk borgmester tavs om skandalesag” af 9. august 2021.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A. 6.
Af artiklen ”Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” fremgår bl.a.:
” […]
Samlet er der identificeret 16 problemer på kryds og tværs af rapporterne. Blandt andet er flere krav fra retningslinjerne ikke opfyldt, ligesom [Klager] kritiseres for konsekvent at benytte en ikke-valid metode samt test-scoringer, der ikke findes.
Samtidig står der i flere tilfælde andre psykologer på rapporterne, som fortæller, de ikke har været med til undersøgelserne.
- Det er fuldstændig fup og fiduser jo. Det er svindel, lyder reaktionen fra [Psykolog B], der er tilknyttet Ankestyrelsen.
[…]”
Samtidig er [Klager]s stillingtagen til kritikken gengivet i artiklen, hvor følgende bl.a. fremgår:
”Afviser kritik: - Viser, hvor godt det er
[Klager] afviser alt kritik af sine indgribende rapporter med den overordnede forklaring, at eksperterne er inkompetente.
- Med deres faglighed er jeg næsten glad for, hvis de synes, det er underligt. For det er et udtryk for, hvor godt det så er, siger han og henviser til, at han i en periode har undervist i fortolkning af retningslinjerne gennem en underleverandør til Socialstyrelsen.
Han mener desuden, at psykologerne udelukkende kritiserer ham, fordi han har kritiseret dem først, og fordi de 'holder hånden over' hinanden.
- Altså, jeg har kritiseret 31 psykologer, så der er ikke nogen, der ikke kender mig, forklarer han blandt andet og erklærer sig uenig i, at man højst kan lave omkring fire undersøgelser årligt.
Desuden påstår han, at de psykologer, der tager afstand fra hans undersøgelser, lyver. Han har dog ikke kunnet dokumentere et samarbejde. ”
I de øvrige artikler, hvor udsagnet ”fup og fidus-rapport” fremgår, er der indsat tydelige links til artiklen ”Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” , mens lederen ”Forklaring udbedes” indeholder følgende henvisning til Ekstra Bladets øvrige omtale i sagen:
”Som Ekstra Bladet har afsløret de seneste dage, er børn blevet tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter, som kommuner ukritisk har brugt.
AFSLØRINGERNE OM [Klager] – ja, det er manden på billedet med en udstrakt finger til såvel børn og forældre samt systemet – kan høres i Ekstra Bladets nye podcast-serie ’I de forkerte hænder’.
[…]
Lyt til podcasten ’I de forkerte hænder’ på eb.dk [Original fremhævning, Pressenævnet ]”
Pressenævnet finder, at det tydeligt fremgår af artiklen og af den øvrige omtale, at udsagnet ”Fup og fidus-rapporter” er udtryk for kilden [Psykolog B]s subjektive vurdering af [Klager]s rapporter, samt at vurderingen er givet på baggrund af faktiske forhold, som der tydeligt er redegjort for i artiklen. Nævnet finder samtidig, at Ekstra Bladet i de øvrige artikler, hvor det påklagede udsagn fremgår, tydeligt har henvist til den indledende artikel, hvor der er redegjort for baggrunden for udsagnet. Nævnet udtaler ikke kritik.
3.1.2 Hvilken betydning, [Klager]s forældrekompetenceundersøgelser har haft i forhold til kommunale afgørelser om tvangsfjernelse af børn
[Klager] har klaget over, at det fremgår af artiklens overskrift, at børn er blevet tvangsfjernet ”med” hans rapporter.
Til støtte for sin klage har [Klager] anført, at borgmesteren i [Kommune 1] i sit nyhedsbrev af 3. september 2021, med henvisning til et notat fra revisionsfirmaet BDO har konkluderet, at [Klager]s rapporter ikke har haft afgørende betydning for valg af støtte til de berørte familier.
Pressenævnet finder, at artiklens overskrift må forstås således, at [Klager]s forældrekompetenceundersøgelser er indgået som led i kommunernes vurdering af, hvorvidt børn har skullet tvangsfjernes i de konkrete sager. Nævnet finder på den baggrund, at udsagnet må betragtes som retvisende, og nævnet udtaler ikke kritik.
[Klager] har også klaget over, at det fremgår af artiklen ”Ankestyrelsen: Skandalepsykologs sager skal genoptages” af 22. juni 2021, at ”[Klager]s undersøgelser har haft afgørende betydning i familiesager, og kommuner har blandt andet brugt hans rapporter til at vurdere, om børn har skullet tvangsfjernes eller ej. ” , hvilket [Klager], med henvisning til ovenstående udtalelse fra borgmesteren i [Kommune 1], har anført er ukorrekt.
Heroverfor har Ekstra Bladet henvist til følgende, som fremgår af det omtalte notat fra BDO, som borgmesteren i [Kommune 1] i nyhedsbrevet af 3. september 2021 har henvist til konklusionen af:
”Sag 6: ”FKU førte til vurdering af, at der var behov for familiebehandling og anbringelse af børnene”
Sag 9: ”I forlængelse af FKU iværksættes forebyggende dagforanstaltning, men BDO er i tvivl om den igangværende indsats er tilstrækkelig. BDO vurderer, at der er grundlag for at belyse sagen yderligere i relation til forældrenes kompetencer”
Sag 21: ”Barnet anbringes som direkte følger af FKU’en og øvrige alvorlige oplysninger i sagen, der understøtter anbringelse."”,
Samtidig har Ekstra Bladet anført, at andre kommuner, herunder [Kommune 2], også har truffet afgørelse om tvangsfjernelse i sager, hvor [Klager] har været medunderskriver på forældrekompetenceundersøgelsen.
På trods af at revisionsfirmaet BDO, i sit notat vedrørende [Kommune 1]s anvendelse af [Klager]s undersøgelser, vurderinger og anbefalinger i sager om børn og unge og deres forældre, overordnet har konkluderet, at [Klager]s rapporter ikke har haft afgørende betydning i disse sager, finder Pressenævnet, at Ekstra Bladets udsagn har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold. Nævnet har lagt vægt på, at der i BDOs notat er fremlagt eksempler på sager, hvor kommunen har truffet afgørelser som følge af [Klager]s rapporter, samt at [Kommune 2] har truffet afgørelse om tvangsfjernelse på baggrund af forældrekompetenceundersøgelser, som [Klager] har været underskriver på. Nævnet udtaler ikke kritik.
3.1.3 ”Ikke-valid metode”
[Klager] har klaget over udsagnet ”[…] ligesom [Klager] kritiseres for konsekvent at benytte en ikke-valid metode samt test-scoringer, der ikke findes. ” i artiklen, samt en video, der fremgår øverst i artiklen, der omtaler en række kritikpunkter mod ham. Videoen er ligeledes indsat i artiklerne ” 'Du burde brændes og skoddes ihjel': Udskældt psykolog forsvarer trusler ” af 19. juni 2021, ” Afsløring: Forældre kan ikke klage over udskældt psykolog ” af 20. juni 2021, ”Ankestyrelsen: Skandalepsykologs sager skal genoptages” af 22. juni 2021, ”Skjulte optagelser: [Person A] blev truet af skandale-psykolog” af 22. juni 2021, ”Psykolog truer folk: - Befolkningen er ubegavet” af 28. juni 2021, ”Afsløring: Reagerede ikke på advarsler om kritisabel psykolog” af 6. juli 2021 og ”Skandalepsykolog bliver væk fra retten: Melder sig syg uden lægeerklæring” af 21. september 2021.
I forhold til videoens indhold har [Klager] klaget over følgende omtale af validiteten af den såkaldte ”ICD10-screening”, som ifølge [Klager] også er kendt som ”PSE”:
” [Tidskode 02:09]
Journalist [Journalisten]: Og i 26 rapporter bruger han en metode, han kalder ICD10-screening.
Autoriseret psykolog [Psykolog A]: Han kører hele ICD10 igennem i… Ej, undskyld.
[Journalisten]: ICD10-håndbogen er et opslagsværk, som psykologer og psykiatere kan bruge til at slå symptomer op på forskellige diagnoser i.
[Journalisten]: Så hvorfor er det, at du kommer til at grine over, at han bruger det her?
[Psykolog A]: Det er, fordi jeg aldrig har hørt om, at man kører ICD10 igennem fra en ende af, som han gør. ”Nej, der er ikke tegn på autisme”.
[Der klippes til et telefoninterview med [Klager]]
[Klager]: Du må meget gerne kontakte Socialstyrelsen og spørge dem, om de ikke har godkendt, at jeg netop indfører, at man skal lave ICD10-interview for overhovedet at være grundig. ”
[Journalisten], speak: Det afviser både Socialstyrelsen og Socialministeriet over for Ekstra Bladet. ”
[Klager] har også klaget over punkt 5 med underoverskriften ”Brug af ikke-valid metode” , som fremgår af faktaboksen ”Se rapporternes ’graverende fejl og mangler’” , der er indsat i artiklen, samt i artiklerne ”’Du burde brændes og skoddes ihjel’ : Udskældt psykolog forsvarer trusler” af 19. juni 2021, ”Psykolog løj om lægeuddannelse: - Det er fusk” af 20. juni 2021 og ”Skjulte optagelser: [Person A] blev truet af skandale-psykolog” af 23. juni 2021, hvoraf det bl.a. fremgår, at:
”Dette mener [Klager] dokumenterer, at hans ICD10-screening er en valid – og af Socialstyrelsen anerkendt metode. ”
Til støtte for klagen har [Klager] oplyst, at Socialstyrelsen i en mail til ham bl.a. har skrevet følgende [Pressenævnet har modtaget skærmprint af nedenstående mails, som er sendt på en for nævnet ikke synlig dato]:
”Jeg kan bekræfte, at Socialstyrelsen den 14. april 2015 godkendte dine slides til brug i undervisning for Seminarer.dk, og at ”PSE” er nævnt deri. ”
og
”Du spørger, hvorfor Socialstyrelsen har oplyst til Ekstrabladet, at vi som del af en opgave, seminarer.dk har løst for os, ikke har godkendt nogle materialer. Jeg kan oplyse dig om, at Socialstyrelsen ikke har afgivet en sådan oplysning. ”
På den baggrund har [Klager] anført, at det derfor ikke er korrekt, som oplyst i Ekstra Bladets omtale, at denne testmetode ikke er blevet godkendt, ligesom det ikke er korrekt, at Socialstyrelsen over for Ekstra Bladet har afvist [Klager]s påstand herom.
Heroverfor har Ekstra Bladet fremlagt mails fra henholdsvis Socialstyrelsen og Social- og Ældreministeriet, hvoraf det af mailen fra Social- og Ældreministeriet bl.a. fremgår:
”[…]
Social og Ældreministeriet kan dermed ikke genkende, at psykologen fra Social og Ældreministeriet skulle have ”fået tilføjet en såkaldt ICD10 Screening/ICD10 Interview til ministeriets retningslinjer for udarbejdelse af FKU’er fra 2011”. ”
Pressenævnet har, som nævnt ovenfor, ikke mulighed for at tage stilling til spørgsmål, der omhandler forhold vedrørende de formelle krav, betingelser og begrænsninger i psykologers udøvelse af deres erhverv. Nævnet kan derfor ikke forholde sig til validiteten af den såkaldte ICD10-screening.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Socialstyrelsen har godkendt [Klager]s indførelse af ICD10-screening i retningslinjerne, finder Pressenævnet, at der er dækning i de faktiske forhold for Ekstra Bladets udsagn i omtalen om, at Socialstyrelsen og Social- og Ældreministeriet har afvist [Klager]s påstand herom. Nævnet udtaler ikke kritik.
[Klager] har endelig klaget over, at [Psykolog A] i den omtalte video ukorrekt oplyser, at [Klager] bruger metoden om mentaliserings-score på en anden måde end tiltænkt. Da dette spørgsmål ligeledes vedrører forhold omkring de formelle krav, betingelser og begrænsninger i psykologers udøvelse af deres erhverv, kan nævnet ikke tage stilling til udsagnet.
3.1.4 ”Uforståeligt sprog”
[Klager] har klaget over, at det i den ovenfor omtalte video misvisende fremstår som om, at [Klager] i sin kommentar alene adresserer den konkrete sætning, som [Psykolog A] læser op. [Klager] har også klaget over, at den konkrete sætning, som [Psykolog A] læser op i videoen, ikke blev forelagt for ham inden offentliggørelsen.
Af videoen fremgår bl.a.:
”[Tidskode 02:54 – 04:34]
[På skærmen ses på en sort baggrund med hvid, fed skrift i versaler ordet ”UFORSTÅELIGT”]
[…]
Journalisten, speak voiceover : Og så retter ekspert [Psykolog A] skarp kritik af rapporternes formidling.
[Psykolog A] : Jeg kan lige prøve at læse en sentens op her. [[Psykolog A] læser op fra rapporten, og på skærmen vises teksten af det oplæste]. ”Far udtrykker i en af samtaler, at han har tænkt meget over, hvad UT har spurgt ham til, hvad der kan garantere, at han ikke, hvis han bliver stresset, eller kommer til at slå sit barn. ” Jeg ved simpelthen ikke, hvad det er, der står. Socialstyrelsen understreger, at de skal være læsbare. Også for de mennesker, det omhandler. Så hvis jeg som fagperson og med 30 års erfaring og specialistuddannelse og autorisation tænker, hvad i alverden står her, så må det være svært for en far, der bliver i testen vurderet som dårligt begavet.
[Der klippes til split screen, hvor der på venstre side vises et billede af [Klager], og på højre side vises journalisten, der sidder ved et bord foran en bærbar computer og taler i telefon med [Klager]]
Journalisten : Noget af det allermest essentielle er jo, at forældrene skal kunne læse og forstå den rapport, du laver.
[Klager], telefonisk : Lige præcis. Og derfor skriver jeg den så pædagogisk, så enhver idiot med en IQ på over 85 kan forstå det. Så hvis det er sådan, at psykologkollegaer - som du endda kalder specialister eller eksperter - synes de er komplicerede, så siger det vist mere om dem end om noget andet. ”
Pressenævnet finder, at det klart fremgår af videoen, at den sætning, [Psykolog A] læser op fra en rapport udfærdiget af [Klager], er valgt som et eksempel på sprogbrugen i hans rapporter. Nævnet finder endvidere, at [Klager] får mulighed for i videoen at forholde sig til den fremsatte kritik, og nævnet udtaler derfor ikke kritik af Ekstra Bladet i relation til klagepunktet.
3.1.5 ”Diagnosticerer børn og forældre”
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har bragt ukorrekte oplysninger om, hvorvidt han som psykolog har tilladelse til at diagnosticere sine patienter.
Som anført overfor har Pressenævnet ikke mulighed for at tage stilling til spørgsmålet, da det omhandler forhold vedrørende de formelle krav, betingelser og begrænsninger i psykologers udøvelse af deres erhverv.
3.1.6 Kopiering mellem rapporter
[Klager] har klaget over følgende udsagn i artiklen, idet [Klager] samtidig har klaget over, Ekstra Bladet har anvendt psykolog [Psykolog C] som kilde:
”Særligt kritiseres [Klager] for at have kopieret store passager imellem de indgribende rapporter.
Ekstra Bladet er i besiddelse af to rapporter fra to forskellige sager, hvor beskrivelserne af forældrene ligner hinanden til forveksling. Sættes de ens beskrivelser af henholdsvis en mor og en far op mod hinanden, fylder det næsten fire A4-sider.
[…]
- Forestil dig, hvis nogen tog dit barn på baggrund af blandt andet en undersøgelse. Og du så fandt ud af, at den rapport, der var blevet lavet på dig, lignede en kvinde fra Sønderjyllands til forveksling.
- Det kan jeg godt forstå, hvis ikke man ved noget om det. Men hvis vedkommende så til Dansk Psykolognævn eller spurgte en testspecialist omkring det, så vil man vide, at rigtig mange tests vil blive beskrevet præcis ensartet.
Ekstra Bladet har derfor foreholdt flere eksperter [Klager]s forklaring samt de enslydende passager fra rapporterne.
'Copy-paste er ikke foreneligt med omhyggeligt psykologarbejde. Helt generelt er mennesker forskellige, og i en psykologisk udredning kommer disse forskelligheder også til udtryk,' lyder et mailsvar fra [Psykolog C] fra Psykolognævnet og [Psykolog B] fra Ankestyrelsen. ”
Som anført ovenfor har Pressenævnet ikke fundet anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for at lade de valgte kilder medvirke i artiklen.
Nævnet finder, at den fremsatte kritik klart fremstår som de medvirkende kilders subjektive vurdering af [Klager]s praksis omkring kopiering af tekstpassager mellem rapporter. Da [Klager] i artiklen har fået lejlighed til at forholde sig til den fremsatte kritik, udtaler nævnet ikke kritik af Ekstra Bladet for at have bragt udsagnet.
3.2 Artiklen ”Psykolog løj om lægeuddannelse” af 20. juni 2021
[Klager] har klaget over følgende udsagn i artiklen:
”Ekstra Bladet har også fundet dette billede samt en email, hvor [Klager] titulerer sig ’cand.med. ’, som er betegnelsen for læge.
[…]
Blandt andet kritiseres det i stærke vendinger, at han i 24 ud af 27 rapporter, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, titulerer sig som ’et medicinae’ og ’et med’.
- At tillægge sig selv titler, som ikke eksisterer, er som at pynte sig med stjålne, ikke engang lånte, fjer. Totalt uansvarligt og latterligt, lyder vurderingen fra overlæge [Overlægen].
Titlerne er nemlig ikke officielle, men minder om en læges titel 'cand. med. ' og kritiseres derfor for at kunne vildlede kommuner og forældre til at tro, at han har kompetencer, han reelt ikke har. ”
Til støtte for sin klage har [Klager] bl.a. anført, at det er irrelevant og vildledende at fremhæve, at han kan have vildledt kommuner og forældre til at tro, at han havde kompetencer, han reelt ikke havde, da det at være læge ikke er en relevant kompetence i forhold til sådanne sager.
På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at Ekstra Bladet har fremlagt eksempler på, at [Klager] i en mail-signatur samt på et slide til et oplæg har betegnet sig selv som ”cand.med”. Ekstra Bladet har i videoen øverst i artiklen ligeledes afspillet en lydoptagelse, hvor [Klager] høres oplyse nogle forældre, han skal lave en FKU for, at han er uddannet læge. [Klager] har under sagen for Pressenævnet ikke bestridt oplysningerne om, at han ikke er cand.med.
Pressenævnet finder, at det har klar almen interesse at omtale, at en psykolog anklages for, i embeds medfør og strid med sandheden, at oplyse, at han har taget en medicinsk kandidateksamen. Nævnet finder endvidere, at det klart fremgår af artiklen, at den fremsatte kritik heraf er udtryk for de medvirkende eksperters subjektive vurdering, ligesom [Klager]s stillingtagen til kritikken fremgår både i videoen øverst i artiklen, samt i artiklens brødtekst. Nævnet udtaler ikke kritik.
3.3 Artiklen ”Afsløring: Forældre kan ikke klage over udskældt psykolog” af 20. juni 2021
[Klager] har klaget over udsagnet ”[Klager]s rapporter er fulde af fejl” , som fremgår i artiklens underrubrik.
Under artiklens underrubrik er videoen med den ledsagende tekst ”Hør nogle af de mest graverende fejl i psykologens rapporter samt hans forskellige forklaringer” , der fremgår af flere af de øvrige artikler i sagen, herunder den indledende ”Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” af 19. juni 2021, indsat, ligesom der først i artiklens brødtekst bl.a. fremgår:
”Men nu kritiseres psykologens arbejde i stærke vendinger. Blandt andet udgav [Klager] sig for at være læge [Ordene ”udgav [Klager] sig for at være læge” udgør et link til artiklen ”Psykolog løj om lægeuddannelse: - Det er fusk” af 20. juni 2021], og mange af hans undersøgelser lever ikke op til retningslinjerne, ligesom eksperter mener, at han bruger ikke-valide metoder.
[I artiklen er der her indsat et link til artiklen ”Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” af 19. juni 2021, Pressenævnet ]
På den baggrund finder Pressenævnet, at Ekstra Bladet på tilstrækkelig vis har redegjort for baggrunden for det påklagede udsagn. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Ekstra Bladet, ud over det kortfattede resumé af de fremsatte kritikpunkter, som fremgår af nærværende artikel, tydeligt har linket til den på offentliggørelsestidspunktet forudgående omtale i sagen. I den forudgående omtale finder Pressenævnet, som anført ovenfor, at det tydeligt fremgår, at den fremsatte kritik er udtryk for de medvirkende eksperters subjektive vurderinger af de faktiske forhold omkring [Klager]s arbejde, som Ekstra Bladet har bedt dem forholde sig til, og som i øvrigt ligeledes er fremlagt i de pågældende artikler. Nævnet udtaler ikke kritik.
[Klager] har også klaget over følgende udsagn i artiklen, som i et næsten enslydende citat ligeledes fremgår i faktaboksen ”Se rapporternes ’graverende fejl og mangler’ , punkt 16: ”Arbejder uden autorisation” , der er indsat i fire af de påklagede artikler:
”Men den manglende autorisation kan også sætte spørgsmålstegn ved [Klager]s kvalifikationer til overhovedet at arbejde med forældreevneundersøgelser.
- Han mangler den toårige efteruddannelse, hvor man bliver trænet i testning og bliver trænet inden for forskellige områder – for eksempel i familiedynamikker og samtaler med børn, forklarer autoriseret og specialiseret psykolog [Psykolog A].
- Jeg kan ikke sige, hvilken test-erfaring han har. Jeg kan bare sige, at hans rapporter ikke indeholder de test-opgørelser, jeg er vant til at se, og som er kvalificeret og ordentlige. De er meget mangelfulde. Og han har i hvert fald ikke – på papiret – autorisation til at benytte de tests, han gør, siger hun. ”
Som anført overfor har Pressenævnet ikke mulighed for at tage stilling til spørgsmålet, da det omhandler forhold vedrørende de formelle krav, betingelser og begrænsninger i psykologers udøvelse af deres erhverv.
3.4 Artiklen ”Ankestyrelsen: Skandalepsykologs sager skal genoptages” af 22. juni 2021
[Klager] har klaget over følgende udsagn i artiklen, som er et citat fra autoriseret og specialiseret psykolog [Psykolog A]:
”Hvis børn er blevet anbragt på baggrund af hans rapporter, så er de blevet anbragt på et ikke-psykologfaglig og ikke-etisk grundlag […]”.
Som anført ovenfor har Pressenævnet ikke fundet anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for at lade de valgte kilder medvirke i omtalen, herunder i nærværende artikel.
Udsagnet fremgår i følgende sammenhæng i artiklen:
” […]
'På baggrund af Ekstra Bladets omtale af en psykolog, der har udarbejdet erklæringer i en række børnesager, har Ankestyrelsen mandag den 21. juni 2021 sendt et brev til alle kommuner,' står der i en pressemeddelelse fra Ankestyrelsen.
'I brevet vejleder vi kommunerne om, at de bør identificere de sager, hvor de har bedt den pågældende psykolog om at udarbejde erklæringer, og genvurdere sagerne, herunder vurdere, om grundlaget for kommunens afgørelser er tilstrækkeligt, eller om der er behov for supplerende oplysninger,' skriver Ankestyrelsen.
Minister: Jeg får det dårligt ¬[Klager]s undersøgelser har haft afgørende betydning i familiesager, og kommuner har blandt andet brugt hans rapporter til at vurdere, om børn har skullet tvangsfjernes eller ej. I flere tilfælde har forældre mistet deres børn.
- Hvis børn er blevet anbragt på baggrund af hans rapporter, så er de blevet anbragt på et ikke-psykologfaglig og ikke-etisk grundlag, lyder dommen fra autoriseret, specialiseret psykolog [Psykolog A] i den forbindelse.
[…]”
Pressenævnet finder, at udsagnet klart fremstår som kilden [Psykolog A]s subjektive vurdering af [Klager]s rapporter, som det oplyses, at Ankestyrelsen har bedt kommunerne om at revurdere. Idet der sidst i artiklen samtidig er indsat tydelige links til øvrige artikler i sagen med oplysning om, at [Klager] i disse artikler forholder sig til den fremsatte kritik, finder nævnet ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have bragt det påklagede udsagn.
3.5 Lederen ”Forklaring udbedes” af 22. juni 2021
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet i lederen har bragt et privat foto af ham, uden at han har givet samtykke hertil. Fotoet, som viser ham stående ved en bildør, mens han rækker en udstrakt langefinger til kameraet, er ledsaget af billedteksten ”[Klager] giver fingeren til såvel børn som forældre som til hele systemet. Privatfoto” .
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B. 1.
Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at oplysninger hentet på en ”åben” Facebook-profil er at betragte som offentligt tilgængelige. Dog kan der være tale om et brud på de presseetiske regler, hvis en opdatering eller et billede tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende.
Ekstra Bladet har i forbindelse med sagen for Pressenævnet oplyst, at lederens foto af [Klager] er taget fra [Klager]s offentlige Facebook-profil, hvor han offentliggjorde fotoet den 19. juni 2021 – samme dag som den første artikel om [Klager] blev offentliggjort på ekstrabladet.dk. [Klager] har ikke bestridt Ekstra Bladets oplysninger herom.
Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis det havde fremgået af den påklagede leder, hvor det anvendte, private foto af [Klager] stammer fra. Som følge af den tidsmæssige sammenhæng mellem, at Ekstra Bladet bragte sin første artikel i sagen, og [Klager] lagde det anvendte foto af ham selv på Facebook, finder nævnet imidlertid ikke, at det i presseetisk forstand kan betragtes som krænkende for [Klager], at Ekstra Bladet har bragt det pågældende foto uden at have indhentet hans samtykke hertil. Nævnet udtaler ikke kritik.
[Klager] har også klaget over udsagnet ”[Klager] giver fingeren til såvel børn og forældre som til hele systemet” i lederen.
Det er Pressenævnets opfattelse, at en kommentar i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler.
Den påklagede leder fremgår på ekstrabladet.dk under bjælken ”Lederen”. Pressenævnet finder på baggrund heraf, at det fremgår tilstrækkeligt klart, at der er tale om en leder. Lederen vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog.
I lederen fremgår herudover bl.a.:
”Som Ekstra Bladet har afsløret de seneste dage, er børn blevet tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter, som kommuner ukritisk har brugt.
AFSLØRINGERNE OM [Klager] – ja, det er manden på billedet med en udstrakt finger til såvel børn og forældre samt systemet – kan høres i Ekstra Bladets nye podcast-serie ’I de forkerte hænder’. ”
Pressenævnet finder, at udsagnet klart fremstår som skribentens subjektive vurdering af de beskyldninger mod [Klager], som Ekstra Bladet på tidspunktet for lederens offentliggørelse havde bragt i flere forudgående artikler samt i den omtalte podcastserie. Nævnet udtaler ikke kritik.
3.6 Artiklen ”Skjulte optagelser: [Person A] blev truet af skandale-psykolog” af 23. juni 2021
[Klager] har klaget over følgende udsagn i artiklen, som han har anført er ukorrekt og krænkende:
”[Klager] fastholder, at [Person A] er psykisk syg og lider af borderline, selvom Ekstra Bladet har foreholdt ham, at hendes journaler fra psykiatrien viser, at hun ikke opfylder betingelserne for diagnosen, men til gengæld lider af PTSD grundet sine relationer til ham. ”
Ekstra Bladet har heroverfor anført, at avisen er i besiddelse af [Person A]s journaler, som bekræfter, at avisens udsagn er korrekt. Ekstra Bladet har ikke ønsket at dele journalen med Pressenævnet og dermed med [Klager] på grund af journalens private og følsomme karakter.
Sagens parter har afgivet modstridende forklaringer om [Person A]s helbredsmæssige oplysninger. Som sagen foreligger oplyst, og på baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at fastslå, at Ekstra Bladet har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med klagepunktet.
3.7 Artiklen ”Minister om skandalepsykolog: - Jeg får helt ondt i maven” af 26. juni 2021
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet i artiklen har anvendt Social- og Ældreminister Astrid Krag som kilde i sagen og gengivet ministerens kritik mod ham. Til støtte for klagen har [Klager] anført, at Astrid Krag ikke er uddannet inden for det psykologfaglige felt, hvorfor hun ikke har forudsætninger for at udtale sig om sagen.
I forhold til Ekstra Bladets kildevalg finder Pressenævnet, at Social- og Ældreminister Astrid Krag i artiklen udtaler sig kritisk om [Klager] og hans arbejdsmetoder som psykolog.
Nævnet finder, at dette gav Ekstra Bladet anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildens oplysninger, da hun kunne være farvet af personlig interesse. Det fremgår imidlertid klart af artiklen, hvem kilden er, og at hun er kritisk over for [Klager], og at hendes udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse.
Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at Astrid Krag som minister på området medvirker i artiklen, idet det samtidig bemærkes, at Astrid Krags udsagn klart fremstår som hendes vurderinger af de faktiske forhold, som samtidig er tydeligt lagt frem i artiklen.
3.8 Artiklen ”[Person A] om truende psykolog: Kom væk med snapchat og politi” af 27. juni 2021 [Klager] har klaget over følgende udsagn:
”Han benægter desuden alle forhold i det lange anklageskrift samt [Person A]s påstande om ham. Dog indrømmer han, at han truede hende.
- Jeg har truet hende. Efter hun har truet mig, lyder forklaringen.
Som dokumentation har han sendt uddrag af korrespondancer, som ligger over et halvt år før hans nuværende trusler på optagelserne. I beskederne beskylder [Person A] ham for utroskab.
’Jeg håber inderligt, I begge dør. Sammen, selvfølgelig, nu hvor I har så svært ved at undvære hinanden, skriver hun blandt andet i de beskeder, som, [Klager] mener, forklarer og forsvarer hans opførsel. ”
Til støtte for klagepunktet har [Klager] anført, at udsagnet er krænkende, da Ekstra Bladet har modtaget bevis for, at [Person A] har sendt en række yderligere trusler til ham, bl.a. omkring syre og rockere, som Ekstra Bladet har undladt at gengive.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Pressenævnet finder, at det ligger inden for mediets redigeringsret, at Ekstra Bladet har valgt alene at gengive én af [Person A]s tekstbeskeder til [Klager] som eksempel på hendes trusler mod ham. Nævnet finder samtidig, at det tydeligt fremgår af artiklerne, at der har været tale om flere truende beskeder fra [Person A] til [Klager], hvorfor nævnet finder, at udsagnet indeholder en retvisende gengivelse af de faktiske forhold. Nævnet udtaler ikke kritik.
3.9 Artiklen ”Psykolog truer folk: - Befolkningen er ubegavet” af 28. juni 2021
[Klager] har klaget over, at artiklens overskrift og underrubrik ikke har dækning i artiklens brødtekst. Af underrubrikken fremgår:
”[Klager] forklarer, at han indimellem truer folk, fordi de er ubegavede, og at han har en højere IQ end sine modstandere. ”,
mens der af artiklen bl.a. fremgår:
”Psykologen forklarer yderligere, at han ser sig nødsaget til at bruge trusler, fordi folk er ubegavede.
- Desværre er befolkningen så ubegavet i gennemsnit, at jeg som psykolog - desværre - gennem mange år har fundet ud af, at dumhed kan man kun bekæmpe ved at bruge deres egne metoder, siger han og fortsætter:
- Og så er det jo så uheldigt for dem, at selvom jeg ikke er verdens største, så har jeg mange, mange års kampsportserfaring.
- Så du kører lidt efter den der et øje for et øje, en tand for en tand?
- Ja, jeg tror ikke på sociale konstruktioner, og hvad demokratiet i Danmark mener om, hvad den rette lovgivning er.
- Jeg finder mig ikke i, at nogen truer nogen, jeg elsker, på livet eller mig på livet. Så nytter det ikke noget at være blød psykolog og sige: Det er godt nok ærgerligt, fordi du har haft en dårlig barndom. ”
Pressenævnet finder, at den påklagede overskrift og underrubrik har tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst, og nævnet udtaler ikke kritik.
[Klager] har også klaget over, at det i følgende udsagn i artiklen fremstår som om, han retter generel kritik mod alle sine kritikere, når den konkrete mistanke med anklage om pædofili er rettet mod én enkelt person:
”Han [[Klager], Pressenævnet ] er i samme forbindelse kommet med en lang række påstande om, at dem, der kritiserer ham, er pædofile, har snydt med autorisationer og er psykisk syge. Han forklarer også, at eksperterne er inkompetente, og at Ekstra Bladets journalist ikke har styr på sin research. ”
Som dokumentation for, at der er dækning for udsagnet, har Ekstra Bladet bl.a. henvist til en udskrift af en lydoptagelse af et interview mellem avisen og [Klager], hvoraf følgende bl.a. fremgår:
[…]
Speaker 1: Nu har du selv nævnt hende her [Psykolog E] en del gange, og jeg vil bare lige understrege igen, at de er altså ikke eksperter i forbindelse med de her rapporter, som du har lavet. Men jeg har talt med dem, fordi de ligesom fortæller, at du også har været ubehagelig over for dem. Du har godt nok ikke truet dem på livet, som du har gjort ved [Person A], men du har skrevet en masse mails, men jeg har også set, hvor du ligesom kommer med en masse sådan, man kan sige krænkende beskyldninger, og du kalder den ene pædofil og anklager den anden for omsorgssvigt over for sine børn. Det er jo sådan meget grove anklager?
Speaker 2: Det er da ikke anklager, når det er rigtigt, for helvede. [Ekstra Bladets understregning, Pressenævnet ]”
På baggrund heraf finder Pressenævnet, at der er tilstrækkelig dækning for det påklagede udsagn, og nævnet udtaler ikke kritik.
3.10 Artiklen ”Brugte psykologtitel over for politiet: - Misbrug af faglighed” af 3. juli 2021
[Klager] har anført, at følgende udsagn ikke er korrekt, da han aldrig har udtalt sig som gengivet i artiklen:
”Selvom journaler fra psykiatrien viser, at [Person A] har borderline, holder [Klager] fast i, at han truede hende – og på tidspunkter har puffet og skubbet til hende – fordi hun lider af diagnosen og er selvskadende. ”
Ekstra Bladet har fastholdt, at udsagnet er en korrekt gengivelse af [Klager]s udtalelse.
Sagens parter har således afgivet modstridende forklaringer om klagepunktet. Som sagen foreligger oplyst, og på baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at fastslå, at Ekstra Bladet har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med klagepunktet.
[Klager] har også klaget over, at Ekstra Bladet oplyser i artiklen, at avisen har fået aktindsigt i en afhøringsrapport i sagen, hvilket politiet har afkræftet.
Af artiklen fremgår:
”En aktindsigt i politiets sag viser, at psykologen brugte sin psykologfaglighed under afhøringen. ”
Ekstra Bladet har i forbindelse med klagesagen oplyst, at [Person A] har fået aktindsigt i den omtalte sag hos politiet, og at avisen derigennem har fået indsigt i sagen. Pressenævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at fastslå, at Ekstra Bladet har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med klagepunktet, og nævnet udtaler ikke kritik.
3.11 Artiklen ”Afsløring: Reagerede ikke på advarsler om kritisabel psykolog” af 6. juli 2021
[Klager] har anført, at Ekstra Bladet i følgende udsagn i artiklen har bragt ukorrekte oplysninger om en konkret tvangsfjernelsessag:
”En aktindsigt samt Ekstra Bladets research viser desuden, at flere familier påpegede fejl og mangler i deres rapporter. Én af disse forældre fik sågar foretaget en helt ny undersøgelse, som fik kommunen til at hjemgive de børn, der ellers var blevet tvangsfjernet. ”
Til støtte for klagen har [Klager] anført, at sandheden er, at Ankestyrelsen i den konkrete sag valgte at træffe afgørelse ud fra [Klager]s indledende rapport trods den ny FKU i sagen og valgte ikke at hjemgive børnene.
Ekstra Bladet har samtidig fastholdt, at udsagnet i artiklen er korrekt.
Sagens parter har afgivet modstridende forklaringer om den omtalte, konkrete tvangsfjernelsessag. Som sagen foreligger oplyst, og på baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at fastslå, at Ekstra Bladet har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med klagepunktet.
3.12 Artiklen ”Underviser havde polititilhold mod elev: Skole fyrede ham ikke” af 10. juli 2021:
[Klager] har klaget over udsagnet: ”[Skolen] beholdt skandalepsykolog [Klager] som underviser, selvom han havde et polititilhold mod en sårbar elev. ” i artiklen og anført, at det er injurierende at beskrive ham som ”skandalepsykolog” kun på baggrund af Ekstra Bladets stærkt kritisable dækning af hans sag med udgangspunkt i tre inhabile og uvidende eksperters udsagn. [Klager] har samtidig bemærket, at polititilholdet ikke var gyldigt, samt at det ikke har noget at gøre med ens faglighed, om man har et polititilhold, dette specielt set i lyset af, at [Person A] selv var anmeldt for trusler.
Pressenævnet finder, at det klart fremgår af artiklen, at betegnelsen ”skandalepsykolog” er udtryk for Ekstra Bladets subjektive vurdering af [Klager]s arbejde som psykolog. Samtidig finder nævnet, at Ekstra Bladet i artiklen tydeligt har redegjort for baggrunden for, hvorfor avisen har valgt at betegne ham som en ”skandalepsykolog”. Det fremgår således øverst i artiklen, at:
”Politiets anklagemyndighed har tiltalt psykolog [Klager] for at have udsat sin tidligere elev, kæreste og sekretær for vold, trusler og afpresning.
Kvinden kom i slutningen af 2018 ud af forholdet og arbejdet ved hjælp af politiet, og siden da har psykologen haft et polititilhold mod hende.
Ligesom der nederst i artiklen er indsat en faktaboks med omtale af og henvisning med links til den øvrige omtale i sagen på ekstrabladet.dk. Nævnet udtaler ikke kritik.
3.13 Artiklen ”Skandalepsykolog bliver væk fra retten: Melder sig syg uden lægeerklæring” af 21. september 2021
[Klager] har klaget over, at det ukorrekt fremgår af artiklen, at han ikke havde fremsendt en lægeerklæring til retten til dokumentation for sin sygemelding.
Af artiklen fremgår bl.a.:
” […]
I stedet kunne forsvarer Tobias Engby forklare, at hans klient var syg og forsøgte at fremskaffe en gyldig lægeerklæring, men at det først kunne lade sig gøre senere på dagen. Den kom først frem til dommeren, flere timer efter retssagen var indledt.
[…]”
Som dokumentation for, at [Klager] har fremsendt en lægeerklæring til retten, har [Klager] til Pressenævnet fremsendt et foto af en skærm, hvorpå der kan ses en besked som led i en E-konsultation med læge [Lægen] med teksten:
”Erklæring er sendt til retten via mail.
[…]”
Som sagen er oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at det ikke er korrekt, som oplyst i artiklen, at [Klager]s lægeerklæring først kom frem til dommeren, efter retssagen var indledt. Nævnet finder på den baggrund, at artiklens overskrift og brødtekst har tilstrækkeligt grundlag i de faktiske forhold. Nævnet udtaler ikke kritik. ”
Den 9. oktober 2023 anmodede [Klager] Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen.
2 [Klager]s synspunkter til anmodningen om genoptagelse
[Klager] har til støtte for anmodningen om genoptagelse anført, at der i efterfølgende medieomtale er blevet rejst kritik af en kilde, som medvirkede i Ekstra Bladets omtale.
I den forbindelse har [Klager] henvist til B. T.s artikel ”Kvinde dømt for seksuelt misbrug medvirkede i Ekstra Bladets prisvindende podcast” bragt den 29. januar 2023 på bt.dk. I artiklen har en journalist fra B. T. og en lektor fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole udtalt svær kritik af Ekstra Bladet for manglende kildekritik. Klagesagen mod Ekstra Bladet bør derfor efter [Klager]s opfattelse genoptages på grund af de store mangler, som Pressenævnet ikke fandt.
[Klager] har oplyst, at der i en kommende podcast- og artikelserie om hans sag vil indgå en advokat og lektor i medievidenskab, som vil arbejde på at underminere det karaktermord, som Ekstra Bladet er lykkedes med at begå på [Klager] ved at overtræde presseetiske principper i den bragte omtale af ham. Sagen vil blive omtalt i radioen den 25. marts 2024.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse :
[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0709, [Klager] mod Ekstra Bladet. Nævnets kendelse af 18. januar 2022 er afsagt af Anne Louise Bormann, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.
Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de nævnsmedlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen. Da Anne Louise Bormann med virkning fra den 13. april 2023 blev afbeskikket som stedfortræder for formanden Jens Kruse Mikkelsen i Pressenævnet, er det Jens Kruse Mikkelsen, som vil træffe afgørelse i nærværende sag med medlemmerne Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.
Spørgsmålet om genoptagelse
Pressenævnet bemærker generelt, at nævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parterne undskyldeligt forhold. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.
Pressenævnet fandt ved kendelse af 18. januar 2022 i sag nr. 2021-80-0709, [Klager] mod Ekstra Bladet, ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for tilsidesættelse af god presseskik.
Pressenævnet finder, at [Klager] ikke er fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Den faktiske oplysning om, at der i efterfølgende medieomtale er rejst kritik af en kilde, som medvirkede i Ekstra Bladets omtale, kan ikke anses for at have betydning i forhold til vurderingen af, om god presseskik er tilsidesat i [Klager]s klagesag nr. 2021-80-0709. Da der heller ikke er påvist sagsbehandlingsfejl, afvises anmodningen om genoptagelse.
Afgjort den 16. november 2023
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9948 | retsinformation | 1bc092111f841042acf9607c6d61667e9a3e66401645d7c905e2b857eabb5336 | 2023-11-22 | 2023-11-16 | 2025-01-02 |
0a2a50b9-e585-454f-b090-f55d477451c3 | DK | dan | letter | valid | Ændring af praksis vedrørende Skatteforvaltningens behandling af negative angivelser vedrørende moms på revisor- og advokatomkostninger, herunder salæret til kurator, der modtages efter konkursboets afslutning - styresignal | null | Ændring af praksis vedrørende Skatteforvaltningens behandling af negative angivelser vedrørende moms på revisor- og advokatomkostninger, herunder salæret til kurator, der modtages efter konkursboets afslutning - styresignal
SKM2023.95.SKTST
1. Baggrund for ændring af praksis
I afsnit D. A. 20.1.1 i Den juridiske vejledning er der fastsat retningslinjer for et konkursbos registreringsforhold. Det fremgår blandt andet, at konkursboer kan afmeldes fra momsregistrering, når behandlingen af boerne er så langt, at behandlingen ikke medfører, at boet har indtægter eller afholder udgifter, hvoraf der skal ske afregning af moms, bortset fra revisor- og advokatomkostninger, herunder salæret til kurator for behandlingen af boet.
Skattestyrelsen har efter fast administrativ praksis accepteret at behandle anmodninger om negativ moms, der vedrører moms på revisor- og advokatomkostninger, herunder salæret til kurator, der modtages i Skatteforvaltningen, efter konkursboet er afsluttet.
Skatteankestyrelsen har i to konkrete sager afvist at behandle klagesager vedrørende Skattestyrelsens hele eller delvise afvisning af at udbetale beløb i henhold til en negativ angivelse.
Skatteankestyrelsen har meddelt, at det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at der ikke kan træffes afgørelse overfor et selskab, der er opløst efter konkurs, idet der ikke længere er et retssubjekt, som afgørelsen kan rettes mod. Hvis et selskab bliver taget under konkursbehandling, efter en klage er indgivet til Skatteankestyrelsen, kontaktes kurator med henblik på at få afklaret, hvorvidt konkursboet ønsker at indtræde i sagen. Såfremt boet ikke ønsker at indtræde, kan klagen ikke behandles, og sagen henlægges. Hvis et selskab bliver opløst, efter Skattestyrelsen har truffet afgørelse, men forinden klagebehandlingen er blevet påbegyndt i Skatteankestyrelsen, anmoder Skatteankestyrelsen virksomhedens kurator, såfremt vedkommende fortsat ønsker klagen realitetsbehandlet, om inden 14 dage at fremsende dokumentation for, at konkursboet er genåbnet. I modsat fald vil sagen blive henlagt.
Dette bevirker, at Skattestyrelsens praksis vedrørende behandling af negative angivelser fra afsluttede konkursboer, efter såvel virksomheder med begrænset hæftelse, som virksomheder med personlig hæftelse, ændres.
2. Det retlige grundlag
Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit A. A. 7.2 , at en part er enhver, som har en konkret, væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i sagen. Det skatteretlige partsbegreb er identisk med det forvaltningsretlige partsbegreb. Se pkt. 49 - 55 i Vejledning om forvaltningsloven nr. 11740 af 4. december 1986 .
Konkursboer, som ikke skal registreres, og konkursboer, som er afmeldt fra momsregistrering, kan få tilbagebetalt moms af boets omkostninger, hvis udgifterne knytter sig til afviklingen af den konkursramte virksomheds/konkursboets momspligtige aktiviteter. Se Den juridiske vejledning, afsnit D. A. 20.4 .
Det er konkursboet, som er part, herunder klageberettiget part, i forhold til afgørelser om udbetaling i henhold til en negativ angivelse, der vedrører omkostninger ved konkursboets behandling.
Et konkursbo er endeligt opløst, når det afmeldes i Erhvervsstyrelsens register. Det er herefter skatteretligt ophørt med at eksistere, og har herefter ikke længere parts- eller retsevne, jf. fx SKM2002. 321LR. For at opnå parts- eller retsevne igen, skal konkursboet reasummeres ved skifteretten (i København, Sø - og Handelsrettens skifteafdeling).
3. Ny praksis
Med dette styresignal ændres praksis for Skattestyrelsens behandling af negative angivelser vedrørende moms på revisor- og advokatomkostninger, herunder salæret til kurator, der modtages hos Skatteforvaltningen, efter konkursboet er afsluttet.
Skatteankestyrelsen har som nævnt ovenfor afvist at behandle klagesager fra et konkursbo, som er endeligt opløst ved afmeldelse i Erhvervsstyrelsen, under henvisning til, at det afsluttede konkursbo ikke har rets- eller partsevne og derfor ikke kan påklage en afgørelse fra Skatteforvaltningen.
Dette betyder, at Skatteforvaltningen heller ikke kan realitetsbehandle og træffe afgørelse vedrørende en negativ angivelse, der er modtaget fra et endeligt opløst konkursbo mv. Dette er begrundet i, at Skatteforvaltningens afgørelser skal kunne efterprøves af de administrative klageorganer og domstolene.
Skattestyrelsen vil således afvise at behandle en negativ angivelse af moms på revisor- og advokatomkostninger, herunder salæret til kurator, der modtages, efter konkursboet er endeligt opløst, medmindre
– konkursboet reasummeres ved skifteretten indenfor 14 dage, regnet fra anmodningstidspunktet for den negative angivelse, og konkursboet meddeler dette til Skattestyrelsen samtidig med angivelse af negativ moms, eller
– det fremgår at boregnskabet, at behandling af konkursboets negative angivelse vedrørende moms af revisor- og advokatomkostninger og kuratorsalæret henskydes til tiden efter boets slutning, jf. konkurslovens § 149.
4. Gyldighed
Den ændrede behandling af negative angivelser vedrørende moms fra revisor- og advokatomkostninger, herunder salæret til kurator, for behandlingen af boet, træder i kraft 6 måneder efter offentliggørelsen af dette styresignal.
Negative angivelser vedrørende moms fra revisor- og advokatomkostninger, herunder salæret til kurator for behandlingen af boet, for afsluttede konkursboer, der modtages i Skattestyrelsen inden for 6 måneder efter offentliggørelsen af styresignalet, vil blive behandlet i overensstemmelse med hidtidig praksis.
Skatteministeriet, den 23. februar 2023
Jeppe Bruus
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9941 | retsinformation | b46069976ceb6a3aeb882fc00b4971b0bc53a6e1460b6f8eacc4e2b6dcd00e92 | 2023-11-22 | 2023-02-23 | 2025-01-02 |
e7307e50-b28d-4161-baf4-9bd2723648bc | DK | dan | report_on_bill | valid | Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr, dyrevelfærdsloven, lov om dyrlæger, lov om dyreforsøg og lov om foderstoffer
(Indarbejdelse af tekstanmærkninger og delegation af sagsforberedelse til private fysiske eller juridiske personer) | null | Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 15. november 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr, dyrevelfærdsloven, lov om dyrlæger, lov om dyreforsøg og lov om foderstoffer
(Indarbejdelse af tekstanmærkninger og delegation af sagsforberedelse til private fysiske eller juridiske personer)
[af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen)]:
1. Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2023 og var til 1. behandling den 12. oktober 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring den 30. juni 2023. Den 5. oktober 2023 sendte ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.
Anne Paulin (S) Annette Lind (S) Bjarne Laustsen (S) Camilla Fabricius (S) Tanja Larsson (S) Ida Auken (S) Kasper Roug (S) Kris Jensen Skriver (S) Thomas Jensen (S) Erling Bonnesen (V) nfmd. Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Karin Liltorp (M) Hans Kristian Skibby (DD) fmd. Kristian Bøgsted (DD) Alexander Ryle (LA) Carsten Bach (LA) Mette Abildgaard (KF) Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Peter Kofod (DF) Halime Oguz (SF) Marianne Bigum (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Trine Pertou Mach (EL) Katrine Robsøe (RV) Sascha Faxe (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
Moderaterne (M) 15
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 14
Liberal Alliance (LA) 14
Det Konservative Folkeparti (KF) 10
Enhedslisten (EL) 9
Radikale Venstre (RV) 7
Dansk Folkeparti (DF) 7
Alternativet (ALT) 5
Nye Borgerlige (NB) 3
Siumut (SIU) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202314L00216 | retsinformation | 8ea02362abb8b68f4074c7e272c534e6097151adcbe4f1b52ffa2c6f5797b59f | 2023-11-22 | 2023-11-15 | 2025-01-02 |
dc1a7bc8-c332-4bc7-8d66-97a8143259a9 | DK | dan | regulation | historic | Straksregulering nr. 50 - 2023 Ophævelse af halvmånedsrationen for havtaske ved udøvelse af fiskeri i Nordsøen i EU-zone og UK-zone | null | Straksregulering nr. 50 - 2023
Ophævelse af halvmånedsrationen for havtaske ved udøvelse af fiskeri i Nordsøen i EU-zone og UK-zone
I medfør af bekendtgørelse nr. 1193 af 26. september 2023 om regulering af fiskeriet § 17, jf. bilag 4, fastsættes:
1. Ophævelse af halvmånedsrationen for havtaske ved udøvelse af fiskeri i Nordsøen i EU-zone og UK-zone
Med virkning fra fredag den 17. november 2023 ophæves den mængdemæssige begrænsning for fiskeri af havtaske i Nordsøen i EU-zone og UK-zone.
2. Ikrafttræden
Meddelelsen træder i kraft den 17. november 2023 og er gældende til og med 31. december 2023 med mindre andet meddeles.
3. Ophævelse af straksregulering nr. 37 - 2023
Med udsendelsen af denne meddelelse ophæves meddelelse om straksregulering nr. 37 – 2023 af 7. september 2023.
Fiskeristyrelsen, den 17. november 2023
Joan Lene Reimann
/ Mads Røddik Christensen
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9930 | retsinformation | 93feef052d0fa4047ec4c312e844000350b4d8bf489f9e6e555a070b483d57ce | 2023-11-21 | 2023-11-17 | 2025-01-02 |
e6d1c6da-d58a-4cd4-882d-fc07693c59f4 | DK | dan | amending_regulation | valid | Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til minivådområder 2023 | null | Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til minivådområder 2023
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1141 af 31. august 2023 om tilskud til minivådområder 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1214 af 2. oktober 2023, foretages følgende ændring:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 3, § 13 og § 19, stk. 1 og 2, i lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., og § 2, stk. 1, 2 og 4, § 6, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 4, i lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020, fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 31, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser:«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.
Landbrugsstyrelsen, den 20. november 2023
Lars Gregersen
/ Asger Petersen
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1304 | retsinformation | 15477d897993b4722c50a4ee0a9031416e2ca3f8a948c13df9e1029b6e667874 | 2023-11-21 | 2023-11-20 | 2025-01-02 |
4dc9ba59-a7ba-461c-9bb9-17fa419ab9e7 | DK | dan | amending_regulation | valid | Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter | null | Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter
§ 1
I bekendtgørelse nr. 2640 af 28. december 2021 om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »ÅOP og ÅOK« til: »ex-post-oplysninger beregnet i overensstemmelse med artikel 50 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU«.
2. I § 9, stk. 3, 2. pkt., ændres »8« til: »12«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.
Finanstilsynet, den 6. november 2023
Louise Mogensen
/ Sean Hove
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1297 | retsinformation | e43b77a14af66fb4bb397dd0de90257870e510a2cf6a4e12c9ef6acd7a760f7a | 2023-11-17 | 2023-11-06 | 2025-01-02 |
7cb98950-de3d-4edb-965c-50ba54653c8e | DK | dan | report_on_bill | valid | Betænkning over Forslag til lov om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets regering | null | Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 15. november 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets regering
[af skatteministeren (Jeppe Bruus)]:
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (KF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til det stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF):
1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmark og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet«.
[Lovteknisk justering af lovforslagets titel]
Bemærkninger
Til nr. 1
Lovforslagets titel er forslag til lov om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets regering.
Det foreslås, at lovforslagets titel nyaffattes. Der er tale om en lovteknisk ændring.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og var til 1. behandling den 10. oktober 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Lovforslaget har inden fremsættelsen ikke været sendt i høring.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Fie Hækkerup (S) Jesper Petersen (S) fmd. Malte Larsen (S) Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V) Kim Valentin (V) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Sólbjørg Jakobsen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Pernille Vermund (NB) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF) nfmd. Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Halime Oguz (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
Moderaterne (M) 15
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 14
Liberal Alliance (LA) 14
Det Konservative Folkeparti (KF) 10
Enhedslisten (EL) 9
Radikale Venstre (RV) 7
Dansk Folkeparti (DF) 7
Alternativet (ALT) 5
Nye Borgerlige (NB) 3
Siumut (SIU) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202314L00194 | retsinformation | 2fecb0f166063b82ab972c00e9ed8969127a29346da0b8475fd2068d9e00dbbc | 2023-11-17 | 2023-11-15 | 2025-01-02 |
4c01ae6c-f1e8-4640-a636-771d2e0b1ef3 | DK | dan | written_submission_of_bill | valid | Skriftlig fremsættelse (15. november 2023) - L 85 | null | Skriftlig fremsættelse (15. november 2023)
Skatteministeren (Jeppe Bruus):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov afgift af elektricitet og forskellige andre love. (Lempelse af energiafgiften for hotellers rumvarme, forbrugsregistrering ved direkte linjer, nedsættelse af tærskler for indberetning af statsstøtte m.v.)
(Lovforslag nr. L 85)
Lovforslaget har til formål at tilpasse en række regler på energi- og miljøområdet.
Det blev med aftale om finansloven for 2019 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti besluttet at lempe afgiften for hoteller og lignende virksomheders rumvarme til processats. Det blev med Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti aftalt at gennemføre lempelsen. Det foreslås på den baggrund at lempe rumvarmeafgiften af fossile brændsler fra 68,8 kr. pr. GJ til 9,3 kr. pr. GJ (processatsen for brændsler i 2024-niveau) fra den 1. januar 2024. Den lempede afgift af hotellers og lignende virksomheders rumvarme m.v. skal understøtte udviklingen i et internationalt konkurrenceudsat erhverv.
Det foreslås derudover, at der indføres en mulighed for, at virksomheder på en direkte linje kan vælge at lade sig forbrugsregistrere hos Skatteforvaltningen. Dette vil give virksomhederne en likviditetsmæssig fordel.
Det foreslås desuden at nedsætte tærsklen for, hvornår virksomheder skal indberette modtaget statsstøtte for støtteordninger i en række energi- og miljøafgiftslove og i investorfradragsloven. Formålet med ændringen er at gennemføre Kommissionens Forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) Nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.
Det foreslås at ændre henvisningen til bekendtgørelse om biomasseaffald i kulafgiftsloven, så afgiftsbestemmelsen er i overensstemmelse med den gældende bekendtgørelse. Det foreslås desuden at ophæve kravet om en femårig registreringsperiode for varemodtagere i en række afgiftslove. Der foreslås en præcisering af overskudsvarmeafgiften for biogas m.v. anvendt i mineralogiske processer samt en række mindre lovtekniske tilpasninger. Der foreslås enkelte justeringer af den lovgivning, der gennemfører DAC7-direktivet om indberetningspligt for operatører af digitale platforme. Det foreslås dels, at mellemmænd omfattes af den underretningspligt, direktivet forudsætter, dels at Skatteforvaltningen skal kunne kræve genindberetning af oplysninger, som platformsoperatører er forpligtet til at indberette efter DAC7-direktivet.
Endelig foreslås ændringer, der skal sikre, at Sund og Bælt Holding A/S kan varetage de kontrolopgaver, der følger af lov nr. 763 af 13. juni 2023 om vejafgift, samt at transportministeren som følge af fravigelse af tilladelseskravet i vejlovens § 80 bemyndiges til at fastsætte regler om de betingelser, som Sund og Bælt Holding A/S skal opfylde ved opstilling af fast og mobilt vejsideudstyr som led i kontrol af vejafgiftsordningen.
Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer og forventes at træde i kraft den 1. januar 2024. Forslaget om forbrugsregistrering ved direkte linjer træder dog i kraft den 1. april 2024.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20231XX00188 | retsinformation | 4c8011b5aa54bee9c6d2afe363ac0e7331e7239dc14c2a35d6868e3dca4f3688 | 2023-11-16 | 2023-11-15 | 2025-01-02 |
15e0d9ea-b011-4193-a7df-8fe4326fd63e | DK | dan | administrative_guidance_1 | valid | Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Registret for udenlandske tjenesteydere (RUT) | null | Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Registret for udenlandske tjenesteydere (RUT)
1. Overblik og tjekliste
I forbindelse med sigtelse og tiltalerejsning skal du være opmærksom på følgende:
– Skal der rejses sigtelse mod en/flere fysiske og eller juridiske personer?
– Har en udenlandsk tjenesteyder – udover pligt til at foretage anmeldelse til enten RUT-registret, jf. udstationeringslovens § 7 a, stk. 1, eller Erhvervsstyrelsen, jf. lovens § 7 a, stk. 2 – pligt til at dokumentere overfor hvervgiver, at der er foretaget pligtig anmeldelse, jf. lovens § 7 d, stk. 1? Se pkt. 4.1.
– Tjenesteyders eventuelle lettere forsinkelse påtales ikke. Se pkt. 4.2.
– Private ikke-erhvervsdrivende hvervgivers overtrædelse af § 7 d, stk. 2, påtales som udgangspunkt ikke i førstegangstilfælde. Se pkt. 4.2.
– Hvis den udenlandske tjenesteyder har foretaget korrekt anmeldelse efter § 7 a, straffes tjenesteyderens overtrædelser af § 7 d, stk. 1, og hvervgivers overtrædelser af stk. 2 ikke. Se pkt. 4.2.
Efter dom skal du være opmærksom på følgende:
– Arbejdstilsynet skal underrettes om sagens udfald indenfor ankefristen, hvis sagen er rejst på baggrund af en anmeldelse fra Arbejdstilsynet. Se pkt. 6.1.
– Arbejdstilsynet skal underrettes om samtlige endelige, fældende domme. Se pkt. 6.1.
– Dommen skal eventuelt indberettes til Vidensbasen. Se pkt. 6.2.
2. Politiets efterforskning og sagsbehandling
2.1. Hvornår skal der sigtes?
Tjenesteyder
Udenlandske tjenesteydere, der tilsidesætter pligten til at anmelde oplysninger om arbejdets udførelse til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) eller Erhvervsstyrelsen, skal sigtes for overtrædelse af udstationeringslovens § 7 a, stk. 1 eller 2.
Hvornår der skal rejses sigtelse efter stk. 1, og hvornår der skal rejses sigtelse efter stk. 2, gennemgås nærmere i pkt. 4.1. og pkt. 4.3.
I forbindelse med levering af visse tjenesteydelser skal en udenlandsk tjenesteyder desuden overfor hvervgiver dokumentere, at der er foretaget anmeldelse efter § 7 a. Pligten fremgår af § 7 d, stk. 1. Se nærmere om pligten efter § 7 d, stk. 1, i pkt. 4.1. og pkt. 4.3.
Hvervgiver
En hvervgiver, der modtager en tjenesteydelse fra en virksomhed, der har pligt til at foretage anmeldelse til RUT-registret efter § 7 a, stk. 1, skal medvirke til at sikre, at der sker anmeldelse. Dette følger af lovens § 7 d, stk. 2.
Hvad hvervgivers pligt nærmere består i, og hvornår hvervgiver skal sigtes for tilsidesættelse af hvervgivers pligt, gennemgås nærmere i pkt. 4.2. og 4.3.
2.2. Opgavefordelingen mellem politi og Arbejdstilsynet i sager om RUT
Tilsynet med tjenesteyders overholdelse af pligten til at foretage anmeldelse til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) varetages af Arbejdstilsynet.
Politiet er – udover at forestå selve efterforskningen af sager om manglende overholdelse af pligter i henhold til anmeldelse til RUT – ansvarlig for den operative politimæssige indsats og yder i den forbindelse bistand til Arbejdstilsynet.
Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Arbejdstilsynet har i fællesskab udarbejdet et notat om best practice i RUT-sager med det formål at optimere sagsbehandlingen. Der henvises til dette notat for en nærmere gennemgang af retningslinjerne for samarbejdet mellem Arbejdstilsynet, politiet og anklagemyndigheden.
Efter bestemmelsen i § 10 d kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet kan tilkendegive i et bødeforelæg, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Arbejdstilsynet kan udstede bødeforelæg i sager om overtrædelser af udstationeringsloven og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg. Denne bestemmelse blev indsat i loven ved lov nr. 611 af 12. juni 2013.
Hjemlen i § 10 d er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 2165 af 21. december 2020 om udstedelse af administrative bødeforelæg for visse overtrædelser af anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Efter bekendtgørelsen kan Arbejdstilsynet udstede administrative bødeforelæg i sager om overtrædelse af udstationeringslovens § 7 a, stk. 1 og 2, eller § 7 d, stk. 1, samt regler fastsat i medfør af § 7 a, stk. 6.
I de sager, hvor Arbejdstilsynet kan udstede administrative bødeforelæg, skal der generelt være tale om overtrædelser, der er klare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, skal være uden skønsmæssige elementer af betydning. Det forudsættes i modsat fald, at Arbejdstilsynet overgiver sagen til politiet og anklagemyndigheden til videre foranstaltning. Dette fremgår af forarbejderne til lov nr. 611 af 12. juni 2013 (L 195 af 20. marts 2013, de specielle bemærkninger til § 10 d).
3. Forberedelse
4. Jura
4.1. Tjenesteyders pligter, jf. udstationeringslovens § 7 a, stk. 1, 2 og 6, samt § 7 d, stk. 1
Udenlandske tjenesteydere, som udstationerer lønmodtagere i Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelser, har pligt til i medfør af udstationeringslovens § 7 a, stk. 1, at anmelde en række oplysninger om bl.a. dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen, sted for levering af tjenesteydelsen og identiteten af den eller de udstationerede lønmodtagere til Erhvervsstyrelsen. Disse oplysninger registreres i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Anmeldelsen skal ske senest samtidig med påbegyndelse af levering af tjenesteydelsen.
På tilsvarende måde skal en udenlandsk virksomhed, der ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser i Danmark, men som ikke udstationerer lønmodtagere, anmelde en række oplysninger til Erhvervsstyrelsen i medfør af § 7 a, stk. 2.
Ligeledes skal udenlandske selvstændige erhvervsdrivende uden ansatte, der leverer tjenesteydelser i Danmark indenfor bygge- og anlægsvirksomhed samt installation og reparation af maskiner og udstyr, anmelde oplysninger til Erhvervsstyrelsen, jf. § 7 a, stk. 6, og bekendtgørelse nr. 2162 af 15. december 2020 om anmeldelsespligt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte.
Tjenesteyders eventuelle lettere forsinkede opfyldelse af anmeldelsespligten i henhold til § 7 a på baggrund af hvervgivers henvendelse skal ikke påtales. Se nærmere i pkt. 4.2.
En tjenesteyder har efter § 7 d, stk. 1, når levering af tjenesteydelser angår visse brancher (herunder bygge- og anlægsvirksomhed), pligt til over for hvervgiver at dokumentere, at anmeldelse til RUT er foretaget.
Formålet med RUT-registret er at sikre, at myndighederne kan føre et mere effektivt og målrettet tilsyn med, om udenlandske virksomheder og deres ansatte overholder f.eks. arbejdsmiljølovgivningen og skatte- og afgiftslovgivningen.
Udenlandske tjenesteyderes anmeldelsespligt efter lovens § 7 a, stk. 1, blev indført ved lov nr. 263 af 23. april 2008. Reglerne om tjenesteyders anmeldelsespligt fremgik af lovens dagældende §§ 5 a - 5 c.
Anmeldelsespligten blev ved lov nr. 509 af 19. maj 2010 udvidet med indførelsen af udstationeringslovens § 7 a, stk. 2, og § 7 d, stk. 1. Ved lov nr. 1939 af 15. december 2020, der tilføjede § 7 a, stk. 6, blev anmeldelsespligten tilpasset for gruppen af udenlandske erhvervsdrivende uden ansatte, så anmeldelsespligten blev målrettet særlige risikobrancher.
Juridiske personer kan straffes efter kapitel 5 i straffeloven. Dette følger af udstationeringslovens § 10 c.
4.2. Hvervgiverpligten, jf. udstationeringslovens § 7 d, stk. 2
En hvervgiver, der modtager en tjenesteydelse, der er nævnt i udstationeringslovens § 7 d, stk. 1, fra en anmeldelsespligtig virksomhed, har pligt til at medvirke til at sikre, at der sker anmeldelse til RUT, jf. § 7 d, stk. 2. Hvervgiver skal senest 3 dage efter, at levering af tjenesteydelsen er påbegyndt, rette henvendelse til Arbejdstilsynet, såfremt hvervgiver ikke har modtaget dokumentation for anmeldelsespligtens opfyldelse, eller der er tale om visse forkerte eller mangelfulde oplysninger.
Ved lov nr. 509 af 19. maj 2010 blev §§ 5 a - 5 c i udstationeringsloven ophævet og erstattet af §§ 7 a - 7 e. Ved lovændringen skete der en række udvidelser af pligten til at anmelde oplysninger til RUT.
Ved den tidsfrist på 3 dage, som er angivet i § 7 d, stk. 2, skal forstås 3 arbejdsdage. Det forudsættes i den forbindelse, at tjenesteyderens eventuelt lettere forsinkede opfyldelse af anmeldelsespligten i henhold til § 7 a på baggrund af hvervgivers henvendelse, ikke vil blive påtalt. Hermed kriminaliserer hvervgiveren ikke sin medkontrahent ved at gøre opmærksom på tjenesteyderens anmeldelsespligt. Dette fremgår af forarbejderne til lov nr. 509 af 19. maj 2010 (L 157 af 17. marts 2010, de specielle bemærkninger til § 7 d, stk. 2).
Endvidere fremgår det, at for private, ikke-erhvervsdrivende, hvervgivere, der ikke er vant til at indgå kontrakter, forudsættes det, at manglende opfyldelse af hvervgiverpligten i førstegangstilfælde som udgangspunkt ikke påtales.
Endvidere er det forudsat, at hvis den udenlandske tjenesteyder har foretaget korrekt anmeldelse til Erhvervsstyrelsen efter § 7 a, straffes tjenesteyderens overtrædelser af § 7 d, stk. 1, og hvervgivers overtrædelser af stk. 2 ikke.
Juridiske personer kan straffes efter kapitel 5 i straffeloven. Dette følger af udstationeringslovens § 10 c.
4.3. Undtagelse fra anmeldelsespligten
Anmeldelsespligten gælder ikke for virksomheder, der i en periode på ikke over 8 dage leverer tjenesteydelser i forbindelse med levering af et teknisk anlæg eller en teknisk installation, når den udstationerede lønmodtager eller virksomheden har særlige kvalifikationer inden for dette arbejdsfelt, jf. udstationeringslovens § 7 b, stk. 1.
Tilsvarende gælder anmeldelsespligten ikke for udenlandske selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte, der i en periode på ikke over 8 dage leverer tjenesteydelser som led i levering af teknisk anlæg eller en teknisk installation, og har til opgave og er specialiseret i eller kvalificeret til at montere, installere, efterse, reparere eller informere om et teknisk anlæg eller en teknisk installation i Danmark, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 2162 af 15. december 2020 om anmeldelsespligt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte.
Bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2010 om undtagelser fra anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) (Kortvarige udstationeringer) indeholder regler om, at visse andre kortvarige leveringer af tjenesteydelser undtages fra anmeldelsespligten.
Som eksempler på undtagelse fra anmeldelsespligten kan nævnes
– deltagelse i seminarer og konferencer,
– professionelle artisters deltagelse i enkeltstående kunstneriske begivenheder,
– visse branchers virksomhedsintern udstationering i op til 8 dage og
– carbotagekørsel.
5. Straf og andre retsfølger
5.1. Strafpåstand (tjenesteyders overtrædelse af udstationeringslovens § 7 a, stk. 1, 2 og 6, samt § 7 d, stk. 1)
Straffen for manglende overholdelse af reglerne om anmeldelsespligt mv. er bøde, jf. §§ 10 a og 10 b i udstationeringsloven. Bestemmelserne blev indsat i loven ved lov nr. 509 af 19. maj 2010. Med lovændringen tilsigtedes en skærpelse af bødestraffen for manglende overholdelse af tjenesteyders og hvervgivers pligter.
Det fremgår af forarbejderne til loven (L 157 af 17. marts 2010, de specielle bemærkninger til § 10 a), at det forudsættes, at bødeniveauet i normaltilfælde er 10.000 kr.
Det er anført i forarbejderne, at det tilkommer domstolene ud fra en samlet vurdering at fastsætte bøden i den enkelte sag, og at bøden kan fastsættes til et større eller mindre beløb end bødeniveauet i normaltilfælde afhængigt af sagens konkrete omstændigheder. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget bør bøden gradueres afhængigt af overtrædelsens grovhed, undskyldelige omstændigheder mv., f.eks. antal af ansatte eller kort udstationeringsperiode.
Det fremgår videre af bemærkningerne til lovforslaget, at der i den ene ende af spektret er f.eks. den lille håndværksmester med en enkelt eller få udstationerede, som ved en fejl har givet mangelfulde oplysninger. I den anden ende af spektret er der den store virksomhed med mange udstationerede, som med forsæt har undladt at indsende oplysninger, eller som bevidst har givet forkerte oplysninger om f.eks. kontaktperson. Det er anført, at i vurderingen af bødens størrelse i den konkrete sag indgår både virksomhedens størrelse og den planlagte udstationeringsperiode. Det anføres tillige, at den omstændighed, at overtrædelsen opdages på et tidligt tidspunkt, ikke bør føre til en lempelse af bøden.
Endelig fremgår det, at det i relation til tjenesteyderens pligter ikke vil være en undskyldende omstændighed, hvis tjenesteyderen ikke har modtaget en henvendelse fra hvervgiveren vedrørende manglende anmeldelse eller vedrørende mangelfulde eller forkerte oplysninger.
5.2. Strafpåstand (hvervgivers overtrædelse af udstationeringslovens § 7 d, stk. 2)
Vedrørende bødeniveauet for overtrædelse af hvervgiverpligten efter udstationeringslovens § 7 d, stk. 2, fremgår det af forarbejderne, at der som hovedregel bør tages udgangspunkt i samme niveau som for den udenlandske tjenesteyder. Det vil sige, at bøden i normaltilfælde er 10.000 kr. Se herom nærmere under pkt. 5.1.
5.3. Skærpende/formildende omstændigheder
Efter udstationeringslovens § 10 a, stk. 3, er det ved straffastsættelsen en skærpende omstændighed, hvis
– overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt,
– der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller
– overtrædelsen i øvrigt er af grovere karakter.
Bøden skal som udgangspunkt forhøjes med 100 procent ved overtrædelser af grovere karakter. Det vil sige, at bøden normalt er 20.000 kr. i disse tilfælde. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 175 af 24. februar 2015 (L 102 af 17. december 2014). Ændringsloven trådte i kraft den 1. marts 2015.
Overtrædelser af grovere karakter omfatter bl.a. gentagelsestilfælde. Hvis virksomheden/tjenesteyderen eller hvervgiveren tidligere er straffet for overtrædelse af udstationeringslovens § 7 a eller § 7 d, vil bøden således som udgangspunkt være 20.000 kr. Dette gælder både den første gentagne overtrædelse af udstationeringsloven og efterfølgende overtrædelser, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1.
Straffastsættelsen i sager af grovere karakter vil ifølge forarbejderne fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde og samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Med lovændringen i 2015 er der ikke i øvrigt lagt op til en ændring af udstationeringslovens § 10 a, stk. 3. Der skal således fortsat nedlægges påstand om en skærpet bøde, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, eller hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Det er imidlertid ikke med lovændringen forudsat, at der skal ske en fordobling af bødestraffen i disse situationer.
I de tilfælde, hvor der – hvis forholdet ikke er af ”grovere karakter” – er grundlag for at fravige normalbøden på 10.000 kr., må bødepåstanden bero på en konkret vurdering, hvor bl.a. virksomhedens størrelse og den planlagte udstationeringsperiode indgår.
En omgåelse af anmeldelsespligten ved at camouflere ansatte som selvstændige virksomheder skal anses som en særligt skærpende omstændighed. Dette fremgår af forarbejderne til lov nr. 509 af 19. maj 2010 (L 157 af 17. marts 2010, de specielle bemærkninger til § 10 a). Der er ikke i forarbejderne angivet et bødeniveau, når der er tale om særligt skærpende omstændigheder.
Som formildende omstændighed kan navnlig henvises til straffelovens § 82, nr. 4, hvorefter det betragtes som en formildende omstændighed, hvis lovovertrædelsen er begået i undskyldelig uvidenhed eller misforståelse af retsreglerne.
Der er ikke i udstationeringsloven eller i lovens forarbejder fastsat retningslinjer for den samlede bødepåstand, når der er tale om flere lovovertrædelser til samlet pådømmelse. Den samlede bødepåstand ved flere overtrædelser af udstationeringsloven beror således på en konkret vurdering, hvor der skal tages udgangspunkt i en modereret kumulation.
5.4. Fuldbyrdelse af bødestraffe til fysiske eller juridiske personer, der ikke opholder sig i Danmark, men i en anden EU-medlemsstat
Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse af bødestraffe giver mulighed for at få fuldbyrdet bødestraffe i andre EU-medlemsstater.
I rammeafgørelsens artikel 5 er defineret en række lovovertrædelser, som medfører anerkendelse og fuldbyrdelse uden kontrol af dobbelt strafbarhed (positivlisten). Overtrædelse af reglerne om anmeldelsespligt i udstationeringsloven er omfattet af positivlisten, da der er tale om strafbare handlinger, der er fastlagt af udstedelsesstaten, og som tjener til at opfylde forpligtelser i medfør af instrumenter, der er vedtaget i henhold til EF-traktaten eller EU-traktatens afsnit VI (artikel 5, stk. 1, sidste punkt).
Der er efter rammeafgørelsen således mulighed for at anmode en anden EU-medlemsstat om at fuldbyrde en bødestraf efter udstationeringsloven, som pålægges en fysisk eller juridisk person, der har ejendom, indtægt eller fast bopæl i den pågældende EU-medlemsstat, såfremt den pågældende har haft lejlighed til at få sagen prøvet ved en domstol med kompetence i straffesager.
Se Rådets rammeafgørelse her.
6. Efter dom
6.1. Underretning af Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet skal underrettes om sagens udfald, hvis sagen er rejst på baggrund af en anmeldelse fra Arbejdstilsynet.
Underretningen skal ske i så god tid, at myndigheden kan få lejlighed til at tage stilling til ankespørgsmålet og skal derfor ikke afvente forkyndelse af dommen.
Arbejdstilsynet skal endvidere underrettes om samtlige fældende, endelige afgørelser om overtrædelse af Registret for Udenlandske Tjenesteydere.
6.2. Domme til Vidensbasen
Anklageren skal overveje, om dommen er egnet til at indgå i Anklagemyndighedens Vidensbase.
Vidensbasen skal dels indeholde afgørelser, som afspejler strafniveauet, praksis for rettighedsfrakendelse og andre retsfølger mv., dels afgørelser af mere principiel karakter, hvor der er taget stilling til et eller flere uafklarede spørgsmål i relation til bestemmelsernes anvendelsesområde, fortolkning mv.
En afgørelse kan også have generel betydning, hvis den f.eks. indeholder en sagkyndig erklæring eller anden faglig udtalelse, som vil være anvendelig i andre sager.
Domme til Vidensbasen sendes på mail til [email protected] med en kort begrundelse for indstillingen. Domme til Vidensbasen skal være endelige.
7. Love og forarbejder
Seneste lovbekendtgørelse
– Lovbekendtgørelse nr. 2566 af 13. december 2021 om udstationering af lønmodtagere mv. (Udstationeringsloven)
Relevante ændringslove og forarbejder
– Lov nr. 1939 af 15. december 2020 om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Målretning af anmeldelsespligten til særlige risikobrancher for gruppen af udenlanske erhvervsdrivende uden ansatte)
– Lov nr. 175 af 24. februar 2015 om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Forhøjelse af straffen for overtrædelser af grovere karakter af anmeldelsespligten til Register for Udenlandske Tjenesteydere)
– Lov nr. 611 af 12. juni 2013 om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere mv. (Flere oplysninger i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) og ændring af fristen for at anmelde ændringer heri, hjemmel til administrative bødeforelæg mv.) (L 195 af 28. maj 2013)
– Lov nr. 509 af 19. maj 2010 ændring af lov om udstationering af lønmodtagere (Udvidelse af anmeldelsespligten for udenlandske tjenesteydere samt pligt for hvervgiver til at medvirke til at sikre, at der sker anmeldelse til RUT) (L 157 af 17. marts 2010)
– Lov nr. 263 af 23. april 2008 om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere (Anmeldelsespligt i forbindelse med udstationering) (L 70 af 6. februar 2008)
Anden relevant lovgivning
– Lovbekendtgørelse nr. 1204 af 14. oktober 2013 om fremgangsmåden ved anmeldelse mv. af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen
– Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe
Relevante bekendtgørelser
– Bekendtgørelse nr. 2165 af 21. december 2020 om udstedelse af administrative bødeforelæg for visse overtrædelser af anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)
– Bekendtgørelse nr. 2162 af 15. december 2020 om anmeldelsespligt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte.
– Bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2010 om undtagelser fra anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) (Kortvarige udstationeringer)
Relevante vejledninger
– Rigspolitiets, Rigsadvokatens og Arbejdstilsynets ”Best practice i RUT-sager til brug for sagsbehandlingen i Arbejdstilsynet, politiet og anklagemyndigheden”
Relevante hjemmesider
– www.at.dk
– www.virk.dk
– www.erhvervsstyrelsen.dk
Rigsadvokaten, den 14. november 2023
Rigsadvokaten
/ Rigsadvokaten
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9891 | retsinformation | 0e699db9ef0d8ffdbfc8ac58c5ef1bbc43711044a4272d599c748c0c54d4ee6c | 2023-11-15 | 2023-11-14 | 2025-01-02 |
cce349ef-5144-4393-a277-2a08db7cbc64 | DK | dan | written_submission_of_bill | valid | Skriftlig fremsættelse (14. november 2023) - L 79 | null | Skriftlig fremsættelse (14. november 2023)
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven og lov om Det Centrale Personregister (Justering af aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester m.v.)
(Lovforslag nr. L 79)
En stadig større del af børn og unges liv foregår online, men de er ofte mindre bevidste om de risici og konsekvenser, der kan være ved at give samtykke til behandling af personoplysninger, ligesom de som udgangspunkt har ringere kendskab til deres rettigheder i forbindelse med behandling af deres personoplysninger. Regeringen ønsker, at børn og unge skal kunne færdes trygt i den digitale verden, og derfor har regeringen et stort fokus på at skabe de bedste rammer for, at dette bliver muligt.
En del af løsningen er at hæve aldersgrænsen for, hvornår et barn kan give samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester, dvs. tjenester der f.eks. udbyder e-handel, online spil og sociale medier. Med lovforslaget lægges der derfor op til at hæve aldersgrænsen fra 13 til 15 år. Forslaget har afsæt i en anbefaling fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter og udgør ét ud af en række initiativer, som skal være med til at beskytte børn og unge bedre på internettet.
Med lovforslaget lægges derudover op til at ophæve databeskyttelseslovens § 13, stk. 1-3 og 5-9, om behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring, da det anses for tvivlsomt, om disse dele af bestemmelsen ligger inden for medlemsstaternes nationale råderum i databeskyttelsesforordningen.
Der lægges endvidere op til at undtage Procesbevillingsnævnet fra databeskyttelsesforordningens regler om oplysningspligt og indsigtsret i sager vedrørende appeltilladelse. Domstolene er allerede undtaget fra reglerne herom, og ved på tilsvarende vis at undtage Procesbevillingsnævnet skabes der sammenhæng mellem reglerne hele vejen igennem retssystemet.
Der lægges endelig op til, at retten til indsigt ikke skal finde anvendelse på Folketingets Ombudsmands behandling af personoplysninger i sagsakter fra myndigheder m.v., der er sendt til ombudsmanden som led i behandlingen af en sag hos ombudsmanden. Folketingets Ombudsmand vil i stedet skulle videresende en anmodning om indsigt til vedkommende myndighed m.v., der herefter vil skulle tage stilling til og besvare anmodningen.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20231XX00168 | retsinformation | 44cfd1c7351ab13836c822dfeb84d4877aad79acaa3e91f15f4a71c7c2ae020c | 2023-11-15 | 2023-11-14 | 2025-01-02 |
886d65b3-930a-4e9f-b6b6-56716eff4664 | DK | dan | bill_as_presented | valid | Forslag til Lov om ændring af databeskyttelsesloven og lov om Det Centrale Personregister (Justering af aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester m.v.) | null | Fremsat den 14. november 2023 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af databeskyttelsesloven og lov om Det Centrale Personregister
(Justering af aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester m.v.)
§ 1
I databeskyttelsesloven, lov nr. 502 af 23. maj 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 2 og 3, ændres »13 år« til: »15 år«.
2. § 13, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 1-6.
3. § 13, stk. 5-9, der bliver til stk. 2-6, ophæves.
4. I § 22 indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 finder ikke anvendelse på behandling af personoplysninger, der foretages af Procesbevillingsnævnet i henhold til retsplejelovens § 22, stk. 1.
Stk. 8. Databeskyttelsesforordningens artikel 15 finder ikke anvendelse på Folketingets Ombudsmands behandling af personoplysninger i sagsakter fra myndigheder m.v., der er sendt til ombudsmanden som led i behandlingen af en sag. Folketingets Ombudsmand videresender sådanne indsigtsanmodninger efter artikel 15 til de relevante myndigheder m.v.«
§ 2
I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023, foretages følgende ændring:
1. I § 29, stk. 2., 2. pkt., ændres »§ 13, stk. 4, i databeskyttelsesloven« til: »§ 13 i databeskyttelsesloven«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på et samtykke afgivet før lovens ikrafttræden. For et sådant samtykke finder de hidtil gældende regler anvendelse
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Justering af aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter
2.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Procesbevillingsnævnet undtages fra oplysningspligten og indsigtsretten i sager vedrørende appeltilladelse
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Tilpasning af adgangen til indsigt hos Folketingets Ombudsmand
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Forvaltningsloven og offentlighedsloven
2.4.1.2. Databeskyttelsesforordningen og -loven
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget lægges der op til at foretage visse ændringer af databeskyttelsesloven på områder, hvor der siden lovens ikrafttræden har vist sig behov for justeringer.
Justitsministeriet vurderede i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget til databeskyttelsesloven i 2017, at det var nødvendigt, at der blev udarbejdet en generel lov, som supplerer reglerne i databeskyttelsesforordningen, bl.a. for at den dagældende retstilstand i persondataloven kunne opretholdes, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 68 som fremsat den 25. oktober 2017, side 116. Databeskyttelsesloven fastsætter således supplerende nationale bestemmelser om behandling af personoplysninger inden for det nationale råderum, som databeskyttelsesforordningen giver mulighed for. Databeskyttelsesloven trådte i kraft den 25. maj 2018, hvorved den dagældende persondatalov blev ophævet.
Lovforslaget indeholder for det første et forslag om at hæve aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester fra 13 år til 15 år.
Lovforslaget indeholder for det andet et forslag om at ophæve lovens § 13, stk. 1-3 og stk. 5-9, der vedrører behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring. Justitsministeriet vurderede i forbindelse med udarbejdelsen af databeskyttelsesloven, at lovens § 13 lå inden for rammerne af det såkaldte nationale råderum i databeskyttelsesforordningen, hvorefter medlemsstaterne inden for nærmere bestemte områder kan eller skal fastsætte nationale regler. På baggrund af en konkret henvendelse fra Datatilsynet, hvor tilsynet finder det tvivlsomt, om bestemmelsen ligger inden for medlemsstaternes nationale råderum, har Justitsministeriet genovervejet denne vurdering.
Lovforslaget indeholder for det tredje et forslag om at undtage Procesbevillingsnævnet fra oplysningspligten og indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningen på samme måde, som domstolene er i dag. Undtagelsen vil alene gælde ved Procesbevillingsnævnets behandling af personoplysninger i sager vedrørende appeltilladelse.
Lovforslaget indeholder for det fjerde et forslag om at tilpasse adgangen til indsigt efter databeskyttelsesforordningen hos Folketingets Ombudsmand, således at retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningen ikke finder anvendelse på Folketingets Ombudsmands behandling af personoplysninger i sagsakter fra myndigheder m.v., der er sendt til ombudsmanden som led i behandlingen af en sag hos ombudsmanden. Med forslaget vil Folketingets Ombudsmand i stedet skulle videresende en anmodning om indsigt til vedkommende myndighed m.v., der herefter vil skulle tage stilling til og besvare anmodningen.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Justering af aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester
2.1.1. Gældende ret
Databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, fastsætter, at behandling af personoplysninger er lovlig, hvis mindst en af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.
Personoplysninger kan ifølge forordningens artikel 6, stk. 1, litra a, behandles på betingelse af, at den registrerede har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål.
Der gælder særlige betingelser for et barns samtykke i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester. Det fremgår således af artikel 8, stk. 1, at hvis artikel 6, stk. 1, litra a, finder anvendelse i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester direkte til børn, er behandling af personoplysninger om et barn lovlig, hvis barnet er mindst 16 år. Hvis barnet er under 16 år, er behandlingen kun lovlig, hvis og i det omfang samtykke gives eller godkendes af indehaveren af forældremyndigheden over barnet. Medlemsstaterne har efter artikel 8, stk. 1, sidste pkt., mulighed for ved lov at fastsætte en lavere aldersgrænse end 16 år, forudsat at en sådan aldersgrænse ikke er under 13 år.
Databeskyttelseslovens § 6, stk. 2 og 3, udmønter databeskyttelsesforordningens artikel 8, stk. 1, og fastsætter aldersgrænsen i Danmark til 13 år.
Det følger af databeskyttelseslovens § 6, stk. 2, at hvis artikel 6, stk. 1, litra a, finder anvendelse i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester direkte til børn, er behandling af personoplysninger om et barn lovlig, hvis barnet er mindst 13 år. Når barnet er fyldt 13 år, kan barnet således selv give samtykke til informationssamfundstjenesternes behandling af barnets personoplysninger.
Det følger af databeskyttelseslovens § 6, stk. 3, at hvis barnet er under 13 år, er behandling af personoplysninger om barnet kun lovlig, hvis og i det omfang samtykke gives eller godkendes af indehaveren af forældremyndigheden over barnet. I visse tilfælde er samtykke fra forældremyndighedsindehaveren imidlertid ikke nødvendig. Det følger således af præambelbetragtning nr. 38, at samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden ikke er nødvendigt, når det drejer sig om forebyggende eller rådgivende tjenester, der tilbydes direkte til et barn. I en dansk kontekst kunne det f.eks. dreje sig om BørneTelefonen.
I forbindelse med fastsættelsen af aldersgrænsen til 13 år blev der bl.a. lagt vægt på, at børn i Danmark i høj grad er medievante, at adgang til information via søgemaskiner og deltagelse i online aktiviteter har stor samfundsmæssig og social betydning for børn og unge, og at aktiviteter i denne sammenhæng er med til at skabe og fastholde kontakt med kammerater, ligesom børn og unge får mulighed for at deltage i forskellige diskussionsfora, søge information til skolearbejde, spille spil, se film og lytte til musik. Der blev derudover lagt vægt på, at en høj aldersgrænse for, hvornår et barn gyldigt kan give samtykke til behandling af personoplysninger, kan føre til, at børn og unge udelukkes fra informationssamfundstjenester, hvis forældremyndighedsindehaveren ikke vil give samtykke til behandling af personoplysninger, ligesom det blev påpeget, at en høj aldersgrænse eventuelt vil kunne medføre, at børn og unge ved brug af informationssamfundstjenester vil udgive sig for at være ældre, end de rent faktisk er. Endelig blev der lagt vægt på, at børn og unge gennem databeskyttelsesforordningen og gennem de øvrige bestemmelser i den dengang foreslåede databeskyttelseslov – uanset et krav om samtykke fra forældremyndighedsindehaverne – ydes en integritetsbeskyttelse, hvorfor det ansås for tvivlsomt, om en høj aldersgrænse for samtykke medfører en øget integritetsbeskyttelse, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 68 som fremsat den 25. oktober 2017, side 127.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 4, stk. 25, at en informationssamfundstjeneste er en tjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535. Ifølge denne bestemmelse omfattes enhver tjeneste i informationssamfundet, dvs. enhver tjeneste, der normalt ydes mod betaling, og som teleformidles ad elektronisk vej på individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Det er ikke et krav, at tjenesten ydes mod betaling. Omfattet af definitionen er eksempelvis tjenester som udbyder e-handel og online spil, søgemaskiner, musiktjenester og sociale medier, herunder Facebook, TikTok, Instagram, Snapchat m.v.
2.1.2. Anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter
Den daværende regering nedsatte den 29. juni 2022 en ekspertgruppe om tech-giganter, som har til formål at understøtte regeringens arbejde med at håndtere problemstillinger, som er forbundet med tech-gigant-dagsordenen i et nationalt og internationalt perspektiv, herunder hvor tech-giganternes forretningsmodeller udfordrer vores samfund, kultur, økonomi, trivsel m.v.
Ekspertgruppen lancerede den 12. juni 2023 den første delafrapportering: ”Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller”. Afrapporteringen indeholder bl.a. anbefalinger i forhold til tech-giganternes ansvar over for børn og unge.
Ekspertgruppen anbefaler som et blandt flere tiltag i forhold til beskyttelse af børn og unge på internettet, at aldersgrænsen for et barns samtykke i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester hæves fra 13 år til 16 år. Gruppen peger på, at tech-giganterne i så fald vil skulle indhente samtykke fra forældre for at kunne behandle børns personoplysninger, indtil barnet er 16 år, og at flere mindreårige på den måde vil nyde godt af den særlige beskyttelse, som databeskyttelsesforordningen giver.
Ekspertgruppen henviser til, at den nugældende aldersgrænse på 13 år flugter med amerikansk lovgivning fra 1996 om børns online beskyttelse (Children's Online Privacy Protection Act, COPPA), som forsøges hævet til 16 år, ligesom ekspertgruppen henviser til, at en række EU-lande, herunder Tyskland, Holland og Irland, har en aldersgrænse på 16 år. Ekspertgruppen henviser desuden til, at EU anbefaler en aldersgrænse på 16 år.
Ekspertgruppen lægger vægt på, at en stadig større del af børn og unges liv foregår online, og henviser i den sammenhæng til, at flere danske undersøgelser viser, at fysisk samvær blandt 11-15-årige har været markant faldende gennem de sidste 30 år, mens online kontakt er steget. Ekspertgruppen lægger endvidere vægt på, at visse former for indhold på internettet kan være både ulovligt og direkte skadeligt for børn, hvilket kan have konsekvenser for både trivsel, ensomhed, kropsopfattelse, identitets- og kulturdannelse m.v.
2.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Under henvisning til, at en stadig større del af børn og unges liv foregår online, at børn og unge ofte er mindre bevidste om de risici og konsekvenser, der kan være ved at give samtykke til behandling af personoplysninger, og at børn og unge som udgangspunkt har ringere kendskab til deres rettigheder i forbindelse med behandling af deres personoplysninger, er der behov for at finde løsninger på, hvordan børn og unge beskyttes bedre på internettet. Børn og unge har et særligt behov for beskyttelse, herunder navnlig i forhold til ikke alderssvarende indhold, fejlagtigt indhold og for de indbyggede funktioner i tech-giganternes tjenester, som anvendes til at forudsige og påvirke adfærd.
En del af løsningen er at hæve aldersgrænsen for, hvornår et barn kan give samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester. En højere aldersgrænse vil indebære, at forældremyndighedsindehaveren skal godkende barnets samtykke eller selv samtykke til informationssamfundstjenesternes behandling af barnets personoplysninger, frem til barnet når aldersgrænsen. Formålet med at hæve aldersgrænsen er dels at øge bevidstheden hos både børnene, de unge og forældremyndighedsindehaverne i forhold til, at der kan være visse risici ved at give adgang for informationssamfundstjenester til at behandle personoplysninger, dels at øge eftertænksomheden i samme forbindelse.
Aldersgrænsen for et barns samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester foreslås hævet til 15 år. Det er Justitsministeriets vurdering, at en aldersgrænse på 15 år vil harmonere bedst med de øvrige aldersgrænser, der gælder i Danmark, herunder bl.a. henset til at aldersgrænsen for samtykke til behandling i sundhedsvæsenet samt den kriminelle og seksuelle lavalder er på 15 år.
2.2. Behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring
2.2.1. Gældende ret
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandling i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c og e, fremgå af enten EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i forordningen. Efter stk. 3 kan medlemsstaterne således bl.a. fastsætte generelle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling, hvilke typer oplysninger der skal behandles og formålsbegrænsninger m.v. Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal ses i sammenhæng med stk. 2, idet bestemmelsen er en uddybning af, hvordan de bestemmelser, som indføres efter stk. 2, skal udformes.
I databeskyttelseslovens § 13, stk. 1-3, er der fastsat nærmere betingelser for behandling af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring. Direkte markedsføring er markedsføring, der er rettet mod en eller flere bestemte modtagere.
Efter databeskyttelseslovens § 13, stk. 1, må en virksomhed ikke videregive oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed til brug ved direkte markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed, medmindre forbrugeren har givet sit udtrykkelige samtykke hertil.
Et samtykke skal indhentes i overensstemmelse med reglerne i markedsføringslovens § 10.
Efter databeskyttelseslovens § 13, stk. 2, kan videregivelse og anvendelse som nævnt i stk. 1 dog finde sted uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, er opfyldt.
Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 68 som fremsat den 25. oktober 2017, side 183, at stk. 2 angiver de tilfælde, hvor der gøres undtagelse fra kravet om samtykke i stk. 1, og at to betingelser skal være opfyldt. For det første skal der være tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier. Er denne betingelse opfyldt, skal videregivelsen for det andet følge af den interesseafvejning, som er fastsat i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Efter denne bestemmelse kan videregivelse ske, hvis videregivelse er nødvendig for, at »den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn.« Med dette supplerende krav sikres det, at videregivelse af generelle kundeoplysninger i markedsføringsøjemed ikke kan ske, hvis interesseafvejningen undtagelsesvis måtte tale herimod. Som eksempel herpå kan nævnes den situation, at en virksomhed har orienteret sine kunder om, at den ikke vil videregive oplysninger om kunderne til andre virksomheder til brug for markedsføring. Hvis virksomheden på trods heraf alligevel skulle beslutte sig for at videregive oplysningerne, vil hensynet til kunderne, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, efter omstændighederne kunne tale imod, at en sådan videregivelse kan ske uden kundernes forudgående samtykke.
Det følger videre af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 68 som fremsat den 25. oktober 2017, side 183, at som eksempler på oplysninger, der herefter vil kunne videregives uden samtykke efter den foreslåede bestemmelse, nævnes oplysninger om kundens navn, adresse, køn og alder. Det samme gælder generelle oplysninger om f.eks., at kunden er husejer, bilejer, computerejer og lignende. Tilsvarende gælder f.eks. oplysninger om, at der er tale om en kunde til fritidsartikler, til baby- og småbørnsartikler, til økologiske varer, til vin- og spiritus eller andre generelt afgrænsede varegrupper. Derimod vil det efter den foreslåede bestemmelse ikke være muligt uden samtykke at videregive oplysninger, som afslører følsomme oplysninger om kunden. Det vil heller ikke være muligt at videregive mere detaljerede kundeoplysninger eller forbrugsvaner uden kundens samtykke. Der må således f.eks. ikke videregives oplysninger om, hvorvidt kundens bil er købt på kredit og i givet fald oplysninger om vilkårene for kreditten. Der må heller ikke videregives oplysninger om, hvilken mængde vin kunden køber. Det gælder, selv om dette ikke i sig selv afslører, at kunden har et spiritusmisbrug. Der må heller ikke videregives mere detaljerede oplysninger om, hvilken slags vin kunden køber.
Det følger af databeskyttelseslovens § 13, stk. 3, at der efter stk. 2 ikke må videregives eller anvendes oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, eller databeskyttelseslovens § 8. Bestemmelsen tager sigte på at gøre det klart, at der ikke uden forbrugerens samtykke må videregives følsomme oplysninger, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 68 som fremsat den 25. oktober 2017, side 183.
Det følger af databeskyttelseslovens § 13, stk. 4, at inden en virksomhed videregiver oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed med henblik på direkte markedsføring eller anvender oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed, skal den undersøge i CPR, om forbrugeren har frabedt sig henvendelser i markedsføringsøjemed. I bekræftende fald må oplysningerne ikke videregives til dette formål, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 21, stk. 3.
I databeskyttelseslovens § 13, stk. 5-7, er der fastsat regler om adresserings- og kuverteringsbureauer. Adresserings- og kuverteringsbureauer sælger adresser over grupper af personer eller virksomheder – f.eks. alle bagere, alle tandlæger eller alle dommere – eller foretager kuvertering og udsendelse af meddelelser for en andens regning til sådanne grupper, jf. delbetænkning nr. 687/1973 om private registre side 33.
Det følger af databeskyttelseslovens § 13, stk. 5, at dataansvarlige, der med henblik på direkte markedsføring sælger fortegnelser over grupper af personer, eller som for tredjemand foretager adressering eller udsendelse af meddelelser til sådanne grupper, kun må behandle 1) oplysninger om navn, adresse, stilling, erhverv, e-mailadresse, telefon- og telefaxnummer, 2) oplysninger, der indgår i erhvervsregistre, som i henhold til lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov er beregnet til at informere offentligheden, og 3) andre oplysninger, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke dertil.
Efter bestemmelsens stk. 6 skal et samtykke efter stk. 5 indhentes i overensstemmelse med markedsføringslovens § 10.
Det bemærkes i forarbejderne til bestemmelsen, at den registrerede altid vil kunne fremsætte indsigelse mod, at et dataansvarligt adresserings- og kuverteringsbureau behandler oplysninger om den pågældende med henblik på direkte markedsføring, herunder salg, kuvertering eller udsendelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 21, stk. 2, ligesom adresserings- og kuverteringsbureauet skal følge proceduren i forordningens artikel 21, stk. 3, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 68 som fremsat den 25. oktober 2017, side 184.
Det følger af databeskyttelseslovens § 13, stk. 7, at behandling af oplysninger, som nævnt i stk. 5 ikke må omfatte oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, eller databeskyttelseslovens § 8. Bestemmelsen er indsat for at undgå enhver tvivl i forhold til, at behandling af oplysninger omfattet af stk. 5 ikke må omfatte følsomme oplysninger. Dette gælder uanset, om der er givet samtykke dertil, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 68 som fremsat den 25. oktober 2017, side 184.
Herudover følger det af databeskyttelseslovens § 13, stk. 8, at justitsministeren kan fastsætte yderligere begrænsninger i adgangen til at videregive eller anvende bestemte typer af oplysninger efter stk. 2. Baggrunden for bestemmelsen er, at det ikke på forhånd kan udelukkes, at der vil kunne vise sig et behov for, at visse typer oplysninger ikke skal kunne videregives uden forbrugerens udtrykkelige samtykke, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 68 som fremsat den 25. oktober 2017, side 184.
Endvidere følger det af databeskyttelseslovens § 13, stk. 9, at justitsministeren kan fastsætte yderligere begrænsninger end de i stk. 7 nævnte i adgangen til at behandle bestemte typer af oplysninger. Baggrunden for bestemmelsen er, at det ikke på forhånd kan udelukkes, at der vil kunne vise sig et behov for, at visse typer oplysninger ikke skal kunne behandles, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 68 som fremsat den 25. oktober 2017, side 184.
Databeskyttelseslovens § 13 er en videreførelse af § 6, stk. 2-4, § 12 og § 36, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven).
Det fremgår af bemærkningerne til databeskyttelsesloven, at for så vidt angår persondatalovens behandlingsregler vedrørende markedsføring i lovens § 6, stk. 2-4, § 12 og § 36, stk. 2, 1. pkt., var det Justitsministeriets vurdering, at disse regler kunne og burde opretholdes, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 68 som fremsat den 25. oktober 2017, side 140.
Det følger endvidere af bemærkningerne til databeskyttelsesloven, at den registrerede burde have afgørende indflydelse på, i hvilket omfang der behandles personoplysninger om den pågældende med henblik på markedsføring, og at der derfor i databeskyttelsesloven burde fastsættes snævre grænser for, i hvilke tilfælde en virksomhed – uden den enkelte forbrugers samtykke – måtte videregive oplysninger om en forbruger til andre virksomheder til brug for markedsføring, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 68 som fremsat den 25. oktober 2017, side 140.
Justitsministeriet vurderede endvidere, at databeskyttelseslovens § 13 var inden for rammerne af det nationale råderum i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3.
Databeskyttelsesforordningens artikel 21, stk. 2 og 3, regulerer den registreredes indsigelsesret over for behandling af oplysninger med henblik på direkte markedsføring.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 21, stk. 2, at den registrerede til enhver tid har ret til at gøre indsigelse mod behandling af sine personoplysninger, hvis oplysningerne behandles med henblik på direkte markedsføring, herunder at gøre indsigelse mod profilering, i det omfang den vedrører direkte markedsføring.
Efter forordningens artikel 21, stk. 3, må personoplysningerne ikke længere behandles med henblik på direkte markedsføring, hvis den registrerede gør indsigelse mod behandling til dette formål. Af forarbejderne til databeskyttelseslovens § 13, stk. 2, fremgår, at i det omfang videregivelse kan ske uden kundens samtykke, indebærer forordningens artikel 21, stk. 3, at videregivelse ikke må finde sted med henblik på direkte markedsføring, hvis kunden har gjort indsigelse imod det, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 68 som fremsat den 25. oktober 2017, side 183.
Herudover fastsætter forordningens artikel 21, stk. 4, bl.a. krav om meddelelse til den registrerede om muligheden for at gøre indsigelse efter stk. 2.
For nærmere om forordningens artikel 21, stk. 2-4, henvises til betænkning nr. 1565/2017, side 366 ff.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet har ved udarbejdelsen af databeskyttelsesloven vurderet, at § 13 kunne fastsættes inden for rammerne af det nationale råderum.
Datatilsynet er den centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne om databeskyttelse bliver overholdt. I forbindelse med den praktiske udmøntning af databeskyttelseslovens § 13 er der opstået usikkerhed om bestemmelsens forenelighed med det nationale råderum.
Justitsministeriet har på den baggrund fundet anledning til at genbesøge vurderingen af, om databeskyttelseslovens § 13 ligger inden for det nationale råderum, jf. afsnit 2.2.1 om databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3.
Det følger af artikel 6, stk. 1, litra c, at en behandling er lovlig, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige.
Det følger af artikel 6, stk. 1, litra e, at en behandling er lovlig, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
I forarbejderne til persondataloven er udtrykket ”opgave i samfundets interesse” nærmere beskrevet, og det fremgår heraf, at der skal være tale om opgaver af almen interesse, dvs. opgaver, som er af betydning for en bredere kreds af personer. Dette vil bl.a. være tilfældet for så vidt angår behandling i statistisk, historisk eller videnskabeligt øjemed. Det forhold, at behandlingen sker i et kommercielt øjemed, udelukker ikke, at behandlingen kan anses for at ske til varetagelse af almene interesser. Der henvises til lovforslag nr. L 147 som fremsat den 9. december 1999 (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, de specielle bemærkninger til § 6, stk. 1, nr. 5).
Det fremgår bl.a. af præambelbetragtning nr. 10 til databeskyttelsesforordningen, at i forbindelse med behandling af personoplysninger for at overholde en retlig forpligtelse eller for at udføre en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, bør medlemsstaterne kunne opretholde eller indføre nationale bestemmelser for yderligere at præcisere anvendelsen af forordningens bestemmelser. Det fremgår endvidere af præambelbetragtning nr. 10, at forordningen således ikke udelukker, at medlemsstaternes nationale ret fastlægger omstændighederne i forbindelse med specifikke databehandlingssituationer, herunder mere præcis fastlæggelse af de forhold, hvorunder behandling af personoplysninger er lovlig.
Af betænkning nr. 1565/2017 fremgår det, at det må antages, at når EU-lovgiver i præambelbetragtning nr. 10 har anført, at medlemsstaterne bør kunne opretholde eller indføre nationale bestemmelser for yderligere at præcisere anvendelsen af forordningens bestemmelser, vil det være sådan, at medlemsstaternes lovgivning, som ses at være i overensstemmelse med gældende ret, også efter forordningens ikrafttrædelse som udgangspunkt vil kunne opretholdes, jf. betænkningen side 150.
Databeskyttelsesforordningens generelle formål, ordlyden i forordningens artikel 6, stk. 2, samt præambelbetragtning nr. 10 indikerer endvidere, at det ikke har været hensigten, at der med forordningen er tiltænkt et andet rum – end efter databeskyttelsesdirektivet – for at fastsætte mere specifikke nationale krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c og e, hvorfor det nationale råderum på dette område er i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet og en videreførelse af gældende ret, jf. betænkning nr. 1565/2017 side 150.
Videre følger det af betænkningen, at der dog er den forskel i forhold til dagældende ret, at det eksplicit i forordningens artikel 6, stk. 2, nævnes, at muligheden for, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser, er med henblik på at overholde artikel 6, stk. 1, litra c og e.
Da det eksplicit anføres, at artikel 6, stk. 2, kun vedrører artikel 6, stk. 1, litra c og e, sammenholdt med præambelbetragtning nr. 10, har medlemsstaterne ikke mulighed for mere præcist at fastsætte specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for så vidt angår artikel 6, stk. 1, litra a, b, d og f, jf. betænkning nr. 1565/2017 side 151.
Det fremgår endvidere af betænkning nr. 1565/2017 side 162, at der må antages at være adgang til at opretholde eller indføre konkrete lovregler – inden for rammerne af forordningens artikel 6, stk. 2 og 3 – om f.eks. behandling af oplysninger i den finansielle sektor, såsom reglerne i kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed om videregivelse af fortrolige oplysninger og betalingstjenestelovens § 85, eller i sundhedssektoren. Der kan således også for behandling i den private sektor, ligesom i forhold til behandling i den offentlige sektor, ske behandling af personoplysninger, hvis det sker for at overholde en ”retlig forpligtelse”, som påhviler den dataansvarlige (artikel 6, stk. 1, litra c), eller hvis lovgiver i øvrigt har udnyttet sin mulighed for nationalt at fastlægge, hvornår det skal være – og ikke skal være – muligt at behandle personoplysninger af hensyn til ”samfundets interesse” (artikel 6, stk. 1, litra e).
Om det nationale råderum henvises i øvrigt til betænkning nr. 1565/2017 side 141-163.
Det er Justitsministeriets vurdering, at databeskyttelseslovens § 13 ikke er fastsat med hjemmel i artikel 6, stk. 1, litra c, da behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring ikke sker for at overholde en retlig forpligtelse.
Det lægges endvidere til grund, at der ikke er tale om offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Det er Justitsministeriets vurdering, at behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring ikke er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse. Det bemærkes i den forbindelse som nævnt ovenfor, at der ved vurderingen af, om behandling af personoplysninger er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, skal være tale om opgaver af almen interesse, dvs. opgaver, som er af betydning for en bredere kreds af personer.
Umiddelbart vil en behandling, hvor en virksomhed videregiver personoplysninger til en anden virksomhed med henblik på direkte markedsføring ske på grundlag af enten databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke), eller artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejning). Justitsministeriet har foretaget en høring af en række relevante lande om deres eventuelle nationale regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring. Tilbagemeldingen var generelt, at der ikke i de adspurgte lande er fastlagt sådanne regler. Et enkelt land gjorde endvidere gældende, at det ikke er muligt inden for databeskyttelsesforordningen at fastsætte nationale regler herom.
Det er herefter Justitsministeriets vurdering, at det er tvivlsomt om databeskyttelseslovens § 13, stk. 1-3 og stk. 5-9, ligger inden for rammerne af det nationale råderum i forordningens artikel 6, stk. 2.
Det er derimod Justitsministeriets vurdering, at behandling af personoplysninger i forbindelse med, at en virksomhed undersøger i CPR, om en forbruger har frabedt sig henvendelser i markedsføringsøjemed – som en virksomhed i medfør af databeskyttelseslovens § 13, stk. 4, har pligt til at tjekke hver gang den ønsker at videregive kundeoplysninger til en anden virksomhed med henblik på direkte markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed – sker på baggrund af en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c. Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at databeskyttelseslovens § 13, stk. 4, ligger inden for rammerne af det nationale råderum i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2.
2.2.3. Den foreslåede ordning
For at sikre overensstemmelse med EU-retten foreslås det at ophæve databeskyttelseslovens § 13, stk. 1-3 og stk. 5-9.
Den foreslåede ordning, hvorefter databeskyttelseslovens § 13, stk. 1-2, ophæves, vil medføre, at der ikke længere fastsættes særregler for, i hvilke tilfælde en virksomhed – uden den enkelte forbrugers samtykke – må videregive oplysninger om en forbruger til andre virksomheder til brug for markedsføring.
Den foreslåede ordning, hvorefter databeskyttelseslovens § 13, stk. 1 og 6, ophæves, vil desuden medføre, at der ikke længere stilles krav om, at et samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring skal indhentes i overensstemmelse med markedsføringslovens § 10.
Den foreslåede ordning, hvorefter databeskyttelseslovens § 13, stk. 5, ophæves, vil medføre, at dataansvarlige adresserings- og kuverteringsbureauers kan behandle yderligere oplysninger end de nævnte i databeskyttelseslovens § 13, stk. 5, nr. 1 og 2, hvis der kan identificeres et behandlingsgrundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.
2.3. Procesbevillingsnævnet undtages fra oplysningspligten og indsigtsretten i sager vedrørende appeltilladelse
2.3.1. Gældende ret
Procesbevillingsnævnet behandler ansøgninger om meddelelse af anden- og tredjeinstansbevilling, jf. retsplejelovens § 22, stk. 1. Procesbevillingsnævnet behandler endvidere klager over afslag på ansøgninger om fri proces og retshjælp, jf. retsplejelovens § 22, stk. 2.
Procesbevillingsnævnet er et uafhængigt og uvildigt organ, som virker i nær tilknytning til de almindelige domstole uden at være en del af disse, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, L 217 som fremsat den 6. april 1995, side 2954. Nævnet er endvidere ikke en del af den offentlige forvaltning, hvilket bl.a. indebærer, at nævnet ikke er omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven og ombudsmandsloven, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, L 217 som fremsat den 6. april 1995 side 2959.
Procesbevillingsnævnets forretningsorden er fastsat i bekendtgørelse nr. 294 af 25. marts 2019 i medfør af retsplejelovens § 25.
Det følger af forretningsordenens § 20, stk. 1, at aktindsigt meddeles af nævnets formand eller afdelingsformanden i overensstemmelse med bestemmelserne i retsplejelovens §§ 41-41 h, 255 a og 729 a-729 d med de fornødne tillempninger.
Det fremgår af § 20, stk. 2, i forretningsordenen, at begæring om indsigtsret fra den registrerede i medfør af databeskyttelsesforordningen behandles efter reglerne i forordningens artikel 12 og artikel 15, jf. dog databeskyttelseslovens § 22.
Det følger endvidere af forretningsordenens § 4, stk. 2, 3. pkt., at der i sager vedrørende appeltilladelse og sager vedrørende fri proces og retshjælp sker underretning af den registrerede i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 12-14, jf. dog databeskyttelseslovens §§ 22 og 23.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 13, at den dataansvarlige – ved indsamling af personoplysninger hos den registrerede selv – har pligt til at give den registrerede en række oplysninger om bl.a. den dataansvarliges identitet og kontaktoplysninger, formålene med og retsgrundlaget for behandlingen og eventuelle modtagere af oplysningerne. Efter en konkret vurdering er den dataansvarlige desuden forpligtet til at give den registrerede oplysninger om bl.a. tidsrummet for opbevaring, den registreredes rettigheder efter databeskyttelsesforordningen og retten til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed.
Når personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede selv, følger den dataansvarliges oplysningspligt af databeskyttelsesforordningens artikel 14. Den dataansvarlige giver herefter den registrerede de samme oplysninger som efter artikel 13 samt oplysninger om de berørte kategorier af personoplysninger og efter en konkret vurdering oplysninger om, hvorfra oplysningerne stammer.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, har den registrerede ret til at få den dataansvarliges bekræftelse på, om personoplysninger vedrørende den pågældende behandles, og i givet fald adgang til personoplysningerne. Endvidere har den registrerede ret til at modtage en række oplysninger, herunder bl.a. om formålet med behandlingen af oplysningerne, hvilke kategorier af personoplysninger, der er omfattet af behandlingen, og om muligt det påtænkte tidsrum, hvor personoplysningerne vil blive opbevaret.
Det følger af forordningens artikel 15, stk. 3, at den dataansvarlige i forbindelse med en anmodning om indsigt efter artikel 15, skal udlevere en kopi af de personoplysninger, der behandles.
Formålet med retten til indsigt er bl.a. at give den registrerede mulighed for at kontrollere, om de oplysninger den dataansvarlige behandler om vedkommende er rigtige, og om behandlingen er lovlig.
Efter databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, kan oplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, undtages fra retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, i samme omfang som efter reglerne i §§ 19-29 og 35 i offentlighedsloven. Det forudsættes i bemærkningerne, at bestemmelsen også kan anvendes på Procesbevillingsnævnet, uanset at dette er et uafhængigt nævn, der virker i nær tilknytning til domstolssystemet, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 68 som fremsat den 25. oktober 2017, side 193. Procesbevillingsnævnet kan således i medfør af databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, sammenholdt med offentlighedslovens § 19 afvise indsigtsanmodninger i straffesager.
Det følger af databeskyttelseslovens § 22, stk. 4, at databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 ikke finder anvendelse på behandling af personoplysninger, der foretages af domstolene, når disse handler i deres egenskab af domstol.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, er der mulighed for ved lovgivningsmæssige foranstaltninger i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret at begrænse rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er omhandlet i bl.a. artikel 13-14 om den dataansvarsliges oplysningspligt og artikel 15 om den registreredes ret til indsigt, når begrænsningerne respekterer det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til en række nærmere oplistede hensyn.
Begrænsningerne kan bl.a. ske af hensyn til beskyttelse af retsvæsenets uafhængighed og retssager.
Det fremgår endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 2, at navnlig skal enhver lovgivningsmæssig foranstaltning, der er omhandlet i stk. 1, som minimum, hvor det er relevant, indeholde specifikke bestemmelser vedrørende: Formålene med behandlingen eller kategorierne af behandling, kategorierne af personoplysninger, rækkevidden af de indførte begrænsninger, garantierne for at undgå misbrug eller ulovlig adgang eller overførsel, specifikation af den dataansvarlige eller kategorierne af dataansvarlige, opbevaringsperioder og de gældende garantier under hensyntagen til behandlingens karakter, omfang og formål eller kategorier af behandling, risiciene for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder og de registreredes ret til at blive underrettet om begrænsningen, medmindre dette kan skade formålet med begrænsningen.
For yderligere om mulighederne for begrænsning efter databeskyttelsesforordningens artikel 23 henvises til betænkning nr. 1565/2017, side 396-404.
Det følger af forarbejderne til databeskyttelseslovens § 22, stk. 4, at bestemmelsen ligger inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23, og at bestemmelsen er fastsat under hensyntagen til domstolenes særlige status og den detaljerede procesregulering, der i forvejen findes i retsplejeloven, hvorved de registreredes rettigheder i forbindelse med retternes judicielle funktioner i tilstrækkelig grad bliver iagttaget, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 68 som fremsat den 25. oktober 2017, side 193.
Procesbevillingsnævnet er ikke som domstolene undtaget fra oplysningspligten og indsigtsretten.
Procesbevillingsnævnet er derfor efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 forpligtet til at underrette registrerede. Det bemærkes, at Procesbevillingsnævnet ved behandling af ansøgninger om appeltilladelse som udgangspunkt indhenter sagens akter ved retten og/eller anklagemyndigheden i straffesager og ved retten i civile sager. Procesbevillingsnævnet indsamler i sådanne tilfælde oplysninger fra andre end den registrerede selv og skal derfor iagttage oplysningspligten efter forordningens artikel 14. Oplysningspligten finder derved som udgangspunkt anvendelse for alle personoplysninger, der måtte være tilgået i forbindelse med retten og/eller anklagemyndighedens behandling af sagen, hvilket ofte er oplysninger om et større antal personer såsom medtiltalte, forurettede, vidner, pårørende, medtiltalte i ældre straffesager og andre personer, der ikke er parter i sagen i Procesbevillingsnævnet og derfor heller ikke bliver inddraget yderligere i sagen i nævnet. Disse personer er ikke tidligere under sagens behandling i retten blevet underrettet om behandling af personoplysninger om dem. Efter en konkret vurdering kan Procesbevillingsnævnet dog undlade at iagttage oplysningspligten, f.eks. hvis det vil kræve en uforholdsmæssigt stor indsats at give oplysningerne, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra b.
Tilsvarende indtræder retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, når en civil sag behandles i Procesbevillingsnævnet, selv om der ikke tidligere i sagens forløb ved retten har været ret til indsigt efter databeskyttelsesreglerne.
Hvis Procesbevillingsnævnet meddeler bevilling, og sagen dermed sendes tilbage til behandling i domstolssystemet, vil oplysningerne igen blive behandlet i et system, der er undtaget fra oplysningspligten og indsigtsretten.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I afdelingen for appeltilladelser er Procesbevillingsnævnets opgave at forholde sig til, hvorvidt en sag skal behandles i endnu en instans, og reguleringen af nævnets virksomhed i retsplejeloven afspejler denne helt konkrete opgave.
Procesbevillingsnævnet er både organisatorisk og forfatningsmæssigt en unik organisation. I forhold til nævnets opgaver i afdelingen for appeltilladelser bliver opgaven med at meddele appeltilladelse i andre lande typisk varetaget af landets Højesteret eller den 2. instans, som afgørelsen i givet fald skal indbringes for.
Det er Justitsministeriets vurdering, at det er uhensigtsmæssigt, at oplysningspligten og indsigtsretten finder anvendelse på Procesbevillingsnævnets behandling af personoplysninger, når de samme sager er undtaget fra reglerne ved behandling i retterne.
Som følge heraf foreslås det, at databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 ikke skal finde anvendelse på behandling af personoplysninger, som foretages af Procesbevillingsnævnet i henhold til retsplejelovens § 22, stk. 1.
Den foreslåede ordning vil medføre, at Procesbevillingsnævnet i sager vedrørende appeltilladelse ikke er forpligtet til at underrette den registrerede efter databeskyttelsesforordningens artikel 13-14, og at den registrerede ikke har ret til indsigt i nævnets behandling af oplysninger om de pågældende.
Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning, der bl.a. bunder i sammenhængen mellem retternes opgaver og Procesbevillingsnævnets opgaver, kan fastsættes inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, litra f, der giver mulighed for at begrænse de registreredes rettigheder af hensyn til beskyttelse af retsvæsenets uafhængighed og retssager.
Undtagelsen vil kun gælde for behandling af personoplysninger, der foretages af Procesbevillingsnævnet i sager vedrørende appeltilladelse i henhold til retsplejelovens § 22, stk. 1. Procesbevillingsnævnets behandling af personoplysninger i forbindelse med sager vedrørende fri proces og retshjælp i henhold til retsplejelovens § 22, stk. 2, og alle nævnets administrative forhold, herunder enhver administrativ sagsbehandling, vil fortsat være omfattet af de almindelige regler om oplysningspligt og indsigtsret.
Herudover vil den registrerede fortsat kunne gøre sine øvrige rettigheder efter databeskyttelsesforordningen gældende over for Procesbevillingsnævnet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
2.4. Tilpasning af adgangen til indsigt hos Folketingets Ombudsmand
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Forvaltningsloven og offentlighedsloven
Forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder ikke for Folketingets Ombudsmand. Det skyldes, at Folketingets Ombudsmand ikke er en del af den offentlige forvaltning. I praksis bliver der dog til parter givet indsigt efter principperne i forvaltningsloven for så vidt angår breve til og fra Folketingets Ombudsmand samt visse oplysninger i interne arbejdsdokumenter i Folketingets Ombudsmands sager. Endvidere har Folketingets Ombudsmand i praksis etableret en ordning, hvorefter pressen og andre kan få indsigt i en (allerede foreliggende) anonymiseret udgave af ombudsmandens afsluttende udtalelse i sager, som er eller påtænkes offentliggjort af ombudsmanden, ligesom enhver normalt også – efter principperne i offentlighedsloven – kan få indsigt i sager, hvor ombudsmandens afsluttende udtalelse ikke indeholder fortrolige oplysninger. I andre sager henvises den, der søger indsigt, som udgangspunkt til at rette henvendelse til den, der er part i ombudsmandens sag, hvis den indsigtssøgende ved, hvem parten er.
For så vidt angår anmodninger om aktindsigt efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven i sagsakter fra myndigheder m.v., der er sendt til ombudsmanden som led i dennes behandling af en sag, sender ombudsmanden som udgangspunkt disse anmodninger videre til vedkommende myndighed m.v., ellers vejleder ombudsmanden – efter en konkret vurdering – borgeren om muligheden for selv at bede myndigheden m.v. om aktindsigt. Det sker med henblik på, at myndigheden m.v. kan tage stilling til den konkrete aktindsigtsanmodning. Det gælder uanset, om sagsakterne fra myndigheden m.v. er sendt til ombudsmanden af vedkommende myndighed m.v., eller ombudsmanden har modtaget dem fra en klager eller andre, f.eks. som bilag til en henvendelse.
Denne fremgangsmåde skyldes flere forhold. Bl.a. kan ombudsmanden efter omstændighederne have svært ved – som første instans – at vurdere, om en eller flere af lovens undtagelser vil kunne være relevante i en sag, ligesom borgeren vil miste en klagemulighed til Folketingets Ombudsmand, hvis ombudsmanden træffer afgørelse om aktindsigt i første instans. Ombudsmandens tilsyn med forvaltningen vil samtidig forsvinde på et både principielt og praktisk centralt område.
Den anførte praksis er således begrundet i den særlige karakter af Folketingets Ombudsmands opgaver og kompetence efter ombudsmandsloven med henblik på at sikre ombudsmandens prøvelsesmulighed på dette område.
Der henvises til Folketingets Ombudsmands notat af 6. november 2020 om indsigt i oplysninger og sager hos Folketingets Ombudsmand, der er tilgængeligt på ombudsmandens hjemmeside.
2.4.1.2. Databeskyttelsesforordningen og -loven
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven finder anvendelse for Folketinget, dog ikke på behandling af personoplysninger der foretages som led i Folketingets parlamentariske arbejde, jf. databeskyttelseslovens § 3, stk. 3. Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven finder desuden anvendelse for institutioner under Folketinget, herunder Folketingets Ombudsmand.
Hvis en anmodning om indsigt i sagsakter fra en myndighed m.v., der er sendt til Folketingets Ombudsmand, helt eller delvist vedrører personoplysninger, der er omfattet af indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningen, vil ombudsmanden i dag selv tage stilling til den del af anmodningen, der vedrører indsigt efter databeskyttelsesforordningen – eventuelt efter at have indhentet en udtalelse fra myndigheden m.v.
Hvis en indsigtsanmodning derimod er sendt til myndigheden m.v. og omfatter personoplysninger, der er omfattet af indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningen, vil myndigheden m.v. skulle tage stilling til indsigtsanmodningen efter databeskyttelsesforordningen.
I de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt der anmodes om indsigt efter forvaltningsrettens regler eller databeskyttelsesreglerne, vil myndigheden m.v. skulle håndtere borgerens anmodning efter det mest gunstige regelsæt.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, at den registrerede har ret til at få den dataansvarliges bekræftelse på, om personoplysninger vedrørende den pågældende behandles, og i givet fald adgang til personoplysningerne. Endvidere har den registrerede ret til at modtage en række oplysninger, herunder bl.a. om formålet med behandlingen af oplysningerne, hvilke kategorier af personoplysninger, der er omfattet af behandlingen, og om muligt det påtænkte tidsrum, hvor personoplysningerne vil blive opbevaret.
Det følger endvidere af forordningens artikel 15, stk. 3, at den dataansvarlige i forbindelse med indsigtsanmodninger skal udlevere en kopi af de personoplysninger, der behandles.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 77, stk. 1, at den registrerede har ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed, hvis den registrerede finder, at behandlingen af personoplysninger vedrørende vedkommende overtræder denne forordning. Den registrerede har således ret til at klage til Datatilsynet over håndteringen af en indsigtsanmodning efter databeskyttelsesforordningen.
Efter databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, kan bl.a. oplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, undtages fra retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, i samme omfang som efter reglerne i §§ 19-29 og 35 i lov om offentlighed i forvaltningen. Bestemmelsen er indsat for at sikre, at forvaltningsmyndigheders behandling af oplysninger kan undtages fra den registreredes ret til indsigt i samme udstrækning som efter offentlighedslovens regler om egenacces, jf. offentlighedslovens § 8.
Databeskyttelseslovens § 22 er fastsat inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, er der mulighed for ved lovgivningsmæssige foranstaltninger i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret at begrænse rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er omhandlet i bl.a. artikel 15 om den registreredes indsigtsret, når begrænsningerne respekterer det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til en række nærmere oplistede hensyn.
Begrænsningerne kan bl.a. ske af hensyn til statens sikkerhed, forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed, andre vigtige målsætninger i forbindelse med beskyttelse af Unionens eller en medlemsstats generelle samfundsinteresser og håndhævelse af civilretlige krav.
Det fremgår endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 2, at navnlig skal enhver lovgivningsmæssig foranstaltning, der er omhandlet i stk. 1, som minimum, hvor det er relevant, indeholde specifikke bestemmelser vedrørende formålene med behandlingen eller kategorierne af behandling, kategorierne af personoplysninger, rækkevidden af de indførte begrænsninger, garantierne for at undgå misbrug eller ulovlig adgang eller overførsel, specifikation af den dataansvarlige eller kategorierne af dataansvarlige, opbevaringsperioder og de gældende garantier under hensyntagen til behandlingens karakter, omfang og formål eller kategorier af behandling, risiciene for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder og de registreredes ret til at blive underrettet om begrænsningen, medmindre dette kan skade formålet med begrænsningen.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Folketingets Ombudsmand har en fast praksis for håndtering af anmodninger om aktindsigt efter principperne i forvaltningsloven eller offentlighedsloven. For så vidt angår anmodninger om aktindsigt i sagsakter fra myndigheder m.v., der er sendt til ombudsmanden som led i behandlingen af en sag, sender ombudsmanden som udgangspunkt anmodningerne videre til vedkommende myndighed m.v. med henblik på, at myndigheden m.v. kan tage stilling til anmodningen om aktindsigt. Denne praksis er bl.a. begrundet i den særlige karakter af Folketingets Ombudsmands opgaver og kompetence efter ombudsmandsloven med henblik på at sikre ombudsmandens prøvelsesmulighed samt i, at myndigheden m.v. har bedre forudsætninger for – som første instans – at vurdere, om en eller flere af forvaltningslovens eller offentlighedslovens undtagelser vil kunne være relevant i forhold til myndighedens m.v. sagsakter i en sag. Der henvises til pkt. 2.4.1 ovenfor.
Det vurderes, at de samme hensyn gør sig gældende i forhold til Folketingets Ombudsmands behandling af anmodninger om indsigt i sagsakter fra myndigheder m.v., hvor der i sagsakterne indgår oplysninger, der er omfattet af indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningens artikel 15.
På den baggrund vurderes det, at der i forhold til sagsakter fra myndigheder m.v. bør skabes sammenhæng mellem Folketingets Ombudsmands behandling af anmodninger om indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15 og Folketingets Ombudsmands behandling af anmodninger om aktindsigt.
Som følge heraf foreslås det, at artikel 15 i databeskyttelsesforordningen ikke finder anvendelse på Folketingets Ombudsmands behandling af personoplysninger i sagsakter fra myndigheder m.v., der er sendt til ombudsmanden som led i behandlingen af en sag hos ombudsmanden. Sagsakterne kan være sendt til ombudsmanden af myndigheden m.v. eller af en klager eller andre, f.eks. som bilag til en henvendelse, herunder som opfølgning på en anmodning fra ombudsmanden.
Det foreslås endvidere, at Folketingets Ombudsmand skal videresende indsigtsanmodninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 15 til vedkommende myndighed m.v., der herefter vil skulle tage stilling til og besvare anmodningen.
Med den foreslåede ordning vil der ske en begrænsning i form af en ændring af afgørelseskompetencen for så vidt angår den registreredes ret til indsigt i personoplysninger i sagsakter fra myndigheder m.v., der er sendt til Folketingets Ombudsmand. Den registrerede vil fortsat have fuld adgang til at anmode om indsigt i de pågældende personoplysninger, idet myndigheden m.v. i stedet for ombudsmanden vil skulle behandle indsigtsanmodningen. Samtidig bevarer den registrerede muligheden for at klage til Folketingets Ombudsmand. En registreret vil i øvrigt fortsat have adgang til at anmode om indsigt i personoplysninger hos Folketingets Ombudsmand i andet end sagsakter fra myndigheder m.v.
Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning, der bl.a. varetager hensynet til at sikre ombudsmandens særlige opgaver og kompetence efter ombudsmandsloven, kan fastsættes inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, litra e, der bl.a. giver mulighed for at begrænse rettigheder af hensyn til generelle samfundsinteresser.
Det vurderes, at den foreslåede ordning – uanset begrænsningen i indsigtsretten hos Folketingets Ombudsmand – i praksis ikke vil forringe borgerens retstilling, da Folketingets Ombudsmand vil videresende en anmodning om indsigt i personoplysninger i sagsakter fra en myndighed m.v. til vedkommende myndighed m.v., hvorefter denne vil skulle behandle anmodningen. Forskellen i forhold til i dag består i, at det vil være vedkommende myndighed m.v. og ikke Folketingets Ombudsmand, der vil skulle behandle og besvare indsigtsanmodningen.
Den registrerede vil fortsat kunne gøre sine øvrige rettigheder efter databeskyttelsesforordningen gældende. Hvis den registrerede på baggrund af indsigt i sagsakterne hos vedkommende myndighed m.v. eksempelvis ønsker urigtige personoplysninger om sig selv berigtiget (databeskyttelsesforordningens artikel 16) eller ønsker oplysninger om sig selv slettet (databeskyttelsesforordningens artikel 17), vil den registrerede således fortsat kunne gøre dette gældende i forhold til Folketingets Ombudsmand, der fortsat vil skulle håndtere en sådan anmodning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for staten af betydning.
Procesbevillingsnævnets undtagelse fra oplysningspligten og indsigtsretten kan dog medføre en mindre tidsbesparelse for Procesbevillingsnævnet.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for staten af betydning.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regionerne af betydning.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for regionerne af betydning.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunerne af betydning.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for kommunerne af betydning. For så vidt angår lovforslagets del om tilpasning af indsigtsretten hos Folketingets Ombudsmand vurderes denne del dog at have begrænsede konsekvenser for det offentlige, herunder begrænsede kommunaløkonomiske konsekvenser. Det vurderes imidlertid ikke, at kommunerne eller regionerne skal kompenseres herfor gennem Det Udvidede Totalbalanceprincip.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet af betydning.
Forslaget kan medføre begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med en eventuel tilpasning af informationssamfundstjenester, som baserer behandling af personoplysninger på baggrund af et samtykke, og som har indrettet sig således, at et samtykke er gyldigt, hvis barnet er fyldt 13 år.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vil indebære, at aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester hæves fra 13 år til 15 år. Den foreslåede ordning kan fastsættes inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 8, stk. 1. Der henvises til pkt. 2.1.1 ovenfor.
Lovforslaget bringer endvidere databeskyttelseslovens § 13 i overensstemmelse med det nationale råderum i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3.
Lovforslaget vil derudover indebære, at oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og artikel 14 og retten til indsigt efter forordningens artikel 15 ikke finder anvendelse på Procesbevillingsnævnets behandling af personoplysninger i forbindelse med sager om ansøgninger om appeltilladelse. Det er Justitsministeriets vurdering, at denne begrænsning af de registreredes rettigheder kan fastsættes inden for rammerne af forordningens artikel 23. Der henvises til pkt. 2.3.2 ovenfor.
Lovforslaget vil endelig indebære en begrænsning af retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15 i form af en ændring af afgørelseskompetencen for så vidt angår retten til indsigt i personoplysninger i sagsakter fra myndigheder m.v., der er sendt til Folketingets Ombudsmand som led i behandlingen af en sag. Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning kan fastsættes inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23. Der henvises til pkt. 2.4.2 ovenfor.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. september 2023 til den 19. oktober 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikernes – AC, Amnesty International, Ankenævnet for Patienterstatningen, Ankestyrelsen, Berlingske Media, BUPL, Børns Vilkår, Civilstyrelsen, Dagbladet Information, Danmarks Jurist- og Økonomforbundet (DJØF), Danmarks Lærerforening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Radio, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Markedsføring, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Patienter, Datatilsynet, Dataetisk Råd, Den Danske Dommerforening, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Det Juridiske Fakultet – Københavns Universitet, Digitalt Ansvar, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fag og Arbejde (FOA), Finans Danmark, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forsvarsministeriets Auditørkorps, Fængselsforbundet, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Handelshøjskolen – Aarhus Universitet, HK Danmark, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, Ingeniørforeningen, IDA, Juridisk Institut – Copenhagen Business School, Juridisk Institut – Syddansk Universitet, Juridisk Institut – Aalborg Universitet, Juridisk Institut – Aarhus Universitet, Justitia, Jyllands-Posten, Kommunernes Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kreakom, Kristeligt Dagblad, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lægeforeningen, Manderådet, Patienterstatningen, Patientforeningen, Politiforbundet, Politiken, Procesbevillingsnævnet, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Roskilde Universitet, Rådet for Digital Sikkerhed, samtlige byretter, samtlige regioner, Socialpædagogernes Landsforbund, Sø- og Handelsretten, TV2 DANMARK A/S, Vestre Landsret og Østre Landsret.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen For så vidt angår lovforslagets del om tilpasning af indsigtsretten hos Folketingets Ombudsmand vurderes denne del at have begrænsede konsekvenser for det offentlige, herunder begrænsede kommunaløkonomiske konsekvenser. Det vurderes ikke, at kommunerne eller regionerne skal kompenseres herfor gennem Det Udvidede Totalbalanceprincip.
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Forslaget kan medføre begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med en eventuel tilpasning af informationssamfundstjenester, som baserer behandling af personoplysninger på baggrund af et samtykke, og som har indrettet sig således, at et samtykke er gyldigt, hvis barnet er fyldt 13 år.
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indebærer, at aldersgrænsen for samtykke til behandling af persondata i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester hæves fra 13 år til 15 år. Den foreslåede ordning kan fastsættes inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 8, stk. 1.
Lovforslaget bringer endvidere databeskyttelseslovens § 13 i overensstemmelse med det nationale råderum i forordningens artikel 6, stk. 2 og 3.
Lovforslagets dele om undtagelse for Procesbevillingsnævnet fra oplysningspligten og indsigtsretten og tilpasning af indsigtsretten hos Folketingets Ombudsmand indebærer begrænsninger i de registreredes rettigheder inden for rammerne af medlemsstaternes råderum i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 23.
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I databeskyttelseslovens § 6, stk. 1-3, er der fastsat nærmere betingelser for, hvornår behandling af personoplysninger må finde sted.
Den gældende bestemmelse i databeskyttelseslovens § 6, stk. 2, medfører, at i det omfang samtykkereglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, finder anvendelse i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester direkte til børn, er behandling af personoplysninger om et barn lovlig, hvis barnet er mindst 13 år.
Den gældende bestemmelse i databeskyttelseslovens § 6, stk. 3, medfører, at hvis barnet er under 13 år, er behandling af personoplysninger om barnet kun lovlig, hvis og i det omfang samtykke gives eller godkendes af indehaveren af forældremyndigheden over barnet.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 6, stk. 2 og 3, at ændre »13 år« til: »15 år«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at aldersgrænsen for, hvornår man kan give samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester, vil blive hævet fra 13 år til 15 år. Ændringen vil medføre, at hvis et barn er under 15 år, er behandling af personoplysninger om barnet kun lovlig, hvis og i det omfang samtykke gives eller godkendes af indehaveren af forældremyndigheden over barnet.
For en nærmere beskrivelse af formålet med at hæve aldersgrænsen i databeskyttelseslovens § 6, stk. 2 og 3, henvises til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 og 3
I databeskyttelseslovens § 13, stk. 1-3, er der fastsat nærmere betingelser for behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring. I databeskyttelseslovens § 13, stk. 5-7, er der endvidere fastsat markedsføringsregler vedrørende adressering- og kuverteringsbureauer. I databeskyttelseslovens § 13, stk. 8 og 9, bemyndiges justitsministeren til at fastsætte yderligere begrænsninger ved behandling af oplysninger til brug ved markedsføring. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås at ophæve § 13, stk. 1-3 og stk. 5-9 .
Det foreslåede vil indebære, at man sikrer, at databeskyttelsesloven er i overensstemmelse med det nationale råderum i databeskyttelsesforordningen.
Den foreslåede ordning, hvorefter databeskyttelseslovens § 13, stk. 1, ophæves, vil medføre, at der ikke længere stilles krav om forbrugerens udtrykkelige samtykke, når en virksomhed ønsker at videregive oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed ved direkte markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed.
Den foreslåede ordning, hvorefter databeskyttelseslovens § 13, stk. 2, ophæves, vil medføre, at virksomheder ikke længere vil kunne basere en behandling af personoplysninger på databeskyttelseslovens § 13, stk. 2, hvorefter videregivelse og anvendelse som nævnt i stk. 1 kan ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, er opfyldt. Den foreslåede ordning vil indebære, at hvis en virksomhed fremadrettet ønsker at videregive oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed ved direkte markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed, vil virksomheden skulle vurdere, om behandlingen kan ske på baggrund af et af behandlingsgrundlagene i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f.
Det beror på en konkret vurdering, om en virksomhed kan videregive eller anvende personoplysninger til brug for direkte markedsføring på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejning). Der kan bl.a. findes fortolkningsbidrag i forordningens præambelbetragtning nr. 47 og Datatilsynets praksis. Datatilsynet har bl.a. udtalt, at oplysninger indhentet i forbindelse med en konkurrence, hvor der bl.a. spørges til konkurrencedeltagerens specifikke mobiludbyder og TV-udbyder, hvilke specifikke streaming-tjenester konkurrencedeltageren benytter, hvilken el-leverandør konkurrencedeltageren har, hvilket realkreditinstitut konkurrencedeltageren er kunde hos, samt hvilken timeantalsmæssig tilknytning konkurrencedeltageren har til arbejdsmarkedet, er for detaljerede til med henblik på direkte markedsføring at kunne videregives inden for rammerne af forordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
Den foreslåede ordning, hvorefter databeskyttelseslovens § 13, stk. 1 og 6, ophæves, vil desuden medføre, at der ikke længere stilles krav om, at et samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring skal indhentes i overensstemmelse med markedsføringslovens § 10, der indeholder et forbud mod at sende direkte markedsføring til nogen ved brug af elektronisk post, et automatiseret opkaldssystem eller telefax, medmindre den pågældende har givet sit forudgående samtykke (det såkaldte spamforbud), som virksomhederne forsat vil skulle overholde.
Den foreslåede ophævelse af databeskyttelseslovens § 13, stk. 3, hvorefter der efter stk. 2 ikke kan videregives eller anvendes følsomme oplysninger eller oplysninger om strafbare forhold, vurderes ikke at ville have konsekvenser for retstilstanden, da behandling af følsomme personoplysninger og oplysninger om strafbare forhold også er begrænset i databeskyttelsesforordningens artikel 9 og databeskyttelseslovens § 8.
Den foreslåede ordning, hvorefter databeskyttelseslovens § 13, stk. 5, ophæves, vil medføre, at dataansvarlige adresserings- og kuverteringsbureauer kan behandle yderligere oplysninger end de nævnte i databeskyttelseslovens § 13, stk. 5, nr. 1 og 2, hvis der kan identificeres et behandlingsgrundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at der ikke længere vil gælde et forbud i databeskyttelseslovens § 13, stk. 7, mod dataansvarlige adresserings- og kuverteringsbureauers behandling af særlige kategorier af personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 9 (følsomme oplysninger) og oplysninger om strafbare forhold efter databeskyttelseslovens § 8 med henblik på direkte markedsføring, uanset om der er givet samtykke dertil. Det bemærkes, at følsomme personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, ikke må behandles, medmindre en af undtagelserne i artikel 9, stk. 2, eller bestemmelser, der gennemfører artikel 9, gør sig gældende, og der samtidig foreligger et lovligt grundlag for behandling i forordningens artikel 6.
Herudover bemærkes, at reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 21, stk. 2-4, om den registreredes indsigelsesret over for behandling af oplysninger med henblik på direkte markedsføring og den dataansvarliges pligt til at meddele den registrerede om muligheden til at gøre indsigelse, fortsat gælder. For nærmere om forordningens artikel 21 henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ophævelse af databeskyttelseslovens § 13, stk. 8 og 9, vil medføre, at justitsministeren ikke ved bekendtgørelse vil kunne begrænse adgangen for behandling af bestemte typer af oplysninger med henblik på direkte markedsføring i medfør af denne bestemmelse.
Kravene til behandling af personoplysninger i markedsføringsøjemed vil således som følge af forslaget følge direkte af databeskyttelsesforordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Til stk. 7
Procesbevillingsnævnet er i dag omfattet af oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 13-14 og indsigtsretten efter forordningens artikel 15.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 22, stk. 7, at databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 ikke finder anvendelse på behandling af personoplysninger, der foretages af Procesbevillingsnævnet i henhold til retsplejelovens § 22, stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at Procesbevillingsnævnets behandling af personoplysninger i nævnets afdeling for appeltilladelser og afdelingen for appeltilladelser til landsretten vedrørende familierettens afgørelser vil være undtaget fra databeskyttelsesforordningens regler om oplysningspligt i artikel 13 og 14 og indsigtsret i artikel 15.
Oplysningspligten og indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 vil fortsat i det hele omfatte Procesbevillingsnævnets behandling af personoplysninger i forbindelse med sager vedrørende fri proces og retshjælp i henhold til retsplejelovens § 22, stk. 2, og alle nævnets administrative forhold. Dette indebærer bl.a., at administrativ sagsbehandling vil være omfattet af oplysningspligten og indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningen.
Herudover vil den registrerede fortsat kunne gøre sine øvrige rettigheder efter databeskyttelsesforordningen gældende over for Procesbevillingsnævnet.
Undtagelsen vil finde anvendelse efter den 1. januar 2024, som er det foreslåede tidspunkt for lovens ikrafttræden.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til stk. 8
Hvis en anmodning om indsigt i sagsakter fra en myndighed m.v. helt eller delvist vedrører personoplysninger, der er omfattet af indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningen, vil Folketingets Ombudsmand i dag selv tage stilling til den del af anmodningen, der vedrører indsigt efter databeskyttelsesforordningen, eventuelt efter at have indhentet en udtalelse fra myndigheden m.v. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 22, stk. 8, 1. pkt., at databeskyttelsesforordningens artikel 15 ikke finder anvendelse på Folketingets Ombudsmands behandling af personoplysninger i sagsakter fra myndigheder m.v., der er sendt til ombudsmanden som led i behandlingen af en sag. Det foreslås endvidere i § 22, stk. 8, 2. pkt., at Folketingets Ombudsmand videresender sådanne indsigtsanmodninger efter artikel 15 til de relevante myndigheder m.v.
Det foreslåede vil indebære en ændring af afgørelseskompetencen for så vidt angår den registreredes ret til indsigt i personoplysninger i sagsakter fra myndigheder m.v., der er sendt til Folketingets Ombudsmand.
Der henvises til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Sagsakterne kan være sendt til ombudsmanden af vedkommende myndighed m.v., af klageren eller af andre, f.eks. som bilag til en henvendelse. Det er uden betydning, om sagsakterne er sendt til ombudsmanden i forbindelse med en klagesag, en egen drift-undersøgelse eller en tilsynssag, og om det er sket på ombudsmandens eller afsenderens foranledning.
Med »myndigheder m.v.« i den foreslåede bestemmelse forstås de myndigheder og private institutioner m.v., som er omfattet af Folketingets Ombudsmands virksomhed efter § 7, stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand (ombudsmandsloven). Med »myndigheder m.v.« forstås endvidere selskaber, institutioner, foreninger m.v., som helt eller delvist er inddraget under de regler og principper, der gælder for den offentlige forvaltning, og som ombudsmanden har besluttet at inddrage under sin virksomhed efter § 7, stk. 4, i ombudsmandsloven.
Vedkommende myndighed m.v. vil således skulle behandle og besvare indsigtsanmodningen for så vidt angår sagsakter fra myndigheden m.v. Folketingets Ombudsmand vil underrette den registrerede om, at ombudsmanden har sendt indsigtsanmodningen til vedkommende myndighed m.v. til videre foranstaltning.
I de tilfælde, hvor vedkommende myndighed m.v. har fået videresendt en anmodning fra ombudsmanden, og hvor der er tvivl om, hvorvidt der er tale om en anmodning om indsigt efter forvaltningsrettens regler eller databeskyttelsesreglerne, vil myndigheden m.v. – ligesom det er tilfældet i dag, hvis en anmodning sendes direkte til myndigheden m.v. – skulle håndtere borgerens anmodning efter det mest gunstige regelsæt.
Den foreslåede bestemmelse vil alene regulere adgangen til indsigt efter artikel 15 i databeskyttelsesforordningen i sagsakter fra myndigheder m.v., der er sendt til Folketingets Ombudsmand som led i behandlingen af en sag.
Folketingets Ombudsmand vil således fortsat skulle behandle indsigtsanmodninger i andre personoplysninger, der behandles af ombudsmanden. Det gælder f.eks. oplysninger i ombudsmandens brevveksling med klagere eller myndigheder m.v., dvs. oplysninger i ombudsmandens egne ind- og udgående sagsakter, herunder breve fra eller til klagere og ombudsmandens breve til myndigheder m.v. samt disses høringssvar. Eventuelle vedlagte sagsakter fra myndighederne m.v. vil derimod skulle behandles efter den foreslåede nye bestemmelse i § 22, stk. 8. Bestemmelsen vil ikke indebære en begrænsning af den registreredes øvrige rettigheder i databeskyttelsesforordningen. Således vil Folketingets Ombudsmand eksempelvis fortsat skulle behandle anmodninger om berigtigelse af personoplysninger eller anmodninger om sletning af personoplysninger m.v. i medfør af databeskyttelsesforordningen i sagsakter fra myndigheder m.v., der er sendt til ombudsmanden.
Undtagelsen vil finde anvendelse efter den 1. januar 2024, som er det foreslåede tidspunkt for lovens ikrafttræden.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i lov om Det Centrale Personregister § 29, stk. 2, 2. pkt., at ændre »§ 13, stk. 4, i databeskyttelsesloven« til: »§ 13 i databeskyttelsesloven«.
Den foreslåede bestemmelse vil udgøre en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af databeskyttelseslovens § 13.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse på et samtykke afgivet før lovens ikrafttræden. For et sådant samtykke finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede ordning vil indebære, at kravet om, at man skal være 15 år, før man kan give samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester, vil finde anvendelse i forhold til et samtykke afgivet efter lovens ikrafttræden. Hvis et barn på 13 eller 14 år for eksempel har afgivet et samtykke før lovens ikrafttræden, vil samtykket således fortsat være gyldigt efter lovens ikrafttræden. Skal samtykket fornys, evt. som følge af opdateringer hos informationssamfundstjenesten, eller bortfalder det af anden grund efter lovens ikrafttræden, vil et nyt samtykke være omfattet af de nye regler, hvorefter barnet skal være fyldt 15 år for at kunne give et gyldigt samtykke. Hvis barnet på dette tidspunkt endnu ikke er fyldt 15 år, er behandling af barnets personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester kun lovlig, hvis og i det omfang samtykke gives eller godkendes af forældremyndighedsindehaveren.
Det foreslåede vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da databeskyttelsesloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, ligesom loven ikke indeholder en anordningshjemmel, jf. lovens § 48.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I databeskyttelsesloven, lov nr. 502 af 23. maj 2018, foretages følgende ændringer:
§ 6. --- 1. I § 6, stk. 2 og 3, ændres »13 år« til: »15 år«.
Stk. 2. Finder databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, anvendelse i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester direkte til børn, er behandling af personoplysninger om et barn lovlig, hvis barnet er mindst 13 år.
Stk. 3. Er barnet under 13 år, er behandling kun lovlig, hvis og i det omfang samtykke gives eller godkendes af indehaveren af forældremyndigheden over barnet.
§ 13. En virksomhed må ikke videregive oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed til brug ved direkte markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed, medmindre forbrugeren har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Et samtykke skal indhentes i overensstemmelse med reglerne i markedsføringslovens § 10. 2. § 13, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4-9 bliver herefter til stk. 1-6.
Stk. 2. Videregivelse og anvendelse som nævnt i stk. 1 kan dog ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, er opfyldt.
Stk. 3. Der kan efter stk. 2 ikke videregives eller anvendes oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, eller denne lovs § 8.
Stk. 4-9. ---
§ 13. --- 3. § 13, stk. 5-9, der bliver til stk. 2-6, ophæves.
Stk. 4. Inden en virksomhed videregiver oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed med henblik på direkte markedsføring eller anvender oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed, skal den undersøge i CPR, om forbrugeren har frabedt sig henvendelser i markedsføringsøjemed.
Stk. 5. Dataansvarlige, der med henblik på direkte markedsføring sælger fortegnelser over grupper af personer, eller som for tredjemand foretager adressering eller udsendelse af meddelelser til sådanne grupper, må kun behandle
1) oplysninger om navn, adresse, stilling, erhverv, e-mailadresse, telefon- og telefaxnummer,
2) oplysninger, der indgår i erhvervsregistre, som i henhold til lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov er beregnet til at informere offentligheden, og
3) andre oplysninger, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke dertil.
Stk. 6. Et samtykke efter stk. 5 skal indhentes i overensstemmelse med markedsføringslovens § 10.
Stk. 7. Behandling af oplysninger som nævnt i stk. 5 må ikke omfatte oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, eller denne lovs § 8.
Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte yderligere begrænsninger i adgangen til at videregive eller anvende bestemte typer af oplysninger efter stk. 2.
Stk. 9. Justitsministeren kan fastsætte yderligere begrænsninger end de i stk. 7 nævnte i adgangen til at behandle bestemte typer af oplysninger.
§ 22. --- 4. I § 22 indsættes som stk. 7 og 8:
Stk. 1-6. --- »Stk. 7 . Databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 finder ikke anvendelse på behandling af personoplysninger, der foretages af Procesbevillingsnævnet i henhold til retsplejelovens § 22, stk. 1.
Stk. 8. Databeskyttelsesforordningens artikel 15 finder ikke anvendelse på Folketingets Ombudsmands behandling af personoplysninger i sagsakter fra myndigheder m.v., der er sendt til ombudsmanden som led i behandlingen af en sag. Folketingets Ombudsmand videresender de i 1. pkt. nævnte indsigtsanmodninger til de relevante myndigheder m.v.«
§ 2
I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023, foretages følgende ændring:
§ 29. --- 1. I § 29, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 13, stk. 4, i databeskyttelsesloven« til: »§ 13 i databeskyttelsesloven«.
Stk. 2. Enhver har ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få indsat en markering i CPR om, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed. En sådan markering giver dels den beskyttelse mod markedsføring, der er fastsat i markedsføringslovens § 10 sammenholdt med denne lovs § 40, stk. 4 og 5, dels den beskyttelse mod videregivelse mv. til brug ved anden virksomheds markedsføring, der er fastsat i artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og § 13, stk. 4, i databeskyttelsesloven.
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202312L00079 | retsinformation | 31b441df302b332e1bb56de48d42a21cfcc03a0b39810034b0022a1c0d0cfc0e | 2023-11-15 | 2023-11-14 | 2025-01-02 |
e82e6ec7-509e-4434-9cd1-deab33c6f138 | DK | dan | resolution_proposal_as_presented | valid | Forslag til folketingsbeslutning om en ordning for filippinsk arbejdskraft i velfærdssektoren i Danmark | null | Fremsat den 14. november 2023 af Kim Edberg Andersen (NB), Peter Seier Christensen (NB) og Pernille Vermund (NB)
Forslag til folketingsbeslutning
om en ordning for filippinsk arbejdskraft i velfærdssektoren i Danmark
Folketinget pålægger regeringen inden for indeværende folketingsår at igangsætte en undersøgelse af muligheden for at etablere en ordning for tidligere au pairs i velfærdssektoren i Danmark og muligheden for at etablere et uddannelses- og rekrutteringssamarbejde med Filippinerne med henblik på at tiltrække relevante, midlertidige arbejdskraft til velfærdssektoren i Danmark.
Bemærkninger til forslaget
Der er stor mangel på arbejdskraft i ældreplejen, sundhedsvæsenet og andre vitale dele af den offentlige velfærdssektor. Ifølge prognoserne er det et problem, der kun står til at vokse i de næste mange år.
I en artikel i Berlingske fra den 6. juli 2023 kan man bl.a. læse, at »Kommunernes Landsforening har advaret om, at vi ser ind i ›et sammenbrud‹ og har advaret om, at manglen på arbejdskraft er den største udfordring for fremtidens velfærd. Undersøgelser peger på, at der vil mangle omkring 44.000 personer i den offentlige sektor frem mod 2030, hvor store årgange samtidig ventes at gå på pension, og hvor der er udsigt til 175.000 flere ældre og børn under syv år. En arbejdskraftanalyse fra Lægeforeningen viser, at der i 2045 vil være brug for op mod 100.000 flere sundhedspersoner end i dag.«, (»Løkke & co. med usædvanligt forslag: Vil uddanne og hente sygeplejersker og sosu'er fra Filippinerne«, Berlingske.dk, den 6. juli 2023). En analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for Danske Professionshøjskoler fra 2021 har tillige vist, at der i 2030 kommer til at mangle cirka 8.000 sygeplejersker, (»Behovet for velfærdsuddannede i 2023 – prognose fordelt på landsdele«, DAMVAD Analytics, den 23. april 2021).
Hvert år udløber opholdstilladelser for cirka 1.000 unge filippinske kvinder, der efter et au pair-ophold i Danmark må rejse hjem igen. Det er ifølge forslagsstillerne en potentiel værdifuld arbejdskraft, som Danmark går glip af, da loven forbyder disse kvinder at opholde sig i Danmark på ordningen længere end to år.
Med forslaget pålægges regeringen at igangsætte en undersøgelse af mulighederne for at tilbyde filippinske au pairs en tidsbegrænset opholds- og arbejdstilladelse, som vil give adgang til at udfylde nogle af de mange ledige jobs i velfærdssektoren. Det vil indlysende være til stor gavn for både samfundet og for de filippinske kvinder, hvis de efter udløb af deres au pair-kontrakt får mulighed for at søge og få et job i velfærdssektoren i Danmark. Ordningen skal betinges af, at ansøgeren har fuldført sin tid som au pair.
Persongruppen – filippinske au pairs – vil umiddelbart kunne blive ansat i ufaglærte stillinger, men de skal samtidig tilbydes skræddersyet oplæring og uddannelse, så de unge kvinder opnår bedre kompetencer inden for velfærdsfagene, som de også vil kunne bruge den dag, de vender tilbage til Filippinerne.
Ordningen kan organiseres i samarbejde med den filippinske regering, hvor man fra dansk side kan tilbyde at betale for uddannelse og opkvalificering til de unge filippinere, der kommer til Danmark som au pairs, så de forsvarligt kan varetage jobs i den danske velfærdssektor i nogle år, men også får kompetencer, som de kan bruge i hjemlandet bagefter.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at udlændingepolitik organiseret på den rigtige måde, så den er til gavn både for det danske samfund og for de udlændinge, der kommer hertil, vil være et nybrud i sammenligning med den fatale og fejlslagne udlændingepolitik, som Danmark har ført i årtier. Det er efter forslagsstillernes opfattelse ikke ansvarligt at tage flere chancer på udlændingeområdet.
Danmark har gode erfaringer med at integrere filippinske kvinder på arbejdsmarkedet. Derfor skal ordningen udformes, så den sikrer:
1) at ordningen forbeholdes kvindelige filippinske statsborgere.
2) at en forudsætning for at opnå ophold eller forlænge sit ophold er, at ansøgeren kan tale og forstå dansk.
3) at ordningen tillader højest et ophold på fem år.
4) at ophold efter ordningen ikke kan medregnes i forbindelse med opholdskravet for tidsubegrænset (permanent) ophold.
5) at der ikke kan påberåbes yderligere opholdsret i kraft af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), hvis man efter opholdet nægter at udrejse.
6) at opholdet som au pair er gennemført, så ordningen ikke udnyttes til andre utilsigtede formål.
7) at opholdstilladelsen er betinget af, at ansøgeren er selvforsørgende under hele opholdet, herunder perioder under uddannelse.
8) at opholdstilladelsen inddrages ved overtrædelse af udlændingeloven, straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer m.v.
9) at arbejdet skal ske under sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår.
10) at ordningen skal evalueres efter fem år.
I tillæg til overstående ordning forslås det, at regeringen udvikler et uddannelses- og rekrutteringssamarbejde med Filippinerne for en lang række faggrupper inden for velfærdssektoren, som forventes at opleve mangel på arbejdskraft i mange år fremover. Dette samarbejde vil kunne tiltrække relevant, midlertidig arbejdskraft til velfærdssektoren og samtidigt styrke den private sektor i Filippinerne, som ellers risikerer at blive drænet yderligere for arbejdskraft til skade for produktionen og velstandsudviklingen i samfundet.
På ovenstående baggrund forpligter Folketinget regeringen til at undersøge og præsentere konkrete muligheder for at etablere en ordning for tidligere au pairs i velfærdssektoren i Danmark og muligheden for at etablere et uddannelses- og rekrutteringssamarbejde med Filippinerne. Regeringen pålægges hermed snarest at indkalde til forhandlinger om det nærmere opdrag og videre forløb.
Skriftlig fremsættelse
Kim Edberg Andersen (NB):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en ordning for filippinsk arbejdskraft i velfærdssektoren i Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 48)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20231BB00048 | retsinformation | 31d8d5ebe2b53fd96939ab23ff56d68c66fe61e83eb039223725e6cf3b37636c | 2023-11-15 | 2023-11-14 | 2025-01-02 |
5d713694-3f1d-4ff3-aaa8-2d441e33343d | DK | dan | guidance | valid | Vejledning om regulering pr. 1. januar 2024 af satser på Beskæftigelsesministeriets område | null | Vejledning om regulering pr. 1. januar 2024 af satser på Beskæftigelsesministeriets område
1. I bilag 1 til denne vejledning oplyses størrelsen af satserne pr. 1. januar 2024 efter følgende love:
1) Lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 229 af 12. februar 2021.
2) Lov om aktiv socialpolitik, kap. 10 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023.
3) Lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer.
4) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april 2022 med senere ændringer.
5) Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019.
6) Lov om en skattefri seniorpræmie, jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 184 af 6. marts 2020 med senere ændringer.
Ved satserne i bilagets tabeller henvises til lovhjemlen og en eventuel bekendtgørelseshjemmel. Når der ved en lovhenvisning ikke angives lovens nummer og dato, er der tale om den af de 6 nævnte love, som pågældende tabel angår.
2. Satserne i vejledningen gælder for perioden 1. januar - 31. december 2024, medmindre andet er anført ved den enkelte tabel.
Vejledningen afløser vejledning nr. 9498 om regulering af satser for social pension mv. af 15. juni 2023 på Beskæftigelsesministeriets område.
Bilag 1
Indholdsfortegnelse
Lov om individuel boligstøtte
TABEL 1: Individuel boligstøtte – boligydelse
TABEL 2: Individuel boligstøtte – boligsikring
TABEL 3: Individuel boligstøtte – diverse satser
Lov om aktiv socialpolitik
TABEL 4: Aktiv socialpolitik – efterlevelseshjælp
Lov om social pension – førtidspension
TABEL 5: Førtidspension og seniorpension
TABEL 6: Førtidspension og seniorpension – fradragsbeløb og nedsættelse
TABEL 7: Førtidspension og seniorpension – bidrag til ATP og SUPP
Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. – førtidspension før 1.1.2003
TABEL 8: Førtidspension før 1.1.2003 – pension, invaliditetsydelse, tillæg
TABEL 9: Førtidspension før 1.1.2003 – varmetillæg
TABEL 10: Førtidspension før 1.1.2003 – fradragsbeløb og nedsættelse mm.
TABEL 11: Førtidspension før 1.1.2003 – bidrag til ATP og SUPP
Lov om social pension – folkepension
TABEL 12: Folkepension
TABEL 13: Folkepension – varmetillæg
TABEL 14: Folkepension – tillæg efter overgangsbestemmelser
TABEL 15: Folkepension – fradragsbeløb og nedsættelse
TABEL 16: Folkepension – opsat pension, middellevetider til opgørelse af venteprocent ved livsvarigt tillæg
TABEL 17: Folkepension – opsat pension, middellevetider til opgørelse af venteprocent ved tillæg udbetalt over 120 måneder
Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
TABEL 18: Børnetilskud
TABEL 19: Børnebidrag
Lov om en skattefri seniorpræmie
TABEL 20: Skattefri seniorpræmie
Lov om social pension – tidlig pension
TABEL 21: Tidlig pension
TABEL 22: Tidlig pension – fradragsbeløb og nedsættelse
TABEL 23: Tidlig pension – bidrag til ATP
Sats-tabeller
TABEL 1: Individuel boligstøtte – boligydelse (LBK nr. 229 af 12. februar 2021)
kr. årlig
1. Formuegrænserne for formuetillæg (§ 8 a, stk. 1)
- 10 pct. af formue over laveste grænse 973.800
- 20 pct. af formue over højeste grænse 1.947.700
2. Fradragsbeløb pr. kvadratmeter for udgifter til (§ 10, stk. 2):
- varme 99,50
- varmt vand 31,50
- elforbrug 75,00
3. Standardbeløb pr. kvadratmeter for vandtillæg til (§ 10, stk. 3):
- vandafgift 16,50
- vandafledningsafgift 24,00
4. Standardbeløb pr. kvadratmeter for vedligeholdelsestillæg (§ 10, stk. 4):
- ved lejers vedligeholdelsespligt 75,00
- ved lejers delvise vedligeholdelsespligt 37,25
5. Standardbeløb for varmetillæg pr. kvadratmeter (§ 10, stk. 5) 38,00
6. Maksimumsbeløb for årlig leje (§ 14, stk. 1) 103.800
7. Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse (§ 17, stk.1, nr. 4) 14.900
8. Tillægget til boligudgiften (§ 21, stk. 1) 7.800
9. Indkomstgrænse (§ 21, stk. 1, 1. pkt.) 185.000
10. Forøgelsen af indkomstgrænsen for 2., 3. og 4. barn (§ 21, stk. 1, 2. pkt.) 48.700
11. Mindstebeløb for årlig egenbetaling (§ 21, stk. 2) 19.600
12. Maksimal årlig boligydelse (§ 23, stk. 1) 54.756
13. Maksimumsbeløb for årlig boligudgift i bofællesskaber (§ 24 d, stk. 2) 34.500
14. Maksimal årlig boligydelse i bofællesskaber (§ 24 e, stk. 3) 18.264
15. Minimumsbeløb for boligydelse i form af tilskud eller lån (§§ 33 og 34) 4.020
Anm. Årsregulering af satserne er hjemlet i boligstøttelovens § 72
Tabel 2: Individuel boligstøtte - boligsikring (LBK nr. 229 af 12. februar 2021)
kr. årlig
1. Formuegrænserne for formuetillæg (§ 8 a, stk. 1)
- 10 pct. af formue over laveste grænse 855.800
- 20 pct. af formue over højeste grænse 1.711.800
2. Fradragsbeløb pr. kvadratmeter for udgifter til (§ 10, stk. 2):
- varme 87,50
- varmt vand 27,75
- elforbrug 66,00
3. Standardbeløb pr. kvadratmeter for vandtillæg til (§ 10, stk. 3):
- vandafgift 14,50
- vandafledningsafgift 21,00
4. Standardbeløb pr. kvadratmeter for vedligeholdelsestillæg (§ 10, stk. 4):
- ved lejers vedligeholdelsespligt 66,00
- ved lejers delvise vedligeholdelsespligt 32,75
5. Standardbeløb for varmetillæg pr. kvadratmeter (§ 10, stk. 5) 33,50
6. Maksimumsbeløb for årlig leje (§ 14, stk. 1) 91.200
7. Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse (§ 17, stk. 1, nr. 4) 13.100
8. Indkomstgrænse (§ 22, stk. 1, 1. pkt.) 162.600
9. Forøgelsen af indkomstgrænsen for 2., 3. og 4. barn (§ 22, stk. 1, 2. pkt.) 42.800
10. Mindstebeløb for årlig egenbetaling (§ 22, stk. 2) 27.400
11. Maksimal årlig boligsikring (§ 23, stk. 1) 48.120
12. Maksimumsbeløb for årlig boligudgift i bofællesskaber (§ 24 d, stk. 2) 30.300
13. Maksimal årlig boligsikring i bofællesskaber (§ 24 e, stk. 3) 16.044
14. Minimumsbeløb for boligsikring i form af tilskud eller lån (§§ 33 og 34) 3.528
Anm. Årsregulering af satserne er hjemlet i boligstøttelovens § 72
Tabel 3: Individuel boligstøtte - diverse satser (LBK nr. 229 af 12. februar 2021)
kr. årlig pct.
1. Grænsebeløb for beboerindskudslån (§ 56):
- lejligheder: 2x (grundbeløb + pensionstillæg)+5 % 277.956 -
- enkeltværelser: (grundbeløbet + pensionstillæg for enlige)+5 % 188.294 -
- tillæg til grænsebeløbet for hvert barn til og med 4. barn (§ 56) 48.700 -
2. Kompensationsordning 1) 214.200 -
3. Indkomstgrænsen for rente- og afdragsfrihed for beboerindskudslån ydet før 1993 2) 281.600 -
4. Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling (tidl. byfornyelse) 3) 15.800 -
5. Opregulering af personlig indkomst ved årsomregning af boligstøtte (§ 8, stk. 2)
– Senior- og førtidspension (alle ordninger) -
3,20
– Folkepension -
3,50
– Andre -
5,00
Anm. Årsregulering af satserne er hjemlet i boligstøttelovens § 72
1) Jf. § 83 i den indtil 1. januar 2004 gældende lov om individuel boligstøtte, jf. § 2, stk. 4, i lov nr. 1218 af 27. december 2003.
2) Jf. § 51, stk. 2, 2. pkt., jf. § 18, stk. 1, i den indtil 31. december 1992 gældende lov om individuel boligstøtte.
3) Jf. § 25, stk. 9, i den indtil 1. januar 2004 gældende lov om individuel boligstøtte, jf. § 5, nr. 3, og § 9 i lov nr. 1235 af 27. december 2003.
TABEL 4: Aktiv socialpolitik – efterlevelseshjælp (LBK nr. 1031 af 22. juni 2023)
kr.
Ydelser (§ 85 a) 1)
1. Engangsbeløb ved årsindtægt under kr. 265071 16.100
2. Engangsbeløb ved årsindtægt på kr. 265071 - 281637 14.490
3. Engangsbeløb ved årsindtægt på kr. 281638 - 298203 12.881
4. Engangsbeløb ved årsindtægt på kr. 298204 - 314769 11.269
5. Engangsbeløb ved årsindtægt på kr. 314770 - 331335 9.657
6. Engangsbeløb ved årsindtægt på kr. 331336 - 347901 8.052
7. Engangsbeløb ved årsindtægt på kr. 347902 - 364467 6.438
8. Engangsbeløb ved årsindtægt på kr. 364468 - 381033 4.833
9. Engangsbeløb ved årsindtægt på kr. 381034 - 397599 3.221
10. Engangsbeløb ved årsindtægt på kr. 397600 - 414169 1.612
Beregningsgrundlag (§ 85 a) 1)
11. I årsindtægten indgår 30 pct. af formue(-rettigheder) over 165.665
1) Jf. bekendtgørelse nr. 553 af 28. april 2015.
TABEL 5: Førtidspension og seniorpension (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig kr. mdl. 1)
1. Førtidspension og seniorpension, enlige (§ 49, stk. 1, nr. 9) 244.440 20.370
heraf udgør førtidspensions og seniorpensions pensionstillæg 66.924 5.577
2. Førtidspension og seniorpension, andre (§ 49, stk. 1, nr. 9) 207.780 17.315
heraf udgør førtidspensions og seniorpensions pensionstillæg 57.528 4.794
1) Det månedlige beløb er beregnet efter det årlige beløb er afrundet til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12, jf. lov § 49, stk. 4, 1. pkt.
TABEL 6: Førtidspension og seniorpension – fradragsbeløb og nedsættelse (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig pct.
Fradragsbeløb ved opgørelse af indtægtsgrundlaget
1. Fradrag i indtægten hos ægtefælle/samlever, som er ikke-pensionist (§ 49, stk. 1, nr. 10) 275.556 -
2. Maksimalt bidrag til indkomstgrundlaget fra ægtefælle/samlever, som er pensionist (§ 49, stk. 1, nr. 12) 427.500 -
3. Maksimalt bidrag til indkomstgrundlaget fra ægtefælle/samlever, som er ikke-pensionist (§ 49, stk. 1, nr. 12) 282.600 -
4. Fradrag, enlige (§ 49, stk. 1, nr. 11) 86.900 -
5. Fradrag, gifte/samlevende (§ 49, stk. 1, nr. 11) 138.000 -
Nedsættelse
6. Nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlaget (§ 32 c, stk. 1) - 30
7. Nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlaget, ægtefælle/samlever har ret til pension (§ 32 c, stk. 1) - 15
TABEL 7: Førtidspension og seniorpension – bidrag til ATP og SUPP 1) (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig kr. mdl.
1. Obligatorisk ATP-bidrag, pensionistens andel (§ 33 a, stk. 3) 1.188 99
2. Obligatorisk ATP-bidrag, statens andel (§ 33 a, stk. 3) 2.376 198
3. Frivilligt SUPP-bidrag, pensionistens andel (§ 33 b, stk. 2) 2.376 198
4. Frivilligt SUPP-bidrag, statens andel (§ 33 b, stk. 2) 4.752 396
1) ATP er en forkortelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension, og SUPP er en forkortelse for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister og seniorpensionister.
TABEL 8: Førtidspension før 1.1.2003 – pension, invaliditetsydelse, tillæg (LBK nr. 528 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig kr. mdl.
1. Grundbeløb (§ 48, stk. 1, nr. 1) 81.780 6.815
2. Pensionstillæg, reelt enlige (§ 48, stk. 1, nr. 3) 84.936 7.078
3. Pensionstillæg, andre (§ 48, stk. 1, nr. 3) 41.040 3.420
4. Invaliditetsbeløb (§ 48, stk. 1, nr. 7) 41.856 3.488
5. Invaliditetsydelse (§ 48, stk. 1, nr. 8) 42.288 3.524
6. Erhvervsudygtighedsbeløb (§ 48, stk. 1, nr. 9) 54.888 4.574
7. Førtidsbeløb (§ 48, stk. 1, nr. 10) 21.888 1.824
8. Ekstra tillægsydelse til førtidspensionister, som modtager forhøjet almindelig førtidspension (§ 48, stk. 1, nr. 11, 1. pkt.) 19.968 1.664
9. Ekstra tillægsydelse til førtidspensionister, som modtager almindelig førtidspension (§ 48, stk. 1, nr. 11, 2. pkt.) 41.856 3.488
10. Bistandstillæg (§ 48, stk. 1, nr. 12) 43.908 3.659
11. Plejetillæg (§ 48, stk. 1, nr. 13) 87.636 7.303
12. Reelt enlige, fik invaliditetsydelse og bistands-/plejetillæg i december 1993 (§ 61) 47.664 3.972
13. Ægteskabstillæg 1) 11.448 954
14. Mediecheck (§ 48, stk. 1, nr. 14) 1.047 -
15. Tillæg pr. 0,1 procentpoint over 34,2 pct. kommuneskat, enlige (§ 62) 59 -
16. Tillæg pr. 0,1 procentpoint over 34,2 pct. kommuneskat, andre (§ 62) 34 -
17. Formuegrænse, helbredstillæg (§ 48, stk. 1, nr. 15) 99.200 -
1) Jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 248 af 8. juni 1983 og § 5, stk. 1, i lov nr. 249 af 8. juni 1983.
TABEL 9: Førtidspension før 1.1.2003 – varmetillæg (LBK nr. 528 af 25. april 2022 med senere ændringer)
Gift/samlevende Enlig
Årlig Årlig
1. Egenbetaling ved varmetillæg (§ 17, stk. 1) 1) 8.700 kr. 5.800 kr.
Grænser for varmetillæg (§ 17, stk. 1) 1)
2. 3/4 af udgifterne (beregningsgrundlag) 8.701-17.200 kr. 5.801-17.200 kr.
3. 1/2 af udgifterne (beregningsgrundlag) 17.201-23.000 kr. 17.201-23.000 kr.
4. 1/4 af udgifterne (beregningsgrundlag) 23.001-28.500 kr. 23.001-28.500 kr.
5. Forhøjelse af det maksimale beregningsgrundlag pr. voksen udover to 8.500 kr. 8.500 kr.
Petroleumstillæg
6. Petroleumstillæg, pr. liter (§ 17, stk. 3) 2) 262,5 øre 262,5 øre
Husholdningsfradrag
7. Husholdningsfradrag ved el (bkg. § 21, stk. 3) 1) og 3) 6.100 4.600
8. Husholdningsfradrag ved gas (bkg. § 21, stk. 3) 1) og 3) 1.000 900
1) Jf. kap. 5 i bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. nr. 1472 af 17. december 2019.
2) Tillægget svarer til afgiften på petroleum (inkl. moms) i medfør af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014 og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011.
3) Jf. bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., nr. 1472 af 17. december 2019.
TABEL 10: Førtidspension før 1.1.2003 – fradragsbeløb og nedsættelse mm. (LBK nr. 528 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig pct.
Fradragsbeløb ved opgørelse af indkomstgrundlaget
1. Fradrag ved grundbeløb, enlig (§ 48, stk. 1, nr. 2) 371.800 -
2. Fradrag ved grundbeløb, gift (§ 48, stk. 1, nr. 2) 252.300 -
3. Fradrag ved pensionstillæg, enlig (§ 48, stk. 1, nr. 5) 82.100 -
4. Fradrag ved pensionstillæg, gift/samlevende (§ 48, stk. 1, nr. 5) 164.500 -
5. Fradrag ved varmetillæg og helbredstillæg, enlig (§ 48, stk. 1, nr. 6) 23.800 -
6. Fradrag ved varmetillæg og helbredstillæg, gift/samlevende (§ 48, stk. 1, nr. 6) 46.800 -
7. Midlertidig forhøjelse af fradrag ved pensionstillæg og personlig tillægsprocent, enlig (§ 48 b) 11.300 -
8. Midlertidig forhøjelse af fradrag ved pensionstillæg og personlig tillægsprocent, gift/samlevende (§ 48 b) 22.600 -
Nedsættelse
9. Grundbeløb, nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlaget (§ 29, stk. 1) - 60
10. Pensionstillæg, enlig, nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlaget (§ 29, stk. 2, nr. 1) - 30,9
11. Pensionstillæg, ægtefælle/samlever har ret til social pension, nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlaget (§ 29, stk. 2, nr. 3) - 16
12. Pensionstillæg, ægtefælle/samlever har ikke ret til social pension, nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlaget (§ 29, stk. 2, nr. 2) - 32
13. Pensionstillæg, samlevende pensionister, der betragtes som enlige ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 26, stk. 2, nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlag (§ 29, stk. 2, nr. 4) - 32
14. Fradrag i pct. af indtægt fra ægtefælle/samlever som er ikke-pensionist (§ 48, stk. 1, nr. 4) - 54
15. Personlig tillægsprocent, gift/samlevende, nedsættelse for hver 1.177 kr. i indtægtsgrundlaget (§ 29, stk. 3) - 1
16. Personlig tillægsprocent, enlig, nedsættelse for hver 583 kr. i indtægtsgrundlaget (§ 29, stk. 3) - 1
TABEL 11: Førtidspension før 1.1.2003 – bidrag til ATP og SUPP 1) (LBK nr. 528 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig kr. mdl.
1. Frivilligt ATP-bidrag, pensionistens andel (§ 32) 1.188 99
2. Frivilligt ATP-bidrag, kommunens andel (§ 32) 2.376 198
3. Frivilligt SUPP-bidrag, pensionistens andel (§ 33) 2.376 198
4. Frivilligt SUPP-bidrag, kommunens andel (§ 33) 4.752 396
1) ATP er en forkortelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension, og SUPP er en forkortelse for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.
TABEL 12: Folkepension (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig kr. mdl.
1. Grundbeløb (§ 49, stk. 1, nr. 1) 83.136 6.928
2. Pensionstillæg, reelt enlige (§ 49, stk. 1, nr. 3) 96.192 8.016
3. Pensionstillæg, andre (§ 49, stk. 1, nr. 3) 49.224 4.102
4. Den supplerende pensionsydelse (§ 72 d, stk. 1) 19.900 -
5. Mediecheck (§ 49, stk. 1, nr. 4) 1.047 -
6. Tillæg pr. 0,1 procentpoint over 34,2 pct. kommuneskat, enlige (§ 72 c, stk. 1) 59 -
7. Tillæg pr. 0,1 procentpoint over 34,2 pct. kommuneskat, andre (§ 72 c, stk. 1) 34 -
8. Formuegrænse, helbredstillæg og supplerende pensionsydelse (§ 49, stk. 1, nr. 8 og § 72 d, stk. 2) 99.200 -
TABEL 13: Folkepension – varmetillæg (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
Gift/samlevende Årlig Enlig Årlig
1. Egenbetaling ved varmetillæg (§ 14, stk. 2) 1) 8.700 kr. 5.800 kr.
Grænser for varmetillæg (§ 14, stk. 2) 1)
2. 3/4 af udgifterne (beregningsgrundlag) 8.701-17.200 kr. 5.801-17.200 kr.
3. 1/2 af udgifterne (beregningsgrundlag) 17.201-23.000 kr. 17.201-23.000 kr.
4. 1/4 af udgifterne (beregningsgrundlag) 23.001-28.500 kr. 23.001-28.500 kr.
5. Forhøjelse af det maksimale beregningsgrundlag pr. voksen udover to 8.500 kr. 8.500 kr.
Petroleumstillæg
6. Petroleumstillæg, pr. liter (§ 14, stk. 3) 2) 262,5 øre 262,5 øre
Husholdningsfradrag
7. Husholdningsfradrag ved el (bkg. § 17, stk. 3) 6.100 kr. 4.600 kr.
8. Husholdningsfradrag ved gas (bkg. § 17, stk. 3) 1.000 kr. 900 kr.
1) Jf. kap. 6 i bekendtgørelse om social pension (førtidspension og folkepension) nr. 2238 af 29. december 2020.
2) Tillægget svarer til afgiften på petroleum (inkl. moms) i medfør af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. september 2020, og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020.
TABEL 14: Folkepension – tillæg efter overgangsbestemmelser (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig kr. mdl.
Venteydelse, opsat i perioden 1/7-75 – 1/1-84 (§ 69, stk. 3) 1)
1. Opsættelse 1/2 år 4.152 346
2. Opsættelse 1 år 8.316 693
3. Opsættelse 1 1/2 år 12.468 1.039
4. Opsættelse 2 år 16.632 1.386
5. Opsættelse 2 1/2 år 20.784 1.732
6. Opsættelse 3 år 24.936 2.078
Diverse tillæg
7. Ægteskabstillæg 2) 11.448 954
1) Venteydelsen er i tabellen beregnet efter grundbeløbet for en pensionist.
2) Jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 248 af 8. juni 1983 og § 5, stk. 1, i lov nr. 249 af 8. juni 1983.
TABEL 15: Folkepension – fradragsbeløb 1) og nedsættelse (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig pct.
Fradragsbeløb
1. Fradrag ved pensionstillæg, enlig 1) (§ 49, stk. 1, nr. 6) 82.100 -
2. Fradrag ved pensionstillæg, gift/samlevende. 1) (§ 49, stk. 1, nr. 6) 164.500 -
3. Fradrag ved varmetillæg og helbredstillæg, enlig 1) (§ 49, stk. 1, nr. 7) 23.800 -
4. Fradrag ved varmetillæg og helbredstillæg, gift/samlevende 1) (§ 49, stk. 1, nr. 7) 46.800 -
5. Fradrag ved den supplerende pensionsydelse, enlig (§ 72 d, stk. 3) 23.800 -
6. Fradrag ved den supplerende pensionsydelse, gifte/samlevende (§ 72 d, stk. 3) 46.800 -
7. Midlertidig forhøjelse af fradrag ved pensionstillæg og personlig tillægsprocent, enlig (§ 49 c) 11.300 -
8. Midlertidig forhøjelse af fradrag ved pensionstillæg og personlig tillægsprocent, gift/samlevende (§ 49 c) 22.600 -
Nedsættelse
9. Pensionstillæg, enlig, nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlaget (§ 31, stk. 2, nr. 1) - 30,9
10. Pensionstillæg, ægtefælle/samlever har ret til social pension, nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlag (§ 31, stk. 2, nr. 3) - 16
11. Pensionstillæg, ægtefælle/samlever har ikke ret til pension, nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlag (§ 31, stk. 2, nr. 2) - 32
12. Pensionstillæg, samlevende pensionister, der betragtes som enlige ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 29, stk. 2, nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlag (§ 31, stk. 2, nr. 4) - 32
13. Fradrag i pct. af indtægt fra ægtefælle/samlever som er ikke-pensionist (§ 49, stk. 1, nr. 5) - 54
14. Personlig tillægsprocent, gift/samlevende, nedsættelse for hver 1.177 kr. i indtægtsgrundlaget 1) (§ 31, stk. 3) - 1
15. Personlig tillægsprocent, enlig, nedsættelse for hver 583 kr. i indtægtsgrundlaget 1) (§ 31, stk. 3) - 1
Minimumsbeløb
16. Minimumsbeløb for den supplerende pensionsydelse, pr. pensionist (§ 72 d, stk. 5) 200 -
1) Ved opgørelsen af indkomstgrundlaget for beregning af pensionstillæg og personlig tillægsprocent kan der i et kalenderår forlods fradrages op til 122.004 kr. i indtægter ved personligt arbejde. Beløbet reguleres ikke.
TABEL 16: Folkepension – opsat pension, middellevetider til opgørelse af venteprocent ved livsvarigt tillæg 1) (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
År/Md. 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11
65 233 232 231 231 230 229 228 227 227 226 225 224
66 223 223 222 221 220 220 219 218 217 217 216 215
67 214 214 213 212 211 211 210 209 208 208 207 206
68 205 205 204 203 202 201 201 200 199 198 198 197
69 196 195 195 194 193 192 192 191 190 189 189 188
70 187 186 186 185 184 183 183 182 181 181 180 179
71 178 178 177 176 176 175 174 173 173 172 171 170
72 170 169 168 168 167 166 165 165 164 163 163 162
73 161 160 160 159 158 158 157 156 156 155 154 153
74 153 152 151 151 150 149 149 148 147 147 146 145
75 144 144 143 142 142 141 140 140 139 138 138 137
76 136 136 135 134 134 133 132 132 131 130 130 129
77 128 128 127 127 126 125 125 124 123 123 122 122
78 121 120 120 119 118 118 117 116 116 115 115 114
79 113 113 112 112 111 110 110 109 108 108 107 107
80 106
1) Tabellen viser middellevetider i måneder beregnet på dødshyppighederne i 2021/2022 (for kvinder og mænd under ét). De angivne middellevetider anvendes ved opgørelsen af venteprocenten ved livsvarigt tillæg i 2024. Lodret: Personens alder i hele år. Vandret: Personens alder ud over det angivne hele antal år, opgjort i måneder. Der henvises til § 8 i bekendtgørelse nr. 930 af 27. juni 2018 om opsat pension.
TABEL 17: Folkepension – opsat pension, middellevetider til opgørelse af venteprocent ved tillæg udbetalt over 120 måneder 1) (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
År/Md. 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11
65 112 111 111 111 111 111 111 111 111 111 111 111
66 111 111 111 111 111 110 110 110 110 110 110 110
67 110 110 110 110 110 110 110 110 110 109 109 109
68 109 109 109 109 109 109 109 109 109 108 108 108
69 108 108 108 108 108 108 108 108 107 107 107 107
70 107 107 107 107 107 107 106 106 106 106 106 106
71 106 106 106 106 105 105 105 105 105 105 105 105
72 105 104 104 104 104 104 104 104 104 103 103 103
73 103 103 103 103 102 102 102 102 102 102 102 101
74 101 101 101 101 101 101 100 100 100 100 100 100
75 99 99 99 99 99 99 98 98 98 98 98 97
76 97 97 97 97 97 96 96 96 96 96 95 95
77 95 95 95 94 94 94 94 94 93 93 93 93
78 93 92 92 92 92 91 91 91 91 90 90 90
79 90 89 89 89 89 88 88 88 88 87 87 87
80 86
1) Tabellen viser middellevetider i måneder beregnet på baggrund af dødshyppighederne i 2021/2022 (kvinder og mænd under ét). De angivne middellevetider over en 10-årig periode anvendes ved opgørelsen af venteprocenten ved tillæg udbetalt over 120 måneder i 2024. Lodret: personens alder i hele år. Vandret: personens alder ud over det angivne hele antal år, opgjort i måneder. Der henvises til § 9 bekendtgørelse nr. 930 af 27. juni 2018 om opsat pension.
TABEL 18: Børnetilskud (LBK nr. 63 af 21. januar 2019 med senere ændringer)
kr. årligt kr. kvartal kr. én gang
1. Ordinært børnetilskud (§ 2) 6.432 1.608 -
2. Ekstra børnetilskud (§ 3) 6.556 1.639 -
3. Særligt børnetilskud, grundbeløb (§ 4, stk. 3) 16.440 4.110 -
4. Særligt børnetilskud, tillæg (§ 4, stk. 5) 2.136 534 -
5. Særligt børnetilskud, ingen forældre, grundbeløb (§ 4, stk. 2) 32.880 8.220 -
6. Særligt børnetilskud, ingen forældre, tillæg (§ 4, stk. 4) 4.272 1.068 -
7. Flerbørnstilskud (§ 10 a) 10.616 2.654 -
8. Adoptionstilskud (§ 10 b) - - 61.085
9. Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre (§ 10 c, stk.1) 8.452 2.113 -
10. Indtægtsgrænse, 10 pct. nedsættelse af tilskud, enlig forsørger (§ 10 c, stk. 6) 169.100 - -
11. Indtægtsgrænse, 10 pct. nedsættelse af tilskud, ikke-enlig forsørger (§ 10 c, stk. 7) 253.600 - -
TABEL 19: Børnebidrag (LBK nr. 63 af 21. januar 2019 med senere ændringer)
kr. årligt kr. halvår kr. måned kr. én gang
1. Normalbidrag til børn, grundbeløb (§ 14, 2. & 3. pkt.) 16.440 8.220 1.370 -
2. Normalbidrag til børn, tillæg (§ 14, 2. & 4. pkt.) 2.136 1.068 178 -
3. Særligt bidrag ved fødsel (§ 15) - - - 942
4. Særligt bidrag omkring fødsel (§ 15) - - 1.640 -
TABEL 20: Skattefri seniorpræmie (LBK nr. 184 af 6. marts 2020 med senere ændringer)
kr. én gang
1. Seniorpræmie for de første 12 måneder efter tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen (§ 3, stk. 1) 46.868
2. Seniorpræmie for perioden 13. til 24. måned efter tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen (§ 3, stk. 2) 27.898
TABEL 21: Tidlig pension (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig kr. mdl.
1. Tidlig pension (§ 48 a) 173.472 14.456
TABEL 22: Tidlig pension – fradragsbeløb og nedsættelse (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig pct.
Fradragsbeløb
1. Bundfradrag for arbejdsindkomst (§ 32 e, stk. 1) 1) 26.200 -
2. Bundfradrag for pensionsformue (§ 32 h, stk. 2) 109.100 -
1) Inkl. arbejdsmarkedsbidrag.
TABEL 23: Tidlig pension – bidrag til ATP (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig kr. mdl.
1. Obligatorisk ATP-bidrag, pensionistens andel (§ 33 a, stk. 3) 1.188 99
2. Obligatorisk ATP-bidrag, statens andel (§ 33 a, stk. 3) 2.376 198
Beskæftigelsesministeriet, den 10. november 2023
Anne Pontoppidan Sørensen
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9883 | retsinformation | ea8d79171126ee4375f5c789db3a9f907f51a765123ca807f149b6306c099c2e | 2023-11-14 | 2023-11-10 | 2025-01-02 |
b8f20915-867a-4aca-bef9-3e3cc70a5908 | DK | dan | regulation | valid | Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn | null | Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn
I medfør af § 74 i, stk. 2 og 3, § 74 l, stk. 17, § 74 n, stk. 3 og 17-19, og § 74 o, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, som ændret ved lov nr. 725 af 13. juni 2023, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Overgang til efterløn
§ 1. Et medlem, der opfylder betingelserne i lovens § 74 a eller § 75, kan overgå til efterløn efter reglerne i lovens § 74 c.
Stk. 2. Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning og tidligst fra det tidspunkt, hvor a-kassen har fået ansøgningen.
§ 2. A-kassen kan i særlige tilfælde udbetale efterløn i en periode på op til 6 måneder til et medlem, der ikke har fået opgjort og indberettet alle pensioner m.v. efter bekendtgørelse om fradrag i efterløn.
Stk. 2. Det er en betingelse for at få udbetalt efterløn efter stk. 1, at medlemmet skriftligt erklærer sig villig til at betale den efterløn tilbage, som er udbetalt for meget på grund af den manglende opgørelse af pensionen.
Stk. 3. Et medlem kan overgå til efterløn, uanset pågældende ikke er dagpengeberettiget på grund af konflikt, eller hvor udbetalingen af dagpenge til a-kassen eller afdelingen er lukket på grund af bestemmelsen i lovens § 61, stk. 3.
Stk. 4. Et medlem, der opfylder betingelserne i lovens § 74 a, stk. 8, kan overgå til efterløn ved efterlønsalderen, jf. lovens § 74, hvis pågældende på tidspunktet for overgang kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
§ 3. Et medlem kan overgå til efterløn i en periode med fuld eller delvis beskæftigelse.
§ 4. Et medlem, som får udbetalinger i forbindelse med, at der er anmeldt et krav over for Lønmodtagernes Garantifond, eller ydelser, der træder i stedet, kan overgå til efterløn.
Stk. 2. Et medlem kan overgå til efterløn, uanset pågældende er omfattet af en effektiv karantæne, og uanset medlemmet ikke er dagpengeberettiget på grund af de særlige tidsmæssige begrænsninger af ret til dagpenge fastsat efter lovens §§ 58, 60 og 73.
Stk. 3. Et medlem, der har søgt om eller modtager en udenlandsk social pension kan overgå til eller fortsætte i efterlønsordningen, hvis den udenlandske pension er mindre end dansk folkepensions grundbeløb.
Kapitel 2
Beregning af efterlønssatsen
§ 5. Beregning af efterløn og fastsættelsen af efterlønssats efter reglerne for fuldtids- eller deltidsforsikrede medlemmer sker efter lovens § 74 l, og bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen, jf. dog §§ 6-10.
Stk. 2. Et medlem, der overgår til efterløn på det tidspunkt, hvor udskydelsesreglen i lovens § 74 l, stk. 5-8, tidsmæssigt er opfyldt, får foretaget en foreløbig beregning af efterlønssatsen, når der i opgørelsen af beskæftigelse til udskydelsesreglen, jf. lovens § 74 l, stk. 5-8, indgår perioder med fra B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, eller perioder med selvstændig virksomhed, og
1) indkomståret henholdsvis regnskabsåret ikke er afsluttet på opgørelsestidspunktet, og
2) medlemmets eventuelle øvrige beskæftigelse ikke er tilstrækkelig til at opfylde udskydelsesreglen i lovens § 74 l, stk. 5-8.
Stk. 3. Efterlønnen, som er beregnet efter stk. 2 udbetales efter lovens § 74 l, stk. 3, indtil alle oplysninger foreligger.
Stk. 4. Når alle oplysninger foreligger foretager a-kassen en ny opgørelse af beskæftigelsen til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Hvis medlemmet ved opgørelsen er berettiget til en højere sats, efterbetaler a-kassen efterløn for den periode, hvor medlemmet har været berettiget til den højere sats, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet tidsmæssigt opfyldte udskydelsesreglen.
Stk. 5. Ved overgang til efterløn fra dagpenge skal der ikke ske fornyet beregning, jf. dog lovens § 74 b, stk. 3.
Stk. 6. Har medlemmet ved udstedelsen af et efterlønsbevis fået foretaget en beregning af efterlønssatsen, kan der uanset lovens § 48, stk. 3, foretages en ny beregning af efterlønssatsen ved overgang til efterløn. Hvis medlemmet ved overgangen til efterløn er eller har været indplaceret i en dagpengeperiode, og medlemmet efter den seneste indplacering ikke på ny har opfyldt indkomst- og beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 2 og 8, finder stk. 5 dog anvendelse.
Medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8
§ 6. Fastsættelsen af efterlønssatsen for et medlem, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, sker efter lovens § 74 l, stk. 9-13.
§ 7. Ved fastsættelsen af efterlønssatsen anvendes det beregningsgrundlag, der er fastsat i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen, jf. dog §§ 8 og 9.
Stk. 2. Er der dokumenteret fravær i beregningsperioden, jf. § 9, skal dette indgå i beregningsgrundlaget, jf. § 9.
§ 8. Et medlem kan vælge, om en periode skal bruges som beregningsperiode efter lovens § 74 l, stk. 11, hvis medlemmet i perioden har
1) fået ydelser fra a-kassen, jf. dog stk. 2,
2) drevet selvstændig virksomhed,
3) deltaget i SU-berettigende uddannelse,
4) været omfattet af en arbejdskonflikt,
5) udført arbejde med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som jobcentret skal indberette til a-kassen, eller
6) udført arbejde med offentligt tilskud til lønnen efter lov om seniorjob.
Stk. 2. En periode skal bruges som beregningsperiode, selv om der i perioden er
1) dage, hvor et medlem har været ledig ved virksomhedslukning på grund af ferie,
2) dage, hvor der er udbetalt feriedagpenge,
3) dage, hvor et medlem har deltaget i kursus med uddannelsesydelse eller VEU-godtgørelse, eller
4) dage, hvor medlemmet har været tilmeldt jobcenteret uden at have modtaget ydelser fra a-kassen.
Stk. 3. Hvis der i perioden er fravær som nævnt i § 9 uden for et ansættelsesforhold, kan et medlem vælge, at perioden ikke skal danne grundlag for en beregning.
§ 9. Hvis der i et beskæftigelsesforhold er dokumenteret fravær uden fuld løn, forhøjes indtægten for beregningsperioden med et beløb, der svarer til medlemmets gennemsnitlige timefortjeneste ganget med antallet af dokumenterede fraværstimer, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er der dokumenteret fravær i et beskæftigelsesforhold, hvor beskæftigelsen tidsmæssigt er tilrettelagt sådan, at det kan fastslås, hvor mange timer et medlem kunne have været beskæftiget på fraværsdagen(e), indgår dette timetal som dokumenteret fravær ved en beregning.
Stk. 3. Hvis det ikke er muligt at fastslå, hvor mange timer et medlem ville have arbejdet på dage, hvor der er dokumenteret fravær, indgår fraværet pr. dag med 7,4 timer for fuldtidsforsikrede og med 6 timer for deltidsforsikrede.
Stk. 4. Dokumenteret fravær er:
1) Søgnehelligdage.
2) Sygedage og dage, hvor et medlem har holdt barselsorlov.
3) Overenskomstmæssige fridage, herunder feriefridage og særlige feriedage.
4) Egen optjent ferie med feriegodtgørelse og ferie med feriedagpenge.
5) Dage, hvor et medlem har deltaget i kursus med VEU-godtgørelse.
6) Dage, hvor et medlem efter § 87 og § 90, nr. 11, i barnets lov, § 120 i lov om social service og § 26 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel har fået erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
7) Dage, hvor der er udbetalt voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU-støtte).
8) Dage, hvor et medlem udøver borgerligt ombud.
9) Dage, hvor et medlem på grund af fravær får erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
10) Ledige dage ved virksomhedslukning på grund af ferie.
Stk. 5. Med dokumenteret fravær sidestilles fradrag i lønnen, hvis regulering af lønnen skyldes de i stk. 4 nævnte forhold, og årsagen til fradraget kan henføres til en tidligere lønperiode.
§ 10. Efterløn kan højst udgøre et beløb, der svarer til 90 pct. af medlemmets beregningsgrundlag, og kan ikke overstige dagpengenes højeste beløb efter lovens §§ 47 eller 70.
Stk. 2. Den daglige indtjening udgør 1/65 af indtægten for beregningsperioden. Ved uge- eller 14-dagesindberetninger udgør den daglige indtjening dog 1/60 af indtægten for beregningsperioden.
Stk. 3. Den daglige indtjening efter stk. 2 divideres med 7,4 og ganges herefter med 160,33.
Stk. 4. For medlemmer, der både har haft månedsindberetning og uge- eller 14-dagesindberetninger for beregningsperioden, tages der ved valg af divisor, jf. stk. 2, udgangspunkt i den seneste lønindberetning for beregningsperioden.
Kapitel 3
Oplysningspligt
§ 11. Et medlem, der har indtægter ved pension, arbejde, øvrige indtægter eller hverv m.v., som er omfattet af bekendtgørelse om fradrag i efterløn, har pligt til at oplyse a-kassen herom.
Stk. 2. Et medlem, der bliver omfattet af reglerne om fleksjob, skal oplyse a-kassen om det.
§ 12. Medlemmer, der tager ophold, bopæl eller arbejde i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, skal oplyse om det til a-kassen. Medlemmet har pligt til at give oplysninger om alle forhold, der kan have betydning for retten til efterløn.
Stk. 2. A-kassen skal vejlede medlemmer, der efter stk. 1 oplyser om ophold, bopæl eller arbejde i udlandet, om konsekvenserne for retten til efterløn.
§ 13. Modtagere af efterløn har pligt til at oplyse om og skaffe dokumentation for arbejde, drift af selvstændig virksomhed og indtægter i det andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien. A-kassen kan kræve, at dokumentationen er oversat til dansk.
Stk. 2. Er a-kassen i tvivl om, hvorvidt et arbejde eller en indtægt er af en sådan art, at der skal ske fradrag efter reglerne om fradrag i efterløn, har a-kassen ret til helt eller delvist at indstille udbetalingen af ydelsen, indtil tvivlen er afklaret.
Kapitel 4
Udbetaling af efterløn
§ 14. Efterløn udbetales for en måned ad gangen med et fast timetal på 160,33 timer for fuldtidsforsikrede medlemmer og 130 timer for deltidsforsikrede medlemmer med fradrag for arbejde og indtægter og tekniske belægninger, jf. bekendtgørelse om fradrag i efterløn. I måneden, hvor et medlem overgår fra dagpenge til efterløn eller udtræder af efterlønsordningen til dagpenge finder § 7 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge anvendelse.
Stk. 2. Udbetalingen efter stk. 1 sker bagud for en måned.
Stk. 3. Et medlem skal tidligst en uge før en måneds udgang sende oplysninger om løntimer og indkomst samt andre forhold, som har betydning for medlemmets ret til efterløn i måneden. Medlemmet skal oplyse om forventede løntimer og indkomst og andre forhold af betydning for ret til efterløn fra tidspunktet for indsendelsen og frem til månedens udgang.
Stk. 4. A-kassen skal udbetale efterløn på baggrund af medlemmets oplysninger efter stk. 3 og andre oplysninger, som har betydning for medlemmets ret til efterløn. Udbetalingen sker aconto.
Stk. 5. Fristen på en uge før månedens udgang i stk. 3 kan fraviges, hvis der ikke foreligger mindst 5 hverdage før den sidste bankdag i måneden.
Stk. 6. A-kassen kan beslutte, at medlemmer, der i perioden med efterløn ikke arbejder og alene har indtægter i form af pension efter § 7 i bekendtgørelse om fradrag i efterløn, i stedet mindst hver 6. måned afgiver oplysninger efter stk. 3. Oplysningerne kan gives på én erklæring.
§ 15. A-kassen skal udbetale efterlønnen den sidste bankdag i udbetalingsmåneden, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. A-kassen skal fastsætte en frist for, hvornår a-kassen senest skal have modtaget månedsoplysningerne, for at kunne udbetale efterlønnen den sidste bankdag i måneden, jf. dog § 14, stk. 3. A-kassen skal vejlede om fristen.
Stk. 3. Modtager a-kassen et medlems månedsoplysninger efter fristen i stk. 2, skal a-kassen udbetale efterlønnen hurtigst muligt.
Stk. 4. Der kan kun udbetales efterløn for en måned, hvis månedsoplysningerne er modtaget i a-kassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb. Et medlem kan dog få udbetalt efterløn, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have sendt månedsoplysningerne rettidigt.
§ 16. Medlemmet kan supplere oplysninger om arbejde, indtægter og andre forhold, der er afgivet efter § 14, stk. 3, for udbetalingsperioden. Det kan ske i perioden, fra medlemmet afleverer månedsoplysningerne til tidspunktet for samkøringen af oplysninger, jf. § 17.
Stk. 2. A-kassen skal behandle medlemmets oplysninger, jf. stk. 1, i forbindelse med samkøringen med oplysningerne i indkomstregisteret, jf. § 17.
Samkøring med indkomstregisteret og behandling af oplysninger fra medlemmet
§ 17. A-kassen skal digitalt samkøre medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst, omregnet til timer, jf. § 28 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, som har ligget til grund for acontoudbetalingen af efterløn efter § 14, stk. 3, med indberettede oplysninger om løntimer og indkomst i indkomstregisteret for den periode, indberetningerne vedrører.
Stk. 2. A-kassen skal senest på tidspunktet for samkøringen, jf. stk. 1, behandle de supplerende oplysninger om arbejde, indtægter og andre forhold, som medlemmet har afgivet efter § 16, stk. 1.
Stk. 3. Samkøringen sker efter afslutningen af hvert kvartal. Samkøringen kan tidligst ske fra den 11. i måneden efter afslutningen af kvartalet. I januar måned kan samkøringen dog tidligst ske den 18.
Stk. 4. Samkøringen efter stk. 3 kan for kvartalet, hvor medlemmet overgår til efterløn, eller kvartalet, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, ske for mindre end 3 måneder.
Stk. 5. Samkøringen med indkomstregisteret sker på baggrund af de samlede indberetninger om afsluttede lønperioder i det kvartal, efterlønnen er udbetalt for, jf. dog stk. 6. Er der i et kvartal ikke indberettet løntimer og indkomst i indkomstregisteret for en hel udbetalingsmåned, sker samkøringen alene for den periode, indberetningen efter lov om et indkomstregister vedrører. Samkøringen med indkomstregisteret for den resterende del af udbetalingsperioden sker i det efterfølgende kvartal.
Stk. 6. Samkøringen efter stk. 5 sker på baggrund indberetninger om afsluttede lønperioder for hver måned i kvartalet, hvis der i en måned foreligger en indberetning for mere end 128 løntimer, dog 104 løntimer for deltidsforsikrede.
Stk. 7. Der skal ikke ske samkøring, jf. stk. 5, for den måned, hvor medlemmet overgår til efterløn, når der i denne måned kun er foretaget indberetninger fra den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som medlemmet er ophørt at arbejde for.
Stk. 8. For et medlem, der arbejder på fast nedsat tid, skal der skal ikke ske samkøring efter stk. 5 af indberetninger fra den arbejdsgiver, som medlemmet er ansat på nedsat tid hos, hvis der i perioden er oplysninger om ferie eller sygdom.
Stk. 9. Der skal ikke ske en samkøring med indkomstregisteret efter stk. 5, hvis en del af indberetningsperioden efter lov om et indkomstregister vedrører den forudgående eller den efterfølgende måned og medlemmet ikke anmoder om efterløn for denne måned.
Efterregulering af udbetalingen
§ 18. Hvis samkøringen med indkomstregisteret samt de supplerende oplysninger om arbejde, indtægter og andre forhold efter § 17, viser en forskel i antallet af timer, skal der ske en efterregulering af udbetalingen af efterlønnen. Efterreguleringen sker med det samlede antal timer, som forskellen udgør.
Stk. 2. Efterregulering efter stk. 1, finder ikke sted, hvis efterreguleringen svarer til højst én time. Det er en betingelse, at den opgjorte tidsforskel alene beror på afrunding af medlemmets oplysninger på ydelseskortet, jf. § 14, stk. 3, i timer og minutter omregnet til 100-dele til brug for samkøring med oplysninger om løntimer og indkomst i indkomstregisteret, jf. § 17. Opgørelsen af tidsforskellen og afrundingen heraf sker samlet for et kvartal, jf. dog § 17, stk. 6.
Stk. 3. A-kassen skal give medlemmet meddelelse om en forventet efterregulering. I meddelelsen skal a-kassen oplyse medlemmet om baggrunden for den forventede efterregulering og give vejledning om, hvordan medlemmet kan gøre indsigelse over for reguleringen. Fristen for svar er 1 uge efter, at meddelelsen er kommet frem. A-kassen kan på grund af særlige omstændigheder i sagen fastlægge en længere frist.
Stk. 4. A-kassen efterregulerer på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke reagerer på meddelelsen. Fastholder a-kassen efter at have sagsbehandlet medlemmets indsigelse, at der skal ske en efterregulering, skal a-kassen træffe afgørelse, der opfylder kravene i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser.
Stk. 5. Efterreguleringen foretages i udbetalingen af efterlønnen for den måned, der ligger efter udløbet af kvartalet, og samkøringen viser en forskel i antallet af timer, jf. dog stk. 6, medmindre a-kassen ikke har færdigbehandlet medlemmets indsigelse over for reguleringen. Efterbetaling af efterløn kan dog ske inden udgangen af måneden. Der beregnes ikke rente af reguleringsbeløbet.
Stk. 6. Når samkøringen er foretaget og en eventuel efterregulering indeholdende medlemmets eventuelle egne oplysninger, jf. § 16, stk. 1, er gennemført, ændres udbetalingen fra acontoudbetaling til endelig udbetaling. Det gælder, uanset om efterreguleringen af efterlønsudbetalingen ikke kan gennemføres, jf. stk. 7.
Stk. 7. Er det ikke muligt at efterregulere i udbetalingen af efterløn i de 3 måneder, der ligger efter den måned, hvori samkøringen er gennemført, og samkøringen har vist en forskel i antallet af timer, skal a-kassen opgøre reguleringen som et tilbagebetalingsbeløb og træffe afgørelse herom, der opfylder kravene i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser. A-kassen skal opkræve tilbagebetalingsbeløbet efter reglerne i bekendtgørelsen om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld.
Senere efterregulering af udbetalingen
§ 19. Bliver a-kassen bekendt med ændringer i et medlems indkomstregisteroplysninger efter tidspunktet for en eventuel efterregulering, jf. § 18, som har betydning for medlemmets ret til efterløn for perioden, skal der ske en efterregulering af den udbetalte efterløn for perioden. Efterreguleringen sker med det samlede antal timer, som forskellen udgør.
Stk. 2. § 17, stk. 3-8 finder også anvendelse ved efterreguleringer efter stk. 1.
Særligt om ændring af a-kassemedlemskab
§ 20. Er et medlem ikke medlem af en a-kasse i den måned, hvor der skulle være gennemført en regulering, jf. § 18 eller § 19, opgøres reguleringen som et tilbagebetalingsbeløb. A-kassen skal træffe en afgørelse, der opfylder kravene i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser. A-kassen skal opkræve tilbagebetalingsbeløbet efter reglerne i bekendtgørelsen om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld.
§ 21. Hvis et medlem lader sig overflytte til en anden a-kasse, inden en efterregulering er gennemført, skal den tidligere a-kasse sagsbehandle efterreguleringen. Den tidligere a-kasse træffer afgørelse efter § 18, stk. 4 og 7. Ved efterbetaling udbetaler den tidligere a-kasse beløbet til medlemmet.
Stk. 2. Den nye a-kasse skal foretage en eventuel modregning, i udbetalingen i den måned, hvor samkøringen har vist en forskel i antallet af timer, jf. § 18, stk. 5, og give den tidligere a-kasse besked, hvis efterreguleringen ikke er gennemført, og den tidligere a-kasse derfor skal træffe afgørelse efter § 18, stk. 7.
§ 22. Bliver en efterlønsmodtager omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal udbetalingen af efterløn indstilles.
Stk. 2. Medlemmet kan igen få udbetalt efterløn fra det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere er omfattet af reglerne om fleksjob.
Stk. 3. A-kassen skal vejlede et medlem, der efter stk. 1 får indstillet udbetalingen af efterløn, om muligheden for igen at få udbetalt efterløn, jf. stk. 2.
Kapitel 5
Udbetaling af efterløn ved ophold eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien
§ 23. §§ 24-28 finder anvendelse for følgende:
1) Medlemmer af en dansk a-kasse, som får efterløn, og som bor eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien.
2) Modtagere af efterløn, som arbejder i et andet EØS-land eller Schweiz, og som på grund af reglerne om lovvalg i forordning (EF) nr. 883/04 ikke fortsat kan være medlem af en dansk a-kasse.
3) Modtagere af efterløn, som arbejder i Storbritannien, og som ikke fortsat kan være medlem af en dansk a-kasse.
4) Modtagere af efterløn, som arbejder på Færøerne, og som ifølge aftalen af 20. november 2014 mellem Beskæftigelsesministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, ikke fortsat kan være medlem af en dansk a-kasse.
§ 24. A-kassen udbetaler efterløn på grundlag af modtagerens oplysninger om løntimer og indkomst samt andre forhold, der har betydning for medlemmets ret til efterløn.
Stk. 2. Fristerne for indsendelse af månedsoplysningerne for udbetaling af dagpenge, jf. bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Udbetalingen sker til modtagerens konto i et pengeinstitut her i riget eller i et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.
§ 25. Modtagere af efterløn skal løbende sende dokumentation til a-kassen til brug for udbetaling af ydelser og kontrol. A-kassen kan kræve, at dokumentationen er oversat til dansk.
Stk. 2. A-kassen skal indstille udbetalingen af efterløn, hvis a-kassen ikke får den nødvendige dokumentation. Udbetalingen kan genoptages, når a-kassen har fået dokumentationen.
§ 26. For personer, som er omfattet af § 23, nr. 2-4, skal efterlønnen sættes ned med et beløb, der svarer til bidragene efter lovens § 77, stk. 2, jf. § 74 o, stk. 3. Nedsættelsen sker med 1/12 af det årlige bidrag ved hver udbetaling.
§ 27. Hvis en person, som er omfattet af § 23, nr. 2-4, har eller igen tager bopæl eller tager arbejde i Danmark, skal personen for at bevare retten til ydelsen optages i den a-kasse, der udbetaler efterlønnen. Dette gælder dog kun, hvis personen ikke længere er omfattet af det andet EØS-lands, Færøernes, Schweiz’ eller Storbritanniens arbejdsløshedsforsikring.
Stk. 2. En person, der skal optages igen efter stk. 1, skal skriftligt søge a-kassen om optagelse. Ansøgningen skal være modtaget i a-kassen inden 4 uger efter, at personen har taget bopæl eller arbejde i Danmark. For en person, som har beholdt sin bopæl i Danmark, skal ansøgningen være modtaget i a-kassen inden 4 uger efter, at forsikringen i det andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien er ophørt. Optagelsen sker med virkning fra første dag i 4-ugers-fristen.
Stk. 3. Hvis 4-ugers-fristen ikke overholdes, mister personen retten til efterløn med virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende skulle have været optaget igen, jf. stk. 2.
Stk. 4. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde forlænge 4-ugers-fristen.
§ 28. Hvis en person, som er omfattet af § 23, nr. 2-4, gør sig skyldig i svig eller uagtsomhed, finder reglerne i bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Hvis en person, som er omfattet af § 23, nr. 2-4, på ny begår svig over for a-kassen mindre end 5 år efter en tidligere sanktion for svig, stilles personen som om, pågældende var blevet slettet som medlem af a-kassen efter § 6 i bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Det betyder, at retten til ydelser bortfalder.
Stk. 3. Ved manglende tilbagebetaling af ydelser, der er modtaget med urette, kan styrelsen bestemme, at en person, som er omfattet af § 23, nr. 2-4, skal stilles som om, pågældende var blevet slettet som medlem af a-kassen efter lovens § 86, stk. 9.
Kapitel 6
Ophold og arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien
§ 29. Et medlem kan få udbetalt efterløn under midlertidigt ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien i op til sammenlagt 3 måneder inden for hvert kalenderår.
Stk. 2. Overstiger opholdet sammenlagt 3 måneder, eller tager medlemmet fast ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien, skal a-kassen standse udbetalingen af efterløn, indtil medlemmet igen tager fast ophold her i riget, i et andet EØS-land, i Schweiz eller i Storbritannien.
Stk. 3. Hvis et medlem har bevaret retten til efterløn under ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien lige op til et årsskifte, kan medlemmet dog bevare retten til efterløn i en ny 3 måneders periode uden forinden at tage ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz.
§ 30. Et medlem, der tager ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien, skal give a-kassen oplysning om opholdets begyndelses- og afslutningstidspunkt.
Stk. 2. Det påhviler a-kassen at registrere perioder, hvor et medlem opholder sig i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien, og at standse udbetalingen af efterløn i overensstemmelse med § 29.
§ 31. Et medlem, der arbejder i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien, kan ikke få udbetalt efterløn, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver. Perioden, hvor medlemmet kan få udbetalt efterløn, kan højst udgøre 3 måneder i hvert kalenderår.
Stk. 2. Hvis et medlem efter stk. 1 fortsat har bopæl og ophold her i riget, i et andet EØS-land, i Schweiz eller i Storbritannien, har medlemmet ret til efterløn uden tidsmæssig begrænsning.
§ 32. Når et medlem tager fast ophold her i riget, i et andet EØS-land, i Schweiz eller i Storbritannien efter ophold i andre lande i længere tid end nævnt i § 29, kan a-kassen genoptage udbetalingen af efterløn efter begæring fra medlemmet, hvis betingelserne for ret til efterløn fortsat er opfyldt.
Kapitel 7
Efterlønnens ophør
§ 33. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller dør.
Stk. 2. Retten til efterløn ophører også, hvis et medlem
1) skriftligt meddeler, at medlemmet ønsker at træde ud af ordningen,
2) overgår til ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse,
3) overgår til at modtage dagpenge eller tilsvarende ydelser på grund af ledighed m.v. i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien,
4) bliver udmeldt, med mindre det skyldes, at medlemmet skal forsikres i et andet EØS-land på grund af lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04, skal forsikres i Schweiz på grund af aftalen mellem EU og Schweiz om fri bevægelighed for personer, jf. lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04, skal forsikres på Færøerne på grund af aftalen af 20. november 2014 mellem Beskæftigelsesministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, skal forsikres i Storbritannien på grund af Protokol om koordinering af sociale sikringsordninger, eller
5) slettes som medlem af a-kassen.
§ 34. Hvis et medlem ønsker at træde ud af efterlønsordningen, skal a-kassen skriftligt vejlede om, at der ikke er ret til at træde ind igen.
Kapitel 8
Ikrafttræden m.v.
§ 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1178 af 20. september 2023 om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn ophæves.
Styrelsen for Arbejdsmarkedsmarked og Rekruttering, den 7. november 2023
Jens Erik Zebis
/ Kirsten Brix Pedersen
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1281 | retsinformation | b4bc224b7cc8d5fd01b1d43bb3804764e85df627bd1f712261e9367144692c60 | 2023-11-08 | 2023-11-07 | 2025-01-02 |
76854ff1-7279-4d42-89c3-65e572eb955f | DK | dan | resolution_proposal_as_presented | valid | Forslag til folketingsbeslutning om at ændre integrationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7 | null | Fremsat den 7. november 2023 af Rosa Lund (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at ændre integrationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag inden udgangen af indeværende folketingsår, der gør det muligt for familiesammenførte voldsudsatte at påberåbe sig udlændingelovens § 19, stk. 7, i afgørelser om inddragelse af deres opholdstilladelse efter et samlivsbrud, også i tilfælde, hvor man ikke har haft mulighed for at udvise vilje til at lade sig integrere.
Formålet med forslaget er at give familiesammenførte voldsudsatte bedre mulighed for at forlade en voldelig partner ved at mindske risikoen for, at de herved mister deres opholdstilladelse.
Bemærkninger til forslaget
Ifølge Socialstyrelsens undersøgelse af vold i nære relationer har næsten halvdelen af kvinder på de danske kvindekrisecentre etnisk minoritetsbaggrund (»Undersøgelse om vold i nære relationer 2022«, Socialstyrelsen, den 27. maj 2022). Disse kvinder bor på krisecentre, fordi de ellers lever i voldelige forhold. Mange af disse kvinder er familiesammenførte med en herboende partner, hvorfor deres opholdstilladelser er samlivsbetinget. Det stiller familiesammenførte voldsudsatte i en sårbar situation, da de risikerer at miste deres opholdstilladelse, hvis de forlader partneren.
Læg hertil, at de herved kan risikere at miste kontakten til deres børn og at blive hjemsendt til lande, hvor fraskilte kvinder er meget dårligt stillede. Det betyder, at mange familiesammenførte partnervoldsudsatte bliver hos deres voldelige partner.
Det er på trods af at udlændingelovens § 19, stk. 7, faktisk giver myndighederne mulighed for at forlænge eller undlade at inddrage en opholdstilladelse ved et samlivsbrud, hvis dette skyldes vold.
Bestemmelsen kommer dog sjældent i brug og er så uigennemskuelig, at det ifølge forskere er de færreste voldsudsatte, der tør løbe risikoen (»Frygt for udvisning binder kvinder til voldelige ægtemænd«, Anika Liversage, Politiken, den 1. december 2021).
En af årsagerne hertil er, at bestemmelsen kun giver mulighed og altså ikke ret til egen opholdstilladelse, selv når den voldsudsatte kan leve op til bestemmelsens øvrige krav om dokumentation og integrationsvillighed.
Gældende lovgivning
En opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, (familiesammenføring af ægtefæller eller faste samlevere) er betinget af, at parret har fælles bopæl. Hvis dette samliv ophører, er der som udgangspunkt grundlag for at inddrage eller nægte at forlænge opholdstilladelsen, fordi denne betingelse for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1.
Det fremgår dog af undtagelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 7, at der ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse som familiesammenført til en ægtefælle eller fast partner skal tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, som følge af at udlændingen eller dennes barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet.
Hvis sådanne årsager er baggrunden for samlivsophøret, vurderer Udlændingestyrelsen, hvorvidt forholdene er omfattet af udlændingelovens § 19, stk. 7. I givet fald kan Udlændingestyrelsen træffe afgørelse om at forlænge eller at undlade at inddrage opholdstilladelsen.
Når Udlændingestyrelsen behandler en sag herom, skal den voldsudsatte dokumentere voldsudøvelsen, og det skal sandsynliggøres, at det er den reelle årsag til samlivsophævelsen. Dertil lægges der vægt på, hvorvidt den voldsudsatte har udvist vilje til at lade sig integrere i det danske samfund, for eksempel ved at være jobsøgende, modtage danskundervisning og deltage aktivt i foreningslivet.
Problemerne ved gældende lovgivning
Mange familiesammenførte kvinder, som lever i voldelige forhold, isoleres både socialt og økonomisk som en del af volden. De kan ikke tale dansk og har intet eller et meget beskedent netværk i Danmark, ofte som et direkte resultat af volden. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd påpeger, at studier viser, at mænd i forhold til indvandrede kvinder fx bruger taktikker som at hindre adgang til at lære værtslandets sprog og isolerer dem, for at de ikke skal opbygge netværk og lære om deres rettigheder og muligheder« (»Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med fokus på muslimske praksisser«, VIVE, udgivet den 14. januar 2020). Derfor kan mange voldsramte i kraft af deres isolation ikke leve op til kravene om at udvise vilje til at lade sig integrere.
Ændringsforslag til gældende lovgivning
For at sikre voldsramte bedre mulighed for at forlade en voldelig partner skal der ikke være et integrationskrav som forudsætning for opretholdelse af ens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 7. Herved vil voldsramte ikke skulle dokumentere deres velvilje til at lade sig integrere, da mange netop er blevet isoleret som en del af volden og derfor ikke har haft forudsætningen for at vise denne velvilje.
Skriftlig fremsættelse
Rosa Lund (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at ændre integrationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7.
(Beslutningsforslag nr. B 38)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20231BB00038 | retsinformation | c497a4a34a06c97a46a9dfa0ce3703dcbe60df20e40114db59b0da6892826b0e | 2023-11-08 | 2023-11-07 | 2025-01-02 |
e5601b2c-0dcf-4564-8054-1142a28c3b47 | DK | dan | resolution_proposal_as_presented | valid | Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve alle regler begrundet i særhensyn til islam | null | Fremsat den 7. november 2023 af Pia Kjærsgaard (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at ophæve alle regler begrundet i særhensyn til islam
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der med øjeblikkelig virkning ophæver enhver regel eller beslutning, der direkte eller indirekte giver islamiske love og regler forrang i det danske samfund.
Bemærkninger til forslaget
Danmark – og hele den vestlige verden – er bygget på den erkendelse, at religiøse forskrifter aldrig har verdslig magt. Dette sekulære princip har skabt nogle af verdenshistoriens mest succesfulde samfund. Aldrig har så mange mennesker nydt en tilværelse med udbredt frihed, lighed, velstand og demokrati. Men det er ikke kommet ved en tilfældighed. Tværtimod viser udviklingen i andre lande, hvordan andre kulturer skaber radikalt anderledes værdier – og følgelig radikalt anderledes samfund.
I den muslimske verden råder ufriheden, despotiet, ulighed og fattigdommen, hvilket i det væsentligste finder sin årsag i den islamiske kultur og tro, som aldrig har formået en adskillelse af religion og politik. I islam betragtes de »hellige skrifter« således som en verdslig magt, hvor enhver krænkelse skal sanktioneres. Aktuelt oplever Danmark dette ved ønsket om at forbyde koranafbrændinger.
Forslagsstillerne er ikke tilhængere af at afbrænde hverken Koranen eller andre bøger. Men Vestens kulturelle succes bygger på, at selv provokationer, der i sin samtid forekommer voldsomme og urostiftende, skal beskyttes. Uden Martin Luther, Jan Hus, Giordano Bruno, Leonardo da Vinci og andre af renæssancens og reformationens frihedstænkere ville den vestlige verden i dag være lige så forstenet som den muslimske.
En ophævelse af regler og beslutninger, der under hensyn til islamisk ret skaber særregler for muslimer i Danmark, handler således om at holde fast i en af den danske og vestlige verdens mest grundlæggende værdier.
Med vedtagelsen af nærværende forslag vil eksempler, som nedenstående ikke udtømmende liste fremover være uden gyldighed:
– Særlige svømmetider for kvinder i kommunale svømmehaller.
– Afskaffelse af svinekød i daginstitutioner og skoler.
– Erstatning af konventionelt slagtet kød med halalslagtet kød i offentlige institutioner.
– Etablering af separate muslimske bederum på danske sygehuse og andre offentlige institutioner.
– Etablering af separate badefaciliteter for muslimer på skoler eller anvendelse af lærernes omklædningsrum som badefacilitet for muslimske børn.
– Accept af burka og andre heldækkende beklædningsgenstande på skoler og uddannelsesinstitutioner på trods af det gældende forbud mod at bære sådan beklædning i det offentlige rum.
– Accept af fravær i forbindelse med eidfester for muslimske elever på danske folkeskoler.
– At der tages hensyn til islamiske retstilstande i danske retssale – særlig i familieretlige sager.
– Accept af, at muslimske lærere i den danske folkeskole kan bære muslimsk hovedtørklæde.
Såfremt Danmarks internationale forpligtigelser forhindrer ophævelse af disse særhensyn, pålægges regeringen at tilvejebringe udtrædelsen af alle konventioner, traktater og aftaler, der begrænser Danmarks ret til selvbestemmelse.
Dansk Folkeparti er varm tilhænger af religionsfriheden. Hvad muslimer eller andre tror på og praktiserer, angår kun dem. Men islam har som lovreligion ingen adkomst i det offentlige danske samfund. Forslagsstillerne minder i den forbindelse om Ytringsfrihedskommissionens betænkning fra 2020, hvor man fandt, at 76 pct. af indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Libanon, Pakistan og Somalia mente, at det bør være ulovligt at kritisere islam i Danmark (»Betænkning om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark«, betænkning 1573/2020, Justitsministeriet, Ytringsfrihedskommissionen, 2020).
Ydermere mindes der om Udlændinge- og Integrationsministeriets »Medborgerskabsundersøgelse« fra 2021, som viste stor opbakning fra muslimer til andre særkrav som eksempelvis retten til at kunne bede i arbejdstiden. 56 pct. af kvinderne med baggrund i MENAPT-landene, opvokset i Danmark, mente således, at det skal
være en ret at kunne bede i arbejdstiden, hvis man er ansat i det offentlige, mens hele 79 pct. af samme gruppe mente, at der skal tages religiøse særhensyn i forbindelse med madlavning på plejehjem, i daginstitutioner og skolekantiner. 41 pct. mente, at man skal kunne afvise et job, man får anvist, på grund af sin religion – og at denne afvisning ikke skal have økonomisk konsekvens i form af fradrag i offentlige ydelser.
Der er således brug for helt grundlæggende at slå fast, at islamiske regler ikke har gyldighed i Danmark. Ethvert knæfald i modsat retning er en opgivelse af dansk og vestlig kultur til fordel for en kultur, som overalt i Mellemøsten har skabt samfund med væsentlig ringere levestandard end de fleste andre steder i verden.
Ingen demokratisk regering vil nogensinde kunne tæmme kravet fra den islamiske verden om indrømmelser, hvilket understreges af den modtagelse, som det seneste knæfald fra den danske regering har fået (»Regeringens forslag er ikke nok – demo-arrangør ønsker totalforbud mod koranafbrændinger«, nyheder.tv2.dk, den 31. juli 2023). Danmark står med andre ord i en situation ikke ulig den, briterne befandt sig i i 1938, hvor Churchill sagde de berømte ord til Chamberlain:
»De havde valget mellem krigen eller vanæren. De valgte vanæren og vil få krigen.«
Dansk Folkeparti tror ikke på, at man får fred ved at forhandle med totalitære og fascistiske regimer.
På den baggrund forslås det, at Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der med øjeblikkelig virkning ophæver enhver regel eller beslutning, der direkte eller indirekte giver islamiske love og regler forrang i det danske samfund.
Skriftlig fremsættelse
Pia Kjærsgaard (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve alle regler begrundet i særhensyn til islam.
(Beslutningsforslag nr. B 35)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20231BB00035 | retsinformation | 2e561f8877bfadbf8f4ff0dade51bb1384f28142107027e0f99a1fb03d831099 | 2023-11-08 | 2023-11-07 | 2025-01-02 |
6a5b7de9-4484-407e-b722-b341233077ad | DK | dan | resolution_proposal_as_passed | valid | Folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/977 af 10. maj 2023 om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA | null | Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 7. november 2023
Folketingsbeslutning
om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/977 af 10. maj 2023 om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA
Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen i henhold til artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling til Traktaten om Den Europæiske Union og Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på Danmarks vegne på mellemstatsligt grundlag tilslutter sig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/977 af 10. maj 2023 om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA.
Folketinget, den 7. november 2023
Leif Lahn Jensen
/ Hans Kristian Skibby
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20231CB00021 | retsinformation | 4d0b1a28479d89236b810e9f28d7fdd149827ca87fcea8f06b5e589beda6dcde | 2023-11-08 | 2023-11-07 | 2025-01-02 |
9c69c6e3-ec3b-4b49-8aa7-1f1c1b527518 | GL | dan | regulation | valid | Bekendtgørelse om satser for vederlag m.v. til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i Grønland (2024) | null | Bekendtgørelse om satser for vederlag m.v. til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i Grønland (2024)
I medfør af § 205, stk. 3, § 213, stk. 2, og § 244, stk. 2, i kriminallov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1187 af 18. september 2023, fastsættes:
§ 1. Med virkning frem til den 31. december 2024 fastsættes det beløb, der er nævnt i § 18, stk. 1, i genstandsbekendtgørelsen til 567,19 kr., jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Skal den indsatte have udbetalt kostbeløb og selvforvaltningsbeløb efter kapitel 5 i beskæftigelsesbekendtgørelsen, forhøjes beløbet i stk. 1 med de pågældende satser herfor, jf. § 2 og beskæftigelsesbekendtgørelsens kapitel 5.
Stk. 3. Udbetaling i medfør af stk. 1 nedsættes forholdsmæssigt i det omfang, den indsatte ikke har indtægter, der kan modsvare det fastsatte beløb.
§ 2. Med virkning frem til den 31. december 2024 gælder følgende satser for de beløb, der er nævnt i beskæftigelsesbekendtgørelsen:
1) Det i bekendtgørelsens § 4 nævnte beløb udgør 14,18 kr. (grundbeløb).
2) Det i bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nævnte beløb udgør 4,32 kr. (stabilitetstillæg).
3) Det i bekendtgørelsens § 6, stk. 2, nævnte beløb udgør 4,32 kr. (kompetencetillæg).
4) Det i bekendtgørelsens § 7 nævnte beløb udgør 7,43 kr. (ulempetillæg).
5) Det i bekendtgørelsens § 8 nævnte beløb udgør 50 % af grundbeløbet inklusive eventuelle stabilitets- og kompetencetillæg (overarbejdstillæg).
6) Det i bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nævnte beløb udgør 94,48 kr. (søgnehelligdagsvederlag).
7) Det i bekendtgørelsens § 10, stk. 1, nævnte beløb udgør 83,99 kr. (sygevederlag).
8) Det i bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nævnte beløb udgør 96,01 kr. (kostbeløb).
9) Det i bekendtgørelsens § 17, stk. 1, nævnte beløb udgør 10,31 kr. (selvforvaltningsbeløb).
10) Det i bekendtgørelsens § 17, stk. 2, nævnte beløb udgør 1,53 kr. (vask pr. dag).
11) Det i bekendtgørelsens § 17, stk. 3, nævnte beløb udgør 123,02 kr. (frisør).
12) Det i bekendtgørelsens § 18, stk. 2, nævnte beløb udgør 422,82 kr. (forskudsbeløb til nydelsesmidler).
13) Det i bekendtgørelsens § 19, stk. 2, nævnte beløb udgør 169,12 kr. (forskudsbeløb til kost og selvforvaltning).
§ 3. Med virkning frem til den 31. december 2024 udgør betaling for ophold i medfør af reglerne i bekendtgørelse om betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner 30,14 kr. pr. arbejdstime, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Betaling for ophold i medfør af reglerne i bekendtgørelse om betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner kan maksimalt udgøre 1.205,64 kr. pr. uge.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1450 af 23. november 2022 om satser for vederlag m.v. til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i Grønland (2023) ophæves.
Kriminalforsorgen i Grønland, den 31. oktober 2023
Christian Høygaard
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1276 | retsinformation | 9b88dbe317d74c666192872a7bb77a66498237fff59f800ae2a4850589e8eced | 2023-11-04 | 2023-10-31 | 2025-01-02 |
24f3d8a8-9dea-4266-a45a-3302581e3bc8 | DK | dan | written_submission_of_bill | valid | Skriftlig fremsættelse (25. oktober 2023) - L 56 | null | Skriftlig fremsættelse (25. oktober 2023)
Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser (En forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning vedrørende elproduktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg samt forlængelse af frist for anmodning om udbetaling af tilskud)
(Lovforslag nr. L 56)
Formålet med lovforslaget er bl.a. at understøtte den grønne omstilling ved at forbedre vilkår for elproducerende anlæg på havet. Lovforslaget har til formål at sikre korrekt implementering af Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2018/2991/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, artikel 16 stk. 16, første afsnit. Med lovforslaget foreslås det derved, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, som forsimpler og øger transparensen for ansøgnings- og tilladelsesprocessen.
Med lovforslaget foreslås det at tydeliggøre, at der er mulighed for tinglysning af rettigheder over elproduktionsanlæg med tilhørende interne ledningsnet i den eksklusive økonomiske zone. Dette skal ses i relation til ønsket om opstilling af 9 GW havvindmølleparker efter udbud, inkl. Energiø Bornholm, inden udgangen af 2030, som der er politisk enighed om i medfør af flere politiske aftaler.
Der foreslås med lovforslaget en række justeringer af reglerne for administrationen af pristillægsordninger for visse VE-anlæg med fast afregningspris således, at længerevarende perioder med høje elpriser bedre vil kunne håndteres. Dette udspringer af, at der i en længerevarende periode, der begyndte i efteråret 2021 og varede hele 2022, var så høje priser på elmarkedet, at markedsprisen oversteg de faste afregningspriser, som visse VE-anlæg er sikret i henhold til støtteordninger efter VE-loven. Med den nuværende administration af ordningerne indebærer vedvarende høje elpriser, at staten skal opkræve penge fra et stort antal anlægsejere, der har oparbejdet såkaldte negative pristillæg i form af for meget udbetalt markedspris for den elektricitet, de har solgt til det kollektive net. Lovforslaget vil præcisere og tilpasse de administrative bestemmelser vedrørende disse støtteordninger, således at administrationen af ordningerne vil kunne håndtere situationer med varigt høje elpriser mere hensigtsmæssigt.
Det foreslås endvidere at opdatere en række begreber vedr. udpegede elektricitetsmarkedsoperatører i VE-lovens generelle bestemmelser om fastsættelse af pristillæg, afsætning af VE-elproduktion. Dette da VE-lovens generelle bestemmelser om fastsættelse af pristillæg, afsætning af VE-elproduktion m.v. benytter en forældet terminologi fsva. udpegede elektricitetsmarkedsoperatører og elektricitetsmarkedet, særligt i forhold til Europa-Kommissionens forordning 2015/1222/EU af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger fastsætter. Lovforslaget foreslår dermed en revidering af relevante bestemmelser, således der kommer begrebskonsistens mellem forordning 2015/1222/EU, elforsyningsloven og VE-loven.
Endeligt foreslås det, at fristen for indgivelse af anmodning om udbetaling af tilskud for projekter, der allerede er meddelt tilsagn på VE til procesordningen, udsættes fra den 31. december 2023 til den 31. december 2027. Der indsættes desuden en bemyndigelsesbestemmelse, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om forlængelse af fristen for indgivelse af anmodninger om udbetaling af tilskud. Dette skal gøre det muligt at forlænge fristen yderligere, såfremt der måtte opstå et behov herfor. Baggrunden herfor er, at meddelte tilsagn om tilskud på ordningen kan være i risiko for at bortfalde, fordi projekterne ikke kan afsluttes før sidste frist for anmodning om udbetaling, hvis fristen for anmodning om udbetaling ikke udsættes som foreslået.
Lovforslagets del vedrørende administration af visse støtteordninger til VE-anlæg forventes at have økonomiske og implementeringskonsekvenser for staten som følge af IT-tilpasninger og mindre ændringer i administrationen af pristillæg i form af faste afregningspriser hos Energinet og Energistyrelsen. Energistyrelsen og Energinet finansierer tilpasningerne af administrationen af egen ramme.
Forslaget er erhvervsrettet og omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer. Lovforslaget foreslås at træde i kraft d. 1. januar 2024.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20231XX00122 | retsinformation | 245b4fb07e14ef17508593917afe89de2a5aab59bb621b7802f50f4b4c1d6411 | 2023-10-26 | 2023-10-25 | 2025-01-02 |
97d33bfb-76cc-46d6-8a01-6a94542943d3 | DK | dan | final_administrative_decision | valid | Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at sikre, at fugeskum indeholdende isocyanater blev erstattet med et produkt, der er ufarligt, mindre farligt eller mindre generende. (Arbejde med kræftfremkaldende stoffer - fugeskum, isocyanater, substitution) | null | Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at sikre, at fugeskum indeholdende isocyanater blev erstattet med et produkt, der er ufarligt, mindre farligt eller mindre generende. (Arbejde med kræftfremkaldende stoffer - fugeskum, isocyanater, substitution)
Resume
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at den PU skum med isocyanat, som den ansatte anvendte på arbejdsstedet, var et stof, der efter reglerne skulle erstattes med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale (substitutionsprincippet).
Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at den ansatte anvendte Maxi PU 65 skum til at tætne støbeforme. Produktet var faremærket og indeholdte isocyanater (diphenylmethandiisocyanat), der udgjorde en stor risiko for allergi og var klassificeret som muligt kræftfremkaldende.
Nævnet lagde desuden vægt på, at det ifølge Arbejdstilsynets oplysninger var muligt at udskifte PU skummet med et mindre farligt PU skum, som ikke indeholdte isocyanat, når forholdene var som på tilsynstidspunktet, hvor det var plus 12 grader celsius.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Den konkrete afgørelse
[Adressat udeladt]
I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 26. april 2023 om at erstatte PU skum, der indeholder isocyanat.
Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 26. september 2023.
Resultatet er:
• Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 26. april 2023 med påbud til jer om straks at sikre, at fugeskum indeholdende isocyanater erstattes med et produkt, der er ufarligt, mindre farligt eller mindre generende.
Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at den PU skum med isocyanat, som jeres ansatte anvendte på tilsynstidspunktet den 19. april 2023 på arbejdsstedet [adresse udeladt] er et stof, der efter reglerne skal erstattes med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale (substitutionsprincippet).
Hvad er afgørende for resultatet
Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at jeres ansatte anvendte Maxi PU 65 skum til at tætne støbeforme. Produktet er faremærket og indeholder isocyanater (diphenylmethandiisocyanat), der udgør en stor risiko for allergi og er klassificeret som muligt kræftfremkaldende.
Nævnet lægger desuden vægt på, at det ifølge Arbejdstilsynets oplysninger er muligt at udskifte PU skummet med et mindre farligt PU skum, som ikke indeholder isocyanat, når forholdene er som på tilsynstidspunktet, hvor det var plus 12 grader celsius.
I anfører i jeres klage, at jeres formand ikke oplyste til Arbejdstilsynet, at det ikke var nødvendigt at anvende det isocyanatholdige skum.
Det kan ikke føre til et andet resultat. I skal som arbejdsgiver sørge for, at fjerne, erstatte eller begrænse farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen til et minimum. Hvis det er muligt at erstatte et farligt stof eller materiale med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof (substitution) skal I gøre det. Erstatning skal ske, uanset at påvirkninger fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige.
Om reglerne
Det følger af arbejdsmiljøloven, at stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, kun må anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.
Det følger af reglerne om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), at farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen skal fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum.
Det skal navnlig foretages ved at erstatte et farligt stof eller materiale med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale eller arbejdsproces.
Det skal herunder sikres, at stofferne og materialerne anvendes i den form, der medfører mindst risiko for påvirkning ved arbejdet.
Erstatning skal foretages, uanset at påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige.
Såfremt brugen af et erstatningsmateriale vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn.
Det følger af reglerne om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, at et stof eller materiale ikke må anvendes, hvis det kan fjernes eller erstattes af et stof, materiale eller en proces, som ikke er farligt eller er mindre farligt.
Erstatning skal foretages, uanset at påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
Regler
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse
• § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.
Om arbejde med stoffer og materialer og foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer
• § 48, stk. 1 0g 2, i lov om arbejdsmiljø
• § 13, § 14 og § 15, i bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser)
• § 4, stk. 1 jf. § 7 og 8, stk. 1, i bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen. I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Kopi er sendt til:
Arbejdstilsynet j.nr. 20230039028
Lovuddrag
Bekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer
Kapitel 8
Stoffer og materialer
§ 48. Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.
Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Dagældende bekendtgørelse nr. 350 af 28. marts 2023 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser).
Nu bekendtgørelse nr. 381 af 12. april 2023, men der er ikke ændringer i de anvendte regler
Kapitel 5
Substitution
§ 13. Farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen skal fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum.
§ 14 . Foranstaltninger efter § 13 skal navnlig foretages ved at erstatte et farligt stof eller materiale med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale eller arbejdsproces.
Stk. 2. Det skal herunder sikres, at stofferne og materialerne anvendes i den form, der medfører mindst risiko for påvirkning ved arbejdet.
Stk. 3. Hvis erstatning ikke kan foretages, skal dette på forlangende dokumenteres over for Arbejdstilsynet.
§ 15 . Erstatning skal foretages, uanset at påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige.
Stk. 2. Såfremt brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn.
Stk. 3. Hvis erstatning ikke kan foretages efter stk. 1 eller undlades, fordi en samlet afvejning efter stk. 2 viser, at brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre urimelige merudgifter for arbejdsgiveren, skal dette på forlangende dokumenteres over for Arbejdstilsynet.
Bekendtgørelse nr. 1795 af 18. december 2015 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer
Nu bekendtgørelse nr. 822 af 16. juni 2023, men der er ikke ændringer i de anvendte regler
Kapitel 1
Område mv.
§ 4. Bekendtgørelsen indeholder supplerende regler til bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), bekendtgørelsen om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø og bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.
Kapitel 3
Substitution
§ 7. Et stof eller materiale må ikke anvendes, hvis det efter §§ 13-14 i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) kan fjernes eller erstattes af et stof, materiale eller en proces, som ikke er farligt eller er mindre farligt.
§ 8. Erstatning skal foretages, uanset at påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige.
Stk. 2. Såfremt brugen af et erstatningsstof- eller materiale vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn.
Stk. 3. Hvis erstatning ikke kan foretages efter stk. 2 eller undlades, fordi en samlet afvejning efter stk. 2 viser, at brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre urimelige merudgifter for arbejdsgiveren, skal dette på forlangende dokumenteres over for Arbejdstilsynet.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder kun stoffer, materialer og processer, som ikke er mærket med ”*” i bilag 1 og 2.
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9813 | retsinformation | ec792e9e4b1d38507d7dbaeac7a5da9238bc7055cc69eb30627ea7630a438da1 | 2023-10-28 | 2023-09-26 | 2025-01-02 |
5c193cda-eea6-4238-aadd-109522f6dcdf | DK | dan | regulation | valid | Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om fund af højpatogen aviær influenza ved Sakskøbing i Guldborgsund Kommune | null | Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om fund af højpatogen aviær influenza ved Sakskøbing i Guldborgsund Kommune
§ 1. Bekendtgørelse nr. 1185 af 27. september 2023 om fund af højpatogen aviær influenza ved Sakskøbing i Guldborgsund Kommune ophæves.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. oktober 2023.
Fødevarestyrelsen, den 27. oktober 2023
P.D.V.
Charlotte Vilstrup Castle
/ Christian Maric
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1255 | retsinformation | 4f9dc47bfa599ea19176e0add06c0077d2bcaca44a6c4c54198578eab9deb0ab | 2023-10-28 | 2023-10-27 | 2025-01-02 |
75265a37-f2c4-493c-9f8c-eb68024f22c6 | DK | dan | guidance | valid | Vejledning om geografi i lovgivningen | null | Vejledning om geografi i lovgivningen
Indhold
Forord
1. Udformning af regler med stedbestemmelse
1.1 Hvorfor og hvordan sker stedbestemmelse i regler?
1.2 Metodisk håndtering af stedbestemmelse i lovgivningen
1.3 Anbefalede metoder
2. Metoder til stedbestemmelse
2.1 Sproglig
2.2 Kort
Hvor er den velegnet at anvende
Hvordan gør man?
Kort udarbejdet til kundgørelse i Lovtidende
Særligt omkring kundgørelse af kort
2.3 Koordinater
Hvad indebærer metoden?
Hvor er den velegnet at anvende
Hvordan gør man?
Koordinater suppleret med oversigtskort
2.4 Registre
Hvad indebærer metoden?
Hvor er den velegnet at anvende
Hvordan gør man?
Eksisterende register
Nyt register
3. Anvendelse af fællesoffentlige data
3.1 Hvornår kan data anvendes?
3.2 Hvilke geodata findes?
Bilag 1 Eksempler
1. Bekendtgørelse og bilag med kort
2. Bekendtgørelse og bilag med kort og ortofoto
3. Bekendtgørelse med flere kortbilag og supplerende ortofoto
4. Bekendtgørelse med koordinater og oversigtskort
5. Fiktiv lovtekst til illustration af, hvordan der i en lovtekst kan henvises til et dataregister
Bilag 2 Referencesystemer
Referencesystemer
Kortprojektioner
Transformation mellem forskellige referencesystemer
Forord
Siden 1. juli 2018 skal al ny lovgivning, der fremsættes være digitaliseringsklar. Det betyder, at lovgivningen skal udformes i overensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Såfremt det er nødvendigt at fravige et eller flere af principperne, skal det begrundes i lovgivningens bemærkninger. Det betyder, at ny lovgivning så vidt muligt skal udformes enkelt, præcist og klart, så den understøtter en nem og digital administration. En enkel og klar lovgivning vil samtidig være nemmere at forstå for borgere og virksomheder.
Aftalen indebærer blandt andet, at mulighederne for at anvende og genbruge eksisterende offentlige data, fx geodata, som grundlag for den efterfølgende administration, bør overvejes i forbindelse med lovinitiativer, og når lovgivning revideres.
Stedbestemmelse i lovgivningen er et område, hvor der er gode muligheder for på en gang at styrke retssikkerheden og effektivisere den offentlige forvaltning.
Det er baggrunden for, at Digitaliseringsstyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har udarbejdet denne vejledning.
Vejledningen er tænkt som en hjælp til udarbejdelse af love og bekendtgørelser, og sætter fokus på anvendelse af stedbestemte data i hele lovgivningsprocessen – fra indgåelse af en politisk aftale, udarbejdelse af et lovforslag, høring, fremsættelse, kundgørelse og efterfølgende udarbejdelse af bekendtgørelser og offentlige myndigheders forvaltning af reglerne.
Såvel Justitsministeriets vejledning om administrative forskrifter og Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning indeholder afsnit om geografi i lovgivningen, hvori der i det hele henvises til nærværende vejledning.
Med vejledningen søges imødekommet den efterspørgsel på vejledning om faglige metoder for stedbestemmelse i lovgivningsmæssig sammenhæng, som flere statslige myndigheder har givet udtryk for gennem de seneste år. Vejledningen er derfor også udarbejdet i dialog med Erhvervsstyrelsen, Geodatastyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Søfartsstyrelsen og søger således at understøtte udviklingen af en generel systematik, så stedbestemmelse i love og bekendtgørelser er enkel, klar og præcis og kan administreres digitalt og på tværs af fællesoffentlige forvaltningssystemer.
Vejledningen skal bidrage til:
– Bedre og mere entydig stedbestemmelse i lovgivningen, der gør det tydeligere for borgere og virksomheder, hvor reglerne finder anvendelse og øger borgernes retssikkerhed
– At regler om stedbestemmelse i lovgivningen kan administreres enkelt og effektivt
– At geodata, som etableres i forbindelse med nye love og bekendtgørelser, følger fællesoffentlige standarder og kan anvendes tværoffentligt
– At allerede eksisterende fællesoffentlige geodata anvendes i lovgivningen
Flere myndigheder arbejder med at digitalisere den retlige geografi. Søfartsstyrelsen har med Havplanen etableret en fuldt digitalt kundgjort bekendtgørelse, Landbrugsstyrelsen har udviklet et digitalt kundgørelsessystem tilknyttet forvaltningen af landbrugsstøtteordningerne og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur samarbejder med Civilstyrelsen om mulighederne for at udvikle et fællesstatsligt digitalt kundgørelsessystem for geodata i regi af Retsinformation.
Læsevejledning
Vejledningen henvender sig til lovchefer, lovkoordinatorer, teknikere og GIS-medarbejdere (Geographical Information System), der fx udarbejder kortbilag til love og bekendtgørelser, samt til brug i forvaltningen.
Forord og kapitel 1 om udformning af regler med stedbestemmelse henvender sig til hele målgruppen.
Kapitel 2 og 3 er en detaljeret vejledning i udformning af stedbestemmelser med inspiration til, hvor man kan finde eksisterende geodatasæt. Disse to kapitler henvender sig primært til teknikere og GIS-medarbejdere, men kan også med fordel læses af jurister, som skal udforme konkret regulering.
1. Udformning af regler med stedbestemmelse
Det har stor betydning, hvordan lovgiver fastsætter, hvor en given regel finder anvendelse. Både for borgernes og virksomhedernes mulighed for at kunne orientere sig om, hvor reglerne gælder, og for at administrationen af reglerne kan ske effektivt og digitalt.
1.1 Hvorfor og hvordan sker stedbestemmelse i regler?
Stedbestemmelse i lovgivningen sker for at definere det sted eller det geografiske område, hvor reglerne finder anvendelse. Stedbestemmelse anvendes mange steder i lovgivningen og med forskellige formål, herunder bl.a. til stedbestemmelse af:
– det område, hvor en myndighed kan udøve sine beføjelser/jurisdiktion (grænserne for kommuner og regioner, politidistrikter og sognegrænser)
– offentlige institutioners optageområde (sygehusdistrikter, skoledistrikter m.v.)
– det område, inden for hvilket en bestemmelse er gældende (fx lokalplanområde, landdistrikt, markblok, byområde, naturområde, farvand, matrikel, forbudszone)
– objektet for en regulering (ejendom, naturtype, åer, søer, skove, veje, havet, infrastruktur-linjeføring)
– afstanden til fysiske objekter - byggelinjer ift. skel, kirker, fortidsminder, skove, åer og søer, støjkonsekvenszoner, ejendomsvurdering, opholdsregler.
Forskere fra Københavns Universitet har vurderet, at stedbestemmelse indgår i en meget stor del af danske love og bekendtgørelser og har i en undersøgelse nærmere redegjort for fire forskellige metoder til stedbestemmelse i lovgivningen, jf. rapporten ’Stedfæstelse i retsregler i dansk lovgivning (https://static-curis.ku.dk/portal/files/214512813/IFRO_Rapport_282. pdf)1 :
Sproglig stedbestemmelse. Stedbestemmelsen sker sprogligt. Det kan være i lovens eller bekendtgørelsens navn, i overskriften til et kapitel, i en bestemmelse eller et bilag. Sproglig stedbestemmelse sker ved anvendelse af stednavne eller ved, at reglen sprogligt knyttes til et fysisk objekt, som kan afgrænses og placeres geografisk, fx en sø, et hus, en kommune eller et havområde.
Kort. Reglens anvendelsesområde visualiseres ved indtegning på et kort, der som et billede indsættes i loven, bekendtgørelsen eller som et kortbilag hertil.
Koordinater. Reglens anvendelsesområde defineres ved, at der indsættes koordinatsæt i selve lovteksten, eller ved henvisning til et bilag med koordinater.
Dataregistre. Stedbestemmelsen af reglen sker ved henvisning til geografiske data (geodata), som findes eller skal etableres, i forbindelse med lovgivningens vedtagelse, i et dataregister.
Metoderne til stedbestemmelse i lovgivningen vil blive nærmere gennemgået i kapitel 2.
1.2 Metodisk håndtering af stedbestemmelse i lovgivningen
Måden, hvorpå stedbestemmelsen i lovgivningen finder sted kan have stor betydning, både for borgernes og virksomhedernes mulighed for at orientere sig om, hvor reglerne gælder og for om administrationen af reglerne kan ske effektivt og digitalt.
Opmærksomhed på hvordan stedbestemmelse håndteres har således betydning for:
– om det med den ønskede præcision kan fastslås, hvor en regel finder anvendelse
– om det ønskede datagrundlag for stedbestemmelse som led i reglens forvaltning allerede eksisterer eller kan etableres
– omfanget af anvendelse af skøn i sagsbehandlingen kan reduceres
– ressourceforbruget ved forvaltningen af reglerne kan mindskes
Selv ved lovgivning med relativ kompleks og detaljeret geografi ses det ved anvendelse af kort til stedbestemmelse i lovgivningen (fx som kortbilag til en bekendtgørelse), at disse konverteres fra de digitale geografiske informationssystemer til ”billeder”, når lovgivningen kundgøres elektronisk på lovtidende.dk. Det skyldes, at kundgørelsessystemet i dag er begrænset til alene at kunne vise statiske kort.
Det betyder, at digitale data, som evt. er anvendt i forbindelse med de lovforberedende processer, går tabt under Folketingsbehandlingen og i forbindelse med kundgørelsen. Retsgrundlaget repræsenterer derfor ofte mere upræcise data og indeholder færre informationer, end det datagrundlag, der blev anvendt i forbindelse med høringer af udkast til et lovforslag eller en bekendtgørelse.
Det udfordrer den efterfølgende etablering af det grundlag, som reglerne skal forvaltes på, hvor myndighederne skal sikre en troværdig konvertering fra det kundgjorte retsgrundlag til myndighedernes digitale forvaltningssystemer. Det kan medføre usikkerhed om administrationsgrundlaget og udfordre retssikkerheden for borgere og virksomheder.
Det er generelt ikke hensigtsmæssigt, at høringer over retsgrundlaget sker på baggrund af mere præcise data og flere informationer end det datagrundlag, der bliver anvendt i forbindelse med Folketingsbehandlingen og kundgørelsen. Dette bør derfor nøje overvejes i forbindelse med valg af datagrundlag.
Der er også grund til at være opmærksom på, at præcisionen i den stedbestemmelse, der vurderes at være tilstrækkelig til ét formål ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt til et andet formål. Fx er den geografi, der danner grundlag for at begrænse og håndhæve adgang og aktiviteter for at beskytte naturtyper, ikke nødvendigvis tilstrækkelig til at kunne udmåle en økonomisk kompensation for den pågældende aktivitetsbegrænsning.
Derfor bør det overvejes ikke kun i lovens bemærkninger, men også i selve lovteksten, at forholde sig til spørgsmålet om præcision og tolkning af de anvendte stedbestemte data. Det kan f.eks.
– angives, at de registrerede punkter, linjer og polygoner kan anvendes helt ned i detaljen
– vises med en bufferzone, hvori der udføres et skøn i forbindelse med sagsbehandling
– angives, at registreringsusikkerheden lægges til fx en beskyttelseszone, således at denne i tilstrækkelig grad dækker det område, der skal beskyttes.
Samtidig bør det tydeligt fremgå, om lovgivningen regulerer områder defineret af labile/dynamiske (eks. naturtilstand) eller statiske afgrænsninger (eks. afstand til en bygning). Det har både betydning for udformningen af reglerne, datagrundlaget og forvaltningssystemet.
Der kan også være behov for, at tidspunktet for eventuelle ændringer registreres og kan genfindes, således at der til stedbestemmelsen knyttes historik – ligesom det kan være væsentligt at kunne genfinde den historiske kontekst for en given stedbestemmelse.
Af hensyn til brugervenlighed og gennemsigtighed bør det ved digital kortvisning af retslige data overvejes, at visningen også omfatter en deklaration af data, fx således at den til en geografisk afgrænsning tilknyttede lovgivning fremgår i tekst.
Der er derfor gode grunde til at overveje, hvilken metode til stedbestemmelse, der i de konkrete tilfælde mest hensigtsmæssigt anvendes i lovgivningen. Det er et valg, som primært afhænger af lovgivningens formål og de rammer for anvendelse af geodata, som i dag eksisterer med det nuværende kundgørelsessystem.
1.3 Anbefalede metoder
I vejledningens kapitel 2 gennemgås 4 metoder til stedbestemmelse i lovgivningen. Valget af metode eller metoder til stedbestemmelse i forbindelse med en lov eller bekendtgørelse beror oftest på en konkret vurdering og afhænger af flere faktorer, bl.a. formål og rammer for anvendelse af geodata. I forbindelse med gennemgangen af de 4 metoder, er det beskrevet nærmere, hvornår en metode er velegnet at anvende.
Da offentlig sagsbehandling i dag foregår elektronisk og typisk ved hjælp af GIS-værktøjer betyder det, at såfremt ny lovgivning kræver efterfølgende digital forvaltning, bør registermetoden vælges.
Anvendelse af et eksisterende offentligt dataregister eller oprettelse af et nyt digitalt register vil således som udgangspunkt være mest velegnet til digital understøttelse – både af forvaltningen af regler hos myndigheden men også til formidling over for borgere og virksomheder.
Stedbestemmelse ved hjælp af kortmetoden bør kun benyttes, hvis det ikke er muligt, eller for omstændeligt at anvende register- eller koordinatmetoden. Derimod er vejledende kort ofte en hjælp til formidling af en regels geografiske udstrækning.
De 4 metoder kan også kombineres. Fx kan en koordinatliste etableres som et register, såfremt koordinaterne forventes ajourført i takt med ændringer ude i virkeligheden.
Kapitel 3 omhandler anvendelse af fællesoffentlige datasæt og registre. Fællesoffentlige kort produceres, ajourføres og distribueres af myndighederne efter aftalte standarder og distribueres med høj driftsstabilitet og sikkerhed. Det sikrer, at data kan anvendes på tværs af den offentlige forvaltning, og understøtter dermed en bedre udnyttelse.
Derfor bør de anbefalede standarder for geodata anvendes, når myndigheder etablerer data til forvaltningsbrug, jf. publikationen Anbefalede standarder for geodata (https://sdfidk.github.io/standarder-for-geodata/), ligesom myndigheder så vidt muligt bør anvende eksisterende offentlige geodata. Det kan indebære, at der evt. skal indgås aftaler om etablering, vedligeholdelse, distribution m.m. med den myndighed (registerejer), der har ansvaret for det register, der ønskes anvendt til stedbestemmelse, se nærmere herom afsnit 2.4.
2. Metoder til stedbestemmelse
Der findes flere forskellige metoder til at udforme stedbestemmelser i regler. I dette kapitel gennemgås fire metoder til stedbestemmelse, og det beskrives, hvornår de er velegnede at anvende, og hvordan de indarbejdes i lovgivningen.
2.1 Sproglig
Sproglig stedbestemmelse sker ved anvendelse af stednavne eller ved, at reglen sprogligt knyttes til et fysisk objekt, som kan afgrænses og placeres geografisk, fx en sø, et hus, en kommune eller et havområde.
Det er forholdsvis sjældent, at stedbestemmelse alene sker sprogligt, men i visse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt. Det kan fx være, hvis der er tale om et relativt lille antal sager, eller hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til reguleringens formål og håndhævelsen heraf.
Et eksempel kunne være naturbeskyttelseslovens § 23, stk. 5, hvor ophold ikke må finde sted inden for 150 meter fra beboelses- og driftsbygninger i de private skove. Håndhævelsen sker konkret, der er meget få sager, og reglen har derfor ikke affødt et behov for fx at indtegne en 150 meters afstandslinje til al beboelse og driftsbygninger i private skove på et kort. Det kan også være tilfældet ved regulering, der knytter sig til dynamiske størrelser, fx beskyttelsen af levesteder for padder og flagermus uanset hvor de befinder sig. Her er en statisk kortlægning ikke mulig.
En sproglig stedbestemmelse kan indebære, at der i forbindelse med reglens aktivering, sker et konkret skøn. Her anbefales det, at sproget er tydeligt, og at det forhold, som skal skønnes, eller konstateres, er tydeligt defineret.
Ved anvendelse af stednavne bør det sikres, at stednavnet er tilstrækkeligt stedfæstet som et punkt eller en polygon. Stedfæstelse af stednavne findes i registret Danske Stednavne.
Regler, som indebærer, at der skal foretages et skøn, vil ikke kunne administreres alene på baggrund af data. Det kan dog overvejes, om reglens administration kan nedbrydes i delprocesser, hvoraf dele af administrationen kan dataunderstøttes.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom en sproglig stedbestemmelse knytter sig til et tilsyneladende objektivt begreb som fx en sø, kan der godt opstå tvivl om forståelsen heraf. Hvor starter og slutter søen? Er det fra midten eller kanten af søen? Er kanten af søen bestemt af middelvandstand, lavvande eller højvande? Er det årstidsbestemt? Det som umiddelbart synes at være definerbart, kan i praksis vise sig at være vanskeligt at forvalte, efterleve og håndhæve.
Derfor kombineres den sproglige metode ofte med mere objektiv stedbestemmelse ved hjælp af en af tre andre metoder til stedbestemmelse: kort, koordinater og dataregistre.
2.2 Kort
Stedbestemmelse ved at indsætte et billede af et kort i loven eller bekendtgørelsen er en ofte anvendt metode. Typisk indsættes kortet i et bilag.
Hvad indebærer metoden?
Ved denne metode er genstanden for reguleringen – fx et område (polygon), en linjeføring (linje) eller et punkt (prik) – indtegnet på et baggrundskort. Baggrundskortet danner konteksten for stedbestemmelsen. Ved kundgørelse i Lovtidende kan kortet alene gengives i pdf/html-format.
Hvor er den velegnet at anvende
Da kundgørelse af kort således alene kan ske i pdf/html-format bør metoden primært anvendes, hvor en tilstrækkelig nøjagtighed kan opnås:
– kortet afspejler mindre arealer,
– reglens stedbestemmelse følger synlige grænser i landskabet, som findes i både baggrundskortet og i den fysiske verden (fx dige, vej, bygning, etc.),
– stedbestemmelsen meningsfyldt kan aflæses fra kundgørelsesformatet på skærm eller et fysisk print
Endvidere er metoden anvendelig, når forvaltningen af reglen forventes at være sjældent forekommende, og der derfor ikke er basis for at etablere en digital forvaltning af reglen.
Kortets skala er afgørende for, hvilke detaljer, der fremgår og med hvilken præcision, der kan stedbestemmes. Stedbestemmelse af større arealer eller længere linjeføringer ved indtegning på kort bør undgås, da det kan være vanskeligt at afgøre præcist, hvor reglens stedbestemmelse starter og slutter i landskabet.
Er der tale om flere mindre arealer eller linjeføring over længere afstander, kan tilstrækkelig nøjagtighed opnås ved at anvende flere kort. Disse kan ledsages af et oversigtskort.
Hvordan gør man?
Først og fremmest bør der anvendes et baggrundskort, som giver sikkerhed for, at de omgivelser, som det regulerede skal ses i sammenhæng med (konteksten), stammer fra en autoritativ kilde, hvorfra den som fortolker loven kan hente en tilsvarende kopi.
Det kort, der anvendes som baggrundskort, anbefales derfor at være et fællesoffentligt kort (også kaldet ”kortværk”). De væsentligste fællesoffentlige kort er oplistet i kapitel 3, Figur 3.1, og kan findes her:
Dataforsyningen: https://dataforsyningen.dk/
Datafordeleren: https://datafordeler.dk
De fællesoffentlige kort bygger på data, der både i produktionen, præsentationen og distributionen følger fælles datamodeller og –standarder, bl.a. i overensstemmelse med det fællesoffentlige grunddataprogram og internationale standarder.
Det sikrer genkendelighed og understøtter anvendelse af samme geografiske reference i og på tværs af flere myndigheders sagsbehandlingssystemer. De fællesoffentlige kort lever også op til de høje krav om sikker og stabil distribution og ajourføring, der stilles af hensyn til effektivitet og kvalitet i den offentlige sagsbehandling.
Der bør være helt særlig grunde, såfremt fællesoffentlige kort i retlig sammenhæng fravælges som baggrundskort. Princip 4 om sammenhæng på tværs i Aftale om digitaliseringsklar lovgivning opfordrer til, at man så vidt muligt genbruger fællesoffentlige kort, hvis de kan opfylde de ønskede formål. En sådan genbrug vil således sikre, at et lovforslag er i overensstemmelse med princippet.
Kort udarbejdet til kundgørelse i Lovtidende
Ved et kort, som udarbejdes med henblik på kundgørelse i Lovtidende, anbefales, at følgende standardinformationer (metadata) om baggrundskortet fremgår, evt. i en note:
– Kortværk
– Kilde ( https://dataforsyningen.dk eller https://datafordeler.dk)
– Udtræksdato
Det anbefales, at følgende oplysninger fremgår sammen med kortet:
– Georeference (af kortudsnit) og referencesystem/projektion
– Referencenet samt beskrivelse heraf (fx utm-net)
– Målestok
– Nordpil
– Signaturforklaring
– Visning af udsnit (fra større kort)
Figur 2.1: Eksempler på kort
Særligt om anvendelse af koordinater i kombination med kort
Da der ofte kræves høj grad af nøjagtighed i forvaltningen af stedbestemte regler, kan det være hensigtsmæssigt at anvende en kombination af koordinater og kort.
Hvor der er tale om punkter, rette linjer og rektangulære polygoner bør det fremgå af reglen, at det er koordinaterne, der er gældende, og at formålet med kortbilaget er at bibringe et overblik over det reguleredes udstrækning og beliggenhed.
Hvor en sådan præcision ikke er muligt kan koordinater anvendes til en grad af præcision og kan indskrives som tekst i kortbilaget.
Om kravene ved anvendelse af koordinater, se afsnit 2.3.
Særligt om anvendelse af kort
Langt de fleste opgaver med stedbestemmelse i love eller bekendtgørelser vil kunne benytte Danmarks Topografiske Kortværk (DTK) som baggrundskort.
Kortudsnittets geografiske placering er vist ved de medfølgende koordinater og angivelsen af det anvendte koordinatsystem, mens kartografien (den grafiske afbildning) er baseret på en veldefineret regelsæt. Det topografiske kort viser terrænet (jordens overflade) og et udvalg af de synlige elementer (objekter) og disses indbyrdes placering – kystlinjen, bygninger, veje og jernbaner, elmaster og vindmøller, skove, søer og vandløb.
Et kort er aldrig en korrekt eller rigtig afbildning af virkeligheden. Et kort er altid en tolket visning af virkeligheden – forenklet, generaliseret og som oftest 2-dimentionel. Det betyder, at f.eks. højdekurver og objekterne er generaliseret og tilpasset visning i forskellige skalaer (1:500, 1:2.500, 1:10.000 og 1:25.000)
Jo større skala, med jo flere detaljer vises objekterne. Flere af kortets objekter vises – afhængig af skalaen – langt større end i virkeligheden. Således vil en linje på 1/10 millimeter i skala 1:25.000 dække over 2,5 meter i virkeligheden og i skala 1:100.000 dækket over 100 meter. Kortets nøjagtighed reduceres derfor, når skalaen bliver mindre.
Et hus på ca. 25 x 10 meter vil derfor blive afbilledet i følgende 4 visualiseringer:
Nedenfor er kysten omkring øen Saltholm afbilledet med et indhold svarende til skala 1:500.000 tv. og 1:25.000 th. Bemærk de mange fine detaljer ved øen Saltholm med småøer osv. i skala 1:25.000. Læg mærke til den store forskel i de 2 gengivelser af en kyststrækning, som aldrig har en absolut længde men altid kan være lige så lang eller kort, som den ønskes.
Målet med generaliseringen er at kunne placere og illustrere kortets elementer med størst mulig geometrisk nøjagtighed og på en let visuelt forståelig måde, under skyldigt hensyn til kortets målestok og kortets tiltænkte anvendelse.
I dette eksempel, som er forstørret mange gange, er det forsøgt at vise hvor stærkt generaliseret og forenklet et kort i skala 1:100.000 er i forhold til de originale GeoDanmark data.
Bemærk bredden på jernbanen og vejene, som ligger ind over husene i de originale datasæt nederst.
Bemærk også at husene er symboler der illustrerer bebyggelse snarere end bestemte huse.
Særligt om anvenelse af Ortofoto
Fællesoffentlige ortofoto (luftfoto) kan som de øvrige fællesoffentlige kortværk findes på Dataforsyningen og Datafordeleren. Ortofotos bør ligesom andre baggrundskort forsynes med metadata og oplysninger om georeference, målestok, nordpil m.v., jf. ovenfor. Ved anvendelse af ortofoto bør det altid overvejes at supplere med visning af de retsgeografiske data i et topografisk eller lignende kortværk.
Særligt omkring kundgørelse af kort
Som nævnt sker kundgørelse af lovgivning med kortbilag i Lovtidende i pdf/html-format. Det er derfor væsentligt, at kortbilaget er i en kvalitet, som understøtter den efterfølgende anvendelse.
Hvor den retlige regulering omfatter mange punkter, linjer eller polygoner fordelt over flere områder anbefales et kort for hvert område, samt at der anvendes et eller flere oversigtskort, som viser områdernes beliggenhed.
Endvidere anbefales det at visualisere de anvendte polygoner, linjer og/eller punkter kartografisk, så de tydeligt adskiller sig fra baggrundskortets kartografiske udtryk.
Nogle gange bliver de visualiserede retlige data overført fra pdf’en til en digital udgave i et eller flere digitale forvaltningssystemer. Da det er loven eller bekendtgørelsen, som kundgjort i Lovtidende, der er retsgrundlaget, er det vigtigt at være opmærksom på at sikre bestandig og varig overensstemmelse mellem kortbilaget, som er kundgjort i Lovtidende (pdf’en) og efterfølgende digitaliserede data i et forvaltningssystem eller på en hjemmeside.
2.3 Koordinater
Stedbestemmelse med koordinater i en regel ses oftest i forbindelse med regulering på havet, fx gravfred ved forliste skibe og fiskeforbudszoner, men også på land ved fx landegrænsen, afgrænsning af særlige naturbeskyttede områder og ejendom.
Hvad indebærer metoden?
Metoden indebærer, at det punkt, den polygon eller den linje, hvor en given regel skal gælde, fastlægges eller afgrænses med koordinater.
Hvor er den velegnet at anvende
Metoden er særligt anvendelig, når der er tale om få koordinatsæt – det ses ofte på det marine område, hvor der i forvejen navigeres efter Global Navigation Satellite System - GNSS-koordinater - og hvor det bortset fra kystlinjen er forholdsvist nemt at afgrænse områder i linjer og med få koordinater, da der ikke er afhængighed til fx landsskabselementer og ejendomsskel. Planlægning på havet forventes dog i stigende grad at anvende mere detaljerede polygoner til stedfæstelse af fx råstofområder.
Metoden ses i de senere år også anvendt på land i tilfælde, hvor stedbestemmelsen kræver stor nøjagtighed, fx ved afgrænsning af naturområder, der ikke følger linjer og naturlige skel i landskabet, og hvor afgrænsningen regulerer begrænsninger i anvendelse og adfærd og/eller er afgørende for økonomisk tilskud. I en sådan situation kan det være nødvendigt at få en højopløselig geografi (dvs. stedbestemmelse med stor nøjagtighed) kundgjort. Koordinatmetoden indebærer, at lovgrundlaget meget præcist kan overføres til digitale kort i digitale forvaltningssystemer, om end det kan være omstændeligt.
Hvor der er påkrævet stor præcision, kan det således være nødvendigt at anvende koordinatmetoden, da kundgørelsessystemet endnu ikke kan håndtere digitale kort. Koordinater bør dog kun anvendes i et begrænset omfang, hvis stedbestemmelsen umiddelbart skal kunne forstås af borgere og virksomheder.
Hvordan gør man?
Der er mange koordinatsystemer i brug verden over. Derfor skal en koordinat altid ledsages af oplysning om det anvendte koordinatsystem. Uden henvisning til det anvendte koordinatsystem, er en koordinat blot et tal, der ikke kan henføres til noget veldefineret sted i den fysiske verden. Det svarer til at angive en afstand mellem A og B med tallet 2 uden at informere om, at målenheden er cm, m eller km.
Positioner henfører til bestemte referencesystemer, der defineres af et sæt geometriske og geofysiske konstanter og modeller, der beskriver jordens form og dens dynamik. Realiseringen af et referencesystem, dvs. tilknytningen af positionerne til den fysiske jord, via fikspunkter, kaldes referencerammen.
Det er altid væsentligt at angive, hvilket referencesystem og hvilken projektion (overførsel fra den 3-dimensionelle jord til det 2-dimensionelle kort), der er benyttet. Det gælder særligt, hvor der er strenge krav til nøjagtighed, og hvor forskellene mellem systemerne således er af betydning. Detaljeret beskrivelse af referencesystemer og projektioner kan ses i Bilag 2 Referencesystemer.
I Danmark anbefales det at anvende referencesystem/projektion ETRS89/UTM32N, som også er det referencesystem, der anvendes til de fællesoffentlige landkort.
På det marine område er det ikke altid muligt at anvende ETRS89/UTM32, og geografiske koordinater i datum WGS84 med korrekt angivet realisering og epoke kan derfor anvendes som alternativ. Ønskes højdeangivelse på land, anbefales det at benytte højdesystem DVR90.
Koordinater suppleret med oversigtskort
Henset til borgernes mulighed for at forstå stedbestemmelsen, anbefales det, at stedbestemmelse med anvendelse af koordinater suppleres med et oversigtskort . Hermed menes et kort, der orienterer læseren af en lov eller bekendtgørelse om, hvor et område, der stedbestemmes ved hjælp af koordinater, er placeret samt dets omtrentlige udstrækning.
Det orienterende kort er alene en hjælp til forståelse af teksten og har ikke til formål at udgøre den præcise retlige stedbestemmelse. Formålet med oversigtskortet er at etablere en gennemskuelighed, som sikrer, at læseren af loven eller bekendtgørelsen har mulighed for at orientere sig og forstå afgrænsningen uden at have forudsætninger for eller redskaber til anvendelse af koordinater og koordinatsystemer.
Når stedbestemmelse ved koordinater suppleres med et oversigtskort, bør der som baggrundskort anvendes fællesoffentlige kort. I den forbindelse anbefales det, at der på oversigtskortet medtages de metadata, der er relevante set i forhold til oversigtskortets nøjagtighed og ikke-juridisk bindende karakter, jf. anbefalingerne i afsnit 2.2.
§ 2. Fiskeridirektoratet kan efter ansøgning meddele tilladelse til udlægning og genoplægning af muslinger i et nærmere angivet depotområde i følgende områder (positioner er angivet i WGS 84 datum):
1) Genudlægningsområde 601, som er et område afgrænset af linjer mellem følgende punkter:
a) 56°43,67’N - 08°49,23’Ø
b) 56°43, 37’N - 08°48, 09’Ø
c) 56°42, 22’N - 08°47, 02’Ø
d) 56°42,23’N - 08°47,62’Ø.
Figur 2.2 Regel der anvender koordinater til stedbestemmelsen
Eksempel på oversigtskort, der viser koordinaternes beliggenhed:
Figur 2.3 Oversigtskort
2.4 Registre
Stedbestemmelse i en lov eller bekendtgørelse kan også ske ved henvisning til et register.
Hvad indebærer metoden?
Ved denne metode sker stedbestemmelsen ved henvisning til et objekt, der er defineret og stedbestemt i et register. Et eksempel herpå er landbrugslovens definition af en landbrugsejendom:
§ 2. Ved en landbrugsejendom forstås i denne lov en ejendom, der er noteret som en landbrugsejendom i Geodatastyrelsens matrikelregister.
Figur 2.4 Eksempel på registermetoden.
Stedbestemmelsen følger i dette eksempel således matrikelregistrets stedbestemmelse, der er reguleret ved lov, herunder ansvar og procedurer for registrering, ajourføring og distribution. Dette er et eksempel på, at stedbestemmelsen af et objekt (landbrugsejendomme) er blevet knyttet til et eksisterende fællesoffentligt register (matrikelregistret). Det betyder, at data kan tilgås fra og anvendes i digitale forvaltningssystemer på tværs af den offentlige sektor.
Et register kan bestå af et enkelt eller flere datasæt, og der er ingen begrænsning for så vidt angår mængden af data eller kompleksiteten i dataindsamling, behandling, ajourføring eller distribution. I forhold til at henvise til et register i lovgivningen er det væsentligt, at registeret har en tilstrækkelig kvalitet, fx ved at registeret følger fællesoffentlige standarder for data og distribution, se SDFI’s publikation Anbefalede standarder for geodata (https://sdfidk.github.io/standarder-for-geodata/). Det kan også være nødvendigt at sikre, at registeret er frit tilgængeligt og vil kunne anvendes direkte i forvaltningssystemer
Registret kan, som fx Matrikelregistret, være reguleret ved lov, eller registret kan typisk være et datasæt hos en statslig, regional eller kommunal myndighed.
Hvor er den velegnet at anvende
Stedbestemmelse ved henvisning til registre er velegnet i de tilfælde, hvor:
– det ikke er tilstrækkeligt, at visualiseringen sker på et kort,
– afgrænsningen angår store arealer og/eller ikke følger synlige landskabselementer,
– det formidlingsmæssigt er uhensigtsmæssigt at angive koordinater i den konkrete regel,
– forvaltningen af reglen forventes at være hyppigt forekommende eller forudsætte en fast ajourføring.
– reglen skal forvaltes digitalt.
Ved henvisning til et register i lovgivningen bør der etableres klare bestemmelser i lovgivningen og/eller aftaler med registerejer om dataindsamling, datakvalitet, databehandling, ajourføring, historik, drifts- og forsyningssikkerhed og distribution. Dette understøtter også, at registerdata, der overholder standarder og modeller for data og distributionssystemer, vil kunne indgå i digitale forvaltningssystemer.
God databehandling indebærer, at datas struktur og definitioner beskrives udførligt og utvetydigt i en logisk datamodel (se også afsnit Begrebs- og datamodeller i publikationen Anbefalede standarder for geodata (https://sdfidk.github.io/standarder-for-geodata/), som er udgivet af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur).
Logiske datamodeller understøtter både udvikling af systemer, der skal håndtere data og dataudveksling mellem forskellige parters systemer. En logisk datamodel kan ikke stå alene, når forskellige parter skal opnå en fælles forståelse for et registers data. Den logiske datamodel bør ledsages af en dokumentation for den kontekst, som data indgår i. Det er væsentligt, at denne dokumentation beskrives tidligst muligt i processen, og hvis muligt allerede ved reglens tilblivelse, da det minimerer tvivlsspørgsmål i senere faser.
Registermetoden er generelt velegnet med henblik på efterfølgende digital sagsbehandling og når forholdene ændrer sig og forudsætter løbende ajourføring af data
Hvordan gør man?
Det bør forud for udarbejdelsen af lovforslag eller bekendtgørelser grundigt overvejes, om tilknytningen til et eksisterende register kan opfylde behovet for stedbestemmelse af en regel. Det kan indebære, at der evt. skal indgås aftaler om etablering, vedligeholdelse, distribution m.m. med den myndighed (registerejer), der har ansvaret for det register, der ønskes anvendt til stedbestemmelse.
Disse overvejelser kan føre til indsættelse af bemyndigelsesbestemmelser i loven og/eller uddybning i lovbemærkningerne. Det gælder også, såfremt der foreslås oprettet eller anvendt et register, hvor registermyndigheden er placeret uden for det ressort, der lovgives inden for. Vedrørende indsættelse af bemyndigelsesbestemmelser henvises generelt til Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke eksisterer formelle regler, der generelt fastsætter krav vedrørende anvendelse af et register til stedbestemmelse af lovgivning. Tilsvarende findes heller ikke formelle krav til, hvordan der indgås aftale med registermyndigheder om anvendelse af registermyndighedens data til nye formål. Det er spørgsmål, der kræver konkret afklaring i hvert enkelt tilfælde.
Eksisterende register
Som det første bør det undersøges, om de data, der kræves til stedbestemmelse af en regel eksisterer i forvejen – i mere eller mindre fuldendt form – se om fællesoffentlige data afsnit 3.2.
Ved vurderingen af, om stedbestemmelse kan ske ved henvisning til et allerede eksisterende register eller datasæt bør følgende forhold bl.a. overvejes:
– Besidder registrets data de egenskaber , den nye regulering kræver?
– Kan registret leve op til de kvalitetskrav til data, som den nye regulering kræver?
– Opfylder registrets ajourføring kravene til forvaltning i den ny regulering?
– Er relevant historik dokumenteret, og kan relevante historiske data vises?
– Imødekommer registrets distribution af data de administrationsbehov, som den nye regulering indebærer? - herunder spørgsmålet om visualisering med tilhørende generaliseringer og kartografi
– Opfylder registrets databehandling de fællesoffentlige standarder og datamodeller?
Med egenskaber menes, på hvilken måde objektet er stedbestemt – fx om et vandløb er opmålt fra vandløbets midte eller fra kanterne af vandløbet.
Med kvalitetskrav menes, om opmålingen er foretaget med den fornødne nøjagtighed, fx hvor mange punkter af et vandløb, som er opmålt præcist.
Med ajourføring menes, hvor ofte, og hvordan data bliver opdateret.
Med historik menes registrering af ændringer.
Med distribution menes måden og omfanget af den adgang, der gives til data.
Med databehandling menes, hvordan de indsamlede data bliver modelleret og opbevaret.
Gennemgang af disse spørgsmål vil (næsten uden undtagelse) lede til dialog med registermyndigheden og evt. indgåelse af aftale om elementer vedrørende supplerende dataindsamling, vedligeholdelse, databehandling, ajourføring eller distribution.
Hvis der er tale om et register, der er etableret ved lov, kan det blive nødvendigt at ændre i registrets regelgrundlag for at sikre, at der er den nødvendige hjemmel til anvendelse, behandling mv. af data fra registeret.
Det bør af registrets metadata fremgå, til hvilke lovbestemte formål registret anvendes – både af hensyn til gennemsigtighed i forhold til offentligheden, af hensyn til forståelsen af registrets opbygning og indretning samt for at begrænse risikoen for ændringer i registret uden hensyn til den lovgivning, som gør brug af registret, eller andre registre.
Nyt register
Hvis stedbestemmelse sker ved oprettelse af et nyt register, bør det overvejes, hvilke bestemmelser herom, der fastsættes i lovforslaget, evt. som en bemyndigelsesbestemmelse.
Etableringen af et nyt register til brug for forvaltning af en lovbestemmelse, sker som regel ved, at loven fastsætter rammerne for registret, og bemyndiger ministeren til at fastsætte de nærmere regler om registerførelsen i en bekendtgørelse. Overvejelserne omfatter bl.a. etablering af den nødvendige infrastruktur for indsamling, bearbejdning, opbevaring, ajourføring og distribution af registrets data, og de relevante fællesoffentlige standarder og den fællesoffentlige arkitektur for datainfrastruktur.
Eksempler på registerbestemmelser kan findes i fx adresselovens §§ 12 – 17, lov om bygnings- og boligregistrering og lov om stedbestemt information § 10 og i bekendtgørelser udstedt med hjemmel i de pågældende bestemmelser.
Et nyt register kan være omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire-direktivet) og eller af den kommende forordning om højværdidata. Inspire-direktivet er implementeret i dansk ret gennem lov om infrastruktur for geografisk information i Den Europæiske Union .
Hertil kommer de generelle regler omkring indsamling, behandling og distribution af data, herunder særligt Databeskyttelsesforordningen, Databeskyttelsesloven og Direktivet om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI-direktivet).
3. Anvendelse af fællesoffentlige data
Kapitlet er tænkt som en inspiration til anvendelse af de fællesoffentlige geodata i forbindelse med stedbestemmelse ved henvisning til dataregistre. Hertil gennemgås nogle grundlæggende overvejelser, som bør gøres i forbindelse med indarbejdelse af geografi og stedbestemmelse samt anvendelse af geodata i lovgivningen.
Der findes i Danmark en veletableret fællesoffentlig datainfrastruktur, og der er opbygget sammenhængende standardiserede geodata af høj kvalitet og med vedtagne rammer for ajourføring og stabil infrastruktur til opbevaring og distribution. Heraf er en stor del omfattet af Grunddataprogrammets krav til datakvalitet, genbrug og sammenhæng på tværs. Det er data, der derfor kan være relevante at overveje at anvende i forbindelse med ny eller revideret regulering.
Vedligeholdelsen og ajourføringen af de fællesoffentlige stedbestemte data følger udviklingen af internationale og fællesoffentlige standarder for geodata og distribution heraf, der bl.a. skal sikre, at nye geodata kan integreres med de eksisterende geodata, så de kan genbruges og anvendes til yderligere forvaltningsformål, jf. SDFI’s publikation Anbefalede standarder for geodata (https://sdfidk.github.io/standarder-for-geodata/).
3.1 Hvornår kan data anvendes?
Geodata indsamles, behandles og distribueres som udgangspunkt på baggrund af dataejers behov for stedbestemmelse. Det indebærer som oftest, at der knyttes bestemte oplysninger (attributter) til den konkrete stedbestemmelse (punkter, polygoner og linjer). Det er oplysninger, som imødekommer dataejers ”forretningsbehov” i forbindelse med stedbestemmelsen. Tilsvarende er karakteren og frekvensen for ajourføring tilpasset forretningsbehovet.
Når der optræder behov for stedbestemmelse i forbindelse med en ny regel vil det derfor være relevant at undersøge, om eksisterende data evt. kan anvendes til de nye formål, og om de kan anvendes uændret eller skal tilpasses. Det vil ofte kræve dialog med registermyndigheden eller dataejeren for de eksisterende data for at få en dybere forståelse for de eksisterende datas kvalitet og egnethed.
Et aktuelt eksempel er anvendelse af en række GeoDanmark data i forbindelse med den kommende ejendomsvurdering. Her er der indgået meget præcise aftaler mellem dataejer og skattemyndighederne bl.a. om kvalitet, ajourføring, historik og datatilgængelighed.
I det følgende oplistes nogle grundlæggende elementer, som bør indgå i myndighedens overvejelser om, hvorvidt data kan anvendes samt hvilke krav, der bør fastsættes til de data, der anvendes til stedbestemmelse.
Der kan i øvrigt også findes inspiration til yderlige relevante elementer i forhold til vurdering af datakvalitet i fælles sprog for datakvalitet (https://arkitektur.digst.dk/metoder/faelles-sprog-datakvalitet) om end det ikke er tilpasset det geografiske domæne.
Fuldstændighed
Datas fuldstændighed dækker over, i hvor høj grad alle forekomster, af det som stedfæstes, er indeholdt i datasættet. Herunder om datasættet fx er etableret som en landsdækkende kortlægning, eller alene kortlægger bestemte regioner eller zoner.
Aktualitet
Datas aktualitet dækker over, hvornår data er registreret, og hvis det er et datasæt, som fortsat vedligeholdes, hvor ofte der sker en opdatering af datasættet. Nogle datasæt registreres kun ved etablering, og repræsenterer herefter den tilstand, som fandtes på etableringstidspunktet. Andre datasæt vedligeholdes løbende, og i disse tilfælde kan der findes mange versioner. Nogle datasæt har årlige opdateringer ved faste skæringsdatoer, andre opdateres samtidig med, at der sker en forandring i det, som registreres.
Det er vigtigt, at den aktualitet som reglens tiltænkte administration forudsætter også findes i datasættet.
Nøjagtighed
Eventuelle forskelle (måleusikkerheder, generaliseringer, etc.) mellem baggrundskort/reglens stedbestemmelse og den fysiske virkelighed, benævnes ”nøjagtighed”. Det er væsentligt, at nøjagtigheden er tilstrækkeligt til at sikre, at forvaltningen sker i overensstemmelse med formålet.
Historik
Det er væsentligt, at datasættet indeholder information om historik, dvs. hvornår data er registreret, og hvornår data er gældende/har virkning. Det kan være nødvendigt at kunne se historiske data i forbindelse med sagsbehandling eller forvaltning. I forhold til stedbestemmelse i lovgivningen er det væsentligt, at baggrundskortet kan vise den kontekst, som eksisterede på tidspunktet for kundgørelsen af en regel.
Begrebsharmonisering
Lovgivningen bør anvende ensartede, entydige og konsistente begreber med henblik på at skabe grundlaget for, at myndighederne kan genbruge data og understøtte administrationen digitalt.
Det er et grundlæggende princip i indsatsen for at sikre, at lovgivningen er digitaliseringsklar, at begreber og data så vidt muligt bør genbruges på tværs af myndigheder.2
Det følger også af Lovkvalitetsvejledningens retningslinjer for lovsproget, at et begreb overalt i lovteksten bør betegnes med samme udtryk, og at det så vidt muligt bør anvendes i samme betydning som i anden lovgivning. Det betyder, at et udtryk som fx ”ejendom” så vidt muligt bør anvendes i samme betydning som i anden lovgivning.
For at opnå den tilsigtede virkning af lovgivningen, bør det undersøges, om de data, lovgivningen tænkes at henvise til, har samme begrebsapparat som loven.
Det er vigtigt, at reglens genstandsfelt er sammenfaldende med registreringerne i datasættet, og at begreberne er harmoniserede.
Tilgængelighed
Dataejers udstilling af data afspejler de forretningsbehov, som registreringerne aktuelt anvendes til. Hvis ny anvendelse af data introduceres, fx ved henvisning til data fra ny lovgivning, er det nødvendigt at undersøge og sikre, at data er tilgængelige i det omfang, som er nødvendigt. Skal data være tilgængelige dag og nat alle ugens 7 dage? Hvor høj en hastighed skal data kunne sendes med?
Det er vigtigt, at forretningsbehov bestemt af reglen kan opfyldes.
Valg af format har desuden indflydelse på tilgængeligheden. Derfor bør formater som fx GML og XML altid vælges. Det er åbne og standardiserede formater, dvs. at specifikationen er offentlig tilgængelig og kan anvendes af alle i modsætning til proprietære formater, som ejes af en virksomhed, og hvor adgangen derfor er begrænset.
3.2 Hvilke geodata findes?
Digitale kort, som er produceret på baggrund af en række dataregistre, kaldes som tidligere nævnt også for kortværk. Hvert dataregister indeholder et eller flere datasæt, der hver især indeholder data om et enkelt objekt (punkt, linje eller polygon).
Ved stedbestemmelse i regler anbefales det som baggrundskort kun at anvende fællesoffentlige kort. Det er kortværk, som produceres og udgives (distribueres) af offentlige myndigheder på baggrund af data, som indsamles og ajourføres af staten og kommunerne.
Figur 3.1 oplister de væsentligste fællesoffentlige kortværk, der kan anvendes som baggrundskort ved stedbestemmelse i lovgivningen og ved forvaltning i stat, regioner og kommuner. Disse kortværker kan anvendes til at vise kontekst ved brug af kortmetoden. Kortene distribueres fra Dataforsyningen.dk og på Datafordeleren.dk
Kortværk Beskrivelse Udgiver
Danmarks Topografiske Kortværk (DTK) DTK-serien er 4 kortværk fra 1:25.000 til 1:1.000.000. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Sagsbehandlingskortet Kortværk udviklet til forvaltningsbrug i samarbejde med GeoDanmark Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Natur- og friluftkortet Kortværk udviklet i samarbejde med GeoDanmark til forvaltningsbrug og fritidsbrug Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Kommunikationskortet
Skærmkortet Kortværk udviklet som baggrundskort til internetbrug m.h.p. visning af tematiske informationer. Findes i 13 skalaer fra 1:750 til 1:3.000.000 og i flere varianter. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
GeoDanmark Ortofoto Luftfoto, som er georefereret samt rettet op, så det har samme størrelsesforhold overalt. Bliver taget hvert forår. GeoDanmark (Kommunerne og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Søkort Søkort over de danske farvande til brug for navigation – udgives elektronisk og på papir. Er betalingsbelagt Geodatastyrelsen
Figur 3.1 Fællesoffentlige kortværk sammensat af data fra flere forskellige dataregistre.
Et af de væsentlige grunddataregistre er GeoDanmark, der indeholder fællesoffentlige data, som anvendes som grundlag for den offentlige sagsbehandling. GeoDanmark anvendes i andre offentlige registre som referenceregister for geodata. Opdatering sker for de fysiske objekttyper en gang årligt fotogrammetrisk for 1/5 af landet ved gennemgang på baggrund af flyfotos. Derudover foregår den årlige opdatering ved, at kommunerne udpeger områder, hvor der er sket ændringer afledt af sagsbehandling.
I Figur 3.2 gives en oversigt over relevante offentlige dataregistre, som kan anvendes til stedbestemmelse. Oversigten er ikke udtømmende. Nogle af dataregistrene danner desuden grundlag for de kortværk, der er oplistet i Figur 3.1.
Dataregistre Beskrivelse Registermyndighed
Bygnings- og Boligregistret (BBR)* Registret indeholder oplysninger om Danmarks grunde, bygninger, tekniske anlæg og private boliger Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI)* Grunddataregister for administrative grænser (ca. 2200 sogne, 98 kommuner, 5 regioner, 22 retskredse, 12 politikredse, 92 opstillingskredse, 1400 afstemningsområder, ca. 1100 postnumre og ca. 8000 supplerende bynavne) Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Danmarks Adresseregister (DAR)* Grunddataregister for de ca. 3.5 mio. adresser i Danmark, registreret med geografisk koordinat, en entydig adressebetegnelse og en unik nøgle. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Danmarks Højdemodel* Grunddataregister med detaljeret information om højdeforholdene i Danmark. Består af flere datasæt, der tilvejebringes ved laserscanning af hele Danmark fra fly. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Danske Stednavne* Grunddataregister for 140.000 danske stednavne, registreret med en geografisk placering Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Fund og fortidsminder Nationalt register over fortidsminder, og steder, hvor museerne har gjort arkæologiske fund. Slots- og Kulturstyrelsen
GeoDanmark Vektordata* Topografisk grunddataregister, som ligger til grund for de fællesoffentlige kortværk. De 70 GeoDanmark objekttyper er inddelt i 9 grupper, herunder bygninger, bebyggelse, trafik, teknik, natur og hydrologi. Ajourføres af stat og kommuner. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og Kommunerne
Markblokke Register med samtlige landets markblokke (geografisk sammenhængende enheder bestående af landbrugsarealer). Opdateres løbende på baggrund af ortofoto og indberetninger fra landbrugere og myndigheder. Landbrugsstyrelsen
Havvindanlæg Register over placeringen af eksisterende havvindmøller, samt afgrænsninger af havvindmølleparker og stedfæstede områder relateret til udbuds- og ansøgningsprocessen. Energistyrelsen
Matrikelregistret* Grunddataregister om alle matrikelnumre i Danmark (arealer, noteringsforhold (fx om landbrugsejendomme, samlede faste ejendomme eller fredskov), samt om mål, der kan anvendes til fastlæggelse af skel. Indeholder også oplysninger om jordstykkers tilhørsforhold til kommune og sogn. Geodatastyrelsen
Plandata.dk Digitalt register for bl.a. lokalplaner og andre plantyper Plan- og Landdistriktsstyrelsen
PULS (Punktudledningssystem) Vandkvalitetsmålinger fra punktkilder (eks. industri, spredt bebyggelse, badevand. Miljøstyrelsen, Regioner og Kommuner
Vandløbsreferencen Generaliseret, national, topologisk vandløbsgeometri Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Figur 3.2 Offentlige dataregistre med stedbestemte data. (* = grunddata)
En lang række registre, der indeholder offentlige stedbestemte data kan findes gennem offentlige portalløsninger. Her kan man søge efter data, der evt. helt eller delvist kan dække behovet for stedbestemmelse i forbindelse med en påtænkt regulering. De væsentligste portaler og hjemmesider med adgang til tematiske dataregistre og kortværk kan findes nedenfor i Figur 3.3. Ved generel søgning efter data anbefales det at anvende Geodatainfo.dk, der er den nationale søgetjeneste for danske geodatasæt og geodatatjenester, jf. beskrivelsen i Figur 3.3.
Fællesoffentlig Portal Beskrivelse Portalansvarlig myndighed
Danmarks Miljøportal Miljødata i Danmark (natur- og miljøovervågning, naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse, kulturarv, råstoffer) Kommuner, regioner og staten.
Danmarks Naturdata Myndighedsdata om alt fra floralister, fund af dyr og fugletællinger Miljøstyrelsen og kommunerne
Datafordeleren Offentlige grunddata, herunder geodata, fra grunddata myndigheder. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Havplan.dk Retslig bindende digitalt kundgjort bekendtgørelse om havplan med digitalt kort. Søfartsstyrelsen
Geodatainfo.dk Søgetjeneste for danske geodatasæt og geodatatjenester. Indeholder dataejers beskrivelser (metadata) om geodatasæt og tjenester, herunder data og tjenester omfattet af EU’s INSPIRE-direktiv. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Dataforsyningen.dk Samling af fællesoffentlige geodata. De geodata, der er grunddatafindes også på Datafordeleren. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
MSDI.dk - Det Marine Danmarkskort Samling af danske myndigheders marine geodata, såsom energi, infrastruktur, sejlruter, naturbeskyttelse, råstoffer og dybdedata. Geodatastyrelsen
Plandata.dk Digitalt register for fysisk planlægning i Danmark. Lokalplaner og andre plantyper findes i kortmodulet. Anvendes af kommunerne til indberetning af planer Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Figur 3.3 Fællesoffentlige portaler med adgang til eller oplysninger om offentlige tematiske stedbestemte dataregistre
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, den 13. oktober 2023
Sine Valbjørn Schlüter
/ Peter Pouplier
Bilag 1
Eksempler
Bilag 1 indeholder eksempler på, hvordan de tre metoder, som kan understøttes med geografiske data, kan udtrykkes i lovgivningen. Eksemplerne er fiktive og viser hvordan implementeringen kan ske i hhv. lovgivningens tekst, eventuelle bilag, samt i bemærkninger til lovgivningen.
Eksempler
1. Bekendtgørelse og bilag med kort
2. Bekendtgørelse og bilag med kort og ortofoto
3. Bekendtgørelse med flere kortbilag og supplerende ortofoto
4. Bekendtgørelse med koordinater og oversigtskort
5. Fiktiv lovtekst til illustration af, hvordan der i en lovtekst kan henvises til et dataregister
1. Bekendtgørelse og bilag med kort
Bekendtgørelse om […]
I medfør af § ___ i lov om ___, jf. lovbekendtgørelse nr. ___ af [dato], fastsættes:
§ 1. Inden for det område, der fremgår af bilag 1 kan [. . ]
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft [dato].
Bilag 1: Kort med indtegning af området samt oversigtskort og signaturforklaring.
2. Bekendtgørelse og bilag med kort og ortofoto
Bekendtgørelse om…
I medfør af § x i lov om ___, jf. lovbekendtgørelse nr. ___ af [dato], fastsættes:
§ 1. Inden for det område, der fremgår af bilag 1 kan [. . ]
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den [dato].
Bilag 1: Kort med indtegning af området, supplerende ortofoto med indtegning af området samt oversigtskort og signaturforklaring
Kort, oversigtskort og signaturforklaring, som i eksempel 1.
Supplerende ortofoto:
3. Bekendtgørelse med flere kortbilag og supplerende ortofoto
Bekendtgørelse om. . .
I medfør af § x i lov om ___, jf. lovbekendtgørelse nr. ___ af [dato], fastsættes:
§ 1. Inden for de områder i Ringsted og Slagelse kommuner, der fremgår af bilag 1, kan [. . ]
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den [dato].
Bilag 1: Oversigtskort, kort over områder i Ringsted og Slagelse Kommuner, supplerende ortofoto og signaturforklaring.
4. Bekendtgørelse med koordinater og oversigtskort
Bekendtgørelse om tilladelse til udlægning af [. . ]
I medfør af § ___, i lov om ___, jf. lovbekendtgørelse nr. ___ af [dato] og efter bemyndigelse fastsættes:
§ 1. Udlægning af […] må kun ske i følgende depotområde (positioner er angivet i WGS 84 datum):
a) 56°43,67’N - 08°49,23’Ø
b) 56°43, 37’N - 08°48, 09’Ø
c) 56°42, 22’N - 08°47, 02’Ø
d) 56°42,23’N - 08°47,62’Ø.
Områdets beliggenhed er vist på oversigtskort i bilag 1.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den [dato].
Bilag 1: Oversigtskort genudlægningsområde
5. Fiktiv lovtekst til illustration af, hvordan der i en lovtekst kan henvises til et dataregister
Lov om særlige danske områder og steder.
§ 1. For særlige områder og steder skal gælde særlige regler.
Stk. 2. De særlige områder og steder udpeges af ministeren, der samtidig fastsætter hvilke særlige regler, der skal gælde for de særlige områder.
Stk. 3 . Alle særlige områder og steder, der udpeges af ministeren i henhold til stk. 2, skal registreres i Registret for Særlige Danske Områder og Steder, således at registret er autoritativ kilde til oplysninger om stedbestemmelse af de særlige områder og steder samt om hvilke særlige regler, der gælder for hvert enkelt særlige område.
Stk. 4. Oplysningerne fra Registret for Særlige Danske Områder og Steder stilles vederlagsfrit til rådighed digitalt, således at alle har nem og lige adgang til registrets oplysninger.
§ 2. Ministeren etablerer, driver, vedligeholder og videreudvikler Registret for Særlige Danske Områder og Steder som et landsdækkende dataregister.
Stk. 2. Ministeren er dataansvarlig myndighed.
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om, hvordan registret skal føres
Bilag 2
Referencesystemer
I dette bilag beskrives relevante referencesystemer og projektioner.
Referencesystemer
Det globale referencesystem World Geodetic System 1984, forkortet WGS84, er i dag vidt udbredt og bruges bl.a. i smartphones og bilnavigation. Der findes flere realiseringer af WGS84 globalt, idet de udarbejdes og opdateres løbende for at afspejle ændringerne af jordkloden og kontinenternes drift. Korrekt angivelse af WGS84 indebærer derfor også angivelse af den tilknyttede epoke.
Til nøjagtig opmåling og positionering i Europa anvendes European Terrestrial Reference System 1989, forkortet ETRS89. ETRS89 er i modsætning til WGS84 realiseret direkte i Danmark gennem fysiske målinger. Realiseringen af ETRS89 fastlægges af organisationen EUREF. Inden etableringen af ETRS89 var European Datum 1950, forkortet ED50, det mest anvendte referencesystem i Europa til geodætiske og topografiske formål.
Kortprojektioner
Når man fremstiller kort, har man yderligere brug for en projektion til at overføre den tredimensionelle jord til det todimensionelle kort.
I Danmark bruges som altovervejende hovedregel projektionen Universal Transverse Mercator, forkortet UTM. UTM-systemet er opdelt i en række zoner, hvor det meste af Danmark er beliggende i zone 32 Nord, forkortet UTM32N. Kun Bornholm angives ind imellem UTM33N. Angivelse af UTM-koordinater skal altid ledsages af oplysning om, hvilket referencesystem, som fx ETRS89 eller ED50, UTM-projektionen bygger på. Ellers kan punktet, man angiver, ikke stedfæstes entydigt.
For at sikre en præcis sprogbrug i reglerne er det vigtigt at holde sig for øje, at der er forskel på den virkelige verden og geodata anvendt i kort. En ret linje i et kort beskriver fx en krum linje i landskabet. Det anbefales derfor at være påpasselig med at anvende geometriske begreber som fx ”rektangel” og ”ret linje”. I stedet bør anvendes ”polygon og linje”.
Transformation mellem forskellige referencesystemer
Når man angiver en position for et punkt på jorden i et givent referencesystem, kan punktet kun læses eller genfindes ved anvendelse af samme system. Bruger man ikke det rigtige referencesystem, får man forkerte positioner og afstandsangivelser. Positioner i henhold til den aktuelle realisering af WGS84 og ETRS89 afviger næsten 1 meter, hvorimod afvigelsen mellem ED50 og WGS84 kan være over 200 meter i Danmark.
Så længe koordinaternes referenceramme og realisering er kendt, er det intet problem at sammenstille koordinater fra forskellig oprindelse, idet der udgives og vedligeholdes transformationer mellem de forskellige referencesystemer. Koordinatomregningssystemet PROJ er det mest anvendte på internationalt niveau, hvor også danske koordinatsystemer er tilgængelige.
Referencesystem og projektion kan angives ved en fællesbetegnelse. I European Petroleum Survey Groups standarder (http://www.epsg-registry.org/) dækker referencen EPSG 25832 således over, at den anvendte projektion er UTM32N med referencesystemet ETRS89.
Officielle noter
1 BAANER, Lasse, ANKER, Helle Tegner og HVINGEL, Line. Stedfæstelse i retsregler i dansk lovgivning [online]. Frederiksberg: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, 2019. IFRO Rapport, 282. ISBN 978-87-93768-06-2. Tilgængelig på: https://static-curis.ku.dk/portal/files/214512813/IFRO_Rapport_282. pdf
2 https://digst.dk/forenkling/digitaliseringsklar-lovgivning/vejledninger-og-vaerktoejer/syv-principper-for-digitaliseringsklar-lovgivning/
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9780 | retsinformation | 4f4c0ea0cf977d459586f1cd34c20fed7e3931007ba2d81ac27ea839b6c2a6d2 | 2023-10-14 | 2023-10-13 | 2025-01-02 |
d0a49750-da5b-472e-86f7-6a89cbe8796b | DK | dan | amending_regulation | valid | Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om renter af efterbetaling af dagpenge m.v. | null | Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om renter af efterbetaling af dagpenge m.v.
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1412 af 15. december 2014 om renter af efterbetaling af dagpenge m.v. foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 46, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:«
2. I § 3, stk. 4, indsættes efter »fuldtidsforsikrede«: », jf. lovens § 47«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2023.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 12. oktober 2023
Jens Erik Zebis
/ Søren Tingskov
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1235 | retsinformation | 22e05327e8caa38b36ce406a221696083897f54c9e448dc7fd24c74e915a02cd | 2023-10-13 | 2023-10-12 | 2025-01-02 |
f496b966-2248-44a2-9624-589c3fdaa8fd | DK | dan | amending_regulation | valid | Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser | null | Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1558 af 2. juli 2021 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1772 af 5. september 2021, foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 8, stk. 2, § 9, stk. 5, § 12, stk. 2, § 14, stk. 2, § 18, stk. 5 og 6, § 20, stk. 2, § 21, stk. 4 og § 22, stk. 2, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, som ændret ved lov nr. 492 af 15. maj 2023, fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 10, nr. 1-4, 6 og 8-10, i bekendtgørelse nr. 979 af 24. juni 2022 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen:«
2. Efter § 25 indsættes i kapitel 5 :
»Overdragelse af godkendt uddannelse eller uddannelsesudbud
§ 25 a. Uddannelses- og Forskningsministeren kan godkende, at en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud overdrages uden prækvalifikation fra den udbydende videregående uddannelsesinstitution til en anden videregående uddannelsesinstitution, jf. stk. 2-4.
Stk. 2. Overdragelse uden prækvalifikation forudsætter, at den modtagende uddannelsesinstitution viderefører uddannelsen eller uddannelsesudbuddet inden for samme geografiske område, efter de regler, der gælder for uddannelsen eller uddannelsesudbuddet på den afgivende institution. Ved samme geografiske område forstås den nuværende udbudsby eller en placering i det nærliggende område, hvor der i den oprindelige godkendelse er vurderet at være et behov for uddannelsen eller uddannelsesudbuddet. Den afgivende uddannelsesinstitution, den konkrete uddannelse eller det konkrete uddannelsesudbud skal være positivt akkrediteret. Endvidere skal den modtagende uddannelsesinstitution være positivt institutionsakkrediteret på overdragelsestidspunktet.
Stk. 3. Uddannelsen eller uddannelsesudbuddets fagområde skal ligge inden for de videnskabelige områder eller fagområder, som den modtagende institution udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Ligger uddannelsen eller uddannelsesudbuddet uden for de videnskabelige områder eller fagområder, som den modtagende institution udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, kan uddannelses- og forskningsministeren betinge overdragelsen af, at uddannelsen eller uddannelsesudbuddet opnår en positiv afgørelse i forhold til kriterier for uddannelsens videngrundlag og fysiske faciliteter, jf. § 12 og § 13. Overdragelsen kan også godkendes, hvis uddannelses- og forskningsministeren vurderer, at den modtagende uddannelsesinstitution har godtgjort, at institutionen har sikret et tilstrækkeligt videngrundlag, herunder et bæredygtigt fagligt miljø til at understøtte uddannelsen eller uddannelsesudbuddet.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 2023.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, den 9. oktober 2023
Niels Christian Beier
/ Charlotte Løchte
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1228 | retsinformation | 682690ad92d55d2d5e9dee545a4fd9c7e0b9292bb22d545fbec98ac083fa2378 | 2023-10-12 | 2023-10-09 | 2025-01-02 |
5a1b8e6d-2ab5-4726-a3ee-8f3cb264458d | DK | dan | bill_as_presented | valid | Forslag til Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet) | null | Fremsat den 11. oktober 2023 af skatteministeren (Jeppe Bruus)
Forslag
til
Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet)
§ 1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1295 af 5. december 2019, § 1 i lov nr. 1310 af 6. december 2019, § 1 i lov nr. 810 af 9. juni 2020 og § 5 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 81, stk. 1, ændres »den, der« til: »den, som«.
2. I § 81, stk. 3, 1. pkt., ændres »Den, der« til: »Den, som«.
3. I § 81, stk. 4, 1. pkt., ændres »Den, der som led i virksomhed forsætligt udsteder« til: »Den, der forsætligt som led i virksomhed udsteder«, og i 2. pkt. ændres »af grov uagtsomhed« til: »groft uagtsomt«.
4. I § 81, stk. 5, 1. pkt., ændres »den pågældende« til: »vedkommende«, og i 2. pkt. ændres »af grov uagtsomhed« til: »groft uagtsomt«.
§ 2
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 288 af 7. marts 2022, § 2 i lov nr. 489 af 15. maj 2023 og senest ved § 11 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 10 c indsættes:
»§ 10 d. Den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at virksomheden på baggrund af en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser afgiver urigtige oplysninger ved angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., hæfter for de skatter og afgifter m.v., der ikke bliver angivet eller indberettet som følge af de urigtige oplysninger. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.«
2. Efter § 13 indsættes i kapitel 4:
»§ 14. Told- og skatteforvaltningen kan bemyndige personer til at udøve funktion som arrestfoged, jf. stk. 2-9.
Stk. 2. En arrestfoged kan i indeståendet på en pengeinstitutkonto, der tilhører en virksomhed, hvis drift efter et konkret skøn vurderes at indebære en nærliggende risiko for tab for staten, foretage arrest til sikkerhed for virksomhedens betaling af krav efter § 5 og, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, indehaverens eller indehavernes personskatter og bidrag. Det er en betingelse for arrest efter 1. pkt., at kravene antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3. Reglerne i retsplejelovens § 627, § 628, stk. 1, § 630, stk. 1, § 632, stk. 1, § 634, § 635, stk. 1, § 637, § 638, stk. 2, og § 639 finder tilsvarende anvendelse ved arrest efter stk. 2.
Stk. 4. Arrest efter stk. 2 fratager virksomheden rådigheden over det kontoindestående, der foretages arrest i.
Stk. 5. Arrestfogeden underretter så vidt muligt virksomheden om en arrest, der er gennemført efter stk. 2. Underretningen skal indeholde oplysninger om de konkrete omstændigheder, der ligger til grund for arresten, sikkerheden, som virksomheden skal stille for at ophæve arresten efter stk. 3, jf. retsplejelovens § 630, stk. 1, arrestens retsvirkninger, jf. stk. 4, hvilken fogedret indsigelser mod arresten kan fremsættes til, jf. stk. 7, 1. pkt., og om fristen for virksomhedens fremsættelse af indsigelser, jf. stk. 8.
Stk. 6. Arrest efter stk. 2 bortfalder, hvis told- og skatteforvaltningen undlader at anlægge sag vedrørende arresten eller det krav, som arresten efter stk. 2 er foretaget til sikkerhed for, inden udløbet af de frister, der er nævnt i retsplejelovens § 634, eller hvis sagen afvises eller hæves.
Stk. 7. Indsigelser mod arrest efter stk. 2 kan indgives af virksomheden til fogedretten, der træffer afgørelse i sagen. En arrestfoged kan henskyde tvivlsspørgsmål til fogedrettens afgørelse, selv om der ikke fremsættes indsigelser. Afgørelse efter 1. og 2. pkt. træffes af den fogedret, som skulle have foretaget arresten, hvis denne ikke havde været foretaget af en arrestfoged i medfør af stk. 2.
Stk. 8. Fristen for virksomhedens fremsættelse af indsigelser, jf. stk. 7, 1. pkt., er 4 uger fra arrestens foretagelse. Indsigelser, der fremsættes efter fristens udløb, afvises af fogedretten. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter arrestens foretagelse tillade, at en indsigelse behandles, medmindre der på dette tidspunkt er afsagt dom i sagen efter retsplejelovens § 634. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53. Kære har ikke opsættende virkning.
Stk. 9. Told- og skatteforvaltningen kan videregive nødvendige oplysninger om arrest efter stk. 2 til det relevante pengeinstitut med henblik på at sikre, at virksomheden fratages rådigheden over den del af kontoindeståendet, der foretages arrest i, jf. stk. 4. Oplysninger, der er videregivet til pengeinstituttet i medfør af 1. pkt., og som ledelsen eller ansatte i et pengeinstitut under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med, er omfattet af reglerne om tavshedspligt efter kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed.«
3. I § 17, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., ændres »den, der« til: »den, som«, og i stk. 2 ændres »Den, der« til: »Den, som«.
4. I § 19 b indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere inddrage en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v., hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne forsætlig eller groft uagtsomt
1) har afgivet urigtige oplysninger til brug for angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., på baggrund af en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, eller
2) har udstedt en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, hvis dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af en virksomheds skatter eller afgifter m.v.«
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 2. marts 2022, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 2612 af 28. december 2021, § 3 i lov nr. 902 af 21. juni 2022 og senest ved § 3 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 82, stk. 1, og § 83, stk. 4, ændres »Den, der« til: »Den, som«.
2. I § 82, stk. 3, og § 83, stk. 5, ændres »er straffen bøde« til: »straffes med bøde«.
§ 4
I affalds- og råstofafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 14 af 10. januar 2023, som ændret ved § 4 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 33, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 33, stk. 2, ændres »er begået« til: »begås«.
3. I § 33, stk. 3, 1. pkt., ændres »regler, der« til: »regler, som«.
4. I § 33, stk. 3, 2. pkt., ændres »under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2« til: », hvis overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage statskassen afgift, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289«.
§ 5
I lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier), jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 30. maj 2022, som ændret ved § 5 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 32, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 32, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 6
I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 29. april 2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, § 4 i lov nr. 2616 af 28. december 2021, § 1 i lov nr. 330 af 28. marts 2023 og § 6 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 40, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 40, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 7
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 41, stk. 1, ændres »den, der« til: »den, som«.
2. I § 41, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 8
I lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 448 af 17. april 2020, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 2 i lov nr. 811 af 9. juni 2020 og senest ved § 7 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 17, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 17, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 9
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1446 af 21. juni 2021, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 26, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 26, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 10
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020, som ændret ved § 7 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, § 9 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 17 i lov nr. 832 af 14. juni 2022 og § 4 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 15, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 15, stk. 4, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 11
I lov om beskatning ved dødsfald, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 93, stk. 1, ændres »den, der« til: »den, som«.
2. I § 93, stk. 3, ændres »Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået« til: »Begås en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser«.
§ 12
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. august 2020, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 415 af 25. april 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 15, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 15, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 13
I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 5. maj 2020, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1728 af 27. december 2018 og senest ved § 8 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 18, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 18, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 14
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1182 af 8. juni 2021, § 1 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og senest ved § 9 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 22, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 15
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 21, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 21, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 16
I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr. 1148 af 2. juni 2021, som ændret ved § 13 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 8 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og § 10 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 10, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 10, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 17
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021, som ændret senest ved § 2 lov nr. 331 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 74, stk. 1, § 74 A og § 75 ændres »den, der« til: »den, som«.
2. I § 74, stk. 2, ændres »Er forholdet begået« til: »Begås overtrædelsen«.
§ 18
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1099 af 1. juli 2020, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 832 af 14. juni 2022 og senest ved § 2 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 20, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 20, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 19
I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 24. maj 2022, som ændret ved § 15 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og § 11 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 34, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 34, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 20
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr. 1214 af 10. august 2020, som ændret ved § 12 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 16 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og § 5 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 21, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 21, stk. 2, ændres »Den, der« til: »Den, som«.
§ 21
I lystfartøjsforsikringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2019 af 14. december 2020, som ændret ved § 10 i lov nr. 832 af 14. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 11, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 22
I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 2729 af 21. december 2021, som ændret ved § 11 i lov nr. 832 af 14. juni 2022 og § 12 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 18, stk. 1, ændres »den, der« til: »den, som«.
2. I § 18, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 23
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. september 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 12 i lov nr. 832 af 14. juni 2022 og senest ved § 3 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 25, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 25, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 24
I motoransvarsforsikringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2153 af 14. december 2020, som ændret ved § 13 i lov nr. 832 af 14. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 10, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 10, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 25
I lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 24. maj 2022, som ændret ved § 13 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 31, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 31, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 26
I pvc-afgiftsloven, lov nr. 2061 af 21. december 2020, som ændret ved § 18 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 11 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og § 14 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 1, ændres »den, der« til: »den, som«.
2. I § 22, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 27
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 24. maj 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 27, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 27, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 28
I lov om afgift af skadesforsikringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1880 af 9. december 2020, som ændret ved § 346 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 16, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 16, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 29
I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1754 af 30. august 2021, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 2612 af 28. december 2021, § 1 i lov nr. 902 af 21. juni 2022 og senest ved § 353 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 58, stk. 1, ændres »§ 41, der« til: »§ 41, som«.
2. I § 58, stk. 2, ændres »er straffen bøde« til: »straffes med bøde«.
§ 30
I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 7. juni 2023, som ændret ved § 5 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 21, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 21, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 31
I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 21 april 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 6 i lov nr. 288 af 7. juli 2022, § 14 i lov nr. 832 af 14. juni 2022 og § 15 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 31, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 31, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 32
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 479 af 22. april 2020, som ændret ved § 19 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 4 i lov nr. 672 af 19. april 2021, § 20 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og § 8 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 29, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 29, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 33
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 21. juni 2021, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og senest ved § 16 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 25, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 25, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 34
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 4. januar 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 73, stk. 2, ændres »handlingen foretaget« til: »overtrædelsen begået«.
2. I § 73, stk. 3, ændres »den, der« til: »den, som«.
§ 35
I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 13 af 9. januar 2023, som ændret ved § 9 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 20, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 20, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 36
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1451 af 8. oktober 2020, som ændret ved § 24 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 4 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 8 i lov nr. 288 af 7. marts 2022 og § 17 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 25, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 25, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 37
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. § 2, nr. 1, finder anvendelse for skatter og afgifter m.v., der opstår fra og med den 1. januar 2024.
Stk. 3. § 2, nr. 2, finder også anvendelse for krav, der vedrører perioden før den 1. januar 2024.
Stk. 4. § 2, nr. 4, finder anvendelse for urigtige oplysninger, der afgives fra og med den 1. januar 2024, og fakturaer eller anden dokumentation, der udstedes fra og med den 1. januar 2024.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ny sanktionspraksis i sager om skatteunddragelse
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Unddragelser, der kan straffes med fængsel
2.1.1.2. Unddragelser, der alene kan straffes med bøde
2.1.1.3. Særligt om sanktionspraksis, hvor den pågældende har meldt sig selv
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser
2.1.2.1. Unddragelser, der kan straffes med fængsel
2.1.2.2. Unddragelser, der alene kan straffes med bøde
2.1.2.3. Særligt om sanktionspraksis, hvor den pågældende har meldt sig selv
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Unddragelser, der kan straffes med fængsel
2.1.3.2. Unddragelser, der alene kan straffes med bøde
2.1.3.3. Særligt om sanktionspraksis, hvor den pågældende har meldt sig selv
2.2. Indførelse af tillægsbøder i smuglerisager
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Hæftelse for ledelsen i forbindelse med fiktive eller falske fakturaer
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Inddragelse af virksomheders registrering i forbindelse med fiktive eller falske fakturaer
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Arrest i indeståender på pengeinstitutkonti i tilfælde af svig
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Skatteministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det er en væsentlig forudsætning for opretholdelsen af det danske velfærdssamfund, at borgere og virksomheder betaler de skatter og afgifter, som de er pligtige til at betale. Når skatter og afgifter ikke betales, udhules finansieringen af de velfærdsydelser, som alle nyder godt af, og tilliden til skattevæsenet kan lide et knæk. Derudover vil virksomheder, der ikke følger reglerne, have en urimelig konkurrencefordel i forhold til de lovlydige virksomheder.
Det er derfor helt centralt, at Skatteforvaltningen har effektive sanktionsmuligheder, der sikrer, at virksomhedernes betaling af skatter og afgifter sker efter reglerne. Det gælder ikke mindst, når der er tale om systematisk og organiseret svig, hvor kriminelle f.eks. anvender fiktive eller falske fakturaer for at snyde med skatter og afgifter og forsøger at flytte udbyttet væk fra myndighedernes søgelys ved at overføre det til udlandet.
Lovforslaget gennemfører aftalen Hårdere straf. Hurtigere konsekvens – Seks tiltag til at styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet, som blev indgået den 13. juni 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige.
Aftalepartierne er enige om, at straffen for svindel med skatter og afgifter skal skærpes. Dermed bliver konsekvensen mere mærkbar for dem, der snyder fællesskabet. Det er samtidig hensigten, at skærpelsen skal styrke straffebestemmelsernes præventive virkning, så de, der overvejer at snyde, afskrækkes fra at gøre det. Derudover skal konsekvensen falde hurtigere.
Aftalepartierne er derfor enige om at gennemføre højere bøder og beløbsgrænser i fængselssager, tillægsbøder i smuglerisager, enklere og hårdere udmåling af bødestraf, skærpet konsekvens over for handel med falske fakturaer, hurtigere indefrysning af bankkonti og ens beløbsgrænse for unddragelsessager.
På denne baggrund foreslås det for det første at justere en række straffebestemmelser i skattelovgivningen med henblik på at gennemføre en ny sanktionspraksis i sager om skatteunddragelse. Forslaget vil gennemføre de punkter i aftalen, der angår højere bøder og beløbsgrænser i fængselssager, enklere og hårdere udmåling af bødestraf og ens beløbsgrænser i unddragelsessager.
Det foreslås for det andet at indføre tillægsbøder i fængselssager om smugleri. Det indebærer, at der vil kunne idømmes en bøde i tillæg til en fængselsstraf. I modsætning til andre straffesager på skatteområdet gives der ikke sådanne tillægsbøder i smuglerisager i dag. Forslaget vil således medføre, at sanktionspraksis i sager om smugleri og sanktionspraksis i den øvrige skatte- og afgiftslovgivning sidestilles på dette punkt.
Det foreslås for det tredje at indføre mulighed for, at Skatteforvaltningen kan pålægge ledelsesmedlemmer at hæfte for de skatter og afgifter, der ikke afregnes som følge af anvendelse af fiktive eller falske fakturaer i den virksomhed, de er knyttet til. Hæftelsen vil være betinget af, at der er tale om et forsætligt eller groft uagtsomt forhold. Med forslaget opnås større sikkerhed for de skatter og afgifter, som virksomheden har unddraget ved at anvende fakturaerne. Hæftelsesansvaret vil kunne blive pålagt, så snart der er truffet en skatte- eller afgiftsmæssig afgørelse, hvorved de pågældende vil opleve en hurtig konsekvens.
Det foreslås for det fjerde, at Skatteforvaltningen skal kunne inddrage registreringen for skatter og afgifter hos de virksomheder, hvor der forsætligt eller groft uagtsomt er udstedt eller anvendt fiktive eller falske fakturaer. Forslaget vil både omfatte de virksomheder, som unddrager skatter og afgifter ved at anvende (»købe«) fakturaerne, og de virksomheder, som udsteder (»sælger«) fakturaerne og således medvirker til svindlen.
Det foreslås for det femte, at Skatteforvaltningen skal kunne foretage arrest i virksomheders indeståender på pengeinstitutkonti, så indeståenderne bliver indefrosset, hvis virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten. Skatteforvaltningen vil alene kunne anvende muligheden, hvis virksomheden antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville betale dens skatter og afgifter m.v. Forslaget bygger på en eksisterende ordning, men vil – i modsætning til den eksisterende ordning – indebære, at fogedretten ikke inddrages inden arresten, men umiddelbart efter. Herved øges chancerne for, at udbyttet fra f.eks. organiseret svig ikke forsvinder fra myndighedernes søgelys. Hvis arresten viser sig at være uberettiget, vil virksomheden kunne nedlægge et erstatningskrav mod Skatteforvaltningen.
Det førstnævnte forslag – dvs. forslaget om en ny sanktionspraksis i sager om skatteunddragelse – udgør også de sanktionsinitiativer, der indgår som finansieringsbidrag i aftalen Flerårsaftale for skattevæsenets økonomi 2023-2027, som blev indgået den 13. juni 2023 mellem regeringen samt Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet. Med aftalen er aftalepartierne bl.a. enige om at tilvejebringe en del af finansieringsbidraget for 2024-2027 her og nu ved at gennemføre disse initiativer, der i aftalen benævnes som højere beløbsgrænse for fængselsstraf, højere tillægsbøder i straffesager, hvor der idømmes fængselsstraf, skærpelse af sanktionspraksis i bødesager og højere beløbsgrænse for at rejse en unddragelsessag.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ny sanktionspraksis i sager om skatteunddragelse
2.1.1. Gældende ret
Overtrædelse af bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Dette følger af straffebestemmelser i boafgiftsloven, dødsboskatteloven, skattekontrolloven, skatteindberetningsloven, kildeskatteloven, momsloven, lov om afgift af lønsum m.v. (herefter lønsumsafgiftsloven) og punktafgiftslovene.
Strafferammen er dog i enkelte skatte- og afgiftslove bøde eller fængsel indtil 2 år. Det gælder lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer og lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovforslagets §§ 5 og 35.
Overtrædelse af straffebestemmelser i alle de ovennævnte love kan medføre, at der realiseres en unddragelse af skat, moms, lønsumsafgift eller punktafgifter (skatte- eller afgiftsunddragelse). Nedenfor beskrives sanktionspraksis om disse overtrædelser. Ved gennemgangen sondres mellem situationer, hvor der kan straffes med fængsel, situationer, hvor der alene kan straffes med bøde, og situationer, hvor den pågældende har meldt sig selv.
Det bemærkes, at nogle af straffebestemmelserne også anvendes ved overtrædelser, der ikke vil kunne medføre, at der realiseres en unddragelse. I disse situationer er der tale om overtrædelser af ordensmæssig karakter, for hvilke sanktionspraksis er en anden end den nedenfor beskrevne.
Endvidere bemærkes, at der ikke er fastlagt en sanktionspraksis ved domstolene for overtrædelser af boafgiftsloven, hvor overtrædelsen kan medføre, at der realiseres en unddragelse af bo- eller gaveafgift. Desuden er der ikke fastlagt en sanktionspraksis for overtrædelser af dødsboskatteloven.
2.1.1.1. Unddragelser, der kan straffes med fængsel
Der kan straffes med fængsel, hvis der er tale om en overtrædelse af skattekontrolloven, skatteindberetningsloven, lønsumsafgiftsloven, momsloven eller kildeskatteloven, og overtrædelsen er begået af en fysisk person, der har haft forsæt til at unddrage beløb, der samlet set er over 250.000 kr. Hvis der er tale om en overtrædelse af punktafgiftslovene, kan der straffes med fængsel, hvis den fysiske person har haft forsæt til at unddrage beløb, der samlet set er over 100.000 kr.
Som anført ovenfor er strafferammen for overtrædelse af de nævnte love fængsel indtil 1 år og 6 måneder – for enkelte love dog indtil 2 år – medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Straffelovens § 289 angår bl.a. skatte- og afgiftssvig af særlig grov karakter, der efter bestemmelsen kan straffes med fængsel indtil 8 år. En overtrædelse om skatte- eller afgiftsunddragelse anses efter fast praksis for som udgangspunkt at være omfattet af straffelovens § 289, hvis den pågældende har haft forsæt til at unddrage beløb på 500.000 kr. eller derover.
Det vil imidlertid bero på en konkret vurdering, hvorvidt overtrædelsen vil skulle henføres til § 289, jf. bl.a. bemærkningerne til lov nr. 366 af 24. maj 2005, jf. Folketingstidende 2004-05, (2. samling), tillæg A, side 367. Det fremgår her under pkt. 2.1.1 vedrørende straffelovens § 289, at konkrete forhold, herunder de nærmere forhold omkring udførelsen af svigen, kan føre til, at overtrædelser, der vedrører lavere beløb, bør sanktioneres efter straffelovens bestemmelse, mens særlig formildende omstændigheder omvendt kan begrunde, at forholdet ikke henføres til straffelovens § 289, selv om svigen vedrører et beløb, der overstiger 500.000 kr.
Tilsvarende følger det af besvarelsen af et spørgsmål, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april 2021 (Retsudvalget 2020-21, REU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 1048), hvor bl.a. følgende fremgår om straffelovens § 289: »Rigsadvokaten kan generelt bemærke, at det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt en straffesag om skatteunddragelse henføres til straffelovens § 289 (skattesvig af særlig grov karakter) eller skattekontrolloven. Efter retspraksis lægges der betydelig vægt på beløbets størrelse, og der ses at gælde et udgangspunkt om, at skattesvig for beløb på ca. 500.000 kr. eller derover henføres til straffelovens § 289.«
I tillæg til fængselsstraffen gives efter fast praksis en bøde svarende til unddragelsens størrelse, uanset om forholdet omfattes af straffelovens § 289 eller alene omfattes af straffebestemmelserne i skattekontrolloven, skatteindberetningsloven, kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven eller punktafgiftslovene. Denne bøde betegnes tillægsbøde. Hvis der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, stk. 1, udgør tillægsbøden halvdelen af det unddragne beløb.
Beløbsgrænsen på 500.000 kr. for overtrædelser af straffelovens § 289 gælder for hvert område. Til eksempel kan en skatteunddragelse på 400.000 kr. og en momsunddragelse på 400.000 kr. ikke samlet føre til, at der kan tiltales for § 289 for både skatte- og momsunddragelsen.
2.1.1.2. Unddragelser, der alene kan straffes med bøde
Skatte- og afgiftsunddragelser, der ikke kan straffes med fængsel, kan alene straffes med bøde. Dette omfatter for det første overtrædelser, der er begået ved grov uagtsomhed. For det andet omfatter det overtrædelser, der er begået med forsæt til unddragelse, hvis strafsubjektet er en juridisk person. For det tredje omfatter det overtrædelser, hvis strafsubjektet er en fysisk person, og unddragelsen ikke overstiger de ovenfor nævnte beløbsgrænser på 100.000 kr. og 250.000 kr. I disse sager beregnes bøden som udgangspunkt efter faste takster. Bøder, der beregnes efter disse takster, betegnes normalbøder.
Normalbøden udmåles til to gange det unddragne beløb, når der er forsæt til unddragelse, og en gang det unddragne beløb ved grov uagtsomhed. Af den del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., beregnes normalbøden kun som en gang det unddragne beløb, når der er forsæt til unddragelse, og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed. Denne grænse på 60.000 kr. betegnes progressionsgrænsen.
Da tillægsbøder i fængselssager alene udgør et beløb, der svarer til unddragelsens størrelse, jf. ovenfor, foretages der således en lempeligere bødeberegning i fængselssager end i bødesager, hvor bøden beregnes efter normalbødetaksterne for forsætlig unddragelse.
For overtrædelser af skattekontrollovens § 83, stk. 1-3, jf. stk. 5, der omhandler passiv skattesvig begået ved grov uagtsomhed, anvendes en særegen strafpraksis, der adskiller sig fra den, der er beskrevet ovenfor. I denne situation beregnes bøden som 1/3 af det unddragne beløb, og progressionsgrænsen på 60.000 kr. anvendes ikke ved beregningen.
Ved førstegangsovertrædelser i sager, hvor der er tale om normalbøder, rejses der efter praksis alene en bødesag, hvis unddragelsen overstiger visse beløbsgrænser.
Ved forsætlig unddragelse af skat, moms eller lønsumsafgift rejses der ikke en bødesag, hvis der er tale om en førstegangsovertrædelse, og unddragelsen er 10.000 kr. eller derunder. Ved forsætlig unddragelse af punktafgifter er beløbsgrænsen 5.000 kr. ved førstegangsovertrædelser.
Ved grov uagtsom unddragelse af skat, moms eller lønsumsafgift rejses der ikke en bødesag, hvis der er tale om en førstegangsovertrædelse, og unddragelsen er 20.000 kr. eller derunder. Ved grov uagtsom unddragelse af punktafgifter er beløbsgrænsen 10.000 kr. ved førstegangsovertrædelser.
Det lægges som udgangspunkt til grund, at der højst er handlet groft uagtsomt, hvis der ikke foreligger et åbenbart forsætligt forhold, og den samlede unddragne skat, moms og lønsumsafgift ikke overstiger 20.000 kr. Tilsvarende gælder, hvor de samlede unddragne punktafgifter ikke overstiger 10.000 kr.
Hvis en unddragelse kan straffes med bøde, kan sagen efter omstændighederne afgøres administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg. Dette følger af kompetencebestemmelserne i skattekontrollovens § 86, kildeskattelovens § 79, opkrævningslovens § 18, dødsboskattelovens § 95, skatteindberetningslovens § 3 og boafgiftslovens § 42. I momsloven, lønsumsafgiftsloven og i hver af punktafgiftslovene er der en henvisning til kompetencebestemmelsen i opkrævningslovens § 18. Det medfører, at Skatteforvaltningen efter omstændighederne også administrativt kan afgøre sager for overtrædelse af disse love med et administrativt bødeforlæg.
Det er en betingelse, for at Skatteforvaltningen kan afgøre sagen administrativt med et bødeforelæg, at sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale den i bødeforelægget angivne bøde.
Hvis betingelserne for at afgøre sagen administrativt ikke er opfyldt, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på afgørelse ved domstolene.
2.1.1.3. Særligt om sanktionspraksis, hvor den pågældende har meldt sig selv
I situationer, hvor en person, der har begået en strafbar overtrædelse af skatte- eller afgiftslovgivningen, foretager selvanmeldelse, anvendes en selvstændig sanktionspraksis.
I praksis foreligger der selvanmeldelse i skatte- og afgiftsstraffesager, når den pågældende eller dennes revisor, advokat m.v. frivilligt henvender sig til Skatteforvaltningen med anmodning om at berigtige fejl, eller hvor den pågældende selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i en senere angivelse.
Ved selvanmeldelse gøres der ikke strafansvar gældende, når der foreligger uagtsomhed, herunder grov uagtsomhed, uanset skatte- eller afgiftsunddragelsens størrelse. Ligeledes gøres der ikke strafansvar gældende, når en forsætlig unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Hvis der er sket selvanmeldelse, gøres der strafansvar gældende, hvis den pågældende havde forsæt til unddragelse af beløb over 100.000 kr. Hvis unddragelsen ikke overstiger 250.000 kr., fremsender Skatteforvaltningen sagen til politiet med påstand om en bøde på én gange unddragelsen. Hvis unddragelsen overstiger 250.000 kr., men ikke overstiger 500.000 kr., fremsender Skatteforvaltningen sagen til politiet med påstand om betinget fængselsstraf og en tillægsbøde svarende til halvdelen af det unddragne beløb. Hvis unddragelsen er 500.000 kr. eller derover, og forholdet efter fast praksis dermed som udgangspunkt er omfattet af straffelovens § 289, fremsender Skatteforvaltningen sagen til politiet med påstand om fængselsstraf og en tillægsbøde svarende til halvdelen af det unddragne beløb.
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser
Det er vurderingen, at der kan foretages en række justeringer af sanktionspraksis, der dels vil kunne medføre et skærpet bødeniveau ved store skatte- og afgiftsunddragelser, dels regelforenkle og mindske risiciene for lange sagsbehandlingstider.
Justeringerne er beskrevet i det følgende, hvor der sondres mellem unddragelser, der kan straffes med fængsel, unddragelser, der alene kan straffes med bøde, og situationer, hvor den pågældende har meldt sig selv.
2.1.2.1. Unddragelser, der kan straffes med fængsel
Som nævnt ovenfor i pkt. 2.1.1.2 foretages en lempeligere bødeberegning ved tillægsbøder i fængselssager end i bødesager, hvor bøden beregnes efter normalbødetaksterne for forsætlig unddragelse. Den, der overtræder skatte- og afgiftslovgivningen, kan således opleve det som økonomisk fordelagtigt at blive straffet med fængsel og en tillægsbøde i forhold til at blive straffet med en bøde, der beregnes efter normalbødetaksterne.
Dette kan imødegås ved, at bødeberegningen i sager om forsætlig skatte- eller afgiftsunddragelse harmoniseres, således at bøden beregnes på samme måde, uanset om der er tale om en tillægsbøde eller en bøde, der beregnes efter normalbødetaksterne.
Forsætlige, og ikke mindst systematiske og organiserede, overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen udgør en risiko for væsentlige tab for statskassen. Det gælder særligt ved unddragelser, der er så store, at fængselsstraf kan blive aktuelt.
En harmonisering af bødeniveauerne vil til dels kunne ske ved at fordoble tillægsbøden i sager om unddragelse, der kan straffes med fængsel. Det vil kunne styrke straffebestemmelsernes præventive effekt og skærpe de økonomiske konsekvenser for dem, der bevidst søger at unddrage det offentlige store beløb.
Harmoniseringen vil til dels også kunne ske ved, at progressionsgrænsen ved beregningen af bøder, der beregnes efter normalbødetaksterne, ophæves, jf. nærmere nedenfor om unddragelser, der alene kan straffes bøde.
På baggrund af en gennemgang af praksis vurderes det, at der generelt idømmes betinget fængselsstraf og en tillægsbøde ved unddragelser mellem beløbsgrænserne for fængselsstraf på hhv. 100.000 kr. og 250.000 kr., jf. ovenfor om overtrædelse af henholdsvis punktafgiftslovene og skattekontrolloven m.fl., og beløbsgrænsen på 500.000 kr. Hvis den dømte person ikke overtræder vilkårene for sin betingede fængselsstraf, vil vedkommende således ikke skulle i fængsel, men alene betale en bøde. Økonomisk vil straffen for den dømte dermed efter omstændighederne være mindre, end hvis sagen kunne afsluttes hos Skatteforvaltningen med et administrativt bødeforelæg.
Gennemførelse af en sag ved domstolene er mere byrdefuld for både myndighederne og den sigtede i forhold til sager, der afsluttes administrativt hos Skatteforvaltningen. Det skyldes, at domstolssagen først er blevet behandlet hos både Skatteforvaltningen, politiet og anklagemyndigheden, inden den behandles ved domstolene. Det medfører desuden, at dommen generelt først foreligger længere tid efter, at overtrædelsen er begået. Herved øges risikoen for f.eks. bødenedsættelse på grund af sagens alder.
For at imødegå dette vil beløbsgrænsen for fængselsstraf i både skatte- og afgiftssager kunne hæves, så sager, hvor unddragelsen ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil kunne afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis unddragelsen er 500.000 kr. eller derover, vil sagerne ikke kunne afsluttes af Skatteforvaltningen, og de vil derfor skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling.
Det vil fortsat skulle være udgangspunktet, at en sag om unddragelse for 500.000 kr. eller derover vil skulle henføres til straffelovens § 289. Dette udgangspunkt vil fortsat kunne fraviges efter en konkret vurdering ud fra den enkelte sags omstændigheder, jf. også pkt. 2.1.1 ovenfor.
En forhøjelse af grænsen for, hvornår skatte- og afgiftsunddragelser skal straffes med fængselsstraf efter skattelovgivningen, kan give anledning til overvejelser om en eventuel forhøjelse af grænsen for, hvornår en unddragelse skal henføres under straffelovens § 289 og dermed som udgangspunkt medføre en ubetinget fængselsstraf. Det skyldes, at den gældende beløbsgrænse for anvendelse af § 289 vil indebære, at adgangen efter strafferammerne i skatte- og afgiftslovgivningen til at idømme fængsel indtil 1 år og 6 måneder fremover generelt ikke forventes at vil blive udnyttet, idet der som udgangspunkt vil blive fastsat bødestraf for unddragelse op til 500.000 kr. efter skatte- og afgiftslovgivningen og ubetinget fængselsstraf for unddragelse på 500.000 eller derover efter straffelovens § 289.
Der er imidlertid efter fast retspraksis en tilsvarende beløbsgrænse på 500.000 kr. for flere af straffelovens andre formueforbrydelser, hvorfor spørgsmålet om en eventuel forhøjelse af beløbsgrænsen bør overvejes samlet for disse forbrydelser.
Det bemærkes i den forbindelse, at der er nedsat et udvalg, som har til opgave at afdække forholdet mellem strafniveauet og de gældende strafferammer for udvalgte straffelovsbestemmelser samt undersøge, hvorvidt domstolene følger lovgivers anvisninger om strafudmåling i lovforarbejderne. Udvalget forventes bl.a. at afdække strafniveauet for straffelovens formueforbrydelser.
En justering af beløbsgrænserne fra 100.000 kr. for overtrædelse af afgiftslovene og 250.000 kr. for overtrædelse af skattekontrolloven m.fl. til 500.000 kr. forventes desuden at understøtte en hurtigere sagsbehandling og frigøre ressourcer i Skatteforvaltningen. Det skyldes, at flere sager vil være omfattet af reglerne om Skatteforvaltningens adgang til at afslutte straffesager administrativt, hvor sagsbehandlingstiden for Skatteforvaltningen gennemsnitligt er kortere end i sager, der skal oversendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. Derudover vil de pågældende sager som udgangspunkt ikke længere forudsætte brug af ressourcer hos politiet, anklagemyndigheden og domstolene, idet Skatteforvaltningen vil have adgang til at behandle dem og afslutte dem, hvis bødeforelægget vedtages.
En ny sanktionspraksis, hvorefter beløbsgrænsen for fængsel hæves til 500.000 kr., vil kunne begrænses til førstegangstilfælde i sager om forsætlig unddragelse. I gentagelsestilfælde vil der kunne anvendes en lavere beløbsgrænse på 250.000 kr., hvilket vil svare til den gældende beløbsgrænse for fængsel ved forsætlig unddragelse i forbindelse med overtrædelser af skattekontrolloven, skatteindberetningsloven, lønsumsafgiftsloven, momsloven eller kildeskatteloven. Dette vil indebære, at hvis der er tale om et gentagelsestilfælde af forsætlig unddragelse, og unddragelsen udgør et beløb på mere end 250.000 kr., vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling.
2.1.2.2. Unddragelser, der alene kan straffes med bøde
Som anført ovenfor vil en harmonisering af bødeberegningen i sager om forsætlig skatte- eller afgiftsunddragelse til dels kunne ske ved, at progressionsgrænsen på 60.000 kr. ved beregningen af normalbøder ophæves. Dette vil medføre en skærpelse af bødeniveauet i unddragelsessager, der alene kan straffes med bøde, uanset om overtrædelsen begås forsætligt eller groft uagtsomt.
Både forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen udgør en risiko for væsentlige tab for statskassen. Det vurderes, at en generel skærpelse af sanktionspraksis i bødesager vil kunne afholde flere fra at overtræde skatte- og afgiftslovgivningen, uanset om der er tale om overtrædelser, der begås bevidst, eller overtrædelser, der begås som følge af manglende opmærksomhed på skatte- og afgiftsreglerne.
Desuden vurderes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., med fordel kan justeres. En sådan justering vil kunne understøtte, at de mindste bødesager sanktioneres lempeligere og hurtigere, bl.a. med den virkning, at Skatteforvaltningen i videre omfang vil få mulighed for at prioritere sager af grovere karakter.
2.1.2.3. Særligt om sanktionspraksis, hvor den pågældende har meldt sig selv
Som beskrevet ovenfor i pkt. 2.1.2.1 vil beløbsgrænsen på 250.000 kr. for fængselsstraf kunne hæves, bl.a. af hensyn til en hurtigere gennemførelse af straffesagen og mindskede risici for bødenedsættelse på grund af sagens alder.
I selvanmeldelsessager vil beløbsgrænsen på 250.000 kr., der er beskrevet ovenfor i pkt. 2.1.1.3, kunne hæves ud fra de samme hensyn. Herved vil beløbsgrænsen i selvanmeldelsessager og i øvrige sager fortsat være ens.
Som også beskrevet ovenfor vil tillægsbøden i sager, der kan straffes med fængsel, kunne fordobles, bl.a. for at styrke straffebestemmelsernes præventive effekt og for at ensarte bødeberegningen i sager om forsætlig unddragelse, uanset om der vil kunne straffes med fængsel eller ej.
I selvanmeldelsessager vil tillægsbøden kunne fordobles ud fra de samme hensyn.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at foretage sproglige ændringer af en række straffebestemmelser, der vedrører unddragelse af skat, moms, lønsumsafgift og punktafgifter, jf. lovforslagets §§ 1, 2, nr. 3, 3-33 og 35-36. Til eksempel ændres »den, der« til »den, som«. Formålet med de sproglige ændringer er alene at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet i medfør af bestemmelserne.
De foreslåede retningslinjer er beskrevet nærmere nedenfor i pkt. 2.1.3.1-2.1.3.3.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
2.1.3.1. Unddragelser, der kan straffes med fængsel
For det første er det med forslaget forudsat, at der ikke længere vil skulle foretages en lempeligere bødeberegning, hvor der også straffes med fængsel.
Tillægsbøden vil således skulle fordobles i sager om unddragelse af skat, moms, lønsumsafgift og punktafgifter, hvor der kan straffes med fængsel. Tillægsbøden vil herefter som udgangspunkt udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af det unddragne beløb.
Da det med lovforslaget tillige er forudsat, at progressionsgrænsen ved beregning af normalbøder afskaffes, jf. nedenfor, vil bødeberegningen herefter foretages på samme måde, uanset om der er tale om en tillægsbøde eller en bøde, der beregnes efter normalbødetaksterne.
I situationer, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, stk. 1, vil tillægsbøden udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet er det med forslaget forudsat, at beløbsgrænsen for, hvornår der kan straffes med fængsel, hæves til 500.000 kr., uanset om sagen angår unddragelse af skat, moms, lønsumsafgift eller punktafgifter, jf. dog nedenfor om gentagelsestilfælde. Dette vil medføre, at hvis unddragelsen ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Er unddragelsen 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling.
Ligesom efter gældende ret vil en unddragelse på 500.000 kr. eller derover som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel. Som i dag vil det imidlertid skulle bero på en konkret vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til straffelovens § 289, eller det skal henføres til straffebestemmelsen i særlovgivningen, der hjemler straf indtil 1 år og 6 måneder. Der henvises i denne forbindelse til afsnittet om praksis for straffelovens § 289 under pkt. 2.1.1.1 ovenfor.
Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør 500.000 kr. eller derover, men overtrædelserne samlet set udgør 500.000 kr. eller derover, vil beløbsgrænsen for fængselsstraf være overskredet. F.eks. vil en punktafgiftsunddragelse på 400.000 kr. og en momsunddragelse på 400.000 kr. samlet set føre til, at grænsen er overskredet.
Straffelovens § 289 vil imidlertid ikke finde anvendelse i den situation, der er nævnt ovenfor. F.eks. vil en punktafgiftsunddragelse på 400.000 kr. og en momsunddragelse på 400.000 kr. ikke samlet set føre til, at forholdet kan henføres under straffelovens § 289.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr., jf. ovenfor, ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik.
Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
F.eks. vil der kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde på to gange det unddragne beløb, hvis den pågældende forsætligt unddrager 300.000 kr. (f.eks. 200.000 kr. i moms og 100.000 kr. i skat), og vedkommende tidligere er blevet straffet med bøde som følge af en forsætlig unddragelse på 280.000 kr. (f.eks. 180.000 kr. i punktafgifter og 100.000 kr. i moms).
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
2.1.3.2. Unddragelser, der alene kan straffes med bøde
For det tredje er det med forslaget forudsat, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der i dag finder anvendelse ved beregningen af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre en ikke uvæsentlig skærpelse af praksis for normalbøder.
Til belysning heraf er nedenfor to eksempler på beregning af bøder, der sammenligner gældende praksis, hvor progressionsgrænsen finder anvendelse, med lovforslagets forudsatte praksis, hvorefter progressionsgrænsen ophæves.
Efter gældende praksis vil bøden ved en unddragelse på 100.000 kr., der er begået ved grov uagtsomhed, udgøre (½ x 60.000 kr.) + (100.000 kr. – 60.000 kr.) = 70.000 kr. Med den forudsatte nye praksis vil bøden i den samme situation udgøre 1 x 100.000 kr. = 100.000 kr.
Efter gældende praksis vil bøden ved en forsætlig unddragelse på 200.000 kr. udgøre (60.000 kr. x 1) + (140.000 kr. x 2) = 340.000 kr. Med den forudsatte nye praksis vil bøden i den samme situation udgøre 2 x 200.000 kr. = 400.000 kr.
Foruden at medføre en skærpelse af bødeniveauet vil den forudsatte ophævelse af progressionsgrænsen medføre en forenkling af bødeberegningen, idet der ved beregningen alene vil skulle henses til tilregnelsesgraden og unddragelsens størrelse, men ikke længere hvorvidt unddragelsen overstiger 60.000 kr.
Den særegne strafpraksis, der anvendes ved overtrædelser af skattekontrollovens § 83, stk. 1-3, jf. stk. 5, vedrørende passiv skattesvig begået ved grov uagtsomhed vil fortsat finde anvendelse. I denne situation vil bøden således fortsat skulle beregnes som 1/3 af det unddragne beløb.
For det fjerde er det med forslaget forudsat, at der sker en ændring af praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager.
Det er således forudsat, at minimumsgrænsen for at rejse en bødesag i førstegangstilfælde, hvor bøden beregnes efter taksterne for normalbøder, vil skulle udgøre 40.000 kr., uanset om der er er tale om unddragelse af skat, moms, lønsumsafgift eller punktafgifter, og uanset om overtrædelsen begås forsætligt eller groft uagtsomt. Dette vil udgøre en forenkling, der vil gøre det nemmere for borgere og virksomheder at forudse, hvornår de risikerer at få en normalbøde.
Derudover er det forudsat, at en overtrædelse i de mindste sager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil kunne medføre en bøde af ordensmæssig karakter i stedet for en bøde, der beregnes efter taksterne for normalbøder. Det er forudsat, at bøden af ordensmæssig karakter vil skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Da det herved vil være uden betydning, om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, forventes ændringen at understøtte en hurtigere sagsbehandling.
Normalbøden efter den forudsatte praksisændring vil være hjemlet i de eksisterende straffebestemmelser om unddragelse af skat, moms, lønsumsafgift eller punktafgifter. Skatteforvaltningen vil således kunne udstede bødeforelæg efter den forudsatte praksis i henhold til de eksisterende kompetencebestemmelser i boafgiftsloven, kildeskatteloven, dødsboskatteloven, lønsumsafgiftsloven, momsloven, opkrævningsloven, skatteindberetningsloven og skattekontrolloven.
Samlet set vil den nye forudsatte praksis for ordensbøder og de ovenfor beskrevne ændringer af progressions- og minimumsgrænsen medføre, at de mindste sager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil kunne sanktioneres lempeligere og hurtigere med en fast bødetakst, mens de grovere sager sanktioneres hårdere efter nogle forenklede principper. Det vil medføre, at borgere og virksomheder i videre omfang vil kunne forudse konsekvenserne af at overtræde skatte- og afgiftslovgivningen.
2.1.3.3. Særligt om sanktionspraksis, hvor den pågældende har meldt sig selv
For det femte er det med forslaget forudsat, at sanktionspraksis i tilfælde af selvanmeldelse tilpasses de forudsatte ændringer, hvorefter beløbsgrænsen for frihedsstraf øges fra 250.000 kr. til 500.000 kr., og bødestørrelsen i fængselssager om forsætlig unddragelse fordobles.
På denne baggrund er det forudsat, at forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, hvis der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover er det forudsat, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, hvis der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Med lovforslaget er det forudsat, at der fortsat ikke gøres strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der foreligger grov uagtsomhed, uanset unddragelsens størrelse, eller hvor der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
2.2. Indførelse af tillægsbøder i smuglerisager
2.2.1. Gældende ret
Reglerne om straf for smugleri følger af toldlovens § 73, stk. 1-3. I smuglerisager, der straffes med fængsel, straffes ikke tillige med en tillægsbøde, sådan som det er tilfældet i sager om unddragelse af skatter og afgifter, jf. pkt. 2.1.1.1 ovenfor. Det indebærer, at der i sager om smugleri efter § 73 ikke kan idømmes en bøde i tillæg til en fængselsstraf.
Det følger af § 73, stk. 1, at med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) undlader for Skatteforvaltningen at angive varer, der indføres til eller udføres fra det danske toldområde eller fraføres eller tilføres en frihavn eller et toldoplag i det danske toldområde, når en sådan angivelse er foreskrevet i denne lov, de i medfør af loven fastsatte forskrifter eller artikel 127, stk. 1, artikel 145, stk. 1, artikel 158, stk. 1, artikel 263, stk. 1, artikel 270, stk. 1, artikel 271, stk. 1, eller artikel 274, stk. 1, i EU-toldkodeksen, 2) fjerner varer, der er forseglet af toldmyndighederne eller efter disses bestemmelse, 3) bruger eller forbruger uberigtigede varer, jf. dog § 3 og § 46, 4) bruger eller forbruger varer, der er fritaget for told og afgifter efter § 58, 5) sælger eller på anden måde overdrager varer, der er fritaget for told og afgifter efter § 58 og § 59 i strid med de for told- og afgiftsfriheden fastsatte betingelser, eller 6) tilbagefører fra et befordringsmiddel eller på anden måde tilbageholder varer, der er angivet til udførsel mod godtgørelse af eller fritagelse for told eller afgifter uden at angive dette for Skatteforvaltningen.
Det følger af § 73, stk. 2, at hvis en handling efter § 73, stk. 1 er foretaget med forsæt for at undgå betaling af told eller afgifter, straffes den som smugleri med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af § 73, stk. 3, at på samme måde som anført i toldlovens § 73, stk. 2, straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt sælger eller på anden måde overdrager, køber eller på anden måde erhverver, modtager, transporterer eller opbevarer indsmuglede varer.
Det følger af § 73, stk. 4, at overtrædelse af stk. 1-3 eller straffelovens § 289 medfører pligt til at betale de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb.
Efter praksis kan der straffes med fængsel i smuglerisager, hvis der ved overtrædelsen unddrages forsætligt for mere end 30.000 kr.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser
Der vil kunne gennemføres en praksisændring, hvorefter der i smuglerisager, der straffes med fængsel, tillige straffes med en tillægsbøde som i sager om forsætlig unddragelse af skatter og afgifter ved overtrædelse af lovgivningen om skat, moms, lønsumsafgift eller punktafgifter.
Dette vil medføre en ensretning af sanktionspraksis på tværs af lovgivningen om skatte- og afgiftssvig og smugleri. En sådan ensretning kan begrundes med, at smugleri – ligesom skatte- og afgiftssvig – har til formål at opnå en unddragelse ved overtrædelse af lovgivning på Skatteministeriets område. Derudover vil ændringen kunne have en generalpræventiv effekt, idet den vil medføre, at der vil kunne straffes hårdere i sager om smugleri.
Desuden bemærkes, at ændringen vil imødekomme et ønske om skærpet straf i sager om illegal handel med cigaretter, som indgik i beslutningsforslag B 123 (folketingsåret 2017-18), der blev vedtaget den 4. juni 2018.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at foretage sproglige ændringer af toldlovens § 73, jf. lovforslagets § 34. Blandt andet ændres »den, der« til »den, som« i § 73, stk. 3. Formålet med de sproglige ændringer er alene at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet.
De foreslåede retningslinjer er beskrevet nærmere nedenfor.
Med ændringerne er det forudsat, at der i smuglerisager om overtrædelse af § 73, stk. 2 eller 3, der medfører fængselsstraf, tillige skal beregnes en tillægsbøde svarende til det dobbelte af det beløb, som den pågældende havde forsæt til at undgå at betale.
Beregningen af tillægsbøder i smuglerisager vil dermed svare til, hvad der er forudsat i pkt. 2.1.3 i sager om skatte- og afgiftssvig.
Beløbsgrænsen for fængsel på 30.000 kr. vil fortsat finde anvendelse i smuglerisager.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
2.3. Hæftelse for ledelsen i forbindelse med fiktive eller falske fakturaer
2.3.1. Gældende ret
Afgiftspligtige efter momsloven skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til Skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens tilsvar af afgift (moms), jf. momslovens § 57, stk. 1.
Reglerne om, hvem der er momspligtige, fremgår af momslovens § 3. Heraf fremgår bl.a., at juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er momspligtige, jf. stk. 1.
Momspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet), jf. § 23, stk. 1, og den momspligtige person skal for leveringen som udgangspunkt udstede en faktura til aftageren (kunden), jf. § 52 a, stk. 1, 1. pkt. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode, mens levering af en ydelse omfatter enhver anden levering, jf. § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt.
Momstilsvaret opgøres som forskellen mellem den udgående og den indgående moms, jf. § 56, stk. 1, 1. og 2. pkt., hvor den udgående moms udgøres af bl.a. virksomhedens leverancer, jf. stk. 2, mens den indgåede moms udgøres af bl.a. virksomhedens fradragsberettigede indkøb, jf. stk. 3. En momspligtig kunde vil således kunne trække sine fradragsberettigede indkøb fra ved beregning af sit momstilsvar.
Det følger af § 37, stk. 2, nr. 1, at den fradragsberettigede moms er momsen af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden. Hvis varen eller ydelsen ikke er leveret til virksomheden, er momsen således ikke fradragsberettiget efter denne bestemmelse.
Som udgangspunkt skal enhver, der er skattepligtig her til landet, årligt oplyse Skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1.
Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst, kan fradrages i indkomsten, jf. statsskattelovens § 6 a. I det omfang, udgifter ikke er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan der således ikke ske fradrag i indkomsten, medmindre der er særlig hjemmel hertil.
En skattepligtig, der ønsker at fradrage udgifter i sin indkomst, skal kunne dokumentere, at udgiften er afholdt. Hvis den skattepligtige opfylder bogføringslovens krav, vil den skattepligtige som udgangspunkt opfylde kravene til bogføring og regnskab efter skattelovgivningen. Det udelukker ikke i sig selv fradragsret, at den skattepligtige ikke opfylder kravene i bogføringsloven, men i praksis stilles der dog et bevismæssigt krav om dokumentation i form af eksterne købsbilag, afregningsbilag godkendt af leverandøren, kontoudtog fra leverandøren og lignende. Derudover skal den skattepligtige kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at eventuelle udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt. Praksis angående betingelser for fradragsret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er nærmere beskrevet i den juridiske vejledning, afsnit C. C. 2.2.1.1.
I de situationer, hvor betingelserne for at opnå fradrag ikke er opfyldt, eller opgørelsen af eller den skattepligtige indkomst ikke er korrekt, kan Skatteforvaltningen foretage en ændring af den pågældende virksomheds momstilsvar eller skattepligtige indkomst.
Det følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt., at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.
Det følger af § 46, stk. 1, 1. pkt., at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.
Det følger af § 49 A, at den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter vederlag m.v. som nævnt i § 43, stk. 1.
Opkrævningsloven indeholder regler, der fastsætter, at ledelsen i en virksomhed under visse betingelser hæfter for virksomhedens skatter og afgifter m.v. (tilsvaret), i det omfang disse opstår som følge af uregistreret virksomhed. Det følger således af opkrævningslovens § 10 b, 1. pkt., at den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at driften af virksomheden indledes eller fortsættes, uden at virksomheden er registreret for et eller flere registreringsforhold efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter opkrævningsloven, hæfter for de af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed. Ligeledes følger det af § 10 c, 1. pkt., at den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed, der efterfølgende er ophørt, forsætligt eller groft uagtsomt har medvirket til eller bevirket, at der er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af skatter eller afgifter m.v. efter § 2, stk. 1, eller § 9, stk. 1 eller 2, hæfter for de skatter og afgifter m.v., der som følge heraf ikke er blevet angivet eller indberettet.
I tilfælde, hvor Skatteforvaltningen ikke har mulighed for administrativt at pålægge ledelsesmedlemmer i en virksomhed at hæfte for virksomhedens skatter og afgifter m.v., kan der anlægges en erstatningssag ved domstolene over for ledelsesmedlemmer i en virksomhed, der er ophørt som insolvent med restancer til Skatteforvaltningen (f.eks. A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms eller punktafgifter) og dermed har påført det offentlige et tab.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser
Skatteforvaltningen kan konstatere, at nogle virksomheder anvender fiktive eller falske fakturaer med henblik på at opnå uberettigede moms- eller skattefradrag. De betalinger, som ifølge virksomhederne udgør betaling af de fiktive eller falske fakturaer, anvendes samtidig til »sorte« lønninger, hvorved virksomhederne også undlader at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Dette medfører, at staten unddrages skat og moms, ligesom de pågældende virksomheder opnår en konkurrencefordel i forhold de lovlydige virksomheder, der betaler den skat og moms, de skal.
Som nævnt i pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger har Skatteforvaltningen mulighed for at anlægge en erstatningssag mod de pågældende ledelsesmedlemmer i sådanne situationer. Gennemførelsen af en sådan erstatningssag kan imidlertid være langvarig og omkostningsfuld sammenlignet med muligheden for administrativt at kunne pålægge ledelsesmedlemmer at hæfte.
Det vurderes, at en udvidelse af Skatteforvaltningens muligheder for administrativt at fastslå ledelsesmedlemmets hæftelse til også at omfatte ovennævnte tilfælde vil være udtryk for en afbalanceret afvejning af de relevante hensyn til ledelsesmedlemmets retssikkerhed og Skatteforvaltningens muligheder for at sikre skatte- og afgiftskravets betaling, så længe hæftelsen er betinget af, at forholdet kan tilregnes ledelsesmedlemmet som forsætligt eller groft uagtsomt, og så længe ledelsesmedlemmet har mulighed for at påklage afgørelsen om hæftelsen.
Dette skal ses i sammenhæng med, at ledelsesmedlemmerne i sådanne situationer som nævnt ovenfor allerede vil kunne være ansvarlige for ubetalte skatter og afgifter m.v. efter erstatningsretlige regler. Der vil således ikke være tale om en ændring af ansvaret, men alene en mulighed for at pålægge et hæftelsesansvar administrativt.
Dette skal endvidere ses i sammenhæng med, at virksomhedernes anvendelse af fiktive eller falske fakturaer udgør en risiko for væsentlige tab for statskassen. Det vurderes derfor at være nødvendigt, at Skatteforvaltningen har effektive værktøjer til at sanktionere ledelsesmedlemmernes deltagelse i anvendelse af fiktive eller falske fakturaer.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte en bestemmelse i opkrævningsloven, hvorefter ledelsesmedlemmer i virksomheder kan pålægges at hæfte for skatter og afgifter m.v. i virksomheden, hvis der anvendes fiktive eller falske fakturaer med henblik på f.eks. uberettigede moms- eller skattefradrag i virksomheden eller at undgå at skulle indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ved udbetaling af løn.
For så vidt angår moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag foreslås det konkret, at den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at virksomheden på baggrund af en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser har afgivet urigtige oplysninger til brug for angivelse af skatter og afgifter m.v., hæfter for de skatter og afgifter m.v., der ikke bliver angivet som følge af de urigtige oplysninger. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, uanset om virksomheden drives personligt eller i selskabsform.
Afgrænsningen af, hvem der i forhold til den foreslåede bestemmelse vil kunne anses for at have deltaget i ledelsen af en virksomhed, vil være den samme som efter f.eks. opkrævningslovens § 10 b, 1. pkt., og § 10 c, 1. pkt., der omhandler hæftelse ved uregistreret virksomhed og virksomhedsophør, og konkurslovens § 157, stk. 1, 1. pkt., der omhandler konkurskarantæne.
Det indebærer bl.a., at den foreslåede bestemmelse vil omfatte den, der i Erhvervsstyrelsens it-system har været registreret som direktør eller medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet. Dette gælder, uanset om den pågældende faktisk har varetaget hverv som direktør, bestyrelsesmedlem eller lignende i den relevante periode, eller om den pågældende f.eks. har været »stråmand«. Ved en stråmand forstås en person, der f.eks. registreres og officielt fremstår som direktør, bestyrelsesmedlem eller lignende for et kapitalselskab, men er uden reel beslutningskompetence. En stråmand har således ikke noget at sige i forhold til det konkrete selskab, da det er en eller flere bagvedstående personer, der bestemmer over selskabet. Det er dog en forudsætning, at den pågældende har accepteret hvervet (registreringen) som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, eller at den pågældende i det mindste var bekendt med registreringen og ikke har gjort indsigelse herimod. Det vil i den forbindelse efter omstændighederne kunne indgå i bevisbedømmelsen, hvis en person ikke fremkommer med relevante oplysninger, som kan understøtte den pågældendes forklaring om, at den pågældende – uagtet at andre oplysninger i sagen indikerer det modsatte – ikke havde accepteret hvervet (registreringen) som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem.
Det indebærer endvidere, at den foreslåede bestemmelse vil omfatte personer, der reelt er fratrådt som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, før de fiktive eller falske fakturaer blev anvendt, men først efterfølgende afregistreres i Erhvervsstyrelsens it-system. En sådan person kan således pålægges hæftelse, hvis den pågældende havde accepteret at forblive registreret i Erhvervsstyrelsens it-system som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, eller hvis den pågældende i det mindste var bekendt med registreringen og ikke har gjort indsigelse herimod.
Det indebærer herudover, at en person, der alene er registreret som suppleant til bestyrelsen eller tilsynsrådet, ikke i kraft af selve hvervet og registreringen som suppleant vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Suppleanten vil dog kunne være omfattet, hvis vedkommende i den relevante periode – dvs. mens virksomheden har anvendt fiktive eller falske fakturaer – faktisk har udøvet hvervet som bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, fordi det faste bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem har haft forfald.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere omfatte den, der deltager i ledelsen af en filial af en udenlandsk erhvervsvirksomhed.
Efter selskabslovens § 112, stk. 3, kan et enkeltmandsfirma eller et interessentskab være direktør i et rederiaktieselskab. I relation til den foreslåede bestemmelse vil indehaveren af enkeltmandsfirmaet henholdsvis interessenterne i interessentskabet i givet fald være at anse som deltagere i ledelsen af det pågældende rederiaktieselskab.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere omfatte den, der faktisk har udøvet en direktørs eller et bestyrelsesmedlems eller tilsynsrådsmedlems beføjelser i virksomheden. En person, der har udøvet sådanne beføjelser, men hvis ledelsesmæssige rolle på grund af virksomhedens form ikke er undergivet registrering i Erhvervsstyrelsens it-system – dvs. ledere af enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber, medmindre samtlige interessenter henholdsvis komplementarer er kapitalselskaber – vil således være omfattet.
Herudover vil den foreslåede bestemmelse omfatte tilfælde, hvor en virksomheds ledelse er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, men hvor registreringen helt eller delvist ikke svarer til de faktiske forhold. Den foreslåede bestemmelse vil således bl.a. omfatte den, der i en stråmandskonstruktion ikke er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, men som reelt deltager i ledelsen af virksomheden.
Det vil i forhold til den foreslåede bestemmelse bero på en konkret vurdering, om en person kan anses for reelt at have deltaget i ledelsen af en virksomhed, selv om personen ikke i Erhvervsstyrelsens it-systemer har været registreret til at have været en del af virksomhedens ledelse. Ved vurderingen vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om personen har stået for virksomhedens daglige drift. Det kan f.eks. være kendetegnet ved, at personen har haft fuldmagt til at disponere over virksomhedens bankkonto, eller at personens e-mailadresse er registreret som virksomhedens kontaktadresse. Det kan ligeledes være kendetegnet ved, at personen udadtil har fremstået som virksomhedens leder, f.eks. at personen har forestået kontakten med det offentlige, virksomhedens bankforbindelse og øvrige samarbejdspartnere. Det kan desuden være kendetegnet ved, at personen har underskrevet på vegne af virksomheden, f.eks. vedrørende ansættelse og opsigelse af medarbejdere, eller at personen har udøvet ledelsesbeføjelser over for medarbejderne eller personer, der i Erhvervsstyrelsens it-systemer er registreret til at være en del af virksomhedens ledelse.
En faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation med et urigtigt indhold vil kunne være en faktura eller anden dokumentation, der vedrører en vare eller ydelse, der i realiteten ikke er leveret og aftaget. Derudover vil det kunne være en faktura eller anden dokumentation, der vedrører en vare eller ydelse, der faktisk er leveret og aftaget, men som er udformet med et forkert indhold (f.eks. et forkert fakturabeløb eller virksomhedsnavn).
Anden urigtig dokumentation vil eksempelvis kunne have karakter af en faktura, et afregningsbilag eller en kreditnota. Dokumentationen vil sædvanligvis indeholde oplysninger om karakteren og mængden af de varer eller ydelser, der er disponeret over, identifikation af leverandør og aftager, dato og eventuelt prisen. Det afgørende vil være, at dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af momstilsvaret eller den skattepligtige indkomst.
Der vil ikke være krav til, i hvilken form afgivelse af urigtig dokumentation eller oplysningerne er sket. Oplysningerne vil således kunne være givet i forbindelse med angivelse af købsmoms via TastSelv Erhverv eller afgivelse af oplysninger i oplysningsskemaet, men vil også kunne være givet i en anden forbindelse. Det afgørende vil være, at oplysningerne er afgivet til brug for og har haft indflydelse på momstilsvaret eller skatteansættelsen.
Begreberne »medvirker til« og »bevirker« omfatter samlet set alle tilfælde, hvor den pågældende har haft indflydelse på, at forholdet begås. Den pågældende vil f.eks. kunne medvirke til, at forholdet begås, hvis vedkommende blandt flere er med til at træffe beslutning herom. Den pågældende vil f.eks. kunne bevirke, at forholdet begås, hvis vedkommende instruerer en medarbejder til at afgive urigtige oplysninger, der har indflydelse på momstilsvaret eller skatteansættelsen.
Begreberne »grov uagtsomhed« og »forsæt« efter de foreslåede bestemmelser er identiske med de tilsvarende begreber i f.eks. straffebestemmelsen i opkrævningslovens § 17. Muligheden for at anvende den foreslåede bestemmelse vil imidlertid ikke være betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den pågældende. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller at der eventuelt er sket frifindelse i straffesagen, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter, herunder andre krav til bevisets styrke end i sagen om hæftelse efter den foreslåede bestemmelse.
Vurderingen af, hvorvidt der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, vil være konkret fra sag til sag. Ved vurderingen vil det bl.a. kunne indgå, hvorvidt vedkommende har vist eller burde have vist, at den pågældende faktura var fiktiv eller falsk.
Det foreslås endvidere, at hæftelsen efter de foreslåede bestemmelser vil være personlig, ubegrænset og solidarisk. Det betyder, at den, der pålægges hæftelse i medfør af de foreslåede bestemmelser, vil hæfte personligt med hele sin formue. Hæftelsens karakter (direkte hæftelse) indebærer, at Skatteforvaltningen kan gøre kravet gældende mod den, der er pålagt hæftelsen, uden at Skatteforvaltningen forinden har forsøgt at opnå betaling hos virksomheden. Hvis kravet oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, vil både virksomheden og den, der er pålagt hæftelsen, skulle oplyses som skyldnere, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden skal have mulighed for valgfrit at inddrive kravet hos begge, jf. § 2, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Hvis betaling opnås hos den, der er pålagt hæftelsen, vil vedkommende kunne rette et regreskrav mod virksomheden, der er det egentlige pligtsubjekt i forhold til betalingsforpligtelsen.
Skatteforvaltningslovens regler om klage, henstand m.v. vil finde anvendelse på de afgørelser om hæftelse, som Skatteforvaltningen træffer i henhold til den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 10 d foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 36, stk. 1. Som følge heraf foreslås det også, at den foreslåede bestemmelse kun vil have virkning for skatter og afgifter m.v., der opstår fra og med den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 36, stk. 2. Det afhænger af lovgivningen for den pågældende skat eller afgift m.v., hvornår denne kan anses for at være opstået, dvs. stiftet. F.eks. opstår en pligt til at betale A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med lønudbetalingen til de ansatte, jf. kildeskattelovens § 46, mens momspligten opstår på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted, jf. momslovens § 23, stk. 1.
2.4. Inddragelse af virksomheders registrering i forbindelse med fiktive eller falske fakturaer
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af opkrævningslovens § 19 b, at Skatteforvaltningen kan inddrage eller nægte en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v., hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger om virksomhedens adresse, jf. nr. 1, eller har afgivet urigtige oplysninger om, hvem der deltager i ledelsen af virksomheden, jf. nr. 2.
Opkrævningslovens § 11 indeholder regler om Skatteforvaltningens mulighed for at pålægge virksomheder at stille sikkerhed for kommende betalinger til Skatteforvaltningen. Bestemmelsens stk. 1 regulerer, hvornår en allerede registreret (»igangværende«) virksomhed kan pålægges at stille sikkerhed, mens stk. 2 regulerer, hvornår en virksomhed, der anmeldes til registrering, kan pålægges at stille sikkerhed som betingelse for registreringen. En virksomhed kan kun pålægges at stille sikkerhed efter stk. 1 eller 2, når den subjektive betingelse i stk. 3, 1. pkt., om, at det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten, er opfyldt.
Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 2, at Skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter opkrævningsloven, at stille sikkerhed, hvis virksomheden inden for de seneste 5 år har fået registreringen, for så vidt angår det samme registreringsforhold, inddraget efter § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19 b.
Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 3, at Skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter opkrævningsloven, at stille sikkerhed, hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af eller deltager i ledelsen af virksomheden, er eller har været ejer af eller deltaget i ledelsen af en anden virksomhed, der inden for de seneste 5 år, og efter at personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden, har fået sin registrering, for så vidt angår samme type registreringsforhold, inddraget efter § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19 b.
Det følger af opkrævningslovens § 11, stk. 4, at hvis den i stk. 2 nævnte virksomhed er et selskab, en fond eller en forening m.v., anses som ejer også en person, der besidder sådanne kapitalandele i virksomheden, som henregnes til hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens § 4, et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i virksomheden, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller en fysisk eller juridisk person, der udøver bestemmende indflydelse som defineret i ligningslovens § 2, stk. 2, over virksomheden.
Størrelsen på den sikkerhed, der skal stilles, fastsættes efter opkrævningslovens § 11, stk. 5. Efter 1. pkt. skal en sikkerhed efter stk. 1 og 2 stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningsloven, og det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders periode samt det skønnede eller opgjorte tilsvar fra den eventuelle periode, hvor virksomheden har været drevet uregistreret. Skatteforvaltningen kan ved sit skøn over virksomhedens forventede tilsvar inddrage brancheoplysninger og størrelsen af tilsvar fra tilsvarende virksomheder og eventuelle restancer. Skatteforvaltningen kan endvidere inddrage budgetoplysninger, men kan ikke kræve, at virksomheden udarbejder et budget. Efter stk. 5, 2. pkt., gælder 1. pkt. tillige for en enkeltmandsvirksomheds indehavers personskatter og bidrag, herunder restskat, der vedrører virksomhedens drift, og restancer vedrørende de i stk. 5 omhandlede skatter og afgifter m.v. fra indehaverens tidligere enkeltmandsvirksomhed, der er blevet afmeldt fra registreringen. Efter 3. pkt. beregnes det gennemsnitlige tilsvar for igangværende virksomheder på baggrund af det senest afleverede årsregnskab. Efter 4. pkt. beregnes den sikkerhed, der skal stilles, med udgangspunkt i beregnet acontoskat for indeværende regnskabsår reduceret med eventuelle acontobetalinger. Efter 5. pkt. beregnes sikkerhedsstillelsen for personskatter og bidrag ud fra skattebilletten.
Sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, stk. 1 og 2, skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, idet fristen dog i særlige tilfælde kan forlænges efter anmodning herom, jf. stk. 6, 1. pkt.
Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 7, at meddelelse om pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomhedens registrering vil blive inddraget, og at en fortsættelse af virksomheden efter en inddragelse vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og kan medføre pålæg af daglige bøder efter § 11, stk. 11, og hæftelse for virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter § 10 b.
Det følger af opkrævningslovens § 11, stk. 8, at pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk. 2 skal meddeles virksomheden senest 14 hverdage efter anmeldelsen til registrering, og at meddelelsen herom skal indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og kan medføre pålæg af daglige bøder efter § 11, stk. 11, og hæftelse for virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter § 10 b.
Hvis virksomheden ikke stiller en sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, stk. 2, rettidigt, nægtes virksomheden registrering, jf. stk. 9, 2. pkt.
Det fremgår af opkrævningslovens § 17, stk. 3, 1. pkt., at medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registreringen er inddraget efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19 b.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret om sanktionspraksis i pkt. 2.1.1.
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser
Skatteforvaltningen kan konstatere, at nogle virksomheder anvender fiktive eller falske fakturaer med henblik på at opnå uberettigede moms- eller skattefradrag. De betalinger, som ifølge virksomhederne udgør betaling af de fiktive eller falske fakturaer, anvendes samtidig til »sorte« lønninger, hvorved virksomhederne også undlader at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Dette medfører, at staten unddrages skat og moms, ligesom de pågældende virksomheder opnår en konkurrencefordel i forhold de lovlydige virksomheder, der betaler den skat og moms, de skal.
Virksomheder, der anvender eller udsteder fiktive eller falske fakturaer med det formål at unddrage skat eller moms, må anses for at udgøre en væsentlig risiko for tab for statskassen. Med henblik på at mindske denne risiko vil der kunne gennemføres en ordning, hvorefter disse virksomheder får inddraget deres registrering for skatter og afgifter hos Skatteforvaltningen.
Inddragelsen skal alene kunne ske, hvis anvendelsen af de fiktive eller falske fakturaer kan bebrejdes virksomheden eller personer, som har handlet på virksomhedens vegne. Inddragelsen vil således skulle være betinget af, at virksomheden eller disse personer har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, hvorefter Skatteforvaltningen vil kunne inddrage en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v., hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne forsætlig eller groft uagtsomt 1) har afgivet urigtige oplysninger til brug for angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., på baggrund af en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, eller 2) har udstedt en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, hvis dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af en virksomheds skatter eller afgifter m.v.
Forslaget vil således både give mulighed for at inddrage registreringen fra virksomheder, der »køber« en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation og anvender den til at afgive urigtige oplysninger til brug for angivelse eller indberetning af beløb omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 1, 4. pkt., jf. den foreslåede bestemmelse i § 19 b, stk. 2, nr. 1, og virksomheder, der udsteder en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation og selv anvender og/eller »sælger« den til en anden virksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse i nr. 2.
En faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation med et urigtigt indhold vil kunne være en faktura eller anden dokumentation, der vedrører en vare eller ydelse, der i realiteten ikke er leveret og aftaget. Derudover vil det kunne være en faktura eller anden dokumentation, der vedrører en vare eller ydelse, der faktisk er leveret, men som er udformet med et forkert indhold (f.eks. et forkert fakturabeløb).
Anden urigtig dokumentation vil eksempelvis kunne have karakter af en faktura, et afregningsbilag eller en kreditnota. Dokumentationen vil sædvanligvis indeholde oplysninger om karakteren og mængden af de varer eller ydelser, der er disponeret over, identifikation af leverandør og aftager, dato og eventuelt prisen. Det afgørende vil være, at dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af skatter og afgifter m.v.
Der vil ikke være formkrav til afgivelse af oplysningerne. Oplysningerne vil således kunne være givet i forbindelse med angivelse af købsmoms via TastSelv Erhverv eller afgivelse af oplysninger i oplysningsskemaet, men vil også kunne være givet i en anden forbindelse. Det afgørende vil være, at oplysningerne er afgivet til brug for og har haft indflydelse på opgørelsen af skatter og afgifter m.v.
Udtrykket »varer eller ydelser« vil samlet set omfatte enhver form for levering. Den foreslåede bestemmelse vil omfatte såvel urigtig dokumentation udstedt på papirmedium som urigtig dokumentation udstedt på anden måde, f.eks. elektronisk.
Det vil i forhold til anvendelsen af den foreslåede bestemmelse være uden betydning, om det er virksomhedsejeren, ansatte eller andre med tilknytning til virksomheden, der har afgivet den urigtige angivelse eller indberetning, jf. formuleringen »virksomheden eller nogen på dennes vegne«.
Begreberne »grov uagtsomhed« og »forsæt« efter den foreslåede bestemmelse vil være identiske med de tilsvarende begreber i f.eks. straffebestemmelsen i opkrævningslovens § 17. Muligheden for at anvende den foreslåede bestemmelse vil imidlertid ikke være betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den pågældende. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller at der eventuelt er sket frifindelse i straffesagen, kan bestemmelserne således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter, herunder andre krav til bevisets styrke end i sagen om inddragelse eller nægtelse af registrering efter den foreslåede bestemmelse.
Herudover vil den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, nr. 2, kun omfatte tilfælde, hvor den urigtige faktura m.v. er »egnet til at blive anvendt« som grundlag for opgørelsen af en virksomheds skatter eller afgifter m.v. Dette skal forstås med den begrænsning, der ligger i, at urigtigheden i dokumentationen skal kunne påvirke opgørelsen af en virksomheds skatter eller afgifter m.v. Indeholder en faktura, der udstedes til en erhvervsdrivende, og som er egnet til at indgå i den pågældendes skatteregnskab, f.eks. en forkert dato, vil forholdet således alene kunne være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 19 b, stk. 2, nr. 2, i det omfang den urigtige dato er egnet til at kunne have betydning for opgørelsen af en virksomheds skatter eller afgifter m.v.
Den foreslåede bestemmelse i § 19, b, stk. 2, vil blive omfattet af de gældende regler i § 11, stk. 2, nr. 2 og 3, og § 17, stk. 3, 1. pkt., til også at henvise til den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b.
Det indebærer for det første, at en virksomhed, der inden for de seneste 5 år har fået registreringen, for så vidt angår det samme registreringsforhold, inddraget efter den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, vil kunne blive pålagt at stille sikkerhed i medfør af § 11, stk. 2, nr. 2.
Det indebærer for det andet, at hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af eller deltager i ledelsen af en virksomhed, er eller har været ejer af eller deltaget i ledelsen af en anden virksomhed, der inden for de seneste 5 år, og efter at personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden, har fået sin registrering, for så vidt angår samme type registreringsforhold, inddraget efter den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, vil førstnævnte virksomhed kunne blive pålagt at stille sikkerhed i medfør af § 11, stk. 2, nr. 3.
Både i forhold til opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 2 og 3, vil det dog være en betingelse for at kunne pålægge virksomheden at stille sikkerhed, at det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten, jf. stk. 3, 1. pkt. I de tilfælde, hvor en virksomhed vil kunne få inddraget registreringen i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 19 b, stk. 2, vil virksomhedens drift generelt anses for at indebære en nærliggende risiko for et sådant tab. Vurderingen efter § 11, stk. 3, 1. pkt., vil dog altid skulle foretages konkret.
Det indebærer for det tredje, at medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, vil den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registreringen er inddraget efter den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Overtrædelsen vil være omfattet af den forudsatte sanktionspraksis, der er beskrevet i pkt. 2.1.3 ovenfor.
Den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 36, stk. 1. Som følge heraf foreslås det også, at den foreslåede bestemmelse kun vil finde anvendelse for urigtige oplysninger, der afgives fra og med den 1. januar 2024, og fakturaer eller anden dokumentation, der udstedes fra og med den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 36, stk. 4. Det betyder, at den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, kun vil kunne anvendes af Skatteforvaltningen til at inddrage en virksomheds registrering i det omfang, at den urigtige oplysning, jf. den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, nr. 1, er afgivet til Skatteforvaltningen den 1. januar 2024 eller senere, eller hvis fakturaen med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation, jf. den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, nr. 2, er udstedt den 1. januar 2024 eller senere.
2.5. Arrest i indeståender på pengeinstitutkonti i tilfælde af svig
2.5.1. Gældende ret
En fordringshaver kan under nærmere betingelser opnå sikring (benævnt »arrest«) af et aktiv – f.eks. et indestående på en pengeinstitutkonto – til brug for senere fuldbyrdelse. Formålet med at få foretaget arrest er typisk at sikre, at der også, når fordringshaver har erhvervet et grundlag for at foretage udlæg, er noget at gøre udlæg i. Arrest kan således foretages allerede forud for indledning af en retssag om kravet. Formålet kan også være at sikre aktivet for et senere konkursbo. En arrest giver ikke den fordringshaver, der har opnået arresten, dvs. »arrestrekvirenten«, nogen eksklusiv ret til at kunne fortsætte sin kreditorforfølgning mod det formuegode, hvori arresten er foretaget, idet andre fordringshavere også kan foretage kreditorforfølgning mod aktivet. Hvis en anden fordringshaver foretager udlæg i aktivet, inden arrestrekvirenten gør det, vil den anden fordringshavers udlæg således få prioritet forud for arrestrekvirentens udlæg. Ved en konkurs gælder, at arresten bortfalder, jf. konkurslovens § 31, stk. 3, og aktivet vil i stedet komme konkursboet til gode, jf. § 32.
Reglerne om arrest findes i retsplejelovens kapitel 56.
Det fremgår af retsplejelovens § 627, at fogedretten kan foretage arrest til sikkerhed for pengekrav, når to betingelser er opfyldt.
For det første er det en betingelse, at der ikke kan foretages udlæg for fordringen, jf. retsplejelovens § 627, nr. 1. Hvis en fordringshavers krav f.eks. er fastslået ved dom, kan der foretages direkte tvangsfuldbyrdelse af dommen gennem et udlæg, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1, og der er derfor ikke grund til at foretage arrest for kravet. Det fremgår af § 485, at for krav, som er tillagt udpantningsret, er fuldbyrdelsesfristen 7 dage efter dagen for meddelelse om forretningen, jf. § 493, stk. 3, og for sådanne krav kan der derfor ikke foretages arrest, når fuldbyrdelsesfristen er udløbet. Fogedretten kan dog bestemme, at et krav skal kunne fuldbyrdes, selv om bl.a. fuldbyrdelsesfristen i § 485 endnu ikke er udløbet, eller selv om forkyndelse af meddelelse efter § 493, stk. 3, ikke er sket, hvis skyldneren samtykker, eller det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet, jf. § 486, stk. 2, 1. pkt. Det samme gælder, hvis en dom er anket inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jf. 2. pkt. Fuldbyrdelsen kan betinges af forudgående sikkerhedsstillelse, jf. 3. pkt.
For Skatteforvaltningens krav på skatter og afgifter m.v. vil den manglende mulighed for at foretage udlæg ikke skyldes en manglende dom eller andet eksekutionsfundament som anført i retsplejelovens § 478, stk. 1. For alle krav, der tilkommer det offentlige, er der således udpantningsret, jf. § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. I stedet skyldes den manglende mulighed for at foretage udlæg, at betalingsfristen endnu ikke er indtrådt. I de situationer, hvor Skatteforvaltningen overvejer en arrest til sikring af et krav på skatter og afgifter m.v., vil Skatteforvaltningen, inden der træffes afgørelse om opkrævning af kravet på skatter og afgifter m.v., der f.eks. konstateres i forbindelse med en kontrol, skulle gennemføre en høring af virksomheden, og en afgørelse vil først kunne træffes, når høringsfristen er udløbet.
For krav, der skønsmæssigt fastsættes efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, om tilfælde, hvor virksomheden ikke korrekt og rettidigt har indgivet en momsangivelse m.v., og hvor størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af dens regnskaber, gælder således, at Skatteforvaltningen, inden der træffes afgørelse, skal udarbejde en sagsfremstilling, der skal sendes til udtalelse hos virksomheden med en svarfrist, der ikke uden virksomhedens samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, nr. 4, hvorefter kravet efter stk. 1-3 om udarbejdelse af en sagsfremstilling og høring, inden der træffes afgørelse, ikke gælder afgørelser, hvis klage herover efter regler udstedt i medfør af bl.a. § 35 b, stk. 3, kan afgøres af Skatteankestyrelsen. I medfør af § 35 b, stk. 3, er der udstedt bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen. I bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 98, er det fastsat, at Skatteankestyrelsen har kompetencen til at træffe afgørelse i klagesager, der vedrører afgørelser truffet efter opkrævningsloven bortset fra afgørelser om skønsmæssig ansættelse efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.
I sager, hvor afgørelsen om efteropkrævning af skatter og afgifter f.eks. er truffet efter opkrævningslovens § 5, stk. 1, vil der således ikke skulle udarbejdes en sagsfremstilling efter skatteforvaltningslovens § 19, men de almindelige regler om partshøring i forvaltningslovens § 19 vil skulle iagttages, inden afgørelsen træffes.
Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., at har en virksomhed ikke afgivet en både korrekt og rettidig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., eller svarer et beløb, der efter § 4, stk. 1, er skønsmæssigt fastsat, ikke til det korrekte beløb, således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i negativt tilsvar eller godtgørelse, skal virksomheden betale det skyldige beløb. Det fremgår af § 5, stk. 1, 2. pkt., at for betalingen af det for lidt betalte tilsvar af skatter eller afgifter m.v. og kravet på tilbagebetaling af for meget udbetalt negativt tilsvar eller godtgørelse finder betalingsfristen, der anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning, anvendelse.
Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, eller afregningsperioden eller den dag, som tilsvaret vedrører, ikke fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Skatteforvaltningen fastsætte tilsvaret eller den afregningsperiode eller dag, som tilsvaret vedrører, skønsmæssigt. Det fremgår af 2. pkt., at har en virksomhed modtaget et for stort beløb som negativt tilsvar eller godtgørelse, og kan størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Skatteforvaltningen tilsvarende fastsætte beløbet skønsmæssigt. Det fremgår af 3. pkt., at stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for betalingen af henholdsvis tilsvaret efter stk. 2, 1. pkt., og beløbet efter 2. pkt.
Når betalingsfristen for et krav, der er efteropkrævet i medfør af opkrævningslovens § 5, er indtrådt, debiteres kravet skattekontoen, jf. § 16 a, stk. 4, og overstiger saldoen 5.000 kr., iværksætter Skatteforvaltningen en rykkerprocedure, inden kravet eller kravene fra saldoen oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, jf. § 16 c, stk. 4. Først når kravet er overgået til inddrivelse, vil udlæg kunne foretages.
For det andet er det en betingelse for arrest, at det må antages, at muligheden for senere at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 627, nr. 2. Fordringshaver skal i den konkrete sag påvise bestemte omstændigheder vedrørende skyldners personlige og økonomiske forhold, som antageliggør, at skyldner ved sine dispositioner vil bringe fordringshavers fyldestgørelsesmuligheder i fare. Eksempelvis vil tilfælde, hvor skyldner agter at tage ophold i udlandet, eller hvor en forretningsdrivende skyldner foretager usædvanlige dispositioner, der truer fordringshavernes fyldestgørelse, kunne udgøre en arrestgrund. Endvidere vil tilfælde, hvor skyldner direkte tilkendegiver, at skyldner agter at lægge hindringer i vejen for fordringshavers inddrivelse af kravet, kunne være arrestgrund.
Herudover kan arrest ikke foretages, hvis det må antages, at fordringen ikke består, jf. retsplejelovens § 628, stk. 1.
Arrest kan afværges eller ophæves, såfremt skyldneren stiller en efter fogedrettens skøn tilstrækkelig sikkerhed for fordringshaverens fordring med tillæg af såvel forfaldne som anslåede renter samt sandsynlige omkostninger i forbindelse med arrestforretningen, arrestsagen og sagen vedrørende fordringen, jf. retsplejelovens § 630, stk. 1.
Retsplejelovens § 631, stk. 1, indeholder regler om fordringshaverens anmodning om arrest. Det fremgår heraf, at anmodningen om arrest skal indgives skriftligt til fogedretten. Det fremgår herudover, at anmodningen skal indeholde oplysninger om de konkrete omstændigheder, som fordringshaver vil påberåbe sig, og de oplysninger, som i øvrigt er nødvendige for sagens behandling. Det fremgår endelig, at anmodningen skal være ledsaget af de dokumenter, der påberåbes.
Retsplejelovens § 631, stk. 2, indeholder regler om behandlingen af arrestsagen. Bestemmelsen fastsætter således, at reglerne i § 487, § 488, stk. 3, § 489, § 491, § 492, stk. 1, § 493, stk. 1 og 2, § 494, §§ 495-500, § 501, stk. 4 og 5, § 502, stk. 1, nr. 2 og 3, § 503, § 504, nr. 1 og 4, § 505, stk. 2-4, § 506, § 507, stk. 2-4, §§ 508-518, § 519, stk. 1, § 520, stk. 1, 1. pkt., § 523, stk. 2-4, og § 524 tilsvarende finder anvendelse i arrestsagen.
Det betyder bl.a., at hvis en arrestanmodning er ufuldstændig, afviser fogedretten anmodningen, jf. § 631, stk. 2, jf. § 489, stk. 1. Fogedretten kan dog indrømme fordringshaver en frist til at berigtige anmodningen, jf. § 631, stk. 2, jf. § 488, stk. 3. Oplysningspligten påhviler alene fordringshaver. Der er dog mulighed for, at retten efter begæring kan pålægge tredjemand at forevise eller udlevere dokumenter efter editionsreglerne i retsplejelovens § 299.
Udgangspunktet er, at retten giver skyldner lejlighed til at udtale sig, inden der foretages arrest. Retten kan dog undlade at underrette skyldner om tid og sted for arrestforretningen, hvis retten finder det ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående meddelelse til skyldner, eller hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 493, stk. 1 og 2. Det følger af forarbejderne til reglerne om arrest, at det som en følge af retsmidlets karakter dog ofte vil være således, at der er behov for at påbegynde arrestforretningen uden forudgående underretning af skyldneren om tid og sted for forretningens foretagelse, jf. Folketingstidende 1988-89, tillæg A, spalte 290.
Arresten medfører, at skyldner afskæres fra at råde over de arresterede aktiver på en måde, som kan være til skade for fordringshaver, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 519, stk. 1. Arrest medfører således ikke i sig selv en adgang til fyldestgørelse af fordringshavers krav. Fordringshaverens retsstilling og dermed dennes udsigt til, at der til sin tid er noget at gøre udlæg i, sikres kun delvis ved arresten, idet arrest alene beskytter mod skyldners dispositioner i relation til aftaleerhververe. En aftaleerhverver, der f.eks. har fået aktivet overdraget, skal således som udgangspunkt respektere arresten, og aktivet vil kunne kræves udleveret fra erhververen, selv om denne måtte være i god tro. Arresten yder derimod ikke fordringshaveren beskyttelse over for skyldners øvrige retsforfølgende fordringshavere. En foretaget arrest sikrer tilstedeværelsen af det arresterede aktiv til senere kreditorforfølgning, uden hensyn til om denne iværksættes af arresthaveren (fordringshaveren), en anden fordringshaver eller et konkursbo. Arresten virker derfor til fordel for ikke blot arresthaveren, men retsforfølgende fordringshavere i det hele taget, og den arresterende fordringshaver har ikke nogen fortrinsstilling i det arresterede.
Arresten kan kun foretages i så stor en del af skyldnerens formue, som efter fogedrettens skøn er nødvendig til dækning af fordringen med tillæg af såvel forfaldne som anslåede renter og sandsynlige omkostninger i forbindelse med arrestforretningen, arrestsagen og sagen vedrørende fordringen, jf. retsplejelovens § 632, stk. 1.
Fogedretten erklærer de arresterede aktiver for beslaglagt med arrest og vejleder skyldner om arrestens retsvirkninger, herunder at råden over aktiverne i strid med fordringshavers ret kan medføre strafansvar, jf. retsplejelovens § 632, stk. 2.
Ved arrest i rede penge tages beløbet i forvaring af fogedretten, jf. § 633, stk. 2, og det er antaget, at rådighedsberøvelse er en gyldighedsbetingelse for arrest i rede penge.
Fordringshaver skal (medmindre skyldner giver afkald herpå) inden 1 uge efter, at der er foretaget arrest, anlægge retssag om det krav, der er foretaget arrest for, og fordringshaver skal under denne sag særskilt nedlægge påstand om stadfæstelse af arresten (benævnt »arrestsag«), jf. retsplejelovens § 634, stk. 1. Verserer der retssag om den pågældende fordring ved 1. instans, skal fordringshaveren inden 1 uge efter arresten anlægge arrestsag ved samme ret, jf. stk. 2. Er der afsagt dom i 1. instans i retssagen om den pågældende fordring, anlægges arrestsagen ved den ret, der har afsagt dommen. Retten kan i tilfælde af anke udsætte arrestsagens behandling helt eller delvis, jf. stk. 3. Skal retssag om den fordring, for hvilken arrest er gjort, anlægges ved udenlandsk domstol, skal sagen anlægges inden 2 uger efter arresten. Inden for samme frist anlægges arrestsagen her i landet, jf. stk. 4. Verserer der retssag om den pågældende fordring ved udenlandsk domstol, hvis afgørelse må antages at få bindende virkning her i landet, skal påkendelse af en sag anlagt efter stk. 1 udsættes, indtil der er truffet retskraftig afgørelse i den udenlandske sag, men retten kan dog straks påkende spørgsmål om, hvorvidt arrestens foretagelse kan stadfæstes, jf. stk. 5. Reglerne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse, når arrest er afværget ved sikkerhedsstillelse, jf. stk. 6. Fordringshaverens forpligtelse til at anlægge retssag bortfalder, såfremt skyldneren, efter at arrest er foretaget, kommer under konkurs eller dør, og dødsboet tages under offentlig skiftebehandling uden gældsansvar for arvingerne, jf. § 635, stk. 1.
Under arrestsagen prøves arrestens lovlighed, jf. retsplejelovens § 636. Det fremgår af bestemmelsen, at skyldner under arrestsagen kan fremsætte alle indsigelser vedrørende arrestens lovlighed. Det fremgår herudover, at hvis retssagen om det krav, der er foretaget arrest for, behandles særskilt, skal indsigelser mod fordringens rigtighed dog fremsættes under behandlingen af denne sag.
Arresten kan ophæves ved dommen i arrestsagen eller ved dommen vedrørende fordringen, jf. retsplejelovens § 637, 1. pkt. Herudover bortfalder arresten, når ankefristen er udløbet, medmindre anke er iværksat eller andet er bestemt i dommen, jf. 2. pkt.
Hvis fordringshaver ikke rettidigt anlægger sag om kravet og arrestsag, eller hvis disse sager afvises eller hæves, kan skyldner kræve arresten ophævet af retten, jf. retsplejelovens § 638, stk. 1. Arresten kan endvidere ophæves helt eller delvis på grund af omstændigheder, som er indtruffet efter arrestens foretagelse, jf. stk. 2. Forinden arresten ophæves, skal fogedretten så vidt muligt give fordringshaver lejlighed til at udtale sig, jf. stk. 3.
Retsplejelovens § 639 indeholder regler om fordringshaverens ansvar i forbindelse med en arrest. Det fremgår heraf, at den, som har opnået arrest på grundlag af en fordring, som viser sig ikke at bestå, skal betale skyldneren erstatning for tab og tort, jf. stk. 1, 1. pkt. Det samme gælder, når arresten bortfalder eller ophæves på grund af efterfølgende omstændigheder, såfremt det må antages, at fordringen ikke bestod, jf. 2. pkt. Viser fordringshaverens fordring sig alene at bestå for et mindre beløb, skal fordringshaveren betale skyldneren erstatning for det tab, der følger af, at arresten har haft for stor udstrækning, jf. stk. 2. Fordringshaverens ansvar efter stk. 1 og 2 er objektivt. Er arresten ulovlig af andre grunde (f.eks. hvis betingelserne for at foretage arrest ikke var opfyldt), skal fordringshaveren betale skyldneren erstatning for tab og tort, såfremt fordringshaveren burde have undladt at begære arrest, jf. stk. 3. I tilfældene omhandlet i stk. 3 er fordringshavers ansvar således betinget af culpøs adfærd. Det fremgår af stk. 4, at krav efter stk. 1-3 kan gøres gældende som modkrav under arrestsagen eller sagen vedrørende fordringen eller under selvstændigt søgsmål, og at selvstændigt søgsmål, der først kan anlægges, når arresten er ophævet efter § 638 eller endeligt bortfaldet efter § 635 eller § 637, skal anlægges inden 3 måneder efter ophævelsen eller bortfaldet. Reglerne i § 639, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse, når arrest afværges ved sikkerhedsstillelse, jf. stk. 5. Ophæves arresten under kære, kan der ved afgørelsen i kæresagen tillægges skyldneren erstatning efter reglerne i stk. 1-3, jf. stk. 6.
Erstatning efter retsplejelovens § 639 forudsætter, at skyldneren kan dokumentere et økonomisk tab i overensstemmelse med almindelige erstatningsretlige regler. Derudover har skyldner krav på tortgodtgørelse, hvis skyldners selv- og æresfølelse er blevet krænket ved den uberettigede arrest.
Fogedrettens afgørelser kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53 om appel af fogedrettens afgørelse, men kære har ikke opsættende virkning, jf. retsplejelovens § 640.
Arrest foretaget inden konkursen bortfalder, når der afsiges konkursdekret, jf. konkurslovens § 31, stk. 3. Det skal ses i sammenhæng med § 29, stk. 1, hvorefter skyldneren ved afsigelsen af konkursdekretet mister retten til at overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for boet.
Det fremgår af § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser og lignende, medlemmer af repræsentantskabet i en finansiel virksomhed, der ikke er en sparekasse, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, stiftere, vurderingsmænd, likvidatorer, direktører, ansvarshavende aktuarer, generalagenter og administratorer i et forsikringsselskab samt øvrige ansatte må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med, og at bestemmelsen tilsvarende finder anvendelse for finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder. Det fremgår af stk. 2, at den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.
Det fremgår af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at overtrædelse af bl.a. § 117 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
2.5.2. Skatteministeriets overvejelser
Skatteforvaltningen modtager et stigende antal hvidvaskefterretninger, der ligeledes er blevet af højere kvalitet. Det giver Skatteforvaltningen et bedre og mere aktuelt billede af svigsvirksomheders indeståender på pengeinstitutkonti og har ført til, at det i et stigende antal sager konstateres, at der på sådanne konti tilhørende bl.a. såkaldte skraldespandsvirksomheder i momskarrusel- og kædesvigskonstruktioner sker en gennemstrømning af relativt store pengebeløb, som der ikke afregnes skatter og afgifter af.
Tidligere har der i sådanne svigssager i praksis været mulighed for at sikre dækning af skatte- og afgiftskrav, ved at fogedretten efter begæring fra Skatteforvaltningen har foretaget arrest i virksomhedens indestående på en pengeinstitutkonto, inden pengene f.eks. ville være flyttet videre til andre virksomheder. Den digitale udvikling har imidlertid medført, at store pengebeløb kan overføres meget hurtigt mellem pengeinstitutkonti. Typisk ses det i svigssager, at der på en konto indsættes store beløb, der kort tid efter flyttes videre til andre virksomheder – og ofte ender pengene i udlandet uden for myndighedernes rækkevidde. Dette mønster ses ofte gentaget flere gange for samme pengeinstitutkonto.
Den digitale udvikling har således medført, at Skatteforvaltningen ofte ikke kan nå at få fogedrettens bistand til at foretage arrest i indeståender på en pengeinstitutkonto, før pengene er væk igen. Der vil således typisk gå 2-4 dage, fra Skatteforvaltningen bliver opmærksom på indeståendet på en pengeinstitutkonto, til fogedretten vil kunne foretage arresten. Arrestreglerne er derfor p.t. ikke et tilstrækkeligt effektivt værktøj til sikring af en virksomheds aktiver og værdier i forbindelse med skatte- og afgiftssvig (f.eks. kædesvig og momskarruseller, der er nogle af de groveste svigssager).
Det er vurderingen, at det – bl.a. i samspil med hvidvaskindberetningerne og kontrolsager – vil kunne få stor effekt på muligheden for at kunne nå at foretage arrest i svigsvirksomheders indeståender på pengeinstitutkonti, inden pengene flyttes videre, hvis det ikke er nødvendigt for Skatteforvaltningen at afvente fogedrettens bistand til at foretage arrest. I f.eks. Sverige er der regler, der giver en særlig personalegruppe hos skattemyndighederne mulighed for at tage bl.a. et indestående på en pengeinstitutkonto i forvaring for at sikre, at indeståendet ikke flyttes videre til andre konti, hvorefter sagen inden for en bestemt frist skal anlægges ved domstolene. Det er vurderingen, at en dansk ordning vil kunne udformes med lighedspunkter til denne ordning i svensk ret.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Med henblik på at modernisere Skatteforvaltningens kontrolværktøjer, så de følger med den digitale udvikling, foreslås det at indføre en ny ordning (»arrestfogedordningen«), hvor en særlig personalegruppe hos Skatteforvaltningen får mulighed for at foretage arrest.
Det foreslås således, at personer, der af Skatteforvaltningen er bemyndiget til at udøve funktion som arrestfoged, i indeståendet på en pengeinstitutkonto, der tilhører en virksomhed, hvis drift efter et konkret skøn vurderes at indebære en nærliggende risiko for tab for staten, skal kunne foretage arrest til sikkerhed for virksomhedens betaling af krav efter opkrævningslovens § 5 og, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, indehaveren eller indehavernes personskatter og bidrag, der antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Skatteforvaltningen, jf. de foreslåede bestemmelser i opkrævningslovens § 14, stk. 1.
Personerne, der i medfør af forslaget vil kunne bemyndiges til at udøve funktion som arrestfoged, vil således – ligesom personerne, der er bemyndiget til at foretage udlæg efter den lignende pantefogedordning, jf. lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. – skulle have en særlig autorisation, der i praksis vil forudsætte en intern oplæring om bl.a. betingelserne for at kunne foretage arresten efter den foreslåede ordning.
Forslaget vil bl.a. give mulighed for at foretage arrest til sikkerhed for virksomhedens betaling af krav efter opkrævningslovens § 5. Det betyder, at den foreslåede bestemmelse vil omfatte tilfælde, hvor virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, uanset om det er muligt at opgøre kravet på grundlag af virksomhedens regnskaber, jf. stk. 1, eller om det er nødvendigt at opgøre kravet skønsmæssigt, jf. stk. 2. Dette vil gælde alle krav, der kan fastsættes skønsmæssigt i medfør af § 5, herunder moms, indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt selskabsskat.
Den foreslåede bestemmelse vil herudover give mulighed for, at der, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, kan foretages arrest til sikkerhed for indehaveren eller indehavernes personskatter og bidrag. Det skal ses i sammenhæng med, at den del af virksomhedsejerens personlige skat, som kan knyttes til overskuddet fra den personligt ejede virksomhed, kan betegnes som den personlig ejede virksomheds »egen« skat og dermed kan sidestilles med den selskabsskat, som betales af overskuddet fra virksomheder, der drives i selskabsform.
Det vil efter forslaget være en betingelse for, at der kan foretages arrest, at virksomhedens drift efter et konkret skøn vurderes at indebære en nærliggende risiko for tab for staten, og at beløbet, der foretages arrest for, må antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Skatteforvaltningen. Den foreslåede bestemmelse vil således – ligesom reglerne om sikkerhedsstillelse i opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 4, og stk. 3 – kun kunne anvendes i sager, hvor der vurderes at være tale om svigagtige forhold, f.eks. hvor kravet er opstået ved levering eller aftagelse af varer eller ydelser i forbindelse med virksomhedens deltagelse i kædesvig – herunder ved udstedelse (»salg«) eller anvendelse (»køb«) af fiktive eller falske fakturaer – eller en momskarrusel, jf. nedenfor.
Momskarruseller er betegnelsen for kriminelle arrangementer, der forekommer ved handel mellem virksomheder i mindst to EU-lande, og hvor det er hensigten, at mindst én af de involverede virksomheder (skraldespandsvirksomheden) ikke afregner skyldig moms. Svindlen er mulig, fordi det ved intern EU-handel med varer mellem virksomheder er købervirksomheden (erhververen), der afregner moms i eget land (forbrugslandet), samtidig med at denne fradrager momsen for købet. Reglerne om erhvervelsesmoms (omvendt betalingspligt), jf. momslovens § 46, stk. 1, 2. pkt., er fastsat for at lette den almindelige handel mellem momsregistrerede virksomheder inden for EU. Hvis reglerne ikke eksisterede, skulle en udenlandsk virksomhed, som sælger varer til en dansk virksomhed, momsregistreres her i landet for at angive og afregne moms til den danske stat af sit salg. Ulempen ved reglen er imidlertid, at der sker »et brud« på momskæden, hvilket muliggør svig.
Kædesvig er – ligesom momskarruselsvig – betegnelsen for et kriminelt arrangement, hvor formålet er at begå svig med skatte- og afgifter m.v. Ved kædesvig benytter de implicerede bagmænd typisk en kæde af gennemfaktureringsenheder (underleverandører) i kombination med stråmænd, fiktive virksomheder og falske fakturaer. Kædesvig kan inddeles i to varianter. I den første variant er der tale om en konstruktion, hvor bagmænd via skraldespandsselskaber og ofte underleverandører leverer arbejdskraft til slutaftagere og efterlader kravet på moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. i skraldespandsselskaber, efter at betalinger for ydelserne er videreoverført til udlandet eller hævet kontant. I den anden variant er der tale om en konstruktion, hvor bagmænd via en fakturafabrik, der er et skraldespandsselskab, »sælger« fiktive eller falske fakturaer til mellemhandlere og slutaftagere, med henblik på at de fiktive eller falske fakturaer skal indgå i købernes angivelser eller indberetninger for at give køberne et uberettiget fradrag skatte- og afgiftsmæssigt. I begge hovedvarianter anvendes konstruktionen til at dække over sort arbejdskraft eller hævninger i virksomheden uden beskatning.
Det vil alene være beløbet, der på tidspunktet for foretagelsen af arresten indestår på kontoen, der vil blive omfattet af arresten efter den foreslåede ordning. Arresten vil således ikke omfatte beløb, der efterfølgende bliver indsat på kontoen, eller renter m.v., der efter arrestens foretagelse tilskrives kontoen.
Ligesom efter arrestreglerne i retsplejelovens kapitel 56 er det alene »pengekrav« (i forhold til den foreslåede ordning pengekrav vedrørende skatter og afgifter m.v.), jf. retsplejelovens § 627, der vil være omfattet af den foreslåede ordning. Ligesom efter arrestreglerne i retsplejelovens kapitel 56 vil den foreslåede ordning også omfatte skatter og afgifter m.v., som endnu ikke er stiftet, når det dog er klart, at kravets stiftelse vil blive en realitet. Det betyder f.eks., at selv om Skatteforvaltningens krav på A-skat og arbejdsmarkedsbidrag først stiftes i forbindelse med lønudbetalingen til de ansatte, jf. kildeskattelovens § 46, vil der også kunne foretages arrest efter den foreslåede ordning for virksomhedens pligt til at betale A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med kommende lønudbetalinger, hvis virksomheden har en eller flere ansatte.
Begreberne »grov uagtsomhed« og »forsæt« efter den foreslåede bestemmelse er identiske med de tilsvarende begreber i f.eks. straffebestemmelsen i opkrævningslovens § 17. Muligheden for at anvende den foreslåede bestemmelse vil imidlertid ikke være betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den pågældende. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller at der eventuelt er sket frifindelse i straffesagen, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter, herunder andre krav til bevisets styrke end i sagen om arrest efter den foreslåede bestemmelse.
Forslaget har til formål at give Skatteforvaltningen en hurtigere adgang til at få foretaget arrest til sikkerhed for skatter eller afgifter m.v., som antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Skatteforvaltningen. Forslaget har derimod ikke til formål at udvide Skatteforvaltningens adgang til at få foretaget arrest. Betingelserne for at kunne foretage arrest efter den foreslåede ordning, jf. nedenfor, vil således være underlagt samme betingelser som arrest foretaget af fogedretten efter gældende regler.
Det foreslås herudover, at reglerne i retsplejelovens § 627, § 628, stk. 1, § 630, stk. 1, § 632, stk. 1, § 634, § 635, § 637, § 638, stk. 2, og § 639 skal finde tilsvarende anvendelse, når arrestfogeder foretager arrest i medfør af den foreslåede ordning, jf. den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 14, stk. 3.
Henvisningerne til retsplejelovens § 627 og § 628, stk. 1, betyder, at arrestfogedernes adgang til at foretage arrest vil være underlagt samme betingelser som fogedrettens adgang hertil efter retsplejeloven.
Det vil således være en betingelse for, at arrestfogeder kan foretage arrest efter den foreslåede ordning, at der ikke kan foretages udlæg for skatterne eller afgifterne m.v., jf. retsplejelovens § 627, nr. 1. Der vil således ikke kunne foretages arrest efter den foreslåede ordning, hvis de pågældende skatter og afgifter m.v. er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og fuldbyrdelsesfristen efter § 485 er udløbet.
Det vil herudover være en betingelse for, at arrestfogeder kan foretage arrest efter den foreslåede ordning, at det må antages, at muligheden for senere at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 627, nr. 2. Der vil således i den konkrete sag skulle være bestemte omstændigheder vedrørende virksomhedens forhold, som skaber en formodning for, at virksomheden ved sine dispositioner vil bringe Skatteforvaltningens fyldestgørelsesmuligheder i fare. Sådanne omstændigheder vil normalt foreligge i forhold til den foreslåede ordning, da arresten foretages til sikkerhed for skatter og afgifter m.v., der antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Skatteforvaltningen, jf. den grundlæggende betingelse herom i den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 14, stk. 2, 2. pkt. I sådanne tilfælde må der således ofte antages at være risiko for, at virksomheden vil flytte indeståendet på pengeinstitutkontoen til andre konti, herunder konti i udenlandske pengeinstitutter, hvilket væsentligt vil forringe Skatteforvaltningens mulighed for senere at opnå dækning. Hvorvidt betingelsen er opfyldt, vil dog altid skulle bero på en konkret vurdering.
Endvidere vil der ikke kunne foretages arrest, hvis det må antages, at Skatteforvaltningens krav på de pågældende skatter eller afgifter m.v. ikke består, jf. retsplejelovens § 628, stk. 1.
Henvisningen til retsplejelovens § 630, stk. 1, betyder, at arrest foretaget efter den foreslåede ordning vil skulle ophæves, såfremt virksomheden stiller en efter arrestfogedens skøn tilstrækkelig sikkerhed for skatterne og afgifterne m.v. med tillæg af såvel forfaldne som anslåede renter samt sandsynlige omkostninger i forbindelse med arrestforretningen, arrestsagen og sagen vedrørende skatterne eller afgifterne m.v.
Henvisningen til retsplejelovens § 632, stk. 1, betyder, at arrest efter den foreslåede ordning kun vil kunne foretages i så stor en del af virksomhedens kontoindestående, som efter arrestfogedens skøn vil være nødvendig til dækning af skatterne og afgifterne m.v. med tillæg af såvel forfaldne som anslåede renter og sandsynlige omkostninger i forbindelse med arrestforretningen, arrestsagen og sagen vedrørende skatterne eller afgifterne m.v. Arrest efter den foreslåede ordning vil således forudsætte, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at arrestfogeden kan opgøre den beløbsmæssige størrelse af kravet og dermed, hvilket beløb der skal foretages arrest for.
Henvisningerne til retsplejelovens § 634 og § 635, stk. 1, betyder, at reglerne heri om anlæggelse af retssag om det krav, som der er foretaget arrest for, ligeledes vil finde anvendelse ved arrest efter den foreslåede ordning. Det betyder bl.a., at Skatteforvaltningen inden 1 uge efter arresten vil skulle anlægge retssag om de skatter eller afgifter m.v., for hvilken arrest er gjort, medmindre virksomheden under eller efter arrestforretningen frafalder forfølgning, og Skatteforvaltningen vil under denne sag ligeledes skulle nedlægge særskilt påstand om stadfæstelse af arresten, jf. § 634, stk. 1. Dette vil tilsvarende gælde, når arrest er afværget ved sikkerhedsstillelse, jf. stk. 6. Skatteforvaltningens forpligtelse til at anlægge retssag vil dog bortfalde, hvis virksomheden, efter at arrest er foretaget, kommer under konkurs, jf. § 635, stk. 1.
Henvisningen til retsplejelovens § 637 betyder, at arrest foretaget efter den foreslåede ordning vil kunne ophæves ved dommen i arrestsagen eller ved dommen vedrørende skatterne eller afgifterne m.v., og at arresten vil bortfalde, når ankefristen er udløbet, medmindre anke er iværksat, eller andet er bestemt i dommen.
Henvisningen til retsplejelovens § 638, stk. 2, betyder, at arrest foretaget efter den foreslåede ordning vil kunne ophæves helt eller delvis på grund af omstændigheder, som er indtruffet efter arrestens foretagelse.
Henvisningen til retsplejelovens § 639 betyder, at reglerne heri om fordringshaverens ansvar for, at kravet består, tilsvarende vil finde anvendelse ved arrestfogeders arrest foretaget efter den foreslåede ordning. Hvis arrestfogeden har foretaget arrest for en skat eller afgift m.v., som viser sig ikke at bestå, vil Skatteforvaltningen derfor skulle betale virksomheden erstatning for tab og eventuelt tortgodtgørelse, jf. § 639, stk. 1, 1. pkt. Det samme vil gælde, når arresten er bortfaldet eller ophævet på grund af efterfølgende omstændigheder, såfremt det må antages, at skatten eller afgiften m.v. ikke bestod, jf. stk. 1, 2. pkt. Viser skatten eller afgiften m.v. sig alene at bestå for et mindre beløb, vil Skatteforvaltningen skulle betale virksomheden erstatning for det tab, der måtte følge af, at arresten har haft for stor udstrækning, jf. stk. 2. Ansvaret efter stk. 1 og 2 er objektivt. Er arresten ulovlig af andre grunde, vil Skatteforvaltningen skulle betale virksomheden erstatning for tab og tort, såfremt arrestfogeden burde have undladt at foretage arresten, jf. stk. 3. Virksomheden vil kunne gøre krav efter stk. 1-3 gældende som modkrav under arrestsagen eller sagen vedrørende skatterne eller afgifterne m.v. eller under selvstændigt søgsmål, jf. stk. 4, 1. pkt. Selvstændigt søgsmål, der først kan anlægges, når arresten er ophævet efter § 638 eller endeligt bortfaldet efter § 635 eller § 637, vil skulle anlægges inden 3 måneder efter ophævelsen eller bortfaldet, jf. § 639, stk. 4, 2. pkt. Reglerne i stk. 1-4 vil finde tilsvarende anvendelse, når arresten afværges af virksomheden ved sikkerhedsstillelse, jf. stk. 5. Ophæves arresten under kære, følger det af stk. 6, at der ved afgørelsen i kæresagen vil kunne tillægges virksomheden erstatning efter reglerne i stk. 1-3.
Det foreslås herudover, at retsvirkningen af arrest foretaget efter den foreslåede ordning vil være, at virksomheden fratages rådigheden over det kontoindestående, der foretages arrest i, jf. den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 14, stk. 4.
Det vil svare til, hvad der gælder for arrest foretaget af fogedretten, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 519, stk. 1. Retsvirkningen af arrest foretaget efter den foreslåede ordning vil således være, at virksomheden f.eks. ikke længere vil kunne overføre kontoindeståendet til andre konti, herunder udenlandske konti, med henblik på at søge at undgå, at Skatteforvaltningen kan opkræve eller inddrive skatter eller afgifter m.v. fra virksomheden. Dette vil dog kun gælde den del af kontoindeståendet, som der foretages arrest i. Hvis f.eks. virksomheden har 1 mio. kr. stående på kontoen, og der foretages arrest for skatter og afgifter m.v. for 600.000 kr., vil virksomheden fortsat have rådighed over de resterende 400.000 kr.
De øvrige retsvirkninger af arrest foretaget efter den foreslåede ordning vil i øvrigt være de samme som for arrest foretaget af fogedretten efter gældende regler. Det betyder bl.a., at arrest foretaget efter den foreslåede ordning ikke i sig selv vil medføre en adgang til fyldestgørelse af Skatteforvaltningens krav på skatter og afgifter m.v. Skatteforvaltningens retsstilling og udsigt til, at der til sin tid er noget at gøre udlæg i, vil derfor kun delvis sikres ved arresten, idet arresten alene vil beskytte mod virksomhedens dispositioner i relation til aftaleerhververe. En aftaleerhverver, der f.eks. har fået aktivet overdraget, vil således som udgangspunkt skulle respektere arresten, og aktivet vil af Skatteforvaltningen kunne kræves udleveret fra aftaleerhververen, selv om denne måtte være i god tro. Arresten efter den foreslåede ordning vil derimod ikke yde Skatteforvaltningen beskyttelse over for virksomhedens øvrige retsforfølgende fordringshavere. En foretaget arrest vil sikre tilstedeværelsen af indeståendet på virksomhedens pengeinstitutkonto til senere opkrævning af skatterne eller afgifterne m.v., der foretages arrest på baggrund af, uden hensyn til om arresten iværksættes af Skatteforvaltningen, en anden fordringshaver eller et konkursbo. Arresten efter den foreslåede ordning vil derfor virke til fordel for ikke blot Skatteforvaltningen, men retsforfølgende fordringshavere i det hele taget, og Skatteforvaltningen vil ikke have nogen fortrinsstilling i det arresterede.
Det foreslås herudover med den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 14, stk. 5, at arrestfogeden så vidt muligt skal underrette virksomheden om en arrest, der er gennemført efter stk. 2, og at underretningen skal indeholde oplysninger om de konkrete omstændigheder, der ligger til grund for arresten, sikkerheden, som virksomheden skal stille for at ophæve arresten efter stk. 3, jf. retsplejelovens § 630, stk. 1, arrestens retsvirkninger, jf. stk. 4, hvilken fogedret indsigelser mod arresten kan fremsættes til, jf. stk. 7, 1. pkt., og om fristen for virksomhedens fremsættelse af indsigelser, jf. stk. 8.
For så vidt angår forslaget om, at underretningen skal indeholde oplysninger om de konkrete omstændigheder, der ligger til grund for arresten efter den foreslåede ordning, vil disse oplysninger svare til dem, der skal indgå i en anmodning om arrest efter retsplejelovens § 631, stk. 1, 2. pkt.
Forslaget skal tage hensyn til virksomhedens interesse i at få kendskab til arresten, så virksomheden f.eks. kan tage stilling til, om den ønsker at stille sikkerhed for at ophæve arresten, jf. henvisningen i den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 14, stk. 3, til retsplejelovens § 630, stk. 1, eller at gøre indsigelse mod arresten til fogedretten, jf. den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 14, stk. 7, 1. pkt. I det omfang, det ikke er muligt at underrette virksomheden om arresten, f.eks. fordi virksomheden er fritaget for Digital Post, og post kommer retur fra den oplyste virksomhedsadresse, foreslås det dog, at arrestfogeden skal kunne undlade at underrette virksomheden herom. I de tilfælde, hvor det er muligt at foretage underretningen, vil dette skulle ske uden ugrundet ophold og typisk senest 5 hverdage efter, at arresten er foretaget.
Det foreslås herudover, at arrest foretaget efter den foreslåede ordning vil bortfalde, hvis Skatteforvaltningen undlader at anlægge sag vedrørende arresten og de skatter eller afgifter m.v., som arresten efter stk. 2 er foretaget til sikkerhed for, inden udløbet af de i retsplejelovens § 634 nævnte frister, eller hvis sagen afvises eller hæves, jf. den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 14, stk. 6.
Det vil svare til, hvad der gælder for arrest foretaget af fogedretten efter gældende regler, jf. retsplejelovens § 638, stk. 1, dog med den tilpasning, at det efter den foreslåede ordning ikke er nødvendigt, at virksomheden forudgående kræver, at arresten bortfalder.
Det foreslås endvidere, at virksomheden skal kunne indgive indsigelser mod arrest foretaget efter den foreslåede ordning til fogedretten, der træffer afgørelse i sagen, og at en arrestfoged skal kunne henskyde tvivlsspørgsmål til fogedrettens afgørelse, selv om der ikke fremsættes indsigelser, jf. de foreslåede bestemmelser i opkrævningslovens § 14, stk. 7, 1. og 2. pkt. Afgørelsen herom foreslås at skulle træffes af den fogedret, der skulle have foretaget arresten, hvis denne ikke havde været foretaget af en arrestfoged i medfør af den foreslåede ordning, jf. den foreslåede bestemmelse i 3. pkt. Det vil således være reglerne i retsplejelovens kapitel 22 om stedlig kompetence, der fastsætter, hvilken fogedret der vil skulle træffe afgørelse om sådanne indsigelser.
Det vil i det væsentlige svare til reglerne for skyldnerens indsigelsesret i den lignende pantefogedordning, jf. § 6, stk. 1 og 2, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
Det bemærkes, at arrest foretaget efter den foreslåede ordning ikke vil udgøre en afgørelse i skatteforvaltningslovens forstand. Skatteforvaltningens lovens regler om bl.a. omkostningsgodtgørelse vil således ikke finde anvendelse.
Det foreslås herudover med de foreslåede bestemmelser i opkrævningslovens § 14, stk. 8, 1.-3. pkt., at fristen for virksomhedens fremsættelse af indsigelser, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 7, 1. pkt., skal være 4 uger fra arrestens foretagelse, og at indsigelser, der fremsættes efter fristens udløb, vil skulle afvises af fogedretten, dog således at fogedretten undtagelsesvis indtil 1 år efter arrestens foretagelse vil kunne tillade, at en indsigelse behandles medmindre der på dette tidspunkt er afsagt dom i sagen efter retsplejelovens § 634. Det foreslås herudover med de foreslåede bestemmelser i stk. 8, 4. og 5. pkt., at fogedrettens afgørelse om indsigelser vil kunne kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53, og at kære ikke vil have opsættende virkning.
Det vil i det væsentlige svare til fristreglerne for skyldnerens indsigelsesret i den lignende pantefogedordning, jf. § 6, stk. 3, 3.-6. pkt., i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
Det foreslås endvidere, at Skatteforvaltningen skal kunne videregive nødvendige oplysninger om arrest foretaget efter den foreslåede ordning til det relevante pengeinstitut med henblik på at sikre, at virksomheden fratages rådigheden over den del af kontoindeståendet, der foretages arrest i.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det er nødvendigt for Skatteforvaltningen at videregive oplysningerne om arresten til det relevante pengeinstitut, så pengeinstituttet kan sikre, at virksomheden fratages rådigheden over kontoindeståendet, som der foretages arrest i. Skatteforvaltningen vil i den forbindelse bl.a. videregive de nødvendige oplysninger, for at pengeinstituttet kan identificere virksomhedens konto, og oplysninger om, hvor stort et beløb der foretages arrest for, så pengeinstituttet kan fratage virksomheden rådighed over et tilsvarende beløb af kontoindeståendet. Skatteforvaltningen vil derimod f.eks. ikke videregive oplysninger om, hvad baggrunden er for arresten. For så vidt angår forslagets forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, henvises der til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås endelig, at sådanne oplysninger, som er videregivet til pengeinstituttet, og som ledelsen eller ansatte i et pengeinstitut under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med, skal være omfattet af reglerne om tavshedspligt efter kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 14, stk. 9.
Det betyder bl.a., at uberettiget videregivelse eller udnyttelse af sådanne oplysninger vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Den nye bestemmelse i opkrævningslovens § 14 foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 36, stk. 1. Den nye bestemmelse vil dog også kunne anvendes til at foretage arrest til sikkerhed for krav, der vedrører perioden før den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 36, stk. 3. Det vil således ikke have betydning for muligheden for at foretage arrest efter den foreslåede § 14, at kravet er opstået forud for lovens ikrafttræden. Det vurderes at være nødvendigt, at den foreslåede mulighed for at foretage arrest også finder anvendelse på krav opstået før den 1. januar 2024 af hensyn til at sikre, at virksomhederne heller ikke i disse tilfælde vil kunne overføre unddragne beløb til andre konti, herunder konti i udenlandske banker, mens Skatteforvaltningen afventer fogedrettens bistand til at foretage arrest. Dette skal ses i sammenhæng med, at den foreslåede mulighed for at foretage arrest vil være begrænset til tilfælde, hvor der vurderes at foreligge svigagtige forhold, f.eks. hvor kravet er opstået ved levering eller aftagelse af varer eller ydelser i forbindelse med virksomhedens deltagelse i kædesvig – herunder ved udstedelse (»salg«) eller anvendelse (»køb«) af fiktive eller falske fakturaer – eller en momskarrusel.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Som beskrevet i pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger foreslås det, at Skatteforvaltningen får hjemmel til videregive nødvendige oplysninger om arrest, der foretages efter den foreslåede ordning, til det relevante pengeinstitut med henblik på at sikre, at virksomheden fratages rådigheden over den del af kontoindeståendet, der foretages arrest i. Skatteforvaltningen vil i den forbindelse bl.a. videregive de nødvendige oplysninger, for at pengeinstituttet kan identificere virksomhedens konto, og oplysninger om, hvor stort et beløb der foretages arrest for, så pengeinstituttet kan fratage virksomheden rådighed over et tilsvarende beløb af kontoindeståendet. Skatteforvaltningen vil derimod f.eks. ikke videregive oplysninger om, hvad baggrunden er for arresten.
I de tilfælde, hvor de oplysninger, som Skatteforvaltningen vil videregive til pengeinstituttet i forbindelse med arresten, omhandler en personligt ejet virksomhed, kan der være tale om personoplysninger, der dermed er omfattet af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at behandling af personoplysninger må finde sted, hvis en af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt. Efter forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, er behandling af personoplysninger lovlig, når behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse. Efter forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, er behandling endvidere lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, efterlader et nationalt råderum for medlemsstaterne til at indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling af personoplysninger med henblik på overholdelse af forordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandlingen for at sikre lovlig og rimelig behandling. Efter bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandling i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c og e, fremgå af EU-retten eller national ret.
Forslaget vil være en national særregel om Skatteforvaltningens og det relevante pengeinstituts behandling, herunder udveksling, af personoplysninger, som har hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, jf. artikel 6, stk. 2 og 3.
Oplysninger, der videregives til pengeinstituttet i medfør af forslaget, kan – selv om der ikke videregives oplysninger om, hvad baggrunden er for arresten, jf. ovenfor – være oplysninger, der er særligt beskyttede i databeskyttelsesforordningen, i det omfang der er tale om personoplysninger vedrørende strafbare forhold. Det skal ses i sammenhæng med, at den foreslåede arrestordning vil forudsætte, at der vurderes at være tale om svigagtige forhold, som dermed kan være strafbare.
Efter databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, må der for den offentlige forvaltning ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Efter bestemmelsens stk. 2 må sådanne oplysninger som udgangspunkt ikke videregives. Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 2 og 3, kan videregivelse af oplysningerne dog ske, hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.
I de tilfælde, der er omfattet af den foreslåede arrestordning, kan Skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger være omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 10 og databeskyttelseslovens § 8. Videregivelsen af oplysningerne er dog nødvendig for varetagelsen af opgaver i relation til at sikre indeståendet på virksomhedens konto, inden pengene flyttes videre til andre konti, herunder udenlandske konti.
Pengeinstitutterne kan behandle oplysninger om strafbare forhold, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse og denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 3.
Det bemærkes, at behandlingen af personoplysninger i medfør af forslaget vil skulle ske under iagttagelse af de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger i forordningens artikel 5, der indeholder en række grundlæggende principper, der gælder for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af forordningen. Bestemmelsen fastsætter således, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, ligesom personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Personoplysninger skal også være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«). Derudover gælder, at personoplysninger skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges (»rigtighed«). Det fastlægges tillige i artikel 5, at personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles (»opbevaringsbegrænsning«).
Skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger til det relevante pengeinstitut vil være omfattet af forordningens artikel 14 om oplysningspligt i tilfælde, hvor personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede. Der vil dog med forslaget ikke være pligt for Skatteforvaltningen til at iagttage oplysningspligten over for den registrerede, da denne som følge af forslaget vil ske i medfør af en national regel, jf. artikel 14, stk. 5, litra c. Det bemærkes i den forbindelse, at Skatteforvaltningen i medfør af forslaget inden 1 uge efter, at der er foretaget arrest, vil skulle anlægge sag vedrørende arresten eller det krav, som arresten efter stk. 2 er foretaget til sikkerhed for, og at virksomheden senest i denne forbindelse vil få kendskab til arresten. Det bemærkes herudover, at det er en nødvendig forudsætning for forslaget, at virksomheden ikke i første omgang oplyses om Skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger til pengeinstituttet, da formålet med arresten herved ville forspildes.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Initiativerne vurderes under ét med væsentlig usikkerhed at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 60 mio. kr. (2023-niveau) i 2024. Efter tilbageløb vurderes merprovenuet at udgøre ca. 45 mio. kr. (2023-niveau) i 2024, jf. tabel 1. Den varige virkning vurderes at udgøre et umiddelbart merprovenu på ca. 315 mio. kr. (2023-niveau). Efter tilbageløb vurderes den varige virkning at udgøre et merprovenu på ca. 245 mio. kr. (2023-niveau), jf. tabel 1. Det er lagt til grund at visse af initiativernes provenumæssige virkning indfases over en årrække, da bl.a. sagsbehandlingen af større unddragelsessager kan strække sig over flere år.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved initiativerne under ét
Finansår
2024
Mio. kr. (2023-niveau) 2024 2025 2026 2027 2030 Varigt
Umiddelbar virkning 60 115 190 245 310 315 60
Virkning efter tilbageløb 45 90 150 195 245 245
Umiddelbar virkning for kommuneskatten - - - - - - -
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre varige besparelser for Skatteforvaltningen på 0,7 mio. kr. årligt fra 2024. Den samlede opgørelse af administrative omkostninger består af vurderinger med modsatrettet effekt, hvor dele af lovforslaget vurderes at medføre en opgavereduktion, og dele af lovforslaget vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen.
Initiativet vedrørende ny sanktionspraksis i sager om skatteunddragelse vurderes at medføre en varig opgavereduktion svarende til 8,3 mio. kr. årligt som følge af færre straffesager ved at forhøje minimumsgrænserne, for at gøre strafansvar gældende. Opgavereduktionen vil understøtte, at Skatte-forvaltningen vil kunne nedbringe sagsbehandlingstiden på straffesagsområdet.
Initiativerne vedrørende inddragelse af virksomheders registrering i forbindelse med fiktive eller falske fakturaer og arrest i indeståender på pengeinstitutkonti i tilfælde af svig vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 7,6 mio. kr. årligt fra 2024 vedrørende sagsbehandling og udgifter til advokatbistand.
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre mindreudgifter på samlet ca. 14. mio. kr. årligt for myndigheder på Justitsministeriets område. Det er ved vurderingen lagt til grund, at lovforslaget årligt forventes at medføre ca. 540-570 færre straffesager til politiet. Vurderingen er behæftet med usikkerhed.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.
For så vidt angår de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning bemærkes det, at lovforslaget vurderes i overvejende grad at efterleve principperne for digitaliseringsklar lovgivning, i det omfang principperne er anvendelige på lovforslagets initiativer. Det er vurderingen, at afvigelserne fra en fuld efterlevelse af principperne er sagligt begrundet.
Med hensyn til det første princip (»Enkle og klare regler«) er det tilstræbt, at de foreslåede nye bestemmelser er udarbejdet så enkelt og klart som muligt.
Med hensyn til det tredje princip (»Muliggør automatisk sagsbehandling«) er det vurderingen, at automatisk sagsbehandling i sager, dette lovforslag vedrører, vil kunne indebære en risiko for borgernes retssikkerhed. Sagsbehandlingen vil derfor skulle håndteres på baggrund af fagprofessionelle skøn.
Med hensyn til det fjerde princip (»Sammenhæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af data«) er det vurderingen, at princippet er opfyldt. Begreberne »forsætligt« og »groft uagtsomt«, der er anvendt i nogle af de foreslåede bestemmelser, er kendte begreber fra gældende ret.
Med hensyn til det syvende princip (»Forebygger snyd og fejl«) er det vurderingen, at princippet er opfyldt. Hovedformålet med lovforslaget er sikre, at Skatteforvaltningen har effektive og tidssvarende reaktionsmuligheder, der sikrer, at betaling af skatter og afgifter m.v. sker efter reglerne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at medføre positive konsekvenser, idet det vil skabe mere lige konkurrenceforhold for virksomhederne, da det forventes at styrke sikkerheden for skatte- og afgiftsbetalingen og gøre det vanskeligere for virksomheder, der ikke ønsker at overholde reglerne. Lovforslaget vurderes ikke herudover at indebære økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Det skyldes, at lovforslaget alene indeholder ændringer, der vedrører sanktioner for overtrædelse af lovgivningen.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. juni 2023 til den 11. august 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AutoBranchen Danmark, borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, SEGES, Skatteankeforvaltningen, SMV Danmark og SRF Skattefaglig Forening.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Initiativerne vurderes under ét med væsentlig usikkerhed at medføre et umiddelbart merprovenu på 60 mio. kr. (2023-niveau) i 2024. Efter tilbageløb vurderes merprovenuet at udgøre 45 mio. kr. (2023-niveau) i 2024. Den varige virkning vurderes at udgøre et umiddelbart merprovenu på 315 mio. kr. (2023-niveau). Efter tilbageløb vurderes den varige virkning at udgøre et merprovenu på 245 mio. kr. (2023-niveau). Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre varige besparelser for Skatteforvaltningen på 0,7 mio. kr. årligt fra 2024. Den samlede opgørelse af administrative omkostninger består af vurderinger med modsatrettet effekt, hvor dele af lovforslaget vurderes at medføre en opgavereduktion, og dele af lovforslaget vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen. Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre mindreudgifter på samlet ca. 14. mio. kr. årligt for myndigheder på Justitsministeriets område. Det er ved vurderingen lagt til grund, at lovforslaget årligt forventes at medføre ca. 540-570 færre straffesager til politiet. Vurderingen er behæftet med usikkerhed. Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget vil skabe mere lige konkurrenceforhold for virksomhederne, da det forventes at styrke sikkerheden for skatte- og afgiftsbetalingen og gøre det vanskeligere for virksomheder, der ikke ønsker at overholde reglerne. Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-4
Det følger af momslovens § 81, stk. 1, at med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger efter § 45, § 53, stk. 2, og § 72 samt § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., 2) forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 8, stk. 1, 4. pkt., § 23, stk. 4, 2. pkt., § 30, stk. 2, § 38, stk. 3, 3. pkt., § 43, stk. 3, nr. 1, 4 eller 5, § 47, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. eller 2. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 5, 1., 4. eller 5. pkt., eller stk. 6, § 50, 1. pkt., § 50 b, § 50 c, § 52 a, stk. 1, 3, 5, 6 eller 8, § 52 b, § 52 c, stk. 1-5, § 53, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt., § 56, stk. 3, 2. pkt., § 57, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. og 3. pkt., stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, 2. pkt., § 62, stk. 9, § 64, stk. 2, 1. pkt., § 65, stk. 1, § 70, stk. 2, § 72, stk. 3 eller 4, § 74, stk. 2 eller 4, § 75, stk. 1, 2, 3, 4 eller 7, eller § 78, stk. 1, 3) overtræder angivelsesfristen i § 62, stk. 1 eller 2, 4) undlader at foretage anmeldelse efter § 65, stk. 2, 1. pkt., eller overtræder anmeldelsesfristen i § 65, stk. 2, 2. pkt., 5) undlader at efterkomme et påbud efter § 29, stk. 2, eller § 38, stk. 3, 1. pkt., 6) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer eller ydelser, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov, eller forsøger herpå, eller 7) i forbindelse med tvangsauktioner afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger om tvangsauktionssalgets afgiftsmæssige behandling.
Det følger af momslovens § 81, stk. 3, 1. pkt., at den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser af momsloven med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberettiget at opnå udbetalinger efter opkrævningslovens § 45, § 53, stk. 2, og § 72 samt § 12 straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af momslovens § 81, stk. 3, 2. pkt., at med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, straffes ligeledes den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, uanset at virksomheden er nægtet registrering efter § 62 a, stk. 1, eller virksomheden er afmeldt fra registrering efter § 62 a, stk. 5.
Det følger af momslovens § 81, stk. 4, 1. pkt., at den, der som led i virksomhed forsætligt udsteder en faktura med et urigtigt indhold eller udsteder anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, hvis dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af et afgiftstilsvar. Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen bøde, jf. momslovens § 81, stk. 4, 2. pkt.
Det følger af momslovens § 81, stk. 5, 1. pkt., at den, der som led i virksomhed aftager varer eller ydelser på sådanne fordelagtige vilkår, at den pågældende indser, at leverandøren eller yderen ikke vil opfylde sin forpligtigelse til at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret eller til rettidigt at afregne afgiftstilsvaret, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen bøde, jf. momslovens § 81, stk. 5, 2. pkt.
Det følger af momslovens § 81, stk. 6, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af momslovens § 81, stk. 7, at opkrævningslovens § 18 tilsvarende finder anvendelse på sager om overtrædelse af momsloven.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i momslovens § 81, stk. 1, ændres »den, der« til »den, som«.
Endvidere foreslås det, at i § 81, stk. 3, 1. pkt., ændres »Den, der« til »Den, som«.
Endvidere foreslås det, at i § 81, stk. 4, 1. pkt., ændres »Den, der som led i virksomhed forsætligt udsteder« til »Den, der forsætligt som led i virksomhed udsteder«, og i 2. pkt. ændres »af grov uagtsomhed« til »groft uagtsomt«.
Endvidere foreslås det, at i § 81, stk. 5, 1. pkt., ændres »den pågældende« til »vedkommende«, og i 2. pkt. ændres »af grov uagtsomhed« til »groft uagtsomt«.
De foreslåede ændringer i momsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 81, stk. 1 og 3-5.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 250.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 2
Til nr. 1
Afgiftspligtige efter momsloven skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til Skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens tilsvar af afgift (moms), jf. momslovens § 57, stk. 1.
Reglerne om, hvem der er momspligtige, fremgår af momslovens § 3. Heraf fremgår bl.a., at juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er momspligtige, jf. stk. 1.
Momspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet), jf. § 23, stk. 1, og den momspligtige person skal for leveringen som udgangspunkt udstede en faktura til aftageren (kunden), jf. § 52 a, stk. 1, 1. pkt. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode, mens levering af en ydelse omfatter enhver anden levering, jf. § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt.
Momstilsvaret opgøres som forskellen mellem den udgående og den indgående moms, jf. § 56, stk. 1, 1. og 2. pkt., hvor den udgående moms udgøres af bl.a. virksomhedens leverancer, jf. stk. 2, mens den indgåede moms udgøres af bl.a. virksomhedens fradragsberettigede indkøb, jf. stk. 3. En momspligtig kunde vil således kunne trække sine fradragsberettigede indkøb fra ved beregning af sit momstilsvar.
Det følger af § 37, stk. 2, nr. 1, at den fradragsberettigede moms bl.a. er momsen af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden. Hvis varen eller ydelsen ikke er leveret til virksomheden, er momsen således ikke fradragsberettiget.
Som udgangspunkt skal enhver, der er skattepligtig her til landet, årligt oplyse Skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1.
Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst, kan fradrages i indkomsten, herunder i den personlige indkomst, jf. statsskattelovens § 6 a og personskattelovens § 3, stk. 2. I det omfang, der ikke er anvendt udgifter til erhverve, sikre og vedlige indkomsten, kan der således ikke ske fradrag i indkomsten, medmindre der er særlig hjemmel hertil.
Den skattepligtige, der ønsker at fradrage udgifter i sin indkomst, skal kunne dokumentere, at udgiften er afholdt. Hvis den skattepligtige opfylder bogføringslovens krav, vil den skattepligtige som udgangspunkt opfylde kravene til bogføring og regnskab efter skattelovgivningen. Det udelukker ikke i sig selv fradragsret, at den skattepligtige ikke opfylder kravene i bogføringsloven, men i praksis stilles der dog et bevismæssigt krav om dokumentation i form af eksterne købsbilag, afregningsbilag godkendt af leverandøren, kontoudtog fra leverandøren og lignende som betingelse. Derudover skal den skattepligtige kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at eventuelle udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt. Praksis angående betingelser for fradragsret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er beskrevet i den juridiske vejledning, afsnit C. C. 2.2.1.1.
I de situationer, hvor betingelserne for at opnå fradrag ikke er opfyldt, eller opgørelsen af eller den skattepligtige indkomst ikke er korrekt, kan Skatteforvaltningen foretage en ændring af den pågældende virksomheds momstilsvar eller skattepligtige indkomst.
Det følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt., at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.
Det følger af § 46, stk. 1, 1. pkt., at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.
Det følger af § 49 A, at den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter vederlag m.v. som nævnt i § 43, stk. 1.
Opkrævningsloven indeholder regler, der fastsætter, at ledelsen i en virksomhed under visse betingelser hæfter for virksomhedens skatter og afgifter m.v. (tilsvaret), i det omfang disse opstår som følge af uregistreret virksomhed. Det følger således af opkrævningslovens § 10 b, 1. pkt., at den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at driften af virksomheden indledes eller fortsættes, uden at virksomheden er registreret for et eller flere registreringsforhold efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter opkrævningsloven, hæfter for de af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed. Ligeledes følger det af § 10 c, 1. pkt., at den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed, der efterfølgende er ophørt, forsætligt eller groft uagtsomt har medvirket til eller bevirket, at der er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af skatter eller afgifter m.v. efter § 2, stk. 1, eller § 9, stk. 1 eller 2, hæfter for de skatter og afgifter m.v., der som følge heraf ikke er blevet angivet eller indberettet.
I tilfælde, hvor Skatteforvaltningen ikke har mulighed for administrativt at pålægge ledelsesmedlemmer i en virksomhed at hæfte for virksomhedens skatter og afgifter m.v., kan der anlægges en erstatningssag ved domstolene over for ledelsesmedlemmer i en virksomhed, der er ophørt som insolvent med restancer til Skatteforvaltningen (f.eks. A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms eller punktafgifter) og dermed har påført det offentlige et tab.
Det foreslås efter § 10 c at indsætte en ny bestemmelse i opkrævningsloven som § 10 d.
Det foreslås i § 10 d, 1. pkt., at den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at virksomheden på baggrund af en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser afgiver urigtige oplysninger ved angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., hæfter for de skatter og afgifter m.v., der ikke bliver angivet eller indberettet som følge af de urigtige oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, uanset om virksomheden drives personligt eller i selskabsform.
Afgrænsningen af, hvem der i forhold til den foreslåede bestemmelse vil kunne anses for at have deltaget i ledelsen af en virksomhed, vil være den samme som efter f.eks. opkrævningslovens § 10 b, 1. pkt., og § 10 c, 1. pkt., der omhandler hæftelse ved uregistreret virksomhed og virksomhedsophør, og konkurslovens § 157, stk. 1, 1. pkt., der omhandler konkurskarantæne.
Det indebærer bl.a., at den foreslåede bestemmelse vil omfatte den, der i Erhvervsstyrelsens it-system har været registreret som direktør eller medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet. Dette gælder, uanset om den pågældende faktisk har varetaget hverv som direktør, bestyrelsesmedlem eller lignende i den relevante periode, eller om den pågældende f.eks. har været »stråmand«. Ved en stråmand forstås en person, der f.eks. registreres og officielt fremstår som direktør, bestyrelsesmedlem eller lignende for et kapitalselskab, men uden reel beslutningskompetence. En stråmand har således ikke noget at sige i forhold til det konkrete selskab, da det er en eller flere bagvedliggende personer, der bestemmer over selskabet. Det er dog en forudsætning, at den pågældende har accepteret hvervet (registreringen) som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, eller at den pågældende i det mindste var bekendt med registreringen og ikke har gjort indsigelse herimod. Det vil i den forbindelse efter omstændighederne kunne indgå i bevisbedømmelsen, hvis en person ikke fremkommer med relevante oplysninger, som kan understøtte den pågældendes forklaring om, at den pågældende – uagtet at andre oplysninger i sagen indikerer det modsatte – ikke havde accepteret hvervet (registreringen) som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem.
Det indebærer endvidere, at den foreslåede bestemmelse vil omfatte personer, der reelt er fratrådt som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, før de fiktive eller falske fakturaer blev anvendt, men først efterfølgende afregistreres i Erhvervsstyrelsens it-system. En sådan person kan således pålægges hæftelse, hvis den pågældende havde accepteret at forblive registreret i Erhvervsstyrelsens it-system som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, eller hvis den pågældende i det mindste var bekendt med registreringen og ikke har gjort indsigelse herimod.
Det indebærer herudover, at en person, der alene er registreret som suppleant til bestyrelsen eller tilsynsrådet, ikke i kraft af selve hvervet og registreringen som suppleant vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Suppleanten vil dog kunne være omfattet, hvis vedkommende i den relevante periode – dvs. mens virksomheden har anvendt fiktive eller falske fakturaer – faktisk har udøvet hvervet som bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, fordi det faste bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem har haft forfald.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere omfatte den, der deltager i ledelsen af en filial af en udenlandsk erhvervsvirksomhed.
Efter selskabslovens § 112, stk. 3, kan et enkeltmandsfirma eller et interessentskab være direktør i et rederiaktieselskab. I relation til den foreslåede bestemmelse vil indehaveren af enkeltmandsfirmaet henholdsvis interessenterne i interessentskabet i givet fald være at anse som deltagere i ledelsen af det pågældende rederiaktieselskab.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere omfatte den, der faktisk har udøvet en direktørs eller et bestyrelsesmedlems eller tilsynsrådsmedlems beføjelser i virksomheden. En person, der har udøvet sådanne beføjelser, men hvis ledelsesmæssige rolle på grund af virksomhedens form ikke er undergivet registrering i Erhvervsstyrelsens it-system – dvs. ledere af enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber, medmindre samtlige interessenter henholdsvis komplementarer er kapitalselskaber – vil således være omfattet.
Herudover vil den foreslåede bestemmelse omfatte tilfælde, hvor en virksomheds ledelse er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, men hvor registreringen helt eller delvist ikke svarer til de faktiske forhold. Den foreslåede bestemmelse vil således bl.a. omfatte den, der i en stråmandskonstruktion ikke er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, men som reelt deltager i ledelsen af virksomheden.
Det vil i forhold til den foreslåede bestemmelse bero på en konkret vurdering, om en person kan anses for reelt at have deltaget i ledelsen af en virksomhed, selv om personen ikke i Erhvervsstyrelsens it-systemer har været registreret til at have været en del af virksomhedens ledelse. Ved vurderingen vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om personen har stået for virksomhedens daglige drift. Det kan f.eks. være kendetegnet ved, at personen har haft fuldmagt til at disponere over virksomhedens bankkonto, eller at personens e-mailadresse er registreret som virksomhedens kontaktadresse. Det kan ligeledes være kendetegnet ved, at personen udadtil har fremstået som virksomhedens leder, f.eks. at personen har forestået kontakten med virksomhedens bankforbindelse, det offentlige og øvrige samarbejdspartnere. Det kan desuden være kendetegnet ved, at personen har underskrevet på vegne af virksomheden, f.eks. vedrørende ansættelse og opsigelse af medarbejdere, eller at personen har udøvet ledelsesbeføjelser over for medarbejderne eller personer, der i Erhvervsstyrelsens it-systemer er registreret til at være en del af virksomhedens ledelse.
En faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation med et urigtigt indhold vil kunne være en faktura eller anden dokumentation, der vedrører en vare eller ydelse, der i realiteten ikke er leveret og aftaget. Derudover vil det kunne være en faktura eller anden dokumentation, der vedrører en vare eller ydelse, der faktisk er leveret og aftaget, men som er udformet med et forkert indhold (f.eks. et forkert fakturabeløb).
Anden urigtig dokumentation vil eksempelvis kunne have karakter af en faktura, et afregningsbilag eller en kreditnota. Dokumentationen vil sædvanligvis indeholde oplysninger om karakteren og mængden af de varer eller ydelser, der er disponeret over, identifikation af leverandør og aftager, dato og eventuelt prisen. Det afgørende vil være, at dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af momstilsvaret eller den skattepligtige indkomst.
Der vil ikke være krav til, i hvilken form afgivelse af urigtig dokumentation eller oplysningerne er sket. Oplysningerne vil således kunne være givet i forbindelse med angivelse af købsmoms via TastSelv Erhverv eller afgivelse af oplysninger i oplysningsskemaet, men vil også kunne være givet i en anden forbindelse. Det afgørende vil være, at oplysningerne er afgivet til brug for og har haft indflydelse på momstilsvaret eller skatteansættelsen.
Begreberne »medvirker til« og »bevirker« omfatter samlet set alle tilfælde, hvor den pågældende har haft indflydelse på, at forholdet begås. Den pågældende vil f.eks. kunne medvirke til, at forholdet begås, hvis vedkommende blandt flere er med til at træffe beslutning herom. Den pågældende vil f.eks. kunne bevirke, at forholdet begås, hvis vedkommende instruerer en medarbejder til at afgive urigtige oplysninger, der har indflydelse på momstilsvaret eller skatteansættelsen.
Begreberne »grov uagtsomhed« og »forsæt« efter de foreslåede bestemmelser er identiske med de tilsvarende begreber i f.eks. straffebestemmelsen i opkrævningslovens § 17. Muligheden for at anvende de foreslåede bestemmelser vil imidlertid ikke være betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den pågældende. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller at der eventuelt er sket frifindelse i straffesagen, kan bestemmelserne således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter, herunder andre krav til bevisets styrke end i sagen om hæftelse efter den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås med opkrævningslovens § 10 d, 2. pkt., at hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.
Det betyder, at den, der pålægges hæftelse i medfør af de foreslåede bestemmelser, vil hæfte personligt med hele sin formue. Hæftelsens karakter (direkte hæftelse) indebærer, at Skatteforvaltningen kan gøre kravet gældende mod den, der er pålagt hæftelsen, uden at Skatteforvaltningen forinden har forsøgt at opnå betaling hos virksomheden. Hvis kravet oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, vil både virksomheden og den, der er pålagt hæftelsen, skulle oplyses som skyldnere, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden skal have mulighed for valgfrit at inddrive kravet hos begge, jf. § 2, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Hvis betaling opnås hos den, der er pålagt hæftelsen, vil vedkommende kunne rette et regreskrav mod virksomheden, der er det egentlige pligtsubjekt i forhold til betalingsforpligtelsen.
Til nr. 2
En fordringshaver kan under nærmere betingelser opnå sikring (benævnt »arrest«) af et aktiv – f.eks. et indestående på en pengeinstitutkonto – til brug for senere fuldbyrdelse. Formålet med at få foretaget arrest er typisk at sikre, at der også, når fordringshaver har erhvervet et grundlag for at foretage udlæg, er noget at gøre udlæg i. Arrest kan således foretages allerede forud for indledning af en retssag om kravet. Formålet kan også være at sikre aktivet for et senere konkursbo. En arrest giver ikke den fordringshaver, der har opnået arresten, dvs. »arrestrekvirenten«, nogen eksklusiv ret til at kunne fortsætte sin kreditorforfølgning mod det formuegode, hvori arresten er foretaget, idet andre fordringshavere også kan foretage kreditorforfølgning mod aktivet. Hvis en anden fordringshaver foretager udlæg i aktivet, inden arrestrekvirenten gør det, vil den anden fordringshavers udlæg således få prioritet forud for arrestrekvirentens udlæg. Ved en konkurs gælder, at arresten bortfalder, jf. konkurslovens § 31, stk. 3, og aktivet vil i stedet komme konkursboet til gode, jf. § 32.
Reglerne om arrest findes i retsplejelovens kapitel 56.
Det fremgår af retsplejelovens § 627, at fogedretten kan foretage arrest til sikkerhed for pengekrav, når to betingelser er opfyldt.
For det første er det en betingelse, at der ikke kan foretages udlæg for fordringen, jf. retsplejelovens § 627, nr. 1. Hvis en fordringshavers krav f.eks. er fastslået ved dom, kan der foretages direkte tvangsfuldbyrdelse af dommen gennem et udlæg, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1, og der er derfor ikke grund til at foretage arrest for kravet. Det fremgår af § 485, at for krav, som er tillagt udpantningsret, er fuldbyrdelsesfristen 7 dage efter dagen for meddelelse om forretningen, jf. § 493, stk. 3, og for sådanne krav kan der derfor ikke foretages arrest, når fuldbyrdelsesfristen er udløbet. Fogedretten kan dog bestemme, at et krav skal kunne fuldbyrdes, selv om bl.a. fuldbyrdelsesfristen i § 485 endnu ikke er udløbet, eller selv om forkyndelse af meddelelse efter § 493, stk. 3, ikke er sket, hvis skyldneren samtykker, eller det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet, jf. § 486, stk. 2, 1. pkt. Det samme gælder, hvis en dom er anket inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jf. 2. pkt. Fuldbyrdelsen kan betinges af forudgående sikkerhedsstillelse, jf. 3. pkt.
For Skatteforvaltningens krav på skatter og afgifter m.v. vil den manglende mulighed for at foretage udlæg ikke skyldes en manglende dom eller andet eksekutionsfundament som anført i retsplejelovens § 478, stk. 1. For alle krav, der tilkommer det offentlige, er der således udpantningsret, jf. § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. I stedet skyldes den manglende mulighed for at foretage udlæg, at betalingsfristen endnu ikke er indtrådt. I de situationer, hvor Skatteforvaltningen overvejer en arrest til sikring af et krav på skatter og afgifter m.v., vil Skatteforvaltningen, inden der træffes afgørelse om opkrævning af kravet på skatter og afgifter m.v., der f.eks. konstateres i forbindelse med en kontrol, skulle gennemføre en høring af virksomheden, og en afgørelse vil først kunne træffes, når høringsfristen er udløbet.
For krav, der skønsmæssigt fastsættes efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, om tilfælde, hvor virksomheden ikke korrekt og rettidigt har indgivet en momsangivelse m.v., og hvor størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af dens regnskaber, gælder således, at Skatteforvaltningen, inden der træffes afgørelse, skal udarbejde en sagsfremstilling, der skal sendes til udtalelse hos virksomheden med en svarfrist, der ikke uden virksomhedens samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, nr. 4, hvorefter kravet efter stk. 1-3 om udarbejdelse af en sagsfremstilling og høring, inden der træffes afgørelse, ikke gælder afgørelser, hvis klage herover efter regler udstedt i medfør af bl.a. § 35 b, stk. 3, kan afgøres af Skatteankestyrelsen. I medfør af § 35 b, stk. 3, er der udstedt bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen. I bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 98, er det fastsat, at Skatteankestyrelsen har kompetencen til at træffe afgørelse i klagesager, der vedrører afgørelser truffet efter opkrævningsloven bortset fra afgørelser om skønsmæssig ansættelse efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.
I sager, hvor afgørelsen om efteropkrævning af skatter og afgifter f.eks. er truffet efter opkrævningslovens § 5, stk. 1, vil der således ikke skulle udarbejdes en sagsfremstilling efter skatteforvaltningslovens § 19, men de almindelige regler om partshøring i forvaltningslovens § 19 vil skulle iagttages, inden afgørelsen træffes.
Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., at har en virksomhed ikke afgivet en både korrekt og rettidig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., eller svarer et beløb, der efter § 4, stk. 1, er skønsmæssigt fastsat, ikke til det korrekte beløb, således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i negativt tilsvar eller godtgørelse, skal virksomheden betale det skyldige beløb. Det fremgår af § 5, stk. 1, 2. pkt., at for betalingen af det for lidt betalte tilsvar af skatter eller afgifter m.v. og kravet på tilbagebetaling af for meget udbetalt negativt tilsvar eller godtgørelse finder betalingsfristen, der anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning, anvendelse.
Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, eller afregningsperioden eller den dag, som tilsvaret vedrører, ikke fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Skatteforvaltningen fastsætte tilsvaret eller den afregningsperiode eller dag, som tilsvaret vedrører, skønsmæssigt. Det fremgår af 2. pkt., at har en virksomhed modtaget et for stort beløb som negativt tilsvar eller godtgørelse, og kan størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Skatteforvaltningen tilsvarende fastsætte beløbet skønsmæssigt. Det fremgår af 3. pkt., at stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for betalingen af henholdsvis tilsvaret efter stk. 2, 1. pkt., og beløbet efter 2. pkt.
Når betalingsfristen for et krav, der er efteropkrævet i medfør af opkrævningslovens § 5, er indtrådt, debiteres kravet skattekontoen, jf. § 16 a, stk. 4, og overstiger saldoen 5.000 kr., iværksætter Skatteforvaltningen en rykkerprocedure, inden kravet eller kravene fra saldoen oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, jf. § 16 c, stk. 4. Først når kravet er overgået til inddrivelse, vil udlæg kunne foretages.
For det andet er det en betingelse for arrest, at det må antages, at muligheden for senere at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 627, nr. 2. Fordringshaver skal i den konkrete sag påvise bestemte omstændigheder vedrørende skyldners personlige og økonomiske forhold, som antageliggør, at skyldner ved sine dispositioner vil bringe fordringshavers fyldestgørelsesmuligheder i fare. Eksempelvis vil tilfælde, hvor skyldner agter at tage ophold i udlandet, eller hvor en forretningsdrivende skyldner foretager usædvanlige dispositioner, der truer fordringshavernes fyldestgørelse, kunne udgøre en arrestgrund. Endvidere vil tilfælde, hvor skyldner direkte tilkendegiver, at skyldner agter at lægge hindringer i vejen for fordringshavers inddrivelse af kravet, kunne være arrestgrund.
Herudover kan arrest ikke foretages, hvis det må antages, at fordringen ikke består, jf. retsplejelovens § 628, stk. 1.
Arrest kan afværges eller ophæves, såfremt skyldneren stiller en efter fogedrettens skøn tilstrækkelig sikkerhed for fordringshaverens fordring med tillæg af såvel forfaldne som anslåede renter samt sandsynlige omkostninger i forbindelse med arrestforretningen, arrestsagen og sagen vedrørende fordringen, jf. retsplejelovens § 630, stk. 1.
Retsplejelovens § 631, stk. 1, indeholder regler om fordringshaverens anmodning om arrest. Det fremgår heraf, at anmodningen om arrest skal indgives skriftligt til fogedretten. Det fremgår herudover, at anmodningen skal indeholde oplysninger om de konkrete omstændigheder, som fordringshaver vil påberåbe sig, og de oplysninger, som i øvrigt er nødvendige for sagens behandling. Det fremgår endelig, at anmodningen skal være ledsaget af de dokumenter, der påberåbes.
Retsplejelovens § 631, stk. 2, indeholder regler om behandlingen af arrestsagen. Bestemmelsen fastsætter således, at reglerne i § 487, § 488, stk. 3, § 489, § 491, § 492, stk. 1, § 493, stk. 1 og 2, § 494, §§ 495-500, § 501, stk. 4 og 5, § 502, stk. 1, nr. 2 og 3, § 503, § 504, nr. 1 og 4, § 505, stk. 2-4, § 506, § 507, stk. 2-4, §§ 508-518, § 519, stk. 1, § 520, stk. 1, 1. pkt., § 523, stk. 2-4, og § 524 tilsvarende finder anvendelse i arrestsagen.
Det betyder bl.a., at hvis en arrestanmodning er ufuldstændig, afviser fogedretten anmodningen, jf. § 631, stk. 2, jf. § 489, stk. 1. Fogedretten kan dog indrømme fordringshaver en frist til at berigtige anmodningen, jf. § 631, stk. 2, jf. § 488, stk. 3. Oplysningspligten påhviler alene fordringshaver. Der er dog mulighed for, at retten efter begæring kan pålægge tredjemand at forevise eller udlevere dokumenter efter editionsreglerne i retsplejelovens § 299.
Udgangspunktet er, at retten giver skyldner lejlighed til at udtale sig, inden der foretages arrest. Retten kan dog undlade at underrette skyldner om tid og sted for arrestforretningen, hvis retten finder det ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående meddelelse til skyldner, eller hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 493, stk. 1 og 2. Det følger af forarbejderne til reglerne om arrest, at det som en følge af retsmidlets karakter dog ofte vil være således, at der er behov for at påbegynde arrestforretningen uden forudgående underretning af skyldneren om tid og sted for forretningens foretagelse, jf. Folketingstidende 1988-89, tillæg A, spalte 290.
Arresten medfører, at skyldner afskæres fra at råde over de arresterede aktiver på en måde, som kan være til skade for fordringshaver, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 519, stk. 1. Arrest medfører således ikke i sig selv en adgang til fyldestgørelse af fordringshavers krav. Fordringshaverens retsstilling og dermed dennes udsigt til, at der til sin tid er noget at gøre udlæg i, sikres kun delvis ved arresten, idet arrest alene beskytter mod skyldners dispositioner i relation til aftaleerhververe. En aftaleerhverver, der f.eks. har fået aktivet overdraget, skal således som udgangspunkt respektere arresten, og aktivet vil kunne kræves udleveret fra erhververen, selv om denne måtte være i god tro. Arresten yder derimod ikke fordringshaveren beskyttelse over for skyldners øvrige retsforfølgende fordringshavere. En foretaget arrest sikrer tilstedeværelsen af det arresterede aktiv til senere kreditorforfølgning, uden hensyn til om denne iværksættes af arresthaveren (fordringshaveren), en anden fordringshaver eller et konkursbo. Arresten virker derfor til fordel for ikke blot arresthaveren, men retsforfølgende fordringshavere i det hele taget, og den arresterende fordringshaver har ikke nogen fortrinsstilling i det arresterede.
Arresten kan kun foretages i så stor en del af skyldnerens formue, som efter fogedrettens skøn er nødvendig til dækning af fordringen med tillæg af såvel forfaldne som anslåede renter og sandsynlige omkostninger i forbindelse med arrestforretningen, arrestsagen og sagen vedrørende fordringen, jf. retsplejelovens § 632, stk. 1.
Fogedretten erklærer de arresterede aktiver for beslaglagt med arrest og vejleder skyldner om arrestens retsvirkninger, herunder at råden over aktiverne i strid med fordringshavers ret kan medføre strafansvar, jf. retsplejelovens § 632, stk. 2.
Ved arrest i rede penge tages beløbet i forvaring af fogedretten, jf. § 633, stk. 2, og det er antaget, at rådighedsberøvelse er en gyldighedsbetingelse for arrest i rede penge.
Fordringshaver skal (medmindre skyldner giver afkald herpå) inden 1 uge efter, at der er foretaget arrest, anlægge retssag om det krav, der er foretaget arrest for, og fordringshaver skal under denne sag særskilt nedlægge påstand om stadfæstelse af arresten (benævnt »arrestsag«), jf. retsplejelovens § 634, stk. 1. Verserer der retssag om den pågældende fordring ved 1. instans, skal fordringshaveren inden 1 uge efter arresten anlægge arrestsag ved samme ret, jf. stk. 2. Er der afsagt dom i 1. instans i retssagen om den pågældende fordring, anlægges arrestsagen ved den ret, der har afsagt dommen. Retten kan i tilfælde af anke udsætte arrestsagens behandling helt eller delvis, jf. stk. 3. Skal retssag om den fordring, for hvilken arrest er gjort, anlægges ved udenlandsk domstol, skal sagen anlægges inden 2 uger efter arresten. Inden for samme frist anlægges arrestsagen her i landet, jf. stk. 4. Verserer der retssag om den pågældende fordring ved udenlandsk domstol, hvis afgørelse må antages at få bindende virkning her i landet, skal påkendelse af en sag anlagt efter stk. 1 udsættes, indtil der er truffet retskraftig afgørelse i den udenlandske sag, men retten kan dog straks påkende spørgsmål om, hvorvidt arrestens foretagelse kan stadfæstes, jf. stk. 5. Reglerne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse, når arrest er afværget ved sikkerhedsstillelse, jf. stk. 6. Fordringshaverens forpligtelse til at anlægge retssag bortfalder, såfremt skyldneren, efter at arrest er foretaget, kommer under konkurs eller dør, og dødsboet tages under offentlig skiftebehandling uden gældsansvar for arvingerne, jf. § 635, stk. 1.
Under arrestsagen prøves arrestens lovlighed, jf. retsplejelovens § 636. Det fremgår af bestemmelsen, at skyldner under arrestsagen kan fremsætte alle indsigelser vedrørende arrestens lovlighed. Det fremgår herudover, at hvis retssagen om det krav, der er foretaget arrest for, behandles særskilt, skal indsigelser mod fordringens rigtighed dog fremsættes under behandlingen af denne sag.
Arresten kan ophæves ved dommen i arrestsagen eller ved dommen vedrørende fordringen, jf. retsplejelovens § 637, 1. pkt. Herudover bortfalder arresten, når ankefristen er udløbet, medmindre anke er iværksat, eller andet er bestemt i dommen, jf. 2. pkt.
Hvis fordringshaver ikke rettidigt anlægger sag om kravet og arrestsag, eller hvis disse sager afvises eller hæves, kan skyldner kræve arresten ophævet af retten, jf. retsplejelovens § 638, stk. 1. Arresten kan endvidere ophæves helt eller delvis på grund af omstændigheder, som er indtruffet efter arrestens foretagelse, jf. stk. 2. Forinden arresten ophæves, skal fogedretten så vidt muligt give fordringshaver lejlighed til at udtale sig, jf. stk. 3.
Retsplejelovens § 639 indeholder regler om fordringshaverens ansvar i forbindelse med en arrest. Det fremgår heraf, at den, som har opnået arrest på grundlag af en fordring, som viser sig ikke at bestå, skal betale skyldneren erstatning for tab og tort, jf. stk. 1, 1. pkt. Det samme gælder, når arresten bortfalder eller ophæves på grund af efterfølgende omstændigheder, såfremt det må antages, at fordringen ikke bestod, jf. 2. pkt. Viser fordringshaverens fordring sig alene at bestå for et mindre beløb, skal fordringshaveren betale skyldneren erstatning for det tab, der følger af, at arresten har haft for stor udstrækning, jf. stk. 2. Fordringshaverens ansvar efter stk. 1 og 2 er objektivt. Er arresten ulovlig af andre grunde (f.eks. hvis betingelserne for at foretage arrest ikke var opfyldt), skal fordringshaveren betale skyldneren erstatning for tab og tort, såfremt fordringshaveren burde have undladt at begære arrest, jf. stk. 3. I tilfældene omhandlet i stk. 3 er fordringshavers ansvar således betinget af culpøs adfærd. Det fremgår af stk. 4, at krav efter stk. 1-3 kan gøres gældende som modkrav under arrestsagen eller sagen vedrørende fordringen eller under selvstændigt søgsmål, og at selvstændigt søgsmål, der først kan anlægges, når arresten er ophævet efter § 638 eller endeligt bortfaldet efter §§ 635 eller 637, skal anlægges inden 3 måneder efter ophævelsen eller bortfaldet. Reglerne i § 639, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse, når arrest afværges ved sikkerhedsstillelse, jf. stk. 5. Ophæves arresten under kære, kan der ved afgørelsen i kæresagen tillægges skyldneren erstatning efter reglerne i stk. 1-3, jf. stk. 6.
Erstatning efter retsplejelovens § 639 forudsætter, at skyldneren kan dokumentere et økonomisk tab i overensstemmelse med almindelige erstatningsretlige regler. Derudover har skyldner krav på tortgodtgørelse, hvis skyldners selv- og æresfølelse er blevet krænket ved den uberettigede arrest.
Fogedrettens afgørelser kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53 om appel af fogedrettens afgørelse, men kære har ikke opsættende virkning, jf. retsplejelovens § 640.
Arrest foretaget inden konkursen bortfalder, når der afsiges konkursdekret, jf. konkurslovens § 31, stk. 3. Det skal ses i sammenhæng med § 29, stk. 1, hvorefter skyldneren ved afsigelsen af konkursdekretet mister retten til at overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for boet.
Det fremgår af § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser og lignende, medlemmer af repræsentantskabet i en finansiel virksomhed, der ikke er en sparekasse, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, stiftere, vurderingsmænd, likvidatorer, direktører, ansvarshavende aktuarer, generalagenter og administratorer i et forsikringsselskab samt øvrige ansatte ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med, og at bestemmelsen tilsvarende finder anvendelse for finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder. Det fremgår af stk. 2, at den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.
Det fremgår af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at overtrædelse af bl.a. § 117 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås, at der i opkrævningsloven efter § 13 i kapitel 4 indsættes en ny bestemmelse, § 14 , der vil indeholde regler om en ny ordning (»arrestfogedordningen«), hvor en særlig personalegruppe hos Skatteforvaltningen får mulighed for at foretage arrest.
Det foreslås i stk. 1, at Skatteforvaltningen kan bemyndige personer til at udøve funktion som arrestfoged, jf. stk. 2-9.
Personerne, der i medfør af forslaget vil kunne bemyndiges til at udøve funktion som arrestfoged, vil således – ligesom personerne, der er bemyndiget til at foretage udlæg efter den lignende pantefogedordning, jf. lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. – skulle have en særlig autorisation, der i praksis vil forudsætte en intern oplæring om bl.a. betingelserne for at kunne foretage arresten efter den foreslåede ordning.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at en arrestfoged i indeståendet på en pengeinstitutkonto, der tilhører en virksomhed, hvis drift efter et konkret skøn vurderes at indebære en nærliggende risiko for tab for staten, kan foretage arrest til sikkerhed for virksomhedens betaling af krav efter § 5 og, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, indehaverens eller indehavernes personskatter og bidrag. Det foreslås i 2. pkt., at det er en betingelse for arrest efter 1. pkt., at kravene antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til told- og skatteforvaltningen.
Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. give mulighed for at foretage arrest til sikkerhed for virksomhedens betaling af krav efter opkrævningslovens § 5. Det betyder, at den foreslåede bestemmelse vil omfatte tilfælde, hvor virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, uanset om det er muligt at opgøre kravet på grundlag af virksomhedens regnskaber, jf. stk. 1, eller om det er nødvendigt at opgøre kravet skønsmæssigt, jf. stk. 2. Dette vil gælde alle krav, der kan fastsættes skønsmæssigt i medfør af § 5, herunder moms, indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt selskabsskat.
Den foreslåede bestemmelse vil herudover give mulighed for, at der, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, kan foretages arrest til sikkerhed for indehaveren eller indehavernes personskatter og bidrag. Det skal ses i sammenhæng med, at den del af virksomhedsejerens personlige skat, som kan knyttes til overskuddet fra den personligt ejede virksomhed, kan betegnes som den personlig ejede virksomheds »egen« skat og dermed kan sidestilles med den selskabsskat, som betales af overskuddet fra virksomheder, der drives i selskabsform.
Det vil efter forslaget være en betingelse for, at der kan foretages arrest, at virksomhedens drift efter et konkret skøn vurderes at indebære en nærliggende risiko for tab for staten, og at beløbet, der foretages arrest for, må antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Skatteforvaltningen. Den foreslåede bestemmelse vil således – ligesom reglerne om sikkerhedsstillelse i opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 4, og stk. 3 – kun kunne anvendes i sager, hvor der vurderes at være tale om svigagtige forhold, f.eks. hvor kravet er opstået ved levering eller aftagelse af varer eller ydelser i forbindelse med virksomhedens deltagelse i kædesvig – herunder ved udstedelse (»salg«) eller anvendelse (»køb«) af fiktive eller falske fakturaer – eller en momskarrusel, jf. nedenfor.
Momskarruseller er betegnelsen for kriminelle arrangementer, der forekommer ved handel mellem virksomheder i mindst to EU-lande, og hvor det er hensigten, at mindst én af de involverede virksomheder (skraldespandsvirksomheden) ikke afregner skyldig moms. Svindlen er mulig, fordi det ved intern EU-handel med varer mellem virksomheder er købervirksomheden (erhververen), der afregner moms i eget land (forbrugslandet), samtidig med at denne fradrager momsen for købet. Reglerne om erhvervelsesmoms (omvendt betalingspligt), jf. momslovens § 46, stk. 1, 2. pkt., er fastsat for at lette den almindelige handel mellem momsregistrerede virksomheder inden for EU. Hvis reglerne ikke eksisterede, skulle en udenlandsk virksomhed, som sælger varer til en dansk virksomhed, momsregistreres her i landet for at angive og afregne moms til den danske stat af sit salg. Ulempen ved reglen er imidlertid, at der sker »et brud« på momskæden, hvilket muliggør svig.
Kædesvig er – ligesom momskarruselsvig – betegnelsen for et kriminelt arrangement, hvor formålet er at begå svig med skatte- og afgifter m.v. Ved kædesvig benytter de implicerede bagmænd typisk en kæde af gennemfaktureringsenheder (underleverandører) i kombination med stråmænd, fiktive virksomheder og falske fakturaer. Kædesvig kan inddeles i to varianter. I den første variant er der tale om en konstruktion, hvor bagmænd via skraldespandsselskaber og ofte underleverandører leverer arbejdskraft til slutaftagere og efterlader kravet på moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. i skraldespandsselskaber, efter at betalinger for ydelserne er videreoverført til udlandet eller hævet kontant. I den anden variant er der tale om en konstruktion, hvor bagmænd via en fakturafabrik, der er et skraldespandsselskab, »sælger« fiktive eller falske fakturaer til mellemhandlere og slutaftagere, med henblik på at de fiktive eller falske fakturaer skal indgå i købernes angivelser eller indberetninger for at give køberne et uberettiget fradrag skatte- og afgiftsmæssigt. I begge hovedvarianter anvendes konstruktionen til at dække over sort arbejdskraft eller hævninger i virksomheden uden beskatning.
Det vil alene være beløbet, der på tidspunktet for foretagelsen af arresten indestår på kontoen, der vil blive omfattet af arresten efter den foreslåede ordning. Arresten vil således ikke omfatte beløb, der efterfølgende bliver indsat på kontoen, eller renter m.v., der efter arrestens foretagelse tilskrives kontoen.
Ligesom efter arrestreglerne i retsplejelovens kapitel 56 er det alene »pengekrav« (i forhold til den foreslåede ordning pengekrav vedrørende skatter og afgifter m.v.), jf. retsplejelovens § 627, der vil være omfattet af den foreslåede ordning. Ligesom efter arrestreglerne i retsplejelovens kapitel 56 vil den foreslåede ordning også omfatte skatter og afgifter m.v., som endnu ikke er stiftet, når det dog er klart, at kravets stiftelse vil blive en realitet. Det betyder f.eks., at selv om Skatteforvaltningens krav på A-skat og arbejdsmarkedsbidrag først stiftes i forbindelse med lønudbetalingen til de ansatte, jf. kildeskattelovens § 46, vil der også kunne foretages arrest efter den foreslåede ordning for virksomhedens pligt til at betale A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med kommende lønudbetalinger, hvis virksomheden har en eller flere ansatte.
Begreberne »grov uagtsomhed« og »forsæt« efter den foreslåede bestemmelse er identiske med de tilsvarende begreber i f.eks. straffebestemmelsen i opkrævningslovens § 17. Muligheden for at anvende den foreslåede bestemmelse vil imidlertid ikke være betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den pågældende. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller at der eventuelt er sket frifindelse i straffesagen, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter, herunder andre krav til bevisets styrke end i sagen om arrest efter den foreslåede bestemmelse.
Forslaget vil give Skatteforvaltningen en hurtigere adgang til at få foretaget arrest til sikkerhed for skatter eller afgifter m.v., som antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Skatteforvaltningen. Forslaget har derimod ikke udvide Skatteforvaltningens adgang til at få foretaget arrest. Betingelserne for at kunne foretage arrest efter den foreslåede ordning, jf. nedenfor, vil således være underlagt samme betingelser som arrest foretaget af fogedretten efter gældende regler.
Det foreslås i stk. 3, at reglerne i retsplejelovens § 627, § 628, stk. 1, § 630, stk. 1, § 632, stk. 1, § 634, § 635, stk. 1, § 637, § 638, stk. 2, og § 639 finder tilsvarende anvendelse ved arrest efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2.
Henvisningerne til retsplejelovens § 627 og § 628, stk. 1, betyder, at arrestfogedernes adgang til at foretage arrest vil være underlagt samme betingelser som fogedrettens adgang hertil efter retsplejeloven.
Det vil således være en betingelse for, at arrestfogeder kan foretage arrest efter den foreslåede ordning, at der ikke kan foretages udlæg for skatterne eller afgifterne m.v., jf. retsplejelovens § 627, nr. 1. Der vil således ikke kunne foretages arrest efter den foreslåede ordning, hvis de pågældende skatter og afgifter m.v. er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og fuldbyrdelsesfristen efter § 485 er udløbet.
Det vil herudover være en betingelse for, at arrestfogeder kan foretage arrest efter den foreslåede ordning, at det må antages, at muligheden for senere at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 627, nr. 2. Der vil således i den konkrete sag skulle være bestemte omstændigheder vedrørende virksomhedens forhold, som skaber en formodning for, at virksomheden ved sine dispositioner vil bringe Skatteforvaltningens fyldestgørelsesmuligheder i fare. Sådanne omstændigheder vil normalt foreligge i forhold til den foreslåede ordning, da arresten foretages til sikkerhed for skatter og afgifter m.v., der antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Skatteforvaltningen, jf. den grundlæggende betingelse herom i den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 14, stk. 2, 2. pkt. I sådanne tilfælde må der således ofte antages at være risiko for, at virksomheden vil flytte indeståendet på pengeinstitutkontoen til andre konti, herunder konti i udenlandske pengeinstitutter, hvilket væsentligt vil forringe Skatteforvaltningens mulighed for senere at opnå dækning. Hvorvidt betingelsen er opfyldt, vil dog altid skulle bero på en konkret vurdering.
Endvidere vil der ikke kunne foretages arrest, hvis det må antages, at Skatteforvaltningens krav på de pågældende skatter eller afgifter m.v. ikke består, jf. retsplejelovens § 628, stk. 1.
Henvisningen til retsplejelovens § 630, stk. 1, betyder, at arrest foretaget efter den foreslåede ordning vil skulle ophæves, såfremt virksomheden stiller en efter arrestfogedens skøn tilstrækkelig sikkerhed for skatterne og afgifterne m.v. med tillæg af såvel forfaldne som anslåede renter samt sandsynlige omkostninger i forbindelse med arrestforretningen, arrestsagen og sagen vedrørende skatterne eller afgifterne m.v.
Henvisningen til retsplejelovens § 632, stk. 1, betyder, at arrest efter den foreslåede ordning kun vil kunne foretages i så stor en del af virksomhedens kontoindestående, som efter arrestfogedens skøn vil være nødvendig til dækning af skatterne og afgifterne m.v. med tillæg af såvel forfaldne som anslåede renter og sandsynlige omkostninger i forbindelse med arrestforretningen, arrestsagen og sagen vedrørende skatterne eller afgifterne m.v. Arrest efter den foreslåede ordning vil således forudsætte, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at arrestfogeden kan opgøre den beløbsmæssige størrelse af kravet og dermed, hvilket beløb der skal foretages arrest for.
Henvisningerne til retsplejelovens § 634 og § 635, stk. 1, betyder, at reglerne heri om anlæggelse af retssag om det krav, som der er foretaget arrest for, ligeledes vil finde anvendelse ved arrest efter den foreslåede ordning. Det betyder bl.a., at Skatteforvaltningen inden 1 uge efter arresten vil skulle anlægge retssag om de skatter eller afgifter m.v., for hvilken arrest er gjort, medmindre virksomheden under eller efter arrestforretningen frafalder forfølgning, og Skatteforvaltningen vil under denne sag ligeledes skulle nedlægge særskilt påstand om stadfæstelse af arresten, jf. § 634, stk. 1. Dette vil tilsvarende gælde, når arrest er afværget ved sikkerhedsstillelse, jf. stk. 6. Skatteforvaltningens forpligtelse til at anlægge retssag vil dog bortfalde, hvis virksomheden, efter at arrest er foretaget, kommer under konkurs, jf. § 635, stk. 1.
Henvisningen til retsplejelovens § 637 betyder, at arrest foretaget efter den foreslåede ordning vil kunne ophæves ved dommen i arrestsagen eller ved dommen vedrørende skatterne eller afgifterne m.v., og at arresten vil bortfalde, når ankefristen er udløbet, medmindre anke er iværksat, eller andet er bestemt i dommen.
Henvisningen til retsplejelovens § 638, stk. 2, betyder, at arrest foretaget efter den foreslåede ordning vil kunne ophæves helt eller delvis på grund af omstændigheder, som er indtruffet efter arrestens foretagelse.
Henvisningen til retsplejelovens § 639 betyder, at reglerne heri om fordringshaverens ansvar for, at kravet består, tilsvarende vil finde anvendelse ved arrestfogeders arrest foretaget efter den foreslåede ordning. Hvis arrestfogeden har foretaget arrest for en skat eller afgift m.v., som viser sig ikke at bestå, vil Skatteforvaltningen derfor skulle betale virksomheden erstatning for tab og eventuelt tortgodtgørelse, jf. § 639, stk. 1, 1. pkt. Det samme vil gælde, når arresten er bortfaldet eller ophævet på grund af efterfølgende omstændigheder, såfremt det må antages, at skatten eller afgiften m.v. ikke bestod, jf. stk. 1, 2. pkt. Viser skatten eller afgiften m.v. sig alene at bestå for et mindre beløb, vil Skatteforvaltningen skulle betale virksomheden erstatning for det tab, der måtte følge af, at arresten har haft for stor udstrækning, jf. stk. 2. Ansvaret efter stk. 1 og 2 er objektivt. Er arresten ulovlig af andre grunde, vil Skatteforvaltningen skulle betale virksomheden erstatning for tab og tort, såfremt arrestfogeden burde have undladt at foretage arresten, jf. stk. 3. Virksomheden vil kunne gøre krav efter stk. 1-3 gældende som modkrav under arrestsagen eller sagen vedrørende skatterne eller afgifterne m.v. eller under selvstændigt søgsmål, jf. stk. 4, 1. pkt. Selvstændigt søgsmål, der først kan anlægges, når arresten er ophævet efter § 638 eller endeligt bortfaldet efter §§ 635 eller 637, vil skulle anlægges inden 3 måneder efter ophævelsen eller bortfaldet, jf. § 639, stk. 4, 2. pkt. Reglerne i stk. 1-4 vil finde tilsvarende anvendelse, når arresten afværges af virksomheden ved sikkerhedsstillelse, jf. stk. 5. Ophæves arresten under kære, følger det af stk. 6, at der ved afgørelsen i kæresagen vil kunne tillægges virksomheden erstatning efter reglerne i stk. 1-3.
Det foreslås i stk. 4, at arrest efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fratager virksomheden rådigheden over det kontoindestående, der foretages arrest i.
Det vil svare til, hvad der gælder for arrest foretaget af fogedretten, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 519, stk. 1. Retsvirkningen af arrest foretaget efter den foreslåede ordning vil således være, at virksomheden f.eks. ikke længere vil kunne overføre kontoindeståendet til andre konti, herunder udenlandske konti, med henblik på at søge at undgå, at Skatteforvaltningen kan opkræve eller inddrive skatter eller afgifter m.v. fra virksomheden. Dette vil dog kun gælde den del af kontoindeståendet, som der foretages arrest i. Hvis f.eks. virksomheden har 1 mio. kr. stående på kontoen, og der foretages arrest for skatter og afgifter m.v. for 600.000 kr., vil virksomheden fortsat have rådighed over de resterende 400.000 kr.
De øvrige retsvirkninger af arrest foretaget efter den foreslåede ordning vil i øvrigt være de samme som for arrest foretaget af fogedretten efter gældende regler. Det betyder bl.a., at arrest foretaget efter den foreslåede ordning ikke i sig selv vil medføre en adgang til fyldestgørelse af Skatteforvaltningens krav på skatter og afgifter m.v. Skatteforvaltningens retsstilling og udsigt til, at der til sin tid er noget at gøre udlæg i, vil derfor kun delvis sikres ved arresten, idet arresten alene vil beskytte mod virksomhedens dispositioner i relation til aftaleerhververe. En aftaleerhverver, der f.eks. har fået aktivet overdraget, vil således som udgangspunkt skulle respektere arresten, og aktivet vil af Skatteforvaltningen kunne kræves udleveret fra aftaleerhververen, selv om denne måtte være i god tro. Arresten efter den foreslåede ordning vil derimod ikke yde Skatteforvaltningen beskyttelse over for virksomhedens øvrige retsforfølgende fordringshavere. En foretaget arrest vil sikre tilstedeværelsen af indeståendet på virksomhedens pengeinstitutkonto til senere opkrævning af skatterne eller afgifterne m.v., der foretages arrest på baggrund af, uden hensyn til om arresten iværksættes af Skatteforvaltningen, en anden fordringshaver eller et konkursbo. Arresten efter den foreslåede ordning vil derfor virke til fordel for ikke blot Skatteforvaltningen, men retsforfølgende fordringshavere i det hele taget, og Skatteforvaltningen vil ikke have nogen fortrinsstilling i det arresterede.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at arrestfogeden så vidt muligt underretter virksomheden om en arrest, der er gennemført efter stk. 2. Det foreslås i 2. pkt., at underretningen skal indeholde oplysninger om de konkrete omstændigheder, der ligger til grund for arresten, sikkerheden, som virksomheden skal stille for at ophæve arresten efter stk. 3, jf. retsplejelovens § 630, stk. 1, arrestens retsvirkninger, jf. stk. 4, hvilken fogedret indsigelser mod arresten kan fremsættes til, jf. stk. 7, 1. pkt., og om fristen for virksomhedens fremsættelse af indsigelser, jf. stk. 8.
For så vidt angår forslaget om, at underretningen skal indeholde oplysninger om de konkrete omstændigheder, der ligger til grund for arresten efter den foreslåede ordning, vil disse oplysninger svare til dem, der skal indgå i en anmodning om arrest efter retsplejelovens § 631, stk. 1, 2. pkt.
Forslaget skal tage hensyn til virksomhedens interesse i at få kendskab til arresten, så virksomheden f.eks. kan tage stilling til, om den ønsker at stille sikkerhed for at ophæve arresten, jf. henvisningen i den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 14, stk. 3, til retsplejelovens § 630, stk. 1, eller at gøre indsigelse mod arresten til fogedretten, jf. den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 14, stk. 7, 1. pkt. I det omfang, at det ikke er muligt at underrette virksomheden om arresten, f.eks. fordi virksomheden er fritaget for Digital Post, og post kommer retur fra den oplyste virksomhedsadresse, foreslås det dog, at arrestfogeden skal kunne undlade at underrette virksomheden herom. I de tilfælde, hvor det er muligt at foretage underretningen, vil dette skulle ske uden ugrundet ophold og typisk senest 5 hverdage efter, at arresten er foretaget.
Det foreslås i stk. 6, at arrest efter stk. 2 bortfalder, hvis Skatteforvaltningen undlader at anlægge sag vedrørende arresten eller det krav, som arresten efter stk. 2 er foretaget til sikkerhed for, inden udløbet af de frister, der er nævnt i retsplejelovens § 634, eller hvis sagen afvises eller hæves.
Det vil svare til, hvad der gælder for arrest foretaget af fogedretten efter gældende regler, jf. retsplejelovens § 638, stk. 1, dog med den tilpasning, at det efter den foreslåede ordning ikke er nødvendigt, at virksomheden forudgående kræver, at arresten bortfalder.
Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at indsigelser mod arrest efter stk. 2 kan indgives af virksomheden til fogedretten, der træffer afgørelse i sagen. Det foreslås i 2. pkt., at en arrestfoged kan henskyde tvivlsspørgsmål til fogedrettens afgørelse, selv om der ikke fremsættes indsigelser. Det foreslås i 3. pkt., at afgørelse efter 1. og 2. pkt. træffes af den fogedret, som skulle have foretaget arresten, hvis denne ikke havde været foretaget af en arrestfoged i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2.
Det vil således være reglerne i retsplejelovens kapitel 22 om stedlig kompetence, der fastsætter, hvilken fogedret der vil skulle træffe afgørelse om sådanne indsigelser. Forslaget svarer i det væsentlige til reglerne for skyldnerens indsigelsesret i den lignende pantefogedordning, jf. § 6, stk. 1 og 2, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
Det foreslås i stk. 8, at fristen for virksomhedens fremsættelse af indsigelser, jf. stk. 7, 1. pkt., er 4 uger fra arrestens foretagelse. Det foreslås i 2. pkt., at indsigelser, der fremsættes efter fristens udløb, afvises af fogedretten. Det foreslås i 3. pkt., at fogedretten dog undtagelsesvis indtil 1 år efter arrestens foretagelse kan tillade, at en indsigelse behandles, medmindre der på dette tidspunkt er afsagt dom i sagen efter retsplejelovens § 634. Det foreslås i 4. pkt., at fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53. Det foreslås i 5. pkt., at kære ikke har opsættende virkning.
Det vil i det væsentlige svare til fristreglerne for skyldnerens indsigelsesret i den lignende pantefogedordning, jf. § 6, stk. 3, 3.-6. pkt., i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
Det foreslås i stk. 9, at Skatteforvaltningen kan videregive nødvendige oplysninger om arrest efter stk. 2 til det relevante pengeinstitut. Det foreslås i 2. pkt., at oplysninger, der er videregivet til pengeinstituttet i medfør af 1. pkt., og som ledelsen eller ansatte i et pengeinstitut under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med, er omfattet af reglerne om tavshedspligt efter kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed.
Det betyder bl.a., at uberettiget videregivelse eller udnyttelse af sådanne oplysninger vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det er nødvendigt for Skatteforvaltningen at videregive oplysningerne om arresten til det relevante pengeinstitut, så pengeinstituttet kan sikre, at virksomheden fratages rådigheden over kontoindeståendet, som der foretages arrest i. Skatteforvaltningen vil i den forbindelse bl.a. videregive de nødvendige oplysninger, for at pengeinstituttet kan identificere virksomhedens konto, og oplysninger om, hvor stort et beløb der foretages arrest for, så pengeinstituttet kan fratage virksomheden rådighed over et tilsvarende beløb af kontoindeståendet. Skatteforvaltningen vil derimod f.eks. ikke videregive oplysninger om, hvad baggrunden er for arresten.
Til nr. 3
Det følger af opkrævningslovens § 17, stk. 1, at med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) overtræder § 2, stk. 1 eller 2, § 9, stk. 1 eller 2, § 11, stk. 11, 1. pkt., eller 2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af skatter eller afgifter m.v. efter § 2, stk. 1, eller § 9, stk. 1 eller 2.
Det følger af opkrævningslovens § 17, stk. 2, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen skatter eller afgifter m.v., straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af opkrævningslovens § 17, stk. 3, 1. pkt., at medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registreringen er inddraget efter § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9.
Det følger af opkrævningslovens § 17, stk. 5, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af opkrævningslovens § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
Bestemmelsen i opkrævningslovens § 18 finder endvidere anvendelse i straffesager om overtrædelse af love, hvori der er henvist til bestemmelsen, jf. opkrævningslovens § 1, stk. 3. Sådan henvisning findes i momsloven, lønsumsafgiftsloven og punktafgiftslovene.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i § 17, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., ændres »den, der« til »den, som«, og i stk. 2 ændres »Den, der« til »Den, som«.
De foreslåede ændringer i opkrævningsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 17, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis i straffesager om overtrædelse af opkrævningsloven, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 250.000 kr. i sager om unddragelse af skat, moms eller lønsumsafgift, jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr. Beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr. i sager om unddragelse af punktafgifter til 500.000 kr. Det forudsættes således, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. vil skulle gælde, uanset om en sag angår unddragelse af skat, moms, lønsumsafgift eller punktafgifter.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle gælde, uanset om der er tale om unddragelse af skat, moms, lønsumsafgift eller punktafgifter. Den forudsatte minimumsgrænse vil desuden skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det med den foreslåede ændring, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 4
Det fremgår af opkrævningslovens § 19 b, at Skatteforvaltningen kan inddrage eller nægte en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v., hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger om virksomhedens adresse, jf. nr. 1, eller har afgivet urigtige oplysninger om, hvem der deltager i ledelsen af virksomheden, jf. nr. 2.
Opkrævningslovens § 11 indeholder regler om Skatteforvaltningens mulighed for at pålægge virksomheder at stille sikkerhed for kommende betalinger til Skatteforvaltningen. Bestemmelsens stk. 1 regulerer, hvornår en allerede registreret (»igangværende«) virksomhed kan pålægges at stille sikkerhed, mens stk. 2 regulerer, hvornår en virksomhed, der anmeldes til registrering, kan pålægges at stille sikkerhed som betingelse for registreringen. En virksomhed kan kun pålægges at stille sikkerhed efter stk. 1 eller 2, når den subjektive betingelse i stk. 3, 1. pkt., om, at det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten, er opfyldt.
Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 2, at Skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter opkrævningsloven, at stille sikkerhed, hvis virksomheden inden for de seneste 5 år har fået registreringen, for så vidt angår det samme registreringsforhold, inddraget efter § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19 b.
Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 3, at Skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter opkrævningsloven, at stille sikkerhed, hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af eller deltager i ledelsen af virksomheden, er eller har været ejer af eller deltaget i ledelsen af en anden virksomhed, der inden for de seneste 5 år, og efter at personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden, har fået sin registrering, for så vidt angår samme type registreringsforhold, inddraget efter § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19 b.
Det følger af opkrævningslovens § 11, stk. 4, at hvis den i stk. 2 nævnte virksomhed er et selskab, en fond eller en forening m.v., anses som ejer også en person, der besidder sådanne kapitalandele i virksomheden, som henregnes til hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens § 4, et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i virksomheden, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller en fysisk eller juridisk person, der udøver bestemmende indflydelse som defineret i ligningslovens § 2, stk. 2, over virksomheden.
Størrelsen på den sikkerhed, der skal stilles, fastsættes efter opkrævningslovens § 11, stk. 5. Efter 1. pkt. skal en sikkerhed efter stk. 1 og 2 stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningsloven, og det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders periode samt det skønnede eller opgjorte tilsvar fra den eventuelle periode, hvor virksomheden har været drevet uregistreret. Skatteforvaltningen kan ved sit skøn over virksomhedens forventede tilsvar inddrage brancheoplysninger og størrelsen af tilsvar fra tilsvarende virksomheder og eventuelle restancer. Skatteforvaltningen kan endvidere inddrage budgetoplysninger, men kan ikke kræve, at virksomheden udarbejder et budget. Efter stk. 5, 2. pkt., gælder 1. pkt. tillige for en enkeltmandsvirksomheds indehavers personskatter og bidrag, herunder restskat, der vedrører virksomhedens drift, og restancer vedrørende de i stk. 5 omhandlede skatter og afgifter m.v. fra indehaverens tidligere enkeltmandsvirksomhed, der er blevet afmeldt fra registreringen. Efter 3. pkt. beregnes det gennemsnitlige tilsvar for igangværende virksomheder på baggrund af det senest afleverede årsregnskab. Efter 4. pkt. beregnes den sikkerhed, der skal stilles, med udgangspunkt i beregnet acontoskat for indeværende regnskabsår reduceret med eventuelle acontobetalinger. Efter 5. pkt. beregnes sikkerhedsstillelsen for personskatter og bidrag ud fra skattebilletten.
Sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, stk. 1 og 2, skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, idet fristen dog i særlige tilfælde kan forlænges efter anmodning herom, jf. stk. 6, 1. pkt.
Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 7, at meddelelse om pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomhedens registrering vil blive inddraget, og at en fortsættelse af virksomheden efter en inddragelse vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og kan medføre pålæg af daglige bøder efter § 11, stk. 11, og hæftelse for virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter § 10 b.
Det følger af opkrævningslovens § 11, stk. 8, at pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk. 2 skal meddeles virksomheden senest 14 hverdage efter anmeldelsen til registrering, og at meddelelsen herom skal indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og kan medføre pålæg af daglige bøder efter § 11, stk. 11, og hæftelse for virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter § 10 b.
Hvis virksomheden ikke stiller en sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, stk. 2, rettidigt, nægtes virksomheden registrering, jf. stk. 9, 2. pkt.
Det fremgår af opkrævningslovens § 17, stk. 3, 1. pkt., at medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registreringen er inddraget efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19 b.
Det foreslås i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, at Skatteforvaltningen endvidere kan inddrage en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v., hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne forsætlig eller groft uagtsomt 1) har afgivet urigtige oplysninger til brug for angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., på baggrund af en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller afta-gelse af varer eller ydelser, eller 2) har udstedt en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig doku-mentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, hvis dokumen-tationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af en virksomheds skatter eller afgifter m.v.
Forslaget vil både give mulighed for at inddrage registreringen fra virksomheder, der »køber« en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation og anvender den til at afgive urigtige oplysninger til brug for angivelse eller indberetning af beløb omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 1, 4. pkt., jf. den foreslåede bestemmelse i § 19 b, stk. 2, nr. 1, og virksomheder, der udsteder en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation og selv anvender og/eller »sælger« den til en anden virksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse i nr. 2.
En faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation med et urigtigt indhold vil f.eks. kunne være en faktura eller anden dokumentation, der vedrører en vare eller ydelse, der i realiteten ikke er leveret og aftaget. Derudover vil det f.eks. kunne være en faktura eller anden dokumentation, der vedrører en vare eller ydelse, der faktisk er leveret, men som er udformet med et forkert indhold (f.eks. et forkert fakturabeløb).
Anden urigtig dokumentation vil eksempelvis kunne have karakter af en faktura, et afregningsbilag eller en kreditnota. Dokumentationen vil sædvanligvis indeholde oplysninger om karakteren og mængden af de varer eller ydelser, der er disponeret over, identifikation af leverandør og aftager, dato og eventuelt prisen. Det afgørende vil være, at dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af skatter og afgifter m.v.
Der vil ikke være formkrav til afgivelse af oplysningerne. Oplysningerne vil således kunne være givet i forbindelse med angivelse af købsmoms via TastSelv Erhverv eller afgivelse af oplysninger i oplysningsskemaet, men vil også kunne være givet i en anden forbindelse. Det afgørende vil være, at oplysningerne er afgivet til brug for og er egnet til at kunne have betydning for opgørelsen af skatter og afgifter m.v.
Udtrykket »varer eller ydelser« vil samlet set omfatte enhver form for levering. Den foreslåede bestemmelse vil omfatte såvel urigtig dokumentation udstedt på papirmedium som urigtig dokumentation udstedt på anden måde, f.eks. elektronisk.
Det vil i forhold til anvendelsen af den foreslåede bestemmelse være uden betydning, om det er virksomhedsejeren, ansatte eller andre med tilknytning til virksomheden, der har afgivet den urigtige angivelse eller indberetning, jf. formuleringen »virksomheden eller nogen på dennes vegne«.
Begreberne »grov uagtsomhed« og »forsæt« efter den foreslåede bestemmelse vil være identisk med de tilsvarende begreber i f.eks. straffebestemmelsen i opkrævningslovens § 17. Muligheden for at anvende de foreslåede bestemmelser vil imidlertid ikke være betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den pågældende. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller at der eventuelt er sket frifindelse i straffesagen, kan bestemmelserne således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter, herunder andre krav til bevisets styrke end i sagen om inddragelse eller nægtelse af registrering efter den foreslåede bestemmelse.
Herudover vil den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, nr. 2, kun omfatte tilfælde, hvor den urigtige faktura m.v. er »egnet til at blive anvendt« som grundlag for opgørelsen af en virksomheds skatter eller afgifter m.v. Dette skal forstås med den begrænsning, der ligger i, at urigtigheden i dokumentationen skal kunne påvirke opgørelsen af en virksomheds skatter eller afgifter m.v. Indeholder en faktura, der udstedes til en erhvervsdrivende, og som er egnet til at indgå i den pågældendes skatteregnskab, f.eks. en forkert dato, vil forholdet således alene kunne være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 19 b, stk. 2, nr. 2, i det omfang den urigtige dato er egnet til at kunne have betydning for opgørelsen af en virksomheds skatter eller afgifter m.v.
Den foreslåede bestemmelse i § 19 b, stk. 2, vil blive omfattet af de gældende regler i § 11, stk. 2, nr. 2 og 3, og § 17, stk. 3, 1. pkt.
Det indebærer for det første, at en virksomhed, der inden for de seneste 5 år har fået registreringen, for så vidt angår det samme registreringsforhold, inddraget efter den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, vil kunne blive pålagt at stille sikkerhed i medfør af § 11, stk. 2, nr. 2.
Det indebærer for det andet, at hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af eller deltager i ledelsen af en virksomhed, er eller har været ejer af eller deltaget i ledelsen af en anden virksomhed, der inden for de seneste 5 år, og efter at personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden, har fået sin registrering, for så vidt angår samme type registreringsforhold, inddraget efter den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, vil førstnævnte virksomhed kunne blive pålagt at stille sikkerhed i medfør af § 11, stk. 2, nr. 3.
Både i forhold til opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 2 og 3, vil det dog være en betingelse for at kunne pålægge virksomheden at stille sikkerhed, at det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten, jf. stk. 3, 1. pkt. I de tilfælde, hvor en virksomhed vil kunne få inddraget registreringen i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 19 b, stk. 2, vil virksomhedens drift generelt anses for at indebære en nærliggende risiko for et sådant tab. Vurderingen efter § 11, stk. 3, 1. pkt., vil dog altid skulle foretages konkret.
Det indebærer for det tredje, at medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, vil den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registreringen er inddraget efter den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Overtrædelsen vil være omfattet af den sanktionspraksis, som er beskrevet i pkt. 2.1.3 ovenfor.
Den nye bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024 ligesom den øvrige del af loven, jf. lovforslagets § 36, stk. 1. Dette ikrafttrædelsestidspunkt vil medføre, at den nye bestemmelse vil have virkning for urigtige angivelser eller indberetninger af beløb omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 1, 4. pkt., som foretages fra og med den 1. januar 2024.
Til § 3
Til nr. 1 og 2
Skattekontrollovens kapitel 9 indeholder straffebestemmelser, der er fastsat i §§ 82-85.
Det følger af skattekontrollovens § 82, stk. 1, at den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til Skatteforvaltningens brug for afgørelse af skattepligt eller skatteansættelse, straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Begås handlingen groft uagtsomt, er straffen bøde, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 3.
Det følger af skattekontrollovens § 83, stk. 1, at en skattepligtig, der modtager en årsopgørelse uden at have afgivet de til skatteansættelsen pligtige oplysninger, jf. § 2, inden 4 uger efter udløb af fristen for afgivelse af sådanne oplysninger, jf. § 10, skal underrette Skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for lav.
Det følger af § 83, stk. 2, at en skattepligtig, som modtager en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst, jf. § 74, inden 4 uger efter modtagelsen skal underrette Skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for lav.
Det følger af § 83, stk. 3, at en skattepligtig, som ikke modtager en årsopgørelse eller et oplysningsskema, skal afgive de til skatteansættelsen pligtige oplysninger inden oplysningsfristernes udløb, jf. § 10.
Det følger af § 83, stk. 4, at den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat overtræder stk. 1-3, straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Begås de nævnte overtrædelser i § 83 groft uagtsomt, er straffen bøde, jf. § 83, stk. 5.
Det følger af skattekontrollovens 85, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Skattekontrollovens § 86 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af skattekontrollovens § 86, stk. 1, at i sager om overtrædelse af bestemmelserne i skattekontrollovens kapitel 9, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale den i bødeforelægget angivne bøde.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i skattekontrollovens § 82, stk. 1, og § 83, stk. 4, ændres »Den, der« til »Den, som«.
Endvidere foreslås det, at i § 82, stk. 3, og § 83, stk. 5, ændres »er straffen bøde« til »straffes med bøde«.
De foreslåede ændringer i skattekontrolloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, efter §§ 82 og 83.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis i straffesager om overtrædelse af skattekontrolloven, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, ændres. Den forudsatte ændring af sanktionspraksis vil således omfatte overtrædelser, der sanktioneres i medfør af §§ 82 og 83.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 250.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
Den særegne strafpraksis, der anvendes ved overtrædelser af skattekontrollovens § 83, stk. 1-3, jf. stk. 5, vil fortsat finde anvendelse. I denne situation vil bøden således fortsat skulle beregnes som 1/3 af det unddragne beløb.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 4
Til nr. 1-4
Det følger af affalds- og råstofafgiftslovens § 33, stk. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for kontrollen med afgifterne, 2) undlader at lade sig registrere hos Skatteforvaltningen efter § 4, stk. 1, og § 11, 3) overtræder § 14, § 15, § 19, § 25, stk. 2, § 27, eller § 28, 4) fortsætter driften af en registreringspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 20 og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, 5) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af §§ 6 og 7, 6) undlader at benytte en vægt, som overholder de af Skatteforvaltningen fastsatte regler, jf. § 10, stk. 3, 7) undlader at angive vægten af afgiftspligtigt affald efter § 12, 8) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Det følger af § 33, stk. 2, at straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, hvis overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage statskassen afgift, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af affalds- og råstofafgiftslovens § 33, stk. 3, 1. pkt., at i regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf i form af bøde. Endvidere følger det § 33, stk. 3, 2. pkt., at det endvidere kan bestemmes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.
Det følger af § 33, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af affalds- og råstofafgiftslovens § 34 bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i affalds- og råstofafgiftslovens § 33, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 33, stk. 2, ændres »er begået« til »begås«.
Det foreslås desuden, at i § 33, stk. 3, 1. pkt. , ændres »regler, der« til »regler, som«.
Endelig foreslås det, at i § 33, stk. 3, 2. pkt., ændres »under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2« til », hvis overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage statskassen afgift, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289«.
De foreslåede ændringer i affalds- og råstofafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 33, stk. 1-2, eller regler udstedt i medfør affalds- og råstofafgiftsloven, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 5
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 32, stk. 1, i lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) (batteriafgiftsloven), at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 3, stk. 1, § 11, stk. 1, 2 eller 4, § 18, stk. 1, 2. pkt., § 20, stk. 2-5, eller § 23, 1. pkt., 3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 8 eller § 9, stk. 2, 4) undlader at efterkomme et i medfør af § 18, stk. 4, 1. pkt., meddelt påbud, 5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering som oplagshaver er inddraget efter § 15 og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, eller 6) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Det følger af § 32, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Det følger af § 32, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af batteriafgiftslovens § 33 bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i batteriafgiftslovens § 32, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 32, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i batteriafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 32, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 6
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 40, stk. 1, i lov om afgift af bekæmpelsesmidler (bekæmpelsesmiddelafgiftsloven), at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 2, stk. 1, § 4, 1. og 2. pkt., § 9, stk. 1, § 12, stk. 1 og 2, § 17, stk. 1 og 3, § 18, 1. og 2. pkt., § 24, stk. 1, 2. pkt., § 27, stk. 2-6 og 10, § 27 a eller § 30, 1. pkt., 3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 14, 2. pkt., 4) undlader at efterkomme et i medfør af § 24, stk. 4, meddelt påbud, 5) fortsætter driften af en registreringspligtig virksomhed, hvis registrering som oplagshaver er inddraget efter § 21 og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, eller 6) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Det følger af stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 40, stk. 4, at der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 41 bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 40, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 40, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i bekæmpelsesmiddelafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 40, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 7
Til nr. 1 og 2
Det følger af boafgiftslovens § 41, stk. 1, at med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, herunder til brug ved beregning af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, eller fortier eller nægter at give oplysninger til brug ved afgørelser om afgiftspligten eller afgiftsberegningen, 2) undlader rettidigt at afgive de opgørelser, anmeldelser m.v., der er foreskrevet i boafgiftsloven, eller 3) undlader at underrette Skatteforvaltningen om, at ansættelsen af værdien af gaven er for lav, jf. § 26, stk. 4.
Det følger af § 41, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage staten afgift eller skat, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af § 41, stk. 4, at for overtrædelser der begås af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Boafgiftslovens § 42 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af boafgiftslovens § 42, stk. 1, at skønnes en overtrædelse af loven ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Der er ikke fastsat en sanktionspraksis ved domstolene for overtrædelse af de nævnte bestemmelser. I administrativ praksis er hidtil anvendt samme bødeniveau som ved overtrædelse af lovgivningen om skatter, uden at dette har været prøvet ved domstolene. Der er dog en enkelt dom fra Vestre Landsret, hvor en tillægsbøde blev udmålt efter det dagældende sanktionsniveau for overtrædelse af punktafgiftslovgivningen, jf. SKM2019. 436. VLR.
Det foreslås, at i § 41, stk. 1, ændres »den, der« til »den, som«.
Endvidere foreslås det, at i § 41, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i boafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at den sanktionspraksis, der beskrevet nedenfor, vil skulle finde anvendelse i straffesager om overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af boafgiftslovens § 41, stk. 1 og 3.
For det første forudsættes det med ændringerne, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, vil skulle udgøre 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at en bøde i de sager, der ikke kan afgøres med fængsel (normalbøden), skal udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at der vil skulle fastsættes en praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at der vil skulle fastsættes en sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 8
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 17, stk. 1, i lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser (cfc-afgiftsloven), at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for kontrollen med afgiften, 2) overtræder § 4, stk. 1, § 8, stk. 1 og 3, § 13, 1. pkt., eller § 14, stk. 2-5, 3) fortsætter driften af en registreringspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 12 og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.
Det følger af § 17, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af cfc-afgiftslovens § 17, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af cfc-afgiftslovens § 18 bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i cfc-afgiftslovens § 17, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås, at i § 17, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i cfc-afgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 17, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 9
Til nr. 1 og 2
Det følger af chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 3, stk. 1, 2, 3 eller 6, § 10 a, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 5, § 12, § 13, stk. 1 eller 2, eller § 23, stk. 2, 3, 4 eller 5, 3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i tilladelser efter § 7, stk. 2, eller § 13, stk. 2, 4) undlader at efterkomme et pålæg givet i medfør af § 10 a, stk. 2, 5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering som oplagshaver er bortfaldet eller inddraget efter § 3, stk. 5, eller § 17, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, eller 6) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Det følger af § 26, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af chokoladeafgiftslovens § 27 bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 26, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i chokoladeafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 26, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 10
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 15, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (CO2-afgiftsloven), at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, eller 2) overtræder registreringsforpligtelsen efter § 3 eller§ 10, stk. 4.
Det følger af § 15, stk. 4, den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af CO2-afgiftslovens § 15, stk. 5, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af CO2-afgiftslovens § 16 bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i CO2-afgiftslovens § 15, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at § 15, stk. 4, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i CO2-afgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 15, stk. 1 og 4, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 11
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 93, stk. 1, i dødsboskatteloven, at med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for bedømmelsen af, hvorvidt et dødsbo er fritaget for beskatning efter § 6, eller i forbindelse hermed fortier eller nægter at give oplysninger af betydning for bedømmelsen, eller 2) undlader rettidigt at afgive den særlige boopgørelse som nævnt i § 57, stk. 1.
Det følger af § 93, stk. 3, at er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af dødsboskattelovens § 93, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar for overtrædelserne efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Dødsboskattelovens § 95 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 95 stk. 1, at skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Der er ikke fastsat en sanktionspraksis for overtrædelse af de nævnte bestemmelser.
Det foreslås, at i dødsboskattelovens § 93, stk. 1, ændres »den, der« til »den, som«.
Endvidere foreslås det, at i § 93, stk. 3, ændres »Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået« til »Begås en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser«.
De foreslåede ændringer i dødsboskatteloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser. Det er således forudsat med ændringerne, at den sanktionspraksis, der beskrevet nedenfor, vil skulle finde anvendelse i straffesager om overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af dødsboskattelovens § 93, stk. 1 og 3.
For det første forudsættes det med ændringerne, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, vil skulle udgøre 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at en bøde i de sager, der ikke kan afgøres med fængsel (normalbøden), skal udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at der vil skulle fastsættes en praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne udstedes en bøde af ordensmæssig karakter, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at der vil skulle fastsættes en sanktions-praksis for sager om selvanmeldelse.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 12
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 15, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet (elafgiftsloven), at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, eller undlader at verificere oplysninger eller forhold efter § 9, stk. 2 eller 5, eller § 9 a, stk. 1 eller 2, eller undlader at meddele oplysninger, som kan verificeres, efter § 9, stk. 3 eller 6, 2) overtræder § 4, stk. 1 eller 2, § 7, stk. 1 eller 2 eller stk. 3, 4. pkt., jf. dog pkt. 5, eller 7. pkt., eller stk. 4, eller § 9, stk. 4, § 12, stk. 2, eller § 19, stk. 3.
Det følger af § 15, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af elafgiftslovens § 15, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af elafgiftslovens § 16 bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i elafgiftslovens § 15, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 15, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i elafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 15, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 13
Til nr. 1 og 2
Det følger af emballageafgiftslovens § 18, stk. 1, at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 3, stk. 1 eller 6, § 7 a, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 5, § 9, stk. 1-3, 5-7 eller 11, § 15, stk. 2-6, og § 25, stk. 1-3, 3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 6, stk. 1-3, 5 og 6, 4) undlader at efterkomme et pålæg givet i medfør af § 7 a, stk. 2, 5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 3, stk. 5, eller § 13, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, eller 6) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Det følger af § 18, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af emballageafgiftslovens § 18, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af emballageafgiftslovens § 19 bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i emballageafgiftslovens § 18, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 18, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i emballageafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 18, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 14
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 22, stk. 1, i lov om forskellige forbrugsafgifter (forbrugsafgiftsloven), at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 14 a, stk. 1, § 15 stk. 1-3, eller § 16 a, stk. 3, 2. pkt., 3) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering Skatteforvaltningen har inddraget efter § 20 og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, 4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 20 og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, eller 5) undlader at efterkomme et i medfør af § 16 a, stk. 6, 1. pkt., meddelt påbud.
Det følger af § 22, stk. 3, at den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22 a bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 22, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i forbrugsafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 22, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 15
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 21, stk. 1, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. (gasafgiftsloven), at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 3, stk. 1, § 12, stk. 8, § 14, eller § 19, stk. 2-4, 3) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender gas, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller 4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 17, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.
Det følger af § 21, stk. 3 at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af gasafgiftslovens § 21, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af gasafgiftslovens § 22 bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i gasafgiftslovens § 21, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 21, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i gasafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 21, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 16
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 10, stk. 1, i lov om afgift af konsum-is (isafgiftsloven), at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 1, stk. 6, 2. pkt., § 2, stk. 4, § 3, stk. 1, 1. eller 3. pkt., § 4, stk. 2, § 5, stk. 1, eller § 7, stk. 2, 3, 4 eller 5, 3) fortsætter driften af en registreret virksomhed, hvis registrering som oplagshaver er inddraget efter § 3, stk. 3, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, eller 4) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Det følger af § 10, stk. 3, den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af isafgiftslovens § 10, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af isafgiftslovens § 10 a bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i isafgiftslovens § 10, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås, at i § 10, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i isafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 10, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 17
Til nr. 1 og 2
Det følger af kildeskattelovens § 74, stk. 1, at med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed 1) undlader at opfylde pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, udbytteskat m.v., royaltyskat, renteskat eller skat som nævnt i § 65 B, stk. 1, 2) undlader rettidigt at afgive de i § 66, stk. 2, eller § 66 A, stk. 1, omhandlede oplysninger, 3) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om de i § 66, stk. 2, eller § 66 A, stk. 1, omhandlede forhold, eller 4) anmoder om elektroniske skattekortoplysninger hos Skatteforvaltningen vedrørende personer, som man på anmodningstidspunktet ikke kan påregne at skulle udbetale A-indkomst til.
Det følger af § 74, stk. 2, at er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Kildeskatteloven indeholder herudover bestemmelser, der med henvisning til § 74 sanktionerer overtrædelse af de pågældende bestemmelser efter samme systematik som § 74. Det gælder f.eks. kildeskattelovens § 74 A, hvoraf det fremgår, at på samme måde som anført i § 74 straffes den, der undlader at følge et pålæg efter lovens § 86 A eller § 86 B, stk. 1.
Det følger af § 75, at på samme måde som anført i § 74 straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) modtager A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, uden at der er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, 2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelse efter § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 7, § 49 B, stk. 3, § 51, § 52, stk. 5, eller § 53 eller i forbindelse med en af de i disse bestemmelser nævnte ansøgninger eller anmodninger fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, 3) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved beregning af passivposter efter § 33 D eller i forbindelse med en sådan beregning fortier oplysninger af betydning for denne eller 4) undlader at afgive oplysninger om de i § 86, stk. 4 og 5, nævnte forhold eller afgiver urigtige og vildledende oplysninger om de i § 86, stk. 4 og 5, nævnte forhold.
Kildeskattelovens § 79 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af kildeskattelovens § 79, stk. 1, at såfremt en overtrædelse af loven ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i § 74, stk. 1, § 74 A og § 75 ændres »den, der« til »den, som«.
Endvidere foreslås det, at i § 74, stk. 2, ændres »Er forholdet begået« til »Begås overtrædelsen«.
De foreslåede ændringer i kildeskatteloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis i straffesager om overtrædelse af kildeskatteloven, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, ændres.
Den forudsatte ændring af sanktionspraksis vil således omfatte overtrædelser, der sanktioneres i medfør af §§ 74-75.
For det første forudsættes det ændringerne, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 250.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 18
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 20, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. (kulafgiftsloven), at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 2, stk. 1 eller 2, § 5, stk. 16 og 17, § 9, stk. 9, § 10 a, stk. 1, 2. pkt., § 11, stk. 1, 2 eller 3, eller § 17, stk. 2, 3 eller 4, 3) undlader at efterkomme et efter § 10 a, stk. 4, 1. pkt., meddelt påbud, 4) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller 5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 15, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.
Det følger af § 20, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af kulafgiftslovens § 20, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af kulafgiftslovens § 21 bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i kulafgiftslovens § 20, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 20, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i kulafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 20, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 19
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 34, stk. 1, i lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. (kvælstofafgiftsloven), at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 2, stk. 1, § 12, § 19, stk. 1, 2. pkt., § 20, stk. 5, § 22, stk. 2-5, § 24, 1. pkt., § 25 og § 36, stk. 3-6, 3) undlader at efterkomme et i medfør af § 19, stk. 4, 1. pkt., meddelt påbud, 4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering som oplagshaver er inddraget efter § 16, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, eller 5) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Det følger af § 34, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af kvælstofafgiftslovens § 34, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af kvælstofafgiftslovens § 35 bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i kvælstofafgiftslovens § 34, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 34, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i kvælstofafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 34, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 20
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 21, stk. 1, i lov om afgift af kvælstofoxider (kvælstofoxidafgiftsloven), at med bøde straffes den, som uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 3, stk. 1-3, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1, 2. pkt., og § 16, stk. 2-5, 3) undlader at efterkomme et efter § 15, stk. 5, 1. pkt., meddelt pålæg, 4) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller 5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 13, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.
Det følger af § 21, stk. 2, at den, der forsætligt begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af kvælstofoxidafgiftslovens § 21, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af kvælstofoxidafgiftslovens § 22 bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i kvælstofoxidafgiftslovens § 21, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 21, stk. 2, ændres »Den, der« til: »Den, som«.
De foreslåede ændringer i kvælstofoxidafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 21, stk. 1 og 2, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 21
Til nr. 1 og 2
Det følger af lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 11, stk. 1, at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt a) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller b) overtræder § 3, stk. 6, § 5, § 6, stk. 1, § 7, § 8, stk. 2, eller § 16, stk. 2.
Det følger af § 11, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 11, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af lystfartøjsforsikringsafgiftsloven § 11, stk. 5, bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 11, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås, at i § 11, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 11, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 22
Til nr. 1 og 2
Det følger af lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 1, at med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for kontrollen med opkrævet afgift eller 2) overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 2 eller 3, § 6, stk. 2, § 6 a, stk. 2, § 6 b, stk. 2 eller 3, § 10, stk. 2, eller § 14, stk. 2 eller 3.
Det følger af lønsumsafgiftsloves § 18, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser af lønsumsafgiftsloven med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af lønsumsafgiftsloves § 18, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af lønsumsafgiftsloves § 18, stk. 5, at opkrævningslovens §§ 18 og 19 tilsvarende finder anvendelse på sager om overtrædelse af lønsumsafgiftsloven.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 1, ændres »den, der« til »den, som«.
Endvidere foreslås det, at i § 18, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i lønsumsafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 18, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 250.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 23
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 25, stk. 1, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (mineralolieafgiftsloven), at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller vedrørende grundlaget for udbetaling af tilskud, 2) overtræder § 1, stk. 6, § 3, stk. 2, stk. 11, 3. pkt., eller stk. 12, § 4, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., eller stk. 5, 2. og 3. pkt., § 4 b, stk. 4, stk. 5, 2. pkt., eller stk. 6, § 12, stk. 10, § 14, stk. 1-7 eller 8, § 22, stk. 2, 3 eller 4, eller § 29, stk. 3, 3) undlader at efterkomme et efter § 18, 1. pkt., meddelt påbud, 4) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller 5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis autorisation eller registrering er inddraget efter § 19 og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.
Det følger af § 25, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af mineralolieafgiftslovens § 25, stk. 4, at der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 26 bl.a., at opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i mineralolieafgiftslovens § 25, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 25, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i mineralolieafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 25, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 24
Til nr. 1 og 2
Det følger af motoransvarsforsikringsafgiftslovens § 10, stk. 1, at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt a) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller b) overtræder § 2, stk. 6, § 4, § 5, stk. 1, § 5 a eller § 7, stk. 2.
Det følger af § 10, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af motoransvarsforsikringsafgiftslovens § 10, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af motoransvarsforsikringsafgiftslovens § 10, stk. 5, bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i motoransvarsforsikringsafgiftslovens § 10, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 10, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i motoransvarsforsikringsafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 10, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 25
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 31, stk. 1, i lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler (opløsningsmiddelafgiftsloven), at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 2, stk. 1, § 10, stk. 1, 2 eller 4, § 17, stk. 1, 2. pkt., § 19, stk. 2-5, eller § 22, 1. pkt., 3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af §§ 7 og 8, stk. 3, 4) undlader at efterkomme et i medfør af § 17, stk. 5, 1. pkt., meddelt påbud, 5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering som oplagshaver er inddraget efter § 14, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, eller 6) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Det følger af § 31, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af opløsningsmiddelafgiftslovens § 31, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af opløsningsmiddelafgiftslovens § 32 bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i opløsningsmiddelafgiftslovens § 31, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 31, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i opløsningsmiddelafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 31, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 26
Til nr. 1 og 2
Det følger af pvc-afgiftslovens § 22, stk. 1, at med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 3, stk. 1, § 10, stk. 1-3, § 13, stk. 1, 2. pkt., § 15, stk. 2-5, § 16, stk. 3, eller § 18, 1. pkt., 3) undlader at efterkomme et meddelt pålæg efter § 13, stk. 4, 1. pkt., 4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter opkrævningslovens § 11, stk. 9, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, eller 5) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller gør forsøg herpå.
Det følger af § 22, stk. 3. at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af pvc-afgiftslovens § 22, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af pvc-afgiftslovens § 23 bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i pvc-afgiftslovens § 22, stk. 1, ændres »den, der« til »den, som«.
Endvidere foreslås det, at i § 22, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i pvc-afgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 22, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 27
Til nr. 1 og 2
Det følger af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 3 b, stk. 4, stk. 5, 2. pkt., stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, 1. pkt., § 9, stk. 1 og 2, § 9 a, stk. 4, § 16, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1 og 2, § 24 eller § 25, stk. 1, 3 og 5, 3) anvender et afgiftspligtigt køretøj, som ikke er afgiftsberigtiget, eller for hvilket der ikke er meddelt tilladelse efter bestemmelserne i § 3 a, stk. 1, 3, 4 og 10, § 3 b, stk. 1, og § 3 c, stk. 1, jf. dog § 3 b, stk. 4, 4) anvender et afgiftspligtigt køretøj, der er fritaget for afgift, eller hvoraf der er betalt afgift efter bestemmelserne i § 5, § 5 a, stk. 1 og 2, eller §§ 5 b eller 5 c, i strid med de betingelser, der gælder for fritagelsen eller afgiftsberigtigelsen efter den pågældende bestemmelse, 5) anvender et køretøj, der er afmeldt af Køretøjsregisteret efter reglerne om tilbagebetaling af afgift for ældre køretøjer i tidligere lovgivning, eller 6) her i landet anvender et afgiftspligtigt køretøj, der er afmeldt af Køretøjsregisteret, og for hvilket der er godtgjort afgift efter reglerne om godtgørelse af afgift i forbindelse med udførsel, jf. § 7 b og c.
Det følger af § 27, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 5, bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 27, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i registreringsafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 27, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 28
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 16, stk. 1, i lov om afgift af skadesforsikringer (skadesforsikringsafgiftsloven), at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrol eller 2) overtræder § 6, stk. 1, 3 og 4, § 9, stk. 1, § 10, § 11, stk. 1-3, § 13, stk. 2 og 3, og § 14.
Det følger af § 16, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af skadeforsikringsafgiftslovens § 16, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af skadesforsikringsafgiftslovens § 17 bl.a., at opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i skadesforsikringsafgiftslovens § 16, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 16, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i skadesforsikringsafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 16, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 29
Til nr. 1 og 2
Det følger af skatteindberetningslovens § 58, stk. 1, at indberetningspligtige efter skatteindberetningsloven bortset fra § 41, der forsætligt afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger, der resulterer i en for lav skatteansættelse, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Begås overtrædelsen i stk. 1 groft uagtsomt, er straffen bøde, jf. § 58, stk. 2.
Skatteindberetningslovens § 61 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af skatteindberetningslovens § 61, stk. 1, at i sager om overtrædelser af loven, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale den bøde, der er angivet i bødeforelægget.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i skatteindberetningslovens § 58, stk. 1, ændres »§ 41, der« til »§ 41, som«.
Endvidere foreslås det, at i § 58, stk. 2, ændres »er straffen bøde« til »straffes med bøde«.
De foreslåede ændringer i skatteindberetningsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis i straffesager om overtrædelse af skatteindberetningsloven, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, ændres. Den forudsatte ændring af sanktionspraksis vil således omfatte overtrædelser, der sanktioneres i medfør af § 58.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 250.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 30
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 21, stk. 1, i lov om afgift af spildevand (spildevandsafgiftsloven), at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, eller 2) overtræder § 4, stk. 1, 2 eller 3, § 12, stk. 1 eller 4, § 13, stk. 1, 2 eller 3, § 16 a eller § 18, stk. 2, 3 eller 4.
Det følger af § 21, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af spildevandsafgiftslovens § 21, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af spildevandsafgiftslovens § 22 bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i spildevandsafgiftslovens § 21, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 21, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i spildevandsafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 21, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 31
Til nr. 1 og 2
Det følger af spiritusafgiftslovens § 31, stk. 1, at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 1, stk. 2 eller 3, § 3, stk. 3, § 7, stk. 2, stk. 3, 3. pkt., stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, 2. og 3. pkt., § 8, stk. 4, stk. 5, 2. pkt., eller stk. 6, § 20, stk. 1 eller 4-10, § 21, stk. 2, § 27, stk. 2, 3, 4 eller 5, § 27 a, § 36, stk. 1, eller § 37, 3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i henhold til § 15, stk. 2, eller § 20, stk. 7, 4) undlader at efterkomme et påbud, der er meddelt i medfør af § 23, stk. 1, om angivelse for kortere perioder end en måned og § 28, 5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis autorisation eller registrering er inddraget efter § 22 eller § 23, stk. 2 eller 3, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, eller 6) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Det følger af § 31, stk. 3, at den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af spiritusafgiftslovens § 31, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af spiritusafgiftslovens § 32 bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i spiritusafgiftslovens § 31, stk. 1 , ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 31, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i spiritusafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 31, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 32
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 29, stk. 1, i lov om afgift af svovl (svovlafgiftsloven), at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 3, stk. 1, § 10, stk. 1-4 og 6, § 18, stk. 1, 2. pkt., § 19, stk. 2-4, og § 31, stk. 3 og 5, 3) undlader at efterkomme et efter § 18, stk. 5, 1. pkt., meddelt pålæg, 4) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå, eller 5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 14, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.
Det følger af § 29, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af svovlafgiftslovens § 29, stk. 4, at der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af svovlafgiftslovens § 30 bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i svovlafgiftslovens § 29, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås, at i § 29, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i svovlafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 29, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 33
Til nr. 1 og 2
Det følger af tobaksafgiftsloves § 25, stk. 1, at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 2, § 3, § 4, § 7, stk. 1, § 9, stk. 2 eller stk. 5, 3. pkt., § 10, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3, 2. og 3. pkt., § 10 a, stk. 4, stk. 5, 2. pkt., eller stk. 6, § 11, stk. 1 eller 2, § 18, stk. 1-5 eller 7-10, § 21, stk. 2, 3 eller 4, § 29, stk. 3, 2. pkt., eller § 30, stk. 1, 3) undlader at efterkomme et efter § 15, 1. pkt., meddelt påbud eller tilsidesætter et efter § 18, stk. 7, meddelt vilkår, 4) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå, eller 5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis autorisation eller registrering er inddraget efter § 16, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.
Det følger af § 25, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af tobaksafgiftslovens § 25, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af tobaksafgiftslovens § 26 bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1 , ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 25, stk. 3 , ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i tobaksafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 25, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 34
Til nr. 1 og 2
Reglerne om straf for smugleri følger af toldlovens § 73, stk. 1-3.
Det følger af § 73, stk. 1, at med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) undlader for Skatteforvaltningen at angive varer, der indføres til eller udføres fra det danske toldområde eller fraføres eller tilføres en frihavn eller et toldoplag i det danske toldområde, når en sådan angivelse er foreskrevet i denne lov, de i medfør af loven fastsatte forskrifter eller artikel 127, stk. 1, artikel 145, stk. 1, artikel 158, stk. 1, artikel 263, stk. 1, artikel 270, stk. 1, artikel 271, stk. 1, eller artikel 274, stk. 1, i EU-toldkodeksen, 2) fjerner varer, der er forseglet af toldmyndighederne eller efter disses bestemmelse, 3) bruger eller forbruger uberigtigede varer, jf. dog § 3 og § 46, 4) bruger eller forbruger varer, der er fritaget for told og afgifter efter § 58, 5) sælger eller på anden måde overdrager varer, der er fritaget for told og afgifter efter § 58 og § 59 i strid med de for told- og afgiftsfriheden fastsatte betingelser, eller 6) tilbagefører fra et befordringsmiddel eller på anden måde tilbageholder varer, der er angivet til udførsel mod godtgørelse af eller fritagelse for told eller afgifter uden at angive dette for Skatteforvaltningen.
Det følger af § 73, stk. 2, at hvis en handling efter stk. 1 er foretaget med forsæt for at undgå betaling af told eller afgifter, straffes den som smugleri med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af toldlovens § 73, stk. 3, at på samme måde som anført i toldlovens § 73, stk. 2 straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt sælger eller på anden måde overdrager, køber eller på anden måde erhverver, modtager, transporterer eller opbevarer indsmuglede varer.
Det følger af toldlovens § 73, stk. 4, at overtrædelse af stk. 1-3 eller straffelovens § 289 medfører pligt til at betale de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb.
Det foreslås, at i toldlovens § 73, stk. 2, ændres »handlingen foretaget« til »overtrædelsen begået«.
Endvidere foreslås det, at i § 73, stk. 3, ændres »den, der« til »den, som«.
De foreslåede ændringer i toldloven har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at der i smuglerisager om overtrædelse af § 73, stk. 2 eller 3, der medfører fængselsstraf, tillige skal beregnes en tillægsbøde svarende til det dobbelte af det beløb, som den pågældende havde forsæt til at undgå at betale.
En sådan praksisændring vil medføre, at der både i smuglerisager og i sager om skatte- og afgiftssvig beregnes en tillægsbøde, og at denne tillægsbøde beregnes efter samme princip.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 35
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 20, stk. 1, i lov om afgift af ledningsført vand (vandafgiftsloven), at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 4, stk. 1, 2 eller 4, § 9, stk. 7, § 12, stk. 1, § 15 a, § 17, stk. 2, 3 eller 4, eller 3) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender vand, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Det følger af § 20, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Det følger af § 20, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af vandafgiftslovens § 21 bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i vandafgiftslovens § 20, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 20, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i vandafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 20, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 36
Til nr. 1 og 2
Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 25, stk. 1, at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 5, stk. 2 eller 5, § 6, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., eller stk. 5, 2. og 3. pkt., § 6 a, stk. 4, stk. 5, 2. pkt., eller stk. 6, § 9, stk. 1 eller 2, § 14, stk. 1-7, § 22, stk. 2-4, § 32, stk. 1, eller § 33, 3) undlader at efterkomme et påbud, der er meddelt efter § 18, 1. pkt., 4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis autorisation eller registrering er inddraget efter § 19, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, 5) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå, 6) fjerner denatureringsmidler eller 7) tilsidesætter vilkår, der er fastsat efter § 11, stk. 4, eller § 14, stk. 5.
Det følger af § 25, stk. 3, at den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 25, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 26 bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i øl- og vinafgiftslovens § 25, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 25, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i øl- og vinafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 25, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 37
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.
For så vidt angår ændringerne i §§ 1, 2, nr. 3, 3-6, 8-10, 12-33 og 35-36, med hvilke der er forudsat en ændring af sanktionspraksis i skattestraffesager, vil straffelovens § 3 finde anvendelse. Det følger af straffelovens § 3, stk. 1, at er den ved en handlings påkendelse gældende straffelovgivning forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens foretagelse, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den ældre lov. Beror ophøret af lovens gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, bliver handlingen at bedømme efter den ældre lov. Det følger af § 3, stk. 2, at bortfalder uden for sidstnævnte tilfælde ved lov en handlings strafbarhed, bortfalder også den for sådan handling idømte, men ikke fuldbyrdede straf. Den dømte kan forlange, at spørgsmålet om straffens bortfald ved påtalemyndighedens foranstaltning indbringes for den ret, der har påkendt sagen i første instans. Afgørelsen træffes ved kendelse.
For så vidt angår den nye praksis om ændring af beløbsgrænsen for, hvornår der kan straffes med fængsel, den nye praksis om, hvornår der kan rejses en bødesag i førstegangstilfælde, og den nye praksis om ordensbøder i sager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., jf. pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærkninger, vil der være tale om en lempelse af sanktionspraksis. Denne nye praksis vil således både skulle anvendes på overtrædelser, der er begået før den 1. januar 2024, og overtrædelser, der begås den 1. januar 2024 eller senere.
For så vidt angår den nye praksis om forøgelse af tillægsbøder og normalbøder, jf. pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærkninger, vil der være tale om en skærpelse af sanktionspraksis. Denne nye praksis vil således alene skulle anvendes på overtrædelser, der begås den 1. januar 2024 eller senere.
Som følge af det ovenfor anførte vil den nye beløbsgrænse for fængselsstraf og den hidtidige praksis for normalbøder skulle anvendes ved overtrædelser, der er begået før den 1. januar 2024. F.eks. vil en forsætlig unddragelse af moms på 300.000 kr. i denne situation ikke medføre fængselsstraf, men en bøde på (60.000 kr. x 1) + (240.000 kr. x 2) = 540.000 kr.
I tilfælde af selvanmeldelse vil der ligeledes ikke skulle straffes med fængsel, hvis der er tale om en forsætlig unddragelse, der er under den nye beløbsgrænse for fængselsstraf. I stedet vil der skulle straffes med en bøde på det unddragne beløb, hvilket svarer til den hidtidigt gældende bødepraksis i selvanmeldelsessager om forsætlig unddragelse mellem 100.000 kr. og 250.000 kr. F.eks. vil en forsætlig unddragelse af moms på 300.000 kr. således medføre en bøde på 300.000 kr. Denne praksis vil både skulle anvendes på frivillig selvanmeldelse af overtrædelser, der er begået før den 1. januar 2024, og af overtrædelser, der begås den 1. januar 2024 eller senere.
For så vidt angår ændringerne i § 7, med hvilke der er forudsat en sanktionspraksis for overtrædelser af boafgiftsloven, vil den forudsatte praksis finde anvendelse for overtrædelser, der begås den 1. januar 2024 eller senere. For overtrædelser af disse sager begået før den 1. januar 2024 vil Skatteforvaltningen kunne afslutte sagerne med bødeforelæg i overensstemmelse med hidtidig administrativ praksis. Den hidtidige administrative praksis for bødeforelæg er dog ikke fastslået ved domspraksis.
For så vidt angår ændringerne i § 11, med hvilke der er forudsat en sanktionspraksis for overtrædelser af dødsboskatteloven, vil den forudsatte praksis finde anvendelse for overtrædelser, der begås den 1. januar 2024 eller senere.
For så vidt angår ændringerne i § 34, med hvilke der er forudsat indførelse af tillægsbøder i smuglerisager, vil straffelovens § 3 også finde anvendelse. Da der er tale om en strafskærpelse, vil tillægsbøder i smuglerisager alene skulle anvendes på overtrædelser, der begås den 1. januar 2024 eller senere.
Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 1, finder anvendelse for skatter og afgifter m.v., der opstår fra og med den 1. januar 2024.
Det afhænger af lovgivningen for den pågældende skat eller afgift m.v., hvornår denne kan anses for at være »opstået«, dvs. stiftet. F.eks. opstår en pligt til at betale A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med lønudbetalingen til de ansatte, jf. kildeskattelovens § 46, mens momspligten opstår på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted, jf. momslovens § 23, stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, at § 2, nr. 2, finder også anvendelse for krav, der vedrører perioden før den 1. januar 2024.
Det betyder, at der i medfør af bestemmelsen i opkrævningslovens § 14 også vil kunne foretages arrest i indeståendet på en pengeinstitutkonto til sikkerhed for virksomhedens betaling af krav efter § 5 og, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, indehaveren eller indehavernes personskatter og bidrag, der vedrører perioden før den 1. januar 2024.
Det vil således ikke have betydning for muligheden for at foretage arrest efter den foreslåede § 14, at kravet er opstået forud for lovens ikrafttræden. Det vurderes at være nødvendigt, at den foreslåede mulighed for at foretage arrest også finder anvendelse på krav opstået før den 1. januar 2024 af hensyn til at sikre, at virksomhederne heller ikke i disse tilfælde vil kunne overføre unddragne beløb til andre konti, herunder konti i udenlandske banker, mens Skatteforvaltningen afventer fogedrettens bistand til at foretage arrest. Dette skal ses i sammenhæng med, at den foreslåede mulighed for at foretage arrest vil være begrænset til tilfælde, hvor der vurderes at foreligge svigagtige forhold, f.eks. hvor kravet er opstået ved levering eller aftagelse af varer eller ydelser i forbindelse med virksomhedens deltagelse i kædesvig – herunder ved udstedelse (»salg«) eller anvendelse (»køb«) af fiktive eller falske fakturaer – eller en momskarrusel.
Det foreslås i stk. 4, at § 2, nr. 4, finder anvendelse for urigtige oplysninger, der afgives fra og med den 1. januar 2024, og for fakturaer eller anden dokumentation, der udstedes fra og med den 1. januar 2024.
Det betyder, at opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, kun vil kunne anvendes af Skatteforvaltningen til at inddrage en virksomheds registrering i det omfang, at den urigtige oplysning, jf. opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, nr. 1, er afgivet til Skatteforvaltningen den 1. januar 2024 eller senere, eller hvis fakturaen med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation, jf. opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, nr. 2, er udstedt den 1. januar 2024 eller senere.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1295 af 5. december 2019, § 1 i lov nr. 1310 af 6. december 2019, § 1 i lov nr. 810 af 9. juni 2020 og § 5 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 81. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1. I § 81, stk. 1, ændres »den, der« til: »den, som«.
Nr. 1-7) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberettiget at opnå udbetalinger efter § 45, § 53, stk. 2, og § 72 samt § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 straffes ligeledes den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, uanset at virksomheden er nægtet registrering efter § 62 a, stk. 1, eller virksomheden er afmeldt fra registrering efter § 62 a, stk. 5. 2. I § 81, stk. 3, 1. pkt., ændres »Den, der« til: »Den, som«.
Stk. 4. Den, der som led i virksomhed forsætligt udsteder en faktura med et urigtigt indhold eller udsteder anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, hvis dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af et afgiftstilsvar. Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen bøde. 3. I § 81, stk. 4, 1. pkt., ændres »Den, der som led i virksomhed forsætligt udsteder« til: »Den, der forsætligt som led i virksomhed udsteder«, og i 2. pkt. ændres »af grov uagtsomhed« til: »groft uagtsomt«.
Stk. 5. Den, der som led i virksomhed aftager varer eller ydelser på sådanne fordelagtige vilkår, at den pågældende indser, at leverandøren eller yderen ikke vil opfylde sin forpligtigelse til at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret eller til rettidigt at afregne afgiftstilsvaret, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen bøde. 4. I § 81, stk. 5, 1. pkt., ændres »den pågældende« til: »vedkommende«, og i 2. pkt. ændres »af grov uagtsomhed« til: »groft uagtsomt«.
§ 2
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 288 af 7. marts 2022, § 2 i lov nr. 489 af 15. maj 2023 og senest ved § 11 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 10 c indsættes:
»§ 10 d. Den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at virksomheden på baggrund af en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser afgiver urigtige oplysninger ved angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., hæfter for de skatter og afgifter m.v., der ikke bliver angivet eller indberettet som følge af de urigtige oplysninger. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.«
2. Efter § 13 indsættes i kapitel 4:
»§ 14. Told- og skatteforvaltningen kan bemyndige personer til at udøve funktion som arrestfoged, jf. stk. 2-9.
Stk. 2. En arrestfoged kan i indeståendet på en pengeinstitutkonto, der tilhører en virksomhed, hvis drift efter et konkret skøn vurderes at indebære en nærliggende risiko for tab for staten, foretage arrest til sikkerhed for virksomhedens betaling af krav efter § 5 og, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, indehaverens eller indehavernes personskatter og bidrag. Det er en betingelse for arrest efter 1. pkt., at kravene antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3. Reglerne i retsplejelovens § 627, § 628, stk. 1, § 630, stk. 1, § 632, stk. 1, § 634, § 635, stk. 1, § 637, § 638, stk. 2, og § 639 finder tilsvarende anvendelse ved arrest efter stk. 2.
Stk. 4. Arrest efter stk. 2 fratager virksomheden rådigheden over det kontoindestående, der foretages arrest i.
Stk. 5. Arrestfogeden underretter så vidt muligt virksomheden om en arrest, der er gennemført efter stk. 2. Underretningen skal indeholde oplysninger om de konkrete omstændigheder, der ligger til grund for arresten, sikkerheden, som virksomheden skal stille for at ophæve arresten efter stk. 3, jf. retsplejelovens § 630, stk. 1, arrestens retsvirkninger, jf. stk. 4, hvilken fogedret indsigelser mod arresten kan fremsættes til, jf. stk. 7, 1. pkt., og om fristen for virksomhedens fremsættelse af indsigelser, jf. stk. 8.
Stk. 6. Arrest efter stk. 2 bortfalder, hvis told- og skatteforvaltningen undlader at anlægge sag vedrørende arresten eller det krav, som arresten efter stk. 2 er foretaget til sikkerhed for, inden udløbet af de frister, der er nævnt i retsplejelovens § 634, eller hvis sagen afvises eller hæves.
Stk. 7. Indsigelser mod arrest efter stk. 2 kan indgives af virksomheden til fogedretten, der træffer afgørelse i sagen. En arrestfoged kan henskyde tvivlsspørgsmål til fogedrettens afgørelse, selv om der ikke fremsættes indsigelser. Afgørelse efter 1. og 2. pkt. træffes af den fogedret, som skulle have foretaget arresten, hvis denne ikke havde været foretaget af en arrestfoged i medfør af stk. 2.
Stk. 8. Fristen for virksomhedens fremsættelse af indsigelser, jf. stk. 7, 1. pkt., er 4 uger fra arrestens foretagelse. Indsigelser, der fremsættes efter fristens udløb, afvises af fogedretten. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter arrestens foretagelse tillade, at en indsigelse behandles, medmindre der på dette tidspunkt er afsagt dom i sagen efter retsplejelovens § 634. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53. Kære har ikke opsættende virkning.
Stk. 9. Told- og skatteforvaltningen kan videregive nødvendige oplysninger om arrest efter stk. 2 til det relevante pengeinstitut med henblik på at sikre, at virksomheden fratages rådigheden over den del af kontoindeståendet, der foretages arrest i, jf. stk. 4. Oplysninger, der er videregivet til pengeinstituttet i medfør af 1. pkt., og som ledelsen eller ansatte i et pengeinstitut under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med, er omfattet af reglerne om tavshedspligt efter kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed.«
§ 17. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 3. I § 17, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., ændres »den, der« til: »den, som«, og i stk. 2 ændres »Den, der« til: »Den, som«.
Nr. 1-2) ---
Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen skatter eller afgifter m.v., straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 3. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registreringen er inddraget efter § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9. Virksomheden kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold, der gør det påkrævet at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, med kortest muligt varsel. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afregningen, herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist.
4. I § 19 b indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere inddrage en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v., hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne forsætlig eller groft uagtsomt
1) har afgivet urigtige oplysninger til brug for angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., på baggrund af en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, eller
2) har udstedt en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, hvis dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af en virksomheds skatter eller afgifter m.v.«
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 2. marts 2022, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 2612 af 28. december 2021, § 3 i lov nr. 902 af 21. juni 2022 og senest ved § 3 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 82. Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til told- og skatteforvaltningens brug for afgørelse af skattepligt eller skatteansættelse, straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 1. I § 82, stk. 1, og § 83, stk. 4, ændres »Den, der« til: »Den, som«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Begås handlingen groft uagtsomt, er straffen bøde. 2. I § 82, stk. 3, og § 83, stk. 5, ændres »er straffen bøde« til: »straffes med bøde«.
§ 83. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat overtræder stk. 1-3, straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 1. I § 82, stk. 1, og § 83, stk. 4, ændres »Den, der« til: »Den, som«.
Stk. 5. Begås overtrædelsen groft uagtsomt, er straffen bøde. 2. I § 82, stk. 3, og § 83, stk. 5, ændres »er straffen bøde« til: »straffes med bøde«.
§ 4
I affalds- og råstofafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 14 af 10. januar 2023, som ændret ved § 4 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 33. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1. I § 33, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-8) ---
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, hvis overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage statskassen afgift, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 33, stk. 2, ændres »er begået« til: »begås«.
Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf i form af bøde. Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2. 3. I § 33, stk. 3, 1. pkt., ændres »regler, der« til: »regler, som«.
4. I § 33, stk. 3, 2. pkt., ændres »under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2« til: », hvis overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage statskassen afgift, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289«.
§ 5
I lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier), jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 30. maj 2022, som ændret ved § 5 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 32. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1. I § 32, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-6) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. 2. I § 32, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 6
I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 29. april 2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, § 4 i lov nr. 2616 af 28. december 2021, § 1 i lov nr. 330 af 28. marts 2023 og § 6 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 40. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1. I § 40, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-6) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 40, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 7
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2023, foretages følgende ændringer:
§ 41. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1. I § 41, stk. 1, ændres »den, der« til: »den, som«.
Nr. 1-3) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage staten afgift eller skat, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 41, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 8
I lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 448 af 17. april 2020, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 2 i lov nr. 811 af 9. juni 2020 og senest ved § 7 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1. I § 17, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-3) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 17, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 9
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1446 af 21. juni 2021, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 26. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt: 1. I § 26, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-6) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 26, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 10
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020, som ændret ved § 7 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, § 9 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 17 i lov nr. 832 af 14. juni 2022 og § 4 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
§ 15. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt: 1. I § 15, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-2) ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 15, stk. 4, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 11
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 93. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed 1. I § 93, stk. 1, ændres »den, der« til »den, som«.
Nr. 1-2) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 93, stk. 3, ændres »Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået« til »Begås en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser«.
§ 12
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. august 2020, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 415 af 25. april 2023, foretages følgende ændringer:
§ 15. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt: 1. I § 15, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-2) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 15, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 13
I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 5. maj 2020, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1728 af 27. december 2018 og senest ved § 8 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 18. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt: 1. I § 18, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-6) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 18, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 14
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1182 af 8. juni 2021, § 1 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og senest ved § 9 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 22. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt: 1. I § 22, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-5) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 22, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 15
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
§ 21. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1. I § 21, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-4) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 21, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 16
I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr. 1148 af 2. juni 2021, som ændret ved § 13 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 8 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og § 10 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 10. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt: 1. I § 10, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-4) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 10, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 17
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021, som ændret senest ved § 2 lov nr. 331 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
§ 74. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed 1. I § 74, stk. 1, § 74 A og § 75 ændres »den, der« til: »den, som«.
Nr. 1-4) ---
Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 74, stk. 2, ændres »Er forholdet begået« til: »Begås overtrædelsen«.
§ 74 A. På samme måde som anført i § 74 straffes den, der undlader at følge et pålæg efter denne lovs § 86 A eller § 86 B, stk. 1.
§ 75. På samme måde som anført i § 74 straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
Nr. 1-4) ---
§ 18
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1099 af 1. juli 2020, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 832 af 14. juni 2022 og senest ved § 2 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
§ 20. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt: 1. I § 20, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-5) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 20, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 19
I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 24. maj 2022, som ændret ved § 15 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og § 11 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 34. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1. I § 34, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-5) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 34, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 20
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr. 1214 af 10. august 2020, som ændret ved § 12 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 16 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og § 5 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
§ 21. Med bøde straffes den, som uagtsomt 1. I § 21, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-5) ---
Stk. 2. Den, der forsætligt begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 21, stk. 2, ændres »Den, der« til: »Den, som«.
§ 21
I lystfartøjsforsikringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2019 af 14. december 2020, som ændret ved § 10 i lov nr. 832 af 14. juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 11. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt: 1. I § 11, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Litra a-b) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 11, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 22
I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 2729 af 21. december 2021, som ændret ved § 11 i lov nr. 832 af 14. juni 2022 og § 12 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt: 1. I § 18, stk. 1, ændres »den, der« til: »den, som«.
Nr. 1-2) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 18, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 23
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. september 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 12 i lov nr. 832 af 14. juni 2022 og senest ved § 3 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
§ 25. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1. I § 25, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-5) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 25, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 24
I motoransvarsforsikringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2153 af 14. december 2020, som ændret ved § 13 i lov nr. 832 af 14. juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 10. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt: 1. I § 10, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Litra a-b) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 10, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 25
I lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 24. maj 2022, som ændret ved § 13 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 31. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1. I § 31, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-6) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 31, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 26
I pvc-afgiftsloven, lov nr. 2061 af 21. december 2020, som ændret ved § 18 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 11 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og § 14 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 22. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1. I § 22, stk. 1, ændres »den, der« til: »den, som«.
Nr. 1-5) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 22, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 27
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 24. maj 2022, foretages følgende ændringer:
§ 27. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1. I § 27, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-6) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 27, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 28
I lov om afgift af skadesforsikringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1880 af 9. december 2020, som ændret ved § 346 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 16. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt: 1. I § 16, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-2) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 16, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 29
I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1754 af 30. august 2021, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 2612 af 28. december 2021, § 1 i lov nr. 902 af 21. juni 2022 og senest ved § 353 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 58. Den indberetningspligtige efter denne lov bortset fra § 41, der forsætligt afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger, der resulterer i en for lav skatteansættelse, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 1. I § 58, stk. 1, ændres »§ 41, der« til: »§ 41, som«.
Stk. 2. Begås overtrædelsen i stk. 1 groft uagtsomt, er straffen bøde. 2. I § 58, stk. 2, ændres »er straffen bøde« til: »straffes med bøde«.
§ 30
I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 7. juni 2023, som ændret ved § 5 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, foretages følgende ændringer:
§ 21. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1. I § 21, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-2) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 21, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 31
I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 21 april 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 6 i lov nr. 288 af 7. juli 2022, § 14 i lov nr. 832 af 14. juni 2022 og § 15 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 31. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt: 1. I § 31, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-6) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 31, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 32
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 479 af 22. april 2020, som ændret ved § 19 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 4 i lov nr. 672 af 19. april 2021, § 20 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og § 8 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
§ 29. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1. I § 29, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-5) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 29, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 33
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 21. juni 2021, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og senest ved § 16 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 25. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1. I § 25, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-5) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 25, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 34
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 4. januar 2022, foretages følgende ændring:
§ 73. ---
Stk. 2. Er handlingen foretaget med forsæt for at undgå betaling af told eller afgifter, straffes den som smugleri med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 1. I § 73, stk. 2, ændres »handlingen foretaget« til: »overtrædelsen begået«.
Stk. 3. På samme måde som anført i stk. 2 straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt sælger eller på anden måde overdrager, køber eller på anden måde erhverver, modtager, transporterer eller opbevarer indsmuglede varer. 2. I § 73, stk. 3, ændres »den, der« til: »den, som«.
§ 35
I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 13 af 9. januar 2023, som ændret ved § 9 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
§ 20. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1. I § 20, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-3) ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. 2. I § 20, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 36
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1451 af 8. oktober 2020, som ændret ved § 24 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 4 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 8 i lov nr. 288 af 7. marts 2022 og § 17 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 25. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1. I § 25, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-7) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 2. I § 25, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202312L00052 | retsinformation | 7c24935e09a4c5c07147f9f555c410801f8c6b7780aea6bdf8c484d0fab54297 | 2023-10-12 | 2023-10-11 | 2025-01-02 |
f5df2032-5966-4571-bf82-283fc5f37e81 | DK | dan | resolution_proposal_as_presented | valid | Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde brugen af mobiltelefoner i folkeskolen | null | Fremsat den 11. oktober 2023 af Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Mette Thiesen (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at forbyde brugen af mobiltelefoner i folkeskolen
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2023-24 at fremsætte lovforslag om at forbyde folkeskoleelevers brug af mobiltelefoner i skoletiden, medmindre der er en faglig begrundelse for at bruge dem.
Bemærkninger til forslaget
Der har i flere år været debat om brugen af mobiltelefoner i skolerne. En af de udfordringer, der har været rejst, er, at mobiltelefoner kan være en distraktion for eleverne og kan forstyrre undervisningen (»Digital støj i undervisningen – Vidensnotat«, www.emu.dk, marts 2020, »Skoleforskere: På mange skoler er papirhæfter og fysiske bøger smidt ud. Det har store konsekvenser for eleverne«, www.politiken.dk, den 9. januar 2023, og »Eksperter: Der er klart forskningsmæssigt belæg for at begrænse børns skærmbrug«, www.altinget.dk, den 5. oktober 2023). Mobiltelefoner har endvidere været kritiseret for at hæmme elevernes koncentration og reducere deres kognitive evner. Dermed får eleverne et ringere udbytte af undervisningen (»Læg telefonen væk i undervisningen og få en højere karakter«, www.dr.dk, den 16. januar 2017).
Statusredegørelser for folkeskolens udvikling viser samtidig, at børn og unges færdigheder i læsning og matematik for de fleste årgange er gået i stå eller har haft en svag tilbagegang de seneste år (»Status på folkeskolereformens målsætninger i skoleåret 2021/2022«, Børne- og Undervisningsministeriet, den 30. marts 2023). Det er vigtigt, at vi skaber de bedst mulige læringsmiljøer for eleverne og giver dem mulighed for at fokusere på deres uddannelse. Det mener forslagsstillerne, at vi bl.a. gør ved at fjerne alle de distraktioner fra undervisningen, som ikke er strengt nødvendige, herunder mobiltelefoner, når der ikke er en faglig begrundelse for at bruge dem.
Der har også været rejst kritik af, at brugen af mobiltelefoner i skolen kan være en kilde til mobning og social uro (»Skolen, børnene og SoMe«, Dansk Center for Undervisningsmiljø, 2021). I en tid hvor børn og unges trivsel i forvejen er udfordret (»Det går den forkerte vej med unges sundhed«, sst.dk, den 9. marts 2022), og hvor færre børn og unge mødes med jævnaldrende uden for skoletiden (»Børn og unge er mindre sammen med deres venner«, www.vive.dk, den 19. december 2022), gælder det ifølge forslagsstillerne om at sætte ind alle de steder, som potentielt kan være med til at styrke børns og unges sociale liv og trivsel. Forbuddet mod brug af mobiltelefoner i skolen vil efter forslagsstillernes opfattelse have positive effekter på fællesskabet og venskaberne i frikvartererne og styrke elevernes fællesskab og sociale interaktion. Uden mobiltelefoner vil eleverne have mere tid til at interagere med hinanden og opbygge stærke sociale bånd, og måske kan det være med til at højne børns og unges trivsel, at de ikke også i skolen har fokus på, hvad der sker på hver deres mobiltelefon (»Mobilfri skole? «, Center for Digital Dannelse, den 5. januar 2023).
Mange skoler har allerede indført forbud mod mobiltelefoner (»Politiker vil forbyde mobiler i skolen – men det rammer helt skævt, mener forskere og unge«, www.nyheder.tv2.dk, den 8. januar 2023), men efter forslagsstillernes mening er der fra national side behov for at træffe beslutning om, at elever i folkeskolen skal fokusere på deres undervisning og på at være sammen med deres klassekammerater. Flere andre lande overvejer et lignende forbud, bl.a. England (»England vil forbyde mobiltelefoner i alle skoler«, www.folkeskolen.dk, den 4. oktober 2023), og Holland vil pr. 1. januar 2024 indføre et forbud mod mobiltelefoner i skolerne, medmindre der er et specifikt formål med at bruge dem (»Mobiltelefoner ude af hollandske klasser fra 2024«, www.folkeskolen.dk, den 4. juli 2023). I Sverige er de begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om deres brug af digitale undervisningsmidler har medført en forringelse af skoleelevernes basale færdigheder. Efter sommerferien er der derfor sat mere tid af til undervisning med fysiske bøger, stille læsetid og at øve håndskrift. Samtidig afsættes der mindre tid til undervisning med brug af skærm (»Switching off: Sweden says back-to-basics schooling works on paper«, www.theguardian.co.uk, den 11. september 2023). Også FN mener, at mobiltelefoner bør forbydes i skoler, bl.a. med henblik på at styrke indlæringen og mindske risikoen for digital mobning (»FN-rapport anbefaler at fjerne smartphones fra skoler«, www.nyheder.tv2.dk, den 26. juli 2023).
Forslagsstillerne er klar over, at skolen kan være med til at lære børn og unge om digital dannelse og teknologiforståelse, hvilket f.eks. Danske Skoleelever også påpeger (»Mobiltelefoner i skoletiden«, Danske Skoleelever), men forslagsstillerne mener, at teknologiforståelsen kan skabes, uden at børn og unge hele tiden har mobiltelefoner med i skolen. Mobiltelefoner skal naturligvis kunne bruges i undervisningen, når lærerne vurderer, at der er en faglig begrundelse for det.
Forslagsstillerne vurderer ikke, at beslutningsforslaget har økonomiske konsekvenser for folkeskolen.
Skriftlig fremsættelse
Alex Ahrendtsen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde brugen af mobiltelefoner i folkeskolen.
(Beslutningsforslag nr. B 16)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20231BB00016 | retsinformation | 3d21f2f932ec9f24ba5d97fe61f95883c34b4de5eb601aa8d9edf303f6bd3618 | 2023-10-12 | 2023-10-11 | 2025-01-02 |
72685237-1ed9-4dee-b4ee-b64ca9324ae1 | DK | dan | final_administrative_decision | valid | Erstatningsansvarslovens § 26 – digitale seksuelle krænkelser, nævnets j. nr. 21-520-11290 | null | Erstatningsansvarslovens § 26 – digitale seksuelle krænkelser, nævnets j. nr. 21-520-11290
Skadevolder blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 232 og § 264 d, stk. 2, jf. stk. 1, ved at have optaget og delt 58 videoer og et antal billeder af ansøger af seksuel karakter, hvor ansøger i nogle tilfælde kunne genkendes. Materialet blev over en længere periode delt på en hjemmeside, hvor adskillige personer kunne tilgå dem.
Nævnet tilkendte ansøger 15.000 kr. i godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2. Nævnet lagde ved udmålingen vægt på omfanget og karakteren af materialet, herunder at materialet blev delt på en hjemmeside, hvor en omfattende personkreds havde adgang til det. Nævnet lagde endvidere vægt på den lange tidsmæssige udstrækning på 7,5 måned, hvor materialet var blevet delt.
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/10557 | retsinformation | eaa979f554ec9b59fe88a5735b18073375135063a737c94bd8a4b30b8047c652 | 2023-10-10 | 2022-06-03 | 2025-01-02 |
a937f6b0-67e9-4e1c-9a5f-db3d1d692434 | DK | dan | bill_as_presented | valid | Forslag til Lov om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om digitale markeder | null | Fremsat den 4. oktober 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om digitale markeder1)
Kapitel 1
Formål
§ 1. Loven har til formål at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beføjelser til at understøtte Europa-Kommissionen med at sikre tilstrækkelig og effektiv håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale markeder), med senere ændringer.
Kapitel 2
Beføjelser m.v.
§ 2. Konkurrencerådet har det overordnede ansvar for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens administration af denne lov. Medlemmerne af Konkurrencerådet, deres suppleanter og direktøren for og ansatte i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen administrerer denne lov og varetager de opgaver og beføjelser, de er tillagt i medfør af denne lov, uafhængigt af politisk eller anden udefrakommende indblanding og uden at søge eller modtage instrukser fra regeringen eller nogen offentlig eller privat enhed.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er den nationale kompetente myndighed i Danmark i henhold til forordningen om digitale markeder artikel 38.
Stk. 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er den kompetente myndighed, som kan fremsætte en anmodning om en markedsundersøgelse til Europa-Kommissionen i henhold til forordningen om digitale markeder artikel 41.
Stk. 4. Konkurrencerådet godkender, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremsætter en anmodning til Europa-Kommissionen efter stk. 3.
§ 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan foretage en undersøgelse af en eventuel manglende overholdelse af artikel 5, 6 og 7 i forordningen om digitale markeder i Danmark.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan foretage en undersøgelse efter stk. 1 af egen drift eller på baggrund af en klage.
Stk. 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgør, om der skal foretages en undersøgelse efter stk. 1, herunder om sagsbehandlingen midlertidigt eller endeligt skal indstilles.
Stk. 4. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter en gennemført undersøgelse underrette Kommissionen om dens konklusioner. Konkurrencerådet godkender konklusionerne i styrelsens undersøgelse, inden styrelsen underretter Kommissionen efter 1. pkt.
§ 4. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve alle oplysninger, adgang til algoritmer og oplysninger om test samt kræve forklaringer vedrørende disse, som skønnes nødvendige for udførelsen af de opgaver, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er tillagt efter denne lov. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken styrelsen skal have modtaget de krævede oplysninger m.v. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens krav om oplysninger m.v. skal stå i et rimeligt forhold til formålet.
Stk. 2. Oplysningspligten efter stk. 1 påhviler en virksomhed, en virksomhedssammenslutning og enhver anden juridisk person.
§ 5. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan gennemføre interviews med enhver juridisk eller fysisk person, der giver samtykke hertil, når en sådan juridisk eller fysisk person vurderes at kunne være i besiddelse af relevante oplysninger i henhold til § 3.
§ 6. Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for sager og undersøgelser efter denne lov.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan, jf. dog stk. 3, offentliggøre
1) information om en undersøgelse efter § 3, stk. 1, og
2) dokumenter, der indgår i sager og undersøgelser, og hvortil der er behov for en tredjemands bemærkninger.
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for oplysninger om tekniske forhold, herunder forskning, produktionsmåder, produkter samt drifts- og forretningshemmeligheder, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller den virksomhed, oplysningen angår.
§ 7. I sager og undersøgelser efter denne lov finder reglerne om oplysningspligt og indsigtsret i artikel 13-15 i databeskyttelsesforordningen ikke anvendelse.
Kapitel 3
Tvangsbøder
§ 8. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder til virksomheder, virksomhedssammenslutninger eller enhver anden juridisk person, der undlader at afgive fuldstændige og korrekte oplysninger som svar på et krav om oplysninger efter § 4, eller undlader at afgive sådanne oplysninger inden for den fastsatte frist.
Stk. 2. Størrelsen af en tvangsbøde efter stk. 1 kan udgøre op til 5 pct. af den pågældendes gennemsnitlige samlede daglige omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår pr. dag. Tvangsbøden beregnes fra den dato, der er angivet i beslutningen om at pålægge tvangsbøder.
Kapitel 4
Ikrafttræden
§ 9. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Kapitel 5
Territorialbestemmelser
§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bilag 1 Forordning (EU) 2022/1925
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/1925
af 14. september 2022
om åbne og fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828
(forordningen om digitale markeder)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og
(1) Digitale tjenester generelt og navnlig onlineplatforme spiller en stadig vigtigere rolle i økonomien, navnlig i det indre marked, ved at give virksomheder mulighed for at nå ud til brugere i hele Unionen, ved at lette den grænseoverskridende handel og ved at åbne helt nye forretningsmuligheder for et stort antal virksomheder i Unionen til gavn for forbrugerne i Unionen.
(2) Samtidig har centrale platformstjenester blandt disse digitale tjenester en række kendetegn, som de virksomheder, der udbyder dem, kan udnytte. Et eksempel på sådanne kendetegn ved centrale platformstjenester er ekstreme stordriftsfordele, ofte som følge af marginale omkostninger tæt på nul for at tilføje erhvervsbrugere eller slutbrugere. Andre sådanne kendetegn ved centrale platformstjenester er meget stærke netværkseffekter, evnen til at forbinde mange erhvervsbrugere med mange slutbrugere via disse tjenesters flersidethed, en betydelig grad af afhængighed for både erhvervsbrugere og slutbrugere, fastlåsningseffekter, mangel på multihoming til samme formål for slutbrugere, vertikal integration og datadrevne fordele. Alle disse kendetegn, kombineret med urimelig praksis fra virksomheder, som udbyder de centrale platformstjenester, kan have den virkning, at den frie markedsadgang for så vidt angår de centrale platformstjenester vil blive undergravet betydeligt og indvirke på retfærdigheden i forretningsforholdet mellem virksomheder, som udbyder sådanne tjenester, og deres erhvervsbrugere og slutbrugere. I praksis medfører dette hurtige og potentielt vidtrækkende fald i erhvervsbrugeres og slutbrugeres valgmuligheder, og kan derfor give de virksomheder, der udbyder disse tjenester, en stilling som såkaldt gatekeeper. Samtidig bør det anerkendes, at tjenester, der opererer i ikkekommercielt øjemed, såsom samarbejdsprojekter, ikke bør betragtes som centrale platformstjenester i forbindelse med denne forordning.
(3) Der er opstået et lille antal store virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, og som har betydelig økonomisk magt, hvilket kunne berettige, at de udpeges som gatekeepere i henhold til denne forordning. De er typisk kendetegnet ved, at de kan forbinde mange erhvervsbrugere med mange slutbrugere via deres tjenester, hvilket igen sætter dem i stand til at udnytte de fordele, såsom adgang til store mængder data, de har fra ét aktivitetsområde, på andre områder. Nogle af disse virksomheder udøver kontrol over hele platformsøkosystemer i den digitale økonomi og er strukturelt utrolig vanskelige at udfordre eller konkurrere med for eksisterende eller nye markedsaktører, uanset hvor innovative og effektive disse markedsaktører måtte være. Den frie markedsadgang indskrænkes navnlig på grund af tilstedeværelsen af meget høje adgangs- eller exitbarrierer, herunder høje investeringsomkostninger, som ikke eller ikke så let kan genindtjenes i tilfælde af exit, og fraværet af eller begrænset adgang til vigtige input i den digitale økonomi, såsom data. Resultatet heraf er, at sandsynligheden for, at de underliggende markeder ikke fungerer eller snart ikke længere gør det, øges.
(4) Kombinationen af disse kendetegn ved gatekeepere vil i mange tilfælde sandsynligvis føre til alvorlige ubalancer i forhandlingsstyrken og som følge heraf urimelig praksis og urimelige betingelser for erhvervsbrugere samt for slutbrugere af de centrale platformstjenester, som udbydes af gatekeepere, til skade for priserne, kvaliteten, den fair konkurrence, valgmulighederne og innovationen i den digitale sektor.
(5) Det følger heraf, at markedsprocesserne ofte er ude af stand til at sikre retfærdige økonomiske resultater med hensyn til centrale platformstjenester. Selv om artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) finder anvendelse på gatekeeperes adfærd, er anvendelsesområdet for nævnte bestemmelser begrænset til særlige tilfælde af markedsstyrke, f.eks. dominerende stilling på specifikke markeder og konkurrencebegrænsende adfærd, og håndhævelsen sker efterfølgende og kræver omfattende undersøgelse af ofte meget komplekse faktiske forhold fra sag til sag. Derudover håndterer den eksisterende EU-ret ikke, eller ikke effektivt, de udfordringer for et effektivt fungerende indre marked, som adfærd hos gatekeepere, der ikke nødvendigvis har en dominerende stilling i konkurrencerettens forstand, udgør.
(6) Gatekeepere har en betydelig indvirkning på det indre marked, idet de leverer gateways til et stort antal erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugere overalt i Unionen og på forskellige markeder. De skadelige virkninger af urimelig praksis på det indre marked og den særligt svage frie markedsadgang for så vidt angår centrale platformstjenester, herunder de negative samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser af en sådan urimelig praksis, har fået nationale lovgivere og regulerende myndigheder i sektoren til at reagere. Der er allerede på nationalt plan vedtaget eller stillet forslag om en række reguleringsmæssige løsninger til at imødegå urimelig praksis og den frie markedsadgang for så vidt angår digitale tjenester eller i det mindste nogle af disse. Dette har skabt divergerende reguleringsmæssige løsninger, hvilket medfører fragmentering af det indre marked, hvorved risikoen for stigende efterlevelsesomkostninger på grund af forskellige nationale reguleringsmæssige krav øges.
(7) Formålet med denne forordning er derfor at bidrage til et velfungerende indre marked ved at fastsætte regler, der sikrer åbenhed og retfærdighed for markederne i den digitale sektor i almindelighed og for erhvervsbrugere og slutbrugere af centrale platformstjenester, som udbydes af gatekeepere, i særdeleshed. Erhvervsbrugere og slutbrugere af centrale platformstjenester, der udbydes af gatekeepere, bør gives passende reguleringsmæssig beskyttelse i hele Unionen mod gatekeeperes urimelige praksis for at lette forretningsaktiviteter på tværs af grænserne i Unionen og derved forbedre det indre markeds funktion og fjerne eksisterende eller mulig ny fragmentering på de specifikke områder, der er omfattet af denne forordning. Selv om gatekeepere desuden ofte anvender globale eller i det mindste paneuropæiske forretningsmodeller og algoritmestrukturer, kan de indføre, og har i nogle tilfælde indført, forskellige forretningsbetingelser og praksis i forskellige medlemsstater, hvilket har tendens til at skabe skævheder i konkurrencevilkårene for brugerne af de centrale platformstjenester, der udbydes af gatekeepere, til skade for integrationen af det indre marked.
(8) Ved at tilnærme forskellige nationale regler er det muligt at fjerne hindringer for den frie adgang til at udbyde og modtage tjenester, herunder detailtjenester, i det indre marked. Der bør derfor fastlægges et målrettet sæt af harmoniserede retlige forpligtelser på EU-plan for i det indre marked at sikre åbne og retfærdige digitale markeder med gatekeepere til gavn for Unionens økonomi som helhed og i sidste ende forbrugerne i Unionen.
(9) Fragmentering af det indre marked kan kun effektivt afværges, hvis medlemsstaterne forhindres i at anvende nationale regler, der er omfattet af anvendelsesområdet for og forfølger samme mål som denne forordning. Dette udelukker ikke muligheden for at anvende andre nationale regler, der forfølger andre legitime mål af offentlig interesse som fastsat i TEUF, eller som forfølger tvingende almene hensyn som anerkendt i retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol (»Domstolen«), på gatekeepere som omhandlet i denne forordning.
(10) Samtidig bør denne forordning, eftersom den har til formål at supplere håndhævelsen af konkurrenceretten, ikke berøre artikel 101 og 102 i TEUF, tilsvarende nationale konkurrenceregler og andre nationale konkurrenceregler for ensidig adfærd, som bygger på en individuel vurdering af markedsstillinger og -adfærd, herunder de faktiske eller potentielle konsekvenser heraf og det præcise omfang af den forbudte adfærd, og som giver virksomheder mulighed for at gøre effektivitetshensyn og objektive hensyn gældende som begrundelse for den pågældende adfærd, og nationale regler om fusionskontrol. Anvendelsen af nævnte regler bør ikke påvirke de forpligtelser, gatekeepere pålægges i henhold til denne forordning, og den ensartede og effektive anvendelse heraf i det indre marked.
(11) Artikel 101 og 102 i TEUF og de tilsvarende nationale konkurrenceregler vedrørende konkurrencebegrænsende flersidig og ensidig adfærd og fusionskontrol har til formål at sikre ufordrejet konkurrence på markedet. Denne forordning forfølger et mål, som er et supplement til, men forskelligt fra målet om at sikre ufordrejet konkurrence på ethvert givent marked, som defineret i konkurrenceretlig forstand, nemlig at sikre, at markeder med gatekeepere er og forbliver åbne og retfærdige, uafhængigt af de faktiske, potentielle eller formodede virkninger på konkurrencen på et bestemt marked af en af denne forordning omfattet bestemt gatekeepers adfærd. Denne forordning har derfor til formål at beskytte en anden retlig interesse end den interesse, der beskyttes ved nævnte regler, og den bør ikke berøre deres anvendelse.
(12) Denne forordning bør også finde anvendelse, uden at det berører de regler, som følger af andre EU-retsakter om visse aspekter af levering af tjenester, som er omfattet af denne forordning, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(4) og (EU) 2019/1150(5) samt en forordning om et indre marked for digitale tjenester og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF(6), 2005/29/EF(7), 2010/13/EU(8), (EU) 2015/2366(9), (EU) 2019/790(10) og (EU) 2019/882(11) og Rådets direktiv 93/13/EØF(12) samt nationale bestemmelser, der sigter mod at håndhæve eller gennemføre nævnte EU-retsakter.
(13) Svag fri markedsadgang og urimelig praksis i den digitale sektor ses hyppigere og er mere udtalt inden for visse digitale tjenester end andre. Dette gælder navnlig for udbredte og almindeligt anvendte digitale tjenester, der hovedsagelig direkte fungerer som mellemled mellem erhvervsbrugere og slutbrugere, og hvor karakteristika såsom ekstreme stordriftsfordele, meget stærke netværkseffekter, evne til at forbinde mange erhvervsbrugere med mange slutbrugere takket være disse tjenesters flersidethed, fastlåsningseffekter og mangel på multihoming eller vertikal integration er nogle af de mest hyppige. Ofte er der kun én eller meget få store virksomheder, der udbyder disse digitale tjenester. Disse virksomheder er hyppigst brudt igennem som gatekeepere for erhvervsbrugere og slutbrugere, med vidtrækkende virkninger. De har navnlig udviklet evnen til nemt at fastsætte kommercielle betingelser og vilkår på en ensidig og skadelig måde for deres erhvervsbrugere og slutbrugere. Det er således nødvendigt kun at fokusere på de digitale tjenester, hvis anvendelse er mest udbredt blandt erhvervsbrugere og slutbrugere, og hvor betænkeligheder vedrørende svag fri markedsadgang og urimelig praksis blandt gatekeepere er mere udtalt og presserende ud fra et indre marked-perspektiv.
(14) Navnlig formår onlineformidlingstjenester, onlinesøgemaskiner, styresystemer, sociale onlinenetværkstjenester, videodelingsplatformstjenester, nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, cloudcomputingtjenester, digitale assistenter, webbrowsere og onlinereklametjenester, herunder reklameformidlingstjenester, alle at påvirke et stort antal slutbrugere og virksomheder, hvilket indebærer en risiko for urimelig forretningspraksis. De bør derfor medtages i definitionen af centrale platformstjenester og være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Onlineformidlingstjenester kan også være aktive inden for finansielle tjenesteydelser, og de kan fungere som mellemled for eller anvendes til at udbyde sådanne tjenesteydelser som ikke udtømmende opregnet i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535(13). Med henblik på denne forordning bør definitionen af centrale platformstjenester være teknologineutral og bør forstås således, at den omfatter tjenester, der udbydes på eller ved hjælp af forskellige midler eller enheder, såsom internetforbundet TV eller indbyggede digitale tjenester i køretøjer. Under visse omstændigheder bør begrebet slutbrugere omfatte brugere, der traditionelt betragtes som erhvervsbrugere, men som i en bestemt situation ikke anvender de centrale platformstjenester til at udbyde varer eller tjenester til andre slutbrugere, som f.eks. virksomheder, der anvender cloudcomputingtjenester til eget brug.
(15) Det forhold, at en digital tjeneste kan betragtes som en central platformstjeneste, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at give anledning til tilstrækkeligt alvorlige betænkeligheder med hensyn til fri markedsadgang eller urimelig praksis. Det er først, når en central platformstjeneste udgør en vigtig gateway og drives af en virksomhed med en betydelig indvirkning på det indre marked og en grundfæstet og varig stilling eller af en virksomhed, der forventeligt vil få en sådan stilling i nærmeste fremtid, at sådanne betænkeligheder opstår. Følgelig bør det målrettede sæt af harmoniserede regler i denne forordning kun finde anvendelse på virksomheder, der er udpeget på baggrund af disse tre objektive kriterier, og de bør kun finde anvendelse på de af deres centrale platformstjenester, som hver især udgør en vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugere. Det forhold, at det er muligt, at en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, ikke blot fungerer som mellemled mellem erhvervsbrugere og slutbrugere, men også mellem slutbrugere og slutbrugere, f.eks. i forbindelse med nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, bør ikke være til hinder for at konkludere, at en sådan virksomhed er eller kan være en vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugere.
(16) For at sikre effektiv anvendelse af denne forordning på virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, og som med størst sandsynlighed vil opfylde disse objektive krav, og hvor urimelig praksis, der svækker den frie markedsadgang, er mest hyppig og har størst indvirkning, bør Kommissionen direkte kunne udpege de virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, som opfylder bestemte kvantitative tærskler, som gatekeepere. Disse virksomheder bør under alle omstændigheder være omfattet af en hurtig udpegelsesprocedure, der bør begynde, når denne forordning får virkning.
(17) Det forhold, at en virksomhed har en meget betydelig omsætning i Unionen og udbyder en central platformstjeneste i mindst tre medlemsstater, er overbevisende tegn på, at den pågældende virksomhed har en betydelig indvirkning på det indre marked. Dette gælder ligeledes, hvis en virksomhed, der udbyder en central platformstjeneste i mindst tre medlemsstater, har en meget betydelig markedskapitalisering eller tilsvarende reel markedsværdi. Derfor bør en virksomhed, der udbyder en central platformstjeneste, formodes at have betydelig indvirkning på det indre marked, hvis den udbyder en central platformstjeneste i mindst tre medlemsstater, og hvis udbyderens realiserede koncernomsætning i Unionen svarer til eller overstiger en bestemt, høj tærskel, eller koncernens markedskapitalisering svarer til eller overstiger en bestemt høj absolut værdi. For virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester og tilhører virksomheder, som ikke er børsnoterede, bør den tilsvarende reelle markedsværdi anvendes som reference. Det bør være muligt for Kommissionen at anvende sine beføjelser til at vedtage delegerede retsakter til at udarbejde en objektiv metode til beregning af denne værdi.
En stor koncernomsætning realiseret i Unionen sammenholdt med tærsklen for antallet af brugere af centrale platformstjenester i Unionen er udtryk for relativt gode evner til at tjene penge på disse brugere. En høj markedskapitalisering i forhold til den samme tærskel for antallet af brugere i Unionen er udtryk for et relativt stort potentiale for at tjene penge på disse brugere i den nærmeste fremtid. Dette potentiale for at tjene penge afspejler i princippet igen den gateway-stilling, de pågældende virksomheder har. Begge indikatorer afspejler desuden de pågældende virksomheders økonomiske kapacitet, herunder deres mulighed for at udnytte deres adgang til de finansielle markeder til at styrke deres stilling. Dette kan f.eks. ske, når denne bedre adgang bruges til at erhverve andre virksomheder, hvilket igen har vist sig at have potentielle negative konsekvenser for innovationen. Markedskapitalisering kan også være udtryk for de pågældende virksomheders forventede fremtidige stilling og indvirkning på det indre marked, trods en potentielt relativt lav omsætning. Værdien af markedskapitaliseringen bør tage udgangspunkt i et niveau, der afspejler den gennemsnitlige markedskapitalisering af de største børsnoterede virksomheder i Unionen i løbet af en passende periode.
(18) En markedskapitalisering på eller over tærsklen i det seneste regnskabsår bør medføre en formodning om, at en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, har en betydelig indvirkning på det indre marked, men hvis den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, kan opretholde markedskapitaliseringen på eller over tærsklen i tre eller flere år, bør dette anses for yderligere at bestyrke denne formodning.
(19) Omvendt kan der være en række faktorer vedrørende markedskapitalisering, som vil kræve en tilbundsgående vurdering for at bedømme, om en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, bør anses for at have en betydelig indvirkning på det indre marked. Dette kan være tilfældet, hvis markedskapitaliseringen af den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, i de foregående regnskabsår har været betydeligt lavere end tærsklen, og volatiliteten i dens markedskapitalisering i løbet af den undersøgte periode har været uforholdsmæssig sammenlignet med den generelle volatilitet i aktiemarkedet, eller dens markedskapitaliseringsforløb i forhold til markedstendenserne har været uforeneligt med en hurtig og ensrettet vækst.
(20) At have et meget stort antal erhvervsbrugere, der er afhængige af en central platformstjeneste for at kunne nå ud til et meget stort antal månedlige aktive slutbrugere, gør det muligt for den virksomhed, der udbyder tjenesten, at udnytte driften hos en betydelig del af erhvervsbrugerne til sin egen fordel og peger i princippet på, at den pågældende virksomhed er en vigtig gateway. De respektive relevante niveauer for disse antal bør fastsættes, så de repræsenterer en væsentlig procentdel af hele befolkningen i Unionen, når det handler om slutbrugere, og af hele populationen af virksomheder, der anvender centrale platformstjenester, for at fastsætte tærsklen for erhvervsbrugere. Aktive slutbrugere og erhvervsbrugere bør identificeres og beregnes på en sådan måde, at den pågældende centrale platformstjenestes rolle og rækkevidde afspejles på passende vis. For at skabe retssikkerhed for gatekeeperne bør elementerne til bestemmelse af antallet af aktive slutbrugere og erhvervsbrugere pr. central platformstjeneste fastsættes i et bilag til denne forordning. Sådanne elementer kan påvirkes af den teknologiske udvikling og andre udviklinger. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at ændre denne forordning ved at ajourføre metoden og listen over indikatorer, der anvendes til at bestemme antallet af aktive slutbrugere og aktive erhvervsbrugere.
(21) En grundfæstet og varig stilling i forhold til driften eller forventningen om at få en sådan stilling i fremtiden forekommer navnlig, når den fri markedsadgang i forbindelse med den stilling, som den virksomhed, der udbyder den centrale platformstjeneste, indtager, er begrænset. Dette vil sandsynligvis være tilfældet, hvis denne virksomhed har udbudt en central platformstjeneste i mindst tre medlemsstater til et meget stort antal erhvervsbrugere og slutbrugere i en periode på mindst tre år.
(22) Sådanne tærskler kan blive påvirket af udviklingen på markedet og den tekniske udvikling. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at præcisere metoden til at afgøre, om de kvantitative tærskler er opfyldt, og til regelmæssigt at tilpasse den til udviklingen på markedet og den teknologiske udvikling, hvis det er nødvendigt. Sådanne delegerede retsakter bør ikke ændre de kvantitative tærskler, der er fastsat i denne forordning.
(23) En virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, bør under ganske særlige omstændigheder kunne bestride formodningen om, at virksomheden har en betydelig indvirkning på det indre marked, ved at påvise, at den, selv om den opfylder de kvantitative tærskler i denne forordning, ikke opfylder kravene til udpegelsen som gatekeeper. Bevisbyrden for, at formodningen på grundlag af opfyldelsen af de kvantitative tærskler ikke bør finde anvendelse, bør påhvile den pågældende virksomhed. Kommissionen bør i sin vurdering af den fremlagte dokumentation og de fremførte argumenter alene tage hensyn til de elementer, der direkte vedrører de kvantitative kriterier, nemlig indvirkningen fra virksomheden, der udbyder centrale platformstjenester, på det indre marked ud over indtægts- eller markedsloftet, såsom dens absolutte størrelse og antallet af medlemsstater, hvor den er til stede, hvor meget antallet af faktiske erhvervsbrugere og slutbrugere overskrider tærsklerne, og vigtigheden af virksomhedens centrale platformstjeneste i betragtning af den respektive centrale platformtjenestes aktiviteters samlede omfang samt antal år, hvor tærsklerne er opfyldt.
Enhver begrundelse, der hviler på økonomiske hensyn, og som søger at fastlægge en markedsafgrænsning eller påvise effektivitet som følge af en specifik form for adfærd fra den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, bør tilsidesættes, da den ikke er relevant for udpegelsen som gatekeeper. Hvis de fremførte argumenter ikke er tilstrækkeligt underbyggede, fordi de ikke klart rejser tvivl om formodningen, bør Kommissionen kunne afvise argumenterne inden for det tidsrum på 45 arbejdsdage, der er fastsat til udpegelsen. Kommissionen bør kunne træffe en afgørelse baseret på de disponible oplysninger om de kvantitative tærskler, hvis den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, modarbejder undersøgelsen ved at undlade at overholde de undersøgelsesforanstaltninger, der er truffet af Kommissionen.
(24) Der bør også fastlægges bestemmelser om vurderingen af gatekeeperrollen for virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, og som ikke opfylder alle de kvantitative tærskler, under hensyntagen til de overordnede objektive krav om, at de har en betydelig indvirkning på det indre marked, fungerer som en vigtig gateway for erhvervsbrugere for at nå ud til slutbrugere og drager fordel af en grundfæstet og varig stilling i deres aktiviteter, eller at det er forventeligt, at de vil gøre det i den nærmeste fremtid. Når den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, er en mellemstor virksomhed, en lille virksomhed eller en mikrovirksomhed, bør vurderingen nøje tage hensyn til, om en sådan virksomhed vil være i stand til betydeligt at underminere den frie markedsadgang for så vidt angår de centrale platformstjenester, da denne forordning primært er rettet mod store virksomheder med betydelig økonomisk magt og ikke mellemstore virksomheder, små virksomheder eller mikrovirksomheder.
(25) En sådan vurdering kan kun foretages i lyset af en markedsundersøgelse, samtidig med at der tages hensyn til de kvantitative tærskler. I sin vurdering bør Kommissionen forfølge målet om at bevare og fremme innovationen og kvaliteten af digitale produkter og tjenester, i hvilken grad priserne er rimelige og konkurrencedygtige, og i hvilken grad kvaliteten eller valgmulighederne for erhvervsbrugere og slutbrugere er eller forbliver høj. Der kan inddrages elementer, som er specifikke for de virksomheder, der udbyder de pågældende centrale platformstjenester, såsom ekstreme stordriftsfordele eller synergieffekter, meget stærke netværkseffekter, datadrevne fordele, evnen til at forbinde mange erhvervsbrugere med mange slutbrugere takket være disse tjenesters flersidethed, fastlåsningsvirkninger, mangel på multihoming, konglomeratselskabsstruktur eller vertikal integration. Derudover kan en meget høj markedskapitalisering, en meget høj egenkapitalværdi i forhold til fortjeneste eller en meget høj omsætning afledt af slutbrugere af én central platformstjeneste anvendes som indikatorer for sådanne virksomheders påvirkningspotentiale og for en skævvridning af markedet til deres fordel. Sammen med markedskapitalisering er høje relative vækstrater eksempler på dynamiske parametre, der er særlig relevante for at identificere de virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, og om hvilke det er forventeligt, at de vil opnå en grundfæstet og varig stilling. Kommissionen bør kunne træffe en afgørelse ved at slutte modsætningsvis ud fra de foreliggende fakta, hvis den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, i væsentlig grad modarbejder undersøgelsen ved at undlade at overholde de undersøgelsesforanstaltninger, som er truffet af Kommissionen.
(26) En særlig undergruppe af regler bør finde anvendelse på de virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, og for hvilke det er forventeligt, at de vil få en grundfæstet og varig stilling på markedet i den nærmeste fremtid. De samme specifikke kendetegn ved centrale platformstjenester gør dem tilbøjelige til at tippe: Når først en virksomhed, der udbyder den centrale platformstjeneste, har opnået en vis fordel i forhold til konkurrenter eller potentielle konkurrenter med hensyn til størrelse eller formidlingsstyrke, kan dens stilling blive uangribelig, og situationen kan udvikle sig til, at den sandsynligvis vil blive grundfæstet og varig i den nærmeste fremtid. Virksomheder kan forsøge at fremkalde denne tipning og udvikle sig til gatekeepere ved at udnytte nogle af de urimelige betingelser og den urimelige praksis, som er reguleret ved denne forordning. I en sådan situation forekommer det passende at gribe ind, før markedet tipper uopretteligt.
(27) En sådan tidlig indgriben bør dog være begrænset til kun at pålægge de forpligtelser, der er nødvendige og passende for at sikre, at de pågældende tjenester fortsat kan udfordres, og gøre det muligt at undgå risikoen for urimelige betingelser og urimelig praksis. Forpligtelser, der forhindrer den virksomhed, som udbyder centrale platformstjenester, i at have en grundfæstet og varig stilling inden for sine aktiviteter, såsom forpligtelser, der forhindrer udnyttelse, og forpligtelser, som fremmer skift og multihoming, er mere direkte rettet mod dette formål. For at sikre proportionalitet bør Kommissionen endvidere kun anvende de forpligtelser fra denne undergruppe, som er nødvendige og forholdsmæssige for at nå målene i denne forordning, og bør regelmæssigt undersøge, hvorvidt sådanne forpligtelser bør fastholdes, afskaffes eller tilpasses.
(28) Anvendelse alene af de forpligtelser, der er nødvendige og forholdsmæssige for at opfylde målene i denne forordning, bør gøre det muligt for Kommissionen at gribe rettidigt og effektivt ind under fuld overholdelse af proportionaliteten af de overvejede foranstaltninger. Det bør også gøre det muligt at forsikre faktiske eller potentielle markedsdeltagere om fri markedsadgang og rimelighed for så vidt angår de pågældende tjenester.
(29) Gatekeeperne bør opfylde de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, med hensyn til hver af de centrale platformstjenester, som er anført i den relevante udpegelsesafgørelse. Forpligtelserne bør, hvor det er relevant, gælde under hensyntagen til den konglomeratlignende stilling, som gatekeepere har. Endvidere bør Kommissionen have mulighed for ved en afgørelse at pålægge gatekeeperen gennemførelsesforanstaltninger. Disse gennemførelsesforanstaltninger bør udformes på en effektiv måde under hensyntagen til kendetegnene ved de centrale platformstjenester og mulige omgåelsesrisici og under overholdelse af proportionalitetsprincippet og de berørte virksomheders og tredjeparters grundlæggende rettigheder.
(30) Den hastige udvikling i og den komplekse teknologiske art af centrale platformstjenester kræver en regelmæssig gennemgang af gatekeepernes status, herunder dem, som forventes at have en grundfæstet og varig stilling på markedet i deres aktiviteter i den nærmeste fremtid. For at give alle markedsdeltagerne, herunder gatekeeperne, fornøden sikkerhed med hensyn til de relevante retlige forpligtelser, er det nødvendigt at fastsætte en frist for sådanne regelmæssige gennemgange. Det er også vigtigt at gennemføre sådanne gennemgange regelmæssigt og som minimum hvert tredje år. Endvidere er det vigtigt at præcisere, at ikke alle ændringer af de faktiske forhold, på grundlag af hvilke en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, blev udpeget som gatekeeper, bør kræve en ændring af udpegelsesafgørelsen. En ændring er kun nødvendig, hvis ændringen af de faktiske forhold også fører til en ændring af vurderingen. Hvorvidt dette er tilfældet, bør bygge på en vurdering fra sag til sag af de faktiske forhold og omstændigheder.
(31) For at sikre fri markedsadgang og rimelighed for så vidt angår centrale platformstjenester, der udbydes af gatekeepere, er det nødvendigt at fastsætte en række harmoniserede regler på en klar og utvetydig måde med hensyn til disse tjenester. Der er behov for sådanne regler for at afhjælpe risikoen for skadelige virkninger af gatekeeperes praksis, hvilket vil være til gavn for erhvervsklimaet i de berørte tjenester, for brugerne og i sidste ende for samfundet som helhed. Forpligtelserne svarer til de former for praksis, der anses for at undergrave den frie markedsadgang eller for at være urimelige, eller begge dele, under hensyntagen til egenskaberne ved den digitale sektor, og som har en særligt negativ direkte indvirkning på erhvervsbrugere og slutbrugere. De forpligtelser, der er fastsat ved denne forordning, bør specifikt kunne tage hensyn til arten af de centrale platformstjenester, der udbydes. Forpligtelserne i denne forordning bør ikke kun sikre fri markedsadgang og rimelighed med hensyn til de centrale platformstjenester, der er anført i udpegelsesafgørelsen, men også med hensyn til andre digitale produkter og tjenester, som gatekeepere udnytter deres gateway-stilling til, og som ofte udbydes sammen med eller til støtte for de centrale platformstjenester.
(32) Med henblik på denne forordning bør fri markedsadgang vedrøre virksomheders evne til effektivt at overvinde adgangs- og ekspansionsbarrierer og udfordre gatekeeperen på grundlag af fordelene ved deres produkter og tjenester. Kendetegnene ved centrale platformstjenester i den digitale sektor, såsom netværkseffekter, betydelige stordriftsfordele og dataafledte fordele, har begrænset den frie markedsadgang for disse tjenester og de relaterede økosystemer. En sådan svag fri markedsadgang mindsker incitamenterne til at innovere og forbedre produkter og tjenester for gatekeeperen og dennes erhvervsbrugere, konkurrenter og kunder og påvirker dermed innovationspotentialet i den bredere onlineplatformøkonomi negativt. Den frie markedsadgang for tjenester i den digitale sektor kan også være begrænset, hvis der er mere end én gatekeeper til en central platformstjeneste. Denne forordning bør derfor forbyde visse former for praksis fra gatekeepernes side, som kan hæve adgangs- eller ekspansionsbarriererne, og pålægge gatekeepere visse forpligtelser, der er medvirkende til at sænke disse barrierer. Forpligtelserne bør også tage højde for situationer, hvor gatekeeperens stilling kan være så grundfæstet, at konkurrencen mellem platforme ikke er effektiv på kort sigt, således at der er behov for at skabe konkurrence mellem platforme eller øge den.
(33) Med henblik på denne forordning bør urimelighed vedrøre en ubalance mellem erhvervsbrugeres rettigheder og forpligtelser, der medfører, at gatekeeperen opnår en uforholdsmæssig fordel. Markedsdeltagere, herunder erhvervsbrugere af centrale platformstjenester og alternative udbydere af tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for sådanne centrale platformstjenester, bør have mulighed for i tilstrækkelig grad at kunne udnytte fordelene ved deres innovative indsats eller andre bestræbelser. På grund af deres gateway-stilling og bedre forhandlingsposition er det muligt, at gatekeepere udviser adfærd, der ikke tillader andre fuldt ud at udnytte fordelene ved deres egne bidrag, og ensidigt fastsætter ulige betingelser for anvendelsen af deres centrale platformstjenester eller tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for deres centrale platformstjenester. Sådanne ulige betingelser udelukkes ikke af, at gatekeeperen tilbyder en bestemt tjeneste gratis til en specifik gruppe af brugere, og de kan også bestå i at udelukke eller diskriminere erhvervsbrugere, navnlig hvis erhvervsbrugerne konkurrerer med tjenester, der udbydes af gatekeeperen. Denne forordning bør derfor pålægge gatekeepere forpligtelser, der imødegår en sådan adfærd.
(34) Fri markedsadgang og rimelighed hænger sammen. Mangel på eller svag fri markedsadgang for en bestemt tjeneste kan give gatekeepere mulighed for at udøve urimelig praksis. Tilsvarende kan en gatekeepers urimelige praksis mindske erhvervsbrugeres eller andre parters muligheder for at udfordre gatekeeperens stilling. En særlig forpligtelse i denne forordning kan derfor tage højde for begge forhold.
(35) De forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, er derfor nødvendige for at imødegå konstaterede offentlige politiske betænkeligheder, idet der ikke findes nogen alternative og mindre indgribende foranstaltninger, som ville opnå det samme resultat, under hensyntagen til behovet for at opretholde den offentlige orden, beskytte privatlivets fred og bekæmpe svigagtig og vildledende handelspraksis.
(36) Gatekeepere indsamler ofte direkte personoplysninger om slutbrugere med henblik på at udbyde onlinereklametjenester, når slutbrugerne anvender tredjepartswebsteder og softwareapplikationer. Tredjeparter stiller også personoplysninger til rådighed for gatekeepere om deres slutbrugere med henblik på at gøre brug af visse tjenester, som udbydes af gatekeepere i forbindelse med deres centrale platformstjenester, såsom. kundemålgrupper. Behandling af personoplysninger fra tredjeparter ved brug af centrale platformstjenester med henblik på at udbyde onlinereklametjenester giver gatekeepere potentielle fordele med hensyn til akkumulering af data og forhøjer derigennem adgangsbarriererne. Dette skyldes, at gatekeepere behandler personoplysninger fra et betydeligt større antal tredjeparter end andre virksomheder. Tilsvarende fordele opstår som følge af i) at kombinere slutbrugeres personoplysninger indsamlet fra en central platformstjeneste med data indsamlet fra andre tjenester, ii) at krydsanvende personoplysninger fra en central platformstjeneste i andre tjenester, der udbydes separat af gatekeeperen, navnlig tjenester, der ikke udbydes sammen med eller til støtte for den relevante centrale platformstjeneste, og omvendt, eller iii) at slutbrugere tilmeldes forskellige tjenester hos gatekeepere med henblik på at kombinere personoplysninger. For at sikre, at gatekeepere ikke urimeligt underminerer den frie markedsadgang for centrale platformstjenester, bør gatekeeperne give slutbrugere mulighed for frit at vælge at deltage i en sådan databehandlings- og tilmeldingspraksis ved at tilbyde et mindre personliggjort, men tilsvarende alternativ og uden at gøre brug af den centrale platformstjeneste eller visse af dens funktionaliteter betinget af slutbrugerens samtykke. Dette bør ikke berøre situationer, hvor gatekeeperen behandler personoplysninger eller tilmelder slutbrugere til en tjeneste i henhold til retsgrundlaget i artikel 6, stk. 1, litra c), d) og e), i forordning (EU) 2016/679, men ikke i nævnte forordnings artikel 6, stk. 1, litra b) og f).
(37) Det mindre personliggjorte alternativ bør ikke være anderledes eller af ringere kvalitet end den tjeneste, der udbydes til de slutbrugere, der giver samtykke, medmindre forringelsen af kvaliteten er en direkte konsekvens af, at gatekeeperen ikke er i stand til at behandle sådanne personoplysninger eller tilmelde slutbrugerne en tjeneste. Det bør ikke være vanskeligere at undlade at give samtykke end at give det. Når gatekeeperen anmoder om samtykke, bør den proaktivt fremlægge en brugervenlig løsning for slutbrugeren med henblik på at give, ændre eller tilbagetrække samtykke på en udtrykkelig, klar og ligetil måde. Navnlig bør samtykke gives i form af en klar bekræftelse eller erklæring, der indebærer en frivillig, specifik, informeret og utvetydig tilkendegivelse af accept fra slutbrugerens side som defineret i forordning (EU) 2016/679. Slutbrugeren bør ved afgivelse af samtykke og kun, når dette er relevant, informeres om, at undladelse heraf kan føre til et mindre personliggjort tilbud, men at den centrale platformstjeneste i øvrigt vil forblive uændret, og at der ikke vil blive fjernet nogen funktionaliteter. Hvis samtykke ikke kan gives direkte til gatekeeperens centrale platformstjeneste, bør slutbrugerne undtagelsesvis kunne give samtykke gennem hver af de tredjepartstjenester, der gør brug af den centrale platformstjeneste, således at gatekeeperen kan behandle personoplysninger med henblik på at udbyde onlinereklametjenester.
Endelig bør det være lige så nemt at trække et samtykke tilbage som at give det. Gatekeepere bør ikke udforme, organisere eller drive deres onlinegrænseflader på en måde, der vildleder, manipulerer eller på anden måde væsentligt forvrider eller forringer slutbrugernes mulighed for frit at give samtykke. Navnlig bør det ikke være tilladt gatekeepere mere end én gang om året at anmode slutbrugere om samtykke til det samme behandlingsformål, til hvilket de oprindeligt ikke gav samtykke, eller til hvilket de har trukket deres samtykke tilbage. Denne forordning berører ikke forordning (EU) 2016/679, herunder dens håndhævelsesramme, som fortsat finder fuld anvendelse på krav fra registrerede vedrørende en overtrædelse af deres rettigheder i henhold til nævnte forordning.
(38) Børn har krav på særlig beskyttelse af deres personoplysninger, navnlig med hensyn til anvendelse af deres personoplysninger til kommerciel kommunikation eller oprettelse af brugerprofiler. Beskyttelse af børn online er et vigtigt mål for Unionen og bør afspejles i den relevante EU-ret. I denne forbindelse bør der tages behørigt hensyn til en forordning om et indre marked for digitale tjenester. Intet i nærværende forordning fritager gatekeepere fra forpligtelsen til at beskytte børn som fastsat i den relevante EU-ret.
(39) I visse tilfælde kan gatekeeperne, f.eks. ved at pålægge kontraktlige vilkår og betingelser, begrænse muligheden for, at erhvervsbrugere af deres onlineformidlingstjenester kan tilbyde produkter eller tjenester til slutbrugere på mere favorable betingelser, herunder prismæssige, via andre onlineformidlingstjenester eller via direkte onlinesalgskanaler. Hvis sådanne begrænsninger vedrører tredjeparters onlineformidlingstjenester, begrænser de den frie markedsadgang platformene imellem, hvilket igen begrænser slutbrugernes valgmuligheder med hensyn til alternative onlineformidlingstjenester. Når sådanne begrænsninger vedrører direkte onlinesalgskanaler, begrænser de på urimelig vis erhvervsbrugernes frihed til at anvende sådanne kanaler. For at sikre, at erhvervsbrugere af gatekeeperes onlineformidlingstjenester frit kan vælge alternative onlineformidlingstjenester eller direkte onlinesalgskanaler og differentiere de betingelser, i henhold til hvilke de tilbyder deres produkter eller tjenester til slutbrugere, bør det ikke være tilladt for gatekeepere at begrænse erhvervsbrugere i at differentiere de kommercielle betingelser, herunder prisen. En sådan begrænsning bør finde anvendelse på enhver foranstaltning med tilsvarende virkning, såsom højere provisionssatser eller sletning af erhvervsbrugernes tilbud fra listen.
(40) For at forhindre yderligere styrkelse af deres afhængighed af gatekeepernes centrale platformstjenester og for at fremme multihoming bør disse gatekeeperes erhvervsbrugere frit kunne fremme og vælge den distributionskanal, de finder mest hensigtsmæssig med henblik på at interagere med de eventuelle slutbrugere, som de pågældende erhvervsbrugere allerede har erhvervet via de centrale platformstjenester, som gatekeeperen udbyder, eller ad andre kanaler. Dette bør gælde for salgsfremstød, herunder gennem en softwareapplikation fra erhvervsbrugeren, og enhver form for kommunikation og indgåelse af aftaler mellem erhvervsbrugere og slutbrugere. En erhvervet slutbruger er en slutbruger, som allerede er indgået i et forretningsforhold med erhvervsbrugeren, og hvor gatekeeperen, såfremt dette er relevant, direkte eller indirekte har modtaget et vederlag af erhvervsbrugeren for at facilitere den pågældende erhvervsbrugers oprindelige erhvervelse af slutbrugeren. Sådanne forretningsforhold kan være på betalt eller gratis basis, såsom gratis prøveperioder eller gratisdele af tjenester, og kan være indgået enten i gatekeeperens centrale platformstjeneste eller via enhver anden kanal. Omvendt bør slutbrugerne også frit kunne vælge tilbud fra sådanne erhvervsbrugere og indgå aftaler med dem enten via gatekeeperens centrale platformstjenester, hvis det er relevant, eller fra en af erhvervsbrugerens direkte distributionskanaler eller en anden indirekte kanal, som en sådan erhvervsbruger benytter.
(41) Slutbrugernes mulighed for at få adgang til indhold, abonnementer, funktioner eller andre elementer, som ikke indgår i gatekeeperens centrale platformstjenester, bør ikke undermineres eller begrænses. Navnlig bør den situation undgås, hvor gatekeepere begrænser slutbrugernes adgang til og anvendelse af sådanne tjenester via en softwareapplikation på deres centrale platformstjeneste. For eksempel bør abonnenter på onlineindhold, der ikke er købt via en softwareapplikation, en softwareapplikationsbutik eller en digital assistent, ikke forhindres i at få adgang til sådant onlineindhold på en softwareapplikation på gatekeeperens centrale platformstjeneste, blot fordi det ikke er købt via en sådan softwareapplikation, softwareapplikationsbutik eller digital assistent.
(42) For at sikre et retfærdigt kommercielt miljø og beskytte den frie markedsadgang i den digitale sektor er det vigtigt at sikre erhvervsbrugeres og slutbrugeres, herunder whistlebloweres, ret til at give udtryk for bekymring med hensyn til urimelig praksis fra gatekeeperes side og tage eventuelle spørgsmål om manglende overholdelse af relevant EU-ret eller national ret op over for de relevante administrative eller andre offentlige myndigheder, herunder nationale retter. For eksempel er det muligt, at erhvervsbrugere eller slutbrugere ønsker at klage over forskellige former for urimelig praksis, såsom diskriminerende adgangsbetingelser, uberettiget lukning af erhvervsbrugerkonti eller uklare grunde til at fjerne produkter fra lister. Enhver praksis, der på nogen måde besværliggør eller forhindrer disse brugere i at give udtryk for deres bekymring eller i at udnytte klagemuligheder, f.eks. i form af fortrolighedsklausuler eller andre skriftlige vilkår i aftaler, bør derfor forbydes. Dette forbud bør ikke berøre erhvervsbrugeres og gatekeeperes ret til i deres aftaler at fastsætte vilkår for brug, herunder brug af lovlige klagebehandlingsmekanismer, herunder enhver form for alternative tvistløsningsmekanismer eller særlige domstoles kompetencer i overensstemmelse med den respektive EU-ret eller nationale ret. Dette bør heller ikke berøre den rolle, som gatekeepere spiller for bekæmpelsen af ulovligt onlineindhold.
(43) Visse tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for gatekeeperens relevante centrale platformstjenester, såsom identifikationstjenester, webbrowsermotorer, betalingstjenester eller tekniske tjenester, der understøtter udbud af betalingstjenester, såsom betalingssystemer til køb i apps, er altafgørende for, at erhvervsbrugere kan udøve deres virksomhed, og giver dem mulighed for at optimere tjenester. Navnlig er hver browser bygget på en webbrowsermotor, som er bestemmende for centrale browserfunktionaliteter som hastighed, pålidelighed og webkompatibilitet. Når gatekeepere driver og påtvinger brug af bestemte webbrowsermotorer, kan de fastlægge, hvilke funktionaliteter og standarder der finder anvendelse ikke blot for deres egne webbrowsere, men også for konkurrerende webbrowsere og dermed for websoftwareapplikationer. Derfor bør gatekeepere ikke udnytte deres stilling til at kræve, at deres afhængige erhvervsbrugere bruger nogen af de tjenester, som gatekeeperen selv udbyder sammen med eller til støtte for centrale platformstjenester, som led i det udbud af tjenester eller produkter, som de pågældende erhvervsbrugere udbyder. For at undgå en situation, hvor gatekeepere indirekte påtvinger erhvervsbrugere egne tjenester, som udbydes sammen med eller til støtte for centrale platformstjenester, bør gatekeepere også have forbud mod at kræve, at slutbrugere anvender sådanne tjenester, hvis kravet herom stilles i forbindelse med den tjeneste, der udbydes til slutbrugerne af den erhvervsbruger, der anvender gatekeeperens centrale platformstjeneste. Forbuddet har til formål at beskytte erhvervsbrugerens frihed til at vælge andre tjenester som alternativ til gatekeeperens, men bør ikke fortolkes som en forpligtelse for erhvervsbrugeren til at tilbyde sine slutbrugere sådanne alternativer.
(44) Adfærden med at kræve, at erhvervsbrugere eller slutbrugere abonnerer på eller registrerer sig hos andre centrale platformstjenester hos gatekeepere, der er anført i udpegelsesafgørelsen, eller som møder de i denne forordning fastsatte tærskler for aktive slutbrugere og erhvervsbrugere, som en betingelse for at bruge, få adgang til, tilmelde sig eller registrere sig hos en central platformstjeneste, giver gatekeepererne mulighed for at indfange og fastlåse nye erhvervsbrugere og slutbrugere til deres centrale platformstjenester ved at sikre, at erhvervsbrugere ikke kan få adgang til en central platformstjeneste uden også som minimum at registrere sig eller oprette en konto med henblik på at modtage en anden central platformstjeneste. Denne adfærd giver desuden gatekeepere en potentiel fordel med hensyn til akkumulering af data. Som sådan kan denne adfærd skabe adgangsbarrierer og bør forbydes.
(45) De betingelser, hvorunder gatekeepere udbyder onlinereklametjenester til erhvervsbrugere, herunder både annoncører og udgivere, er ofte uigennemsigtige og uklare. Denne uklarhed hænger delvist sammen med nogle få platformes praksis, men skyldes også den rene kompleksitet ved vor tids programmatiske annoncering. Denne sektor anses for at være blevet mindre gennemsigtig efter indførelsen af ny lovgivning til beskyttelse af privatlivets fred. Dette medfører ofte, at annoncører og udgivere mangler oplysninger og viden om betingelserne for de onlinereklametjenester, de køber, og underminerer deres mulighed for at skifte mellem virksomheder, der udbyder onlinereklametjenester. Endvidere vil omkostningerne til onlinereklametjenester på disse betingelser sandsynligvis blive højere, end de ville være i et mere retfærdigt, mere gennemsigtigt og åbent platformsmiljø. Disse højere omkostninger vil sandsynligvis afspejles i de priser, som slutbrugerne betaler for mange daglige produkter og tjenester, som afhænger af onlinereklametjenester. Gennemsigtighedsforpligtelserne bør derfor kræve, at gatekeeperne, når de anmodes herom, giver de annoncører og udgivere, til hvem de yder onlinereklametjenester, gratis oplysninger, som giver begge parter mulighed for at forstå den pris, der er betalt for de forskellige onlinereklametjenester, der er ydet som led i den relevante reklameværdikæde.
Disse oplysninger bør efter anmodning gives til en annoncør for den enkelte reklame i forbindelse med den pris og de gebyrer, der opkræves af den pågældende annoncør, og, med forbehold af en aftale mellem den udgiver, der ejer den fortegnelse, hvor reklamen vises, det vederlag, som er modtaget af den pågældende samtykkende udgiver. Daglig levering af de pågældende oplysninger vil gøre det muligt for annoncørerne at modtage oplysninger, der er tilstrækkeligt detaljerede til, at omkostningerne ved anvendelse af gatekeeperens onlinereklametjenester kan sammenlignes med omkostningerne ved anvendelse af alternative virksomheders onlinereklametjenester. Såfremt visse udgivere ikke giver samtykke til, at de relevante oplysninger deles med annoncøren, bør gatekeeperen give annoncøren oplysninger om det daglige gennemsnitlige vederlag, som disse udgivere har modtaget for de relevante reklamer. Den samme forpligtelse og de samme principper for deling af relevante oplysninger om udbud af onlinereklametjenester bør gælde for anmodninger fra udgivere. Eftersom gatekeepere kan anvende forskellige prisfastsættelsesmodeller til udbud af onlinereklametjenester til annoncører og udgivere, f.eks. en pris pr. eksponering, pr. visning eller ethvert andet kriterium, bør gatekeeperne også angive den metode, som de enkelte priser og vederlag er beregnet efter.
(46) Under visse omstændigheder har en gatekeeper en dobbeltrolle som virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, hvorved den udbyder en central platformstjeneste og eventuelt andre tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for den pågældende centrale platformstjeneste, til dens erhvervsbrugere, samtidig med at der konkurreres eller tilstræbes konkurrence med de samme erhvervsbrugere om udbud af de samme eller lignende tjenester eller produkter til de samme slutbrugere. Under sådanne omstændigheder kan en gatekeeper udnytte sin dobbeltrolle til at anvende data, der er genereret eller stillet til rådighed af dens erhvervsbrugere i forbindelse med de pågældende erhvervsbrugeres aktiviteter, når de anvender de centrale platformstjenester eller tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for de pågældende centrale platformstjenester, til fordel for sine egne tjenester eller produkter. Erhvervsbrugerens data kan også omfatte eventuelle data, der er genereret eller stillet til rådighed som led i dens slutbrugeres aktiviteter. Dette kan f.eks. være tilfældet, når en gatekeeper stiller en onlinemarkedsplads eller en softwareapplikationsbutik til rådighed for erhvervsbrugere og samtidig udbyder tjenester som virksomhed, der udbyder onlinedetailtjenester eller softwareapplikationer. For at forhindre gatekeepere i at drage urimelig fordel af deres dobbeltrolle er det nødvendigt at sikre, at de ikke anvender eventuelle aggregerede eller ikkeaggregerede data, som kan indeholde anonymiserede data og personoplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige, til at udbyde tilsvarende tjenester som deres erhvervsbrugere. Denne forpligtelse bør gælde for gatekeeperen som helhed, herunder, men ikke begrænset til, den forretningsenhed, der konkurrerer med erhvervsbrugerne af en central platformstjeneste.
(47) Erhvervsbrugere kan også købe onlinereklametjenester fra en virksomhed, som udbyder centrale platformstjenester, med henblik på at udbyde varer og tjenester til slutbrugere. I sådanne tilfælde kan det ske, at dataene ikke er genereret på den centrale platformstjeneste, men udbydes til den centrale platformstjeneste af erhvervsbrugeren eller genereres ud fra dennes aktiviteter via den pågældende centrale platformstjeneste. I visse tilfælde kan den centrale platformstjeneste, der udbyder reklametjenester, have en dobbeltrolle som både virksomhed, der udbyder onlinereklametjenester, og virksomhed, der udbyder tjenester, der konkurrerer med erhvervsbrugere. Følgelig bør den forpligtelse, der forbyder en gatekeeper med en dobbeltrolle at anvende erhvervsbrugeres data, også gælde med hensyn til de data, som en central platformstjeneste har modtaget fra virksomheder med det formål at udbyde onlinereklametjenester i tilknytning til denne centrale platformstjeneste.
(48) I relation til cloudcomputingtjenester bør denne forpligtelse til ikke at anvende erhvervsbrugeres data også omfatte data, som gatekeeperens erhvervsbrugere har stillet til rådighed eller genereret i forbindelse med deres brug af gatekeeperens cloudcomputingtjeneste eller gennem dens softwareapplikationsbutik, der giver slutbrugere af cloudcomputingtjenester adgang til softwareapplikationer. Denne forpligtelse bør ikke påvirke gatekeeperens ret til at anvende aggregerede data til at udbyde andre tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for dens centrale platformstjeneste, såsom dataanalysetjenester, forudsat at det sker i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF samt med nærværende forordnings relevante forpligtelser vedrørende sådanne tjenester.
(49) En gatekeeper kan anvende forskellige midler til at begunstige sine egne eller en tredjeparts tjenester eller produkter i sit styresystem, sin digitale assistent eller sin webbrowser til skade for de samme eller lignende tjenester, som slutbrugerne kan opnå gennem andre tredjeparter. Dette kan f.eks. ske, når bestemte softwareapplikationer eller tjenester er installeret på forhånd af en gatekeeper. For at give slutbrugerne mulighed for at vælge bør gatekeeperen ikke forhindre dem i at afinstallere eventuelle softwareapplikationer i deres styresystem. Det bør kun være muligt for gatekeeperen at forhindre en sådan afinstallation, når sådanne softwareapplikationer er afgørende for styresystemets eller enhedens funktion. Gatekeepere bør også give slutbrugerne mulighed for let at ændre standardindstillingerne for styresystemet, den digitale assistent og webbrowseren, når disse standardindstillinger begunstiger deres egne softwareapplikationer og tjenester. Dette omfatter visning af en valgskærm, første gang en bruger anvender en i udpegelsesafgørelsen anført onlinesøgemaskine, digital assistent eller webbrowser hos gatekeeperen, hvorved slutbrugerne får mulighed for at vælge en alternativ standardtjeneste, når gatekeeperens styresystem leder slutbrugerne til de pågældende onlinesøgemaskiner, digitale assistenter eller webbrowsere, og når gatekeeperens digitale assistent eller webbrowser leder brugeren til den i udpegelsesafgørelsen anførte onlinesøgemaskine.
(50) De regler, som en gatekeeper fastsætter for distribution af softwareapplikationer, kan i visse tilfælde begrænse slutbrugernes mulighed for at installere og anvende tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker på den pågældende gatekeepers hardware eller styresystemer og begrænse slutbrugernes mulighed for at få adgang til sådanne softwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker, der ikke er en del af den pågældende gatekeepers centrale platformstjenester. Sådanne restriktioner kan begrænse softwareapplikationsudvikleres mulighed for at anvende alternative distributionskanaler og slutbrugeres mulighed for at vælge mellem forskellige softwareapplikationer fra forskellige distributionskanaler og bør forbydes, da det anses for urimeligt og sandsynligvis vil svække den frie markedsadgang for angår centrale platformstjenester. For at sikre fri markedsadgang bør gatekeeperen desuden give tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker mulighed for at lade slutbrugeren bestemme, om den pågældende tjeneste skal være standard, og gøre det nemt at gennemføre ændringen.
For at sikre, at tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker ikke bringer gatekeeperens hardwares eller styresystems integritet i fare, bør det være muligt for den pågældende gatekeeper at gennemføre forholdsmæssige tekniske eller kontraktlige foranstaltninger for at nå dette mål, hvis gatekeeperen påviser, at sådanne foranstaltninger er nødvendige og berettigede, og at der ikke findes mindre indgribende midler til at sikre hardwarens eller styresystemets integritet. Hardwarens eller styresystemets integritet bør omfatte eventuelle designvalg, der skal foretages og fastholdes for at sikre, at hardwaren eller styresystemet er beskyttet mod uautoriseret adgang, ved at sørge for, at de sikkerhedskontroller, der er specificeret for den pågældende hardware eller det pågældende styresystem, ikke kan kompromitteres. For at sikre, at tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker ikke underminerer slutbrugernes sikkerhed, bør det desuden være muligt for gatekeeperen at gennemføre strengt nødvendige og forholdsmæssige foranstaltninger og indstillinger, bortset fra standardindstillinger, der sætter slutbrugerne i stand til effektivt at beskytte sikkerheden i forbindelse med tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker, hvis gatekeeperen påviser, at sådanne foranstaltninger og indstillinger er strengt nødvendige og berettigede, og at der ikke findes mindre indgribende midler til at nå dette mål. Gatekeeperen bør forhindres i at gennemføre sådanne foranstaltninger som standardindstillinger eller præinstallationer.
(51) Gatekeepere er ofte integreret vertikalt og tilbyder bestemte produkter eller tjenester til slutbrugere via deres egne centrale platformstjenester eller gennem en erhvervsbruger, over hvem de udøver kontrol, hvilket ofte fører til interessekonflikter. Dette kan omfatte situationer, hvor en gatekeeper udbyder sine egne onlineformidlingstjenester via en onlinesøgemaskine. Når disse produkter eller tjenester tilbydes på den centrale platformstjeneste, kan gatekeeperne forbeholde deres egne tilbud en bedre stilling med hensyn til rangordning og relateret indeksering og crawling end produkter eller tjenester fra tredjeparter, som også opererer på den pågældende centrale platformstjeneste. Dette kan f.eks. forekomme for produkter eller tjenester, herunder andre centrale platformstjenester, der er rangordnet i de resultater, der vises af onlinesøgemaskiner, eller som er delvist eller helt indlejret i søgeresultater fra onlinesøgemaskiner, grupper af resultater inden for et bestemt emne, der vises sammen med resultaterne fra en onlinesøgemaskine, og som behandles eller anvendes af bestemte slutbrugere som en tjeneste, der er forskellig fra eller supplerer onlinesøgemaskinen.
Andre tilfælde omfatter softwareapplikationer, der distribueres via softwareapplikationsbutikker, eller videoer, der distribueres via en videodelingsplatform, eller produkter eller tjenester, som får en fremtrædende placering eller visning i et newsfeed på en social onlinenetværkstjeneste, eller produkter eller tjenester, der er rangordnet i søgeresultater eller vises på en onlinemarkedsplads, eller produkter eller tjenester, der tilbydes gennem en digital assistent. En sådan måde at forbeholde gatekeeperens eget tilbud en bedre stilling kan finde sted, selv før der rangordnes efter en søgning, såsom i forbindelse med crawling og indeksering. F.eks. kan gatekeeperen allerede i forbindelse med crawling som en søgeproces, hvorved nyt og opdateret indhold findes, samt indeksering, som indebærer lagring og organisering af det indhold, der er fundet under crawlingprocessen, fremhæve sit eget indhold frem for tredjeparters indhold. Under disse omstændigheder har gatekeeperen en dobbeltrolle som formidler for tredjepartsvirksomheder og som virksomhed, der direkte udbyder produkter eller tjenester. Sådanne gatekeepere har følgelig mulighed for direkte at underminere den frie markedsadgang for disse produkter eller tjenester på disse centrale platformstjenester til skade for erhvervsbrugere, der ikke er under gatekeeperens kontrol.
(52) I sådanne situationer bør gatekeeperen ikke udøve nogen som helst form for forskelsbehandling eller særbehandling i forhold til rangordning på den centrale platformstjeneste og relateret indeksering og crawling, hverken via retslige, kommercielle eller tekniske hjælpemidler, til fordel for produkter eller tjenester, som den selv tilbyder, eller via en erhvervsbruger, som den kontrollerer. For at sikre, at denne forpligtelse er effektiv, bør de betingelser, der gælder for en sådan rangordning, også generelt være rimelige og gennemsigtige. Rangordning bør i denne forbindelse omfatte alle former for relativ fremtrædende placering, herunder visning, vurdering, links eller stemmeresultater, og bør også omfatte tilfælde, hvor en central platformstjeneste kun præsenterer eller formidler ét resultat til slutbrugeren. For at sikre, at denne forpligtelse er effektiv og ikke kan omgås, bør den også gælde for enhver foranstaltning, der har en tilsvarende virkning på forskels- eller særbehandlingen i forbindelse med rangordningen. De retningslinjer, der er vedtaget i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2019/1150, bør også fremme gennemførelsen og håndhævelsen af denne forpligtelse.
(53) Gatekeepere bør ikke begrænse eller forhindre slutbrugernes frie valg ved teknisk eller på anden vis at gøre det umuligt at skifte mellem eller abonnere på andre softwareapplikationer og -tjenester. Dette vil give flere virksomheder mulighed for at tilbyde deres tjenester og dermed i sidste ende give slutbrugerne flere valgmuligheder. Gatekeepere bør sikre, at der er frit valg, uanset om de er producenter af eventuel hardware, hvormed sådanne softwareapplikationer eller tjenester tilgås, og bør ikke opstille kunstige tekniske eller andre barrierer for at gøre det umuligt eller ineffektivt at skifte. Blot at tilbyde et bestemt produkt eller tjeneste til forbrugere, herunder i form af præinstallation, og at forbedre tilbuddet til slutbrugere, såsom ved prisnedsættelser eller bedre kvalitet, bør ikke betragtes som en forbudt barriere for at skifte.
(54) Gatekeepere kan hindre slutbrugernes mulighed for at få adgang til onlineindhold og -tjenester, herunder softwareapplikationer. Derfor bør der fastlægges regler for at sikre, at slutbrugernes ret til adgang til et åbent internet ikke bringes i fare af gatekeepernes adfærd. Gatekeepere kan også teknisk begrænse slutbrugernes mulighed for effektivt at skifte mellem forskellige virksomheder, der udbyder internetadgangstjenester, navnlig gennem deres kontrol over hardware eller styresystemer. Dette fordrejer de lige konkurrencevilkår for internetadgangstjenesterne og skader i sidste ende slutbrugerne. Det bør derfor sikres, at gatekeepere ikke uretmæssigt begrænser slutbrugernes muligheder for at vælge, hvilken virksomhed der skal levere deres internetadgangstjeneste.
(55) En gatekeeper kan udbyde tjenester eller hardware såsom bærbare enheder, der har adgang til hardware eller softwarefunktioner i en enhed, som tilgås eller kontrolleres via et styresystem eller en digital assistent, med henblik på at tilbyde specifikke funktionaliteter til slutbrugerne. I så fald kræver konkurrerende tjeneste- eller hardwareudbydere såsom udbydere af bærbare enheder lige så effektiv interoperabilitet med og adgang med henblik på interoperabilitet til den samme hardware eller de samme softwarefunktioner for at kunne udbyde et konkurrencedygtigt tilbud til slutbrugerne.
(56) Gatekeepere kan også have en dobbeltrolle som udviklere af styresystemer og producenter af enheder, herunder af eventuel teknisk funktionalitet en sådan enhed måtte have. For eksempel kan en gatekeeper, der er producent af en enhed, begrænse adgangen til nogle af funktionaliteterne i denne enhed, såsom sikre elementer og processorer inden for near-field-communication-teknologi, autentifikationsmekanismer og den software, der anvendes til disse teknologier, som kan være påkrævet med henblik på effektiv levering af en tjeneste, der udbydes sammen med eller til støtte for den centrale platformstjeneste af gatekeeperen, og af enhver potentiel tredjepartsvirksomhed, der udbyder en sådan tjeneste.
(57) Hvis dobbeltroller udnyttes på en måde, der forhindrer alternative udbydere af tjenester eller hardware i at opnå adgang på lige vilkår til det samme styresystem, den samme hardware eller de samme softwarefunktioner, som er tilgængelige for eller anvendes af gatekeeperen ved udbuddet af dens egne supplerende eller støttende tjenester eller hardware, kan dette i betydelig grad underminere ved sådanne alternative udbyderes innovation samt slutbrugernes valgmuligheder. Det bør derfor kræves af gatekeeperne, at de gratis sikrer effektiv interoperabilitet med og adgang med henblik på interoperabilitet til det samme styresystem, den samme hardware eller de samme softwarefunktioner, som er tilgængelige eller anvendes i forbindelse med, at de udbyder deres egne supplerende og understøttende tjenester og hardware. En sådan adgang kan ligeledes kræves af softwareapplikationer i forbindelse med de relevante tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for den centrale platformstjeneste, med henblik på effektivt at udvikle og udbyde funktionaliteter, der er interoperable med dem, der udbydes af gatekeepere. Formålet med forpligtelserne er gennem grænseflader eller lignende løsninger at give konkurrerende tredjeparter mulighed for at sammenkoble sig med de respektive funktioner lige så effektivt som gatekeeperens egne tjenester eller hardware.
(58) De betingelser, på hvilke gatekeepere udbyder onlinereklametjenester til erhvervsbrugere, herunder både annoncører og udgivere, er ofte uigennemsigtige og uklare. Dette medfører ofte, at annoncører og udgivere mangler oplysninger om effekten af en bestemt reklame. For yderligere at fremme rimeligheden, gennemsigtigheden og åbenheden for så vidt angår de onlinereklametjenester, der er anført i udpegelsesafgørelsen, samt dem, der er fuldt integreret med andre centrale platformstjenester fra den samme virksomhed, bør gatekeepere, når de anmodes derom, give annoncører og udgivere og tredjeparter, der er godkendt af annoncører og udgivere, gratis adgang til gatekeeperens præstationsmåleværktøjer og til de data, herunder aggregerede og ikkeaggregerede data, som er nødvendige for, at annoncører, godkendte tredjeparter såsom reklamebureauer, der handler på vegne af en virksomhed, som indrykker annoncer, samt udgivere kan foretage deres egen uafhængige verifikation af udbuddet af de relevante onlinereklametjenester.
(59) Gatekeepere drager fordel af adgang til store mængder data, som de indsamler, når de udbyder centrale platformstjenester og andre digitale tjenester. For at sikre, at gatekeeperne ikke underminerer den frie markedsadgang for centrale platformstjenester eller den dynamiske digitale sektors innovationspotentiale ved at begrænse skift eller multihoming, bør slutbrugere samt tredjeparter, der er godkendt af en slutbruger, gives effektiv og øjeblikkelig adgang til de data, de har stillet til rådighed, eller som er blevet genereret i kraft af deres aktivitet på gatekeeperens relevante centrale platformstjenester. Dataene bør modtages i et format, der øjeblikkeligt og effektivt kan tilgås og anvendes af slutbrugeren eller den af slutbrugeren godkendte relevante tredjepart, som dataene overføres til. Gatekeepere bør også ved hjælp af passende tekniske foranstaltninger af høj kvalitet, såsom applikationsprogrammeringsgrænseflader, sikre, at slutbrugere eller tredjeparter, der er godkendt af slutbrugerne, frit kan overføre dataene løbende og i realtid. Dette bør også gælde for eventuelle andre data på forskellige aggregeringsniveauer, der er nødvendige for effektivt at muliggøre sådan portabilitet. For at undgå tvivl supplerer gatekeeperens forpligtelse til at sikre effektiv dataportabilitet i henhold til denne forordning retten til dataportabilitet i henhold til forordning (EU) 2016/679. Fremme af skift eller multihoming bør igen medføre flere valgmuligheder for slutbrugere og fungerer som et incitament for gatekeepere og erhvervsbrugere til innovation.
(60) Erhvervsbrugere, der bruger centrale platformstjenester udbudt af gatekeepere, og sådanne erhvervsbrugeres slutbrugere leverer og genererer en stor mængde data. For at sikre, at erhvervsbrugere har adgang til de relevante data, der genereres heraf, bør gatekeeperen på deres anmodning give effektiv adgang gratis til sådanne data. Sådan adgang bør også gives til tredjeparter, der er kontraheret af erhvervsbrugeren, og som fungerer som behandler af disse data for erhvervsbrugeren. Adgangen bør omfatte adgang til data, som leveres eller genereres af de samme erhvervsbrugere og de samme slutbrugere til disse erhvervsbrugere i forbindelse med andre tjenester, der udbydes af den samme gatekeeper, herunder tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for centrale platformstjenester, når dette er uløseligt forbundet med den relevante anmodning. Med henblik herpå bør en gatekeeper ikke anvende nogen kontraktlige eller andre begrænsninger til at forhindre erhvervsbrugere i at få adgang til relevante data og bør give erhvervsbrugere mulighed for at indhente samtykke fra deres slutbrugere til at tilgå og hente sådanne data, hvis et sådant samtykke er påkrævet i henhold til forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Gatekeepere bør også sikre kontinuerlig adgang til sådanne data i realtid ved hjælp af passende tekniske foranstaltninger, f.eks. gennem indførelse af programmeringsgrænseflader for applikationer af høj kvalitet eller integrerede værktøjer for erhvervsbrugere med mindre transaktionsmængder.
(61) Værdien af onlinesøgemaskiner for deres respektive erhvervsbrugere og slutbrugere stiger i takt med, at det samlede antal sådanne brugere stiger. Virksomheder, der udbyder onlinesøgemaskiner, indsamler og gemmer aggregerede datasæt med oplysninger om, hvad brugerne har søgt efter, og hvordan de har interageret med de resultater, som de har fået leveret. Virksomheder, der udbyder onlinesøgemaskiner, indsamler disse data fra søgninger, der er foretaget på deres egen onlinesøgemaskine og, hvis det er relevant, søgninger, der er foretaget på platforme tilhørende deres forretningspartnere i senere led. Gatekeepernes adgang til sådanne data om rangordning, forespørgsel, klik og visning er en vigtig barriere for markedsadgang og ekspansion, hvilket underminerer den frie markedsadgang for onlinesøgemaskiner. Gatekeepere bør derfor være forpligtede til at give adgang, på retfærdige, rimelige og ikkediskriminerende vilkår, til disse data om rangordning, forespørgsel, klik og visning i relation til gratis og betalt søgning, som genereres af forbrugerne på onlinesøgemaskiner, til andre virksomheder, der udbyder sådanne tjenester, således at disse tredjepartsvirksomheder kan optimere deres tjenester og konkurrere med de relevante centrale platformstjenester. Sådan adgang bør også gives til tredjeparter, der er kontraheret af en udbyder af onlinesøgemaskine, og som fungerer som behandlere af disse data for onlinesøgemaskinen. Når en gatekeeper giver adgang til sine søgedata, bør gatekeeperen sikre beskyttelse af slutbrugernes personoplysninger, herunder mod mulige genidentifikationsrisici, med passende midler såsom anonymisering af sådanne personoplysninger uden væsentligt at forringe kvaliteten eller anvendeligheden af dataene. De relevante data er anonymiseret, når personoplysningerne er ændret uigenkaldeligt på en sådan måde, at oplysningerne ikke er knyttet til en identificeret eller identificerbar fysisk person, eller når personoplysningerne er gjort anonyme på en sådan måde, at den registrerede ikke eller ikke længere er identificerbar.
(62) For så vidt angår softwareapplikationsbutikker, onlinesøgemaskiner og sociale onlinenetværkstjenester anført i udpegelsesafgørelsen bør gatekeepere offentliggøre og indføre generelle adgangsbetingelser, der bør være retfærdige, rimelige og ikkediskriminerende. Disse generelle betingelser bør indeholde bestemmelser om en EU-baseret alternativ tvistbilæggelsesmekanisme, som er let tilgængelig, upartisk, uafhængig og gratis for erhvervsbrugeren, uden at det berører erhvervsbrugerens egne omkostninger og forholdsmæssige foranstaltninger, der har til formål at forhindre erhvervsbrugeres misbrug af tvistbilæggelsesmekanismen. Tvistbilæggelsesmekanismen bør ikke berøre erhvervsbrugeres ret til at indbringe en klage for de retslige myndigheder i overensstemmelse med EU-retten og national ret. Navnlig er gatekeepere, der giver adgang til softwareapplikationsbutikker en vigtig gateway for erhvervsbrugere, der forsøger at nå ud til slutbrugere. I betragtning af ubalancen i forhandlingsstyrken mellem disse gatekeepere og erhvervsbrugerne af deres softwareapplikationsbutikker bør disse gatekeepere ikke have mulighed for at fastsætte almindelige vilkår, herunder prisvilkår, som ville være urimelige eller føre til uberettiget forskelsbehandling.
Prisfastsættelse eller andre generelle adgangsbetingelser bør anses for urimelige, hvis de fører til ubalance mellem de rettigheder og forpligtelser, der påtvinges erhvervsbrugere, eller giver gatekeeperen en fordel, som ikke står i rimeligt forhold til den af gatekeeperen udbudte tjeneste til erhvervsbrugerne, eller medfører ulemper for erhvervsbrugere i forbindelse med udbud af de samme eller lignende tjenester som gatekeeperens. Følgende benchmarks kan fungere som målestok for rimeligheden af generelle adgangsbetingelser: de priser, der opkræves, eller de betingelser, der pålægges, for de samme eller lignende tjenester af andre udbydere af softwareapplikationsbutikker, de priser, der opkræves, eller de betingelser, der pålægges, af udbyderen af softwareapplikationsbutikken for forskellige tilknyttede eller lignende tjenester eller til forskellige typer slutbrugere, de priser, der opkræves, eller de betingelser, der pålægges, af udbyderen af softwareapplikationsbutikken for den samme tjeneste i forskellige geografiske områder, de priser, der opkræves, eller de betingelser, der pålægges, af udbyderen af softwareapplikationsbutikken for den samme tjeneste, som gatekeeperen udbyder til sig selv. Denne forpligtelse bør ikke udgøre en ret til adgang, og den bør ikke berøre den mulighed, som udbydere af softwareapplikationsbutikker, onlinesøgemaskiner og sociale onlinenetværkstjenester har for at påtage sig det påkrævede ansvar for bekæmpelse af ulovligt og uønsket indhold som omhandlet i en forordning om et indre marked for digitale tjenester.
(63) Gatekeepere kan hæmme erhvervsbrugeres og slutbrugeres mulighed for at afmelde sig en central platformstjeneste, som de tidligere har abonneret på. Der bør derfor fastsættes regler for at undgå en situation, hvor gatekeepere underminerer erhvervsbrugeres og slutbrugeres ret til frit at vælge, hvilken central platformstjeneste de anvender. For at sikre erhvervsbrugeres og slutbrugeres frie valg bør en gatekeeper ikke kunne gøre det unødvendigt vanskeligt eller kompliceret for erhvervsbrugere eller slutbrugere at afmelde sig en central platformstjeneste. At lukke en konto eller afmelde sig bør ikke gøres mere kompliceret end at åbne en konto eller abonnere på den samme tjeneste. Gatekeepere bør ikke opkræve yderligere gebyrer, når de opsiger kontrakter med deres slutbrugere eller erhvervsbrugere. Gatekeepere bør sikre, at betingelserne for opsigelse af kontrakter altid er forholdsmæssige og kan gennemføres af slutbrugerne uden unødige hindringer, som f.eks. med hensyn til grundene til opsigelse, opsigelsesvarsel eller opsigelsesform. Dette berører ikke gældende national lovgivning, som finder anvendelse i overensstemmelse med EU-retten om rettigheder og forpligtelser vedrørende betingelser for slutbrugeres opsigelse af leveringen af centrale platformstjenester.
(64) Den manglende interoperabilitet gør det muligt for gatekeepere, der udbyder nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, at drage fordel af stærke netværkseffekter, hvilket bidrager til svækkelsen af den frie markedsadgang. Desuden udbyder gatekeepere ofte nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester som en del af deres platformsøkosystem, uanset om slutbrugerne multihomer, og dette forværrer yderligere adgangsbarriererne for alternative udbydere af sådanne tjenester og øger slutbrugernes omkostninger ved at skifte. Uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972(14) og navnlig de betingelser og procedurer, der er fastsat i artikel 61 deri, bør gatekeepere derfor gratis og på anmodning sikre interoperabilitet med visse af de grundlæggende funktionaliteter i deres nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, som de udbyder til deres egne slutbrugere, for tredjepartsudbydere af sådanne tjenester.
Gatekeepere bør sikre interoperabilitet for tredjepartsudbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, der tilbyder eller agter at tilbyde deres nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester til slutbrugere og erhvervsbrugere i Unionen. For at lette den praktiske gennemførelse af en sådan interoperabilitet bør den pågældende gatekeeper være forpligtet til at offentliggøre et standardtilbud, der fastsætter de tekniske detaljer og de generelle vilkår og betingelser for interoperabilitet med sine nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester. Det bør være muligt for Kommissionen, hvis det er relevant, at høre Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for at afgøre, om de tekniske detaljer og de generelle vilkår og betingelser, der er offentliggjort i standardtilbuddet, og som gatekeeperen har til hensigt at gennemføre eller har gennemført, sikrer overholdelse af denne forpligtelse.
Under alle omstændigheder bør gatekeeperen og den anmodende udbyder sikre, at interoperabiliteten ikke underminerer et højt sikkerheds- og databeskyttelsesniveau i overensstemmelse med de forpligtelser, der er fastsat i nærværende forordning og den relevante EU-ret, navnlig forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Forpligtelsen vedrørende interoperabiliteten bør ikke berøre de oplysninger og valgmuligheder, der skal stilles til rådighed for slutbrugere for så vidt angår gatekeeperens og den anmodende udbyders nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester i henhold til nærværende forordning og anden EU-ret, navnlig forordning (EU) 2016/679.
(65) For at sikre, at de forpligtelser, der er fastsat ved denne forordning, er effektive, og samtidig sikre, at disse forpligtelser er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at sikre fri markedsadgang og imødegå de skadelige virkninger af den urimelige praksis fra gatekeeperes side, er det vigtigt at definere og afgrænse dem klart for at gøre det muligt for gatekeeperen at overholde dem fuldt ud, samtidig med, at den relevante ret, og navnlig forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF samt lovgivning vedrørende forbrugerbeskyttelse, cybersikkerhed, produktsikkerhed og tilgængelighedskrav, herunder direktiv (EU) 2019/882 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102(15), overholdes. Gatekeeperne bør sikre overholdelse af nærværende forordning gennem design. Derfor bør de nødvendige foranstaltninger så vidt muligt være integreret i det teknologiske design, der anvendes af gatekeeperne.
Det kan i visse tilfælde være hensigtsmæssigt, at Kommissionen efter en dialog med den pågældende gatekeeper og efter at have givet tredjeparter mulighed for at fremsætte bemærkninger nærmere præciserer visse af de foranstaltninger, som den pågældende gatekeeper bør vedtage for effektivt at overholde forpligtelser, der muligvis skal præciseres nærmere, eller, i tilfælde af omgåelse, alle forpligtelser. En sådan yderligere præcisering bør navnlig være mulig, hvis gennemførelsen af en forpligtelse, der muligvis skal præciseres nærmere, kan blive berørt af forskelle i tjenesterne inden for en enkelt kategori af centrale platformstjenester. Med henblik herpå bør gatekeeperen have mulighed for at anmode Kommissionen om at indlede en proces, hvorved Kommissionen nærmere kan præcisere nogle af de foranstaltninger, som den pågældende gatekeeper bør vedtage for effektivt at overholde de pågældende forpligtelser.
Kommissionen bør have skønsbeføjelse med hensyn til, om og hvornår en sådan yderligere præcisering bør gives, samtidig med at principperne om ligebehandling, proportionalitet og god forvaltningsskik overholdes. I denne forbindelse bør Kommissionen redegøre for de vigtigste grunde, der ligger til grund for dens vurdering, herunder eventuelle håndhævelsesprioriteter. Denne proces bør ikke udnyttes til at underminere nærværende forordnings effektivitet. Desuden berører denne proces ikke Kommissionens beføjelser til at vedtage en afgørelse om en gatekeepers manglende opfyldelse af enhver af de forpligtelser, der er fastsat i nærværende forordning, herunder muligheden for at pålægge bøder eller tvangsbøder. Kommissionen bør have mulighed for at genåbne proceduren, herunder hvis de præciserede foranstaltninger viser sig ikke at være effektive. En genåbning på grund af en ineffektiv præcisering vedtaget ved en afgørelse bør gøre det muligt for Kommissionen at ændre præciseringen fremadrettet. Kommissionen bør også kunne fastsætte en rimelig frist, inden for hvilken procedurerne kan genåbnes, hvis de præciserede foranstaltninger viser sig ikke at være effektive.
(66) Som et yderligere element for at sikre proportionalitet bør gatekeeperne have mulighed for i nødvendigt omfang at anmode om suspension af en specifik forpligtelse under ganske særlige omstændigheder, som er uden for gatekeeperens kontrol, såsom et uforudset udefrakommende chok, der midlertidigt har elimineret en betydelig del af slutbrugernes efterspørgsel efter den pågældende centrale platformstjeneste, hvis gatekeeperen påviser, at overholdelse af en specifik forpligtelse vil bringe den økonomiske levedygtighed af gatekeeperens aktiviteter i Unionen i fare. Kommissionen bør identificere, hvilke ganske særlige omstændigheder der berettiger suspension, og regelmæssigt tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse for at vurdere, om betingelserne for indrømmelse af suspension stadig foreligger.
(67) Under ganske særlige omstændigheder, der er snævert begrundet i hensynet til folkesundheden eller den offentlige sikkerhed som fastsat i EU-retten og fortolket af Domstolen, bør Kommissionen kunne træffe afgørelse om, at en specifik forpligtelse ikke finder anvendelse på en specifik central platformstjeneste. Hvis sådanne samfundsinteresser skades, kan det være tegn på, at omkostningerne ved håndhævelse af en bestemt forpligtelse for samfundet som helhed i visse specifikke undtagelsesvise tilfælde er for store og dermed uforholdsmæssige. Kommissionen bør, hvor det er relevant, kunne lette overholdelsen ved at vurdere, om en begrænset og behørigt begrundet suspension eller undtagelse er berettiget. Dette bør sikre proportionaliteten af forpligtelserne i denne forordning uden at undergrave de tilsigtede forudgående virkninger på rimeligheden og den frie markedsadgang. Hvis der indrømmes en sådan undtagelse, bør Kommissionen tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse hvert år.
(68) Gatekeepere bør inden for tidsfristen for at opfylde deres forpligtelser i henhold til nærværende forordning gennem obligatorisk rapportering oplyse Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de agter at gennemføre eller har gennemført for at sikre effektiv overholdelse af disse forpligtelser, herunder foranstaltningerne vedrørende overholdelse af forordning (EU) 2016/679, i det omfang disse er relevante for overholdelsen af forpligtelserne i henhold til nærværende forordning, hvilket bør give Kommissionen mulighed for at varetage sine opgaver i henhold til nærværende forordning. Endvidere bør et klart og forståeligt ikkefortroligt resumé af sådanne oplysninger gøres offentligt tilgængeligt, samtidig med at der tages hensyn til gatekeeperes legitime interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger. Denne ikkefortrolige offentliggørelse bør gøre det muligt for tredjeparter at vurdere, om gatekeeperne opfylder de forpligtelser, der er fastsat i nærværende forordning. En sådan rapportering bør ikke berøre Kommissionens eventuelle håndhævelsestiltag på noget tidspunkt efter rapporteringen. Kommissionen bør offentliggøre såvel et link til det ikkefortrolige resumé af rapporten som alle andre offentlige oplysninger online baseret på oplysningsforpligtelserne i henhold til nærværende forordning for at sikre, at sådanne oplysninger er tilgængelige på brugbar og fyldestgørende vis, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er).
(69) Gatekeepernes forpligtelser bør først ajourføres efter en grundig undersøgelse af karakteren og indvirkningen af en specifik praksis, der efter en tilbundsgående undersøgelse kort forinden kan være identificeret som urimelig eller begrænsende for den frie markedsadgang på samme måde som urimelig praksis efter denne forordning, men som potentielt falder uden for anvendelsesområdet for de aktuelle forpligtelser. Kommissionen bør kunne iværksætte en undersøgelse med henblik på at fastslå, om der er behov for at få ajourføre eksisterende forpligtelser, enten på eget initiativ eller efter en begrundet anmodning fra mindst tre medlemsstater. Når medlemsstaterne fremsætter sådanne begrundede anmodninger, bør de have mulighed for at medtage oplysninger om nyligt indførte tilbud vedrørende produkter, tjenester, software eller funktioner, der giver anledning til betænkeligheder med hensyn til den frie markedsadgang eller rimeligheden, uanset om de indføres i forbindelse med eksisterende centrale platformstjenester eller på anden vis. Hvis Kommissionen efter en markedsundersøgelse finder det nødvendigt at ændre væsentlige elementer i denne forordning, såsom medtagelse af nye forpligtelser, som afviger fra de spørgsmål vedrørende fri markedsadgang eller rimelighed, der også er omhandlet i denne forordning, bør Kommissionen fremsætte et forslag om ændring af denne forordning.
(70) Henset til den betydelige økonomiske magt, som gatekeepere har, er det vigtigt, at forpligtelserne bliver anvendt effektivt og ikke bliver omgået. Med henblik herpå bør de pågældende regler finde anvendelse på enhver praksis fra en gatekeepers side, uanset dens form og uanset om den er af kontraktlig, kommerciel eller teknisk eller anden karakter, for så vidt som den praksis svarer til den form for praksis, der er genstand for en af de forpligtelser, der er fastsat ved denne forordning. Gatekeepere bør ikke udvise adfærd, der ville underminere den effektive virkning af de forbud og forpligtelser, der er fastsat ved denne forordning. En sådan adfærd omfatter det design, der anvendes af gatekeeperen, præsentationen af slutbrugernes valg på en ikkeneutral måde eller ved hjælp af en brugergrænseflades struktur, funktion eller funktionsmåde eller en del heraf for at undergrave eller skade brugerens autonomi, beslutningstagning eller valg. Desuden bør gatekeeperen ikke have mulighed for at udvise nogen adfærd, der underminerer interoperabilitet som krævet i henhold til denne forordning, såsom ved f.eks. at anvende uberettigede tekniske beskyttelsesforanstaltninger, ved diskriminerende brugsvilkår, ved ulovligt at hævde ophavsret til applikationsprogrammeringsgrænseflader eller ved at give vildledende oplysninger. Gatekeepere bør ikke have mulighed for at omgå deres udpegelse ved kunstigt at segmentere, opdele, underopdele, fragmentere eller opsplitte deres centrale platformstjenester for at omgå de kvantitative tærskler, der er fastsat i denne forordning.
(71) For at sikre, at vurderingen af gatekeepernes status er effektiv, og for at gøre det muligt at tilpasse listen over centrale platformstjenester, som en gatekeeper udbyder, bør gatekeeperne underrette Kommissionen om alle deres planlagte erhvervelser, inden de gennemføres, om andre virksomheder, som udbyder centrale platformstjenester, eller eventuelle andre tjenester, der udbydes i den digitale sektor, eller andre tjenester, der muliggør indsamling af data. Sådanne oplysninger bør ikke kun tjene formålene i vurderingsprocessen med hensyn til individuelle gatekeeperes status, men vil også give oplysninger, der er afgørende for at kunne overvåge bredere tendenser vedrørende fri markedsadgang i den digitale sektor, og kan derfor være en nyttig faktor at tage i betragtning i forbindelse med de markedsundersøgelser, der er fastsat bestemmelser om ved denne forordning. Endvidere bør Kommissionen underrette medlemsstaterne om sådanne oplysninger i betragtning af muligheden for at anvende oplysningerne til nationale fusionskontrolformål, og da det under visse omstændigheder er muligt for den nationale kompetente myndighed at henvise disse erhvervelser til Kommissionen med henblik på fusionskontrol. Kommissionen bør også hvert år offentliggøre en liste over de erhvervelser, som gatekeeperen har underrettet den om. For at sikre den nødvendige gennemsigtighed og anvendelighed af sådanne oplysninger til forskellige formål, der er omhandlet i denne forordning, bør gatekeeperne mindst give oplysninger om de virksomheder, der er berørt af fusionen, deres årlige omsætning i Unionen og på verdensplan, deres aktivitetsområde, herunder aktiviteter med direkte tilknytning til fusionen, transaktionsværdien eller et skøn herover, et resumé af fusionen, herunder dens art og begrundelse, samt en liste over de medlemsstater, der er berørt af operationen.
(72) Hensynet til databeskyttelse og privatlivets fred for slutbrugere er relevant for enhver vurdering af potentielle negative virkninger af gatekeeperes konstaterede praksis i forbindelse med indsamling og akkumulering af store mængder data fra slutbrugerne. At sikre en tilstrækkelig grad af gennemsigtighed i den profileringspraksis, der anvendes af gatekeepere, herunder, men ikke begrænset til, profilering som omhandlet i artikel 4, nr. 4), i forordning (EU) 2016/679, fremmer den frie markedsadgang for centrale platformstjenester. Gennemsigtighed lægger pres på gatekeeperne udefra for ikke at gøre dybdegående profilering af forbrugere til standard i branchen, eftersom potentielle nye aktører på markedet eller nystartede virksomheder ikke kan få adgang til data i samme omfang og dybde og på et tilsvarende niveau. Øget gennemsigtighed burde give andre virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, mulighed for bedre at skille sig ud ved at stille bedre garantier for beskyttelse af privatlivets fred.
For at sikre en minimumsgrad af virkningsfuldhed af denne gennemsigtighedsforpligtelse bør gatekeeperne som minimum give en uafhængigt revideret beskrivelse af det grundlag, hvorpå profilering foretages, herunder hvorvidt der anvendes personoplysninger og data udledt af brugeraktivitet i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679, den anvendte behandling, formålet med at udarbejde profilen og derefter anvende den, profileringens varighed, virkningen af en sådan profilering for gatekeeperens tjenester, samt hvilke foranstaltninger der er truffet for effektivt at give slutbrugerne mulighed for at få kendskab til den relevante brug af en sådan profilering, samt skridt til at indhente deres samtykke eller give dem mulighed for at afvise at give samtykke eller trække et samtykke tilbage. Kommissionen bør overføre den reviderede beskrivelse til Det Europæiske Databeskyttelsesråd for at bidrage til en bedre håndhævelse af Unionens databeskyttelsesregler. Kommissionen bør tildeles beføjelser til at udvikle metoden og proceduren for den reviderede beskrivelse i samråd med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Det Europæiske Databeskyttelsesråd, civilsamfundet og eksperter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(16) og (EU) 2018/1725(17).
(73) For at sikre fuld og varig opfyldelse af målene i denne forordning bør Kommissionen kunne vurdere, hvorvidt en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, bør udpeges som gatekeeper uden at opfylde de kvantitative tærskler, der er fastsat i denne forordning, hvorvidt systematisk manglende overholdelse fra en gatekeepers side berettiger til at pålægge yderligere afhjælpende foranstaltninger, hvorvidt yderligere tjenester i den digitale sektor bør tilføjes til listen over centrale platformstjenester, og hvorvidt yderligere praksis, der på tilsvarende måde er urimelig og begrænser adgangen til de digitale markeder, bør undersøges. En sådan vurdering bør baseres på markedsundersøgelser, der skal foretages inden for en rimelig tidsramme ved hjælp af klare procedurer og frister, for at støtte den forudgående virkning af denne forordning på den frie markedsadgang og rimelighed i den digitale sektor og for at skabe den nødvendige grad af retssikkerhed.
(74) Kommissionen bør være i stand til efter en markedsundersøgelse at konstatere, at en virksomhed, der udbyder en central platformstjeneste, opfylder alle de overordnede kvalitative kriterier for at blive udpeget som gatekeeper. Den pågældende virksomhed bør derefter i princippet overholde alle de relevante forpligtelser, som er fastsat ved denne forordning. Med hensyn til gatekeepere, der er udpeget af Kommissionen, fordi det kan forventes, at de vil have en grundfæstet og varig stilling på markedet inden for den nærmeste fremtid, bør Kommissionen kun pålægge de forpligtelser, der er nødvendige og passende for at forhindre, at den pågældende gatekeeper opnår en grundfæstet og varig stilling i sine aktiviteter. Med hensyn til sådanne nye gatekeepere bør Kommissionen tage hensyn til, at denne status i princippet er af midlertidig karakter, og det derfor bør afgøres på et givet tidspunkt, hvorvidt en sådan virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, bør pålægges de fulde gatekeeperforpligtelser, fordi den har opnået en grundfæstet og varig stilling, eller hvorvidt betingelserne for udpegelse i sidste ende ikke er opfyldt, og at alle tidligere pålagte forpligtelser derfor bør ophæves.
(75) Kommissionen bør undersøge og vurdere, hvorvidt supplerende adfærdsrelaterede eller, hvis det er relevant, strukturelle afhjælpende foranstaltninger er berettigede for at sikre, at gatekeeperen ikke kan modvirke målene for denne forordning ved systematisk ikke at overholde en eller flere af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Dette er tilfældet, hvis Kommissionen over for en gatekeeper har udstedt mindst tre afgørelser om manglende overholdelse inden for en periode på otte år, som kan vedrøre forskellige centrale platformstjenester og forskellige forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og hvis gatekeeperen har fastholdt, udvidet eller yderligere styrket sin indvirkning på det indre marked, sine erhvervsbrugeres og slutbrugeres økonomiske afhængighed af gatekeeperens centrale platformstjenester eller sin grundfæstede stilling på markedet. En gatekeeper bør anses for at have fastholdt, udvidet eller styrket sin gatekeeperposition, hvis den pågældende gatekeeper trods Kommissionens håndhævelsestiltag fortsat har eller yderligere har konsolideret eller grundfæstet sin betydning som gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugerne.
Kommissionen bør i sådanne tilfælde have beføjelse til at pålægge afhjælpende foranstaltninger, hvad enten de er adfærdsrelaterede eller strukturelle, under behørig hensyntagen til proportionalitetsprincippet. I denne forbindelse bør Kommissionen have beføjelse til, i det omfang sådanne afhjælpende foranstaltninger er forholdsmæssige og nødvendige for at opretholde eller genoprette rimelighed og fri markedsadgang som påvirket af den systematiske manglende overholdelse, i en begrænset periode at forbyde gatekeeperen at indgå i en fusion vedrørende de centrale platformstjenester eller andre tjenester, der udbydes i den digitale sektor, eller tjenester, som muliggør indsamling af data, der berøres af den systematiske manglende overholdelse. For at muliggøre effektiv inddragelse af tredjeparter og muligheden for at afprøve de afhjælpende foranstaltninger, inden de anvendes, bør Kommissionen offentliggøre et detaljeret ikkefortroligt resumé af sagen og de foranstaltninger, der skal træffes. Kommissionen bør have mulighed for at genåbne proceduren, herunder hvis de angivne afhjælpende foranstaltninger viser sig ikke at være effektive. En genåbning på grund af ineffektive afhjælpende foranstaltninger vedtaget ved afgørelse bør gøre det muligt for Kommissionen at ændre foranstaltningerne fremadrettet. Kommissionen bør også kunne fastsætte en rimelig frist, inden for hvilken det bør være muligt at genåbne proceduren, hvis de afhjælpende foranstaltninger viser sig ikke at være effektive.
(76) Hvis en gatekeeper under en undersøgelse af systematisk manglende overholdelse giver Kommissionen tilsagn, bør sidstnævnte kunne træffe en afgørelse, der gør disse tilsagn bindende for den pågældende gatekeeper, hvis den finder, at tilsagnene sikrer effektiv overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Den pågældende afgørelse bør også fastslå, at der ikke længere er grund til, at Kommissionen griber ind i forhold til den systematiske manglende overholdelse, der undersøges. Ved vurderingen af, om de tilsagn, som gatekeeperen har givet, er tilstrækkelige til at sikre effektiv overholdelse af forpligtelserne i henhold til denne forordning, bør Kommissionen have mulighed for at tage hensyn til test foretaget af gatekeeperen for at påvise effektiviteten af de givne tilsagn i praksis. Kommissionen bør kontrollere, at tilsagnsafgørelsen overholdes fuldt ud og opfylder sine mål, og have ret til at genåbne afgørelsen, hvis den finder, at tilsagnene ikke er effektive.
(77) Tjenesterne i den digitale sektor og typerne af praksis i forbindelse med disse tjenester kan ændre sig hurtigt og i betydeligt omfang. For at sikre, at denne forordning altid er ajourført og er en effektiv og holistisk reguleringsmæssig respons på problemerne i forbindelse med gatekeepere, er det vigtigt, at der fastsættes bestemmelser om en regelmæssig gennemgang af listerne over centrale platformstjenester samt de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Dette er særlig vigtigt for at sikre, at en praksis, der sandsynligvis begrænser den frie markedsadgang for centrale platformstjenester eller er urimelig, bliver identificeret. Selv om det henset til den dynamiske og skiftende karakter af den digitale sektor er vigtigt at foretage en regelmæssig revision for at sørge for retssikkerhed for så vidt angår de reguleringsmæssige betingelser, bør enhver revision foretages inden for en rimelig og passende tidsramme. Markedsundersøgelser bør også sikre, at Kommissionen har et solidt dokumentationsgrundlag for at kunne vurdere, hvorvidt den bør stille forslag om at ændre denne forordning for at revidere, forlænge eller nærmere præcisere listerne over centrale platformstjenester. De bør ligeledes sikre, at Kommissionen har et solidt dokumentationsgrundlag for at kunne vurdere, hvorvidt den bør stille forslag om at ændre de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, eller hvorvidt den bør vedtage en delegeret retsakt for at ajourføre sådanne forpligtelser.
(78) Med hensyn til gatekeeperes adfærd, som ikke er omfattet af de forpligtelser, der er fastsat i denne nærværende, bør Kommissionen have mulighed for at indlede en markedsundersøgelse af nye tjenester og ny praksis med henblik på at fastslå, om de forpligtelser, der er fastsat i nærværende forordning, skal suppleres ved hjælp af en delegeret retsakt, der er omfattet af anvendelsesområdet for beføjelsen vedrørende sådanne delegerede retsakter som fastsat i denne forordning, eller ved at fremsætte et forslag om ændring af nærværende forordning. Dette berører ikke Kommissionens mulighed for i relevante tilfælde at indlede en procedure i henhold til artikel 101 eller 102 i TEUF. En sådan procedure bør gennemføres i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1/2003(18). I hastetilfælde, hvor der er risiko for alvorlig og uoprettelig skade på konkurrencen, bør Kommissionen overveje at træffe foreløbige foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EF) nr. 1/2003.
(79) I tilfælde af at gatekeepere udøver en praksis, der er urimelig eller begrænser den frie markedsadgang for de centrale platformstjenester, der allerede er udpeget i henhold til denne forordning, men uden at en sådan praksis udtrykkeligt er omfattet af de forpligtelser, som er fastsat i denne forordning, bør Kommissionen kunne ajourføre denne forordning gennem delegerede retsakter. Sådanne ajourføringer i form af delegerede retsakter bør være omfattet af samme undersøgelsesnorm, og en markedsundersøgelse bør derfor gå forud. Kommissionen bør også anvende en foruddefineret norm til at identificere sådanne typer af praksis. Denne retsnorm bør sikre, at den type forpligtelser, som gatekeepere til enhver tid kan blive stillet over for i henhold til denne forordning, er tilstrækkelig forudsigelige.
(80) For at sikre effektiv gennemførelse og overholdelse af denne forordning bør Kommissionen have stærke undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser, så den kan undersøge, håndhæve og overvåge de regler, der er fastsat i denne forordning, samtidig med at det sikres, at den grundlæggende ret til at blive hørt og til aktindsigt i forbindelse med håndhævelsesproceduren respekteres. Kommissionen bør også råde over disse undersøgelsesbeføjelser med henblik på at gennemføre markedsundersøgelser, herunder for at ajourføre og revidere denne forordning.
(81) Kommissionen bør tillægges beføjelse til at anmode om de oplysninger, der er nødvendige med henblik på denne forordning. Kommissionen bør navnlig have adgang til relevante dokumenter, data, databaser, algoritmer og oplysninger, der er nødvendige for at indlede og foretage undersøgelser og føre tilsyn med overholdelsen af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, uanset hvem der er i besiddelse af sådanne oplysninger, og uanset deres form eller format, lagringsmedie eller det sted, hvor de opbevares.
(82) Kommissionen bør kunne anmode virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder direkte om at fremlægge relevant dokumentation, relevante data og relevante oplysninger. Derudover bør Kommissionen med henblik på denne forordning kunne anmode om alle relevante oplysninger fra kompetente myndigheder i medlemsstaten eller fra enhver fysisk eller juridisk person. Når virksomheder efterkommer en afgørelse truffet af Kommissionen, har de pligt til at besvare faktuelle spørgsmål og udlevere dokumenter.
(83) Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at foretage kontrolundersøgelser hos en virksomhed eller sammenslutning af virksomheder og til at kunne indhente udtalelser fra enhver person, der kan være i besiddelse af nyttige oplysninger, og registrere den pågældende persons udtalelser.
(84) Foreløbige foranstaltninger kan være et vigtigt redskab til at sikre, at den overtrædelse, der undersøges, ikke medfører alvorlig og uoprettelig skade for erhvervsbrugere eller slutbrugere af gatekeepere, mens der pågår en undersøgelse. Dette redskab er vigtigt for at undgå en udvikling, der kan være meget vanskelig at vende ved en afgørelse truffet af Kommissionen ved procedurens afslutning. Kommissionen bør derfor have beføjelse til at pålægge foreløbige foranstaltninger i forbindelse med en procedure, der er indledt med henblik på eventuel vedtagelse af en afgørelse om manglende overholdelse. Denne beføjelse bør finde anvendelse i tilfælde, hvor Kommissionen umiddelbart har konstateret, at gatekeepere har tilsidesat forpligtelser, og hvor der er risiko for alvorlig og uoprettelig skade for erhvervsbrugere eller slutbrugere af gatekeepere. Foreløbige foranstaltninger bør kun finde anvendelse i en nærmere fastlagt periode, enten indtil afslutningen af Kommissionens procedure eller i en bestemt periode, som kan forlænges i det omfang, det er nødvendigt og hensigtsmæssigt.
(85) Kommissionen bør kunne træffe de nødvendige tiltag til at overvåge effektiv gennemførelse og overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Sådanne tiltag bør omfatte Kommissionens mulighed for at udpege uafhængige eksterne eksperter og revisorer til at bistå Kommissionen i denne proces, herunder, hvor det er relevant, fra kompetente myndigheder i medlemsstaterne, såsom data- eller forbrugerbeskyttelsesmyndigheder. Kommissionen bør sikre tilstrækkelig rotation ved udpegelsen af revisorer.
(86) Overholdelsen af forpligtelserne i henhold til denne forordning bør kunne håndhæves ved hjælp af bøder og tvangsbøder. Med henblik herpå bør passende bøder og tvangsbøder også fastsættes for manglende overholdelse af forpligtelserne og brud på procedurereglerne med forbehold af passende forældelsesfrister, i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og ne bis in idem-princippet. Kommissionen og de relevante nationale myndigheder bør koordinere deres håndhævelsesindsats for at sikre, at disse principper overholdes. Kommissionen bør navnlig tage hensyn til eventuelle bøder og sanktioner, der pålægges den samme juridiske person for de samme faktiske forhold gennem en endelig afgørelse i procedurer vedrørende en overtrædelse af andre EU-regler eller nationale regler, således at det sikres, at de samlede pålagte bøder og sanktioner svarer til alvoren af de begåede overtrædelser.
(87) For at sikre en effektiv inddrivelse af bøder, der er pålagt sammenslutninger af virksomheder for de overtrædelser, de har begået, er det nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser det bør være muligt for Kommissionen at kræve, at medlemmerne af den pågældende sammenslutning af virksomheder betaler bøden, hvis den ikke er solvent.
(88) I forbindelse med procedurer, der gennemføres i henhold til denne forordning, bør den berørte virksomhed have ret til at blive hørt af Kommissionen, og de vedtagne afgørelser bør offentliggøres bredt. Samtidig med at retten til god forvaltning, retten til aktindsigt og retten til at blive hørt sikres, er det vigtigt at beskytte fortrolige oplysninger. Endvidere bør Kommissionen, samtidig med at den respekterer oplysningernes fortrolige karakter, sikre, at alle oplysninger, som ligger til grund for afgørelsen, videregives i et omfang, der gør det muligt for afgørelsens adressat at forstå de faktiske omstændigheder og overvejelser, der førte til afgørelsen. Det er også nødvendigt at sikre, at Kommissionen kun anvender oplysninger, der er indsamlet i medfør af denne forordning, med henblik på denne forordning, medmindre andet specifikt er angivet. Endelig bør det under visse betingelser være muligt at anse visse forretningsdokumenter, såsom kommunikation mellem advokater og deres klienter, som fortrolige, hvis de relevante betingelser er opfyldt.
(89) Når Kommissionen udarbejder ikkefortrolige resuméer til offentliggørelse, så interesserede tredjeparter effektivt kan fremsætte bemærkninger, bør den tage behørigt hensyn til virksomhedernes legitime interesse i, at deres forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger beskyttes.
(90) En sammenhængende, effektiv og komplementær håndhævelse af de tilgængelige retlige instrumenter, som anvendes på gatekeepere, kræver samarbejde og koordinering mellem Kommissionen og nationale myndigheder inden for rammerne af deres kompetencer. Kommissionen og de nationale myndigheder bør samarbejde om og koordinere de tiltag, der er nødvendige for håndhævelse af de tilgængelige retlige instrumenter, der anvendes på gatekeepere som omhandlet i denne forordning, og overholde princippet om loyalt samarbejde, der er fastsat i artikel 4 i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU). De nationale myndigheder bør bl.a. kunne støtte Kommissionen ved at forelægge Kommissionen alle nødvendige oplysninger, som de er i besiddelse af, eller ved på anmodning at bistå Kommissionen med udøvelsen af dens beføjelser, således at Kommissionen bedre kan udføre sine opgaver i henhold til denne forordning.
(91) Kommissionen er den eneste myndighed, der har bemyndigelse til at håndhæve nærværende forordning. For at støtte Kommissionen bør det være muligt for medlemsstaterne at bemyndige deres kompetente myndigheder, der håndhæver konkurrenceregler, til at foretage undersøgelser vedrørende gatekeeperes mulige manglende overholdelse af visse forpligtelser i henhold til nærværende forordning. Dette kunne navnlig være relevant i tilfælde, hvor det ikke fra begyndelsen kan fastslås, om en gatekeepers adfærd kan være i strid med nærværende forordning, de konkurrenceregler, som den nationale kompetente myndighed har bemyndigelse til at håndhæve, eller begge dele. Den nationale kompetente myndighed, der håndhæver konkurrenceregler, bør rapportere til Kommissionen om sine konklusioner vedrørende gatekeeperes mulige manglende overholdelse af visse forpligtelser i henhold til nærværende forordning, således at Kommissionen kan indlede en procedure med henblik på at undersøge en eventuel manglende overholdelse som den eneste myndighed, der har beføjelse til at håndhæve de bestemmelser, der er fastsat ved nærværende forordning.
Kommissionen bør have fuld skønsbeføjelse til at træffe afgørelse om, hvorvidt en sådan procedure bør indledes. For at undgå overlappende undersøgelser i henhold til nærværende forordning bør den pågældende nationale kompetente myndighed underrette Kommissionen, inden den træffer sin første undersøgelsesforanstaltning vedrørende gatekeeperes mulige manglende overholdelse af visse forpligtelserne i henhold til nærværende forordning. De nationale kompetente myndigheder bør også arbejde tæt sammen og koordinere med Kommissionen, når de håndhæver nationale konkurrenceregler over for gatekeepere, herunder med hensyn til fastsættelse af bøder. Med henblik herpå bør de underrette Kommissionen, når de indleder procedurer baseret på nationale konkurrenceregler over for gatekeepere, og inden de pålægger gatekeepere forpligtelser i sådanne procedurer. For at undgå overlap bør det være muligt, at underretningen om udkastet til afgørelse i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 1/2003, hvor det er relevant, tjener som underretning i henhold til nærværende forordning.
(92) For at sikre en harmoniseret anvendelse og håndhævelse af denne forordning er det vigtigt at sikre, at de nationale myndigheder, herunder de nationale retter, har alle de oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at deres afgørelser ikke er i strid med en afgørelse vedtaget af Kommissionen i henhold til denne forordning. Nationale retter bør kunne anmode Kommissionen om at fremsende oplysninger eller udtalelser om spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne forordning. Samtidig bør Kommissionen have mulighed for at indgive mundtlige eller skriftlige bemærkninger til nationale retter. Dette berører ikke nationale retters mulighed for at anmode om præjudicielle afgørelser i henhold til artikel 267 i TEUF.
(93) For at sikre sammenhæng og effektiv komplementaritet i gennemførelsen af denne forordning og andre sektorspecifikke forskrifter, der finder anvendelse på gatekeepere, bør Kommissionen drage fordel af ekspertisen i en særlig gruppe på højt niveau. Det bør også være muligt for denne gruppe på højt niveau at bistå Kommissionen ved hjælp af rådgivning, ekspertise og anbefalinger, når det er relevant, i generelle spørgsmål vedrørende gennemførelsen eller håndhævelsen af denne forordning. Gruppen på højt niveau bør sammensættes af de relevante europæiske organer og netværk, og dens sammensætning bør sikre et højt ekspertiseniveau og en geografisk balance. Medlemmerne af gruppen på højt niveau bør regelmæssigt aflægge rapport til de organer og netværk, de repræsenterer, om de opgaver, der udføres inden for rammerne af gruppen, og høre dem i den forbindelse.
(94) Eftersom de afgørelser, der træffes af Kommissionen i medfør af denne forordning, kan underkastes prøvelse ved Domstolen i overensstemmelse med TEUF, bør Domstolen i overensstemmelse med artikel 261 i TEUF have fuld prøvelsesret med hensyn til bøder og tvangsbøder.
(95) Det bør være muligt for Kommissionen at udarbejde retningslinjer for at give yderligere vejledning om forskellige aspekter af denne forordning eller for at bistå virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, med at gennemføre forpligtelserne i henhold til denne forordning. Det bør være muligt, at en sådan vejledning navnlig baseres på de erfaringer, som Kommissionen opnår gennem overvågning af overholdelsen af denne forordning. Udstedelse af eventuelle retningslinjer i henhold til denne forordning er Kommissionens prærogativ og sker efter eget skøn og bør ikke betragtes som et grundlæggende element til at sikre, at de berørte virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder overholder forpligtelserne i henhold til denne forordning.
(96) Gennemførelsen af visse af gatekeepernes forpligtelser, såsom med hensyn til dataadgang, dataportabilitet eller interoperabilitet, kan lettes ved hjælp af tekniske standarder. I den forbindelse bør det være muligt for Kommissionen at anmode europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle dem, hvor det er hensigtsmæssigt og nødvendigt.
(97) For at sikre åbne og fair markeder i den digitale sektor over alt i Unionen, hvor gatekeepere er til stede, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen med hensyn til ændring af metoden til fastsættelse af, om de kvantitative tærskler vedrørende aktive slutbrugere og aktive erhvervsbrugere for udpegelse af gatekeepere, som er indeholdt i et bilag til denne forordning, er opfyldt, med hensyn til yderligere præcisering af metodens supplerende elementer, der ikke er omfattet af det pågældende bilag til fastsættelse af, om de kvantitative tærskler for udpegelse af gatekeepere er opfyldt, og med hensyn til supplering af de eksisterende forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, når Kommissionen på grundlag af en markedsundersøgelse har konstateret, at der er behov for ajourføring af forpligtelserne til at gribe ind over for praksis, der begrænser den frie markedsadgang for centrale platformstjenester eller er urimelig, og den påtænkte ajourføring er omfattet af anvendelsesområde for beføjelsen vedrørende sådanne delegerede retsakter i denne forordning.
(98) Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til denne forordning, er det navnlig vigtigt, at den gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(19). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(99) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at præcisere foranstaltninger, som gatekeeperne skal gennemføre for effektivt at overholde forpligtelserne i henhold til denne forordning, helt eller delvist at suspendere en specifik forpligtelse, der er pålagt en gatekeeper, helt eller delvist at fritage en gatekeeper fra en specifik forpligtelse, at præcisere de foranstaltninger, som en gatekeeper skal gennemføre, når den omgår forpligtelserne i henhold til denne forordning, at afslutte en markedsundersøgelse med henblik på udpegelse af gatekeepere, at pålægge afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af systematisk manglende overholdelse, at pålægge en gatekeeper foreløbige foranstaltninger, at gøre tilsagn bindende for en gatekeeper, at redegøre for sin konstatering af manglende overholdelse, at fastsætte tvangsbødens endelige størrelse, at fastlægge form, indhold og andre enkeltheder i underretninger, indgivelser af oplysninger, begrundede anmodninger og reguleringsmæssige rapporter fremsendt af gatekeepere, at fastlægge operationelle og tekniske ordninger med henblik på gennemførelse af interoperabilitet og metoden og proceduren for den reviderede beskrivelse af teknikker, der anvendes til profilering af forbrugere, at fastsætte praktiske ordninger for procedurer, forlængelse af frister, udøvelse af rettigheder under procedurer, vilkår for videregivelse samt samarbejde og koordinering mellem Kommissionen og de nationale myndigheder. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.
(100) Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af en gennemførelsesretsakt om de praktiske ordninger for samarbejde og koordinering mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Rådgivningsproceduren bør anvendes i forbindelse med de resterende gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i denne forordning. Dette er begrundet ved, at de resterende gennemførelsesretsakter vedrører praktiske aspekter af de procedurer, der er fastlagt i denne forordning, såsom form, indhold og andre detaljer om forskellige proceduremæssige skridt, de praktiske ordninger for forskellige proceduremæssige skridt, såsom f.eks. forlængelse af proceduremæssige frister eller retten til at blive hørt, samt individuelle gennemførelsesafgørelser rettet til en gatekeeper.
(101) I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011 bør hver medlemsstat være repræsenteret i det rådgivende udvalg og bestemme sammensætningen af sin delegation. En sådan delegation kan bl.a. omfatte eksperter fra de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, som har den relevante ekspertise inden for et specifikt spørgsmål, der forelægges det rådgivende udvalg.
(102) Whistleblowere kan gøre de kompetente myndigheder opmærksom på nye oplysninger, som kan hjælpe de kompetente myndigheder med at afdække overtrædelser af denne forordning og give dem mulighed for at pålægge sanktioner. Det bør sikres, at der er indført passende ordninger til at gøre det muligt for whistleblowere at advare de kompetente myndigheder om aktuelle eller potentielle overtrædelser af denne forordning og til at beskytte whistleblowerne mod repressalier. Med henblik herpå bør det i denne forordning fastsættes, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937(20) finder anvendelse på indberetning af overtrædelser af denne forordning og på beskyttelse af personer, der indberetter sådanne overtrædelser.
(103) For at øge retssikkerheden bør anvendelsen i henhold til denne forordning af direktiv (EU) 2019/1937 på indberetninger af overtrædelser af denne forordning og på beskyttelse af personer, der indberetter sådanne overtrædelser, afspejles i nævnte direktiv. Bilaget til direktiv (EU) 2019/1937 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Det er op til medlemsstaterne at sikre, at denne ændring afspejles i deres gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/1937, selv om vedtagelsen af nationale gennemførelsesforanstaltninger ikke er en betingelse for, at nævnte direktiv finder anvendelse på indberetning af overtrædelser af denne forordning og på beskyttelse af indberettende personer fra datoen for anvendelsen af denne forordning.
(104) Forbrugere bør have ret til at håndhæve deres rettigheder i relation til de forpligtelser, gatekeepere pålægges i henhold til denne forordning, gennem anlæggelse af gruppesøgsmål i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828(21). Med henblik herpå bør denne forordning fastsætte, at direktiv (EU) 2020/1828 finder anvendelse på gruppesøgsmål, som anlægges som følge af gatekeeperes overtrædelser af bestemmelser i denne forordning, og som skader eller kan skade forbrugernes kollektive interesser. Bilaget til nævnte direktiv bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Det er op til medlemsstaterne at sikre, at denne ændring afspejles i deres gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse med direktiv (EU) 2020/1828, selv om vedtagelsen af nationale gennemførelsesforanstaltninger i denne henseende ikke er en betingelse for, at nævnte direktiv finder anvendelse på disse gruppesøgsmål. Anvendelsen af direktiv (EU) 2020/1828 på gruppesøgsmål, som anlægges som følge af gatekeeperes overtrædelser af bestemmelser i denne forordning, og som skader eller kan skade forbrugernes kollektive interesser, bør løbe fra datoen for anvendelsen af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre nævnte direktiv, eller fra datoen for anvendelsen af denne forordning, alt efter hvilken dato der er den seneste.
(105) Kommissionen bør med regelmæssige mellemrum evaluere denne forordning og nøje overvåge dens virkninger på den frie markedsadgang og rimeligheden af forretningsforhold i onlineplatformøkonomien, navnlig med henblik på at fastslå, om der er behov for ændringer i lyset af relevant teknologisk eller kommerciel udvikling. Nævnte evaluering bør omfatte en regelmæssig revision af listen over centrale platformstjenester og forpligtelserne for gatekeepere samt håndhævelse heraf for at sikre, at digitale markeder i hele Unionen er åbne og retfærdige. I den forbindelse bør Kommissionen også evaluere anvendelsesområdet for forpligtelsen vedrørende interoperabilitet mellem nummeruafhængige elektroniske kommunikationstjenester. For at få et bredt overblik over udviklingen i den digitale sektor bør evalueringen tage hensyn til medlemsstaternes og de relevante interessenters erfaringer. Det bør i denne henseende også være muligt for Kommissionen at tage hensyn til udtalelser og rapporter, som den får forelagt af Observationscentret for Onlineplatformøkonomien, der oprindeligt blev oprettet ved Kommissionens afgørelse C(2018) 2393 af 26. april 2018. Efter evalueringen bør Kommissionen træffe passende foranstaltninger. Kommissionen bør opretholde et højt beskyttelsesniveau og respekt for de fælles rettigheder og værdier, navnlig ligestilling og ikkeforskelsbehandling, som en målsætning ved den vurdering og revision af praksis og forpligtelser, der er fastlagt i denne forordning.
(106) Uden at det berører budgetproceduren og ved hjælp af de eksisterende finansielle instrumenter, bør Kommissionen tildeles tilstrækkelige menneskelige, finansielle og tekniske ressourcer, så det sikres, at den kan udføre sine opgaver effektivt og udøve sine beføjelser med hensyn til håndhævelsen af denne forordning.
(107) Målet for denne forordning, nemlig at sikre en åben og retfærdig digital sektor i almindelighed og centrale platformstjenester i særdeleshed med henblik på at fremme innovation, digitale produkters og tjenesters høje kvalitet, fair og konkurrencedygtige priser samt en høj kvalitet og valgmuligheder for slutbrugerne i den digitale sektor, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af gatekeepernes forretningsmodel og virksomhed samt omfanget og virkningerne af deres virksomhed, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(108) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42 i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 10. februar 2021(22).
(109) Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 16, 47 og 50. Denne forordning bør følgelig fortolkes og anvendes under overholdelse af disse rettigheder og principper —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Formålet med denne forordning er at bidrage til et velfungerende indre marked ved at fastsætte harmoniserede regler, der sikrer alle virksomheder åbne og fair markeder med tilstedeværelse af gatekeepere i den digitale sektor i hele Unionen, til gavn for erhvervsbrugere og slutbrugere.
2. Denne forordning finder anvendelse på centrale platformstjenester, der udbydes eller tilbydes af gatekeepere til erhvervsbrugere, som er etableret i Unionen, eller slutbrugere, der er etableret eller befinder sig i Unionen, uanset gatekeepernes etableringssted eller hjemsted, og uanset hvilken ret der i øvrigt finder anvendelse på leveringen af tjenester.
3. Denne forordning finder ikke anvendelse på markeder, der vedrører:
a) elektroniske kommunikationsnet som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2018/1972
b) elektroniske kommunikationstjenester som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv (EU) 2018/1972, bortset fra sådanne tjenester, der vedrører nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester.
4. For så vidt angår interpersonelle kommunikationstjenester som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv (EU) 2018/1972 berører denne forordning ikke de beføjelser og ansvarsområder, der er tillagt nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder i medfør af nævnte direktivs artikel 61.
5. For at undgå fragmentering af det indre marked må medlemsstaterne ikke pålægge gatekeepere yderligere forpligtelser gennem love eller administrative foranstaltninger med henblik på at sikre åbne og fair markeder. Intet i denne forordning er til hinder for, at medlemsstaterne pålægger virksomheder, herunder virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, forpligtelser på områder, der falder uden for denne forordnings anvendelsesområde, forudsat at de pågældende forpligtelser er forenelige med EU-retten og ikke følger af, at de relevante virksomheder har status som gatekeeper som omhandlet i denne forordning.
6. Denne forordning berører ikke anvendelsen af artikel 101 og 102 i TEUF. Den berører heller ikke:
a) nationale konkurrenceregler, der forbyder konkurrencebegrænsende aftaler, vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder, samordnet praksis og misbrug af dominerende stilling
b) nationale konkurrenceregler, der forbyder andre former for ensidig adfærd, for så vidt som de anvendes på andre virksomheder end gatekeepere eller indebærer, at gatekeepere pålægges yderligere forpligtelser, og
c) Rådets forordning (EF) nr. 139/2004(23) og nationale regler om fusionskontrol.
7. De nationale myndigheder må ikke træffe afgørelser, der er i strid med en afgørelse truffet af Kommissionen i henhold til denne forordning. Kommissionen og medlemsstaterne indgår i tæt samarbejde og koordinerer deres håndhævelsestiltag på grundlag af principperne i artikel 37 og 38.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) »gatekeeper«: virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, og som er udpeget i henhold til artikel 3
2) »central platformstjeneste«: enhver af følgende:
a) onlineformidlingstjenester
b) onlinesøgemaskiner
c) sociale onlinenetværkstjenester
d) videodelingsplatformstjenester
e) nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester
f) styresystemer
g) webbrowsere
h) digitale assistenter
i) cloudcomputingtjenester
j) onlinereklametjenester, herunder reklamenetværk, reklamebørser og andre reklameformidlingstjenester, der udbydes af en virksomhed, som udbyder en af de centrale platformstjenester, som er anført i litra a)-i)
3) »informationssamfundstjeneste«: enhver tjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i direktiv (EU) 2015/1535
4) »den digitale sektor«: sektoren for produkter og tjenester, der udbydes ved hjælp af eller via informationssamfundstjenester
5) »onlineformidlingstjenester«: onlineformidlingstjenester som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2019/1150
6) »onlinesøgemaskine«: onlinesøgemaskine som defineret i artikel 2, nr. 5), i forordning (EU) 2019/1150
7) »social onlinenetværkstjeneste«: platform, der gør det muligt for slutbrugere at komme i forbindelse og kommunikere med hinanden, dele indhold og opdage andre brugere og andet indhold på tværs af flere enheder og navnlig via chats, indlæg, videoer og anbefalinger
8) »videodelingsplatformstjeneste«: videodelingsplatformstjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra aa), i direktiv 2010/13/EU
9) »nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste«: nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste som defineret i artikel 2, nr. 7), i direktiv (EU) 2018/1972
10) »styresystem«: systemsoftware, der styrer hardwarens eller softwarens grundlæggende funktioner og gør det muligt for softwareapplikationer at køre på det
11) »webbrowser«: softwareapplikation, der gør det muligt for slutbrugere at få adgang til og interagere med webindhold hostet på servere, der er forbundet med netværk såsom internettet, herunder selvstændige webbrowsere samt webbrowsere, der er integreret eller indlejret i software eller lignende
12) »digital assistent«: software, som kan behandle anmodninger, opgaver eller spørgsmål, herunder sådanne, som er baseret på lydlige, visuelle eller skriftlige input, håndbevægelser eller bevægelser, og som på grundlag af disse anmodninger, opgaver eller spørgsmål giver adgang til andre tjenester eller kontrollerer tilsluttede fysiske enheder
13) »cloudcomputingtjenester«: cloud computing-tjeneste som defineret i artikel 4, nr. 19), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148(24)
14) »softwareapplikationsbutikker«: type af onlineformidlingstjenester, der fokuserer på softwareapplikationer som det formidlede produkt eller den formidlede tjeneste
15) »softwareapplikation«: ethvert digitalt produkt eller enhver digital tjeneste, der kører på et styresystem
16) »betalingstjeneste«: betalingstjeneste som defineret i artikel 4, nr. 3), i direktiv (EU) 2015/2366
17) »teknisk tjeneste, der understøtter betalingstjeneste«: tjeneste som omhandlet i artikel 3, litra j), i direktiv (EU) 2015/2366
18) »betalingssystem til køb i apps«: softwareapplikation, -tjeneste eller -brugergrænseflade, der letter køb af digitalt indhold eller digitale tjenester i en softwareapplikation, herunder indhold, abonnementer, funktioner eller funktionaliteter, samt betalinger for sådanne køb
19) »identifikationstjeneste«: type af tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for centrale platformstjenester, og som muliggør enhver form for verifikation af slutbrugeres eller erhvervsbrugeres identitet, uanset hvilken teknologi der anvendes
20) »slutbruger«: enhver fysisk eller juridisk person, der anvender centrale platformstjenester på anden vis end som erhvervsbruger
21) »erhvervsbruger«: enhver fysisk eller juridisk person, der benytter centrale platformstjenester kommercielt eller professionelt med henblik på eller i forbindelse med udbud af varer eller tjenesteydelser til slutbrugere
22) »rangordning«: den relative tydelighed, som gives varer eller tjenesteydelser, der tilbydes via onlineformidlingstjenester, sociale onlinenetværkstjenester, videodelingsplatformstjenester eller digitale assistenter, i deres fremtræden, eller den relevans, som onlinesøgemaskiner giver søgeresultater, således som de præsenteres, opstilles eller kommunikeres af de virksomheder, der udbyder onlineformidlingstjenester, sociale onlinenetværkstjenester, videodelingsplatformstjenester, digitale assistenter eller onlinesøgemaskiner, uanset hvilke teknologiske midler der anvendes til en sådan præsentation, opstilling eller kommunikation, og uanset om der kun præsenteres eller formidles ét resultat
23) »søgeresultater«: enhver form for oplysninger i ethvert format, herunder tekst-, grafik- eller taleoutput eller andre output, der returneres som svar på og i forbindelse med en søgeforespørgsel, uanset om de returnerede oplysninger er et betalt eller et gratis resultat, et direkte svar eller et produkt, en tjeneste eller en oplysning, som tilbydes i forbindelse med de egentlige resultater eller vises sammen med eller er helt eller delvis indlejret i dem
24) »data«: enhver digital fremstilling af handlinger, faktiske forhold eller oplysninger og enhver samling af sådanne handlinger, faktiske forhold eller oplysninger, herunder i form af lyd-, billed- eller audiovisuelle optagelser
25) »personoplysninger«: personoplysninger som defineret i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679
26) »andre data end personoplysninger«: andre data end personoplysninger
27) »virksomhed«: enhed, som udøver økonomisk aktivitet, uanset dens retlige status og finansieringsmåde, herunder alle tilknyttede virksomheder eller forbundne virksomheder, der udgør en koncern gennem en andens direkte eller indirekte kontrol med en virksomhed
28) »kontrol«: muligheden for at udøve afgørende indflydelse på en virksomhed som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 139/2004
29) »interoperabilitet«: muligheden for at udveksle oplysninger og gensidigt anvende de oplysninger, der er blevet udvekslet, gennem grænseflader eller andre løsninger, således at alle hardware- eller softwareelementer i alle henseender fungerer efter deres hensigt sammen med anden hardware eller software og med brugerne
30) »omsætning«: en virksomheds provenu som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 139/2004
31) »profilering«: profilering som defineret i artikel 4, nr. 4), i forordning (EU) 2016/679
32) »samtykke«: samtykke som defineret i artikel 4, nr. 11), i forordning (EU) 2016/679
33) »national ret«: en ret i en af medlemsstaterne som omhandlet i artikel 267 i TEUF.
KAPITEL II
GATEKEEPERE
Artikel 3
Udpegelse af gatekeepere
1. En virksomhed udpeges som gatekeeper, hvis:
a) den har en betydelig indvirkning på det indre marked
b) den udbyder en central platformstjeneste, der er en vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugerne, og
c) den har en grundfæstet og varig stilling i sine aktiviteter, eller det kan forventes, at den vil få en sådan stilling i nær fremtid.
2. En virksomhed anses for at opfylde de respektive krav i stk. 1:
a) for så vidt angår stk. 1, litra a), hvis den har en årlig omsætning i Unionen på mindst 7,5 mia. EUR i hvert af de seneste tre regnskabsår, eller hvis dens gennemsnitlige markedskapitalisering eller dens tilsvarende reelle markedsværdi beløb sig til mindst 75 mia. EUR i det seneste regnskabsår, og den udbyder den samme centrale platformstjeneste i mindst tre medlemsstater
b) for så vidt angår stk. 1, litra b), hvis den udbyder en central platformstjeneste, som i det seneste regnskabsår har mindst 45 millioner månedlige aktive slutbrugere, der er etableret eller beliggende i Unionen, og mindst 10 000 årlige aktive erhvervsbrugere, der er etableret i Unionen, identificeret og beregnet efter den metode og de indikatorer, der er fastsat i bilaget
c) for så vidt angår stk. 1, litra c), hvis tærsklerne i nærværende stykkes litra b) blev opfyldt i hvert af de seneste tre regnskabsår.
3. Hvis en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, opfylder alle tærsklerne i stk. 2, underretter den straks og under alle omstændigheder senest to måneder, efter at disse tærskler er opfyldt, Kommissionen herom og giver den de relevante oplysninger, der er anført i stk. 2. Underretningen skal indeholde de i stk. 2 omhandlede relevante oplysninger for hver af de af virksomhedens centrale platformstjenester, der opfylder tærsklerne i stk. 2, litra b). Når yderligere en central platformstjeneste, der udbydes af den virksomhed, som tidligere er blevet udpeget som gatekeeper, opfylder tærsklerne i stk. 2, litra b) og c), underretter den pågældende virksomhed Kommissionen herom senest to måneder, efter at nævnte tærskler er opfyldt.
Hvis den virksomhed, der udbyder den centrale platformstjeneste, undlader at underrette Kommissionen i henhold til dette stykkes første afsnit og undlader inden for den frist, der er fastsat af Kommissionen i anmodningen om oplysninger i henhold til artikel 21, at fremlægge alle de relevante oplysninger, der kræves, for at Kommissionen kan udpege den pågældende virksomhed som gatekeeper i henhold til nærværende artikels stk. 4, har Kommissionen dog ret til at udpege denne virksomhed som gatekeeper på grundlag af de for Kommissionen foreliggende oplysninger.
Hvis den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, efterkommer anmodningen om oplysninger i henhold til dette stykkes andet afsnit, eller hvis oplysningerne gives efter udløbet af den i nævnte afsnit omhandlede frist, anvender Kommissionen proceduren i stk. 4.
4. Uden unødig forsinkelse og senest 45 arbejdsdage efter modtagelsen af de i stk. 3 omhandlede fuldstændige oplysninger udpeger Kommissionen en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, og som har opfyldt alle tærsklerne i stk. 2, som gatekeeper.
5. Den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, kan sammen med sin underretning fremlægge tilstrækkeligt underbyggede argumenter til at påvise, at den undtagelsesvis, selv om den opfylder alle tærsklerne i stk. 2, på grund af de omstændigheder, hvorunder den relevante centrale platformstjeneste fungerer, ikke opfylder kravene i stk. 1.
Hvis Kommissionen finder, at de argumenter, der i henhold til første afsnit er fremsat af den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, ikke er tilstrækkeligt underbyggede, fordi de ikke klart rejser tvivl om formodningerne i denne artikels stk. 2, kan den afvise de pågældende argumenter inden for den frist, der er omhandlet i stk. 4, uden at anvende proceduren i artikel 17, stk. 3.
Hvis den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, fremlægger sådanne tilstrækkeligt underbyggede argumenter, der klart rejser tvivl om formodningerne i denne artikels stk. 2, kan Kommissionen, uanset nærværende stykkes første afsnit, inden for den frist, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, indlede proceduren i artikel 17, stk. 3.
Hvis Kommissionen konkluderer, at den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, ikke har været i stand til at påvise, at de relevante centrale platformstjenester, som den udbyder, ikke opfylder kravene i denne artikels stk. 1, udpeger den pågældende virksomhed som gatekeeper efter proceduren i artikel 17, stk. 3.
6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for at supplere denne forordning ved at præcisere metoden til at fastslå, om de kvantitative tærskler i nærværende artikels stk. 2 er opfyldt, og til regelmæssigt at tilpasse den pågældende metode til markedsudviklingen og den teknologiske udvikling, hvis det er nødvendigt.
7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for at ændre denne forordning ved at ajourføre metoden og listen over indikatorer i bilaget.
8. Kommissionen udpeger efter proceduren i artikel 17 enhver virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, som gatekeeper, når den pågældende virksomhed opfylder hvert af kravene i nærværende artikels stk. 1, men ikke opfylder hver af tærsklerne i nærværende artikels stk. 2.
Med henblik herpå tager Kommissionen hensyn til nogle af eller alle følgende elementer, for så vidt de er relevante for den pågældende virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester:
a) den pågældende virksomheds størrelse, herunder omsætning og markedskapitalisering, aktiviteter og stilling
b) antallet af erhvervsbrugere, der anvender den centrale platformstjeneste for at nå ud til slutbrugerne, og antallet af slutbrugere
c) netværkseffekter og datadrevne fordele, navnlig i forbindelse med den pågældende virksomheds adgang til og indsamling af personoplysninger og andre data end personoplysninger eller analysekapacitet
d) eventuelle stordrifts- eller synergieffekter, som virksomheden drager fordel af, herunder med hensyn til data og, hvor det er relevant, med hensyn til dens aktiviteter uden for Unionen
e) fastlåsning af erhvervsbrugere eller slutbrugere, herunder skifteomkostninger og adfærdsrelaterede skævheder, der mindsker erhvervsbrugernes og slutbrugernes mulighed for at skifte eller multihome
f) en konglomeratlignende selskabsstruktur i eller vertikal integration af den pågældende virksomhed, f.eks. dens mulighed for at krydssubsidiere, kombinere data fra forskellige kilder eller udnytte sin stilling, eller
g) andre strukturelle erhvervs- eller tjenestekarakteristika.
Når Kommissionen foretager sin vurdering i henhold til dette stykke, tager den hensyn til den forventede udvikling vedrørende elementerne i andet afsnit, herunder eventuelle planlagte fusioner med deltagelse af en anden virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester eller andre tjenester i den digitale sektor eller muliggør indsamling af data.
Hvis en virksomhed, der udbyder en central platformstjeneste, som ikke opfylder de kvantitative tærskler i stk. 2, på en væsentlig måde undlader at efterkomme de undersøgelsesforanstaltninger, som Kommissionen har pålagt, og denne manglende overholdelse varer ved, efter at den pågældende virksomhed er blevet opfordret til overholdelse inden for en rimelig frist og til at fremsætte bemærkninger, kan Kommissionen udpege denne virksomhed som gatekeeper på grundlag af de for Kommissionen foreliggende faktiske oplysninger.
9. For hver virksomhed, der udpeges som gatekeeper i henhold til stk. 4 eller 8, anfører Kommissionen i udpegelsesafgørelsen de relevante centrale platformstjenester, der udbydes inden for den pågældende virksomhed, og som hver især er en vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugere, jf. stk. 1, litra b).
10. Gatekeeperen skal opfylde de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7, senest seks måneder, efter at en central platformstjeneste er blevet anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til nærværende artikels stk. 9.
Artikel 4
Revision af gatekeeperes status
1. Kommissionen kan på anmodning eller på eget initiativ til enhver tid genoverveje, ændre eller ophæve en udpegelsesafgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 3, af en af følgende grunde:
a) der er sket væsentlige ændringer af de faktiske forhold, som lå til grund for udpegelsesafgørelsen
b) udpegelsesafgørelsen var baseret på ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende oplysninger.
2. Kommissionen undersøger regelmæssigt og mindst hvert tredje år, om gatekeeperne fortsat opfylder kravene i artikel 3, stk. 1. Det skal i undersøgelsen også undersøges, om der er behov for at ændre gatekeepernes liste over de centrale platformstjenester, som hver især er en vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugere, jf. artikel 3, stk. 1, litra b). Undersøgelserne har ingen opsættende virkning på gatekeeperens forpligtelser.
Kommissionen undersøger også mindst en gang om året, om nye virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, opfylder disse krav.
Hvis Kommissionen på grundlag af undersøgelserne i henhold til første afsnit finder, at de faktiske forhold, som lå til grund for udpegelsen af virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, som gatekeepere, har ændret sig, vedtager den en afgørelse, der bekræfter, ændrer eller ophæver udpegelsesafgørelsen.
3. Kommissionen offentliggør og ajourfører en liste over gatekeepere og listen over de centrale platformstjenester, for hvilke de løbende skal opfylde de forpligtelser, der er fastsat i kapitel III.
KAPITEL III
GATEKEEPERES PRAKSIS, DER BEGRÆNSER DEN FRIE MARKEDSADGANG ELLER ER URIMELIG
Artikel 5
Forpligtelser for gatekeepere
1. Gatekeeperen skal overholde alle forpligtelser i denne artikel med hensyn til hver af sine centrale platformstjenester, der er anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9.
2. Gatekeeperen må ikke gøre noget af følgende:
a) med henblik på at udbyde onlinereklametjenester behandle slutbrugeres personoplysninger ved hjælp af tjenester hos tredjeparter, der gør brug af gatekeeperens centrale platformstjenester
b) kombinere personoplysninger fra den relevante centrale platformstjeneste med personoplysninger fra eventuelle yderligere centrale platformstjenester eller fra eventuelle andre tjenester, der udbydes af gatekeeperen, eller med personoplysninger fra tredjepartstjenester
c) krydsanvende personoplysninger fra den relevante centrale platformstjeneste i andre tjenester, der udbydes separat af gatekeeperen, herunder andre centrale platformstjenester, og omvendt og
d) logge slutbrugere på andre tjenester hos gatekeeperen for at kombinere personoplysninger,
medmindre slutbrugeren er blevet præsenteret for det specifikke valg og har givet samtykke som omhandlet i artikel 4, nr. 11), og artikel 7 i forordning (EU) 2016/679.
Hvis slutbrugeren har afvist at give samtykke med henblik på første afsnit eller har trukket det tilbage, må gatekeeperen ikke gentage sin anmodning om samtykke til samme formål mere end én gang inden for en periode på et år.
Dette stykke berører ikke gatekeeperens mulighed for at påberåbe sig artikel 6, stk. 1, litra c), d) og e), i forordning (EU) 2016/679, hvis det er relevant.
3. Gatekeeperen må ikke forhindre erhvervsbrugere i at tilbyde de samme produkter eller tjenester til slutbrugere gennem tredjeparters onlineformidlingstjenester eller gennem deres egen direkte onlinesalgskanal til priser eller på betingelser, der er forskellige fra dem, der tilbydes gennem gatekeeperens onlineformidlingstjenester.
4. Gatekeeperen giver erhvervsbrugere mulighed for gratis at meddele og fremsætte tilbud, herunder på forskellige betingelser, til slutbrugere, de har erhvervet via dens centrale platformstjeneste eller ad andre kanaler, og for at indgå kontrakter med de pågældende slutbrugere, uanset om de til dette formål anvender gatekeeperens centrale platformstjenester.
5. Gatekeeperen giver slutbrugerne mulighed for via dens centrale platformstjenester at få adgang til og anvende indhold, abonnementer, funktioner eller andre elementer ved hjælp af en erhvervsbrugers softwareapplikation, herunder hvis de pågældende slutbrugere har erhvervet sådanne elementer fra den relevante erhvervsbruger uden brug af gatekeeperens centrale platformstjenester.
6. Gatekeeperen må ikke direkte eller indirekte forhindre eller begrænse erhvervsbrugere eller slutbrugere i at rejse eventuelle spørgsmål om gatekeeperens manglende overholdelse af den relevante EU-ret eller nationale ret for en hvilken som helst relevant offentlig myndighed, herunder nationale retter, vedrørende enhver praksis hos gatekeeperen. Dette berører ikke erhvervsbrugeres og gatekeeperes ret til i deres aftaler at fastsætte vilkår for brug af lovlige klagebehandlingsmekanismer.
7. Gatekeeperen må ikke kræve, at slutbrugere anvender, eller at erhvervsbrugere anvender, tilbyder eller interagerer med, en identifikationstjeneste, en webbrowsermotor eller en betalingstjeneste eller teknisk tjeneste, som understøtter levering af betalingstjenester, såsom betalingssystemer til køb i apps, hos den pågældende gatekeeper i forbindelse med tjenester, der udbydes af erhvervsbrugere, som anvender den pågældende gatekeepers centrale platformstjenester.
8. Gatekeeperen må ikke kræve, at erhvervsbrugere eller slutbrugere abonnerer på eller lader sig registrere hos yderligere centrale platformstjenester, der er anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9, eller som opfylder tærsklerne i artikel 3, stk. 2, litra b), som en betingelse for at kunne anvende, få adgang til, tilmelde sig eller registrere sig hos en af den pågældende gatekeepers centrale platformstjenester, der er anført i henhold til nævnte artikel.
9. Gatekeeperen giver på annoncørens anmodning hver annoncør, til hvem den leverer onlinereklametjenester, eller tredjeparter, der er godkendt af annoncører, for så vidt angår hver annonce, som annoncøren har indrykket, dagligt gratis oplysninger om:
a) den pris og de gebyrer, som den pågældende annoncør betaler, herunder eventuelle fradrag og tillæg, for hver af de relevante onlinereklametjenester, der udbydes af gatekeeperen
b) det vederlag, som udgiveren modtager, herunder eventuelle fradrag og tillæg, med forbehold af udgiverens samtykke, og
c) parametrene for beregning af de enkelte priser, gebyrer og vederlag.
I tilfælde af at en udgiver samtykker til udveksling af oplysninger om det modtagne vederlag, jf. første afsnit, litra b), giver gatekeeperen gratis hver annoncør oplysninger om det gennemsnitlige daglige vederlag, som den pågældende udgiver modtager, herunder eventuelle fradrag og tillæg, for de relevante annoncer.
10. Gatekeeperen giver på udgiverens anmodning hver udgiver, til hvem den leverer onlinereklametjenester, eller tredjeparter, der er godkendt af udgivere, for så vidt angår hver annonce, der vises i udgiverens fortegnelse, dagligt gratis oplysninger om:
a) det vederlag, som udgiveren modtager, og de gebyrer, som udgiveren betaler, herunder eventuelle fradrag og tillæg, for hver af de relevante onlinereklametjenester, der udbydes af gatekeeperen
b) den pris, som annoncøren betaler, herunder eventuelle fradrag og tillæg, med forbehold af annoncørens samtykke, og
c) parametrene for beregning af de enkelte priser og vederlag.
I tilfælde af at en annoncør ikke samtykker til udveksling af oplysninger, giver gatekeeperen gratis hver udgiver oplysninger om den gennemsnitlige daglige pris, som den pågældende annoncør betaler, herunder eventuelle fradrag og tillæg, for de relevante annoncer.
Artikel 6
Forpligtelser for gatekeepere, som kan blive yderligere præciseret i henhold til artikel 8
1. Gatekeeperen skal overholde alle forpligtelser i denne artikel med hensyn til hver af dens centrale platformstjenester, der er anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9.
2. Gatekeeperen må ikke i konkurrence med erhvervsbrugere anvende eventuelle data, der ikke er offentligt tilgængelige, og som genereres eller stilles til rådighed af disse erhvervsbrugere i forbindelse med deres anvendelse af de relevante centrale platformstjenester eller af de tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for de relevante centrale platformstjenester, herunder data, der genereres eller stilles til rådighed af disse erhvervsbrugeres kunder.
Med henblik på første afsnit omfatter data, der ikke er offentligt tilgængelige, alle aggregerede og ikkeaggregerede data genereret af erhvervsbrugere, som kan udledes af eller indsamles gennem erhvervsbrugeres eller deres kunders kommercielle aktiviteter, herunder data om klik, søgning, visning og tale, på de relevante centrale platformstjenester eller på tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for gatekeeperens relevante centrale platformstjenester.
3. Gatekeeperen giver slutbrugerne mulighed for og gør det teknisk muligt for dem let at afinstallere softwareapplikationer på gatekeeperens styresystem, uden at dette berører den pågældende gatekeepers mulighed for at begrænse en sådan afinstallation i forbindelse med softwareapplikationer, der er nødvendige for styresystemets eller enhedens funktion, og som tredjeparter teknisk ikke kan tilbyde individuelt.
Gatekeeperen giver slutbrugerne mulighed for og gør det teknisk muligt for dem let at ændre standardindstillingerne for gatekeeperens styresystem, digitale assistent og webbrowser, som dirigerer eller styrer slutbrugerne til produkter eller tjenester, der udbydes af gatekeeperen. Dette omfatter en anmodning til slutbrugerne om, første gang de anvender en af gatekeeperens onlinesøgemaskiner, digitale assistenter eller webbrowsere, der er anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9, på en liste over de vigtigste tilgængelige tjenesteudbydere at vælge den onlinesøgemaskine, digitale assistent eller webbrowser, hvortil gatekeeperens styresystem som standard dirigerer eller styrer brugerne, og den onlinesøgemaskine, hvortil gatekeeperens digitale assistent og webbrowser som standard dirigerer eller styrer brugerne.
4. Gatekeeperen giver mulighed for og gør det teknisk muligt at installere og reelt anvende tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker, der anvender eller interagerer med dens styresystem, og gør det muligt at tilgå de pågældende softwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker ved hjælp af andre metoder end den pågældende gatekeepers relevante centrale platformstjenester. Gatekeeperen må, hvor det er relevant, ikke forhindre de downloadede tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikkerne i at anmode slutbrugerne om at vælge, hvorvidt de ønsker at gøre den pågældende downloadede tredjepartssoftwareapplikation eller softwareapplikationsbutikken til deres standardindstilling. Gatekeeperen gør det teknisk muligt for slutbrugere, der vælger at gøre den pågældende downloadede tredjepartssoftwareapplikation eller softwareapplikationsbutikken til deres standardindstilling, let at foretage denne ændring.
Gatekeeperen er ikke afskåret fra at træffe foranstaltninger til at sikre, at tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker ikke bringer integriteten af gatekeeperens hardware eller styresystem i fare, i det omfang de er strengt nødvendige og forholdsmæssige, forudsat at sådanne foranstaltninger er behørigt begrundet af gatekeeperen.
Gatekeeperen er desuden ikke afskåret fra at anvende foranstaltninger og andre indstillinger end standardindstillinger, der sætter slutbrugerne i stand til effektivt at beskytte sikkerheden i forbindelse med tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker, i det omfang de er strengt nødvendige og forholdsmæssige, forudsat at sådanne foranstaltninger og andre indstillinger end standardindstillinger er behørigt begrundet af gatekeeperen.
5. Gatekeeperen må ikke behandle rangordnings- og relaterede indekserings- og crawlingstjenester og -produkter, der tilbydes af gatekeeperen selv, mere gunstigt end tilsvarende tjenester eller produkter fra en tredjepart. Gatekeeperen anvender gennemsigtige, retfærdige og ikkediskriminerende betingelser for en sådan rangordning.
6. Gatekeeperen må ikke teknisk eller på anden vis begrænse slutbrugernes mulighed for at skifte mellem og abonnere på forskellige softwareapplikationer og -tjenester, der tilgås via gatekeeperens centrale platformstjenester, herunder med hensyn til slutbrugernes valg af internetadgangstjenester.
7. Gatekeeperen giver udbydere af tjenester og udbydere af hardware gratis effektiv interoperabilitet med og adgang med henblik på interoperabilitet til den samme hardware og de samme softwarefunktioner, der tilgås eller kontrolleres via styresystemet eller den digitale assistent anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9, som er tilgængelige for tjenester eller hardware, der udbydes af gatekeeperen. Desuden giver gatekeeperen erhvervsbrugere og alternative udbydere af tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for centrale platformstjenester, gratis effektiv interoperabilitet med og adgang med henblik på interoperabilitet til det samme styresystem, den samme hardware eller de samme softwarefunktioner, som er tilgængelige for eller anvendes af gatekeeperen ved udbud af sådanne tjenester, uanset om de pågældende funktioner er en del af styresystemet.
Gatekeeperen må ikke forhindres i at træffe strengt nødvendige og forholdsmæssige foranstaltninger til at sikre, at interoperabiliteten ikke bringer integriteten af det styresystem, den digitale assistent, den hardware eller de softwarefunktioner, der stilles til rådighed af gatekeeperen, i fare, forudsat at sådanne foranstaltninger er behørigt begrundet af gatekeeperen.
8. Gatekeeperen giver på anmodning og gratis annoncører og udgivere samt tredjeparter, der er godkendt af annoncører og udgivere, adgang til gatekeeperens præstationsmåleværktøjer og de data, der er nødvendige for, at annoncører og udgivere kan foretage deres egen uafhængige verifikation af annoncefortegnelsen, herunder aggregerede og ikkeaggregerede data. Sådanne data stilles til rådighed på en måde, der giver annoncører og udgivere mulighed for at anvende deres egne verifikations- og måleværktøjer til at vurdere, hvordan de centrale platformstjenester, der udbydes af gatekeeperne, præsterer.
9. Gatekeeperen giver på anmodning og gratis slutbrugere og tredjeparter, der er godkendt af en slutbruger, effektiv portabilitet af data, der stilles til rådighed af slutbrugeren eller genereres gennem slutbrugerens aktivitet i forbindelse med brugen af den relevante centrale platformstjeneste, herunder ved gratis at stille værktøjer til rådighed for at lette en effektiv udøvelse af en sådan dataportabilitet og ved at give løbende adgang i realtid til sådanne data.
10. Gatekeeperen giver på anmodning og gratis erhvervsbrugere og tredjeparter, der er godkendt af en erhvervsbruger, effektiv, kvalitetspræget og løbende adgang i realtid til og mulighed for anvendelse af aggregerede og ikkeaggregerede data, herunder personoplysninger, som stilles til rådighed eller genereres i forbindelse med anvendelsen af de relevante centrale platformstjenester eller tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for de relevante centrale platformstjenester, af de erhvervsbrugere og slutbrugere, der beskæftiger sig med de produkter eller tjenester, som udbydes af disse erhvervsbrugere. For så vidt angår personoplysninger skal gatekeeperen kun give mulighed for sådan adgang til og anvendelse af personoplysninger, hvis oplysningerne er direkte forbundet med slutbrugerens anvendelse af de produkter eller tjenester, der tilbydes af den relevante erhvervsbruger gennem den relevante centrale platformstjeneste, og når slutbrugeren vælger en sådan deling ved at give samtykke.
11. Gatekeeperen giver på anmodning tredjepartsvirksomheder, der udbyder onlinesøgemaskiner, adgang på fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår til data om rangordning, forespørgsel, klik og visning i forbindelse med gratis og betalt søgning genereret af slutbrugere på dens onlinesøgemaskiner. Alle sådanne data om forespørgsel, klik og visning, der udgør personoplysninger, anonymiseres.
12. Gatekeeperen anvender retfærdige, rimelige og ikkediskriminerende generelle betingelser for adgang for erhvervsbrugere til sine softwareapplikationsbutikker, onlinesøgemaskiner og sociale onlinenetværkstjenester, der er anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9.
Med henblik herpå offentliggør gatekeeperen generelle adgangsbetingelser, herunder en alternativ tvistbilæggelsesmekanisme.
Kommissionen vurderer, om de offentliggjorte generelle adgangsbetingelser overholder nærværende stykke.
13. Gatekeeperen må ikke have generelle betingelser for opsigelse af leveringen af en central platformstjeneste, der er uforholdsmæssige. Gatekeeperen sikrer, at betingelserne for opsigelse kan udøves uden unødige hindringer.
Artikel 7
Gatekeeperes forpligtelse vedrørende interoperabilitet mellem nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester
1. Hvis en gatekeeper udbyder nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, der er anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9, gør den de grundlæggende funktionaliteter i sine nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester interoperable med de nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester hos en anden udbyder, der tilbyder eller agter at tilbyde sådanne tjenester i Unionen, ved på anmodning og gratis at tilvejebringe de nødvendige tekniske grænseflader eller lignende løsninger, der fremmer interoperabilitet.
2. Gatekeeperen gør mindst følgende grundlæggende funktionaliteter, jf. stk. 1, interoperable, hvis gatekeeperen selv udbyder de pågældende funktionaliteter til sine egne slutbrugere:
a) efter anførelsen i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9:
i) end-to-end-tekstbeskeder mellem to individuelle slutbrugere
ii) deling af billeder, talemeddelelser, videoer og andre vedhæftede filer i forbindelse med end-to-end-kommunikation mellem to individuelle slutbrugere
a) inden for to år efter udpegelsen:
i) end-to-end-tekstbeskeder inden for grupper af individuelle slutbrugere
ii) deling af billeder, talemeddelelser, videoer og andre vedhæftede filer i forbindelse med end-to-end-kommunikation mellem en gruppechat og en individuel slutbruger
b) inden for fire år efter udpegelsen:
i) end-to-end-taleopkald mellem to individuelle slutbrugere
ii) end-to-end-videoopkald mellem to individuelle slutbrugere
iii) end-to-end-taleopkald mellem en gruppechat og en individuel slutbruger
iv) end-to-end-videoopkald mellem en gruppechat og en individuel slutbruger.
3. Det sikkerhedsniveau, herunder i givet fald end-to-end-kryptering, som gatekeeperen tilvejebringer for sine egne slutbrugere, opretholdes på tværs af de interoperable tjenester.
4. Gatekeeperen offentliggør et standardtilbud, der fastsætter de tekniske detaljer og de generelle vilkår og betingelser for interoperabilitet med dens nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, herunder de nødvendige detaljer om sikkerhedsniveau og end-to-end-kryptering. Gatekeeperen offentliggør det pågældende standardtilbud inden for den periode, der er fastsat i artikel 3, stk. 10, og ajourfører det om nødvendigt.
5. Efter offentliggørelsen af standardtilbuddet i henhold til stk. 4 kan enhver udbyder af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, der tilbyder eller agter at tilbyde sådanne tjenester i Unionen, anmode om interoperabilitet med de nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, der udbydes af gatekeeperen. En sådan anmodning kan omfatte nogle af eller alle de grundlæggende funktionaliteter, der er anført i stk. 2. Gatekeeperen efterkommer enhver rimelig anmodning om interoperabilitet inden for tre måneder efter modtagelsen af anmodningen ved at gøre de grundlæggende funktionaliteter, der blev anmodet om, operationelle.
6. Kommissionen kan på gatekeeperens begrundede anmodning undtagelsesvis forlænge fristen for efterkommelse i henhold til stk. 2 eller 5, hvis gatekeeperen påviser, at dette er nødvendigt for at sikre effektiv interoperabilitet og for at opretholde det nødvendige sikkerhedsniveau, herunder i givet fald end-to-end-kryptering.
7. Slutbrugerne af de nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester hos gatekeeperen og hos den anmodende udbyder af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester bestemmer selv, om de vil gøre brug af de interoperable grundlæggende funktionaliteter, der kan udbydes af gatekeeperen i henhold til stk. 1.
8. Gatekeeperen indsamler og udveksler med den udbyder af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, der foretager en anmodning om interoperabilitet, kun de af slutbrugernes personoplysninger, der er strengt nødvendige for at tilvejebringe effektiv interoperabilitet. Enhver sådan indsamling og udveksling af slutbrugernes personoplysninger skal fuldt ud overholde forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF.
9. Gatekeeperen er ikke forhindret i at træffe foranstaltninger til at sikre, at tredjepartsudbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, der anmoder om interoperabilitet, ikke bringer integriteten, sikkerheden og privatlivets fred i forbindelse med dens tjenester i fare, forudsat at sådanne foranstaltninger er strengt nødvendige og forholdsmæssige og behørigt begrundet af gatekeeperen.
Artikel 8
Overholdelse af forpligtelser for gatekeepere
1. Gatekeeperen skal sikre og påvise, at de forpligtelser, der er fastsat i denne forordnings artikel 5, 6 og 7, er overholdt. De foranstaltninger, der gennemføres af gatekeeperen for at sikre opfyldelse af de nævnte artikler, skal være effektive med hensyn til at nå målene for denne forordning og for den relevante forpligtelse. Gatekeeperen sikrer, at gennemførelsen af de pågældende foranstaltninger er i overensstemmelse med den relevante ret, navnlig forordning (EU) 2016/679, direktiv 2002/58/EF og lovgivningen om cybersikkerhed, forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed, samt med tilgængelighedskravene.
2. Kommissionen kan på eget initiativ eller på en gatekeepers anmodning i henhold til denne artikels stk. 3 indlede en procedure i henhold til artikel 20.
Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt, der specificerer de foranstaltninger, som den pågældende gatekeeper skal gennemføre for effektivt at opfylde de forpligtelser, der er fastsat i artikel 6 og 7. Denne gennemførelsesretsakt vedtages senest seks måneder efter indledningen af proceduren i henhold til artikel 20 efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
Ved indledning af proceduren på eget initiativ i forbindelse med omgåelse i henhold til artikel 13 kan sådanne foranstaltninger vedrøre de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7.
3. En gatekeeper kan anmode Kommissionen om at indlede en proces for at afgøre, om de foranstaltninger, som den pågældende gatekeeper har til hensigt at gennemføre eller har gennemført for at sikre, at artikel 6 og 7 overholdes, er effektive med hensyn til at nå målet for den relevante forpligtelse under gatekeeperens specifikke omstændigheder. Kommissionen har skønsbeføjelse til at beslutte, om den vil indlede en sådan proces, idet den overholder principperne om ligebehandling, proportionalitet og god forvaltningsskik.
I anmodningen giver gatekeeperen en begrundet redegørelse for de foranstaltninger, som den har til hensigt at gennemføre eller har gennemført. Gatekeeperen vedlægger desuden en ikkefortrolig udgave af sin begrundede redegørelse, der kan deles med tredjeparter i henhold til stk. 6.
4. Denne artikels stk. 2 og 3 berører ikke Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 29, 30 og 31.
5. Med henblik på vedtagelse af afgørelsen i henhold til stk. 2 meddeler Kommissionen sine foreløbige konklusioner til gatekeeperen senest tre måneder efter indledningen af proceduren i henhold til artikel 20. I de foreløbige konklusioner redegør Kommissionen for de foranstaltninger, som den overvejer at træffe, eller som den finder, at den pågældende gatekeeper bør træffe for at følge effektivt op på de foreløbige konklusioner.
6. For reelt at gøre det muligt for interesserede tredjeparter at fremsætte bemærkninger offentliggør Kommissionen, når den meddeler sine foreløbige konklusioner til gatekeeperen i henhold til stk. 5 eller snarest muligt derefter, et ikkefortroligt resumé af sagen og de foranstaltninger, som den overvejer at træffe, eller som den finder, at den pågældende gatekeeper bør træffe. Kommissionen fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken sådanne bemærkninger skal fremsættes.
7. I forbindelse med præciseringen af foranstaltningerne i henhold til stk. 2 sikrer Kommissionen, at foranstaltningerne er effektive med hensyn til at nå målene for denne forordning og for den relevante forpligtelse og står i et rimeligt forhold til gatekeeperens og den relevante tjenestes specifikke omstændigheder.
8. Med henblik på at præcisere forpligtelserne i henhold til artikel 6, stk. 11 og 12, vurderer Kommissionen også, om de påtænkte eller gennemførte foranstaltninger sikrer, at der ikke længere er nogen ubalance mellem erhvervsbrugeres rettigheder og forpligtelser, og at foranstaltningerne ikke i sig selv giver gatekeeperen en uforholdsmæssig fordel i forhold til den tjeneste, som gatekeeperen udbyder til erhvervsbrugere.
9. For så vidt angår procedurerne i henhold til stk. 2 kan Kommissionen på anmodning eller på eget initiativ beslutte at genåbne dem, hvis:
a) der er sket væsentlige ændringer af de faktiske forhold, som lå til grund for afgørelsen, eller
b) afgørelsen var baseret på ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende oplysninger, eller
c) foranstaltningerne som specificeret i afgørelsen ikke er effektive.
Artikel 9
Suspension
1. Hvis gatekeeperen i en begrundet anmodning påviser, at opfyldelse af en specifik forpligtelse, der er fastsat i artikel 5, 6 eller 7, for en central platformstjeneste, der er anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9, på grund af ganske særlige omstændigheder, som ligger uden for gatekeeperens kontrol, vil bringe den økonomiske levedygtighed af dens virksomhed i Unionen i fare, kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, der indeholder dens afgørelse om undtagelsesvis helt eller delvist at suspendere den specifikke forpligtelse, der er omhandlet i den pågældende begrundede anmodning, (»afgørelsen om suspension«). I denne gennemførelsesretsakt begrunder Kommissionen sin afgørelse om suspension ved at anføre de ganske særlige omstændigheder, der berettiger suspensionen. Denne gennemførelsesretsakt begrænses, så den kun gælder i det omfang og så længe, det er nødvendigt for at imødegå en sådan trussel mod gatekeeperens levedygtighed. Kommissionen sigter mod at vedtage denne gennemførelsesretsakt straks og senest tre måneder efter modtagelsen af en fuldstændig, begrundet anmodning. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
2. Hvis suspension indrømmes i henhold til stk. 1, tager Kommissionen sin afgørelse om suspension op til fornyet overvejelse hvert år, medmindre der i afgørelsen er angivet et kortere mellemrum. Efter en sådan fornyet overvejelse ophæver Kommissionen enten helt eller delvist suspensionen eller bestemmer, at betingelserne i stk. 1 fortsat er opfyldt.
3. I hastetilfælde kan Kommissionen på en gatekeepers begrundede anmodning midlertidigt suspendere anvendelsen af en specifik forpligtelse som omhandlet i stk. 1 på en eller flere individuelle centrale platformstjenester allerede forud for afgørelsen i henhold til nævnte stykke. En sådan anmodning kan fremsættes og efterkommes når som helst i afventning af Kommissionens vurdering i henhold til stk. 1.
4. Ved vurderingen af anmodningen omhandlet i stk. 1 og 3 tager Kommissionen navnlig hensyn til, hvilken indvirkning overholdelse af den specifikke forpligtelse vil have på den økonomiske levedygtighed af gatekeeperens virksomhed i Unionen samt på tredjeparter, navnlig SMV'er og forbrugere. Suspensionen kan gøres betinget af betingelser og forpligtelser, som fastsættes af Kommissionen for at sikre en rimelig balance mellem disse interesser og målene for denne forordning.
Artikel 10
Fritagelse begrundet i hensynet til folkesundheden og den offentlige sikkerhed
1. Kommissionen kan efter en begrundet anmodning fra en gatekeeper eller på eget initiativ vedtage en gennemførelsesretsakt, der redegør for dens afgørelse om helt eller delvis at fritage den pågældende gatekeeper fra en specifik forpligtelse i artikel 5, 6 eller 7 i forbindelse med en central platformstjeneste, der er anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9, hvis en sådan fritagelse er berettiget af de grunde, der er anført i nærværende artikels stk. 3 (»afgørelsen om fritagelse«). Kommissionen vedtager afgørelsen om fritagelse inden for tre måneder efter modtagelsen af en fuldstændig, begrundet anmodning og afgiver en begrundet erklæring med en forklaring af grundene til fritagelsen. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
2. Hvis der indrømmes en fritagelse i henhold til stk. 1, tager Kommissionen sin afgørelse om fritagelse op til fornyet overvejelse, hvis grunden til fritagelsen ikke længere foreligger, eller mindst en gang om året. Efter en sådan fornyet overvejelse ophæver Kommissionen enten helt eller delvist fritagelsen eller bestemmer, at betingelserne i stk. 1 fortsat er opfyldt.
3. En fritagelse i henhold til stk. 1 kan kun indrømmes med begrundelse i hensynet til folkesundheden eller den offentlige sikkerhed.
4. I hastetilfælde kan Kommissionen efter en begrundet anmodning fra en gatekeeper eller på eget initiativ midlertidigt suspendere anvendelsen af en specifik forpligtelse som omhandlet i stk. 1 på en eller flere individuelle centrale platformstjenester allerede inden afgørelsen i henhold til nævnte stykke. En sådan anmodning kan fremsættes og efterkommes når som helst i afventning af Kommissionens vurdering i henhold til stk. 1.
5. Ved vurderingen af anmodningen omhandlet i stk. 1 og 4 tager Kommissionen navnlig hensyn til konsekvenserne af overholdelse af den specifikke forpligtelse for de i stk. 3 omhandlede grunde samt virkningerne for den berørte gatekeeper og for tredjeparter. Kommissionen kan gøre suspensionen betinget af betingelser og forpligtelser for at sikre en rimelig balance mellem de mål, der forfølges med begrundelsen i stk. 3, og målene i denne forordning.
Artikel 11
Rapportering
1. Senest seks måneder efter sin udpegelse i henhold til artikel 3 og i overensstemmelse med artikel 3, stk. 10, forelægger gatekeeperen Kommissionen en rapport, der på en detaljeret og gennemsigtig måde beskriver de foranstaltninger, den har gennemført for at sikre overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7.
2. Inden for den frist, der er omhandlet i stk. 1, offentliggør og forelægger gatekeeperen et ikkefortroligt resumé af den pågældende rapport for Kommissionen.
Gatekeeperen ajourfører rapporten og det ikkefortrolige resumé mindst en gang om året.
Kommissionen indsætter et link til det ikkefortrolige resumé på sit websted.
Artikel 12
Ajourføringsforpligtelser for gatekeepere
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for at supplere denne forordning for så vidt angår de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5 og 6. Disse delegerede retsakter skal baseres på en markedsundersøgelse i henhold til artikel 19, som har konstateret, at der er behov for at holde disse forpligtelser ajour for at imødegå praksis, som begrænser den frie markedsadgang for centrale platformstjenester, eller som er urimelige på samme måde som den praksis, der er omfattet af de i artikel 5 og 6 fastsatte forpligtelser.
2. Anvendelsesområdet for en delegeret retsakt vedtaget i henhold til stk. 1 skal være begrænset til:
a) udvidelse af en forpligtelse, der kun gælder for visse centrale platformstjenester, til andre centrale platformstjenester, der er anført i artikel 2, nr. 2)
b) udvidelse af en forpligtelse, der er til fordel for visse erhvervsbrugere eller slutbrugere, så den gavner andre erhvervsbrugere eller slutbrugere
c) præcisering af, hvordan de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5 og 6, skal opfyldes af gatekeeperne for at sikre effektiv overholdelse af disse forpligtelser
d) udvidelse af en forpligtelse, der kun gælder for visse tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for centrale platformstjenester, til andre tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for centrale platformstjenester
e) udvidelse af en forpligtelse, der kun gælder for visse typer data, til også at gælde for andre typer data
f) tilføjelse af yderligere betingelser, hvis en forpligtelse opstiller visse betingelser for en gatekeepers adfærd, eller
g) anvendelse af en forpligtelse, der regulerer forholdet mellem en række af gatekeeperens centrale platformstjenester, på forholdet mellem en central platformstjeneste og andre af gatekeeperens tjenester.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for at ændre denne forordning for så vidt angår den liste over grundlæggende funktionaliteter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, ved at tilføje eller fjerne funktionaliteter i nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester.
Disse delegerede retsakter skal baseres på en markedsundersøgelse i henhold til artikel 19, som har konstateret, at der er behov for at holde disse forpligtelser ajour for at imødegå praksis, som begrænser den frie markedsadgang for centrale platformstjenester, eller som er urimelige på samme måde som den praksis, der er omfattet af de i artikel 7 fastsatte forpligtelser.
4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for at supplere denne forordning for så vidt angår forpligtelserne i artikel 7 ved at præcisere, hvordan disse forpligtelser skal opfyldes for at sikre effektiv overholdelse af disse forpligtelser. Disse delegerede retsakter skal baseres på en markedsundersøgelse i henhold til artikel 19, som har konstateret, at der er behov for at holde disse forpligtelser ajour for at imødegå praksis, som begrænser den frie markedsadgang for centrale platformstjenester, eller som er urimelige på samme måde som den praksis, der er omfattet af de i artikel 7 fastsatte forpligtelser.
5. En praksis som omhandlet i stk. 1, 3 og 4 anses for at begrænse den frie markedsadgang for centrale platformstjenester eller være urimelig, hvis:
a) den pågældende praksis udøves af gatekeepere og kan hindre innovation og begrænse valgmulighederne for erhvervsbrugere og slutbrugere, fordi den:
i) varigt påvirker eller risikerer varigt at påvirke den frie markedsadgang for en central platformstjeneste eller andre tjenester i den digitale sektor som følge af skabelsen eller styrkelsen af adgangsbarrierer for andre virksomheder af barrierer for ekspansion for udbydere af en central platformstjeneste eller andre tjenester i den digitale sektor, eller
ii) forhindrer andre operatører i at have samme adgang som gatekeeperen til vigtigt input, eller
b) der er en ubalance mellem erhvervsbrugeres rettigheder og forpligtelser, og gatekeeperen opnår en fordel af erhvervsbrugerne, der ikke står i rimeligt forhold til den tjeneste, som den pågældende gatekeeper udbyder til disse erhvervsbrugere.
Artikel 13
Modvirkning af omgåelse
1. En virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, må ikke segmentere, opdele, underopdele, fragmentere eller opsplitte disse tjenester ved hjælp af midler af kontraktmæssig, kommerciel, teknisk eller enhver anden art for at omgå de kvantitative tærskler i artikel 3, stk. 2. Ingen sådan virksomhedspraksis er til hinder for, at Kommissionen udpeger virksomheden som gatekeeper i henhold til artikel 3, stk. 4.
2. Kommissionen kan, når den formoder, at en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, udøver en praksis som omhandlet i stk. 1, af en sådan virksomhed kræve alle oplysninger, som den finder nødvendige for at afgøre, om den pågældende virksomhed har udøvet en sådan praksis.
3. Gatekeeperen sikrer, at forpligtelserne i artikel 5, 6 og 7 overholdes fuldt ud og effektivt.
4. Gatekeeperen må ikke udvise nogen adfærd, der underminerer effektiv overholdelse af forpligtelserne i artikel 5, 6 og 7, uanset om denne adfærd er af kontraktmæssig, kommerciel eller teknisk art eller af enhver anden art eller består i anvendelse af adfærdsmæssige teknikker eller grænsefladedesign.
5. Såfremt der kræves samtykke til indsamling, behandling, krydsanvendelse og deling af personoplysninger for at sikre overholdelse af denne forordning, tager en gatekeeper de nødvendige skridt enten til at sætte erhvervsbrugere i stand til direkte at indhente det krævede samtykke til behandlingen, hvis dette samtykke kræves i henhold til forordning (EU) 2016/679 eller direktiv 2002/58/EF, eller til på anden vis at overholde Unionens regler og principper om databeskyttelse og privatlivets fred, herunder ved at give erhvervsbrugere adgang til behørigt anonymiserede data, hvis det er relevant. Gatekeeperen må ikke gøre erhvervsbrugerens indhentning af dette samtykke mere byrdefuld end for sine egne tjenester.
6. Gatekeeperen må ikke forringe betingelserne for eller kvaliteten af nogen af de centrale platformstjenester, der udbydes til erhvervsbrugere eller slutbrugere, som benytter sig af de rettigheder eller valgmuligheder, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7, eller gøre udøvelsen af disse rettigheder eller valgmuligheder urimeligt vanskelig, herunder ved at tilbyde slutbrugeren valgmuligheder på en ikkeneutral måde eller undergrave slutbrugeres eller erhvervsbrugeres autonomi, beslutningstagning eller frie valg som via den måde, hvorpå en brugergrænseflade eller dele heraf er struktureret, udformet, fungerer eller betjenes.
7. Hvis gatekeeperen omgår eller forsøger at omgå nogen af forpligtelserne i artikel 5, 6 eller 7 på en måde, der er beskrevet i nærværende artikels stk. 4, 5 og 6, kan Kommissionen indlede en procedure i henhold til artikel 20 og vedtage en gennemførelsesretsakt som omhandlet i artikel 8, stk. 2, for at præcisere, hvilke foranstaltninger gatekeeperen skal gennemføre.
8. Denne artikels stk. 6 berører ikke Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 29, 30 og 31.
Artikel 14
Forpligtelse til at underrette om fusioner
1. En gatekeeper underretter Kommissionen om enhver påtænkt fusion som omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 139/2004, hvis de fusionerende enheder eller målet for fusionen udbyder centrale platformstjenester eller andre tjenester i den digitale sektor eller muliggør indsamling af data, uanset om den er anmeldelsespligtig til Kommissionen i henhold til nævnte forordning eller til en kompetent national konkurrencemyndighed i henhold til nationale fusionsregler.
En gatekeeper underretter Kommissionen om en sådan fusion, før den gennemføres, og efter fusionsaftalen er indgået, overtagelsestilbuddet offentliggjort eller en kontrollerende andel erhvervet.
2. Gatekeeperens underretning i henhold til stk. 1 skal som minimum indeholde en beskrivelse af de virksomheder, der er berørt af fusionen, deres årlige omsætning i Unionen og på verdensplan, deres aktivitetsområder, herunder aktiviteter med direkte tilknytning til fusionen, og aftalens transaktionsværdi eller et skøn herover sammen med et resumé af fusionen, herunder dens art og begrundelse, og en liste over de medlemsstater, der er berørt af fusionen.
Gatekeeperens underretning skal også for eventuelle relevante central platformstjenester angive henholdsvis den årlige omsætning i Unionen, antallet af årlige aktive erhvervsbrugere og antallet af månedlige aktive slutbrugere.
3. Hvis yderligere centrale platformstjenester efter en fusion som omhandlet i denne artikels stk. 1 hver for sig opfylder tærsklerne i artikel 3, stk. 2, litra b), underretter den berørte gatekeeper Kommissionen herom senest to måneder efter gennemførelsen af fusionen og giver Kommissionen de i artikel 3, stk. 2, omhandlede oplysninger.
4. Kommissionen underretter medlemsstaternes kompetente myndigheder om enhver oplysning, der modtages i henhold til stk. 1, og offentliggør årligt listen over de erhvervelser, som gatekeepere har underrettet den om i henhold til nævnte stykke.
Kommissionen tager hensyn til virksomhedernes legitime interesse i, at deres forretningshemmeligheder beskyttes.
5. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan anvende de oplysninger, de modtager i henhold til denne artikels stk. 1, til at anmode Kommissionen om at behandle fusionen i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 139/2004.
Artikel 15
Forpligtelse til revision
1. Senest seks måneder efter sin udpegelse i henhold til artikel 3 forelægger en gatekeeper Kommissionen en uafhængigt revideret beskrivelse af eventuelle teknikker til profilering af forbrugere, som gatekeeperen anvender på eller på tværs af de af dens centrale platformstjenester, der er anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9. Kommissionen fremsender den pågældende reviderede beskrivelse til Det Europæiske Databeskyttelsesråd.
2. Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt som omhandlet i artikel 46, stk. 1, litra g), for at udvikle metodologien og proceduren for revisionen.
3. Gatekeeperen offentliggør en oversigt over den reviderede beskrivelse, der er omhandlet i stk. 1. I den forbindelse er gatekeeperen berettiget til at tage hensyn til behovet for at beskytte sine forretningshemmeligheder. Gatekeeperen ajourfører beskrivelsen og oversigten mindst en gang om året.
KAPITEL IV
MARKEDSUNDERSØGELSE
Artikel 16
Indledning af en markedsundersøgelse
1. Når Kommissionen har til hensigt at gennemføre en markedsundersøgelse med henblik på eventuel vedtagelse af afgørelser i henhold til artikel 17, 18 og 19, vedtager den en afgørelse om at indlede en markedsundersøgelse.
2. Uanset stk. 1 kan Kommissionen udøve sine undersøgelsesbeføjelser i henhold til denne forordning, inden den indleder en markedsundersøgelse i henhold til nævnte stykke.
3. Den i stk. 1 omhandlede afgørelse skal præcisere:
a) datoen for indledningen af markedsundersøgelsen
b) beskrivelse af det spørgsmål, som markedsundersøgelsen vedrører
c) formålet med markedsundersøgelsen.
4. Kommissionen kan genoptage en markedsundersøgelse, som den har afsluttet, hvis:
a) der er sket væsentlige ændringer af de faktiske forhold, som lå til grund for en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 17, 18 eller 19, eller
b) afgørelsen vedtaget i henhold til artikel 17, 18 eller 19 var baseret på ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende oplysninger.
5. Kommissionen kan bede en eller flere nationale kompetente myndigheder om at bistå den i markedsundersøgelsen.
Artikel 17
Markedsundersøgelse med henblik på udpegelse af gatekeepere
1. Kommissionen kan gennemføre en markedsundersøgelse med henblik på at undersøge, om en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, bør udpeges som gatekeeper i henhold til artikel 3, stk. 8, eller med henblik på at identificere, hvilke centrale platformstjenester der skal anføres i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9. Kommissionen bestræber sig på at afslutte markedsundersøgelsen senest 12 måneder efter den dato, der er omhandlet i artikel 16, stk. 3, litra a). For at afslutte markedsundersøgelsen vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der redegør for afgørelsen. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
2. I forbindelse med en markedsundersøgelse i henhold til denne artikels stk. 1 bestræber Kommissionen sig på at meddele sine foreløbige konklusioner til den pågældende virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, senest seks måneder efter den dato, der er omhandlet i artikel 16, stk. 3, litra a). I de foreløbige konklusioner redegør Kommissionen for, om den finder det hensigtsmæssigt, at den pågældende virksomhed midlertidigt udpeges som gatekeeper i henhold til artikel 3, stk. 8, og at de relevante centrale platformstjenester anføres i henhold til artikel 3, stk. 9.
3. Hvis den virksomhed, der udbyder centrale platformtjenester, opfylder tærsklerne i artikel 3, stk. 2, men i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, har fremsat tilstrækkeligt underbyggede argumenter, der klart har rejst tvivl om formodningen i artikel 3, stk. 2, bestræber Kommissionen sig på at afslutte markedsundersøgelsen senest fem måneder efter den dato, der er omhandlet i artikel 16, stk. 3, litra a).
I så fald bestræber Kommissionen sig på at meddele de foreløbige konklusioner i henhold til nærværende artikels stk. 2 til den pågældende virksomhed senest tre måneder efter den dato, der er omhandlet i artikel 16, stk. 3, litra a).
4. Når Kommissionen i henhold til artikel 3, stk. 8, udpeger en virksomhed, der udbyder centrale platformtjenester, og som endnu ikke har en grundfæstet og varig stilling i sine aktiviteter, men forventeligt vil få en sådan stilling i nær fremtid, som gatekeeper, kan den erklære, at kun en eller flere af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 3-6, og artikel 6, stk. 4, 7, 9, 10 og 13, skal finde anvendelse på den pågældende gatekeeper som nærmere angivet i udpegelsesafgørelsen. Kommissionen erklærer kun de forpligtelser anvendelige, der er hensigtsmæssige og nødvendige for at forhindre, at den pågældende gatekeeper ved hjælp af urimelige midler opnår en grundfæstet og varig stilling i sine aktiviteter. Kommissionen tager en sådan udpegelse op til fornyet overvejelse efter proceduren i artikel 4.
Artikel 18
Markedsundersøgelse af systematisk manglende overholdelse
1. Kommissionen kan gennemføre en markedsundersøgelse med henblik på at undersøge, om en gatekeeper har udøvet systematisk manglende overholdelse. Kommissionen afslutter markedsundersøgelsen senest 12 måneder efter den dato, der er omhandlet i artikel 16, stk. 3, litra a). Hvis markedsundersøgelsen viser, at en gatekeeper systematisk har tilsidesat en eller flere af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 eller 7, og har fastholdt, styrket eller udvidet sin gatekeeperposition med hensyn til de krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, som pålægger en sådan gatekeeper enhver adfærdsregulerende eller strukturel afhjælpende foranstaltning, der er forholdsmæssig og nødvendig for at sikre effektiv overholdelse af denne forordning. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
2. Den afhjælpende foranstaltning pålagt i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 kan, i det omfang en sådan afhjælpende foranstaltning er forholdsmæssig og nødvendig for at opretholde eller genoprette rimelighed og fri markedsadgang som påvirket af den systematiske manglende overholdelse, i en begrænset periode omfatte et forbud mod, at gatekeeperen indgår i en fusion som omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 139/2004 vedrørende de centrale platformstjenester eller andre tjenester, der udbydes i den digitale sektor eller muliggør indsamling af data, der påvirkes af den systematiske manglende overholdelse.
3. En gatekeeper anses for at have udøvet systematisk manglende overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7, hvis Kommissionen har udstedt mindst tre afgørelser om manglende overholdelse i henhold til artikel 29 over for en gatekeeper i forbindelse med en af dennes centrale platformstjenester inden for en periode på otte år forud for vedtagelsen af afgørelsen om at indlede en markedsundersøgelse med henblik på eventuel vedtagelse af en afgørelse i henhold til nærværende artikel.
4. Kommissionen meddeler sine foreløbige konklusioner til den pågældende gatekeeper senest seks måneder efter den dato, der er omhandlet i artikel 16, stk. 3, litra a). Kommissionen redegør i sine foreløbige konklusioner for, om den foreløbigt finder, at betingelserne i nærværende artikels stk. 1 er opfyldt, og hvilke afhjælpende foranstaltninger den foreløbigt anser for nødvendige og forholdsmæssige.
5. For at gøre det muligt for interesserede tredjeparter effektivt at fremsætte bemærkninger offentliggør Kommissionen, samtidig med at den meddeler sine foreløbige konklusioner til gatekeeperen i henhold til stk. 4 eller snarest muligt derefter, et ikkefortroligt resumé af sagen og de afhjælpende foranstaltninger, den overvejer at træffe. Kommissionen fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken sådanne bemærkninger kan fremsættes.
6. Hvis Kommissionen har til hensigt at vedtage en afgørelse i henhold til denne artikels stk. 1 ved at gøre tilsagn givet af gatekeeperen i henhold til artikel 25 bindende, offentliggør den et ikkefortroligt resumé af sagen og tilsagnenes hovedindhold. Interesserede tredjeparter kan fremsætte deres bemærkninger inden for en rimelig frist, som fastsættes af Kommissionen.
7. Kommissionen kan, mens markedsundersøgelsen pågår, forlænge dennes varighed, hvis en sådan forlængelse er berettiget af objektive grunde og er forholdsmæssig. Forlængelsen kan gælde den frist, inden for hvilken Kommissionen skal fremlægge sine foreløbige konklusioner, eller fristen for vedtagelsen af den endelige afgørelse. Den samlede varighed af eventuelle forlængelser i henhold til dette stykke må ikke overstige seks måneder.
8. For at sikre gatekeeperens effektive overholdelse af de forpligtelser, som er fastsat i artikel 5, 6 og 7, reviderer Kommissionen regelmæssigt de afhjælpende foranstaltninger, den pålægger i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 og 2. Kommissionen har ret til at ændre de pågældende afhjælpende foranstaltninger, hvis den efter en ny markedsundersøgelse finder, at de ikke er effektive.
Artikel 19
Markedsundersøgelse af nye tjenester og ny praksis
1. Kommissionen kan gennemføre en markedsundersøgelse med henblik på at undersøge, om en eller flere tjenester inden for den digitale sektor bør føjes til listen over centrale platformstjenester fastsat i artikel 2, nr. 2), eller med henblik på at afdække praksis, der begrænser den frie markedsadgang for centrale platformstjenester, eller som er urimelig, og som ikke effektivt imødegås af denne forordning. I sin vurdering tager Kommissionen hensyn til eventuelle relevante resultater af procedurer i henhold til artikel 101 og 102 i TEUF vedrørende digitale markeder samt til enhver anden relevant udvikling.
2. Kommissionen kan, når den gennemfører en markedsundersøgelse i henhold til stk. 1, høre tredjeparter, herunder erhvervsbrugere og slutbrugere af de tjenester i den digitale sektor, der undersøges, og erhvervsbrugere og slutbrugere, der er genstand for den praksis, der undersøges.
3. Kommissionen offentliggør sine konklusioner i en rapport senest 18 måneder efter den dato, der er omhandlet i artikel 16, stk. 3, litra a).
Rapporten forelægges Europa-Parlamentet og Rådet og ledsages, hvor det er relevant, af:
a) et lovgivningsforslag om ændring af denne forordning med henblik på at medtage yderligere tjenester i den digitale sektor på listen over centrale platformstjenester i artikel 2, nr. 2), eller medtage nye forpligtelser i kapitel III eller
b) et udkast til delegeret retsakt, der supplerer denne forordning for så vidt angår de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5 og 6, eller et udkast til delegeret retsakt, der ændrer eller supplerer denne forordning for så vidt angår de forpligtelser, der er fastsat i artikel 7, jf. artikel 12.
I lovgivningsforslaget om ændring af denne forordning, jf. andet afsnit, litra a), kan det også, hvis det er hensigtsmæssigt, foreslås, at der fjernes eksisterende tjenester fra listen over centrale platformstjenester i artikel 2, nr. 2), eller at der fjernes eksisterende forpligtelser fra artikel 5, 6 eller 7.
KAPITEL V
UNDERSØGELSES-, HÅNDHÆVELSES- OG OVERVÅGNINGSBEFØJELSER
Artikel 20
Indledning af procedure
1. Hvis Kommissionen agter at indlede procedurer med henblik på eventuel vedtagelse af afgørelser i henhold til artikel 8, 29 og 30, vedtager den en afgørelse om indledning af en procedure.
2. Uanset stk. 1 kan Kommissionen udøve sine undersøgelsesbeføjelser i henhold til denne forordning, inden den indleder en procedure i henhold til nævnte stykke.
Artikel 21
Anmodninger om oplysninger
1. Med henblik på at udføre sine opgaver i henhold til denne forordning kan Kommissionen ved en simpel anmodning eller ved afgørelse pålægge virksomheder og sammenslutninger af virksomheder at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed. Kommissionen kan også ved en simpel anmodning eller ved afgørelse kræve adgang til virksomheders eventuelle data og algoritmer og oplysninger om test samt anmode om forklaringer vedrørende disse.
2. Når Kommissionen fremsender en simpel anmodning om oplysninger til en virksomhed eller sammenslutning af virksomheder, angiver den retsgrundlaget for og formålet med anmodningen, præciserer, hvilke oplysninger der kræves, og fastsætter fristen for udlevering af oplysningerne samt de i artikel 30 omhandlede gældende bøder for afgivelse af ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende oplysninger eller forklaringer.
3. Når Kommissionen pålægger virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder at udlevere oplysninger ved en afgørelse, angiver den retsgrundlaget for og formålet med anmodningen, præciserer, hvilke oplysninger der kræves, og fastsætter fristen for udlevering af oplysningerne. Når Kommissionen pålægger virksomheder at give adgang til eventuelle data, algoritmer og oplysninger om test, angiver den formålet med anmodningen og fastsætter fristen for udlevering heraf. Den angiver desuden de i artikel 30 omhandlede bøder og angiver eller pålægger de i artikel 31 omhandlede tvangsbøder. Afgørelsen skal endvidere indeholde oplysninger om retten til at indbringe den for Domstolen.
4. Virksomhederne eller sammenslutningerne af virksomheder eller deres repræsentanter skal give de ønskede oplysninger på vegne af den pågældende virksomhed eller sammenslutning af virksomheder. Behørigt befuldmægtigede advokater kan udlevere de ønskede oplysninger på deres klienters vegne. Klienterne bærer fortsat det fulde ansvar, hvis oplysningerne er ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende.
5. På Kommissionens anmodning forelægger medlemsstaternes kompetente myndigheder Kommissionen alle de oplysninger, som de er i besiddelse af, og som er nødvendige for, at den kan udføre de opgaver, som den har fået tildelt ved denne forordning.
Artikel 22
Beføjelse til at gennemføre interview og indhente udtalelser
1. Med henblik på at udføre sine opgaver i henhold til denne forordning kan Kommissionen gennemføre interview med alle fysiske eller juridiske personer, der giver samtykke hertil, med henblik på indsamling af oplysninger vedrørende genstanden for en undersøgelse. Kommissionen har ret til at optage sådanne interview med et hvilket som helst teknisk middel.
2. Hvis der gennemføres et interview i henhold til denne artikels stk. 1 i en virksomheds lokaler, underretter Kommissionen den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, og på hvis område interviewet finder sted, herom. Hvis den pågældende myndighed anmoder herom, kan dens embedsmænd bistå de embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen til at gennemføre interviewet.
Artikel 23
Beføjelser til at foretage kontrolbesøg
1. Med henblik på at udføre sine opgaver i henhold til denne forordning kan Kommissionen foretage alle nødvendige kontrolbesøg i en virksomhed eller sammenslutning af virksomheder.
2. De embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen til at foretage et kontrolbesøg, har beføjelse til at:
a) tilgå alle virksomhedernes og sammenslutningerne af virksomheders lokaler, grunde og transportmidler
b) kontrollere regnskabsbøger og andre forretningspapirer vedrørende virksomheden, uanset hvilket medium de er lagret på
c) tage eller få kopi eller udskrift under enhver form af sådanne regnskabsbøger eller forretningspapirer
d) kræve, at virksomheden eller sammenslutningen af virksomheder giver adgang til og forklaringer på sin organisation, sin funktionsmåde, sit IT-system, sine algoritmer, sin databehandling og sin forretningspraksis, og registrere eller dokumentere de afgivne forklaringer med et hvilket som helst teknisk middel
e) forsegle alle forretningslokaler og regnskabsbøger eller forretningspapirer, så længe kontrolbesøget varer og i det for kontrolbesøget nødvendige omfang
f) afkræve enhver af virksomhedens eller sammenslutningen af virksomheders repræsentanter eller ansatte forklaringer om faktiske forhold eller dokumenter vedrørende kontrolbesøgets genstand og formål og registrere deres svar med et hvilket som helst teknisk middel.
3. For at gennemføre kontrolbesøg kan Kommissionen anmode om bistand fra revisorer eller eksperter, der er udpeget af Kommissionen i henhold til artikel 26, stk. 2, samt bistand fra den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, og på hvis område kontrolbesøget skal gennemføres.
4. Under kontrolbesøg kan Kommissionen, revisorer eller eksperter, der er udpeget af den, og den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, og på hvis område kontrolbesøget skal gennemføres, kræve, at virksomheden eller sammenslutningen af virksomheder giver adgang til og forklaringer på sin organisation, sin funktionsmåde, sit IT-system, sine algoritmer, sin databehandling og sin forretningsskik. Kommissionen samt revisorer eller eksperter, der er udpeget af den, og den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, og på hvis område kontrolbesøget skal gennemføres, kan rette spørgsmål til enhver repræsentant eller ansat.
5. De embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen til at foretage et kontrolbesøg, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig fuldmagt, der angiver kontrolbesøgets genstand og formål og de i artikel 30 fastsatte bøder, der finder anvendelse, hvis de krævede regnskabsbøger eller andre forretningspapirer vedrørende virksomheden ikke fremlægges i deres helhed, eller hvis de svar, der gives på spørgsmål i henhold til nærværende artikels stk. 2 og 4, er ukorrekte eller vildledende. Kommissionen underretter i god tid før kontrolbesøget den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, og på hvis område kontrolbesøget skal gennemføres, om besøget.
6. Virksomheder og sammenslutninger af virksomheder har pligt til at underlægge sig et kontrolbesøg, som er bestemt ved en kommissionsafgørelse. Den pågældende afgørelse skal angive kontrolbesøgets genstand og formål, fastsætte datoen for dets påbegyndelse og angive betalingerne af bøderne og tvangsbøderne i henholdsvis artikel 30 og 31 samt retten til at indbringe den pågældende afgørelse for Domstolen.
7. Embedsmænd fra og de personer, der er bemyndiget eller udpeget af, den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, og på hvis område kontrolbesøget skal gennemføres, bistår på denne myndigheds eller Kommissionens anmodning aktivt de af Kommissionen bemyndigede embedsmænd og andre ledsagende personer. De har med henblik herpå de beføjelser, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2 og 4.
8. Hvis embedsmændene og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen, konstaterer, at en virksomhed eller sammenslutning af virksomheder modsætter sig et kontrolbesøg, der er pålagt i henhold til denne artikel, yder den pågældende medlemsstat dem den bistand, der er nødvendig, for at de kan foretage deres kontrolbesøg, og anmoder i givet fald om politiets eller en tilsvarende retshåndhævende myndigheds bistand.
9. Hvis den i denne artikels stk. 8 omhandlede bistand i henhold til nationale regler kræver domstolstilladelse, anmoder Kommissionen eller den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, der håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, eller embedsmænd, der er bemyndiget af disse myndigheder, herom. Der kan også anmodes om en sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning.
10. Når der anmodes om den i denne artikels stk. 9 omhandlede tilladelse, verificerer den nationale retslige myndighed ægtheden af Kommissionens afgørelse, og at de påtænkte tvangsindgreb ikke er vilkårlige eller uforholdsmæssige henset til kontrolbesøgets genstand. Når den nationale retslige myndighed kontrollerer tvangsindgrebenes proportionalitet, kan den anmode Kommissionen enten direkte eller gennem den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, om detaljerede forklaringer vedrørende de forhold, der begrunder Kommissionens mistanke om, at der foreligger en overtrædelse af denne forordning, samt vedrørende grovheden af den formodede overtrædelse og karakteren af den pågældende virksomheds deltagelse. Den nationale retslige myndighed kan dog ikke sætte spørgsmålstegn ved, om kontrolbesøget er nødvendigt, eller kræve at få forelagt oplysningerne i Kommissionens sagsakter. Lovligheden af Kommissionens afgørelse kan kun efterprøves af Domstolen.
Artikel 24
Foreløbige foranstaltninger
I hastetilfælde på grund af risikoen for alvorlig og uoprettelig skade for erhvervsbrugere eller slutbrugere af gatekeepere kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, der pålægger en gatekeeper foreløbige foranstaltninger på grundlag af en umiddelbar konstatering af en overtrædelse af artikel 5, 6 eller 7. Denne gennemførelsesretsakt vedtages kun i forbindelse med en procedure, der er indledt med henblik på eventuel vedtagelse af en afgørelse om manglende overholdelse i henhold til artikel 29, stk. 1. Den finder kun anvendelse i et nærmere angivet tidsrum og kan fornys, i det omfang det er nødvendigt og hensigtsmæssigt. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
Artikel 25
Tilsagn
1. Hvis den pågældende gatekeeper under en procedure i henhold til artikel 18 giver tilsagn om, at de relevante centrale platformstjenester vil sikre overholdelse af de i artikel 5, 6 og 7 fastsatte forpligtelser, kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, der gør disse tilsagn bindende for den pågældende gatekeeper og erklære, at der ikke er yderligere grund til at gribe ind. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
2. Kommissionen kan efter anmodning eller på eget initiativ genåbne den relevante procedure ved en afgørelse, hvis:
a) der er sket væsentlige ændringer af de faktiske forhold, som lå til grund for afgørelsen
b) den pågældende gatekeeper handler i strid med sine tilsagn
c) afgørelsen var baseret på ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende oplysninger fra parterne
d) tilsagnene ikke er effektive.
3. Hvis Kommissionen finder, at de tilsagn, som den pågældende gatekeeper har givet, ikke kan sikre effektiv overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7, redegør den for årsagerne til ikke at gøre disse tilsagn bindende i afgørelsen om afslutning af den relevante procedure.
Artikel 26
Overvågning af forpligtelser og foranstaltninger
1. Kommissionen træffer de nødvendige tiltag til at overvåge effektiv gennemførelse og overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7, og de afgørelser, der træffes i henhold til artikel 8, 18, 24, 25 og 29. Disse tiltag kan navnlig omfatte indførelse af en forpligtelse for gatekeeperen til at opbevare alle dokumenter, der anses for relevante med henblik på at vurdere gennemførelsen og overholdelsen af nævnte forpligtelser og afgørelser.
2. Tiltagene i henhold til stk. 1 kan omfatte udpegelse af uafhængige eksterne eksperter og revisorer samt udpegelse af embedsmænd fra medlemsstaternes nationale kompetente myndigheder til at bistå Kommissionen med at overvåge forpligtelserne og foranstaltningerne og stille særlig ekspertise eller viden til rådighed for Kommissionen.
Artikel 27
Oplysninger fra tredjeparter
1. Enhver tredjepart, herunder erhvervsbrugere, konkurrenter eller slutbrugere af de centrale platformstjenester anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9, samt deres repræsentanter, kan underrette den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, eller Kommissionen direkte om enhver praksis eller adfærd fra gatekeeperens side, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde.
2. Den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, og Kommissionen har fuld skønsbeføjelse med hensyn til, hvilke foranstaltninger der er passende, og er ikke forpligtet til at følge op på de modtagne oplysninger.
3. Hvis den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, på grundlag af de oplysninger, der er modtaget i henhold til nærværende artikels stk. 1, fastslår, at der kan være tale om manglende overholdelse af denne forordning, overfører den de pågældende oplysninger til Kommissionen.
Artikel 28
Compliancefunktion
1. Gatekeepere opretter en compliancefunktion, der er uafhængig af gatekeeperens operationelle afdelinger og består af en eller flere complianceansvarlige, herunder lederen af compliancefunktionen.
2. Gatekeeperen sikrer, at den i stk. 1 omhandlede compliancefunktion har tilstrækkelige beføjelser, status og ressourcer samt adgang til gatekeeperens ledelsesorgan til at overvåge, at gatekeeperen overholder denne forordning.
3. Gatekeeperens ledelsesorgan sikrer, at complianceansvarlige, der udpeges i henhold til stk. 1, har de nødvendige faglige kvalifikationer og den nødvendige viden, erfaring og evne til at udføre de opgaver, der er omhandlet i stk. 5.
Gatekeeperens ledelsesorgan sikrer også, at en sådan leder af compliancefunktionen er en uafhængig højtstående leder med særligt ansvar for compliancefunktionen.
4. Lederen af compliancefunktionen skal rapportere direkte til gatekeeperens ledelsesorgan og kan gøre opmærksom på betænkeligheder og advare organet, hvis der opstår risici for manglende overholdelse af denne forordning, uden at dette berører ledelsesorganets ansvar i dets tilsyns- og ledelsesfunktioner.
Lederen af compliancefunktionen må ikke fjernes fra posten uden forudgående godkendelse fra gatekeeperens ledelsesorgan.
5. complianceansvarlige, der er udpeget af gatekeeperen i henhold til stk. 1, har følgende opgaver:
a) tilrettelægge, overvåge og føre tilsyn med de foranstaltninger og aktiviteter, der gennemføres af gatekeeperne, og som har til formål at sikre overholdelse af denne forordning
b) informere og rådgive ledelsen og gatekeeperens medarbejdere om overholdelse af denne forordning
c) hvor det er relevant, overvåge overholdelsen af tilsagn, der er gjort bindende i henhold til artikel 25, uden at dette berører Kommissionens mulighed for at udpege uafhængige eksterne eksperter i henhold til artikel 26, stk. 2
d) samarbejde med Kommissionen med henblik på denne forordning.
6. Gatekeepere meddeler Kommissionen navn og kontaktoplysninger på lederen af compliancefunktionen.
7. Gatekeeperens ledelsesorgan definerer, fører tilsyn med og er ansvarlig for gennemførelsen af gatekeeperens ledelsesordninger, der sikrer compliancefunktionens uafhængighed, herunder ansvarsfordelingen i gatekeeperens organisation og forebyggelse af interessekonflikter.
8. Ledelsesorganet godkender og gennemgår med regelmæssige mellemrum og mindst en gang om året strategierne og politikkerne for udøvelse, forvaltning og overvågning af overholdelsen af denne forordning.
9. Ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til forvaltning og overvågning af overholdelsen af denne forordning. Det deltager aktivt i beslutninger vedrørende forvaltning og håndhævelse af denne forordning og sikrer, at der er afsat tilstrækkelige ressourcer til formålet.
Artikel 29
Manglende overholdelse
1. Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der indeholder dens konstatering af manglende overholdelse (»afgørelsen om manglende overholdelse«), hvis den finder, at en gatekeeper ikke overholder et eller flere af følgende krav:
a) enhver af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 eller 7
b) foranstaltninger, der er specificeret af Kommissionen i en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 2
c) afhjælpende foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 18, stk. 1
d) foreløbige foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 24, eller
e) tilsagn, der er gjort retligt bindende i henhold til artikel 25.
Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 50, stk. 2.
2. Kommissionen bestræber sig på at vedtage afgørelsen om manglende overholdelse senest 12 måneder efter indledningen af proceduren i henhold til artikel 20.
3. Inden Kommissionen vedtager afgørelsen om manglende overholdelse, meddeler den sine foreløbige konklusioner til den pågældende gatekeeper. I disse foreløbige konklusioner redegør Kommissionen for de foranstaltninger, som den overvejer at træffe, eller som den finder, at gatekeeperen bør træffe, for at følge effektivt op på de foreløbige konklusioner.
4. Hvis Kommissionen har til hensigt at vedtage en afgørelse om manglende overholdelse, kan den høre tredjeparter.
5. I afgørelsen om manglende overholdelse pålægger Kommissionen gatekeeperen at ophøre med og afstå fra den manglende overholdelse inden for en passende frist og redegøre for, hvordan den agter at efterleve afgørelsen.
6. Gatekeeperen forelægger Kommissionen en beskrivelse af de foranstaltninger, som den har truffet for at sikre overholdelse af afgørelsen om manglende overholdelse.
7. Hvis Kommissionen beslutter ikke at vedtage en afgørelse om manglende overholdelse, afslutter den proceduren ved en afgørelse.
Artikel 30
Bøder
1. I afgørelsen om manglende overholdelse kan Kommissionen pålægge en gatekeeper bøder på op til 10 % af dennes samlede omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår, hvis den finder, at gatekeeperen forsætligt eller uagtsomt undlader at overholde:
a) enhver af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7
b) foranstaltninger, der er specificeret af Kommissionen i en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 2
c) afhjælpende foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 18, stk. 1
d) foreløbige foranstaltninger, som er pålagt i henhold til artikel 24, eller
e) tilsagn, der er gjort retligt bindende i henhold til artikel 25.
2. Uanset denne artikels stk. 1 kan Kommissionen i afgørelsen om manglende overholdelse pålægge en gatekeeper bøder på op til 20 % af dens samlede omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår, hvis den finder, at en gatekeeper har foretaget den samme eller en lignende tilsidesættelse af en forpligtelse fastsat i artikel 5, 6 eller 7 vedrørende den samme centrale platformstjeneste, som den blev fundet at have foretaget i en afgørelse om manglende overholdelse vedtaget i de foregående otte år.
3. Kommissionen kan vedtage en afgørelse, der pålægger virksomheder, herunder, hvis det er relevant, gatekeepere, og sammenslutninger af virksomheder bøder på op til 1 % af deres samlede omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår, hvis de forsætligt eller uagtsomt:
a) undlader inden for den fastsatte frist at afgive oplysninger, der er nødvendige for at vurdere deres udpegelse som gatekeepere i henhold til artikel 3, eller afgiver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger
b) undlader at overholde forpligtelsen til at underrette Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3
c) undlader at meddele oplysninger eller afgiver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger, der kræves i henhold til artikel 14
d) undlader at forelægge den beskrivelse eller afgiver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger, der kræves i henhold til artikel 15
e) undlader at give adgang til data, algoritmer eller oplysninger om test som svar på en anmodning i henhold til artikel 21, stk. 3
f) undlader at afgive de oplysninger, der anmodes om, inden for den frist, der er fastsat i henhold til artikel 21, stk. 3, eller afgiver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger eller forklaringer, som der anmodes om i henhold til artikel 21, eller som gives i et interview i henhold til artikel 22
g) undlader inden for en af Kommissionen fastsat frist at berigtige ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger, som en repræsentant eller en ansat har afgivet, eller undlader eller nægter at afgive fuldstændige oplysninger om faktiske forhold vedrørende genstanden for og formålet med et kontrolbesøg i henhold til artikel 23
h) afviser at underkaste sig et kontrolbesøg i henhold til artikel 23
i) undlader at overholde de forpligtelser, som Kommissionen har pålagt i henhold til artikel 26
j) undlader at oprette en compliancefunktion overensstemmelse med artikel 28, eller
k) undlader at overholde betingelserne for aktindsigt i Kommissionens sagsakter i henhold til artikel 34, stk. 4.
4. Ved fastsættelsen af en bødes størrelse tager Kommissionen hensyn til grovheden, varigheden, gentagelser og for så vidt angår bøder, der pålægges i henhold til stk. 3, forsinkelser i sagsbehandlingen.
5. Hvis en sammenslutning af virksomheder får pålagt en bøde under hensyntagen til medlemsvirksomhedernes omsætning på verdensplan, og den pågældende sammenslutning ikke er solvent, har den pligt til at indkalde bidrag fra medlemsvirksomhederne til dækning af bødebeløbet.
Hvis sådanne bidrag ikke er indbetalt til sammenslutningen af virksomheder inden for en af Kommissionen fastsat tidsfrist, kan Kommissionen opkræve bødebeløbet direkte hos enhver af de virksomheder, hvis repræsentanter var medlem af den pågældende sammenslutnings pågældende besluttende organer.
Efter at have krævet betaling i henhold til andet afsnit kan Kommissionen kræve restbeløbet betalt af ethvert medlem af sammenslutningen af virksomheder, hvis det er nødvendigt for at sikre fuld betaling af bøden.
Kommissionen må dog ikke kræve betaling i henhold til andet eller tredje afsnit af virksomheder, der godtgør, at de ikke har gennemført den beslutning, som blev truffet af sammenslutningen af virksomheder, og som overtrådte denne forordning, og enten ikke kendte til dens eksistens eller aktivt har taget afstand fra den, inden Kommissionen indledte procedurer i henhold til artikel 20.
Den enkelte virksomheds økonomiske ansvar i forbindelse med betaling af bødebeløbet må ikke overstige 20 % af dens samlede omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår.
Artikel 31
Tvangsbøder
1. Kommissionen kan vedtage en afgørelse, der pålægger virksomheder, herunder, hvis det er relevant, gatekeepere, og sammenslutninger af virksomheder tvangsbøder på op til 5 % af den gennemsnitlige daglige omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår fra det i afgørelsen fastsatte tidspunkt for at tvinge dem til at:
a) overholde de foranstaltninger, der er specificeret af Kommissionen i en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 2
b) efterkomme afgørelsen i henhold til artikel 18, stk. 1
c) afgive korrekte og fuldstændige oplysninger inden for den frist, der er fastsat i en anmodning om oplysninger fremsat ved en afgørelse i henhold til artikel 21
d) sikre adgang til databaser, algoritmer og oplysninger om test som svar på en anmodning i henhold til artikel 21, stk. 3, og give forklaringer på dem som krævet i en afgørelse i henhold til artikel 21
e) underkaste sig et kontrolbesøg, der er pålagt ved en afgørelse truffet i henhold til artikel 23
f) efterkomme en afgørelse om foreløbige foranstaltninger i henhold til artikel 24
g) efterkomme tilsagn, der er gjort retligt bindende ved en afgørelse i henhold til artikel 25, stk. 1
h) efterkomme en afgørelse i henhold til artikel 29, stk. 1.
2. Hvis virksomhederne eller sammenslutningerne af virksomheder har opfyldt den forpligtelse, som tvangsbøden skulle gennemtvinge, kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, der fastsætter tvangsbødens endelige størrelse til et lavere beløb end det, der ville følge af den oprindelige afgørelse. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
Artikel 32
Forældelsesfrister for pålæggelse af sanktioner
1. Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 30 og 31 er undergivet en femårig forældelsesfrist.
2. Forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor overtrædelsen er begået. Ved vedvarende eller gentagne overtrædelser regnes fristen dog først fra den dag, hvor overtrædelsen er ophørt.
3. Ethvert skridt, som Kommissionen tager med henblik på en markedsundersøgelse eller procedure i forbindelse med en overtrædelse, afbryder forældelsesfristen for pålæggelse af bøder og tvangsbøder. Forældelsesfristen afbrydes med virkning fra den dag, hvor det pågældende skridt meddeles mindst én af de virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, der har medvirket ved overtrædelsen. Forældelsesfristen afbrydes navnlig af følgende skridt:
a) Kommissionens anmodninger om oplysninger
b) skriftlige tilladelser til at foretage kontrolbesøg, som Kommissionen har udstedt til sine embedsmænd
c) Kommissionens indledning af en procedure i henhold til artikel 20.
4. Efter hver afbrydelse begynder forældelsesfristen forfra. Forældelsesfristen udløber dog senest den dag, hvor der er forløbet en periode svarende til den dobbelte forældelsesfrist, uden at Kommissionen har pålagt en bøde eller tvangsbøde. Denne periode forlænges med den tid, hvor forældelsen har været suspenderet i henhold til stk. 5.
5. Forældelsesfristen for pålæggelse af bøder eller tvangsbøder suspenderes, så længe en sag om Kommissionens afgørelse verserer for Domstolen.
Artikel 33
Forældelsesfrister for tvangsfuldbyrdelse
1. Kommissionens beføjelse til at tvangsfuldbyrde afgørelser, der er vedtaget i henhold til artikel 30 og 31, er undergivet en femårig forældelsesfrist.
2. Forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor afgørelsen er endelig.
3. Forældelsesfristen for tvangsfuldbyrdelse afbrydes:
a) ved meddelelse af en afgørelse om ændring af bødens eller tvangsbødens oprindelige beløb eller om afvisning af en anmodning om en sådan ændring eller
b) ved ethvert skridt, der tages af Kommissionen eller af en medlemsstat på Kommissionens anmodning med henblik på tvangsinddrivelse af bøden eller tvangsbøden.
4. Efter hver afbrydelse begynder forældelsesfristen forfra.
5. Forældelsesfristen for tvangsfuldbyrdelse suspenderes, så længe:
a) der er givet en betalingsfrist, eller
b) tvangsfuldbyrdelsen er suspenderet i henhold til en afgørelse fra Domstolen eller en afgørelse truffet af en national ret.
Artikel 34
Ret til at blive hørt og aktindsigt
1. Inden Kommissionen vedtager en afgørelse i henhold til artikel 8, artikel 9, stk. 1, artikel 10, stk. 1, artikel 17, 18, 24, 25, 29 og 30 og artikel 31, stk. 2, giver den den berørte gatekeeper eller virksomhed eller sammenslutning af virksomheder mulighed for at blive hørt om:
a) Kommissionens foreløbige konklusioner, herunder ethvert spørgsmål, som Kommissionen har gjort indsigelse imod, og
b) foranstaltninger, som Kommissionen måtte have til hensigt at træffe på baggrund af de foreløbige konklusioner i henhold til nærværende stykkes litra a).
2. Berørte gatekeepere, virksomheder og sammenslutninger af virksomheder kan fremsætte deres bemærkninger vedrørende Kommissionens foreløbige konklusioner til Kommissionen inden for en frist, som Kommissionen fastsætter i sine foreløbige konklusioner, og som ikke må være kortere end 14 dage.
3. Kommissionen baserer kun sine afgørelser på foreløbige konklusioner, herunder ethvert spørgsmål, som Kommissionen har gjort indsigelse mod, som de berørte gatekeepere, virksomheder og sammenslutninger af virksomheder har haft lejlighed til at udtale sig om.
4. Den berørte gatekeepers, virksomheds eller sammenslutning af virksomheders ret til forsvar skal respekteres fuldt ud i alle procedurer. Den berørte gatekeeper, virksomhed eller sammenslutning af virksomheder har ret til aktindsigt i Kommissionens sagsakter på grundlag af vilkårene for videregivelse med forbehold af virksomhedernes legitime interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder. I tilfælde af uenighed mellem parterne kan Kommissionen vedtage afgørelser om vilkårene for videregivelse. Aktindsigten i Kommissionens sagsakter omfatter ikke Kommissionens eller medlemsstaternes kompetente myndigheders fortrolige oplysninger og interne dokumenter. Navnlig omfatter aktindsigten ikke korrespondance mellem Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder. Intet i dette stykke er til hinder for, at Kommissionen videregiver eller anvender oplysninger, som er nødvendige for at bevise en overtrædelse.
Artikel 35
Årlig rapportering
1. Kommissionen forelægger en årlig rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne forordning og om fremskridtene hen imod opnåelsen af dens mål.
2. Rapporten omhandlet i stk. 1 skal indeholde:
a) et resumé af Kommissionens aktiviteter, herunder eventuelle vedtagne foranstaltninger eller afgørelser og igangværende markedsundersøgelser i forbindelse med denne forordning
b) resultaterne af overvågningen af gatekeepernes gennemførelse af forpligtelserne i henhold til denne forordning
c) en vurdering af den reviderede beskrivelse, der er omhandlet i artikel 15
d) en oversigt over samarbejdet mellem Kommissionen og de nationale myndigheder i forbindelse med denne forordning
e) en oversigt over de aktiviteter og opgaver, der udføres af Gruppen på Højt Niveau af Digitale Tilsynsmyndigheder, herunder hvordan dens henstillinger vedrørende håndhævelsen af denne forordning skal gennemføres.
3. Kommissionen offentliggør rapporten på sit websted.
Artikel 36
Tavshedspligt
1. De oplysninger, der indsamles i henhold til denne forordning, anvendes med henblik på denne forordning.
2. De oplysninger, der indsamles i henhold til artikel 14, anvendes med henblik på denne forordning, forordning (EF) nr. 139/2004 og nationale fusionsregler.
3. De oplysninger, der indsamles i henhold til artikel 15, anvendes med henblik på denne forordning og forordning (EU) 2016/679.
4. Uden at det berører udveksling og anvendelse af oplysninger, der er videregivet med henblik på den i artikel 38, 39, 41 og 43 omhandlede anvendelse, må Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder, deres embedsmænd, øvrige ansatte og andre personer, der arbejder under nævnte myndigheders tilsyn, samt enhver fysisk eller juridisk person, herunder revisorer og eksperter udpeget i henhold til artikel 26, stk. 2, ikke videregive de oplysninger, de har indhentet eller udvekslet i henhold til denne forordning, og som ifølge deres karakter er undergivet tavshedspligt.
Artikel 37
Samarbejde med nationale myndigheder
1. Kommissionen og medlemsstaterne arbejder tæt sammen og koordinerer deres håndhævelsesforanstaltninger for at sikre en sammenhængende, effektiv og komplementær håndhævelse af de tilgængelige retlige instrumenter, som anvendes på gatekeepere som omhandlet i denne forordning.
2. Kommissionen kan, hvis det er relevant, høre de nationale myndigheder om ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne forordning.
Artikel 38
Samarbejde og koordinering med nationale kompetente myndigheder, der håndhæver konkurrenceregler
1. Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder i de medlemsstater, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, samarbejder indbyrdes og underretter hinanden om deres respektive håndhævelsesforanstaltninger gennem Det Europæiske Konkurrencenetværk. De har beføjelse til at give hinanden alle oplysninger vedrørende faktiske eller retlige forhold, herunder fortrolige oplysninger. Hvis den kompetente myndighed ikke er medlem af Det Europæiske Konkurrencenetværk, fastsætter Kommissionen de nødvendige ordninger for samarbejde og udveksling af oplysninger om sager vedrørende håndhævelse af denne forordning og om sådanne myndigheders håndhævelse af de sager, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6. Kommissionen kan fastsætte sådanne ordninger i en gennemførelsesretsakt som omhandlet i artikel 46, stk. 1, litra l).
2. Hvis en national kompetent myndighed i de medlemsstater, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, har til hensigt at iværksætte en undersøgelse af gatekeepere på grundlag af national ret som omhandlet i artikel 1, stk. 6, underretter den skriftligt Kommissionen om den første formelle undersøgelsesforanstaltning før eller umiddelbart efter påbegyndelsen af en sådan foranstaltning. Disse oplysninger kan også gøres tilgængelige for de øvrige medlemsstaters nationale kompetente myndigheder, der håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler.
3. Hvis en national kompetent myndighed i de medlemsstater, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, har til hensigt at pålægge gatekeepere forpligtelser på grundlag af national ret som omhandlet i artikel 1, stk. 6, meddeler den senest 30 dage inden foranstaltningens vedtagelse Kommissionen udkastet til foranstaltning samt begrundelsen for foranstaltningen. I tilfælde af foreløbige foranstaltninger meddeler den nationale kompetente myndighed i de medlemsstater, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, de påtænkte foranstaltninger til Kommissionen hurtigst muligt og senest umiddelbart efter vedtagelsen af sådanne foranstaltninger. Disse oplysninger kan også gøres tilgængelige for de øvrige medlemsstaters nationale kompetente myndigheder, der håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler.
4. De i stk. 2 og 3 omhandlede informationsmekanismer finder ikke anvendelse på afgørelser, der påtænkes truffet i henhold til nationale fusionsregler.
5. Oplysninger, der udveksles i henhold til denne artikels stk. 1-3, må kun udveksles og anvendes med henblik på koordinering af håndhævelsen af denne forordning og de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler.
6. Kommissionen kan anmode de nationale kompetente myndigheder i de medlemsstater, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, om at støtte enhver af dens markedsundersøgelser i henhold til denne forordning.
7. Hvis en national kompetent myndighed i de medlemsstater, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, har kompetence og undersøgelsesbeføjelser hertil i henhold til national ret, kan den på eget initiativ foretage en undersøgelse af en eventuel manglende overholdelse af denne forordnings artikel 5, 6 og 7 på sit område. Inden den pågældende myndighed træffer en første formel undersøgelsesforanstaltning, underretter den skriftligt Kommissionen herom.
Kommissionens indledning af en procedure i henhold til artikel 20 fritager de nationale kompetente myndigheder i de medlemsstater, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, for muligheden for at foretage en sådan undersøgelse, eller afslutter den, hvis den allerede er i gang. Disse myndigheder aflægger rapport til Kommissionen om resultaterne af en sådan undersøgelse for at støtte Kommissionen i dens rolle som den eneste myndighed, der har beføjelse til at håndhæve denne forordning.
Artikel 39
Samarbejde med nationale retter
1. I sager om anvendelse af denne forordning kan nationale retter anmode Kommissionen om at fremsende oplysninger, som den er i besiddelse af, eller dens udtalelse om spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne forordning.
2. Medlemsstaterne sender Kommissionen en kopi af alle skriftlige domme fra nationale retter, som træffer afgørelse om anvendelsen af denne forordning. En sådan kopi fremsendes straks, efter at den fulde dom i skriftlig form er forkyndt for parterne.
3. Hvis det er nødvendigt med henblik på en sammenhængende anvendelse af denne forordning, kan Kommissionen på eget initiativ indgive skriftlige bemærkninger til nationale retter. Med tilladelse fra den pågældende ret kan den også fremsætte mundtlige bemærkninger.
4. Med henblik udelukkende på udarbejdelsen af sine bemærkninger kan Kommissionen anmode den relevante nationale ret om at fremsende eller sørge for fremsendelse af eventuelle dokumenter, der er nødvendige med henblik på vurdering af sagen, til Kommissionen.
5. Nationale retter må ikke træffe afgørelser, der er i strid med en afgørelse truffet af Kommissionen i henhold til denne forordning. De undlader ligeledes at træffe afgørelser, som vil være i strid med en afgørelse, som Kommissionen har til hensigt at træffe i en procedure, som den har indledt i henhold til denne forordning. Med henblik herpå kan nationale retter vurdere, om det er nødvendigt at udsætte sagen. Dette berører ikke nationale retters mulighed for at anmode om præjudicielle afgørelser i henhold til artikel 267 i TEUF.
Artikel 40
Gruppe på højt niveau
1. Kommissionen nedsætter en gruppe på højt niveau for forordningen om digitale markeder (»gruppen på højt niveau«).
2. Gruppen på højt niveau består af følgende europæiske organer og netværk:
a) Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation
b) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Det Europæiske Databeskyttelsesråd
c) Det Europæiske Konkurrencenetværk
d) netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde og
e) Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester.
3. De europæiske organer og netværk, der er omhandlet i stk. 2, skal hver især have lige mange repræsentanter i gruppen på højt niveau. Gruppen på højt niveau må højst have 30 medlemmer.
4. Kommissionen stiller sekretariatsfunktioner til rådighed for gruppen på højt niveau for at lette dens arbejde. Gruppen på højt niveau ledes af Kommissionen, som deltager i dens møder. Gruppen på højt niveau træder på Kommissionens anmodning sammen mindst én gang pr. kalenderår. Kommissionen indkalder også gruppen til et møde, når flertallet af gruppens medlemmer anmoder herom for at behandle et specifikt spørgsmål.
5. Gruppen på højt niveau kan yde rådgivning og ekspertbistand til Kommissionen på de områder, der henhører under dens medlemmers kompetencer, herunder:
a) rådgivning og anbefalinger inden for rammerne af deres ekspertise, som er relevant for ethvert generelt spørgsmål vedrørende gennemførelse eller håndhævelse af denne forordning, eller
b) rådgivning og ekspertbistand, der fremmer en ensartet reguleringsmæssig tilgang på tværs af forskellige reguleringsinstrumenter.
6. Gruppen på højt niveau kan navnlig identificere og vurdere det nuværende og potentielle samspil mellem denne forordning og de sektorspecifikke regler, der anvendes af de nationale myndigheder, som udgør de i stk. 2 omhandlede europæiske organer og netværk, og forelægge Kommissionen en årlig rapport, der indeholder en sådan vurdering og kortlægger potentielle tværgående reguleringsmæssige spørgsmål. En sådan rapport kan ledsages af anbefalinger, der tager sigte på at nå frem til ensartede tværfaglige tilgange og synergier mellem gennemførelsen af denne forordning og andre sektorspecifikke forskrifter. Rapporten fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet.
7. I forbindelse med markedsundersøgelser af nye tjenester og ny praksis kan gruppen på højt niveauplan yde ekspertbistand til Kommissionen om behovet for at ændre, tilføje eller fjerne regler i denne forordning for at sikre, at digitale markeder i hele Unionen er åbne og retfærdige.
Artikel 41
Anmodning om en markedsundersøgelse
1. Tre eller flere medlemsstater kan anmode Kommissionen om at indlede en markedsundersøgelse i henhold til artikel 17, fordi de finder, at der er rimelig grund til at formode, at en virksomhed bør udpeges som gatekeeper.
2. En eller flere medlemsstater kan anmode Kommissionen om at indlede en markedsundersøgelse i henhold til artikel 18, hvis den eller de finder, at der er rimelig grund til at formode, at en gatekeeper systematisk har tilsidesat en eller flere af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7, og har fastholdt, styrket eller udvidet sin gatekeeperposition i forhold til kravene i henhold til artikel 3, stk. 1.
3. Tre eller flere medlemsstater kan anmode Kommissionen om at foretage en markedsundersøgelse i henhold til artikel 19, fordi de finder, at der er rimelig grund til at formode, at:
a) en eller flere tjenester i den digitale sektor bør tilføjes til listen over centrale platformstjenester i artikel 2, nr. 2), eller
b) en eller flere praksisser ikke imødegås effektivt af denne forordning og kan begrænse den frie markedsadgang for så vidt angår centrale platformstjenester eller være urimelige.
4. Medlemsstaterne fremlægger dokumentation til støtte for deres anmodninger i henhold til stk. 1, 2 og 3. For så vidt angår anmodninger i henhold til stk. 3 kan en sådan dokumentation omfatte oplysninger om nyligt indførte tilbud vedrørende produkter, tjenester, software eller funktioner, der giver anledning til betænkeligheder med hensyn til den frie markedsadgang eller rimelighed, uanset om de indføres i forbindelse med eksisterende centrale platformstjenester eller på anden vis.
5. Inden for fire måneder efter modtagelsen af en anmodning i henhold til denne artikel undersøger Kommissionen, om der er rimelig grund til at indlede en markedsundersøgelse i henhold til stk. 1, 2 eller 3. Kommissionen offentliggør resultaterne af sin vurdering.
Artikel 42
Gruppesøgsmål
Direktiv (EU) 2020/1828 finder anvendelse på gruppesøgsmål, som anlægges som følge af gatekeeperes overtrædelser af bestemmelser i denne forordning, som skader eller kan skade forbrugernes kollektive interesser.
Artikel 43
Indberetning af overtrædelser og beskyttelse af indberettende personer
Direktiv (EU) 2019/1937 finder anvendelse på indberetning af alle overtrædelser af denne forordning og beskyttelse af personer, der indberetter sådanne overtrædelser.
KAPITEL VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 44
Offentliggørelse af afgørelser
1. Kommissionen offentliggør de afgørelser, som den træffer i henhold til artikel 3 og 4, artikel 8, stk. 2, artikel 9, 10, 16-20 og 24, artikel 25, stk. 1, og artikel 29, 30 og 31. Ved offentliggørelsen angives parternes navne og afgørelsens hovedindhold, herunder eventuelle pålagte sanktioner.
2. Ved offentliggørelsen tages der hensyn til gatekeeperes eller tredjeparters legitime interesse i beskyttelse af deres fortrolige oplysninger.
Artikel 45
Prøvelse ved Domstolen
I overensstemmelse med artikel 261 i TEUF har Domstolen fuld prøvelsesret vedrørende afgørelser, hvorved Kommissionen har pålagt bøder eller tvangsbøder. Den kan annullere, nedsætte eller forhøje den pålagte bøde eller tvangsbøde.
Artikel 46
Gennemførelsesbestemmelser
1. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter nærmere bestemmelser om anvendelsen af følgende:
a) form, indhold og andre enkeltheder i de underretninger og meddelelser, der gives i henhold til artikel 3
b) form, indhold og andre enkeltheder i de tekniske foranstaltninger, som gatekeepere skal gennemføre for at sikre overensstemmelse med artikel 5, 6 eller 7
c) operationelle og tekniske ordninger med henblik på gennemførelse af interoperabilitet for nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester i henhold til artikel 7
d) form, indhold og andre enkeltheder i den begrundede anmodning i henhold til artikel 8, stk. 3
e) form, indhold og andre enkeltheder i de begrundede anmodninger i henhold til artikel 9 og 10
f) form, indhold og andre enkeltheder i de reguleringsmæssige rapporter, der indgives i henhold til artikel 11
g) metoden og proceduren for den reviderede beskrivelse af teknikker, der anvendes til profilering af forbrugere, jf. artikel 15, stk. 1; Kommissionen hører, når den udarbejder et udkast til gennemførelsesretsakt til dette formål, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og kan høre Det Europæiske Databeskyttelsesråd, civilsamfundet og andre relevante eksperter
h) form, indhold og andre enkeltheder i de underretninger og meddelelser, der gives i henhold til artikel 14 og 15
i) den praktiske tilrettelæggelse af procedurerne vedrørende markedsundersøgelser i henhold til artikel 17, 18 og 19 og procedurer i henhold til artikel 24, 25 og 29
j) de praktiske ordninger for udøvelse af retten til at blive hørt, jf. artikel 34
k) de praktiske ordninger for vilkårene for videregivelse, jf. artikel 34
l) de praktiske ordninger for samarbejdet og koordineringen mellem Kommissionen og nationale myndigheder, jf. artikel 37 og 38, og
m) de praktiske ordninger for beregning og forlængelse af frister.
2. Gennemførelsesretsakterne omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a)-k) og m), vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
Gennemførelsesretsakten omhandlet i denne artikels stk. 1, litra l), vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 50, stk. 3.
3. Inden Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter i henhold til stk. 1, offentliggør den et udkast til disse og opfordrer alle interesserede parter til at indgive deres bemærkninger inden udløbet af en frist, som skal være på mindst en måned.
Artikel 47
Retningslinjer
Kommissionen kan vedtage retningslinjer vedrørende alle aspekter af denne forordning for at lette en effektiv gennemførelse og håndhævelse heraf.
Artikel 48
Standardisering
Når det er hensigtsmæssigt og nødvendigt, kan Kommissionen bemyndige europæiske standardiseringsorganisationer til at lette gennemførelsen af forpligtelserne i denne forordning ved at udarbejde passende standarder.
Artikel 49
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 6 og 7, og artikel 12, stk. 1, 3 og 4, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 1. november 2022. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 3, stk. 6 og 7, og artikel 12, stk. 1, 3 og 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 6 og 7, og artikel 12, stk. 1, 3 og 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 50
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg (»Det Rådgivende Udvalg for Digitale Markeder«). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af udvalgsmedlemmerne anmoder herom, inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen.
3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
4. Kommissionen fremsender udtalelsen fra udvalget til adressaten for en individuel afgørelse sammen med denne afgørelse. Den offentliggør udtalelsen samt den individuelle afgørelse under hensyntagen til den legitime interesse i beskyttelse af forretningshemmeligheder.
Artikel 51
Ændring af direktiv (EU) 2019/1937
I del I, punkt J, i bilaget til direktiv (EU) 2019/1937 tilføjes følgende nummer:
»iv) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale markeder) (EUT L 265 af 21.9.2022, s. 1).«
Artikel 52
Ændring af direktiv (EU) 2020/1828
I bilag I til direktiv (EU) 2020/1828 tilføjes følgende nummer:
»67) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale markeder) (EUT L 265 af 21.9.2022, s. 1).«
Artikel 53
Evaluering
1. Senest den 3. maj 2026 og derefter hvert tredje år foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning og aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
2. Ved evalueringerne vurderes det, om denne forordnings formål om at sikre åbne og fair markeder er nået, og hvilken virkning denne forordning har haft for erhvervsbrugere, navnlig SMV'er, og slutbrugere. Desuden vurderer Kommissionen, om anvendelsesområdet for artikel 7 kan udvides til at omfatte sociale onlinenetværkstjenester.
3. Evalueringerne skal fastslå, om det er påkrævet at ændre regler, herunder vedrørende listen over centrale platformstjenester i artikel 2, nr. 2), de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7, og håndhævelsen heraf, for at sikre, at digitale markeder i hele Unionen er åbne og retfærdige. Efter evalueringerne træffer Kommissionen de nødvendige foranstaltninger, hvilket kan omfatte lovgivningsforslag.
4. Medlemsstaternes kompetente myndigheder fremlægger alle relevante oplysninger, som de har, og som Kommissionen kan kræve med henblik på udarbejdelse af den rapport, der er omhandlet i stk. 1.
Artikel 54
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .
Den finder anvendelse fra den 2. maj 2023.
Artikel 3, stk. 6 og 7, og artikel 40, 46, 47, 48, 49 og 50 finder dog anvendelse fra den 1. november 2022, og artikel 42 og 43 finder anvendelse fra den 25. juni 2023.
Hvis den 25. juni 2023 ligger forud for den anvendelsesdato, der er omhandlet i nærværende artikels andet afsnit, udskydes anvendelsen af artikel 42 og 43 dog indtil den i nærværende artikels andet afsnit omhandlede anvendelsesdato.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 14. september 2022.
På Europa-Parlamentets vegne
R. METSOLA
Formand
På Rådets vegne
M. BEK
Formand
Bilag til forordningen
A. »Generelt«
1. Formålet med dette bilag er at præcisere metoden til identifikation og beregning af »aktive slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere« for hver af de centrale platformstjenester, der er anført i artikel 2, nr. 2). Det giver en reference, som gør det muligt for en virksomhed at vurdere, om dens centrale platformstjenester opfylder de kvantitative tærskler, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), og derfor formodes at opfylde kravet i artikel 3, stk. 1, litra b). En sådan reference vil derfor også være relevant med henblik på en bredere vurdering i henhold til artikel 3, stk. 8. Det er virksomhedens ansvar at nå frem til den bedst mulige approksimation i overensstemmelse med de fælles principper og den specifikke metode, der er fastsat i dette bilag. Intet i dette bilag er til hinder for, at Kommissionen inden for de tidsfrister, der er fastsat i denne forordnings relevante bestemmelser, pålægger den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, at fremlægge de oplysninger, der er nødvendige for at identificere og beregne »aktive slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere«. Intet i dette bilag bør udgøre et retsgrundlag for sporing af brugere. Metoden i dette bilag berører heller ikke de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, navnlig i artikel 3, stk. 3 og 8, og artikel 13, stk. 3. Navnlig betyder kravet om overholdelse af artikel 13, stk. 3, også identifikation og beregning af »aktive slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere« baseret på enten en præcis måling eller den bedste tilgængelige approksimation i overensstemmelse med den faktiske identifikations- og beregningskapacitet, som den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, råder over på det relevante tidspunkt. Disse målinger eller den bedste tilgængelige approksimation skal være i overensstemmelse med og omfatte dem, der indberettes i henhold til artikel 15.
2. I artikel 2, nr. 20) og 21), fastsættes definitionerne af »slutbruger« og »erhvervsbruger«, som er fælles for alle centrale platformstjenester.
3. Med henblik på at identificere og beregne antallet af »aktive slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere« henviser dette bilag til begrebet »unikke brugere«. Begrebet »unikke brugere« omfatter »aktive slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere«, der kun tælles én gang med henblik på den relevante centrale platformstjeneste i løbet af et bestemt tidsrum (dvs. en måned for »aktive slutbrugere« og et år for »aktive erhvervsbrugere«), uanset hvor mange gange de har gjort brug af den relevante centrale platformstjeneste i den pågældende periode. Dette berører ikke det forhold, at den samme fysiske eller juridiske person på samme tid kan være »aktiv slutbruger« eller »aktiv erhvervsbruger« på forskellige centrale platformstjenester.
B. »Aktive slutbrugere«
1. Antallet af »unikke brugere« for så vidt angår »aktive slutbrugere« identificeres i henhold til det mest nøjagtige parameter, som indberettes af den virksomhed, der udbyder en af de centrale platformstjenester, nærmere bestemt:
a. Det vurderes, at indsamling af data om anvendelsen af centrale platformstjenester fra miljøer, hvor brugerne er registreret eller logget på, umiddelbart ville indebære den laveste risiko for dobbelttælling, f.eks. i forbindelse med brugeradfærd på tværs af enheder eller platforme. Virksomheden indgiver derfor aggregerede anonymiserede data om antallet af unikke slutbrugere pr. respektiv central platformstjeneste baseret på miljøer, hvor brugerne er registreret eller logget på, hvis sådanne data findes.
b. I tilfælde af centrale platformstjenester, som også tilgås af slutbrugere uden for miljøer, hvor brugerne er registreret eller logget på, indgiver virksomheden desuden aggregerede anonymiserede data om antallet af unikke slutbrugere af den respektive centrale platformstjeneste baseret på et alternativt parameter, som også registrerer slutbrugere uden for miljøer, hvor brugerne er registreret eller logget på, såsom internetprotokoladresser, cookieidentifikatorer eller andre identifikatorer såsom radiofrekvensidentifikationsmærker, forudsat at disse adresser eller identifikatorer er objektivt nødvendige for udbuddet af centrale platformstjenester.
2. Antallet af »månedlige aktive slutbrugere« baseres på det gennemsnitlige antal månedlige aktive slutbrugere i størstedelen af regnskabsåret. Hensigten med begrebet »størstedelen af regnskabsåret« er at give en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, mulighed for at se bort fra afvigende tal i et givet år. Afvigende tal betyder i sagens natur tal, der ligger betydeligt uden for de normale og forventelige tal. En uforudset stigning eller et uforudset fald i brugerengagementet i løbet af en enkelt måned i regnskabsåret er et eksempel
C. »Aktive erhvervsbrugere«
Antallet af »unikke brugere« for så vidt angår »aktive erhvervsbrugere« skal, hvis det er relevant, fastsættes på kontoniveau, hvor hver særskilt erhvervskonto, som er knyttet til anvendelsen af en central platformstjeneste, der udbydes af virksomheden, udgør én unik erhvervsbruger af den pågældende centrale platformstjeneste. Hvis begrebet »erhvervskonto« ikke finder anvendelse på en given central platformstjeneste, bestemmer den relevante virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, antallet af unikke erhvervsbrugere ved at henvise til den relevante virksomhed.
D. »Indgivelse af oplysninger«
1. Den virksomhed, der i henhold til artikel 3, stk. 3, indgiver oplysninger om antallet af aktive slutbrugere og aktive erhvervsbrugere pr. central platformstjeneste til Kommissionen, er ansvarlig for at sikre, at disse oplysninger er fuldstændige og nøjagtige. I den forbindelse gælder følgende:
a. Virksomheden er ansvarlig for at indgive data for en given central platformstjeneste, som undgår at fastsætte et for lavt eller for højt antal af aktive slutbrugere og aktive erhvervsbrugere (f.eks. hvis brugerne tilgår de centrale platformstjenester på tværs af forskellige platforme eller enheder).
b. Virksomheden er ansvarlig for at give præcise og kortfattede redegørelser for den metode, som er anvendt til at nå frem til oplysningerne, og for enhver risiko for fastsættelse af et for lavt eller for højt antal aktive slutbrugere og aktive erhvervsbrugere for en given central platformstjeneste og for de løsninger, der er valgt for at imødegå denne risiko.
c. Virksomheden giver data, som er baseret på et alternativt parameter, når Kommissionen har betænkeligheder med hensyn til nøjagtigheden af de data, som er indgivet af den virksomhed, der udbyder en eller flere centrale platformstjenester.
2. Med henblik på beregning af antallet af »aktive slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere« gælder følgende:
a. Den virksomhed, som udbyder en eller flere centrale platformstjenester, må ikke identificere centrale platformstjenester, der tilhører samme kategori af centrale platformstjenester i henhold til artikel 2, nr. 2), som særskilte hovedsagelig med den begrundelse, at de udbydes med forskellige domænenavne, hvad enten der er tale om landekodetopdomæner (ccTLD'er) eller generiske topdomæner (gTLD'er), eller geografiske attributter.
b. Den virksomhed, der udbyder en eller flere centrale platformstjenester, betragter centrale platformstjenester, som anvendes til forskellige formål af enten deres slutbrugere eller deres erhvervsbrugere eller begge, som særskilte centrale platformstjenester, selv om deres slutbrugere eller erhvervsbrugere kan være de samme, og selv om de tilhører samme kategori af centrale platformstjenester i henhold til artikel 2, nr. 2).
c. Den virksomhed, der udbyder en eller flere centrale platformstjenester, betragter de tjenester som særskilte centrale platformstjenester, som den pågældende virksomhed tilbyder på en integreret måde, men som:
i) ikke tilhører samme kategori af centrale platformstjenester i henhold til artikel 2, nr. 2), eller
ii) anvendes til forskellige formål af enten deres slutbrugere eller deres erhvervsbrugere eller begge, selv om deres slutbrugere og erhvervsbrugere kan være de samme, og selv om de tilhører samme kategori af centrale platformstjenester i henhold til artikel 2, nr. 2).
E. »Specifikke definitioner«
Nedenstående tabel indeholder specifikke definitioner af »aktive slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere« for hver enkelt central platformstjeneste.
Centrale platformstjenester Aktive slutbrugere Aktive erhvervsbrugere
Onlineformidlingstjenester Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har gjort brug af onlineformidlingstjenesten, f.eks. ved aktivt at logge på, foretage en søgning, klikke eller scrolle, eller mindst én gang i løbet af en måned har gennemført en transaktion via onlineformidlingstjenesten. Antal unikke erhvervsbrugere, som i løbet af hele året har haft mindst ét element opført i onlineformidlingstjenesten, eller som i løbet af året har gennemført en transaktion, der var muliggjort af onlineformidlingstjenesten.
Onlinesøgemaskiner Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har gjort brug af onlinesøgemaskinen, f.eks. ved at foretage en søgning. Antal unikke erhvervsbrugere med forretningswebsteder (dvs. websted, der anvendes i erhvervsmæssigt eller professionelt øjemed), der i løbet af året er indekseret af onlinesøgemaskinen eller er indgået i onlinesøgemaskinens indeks.
Sociale onlinenetværkstjenester Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har gjort brug af den sociale onlinenetværkstjeneste, f.eks. ved aktivt at logge på, åbne en side, scrolle, klikke, like, foretage en søgning, poste eller kommentere. Antal unikke erhvervsbrugere, som er opført på en erhvervsliste eller har en erhvervskonto hos den sociale onlinenetværkstjeneste, og på en hvilken som helst måde mindst én gang i løbet af året har gjort brug af tjenesten, f.eks. ved aktivt at logge på, åbne en side, scrolle, klikke, like, foretage en søgning, poste, kommentere eller bruge dens erhvervsværktøjer.
Videodelingsplatformstjenester Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har gjort brug af videodelingsplatformstjenesten, f.eks. ved at spille et segment af et audiovisuelt indhold, foretage en søgning eller uploade et stykke audiovisuelt indhold, herunder navnlig brugergenererede videoer. Antal unikke erhvervsbrugere, der i løbet af året har leveret mindst ét stykke audiovisuelt indhold, der er uploadet eller spillet på videodelingsplatformstjenesten.
Nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har indledt eller på en hvilken som helst måde deltaget i kommunikation via den nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjeneste. Antal unikke erhvervsbrugere, der mindst én gang i løbet af året har anvendt en erhvervskonto eller på anden vis indledt eller på en hvilken som helst måde deltaget i kommunikation via den nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjeneste for at kommunikere direkte med en slutbruger.
Styresystemer Antal unikke slutbrugere, der har anvendt en enhed med styresystemet, som mindst én gang i løbet af en måned er blevet aktiveret, opdateret eller brugt. Antal unikke udviklere, som i løbet af året har offentliggjort, opdateret eller tilbudt mindst én softwareapplikation eller mindst ét softwareprogram ved hjælp af styresystemets programmeringssprog eller eventuelle softwareudviklingsværktøjer i styresystemet, eller som på en hvilken som helst måde kører på det.
Digitale assistenter Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har gjort brug af den digitale assistent på en hvilken som helst måde, såsom f.eks. ved at aktivere den, stille et spørgsmål, tilgå en tjeneste gennem en kommando eller kontrollere en intelligent enhed i hjemmet. Antal unikke udviklere, som i løbet af året har tilbudt mindst én softwareapplikation til en digital assistent eller en funktionalitet med henblik på at gøre en eksisterende softwareapplikation tilgængelig via den digitale assistent.
Webbrowsere Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har gjort brug af webbrowseren, f.eks. ved at foretage en søgning eller indsætte en webstedsadresse i webbrowserens URL-felt. Antal unikke erhvervsbrugere, hvis forretningswebsteder (dvs. websted, der anvendes i erhvervsmæssigt eller professionelt øjemed) mindst én gang i løbet af året er blevet tilgået via webbrowseren, eller som i løbet af året har tilbudt en plug-in, en udvidelse eller add-ons, der anvendes på webbrowseren.
Cloudcomputingtjenester Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har gjort brug af en hvilken som helst cloudcomputingtjeneste fra den pågældende udbyder af cloudcomputingtjenester mod en hvilken som helst form for vederlag, uanset om vederlaget blev udbetalt samme måned. Antal unikke erhvervsbrugere, der i løbet af året har udbudt cloudcomputingtjenester, der er hostet i cloudinfrastrukturen hos den pågældende udbyder af cloudcomputingtjenester.
Onlinereklametjenester For proprietært salg af reklameplads: For proprietært salg af reklameplads:
Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har været udsat for en annonceeksponering. Antal unikke annoncører, der i løbet af året har haft mindst én annonceeksponering.
For reklameformidlingstjenester (herunder reklamenetværk, reklamebørser og eventuelle andre reklameformidlingstjenester): For reklameformidlingstjenester (herunder reklamenetværk, reklamebørser og eventuelle andre reklameformidlingstjenester):
Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har været udsat for en annonceeksponering, som har udløst reklameformidlingstjenesten. Antal unikke erhvervsbrugere (herunder annoncører, udgivere eller andre formidlere), som i løbet af året har interageret via eller er blevet betjent af reklameformidlingstjenesten.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund og formål
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Formål
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Forordningen om digitale markeder
3.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Undersøgelser af gatekeeperes eventuelle manglende overholdelse af forordningen om digitale markeder artikel 5, 6 og 7, jf. forordningens artikel 38, stk. 7
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Forordningen om digitale markeder
3.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Anmodning om markedsundersøgelse til Kommissionen (jf. forordningens artikel 41)
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Forordningen om digitale markeder
3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Forholdet til offentlighedsloven og databeskyttelsesforordningen
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale markeder) trådte i kraft den 1. november 2022. Forordningen fandt anvendelse fra den 2. maj 2023.
Forordningen har til formål at bidrage til et velfungerende indre marked ved at fastsætte regler, der sikrer åbenhed og retfærdighed for markederne i den digitale sektor i almindelighed og for erhvervsbrugere og slutbrugere af centrale platformstjenester, som udbydes af gatekeepere, i særdeleshed. En gatekeeper er en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, og som er udpeget af Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) i henhold til artikel 3 i forordningen. Dette indebærer, at en virksomhed udpeges som gatekeeper, hvis den har en betydelig indvirkning på det indre marked, den udbyder en central platformstjeneste, der er en vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugerne, og den har en grundfæstet og varig stilling i sine aktiviteter, eller det kan forventes, at den vil få en sådan stilling i nær fremtid.
Digitale platforme spiller en vigtig rolle i dansk økonomi, idet de skaber mulighed for, at et stort antal af erhvervsbrugere kan nå ud til slutbrugere i Danmark og internationalt på forskellige markeder. Det gør de blandt andet via digitale teknologier og løsninger, som platformsudbydere stiller til rådighed for erhvervs- og slutbrugere på forskellige måder.
Flere af gatekeeperne udøver desuden kontrol over hele platformsøkosystemer med forskellige tjenester og produkter i den digitale økonomi. Dette indebærer, at disse virksomheder og de centrale platformstjenester, de udbyder, strukturelt er vanskelige at udfordre eller konkurrere med for eksisterende eller nye markedsaktører. Erhvervs- og slutbrugere af disse tjenester stilles dermed i en svag position i forhold til at kunne lægge pres på udbyderne af disse tjenester, hvis for eksempel priser, vilkår og betingelser for at benytte tjenesterne er urimelige eller uretfærdige.
Forordningen fastsætter dermed en række forpligtelser, som de udpegede gatekeepere skal overholde i forhold til de af deres centrale platformstjenester, der bliver anført af Kommissionen i forbindelse med udpegelsen, for at sikre, at disse ikke udnytter deres stærke markedsposition over for erhvervs- og slutbrugere samt eksisterende og potentielle konkurrenter. Forordningen forfølger dermed et mål, som er et supplement til, men forskelligt fra konkurrencereglernes formål om at sikre virksom konkurrence på ethvert givent marked. Det følger deraf, at forordningen ikke berører anvendelsen af artikel 101 og 102 TEUF eller konkurrenceloven.
Formålet med lovforslaget er dels at sikre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får kompetence og beføjelser til at foretage undersøgelser af gatekeeperes eventuelle manglende overholdelse af forpligtelserne i forordningens artikel 5, 6 og 7 i Danmark, dels at fastslå, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil være den kompetente myndighed i Danmark, der, evt. sammen med andre medlemsstater, kan anmode Kommissionen om at indlede en markedsundersøgelse i henhold til forordningens artikel 41.
Lovforslaget supplerer således forordningen og bidrager til at understøtte Kommissionens håndhævelse af forordningen. Forordningens artikel 38, stk. 7, giver mulighed for, at medlemsstaterne kan indføre de pågældende kompetencer og undersøgelsesbeføjelser til de nationale konkurrencemyndigheder. Ved at benytte denne mulighed styrker lovforslaget Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens mulighed for at bidrage aktivt til at varetage danske erhvervs- og slutbrugeres interesser, når de benytter gatekeepernes platformstjenester. Styrelsen kan således foretage undersøgelser og oversende rapporter til Kommissionen på basis af styrelsens indgående kendskab til dels forordningen, dels det danske marked og danske forhold. Disse undersøgelser kan f.eks. foretages på styrelsens eget initiativ eller på baggrund af en klage fra danske erhvervs- og/eller slutbrugere af gatekeeperes centrale platformstjenester.
Dertil styrkes Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens muligheder for effektivt at støtte Kommissionens håndhævelse af forordningen samt bidrage til, at Danmark som medlemsstat opfylder princippet om loyalt samarbejde med Unionen ifølge Traktaten om Den Europæiske Union (herefter ”EU-Traktaten”), jf. artikel 4.
2. Lovforslagets baggrund og formål
Forordningen om digitale markeder gælder umiddelbart i Danmark og skal ikke gennemføres i national ret, jf. Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (herefter ”EUF-Traktaten”) artikel 288.
Kommissionen er den eneste myndighed, der har beføjelse til at håndhæve forordningen om digitale markeder. Det følger dog af forordningens artikel 38, stk. 7, at hvis en national kompetent myndighed, der håndhæver konkurrencereglerne, har kompetence og undersøgelsesbeføjelser hertil i henhold til national ret, kan myndigheden på eget initiativ foretage en undersøgelse af en gatekeepers eventuelle manglende overholdelse af forordningens artikel 5, 6 og 7 på sit område. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er den nationale kompetente myndighed, der håndhæver konkurrencereglerne i Danmark, men har ikke kompetence eller undersøgelsesbeføjelser til at foretage sådanne undersøgelser i henhold til national ret.
Det følger endvidere af forordningens artikel 41, at en eller flere medlemsstater kan anmode Kommissionen om at indlede en markedsundersøgelse i henhold til forordningens artikel 17 (udpegelse af gatekeepere), artikel 18 (gatekeeperes systematiske manglende overholdelse) og artikel 19 (nye tjenester og ny praksis). I relation til forordningens artikel 41 foreslås det at udpege Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som den kompetente myndighed.
Gengivelsen af forordningen i lovens bilag og i visse bestemmelser er udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed og virkning i Danmark.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Formål
3.1.1. Gældende ret
Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beføjelser til at foretage undersøgelser af gatekeeperes eventuelle manglende overholdelse af forordningen om digitale markeder artikel 5, 6 og 7.
3.1.2. Forordningen om digitale markeder
Det følger af forordningen om digitale markeder, at Kommissionen er den eneste myndighed, der har bemyndigelse til at håndhæve forordningen, men at det for at understøtte Kommissionen i dens håndhævelse er muligt for medlemsstaterne at bemyndige de kompetente myndigheder, der håndhæver konkurrencereglerne, til at foretage undersøgelser vedrørende gatekeeperes eventuelle manglende overholdelse af visse forpligtelser i henhold til forordningen.
Forordningen regulerer centrale platformstjenester, der udbydes eller tilbydes af gatekeepere til erhvervsbrugere, som er etableret i Unionen, eller slutbrugere, der er etableret eller befinder sig i Unionen, uanset gatekeeperens etableringssted eller hjemsted, og uanset hvilken lovgivning der i øvrigt finder anvendelse på leveringen af tjenester. Centrale platformstjenester kan f.eks. være onlineformidlingstjenester, herunder f.eks. onlinemarkedspladser og softwareapplikationsbutikker, sociale netværk, søgemaskiner, operativsystemer, onlinereklame-, cloudcomputing- og videodelingstjenester, så længe udbyderen lever op til definitionen af gatekeeper.
Forordningen om digitale markeder fastsætter en række snævert definerede objektive kriterier for, hvornår en udbyder af centrale platformstjenester kan betegnes som en gatekeeper. En gatekeeper er en virksomhed, som er udpeget som sådan af Kommissionen i henhold til forordningens artikel 3, når den har en betydelig indvirkning på EU’s indre marked, den udbyder en eller flere centrale platformstjenester, og den har en grundfæstet og varig stilling i sine aktiviteter, eller det kan forventes, at den vil få en sådan stilling i nær fremtid.
Forordningens artikel 5, 6 og 7 fastsætter en lang række forpligtelser, som de udpegede gatekeepere skal overholde. Forpligtelserne skal bidrage til at sikre, at de markeder, hvor gatekeepere er til stede, er åbne og fair ved at pålægge gatekeepere en række krav, f.eks. vedrørende behandling af adgang til samt portabilitet af data, forbud mod fastlåsningspraksisser, krav til transparens i forhold til annoncerende virksomheder og krav til interoperabilitet mellem digitale tjenester.
3.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som anført spiller digitale platforme en vigtig rolle i dansk økonomi, idet de skaber muligheder for, at et stort antal erhvervsbrugere kan nå ud til slutbrugere i Danmark og internationalt på forskellige markeder.
Et mindre antal store virksomheder forbinder mange erhvervsbrugere med mange slutbrugere via deres digitale platforme, herunder især via centrale platformstjenester som defineret i forordningen om digitale markeder artikel 2, nr. 2. Disse platformstjenesters størrelse i forhold til især antal brugere, interaktioner, transaktioner og omsætning gør de virksomheder, der udbyder disse tjenester, i stand til at udnytte konkurrencefordele såsom netværkseffekter, stordriftsfordele og adgang til store mængder data. Nogle af disse virksomheder udøver derudover kontrol med hele platformsøkosystemer med forskellige tjenester og produkter i den digitale økonomi.
Samlet set indebærer det, at disse virksomheder og de centrale platformstjenester, de udbyder, strukturelt er vanskelige at udfordre eller konkurrere med for eksisterende eller nye markedsaktører. Den frie markedsadgang kan navnlig indskrænkes som følge af høje adgangsbarrierer, f.eks. høje investeringsomkostninger, adgang til data eller manglende interoperabilitet og/eller exitbarrierer, f.eks. ved at høje investeringsomkostninger ikke eller vanskeligt kan genindtjenes i tilfælde af exit fra markedet.
Resultatet heraf er, at risikoen øges for, at de underliggende markeder, hvor centrale platformstjenester er vigtige gateways for virksomheder og forbrugere, ikke fungerer effektivt. Forordningen om digitale markeder fastsætter derfor en række fuldt harmoniserede forpligtelser for gatekeepere for at sikre åbne og fair markeder i EU, hvor gatekeeperes centrale platformstjenester er vigtige gateways for virksomheder og forbrugere. Når Kommissionen udpeger en gatekeeper efter forordningens artikel 3, anfører den også den eller de af gatekeeperens centrale platformstjenester, for hvilken eller hvilke gatekeeperen skal overholde forpligtelserne i forordningens artikel 5, 6 og 7.
Med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af forordningen ved at understøtte Kommissionen i dens rolle som enehåndhæver af forordningen, foreslås det at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen følgende kompetencer.
For det første gives styrelsen kompetence til at foretage undersøgelser af en eventuel manglende overholdelse af forordningens artikel 5, 6 og 7 for så vidt angår centrale platformstjenester, der udbydes eller tilbydes af gatekeepere til erhvervsbrugere, som er etableret i Danmark, eller slutbrugere, som er etableret eller befinder sig i Danmark, uanset gatekeepernes etableringssted eller hjemsted, og uanset hvilken lovgivning, der i øvrigt finder anvendelse på leveringen af tjenester.
For det andet udpeges styrelsen som den kompetente myndighed i Danmark, som kan anmode Kommissionen om at indlede en markedsundersøgelse, herunder fremlægge dokumentation til støtte for en sådan anmodning, eventuelt i samarbejde med andre medlemsstater.
3.2. Undersøgelser af gatekeeperes eventuelle manglende overholdelse af forordningen om digitale markeder artikel 5, 6 og 7, jf. forordningens artikel 38, stk. 7
3.2.1. Gældende ret
Som nævnt i afsnit 3.1.1. er der på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beføjelser til at foretage undersøgelser af eventuel manglende overholdelse af forordningen om digitale markeder artikel 5, 6 og 7.
3.2.2. Forordningen om digitale markeder
Det følger af forordningen om digitale markeder artikel 38, stk. 7, at hvis en national kompetent myndighed, der håndhæver konkurrenceregler, som nærmere defineret i forordningens artikel 1, stk. 6, har kompetence og undersøgelsesbeføjelser hertil i henhold til national ret, kan myndigheden på eget initiativ foretage en undersøgelse af en eventuel manglende overholdelse af forordningen om digitale markeder artikel 5, 6 og 7 på sit område.
3.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Kommissionen håndhæver forordningen, men med lovforslaget vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på eget initiativ kunne foretage undersøgelser af gatekeeperes eventuelle manglende overholdelse af forpligtelserne i forordningens artikel 5, 6 og 7, jf. forordningens artikel 38, stk. 7.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at en sådan undersøgelsesbeføjelse for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil styrke overholdelsen af forordningen om digitale markeder samt understøtte Kommissionens håndhævelse af forordningen i forhold til erhvervsbrugeres og slutbrugeres problemer på det danske marked, som stammer fra gatekeepers manglende overholdelse af forordningens artikel 5, 6 og 7.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens indgående kendskab til forordningens forpligtelser samt erfaring fra lignende typer af undersøgelser i henhold til konkurrencereglerne, vil blive inddraget i undersøgelserne. Oversendelse af styrelsens undersøgelser vil give Kommissionen indgående viden om effekten af en eventuelt manglende overholdelse af de pågældende forpligtelser i forordningen for erhvervsbrugere og slutbrugere på det danske marked. Dette er især relevant i situationer, hvor gatekeepere har forskellige forretningsbetingelser og praksisser i forskellige medlemsstater, jf. forordningens præambelbetragtning (7).
Endvidere vil lovforslaget tydeliggøre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har hjemmel til at videresende information til Kommissionen, herunder i situationer hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har foretaget en indledende undersøgelse af en eventuel overtrædelse af konkurrenceloven, men hvor der viser sig at være tale om en eventuel overtrædelse af forordningen om digitale markeder. Yderligere vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens med forslaget få indblik i, hvordan gatekeepere og deres centrale platformstjenester påvirker forskellige markeder i Danmark. Ydermere kan lovforslaget have en præventiv effekt over for gatekeepere, som i henhold til forordningen kan ifalde bøde for overtrædelser af forordningen.
Den foreslåede beføjelse vil medføre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får mulighed for at foretage undersøgelser af en gatekeepers eventuelle manglende overholdelse af forordningen om digitale markeder artikel 5, 6 og 7, jf. forordningens artikel 38, stk. 7, herunder ved at kunne kræve oplysninger m.v. af en virksomhed, virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person, samt ved at kunne gennemføre interviews med enhver fysisk og juridisk person, der samtykker hertil.
3.3. Anmodning om markedsundersøgelse til Kommissionen (jf. forordningens artikel 41)
3.3.1. Gældende ret
Der er på nuværende tidspunkt ikke udpeget en kompetent myndighed i forhold til anmodninger til Kommissionen om at indlede en markedsundersøgelse i henhold til forordningens artikel 17, 18 og 19.
3.3.2. Forordningen om digitale markeder
Det følger af forordningen om digitale markeder artikel 41, stk. 1-3, at en eller flere medlemsstater kan anmode Kommissionen om at indlede en markedsundersøgelse i henhold til forordningens artikel 17, 18 og 19. Medlemsstaterne skal fremlægge dokumentation til støtte for sådanne anmodninger, jf. forordningens artikel 41, stk. 4.
3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af forordningen om digitale markeder artikel 41, at medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om at indlede en markedsundersøgelse i en række tilfælde, f.eks. om en virksomhed skal udpeges som gatekeeper, eller om en digital tjeneste bør tilføjes listen over centrale platformstjenester i forordningens artikel 2. Medlemsstaterne skal fremlægge dokumentation til støtte for deres anmodninger.
Det foreslås, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udpeges som den kompetente myndighed i Danmark i forhold til, efter godkendelse fra Konkurrencerådet, at anmode Kommissionen om, at den indleder en markedsundersøgelse efter forordningens artikel 41.
Erhvervsministeriet vurderer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er bedst egnet til at fremsætte disse anmodninger til Kommissionen, herunder til at fremlægge understøttende dokumentation for anmodningerne og samarbejde med kompetente myndigheder i andre medlemsstater. Da forordningens eksplicitte formål er at supplere konkurrencereglerne, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen være den rette myndighed til at understøtte Kommissionens håndhævelse af forordningen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har erfaring med lignende undersøgelser af ensidig adfærd, markedspositioner, markedsadgang, mv. i forbindelse med håndhævelse af konkurrenceloven og forordning (EU) 2019/1150 (Platform to business-forordningen).
Andre danske myndigheder kan rette henvendelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvis de finder, at Kommissionen bør anmodes om at indlede en markedsundersøgelse efter forordningens artikel 41. Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der efter godkendelse af Konkurrencerådet afgør, hvorvidt Kommissionen skal anmodes om at indlede en markedsundersøgelse på basis af sådanne oplysninger.
4. Forholdet til offentlighedsloven og databeskyttelsesforordningen
Det foreslås med lovforslaget, at offentlighedslovens regler samt databeskyttelsesforordningens bestemmelser om oplysningspligt og indsigtsret, jf. artikel 13-15, ikke skal finde anvendelse i sager og undersøgelser efter loven.
Konkurrencelovens § 13 indeholder en bestemmelse om, at offentlighedsloven som udgangspunkt ikke finder anvendelse på sager og undersøgelser efter loven. Af bemærkningerne til konkurrenceloven fremgår, at hensynet bag bestemmelsen er, at Konkurrencerådet i sager efter konkurrenceloven i betydeligt omfang kommer i besiddelse af en lang række oplysninger, herunder fortrolige oplysninger, om markedsaktører, jf. FT 2009-10, tillæg A, L 109 som fremsat, s. 21. Såfremt disse oplysninger var underlagt offentlighedslovens regler, ville der herved blive offentlighed omkring flere oplysninger end nødvendigt og gavnligt med henblik på fremme af den effektive konkurrence.
Konkurrencelovens § 13 a indeholder en bestemmelse, som undtager retten til oplysningspligt og indsigtsret efter databeskyttelsesforordningens artikel 13-15. Det kan være skadeligt i forhold til fortrolige oplysninger om markedsaktører, hvis f.eks. medarbejdere fra én virksomhed i medfør af databeskyttelsesforordningen kan få ret til oplysning om eller indsigt i, hvorvidt der er registreret oplysninger om den pågældende medarbejder i materiale indhentet fra en anden virksomhed.
Hensynet bag konkurrencelovens § 13 gælder ligeledes for information indhentet eller modtaget i medfør af denne lov, hvorfor en lignende undtagelse fra offentlighedsloven bør finde anvendelse for at undgå offentlighed omkring flere oplysninger end nødvendigt og gavnligt med henblik på at understøtte Kommissionens håndhævelse af forordningen om digitale markeder.
Det vil ikke nødvendigvis fra begyndelsen af en ny undersøgelsessag kunne fastslås, om en gatekeepers adfærd kan være i strid med forordningen om digitale markeder, konkurrencereglerne eller begge dele. Det vil derfor kunne forekomme, at oplysninger fra en sag på konkurrenceområdet vil kunne være af relevans for sagsbehandling efter denne lov, ligesom det vil kunne forekomme, at oplysninger modtaget eller indhentet i medfør af denne lov kan være af relevans for sagsbehandlingen efter konkurrenceloven. Et forskelligartet regelsæt mellem denne lov og konkurrenceloven i relation til offentlighedsloven vil føre til en udhuling af hensynet bag konkurrencelovens § 13. Det bør således ikke være muligt at få indsigt i oplysninger, når de samme oplysninger er undtaget efter konkurrenceloven.
På samme vis vil et forskelligartet regelsæt mellem denne lov og konkurrenceloven i relation til undtagelse fra oplysningspligten efter artikel 13-14 eller indsigtsretten efter artikel 15 i databeskyttelsesforordningen føre til en udhuling af hensynet bag konkurrencelovens § 13 a.
Af hensyn til formålet med denne lov er det derfor vigtigt, at hverken offentlighedsloven eller databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 fører til en udhuling af, at sager og undersøgelser efter konkurrenceloven netop er undtaget fra aktindsigt, oplysningspligt og indsigt.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører begrænsede økonomiske konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget skønnes at kræve gennemsnitligt 1 årsværk, hvilket afholdes inden for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens eksisterende ramme. Det er ligeledes Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at varetagelsen af forordningen om digitale markeder og loven kan ske inden for rammerne af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens eksisterende IT-systemer. Der er ikke nogen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for regioner og kommuner.
Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at lovforslaget overholder de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
I forhold til princip 3 om automatiseret behandling vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at undersøgelser af gatekeeperes eventuelle manglende overholdelse af forordningens forpligtelser altid i høj grad vil kræve skøn eller vurderinger fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens side. Derudover skal ethvert krav om oplysninger stå i rimeligt forhold til formålet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer dermed ikke, at administrationen af loven er velegnet til automatiseret behandling, herunder f.eks. ved at pålægge en virksomhed løbende at indsende oplysninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Princip 5 om tryg og sikker datahåndtering er særligt relevant, idet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i medfør af loven vil kunne indsamle data fra virksomheder i forbindelse med undersøgelser af gatekeeperes eventuelle manglende overholdelse af en række af forordningens forpligtelser. Det er vurderingen, at lovforslaget efterlever princippet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har erfaring med, og etablerede processer for, opbevaring og behandling af data, herunder fortrolige og følsomme data, i forbindelse med håndhævelsen af f.eks. konkurrenceloven. Disse erfaringer og processer vil blive anvendt ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens indhentelse af oplysninger efter denne lov. Behandling af eventuelle personoplysninger vil altid ske under iagttagelse af gældende lovgivning, herunder forordning (EU) 2016/679 (databeskyttelsesforordningen) samt databeskyttelsesloven. I denne forbindelse bemærkes, at i sager og undersøgelser efter dette lovforslag finder reglerne om oplysningspligt og indsigtsret i artikel 13-15 i databeskyttelsesforordningen ikke anvendelse, jf. bemærkninger til lovforslagets § 8.
I forhold til princip 7 om at forebygge snyd og fejl giver lovforslaget Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at indhente og behandle oplysninger fra offentligt tilgængelige registre og andre offentligt tilgængelige datakilder for at forebygge snyd og fejl. Eventuelle proceskrav hindrer ikke effektiv it-anvendelse i forbindelse med administrationen af loven.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vil medføre meget begrænsede økonomiske og administrative omkostninger for erhvervslivet som helhed. For de virksomheder, der skal udlevere oplysninger, vil omkostningerne primært bestå i interne omkostninger til f.eks. at svare på spørgsmål og dataanmodninger fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Der vil i så fald være tale om oplysninger, som virksomheden allerede ligger inde med, og de administrative byrder antages derfor at være begrænsede.
For så vidt angår den del af lovforslaget som omhandler, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kunne anmode Kommissionen om at indlede en markedsundersøgelse efter forordningens artikel 17, 18 og 19, har forslaget ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke innovations- og iværksættermæssige konsekvenser.
Angående de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering, kan det ikke afvises, at lovforslaget er i strid hermed. Det skyldes, at forordningen giver mulighed for, men ikke forpligter medlemsstaterne til at indføre bestemmelserne i lovforslaget. Det bemærkes dog, at lovforslaget supplerer forordningen, idet forordningen gælder umiddelbart i Danmark og øvrige medlemsstater og at lovforslaget medfører, at Danmark lever op til forpligtelsen om, at den nationale konkurrencemyndighed mere effektivt skal understøtte Kommissionens håndhævelse af forordningen.
Efter det første princip skal national regulering som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen. Med lovforslaget styrkes Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens muligheder for at varetage danske erhvervs- og slutbrugeres interesser, når de benytter gatekeepernes platforme og risikerer at blive udsat for adfærd eller betingelser, der er i strid med forordningen. Desuden sikrer lovforslaget, at Danmark støtter Europa-Kommissionens håndhævelse af forordningen i overensstemmelse med Danmarks traktatretlige forpligtelse hertil. Lovforslaget går dog, formelt set, videre en forordningens minimumskrav, idet forordningen ikke direkte forpligter medlemsstaterne til at indføre denne hjemmel i national ret.
Efter det andet princip, skal danske virksomheder ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence pga. mere byrdefuld regulering end i sammenlignelige EU-medlemsstater. Udover at byrderne for erhvervslivet forventes at være meget begrænsede ifølge lovforslaget, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen være begrænset i sin evne til aktivt at varetage danske erhvervs- og slutbrugeres interesser, når de benytter gatekeepernes platforme, hvis lovforslaget ikke gennemføres. Flere EU-medlemsstater, f.eks. Tyskland, Holland og Frankrig, vil indføre de samme bestemmelser i national lovgivning.
Efter det tredje princip skal fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-regulering benyttes. Lovforslaget indebærer, at Danmark benytter forordningens muligheder i artikel 38, stk. 7 til på eget initiativ at foretage undersøgelser af gatekeeperes eventuelle manglende overholdelse af forordningen, f.eks. på basis af en klage fra danske erhvervs- eller slutbrugere. Hvis forordningens muligheder til sådanne undersøgelser ikke udnyttes, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen alene have mulighed for at videresende klager til Kommissionen, som vurderer hvordan sagen skal håndteres. Ved at benytte forordningens mulighed, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen derimod udarbejde og oversende rapporter til Kommissionen, på basis af styrelsens indgående kendskab til dels forordningen og dens fortolkninger, dels det danske marked og andre relevante danske forhold.
Efter det fjerde princip skal EU-regulering implementeres gennem alternativer til national regulering, i det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt. Der er ikke alternativer til at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen de pågældende kompetencer og undersøgelsesbeføjelser, end gennem national regulering.
Efter det femte princip skal byrdefuld EU-regulering træde i kraft senest muligt. Forordningen fandt anvendelse fra 2. maj 2023 og Kommissionen forventer, at de første gatekeepere vil blive udpeget omkring september 2023. De udpegede gatekeepere skal overholde forordningens forpligtelser fra og med marts 2024. Det vurderes, at en typisk undersøgelse af en gatekeepers eventuelle manglende overholdelse af forordningen vil skulle gennemføres af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen inden for, i det mindste, et par måneder, hvorefter den skal oversendes til Kommissionen. Kommissionen skal derefter gennemføre den håndhævelsesproces den finder passende i den pågældende sag, før den træffer en afgørelse. Dermed er lovforslagets ikrafttrædelsesdato, den 1. januar 2024, i hvert fald ikke tidligere end nødvendigt for at opnå formålene med lovforslaget.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen de kompetencer og beføjelser, som er omhandlet i forordningen om digitale markeder artikel 38, stk. 7, for at styrke overholdelsen af forpligtelsen til at støtte Kommissionen i dens rolle som enehåndhæver af forordningen samt udpeger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som den kompetente myndighed i Danmark, der kan anmode Kommissionen om at indlede markedsundersøgelser ifølge forordningens artikel 41.
Med de foreslåede beføjelser er der i vidt omfang tale om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får samme beføjelser til at indhente oplysninger som på P2B- (platform to business) og betalingsområdet.
Lovforslaget supplerer forordningen, ved at benytte muligheden i forordningens artikel 38, stk. 7, for medlemsstaterne til at tillægge nationale konkurrencemyndigheder de pågældende kompetencer og undersøgelsesbeføjelser, men alene giver mulighed herfor. Der er dog ikke tale om implementering af EU-regulering, da forordningen gælder direkte i alle medlemsstater.
Medlemsstaterne, herunder især de nationale konkurrencemyndigheder, er derimod forpligtet til at understøtte Kommissionens håndhævelse af forordningen, jf. forordningens artikel 38, stk. 6-7, præambelbetragtning 90 og 91, samt den generelle loyalitetsprincip i EUF-Traktaten, artikel 4. Mulighederne for at understøtte Kommissionens håndhævelse af forordningen styrkes med lovforslaget for så vidt angår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som national konkurrencemyndighed og Danmark som medlemsstat.
Dertil styrker lovforslaget Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens muligheder for aktivt at bidrage til at varetage danske erhvervs- og slutbrugeres interesser, når de benytter gatekeepernes platformstjenester, ved at styrelsen kan gennemføre undersøgelser og oversende rapporter til Kommissionen på baggrund af styrelsens indgående kendskab til dels forordningen, dels det danske marked og andre relevante danske forhold. Undersøgelserne kan foretages af egen drift eller på baggrund af en klage fra danske erhvervs- eller slutbrugere af gatekeeperes centrale platformstjenester. Hvis forordningens muligheder for sådanne nationale undersøgelser ikke udnyttes, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen alene have mulighed for at videresende klagen til Kommissionen, som vurderer, hvordan klagen skal behandles.
Lovforslaget øger sandsynligheden for, at danske virksomheder vil blive pålagt at udlevere oplysninger i forbindelse med gatekeeperes eventuelle overtrædelser af forordningens forpligtelser. Det forventes dog, at ganske få virksomheder vil blive pålagt at udlevere oplysninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I disse ganske få tilfælde vil de pågældende virksomheders omkostninger forbundet med at udlevere oplysninger desuden være meget begrænsede, da det kun vil omhandle oplysninger, som den pågældende virksomhed allerede ligger inde med. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens krav om oplysninger skal i ethvert tilfælde stå i rimeligt forhold til formålet med kravet.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens indgående kendskab til forordningen om digitale markeder og erfaringer med at gennemføre markedsanalyser i henhold til konkurrenceloven medfører, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er bedst egnet til at anmode Kommissionen om at indlede markedsundersøgelser i henhold til forordningens artikel 41.
Det vurderes, at lovforslagets bestemmelser ikke udgør forskrifter for informationssamfundets tjenester, og at lovforslaget indfører bestemmelser, der er omfattet af forordningen, og som dermed ikke skal notificeres ifølge Direktiv (EU) 2015/1535 eller øvrige notifikationsprocedurer.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. maj 2023 til den 3. juli 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, AirBnB, Akademikerne, AliBaba, Amazon, Apple, Booking.com, Boozt Group, Danmarks Nationalbank, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsføring, Danske Forlag, Danske Medier, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI Byggeri, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Forbrugerrådet TÆNK, Google, Green Power Denmark, Horesta, Ingeniørforeningen, ITD, Kommunernes Landsforening (KL), Kooperationen, Landbrug & Fødevarer, Lederne, Lokale Pengeinstitutter, Meta Platforms, Microsoft, Oracle, Salesforce, SAP, Schibsted Denmark, SMV Danmark, Snap Inc., TikTok, Twitter, Vivendi og Zalando.
11. Sammenfattende skema
Positive Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang, hvis nej, angiv ”ingen”) (hvis ja, angiv omfang, hvis nej, angiv ”ingen”)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen. Begrænset, under 4 mio. kr. årligt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som håndteres inden for de eksisterende økonomiske rammer. Ikke nogen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen. Meget begrænset, under 4 mio. kr. årligt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som håndteres inden for de eksisterende økonomiske rammer. Ikke nogen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen. Meget begrænset.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen. Meget begrænset.
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Forordningen om digitale markeder gælder umiddelbart i Danmark og skal ikke gennemføres i national ret.
Lovforslaget supplerer forordningen i forhold til forordningens artikel 38, stk. 7 og artikel 41, som giver medlemsstaterne mulighed for at indføre nationale bestemmelser, men ikke forpligter dertil.
Forordningens artikel 38, stk. 7 giver medlemsstaterne mulighed for at give nationale konkurrencemyndigheder kompetence og undersøgelsesbeføjelser til – på eget initiativ – at foretage undersøgelser af gatekeeperes eventuelle manglende overholdelse af forordningens artikel 5, 6 og 7, på sit område. Lovforslaget giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen de kompetencer og beføjelser, som er omhandlet i artikel 38, stk. 7.
Forordningens artikel 41 fastlægger, at medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om at indlede en markedsundersøgelse i henhold til artikel 17, 18 og 19. Lovforslaget udpeger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som den kompetente myndighed i Danmark, der kan anmode Kommissionen om at indlede markedsundersøgelser ifølge artikel 41.
Er i strid med de principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) Ja Nej
[X]
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i stk. 1, at loven har til formål at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beføjelser til at understøtte Europa-Kommissionen med at sikre tilstrækkelig og effektiv håndhævelse af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale markeder) med senere ændringer.
Forordningen er optrykt som bilag 1 til lovforslaget.
Loven relaterer sig til centrale platformstjenester, der udbydes eller tilbydes af gatekeepere, udpeget af Kommissionen i henhold til forordningen om digitale markeder artikel 3 til erhvervsbrugere, der er etableret i Danmark, eller slutbrugere, som er etableret eller befinder sig i Danmark, uanset gatekeepernes etableringssted eller hjemsted, og uanset hvilken lovgivning, der i øvrigt finder anvendelse på leveringen af tjenester.
Dette er i overensstemmelse med forordningen om digitale markeders anvendelsesområde, jf. forordningens artikel 1, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de beføjelser, der tillægges Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i medfør af forslaget, alene kan anvendes i forhold til undersøgelser af gatekeeperes eventuelle overtrædelser af forordningens artikel 5, 6 og 7.
En ”gatekeeper” defineres som en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, og som er udpeget i henhold til artikel 3 i forordningen om digitale markeder, jf. artikel 2, nr. 1, i forordningen om digitale markeder.
En ”central platformstjeneste” defineres som en række forskellige platformstjenester, jf. artikel 2, nr. 2 i forordningen om digitale markeder. De centrale platformstjenester, der er omfattet, er onlineformidlingstjenester, onlinesøgemaskiner, sociale onlinenetværkstjenester, videodelingsplatformstjenester, nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, styresystemer, webbrowsere, digitale assistenter, cloudcomputingtjenester og onlinereklametjenester, som udbydes en gatekeeper.
For definitionen af de enkelte typer af centrale platformstjenester henvises til forordningens artikel 2, nr. 5-13 med senere ændringer.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1 , 1. pkt., at Konkurrencerådet har det overordnede ansvar for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens administration af denne lov.
Bestemmelsen svarer til konkurrencelovens § 15, stk. 3, 1. pkt., hvoraf det fremgår, at Konkurrencerådet har det overordnede ansvar for styrelsens administration af loven og regler udstedt i medfør heraf.
Konkurrencerådet er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og sammen udgør de en samlet uafhængig myndighed. Når der i lovforslaget henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, omfatter det såvel styrelsen som rådet.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt ., at medlemmerne af Konkurrencerådet, deres suppleanter og direktøren for og ansatte i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen administrerer denne lov og varetager de opgaver og beføjelser, de er tillagt i medfør af denne lov, uafhængigt af politisk eller anden udefrakommende indblanding og uden at søge eller modtage instrukser fra regeringen eller nogen offentlig eller privat enhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at uafhængigheden og uvildigheden for medlemmerne af Konkurrencerådet, deres suppleanter samt direktøren for og ansatte i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved den daglige administration af loven, herunder ved udførelsen af de beføjelser, som styrelsen er tillagt i medfør af loven, lovfæstes. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at erhvervsministeren ikke har instruktionsbeføjelser over for hverken rådet eller styrelsen vedrørende konkrete sager efter denne lov. Det samme gør sig gældende i forhold til konkurrenceloven. Der henvises til forarbejderne til konkurrencelovens § 14 a (Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 116 som fremsat side 74).
Det foreslås i stk. 2, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er den kompetente myndighed i Danmark til at samarbejde og koordinere med Kommissionen i henhold til forordningen om digitale markeder artikel 38.
I henhold til forordningens artikel 38, stk. 1, 1. og 2. pkt., samarbejder Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder i de medlemsstater, som håndhæver de i forordningens artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, indbyrdes og underretter hinanden om deres respektive håndhævelsesforanstaltninger gennem det Europæiske Konkurrencenetværk. De har beføjelse til at give hinanden alle oplysninger vedrørende faktiske eller retlige forholder, herunder fortrolige oplysninger.
De i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler omfatter overordnet TEUF artikel 101 og 102, nationale konkurrenceregler samt de EU-retlige og nationale regler om fusionskontrol. De nævnte regler håndhæves i Danmark af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det præciseres i denne lov, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er den danske myndighed, der har kompetence til at samarbejde og koordinere med Kommissionen i henhold til forordningens artikel 38. Dette vil være i overensstemmelse med forordningen, idet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen håndhæver TEUF artikel 101 og 102 samt de nationale konkurrenceregler og de EU-retlige og nationale regler om fusionskontrol i Danmark.
Det foreslås i stk. 3, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er den kompetente myndighed, som kan fremsætte en anmodning om en markedsundersøgelse til Europa-Kommissionen i henhold til forordningen om digitale markeder artikel 41.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der i Danmark er den kompetente myndighed til at anmode Kommissionen om at indlede eller foretage en markedsundersøgelse i henhold til forordningens artikel 41.
Det foreslås i stk. 4, at Konkurrencerådet godkender, at styrelsen fremsætter en anmodning til Europa-Kommissionen efter stk. 3.
Efter forordningens artikel 41, stk. 1-3, kan medlemsstater anmode Kommissionen om at indlede markedsundersøgelser med henblik på at undersøge, om
– en virksomhed skal udpeges som gatekeeper, jf. artikel 41, stk. 1, jf. artikel 17,
– en gatekeeper systematisk har tilsidesat en eller flere af forordningens forpligtelser og har fastholdt, styrket eller udvidet sin gatekeeperposition jf. artikel 41, stk. 2, jf. artikel 18,
– en eller flere digitale tjenester bør tilføjes listen over centrale platformstjenester i forordningens artikel 2, stk. 2, jf. artikel 41, stk. 3, litra a, jf. artikel 19, eller
– en eller flere praksisser ikke imødegås effektivt af forordningen og kan begrænse den frie markedsadgang for så vidt angår centrale platformstjenester eller være urimelige, jf. artikel 41, stk. 3, litra b, jf. artikel 19.
Medlemsstaterne skal fremlægge dokumentation til støtte for deres anmodninger, jf. artikel 41, stk. 4. For så vidt angår anmodninger i forhold til de i artikel 41, stk. 3, nævnte praksisser kan en sådan dokumentation omhandle oplysninger om nyligt indførte tilbud vedrørende produkter, tjenester, software eller funktioner, der giver anledning til betænkeligheder med hensyn til den frie markedsadgang eller rimelighed, uanset om de indføres i forbindelse med eksisterende centrale platformstjenester eller på anden vis.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Det følger af forordningen om digitale markeder artikel 38, stk. 7, at hvis en national kompetent myndighed, der håndhæver konkurrenceregler som nærmere defineret i artikel 1, stk. 6, har kompetence og undersøgelsesbeføjelser hertil i henhold til national ret, kan myndigheden på eget initiativ foretage en undersøgelse af en eventuel manglende overholdelse af forordningen om digitale markeder artikel 5, 6 og 7 på sit område.
Det følger endvidere af præamblen til forordningen om digitale markeder betragtning (91), at Kommissionen er den eneste myndighed, der har bemyndigelse til at håndhæve forordningen, men at det for at understøtte Kommissionen bør være muligt for medlemsstaterne at bemyndige de myndigheder, der håndhæver konkurrencereglerne, til at foretage undersøgelser vedrørende gatekeeperes mulige manglende overholdelse af visse forpligtelser i henhold til forordningen.
Herudover følger det af præambelbetragtning (91), at en undersøgelse af eventuel manglende overholdelse af forordningen navnlig kan være gavnlig i tilfælde, hvor det ikke fra begyndelsen kan fastslås, om en gatekeepers adfærd kan være i strid med forordningen om digitale markeder, konkurrencereglerne eller begge dele.
Det foreslås i stk. 1, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan foretage en undersøgelse af en eventuel manglende overholdelse af artikel 5, 6 og 7 i forordningen om digitale markeder i Danmark.
Loven finder anvendelse på centrale platformstjenester, der udbydes eller tilbydes af gatekeepere til erhvervsbrugere, der er etableret i Danmark, eller slutbrugere, som er etableret eller befinder sig i Danmark, uanset gatekeepernes etableringssted eller hjemsted, og uanset hvilken lovgivning, der i øvrigt finder anvendelse på leveringen af tjenester.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan foretage en undersøgelse af en gatekeepers eventuelle manglende overholdelse af de forpligtelser, som denne er underlagt i medfør af forordningens artikel 5, 6 og 7 i Danmark. En sådan undersøgelse vil have karakter af de indledende undersøgelser som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i dag foretager på konkurrence-, P2B-, og betalingsområdet, men med den forskel at styrelsen ikke håndhæver forordningen om digitale markeder.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter en gennemført undersøgelse i henhold til den foreslåede bestemmelse underrette Kommissionen om dens konklusioner, således at Kommissionen, som den eneste håndhævelsesmyndighed, kan indlede en procedure med henblik på at undersøge en eventuel manglende overholdelse af reglerne i forordningen om digitale markeder. Konkurrencerådet godkender konklusionerne i styrelsens undersøgelse, inden styrelsen oversender konklusionerne til Kommissionen.
Da det udelukkende er Kommissionen, der håndhæver forordningen om digitale markeder, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke på baggrund af en undersøgelse efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 træffe afgørelse om, at en gatekeeper har overtrådt forordningens artikel 5, 6 eller 7.
Hvis Kommissionen indleder en procedure i henhold til forordningens artikel 20, fritages de nationale kompetente myndigheder fra muligheden for at foretage en undersøgelse efter den foreslåede bestemmelse, eller afslutter den, hvis den allerede er i gang, jf. forordningens artikel 38, stk. 7, 3. pkt. Styrelsen vil i et sådant tilfælde skulle aflægge rapport til Kommissionen om resultaterne af styrelsens undersøgelse for at støtte Kommissionen i dens rolle som den eneste myndighed, der har beføjelse til at håndhæve forordningen om digitale markeder, jf. forordningens artikel 38, stk. 7, 4. pkt.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan foretage en undersøgelse efter stk. 1 af egen drift eller på baggrund af en klage.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en undersøgelse efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 for det første kan indledes på styrelsens eget initiativ, og for det andet kan styrelsen indlede en undersøgelse på baggrund af en klage over en gatekeepers adfærd i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse svarer til P2B-lovens § 3, stk. 3, der er inspireret af konkurrencelovens § 15, stk. 1, 2. pkt. Både P2B-lovens § 3, stk. 3, og konkurrencelovens § 15, stk. 1, 2.pkt., fastsætter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, inden for anvendelsesområdet af de to pågældende love, kan behandle en sag af egen drift eller på grundlag af en klage.
Det følger af forordningen om digitale markeder artikel 27, stk. 1 og 2, at enhver tredjepart, herunder erhvervsbrugere, konkurrenter eller slutbrugere af en central platformstjeneste, der udbydes af en gatekeeper, samt deres repræsentanter kan underrette den nationale kompetente myndighed eller Kommissionen direkte om enhver praksis eller adfærd fra gatekeeperens side, der falder ind under forordningens anvendelsesområde, samt at den nationale kompetente myndighed og Kommissionen har fuld skønsbeføjelse med hensyn til, hvilke foranstaltninger der er passende, og at de ikke er forpligtet til at følge op på de modtagne oplysninger.
Det følger imidlertid af artikel 27, stk. 3, at hvis den nationale kompetente myndighed på grundlag af de oplysninger, der er modtaget fra tredjemand, jf. bestemmelsens stk. 1, fastslår, at der kan være tale om manglende overholdelse af forordningens regler, skal den nationale kompetente myndighed overføre de pågældende oplysninger til Kommissionen.
Såfremt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på baggrund af en modtaget klage fastslår, at der kan være tale om manglende overholdelse af forordningens regler, herunder reglerne i artikel 5, 6 og 7, skal styrelsen videregive de pågældende oplysninger til Kommissionen.
Det følger derudover af forordningen om digitale markeder artikel 38, stk. 6, at Kommissionen kan anmode de nationale kompetente myndigheder om at støtte enhver af dens markedsundersøgelser i henhold til forordningen.
I medfør af forordningens artikel 38, stk. 7, 2. pkt., er styrelsen forpligtet til at underrette Kommissionen, inden styrelsen iværksætter en undersøgelse enten af egen drift eller på baggrund af en klage efter § 4. Styrelsen skal underrette Kommissionen, inden styrelsen træffer den første formelle undersøgelsesforanstaltning. En formel undersøgelsesforanstaltning kan f.eks. være en anmodning om oplysninger efter den foreslåede § 4, eller en anmodning om at gennemføre et interview efter den foreslåede § 5. Formålet hermed vil være at undgå overlappende undersøgelser i henhold til forordningen, jf. præamblens betragtning (91).
Det foreslås i stk. 3, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgør, om der skal foretages en undersøgelse efter stk. 1, herunder om sagsbehandlingen midlertidigt eller endeligt skal indstilles .
Den foreslåede bestemmelse svarer til konkurrencelovens § 15, stk. 1, 3. pkt., hvor det er er fastsat, at styrelsen afgør, om der er tilstrækkelig anledning til at undersøge eller træffe afgørelse i en sag, herunder om sagsbehandlingen midlertidigt eller endeligt skal indstilles.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vide beføjelser til at behandle en sag af egen drift og til at afvise at behandle en klage. Styrelsen kan således på et hvilket som helst tidspunkt i sagsbehandlingen afvise at behandle alle eller nogle af de klagepunkter, som en klager har rejst. Styrelsen vil endvidere kunne beslutte, at den ikke vil foretage en undersøgelse i en sag. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor styrelsen modtager en klage, og hvor det viser sig, at en undersøgelse vil kræve betydelige ressourcer. Det er vigtigt af hensyn til en så effektiv anvendelse og en så hensigtsmæssig prioritering af styrelsens ressourcer som muligt, at styrelsen tillægges en sådan prioriteringsadgang. Dette svarer til, hvad der gælder på både konkurrence-, P2B- og betalingsområdet.
Det foreslås i stk. 4 , at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter en gennemført undersøgelse kan underrette Kommissionen om dens konklusioner. Konkurrencerådet godkender konklusionerne i styrelsens undersøgelse, inden styrelsen underretter Kommissionen efter 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve alle oplysninger, adgang til algoritmer og oplysninger om test samt kræve forklaringer vedrørende disse, som skønnes nødvendige for udførelsen af de opgaver, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er tillagt efter denne lov.
Den foreslåede bestemmelse er inspireret af P2B-lovens § 4, stk. 1, samt konkurrencelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., som begge fastsætter, at styrelsen efter nærmere fastsætte regler i de pågældende love kan kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for styrelsens virksomhed, idet algoritmer og oplysninger om test samt forklaringer dog eksplicit er tilføjet, da de er særligt relevante, når det gælder forordningen om digitale markeder.
Styrelsen skønner selv, hvilke oplysninger og forklaringer, der anses for nødvendige til styrelsens håndhævelse og undersøgelser efter loven. Forklaring kan f.eks. ske skriftligt eller i form af et interview.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at styrelsen kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber, regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, og kræve at virksomheder giver adgang til algoritmer og oplysninger om test samt forklaringer vedrørende disse. Årsagen hertil er at det er nødvendigt for at sætte styrelsen i stand til at undersøge eventuelle overtrædelser. Beføjelsen svarer til Kommissionens adgang til at indhente oplysninger i henhold til forordningen om digitale markeder artikel 21, stk. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det være Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen selv, der skønner, hvilke oplysninger der anses for nødvendige til styrelsens gennemførelse af undersøgelser efter loven. Ved fremsættelsen af krav om oplysninger er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som forvaltningsmyndighed underlagt proportionalitetsprincippet, ligesom styrelsen skal iagttage selvinkrimineringsforbuddet, jf. § 10 i retssikkerhedsloven, jf. nærmere nedenfor.
Reglerne i kapitel 4 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven) finder anvendelse i tilfælde, hvor der i lovgivningen m.v. er fastsat pligt til at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning. § 10 i kapitel 4 omhandler retten til ikke at inkriminere sig selv. Bestemmelsen indebærer bl.a., at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt ., at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken styrelsen skal have modtaget de krævede oplysninger m.v.
Det foreslås endvidere i stk. 1, 3. pkt., at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens krav om oplysninger skal stå i rimeligt forhold til formålet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan stilles krav om oplysninger fra en virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person, der står i rimeligt forhold til undersøgelsens behov. Det er yderligere specificeret, at de krævede oplysninger skal være i overensstemmelse med det almindelige proportionalitetsprincip, hvilket ikke er tilfældet, hvis modtageren af kravet pålægges uforholdsmæssigt store omkostninger eller urimeligt besvær med at fremskaffe de krævede oplysninger.
Det foreslås i stk. 2, at oplysningspligten efter stk. 1 påhviler en virksomhed, en virksomhedssammenslutning og enhver anden juridisk person.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve oplysninger fra en virksomhed, en virksomhedssammenslutning og enhver anden juridisk person. Begrebet enhver anden juridisk person omfatter f.eks. offentlige myndigheder.
En undladelse af at efterkomme et krav om oplysninger i forbindelse med en undersøgelse efter den foreslåede § 4, stk. 1, vil kunne indebære, at virksomheden eller virksomhedssammenslutningen pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder, jf. bestemmelsen i lovforslagets § 8.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5
Det foreslås i stk.1, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan gennemføre interviews med enhver juridisk eller fysisk person, der giver samtykke hertil, når en sådan juridisk eller fysisk person vurderes at kunne være i besiddelse af relevante oplysninger i henhold til § 3.
Den foreslåede bestemmelse er inspireret af forordningen om digitale markeder artikel 22, stk. 1, som giver Kommissionen beføjelse til at foretage interviews, og hvoraf det fremgår, at med henblik på at udføre sine opgaver i henhold til denne forordning kan Kommissionen gennemføre interview med alle fysiske eller juridiske personer, der giver samtykke hertil, med henblik på indsamling af oplysninger vedrørende genstanden for en undersøgelse. Kommissionen har ret til at optage sådanne interview med et hvilket som helst teknisk middel.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan gennemføre interviews med enhver juridisk eller fysisk person, der giver samtykke hertil, når en sådan juridisk eller fysisk person kan være i besiddelse af oplysninger, der er relevante for anvendelsen af lovforslagets § 3. Der stilles ikke krav om, at en fysisk person repræsenterer eller er ansat i en virksomhed m.v. Dette svarer til Kommissionens beføjelser efter forordningen om digitale markeder artikel 22, stk. 1. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan dermed ikke kræve, at en person medvirker til et interview.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at lov om offentlighed i forvaltningen ikke gælder for sager og undersøgelser efter denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at lov om offentlighed i forvaltningen ikke vil finde anvendelse for sager og undersøgelser efter denne lov. Årsagen hertil er, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved udøvelsen af styrelsens beføjelser efter loven vil kunne komme i besiddelse af en lang række oplysninger, herunder fortrolige oplysninger, om virksomhedernes interne og kommercielle forhold, jf. særligt den foreslåede § 4, hvorefter styrelsen kan kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for udførelsen af de opgaver, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er tillagt efter denne lov. Der er tale om oplysninger, som det ikke er hensigtsmæssigt, at andre virksomheder, herunder særligt konkurrenter og offentligheden i øvrigt får adgang til alene som følge af, at der er en undersøgelsessag. Det er endvidere hensigtsmæssigt, at virksomheder ikke gennem indsigt efter reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen kan følge, om f.eks. virksomhedens konkurrenter er genstand for en undersøgelse i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Det er endvidere af hensyn til de omfattede virksomheder fundet hensigtsmæssigt, at lov om offentlighed i forvaltningen ikke skal gælde for sager og undersøgelser efter denne lov. Virksomheder skal således kunne agere i tillid til, at oplysninger udleveret til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fortroligholdes. Undtagelsen fra lov om offentlighed i forvaltningen skal således sikre, at oplysninger, som i øvrigt er givet til styrelsen efter andre regler, herunder konkurrencelovens § 17, ikke utilsigtet kan blive genstand for aktindsigt gennem reglerne i lovforslaget som følge af manglende overensstemmelse mellem reglerne. Det kan give anledning til, at virksomhederne ikke længere kan agere i tillid til, at oplysninger udleveret til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter andre regelsæt kan fortroligholdes. For at undgå usikkerhed i forhold til, om offentlighedslovens regler finder anvendelse, er det tillige af denne årsag fundet hensigtsmæssigt, at offentlighedsloven ikke gælder for sager eller undersøgelser efter denne lov.
Hensynet til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens mulighed for effektivt at kunne foretage undersøgelser taler endvidere mere generelt for, at lov om offentlighed i forvaltningen ikke skal gælde for sager og undersøgelser efter denne lov.
Det foreslås i stk. 2, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med de begrænsninger, der følger af stk. 3, kan offentliggøre 1) information om en undersøgelse efter § 3, stk. 1 og 2) dokumenter, der indgår i sager og undersøgelser, og hvortil der er behov for tredjemands bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan offentliggøre information fra en undersøgelse af en gatekeepers eventuelle manglende overholdelse af forordningen om digitale markeder artikel 5, 6 og 7 samt dokumenter, der indgår i en sådan undersøgelsessag, og hvortil der er behov for tredjemands bemærkninger.
Formålet hermed er, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal gives mulighed for at oplyse markedet og den øvrige offentlighed om de undersøgelser, styrelsen har foretaget i forhold til forordningen om digitale markeder, under hensyntagen til fortrolige oplysninger og Kommissionens effektive håndhævelse. Derudover skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen have mulighed til at indhente bemærkninger, når det kan bidrage til at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen et forbedret indblik i og forståelse af de relevante markedsforhold, der skal ligge til grund for undersøgelsen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen underretter Kommissionen før en eventuel offentliggørelse.
Det foreslås i stk. 3, at s tk. 2 gælder ikke for oplysninger om tekniske forhold, herunder forskning, produktionsmåder, produkter samt drifts- og forretningshemmeligheder, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller den virksomhed, oplysningen angår.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at styrelsen ikke kan offentliggøre oplysninger om tekniske forhold, herunder forskning, produktionsmåder, produkter samt drifts- og forretningshemmeligheder, for så vidt offentliggørelsen er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller den virksomhed, oplysningen angår.
Formuleringen i den foreslåede bestemmelse tilsigter at skabe overensstemmelse med lov om offentlighed i forvaltningen § 30, stk. 2, der undtager oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- og forretningsforhold fra aktindsigt. Drifts- og forretningshemmeligheder skal dog i denne lov betragtes som et mere snævert begreb end drifts- og forretningsforhold i offentlighedsloven. Det skyldes, at det vil gøre formålet med offentliggørelse illusorisk, hvis forretningsforhold som sådan kan undtages fra offentlighed. Det er af væsentlig betydning for forståelsen og anvendelsen af oplysninger offentliggjort efter stk. 2, at det er muligt i et vist omfang at referere faktuelle oplysninger vedrørende drifts- og forretningsforhold.
Hvorvidt noget har væsentlig økonomisk betydning eller anses for at være drifts- eller forretningshemmeligheder beror i sidste ende på en konkret vurdering af den pågældende virksomheds forhold, oplysningernes karakter og den øvrige kontekst.
Til § 7
Det foreslås i stk.1, at i sager og undersøgelser efter denne lov finder reglerne om oplysningspligt og indsigtsret i artikel 13-15 i databeskyttelsesforordningen ikke anvendelse.
Databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 pålægger en dataansvarlig myndighed en oplysningspligt i forbindelse med indsamling af personoplysninger. Den dataansvarlige har som udgangspunkt pligt til at give en fysisk person (den registrerede) en række oplysninger, når den dataansvarlige indsamler oplysninger om vedkommende.
Hvis oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede selv, indebærer oplysningspligten, at der skal gives underretning til den registrerede om bl.a. identiteten på den dataansvarlige eller dennes repræsentant, formålene med behandlingen, kategorierne af personoplysningerne, hvilken kilde personoplysningerne hidrører fra og retten til at anmode om indsigt, jf. artikel 14, stk. 1 og stk. 2.
Forordningens artikel 15 giver den registrerede ret til indsigt, når der behandles oplysninger om vedkommende.
Den registreredes indsigtsret omfatter en ret til en kopi af de personoplysninger, der behandles, jf. artikel 15, stk. 3. Herudover har den registrerede krav på en række oplysninger, herunder bl.a. oplysning om kategorierne af personoplysningerne, hvorfra de stammer, og med hvilket formål de behandles, jf. artikel 15, stk. 1.
Forordningens artikel 23 giver mulighed for, at medlemsstaterne kan begrænse forordningens bestemmelser om oplysningspligt og indsigtsret, bl.a. når det er nødvendigt og forholdsmæssigt af hensyn til efterforskning (artikel 23, stk. 1, litra d), vigtige samfundsmæssige målsætninger (artikel 23, stk. 1, litra e), kontrol- og tilsynsfunktioner (artikel 23, stk. 1, litra h) og hensynet til fortrolige forretningsforhold (artikel 23, stk. 1, litra i).
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, litra d, e, h og i, at oplysningspligten og indsigtsretten kan begrænses, når det er nødvendigt og forholdsmæssigt af hensyn til efterforskning, vigtige målsætninger i forbindelse med beskyttelse af unionens eller en medlemsstats generelle samfundsinteresser, kontrol- og tilsynsfunktioner samt beskyttelse af visse rettigheder.
I relation til forordningens artikel 23, stk. 2, bemærkes det, at forslaget vedrører alle typer af personoplysninger i sager og undersøgelser efter denne lov, jf. artikel 23, stk. 2, litra a-c, og at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i relation til disse oplysninger er dataansvarlig, jf. artikel 23, stk. 2, litra e. Endvidere er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forpligtet til at journalisere og arkivere alle oplysninger i sager og undersøgelser efter loven i overensstemmelse med de almindelige regler for statslige myndigheder i offentlighedsloven og arkivloven. Hertil kommer, at alle oplysninger i sager og undersøgelser efter loven vil være undtaget fra reglerne om aktindsigt i medfør af offentlighedsloven, ligesom reglerne om tavshedspligt også finder anvendelse, jf. artikel 23, stk. 2, litra d og f.
Baggrunden for forslaget er, at det er vigtigt af hensyn til formålet med loven, at hverken oplysningspligten eller indsigtsretten i medfør af databeskyttelsesforordningen fører til en udhuling af, at sager og undersøgelser efter denne lov er undtaget fra aktindsigt i medfør af offentlighedsloven, jf. de principielle overvejelser, der netop ligger bag denne undtagelse. Samtidig giver forordningens artikel 13, 14 og 15 ikke tilstrækkelig mulighed for at begrænse adgangen til indsigt i sager og undersøgelser efter denne lov.
Det er karakteristisk for sager og undersøgelser efter konkurrenceloven og denne lov, at en vurdering forudsætter et kendskab til markedet. Derfor indeholder sagerne ikke alene oplysninger fra den eller de virksomheder, som en undersøgelse vedrører, men også fra den øvrige del af markedet, herunder virksomheder og slutbrugere. Undersøgelser vil derfor som oftest indeholde et særdeles stort antal oplysninger.
I undersøgelser efter denne lov kan oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningen samt de registreredes ret til indsigt føre til en udhuling af formålet med, at disse sager netop skal være undtaget fra aktindsigt i medfør af offentlighedsloven.
For det første drejer undersøgelser efter denne lov sig om virksomheders adfærd, og formålet med, at offentlighedsloven ikke finder anvendelse, er netop, at disse oplysninger i vidt omfang er fortrolige. Det kan derfor være skadeligt, hvis f.eks. en medarbejder fra én virksomhed i medfør af databeskyttelsesforordningen kan få ret til oplysning om eller indsigt i, hvorvidt der er registreret oplysninger om den pågældende medarbejder i materiale indhentet fra en anden virksomhed.
For det andet har fysiske personer ikke på samme måde som virksomheder en interesse i at få oplysninger om eller indsigt i oplysninger om dem selv i undersøgelser efter denne lov. Dette skyldes, at undersøgelser vil dreje sig om virksomheder. Derfor vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling som udgangspunkt ikke have konsekvenser for hovedparten af de registrerede, der måtte være nævnt heri. I de tilfælde, hvor styrelsen skulle komme i besiddelse af personoplysninger, vil det derfor formentlig være almindelige personoplysninger og ikke følsomme personoplysninger.
I forbindelse med oversendelse af en undersøgelse til Kommissionen efter forordning om digitale markeder artikel 38 fremsendes udelukkende de oplysninger, som er relevante for Kommissionens eventuelle håndhævelse. Sådanne relevante oplysninger vil typisk ikke omhandle personoplysninger, men relatere sig til virksomheder. Eventuelle personoplysninger forventes ikke at være følsomme oplysninger i databeskyttelsesforordningens forstand.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de registrerede ikke skal have tilsendt en underretning i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, hvis der måtte blive registreret personoplysninger om dem i en sag eller undersøgelse efter denne lov.
Forslaget indebærer endvidere, at de registrerede ikke har indsigtsret i medfør af forordningens artikel 15 i sager og undersøgelser efter denne lov. Forslaget indebærer, at der hverken er adgang til aktindsigt efter offentlighedsloven eller indsigt efter databeskyttelsesforordningen i sager og undersøgelser efter denne lov.
Til § 8
Det foreslås i stk. 1 , nr. 1 , at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder til virksomheder, virksomhedssammenslutninger, eller enhver anden juridisk person, der undlader at afgive fuldstændige og korrekte oplysninger som svar på et krav om oplysninger efter § 4, eller undlader at afgive sådanne oplysninger inden for den fastsatte frist.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan dog ikke pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder til en offentlig myndighed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil få hjemmel til at pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder til den virksomhed, virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person, der undlader at give de oplysninger, som styrelsen kan kræve efter § 4, med undtagelse af offentlige myndigheder.
Det vil sige, at både den situation, hvor oplysninger afgives senere end den fastsatte frist, og den situation, hvor afgivne oplysninger er ufuldstændige eller ukorrekte, selvom de måtte være afgivet inden for den fastsatte frist, kan medføre, at der pålægges tvangsbøder.
Daglige tvangsbøder er tiltænkt situationer af hastende karakter. Dette kan bl.a. være nødvendigt i en situation, hvor en virksomhed eller virksomhedssammenslutning undlader at fremsende oplysninger, som er centrale for styrelsens undersøgelse af en konkret sag, og hvor styrelsen skønner det nødvendigt at sikre, at virksomheden m.v. hurtigt efterlever anmodning om oplysninger med henblik på at sikre fremdriften i sagen.
Når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen pålægger en oplysningspligt efter den foreslåede bestemmelse i § 4, skal det være klart beskrevet hvilke oplysninger m.v. der kræves, og hvad fristen for at afgive oplysningerne m.v. er. Dermed bør de forhold, der kan udløse tvangsbøder, være let konstaterbare for virksomheden. Når styrelsen indhenter oplysninger efter § 4 vil det således klart skulle fremgå, hvilke oplysninger virksomheden m.v. skal afgive.
Bestemmelsen er inspireret af konkurrencelovens § 22, hvoraf det blandt andet følger, at der kan pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder til virksomheder, virksomhedssammenslutninger eller enhver anden juridisk person, der undlader at give de oplysninger, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve efter loven. Bestemmelsen er tillige inspireret af bestemmelserne i betalingslovens § 146 og P2B-lovens § 11.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens direktør har kompetence til at beslutte, om en virksomhed, virksomhedssammenslutning, eller enhver anden juridisk person skal pålægges tvangsbøder.
Det foreslås i stk. 2, at størrelsen af en tvangsbøde til virksomheder, virksomhedssammenslutninger eller enhver anden juridisk person kan udgøre op til 5 pct. af den pågældendes gennemsnitlige samlede daglige omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår pr. dag og beregnes fra den dato, der er angivet i beslutningen om at pålægge tvangsbøder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at størrelsen af en daglig tvangsbøde vil tage udgangspunkt i en virksomheds m.v. gennemsnitlige samlede daglige omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår. Størrelsen af en tvangsbøde vil kunne udgøre op til 5 pct. heraf. Hvis tvangsbøder i stedet pålægges ugentligt, vil det således skulle svare til, at der udstedes syv daglige tvangsbøder, idet beregningen stadig tager udgangspunkt i den daglige omsætning. Hvis en virksomhed m.v. indgår i en koncern vil det være koncernens daglige gennemsnitlige samlede omsætning på verdensplan, der skal lægges til grund for beregningen af en tvangsbøde.
Den foreslåede størrelse svarer til Kommissionens muligheder for at pålægge virksomheder eller virksomhedssammenslutninger tvangsbøder efter forordningen om digitale markeder artikel 31, stk. 1.
En beslutning om at pålægge en tvangsbøde efter stk. 1 kan efterprøves af domstolene efter de almindelige regler.
En tvangsbøde pålægges fra den dato, der er angivet i beslutningen om at pålægge tvangsbøden. Tvangsbøder vil kunne pålægges dagligt eller ugentligt.
Hvis en virksomhed m.v. ikke betaler tvangsbøderne, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kunne anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at inddrive tvangsbøderne.
Hvis en virksomhed mv. opfylder den forpligtelse, som tvangsbøderne vedrører, før restanceinddrivelsesmyndigheden helt eller delvist har inddrevet dem, vil styrelsen kunne træffe beslutning om at fastsætte tvangsbødens endelige størrelse til et lavere beløb end det, der ville følge af den oprindelige beslutning.
Til § 9
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.
Til § 10
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Der er tale om en lov om beføjelser i henhold til EU-lovgivning, som ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
1) Som bilag til loven er medtaget Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale markeder). EU-Tidende 2022, nr. L 265, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af forordningen i lovens bilag er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
(1) EUT C 286 af 16.7.2021, s. 64.
(2) EUT C 440 af 29.10.2021, s. 67.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 5.7.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 18.7.2022.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70).
(12) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(18) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).
(19) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 af 25. november 2020 om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF (EUT L 409 af 4.12.2020, s. 1).
(22) EUT C 147 af 26.4.2021, s. 4.
(23) Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).
(24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202312L00037 | retsinformation | 043cc86b6b23a5dde779984214024c9349ebb24682b4da6ce259ae3a453dae49 | 2023-10-05 | 2023-10-04 | 2025-01-02 |
e86faef6-f881-4205-b015-f034368cd3cb | DK | dan | bill_as_presented | valid | Forslag til Lov om ændring af lov om MitID og NemLog-in (Ret til anvendelse af MitID-løsningen og NemLog-in til autentifikation i interne it-systemer og mulighed for tilslutning til MitID-løsningen for juridiske enheder, som er registreret i et andet EU-/EØS-land) | null | Fremsat den 4. oktober 2023 af digitaliseringsministeren (Marie Bjerre)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om MitID og NemLog-in
(Ret til anvendelse af MitID-løsningen og NemLog-in til autentifikation i interne it-systemer og mulighed for tilslutning til MitID-løsningen for juridiske enheder, som er registreret i et andet EU-/EØS-land)
§ 1
I lov nr. 783 af 4. maj 2021 om MitID og NemLog-in foretages følgende ændringer:
1. I § 2, nr. 6, 1. pkt., indsættes efter »digitale selvbetjeningsløsninger«: », og som sætter privatpersoner, eller erhvervsbrugere, associeret med en tjenesteudbyder i stand til at tilgå dennes interne it-systemer«.
2. § 2, nr. 9, affattes således:
»9) Juridisk enhed:
a) Juridisk enhed med CVR-nummer, jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister, der hverken er en offentlig myndighed eller et offentligretligt organ.
b) Juridisk enhed, som er registreret i et register i et andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale Virksomhedsregister.«
3. I § 2, nr. 14, 1. pkt., indsættes efter »digitale selvbetjeningsløsninger«: »og interne it-systemer«.
4. I § 2, nr. 15, indsættes efter »digitale selvbetjeningsløsninger«: »eller et eller flere interne it-systemer«.
5. I § 2 indsættes som nr. 18:
»18) Internt it-system: En tjenesteudbyders it-system, der efter autentifikation kan tilgås af en privatperson, eller erhvervsbruger, som er associeret med tjenesteudbyderen.«
6. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan anvende MitID-løsningen til at give adgang til interne it-systemer. MitID-løsningen kan i dette tilfælde anskaffes fra Digitaliseringsstyrelsen.«
7. I § 8, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »digitale selvbetjeningsløsninger«: », og som giver adgang til interne it-systemer«.
8. I § 8, stk. 2, nr. 3, litra a, indsættes efter »digitale selvbetjeningsløsninger«: »og interne it-systemer«.
9. I § 8 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Juridiske enheder, der tilsluttes et eller flere serviceområder i NemLog-in, jf. stk. 2 og 3, skal være registreret med CVR-nummer, jf. § 2, nr. 9, litra a.«
10. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan i rollen som tjenesteudbydere anvende serviceområdet Login og autentifikation, jf. § 8, stk. 2, nr. 1, til at give adgang til interne it-systemer.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
11. I § 11, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.
12. I § 12 indsættes efter »Juridiske enheder«: »omfattet af § 2, nr. 9, litra a,«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Krav om registrering i Det Centrale Virksomhedsregister
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Anvendelse af autentifikation til interne it-systemer
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Centrale dele af den offentlige, nationale og digitale infrastruktur udgøres af de fællesoffentlige løsninger MitID og NemLog-in, der sammen udgør rammen for adgang til både offentlige og private tjenester. Det er derfor vigtigt, at løsningerne og administrationen heraf holdes opdateret og tilrettes de løbende forretningsbehov, der er hos aktørerne, der anvender infrastrukturen, den teknologiske udvikling samt det til enhver tid værende digitale trusselsbillede.
Bestemmelserne i lov om MitID og NemLog-in trådte i kraft på forskellige tidspunkter. Bestemmelserne om MitID trådte i kraft den 6. maj 2021, mens bestemmelserne om NemLog-in (med undtagelse af bestemmelsen om serviceområdet Erhvervsadministration til brugerorganisationer) trådte i kraft den 20. juni 2022. Bestemmelsen om serviceområdet Erhvervsadministration til brugerorganisationer trådte i kraft henholdsvis den 12. september 2022 og den 30. januar 2023.
Med lovforslaget skabes der mulighed for, at juridiske enheder i et andet EU-/EØS-land, der er registreret i et register svarende til Det Centrale Virksomhedsregister, kan anvende MitID-løsningen. Den foreslåede ordning har til formål at sikre overensstemmelse med EU-retten. Herefter skal kravet om registrering i Det Centrale Virksomhedsregister alene gælde juridiske enheder, der ønsker at tilslutte sig NemLog-in.
Med lovforslaget tydeliggøres det, at interne it-systemer hos juridiske enheder, offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan tilsluttes til MitID-løsningen og NemLog-in med henblik på bl.a. at anvende autentifikation. I denne sammenhæng opnår offentlige myndigheder og offentligretlige organer således en ret til at anvende MitID-løsningen og NemLog-in.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Krav om registrering i Det Centrale Virksomhedsregister
2.1.1. Gældende ret
I lov om MitID og NemLog-in er det et krav, at juridiske enheder i rollen som brokere, brugerorganisationer og tjenesteudbydere har et CVR-nummer og således er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. § 2, nr. 9, sammenholdt med § 2, nr. 15-17. Kravet gælder både juridiske enheders interaktion med MitID-løsningen og NemLog-in.
Kravet sikrer, at der i NemLog-in kan ske en entydig og ensartet registrering af juridiske enheder, der er i overensstemmelse med den grundlæggende kilderegistrering i Det Centrale Virksomhedsregister. Digitaliseringsstyrelsen kan desuden i regi af NemLog-ins integration til Det Centrale Virksomhedsregister anvende data derfra ved registreringen af juridiske enheder i NemLog-in og modtage opdateringer og notifikationer fra registreret, således at registreringerne i NemLog-in altid afspejler aktuel virksomhedsstatus.
2.1.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Kravet om CVR-nummer er gældende for alle juridiske enheder, der ønsker at tilslutte sig MitID-løsningen og NemLog-in.
Efter ikrafttrædelse af lov om MitID og NemLog-in har Digitaliseringsstyrelsen vurderet, at et krav om CVR-nummer for juridiske enheder, som ønsker at anvende MitID-løsningen, kan stride imod EU-rettens regler om fri bevægelighed, som nærmere fastlagt i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og servicedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked).
For at sikre at den frie bevægelighed af tjenesteydelser ikke hindres gives der med den foreslåede ordning mulighed for, at juridiske enheder, som er registreret i et register i et andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale Virksomhedsregister, kan anvende MitID-løsningen.
Den foreslåede ordning vil således muliggøre, at disse juridiske enheder kan gøre brug af de services, der leveres i MitID-løsningen ved at tilslutte sig hertil i rollen som broker uden, at der kræves registrering i Det Centrale Virksomhedsregister. Tilsvarende vil den foreslåede ordning muliggøre, at tjenesteudbydere, der er registreret i et register i et andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale Virksomhedsregister, kan tilslutte sig MitID-løsningen via en privat broker uden, at der kræves CVR-nummer.
Juridiske enheder, der ikke er registeret i Det Centrale Virksomhedsregister eller et register svarende til Det Centrale Virksomhedsregister i et andet EU-/EØS-land, har fortsat ikke mulighed for at blive tilsluttet MitID-løsningen med henblik på at blive broker eller tjenesteudbyder.
Krav om CVR-nummer fastholdes for juridiske enheder, der tilsluttes et eller flere serviceområder i NemLog-in.
I NemLog-in er CVR-nummer særligt kritisk for at kunne sikre ensartet og entydig identifikation af de juridiske enheder, som ønsker at anvende serviceområderne i NemLog-in. Kravet om registrering i Det Centrale Virksomhedsregister fastholdes derfor for juridiske enheder, der tilsluttes et eller flere serviceområder i NemLog-in. Dette skyldes, at Digitaliseringsstyrelsen som ansvarlig myndighed for NemLog-in har behov for en høj grad af sikkerhed for korrekt identifikation af de aktører, der tilsluttes infrastrukturen via serviceområderne og for at sikre, at der hurtigt kan reageres på ændringer i de juridiske enheders status, der registreres i Det Centrale Virksomhedsregister.
For at opretholde et højt sikkerhedsniveau i den offentlige digitale infrastruktur, baserer Digitaliseringsstyrelsen sig på opdateringer og notifikationer fra Det Centrale Virksomhedsregister om de aktører, der er tilsluttet NemLog-in. Dette giver Digitaliseringsstyrelsen mulighed for automatisk og hurtigt at reagere på ændringer i aktuel virksomhedsstatus fra Det Centrale Virksomhedsregister således, at der altid er overensstemmelse mellem kilderegistreringen i Det Centrale Virksomhedsregister, og den registrering Digitaliseringsstyrelsen har foretaget af brugerorganisationen, jf. nedenfor.
Det er en forudsætning for tilslutning til NemLog-in infrastrukturen, at en juridisk enhed oprettes som brugerorganisation i MitID Erhverv.
MitID Erhverv er identitetsgarant for de erhvervsidentiteter, der er oprettet hos brugerorganisationen, jf. § 2, nr. 16, i lov om MitID og NemLog-in. Hermed forstås, at Digitaliseringsstyrelsen dels indestår for koblingen mellem en identificeret fysisk person og erhvervsidentiteten, dels indestår for, at der er en korrekt kobling mellem erhvervsidentiteten og brugerorganisationen.
Det er centralt at sikre, at tjenesteudbydere og andre aktører, som erhvervsidentiteterne kommunikerer med via infrastrukturen, til enhver tid kan have tillid til erhvervsidentiteternes validitet. Dette sikres ved, at Digitaliseringsstyrelsen løbende modtager opdateringer om virksomhedsstatus fra Det Centrale Virksomhedsregister om den enkelte brugerorganisation uanset, hvilken virksomhedsform brugerorganisationen er registreret med.
På baggrund af virksomhedsnotifikationer kan Digitaliseringsstyrelsen sikre, at virksomheder, der ikke længere har den korrekte eller nødvendige virksomhedsstatus i Det Centrale Virksomhedsregister suspenderes eller spærres. Eksempelvis vil en virksomhed, der i Det Centrale Virksomhedsregister markeres som under konkurs, automatisk blive suspenderet i MitID Erhverv og kan først genåbnes af en kurator, der kan dokumentere at være udpeget af skifteretten. Dette forhindrer, at virksomhedens medarbejdere i mellemtiden kan anvende erhvervsidentiteter til at handle på vegne af virksomheden i modstrid med gældende regler.
2.2. Anvendelse af autentifikation til interne it-systemer
2.2.1. Gældende ret
Lov om MitID og NemLog-in bygger på et grundlag, hvor offentlige myndigheder og offentligretlige organer, under i loven nærmere fastsatte betingelser, enten har ret eller pligt til at anvende MitID-løsningen og serviceområderne i NemLog-in, jf. §§ 6 og 11.
Den ovenfor anførte ret eller pligt til at anvende MitID-løsningen og serviceområderne i NemLog-in danner grundlaget for, at offentlige myndigheder og offentligretlige organer i rollen som tjenesteudbydere kan benytte MitID-løsningen gennem serviceområdet Login og autentifikation, jf. §§ 8, stk. 2, nr. 1, og 11, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, uden at skulle gennemføre et udbud.
I § 2, nr. 15, i lov om MitID og NemLog-in, defineres en tjenesteudbyder som en offentlig myndighed, et offentligretligt organ eller en juridisk enhed, der er ansvarlig for en eller flere digitale selvbetjeningsløsninger.
En digital selvbetjeningsløsning defineres i lovens § 2, nr. 12, som et it-system, hvor privatpersoner eller erhvervsbrugere med digitale identiteter kan tilgå digital selvbetjening efter at være blevet autentificeret. Det følger af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at såfremt der er tale om internt anvendte onlinetjenester eller it-systemer inden for et myndighedsområde, som ikke udstiller digitale services til offentlig anvendelse, er disse ikke at anse som digitale selvbetjeningsløsninger i lovens forstand og er derfor ikke påkrævet tilslutning til NemLog-in og MitID-løsningen.
2.2.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Definitionen af digitale selvbetjeningsløsninger omfatter ikke internt anvendte onlinetjenester, og det vurderes derfor, at det er uklart, i hvilket omfang interne it-systemer er omfattet af lov om MitID og NemLog-in, herunder i forhold til om anvendelsen er omfattet af en ret eller pligt til at tilslutte disse til NemLog-in og MitID-løsningen. Årsagen til, at internt anvendte onlinetjenester ikke er omfattet af definitionen af digitale selvbetjeningsløsninger, er, at MitID-løsningen og NemLog-in ikke i alle tilfælde vil være hensigtsmæssig at anvende til intern brug, og fordi en pligt til anvendelse ville medføre urimelige økonomiske konsekvenser, da efterlevelsen forudsætter, at relevante interne it-systemer og processer omlægges. Omvendt har det dog ikke været hensigten at forhindre anvendelsen af MitID-løsningen og NemLog-in til brug for interne it-systemer, herunder at en sådan anvendelse kan ske uden, at den pågældende offentlige myndighed eller offentligretlige organ skal gennemføre udbud heraf.
Med den foreslåede ændring af definitionen af en tjenesteudbyder, fastsættes det, at en tjenesteudbyder også kan være ansvarlig for interne it-systemer. Det tydeliggøres hermed, at tjenesteudbydere har ret til at tilslutte de interne it-systemer til NemLog-in.
Den foreslåede ordning vil medføre, at autentifikation til interne systemer omfattes af retten til anvendelse, idet der fastslås en ret til anvendelse hos offentlige myndigheder og offentligretlige organer. Offentlige myndigheder og offentligretlige organer pålægges ikke en pligt til at anvende MitID-løsningen og NemLog-in til deres interne it-systemer. Offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan herefter vælge, om de interne it-systemer skal tilsluttes NemLog-in, eller om autentifikation til de interne it-systemer skal ske på anden vis. Den foreslåede ordning ændrer ikke på pligten til at anvende MitID-løsningen og NemLog-in i offentlige myndigheder og offentligretlige organers digitale selvbetjeningsløsninger, jf. §§ 6 og 11, stk. 1 og 2, i lov om MitID og NemLog-in.
For at sikre en afgrænsning mellem en digital selvbetjeningsløsning og et internt it-system foreslås i § 1, nr. 5, en definition af et internt it-system, som et it-system hos en tjenesteudbyder, der efter autentifikation kan tilgås af privatpersoner eller erhvervsbrugere, der begge er associeret med tjenesteudbyderen.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 1, nr. 5.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget ændrer ikke på de økonomiske konsekvenser for etablering, drift og vedligeholdelse af infrastrukturerne, der er vurderet i forbindelse med vedtagelsen af lov om MitID og NemLog-in.
Lovforslaget vurderes at leve op til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning og har været i høring i Digitaliseringsstyrelsens sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning. Tydeliggørelse af forhold relateret til brug af interne it-systemer hos offentlige myndigheder og offentligretlige organer vurderes at styrke anvendelsen af MitID og NemLog-in og er dermed en realisering af princip 6 om anvendelse af offentlige digital infrastruktur.
Det vurderes således, at lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det forhold, at juridiske enheder, der er registreret i et register i et andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale Virksomhedsregister, kan tilslutte sig som brokere og/eller tjenesteudbydere til MitID-løsningen uden at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, giver en øget fri bevægelighed for juridiske enheder i EU-/EØS-lande. Dette kan således minimere de økonomiske og administrative konsekvenser for juridiske enheder, der ikke skal afholde omkostninger med henblik på at blive registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.
Der vurderes ikke at være yderligere økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget sikres det, at muligheden for at anvende MitID-løsningen bringes i overensstemmelse med EU-rettens krav til den frie bevægelighed af tjenesteydelser. Det i lov om MitID og NemLog-in fastsatte krav om, at alle juridiske enheder skal have et CVR-nummer for at kunne tilslutte sig MitID-løsningen ændres, idet krav om registrering i Det Centrale Virksomhedsregister for at kunne anvende MitID vurderes at kunne være i strid med bestemmelserne i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, navnlig art. 56, og servicedirektivet.
Opretholdelsen af krav om CVR-nummer for tilslutning til serviceområderne i NemLog-in er begrundet i sikkerhedshensyn og særlige krav til tilliden i denne del af infrastrukturen, hvor det bl.a. er af særlig kritisk betydning, at virksomhedsregistreringer i NemLog-in løbende opdateres fra Det Centrale Virksomhedsregister. Digitaliseringsstyrelsen modtager automatisk notifikationer fra Det Centrale Virksomhedsregister om ændringer i virksomhedsstatus for tilsluttede juridiske enheder, hvorved styrelsen i egne services løbende afspejler den grundlæggende virksomhedsregistrering. Dette er særlig vigtigt, idet NemLog-in over for såvel offentlige som private tjenesteudbydere er identitetsgarant for erhvervsidentiteter oprettet hos NemLog-in i serviceområdet Erhvervsadministration. Virksomhedsstatus fra Det Centrale Virksomhedsregister muliggør fx, at Digitaliseringsstyrelsen kan lukke for brugerorganisationer og derved rettigheder for tilknyttede erhvervsbrugere, hvis den pågældende brugerorganisation markeres som ophørt i Det Centrale Virksomhedsregister.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 21. juni 2023 til den 17. august 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Skatteministeriet, Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Transportministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Økonomiministeriet, ATP, Advokatsamfundet, AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL – Danmarks almene boliger, Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Dansk IT, Dansk standard, Forum for digital sikkerhed, Danske advokater, DI Digital /Dansk Industri, DKCERT, Finans Danmark, Finanstilsynet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske Revisorer, FSR – danske revisorer, Forsikring og Pension, Landsforeningen Ældre Sagen, Landbrug og Fødevarer, LOS – Landsorganisationen for private tilbud, Microsoft Danmark, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, TI – Teleindustrien, Danske Handicaporganisationer, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det centrale Handicapråd, SMVdanmark, IBIZ-center, IT-Branchen, Institut for menneskerettigheder, IT-Politisk Forening, KMD, KL – Kommunernes Landsforening, KOMBIT, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Prosa, Forbundet af IT-Professionelle, Rigsombudsmanden i Grønland, Naalakkersuisut (via Rigsombudsmanden i Grønland), Rigsombudsmanden på Færøerne, Landsstyret (via Rigsombudsmanden på Færøerne), Rigsrevisionen, Psykiatrifonden, Nets DanID A/S og Aeven A/S.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Meget begrænsede positive konsekvenser for virksomheder, som er registreret i et register i et andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale Virksomhedsregister. Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Meget begrænsede positive konsekvenser for virksomheder, som er registreret i et register i et andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale Virksomhedsregister. Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Med lovforslaget sikres der overensstemmelse med reglerne om fri bevægelighed, idet mulige barrierer for EU-/EØS registrerede virksomheders adgang til MitID-løsningen er fjernet ved, at krav om CVR-nummer ikke er generelt gældende.
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Ja Nej
Går videre end minimumskrav i EU-regulering X
(sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 2, nr. 6, i lov om MitID og NemLog-in, at NemLog-in defineres som den fællesoffentlige digitale infrastrukturløsning, som sætter privatpersoner og erhvervsbrugere med digitale identiteter i stand til at interagere med digitale selvbetjeningsløsninger. Bestemmelsen fastsætter desuden, at NemLog-in er den nationale identitetsgarant for erhvervsidentiteter, og at NemLog-in indeholder de serviceområder, som angives i lovens § 8, stk. 2, og 3.
Det foreslås, at der i § 2, nr. 6, 1. pkt. , efter »digitale selvbetjeningsløsninger« indsættes », og som sætter privatpersoner, eller erhvervsbrugere, associeret med en tjenesteudbyder i stand til at tilgå dennes interne it-systemer«.
Med den foreslåede ændring omfattes interne it-systemer af definitionen af NemLog-in, således at det fremgår, at NemLog-in både sætter privatpersoner og erhvervsbrugere med digitale identiteter i stand til at interagere med digitale selvbetjeningsløsninger og til at tilgå en tjenesteudbyders interne it-systemer. Interaktion med interne it-systemer forudsætter, at privatpersonen eller erhvervsbrugeren er associeret med tjenesteudbyderen af det pågældende interne it-system, jf. den foreslåede definition af internt it-system i § 2, nr. 18.
Den foreslåede ændring af § 2, nr. 6, 1. pkt., er en konsekvens af den foreslåede § 11, stk. 4, om retten til at tilslutte interne it-systemer til NemLog-in.
Der henvises endvidere til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Der findes gældende ret på området for så vidt angår juridiske enheder, der er registeret med et CVR-nummer i henhold til lov om Det Centrale Virksomhedsregister.
Det foreslås i § 2, nr. 9 , at definere juridisk enhed som a) Juridisk enhed med CVR-nummer, jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister, der hverken er en offentlig myndighed eller et offentligretligt organ eller b) Juridisk enhed, som er registreret i et register i et andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale Virksomhedsregister.
Den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 9, litra a, medfører, at begrebet juridisk enhed defineres som en juridisk enhed med et CVR-nummer, jf. lov om det Centrale Virksomhedsregister, der ikke enten er en offentlig myndighed, jf. lov om MitID og NemLog-in § 2, nr. 10, eller et offentligretligt organ, jf. den gældende lov om MitID og NemLog-in § 2, nr. 11. Til definitionen af begrebet juridisk enhed hører således ikke offentlige myndigheder og offentligretlige organer, uanset om de i andre sammenhænge, bl.a. i lov om det Centrale Virksomhedsregister, betragtes som juridiske enheder. Offentlige myndigheder og offentligretlige organer er selvstændigt defineret. For afgrænsningen af en offentlig myndighed eller et offentligretligt organ henvises til lov om MitID og NemLog-in § 2, nr. 10 og 11.
Den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 9, litra b, medfører at begrebet juridisk enhed defineres som en juridisk enhed, som er registreret i et register i et andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale Virksomhedsregister.
Juridiske enheder kan eksempelvis være kapitalselskaber og offentlige myndigheder i andre EU-/EØS-lande. For at et register kan anses som svarende til det Det Centrale Virksomhedsregister, skal det pågældende register være autoritativt. Ved autoritativt register skal i denne sammenhæng forstås, at registret udgør en officiel og anerkendt kilde for registreringer af juridiske enheder i det pågældende EU-/EØS-land.
Den foreslåede udvidelse af definitionen af en juridisk enhed skal bringe reglerne i overensstemmelse med den frie bevægelighed for tjenesteydelser, som fastlagt i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og servicedirektivet.
For så vidt angår MitID-løsningen skabes der med bestemmelsen hjemmel til, at juridiske enheder uden CVR-nummer kan omfattes af tilrådighedsstillelsen af MitID-løsningen som fastsat i § 3, stk. 1, i lov om MitID og NemLog-in, såfremt de er registreret i et register i et andet EU/EØS-land svarende til Det Centrale Virksomhedsregister. Dette vil betyde, at sådanne juridiske enheder, der ønsker at gøre brug af de services, der leveres i MitID-løsningen kan tilslutte sig hertil i rollen som broker uden, at der kræves CVR-nummer. Tilsvarende kan tjenesteudbydere tilslutte sig MitID-løsningen via en privat broker uden, at der kræves CVR-nummer.
Juridiske enheder uden CVR-nummer kan ikke tilsluttes til serviceområderne i NemLog-in. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 4, og de specielle bemærkninger hertil.
Der henvises endvidere til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 2, nr. 14, i lov om MitID og NemLog-in, at et elektronisk identifikationsmiddel defineres som en materiel enhed, en immateriel enhed eller en kombination af disse, der indeholder personidentifikationsdata, og som bruges til autentifikation i digitale selvbetjeningsløsninger. Et elektronisk identifikationsmiddel består af et eller flere elementer, der hver især er et elektronisk identifikationsmiddel.
Det foreslås, at der i § 2, nr. 14, 1. pkt. , efter »digitale selvbetjeningsløsninger« indsættes »og interne it-systemer«.
Med den foreslåede ændring omfattes interne it-systemer af definitionen af et elektronisk identifikationsmiddel, således at det fremgår, at det elektroniske identifikationsmiddel både bruges til autentifikation over for digitale selvbetjeningsløsninger og interne it-systemer.
Den foreslåede ændring af § 2, nr. 14, 1. pkt., er en konsekvens af den foreslåede § 11, stk. 4, om retten til at tilslutte interne it-systemer til NemLog-in.
Der henvises endvidere til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af § 2, nr. 15, i lov om MitID og NemLog-in, at en tjenesteudbyder defineres som en offentlig myndighed, et offentligretligt organ eller en juridisk enhed, der er ansvarlig for en eller flere digitale selvbetjeningsløsninger.
Det foreslås, at der i § 2, nr. 15 , efter »digitale selvbetjeningsløsninger« indsættes »eller et eller flere interne it-systemer«.
Med den foreslåede ændring i § 2, nr. 15 , kan en tjenesteudbyder ligeledes være ansvarlig for et eller flere interne-it-systemer.
Tjenesteudbyder kan således anvende MitID-løsningen og/eller NemLog-in til autentifikation af en privatperson eller en erhvervsbruger, til digitale selvbetjeningsløsninger og til at give adgang til interne it-systemer.
Der henvises i øvrigt til definitionen af et internt it-system i de specielle bemærkninger nedenfor til den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 18.
Der henvises endvidere til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Der findes ikke gældende ret på området.
Det forslås, at der i § 2 , nr. 18, indsættes en bestemmelse hvorefter et internt it-system defineres som en tjenesteudbyders it-system, der efter autentifikation kan tilgås af privatpersoner, eller erhvervsbrugere, som er associeret med tjenesteudbyder.
Interne it-systemer kan fx være en tjenesteudbyders interne sagsbehandlingssystemer og intranet.
Begrebet ”associeret med” skal forstås som både medarbejdere ansat hos tjenesteudbyderen og personer med anden tilknytning, uden at der foreligger et ansættelsesforhold mellem personen og tjenesteudbyderen. Denne forståelse er i overensstemmelse med NSIS-standardens beskrivelse af associering mellem fysiske personer og juridiske enheder, jf. National Standard for Identiteters Sikringsniveauer, punkt 1.4.
De privatpersoner og erhvervsbrugere, der er omfattet af brugerkredsen for et internt it-system, vil altid være underlagt en på forhånd etableret associering med tjenesteudbyderen. Et system, der stilles til rådighed for privatpersoner og erhvervsbrugere, der ikke på forhånd er associeret med tjenesteudbyderen vil have karakter af en digital selvbetjeningsløsning og ikke et internt it-system. Der henvises i øvrigt til definitionen af en digital selvbetjeningsløsning i § 2, nr. 12, i lov om MitID og NemLog-in.
Bestemmelsen ændrer ikke på princippet om dobbelt frivillighed, jf. § 9, stk. 2, i lov om MitID og NemLog-in, hvorefter både erhvervsbrugeren og brugerorganisationen skal acceptere, at erhvervsbrugerens private MitID-identifikationsmiddel benyttes i sammenhæng med erhvervsidentiteten.
Det forventes, at autentifikation med MitID og NemLog-in over for interne it-systemer primært vil blive anvendt af erhvervsbrugere. Privatpersoner uden erhvervsidentiteter i MitID Erhverv kan dog også anvende disse fx som grundlag for en identitetssikring hos offentlige myndigheder eller offentligretlige organer ved fornyelse af et lokalt password for at opnå adgang til myndighedens interne it-systemer. Typisk vil privatpersoner i de relevante anvendelsesscenarier være medarbejdere ansat hos tjenesteudbyderen uden dog at være registreret med en erhvervsidentitet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Interne it-systemer er ikke reguleret i lov om MitID og NemLog-in og nævnes alene i lovens bemærkninger. Det fremgår således ikke med tilstrækkelig tydelighed, om offentlige myndigheder og offentligretlige organers interne it-systemer kan eller skal tilsluttes MitID-løsningen.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 6, hvorefter offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan anvende MitID-løsningen til at give adgang til interne it-systemer. MitID-løsningen kan i dette tilfælde anskaffes fra Digitaliseringsstyrelsen.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at tydeliggøre, at offentlige myndigheder og offentligretlige organer har mulighed for at anvende MitID-løsningen til brug for autentifikation over for interne it-systemer uden, at der samtidig etableres en pligt til at anskaffe MitID-løsningen fra Digitaliseringsstyrelsen. Bestemmelsen finder anvendelse uanset, om der fra det interne it-system udføres en myndighedsopgave eller ej.
Med den foreslåede bestemmelse opnår offentlige myndigheder og offentligretlige organer ret til at give adgang til interne it-systemer med MitID uden at gennemføre et selvstændigt udbud, såfremt løsningen anskaffes fra Digitaliseringsstyrelsen.
Det bemærkes, at den foreslåede ret til at anvende MitID-løsningen til interne it-systemer bliver omfattet af § 15, stk. 2, i lov om MitID og NemLog-in, hvoraf fremgår, at offentlige myndigheder og offentligretlige organer betaler for MitID-løsningen og NemLog-in gennem fælles offentlig finansiering eller ved betaling af vederlag fastsat af finansministeren, nu digitaliserings- og ligestillingsministeren.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af § 8, stk. 2, nr. 1, i lov om MitID og NemLog-in, at serviceområdet Login og autentifikation sikrer, at privatpersoner og erhvervsbrugere kan tilgå digitale selvbetjeningsløsninger.
Det foreslås, at der i § 8, stk. 2, nr. 1, efter »digitale selvbetjeningsløsninger« indsættes », og som giver adgang til interne it-systemer«.
Med bestemmelsen foreslås det således, at interne it-systemer også kan tilsluttes serviceområdet Login og autentifikation. Tilslutningen forventes at ske på samme måde og på samme vilkår som tilslutningen af digitale selvbetjeningsløsninger.
Vilkår for tilslutning af offentlige myndigheder og offentligretlige organers digitale selvbetjeningsløsninger er fastsat i bekendtgørelse nr. 968 af 10. juni 2022 om tilrådighedsstillelse og anvendelse af MitID-løsningen og NemLog-in for offentlige myndigheder og offentligretlige organer. Vilkår for tilslutning af juridiske enheders digitale selvbetjeningsløsninger fremgår af www.nemlog-in.dk. Vilkår fastsat i bekendtgørelse og vilkår for tilslutning af juridiske enheder, der omfattes af den foreslåede § 2, nr. 9, vil i fornødent omfang blive opdateret som følge af lovforslaget.
Der henvises endvidere til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det følger af § 8, stk. 2, nr. 3, litra a, i lov om MitID og NemLog-in, at offentlige myndigheder, offentligretlige organer og juridiske enheder kan udstille digital signering af dokumenter i digitale selvbetjeningsløsninger.
Det foreslås, at der i § 8, stk. 2, nr. 3, litra a , efter »digitale selvbetjeningsløsninger« indsættes »og interne it-systemer«.
Men den foreslåede ændring af § 8, stk. 2, nr. 3, litra a , indføres ret til at udstille digital signering af dokumenter i interne it-systemer.
Med bestemmelsen foreslås det således, at interne it-systemer kan tilsluttes serviceområdet Digital signering. Tilslutningen forventes at ske på samme måde og på samme vilkår som tilslutningen af digitale selvbetjeningsløsninger.
Vilkår for tilslutning af offentlige myndigheder og offentligretlige organers digitale selvbetjeningsløsninger er fastsat i bekendtgørelse nr. 968 af 10. juni 2022 om tilrådighedsstillelse og anvendelse af MitID-løsningen og NemLog-in for offentlige myndigheder og offentligretlige organer. Vilkår for tilslutning af juridiske enheders digitale selvbetjeningsløsninger fremgår af www.nemlog-in.dk. Vilkår fastsat i bekendtgørelse og vilkår for tilslutning af juridiske enheder der omfattes af den foreslåede § 2, nr. 9 , vil i fornødent omfang blive opdateret som følge af lovforslaget.
Der henvises endvidere til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
I lov om MitID og NemLog-in er det et krav, at juridiske enheder, der tilsluttes NemLog-in, skal være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette følger af definitionen af en juridisk enhed, jf. § 2, nr. 9, i lov om MitID og NemLog-in.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 8. Efter den foreslåede bestemmelse kræves det, at juridiske enheder, der tilsluttes et eller flere serviceområder i NemLog-in, jf. stk. 2 og 3, fortsat skal være registreret med CVR-nummer, jf. den foreslåede § 2, nr. 9, litra a.
Med den foreslåede ændring til § 2, nr. 9, omfatter juridiske enheder fremover både juridiske enheder registreret i Det Centrale Virksomhedsregister og juridiske enheder registreret i et register i et andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale Virksomhedsregister. For at fastholde gældende ret således, at juridiske enheder, der tilsluttes et eller flere serviceområder i NemLog-in, fortsat skal have et CVR-nummer, har den foreslåede § 8, stk. 4, til formål at sikre dette ved at kræve, at tilsluttede juridiske enheder skal være omfattet af den foreslåede § 2, nr. 9, litra a.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Interne it-systemer er ikke reguleret i lov om MitID og NemLog-in og nævnes alene i lovens bemærkninger. Det fremgår således ikke med tilstrækkelig tydelighed, om offentlige myndigheder og offentligretlige organers interne it-systemer kan eller skal tilsluttes NemLog-in.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 11. Efter den foreslåede bestemmelse kan offentlige myndigheder og offentligretlige organer i rollen som tjenesteudbydere anvende serviceområdet Login og autentifikation, jf. § 8, stk. 2, nr. 1, til at give adgang til interne it-systemer.
Pligter og rettigheder for offentlige myndigheder og offentligretlige organers anvendelse af NemLog-in er reguleret i § 11 i lov om MitID og NemLog-in for så vidt angår anvendelse af NemLog-in til digitale selvbetjeningsløsninger.
Med den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, skabes der en ret for offentlige myndigheder og offentligretlige organer til, i rollen som tjenesteudbydere, at give adgang til interne it-systemer.
Den foreslåede bestemmelse muliggør, at der efter autentifikation af digitale identiteter kan logges på interne it-systemer gennem NemLog-in hos offentlige myndigheder eller offentligretlige organer. Forslaget indebærer, at offentlige myndigheder og offentligretlige organer får mulighed for at anvende serviceområdet Login og autentifikation til interne it-systemer.
Der kan være mange forskelligartede behov for autentifikation til interne it-systemer samt forskellige tekniske og organisatoriske krav hertil. Offentlige myndigheder og offentligretlige organer forpligtes derfor ikke, da anvendelsen af NemLog-in ikke nødvendigvis kan imødekomme de forskellige behov og krav, der kan være knyttet til anvendelse af interne it-systemer.
Når offentlige myndigheder og offentligretlige organer gives en ret til at anvende serviceområdet Login og autentifikation til interne it-systemer, understøttes de digitale arbejdsgange gennem autentifikation på et veldefineret sikringsniveau, som allerede er kendt på tværs af offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. Det kan fx for nogle offentlige myndigheder og offentligretlige organer, som allerede har en digital selvbetjeningsløsning, der kan tilgås via NemLog-in, være en administrativ lettelse at anvende den samme autentifikationsløsning til at tilgå den interne del af myndighedens it-systemer. Dette muliggøres ved den foreslåede lovændring.
Der henvises endvidere til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
I lov om MitID og NemLog-in fremgår det i § 11, stk. 4, der med lovforslaget bliver til stk. 5, at offentlige myndigheder og offentligretlige organer i de i § 11, stk. 2 og 3 anførte tilfælde kan anskaffe serviceområderne fra Digitaliseringsstyrelsen.
Det foreslås, at § 11, stk. 5 ændres fra »stk. 2 og 3« til »stk. 2-4«.
Den foreslåede ændring medfører, at 2. led udvides med en ret til at anvende NemLog-in ved autentifikation over for interne it-systemer. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede § 11, stk. 4, om retten til at tilslutte interne it-systemer til NemLog-in.
Der henvises endvidere til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
I lov om MitID om NemLog-in § 12 fastslås det, at juridiske enheder kan indgå aftale med Digitaliseringsstyrelsen om anvendelse af serviceområderne nævnt i § 8, stk. 2, nr. 1 og 3, og stk. 3.
Det foreslås, at der i § 12 , efter »Juridiske enheder« indsættes »omfattet af § 2, nr. 9, litra a,«
I lov om MitID og NemLog-in er det et krav, at juridiske enheder, der tilsluttes NemLog-in, skal være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette følger af definitionen af en juridisk enhed, jf. § 2, nr. 9, i lov om MitID og NemLog-in.
Med den foreslåede ændring af § 2, nr. 9 , omfatter juridiske enheder både juridiske enheder registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, og juridiske enheder registreret i et register i et andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale Virksomhedsregister. For at fastholde gældende ret således, at juridiske enheder, der indgår aftale med Digitaliseringsstyrelsen om anvendelse af serviceområderne nævnt i lovens § 8, stk. 2, nr. 1 og nr. 3, og stk. 3, fortsat skal have et CVR-nummer, er det nødvendigt at foretage den foreslåede ændring i § 12 i lov om MitID og NemLog-in.
Om den nærmere begrundelse for at fastholde kravet om CVR-nummer ved tilslutning til NemLog-in henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.1.2 og de specielle bemærkninger til den foreslåede § 8, stk. 4.
Til § 2
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024.
Til § 3
Det følger af § 26 i lov om MitID og NemLog-in, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Det følger af bestemmelsen, at loven endvidere kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
For så vidt angår Grønland er der udstedt kongelig anordning nr. 2090 af 23. november 2021 om ikrafttræden for Grønland af lov om MitID og NemLog-in.
Ved bekendtgørelse nr. 920 af 10. juni 2022 er § 3, § 4, § 5, stk. 1, § 15, stk. 3, og §§ 18-22 i kongelig anordning nr. 2090 af 23. november 2021 sat i kraft pr. 1. juli 2022.
Der er i medfør af § 4, stk. 2, og § 5, stk. 1, i kongelig anordning nr. 2090 af 23. november 2021 om ikrafttræden for Grønland af lov om MitID og NemLog-in, udstedt bekendtgørelse om MitID til privatpersoner (bekendtgørelse nr. 921 af 10. juni 2022). Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli 2022.
Lov om MitID og NemLog-in er ikke sat i kraft for Færøerne.
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Den foreslåede § 3 medfører, at loven ikke vil gælde for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Den foreslåede bestemmelse medfører, at lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Bestemmelsen svarer til territorialbestemmelsen i lov om MitID og NemLog-in.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 783 af 4. maj 2021 om MitID og NemLog-in foretages følgende ændringer:
§ 2, nr. 1-5) --- 1. I § 2, nr. 6, 1. pkt., indsættes efter »digitale selvbetjeningsløsninger«: », og som sætter privatpersoner, eller erhvervsbrugere, associeret med en tjenesteudbyder i stand til at tilgå dennes interne it-systemer«
nr. 6) NemLog-in: Den fællesoffentlige digitale infrastrukturløsning, som sætter privatpersoner og erhvervsbrugere med digitale identiteter i stand til at interagere med digitale selvbetjeningsløsninger. NemLog-in er endvidere den nationale identitetsgarant for erhvervsidentiteter. NemLog-in indeholder de serviceområder, som angives i § 8, stk. 2 og 3.
nr. 7-17) ---
§ 2, nr. 1-8) --- 2. § 2, nr. 9, affattes således:
nr. 9) Juridisk enhed: Juridisk enhed med et CVR-nummer, jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister, der hverken er en offentlig myndighed eller et offentligretligt organ. »9) juridisk enhed:
nr. 10 -17) --- a) Juridisk enhed med CVR-nummer, jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister, der hverken er en offentlig myndighed eller et offentligretligt organ.
b) Juridisk enhed, som er registreret i et register i et andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale Virksomhedsregister.«
§ 2, nr. 1-13) --- 3. I § 2, nr. 14, 1. pkt., indsættes efter »digitale selvbetjeningsløsninger«: »og interne it-systemer«
nr. 14) Elektronisk identifikationsmiddel: En materiel enhed, en immateriel enhed eller en kombination af disse, der indeholder personidentifikationsdata, og som bruges til autentifikation i digitale selvbetjeningsløsninger. Et elektronisk identifikationsmiddel består af et eller flere elementer, der hver især er et elektronisk identifikationsmiddel.
nr. 15-17) ---
§ 2, nr. 1-14) --- 4. I § 2, nr. 15, indsættes efter »digitale selvbetjeningsløsninger«: »eller et eller flere interne it-systemer«
nr. 15) Tjenesteudbyder: En offentlig myndighed, et offentligretligt organ eller en juridisk enhed, der er ansvarlig for én eller flere digitale selvbetjeningsløsninger.
nr.16-17) ---
§ 2, nr. 1-17) --- 5. I § 2 indsættes som nr. 18:
»18) Internt it-system: En tjenesteudbyders it-system, der efter autentifikation kan tilgås af en privatperson, eller erhvervsbruger, som er associeret med tjenesteudbyderen.«
§ 6, stk. 2 --- 6. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan anvende MitID-løsningen til at give adgang til interne it-systemer. MitID-løsningen kan i dette tilfælde anskaffes fra Digitaliseringsstyrelsen. «
§ 8 --- 7. I § 8, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »digitale selvbetjeningsløsninger«: », og som giver adgang til interne it-systemer«
Stk. 2. NemLog-in indeholder følgende serviceområder til tjenesteudbydere:
1) Login og autentifikation, som sikrer den service, at privatpersoner og erhvervsbrugere kan tilgå digitale selvbetjeningsløsninger.
Stk. 2 nr. 2 ---
Stk. 3 ---
§ 8. --- 8. I § 8, stk. 2, nr. 3, litra a, indsættes efter »digitale selvbetjeningsløsninger«: »og interne it-systemer«.
Stk. 2., nr. 1 og nr. 2 ---
Stk. 2, nr. 3
a) At offentlige myndigheder, offentligretlige organer og juridiske enheder kan udstille digital signering af dokumenter i digitale selvbetjeningsløsninger.
b) ---
Stk. 3 ---
9. I § 8 indsættes som ny stk. 4 :
»Stk. 4. Juridiske enheder, der tilsluttes et eller flere serviceområder i NemLog-in, jf. stk. 2 og 3, skal være registreret med CVR-nummer, jf. § 2, nr. 9, litra a.«
§ 11. -- - 10. I § 11 indsættes efter stk. 3 , som nyt stykke:
Stk. 2-3 --- »Stk. 4. Offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan i rollen som tjenesteudbydere anvende serviceområdet Login og autentifikation, jf. § 8, stk. 2, nr. 1, til at give adgang til interne it-systemer.«
Stk. 4. Offentlige myndigheder og offentligretlige organer skal i de i stk. 1 anførte tilfælde anskaffe serviceområderne fra Digitaliseringsstyrelsen. Offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan i de i stk. 2 og 3 anførte tilfælde anskaffe serviceområderne fra Digitaliseringsstyrelsen. Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 11. --- 11. I § 11, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«
Stk. 2-3 ---
Stk. 4. Offentlige myndigheder og offentligretlige organer skal i de i stk. 1 anførte tilfælde anskaffe serviceområderne fra Digitaliseringsstyrelsen. Offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan i de i stk. 2 og 3 anførte tilfælde anskaffe serviceområderne fra Digitaliseringsstyrelsen.
§ 12. Juridiske enheder kan indgå aftale med Digitaliseringsstyrelsen om anvendelse af serviceområderne nævnt i § 8, stk. 2, nr. 1 og nr. 3, samt stk. 3. 12. I § 12 indsættes efter »Juridiske enheder«: »omfattet af § 2, nr. 9, litra a,«
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202312L00033 | retsinformation | b12100f4f07dd4f91871c04b2896762fc37046d7c691e90b721285adbaddeeb0 | 2023-10-05 | 2023-10-04 | 2025-01-02 |
595211c8-de0b-4218-ac2a-a5647ef95b26 | DK | dan | written_submission_of_bill | valid | Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2023) - L 31 | null | Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2023)
Børne- og undervisningsminister (Mattias Tesfaye):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Sænkelse af klasseloftet i børnehaveklassen og på 1.-2. klassetrin)
(Lovforslag nr. L 31)
Formålet med lovforslaget er, at sænke klasseloftet i folkeskolen til 26 elever i børnehaveklassen -2. klasse fra skoleåret 2024/25.
Lovforslag udmønter en aftale, som den daværende regering (Socialdemokratiet) indgik den 28. september 2022 med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om at sænke klasseloftet i folkeskolen til 26 elever i børnehaveklassen-2. klasse, dog med mulighed for op til 28 elever i særlige tilfælde, for nye årgange.
I henhold til aftalen vil klasseloftet i grundskolen i øvrigt fortsat være 28 elever, dog med mulighed for op til 30 elever i særlige tilfælde.
Baggrunden for aftalen er, at partierne er enige om, at det er afgørende, at alle børn får en god skolestart, der understøtter børnenes faglige, trivselsmæssige og sociale udvikling.
Som følge af folketingsvalget har det ikke været muligt at fremsætte lovforslaget, som skal udmønte den politiske aftale, så de nye regler kan træde i kraft fra skoleåret 2023/24 som oprindeligt aftalt.
Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 1. august 2024 og får virkning for nye årgange fra skoleåret 2024/25.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20231XX00048 | retsinformation | 2ac219f2954a397900c5df9cf1130afeeeb97de93b9d5c981965ba3806dfc5bd | 2023-10-05 | 2023-10-04 | 2025-01-02 |
45234c6f-311d-46c6-a010-696f7e8f83cd | DK | dan | bill_as_presented | valid | Forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre mulighed for udsat skolestart) | null | Fremsat den 4. oktober 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af dagtilbudsloven
(Bedre mulighed for udsat skolestart)
§ 1
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 27. juni 2022, som ændret ved lov nr. 1162 af 8. juni 2021, lov nr. 2594 af 28. december 2021, lov nr. 2595 af 28. december 2021 og § 24 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I overskriften til kapitel 4 ændres » og opsigelse« til: » , opsigelse, udmeldelse, overgang til skole m.v.«.
2. Efter § 29 indsættes før overskriften før § 30:
»Overgang til skole
§ 29 a. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder, til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse om eventuelt at udsætte barnets skolestart med ét år, jf. § 34, stk. 1 og 2, i lov om folkeskolen.
Stk. 2. Vurderingen efter stk. 1 skal ligeledes udarbejdes, hvis barnets forældre efter folkeskolelovens § 34, stk. 2, anmoder kommunalbestyrelsen om, at barnets undervisning udsættes med et år efter undervisningspligtens indtræden, eller hvis forældrene direkte anmoder lederen af dagtilbuddet herom.
Stk. 3. Vurderingen efter stk. 1 skal indeholde lederen af dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet og dagtilbuddets mulighed for at understøtte barnet i dagtilbuddet, forældrenes vurdering af barnet samt lederen af den modtagende skoles vurdering af muligheden for at understøtte barnet i skolen. Vurderingen skal udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og lederen af den modtagende skole.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. Loven har ikke virkning for de kommuner, som er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 12. august 2022, indtil denne lov ophæves. Indtil da finder de hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Bedre mulighed for udsat skolestart
2.1. Gældende ret
2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
5. Konsekvenser for FN’s verdensmål
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Klimamæssige konsekvenser
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
Børn skal have den bedste start på skolelivet. Det er vigtigt, at de børn, der begynder i skole er klar til skolelivet, hvilket bl.a. handler om barnets sociale modenhed, grad af selvhjulpenhed, barnets evne til at kunne udsætte egne behov m.v. En dårlig start på skolelivet kan få betydning for resten af barnets skolegang, og for nogle børn er et ekstra år i børnehave præcis den forskel, der skal til for, at de bliver klar til skolen.
Den 6. december 2021 blev der med "Aftale om finansloven for 2022" mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne indgået aftale om at give børn bedre mulighed for at få udsat skolestarten med ét år ved at sikre de økonomiske rammer for, at flere børn kunne starte senere i skole. På den baggrund blev det aftalt, at lederen af dagtilbuddet i dialog med pædagogerne, forældrene og lederen af den modtagende skole skulle udarbejde en vurdering af behovet for et ekstra år i børnehaven. Dette skulle bidrage til at sikre viden om barnet i forskellige kontekster og viden om dagtilbuddets og skolens ressourcer til at understøtte barnet.
Aftalepartierne lagde vægt på, at det er vigtigt, at ordningen ikke medfører unødigt bureaukrati for familierne samtidig med, at der foretages en reel vurdering af behovet for at udsætte barnets skolestart med ét år.
Som følge af udskrivelsen af folketingsvalg den 5. oktober 2022 blev lovforslaget, som skulle udmønte aftalen af 6. december 2021, ikke fremsat og de afsatte midler blev således ikke udmøntet.
Med "Aftale om finansloven for 2023" mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti blev det besluttet, at reserverne afsat med finansloven for 2022 til bedre mulighed for udsat skolestart skulle tilpasses på finansloven for 2023, således at de afspejler det senere ikrafttrædelsestidspunkt.
På den baggrund foreslås det, at lederen af dagtilbuddet bliver ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder, til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse om eventuelt at udsætte barnets skolestart med ét år.
2. Bedre mulighed for udsat skolestart
2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 3 a, stk. 1, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 27. juni 2022, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbuddene.
Det følger af § 3 a, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens rammer for dagtilbud, herunder eventuelle prioriterede indsatser på området.
Kommunalbestyrelsen skal som led i fastsættelsen af rammer efter stk. 2 og med henblik på at skabe sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgangen mellem tilbud fastsætte retningslinjer om samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen, samt om videregivelse af relevante oplysninger ved børns overgange fra sundhedsplejen til dagtilbud og fra dagtilbud til skolefritidsordning eller fritidshjem og skole, jf. § 3 a, stk. 3, nr. 1 og 3.
Det er den enkelte kommune, der inden for de gældende krav i relevante love som sundhedsloven, dagtilbudsloven, folkeskoleloven m.v. beslutter, hvordan samarbejdet og videregivelse af relevante oplysninger om barnet konkret vil skulle foregå og tilrettelægges i kommunen, jf. § 3 a, stk. 3, nr. 3.
Det følger videre af dagtilbudslovens § 7, stk. 5, 2. pkt., at dagtilbud i samarbejde med forældre og skole skal sikre børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.
Det fremgår af § 34, stk. 1, i lov om folkeskolen (folkeskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 15. august 2023, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år.
Det fremgår videre af folkeskolelovens § 34, stk. 2, at kommunalbestyrelsen efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke kan godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave.
Udsættelse af skolestarten med et år skal således ske på baggrund af en konkret, individuel vurdering af barnet og være begrundet i barnets udvikling. Der er ikke fastsat retningslinjer for, hvordan denne vurdering skal foretages.
2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er i dag en stor forskel i andelen af skoleudsættelser på tværs af kommuner ifølge Danmarks Statistiks elevregister. Spændet mellem kommuner med den højeste og laveste andel af skoleudsættelser er faldet i perioden fra 2009/10 til 2022/23. I skoleåret 2009/10 varierede andelen på tværs af kommuner fra 4,7 pct. til 20,9 pct. I skoleåret 2022/23 er variationen reduceret til mellem 1,7 pct. og 13,5 pct., når der ses bort fra de små ø-kommuner. På landsplan er andelen af elever med skoleudsættelse faldet med 7,9 pct. point fra 13,3 pct. i skoleåret 2009/10 til 5,4 pct. i skoleåret 2022/23, jf. "Elever i børnehaveklassen, uddannelsesstatistik.dk".
Det er vurderingen, at en del af forklaringen på, at der på tværs af kommuner ses en stor forskel i andelen af skoleudsættelser, er, at det i dag ikke er reguleret, hvem der skal bidrage til sagsforberedelsen af afgørelser om skoleudsættelse, hvilket kan give et potentielt meget uensartet grundlag for afgørelser om skoleudsættelse.
Forældrenes og dagtilbuddets viden om og kendskab til barnet er central i vurderingen af, om barnet er klar til at begynde i skole. Det samme gælder den viden, der er hos dagtilbuddet og den modtagende skole om ressourcer til at understøtte barnet i de to forskellige kontekster. Det er vigtigt at sikre, at afgørelser om skoleudsættelse træffes på baggrund af bl.a. denne viden.
På den baggrund foreslås det, at lederen af dagtilbuddet bliver ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder. Herved sikres det, at kommunalbestyrelsens afgørelser om skoleudsættelse sker på et mere ensartet grundlag, ligesom at det sikres, at kommunalbestyrelsen som led i sagsoplysningen af en sag om skoleudsættelse i sin afgørelse skal tage højde for viden fra dem, der har et nært kendskab til henholdsvis barnet og muligheder for at understøtte barnet i forskellige kontekster. Det vurderes, at dette vil give barnet en bedre retsstilling i forhold til at få udsat skolestarten, når det er begrundet i barnets udvikling, end efter de regler, der gælder i dag.
Det foreslås, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn, som skal begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder, til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse om eventuelt at udsætte barnets skolestart med ét år jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1 og 2.
Det foreslås videre, at vurderingen efter stk. 1 ligeledes skal udarbejdes, hvis barnets forældre efter folkeskolelovens § 34, stk. 2, anmoder kommunalbestyrelsen om, at barnets undervisning udsættes med et år efter undervisningspligtens indtræden, eller hvis forældrene direkte anmoder lederen af dagtilbuddet herom.
Det foreslås endvidere, at vurderingen efter stk. 1 skal indeholde lederen af dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet og dagtilbuddets mulighed for at understøtte barnet i dagtilbuddet, forældrenes vurdering af barnet samt lederen af den modtagende skoles vurdering af muligheden for at understøtte barnet i skolen, og at vurderingen skal udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og lederen af den modtagende skole.
Forslaget ændrer ikke ved, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt barnets skolestart skal udsættes med ét år, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter gældende regler delegere kompetencen til organer, der er underordnet kommunalbestyrelsen. Det kan f.eks. være til forvaltningen, ledere af folkeskoler og ledere af kommunale dagtilbud m.v., hvis de rette forudsætninger er til stede, bl.a. at den, der delegeres til, har de faglige forudsætninger for at løfte opgaven. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om kompetencen skal delegeres. Forslaget vil udgøre delegation af kommunalbestyrelsens forpligtigelse til at få sagen oplyst, således at dele af forpligtigelsen delegeres til lederen af dagtilbuddet.
Forslaget udelukker ikke, at andre faglige vurderinger, f.eks. en pædagogisk psykologisk vurdering, også kan indgå i grundlaget for kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt barnets skolestart skal udsættes med ét år. Lederen af dagtilbuddet vil med forslaget alene have ansvar for at udarbejde den vurdering af barnet, som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2.
Der er afsat 2 mio. kr. i 2027 til en evaluering af reglerne. For også mere løbende at kunne vurdere betydningen af reglerne for udviklingen af skoleudsættelser, vil Børne- og Undervisningsministeriet herudover i perioden frem til og med 2027 følge udviklingen for så vidt angår skoleudsættelser, bl.a. ved hjælp af eksisterende data. Aftalekredsen vil blive orienteret om udviklingen på årlig basis, ligesom aftalekredsen forud for igangsættelse af evalueringen vil blive inddraget i forbindelse med afgrænsningen af evalueringens fokusområder. Partierne gør status på baggrund af evalueringen.
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed er desuden reguleret i § 28 i forvaltningsloven.
I forbindelse med, at lederen af dagtilbuddet i henhold til den foreslåede § 29 a, stk. 1, er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af barnet i forhold til, om barnet er klar til at begynde i skole, vil der blive behandlet personoplysninger, herunder almindelige personoplysninger om det pågældende barn. Eksempler herpå kunne være oplysninger om barnets navn, alder, adresse, adfærd, trivsel, læring, udvikling, dannelse, ressourcer, væsentlige sociale problemer samt registrerede forældre. Herudover vil der blive behandlet oplysninger om personnummer omfattet af databeskyttelseslovens § 11. Der vil efter omstændighederne ligeledes kunne behandles følsomme personoplysninger. Eksempler på følsomme personoplysninger, der vil kunne være nødvendige at behandle i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt et barn skal skoleudsættes, kunne være personoplysninger om barnets fysiske eller mentale helbred, der medfører, at barnet har brug for en senere skolestart.
Personoplysningerne, som behandles af dagtilbud i andre kommuner end forældrenes opholdskommune eller af private dagtilbud, og som vil skulle behandles i forbindelse med vurderingen af barnet, vil i henhold til den foreslåede § 29 a, stk. 1, blive videregivet til kommunalbestyrelsen, som skal træffe afgørelse om, hvorvidt barnets skolestart skal udsættes med ét år, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 2. Personoplysningerne vil desuden blive videregivet til den modtagende skole.
For så vidt angår kommunalbestyrelsens og eventuelt private dagtilbuds behandling af almindelige personoplysninger som følge af den foreslåede § 29 a, vurderes det, at oplysningerne kan behandles inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter almindelige personoplysninger kan behandles, idet det vurderes, at opgaven henhører under offentlig myndighedsudøvelse.
For så vidt angår kommunalbestyrelsens og eventuelt private dagtilbuds behandling af følsomme personoplysninger som følge af den foreslåede ordning i § 29 a, vurderes det, at oplysningerne kan behandles inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, hvorefter behandling er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af domstol, idet det vurderes, at opgaven henhører under offentlig myndighedsudøvelse.
Kommunalbestyrelsens formål med at behandle oplysningerne vil være at træffe afgørelse om, hvorvidt et barn skal skoleudsættes. Dagtilbuddene, herunder private dagtilbuds formål med behandlingen af de almindelige og følsomme personoplysninger vil være at sikre, at det pågældende barn ikke bliver sendt i skole, før det er klar, samt at kunne arbejde videre med barnets udvikling, så barnet kan blive klar til at begynde i skole i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om udsættelse af barnets skolestart.
Kommunalbestyrelsen og eventuelt private dagtilbud vil ved behandling af personoplysninger i forbindelse med skoleudsættelse skulle iagttage principperne for behandling i databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, om at behandlingen af oplysninger skal være relevante, tilstrækkelige og begrænset til hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil oplysningerne behandles.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen og eventuelt private dagtilbud ved indsamling og videregivelse af de pågældende oplysninger vil skulle iagttage oplysningspligten, hvorefter den dataansvarlige, hvis personoplysninger om en registreret indsamles hos den registrerede og/eller andetsteds end hos den registrerede, skal give den registrerede en række oplysninger på det tidspunkt, hvor personoplysningerne indsamles. For nærmere herom se henholdsvis databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget har til formål at sikre alle børn, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, en bedre mulighed for at udsætte skolestarten ved at indføre krav om, at lederen af barnets dagtilbud skal udarbejde en vurdering af barnet, hvis der er forhold, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole.
Forslaget kan medføre en stigning i det samlede antal af skoleudsætter. Det er i højere grad drenge, der bliver skoleudsat end piger. Andelen af drenge har ifølge Danmarks Statistik i de sidste 13 skoleår forholdsvis stabilt udgjort 70 pct. af de skoleudsatte elever. Det må forventes, at den procentvise forskel mellem drenge og piger fortsat vil være uændret.
På den baggrund vurderes det, at lovforslaget har væsentlige positive ligestillingsmæssige konsekvenser for drenge, idet forslaget vil medføre et løft af denne gruppe, der har et særligt behov i relation til at udsætte skolestarten.
5. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Lovforslaget har til at formål at sikre børn, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, en vurdering af, om barnet er klar til at begynde i skole, hvis der er forhold, der kan skabe tvivl om dette. Forslaget vurderes at understøtte FN’s verdensmål, delmål 4.1, hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge har adgang til dagtilbud af høj kvalitet, så de er klar til grundskolen.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes at medføre økonomiske konsekvenser for kommunerne. Konkret kan lovforslaget medføre kommunale merudgifter som følge af indførelsen af krav om, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder, samt kommunale merudgifter som følge af en forventning om, at en andel børn evt. vil få udskudt deres skolestart med ét år som følge af vurderingen.
Lovforslaget skønnes at have begrænsede administrative implementeringskonsekvenser for kommunerne. Konkret medfører forslaget en øget administration for dagtilbuddene, som følge af indførelsen af krav om, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder.
Med finansloven for 2023 er der afsat 113,3 mio. kr. (2023-pl) i 2024 og 207,8 mio. kr. (2023-pl) årligt i 2025 og frem til at sikre de økonomiske rammer for, at børn som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår får bedre mulighed for udsat skolestart – og for at styrke dagtilbud og skolers arbejde med, at alle børn får en god skolestart.
Lovforslagets kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT-princippet).
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne. For så vidt angår økonomiske konsekvenser for staten er der afsat 2 mio. kr. i 2027 til en evaluering af reglerne.
Det er vurderingen, at lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning. De foreslåede bestemmelser vurderes at være i overensstemmelse med princip nr. 1, idet reglerne rummer oplysninger om, i hvilke tilfælde der skal udarbejdes en vurdering af barnet, hvem der er ansvarlig for udarbejdelsen, og hvem der skal inddrages i udarbejdelsen.
Eksisterende data, f.eks. grundlæggende personoplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), og offentlig infrastruktur, f.eks. Digital Post, kan anvendes til at fastslå identiteten på de børn, der enten skal vurderes eller er blevet vurderet, samt til at udveksle oplysninger om børnene på tværs af myndigheder, myndighedsniveauer samt myndigheder og borgere. For yderligere om myndighedernes behandling af data henvises til lovforslagets afsnit 3 om forholdet til databeskyttelseslovgivningen. De foreslåede regler vurderes derfor også at være i overensstemmelse med princip nr. 4 og 6.
Det forudsættes med de foreslåede bestemmelser i lovforslaget, at oplysninger om de børn, der enten skal vurderes eller er blevet vurderet, håndteres på tryg og sikker vis. De i lovforslaget foreslåede bestemmelser vurderes derfor også at være i overensstemmelse med princip nr. 5. For yderligere om tryg og sikker databehandlinger, herunder forældrenes ret til at vide hvilke oplysninger om barnet, der bliver behandlet i forbindelse med vurderingen af barnets skoleparathed, herunder oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, henvises til afsnit 3 om forholdet til databeskyttelseslovgivningen.
Øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.
Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser for regionerne eller staten.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget skønnes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet lovforslaget omfatter private dagtilbud. Konkret kan lovforslaget medføre merudgifter for private dagtilbud som følge af indførelsen af krav om, at dagtilbuddene skal udarbejde en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder. Privatinstitutioner kan efter gældende regler hæve forældrebetalingen med henblik på at dække udgifterne til vurderingen af barnet.
De administrative konsekvenser vurderes at udgøre under 4 mio. kr. De administrative konsekvenser for erhvervslivet følger af, at privatinstitutioner jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 5, også omfattes af de foreslåede bestemmelser.
Det er vurderingen, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for lovforslaget.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
9. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. maj 2023 til den 20. juni 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnenes Bureau, Børnesagens Fællesråd, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Evalueringsintitut (EVA), Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, Danmarks Statistik (DST), Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Skoleelever, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Deutcher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig (DSSV), Efterskoleforeningen, FOA – Fag og Arbejde, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for Børn og Unge (FOBU), Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, KL, Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Landsforeningen Danske Daginstitutioner (LDD), Red Barnet, Rådet for Børns Læring, Selveje Danmark, Selvende og private institutioners forening (Spifo), Skolelederforeningen og Skole og Forældre.
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Lovforslaget skønnes at medføre merudgifter for kommunerne.
Med finansloven for 2023 er der afsat 113,3 mio. kr. (2023-pl) i 2024 og 207,8 mio. kr. (2022-pl) årligt i 2025 og frem til at sikre de økonomiske rammer for, at børn som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår får bedre mulighed for udsat skolestart – og for at styrke dagtilbud og skolers arbejde med, at alle børn får en god skolestart.
Der er afsat 2 mio. kr. i 2027 til en evaluering af reglerne.
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Lovforslaget skønnes at have begrænsede administrative implementeringskonsekvenser for kommunerne. Konkret medfører forslaget en øget administration for dagtilbuddene, som følge af indførelsen af krav om, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Lovforslaget skønnes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet lovforslaget omfatter privatinstitutioner. Privatinstitutioner kan efter gældende regler hæve forældrebetalingen med henblik på at dække udgifterne til vurderingen af barnet.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen De administrative konsekvenser vurderes at udgøre under 4 mio. kr. De administrative konsekvenser for erhvervslivet følger af, at privatinstitutioner jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 5, også omfattes af lovforslagets bestemmelser.
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af overskriften til kapitel 4 i dagtilbudsloven, at kapitlet vedrører optagelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune og opsigelse.
Det fremgår af overskriften til § 29, at bestemmelsen vedrører opsigelse og udmeldelse.
Det foreslås, at i overskriften til kapitel 4 ændres » og opsigelse« til: » , opsigelse, udmeldelse, overgang til skole m.v. «.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at overskriften til kapitel 4 også henviser til de gældende bestemmelser om udmeldelse, således at overskriften bliver mere dækkende.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at overskriften til kapitel 4 også henviser til den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede § 29 a om udarbejdelse af en vurdering af et barn, som kan have behov for at få udsat skolestarten med ét år.
Til nr. 2
Det fremgår af folkeskolelovens § 34, stk. 1, 1. pkt., at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin.
Det fremgår af folkeskolelovens § 34, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke kan godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der er ikke fastsat regler i folkeskoleloven eller i dagtilbudsloven, som stiller krav om, at der udarbejdes en vurdering af et barn, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, som kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 29 a, stk. 1, hvorefter lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse om eventuelt at udsætte barnets skolestart med ét år, jf. § 34, stk. 1 og 2, i lov om folkeskolen.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at lederen af et dagtilbud er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et kommende skolebarn til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 2, om eventuelt at udsætte barnets skolestart med ét år.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 29 a, stk. 2, hvorefter vurderingen efter stk. 1 ligeledes skal udarbejdes, hvis barnets forældre efter folkeskolelovens § 34, stk. 2, anmoder kommunalbestyrelsen om, at barnets undervisning udsættes med et år efter undervisningspligtens indtræden, eller hvis forældrene direkte anmoder lederen af dagtilbuddet herom.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at lederen af dagtilbuddets vurderingen efter stk. 1, ligeledes vil skulle udarbejdes, hvis barnets forældre efter folkeskolelovens § 34, stk. 2, anmoder kommunalbestyrelsen om, at barnets undervisning udsættes med et år, eller hvis barnets forældre anmoder kommunalbestyrelsen eller lederen af dagtilbuddet herom.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 29 a, stk. 3, hvorefter vurderingen efter stk. 1 vil skulle indeholde lederen af dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet og dagtilbuddets mulighed for at understøtte barnet i dagtilbuddet, forældrenes vurdering af barnet samt lederen af den modtagende skoles vurdering af mulighed for at understøtte barnet i skolen. Vurderingen vil skulle udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og lederen af den modtagende skole.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingen efter stk. 1 vil skulle indeholde lederen af dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet og dagtilbuddets mulighed for at understøtte barnet i dagtilbuddet, forældrenes vurdering af barnet samt lederen af den modtagende skoles vurdering af muligheden for at understøtte barnet i skolen, og at vurderingen vil skulle udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og lederen af den modtagende skole.
Med dagtilbud menes daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, dvs. kommunale daginstitutioner, daginstitutioner der efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som enten selvejende eller udliciteret daginstitution og daginstitutioner, der med kommunalbestyrelsens godkendelse drives af private leverandører som privatinstitution, samt privatinstitutioner etableret og drevet af en fri grundskole, jf. § 36 a, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., herunder enheder i daginstitutioner efter § 19, stk. 6, og sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud efter § 11, stk. 8, samt dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3, og puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102.
Med lederen af dagtilbuddet forstås f.eks. den leder, som i det daglige pædagogiske arbejde har ansvaret for den faglige ledelse af dagtilbuddet, en klyngeleder eller områdeleder afhængig af, hvordan den enkelte kommune har organiseret dagtilbudsområdet.
Det vil være op til lederen af dagtilbuddet at vurdere, hvem der i praksis skal udarbejde vurderingen. Lederen af dagtilbuddet vil således kunne beslutte, om det f.eks. skal være det pædagogiske personale, der kender barnet bedst, der skal udarbejde vurderingen af barnet, herunder have dialog med den modtagende skole, eller om det pædagogiske personale alene vil skulle bidrage til vurderingen med dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet i kraft af deres viden om barnet.
Det vil også være op til lederen af dagtilbuddet at beslutte, hvordan vurderingen af barnet skal foregå i praksis, ligesom det vil være op til lederen af dagtilbuddet at beslutte formen for vurderingen, idet der med den foreslåede bestemmelse ikke vil være krav om et særligt format.
Det bemærkes, at der med det kommende skoleår menes det skoleår, hvor undervisningspligten som udgangspunkt indtræder.
Vurderingen af barnet vil skulle finde sted før, at barnet som udgangspunkt skal begynde i skole.
Den foreslåede bestemmelse finder ikke anvendelse for private pasningsordninger. Private pasningsordninger er ikke omfattet af samme krav som dagtilbud efter dagtilbudsloven, og aftalen om pasning af et barn i en privat pasningsordning beror på en privatretlig aftale indgået mellem forældrene og den private pasningsordning.
Kommunalbestyrelsen skal inden godkendelsen af en pasningsaftale indgået mellem forældre og den private pasningsordning orientere forældrene om forskellen mellem privat pasning og dagtilbud, herunder, at privat pasning ikke er sidestillet med et dagtilbud og derfor ikke er omfattet af de regler, som gælder for dagtilbud efter dagtilbudslovens §§ 7-44, jf. dagtilbudslovens § 81, stk. 2. Kommunalbestyrelsen vil således også være forpligtet til at orientere forældrene om, at den private pasningsordning ikke er omfattet af den i lovforslagets § 1, nr. 2 foreslåede bestemmelse, og derved ikke vil skulle udarbejde en vurdering af barnet, såfremt der er tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole.
Lovforslaget har ikke betydning for, at forældre med børn i private pasningsordninger kan rette henvendelse til kommunalbestyrelsen, hvis de ønsker, at barnet ikke skal begynde i skole i det kalenderår, barnet fylder seks år, hvorefter kommunalbestyrelsen vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt barnet kan skoleudsættes, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 2.
Det foreslås med § 29 a, stk. 3, 1. pkt. , at vurderingen efter stk. 1 skal indeholde lederen af dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet og dagtilbuddets mulighed for at understøtte barnet i dagtilbuddet, forældrenes vurdering af barnet samt lederen af den modtagende skoles vurdering af muligheden for at understøtte barnet i skolen.
Lederen af dagtilbuddet vil med den foreslåede bestemmelse være ansvarlig for at sikre, at der i vurderingen indgår dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Med en pædagogisk vurdering af barnet menes en vurdering, der tager afsæt i dagtilbuddets brede kendskab til barnet fra barnets hverdag i dagtilbuddet og som foretages på baggrund af viden om og erfaring med, hvilke forhold der generelt har betydning for børns parathed til at begynde i skole.
Den, der udarbejder den pædagogiske vurdering af barnet, vil, afhængigt af kendskabet til barnet, skulle være opsøgende på viden om barnet, herunder bl.a. indhente bidrag fra den eller dem i dagtilbuddet, der har det største kendskab til barnet fra barnets hverdag i dagtilbuddet.
Den pædagogiske vurdering af barnet vil skulle omhandle barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse både generelt og inden for bestemte områder, der vurderes at være særligt vigtige for barnets parathed til at begynde i skole. Fokus vil skulle være på barnets ressourcer og udfordringer og vil f.eks. kunne omhandle, hvordan barnet håndterer nye udfordringer, barnets evne til at fordybe sig, udsætte egne behov og være vedholdende, hvordan barnet indgår i dagtilbuddets børnefællesskaber og i relationer med andre børn og voksne, hvordan barnet beder om hjælp, når der er behov for det, barnets sproglige og kommunikative kompetencer, herunder nysgerrighed over for bogstaver, tal, mønstre, former m.v.
I dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet vil der ligeledes skulle være fokus på barnets ressourcer, og i hvilket omfang disse kan opveje barnets eventuelle udfordringer og dermed tale for, at barnet kan begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder.
I den pædagogiske vurdering vil der ligeledes skulle være fokus på dagtilbuddets læringsmiljø, herunder hvilke pædagogiske indsatser i dagtilbuddet en eventuel udsættelse af skolestart vil kunne give anledning til som grundlag for at understøtte barnets fortsatte trivsel, læring, udvikling og dannelse med henblik på at kunne begynde i skole.
Lederen af dagtilbuddet vil med den foreslåede bestemmelse ligeledes være ansvarlig for, at der i vurderingen af barnet også indgår forældrenes vurdering af barnet samt lederen af den modtagende skoles vurdering af skolens muligheder for at understøtte det konkrete barn i at få et godt skoleforløb.
Det foreslås med § 29 a, stk. 3, 2. pkt. , at vurderingen skal udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og lederen af den modtagende skole.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at vurderingen af barnet vil skulle udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene. Det vil være op til lederen af dagtilbuddet eller den person, som lederen har besluttet skal udarbejde vurderingen, sammen med forældrene at beslutte, hvordan dialogen med forældrene i praksis skal foregå. Dialogen med forældrene kan f.eks. ske på et møde eller på anden måde, som forældre og dagtilbuddet vurderer er hensigtsmæssig.
Forældrene vil i dialogen med dagtilbuddet få mulighed for at redegøre for deres vurdering af barnet med afsæt i deres kendskab til barnet fra hjemmet og familielivet. Forældrene er dem, som tilbringer flest timer sammen med barnet, og som kender barnet bedst, herunder har viden om barnet, når barnet er i den familiemæssige ramme. Forældrene vil i dialogen ligeledes få mulighed for at drøfte og kommentere på dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet. Forældrenes viden om barnet vil kunne give anledning til at justere dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet.
Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at vurderingen af barnet vil skulle udarbejdes på baggrund af dialog med lederen af den modtagende skole. Det vil være op til lederen af dagtilbuddet eller den person, som lederen af dagtilbuddet har besluttet skal udarbejde vurderingen, sammen med lederen af den modtagende skole at beslutte, hvordan dialogen med lederen af den modtagende skole i praksis skal foregå. Dialogen med lederen af den modtagende skole kan f.eks. ske på et møde eller på anden måde, som lederen af den modtagende skole og dagtilbuddet vurderer er hensigtsmæssig.
Med den modtagende skole menes skolen i det distrikt, hvor barnet bor eller opholder sig, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 2, en folkeskole efter forældrenes eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune efter reglerne om frit skolevalg, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3, eller alternativer til folkeskolen efter folkeskolelovens § 33, stk. 2. Den modtagende skole kan således også være den skole, der forventer at modtage barnet. Hvis det på tidspunktet, hvor vurderingen foretages, ikke er sikkert, hvor barnet skal gå i skole, vil det være distriktsskolen, som dagtilbuddet vil skulle have dialog med. Det skyldes, at distriktsskolen vil være forpligtet til at optage barnet, hvis det ikke bliver optaget på en anden ønsket skole.
Dialogen med lederen af den modtagende skole vil skulle omhandle mulighederne for at understøtte barnets fortsatte trivsel, læring, udvikling og dannelse enten i skolen, hvis barnet begynder i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder for barnet, eller i dagtilbuddet, hvis barnets skolestart udsættes med ét år.
Med understøttelsesmuligheder i skolen menes f.eks. den konkrete skoles fysiske rammer, skolens mulighed for at tilbyde et trygt læringsmiljø, om skolen har særlige indsatsområder såsom to-voksen-ordninger eller lignende, eller om skolens eventuelle særlige profil f.eks. som udeskole eller lignende kan medvirke til at understøtte barnet i skolen. Dertil kommer skolens muligheder for at arbejde med barnets udfordringer inden for rammerne af den almene indsats, herunder ved brug af holddannelse efter folkeskolelovens § 25 a, supplerende undervisning eller anden faglig støtte efter folkeskolelovens § 5, stk. 5, eller specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 3, stk. 2.
Med understøttelsesmuligheder i dagtilbuddet menes dagtilbuddets læringsmiljø og muligheder for at understøtte barnets ressourcer og udfordringer inden for rammerne af den almene indsats. Barnet vil i medfør af gældende regler i dagtilbudsloven skulle tilbydes støtte, hvis det vurderes, at barnet har behov for støtte for at kunne trives og udvikle sig i dagtilbuddet, ligesom barnet skal tilbydes specialpædagogisk bistand i medfør af folkeskolelovens § 4, hvis barnets udvikling i skolen kræver en særlig hensyntagen eller støtte.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at vurderingen af barnet vil skulle udarbejdes i de tilfælde, hvor barnets forældre efter folkeskolelovens § 34, stk. 2, anmoder kommunalbestyrelsen om, at barnets undervisning udsættes med ét år, efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at vurderingen af barnet vil skulle udarbejdes i de tilfælde, hvor forældrene retter direkte henvendelse til lederen af dagtilbuddet.
Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at vurderingen af barnet vil skulle udarbejdes i de tilfælde, hvor dagtilbuddet vurderer, at der kan være forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder.
Lederen af dagtilbuddet vil på baggrund af dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet samt dialogen med forældrene og lederen af den modtagende skole i medfør af den foreslåede § 29 a, stk. 1, være ansvarlig for, at vurderingen udarbejdes og færdiggøres.
Der vil med forslaget ikke være krav om, at der skal være enighed mellem dagtilbuddet, forældrene og den modtagende skole om, hvorvidt der er behov for at udsætte barnets skolestart med et år. Vurderingen vil skulle indeholde lederen af dagtilbuddets pædagogiske vurdering og forældrenes vurdering af barnet samt dagtilbuddets og den modtagende skoles muligheder for at understøtte barnets fortsatte trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Vurderingen af barnet vil skulle indgå som led i at kvalificere kommunalbestyrelsens afgørelse om eventuelt at udsætte barnets skolestart med ét år.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved, at der i kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag kan indgå andre vurderinger af barnet, f.eks. en pædagogisk psykologisk vurdering, som ikke er omfattet af den foreslåede § 29 a, stk. 1.
Vurderingen vil, uanset kommunalbestyrelsens afgørelse, kunne lægges til grund for understøttelse af barnets fortsatte trivsel, læring, udvikling og dannelse enten i skolen, hvis barnet begynder i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder for barnet, eller i dagtilbuddet, hvis barnets skolestart udsættes med ét år.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1 , at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.
Det foreslås i stk. 2 , at loven ikke har virkning for de kommuner, som er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 12. august 2022, indtil denne lov ophæves. Indtil da finder de hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner.
Det foreslåede indebærer, at de foreslåede bestemmelser om bedre mulighed for udsat skolestart har virkning for Helsingør Kommune og Rebild Kommune, når lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet ophæves.
De to kommuner er velfærdsaftalekommuner i henhold til § 8 i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 12. august 2022, hvilket betyder, at de to kommuner er frisat fra en lang række bestemmelser i dagtilbudsloven.
De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da dagtilbudsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 27. juni 2022, som ændret ved lov nr. 1162 af 8. juni 2021, lov nr. 2594 af 28. december 2021, lov nr. 2595 af 28. december 2021 og § 24 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
Kapitel 4 1. I overskriften til kapitel 4 ændres » og opsigelse« til: » , opsigelse, udmeldelse, overgang til skole m.v.
Optagelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune og opsigelse
2. Efter § 29 indsættes:
»Overgang til skole
§ 29 a. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse om eventuelt at udsætte barnets skolestart med ét år, jf. § 34, stk. 1 og 2, i lov om folkeskolen.
Stk. 2. Vurderingen efter stk. 1 skal ligeledes udarbejdes hvis barnets forældre efter folkeskolelovens § 34, stk. 2, anmoder kommunalbestyrelsen om, at barnets undervisning udsættes med et år efter undervisningspligtens indtræden, eller hvis forældrene direkte anmoder lederen af dagtilbuddet herom.
Stk. 3. Vurderingen efter stk. 1 skal indeholde lederen af dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet og dagtilbuddets mulighed for at understøtte barnet i dagtilbuddet, forældrenes vurdering af barnet samt lederen af den modtagende skoles vurdering af muligheden for at understøtte barnet i skolen. Vurderingen skal udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og lederen af den modtagende skole.«
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202312L00030 | retsinformation | 989509321ab0140bc38a404ab45fcc3f0f4fb6ef36ca0554279aea6716c29ea5 | 2023-10-05 | 2023-10-04 | 2025-01-02 |
70af1c8f-fd75-4083-aa2c-e5e207be233c | DK | dan | written_submission_of_bill | valid | Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2023) - L 29 | null | Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2023)
Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.v. (Afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for elevfordeling m.v.)
(Lovforslag nr. L 29)
Den 1. juli 2022 trådte en ny elevfordelingsmodel i kraft, jf. lov nr. 880 af 21. juni 2022 vedr. kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Hovedelementerne i den indførte elevfordelingsmodel var, at i de dele af landet, hvor udfordringen med en skæv elevsammensætning var størst, skulle ansøgerne fordeles på baggrund af forældrenes indkomst således, at disse ansøgere skulle fordeles med udgangspunkt i deres prioriteter, og hvis der var flere ansøgere end pladser i den indkomstkategori, som ansøgeren hørte til, ville en ansøger, der havde kortere transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen, få plads forud for en ansøger med længere transporttid (fordelingszoner). I alle andre dele af landet skulle ansøgerne fordeles med udgangspunkt i ansøgerens prioriteter, og hvis der var flere ansøgere end pladser på en institution eller afdeling, ville en ansøger, med kortere transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen, få plads forud for en ansøger med længere transporttid (afstandszoner).
Samtidig blev der indført en central kapacitetsstyring (antal elevpladser) samt en minimumskapacitet for en institution eller afdeling på 84 elever. Kapaciteten for den enkelte institution eller afdeling (dvs. antallet af elever, som institutionen eller afdelingen kan optage) fastsættes centralt af ministeriet de første tre år og derefter af regionerne.
Som følge af S, V og M’s regeringsgrundlag »Ansvar for Danmark«, blev den ved lov nr. 880 af 21. juni 2022 etablerede elevfordelingsmodel justeret. Det skete ved lov nr. 157 af 11. februar 2023, hvorefter alle ansøgere til de gymnasiale ungdomsuddannelser til skoleåret 2023/24 skulle fordeles efter fordelingskriterierne for afstandszoner, dvs. at prioriteter og transporttid blev anvendt som fordelingskriterier i hele landet. Konkret skete det ved at gøre alle zoner til afstandszoner. Ved at gøre alle zoner til afstandszoner blev kriteriet vedrørende forældrenes indkomst afskaffet i det pågældende skoleår.
Ordningen medførte, at de grundlæggende kriterier i hele landet for elevfordelingen til skoleåret 2023/24 var ansøgernes prioriteter og transporttid, hvis der var flere ansøgere til en institution eller afdeling, end institutionen eller afdelingen havde kapacitet til at optage.
Der var tale om en midlertidig ordning, som kun gjaldt for fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/24. Den midlertidige ordning var imidlertid med henblik på en efterfølgende afskaffelse af kriteriet vedrørende forældrenes indkomst fra fordeling til skoleåret 2024/25 og frem.
Med lovforslaget foreslås kriteriet om at fordele ansøgerne på baggrund af forældrenes indkomst afskaffet. Som en konsekvens heraf foreslås det at ophæve eller ændre de bestemmelser i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der direkte eller indirekte påvirkes af, at forældreindkomst afskaffes som kriterium. Det indebærer, at det grundlæggende fordelingskriterium ud over ansøgernes prioriteter fremover vil være transporttid for alle ansøgere, hvis der er flere ansøgere til en institution eller afdeling, end institutionen eller afdelingen har kapacitet til at optage.
Herudover foreslås der en mindre justering af bestemmelse om håndtering af eftertilmeldere.
Det bemærkes, at det fremgår af S, V og M’s regeringsgrundlag »Ansvar for Danmark«, at regeringen vil præsentere en ny model, der modvirker en skæv elevsammensætning især i de større byer. Det er på den baggrund hensigten, at der senere vil blive fremsat et lovforslag med henblik på en langsigtet model, der modvirker en skæv elevsammensætning.
Lovforslaget vurderes at føre til mindreudgifter for staten og regionerne.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 2023.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20231XX00068 | retsinformation | 0096036bd05a1583abf36b6969bf2f19f92a4c4f570740af80eac2fd33cb2153 | 2023-10-05 | 2023-10-04 | 2025-01-02 |
39832cfa-ec08-4435-ab5b-79bf3516d123 | DK | dan | resolution_proposal_as_presented | valid | Forslag til folketingsbeslutning om at skærpe dyrevelfærdslovens straffebestemmelser | null | Fremsat den 4. oktober 2023 af Kim Edberg Andersen (NB) og Pernille Vermund (NB)
Forslag til folketingsbeslutning
om at skærpe dyrevelfærdslovens straffebestemmelser
Folketinget pålægger regeringen at igangsætte et gennemsyn af dyrevelfærdslovens regler om frakendelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr for både fysiske og juridiske personer, der har gjort sig skyldig i mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr. Regeringen pålægges at indkalde de partier, som stemmer for dette beslutningsforslag, til forhandlinger om den nærmere udformning af undersøgelsen. På grundlag af resultaterne af undersøgelsen pålægges regeringen at skærpe dyrevelfærdslovens straffebestemmelser og at fremsætte et lovforslag herom inden udgangen af 2024.
Bemærkninger til forslaget
En sag fra Skals, som er omtalt på TV 2 (»Hesteavler har fået enorme bøder for vanrøgt af dyr – eksperter kalder det uhørt«, nyheder.tv2.dk, den 13. september 2023) giver anledning til at tro, at dyrevelfærdslovens straffebestemmelser bør underkastes et gennemsyn.
Det er forslagsstillernes holdning, at sagen viser, at muligheden for at frakende juridiske personer retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr er indrettet uhensigtsmæssigt og bør undersøges med henblik på ændring.
Sagen med hesteavleren fra Skals viser konkret, at det er muligt at begå omfattende dyremishandling over en årrække, uden at bøde- eller straffeniveauet afskrækker nok til at forhindre fortsat dyremishandling. I sagen var bøder i størrelsesordenen 140.000 kr. i 2018, 200.000 kr. i 2020 og 225.000 kr. i 2022 ikke egnede til at standse det pågældende stutteri. Med andre ord er de nuværende lovregler ikke egnede til at forhindre omfattende og gentagen dyremishandling.
Derudover har sagen vist, at både politiet og Fødevarestyrelsen har måttet anvende omfattende ressourcer som følge af et gravearbejde ved Stutteri Viegård i Skals. En sådan situation er således, ud over det etiske aspekt, også dybt uønskelig af ressourcemæssige årsager.
Regeringen forpligtes derfor med dette beslutningsforslag til at foretage et gennemsyn af dyrevelfærdsloven, der omfatter, men ikke nødvendigvis er begrænset til, regler om
– frakendelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr for fysiske og juridiske personer,
– at der i denne forbindelse skal ske et gennemsyn af, hvorvidt bøde- og fængselsstraf er egnet til at fremme dyrevelfærden som forudsat i lovgivningen over for fysiske og juridiske personer, og
– gennemsyn af myndighedernes indsats for at se om den er hensigtsmæssig eller kan forbedres.
Regeringen pålægges at indkalde partier, som stemmer for dette beslutningsforslag, til forhandlinger om den nærmere undersøgelses udformning.
Beslutningsforslagets formål er at lede frem til en lovændring, der skal sikre en mere effektiv lovgivning og en bedre indsats for dyrevelfærd.
Skriftlig fremsættelse
Kim Edberg Andersen (NB):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at skærpe dyrevelfærdslovens straffebestemmelser.
(Beslutningsforslag nr. B 6)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20231BB00006 | retsinformation | 672ab0c09087cdd31b6c85a40ef2bed71a273ac8d201e1f660c60990e1693efa | 2023-10-05 | 2023-10-04 | 2025-01-02 |
0b79d6c1-68b1-49c7-b080-15f5108aaa92 | DK | dan | written_submission_of_bill | valid | Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2023) - L 2 | null | Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2023)
Finansministeren (Nicolai Wammen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2027
(Lovforslag nr. L 2)
Lovforslaget er en uændret udgave af det i august fremsatte lovforslag om udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2027 (L 132), dog således, at der i lovforslagets almindelige bemærkninger oplyses om høringen.
Det lovforslag, der hermed fremsættes for Folketinget, har til formål at fastsætte konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2027.
Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren samtidig med forslaget til finanslov kan fremsætte et forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår. Forslaget til udgiftslofter for det fjerde finansår lægges i henhold til budgetlovens § 7, stk. 2, sammen med de gældende udgiftslofter samt ændringsforslag hertil til grund for regeringens forslag til finanslov.
Udgiftslofterne for 2027 fastsættes med afsæt i den forudsatte udgiftsudvikling i en fremskrivning af dansk økonomi, hvor de årlige strukturelle offentlige underskud højst må udgøre 1,0 pct. af BNP, og hvor de mellemfristede mål for den offentlige saldo og holdbarhedsindikatoren er opfyldt. Fremskrivningen er udelukkende baseret på reformer og initiativer, der er fundet flertal for i Folketinget.
Udgiftslofterne for 2027 er på den baggrund fastsat i overensstemmelse med det samfundsøkonomiske forløb og de finanspolitiske rammer i regeringens 2030-planforløb, jf. 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 (august 2023).
Med lovforslaget fastsættes overordnet tre separate udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Det statslige udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsudgifter og indkomstoverførsler. Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til service, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver.
Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskrides med henvisning til en samlet overholdelse af summen af udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.
Forslaget er sendt i høring med frist den 16. oktober 2023. Høringssvarene vil blive fremsendt forud for 2. behandlingen af forslaget efter genfremsættelsen.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20231XX00006 | retsinformation | 898289e2f81138f42a977540c956594de52e1bc1aaf6b1af2220907104ac5436 | 2023-10-04 | 2023-10-03 | 2025-01-02 |
fbc0e994-44cd-42c6-b45a-ee15b4bb09f0 | DK | dan | guidance | valid | Vejledning om medlemskab af en a-kasse | null | Vejledning om medlemskab af en a-kasse
Indledning
I bekendtgørelse nr. 1148 af 5. september 2023 om medlemskab af en a-kasse er der fastsat regler om medlemskab af en a-kasse. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af disse uddybes med nærmere retningslinjer.
Denne vejledning ophæver vejledning nr. 9626 af 19. august 2021 om medlemskab af en a-kasse.
Til Kapitel 1
Ret til optagelse og omforsikring
Til § 1
Reglerne om optagelse i en a-kasse findes i § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven), som fastsætter nogle generelle betingelser for ret til optagelse. Derudover er der i lovens § 44, fastsat regler om det særlige seniormedlemskab for personer, som har nået folkepensionsalderen.
Optagelse forudsætter som udgangspunkt, at man har bopæl og ophold i Danmark. Der er dog i bekendtgørelsens § 1 fastsat særlige regler for optagelse af nogle persongrupper, der ikke har bopæl og ophold i Danmark på optagelsestidspunktet. Ligeledes kan personer, som har nået folkepensionsalderen, og som allerede er medlem af en a-kasse, overgå til seniormedlemskab, uden at disse krav er opfyldt ved overgangen.
Optagelse kan ske fra det fyldte 18. år, og indtil 2 år før folkepensionsalderen ifølge reglerne i lov om social pension. Dog kan en person, der har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, optages som medlem, selv om pågældende ikke er fyldt 18 år, og personer, som har nået folkepensionsalderen, kan optages som seniormedlem eller overgå til seniormedlemskab.
Optagelse sker valgfrit som fuldtids- eller deltidsforsikret. Efter optagelsen er medlemmet omfattet af reglerne i bekendtgørelsens kapitel 5 om omforsikring mellem deltids- og fuldtidsforsikring.
Optagelse skal ske i en a-kasse, hvis faglige område personen har tilknytning til eller i en tværfaglig a-kasse.
En person må kun være medlem af én a-kasse.
Bopæl og ophold
Til § 1, stk. 1
Kravet om bopæl indebærer, at personen skal have adresse i Danmark. Adressen i Danmark skal være den egentlige bopæl set i forhold til eventuelle andre, midlertidige opholdssteder i udlandet. Adressen skal også anses for at være det nuværende og sædvanlige opholdssted.
Hvor der alene foreligger en postboksadresse eller anden form for adresse uden faktisk bopæl samtidig med, at personen har bopæl i et andet land, er kravet ikke opfyldt. Omvendt vil det forhold, at man ikke har bopæl i et andet land, tale for bopæl i Danmark.
Kravet om ophold indebærer, at personen skal befinde sig i Danmark. Uanset dette krav vil personen dog kunne blive optaget, hvis pågældende på optagelsestidspunktet af særlige grunde, som fx ferie, forretningsrejse eller sygdom, midlertidigt og kortvarigt opholder sig i udlandet.
Optagelsestidspunktet
Til § 2
Med skriftlig ansøgning menes fx en digital blanket, brev, e-mail mv.
Optagelsen sker som hovedregel med virkning fra ansøgningstidspunktet. Dette gælder også for dimittender, som optages som medlemmer efter endt uddannelse og uden forudgående medlemskab af en a-kasse. Det betyder, at hvis der søges om optagelse forud for dimitteringen, så sker optagelsen og dermed opnåelsen af medlemskabet først fra tidspunktet for uddannelsens afslutning.
Dimittender, der har været medlem af en a-kassen èt år forud for afslutningen af deres uddannelse, følger reglerne om optagelse i § 5.
Dokumentation
Ved modtagelsen af en ansøgning om optagelse, herunder en digital ansøgning, skal a-kassen sikre sig, at datoen for modtagelsen kan dokumenteres, og at den har de nødvendige oplysninger til brug for optagelsen.
Der henvises til reglerne i bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen.
Der skal foreligge samtykke til optagelse fra forældre eller værge, hvis ansøgeren er under 18 år.
Til § 3
En person kan altid søge optagelse i en tværfaglig a-kasse, der optager lønmodtagere.
Hvis en person har tilknytning til flere fagligt afgrænsede a-kassers faglige områder, kan ansøgeren tillige vælge mellem disse. Dimittender kan optages i den eller de fagligt afgrænsede a-kasser, hvis faglige område dækker pågældendes uddannelse.
Selvstændige erhvervsdrivende kan optages i en tværfaglig a-kasse, der optager selvstændige erhvervsdrivende, eller i en a-kasse, der er fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der har tilknytning til det faglige område for lønmodtagere.
Til § 4
En person, der allerede er medlem af en a-kasse, har ret til at blive overflyttet til enhver anden a-kasse, hvis faglige område personen ifølge kassens vedtægt har tilknytning til, jf. vejledningen til § 3.
Til § 5
Når en a-kasse bliver opmærksom på, at en ansøgning om overflytning skyldes, at et medlem har gennemført en uddannelse efter reglerne i lovens § 54, skal a-kassen vejlede om forskellen mellem at blive nyoptaget som dimittend eller at blive overflyttet med sine hidtidige rettigheder.
Til § 5, stk. 1, nr. 1
For dimittender gælder der det særlige, at den dimitterende i forvejen kan være medlem af en a-kasse. I denne situation kan medlemmet have et ønske om at blive nyoptaget efter gennemførelse af en uddannelse, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Pågældende kan ansøge herom, inden uddannelsen er gennemført. Det er et krav, at ansøgningen er modtaget i a-kassen inden 2 uger efter uddannelsens afslutning.
Optagelsen får i denne situation dog først virkning fra den 1. i den måned, hvor uddannelsen anses for afsluttet, jf. § 5, stk. 2.
Nyoptagelsen kan ske i enhver tværfaglig a-kasse for lønmodtagere, samt i fagligt afgrænsede a-kasser, hvis faglige område omfatter uddannelsen, herunder evt. også medlemmets hidtidige a-kasse.
Nyoptagelsen sker med virkning fra den 1. i den måned, hvor uddannelsen anses for afsluttet, jf. § 5, stk. 2.
Hvis pågældende i perioden fra uddannelsens afslutning og til den 1 årige karensperiodes udløb opnår, at have været uafbrudt medlem af en a-kasse i ét år, opnås dagpengeret fra dette tidligere tidspunkt.
Eksempel:
Et medlem der afslutter sin uddannelse 20. juni har på denne dato været medlem i 11 måneder og 20 dage. Medlemmet vil derfor den 1. juli have været medlem i 1 år og er derfor dagpengeberettiget fra denne dag.
De nærmere regler om kravene til uddannelsen mv. er fastsat i kapitel 6 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.
Til § 5, stk. 1, nr. 2
Overflytning efter denne bestemmelse indebærer, at medlemmets rettigheder og pligter er de samme, som hvis medlemmet vælger at forblive medlem af sin a-kasse med de hidtil optjente rettigheder. Medlemmet kan herefter ikke opnå dimittendrettigheder på baggrund af uddannelsen.
Seniormedlemskab
Til § 6
For folkepensionister, der ikke allerede er medlemmer af en a-kasse, gælder de samme regler om optagelse, som for andre, der søger om optagelse, dvs. at der stilles krav om, at personen har bopæl og ophold i Danmark, at tidligste optagelsestidspunkt er ansøgningstidspunktet, og at optagelse kan ske i en tværfaglig a-kasse eller en a-kasse, som man har faglig tilknytning til, jf. lovens § 41, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, samt §§ 1-2 og 3 i bekendtgørelsen.
Folkepensionister, som allerede er medlemmer af en a-kasse, og ønsker at bevare medlemsskabet med et seniormedlemskab, kan overgå til et sådant, hvis de giver besked herom til a-kassen. A-kassen skal i god tid forud for folkepensionsalderen vejlede et medlem om muligheden for at overgå til seniormedlemskab med de rettigheder, der følger med, jf. bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.
Der stilles ikke formkrav til medlemmets tilkendegivelse om ønske om seniormedlemskab. Tilkendegivelsen kan ske skriftligt eller mundtligt over for a-kassen.
For et seniormedlem gælder bekendtgørelsens regler i § 4 om ret til at blive overflyttet til en anden a-kasse, når betingelserne herfor er opfyldt. Ligeledes finder reglerne i bekendtgørelsens kapitel 2 om pligt til overflytning og kapitel 3 om bl.a. krav til ansøgningen om overflytning, overflytningstidspunkt og udvekling af oplysninger ved overflytning anvendelse for et seniormedlem, dog har et seniormedlem, som bliver overflyttet, ikke rettigheder som skal bevares, da der ikke er ret til ydelser efter loven.
Til Kapitel 2
Pligt til overflytning til en anden a-kasse
Til § 7
Et medlem, som tager erhvervsarbejde uden for sin a-kasses faglige område, skal som udgangspunkt lade sig overflytte til en anden a-kasse, hvis faglige område dækker det pågældende arbejde, eller udtræde af a-kassen.
Det betyder fx, at et medlem af en faglig afgrænset a-kasse, som får ordinær ny beskæftigelse, og som herefter ikke har nogen tilknytning til den hidtidige a-kasses faglige område, skal lade sig overflytte til en anden a-kasse. Hvis medlemmet ikke ønsker at lade sig overflytte, skal a-kassen træffe afgørelse om, at medlemmet skal udtræde af kassen.
Hvis et medlem uanset det nye arbejde fortsat opfylder betingelserne for at blive optaget i den hidtidige a-kasse, har medlemmet ikke pligt til at lade sig overflytte. Det kan fx skyldes, at pågældende fortsat også har arbejde inden for kassens faglige område eller på et tidspunkt har gennemført en uddannelse, som kan danne grundlag for at blive optaget i eller overflyttet til kassen, jf. bekendtgørelsens § 5.
Et medlem af en tværfaglig a-kasse for lønmodtagere, som får nyt lønarbejde, kan ikke tvinges til at blive overflyttet eller udtræde af a-kassen.
Til Kapitel 3
Øvrige regler om overflytning mellem a-kasser
Efter lovens § 42 har et medlem under visse betingelser ret til overflytning til en anden a-kasse. Et medlem har således ret til at blive overflyttet til en a-kasse, hvis betingelserne for optagelse i den pågældende a-kasse er opfyldt.
Ved overflytning bevarer et medlem de rettigheder i form af anciennitet mv., som er opnået som medlem af den hidtidige a-kasse. Hvis betingelserne for overflytning ikke har været opfyldt, skal overflytningen annulleres.
Tidspunktet for overflytning mv.
Til § 8, stk. 1 og 2
En overflytning får virkning fra den 1 i måneden efter, at a-kassen har modtaget en skriftlig ansøgning fra medlemmet. I stk. 3 er der dog fastsat særlige regler for medlemmer uden erhvervsarbejde og medlemmer, der overflyttes (nyoptages) på grund af en gennemført uddannelse efter lovens § 54.
Ansøgningen skal sendes til den a-kasse, som medlemmet ønsker at blive overflyttet til.
Er a-kassen i tvivl om medlemmets ret til at blive overflyttet, skal a-kassen ved medlemmets hjælp søge at få tvivlen afklaret hurtigst muligt.
A-kassen kan indhente oplysninger hos et medlem, hvis oplysninger om arbejdsfunktioner mv. er af betydning for vurderingen af, om arbejdet ligger inden for a-kassens faglige område.
Bortkommer ansøgningen i forbindelse med, at den bliver sendt mellem a-kasserne, kan en bekræftet kopi lægges til grund for at sikre, at proceduren ikke forsinkes.
Til § 8, stk. 3 og 4
Varslet i stk. 3 løber fra modtagelse af ansøgningen, uanset om det er den nye eller den hidtidige a-kasse, der modtager ansøgningen.
Bestemmelsen i stk. 4 åbner mulighed for, at overflytning kan ske fra et andet tidspunkt, end den 1. i en måned.
Til § 8, stk. 5
Overflytningsdagen er skæringsdag for indbetaling af medlemsbidrag til henholdsvis den hidtidige og den nye a-kasse.
Hvis et medlem er eller kommer i restance med medlemsbidraget til den hidtidige a-kasse, skal denne – uanset overflytningen – iværksætte en rykker- og sletteprocedure. Der henvises til reglerne i bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse. Medlemmet skal derfor slettes, hvis det skyldige beløb fortsat ikke betales.
Slettelse finder sted med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt det skyldige medlemsbidrag. Tidspunktet for slettelsen vil derfor ligge før overflytningen.
Som følge af slettelsen falder overflytningen bort. Den nye a-kasse skal derfor straks have besked.
Til § 9, stk. 1
Ved overflytning bevarer et medlem sine hidtidige rettigheder i form af anciennitet mv.
Hvis et medlem derimod melder sig ud af a-kassen eller bliver slettet, fx på grund af manglende betaling af medlemsbidrag, kan medlemmet først modtage dagpenge igen, når betingelserne er opfyldt på ny, herunder bl.a. kravet om et års medlemskab.
Til § 10
Et medlem har pligt til at oplyse a-kassen om sin tilknytning til den nye a-kasses faglige område, hvis a-kassen anmoder om dette, og det er nødvendigt til brug for sagen.
Den hidtidige a-kasse skal træffe afgørelse om, at et medlem skal udtræde af a-kassen, hvis medlemmet ikke vil medvirke til en overflytning, som følge af § 7. Afgørelse om, at et medlem skal udtræde af a-kassen, har alvorlige konsekvenser for medlemmet. En afgørelse skal derfor ikke træffes, før medlemmet udtrykkeligt er blevet vejledt om konsekvenserne af ikke at ville medvirke og har fået en frist til at bringe forholdet i orden, jf. bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.
Medlemmet skal betale medlemsbidrag til a-kassen i den periode, hvor klagen behandles.
Til § 11, stk. 1
Den nye a-kasse skal sikre sig, at betingelserne for overflytning er til stede, herunder fx at medlemmet har den fornødne tilknytning til a-kassens faglige område.
Både den nye og den hidtidige a-kasse har pligt til at medvirke ved overflytningen.
A-kassens sagsbehandling bør som udgangspunkt være baseret på medlemmets tro-og love erklæringer. Der er således ikke et generelt krav om dokumentation for medlemmets tilknytning til a-kassens faglige område, men a-kassen kan ved tvivl herom forlange fornøden dokumentation.
A-kassen skal give medlemmet meddelelse om, at overflytning er sket og indberette overflytningen til FLEUR (Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtageres Udbetalings Register – tidligere Registeret for Arbejdsmarkedsstatistik (RAM)).
Til § 11, stk. 2
Den nye a-kasse har sammen med medlemmet 2 uger til at få afklaret tvivl om, hvorvidt medlemmet måtte være berettiget til at blive optaget i a-kassen. Den hidtidige a-kasse har også 2 uger til at udfylde blanketten med de oplysninger, a-kassen allerede er i besiddelse af.
Til § 11, stk. 3
Har et medlem sendt en overflytningsblanket til sin nuværende a-kasse i stedet for sin kommende a-kasse, skal den nuværende a-kasse udfylde blanketten og sende den udfyldte blanket til den kommende a-kasse inden 2 uger.
Bliver den nuværende a-kasse på anden måde opmærksom på, at medlemmet skal overflyttes til en anden a-kasse, fx ved modtagelsen af et medlems udfyldte dagpengekort, skal a-kassen hurtigst muligt udlevere en overflytningsblanket til medlemmet.
Til § 12
Vurderer en af de to a-kasser, at betingelserne for overflytning ikke er opfyldt, skal den nye a-kasse træffe skriftlig afgørelse herom og give medlemmet og den hidtidige a-kasse klagevejledning.
Til Kapitel 4
Genoptagelse efter slettelse som medlem på grund af svig eller gæld
Personkreds
Til § 14
Når et medlem søger om genoptagelse, skal a-kassen undersøge, hvordan det tidligere medlemskab er ophørt.
Er et medlem blevet slettet på grund af svig efter lovens § 87, stk. 1, kan medlemmet søge om genoptagelse efter §§ 15-18 i bekendtgørelsen. Dette gælder medlemmer, der er blevet slettet på grund af gentagen svig, eller hvis et medlem er slettet, fordi medlemmet ikke rettidigt har betalt sin gæld til a-kassen inden for en frist, som a-kassen har fastsat, jf. lovens § 86, stk. 9.
Hvis medlemmet senest er slettet på grund af kontingentrestance, er medlemmet ikke omfattet af reglerne i §§ 14-18 i bekendtgørelsen. Hvis medlemmet genoptages, bør a-kassen dog oplyse medlemmet om, at lovens § 86, stk. 9, kan anvendes, hvis medlemmet ikke indgår og overholder et skriftligt, frivilligt forlig.
Generelle betingelser for genoptagelse
Krav til det frivillige forlig
Til § 15
Hvis et skriftligt, frivilligt forlig, som medlemmet har indgået med a-kassen, skal danne grundlag for genoptagelse, er det en betingelse, at forliget omfatter alle ydelser, som medlemmet uberettiget har modtaget, med tillæg af renter og omkostninger, der er opstået i forbindelse med a-kassens inddrivelse af gælden m.v.
Ved genoptagelse skal forliget dog alene vedrøre krav, der skyldes medlemmets svigagtige forhold, uanset om der samtidig er truffet afgørelse om, at medlemmet også har begået et uagtsomt forhold over for a-kassen.
En gæld, der skyldes medlemmets uagtsomme forhold, kan dog få betydning, hvis medlemmet ikke afvikler gælden som aftalt med a-kassen. Hvis medlemmet ikke inden den frist, der er fastsat af a-kassen, har tilbagebetalt de ydelser, der er modtaget med urette, kan a-kassen slette medlemmet som medlem af a-kassen. Der henvises til lovens § 86, stk. 1 og 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
En afdragsordning mellem medlemmet og restanceinddrivelsesmyndigheden (RIM) om afvikling af gælden kan ikke træde i stedet for et skriftligt, frivilligt forlig, jf. § 15, stk. 2. Kun et skriftligt, frivilligt forlig kan anvendes som grundlag for tvangsfuldbyrdelse ved fogedens foranstaltning uden forudgående dom, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 4. A-kassen skal derfor uanset aftalen med RIM indgå et skriftligt, frivilligt forlig med medlemmet. Af forliget skal fremgå, at afdragene betales til inddrivelsesenheden. Desuden skal følgende være anført i forliget med fremhævet skrift: »Uanset at forliget overholdes, kan RIM foretage modregning i skyldnerens eventuelle tilgodehavender hos det offentlige.« Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld.
Skattemæssige forhold
Når a-kassen rejser et krav om tilbagebetaling over for et medlem, kan kravet ofte få betydning for medlemmets skattemæssige forhold.
Hvis kravet vedrører indeværende skatteår, og a-kassen derfor selv kan regulere skatteindberetningen om medlemmets indtægt, skal a-kassen modregne skat, således at medlemmets gæld udgør et nettobeløb.
Hvis kravet vedrører tidligere skatteår, modtages eventuel overskydende skat som en udbetaling fra Skatteforvaltningen.
Det bemærkes, at selvom medlemmets skattemæssige forhold kan reguleres, er det gælden på genoptagelsestidspunktet opgjort som enten et brutto- eller nettobeløb, der lægges til grund for vurderingen af, om medlemmet kan genoptages. En forventet indbetaling af overskydende skat, kan derfor alene forkorte afviklingsperioden. Den overskydende skat kan ikke indgå som et afdrag i henhold til forliget.
Tidspunktet for genoptagelse
Til § 17
Et skriftligt, frivilligt forlig, der er indgået forud for ansøgningen om genoptagelse, skal, for at kunne danne grundlag for genoptagelsen, være overholdt på det tidspunkt, hvor der gives tilladelse til genoptagelse.
Misligholdelse af forlig
Til § 18
Forliget er misligholdt, hvis et medlem ikke afdrager sin gæld til a-kassen efter vilkårene i det skriftlige, frivillige forlig. Hele gælden er herefter forfalden til betaling, medmindre medlemmet indgår og overholder en anden aftale med a-kassen om betaling. A-kassen kan indgå en aftale om kortvarig henstand eller midlertidig nedsættelse af afdragene. Der henvises til bekendtgørelse om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld.
Hvis et medlem ikke afdrager sin gæld efter vilkårene i det frivillige forlig, og hvis medlemmet ikke indgår en anden aftale om afvikling af gælden med a-kassen, skal a-kassen træffe afgørelse om slettelse af medlemmet.
A-kassen skal inden afgørelse træffes skriftligt rykke medlemmet for betalingen og gøre medlemmet opmærksom på, at misligholdelse af forliget kan medføre, at medlemmet slettes.
Til kapitel 5
Omforsikring mellem deltids- og fuldtidsforsikring
Omforsikring til deltidsforsikring
Til § 19
Det er en betingelse for omforsikring til deltidsforsikring i en a-kasse, at a-kassen ifølge sine vedtægter optager deltidsforsikrede. Et medlem, der overgår til delpension, skal dog altid omforsikres til deltidsforsikring, uanset om a-kassen ifølge sine vedtægter ikke optager deltidsforsikrede. Retten til at være deltidsforsikret bevares, selvom delpensionen bortfalder.
Et ledigt medlem, som alene ønsker at påtage sig deltidsbeskæftigelse eller i deltidsbeskæftigelse, kan efter skriftlig anmodning omforsikres fra fuldtidsforsikring til deltidsforsikring.
Som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed for månedslønnede er højst 130 timer om måneden, og for uge- og 14-dages-lønnede højst 30 timer om ugen beregnet som et gennemsnit for 4 uger.
Omforsikring til fuldtidsforsikring
Til § 20
Et deltidsforsikret medlem skal omforsikres til et fuldtidsforsikret medlem, hvis arbejdskravet er opfyldt. Ved afgørelse af, hvilke løntimer, der kan medregnes til arbejdskravet, henvises til reglerne i kapitel 3 om genoptjening af retten til dagpenge i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.
Dokumenteret arbejde i et andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne, i Storbritannien og i det øvrige udland kan medregnes ved beregning af arbejdets omfang ved omforsikring til fuldtidsforsikring, hvis arbejdet kan medregnes til beskæftigelseskravet efter reglerne i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Der henvises i øvrigt til reglerne i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland.
Et deltidsforsikret medlem skal omforsikres til et fuldtidsforsikret medlem, hvis pågældende i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mere end 390 løntimer.
Driver medlemmet selvstændig virksomhed, jf. § 20, stk. 1, nr. 2, opgøres arbejdskravet for omforsikring på baggrund:
–Løntimer, indberettet til indkomstregisteret.
–B-indkomst, indberettet til indkomstregisteret eller indhentet fra medlemmets afsluttede årsopgørelse.
–Overskud fra selvstændig virksomhed indhentet fra medlemmets afsluttede årsopgørelse samt den selvstændiges ejerandel af overskud i et selskab, hvor det pågældende medlem har afgørende indflydelse.
–A-indkomst, udbetalt til en ejer af et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, indhentet fra medlemmets afsluttede årsopgørelse.
Kan et medlems arbejdstid ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, omregnes indtægten til timer med omregningssats 132,18 kr. (2023), jf. lovens § 53, stk. 12. Tilsvarende gælder, hvis medlemmet har B-indkomst hvoraf, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, og som ikke indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud. Dette finder endvidere anvendelse, hvis medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, samt A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse. Ved omregning benyttes den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.
Den indkomst, der hentes fra medlemmets årsopgørelse fordeles pr. måned ved at dele med 12. Dækker en virksomheds regnskab ikke 12 måneder, skal indkomsten dog fordeles på måneder ved at overskuddet divideres med det antal måneder, regnskabet dækker.
Hvis B-indkomsten ikke fremgår af årsopgørelsen, da indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes i de(n) måned(er) arbejdet er indberettet til indkomstregisteret eller i de tilfælde, hvor B-indkomsten ikke er indberetningspligtig i den måned, hvor arbejdet er udført i, hvilket medlemmet erklærer på tro og love.
Det bemærkes, at a-kassen tidligst kan undersøge om medlemmet opfylder arbejdskravet, når medlemmets afsluttede årsopgørelse foreligger. Der henvises til § 21.
Til § 21
A-kassen skal automatisk omforsikre fra deltidsforsikring til fuldtidsforsikring, når a-kassen konstaterer at arbejdskravet i § 20, stk. 1, nr. 1 eller 2, er opfyldt. A-kassen skal hver måned foretage opslag i indkomstregisteret for at undersøge, om kravet i § 20, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Det er op til a-kassen, hvornår på måneden opslaget i indkomstregisteret foretages.
I forhold til de medlemmer, der driver selvstændig virksomhed, skal a-kassen årligt undersøge på baggrund af medlemmets årsopgørelse om arbejdskravet i § 20, stk. 1, nr. 2, er opfyldt. Da de selvstændiges årsopgørelser foreligger senest den 1. juli, skal a-kassen i 3. kvartal undersøge om kravet i § 20, stk. 1, nr. 2, er opfyldt.
Til § 21, stk. 3
Efter § 20, stk. 1, nr. 2, skal a-kassen, når medlemmet årsopgørelse foreligger, sammenholde oplysninger på medlemmets årsopgørelse om overskud af selvstændig virksomhed, B-indkomst og A-indkomst udbetalt til en ejer af virksomhed, med indberettede løntimer i indkomstregisteret.
Den indkomst, der hentes fra medlemmets årsopgørelse, fordeles pr. måned ved at dele med 12. Dækker en virksomheds regnskab ikke 12 måneder, skal indkomsten dog fordeles på måneder ved at overskuddet divideres med det antal måneder, regnskabet dækker.
Beløbet omregnes med den lave omregningssats (132,18 kr. i 2023) til et timeantal. A-kassen skal sammenholde dette med de indberettede løntimer, som fremgår af indkomstregisteret. I den forbindelse undersøger a-kassen, om medlemmet på noget tidspunkt i 3 sammenhængende måneder har samlede aktiviteter, der overstiger omfanget af arbejdskravet.
Hvis medlemmet på et tidspunkt i løbet af året opfylder arbejdskravet i § 20, stk. 1, nr. 2, skal medlemmet omforsikres til fuldtidsforsikring fra starten af den efterfølgende måned.
Eksempel
Af medlemmets årsopgørelse fremgår, at medlemmet har fået 100.000 kr. i B-indkomst og 40.000 kr. i overskud fra selvstændig virksomhed. Beløbene lægges sammen og udgør tilsammen 140.000 kr. og divideres med 12, hvilket giver 11.667 kr. pr. måned. Herefter omregnes beløbet med den gældende omregningssats ((132,18 kr.) 2023-niveau) til et timeantal, hvilket udgør 98,30 timer pr. måned. A-kassen sammenholder med indberettede løntimer i indkomstregisteret (A-indkomsten), og ser om medlemmet i en periode på 3 sammenhængende måneder overskrider arbejdskravet på 130 timer om måneden.
Til § 22
Et deltidsforsikret medlem, som har lønarbejde, skal efter anmodning omforsikres til fuldtidsforsikring, når medlemmets arbejdstid øges, og medlemmet som følge af den øgede arbejdstid efterfølgende opfylder kravet til arbejdets omfang i § 20.
Til § 23
Omforsikringen efter § 22 kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget medlemmets skriftlige anmodning om omforsikring.
Omforsikring på baggrund af medlemmets anmodning kan ikke finde sted efterfølgende, hvis medlemmet ikke på ansøgnings- eller konstateringstidspunktet opfylder kravet til arbejdets omfang.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 25. september 2023
Kirsten Brix Pedersen
/ Anne Marie Ahler-Toftehøj
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9746 | retsinformation | 6affb605b94de30223d28d56fbc338fea9abb9090165466607e9525d1eb75d80 | 2023-09-26 | 2023-09-25 | 2025-01-02 |
62d67613-ec55-4932-bb70-ef80261d9a74 | DK | dan | administrative_guidance_1 | valid | Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Covid-19-relateret kriminalitet | null | Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Covid-19-relateret kriminalitet
Bemærk, at straffelovens § 81 d blev ophævet den 1. januar 2022, men at overtrædelser, der er begået forud herfor, stadig straffes. Fsva. udnyttelse af covid-19-hjælpepakker, se pkt. 5.4.
1. Overblik og tjekliste
Som følge af covid-19-epidemien i Danmark er der vedtaget lovforslag og bekendtgørelser, som har betydning for anklagemyndighedens behandling af straffesager. Det gælder navnlig i forhold til anklagemyndighedens sanktionspåstand i straffesager, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19 epidemien i Danmark.
Ændring af retsplejeloven, straffeloven og udlændingeloven
Med lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19) er der indsat en bestemmelse i retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., hvorefter der kan ske blokering af en hjemmeside, hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af en række opregnede bestemmelser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Endvidere er der i retsplejelovens § 791 d, stk. 6, indsat en bestemmelse om, at politiet kan træffe beslutning om blokering såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes. I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten. Du kan læse mere om bestemmelsen i retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt. og stk. 6, nedenfor under pkt. 2.1.
Derudover blev der indført en strafskærpelsesbestemmelse i straffelovens § 81 d, hvorefter straffen for en række opregnede lovovertrædelser kan skærpes, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Du kan læse nærmere om bestemmelsen i straffelovens § 81 d nedenfor under pkt. 5.
Endelig er der med loven indsat en bestemmelse i udlændingelovens § 22, nr. 9, hvorefter der kan ske udvisning af en udlænding, såfremt den pågældende idømmes en ubetinget frihedsstraf, der er fastsat efter straffelovens § 81 d. Du kan læse mere om bestemmelsen i udlændingelovens § 22, nr. 9, nedenfor under pkt. 3.
Loven trådte i kraft den 2. april 2020.
Det bemærkes, at de ovennævnte bestemmelser i retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt. og stk. 6, straffeloven § 81 d, samt udlændingelovens § 22, nr. 9, er ophævet den 1. januar 2022. Reglerne finder fortsat anvendelse på forhold begået efter bestemmelsens ikrafttræden, men forud for ophævelsen heraf, se pkt. 5.1.1.
Du kan læse mere herom under de enkelte afsnit nedenfor.
Epidemiloven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf
Der er i medfør af epidemiloven løbende udstedt en række bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser i som led i håndteringen af Coronavirussygdom 2019 (covid-19).
Du kan læse mere om strafpåstanden for overtrædelser af epidemiloven og bekendtgørelserne under pkt. 6 og pkt. 7.
2. Politiets efterforskning og sagsbehandling
2.1. Blokering af hjemmesider
Med lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19) er § 791 d, stk. 1, 2. pkt. indsat i retsplejeloven.
Bestemmelsen indebærer, at der kan ske blokering af en hjemmeside, hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af følgende bestemmelser i straffeloven, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark:
– § 161 (falsk erklæring på tro og love)
– § 163 (urigtig erklæring over for offentlighed myndighed)
– § 171 (dokumentfalsk)
– § 189 (udbredelse af lægemidler, som er uegnede til det angivne formål)
– § 263, stk. 1 (hacking)
– § 263 a (udbredelse af adgangsmidler til et datasystem)
– § 276 (tyveri)
– § 278 (Underslæb)
– § 279 (bedrageri)
– § 279 a (databedrageri)
– § 280 (mandatsvig)
– § 281 (afpresning)
– § 282 (åger)
– § 283 (skyldnersvig)
– § 289 (særligt grov overtrædelse af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen)
– § 289 a (svig og særlig grov svig med offentlige midler)
– § 290 (hæleri)
– § 290 a (hvidvask)
– § 300 a (groft uagtsomt bedrageri)
– § 301 (uberettiget anvendelse af betalingsoplysninger)
– § 303 (groft uagtsomt hæleri)
Der er samtidig indsat en bestemmelse i retsplejelovens § 791 d, stk. 6, hvorefter politiet, såfremt indgrebets øjemed i medfør af stk. 1, 2. pkt., ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, kan træffe beslutning om blokering af en hjemmeside.
I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes.
Hvis indgrebet efter rettens opfattelse ikke burde være foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.
2.1.1. Anvendelsesområde
2.1.1.1. Indikationskrav – ”grund til at antage”
Det er en betingelse for blokering efter retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., at der er grund til at antage, at der fra hjemmesider begås en af de i bestemmelsen oplistede overtrædelser.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 157 af 2. april 2020 (ændringsforslag af 30. marts 2020 til L 157 af 26. marts 2020, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3), at kravet om, at der skal være grund til at antage, at der fra hjemmesider begås en overtrædelse omfattet af bestemmelsen, skal forstås i overensstemmelse med det tilsvarende udtryk i retsplejelovens § 803 (om beslaglæggelse over for ikke-mistænkte) og retsplejelovens § 804 (om edition).
Der skal således foretages en konkret vurdering på baggrund af bl.a. fremtoningen af domænenavnet og hjemmesiden, herunder om domænenavnet eller hjemmesidens titel har stor lighed med en hjemmeside for en myndighed, organisation, koncessioneret virksomhed eller lignende, og om besøgende på hjemmesiden opfordres til at indtaste NEM-id oplysninger, cpr-nummer og/eller kreditkortoplysninger.
Andre oplysninger på hjemmesiden kan ligeledes indgå i vurderingen, herunder forkert/falsk cvr-nummer og kontaktoplysninger, der henviser til uregistrerede taletidskort, forkerte/falske adresser m.v. Det kan ligeledes indgå, om besøgende opfordres til at rette henvendelse via f.eks. e-mail eller telefon til kontaktoplysninger, der er falske eller har stor lighed med en dansk myndigheds kontaktoplysninger. Der henvises til forarbejderne til lov nr. 157 af 2. april 2020 (ændringsforslag af 30. marts 2020 til L 157 af 26. marts 2020, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3).
2.1.1.2. Kriminalitetskrav
Registreringen af et domænenavn vil ikke i sig selv give grund til at antage, at der begås en af de pågældende lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, idet registreringen ikke nødvendigvis vil være strafbar. Det forudsættes, at hjemmesiden har et indhold i form af lyd, tekst, video, links, tekniske indretninger eller lignende, der udgør en overtrædelse af de pågældende bestemmelser.
Domænenavnet vil dog, som nævnt ovenfor, indgå som et moment i den samlede vurdering. Kravet om, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af de pågældende bestemmelser indebærer, at hjemmesiden på blokeringstidspunktet skal have et indhold, der udgør en overtrædelse.
Det indebærer efter Rigsadvokatens opfattelse, at det er tilstrækkeligt, at hjemmesiden kan tilgås af offentligheden, og at hjemmesidens indhold udgør en overtrædelse af en af de opregnede bestemmelser eller et forsøg herpå. Der er altså ikke krav om, at de opregnede overtrædelser skal være fuldbyrdede.
2.1.1.3. Krav om sammenhæng med covid-19-epidemien
Det er en betingelse for blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., at overtrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien. Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, at det i almindelighed må antages, at overtrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvis den tiltalte under påskud af covid-19-epidemien udgiver sig for at repræsentere sundhedsmyndighederne eller lignende med henblik på at få adgang til en borgers hjem, CPR-nummer, NemID eller lignende.
Der henvises i øvrigt til ændringsforslag af 30. marts 2020 til lovforslag nr. 157 af 26. marts 2020 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven, og til pkt. 5.2 nedenfor om straffelovens § 81 d.
2.1.2. Relation til beslaglæggelsesreglerne
Retsplejelovens regler om beslaglæggelse anvendes ved siden af blokeringsbestemmelsen i § 791 d, og reglerne om beslaglæggelse forudsættes anvendt, når denne fremgangsmåde vurderes praktisk anvendelig. Det vil navnlig gælde i forhold til danske hjemmesider (. dk). Beslaglæggelser af hjemmesider som følge af lovændringen ophører ikke, selvom ændringsloven ophæves.
Der kan i øvrigt findes oplysninger om blokeringer af hjemmesider i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte mv. (§ 119, § 119 a, § 119 b, § 121 og § 266). Det bemærkes, at sager om blokering af hjemmesider i forbindelse med covid-19 relateret it-kriminalitet ikke skal forelægges for statsadvokaten.
Der henvises endvidere til ændringsforslag af 30. marts 2020 til lovforslag nr. 157 af 26. marts 2020 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven.
2.1.3. Solnedgangsklausul
Bestemmelserne er underlagt en tidsmæssig begrænsning, idet loven er omfattet af en såkaldt ”solnedgangsklausul”, hvorefter loven som udgangspunkt automatisk blev ophævet den 1. januar 2022, jf. lov nr. 289 af 27. februar 2021 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (udskydelse af solnedgangsklausul). Retsgrundlaget for iværksatte blokeringer vil herefter ikke længere være til stede, hvorfor blokeringerne skal ophæves.
Hvis politiet forinden bliver bekendt med, at grundlaget for kendelsen ikke længere er til stede – for eksempel fordi det ulovlige indhold er fjernet fra hjemmesiden – skal politiet hurtigst muligt fjerne blokeringen. Politiet har ikke pligt til løbende at kontrollere indholdet af de blokerede hjemmesider. Dette fremgår af forarbejderne til lov nr. 674 af 8. juni 2017 (lovforslag nr. L 192 af 26. april 2017, de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3).
2.1.4. Registrering i POLSAS
Sager om blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d skal registreres i POLSAS på en særskilt sag (gerningskode 83188 - blokering af hjemmeside). Herved er det bl.a. muligt ved elektronisk udtræk at identificere alle sager om blokering af hjemmesider, når blokeringerne skal fjernes som følge af ændringslovens ophævelse.
2.2. Politiets håndhævelse af bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (epidemiloven)
Rigspolitiet har løbende udstedt vejledningsmateriale om politiets håndhævelse af bekendtgørelser udstedt i forbindelse med håndtering af covid-19 med senere ændringer. Vejledning med tilhørende actioncards kan findes på PolIntra.
Rigspolitiet har derudover udarbejdet en række Q&As relateret til bl.a. forsamlingsforbud, lukkekrav og restriktioner, som er nærmere reguleret i de nævnte bekendtgørelser. Rigspolitiets Q&A kan findes på www.coronasmitte.dk.
2.3. Afvisning, ulovlig indrejse, varetægtsfængsling og øvrig frihedsberøvelse
2.3.1. Afvisning
En afgørelse om afvisning betyder, at udlændingen nægtes indrejse i Danmark.
Afvisning som led i indsatsen vedrørende cvovid-19 kan ske efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7, og stk. 3, hvorefter tredjelandsstatsborgere og EU-borgere, der ikke allerede har lovligt ophold i Danmark, kan afvises ved indrejsen fra et Schengenland eller et ikke-Schengenland, hvis sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet. Der henvises i den forbindelse til Justitsministeriets notat om den EU-retlige vurdering af grænsekontrol og afvisning som led i indsatsen vedrørende covid-19.
Efter udlændingelovens § 48, stk. 1, 1. pkt., er kompetencen til at træffe afgørelse om afvisning ved indrejsen efter § 28, stk. 1-4, som udgangspunkt tillagt politidirektøren. Det betyder, at politiet, når politiet antræffer en udlænding ved den danske grænse, har mulighed for på stedet at træffe afgørelse om afvisning, hvorefter den pågældende udlænding nægtes indrejse i Danmark. Politiets afgørelse om afvisning ved indrejsen kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 2, nr. 3.
2.3.2. Ulovlig indrejse
Udlændinge, der ulovligt indrejser i Danmark – dvs. uden om paskontrollen – kan straffes efter udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 1. Derudover kan en udlænding, der ved at afgive bevidst urigtige oplysninger eller på svigagtig vis skaffer sig adgang til Danmark gennem paskontrollen, straffes efter udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 2. Efter udlændingelovens § 59, stk. 2, straffes den udlænding, der ulovligt opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse. Der henvises i den forbindelse Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om udlændingelovens § 59, § 59 a og § 59 b.
2.3.3. Varetægtsfængsling og øvrig frihedsberøvelse
En udlænding kan varetægtsfængsles efter udlændingelovens §§ 35 og 35 a og frihedsberøves efter udlændingelovens § 36 med henblik på at sikre udlændingens udrejse.
Fra den 1. august 2020 er det Hjemrejsestyrelsen, der har ansvar for opgaver vedrørende hjemrejse, som ikke indebærer anvendelse af magt eller tvang, jf. den kongelige resolution af 10. september 2019 i bekendtgørelse nr. 946 af 12. september 2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene.
Hjemrejsestyrelsen har dermed ansvar for den indledende sagsbehandling i forbindelse med frihedsberøvelse med henblik på afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse. Det indebærer bl.a., at Hjemrejsestyrelsen undersøger, om betingelserne for frihedsberøvelse er opfyldt, og om frihedsberøvelse er nødvendig med henblik på at sikre en udlændings tilstedeværelse til brug for behandling af sagen om afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse.
Der henvises i øvrigt til Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om udvisning ved dom og frakendelse af statsborgerskab.
3. Forberedelse
3.1. Udvisning i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 9
Det følger af udlændingelovens § 22, nr. 9, at en udlænding kan udvises, hvis den pågældende idømmes en ubetinget frihedsstraf, der er fastsat efter straffelovens § 81 d. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet og uanset den pågældendes opholdsgrundlag. Det er i forarbejderne forudsat, at udlændingelovens § 22, nr. 9, er subsidiær i forhold til udlændingelovens § 22, nr. 1-8. Der henvises i øvrigt til Retsudvalgets betænkning af 1. april 2020 til lovforslaget L 157 af 26. marts 2020, de specielle bemærkninger til nr. 12).
Udlændingelovens § 22, nr. 9, blev indsat ved lov nr. 349 af 2. april 2020, som trådte i kraft samme dag og er ved lov nr. 289 . 27. februar 2021 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (udskydelse af solnedgangsklausul) forlænget til at gælde frem til den 1. januar 2022.
Bestemmelsen finder fortsat anvendelse i sager, hvor gerningen er begået forud for lovens ophævelse.
Anklagemyndigheden skal på den baggrund være opmærksom på spørgsmålet om udvisning i straffesager mod udlændinge om covid-19-relateret kriminalitet. Der henvises i den forbindelse til Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Udvisning ved dom.
4. Jura
5. Straf og andre retsfølger
5.1. Skærpet straf for overtrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19
Det følger af dagældende § 81 d, stk. 1, i straffeloven, at straffen for overtrædelse af en række opregnede lovovertrædelser, bl.a. om visse formueforbrydelser, forbrydelser mod den offentlige myndighed og forbrydelser mod den offentlige orden og fred, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Du kan læse mere om bestemmelsen nedenfor under pkt. 5.3.
Efter dagældende § 81 d, stk. 2, i straffeloven kunne straffen frem til den 1. juli 2022 skærpes yderligere, og således blive fire gange så høj som det hidtidige strafniveau, hvis en af de i stk. 1 nævnte lovovertrædelser havde fundet sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien. Af lov nr. 893 af 21. juni 2022 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre lov fremgår det imidlertid, at straffen i sager om udnyttelse af covid-19-hjælpepakker, som endnu ikke er afgjorte per 1. juli 2022, alene kan blive indtil dobbelt så høj. Du kan læse mere om bestemmelsen nedenfor under pkt. 5.4.
Med bestemmelsen i dagældende § 81 d, stk. 3, i straffeloven skærpes niveauet endvidere for tillægsbøder for sådanne lovovertrædelser, der vedrører hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien. Du kan læse mere om bestemmelsen nedenfor under pkt. 5.5.
Endelig fremgår det af dagældende § 81 d, stk. 4, i straffeloven, at det i almindelighed skulle indgå som en strafskærpende omstændighed, hvis andre overtrædelser end de opregnede har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Du kan læse mere om bestemmelsen nedenfor under pkt. 5.6.
5.1.1. Solnedgangsklausul og pådømmelsestidspunkt
Straffelovens § 81 d blev som nævnt under pkt. 1. ophævet pr. 1. januar 2022, jf. lov nr. 289 af 27. februar 2021 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (udskydelse af solnedgangsklausul).
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af bl.a. straffeloven (L 157 af 26 marts 2020 de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.), at retsvirkningen af ophævelsen ved lovens solnedgangsklausul er, at strafskærpelserne i straffelovens § 81 d ikke længere finder anvendelse.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at den skærpede straf forudsættes at gælde for sager om overtrædelse af de i § 81 d, stk. 1, nævnte bestemmelser, der er begået efter lovens ikrafttræden og forud for dens ophævelse, uanset om sagerne pådømmes efter datoen for ophævelsen, dvs. den 1. januar 2022.
Det samme gælder for sager om lovovertrædelser, der ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, men hvor den strafbare handling har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, jf. § 81 d, stk. 4.
Se i øvrigt det under pkt. 5.4 anførte om lov nr. 893 af 21. juni 2022 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love, hvorefter personer, der har begået svindel m.v. med hjælpepakker, mens straffelovens § 81 d fortsat var i kraft, men som endnu ikke har modtaget endelig dom herfor, efter den 1. juli 2022 skal kunne idømmes indtil dobbelt – frem for indtil fire gange – straf i forhold til den straf, der ville være idømt for tilsvarende forhold, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
5.2. Straffelovens § 81 d
5.2.1. Betingelsen om at overtrædelsen har ”baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark”
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 349 af 2. april 2020 (L 157 af 26. marts 2020, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1), at betingelsen om, at overtrædelsen ”har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark” indebærer, at den pågældende lovovertrædelse helt eller delvis skal have været motiveret af eller have til formål at udnytte den situation i landet, som covid-19-epidemien i Danmark har medført.
Det gælder uanset, at den pågældende under normale omstændigheder også ville have begået den samme form for kriminalitet, f.eks. ved brug af andre hjælpemidler eller ved hjælp af en anden metode. Det er endvidere uden betydning, om epidemien fortsat er i gang på det tidspunkt, hvor lovovertrædelsen begås, hvis handlingen i øvrigt har baggrund i eller sammenhæng med covid-19.
Det vil bero på en konkret vurdering af den begåede lovovertrædelse, herunder særligt overtrædelsens karakter, formål og kontekst, om betingelsen er opfyldt.
Det må dog i almindelighed antages, at en overtrædelse af de i § 81 d, stk. 1, nævnte bestemmelser har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvis overtrædelsen vedrører hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19 epidemien eller værnemidler såsom håndsprit og mundbind eller andre knappe ressourcer i den aktuelle situation.
Det skal dog bemærkes, at det vil derimod have formodningen imod sig, at f.eks. overtrædelser vedrørende værnemidler, der ikke udgør en knap ressource i den konkrete situation, vil være motiveret af eller have til formål at udnytte situationen. Det blotte forhold, at der stjæles værnemidler i en sådan situation, vil således ikke indebære, at overtrædelsen vil være omfattet af strafskærpelsen i straffelovens § 81 d, stk. 1, jf. bl.a. justitsministerens besvarelse af 30. marts 2020 af spørgsmål nr. 85 fra Folketingets Retsudvalg til L 157. Se i øvrigt forarbejderne til lov nr. 431 af 16. april 2021 om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (L 110 af 25. november 2020, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.1.1.).
Ligeledes må det i almindelighed antages, at overtrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvis den tiltalte under påskud af covid-19-epidemien udgiver sig for at repræsentere sundhedsmyndigheder eller lignende med henblik på at få adgang til en borgers hjem, cpr-nummer, NemID eller lignende.
Et yderligere eksempel på en lovovertrædelse, der efter omstændighederne vil kunne anses for at have baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, idet gerningsmanden ved lovovertrædelsen udnytter den situation, som epidemien har medført, vil være indbrudstyverier m.v. i butikker, restauranter, frisørsaloner, uddannelsessituationer, kontorbygninger eller lignende, som efter myndighedernes påbud eller opfordring holder lukket i et forsøg på at forebygge og hindre smittespredning. Det fremgår af Retsudvalgets betænkning af 1. april 2020 til lovforslaget (L 157 af 26. marts 2020), pkt. 3: Udtalelse fra Justitsministeren.
5.2.2. Tilregnelse
Strafansvar for overtrædelse af bestemmelsen kræver, at der er det fornødne forsæt, jf. straffelovens § 19. Gerningsmanden skal således have forsæt i relation til samtlige objektive momenter.
5.2.3. Strafansvar for juridiske personer
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 349 af 2. april 2020 (L 157 af 26. marts 2020, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, at strafskærpelsesbestemmelsen i § 81 d omfatter strafansvar for såvel fysiske som juridiske personer, jf. straffelovens § 306, hvorefter der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafsansvar for overtrædelse af straffeloven efter reglerne i lovens kapitel 5.
Det bemærkes endvidere, at det i forarbejderne til straffelovens § 306 er antaget, at det navnlig vil være de straffelovsovertrædelser, der begås for at skaffe den juridiske person vinding, som i praksis vil give anledning til strafansvar for den juridiske person. Som eksempler på sådanne overtrædelser nævnes i forarbejderne afgivelse af urigtige erklæringer på virksomhedens vegne, aktiv bestikkelse, bedrageri samt skatte- og momssvig.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at strafansvar for den juridiske person ikke udelukker et individuelt strafansvar for den person, der forsætligt har overtrådt den pågældende straffelovsbestemmelse.
I tilfælde, hvor der kan være grundlag for at gøre et strafansvar gældende over for en juridisk person for overtrædelse af f.eks. straffelovens § 161 (falsk erklæring), § 171 (dokumentfalsk) eller §§ 289 og 289 a (henholdsvis svig og særligt grov svig med nationale midler), skal der – ud over tiltale mod virksomheden – således i almindelighed også gøres et strafansvar gældende mod de pågældende enkeltpersoner.
Ifølge straffelovens § 26, stk. 1, omfatter bestemmelser om strafansvar for selskaber mv., med mindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder.
Strafansvaret omfatter endvidere enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de selskaber, der er nævnt i straffelovens § 26, stk. 1. Dette fremgår af straffelovens § 26, stk. 2.
I straffelovens § 27 er fastsat de nærmere betingelser for juridiske personers strafansvar. Efter bestemmelsen forudsætter strafansvar for en juridisk person, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere personer knyttet til den juridiske person eller den juridiske person som sådan.
Om strafansvar for juridiske personer, herunder rette ansvarssubjekt, henvises til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om strafansvar for juridiske personer.
5.2.4. Samtidig anvendelse af øvrige strafskærpelsesbestemmelser
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 349 af 2. april 2020 (L 157 af 26. marts 2020, pkt. 2.1.3. i de almindelige bemærkninger), at såfremt et forhold samtidig er omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 1 eller 2, og straffelovens § 81 a (om strafforhøjelse og skærpelse af straffen ved banderelaterede konflikter), § 81 b (om strafforhøjelse for skyderi mv. på frit tilgængeligt sted) eller § 81 c (strafskærpelser for lovovertrædelser begået inden for en skærpet strafzone), kan der rejses tiltale under henvisning til flere anvendelige bestemmelser, og der kan straffes i sammenstød.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det forudsættes, at straffen i sådanne tilfælde udmåles efter den bestemmelse, der konkret indebærer den højest forskyldte straf, dvs. strafniveauet efter § 81 d, stk. 1 eller 2, eller efter § 81 a, § 81 b eller § 81 c.
Anvendelse af straffelovens § 81 d, stk. 4 udelukker ikke samtidig anvendelse af straffelovens §§ 81, 81 a, 81 b eller 81 c. Det bemærkes, at der ikke vil kunne idømmes fængsel på over 20 år, jf. straffelovens § 33, stk. 2.
5.2.5. Registrering i POLSAS
Anklagemyndigheden skal i sager om overtrædelser af straffeloven, hvor straffen i medfør af strafskærpelsesbestemmelserne i straffelovens § 81 d, skærpes, registrere dette i POLSAS. Anklagemyndigheden skal anvende feltet ”anmærk” (anmærkningsfeltet) i afgørelsesbilledet i POLSAS, hvor det skal anføres hvilke(n) bestemmelse(r) i straffelovens § 81 d, der er anvendt af domstolene i den konkrete sag, dvs. enten
– § 81 d, stk. 1,
– § 81 d, stk. 2, (anvendes fortsat pr. 1. juli 2022 ved sager som vedrører svindel m.v. med hjælpepakker)
– § 81 d, stk. 3, eller
– § 81 d, stk. 4.
Det er vigtigt, at anmærkningen af de anførte bestemmelser i feltet sker specifikt som anført ovenfor. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er tilstrækkeligt at anføre i feltet, at der henvises til de bestemmelser, der fremgår af dommen. Det er endvidere vigtigt, at registrering af bestemmelsen sker hver gang, bestemmelsen er anvendt, og at det endvidere sikres, at der sker opdatering i feltet, såfremt byrettens dom ændres i højere instans. Statsadvokaterne skal i den forbindelse være opmærksomme på, at politikredsen får tydelig besked om landsrettens resultat, herunder hvilken bestemmelse i straffelovens § 81 d, som landsretten måtte have anvendt.
Det skal således være resultatet af den endelige afgørelse, der markeres i feltet.
5.3. Straffelovens § 81 d, stk. 1 - skærpet straf for visse forbrydelser
Efter straffelovens § 81 d, stk. 1, kan straffen for overtrædelse af følgende bestemmelser i straffeloven forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark:
– § 119 (vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste)
– § 119 a (chikane af personer i offentlig tjeneste)
– § 120 (vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste ved hjælp af opløb)
– § 121 (fornærmelig tiltale mod personer i offentlig tjeneste)
– § 122 (ydelse af bestikkelse)
– § 133 (farlige opløb)
– § 134 (ufarlige opløb)
– § 134 a (grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted)
– § 134 b (maskeringsforbud)
– § 135 (ugrundet udrykning af politi, ambulance m.v.)
– § 144 (modtagelse af bestikkelse)
– § 161 (falsk erklæring på tro og love)
– § 163 (urigtig erklæring over for offentlighed myndighed)
– § 171 (dokumentfalsk)
– § 189 (udbredelse af lægemidler, som er uegnede til det angivne formål)
– § 247, stk. 2 (vold mod personer, der efter karakteren af deres arbejde er særlig udsatte for vold)
– § 263, stk. 1 (hacking)
– § 263 a (udbredelse af adgangsmidler til et datasystem)
– § 276 (tyveri)
– § 276 a (indbrudstyveri)
– § 278 (underslæb)
– § 279 (bedrageri)
– § 279 a (databedrageri)
– § 280 (mandatsvig)
– § 281 (afpresning)
– § 282 (åger)
– § 283 (skyldnersvig)
– § 288 (røveri)
– § 289 (særligt grov overtrædelse af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen) (Se pkt. 5.4)
– § 289 a (svig og særlig grov svig med offentlige midler) (Se pkt. 5.4)
– § 290 (hæleri)
– § 290 a (hvidvask)
– § 293 (brugstyveri)
– § 299, stk. 2 (returkommission)
– § 300 a (groft uagtsomt bedrageri)
– § 301 (uberettiget anvendelse af betalingsoplysninger)
– § 303 (groft uagtsomt hæleri)
Det fremgår af forarbejderne til loven (L 157 af 26. marts 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3 og de specielle bemærkninger § 1, nr. 1), at strafniveauet for de i § 81 d, stk. 1 nævnte lovovertrædelser som udgangspunkt skal forhøjes til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Der vil dog ikke kunne idømmes fængsel på tid over 20 år, jf. straffelovens § 33, stk. 2.
I forhold til straf for overtrædelse af straffelovens §§ 289 og 289 a se da pkt. 5.4.
Lovovertrædelser der hidtil er straffet med bøde, vil fremover i visse tilfælde som udgangspunkt skulle straffes med fængsel. Det vil f.eks. omfatte berigelsesforbrydelser efter straffelovens §§ 276 og 276 a, der i dag straffes med bøde, hvis forbrydelsen er af mindre strafværdighed, jf. § 287, f.eks. som følge af det stjålnes begrænsede økonomiske værdi.
Det fremgår endvidere af pkt. 2.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at loven forudsætter, at der skal udmåles en fængselsstraf i gentagelsestilfælde for lovovertrædelser, der har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, f.eks. hvis en person, der tidligere er straffet for at have stjålet enkelte flasker håndsprit i et supermarked, dømmes for endnu et tilfælde af tyveri af håndsprit, som på gerningstidspunktet er en knap ressource.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at det vil have formodningen imod sig, at overtrædelser vedrørende værnemidler, der ikke udgør en knap ressource i den konkrete situation, vil være motiveret af eller have til formål at udnytte situationen. Det blotte forhold, at der stjæles værnemidler i en sådan situation, vil således ikke indebære, at overtrædelsen vil være omfattet af strafskærpelsen i straffelovens § 81 d, stk. 1, jf. bl.a. justitsministerens besvarelse af 30. marts 2020 af spørgsmål nr. 85 fra Folketingets Retsudvalg til L 157. Se i øvrigt forarbejderne til lov nr. 431 af 16. april 2021 om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (L 110 af 25. november 2020, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.1.1.).
Det forudsættes endvidere ikke, at butikstyverier af varer med en begrænset økonomisk værdi i førstegangstilfælde skal kunne straffes med fængsel, uanset at det stjålne er et værnemiddel, der udgør en knap ressource, og at tyveriet således i almindelighed vil være begået med baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien. Dette fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 28. marts 2020 af spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.
Ifølge pkt. 2.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget forudsætter loven endvidere, at der vil skulle udmåles en fængselsstraf, hvis en overtrædelse, der i almindelighed anses for at være af ringe strafværdighed, er særligt strafværdig som følge af den aktuelle covid-19-epidemi. Det vil bl.a. kunne være tilfældet ved enkeltstående tilfælde af tyveri af genstande, som normalt har en begrænset økonomisk værdi, men som pga. epidemien er en knap ressource, f.eks. tyveri af værnemidler, testudstyr, medicin eller lignende fra hospitaler, lægeklinikker mv., idet tyveriet forhindrer sundhedspersonale i at beskytte sig selv og patienterne mod smitte og dermed skader muligheden for at forebygge smittespredning.
Der vil dog kunne idømmes en bødestraf i enkeltstående tilfælde af tyveri af genstande, som normalt har en begrænset økonomisk værdi, selv om den pågældende genstand pga. covid-19-epidemien i Danmark er en knap ressource, f.eks. tyveri af værnemidler, testudstyr, medicin eller lignende fra hospitaler, lægeklinikker mv. Som et eksempel herpå kan fremhæves den situation, at sundhedsfagligt personale i f.eks. en lægepraksis eller på et hospital i en stresset situation tager en mindre mængde håndsprit med hjem efter arbejde. Dette fremgår af Retsudvalgets betænkning af 1. april 2020 til lovforslaget (L 157 af 26. marts 2020), pkt. 6: Bidrag til betænkningen.
Et andet eksempel, hvor der skal idømmes en bødestraf, er den situation, hvor en person modtager eller køber håndsprit til en værdi af 1.100 kr., som den pågældende bestemt formoder er fremskaffet på ulovlig vis. Et sådant tilfælde vil udgøre hæleri efter straffelovens § 290 og vil som udgangspunkt skulle sanktioneres med en bøde på 2.000 kr. Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, at der fremover for en sådan overtrædelse som udgangspunkt vil skulle ske en fordobling af bøden til 4.000 kr.
Der vil således kunne være tilfælde, hvor lovovertrædelsen – uanset at den er begået med baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien – har en ringe strafværdi, eller hvor der foreligger sådanne formildende omstændigheder, at der fortsat bør nedlægges påstand om en bødestraf.
For så vidt angår overtrædelser, der normalvis straffes med en længere fængselsstraf, kan det undtagelsesvist forekomme, at en forhøjelse af strafniveauet med indtil det dobbelte ikke vurderes at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet sammenholdt med tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet for visse forhold omfattet af straffelovens § 288, stk. 2, om røveri af særlig grov beskaffenhed.
Det fremgår af pkt. 2.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget og af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, at straffen efter straffelovens § 81 d, stk. 1, i disse tilfælde alene forudsættes at skulle skærpes med en tredjedel.
Fastsættelsen af straffen vil altid bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i lovens 10. kapitel.
For konkrete eksempler på anvendelsesområdet for straffelovens § 81 d, stk. 1, henvises til forarbejderne til loven (L 157 af 26. marts 2020), herunder navnlig de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, og ændringsforslag om udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde). Det bemærkes, at der i Retsudvalgets betænkning af 1. april 2020 til lovforslaget (L 157 af 26. marts 2020) er sket en præcisering af strafansvaret for tyveri i enkeltstående tilfælde, jf. ovenfor. Endvidere henvises til justitsministerens svar på spørgsmål fra Retsudvalget vedrørende lovforslaget.
5.4. Straffelovens § 81 d, stk. 2 - skærpet straf for udnyttelse af covid-19 hjælpepakker (NB: Ændring pr. 1. juli 2022)
5.4.1. Hjælpepakker
Det fremgår af forarbejderne til loven (L 157 af 26 marts 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.), at begrebet ”hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien” dækker over de erhvervs- og jobrettede tiltag m.v., som regeringen har lanceret med henblik på at afbøde de negative økonomiske konsekvenser af spredningen af covid-19 for lønmodtagere, arbejdspladser og virksomheder.
Begrebet er dynamisk og omfatter såvel de allerede lancerede hjælpepakker, som yderligere hjælpepakker, der måtte blive lanceret på et senere tidspunkt.
Det fremgår endvidere af lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, at begrebet hjælpepakker bl.a. dækker over følgende, som er lanceret pr. 25. marts 2020:
– Kompensationsordning for tab ved aflysning af større arrangementer
– Lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise
– Kompensationsordning for virksomheders faste udgifter
– Kompensationsordning for selvstændige og freelancere
– EKF (likviditetskaution, garanti for lån)
– Rejsegarantifonden
– Garantiordninger for SMV’er og større virksomheder (garanti for lån)
– Offentlige indkøb
– Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19
Ovennævnte hjælpepakker er nærmere beskrevet i de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, i lovforslaget.
5.4.2. Anvendelsesområde
Det fremgår af forarbejderne til loven (L 157 af 26 marts 2020, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1), at § 81 d, stk. 2, omfatter enhver lovovertrædelse, der har fundet sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien. Bestemmelsen vil derfor også kunne være overtrådt, hvis en person eller virksomhed har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger med forsæt til svigagtigt at opnå kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien, uanset om kompensationen hermed er opnået.
Det bemærkes, at loven ikke ændrer på, hvornår en overtrædelse er af særlig grov karakter og således efter straffelovens § 289 a skal straffes efter § 289. Denne grænse er efter praksis ca. 500.000 kr.
Der henvises til de specielle bemærkninger (L 157 af 26 marts 2020, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1) for konkrete eksempler for det tiltænkte anvendelsesområde for bestemmelsen i straffelovens § 81 d, stk. 2.
Efter straffelovens § 81 d, stk. 2, som var gældende indtil den 1. januar 2022, kunne straffen for de i stk. 1, nævnte lovovertrædelser forhøjes således, at straffen blev fire gange så høj, hvis lovovertrædelsen havde fundet sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget var opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien.
Det er som nævnt under pkt. 5.1.1. forudsat i forarbejderne til lov nr. 349 af 2. april 2020, at § 81 d fortsat skal finde anvendelse på overtrædelser begået efter ikraftræden af bestemmelsen og forud for ophævelse heraf, uanset om overtrædelserne pådømmes efter ophævelsen, dvs. den 1. januar 2022.
Ændring pr. 1. juli 2022 (fra fire gange højere straf til dobbelt straf)
Den 15. december 2021 blev der mellem regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Det Konservative Folkeparti indgået en flerårsaftale om kriminalforsorgens økonomi i 2022- 2025. Det fremgår bl.a. af aftalen, at kriminalforsorgen står i en situation, hvor der er for få fængselspladser, og hvor virkningen af strafskærpelserne vedrørende covid-19-relateret kriminalitet forventes at forværre belægspresset i kriminalforsorgen betydeligt i de kommende år. Det fremgår på den baggrund, at aftalepartierne er enige om, at for personer, som har svindlet m.v. med hjælpepakker, og som derfor kan få skærpet straffen indtil fire gange højere, ændres ordningen, så de pågældende i stedet kan få skærpet straffen indtil det dobbelte.
Aftalen er udmøntet ved lov nr. 893 af 21. juni 2022 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love. Der er i lovens § 6 indsat nye § 4, stk. 4 og 5, i dagældende lov nr. 349 af 2. april 2020.
Det fremgår således af § 4, stk. 4, i lov nr. 349 af 2. april 2020, at der ved pådømmelse fra og med den 1. juli 2022 af forhold omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 1, ikke skal ske strafskærpelse efter straffelovens § 81 d, stk. 2.
Ændringen medfører, at der for overtrædelser, som var omfattet af strafskærpelsen i den dagældende straffelovs § 81 d, stk. 2, og som pådømmes efter lovens ikrafttræden, fremover alene vil kunne fastsættes en straf, der er dobbelt så høj frem for 4 gange højere, end den straf, der ville være idømt for overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
I verserende sager skal anklageskriftet berigtiges således, at citeringen af dagældende straffelovs § 81 d, stk. 2, udgår, og der alene nedlægges påstand om skærpet straf i medfør af straffelovens § 81 d, stk. 1, idet det følger af § 4, stk. 4, i lov nr. 349 af 2. april 2020, som er indsat ved § 6 i lov nr. 893 af 21. juni 2022, at der ved pådømmelse fra og med den 1. juli 2022 af forhold omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 1, ikke skal ske strafskærpelse efter straffelovens § 81 d, stk. 2.
Straflempelsen har ikke betydning for personer, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har modtaget endelig dom for en overtrædelse, hvor straffen er skærpet efter straffelovens § 81 d, stk. 2.
Det fremgår endvidere af § 4, stk. 5, i lov nr. 349 af 2. april 2020, at straffelovens § 81 d, stk. 3, (udmåling af tillægsbøde ved udnyttelse af covid-19-hjælpepakker) fortsat finder anvendelse i sagerne. Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at det er hensigten, at personer, der har begået svindel m.v. med hjælpepakker, fortsat skal kunne idømmes tillægsbøder, der er fire gange så høje som den tillægsbøde, som den pågældende ville være idømt i sager, der ikke omhandler udnyttelse af covid-19-hjælpepakker.
Forhøjelsen gælder både fængsels- og bødestraf. Der vil dog ikke kunne idømmes fængsel på tid over 20 år, jf. straffelovens § 33, stk. 2.
Se i øvrigt forarbejderne til lov nr. 893 af 21. juni 2022 (L 180 af 27. april 2022, de almindelige bemærkninger pkt. 2.5).
Det bemærkes, at behandlingen af straffesager med påstand om skærpet straf for udnyttelse af covid-19- hjælpepakker var sat i bero i perioden mellem den 22. februar 2022 og den 30. juni 2022 med henblik på at afvente lovforslagets behandling.
Højesteret har i to afgørelser fra 9. september 2022(U 2022.4820H/ AM2022. 09.09H og U 2022.4486/ AM2022. 09.09H2 ) fastslået, at straffen som udgangspunkt skal fastsættes til det dobbelte af normalstraffen.
I U2022. 4820H som vedrørte en sag om straf for svindel med covid-19-hjælpepakker, hvor forholdene var begået, mens § 81 d var i kraft, men først pådømt efter den 1. juli 2022, jf. lov nr. 893 af 21. juni 2022, udtalte Højesteret, at der ikke i forarbejderne til straffelovens § 81 d eller til lovændringen i 2022 er grundlag for, at der skal udvises tilbageholdenhed med anvendelse af betinget straf, herunder med vilkår om samfundstjeneste, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, jf. herved lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af bl.a. straffeloven (samfundstjeneste m.v.) Højesteret fandt efter en samlet vurdering af karakteren af de begåede forhold, frihedsstraffens længde og oplysninger om tiltaltes personlige forhold, at der burde fastsættes en betinget straf på fængsel i 1 år med en prøvetid på 2 år og vilkår om 200 timers samfundstjeneste inden for en længstetid på 1 år.
Samfundstjeneste kan således anvendes i sager om svindel med covid-19-hjælpepakker, hvis betingelserne (herunder gerningsmandens egnethed) i øvrigt er opfyldt. Der er tale om en samlet vurdering af gerningen og gerningsmanden, se hertil Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om samfundstjeneste, pkt. 5.3.3, Straffelovrådets betænkning nr. 1545/2014 om samfundstjeneste mv. s. 183-184 samt L 50 af 5. november 2014.
5.5. Straffelovens § 81 d, stk. 3 - tillægsbøde for udnyttelse af covid-19 hjælpepakker
Efter straffelovens § 81 d, stk. 3, skal der ved udmåling af tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, i forbindelse med overtrædelser omfattet af § 81 d, stk. 2, lægges vægt på den opnåede eller tilsigtede vinding.
Der henvises til det under pkt. 5.4 anførte om den lovændring (lov nr. 893 af 21. juni 2022), der medførte, at personer, der har begået svindel m.v. med covid-19-hjælpepakker, mens straffelovens § 81 d fortsat var i kraft, men som endnu ikke har modtaget endelig dom herfor, fra den 1. juli 2022 skal kunne idømmes indtil dobbelt – frem for indtil fire gange højere – straf i forhold til den straf, der ville være idømt for tilsvarende forhold, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
Det fremgår endvidere af forarbejderne til lov nr. 893 af 21. juni 2022 (L 180 af 27. april 2022, de almindelige bemærkninger pkt. 2.5), at det er hensigten, at sådanne personer fortsat skal kunne idømmes tillægsbøder, der er fire gange så høje som den tillægsbøde, de pågældende ville være idømt i sager, der ikke omhandler svindel m.v. med covid-19-hjælpepakker.
Se i øvrigt forarbejderne til lov nr. 893 af 21. juni 2022 (L 180 af 27. april 2022, de almindelige bemærkninger pkt. 2.5)
Det fremgår af forarbejderne til loven (L 157 af 26 marts 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.), at der ved alle lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvor en person uberettiget har opnået eller søgt at opnå lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien og derigennem har opnået en økonomisk vinding for sig selv eller andre, skal udmåles en bøde som tillægsstraf.
En bøde skal således almindeligvis idømmes som tillægsstraf i alle tilfælde, hvor en fysisk person idømmes en betinget eller ubetinget fængselsstraf. Tillægsbøden skal beregnes med udgangspunkt i den opnåede eller tilsigtede vinding og fastsættes i overensstemmelse med strafskærpelsen i stk. 2.
Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, fremgår endvidere, at såfremt flere personer i fællesskab har foretaget de strafbare forhold, udmåles en tillægsbøde til hver af disse personer. Det gælder også i det tilfælde, hvor en medarbejder har foretaget de strafbare forhold på vegne af et selskab.
Forhøjelse af bøden skal ikke modsvares af en mindre fængselsstraf, og idømmelse af en tillægsbøde skal i almindelighed ikke afhænge af den tiltalte persons betalingsevne.
Der henvises til forarbejderne til loven (L 157 af 26 marts 2020, de specielle bemærkninger § 1, nr. 1) for konkrete eksempler på bestemmelsens tiltænkte anvendelsesområde.
Højesteret har i to domme afsagt den 9. september 2022 (U 2022.4820H/AM2022. 09.09H og U 2022.4486/AM2022. 09.09H2) idømt tillægsbøder svarende til fire gange det beløb, som svigen angik.
I U2022. 4486H, hvor en del af svigen var begået forud for ikrafttræden af straffelovens § 81 d har Højesteret endvidere fastslået, at der ikke er grundlag for at idømme tillægsbøde for forhold, som er begået forud for vedtagelsen af strafskærpelsesreglen i straffelovens § 81 d.
5.6. Straffelovens § 81 d, stk. 4 - generel strafskærpelse for forbrydelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19
Efter straffelovens § 81 d, stk. 4, skal det ved fastsættelse af straf for lovovertrædelser, som ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
Det fremgår af forarbejderne til loven ( L 157 af 26. marts 2020, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1), at bestemmelsen finder anvendelse på alle typer af kriminalitet, som ikke er nævnt i § 81 d, stk. 1.
Det er en betingelse for at skærpe straffen, at den pågældende lovovertrædelse helt eller delvis skal have været motiveret af at udnytte den situation, som covid-19 har medført i Danmark.
Det er uden betydning, om den pågældende under normale omstændigheder også ville have begået den samme form for kriminalitet f.eks. ved brug af hjælpemidler eller ved hjælp af en anden metode.
6. Straf for overtrædelser af epidemiloven
Epidemiloven er den lov, som i Danmark regulerer foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.
Coronavirussygdom 2019 (covid-19) blev med bekendtgørelse nr. 157 af 27. februar 2020 om ændring af liste B til lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre overførbare sygdomme optaget på liste B til epidemiloven. Bestemmelserne i epidemiloven blev således med virkning fra den 29. februar 2020 også gældende for covid-19.
Der er efterfølgende i medfør af epidemiloven løbende udstedt en række bekendtgørelser i forbindelse med håndteringen af covid-19, herunder bekendtgørelser om f.eks. forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter og krav om mundbind mv. Visse af bekendtgørelserne har været afgrænset til at gælde bestemte kommuner.
Den 1. marts 2021 trådte den nye epidemilov (lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier mv.), i kraft.
Det fremgår nu af § 2 i epidemiloven, at loven omfatter smitsomme sygdomme, alment farlige sygdomme og samfundskritiske sygdomme. Det fremgår af forarbejderne til loven (L 134 af 22. december 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2), at Coronavirussygdom (covid-19) er et eksempel på en alment farlig og samfundskritisk sygdom, som er omfattet af loven.
Epidemiloven indeholder bl.a. bestemmelser om, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan udstede påbud til enhver, der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller som formodes at være smittet med en sådan, om at lade sig undersøge (§ 13), indlægge (§14), isolere (§15) eller behandle (§ 18), ligesom styrelsen kan udstede påbud om afspærring af et bestemt område (§26), f.eks. hvor en alment farlig eller samfundskritisk sygdom optræder, eller hvor der er risiko for, at en sådan sygdom optræder eller bringes ind.
Epidemiloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at politiet – hvis der er fastsat regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted – kan nedlægge forbud mod ophold på et bestemt sted (§ 25), hvis det efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte med den samfundskritiske sygdom det pågældende sted. Et sådant forbud omfatter dog ikke almindelig færden det pågældende sted.
Derudover indeholder epidemiloven en bestemmelse om, ved et skib eller luftfartøjs ankomst fra udlandet skal bl.a. føreren underrette Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis der er personer om bord, der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, eller hvis andre forhold om bord indebærer fare for udbredelse af almentfarlige eller samfundskritiske sygdomme (§ 38, stk. 1 og 2). Endvidere skal bl.a. den ansvarshavende for et transportmiddel udlevere oplysninger om passager og besætningsmedlemmer, hvis en person om bord lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller formodes at kunne være smittet af med en sådan, og det er nødvendigt med henblik på at hindre udbredelse af eller smitte med en sådan sygdom (§ 50).
Overtrædelse af bestemmelserne i epidemiloven straffes medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, jf. epidemilovens § 66.
Epidemiloven indeholder derudover en række bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter der kan udstedes bekendtgørelser med regler om f.eks. forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter og krav om mundbind mv.
Der har i medfør af epidemiloven været udstedt en række bekendtgørelser, som også indeholder strafbelagte bestemmelser. Samtlige bekendtgørelser udstedt med hjemmel i epidemiloven indeholdende bestemmelser om straf er nu ophævet.
6.1. Straffelovens § 3 og eventuel forelæggelse for statsadvokaten
Anklagemyndigheden skal i forbindelse med håndteringen af de straffesager, der er omfattet af de indførte ændringer af epidemiloven og de bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af epidemiloven i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom (covid-19), være opmærksom på straffelovens § 3.
Udgangspunktet efter straffelovens § 3, stk. 1, er, at spørgsmålet om strafbarhed og straf skal afgøres efter den på pådømmelsestidspunktet gældende lov. Beror ophøret af lovens gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, skal handlingen bedømmes efter den på gerningstidspunktet gældende lov jf. bestemmelsens stk. 1, 2. pkt.
En handlings strafbarhed vil altid afhænge af en konkret vurdering af omstændighederne i en sag.
Om der i en given sammenhæng er tale om ydre, strafskylden uvedkommende forhold er en konkret vurdering, der henhører under domstolene. Der findes imidlertid en række trykte domme, hvor domstolene har taget stilling til spørgsmålet.
Der kan eksempelvis henvises til Østre Landsrets dom af 9. april 1974 (U. 1974.824, hvor tiltalte blev idømt en bøde for overtrædelse af en hastighedsbegrænsning i den dagældende bekendtgørelse nr. 567 af 7. november 1973, jf. § 1 i lov nr. 236 af 6. juni 1968 om forsyningsmæssige foranstaltninger, uanset at bekendtgørelsen var ophævet på pådømmelsestidspunktet. Østre Landsret udtalte i den forbindelse, at den senere skete ophævelse af hastighedsbegrænsningen, der var fastsat alene for at virke forbrugsbegrænsende under oliekrisen, beroede på ydre, strafskylden uvedkommende formål, hvorfor ophævelsen ikke kunne medføre, at tiltalte nu måtte frifindes.
Der kan endvidere henvises til Højesterets dom af 27. august 2019 (U. 2019.3937, hvor tiltalte blev idømt 6 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, jf. den dagældende bekendtgørelse nr. 1200 af 28. september 2018, ved at have indrejst og taget ophold i et forbudsbelagt konfliktområde uden tilladelse, uanset at bekendtgørelsen var ophævet på pådømmelsestidspunktet. Højesteret anfører bl.a. i dommens præmisser, at den nye regulering ikke har ændret ved straffeordningen i straffelovens § 114 j, og at der efter Højesterets opfattelse ikke med bekendtgørelsen er foretaget nogen omvurdering af strafværdigheden af overtrædelser ved indrejse og ophold uden tilladelse i de forbudszoner, der var fastsat i den tidligere bekendtgørelse. Da ophævelsen af den tidligere bekendtgørelse – som følge af en ændret faktisk situation i Syrien, der var indtrådt efter gerningstidspunktet således beroede på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, skulle tiltaltes handlinger bedømmes efter den straffelovgivning, som var gældende på gerningstidspunktet, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt. Højesteret bemærkede, at dette understøttedes af forarbejderne til straffelovens § 114 j, stk. 3, 2. pkt.
Hvis der i en konkret straffesag opstår tvivl om det juridiske grundlag, herunder fortolkningen af straffelovens § 3, skal sagen forelægges for statsadvokaten med en indstilling om sagens afgørelse. Forelæggelsen kan eventuelt ske telefonisk.
6.2. Bødetakster for overtrædelse af epidemilovens bestemmelser om undladelse af at efterkomme et påbud om undersøgelse, indlæggelse, isolation, behandling eller afspærring af et område mv. og overtrædelse af opholdsforbud mv.
Sanktionering for overtrædelser af epidemiloven og principperne for udmåling af bøder fremgår af forarbejderne til epidemiloven (L 158 af 26. marts 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.2 og L 134 af 22. december 2020, de specielle bemærkninger til § 65).
Bødetaksterne fremgår af nedenstående afsnit 6.2.1.- 6.2.4.
Fastsættelsen af straffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
6.2.1. Bødetakster for undladelse af at efterkomme et påbud om undersøgelse, indlæggelse, isolation, behandling eller afspærring af et område
Epidemiloven indeholder bestemmelser om, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan udstede påbud til enhver, der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller som formodes at være smittet med en sådan, om at lade sig undersøge (§ 13), indlægge (§14), isolere (§15) eller behandle (§ 18), ligesom styrelsen kan udstede påbud om afspærring af et bestemt område (§26), f.eks. hvor en alment farlig eller samfundskritisk sygdom optræder, eller hvor der er risiko for, at en sådan sygdom optræder eller bringes ind.
Bestemmelserne er en videreførsel af de hidtil gældende bestemmelser i § 5, stk. 1 og 2, og § 7, i den tidligere gældende epidemilov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020 med senere ændringer.
Det fremgår af epidemilovens § 66, stk. 1, nr. 1, (tidligere § 29, stk. 1, nr. 2), at undladelse af at efterkomme et påbud meddelt efter bl.a. § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1 og § 26, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Rigsadvokaten har tidligere fastsat det vejledende bødeniveau for at overtræde eller undlade af efterkomme et påbud om at lade sig undersøge, indlægge, isolere eller behandle på grund af smitte eller formodet smitte med covid-19 til 3.500 kr., jf. skema 1 nedenfor.
Endvidere har Rigsadvokaten tidligere fastsat det vejledende bødeniveau for at overtræde et påbud om afspærring af et område til 2.500 kr., jf. skema 1 nedenfor.
Det fremgår af forarbejderne til epidemiloven (L 134 af 22. december 2020, de specielle bemærkninger til § 65), at det hidtil fastsatte bødeniveau for at undlade at efterkomme et påbud om undersøgelse, indlæggelse, isolation, behandling eller afspærring af et område forudsættes videreført.
Bødetaksterne for overtrædelse af ovenstående bestemmelser er således de samme både før og efter den 1. marts 2021.
Skema 1: Bødetakster for manglende efterkommelse af påbud efter epidemiloven og overtrædelse af påbud afspærring af et område
1. gangstilfælde Gentagelsestilfælde
Manglende efterkommelse af et påbud om at lade sig undersøge, indlægge, isolere eller behandle 3.500 kr. Forhøjelse
Overtrædelse af et påbud om afspærring af et område 2.500 kr. Forhøjelse
6.2.2. Bødetakster for overtrædelser af opholdsforbud og manglende bistand til skiltning om opholdsforbud
6.2.2.1 Bødetakster for overtrædelse af opholdsforbud og manglende bistand til skiltning om opholdsforbud i perioden fra 18. marts 2020 til den 3. april 2020
Politiets adgang til at nedlægge opholdsforbud har fra den 18. marts 2020 til den 28. februar 2021 været reguleret i bekendtgørelsen om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (covid-19).
Politiet har endvidere i medfør af bekendtgørelsen haft mulighed for at anmode den, der har rådighed over det sted, som er omfattet af opholdsforbuddet, at bistå med opsætning af skilte.
Det har i bekendtgørelsen både været strafbelagt at overtræde et opholdsforbud samt at undlade at yde bistand til opsætning af skilte om opholdsforbuddet.
Rigsadvokaten fastsatte den 18. marts 2020, samme dag, som den første bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) trådte i kraft, et vejledende bødeniveau for ikke at efterkomme politiets påbud og anvisninger.
Det vejledende bødeniveau for manglende efterkommelse af politiets påbud og anvisninger blev i den forbindelse fastsat til 1.500 kr. Dette omfatter også overtrædelser af et opholdsforbud og undladelse af at yde bistand til opsætning af skilte om opholdsforbuddet, se skema 2, nedenfor.
Skema 2: Bødetakster for overtrædelser af opholdsforbud og manglende bistand til skiltning om opholdsforbud i perioden fra 18. marts 2020 til den 3. april 2020
1. gangstilfælde Gentagelsestilfælde
Overtrædelse af opholdsforbud og manglende bistand til skiltning om opholdsforbud 1.500 kr. Forhøjelse
6.2.2.2 Bødetakster for overtrædelse af opholdsforbud og manglende bistand til skiltning om opholdsforbud fra den 4. april 2020
Den 4. april 2020 trådte lov nr. 359 af 4. april 2020 om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med COVID-19 m.v.) (epidemiloven) i kraft.
Med lovændringen blev bødestraffen skærpet for overtrædelse af bekendtgørelsen om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), herunder for overtrædelser af opholdsforbuddet efter bekendtgørelsen om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (covid-19).
Det fremgår af forarbejderne til loven (L 158 af 26. marts 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.2.), at det er forudsat med lovforslaget, at bødeniveauet for overtrædelse af regler udstedt i medfør af epidemilovens § 6, stk. 1, og stk. 3 (opholdsforbud og bistand til opsætning af skilte eller lignende), som udgangspunkt hæves til 2.500 kr. i førstegangstilfælde, jf. skema 3 nedenfor. Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for højere bødestraffe.
I forarbejderne er endvidere fastsat nærmere bødeudmålingsprincipper for overtrædelser begået af juridiske personer. Det er i den forbindelse Rigsadvokatens vurdering, at der ved juridiske personers overtrædelser af reglerne om bistand til opsætning af skilte om opholdsforbud skal tages udgangspunkt i de bødetakster, som gælder for juridiske personers overtrædelser af øvrige restriktioner for lokaler og lokaliteter. Det betyder, at sanktionsniveauet som udgangspunkt udgør 3.000 kr. i førstegangstilfælde, jf. pkt. 7.3.
Sanktionsniveauet skal dog differentieres efter virksomhedens størrelse, ligesom niveauet vil stige i 2. og 3. gangstilfælde til henholdsvis 6.000 kr. og 9.000 kr.
Bødestraffen vil endvidere kunne stige yderligere ved overtrædelser i 4. gang tilfælde eller derover, jf. skema 3 nedenfor.
Med den nye epidemilov (lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier mv.) af 1. marts 2021 fremgår politiets mulighed for i visse tilfælde at meddele opholdsforbud nu af lovens § 25, stk. 1. Det fremgår heraf, at hvis der i medfør af § 24, stk. 1, er fastsat regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, kan politiet nedlægge forbud mod ophold på et bestemt sted, som er omfattet af disse regler, og hvortil der er almindelig adgang, hvis det efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte med den samfundskritiske sygdom det pågældende sted, jf. dog stk. 2. Forbud efter 1. pkt. omfatter ikke almindelig færden det pågældende sted.
Det fremgår i den forbindelse af forarbejderne til loven (L 134 af 22. december 2020, de specielle bemærkninger til § 25), at det uanset et nedlagt forbud fortsat vil være lovligt eksempelvis at gå henover en plads eller igennem en park, som er omfattet af forbuddet. Opholdsforbuddet vil heller ikke være til hinder for, at kunder kan stå i kø i eller ved en butik m.v. beliggende i det område, der er omfattet af forbuddet.
De nærmere regler om politiets fastsættelse af opholdsforbud fremgår af bekendtgørelse om forbud mod forsamlinger i forbindelse med håndtering af covid-19. Af samme bekendtgørelse fremgår bestemmelsen om bistand til opsætning af skilte om opholdsforbuddet.
Det fremgår af epidemilovens § 66, stk. 1, nr. 2, at overtrædelse af et forbud efter § 25, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Af forarbejderne til epidemiloven (L 134 af 22. december 2020, de specielle bemærkninger til § 65) fremgår, at det hidtidige fastsatte bødeniveau for overtrædelser af opholdsforbuddet mv. videreføres, jf. skema 3 nedenfor.
Skema 3: Bødetakster for overtrædelser af opholdsforbud og manglende bistand til skiltning om opholdsforbud efter den 4. april 2020
1.gangstilfælde Gentagelsestilfælde
Overtrædelse af opholdsforbud og manglende bistand til skiltning om opholdsforbud 2.500 kr. Forhøjelse
Manglende efterkommelse af politiets påbud og anvisninger 2.500 kr. Forhøjelse
Skema 4: Bødetakster for juridiske personers manglende bistand til skiltning om opholdsforbud fra den 4. april 2020
Virksomhedens størrelse 1. gangstilfælde 2. gangstilfælde 3. gangstilfælde
Små og mindre virksomheder (1-9 ansatte) og ikke-erhvervsdrivende juridiske personer 3.000 kr. 6.000 kr. 9.000 kr.
Mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) 6.000 kr. 12.000 kr. 18.000 kr.
Store virksomheder (50 ansatte eller derover) 12.000 kr. 30.000 kr. 45.000 kr.
6.2.4 Bødetakster i forbindelse med overtrædelser, der vedrører rejser til Danmark
6.2.4.1. Bødetakster for ansvarshavende for et transportmiddels manglende udlevering af passageroplysninger og manglende orientering af myndighederne om, hvis der er personer om bord, der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom fra den 4. april 2020
Epidemiloven indeholder en bestemmelse om, at ved et skib eller luftfartøjs ankomst fra udlandet skal bl.a. føreren underrette Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis der er personer om bord, der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, eller hvis andre forhold om bord indebærer fare for udbredelse af almentfarlige eller samfundskritiske sygdomme (§ 38, stk. 1 og 2).
Endvidere skal bl.a. den ansvarshavende for et transportmiddel udlevere oplysninger om passager og besætningsmedlemmer, hvis en person om bord lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller formodes at kunne være smittet af med en sådan, og det er nødvendigt med henblik på at hindre udbredelse af eller smitte med en sådan sygdom (§ 50, stk. 1).
Bestemmelserne er i hovedtræk en videreførsel af bestemmelserne i § 13, stk. 1 og 2, i den tidligere gældende epidemilov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020 med senere ændringer.
Det fremgår af epidemilovens § 66, stk. 1, nr. 3 (tidligere § 29), at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes den der undlader at efterkomme pligten til at underrette Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 38, stk. 1 eller stk. 3, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Det fremgår endvidere af epidemilovens § 66, stk. 2, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme en anmodning fremsat af Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 50, stk. 1.
Det fremgår af forarbejderne til epidemiloven (L 158 af 26. marts 2020, de specielle bemærkninger til nr. 13), at for så vidt angår overtrædelser af § 13, stk. 1 og 2 (nu § 38, stk. 1 og 2), forudsættes det, at strafforfølgningen – for så vidt angår ansvarshavende for luftfartøjer – skal følge, hvad der er fastsat efter PNR-loven. Det følger således af PNR-lovens forarbejder, at der ved strafforfølgningen af luftfartselskaber kan tages hensyn til antallet af passagerer på den berørte flyvning, og om luftfartsselskabet tidligere har begået en overtrædelse efter loven. Dette indebærer, at den samlede effekt af det enkelte luftfartsselskabs manglende efterlevelse skal inddrages i vurderingen af straffens fastsættelse.
Det fremgår endvidere, at der ved fastsættelsen af straffen efter PNR-loven navnlig tages hensyn til, at bøden skal være effektiv, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Bødestraffen vil i førstegangstilfælde, som udgangspunkt være mellem 10.000 kr. og 100.000 kr. pr. flyvning, hvor der ikke videregives PNR-oplysninger i overensstemmelse med lovforslagets krav. Der kan ved fastsættelsen bl.a. tages hensyn til antallet af passagerer på den pågældende flyvning.
Straffen efter PNR-loven kan nedsættes eller bortfalde helt, hvis overtrædelsen skyldes undskyldelige omstændigheder. Dette vil bl.a. kunne være tilfældet, hvis luftfartsselskabet kan påvise, at det grundet forhold hos tredjemand – og uagtet, at selskabet har udfoldet rimelige bestræbelser på at afhjælpe forholdet – har været afskåret fra at videregive PNR-oplysninger i overensstemmelse med lovforslagets krav, eller hvor et fly, der ikke er beregnet til at ankomme til Danmark, pludselig er blevet omdirigeret til at lande i Danmark.
Ved strafforfølgningen af ansvarshavende for luftfartøjer for overtrædelser af epidemilovens § 13 vil disse hensyn kunne inddrages på tilsvarende vis.
Den 1. marts 2021 trådte den nye epidemilov (lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier mv.), i kraft.
Det bemærkes, at § 50 om udlevering af oplysninger efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed nu også gælder oplysninger om besætningsmedlemmer.
Det er Rigsadvokatens vurdering, at sanktionering skal foretages i overensstemmelse med hidtidig praksis.
Bødetaksterne for overtrædelse af ovenstående bestemmelser er således de samme både før og efter den 1. marts 2021.
6.2.4.2 Bødetakster vedrørende manglende opfyldelse af krav om bl.a. test, undersøgelse og isolation ved indrejse i landet
Den 7. februar 2021 trådte bekendtgørelse nr. 182 af 5. februar 2021 om krav om test og isolation ved indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom (covid-19), i kraft. Bekendtgørelsen er efterfølgende erstattet af en senere bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen indeholder krav om, at personer, der ankommer til Danmark fra udlandet, som udgangspunkt skal have foretaget test for covid-19 samt på forlangende skal give de fornødne oplysninger til testpersonalet. Bekendtgørelsen indeholder endvidere krav om at personer skal gå i isolation i 10 dage, og at der højest må opholde sig to personer på isolationsstedet.
Det er Rigsadvokatens vurdering, at der for manglende overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen skal tages udgangspunkt i de bødetakster, som er beskrevet i forarbejderne til lov nr. 160 af 3. februar 2021 (L 152 om lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre overførbare sygdomme, sundhedsloven og retsplejeloven, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 5), som trådte i kraft 3. februar 2021. Det fremgår heraf, at det forudsættes, at bødeniveauet for overtrædelse af regler, der giver mulighed for efter epidemiloven at fastsætte generelle regler om krav om bl.a. test og isolation ved indrejse i landet, som udgangspunkt udmåles til 3.500 kr. i førstegangstilfælde, jf. skema 5 nedenfor.
Det bemærkes i den forbindelse, at det er Rigsadvokatens vurdering, at tilfælde, hvor en person, som i øvrigt vil lade sig teste, isoleret set ikke vil efterkomme kravet om på forlangende at give de fornødne oplysninger til testpersonalet, i medfør af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, tilsvarende vil kunne sanktioneres ud fra samme bødeudmålingsprincip. Det betyder, at det vejledende bødeniveau for sådanne isolerede overtrædelser tilsvarende udgør 3.500 kr. i førstegangstilfælde. Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for højere bødestraffe.
Det fremgår af Sundheds- og Ældreudvalgets betænkning af 9. februar 2021 over forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven), (til nr. 26 og nr. 48), at det forudsættes, at bødeniveauet for overtrædelser af regler udstedt i medfør af lovforslagets § 40 om krav om bl.a. test og isolation ved indrejse i landet som udgangspunkt udmåles til 3.500 kr. i førstegangstilfælde, jf. skema 5 nedenfor. Der vil dog i gentagelsestilfælde kunne være grundlag for højere bødestraf eller – hvis de nærmere fastsatte regler giver mulighed for fængselsstraf - fængselsstraf. Endvidere forudsættes det, at der for særlig grove overtrædelser vil kunne idømmes en fængselsstraf.
Bødetaksterne for overtrædelse af ovenstående bestemmelser er således de samme både før og efter den 1. marts 2021.
Skema 5: Bødetakster for overtrædelse af krav om test og isolation mv. ved indrejse i Danmark
1. gangstilfælde Gentagelsestilfælde
Manglende efterkommelse af krav om foretagelse af covid-19 test 3.500 kr. Forhøjelse
Manglende udlevering af fornødne oplysninger til testpersonalet 3.500 kr. Forhøjelse
Manglende efterkommelse af krav om 10 dages isolation 3.500 kr. Forhøjelse
Manglende efterkommelse af krav om maks to personer på isolationsstedet 3.500 kr. Forhøjelse
6.2.4.3 Indrejse i Danmark i strid med Udlændingeloven
Efter udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 1, straffes en udlænding, der ulovligt indrejser i Danmark, dvs. uden om paskontrollen. En udlænding, der bevidst afgiver urigtige oplysninger eller på svigagtig vis skaffer sig adgang til Danmark gennem paskontrollen, kan straffes efter udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 2. Der henvises for så vidt angår strafpåstande for disse overtrædelser til Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om udlændingelovens § 59, § 59 a og § 59 b
7. Bødetakster for overtrædelse af bekendtgørelser udstedt i medfør af epidemiloven
Der er i medfør af epidemiloven løbende udstedt en række bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser i takt med den fortsatte håndtering af Coronavirussygdom 2019 (covid-19).
Der er i den forbindelse udstedt bekendtgørelser om bl.a. forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind mv., forbud mod indtagelse af alkoholiske drikke under ophold i og kørsel med bus mv. Nogle bekendtgørelser har været afgrænset til at gælde bestemte kommuner.
Det bemærkes, at det fremgår af epidemilovens § 68, stk. 3, at bekendtgørelser, der har været udstedt i medfør af den tidligere gældende epidemilov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 160 af 3. februar 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af den nye epidemilov. Det gælder, selv om reglerne indeholder bestemmelser om, at de ophæves den 1. marts 2021.
Det gælder dog ikke regler, der er fastsat i medfør af § § 1, stk. 2, §§ 6, 6 a, 12 a-f og 21 a og 21 i den tidligere epidemilov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 160 af 3. februar 2021. Disse blev ophævet den 15. april 2021.
Det er altid vigtigt i forbindelse med sagernes behandling at undersøge, hvilken bekendtgørelse, der var gældende på gerningstidspunktet. Der henvises i den forbindelse til pkt. 6.1, hvor det bl.a. fremgår, at udgangspunktet efter straffelovens § 3, stk. 1, er, at spørgsmålet om strafbarhed og straf skal afgøres efter den på pådømmelsestidspunktet gældende lov. Beror ophøret af lovens gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, skal handlingen bedømmes efter den på gerningstidspunktet gældende lov jf. bestemmelsens stk. 1, 2. pkt. En handlings strafbarhed vil dog altid afhænge af en konkret vurdering af omstændighederne i en sag.
Bødetaksterne for overtrædelser af forsamlingsforbud, manglende efterkommelse af politiets påbud, overtrædelse af lukke- og restriktionskrav for lokaler og lokaliteter, manglende efterkommelse af bortvisning, mv. fremgår nedenfor under pkt. 7.1. - 7.6.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
7.1. Bødetakster for overtrædelser af forsamlingsforbud mv.
7.1.1. Bødetakster i perioden fra 18. marts 2020 til 3. april 2020
Rigsadvokaten fastsatte den 18. marts 2020, samme dag, som den første bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med Coronavirussygdom 2019 (covid-19) trådte i kraft, vejledende bødetakster for overtrædelse af forsamlingsforbuddet og manglende efterkommelse af politiets påbud og anvisninger.
De vejledende takster udgør 1.500 kr., som kan forhøjes i gentagelsestilfælde, se skema 6 nedenfor.
Skema 6: Bødetakster for overtrædelse af forsamlingsforbuddet og for manglende efterkommelse af politiets påbud og anvisninger i perioden fra 18. marts 2020 til 3. april 2020
1.gangstilfælde Gentagelsestilfælde
Overtrædelse af forsamlingsforbuddet 1.500 kr. Forhøjelse
Manglende efterkommelse af politiets påbud og anvisninger 1.500 kr. Forhøjelse
7.1.2. Bødetakster fra den 4. april 2020
Den 4. april 2020 trådte lov nr. 359 af 4. april 2020 om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.) (epidemiloven) i kraft.
Med lovændringen blev bødestraffen skærpet for overtrædelse af bekendtgørelsen om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med Coronavirussygdom 2019 (covid-19).
Det fremgår af forarbejderne til loven (L 158 af 26. marts 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.2.), at det er forudsat med lovforslaget, at bødeniveauet for overtrædelse af regler udstedt i medfør af epidemilovens § 6, stk. 1, som udgangspunkt hæves til 2.500 kr. i førstegangstilfælde. Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for højere bødestraffe.
Det betyder, at udgangspunktet for udmålingen af bøder til fysiske personer for overtrædelse af forsamlingsforbuddet og for ikke at efterkomme politiets påbud fra den 4. april 2020 er 2.500 kr., jf. skema 7 nedenfor.
Det fremgår af forarbejderne til epidemiloven (L 134 af 22. december 2020, de specielle bemærkninger til § 65), at de hidtidige fastsatte bødetakster for overtrædelse af forsamlingsforbud forudsættes videreført efter den 1. marts 2021, hvor epidemiloven træder i kraft.
Hvis der er tale om overtrædelser af forsamlingsforbuddet i forbindelse med piratfester, se hertil pkt. 7.1.3. nedenfor.
Skema 7: Bødetakster for overtrædelser af forsamlingsforbuddet og for manglende efterkommelse af politiets påbud og anvisninger fra 4. april 2020
1. gangstilfælde Gentagelsestilfælde
Overtrædelse af forsamlingsforbuddet 2.500 kr. Forhøjelse
Personer, som ikke efterkommer politiets påbud og anvisninger 2.500 kr. Forhøjelse
7.1.3. Skærpede bødetakster for overtrædelser af forsamlingsforbudet i sager om piratfester og lignende
Det fremgår af forarbejderne til epidemiloven (L 134 af 22. december 2020, de specielle bemærkninger til § 65), som trådte i kraft den 1. marts 2021, at det for så vidt angår overtrædelser af forsamlingsforbuddet generelt vil kunne være en skærpende omstændighed, at der er tale om en overtrædelse af det til enhver tid gældende forsamlingsforbud, som markant overstiger den tilladte grænse, eller at en arrangør af arrangementet f.eks. har økonomisk interesse i at afvikle et arrangement i strid med reglerne.
Det forudsættes således i forarbejderne, at straffen for overtrædelse af forsamlingsforbuddet som udgangspunkt fastsættes til en bøde på 4.000 kr. i førstegangstilfælde, hvis overtrædelsen er sket ved deltagelse i forsamlinger, arrangementer, begivenheder og lignende, kan karakteriseres som piratfester og lignende.
Det forudsættes endvidere, at straffen for arrangørers afholdelse af sådanne arrangementer som udgangspunkt skal fastsættes til en bøde på 5.000 kr.
Det bemærkes, at hvis der i det konkrete tilfælde er tale om en ikke-erhvervsdrivendes omgåelse af forbuddet mod at drive natklub, diskotek eller lignende, vil arrangøren kunne straffes med en bøde svarende til de såkaldte lukkekrav, hvor udgangspunktet er en bøde på 10.000 kr. Det forudsættes at gælde, uanset om arrangøren er en fysisk eller juridisk person.
Endvidere forudsættes det, at der i gentagelsestilfælde sker en betydelig skærpelse af straffen.
Det fremgår af forarbejderne, at det ved vurderingen af, om en forsamling m.v. kan karakteriseres som en piratfest eller lignende, bl.a. kan indgå, om festen f.eks. er annonceret på de sociale medier eller på anden vis, da der herved kan ske en meget hurtig kommunikation til potentielt set mange mennesker.
Ved vurderingen af, om der er tale om en omgåelse af forbuddet mod at drive natklub, diskotek eller lignende, kan det endvidere indgå i vurderingen, om arrangøren tjener penge på arrangementet i form af f.eks. entre, salg af mad, drikkevarer eller lignende, og om festen finder sted på en måde, som kan sidestilles med arrangementer m.v. på natklubber, barer og diskoteker.
Bødetaksterne fremgår af skema 8, nedenfor og kan således anvendes fra den 1. marts 2021.
Det bemærkes, at det er Rigsadvokatens vurdering, at lignende betragtninger om skærpede bødeniveauer for deltagelse i og arrangeren af piratfester og lignende også gør sig gældende forud for den 1. marts 2021. Rigsadvokaten skal i den forbindelse henvise til Rigsadvokatens mail af 2. oktober 2020 til samtlige embeder, i hvilken forbindelse Rigsadvokaten har anmodet kredsene om – i samarbejde med statsadvokaten – at finde en række egnede prøvesager, hvor bødeniveauet i sådanne sager kan prøves for domstolene med henblik på en skærpelse af bødestraffen.
Skema 8: Skærpede bødetakster for overtrædelse af forsamlingsforbuddet i forbindelse med piratfester og lignende fra 1. marts 2021
1 . gangstilfælde Gentagelsestilfælde
Deltager 4.000 kr. Forhøjelse
Arrangør 5.000 kr. Forhøjelse
(10.000 kr. hvis omgåelse af forbud mod at drive natklub, diskotek eller lignende (lukkekrav, jf. pkt. 7.2)
7.2. Bødetakster for overtrædelse af lukkekrav
7.2.1. Bødetakster i perioden fra 18. marts 2020 til 3. april 2020
Rigsadvokaten fastsatte den 18. marts 2020, samme dag, som den første bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med Coronavirussygdom 2019 (covid-19) trådte i kraft, at bøden for erhvervsdrivendes manglende overholdelse af lukkekrav for restauranter, butikker, sport- og fritidsfaciliteter mv., til 5.000 kr. i førstegangstilfælde, jf. skema 9, nedenfor. Bøden kan forhøjes i gentagelsestilfælde, se skema 9 nedenfor.
Skema 9: Bødetakster for overtrædelse af lukkekrav i perioden fra 18. marts 2020 til 3. april 2020
1.gangstilfælde Gentagelsestilfælde
Erhvervsdrivendes manglende overholdelse af lukkekrav for restauranter, butikker, sport- og fritidsfaciliteter mv. 5.000 kr. Forhøjelse
7.2.2. Bødetakster for overtrædelse af lukkekrav fra 4. april 2020
Den 4. april 2020 trådte lov nr. 359 af 4. april 2020 om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.) (epidemiloven) i kraft.
Med lovændringen blev bødestraffen skærpet for overtrædelse af bekendtgørelsen om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med Coronavirussygdom 2019 (covid-19).
De fremgår af (L 158 af 26. marts 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.2.), at det forudsættes, for så vidt angår fastsættelse af bødeniveauet for overtrædelse af regler udstedt i medfør af epidemilovens § 12 b, at det hidtidige bødeniveau på 5.000 kr. for ikke at overholde lukkekrav som udgangspunkt hæves til det dobbelte i førstegangstilfælde.
Det fremgår derudover af forarbejderne til loven (L 158 af 26. marts 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.2.), at det er forudsat med lovforslaget, at der ved udmålingen af bøder til erhvervsdrivende efter forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, skal tages hensyn til antallet af ansatte i virksomheden på gerningstidspunktet.
Det forudsættes endvidere, at der ved udmåling af bødeniveauet i både førstegangstilfælde og gentagelsestilfælde vil skulle skelnes mellem små og mindre virksomheder (1-9 ansatte), mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) samt store virksomheder (50 ansatte eller derover).
Det betyder, at det normale bødeniveau i førstegangstilfælde som udgangspunkt vil skulle forhøjes med henholdsvis 100 % for mellemstore virksomheder og 300 % for store virksomheder, hvor virksomhedens størrelse er afhængig af antallet af ansatte.
Disse niveauer forudsættes som udgangspunkt forhøjet i 2. gangstilfælde med 100 % for de små og mellemstore virksomheder og med 150 % for store virksomheder. I tredjegangstilfælde forudsættes niveauerne for de respektive virksomhedskategorier som udgangspunkt forhøjet med 50 % i forhold til niveauerne i 2. gangstilfælde.
Bødetaksterne fremgår af skema 10, nedenfor.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 285 af 27. februar 2021 (L 134 af 22. december 2020, de specielle bemærkninger til § 65), at de hidtil gældende principper for bødeudmålingen forudsættes videreført efter den 1. marts 2021, hvor epidemiloven træder i kraft, herunder at sanktionen for overtrædelser begået af juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, herunder ikke-erhvervsdrivende fonde foreninger eller trossamfund uden for folkekirken, som ikke overholder lukkekrav, som udgangspunkt udgør 10.000 kr. i førstegangstilfælde. Bødetaksten vil stige i 2. og 3. gentagelsestilfælde til henholdsvis 20.000 kr. og 30.000 kr. Bødestraffen vil endvidere kunne stige yderligere ved overtrædelser i 4. gangstilfælde eller derover
Skema 10: Bødetakster for overtrædelse af lukkekrav fra 4. april 2020
Virksomhedens størrelse 1. gangstilfælde 2. gangstilfælde 3. gangstilfælde
Små og mindre virksomheder (1-9 ansatte) og ikke-erhvervsdrivende juridiske personer 10.000 kr. 20.000 kr. 30.000 kr.
Mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) 20.000 kr. 40.000 kr. 60.000 kr.
Store virksomheder (50 ansatte eller derover) 40.000 kr. 100.000 kr. 150.000 kr.
Det bemærkes at bødestraffen vil kunne stige yderligere ved overtrædelser i 4. gangstilfælde og derover.
7.3. Bødetakster for overtrædelse af restriktioner mv. og manglende efterkommelse af påbud i relation til sådanne krav
7.3.1. Bødetakster i perioden fra 18. marts 2020 til 3. april 2020
Rigsadvokaten fastsatte den 18. marts 2020, samme dag, som den første bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med Coronavirussygdom 2019 (covid-19) trådte i kraft, bødetaksten for erhvervsdrivendes manglende overholdelse af restriktioner for visse lokaler og manglende efterkommelse af politiets påbud og anvisninger til 1.500 kr. i førstegangstilfælde, jf. skema 11 nedenfor. Bøden kan forhøjes i gentagelsestilfælde, se skema 11, nedenfor.
Skema 11: Bødetakster for overtrædelse af restriktioner mv. og manglende efterkommelse af påbud herom i perioden fra 18. marts 2020 til 3. april 2020
1.gangstilfælde Gentagelsestilfælde
Manglende efterkommelse af politiets påbud og anvisninger 1.500 kr. Forhøjelse
7.3.2. Bødetakster i perioden fra 4. april 2020
Den 4. april 2020 trådte lov nr. 359 af 4. april 2020 om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.) (epidemiloven) i kraft.
Med lovændringen blev bødestraffen skærpet for overtrædelse af bekendtgørelsen om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med Coronavirussygdom 2019 (covid-19).
Det fremgår af forarbejderne til epidemiloven (L 158 af 26. marts 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.2.), at det forudsættes, at fysiske og juridiske personers overtrædelse af øvrige krav udstedt i medfør af epidemiloven og manglende efterkommelse af påbud i relation til sådanne krav som udgangspunkt fordobles til 3.000 kr. i førstegangstilfælde.
Det er Rigsadvokatens vurdering, at øvrige krav og restriktioner, der kan fastsættes med hjemmel i bestemmelsen med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom, bl.a. kan omhandle krav til f.eks. juridiske personer, som har rådighed over lokaler og lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, om at der maksimalt tillades adgang for et bestemt antal personer, at der opsættes informationsmateriale om krav om mundbind mv., og at der er synligt personale til stede, der påser at kravene bliver overholdt mv.
Det forudsættes, at der ved udmåling af bødeniveauet i både førstegangstilfælde og gentagelsestilfælde vil skulle skelnes mellem små og mindre virksomheder (1-9 ansatte), mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) samt store virksomheder (50 ansatte eller derover).
Det betyder, at det normale bødeniveau i førstegangstilfælde som udgangspunkt vil skulle forhøjes med henholdsvis 100 % for mellemstore virksomheder og 300 % for store virksomheder, hvor virksomhedens størrelse er afhængig af antallet af ansatte.
Disse niveauer forudsættes som udgangspunkt forhøjet i 2. gangstilfælde med 100 % for de små og mellemstore virksomheder og med 150 % for store virksomheder. I tredjegangstilfælde forudsættes niveauerne for de respektive virksomhedskategorier som udgangspunkt forhøjet med 50 % i forhold til niveauerne i 2. gangstilfælde. Bødetaksterne fremgår af skema 12 nedenfor.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 285 af 27. februar 2021 (L 134 af 22. december 2020, de specielle bemærkninger til § 65), at de hidtil gældende principper for bødeudmåling forudsættes videreført efter den 1. marts 2021.
Det fremgår videre af forarbejderne, at sanktionen for ikke-erhvervsdrivende juridiske personers manglende overholdelse af øvrige restriktioner for lokaliteter og manglende efterkommelse af påbud herom, som udgangspunkt udgør 3.000 kr. i førstegangstilfælde. Bødetaksten vil stige i 2. og 3. gentagelsestilfælde til henholdsvis 6.000 kr. og 9.000 kr., jf. skema 12 nedenfor. Bødestraffen vil endvidere kunne stige yderligere ved overtrædelser i 4. gangs tilfælde eller derover.
Skema 12: Bødetakster for manglende overholdelse af restriktioner til lokaler og lokaliteter samt manglende efterkommelse af påbud herom fra 4. april 2020
Virksomhedens størrelse 1. gangstilfælde 2. gangstilfælde 3. gangstilfælde
Små og mindre virksomheder (1-9 ansatte) og ikke-erhvervsdrivende juridiske personer 3.000 kr. 6.000 kr. 9.000 kr.
Mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) 6.000 kr. 12.000 kr. 18.000 kr.
Store virksomheder (50 ansatte eller derover) 12.000 kr. 30.000 kr. 45.000 kr.
Det bemærkes at bødestraffen vil kunne stige yderligere ved overtrædelser i 4. gangstilfælde og derover.
7.4. Bødetakster for overtrædelser af bekendtgørelser om krav om anvendelse af mundbind, fremvisning af dokumentation for negativ covid-19 test mv.
7.4.1 Bødetakster for fysiske og juridiske personers overtrædelser af krav om at sikre personers anvendelse af mundbind, fremvisning af dokumentation for negativ covid-19 test mv.
Der er i medfør af epidemiloven løbende udstedt en række forskellige bekendtgørelser, som indeholder bestemmelser om krav om anvendelse af mundbind mv. og fremvisning af dokumentation for negativ covid-19 test, herunder på serveringssteder mv.
Det er altid vigtigt i forbindelse med sagernes behandling at undersøge, hvilken bekendtgørelse, der var gældende på gerningstidspunktet, jf. også pkt. 6.1.
Rigsadvokaten har tidligere fastsat et vejledende sanktionsniveau for overtrædelse af bekendtgørelserne om krav om mundbind mv.
Det er Rigsadvokaten vurdering, at sanktioneringen af fysiske og juridiske personers manglende opfyldelse af krav om at påse, at der bliver anvendt mundbind mv. eller fremvist dokumentation for negativ covid-19 test skal følge de retningslinjer for sanktionering, der fremgår af forarbejderne til epidemiloven for så vidt angår øvrige krav og restriktioner. Der henvises i den forbindelse til 158 af 26. marts 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.2.
Det fremgår heraf, at det forudsættes, at fysiske og juridiske personers overtrædelse af øvrige krav udstedt i medfør af epidemiloven og manglende efterkommelse af påbud i relation til sådanne krav som udgangspunkt fastsættes til 3.000 kr. i førstegangstilfælde, der forhøjes i gentagelsestilfælde.
Det forudsættes, at der ved udmåling af bødeniveauet i både førstegangstilfælde og gentagelsestilfælde vil skulle skelnes mellem små og mindre virksomheder (1-9 ansatte), mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) samt store virksomheder (50 ansatte eller derover).
Det betyder, at det normale bødeniveau i førstegangstilfælde som udgangspunkt vil skulle forhøjes med henholdsvis 100 % for mellemstore virksomheder og 300 % for store virksomheder, hvor virksomhedens størrelse er afhængig af antallet af ansatte.
Disse niveauer forudsættes som udgangspunkt forhøjet i 2. gangstilfælde med 100 % for de små og mellemstore virksomheder og med 150 % for store virksomheder. I tredjegangstilfælde forudsættes niveauerne for de respektive virksomhedskategorier som udgangspunkt forhøjet med 50 % i forhold til niveauerne i 2. gangstilfælde. Bødetaksterne fremgår af skema 13 nedenfor.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 285 af 27. februar 2021 (L 134 af 22. december 2020, de specielle bemærkninger til § 65), at de hidtil gældende principper for bødeudmåling forudsættes videreført efter den 1. marts 2021.
Nedenstående bødetakster kan anvendes før og efter den 1. marts 2021.
Skema 13: Bødetakster for fysiske og juridiske personers overtrædelser af krav om at sikre personers anvendelse af mundbind, fremvisning af dokumentation for negativ covid-19 test mv.
Virksomhedens størrelse 1. gangstilfælde 2. gangstilfælde 3. gangstilfælde
Små og mindre virksomheder (1-9 ansatte) og ikke-erhvervsdrivende juridiske personer 3.000 kr. 6.000 kr. 9.000 kr.
Mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) 6.000 kr. 12.000 kr. 18.000 kr.
Store virksomheder (50 ansatte eller derover) 12.000 kr. 30.000 kr. 45.000 kr.
7.4.2. Bødetakster for fysiske personers manglende efterkommelse af en bortvisning om manglende anvendelse af mundbind eller manglende fremvisning af dokumentation for negativ covid-19 test mv.
Den 4. april 2020 trådte lov nr. 359 af 4. april 2020 om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med COVID-19 m.v.) (epidemiloven) i kraft.
Fysiske personers manglende efterkommelse af en bortvisning må efter Rigsadvokatens vurdering sanktioneres med udgangspunkt i de retningslinjer, der fremgår af forarbejderne til epidemiloven (L 158 af 26. marts 2020, de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.2.).
Det betyder, at bødetaksten ved manglende efterkommelse af en bortvisning efter Rigsadvokatens vurdering udgør 2.500 kr., som kan forhøjes i gentagelsestilfælde, se skema 14, nedenfor.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 285 af 27. februar 2021 (epidemiloven) (L 134 af 22. december 2020, de specielle bemærkninger til § 65), at de hidtil gældende principper for bødeudmåling forudsættes videreført efter den 1. marts 2021.
Skema 14: Bødetakster for fysiske personers manglende efterkommelse af en bortvisning i forbindelse med manglende anvendelse af mundbind eller manglende fremvisning af dokumentation for negativ covid-19 test mv.
1. gangstilfælde Gentagelsestilfælde
Manglende efterkommelse af bortvisning 2.500 kr. Forhøjelse
8. Efter dom
8.1. Afgørelser til Vidensbasen
Anklageren skal overveje, om domme om udnyttelse af covid-19-hjælpepakker er egnet til at indgå i Anklagemyndighedens Vidensbase.
Vidensbasen skal dels indeholde afgørelser, som afspejler strafnivauet, praksis for rettighedsfrakendelse og andre retsfølger mv., dels afsgørelser af mere principiel karakter, hvor der er taget stilling til et eller flere uafklarede spørgsmål i relation til bestemmelsernes anvendelsesområde, fortolkning mv.
En afgørelse kan også have generel betydning, hvis den f.eks. indeholder en sagkyndig erklæring eller anden faglig udtalelse, som vil være anvendelig i andre sager.
Domme til Vidensbasen sendes på mail til [email protected] med en kort begrundelse for indstillingen. Domme til Vidensbasen skal være endelige.
9. Love og forarbejder
Straffeloven - seneste hovedlov
– Lov nr. 976 af 17. september 2019 med senere ændringer
– Lov nr. 289 27. februar 2021 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven
– Lov nr. 1851 af 20. september 2021
Epidemiloven – seneste hovedlov
– Lov nr. 1026 af 1. oktober 2019 om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (epidemiloven)
– Lov nr. 160 af 3. februar 2021 lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre overførbare sygdomme, sundhedsloven og retsplejeloven.
– Lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier mv.
– Der henvises endvidere til lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020 om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
Retsplejeloven - seneste hovedlov
– Lov nr.1445 af 29. september 2020 med senere ændringer
– Lov nr. 1835 af 15. september 2021
Relevante forarbejder
– L 110 af 25. november 2020 – Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse)
– L 157 af 26. marts 2020 – Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19)
– L 157 ændringsforslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde)
– L 157 ændringsforslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (blokering af hjemmesider)
– Retsudvalgets Betænkning af 1. april 2020 over lovforslaget
– Justitsministerens besvarelse af udvalgsspørgsmål over lovforslaget
– Betænkning over forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven), afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 9. februar 2021
Bekendtgørelser
– Bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19
– Bekendtgørelse nr. 182 af 5. februar 2021 om krav om test og isolation ved indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom (covid-19)
– Der udstedes løbende nye bekendtgørelser i forbindelse med håndteringen af covid-19. Rigsadvokaten kan i den forbindelse henvise til lovtidende.dk med henblik på et fuldstændigt overblik over bekendtgørelser.
Rigsadvokaten, den 22. september 2023
Rigsadvokaten
/ Rigsadvokaten
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9745 | retsinformation | 75c38d4281fa8a233a486dba442e9ea0e1ada623f267460edf0d89c2cb5bc42a | 2023-09-23 | 2023-09-22 | 2025-01-02 |
7b73535f-7b3f-4f22-878a-1be89480a640 | DK | dan | regulation | valid | Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. | null | Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.
I medfør af § 74 b, stk. 4, § 74 l, stk. 17, § 74 m, stk. 19, § 74 p og § 75, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Opfyldelse af krav om anciennitet
§ 1. Det er en betingelse for ret til efterløn, at medlemmet opfylder et krav om anciennitet, jf. lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2-6, og § 75, stk. 1.
§ 2. En person, som på grund af sygdom har meldt sig ud af en a-kasse før den 1. juli 1999, og som efterfølgende tilkendes eller er tilkendt en bruttorevalideringsydelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, og som efterfølgende optages i en a-kasse, kan medregne tidligere perioder, i hvilke der har været udbetalt bruttorevalideringsydelse, til at opfylde kravene om anciennitet i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 75, stk. 1.
Stk. 2. Et medlem, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan endvidere medregne medlemsperioder før tilkendelsen af bruttorevalideringsydelse til opfyldelse af kravet om medlemskab.
Stk. 3. Hvis et medlem herefter ikke opfylder kravene om uafbrudt medlemskab i lovens § 74 a, stk. 2-4, kan medlemmet søge om en dispensation efter lovens § 74 a, stk. 7.
Stk. 4. For at opnå rettigheder efter stk. 1 og 2 skal medlemmet på optagelsestidspunktet opfylde de gældende krav om optagelse som nyt medlem.
§ 3. Et medlem, som har været visiteret til et fleksjob og tilmeldt fleksydelsesordningen, kan medregne perioder med indbetaling af fleksydelsesbidrag til at opfylde kravene om anciennitet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, stk. 2-4 og 6, og § 75.
Stk. 2. Perioder uden indbetaling af fleksydelsesbidrag, jf. § 2, stk. 2, i lov om fleksydelse, kan også medregnes til opfyldelse af de i stk. 1 nævnte krav.
Kapitel 2
Efterlønsbevis
§ 4. A-kassen skal med virkning fra det tidspunkt, hvor et medlem opfylder kravene i lovens § 74 a, bortset fra § 74 a, stk. 1, nr. 5 og 6, eller i lovens § 75, stk. 1, udstede et efterlønsbevis til medlemmet, medmindre medlemmet samtidig overgår til efterløn.
Stk. 2. Den dato, efterlønsbeviset har virkning fra, betegnes som bevistidspunktet.
Stk. 3. A-kassen skal rette henvendelse til medlemmet, hvis den mangler oplysninger til brug for udstedelse af efterlønsbeviset. Medlemmet skal give oplysningerne inden for 3 måneder efter modtagelsen af a-kassens henvendelse. 3-måneders-fristen kan tidligst løbe fra medlemmets efterlønsalder, jf. § 74 i loven. Hvis a-kassen ikke har modtaget oplysningerne inden for 3 måneder, rykkes bevistidspunktet til det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget de ønskede oplysninger. Hvis a-kassen indhenter oplysninger, skal den vejlede om konsekvenserne ved ikke at svare inden 3-månedersfristen. A-kassen kan i ganske særlige tilfælde forlænge fristen med op til yderligere 3 måneder.
§ 5. Der skal stå i efterlønsbeviset, hvilke rettigheder beviset giver. Beviset skal udformes i overensstemmelse med en standardformular, der udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet, jf. bilag 1 og 2.
Stk. 2. A-kassen kan ved udstedelsen af beviset vælge at opgøre medlemmets beregningsgrundlag. Hvis a-kassen ikke har opgjort beregningsgrundlaget ved udstedelsen af beviset, skal a-kassen vejlede om, at medlemmet har ret til at få opgjort beregningsgrundlaget på bevistidspunktet, hvis medlemmet anmoder om det senest 3 måneder efter, at medlemmet har modtaget efterlønsbeviset. Beregningsgrundlaget bliver hermed en del af beviset.
Stk. 3. Ved udstedelsen af beviset skal a-kassen sende en opgørelse over medlemmets pensionsordninger. Medlemmet skal inden 3 måneder oplyse a-kassen om eventuelle pensionsordninger, der ikke fremgår af a-kassens opgørelse eller om eventuelle fejl i opgørelsen.
Kapitel 3
Udskydelsesreglen
§ 6. Et medlem, som er født før den 1. juli 1959, og som opfylder betingelserne i lovens § 74 l, stk. 5-8, får ret til efterløn med den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, jf. lovens § 74 l, stk. 1 og 2, dog mindst satsen beregnet efter lovens § 74 b, stk. 3. Et medlem, der opfylder betingelserne i lovens § 74 m, stk. 2-6, får ret til at optjene timer til skattefri præmie efter § 7.
Stk. 2. Arbejde, som medgår til at opfylde kravet i lovens § 74 l, stk. 5-8, og § 74 m, stk. 2-6, opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Medlemmets status som fuldtids- eller deltidsforsikret medlem på bevistidspunktet er afgørende for opgørelsen af kravet om arbejde.
Stk. 3. Til at opfylde kravet i stk. 2 kan der også medregnes:
1) Beskæftigelse, der udføres af ulandsfrivillige i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil der ydes bistand i henhold til lov om Internationalt Udviklingssamarbejde, eller private frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til ligningslovens § 12, stk. 3.
2) Afholdt ferie efter ferieloven, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.
3) Søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.
4) Overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.
5) Timer omregnet med omregningssatsen efter lovens § 53, stk. 12, af det beløb, som Lønmodtagernes Garantifond har indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, hvis beløbet udbetales i stedet for løn, herunder løn i en opsigelsesperiode. Der kan dog ikke medregnes timer, som medlemmet har modtaget dagpenge for. Timerne medregnes i den periode, indberetningen efter lov om et indkomstregister vedrører.
6) Perioder med forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn.
7) Perioder, hvori en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn.
8) Fratrædelsesordninger på det private arbejdsmarked, der kan sidestilles med rådighedsløn for tjenestemænd, jf. nr. 7.
Stk. 4. Det en betingelse for medregning af forhold omfattet af stk. 3, at medlemmet fremlægger den fornødne dokumentation.
Stk. 5. Opgørelsen, jf. stk. 3, nr. 3 og 4, sker efter reglerne om belægning for egen optjent ferie i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
Stk. 6. I den lønperiode, jf. lov om et indkomstregister, hvor efterlønsbeviset er udstedt, fordeles de indberettede løntimer fra A- og B-indkomst forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i lønperioden. Ved opgørelsen af arbejdskravet medregnes de løntimer, der, jf. 1. pkt., er placeret fra og med bevistidspunktet.
Stk. 7. I det indkomstår, hvor efterlønsbeviset er udstedt, deles omregnede timer fra B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, med antallet af måneder i indkomståret. I den kalendermåned, hvor efterlønsbeviset er udstedt, deles antallet af timer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i måneden. Ved opgørelsen af arbejdskravet medregnes timer efter 1. pkt., der er placeret fra og med bevistidspunktet.
Stk. 8. I det regnskabsår, hvor efterlønsbeviset er udstedt, deles omregnede timer fra selvstændig virksomhed med antallet af måneder i regnskabsåret. I den kalendermåned, hvor efterlønsbeviset er udstedt, deles antallet af timer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i måneden. Ved opgørelsen af arbejdskravet medregnes timer efter 1. pkt., der er placeret fra og med bevistidspunktet.
Stk. 9. A-kassen kan fravige den forholdsmæssige deling af timer efter stk. 6-8, hvis den tidsmæssige placering af beskæftigelsen kan dokumenteres.
Stk. 10. De rettigheder, der er nævnt i stk. 1, indtræder dagen efter den dag, hvor kravene i lovens § 74 l, stk. 5-8, og § 74 m, stk. 2-6, opfyldes. Hvis medlemmet ikke opfylder arbejdskravet, når udskydelsesperioden er nået, fordeles timerne med beskæftigelse forholdsmæssigt. Fordelingen sker i den måned, hvor arbejdskravet bliver opfyldt. Stk. 6-9 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 11. Arbejde i lande inden for EØS-området, i Grønland, på Færøerne og i Schweiz kan medregnes ved opgørelse af timer efter lovens § 74 l, stk. 5-8, og § 74 m, stk. 2-6. Endvidere kan omregnede timer fra B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, og omregnede timer fra selvstændig virksomhed medregnes ved opgørelsen efter lovens § 74 l, stk. 5-8, og § 74 m, stk. 2-6.
Stk. 12. Stk. 11 finder anvendelse på arbejde i Storbritannien, hvis medlemmet er udrejst til Storbritannien inden den 1. januar 2021.
Stk. 13. Arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz kan kun medregnes, hvis medlemmet er udsendt for en dansk arbejdsgiver eller arbejder på internationale vilkår ved organisationer m.v., som Danmark er medlem af, jf. dog stk. 12.
Stk. 14. Et medlem kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom i et ansættelsesforhold. Et medlem, der har udøvet selvstændig virksomhed, kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom, som er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Det samme gælder for personer, der modtager en tilsvarende ydelse i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz, eller for personer, der modtager en tilsvarende ydelse i Storbritannien, hvis personen er udrejst til Storbritannien inden den 1. januar 2021.
Stk. 15. Et medlem, der vælger at få medregnet uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang for perioder forud for den 1. oktober 2018, jf. § 4, stk. 4, i lov nr. 1670 af 26. december 2017 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan for hver uge med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang medregne 30 løntimer til opfyldelse af kravet i lovens § 74 l, stk. 5-8, og § 74 m, stk. 2-6.
Stk. 16. Medlemmet kan ikke medregne omregnede timer fra selvstændig virksomhed for uger, hvor der medregnes uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Ved opgørelsen af omregnede timer fra selvstændig virksomhed finder stk. 8, 1. pkt. tilsvarende anvendelse.
Kapitel 4
Optjening og udbetaling af skattefri præmie
§ 7. Et medlem kan optjene timer til skattefri præmie fra bevistidspunktet og indtil overgangen til efterløn. Medlemmer født før den 1. juli 1959 skal dog først opfylde betingelserne i lovens § 74 m, stk. 3-6.
Stk. 2. Et medlem kan efter overgangen til efterløn optjene timer til skattefri præmie, hvis medlemmet opfylder betingelserne i lovens § 74 m, stk. 2.
Stk. 3. Timer til den skattefri præmie kan optjenes indtil den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen.
Stk. 4. Arbejdet opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5, 6 og 9-26.
Stk. 5. Arbejde i perioder, hvor medlemmet har fået lempet fradrag efter lovens § 74 e, stk. 3, medregnes med det antal løntimer, som medlemmet har fået indberettet efter lov om et indkomstregister.
Stk. 6. Til at opfylde kravet i stk. 4 kan der også medregnes:
1) Beskæftigelse, der udføres af ulandsfrivillige i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil der ydes bistand i henhold til lov om Internationalt Udviklingssamarbejde, eller private frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til ligningslovens § 12, stk. 3.
2) Afholdt ferie efter ferieloven, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.
3) Søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.
4) Overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.
5) Timer omregnet med omregningssatsen efter lovens § 53, stk. 12, af det beløb, som Lønmodtagernes Garantifond har indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, hvis beløbet udbetales i stedet for løn, herunder løn i en opsigelsesperiode. Der kan dog ikke medregnes timer, som medlemmet har modtaget dagpenge for. Timerne medregnes i den periode, indberetningen efter lov om et indkomstregister vedrører.
6) Perioder med forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn.
7) Perioder, hvori en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn.
8) Fratrædelsesordninger på det private arbejdsmarked, der kan sidestilles med rådighedsløn for tjenestemænd, jf. nr. 7.
Stk. 7. Det en betingelse for medregning af forhold omfattet af stk. 6, at medlemmet fremlægger den fornødne dokumentation.
Stk. 8. Opgørelsen, jf. stk. 6, nr. 3 og 4, sker efter reglerne om belægning for egen optjent ferie i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
Stk. 9. Præmien optjenes for hver 481 timers arbejde. Ved optællingen af timer regnes 3 indberettede måneder med hver 160,33 timer for lig med 481 timer. For hver måned, der er udbetalt tidlig pension efter lov om social pension, fradrages der 160,33 timer i de 5.772 timer, som er nævnt i 4. pkt. Det antal timer, som kan medregnes til optjening af præmie, kan højst udgøre 5.772 timer med fradrag for timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn eller dagpenge, indtil medlemmet når folkepensionsalderen efter lov om social pension, jf. dog lovens § 74 m, stk. 13, 3. pkt. Det gælder, uanset om medlemmet er fuldtids- eller deltidsforsikret.
Stk. 10. I den lønperiode, jf. lov om et indkomstregister, hvor medlemmet begynder at kunne optjene skattefri præmie, jf. stk. 1, fordeles de indberettede løntimer fra A- og B-indkomst forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i lønperioden. Ved opgørelse af optjening af præmie, jf. stk. 4, medregnes de løntimer, der er placeret fra og med den dag, hvor medlemmet kan optjene præmie fra, jf. stk. 1.
Stk. 11. I det indkomstår, hvor medlemmet begynder at kunne optjene skattefri præmie, deles omregnede timer fra B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, med antallet af måneder i indkomståret. I den kalendermåned, hvor medlemmet begynder at kunne optjene skattefri præmie, deles antallet af timer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i måneden. Ved opgørelsen af optjening af skattefri præmie medregnes timer efter 1. pkt., der er placeret fra og med det tidspunkt, hvor medlemmet begynder at kunne optjene skattefri præmie.
Stk. 12. I det regnskabsår, hvor medlemmet begynder at kunne optjene skattefri præmie, deles omregnede timer fra selvstændig virksomhed med antallet af måneder i regnskabsåret. I den kalendermåned, hvor medlemmet begynder at kunne optjene skattefri præmie, deles antallet af timer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i måneden. Ved opgørelsen af optjening af skattefri præmie medregnes timer efter 1. pkt., der er placeret fra og med det tidspunkt, hvor medlemmet begynder at kunne optjene skattefri præmie.
Stk. 13. I den lønperiode, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, fordeles de indberettede løntimer fra A- og B-indkomstforholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i lønperioden. Ved opgørelse af optjening af præmie, jf. stk. 4, medregnes de løntimer, der er placeret til og med dagen før den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Stk. 14. I det indkomstår, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, deles omregnede timer fra B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, med antallet af måneder i indkomståret. I den kalendermåned, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, deles antallet af timer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i måneden. Ved opgørelsen af optjening af skattefri præmie medregnes timer efter 1. pkt., der er placeret til og med dagen før den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Stk. 15. I det regnskabsår, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, deles omregnede timer fra selvstændig virksomhed med antallet af måneder i regnskabsåret. I den kalendermåned, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, deles antallet af timer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i måneden. Ved opgørelsen af optjening af skattefri præmie medregnes timer efter 1. pkt., der er placeret til og med dagen før den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Stk. 16. A-kassen kan fravige den forholdsmæssige deling af timer efter stk. 10-15, hvis den tidsmæssige placering af beskæftigelsen kan dokumenteres.
Stk. 17. Indgår der i opgørelsen af løntimer, jf. stk. 9, perioder med fra B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, eller perioder med selvstændig virksomhed, foretager a-kassen en foreløbig opgørelse af den optjente skattefrie præmie, når
1) indkomståret henholdsvis regnskabsåret ikke er afsluttet, når medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, og
2) medlemmet i øvrigt ikke har tilstrækkelig beskæftigelse til at optjene fuld skattefri præmie.
Stk. 18. Når alle oplysninger foreligger, foretager arbejdsløshedskassen en endelig opgørelse og efterbetaler eventuel yderligere skattefri præmie.
Stk. 19. Et medlem, som indtil optjeningsperiodens afslutning, jf. lovens § 74 m, stk. 10, har været uafbrudt fuldtidsbeskæftiget i 3 år efter, at betingelserne i lovens § 74 m, stk. 1-6, er opfyldt, kan medregne 5.772 timer til optjening af skattefri præmie.
Stk. 20. Arbejde her i riget, i lande inden for EØS-området eller i Schweiz medregnes til optjening af skattefri præmie efter stk. 1-3. Det er en betingelse, at medlemmet i perioden har bopæl og ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz, jf. dog stk. 22.
Stk. 21. Stk. 20 finder anvendelse på arbejde i Storbritannien, hvis medlemmet er udrejst til Storbritannien inden den 1. januar 2021.
Stk. 22. Arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz kan kun medregnes, hvis medlemmet er udsendt for en dansk arbejdsgiver eller arbejder på internationale vilkår ved organisationer m.v., som Danmark er medlem af, jf. dog stk. 21.
Stk. 23. Et medlem kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom i et ansættelsesforhold. Et medlem, der har udøvet selvstændig virksomhed, kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom, som er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Det samme gælder for personer, der modtager en tilsvarende ydelse i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz, eller for personer, der modtager en tilsvarende ydelse i Storbritannien, hvis personen er udrejst til Storbritannien inden den 1. januar 2021.
Stk. 24. Alle timer ved godkendt selvstændig virksomhed efter bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn kan medregnes.
Stk. 25. Et medlem, der vælger at få medregnet uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang for perioder forud for den 1. oktober 2018, jf. § 4, stk. 4, i lov nr. 1670 af 26. december 2017 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan for hver uge med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang medregne 37 løntimer til optjening af skattefri præmie.
Stk. 26. Medlemmet kan ikke medregne omregnede timer fra selvstændig virksomhed for uger, hvor der medregnes uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Ved opgørelsen af omregnede timer fra selvstændig virksomhed finder stk. 12, 1. pkt. tilsvarende anvendelse.
§ 8. Der skal ske reduktion i den skattefri præmie, jf. lovens § 74 m, stk. 16 og 17, hvis en person efter at have fået et efterlønsbevis ikke har været medlem af en dansk a-kasse.
Stk. 2. Reduktionen skal beregnes med samme sats, som præmien beregnes med, jf. § 9, stk. 1.
§ 9. En præmieportion for hver 481 løntimer udgør 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. lovens §§ 47 og 70, med satsen på den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller dør. Årsbeløbet udgør det månedlige dagpengebeløb ganget med 12. Medlemmets ret til at modtage efterløn efter lovens § 74 l, som enten fuldtids- eller deltidsforsikret medlem, på det tidspunkt medlemmet begynder at kunne optjene skattefri præmie fra, jf. § 7, er afgørende for opgørelsen af beløbet.
Stk. 2. Et medlem, der overgår til efterløn efter fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, får reduceret præmien efter lovens § 75, stk. 5.
Stk. 3. A-kassen skal opbevare dokumentation, der ligger til grund for at udbetale præmien i 5 hele regnskabsår efter udbetalingen.
Udbetaling af skattefri præmie
§ 10. Når et medlem, der opfylder betingelserne for optjening af skattefri præmie, når folkepensionsalderen, vurderer a-kassen om betingelserne for udbetaling af skattefri præmie er opfyldt, og om der er fornøden dokumentation herfor.
Stk. 2. A-kassen skal foretage vurderingen inden for rimelig tid efter, at medlemmet har nået folkepensionsalderen.
§ 11. Er betingelserne for udbetaling af skattefri præmie opfyldt, og vurderer a-kassen, at præmien umiddelbart kan udbetales, beregner a-kassen præmiens størrelse og overfører beløbet til medlemmets NEM-konto. Præmien kan umiddelbart udbetales, hvis præmieværdien overstiger værdien af medlemmets indbetalte efterlønsbidrag.
§ 12. Senest samtidig med overførslen skal a-kassen sende en opgørelse til medlemmet, hvoraf det fremgår, hvordan størrelsen af præmien er beregnet. Opgørelsen skal indeholde en klagevejledning.
§ 13. Inden overførslen skal a-kassen fradrage beløb, der er anmeldt over for a-kassen, som statslige tilgodehavender og registrerede tilbagebetalingskrav fra a-kasser.
§ 14. Samtidig med overførslen til medlemmets NEM-konto skal a-kassen overføre eller sende det/de eventuelle beløb, der er fradraget som statslige tilgodehavender til den statslige myndighed eller den a-kasse, som har anmeldt et krav.
§ 15. Hvis der er fradraget i det optjente præmiebeløb for statslige tilgodehavender eller tilgodehavender til a-kasser, jf. § 13, skal fradraget/fradragene være anført i opgørelsen med angivelse af hver enkelt kreditor.
§ 16. Hvis et medlem er afgået ved døden efter at udskydelsesreglen er opfyldt, indtræder medlemmets dødsbo i medlemmets eventuelle ret til en skattefri præmie. Præmien kan udbetales, selv om medlemmet ikke opfyldte aldersbetingelsen i § 10.
Stk. 2. Udbetaling af præmie til et dødsbo sker til den, der er berettiget til at tegne boet.
Stk. 3. Reglerne i §§ 11-14 finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling til et dødsbo, jf. dog stk. 2. Overførslen skal dog ske til en konto, der er anvist af boet, og opgørelsen skal sendes til den, der er berettiget til at tegne boet.
§ 17. Hvis præmien er uretmæssigt udbetalt, og det skyldes modtagerens groft uagtsomme eller svigagtige forhold, skal beløbet betales tilbage efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 86, stk. 12.
Kapitel 5
Ikrafttræden m.v.
§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. september 2023.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1189 af 5. august 2020 om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. ophæves.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering , den 20. september 2023
Jens Erik Zebis
/ Kirsten Brix Pedersen
Bilag 1
Efterlønsbevis til medlemmer født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959
A-kassens navn
A-kassens logo
Den [20. april 2020]
Efterlønsbevis
[Jens Jensen, 060457 - 0000, Vænget 19, 0000 X-købing]
Arbejdsløshedskassen erklærer hermed, at du opfylder betingelserne for at gå på efterløn den [6. april 2020].
De oplysninger, du selv har givet, og a-kassens egne oplysninger viser, at du opfylder betingelserne for efterløn. Det betyder bl.a., at du har været medlem af en a-kasse i det nødvendige antal år, at du er berettiget til dagpenge, herunder opfylder beskæftigelseskravet og vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal ikke længere betale efterlønsbidrag, men fortsat betale almindeligt kontingent til a-kassen.
*
Dette bevis giver dig ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg og derfor ikke længere kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Du har på bevistidspunktet ret til efterløn med satsen for [deltids-/fuldtidsforsikrede].
Senest 3 måneder efter at du har modtaget efterlønsbeviset, kan du anmode din a-kasse om at træffe afgørelse om beregningsgrundlaget for din efterlønssats. Hvis du bevarer din nuværende forsikringsstatus, vil du herefter mindst have ret til en efterlønssats, der beregnes ud fra dette beregningsgrundlag. (Eller: Beregningsgrundlaget for din efterløn er pr. [6. april 2020] opgjort til [XX] kr. Din efterløn vil udgøre kr. [XX (højst 91 pct. satsen)] på årsbasis, hvis du går på efterløn nu. Herfra skal trækkes eventuelle fradrag for pension m.v.)
Ved overgang til efterløn på et senere tidspunkt skal du opfylde alle andre betingelser for at gå på efterløn. Det vil sige, at du fortsat skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre den manglende rådighed skyldes sygdom, og at du skal være medlem af en a-kasse og opfylde beskæftigelseskravet eller i øvrigt have ret til dagpenge. Du skal på det tidspunkt også have fast bopæl og ophold her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller Schweiz.
*
Hvis du med virkning fra den [6. april 2020] udskyder din overgang til efterløn i mindst [6/12/18] måneder og du i denne periode har haft beskæftigelse i mindst [780/1.560/2.340] timer, eller som deltidsforsikret mindst [624/1.248/1.872] timer, får du følgende rettigheder:
1) mulighed for at få efterløn med op til højeste efterlønssats,
2) mulighed for ved fortsat arbejde at optjene en skattefri præmie indtil du overgår til efterløn eller når folkepensionsalderen.
Hvis du desuden med virkning fra den [6. april 2020], udskyder din overgang til efterløn i mindst 2 år, og du i denne periode har haft beskæftigelse i mindst 3.120 timer, eller som deltidsforsikret mindst 2.496 timer, kan du fortsætte med at optjene timer til skattefri præmie, også selvom du overgår til efterløn.
Med venlig hilsen
Arbejdsløshedskassen
Klagevejledning
Du kan klage over indholdet af efterlønsbeviset til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring inden 4 uger efter, at du har fået dette bevis, jf. § 98, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Du skal sende klagen til arbejdsløshedskassen.
Bilag 2
Efterlønsbevis til medlemmer født den 1. juli 1959 eller senere
A-kassens navn
A-kassens logo
Den [10. juli 2023]
Efterlønsbevis
[Jens Jensen, 010759 - 0000, Vænget 19, 0000 X-købing]
Arbejdsløshedskassen erklærer hermed, at du opfylder betingelserne for at gå på efterløn den [1. juli 2023].
De oplysninger, du selv har givet, og a-kassens egne oplysninger viser, at du opfylder betingelserne for efterløn. Det betyder bl.a., at du har været medlem af en a-kasse i det nødvendige antal år, at du er berettiget til dagpenge, herunder opfylder beskæftigelseskravet og vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal ikke længere betale efterlønsbidrag, men fortsat betale almindeligt kontingent til a-kassen.
*
Dette bevis giver dig ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg og derfor ikke længere kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det giver dig også mulighed for at optjene timer til skattefri præmie indtil du overgår til efterløn eller når folkepensionsalderen.
Du har på bevistidspunktet ret til efterløn med satsen for [deltids-/fuldtidsforsikrede].
Senest 3 måneder efter at du har modtaget efterlønsbeviset, kan du anmode din a-kasse om at træffe afgørelse om beregningsgrundlaget for din efterlønssats. Hvis du bevarer din nuværende forsikringsstatus, vil du herefter mindst have ret til en efterlønssats, der beregnes ud fra dette beregningsgrundlag. (Eller: Beregningsgrundlaget for din efterløn er pr. [1. juli 2023] opgjort til [XX] kr. Din efterløn vil udgøre
[XX] kr. på årsbasis, hvis du går på efterløn nu. Herfra skal trækkes eventuelle fradrag for pension m.v.)
Ved overgang til efterløn på et senere tidspunkt skal du opfylde alle andre betingelser for at gå på efterløn. Det vil sige, at du fortsat skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre den manglende rådighed skyldes sygdom, og at du skal være medlem af en a-kasse og opfylde beskæftigelseskravet eller i øvrigt have ret til dagpenge. Du skal på det tidspunkt også have fast bopæl og ophold her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller Schweiz.
*
Hvis du med virkning fra den [10. juli 2023] udskyder din overgang til efterløn i mindst 2 år, og du i denne periode har haft beskæftigelse i mindst 3.120 timer, eller som deltidsforsikret mindst 2.496 timer, kan du fortsætte med at optjene timer til skattefri præmie, også selvom du overgår til efterløn.
Med venlig hilsen Arbejdsløshedskassen
Klagevejledning
Du kan klage over indholdet af efterlønsbeviset til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring inden 4 uger efter, at du har fået dette bevis, jf. § 98, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Du skal sende klagen til arbejdsløshedskassen.
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1177 | retsinformation | f34d9099d2ad989ad94eececa4853b914b336efb07de60ab89cc9db207a35199 | 2023-09-22 | 2023-09-20 | 2025-01-02 |
3ceb9731-2149-4316-874a-3204ef44a071 | DK | dan | final_administrative_decision | valid | Udlændingenævnets afgørelse af 1. februar 2022 – familiesammenføring – ganske særlige grunde | null | Udlændingenævnets afgørelse af 1. februar 2022 – familiesammenføring – ganske særlige grunde
Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til to statsborgere fra Nigeria, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til herboende datter og søster.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøger 1 (mor) og referencen (datter) havde haft ophold sammen i Danmark indtil september 2017. Referencen søgte i september 2017 om familiesammenføring med sin herboende far, og fik i 2019 opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2. Ansøger 1 udrejste frivilligt fra Danmark i september 2017, og havde i perioden fra 2017 til 2021 taget ophold i Tyskland og Frankrig, undtagen en periode i 2020, hvor ansøger 1 havde haft ulovligt ophold i Danmark. Under ansøger 1´s ophold i Frankrig i 2018 fik ansøger 1 endnu et barn (ansøger 2). Ansøger 1 søgte om familiesammenføring under henvisning til referencen i 2021. Ansøger 2 søgte i 2021 ligeledes om familiesammenføring med tilknytning til ansøgeren, jf. § 9, stk. 1, nr. 2 jf. § 9 c, stk. 1. Det fremgår af ansøger 2’s fødselsattest, at ansøger 2 er datter af ansøgeren og en franskmand. Ansøger 1 har i forbindelse med ansøger 2’s sag indsendt en DNA-test, som med 99% tilkendegiver, at det er referencens far, som også er far til ansøger 2. I november 2021 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1 til ansøger 1 og ansøger 2, idet styrelsen vurderede, at der ikke forelå ganske særlige grunde til at meddele opholdstilladelse, da det tidligere familieliv var afbrudt, og at der var tvivl om faderskabet til ansøger 2.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af november 2021. Ansøger 1 kan således ikke gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., under henvisning til sit barn, referencen.
Udlændingenævnet har herved vægt på, at der ikke foreligger sådanne ganske særlige grunde til at meddele ansøger 1 opholdstilladelse i Danmark, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for, at hun kan få opholdstilladelse i Danmark. Det er således Udlændingenævnets vurdering, at der ikke ses at foreligge en helt særlig tilknytning mellem ansøger 1 og referencen, der ligger ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv.
Udlændingenævnet har lagt til grund, at familielivet mellem ansøger 1 og referencen var opretholdt frem til september 2017.
Udlændingenævnet har imidlertid lagt afgørende vægt på, at ansøger 1 frivilligt har afbrudt familielivet med referencen, da ansøger 1 efter at være indrejst i Danmark med referenceren og hendes søster i september 2017 forsvandt fra deres fælles opholdssted i Danmark og efter det oplyste udrejste af landet.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er oplyst divergerende om ansøger 1’s kontakt til referencen, efter ansøger 1’s udrejse af Danmark i september 2017.
Det fremgår således af referencens ansøgning om familiesammenføring med referencens far, indgivet til Udlændingestyrelsen den december 2018, og udfyldt af referencens far, at ansøger 1 forsvandt fra Danmark i 2017, og at referencen herefter ikke har haft kontakt med sin mor.
Partsrepræsentanten har imidlertid i oktober 2021 oplyst, at ansøgeren forsvandt i 2017, idet hun og referencens far, ikke havde et godt forhold, at referencens far smed hende ud efter voldsomme sammenstød, og at ansøger 1 rejste til Frankrig i september 2017, hvor hun opholdt sig indtil starten af 2018. Ansøger 1 rejste herefter efter det oplyste tilbage, da hun savnede sine børn.
Udlændingenævnet konstaterer i den forbindelse, at det fremgår af barnets, ansøger nr. 2, fødselsattest (Acte de Naissance), at barnet er født den september 2018 i Frankrig, på hvilket tidspunkt Udlændingenævnet derfor lægger til grund, at ansøgeren opholdt sig i Frankrig.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at det fremgår af den udaterede udtalelse fra børnenes institution vedrørende referencens søster, at ansøger 1 bl.a. har opholdt sig i Tyskland, og at det fremgår af ansøger 1’s ansøgning om opholdstilladelse, indgivet til Udlændingestyrelsen i juni 2021, at hun har søgt om asyl i Tyskland for at være tættere på sine børn, men at dette ikke var muligt.
Det forhold, at partsrepræsentanten har oplyst, at ansøger 1 udrejste efter voldsomme uoverensstemmelser med børnenes far, der smed hende ud, kan ikke føre til en ændret vurdering, henset til at det i så fald var ansøger 1’s egen beslutning at forlade Danmark i september 2017, og at hun efter det oplyste søgte asyl i Tyskland, inden hun søgte opholdsret i Danmark i 2020.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at referencen og referencens søster indrejste i Danmark i august 2017, at børnene i maj 2019 fik opholdstilladelse i Danmark, og at ansøger 1 således først mere end 2 år efter børnenes indrejse og ca. et år efter, at børnene havde fået opholdstilladelse i Danmark, selv søgte om opholdsret i Danmark.
Udlændingenævnet kan på den baggrund heller ikke lægge til grund, at ansøger 1 har opretholdt kontakten med sine børn, siden hun forlod dem i september 2017.
Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse også, at ansøger 1’s troværdighed generelt er svækket.
Udlændingenævnet har, udover de ovennævnte oplysninger, herved også lagt vægt på, at der er afgivet divergerende oplysninger om barnet, ansøger 2.
Ansøger 1’s tidligere partsrepræsentant indgav således i juli 2021 ansøgning om opholdstilladelse i Danmark til ansøger 2, i hvilken det blev oplyst, at ansøger 2’s far var fransk statsborger, hvilket også fremgår den fremlagte fødselsattest for ansøger 2. Ansøgningen var underskrevet på tro og love af ansøger 1.
Partsrepræsentanten AF Ventures IVS har imidlertid oplyst, at det formodentlig er referencens far der er far til ansøger 2 hvilket ifølge partsrepræsentanten AF Ventures IVS understøttes af en fremlagt dna-undersøgelse fra DNAtest.dk, hvoraf det fremgår, at resultatet for faderskabstesten viser, at sandsynligheden for, at referencens far er den biologiske far til ansøger 2, er over 99, 9999 %.
Ligeledes er der divergerende oplysninger om, hvornår ansøger 1 på ny indrejste i Danmark.
Ansøger 1’s daværende partsrepræsentant har således i forbindelse med indgivelsen af ansøger 2’s ansøgning om familiesammenføring i Danmark oplyst, at ansøger 1 indrejste i Danmark i september 2020.
Imidlertid fremgår det af Udlændingeinformationsportalen, at ansøger 1 i maj 2020 fik afslag på opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), hvor der samtidig blev fastsat en udrejsefrist i juli 2020.
Udlændingenævnet henviser i relation hertil, at det efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., påhviler en udlænding at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan meddeles.
Udlændingenævnet har herefter lagt til grund, at ansøger 1 udrejste af Danmark i september 2017, at hun herefter har opholdt sig i Frankrig og Tyskland, at hun på ny indrejste i Danmark på et ukendt tidspunkt i 2020, og at hun således frivilligt afbrød familielivet med referencen.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at der ikke mellem ansøger 1 og referencen består et sådant beskyttelsesværdigt familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, at et afslag på opholdstilladelse til ansøger 1 vil stride imod Danmarks internationale forpligtelser, herunder hensynet til familiens enhed, så Danmark vil være forpligtiget til at tillade familiesammenføring.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at referencen har boet i Danmark sammen med sin far siden august 2017, og med opholdstilladelse siden maj 2019, og at hendes primære omsorgsperson siden september 2017, hvor ansøger 1 udrejste af Danmark, derfor har været og fortsat er hendes far, som kan støtte hende i det omfang, det måtte være nødvendigt.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af den udaterede udtalelse fra børnenes institution vedrørende referencens søster, at børnenes institution har et godt samarbejde med referencens far, der tydeligt ønsker det bedste for sine børn, og som fremstår som en god og kærlig far, der har gjort sit allerbedste ift. at skabe nogle gode rammer for sine børn.
Det forhold, at referencen har boet sammen med ansøger 1 fra hun blev født til september 2017, hvor hun var ca. 2 år og 7 måneder, og at det fremgår af den udaterede udtalelse fra børnenes institution vedrørende referencens søster, at begge piger (både referencen og referencens søster) har haft et meget stort savn til deres mor gennem flere år, vurderer Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret vurdering, idet familielivet mellem ansøger 1 og referencen er blevet frivilligt afbrudt.
Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at ansøger 1 har indgået samværsaftale i september 2020 med referencens far, der giver ansøger 1 ret til samvær med referencen og referencens søster 3 timer, 2 gange om ugen, på den adresse, hun opholder sig på i Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøger 1 har afbrudt familielivet med referencen, og at ansøger 1 på intet tidspunkt har haft opholdstilladelse i Danmark, og at hun således ikke kan antages at have haft en berettiget forventning om at kunne genetablere familielivet gennem samværet med sine børn.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at SIRI i maj 2020 pålagde ansøger 1 at udrejse af landet senest i juli 2020, at Udlændingestyrelsen først i juni 2021 meddelte ansøger 1 processuelt ophold i Danmark, og at samværsaftalen således er udarbejdet på et tidspunkt, hvor ansøger 1 ikke havde lovligt ophold i Danmark.
Udlændingenævnet henviser også til, at det efter praksis hverken er muligt at opnå en opholdstilladelse med henblik på etablering af samvær med herboende børn eller intensivering heraf.
Det forhold, at ansøger 1 efter det oplyste har forsøgt at søge om familiesammenføring med sine børn, men at hun har været udfordret af manglende overskud, korrekt juridisk vejledning og sprogvanskeligheder, at hun, siden hendes ansøgning om familiesammenføring i september 2020 blev afvist, har mistet modet, og at hun altid har haft kontakt med sine børn, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet bemærker, at ansøger 1 i maj 2020 fik afslag på familiesammenføring efter EU-opholdsbekendtgørelsen af SIRI.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at hensynet til barnets tarv ikke tilsiger, at ansøger 1 skal have opholdstilladelse under henvisning til referencens søster. Der henvises til begrundelsen ovenfor.
Udlændingenævnet bemærker desuden, at FN’s Børnekonvention ikke giver en videregående adgang til familiesammenføring end den, der følger af EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at der ikke foreligger oplysninger om ansøger 1’s personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at hun gives opholdstilladelse.
På baggrund af ovenstående, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, finder Udlændingenævnet således, at det ikke vil være uproportionalt eller stridende imod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og FN’s Børnekonvention, at give ansøger 1 afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Derfor får ansøger 2 afslag på opholdstilladelse som familiesammenført
Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse i november 2021. Ansøger 2 kan derfor ikke gives opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført til ansøger 1 efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, eller § 9 c, stk. 1.
Afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2
Det er en betingelse for, at ansøger 2 kan gives opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført til ansøger 1 efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, at ansøger 1 har en gyldig opholdstilladelse og bor i Danmark.
Da Udlændingestyrelsen i november 2021 gav afslag på opholdstilladelse til ansøger 1, og da denne afgørelse i dag er stadfæstet af Udlændingenævnet, har ansøgerne ikke en gyldig opholdstilladelse. Hun kan derfor ikke anses for at være fastboende i Danmark.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at betingelsen for, at ansøger 2 kan gives opholdstilladelse i Danmark, ikke er opfyldt.
Afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1
Udlændingenævnet vurderer, at ansøger 2 ikke kan gives opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der i sagen ikke foreligger sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for, at ansøger 2 skal have opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, ansøger 2 er født i Frankrig, at hun, ligesom sin mor er statsborger i Nigeria, at hun altid har boet sammen med sin mor, som er hendes primære omsorgsperson, og at ansøger 2 således ikke vil være uden omsorgspersoner, når hun skal udrejse af Danmark, idet hun skal udrejse sammen med sin mor, som heller ikke har opholdstilladelse i Danmark.
Det anførte til støtte for klagen om, at referencens far har en igangværende sag hos Familieretshuset, hvor han har søgt om at blive anerkendt som far til ansøger 2, og at der er blevet foretaget en privat faderskabstest med det resultat, at referencens far med 99,9999% sikkerhed er far til ansøger 2, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningsskemaet fra juli 2021, at den franske statsborger, er ansøger 2’s far, og at der til sagen er indsendt kopi af ansøger 2’s fødselsattest, hvoraf det fremgår, at ansøger 1 og den franske statsborger er hendes forældre.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ved søgning på testudbyderen DNA-test.dks hjemmeside wwww.dnatest.dk fremgår, at dnatest-sættet bliver sendt til den ønskede adresse, hvor den udføres af de pågældende personer selv. Der er således ikke i forbindelse med dna-undersøgelsen foretaget identitetssikring af de personer, som testes, hvilket understøttes af, at både referencens far og ansøger 2’s navne er forkerte på resultatet.
Udlændingenævnet kan således på baggrund af den til sagen indsendte faderskabstest ikke lægge til grund, at referencens er far til ansøger 2. Der henvises til vejledningsafsnittet nedenfor.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at der ikke foreligger oplysninger om ansøger 2’s personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at hun gives opholdstilladelse.
På baggrund af ovenstående, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, finder Udlændingenævnet således, at det ikke vil være uproportionalt eller stridende imod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at give ansøger 2 afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet vurderer i relation hertil, at FN’s Børnekonvention ikke giver en videre ret til familiesammenføring end EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ”
FAM/2022/105
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/10543 | retsinformation | 5239d29c917040569b82ebd46bfbbe759b5d06b26fda21d987788478f3b52096 | 2023-09-20 | 2022-02-01 | 2025-01-02 |
fb74e1b1-c44e-4ba9-a440-eafe9347b71b | DK | dan | final_administrative_decision | valid | Udlændingenævnets afgørelse af 28.07.2023 – fratagelse af kontante ydelser – afvist asylansøger | null | Udlændingenævnets afgørelse af 28.07.2023 – fratagelse af kontante ydelser – afvist asylansøger
Udlændingenævnet hjemviste i juli 2023 Hjemrejsestyrelsen afgørelse vedrørende en statsborger fra Somalia, som var blevet frataget sine kontante ydelser.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, som er statsborger i Somalia, blev i 2016 af Udlændingestyrelsen meddelt opholdstilladelse som familiesammenført til sin ægtefælle. Klageren fik nægtet forlængelse af sin opholdstilladelse i 2017 af Udlændingestyrelsen, hvorefter Udlændingenævnet samme år stadfæstede Udlændingestyrelsen afgørelse. Klageren ansøgte i 2017 om asyl i Danmark, hvorpå klageren blev meddelt afslag på asyl af Udlændingestyrelsen i 2019 og meddelt endelig afslag på asyl af Flygtningenævnet i 2020. Hjemrejsestyrelsen vurderede i 2021, at klageren ikke medvirkede til sin udrejse, hvorefter Hjemrejsestyrelsen traf afgørelse om administrative foranstaltninger, herunder afgørelse om fratagelse af dennes kontante ydelser.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet vurdering i Hjemrejsestyrelsen, idet Hjemrejsestyrelsens partshøring og afgørelse ikke i tilstrækkeligt omfang lever op til forvaltningslovens regler om kontradiktion og begrundelse, herunder i relation til henvisning til de særlige omstændigheder, der i henhold til forarbejderne til udlændingelovens § 42 a, stk. 10, ville kunne føre til en ændret vurdering. Det ses således ikke af Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo december 2021, hvorvidt der er foretaget en konkret og individuel vurdering i sagen, jf. forvaltningslovens §§ 19, stk. 1, og 24, stk. 1, samt god forvaltningsskik.
Udlændingenævnet finder, at Hjemrejsestyrelsen i deres beslutningsgrundlag ikke i fornødent omfang har foretaget en konkret og individuel vurdering af sagen. Udlændingenævnet finder således, at Hjemrejsestyrelsen i forbindelse med en fornyet gennemgang af sagen skal foretage en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, herunder inddrage i partshøring såvel som i begrundelsen om der er særlige omstændigheder, der kan føre til en ændret vurdering.
Partshøring efter forvaltningslovens § 19 omfatter myndighedens forelæggelse af oplysninger for parten, som denne ikke kan antages at være bekendt med. Herunder falder de særlige omstændigheder, der eventuelt kan føre til en ændret vurdering, så pågældende eventuelt ikke vil få frataget sine kontante ydelser. Forvaltningsmyndigheden skal således oplyse parten, at denne har mulighed for at oplyse om særlige omstændigheder i sagen, såfremt der måtte foreligge nogen.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der ikke er foretaget en fyldestgørende partshøring under samtale af ultimo november 2021, og at der ikke fremgår en fyldestgørende begrundelse i Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo december 2021. Det bemærkes, at det ej heller fremgår af sagens akter, at Hjemrejsestyrelsen har forholdt sig til, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder i sagen. Disse særlige omstændighederne kan i henhold til forarbejderne til udlændingelovens § 42 a, stk. 10, være, hvis udlændingen er alvorligt svækket som følge af en livstruende sygdom, eller hvis der er tale om en uledsaget mindreårig asylansøger. Der kan også foreligge andre særlige omstændigheder. Hjemrejsestyrelsen lægger i sin afgørelse af primo december 2021 vægt på, at klageren alene er vejledt om, at fratagelse af kontante ydelser er en konsekvens af, at denne ikke medvirker til sin udrejse. Det er imidlertid i forarbejderne til bestemmelsen gjort klart, at særlige omstændigheder kan føre til en ændret vurdering, hvorfor der i hver enkelt sag skal foretages en individuel og konkret vurdering.
En part i sagen skal oplyses om muligheden for at fremkomme med de særlige omstændigheder i forhold til partshøring, med henblik på kontradiktion, og eventuelle særlige omstændigheder skal inddrages i begrundelsen med henblik på at begrunde den konkrete afgørelse. Dette ses ikke at være foretaget af Hjemrejsestyrelsen i denne sag. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at klageren i hvert fald under hjemrejsesamtaler medio september 2020 og primo marts 2021 samt ved en samtale ultimo november 2021 har oplyst om helbredsmæssige forhold, som Hjemrejsestyrelsen burde have inddraget i vurderingen. Udlændingenævnet har herved ikke taget stilling til, hvorvidt oplysningerne vedrørende klagerens helbredsmæssige forhold kan føre til en ændret vurdering i sagen. Vi henviser alene til, at oplysningerne skal være en del af beslutningsgrundlaget, hvilket ikke ses, at de har været.
Udlændingenævnet har derfor sendt sagen til Hjemrejsestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan foretage en fornyet vurdering af, hvorvidt klageren med rette blev frataget sine kontante ydelser. Udlændingenævnet har herved ikke taget stilling til sagens udfald.
Klageren vil således modtage en ny afgørelse fra Hjemrejsestyrelsen. ”
US/2023/35
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9737 | retsinformation | d2bc76fdb7cf2107c415b392d8f3d09de7a3fc5f67381eea1f40a6b746712802 | 2023-09-20 | 2023-07-28 | 2025-01-02 |
917f1ba4-93b8-416a-a871-889ab8fc25f6 | DK | dan | decision | valid | Transaktion ikke omfattet af selskabsskattelovens § 2 D | null | Transaktion ikke omfattet af selskabsskattelovens § 2 D
Skatterådet kunne bekræfte, at et dansk selskabs erhvervelse af kapitalandele i et udenlandsk selskab ikke udløste kildeskatter efter selskabsskattelovens § 2 D.
Skatterådet kom frem til, at undtagelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt., også omfattede tilskud, fordi tilskud skulle anses for at et udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., jf. selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt.
I den konkrete situation kunne det danske selskab yde skattefrit tilskud til det selskab der ejede det udenlandske selskab. Det betød, at selskabsskattelovens § 2 D ikke fandt anvendelse.
Skatterådet bekræftede endvidere, at det ingen betydning havde for besvarelsen af spørgsmål 1, at der eventuelt blev udløst tysk beskatning ved overdragelsen af aktierne.
Skatterådsmøde 20. juni 2023 - SKM2023. 309. SR
Spørgsmål:
1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger A/S’ erhvervelse af kapitalandele i G1 Inc. ikke udløser kildeskatter for Spørger A/S?
2. Vil besvarelsen af spørgsmål 1 blive påvirket af, om der udløses tysk beskatning ved overdragelsen?
Svar:
1. Ja
2. Nej
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger A/S er en dansk multinational virksomhed, der primært beskæftiger sig med udvikling, produktion og salg af x-apparater.
I starten af 20xx blev de to selvstændige koncerner, Spørger-gruppen og G1-gruppen, sammenlagt under det danske selskab H1 A/S. Spørger-gruppen var på daværende tidspunkt ejet af H2 A/S, der er ejet af de familier, der oprindeligt stiftede Spørger A/S, mens G1-gruppen var ejet af den svensk baserede kapitalfond, Y.
H2 A/S ejer på nuværende tidspunkt 51% af aktierne i H1 A/S, mens de resterende 49% er fordelt på 3 selskaber, der er hjemmehørende i Luxembourg, og som er ejet af forskellige Y-fonde.
Siden sammenlægningen af de to koncerner har H1 (H1)-koncernen løbende arbejdet på at effektivisere koncernstrukturen med udgangspunkt i, at integrere og sammenlægge de to forretninger til én. Fra et transfer pricing synspunkt opererer den nu sammenlagte H1-koncern med to henholdsvis Spørger A/S og G1 Pte. Ltd. (Singapore) som de to principaler. Der forhandles i øjeblikket en APA mellem Danmark og Singapore, der vedrører splittet af koncernens profit mellem de to principaler.
Begge underkoncerner har en lang række udenlandske datterselskaber, herunder datterselskaber med bl.a. distributionsaktivitet, der er beliggende i de samme lande. Da koncernledelsen har et ønske om, dels at få udnyttet potentielle synergier mellem de to underkoncerner bedre, dels at reducere omkostninger ved at sammenlægge juridiske enheder, arbejder koncernledelsen for øjeblikket på at få begrænset antallet af juridiske enheder i koncernen gennem bl.a. fusioner af udenlandske distributionsselskaber.
I USA opererer G1-underkoncernen gennem G1 Inc., der igen ejer en række amerikanske datterselskaber. G1 Inc. står for en betydelig del af den samlede H1-koncerns omsætning.
G1 Inc. er 100% ejet af G1 GmbH, der et tysk datterdatterselskab til G1 Holding GmbH, der igen er ejet af G1 Pte. Ltd. (Singapore).
G1 GmbH har skattemæssigt hjemsted i Tyskland og rummer udover distribution til det tyske marked også et af koncernens 3 centre for udvikling af produkter.
Med henblik på at få samlet de amerikanske aktiviteter under ét samlet selskab i USA, ønskes kapitalandelene i G1 Inc. overdraget fra G1 GmbH til Spørger A/S. Dette muliggør en umiddelbar sammenlægning med Spørger-underkoncernens amerikanske aktiviteter gennem bl.a. fusioner af de amerikanske distributionsselskaber.
Overdragelsen af G1 Inc. fra G1 GmbH til Spørger A/S vil ske mod udstedelse af et gældsbrev. Prisen for G1 Inc. vil svare til markedsprisen. G1 GmbH får dermed en fordring mod Spørger A/S. Det er hensigten at fordringen efterfølgende vil blive udloddet op gennem koncernen til Spørger A/S, hvorefter fordringen vil ophøre.
For G1 GmbH udløser overdragelsen efter tyske regler en aktieavanceskat svarende til 5 pct. af den opgjorte gevinst på kapitalandelene. Da overdragelsen også efter tyske regler skal ske til markedsprisen, så forventes det, at der vil være en avance, og at der vil blive udløst betalbar tysk skat ved overdragelsen.
Foranlediget af ønsket om en mere simpel koncernstruktur søges der dermed med nærværende anmodning om bindende svar en afklaring på, om Spørger A/S’ erhvervelse af G1 Inc. tillige udløser danske kildeskatter på betalingen af købesummen til G1 GmbH.
Det kan lægges til grund ved besvarelsen, at H1 A/S ikke inden for den nærmeste årrække kan udlodde udbytter til sine ejere.
Repræsentanten har til Skattestyrelsen yderligere oplyst:
Ejerstrukturen vil være sådan, at der er 100% ejerskab fra Spørger A/S og nedad i strukturen. Dvs. at det amerikanske selskab, G1 Inc., der påtænkes overdraget, indirekte er ejet 100%.
Det er hensigten, at Spørger A/S køber G1 Inc. mod et gældsbrev, således at Spørger A/S vil have gæld til G1 GmbH for et beløb, der svarer til markedsværdien af G1 Inc. Spørger A/S har rigeligt med gæld i forvejen, og forventes ikke at have fuld fradragsret for sine renteudgifter, så hvis der ellers på det tidspunkt er frie reserver i de tyske G1-selskaber og i G1 Pty. Ltd., så er ønsket, at gældsbrevet udloddes op i strukturen til Spørger A/S. Fordringen får dermed samme debitor og kreditor, og forsvinder.
Det svarer til, at G1 inc. blev udloddet direkte op gennem strukturen op til Spørger A/S, men vi er ikke sikre på, at der så er tilstrækkeligt frie reserver, og transaktionen påtænkes derfor gennemført mod salg på et gældsbrev.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørgsmål 1 ¬Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger A/S’ erhvervelse af kapitalandele i G1 Inc. ikke udløser kildeskat for Spørger A/S?
1.1. Vores begrundelse
I dansk skatteret behandles en afståelse af kapitalandele i selskaber i udgangspunktet efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Den danske skattelovgivning indeholder imidlertid en række værnsregler, som skal forhindre skatteyder i at opnå utilsigtede skatteretlige fordele.
Blandt disse værnsregler findes selskabsskattelovens § 2 D, som blev indført med vedtagelse af L 10 af 14. december 2012. Formålet med reglen var at hindre omgåelse af dansk udbyttebeskatning, ved at skattepligtigt udbytte skiftede kvalifikation til en anden form for betaling, som ikke var omfattet af dansk skattepligt.
Overordnet finder selskabsskattelovens § 2 D anvendelse på visse salg af kapitalandele, såfremt vederlaget ydes i andet end aktier. Bestemmelsens hovedregel er møntet på overdragelse af kapitalandele i koncernforbundne selskaber, hvilket netop er situationen i nærværende anmodning om bindende svar.
Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 1. pkt., har følgende ordlyd:
"Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab) og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvist består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbudne selskaber, anses denne del af vederlaget for udbytte".
Da Spørger A/S og G1 GmbH er koncernforbundne, og da vederlaget består i andet end aktier i det erhvervende selskab (Spørger A/S), er overdragelsen af G1 Inc. som udgangspunkt omfattet af ordlyden af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 1. pkt.
Spørgsmålet er herefter om undtagelsesbestemmelserne i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt. finder anvendelse og dernæst - såfremt undtagelsesbestemmelserne mod forventning ikke finder anvendelse - om dette indebærer, at Spørger A/S skal indeholde kildeskatter af købesummen overfor G1 GmbH.
Det bemærkes, at Spørger A/S er et selskab med betydelige operative aktiviteter, der både udøves af selskabet selv og at selskabets datterselskaber. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, derfor ikke er relevant.
1.2. Undtagelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt.
Af undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt. følger, at omkvalificeringen af salgssummer for kapitalandele til udbytter ikke gælder, i det omfang selskabet, der overdrager kapitalandelene, ville kunne modtage skattefrie udbytter fra det erhvervede selskab umiddelbart inden overdragelsen.
Undtagelsen har følgende ordlyd:
“Dette gælder dog ikke, hvis det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen."
Det skal derfor undersøges, om G1 GmbH umiddelbart inden overdragelsen enten ville kunne modtage udbytter uden danske kildeskatter fra G1 Inc. efter. Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, eller ville kunne modtage et sådant udbytte skattefrit efter § 13, stk. 1, nr. 2.
Den sidste del af bestemmelsens 2. pkt.: “[…] såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragende selskab umiddelbart inden overdragelsen." var ikke en del af det oprindelige lovforslag, men blev indsat ved betænkningen afgivet d. 5. december 2012.
Følgende fremgår af bemærkningerne til betænkningen:
"Efter lovforslaget skal indgrebet ikke gælde, hvis det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte. Det foreslås at præcisere, at dette gælder i forhold til det overdragede selskab, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen. I disse situationer kan transaktionen ikke være begrundet i noget ønske om at omkvalificere skattepligtige udbytter til en skattefri betaling.
Ved bedømmelsen af, om det overdragende selskab hjemmehørende i udlandet kunne have modtaget udbytte skattefrit fra et overdraget dansk selskab, skal det tillige efter gældende regler undersøges, om selskabet ville have været retmæssig ejer af udbyttet (beneficial owner).
Vurderingen af, om modtageren er den retmæssige ejer, foretages for hvert enkelt udbytteudlodning. Ved anvendelsen af den foreslåede undtagelse foretages denne vurdering på grundlag af det faktiske vederlag modtaget i forbindelse med afståelsen af aktier.
For så vidt det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage vederlaget som skattefrit udbytte fra det erhvervende selskab, finder de almindelige regler i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, anvendelse."
Baggrunden for at undlade en omkvalificering til udbytte i de tilfælde hvor overdrageren i forvejen kan modtage skattefrie udbytter fra det hvervede datterselskab, var ifølge skatteministerens fremsatte bemærkninger, at sådanne overdragelser af kapitalandele ikke kan være begrundet i et ønske om at omkvalificere skattepligtige udbytter til en skattefri betaling.
Helt specifikt skal bestemmelsen forhindre, at ellers indeholdelsespligtige udbytter fra danske datterselskaber blev omkvalificeret til en indfrielse af gæld.
Det foreliggende tilfælde, hvor der ikke er tale om et forsøg på at føre udbytter ud af Danmark uden kildeskatter, er derfor ikke omfattet af formålet bag selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1.
Selskabsskattelovens § 2 D er en særlig værnsbestemmelse, der skal fortolkes snævert og i overensstemmelse med bestemmelsens formål. Formålet med bestemmelsen som anført ovenfor, bør derfor indgå som et væsentligt bidrag ved fortolkning af hensigten med henvisningen i undtagelsesbestemmelsens til “[. . . ] at modtage skattefrit udbytte efter § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, [. . . ]" .
Set i lyset af formålet med bestemmelsen, skal det derfor undersøges, om G1 GmbH umiddelbart inden overdragelsen af G1 Inc. enten
– kan modtage udbytter uden danske kildeskatter fra G1 Inc. eller
– kan modtage udbytter skattefrit efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.
Disse to undtagelser gennemgås nedenfor i afsnit 1.2.1 og 1.2.2.
1.2.1. Kan G1 GmbH modtage udbytte fra G1 Inc. uden danske kildeskatter efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra. c?
Da G1 GmbH påtænker at overdrage aktierne i G1 Inc., så er spørgsmålet for det første, om G1 Inc. ville kunne udlodde udbytter uden indeholdelse af kildeskatter efter SEL § 2, stk. 1, litra. c, umiddelbart inden overdragelsen.
SEL § 2, stk. 1. ltr. c har følgende ordlyd:
§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de. . .
c) oppebærer udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2 .
Det følger klart af ordlyden af bestemmelsen og med præciseringen af bestemmelsen ved afgivelsen af betænkningen af 5. december 2012, jf. citatet ovenfor, at der skal ses på muligheden for at modtage udbytter fra det "overdragede" selskab, dvs. G1 Inc., umiddelbart inden overdragelsen.
Udbytter betalt af G1 Inc. er ikke udbytter fra "… kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.", jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., da G1 Inc. er hjemmehørende i USA og ikke optjener sin indkomst i Danmark.
Allerede af den grund - da G1 GmbH ikke modtager udbytter fra "kilder her i landet. . -" - opfylder G1 GmbH betingelsen for at modtage udbytte fra G1 Inc. uden danske kildeskatter efter SEL § 2, stk. 1, litra c.
Dette betyder så, at det vederlag, som Spørger A/S betaler til G1 GmbH, ikke skal omkvalificeres til udbytte efter undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt., efter denne del af undtagelsesbestemmelsen.
Ved denne vurdering skal der således ikke ses på det vederlag, der betales af Spørger A/S. Dette vederlag er alene relevant, når det skal vurderes, om G1 Holding GmbH er retmæssig ejer af et udbytte, der hypotetisk udloddes af G1 Inc, jf. også SKM2021. 313. SR og de nedenfor citerede bemærkninger fra betænkningen af 5. december 2012.
I SKM2021. 313. SR påtænkte et selskab hjemmehørende i UK at sælge aktier i et dansk selskab, til et koncernforbundet selskab, der var hjemmehørende i Schweiz. Efterfølgende skulle vederlaget udloddes op igennem strukturen, for til sidst at blive udloddet til det schweiziske købende selskab. Her var diskussionen af undtagelsesbestemmelsen i SEL § 2 D, stk. 1, 2. pkt. relevant, da der var tale om overdragelse af et dansk selskab, og udbytter fra det danske selskab ville være fra ". . . kilder her i landet…", og derfor - modsat hypotetiske udbytter fra G1 Inc. - omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra c.
Skattestyrelsen anfører følgende i afgørelsen, når det skal vurderes, om det danske selskab kunne have udloddet udbytter uden kildeskatter efter SEL § 2, stk. 1, litra c til moderselskabet hjemmehørende i UK umiddelbart inden overdragelsen:
"Spørgsmålet om retmæssig ejer af en udbytteudlodning er en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning… Efter Skattestyrelsens opfattelse må den transaktionsmæssige vurdering i dette tilfælde foretages i forhold til den konkrete betaling, som H1 (det selskab i UK, der sælger aktierne i det danske selskab) fra H3 (det købende selskab i Schweiz) i kontant vederlag for overdragelsen af aktierne i H2 (det danske selskab, der overdrages koncerninternt)."
Skattestyrelsen konkluderer i afgørelsen, at det var
"… godtgjort, at vederlaget bestående af kontantvederlag ikke er bestemt til at blive videreudloddet til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark eller et selskab, som beskattes lempeligere end hvis udbyttet var modtaget direkte fra det danske selskab, og formålet med strukturen netop er at opnå en sådan lempeligere beskatning fx ved udnyttelse af overenskomstmæssige fordele."
Skattestyrelsen konkluderer herefter, at betalingen fra selskabet i Schweiz til selskabet i UK ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, og at provenuet derfor ikke er begrænset skattepligtigt til Danmark.
Skattestyrelsen finder i øvrigt i afgørelsen, at transaktionen er omfattet af ordlyden af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, 1. pkt., men undlader at konkludere, om en sådan transaktion kunne medføre indeholdelsespligt for kildeskatter.
Dette er i sig selv problematisk, da der ikke efter danske regler vil være mulighed for at pålægge kildeskatter på en betaling fra et selskab i Schweiz til et selskab i UK.
Sammenfattende må det derfor vedrørende denne del af undtagelsesbetingelsen konkluderes, at udbytter fra G1 Inc. ikke er fra "kilder her i landet", og at der derfor ikke kan være begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c for G1 GmbH.
Det følger heraf, at en betaling fra Spørger A/S til G1 GmbH for aktierne i G1 Inc. er omfattet af denne del af undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt., og at transaktionen derfor ikke af denne grund er omfattet af omkvalificering efter selskabsskattelovens § 2 D.
Selv hvis man anlagde en fortolkning, hvorefter G1 GmbH skulle være beneficial owner af en hypotetisk udbytteudlodning fra G1 Inc., og at der ved denne vurdering skulle ses på, hvorledes der blev disponeret over vederlaget fra Spørger A/S, så ville G1 GmbH være beneficial owner af dette vederlag. Dette skyldes, at der i den relevante struktur, hvor samtlige de underliggende selskaber ultimativt ejes af Spørger A/S, ikke forefindes selskaber, der ikke er hjemmehørende i EU- eller DBO-lande.
Det skal dog igen understreges, at en sådan fortolkning ville være i strid med ordlyden af SEL § 2 D og den præcisering, der skete ved L 10 betænkningen af 5. december 2012. Desuden ville en sådan fortolkning være i modstrid med formålet for selskabsskattelovens § 2 D.
Kan undtagelsesbestemmelsens henvisning til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c kun finde anvendelse, såfremt det overdragede selskab er et dansk selskab, der kunne udlodde udbytter uden kildeskatter efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, ville dette betyde, at dansk ret ville behandle et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, forskelligt fra et overdraget dansk selskab. Konkret ville en sådan fortolkning betyde, at undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt. kun kunne finde anvendelse, hvor det overdragede selskab var et dansk selskab. Dette ville betyde, at G1 GmbH kunne overdrage et dansk selskab til Spørger A/S uden danske kildeskatter. Men såfremt G1 GmbH overdrager et udenlandsk selskab, så kunne overdragelsen pålægges kildeskatter overfor G1 GmbH.
En sådan forskelsbehandling vil stride mod EU traktatens bestemmelser om etableringsret (artikel 49 TEUF), da den ville indebære en restriktion overfor G1 GmbH, der ikke er begrundet i tvingende almene hensyn.
Også af denne grund kan undtagelsesbestemmelsen ikke fortolkes på en sådan måde, at den fiktive udbyttebetaler efter selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt. skal være et dansk selskab.
1.2.2. Er G1 Holding GmbH skattefri af udbytter fra G1 Inc. efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2?
Selskabsskattelovens § 13, stk. 1 opregner indkomster, der ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Herunder fremgår det af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, at der er skattefrihed for:
"Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2b, 2 d - 2j og 3 a - 5 b, nævnte selskaber og foreninger mv. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2b, 2 d - 2j og 3 a - 5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatnings-lovens §§ 4 A og 4 B."
Det er således en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at det selskab, der modtager udbyttet, er skattepligtig efter enten selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2b, 2 d - 2j eller 3 a - 5 b.
Da G1 GmbH ikke er skattepligtig til Danmark efter nogen af disse bestemmelser, opfyldes undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt. også efter denne del af undtagelsen.
Dette bekræftes også af Skatterådet i den ovenfor anførte afgørelse i SKM2021. 313. SR, hvor der anføres følgende:
"Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 omhandler udbytter, hvor modtageren er et dansk selskab mv., mens selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c omhandler udbytter, hvor modtageren har hjemsted i udlandet. H1 har hjemsted i Storbritannien og det er dermed eventuel skattefrihed efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, der skal vurderes."
Dette understreger, at den del af undtagelsesbestemmelsen, der undtager omkvalificeringen til udbytter efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, alene er relevant, såfremt det er et dansk selskab, der sælger aktier koncerninternt.
Det ville også samtidig være en ulogisk slutning, hvis det faktum at det overdragende selskab, G1 GmbH, ikke er omfattet af dansk subjektiv skattepligt skal føre til, at G1 GmbH ikke kan anses for at være skattefri af udbyttet efter danske regler.
Undtagelsesbestemmelsen kræver i øvrigt, at der anlægges en hypotese om et fiktivt udbytte fra det overdragede selskab. Såfremt denne hypotese blev udstrakt til, at det overdragende "udbyttemodtagende" selskab skulle anses for at være dansk - hvilket er en grundlæggende forudsætning for dansk beskatning og eventuel fritagelse fra beskatning efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 - så ville "udbytteudlodningen" fra G1 Inc. til G1 GmbH ligeledes være skattefri efter danske regler.
Kan undtagelsesbestemmelsens henvisning til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 kun finde anvendelse såfremt det overdragende selskab er et dansk selskab, der kunne være skattefri af udbytter efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, ville dette betyde, at dansk ret ville behandle et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, forskelligt fra et overdragende dansk selskab. Konkret ville en sådan fortolkning betyde, at undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt. kun kunne finde anvendelse, hvor overdrageren var et dansk selskab, men ikke når overdrageren er et tysk selskab som G1 GmbH.
En sådan forskelsbehandling vil stride mod EU traktatens bestemmelser om etableringsret (artikel 49 TEUF), da den ville indebære en restriktion overfor G1 GmbH, der ikke er begrundet i tvingende almene hensyn.
Også af denne grund kan undtagelsesbestemmelsen ikke fortolkes på en sådan måde, at den fiktive udbyttemodtager efter selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt. skal være et dansk selskab.
1.2.3. Delkonklusion
Det kan herefter konkluderes, at undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt., finder anvendelse, da G1 GmbH:
– ikke modtager udbytter fra G1 Inc., der hidrører fra "… kilder her i landet. . .", jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og
– ikke er skattepligtig efter SEL § 1 og derfor ikke skattepligtig af udbytter efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2
Enhver anden læsning af bestemmelsen vil være i strid med bestemmelsens formål, da selv hvis det overdragende eller overdragede selskab var dansk, ville der kunne udloddes udbytter uden kildeskatter fra det overdragede selskab eller kunne modtages skattefrie udbytter af det overdragende selskab.
Desuden ville et krav om, at det overdragende eller det overdragede selskab skulle være et dansk selskab stride med artikel 49 i TEUF om etableringsfrihed, da G1 GmbH i så fald ville blive pålagt en restriktion, der alene er begrundet i dette selskabs eller det overdragede selskabs hjemsted. En sådan restriktion er ikke begrundet i tvingende almene hensyn. Også af denne grund kan undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, 2. pkt. ikke forstås sådan, at det overdragede eller det overdragende selskab skal være dansk.
Dette betyder, at det vederlag som det påtænkes, at Spørger A/S skal betale for aktierne i G1 Inc., ikke kan omkvalificeres til udbytte efter selskabsskattelovens § 2 D, og at undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt. finder anvendelse.
1.3. Hvad er konsekvensen, hvis et vederlag omkvalificeres til udbytte?
Det skal understreges, at det under punkt 1.3.1. - 1.3.4. anførte alene er relevant, såfremt Spørger A/S’ betaling for aktierne i G1 Inc. ikke som anført ovenfor er omfattet af undtagelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt.
Som nævnt under 1 ovenfor, så fastsætter selskabsskattelovens § 2 D ikke selvstændigt, hvad konsekvensen er, såfremt et vederlag bliver kvalificeret som udbytte.
Dette er dog delvist beskrevet ved behandlingen af L 81 af 20. november 2013, hvor bl.a. den nuværende selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 om "tomme" selskaber blev indsat. Skatteministeren har den 17. marts 2014 svaret følgende som svar på FSR’ spørgsmål af 27. februar 2014:
" Ifølge ordlyden af selskabsskattelovens § 2 D skal vederlag, der ikke består af aktier, i visse situationer anses som udbytte. Den omstændighed, at vederlaget skal anses som udbytte, indebærer, at vederlaget i det hele omfattes af de skatteregler, der gælder for udbytte. Dette betyder først og fremmest, at dette udbytte er omfattet af ligningslovens § 16 A. Heraf følger fx også, at udbyttet er omfattet af kildeskattelovens § 65 om indeholdelse af udbytteskat og af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, om begrænset skattepligt."
Af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 1 nr. 1) fremgår følgende
" Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.
Stk. 2: Til udbytte henregnes:
1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1."
Dvs., at for at der kan foreligge et "udbytte" som udgangspunkt er et krav om, at modtageren skal være aktionær i det betalende selskab, jf. også Skatteministeriets egen henvisning til ligningslovens § 16 A.
Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., at udbyttebegrebet, for så vidt angår kildeskatter, udstrækkes til også at omhandle tilskud til koncernforbundne selskaber, der ikke er aktionærer i det betalende selskab.
Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt. har følgende ordlyd:
"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de:
c) oppebærer udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. …. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse."
Det kan derfor konkluderes, at betalinger til aktionærer, jf. henvisningen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c til ligningslovens § 16 A, samt tilskud til koncernforbundne selskaber, kan indeholdes i begrebet "udbytte" som angivet i selskabsskattelovens § 2 D.
1.3.1. Hvad gælder mellem søsterselskaber?
Da betalinger på markedsvilkår mellem søsterselskaber, der ikke ejer aktier i hinanden, ikke kan være omfattet af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, opstår spørgsmålet, i hvilket omfang selskabsskattelovens § 2 D kan anvendes på sådanne betalinger, herunder når betalingen ikke udgør et tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D. En betaling kan ikke udgøre et tilskud, når betalingen for køb af aktier fra et søsterselskab er på markedsvilkår, som det vil være tilfældet med Spørger A/S’ køb af aktier i G1 Inc.
I forbindelse med behandlingen af L 10 af 30. november 2012 stillede FSR en række spørgsmål til Skatteministeriet, der blev besvaret den 13. december 2012 (L 10 bilag 27).
FSR opstiller et eksempel (eksempel 3) på side 5 i bilag 27):
"Et udenlandsk koncernselskab overdrager aktier i et udenlandsk datterselskab til et dansk søsterselskab. Ifølge ordlyden af SEL § 2D er det eneste afgørende for, at bestemmelsen gælder, at der er overdraget aktier, at aktierne vedrører et koncernforbundet selskab, at overdragelsen sker til et koncernforbundet selskab, og at vederlaget består af andet end aktier i det erhvervende selskab. Overføres dette til den skitserede situation synes SEL § 2 D således at være aktuel … I denne situation vil der imidlertid hverken kunne tales om hverken udbytte eller tilskud, ligesom det under alle omstændigheder er uklart, hvordan betingelsen om, at det overdragende selskab kan modtage skattefrit udbytte vurderes, når det selskab, der overdrager, er udenlandsk og det selskab, der overdrages, også er udenlandsk…"
FSR giver udtryk for, at den foreslåede bestemmelse er alt for bredt formuleret, og anfører "Efter FSR’ opfattelse bør overdragelser mellem søsterselskaber undtages i alle tilfælde, i det der per definition ikke er tale om omgåelse af udbyttebeskatning"
Skatteministeren svarede følgende til FSR’ eksempel 3:
"Hvis et udenlandsk moderselskab overdrager sine aktier i et udenlandsk datterselskab til et dansk søsterselskab, så vil overdragelsen være omfattet af bestemmelsen. Jeg mener ikke at det forhold indebærer, at bestemmelsen dermed er for bredt formuleret. Jeg skal i den forbindelse pointere, at det alene er i de særlige situationer, hvor der handles koncerninternt og sker vederlag i andet end aktier, at bestemmelsen finder anvendelse"
Det er således klart, at det er Skatteministerens opfattelse, at overdragelse fra et udenlandsk selskab til et dansk søsterselskab kan være omfattet af selskabsskattelovens § 2 D.
Ministeren undlader dog at svare på, hvilke konsekvenser det kan have, at en transaktion mellem søsterselskaber kan anses for udbytte, herunder om en sådan overdragelse kan være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt.
Herunder omtales heller ikke, hvorledes der skal forholdes til den omstændighed, at udbytte som defineret i ligningslovens § 16 A alene kan udbetales til en aktionær.
Et udenlandsk søsterselskab, der ikke ejer aktier i det betalende danske selskab kan i sagens natur aldrig opfylde de krav til mindst 10% ejerskab af aktiekapitalen, der normalt vil være, for at et dansk selskab kan udbetale udbytter uden kildeskatter.
Desuden vil en betaling af et armslængdevederlag til et søsterselskab ikke falde inden for definitionen af tilskud i selskabsskattelovens § 31 D. Her følger det af SEL § 2, stk. 1, litra c, at der ved tilskud omfattet af SEL § 31 D skal anlægges den fiktion i forhold til kildeskatter, at " tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse ." Dvs. at der kan gives tilskud uden kildeskatter til et udenlandsk selskab, såfremt dette selskab kunne modtage skattefrie udbytter, såfremt det havde været moderselskab for det danske selskab.
Dette betyder, at Spørger A/S ville kunne give tilskud uden kildeskatter til G1 GmbH., såfremt Spørger A/S "forærede" penge væk til selskabet.
I forespørgslen fra FSR af 10. december 2012 svarer Skatteministeren på en række spørgsmål. Disse spørgsmål går umiddelbart forud for besvarelsen af eksempel 3, der er nævnt ovenfor.
FSR spørger om behandlingen af salgssummen fra et koncerninternt salg af et dansk datterselskab ejet af et udenlandsk selskab hjemmehørende i et ikke-EU/DBO-land til et andet EU-selskab (eksempel 2, side 5, L 10 bilag 27). Hertil svarer Skatteministeren, at der i dette tilfælde kan være tale om begrænset skattepligt, hvis overdragelsen reelt finansieres af det danske datterselskab.
Havde Skatteministeren ment, at der altid ville være kildeskatter på betalinger til et søsterselskab, så skulle det have været anført under svaret på spørgsmål 3, særligt set i lyset af, at Skatteministeren under besvarelsen af spørgsmål 2, fremhæver en situation, der kunne føre til kildeskatter.
Et sådan svar ville dog stride direkte mod formålet med selskabsskattelovens § 2 D. Det bemærkes, at FSR’ spørgsmål er stillet den 10. december 2012 og ministeren svarer den 13. december 2012. Det er dog forståeligt, at Skatteministeren ikke kan svare udtømmende på spørgsmål om særdeles kompliceret lovgivning på den korte tid, der har været til rådighed, og at nogle af svarene derfor bliver af mere generel karakter.
Det vil derfor føre til helt ulogiske resultater, hvis der anlægges den fortolkning, at der altid vil være kildeskatter på vederlag, som et dansk selskab betaler til et søsterselskab for køb af aktier, når det samme danske selskab kan "forære" penge væk til samme udenlandske selskab, uden sådan en bortgivelse af midler kan pålægges kildeskatter.
Dette viser klart, at det ikke kan være lovgivers hensigt at pålægge kildeskatter i alle situationer, hvor der købes aktier i et koncernforbundet selskab fra et udenlandsk søsterselskab.
Derfor må der i forhold til selve konsekvensen af en kvalificering af et vederlag som udbytte, anlægges en formålsfortolkning, når det skal vurderes, om et sådant udbytte kan pålægges kildeskatter.
1.3.2. Formålet med SEL § 2 D
Af bemærkningerne til lovforslag L 10 fremsat den 3. oktober 2012, hvor selskabsskattelovens § 2 D oprindeligt blev fremsat, fremgår følgende under lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 1:
"Lovforslaget skal imødegå, at et selskabs udlodning af udbytte, som er omfattet af skattepligt, skifter kvalifikation til en anden form for betaling, som ikke er omfattet af skattepligt. Et eksempel kan være et udenlandsk moderselskab, som afhænder aktier i sit danske datterselskab til et dansk »mellemholdingselskab«, og som vederlag for afhændelsen får en fordring på mellemholdingselskabet. Datterselskabet kan herefter udlodde udbytte til mellemholdingselskabet, hvilket kan ske skattefrit, og mellemholdingselskabet kan herefter betale beløbet videre til det udenlandske moderselskab m.v. i form af afdrag på gæld, hvilket også er skattefrit. Overdrageren kan lige så vel være en fysisk person"
Det vil sige, at selskabsskattelovens § 2 D er en værnsregel, der skal forhindre omgåelse af udbyttebeskatning. En sådan særlig værnsregel skal efter de sædvanlige fortolkningsprincipper fortolkes indskrænkende.
Derfor må der ved Spørger A/S’ mulige køb af G1 Inc. vurderes, om formålet med betalingen er at omgå kildeskatter på udbytter.
Dette er klart ikke tilfældet, herunder er dette særligt klart, når betalingen af købesummen til G1 GmbH sker på et tidspunkt, hvor G1 GmbH er et datterselskab til H1 A/S.
I forhold til anvendelsen af reglerne om begrænset skattepligt af udbytter og tilskud, så kan der enten anlægges en fortolkning, at
1) Uanset at betalingen G1 GmbH kan kvalificeres som et udbytte efter selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 1. pkt., så medfører betalingen ikke begrænset skattepligt, da betalingen ikke er et udbytte som defineret i ligningslovens § 16 A, som selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, henviser til. Dette ville være en følge af en ordlydsfortolkning af selskabsskattelovens § 2 D sammenholdt med ministersvaret af 14. marts 2014, jf. ovenfor, igen sammenholdt med ordlyden af ligningslovens § 16 A, eller
2) der anlægges den fortolkning, at ligesom der gælder for tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D, anlægges den fiktion, at det vurderes, om G1 GmbH ville kunne modtage udbytter uden kildeskatter, såfremt selskabet havde været moderselskab for Spørger A/S. En sådan fortolkning vil være i fuld overensstemmelse med formålet med selskabsskattelovens § 2 D.
Fortolkningen under 1) har støtte i Skatterådets afgørelse af 26. april 2022 - offentliggjort som SKM2022. 225. SR - da der med henvisning til skatteministerens svar af 17. marts 2014 på spørgsmål 3 (L 81 - FT 2013/14), blev taget udgangspunkt i det erhvervede selskab, som var det selskab, der ifølge svaret skulle anses som det udbetalende selskab.
Herefter fremgår det af afgørelsen, at når en transaktion bliver omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, skal den efterfølgende vurdering af de materielle regler for skattefrihed tage udgangspunkt i de konkrete ejerforhold, der er gældende for det "udloddende" selskab. På den baggrund fandt Skatterådet - trods selskabsskattelovens § 2 D’s omkvalificering til udbytte - at overdragelsen ikke udløste dansk kildebeskatning, idet der var tale om udbytte af koncernselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 B.
Afgørelsen understreger ligeledes, at de almindelige grundsætninger i dansk skatteret respekteres, hvorfor der på tilsvarende måde ikke er hjemmel til udbyttebeskatningen i denne sag, eftersom der i medfør af henvisningen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c til ligningslovens § 16 A ikke er hjemmel med at beskatte såkaldte ikke-aktionærer af udbytte.
1.3.3. Danmark har ikke ret til at indeholde kildeskat i medfør af dobbeltbeskatnings-overenskomsten mellem Danmark og Tyskland.
I international kontekst er det som udgangspunkt kildelandet, der har kvalifikationsretten til en given betaling, og såfremt Danmark kvalificerer en betaling som udbytte, må det derfor som udgangspunkt være dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel om udbytter, der finder anvendelse.
For at sikre at Danmark ikke frit konciperer sine egne definitioner af udbyttebegrebet og derigennem udstrækker sin beskatningskompetence, indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsterne begrænsninger i kildelandets kvalifikationsret.
I den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 10, stk. 4, er der en afgrænsning af udbyttebegrebet.
I henhold til den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst omfatter udtrykket »udbytte« således:
“[. . . ] indkomst af aktier, »jouissance« aktier eller »jouissance« rettigheder, mineaktier, stifteranparter eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som anden indkomst, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det udloddende selskab er hjemmehørende. Udtrykket »udbytte« omfatter ligeledes i Forbundsrepublikken Tyskland en stille deltagers indkomst fra hans deltagelse som sådan, indkomst fra et »partiarisches Darlehen«, »Gewinnobligationer« og lignende overskudsafhængig afkast så vel som udlodninger fra certifikater i investeringsforeninger."
Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel om udbytte finder således udelukkende anvendelse på indkomst af aktier eller visse rettigheder. I pkt. 24f i kommentarerne til 2017-modeloverenskomstens artikel 10 præciseres udbyttebegrebet med følgende:
“24. Begrebet “udbytte" vedrører primært udlodninger fra selskaber omfattet af art. 3, stk. 1, litra b). Denne definition vedrører derfor for det første udlodning af fortjeneste, som kapitalandele berettiger til, dvs. en beholdning af kapitalandele i et selskab med begrænset ansvar (“joint stock company"). Med aktier ligestiller definitionen alle værdipapirer udstedt af selskaber med ret til andel i selskabernes fortjeneste uden at være gældsfordringer. Sådanne er f.eks. “jouissance"-aktier eller “jouissance"-rettigheder, stifteraktier eller andre rettigheder, som giver ret til en andel af fortjenesten. Denne opregning kan i bilaterale overenskomster naturligvis tilpasses den juridiske situation i de kontraherende stater. Dette kan i særdeleshed være nødvendigt med hensyn til indkomst fra “jouissance"-aktier og stifteraktier. På den anden side falder gældsfordringer, der giver ret til en andel af fortjenesten, ikke ind under denne kategori (jf. pkt. 19 i kommentaren til art. 11). Ligeledes er rente fra konvertible obligationer ikke udbytte.
25. Art. 10 omhandler ikke alene udbytte som sådan, men også renter af lån, for så vidt som långiveren rent faktisk har del i den risiko, som selskabet løber, dvs. når tilbagebetaling overvejende afhænger af forretningssucces eller på anden måde af foretagendets drift. Art. 10 og 11 er derfor ikke til hinder for, at denne type renter behandles som udbytte i henhold til den nationale lovgivning om tynd kapitalisering, der er gældende i det land, hvor låntageren er hjemmehørende. Spørgsmålet, om långiveren tager del i den risiko, som foretagendet løber, må afgøres i hvert enkelt tilfælde under hensyn til alle faktiske omstændigheder, såsom følgende."
Udbyttebegrebet afgrænses dermed i kommentarerne til udlodning af fortjeneste, som kapitalandelene i selskaber med begrænset ansvar berettiger til. Det vil altså sige, at udlodningen skal have en direkte tilknytning til den økonomiske ret til en andel af selskabets fortjeneste, der alene kan opnås i takt med økonomiske aktionærrettigheder.
I overensstemmelse hermed kan Danmark således alene henføre indkomsten under den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel om udbytter, såfremt realisationen har en direkte tilknytning til aktionærrettigheder i form af stemmerettigheder og økonomiske rettigheder.
I nærværende tilfælde ejer G1 GmbH, der som det overdragende selskab efter selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1 kunne være modtager af et udbytte, imidlertid ingen kapitalandele i Spørger A/S, hvorfor indkomsten ikke retserhverves som følge af sådanne aktionærrettigheder. Allerede af denne grund er Danmark ikke berettiget til at pålægge kildeskatter på Sørger A/S betaling til G1 GmbH for kapitalandelene i G1 Inc.
I forhold til den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst skal G1 GmbH’s indkomst i stedet henføres til artikel 13, stk. 4 om afståelser af formuegenstande, hvorefter beskatningsretten alene tildeles Tyskland som domicilland. Som nævnt ovenfor så udnytter Tyskland denne beskatningsret ved at pålægge selskabsskat på 5% af kapitalgevinsten.
Uanset om dansk intern skatteret kunne udløse kildeskat efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra C, vil Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens fordelingsbestemmelser være afskåret fra at beskatte indkomsten.
Det er derfor vores opfattelse, at bestemmelserne i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst også vil føre til, at Spørger A/S’ erhvervelse af kapitalandele i G1 Inc. ikke udløser dansk udbyttebeskatning hos G1 GmbH.
Som redegjort for ovenfor, skal vi dog understrege, at vi heller ikke efter intern dansk ret ser nogen mulig hjemmel for skattemyndighederne at pålægge Spørger A/S’ betaling til G1 GmbH nogen former for kildeskatter.
1.3.3.5. Delkonklusion
Det er ikke angivet i selskabsskattelovens § 2 D, hvilke konsekvenser en omkvalificering af en salgssum til udbytter kan have i forhold til kildeskatter. I forhold til betalinger til søsterselskaber, er der ikke taget stilling til, om en sådan betaling kan pålægges kildeskatter.
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D er en værnsregel, der skal fortolkes indskrænkende, og konsekvenserne af bestemmelsen skal fortolkes efter formålet, som er at forhindre omgåelse af udbyttebeskatning.
Spørger A/S’ betaling, uanset at betalingen kunne siges at være omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 1. pkt. og kan kvalificeres som udbytte, er ikke begrænset skattepligtig for G1 GmbH. Betalingen udløser dermed ikke kildeskatter for Spørger A/S.
Dette skyldes, at det er en betingelse efter ordlyden af selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, litra c, at et udbytte skal være omfattet af ligningslovens § 16 A for at kunne medføre begrænset skattepligt og dermed kildeskatter. G1 GmbH er ikke aktionær i Spørger A/S og betalinger til selskabet kan derfor ikke være omfattet af ligningslovens § 16 A.
Desuden ville en fortolkning hvorefter der kunne være kildeskatter på Spørger A/S’ betaling af købesummen for aktierne i G1 Inc., være i direkte modstrid med den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, da G1 GmbH sælger aktier i G1 Inc. Overdragelsen er dermed omfattet af art. 13, stk. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten om overdragelse af formuegoder, og ikke af artikel 10 om udbytter.
Dette understøtter, at selskabsskattelovens § 2 D, stk.1. 1. pkt., ikke kan læses sådan, at der udløses kildeskatter for Spørger A/S ved et køb af aktier til markedspris fra G1 GmbH.
Et sådant resultat er også i fuld overensstemmelse med formålet med selskabsskattelovens § 2 D.
1.4. Samlet konklusion
Samlet må det konkluderes, at den påtænkte betaling fra Spørger A/S til G1 GmbH for aktierne i G1 Inc. ikke skal anses for et udbytte, da undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt. finder anvendelse.
Selv hvis undtagelsesbestemmelsen ikke finder anvendelse og betalingen anses for udbytte, så vil et sådant udbytte ikke kunne pålægges kildeskatter, da betalingen sker til et selskab, der ikke er aktionær i Spørger A/S.
Spørgsmål 2
Vil besvarelsen af spørgsmål 1 blive påvirket af, om der udløses tysk beskatning ved overdragelsen?
Som redegjort for ovenfor er kvalifikationen af Spørger A/S’ påtænkte betaling til G1 GmbH efter selskabsskattelovens § 2 D, stk.1 ikke afhængig af, om G1 GmbH skal betale tysk selskabsskat af kapitalgevinsten ved overdragelsen af G1 Inc.
Overdragelsen er omfattet af artikel 13, stk. 4 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst om overdragelse af formuegoder. Efter denne bestemmelse, er det Tyskland, der har beskatningsretten til en eventuel aktieavance.
Besvarelsen af spørgsmål 1 påvirkes derfor ikke af, om der udløses tysk beskatning af overdragelsen.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at Spørger A/S’ erhvervelse af kapitalandele i G1 Inc. ikke udløser kildeskatter for Spørger A/S.
Begrundelse
Sagen angår, om Spørger A/S’ vederlag til selskabet G1 GmbH for erhvervelse af G1 Inc. skal pålægges kildeskatter. Nærmere bestemt ønskes det afklaret, om vederlaget for denne overdragelse af aktier er omfattet af selskabsskattelovens § 2 D.
Det er oplyst, at Spørger A/S via to mellemholdingselskaber ejer G1 GmbH, som igen ejer G1 Inc. Spørger A/S ejer alle selskaberne 100 %, og ønsker nu at eje G1 Inc. direkte ved at købe aktierne i G1 Inc. mod udstedelse af et gældsbrev til G1 GmbH.
Overdragelsen kan illustreres således:
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D er en værnsregel, hvis overordnede formål er at sikre, at et udenlandsk selskab, som ikke kan modtage udbytte fra et dansk datterselskab uden dansk beskatning af udbyttet, kan omgå beskatningen ved at foretage en omstrukturering.
I selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 1. pkt., står der:
" Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab) og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget for udbytte. "
I forhold til den konkrete sag betyder det, at G1 GmbH, er overdrager af aktier i G1 Inc. (det erhvervede selskab) til Spørger A/S (det erhvervende selskab).
Da Spørger A/S og G1 GmbH er koncernforbundne, og da vederlaget består i andet end aktier (gældsbrev) i det erhvervende selskab (Spørger A/S), skal vederlaget anses for udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 1. pkt. Spørger A/S vil derfor i udgangspunktet skulle indeholde udbytteskat, når selskabet betaler med gældsbrevet til G1 GmbH.
Som repræsentant også henviser til, blev der i forbindelse med behandlingen af L 10 af 30. november 2012 fremsat en række spørgsmål fra FSR.
FSR opstiller et eksempel (eksempel 3) på side 5 i bilag 27):
"Et udenlandsk koncernselskab overdrager aktier i et udenlandsk datterselskab til et dansk søsterselskab. Ifølge ordlyden af SEL § 2D er det eneste afgørende for, at bestemmelsen gælder, at der er overdraget aktier, at aktierne vedrører et koncernforbundet selskab, at overdragelsen sker til et koncernforbundet selskab, og at vederlaget består af andet end aktier i det erhvervende selskab. Overføres dette til den skitserede situation synes SEL § 2 D således at være aktuel … I denne situation vil der imidlertid hverken kunne tales om hverken udbytte eller tilskud, ligesom det under alle omstændigheder er uklart, hvordan betingelsen om, at det overdragende selskab kan modtage skattefrit udbytte vurderes, når det selskab, der overdrager, er udenlandsk og det selskab, der overdrages, også er udenlandsk…"
Skatteministeren svarede følgende til FSRs eksempel 3:
"Hvis et udenlandsk moderselskab overdrager sine aktier i et udenlandsk datterselskab til et dansk søsterselskab, så vil overdragelsen være omfattet af bestemmelsen. Jeg mener ikke at det forhold indebærer, at bestemmelsen dermed er for bredt formuleret. Jeg skal i den forbindelse pointere, at det alene er i de særlige situationer, hvor der handles koncerninternt og sker vederlag i andet end aktier, at bestemmelsen finder anvendelse"
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at svaret viser, at en overdragelse af et udenlandsk selskab fra et andet udenlandsk selskab til et dansk koncernselskab er omfattet af selskabsskattelovens § 2 D.
At vederlaget skal anses for udbytte, gælder imidlertid ikke, hvis det overdragende selskab (G1 GmbH) opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab (G1 Inc.) umiddelbart inden overdragelsen, jf. selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt.
Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, gælder ikke i forhold til et udbytte fra et udenlandsk selskab (fra G1 Inc.), da det kræves at udbyttet oppebæres fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt.
Af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., fremgår det imidlertid, at: Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fordi et tilskud til koncernforbundne selskaber tillige skal behandles som et udbytte, må undtagelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt., også omfatte en tilskudssituation.
I forhold til den konkrete sag skal det efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., først undersøges, om Spørger A/S’ tilskud (gældsbrevet) til G1 GmbH opfylder betingelserne efter selskabsskattelovens § 31 D. Dernæst skal det undersøges, om tilskudsmodtageren (G1 GmbH), såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen (Spørger A/S), ville være skattepligtig af et udbytte.
For at et tilskud kan anses for omfattet selskabsskattelovens § 31 D, skal følgende betingelser alle være opfyldt:
– Tilskuddet er ydet af et koncernforbundet selskab efter definitionen i selskabsskattelovens § 31 D stk. 1, 1. pkt.
– Tilskudsyderen og -modtageren sambeskattes efter reglerne om national sambeskatning i selskabsskattelovens § 31, eller enten er eller ville kunne sambeskattes efter reglerne om international sambeskatning i selskabsskattelovens § 31 A, jf. selskabsskattelovens § 31 D, stk. 4.
– Tilskudsyderen er direkte eller indirekte moderselskab for tilskudsmodtageren, eller tilskudsyderen og -modtageren er søsterselskaber og har fælles direkte eller indirekte moderselskab, jf. selskabsskattelovens § 31 D, stk. 1, 2. pkt.
Det er oplyst, at Spørger A/S via G1 Pte. Ltd. (Singapore) og G1 Holding GE GmbH ejer alle aktierne i G1 GmbH.
Skattestyrelsen forstår endvidere, at Spørger A/S og G1 GmbH ville kunne sambeskattes efter reglerne om international sambeskatning i selskabsskattelovens § 31 A. Da Spørger A/S endvidere er moderselskab for G1 GmbH, vil tilskuddet således være omfattet af selskabsskattelovens § 31 D.
Spørgsmålet er herefter, om tilskudsmodtageren (G1 GmbH), såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen (Spørger A/S), ville være skattepligtig af et udbytte.
Efter selskabsskattelovens § 2, stk.1, litra c, er udenlandske selskaber ikke skattepligtige af udbytter fra danske selskaber, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1. Der er tale om datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier
2. beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende
3. udbyttet fra det danske selskab er ikke en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte
Der er tale om datterselskabsaktier, eftersom Spørger A/S via G1 Pte. Ltd. (Singapore) og G1 Holding GE GmbH ejer alle aktierne i G1 GmbH.
Efter den anden betingelse skal beskatningen af udbytter fra datterselskabet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Både G1 GmbH og G1 Holding GE GmbH er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, og er dermed både omfattet af direktiv 2011/96/EU (moder-datterselskabsdirektivet) og af den dansk/tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det forudsættes, at de øvrige betingelser i direktivet er opfyldte.
G1 Pte. Ltd. er desuden skattemæssigt hjemmehørende i Singapore og omfattet af den dansk/singaporeanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
For at være berettiget til nedsættelse eller frafald af udbytteskat i henhold til både direktivet og dobbeltbeskatningsoverenskomsten, er det et krav, at G1 GmbH vil være retmæssig ejer af udbyttet. Der henvises til Højesterets dom afsagt den 9. januar 2023 i sag 69/2021 (tidligere SKM2021. 304. ØLR), som er offentliggjort på domstol.dk.
Spørgsmålet om, hvem der er retmæssig ejer af et udbytte, er en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særlig med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udlodningen.
Det er oplyst af repræsentanten, at gældsbrevet ikke skal udloddes videre, men at såfremt der på et tidspunkt er frie reserver i de to tyske G1-selskaber og i G1 Pty. Ltd., ønskes det, at gældsbrevet udloddes til Spørger A/S, så debitor og kreditor bliver den samme.
Skattestyrelsen lægger til grund, at en evt. videreudlodning af gældsbrevet ikke vil ske til et land uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at tilskudsmodtageren (G1 GmbH), såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen (Spørger A/S), ikke vil være skattepligtig af et udbytte.
På den baggrund er det Skattestyrelsen opfattelse, at det overdragende selskab G1 GmbH skal anses for at kunne modtage udbytte skattefrit, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Dermed er selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt. opfyldt, og gældsbrevet skal derfor ikke anses for udbytte.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, om besvarelsen af spørgsmål 1 vil blive påvirket af, om der udløses tysk beskatning ved overdragelsen.
Begrundelse
På baggrund af besvarelsen under spørgsmål 1 er det Skattestyrelsen opfattelse, at det ingen betydning har, at der eventuelt udløses tysk beskatning ved overdragelsen.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Lovgrundlag
Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1
Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab) og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget for udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen. Endvidere gælder det ikke ved overdragelse af aktier til et erhvervende selskab m.v., der inden overdragelsen ikke var koncernforbundet med det overdragende selskab, men som alene som følge af fælles bestemmende indflydelse efter stk. 5, 2. pkt., bliver koncernforbundet med dette selskab efter overdragelsen, såfremt det erhvervende selskab ikke af det overdragende selskab eller et med dette koncernforbundet selskab m.v. har fået midler stillet til rådighed. 1. pkt. finder ikke anvendelse, selv om vederlaget helt eller delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, i det omfang de erhvervede værdipapirer svarer til de afståede værdipapirer.
Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c
Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de
c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. 1. pkt. omfatter derudover ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i nærværende punktum. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 5. og 6. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU.
Selskabsskatteloven § 31 D, stk. 1
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregner selskaber og foreninger m.v. ikke tilskud fra koncernforbundne selskaber eller foreninger m.v., jf. § 31 C. Dette gælder dog kun, hvis tilskudsyderen direkte eller indirekte er moderselskab for tilskudsmodtageren, eller hvis tilskudsyderen og tilskudsmodtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab (søsterselskaber). Ved tilskud mellem to selskaber (søsterselskaber) med fælles direkte eller indirekte moderselskab finder 1. pkt. kun anvendelse, hvis det fælles moderselskab kan modtage skattefrit udbytte fra tilskudsyderen. Hvis det fælles moderselskab kun ejer tilskudsyderen indirekte, skal betingelserne være opfyldt i hvert ejerled. Hvis det fælles moderselskab eller mellemliggende ejerled er udenlandske, skal de være omfattet af direktiv 2011/96/EU eller opfylde betingelserne for frafald eller nedsættelse af udbyttebeskatningen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1 og 2
Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.
Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
Praksis
Højesterets dom afsagt den 9. januar 2023 i sag 69/2021
I Højesterets dom afsagt den 9. januar 2023 i sag 69/2021 (tid gere SKM2021. 304. ØLR) udloddede et dansk selskab, NetApp, den 25. september 2005 og den 13. oktober 2006, udbytte til sit moderselskab, NetApp Cypern. 2005-udbyttet blev straks udbetalt til NetApp Cypern, der umiddelbart herefter anvendte udbytte til afdrag på gæld til sit moderselskab NetApp Bermuda. NetApp Cypern blev i 2005, forud for udlodningen af udbytte, indskudt mellem NetApp Danmark og NetApp Bermuda. Den 22. marts 2006 udloddede NetApp Bermuda 550 mio. USD til sit moderselskab NetApp USA, herunder ved optagelse af et lån på USD 300 mio. For så vidt angår 2006-udbyttet blev det først udbetalt til NetApp Cypern i 2010, der herefter udbetalte midlerne til NetApp Bermuda.
For så vidt angår den del af udbyttet, der blev udloddet i 2005, fandt Højesteret, at NetApp Cypern efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, var skattepligtig af udbyttet, da NetApp Cypern måtte anses for et gennemstrømningsselskab, der ikke nød beskyttelse efter overenskomsten og direktivet. Fordi NetApp Cypern var blevet indskudt mellem Danmark og Bermuda kort før udlodningen måtte det efter Højesterets opfattelse kræve klare holdepunkter at antage, at der ikke ved udlodningen til NetApp Cypern forelå retsmisbrug efter direktivet. Højesteret fandt, at sådanne holdepunkter ikke forelå, og lagde vægt på, at beslutning om hjemtagning til NetApp USA først blev truffet den 22. marts 2006, og at udbyttebeløbet forud for dette henstod i NetApp Bermuda i ca. 5 måneder, hvor det blev investeret i obligationer. Højesteret lagde til grund, at NetApp-koncernen i denne periode frit kunne have besluttet at anvende udbyttet til andet end hjemtagelse til NetApp USA.
For så vidt angår udbyttet udloddet fra Danmark i 2006 fandt Højesteret det godtgjort, at det var indeholdt i udbyttet på 550 mio. USD som NetApp Bermuda udloddede til NetApp USA den 3. april 2006. Højesteret fandt, at den eneste retmæssige ejer af dette udbytte havde været NetApp USA, hvor udbyttet også blev beskattet. Dette gjaldt, uanset at et beløb på ca. 92 mio. kr. først i 2010 blev overført til NetApp Cypern og derfra til NetApp Bermuda, da NetApp Bermuda havde optaget det lån, der gav grundlag for i 2006 at udlodde ca. 92 mio. kr. til NetApp USA i udbytte fra NetApp Denmark. Denne del af udbyttet var derfor skattefrit.
Den juridiske vejledning 2023-1 C. D. 1.2.8 Omgåelse af udbyttebeskatning - SEL § 2 D
Indhold
Dette afsnit beskriver reglen, der imødegår omgåelse af udbyttebeskatningen som følge af koncerninterne omstruktureringer. Se SEL § 2 D. Afsnittet er i store dele en kort gengivelse af lovbemærkningerne til § 2 D (L 81) og SEL § 2 D, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4 (L 237 A).
Afsnittet indeholder:
– Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik
– L 81 - Udvidelse af SEL § 2 D
– Vederlag
– Koncernforbindelse
– Tomme selskaber
– Virkningstidspunkt
– Selskaber, foreninger mv. omfattet af reglen
– L 237 A - Udvidelse af SEL § 2 D, stk. 2, 2. pkt. og stk. 4
– Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik
Ved lov nr. 1254 af 18. december 2012 (L 10 Folketingsåret 2012/2013) blev der indført en værnsregel i selskabsskattelovens § 2 D med det formål at sikre udbyttebeskatningen, og at imødegå særligt kapitalfondenes omgåelse af kildebeskatningen af udbytter.
Den model, som kapitalfondene benyttede til at omgå udbyttebeskatningen, gik ud på, at kapitalfondene umiddelbart før en påtænkt udbytteudlodning foretog en skattefri aktieombytning.
Ved den skattefrie aktieombytning blev et nyt selskab indskudt mellem kapitalfonden og det udbytteudloddende selskab. Som vederlag modtog kapitalfondsejerne aktier i det nye selskab kombineret med en skattefri kontant udligningssum svarende til det påtænkte udbytte.
Selskabsskattelovens § 2 D medførte, at det vederlag, der ikke bestod af aktier i det nyindskudte selskab m.v., som aktionærerne modtog ved den skattefrie aktieombytning, ansås som udbytte. Bestemmelsen fandt anvendelse, hvis der i aktionærkredsen var en koncernforbindelse før og efter den skattefri aktieombytning.
Skatteministeriet fik efterfølgende kendskab til dokumenter, hvor skatterådgivere markedsførte en ny omgåelse af udbyttebeskatningen ved igen at benytte skattefrie aktieombytninger, hvor ejerkredsen vederlægges med aktier kombineret med en kontant udligningssum.
Dokumenterne omhandlede et konkret selskab, hvis ejerkreds er spredt og uafhængig af hinanden og sammensat af såvel danske som udenlandske selskabsaktionærer samt fysiske personer. Aktionærernes ejerandel varierer, således at der er aktionærer med mere end 10 pct. og aktionærer med mindre end 10 pct. En udbytteudlodning direkte fra det udloddende selskab vil potentielt indebære, at en række af aktionærerne skal betale udbytteskat, fordi ejerandelen er mindre end 10 pct.
L 81 - Udvidelse af SEL § 2 D
For at hindre, at aktionærer kan tømme selskaber for overskudskapital, samtidig med at de bevarer ejerskabet, indførtes det ved lov nr. 274 af 26. marts 2014 (lovforslag L 81), at alle kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med overdragelse af aktier, andelsbeviser og andre lign. værdipapirer, beskattes som udbytte, forudsat at aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber. Forslaget medfører, at aktionærer, der opretholder ejerskabet til selskaberne, bliver udbyttebeskattet af den kontante udligningssum på samme måde, som hvis den kontante udligningssum var udloddet som sædvanligt udbytte.
Ændringerne forhindrer ikke omstruktureringer, hvor der sker fuld vederlæggelse med aktier.
Vederlag
Hvis en aktionær delvist vedlægges med aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, vil reglen finde anvendelse.
Dette indebærer, at alt vederlag, som ikke består af sådanne aktier, anses for udbytte.
Udvidelsen af SEL § 2 D vil fortsat finde anvendelse ved alle former for skattefrie og skattepligtige omstruktureringer, hvor der opnås kontante udligningssummer.
Det forhold, at vederlaget anses som udbytte, indebærer at udbyttet er omfattet af LL § 16 A, og at udbyttet dermed er omfattet af den begrænsede skattepligt i SEL § 2, stk. 1, litra c.
Koncernforbindelse
I modsætning til den førgældende SEL § 2 D, stk. 1 og 2, bliver det ikke et krav, at der i ejerkredsen er en koncernforbindelse.
I de tilfælde, hvor en aktionær i forbindelse med fx en skattepligtig aktieombytning fuldt ud vederlægges med aktier, finder reglen ikke anvendelse. Ligeledes gælder det, hvis en aktionær fuldt ud vederlægges med andet end aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, idet aktierne dermed må anses for afstået, forudsat at der efter overdragelsen ikke ejes aktier m.v. i et eller flere af disse selskaber.
Tomme selskaber
Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvis overdragelsen sker til et tomt selskab, jf. SEL 33 A, stk. 3. Det vil sige, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor der fx er tale om en aktieombytning, hvor det erhvervende selskab er i besiddelse af en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.
Efter § 2 D, stk. 3, skal aktiviteter, der er erhvervet fra koncernforbundne selskaber, ikke indgå i vurderingen af det tomme selskabs erhvervsmæssige aktivitet. Endvidere vil den aktivitet, der er i det tomme selskabs datterselskaber før og efter omstruktureringen, heller ikke indgå.
Ved skattepligtig fusion og spaltning skal vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber anses som udbytte, såfremt aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber.
Virkningstidspunkt
Loven får virkning for vederlag i forbindelse med afståelse af aktier, der foretages fra den 20. november 2013. Ved afståelse forstås, at der er indgået en endelig bindende aftale om overdragelse af aktier.
Hvis afståelsen sker i forbindelse med omstrukturering, hvor beslutningen kræver vedtagelse på en generalforsamling, fx fusion eller spaltning, har loven virkning for vederlag, hvor omstruktureringen vedtages den 20. november 2013 eller senere. Dette gælder også vederlag, der modtages i forbindelse med en omstrukturering, hvor det indskydende selskab ikke ophører, dvs. grenspaltning.
Selskaber, foreninger mv. omfattet af reglen
De selskaber, foreninger mv., der er omfattet af reglen, er juridiske personer hjemmehørende i Danmark eller hjemmehørende i udlandet.
Med juridiske personer sidestilles selskaber og foreninger mv., som er hjemmehørende i udlandet, som efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.
Bestemmelsen omfatter således også tilfælde, hvor flere udenlandske selskaber, foreninger mv. deltager i et kommanditselskab, som overdrager aktier i et dansk koncernforbundet selskab.
L 237 A - Udvidelse af SEL § 2 D, stk. 2, 2. pkt. og stk. 4
Ved lov 2018-09-11 nr. 1130 (lovforslag 237 A) om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love er bestemmelserne i SEL § 2 D, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, ændret, således, at værnsreglerne finder anvendelse, hvis fysiske eller juridiske personer, der har en sådan forbindelse med overdrageren som nævnt i LL § 2, efter overdragelsen ejer aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber.
Dette vil hindre, at der kan ske en omgåelse af beskatningen af udbytter ved, at overdrageren tilrettelægger det således, at ejerskabet til aktierne placeres i et koncernforbundet selskab eller hos en fysisk person med nær tilknytning til det overdragende selskab. Afgørende er, om det reelt er et led i den samlede transaktion, at ejerskabet til det overdragne selskab direkte eller indirekte bevares. Det vil derfor ikke udløse beskatning som udbytte efter bestemmelsen, hvis overdrageren, et koncernforbundet selskab eller en fysisk person med nær tilknytning til det overdragende selskab på et senere tidspunkt og uafhængigt af den oprindelige aktieoverdragelse opnår et direkte eller indirekte ejerskab til aktierne i det overdragne selskab.
Henvisningen til LL § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende fysiske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til skattelovgivningens almindelige regler anses for interesseforbundne.
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9733 | retsinformation | d9520d81c7e9ba6b0ea19649e6fd0f994fa2d42d7f2b3219325347c3be52afbb | 2023-09-16 | 2023-06-20 | 2025-01-02 |
df5d07ee-e39b-4eaf-b0aa-9146a82501b1 | DK | dan | decision | valid | To engelske trusts - skattemæssigt transparente - udbetalinger karakteriseres som gave | null | To engelske trusts - skattemæssigt transparente - udbetalinger karakteriseres som gave
Spørgers forældre stiftede i 1986 den engelske trust T1 Trust, der efter engelske regler er et selvstændigt skattesubjekt.
Spørger ønskede bekræftet, at T1 Trust efter dansk praksis anses for at skattemæssig transparent, således at trustkapitalen anses at tilhøre Spørgers forældre samt at udbetaling af trustkapitalen og løbende udbetalinger af afkastet blev karakteriseret som en gave omfattet af boafgiftslovens kapitel 5 under forudsætning af, at mindst en af forældrene er i live på udbetalingstidspunktet. Skatterådet bekræftede dette.
Herudover stiftede Spørgers far i 2006 den engelske trust T2 Trust, der efter engelske regler er et selvstændigt skattesubjekt.
Spørger ønskede bekræftet, at T2 Trust efter dansk praksis skulle anses for at skattemæssig transparent, således at trustkapitalen skulle anses at tilhøre Spørgers far samt at løbende udbetalinger af afkastet blev karakteriseret som en gave omfattet af boafgiftslovens kapitel 5 under forudsætning af, at Spørgers far er i live på udbetalingstidspunktet. Skatterådet bekræftede dette.
Skatterådsmøde 20. juni 2023 - SKM2023. 304. SR
Offentliggøres i redigeret form
Spørgsmål:
1. Kan Skatterådet bekræfte, at T1 Trust skal anses for at være skattemæssig transparent, således at trustkapitalen skal anses for at være ejet af Spørgers forældre?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at de løbende udbetalinger af afkastet fra T1 Trust skal karakteriseres som en gave omfattet af boafgiftslovens kapitel 5, forudsat at mindst en af forældrene er i live på udbetalingstidspunkterne?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at udbetalingen af trustkapitalen i T1 Trust til Spørger på sin 50-års fødselsdag skal karakteriseres som en gave omfattet af boafgiftslovens kapitel 5, forudsat at mindst en af forældrene er i live på udbetalingstidspunktet?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at T2 Trust skal anses for at være skattemæssig transparent, således at trustkapitalen skal anses for at være ejet af Spørgers far?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at udbetalinger af afkastet fra T2 Trust skal karakteriseres som en gave omfattet af boafgiftslovens kapitel 5, forudsat at Spørgers far er i live på udbetalingstidspunkterne?
Svar:
1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
Foranlediget af Spørgers tilflytning til Danmark ønskes der med nærværende anmodning om bindende svar en afklaring af, hvordan fremtidige udbetalinger fra de to engelske trusts T1 Trust og T2 Trust skal behandles efter danske skatteregler.
Grundlæggende fungerer de to trusts som båndlagte kapitaler til fordel for stifternes descendenter, hvor afkastet af aktiverne i trusten løbende udbetales til de begunstigede, mens selve trustkapitalen som udgangspunkt er bestemt til at blive frigivet 80 år efter etableringen.
Begge trusts er som nævnt til fordel for stifternes descendenter, og den mest iøjnefaldende forskel på de to trusts er de regulatoriske bestemmelser i de to deeds, som sprogligt er mere moderne og udtrykker en højere grad af fleksibilitet i deed’et for T2 Trust.
Vi har nedenfor gennemgået de konkrete forhold, som er gældende for de to respektive trusts.
T1 Trust
Trusten blev ved Deed of Settlement af 15. januar 1986 stiftet af Spørgers forældre, (…) (Settlors).
I forbindelse med stiftelsen har forældrene efter engelsk trust lovgivning givet uigenkaldeligt afkald på trustkapitalen. Forældrene har således ikke længere mulighed for at tilbageføre midlerne til egen formuesfære, ligesom forældre ikke har mulighed for personligt at drage fordel af trustens aktiver eller på anden måde få andel i et eventuel afkast. Det vil med andre ord sige, at trustkapitalen kun kan tilgå de begunstigede. Endvidere er trustees tillagt en bemyndigelse til igennem hele trustperioden at dirigere (eller omdirigere) trustkapitalen til fordel for en bestemt eller flere begunstigede.
Trusten tillægges selvstændig skatteretsevne i England.
De begunstigede til trustkapitalen har siden stiftelsen været stifternes descendenter, Spørgers søskende og Spørger. Spørger er endvidere den eneste af de begunstigede, der er skattemæssig hjemmehørende i Danmark.
Trustkapitalen består på nuværende tidspunkt af en kontant beholdning samt aktier i unoterede selskaber. De unoterede selskaber er familieejede, og aktiebeholdningen ejes både af familiemedlemmer i personligt regi såvel som i den anden trust T2 Trust.
Trusten er en såkaldt ‘Accumulation and Maintenance Trust’, som overordnet er en betegnelse for en discretionary trust, der senest skal begynde at uddele af trustkapitalen, inden den eller de begunstigede fylder 25 år. Den adgangsgivende alder fastsættes af stifterne i trustens deed, og selvom al indkomst som udgangspunkt skal akkumuleres, indtil denne begivenhed indtræffer, er trustees dog tillagt en beføjelse til at udbetale midler til brug for bl.a. den begunstigedes uddannelse.
For så vidt angår den omhandlende trust, er trustees ifølge deed’en bemyndiget til at uddele det løbende afkast, der hidrører fra trustens aktiver, fra og med Spørgers 25-års fødselsdag, mens selve trustkapitalen oprindeligt først var tiltænkt at tilfalde descendenterne ved udløbet af trustperioden 80 år efter trustens etablering. Trustens deed var imidlertid ved The Deed Variations af 29. april 2004 genstand for en ændring, hvorefter frigørelsen af trustkapitalen blev ændret til tidspunktet for den begunstigedes 50-års fødselsdag. Endvidere blev der ændret i størrelsen på beløb, som trustees har mulighed for at udbetale fra trustkapitalen til begunstigede forud for trustperiodens udløb. Endeligt blev stifternes børnebørn tildelt en ret til trustkapitalen, såfremt der ikke forinden udløbet af trustperioden på 80 år er indtruffet en såkaldt frigørende begivenhed - f.eks. i tilfælde af de aktuelle begunstigedes død. Skattestyrelsen kan endvidere lægge til grund for besvarelsen af nærværende anmodning om bindende svar, at frigørelsestidspunktet fortsat kan undergå forandringer.
Trusten administreres af en række trustees i overensstemmelse med trustens deed og variations med respekt for engelsk præceptive regler. Der har med tiden været flere udskiftninger af trustees, bl.a. er de oprindelige trustees, som bestod af en advokat og en revisor, fratrådt. Beføjelsen til at udpege nye trustees tilkommer ifølge trustens deed egenrådigt stifterne gennem hele deres levetid. På nuværende tidspunkt varetages administrationen som trustees af de stiftende forældre sammen med (…). Spørgers far har et tæt bekendtskab med (…), som han har arbejdet sammen med gennem en længere årrække. Samtlige trustees er skattemæssigt hjemmehørende i England.
Trustees er underlagt de begrænsninger, der er reguleret i trustens deed, men derudover har trustees en vidtrækkende beføjelse til at købe og sælge aktiver, så længe dispositionen efter trustees skøn er i den bedste interesse for de begunstigede. Der er endvidere ingen protectors i trusten til at holde opsyn eller godkende beslutninger m.v. i samråd med trustees.
De stiftende forældre har fremsendt et såkaldt ‘Letter of Wishes’, der er en ikke bindende instruks fra stifterne til de aktuelle trustees. Sådanne instrukser imødekommes som regel af trustees, hvilket er administrativt lettere fremfor at forsøge at foretage ændringer til trustens deed. Konkret fremsendte de stiftende forældre i 2017 et ønske om, at trustees skal anvende deres mandat til at udbetale salgsprovenuet eller likvidationsprovenuet til de begunstigede, såfremt aktierne, der er en del af trustkapitalen, skulle blive solgt, eller der af disse aktier modtages likvidationsprovenu (dvs. forud for den begunstigedes 50-års fødselsdag, som ellers vil være tidspunktet for frigivelsen).
Uddrag af trustens Deed of Settlement og efterfølgende ændringer
Deed of Settlement - 15. januar 1986
1. This Settlement shall be known as “[T1 Trust]" and in this Deed the following terms shall unless the context otherwise requires have the following meanings:
"The Trustees" shall mean the Original Trustees and other trustees or trustee for the time being of this Settlement
“The Trust Fund" shall mean the property and money mentioned in the Schedule hereto all accretions to the Trust Fund by way of accumulation of income otherwise and assets from time to time representing the said property and money and accretions or any part or parts thereof
“The Beneficiaries" shall mean the said [Spørger], [Spørgers søskende] and all other children of the Settlors that may hereafter be born in future (but excluding any child born after the attainment of the Specified Age by the first child of the Settlors to attain the Specified Age)
“The Specified Age" means the age of Twenty-five years
“The Perpetuity Day" means the day on which expires the period of eighty years from the execution of this Deed which shall be the perpetuity period applicable hereto
2. Subject to the powers and provisions hereinafter contained the Trustees shall stand possessed of the Capital and income of the Trust Fund Upon Trust for such of the Beneficiaries as shall attain the Specified Age before the perpetuity Day and if more than one in equal shares absolutely
3. Until each of the Beneficiaries shall have attained the Specified Age the Trustees shall have power to deal with the whole or any part or parts of the income of the prospective share of the Trust Fund of that Beneficiary by paying or applying the same for or towards the maintenance education or benefit of all or any one or more to the exclusion of the other or others of the Beneficiaries that are for the time being living but have not attained the Specified Age and so that any income not so paid or applied within twelve months after it comes into the possession of the Trustees shall be retained by the Trustees and accumulated as an accretion to and part of the Trust Fund (but not so as to increase the share in the Trust Fund of any Beneficiary who shall previously have attained the Specified Age)
4. In default of and subject to the trusts and powers hereinbefore declared to the extent that the same shall not take effect the Trustees shall hold the Trust Fund and the income thereof Upon Trust for the children of the Settlors now living in equal shares absolutely
5. Trust moneys may be invested or laid out in the purchase of or at interest upon the security of such stocks funds shares securities or other investments or property (real or personal) of whatsoever nature and wheresoever situate and whether involving liability or not and whether producing income or not as the Trustees shall in their absolute discretion think fit including the purchase with or without vacant possession of any real or leasehold property as a residence for any person for the time being interested in the income of such moneys and the purchase of chattels for the use of such person or persons to the intent that subject as aforesaid the Trustees shall have the same full, and unrestricted powers of investing and transposing investments and laying out moneys in all respects as if they were absolutely entitled thereto beneficially
(…)
10. The Settlors shall during their lifetime and the survivor of them shall during his or her lifetime have power to appoint a new Trustee or new Trustees thereof.
Deed of Variation - 15. April 2004
(…)
NOW THIS DEED WITNESSES AS FOLLOWS:
The terms of the Settlement shall be varied so that after clause 3 and before clause 4 the following clauses shall be inserted:
3A Section 32 of the Trustee Act 1925 shall apply to the trusts hereof and as if the words "one half of" were omitted from proviso (a) to sub-section (1) thereof
¬3B Notwithstanding the foregoing the Trustees shall have power to hold the capital and Income of the Trust Fund upon such trusts in favour or for the benefit of all or such one or more of the Beneficiaries exclusive of the other or others of them in such shares or proportions if more than one and with and subject to such powers and provisions (including administrative powers and provisions and discretionary trusts and powers to be executed or exercised by any persons or person whether or not being or including the Trustees or any of them) and so that the exercise of this power of appointment may be delegated to any extent and in such manner generally as the Trustees (subject to the application if any of the rules against perpetuities and excessive accumulations) by any deed or deeds revocable during the period ending two days before the Perpetuity Day or irrevocable and executed during the said period shall in their absolute discretion appoint provided that no exercise of this power shall invalidate any prior payment or application of all or any part or parts of the capital or income of the Trust Fund. ¬¬
3C In relation to the property of the Trust Fund which is or would be but for clauses 3A or 3B above or both of them, subject to accumulation and maintenance trusts within section 71 of the Inheritance Tax Act 1984 (or any statutory modification or reenactment thereof) each and every one of the powers contained in clauses 3A and 3B above shall be exercisable only if and following the exercise of any one or more of them:
(a) one or more of the Beneficiaries will on or before attaining the age of 25 years become entitled to or to an Interest in possession In the Trust Fund or that part of It to which the appointment or revocation relates and
(b) income arising from the Trust Fund or that part thereof to which the appointment or revocation relates before any of the Beneficiaries shall have become entitled to or to an interest in possession in the Trust Fund shall fall to be accumulated so far as not applied for the maintenance education or benefit of one or more of the Beneficiaries who are for the time being living and under the age of 25 years.
(…)
Deed of Advancement and Appointment - 29. april 2004
(…)
NOW THIS DEED WITNESSES AS FOLLOWS:
1. THE Trustees Hereby exercise their power of advancement under the Trustee Act 1925 b section 32 and their power of appointment in clause 3B of the Settlement and every and any other power them enabling so that:
a. the provisions of clause 2 of the Settlement shall continue to apply to the Trust Fund with the following amendments:¬¬
i. The words "Capital and" shall be omitted from line three of the clause; and
ii. There shall be added at the end of that clause 2 the following words:¬¬“AND the Trustees shall stand possessed of the Capital Of the Trust Fund Upon Trust of the Beneficiaries as shall attain fifty years of age before the Perpetuity Day and if more than One in equal shares absolutely."¬¬
b. After clause 3C there shall be inserted the following clause:
“3D in default of end subject to the trusts and powers hereinbefore declared to the extent that the same shall not take effect the Trustees shall hold the Trust Fund and the income thereof Upon Trust for the children and grandchildren of the Settlors living on the day before the Perpetuity Day in equal shares absolutely"
(…)
T2 Trust
Trusten blev ved Deed of Settlement af 14. december 2006 stiftet af Spørgers far (…) (Settlor).
Trusten er en Discretionary Trust, og trustperioden er i deed’en bestemt til 80 år fra etableringen.
Trusten tillægges selvstændig skatteretsevne i England.
Trustkapitalen er tillagt stifterens descendenter, Spørgers søskende og Spørger samt deres ægtefæller. Kredsen af begunstigede er således bredere end det er tilfældet med T1 Trust. Endvidere er trustees i medfør af deed’en tillagt en bemyndigelse til igennem hele trustperioden at udpege nye begunstigede til trustkapitalen.
På nuværende tidspunkt består trustkapitalen af aktier i unoterede selskaber. De unoterede selskaber er familieejede, og aktierne ejes både af familiemedlemmer i personligt regi såvel som i den anden trust, T1 Trust.
Oprindeligt havde trusten ikke til formål at uddele det løbende afkast, der hidrørte fra trustens aktiver. Imidlertid blev descendenterne ved deed of appointment af 13. april 2012 tillagt en indtægtsnydelsesret til formueafkastet i hele deres levetid. Den tillagte indtægtsnydelsesret kan fortsat tilbagekaldes af trustees.
Trusten administreres af trustees i overensstemmelse med trustens deed med respekt for engelsk præceptive regler. Oprindeligt varetog Spørgers forældre administrationen som trustees, men kredsen er senere blevet udvidet med (…), der ligeledes er trustee i T1 Trust. Beføjelsen til at udpege nye trustees tilfalder ifølge trustens deed udelukkende stifteren gennem hele hans levetid.
Trustees er underlagt de begrænsninger, der er reguleret i trustens deed, men derudover har trustees en vidtrækkende beføjelse til at købe og sælge aktiver, så længe dispositionen efter trustees’ skøn er i den bedste interesse for de begunstigedes. Der er endvidere ingen protectors i trusten til at holde opsyn eller godkende beslutninger m.v. i samråd med trustees.
Uddrag af trustens Settlement og efterfølgende ændringer
Settlement af 14. december 2006
This Settlement shall be known as the [T2 Trust] (“this Settlement").
(…)
1. DEFINITIONS
In this Settlement:
1.1 "the Trustees" means the Original Trustees or the trustees of this Settlement for the time being
1.2 "the Beneficiaries" means:
1.2.1 the adult children and descendants of the Settlor and their respective spouses, widows and widowers (whether or not remarried);
1.2.2 any other Person the Trustees may add to the class of the Beneficiaries, by deed executed before the end of the Trust Period.
(…)
2. TRUST INCOME
Subject to the Overriding Powers in clause 3:
2.1 The Trustees may accumulate the whole or part of the income of the Trust Fund during the Accumulation Period. That income shall be added to the Trust Fund.
2.2 The Trustees shall pay or apply the remainder of the income of the Trust Fund to or for the benefit of any of the Beneficiaries as the Trustees think fit, during the Trust Period.
3. OVERRIDING POWERS
3.1 The Trustees shall have the powers set out below ("Overriding Powers") which shall be exercisable only:
3.1 1 during the Trust Period; and
3.1.2 at a time when there are at least two trustees, or the trustee is a company carrying on a business which consists of or includes the management of trusts, or when the power to appoint additional trustees cannot be exercised.
3.2 Power of Appointment
3.2.1 The Trustees may appoint that they shall hold the Trust Fund or any part or parts of it for the benefit of any of the Beneficiaries, on any terms the Trustees think fit
3.2.2 An appointment may create any provisions and in particular.
3.2.2.1 discretionary trusts; and
3.2.2.2 dispositive or administrative powers exercisable by any Person.
3.2.3 An appointment shall be made by deed and may be revocable or irrevocable.
3.3 Power to Transfer Trust Fund to New Settlement
3.3.1 The Trustees may by deed declare that they hold the Trust Fund or any part or parts of it on trust to transfer it to trustees of a Qualifying Settlement, to hold on the terms of that settlement, freed and released from the terms of this Settlement.
3.3.2 "a Qualifying Settlement" means any settlement, wherever established, under which every Person who may benefit is (or would if living be) a Beneficiary of this Settlement.
3.4 Power of Advancement
The Trustees may pay or apply the Trust Fund or any part or parts of it for the advancement or benefit of any of the Beneficiaries.
4. DEFAULT CLAUSE
Subject to that, the Trust Fund shall be held on trust for the adult children of the Settlor in equal shares absolutely.
5. APPOINTMENT OF TRUSTEES
The power of appointing trustees is exercisable by the Settlor during his life and at any other time by the Trustees.
(…)
8. IRREVOCABILITY
This Settlement is irrevocable.
Deed of Appointment af 13. april 2012
(…)
3. LIFE INTEREST TRUSTS FOR LIFE TENANTS¬Subject to the Overriding Powers under clause 3 of the Settlement:
3.1 The Trustees shall divide the Trust Fund into three equal shares ("the Shares') so that there shall be one share for each of the Life Tenants.
3.2 The Trustees shall pay the income of the Share to the Life Tenant during his or her lifetime.
3.3 Subject to that, if the Life Tenant dies during the Trust Period, the Trustees shall pay the income of the Share to the children of the Life Tenant in equal shares during their lifetime or to the surviving Life Tenants in equal shares if the C) deceased Life Tenant is not survived by any children.
(…)
6. POWER OF REVOCATION¬The Trustees shall have power, at any time during the life of the Life Tenant or until the expiring of the Trust Period, whichever shall be the shorter, by deed or deeds wholly or partly to revoke or vary all or any of the trusts, powers and provisions which apply to the Trust Fund by virtue of this deed.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Trustinstituttet kan ikke genfindes i dansk ret, og de retlige skattemæssige konsekvenser af stedfundne dispositioner i forhold til Spørger må derfor afgøres ved anvendelse af danske skatteregler.
Dansk skattelovgivning regulerer således ikke direkte den skattemæssige behandling af udenlandske trust samt de dispositioner, der er relateret til etableringen. I stedet beror den skattemæssige behandling af en langvarig praksis, hvor den udenlandske trust i almindelighed bedst er blevet sammenlignet med danske fonde eller båndlagte kapitaler.
Ifølge fast og langvarig praksis kan en udenlandsk trust dog alene tillægges selvstændigt skatteretsevne efter danske regler, i det omfang kapitalen både er definitivt og effektivt udskilt fra stifterens/indskyderens formuesfære. Der henvises bl.a. til Højesterets præmisser i SKM2018. 376. HR.
Med definitivt forstås, at stifteren ikke fortsat må have mulighed for at tilbagekalde trusten, således kapitalen igen indgår i stifterens formuesfære, mens der med effektivt forstås, at stifteren heller ikke må kunne disponere over kapitalen inter vivos.
For så vidt angår begge trusts, der er genstand for behandling i nærværende anmodning om bindende svar, er stifterne selv sammen med venner fra det nære bekendtskab indtrådt som trustees, ligesom det er den/de stiftende forældre, der er tillagt retten til at udpege nye trustees. Det er således et væsentligt forhold, der ifølge praksis taler for at behandle begge trust etableringer som skattemæssig transparente i forhold til stifteren/stifterne.
Dertil kommer, at den/de stiftende forældre i flere omgange har foretaget ændringer af de to deeds i form af bl.a. justeringer af udbetalingstidspunktet, størrelsen af beløb, der kan udbetales forud for trustperiodens udløb, samt kredsen af begunstigede til trustkapitalen, hvilket ligeledes ifølge praksis er forhold, der henfører trustkapitalen til fortsat at være inden for stifterens/stifternes formuesfærer. Der henvises bl.a. til støtte herfor til SKM2022. 149. SR og SKM2022. 98. SR.
Det er derfor vores opfattelse, at begge trustetableringer efter dansk skatteret skal anses for at være skattemæssig transparente i forhold til stifteren/stifterne, da kapitalen i de to trusts ikke er effektivt udskilt fra stifterens/stifternes formuesfære.
Ved lov nr. 1723 af 27. december 2018 blev fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, indsat, hvorefter en udenlandsk trust i visse tilfælde gøres subjektivt skattepligtig efter bestemmelserne i fondsbeskatningsloven. Det er bl.a. en betingelse efter denne regel, at trusten ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark.
Det er vores opfattelse, at fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, ikke er relevant i nærværende to tilfælde, idet ledelsen af de to trustetableringer varetages af Spørgers forældre i Storbritannien sammen med nære bekendte, der som tidligere nævnt alle er skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien. Det forhold, at den/de stiftende forældre som en samlet helhed eventuelt kunne finde på at lade sig præge af Spørgers livssituation i Danmark, kan efter vores opfattelse ikke bevirke, at ledelsens sæde i de to trusts kan anses for at blive varetaget fra Danmark.
Af disse grunde kan spørgsmål 1 og 4 derfor besvares med “Ja".
Som følge af den skattemæssige behandling af trustkapitalen, som fortsat skal anses for at være inden for stifteren/stifternes formuesfærer, skal udbetalinger fra de to trust-etableringer til Spørger, mens forældrene er i live, karakteriseres som ydelse af gaver fra forældrene til Spørger.
Det er i den forbindelse vores opfattelse, at udbetalingerne opfylder de almindelige kriterier for en gave. For det første medfører en udbetaling af trustkapitalen et tab for giveren (forældrene), mens modtageren tilsvarende beriges. Dernæst ydes der ikke et modsvarende vederlag for ydelsen, ligesom der ikke består en naturlig eller moralsk pligt til ydelsen. Endelig er der utvivlsomt gavehensigt (animus donandi) fra giverens side, dvs. at gaven gives af forældrene som et udslag af gavmildhed.
Af disse grunde kan spørgsmål 2, 3 og 5 kan derfor besvares med “Ja".
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at T1 Trust skal anses for at være skattemæssig transparent, således at trustkapitalen skal anses for at være ejet af Spørgers forældre.
Begrundelse
Spørgsmålet vedrører, hvorvidt trusten T1 Trust skal anses for transparent i forhold til Spørgers forældre.
T1 Trust blev ved Deed of Settlement af 15. januar 1986 stiftet af Spørgers forældre (…). Den 29. april 2004 foretog stifterne ændringer i vedtægten.
Ved stiftelsen af T1 Trust blev Spørger og hans to søskende indsat som begunstigede. Spørger er den eneste af de begunstigede, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.
Spørgers forældre kan i hele deres levetid udskifte trustees. Spørgers forældre har efter stiftelsen af trusten udskiftet de to oprindelige trustees og herudover udvidet antallet af trustees, således at trustees på nuværende tidspunkt er Spørgers forældre samt (…), der efter det oplyste har et nært bekendtskab med Spørgers far. Det er oplyst, at samtlige trustees er skattemæssigt hjemmehørende i England.
Trustees er bemyndiget til at uddele det løbende afkast, der hidrører fra trustens aktiver, fra og med Spørgers 25-års fødselsdag. Oprindeligt skulle trustkapitalen tilfalde de begunstigede 80 år efter trustens etablering. Dette blev imidlertid ændret ved Deed Variations af 29. april 2004, således at den andel af trustkapitalen, de ikke allerede havde fået, tilfalder de begunstigede i takt med at de bliver 50 år. Ved ændringen i 2004 blev stifternes børnebørn tildelt en ret til trustkapitalen, såfremt der ikke forinden udløbet af trustperioden på 80 år er indtruffet en såkaldt frigørende begivenhed - f.eks. i tilfælde af de aktuelle begunstigedes død. Det er oplyst, at tidspunktet for trustkapitalens frigivelse fortsat kan undergå forandringer.
Efter det oplyste er trusten et selvstændigt skattesubjekt i England.
Skattemæssig vurdering
For så vidt angår trusts er der skabt en langvarig praksis, hvorefter fx udenlandske familietrusts i udgangspunktet kan tillægges selvstændig skattesubjektivitet efter dansk skatteret, hvis trustkapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifteren, jf. Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C. B. 2.15.2.
Begrebet definitivt indebærer, at stifteren ikke må have mulighed for at tilbagekalde kapitalen, således at kapitalen igen indgår i stifterens formuesfære.
Begrebet effektivt indebærer, at stifteren ikke må have fortsat rådighed over den udskilte kapital. Efter praksis indebærer dette bl.a., at de midler, der er overført til den udenlandske trust, ikke må kunne føres tilbage til stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18. Dette gælder for både enhedens kapital og afkastet af denne. Det vil sige, at midlerne skal være overført til enheden på en sådan måde, at stifteren helt er afskåret fra at kunne råde over disse.
Spørgers forældre, der stiftede T1 Trust, kan efter pkt. 10 i Deed of Settlement af 15. januar 1986 i hele deres levetid udskifte trustees eller udpege nye trustees. Spørgers forældre har siden stiftelsen anvendt denne mulighed til at udskifte de oprindelige trustees samt til at udpege sig selv som trustees. Spørgers forældre har desuden fortsat mulighed for at ændre i trustens vedtægter, hvilket de gjorde i 2004.
På baggrund heraf er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers forældre fortsat har rådighed over den udskilte kapital, og trustkapitalen anses derfor ikke for at være definitivt og effektivt udskilt fra Spørgers forældres formuesfære, og trusten kan derfor ikke anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skattepraksis, men er transparent i forhold til Spørgers forældre så længe de begge lever.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at de løbende udbetalinger af afkastet fra T1 Trust skal karakteriseres som en gave omfattet af boafgiftslovens kapitel 5, forudsat at mindst en af forældrene er i live på udbetalingstidspunkterne.
Begrundelse
Spørgsmålet vedrører, hvorvidt udbetaling af afkast af trustkapitalen i trusten T1 Trust skal anses for en gave, såfremt mindst en af Spørgers forældre er i live på tidspunktet for udbetalingen.
Skattestyrelsen har under spørgsmål 1 indstillet, at trustkapitalen ikke anses for endeligt og definitivt udskilt fra Spørgers forældres formuesfære, således at trusten anses for transparent i forhold til Spørgers forældre, så længe Spørgers forældre er i live.
Spørgsmålet vedrører både den situation, hvor begge forældre stadig lever på udbetalingstidspunket og den situation, hvor den ene forælder er afgået ved døden, mens den anden forælder fortsat er i live.
Som det fremgår af begrundelsen til spørgsmål 1, anses trusten for transparent i forhold til begge forældre, så længe de begge lever.
Det fremgår ikke klart af vedtægterne, hvorvidt de beføjelser, som forældrene har, når de begge er i live, overgår til den længstlevende af forældrene.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at den længstlevende vil have samme rettigheder, som forældrene havde i fællesskab, mens de begge var i live, når den ene af dem dør. Skattestyrelsen har ved vurderingen lagt vægt på pkt. 10 i Settlement af 15. januar 1986, hvor det fremgår, at den længstlevende af forældrene vil kunne udskifte trustees eller udpege nye trustees.
På baggrund heraf er det Skattestyrelsens opfattelse, at den længstlevende af Spørgers forældre fortsat har rådighed over den udskilte kapital, og trustkapitalen anses derfor ikke for at være definitivt og effektivt udskilt fra den længstlevende af Spørgers forældres formuesfære, og trusten kan derfor ikke anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skattepraksis, men er transparent i forhold til den længstlevende af Spørgers forældre.
I forbindelse med lovforslaget vedrørende ligningslovens § 16 K, der ikke finder anvendelse i nærværende sag, har skatteministeren gengivet praksis om beskatning af udlodning til begunstigede i udenlandske trusts. Af skatteministerens svar til FSR i forbindelse med indførelsen af ligningslovens § 16 K, lovforslag L 167, FT 2014-15, bilag 1, fremgår bl.a.:
" (…) Hvis trustformuen ikke er udskilt fra stifterens formue, hvorved trusten ikke anerkendes skattemæssigt, vil der være tale om en gave direkte fra stifteren. Hvis trustformuen er udskilt fra stifterens formue, vil der være tale om en uddeling fra trusten - som vil være skattepligtig efter statsskattelovens § 4."
Udbetalinger fra trusten til andre begunstigede end indskyderen selv anses således for gaver, når der er tale om vederlagsfri overførsler af formuefordele, der er et udslag af gavmildhed.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er uden betydning, om der er tale om en udlodning af løbende afkast af trustens midler eller udlodning af trustens midler i øvrigt.
Udlodning af løbende afkast af trustens midler skal således anses som en gave fra Spørgers forældre til Spørger. Eftersom Spørger og hans forældre er omfattet af kredsen i boafgiftslovens § 22, skal gaven ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Sådanne gaver er afgiftsfri op til et grundbeløb, der for 2023 udgør 71.500 kr. og herefter pålægges en gaveafgift på 15 pct. for så vidt angår den del, der overstiger grundbeløbet, jf. boafgiftslovens § 23. Beløbsgrænsen gælder pr. forældre.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".
Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at udbetalingen af trustkapitalen i T1 Trust til Spørger på sin 50-års fødselsdag skal karakteriseres som en gave omfattet af boafgiftslovens kapitel 5, forudsat at mindst en af forældrene er i live på udbetalingstidspunktet.
Begrundelse
Spørgsmålet vedrører, hvorvidt udbetaling af trustkapitalen i trusten T1 Trust i forbindelse med Spørgers 50-års fødselsdag skal anses for en gave, såfremt mindst en af Spørgers forældre er i live på tidspunktet for udbetalingen.
Skattestyrelsen har under spørgsmål 1 indstillet, at trustkapitalen ikke anses for endeligt og definitivt udskilt fra Spørgers forældres formuesfære, således at trusten anses for transparent i forhold til Spørgers forældre, så længe Spørgers forældre er i live. Det vil sige, at så længe Spørgers forældre lever, anses de for at eje de aktiver, der er i trusten.
Skattestyrelsen har under spørgsmål 2 vurderet, at den længstlevende af Spørgers forældre fortsat har rådighed over den udskilte kapital, og trustkapitalen anses derfor ikke for at være definitivt og effektivt udskilt fra den længstlevende af Spørgers forældres formuesfære, og trusten kan derfor ikke anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skattepraksis, men er transparent i forhold til den længstlevende af Spørgers forældre.
I forbindelse med lovforslaget vedrørende ligningslovens § 16 K, der ikke finder anvendelse i nærværende sag, har skatteministeren gengivet praksis om beskatning af udlodning til begunstigede i udenlandske trusts. Af skatteministerens svar til FSR i forbindelse med indførelsen af ligningslovens § 16 K, lovforslag L 167, FT 2014-15, bilag 1, fremgår bl.a.:
" (…) Hvis trustformuen ikke er udskilt fra stifterens formue, hvorved trusten ikke anerkendes skattemæssigt, vil der være tale om en gave direkte fra stifteren. Hvis trustformuen er udskilt fra stifterens formue, vil der være tale om en uddeling fra trusten - som vil være skattepligtig efter statsskattelovens § 4."
Udbetalinger fra trusten til andre begunstigede end indskyderen selv anses således for gaver, når der er tale om vederlagsfri overførsler af formuefordele, der er et udslag af gavmildhed.
Udlodning af trustens midler skal således anses som en gave fra Spørgers forældre til Spørger. Eftersom Spørger og hans forældre er omfattet af kredsen i boafgiftslovens § 22, skal gaven ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Sådanne gaver er afgiftsfri op til et grundbeløb, der for 2023 udgør 71.500 kr. og herefter pålægges en gaveafgift på 15 pct. for så vidt angår den del, der overstiger grundbeløbet, jf. boafgiftslovens § 23. Beløbsgrænsen gælder pr. forældre.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".
Spørgsmål 4
Det ønskes bekræftet, at T2 Trust skal anses for at være skattemæssig transparent, således at trustkapitalen skal anses for at være ejet af Spørgers far.
Begrundelse
Spørgsmålet vedrører, hvorvidt trusten T2 Trust skal anses for transparent i forhold til Spørgers far.
T2 Trust blev ved Settlement af 14. december 2006 stiftet af Spørgers far (…). Der skete i 2012 ændringer i trustens vedtægter.
Ved stiftelsen af T2 Trust blev Spørger, Spørgers ægtefælle, hans to søskende og deres ægtefæller indsat som begunstigede. Spørger og hans ægtefælle er de eneste af de begunstigede, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.
Ved stiftelsen blev Spørgers forældre indsat som trustees. Spørgers far kan i hele sin levetid udskifte trustees eller udpege nye trustees. Det er oplyst, at Spørgers far efter stiftelsen af trusten har udvidet antallet af trustees, således at trustees på nuværende tidspunkt er Spørgers forældre samt (…), der efter det oplyste har et nært bekendtskab med Spørgers far. Det er oplyst, at samtlige trustees er skattemæssigt hjemmehørende i England.
Trustees er bemyndiget til at udpege nye begunstigede til trustkapitalen. Oprindeligt kunne trustees vælge at akkumulere hele eller dele af afkastet af trustens aktiver, således at afkastet af trustens midler blev tillagt trustkapitalen. Dette blev ændret ved Deed af 13. april 2012, hvor Spørgeren og hans to søskende blev tillagt afkastnydelsesret til afkastet af trustkapitalen i hele deres levetid. Trustees kan til hver en tid tilbagekalde denne afkastnydelsesret.
Trustees er underlagt de begrænsninger, der er reguleret i trustens deed, men har derudover vidtrækkende beføjelser til at købe og sælge aktiver, så længe dispositionerne efter trustees skøn er i den bedste interesse for de begunstigede.
Efter det oplyste er trusten et selvstændigt skattesubjekt i England.
Skattemæssig vurdering
For så vidt angår trusts er der skabt en langvarig praksis, hvorefter fx udenlandske familietrusts i udgangspunktet kan tillægges selvstændig skattesubjektivitet efter dansk skatteret, hvis trustkapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifteren, jf. Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C. B. 2.15.2.
Begrebet definitivt indebærer, at stifteren ikke må have mulighed for at tilbagekalde kapitalen, således at kapitalen igen indgår i stifterens formuesfære.
Begrebet effektivt indebærer, at stifteren ikke må have fortsat rådighed over den udskilte kapital. Efter praksis indebærer dette bl.a., at de midler, der er overført til den udenlandske trust, ikke må kunne føres tilbage til stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18. Dette gælder for både enhedens kapital og afkastet af denne. Det vil sige, at midlerne skal være overført til enheden på en sådan måde, at stifteren helt er afskåret fra at kunne råde over disse.
Spørgers far, der stiftede T2 Trust, kan efter pkt. 5 i Settlement af 14. december 2006 i hele hans levetid udskifte trustees eller udpege nye trustees. Spørgers far har siden stiftelsen anvendt denne mulighed til at udvide kredsen af trustees, således at trustees i dag er Spørgers forældre samt (…), der efter det oplyste er en nær bekendt til Spørgers far. Det følger af trustens vedtægter, at trustees bl.a. er bemyndiget til at tilbagekalde den afkastnydelsesret, som Spørger og hans søskende blev tillagt ved Deed af 13. april 2012.
På baggrund heraf er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers far fortsat har rådighed over den udskilte kapital, og trustkapitalen anses derfor ikke for at være definitivt og effektivt udskilt fra Spørgers fars formuesfære, og trusten kan derfor ikke anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skattepraksis, men er transparent i forhold til Spørgers far så længe han begge lever.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".
Spørgsmål 5
Det ønskes bekræftet, at udbetalinger af afkastet fra T2 Trust skal karakteriseres som en gave omfattet af boafgiftslovens kapitel 5, forudsat at faderen er i live på udbetalingstidspunkterne.
Begrundelse
Spørgsmålet vedrører, hvorvidt udbetaling af afkast af trustkapitalen i trusten T2 Trust skal anses for en gave, såfremt Spørgers far er i live på tidspunktet for udbetalingen.
Skattestyrelsen har under spørgsmål 4 indstillet, at trustkapitalen ikke anses for endeligt og definitivt udskilt fra Spørgers fars formuesfære, således at trusten anses for transparent i forhold til Spørgers far, så længe Spørgers far er i live. Det vil sige, at så længe Spørgers far lever, anses han for at eje de aktiver, der er i trusten.
I forbindelse med lovforslaget vedrørende ligningslovens § 16 K, der ikke finder anvendelse i nærværende sag, har skatteministeren gengivet praksis om beskatning af udlodning til begunstigede i udenlandske trusts. Af skatteministerens svar til FSR i forbindelse med indførelsen af ligningslovens § 16 K, lovforslag L 167, FT 2014-15, bilag 1, fremgår bl.a.:
" (…) Hvis trustformuen ikke er udskilt fra stifterens formue, hvorved trusten ikke anerkendes skattemæssigt, vil der være tale om en gave direkte fra stifteren. Hvis trustformuen er udskilt fra stifterens formue, vil der være tale om en uddeling fra trusten - som vil være skattepligtig efter statsskattelovens § 4."
Udbetalinger fra trusten til andre begunstigede end indskyderen selv anses således for gaver, når der er tale om vederlagsfri overførsler af formuefordele, der er et udslag af gavmildhed.
Udlodning af afkast af trustens midler skal således anses som en gave fra Spørgers far til Spørger. Eftersom Spørger og hans far er omfattet af kredsen i boafgiftslovens § 22, skal gaven ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Sådanne gaver er afgiftsfri op til et grundbeløb, der for 2023 udgør 71.500 kr. og herefter pålægges en gaveafgift på 15 pct. for så vidt angår den del, der overstiger grundbeløbet, jf. boafgiftslovens § 23.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1 og 4
Lovgrundlag
Fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.
Fonde, truster og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden, trusten eller den selvejende institution eventuelt er indregistreret. En trust, der efter udenlandske regler må anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, men som efter danske regler ikke anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, omfattes endvidere af bestemmelsen, hvis trusten ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, jf. 1. pkt. 1. og 3. pkt. gælder dog ikke, hvis trustens indkomst beskattes efter ligningslovens § 16 K, hvis der er betalt indskudsafgift af kapitalen efter § 3 A, eller hvis der er betalt båndlæggelsesafgift efter § 3 C.
Statsskattelovens § 4
Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:
c. (…) gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;
(…)
Statsskattelovens § 5
Til indkomsten henregnes ikke:
b. gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv (…)
Forarbejder
Af bemærkninger til lov nr. 1723 af 27. december 2018 (LF 27 2018/1) fremgik bl.a. følgende:
(…)
En trust er kendetegnet ved, at stifteren (settlor) overfører aktiver til en person (trustee), idet stifteren samtidig instruerer trustee om at forvalte aktiverne til fordel for en eller flere begunstigede (beneficiaries). Trustee har ejendomsretten til at råde over de overførte aktiver (legal owner), og de begunstigede har den økonomiske ejendomsret (equity owner).
(…)
Det er i dansk skatteret en forudsætning for at anse en trust for et selvstændigt skattesubjekt, at kapitalen er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formuesfære. Hermed menes, at stifteren ikke må have mulighed for at tilbagekalde trusten eller have rådighed over den udskilte kapital. Hvis en af betingelserne ikke er opfyldt, bliver trusten ikke anerkendt, og kapitalen betragtes derfor fortsat som en del af stifterens formuesfære. Det betyder, at stifteren stadig beskattes af afkastet i trusten.
Hvis stifteren er død, skal vurderingen af, om trusten er uigenkaldeligt udskilt, ikke foretages i forhold til stifteren, men i forhold til den person, som eventuelt må anses at have rådighed over trustkapitalen. Hvis stifteren allerede fra stiftelse af trusten har givet rådigheden til andre, skal vurderingen foretages i forhold til dem.
(…)
Af bemærkninger til lov nr. 540 af 29. april 2015 (LF 167 2014/1) fremgik bl.a. følgende:
3.1.1. Gældende ret
(…)
Den skattemæssige vurdering af udenlandske trusts og de spørgsmål, som opstår i forbindelse med den skattemæssige behandling af personer og selskaber, der er involveret i udenlandske trusts, fremgår ikke af lovgivningen, men beror på en langvarig praksis.
Der kan ikke opstilles en generel definition af, hvorledes en trust skal kvalificeres i skattemæssig henseende i Danmark. Dertil varierer de forskellige trusts indholdsmæssigt for meget. Udenlandske civilretlige regler har betydning for bedømmelsen af realiteten i en udenlandsk disposition og indgår i fastlæggelsen af faktum. Den skatteretlige kvalifikation foretages på baggrund af det fastlagte faktum. Denne kvalifikation foretages udelukkende på baggrund af de danske skatteregler.
Hvis trusten anerkendes skattemæssigt, vil den person eller det selskab, der har stiftet eller indskudt kapital i en udenlandsk trust, ikke længere blive beskattet af afkastet (f.eks. renter, udbytter og aktieavancer) af den indskudte formue. Praksis viser, at trusten i givet fald skattemæssigt behandles som en fond eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret, selv om ikke alle formkrav er opfyldt. Det vil sige, at en udenlandsk trust efter dansk skatteret enten vil kunne behandles som et selvstændigt skattesubjekt eller en transparent enhed.
I dansk skatteret anerkendes trusten i de tilfælde, hvor trusten er stiftet uigenkaldeligt, og trustformuen er endeligt udskilt fra stifterens formue. Det er således en forudsætning for at anse en trust som et selvstændigt skattesubjekt eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret efter danske regler, at kapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære.
Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at »tilbagekalde« trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære. Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren af trusten f.eks. er indsat som trustee eller som begunstiget, er formuen ikke definitivt og effektivt udskilt.
Kravet om definitiv og effektiv udskillelse af formuen svarer til betingelserne ved stiftelsen af en dansk fond om, at stifteren af fonden har givet uigenkaldeligt afkald på formuen.
Hvis blot en af betingelserne ikke er opfyldt, bliver trusten ikke anerkendt, og kapitalen betragtes derfor fortsat som en del af stifterens formuesfære. Stifteren bliver i givet fald fortsat beskattet af afkastet i trusten.
Praksis
SKM2018. 376. HR
Højesteret udtalte, at efter fast og langvarig praksis var det efter dansk ret en betingelse for, at en fond kunne anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, at fondens formue var effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Det var i den forbindelse en betingelse, at fonden havde en uafhængig ledelse. Kravet om uafhængighed ansås efter forarbejderne til fondsloven i almindelighed for opfyldt, hvis mindst ét medlem af bestyrelsen indtog en i forhold til stifteren uvildig og uafhængig stilling. Ved stiftelsen i 1992 og ved udlodningen i 2007 bestod bestyrelsen for H2 af stifteren A og hans forældre. Da bestyrelsen således alene bestod af stifteren og hans nære slægtninge, og da disse slægtninge ikke kunne anses for uvildige og uafhængige i forhold til ham, opfyldte fonden ikke betingelserne for at kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt.
SKM2023. 150. SR
Spørgerens bedstemor, der var bosiddende i USA og aldrig havde været helt eller delvist skattepligtig til Danmark, stiftede i 2006 den amerikanske trust “A revocable trust". Spørgeren flyttede til Danmark med indtræden af fuld skattepligt i 2017. Forud for tilflytningen havde Spørgeren modtaget halvdelen af nettoformuen i A revocable trust. Spørgerens repræsentant ønskede bekræftet, at trusten ikke var transparent i forhold til Spørgeren, således at Spørgeren ikke var skattepligtig af afkast på trustens midler, samt at en udlodning fra trusten direkte til Spørgeren eller en IRA-pensionsordning ejet af Spørgeren var en gave til Spørger direkte fra bedstemoren, således at en sådan udlodning ikke medførte indkomstskattepligt for Spørgeren. Skatterådet bekræftede, at trusten efter dansk praksis skulle anses for transparent i forhold til Spørgerens bedstemor. Skatterådet fandt derfor, at Spørgeren ikke var skattepligtig af afkast på trustens midler, samt at en udlodning direkte til Spørgeren eller til en IRA-pensionsordning ejet af Spørgeren skulle anses for en gave.
SKM2022. 149. SR
Sagen omhandlede den skattemæssige behandling af en trust etableret i England. Skatterådet havde ved et tidligere bindende svar truffet afgørelse om, at Spørgeren, der på daværende tidspunkt var bosiddende i England, skulle anses for kapitalejer af trustkapitalen. Spørgeren ønskede nu at flytte til Danmark og ønskede i den anledning en afklaring af hendes skattemæssige situation i relation til den pågældende trust. Skatterådet fandt i denne forbindelse, at eftersom der ikke var sket ændringer af vedtægterne, og da trusten ikke fik ledelsens sæde i Danmark, var Spørgeren fortsat kapitalejer som anført i det tidligere bindende svar. Som følge af tilflytningen til Danmark var Spørgeren derfor skattepligtig af det løbende afkast af aktiverne i trusten efter de regler, der gjaldt for de pågældende aktivtyper.
SKM2022. 98. SR
Spørger havde etableret en amerikansk trust, der ansås for transparent efter amerikanske skatteregler. Spørgers ægtefælle var begunstiget i trusten, og Spørgers mor var trustee. Spørger kunne til enhver tid vælge at udskifte trustee. Trustee kunne bl.a. udlåne trustens midler til Spørger uden nogen form for sikkerhedsstillelse.
Skatterådet bekræftede på baggrund af gældende praksis, at trusten skulle anses for at være skattemæssig transparent i forhold til Spørger, og Spørger derfor skulle anses for at være skattemæssig ejer af trustens aktiver og passiver og dermed skattepligtig af den løbende indkomst, som oppebæres af trusten.
Skatterådet kunne bekræfte, at udbetalinger fra trusten til Spørgers ikke fraseparerede ægtefælle ville skulle anses som gaver fra Spørger til hans ægtefælle, når udbetalingerne blev foretaget i Spørgers levende live, og udbetalingerne dermed var afgiftsfri efter boafgiftslovens § 22, stk. 3.
Skatterådet kunne bekræfte, at udbetalinger fra trusten til Spørgers ikke fraseparerede ægtefælle i tilfælde af, at Spørger først afgik ved døden, ville være undtaget fra dansk afgift efter boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra a.
Den juridiske vejledning 2023-1 C. B. 2.15.2 Beskatning af udenlandske trusts (fonde)
(…)
For at en udenlandsk trust kan tillægges betydning for en dansk skattepligtig, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kapitalen både skal være definitivt og effektivt udskilt.
Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at "tilbagekalde" trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære.
Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren eller den person, som har "arvet" trustkapitalen, fx kan få trustee til at træde tilbage som trustee, antages det at kapitalen ikke er effektivt udskilt.
Spørgsmål 2, 3 og 5
Lovgrundlag
Boafgiftslovens § 22
En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til
a) afkom, stedbørn og deres afkom
[…]
Stk. 4. Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.
Boafgiftslovens § 23, stk. 1
Der skal betales 15 pct. i afgift af gaver til personer, jf. dog §§ 23 a og 23 b, som nævnt i § 22, stk. 1, litra a-e, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb. Der skal ligeledes betales 15 pct. i afgift af gaver til barns eller stedbarns ægtefælle, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 2, nævnte beløb.
Statsskattelovens § 4
Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:
c. (…) gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;
Statsskattelovens § 5
Til indkomsten henregnes ikke:
b. gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv (…)
Forarbejder
L 167, FT 2014/15, bilag 1 (høringsskema - side 34)
Bemærkning fra FSR:
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at begunstigede fortsat vil være skattepligtige af uddelinger efter statsskattelovens § 4. Hvis formuen ikke er udskilt fra stifterens formue, må der vel være tale om en gave fra stifteren til modtageren, som skal beskattes efter de regler, der gælder for gaver.
Skatteministerens svar:
Beskatningen af de begunstigede ændres ikke med lovforslaget. Hvis trustformuen ikke er udskilt fra stifterens formue, hvorved trusten ikke anerkendes skattemæssigt, vil der være tale om en gave direkte fra stifteren. Hvis trustformuen er udskilt fra stifterens formue, vil der være tale om en uddeling fra trusten - som vil være skattepligtig efter statsskattelovens § 4.
Praksis
SKM2021. 416. SR
Det var ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til A i forbindelse med B’s død skulle anses for at tilgå hendes barnebarn i tilfælde af, at A’s far C først afgik ved døden, og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftsloven § 9, stk. 2. Trusten var stiftet af A’s farmor B, som boede i Y i USA. Så længe B levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende. Det var forudsat ved besvarelsen, at Spørgers far C døde før farmoren. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt Spørgers far døde før farmoren, skulle farens andel tilgå farens børn, og hvis barnebarnet var 35 år ved farmorens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Spørger var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes. Det var for det andet ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til A, var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 1 anset for transparent i forhold til Spørgers farmor B, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes. Det var for det tredje ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til A i forbindelse med B’s død skulle anses for at tilgå hendes barnebarn i tilfælde af, at Spørgers far C først afgik ved døden og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftsloven § 9, stk. 2. Trusten var stiftet af As farmor og hendes daværende mand, som ikke var As biologiske farfar. Begge stifterne havde boet i Y i USA. B’s mand var død og trusten var nu transparent i forhold til Spørgers farmor B. Kun såfremt Spørgers far døde før farmoren, skulle Spørger have udbetalt penge fra trusten i henhold til artikel 7.2 i vedtægten. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt A var fyldt 35 år ved farmorens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Han var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes. Det var for det fjerde ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til A var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 3 anset for transparent, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.
SKM2021. 420. SR
Det ønskedes bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til A i forbindelse med B’s død skulle anses for at tilgå hendes søn A og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2. Trusten var stiftet af A’s mor B, som boede i Y i USA. Så længe B levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt A var fyldt 35 år ved morens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Han var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes. Det var for det andet ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til den begunstigede A, var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 1 anset for transparent i forhold til Spørgers mor B, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes. Det var for det tredje ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til A i forbindelse med B’s død skulle anses for at tilgå hendes søn A og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2. Trusten var stiftet af A’s mor og stedfar, som begge havde boet i Y. Stedfaren var død og trusten var nu transparent i forhold til Spørgers mor B. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt A var fyldt 35 år ved morens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Han var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes. Det var for det fjerde ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til den begunstigede A var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 3 anset for transparent, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.
SKM2023. 150. SR
Spørgerens bedstemor, der var bosiddende i USA og aldrig havde været helt eller delvist skattepligtig til Danmark, stiftede i 2006 den amerikanske trust “A revocable trust". Spørgeren flyttede til Danmark med indtræden af fuld skattepligt i 2017. Forud for tilflytningen havde spørgeren modtaget halvdelen af nettoformuen i A revocable trust. Spørgerens repræsentant ønskede bekræftet, at trusten ikke var transparent i forhold til spørgeren, således at spørgeren ikke var skattepligtig af afkast på trustens midler, samt at en udlodning fra trusten direkte til spørgeren eller en IRA-pensionsordning ejet af spørgeren var en gave til spørger direkte fra bedstemoren, således at en sådan udlodning ikke medførte indkomstskattepligt for spørgeren. Skatterådet bekræftede, at trusten efter dansk praksis skulle anses for transparent i forhold til spørgerens bedstemor. Skatterådet fandt derfor, at spørgeren ikke var skattepligtig af afkast på trustens midler, samt at en udlodning direkte til spørgeren eller til en IRA-pensionsordning ejet af spørgeren skulle anses for en gave.
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9732 | retsinformation | 612388fb948690f112951d94b5a29de10b77ad3c7906b1f3183e27997c62ac9c | 2023-09-16 | 2023-06-20 | 2025-01-02 |
edb6474f-9b51-4f0a-9a57-d9d58c51a678 | DK | dan | regulation | historic | Bekendtgørelse om tilskud til regionsrådets oprensning af generationsforureninger m.v. | null | Bekendtgørelse om tilskud til regionsrådets oprensning af generationsforureninger m.v.
I medfør af tekstanmærkning nr. 198, stk. 1, ad 23.24.54. til § 23 på finansloven for finansåret 2023 fastsættes:
Bekendtgørelsens anvendelsesområde
§ 1. Denne bekendtgørelse fastsætter rammerne for tildeling af tilskud til oprensning af de generationsforureninger, der fremgår af bilag 1. Bekendtgørelsen skal sikre, at den på finansloven afsatte pulje til generationsforureninger anvendes efter hensigten. Den samlede økonomiske ramme for puljen, er på finansloven 2023 afsat på konto 23.24.54.
Stk. 2. Bekendtgørelsen fastsætter desuden rammerne for tildeling af tilskud til gennemførelse af et eller flere demonstrationsprojekter for oprensning af PFAS-forureninger fra punktkilder i jord og grundvand i henhold til særskilt bevilling på finansloven 2023 afsat på konto 23.24.54.20.
Stk. 3. Regionsrådet står for oprensning af generationsforureninger jf. stk. 1, og gennemførelse af demonstrationsprojekter, jf. stk. 2, som der gives tilskud til efter denne bekendtgørelse. Regionsrådet anmoder Miljøstyrelsen om disponering af tilskud til konkrete undersøgelses- eller oprydningsprojekter.
Stk. 4. Miljøstyrelsen varetager den økonomiske administration af den årlige bevilling på finansloven og sikrer, at disponering og udbetaling sker inden for den årlige bevilling, der er afsat på finansloven.
Generelle bestemmelser for tilskudsordning til oprensning af generationsforureninger
§ 2. Tildeling af tilskud til oprensning af generationsforureninger sker efter den plan, Danske Regioner har udarbejdet med navnet En samlet plan for generationsforureninger, fra marts 2020 med senere ændringer. Planen med seneste ændringer er tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Stk. 2. Danske Regioner opdaterer planen med bidrag fra de enkelte regioner og sender den opdaterede plan til Miljøstyrelsen hvert år ved årets udgang.
Stk. 3. Miljøstyrelsen kan fravige planen for så vidt angår, hvilke projekter der ydes tilskud til, hvis et konkret undersøgelses – eller oprydningsprojekt bliver billigere eller dyrere end forventet, eller projektet modtager medfinansiering fra andre aktører.
Stk. 4. Regionsrådet sender hvert år en økonomisk status til Miljøstyrelsen for verserende projekter, der ydes tilskud til. Den årlige status skal indeholde en oversigt over forbrugte midler i det enkelte projekt i forhold til det fremsendte budget for projektet, jf. § 7, stk. 1, nr. 6, oplysning om eventuelt bidrag fra andre aktører og størrelsen på det bidrag, der er modtaget fra andre aktører. Den økonomiske status skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 1. marts.
Stk. 5. Regionrådet sender hvert år en opdatering til Miljøstyrelsen af det årlige finansieringsbehov til den enkelte generationsforurening. Opdateringen skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 1. oktober.
Stk. 6. Miljøstyrelsen kan på baggrund af et opdateret finansieringsbehov for et projekt, ændre udbetalingsplanen for projektet, så udbetalingerne er tilpasset udviklingen af projektet.
§ 3. Miljøstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde træffe afgørelse om, at et tilsagn om tilskud helt eller delvist bortfalder, eller at et tilskud helt eller delvist skal tilbagebetales, hvis vilkårene for tilskuddet ikke overholdes, eller de forhold, hvorunder tilskuddet er givet, ændres væsentligt.
§ 4. Regionerne kan overføre et endnu ikke anvendt tilskud til det efterfølgende budgetår. Tilskud, der er overført, kan alene anvendes til det projekt, som tilskuddet er tildelt.
§ 5. Tilsagn om tilskud dækker regionsrådets udgifter til indledende pilotprojekter, undersøgelser og oprensning af generationsforureninger, herunder
1) rådgiverydelser,
2) entreprenøromkostninger,
3) materialer,
4) udgifter til revisor i forbindelse med aflæggelse af regnskab,
5) direkte lønudgifter til tilsagnshavers personale, der er beskæftiget med projektet og
6) 18 pct. overhead af den direkte lønudgift for tilsagnshavers personale, der er beskæftiget med projektet.
Generelle bestemmelser for tilskud til PFAS- demonstrationsprojekter, jf. § 1, stk. 2
§ 6. Danske Regioner planlægger sammen med regionerne indsatsen til gennemførelse af et eller flere PFAS-demonstrationsprojekter inden for den ramme på 10 mio. kr., der er afsat på finansloven 2023. Danske Regioner udarbejder en oversigt over, hvilke demonstrationsprojekter der kan ydes tilskud til, som er grundlaget for Miljøstyrelsens udbetaling af tilskud til regionsrådet. Danske Regioners oversigt skal indeholde en beskrivelse af, hvordan projektresultaterne videreformidles.
Stk. 2. Miljøstyrelsen meddeler tilsagn om tilskud til regionsrådet til PFAS-demonstrationsprojekter, der er en del af Danske Regioners oversigt.
Stk. 3. Miljøstyrelsen udbetaler tilskud til de afholdte udgifter inklusiv dem i § 4 og § 5. Udbetalingen kan ske når regionsrådet fremlægger et regnskab, der dokumenterer, at alle udgifter er afholdt. Regionsrådet kan overføre et endnu ikke anvendt tilskud til det efterfølgende budgetår. Tilskud, der er overført, kan alene anvendes til det projekt, som tilskuddet er tildelt.
Regionsrådets ansøgning om tilskud til oprensning af generationsforureninger
§ 7. Regionsrådet indsender ansøgninger om tilskud til projekter til Miljøstyrelsen. En ansøgningen skal indeholde:
1) Det samlede finansieringsbehov for det fulde projekt med angivelse af det årlige budget. Regionsrådets samlede, årlige finansieringsbehov skal være afstemt med den årlige bevillingsramme på finansloven.
2) Oplysning om medfinansiering fra andre aktører.
3) Oplysning om regionsrådet ønsker tilskuddet helt eller delvis forskudsudbetalt, jf. § 9, stk. 3.
4) Ansøgers navn, CVR- eller SE-nr., adresse, telefonnummer, e-mail adresse og pengeinstitutforbindelse.
5) Projektbeskrivelse med milepælsplan, der synliggør, hvad tilskuddet anvendes til, aktiviteter og lign. samt tidsplan.
6) Specifikation af projektbudget, forventede udbetalingsterminer m.v. og hvordan projektet indgår i den plan, Danske Regioner har udarbejdet med navnet En samlet plan for generationsforureninger.
7) Begrundelse for ansøgningen.
8) Ansøgers underskrift og angivelse af kontaktperson.
Tilsagn og udbetaling
§ 8. Miljøstyrelsen sender tilsagn om tilskud til regionsrådet for hvert enkelt af de projekter, hvor der er søgt tilskud, på baggrund af regionsrådets ansøgninger, jf. § 7. Miljøstyrelsen skal sikre, at summen af Miljøstyrelsens årlige tilsagn stemmer overens med den årlige bevilling, der er afsat på finansloven, jf. bilag 1. Miljøstyrelsen tager stilling til, om der skal ske forudbetaling af tilskuddet.
Stk. 2. Miljøstyrelsen kan i tilsagnsskrivelsen fastsætte vilkår om tilskud og hvilken dokumentation, regionsrådet skal fremlægge for tilskuddets anvendelse. Miljøstyrelsen kan herunder fastsætte bestemmelser om budgetter, kontrol, regnskaber, revision og rapportering vedrørende tilskudsberettigede aktiviteter.
§ 9. Miljøstyrelsen udbetaler tilskud til de afholdte udgifter, når regionsrådet fremlægger et regnskab, der dokumenterer, at alle udgifter er afholdt.
Stk. 2. Miljøstyrelsen kan bestemme, at tilskud udbetales i rater, der modsvarer de faktiske afholdte udgifter.
Stk. 3. Udgifter til undersøgelser eller oprensning, eller udgifter der strækker sig ud over seks måneder, kan forudbetales. Udbetalingen sker efter udbetalingsterminer, som fremgår af tilsagnet.
Stk. 4. Såfremt et forudbetalt udgiftsbeløb viser sig at blive mindre, skal regionsrådet tilbageføre det resterende beløb til Miljøstyrelsen. Såfremt udgiftsbeløbet viser sig at blive større end anmodet, kan regionsrådet anmode om disponering af merudgiften.
Administrative bestemmelser
§ 10. Regionsrådet er forpligtet til at underrette Miljøstyrelsen om ethvert forhold, der har betydning for udbetaling af tilskud eller for Miljøstyrelsens kontrol med, at tilskudsvilkårene overholdes.
§ 11. Miljøstyrelsen kan forlange at blive gjort bekendt med regnskaber og øvrig dokumentation, som vedrører de tilskudsberettigede projekter efter denne bekendtgørelse.
§ 12. Miljøstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Ikrafttræden
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 2023.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 417 af 31. marts 2022 om tilskud til regionsrådets oprensning af generationsforureninger ophæves.
Miljøministeriet, den 4. september 2023
Magnus Heunicke
/ Morten Pedersen
Bilag 1
Oversigt over generationsforureningerne, jf. § 1, stk. 1
– Høfde 42, Region Midtjylland
– Cheminovas gamle fabriksgrund, Region Midtjylland
– Kærgård Klitplantage, Region Syddanmark
– Det tidligere Grindstedværkets fabriksgrund, Region Syddanmark
– Himmark Strand, Region Syddanmark
– Lundtoftevej, Region Hovedstaden
– Naverland 26 A og B, Region Hovedstaden
– Vestergade 5, Region Hovedstaden
– Cheminovas nuværende fabriksgrund (Rønland), Region Midtjylland
– Collstropgrunden, Region Hovedstaden
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1157 | retsinformation | b6f90b15a5d72f273b50f2629f1145934a5ca0d7741ad05e86cc2cf94a7823d3 | 2023-09-12 | 2023-09-04 | 2025-01-02 |
8219b86c-15f2-4c11-84c5-582455f0e831 | DK | dan | amending_regulation | valid | Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2022/2023 | null | Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2022/2023
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1144 af 14. juli 2022 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2022/2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 66 af 23. januar 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 4, og § 10, stk. 1, ændres »10. september« til: »11. september«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. september 2023.
Landbrugsstyrelsen, den 8. september 2023
Lars Gregersen
/ Dorthe Nielsen
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1155 | retsinformation | b61c564da32414df921e1f7ca856c25950b7cd8337e3b7d75b727e365bb3550a | 2023-09-09 | 2023-09-08 | 2025-01-02 |
0c98c164-0e76-4250-adde-a2570b1deba2 | DK | dan | final_administrative_decision | valid | Udlændingenævnets afgørelse af 08.05.2023 – Studie | null | Udlændingenævnets afgørelse af 08.05.2023 – Studie
Udlændingenævnets afgørelse af 08.05.2023 – Studie
Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra USA som studerende ved en dansk folkeskole.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indgav i oktober 2020 en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som studerende ved en dansk folkeskole på 7. klassetrin. Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddelte ansøgeren afslag på opholdstilladelse i november 2020 på baggrund af styrelsens praksis hvorefter der ikke meddeles opholdstilladelse til uddannelsesforløb lavere end 9. klasses niveau.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Ansøgeren kan ikke gives opholdstilladelse som studerende i Danmark ved Folkeskolen, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 4, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på udlændingemyndighedernes praksis om, at der ikke gives opholdstilladelser til uddannelsesforløb lavere end 9. klasses niveau.
De forhold, der er anført til støtte for klagen, jf. gengivelsen ovenfor, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at SIRI primo november 2020 fik oplyst fra Folkeskolen, at ansøgeren skulle starte i 7. klasse, hvorpå afslaget på opholdstilladelse som følge af udlændingemyndighedernes praksis blev udformet herefter.
Udlændingenævnet stadfæster med disse bemærkninger SIRIs afgørelse. ”
ERH/2023/35
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9689 | retsinformation | 9ddcafc54b4fe7b1cd58f18624938f71322ff7900b5e11c0830f7ae46f74ff0f | 2023-09-08 | 2023-05-08 | 2025-01-02 |
9a9c568f-8534-4b06-a0b8-9dc2ec76465f | DK | dan | final_administrative_decision | valid | Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - uddannelse - ej medhold | null | Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - uddannelse - ej medhold
J.nr. 21-35472
En kvindelig studerende med et synshandicap klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at et universitet gav hende afslag på hendes anmodninger om 50 % ekstra tid til skriftlige eksamener. Kvinden blev tildelt 25 % ekstra tid, og kunne ikke blive tildelt yderligere, da dette ville forringe prøvernes faglige niveau.
Nævnet vurderede, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Universitetet skulle herefter bevise, at de havde udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre ligebehandling.
Universitetet havde skønnet, at kvinden, med en række hjælpemidler og 25 % forlængelse af eksamenstiden, var ligestillet med andre studerende uden en funktionsnedsættelse, og at hun ved en tildeling af 50 % forlængelse af eksamenstiden ville opnå en fortrinsstilling i forhold til andre studerende. Universitetet skønnede også, at forlængelse af eksamenstiden med 50 % ville indebære, at der skete en ændring af prøvernes faglige niveau.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte universitetets skøn. Nævnet fandt herefter, at universitetet havde udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre kvinden ligebehandling henset til hendes handicap.
Kvinden fik ikke medhold i sin klage.
Klagen angår forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede ikke bevilgede klager mere end 25 % ekstra tid til hendes skriftlige eksamener.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede ikke bevilligede klager mere end 25 % ekstra tid til hendes skriftlige eksamener.
Sagsfremstilling
Klager, som er studerende på det indklagede universitet, har et synshandicap.
Klager kontaktede indklagedes studievejledning i forbindelse med hendes opstart på uddannelsen. Af studievejledningens mail af 1. september 2017 til klager fremgår blandt andet:
”Tak for samtalen ang. Din opstart på [uddannelsen] for et par uger siden.
Jeg har nu som lovet talt med studielederen på [uddannelsen] om situationen som synshandicappet på [uddannelsen]. ”
Klager har under sin bacheloruddannelse flere gange ansøgt om forlængelse af eksamenstiden med 50 % til uddannelsens skriftlige eksamener.
Af klagers dispensationsansøgning af 4. marts 2018 fremgår blandt andet:
”Jeg har et medfødt synshandicap og deraf følgende statisk nedsat syn –visus ca. 6/60, jf. vedlagte dokumentation. Dette vanskeliggør blandt andet at se mindre ting, aflæsning på afstand, forårsager væsentligt nedsat læsehastighed og hurtig udtrætning. Jeg anvender til dagligt forstørrelsesprogrammet ZoomText med 2,5-3 x forstørrelse på min PC (som en del af den bevilligede IT-startpakke via SPS) samt elektronisk lup til aflæsning – og anvender elektroniske materialer, herunder bøger og anden litteratur, i størst muligt omfang, da det ikke er muligt for mig at læse mindre skriftstørrelser uden forstørrelse. Tilsvarende foretages alle notater elektronisk.
…
I denne forbindelse søger jeg om generel dispensation til følgende på bacheloruddannelsen:
1. Ekstra tid til eksamen – Skriftlige eksamenstid såvel som forberedelses til mundtlig eksamen.
- Der ansøges om udvidelses af eksamenstiden med 30 min. pr. klokketime efter IBOS’ retningslinjer for tidsrammer for eksamen, for svagtseende. ”
Af indklagedes studienævns afgørelse af 25. april 2018 fremgår blandt andet:
”Dispensationsudvalget […] har på sit møde den 18. april 2018 efter bemyndigelse fra studienævnet behandlet din ansøgning af 4. marts 2018 vedrørende
særlige forhold til eksamenerne på bacheloruddannelsen i [uddannelsen] på baggrund af fysisk funktionsnedsættelse i form af nedsat syn.
Dispensationsudvalget besluttede delvis at imødekomme din ansøgning, således at eksamenstiden forlænges med 25 % ved skriftlige eksamener på bacheloruddannelsen, og eksamenstiden forlænges med 25 % ved [eksamen] på 3. semester. Denne afgørelse følger studienævnets faste praksis, idet nævnet skønner, at en forlængelse af eksamenstiden med 50 % vil medføre, at der sker en ændring af prøvens faglige niveau jf. eksamensbekendtgørelsen § 7. ”
Ved mail af 30. april 2018 kontaktede klager indklagede med spørgsmål til studienævnets afgørelse af 25. april 2018, herunder hvorfor studienævnet ikke havde inddraget klagers udredning fra Instituttet for Blinde og Svagsynede samt de hjælpemidler, som klager var bevilget via SPS.
Ved mail af 8. maj 2018 oplyste indklagede, at klagers udredning fra Instituttet for Blinde og Svagsynede og klagers bevilling fra SPS ikke var vedhæftet klagers dispensationsansøgning af 4. marts 2018.
Ved mail af 9. maj 2018 anmodede klager om, at indklagedes studienævn genbehandlede klagers dispensationsansøgning. Klager vedhæftede udredningen fra Instituttet for Blinde og Svagsynede samt bevillingen fra SPS.
Af studienævnets afgørelse af 14. juni 2018 fremgår blandt andet:
”Ved studienævnsafgørelse af 25. april 2018 fik du dispensation til, at eksamenstiden forlænges med 25 % til samtlige skriftlige eksamener på bacheloruddannelsen. Som det er anført i denne afgørelse, skønner studienævnet, at det vil medføre en ændring af prøvens niveau, hvis eksamenstiden forlænges ud over 25 % jf. eksamensbekendtgørelsens § 7.
På universitetets pc´ere, hvorpå de skriftlige eksamener afvikles, er der ikke adgang til ZoomText og heller ikke til den elektroniske lommeregner TI-Nspire, som du beskriver i din mail af 31. maj 2018. Beslutning om udvidelser i adgangen til programmer på universitetets eksamens-pc´ere træffes ikke alene af [fakultetet]. Fakultetet har viderebragt dine forslag til udvidelse af de tilgængelige programmer til den styregruppe, som træffer sådanne beslutning. En afklaring vil ikke foreligge inden eksamenerne sommeren 2018.
På det foreliggende grundlag meddeler studienævnet dig derfor afslag på at få adgang til programmerne Zoom Text og TI-Nspire. ”
Klager klagede til indklagedes rektor over studienævnets afgørelse ved mail af 29. juni 2018. Klager gjorde blandt andet gældende, at studienævnets afgørelse ikke var tilstrækkeligt begrundet, at sagen ikke var tilstrækkelig oplyst og, at studienævnet udsatte klager for forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven.
Mellem 22. juni 2018 og 24. oktober 2018 havde klager og indklagede en mailkorrespondance, om klagers mulighed for at bruge hjælpeprogrammet ZoomText ved eksamenerne på bacheloruddannelsen.
Den 6. november 2018 traf studienævnet afgørelse om, hvorvidt klager kunne medbringe egen computer med hjælpeprogrammet ZoomText ved eksamenerne på bacheloruddannelsen. Af afgørelse fremgår blandt andet:
”Studienævnet besluttede delvis at imødekomme din ansøgning, således at du kan medbringe din egen pc til ordinær eksamen og til en eventuel reeksamen i [fag] på 2. semester vinteren 2018/19.
…
Efter studienævnets vurdering vil et program som ZoomText fortrinsvis være nyttigt ved opgaver med billedmateriale, og studienævnet diskuterede på den baggrund udformningen af opgaverne til de øvrige eksamener på 2. semester. Idet der ikke indgår billedmateriale i eksamensopgaverne i [fag] og i [fag], besluttede nævnet, at du ikke kan få tilladelse til at medbringe egen pc til disse eksamener. ”
Den 5. december 2018 klagede klager over studienævnets afgørelse til rektor.
Den 7. januar 2019 genbehandlede studienævnet klagers ansøgning om særlige forhold ved de skriftlige eksamener, herunder tilladelse til at medbringe egen computer med hjælpeprogrammet ZoomText. Af afgørelsen fremgår blandt andet:
”Studienævnet besluttede delvis at imødekomme din ansøgning og således at tillade nedenstående særlige forhold ved de skriftlige eksamener på bacheloruddannelsen i [uddannelsen]:
1. Du gives tilladelse til at medbringe din egen computer med hjælpeprogrammet ZoomText installeret. Ved denne afgørelse lagde studienævnet vægt på, at tilbagemeldingen fra [universitetet] er, at hjælpeprogrammet ZoomText ikke i nærmeste fremtid vil blive installeret på eksamenspc'erne.
…
4. Du gives fortsat tilladelse til at medbringe den elektroniske lup "Ruby XL HD" til såvel skriftlige som mundtlige eksamener på bacheloruddannelsen, jf. studienævnets afgørelse af 14. juni 2018.
…
Studienævnet besluttede ikke at imødekomme den del af din ansøgning, der vedrører en forlængelse af eksamenstiden med 50 %. Ved denne afgørelse lagde studienævnet vægt på, at du ved dispensation af 25. april 2018 er tildelt en forlængelse af eksamenstiden med 25 %, og nævnet skønner, at en forlængelse af eksamenstiden ud over 25 % vil medføre, at der sker en ændring af prøvens faglige niveau jf. eksamensbekendtgørelsen § 7. ”
Af skrivelse af 17. januar 2019 fra Instituttet for Blinde og Svagsynede, IBOS, fremgår blandt andet:
”[Klager] har udover en væsentligt nedsat visus, diagnosen Nystagmus, som betyder, at hun har en ustabil fiksation når hun læser, altså har svært ved at fastholde blikket på bestemte ord. Derudover har hun en lysfølsomhed, som bevirker at hun har brug for specialbelysning.
Alt dette nedsætter [klagers] læsehastighed og læseudholdenhed kraftigt. [Klager] læser hurtigst på papir, men er afhængig af, at teksterne er forstørret, og at det rette lys er tilstede. Alt efter omstændighederne kan hun læse mellem et kvarter til en time ad gangen, og så er hun nødt til at holde en lang pause på op til en time. Hvis hun presser sig selv for meget får hun hovedpine.
Da studiematerialer ofte er udgivet i en skriftstørrelse, som er for lille i forhold til [klagers] behov for forstørrelse, er hun via SPS ordningen blevet bevilget det særlige forstørrelsesprogram ZoomText, som Instituttet for Blinde og svagsynede har anbefalet. Her kan hun forstørre sine tekster, få teksterne læst højt, invertere farver, finde musen på skærmen mm. At læse med dette program giver [klager] adgang til teksterne i et format, der er tilgængeligt for hende, men det nedsætter også hendes læsehastighed, idet hun på grund af sit nedsatte syn ikke har overblikket over hele skærmen og skal bruge tid på at navigere rundt på skærmen hele tiden. [Klager] skal samtidig flytte hovedet for at følge linjen til ende.
At læse med nedsat syn og særligt med den ustabile fiksation, som diagnosen Nystagmus forårsager, påvirker som nævnt både læsehastigheden betragteligt, og bevirker at [klager] hurtigt bliver udtrættet og er nødt til at holde pauser. Er den rette belysning ikke til stede, eller den rette kompensation, forværres dette.
Derfor er det vores vurdering, at for at [klager] kan blive ligestillet til sine eksaminer, skal der stilles den rette kompensation til rådighed i form af de hjælpemidler, som Instituttet har vurderet kan kompensere for [klagers] nedsatte syn og at hun bevilges 50 % ekstra tid til sine eksaminer. Det anbefales desuden, at der altid er en god dialog med [klager] omkring eksamensdispensation, da forskellige eksaminer kan kræve forskellig dispensation. ”
Den 1. februar 2019 klagede klager til rektor over studienævnets afgørelse.
Den 1. marts 2019 søgte klager om dispensation i forbindelse med eksamener på 3. semester. Af ansøgningen fremgår blandt andet:
”I den forbindelse, og i forlængelse af tidligere dispensationsansøgning, søger jeg om dispensation til følgende ifm. Eksamen i ”[fag]”:
1) Udvidelse af tidsrammen med 50 % ifm. [prøve].
…
2) Udvidelse af tidsrammen til forberedelse med 50 % til den mundtlige prøve.
…
3) At have adgang til at zoome i præparater på skærm (eks. røntgenpræparater), som præsenteres til [prøven].
…
4) At få eventuelle præparater i montre erstattet med fagligt tilsvarende præparater, som kan tilgås på nært hold ([prøve].)
…
5) At have adgang til [bog] elektronisk samt [bog] på stor Ipad /skærm.
…
6) At kunne medbringe egen PC med forstørrelsesprogram til notater ifm. forberedelsen til den mundtlige prøve , samt at have denne med til eksamen i stedet for noter/stikord på papir.
…
7) At medbringe min elektroniske lup til [eksamen] såvel som den mundtlige eksamen. ”
Den 4. marts 2019 hjemviste fakultetet studienævnets afgørelse af 7. januar 2019 til fornyet behandling ved studienævnet, fordi det ikke kunne udelukkes, at erklæringen fra Instituttet for Blinde og Svagtseendes skrivelse af 17. januar 2019 indeholdt oplysninger, som ikke indgik i studienævnets beslutningsgrundlag, da studienævnet traf afgørelse den 7. januar 2019.
Af studienævnets afgørelse af 9. april 2019 fremgår blandt andet:
”Studienævnet besluttede delvis at imødekomme din ansøgning, således at du meddeles tilladelse til nedenstående særlige forhold til [prøve] og til forberedelsen til den mundtlige prøve i [fag] på 3. semester:
1. Ved [prøve] forlænges eksamenstiden med 50 %. Ved denne afgørelse lagde studienævnet afgørende vægt på, at eksamen er udformet som en visuel eksamen, hvor eksaminanden skal genkende diverse præparater inden for en afgrænset tidsramme.
2. Ved mundtlig eksamen forlænges forberedelsestiden med 50 %.
3. Du gives tilladelse til at blive eksamineret på grundlag af billeder af montrepræparaterne, som ligger på en computer i [lokale] samt mulighed for at zoome i præparaterne.
4. Du gives tilladelse til adgang til [bog] […] på egen store Ipad.
5. Du gives tilladelse til at medbringe egen pc til notetagning i forbindelse med forberedelsen til mundtlig eksamen samt tilladelse til at medbringe denne pc som noteapparat til mundtlig eksamen.
6. Du gives tilladelse til at medbringe den elektroniske lup "Ruby XL HD" til [prøve] og til forberedelse og mundtlig eksamen. Hukommelsen i den elektroniske lup skal være slettet inden eksamens start.
Studienævnet diskuterede på ny din ansøgning af 8. oktober 2018 om forlængelse af eksamenstiden med 50 % ved skriftlige eksamener på bacheloruddannelsen. Nævnet besluttede ikke at imødekomme din ansøgning. Ved denne afgørelse lagde nævnet vægt på, at der i din klage og den vedhæftede erklæring fra Instituttet for Blinde og Svagsynede ikke er væsentlige nye oplysninger, der kan begrunde en forlængelse af eksamenstiden med 50 %. Du er tidligere bevilget en forlængelse af eksamenstiden med 25 %, og du har tilladelse til at medbringe egen pc med forstørrelsesprogrammet ZoomText, og nævnet skønner, at en forlængelse af eksamenstiden med yderligere 25 % vil medføre, at der sker en ændring af prøvens faglige niveau jf. eksamensbekendtgørelsen § 7. ”
Den 29. april 2019 klagede klager til rektor over studienævnets afgørelse.
Af afgørelse af 30. august 2019 fra indklagedes uddannelsesservice, på vegne af rektor, fremgår blandt andet:
”Det er vurderingen, at studienævnets afgørelse ikke lider af en retlig mangel, og du får derfor ikke medhold i din klage. Afgørelsen er begrundet yderligere nedenfor.
…
Begrundelse
Sagen skal behandles i medfør af bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), § 7 om særlige vilkår til eksamen:
§ 7. Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.
Om der vil ske en ændring af prøvens niveau er en faglig vurdering, som studienævnet foretager. Studienævnet har forholdt sig til erklæringen fra IBOS i forbindelse med afgørelsen, og vurderet, at erklæringen ikke kunne medføre, at du fik alle de ønskede tilpasninger. ”
Den 5. september 2019 klagede klager til Uddannelses- og Forskningsministeriet over afgørelsen fra rektor.
Ved afgørelse af 6. november 2019 hjemviste Styrelsen for Forskning og Uddannelse studienævnets afgørelse til fornyet behandling.
Begrundelsen for hjemvisningen var, at studienævnets begrundelse ikke opfyldte begrundelseskravet efter forvaltningsloven.
Af studienævnets genbehandling af sagen af 17. december 2019 fremgår blandt andet:
”Studienævnet besluttede ikke at imødekomme din ansøgning og således at fastholde indholdet i afgørelsen af 9. april 2019.
…
Ved den fornyede afgørelse lagde nævnet vægt på, at studienævnet ved fastlæggelsen af det samlede curriculum for bacheloruddannelsen i [uddannelse] har sammensat uddannelsens eksamensformer således, at der ved den samlede eksamensportefølje foretages en differentieret udprøvning af eksaminandens viden, kompetencer og færdigheder, idet forskellige eksamensformer egner sig til udprøvning af forskellige typer læringsmål og derfor fremmer forskellige typer læring. Et afgørende element ved flere af uddannelsens eksamener sigter på at teste den studerendes evne til hurtigt og umiddelbart at besvare eksamensspørgsmålene, mens andre også skriftlige eksamensformer har til formål at udprøve den studerendes evne til inden for den givne tidsramme at diskutere og kombinere sin viden inden for udvalgte stofområder.
I erklæringen af 17. januar 2019 fra IBOS, er din synsmæssige funktionsnedsættelse indgående beskrevet, og det er fremhævet, at din læsehastighed og læseudholdenhed er kraftigt nedsat. Det er endvidere anført, at du kan læse mellem et kvarter og en time ad gangen, og at du – hvis du presser dig selv – kan få hovedpine.
I forhold til IBOS’ erklæring lægger studienævnet vægt på, at de skriftlige eksamener på bacheloruddannelsen (modsat enkelte eksamener på kandidatuddannelsen i [uddannelsen]) ikke indebærer læsning af store tekstmængder. Der er ikke mulighed for at medbringe f.eks. noter eller lærebøger til eksamenerne. Der forekommer derfor ikke eksamener på bacheloruddannelsen som nødvendiggør, at eksaminanden læser opgavetekst eller anden tekst i sekvenser, som overstiger 15 minutter. Eksamenstiden anvendes helt generelt til overvejelser om disponering af besvarelsen og til skriftlig udarbejdelse af den individuelle besvarelse af eksamenssættets spørgsmål. Studienævnet skønner derfor, at en generel forlængelse af eksaminationstiden til alle skriftlige eksamener med 50 % for dig vil indebære, at der sker en ændring af prøvernes faglige niveau i din favør, idet du med en sådan forlængelse vil opnå et fortrin i forhold til medstuderende uden funktionsnedsættelse.
Studienævnet skal i denne forbindelse udtale, at nævnet anerkender, at IBOS’ redegørelser om omfanget af konsekvenserne af i dette tilfælde en studerendes synsnedsættelse og anbefalede tekniske hjælpemidler til kompensation herfor er at betragte som en erklæring afgivet af en sagkyndig med deraf følgende skærpet begrundelseskrav ved tilsidesættelse af indholdet. Studienævnet må på den anden side fastholde, at studienævnet besidder sagkundskaben i forhold til at vurdere, på hvilken måde en given forlængelse af eksaminationstiden til en uddannelses flerhed af eksamensformer vil påvirke de enkelte eksamensformers niveau.
Sammenfattende skønner nævnet, at du med de allerede tilladte hjælpemidler og herunder 25 % forlængelse af eksamenstiden er ligestillet med studerende uden funktionsnedsættelse, og at du ved tildeling af yderligere 25 % forlængelse af eksamenstiden vil opnå en fortrinsstilling i forhold til studerende uden funktionsnedsættelse. ”
Af skrivelse af 27. januar 2020 fra Instituttet for Blinde og Svagsynede, fremgår blandt andet:
”Med dette seneste svar fra Studienævnet er vi blevet opmærksomme på, at der er behov for at uddybe den tidligere udtalelse. Til en eksamen, hvor der fx udleveres et opgaveark på 10-12 sider samt et opslagsværk på omkring 28 sider og hvor der indgår plancher eller illustrationer vil [klager] formentlig godt kunne læse dette opgaveark med en forlænget tid på 25 %. Det er altså ikke de 15 minutters (for seende) læsning i starten af eksamen, hvor øjnene stadig ikke er overbelastede som er den afgørende faktor i forhold til, at vi anbefaler 50 % ekstra tid.
Anbefalingen af 50 % beror på en samlet vurdering af [klagers] muligheder for at klare eksamen med den synsdiagnose hun har og som vi tidligere har beskrevet. Ved en eksamen som ovenstående vil [klager] skulle arbejde ved skærmen under hele eksamen. Det betyder, at hendes syn er på arbejde, både når hun læser eksamensopgaven i starten, når hun slår op i opslagsværker, når hun skriver på PC’en og følger med i teksten undervejs, samt når hun læser tilbage i sin egen tekst for at sikre sig, at hun har besvaret korrekt.
…
Hvor vi med normalt syn hurtigt kan skimme et større afsnit, så skal [klager] læse et ord ad gangen. Det betyder at læsehastigheden er nedsat, og samtidig udtrættes [klager] i øjne og hoved, idet hun skal anstrenge sig for at læse. […] Den ekstra tid der anbefales, skal derfor dels kompensere for den nedsatte læsehastighed, men også tillade at hun indimellem kan holde pauser, hvor hun hviler øjne, hoved og nakke. ”
Den 3. februar 2020 søgte klager om dispensation i forbindelse med hendes eksamener på 5. semester. Klager søgte blandt andet om udvidelse af eksamenstiden med 50 % på baggrund af den nye skrivelse fra Instituttet for Blinde og Svagsynede.
Studienævnet behandlede klagers ansøgning af 3. februar 2020 på møde den 25. februar 2020. Af afgørelsen fremgår, at studienævnet imødekom en del af klagers ansøgning om dispensation, herunder hjælpemidler, og, at studienævnet stadig behandlede den del af klagers ansøgning, der vedrørte forlængelse af eksamenstiden med 50 %.
Studienævnet behandlede den 10. marts 2020 klagers ansøgning om forlængelse af eksamenstiden med 50 % ved de resterende eksamener på bacheloruddannelsen. Indklagede sendte afgørelsen til klager ved mail af 23. marts 2020. Af afgørelsen fremgår blandt andet:
”Studienævnet besluttede ikke at imødekomme din ansøgning. […]
Ved denne afgørelse har studienævnet i detaljer forholdt sig til den seneste erklæring af 27. januar 2020 fra IBOS. Nævnet bemærker herved, at der i den seneste erklæring er indeholdt en redegørelse for karakteren og virkningerne af din synsnedsættelse, men denne redegørelse tilføjer ikke oplysninger, som ikke allerede har været studienævnet bekendt.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at indholdet i erklæringen af 27. januar 2020 ikke adskiller sig fra den tidligere erklæring af 17. januar 2019, som indgik i studienævnets behandling af din ansøgning af 8. oktober 2018 med seneste afgørelse af 17. december 2019 fra studienævnet.
Nævnet fandt således, at der i erklæringen af 27. januar 2020, ikke er afgørende nye oplysninger, der kan begrunde en forlængelse af eksamenstiden med 50 %. Nævnet anerkender, at billedgenkendelse sker hurtigere for personer uden synshandicap. Imidlertid er der efter nævnets skøn ikke til eksamenerne på 5. semester ekstraordinært meget billedmateriale, som de særlige forhold, som du er tildelt til eksamen, ikke vil kunne kompensere for.
Ved afgørelsen lægger nævnet igen vægt på, at studienævnet ved fastlæggelsen af det samlede curriculum for bacheloruddannelsen i [uddannelse] har sammensat uddannelsens eksamensformer således, at der ved den samlede eksamensportefølje foretages en differentieret udprøvning af eksaminandens viden, kompetencer og færdigheder, idet forskellige eksamensformer egner sig til udprøvning af forskellige typer læringsmål og derfor fremmer forskellige typer læring. Et afgørende element ved flere af uddannelsens eksamener sigter på at teste den studerendes evne til hurtigt og umiddelbart at besvare eksamensspørgsmålene, mens andre også skriftlige eksamensformer har til formål at udprøve den studerendes evne til inden for den givne tidsramme at diskutere og kombinere sin viden inden for udvalgte stofområder.
Studienævnet lægger endvidere vægt på, at eksamenstiden helt generelt anvendes til overvejelser om disponering af besvarelsen og til skriftlig udarbejdelse af den individuelle besvarelse af eksamenssættets spørgsmål. Studienævnet skønner derfor, at en generel forlængelse af eksaminationstiden til alle skriftlige eksamener med 50 % for dig vil indebære, at der sker en ændring af prøvernes faglige niveau i din favør, idet du med en sådan forlængelse vil opnå et fortrin i forhold til medstuderende uden funktionsnedsættelse.
Studienævnet fastholder, at studienævnet besidder sagkundskaben i forhold til at vurdere, på hvilken måde en given forlængelse af eksaminationstiden til en uddannelses flerhed af eksamensformer vil påvirke de enkelte eksamensformers niveau.
Sammenfattende skønner nævnet, at du med de allerede tilladte hjælpemidler, som er opregnet ovenfor, og herunder 25 % forlængelse af eksamenstiden er ligestillet med studerende uden funktionsnedsættelse, og at du ved tildeling af yderligere 25 % forlængelse af eksamenstiden vil opnå en fortrinsstilling i forhold til studerende uden funktionsnedsættelse. ”
Klager klagede den 30. marts 2020 til rektor over studienævnets afgørelse.
Den 17. september 2020 søgte klager om dispensation til hendes eksamener på 6. semester. Klager søgte blandt andet om udvidelse af tidsrammen med 50 %.
Af studienævnets afgørelse af 28. oktober 2020 fremgår blandt andet:
”Dispensationsudvalget besluttede at meddele dig afslag, på den del af din ansøgning, der vedrører forlængelse af eksamenstiden med 50 % ved de skriftlige eksamener på 6. semester.
Ved denne afgørelse lagde udvalget vægt på, at du ved afgørelse af 23. marts 2020 fra studienævnet, fik afslag på ansøgning om generel forlængelse af eksamenstiden med 50 %. Ved denne afgørelse indgik redegørelserne fra IBOS i studienævnets beslutningsgrundlag.
I forhold til eksamenerne på 6. semester skal udvalget henvise til, at der til disse eksamener ikke er større mængder læsestof, billedmateriale mv. end til de øvrige eksamener på uddannelsen, og der er derfor ikke grundlag for at meddele dig yderligere forlængelse af eksamenstiden til eksamenerne på 6. semester. ”
Klager klagede den 9. november 2020 til rektor over studienævnets afgørelse.
Den 28. maj 2021 traf indklagedes afdeling for uddannelser og studerende. på vegne af rektor, afgørelse på baggrund af klagers klage. Af afgørelsen fremgår blandt andet:
”Det er vurderingen, at afgørelsen fra studienævnet om særlige vilkår til eksamen ikke har retlige mangler, og du får derfor ikke medhold i din klage.
…
Der er tale om en del af begrundelsen, der forklarer, hvorfor du ved de konkrete eksaminer ikke kan få mulighed for at få tildelt forlænget tid. Vi kan ikke se på hvilket grundlag, der her skulle være tale om et kriterium, der er tilsyneladende neutralt, og som stiller dig som funktionsnedsat ringere end studerende uden en funktionsnedsættelse. Vi forstår, at det er din opfattelse, at du ikke ligestilles med dine medstuderende ved den trufne afgørelse, men vi er ikke enige med dig i, at det forhold, at du modtager et afslag på din ansøgning om forlænget tid med en begrundelse, der forholder sig til de konkrete eksaminer kan udgøre et brud på forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3.
Vi finder således, at afgørelsen er i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens § 7, forvaltningslovens § 24 tilligemed forskelsbehandlingslovens bestemmelser. Der er herved lagt vægt på, at du ud fra et fagligt skøn, og med baggrund i bl.a. erklæringerne fra IBOS, er blevet tilbudt så mange tilpasninger, som det er muligt, uden at det faglige niveau i prøverne sænkes. At du ikke får dispensation som ønsket eller anbefalet af IBOS, betyder ikke, at afgørelsen i sig selv er i strid med forskelsbehandlingsloven. ”
Den 10. juni 2021 klagede klager til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen over rektors afgørelse.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 21. juli 2021.
Den 8. december 2021 traf Uddannelses- og Forskningsstyrelsen afgørelse på baggrund af klagers klage af 10. juni 2021. Af afgørelsen fremgår blandt andet:
”Styrelsen har nu behandlet din sag, og vi konkluderer, at du ikke får medhold i din klage. Denne afgørelse er endelig. Det betyder, at du ikke kan klage over styrelsens afgørelse til en anden administrativ myndighed.
…
Styrelsen har vurderet sagen konkret, og efter vores vurdering har [indklagede] begrundet afslaget på 50% forlængelse tilstrækkeligt.
…
Endelig bemærker styrelsen, at [indklagede] er sagkyndig i forhold til arten og omfanget af kompenserende foranstaltninger til en konkret eksamen. [Indklagede] har indsigten i de faglige krav til den enkelte eksamen, herunder baggrunden for den valgte eksamensform og hvilke faglige kompetencer, der ønskes udprøvet hos eksaminanden.
Det er væsentligt, at også dimittender med funktionsnedsættelse lever op til uddannelsens faglige krav. Styrelsen bemærker, at handicapkonventionen alene stiller krav om rimelig tilpasning . Kravet er således ikke absolut og ubetinget. I en uddannelseskontekst er mulighederne for tilpasning især afgrænset af opfyldelsen af uddannelsens faglige krav. ”
Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede universitet gav hende afslag på hendes anmodninger om 50 % forlængelse af eksamenstiden til hendes skriftlige eksamener.
Indklagedes tilsyneladende neutrale kriterier udsætter klager for indirekte forskelsbehandling, da indklagede ikke tager højde for klagers situation.
Klager lider af væsentligt nedsat visus og har diagnosen nystagmus, hvilket udgør et synshandicap.
Klagers synshandicap betyder, at hun har vanskeligt ved at se mindre ting, vanskeligt ved at skelne forskellige strukturer fra hinanden, vanskeligt ved at aflæse på afstand, har betragtelig nedsat læsehastighed, hurtigt udtrættes ved læsning, har behov for pauser i forbindelse med læsning, skal skifte til elektronisk lup og CCTV for at aflæse mindre tekster og billeder, som ikke er tilgængelige elektronisk, er nødt til at foretage alle notater elektronisk, kan først danne sig et overblik, når hun har strukturer eller materialer tæt på og forstørret og er nødt til at fokusere på enkelte dele for at kunne læse.
Klager og Instituttet for Blinde og Svagsynede har begrundet klagers behov for 50% forlængelse af eksamenstiden i flere ansøgninger siden 2018. På trods heraf har indklagede ikke tilstrækkeligt begrundet, hvorfor klager får afslag på dispensation til 50% forlængelse af eksamenstiden.
Indklagede har efter mere end tre års sagsbehandling ikke beskrevet det skøn, som er grundlag for, at indklagede har givet klager afslag.
Indklagede tager ikke højde for klagers situation.
Selvom indklagede har givet klager tilladelse til 25 % ekstra tid til skriftlige eksamener og en række hjælpemidler, er klager stadig stillet væsentligt dårligere end klagers medstuderende.
Indklagede har gjort klart over for klager, at der i de fleste tilfælde gives 25 % ekstra tid, hvis en studerende har et handicap. 25 % ekstra tid er dog ikke en tilstrækkelig kompensation for klagers funktionsnedsættelser, hvilket understøttes af udtalelserne fra Instituttet for Blinde og Svagsynede.
Indklagede har ikke konkret forholdt sig til klagers kompensationsbehov, hvorfor de ikke har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Indklagede gør gældende, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap.
Indklagede har flere gange taget konkret og individuel stilling til Instituttet for Blinde og Svagsynedes udredninger af klager. Indklagede har, i det omfang det har været muligt uden at sænke prøvernes faglige niveau, kompenseret klager for hendes funktionsnedsættelse. Der henvises til indklagedes studienævns afgørelser af 28. oktober 2020, 23. marts 2020 og 17. december 2019.
Der er ikke holdepunkter for at antage, at studienævnets skøn skulle være baseret på usaglige forhold.
Indklagede har i andre eksamensformer, herunder mundtlig forberedelse givet klager 50 % forlænget tid.
Indklagede har i deres afgørelser redegjort meget detaljeret for, hvorfor der til de skriftlige prøver er givet 25 % forlænget tid og ikke 50 %.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at der ikke må finde forskelsbehandling sted på grund af handicap.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet enhver, der driver uddannelsesvirksomhed inden for erhvervsuddannelse, det vil sige uddannelse, der tager sigte på lønnet beskæftigelse.
Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Handicap
Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.
Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.
Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.
Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018. 830H og U2018. 853H.
Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.
Det fremgår af skrivelsen fra Instituttet for Blinde og Svagsynede, at klager har væsentligt nedsat visus og diagnosen nystagmus, hvilket gør, at hun har svært ved at fastholde blikket på bestemte ord. Klagers læsehastighed og læseudholdenhed er derfor kraftigt nedsat, og klager kan kun læse mellem 15 minutter og en time ad gangen.
På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i studiet på lige vilkår med andre studerende, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Faktiske omstændigheder
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klager har gjort gældende, at indklagede ikke tildelte hende de særlige eksamensvilkår, som var nødvendige for, at hun kunne gå til eksamen på lige vilkår med sine medstuderende.
Det fremgår af sagens oplysninger, at Instituttet for Blinde og Svagsynede vurderede, at klager skulle bevilges 50 % ekstra tid til eksamen for at kompensere for hendes synshandicap. Indklagede ville ikke bevilge klager mere end 25 % ekstra tid til skriftlig eksamen, da dette efter indklagedes opfattelse ville forringe prøvernes og dermed uddannelsens niveau.
Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse.
Indklagedes pligt til at foretage tilpasninger
Efter forskelsbehandlingslovens § 2 a skal arbejdsgiveren træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.
Forskelsbehandlingslovens § 2 a, der implementerer artikel 5 i Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftige og erhverv, omhandler – som direktivets artikel 5 – alene arbejdsgivere.
Forarbejderne til forskelsbehandlingslovens § 2 a og betragtningerne i præamblen til direktivet tyder ikke på, at det var hensigten, at andre pligtsubjekter skulle være omfattet af tilpasningsforpligtelsen i direktivets artikel 5.
Nævnet har således tidligere fastslået, at tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingslovens § 2 a og direktivets artikel 5 alene gælder for arbejdsgivere og således ikke for andre pligtsubjekter efter forskelsbehandlingsloven, herunder enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed, der tager sigte på lønnet beskæftigelse.
Nævnet har dog videre slået fast, at det ikke hermed er udelukket, at der på andet grundlag kan bestå en tilpasningsforpligtelse for offentlige institutioner.
Det følger således af EU-retlige forpligtelser såvel som af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Handicapkonvention, at offentlige institutioner mere generelt skal træffe foranstaltninger med henblik på at sikre ligebehandling af personer med handicap. I overensstemmelse med formålet med forskelsbehandlingsloven og beskæftigelsesdirektivet må det derfor indgå ved vurderingen af, om der foreligger ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap, om en offentlig institution har udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre ligebehandling.
Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på tidspunktet for afgørelserne om tildeling af ekstra tid til eksamen vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand. Klager har bevisbyrden herfor.
Det fremgår af sagens oplysninger, at klager kontaktede indklagede angående hendes synshandicap i forbindelse med, at klager startede på uddannelsen hos indklagede.
På den baggrund finder nævnet, at indklagede på tidspunktet for afgørelserne vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Indklagede har bevisbyrden for, at indklagede som offentlig institution konkret har udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre ligebehandling af klager henset til hendes handicap.
Det fremgår, at indklagede ikke ville give tilladelse til, at klagers eksamenstid til skriftlige eksamener blev forlænget med mere end 25 %, fordi indklagede vurderede, at det ville ændre prøvernes faglige niveau i klagers favør, således at klager ville opnå en fordel i forhold til andre studerende der ikke havde en funktionsnedsættelse.
Nævnet vurderer, at indklagedes vurdering er begrundet i et sagligt formål om at sikre den uddannelsesmæssige kvalitet på studiet. Spørgsmålet er herefter, om indklagede har udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre ligebehandling af klager henset til hendes handicap.
Det fremgår af skrivelsen af 17. januar 2019 fra Instituttet for Blinde og Svagsynede, at klager kun kan læse mellem 15 minutter og en time ad gangen, hvorefter hun er nødt til at holde pause i op til en time for at undgå, at hun får hovedpine. Instituttet for Blinde og Svagsynede vurderede herefter, at klager eksamenstid skulle forlænges med 50 % ekstra tid for, at klager kunne blive ligestillet med sine medstuderende.
Det fremgår endvidere af Instituttet for Blinde og Svagsynedes skrivelse af 27. januar 2020, at klager formentlig godt vil kunne læse selve opgavearket til en eksamen med en forlænget tid på 25 %, men at Instituttets anbefaling på 50 % beroede på en samlet vurdering af klagers mulighed for at klare en eksamen med hendes synshandicap, herunder at klagers syn var på arbejde under hele eksamen, hvorfor forlængelse af eksamenstiden med 50 % efter Instituttets vurdering var nødvendig for at ligestille klager med de andre studerende.
Indklagede har gjort gældende, at de har tilpasset eksamensformerne til klagers behov i det omfang det har været muligt uden at sænke prøvernes faglige niveau.
Indklagede har givet klager tilladelse til at anvende en række hjælpemidler til klagers eksamener, hvilket blandt andet fremgår af indklagedes afgørelse af 9. april 2019.
Det fremgår også af blandt andet indklagedes afgørelse af 25. april 2018 og indklagedes afgørelse af 17. december 2019, at indklagede vurderede, at klager, med de allerede tilladte hjælpemidler og 25 % forlængelse af eksamenstiden, var ligestillet med andre studerende uden en funktionsnedsættelse, og at klager ved tildeling af yderligere 25 % forlængelse af eksamenstiden ville opnå en fortrinsstilling i forhold til andre studerende.
Indklagede har således fremhævet, at eksamenstiden – udover til læsning af opgaveteksten mv. - anvendes til overvejelser om disponering af besvarelsen og til skriftlig udarbejdelse af den individuelle besvarelse af eksamenssættets spørgsmål. Indklagede har konkret skønnet, at forlængelse af eksamenstiden til alle klagers skriftlige eksamener med 50 % ville indebære, at der sker en ændring af prøvernes faglige niveau i klagers favør.
Nævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes skøn, hvorefter der ikke var grundlag for at tildele klager yderligere 25 % ekstra eksamenstid.
Nævnet finder herefter, at indklagede har udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre klager ligebehandling henset til hendes handicap.
Klager får derfor ikke medhold i klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Forskelsbehandlingsloven
• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde
• § 2 a, om tilpasning
• § 3, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling
• § 7 a, om delt bevisbyrde
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9684 | retsinformation | 1a449007670a3ee695e321b04d1e7f002acc424c35a3a6b504de68a06e8c6280 | 2023-09-08 | 2023-08-30 | 2025-01-02 |
c81da241-73ac-43f6-94ce-a8ead9ac388f | DK | dan | final_administrative_decision | valid | Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til jer om straks at sikre, at arbejdet med montage af kabler i master på byggepladsen foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, det skulle herunder sikres, at løftetilbehøret blev valgt så det passede til de byrder der blev håndteret (Tekniske hjælpemidler - kran, certifikat, rette modtager) | null | Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til jer om straks at sikre, at arbejdet med montage af kabler i master på byggepladsen foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, det skulle herunder sikres, at løftetilbehøret blev valgt så det passede til de byrder der blev håndteret (Tekniske hjælpemidler - kran, certifikat, rette modtager)
Resume
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at det var virksomheden (klager), der i den konkrete arbejdssituation, ansås for arbejdsgiver for den kranfører, der på ulykkestidspunktet var beskæftiget med at udføre en specialopgave med montage af kabler i master. Det var derfor virksomheden, der havde pligt til at sikre, at det bestilte arbejde kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde sikret, at arbejdet på ulykkestidspunktet med løft af 80 mm tykke kabler i forbindelse med montage på stålmaster, kunne foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder havde virksomheden ikke sikret sig, at det valgte løftetilbehør var egnet til formålet.
Nævnet lagde vægt på, at virksomheden var hyret til at udføre en specialiseret arbejdsopgave, der krævede brug af kran og en kranfører med krancertifikat.
Nævnet lagde herved vægt på, at direktøren i forbindelse med tilsynsbesøget oplyste, at virksomheden havde bestilt en lastbilmonteret kran med kranfører til at løfte kabler, som skulle monteres på stålmaster. Virksomheden fortalte på arbejdsstedet kranføreren, hvilket arbejde der skulle udføres. Der var ikke tale om en rutinemæssig opgave.
Nævnet lagde vægt på, at den ansatte kranfører løftede kablet cirka 12 meter op i luften med en kran. Kablet var anhugget med løftetilbehør i form af en løftestrop, der var viklet om kablet, uden anden form for fastgørelse. Da kranen løftede kablet, gled kablet ud af løftestroppen og ramte kranføreren, inden det landede på terrænet.
Afgørelsen blev truffet af et flertal på seks ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.
Et mindretal på fem fandt, at sagen bør hjemvises til nærmere undersøgelse, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at virksomheden var rette modtager af afgørelsen.
Den konkrete afgørelse
I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 15. december 2022 om løft af kabler.
Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 27. juni 2023.
Resultatet er:
• Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 15. december 2022 med påbud til jer om straks at sikre, at arbejdet med montage af kabler i master på byggepladsen [adresse udeladt] foregår sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, det skal herunder sikres, at løftetilbehøret vælges så det passer til de byrder der håndteres.
Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at I er rette modtager af afgørelsen.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer i den forbindelse, at det er jer, der i den konkrete arbejdssituation, må anses for arbejdsgiver for jeres kranfører, der på ulykkestidspunktet var beskæftiget med at udføre en specialopgave med montage af kabler i master. Det er derfor jer, der har pligt til at sikre, at det bestilte arbejde kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at I ikke havde sikret, at arbejdet på ulykkestidspunktet den 7. december 2022 med løft af 80 mm tykke kabler i forbindelse med montage på stålmaster, kunne foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder havde I ikke sikret jer, at det valgte løftetilbehør var egnet til formålet.
Hvad er afgørende for resultatet
Om rette modtager
Nævnet lægger vægt på, at I var hyret til at udføre en specialiseret arbejdsopgave, der krævede brug af kran og en kranfører ned krancertifikat.
Nævnet lægger herved vægt på, at jeres direktør i forbindelse med tilsynsbesøget oplyste, at [navn udeladt] havde bestilt en lastbilmonteret kran med kranfører til at løfte kabler, som skulle monteres på stålmaster. [navn udeladt] fortalte på arbejdsstedet kranføreren, hvilket arbejde der skulle udføres. Der var ikke tale om en rutinemæssig opgave.
De ansatte fra [navn udeladt] oplyste yderligere, at de ved løsning af arbejdsopgaven brugte den måde, som de før har gjort, når de monterer kabler i stålmaster. De havde sammen med jeres kranfører anhugget kablet.
Nævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at arbejdet, som skulle udføres, var farligt arbejde, som krævede særlig planlægning, særlig viden om brug af kran samt speciel uddannelse (krancertifikat).
Kranføreren er en af jeres ansatte i virksomheden, [navn udeladt], som netop udfører specialopgaver med kran/grab. I sendte kranføreren med virksomhedens kran ud på arbejdsstedet for at udføre arbejdet med løft af kabler. Det forhold, at en af [navn udeladt] ansatte deltog i arbejdet med anhugning af kablet, og at [navn udeladt] ansatte oplyste, hvordan arbejdet tidligere var blevet udført, medfører ikke, at I som arbejdsgiver ikke havde pligt til at sørge for, at kranførerens udførelse af arbejdet kunne foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at spørge ind til opgaven og undersøge forholdene for de ansatte, når de skulle udføre denne specialiserede opgave.
I klagen anfører [navn udeladt] på jeres vegne, at I ikke er rette pligtsubjekt i sagen.
[navn udeladt] peger blandt andet på, at [navn udeladt] indlejede kran med kranfører. Opgaven var ikke specificeret, og I havde derfor ikke beføjelse til eller reel mulighed for at drage omsorg for, at den konkrete kraning blev planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Det var [navn udeladt], der instruerede i, hvordan opgaven skulle planlægges, tilrettelægges og udføres, og deres ansatte udleverede strop til løft og hjalp med at sætte stroppen på kablet.
[navn udeladt] finder, at Arbejdstilsynet ikke konkret har vurderet, om I er rette pligtsubjekt. Det er heller ikke afdækket, hvorfor jeres standardarstropper var i lastbilen og ikke havde været i brug, eller om den konkret anvendte strop var egnet til opgaven.
Nævnet finder, at [navn udeladt] klagebemærkninger ikke kan føre til en anden vurdering. Det skyldes, at der var tale om bestilling på en specialiseret arbejdsopgave hos jer, som netop udfører specialopgaver med kran/grab og har kran og kranfører med krancertifikat, hvorfor I var ansvarlig for, at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Om selve påbuddet
Nævnet lægger til grund, at der var sket en ulykke, hvor jeres kranfører var kommet til skade under kranløft af et 80 mm tykt kabel, som skulle monteres i en stålmast.
Nævnet lægger vægt på, at jeres ansatte kranfører løftede kablet cirka 12 meter op i luften med en kran. Kablet var anhugget med løftetilbehør i form af en løftestrop, der var viklet om kablet, uden anden form for fastgørelse. Da kranen løftede kablet, gled kablet ud af løftestroppen og ramte kranføreren, inden det landede på terrænet.
[navn udeladt] gør gældende i klagen, at nævnet skal se bort fra de oplysninger, som Arbejdstilsynet efter klagen har indhentet fra [navn udeladt]
Nævnet skal hertil bemærke, at de nye oplysninger, som I er blevet partshørt over, godt kunne indgå i Arbejdstilsynets behandling af klagen. Arbejdstilsynet skal – i forbindelse med en klage over et påbud – tage stilling til, om afgørelsen skal fastholdes, inden sagen oversendes til nævnet. Til brug for vurderingen af, om afgørelsen fortsat er korrekt og dermed skal fastholdes, kan Arbejdstilsynet indhente yderligere oplysninger. Nævnet henviser i øvrigt til Arbejdstilsynets udtalelse af 24. maj 2023.
Om reglerne
Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der henvises her særligt til reglerne om tekniske hjælpemidler m.v.,
Det følger endvidere, at maskiner og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes, så de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Det følger af reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler, at løftetilbehør skal vælges, så det passer til de byrder, der skal håndteres, til gribepunkter, til fastgørelsesdele og til vejrforhold, og under hensyntagen til stropper m.v. og deres sammensætning. Samlinger af forskelligt løftetilbehør skal, hvis det ikke demonteres efter anvendelsen, mærkes tydeligt, så brugeren får oplysninger om de tekniske egenskaber.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Afgørelsen er truffet af et flertal på seks ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.
Et mindretal på fem finder, at sagen bør hjemvises til nærmere undersøgelse, da det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at [navn udeladt] er rette modtager af afgørelsen.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, breve fra [navn udeladt] af 3. marts, 30. marts, 5. maj og 12. maj 2023, samt breve fra Arbejdstilsynet af 19. marts og 4. maj 2023.
Regler
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse
• § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.
Om arbejdsgiverens forpligtelser
• § 15, i lov om arbejdsmiljø
Om anvendelse af tekniske hjælpemidler
• § 45, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.
• § 46, stk. 1, i bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler.
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen. I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Kopi er sendt til:
Arbejdstilsynet, j.nr. 20230000172/5
[navn udeladt]◊
Lovuddrag
Bekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer
Kapitel 4
Almindelige pligter
§ 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der henvises her særligt til
1. kapitel 5 om arbejdets udførelse,
2. kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet,
3. kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v.,
4. kapitel 8 om stoffer og materialer.
Kapitel 7
Tekniske hjælpemidler m.v.
§ 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Kapitel 6
Supplerende krav til anvendelse af tekniske hjælpemidler til løft af byrder, herunder tekniske hjælpemidler til løft af personer
Generelt
§ 46. Løftetilbehør skal vælges, så det passer til de byrder, der skal håndteres, til gribepunkter, til fastgørelsesdele og til vejrforhold, og under hensyntagen til stropper, kæder m.v. og deres sammensætning. Samlinger af forskelligt løftetilbehør skal, hvis det ikke demonteres efter anvendelsen, mærkes tydeligt, således at brugeren får oplysninger om de tekniske egenskaber.
Bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse
Kapitel 4
Oplæring og instruktion
§ 21. En virksomhed, der beskæftiger personer, hvis arbejdskraft er udlejet til den eller på anden måde stillet til rådighed for den af en fremmed virksomhed, har pligt til at sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler.
Stk. 2. Inden sådan beskæftigelse påbegyndes, skal virksomheden over for den fremmede virksomhed oplyse følgende, som denne er forpligtet til at videregive til de
personer, der skal beskæftiges:
1. det krævede faglige niveau, herunder om særlige kvalifikationer er nødvendige,
2. eventuelle krav til helbredsattester og
3. arbejdets særlige art, herunder eventuelle faremomenter.
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9679 | retsinformation | 8ed3c6d526af7d213738d85949ae7c233bd57fdb9fa21046c785147127ab2575 | 2023-09-08 | 2023-09-07 | 2025-01-02 |
ee224934-a686-442c-b763-cfbd0d3b3756 | DK | dan | amending_regulation | historic | Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forretningsorden for Det Psykiatriske Patientklagenævn | null | Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forretningsorden for Det Psykiatriske Patientklagenævn
§ 1
I bekendtgørelse nr. 171 af 17. februar 2023 om forretningsorden for Det Psykiatriske Patientklagenævn foretages følgende ændring:
1. I § 8, stk. 4, udgår », eller der er tale om klagesager om tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning, jf. lovens § 36, stk. 3, 1. pkt. «
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. februar 2024.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 23. august 2023
Sophie Løhde
/ Nina Fjord Fromberg
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1104 | retsinformation | fe00c54b3612dea202395acf1d173ba64162e64bf57b02852719992d98d5dcc8 | 2023-08-24 | 2023-08-23 | 2025-01-02 |
39809deb-42ba-43ca-88dc-9d73317d9b74 | DK | dan | regulation | valid | Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forretningsorden for Det Psykiatriske Patientklagenævn | null | Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forretningsorden for Det Psykiatriske Patientklagenævn
§ 1. Bekendtgørelse nr. 178 af 23. februar 2023 om ændring af bekendtgørelse om forretningsorden for Det Psykiatriske Patientklagenævn ophæves.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. august 2023.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 23. august 2023
Sophie Løhde
/ Nina Fjord Fromberg
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1103 | retsinformation | 9d2d48dc669baab600e884ac31f0193864e916c19e5ef32d4a2f79721a73aa62 | 2023-08-24 | 2023-08-23 | 2025-01-02 |
b1601775-109d-4248-adad-ebb7c09257c7 | FO | dan | implementing_act | valid | Bekendtgørelse om ikrafttræden af § 2, nr. 1-3, og § 3, nr. 2-6, i lov om ændring af straffelov for Færøerne, retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om retsafgifter (Ændringer som følge af ikraftsættelse af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. og som følge af ikraftsættelse af ændringsanordning om konkursloven for Færøerne) | null | Der kan ikke vises rå html for dette dokument. Dokumenter vedrørende Grønland og Færøerne har kun rå html fra og med september 2023.
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1097 | retsinformation | 370ccf110d4c0d0c77917bb70ed77888330a0db001f7af6c9b5bb0ad4933aa4b | 2023-08-24 | 2023-08-22 | 2025-01-02 |
dd2b4dfe-2440-43df-811c-3f3558076327 | DK | dan | consolidated_act | valid | Bekendtgørelse af lov om opkrævning af underholdsbidrag | Bidragsopkrævningsloven | Bekendtgørelse af lov om opkrævning af underholdsbidrag
Herved bekendtgøres lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 7. august 2019, med de ændringer, der følger af § 20 i lov nr. 755 af 13. juni 2023.
§ 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på opkrævning af underholdsbidrag til barn, ægtefælle eller en uden for ægteskab besvangret kvinde, såfremt bidraget er fastsat efter lovgivningen for Danmark, Færøerne eller Grønland.
Stk. 2. Endvidere finder lovens regler anvendelse på opkrævning af bidrag til fyldestgørelse af en underholdsforpligtelse i henhold til udenlandsk lov i det omfang, det fastsættes ved overenskomst med fremmed stat eller bestemmes af social- og boligministeren.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på opkrævning af renter af underholdsbidrag.
§ 2. Udbetaling Danmark opkræver krav på underholdsbidrag, jf. § 1, i følgende situationer:
1) Bidraget er omfattet af § 1, stk. 1.
2) Bidraget er baseret på en afgørelse eller aftale, der er omfattet af konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelse af underholdsbidrag, og Udbetaling Danmark har modtaget en anmodning om forskudsvis udbetaling af hele eller dele af bidraget efter § 11, stk. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver krav på underholdsbidrag, når bidraget er omfattet af § 1, stk. 2, uden at være omfattet af stk. 1, nr. 2.
Stk. 3. Afgørelse om indsigelser mod eksistensen af krav på underholdsbidrag, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, træffes efter § 23 a, stk. 3.
§§ 3-18. (Ophævet)
§ 19. Agter en skyldner at tage bopæl eller fast ophold i udlandet, inden han har opfyldt hele sin bidragspligt, skal han inden udrejsen, om fornødent efter Udbetaling Danmarks bestemmelse og i det omfang og på den måde, Udbetaling Danmark finder det passende, opfylde bidragspligten eller stille sikkerhed herfor.
Stk. 2. Undlader skyldneren at stille sikkerhed for bidragspligtens opfyldelse som fastsat i stk. 1, kan Udbetaling Danmark bestemme, at fremtidige bidrag for en nærmere fastsat periode skal kunne inddrives straks.
Stk. 3. Består en af skyldneren stillet sikkerhed i kaution, finder reglerne i denne lov og i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige tilsvarende anvendelse på opkrævning og inddrivelse af bidraget hos kautionisterne.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke personer, som tager bopæl eller fast ophold i Finland, Island, Norge eller Sverige. I det omfang, det fastsættes af social- og boligministeren, omfatter bestemmelsen heller ikke personer, som tager bopæl eller fast ophold i andre lande, med hvilke der er indgået aftale om ydelse af bistand ved inddrivelse af underholdsbidrag.
§ 20. Reglerne i § 19 kan bringes til anvendelse over for en mand, der er part i en påbegyndt faderskabssag, og en kvinde, der er part i en påbegyndt medmoderskabssag.
§ 21. Ved inddrivelse af bidrag efter § 19, stk. 2, forvaltes indkomne beløb efter reglerne i værgemålslovens § 35, stk. 1.
Stk. 2. Ophører bidragspligten, inden beløbet er opbrugt, tilfalder den tilbageværende del af dette skyldneren eller hans bo.
§§ 21 a-23. (Ophævet)
§ 23 a. Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov finder bestemmelserne i lov om Familieretshuset anvendelse.
Stk. 3. Afgørelse efter § 2, stk. 3, og § 20 træffes efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset af Familieretshuset eller familieretten.
Stk. 4. Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan indbringes for familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i lov om Familieretshuset.
§ 23 b. Social- og boligministeren kan
1) fastsætte regler om Udbetaling Danmarks behandling af sager efter denne lov, herunder om den administrative behandling af sager om henstand med eller afdragsvis betaling af underholdsbidrag,
2) i samråd med skatteministeren fastsætte regler om restanceinddrivelsesmyndighedens behandling af sager efter § 2, stk. 2, herunder om den administrative behandling af sager om henstand med eller afdragsvis betaling af underholdsbidrag, og
3) fastsætte regler om behandling af sager om indsigelser mod eksistensen af krav efter § 1, stk. 2, og om behandling af sager efter § 20.
§ 23 c. Anmodninger efter § 20 og anmodninger om indbringelse af en afgørelse for familieretten skal indgives til Familieretshuset ved anvendelse af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed (digital selvbetjening). Henvendelser, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Familieretshuset, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Familieretshuset finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal Familieretshuset tilbyde, at henvendelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Familieretshuset bestemmer, hvordan en henvendelse omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Familieretshuset kan helt ekstraordinært ud over i de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en henvendelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Familieretshuset ved at modtage henvendelsen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital henvendelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Familieretshuset.
§ 23 d. Indsigelser efter § 2, stk. 3, skal indgives til den myndighed, der opkræver underholdsbidraget.
§ 24. Denne lov træder i kraft den 1. juli 1963.
Stk. 2. Loven finder anvendelse også med hensyn til de inden dens ikrafttræden opståede bidragsforpligtelser.
Stk. 3. Lov nr. 133 af 7. maj 1937 om inddrivelse og sikring af underholdsbidrag ophæves.
§ 25. Loven gælder ikke for Grønland.
Lov nr. 326 af 11. april 2012 (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 25
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-4. (Udelades)
§ 26
Stk. 1. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 1-5, 9, 13 og 24, og som ved lovens ikrafttræden ikke er afgjort eller afsluttet i kommunen, behandles færdige i Udbetaling Danmark.
Stk. 2. Hvis borgeren har givet samtykke til kommunen efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på et sagsområde, der efter denne lovs §§ 1-5 og 13 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark behandle sagen uden fornyet samtykke. Hvis borgeren har givet samtykke til det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet efter § 11 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på et sagsområde, der efter denne lovs §§ 1-5 og 13 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, kan Ankestyrelsen behandle sagen uden fornyet samtykke.
Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder, kan indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.
Stk. 4. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13, og som inden lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er indbragt for det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet, og som ikke ved lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er afgjort, behandles færdige i Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans.
Stk. 5. Afgørelser efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13, som inden lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er truffet af det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet, kan påklages til Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter de hidtil gældende regler. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.
Stk. 6. Krav, som kommunen måtte have mod borgeren, eller krav, som borgeren måtte have mod en kommune efter lovens §§ 1-5, 9 og 13 ved lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder, overgår til Udbetaling Danmark. Fordringer, for hvilke kommunen har påbegyndt opkrævning af tilbagebetalingskrav, forbliver dog i kommunen, medmindre fordringen opkræves ved modregning eller fradrages i en ydelse, der efter lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder udbetales af Udbetaling Danmark, eller i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark træffer en ny afgørelse, som vedrører samme fordring.
Stk. 7-10. (Udelades)
§ 27
Stk. 1. Efter lovens ikrafttræden påhviler ansvaret for opbevaring af arkivalier og varetagelse af de arkivmæssige hensyn i sager vedrørende Udbetaling Danmarks sagsområde:
1) Kommunalbestyrelsen i afsluttede og passivførte sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter lovens §§ 1-5, 13 og 24 overføres til Udbetaling Danmark, og afsluttede og passivførte sager efter lovens § 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse.
2) Kommunalbestyrelsen i sager, hvor der fortsat sker udbetaling på sagsområder, der efter lovens §§ 1-5, 13 og 24 skal overføres til Udbetaling Danmark, og hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om tilkendelse af en ydelse forud for det tidspunkt, hvor sagsområdet overgår til Udbetaling Danmark, og sager efter lovens § 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse, jf. dog nr. 3.
3) (Udelades)
4) Udbetaling Danmark i alle øvrige sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter lovens §§ 1-5, 9, 13 og 24 overføres til Udbetaling Danmark, og som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2.
Stk. 2. Kommunen skal efter anmodning fra Udbetaling Danmark sende en kopi af de ønskede akter fra sager, der efter stk. 1, nr. 1 eller 2, opbevares i kommunen. Kommunen har i forbindelse med anmodninger om kopi af akter fra Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, med henblik på at kunne imødekomme Udbetaling Danmarks anmodning. Kommunen har desuden ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, hvis sagen indeholder oplysninger, der vedrører kommunens sagsområde, og hvis kommunen har et sagligt behov for oplysningerne.
Stk. 3. (Udelades)
Lov nr. 755 af 13. juni 2023 (Indberetning af betalingsoplysninger til bekæmpelse af grænseoverskridende momssvig, omvendt betalingspligt for teleydelser, notifikationsordning i visse afgiftslove, ændring af regler om ansvarsfrihed, tydeliggørelse af praksis om skærpede bøder, oplysningspligt i forbindelse med delvis momsfradragsret, justering af regler om udtagning, fritagelse for lønsumsafgift på energivirksomheders aktiviteter vedrørende indefrysning i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger, ændring af regler om kompetence til opkrævning af visse underholdsbidrag m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 21
Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. juni 2023, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-5. (Udelades)
Stk. 6. Den 30. juni 2023 overdrager restanceinddrivelsesmyndigheden krav til opkrævning hos Udbetaling Danmark på underholdsbidrag omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om opkrævning af underholdsbidrag som affattet ved denne lovs § 20, nr. 2, hvis kravet den 1. oktober 2022 eller senere har været under opkrævning hos restanceinddrivelsesmyndigheden og den 30. juni 2023 fortsat er under opkrævning. Udbetaling Danmark indtræder ved denne overdragelse som fordringshaver for krav omfattet af 1. pkt. Den 30. juni 2023 indtræder Udbetaling Danmark endvidere som fordringshaver for krav omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om opkrævning af underholdsbidrag som affattet ved denne lovs § 20, nr. 2, der er overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden efter opkrævning hos restanceinddrivelsesmyndigheden i perioden fra og med den 1. oktober 2022 til og med den 29. juni 2023.
Stk. 7. (Udelades)
Social-, Bolig- og Ældreministeriet, den 15. august 2023
Malene Vestergaard
/ Carina Fogt-Nielsen
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1092 | retsinformation | e61a0b737e5edbe5c5a35549a31bd9c50f69283b97a9827bef4807b3863c70a8 | 2023-08-19 | 2023-08-15 | 2025-01-02 |
6a8f6592-e3ed-4b2b-ab5f-696d85dd62a5 | DK | dan | administrative_guidance_1 | historic | Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Udlevering til Danmark | null | Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Udlevering til Danmark
1. Overblik og tjekliste
1.1. Indledning
I forbindelse med efterforskning eller behandling af en dansk straffesag kan der opstå behov for, at en mistænkt, sigtet eller domfældt udleveres fra udlandet til Danmark. I disse situationer vil den pågældende ofte skulle efterlyses internationalt med henblik på at begære udlevering til Danmark.
Udlevering kræver, at den pågældende er mistænkt, sigtet, tiltalt eller dømt for et strafbart forhold i Danmark. Der kan således ikke ske udlevering af personer, som f.eks. er stukket af fra en institutionsanbringelse i de sociale myndigheders regi.
For at efterlyse den pågældende internationalt kræves, at der er udstedt en arrestordre af en dansk domstol. Dette skal ske i form af en europæisk arrestordre (EAW). For udstedelse af en arrestordre kræves, at der forinden er afsagt en kendelse om fængsling fra en dansk domstol eller der foreligger en endelig, eksigibel dom.
Hvis der allerede foreligger en eksigibel dom kan retten behandle sagen og udstede en EAW på anklagemyndighedens begæring uden afholdelse af retsmøde.
I særligt hastende tilfælde, hvor efterlysning skal iværksættes straks henvises til vejledningens pkt. 3.
En arrestordre udstedes på en særlig formular vedlagt rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Se nærmere om udfærdigelse af en EAW vejledningens pkt. 5.
2. Politiets efterforskning og sagsbehandling
2.1. Fængslingskendelse samt udstedelse af europæisk arrestordre
Såfremt en person, der er mistænkt eller sigtet i en dansk straffesag, ønskes udleveret fra udlandet skal politiet på baggrund af den danske straffesag udarbejde sædvanligt materiale til brug for fremstilling i grundlovsforhør.
Fremstilling sker in absentia efter retsplejelovens § 764, stk. 2, og fængsling kan begæres efter reglerne i retsplejelovens § 762. En fremstilling med henblik på udlevering adskiller sig alene fra en almindelig fremstilling ved, at den pågældende ikke er tilstede. I forbindelse med retsmødet skal retten ligeledes anmodes om at udstede en EAW. Til brug for retsmødet sender anklagemyndigheden en udfyldt digital Word-udgave af arrestordreformularen til retten, eller medbringer en digital Wordudgave, der kan overgives til retten.
Inden EAW’en sendes til retten sender anklageren på sagen udkastet til gennemsyn hos Rigsadvokatens Internationale Enhed. Udkastet sendes som et Word dokument. Da udstedelse af en europæisk arrestordre, og den efterfølgende efterlysning, ofte er af hastende karakter, bedes anklageren ringe direkte til Rigsadvokatens Internationale Enhed for at få oplyst, hvilken sagsbehandler den pågældende arrestordre kan sendes til. International Enhed vil umiddelbart efter modtagelsen gennemgå arrestordren og melde tilbage til den pågældende anklager med eventuelle bemærkninger. Inden for almindelig kontortid (8-16, fredag 8-15) kontaktes Rigsadvokatens Internationale Enhed. Uden for almindelig kontortid og i weekender kontaktes Rigsadvokatens vagttelefon. Telefonnumre findes her.
Når retten har afsagt fængslingskendelse gennemgår mødende anklager arrestordren, inden retten træffer beslutning om udstedelse. Det forudsættes, at retten i forbindelse med retsmødet udsteder arrestordren eller træffer afgørelse om, at betingelserne herfor ikke er tilstede. Hvis betingelserne for fængsling ikke er opfyldt, kan der ikke udstedes en arrestordre. Efter rettens udstedelse sendes kopi af den endelige europæiske arrestordre til orientering til Rigsadvokaten på [email protected].
Er der tale om efterlysning til fuldbyrdelse af en endelig, eksigibel dom, indbringer anklagemyndigheden sagen for retten med henblik på udstedelse af en arrestordre. I tilfælde, hvor der foreligger en eksigibel dom kan retten udfærdige en arrestordre uden særskilt fængslingskendelse. Dette kræver dog, at pågældende enten var tilstede ved dommens afsigelse eller efterfølgende har fået dommen forkyndt, samt at pågældende unddrager sig straffuldbyrdelse i sagen, enten ved at flygte fra varetægtsfængsling (efter dom) eller afsoning. Er pågældende udeblevet fra indkaldelse til afsoning, bør man sikre sig, at pågældende er blevet behørigt indkaldt inden efterlysning. Såfremt pågældende bor i udlandet, bør man, f.eks. via kontakt til myndighederne i det pågældende land, undersøge, om pågældende er registreret på den adresse, som indkaldelsen er sendt til.
Efter indhentelse af fængslingskendelse og EAW afhænger den videre fremgangsmåde af, om politiet er bekendt med den pågældendes opholdssted i udlandet eller ej.
2.2. Ukendt opholdssted
2.2.1. International efterlysning
Hvis den pågældende persons opholdssted i udlandet er ukendt, kan der på baggrund af en EAW foretages efterlysning af den pågældende i Schengen-informationssystemet (SIS) og/eller i Interpol.
Den internationale efterlysning oprettes af Rigspolitiet, International Kommunikation. Politikredsen fremsender umiddelbart efter modtagelsen den dommerudstedte EAW på dansk til Rigspolitiet med anmodning om international efterlysning. Kopi af EAW’en sendes samtidig til Rigsadvokaten.
Det lokale embede bør forinden Rigspolitiet anmodes om at efterlyse pågældende gøre sig klart, om der ønskes efterlysning i SIS alene, eller om der også ønskes efterlysning i Interpol. Der kan være grunde til, at en efterlysning alene ønskes i SIS, fx hvis det formodes at personen opholder sig i et land, som ikke udleverer til Danmark, eller hvor det er forbundet med store udfordringer at få gennemført en udlevering. I sådanne tilfælde, og hvis det formodes at pågældende rejser rundt, kan det være strategisk alene at have en efterlysning i SIS, hvor udlevering sker efter forenklede procedurer. Rigsadvokatens Internationale Enhed kan kontaktes for råd.
Når arrestordren oprettes som efterlysning i SIS, foretager Rigspolitiet, International Kommunikation, en oversættelse til engelsk af de mest centrale punkter i arrestordren. Dette oprettes som en komprimeret udgave af arrestordren i en såkaldt ”A-formular”.
Når efterlysningen er oprettet afventes, at den pågældende anholdes i udlandet.
2.2.2. Efter anholdelse i udlandet
Som udgangspunkt vil oplysningen om anholdelse i udlandet blive meddelt politikredsen via Rigspolitiet, International Kommunikation.
Når den pågældende person er anholdt i udlandet vil den efterfølgende procedure afhænge af i hvilket land, den pågældende er blevet anholdt.
Der er således forskellige fremgangsmåder afhængig af, om den pågældende er pågrebet i et EU-land, et andet nordisk land eller et tredjeland.
2.2.3. Anholdt i et EU-land
Når der i et andet EU-land skal træffes afgørelse om udlevering til Danmark, sker dette som altovervejende hovedregel alene på baggrund af oplysningerne i EAW’en, jf. EU rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Det pågældende EU-land vil derfor ved meddelelsen om anholdelsen via Rigspolitiet, International Kommunikation, samtidig anmode de danske myndigheder om fremsendelse af en oversat EAW. Dette skal foretages hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for en evt. frist angivet af de udenlandske myndigheder.
Politikredsen forestår herefter oversættelse af EAW’en til det pågældende sprog og fremsendelse af EAW’en til den kompetente judicielle myndighed i det land, der har tilbageholdt den efterlyste person. Se pkt. 4.1 vedrørende hvilke sprog, der kan oversættes til samt anvendelse af udenlandske EAW-formularer.
Oplysning om rette myndighed vil som udgangspunkt fremgå af meddelelsen om anholdelsen modtaget via Rigspolitiet. I fald sådan myndighed ikke er oplyst, kan du finde kontaktoplysninger på rette myndighed i ATLAS-funktionen på hjemmesiden for Det Europæiske Retlige Netværk. Fremsendelse kan også ske gennem Rigspolitiet, International Kommunikation. I alle tilfælde skal Rigspolitiet orienteres om fremsendelsen af den oversatte EAW.
Hvis myndighederne i udlandet undtagelsesvis har brug for yderligere oplysninger for at kunne træffe afgørelse om udlevering til Danmark besvares disse henvendelser som udgangspunkt af Rigsadvokaten, der i henhold til EU-rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre er udpeget som central myndighed. I fald politikredsen modtager forespørgsel om yderligere oplysninger direkte fra udlandet bedes svar fremsendt via Rigsadvokaten.
Når de udenlandske myndigheder har truffet afgørelse om udlevering forestås den nærmere overlevering af politikredsen i samarbejde med de udenlandske myndigheder se nærmere pkt. 6.
2.2.4. Anholdt i Storbritannien
I forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU den 31. januar 2020 indgik de to parter en generel aftale om det fremtidige samarbejde - den såkaldte handels- og samarbejdsaftale. Aftalens tredje del indeholder regler om retshåndhævelse og retligt samarbejde i straffesager, herunder detaljerede regler om udlevering1.
Handels- og samarbejdsaftalen er ikke omfattet af det danske retsforbehold, men finder umiddelbart anvendelse i Danmark og har EU-retlig forrang i forhold til national lovgivning.
Storbritannien skal i relation til udleveringsloven anses som en medlemsstat i Den Europæiske Union med de undtagelser og afvigelser, som måtte fremgå konkret af handels- og samarbejdsaftalen.
Det betyder, at sager om udlevering fra Storbritannien til Danmark skal følge de regler, der er fastsat i udleveringslovens §§ 45-49 og §§ 51-52. Se mere herom under pkt. 2.2.3.
En anmodning om udlevering fra Storbritannien til Danmark skal dog ikke ske ved fremsendelse af en EAW men ved fremsendelse af en britisk arrestordre (BAW), jf. handels- og samarbejdsaftalens artikel 606 og bilag 43. Denne arrestordre er opbygget på samme måde som en europæiske arrestordre. Retten skal i medfør af udleveringslovens § 47 træffe beslutning om at udstede en BAW.
I tilfælde hvor en person har været efterlyst på baggrund af en EAW, og denne person efterfølgende bliver anholdt i Storbritannien, skal der ved retten indhentes en BAW, som skal danne grundlag for en anmodning til Storbritannien om udlevering af pågældende til Danmark. Det skyldes, at EAW’en ikke kan danne grundlag for udlevering fra Storbritannien.
2.2.5. Anholdt i andet nordisk land
Hvis den pågældende bliver anholdt i et andet nordisk land behandles sagen efter reglerne om den nordiske arrestordre (NAW) jf. konventionen af 15. december 2005 om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande.
Er der tidligere udstedt en EAW, og anholdes den pågældende i et nordisk land, behandles udleveringen uden, at der skal udfærdiges en ny NAW jf. konventionens artikel 1(2). Den original EAW på dansk kan anvendes uden oversættelse. Da Norge og Island ligeledes er omfattet af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, vil der således som altovervejende hovedregel ikke længere skulle udfærdiges en NAW.
Arrestordren fremsendes direkte til den regionale anklagemyndighed i det nordiske land, hvor pågældende er tilbageholdt eller formodes at opholde sig. Du kan finde kontaktoplysninger om rette myndighed i ATLAS-funktionen på hjemmesiden for Det Europæiske Retlige Netværk. I særligt hastende tilfælde kan arrestordren tillige fremsendes gennem Rigspolitiet, International Kommunikation.
Eventuel udveksling af oplysninger med myndighederne i udlandet forestår politikredsen som udgangspunkt selv, ligesom den praktiske gennemførsel af selve udleveringen aftales mellem politikredsen og de udenlandske myndigheder.
2.2.6. Anholdt i tredjeland
Anmodning om udlevering af en eftersøgt fra et tredjeland til Danmark er ikke omfattet af de nyere, mere smidige regler om den europæiske arrestordre. Udlevering kan i stedet ske efter enten:
– Europarådets Udleveringskonvention fra 1957 med tillægsprotokoller,
– en aftale mellem Danmark og det pågældende land (USA eller Canada) eller
– principperne i udleveringskonventionen, såfremt det pågældende tredjeland ikke har tiltrådt konventionen.
På baggrund af fængslingskendelsen udfærdiger politikredsen en udleveringsanmodning. En udleveringsanmodning til et tredjeland skal udfærdiges i tekst ligesom en retsanmodning, idet der ikke findes en formular svarende til arrestordren. Anmodningen skal ledsages af diverse bilag angivet i den konvention eller aftale, som anmodningen henviser til.
Du kan finde koncept til udleveringsanmodning i anklagemyndighedens dokumentsamling her. De typiske medfølgende bilag er:
– fængslingskendelsen,
– relevante bestemmelser fra straffe- og retsplejeloven og
– den internationale efterlysning fra Interpol, såfremt pågældende allerede er efterlyst (også kaldet et ”rødt hjørne” eller ”red notice”). Sidstnævnte kan rekvireres hos Rigspolitiet, International Kommunikation.
Anmodningen sendes i underskrevet, oversat og notarpåtegnet version inklusiv relevante bilag til Rigsadvokaten. Se nærmere om oversættelse under pkt. 4. Både anmodningen og oversættelsen skal foreligge i 2 eksemplarer samt en digital version. I særlige sager bør anmodningen forelægges for statsadvokaten.
Rigsadvokaten fremsender som central myndighed anmodningen til det pågældende land med en følgeskrivelse. Anmodningen sendes via Udenrigsministeriet til de kompetente judicielle myndigheder i det pågældende land. I hastende tilfælde kan Rigsadvokaten, eller politikredsen efter aftale, også sende anmodningen via Interpol.
Eventuel yderligere kontakt med anholdelseslandet sker som udgangspunkt via Rigsadvokaten, mens den praktiske gennemførelse af udleveringen aftales mellem politikredsen og de relevante udenlandske myndigheder.
2.3. Kendt opholdssted
I fald den eftersøgtes opholdssted i udlandet allerede er kendt kan international efterlysning undlades, og anmodning om udlevering foretages direkte til myndighederne i det pågældende land. Det bør dog nøje overvejes, om der eventuelt samtidig med den direkte henvendelse til udlandet samtidig bør oprettes en international efterlysning. Dette vil særligt være relevant, hvis oplysningerne om opholdssted er usikre, eller der er en risiko for at den pågældende vil kunne nå at flygte, inden de udenlandske myndigheder kan foretage en anholdelse.
Hvis den pågældende person allerede er anholdt af udenlandske myndigheder vil der ofte ikke være behov for en international efterlysning.
I de situationer, hvor der ikke er behov for en international efterlysning indhentes fængslingskendelse og EAW til brug for udlevering til Danmark.
Den videre fremgangsmåde afhænger nu af, om den pågældende opholder sig i et EU-land, et nordisk land eller et tredjeland.
2.3.1. Pågældende befinder sig i et EU-land
2.3.1.1. Personen er ikke anholdt, men har opholdsadresse i EU
Af praktiske årsager følges som udgangspunkt proceduren for udstedelse af en international efterlysning. Dog vil Rigspolitiet, International Kommunikation i forbindelse med efterlysningen i SIS gøre særskilt opmærksom på opholdsadressen over for det land, hvor pågældende formodes at opholde sig.
2.3.1.2. Personen er tilbageholdt i et EU-land
Udlevering til Danmark fra et andet EU-land sker som nævnt efter reglerne om den europæiske arrestordre, og der skal derfor indledningsvis indhentes fængslingskendelse samt udstedes en EAW af en dansk domstol.
Efter indhentelse af en EAW ved domstolene følges samme fremgangsmåde som angivet i pkt. 2.2.3, nemlig, oversættelse og fremsendelse af EAW’en til den kompetente judicielle myndighed i det land, der har tilbageholdt den efterlyste. Desuden sendes arrestordren til Rigspolitiet, International Kommunikation og Rigsadvokaten til orientering. Se nærmere om oversættelse under pkt. 4.
Du kan finde kontaktoplysninger på rette myndighed i ATLAS-funktionen på hjemmesiden for Det Europæiske Retlige Netværk. Fremsendelse kan også ske gennem Rigspolitiet, International Kommunikation.
2.3.2. Pågældende befinder sig i Storbritannien
Om udlevering fra Storbritannien se pkt. 2.2.4.
2.3.3. Pågældende befinder sig i Norden
Er kredsen bekendt med, at personen, som ønskes udleveret til Danmark, befinder sig i Norden2, behandles sagen efter reglerne om den nordiske arrestordre (NAW). Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis den pågældende allerede er tilbageholdt af politiet i et andet nordisk land, eller hvis pågældende har fast eller kendt opholdsadresse i et nordisk land.
Der skal imidlertid stadig indhentes en kendelse om fængsling in absentia eller foreligge en endelig eksigibel dom.
Arrestordren fremsendes direkte af politikredsen til den regionale anklagemyndighed i det nordiske land, hvor pågældende er tilbageholdt eller formodes at opholde sig. Du kan finde kontaktoplysninger om rette myndighed i ATLAS-funktionen på hjemmesiden for Det Europæiske Retlige Netværk. I særligt hastende tilfælde kan arrestordren tillige fremsendes gennem Rigspolitiet, International Kommunikation.
Er der tidligere udstedt en europæisk arrestordre (EAW), og anholdes den pågældende i et nordisk land, behandles udleveringen efter reglerne om den nordiske arrestordre, uden at der skal udfærdiges en ny NAW, jf. konventionen af 15. december 2005 om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande artikel 1(2).
En EAW til et andet nordisk land skal ikke oversættes, men kan fremsendes på dansk.
En NAW vil som udgangspunkt alene skulle udstedes, hvis betingelserne for at udstede en EAW ikke er opfyldt eller i tilfælde, hvor der foreligger en eksigibel dom, og politikredsen derfor kan udstede en NAW uden at indhente en fængslingskendelse.
2.3.4. Pågældende befinder sig i et tredjeland
Der henvises som udgangspunkt til fremgangsmåden beskrevet i afsnit 2.2.3. vedrørende personer anholdt i et tredjeland efter at have været internationalt efterlyst.
Efter indhentelse af fængslingskendelse og EAW ved retten, udarbejder anklagemyndigheden ved politikredsen således en udleveringsanmodning, der via Rigsadvokaten fremsendes til de kompetente myndigheder i det pågældende land.
3. Særligt hastende efterlysninger
Der kan forekomme tilfælde, hvor der er behov for straks at udstede en international efterlysning, og hvor der er risiko for, at en mistænkt forsvinder, hvis den sædvanlige fremgangsmåde afventes.
Det vil i sagens natur være ganske undtagelsesvist, at denne særlige procedure anvendes, f.eks. i forbindelse med en igangværende børnebortførelse eller en gerningsmand på flugt fra en alvorlig forbrydelse.
Hvis der er behov for at få efterlyst en gerningsmand, og sagens konkrete omstændigheder tilsiger, at man ikke kan vente på at få en kendelse om fængsling in absentia og udstedt en arrestordre, kan Rigsadvokaten godkende, at pågældende person efterlyses internationalt. I så fald skal man inden for almindelig kontortid ringe til Rigsadvokatens Internationale Enhed, 7268 9082 og ellers til Rigsadvokatens vagttelefon, 7268 9017, der besvares døgnet rundt. Det understreges, at der skal være tale om ganske særlige og hastende omstændigheder.
Rigsadvokaten vurderer på baggrund af kredsens oplysninger om sagen og den mistænkte, om betingelserne for varetægtsfængsling in absentia må antages at være opfyldt, og om den pågældende må formodes at være flygtet fra Danmark.
Hvis Rigsadvokaten godkender, at efterlysningen kan foretages straks og uden fængslingskendelse, skal politikredsen bede Rigspolitiet, International Kommunikation om at oprette efterlysningen. Herefter skal der snarest muligt, dvs. så snart retten kan sættes, indhentes en fængslingskendelse in absentia og en europæisk arrestordre, der straks skal fremsendes til Rigspolitiet, International Kommunikation.
4. Sprog
4.1. Europæisk arrestordre (EAW)
En europæisk arrestordre udstedes som udgangspunkt på dansk.
Først når den efterlyste er anholdt, skal der ske oversættelse af arrestordren til et sprog, som accepteres af det pågældende land. Det pågældende land vil sædvanligvis via Rigspolitiet, International Kommunikation gøre opmærksom på, hvilket sprog de ønsker oversættelse til, og inden for hvilken tidsfrist, oversættelse skal være modtaget. Her kan du se, hvilke sprog, der accepteres af de enkelte EU-lande, og hvilke tidsfrister de enkelte lande har angivet.
Det er politikredsen som forestår oversættelse af EAW’en. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at selve skabelonen til arrestordren allerede er oversat til alle EU-sprog, således at alene det udfyldte indhold skal oversættes ved tolk. Du kan finde alle sprogversionerne af skabelonen på EJNs hjemmeside her.
En europæisk arrestordre til et af de øvrige nordiske lande kan altid fremsendes på dansk.
4.2. Nordisk arrestordre (NAW)
Den nordiske arrestordre kan fremsendes på dansk, ligesom Danmark har accepteret at modtage på dansk, engelsk, norsk eller svensk.
4.3. Anmodning til tredjeland
En anmodning om udlevering udfærdiges som udgangspunkt på dansk, hvorefter anmodningen og de medfølgende bilag skal oversættes til hovedsproget eller et andet officielt sprog i det land som anmodningen sendes til.
Da anmodningen som udgangspunkt skal fremsendes via Udenrigsministeriet og diplomatiske kanaler, skal oversættelserne være notarpåtegnede, hvilket tolken skal anmodes om at forestå.
En notarpåtegning bekræfter identiteten på den person, som underskriver oversættelsen. Notarpåtegning af dokumenterne gør, at Udenrigsministeriet kan legalisere dokumenterne, således at disse kan sendes ad diplomatisk vej til modtagerlandets Udenrigsministerium.
På grund af den store forskel på de krav, der stilles i forskellige tredjelande, vil det være hensigtsmæssigt, at der tidligt tages kontakt til Rigsadvokaten for at afklare den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde i den konkrete sag.
I forhold til oversættelse af relevant lovtekst henledes opmærksomheden på, at der via Karnov er adgang til straffeloven og dele af retsplejeloven på engelsk.
5. Jura
Behandlingen af sager om udlevering til Danmark er foreskrevet i udleveringslovens kapitel 7. De nærmere betingelser for udlevering til Danmark findes imidlertid i den internationale retsakt, som regulerer udleveringsspørgsmål mellem Danmark og det pågældende land. Derudover kan der være særlige bestemmelser om udlevering i andre konventioner, f.eks. FN konventionen imod ulovlig handel med narkotika.
5.1. Betingelserne for udstedelse af en arrestordre
5.1.1. Europæisk arrestordre (EAW)
Udstedelse af en EAW skal ske i overensstemmelse med rammeafgørelsen af 13. juni 2002 (2002/584/RIA) om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne.
Den europæiske arrestordre er baseret på princippet om gensidig anerkendelse og forpligter medlemsstaterne til at udlevere en eftersøgt person, såfremt betingelserne i rammeafgørelsen er opfyldt.
Der kan ske udlevering til:
– straffuldbyrdelse, hvis pågældende er idømt mindst 4 måneders fængsel
– strafforfølgning, hvis forbrydelsen kan straffes med fængsel i 1 år eller mere.
Udlevering sker uden kontrol af dobbelt strafbarhed, såfremt der er tale om en forbrydelse omfattet af positivlisten, som kan straffes med fængsel i 3 år eller mere i udstedelseslandet. Positivlisten er en udtømmende række forbrydelser forhandlet af medlemslandene. Listen fremgår af artikel 2, stk. 2 samt EAW formularens punkt e).
Er forholdet ikke omfattet af positivlisten, kan udlevering ske, hvis forbrydelsen også er strafbar i det udleverende land, jf. artikel 2, stk. 4.
Udlevering kan ske for flere forhold, selvom kun et af forholdene opfylder betingelserne i rammeafgørelsen.
Artikel 8 angiver de oplysninger, som skal fremgå af en EAW. Se nærmere pkt. 6.
5.1.2. Nordisk arrestordre (NAW)
Udstedelse af en NAW skal ske i overensstemmelse med konventionen af 15. december 2005 om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande. Kompetencen til at udstede en NAW ligger hos anklagemyndigheden jf. udleveringslovens § 50, stk. 1 samt Danmarks erklæring i forbindelse med ratifikation af konventionen.
Den nordiske arrestordre er baseret på princippet om gensidig anerkendelse, og forpligter medlemsstaterne til at udlevere en eftersøgt person, såfremt betingelserne i konventionen er opfyldt.
Der kan udstedes en NAW, hvis den mistænkte kan straffes med eller er idømt frihedsstraf. Der kan ske udlevering for flere forhold, selvom kun ét af forholdene opfylder betingelserne, og udlevering skal ske uden kontrol af dobbelt strafbarhed.
Artikel 7 angiver de oplysninger, som skal fremgå af en NAW, herunder, om der foreligger en endelig dom eller en anholdelsesbeslutning.
Vær opmærksom på, at artikel 26 og 27 indeholder særlige regler for så vidt angår overgivelse til eller fra Island.
Du kan finde attesten til en NAW på AnklagerNet.
5.1.3. Tredjelande
En udlevering fra et tredjeland til Danmark er ikke nødvendigvis undergivet bestemte betingelser, men vil ofte afhænge af lovgivningen i det konkrete land. Et tredjeland er ikke forpligtet til at udlevere en person fra deres territorium, medmindre dette fremgår af en retsakt, som er tiltrådt af både Danmark og det pågældende land eller en bilateral aftale.
Den europæiske udleveringskonvention af 13. december 1957 er tiltrådt af Danmark, og regulerer således udleveringssager mellem Danmark og de andre lande, som har tiltrådt konventionen. Her kan du se, hvem der har tiltrådt konventionen.
Udleveringskonventionens artikel 2 indeholder ligesom reglerne om den europæiske arrestordre bestemmelse om, at der kan ske udlevering til straffuldbyrdelse, hvis pågældende er idømt mindst 4 måneders fængsel, og til strafforfølgning, hvis forbrydelsen kan straffes med fængsel i 1 år eller mere.
Der er flere afslagsgrunde i udleveringskonventionen, f.eks. i forhold til egne statsborgere, for politiske forbrydelser, dødsstraf eller lignende.
I tilfælde, hvor udlevering mellem Danmark og det pågældende land ikke er reguleret i en fælles konvention eller en bilateral aftale, kan Danmark i anmodningen henvise til principperne i udleveringskonventionen, men det vil i sidste ende være helt op til det pågældende land, om man ønsker at udlevere den pågældende person. Såfremt udlevering nægtes, kan det være hensigtsmæssigt at opretholde den internationale efterlysning i SIS og Interpol, såfremt den efterlyste skulle rejse ud af det land, som har nægtet udlevering.
I forhold til de lande, som Danmark har en bilateral udleveringsaftale med (USA og Canada), henvises til betingelserne i den konkrete aftale.
6. Udfærdigelse af en EAW
Som nævnt udfærdiges en EAW på en særlig formular, der er vedlagt som bilag til rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Formularen kan findes her (link). Formularen er opdelt i flere sektioner. Alt afhængig af straffesagens karakter udfyldes de enkelte felter, og formularen sendes til retten i digital form inden afholdelse af retsmøde med henblik på fængslingskendelse og udstedelse af EAW.
Når attesten udfyldes, skal du være særligt opmærksom på følgende:
Pkt. a): I dette felt anføres oplysninger, der er nødvendige for at fastslå den pågældendes identitet. Sørg for at rækkefølgen af navne er korrekte, da udenlandske myndigheder ellers kan have problemer medat identificere personen i elektroniske systemer. Hvis der er tale om en udlænding, bør navnet så vidt muligt skrives på nationalsproget og ikke ”oversættes”.
Under ”særlige kendetegn. ” bør det anføres, hvis den pågældende har særlige tatoveringer, ar eller lignende, der kan bidrage til en sikker identifikation i udlandet. Angiv også her, hvis personen er farlig og muligvis bevæbnet.
Pkt. b): Under pkt. 1. angives oplysningerne for den fængslingskendelse, der ligger til grund for EAW’en. Hvis EAW’en er udstedt på baggrund af en eksigibel dom anføres oplysningerne under pkt. 2.
”Afgørelse, der danner grundlag for arrestordren” skal ud over afgørelsens art (kendelse eller dom) indeholde dato, rettens navn og sagsnummer, navnet på den dommer, der har truffet afgørelsen, og ved kendelser om varetægtsfængsling, fængslingsgrundlaget. Har afgørelsen været kæret eller anket, skal de anførte oplysninger også angives for så vidt angår landsretten.
Pkt. c): ”Straffens varighed” for så vidt angår pkt. nr. 1, skal udfyldes med den i loven anførte højst mulige straf for den pågældende forbrydelse. Punktet knytter sig således til bestemmelsens strafferamme.
Pkt. 2. udfyldes, hvis der er tale om udlevering til straffuldbyrdelse. Såfremt dele af straffen er udstået, eksempelvis, hvis der er tale om en person, der er flygtet for afsoning, skal reststraffen angives. I modsat fald angives den fulde idømte straf.
Pkt. d): Skal kun udfyldes, når der anmodes om udlevering til straffuldbyrdelse af en dom. Oplysningerne vedrører kun selve dommen, og om den pågældende var tilstede under sagens hovedforhandling. Hvis den person, der begæres udleveret, er varetægtsfængslet til strafforfølgning uden at være tilstede, skal dette ikke oplyses.
Hvis der er tale om en udeblivelsesdom i Danmark, hvor ingen af de processuelle garantier i pkt. 3 er opfyldt, vil det pågældende EU-land ikke være forpligtet til at udlevere den pågældende person til straffuldbyrdelse i Danmark.
Pkt. e): Indledningsvis angives antallet af lovovertrædelser som arrestordren vedrører.
”Lovovertrædelser” skal indeholde en beskrivelse af sigtelsen og en gengivelse af den relevante strafbestemmelse, herunder en eventuel særlovgivning, som strafbestemmelsen henviser til. Er der tale om mange forhold, kan der laves en opsummering i stedet for at angive hvert enkelt forhold.
Oftest vil det være mest hensigtsmæssigt at gengive sigtelserne som anført i retsbogen fra grundlovsforhøret eller forholdene angivet i dommen, hvis der er tale om udlevering til straffuldbyrdelse.
Endvidere skal der krydses af på ”positivlisten”, hvis en eller flere af lovovertrædelserne er omfattet af de forbrydelser, der er listet under pkt. I.
Er der allerede givet en detaljeret beskrivelse af de strafbare forhold, skal der ikke angives yderligere under pkt. II.
Pkt. f): Følgende standardtekst skal altid angives: ”Den pågældende skal fremstilles i retten inden 24 timer efter, at han er indbragt til Danmark, jf. retsplejelovens § 764, stk. 2. I dette retsmøde vil der på ny skulle tages stilling til spørgsmålet om varetægtsfængsling. ”
Derudover er pkt. f) ment som en mulighed for at anføre alle oplysninger som kan være af betydning for afgørelsen om udlevering, eller som anholdelseslandet bør være særligt opmærksomme på. Det kunne eksempelvis være oplysninger om restriktioner vedrørende den eftersøgtes kontakt med tredjepart på grund af påvirkningsrisiko eller oplysninger om den pågældendes advokat i Danmark, i fald der opstår behov for at denne skal bistå advokaten i den fuldbyrdende medlemsstat.
NB: I fald der er særlige forhold om øget flugtrisiko, påvirkningsrisiko eller andet som er relevant for de udenlandske myndigheder, der skal foretage anholdelse og varetægtsfængsling af personen der begæres udleveret, er det vigtigt at disse oplysninger påføres i EAW attestens boks f.
Pkt. g): Spørgsmål om beslaglæggelse og udlevering af genstande kan alene medtages i arrestordren, hvis den bagvedliggende kendelse tillige vedrører en beslutning om beslaglæggelse mv. Hvis ikke der ønskes beslaglæggelse i forbindelse med udlevering anføres ”finder ikke anvendelse”.
Pkt. h): Hvis en eller flere af de relevante straffebestemmelser indeholder mulighed for idømmelse af livsvarigt fængselsstraf skal der sættes kryds i den øverste boks.
Pkt. i): Under dette punkt anføres i den første boks oplysningerne på den domstol, der udsteder arrestordren, med angivelse af navnet på dommeren, sagsnummer og øvrige kontaktoplysninger.
Nederst angives navn samt kontaktoplysninger på den person ved politikredsen, der kan kontaktes med henblik på den praktiske tilrettelæggelse af overgivelsen.
I anden boks angives Rigsadvokaten som central myndighed. Adresse: Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K, tlf. : +45 72689082 og e-mail [email protected] . Der angives ikke kontaktperson.
I sidste boks skriver den udstedende dommer under på arrestordren.
Om udfyldelse af de enkelte sektioner i EAW-formularen henvises endvidere til bilag III i håndbogen om udstedelse af en europæisk arrestordre udarbejdet af EU-kommissionen – se link sidst i vejledningen.
7. Straf og andre retsfølger
7.1. Specialitetsprincippet
Danmark må ikke retsforfølge en udleveret person for andre forhold end dem, der er omfattet af udleveringsanmodningen, og som er begået forud for udleveringen (specialitetsprincippet). Princippet er nævnt i samtlige internationale retsakter, som regulerer udlevering3, og bevirker, at domfældelse for yderligere forhold som udgangspunkt er udelukket. Udvidelse kan ske ved samtykke fra den pågældende selv eller samtykke fra det udleverende land.
Påtalemyndigheden skal derfor i sager, hvor en sigtet er udleveret til strafforfølgning i en dansk straffesag, være særligt opmærksom, hvis pågældende efterfølgende mistænkes for yderligere strafbare forhold. I sådanne tilfælde tages kontakt til Rigsadvokaten med henblik på at afklare, hvordan der indhentes samtykke til udvidelse af udleveringsgrundlaget.
Spørgsmålet om udvidelse af udleveringsgrundlaget og indhentelse af samtykke skal ske, inden der sker domfældelse for de yderligere forhold. Indhentes der ikke forudgående samtykke, kan man i yderste konsekvens være nødsaget til at anke sagen med påstand om frifindelse i de forhold, som ikke er omfattet af udleveringsgrundlaget.
Der kan i forbindelse med udleveringssagen allerede være taget stilling til om specialitetsprincippet er frafaldet. I så fald bør dette fremgå af meddelelsen om udlevering fra udleveringslandet.
Hvis politikredsen/SØIK påtænker at anmode om fængsling for forhold. Der ikke er omfattet af EAW’en anbefales det inden, at kontakte Rigsadvokatens Internationale Enhed.
7.2. Afsoning i hjemland
7.2.1. Udlevering til strafforfølgning
Det udleverende land kan i medfør af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre artikel 5, stk. 3, og konventionen om den nordiske arrestordre artikel 6, stille krav om, at den efterlyste person returneres til det udleverende land efter endt strafforfølgning i Danmark med henblik på afsoning i hjemlandet. En sådan anmodning bør drøftes med Rigsadvokaten som central myndighed, ligesom en eventuel garanti om tilbageførsel stilles af Rigsadvokaten.
7.2.2. Udlevering til straffuldbyrdelse
Såfremt Danmark har anmodet om udlevering af en person til straffuldbyrdelse kan det udleverende land i nogle tilfælde afslå udlevering og i stedet overtage fuldbyrdelsen, jf. rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre artikel 4, stk. 6, og konventionen om den nordiske arrestordre artikel 5, stk. 5. I så fald skal sagen behandles efter reglerne om overførsel af domfældte.
Kompetencen til at træffe beslutning om overførsel til afsoning i udlandet hører under Justitsministeriet.
7.3. Gennemførsel af udlevering
Når de udenlandske myndigheder har truffet afgørelse om, at den pågældende kan udleveres til Danmark, vil dette blive meddelt enten direkte til politikredsen eller via Rigsadvokaten eller Rigspolitiet, International Kommunikation.
Det er Danmark, der skal afhente den efterlyste. Politikredsen aftaler de praktiske detaljer om udleveringen med udleveringslandet. Dette sker sædvanligvis ved, at dansk politi fremsender et forslag til rejseplan, enten direkte eller via Rigspolitiet, International Kommunikation.
Fristen for at gennemføre udlevering på baggrund af en nordisk arrestordre er 5 dage efter at det pågældende land har meddelt, at udlevering kan gennemføres, jf. artikel 19, stk. 2, i konventionen om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande. Fristen kan udsættes under helt særlige omstændigheder, jf. stk. 3-5.
Efter rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre er fristen for at gennemføre udlevering 10 dage, jf. artikel 23, stk. 2. Her kan fristen ligeledes udsættes under helt særlige omstændigheder, jf. stk. 3-4.
I forhold til tredjelande indeholder udleveringskonventionen i artikel 18 regler om, at der kan ske løsladelse hvis udlevering ikke er gennemført 15 dage efter endelig afgørelse, og at der skal ske løsladelse, hvis udlevering ikke er gennemført 30 dage efter endelig afgørelse. De praktiske forhold omkring udlevering fra et tredjeland aftales typisk i tæt samarbejde med Rigspolitiet, International Kommunikation, som kan kommunikere direkte med det pågældende lands Interpol-kontor.
Selv i tilfælde, hvor udlevering sker til Danmark fra et land, som ikke har tiltrådt udleveringskonventionen, finder Rigsadvokaten, at konventionens frister så vidt muligt bør overholdes.
7.4. Transit
Hvis dansk politi ikke kan flyve direkte fra det pågældende land til Danmark med den efterlyste, skal der søges om transittilladelse fra det land, hvor der foretages mellemlanding. Politikredsen fremsætter anmodning om transittilladelse direkte til det fremmede land, eventuelt via Rigspolitiet, International Kommunikation.
Der er ikke behov for transittilladelse ved udlevering mellem to nordiske lande, jf. artikel 21 i konventionen om den nordiske arrestordre
7.5. Efter udlevering
Når politiet har hentet den efterlyste person til Danmark, skal der ske fremstilling i grundlovsforhør senest 24 timer efter, at personen er ankommet til Danmark, jf. retsplejelovens § 764, stk. 2, 2. pkt.
Herefter behandles sagen som en helt almindelig, dansk straffesag. Påtalemyndigheden skal i den forbindelse sikre sig, at der foreligger oplysninger fra det udleverende land om, hvor længe den pågældende har været tilbageholdt eller fængslet i det pågældende land, idet denne periode skal fratrækkes i varigheden af den samlede periode, som vedkommende skal afsone i Danmark i tilfælde af domfældelse.
8. Love og forarbejder
– Lov om udlevering til og fra Danmark (udleveringsloven) (lov nr. 117 af 11. februar 2020)
– Lov om udlevering af lovovertrædere (lovbekendtgørelse nr. 838 af 25. august 2005 som senest ændret ved lov nr. 377 af 27. april 2016)
– Den Europæiske Konvention af 13. december 1957 om Udlevering
– 1. tillægsprotokol af 15. oktober 1975 til den Europæiske Konvention om Udlevering
– 2. tillægsprotokol af 17. marts 1978 til den Europæiske Konvention om Udlevering
– 3. tillægsprotokol af 10. november 2010 til den Europæiske Konvention om Udlevering (ej ratificeret af Danmark)
– 4. tillægsprotokol af 20. september 2012 til den Europæiske Konvention om Udlevering (ej ratificeret af Danmark)
– Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den Europæiske Arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (2002/584/RIA)
– Rådets rammeafgørelse af 26. februar 2009 (2009/299/RIA) om ændring af rammeafgørelse 2002/584/RIA mv.
– Skabelon til arrestordre
– Justitsministeriets vejledning om behandlingen af anmodninger om udlevering af lovovertrædere på grundlag af en europæisk arrestordre
– Supplement til vejledning om behandling af anmodninger om udlevering af lovovertrædere på grundlag af en europæisk arrestordre
– Håndbog om anvendelse af den Europæiske Arrestordre
– Konventionen af 15. december 2005 om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande (Nordisk Arrestordre).
– Bekendtgørelse nr. 25 af 13. april 2010 af aftale af 23. juni 2005 med Amerikas Forenede Stater om udlevering
– Bekendtgørelse af traktat af 30. november 1977 med Canada om udlevering
– Handels- og samarbejdsaftale af 30. april 2021 mellem EU og Storbritannien
9. Bilag
Bilag 1 – Eksempel på korrekt udfyldt Europæisk Arrestordre (EAW)
Til strafforfølgning
Til straffuldbyrdelse
Rigsadvokaten, den 16. august 2023
Rigsadvokaten
/ Rigsadvokaten
Officielle noter
1 Handels- og samarbejdsaftale af 30. april 2021 mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, del tre, afsnit VII Overgivelse
2 Sverige, Norge, Finland og Island.
3 F.eks. udleveringskonventionens artikel 14, rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre artikel 27, konventionen om den nordiske arrestordre artikel 23.
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9628 | retsinformation | 950d5c325f04acb8a7e240e0974783ce5c336a63b225b6c718514243e27ecb1a | 2023-08-17 | 2023-08-16 | 2025-01-02 |
e2e2f0ed-7e5f-4361-9d11-4100963f1dd1 | DK | dan | regulation | historic | Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område | null | Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område
I medfør af § 2, stk. 3, § 9, stk. 4, § 61, stk. 2, § 66, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 74, § 84, stk. 1, og § 86 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022, § 68 h i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, og § 29, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 12. februar 2021, og efter forhandling med beskæftigelsesministeren og ældreministeren fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområdet for lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
§ 1. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder, når kommunalbestyrelsen eller Ankestyrelsen, jf. dog § 2, behandler og afgør sager efter:
1) Lov om social pension.
2) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
3) Lov om individuel boligstøtte.
4) Lov om sygedagpenge.
5) Lov om aktiv socialpolitik.
6) Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
7) Lov om social service, jf. dog § 7.
8) Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling.
9) Dagtilbudsloven.
10) Lov om seniorjob.
11) Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
12) Kapitel 2 i lov om friplejeboliger.
13) Lov om forsøg med et socialt frikort.
14) Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
15) Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
16) Lov om Udbetaling Danmark.
17) Lov om Seniorpensionsenheden.
§ 2. Når Ankestyrelsen behandler og afgør sager efter følgende love og bestemmelser, gælder §§ 10 og 11, § 11 a, stk. 1, 2 og 4-6, og § 12 samt kapitel 9, §§ 67-70 og § 72, stk. 1 og 7, og kapitel 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt denne bekendtgørelses kapitel 3 og 5:
1) Lov om almene boliger m.v.
2) Lov om boliger for ældre og personer med handicap.
3) § 53, stk. 2, 3. pkt., i integrationsloven.
4) § 12, stk. 2, i repatrieringsloven.
5) §§ 50 og 50 a i lov om folkeskolen.
Stk. 2. Når Ankestyrelsen behandler og afgør sager om klager over afgørelser truffet af Udbetaling Danmark efter følgende love, gælder § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1, 2 og 4-6, § 11 b, § 11 c, stk. 1, nr. 4, og § 12 samt kapitel 9, §§ 66-70 og 72 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt denne bekendtgørelses kapitel 3 og 5:
1) Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
2) Lov om opkrævning af underholdsbidrag.
3) Lov om en børne- og ungeydelse.
4) Barselsloven.
5) Lov om social pension.
6) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
7) Lov om individuel boligstøtte.
8) Lov om friplejeboliger.
9) Lov om aktiv socialpolitik.
10) Repatrieringsloven.
Stk. 3. Når Ankestyrelsen behandler og afgør sager efter lov om tolkning til personer med hørehandicap gælder §§ 10 og 11, § 11 a, stk. 1, 2 og 4-6, og § 12 samt kapitel 9, §§ 67-70 og § 72, stk. 1 og 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt denne bekendtgørelses kapitel 3 og 5.
Stk. 4. Når Ankestyrelsen behandler og afgør sager efter følgende love gælder kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område:
1) Lov om arbejdsskadesikring.
2) Lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
3) Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.
4) Lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.
5) Lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.
6) Lov om erstatning til besættelsestidens ofre.
Stk. 5. Når Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter § 59 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område behandler og afgør sager efter følgende love, gælder kapitel 1-6, 11 og 12 og § 50, stk. 4, § 51, stk. 3, § 52 a, stk. 5, §§ 57, 59, 60 og 66-70, § 72, stk. 1 og 7, og § 74 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og denne bekendtgørelses kapitel 2 og 5 og § 13:
1) Lov om social pension.
2) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
3) Lov om sygedagpenge.
4) Lov om aktiv socialpolitik.
5) Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
6) Lov om seniorjob.
7) Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
8) Lov om Seniorpensionsenheden.
9) Lov om delpension.
10) Lov om fleksydelse.
11) Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.
Stk. 6. Når Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler og afgør sager efter § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, gælder § 50, stk. 4, § 51, stk. 3, § 57, nr. 1, § 59, § 67, stk. 2, §§ 68 og 70, § 72, stk. 1 og 7, og § 74 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt denne bekendtgørelses § 13 og kapitel 5.
Stk. 7. Når Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler og afgør sager efter § 53, stk. 2, 1. pkt., i integrationsloven gælder § 50, stk. 4, § 51, stk. 3, § 52 a, stk. 5, §§ 57, 59, 60 og 66-70, § 72, stk. 1 og 7, og § 74 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og denne bekendtgørelses kapitel 2 og 5 og § 13.
§ 3. Når kommunalbestyrelsen udbetaler ydelser efter integrationsloven, gælder § 11, stk. 1, nr. 2, § 11 b, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, og § 12 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen behandler sager nævnt i § 178 a i lov om almene boliger m.v., gælder § 11 a, stk. 1, 2 og 4-6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen behandler sager efter lov om ophævelse af lov om servicejob gælder § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter regler udstedt i medfør af § 9, stk. 5, i lov om velfærdsaftaler på ældreområdet finder lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og denne bekendtgørelse tilsvarende anvendelse.
§ 4. Når Familieretshuset behandler og afgør sager efter § 131 i lov om social service, gælder lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 5. Når Udbetaling Danmark behandler og afgør sager efter følgende love, finder §§ 3, 4 og 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b, § 11 c, stk. 1, nr. 4, og § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tilsvarende anvendelse:
1) Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
2) Lov om opkrævning af underholdsbidrag.
3) Lov om en børne- og ungeydelse.
4) Barselsloven.
5) Lov om social pension.
6) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
7) Lov om individuel boligstøtte.
8) Lov om friplejeboliger.
9) Lov om aktiv socialpolitik.
10) Lov om delpension.
11) Lov om fleksydelse.
12) Sundhedsloven.
13) Repatrieringsloven.
14) Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.
§ 6. Når Seniorpensionsenheden behandler og afgør sager efter lov om social pension, finder § 3, stk. 1, §§ 4 og 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b og § 12, nr. 1 og 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tilsvarende anvendelse.
§ 7. § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om handlekommune gælder ikke for forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i lov om social service.
Kapitel 2
Opholdskommune for personer med bopæl i udlandet
§ 8. En person, som ikke har en opholdskommune i Danmark efter § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og som udfører beskæftigelse på dansk område, har opholdskommune i den kommune, hvor beskæftigelsen udføres, jf. stk. 2-4.
Stk. 2. For lønmodtagere anses beskæftigelsen for at blive udført i den kommune, hvor arbejdsgiveren eller arbejdsgiverens repræsentant har hjemsted. Hvis arbejdsgiveren eller dennes repræsentant ikke har hjemsted i Danmark, har lønmodtageren opholdskommune i den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres.
Stk. 3. For selvstændige erhvervsdrivende anses beskæftigelsen for udført i den kommune, hvor den selvstændige virksomhed eller virksomhedens repræsentant har hjemsted. Hvis virksomheden eller dennes repræsentant ikke har hjemsted i Danmark, har den selvstændige erhvervsdrivende opholdskommune i den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres.
Stk. 4. For sager om sygedagpenge gælder uanset stk. 1-3 de regler om handlekommune, der er fastsat i medfør af lov om sygedagpenge.
§ 9. En person, som efter EU-retten eller efter konventioner indgået mellem Danmark og en anden stat har ret til sociale sikringsydelser som familiemedlem til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, har opholdskommune i arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes opholdskommune, jf. § 8.
§ 10. En person, som ikke har en opholdskommune i Danmark efter §§ 8 eller 9 eller efter § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, har opholdskommune i den kommune, hvor personen sædvanligvis opholder sig under ophold i Danmark. Kan en sådan kommune ikke udpeges, har personen opholdskommune i den kommune, som personen ud fra en samlet vurdering har stærkest tilknytning til.
Kapitel 3
Klage
§ 11. Inden 4 uger efter at en klage er modtaget, skal myndigheden, der har truffet den påklagede afgørelse, have genvurderet sagen og sendt en ny afgørelse til klageren, hvis myndigheden giver klageren helt eller delvist medhold i klagen, eller have sendt klagen, genvurderingen og sagens akter til Ankestyrelsen, hvis genvurderingen ikke giver anledning til at ændre afgørelsen, jf. dog stk. 3-6 og § 13. Hvis genvurderingen ikke giver anledning til at ændre afgørelsen, skal myndigheden give klageren meddelelse herom samtidigt med, at sagen sendes til Ankestyrelsen.
Stk. 2. Hvis myndigheden ikke kan færdiggøre sin genvurdering inden for fristen efter stk. 1, fordi der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lignende, skal klageren have besked herom og om, hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet.
Stk. 3. Fristen i stk. 1 er 14 dage i sager omfattet af varslingspligten i § 3 a i lov om social service. For disse sager finder stk. 2 ikke anvendelse.
Stk. 4. Fristen i stk. 1 er 5 dage i følgende sager:
1) Klager over jobcenterets afgørelse efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende personer, der er omfattet af § 6, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.
2) Klager over jobcenterets afgørelse om rådighedsafprøvende tilbud efter § 54 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der er omfattet af § 6, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
3) Klager over jobcenterets afgørelse om henvist arbejde efter § 11, stk. 2, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der er omfattet af § 6, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
4) Klager over jobcenterets afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen for personer, der er omfattet af § 6, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal varetages af en anden aktør.
5) Klager over, at det ordinære arbejde, som personer i seniorjob er henvist til af jobcenteret, ikke har været rimeligt, jf. § 12, stk. 2, nr. 1, i lov om seniorjob.
Stk. 5. Hvis en klage efter en konkret vurdering må anses for hastende, skal myndigheden, der har truffet den påklagede afgørelse, straks genvurdere sagen og sende en ny afgørelse til klageren, hvis myndigheden giver klageren helt eller delvist medhold i klagen, eller sende klagen, genvurderingen og sagens akter til Ankestyrelsen, hvis genvurderingen ikke giver anledning til at ændre afgørelsen. Hvis genvurderingen ikke giver anledning til at ændre afgørelsen, skal myndigheden give klageren meddelelse herom samtidigt med, at sagen sendes til Ankestyrelsen.
Stk. 6. Myndigheden, der har truffet den påklagede afgørelse, skal ikke genvurdere sagen, men straks sende den videre til Ankestyrelsen, når myndigheden modtager en klage over følgende afgørelser:
1) Børn og unge-udvalgets afgørelse om særlig støtte til børn og unge efter § 74, stk. 1, i lov om social service.
2) Familieretshusets afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 129, jf. § 131, i lov om social service.
3) Familieretshusets afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke efter § 129 a, jf. § 131 a, i lov om social service.
§ 12. Hvis myndigheden kun delvist giver klageren medhold i klagen, skal klageren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om den nye afgørelse, meddele myndigheden, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, skal myndigheden inden 14 dage efter modtagelse af meddelelsen sende klagen, genvurderingen og sagens akter til Ankestyrelsen. Myndigheden skal samtidig sende en meddelelse herom til klageren.
§ 13. Hvis en klager ikke har indgivet sin klage inden for klagefristen, skal myndigheden straks sende klagen til Ankestyrelsen med angivelse af, at klagefristen ikke er overholdt.
Stk. 2. Hvis en klager indgiver sin klage direkte til Ankestyrelsen, skal Ankestyrelsen straks sende klagen videre til den myndighed, der har truffet afgørelsen med anmodning om at genvurdere sagen, medmindre klagefristen ikke er overholdt.
§ 14. Ved indsendelse af sager til Ankestyrelsen skal myndigheden anvende et ankeskema i de tilfælde, hvor Ankestyrelsen har udarbejdet et sådant.
Kapitel 4
Frister for Ankestyrelsens sagsbehandling i visse sager
§ 15. Ankestyrelsen skal så vidt muligt træffe afgørelse inden 8 uger efter, at klagen er modtaget i Ankestyrelsen i følgende sager:
1) Klager efter §§ 166 eller 167 i lov om social service over afgørelser om, at en anbringelse uden for hjemmet ikke skal opretholdes efter § 76, stk. 3, nr. 1, og § 76 a, stk. 2, i lov om social service.
2) Klager efter §§ 166 eller 167 i lov om social service over afgørelser om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2, i lov om social service.
3) Klager efter §§ 166 eller 167 i lov om social service over afgørelser om valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1, i lov om social service.
4) Klager over børn og unge-udvalgets indstilling om adoption uden samtykke, jf. § 68 f, stk. 1, i lov om social service.
5) Klager over afgørelser efter § 110, stk. 5, i lov om social service om udskrivning af en borger fra en boform efter § 110, stk. 1, i lov om social service.
Stk. 2. Hvis fristen efter stk. 1 ikke kan overholdes, skal sagens parter skriftligt have besked om, hvornår en afgørelse kan forventes.
Stk. 3. Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg skal træffe afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i Ankestyrelsen i sager omfattet af § 11, stk. 4.
§ 16. Ankestyrelsen skal i sager omfattet af § 65 i lov om social service inden 8 uger beslutte, om sagen skal tages op til behandling. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal sagens parter skriftligt have besked om, hvornår sagen forventes behandlet.
Stk. 2. Ankestyrelsen skal i sager omfattet af stk. 1, 1. pkt. inddrage en børnesagkyndig i vurderingen af, om en sag skal optages til behandling, medmindre det er åbenlyst unødvendigt med en børnesagkyndig vurdering i den enkelte sag.
Kapitel 5
Udgifter ved sagernes behandling
§ 17. Kommunalbestyrelsen, Familieretshuset, Udbetaling Danmark, Seniorpensionsenheden og Ankestyrelsen betaler nødvendige udgifter til lægeerklæringer, undersøgelser, behandlinger, transport og lignende, som myndigheden pålægger borgeren eller klageren, og som ikke afholdes efter anden lovgivning. Udgifter til lægeerklæringer efter § 22, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik til brug for ansøgning om danskbonus til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse betales dog af ansøgeren.
Stk. 2. Ankestyrelsen udbetaler vederlag, befordringsgodtgørelse og godtgørelse for nødvendige udgifter til handicapkompensation som f.eks. tegnsprogstolkning eller sekretærhjælp til de udpegede medlemmer af Ankestyrelsen, herunder Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Kapitel 6
Indberetning af stævninger til Ankestyrelsen
§ 18. Kommunalbestyrelserne og Udbetaling Danmark skal indberette til Ankestyrelsen, når der udtages stævning imod myndigheden inden for det sociale eller beskæftigelsesmæssige område, samt når der afsiges dom i sådanne sager.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for Seniorpensionsenheden inden for myndighedens sagsområde efter kapitel 2 i lov om Seniorpensionsenheden.
Kapitel 7
Ikrafttræden
§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2023.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 307 af 20. marts 2023 om retssikkerhed og administration på det sociale område ophæves.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet, den 14. august 2023
Pernille Rosenkrantz-Theil
/ Anita Hørby
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1085 | retsinformation | 41bc12a1ff16216d13d0d71aaa31f57e3167e4b6154034fd4ddeed6266e88a2e | 2023-08-16 | 2023-08-14 | 2025-01-02 |
683de92d-e3ed-459d-89fe-ee84e021b438 | DK | dan | final_administrative_decision | valid | Ankestyrelsens principmeddelelse 21-23 om tidlig pension - dokumentationskrav - afrundingsregler - bevisbedømmelse - beregning af anciennitet - omregningssatser | null | Ankestyrelsens principmeddelelse 21-23 om tidlig pension - dokumentationskrav - afrundingsregler - bevisbedømmelse - beregning af anciennitet - omregningssatser
Principmeddelelsen fastslår
Retten til tidlig pension afhænger af hvor meget anciennitet, borger har haft på arbejdsmarkedet, fra borger fylder 16 år og frem til 6 år før, borger kan overgå til folkepension.
Anciennitet som lønmodtager opgøres som udgangspunkt på baggrund af hvor meget ATP-bidrag, der er indbetalt i året, og i øvrigt anvendes tilgængelige data fra offentlige systemer og registre.
I de år eller perioder, hvor der ikke er indbetalt ATP-bidrag, eller hvor der ikke er indbetalt fuldt ATP-bidrag, skal borger selv sandsynliggøre eller dokumentere sin beskæftigelse, hvis borger mener, at den opgjorte anciennitet ikke er korrekt. I de tilfælde opgøres ancienniteten som lønmodtager på baggrund af hvor mange timer, borger har arbejdet.
Når Udbetaling Danmark skal beregne anciennitet i forbindelse med retten til tidlig pension, skal dette ske efter en konkret og individuel vurdering af, om borger i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort sin arbejdstid eller timeløn. Borger skal have mulighed for at sandsynliggøre sin arbejdstid eller timeløn på anden måde end ved at fremlægge en lønseddel eller ansættelseskontrakt.
Indkomstoplysninger fra Rigsarkivet udgør tilstrækkelig dokumentation til, at borgers arbejdstid kan beregnes ved at anvende omregningssatserne i § 2, stk. 8, i bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension for den periode, hvor
▪ borger er 16-17 år, og der ikke er indbetalt ATP-bidrag i årene,
▪ borger er 16-17 år i perioden før 1. september 1977, uanset om der er indbetalt ATP-bidrag i årene, og
▪ borger er fyldt 18 år, der ikke er indbetalt ATP-bidrag, og det fremgår af oplysningerne, at der er tale om en lønindkomst/erhvervsindkomst.
I forbindelse med Udbetaling Danmarks beregning af borgers anciennitet på baggrund af arbejdstimer, skal
▪ ancienniteten afrundes med 3 decimaler pr. år,
▪ der ikke ske afrunding i forbindelse med mellemregninger,
▪ arbejdstimerne afrundes til nærmeste hele tal,
▪ ancienniteten pr. måned beregnes ensartet, så det sikres, at beregningen af den automatiske anciennitet for 16-17 årige opgøres til 1,125 år.
Det skal desuden være muligt for borger at følge beregningerne af ancienniteten i afgørelsen.
Konkret og individuel vurdering af borgers dokumentation for arbejdstid eller timeløn
Borgers dokumentation skal som udgangspunkt indeholde oplysninger om perioden, timetal eller timeløn og lønindtægt samt oplysninger til at identificere arbejdstager og arbejdsgiver.
Det er dog også muligt for borger at fremlægge anden dokumentation, som i tilstrækkeligt omfang kan sandsynliggøre borgers arbejdstid eller timeløn.
Udbetaling Danmark skal i sin vurdering af borgers dokumentation for arbejdstid eller timeløn bl.a. lægge vægt på dokumentationens karakter og omfang, periodens længde, da kravene til sandsynliggørelsen øges, jo længere perioden er, samt sagens øvrige omstændigheder.
Indkomstoplysninger fra Rigsarkivet som tilstrækkelig dokumentation
I de tilfælde, hvor borger kun har dokumentation for sin indkomst, er det muligt at beregne borgers arbejdstid på baggrund af omregningssatser fastsat i bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspensions § 2, stk. 8. Indkomstoplysningerne kan fx stamme fra Rigsarkivet.
Hvornår indkomstoplysninger udgør tilstrækkelig dokumentation for borgers anciennitet, afhænger både af, om borger i perioden er over eller under 18 år, og om der er indbetalt ATP-bidrag i årene.
- når der ikke er indbetalt ATP-bidrag
Har borger haft år, hvor der ikke er indbetalt ATP-bidrag, skal borger fremlægge dokumentation, som kan sandsynliggøre ancienniteten. Dokumentationen skal indeholde de nødvendige oplysninger til at beregne anciennitet.
Indkomstoplysninger fra Rigsarkivet er ikke tilstrækkelig dokumentation for borgers anciennitet, selvom der ikke er indbetalt ATP-bidrag. Det skyldes, at det ikke kan udelukkes, at indkomsten stammer fra andet end løn. Fremgår det af oplysningerne fra Rigsarkivet, at der er tale om en lønindkomst, anses det dog for tilstrækkelig dokumentation.
- når der er indbetalt ATP-bidrag
Har borger derimod haft år, hvor der er indbetalt delvist ATP-bidrag, og borger mener, at der i et eller flere år er fejl i de indbetalte ATP-bidrag, skal borger dokumentere, at oplysningerne fra de offentlige systemer og registre er fejlbehæftede. Borger skal i de tilfælde fremlægge dokumentation for hele den periode, som ønskes korrigeret.
Kravene til dokumentation er derfor større i de år, hvor der er indbetalt delvist ATP-bidrag end i år, hvor der slet ikke er indbetalt ATP-bidrag. Indkomstoplysninger fra Rigsarkivet er derfor heller ikke tilstrækkelig dokumentation for borgers anciennitet, når der er indbetalt ATP-bidrag.
- særligt om borgere under 18 år
I de år, hvor borger er under 18 år, er der lavere krav til dokumentationen for borgers anciennitet.
Det betyder, at indkomstoplysninger fra Rigsarkivet er tilstrækkelig dokumentation for borgers anciennitet, når borger er 16-17 år, og der ikke er indbetalt ATP-bidrag. Det skyldes, at det anses for sandsynligt, at en person under 18 år ikke har haft en anden indkomst end løn (fx offentlig ydelse, selvstændig virksomhed mv.).
Før 1. september 1977 var det ikke et krav, at der blev indbetalt ATP-bidrag, når borger var under 18 år. Derfor anses indkomstoplysninger fra Rigsarkivet for tilstrækkeligt grundlag for at beregne borgers arbejdstid i perioden før 1. september 1977 for unge under 18 år, selvom der frivilligt måtte være indbetalt ATP-bidrag. Der kan derfor beregnes anciennitet før 1. september 1977 på baggrund af indkomstoplysninger for den andel af året, hvor borger er 17 år, men ikke i den andel af året, hvor borger er 18 år.
Beregning af arbejdstid til anciennitet
Når borger har sandsynliggjort eller dokumenteret en bestemt arbejdstid, skal denne omregnes til anciennitet. Det skal være muligt for borger at efterse, hvordan både beregningen af borgers arbejdstimer og anciennitet er foretaget.
Alle beregninger af borgers anciennitet afrundes pr. år. Det betyder også, at der ikke skal ske afrunding af mellemregninger i forbindelse med beregningen af anciennitet, men først når facit er fundet. Borgers beregnede arbejdstimer skal afrundes til nærmeste hele tal.
Endelig skal ancienniteten pr. måned beregnes ensartet, så det sikres, at beregningen af den automatiske anciennitet for 16-17 årige opgøres til 1,125 år.
Sag nr. 1
Ankestyrelsen vurderede, at beregningen af borgers automatiske anciennitet på 0,303 år ikke var tilstrækkeligt begrundet af Udbetaling Danmark.
Ankestyrelsen vurderede også, at borgers anciennitet kunne beregnes på baggrund af borgers indkomst fra Rigsarkivet i perioden fra 1. september 1977 til 31. december 1977, hvor borger var 16 år.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var indbetalt ATP-bidrag i året.
Ankestyrelsen lagde også vægt på, at Udbetaling Danmark havde anvendt den forkerte omregningssats på 36,21 kr. i perioden fra 1. september 1977 til 31. december 1977. Det var i stedet omregningssatsen på 32,84 kr., der skulle anvendes.
Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til fornyet behandling hos Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark skulle foretage en ny beregning af borgers anciennitet i perioden fra 1. september 1977 til 31. december 1977, hvor de anvendte omregningssatsen på 32,84 kr.
Udbetaling Danmark skulle også i deres beregninger sikre, at borgers arbejdstid blev afrundet til hele tal pr. måned. Det skulle fremgå af Udbetaling Danmarks beregninger, at borgers anciennitet blev afrundet pr. år og uden, at der skete afrunding i forbindelse med mellemregninger. Endelig skal ancienniteten pr. måned beregnes ensartet, så det sikres, at beregningen af den automatiske anciennitet for 16-17 årige opgøres til 1,125 år.
Sag nr. 2
Ankestyrelsen vurderede, at borger konkret havde sandsynliggjort, at vedkommende havde en timeløn svarende til den gennemsnitlige timeløn inden for bygge- og anlægsbranchen. Borger havde indsendt en arbejdsgivererklæring, sine indkomstoplysninger og en henvisning til statistik. Borgers anciennitet skulle beregnes på baggrund af den gennemsnitlige timeløn i branchen i hele perioden, hvor vedkommende var 16 og 17 år.
I den konkrete sag havde borger arbejdet mere end 130 timer pr. måned fra 1. marts 1975 til 20. februar 1977, hvilket betød, at borger skulle tildeles 1 måneds anciennitet pr. måned i perioden.
Ankestyrelsen ændrede Udbetaling Danmarks afgørelse, fordi borger havde en samlet anciennitet på mere end 44 år og dermed ret til tidlig pension i 3 år, uanset om borgers anciennitet blev beregnet pr. måned som 1/12 eller som antallet af dage i året (fx 31/365).
Borger havde derfor dokumenteret en anciennitet højere end den automatisk tildelte anciennitet på 1,125 år. Denne anciennitet erstattede den automatiske anciennitet. Borger opnåede derfor en samlet anciennitet på mindst 44,111 år, og havde ret til tidlig pension i 3 år.
Sag nr. 3
Ankestyrelsen vurderede, at borgers egne oplysninger om arbejdstid ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation. Borger havde indsendt indkomstoplysninger, som kunne anvendes til at beregne borgers arbejdstid ved at anvende omregningssatserne i perioden fra 22. september 1975 til 31. august 1977, hvor borger var 16 og 17 år. Udbetaling Danmarks beregninger viste, at borger havde arbejdet mindre end minimumsgrænsen på 65 timer pr. måned, hvorfor borger ikke kunne tildeles yderligere anciennitet i perioden.
Ankestyrelsen vurderede også, at borgers arbejdstid kunne beregnes i perioden fra 1. september 1977 til 21. september 1977. Borgers arbejdstid var beregnet med omregningssatsen for året 1978. Ankestyrelsen foretog derfor en ny beregning af borgers arbejdstid i perioden, som viste, at borger havde arbejdet 32 timer i perioden, når den korrekte omregningssats for året blev anvendt. Borger havde derfor arbejdet mindre end minimumsgrænsen på 43 timer pr. måned og kunne derfor ikke tildeles yderligere anciennitet i perioden.
Borgers indkomstoplysninger i perioderne, hvor borger var fyldt 18 år, var ikke tilstrækkelig dokumentation for borgers anciennitet. Det var ikke muligt at vurdere, om indkomsten i oplysningerne fra Rigsarkivet vedrørte løn, offentlige ydelser eller lignende. Det var ikke dokumenteret, at der var tale om anciennitetsgivende indkomst.
Ankestyrelsen stadfæstede derfor Udbetaling Danmarks afgørelse.
Sag nr. 4
Ankestyrelsen vurderede ligesom Udbetaling Danmark, at borgers indkomstoplysninger udgjorde tilstrækkelig dokumentation for borgers anciennitet fra borger fyldte 16 år i 1976 frem til 31. december 1976. Udbetaling Danmark kunne derfor anvende omregningssatsen til beregning af borgers arbejdstid. Deres beregninger viste, at borger havde arbejdet mindre end minimumsgrænsen på 65 timer pr. måned, hvorfor borger ikke kunne tildeles yderligere anciennitet i perioden.
Ankestyrelsen vurderede også, at borgers indkomstoplysninger fra Rigsarkivet i 1977 var tilstrækkelig dokumentation for borgers anciennitet. Udbetaling Danmark kunne derfor anvende omregningssatsen på 29,91 kr. til at bregne borgers arbejdstid i perioden fra 1. januar 1977 til 31. august 1977, hvor borger var under 18 år. Ankestyrelsen lagde i den forbindelse til grund, at ATP-bidragene vedrørte perioden fra 1. september 1977 og frem, eftersom lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension først trådte i kraft fra 1. september 1977. Der var ikke blevet indbetalt ATP-bidrag til unge under 18 år i perioden før 1. september 1977. Udbetaling Danmark skulle derfor have beregnet borgers arbejdstid i denne periode.
Ankestyrelsen foretog en beregning af borgers arbejdstid i perioden, som viste, at borger havde arbejdet mellem 21 og 24 timer pr. måned. Borger skulle have arbejdet mindst 43 timer pr. måned for at blive tildelt 1/3 anciennitet pr. måned. Borger kunne derfor ikke tildeles yderligere anciennitet på baggrund af sine indkomstoplysninger i 1977.
Ankestyrelsen vurderede desuden, at borgers indkomstoplysninger fra 1. september 1977 til 1980 og i 1997 ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation for borgers anciennitet. Det skyldtes, at indkomstoplysninger ikke var tilstrækkelige til at dokumentere, at der var fejl i ATP-indbetalingerne i årene, eftersom dokumentationen ikke indeholdt oplysninger om timeløn eller arbejdstimer.
Ankestyrelsen stadfæstede derfor Udbetaling Danmarks afgørelse.
Sag nr. 5
Ankestyrelsen vurderede ligesom Udbetaling Danmark, at borger havde sandsynliggjort, at han skulle have beregnet sin arbejdstid på baggrund af omregningssatsen i 1978 i perioden fra den 1. januar 1978 til den 31. oktober 1978. Det skulle borger, fordi han havde indsendt dokumentation for sin indkomst samt bevis for, at han var startet på uddannelse den 3. november 1978. Det var derfor sandsynliggjort, at indkomsten vedrørte denne periode.
Udbetaling Danmark vurderede, at borger havde arbejdet mindre end minimumsgrænsen på 43 timer pr. måned, hvorfor borger ikke kunne tildeles yderligere anciennitet i perioden. Udbetaling Danmarks beregningsark viste, at borger havde arbejdet mellem 37,17 timer og 42,72 timer i perioden.
Ankestyrelsen vurderede også, at borgers arbejdstid skulle afrundes til nærmeste hele tal. I månederne marts, maj og august havde borger arbejdet 42,72 timer, som afrundet gav 43 timer pr. måned. Borger skulle derfor tildeles yderligere 1/3 anciennitet pr. måned i de 3 måneder.
Ankestyrelsen vurderede også, at selvom borger skulle tildeles 1/3 måneds anciennitet ekstra for de 3 måneder, så havde det ikke betydning for afgørelsens resultat. Det skyldtes, at borger fortsat havde en samlet anciennitet på mindre end 44 år.
Borger havde også indsendt dokumentation for sin lønindkomst i 1979 samt en arbejdsgivererklæring, som viste, at han havde arbejdet i landbruget fra den 1. februar 1979 til den 31. oktober 1979. Det fremgik af slutopgørelsen, at borger havde fået indbetalt ATP-bidrag svarende til ca. 2 måneder.
Endelig vurderede Ankestyrelsen i overensstemmelse med Udbetaling Danmark, at borger havde sandsynliggjort, at der var fejl i ATP-indbetalingerne i året. Udbetaling Danmark havde derfor tildelt borger yderligere 0,750 års anciennitet for perioden fra den 1. februar 1979 til den 31. oktober 1979. Borger kunne derfor heller ikke tildeles yderligere anciennitet i det år.
Ankestyrelsen stadfæstede derfor Udbetaling Danmarks afgørelse.
Baggrund for at behandle sagerne principielt
Ankestyrelsen har behandlet fem sager principielt. Det har vi gjort for at fastslå,
– hvornår borgers dokumentation for arbejdstid eller timeløn er tilstrækkelig til, at der kan beregnes anciennitet på baggrund af den,
– hvornår borgers indkomstoplysninger som eneste dokumentation er tilstrækkelig til, at omregningssatserne kan anvendes til at beregne borgers arbejdstid og
– hvordan arbejdstimerne skal omregnes til anciennitet, herunder
– om ancienniteten skal afrundes med 3 decimaler pr. måned eller pr. år,
– om der skal ske afrunding af mellemregninger med 3 decimaler,
– hvor mange decimaler beregnede arbejdstimer skal afrundes med,
– og hvordan anciennitet pr. måned skal beregnes.
Med principmeddelelsen ændres Ankestyrelsens administrative praksis i forhold til spørgsmålene om borgers dokumentation for arbejdstid eller timeløn samt afrunding af borgers beregnede arbejdstid til hele tal. Ankestyrelsen retter direkte kontakt til alle de muligt berørte borgere i forhold til genoptagelse af sager om disse spørgsmål.
Reglerne
Love og bekendtgørelser
Lov om social pension, senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022.
– § 26 j om optjening af anciennitet på baggrund af arbejdstid i bestemte perioder.
Bekendtgørelse om optjening, beregning og dokumentation af anciennitet, bekendtgørelse nr. 2422 af 13. december 2021
– § 2 om at alle beregninger af anciennitetsgraden skal foretages med 3 decimaler
– § 4 om kravene til dokumentation, når der er indbetalt ATP-bidrag i et år
– § 5 om kravene til dokumentation, når der ikke er indbetalt ATP-bidrag i et år
– § 9 om optjening af anciennitet på baggrund af arbejdstid i bestemte perioder
– § 10 om anvendelse af omregningssatserne i § 2, stk. 8, i bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension, når der er dokumentation for lønindkomst men ikke arbejdstimer
– § 12 om de overordnede krav til, hvad borgers dokumentation skal indeholde for at dokumentere beskæftigelse i perioder, hvor der er eller ikke er indbetalt ATP-bidrag
– § 13 om tildeling af automatisk anciennitet i perioden, hvor borger er 16 og 17 år eller i perioden før 1. september 1977 samt mulighed for at dokumentere beskæftigelse eller uddannelse med løn, lærlingeløn eller elevløn, som overstiger den automatiske anciennitet.
Bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension, bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015
§ 2, stk. 8, om beregning af timetal, der skal betales ATP-bidrag for i de tilfælde, hvor en lønmodtagers arbejdstimer ikke kan opgøres.
De konkrete afgørelser
Sag nr. 1, j. nr. 22-54350
Du har klaget over Udbetaling Danmarks afgørelse om tidlig pension. Udbetaling Danmark afgjorde sagen den 1. november 2022.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
– Udbetaling Danmark skal behandle din sag igen for så vidt angår året 1977.
Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.
Udbetaling Danmark kontakter dig.
Vi beklager den lange sagsbehandlingstid.
Begrundelsen for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst og begrundet til, at vi kan træffe afgørelse om, hvorvidt du skal tildeles yderligere anciennitet i 1977.
Vi foretager en retlig prøvelse af Udbetaling Danmarks afgørelse. Vi tager stilling til baggrunden for afgørelsen, herunder om de faktiske omstændigheder, afgørelsen er baseret på, er korrekte og vægtet i overensstemmelse med lovgivningen og vores praksis.
Vi vurderer, at det ikke er tilstrækkeligt begrundet, hvordan Udbetaling Danmark har beregnet din automatiske anciennitet på 0,303 år i perioden fra den 16. februar 1977 til og med 31. august 1977, da du var 16 og 17 år.
Ligeledes vurderer vi, at Udbetaling Danmark har anvendt en forkert omregningssats i beregningen af din anciennitet i perioden fra den 1. september 1977 til den 31. december 1977.
Udbetaling Danmark skal derfor afgøre sagen på ny for så vidt angår året 1977. Deres afgørelse skal indeholde beregninger og alle nødvendige oplysninger, der ligger til grund for beregningerne.
Hvad er afgørende for resultatet
Udbetaling Danmark har udarbejdet en anciennitetsopgørelse, hvoraf det fremgår, at din anciennitet er opgjort til 43,985 år. De har i deres afgørelse fastslået, at du kan overgå til tidlig pension den 1. marts 2026.
Du er blevet tildelt automatisk anciennitet på 0,303 år for perioden fra 16. februar 1977 til og med 31. august 1977, da du var 16 og 17 år. Det fremgår dog ikke af Udbetaling Danmarks afgørelse, hvordan de har beregnet din automatiske anciennitet.
Du har indsendt dokumentation for din indkomst fra Rigsarkivet for 1977. Det fremgår af dokumentationen, at du har en indkomst på 17.404 kr. i 1977.
Der er ikke indbetalt ATP-bidrag i 1977. Din arbejdstid skal derfor beregnes i perioden fra 1. september 1977 til den 31. december 1977, hvor du er under 18 år.
Udbetaling Danmark har anvendt en forkert omregningssats på 36,21 kr. i perioden. De skal i stedet anvende omregningssatsen på 32,84 kr., da det er den korrekte omregningssats i året.
Hvad skal Udbetaling Danmark gøre
Udbetaling Danmark skal afgøre sagen på ny. Udbetaling Danmarks nye afgørelse skal indeholde beregninger og alle nødvendige oplysninger, der ligger til grund for beregningen af din anciennitet herunder den samlede anciennitet.
Udbetaling Danmark skal vise og begrunde deres beregning af din automatiske anciennitet på 0,303 år.
Udbetaling Danmark skal også foretage en ny beregning af din anciennitet for perioden fra den 1. september 1977 til den 31. december 1977, hvor de anvender den korrekte omregningssats på 32,84 kr.
Udbetaling Danmark skal sikre, at beregningen af din arbejdstid afrundes til hele tal pr. måned.
Udbetaling Danmark skal også i deres beregning vise, at din anciennitet afrundes pr. år og uden, at der sker afrunding i forbindelse med mellemregninger.
Udbetaling Danmark skal på baggrund af oplysningerne om din samlede anciennitet lave en ny opgørelse, som du partshøres i. Ud fra den nye opgørelse over din samlede anciennitet og et eventuelt partshøringssvar fra dig, skal Udbetaling Danmark afgøre sagen igen.
Hvis Udbetaling Danmark ikke imødekommer din ansøgning helt, skal Udbetaling Danmark beskrive i afgørelsen, hvad der er indgået af hovedhensyn og faktiske oplysninger i vurderingen.
Du kan klage over den nye afgørelse efter de almindelige regler. Det betyder, at du kan klage til Udbetaling Danmark inden fire uger efter, du har modtaget den nye afgørelse.
Om reglerne
En afgørelse skal være begrundet
Efter forvaltningsloven skal en afgørelse være ledsaget af en begrundelse, når den meddeles skriftligt. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de regler, sagen er afgjort efter. Begrundelsen skal også indeholde en kort redegørelse for de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Når en afgørelse beror på en konkret vurdering, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for vurderingen.
Når Udbetaling Danmark beregner ancienniteten eller yderligere anciennitet på baggrund af fremlagt dokumentation, skal Udbetaling Danmarks begrundelse indeholde beregningerne og angive de nødvendige oplysninger, der ligger til grund for beregningerne. Det vil bl.a. sige hvilke typer af anciennitet, der er tale om og hvilke perioder og omregningsfaktorer, der er anvendt. Det skal være klart, hvordan Udbetaling Danmark er kommet frem til ancienniteten herunder yderligere dokumenteret anciennitet.
Det er ikke tilstrækkeligt at skrive resultatet af beregningerne, eller at borger har ret til anciennitet. Det skal være muligt for borger at forstå beregningerne for derved at kunne kontrollere rigtigheden af de anvendte oplysninger, der ligger til grund for beregningerne.
Tidlig pension
En borger, der er født i perioden fra 1. juli 1955 til den 31. december 1964, kan modtage tidlig pension i 1 år ved 42 års anciennitet, 2 år ved 43 års anciennitet og 3 år ved 44 års anciennitet.
Der optjenes anciennitet fra det tidpunkt, borger fylder 16 år og frem til, at borger har 6 år til folkepensionsalderen. Optjeningsperioden indebærer, at borgere, der ikke når at opfylde anciennitetskravet på arbejdsmarkedet 6 år før folkepensionsalderen, ikke kan optjene anciennitet i de efterfølgende år på arbejdsmarkedet.
I det år, hvor en borger fylder 16 år, og i det år, hvor der er 6 år til pensionsalderen, kan der højst optjenes anciennitet for den del af året, borgeren har haft den pågældende alder.
Der tildeles automatisk anciennitet på 9/16 pr. måned til borgere født mellem 1. september 1959 og 1. september 1961, når de er 16 og 17 år. Ancienniteten på 9/16 tildeles pr. måned indtil 1. september 1977.
Der stilles krav om dokumentation for beskæftigelse fra det 16. år som lønmodtager eller uddannelse med løn, lærlingeløn eller elevløn før den 1. januar 1978, hvis der skal tildeles yderligere anciennitet, som overstiger den automatisk tildelte anciennitet.
Til brug for beregningen af anciennitet i det enkelte kalenderår anvendes den årlige bidragssats for månedslønnede, som borgers ATP-bidrag indbetales på baggrund af.
I det omfang borger kan dokumentere, at dataoplysninger fra offentlige systemer og registre, der er anvendt til brug for beregning af anciennitet, er fejlbehæftede, lægges de dokumenterede oplysninger til grund ved beregning af anciennitet. Dokumentationen skal dække hele den periode, der ønskes korrigeret, og indeholde de nødvendige oplysninger til brug for beregning af anciennitet.
Det stilles krav til borger om dokumentation for tilknytningen, når de offentlige systemer og registre ikke viser indbetalinger af ATP. Dokumentation i form af ansættelses- og opsigelsesbrev, lønsedler, dagpengekort eller kontoudtog samt supplerende dokumentation fra fx skatteoplysninger vil kunne understøtte anden fremlagt dokumentation og sandsynliggøre borgerens oplysninger om anciennitet på arbejdsmarkedet.
Hvis den fremlagte dokumentation ikke indeholder angivelse af timetal eller timeløn, men indeholder oplysninger om løn for perioden, omregnes lønnen til timer ved at anvende omregningssatsen for det pågældende år, som arbejdet er udført.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.
Sag nr. 2, j. nr. 22-53414
Du har klaget over Udbetaling Danmarks afgørelse om tidlig pension. Udbetaling Danmark afgjorde sagen den 18. oktober 2022.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
Du har ret til tidlig pension i 3 år.
Det betyder, at vi ændrer Udbetaling Danmarks afgørelse. Det betyder også, at du har ret til at overgå til tidlig pension fra et tidligere tidspunkt end den 1. marts 2024, som Udbetaling Danmark fastslår.
Udbetaling Danmark kontakter dig, og du vil modtage brev om, at du kan ansøge om overgang til tidlig pension, herunder om overgangstidspunkt, ansøgningsfrist mv.
Vi beklager den lange sagsbehandlingstid.
Begrundelsen for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at du har ret til tidlig pension i 3 år. Du kan derfor overgå til tidlig pension fra et tidligere tidspunkt end den 1. marts 2024, som Udbetaling Danmark fastslår.
Vi vurderer også, at du har dokumenteret, at du har en samlet anciennitet på mere end 44 år, da du skal tildeles yderligere anciennitet i perioden fra 1975 til 1977.
Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af din anciennitetsopgørelse, at Udbetaling Danmark har opgjort din samlede anciennitet til 43,755 år. Det fremgår desuden, at du ikke har fuld anciennitet i disse år:
År Anciennitet
1975 0,484 år
1976 0,563 år
1977 0,571 år
2020 0,137 år
Udbetaling Danmark har i perioden, hvor du var 16 og 17 år, tildelt dig en automatisk anciennitet på 1,126 år. Udbetaling Danmark har dog lavet en fejl i tildelingen af den automatiske anciennitet, eftersom du har fået tildelt 1,126 år. Du skulle have været tildelt 1,125 år for denne periode. Fejlen har dog ikke betydning for afgørelsens resultat.
Det er muligt at optjene yderligere anciennitet i perioden fra 20. februar 1975 til 19. februar 1977, hvis du kan dokumentere anciennitet højere end den automatisk tildelte anciennitet.
For perioden har du indsendt dokumentation for din lønindkomst fra Rigsarkivet fra 1975 til 1977, en bekræftelse fra din arbejdsgiver på, at du har været ansat inden for byggebranchen i perioden fra 1. august 1976 til 15. december 1980 og henvisning til Danmarks Statistik, Statistisk Årbog for 1976. Du henviser til, at det fremgår af Årbogen, at ungarbejdere i træindustrien i 1974 havde en timeløn på 10,8 kr. og ungarbejder i bygge- og anlægsbranchen havde en timeløn på 8,89 kr.
Du har med din arbejdsgivererklæring dokumenteret, at du fra 1. august 1976 var beskæftiget inden for byggebranchen.
Du har sandsynliggjort, at du også var beskæftiget inden for bygge- og anlægsvirksomhed i perioden fra 20. februar 1975 til den 31. juli 1976.
I vurderingen lægger vi vægt på din oversigt over ATP-indbetalinger, der viser, at du har været beskæftiget inden for bygge- og anlægsvirksomhed i de efterfølgende år fra 1977 til 1980 samt dine egne oplysninger om din beskæftigelse i branchen.
Du har med henvisning til Danmarks Statistik, Statistisk Årbog sandsynliggjort, at du havde en timeløn svarende til den gennemsnitlige timeløn inden for byggebranchen i perioden fra den 20. februar 1975. Vi har derfor fundet den gennemsnitlige timeløn for ungarbejdere i bygge- og anlægsvirksomhed i Danmarks Statistik, Statistisk Årbog fra 1976, 1977 og 1978. Gennemsnitstimelønnen var i 1974 (tredje kvartal) på 8,89 kr.1), i 1976 på 12,66 kr.2) og i 1977 på 14,52 kr.3)
Timelønnen på 8,89 kr., 12,66 kr. og 14,52 kr. skal derfor anvendes til at beregne din arbejdstid i perioden fra den 20. februar 1975 til 19. februar 1977.
Vi har anvendt følgende oplysninger i vores beregninger for perioden fra 20. februar 1975 til 19. februar 1977:
Indkomst i året 19.256 Timeløn 8,89
Startdato Slutdato Arbejdsdage i året Indkomst pr. dag
01-01-1975 31-12-1975 261 73,77777778
Måned Startdato Slutdato Arbejdsdage i måneden Indkomst pr. måned Timer pr. måned Anciennitet pr. måned
Februar 20-02-1975 28-02-1975 7 516,4444444 58 0
Marts 01-03-1975 31-03-1975 21 1549,333333 174 1
April 01-04-1975 30-04-1975 22 1623,111111 183 1
Maj 01-05-1975 31-05-1975 22 1623,111111 183 1
Juni 01-06-1975 30-06-1975 21 1549,333333 174 1
Juli 01-07-1975 31-07-1975 23 1696,888889 191 1
August 01-08-1975 31-08-1975 21 1549,333333 174 1
September 01-09-1975 30-09-1975 22 1623,111111 183 1
Oktober 01-10-1975 31-10-1975 23 1696,888889 191 1
November 01-11-1975 30-11-1975 20 1475,555556 166 1
December 01-12-1975 31-12-1975 23 1696,888889 191 1
Indkomst i året 28.751 Timeløn 12,66
Startdato Slutdato Arbejdsdage i året Indkomst pr. dag
01-01-1976 31-12-1976 262 109,7366412
Måned Startdato Slutdato Arbejdsdage i måneden Indkomst pr. måned Timer pr. måned Anciennitet pr. måned
Januar 01-01-1976 31-01-1976 22 2414,206107 191 1
Februar 01-02-1976 28-02-1976 20 2194,732824 173 1
Marts 01-03-1976 31-03-1976 23 2523,942748 199 1
April 01-04-1976 30-04-1976 22 2414,206107 191 1
Maj 01-05-1976 31-05-1976 21 2304,469466 182 1
Juni 01-06-1976 30-06-1976 22 2414,206107 191 1
Juli 01-07-1976 31-07-1976 22 2414,206107 191 1
August 01-08-1976 31-08-1976 22 2414,206107 191 1
September 01-09-1976 30-09-1976 22 2414,206107 191 1
Oktober 01-10-1976 31-10-1976 21 2304,469466 182 1
November 01-11-1976 30-11-1976 22 2414,206107 191 1
December 01-12-1976 31-12-1976 23 2523,942748 199 1
Indkomst i året 49.858 Timeløn 14,52
Startdato Slutdato Arbejdsdage i året Indkomst pr. måned
01-01-1977 31-12-1977 260 191,7615385
Måned Startdato Slutdato Arbejdsdage i måneden Indkomst pr. dag Timer pr. måned Anciennitet pr. måned
Januar 01-01-1977 31-01-1977 21 4026,992308 277 1
Februar 01-02-1977 19-02-1977 14 2684,661538 185 1
Vores beregninger viser, at du har arbejdet fuld tid i alle måneder fra 1. marts 1975 til 19. februar 1977. Du skal derfor tildeles 1 måneds anciennitet for hver af månederne i perioden.
Uanset din anciennitet opgøres som antallet af dage med beskæftigelse i året eller som 1/12 pr. måned, opnår du en anciennitet i perioden, som er højere end den automatiske anciennitet på 1,125 år:
1975:
306 dage / 365 dage = 0,838 år eller 1 /12 * 10 måneder = 0,833 år
1976:
366 dage / 366 dage = 1 år eller 1/12 * 12 måneder = 1 år
1977:
50 dage / 365 dage = 0,137 år eller 1 / 12 * 2 måneder = 0,167 år.
Samlet set har du dokumenteret en anciennitet på mindst 1,975 år uanset hvordan, beregningen foretages i den konkrete sag.
Du har derfor dokumenteret en anciennitet på mere end 1,125 år. Din anciennitet på 1,975 år skal derfor fordeles forholdsmæssigt i perioden fra den 20. februar 1975 til 19. februar 1977 i stedet for den automatiske anciennitet. Det har derfor ikke betydning for afgørelsens resultat, at du er tildelt 1,126 års automatisk anciennitet, da denne erstattes af din sandsynliggjorte anciennitet i perioden.
Du tildeles følgende anciennitet i stedet for den automatiske anciennitet i årene:
1,975 år Dage i året Anciennitet pr. år Afrundet
1975 306 0,83704 år 0,837 år
1976 366 1,00117 år 1,000 år
1977 50 0,13677 år 0,137 år
I alt 722 1,975 1,974 år
Du har herefter en samlet anciennitet på mindst 44,111 år.
Vi lægger derudover vægt på, at dine indkomstoplysninger fra Rigsarkivet for perioden fra den 20. februar 1977 og frem til 31. december 1977 ikke er tilstrækkelig dokumentation til, at der kan beregnes yderligere anciennitet i året. Det skyldes, at du fyldte 18 år den 20. februar 1977. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om indkomsten i oplysningerne fra Rigsarkivet vedrører løn, offentlige ydelser eller lignende. Det er derfor ikke dokumenteret, at der er tale om anciennitetsgivende indkomst.
Det fremgår desuden af din anciennitetsopgørelse, at Udbetaling Danmark i året 2020 har tildelt dig en anciennitet på 0,137 år. I 2020 er du dog blevet tildelt anciennitet for både feriedagpenge på 0,045 år og for arbejdsløshedsdagpenge på 0,111 år, hvilket i alt giver dig en anciennitet på 0,156 år i 2020. Der er derfor en uoverensstemmelse mellem din dokumenterede anciennitet i 2020 og den samlede anciennitetsopgørelse.
Udbetaling Danmark har i afgørelsen begrundet reduktionen i din anciennitet med, at det ikke er muligt at optjene 1,000 års anciennitet i 2020, idet optjeningsperioden løber frem til den 19. februar 2020.
Vi lægger vægt på, at Udbetaling Danmark ikke har begrundet reduktionen i din anciennitet i 2020 tilstrækkeligt, eftersom de ikke har henvist til en bestemmelse, som giver hjemmel til denne reduktion.
Det ændrer ikke på afgørelsens resultat, da du uanset denne reduktion har en anciennitet på mere end 44 år.
Om reglerne
En borger, der er født i perioden fra 1. juli 1955 til den 31. december 1964, kan modtage tidlig pension i 1 år ved 42 års anciennitet, 2 år ved 43 års anciennitet og 3 år ved 44 års anciennitet.
Der optjenes anciennitet fra det tidpunkt, borger af tidlig pension fylder 16 år og frem til, at borger har 6 år til folkepensionsalderen. Optjeningsperioden indebærer, at borgere, der ikke når at opfylde anciennitetskravet på arbejdsmarkedet 6 år før folkepensionsalderen, ikke kan optjene anciennitet i de efterfølgende år på arbejdsmarkedet.
I det år, hvor en borger fylder 16 år, og i det år, hvor der er 6 år til borgers pensionsalder, kan der højst optjenes anciennitet for den del af året, borgeren har haft den pågældende alder.
Der tildeles automatisk op til 1 1/8 (1,125) års anciennitet til borgere, der er født før den 1. september 1959 i alderen 16-17 år. Der stilles krav om dokumentation for beskæftigelse fra det 16. år som lønmodtager eller uddannelse med løn, lærlingeløn eller elevløn før den 1. januar 1978, hvis der skal tildeles yderligere anciennitet, som overstiger den automatisk tildelte anciennitet. Dokumenterer borger en højere anciennitet bortfalder den automatiske anciennitet og den dokumenterede anciennitet fordeles forholdsmæssigt i forhold til de år, den er optjent i.
Hvis den fremlagte dokumentation ikke indeholder angivelse af timetal eller timeløn, men indeholder oplysninger om løn for perioden, omregnes lønnen til timer ved at anvende omregningssatsen for det pågældende år, som arbejdet er udført.
Der optjenes ½ måneds anciennitet for hver måned, hvis en borger, der ikke er fyldt 18 år, i perioden fra og med 1971 til og med den 31. august 1977 har arbejdet mindst 65 arbejdstimer og under 130 arbejdstimer i en kalendermåned.
Ved beregning af anciennitet anvendes tilgængelige data fra offentlige systemer og registre. I det omfang borger kan dokumentere, at de dataoplysninger fra offentlige systemer og registre, der er anvendt til brug for beregning af anciennitet, er fejlbehæftede, lægges de dokumenterede oplysninger til grund ved beregning af anciennitet. Dokumentationen skal dække hele den periode, der ønskes korrigeret, og indeholde de nødvendige oplysninger til brug for beregning af anciennitet.
Kravene til dokumentationen afhænger af, hvilken type fejl i registerdata, der er tale om. Er der oplyst om fejl i størrelsen af det indberettede ATP-bidrag, skal borgeren dokumentere arbejdstimerne for perioden, for at det er muligt at konstatere fejl i de foreliggende ATP-bidrag. Er der derimod ikke sket indberetning af ATP-bidrag for perioder, hvor der burde være indberettet ATP-bidrag, er det tilstrækkeligt at dokumentere lønindkomsten fra den specifikke arbejdsgiver for perioden.
Dokumentation kan bestå af ansættelses- og opsigelsesbrev, lønsedler, dagpengekort eller kontoudtog samt supplerende dokumentation fra fx skatteoplysninger og vil kunne understøtte anden fremlagt dokumentation og derved dokumentere yderligere anciennitet eller sandsynliggøre en anciennitet for en periode.
I vurderingen af borgers fremlagte dokumentation, lægges der vægt på karakteren af dokumentationen, herunder om den er udstedt af en offentlig myndighed, a-kasse eller lignende. Omfanget af dokumentation skal vurderes, herunder om der er flere af hinanden uafhængige dokumenter, som understøtter en beskæftigelse. Der stilles større krav til sandsynliggørelsen, jo længere en periode sagen omhandler, og om dokumentationen ud fra en samlet vurdering forekommer at være rimelig og tilstrækkelig valid i forhold til at kunne sandsynliggøre ancienniteten.
Egne oplysninger om at have været i beskæftigelse, en bestemt timeløn eller modtaget ydelser mv. er ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation eller sandsynliggørelse. Oplysningerne kan supplere anden dokumentation, men de kan ikke stå alene.
Der tildeles anciennitet for selvstændig virksomhed på baggrund af virksomhedens årlige nettooverskud. Hvis nettooverskuddet i virksomheden overstiger den maksimale dagpengesats for det pågældende år, optjenes der ret til 1 års anciennitet. Er nettooverskuddet lavere end den maksimale årlige dagpengesats, optjenes ancienniteten forholdsmæssigt som en andel af nettooverskuddet sat i forhold til dagpengesatsen.
En borger, som optjener anciennitet som lønmodtager, selvstændigt erhvervsdrivende og anciennitet fra en eller flere ydelser vil få beregnet en samlet årlig anciennitet på baggrund af de enkelte ydelser.
Ydelserne vil blive beregnet for et kalenderår af gangen og vil indgå med en forholdsmæssig andel på baggrund af timetal eller de perioder, som ydelsen er udbetalt i. Der kan højst optjenes 1 års anciennitet for hvert kalenderår.
Ved opgørelse af anciennitet kan perioder, hvor der er modtaget nærmere angivne offentlige ydelser, medregnes som anciennitet.
Der optjenes anciennitet i perioder med arbejdsløshedsdagpenge. Perioder med arbejdsløshedsdagpenge fra og med 1998 beregnes på baggrund af oplysninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings ydelsesregister, hvor der for hver måned, borger har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, er angivet en grad af måneden, som borger har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i.
Dokumentation for modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge kan bestå af udbetalingsmeddelelser, kvittering for kontingentindbetalinger, bekræftelse af medlemskab af a-kasse, oplysninger fra årsopgørelse eller lignende.
Der optjenes anciennitet for perioder med feriedagpenge. Perioder med feriedagpenge fra og med 1998 opgøres på baggrund af oplysninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings ydelsesregister. Der beregnes en gennemsnitlig grad for året på baggrund af graden for de enkelte måneder, som borger har modtaget feriedagpenge i sat i forhold til årets måneder.
Dokumentation for modtagelse af feriedagpenge kan bestå af udbetalingsmeddelelser, kvittering for kontingentindbetalinger, bekræftelse af medlemskab af a-kasse eller lignende.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk .
Sag nr. 3, j. nr. 22-57628
Du har klaget over Udbetaling Danmarks afgørelse om tidlig pension. Udbetaling Danmark afgjorde sagen den 24. november 2022.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
– Du har ikke ret til tidlig pension i mere end 2 år.
Det betyder, at vi stadfæster Udbetaling Danmarks afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.
Vi beklager den lange sagsbehandlingstid.
Begrundelsen for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at du ikke har ret til tidlig pension i mere end 2 år, da din anciennitet, opgjort af Udbetaling Danmark, ikke overstiger kravet på 44 år.
Vi vurderer, at du ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har yderligere anciennitet på arbejdsmarkedet, end den allerede opgjorte anciennitet på 43,651 år. Du kan derfor overgå til tidlig pension fra den 1. oktober 2024.
Hvad er afgørende for resultatet
Din anciennitetsopgørelse viser, at du ikke har opnået fuld anciennitet i disse år:
År Anciennitet
1975 0,155 år
1976 0,563 år
1977 0,375 år
1978 0,834 år
Du er blevet tildelt automatisk anciennitet på 1,093 år for perioden fra 22. september 1975 til og med 31. august 1977, da du var 16 og 17 år.
Det er muligt at optjene yderligere anciennitet i perioden, hvis du kan dokumentere beskæftigelse, som overstiger den automatisk tildelte anciennitet.
Du har indsendt dokumentation fra Rigsarkivet for din indkomst i perioden 1975 til 1977.
Udbetaling Danmark har på baggrund af din indkomst i årene 1975 til 1977 beregnet dine timer ved at anvende omregningssatserne på 24,61 kr., 29,44 kr. og 32,84 kr. for årene. De anvender omregningssatserne, da det ikke fremgår af din indsendte dokumentation hvor mange timer, du har arbejdet. Dine egne oplysninger om, at du har arbejdet 40 timer om ugen, er ikke tilstrækkelige til at dokumentere eller sandsynliggøre arbejdstiden. Egne oplysninger kan supplere anden information, men de kan ikke stå alene.
Deres beregningsark viser, at du har arbejdet mellem 4 timer og 61 timer pr. måned i perioden fra 22. september 1975 til den 31. august 1977. Du skal have arbejdet mindst 65 timer pr. måned for at blive tildelt 1/2 måneds anciennitet pr. måned. Du har derfor ikke dokumenteret anciennitet i perioden på baggrund af dine indkomstoplysninger.
Udbetaling Danmark har ligeledes anvendt dine indkomstoplysninger til at beregne din arbejdstid i perioden fra 1. september 1977 til 21. september 1977, da du fylder 18 år den 22. september 1977. De har i deres beregning anvendt omregningssatsen på 36,21 kr., hvilket er en fejl. De skulle i stedet have anvendt omregningssatsen 32,84 kr., da det er den korrekte omregningssats i 1977.
Vi har på baggrund af din indkomst i året 1977 beregnet dine timer ved at anvende omregningssatsen på 32,84 kr. Vores beregning viser, at du har arbejdet 32 timer i perioden. Du skal have arbejdet mindst 43 timer pr. måned for at blive tildelt 1/3 måneds anciennitet pr. måned. Du har derfor ikke dokumenteret anciennitet i perioden på baggrund af dine indkomstoplysninger.
Dine indkomstoplysninger fra Rigsarkivet for perioden fra 22. september 1977 og frem til 31. december 1977 er ikke tilstrækkelig dokumentation til, at der kan beregnes yderligere anciennitet i året.
Det skyldes, at du fyldte 18 år den 22. september 1977. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om indkomsten i oplysningerne fra Rigsarkivet vedrører løn, offentlige ydelser eller lignende. Det er derfor ikke dokumenteret, at der er tale om anciennitetsgivende indkomst.
Du har indsendt indkomstoplysninger fra Rigsarkivet for året 1978. Dine indkomstoplysninger fra Rigsarkivet for 1978 er ikke tilstrækkelig dokumentation til, at der kan beregnes yderligere anciennitet i året.
Det skyldes, at indkomstoplysninger ikke er tilstrækkeligt til at dokumentere eller sandsynliggøre, at der er fejl i ATP-indbetalingerne i året, eftersom dokumentationen ikke indeholder oplysninger om timeløn eller arbejdstimer. For at dokumentere, at der er sket en fejl i indbetaling af ATP-bidrag, skal indkomstoplysningerne suppleres af anden dokumentation, og dokumentation skal indeholde oplysninger om arbejdstimer. Dokumentation kan fx bestå af en ansættelseskontrakt, lønsedler eller udtalelse fra arbejdsgiver, som bekræfter din arbejdstid.
Vi er opmærksomme på dine indkomstoplysninger fra Rigsarkivet for årene 1974, 1979 og 1980. Dokumentationen ændrer ikke på afgørelsens resultat, eftersom du ikke kan tildeles anciennitet i 1974, da oplysningerne vedrører en periode, hvor du var 15 år, og derfor ikke tæller med i optjeningsperioden i forhold til retten til tidlig pension. Du er desuden allerede tildelt fuld anciennitet i 1979 og 1980, hvorfor du heller ikke kan tildeles yderligere anciennitet i de år.
Om reglerne
En borger, der er født i perioden fra 1. juli 1955 til den 31. december 1964, kan modtage tidlig pension i 1 år ved 42 års anciennitet, 2 år ved 43 års anciennitet og 3 år ved 44 års anciennitet.
Der optjenes anciennitet fra det tidpunkt, borger fylder 16 år og frem til, at borger har 6 år til folkepensionsalderen. Optjeningsperioden indebærer, at borgere, der ikke når at opfylde anciennitetskravet på arbejdsmarkedet 6 år før folkepensionsalderen, ikke kan optjene anciennitet i de efterfølgende år på arbejdsmarkedet.
I det år, hvor en borger fylder 16 år, og i det år, hvor der er 6 år til borgers pensionsalder, kan der højst optjenes anciennitet for den del af året, borger har haft den pågældende alder.
Der tildeles automatisk anciennitet på 9/16 pr. måned til borgere født mellem 1. september 1959 og 1. september 1961, når de er 16 og 17 år. Ancienniteten på 9/16 tildeles pr. måned indtil 1. september 1977.
Der stilles krav om dokumentation for beskæftigelse fra det 16. år som lønmodtager eller uddannelse med løn, lærlingeløn eller elevløn før den 1. januar 1978, hvis der skal tildeles yderligere anciennitet, som overstiger den automatisk tildelte anciennitet.
Til brug for beregningen af anciennitet i det enkelte kalenderår anvendes den årlige bidragssats for månedslønnede, som borgers ATP-bidrag indbetales på baggrund af.
I det omfang borger kan dokumentere, at dataoplysninger fra offentlige systemer og registre, der er anvendt til brug for beregning af anciennitet, er fejlbehæftede, lægges de dokumenterede oplysninger til grund ved beregning af anciennitet. Dokumentationen skal dække hele den periode, der ønskes korrigeret, og indeholde de nødvendige oplysninger til brug for beregning af anciennitet.
Det stilles krav til borger om dokumentation for tilknytningen, når de offentlige systemer og registre ikke viser indbetalinger af ATP. Dokumentation i form af ansættelses- og opsigelsesbrev, lønsedler, dagpengekort eller kontoudtog samt supplerende dokumentation fra f.eks. skatteoplysninger vil kunne understøtte anden fremlagt dokumentation og sandsynliggøre borgers oplysninger om anciennitet på arbejdsmarkedet.
Hvis den fremlagte dokumentation ikke indeholder angivelse af timetal eller timeløn, men indeholder oplysninger om løn for perioden, omregnes lønnen til timer ved at anvende omregningssatsen for det pågældende år, som arbejdet er udført.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.
Sag nr. 4, j. nr. 22-57996
Du har klaget over Udbetaling Danmarks afgørelse om tidlig pension. Udbetaling Danmark afgjorde sagen den 25. november 2022.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
– Du har ikke ret til tidlig pension i mere end 1 år.
Det betyder, at vi stadfæster Udbetaling Danmarks afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.
Vi beklager den lange sagsbehandlingstid.
Begrundelsen for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at du ikke har ret til tidlig pension i mere end 1 år, da din anciennitet, opgjort af Udbetaling Danmark, ikke overstiger kravet på 43 år.
Vi vurderer, at du har dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har optjent en anciennitet på arbejdsmarkedet på mindst 42,326 år. Du kan derfor overgå til tidlig pension fra den 1. februar 2026.
Hvad er afgørende for resultatet
Din anciennitetsopgørelse viser, at du ikke har opnået fuld anciennitet i disse år:
År Anciennitet
1976 0,541 år
1977 0,403 år
1978 0,133 år
1979 0,854 år
1980 0,938 år
1997 0,419 år
Du er blevet tildelt automatisk anciennitet på 0,916 år for perioden fra 15. januar 1976 til og med 31. august 1977, da du var 16 og 17 år.
Udbetaling Danmark har beregnet din automatiske anciennitet på følgende måde:
1976 : (11 måneder + 17 dage / 31 dage) * 9 / 16 / 12 måneder = 0,541 år
1977 : 8 måneder * 9 / 16 / 12 måneder = 0,374 år
I alt: 0,541 år + 0,375 år =0,916 år.
Det er muligt at optjene yderligere anciennitet i perioden fra 15. januar 1976 til 31. august 1977, hvis du kan dokumentere anciennitet højere end den automatisk tildelte anciennitet.
Det fremgår af sagens oplysninger, at du har indsendt dokumentation for din indkomst fra Rigsarkivet i årene 1976 og 1977.
Udbetaling Danmark har på baggrund af din indkomst i året 1976 beregnet dine timer ved at anvende omregningssatsen på 26,54 kr. for året. De anvender omregningssatsen, da det ikke af din indsendte dokumentation fremgår hvor mange timer, du har arbejdet.
Deres beregningsark viser, at du har arbejdet mellem 11,38 timer og 21,80 timer pr. måned i perioden fra 15. januar 1976 til 31. december 1976. Du skal have arbejdet mindst 65 timer pr. måned for at blive tildelt 1/2 måneds anciennitet pr. måned. Du har derfor ikke dokumenteret anciennitet i perioden på baggrund af dine indkomstoplysninger.
Udbetaling Danmark har ikke anvendt din indkomst i 1977 til at beregne dine arbejdstimer, fordi du allerede er tildelt anciennitet på baggrund af ATP-bidrag i året.
Det er en fejl, at Udbetaling Danmark ikke har anvendt din indkomst til at beregne din arbejdstid i året. Det må lægges til grund, at ATP-bidragene vedrører perioden fra 1. september 1977 og frem, eftersom lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension først trådte i kraft fra 1. september 1977, og der derfor ikke er blevet indbetalt ATP-bidrag til unge under 18 år i perioden før 1. september 1977.
Vi har derfor foretaget en beregning af din arbejdstid i perioden fra 1. januar 1977 til 31. august 1977 ved at anvende omregningssatsen på 29,91 kr. Vores beregning viser, at du har arbejdet mellem 21 og 24 timer pr. måned.
Du skal have arbejdet mindst 65 timer pr. måned for at blive tildelt 1/2 måneds anciennitet pr. måned. Du har derfor heller ikke i 1977 dokumenteret anciennitet på baggrund af oplysninger fra Rigsarkivet.
Du har i perioden fra 1. september 1977 til 1980 og i 1997 ikke opnået fuld anciennitet på baggrund af ATP-bidrag. Du har indsendt dokumentation for din indkomst fra Rigsarkivet for alle årene.
Dine indkomstoplysninger fra Rigsarkivet for perioden fra 1. september 1977 frem til 1980 og i 1997 er ikke tilstrækkelig dokumentation til, at der kan beregnes yderligere anciennitet i årene. Det skyldes, at indkomstoplysninger ikke er tilstrækkeligt til at dokumentere eller sandsynliggøre, at der er fejl i ATP-indbetalingerne i årene, eftersom dokumentationen ikke indeholder oplysninger om timeløn eller arbejdstimer.
For at dokumentere, at der er sket en fejl i indbetaling af ATP, skal indkomstoplysningerne suppleres af anden dokumentation, og dokumentation skal indeholde oplysninger om arbejdstimer. Dokumentation kan fx bestå af lønsedler, en ansættelseskontrakt eller udtalelse fra arbejdsgiver, som bekræfter din arbejdstid.
Du har indsendt dokumentation den 26. april 2023, som viser, at du er bevilliget fuld lønkompensation i forbindelse med din søns sygdom i perioden fra den 1. april 1997 til den 30. marts 1998. Du skal derfor tildeles yderligere anciennitet på 0,753 år for denne periode, da du har dokumenteret en periode med ydelser ved pasning af alvorligt sygt barn.
Oplysningerne ændrer dog ikke på afgørelsens resultat, da du uanset, at du bliver tildelt fuld anciennitet i 1997, ikke opnår en samlet anciennitet på 43 år.
Om reglerne
En borger, der er født i perioden fra 1. juli 1955 til den 31. december 1964, kan modtage tidlig pension i 1 år ved 42 års anciennitet, 2 år ved 43 års anciennitet og 3 år ved 44 års anciennitet.
Der optjenes anciennitet fra det tidpunkt, borger fylder 16 år og frem til, at borger har 6 år til folkepensionsalderen. Optjeningsperioden indebærer, at borgere, der ikke når at opfylde anciennitetskravet på arbejdsmarkedet 6 år før folkepensionsalderen, ikke kan optjene anciennitet i de efterfølgende år på arbejdsmarkedet.
I det år, hvor en borger fylder 16 år, og i det år, hvor der er 6 år til borgers pensionsalder, kan der højst optjenes anciennitet for den del af året, borgeren har haft den pågældende alder.
Der tildeles automatisk anciennitet på 9/16 pr. måned til borgere født mellem 1. september 1959 og 1. september 1961, når de er 16 og 17 år. Ancienniteten på 9/16 tildeles pr. måned indtil 1. september 1977.
Der stilles krav om dokumentation for beskæftigelse fra det 16. år som lønmodtager eller uddannelse med løn, lærlingeløn eller elevløn før den 1. januar 1978, hvis der skal tildeles yderligere anciennitet, som overstiger den automatisk tildelte anciennitet.
Til brug for beregningen af anciennitet i det enkelte kalenderår anvendes den årlige bidragssats for månedslønnede, som borgers ATP-bidrag indbetales på baggrund af.
I det omfang borger kan dokumentere, at dataoplysninger fra offentlige systemer og registre, der er anvendt til brug for beregning af anciennitet, er fejlbehæftede, lægges de dokumenterede oplysninger til grund ved beregning af anciennitet. Dokumentationen skal dække hele den periode, der ønskes korrigeret, og indeholde de nødvendige oplysninger til brug for beregning af anciennitet.
Det stilles krav til borger om dokumentation for tilknytningen, når de offentlige systemer og registre ikke viser indbetalinger af ATP. Dokumentation i form af ansættelses- og opsigelsesbrev, lønsedler, dagpengekort eller kontoudtog samt supplerende dokumentation fra fx skatteoplysninger vil kunne understøtte anden fremlagt dokumentation og sandsynliggøre borgers oplysninger om anciennitet på arbejdsmarkedet.
Hvis den fremlagte dokumentation ikke indeholder angivelse af timetal eller timeløn, men indeholder oplysninger om løn for perioden, omregnes lønnen til timer ved at anvende omregningssatsen for det pågældende år, som arbejdet er udført.
Ved opgørelse af anciennitet kan perioder, hvor der er modtaget en række angivne offentlige ydelser, medregnes som anciennitet.
Der optjenes anciennitet for perioder med ydelser ved pasning af alvorligt sygt barn efter bistandsloven. Ancienniteten fastsættes på baggrund af det timetal, som borgeren har modtaget ydelse ved pasning af alvorligt sygt barn.
Dokumentation for perioder med ydelse ved pasning af alvorligt sygt barn kan bestå af udbetalingsmeddelelser, kontoudtog afgørelse fra kommunen eller lignende. Indeholder dokumentationen ikke tilstrækkelig præcise oplysninger om, hvordan det udbetalte beløb er fordelt over perioden eller oplysninger om den anvendte sats, omregnes beløbet til timer ved at anvende den på udbetalingstidspunktet gældende højeste arbejdsløshedsdagpengesats.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.
Sag nr. 5, j. nr. 23-28489
Du har klaget over Udbetaling Danmarks afgørelse om tidlig pension. Udbetaling Danmark afgjorde sagen den 16. marts 2023.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
– Du har ikke ret til tidlig pension i mere end 2 år.
Det betyder, at vi stadfæster Udbetaling Danmarks afgørelse, og at afgørelsen ikke ændres.
Vi beklager den lange sagsbehandlingstid.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at du ikke har ret til tidlig pension i mere end 2 år, da din anciennitet, opgjort af Udbetaling Danmark, ikke overstiger kravet på 44 år.
Vi vurderer, at du ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har tilstrækkelig anciennitet på arbejdsmarkedet til, at du kan opnå en samlet anciennitet på 44 år. Du kan derfor overgå til tidlig pension fra den 1. december 2026.
Hvad er afgørende for resultatet
Din anciennitetsopgørelse viser, at du har en samlet anciennitet på 43,862 år, og at du ikke har opnået fuld anciennitet i disse år:
År Anciennitet
1977 0 år
1978 0 år
1979 0,925 år
Du har ikke indsendt yderligere dokumentation for din beskæftigelse i 1977, hvorfor du ikke kan tildeles yderligere anciennitet i det år.
Du har indsendt din oplysningsseddel for 1978, hvoraf det fremgår, at du havde en indkomst på 14.600 kr. og dit bevis fra Landbrugets Grundskole i perioden fra den 3. november 1978 til den 31. januar 1979.
Du har derfor med din dokumentation sandsynliggjort, at din indkomst vedrører perioden fra den 1. januar 1978 til den 31. oktober 1978, da du har startet din uddannelse i november 1978.
Udbetaling Danmark fordeler din indkomst fra 1. januar 1978 til 31. oktober 1978 på baggrund af din dokumentation. De anvender omregningssatsen på 36,21 kr., da det ikke fremgår af din dokumentation, hvor mange timer du har arbejdet i perioden. Deres beregning af din arbejdstid viser, at du i marts, maj og august har haft en arbejdstid på 42,72 timer. Din arbejdstid skulle være afrundet til nærmeste hele tal. Du har derfor arbejdet 43 timer i de 3 måneder.
Du skal have arbejdet mindst 43 timer pr. måned for at blive tildelt 1/3 måneds anciennitet pr. måned. Det er derfor en fejl, at Udbetaling Danmark ikke har tildelt dig 1/3 anciennitet for marts, maj og august.
Du skal derfor tildeles ekstra anciennitet på:
93 dage / 356 dage * 1/3 = 0,085 år eller 1/12 * 3 *1/3 = 0,083 år.
Din samlede anciennitet skal herefter opgøres til 43,911 år/43,909 år. Selvom du tildeles yderligere anciennitet i 1978, ændrer det ikke på afgørelsens resultat, da du fortsat ikke opnår en anciennitet på 44 år.
Du kan ikke tildeles anciennitet for din grunduddannelse i landbruget fra den 3. november 1978 til den 31. januar 1979, da der kun tildeles anciennitet for uddannelse i det ordinære uddannelse, hvis du er fyldt 40 år.
Du har indsendt dokumentation for, at du har været ansat i landbruget fra den 1. februar 1979 til den 31. oktober 1979. Du har også indsendt din slutopgørelse fra 1979, som viser, at du har haft en A-indkomst på 57.932 kr., og der er indbetalt 72 kr. i ATP-bidrag, hvilket i 1979 svarer til ca. 2 måneders ATP-bidrag.
Udbetaling Danmark har derfor vurderet, at du med din dokumentation har sandsynliggjort, at du ikke har fået anciennitet for hele din ansættelse i landbruget fra 1. februar 1979 til 31. oktober 1979. Udbetaling Danmark har tildelt dig 0,750 års ekstra anciennitet herfor. Du tildeles derfor ikke yderligere anciennitet i 1979.
Vi er opmærksomme på dine egne oplysninger om, at du gik i skole frem til 31. maj 1978 og blev ansat den 1. juni 1978. Du havde inden 1. juni 1978 haft fritidsbeskæftigelse ved samme arbejdsgiver. Oplysningerne ændrer ikke på afgørelsens resultat. Det skyldes, at egne oplysninger ikke er tilstrækkelige til at dokumentere din beskæftigelsesperiode. Dine egne oplysninger kan supplere anden dokumentation herfor, men de kan ikke stå alene.
Om reglerne
En borger, der er født i perioden fra 1. juli 1955 til den 31. december 1964, kan modtage tidlig pension i 1 år ved 42 års anciennitet, 2 år ved 43 års anciennitet og 3 år ved 44 års anciennitet.
Der optjenes anciennitet fra det tidpunkt, borger fylder 16 år og frem til, at borger har 6 år til folkepensionsalderen. Optjeningsperioden indebærer, at borgere, der ikke når at opfylde anciennitetskravet på arbejdsmarkedet 6 år før folkepensionsalderen, ikke kan optjene anciennitet i de efterfølgende år på arbejdsmarkedet.
I det år, hvor en borger fylder 16 år, og i det år, hvor der er 6 år til borgers pensionsalder, kan der højst optjenes anciennitet for den del af året, borgeren har haft den pågældende alder.
Til brug for beregningen af anciennitet i det enkelte kalenderår anvendes den årlige bidragssats for månedslønnede, som borgerens ATP-bidrag indbetales på baggrund af.
I det omfang borger kan dokumentere, at dataoplysninger fra offentlige systemer og registre, der er anvendt til brug for beregning af anciennitet, er fejlbehæftede, lægges de dokumenterede oplysninger til grund ved beregning af anciennitet. Dokumentationen skal dække hele den periode, der ønskes korrigeret, og indeholde de nødvendige oplysninger til brug for beregning af anciennitet.
Det stilles krav til borger om dokumentation for tilknytningen, når de offentlige systemer og registre ikke viser indbetalinger af ATP-bidrag. Dokumentation i form af ansættelses- og opsigelsesbrev, lønsedler, dagpengekort eller kontoudtog samt supplerende dokumentation fra fx skatteoplysninger vil kunne understøtte anden fremlagt dokumentation og sandsynliggøre borgers oplysninger om anciennitet på arbejdsmarkedet.
Hvis den fremlagte dokumentation ikke indeholder angivelse af timetal eller timeløn, men indeholder oplysninger om løn for perioden, omregnes lønnen til timer ved at anvende omregningssatsen for det pågældende år, som arbejdet er udført.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.
Officielle noter
1) Publikation - Statistisk Årbog 1976 - Kap. 12: Løn-og arbejdsmarked (dst.dk), s. 353, tabel 303.
2) Publikation - Statistisk Årbog 1977 - Kap. 12: Løn-og arbejdsmarked (dst.dk), s. 299, tabel 273.
3) Publikation - Statistisk Årbog 1978 - Kap. 12: Løn-og arbejdsmarked (dst.dk), s. 297, tabel 274.
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9620 | retsinformation | f4b94d080506c1349aeca8d1f3694bd6518f3a044399e20366e4e3475a8ab590 | 2023-08-15 | 2023-08-14 | 2025-01-02 |
b9661d4c-9ca6-46e7-92c2-21fc03a87a07 | DK | dan | consolidated_act | historic | Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag | null | Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Herved bekendtgøres lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1401 af 11. oktober 2022, med de ændringer, der følger af § 2, nr. 48, i lov nr. 2152 af 27. november 2021 og § 1 i lov nr. 326 af 28. marts 2023.
De ændringer, der følger af § 30 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne træder i kraft den 1. januar 2024, jf. § 52, stk. 1, i lov nr. 753 af 13. juni 2023.
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
§ 1. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktik- og lærepladser for uddannelsessøgende.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til finansiering af godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag varetager desuden administration af godtgørelse og tilskud til befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
§ 2. Loven omfatter alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. Undtaget fra loven er religiøse samfund, der er fritaget for afgiftspligt i medfør af § 2 a i lov om afgift af lønsum m.v. samt Julemærkefonden. Undtaget fra loven er endvidere diplomatiske repræsentationer, konsulære repræsentationer med udsendte medarbejdere og internationale organisationer. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra loven efter 1. pkt.
§ 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ledes af en bestyrelse, der består af en formand og 16 andre medlemmer. Heraf udpeger Dansk Arbejdsgiverforening 5, Fagbevægelsens Hovedorganisation 6, staten 1, kommunerne 1, Danske Regioner 1, Forhandlingsfællesskabet 1 og Centralorganisationernes Fællesudvalg 1.
Stk. 2. Bestyrelsen udpeger selv sin formand, som ikke må have tilknytning til en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation. Formandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed.
Stk. 3. Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 3 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Stk. 4. Såfremt de i stk. 1 nævnte udpegningsberettigede ikke afgiver indstilling i overensstemmelse med reglerne for udpegning i stk. 1 og 3, kan børne- og undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen kan fungere uden de pågældende medlemmer.
Stk. 5. Bestyrelsen er ansvarlig for institutionens administration.
Stk. 6. Bestyrelsen kan overlade administrationen til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Kapitel 2
Lønrefusion og pensionsrefusion
§ 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser. Lønrefusion efter 1. pkt. kan udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold.
Stk. 2. For elever og lærlinge, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, ydes refusion efter stk. 1 med en særlig takst for voksne, såfremt arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn. Udbetales almindelig elevløn, ydes refusion med de takster, der gælder for elever og lærlinge under 25 år. For elever og lærlinge, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til lønrefusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse. 3. pkt. finder anvendelse, uanset om arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn eller almindelig elevløn.
Stk. 3. Refusion ydes ikke, såfremt der for arbejdsgiveren udføres produktivt arbejde som led i skoleopholdene af et omfang svarende til den udbetalte løn.
Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for udbetaling af refusionsbeløb samt regler om helt eller delvist bortfald af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lovgivning.
§ 4 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder som tillæg til lønrefusionen efter § 4 refusion til arbejdsgivere, som i henhold til uddannelsesaftale som led i lønnen har betalt pensionsbidrag under skoleophold for elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser eller for elever under uddannelser, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1. Refusionen kan dog højst udgøre 8 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.
Stk. 2. Refusion efter stk. 1 ydes på baggrund af arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensionsbidrag.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for udbetaling af refusion af beløb efter stk. 1 og regler om helt eller delvist bortfald af pensionsrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lovgivning.
§ 5. Taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Endvidere fastsættes i de årlige finanslove den procentandel, hvormed lønrefusion efter § 4, stk. 1, 2. pkt., maksimalt kan ydes i forhold til den udbetalte løn under skoleophold.
Stk. 2. Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion efter stk. 1, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, jf. § 24, stk. 2, og § 33 a i lov om erhvervsuddannelser. Statens tilskud beregnes med en sats svarende til SU-stipendiesatsen for udeboende, der er fyldt 20 år, og udbetales kvartalsvis til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag nærmere regler om ordningen, herunder om revisorattestation af oplysninger fra skolerne.
Kapitel 2 a
Dækning af udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger
§ 5 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker udgifter til elevers og lærlinges nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Det er en betingelse for dækning af udgifter efter 1. pkt., at der mellem arbejdsgiver og elev eller lærling er indgået en uddannelsesaftale efter kapitel 7 i lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at ordningen også finder anvendelse i forhold til udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, hvis eleverne har ophold på kostafdelinger som nævnt i regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 3. Institutioner godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse træffer afgørelse om, hvorvidt elevens eller lærlingens ophold er nødvendigt eller aftalt.
Stk. 4. Institutioner godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse anmoder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om refusion for udgifter efter stk. 1 og 2.
Stk. 5. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for dækning af udgifter efter stk. 1 og 2 og om anden administration af ordningen, herunder at anmodning om refusion indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag stiller til rådighed (digital selvbetjening), og at anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, kan afvises af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Kapitel 2 b
Tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem grund- og hovedforløbet
§ 5 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter imellem grundforløbet og hovedforløbet pr. elev eller lærling, der opfylder følgende betingelser:
1) Vedkommende er optaget på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent.
2) Vedkommende har indgået en uddannelsesaftale med en kommune, der omfatter mindst 2. del af grundforløbet og hovedforløbet.
3) Vedkommende er fyldt 25 år senest ved uddannelsesaftalens påbegyndelse.
4) Vedkommende har opnået kvalifikation til hovedforløbet under uddannelsesaftalens varighed og har efterfølgende påbegyndt hovedforløbet.
Stk. 2. Hvis eleven eller lærlingen skifter arbejdsgiver fra en kommune til en anden kommune efter overgangen til hovedforløbet, tilfalder tilskuddet den kommune, som har indgået uddannelsesaftalen med eleven eller lærlingen på grundforløbet.
Stk. 3. Satser for tilskuddet og den periode, for hvilken der ydes tilskud, fastsættes i de årlige finanslove.
Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om afgrænsning, udbetalingsgrundlag, beregning, udbetaling, efterregulering, periodeafgrænsning og administration af ordningen i øvrigt.
Kapitel 3
Tilskud til befordringsudgifter m.v.
§ 6. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til befordringsudgifter, som arbejdsgiveren har afholdt i forbindelse med elevens eller lærlingens skoleophold. Beløbene ydes for elever og lærlinge i erhvervsuddannelser, herunder erhvervsuddannelser for voksne og for elever og lærlinge omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser på vilkår som nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., og i uddannelser, der efter § 4, stk. 1, er sidestillet med erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Tilskuddet til befordringsudgifter, herunder befordringsudgifter, der afholdes for andre elever i medfør af § 12, kan højst udgøre 80 pct. af de af arbejdsgiveren afholdte udgifter.
§ 7. I uddannelsesområder eller dele af et uddannelsesområde vil der kunne indgås kollektive overenskomster mellem uddannelsesområdets arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer vedrørende befordringsgodtgørelse til elever og lærlinge under erhvervsuddannelse, som arbejdsgiveren har afholdt i forbindelse med uddannelse af disse elever og lærlinge. Hvis sådanne overenskomster findes inden for uddannelsesområdet eller dele af uddannelsesområdet, skal de heri fastsatte ydelser udredes af alle arbejdsgivere inden for området.
§ 7 a. Hvis en elev eller lærling, herunder en elev eller lærling under erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, på grund af arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald ikke har mulighed for at få udbetalt overenskomstmæssig befordringsudgift, jf. §§ 6 og 7, udbetaler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beløbet til eleven eller lærlingen efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 15.
Stk. 2. Indtil anden uddannelsesaftale måtte blive indgået, dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag endvidere i de i stk. 1 nævnte situationer elevers og lærlinges krav på refusionsberettiget løn, jf. § 4, stk. 1, refusionsberettiget pensionsbidrag, jf. § 4 a, stk. 1, og feriegodtgørelse under igangværende skoleophold ud over den periode, Lønmodtagernes Garantifond udbetaler erstatning for, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere retningslinjer for anmeldelse af krav i henhold til stk. 2, herunder frist for indgivelse af anmeldelse, samt for dokumentation af kravet og udbetaling af pengene.
Kapitel 4
Mobilitetsfremmende ydelser m.v.
§ 8. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende erhvervsuddannelser yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag økonomisk støtte til elever og lærlinge i form af:
1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en læreplads.
2) Flyttehjælp ved overtagelse af en læreplads.
3) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.
4) Tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende skoleoplæring i erhvervsuddannelserne.
§ 9. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder økonomisk støtte til elever og lærlinge under erhvervsuddannelse, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser med henblik på beskæftigelse i udlandet, jf. § 15, stk. 2.
Stk. 2. Støtten ydes i form af:
1) Tilskud m.v. nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1-3.
2) Rejsehjælp til rejsen til Danmark ved afslutning af beskæftigelsen i udlandet.
3) Tilskud til boligudgifter.
4) Tilskud til andre særlige udgifter, der er begrundet i udlandsopholdet.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan beslutte at yde tilskud til rejseudgifter til elever og lærlinge, der ønsker at indgå en aftale med en arbejdsgiver om gennemførelse af en faglig grunduddannelse i udlandet, jf. § 15, stk. 2.
Stk. 4. Reglerne i § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for støtte efter denne bestemmelse.
§ 10. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder hel eller delvis refusion af udgifter, som en arbejdsgiver har afholdt i forbindelse med udstationering af elever eller lærlinge med en erhvervsuddannelsesaftale i udlandet, jf. § 15, stk. 2, eller andre særlige udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af lærepladser i form af udstationering i udlandet.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan stille som vilkår for ydelse af refusion, at arbejdsgiveren i udstationeringsperioden ansætter en elev eller lærling under skoleoplæring i erhvervsuddannelserne.
§ 11. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder godtgørelse til elever og lærlinge i hovedforløbet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, når eleverne eller lærlingene er optaget på grundlag af beskæftigelse i udlandet, jf. § 9, stk. 1. Godtgørelsen udgør samme beløb, som en arbejdsgiver efter § 5, stk. 1, er berettiget til at modtage som lønrefusion for den pågældende elev eller lærling.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan beslutte at give tillæg til godtgørelsen efter stk. 1. Den samlede godtgørelse må dog højst udgøre et beløb, der svarer til fuld elevløn.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen.
Stk. 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver for elever og lærlinge uden uddannelsesaftale, der er optaget til afsluttende skoleundervisning på grundlag af beskæftigelse i udlandet, jf. § 15, stk. 2.
§ 12. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan beslutte, at bestemmelserne i §§ 6-10 finder tilsvarende anvendelse for andre elever end elever og lærlinge i erhvervsuddannelser.
§ 12 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til en eller flere institutioner eller en styrelse eller anden offentlig institution under Børne- og Undervisningsministeriet, som er bemyndiget til at varetage ordningens administration, eller personer, der varetager formidling af beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet, jf. også §§ 9 og 10.
§ 12 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning om uddannelsesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse m.v. for elever, lærlinge og oplæringsvirksomheder i erhvervsuddannelserne. Udvalgene samarbejder med institutionerne og de lokale og regionale interessenter herom.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder endvidere tilskud til de faglige udvalgs udgifter til afholdelse af svendeprøver for elever og lærlinge under erhvervsuddannelse for voksne, jf. § 67 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler om ordningen i stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte.
§ 12 c. Staten yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, eller formidling af beskæftigelse i udlandet, jf. § 31, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Tilskuddet ydes på grundlag af et årligt måltal for antal registrerede uddannelsesaftaler og aftaler om beskæftigelse i udlandet pr. tilskudsmodtagende institution. Måltallet fastsættes til 100 pct. af antal tilskudsudløsende uddannelsesaftaler og aftaler om beskæftigelse i udlandet for institutionen i det seneste kalenderår. Måltallet fastsættes senest den 31. marts i året efter det seneste kalenderår. Tilskuddet forhøjes, når institutionen har opfyldt det årlige måltal. Tilskuddene ydes ikke for uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser eller for uddannelsesaftaler inden for social- og sundhedsuddannelserne. Tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Det er en betingelse, at uddannelsesaftalen eller beskæftigelsen i udlandet får en varighed af mindst 3 måneder. Retten til tilskud for uddannelsesaftaler med prøvetid bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.
Stk. 2. Staten yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler, herunder kombinationsaftaler, med arbejdsgivere, der ikke har haft en uddannelsesaftale med en elev eller lærling i de seneste 5 år. Tilskuddet ydes ikke for uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser eller for uddannelsesaftaler inden for social- og sundhedsuddannelserne. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Det er en betingelse, at uddannelsesaftalen får en varighed af mindst 3 måneder. Retten til tilskud for uddannelsesaftaler med prøvetid bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.
Stk. 3. Staten yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som indgås med elever eller lærlinge, der er i gang med et grundforløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet herefter. Tilskuddet ydes også for uddannelsesaftaler med merkantile eux-elever og -lærlinge indgået på det studiekompetencegivende forløb. Tilskuddet ydes ikke for uddannelsesaftaler med elever og lærlinge under erhvervsuddannelse i henhold til § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser eller for uddannelsesaftaler med elever og lærlinge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent. Tilskuddet ydes inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finanslove. Det er en betingelse, at uddannelsesaftalen får en varighed af mindst 3 måneder. Retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.
Stk. 4. Tilskud i tilskudsåret efter stk. 1-3 beregnes på baggrund af uddannelsesaftaler og aftaler om beskæftigelse i udlandet, som er gyldigt registreret i det praktikadministrative system, senest den 31. december året efter at uddannelsesaftalen eller aftalen om beskæftigelse i udlandet er indgået. Der sker ikke genberegning af tilskud i tilskudsåret efter stk. 1-3 som følge af registrering eller berigtigelse af registrering, der finder sted efter denne dato.
Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren udbetaler et foreløbigt beløb til dækning af udgiften til tilskud og administrationsudgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Beløbet udbetales kvartalsvis forud. Der gennemføres en efterfølgende regulering efter årets afslutning.
Stk. 6. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder et særligt regnskab for udbetalinger i løbet af året, jf. § 24. Regnskabet revideres efter § 25.
Stk. 7. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer ordningerne i stk. 1-3 og fastsætter nærmere regler om udbetalingen.
Stk. 8. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision for institutionerne nævnt i stk. 1-3.
Kapitel 4 a
Skoleoplæringsydelse m.v.
§ 12 d. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker udgifter til skoleoplæringsydelse til elever og lærlinge i skoleoplæring, jf. § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, herunder administrationsudgifter.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker den del af statens driftsudgifter til skoleoplæring, der årligt overstiger udgiftsniveauet herfor i 2016. Beløbet efter 1. pkt. reguleres årligt med det generelle pris- og lønindeks.
Kapitel 4 b
Tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v.
§ 12 e. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til faglige udvalg yde tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, dog ikke for erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere til institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, yde tilskud til flerårige projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, dog ikke for erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent, herunder med henblik på opfyldelse af de måltal, som fremgår af § 42 a i lov om erhvervsuddannelser og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2. Den samlede økonomiske ramme for tilskud efter stk. 1 og til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udvikling og administration af ordningen dækkes af følgende:
1) Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.
2) Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år.
3) Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 9.
Stk. 3. Tilskudsmidler efter stk. 2 fordeles mellem de faglige udvalg ud fra det gennemsnitlige antal elever og lærlinge under de enkelte udvalg i de seneste 3 tilgængelige regnskabsår. Elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent indgår ikke i beregningen.
Stk. 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indhenter til brug for afgørelsen om tildeling af tilskud begrundede indstillinger fra de enkelte faglige udvalg.
Stk. 5. Det faglige udvalgs begrundede indstilling om tildeling af tilskud skal indeholde følgende:
1) Et udkast til afgørelse.
2) En beskrivelse af de projekter, som det faglige udvalg finder der skal ydes støtte til, herunder hvordan de lever op til formålet med ordningen.
3) En nærmere redegørelse for de hensyn og prioriteringer, som indstillingen hviler på.
4) En beskrivelse af den sagsbehandling, som det faglige udvalg har foretaget forud for indstillingens afgivelse.
Stk. 6. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffer afgørelse i overensstemmelse med det faglige udvalgs indstilling, medmindre indstillingen
1) falder uden for formålet, jf. stk. 1,
2) overskrider det beløb, der højst kan udbetales tilskud for, jf. stk. 3,
3) ikke opfylder de regler, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har fastsat i medfør af stk. 11,
4) ikke har det i stk. 5 foreskrevne indhold eller
5) hviler på usaglige hensyn eller på anden måde strider mod gældende ret.
Stk. 7. I kalenderåret efter tilskuddets udbetaling indsender de faglige udvalg og de institutioner m.v., som har modtaget tilskud efter stk. 1, følgende:
1) For igangværende flerårige projekter et delperioderegnskab for projektet og en delperiodeafrapportering om det iværksatte projekt og eventuelle effekter heraf.
2) For øvrige projekter et slutregnskab for projektet inklusive en opgørelse af uforbrugte midler, ledsagende revisorerklæring og revisionsprotokollat om anvendelse af tilskudsmidlerne, jf. dog regler udstedt i medfør af stk. 11, og en slutafrapportering om det iværksatte projekt og eventuelle effekter heraf.
Stk. 8. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag påser, at de faglige udvalg og de tilskudsmodtagende institutioner m.v. anvender tilskuddet til de projekter, hvortil det er ydet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan i den forbindelse udstede påbud til tilskudsmodtagende faglige udvalg og tilskudsmodtagende institutioner m.v. om at anvende tilskuddet til de projekter, hvortil det er ydet.
Stk. 9. De faglige udvalg og de institutioner m.v., som har modtaget tilskud efter stk. 1, skal tilbagebetale uforbrugte tilskudsmidler til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag opkræver de uforbrugte tilskudsmidler hos de berørte faglige udvalg og institutioner m.v., når midlerne er opgjort.
Stk. 10. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder en afrapportering over fordeling og anvendelse af tilskud ydet efter stk. 1 i det foregående år. Afrapporteringen offentliggøres på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags hjemmeside senest den 1. juli og tilsendes Børne- og Undervisningsministeriet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser til orientering.
Stk. 11. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler om ordningen, herunder om betingelserne for ydelse af tilskuddet, tidsfrister, regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav efter stk. 7, og udbetaling af tilskuddet. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan desuden fastsætte regler om, at de faglige udvalg i kommunikationen med institutionerne m.v. om mulig indstilling om tildeling af tilskudsmidler til disse skal iagttage bestemte frister og benytte særlige formularer, skemaer el.lign. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at skriftlig kommunikation mellem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, faglige udvalg og institutionerne skal foregå digitalt.
§ 12 f. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder et driftstilskud til de faglige udvalg til løsning af udvalgenes opgaver efter lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Driftstilskuddet ydes inden for et samlet årligt beløb, hvis størrelse fastsættes i de årlige finanslove. Det samlede beløb fordeles af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag mellem de faglige udvalg ud fra antallet af elever og lærlinge på baggrund af et gennemsnit af de seneste 3 tilgængelige regnskabsår på uddannelserne under de faglige udvalg.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om ordningen, herunder om betingelserne for ydelse af driftstilskuddet, tidsfrister og regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af tilskuddet.
§ 12 g. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører til tiltag, der er rettet mod at understøtte rekruttering og fastholdelse af elever og lærlinge i alderen 18 til 25 år på erhvervsuddannelserne.
Stk. 2. Den samlede økonomiske ramme for tilskud efter stk. 1 dækkes af følgende:
1) Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.
2) Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år.
3) Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 3.
Stk. 3. Tilskudsmodtagere skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte tilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang tilskuddene ikke er anvendt i henhold til de betingelser og til de formål, hvortil de blev ydet. Tilskud, som tilbagebetales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår.
Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler om ordningen i stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte og regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af støtten.
§ 12 h. 1) Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde et driftstilskud til Center for viden om erhvervsuddannelserne.
Stk. 2. Den samlede økonomiske ramme for driftstilskud efter stk. 1 dækkes af følgende:
1) Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.
2) Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år.
3) Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 3.
Stk. 3. Center for viden om erhvervsuddannelserne skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte driftstilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbetalte driftstilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang driftstilskuddet ikke er anvendt i henhold til de betingelser og til de formål, det blev ydet. Driftstilskud, som tilbagebetales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår.
Kapitel 5
Administration af tilskudsordninger m.v.
§ 13. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling til skolerne af befordringstilskud og tilskud til værktøj, værnemidler og lign. til elever og lærlinge i skoleoplæring samt tilskud til de faglige udvalgs udgifter til afholdelse af svendeprøver for elever og lærlinge i skoleoplæring, jf. § 67 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer endvidere støtte efter § 8, stk. 2, til elever og lærlinge i skoleoplæring samt skoleydelse til elever og lærlinge i fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. De udgifter, der er forbundet med ordningerne nævnt i 1. og 2. pkt., herunder administrationsudgifter, afholdes af Børne- og Undervisningsministeriet. § 22, stk. 3, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer endvidere udbetalingen til skolerne af skoleoplæringsydelse, jf. § 12 d, til elever og lærlinge i skoleoplæring, jf. § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. § 22, stk. 3, 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 14. Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse, jf. § 3, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i perioden fra den 1. juli 2019 til den 31. juli 2019, udbetaler staten en bonus på samlet op til 40.000 kr.
Stk. 2. Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, i perioden fra den 1. august 2019 til den 31. december 2023, udbetaler staten en bonus på samlet op til 40.000 kr.
Stk. 3. Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, i perioden fra den 1. maj 2020 til den 31. december 2020, udbetaler staten et løntilskud på 333 kr. pr. kalenderdag for den periode, hvor eleven er ansat hos arbejdsgiveren i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse. Løntilskuddet pr. elev kan udgøre op til 81.252 kr.
Stk. 4. Praktikaftaler skal påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen er indgået, for at medføre ret til bonus og løntilskud.
Stk. 5. Ansøgning om udbetaling af bonus efter stk. 1 og 2 skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som administrerer ordningerne, senest 1 år efter at arbejdsgiveren har opnået ret hertil.
Stk. 6. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer endvidere udbetalingen af bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i erhvervsgrunduddannelse efter § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.2)
Stk. 7. De udgifter, der er forbundet med ordningerne efter stk. 1-3 og 6, herunder administrationsudgifter, afholdes af staten. § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om tilrettelæggelsen af bonusordningerne og løntilskudsordningen, herunder om retten til bonus og bonussens størrelse, retten til løntilskud og løntilskuddets størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling, og om administration af ordningen i øvrigt.
§ 15. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter størrelsen af den økonomiske støtte efter §§ 6-10, § 11, stk. 4, og § 12 a samt betingelserne for ydelse og udbetaling af støtten.
Stk. 2. Bestyrelsen kan i regler, der fastsættes efter stk. 1, tillige fastsætte, at tilskud efter kapitel 4 ikke kan udbetales i forbindelse med beskæftigelse eller lærepladser i form af udstationering i bestemte lande eller andre geografisk afgrænsede områder.
§ 15 a. (Ophævet)
Kapitel 5 a
Godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v.
§ 15 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Kapitel 5 b
(Ophævet)
Kapitel 5 c
(Ophævet)
Kapitel 5 d
(Ophævet)
Kapitel 6
(Ophævet)
Kapitel 6 a
Begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever og lærlinge
§ 17 b. Det er med hensyn til udenlandske elever og lærlinge en betingelse for at opnå lønrefusion og pensionsrefusion efter kapitel 2, refusion af udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger efter kapitel 2 a, tilskud til befordringsudgifter efter kapitel 3 og mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4, at eleven eller lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det er med hensyn til udenlandske elever og lærlinge en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever efter § 21 h, stk. 2, og tilskud efter § 21 j, at eleven eller lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Kapitel 7
Arbejdsgiverbidrag og lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag
§ 18. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på 2.890 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2023-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bidraget efter 1. pkt. dækker udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a-4 b, herunder administrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i medfør af §§ 21 a-21 k, 26 b og 26 c.
Stk. 2. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på 111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2023-pris- og -lønniveau. Bidraget efter 1. pkt. dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Bidraget dækker endvidere merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finansloven.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte bidrag opkræves samlet.
Stk. 4. Bidrag kan opkræves sammen med bidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning. Restancer for bidrag kan indgå i en fælles opkrævning.
§ 19. Overskydende midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 1 og 2, overføres til efterfølgende år. Den del af bidragene, der ikke omgående viderebetales til ordningerne efter loven og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, skal anbringes som indestående i danske banker eller sparekasser eller eventuelt i obligationer udstedt eller garanteret af den danske stat eller af danske kommuner, i obligationer udstedt af danske realkreditinstitutioner, der er godkendt af staten, eller i værdipapirer, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse hermed.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan anvende opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 1, til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 2, i løbet af året.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan optage lån i et pengeinstitut el.lign. til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 1 og 2, i løbet af året. Beløbet indregnes med tillæg af renter i bidraget for det følgende år, såfremt den samlede likviditet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter Børne- og Undervisningsministeriets vurdering nødvendiggør dette.
Stk. 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan anvende opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 1, til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud som følge af forsinket indbetaling af ATP-bidrag for forsikrede og ikkeforsikrede personer, der modtager VEU-godtgørelse m.v. fra en offentlig myndighed i løbet af året. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere godkende, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan optage lån i et pengeinstitut el. lign. til dækning af et sådant midlertidigt likviditetsunderskud.
§ 20. Bidrag efter § 18 beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode.
Stk. 2. I det kvartalsvis beregnede arbejdsgiverbidrag fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for een lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører. Herudover fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 og 2 betales ikke bidrag, hvis arbejdsgiveren ud over elever og lærlinge, som nævnt i stk. 4, har ansatte, hvis samlede beskæftigelse i kvartalet højst svarer til en fuldtidsansat.
Stk. 4. Der betales ikke bidrag for følgende uddannelsessøgende, der har skriftlig aftale med arbejdsgiveren om gennemførelse af et uddannelsesforhold:
1) Elever og lærlinge i erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, og elever i erhvervsgrunduddannelse, jf. lov om forberedende grunduddannelse.
2) Uddannelsessøgende i uddannelser, hvor både skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov.
3) Uddannelsessøgende i indtil 3 år i praktikuddannelse, der
a) er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller vedkommende brancheorganisation eller
b) er fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå en autorisation el.lign. eller som betingelse for at deltage i eller afslutte en videregående uddannelse.
4) Elever, der gennemgår uddannelsen til træningsterapeut på Optræningscentret i Karlslunde.
Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regler om, hvilke uddannelser der berettiger til bidragsfritagelse.
§ 21. Bidrag efter § 18 indbetales til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fire gange årligt.
Stk. 2. Sker indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter af bidragene med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med børne- og undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med betalingen og eftergive bidrag og renter.
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte særlige regler om beregningen af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
§ 21 a. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, der opfylder betingelsen i stk. 2, betaler et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af § 21 j, jf. dog §§ 21 b, 21 i og 21 k. Merbidraget beregnes i overensstemmelse med stk. 3-11. Merbidraget opkræves første gang i 2019.
Stk. 2. Er en arbejdsgivers uddannelsesratio, jf. stk. 4, lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. stk. 5, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, jf. § 21 h, stk. 2, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen. Til brug for beregning af merbidraget opgøres måluddannelsesratio og uddannelsesratio i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes først, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår. Har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag.
Stk. 3. En arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres på grundlag af forskellen på måluddannelsesratioen og uddannelsesratioen opgjort i praktikårselever multipliceret med merbidragssatsen. Merbidragssatsen udgør 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.
Stk. 4. En arbejdsgivers uddannelsesratio beregnes på baggrund af forholdet mellem antallet af praktikårselever og antallet af erhvervsuddannede årsværk hos den pågældende arbejdsgiver. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med en modelparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen for 1 kalenderår opgøres i det efterfølgende år.
Stk. 5. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes af:
1) En vægtet ratio bestående af summen af:
a) En brancheratio (25 pct.), der beregnes som forholdet mellem antallet af praktikårselever for alle virksomheder inden for en given hovedbranche, jf. stk. 10, og antallet af erhvervsuddannede årsværk samlet set inden for branchen. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter, jf. stk. 6.
b) En uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked (75 pct.), der beregnes som forholdet mellem det samlede antal praktikårselever og det samlede antal erhvervsuddannede årsværk. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter, jf. stk. 6.
2) Den vægtede ratio efter nr. 1 multipliceres med en sektorspecifik faktor, som fastsættes i overensstemmelse med 2.-4. pkt. Differencen mellem den realiserede udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler siden 2016, som er opgjort for seneste kalenderår, og 10.000 ekstra indgåede uddannelsesaftaler fordeles mellem henholdsvis den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. stk. 11, på baggrund af hver sektors andel af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. For den kommunale sektor sker herefter et fradrag på 900 uddannelsesaftaler. Den sektorfordelte sum af opgørelsen efter 2. og 3. pkt. multipliceres herefter med merbidragssatsen efter stk. 3 for at beregne det forventede samlede merbidrag for hver sektor. Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter som den faktor, der multipliceret med den vægtede faktor efter nr. 1 medfører en måluddannelsesratio, der indebærer merbidrag svarende til opgørelsen efter 4. pkt. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års faktor.
Stk. 6. De forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter. Modelparametre for erhvervsuddannelser samt uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4, er fastsat i bilag 1, jf. dog 5. pkt. og stk. 8. Børne- og undervisningsministeren offentliggør en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuværende erhvervsuddannelser til brug for administrationen af ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregående års modelparameter. For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0.
Stk. 7. Har en arbejdsgiver ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, fastsættes uddannelsesniveauet som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter:
1) En frivillig registrering i det i § 26 b nævnte register vedrørende uddannelsesniveau på baggrund af henvendelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
2) Den pågældendes uddannelsesniveau på baggrund af arbejdsfunktion opgjort som DISCO-kode, idet medarbejdere registreret med en DISCO-kode, hvorunder mere end 50 pct. af de registrerede er erhvervsuddannede, opgøres som erhvervsuddannede.
3) Uddannelsesniveauet på baggrund af uddannelsesfordelingen for den hovedbranche, som medarbejderens arbejdsgiver er registreret i, jf. stk. 10, således at medarbejderen vægtes som en sammensætning af uddannelsesniveauet for den gennemsnitlige medarbejder i hovedbranchen.
Stk. 8. Ved fastsættelse af uddannelsesniveau efter stk. 7, nr. 1-3, sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0.
Stk. 9. For så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0.
Stk. 10. Ved opgørelse af hovedbrancher anvendes Dansk Branchekode 2007 (DB07) med undergrupperinger. Undergruppen Bygge og Anlæg opdeles i to, hvor branchen Bygningsinstallation udspaltes fra Bygge og Anlæg med udgangspunkt i 127-standardgrupperingen (43.00.1). Det resterende indhold i Bygge og Anlæg vil udgøre branchen Bygge og Anlæg.
Stk. 11. Alle arbejdsgivere placeres på baggrund af Danmarks Statistiks sektorgruppering i det erhvervsstatistiske register (ESR) efter standarden ESA2010, jf. bilag 2, som tilhørende en af de fire sektorer:
1) Privat sektor.
2) Kommunal sektor.
3) Regional sektor.
4) Statslig sektor.
§ 21 b. En arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for den periode, hvor arbejdsgiveren har søgt en elev eller lærling via et synligt og aktuelt opslag på Børne- og Undervisningsministeriets centrale lærepladsportal uden at indgå en uddannelsesaftale, jf. stk. 2-5.
Stk. 2. Der kan højst ske fritagelse for merbidrag for én praktikårselev pr. opslået stilling pr. år. Er arbejdsgiveren godkendt til et bestemt antal elever og lærlinge, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser, kan fritagelse for merbidrag højst omfatte et sådant antal elever og lærlinge. En arbejdsgiver kan ikke ansøge om at fritages for at betale merbidrag for en periode efter stk. 3 med en varighed af mindre end 3 måneder.
Stk. 3. Der kan alene ske fritagelse for merbidrag svarende til den periode, hvor opslaget har været synligt og aktuelt på Børne- og Undervisningsministeriets centrale lærepladsportal. Forlængelser af synlige og aktuelle opslag indgår i beregningen af opslagets længde. Der kan højst ske fritagelse for merbidrag for tiden indtil indgåelse af uddannelsesaftale.
Stk. 4. Det er en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i stk. 3, jf. dog stk. 5, at et af følgende er opfyldt i hele perioden:
1) Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger fra elever eller lærlinge på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som lærepladssøgende med en synlig profil på den centrale lærepladsportal, og som mangler højst 8 uger af grundforløbet, eller elever eller lærlinge, der har bestået et relevant grundforløb. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev eller lærling, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke. Efter behandling af modtagne ansøgninger underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs eller lærlings skole, hvis eleven eller lærlingen ikke er på eller har gennemført et relevant grundforløb.
2) Samtlige ansøgende elever og lærlinge på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som lærepladssøgende med en synlig profil på den centrale lærepladsportal, og som mangler højst 8 uger af grundforløbet, og samtlige ansøgende elever og lærlinge, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en læreplads. Efter modtagelse af afslag fra samtlige ansøgende elever og lærlinge underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs eller lærlings skole om, at eleven eller lærlingen har afslået den tilbudte læreplads.
3) Der er ikke registreret elever eller lærlinge på uddannelsen på Børne- og Undervisningsministeriets centrale lærepladsportal, der har haft en synlig profil på portalen i 14 sammenhængende kalenderdage eller mere.
Stk. 5. Det er en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i stk. 3, for så vidt angår uddannelser med lærepladskrav, at arbejdsgiveren har søgt en elev eller lærling til en uddannelsesaftale, der omfatter både anden del af grundforløbet og hovedforløbet, og at arbejdsgiveren ikke har modtaget ansøgere til stillingen. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev eller lærling, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke.
Stk. 6. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumentationskrav.
§ 21 c. (Ophævet)
§ 21 d. Overstiger indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter §§ 21 b, 21 i og 21 k udgifterne til tilskud efter § 21 j, udbetales overskuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårselev, jf. § 21 h, stk. 2, i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året efter bidragsåret.
Stk. 2. Opgørelsen af overskud foretages pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 11.
Stk. 3. Overskud tilbagebetales til arbejdsgivere placeret i sektoren for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren har haft i det år, som overskuddet vedrører. Overskud pr. praktikårselev beregnes ved at dividere overskuddet med antal praktikårselever i bidragsåret i den pågældende sektor. Elever og lærlinge inden for erhvervsuddannelser samt elever inden for uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4, indgår i beregningen.
Stk. 4. Ved opgørelsen af overskud anvendes det antal praktikårselever, der er i virksomheder, som har en måluddannelsesratio, jf. § 21 a, stk. 2.
§ 21 e. (Ophævet)
§ 21 f. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningerne efter §§ 21 b, 21 i og 21 k, tilskudsordningen efter § 21 j og overskudsdelingsordningen efter § 21 d gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere. § 18, stk. 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., § 21, stk. 3, 1. pkt., og § 26, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse i relation til opkrævning efter 1. pkt.
Stk. 2. Sker indbetaling efter stk. 1 ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter af bidragene med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling efter stk. 1 og 2, herunder i nødvendigt omfang praktiske og administrative betingelser i relation til uddannelse, der er nævnt i stk. 4, og om administration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efterregulering og om tilbagebetaling, modregning og afskæring.
Stk. 4. Uddannelsesaftaler inden for uddannelsen til lokomotivfører indgår i det samlede kompleks af ordninger efter stk. 1 bortset fra fritagelsesordningen i § 21 b med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af denne lov.
§ 21 g. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder en særskilt opgørelse for indbetalinger efter § 21 a og udbetalinger efter §§ 21 b, 21 d, 21 i, 21 j og 21 k som en del af årsregnskabets noter, jf. § 24.
§ 21 h. Ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, eller som har en uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4, som den højest fuldførte uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden oplæring i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.
Stk. 2. En praktikårselev svarer til en elev eller lærling i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Elever og lærlinge inden for erhvervsuddannelser og elever inden for uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4, indgår i beregningen af praktikårselever. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i tilskudsåret indgår i beregningen af praktikårselever. Tilskudsåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes tilskud efter § 21 j.
§ 21 i. Følgende arbejdsgivere, som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for elever eller lærlinge på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper og erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent, som arbejdsgiveren uddanner efter skriftlig aftale med den offentlige myndighed, som har indgået uddannelsesaftale med eleven eller lærlingen:
1) Private leverandører, der udfører opgaver efter §§ 83, 83 a eller 86 i lov om social service, og
2) private leverandører, der udfører opgaver efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og §§ 85, 107, 108 og 110 i lov om social service.
Stk. 2. Der kan alene ske merbidragsfritagelse for de kalenderdage, hvor eleven eller lærlingen uddannes hos arbejdsgiveren.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumentationskrav.
§ 21 j. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og regler udstedt i medfør af § 21 f, stk. 3, et tilskud pr. praktikårselev, jf. § 21 h, stk. 2, med uddannelsesaftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4.
Stk. 2. Det er en betingelse for retten til tilskud, at arbejdsgiveren opfylder sin måluddannelsesratio efter § 21 a.
Stk. 3. Opgørelsen af tilskud foretages pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 11. Opgørelsen foretages året efter tilskudsåret. Tilskud pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt ved at dividere det samlede merbidrag i tilskudsåret i den pågældende sektor indregnet over- og underskud hidrørende fra efterregulering for foregående kalenderår med det antal praktikårselever hos arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i stk. 2. Tilskud kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.
§ 21 k. De regioner, der er nævnt i § 1, stk. 3, i regionsloven, og som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for følgende antal praktikårselever:
1) Region Hovedstaden: 521 praktikårselever.
2) Region Sjælland: 300 praktikårselever.
3) Region Syddanmark: 430 praktikårselever.
4) Region Midtjylland: 407 praktikårselever.
5) Region Nordjylland: 212 praktikårselever.
§ 22. Beløb til dækning af de ordninger, der administreres af institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, udbetales månedsvis af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til disse skoler.
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og om revision og afgivelse af regnskab for institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser vedrørende de i stk. 1, nævnte udgifter, jf. dog stk. 3, 5. pkt.
Stk. 3. Børne- og Undervisningsministeriet dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udgifter til befordringstilskud, værktøj, værnemidler og lignende samt tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøve for elever og lærlinge i skoleoplæring samt mobilitetsfremmende ydelser, jf. § 13, herunder administrationsudgifter. Børne- og Undervisningsministeriet dækker endvidere Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udgifter til skoleydelse til elever og lærlinge i fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsender et budget til Børne- og Undervisningsministeriet over de forventede udgifter til ordningerne. Udbetalingen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sker forskudsvis én gang i kvartalet med en efterfølgende årlig regulering på grundlag af et regnskab for det pågældende år. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse aflægger regnskab for disse udgifter til Børne- og Undervisningsministeriet som en del af skolernes årsregnskab.
§ 23. (Ophævet)
Kapitel 7 a
Tilbagebetaling og udpantningsret
§ 23 a. Har den, der oppebærer ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i henhold til loven, givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetalingen af ydelsen, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bestemme, at ydelsen bortfalder helt eller delvis, og at udbetalte ydelser skal tilbagebetales. Udbetalinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser i medfør af § 13, der er sket med urette, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kræve tilbagebetalt fra skolen.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har udpantningsret for tilbagesøgning af de i stk. 1 nævnte ydelser samt for bidrag og renter, jf. kapitel 7.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling af de i stk. 1 nævnte ydelser og af ydelser efter ordninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer i henhold til anden lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område, herunder om frist for tilbagebetalingen.
Kapitel 8
Forskellige bestemmelser
§ 23 b. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsender et budget for de samlede udgifter efter denne lov til Børne- og Undervisningsministeriet.
§ 24. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed. Regnskabet følger kalenderåret.
Stk. 2. Det reviderede og godkendte årsregnskab sendes senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb til Børne- og Undervisningsministeriet.
Stk. 3. Årsregnskabet opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.
§ 25. Årsregnskabet for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udnævner revisor, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.
Stk. 2. Ved revisorskift skal bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og revisor give børne- og undervisningsministeren en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 3. Revisionen foretages i overensstemmelse med § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Stk. 4. Efter at revisionen af årsregnskabet er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette.
Stk. 5. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revision eller aflæggelse af regnskabet.
Stk. 6. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.
§ 26. Offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever, lærlinge og arbejdsmarkedets organisationer skal i ansøgningen samt efter anmodning give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.
Stk. 2. Til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4, kan der i nødvendigt omfang videregives oplysninger om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form.
§ 26 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ved administrationen af sine sagsområder forlange at få nødvendige personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner i elektronisk form med henblik på samkøring og sammenstilling i kontroløjemed uden samtykke fra eleven, lærlingen eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug for administrationen af sine sagsområder i kontroløjemed foretage registersamkøring af data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug for administrationen af denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.
Stk. 4. Stk. 3 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere, elever, lærlinge og skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses-, indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed.
§ 26 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, efter § 21 a indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik.
Stk. 2. Data på individniveau omfattet af stk. 1 er fortrolige, i det omfang disse data er imputerede eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser. Dette gælder dog ikke for den, hvem data vedrører.
Stk. 3. En arbejdsgiver kan ikke forlange at blive gjort bekendt med data på individniveau efter stk. 1, i det omfang disse data er imputerede eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser.
Stk. 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er ikke berettiget til at gøre en arbejdsgiver bekendt med data omfattet af stk. 3, inden der træffes afgørelse. Dette gælder, uanset om arbejdsgiveren ikke kan antages at være bekendt med, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er i besiddelse af data omfattet af stk. 3, og uanset om disse data er til ugunst for arbejdsgiveren og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Stk. 5. Indholdet af en begrundelse i en afgørelse truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag begrænses, i det omfang data er undtaget fra partsaktindsigt, jf. stk. 3.
§ 26 c. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal videregive følgende oplysninger om arbejdsgivere, der har en måluddannelsesratio for det seneste bidragsår, hvor måluddannelsesratioer er beregnet, jf. § 21 a, stk. 5, til faglige udvalg og institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, til brug for opgaver med lærepladsopsøgende arbejde:
1) Arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af arbejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, fordelt på kategorisering af uddannelse i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, jf. dog nr. 2.
2) Arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af arbejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, uden kategorisering af uddannelse eller uddannelsesniveau i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, i det omfang disse data vedrører individer, hvis uddannelsesoplysninger er fortrolige efter § 26 b, stk. 2.
3) Arbejdsgiverens måluddannelsesratio for det seneste bidragsår, hvor måluddannelsesratioer er beregnet, jf. § 21 a, stk. 5, multipliceret med arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, vægtet med en modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6-9.
4) Arbejdsgiverens uddannelsesratio multipliceret med arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, vægtet med en modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6-9, på tidspunktet for videregivelse af oplysningen, jf. § 21 a, stk. 4.
§ 27. Klager over Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov kan, inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn.
Stk. 2. Klage i henhold til stk. 1 indgives til enten Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller Arbejdsmarkedets Tillægspension. Myndigheden vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller delvis medhold. Giver myndigheden ikke klageren fuldt ud medhold, sender myndigheden klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags afgørelser efter § 12 e.
§ 27 a. Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren.
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan dog fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage og fremgangsmåden herved.
§ 28. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme en anmodning fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller skolerne om oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 26.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 29. (Ophævet)
§ 29 a. (Ophævet)
§ 30. (Ophævet)
§ 31. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag giver efter anmodning børne- og undervisningsministeren vederlagsfrit alle oplysninger af betydning for ordningerne efter denne lov, herunder oplysninger med henblik på en vurdering af de økonomiske forhold. Oplysningerne kan overføres i elektronisk form.
§ 32. (Udelades)
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsregler
§ 33. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 12. marts 1992, ophæves, jf. dog § 34 og § 41.
§§ 34-39. (Ophævet)
§ 40. Nyvalg til den i § 3 nævnte bestyrelse finder sted pr. den 1. januar 1993.
§ 41. Det i § 18 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 12. marts 1992, nævnte ankenævn behandler klager, der er indgivet inden den 1. januar 1993.
§ 41 a. (Ophævet)
§ 42. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 706 af 8. juni 2017 (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)3) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende,4) jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. § 1, nr. 1, 9-15, 19 og 25, og §§ 15 i og 21 f i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16 og 22, træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 3. (Udelades)
Stk. 4. § 1, nr. 2-8, 16-18, 20-24 og 26, og § 2, nr. 3-17, træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 5. (Udelades)
Stk. 6. (Udelades)
Stk. 7. Den del af statens driftsudgifter til skolepraktik, som dækkes efter § 12 d, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, omfatter udgifter, der afholdes den 1. januar 2018 eller senere.
Stk. 8. Ved beregning af bonus pr. praktikårselev på fordelsuddannelser efter § 15 g i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, indgår uddannelsesaftaler påbegyndt i 2017 for kalenderdage i bonusåret.
Stk. 9. § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. august 2015. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan foretage efterregulering af afgørelser om lønrefusion, der er truffet efter dette tidspunkt, og kan i nødvendigt omfang fastsætte regler herom.
Stk. 10. § 21 f, stk. 1-3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, har virkning fra den 1. januar 2018.
Lov nr. 1692 af 26. december 2017 (Øget søgning til erhvervsuddannelse for voksne m.v.)5) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-3. (Udelades)
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 12 b, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 26. januar 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Lov nr. 745 af 8. juni 2018 (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.)6) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 30
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende,7) jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. § 1, § 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 1, § 4, § 5, nr. 4, § 6, nr. 1-3, §§ 7 og 8, § 9, nr. 1-4, §§ 10-12, § 13, nr. 1-3, § 14, nr. 2, § 15, nr. 2, §§ 16, 18 og 19, § 20, nr. 1, §§ 21-29 og stk. 8 træder i kraft den 1. august 2019.
Stk. 4-12. (Udelades)
Stk. 13. § 2, nr. 2, finder ikke anvendelse i relation til elever i erhvervsgrunduddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016. I relation til disse elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 14-20. (Udelades)
Lov nr. 1737 af 27. december 2018 (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.)8) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. § 1, nr. 6-8, og § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 4. § 1, nr. 12, træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 5. § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse for ophold på kostafdelinger, der er påbegyndt før den 1. juli 2019. For sådanne ophold finder den hidtidige § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat anvendelse. § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8, finder ikke anvendelse for overenskomstmæssige udgifter til ophold på kostafdelinger, som er påbegyndt før den 1. juli 2019. For sådanne udgifter finder den hidtidige § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat anvendelse.
Stk. 6. § 21 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, har virkning for stillingsopslag, som er opslået den 1. januar 2018 eller senere. § 21 b, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, finder dog ikke anvendelse for stillingsopslag, som er opslået før den 1. januar 2019. For sådanne stillingsopslag er det en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i § 21 b, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, at et af følgende betingelser er opfyldt i hele perioden:
1) Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger fra elever, der har bestået et relevant grundforløb. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i § 21 b, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, dog ikke. Efter behandling af modtagne ansøgninger underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole, hvis eleven ikke har gennemført et relevant grundforløb.
2) Samtlige ansøgende elever, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads. Efter modtagelse af afslag fra samtlige ansøgende elever underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole om, at eleven har afslået den tilbudte praktikplads.
3) Der er ikke registreret elever på uddannelsen på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal, der har haft en synlig profil på portalen.
Stk. 7. Regler fastsat i medfør af § 5 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 5 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7.
Stk. 8. Regler fastsat i medfør af § 21 b, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 21 b, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23.
Lov nr. 547 af 7. maj 2019 (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.)9) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2019, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-5. (Udelades)
§ 11
Stk. 1. Lovens § 1, nr. 8, 19, 24, 27 og 29-33, og § 6 finder ikke anvendelse for uddannelser, der er påbegyndt før den 1. august 2019. For sådanne uddannelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2-3. (Udelades)
Lov nr. 2062 af 21. december 2020 (Praktikpladstaxametertilskud m.v.)10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. § 12 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse fra og med tilskudsåret 2021 for uddannelsesaftaler og aftaler om praktik i udlandet, der opfylder betingelserne for tilskud den 1. januar 2021 eller senere, uanset hvornår disse er indgået. Loven finder ikke anvendelse for tidligere tilskudsår. For sådanne tilskudsår finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af den gældende § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12 c, stk. 7 og 8, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Lov nr. 2152 af 27. november 2021 (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar)11) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2021, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 1-24 og 26-64, § 2, nr. 1-30, §§ 12 f, 12 g og 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, § 2, nr. 32-47, §§ 3-6 og § 7, stk. 4, træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 41-44, og § 2, nr. 48.12) Ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 4. § 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, ophæves den 1. januar 2026. Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år, og uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler videreføres til udmøntning af ordningen sidste gang i finansåret 2025.
§ 8
Stk. 1. § 38, stk. 7, nr. 3, i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25 og 26, og § 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, finder anvendelse på tilskud for finansåret 2022 og senere finansår.
Stk. 2-4. (Udelades)
Stk. 5. § 2, nr. 25, 26 og 28, finder anvendelse på uddannelsesaftaler og aftaler om beskæftigelse i udlandet, der påbegyndes den 1. januar 2022 eller senere.
Stk. 6. Tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 297 i aktstykke nr. 270 af 10. juni 2021, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i 2021, er omfattet af § 12 e, stk. 2, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31.
Stk. 7. Tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 296 i aktstykke nr. 266 af 10. juni 2021, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i 2021, er omfattet af § 12 g, stk. 2, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31.
Stk. 8. Tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober 2021, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i 2021, er omfattet af § 12 h, stk. 2, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31. Tilbagebetalte tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober 2021 er omfattet af § 12 h, stk. 2, nr. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31.
Stk. 9. § 12 e, stk. 7 og 11, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, finder anvendelse på den ordning, der er gennemført ved tekstanmærkning nr. 297 i aktstykke nr. 270 af 10. juni 2021.
Stk. 10. § 12 f, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, finder anvendelse på den ordning, som er gennemført ved tekstanmærkning nr. 298 i aktstykke nr. 270 af 10. juni 2021. § 12 g, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, finder anvendelse på den ordning, som er gennemført ved tekstanmærkning nr. 296 i aktstykke nr. 266 af 10. juni 2021.
Stk. 11-12. (Udelades)
Lov nr. 2592 af 28. december 2021 (Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2022, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2022 og fastholdelse af merbidragssats m.v.)13) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 14, stk. 7, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 28. april 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 14, stk. 8, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 4.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2021 om udbetaling af løntilskud til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse (egu-løntilskudsordningen) forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 14, stk. 8, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 4.
Lov nr. 326 af 28. marts 2023 (Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023 m.v.)14) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2023.
Stk. 2. § 4 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, og § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8, har virkning for arbejdsgiveres pensionsbidrag, der betales den 1. januar 2023 eller senere for elever og lærlinge under skoleophold, der afholdes den 1. januar 2023 eller senere.
Stk. 3. Bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udgør for første kvartal 2023 700,75 kr. i 2022-pris- og -lønniveau ud af bidraget på 2.890 kr. i 2023-pris- og -lønniveau efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 1, nr. 9. Bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udgør for andet, tredje og fjerde kvartal 2023 729,75 kr. i 2023-pris- og -lønniveau pr. kvartal ud af bidraget på 2.890 kr. i 2023-pris- og -lønniveau efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 1, nr. 9.
Stk. 4. Uanset at det er fastsat i § 20, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at der fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for én lønmodtager, fratrækkes der for første kvartal 2023 700,75 kr. i 2022-pris- og -lønniveau, jf. stk. 3, i det bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der beregnes for første kvartal 2023 efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. For andet, tredje og fjerde kvartal 2023 fratrækkes der 729,75 kr. i 2023-pris- og -lønniveau pr. kvartal, jf. stk. 3, i det bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der beregnes for andet, tredje og fjerde kvartal 2023 efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 5. Uanset at det er fastsat i § 20, stk. 2, 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at der fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere, fratrækkes der for første kvartal 2023, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere, 700,75 kr. i 2022-pris- og -lønniveau, jf. stk. 3, i det bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der beregnes for første kvartal 2023 efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. For andet, tredje og fjerde kvartal 2023 fratrækkes der, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere, 729,75 kr. i 2023-pris- og -lønniveau pr. kvartal, jf. stk. 3, i det bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der beregnes for andet, tredje og fjerde kvartal 2023 efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 6. Bidragssatsen efter § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 1, nr. 11, har virkning fra og med beregning af bidrag for første kvartal 2023.
Børne- og Undervisningsministeriet, den 10. august 2023
P.M.V.
Ole Hvilsom Larsen
/ Nanna Hvass Jacobsen
Bilag 1
Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag
Uddannelse Modelparameter
Ambulancebehandler 1,13
Anlægsgartner 1,07
Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger 1,00
Autolakerer 1,00
Automatik- og procesuddannelsen 1,07
Bager og konditor 1,10
Beklædningshåndværker 0,75
Beslagsmed 1,00
Boligmontering 0,98
Buschauffør i kollektiv trafik 1,55
Bygningsmaler 0,95
Bygningssnedker 1,23
Bådmekaniker 1,00
Cnc-tekniker 1,00
Cykel-og motorcykelmekaniker 1,01
Data- og kommunikationsuddannelsen 1,05
Den pædagogiske assistentuddannelse 0,86
Detailhandelsuddannelsen med specialer 1,00
Digital mediauddannelsen 1,00
Dyrepasser 0,97
Ejendomsservicetekniker 1,38
Elektriker 1,09
Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 1,37
Elektronikoperatør 1,00
Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 1,17
Ernæringsassistent 1,30
EUD uspecificeret 1,00
Eventkoordinator 0,98
Film- og tv-produktionsuddannelsen 1,03
Finansuddannelsen 1,30
Finmekaniker 1,00
Fitnessuddannelsen 0,89
Flytekniker 1,45
Forsyningsoperatør 1,00
Fotograf 0,97
Frisør 1,03
Gartner 1,21
Gastronom 0,98
Glarmester 1,09
Gourmetslagter 1,07
Grafisk tekniker 1,24
Greenkeeper 0,84
Guld- og sølvsmed 0,83
Handelsuddannelsen med specialer 1,15
Havne- og terminaluddannelsen 1,00
Hospitalsteknisk assistent 0,92
Industrioperatør 1,23
Industriteknikuddannelsen 1,12
Karrosseriteknikeruddannelsen 1,34
Kontoruddannelsen med specialer 1,18
Kosmetiker 1,04
Kranfører 1,00
Køletekniker 0,89
Lager- og terminaluddannelsen 1,00
Landbrugsuddannelsen 1,07
Lastvognsmekaniker 1,31
Lokomotivfører 1,15
Lufthavnsuddannelsen 1,23
Maritime håndværksfag 1,24
Maskinsnedker 1,01
Mediegrafiker 0,92
Mejerist 0,94
Murer 0,99
Møbelsnedker og orgelbygger 0,83
Ortopædist 1,00
Overfladebehandler 0,74
Personvognsmekaniker 1,05
Plastmager 0,98
Procesoperatør 0,86
Produktions- og montageuddannelsen 1,44
Produktør 1,00
Receptionist 1,08
Serviceassistent 1,23
Sikkerhedsvagt 1,11
Skibsmekaniker 1,00
Skibsmontør 0,98
Skiltetekniker 1,05
Skorstensfejer 1,39
Skov- og naturtekniker 0,96
Slagter 0,81
Smed 1,01
Social- og sundhedsassistent 1,46
Social- og sundhedshjælper 1,09
Stenhugger og stentekniker 1,00
Stukkatør 1,00
Støberitekniker 1,00
Tagdækker 1,01
Tandklinikassistent 0,86
Tandtekniker 0,90
Tarmrenser 1,14
Teater-, event- og av-tekniker 1,00
Teknisk designer 1,37
Teknisk isolatør 0,99
Tjener 1,04
Togklargøringsuddannelsen 1,01
Træfagenes byggeuddannelse 0,98
Turistbuschauffør 1,00
Urmager 1,16
Vejgodstransportuddannelsen 1,08
Veterinærsygeplejerske 1,38
Vvs-energi 1,05
Værktøjsuddannelsen 1,10
Bilag 2
Opdeling af sektorkoder på 4 sektorer
Nr. Virksomhedsregistrering (Danmarks Statistik) Sektorkoder (Danmarks Statistik) Endelig sektorplacering
11 Statslige ikkefinansielle kvasiselskaber '05 Offentlige virksomheder' Stat
12 Kommunale ikkefinansielle kvasiselskaber '05 Offentlige virksomheder' Kommune
13 Regionernes ikkefinansielle kvasiselskaber '05 Offentlige virksomheder' Region
14 Statsligt ejede ikkefinansielle selskaber '05 Offentlige virksomheder' Stat
15 Kommunalt ejede ikkefinansielle selskaber '05 Offentlige virksomheder' Kommune
16 Regionsejede ikkefinansielle selskaber '05 Offentlige virksomheder' Region
18 Private ikkefinansielle selskaber '06 Private virksomheder' Privat
21 Centralbanken '05 Offentlige virksomheder' Stat
27 Offentlige penge- og realkreditinstitutter '05 Offentlige virksomheder' Stat
28 Private penge- og realkreditinstitutter '06 Private virksomheder' Privat
31 Offentlige pengemarkedsforeninger '05 Offentlige virksomheder' Stat
32 Private pengemarkedsforeninger '06 Private virksomheder' Privat
37 Offentlige investeringsforeninger '05 Offentlige virksomheder' Stat
38 Private investeringsforeninger '06 Private virksomheder' Privat
41 Andre offentlige finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser '05 Offentlige virksomheder' Stat
42 Andre private finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser '06 Private virksomheder' Privat
47 Offentlige finansielle hjælpeenheder '05 Offentlige virksomheder' Stat
48 Private finansielle hjælpeenheder '06 Private virksomheder' Privat
51 Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder '05 Offentlige virksomheder' Stat
52 Private koncerntilknyttede finansielle enheder '06 Private virksomheder' Privat
57 Offentlige forsikringsselskaber '05 Offentlige virksomheder' Stat
58 Private forsikringsselskaber '06 Private virksomheder' Privat
61 Offentlige pensionskasser '05 Offentlige virksomheder' Stat
62 Private pensionskasser '06 Private virksomheder' Privat
71 Statslig forvaltning og service – integrerede enheder '01 Staten' Stat
72 Statslig forvaltning og service – ikkeintegrerede enheder '01 Staten' Stat
74 Regionernes forvaltning og service – integrerede enheder '02 Regioner' Region
75 Regionernes forvaltning og service – ikkeintegrerede enheder '02 Regioner' Region
76 Kommunal forvaltning og service – integrerede enheder '03 Kommuner' Kommune
77 Kommunal forvaltning og service – ikkeintegrerede enheder '03 Kommuner' Kommune
79 Sociale kasser og fonde '04 Sociale kasser og fonde' Stat
81 Personligt ejede virksomheder '06 Private virksomheder' Privat
89 Nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger '07 Private nonprofitorganisationer' Privat
91 Internationale organisationer (internationale organisationer, f.eks. EU-institutioner og udenlandske ambassader i DK) '06 Private virksomheder' Privat
99 Ikke oplyst '08 Uoplyst' Privat
Officielle noter
1) § 12 h ophæves den 1. januar 2026, jf. § 7, stk. 4, i lov nr. 2152 af 27. november 2021, med mindre andet bestemmes ved lov.
2) Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016, er ophævet ved § 30, stk. 5, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, men § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. er forblevet i kraft, jf. § 30, stk. 16, i lov nr. 745 af 8. juni 2018.
3) Lovændringen vedrører § 4, stk. 2, § 12 b, stk. 1, 1. pkt., § 12 c, overskriften til kapitel 4 a, § 12 d, stk. 2, § 15 e, stk. 1, 4, 7 og 8, § 15 f, stk. 1, 5 og 6, § 17 b, 2. pkt., overskriften til kapitel 7, § 18, stk. 1, § 21, stk. 1, 2. pkt., §§ 21 a-21 g, § 26 a og § 26 b, stk. 1. Ændringerne vedrørende lovens kapitel 5 d, § 21, stk. 2, og bilag 1 og 2, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § 3 i lov nr. 1669 af 26. december 2017.
4) Lov nr. 706 af 8. juni 2017 er bekendtgjort i Lovtidende den 9. juni 2017.
5) Lovændringen vedrører overskriften til kapitel 4, § 12 b, stk. 2 og 3, og § 13, stk. 1, 1. pkt.
6) Lovændringen vedrører § 13, stk. 1, 2. pkt., § 20, stk. 4, nr. 1, § 22, stk. 3, 2. pkt., og § 26 b, stk. 2-5.
7) Lov nr. 745 af 8. juni 2018 er bekendtgjort i Lovtidende den 9. juni 2018.
8) Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, § 3, stk. 1, 2. pkt., overskriften til kapitel 2 a, § 5 a, § 7 a, stk. 1, § 15 h, § 15 i, stk. 1, § 18, stk. 1, 2. pkt., § 18, stk. 2, 1. pkt., § 19, stk. 2 og 4, § 21 a, stk. 1, § 21 a, stk. 2, 2. pkt., § 21 a, stk. 5, nr. 1, litra a, § 21 a, stk. 5, nr. 2, 2. pkt., § 21 a, stk. 7, nr. 3, § 21 a, stk. 9, § 21 b, § 21 c, stk. 1, 1. pkt., § 21 d, stk. 2, § 21 e, stk. 2, § 21 e, stk. 3, 1. pkt., § 21 f, stk. 1, 1. pkt., §§ 21 g-21 i, § 23 a, stk. 3, § 26 b, stk. 1, og bilag 1. Ændringen vedrørende kapitel 5 d er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den efterfølgende er blevet ophævet, jf. § 2, nr. 1, i lov nr. 2206 af 29. december 2020.
9) Lovændringen vedrører § 13, stk. 1, 1. pkt.
10) Lovændringen vedrører § 12 c og § 27 a.
11) Lovændringen vedrører § 1, stk. 1, § 4, stk. 1, 2 og 4, § 5, stk. 1, 2. pkt., overskriften til kapitel 2 a, § 5 a, stk. 1, kapitel 2 b, § 6, stk. 1, § 7, § 7 a, stk. 1 og 2, § 8, § 9, stk. 1-3, § 10, § 11, stk. 1 og 4, § 12, § 12 a, § 12 b, stk. 1 og 2, § 12 c, stk. 1-4, overskriften til kapitel 4 a, § 12 d, kapitel 4 b, § 13, § 15, stk. 2, kapitel 5 c, overskriften til kapitel 6 a, § 17 b, overskriften til kapitel 7, § 18, stk. 1, § 20, stk. 3 og 4, nr. 1, § 21 b, stk. 1-5, § 21 h, § 21 i, stk. 1 og 2, § 22, stk. 3, § 26, stk. 1, § 26 a, stk. 1 og 4, § 26 c og § 27, stk. 3.
12) Ved bekendtgørelse nr. 535 af 17. maj 2023 er det bestemt, at § 2, nr. 48, i lov nr. 2152 af 27. november 2021 (dvs. § 26 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) træder i kraft den 1. juni 2023.
13) Lovændringen vedrører § 14, stk. 3 og 4, § 14, stk. 7, 1. pkt., § 14, stk. 8, § 18, stk. 1, 1. pkt., § 18, stk. 2, 1. pkt., § 21 a, stk. 3, 2. pkt., § 21 a, stk. 6, 2. pkt., § 21 d, stk. 3, 3. pkt., § 21 f, stk. 3, 1. pkt., § 21 f, stk. 4, § 21 h, stk. 1, 1. pkt., § 21 h, stk. 2, 2. pkt., § 21 j, stk. 1, og bilag 1.
14) Lovændringen vedrører overskriften til kapitel 2, § 4 a, § 5 a, stk. 3, § 7 a, stk. 2, § 12 c, stk. 3, 3. og 4. pkt., § 12 e, stk. 10, 2. pkt., § 17 b, 1. pkt., § 18, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 6, § 21 d, stk. 3, 3. pkt., § 21 h, stk. 2, 2. pkt., og § 21 i, stk. 3.
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1075 | retsinformation | 68c7e75f00242f94b8ae380dac5237e8146d40bb5105bd45c9f3927ecf641ec4 | 2023-08-12 | 2023-08-10 | 2025-01-02 |
cdd73701-d5dd-4dd5-a14e-410501265825 | DK | dan | regulation | historic | Bekendtgørelse om registrering af sorter af planteformeringsmateriale på den nationale sortsliste | null | Bekendtgørelse om registrering af sorter af planteformeringsmateriale på den nationale sortsliste1)
I medfør af § 3, stk. 1, § 5 og § 6, stk. 2, i lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 10. juli 2023, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for sorter af arter, som skal registreres på sortsliste for at kunne handles, og som er omfattet af følgende bekendtgørelser:
1) Bekendtgørelse om sædekorn.
2) Bekendtgørelse om markfrø.
3) Bekendtgørelse om grøntsagsfrø.
4) Bekendtgørelse om læggekartofler og avl af konsumkartofler.
5) Bekendtgørelse om grøntsagsplanter og grøntsagsplanteformeringsmateriale.
6) Bekendtgørelse om frugtplanter og frugtplanteformeringsmateriale.
Stk. 2. Sorter af indavlede linjer og hybrider, der alene skal anvendes som komponenter i endelige sorter af grøntsagsarter og landbrugsplantearter, bortset fra kartofler, skal kun registreres på den nationale sortsliste, hvis frøet eller sædekornet af den pågældende komponent skal markedsføres under komponentens eget sortsnavn.
Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på sorter, hvis frø eller planter beviseligt er bestemt til udførsel til tredjelande.
Definitioner
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) CPVO: Den Europæiske Unions sortsmyndighed (Community Plant Variety Office).
2) UPOV: Den internationale union for beskyttelse af nye plantesorter (International Union for the Protection of New Varieties of Plants).
3) Vedligeholder: Den eller dem, der er ansvarlig for vedligeholdelsesavl af sorten, jf. kapitel 5.
Kapitel 2
Registrering på sortsliste
§ 3. Anmeldelse af en sort af arter, der er omfattet af bekendtgørelserne nævnt i § 1, stk. 1, til registrering på den nationale sortsliste skal indgives til Plantenyhedsnævnet, på et skema, der fås hos det af nævnet udpegede sekretariat, TystofteFonden, eller på www.tystofte.dk. Anmeldelsen skal ledsages af det tekniske spørgeskema, for den pågældende art, der fås hos Plantenyhedsnævnets sekretariat eller på www.tystofte.dk.
Stk. 2. Har anmelderen ikke hjemsted i en medlemsstat af Den Europæiske Union, skal anmeldelse indgives af en repræsentant for denne, der har hjemsted i en medlemsstat af Den Europæiske Union.
§ 4. Anmeldelse af sorter af frugtplanter til registrering på den nationale sortsliste med en officielt anerkendt beskrivelse, jf. § 8, nr. 3 og 4, i bekendtgørelse om frugtplanter og frugtplanteformeringsmateriale, skal indgives til Landbrugsstyrelsen. Anmeldelsen kan indgives af ihændehaveren af sorten. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger:
1) Sortsnavn, eventuelt med angivelse af sortens almindeligt kendte synonymer.
2) Sortsbeskrivelse, mindst indeholdende sortens kendetegn og udtryk.
3) En beskrivelse af hvordan sorten afviger fra de sorter, der ligner den mest, så vidt muligt.
Stk. 2. Landbrugsstyrelsen kan anerkende en detaljeret sortsbeskrivelse fra ihændehaveren af sorten og på baggrund af denne registrere en sort af frugtplanter med en officielt anerkendt beskrivelse på den nationale sortsliste. Den officielt anerkendte beskrivelse skal indeholde oplysningerne nævnt i stk. 1, nr. 1-3.
§ 5. Plantenyhedsnævnet godkender og registrerer en sort på sortslisten på følgende betingelser:
1) Det er konstateret, på grundlag af en officiel afprøvning, der især udføres i marken, at sorten er
a) selvstændig, hvorved forstås, at sorten, uanset udgangsmaterialets kunstige eller naturlige oprindelse, ved et eller flere kendetegn, der kan erkendes og beskrives præcist, tydeligt adskiller sig fra enhver anden sort, der er kendt her i landet eller i en medlemsstat af Den Europæiske Union,
b) tilstrækkeligt ensartet, hvorved forstås, at sorten, under hensyntagen til artens formeringsmåde, består af planter, der bortset fra enkelte undtagelser ligner hinanden eller genetisk er identiske med hensyn til de kendetegn, der benyttes ved undersøgelsen af, om sorten er ensartet,
c) stabil, hvorved forstås, at sorten, efter gentagne formeringer eller, hvis forædleren har fastlagt en særlig formeringscyklus, efter afslutningen af hver cyklus, stadig i sine væsentlige kendetegn er i overensstemmelse med sortsbeskrivelsen, og
d) har en tilfredsstillende dyrknings- og nytteværdi, hvorved forstås, at sorten i forhold til andre sorter, der er registreret på sortslisten, ved sine egenskaber frembyder en forbedring i dyrkningen eller i udnyttelse af afgrøden og af de produkter, der fremstilles heraf, i hvert fald i en bestemt egn. Enkelte ugunstige egenskaber kan opvejes af andre gunstige egenskaber.
2) Anmelderens forslag til sortsnavn er godkendt efter den til enhver tid gældende bekendtgørelse om sortsnavne.
§ 6. § 5, nr. 1, litra d, gælder ikke for følgende:
1) Sorter af græsser til andet end foderbrug.
2) Sorter af grøntsagsarter, bortset fra cikorierod.
3) Sorter, herunder indavlede linjer og hybrider, der alene skal anvendes som komponenter for hybridsorter, der opfylder kriterierne for registrering på sortsliste.
4) Sorter af frugtplanter.
Stk. 2. § 5, nr. 2, gælder ikke for sorter af frugtplanter, der skal optages på sortslisten med en officielt anerkendt beskrivelse.
§ 7. Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om at afvise registrering af en sort på sortslisten, hvis dyrkningen af sorten kan medføre risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller for miljøet.
§ 8. Plantenyhedsnævnet kan registrere en genetisk modificeret sort på sortslisten, hvis GM-hændelsen er godkendt til dyrkning i Den Europæiske Union i henhold til Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF.
Stk. 2. Er materiale af en genetisk modificeret sort bestemt til anvendelse som fødevarer, jf. artikel 3, eller som et foderstof, jf. artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1829/2003/EF om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, registreres sorten først på sortslisten, når GM-hændelsen er blevet tilladt i henhold til nævnte forordning.
Kapitel 3
Officiel afprøvning m.v.
§ 9. Officiel afprøvning skal ske hos en privat juridisk person, der er udpeget hertil af Landbrugsstyrelsen, jf. bekendtgørelse om udpegning af virksomheder til at udføre afprøvning, officiel avlskontrol og officiel prøvetagning af planteformeringsmateriale, eller, for så vidt angår SES-afprøvning, hos en tilsvarende akkrediteret institution i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union. Anmelderen skal indsende en prøve af den anmeldte sort til den udpegede virksomhed med henblik på afprøvning.
Stk. 2. Den udpegede virksomhed skal give anmelder mulighed for løbende at holde sig informeret om forhold af betydning for sortens fortsatte afprøvning.
Stk. 3. Den udpegede virksomhed skal sende alle oplysninger om sorten, herunder en beskrivelse af sorten og resultaterne af afprøvningerne til Plantenyhedsnævnet til brug for nævnets afgørelse om sortslisteregistrering.
Stk. 4. Den udpegede virksomhed skal sende en standardprøve af det frø, læggemateriale eller plantemateriale, der er anvendt til afprøvningerne, til TystofteFonden.
§ 10. Officiel afprøvning af de arter, der er nævnt i bilag 1, del A, skal ske efter de i bilaget nævnte tekniske protokoller, der er udarbejdet af CPVO, eller efter de vejledende principper, der er udarbejdet af UPOV, for afprøvning af selvstændighed, ensartethed og stabilitet, jf. dog stk. 2. Hvis der ikke findes tekniske protokoller eller vejledende principper for en art, skal afprøvning ske efter nationale retningslinjer. Alle sortskendetegn, beskrevet i de tekniske protokoller, og alle kendetegn, der er markeret med en asterisk i de vejledende principper, skal undersøges, forudsat at iagttagelsen af et kendetegn ikke umuliggøres af andre kendetegn, og forudsat at iagttagelsen af et kendetegn ikke hindres af de miljøvilkår, som afprøvningen udføres under.
Stk. 2. Officiel afprøvning af økologiske sorter til økologisk brug af arter omfattet af bilag 1, del B, afsnit 1, kan for så vidt angår ensartethed ske efter de betingelser, der fremgår af bilag 1, del B, afsnit 2.
Stk. 3. Ved afprøvning for dyrknings- og nytteværdi lægges der vægt på udbytte, resistens over for skadegørere, forhold over for de omgivende faktorer og kvalitetsegenskaber, jf. dog stk. 4. De anvendte metoder angives, når resultaterne meddeles.
Stk. 4. Ved officiel afprøvning for dyrknings- og nytteværdi af økologiske sorter til økologisk brug af arter omfattet af bilag 1, del C, afsnit 1, kan arterne overholde betingelserne nævnt i bilag 1, del C, afsnit 2.
Stk. 5. For sorter af grøntsagsarter, hvis frø kun kan kontrolleres som standardfrø, kan resultaterne af ikke-officielle afprøvninger samt de under dyrkningen indvundne praktiske erfaringer tages i betragtning i forbindelse med resultater af en officiel afprøvning.
Undladelse eller afkortning af afprøvning
§ 11. Plantenyhedsnævnet kan træffe beslutning om at undlade eller afkorte afprøvningen af en anmeldt sort, herunder en bevaringssort, for så vidt angår de egenskaber, der er nævnt i § 5, nr. 1, litra a-c, i det omfang der foreligger resultater fra en officiel afprøvning fra en CPVO-akkrediteret institution i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union.
Stk. 2. For så vidt angår afprøvningen for dyrknings- og nytteværdi, jf. § 5, nr. 1, litra d, kan Plantenyhedsnævnet træffe afgørelse om at benytte resultater fra officielt anerkendte undersøgelser i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union, dog ikke resultater fra dyrkningsundersøgelser.
Stk. 3. Officiel afprøvning af sorter af frugtplanter kan undlades, hvis anmelderen fremlægger oplysninger om en officiel beskrivelse fastlagt af en anden medlemsstats officielle ansvarlige organ, og hvis det efter en konkret vurdering af de fremlagte oplysninger kan konstateres, at betingelserne i § 5 og § 10, stk. 1, er overholdt.
Stk. 4. Officiel afprøvning af sorter af frugtplanter, der anmeldes til registrering på sortslisten med en officielt anerkendt beskrivelse, kan undlades, hvis sorten har været markedsført i Danmark før den 30. september 2012.
Kapitel 4
Særligt om sortslisteregistrering af bevaringssorter og hobbysorter
§ 12. Med henblik på in situ-bevarelse og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer kan Plantenyhedsnævnet godkende landracer eller sorter af landbrugsarter og grønsagsarter, hvis oprindelsesregion omfatter Danmark, til registrering på sortslisten med angivelse som »bevaringssort«, hvis nævnet efter et konkret skøn vurderer, at sorten
1) er interessant med henblik på bevarelse af plantegenetiske ressourcer, og
2) på basis af identitetskontrollen, jf. § 14, stk. 4, i tilstrækkelig grad fortsat opfylder kravene i § 5, nr. 1, litra a-c, i forhold til den oprindelige sort.
Stk. 2. For så vidt angår sorter af grøntsagsarter, registreres disse på sortslisten med angivelsen
1) »bevaringssort, hvis frø certificeres i overensstemmelse med artikel 10 i Kommissionens direktiv 2009/145/EF eller kontrolleres i overensstemmelse med artikel 10 i direktivet«, eller
2) »bevaringssort, hvis frø kontrolleres i overensstemmelse med artikel 11 i Kommissionens direktiv 2009/145/EF«.
§ 13. Plantenyhedsnævnet kan godkende sorter af grøntsagsarter til registrering på sortslisten med angivelse som »hobbysort«, hvis nævnet efter et konkret skøn vurderer, at sorten
1) er uden egentlig produktionsværdi og
2) er udviklet med henblik på dyrkning under særlige landbrugstekniske, klimatiske eller jordbrugsmæssige forhold.
Stk. 2. Hobbysorter registreres på sortslisten med angivelsen »sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, hvis frø kontrolleres i overensstemmelse med artikel 26 i direktiv 2009/145/EF«.
§ 14. Anmeldelse af en landrace eller sort af landbrugsarter og grøntsagsarter til registrering på sortslisten som bevaringssort eller hobbysort, jf. § 3, skal vedlægges:
1) Beskrivelse af sortens markante karakteristika og dens sortsnavn.
2) Eventuelle resultater af uofficielle analyser, som anmelder er i besiddelse af.
3) Oplysninger om praktisk erfaring med dyrkning, opformering og anvendelse af sorten.
4) Oplysninger om sorten fra institutioner med ansvar for de plantegenetiske ressourcer.
Stk. 2. Anmeldelse af en bevaringssort skal endvidere vedlægges oplysninger om sortens oprindelsesregion, hvis oprindelsesregionen omfatter andre medlemsstater af Den Europæiske Union end Danmark.
Stk. 3. Anmeldelse af en hobbysort skal endvidere vedlægges dokumentation for, at sorten er uden egentlig produktionsværdi, og at sorten er udviklet med henblik på dyrkning under særlige landbrugstekniske, klimatiske eller jordbundsmæssige forhold.
Stk. 4. Bevaringssorter skal identitetskontrolleres ved en dyrkningsundersøgelse for væsentlige egenskaber i forhold til selvstændighed, ensartethed og stabilitet i henhold til de tekniske protokoller, der er udarbejdet af CPVO eller i henhold til de vejledende principper, der er udarbejdet af UPOV, samt ved en sammenligning, der skal sikre at sorten fortsat er identisk med den oprindelige sort, der er bevaret i en genbank.
Stk. 5. Identitetskontrollen skal udføres af en privat juridisk person, der er udpeget hertil af Landbrugsstyrelsen, jf. bekendtgørelse om udpegning af virksomheder til at udføre afprøvning, officiel avlskontrol og officiel prøvetagning af planteformeringsmateriale.
Stk. 6. Den udpegede virksomhed skal sende alle oplysninger om landracen eller sorten, herunder en eventuel beskrivelse af landracen eller sorten og resultatet af identitetskontrollen til Plantenyhedsnævnet.
Stk. 7. Den udpegede virksomhed, skal sende en standardprøve af det frø, læggemateriale eller plantemateriale, der er anvendt til identitetskontrollen, til TystofteFonden.
§ 15. Officiel afprøvning af landracer eller sorter, der anmeldes til registrering på sortslisten som bevaringssort eller hobbysort, kan undlades, hvis oplysningerne i anmeldelsen, jf. § 14, stk. 1, udgør et tilstrækkeligt grundlag for Plantenyhedsnævnets afgørelse.
§ 16. Plantenyhedsnævnet kan ikke godkende en sort som bevaringssort eller hobbysort, hvis
1) sorten i forvejen er opført på EU’s fælles sortsliste over landbrugsplantearter eller grøntsagsarter som en anden slags sort end en bevaringssort eller hobbysort,
2) sorten er slettet af EU’s fælles sortsliste inden for de seneste 2 år, eller inden for 2 år efter udløbet af den frist for certificering og handel, der eventuelt er indrømmet i henhold til § 19, eller
3) sorten er beskyttet af en national sortsbeskyttelse eller af en EF-sortsbeskyttelse i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94, eller der er en ansøgning om en sådan sortsbeskyttelse under behandling.
Kapitel 5
Vedligeholdelsesavl
§ 17. Sorter registreret på sortsliste skal bevares ved systematisk vedligeholdelsesavl.
Stk. 2. Vedligeholderen skal:
1) Ved et systematisk tilrettelagt avlsarbejde sikre, at der til stadighed foreligger formeringsmateriale af sorten, der svarer til oplysningerne om den godkendte sort i sortsarkivet, jf. § 24.
2) Føre og opbevare optegnelser om
a) formering af sorten til brug ved kontrol af vedligeholdelsen og
b) optegnelser om generationerne forud for basismaterialet.
3) Efter anmodning stille prøver af frø, læggemateriale eller plantemateriale af sorten til rådighed for TystofteFonden til efterkontrol.
Stk. 3. Vedligeholdelsesavl kan gennemføres i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union og i stater, hvis kontrol er ligestillet hermed, hvis Rådet for Den Europæiske Union har godkendt staten som ligestillet med en medlemsstat.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke for sorter af frugtplanter og sorter, der er registreret som hobbysorter.
Stk. 5. Stk. 2, nr. 2, litra b, og stk. 3, gælder ikke for bevaringssorter, der alene har oprindelsesregion i Danmark.
Kapitel 6
Sortslistegodkendelsens varighed
§ 18. Godkendelsen af en sort af landbrugsplante- eller grøntsagsarter gælder til udløbet af det 10. kalenderår efter godkendelsen. For sorter af frugtplantearter kan godkendelsen dog gælde i op til 30 år. For genetisk modificerede sorter af frugtplantearter begrænses gyldighedsperioden dog til den periode for hvilken den genetiske modificerede organisme, som sorten består af, er godkendt til dyrkning i henhold til Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1829/2003/EF om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.
§ 19. Avlen på en godkendt sort af landbrugsplantearter eller frø af grøntsagsarter kan certificeres, henholdsvis kontrolleres som standardfrø, og sælges indtil den 30. juni i det tredje år efter udløbet af godkendelsen. Ønskes denne mulighed udnyttet, skal dette meddeles Plantenyhedsnævnet senest ved udløbet af godkendelsen.
Forlængelse af godkendelsen
§ 20. Ansøgning om forlængelse af en godkendelse skal indgives skriftligt til Plantenyhedsnævnet senest to år før godkendelsen udløber, jf. dog stk. 2. Ansøgning kan kun indgives af vedligeholderen, eller forædleren for så vidt angår sorter af frugtplanter og hobbysorter, eller disses repræsentant. Er behandlingen af ansøgningen ikke afsluttet, inden godkendelsen udløber, forlænges godkendelsen, til sagen er afsluttet.
Stk. 2. Ansøgning om forlængelse af en godkendelse af en sort af frugtplantearter registreret på sortslisten med en officielt anerkendt beskrivelse skal indgives skriftligt til Landbrugsstyrelsen af ihændehaveren.
Stk. 3. Plantenyhedsnævnet kan forlænge godkendelsen af en sort af frugtplantearter, selvom der ikke er indgivet en ansøgning om forlængelse, hvis nævnet vurderer, at forlængelsen tjener til at bevare genetisk mangfoldighed og bæredygtig produktion eller på anden måde tjener almene interesser.
§ 21. En godkendelse af en sort af landbrugsplante- eller grøntsagsarter kan forlænges for ti år ad gangen, hvis betydningen af at opretholde dyrkningen af sorten berettiger hertil, og det kan dokumenteres, at sorten
1) stadig overholder betingelserne for registrering på sortsliste, jf. kapitel 2, og
2) er vedligeholdt efter bestemmelserne i § 17, stk. 2.
§ 22. En godkendelse af en sort af frugtplantearter kan forlænges for op til 30 år ad gangen, hvis der stadig er materiale af den pågældende sort til rådighed.
Stk. 2. For genetisk modificerede sorter af frugtplantearter er forlængelsen betinget af, at GM-hændelsen fortsat er godkendt til dyrkning i henhold til direktiv 2001/18/EF eller forordning 1829/2003/EF. Forlængelsen begrænses til godkendelsesperioden for den pågældende GM-hændelse.
Kapitel 7
Tilbagekaldelse af godkendelsen
§ 23. Plantenyhedsnævnet tilbagekalder godkendelsen af en sort, hvis et eller flere af følgende tilfælde gør sig gældende:
1) Det viser sig, at sorten ikke var selvstændig, da den blev godkendt, medmindre sorten nu opfylder dette krav.
2) Det viser sig, at sorten ikke længere er selvstændig, ensartet eller stabil.
3) Vedligeholderen, eller forædleren for så vidt angår sorter af frugtplanter og hobbysorter, eller disses repræsentant anmoder herom.
4) Det konstateres,
a) at vedligeholderen ikke vedligeholder sorten, eller
b) at der, på tidspunktet for anmeldelse til registrering eller under behandlingen af ansøgningen, er givet urigtige eller svigagtige oplysninger om forhold, der har været afgørende for godkendelsen af sorten.
5) Vedligeholderen, eller forædleren for så vidt angår hobbysorter, eller disses repræsentant på trods af anmodning herom ikke stiller fornødent formeringsmateriale af sorten, bortset fra frugtplantearter, til rådighed for TystofteFonden til efterkontrol.
Stk. 2. For så vidt angår frugtplanter kan Plantenyhedsnævnet udover tilfælde omfattet af stk. 1 tilbagekalde godkendelsen af en sort, hvis der ikke er en prøve af sorten til rådighed, og for så vidt angår genetisk modificerede sorter af frugtplanter hvis den genetisk modificerede organisme, som sorten består af, ikke længere er godkendt til dyrkning i henhold til direktiv 2001/18/EF eller forordning 1829/2003/EF.
Stk. 3. Plantenyhedsnævnet kan afvise en anmodning efter stk. 1, nr. 3, hvis sorten har væsentlig betydning for jordbruget i Danmark, og systematisk vedligeholdelsesavl kan sikres på anden måde.
Stk. 4. Landbrugsstyrelsen tilbagekalder registreringen af sorter af frugtplanter med en officielt anerkendt beskrivelse fra sortslisten, hvis der på tidspunktet for ansøgning om registrering eller under behandlingen af ansøgningen er indgivet urigtige eller svigagtige oplysninger om forhold, der har været afgørende for registreringen af sorten.
Kapitel 8
Sortsarkiv
§ 24. TystofteFonden opbevarer alle oplysninger om sorten og om grundlaget for godkendelsen, herunder en standardprøve, en beskrivelse af sorten og resultaterne af afprøvningerne.
Kapitel 9
Sortslisten
§ 25. Den nationale sortsliste fremgår af bilag 2.
Kapitel 10
Ikrafttræden m.v.
§ 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 2023.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1045 af 10. juli 2023 om registrering af sorter af planteformeringsmateriale på den nationale sortsliste ophæves.
Stk. 3. Bekendtgørelsens bilag 1 finder ikke anvendelse for officielle afprøvninger, der er påbegyndt før den 1. januar 2023, og som endnu ikke er afsluttet. For sådanne afprøvninger finder de hidtil gældende tekniske protokoller eller vejledende principper anvendelse.
Landbrugsstyrelsen, den 10. august 2023
Lars Gregersen
/ Kristine Riskær
Bilag 1
Liste over tekniske protokoller og vejledende principper
Del A: Arter og gældende tekniske protokoller eller vejledende principper
1. Arter omfattet af bekendtgørelse om markfrø
Videnskabeligt navn Dansk navn Teknisk protokol (TP) eller vejledende principper (TG)
Agrostis canina L. Hundehvene TG/30/6 af 12.10.1990
Agrostis capillaris L. Almindelig hvene TG/30/6 af 12.10.1990
Agrostis gigantea Roth Stortoppet hvene TG/30/6 af 12.10.1990
Agrostis stolonifera L. Krybhvene TG/30/6 af 12.10.1990
Brassica napus L. Raps TP 36/3 af 21.4.2020
Brassica napus L. var. napobrassica (L.) Rchb. Kålroe TP 89/1 af 11.3.2015
Brassica rapa L. var. silvestris (Lam.) Briggs Rybs TG/185/3 af 17.4.2002
Beta vulgaris L. Foderbede TG/150/3 af 4.11.1994
Bromus catharticus Vahl Amerikansk hejre TG/180/3 af 4.4.2001
Bromus sitchensis Trin. Alaskahejre TG/180/3 af 4.4.2001
Cannabis sativa L. Hamp TP 276/2 af 1.2.2022
Dactylis glomerata L. Hundegræs TP/31/1 af 25.3.2021
Festuca arundinacea Schreber Strandsvingel TP 39/1 af 1.10.2015
Festuca filiformis Pourr. Finbladet svingel TP 67/1 af 23.6.2011
Festuca ovina L. Fåresvingel TP 67/1 af 23.6.2011
Festuca pratensis Huds. Engsvingel TP 39/1 af 1.10.2015
Festuca rubra L. Rød svingel TP 67/1 af 23.6.2011
Festuca trachyphylla (Hack.) Hack. Bakkesvingel TP 67/1 af 23.6.2011
Linum usitatissimum L. Hør (spindhør, oliehør) TP 57/2 af 19.3.2014
Lolium multiflorum Lam. Italiensk rajgræs TP 4/2 af 19.3.2019
Lolium perenne L. Almindelig rajgræs TP 4/2 af 19.3.2019
Lolium x hybridum Hausskn. Hybridrajgræs TP 4/2 af 19.3.2019
Lotus corniculatus L. Kællingetand TG 193/1 af 9.4.2008
Lupinus albus L. Hvid lupin TG/66/4 af 31.3.2004
Lupinus angustifolius L. Smalbladet lupin TG/66/4 af 31.3.2004
Lupinus luteus L. Gul lupin TG/66/4 af 31.3.2004
Medicago doliata Carmign. Tornet sneglebælg TG/228/1 af 5.4.2006
Medicago italica (Mill.) Fiori Disc medic (engelsk navn) TG/228/1 af 5.4.2006
Medicago littoralis Rohde ex Loisel. Kyst-sneglebælg TG/228/1 af 5.4.2006
Medicago lupulina L. Humlesneglebælg TG/228/1 af 5.4.2006
Medicago murex Willd. Kærvsneglebælg TG/228/1 af 5.4.2006
Medicago polymorpha L. Krogsneglebælg TG/228/1 af 5.4.2006
Medicago rugosa Desr. Wrinkled medic/Gama medic (engelsk navn) TG/228/1 af 5.4.2006
Medicago sativa L. Lucerne TP/6/1 af 22.12.2021
Medicago scutellata (L.) Mill. Skjoldsneglebælg TG/228/1 af 5.4.2006
Medicago truncatula Gaertn. Tøndesneglebælg TG/228/1 af 5.4.2006
Medicago x varia T. Martyn Sandlucerne TP/6/1 af 22.12.2021
Papaver somniferum L. Valmue TG/166/4 af 9.4.2014
Phacelia tanacetifolia Benth. Honningurt TG/319/1 af 5.4.2017
Phleum nodosum L. Knoldrottehale TP/34/1 af 22.12.2021
Phleum pratense L. Timoté TP/34/1 af 22.12.2021
Pisum sativum L. Markært TP 7/2 Rev. 3 af 6.3.2020
Poa pratensis L. Engrapgræs TP 33/1 af 15.3.2017
Raphanus sativus L. var. oleiformis Pers. Olieræddike TP 178/1 af 15.3.2017
Sinapis alba L. Gul sennep TP 179/1 af 15.3.2017
Trifolium pratense L. Rødkløver TP/5/1 af 22.12.2021
Trifolium repens L. Hvidkløver TG/38/7 af 9.4.2003
Trifolium subterraneum L. Jordkløver TG/170/3 af 4.4.2001
Vicia faba L. Hestebønne TP 8/1 af 19.3.2019
Vicia sativa L. Fodervikke TP 32/1 af 19.4.2016
xFestulolium Asch. et Graebn. Rajsvingel (Hybrider, der er fremkommet ved krydsning af en art af slægten Festuca med en art af slægten Lolium) TG/243/1 af 9.4.2008
2. Arter omfattet af bekendtgørelse om sædekorn
Videnskabeligt navn Dansk navn Teknisk protokol (TP) eller vejledende principper (TG)
Avena nuda L. Nøgen havre TP 20/3 af 6.3.2020
Avena sativa L. (herunder A. byzantina K. Koch) Almindelig havre TP 20/3 af 6.3.2020
Hordeum vulgare L. Almindelig byg TP 19/5 af 19.3.2019
Secale cereale L. Almindelig rug TP 58/1 Rev. af 27.4.2022
Triticum aestivum L. subsp. aestivum Almindelig hvede TP 3/5 af 19.3.2019
Triticum turgidum L. subsp. durum (Desf.) van Slageren Durumhvede TP 120/3 af 19.3.2014
xTriticosecale Wittm. ex A. Camus Triticale (Hybrider, der er fremkommet ved krydsning af en art af slægten Triticum med en art af slægten Secale) TP 121/3 af 27.4.2022
Zea mays L. (partim) Majs TP 2/3 af 11.3.2010
3. Arter omfattet af bekendtgørelse om grønsagsfrø
Videnskabeligt navn Dansk navn Teknisk protokol (TP) eller vejledende principper (TG)
Allium cepa L. (Cepa gruppen) Kepaløg TP 46/2 af 1.4.2009
Allium cepa L. (Aggregatum gruppen) Skalotteløg TP 46/2 af 1.4.2009
Allium fistulosum L. Pibeløg TP 161/1 af 11.3.2010
Allium porrum L. Porre TP 85/2 af 1.4.2009
Allium sativum Hvidløg TP 162/1 af 25.3.2004
Allium schoenoprasum L. Purløg TP 198/2 af 11.3.2015
Apium graveolens L. Selleri TP 82/1 af 13.3.2008
Apium graveolens L. Knoldselleri TP 74/1 af 13.3.2008
Asparagus officinalis L. Alm. asparges TP 130/2 af 16.2.2011
Beta vulgaris L. Rødbede TP 60/1 af 1.4.2009
Beta vulgaris L. Bladbede TP 106/2 af 14.4.2021
Brassica oleracea L. Grønkål TP 90/1 af 16.2.2011
Brassica oleracea L. Blomkål TP 45/2 Rev. 2 af 21.3.2018
Brassica oleracea L. Broccoli TP 151/2 Rev. 2 af 21.4.2020
Brassica oleracea L. Rosenkål TP 54/2 Rev. af 15.3.2017
Brassica oleracea L. Knudekål TP 65/1 Rev. af 15.3.2017
Brassica oleracea L. Savojkål, hvidkål og rødkål TP 48/3 Rev. af 25.3.2021
Brassica rapa L. Kinakål TP 105/1 af 13.3.2008
Brassica rapa L. Majroe/Høstroe TG/37/10 af 4.4.2001
Capsicum annuum L. Spansk peber, herunder chilipeber og sød peber TP 76/2 Rev. 2 af 21.4.2020
Cichorium endivia L. Endivie, herunder kruset endivie og bredbladet endivie TP 118/3 af 19.3.2014
Cichorium intybus L. Cikorierod TP 172/2 af 1.12.2005
Cichorium intybus L. Bladcikorie TP 154/1 Rev. 2 Corr. af 14.4.2021
Cichorium intybus L. Julesalat TP 173/2 af 21.3.2018
Citrullus lanatus (Thunb.) Matsum. et Nakai Vandmelon TP 142/2 Rev. af 14.4.2021
Cucumis melo L. Meloner TP 104/2 Rev. 2 af 25.3.2021
Cucumis sativus L. Almindelig agurk, herunder drueagurk TP 61/2 Rev. 2 af 19.3.2019
Cucurbita maxima Duchesne Centnergræskar TP 155/1 af 11.3.2015
Cucurbita pepo L. Mandelgræskar, herunder courgette og squash TP 119/1 Rev. af 19.3.2014
Cynara cardunculus L. Artiskok og kardon TP 184/2 Rev. af 6.3.2020
Daucus carota Gulerod og fodergulerod TP 49/3 af 13.3.2008
Foeniculum vulgare Mill. Fennikel TP 183/2 af 14.4.2021
Lactuca sativa L. Havesalat TP 13/6 Rev. 3 af 27.4.2022
Solanum lycopersicum L. Tomat TP 44/4 Rev. 5 af 14.4.2021
Petroselinum crispum (Mill.) Nyman ex A. W. Hill Persille TP 136/1 af 21.3.2007
Phaseolus coccineus L. Pralbønne TP 9/1 af 21.3.2007
Phaseolus vulgaris L. Havebønne, herunder buskbønne og stangbønne TP 12/4 af 27.2.2013
Pisum sativum L. (partim) Almindelig ært, herunder marvært, skalært og sukkerært TP 7/2 Rev. 3 Corr. af 16.3.2020
Raphanus sativus Radise, herunder ræddike TP 64/2 Rev. Corr. af 11.3.2015
Rheum rhabarbarum L Haverabarber TP 62/1 af 19.4.2016
Scorzonera hispanica L. Haveskorzoner TP 116/1 af 11.3.2015
Solanum melongena L. Aubergine eller ægplante TP 117/1 af 13.3.2008
Spinacia oleracea L. Spinat TP 55/5 Rev. 4 af 27.4.2022
Valerianella locusta (L.) Laterr. Tandfri vårsalat TP 75/2 af 21.3.2007
Vicia faba L. (partim) Valsk bønne TP 206/1 af 25.3.2004
Zea mays L. (partim) Sukkermajs og perlemajs TP 2/3 af 11.3.2010
Solanum habrochaites S. Knapp & D. M. Spooner, Solanum lycopersicum L. x Solanum habrochaites S. Knapp & D. M. Spooner, Solanum lycopersicum L. x Solanum peruvianum (L.) Mill. ; Solanum lycopersicum L. x Solanum cheesmaniae (L. Ridley) Fosberg; Solanum pimpinellifolium L. x Solanum habrochaites S. Knapp & D. M. Spooner Tomatgrundstammer TP 294/1 Rev. 5 af 14.42021
4. Arter omfattet af bekendtgørelse om læggekartofler og avl af konsumkartofler
Videnskabeligt navn Dansk navn Teknisk protokol (TP) eller vejledende principper (TG)
Solanum tuberosum L. Kartoffel TP 23/3 af 15.3.2017
Del B: Særlige regler for SES-afprøvning af økologiske sorter af visse arter, der er egnede til økologisk produktion
Afsnit 1
Almindelig byg ( Hordeum vulgare L.)
Gulerod ( Daucus carota L.)
Almindelig hvede ( Triticum aestivum L. subsp. aestivum )
Knudekål ( Brassica oleracea L.)
Majs ( Zea mays L.)
Almindelig rug ( Secale cereale L.)
Afsnit 2
1) Generelle regler
For så vidt angår selvstændighed og stabilitet skal alle kendetegn angivet i de i del A omhandlede tekniske protokoller og vejledende principper iagttages og beskrives.
For så vidt angår ensartethed skal alle kendetegn angivet i de i del A omhandlede tekniske protokoller og vejledende principper iagttages og beskrives, og følgende gælder for de kendetegn, der er angivet under nr. 2:
a) Kendetegnene kan vurderes mindre strengt.
b) Hvis der i nr. 2 er undtaget fra den relevante tekniske protokol for de pågældende kendetegn, skal graden af ensartethed svare til graden af ensartethed for sammenlignelige sorter, der er almindelig kendt i Unionen.
2) Undtagelser fra tekniske protokoller
Almindelig byg:
For sorter af arten byg ( Hordeum vulgare L.) kan nedenstående kendetegn ved den afprøvede sort, som angivet i CPVO’s tekniske protokol TP 19/5, afvige fra følgende krav til ensartethed for så vidt angår følgende egenskaber:
CPVO nr. 5 Faneblad: anthocyaninfarvning af bladtænder
CPVO nr. 8 Faneblad: voksbelægning på bladskede
CPVO nr. 9 Stak: anthocyaninfarvning ved avnetilspidsning
CPVO nr. 10 Aks: voksbelægning
CPVO nr. 12 Kerne: anthocyaninfarvning af nedre inderavne
CPVO nr. 16 Sterile småaks: stilling
CPVO nr. 17 Aks: form
CPVO nr. 20 Stak: længde
CPVO nr. 21 Aks: første internodie — længde
CPVO nr. 22 Aks: første internodie — krumning
CPVO nr. 23 Midterste småaks: længde af yderavne med stak ift. kerne
CPVO nr. 25 Kerne: tandethed af nedre inderavne
Gulerod:
For sorter af arten gulerod ( Daucus carota L.) kan følgende kendetegn ved den afprøvede sort, som angivet i CPVO’s tekniske protokol TP 49/3, afvige fra følgende krav til ensartethed for så vidt angår følgende egenskaber:
CPVO nr. 4 Blad: opdeling
CPVO nr. 5 Blad: intensitet af grøn farve
CPVO nr. 19 Rod: kernens diameter i forhold til den samlede diameter
CPVO nr. 20 Rod: kernens farve
CPVO nr. 21 Ikke sorter med hvid kerne; Rod: intensitet af kernens farve
CPVO nr. 28 Rod: tidspunkt for farvning ved tilspidsningen
CPVO nr. 29 Plante: hovedskærmens højde på blomstringstidspunktet
Almindelig hvede:
For sorter af arten hvede ( Triticum aestivum L. subsp. aestivum ) kan nedenstående kendetegn ved den afprøvede sort, som angivet i CPVO’s tekniske protokol TP 3/5, afvige fra følgende krav til ensartethed for så vidt angår følgende egenskaber:
CPVO nr. 3 Kimstængel: anthocyaninfarvning
CPVO nr. 6 Faneblad: anthocyaninfarvning af bladtænder
CPVO nr. 8 Faneblad: voksbelægning på bladskede
CPVO nr. 9 Faneblad: voksbelægning på bladplade
CPVO nr. 10 Aks: voksbelægning
CPVO nr. 11 Stængel: voksbelægning, øverste internodie
CPVO nr. 20 Aks: form i profil
CPVO nr. 21 Øvre aksinternodie: udbredelse af behåring af konveks overflade
CPVO nr. 22 Nedre yderavne: skulderbredde
CPVO nr. 23 Nedre yderavne: skulderform
CPVO nr. 24 Nedre yderavne: næblængde
CPVO nr. 25 Nedre yderavne: næbform
CPVO nr. 26 Nedre yderavne: udbredelse af indvendig behåring
Knudekål:
For sorter af arten knudekål ( Brassica oleracea L.) kan følgende kendetegn ved den afprøvede sort, som angivet i CPVO’s tekniske protokol TP 65/1 Rev. ,afvige fra følgende krav til ensartethed for så vidt angår følgende egenskaber:
CPVO nr. 2 Kimplante: intensitet af grønfarvningen af kimblade
CPVO nr. 6 Bladstilk: stilling
CPVO nr. 8 Bladplade: længde
CPVO nr. 9 Bladplade: bredde
CPVO nr. 10 Bladplade: form af spids
CPVO nr. 11 Bladplade: opdeling til midterribbe (på nederste del af bladet)
CPVO nr. 12 Bladplade: antal indsnit i marv (på øverste del af bladet)
CPVO nr. 13 Bladplade: dybde af indsnit i marv (på øverste del af bladet)
CPVO nr. 14 Bladplade: form i tværsnit
CPVO nr. 19 Knudekål: antal indvendige blade.
Majs:
For sorter af arten majs ( Zea mays L.) kan nedenstående kendetegn ved den afprøvede sort, som angivet i CPVO’s tekniske protokol TP 2/3, afvige fra følgende krav til ensartethed for så vidt angår følgende egenskaber:
CPVO nr. 1 Første blad: anthocyaninfarvning af bladskede
CPVO nr. 2 Første blad: form af spids
CPVO nr. 8 Kvast: anthocyaninfarvning af yderavner ekskl. base
CPVO nr. 9 Kvast: anthocyaninfarvning af støvdragere
CPVO nr. 10 Kvast: vinkel mellem hovedstængel og sideskud
CPVO nr. 11 Kvast: sideskud — krumning
CPVO nr. 15 Stængel: anthocyaninfarvning af utilsigtede rødder ( brace roots )
CPVO nr. 16 Kvast: tæthed af småaks
CPVO nr. 17 Blad: anthocyaninfarvning af bladskede
CPVO nr. 18 Stængel: anthocyaninfarvning af internodier
CPVO nr. 19 Kvast: hovedstænglens længde over nederste sideskud
CPVO nr. 20 Kvast: hovedstænglens længde over øverste sideskud
CPVO nr. 21 Kvast: sideskud — længde
Almindelig rug:
For sorter af arten rug ( Secale cereale L.) kan nedenstående kendetegn ved den afprøvede sort, som angivet i CPVO’s tekniske protokol TP 58/1, afvige fra følgende krav til ensartethed for så vidt angår følgende egenskaber:
CPVO nr. 3 Kimstængel: anthocyaninfarvning
CPVO nr. 4 Kimstængel: længde
CPVO nr. 5 Første blad: bladskedens længde
CPVO nr. 6 Første blad: bladpladens længde
CPVO nr. 8 Faneblad: voksbelægning på bladskede
CPVO nr. 10 Blad ved siden af fanebladet: bladpladens længde
CPVO nr. 11 Blad ved siden af fanebladet: bladpladens bredde
CPVO nr. 12 Aks: voksbelægning
CPVO nr. 13 Stængel: behåring under aks
Del C: Særlige regler for afprøvning af dyrknings- og nytteværdi af økologiske sorter af visse arter, der er egnede til økologisk produktion
Afsnit 1
Almindelig byg ( Hordeum vulgare L.)
Almindelig hvede ( Triticum aestivum L. subsp. aestivum )
Majs ( Zea mays L.)
Almindelig rug ( Secale cereale L.)
Afsnit 2
Betingelser, der skal være opfyldt for så vidt angår dyrknings- og nytteværdi af økologiske sorter, der er egnede til økologisk produktion
1) Afprøvningen af dyrknings- og nytteværdi skal foretages under økologiske forhold i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/848, navnlig de generelle principper i artikel 5, litra d), e), f) og g), og reglerne om planteproduktion i artikel 12.
2) Der skal tages hensyn til de særlige behov og målsætninger for økologisk landbrug i forbindelse med sortsafprøvningen og evalueringen af afprøvningsresultaterne. Sygdomsresistens eller -tolerans og tilpasning til forskelligartede lokale jordbunds- og klimaforhold skal undersøges.
3) Hvis det ikke er muligt for den udpegede virksomhed at foretage en afprøvning under økologiske forhold eller at afprøve bestemte kendetegn, herunder sygdomsmodtagelighed, kan afprøvningen foretages på en af følgende måder:
a) Hos økologiske avlere eller på økologiske bedrifter, der er underleverandør til den udpegede virksomhed.
b) Under betingelser med lavt input og med et minimum af behandlinger.
c) I en anden medlemsstat, for så vidt der er indgået bilaterale aftaler mellem medlemsstater om afprøvning under økologiske forhold.
En sort anses for at have en tilfredsstillende dyrknings- eller nytteværdi, hvis den i forhold til de andre økologiske sorter, der er egnede til økologisk produktion og er registreret i den pågældende medlemsstats liste, på grund af sine egenskaber som helhed forbedrer enten dyrkningen eller muligheden for at udnytte afgrøden og de deraf afledte produkter i en bestemt egn. Kendetegn, der er særligt fordelagtige i landbrugsproduktionsøjemed for så vidt angår landbrugspraksis og fødevare- eller foderproduktion, der frembyder fordele for økologisk landbrug, skal tillægges særlig værdi i forbindelse med afprøvningen for dyrknings- og nytteværdi.
Bilag 2
Sortslisten
Sortsnavn Vedligeholder Godkendelsesdato Udløbsdato GMO
Landbrugsplanter - Agricultural Species
Krybhvene - Creeping Bent - Agrostis stolonifera L.
Kromi DLF SEEDS 01.04.1974 31.12.2029
Havre - Oats - Avena sativa L.
Delfin NS-LANGENSTEIN 01.02.2017 31.12.2027
Emma Firlbeck 01.03.2016 31.12.2026
Hardy NS-LANGENSTEIN 17.12.2018 31.12.2028
Poseidon NS-LANGENSTEIN 01.03.2014 31.12.2024
Symphony NS-Böhnshausen 01.04.2012 31.12.2032
WPB Mohair Wiersum 14.12.2021 31.12.2031
WPB Oskar Wiersum 01.02.2021 31.12.2031
Foderbede - Fodder Beets - Beta vulgaris L. ssp. vulgaris var. alba DC.
Alianka DLFBEET 09.01.2019 31.12.2029
Bangor DLFBEET 06.01.2012 31.12.2032
Blaze Limagrain GB 23.02.1999 31.12.2034
Blizzard Limagrain GB 06.03.2000 31.12.2034
Delicante DLFBEET 17.12.2018 31.12.2028
Enercombi DLFBEET 01.01.2023 31.12.2033
Magnum DLFBEET 23.02.1989 31.12.2029
Robbos Limagrain GB 15.07.2002 31.12.2032
Timbale DLFBEET 01.02.2017 31.12.2027
Roer til energi – Beets for energy production – Beta vulgaris L.
Alfred Strube DS 15.12.2015 31.12.2025
Bergman DLFBEET 04.03.2014 31.12.2034
Eloquenta KWS KWS 11.12.2017 31.12.2027
Enermax DLFBEET 15.12.2011 31.12.2031
Florie FD 01.06.2016 31.12.2026
Gahan Strube Research 17.12.2018 31.12.2028
Gerty KWS KWS 17.12.2010 31.12.2030
Pierina KWS KWS 11.12.2017 31.12.2027
ST zambezi Strube DS 15.12.2022 31.12.2032
Yoda Strube DS 15.12.2015 31.12.2025
Sukkerroe - Sugar Beet - Beta vulgaris L. ssp. vulgaris var. saccharifera Alef
Alisha KWS KWS Momont 31.03.2019 31.12.2029
Amarre DLFBEET 15.12.2022 31.12.2032
Aragon DLFBEET 14.12.2021 31.12.2031
Barents Strube DS 15.12.2011 31.12.2021*
Baronika KWS KWS 15.12.2022 31.12.2032
Basten Strube Research 10.12.2020 31.12.2030
Bauer Strube Research 17.12.2018 31.12.2028
Blans SES 15.12.2022 31.12.2032
Button Strube DS 10.12.2020 31.12.2030
Caprianna KWS KWS 17.12.2019 31.12.2029
Cascara KWS KWS 17.12.2019 31.12.2029
Castello DLFBEET 10.12.2020 31.12.2030
Catapult DLFBEET 15.12.2022 31.12.2032
Celesta KWS KWS 11.12.2017 31.12.2027
Comanche SESvdH 14.12.2009 31.12.2029
Concorde DLFBEET 15.12.2022 31.12.2032
Cordula KWS KWS 14.12.2021 31.12.2031
Daphna KWS 15.12.2015 31.12.2025
Davinci DLFBEET 19.12.2016 31.12.2026
Degas Strube DS 15.12.2015 31.12.2025
Egelev SES 15.12.2022 31.12.2032
Evalotta KWS KWS 17.12.2018 31.12.2028
Fabienna KWS KWS 15.12.2022 31.12.2032
Fairway DLFBEET 04.03.2014 31.12.2034
Falster SES 14.12.2021 31.12.2031
Fanfare DLFBEET 14.12.2021 31.12.2031
Fendria KWS KWS 14.12.2021 31.12.2031
Fenja KWS KWS 11.12.2017 31.12.2027
Flexness DLFBEET 13.12.2013 31.12.2023
Frontera DLFBEET 13.12.2013 31.12.2033
Gabriela KWS KWS 14.12.2021 31.12.2031
Joker DLFBEET 19.12.2016 31.12.2026
Limousine DLFBEET 17.12.2010 31.12.2030
Mango SES 17.12.2018 31.12.2028
Miracula KWS KWS 15.12.2022 31.12.2032
Molly DLFBEET 17.12.2007 31.12.2027
Morgan Strube DS 14.12.2021 31.12.2031
Nakskov DLFBEET 10.12.2020 31.12.2030
Nasser Strube DS 10.12.2020 31.12.2030
Nelson DLFBEET 11.12.2017 31.12.2027
Nysted SES 14.12.2021 31.12.2031
Palace DLFBEET 15.12.2004 31.12.2024
Pasteur Strube DS 14.12.2009 31.12.2029
Roxy DLFBEET 17.12.2019 31.12.2029
Satie Strube Research 10.12.2020 31.12.2030
Saxon DLFBEET 14.12.2021 31.12.2031
Selma KWS Selma KWS 19.12.2016 31.12.2026
Sigurd Strube DS 11.12.2017 31.12.2027
Skelby SES 10.12.2020 31.12.2030
Smilla KWS KWS 15.12.2015 31.12.2025
Sonic Vytech DLFBEET 15.12.2022 31.12.2032
Starling SES 01.01.2015 31.12.2025
Twix DLFBEET 17.12.2018 31.12.2028
Valdemar DLFBEET 10.12.2020 31.12.2030
Vertigo SES 01.01.2015 31.12.2025
Viorica KWS KWS 05.01.2021 31.12.2031
Vodka SES 17.12.2019 31.12.2029
Raps - Rape - Brassica napus var napus
Vinterraps – Winter Rape
ASCENDER BAYER FR 03.03.2022 31.12.2032
Alezzan Ragt FR 23.02.2018 31.12.2028
Anton Cluser 03.03.2022 31.12.2032
Armstrong LG Europe 11.12.2013 31.12.2023
Atrakt BAYER FR 01.06.2017 31.12.2027
Attica LG Europe 01.05.2022 31.12.2032
Aurelia LG Europe 10.07.2019 31.12.2029
Ballad KWS Momont 31.03.2019 31.12.2029
Birdy KWS Momont 02.03.2015 31.12.2025
Blazen KWS Momont 31.03.2019 31.12.2029
Butterfly KWS Momont 14.02.2017 31.12.2027
Codex KWS Momont 31.03.2019 31.12.2029
Collector KWS Momont 10.07.2019 31.12.2029
Cramberio BAYER FR 02.08.2017 31.12.2027
Cratos NPZ 31.05.2023 31.12.2033
Creed NPZ 03.03.2022 31.12.2032
Croissant DSV 23.02.2023 31.12.2033
Crome NPZ 25.02.2021 31.12.2031
Crossbow DSV 31.03.2023 31.12.2033
DK Exception BAYER FR 25.02.2016 31.12.2026
DK Exlevel BAYER FR 25.02.2021 31.12.2031
DK Exlibris BAYER FR 23.02.2018 31.12.2028
Dart DSV 29.08.2022 31.12.2032
Dazzler DSV 08.03.2020 31.12.2030
Dinosaur DSV 25.02.2021 31.12.2031
Django KWS Momont 06.02.2018 31.12.2028
Electronic BAYER FR 01.12.2014 31.12.2024
Eraton NPZ 07.03.2011 31.12.2031
Ergo NPZ 02.03.2015 31.12.2025
Ernesto KWS KWS 01.04.2020 31.12.2030
Estelia BAYER FR 01.05.2015 31.12.2025
Halybi KWS Momont 25.02.2021 31.12.2031
Hambre KWS Momont 18.02.2019 31.12.2029
Hanagram KWS Momont 23.02.2023 31.12.2033
Hanissa KWS Momont 03.03.2022 31.12.2032
Harvard KWS Momont 31.03.2023 31.12.2033
Hasting KWS Momont 25.02.2016 31.12.2026
Haston KWS Momont 23.02.2023 31.12.2033
Hastury KWS Momont 23.02.2023 31.12.2033
Haugustina KWS Momont 08.03.2020 31.12.2030
Haventure KWS Momont 25.02.2021 31.12.2031
Helegant KWS Momont 18.02.2019 31.12.2029
Hellekis KWS Momont 25.02.2021 31.12.2031
Helypse KWS Momont 03.03.2022 31.12.2032
Heminence KWS Momont 18.02.2019 31.12.2029
Herera KWS Momont 03.03.2022 31.12.2032
Hermione KWS Momont 25.02.2021 31.12.2031
Hillico KWS Momont 23.02.2018 31.12.2028
Hitaly KWS Momont 23.02.2018 31.12.2028
Hodysse KWS Momont 25.02.2021 31.12.2031
Hooper KWS Momont 03.03.2022 31.12.2032
Horchestra KWS Momont 23.02.2023 31.12.2033
Hostine KWS Momont 25.02.2021 31.12.2031
Hunic KWS Momont 23.02.2018 31.12.2028
Ivo KWS KWS 01.04.2020 31.12.2030
Kaban BAYER FR 01.04.2019 31.12.2029
Kadore Momont, A. 15.01.2005 31.12.2025
Kalou BAYER FR 08.03.2020 31.12.2030
Kamsin BAYER FR 01.12.2014 31.12.2034
Kantos KWS Momont 23.02.2023 31.12.2033
Kocazz Ragt 07.07.2020 31.12.2030
KWS Ambos KWS 23.02.2023 31.12.2033
KWS Heikos KWS Momont 25.02.2021 31.12.2031
LG Aberdeen LG Europe 23.02.2023 31.12.2033
LG Abraham LG Europe 23.02.2023 31.12.2033
LG Academic LG Europe 31.05.2023 31.12.2033
LG Adeline LG Europe 23.02.2023 31.12.2033
LG Adonis LG Europe 01.10.2021 31.12.2031
LG Ambrosius LG Europe 01.05.2022 31.12.2032
LG Aukland LG Europe 01.06.2021 31.12.2031
LG Austin LG Europe 01.06.2021 31.12.2031
LG Aviron LG Europe 08.03.2020 31.12.2030
LG Opal LG Europe 25.07.2022 31.12.2032
LG Scorpion LG Europe 03.03.2022 31.12.2032
Lagertha KWS Momont 08.03.2020 31.12.2030
Litos KWS Momont 03.03.2022 31.12.2032
Manhattan DSV 03.03.2022 31.12.2032
Murray NPZ 03.03.2022 31.12.2032
Othello KWS KWS 01.04.2020 31.12.2030
PT225 Pioneer DE 18.02.2013 31.12.2023
PT234 Pioneer DE 04.03.2014 31.12.2024
PT242 Pioneer DE 04.03.2014 31.12.2024
PT248 Pioneer DE 02.03.2015 31.12.2025
PT256 Pioneer DE 25.02.2016 31.12.2026
PT282 Pioneer DE 18.02.2019 31.12.2029
PT289 Pioneer DE 08.03.2020 31.12.2030
PT296 Pioneer DE 08.03.2020 31.12.2030
PT297 Pioneer DE 08.03.2020 31.12.2030
PT299 Pioneer DE 25.02.2021 31.12.2031
PT300 Pioneer DE 25.02.2021 31.12.2031
PT302 Pioneer DE 25.02.2021 31.12.2031
PT303 Pioneer DE 03.03.2022 31.12.2032
PT304 Pioneer DE 03.03.2022 31.12.2032
PT310 Pioneer DE 03.03.2022 31.12.2032
PT312 Pioneer DE 23.02.2023 31.12.2033
PT313 Pioneer DE 23.02.2023 31.12.2033
PT314 Pioneer DE 31.05.2023 31.12.2033
PT315 Pioneer DE 23.02.2023 31.12.2033
PT317 Pioneer DE 23.02.2023 31.12.2033
PX115 Pioneer DE 02.03.2015 31.12.2025
PX126 Pioneer DE 23.02.2018 31.12.2028
PX128 Pioneer DE 21.07.2018 31.12.2028
PX136 Pioneer DE 25.02.2021 31.12.2031
PX137 Pioneer DE 25.02.2021 31.12.2031
PX140 Pioneer DE 03.03.2022 31.12.2032
PX141 Pioneer DE 03.03.2022 31.12.2032
PX142 Pioneer DE 03.03.2022 31.12.2032
PX143 Pioneer DE 23.02.2023 31.12.2033
PX144 Pioneer DE 23.02.2023 31.12.2033
PX145 Pioneer DE 23.02.2023 31.12.2033
Resort NPZ 08.03.2020 31.12.2030
Respect NPZ 25.02.2021 31.12.2031
RGT2201HE Ragt FR 01.05.2022 31.12.2032
RGT Kizcool Ragt FR 01.07.2023 31.12.2033
RGT Laperuzz Ragt FR 01.05.2022 31.12.2032
Rihana LG Europe 01.04.2013 31.12.2033
Subito BAYER FR 25.02.2021 31.12.2031
SY Alibaba Syngenta DE 23.02.2018 31.12.2028
SY Alibeat Syngenta DE 25.07.2022 31.12.2032
SY Aliboom Syngenta DE 23.02.2023 31.12.2033
SY Annabella Syngenta DE 06.03.2017 31.12.2027
SY Florian Syngenta DE 23.02.2018 31.12.2028
SY Iowa Syngenta DE 18.02.2019 31.12.2029
SY Regis Syngenta FR 07.03.2011 31.12.2031
SY Saveo Syngenta FR 18.02.2013 31.12.2023
Totemia BAYER FR 04.03.2014 31.12.2024
Turing NPZ 03.03.2022 31.12.2032
V 344 OL DSV 13.04.2018 31.12.2028
V 386 OL DSV 25.02.2021 31.12.2031
V 393 OL BAYER FR 01.07.2022 31.12.2032
V353OL BAYER FR 23.02.2018 31.12.2028
V367OL BAYER FR 10.07.2019 31.12.2029
V407OL BAYER FR 31.05.2023 31.12.2033
Vegas NPZ 03.03.2022 31.12.2032
Vision Lantmännen 14.12.2006 31.12.2026
Witt Knold&Top 18.02.2013 31.12.2033
Vårraps – Spring Rape
Bella v. Be 14.12.2009 31.12.2029
Cultus CL NPZ 13.12.2013 31.12.2033
Lavina NPZ 17.12.2019 31.12.2029
NXH2020CL Pioneer DE 11.12.2017 31.12.2027
NXH213CLS Pioneer DE 15.12.2011 31.12.2031
Strandsvingel - Tall Fescue - Festuca arundinacea Schreb.
Strandsvingel Foder – Fodder
Bardoux Barenbrug 08.03.2020 31.12.2030
Jamboree DLF SEEDS 25.07.2022 31.12.2032
Prosteva Oseva Uni 08.03.2020 31.12.2030
Sweety DLF SEEDS 23.04.2018 31.12.2028
Engsvingel - Meadow Fescue - Festuca pratensis Huds.
Engsvingel svingel, Foder – Fodder
Baraika Barenbrug 08.03.2020 31.12.2030
Hyperbola DLF SEEDS 23.02.2018 31.12.2028
Rød svingel - Red Fescue - Festuca rubra L. Rød svingel, Foder – Fodder
Gondolin DLF SEEDS 03.12.1985 31.12.2025
Rød svingel, Plæne - Turf
Absolom DLF-Rosk. 01.05.2023 31.12.2033
Annalena DSV 01.02.2021 31.12.2031
Archibal DLF SEEDS 26.08.2021 31.12.2031
Barchip Barenbrug 01.02.2020 31.12.2030
Bardiva Barenbrug 01.08.2015 31.12.2025
Barjessica Barenbrug 10.03.2017 31.12.2027
Baroyal Barenbrug 25.02.2020 31.12.2030
Beudin DLF SEEDS 01.11.2014 31.12.2034
Bodega Barenbrug 01.08.2015 31.12.2025
Caldris DLF SEEDS 01.02.2020 31.12.2030
Calliope DLF SEEDS 15.10.2001 31.12.2021*
Capriccio DLF SEEDS 06.05.2005 31.12.2025
Cathrine DSV 26.08.2021 31.12.2031
Cezanne DLF SEEDS 15.07.2004 31.12.2034
Greenmile DLF SEEDS 01.04.2017 31.12.2027
Greensleeves DLF SEEDS 01.03.2011 31.12.2031
Heidrun DLF SEEDS 01.11.2014 31.12.2034
Humboldt DLF SEEDS 01.04.2017 31.12.2027
Joanna DSV 01.09.2021 31.12.2031
Maxima 1 DLF SEEDS 15.07.2004 31.12.2034
Mellori DSV 26.08.2021 31.12.2031
Nikky DLF SEEDS 03.11.2014 31.12.2034
Rossinante DLF SEEDS 24.02.2006 31.12.2026
Ryder DSV 02.11.2006 31.12.2026
Siskin DLF SEEDS 01.05.2021 31.12.2031
Smirna DLF SEEDS 15.07.1996 31.12.2026
Wagner 1 Innoseeds NL 01.05.2011 31.12.2031
Bakkesvingel - Hard Fescue - Festuca trachyphylla (hack) Krajina
Ridu DLF SEEDS 01.04.1974 31.12.2029
Byg - Barley - Hordeum vulgare L.
Vinterbyg – Winter Barley
Alaska Sejet 01.02.2022 31.12.2032
Apolda Sejet 15.12.2022 31.12.2032
Aros Sejet 01.04.2022 31.12.2032
Bilbao Nordic Seed 14.12.2021 31.12.2031
Bordeaux Nordic Seed 18.02.2019 31.12.2029
Cleopatra Sejet 18.02.2019 31.12.2029
Comeback Nordic Seed 05.04.2019 31.12.2029
Frigg Sejet 13.12.2013 31.12.2023
Gunni Breun 25.07.2022 31.12.2032
Hirondella Ackermann 23.02.2018 31.12.2028
Indiana Donau 23.02.2018 31.12.2028
KWS Caribou KWS GB 18.02.2019 31.12.2029
KWS Ida KWS LOCHOW 12.12.2014 31.12.2034
KWS Patriot KWS GB 07.05.2020 31.12.2030
LG Caravelle LG Europe 14.12.2021 31.12.2031
LG Globetrotter LG Europe 18.02.2019 31.12.2029
Normandy Nordic Seed 31.03.2019 31.12.2029
Orcade Nordic Seed 01.01.2023 31.12.2033
Return Nordic Seed 25.08.2021 31.12.2031
SY Lavendel Syngenta DE 31.03.2023 31.12.2033
SY Titanium Syngenta DE 01.07.2023 31.12.2033
Vårbyg – Spring Barley
Applaus Sejet 11.12.2017 31.12.2027
Auckland Nordic Seed 01.04.2021 31.12.2031
Avenue Sejet 21.04.2020 31.12.2030
Blixen Sejet 15.12.2022 31.12.2032
CB Cabi Carlsberg 01.02.2021 31.12.2031
CB Celina Carlsberg 01.07.2022 31.12.2032
CB Cetus Carlsberg 01.05.2017 31.12.2027
CB Christa Carlsberg 01.05.2021 31.12.2031
CB Circus Carlsberg 01.09.2020 31.12.2030
CB Citra Carlsberg 01.05.2017 31.12.2027
CB Comfort Carlsberg 01.05.2019 31.12.2029
CB Concord Carlsberg 10.12.2020 31.12.2030
CB Score Carlsberg 19.03.2021 31.12.2031
Chanson Ackermann 01.05.2018 31.12.2028
Charles Carlsberg 01.02.2013 31.12.2023
Crossway Nordic Seed 12.12.2014 31.12.2024
Evergreen Nordic Seed 13.02.2012 31.12.2032
Fairway Nordic Seed 01.04.2019 31.12.2029
Feedway Nordic Seed 01.04.2018 31.12.2028
Firefoxx Ackermann 17.12.2019 31.12.2029
Flair Sejet 08.03.2016 31.12.2026
Focus Secobra FR 09.10.2018 31.12.2028
Greenway Nordic Seed 01.04.2019 31.12.2029
Halfdan Sejet 14.12.2021 31.12.2031
Iron Nordic Seed 15.12.2008 31.12.2028
KWS Abbie KWS LOCHOW 17.12.2018 31.12.2028
KWS Beckie KWS LOCHOW 15.12.2015 31.12.2025
KWS Cantton KWS LOCHOW 28.01.2015 31.12.2025
KWS Chrissie KWS LOCHOW 13.02.2019 31.12.2029
KWS Curtis KWS LOCHOW 15.12.2022 31.12.2032
KWS Fantex KWS LOCHOW 22.01.2016 31.12.2026
KWS Hobbs KWS LOCHOW 12.12.2014 31.12.2034
KWS Premis KWS LOCHOW 15.12.2022 31.12.2032
KWS Willis KWS LOCHOW 10.12.2020 31.12.2030
LG Bronco LG Europe 17.12.2019 31.12.2029
LG Diablo LG Europe 17.12.2018 31.12.2028
LG Rumba LG Europe 14.12.2021 31.12.2031
Newway Nordic Seed 01.04.2018 31.12.2028
NOS Gambit Nordic Seed 01.10.2022 31.12.2032
NOS Munro Nordic Seed 01.04.2023 31.12.2033
NOS Pantani Norcic Seed 01.04.2023 31.12.2033
NOS Playmaker Nordic Seed 01.10.2022 31.12.2032
NOS Unity Nordic Seed 01.04.2023 31.12.2033
NOS Upstairs Nordic Seed 15.12.2022 31.12.2032
Paustian Sejet 18.12.2012 31.12.2032
Prospect Sejet 19.12.2016 31.12.2026
Regency Nordic Seed 12.12.2014 31.12.2024
Revanche Ackermann 13.02.2019 31.12.2029
RGT Planet Ragt FR 13.12.2013 31.12.2033
RGT Sirius Ragt FR 10.12.2020 31.12.2030
Riley Sejet 31.03.2023 31.12.2033
Sander Nordic Seed 01.05.2020 31.12.2030
Scholar Syngenta GB 13.05.2014 31.12.2024
Skyway Nordic Seed 10.12.2020 31.12.2030
Soulmate Nordic Seed 01.03.2014 31.12.2024
Spinner Secobra FR 15.12.2022 31.12.2032
Stairway Nordic Seed 01.04.2019 31.12.2029
Thermus Sejet 13.12.2013 31.12.2023
Wish Sejet 17.12.2019 31.12.2029
Italiensk rajgræs - Italian Ryegrass - Lolium multiflorum Lam.
Belluna DLF SEEDS 31.03.2019 31.12.2029
EF 486 Dasas DSV DK 01.04.1970 31.12.2032
Kigezi 1 DLF SEEDS 31.03.2019 31.12.2029
Sikem DLF SEEDS 18.12.1979 31.12.2029
Almindelig rajgræs - Perennial Ryegrass - Lolium perenne L.
Almindelig rajgræs, Plæne – Rye Grass,Turf
Annecy DLF SEEDS 01.05.2019 31.12.2029
Baradona Barenbrug 01.04.2023 31.12.2033
Bareuro Barenbrug 01.08.2015 31.12.2025
Bargold Barenbrug 01.08.2015 31.12.2025
Beckham DSV 01.03.2023 31.12.2033
Bizet 1 DLF SEEDS 01.05.2011 31.12.2031
Clementine DLF SEEDS 23.06.2015 31.12.2025
Columbine DLF SEEDS 01.04.2017 31.12.2027
Cyrena DLF SEEDS 01.11.2014 31.12.2034
Dickens 1 DLF SEEDS 15.12.2011 31.12.2031
Double DLF SEEDS 01.11.2014 31.12.2034
Esquire DLF SEEDS 01.03.2011 31.12.2031
Eurocordus DSV 01.01.2018 31.12.2028
Eventus DSV 01.01.2020 31.12.2030
Fabian DLF SEEDS 01.04.2017 31.12.2027
Greensky DLF SEEDS 15.12.2011 31.12.2031
Greenway DLF SEEDS 15.07.2001 21.12.2031
Gwynett DLF SEEDS 01.07.2019 31.12.2029
King DLF SEEDS 01.07.2023 31.12.2033
Mandalay DLF SEEDS 01.05.2021 31.12.2031
Monroe DLF SEEDS 01.05.2019 31.12.2029
Promotor DSV 01.03.2012 31.12.2032
Sirtaky Barenbrug 01.04.2023 31.12.2033
Tetrastar DLF SEEDS 01.05.2019 31.12.2029
Vesuvius DSV 17.12.2010 31.12.2030
Almindelig rajgræs, Foder - Fodder
Aberwolf Aberystwyth 18.12.2018 31.12.2028
Barhoney Barenbrug 08.03.2020 31.12.2030
Belida DLF SEEDS 10.03.1975 31.12.2030
Betty DSV 25.02.2005 31.12.2025
Boyne DLF SEEDS 23.02.2009 31.12.2029
Calibra DLF SEEDS 16.12.1996 31.12.2026
Cavendish DLF SEEDS 31.03.2019 31.12.2029
Drift DLF SEEDS 31.03.2019 31.12.2029
Eurostar DLF SEEDS 31.03.2019 31.12.2029
Everland DLF SEEDS 01.05.2022 31.12.2032
Evocative DLF SEEDS 18.02.2019 31.12.2029
Fabiola DLF SEEDS 18.02.2019 31.12.2029
Katana DLF SEEDS 23.02.2023 31.12.2033
Lassik DLF SEEDS 08.03.2020 31.12.2030
Makura DLF SEEDS 08.03.2020 31.12.2030
Masai DLF SEEDS 18.02.2013 31.12.2033
Mathilde DLF SEEDS 03.08.1998 31.12.2028
Melforce DLF SEEDS 03.03.2022 31.12.2032
Nashota DLF SEEDS 14.02.2017 31.12.2027
Polim DLF SEEDS 25.02.2005 31.12.2025
Probus DLF SEEDS 23.02.2023 31.12.2033
Redding DLF SEEDS 23.02.2018 31.12.2028
Saqui DLF SEEDS 02.11.2017 31.12.2027
Spectre DLF SEEDS 03.03.2022 31.12.2032
Thegn DLF SEEDS 25.02.2021 31.12.2031
Thorbol DLF SEEDS 30.04.2023 31.12.2033
Timing DLF SEEDS 31.03.2019 31.12.2029
Hybrid rajgræs - Hybrid Ryegrass - Lolium xboucheanum Kunth
Lampard DLF SEEDS 23.02.2009 31.12.2029
Solid DLF SEEDS 31.03.2019 31.12.2029
Storm DLF SEEDS 27.03.1998 31.12.2028
Tetragraze DLF SEEDS 31.03.2019 31.12.2029
Smalbladet Lupin - Blue Lupin - Lupinus angustifolius L.
Iris ILC 01.10.2010 31.12.2030
Primadonna Nordic Seed 07.11.2014 31.12.2034
Humlesneglebælg - Black Medick - Medicago lupulina L.
Virgo Pajbjerg DLF SEEDS 01.04.1970 31.12.2032
Lucerne - Lucerne - Medicago sativa L.
Daisy DLF SEEDS 09.02.1995 31.12.2025
Knoldrottehale - Timothy - Phleum bertolonii DC.
Teno DLF SEEDS 01.04.1974 31.12.2029
Timothe - Timothy - Phleum pratense L.
Baronaise Barenbrug 08.03.2020 31.12.2030
Dolina RvP 16.12.1999 31.12.2029
Moverdi DLF SEEDS 31.03.2019 31.12.2029
Ært - Pea - Pisum sativum L.
Markært – Field Peas
Expert PHP 01.04.2023 31.12.2033
Greenway Nordic Seed 19.11.2019 31.12.2029
Helium PHP 14.12.2021 31.12.2031
Kabuki TPF 06.03.2000 31.12.2030
NOS Impact Nordic Seed 01.01.2023 31.12.2033
Sideral Lemaire 01.03.2022 31.12.2032
Engrapgræs - Kentucky Bluegrass - Poa pratensis L.
Engrapgræs, Foder - Fodder
Balin DLF SEEDS 16.12.1977 31.12.2032
Lato Steinach 27.02.2003 31.12.2033
Limagie DSV 18.02.1997 31.12.2027
Engrapgræs, Plæne
Baranello Barenbrug 25.02.2020 31.12.2030
Baronial Barenbrug 01.08.2015 31.12.2025
Becca DLF SEEDS 03.05.2019 31.12.2029
Conni DLF SEEDS 20.12.1982 31.12.2032
Dakisha V DLF SEEDS 01.05.2019 31.12.2029
Limousine DSV 23.07.1991 31.12.2031
Markus DSV 01.04.2016 31.12.2026
Miracle DLF SEEDS 02.03.2015 31.12.2025
Opal Lantmännen 23.10.1990 31.12.2030
Rhythm DLF SEEDS 01.01.2022 31.12.2032
Sombrero DLF SEEDS 01.04.2017 31.12.2027
Yvette DLF SEEDS 02.03.2015 31.12.2025
Almindelig rapgræs - Rough stalked Meadow Grass - Poa trivialis L.
Almindelig rapgræs, Foder
Dasas DLF SEEDS 01.04.1970 31.12.2029
Rug - Rye - Secale cereale L.
Astranos Nordic Seec 01.05.2020 31.12.2030
KWS Baridor KWS LOCHOW 23.02.2023 31.12.2033
KWS Berado KWS LOCHOW 16.10.2019 31.12.2029
KWS Binntto KWS LOCHOW 15.12.2015 31.12.2025
KWS Curator KWS LOCHOW 23.02.2023 31.12.2033
KWS Detektor KWS LOCHOW 25.02.2021 31.12.2031
KWS Edmondo KWS LOCHOW 19.12.2016 31.12.2026
KWS Emphor KWS LOCHOW 23.02.2023 31.12.2033
KWS Eterno KWS LOCHOW 15.12.2015 31.12.2025
KWS Gilmor KWS LOCHOW 03.03.2022 31.12.2032
KWS Identor KWS LOCHOW 03.03.2022 31.12.2032
KWS Igor KWS LOCHOW 25.02.2021 31.12.2031
KWS Inspirator KWS LOCHOW 03.03.2022 31.12.2032
KWS Jarro KWS LOCHOW 25.02.2021 31.12.2031
KWS Jeskor KWS LOCHOW 03.03.2022 31.12.2032
KWS Loretto KWS LOCHOW 13.09.2018 31.12.2028
KWS Motivator KWS LOCHOW 30.09.2020 31.12.2030
KWS Pulsor KWS LOCHOW 23.02.2023 31.12.2033
KWS Receptor KWS LOCHOW 30.09.2020 31.12.2030
KWS Rotor KWS LOCHOW 25.02.2021 31.12.2031
KWS Skylor KWS LOCHOW 30.09.2020 31.12.2030
KWS Tayo KWS LOCHOW 16.10.2019 31.12.2029
KWS Teodor KWS LOCHOW 25.02.2021 31.12.2031
KWS Trebiano KWS LOCHOW 11.12.2017 31.12.2027
KWS Tutor KWS LOCHOW 25.02.2021 31.12.2031
KWS Vinetto KWS LOCHOW 22.09.2017 31.12.2027
Miranos Nordic Seed 01.08.2021 31.12.2031
Piano KWS LOCHOW 01.10.2018 31.12.2028
SU Arvalus Hybro 25.02.2021 31.12.2031
SU Baresi Hybro 25.02.2021 31.12.2031
SU Elrond Hybro 30.09.2020 31.12.2030
SU Fjordsson Hybro 23.02.2023 31.12.2033
SU Futturi Hybro 01.03.2023 31.12.2033
SU Glacia Hybro 01.04.2021 31.12.2031
SU Jelling Hybro 23.02.2023 31.12.2033
SU Karlsson Hybro 14.10.2022 31.12.2032
SU Laurids Hybro 01.04.2017 31.12.2027
SU Perspectiv Hybro 30.09.2020 31.12.2030
SU Pluralis Hybro 01.04.2019 31.12.2029
SU Thor Hybro 23.02.2023 31.12.2033
Stannos Nordic Seed DE 01.05.2019 31.12.2029
Kartoffel - Potato - Solanum tuberosum L.
Chipskartofler
Ascott Danespo 17.12.2019 31.12.2029
Astra Danespo 01.03.2021 31.12.2031
Falcon Danespo 01.04.2021 31.12.2031
Royal Danespo 19.02.2007 31.12.2027
Tokai Danespo 01.03.2021 31.12.2031
Spisekartoffel – Human Consumption
Ally Danespo 01.04.2023 31.12.2033
Argana Danespo 01.07.2018 31.12.2028
Asparges Danske Kartofler 02.04.1981 31.12.2031
Ballerina Danespo 15.12.2004 31.12.2034
Cimega Danespo 18.02.2013 31.12.2023
Cronos Danespo 01.03.2013 31.12.2023
Darling Danespo 01.07.2017 31.12.2027
Elinor Danespo 01.07.2017 31.12.2027
Fakse Danespo 15.04.2000 31.12.2030
Folva Danespo 21.12.1989 31.12.2029
Frig Danespo 01.07.2018 31.12.2028
Hansa Unipatatas 04.03.2014 31.12.2034
Maya Danespo 01.06.2015 31.12.2025
Marinella Danespo 01.04.2023 31.12.2033
Samia Danespo 01.04.2023 31.12.2033
Sarpo Mira Danespo 18.12.2018 31.12.2028
Sava Danespo 02.04.1981 31.12.2031
Senna Danespo 01.01.2008 31.12.2028
Tinca Danespo 01.07.2018 31.12.2028
Stivelsekartoffel – Potato Starch
Hannibal Aurousseau FR 18.02.2013 31.12.2023
Oleva KMC 23.09.2011 31.12.2031
Thor KMC 21.05.2012 31.12.2032
Wotan KMC 21.05.2012 31.12.2032
Ydun KMC 24.03.2014 31.12.2034
Zeka KMC 30.11.2022 31.12.2032
Alsikekløver - Alsike Clover - Trifolium hybridum L.
Ermo Øtofte DLF SEEDS 01.04.1970 31.12.2029
Rødkløver - Red Clover - Trifolium pratense L.
Callisto DLF SEEDS 02.03.2015 31.12.2025
Hvidkløver - White Clover - Trifolium repens L.
Abercrest Aberystwyth/ 18.12.2018 31.12.2028
Barbian Barenbrug 15.12.1997 31.12.2027
Brianna DLF SEEDS 25.02.2021 31.12.2031
Klondike DLF SEEDS 18.02.1997 31.12.2027
Lizzie DLF SEEDS 23.02.2023 31.12.2033
Milagro DLF SEEDS 21.06.2007 31.12.2027
Rivendel DLF SEEDS 18.12.1984 31.12.2034
Silvester DLF SEEDS 06.05.2008 31.12.2028
Hvede - Wheat - Triticum aestivum L.
Vinterhvede – Winter Wheat
Asgard Breun 25.02.2021 31.12.2031
Benchmark Sejet 04.03.2014 31.12.2024
Bright Sejet 01.04.2019 31.12.2029
Champion DSV 25.02.2021 31.12.2031
Elanza DSV 25.02.2021 31.12.2031
Gedser Nordic Seed 14.02.2012 31.12.2032
Guinness Sejet 23.02.2023 31.12.2033
Heerup Sejet 01.04.2019 31.12.2029
Hereford Sejet 14.12.2006 31.12.2026
Heroldo Ragt FR 15.04.2004 31.12.2034
Informer Breun 23.02.2018 31.12.2028
Joyful Elsom 03.03.2022 31.12.2032
KWS Colosseum KWS GB 08.03.2020 31.12.2030
KWS Dag KWS Momont 05.04.2019 31.12.2029
KWS Danicum KWS LOCHOW 23.02.2023 31.12.2033
KWS Dawsum KWS GB 25.03.2022 31.12.2032
KWS Extase KWS Momont 23.02.2018 31.12.2028
KWS Firefly KWS GB 18.02.2019 31.12.2029
KWS Sabrum KWS GB 25.02.2021 31.12.2031
KWS Scimitar KWS GB 18.02.2019 31.12.2029
KWS Sverre KWS LOCHOW 18.02.2019 31.12.2029
KWS Zyatt KWS GB 01.03.2018 31.12.2028
Kalmar Nordic Seed 01.05.2016 31.12.2026
Kubik Nordic Seed 01.07.2022 31.12.2032
Kvium Sejet 23.02.2018 31.12.2028
LG Quadrant LG Europe 18.02.2019 31.12.2029
Lini Sejet 01.09.2021 31.12.2031
Mariboss Nordic Seed 17.12.2007 31.12.2027
Marly Nordic Seed 08.03.2020 31.12.2030
Mascula Sejet 23.02.2023 31.12.2033
Mindful KWS GB 03.03.2022 31.12.2032
Momentum Nordic Seed 17.12.2019 31.12.2029
Morten Breun 18.02.2019 31.12.2029
Ohio v. Be 04.03.2014 31.12.2024
Pacman Nordic Seed 01.06.2023 31.12.2033
Palads Nordic Seed 01.07.2021 31.12.2031
Pondus Nordic Seed 01.07.2020 31.12.2030
Positiv FD 01.06.2019 31.12.2029
RGT Bairstow RAGT FR 25.02.2021 31.12.2031
RGT Koi Ragt FR 11.09.2019 31.12.2029
RGT Saki Ragt FR 11.09.2019 31.12.2029
RGT Stokes Ragt FR 03.03.2022 31.12.2032
Ragnar DSV 25.02.2016 31.12.2026
Rembrandt Sejet 08.03.2020 31.12.2030
Skala Nordic Seed 01.07.2021 31.12.2031
SY Volley Syngenta DE 03.03.2022 31.12.2032
Tetris Nordic Seed 01.04.2019 31.12.2029
Tonnage Nordic Seed 01.06.2016 31.12.2026
Torp Nordic Seed 18.02.2013 31.12.2033
Totem Nordic Seed 01.07.2018 31.12.2028
Ure Hummeluhr 18.12.1991 31.12.2031
Viborg KWS Momont 02.03.2015 31.12.2025
Voltage Nordic Seed 01.01.2020 31.12.2030
Vyckor Momont, A. 31.03.2014 31.12.2034
WPB Ennis Wiersum 03.03.2022 31.12.2032
Vinterhvede økologisk - Winter Wheat Organic
Fritop Darzau 08.03.2020 31.12.2030
Vårhvede – Spring Wheat
Bravens Nordic Seed 01.02.2021 31.12.2031
Kapitol Secobra DE 17.12.2018 31.12.2028
KWS Barolum KWS LOCHOW 15.12.2022 31.12.2032
KWS Fixum KWS GB 14.12.2021 31.12.2031
Thorus Strube Research 01.04.2017 31.12.2027
Hestebønne - Field Bean - Vicia faba L.
Hestebønne (vårform - Spring)
Bolivia NPZ 17.12.2019 31.12.2029
Daisy PHP 01.01.2018 31.12.2028
Fanfare NPZ 18.12.2012 31.12.2022*
Ghengis NPZ 17.12.2018 21.12.2028
Halvar PHP 01.01.2023 31.12.2033
LG Stego LG Europe 15.12.2022 31.12.2032
LG Viper LG Europe 15.12.2022 31.12.2032
Lynx NPZ 01.03.2015 31.12.2025
Stella PHP 01.01.2018 31.12.2028
Taifun NPZ 01.03.2011 31.12.2031
Vishnu PHP 01.01.2023 31.12.2033
Vision PHP 01.01.2023 31.12.2033
Yukon NPZ 10.01.2019 31.12.2029
Rajsvingel - Festulolium - X Festulolium Aschers. et Graebn.
Foderafprøvning - Fodder
Betria DLF SEEDS 25.02.2021 31.12.2031
Diagram DLF SEEDS 18.02.2019 31.12.2029
Hipast DLF SEEDS 04.03.2014 31.12.2034
Kubicek DLF SEEDS 23.02.2023 31.12.2033
Triticale - Triticale - X Triticosecale Wittm. ex A. Camus
Vintertriticale – Winter Triticale
Neogen Sejet 05.09.2016 31.12.2026
Travoris Breun 27.04.2015 31.12.2025
Trias Sejet 31.01.2020 31.12.2030
Vårtriticale – Spriing Triticale
Casimir HODOWLA PL 01.06.2018 31.12.2028
Majs - Maize - Zea mays L.
Majs, Kerne – Maize, Grain
LG30179 LG Europe 14.02.2017 31.12.2027
Yukon LG Europe 14.02.2012 31.12.2032
Majs, silage – Maize, silage
Ability LG Europe 19.12.2016 31.12.2026
Activate LG Europe 11.04.2011 31.12.2031
Actual Syngenta FR 02.01.2018 31.12.2028
Agiraxx Ragt FR 01.03.2009 31.12.2029
Aurelius KWS KWS 02.03.2015 31.12.2025
Autens KWS KWS 25.02.2016 31.12.2026
Avitus KWS KWS 11.12.2017 31.12.2027
Aya LG Europe 01.03.2023 31.12.2033
Benigo KWS 04.01.2022 31.12.2032
Conclusion LG Europe 11.12.2017 31.12.2027
Condito KWS 20.01.2023 31.12.2033
Debalto KWS 01.02.2021 31.12.2031
Dignity LG Europe 01.03.2021 31.12.2031
Drako KWS 20.01.2023 31.12.2033
Echo LG Europe 01.03.2021 31.12.2031
Edgard KWS KWS 25.02.2016 31.12.2026
Faith LG Europe 14.12.2021 31.12.2031
Filiberto KWS 04.01.2022 31.12.2032
Foxtrot LG Europe 02.03.2022 31.12.2032
Function LG Europe 11.12.2017 31.12.2027
Jardinero KWS 04.01.2022 31.12.2032
Jesko KWS 15.01.2021 31.12.2031
Justice LG Europe 01.03.2023 31.12.2033
KWS Artikus KWS 17.12.2018 31.12.2028
KWS Arvid KWS 17.12.2018 31.12.2028
KWS Bravo KWS 20.01.2023 31.12.2033
KWS Calvini KWS 01.01.2018 31.12.2028
KWS Exelon KWS 17.12.2019 31.12.2029
KWS Lazlo KWS 10.12.2020 31.12.2030
KWS Leto KWS 20.01.2023 31.12.2033
KWS Pasco KWS 15.01.2021 31.12.2031
KWS Temprano KWS 20.01.2023 31.12.2033
Kontender KWS 21.12.2009 31.12.2029
LG31165 LG Europe 01.03.2023 31.12.2033
Likeit KWS 01.03.2017 31.12.2027
Mixxture Ragt FR 21.12.2009 31.12.2029
P7179 Pioneer DE 04.01.2022 31.12.2032
P7276 Pioneer DE 04.01.2022 31.12.2032
P7326 Pioneer DE 02.03.2015 31.12.2025
Perez KWS KWS 31.03.2019 31.12.2029
RGT Oxxgood Ragt FR 03.02.2015 31.12.2025
Resolute LG Europe 17.12.2019 31.12.2029
Sandias KWS 01.05.2019 31.12.2029
Saxon LG Europe 10.12.2020 31.12.2030
Skipper LG Europe 15.02.2022 31.12.2032
SY Abelardo Syngenta FR 17.12.2018 31.12.2028
SY Nordicstar Syngenta FR 12.12.2014 31.12.2024
SY Silverbull Syngenta FR 10.12.2020 31.12.2030
Trooper LG Europe 17.12.2019 31.12.2029
Wizard LG Europe 25.02.2016 31.12.2026
Grønsager Vegetable Species
Blomkål - Cauliflower - Brassica oleracea L. convar. botrytis (L.) Alef. var. botrytis
Bonny Syngenta NL 26.02.2001 31.12.2021*
Cool Syngenta NL 26.02.2001 31.12.2021*
Graffiti Syngenta NL 23.02.1999 31.12.2029
Smilla Syngenta NL 15.07.1999 31.12.2029
Hvidkål - White Cabbage - Brassica oleracea L. convar. capitata (L.) Alef. var. alba DC.
Gloria Syngenta NL 01.07.1976 31.12.2030
Gretania Satimex DE 01.04.1998 31.12.2028
Agurk - Cucumber - Cucumis sativus L.
Salatagurk – Cucumber Salad
Palermo Syngenta NL 15.04.1998 31.12.2028
Valentin Syngenta NL 27.02.2003 31.12.2033
Persille - Parsley - Petroselinum crispum (Mill.) Nym. ex A. W. Hill ssp. crispum
Bladpersille
Ertholm Klaus HP 19.12.2018 31.12.2028
Kruspersille
Afrodite Graines 15.01.2000 31.12.2030
Darki Graines 01.07.1976 31.12.2030
Ært - Pea - Pisum sativum L.
Marvært – Wrinkled Pea
Amalfi Syngenta NL 01.01.2011 31.12.2021*
Kenobi Syngenta NL 01.06.2007 31.12.2027
Mastin Syngenta NL 15.04.1997 31.12.2027
Trophee Syngenta NL 01.01.2012 31.12.2022*
Markært -bevaring
Brun Ært fra Nakskov Frøsamler 15.12.2022 31.12.2032
Lollandske Rosiner Frøsamler 15.12.2022 31.12.2032
Spinat - Spinach - Spinacia oleracea L.
Spica Syngenta NL 15.07.1999 31.12.2029
*Godkendelsen er udløbet, men avlen kan certificeres og sælges indtil den 30. juni i det tredje år efter udløbet af godkendelsen, jf. § 20.
Officielle noter
1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter, EF-Tidende 2002, nr. L 193, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, EU-Tidende 2003, nr. L 268, side 1, dele af Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med grøntsagsfrø, EF-Tidende 2002, nr. L 193, side 33, som senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2020/432 af 23. marts 2020 om ændring af Rådets direktiv 2002/55/EF for så vidt angår definitionen af grøntsager og listen over slægter og arter i artikel 2, stk. 1, litra b), EU-Tidende 2020, nr. L 88, side 3, Kommissionens direktiv 2003/90/EF af 6. oktober 2003 om gennemførelsesbestemmelser til artikel 7 i Rådets direktiv 2002/53/EF for så vidt angår kendetegn, som afprøvningen mindst skal omfatte, og mindstekrav til afprøvning af sorter af landbrugsplantearter, EU-Tidende 2003, nr. L 254, side 7, som senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2022/1647 af 23. september 2022 om ændring af direktiv 2003/90/EF for så vidt angår en undtagelse for økologiske sorter af landbrugsplantearter, der er egnede til økologisk produktion, EU-Tidende 2022, nr. L 248, side 46, Kommissionens direktiv 2003/91/EF af 6. oktober 2003 om gennemførelsesbestemmelser til artikel 7 i Rådets direktiv 2002/55/EF for så vidt angår kendetegn, som afprøvningen mindst skal omfatte, og mindstekravene til afprøvning af sorter af grøntsagsarter, EU-Tidende 2003, nr. L 254, side 11, som senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2022/1648 af 23. september 2022 om ændring af direktiv 2003/91/EF for så vidt angår en undtagelse for økologiske sorter af grøntsagsarter, der er egnede til økologisk produktion, EU-Tidende 2022, nr. L 248, side 52, dele af Kommissionens direktiv 2008/62/EF af 20. juni 2008 om visse undtagelser med henblik på godkendelse af landracer og sorter af landbrugsarter, der er naturligt tilpasset de lokale og regionale forhold og truet af genetisk erosion, og om handel med frø og læggekartofler af sådanne landracer og sorter, EU-Tidende 2008, nr. L 162, side 13, dele af Rådets direktiv 2008/90/EF af 29. september 2008 om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion, EU-Tidende 2008, nr. L 267, side 8, som senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/120 af 24. januar 2019 om ændring af Rådets direktiv 2008/90/EF for så vidt angår forlængelse af fravigelsen af betingelserne for import af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion fra tredjelande, EU-Tidende 2019, nr. L 24, side 27, dele af Kommissionens direktiv 2009/145/EF af 26. november 2009 om visse undtagelser med henblik på godkendelse af grøntsagslandracer og -sorter, der traditionelt har været dyrket i særlige områder og regioner og er truet af genetisk erosion, og af grøntsagssorter, der er uden egentlig kommerciel produktionsværdi, men som er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, og om handel med frø af de pågældende landracer og sorter, EU-Tidende 2009, nr. L 312, side 44, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2013/45/EU af 7. august 2013 om ændring af Rådets direktiv 2002/55/EF og 2008/72/EF og Kommissionens direktiv 2009/145/EF for så vidt angår den botaniske betegnelse for tomat, EU-Tidende 2013, nr. L 213, side 20, og dele af Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/97/EU af 15. oktober 2014 om gennemførelse af Rådets direktiv 2008/90/EF for så vidt angår registrering af leverandører og sorter samt den fælles sortsliste, EU-Tidende 2014, nr. L 298, side 16.
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1073 | retsinformation | 0f817a9c0833b43668020d730b5d10cc752f7a929e03d8ee0df69d640a796ef4 | 2023-08-11 | 2023-08-10 | 2025-01-02 |
b182a69c-22dc-48f3-b2b8-6296ceb2fd46 | DK | dan | administrative_guidance_1 | historic | Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Forelæggelse og indberetning mv. | null | Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Forelæggelse og indberetning mv.
1. Overblik og tjekliste
Oversigt
Du kan finde 2 oversigter med retningslinjer for forelæggelse og indberetning:
– Bilag 1: I bilag 1 kan du se en alfabetisk oversigt over interne forelæggelses- og indberetningsordninger.
– Bilag 2: I bilag 2 kan du se en alfabetisk oversigt over forelæggelses- og indberetningsordninger i forhold til andre myndigheder.
1.1. Forelæggelse
– Politidirektøren (politikredsen) har som udgangspunkt påtalekompetencen i alle straffesager, jf. retsplejelovens § 719, stk. 1.
– Statsadvokaten har påtalekompetencen i ankesager, jf. retsplejelovens § 719, stk. 2.
– Politikredsen skal forelægge nogle sager for statsadvokaten (og i visse tilfælde Rigsadvokaten eller Justitsministeriet), f.eks. til afgørelse af tiltalespørgsmålet. Retningslinjerne for forelæggelse af sager for den overordnede anklagemyndighed er beskrevet i dette afsnit.
– De fleste forelæggelsesregler er desuden beskrevet nærmere i andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen.
– Retningslinjer om forelæggelse af sager for andre myndigheder (særmyndigheder) er beskrevet i afsnittet om Samarbejdet med særmyndigheder i særlovssager.
– Retningslinjerne om forelæggelse af tiltalespørgsmålet gælder som udgangspunkt uanset, om politikredsen vurderer, at der er grundlag for at rejse tiltale, opgive påtale eller meddele tiltalefrafald.
– I bilag 1 kan du se en oversigt over sagsområder med interne forelæggelsesordninger. Ordningerne er markeret med et ”(F)”.
– I bilag 2 kan du se en oversigt over forelæggelses- og indberetningsordninger i forhold til andre myndigheder. Også her er ordningerne markeret med et ”(F)”.
Oversigt over retningslinjerne om forelæggelse i dette afsnit
– Generelle (tværgående) forelæggelsesregler, se pkt. 3.1.
– Forelæggelse af sager mod særlige persongrupper, se pkt. 3.2.
– Forelæggelse af særlige straffesager, se pkt. 3.3.
– Forelæggelse af visse sanktionsspørgsmål mv., se pkt. 3.4. og
– Særlige forelæggelsesregler i forbindelse med efterforskningen, se pkt. 3.5.
Hvem underskriver?
– I sager, hvor politikredsen efter disse retningslinjer skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, er det fortsat politikredsen, som formelt set har påtalekompetencen. Det vil sige, at det er politikredsen, som underskriver anklageskriftet i sagen.
– Det er som udgangspunkt statsadvokaten, som træffer afgørelse om påtaleopgivelse og tiltalefrafald og underretter sigtede og parter om afgørelsen. Retningslinjerne herfor er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Underretning til sigtede og parter om omgørelsesfristen ved påtaleopgivelser og tiltalefrafald.
1.2. Indberetning
– Retningslinjerne om indberetning af straffesager dækker både over tilfælde, hvor politikredsene (og i visse tilfælde statsadvokaterne) skal indberette om sager internt i anklagemyndigheden og tilfælde, hvor indberetningen skal ske til andre myndigheder, f.eks. på særlovsområderne.
– I bilag 1 kan du se en oversigt over sagsområder med interne indberetningsordninger. Ordningerne er markeret med et ”(I)”.
– I bilag 2 kan du se en oversigt over forelæggelses- og indberetningsordninger i forhold til andre myndigheder. Også her er ordningerne markeret med et ”(I)”.
Oversigt over retningslinjerne om indberetning i dette afsnit
– Indberetningsordninger under efterforskningen og ved tiltalerejsning, se pkt. 3.6.
– Indberetningsordninger om afgjorte sager (pkt. 6.1. og pkt. 6.2.).
2. Politiets efterforskning og sagsbehandling
2.1. Forelæggelse og indberetning i forbindelse med efterforskningen
Politikredsen skal forelægge visse sager for statsadvokaten mv. i forbindelse med efterforskningen. Der er på nogle områder fastsat retningslinjer om forelæggelse af bestemte efterforskningsskridt, og der er på nogle områder retningslinjer om forelæggelse af spørgsmålet om at afvise en anmeldelse eller indstille efterforskningen efter retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2. Disse forelæggelsesregler er beskrevet under de enkelte forelæggelsesordninger i dette afsnit – og i de fleste tilfælde også i andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen.
Politikredsen skal også i visse tilfælde under efterforskningen indberette straffesagen til statsadvokaten (og i visse tilfælde Rigsadvokaten) eller en særmyndighed mv.
Det er anklagemyndigheden, som forelægger sagerne, og i de fleste tilfælde indberetter sagerne. Politiet skal derfor være opmærksomme på de sager, som allerede under efterforskningen skal forelægges eller indberettes.
Bilag 1 og bilag 2 indeholder alfabetiske oversigter over de enkelte forelæggelses- og indberetningsordninger. I oversigterne kan du se, hvor du kan læse mere om forelæggelses- og indberetningsordningerne.
3. Forberedelse
3.1. Generelle (tværgående) forelæggelsesregler
3.1.1. Generelt om forelæggelse af tiltalespørgsmålet
Politikredsen har påtalekompetencen og kan afgøre tiltalespørgsmålet i straffesager, medmindre andet er bestemt i lovgivningen eller i retningslinjer fastsat af statsadvokaterne eller Rigsadvokaten. Det fremgår af retsplejelovens § 719, stk. 1.
Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten blandt andet i visse sager om overtrædelse af straffeloven og i særligt komplicerede sager. Desuden skal der ske forelæggelse i visse sager mod særlige persongrupper, visse særlige straffesager og af visse særlige spørgsmål i forbindelse med straffesagsbehandlingen. Disse forelæggelsesregler er nærmere beskrevet nedenfor i pkt. 3.1.4.-3.5.
Retningslinjerne om forelæggelse af tiltalespørgsmålet gælder som udgangspunkt uanset, om politikredsen vurderer, at der er grundlag for at rejse tiltale, opgive påtale eller meddele tiltalefrafald.
Der gælder desuden visse særlige retningslinjer om kompetencen til henholdsvis at opgive påtale, jf. pkt. 3.1.2., og om kompetencen til at meddele tiltalefrafald, jf. pkt. 3.1.3.
I sager, hvor politikredsen efter disse retningslinjer skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, er det fortsat politikredsen, som formelt set har påtalekompetencen, det vil sige, at det er politikredsen, som underskriver anklageskriftet i sagen.
Sager, hvor der ikke er rejst sigtelse
Retningslinjerne om forelæggelse af tiltalespørgsmålet i bestemte sagstyper mv. retter sig som udgangspunkt mod sager, hvor der er rejst sigtelse. Politikredsen kan afvise en anmeldelse eller indstille efterforskningen efter retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2. Det gælder dog ikke, hvis andet er bestemt i retningslinjerne nedenfor for de forskellige sagstyper mv.
3.1.2. Generelt om forelæggelse af påtaleopgivelse
Den myndighed, der tager stilling til tiltalespørgsmålet, kan som udgangspunkt også opgive påtale efter retsplejelovens § 721.
Det er således som udgangspunkt politikredsen, som træffer afgørelse om at opgive påtale efter retsplejelovens § 721.
I sager, hvor tiltalespørgsmålet skal forelægges for statsadvokaten (og eventuelt Rigsadvokaten), er det også statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten), der tager stilling til, om der skal opgives påtale efter retsplejelovens § 721. Det vil sige, at politikredsen skal forelægge disse sager, også når politikredsen vurderer, at der skal ske påtaleopgivelse. Det gælder dog ikke, hvis andet fremgår af de nærmere retningslinjer nedenfor for forskellige sagstyper mv.
Det er som udgangspunkt i disse tilfælde statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten), der udfærdiger og udsender underretningsskrivelser til sigtede og parter, efter afgørelsen er truffet. Dette gælder også i sager, hvor der træffes afgørelse om delvis påtaleopgivelse. De nærmere retningslinjer herom er beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Underretning til sigtede og parter om omgørelsesfristen ved påtaleopgivelser og tiltalefrafald.
Grundløse sigtelser
I sager, hvor sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1), kan politikredsen som udgangspunkt opgive påtale i sagen, selv om tiltalespørgsmålet i øvrigt skal forelægges for statsadvokaten.
Det gælder dog ikke, hvis det i retningslinjerne nedenfor er bestemt, at også sager, hvor sigtelsen har vist sig grundløs, skal forelægges for statsadvokaten og eventuelt Rigsadvokaten.
Påtaleopgivelse ud fra ressourcehensyn
Politikredsen skal forelægge spørgsmålet om påtaleopgivelse ud fra ressourcehensyn i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4, for statsadvokaten i følgende tilfælde:
– hvis der er spørgsmål om helt at opgive tiltale i sagen eller at begrænse sagen til kun at omfatte enkelte af de sigtede, og de opgivne sigtelser ville medføre ubetinget fængselsstraf, eller
– der er spørgsmål om en beskæring, der vil kunne indebære væsentlige ændringer med hensyn til sanktionens art eller størrelse (uanset om der er tale om bøde- eller fængselsstraf).
3.1.3. Generelt om forelæggelse af tiltalefrafald
Retsplejelovens § 722, stk. 1 og 2, angiver en række tilfælde, hvor der kan meddeles tiltalefrafald i en straffesag.
Den myndighed, der tager stilling til tiltalespørgsmålet, kan som udgangspunkt også meddele tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 1.
I sager, hvor politikredsen tager stilling til tiltalespørgsmålet, er det således som udgangspunkt også politikredsen, der tager stilling til, om der skal meddeles tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1-4 og 6.
Tiltalefrafald ud fra ressourcehensyn efter § 722, stk. 1, nr. 5, skal forelægges statsadvokaten, jf. nedenfor.
I sager, hvor tiltalespørgsmålet skal forelægges for statsadvokaten (og eventuelt Rigsadvokaten), er det også statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten), der tager stilling til, om der skal meddeles tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1-6. Det gælder dog ikke, hvis andet fremgår af de nærmere retningslinjer nedenfor for forskellige sagstyper mv.
Det er som udgangspunkt i disse tilfælde statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten), der udfærdiger og udsender underretningsskrivelser til sigtede og parter, efter afgørelsen er truffet. De nærmere retningslinjer herom er beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Underretning til sigtede og parter om omgørelsesfristen ved påtaleopgivelser og tiltalefrafald.
Tiltalefrafald ud fra ressourcehensyn
Politikredsen skal forelægge spørgsmålet om tiltalefrafald ud fra ressourcehensyn i medfør af retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 5, for statsadvokaten i følgende tilfælde:
– hvis der er spørgsmål om helt at opgive tiltale i sagen eller at begrænse sagen til kun at omfatte enkelte af de sigtede, og de opgivne sigtelser ville medføre ubetinget fængselsstraf, eller
– der er spørgsmål om en beskæring, der vil kunne indebære væsentlige ændringer med hensyn til sanktionens art eller størrelse (uanset om der er tale om bøde- eller fængselsstraf).
Bekendtgørelse om tiltalefrafald
Bekendtgørelsen om politidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at meddele tiltalefrafald indeholder herudover regler om sager, hvor politikredsene og statsadvokaterne kan meddele tiltalefrafald (Bekendtgørelse om politidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale).
Særligt formildende omstændigheder
Tiltalefrafald kan i andre tilfælde kun meddeles, hvis der foreligger særligt formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn. Det fremgår af retsplejelovens § 722, stk. 2.
Politikredsen skal forelægge spørgsmålet om tiltalefrafald efter denne bestemmelse for statsadvokaten. Hvis det er sager, hvor tiltalespørgsmålet i øvrigt skal forelægges for statsadvokaten, skal spørgsmålet om tiltalefrafald forelægges for Rigsadvokaten.
Sager om børnebortførelse
Der gælder særlige retningslinjer om forelæggelse for Rigsadvokaten af sager om børnebortførelse (straffelovens § 215), hvor der bliver spørgsmål om at meddele et betinget tiltalefrafald, jf. pkt. 3.3.11.
3.1.4. Forelæggelse af særligt komplicerede sager
Politikredsen skal forelægge særligt komplicerede sager for statsadvokaten, herunder sager som giver anledning til særligt vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål, sager som giver anledning til mere principielle overvejelser, og sager, som har en helt særlig almen eller offentlig interesse.
Det kan f.eks. dreje sig om:
– Sager, der rejser særligt vanskelige eller principielle retlige spørgsmål om straffeloven eller særlovgivningen, herunder i forbindelse med implementering af ny lovgivning.
– Sager, der rejser særligt vanskelige eller principielle retlige spørgsmål ud over den egentlige strafferet, herunder i forhold til menneskerettigheder, forfatnings- eller forvaltningsret, EU-ret eller anden international ret.
– Sager, der rejser særligt vanskelige bevismæssige spørgsmål, herunder navnlig når sagen angår alvorlig kriminalitet.
– Sager, der rejser særlig tvivl om anklagemyndighedens sanktionspåstand, herunder i forhold til påstand om rettighedsfrakendelse.
– Sager, der rejser særlige straffeprocessuelle spørgsmål, som kan have væsentlig betydning for afgørelsen af tiltalespørgsmålet og/eller sanktionsfastsættelsen, f.eks. visse tilfælde, hvor der er anvendt agenter eller andre særlige efterforskningsskridt.
– Sager, der har helt særlig almen eller offentlig interesse.
Politikredsen skal i tvivlstilfælde drøfte med statsadvokaten, om en straffesag skal forelægges, eller om sagen f.eks. i stedet bør behandles sammen med statsadvokaten efter samarbejdsmodellen, jf. Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Statsadvokaternes udførelse af nævningesager i 1. instans og statsadvokaternes samarbejde med politikredsene om udførelsen af straffesager i 1. instans. Statsadvokaten kan også bestemme, at en sag, som er forelagt af en politikreds, i stedet behandles efter samarbejdsmodellen.
Forelæggelsen skal ske så snart politikredsen bliver opmærksom på, at der kan være tale om en særligt kompliceret sag, uanset om der er rejst sigtelse i sagen eller ej.
I sager, hvor statsadvokaten som udgangspunkt træffer afgørelse om tiltalespørgsmålet, skal statsadvokaten tilsvarende i helt særlige tilfælde forelægge sagen for Rigsadvokaten. Det gælder f.eks. sager, som har en helt særlig almen eller offentlig interesse.
3.1.5. Forelæggelse ved konkret habilitetstvivl
Hvis der i en sag kan rejses begrundet tvivl om habiliteten hos politikredsen, skal politikredsen forelægge spørgsmålet om sagens videre behandling for statsadvokaten. Forelæggelsen skal – uanset om der er rejst sigtelse i sagen eller ej – ske så snart politikredsen bliver opmærksom på habilitetstvivlen.
Hvis statsadvokaten vurderer, at der er begrundet tvivl om politikredsens habilitet, sender statsadvokaten som udgangspunkt sagen til en anden politikreds, som overtager den videre behandling.
3.1.6. Forelæggelse af visse særlige spørgsmål om dansk straffemyndighed
Visse handlinger foretaget på et fremmed fartøj, som befinder sig på dansk område
Handlinger, som foretages på dansk område, er efter straffelovens § 6, nr. 1, omfattet af dansk straffemyndighed. Det følger dog af straffelovens § 12, at anvendelsen af §§ 6-11 begrænses ved de i folkeretten anerkendte undtagelser. Det folkeretlige princip om ”uskadelig passage” betyder, at dansk straffemyndighed i visse tilfælde begrænses for handlinger begået ombord på et fartøj, som passerer gennem dansk territorium, hvis handlingen som udgangspunkt alene berører interne forhold på fartøjet.
Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, når der er tale om en handling begået ombord på et udenlandsk fartøj, som befinder sig i dansk område (jf. straffelovens § 6), og handlingen er begået af og imod nogen, der hører til eller som rejsende følger med fartøjet, medmindre:
– gerningsmanden har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat,
– den offentlige fred er krænket,
– de danske myndigheders bistand tilkaldes af den forurettede eller på den forurettedes vegne, eller
– handlingen, hvis den var foretaget uden for den danske stat, i medfør af straffelovens § 8 ville høre under dansk straffemyndighed.
Visse handlinger foretaget uden for Danmark
Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i visse sager om handlinger foretaget uden for Danmark for statsadvokaten.
Det anførte gælder for sager, hvor:
– handlingen er omfattet af en international bestemmelse, hvorefter Danmark er forpligtet til at have en straffemyndighed (straffelovens § 8, nr. 5),
– udlevering af sigtede til retsforfølgning i et andet land afslås, og handlingen, for så vidt den er foretaget inden for et fremmed myndighedsområde, er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed), og handlingen efter dansk lovgivning kan medføre straf af fængsel i mindst 1 år (straffelovens § 8, nr. 6), eller
– handlinger af den pågældende art er omfattet af statutten for Den Internationale Straffedomstol, hvis handlingen er foretaget af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende ophold her i landet, eller befinder sig her i landet (straffelovens § 8 a).
3.2. Forelæggelse af sager mod særlige persongrupper
3.2.1. Sager mod advokater
3.2.1.1. Forelæggelse af tiltalespørgsmålet
Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for den relevante statsadvokat i sager mod advokater, hvor der er rejst sigtelse for uredeligt forhold. Dette indebærer, at straffelovsovertrædelser skal forelægges for statsadvokaten, mens f.eks. færdselsforseelser som udgangspunkt ikke skal forelægges. Det vil være en konkret vurdering, om et forhold skal forelægges. I tvivlstilfælde bør spørgsmålet, om et forhold skal forelægges, drøftes med statsadvokaten.
Forelæggelsen skal bl.a. indeholde politikredsens indstilling til, om der under sagen bør nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse, samt om frakendelsen i så fald bør ske helt eller delvist, og om den bør ske på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre.
Påstanden kan formuleres som frakendelse af retten til udøve advokatvirksomhed, eller den kan begrænses til f.eks. frakendelse af retten til som advokat at beskæftige sig med straffesager, jf. retsplejelovens § 138, jf. straffelovens § 79.
Påstanden vil f.eks. kunne formuleres således:
”Der nedlægges påstand om, at [X] frakendes retten til udøve advokatvirksomhed indtil videre, jf. retsplejelovens § 138, jf. straffelovens § 79, stk. 1. ”
”Der nedlægges påstand om, at [X] frakendes retten til som advokat at beskæftige sig med straffesager i et af retten fastsat tidsrum, jf. retsplejelovens § 138, jf. straffelovens § 79, stk. 1. ”
Hvis det er tale om særlig alvorlig kriminalitet, vil det også kunne være relevant at nedlægge påstand om frakendelse af retten til at udøve anden form for selvstændig virksomhed som juridisk rådgiver, jf. straffelovens § 79, stk. 2, jf. stk. 1, eller frakendelse af retten til erhvervsmæssigt at beskæftige sig med juridisk rådgivning, jf. § 79, stk. 2, jf. § 79, stk. 1. Spørgsmålet, om der er grundlag for at nedlægge en sådan påstand, skal forelægges for statsadvokaten.
Hvis der er tale om særlig alvorlig kriminalitet, vil det herudover kunne være relevant at fremsætte begæring om midlertidig udelukkelse fra retten til at udøve advokatvirksomhed i medfør af straffelovens § 79, stk. 4. Spørgsmålet, om der er grundlag for en sådan begæring, skal også forelægges for statsadvokaten.
3.2.1.2. Disciplinærsager mod advokater
Hvis politikredsen f.eks. i forbindelse med sagsbehandlingen i en straffesag eller i forbindelse med advokatens fremmøde i retten bliver opmærksom på forhold, der kan indebære en overtrædelse af de advokatetiske regler, skal politikredsen sende sagen til den relevante statsadvokat, der videresender sagen til Rigsadvokaten. Rigsadvokaten vurderer, om der er grundlag for at underrette Advokatrådet med henblik på en eventuel disciplinærsag.
Det samme gælder, hvis politikredsen modtager en anmeldelse mod en advokat, som ikke giver anledning til at sigte advokaten for et strafbart forhold, eller hvis påtale opgives i en sag mod en advokat, men hvor forholdet kan indebære en overtrædelse af de advokatetiske regler.
3.2.1.3. Om videregivelse af oplysninger i sager mod advokater mv. til Advokatrådet
Retsplejelovens § 143 a indeholder regler om politiets og anklagemyndighedens videregivelse af oplysninger i sager mod advokater og autoriserede fuldmægtige mv. til Advokatrådet. Der henvises til retningslinjerne herom, som fremgår af afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om videregivelse af oplysninger i sager mod advokater mv. til Advokatrådet.
3.2.1.4. Underretning af Civilstyrelsen om rettighedsfrakendelse og udelukkelse fra at udøve advokatvirksomhed under straffesagens behandling
Der skal ske underretning af Civilstyrelsen, når en advokat ved endelig dom frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed helt eller delvist, eller når retten træffer afgørelse om, at advokaten helt eller delvist udelukkes fra at udøve advokatvirksomhed under straffesagens behandling.
Politikredsen skal sende en kopi af endelige domme om rettighedsfrakendelse og kendelser om hel eller delvis udelukkelse fra retten til at udøve advokatvirksomhed under straffesagens behandling til den relevante statsadvokat med henblik på, at statsadvokaten sender oplysninger om datoen for den endelige dom eller kendelsen og nærmere oplysninger om frakendelsen, herunder frakendelsestiden, til Civilstyrelsen.
3.2.2. Sager mod sundhedspersonale
Forelæggelse af tiltalespørgsmålet
Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, hvis der er rejst sigtelse for overtrædelse af § 75 i lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) om grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af virksomheden.
Der gælder også retningslinjer om forelæggelse af sager mod sundhedspersonale for sundhedsmyndighederne.
Der gælder endvidere forskellige indberetningsordninger om afgjorte sager mod sundhedspersonale, herunder om afgørelser om rettighedsfrakendelse mv., jf. pkt. 6.1.
Retningslinjerne for behandling af straffesager mod sundhedsfagligt personale er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Straffesager mod sundhedspersonale og Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Rettighedsfrakendelse.
3.2.3. Sager mod journalister
Forelæggelse af tiltalespørgsmålet
Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i sager, hvor der er rejst sigtelse mod en journalist for et strafbart forhold begået som led i det journalistiske arbejde, for statsadvokaten. Statsadvokaten forelægger sagen for Rigsadvokaten.
Det gælder både i sager, hvor forholdet er omfattet af de særlige ansvarsregler i medieansvarsloven, hvor Rigsadvokaten i medfør af medieansvarslovens § 28 beslutter, om der skal rejses tiltale, og i andre sager om strafbare forhold begået som led i det journalistiske arbejde. Retningslinjerne for sager om medieansvarsloven fremgår af pkt. 3.3.6.
Der skal ske forelæggelse for Rigsadvokaten, uanset om politikredsen eller statsadvokaten vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1).
3.2.4. Sager mod kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer for grov pligtforsømmelse
Forelæggelse af tiltalespørgsmålet
Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten i sager mod kommunalbestyrelsesmedlemmer for overtrædelse af kommunestyrelseslovens § 61 om grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører. Det samme gælder sager mod regionsrådsmedlemmer for overtrædelse af den tilsvarende bestemmelse i regionslovens § 32.
3.2.5. Sager mod politipersonale, jurister og andre ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning (forhold begået i tjenesten)
3.2.5.1. Anmeldelser modtaget den 1. januar 2022 eller derefter
Den Uafhængige Politiklagemyndighed efterforsker straffesager mod politipersonale, jurister og andre ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning, vedrørende forhold begået i tjenesten.
Tiltalespørgsmålet i disse sager afgøres af statsadvokaten, jf. retsplejelovens § 1020 d. De regionale statsadvokater behandler alle sager, som er efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, herunder sager mod ansatte i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK).
De nærmere retningslinjer, herunder afgrænsningen af politimæssige opgaver og opgaver, som relaterer sig til retshåndhævelse eller strafforfølgning, er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte.
3.2.5.2. Anmeldelser modtaget før den 1. januar 2022
Anmeldelser om strafbare forhold mod ansatte i politiet og anklagemyndigheden vedrørende forhold begået i tjenesten, som er anmeldt før den 1. januar 2022, behandles efter de dagældende retningslinjer. Det afgørende for, hvem der skal behandle sagerne, er, hvilken personalegruppe den pågældende tilhører og ikke hvilke typer opgaver den pågældende varetager.
Politipersonale og jurister i politikredsene og Rigspolitiet
Sager mod politipersonale og jurister i politikredsene og Rigspolitiet vedrørende forhold begået i tjenesten, hvor forholdet er anmeldt før den 1. januar 2022, behandles efter retningslinjerne i pkt. 3.2.5.1.
Andre ansatte end politipersonale og jurister i politikredsene og Rigspolitiet
Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for den regionale statsadvokat i sager mod andre ansatte end politipersonale og jurister i politikredsene og Rigspolitiet (civile ansatte) vedrørende forhold begået i tjenesten.
Det gælder dog ikke, hvis anmeldelsen eller sigtelsen viser sig grundløs, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2, og § 721, stk. 1, nr. 1.
Der er desuden visse tilfælde (visse færdselslovsovertrædelser mv.), hvor tiltalespørgsmålet ikke skal forelægges for statsadvokaten, men kan afgøres af politikredsen.
Retningslinjerne for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte.
Ansatte ved statsadvokaterne og Rigsadvokaten
Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i sager mod ansatte ved statsadvokaterne og Rigsadvokaten, vedrørende forhold begået i tjenesten, for den regionale statsadvokat.
Hvis den pågældende er ansat hos den regionale statsadvokat, hvis område dækker den politikreds, som behandler sagen, skal sagen i stedet forelægges for den anden regionale statsadvokat. Det er politikredsen, som forelægger sagen.
Politikredsen skal dog ikke forelægge sagen, hvis anmeldelsen eller sigtelsen viser sig grundløs, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2, og § 721, stk. 1, nr. 1.
Forelæggelse kan også undlades, når sigtelsen angår mindre alvorlige lovovertrædelser, der ikke indebærer nogen krænkelse af private interesser, og hvor det efter et rimeligt skøn må være utvivlsomt, at der ikke er nogen begrundelse for forelæggelse, f.eks. mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven.
Retningslinjerne for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte.
3.2.6. Sager mod politipersonale, jurister og andre ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning (forhold begået uden for tjenesten)
Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i sager mod politipersonale, jurister og andre ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver, som relaterer sig til retshåndhævelse eller strafforfølgning, vedrørende forhold begået uden for tjenesten, for den regionale statsadvokat.
Hvis den pågældende er ansat hos den regionale statsadvokat, hvis område dækker den politikreds, som behandler sagen, skal sagen i stedet forelægges for den anden regionale statsadvokat. Det er politikredsen, som forelægger sagen.
Politikredsen skal dog ikke forelægge sagen, hvis anmeldelsen eller sigtelsen viser sig grundløs, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2, og § 721, stk. 1, nr. 1.
Forelæggelse kan også undlades, når sigtelsen angår mindre alvorlige lovovertrædelser, der ikke indebærer nogen krænkelse af private interesser, og hvor det efter et rimeligt skøn må være utvivlsomt, at der ikke er nogen begrundelse for forelæggelse, f.eks. mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven.
Retningslinjerne for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling of afgrænsningen af politimæssige opgaver og opgaver, som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning, er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte.
3.2.7. Sager mod civilt ansatte i politiet og anklagemyndigheden som ikke varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse eller strafforfølgning (forhold begået i og uden for tjenesten)
Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i sager mod civilt ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som ikke varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse eller strafforfølgning, vedrørende forhold begået i eller uden for tjenesten, for den regionale statsadvokat. Det gælder dog ikke, hvis anmeldelsen eller sigtelsen viser sig grundløs, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1, og stk. 2, og § 721, stk. 1, nr. 1.
Hvis den pågældende er ansat hos den regionale statsadvokat, hvis område dækker den politikreds, som behandler sagen, skal sagen i stedet forelægges for den anden regionale statsadvokat. Det er politikredsen, som forelægger sagen.
Retningslinjerne for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling og afgrænsningen af politimæssige opgaver og opgaver, som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning, er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte.
3.2.8. Udgået
3.2.9. Sager mod eksterritoriale personer (udenlandske diplomater og andre statsrepræsentanter)
Udenlandske diplomater og andre statsrepræsentanter er beskyttet mod strafferetlig forfølgning i Danmark. Beskyttelsen mod retsforfølgning gælder, så længe diplomaten mv. er udsendt, medmindre udsenderstaten udtrykkeligt giver afkald på immuniteten.
Kontakten til udenlandske myndigheder om mulige strafbare forhold begået af en udenlandsk diplomat mv. varetages af Udenrigsministeriet. Det fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 26. oktober 1954, at politiets og anklagemyndighedens kontakt til Udenrigsministeriet skal ske gennem Justitsministeriet.
Hvis der opstår spørgsmål om en eventuel straffesag mod en udenlandsk diplomat mv., skal politikredsen derfor kontakte Justitsministeriet. Samtidig underrettes den regionale statsadvokat, som underretter Rigsadvokaten.
3.2.10. Sager mod danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark
Der gælder særlige retningslinjer for behandlingen af sager mod underordnet dansk personale på udenlandske repræsentationer (ambassader, konsulater mv.) i Danmark. Det er f.eks. kontorpersonale, tjenere, rengøringspersonale, chauffører mv.
Forelæggelse af spørgsmål om politimæssige eller strafferetlige skridt på repræsentationens område
Det er en betingelse for at foretage politimæssige eller strafferetlige skridt, herunder f.eks. forkyndelse af anklageskrift, stævning eller tilsigelse, på den udenlandske repræsentations område, at der forinden indhentes samtykke fra den udenlandske repræsentant. Justitsministeriet varetager kontakten til den udenlandske repræsentation. Forelæggelse for Justitsministeriet sker gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten.
Forelæggelse af spørgsmål om tvangsindgreb
Spørgsmål om anvendelse af straffeprocessuelle indgreb i sager mod danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark skal forelægges for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten, inden der fremsættes en begæring over for retten om tilladelse til tvangsindgrebet, eller indgrebet i øvrigt iværksættes.
Det gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet er påkrævet for her og nu at afværge en forbrydelse, som vil kunne medføre frihedsstraf. Der kan også foretages tvangsindgreb uden forudgående forelæggelse over for personer, som pågribes under udførelsen af en forbrydelse, som kan medføre frihedsstraf (på fersk gerning). Hvis der foretages tvangsindgreb, uden at der forinden er sket forelæggelse, skal der hurtigst muligt ske indberetning til Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten.
Forelæggelse af tiltalespørgsmålet
Tiltalespørgsmålet i sager mod danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark skal forelægges for Justitsministeriet. Forelæggelse for Justitsministeriet skal ske gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten.
3.2.11. Sager mod folketingsmedlemmer
Efter grundlovens § 57 kan medlemmer af Folketinget ikke tiltales eller fængsles, uden at Folketinget har givet sit samtykke. Folketingets samtykke kræves dog ikke, hvis den pågældende er grebet på fersk gerning.
Forelæggelse af tiltalespørgsmålet
Tiltalespørgsmålet i alle sager mod medlemmer af Folketinget skal forelægges for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten. Det gælder, selv om den pågældende er grebet på fersk gerning. Justitsministeriet forelægger tiltalespørgsmålet for Folketinget med henblik på at opnå Folketingets samtykke til tiltalerejsning.
Sager, der kan afgøres med udenretlig vedtagelse af et bødeforelæg, herunder udenretlig vedtagelse af frakendelse af førerretten, forelægges ikke for Folketinget. Sagerne skal dog under alle omstændigheder forelægges for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten.
Forelæggelse af spørgsmål om frihedsberøvelse
Hvis der opstår spørgsmål om anholdelse, varetægtsfængsling eller anden strafferetlig frihedsberøvelse i forhold til et medlem af Folketinget, skal spørgsmålet forelægges for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten. Justitsministeriet forelægger spørgsmålet for Folketinget med henblik på at opnå Folketingets samtykke til frihedsberøvelsen.
Hvis det pågældende folketingsmedlem er grebet på fersk gerning, kan politiet om nødvendigt anholde den pågældende. Der skal straks efter anholdelsen ske forelæggelse for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten.
3.3. Forelæggelse af særlige straffesager
3.3.1. Sager om straffelovens kapitel 12 og 13 (Terrorsager mv.)
Det følger af straffelovens § 110 f og § 118 a, at påtale for overtrædelse af kapitel 12 samt §§ 111-115 og § 118 (terrorsager mv.) sker efter justitsministerens påbud.
Indledning af efterforskning
Efterforskning af mulige forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13 varetages som udgangspunkt af Politiets Efterretningstjeneste (PET). Hvis politikredsen får en anmeldelse om en mulig forbrydelse omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13 eller i øvrigt bliver opmærksom på en sådan mulig forbrydelse, skal politikredsen derfor kontakte PET, som vurderer, om der er grundlag for at indlede en efterforskning, jf. retsplejelovens § 742, stk. 2. Se nedenfor i forhold til sager om overtrædelse af straffelovens § 110 c.
Hvis PET vurderer, at der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning, træffer politikredsen afgørelse om at afvise en anmeldelse efter retsplejelovens § 749, stk. 1. Politikredsen skal orientere statsadvokaten herom.
Hvis PET beslutter, at der skal indledes efterforskning, kan PET efter forelæggelse for statsadvokaten i særlige tilfælde indgå aftale med den pågældende politikreds om, at politikredsen efterforsker sagen i samarbejde med PET. Dette kan eksempelvis være relevant i sager om terrorfinansiering og andre former for støtte til terrorgrupper, hvor der ikke er behov for de særlige efterforskningskompetencer, som PET besidder. Politikredsens deltagelse i efterforskningen kan dog indledes inden forelæggelsen for statsadvokaten, hvis øjemedet ellers ville forspildes.
Sigtelse
Det er PET, som i første række vurderer, om der er grundlag for at rejse sigtelse for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13. I givet fald forelægger PET sagen for statsadvokaten. Hvis statsadvokaten er enig i, at der skal rejses sigtelse i sagen, orienterer statsadvokaten Rigsadvokaten om sagen.
Når sigtelse er rejst, gennemføres den videre efterforskning af den pågældende politikreds i samarbejde med PET.
PET skal endvidere orienteres i alle tilfælde, hvor en politikreds overvejer at indlede en efterforskning mod en person, der mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 136 med hensyn til forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13.
Det bemærkes i øvrigt, at også National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) giver PET oplysninger, som NSK måtte have om mulige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13. Dette kan dreje sig om oplysninger modtaget på baggrund af hvidvaskloven eller på anden vis. Eventuelle efterforskninger på baggrund af sådanne oplysninger skal behandles på samme måde som andre efterforskninger af mulige forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13.
Afgørelse af tiltalespørgsmålet mv.
Hvis statsadvokaten vurderer, at der skal rejses tiltale for overtrædelser af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, forelægger statsadvokaten sagen for Rigsadvokaten, der i givet fald forelægger sagen for Justitsministeriet.
Statsadvokaten kan indstille efterforskningen i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, eller opgive påtale i medfør af retsplejelovens § 721. Det bemærkes, at særligt komplicerede sager mv. skal forelægges for Rigsadvokaten, jf. pkt. 3.1.4. Rigsadvokaten skal under alle omstændigheder orienteres om afgørelsen.
Der henvises til Rigsadvokatens brev af 27. marts 2015, hvor de nærmere retningslinjer for samarbejdet mellem politikredsene, PET og statsadvokaten er beskrevet.
Særligt om retserklæringer fra Center for Terroranalyse
Anklagemyndighedens anmodninger om indhentelse af retserklæringer fra Center for Terroranalyse (CTA) skal gå gennem statsadvokaten, som drøfter anmodningen med PET (Juridisk Afdeling og CTA) med henblik på i relevant omfang at få skåret anmodningerne til i forhold til dels anklagemyndighedens behov, dels CTA’s kompetencer og kapacitet. Udgangspunktet er, at anklagemyndigheden kun bør anmode om en erklæring, når der er et klart behov herfor i den konkrete sag.
Der henvises til Rigsadvokatens brev af 7. januar 2016.
Særligt om sager om overtrædelse af straffelovens § 110 c
Sager om overtrædelse af straffelovens § 110 c, skal i medfør af retsplejelovens § 110 a, stk. 1, behandles af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), medmindre sagen behandles af PET.
Der gælder derfor en særlig procedure i disse sager. Modtager politikredsen en anmeldelse om en mulig overtrædelse af straffelovens § 110 c, skal politikredsen straks videresende anmeldelsen til PET. Såfremt PET vurderer, at sagen ikke er af efterforskningsmæssig interesse for PET, videresender PET straks sagen til NSK.
Særligt om sager om deltagelse i en væbnet konflikt mv.
Der gælder særlige retningslinjer om forelæggelse af sager om personer, der er rejst til udlandet for at deltage i en væbnet konflikt for gerninger begået under opholdet i udlandet, herboende personer, der mistænkes for at hverve personer til at udrejse til udlandet for at deltage i en væbnet konflikt eller på anden måde fremmer den væbnede konflikt i udlandet (f.eks. ved økonomisk støtte), samt sager hvor personer mistænkes for at have gjort sig skyldige i overtrædelse af straffelovens § 136 i relation til begivenhederne i Syrien og Irak.
Alle sager, hvor politikredsen overvejer at indlede efterforskning mod en person, der har været rejst til udlandet for at deltage i en væbnet konflikt, for gerninger begået under opholdet i udlandet, skal forelægges for statsadvokaten. Det samme gælder sager, hvor personer bosiddende her i landet mistænkes for at hverve personer til at udrejse til udlandet for at deltage i en væbnet konflikt, dels på anden måde fremmer den væbnede konflikt i udlandet (f.eks. ved økonomisk støtte). Politikredsen skal ligeledes orientere PET.
Statsadvokaten skal orientere Rigsadvokaten, hvis der bliver truffet beslutning om at indlede efterforskning.
Forelæggelses- og orienteringspligten gælder også i forhold til sager, hvor personer mistænkes for at have gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 136 i relation til begivenhederne i Syrien og Irak.
Politikredsen skal også forelægge sagen for statsadvokaten, hvis kredsen på baggrund af en efterforskning overvejer at rejse sigtelse mod nogen. Statsadvokaten skal orientere Rigsadvokaten og PET.
Forelæggelses- og orienteringspligten gælder også i forhold til sager om overtrædelse af straffelovens § 136 i relation til begivenhederne i Syrien og Irak.
Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, hvis kredsen på baggrund af en efterforskning overvejer at rejse tiltale mod nogen. Statsadvokaten skal orientere Rigsadvokaten og PET.
Forelæggelses- og orienteringspligten gælder også i forhold til sager om overtrædelse af straffelovens § 136 i relation til begivenhederne i Syrien og Irak.
Anklagemyndigheden skal orientere om endelige domme mod fremmedkrigere, når der er en formodning om, at den pågældende modtager eller har modtaget offentlige ydelser. Orientering skal ske til den eller de udbetalende myndigheder. Der henvises til pkt. 6.2.9.
Særligt om blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d
Sager, hvor der opstår spørgsmål om at blokere en hjemmeside, fordi der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 i om terrorisme, skal forelægges PET, som vurderer, om der er grundlag for at blokere hjemmesiden.
Hvis PET vurderer, at der er grundlag for blokering af hjemmesiden, forelægger PET sagen for statsadvokaten. Hvis statsadvokaten er enig i, at der er grundlag for blokering, orienterer statsadvokaten Rigsadvokaten og PET herom.
Statsadvokaten sender sagen til politikredsen med anmodning om at forelægge spørgsmålet om blokering for retten.
Sager om blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d skal registreres i POLSAS på en særskilt sag (gerningskode 83188 - blokering af hjemmeside).
3.3.2. Sager om overtrædelse af visse bestemmelser i straffeloven relateret til kapitel 12 og 13 (§§ 127-128, §§ 129-129 a, § 136, stk. 2 og 3, § 137, stk. 2, § 141)
Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten i sager om overtrædelse af følgende bestemmelser i straffeloven:
– §§ 127-128 (unddragelse af værnepligt og hvervning til fremmed krigstjeneste)
– §§ 129-129 a (uberettiget videregivelse af oplysninger om valghandlinger mv. og uberettiget offentliggørelse af bevidst usande gengivelser eller falske citater af meddelelser om faktiske forhold fremsat i retsmøder eller givet i Folketinget mv.)
– § 136, stk. 2 (offentlig billigelse af handlinger omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13)
– § 136, stk. 3 (udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring)
– § 137, stk. 2 (forstyrrelse af møder i Folketinget mv.)
– § 141 (supplerende bestemmelse til straffelovens kapitel 12 og 13)
3.3.3. Sager om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv. (Straffelovens kapitel 16)
Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten i sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv. (straffelovens §§ 144 – 157 b).
3.3.4. Sager om straffelovens § 266 b (Hadforbrydelser)
Alle sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b skal forelægges for statsadvokaten, og alle sager, hvor der er rejst sigtelse for overtrædelse af bestemmelsen, skal forelægges for Rigsadvokaten.
Forelæggelse af spørgsmålet om at afvise en anmeldelse eller indstille efterforskningen
Hvis politikredsen vurderer, at en anmeldelse om overtrædelse af straffelovens § 266 b skal afvises, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1, eller at efterforskningen skal indstilles, jf. retsplejelovens § 749, stk. 2, skal sagen forelægges for statsadvokaten.
Statsadvokaten skal underrette Rigsadvokaten om alle sager, hvor efterforskningen er indstillet, eller anmeldelsen er afvist.
Forelæggelse af tiltalespørgsmålet
Alle sager, hvor der er rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 266 b, skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet. Det gælder, uanset om politikredsen og statsadvokaten vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1).
Indberetning af afgjorte sager med henblik på afgørelse af ankespørgsmålet
Domme om overtrædelse af straffelovens § 266 b skal sendes til orientering til Rigsadvokaten og statsadvokaten, jf. pkt. 6.1.
Rigsadvokaten skal inddrages i overvejelser om eventuel anke af domme. Spørgsmålet kan forelægges Rigsadvokaten telefonisk.
Retningslinjerne for behandling af sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Hadforbrydelser.
3.3.5. Sager om forskelsbehandling på grund af race mv. (Hadforbrydelser)
Politikredsen skal forelægge alle sager om overtrædelse af lov om forskelsbehandling på grund af race mv. for statsadvokaten.
Forelæggelse af spørgsmålet om at afvise en anmeldelse eller indstille efterforskningen
Hvis politikredsen vurderer, at en anmeldelse om overtrædelse af lov om forskelsbehandling på grund af race mv. skal afvises, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1, eller at efterforskningen skal indstilles, jf. retsplejelovens § 749, stk. 2, 1. pkt., skal spørgsmålet forelægges for statsadvokaten.
Forelæggelse af tiltalespørgsmålet
Alle sager, hvor der er rejst sigtelse for overtrædelse af lov om forskelsbehandling på grund af race mv., skal forelægges for statsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet. Det gælder, uanset om politikredsen vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1).
Retningslinjerne for behandling af sager om overtrædelse af lov om forskelsbehandling på grund af race mv. er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Hadforbrydelser.
3.3.6. Sager om medieansvarsloven
Rigsadvokaten beslutter efter medieansvarslovens § 28, om der skal rejses tiltale i anledning af indholdet af et massemedie.
Forelæggelse af tiltalespørgsmålet
Alle sager, hvor der er rejst sigtelse for forhold, som er omfattet af de særlige ansvarsregler i medieansvarsloven, skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet. Det gælder, uanset om politikredsen og statsadvokaten vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1).
Det bemærkes, at der også er fastsat særlige retningslinjer om forelæggelse af sager mod journalister for strafbare forhold begået som led i den journalistiske virksomhed, jf. pkt. 3.2.3.
3.3.7. Sager om straffelovens § 119, stk. 1, § 119 a, § 119 b og § 121, hvor forurettede er ansat ved politiet (Chikane, trusler og vold mv. mod ansatte i politiet)
Forelæggelse af tiltalespørgsmålet
Tiltalespørgsmålet i sager om overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 119 a, § 119 b og § 121, hvor forurettede er ansat ved politiet, skal forelægges for statsadvokaten. Det gælder, uanset om politikredsen vurderer, at der er grundlag for at rejse tiltale, eller at der f.eks. skal ske påtaleopgivelse. Politikredsen kan dog opgive påtale, hvis sigtelsen har vist sig grundløs, jf. også pkt. 3.1.2. ovenfor.
Ved ansatte ved politiet forstås politipersonale, jurister og andre ansatte i politikredsen og den lokale anklagemyndighed, herunder f.eks. administrativt personale.
Retningslinjerne for behandlingen af sager om overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, 119 a, § 119 b og § 121 er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte mv. (§ 119, § 119 a, § 119 b, § 121 og § 266).
Særligt om blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d
Sager, hvor der opstår spørgsmål om at blokere en hjemmeside, fordi der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens §§ 119-119 a, skal forelægges statsadvokaten, som vurderer, om der er grundlag for at blokere hjemmesiden. Politikredsens indstilling skal fremgå af forelæggelsen.
Statsadvokaten sender herefter sagen retur til politikredsen med anmodning om at forelægge spørgsmålet om blokering for retten.
Sager om blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d skal registreres i POLSAS på en særskilt sag (gerningskode 83188 - blokering af hjemmeside).
Retningslinjerne for behandlingen af sager om overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, 119 a, og § 121 er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte mv. (§ 119, § 119 a, § 119 b, § 121 og § 266).
3.3.8. Sager om EU-svig [ Punktet vedr. sager om EU-svig er under revision]
Visitering af anmeldelser
Anmeldelser om visse former for EU-svig visiteres af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), som selv behandler nogle sager, mens andre sager visiteres til videre behandling i politikredsene.
Forelæggelse af spørgsmål om at indstille efterforskningen eller opgive påtale
Hvis politikredsen vurderer, at der ikke er grundlag for at rejse tiltale i en sag om EU-svig, skal politikredsen forelægge spørgsmålet om at opgive påtale for den regionale statsadvokat. Statsadvokaten skal drøfte spørgsmålet med SØIK, inden der træffes afgørelse.
Retningslinjerne for sager om EU-svig er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om EU-svig - visiteringsordning for EU-svigssager.
3.3.9. Udgået
3.3.10. Sager om lov om erhvervelse af fast ejendom (udlændinges adgang til at eje fast ejendom i Danmark)
Efter § 10, stk. 3, i lov om erhvervelse af fast ejendom sker påtale efter påbud af justitsministeren.
Forelæggelse af tiltalespørgsmålet
Tiltalespørgsmålet i alle sager om overtrædelse af lov om erhvervelse af fast ejendom skal forelægges for Justitsministeriet. Det gælder, uanset om det vurderes, at der skal rejses tiltale, eller at påtale skal opgives. Forelæggelse sker gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten.
3.3.11. Sager om børnebortførelse
I sager om børnebortførelse (straffelovens § 215) kan der i visse tilfælde være grundlag for at meddele et betinget tiltalefrafald til bortføreren, hvis dette vil forøge mulighederne for, at barnet/børnene bliver genforenet med (med-)indehaveren af forældremyndigheden.
Politikredsen skal forelægge spørgsmålet om at meddele et betinget tiltalefrafald for statsadvokaten. Statsadvokaten forelægger sagen for Rigsadvokaten.
Retningslinjerne om behandlingen af sager om børnebortførelse er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Børnebortførelser.
3.3.12. Sager om overtrædelse af særlovgivningen
Samarbejdet med og forelæggelse for særmyndigheden
Reglerne om samarbejdet med andre myndigheder, herunder om forelæggelse for og indhentelse af udtalelser fra andre myndigheder, er beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Særlov - Samarbejdet med særmyndigheder i særlovssager.
Såfremt en sag er anmeldt eller i øvrigt kommet til politiets kendskab uden om vedkommende særmyndighed, skal der indhentes en udtalelse fra myndigheden, inden der træffes afgørelse om tiltalespørgsmålet.
Der er på udvalgte områder fastsat særlige retningslinjer for samarbejdet med andre myndigheder. Disse retningslinjer er beskrevet i andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen.
Du kan se en alfabetisk oversigt over de områder, hvor der er fastsat retningslinjer i forhold til andre myndigheder mv., i bilag 2. I oversigten kan du se, hvor retningslinjerne på de enkelte sagsområder nærmere er beskrevet.
Forelæggelse af tiltalespørgsmålet for statsadvokaten
Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten i sager om overtrædelse af særlovgivningen, hvor en særmyndighed har afgivet en udtalelse til sagen, hvis der er uenighed mellem politikredsen og særmyndigheden om tiltalespørgsmålet, herunder om udformningen af tiltalen.
Indberetning af domme/afgørelser til særmyndigheden
Når en særmyndighed har anmeldt forholdet eller har afgivet en udtalelse mv. til brug for sagen, skal myndigheden underrettes om afgørelsen i sagen, jf. pkt. 6.1.
3.3.13. Sager om straffelovens § 132 a og § 132 b, stk. 4 og 5 (Videreførelse af en foreløbigt forbudt eller opløst forening)
Orientering af statsadvokaten om sigtelser
Politikredsen skal i sager, hvor der rejses sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 132 a eller § 132 b, stk. 4 og 5, snarest muligt orientere statsadvokaten.
Afvisning af en anmeldelse
Hvis politikredsen vurderer, at der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning om overtrædelse af straffelovens § 132 a eller § 132 b, stk. 4 og 5, træffer politikredsen afgørelse om at afvise en anmeldelse, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1. Politikredsen skal orientere statsadvokaten herom.
Forelæggelse af sager om standsning af efterforskningen og af tiltalespørgsmålet
Alle sager, hvor efterforskning er indledt for overtrædelse af straffelovens § 132 a eller § 132 b, stk. 4 og 5, forelægges for statsadvokaten. Det gælder, uanset om der er rejst sigtelse i sagen.
Statsadvokaten indstiller efterforskningen i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, eller opgiver påtale i medfør af retsplejelovens § 721. Det gælder, uanset om politikredsen vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1).
Indberetning af afgjorte sager
Domme med tiltale for overtrædelse af straffelovens § 132 a eller § 132 b, stk. 4 og 5, skal inden ankefristens udløb forelægges for statsadvokaten med indstilling om ankespørgsmålet. Dommen sendes samtidig til Rigsadvokaten til orientering.
Retningslinjerne er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Straf for videreførelse af en foreløbigt forbudt eller opløst forening.
3.3.14. Sager om overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer
Forelæggelse af tiltalespørgsmålet for statsadvokaten
Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet, herunder sanktionspåstanden, for statsadvokaten i alle sager om overtrædelser af f.eks. straffeloven, sundhedsloven eller anden særlovgivning med databeskyttelsesretlige elementer, hvori der vil blive nedlagt påstand om bødestraf. Det kan f.eks. være straffelovsovertrædelser, hvor gerningsindholdet også vil være omfattet af databeskyttelsesreglerne. Som eksempler kan nævnes straffelovens §§ 152-152f om tavshedspligt, § 155 om stillingsmisbrug (typisk i form af registermisbrug), § 232 om blufærdighedskrænkelse, § 263, stk. 1, nr. 3, om aflytning og lydoptagelser, ”hackerbestemmelsen” i § 263, stk. 1, § 264 a om uberettiget billedoptagelse af personer og § 264 d om uberettiget videregivelse af billeder mv.
Derudover indeholder sundhedsloven en række bestemmelser med databeskyttelsesretlige elementer. Som eksempel på sådanne bestemmelser i sundhedsloven kan nævnes reglerne om tavshedspligt i § 40, reglerne om videregivelse af helbredsoplysninger i § 41, § 43 og § 45 samt reglerne om indsamling af oplysninger, herunder ved registeropslag, i § 42 a, § 42 d og § 46.
Retningslinjerne indebærer – udover selve forelæggelsesordningen – bl.a., at sagerne som udgangspunkt ikke må afgøres med bødeforelæg, før sanktionsniveauet er tilstrækkelig afklaret i retspraksis, og at sager, hvor anklagemyndigheden ikke har fået medhold i tiltalen og/eller strafpåstanden, skal forelægges for statsadvokaten inden ankefristens udløb.
Retningslinjerne er nærmere beskrevet i afsnittet om Databeskyttelse – Straffesager, pkt. 3.10.
3.3.15. Sager om opholdsforbud i nattelivet (straffelovens § 79 c)
Opholdsforbud i nattelivet og overtrædelse af opholdsforbud er et anklagerfagligt fokusområde i retspraksis.
Inden henlæggelse eller påtaleopgivelse:
Politikredsene skal i sager om overtrædelse af et opholdsforbud efter straffelovens § 79 c, hvor politikredsene vurderer, at sagen skal henlægges eller påtale skal opgives, forelægge sagen med indstilling herom for statsadvokaten.
Inden ankefristens udløb:
Politikredsene skal inden ankefristens udløb forelægge alle sager for statsadvokaten, hvor anklagemyndigheden ikke har fået medhold i en påstand om opholdsforbud efter straffelovens § 79 c, herunder varigheden af et forbud.
Endvidere skal politikredsene inden ankefristens udløb forelægge alle domme, hvor der er sket frifindelse for overtrædelse af et opholdsforbud efter straffelovens § 79 c, for statsadvokaten.
Retningslinjerne for behandling af sager om opholdsforbud i nattelivet er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen – afsnittet om opholdsforbud i nattelivet – straffelovens § 79 c.
3.3.16. Sager om sextortion
Sextortion er et anklagerfagligt fokusområde i retspraksis.
Inden tiltalerejsning:
Politikredsene skal inden tiltalerejsning forelægge alle sager om overtrædelse af straffelovens § 225, ved at gerningspersonen har formået forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv, for statsadvokaten, med udkast til anklageskrift og strafpåstand.
Inden ankefristens udløb:
Politikredsene skal inden ankefristens udløb forelægge alle domme, hvor der er rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 225, ved at tiltalte har formået forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv, for statsadvokaten.
Retningslinjerne for behandling af sager om sextortion er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen – afsnittet om seksualforbrydelser.
3.3.17. Sager om grooming (straffelovens § 131)
Grooming er et anklagerfagligt fokusområde i retspraksis.
Inden tiltalerejsning:
Politikredsene skal inden tiltalerejsning forelægge alle sager om overtrædelse af straffelovens § 231 for statsadvokaten med udkast til anklageskrift og strafpåstand.
Inden ankefristens udløb:
Politikredsene skal inden ankefristens udløb forelægge alle domme, hvor der er rejst tiltale for grooming, for statsadvokaten.
Retningslinjerne for behandling af sager om grooming er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen – afsnittet om seksualforbrydelser.
3.3.18. Sager om besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale af personer under 18 år (straffelovens § 235)
Inden henlæggelse eller påtaleopgivelse:
I sager om overtrædelse af straffelovens § 235, som er anmeldt på baggrund af en NCMEC-efterretning, skal politikredsen forelægge spørgsmålet om at afstå fra at indlede efterforskning eller rejse tiltale i sagen for statsadvokaten, hvis politikredsen er uenig i NSK’s vurdering af materialet.
Retningslinjerne for behandling af sager om seksualforbrydelser, er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Seksualforbrydelser.
3.3.19. Sager om forbud til seksualforbrydere (straffelovens § 236)
Forbud til seksualforbrydere og overtrædelse af forbud er et anklagerfagligt fokusområde i retspraksis.
Inden tiltalerejsning:
Politikredsene skal inden tiltalerejsning forelægge alle sager, hvor straffelovens § 236 kan finde anvendelse, for statsadvokaten med indstilling om, i hvilket omfang der skal nedlægges forbud efter straffelovens § 236.
Inden ankefristens udløb:
Politikredsene skal inden ankefristens udløb forelægge alle domme, hvor der er nedlagt påstand om forbud efter § 236, for statsadvokaten.
Endvidere skal politikredsene inden ankefristens udløb forelægge alle domme, hvor der er rejst tiltale for overtrædelse af forbud efter straffelovens § 236, for statsadvokaten.
Underretning efter dom:
Anklagemyndigheden skal underrette politiet om domme med udrejseforbud, så politiet kan registrere forbuddet i Det Centrale Pasregister med henblik på inddragelse eller nægtelse af udstedelse af pas. Hvis det er en udenlandsk statsborger, der er idømt udrejseforbud, skal der ske underretning af Udlændingestyrelsen.
Endvidere skal de pågældende forsikringsselskaber, pensionskasser m.v. samt skifteretten underrettes, når der ved endelig dom er truffet afgørelse om frakendelsesspørgsmålet efter arvelovens § 48.
Spørgsmål om ophævelse af forbud
Forud for en beslutning om ikke at udtale sig imod en ophævelse af forbuddet, skal der ske drøftelse med statsadvokaten, ligesom kendelser, der ophæver forbud efter straffelovens § 236, skal drøftes med statsadvokaten, inden kærefristens udløb med henblik på stillingtagen til et eventuelt kæremål.
Retningslinjerne for behandling af sager om forbud til seksualforbrydere, er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om forbud til seksualforbrydere. [LINK]
3.3.20. Sager om stalking (straffelovens § 242)
Stalking er et anklagerfagligt fokusområde i retspraksis.
Inden tiltalerejsning:
Politikredsene skal forud for tiltalerejsning forelægge alle sager om stalking for statsadvokaten med udkast til anklageskrift samt strafpåstand.
Inden ankefristens udløb:
Politikredsene skal inden ankefristens udløb forelægge alle domme, hvor der er rejst tiltale for stalking, for statsadvokaten.
Retningslinjerne for behandling af sager om stalking er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om stalking.
3.4. Forelæggelse af visse sanktionsspørgsmål mv.
3.4.1. Påstand om foranstaltning eller forvaring efter straffelovens §§ 68-70 (psykisk afvigende)
Forelæggelse for den regionale statsadvokat af spørgsmål om anden foranstaltning end straf
De regionale statsadvokater tager stilling til, om der skal nedlægges påstand om anden foranstaltning end straf i medfør af straffelovens §§ 68-69 eller forvaring efter straffelovens § 70.
Politikredsene skal forelægge alle sager, hvor kredsen finder, at der skal nedlægges påstand om foranstaltninger eller forvaring efter straffelovens §§ 68-70, for den regionale statsadvokat.
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) skal forelægge spørgsmålet om påstand om foranstaltninger eller forvaring for den relevante regionale statsadvokat.
Forelæggelse af spørgsmål om dom til anbringelse på Sikringsafdelingen
Statsadvokaten skal forelægge spørgsmålet om at nedlægge påstand om dom til anbringelse på Sikringsafdelingen for Rigsadvokaten. Rigsadvokaten forelægger sagen for Justitsministeriet.
Retningslinjerne for behandling af sager, hvor der opstår spørgsmål om foranstaltninger eller forvaring, er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Psykisk afvigende kriminelle.
3.4.2. Påstand om rettighedsfrakendelse mv.
Den myndighed, der tager stilling til tiltalespørgsmålet i sagen, kan som udgangspunkt også beslutte, om der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse efter straffeloven eller bestemmelser i særlovgivningen.
I de sager, hvor politikredsen tager stilling til tiltalespørgsmålet, er det således som udgangspunkt også politikredsen, der tager stilling til, om der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse. I sager, hvor tiltalespørgsmålet skal forelægges for statsadvokaten (og eventuelt tillige Rigsadvokaten), er det også statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten), der tager stilling til, om der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse.
Forelæggelse af spørgsmål om rettighedsfrakendelse for andre myndigheder
Der er på visse særlovsområder fastsat retningslinjer om forelæggelse for andre myndigheder af spørgsmålet om, hvorvidt der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse. Disse forelæggelsesregler er nærmere beskrevet i de relevante afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen om behandlingen af sager på de enkelte særlovsområder.
Du kan se en alfabetisk oversigt over de områder, hvor der er fastsat retningslinjer i forhold til andre myndigheder, i bilag 2. I oversigten kan du se, hvor de enkelte forelæggelsesordninger er nærmere beskrevet.
Generhvervelse
Sager om generhvervelse i medfør af straffelovens § 79, stk. 3, efter, at der ved dom er sket rettighedsfrakendelse indtil videre, behandles som udgangspunkt i politikredsen. Sager om generhvervelse, hvor den oprindelige sag, hvor der skete rettighedsfrakendelse, har været forelagt for statsadvokaten (eller Rigsadvokaten), skal forelægges for statsadvokaten (eller Rigsadvokaten) med henblik på at tage stilling til anklagemyndighedens påstand under generhvervelsessagen.
Politikredsen behandler dog som udgangspunkt også spørgsmål om generhvervelse i sager, hvor spørgsmålet om rettighedsfrakendelse under straffesagen har været forelagt for statsadvokaten eller Rigsadvokaten i medfør af de tidligere forelæggelsesregler, hvor alle sager om mulig rettighedsfrakendelse blev forelagt for henholdsvis statsadvokaten eller Rigsadvokaten. Disse sager skal kun forelægges, hvis der efter de gældende retningslinjer skulle være sket forelæggelse af spørgsmålet om rettighedsfrakendelse, eller hvis sagen om generhvervelse rejser særligt komplicerede problemstillinger, jf. pkt. 3.1.4.
Underretning af relevante myndigheder om rettighedsfrakendelse
Politikredsene og statsadvokaterne skal underrette de relevante myndigheder om, at der er sket rettighedsfrakendelse. De nærmere retningslinjer herom er beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Rettighedsfrakendelse.
3.5. Særlige forelæggelsesregler i forbindelse med efterforskningen
3.5.1. Udgået
3.5.2. Isolationsfængsling
Rigsadvokatens godkendelse er en betingelse for, at anklagemyndigheden kan anmode om, at fristen for varetægtsfængsling i isolation forlænges ud over fristerne i retsplejelovens § 770 c. Det fremgår af retsplejelovens § 770 d, stk. 3.
Politikredsene skal forelægge spørgsmålet for statsadvokaten, hvis politikredsen vil anmode om forlængelse af en varetægtsfængsling i isolation ud over fristerne i retsplejelovens § 770 c. Statsadvokaten forelægger sagen for Rigsadvokaten. Spørgsmålet skal forelægges, inden politikredsen anmoder om forlængelse af varetægtsfængslingen i isolation.
Politikredsene skal desuden sende statistiske udtræk om afsluttede isolationsfængslinger til statsadvokaten, umiddelbart efter, at en isolationsfængsling er afsluttet.
Retningslinjerne for sagernes behandling er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Varetægtsfængsling i isolation.
3.5.3. Udgået
3.5.4. Mentalundersøgelse under indlæggelse
Politikredsene har som udgangspunkt kompetencen til at iværksætte en mentalundersøgelser, herunder anmode om rettens kendelse om mentalundersøgelse, når dette er påkrævet.
Hvis der opstår spørgsmål om at få rettens kendelse om mentalundersøgelse under indlæggelse, skal politikredsen forelægge spørgsmålet for den regionale statsadvokat. Forelæggelse for statsadvokaten kan i hastende tilfælde ske telefonisk.
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) skal forelægge spørgsmål om rettens kendelse om mentalundersøgelse under indlæggelse for den relevante regionale statsadvokat.
Retningslinjerne for iværksættelse af mentalundersøgelse er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Psykisk afvigende kriminelle.
3.5.5. Blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d
Sager, hvor der opstår spørgsmål om at blokere en hjemmeside, fordi der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 skal forelægges for PET, som vurderer, om der er grundlag for at blokere hjemmesiden. Der henvises til pkt. 3.3.1.
Sager, hvor der opstår spørgsmål om at blokere en hjemmeside, fordi der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens §§ 119-119 a, skal forelægges for statsadvokaten, som vurderer, om der er grundlag for at blokere hjemmesiden. Der henvises til pkt. 3.3.7.
3.5.6. Sager med polititjenestemænd, som både er politiagenter og efterforskere
Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen, pkt. 3.2.8, at en polititjenestemand som det klare udgangspunkt ikke samtidig kan være politiagent, jf. retsplejelovens §§ 754 a – 754 e, og efterforsker, hvis det må formodes, at polititjenestemanden skal afgive forklaring som vidne under en eventuel straffesag.
Der kan i helt særlige tilfælde opstå situationer, hvor indsættelse af en politiagent, der må formodes at skulle afgive forklaring som vidne under en eventuel straffesag, og som samtidig er efterforsker, er af afgørende betydning for efterforskningen af alvorlig kriminalitet, og hvor andre muligheder ikke foreligger eller kan risikere at ødelægge den videre efterforskning. Indsættelse af en politiagent, der samtidig fungerer som efterforsker og som må antages at skulle afgive forklaring som vidne, kan i sådanne tilfælde ske.
Politikredsen skal i så fald forelægge sagen for statsadvokaten, inden politiagenten indsættes. Forelæggelse kan i hastende tilfælde eventuelt ske telefonisk.
Hvis statsadvokaten godkender indsættelsen af en politiagent, der samtidig er efterforsker, og som må formodes at skulle afgive forklaring som vidne, skal der fastsættes retningslinjer, der sikrer, at der ikke kan rejses spørgsmål om blot en teoretisk risiko for, at der i efterforskningsfasen eller senere sker en utilsigtet påvirkning af sagens beviser, herunder af vidneforklaringen.
Rammerne for de retningslinjer, der i hver enkelt sag skal udfærdiges, er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen, pkt. 3.2.8. Retningslinjerne skal godkendes af statsadvokaten.
3.6. Indberetning i forbindelse med efterforskningen og ved tiltalerejsning
3.6.1. Generelt om indberetning i forbindelse med efterforskningen og ved tiltalerejsning
Politikredsen skal foretage indberetning i forbindelse med efterforskningen og ved tiltalerejsning i visse sager. Der gælder både retningslinjer om indberetning til statsadvokaten (og eventuelt Rigsadvokaten) samt til andre myndigheder.
Politikredsen skal også foretage indberetning i visse sager, når de er afgjort. Du kan læse mere om indberetning af afgjorte sager i pkt. 6.
Indberetningsordningerne fremgår af bilag 1 og bilag 2. I oversigterne kan du se, hvor du kan læse mere om de forskellige ordninger.
Nedenfor i pkt. 3.6.2.-3.6.7. er beskrevet de indberetningsordninger, som ikke fremgår af andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen, og hvor der skal ske indberetning under sagen.
3.6.2. Sager mod advokater
Der henvises til pkt. 3.2.1., hvor retningslinjerne om behandlingen af sager mod advokater er nærmere beskrevet.
3.6.3. Sager mod borgmestre, magistratsmedlemmer mv.
Underretning om tiltalerejsning
Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten om tiltalerejsning i straffesager mod borgmestre, magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner med mellemformstyre, når tiltalen vedrører et forhold, der efter loven kan medføre fængsel i 4 år eller derover.
Underretning om afgjorte sager
Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten om afgjorte straffesager mod borgmestre, magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner med mellemformstyre, når tiltalen vedrører et forhold, der efter loven kan medføre fængsel i 4 år eller derover, herunder om udfaldet af en eventuel ankesag.
Retningslinjerne for underretning er nærmere beskrevet i Rigsadvokatens brev af 30. september 2014 om indberetning til Rigsadvokaten om tiltalerejsning mod borgmestre m.fl.
3.6.4. Sager mod dekorerede personer
Underretning om sigtelse
Det fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 194 af 16. juli 1949, at der skal ske underretning af Ordenskapitlet, når der rejses sigtelse for en lovovertrædelse af alvorligere karakter mod en person, som er indehaver af en dansk ordensdekoration. Det sker med henblik på, at Ordenskapitlet kan vurdere, om den pågældende midlertidig skal forbydes at bære sin ordensdekoration.
Politikredsen skal underrette Ordenskapitlet, når der rejses sigtelse i sager omfattet af cirkulæret.
Underretning om afgjorte sager
Politikredsen skal underrette Ordenskapitlet om endeligt afgjorte straffesager af alvorligere karakter mod en person, som er indehaver af en dansk ordensdekoration med henblik på at vurdere, om den pågældende skal fratages sin ordensdekoration. Det fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 194 af 16. juli 1949.
3.6.5. Sager mod indsatte i Kriminalforsorgens institutioner
Politikredsen skal underrette Kriminalforsorgen, hvis der rejses sigtelse eller tiltale i nye straffesager mod en person, der er indsat i en af Kriminalforsorgens institutioner. Underretning skal ske til det kriminalforsorgsområde, som institutionen tilhører, jf. bekendtgørelse nr. 424 af 9. april 2015 om kriminalforsorgsområder under Direktoratet for Kriminalforsorgen.
I forhold til personer, som udstår straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (fodlænkeafsoning), skal politikredsen underrette det kriminalforsorgsområde, hvor personen har bopæl, hvis der rejses sigtelse eller tiltale mod den pågældende, jf. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9287 af 30. april 2015.
3.6.6. Sager om seksuelt misbrug af børn mod personer, der er beskæftiget med eller fast færdes blandt børn
Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten om sager mod personer, der er beskæftiget med eller fast færdes blandt børn under 15 år, når disse personer sigtes for visse seksualforbrydelser.
Underretning om sigtelse
Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten, når der rejses sigtelse for visse seksualforbrydelser mod personer, der er beskæftiget med eller fast færdes blandt børn under 15 år.
Underretning om afgjorte sager
Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten, når sagerne er afgjort, herunder om udfaldet af en eventuel ankesag.
Retningslinjerne for underretning er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte og Justitsministeriets cirkulære nr. 9723 af 27. september 2021 (indberetningscirkulæret).
3.6.7. Sager om spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden mod personer, der er ansat uden for den offentlige forvaltning
Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten om sager mod personer, der som en væsentlig del af deres erhverv uden for den offentlige forvaltning fører et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og som tidligere er frakendt førerretten ubetinget på grund af spirituskørsel. Det gælder for sager om spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden.
Underretning om sigtelse
Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten, når der rejses sigtelse for spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden mod personer, der som en væsentlig del af deres erhverv uden for den offentlige forvaltning fører et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, når den pågældende tidligere er frakendt førerretten ubetinget på grund af spirituskørsel.
Underretning om afgjorte sager
Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten, når sagerne er afgjort, herunder om udfaldet af en eventuel ankesag.
Retningslinjerne for underretning er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte og Justitsministeriets cirkulære nr. 9723 af 27. september 2021 (indberetningscirkulæret).
3.6.8. Særligt langvarige varetægtsfængslinger
Politikredsene skal, umiddelbart efter at anklagemyndighedens anmodning om forlængelse af en varetægtsfængsling ud over de fastsatte frister i retsplejelovens § 768 a ikke imødekommes af retten, underrette statsadvokaten.
Politikredsene skal ligeledes underrette statsadvokaten, hvis en anmodning om forlængelse ud over de fastsatte frister i retsplejelovens § 768 a ikke er sket rettidigt.
Retningslinjerne er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen – afsnittet om langvarige varetægtsfængslinger og proportionalitet i varetægtsfængslingers længde.
4. Jura
5. Straf og andre retsfølger
6. Forelæggelse og indberetning efter dom
Pkt. 6.1 – 6.2. indeholder retningsliner om indberetning af afgjorte sager. Pkt. 6.3. indeholder retningslinjer om forelæggelse af afgjorte sager (sager, hvor der alene skal ske forelæggelse efter dom). Hvis der også skal ske forelæggelse tidligere i sagsforløbet, fremgår retningslinjerne for de enkelte sagsområder mv. under pkt. 3.
6.1. Generelt om indberetning af afgjorte sager
Der er fastsat retningslinjer om indberetning af visse afgjorte straffesager. Der gælder både retningslinjer om indberetning internt i anklagemyndigheden og indberetning til andre myndigheder. Endvidere gælder der i visse tilfælde retningslinjer om indberetning af afgørelser om rettighedsfrakendelse mv., herunder at politikredsene og statsadvokaterne skal underrette de relevante myndigheder om, at der er sket rettighedsfrakendelse. Se i den forbindelse også pkt. 3.4.2. vedrørende påstand om rettighedsfrakendelse mv.
Indberetningsordningerne fremgår af bilag 1 (Indberetning til den centrale anklagemyndighed) og bilag 2 (Indberetning til andre myndigheder mv.). I oversigterne kan du se, hvor du kan læse mere om de forskellige ordninger.
Nedenfor i pkt. 6.2. er desuden beskrevet de indberetningsordninger om afgjorte sager, som ikke fremgår af andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen.
6.2. Indberetningsordninger om afgjorte sager, som ikke fremgår af andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen
Som beskrevet i pkt. 3.6. er der fastsat retningslinjer om indberetning under sagens behandling i visse særlige sager. Fælles for sagsområderne i pkt. 3.6. er, at de ikke fremgår af andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen. Derudover er der også for disse sagsområder fastsat retningslinjer om indberetning af afgjorte sager. Disse retningslinjer er beskrevet under de enkelte sagsområder i pkt. 3.6. Det drejer sig om:
– Sager mod advokater, jf. pkt. 3.6.2.
– Sager mod borgmestre og magistratmedlemmer mv., jf. pkt. 3.6.3.
– Sager mod dekorerede personer, jf. pkt. 3.6.4.
– Sager om seksuelt misbrug af børn mod personer, der er beskæftiget med eller fast færdes blandt børn, jf. pkt. 3.6.6.
– Sager om spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden mod personer, der er ansat uden for den offentlige forvaltning, jf. pkt. 3.6.7.
Nedenfor i pkt. 6.2.1-6.2.9. er beskrevet de sagsområder med indberetningsordninger om afgjorte sager, som hverken fremgår af pkt. 3.6. eller af andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen. Sagsområderne følger endvidere af bilag 2 om forelæggelses- og indberetningsordninger i forhold til andre myndigheder.
6.2.1. Sager om lov om buskørsel
Politikredsen skal sende endelige afgørelser om overtrædelse af lov om buskørsel til Færdselsstyrelsen, herunder sager hvor der er sket rettighedsfrakendelse. I ankesager skal statsadvokaten indsende afgørelsen.
6.2.2. Sager om frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed
Anklagemyndigheden skal indberette sager til Erhvervsstyrelsen, hvor der i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, er sket frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser mv.
Indberetningen sker elektronisk. Det er statsadvokaten, der foretager den elektroniske indberetning til Erhvervsstyrelsen.
Politikredsen skal sende relevante domme til statsadvokaten med henblik på elektronisk indberetning til Erhvervsstyrelsen.
6.2.3. Sager om lov om godskørsel
Politikredsen skal sende endelige afgørelser om overtrædelse af lov om godskørsel til Færdselsstyrelsen, herunder sager hvor der er sket rettighedsfrakendelse. I ankesager skal statsadvokaten indsende afgørelsen.
6.2.4. Sager om jagtloven
Politikredsen skal sende udskrift af domme om overtrædelse af jagtloven til Miljøstyrelsen i så god tid, at Miljøstyrelsen inden udløbet af ankefristen kan udtale sig om ankespørgsmålet.
6.2.5. Sager om lejelovens § 6
Anklagemyndigheden skal indberette endelige bødeforelæg og domme, hvor ejeren af en beboelsesejendom er straffet for overtrædelse af lejelovens § 6, til Grundejernes Investeringsfond.
Indberetningen skal ske ved fremsendelse af det endelige bødeforelæg eller dom til Grundejernes Investeringsfond, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.
Anklagemyndigheden skal i forbindelse med indberetning til Grundejernes Investeringsfond være særlig opmærksom på, at oplysninger om eventuelle andre strafbare forhold eller andre personer skal anonymiseres inden fremsendelse, så indberetningen alene indeholder oplysninger om de ovenfor beskrevne afgørelser.
Baggrunden for indberetningsordningen er nærmere beskrevet i Rigsadvokatens Brev af 8. juni 2015 om indberetningsordning vedr. lejelovens § 6 (dusørreglen).
6.2.6. Sager om luftfartslovgivningen
Politikredsen skal sende endelige afgørelser om overtrædelse af luftfartslovgivningen til Trafikstyrelsen, herunder sager hvor der er sket rettighedsfrakendelse. I ankesager skal statsadvokaten indsende afgørelsen.
6.2.7. Sager, hvor der er sket strafafbrydelse på grund af varetægtsfængsling
Politikredsen skal underrette Kriminalforsorgen om afgørelser om påtaleopgivelse og frifindelse i sager, hvor straffuldbyrdelsen er blevet afbrudt på grund af, at afsoneren er blevet varetægtsfængslet. Kriminalforsorgen skal ligeledes have oplysning om varetægtsfængslingens længde.
Underretningen skal ske til det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende afsonede, da strafafsoningen blev afbrudt på grund af varetægtsfængsling, jf. bekendtgørelse nr. 424 af 9. april 2015 om kriminalforsorgsområder under Direktoratet for Kriminalforsorgen.
6.2.8. Sager om lovgivningen om økologisk jordbrugsproduktion
Domsudskrift i sager om overtrædelse af reglerne om økologisk jordbrugsproduktion skal sendes til Landbrugsstyrelsen inden ankefristens udløb.
6.2.9. Sager om fremmedkrigere
Politikredsen skal orientere den eller de myndigheder, som står for udbetalingen af en offentlig ydelse, hvis der på domstidspunktet er en formodning om, at en person, som er dømt for overtrædelse af:
– straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller
– et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere mv.,
modtager eller har modtaget ydelser fra det offentlige. Det følger af lov nr. 674 af 8. juni 2017 (L 192 af 26. april 2017), som trådte i kraft den 10. juni 2017.
Hvorvidt der er en formodning om, at domfældte modtager eller har modtaget ydelser fra det offentlige, og hvilke ydelser der i givet fald er tale om, bygger på de oplysninger, som er fremkommet under behandlingen af straffesagen.
Politikredsens orientering sker ved, at kredsen, i forbindelse med fuldbyrdelse af dommen, udfylder og sender et skema med anmodning om, at den eller de udbetalende myndigheder kontakter den i skemaet angivne kontaktperson. Du finder skemaet under bilag 5. Du kan endvidere se oversigt over udbetaling af forskellige ydelsestyper og kontaktinformation under bilag 6.
Når myndigheden på baggrund af politikredsens orientering retter henvendelse til den anførte kontaktperson i kredsen, sendes dommen via sikker mail direkte til den pågældende medarbejder hos udbetalingsmyndigheden, hvis myndigheden anmoder herom.
Den angivne procedure indebærer, at domme ikke må sendes til den eller de udbetalende myndigheder uden forudgående kontakt med en sagsbehandler hos myndigheden.
6.2.10. Sager om drab
Underretning efter dom:
Anklagemyndigheden skal påse, at forsikringsselskaber, pensionskasser mv. samt skifteretten i den retskreds, hvor forurettede havde bopæl, underrettes, når der ved endelig dom er truffet afgørelse om, at tiltalte frakendes retten til at arve i medfør af arvelovens § 48, stk. 1. Underretning skal ske, uanset om der også under efterforskningen er sket underretning i sagen.
Retningslinjerne for behandling af sager om drab er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen – afsnittet om drab.
6.3. Forelæggelse af afgjorte sager
6.3.1. Sager om ophævelse af udvisningsdom efter udlændingelovens § 50, § 50 a eller § 50 b
Politikredsen skal forelægge kærespørgsmålet for statsadvokaten i de tilfælde, hvor byretten afsiger en kendelse, der ophæver en udvisningsdom efter udlændingelovens § 50, § 50 a eller § 50 b. Forelæggelse skal ske inden kærefristens udløb og skal indeholde en indstilling om kærespørgsmålet.
Retningslinjerne for sager om ophævelse af udvisningsdom efter udlændingelovens § 50, § 50 a eller § 50 b er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Udvisning ved dom.
6.3.2. Sager mod unge lovovertrædere
Forelæggelse for statsadvokaten inden ankefristens udløb
Sager, hvor retten fastsætter en fængselsstraf uden at følge anklagemyndighedens påstand om henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet, skal forelægges statsadvokaten inden udløbet af ankefristen med henblik på eventuel anke til landsretten.
Underretning efter dom
Den ansvarlige kommune skal, hvis kommunen tidligere er underrettet om sagen, underrettes om udfaldet af sager mod unge under 18 år.
Hvis kriminaliteten eller andre oplysninger i sagen giver formodning om, at den unge har behov for social bistand, skal den ansvarlige kommune dog altid underrettes herom.
Straks efter rettens godkendelse af en ungdomskontrakt underretter anklagemyndigheden den ansvarlige kommune, således at de initiativer, som er fastsat i kontrakten, kan iværksættes snarest muligt.
For så vidt angår domme om ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a skal anklagemyndigheden underrette den ansvarlige kommune om dommen.
Hvis kriminalforsorgen har foretaget en personundersøgelse eller i øvrigt er underrettet om sagen sker der ligeledes underretning til den pågældende afdeling om sagens udfald.
Har sagen været forelagt for statsadvokaten, underrettes denne.
Når en ung i alderen 15 til 17 år idømmes en fængselsstraf med vilkår eller tillægsforanstaltning om henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet, skal anklagemyndigheden straks efter domsafsigelsen orientere politikredsens forebyggelsesenhed samt Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat ([email protected]). Dette gælder også efter domsafsigelsen i en ankesag.
Retningslinjerne for behandling af sager mod unge lovovertrædere er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere. [LINK]
6.3.3. Sager om straffelovens § 81, nr. 6 (hadforbrydelser)
Forelæggelse for statsadvokaten inden ankefristens udløb:
Domme, hvor anklagemyndigheden har nedlagt påstand om at skærpe straffen i medfør af straffelovens § 81, nr. 6, skal inden ankefristens udløb forelægges for statsadvokaten med henblik på drøftelse af ankespørgsmålet. Forelæggelsesordningen løber foreløbigt fra 1. april 2023 til 31. marts 2024.
Indberetning efter dom:
Politikredsene og statsadvokaterne skal indberette alle endelige domme, hvor straffen er blevet skærpet i medfør af straffelovens § 81, nr. 6, til Rigsadvokaten.
Retningslinjerne for behandling af sager om skærpelse af straffen i medfør af straffelovens § 81, nr. 6, er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Hadforbrydelser.
6.3.4. Sager om ydmygelsesvold
Inden ankefristens udløb:
Politikredsene skal inden ankefristens udløb forelægge alle sager, der indeholder et element af ydmygelsesvold, for statsadvokaten. Ved ydmygelsesvold forstås bl.a. voldhandlinger af ydmygende karakter og voldhandlinger begået i forbindelse med, at offeret tvinges til at ydmyge sig selv eller andre.
Indberetning efter dom:
Politikredsene og statsadvokaterne skal indberette alle endelige domme, der indeholder et element af ydmygelsesvold, til Rigsadvokaten.
7. Love og forarbejder
– Retsplejeloven, seneste lovbekendtgørelse: Lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021
– Lov nr. 166 af 27. februar 2016 om ændring af retsplejeloven (udtagelse af blodprøve, anklagemyndighedens deltagelse i retsmøder via videokommunikation ved fristforlængelser mv.)
– Lovforslag nr. L 48 af 11. november 2015 om ændring af retsplejeloven (udtagelse af blodprøve, anklagemyndighedens deltagelse i retsmøder via videokommunikation ved fristforlængelser mv.)
Bilag
Bilag 1: Alfabetisk oversigt over interne forelæggelses- og indberetningsordninger
(”F”: Forelæggelse og ”I”: Indberetning)
Sagsområde Beskrevet i
Advokater (F + I) Pkt. 3.2.1. og pkt. 3.6.2.
Blokering af hjemmesider (F) Pkt. 3.3.1. og pkt. 3.3.7. og pkt. 3.5.5. og Chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte mv. (§ 119, § 119 a, § 119 b, § 121 og § 266)
Borgmestre og magistratmedlemmer (forhold med strafferamme på min. 4 år) (I) Pkt. 3.6.3. og Rigsadvokatens brev af 30. september 2014
Børnebortførelse (F) Pkt. 3.3.11. og Børnebortførelser
Chikane, trusler og vold mv. mod ansatte i politiet (F) Pkt. 3.3.7. og Chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte mv. (§ 119, § 119 a, § 119 b, § 121 og § 266)
Civile ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som ikke varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning (forhold begået i og uden for tjenesten) Pkt. 3.2.7. og Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte
Dansk straffemyndighed (visse handlinger begået på fremmed fartøj på dansk område) (F) Pkt. 3.1.6.
Dansk straffemyndighed (visse handlinger foretaget uden for Danmark) (F) Pkt. 3.1.6.
Danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark (F) Pkt. 3.2.10.
Databeskyttelsesretlige elementer (F) Pkt. 3.3.14.
Eksterritoriale personer (udenlandske diplomater mv.) (F) Pkt. 3.2.9.
Erhvervelse af fast ejendom (udlændinges adgang til at eje fast ejendom i Danmark) (F) Pkt. 3.3.10.
EU-svig (F) Pkt. 3.3.8. og EU-svig - visiteringsordning for EU-svigssager [Under revision]
Folketingsmedlemmer (F) Pkt. 3.2.11.
Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv. (Straffelovens kapitel 16) (F) Pkt. 3.3.3.
Forbud til seksualforbrydere (Straffelovens § 236) (F + I) Pkt. 3.3.19. og Forbud til seksualforbrydere
Grooming (F) Pkt. 3.3.17. og Seksualforbrydelser
Habilitetstvivl (F) Pkt. 3.1.5.
Hadforbrydelser (Straffelovens § 266 b, lov om forskelsbehandling på grund af race mv. og strafskærpelse efter straffelovens § 81, nr. 6) (F + I) Pkt. 3.3.4. , pkt. 3.3.5. , pkt. 6.3.3. og Hadforbrydelser
International retshjælp (I) International retshjælp - Indberetningsordning vedr. anmodninger om international retshjælp
Isolationsfængsling (F + I) Pkt. 3.5.2. og Varetægtsfængsling i isolation
Journalister (F) Pkt. 3.2.3.
Kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer (F) Pkt. 3.2.4.
Medieansvar (F) Pkt. 3.3.6.
Mentalundersøgelse under indlæggelse (F) Pkt. 3.5.4. og Psykisk afvigende kriminelle
Offentligt ansatte (I) Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte og Indberetningscirkulæret
Opholdsforbud i nattelivet og overtrædelse af forbud (Straffelovens § 79 c og § 124 a) (F) Pkt. 3.3.15. og Opholdsforbud i nattelivet
Politipersonale, jurister og andre ansatte i politiet og anklagemyndigheden som varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning (forhold begået i tjenesten) (Behandles af DUP) Pkt. 3.2.5. og Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte
Politipersonale, jurister og andre ansatte i politiet og anklagemyndigheden som varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning (forhold begået uden for tjenesten) (F) Pkt. 3.2.6. og Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte
Polititjenestemænd, som både er politiagenter og efterforskere (F) Pkt. 3.5.6. og Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen pkt. 3.2.8.
Psykisk afvigende (Påstand om foranstaltning eller forvaring) (F) Pkt. 3.4.1. og Psykisk afvigende kriminelle
Sager om straffelovens: Pkt. 3.3.2.
– §§ 127-128 (F)
– §§ 129-129 a (F)
– § 136, stk. 2 (F)
– § 136, stk. 3 (F + I)
– § 137, stk. 2 (F)
– § 141 (F)
Seksuelt materiale af personer under 18 år (besiddelse og deling) (F) Pkt. 3.3.18. og Seksualforbrydelser
Seksuelt misbrug af børn (personer, der er beskæftiget med eller fast færdes blandt børn) (I) Pkt. 3.6.6. og Indberetningscirkulæret
Sextortion (andet seksuelt forhold ved seksuelle handlinger, som gerningspersonen formår forurettede til at udføre på sig selv (F) Pkt. 3.3.16. og RM om seksualforbrydelser
Spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden (personer der som en væsentlig del af deres erhverv udenfor den offentlige forvaltning fører motorkøretøj hvortil der kræves kørekort) (I) Pkt. 3.6.7. og Indberetningscirkulæret
Stalking (Straffelovens § 242) (F) Pkt. 3.3.20. og Stalking
Sundhedspersonale (F + I) Pkt. 3.2.2. og Straffesager mod sundhedspersonale og Rettighedsfrakendelse og Indberetningscirkulæret
Særligt langvarige varetægtsfængslinger (I) Pkt. 3.6.8. og Langvarige varetægtsfængslinger og proportionalitet i varetægtsfængslingers længde
Terrorsager mv. (Straffelovens kapitel 12 og 13) (F + I) Pkt. 3.3.1.
Udvisning (ophævelse af udvisningsdom efter udlændingelovens § 50, § 50 a eller § 50 b) Pkt. 6.3.1. og Udvisning ved dom
Unge lovovertrædere (sager hvor retten fastsætter fængselsstraf ikke følger påstand om henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet Pkt. 6.3.2. og Unge lovovertrædere
Videreførelse af en foreløbigt forbudt eller opløst forening (Straffelovens §§ 132 a og 132 b, stk. 4 og 5) (F + I) Pkt. 3.3.13. og Straf for videreførelse af en foreløbigt forbudt eller opløst forening
Ydmygelsesvold (F + I) Pkt. 6.3.4.
Bilag 2: Alfabetisk oversigt over forelæggelses- og indberetningsordninger i forhold til andre myndigheder
(” F”: Forelæggelse og ”I”: Indberetning)
Sagsområde Beskrevet i Myndighed
Arbejdsmiljø (F + I) Arbejdsmiljø Arbejdstilsynet
Buskørsel (F + I) Pkt. 3.3.12. og pkt. 6.2.1. Færdselsstyrelsen
Dekorerede personer (Ordens-modtagere) (I) Pkt. 3.6.4. Ordenskapitlet
Dokumentfalsk (dokumentation for erhvervsmæssige kvalifikationer) (I) Dokument- og personelfalsk Uddannelses- og forskningsstyrelsen (advarselskoordinatoren)
Dyrevelfærd (F + I) Dyrevelfærd Fødevarestyrelsen og Det Veterinære Sundhedsråd
Dyrlæger (rettighedsfrakendelse mv.) (I) Rettighedsfrakendelse Fødevarestyrelsen
Farmaceuter og farmakonomer (rettighedsfrakendelse mv.) (I) Rettighedsfrakendelse Lægemiddelstyrelsen
Ferieloven (F + I) Feriekonto - Sanktionen ved manglende indbetaling til Feriekonto Feriekonto/Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
Frakendelse af arveretten (arvelovens § 48) (I) Pkt. 3.3.18., pkt. 6.2.10., og Drab Forsikringsselskaber, pensionskasser mv. og skifteretten
Frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomhed (I) Pkt. 6.2.2. Erhvervsstyrelsen via Statsadvokaten
Fremmedkrigere (I) Pkt. 6.2.9. Udbetalende myndighed
Fyrværkeri (F + I) Fyrværkeri Sikkerhedsstyrelsen
Godskørsel (F + I) Pkt. 3.3.12. og pkt. 6.2.3. Færdselsstyrelsen
Indsatte i Kriminalforsorgens institutioner (herunder ved fodlænkeafsoning mv.) (I) Pkt. 3.6.5. Kriminalforsorgen
Jagtlovgivningen (F + I) Pkt. 3.3.12 og pkt. 6.2.4. Miljøstyrelsen
Lejeloven (§ 6) (I) Pkt. 6.2.5. og Rigsadvokatens brev af 8. juni 2015 Grundejernes Investeringsfond
Luftfartslovgivning (F + I) Pkt. 3.3.12. og pkt. 6.2.6. Trafikstyrelsen
Markedsføring (F + I) Markedsføring Forbrugerombudsmanden
Miljølovgivning (F + I) Behandling af sager om overtrædelse af miljølovgivningen Den relevante miljømyndighed
Offentligt ansatte (I) Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte og Indberetningscirkulæret Ansættelsesmyndigheden, som udgangspunkt via Rigsadvokaten
Revisorer (F + I) Pkt. 3.3.12. og pkt. 6.1. Erhvervsstyrelsen
RUT-sager (I) Registret for udenlandske tjenesteydere (RUT) Arbejdstilsynet
Spiritussejlads (F + I) Sanktionspåstande m.v. i sager om spiritussejlads Søfartsstyrelsen
Strafafbrydelse på grund af varetægtsfængsling (sager som ender med påtaleopgivelse eller frifindelse) (I) Pkt. 6.2.7. Kriminalforsorgen
Sundhedspersonale (F + I) Pkt. 3.2.2. og Straffesager mod sundhedspersonale og Rettighedsfrakendelse Sundhedsstyrelsen, Psykolognævnet mv. og Styrelsen for Patientsikkerhed (rettighedsfrakendelse mv.)
Særlovssager generelt (F + I) Pkt. 3.3.12. og Samarbejdet med særmyndigheder i særlovssager Den relevante særmyndighed
Taxachauffører og indehavere af taxabevillinger (I) Taxikørsel Færdselsstyrelsen, eventuelt via Rigsadvokaten
Udvisning (F + I) Udvisning ved dom Udlændingestyrelsen/SIRI
Undervisere; uddannelse af mindreårige (rettigheds-frakendelse mv.) (I) Rettighedsfrakendelse Styrelsen for Videregående Uddannelser
Unge lovovertrædere (F + I) Unge lovovertrædere Kommuner, kriminalforsorgen, politikredsens forebyggelsesenhed, Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat
Værnepligtsloven (I) Overtrædelse af værnepligtsloven mv. Værnepligtsmyndighederne
Økologisk jordbrugsproduktion (F + I) Pkt. 3.3.12. og pkt. 6.2.8. Landbrugsstyrelsen
Bilag 3: Forelæggelse og indberetning af straffesager mv. fra Landfogeden (Politidirektøren) på Færøerne
[05-05-2022: Bilaget er under revidering]
Landfogeden (Politidirektøren) på Færøerne skal som udgangspunkt forelægge straffesager efter retningslinjerne i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv.
På enkelte områder er der fastsat andre retningslinjer for forelæggelse og indberetning af sager end beskrevet i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv. pkt. 3.1-3.6, 6.1-6.2 samt bilag 1-2, ligesom enkelte af retningslinjerne i afsnittet ikke gælder for Landfogeden på Færøerne. Forskellene og eventuelle særlige retningslinjer for Landfogeden på Færøerne er beskrevet nedenfor.
Af bekendtgørelse for Færøerne om fordelingen af forretningerne mellem Statsadvokaten i København og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) fremgår det, at det er Statsadvokaten i København, der i Østre Landsretskreds varetager forretningerne vedrørende Landfogeden på Færøerne. Af samme bekendtgørelse fremgår det, hvornår SØIK varetager forretninger for Landfogeden på Færøerne.
Generelle forelæggelsesregler
Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen Retningslinjer for sager fra Landfogeden på Færøerne
Pkt. 3.1.1. Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.1.
Landfogeden påtaler ankesager ved landsretten, medmindre der er tale om en sag, der efter retningslinjerne i pkt. 3.1. skal forelægges for statsadvokaten eller Rigsadvokaten.
Dette følger af færøsk retsplejelovs § 722, stk. 1 og 2, der afviger fra dansk retsplejelovs § 719.
Færøsk retsplejelovs § 768 svarer til dansk retsplejelovs § 749.
Pkt. 3.1.2. Forelæggelse af påtaleopgivelse Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.2.
Færøsk retsplejelovs § 724, stk. 1, svarer til dansk retsplejelovs § 721, stk. 1.
Pkt. 3.1.3. Forelæggelse af tiltalefrafald Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.3.
Bekendtgørelse for Færøerne om landfogedens (politidirektørens) og statsadvokatens adgang til at frafalde tiltale, der regulerer adgangen til at meddele tiltalefrafald i straffesager, forventes at træde i kraft i efteråret 2021.
Færøsk retsplejelovs § 725 svarer til dansk retsplejelovs § 722.
Pkt. 3.1.4. Forelæggelse af særligt komplicerede sager Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.4.
Pkt. 3.1.5. Forelæggelse ved konkret habilitetstvivl Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.5.
Pkt. 3.1.6. Visse særlige spørgsmål om jurisdiktion (straffemyndighed) Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.6.
Færøsk straffelovs kapitel 2 svarer til dansk straffelovs kapitel 2.
Forelæggelse af sager mod visse særlige persongrupper
Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen Retningslinjer for sager fra Landfogeden på Færøerne
Pkt. 3.2.1. Sager mod advokater Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.1.
Færøsk retsplejelovs § 724, stk. 1, svarer til dansk retsplejelovs § 721, stk. 1.
Pkt. 3.2.2. Sager mod sundhedspersonale Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.2.
For Færøerne gælder anordning nr. 1472 af 16. december 2013 for Færøerne om ikrafttræden af autorisationsloven (§ 75 svarer til § 75 i den danske autorisationslov § 75).
Pkt. 3.2.3. Sager mod journalister Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.3.
For Færøerne gælder lagtingslov nr. 45 af 16. maj 2006 om medieansvar.
Pkt. 3.2.4. Sager mod kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer for grov pligtforsømmelse Punktet gælder ikke for Landfogeden på Færøerne.
Pkt. 3.2.5. Sager mod politipersonale og jurister i den lokale anklagemyndighed og Rigspolitiet (forhold begået i tjenesten) Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.5.
Færøsk retsplejelovs § 1080 svarer til dansk retsplejelovs § 1020 d.
Pkt. 3.2.6. Sager mod politipersonale og jurister i den lokale anklagemyndighed og Rigspolitiet (forhold begået uden for tjenesten) Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.6.
Færøsk retsplejelovs § 724, stk. 1, svarer til dansk retsplejelovs § 721, stk. 1.
Pkt. 3.2.7. Sager mod andre ansatte end politipersonale og jurister i politikredsene og hos Rigspolitiet (forhold begået i og uden for tjenesten) Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.7 .
Færøsk retsplejelovs § 724, stk. 1, svarer til dansk retsplejelovs § 721, stk. 1.
Pkt. 3.2.8. Sager mod ansatte ved statsadvokaterne og Rigsadvokaten (forhold begået i og uden for tjenesten) Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.8.
Sager mod ansatte ved Rigsadvokaten skal forelægges for statsadvokaten.
Færøsk retsplejelovs § 724, stk. 1, svarer til dansk retsplejelovs § 721, stk. 1.
Pkt. 3.2.9. Sager mod eksterritoriale personer (udenlandske diplomater og andre statsrepræsentanter) Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.9.
Pkt. 3.2.10. Sager mod danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.10.
Pkt. 3.2.11. Sager mod folketingsmedlemmer Sager mod medlemmer af Lagtinget og sager mod medlemmer af Folketinget:
Det fremgår af færøsk retsplejelovs § 882, stk. 1, at intet lagtingsmedlem kan tiltales uden Lagtingets samtykke, medmindre medlemmet er grebet på fersk gerning. Tilsvarende gælder efter § 780 for anholdelse mv. og § 796 for varetægtsfængsling.
Medlemmer af Lagtinget er dermed beskyttet mod strafferetlig forfølgning på samme måde som danske folketingsmedlemmer er beskyttet af grundlovens § 57.
Landfogeden på Færøerne skal i sager mod medlemmer af Lagtinget forelægge tiltalespørgsmålet samt spørgsmål om anholdelse, frihedsberøvelse og varetægtsfængsling for Rigsadvokaten gennem statsadvokaten efter retningslinjerne i pkt. 3.2.11.
Det samme gælder i forhold til sager mod medlemmer af Folketinget.
Forelæggelse af visse særlige sager
Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen Retningslinjer for sager fra Landfogeden på Færøerne
Pkt. 3.3.1. Sager om straffelovens kapitel 12 og 13 (Terrorsager mv.) Sager efter færøsk straffelovs kapitel 12 og 13 behandles efter retningslinjerne i pkt. 3.3.1.
Straffelovens kapitel 12 og 13 er i store træk enslydende med den færøske straffelovs kapitel 12 og 13 (der findes ikke i færøsk straffelov bestemmelser svarende til dansk straffelovs §§ 101 a, 110 c, stk. 3, 114 a, nr. 8, 114 i og 114 j).
Færøsk straffelovs § 136 afviger fra dansk straffelovs § 136, idet stk. 3 ikke gælder for Færøerne.
Færøsk retsplejelovs § 768 svarer til dansk retsplejelovs § 749. Færøsk retsplejelovs § 724, stk. 1, svarer til dansk retsplejelovs § 721, stk. 1.
De færøske regler om blokering af hjemmesider findes i retsplejelovens § 828, der dog afviger på nogle punkter fra den danske retsplejelovs § 791 d.
Hvidvaskloven er sat i kraft ved anordning nr. 813 af 12. august 2019 om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).
PET-loven er sat i kraft ved anordning nr. 1623 af 17. november 2020 om ikrafttræden for Færøerne af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET). PET-loven regulerer PETs kompetence i relation til sager på Færøerne.
Pkt. 3.3.2. Sager om overtrædelse af visse bestemmelser i straffeloven relateret til kapitel 12 og 13 (§§ 127-128, §§ 129-129 a, § 136, stk. 2 og 3, § 137, stk. 2, og § 141) Tiltalespørgsmålet i sager om færøsk straffelovs §§ 128, 129-129 a, 136, stk. 2, 137, stk. 2, og 141 skal forelægges for statsadvokaten.
Der er ikke i færøsk straffelov en bestemmelse svarende til straffelovens §§ 127 og 136, stk. 3.
Pkt. 3.3.3. Sager om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv. (Straffelovens kapitel 16) Tiltalespørgsmålet i sager om færøsk straffelovs kapitel 16 skal forelægges for statsadvokaten.
Pkt. 3.3.4. Sager om straffelovens § 266 b (Hadforbrydelser) Sager om færøsk straffelovs § 266 b behandles efter retningslinjerne i pkt. 3.3.4.
Færøsk straffelovs § 266 b svarer til den danske straffelovs § 266 b, stk. 1. Dansk straffelovs § 266 b, stk. 2, gælder ikke på Færøerne.
Færøsk retsplejelovs § 768 svarer til dansk retsplejelovs § 749, og færøsk retsplejelovs § 724, stk. 1, svarer til dansk retsplejelovs § 721, stk. 1.
Pkt. 3.3.5. Sager om forskelsbehandling på grund af race mv. (Hadforbrydelser) Følg retningslinjerne i pkt. 3.3.5.
For Færøerne gælder Lov om forbud mod forskelsbehandling pga. race m.v., som sat i kraft ved anordning nr. 382 af 12. august 1972.
Færøsk retsplejelovs § 768 svarer til dansk retsplejelovs § 749, og færøsk retsplejelovs § 724, stk. 1, svarer til dansk retsplejelovs § 721, stk. 1.
Pkt. 3.3.6. Sager om medieansvarsloven Følg retningslinjerne i pkt. 3.3.6.
For Færøerne gælder lagtingslov nr. 45 af 16. maj 2006 om medieansvar.
Pkt. 3.3.7. Sager om straffelovens § 119, stk. 1, § 119 a, § 119 b og § 121, hvor forurettede er ansat ved politiet (Chikane, trusler og vold mv.) Følg retningslinjerne i pkt. 3.3.7.
Færøsk straffelovs § 119 svarer til dansk straffelovs § 119.
Der findes ikke en bestemmelse i færøsk straffelov svarende til dansk straffelovs § 119 a og b.
Færøsk straffelovs § 121 svarer til dansk straffelovs § 121, dog afviger strafferammen.
Færøsk retsplejelovs § 768 svarer til dansk retsplejelovs § 749.
Færøsk retsplejelovs § 724, stk. 1, svarer til dansk retsplejelovs § 721, stk. 1.
De færøske regler om blokering af hjemmesider findes i retsplejelovens § 828, der dog afviger på nogle punkter fra den danske retsplejelovs § 791 d.
Pkt. 3.3.8. Sager om EU-svig Punktet gælder ikke for Landfogeden på Færøerne.
Pkt. 3.3.9. Udgået
Pkt. 3.3.10. Sager om lov om erhvervelse af fast ejendom (udlændinges adgang til at eje fast ejendom i Danmark) Punktet gælder ikke for Landfogeden på Færøerne.
Pkt. 3.3.11. Sager om børnebortførelse Følg retningslinjerne i pkt. 3.3.11.
Færøsk straffelovs § 215 svarer til dansk straffelovs § 215.
Pkt. 3.3.12. Sager om overtrædelse af særlovgivningen Følg retningslinjerne i pkt. 3.3.12.
Bilag 2, der indeholder en alfabetisk oversigt over forelæggelses- og indberetningsordninger i forhold til andre myndigheder, følges, i det omfang tilsvarende lovgivning gælder på Færøerne og med de fravigelser, der i øvrigt fremgår af dette bilag.
Pkt. 3.3.13. Sager om straffelovens § 132 a og § 132 b, stk. 4 og 5 (Videreførelse af en foreløbigt forbudt eller opløst forening) Følg retningslinjerne i pkt. 3.3.13. , for så vidt angår sager om straffelovens § 132 a, der svarer til dansk straffelovs § 132 a, stk. 1.
Der findes ikke i færøsk straffelov bestemmelser svarende til dansk straffelovs §§ 132 a, stk. 2, og 132 b.
Forelæggelse af visse sanktionsspørgsmål mv.
Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen Retningslinjer for sager fra Landfogeden på Færøerne
Pkt. 3.4.1. Påstand om foranstaltning eller forvaring efter straffelovens §§ 68-70 (psykisk afvigende) Følg retningslinjerne i pkt. 3.4.1.
Færøsk straffelovs §§ 68-70 svarer indholdsmæssigt til dansk straffelovs §§ 68-70.
Pkt. 3.4.2. Påstand om rettighedsfrakendelse mv. Følg retningslinjerne i pkt. 3.4.2.
Færøsk straffelovs § 236 a, stk. 1-7 svarer til dansk straffelovs § 236, stk. 1-7 dog afviger strafferammen. Dansk straffelovs § 236, stk. 8-12, gælder ikke på Færøerne.
Færøsk straffelovs § 79 svarer til dansk straffelovs § 79.
Særlige forelæggelsesregler i forbindelse med efterforskningen
Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen Retningslinjer for sager fra Landfogeden på Færøerne
Pkt. 3.5.1. Udgået
Pkt. 3.5.2. Isolationsfængsling Følg retningslinjerne i pkt. 3.5.2.
Færøsk retsplejelovs §§ 800 og 801 svarer til dansk retsplejelovs §§ 770 c og 770 d.
Pkt. 3.5.3. Langvarig varetægtsfængsling Følg retningslinjerne i pkt. 3.5.3.
Færøsk retsplejelovs § 794 svarer til dansk retsplejelovs § 768 a.
Pkt. 3.5.4. Mentalundersøgelse under indlæggelse Følg retningslinjerne i pkt. 3.5.4.
Færøsk retsplejelovs § 859, stk. 2, svarer til dansk retsplejelovs § 809, stk. 2.
Pkt. 3.5.5. Blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d Følg retningslinjerne i pkt. 3.5.5.
Der findes ikke en bestemmelse i færøsk straffelov svarende til dansk straffelovs § 119 a.
Færøsk straffelovs § 121 svarer til dansk straffelovs § 121, dog afviger strafferammen. Færøsk straffelovs § 119 svarer til den danske.
De færøske regler om blokering af hjemmesider findes i retsplejelovens § 828, der dog afviger på nogle punkter fra den danske retsplejelovs § 791 d.
Pkt. 3.5.6. Sager med polititjenestemænd, som både er politiagenter og efterforskere Følg retningslinjerne i pkt. 3.5.6.
Færøsk retsplejelovs §§ 774-778 svarer i det væsentligste til dansk retsplejelovs §§ 754 a-e.
Indberetning i forbindelse med efterforskningen og ved tiltalerejsning
Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen Retningslinjer for sager fra Landfogeden på Færøerne
Pkt. 3.6.2. Sager mod advokater Følg retningslinjerne i pkt. 3.6.2.
Færøsk straffelovs § 79 svarer til dansk straffelovs § 79.
3.6.3. Sager mod borgmestre, magistratsmedlemmer mv. Følg retningslinjerne i pkt. 3.6.3.
Pkt. 3.6.4. Sager mod dekorerede personer Følg retningslinjerne i pkt. 3.6.4.
Pkt. 3.6.5. Sager mod indsatte i Kriminalforsorgens institutioner Følg retningslinjerne i pkt. 3.6.5.
Pkt. 3.6.6. Sager om seksuelt misbrug af børn mod personer, der er beskæftiget med børn eller fast færdes blandt børn Følg retningslinjerne i pkt. 3.6.6.
Pkt. 3.6.7. Sager om spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden mod personer, der er ansat uden for den offentlige forvaltning Følg retningslinjerne i pkt. 3.6.7.
Indberetning af og underretning om afgjorte sager
Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen Retningslinjer for sager fra Landfogeden på Færøerne
Pkt. 6.1. Generelt om indberetning af afgjorte sager Følg retningslinjerne i pkt. 6.1.
Bilag 1, der indeholder en alfabetisk oversigt over interne forelæggelses- og indberetningsordninger, følges, i det omfang tilsvarende lovgivning gælder på Færøerne og med de fravigelser, der i øvrigt fremgår af dette bilag.
Det samme gør sig gældende for bilag 2 .
Pkt. 6.2. Indberetningsordninger om afgjorte sager, som ikke fremgår af andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen Følg retningslinjerne i pkt. 6.2.
Pkt. 6.2.1. Sager om lov om buskørsel Punktet gælder ikke for Landfogeden for Færøerne.
Pkt. 6.2.2. Sager om frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed Punktet gælder ikke for Landfogeden for Færøerne.
Pkt. 6.2.3. Sager om lov om godskørsel Punktet gælder ikke for Landfogeden for Færøerne.
Pkt. 6.2.4. Sager om jagtloven Punktet gælder ikke for Landfogeden for Færøerne.
Pkt. 6.2.5. Sager om lejelovens § 6 Punktet gælder ikke for Landfogeden for Færøerne.
Pkt. 6.2.6. Sager om luftfartslovgivningen Følg retningslinjerne i pkt. 6.2.6.
Lov om luftfart er sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 1373 af 4. december 2013 af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om luftfart.
Pkt. 6.2.7. Sager, hvor der er sket strafafbrydelse på grund af varetægtsfængsling Følg retningslinjerne i pkt. 6.2.7.
Pkt. 6.2.8. Sager om lovgivningen om økologisk jordbrugsproduktion Punktet gælder ikke for Landfogeden for Færøerne.
Pkt. 6.2.9. Sager om fremmedkrigere Punktet gælder ikke for Landfogeden for Færøerne.
Bilag 1-2 til afsnittet om forelæggelse og indberetning mv.
Bilagsnr. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen Retningslinjer for sager fra Landfogeden på Færøerne
Bilag 1: Alfabetisk oversigt over interne forelæggelses- og indberetningsordninger Bilag 1 følges i det omfang, tilsvarende lovgivning gælder på Færøerne, og med de fravigelser, der i øvrigt fremgår af dette bilag.
Bilag 2: Oversigt over forelæggelses- og indberetningsordninger i forhold til andre myndigheder Bilag 2 følges i det omfang, tilsvarende lovgivning gælder på Færøerne, med de fravigelser, der i øvrigt fremgår af dette bilag.
Bilag 4: Forelæggelse og indberetning af kriminalsager mv. fra Politimesteren i Grønland
19.12.2022: Bilaget er under revidering.
Politimesteren i Grønland skal som udgangspunkt forelægge kriminalsager efter retningslinjerne i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv.
I det omfang sagerne efter disse retningslinjer skal forelægges for Rigsadvokaten gennem statsadvokaten, skal forelæggelse ske direkte for Rigsadvokaten.
I det omfang sagerne efter retningslinjerne alene skal forelægges for statsadvokaten, skal Politimesteren i Grønland forelægge sagerne for Rigsadvokaten.
På enkelte områder er der andre retningslinjer for forelæggelse af sager end beskrevet i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv. pkt. 3.1-3.5., ligesom enkelte af retningslinjerne i afsnittet ikke gælder for Politimesteren i Grønland. Forskellene og eventuelle særlige retningslinjer for Politimesteren i Grønland er beskrevet nedenfor under pkt. 1.-5.
I pkt. 6. er der fastsat retningslinjer om indberetning af kriminalsager mv.
I pkt. 7. er der fastsat retningslinjer om kompetencen til at behandle sager om erstatning for kriminalretlig forfølgning.
1. Generelle forelæggelsesregler
Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen Retningslinjer for sager fra Politimesteren i Grønland
Pkt. 3.1.1. Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.1.
Pkt. 3.1.2. Forelæggelse af påtaleopgivelse Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.2.
Pkt. 3.1.3. Forelæggelse af tiltalefrafald Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.3.
For Grønland gælder bekendtgørelse om Politimesteren i Grønlands adgang til at frafalde tiltale.
Pkt. 3.1.4. Forelæggelse af særligt komplicerede sager Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.4.
Pkt. 3.1.5. Forelæggelse ved konkret habilitetstvivl Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.5.
Pkt. 3.1.6. Visse særlige spørgsmål om jurisdiktion (straffemyndighed) Visse handlinger foretaget på et fremmed fartøj, som befinder sig på grønlandsk område (kriminallovens § 4, stk. 1): Politimesteren i Grønland skal forelægge sagerne for Rigsadvokaten efter retningslinjerne i pkt. 3.1.6.
Visse handlinger foretaget uden for Grønland: Justitsministeren har efter kriminallovens § 4, stk. 5, påtalekompetencen i sager, hvor grønlandsk straffemyndighed følger af § 4, stk. 3. Politimesteren i Grønland skal forelægge tiltalespørgsmålet i disse sager om handlinger foretaget uden for Danmark for Rigsadvokaten, som forelægger sagerne for Justitsministeriet.
2. Forelæggelse af sager mod visse særlige persongrupper
Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen Retningslinjer for sager fra Politimesteren i Grønland
Pkt. 3.2.1. Sager mod advokater Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.1.
Pkt. 3.2.2. Sager mod sundhedspersonale Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.2. i det omfang, den pågældende arbejder under dansk autorisation
Pkt. 3.2.3. Sager mod journalister Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.3.
Pkt. 3.2.4. Sager mod kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer for grov pligtforsømmelse Punktet gælder ikke for Politimesteren i Grønland.
Pkt. 3.2.5. Sager mod politipersonale, jurister og andre ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse eller strafforfølgning (forhold begået i tjenesten) Kriminalsager mod politipersonale og jurister ved den lokale anklagemyndighed ved Grønlands Politi for forhold begået i tjenesten er omfattet af den grønlandske politiklagenævnsordning, jf. lov nr. 905 af 16. december 1998 om lov om behandling af klager i kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland. Der gælder efter politiklagenævnsordningen særlige regler for efterforskningen af og kompetencen til at afgøre tiltalespørgsmålet i sager mod jurister ansat ved den lokale anklagemyndighed, herunder ledelsessekretariatet, og politiansatte med tjenestested på politikredsens hovedstation (forhold begået i tjenesten).
[Tidligere overskrift: Sager mod politipersonale og jurister i den lokale anklagemyndighed og Rigspolitiet (forhold begået i tjenesten)] Rigsadvokaten har efter loven påtalekompetencen i sager mod jurister ansat ved den lokale anklagemyndighed og politiansatte ansat med tjenestested på politikredsens hovedstation mens Politimesteren i Grønland har påtalekompetencen i sager mod det øvrige politipersonale samt ’andre ansatte’ i politiet og anklagemyndigheden.
Pkt. 3.2.6. Sager mod politipersonale, jurister og andre ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning (forhold begået uden for tjenesten) Påtalekompetencen i kriminalsager mod politipersonale og jurister ved den lokale anklagemyndighed ved Grønlands Politi for forhold begået uden for tjenesten følger principperne i den grønlandske politiklagenævnsordning.
[Tidligere overskrift: Sager mod politipersonale og jurister i den lokale anklagemyndighed og Rigspolitiet (forhold begået uden for tjenesten)] Tiltalespørgsmålet i sager mod jurister ansat ved den lokale anklagemyndighed og politiansatte med tjenestested på politikredsens hovedstation skal forelægges for Rigsadvokaten.
Tiltalespørgsmålet i sager mod det øvrige politipersonale afgøres af Politimesteren i Grønland, ligesom tiltalespørgsmålet i sager mod ’andre ansatte’.
Pkt. 3.2.7. Sager mod civile ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som ikke varetager politimæssige opgaver eller opgaver, som relaterer sig til retshåndhævelse eller strafforfølgning (forhold begået i og uden for tjenesten) Tiltalespørgsmålet i sager mod andet personale end jurister ansat ved den lokale anklagemyndighed og politiansatte med tjenestested på politikredsens hovedstation (forhold begået i og uden for tjenesten) skal forelægges for Rigsadvokaten, hvis den pågældende gør tjeneste i den lokale anklagemyndighed eller ledelsessekretariatet.
[Tidligere overskrift: Sager mod andre ansatte end politipersonale og jurister i politikredsene og hos Rigspolitiet (forhold begået i og uden for tjenesten)] Politimesteren i Grønland afgør tiltalespørgsmålet i øvrige sager mod andre ansatte ved politiet end politipersonale og jurister.
Ovenstående retningslinjer for sager fra Politimesteren i Grønland gælder uanset, om der er tale om, at forholdet er begået som led i varetagelse af politimæssige opgaver/opgaver, som relaterer sig til retshåndhævelse eller strafforfølgning eller ej.
Pkt. 3.2.8. Udgået Ansatte ved statsadvokaterne og ansatte ved Rigsadvokaten
[Sager mod ansatte ved statsadvokaterne og Rigsadvokaten (forhold begået i og uden for tjenesten)] Grønlands Politi skal forelægge tiltalespørgsmålet i sager mod ansatte ved statsadvokaterne , herunder ansatte ved Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK), for Rigsadvokaten.
Grønlands Politi skal forelægge tiltalespørgsmålet i sager mod ansatte ved Rigsadvokaten for Statsadvokaten i København.
Sager mod statsadvokaten som myndighed
Hvis sagen vedrører den regionale statsadvokat som myndighed, skal Grønlands Politi forelægge sagen for Rigsadvokaten. Det samme gælder sager mod SSK som myndighed.
Sager mod Rigsadvokaten som myndighed
Hvis sagen vedrører Rigsadvokaten som myndighed, skal Grønlands Politi via Statsadvokaten i København forelægge sagen for Justitsministeriet, som træffer afgørelse om sagens videre behandling.
Generelt
Grønlands Politi skal dog ikke forelægge ovenfor nævnte sager, når anmeldelsen afvises eller efterforskningen indstilles, eller når sigtelsen viser sig grundløs.
Forelæggelse kan også undlades, når sigtelsen angår mindre alvorlige lovovertrædelser, der ikke indebærer nogen krænkelse af private interesser, og hvor det efter et rimeligt skøn må være utvivlsomt, at der ikke er nogen begrundelse for forelæggelse, f.eks. mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven. Se nærmere om afgrænsningen heraf i RM, afsnittet om sager om offentligt ansatte.
Grønlandsk retsplejelovs § 337, stk. 2, henholdsvis § 338, stk. 3, svarer til dansk retsplejelovs § 749, stk. 1 og 2. Grønlandsk retsplejelovs § 312, stk. 1, svarer til dansk retsplejelovs § 721, stk. 1.
Pkt. 3.2.9. Sager mod eksterritoriale personer (udenlandske diplomater og andre statsrepræsentanter) Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.9.
Pkt. 3.2.10. Sager mod danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark Punktet gælder ikke for Politimesteren i Grønland.
Pkt. 3.2.11. Sager mod folketingsmedlemmer Sager mod medlemmer af Landstinget og sager mod medlemmer af Folketinget:
Det fremgår af den grønlandske retsplejelovs § 439, stk. 1, at ingen medlemmer af Landstinget kan tiltales uden Landstingets samtykke, medmindre medlemmet er grebet på fersk gerning. Tilsvarende gælder efter § 354 for anholdelse mv. og § 369 for tilbageholdelse.
Medlemmer af Landstinget er dermed beskyttet mod kriminalretlig forfølgning og kriminalretlig frihedsberøvelse på samme måde som danske folketingsmedlemmer er beskyttet af grundlovens § 57.
Politimesteren i Grønland skal i sager mod medlemmer af Landstinget forelægge tiltalespørgsmålet samt spørgsmål om anholdelse, frihedsberøvelse og tilbageholdelse for Rigsadvokaten efter retningslinjerne i pkt. 3.2.11.
Det samme gælder i forhold til sager mod medlemmer af Folketinget.
3. Forelæggelse af visse særlige sager
Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen Retningslinjer for sager fra Politimesteren i Grønland
Pkt. 3.3.1. Sager om straffelovens kapitel 12 og 13 (Terrorsager mv.) Kriminallovens kapitel 7 og 8 svarer til straffelovens kapitel 12 og 13.
Sager efter kriminallovens kapitel 7 og kapitel 8 (§§ 27-35) behandles efter retningslinjerne i pkt. 3.3.1.
Pkt. 3.3.2. Sager om overtrædelse af visse bestemmelser i straffeloven relateret til kapitel 12 og 13 (§§ 127-128, §§ 129-129 a, § 136, stk. 2 og 3, § 137, stk. 2, og § 141) Kriminallovens § 40 svarer til straffelovens § 127, stk. 1, og kriminallovens § 41 svarer til straffelovens § 129, 1. pkt. Der er ikke i kriminalloven bestemmelser, som svarer til de øvrige nævnte bestemmelser i straffeloven.
Tiltalespørgsmålet i sager om kriminallovens §§ 40-41 skal forelægges for Rigsadvokaten.
Pkt. 3.3.3. Sager om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv. (Straffelovens kapitel 16) Tiltalespørgsmålet i sager om kriminallovens kapitel 11 (forbrydelser i offentlig tjeneste) skal ikke forelægges for Rigsadvokaten.
Pkt. 3.3.4. Sager om straffelovens kapitel 266 b (Hadforbrydelser) Kriminallovens § 100 svarer til straffelovens § 266 b.
Sager om kriminallovens § 100 behandles efter retningslinjerne i pkt. 3.3.4. samt afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om Hadforbrydelser .
Pkt. 3.3.5. Sager om forskelsbehandling på grund af race mv. (Hadforbrydelser) Følg retningslinjerne i pkt. 3.3.5.
Pkt. 3.3.6. Sager om medieansvarsloven Følg retningslinjerne i pkt. 3.3.6.
Pkt. 3.3.7. Sager om straffelovens § 119, stk. 1, § 119 a, § 119 b og § 121, hvor forurettede er ansat ved politiet (Chikane, trusler og vold mv. mod ansatte i politiet) Kriminallovens § 37 svarer i det væsentlige til straffelovens § 119, stk. 1, og § 121.
Der findes ikke i kriminalloven en bestemmelse, der svarer til straffelovens §§ 119 a-b, idet et forhold, der efter dansk straffelov vil være omfattet af § 119 b imidlertid vil være omfattet af kriminallovens § 37.
Tiltalespørgsmålet i sager om kriminallovens § 37, hvor forurettede er ansat ved politimesterembedet (juridisk personale, politipersonale mv.), skal forelægges for Rigsadvokaten. Tiltalespørgsmålet i andre sager om kriminallovens § 37, hvor forurettede er ansat ved politiet i Grønland, afgøres af Politimesteren i Grønland.
Pkt. 3.3.8. Sager om EU-svig Punktet gælder ikke for Politimesteren i Grønland.
Pkt. 3.3.9. Udgået
Pkt. 3.3.10. Sager om lov om erhvervelse af fast ejendom (udlændinges adgang til at eje fast ejendom i Danmark) Punktet gælder ikke for Politimesteren i Grønland.
Pkt. 3.3.11. Sager om børnebortførelse Følg retningslinjerne i pkt. 3.3.11. og afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om Børnebortførelser .
Pkt. 3.3.12. Sager om overtrædelse af særlovgivningen Punktet gælder ikke for Politimesteren i Grønland.
Pkt. 3.3.13. Sager om straffelovens § 132 a og § 132 b, stk. 4 og 5 (Videreførelse af en foreløbigt forbudt eller opløst forening) Punktet gælder ikke for Politimesteren i Grønland.
4. Forelæggelse af visse sanktionsspørgsmål mv.
Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen Retningslinjer for sager fra Politimesteren i Grønland
Pkt. 3.4.1. Påstand om foranstaltning eller forvaring efter straffelovens §§ 68-70 (psykisk afvigende) Foranstaltninger over for psykisk syge kriminelle fremgår af kriminallovens kapitel 33 (§§ 156-160), og kriminallovens kapitel 34 (§§ 161-162) indeholder regler om forvaring. Kriminalloven indeholder ikke en bestemmelse, som svarer til straffelovens § 69. Persongruppen, som ville være omfattet af straffelovens § 69, kan idømmes foranstaltninger efter kapitel 33, hvis det findes formålstjenligt.
Politimesteren i Grønland skal forelægge sanktionsspørgsmålet for Rigsadvokaten i sager, hvor der er spørgsmål om at nedlægge
– Påstand efter kriminallovens § 157, stk. 1, om anbringelse på hospital eller anden institution i Danmark eller med mulighed for anbringelse i Danmark.
– Påstand efter kriminallovens § 157, stk. 2, om behandlingsdom , der giver mulighed for administrativ beslutning om behandling i Danmark.
– Påstand om forvaring efter kriminallovens § 161.
Pkt. 3.4.2. Påstand om rettighedsfrakendelse mv. Følg retningslinjerne i pkt. 3.4.2.
5. Særlige forelæggelsesregler i forbindelse med efterforskningen
Pkt. 3.5. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv. gælder ikke for Politimesteren i Grønland.
6. Indberetning af kriminalsager mv.
Pkt. 3.6. og pkt. 6 i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv. gælder som udgangspunkt ikke for Politimesteren i Grønland.
Politimesteren i Grønland skal dog foretage indberetning efter retningslinjerne i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv., pkt. 3.6. og pkt. 6, i følgende sager:
– Sager mod offentligt ansatte: Der skal ske indberetning i henhold til indberetningscirkulæret. Se mere i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om offentligt ansatte.
– Sager om seksuelt misbrug af børn mod personer, der er ansat eller beskæftiget med børn: Der skal ske indberetning efter indberetningscirkulæret. Se også pkt. 3.6.6. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv.
– Sager om spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden mod personer, der som en væsentlig del af deres erhverv uden for den offentlige forvaltning fører motorkøretøjer, hvortil der kræves køretøj: Der skal ske indberetning efter indberetningscirkulæret. Se også pkt. 3.6.7. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv.
– Sager mod sundhedspersonale: Der skal ske indberetning efter retningslinjerne i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om sager mod sundhedspersonale i det omfang, den pågældende arbejder under dansk autorisation.
– Sager mod advokater: Der skal visse tilfælde ske indberetning til Rigsadvokaten med henblik på vurdering af, om der skal ske underretning af Advokatrådet om forhold, som kan give anledning til disciplinære sanktioner. Se afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning pkt. 3.2.1.
– Sager om kriminallovens § 100: Der skal ske indberetning til Rigsadvokaten efter retningslinjerne i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv. pkt. 3.3.4. og afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om hadforbrydelser.
– Sager om lov om forskelsbehandling på grund af race mv. : Der skal ske indberetning til Rigsadvokaten efter retningslinjerne i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen mv. pkt. 3.3.5. og afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om hadforbrydelser.
7. Sager om erstatning for kriminalretlig forfølgning
Den grønlandske retsplejelov indeholder i kapitel 42 (§§ 486-493) regler om erstatning i anledning af kriminalretlig forfølgning.
§§ 486-489 i den grønlandske retsplejelov svarer til retsplejelovens §§ 1018 a-d.
§ 493 i den grønlandske retsplejelov svarer til retsplejelovens § 1018 h.
Politimesteren i Grønland har efter § 490, stk. 1, 1. pkt., som udgangspunkt kompetencen til at træffe afgørelse i sager om erstatning for kriminalretlig forfølgning.
Forelæggelse for Rigsadvokaten
Politimesteren i Grønland skal forelægge sager om erstatning for kriminalretlig forfølgning for Rigsadvokaten efter retningslinjerne i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om erstatning for strafferetlig forfølgning, pkt. 13. - Kompetence, i det omfang, at statsadvokaterne skal forelægge disse sager for Rigsadvokaten.
Bilag 5: Henvendelse vedrørende oplysninger om en ydelsesmodtager
[Angiv: Politiet /Anklagemyndigheden] retter hermed henvendelse til [ydelsesmyndighed – se bilag 5], da vi har oplysninger om en borger, som vi ønsker at videresende til jer, idet vi har formodning om, at de kan have betydning for borgerens ret til eller udmåling af en eller flere ydelser.
I bedes kontakte os hurtigst muligt.
Der henvises til j.nr. [Udfyldes]
Med venlig hilsen¬
XXX
[Anfør kontaktinformation]
Bilag 6: Oversigt over udbetaling af forskellige ydelsestyper og kontaktinformation
Rigsadvokaten, den 1. juli 2023
Rigsadvokaten
/ Rigsadvokaten
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9615 | retsinformation | cd806045028ad52d4d8b5a518a414534c8c3cca1651a0447d314abc9c172f43e | 2023-08-10 | 2023-07-01 | 2025-01-02 |
5b0d7f77-3e09-4d79-96a6-2209129367ff | DK | dan | administrative_guidance_1 | historic | Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a | null | Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a
1. Overblik og tjekliste
2. Anklagemyndighedens behandling af erstatningskrav
2.1. Den lokale anklagemyndighed
2.1.1. Erstatningskrav, indstilling og akter skal sendes til statsadvokaten
Dette afsnit vedrører den lokale anklagemyndigheds sagsbehandling i anledning af et fremsat erstatningskrav.
Krav om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a skal fremsættes over for den politidirektør (politikreds) eller statsadvokat, der har haft ansvaret for efterforskningen i den sag, som har givet anledning til kravet, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1.
Læs mere om statsadvokatens behandling af fremsatte erstatningskrav under pkt. 2.2.
Erstatningskrav fremsat over for politikredsen
Hvis den erstatningssøgende har fremsat kravet over for politikredsen, skal anklagemyndigheden i politikredsen inden 14 dage sende følgende til den relevante statsadvokat:
- Erstatningskravet .
- En indstilling om, hvordan erstatningskravet bør afgøres.
Se eventuelt standardkonceptet for indstillinger i erstatningssager (bilag 1), samt checkliste over de vigtige oplysninger, som indstillingen bør indeholde (bilag 2).
- Straffesagens akter . Politikredsen skal overveje, hvilke akter fra straffesagen det er nødvendigt at sende til statsadvokaten med henblik på statsadvokatens afgørelse af erstatningssagen. Vær opmærksom på reglerne om aktindsigt i erstatningssager. Læs mere om aktindsigt under pkt. 2.4. og pkt. 4.10.
- Relevante supplerende oplysninger . Politikredsen skal overveje, om der er behov for at indhente yderligere relevante oplysninger om sagen. Det kan f.eks. være døgnrapporter, notater el. lign. i POLSAS eller en udtalelse fra de involverede polititjenestemænd. Det kan endvidere være en indstilling eller oplysninger fra andre myndigheder – f.eks. i forhold til sager, der er startet i SKAT (Læs mere herom i afsnittet ”Andre myndigheder har foretaget indledende undersøgelser eller har adgang til at afgøre sager om strafbart forhold” under pkt. 4.1. ). Hvis tidspunkterne for anholdelse, løsladelse og andre indgrebs iværksættelse og ophør ikke fremgår af sagsakterne vedlægges supplerende oplysninger f.eks. i form af udskrifter fra POLSAS eller om fornødent en udtalelse fra en involveret polititjenestemand. Hvis kravet angår tingsskade , og det ikke fremgår af akterne, om erstatningssøgende selv er skyld i skaden, eller om politiet har forårsaget skaden, og om det i givet fald er en direkte følge af et indgreb eller en culpøs handling, skal der vedlægges en udtalelse herom fra de involverede polititjenestemænd.
Politikredsen skal desuden orientere den erstatningssøgende om, at sagen sendes til statsadvokaten og oplyse, hvornår erstatningskravet kan forventes færdigbehandlet af statsadvokaten. Medmindre andet er aftalt med statsadvokaten, orienterer politidirektøren om, at den forventede sagsbehandlingstid ved statsadvokaten er 60 dage.
Erstatningskrav fremsat over for statsadvokaten
Hvis den erstatningssøgende har fremsat kravet over for statsadvokaten, skal statsadvokaten anmode den relevante politikreds om en indstilling, sagens akter og relevante supplerende oplysninger. Læs mere herom ovenfor i afsnittet ”Erstatningskrav fremsat over for politikredsen”.
Anmodning om aktindsigt i erstatningssagen
Læs om kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager under pkt. 2.4. og om hvilket regelsæt, der finder anvendelse ved behandling af anmodninger om aktindsigt, under pkt. 4.10.
2.1.2. Udbetaling af erstatning
Hvis der skal udbetales erstatning, skal Statsadvokaten/Rigsadvokaten orientere politikredsen herom ved kopi af afgørelsen.
Politidirektøren skal i forbindelse med udbetalingen gøre følgende:
– Beregne renter af kravet – læs eventuelt mere om renter under pkt. 4.12.
– Undersøge mulighed for modregning – læs mere om modregning under pkt. 4.13.
– Indberette skattepligtige beløb - se umiddelbart nedenfor.
Indberetning af skattepligtige beløb
Politidirektøren skal indberette alle renter af erstatningsbeløb og skattepligtig erstatning for økonomisk skade til skattemyndighederne. Det gælder også i tilfælde, hvor politiet foretager modregning i erstatningsbeløbet for evt. gæld til det offentlige, f.eks. sagsomkostninger.
Vær opmærksom på følgende:
– Erstatning for ikke-økonomisk skade (tort mv.) er ikke skattepligtig.
– Erstatning for økonomisk tab, f.eks. tabt arbejdsfortjeneste, mistede arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, er skattepligtig.
– Erstatning for anden økonomisk skade, f.eks. ødelagt tøj, er ikke skattepligtig.
– Renter af alle erstatningsbeløb er skattepligtige.
2.2. Statsadvokaten
Dette afsnit vedrører statsadvokatens behandling af
– erstatningskrav (se pkt. 2.2.1.)
– klager over afgørelser om erstatningskrav (se pkt. 2.2.2.)
Læs om statsadvokatens behandling af erstatningssager, der er indbragt for retten, under pkt. 3.
Læs om kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager under pkt. 2.4. og om hvilket regelsæt, der finder anvendelse, ved behandling af anmodninger om aktindsigt under pkt. 4.10.
2.2.1. Statsadvokatens behandling af erstatningskrav
Kompetence
Som udgangspunkt er det statsadvokaten, der har kompetencen til at træffe afgørelse i sager om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a. Hvis en sag skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse, skal statsadvokaten sende sagens akter og en indstilling vedrørende sagens afgørelse samt relevante supplerende oplysninger til Rigsadvokaten. Hvis en erstatningssag delvist indeholder krav, som skal forelægges for Rigsadvokaten, skal statsadvokaten som udgangspunkt træffe afgørelse i den del af sagen, som ikke skal forelægges. Læs mere om kompetence, herunder hvilke sager der skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse under pkt. 4.2.
Indstilling, sagens akter og relevante supplerende oplysninger fra politikredsen
Inden statsadvokaten kan behandle sagen, skal statsadvokaten have modtaget en indstilling, sagens akter og relevante supplerende oplysninger fra den politikreds, hvor den underliggende straffesag hører til.
Hvis den erstatningssøgende har fremsat sit krav direkte over for den politidirektør (politikreds), der har haft ansvaret for den underliggende straffesag, skal politidirektøren sammen med erstatningskravet sende en indstilling, sagens akter og relevante supplerende oplysninger til statsadvokaten.
Hvis den erstatningssøgende har fremsat sit krav over for statsadvokaten, skal statsadvokaten anmode den pågældende politikreds om en indstilling, sagens akter og relevante supplerende oplysninger. Læs mere herom under pkt. 2.1.1.
Sagsbehandling
For at et erstatningskrav kan realitetsbehandles, skal følgende betingelser være opfyldt:
– Kravet skal være omfattet af anvendelsesområdet for retsplejelovens kapitel 93 a – læs mere herom under pkt. 4.1.
– Kravet skal være fremsat rettidigt – læs mere herom under pkt. 4.3.
– Den underliggende straffesag skal være endelig afsluttet. Det skyldes, at anvendelse af reglerne om erstatning i retsplejelovens kapitel 93 a forudsætter, at den eller de straffesager, som kravet rejses i anledning af, er endelig afgjort.
Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal kravet afvises.
Hvis betingelserne er opfyldt, skal statsadvokaten foretage en vurdering af, om der er grundlag for erstatning efter §§ 1018 a – d eller h. Læs mere om reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a under pkt. 4., og de administrativt fastsatte takster i pkt. 5.
Læs mere om behandling af erstatningskrav i statsadvokaternes materiale på Anklagernet > Embeder > statsadvokaturerne > Statsadvokaten i Viborg / København > Tilsynssøjlen > Erstatningssager.
Hvem skal underrettes om afgørelsen?
– Politikredsen skal have en kopi af afgørelsen. Hvis der skal udbetales erstatning, skal statsadvokaten anmode politikredsen om at udbetale erstatningen. Læs mere om udbetaling af erstatning under pkt. 2.1.2.
– Statsadvokaten skal overveje, om afgørelsen er egnet til Vidensbasen, hvis afgørelsen ikke påklages. Se hvordan en afgørelse kommer i Vidensbasen på Anklagernet > Viden > Vidensbasen > Sådan kommer din afgørelse i Vidensbasen.
Anmodning om aktindsigt i erstatningssagen
Læs om kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager under pkt. 2.4. og om hvilket regelsæt, der finder anvendelse, under pkt. 4.10.
2.2.2. Statsadvokatens behandling af klager over afgørelser om erstatning
Statsadvokatens afgørelse vedrørende krav om erstatning kan påklages til Rigsadvokaten, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 3.
Klagen skal indgives til den statsadvokat, der har truffet afgørelsen, senest 4 uger efter, at klager har fået meddelelse om afgørelsen, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 3, 3. pkt., og stk. 5. Hvis klagen modtages efter udløbet af fristen, skal den behandles, hvis fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.
Statsadvokaten skal overveje, om klagen giver anledning til genoptagelse og omgørelse eller evt. indhentelse af supplerende oplysninger. Statsadvokaten kan således på baggrund af en klage selv træffe afgørelse om at omgøre sin afgørelse om erstatning og give klageren medhold. I disse tilfælde skal sagen ikke forelægges for Rigsadvokaten.
Hvis statsadvokaten ikke omgør sin afgørelse og giver klageren medhold, skal statsadvokaten snarest muligt og senest 7 dage efter, at klagen er modtaget, sende sagen til Rigsadvokaten til afgørelse. Hvis klagen giver anledning til indhentelse af supplerende oplysninger, eller det af andre grunde ikke har været muligt at fremsende sagen til Rigsadvokaten inden 7 dage, anføres årsagen til den senere fremsendelse i fremsendelsesbrevet til Rigsadvokaten. Statsadvokaten skal i forbindelse med fremsendelsen af klagen sende følgende til Rigsadvokaten:
– Klagen.
– Erstatningssagens akter, herunder de dokumenter der er indgået fra politikredsen om den underliggende straffesag.
– Eventuelt yderligere indhentede oplysninger.
– En udtalelse til Rigsadvokaten i anledning af klagen. Hvis klagen indeholder nye faktiske oplysninger eller nye anbringender i relation til erstatningssagen, skal statsadvokaten særskilt forholde sig hertil i indstillingen til Rigsadvokaten.
– Hvis klagen er modtaget hos statsadvokaten efter udløbet af 4-ugers fristen, skal statsadvokaten i sin udtalelse til Rigsadvokaten tage stilling til, om fristoverskridelsen er undskyldelig.
Anmodning om aktindsigt – fremsat i forbindelse med en klage
Læs om kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager under pkt. 2.4. og om hvilket regelsæt, der finder anvendelse ved behandling af anmodninger om aktindsigt, under pkt. 4.10.
2.3. Rigsadvokaten
Dette afsnit vedrører Rigsadvokatens behandling af:
– Rigsadvokatens behandling af erstatningskrav som 1. instans (se pkt. 2.3.1.)
– Rigsadvokatens behandling af klager (se pkt. 2.3.2.)
2.3.1. Rigsadvokatens behandling af erstatningskrav som 1. instans
Som udgangspunkt er det statsadvokaten, der har kompetencen til at træffe afgørelse i sager om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1.
Enkelte sager skal dog forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse. I disse tilfælde sender statsadvokaten sagens akter og en indstilling til Rigsadvokaten. Hvis en erstatningssag delvist indeholder krav, som skal forelægges for Rigsadvokaten, skal statsadvokaten som udgangspunkt træffe afgørelse i den del af sagen, som ikke skal forelægges for Rigsadvokaten.
Læs mere om kompetence, herunder hvilke erstatningskrav der skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse, under pkt. 4.2.
Læs mere om reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a under pkt. 4., og de administrativt fastsatte takster i pkt. 5.
Sagsbehandling
For at et erstatningskrav kan realitetsbehandles, skal følgende betingelser være opfyldt:
– Kravet skal være omfattet af anvendelsesområdet for retsplejelovens kapitel 93 a – læs mere herom under pkt. 4.1.
– Kravet skal være fremsat rettidigt – læs mere herom under pkt. 4.3.
– Den underliggende straffesag skal være endelig afsluttet. Det skyldes, at anvendelse af reglerne om erstatning i retsplejelovens kapitel 93 a forudsætter, at den eller de straffesager, som kravet rejses i anledning af, er endelig afgjort.
Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal kravet afvises.
Hvis betingelserne er opfyldt, skal der herefter foretages en vurdering af, om der er grundlag for erstatning efter §§ 1018 a – d eller h.
Ingen klageadgang
Hvis Rigsadvokaten har truffet afgørelse vedrørende krav om erstatning som 1. instans, kan Rigsadvokatens afgørelse ikke påklages til justitsministeren, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 4.
Hvem skal underrettes om afgørelsen?
– Politikredsen skal have kopi af afgørelsen. Hvis der skal udbetales erstatning, skal Rigsadvokaten anmode politikredsen om at udbetale erstatningen. Læs mere om udbetaling af erstatning under pkt. 2.1.2.
– Statsadvokaten skal have kopi af afgørelsen.
– Rigsadvokaten skal derudover overveje, hvorvidt en afgørelse vedrørende behandling af erstatningskrav efter retsplejelovens kapitel 93 a er egnet til indlæggelse i Vidensbasen. Se hvordan en afgørelse kommer i Vidensbasen på Anklagernet > Viden > Vidensbasen > Sådan kommer din afgørelse i Vidensbasen.
Anmodning om aktindsigt i erstatningssagen
Læs om kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager under pkt. 2.4. og om hvilket regelsæt, der finder anvendelse ved behandling af anmodninger om aktindsigt, under pkt. 4.10.
2.3.2. Rigsadvokatens behandling af klager
Rigsadvokaten behandler klager over statsadvokaternes afgørelser om erstatningskrav, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 3.
Klagen skal være modtaget hos statsadvokaten senest 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis klagen modtages efter udløbet af fristen, skal den behandles, hvis fristoverskridelsen må anses for undskyldelig, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 5.
Hvis klagefristen er overskredet, og der ikke er tale om undskyldelige omstændigheder, skal klagen afvises som for sent fremsat.
Læs om reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a under pkt. 4., og de administrativt fastsatte takster under pkt. 5.
Hvem skal underrettes om afgørelsen?
– Politikredsen skal have en kopi af afgørelsen. Hvis der skal udbetales erstatning, skal Rigsadvokaten anmode politikredsen om at udbetale erstatningen. Læs mere om udbetaling af erstatning under pkt. 2.1.2.
– Statsadvokaten skal have en kopi af afgørelsen.
– Rigsadvokaten skal overveje, om afgørelsen er egnet til Vidensbasen. Se hvordan en afgørelse kommer i Vidensbasen på Anklagernet > Viden > Vidensbasen > Sådan kommer din afgørelse i Vidensbasen.
Anmodning om aktindsigt i erstatningssagen
Læs om kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager under pkt. 2.4. umiddelbart nedenfor og om hvilket regelsæt, der finder anvendelse ved behandling af anmodninger om aktindsigt, under pkt. 4.10.
2.4. Aktindsigt i erstatningssager - kompetence
Kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager
→ Aktindsigtsanmodningen vedrører den underliggende straffesag
Anmodninger om aktindsigt efter retsplejelovens regler skal som udgangspunkt behandles af politikredsene, jf. retsplejelovens § 41 e, stk. 2, 2. pkt. Læs mere herom under pkt. 2.4.1. og 2.4.2. samt i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Aktindsigt, pkt. 4.5.1.
→ Aktindsigtsanmodningen vedrører erstatningssagen
Anmodninger om aktindsigt efter forvaltningslovens regler behandles af den myndighed, der er kompetent til at træffe afgørelse vedrørende sagens realitet, jf. forvaltningslovens § 16. Læs mere herom under pkt. 2.4.1. og 2.4.2. samt i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Aktindsigt, pkt. 4.5.1.
2.4.1. Anmodning om aktindsigt – fremsat før der er truffet afgørelse om erstatningskravet
Anmodning om aktindsigt, der fremsættes inden, politikredsen har sendt erstatningskravet til statsadvokaten
Politikredsen skal behandle anmodninger om aktindsigt, der fremsættes inden, politikredsen har sendt erstatningskravet til statsadvokaten.
I disse tilfælde anses en anmodning om aktindsigt for at angå den underliggende straffesag.
Kopi af politikredsens afgørelse om aktindsigt skal sendes til statsadvokaten samtidig med, at erstatningssagen sendes til statsadvokaten.
Læs mere om, hvilket regelsæt der finder anvendelse ved behandling af anmodninger om aktindsigt i erstatningssager, under pkt. 4.10.
Anmodning om aktindsigt, der fremsættes efter, politikredsen har sendt erstatningskravet til statsadvokaten
Anmodning om aktindsigt i erstatningssagen
En anmodning om aktindsigt i en erstatningssag anses for at omfatte akterne i erstatningssagen og de akter fra den underliggende straffesag, som er tilakteret erstatningssagen.
En anmodning om aktindsigt i en erstatningssag skal behandles af:
– Statsadvokaten, hvis statsadvokaten træffer afgørelse i 1. instans i erstatningssagen (Læs mere om kompetence til at træffe afgørelse i erstatningssager under pkt. 4.2.).
– Statsadvokaten, hvis anmodningen fremsættes, inden statsadvokaten har sendt sagens akter og en indstilling til Rigsadvokaten, i sager, hvor Rigsadvokaten træffer afgørelse i 1. instans i erstatningssagen (Læs mere om kompetence til at træffe afgørelse i erstatningssager under pkt. 4.2.).
– Rigsadvokaten, hvis statsadvokaten har sendt sagens akter og en indstilling til Rigsadvokaten, i sager, hvor Rigsadvokaten træffer afgørelse i 1. instans (Læs mere om kompetence til at træffe afgørelse i erstatningssager under pkt. 4.2.).
Anmodning om aktindsigt i den underliggende straffesag
En anmodning om aktindsigt i en erstatningssag anses IKKE for at omfatte akter fra den underliggende straffesag, medmindre disse akter er tilakteret erstatningssagen.
En anmodning om aktindsigt i akter fra den underliggende straffesag, der IKKE er tilakteret erstatningssagen, skal behandles af politikredsen.
Hvis statsadvokaten vurderer, at en anmodning om aktindsigt angår den underliggende straffesag, skal anmodningen derfor sendes til politikredsen til afgørelse. Politikredsen sender en kopi af afgørelsen til statsadvokaten til orientering.
Hvis anmodningen om aktindsigt imødekommes
Hvis aktindsigtsanmodningen helt eller delvist imødekommes, skal den erstatningssøgende have adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne, inden der træffes afgørelse i erstatningssagen, jf. forvaltningslovens § 9 b. Derfor skal der i forbindelse med, at sagens akter sendes til erstatningssøgende eller dennes advokat, fastsættes en passende frist for at fremkomme med supplerende bemærkninger til brug for afgørelse om erstatning. Erstatningssøgende eller dennes advokat skal desuden oplyses om, at der vil blive truffet afgørelse i erstatningssagen på det foreliggende grundlag, hvis der ikke er fremsendt bemærkninger inden den fastsatte frist. Hvis anmodningen om aktindsigt træffes af statsadvokaten i en sag, hvor Rigsadvokaten træffer afgørelse i 1. instans, skal eventuelle supplerende bemærkninger sendes til den pågældende statsadvokat, som uden ugrundet ophold skal videresende bemærkningerne til Rigsadvokaten sammen med en udtalelse. Hvis der ikke er fremsendt supplerende bemærkninger inden den fastsatte frist, skal statsadvokaten uden ugrundet ophold oplyse Rigsadvokaten herom. En passende frist for supplerende bemærkninger vil som udgangspunkt være 14 dage.
Læs mere om, hvilket regelsæt der finder anvendelse ved behandling af anmodninger om aktindsigt i erstatningssager, under pkt. 4.10.
2.4.2. Anmodning om aktindsigt – fremsat i forbindelse med en klage
Anmodning om aktindsigt i erstatningssagen
En anmodning om aktindsigt i en erstatningssag anses for at omfatte akterne i erstatningssagen og de akter fra den underliggende straffesag, som er tilakteret erstatningssagen.
En anmodning om aktindsigt i erstatningssagen, der fremsættes efter, den erstatningssøgende har klaget over afgørelsen, behandles og afgøres af:
– Statsadvokaten, hvis anmodningen fremsættes, inden statsadvokaten har sendt indstillingen i klagen til Rigsadvokaten. Statsadvokaten vedlægger en kopi af afgørelsen om aktindsigt, når klagen med statsadvokatens indstilling sendes til Rigsadvokaten.
– Rigsadvokaten, hvis anmodningen fremsættes, efter klagen med statsadvokatens indstilling er sendt til Rigsadvokaten. Det gælder uanset, om anmodningen om aktindsigt fremsættes over for Rigsadvokaten eller statsadvokaten. Hvis anmodningen fremsættes over for statsadvokaten, videresender statsadvokaten uden ugrundet ophold anmodningen om aktindsigt til Rigsadvokaten til afgørelse.
Anmodning om aktindsigt i den underliggende straffesag
En anmodning om aktindsigt i en erstatningssag anses IKKE for at omfatte akter fra den underliggende straffesag, medmindre disse akter er tilakteret erstatningssagen.
En anmodning om aktindsigt i akter fra den underliggende straffesag, der IKKE er tilakteret erstatningssagen, skal behandles af politikredsen.
Hvis statsadvokaten/Rigsadvokaten vurderer, at en anmodning om aktindsigt angår den underliggende straffesag, skal anmodningen derfor sendes til politikredsen til afgørelse. Politikredsen sender en kopi af afgørelsen til statsadvokaten/Rigsadvokaten til orientering.
Hvis anmodningen om aktindsigt imødekommes
Hvis aktindsigtsanmodningen helt eller delvist imødekommes, skal den erstatningssøgende have adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne, inden der træffes afgørelse vedrørende klagen over afgørelsen i erstatningssagen, jf. forvaltningslovens § 9 b. Derfor skal der i forbindelse med, at sagens akter sendes til erstatningssøgende eller dennes advokat, fastsættes en passende frist for at fremkomme med supplerende bemærkninger til klagen over statsadvokatens afgørelse om erstatning. Erstatningssøgende eller dennes advokat skal desuden oplyses om, at Rigsadvokaten vil træffe afgørelse i erstatningssagen på det foreliggende grundlag, hvis der ikke er modtaget bemærkninger inden den fastsatte frist. Hvis anmodningen om aktindsigt træffes af statsadvokaten, skal eventuelle supplerende bemærkninger til klagen sendes til den pågældende statsadvokat, som uden ugrundet ophold skal videresende bemærkningerne til Rigsadvokaten sammen med en udtalelse. Hvis der ikke er modtaget supplerende bemærkninger inden den fastsatte frist, skal statsadvokaten uden ugrundet ophold oplyse Rigsadvokaten herom. En passende frist for supplerende bemærkninger vil som udgangspunkt være 14 dage.
Læs mere om, hvilket regelsæt der finder anvendelse ved behandling af anmodninger om aktindsigt i erstatningssager, under pkt. 4.10.
3. Retlig behandling af en erstatningssag
3.1. Indbringelse af sagen for retten
3.1.1. Hvornår kan et erstatningskrav kræves indbragt for retten?
Kravet skal være behandlet af Rigsadvokaten
Hvis Rigsadvokaten ikke har imødekommet et erstatningskrav, kan den erstatningssøgende begære kravet indbragt for retten, jf. retsplejelovens § 1018 f.
Den erstatningssøgende kan ikke kræve sagen indbragt for retten, før den administrative klageadgang til Rigsadvokaten er udtømt. Anklagemyndigheden skal således have taget endelig materiel stilling til et erstatningskrav, før det kan begæres indbragt for retten, jf. U 1979.958Ø og U 2007.285Ø.
Hvis Rigsadvokaten har behandlet sagen, men har afvist at realitetsbehandle kravet, f.eks. på grund af en overskridelse af klagefristen, vil den erstatningssøgende stadig kunne begære kravet indbragt for retten, men anklagemyndigheden skal som udgangspunkt påstå kravet afvist.
Inden 2 måneder
Den erstatningssøgende skal inden to måneder efter meddelelse om afslaget begære kravet indbragt for retten, jf. retsplejelovens § 1018 f, stk. 1.
Hvis den erstatningssøgende begærer kravet indbragt senere end to måneder efter meddelelse om afslag på erstatning, skal anklagemyndigheden indbringe sagen for retten men som udgangspunkt påstå kravet afvist. Det fremgår ikke klart af bestemmelsen i retsplejelovens § 1018 f, stk. 1, om retten kan se bort fra en eventuel fristoverskridelse på grund af undskyldelige omstændigheder. Se TfK 2008.425Ø, hvor retten valgte at behandle spørgsmålet om undskyldelige omstændigheder men fandt, at der ikke forelå undskyldelige omstændigheder i den pågældende sag.
3.1.2. Hvem indbringer sagen for retten?
Hvis den erstatningssøgende begærer sagen indbragt for retten, skal statsadvokaten sørge for at indbringe sagen for retten, jf. § 1018 f, stk. 1, 2. pkt.
3.1.3. Hvordan indbringes sagen for retten?
Statsadvokaten indbringer sagen for retten ved at sende en tilkendegivelse til retten med angivelse af påstande og de væsentligste anbringender.
For yderligere information om udarbejdelse af tilkendegivelse, ekstrakt mv. henvises der til den relevante statsadvokats interne retningslinjer.
Retningslinjerne kan findes på Anklagernet > Embeder > statsadvokaturerne > Statsadvokaten i Viborg / København > Tilsynssøjlen > Erstatningssager
3.1.4. Hvilken retskreds skal behandle erstatningssagen?
Hvis den underliggende straffesag, som erstatningskravet udspringer af, har været behandlet i retten, indbringes erstatningskravet for den retskreds, der har hovedforhandlet den underliggende straffesag, jf. § 1018 f, stk. 1, 1. pkt.
Hvis den underliggende straffesag ikke har været behandlet ved retten, skal sagen indbringes enten for den retskreds, hvori der er truffet afgørelse om det strafprocessuelle indgreb, eller ved den erstatningssøgende hjemting, jf. § 1018 f, stk. 1, 3. pkt.
3.1.5. Hvem skal orienteres om, at sagen er indbragt for retten?
Statsadvokaten skal samtidig med, at tilkendegivelsen sendes til retten, sende en kopi af tilkendegivelsen til Rigsadvokaten via e-mail. På den måde bliver Rigsadvokaten underrettet om, at et erstatningskrav ønskes indbragt for retten.
3.2. Behandlingen af erstatningssager i retten
Erstatningssagen behandles i strafferetsplejens former. Retten kan dog nægte at behandle et erstatningskrav, som fremsættes af nogen, der ikke har været sigtet, såfremt kravet ikke på rimelig måde vil kunne behandles i strafferetsplejens former. En forurettet kan herefter frit fremsætte kravet i den borgerlige retsplejes former, jf. retsplejelovens § 1018 f, stk. 3.
Nedenfor er kort omtalt nogle af de processuelle regler for behandlingen af erstatningssager omfattet af retsplejelovens kapitel 93 a. Læs mere om den praktiske behandling af erstatningssager i retten på Anklagernet > Embeder > statsadvokaturerne > Statsadvokaten i Viborg / København > Tilsynssøjlen > Erstatningssager.
Advokat for den erstatningssøgende
Hvis den erstatningssøgende anmoder om en advokat, skal der beskikkes en advokat for den erstatningssøgende, jf. retsplejelovens § 1018 f, stk. 2, 1. pkt. De regler, som gælder for forsvarere, finder tilsvarende anvendelse for beskikkede advokater i erstatningssager, jf. retsplejelovens § 1018 f, stk. 2, 2. pkt.
Uden medvirken af domsmænd
Erstatningssagen behandles uden medvirken af domsmænd, jf. retsplejelovens § 1018 f, stk. 4.
Udeblivelse fra retsmødet
Hvis den erstatningssøgende udebliver fra retsmødet i erstatningssagen, men den erstatningssøgendes beskikkede forsvarer er mødt og begærer sagen fremmet, er det op til retten at træffe afgørelse om, hvorvidt sagen skal fremmes uden den erstatningssøgendes tilstedeværelse, jf. U 1998.229H.
Hvis ingen giver møde på vegne af den erstatningssøgende, og der er sket lovlig forkyndelse, medfører udeblivelse, at sagen afvises, jf. U 1987.903/2H.
3.3. Efter dom
3.3.1. Hvem skal underrettes om dommen?
– Rigsadvokaten skal underrettes om udfaldet af alle erstatningssager, der indbringes for retten. Underretningen skal ske ved at statsadvokaten sender en kopi af den endelige dom til Rigsadvokaten. Hvis sagen har været behandlet ved landsretten, skal der tillige vedlægges en kopi af byrettens dom.
– Politikredsen skal have en kopi af dommen. Hvis der skal udbetales erstatning, skal statsadvokaten anmode politikredsen om at udbetale erstatningen. Læs mere om udbetaling af erstatning under pkt. 2.1.2.
– Statsadvokaten skal overveje, om dommen, når den er endelig, er egnet til Vidensbasen. Se hvordan en afgørelse kommer i Vidensbasen på Anklagernet > Viden > Vidensbasen > Sådan kommer din afgørelse i Vidensbasen. Hvis statsadvokaten har indsendt dommen til Vidensbasen, skal dette oplyses til Rigsadvokaten i forbindelse med fremsendelsen af den endelig dom.
3.3.2. Anke
Statsadvokaterne har kompetencen i forhold til spørgsmål om anke af byrettens dom i erstatningssager. Ankespørgsmål skal derfor som udgangspunkt ikke forelægges skriftligt for Rigsadvokaten. Ved tvivl om, hvorvidt anklagemyndigheden bør iværksætte anke i en erstatningssag, eller hvis sagen vedrører principielle spørgsmål, har særlig offentlig interesse eller lignende, skal sagen drøftes telefonisk med Rigsadvokaten.
4. Jura
4.1. Anvendelsesområdet for kapitel 93 a
Retsplejelovens kapitel 93 a (§ 1018 a - § 1018 h) indeholder særlige regler om erstatning til sigtede, domfældte og andre i anledning af strafferetlig forfølgning. Reglerne gør det lettere for en erstatningssøgende at forfølge et erstatningskrav, end hvis den erstatningssøgende skulle forfølge kravet ved civilt søgsmål. Kapitlet indeholder regler om erstatning på objektivt ansvarsgrundlag (§§ 1018 a – d), herunder regler om obligatorisk erstatning (§ 1018 a, stk. 1, og § 1018 d), og regler om erstatning på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler (culpa) (§ 1018 h).
Ved behandling af et erstatningskrav skal det overvejes, om kravet er omfattet af anvendelsesområdet for kapitel 93 a, og om den erstatningssøgende dermed har ret til at få behandlet sit krav efter disse særlige regler, eller om den erstatningssøgende må henvises til at rejse kravet ved civilt søgsmål.
Kun erstatningskrav, der rejses i anledning af en strafferetlig forfølgning, er omfattet af reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Erstatningskrav, der vedrører frihedsberøvelse og andre indgreb, der ikke er sket som led i en strafferetlig forfølgning, kan ikke rejses efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Vær dog opmærksom på, at det ved særskilt hjemmel kan være bestemt, at reglerne i kapitel 93 a skal finde anvendelse. Se f.eks. § 20 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
Det er Rigsadvokatens opfattelse, at retsplejelovens §§ 1018 a - c og § 1018 h må forstås således, at de særlige erstatningsregler i kapitel 93 a – herunder den processuelle fremgangsmåde for behandling af kravet – kun finder anvendelse på erstatningskrav, der rejses af personer, mod hvem der har været rettet et straffeprocessuelt indgreb, eller hvis kravet udspringer af en embedshandling inden for strafferetsplejen, der er rettet mod den erstatningssøgende, jf. betænkning nr. 801/1977, om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning, side 56, og dommen i TfK 2006.15V.
Erstatningskrav mod politiet, der ikke er omfattet af kapitel 93 a, behandles efter reglerne i Cirkulæreskrivelse nr. 9651 af 1. juli 2021 om politiets behandling af visse erstatningssager.
Nedenfor er beskrevet en række tilfælde, som kan give anledning til tvivl:
Administrative frihedsberøvelser
Erstatningskrav, der vedrører administrative frihedsberøvelser, falder uden for retsplejelovens kapitel 93 a.
Det gælder eksempelvis:
– Frihedsberøvelser efter udlændingelovens § 37, jf. § 36.
– Frihedsberøvelser efter lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien (uanset om politiet har medvirket, f.eks. ved tvangsindlæggelsen).
– Detentionsanbringelse af berusede personer eller i forbindelse med husspektakler.
– Frihedsberøvelse efter Politilovens § 5, stk. 3.
Reglerne i kapitel 93 a anvendes dog på sager, hvor personer under 15 år har været frihedsberøvet (tilbageholdt) eller udsat for andre strafprocessuelle indgreb, jf. U 1995.536Ø, hvor en 14 årig pige fik erstatning, efter hun som sigtet for overtrædelse af politivedtægten var blevet medtaget til politistationen med henblik på afhøring. Det fremgår ligeledes af forarbejderne til lov nr. 443 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven (se lovforslag nr. 133 som fremsat den 21. januar 2004, pkt. 3.2.).
Andre indgreb eller handlinger (end frihedsberøvelse) foretaget af politiet
Erstatningskrav, der rejses i anledning af handlinger og indgreb, som politiet har foretaget som led i politiets generelle forpligtelse til at opretholde sikkerhed, fred og orden, eller som er foretaget som et led i politiets generelle forvaltningsvirksomhed, er ikke omfattet af retsplejelovens kapitel 93 a.
U 1997.242Ø: Sagen vedrørte begivenhederne på Nørrebro i maj 1993. Under urolighederne på Nørrebro efter EU-afstemningen i maj 1993 blev en række personer ramt af pistolskud afgivet af politiet. De pågældende personer fremsatte erstatningskrav, jf. retsplejelovens 1018 a. Anklagemyndigheden påstod principalt afvisning, da kravene ikke kunne behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Det blev lagt til grund, at afgivelsen af pistolskud ikke var sket med det formål senere at drage bestemte personer eller persongrupper strafferetligt til ansvar for de handlinger, der blev rettet mod politiet, men for at sikre politiet mod overhængende fare for at blive ramt af stenkast mm. Under disse særlige omstændigheder fandtes skadeforvoldelsen som følge af politiets afgivelse af pistolskud ikke at være sket som led i en strafferetlig forfølgning. Herefter fandtes de rejste erstatningskrav ikke at kunne påkendes under en sag, der blev behandlet efter retsplejelovens kapitel 93 a, og kravene afvistes.
Skader opstået i forbindelse med politiets patruljering og bistand ved arrangementer af forskellige karakter falder ligeledes uden for retsplejelovens kapitel 93 a.
Politiets bortvisning af personer fra restauranter og lignende sker typisk ikke som led i strafferetlig forfølgning af de pågældende og vil derfor falde uden for retsplejelovens kapitel 93 a. Se f.eks. U 1995.403Ø, som vedrørte politiets bortvisning af en person fra en restaurant i medfør af bestemmelser i retsplejeloven og restaurationsbekendtgørelsen. Den pågældende person blev ikke sigtet, og erstatningskravet faldt derfor ikke ind under kapitel 93 a.
Forvaltningsretlige afgørelser truffet af politiet
Erstatningskrav, som rejses i anledning af administrative afgørelser, der er truffet af politiet som forvaltningsmyndighed på særlige områder, og som ikke har forbindelse med en konkret strafforfølgning, falder uden for retsplejelovens kapitel 93 a. Det gælder f.eks. politiets nægtelse af samtykke til jagttegn.
Skader forårsaget af tjenestehunde og politiets tjenestekøretøjer
Spørgsmål om skader forårsaget af tjenestehunde, herunder navnlig skader som følge af hundebid samt skader forårsaget af politiets tjenestekøretøjer, skal behandles særskilt og forelægges for Rigspolitichefen, jf. § 5 i Cirkulæreskrivelse nr. 9651 af 1. juli 2021. Dette gælder også, hvis skaden er sket som led i strafferetlig forfølgning.
Andre myndigheder har foretaget indledende undersøgelser eller har adgang til at afgøre sager om strafbart forhold
Sager, hvor der søges erstatning på grund af indgreb (f.eks. beslaglæggelse i medfør af toldlovens § 83), som en særmyndighed (f.eks. SKAT eller Miljøstyrelsen) har foretaget i anledning af en straffesag (hvor en person er eller senere bliver sigtet), skal behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Det gælder uanset, om særmyndigheden på egen hånd har foretaget indgrebet, eller om indgrebet er foretaget med bistand fra politiet.
I de tilfælde, hvor politiet ikke har en straffesag med relation til indgrebet (f.eks. beslaglæggelsen), skal statsadvokaten indhente sagens akter og en udtalelse om sagen fra særmyndigheden.
Det bemærkes, at det forhold at politiet på vegne af særmyndigheden har mødt i retten med en begæring om et indgreb (f.eks. beslaglæggelse) ikke i sig medfører, at politiet har en straffesag med relation til indgrebet.
I de tilfælde, hvor politiet efterfølgende har overtaget straffesagen fra særmyndigheden, skal politikredsen udarbejde en indstilling om sagens afgørelse til statsadvokaten. Politikredsen skal til brug herfor indhente en udtalelse og sagens akter fra særmyndigheden.
Indgreb under varetægtsfængsling
Spørgsmål om erstatning til varetægtsarrestanter i anledning af indgreb under opholdet i varetægtsfængsel behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a og bekendtgørelse om behandlingen af krav fra indsatte i kriminalforsorgens institutioner om erstatning i anledning af uforskyldte indgreb. Det fremgår af § 96 i bekendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2019 om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen).
Den bekendtgørelse, der henvises til i § 96 i varetægtsbekendtgørelsen, er afløst af bekendtgørelse nr. 423 af 9. april 2015 om behandlingen af krav fra dømte og varetægtsarrestanter om erstatning i anledning af uforskyldte indgreb under fuldbyrdelse af straf m.v. Det fremgår af denne bekendtgørelses § 2, stk. 2, at Kriminalforsorgsområdet sender spørgsmål om erstatning til varetægtsarrestanter til anklagemyndigheden til videre foranstaltning.
Indgreb under fuldbyrdelse af straf (afsoning)
Erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf mv. er reguleret i straffuldbyrdelseslovens §§ 106 og 107. Kriminalforsorgen behandler erstatningskrav, som fremsættes i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straffen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 108.
4.2. Hvem har kompetence til at afgøre erstatningskravet?
Kompetencen til at træffe afgørelse i erstatningssager afhænger af, hvilken hjemmel kravet støttes på, dvs. om det er §§ 1018 a – d (erstatning på objektivt grundlag) eller § 1018 h (erstatning på culpagrundlag). Læse mere under pkt. 4.2.1. og pkt. 4.3. nedenfor.
Derudover er der fastsat særlige regler om kompetence i sager om erstatning for varetægtsfængsling efter endelig dom i medfør af udlændingelovens § 35. Læs mere herom i pkt. 4.3.4.
4.2.1. Retsplejelovens §§ 1018 a – d
Udgangspunktet – statsadvokaternes kompetence
Statsadvokaterne træffer som udgangspunkt afgørelse i alle sager efter retsplejelovens §§ 1018 a - d. Det gælder både krav om erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade. Statsadvokaterne kan altid afslå erstatning i de sager, der ikke er reguleret i pkt. 5. i denne meddelelse.
Undtagelser – Rigsadvokatens kompetence
Følgende sager skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse:
– Erstatningskrav for ikke-økonomisk skade efter retsplejelovens §§ 1018 a - d, hvor statsadvokaten agter at yde erstatning med et større beløb end fastsat i pkt. 5. i denne meddelelse.
– Erstatningskrav for ikke-økonomisk skade efter retsplejelovens §§ 1018 a - d, som er reguleret i pkt. 5. i denne meddelelse, men som rejser spørgsmål af principiel karakter, eller i forhold til hvilke der foreligger særlige omstændigheder.
– Erstatningskrav for ikke-økonomisk skade efter retsplejelovens §§ 1018 a - d, som ikke er reguleret i pkt. 5. i denne meddelelse, og hvor statsadvokaten ikke afslår erstatning.
Se evt. også: Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9809 af 12. december 2005 om behandling af sager om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a.
4.3. Frist for fremsættelse af erstatningskrav
Straffesagen skal være endelig afgjort
Et krav om erstatning kan først behandles efter reglerne i kapitel 93 a, når den straffesag, som har givet anledning til at rejse kravet, er endelig afgjort.
Det er uden betydning, om straffesagen er endeligt afgjort ved anklagemyndighedens beslutning om strafforfølgningens ophør eller ved dom.
Dette fremgår af retsplejelovens § 1018 e, stk. 1.
Frist på 2 måneder
Erstatningskravet skal være fremsat inden 2 måneder efter meddelelse til sigtede om strafforfølgningens ophør eller efter afsigelse af en endelig dom, jf. § 1018 e, stk. 1. 2. pkt.
Erstatningskrav, der er fremsat efter udløbet af 2-måneders fristen, skal som udgangspunkt afvises.
Erstatningskrav, der er fremsat efter udløbet af 2-måneders fristen, kan dog behandles, hvis fristoverskridelsen findes undskyldelig, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 2.
Fristen gælder ligeledes for krav, der støttes på dansk rets almindelige erstatningsregler, og som i medfør af retsplejelovens § 1018 h begæres behandlet efter reglerne i kapitel 93 a. Anklagemyndigheden kan dog for sådanne krav vælge at se bort fra en fristoverskridelse, hvis det er oplagt, at der er handlet erstatningsansvarspådragende. Dette skyldes, at erstatningssøgende i disse tilfælde vil kunne anlægge en civil sag, hvor anklagemyndigheden må tage bekræftende til genmæle. Læs mere i Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, bind 2, s. 71.
I de tilfælde, hvor anklagemyndigheden har afvist at behandle et erstatningskrav under henvisning til, at kravet var fremsat for sent, og den erstatningssøgende herefter begærer erstatningskravet indbragt for retten, skal anklagemyndigheden nedlægge påstand om, at retten afviser at behandle erstatningskravet.
Nedenfor kan du læse mere om:
– Beregning af 2-måneders fristen (se pkt. 4.3.1.)
– Hvornår en fristoverskridelse kan anses for undskyldelig (se pkt. 4.3.2.)
4.3.1. Hvordan beregnes 2-måneders fristen?
Personer, der ikke har været sigtet
I forhold til personer, der ikke har været sigtet, beregnes 2-måneders fristen fra indgrebets ophør, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 5. pkt.
Personer, der har været sigtet
Sager, der afsluttes med påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
I forhold til personer, der har været sigtet, men hvor sagen afsluttes uden dom, beregnes 2-måneders fristen fra det tidspunkt, hvor sigtede fik besked om strafforfølgningens ophør, f.eks. ved meddelelse om at sagen var påtaleopgivet eller tiltale frafaldet jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 3. pkt.
Sager, der afsluttes med dom
→ Tiltalte var til stede ved domsafsigelsen
Fristen beregnes fra afsigelse af endelig dom, hvis tiltalte var til stede ved dommens afsigelse, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 3. pkt.
→ Tiltalte var ikke til stede ved domsafsigelsen
Hvis tiltalte har været tilsagt til domsafsigelsen, f.eks. ved at retten i et retsmøde ved sagens optagelse til dom har tilkendegivet, hvornår dommen ville blive afsagt, jf. retsplejelovens § 162, beregnes fristen fra domsafsigelsen, uanset om tiltalte var til stede eller ej ved domsafsigelsen, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, jf. princippet i § 904, stk. 1.
Hvis hovedforhandlingen er fremmet til dom i tiltaltes fravær i medfør af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 1 - 5, beregnes fristen fra det tidspunkt, hvor dommen blev forkyndt for tiltalte, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 4. pkt., jf. § 904, stk. 2, jf. § 219 a, stk. 5, 2. pkt.
Hvis hovedforhandlingen er fremmet til dom i tiltaltes fravær i medfør af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, uden at tilsigelsen til hovedforhandlingen er blevet forkyndt for tiltalte personligt, beregnes fristen fra det tidspunkt, hvor dommen er blevet forkyndt for tiltalte personligt, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 4. pkt., jf. § 904, stk. 2, jf. § 219 a, stk. 5.
Hvis sagen er afgjort med en udeblivelsesdom efter reglerne i retsplejelovens § 897, og tiltalte ikke var til stede ved domsafsigelsen eller gjort bekendt med tidspunktet for dommens afsigelse, beregnes fristen fra den dag, hvor retten sender en udskrift af dommen til tiltalte, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 4. pkt., jf. § 904, stk. 3.
→ Dommen blev anket, men anken hæves efterfølgende
Hvis en ankesag hæves, beregnes fristen fra det tidspunkt, hvor tiltalte får besked om, at ankesagen er hævet, og byrettens dom således er endelig. I tilfælde, hvor tiltalte er repræsenteret af en forsvarer, beregnes fristen fra det tidspunkt, hvor tiltaltes forsvarer får besked, jf. U2016. 212H.
4.3.2. Er fristoverskridelsen undskyldelig?
Anklagemyndigheden behandler erstatningskrav, der fremsættes efter udløbet af 2-måneders fristen, når fristoverskridelsen findes undskyldelig, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 2.
Følgende er eksempler på, hvad der kan udgøre undskyldelige omstændigheder:
Senere fremkomne oplysninger
En fristoverskridelse vil f.eks. være undskyldelig, hvis kravet bygger på:
– oplysninger som først kommer frem efter fristen, og
– som er af væsentlig betydning for erstatningsspørgsmålets afgørelse.
Der henvises til s. 41 i betænkning nr. 801 af 1977 om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning.
Manglende vejledning om muligheden for erstatning og fristen for fremsættelse af kravet
Når der afsiges dom i straffesagen, eller når sigtede får besked om strafforfølgningens ophør, bør sigtede efter omstændighederne vejledes om fremgangsmåden ved fremsættelse af et eventuelt erstatningskrav, herunder om fristen for fremsættelse af kravet, jf. s. 41 i betænkning nr. 801 af 1977 om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning.
Hvis en polititjenestemand i umiddelbar forlængelse af en netop rejst sigtelse for et strafbart forhold meddeler den sigtede, at sigtelsen frafaldes (f.eks. efter en resultatløs visitation og ransagning), er det Rigsadvokatens opfattelse, at polititjenestemanden har en vejledningspligt, dvs. at han skal vejlede om fremgangsmåden for fremsættelse af et eventuelt erstatningskrav, herunder om fristen for fremsættelse af erstatningskravet. Hvis vedkommende ikke er blevet vejledt, vil det kunne udgøre en undskyldelig omstændighed i forhold til en fristoverskridelse.
I tilfælde, hvor den erstatningssøgende ikke er repræsenteret af en advokat, vil en fristoverskridelse endvidere være undskyldelig i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden ikke har vejledt den erstatningssøgende om adgangen til at søge erstatning og om fristen herfor i forbindelse med, at anklagemyndigheden har givet den erstatningssøgende meddelelse om strafforfølgningens ophør. (Vejledning om erstatning er indarbejdet i koncepterne for påtaleopgivelser.)
Hvor en sag er endelig afgjort i retten, og den erstatningssøgende har været repræsenteret af forsvarer, kan det forhold, at retten ikke har vejledt om adgangen til og om fristen for at rejse krav om erstatning efter retsplejelovens § 1018 a i anledning af en straffesag, ikke føre til, at en fristoverskridelse anses som undskyldelig, jf. U 2013.3363H.
En fristoverskridelse er ikke undskyldelig for erstatningssøgende, blot fordi den skyldes en fejl fra den erstatningssøgendes advokats side, jf. U 2013.3363H, hvor Højesteret udtalte, at der i henseende til fristoverskridelser skal ske identifikation mellem erstatningssøgende og dennes advokat ved vurderingen af, om en advokatfejl kan komme erstatningssøgende til skade.
4.3.3. Retsplejelovens § 1018 h
Udgangspunktet – statsadvokaternes kompetence
Statsadvokaterne træffer som udgangspunkt afgørelse i alle sager efter retsplejelovens § 1018 h. Det gælder både krav om erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade. Statsadvokaterne kan altid afslå at imødekomme krav om erstatning i henhold til retsplejelovens § 1018 h.
Undtagelser – Rigsadvokatens kompetence
Følgende sager skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse:
– Erstatningskrav efter retsplejelovens § 1018 h, hvor statsadvokaten agter at yde erstatning på over 100.000 kr.
– Erstatningskrav efter retsplejelovens §§ 1018 h, som rejser spørgsmål af principiel karakter, eller hvor der foreligger særlige omstændigheder, og hvor erstatningskravet ikke afslås af statsadvokaten.
Se evt. også: Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9809 af 12. december 2005 om behandling af sager om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a.
4.3.4. Varetægtsfængsling efter dom, jf. udlændingelovens § 35
Rigsadvokaten har kompetencen til at imødekomme erstatningskrav i sager om varetægtsfængsling efter endelig dom, hvis varetægtsfængslingen er sket i medfør af udlændingelovens § 35 med henblik på effektuering af en i dommen fastsat bestemmelse om udvisning. Statsadvokaterne kan altid afslå at imødekomme erstatning for varetægtsfængsling efter endelig dom.
Det skal fremgå af politikredsens indstilling til statsadvokaten, hvilken myndighed der har haft ansvaret for at udsende erstatningssøgende. Hvis Hjemrejsestyrelsen - tidligere Udlændingecenter Nordsjælland (UCN) -har haft ansvaret for udsendelsen, skal politikredsen indhente akter og en udtalelse fra Hjemrejsestyrelsen, inden sagen sendes til statsadvokaten. Uanset hvem der har haft ansvaret for udsendelsen, skal politikredsen i indstillingen til statsadvokaten udtale sig om perioden efter endelig dom.
Hvis der i samme sag er fremsat krav om erstatning for tiden før og efter endelig dom, skal statsadvokaten træffe afgørelse vedrørende frihedsberøvelsen før dom. Statsadvokaten kan afslå erstatningskravet for tiden efter endelig dom. Hvis statsadvokaten mener, at der skal ydes erstatning for tiden efter endelig dom, skal statsadvokaten sende den del af sagen, der vedrører frihedsberøvelsen efter dom sammen med sagens akter og en indstilling til Rigsadvokaten til afgørelse.
4.4. § 1018 a – frihedsberøvelse
4.4.1. § 1018 a, stk. 1 – uberettiget frihedsberøvelse
Der henvises til Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, Bind 2, afsnit 3.1, afgørelser på Vidensbasen samt retspraksis.
Vær bl.a. opmærksom på Højesterets dom i U 2016.1116H, hvorefter krav om erstatning for en hændelig skade, der er en følge af selve det strafprocessuelle indgreb, som udgangspunkt skal anses for omfattet af det objektive ansvar i § 1018 a-d. Hvis politiet eksempelvis ved et hændeligt uheld brækker armen på en person i forbindelse med en anholdelse, vil erstatningskravet som følge af skaden være omfattet af § 1018 a. Læs mere herom i Rigsadvokatens brev af 24. november 2016.
Taksterne for frihedsberøvelse – se pkt. 5, nr. 1.
Frihedsberøvelser i forbindelse med sager om udlevering
Udlevering
Betingelserne for udlevering er nærmere beskrevet i udleveringsloven (LOV nr. 117 af 11/02/2020).
Når en fremmed stat anmoder om, at en person skal udleveres (international arrestordre og/eller en udleveringsanmodning), skal politiet undersøge, om betingelserne for udlevering til den anmodende stat er opfyldt, jf. udleveringslovens § 32 - tidligere § 12/§ 18 b (uden for/inden for EU og Norden). Politiet kan til brug for undersøgelsen foretage samme indgreb i en udleveringssag, som politiet kan i forbindelse med en sag i Danmark (anholdelse, varetægtsfængsling, legemsindgreb, ransagning, beslaglæggelse og edition samt kapitel 75 a om andre efterforskningsskridt).
Udleveringslovens regler bygger grundlæggende på det princip, at de danske myndigheder som hovedregel er forpligtet til uden nærmere bevismæssig prøvelse at lægge den udenlandske dom eller beslutning om anholdelse eller fængsling til grund ved udleveringssagens afgørelse.
Politiet og anklagemyndigheden skal derfor lægge vægt på oplysningerne i den internationale arrestordre eller udleveringsanmodningen. Politiet og anklagemyndigheden kan konkret vurdere, at der på grund af oplysninger om særlige omstændigheder, der rejser rimelig tvivl om grundlaget for udlevering, er grundlag for at indhente yderligere oplysninger fra det land, der anmoder om udlevering.
Erstatningssagen
Objektivt erstatningsansvar efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, for straffeprocessuelle indgreb i udleveringssager forudsætter, at indgrebet under udleveringssagen kan anses for uforskyldt, fordi det viser sig, at betingelserne for at udlevere ikke var til stede.
Hvis der på tidspunktet for det straffeprocessuelle indgreb, på tidspunktet for afgørelsen om udlevering eller på tidspunktet for udlevering ikke foreligger oplysninger om de omstændigheder, som ender med at føre til, at udlevering nægtes, vil der som udgangspunkt ikke være grundlag for erstatning efter retsplejelovens § 1018 a. Se hertil bl.a. U 2014.3371 H og TfK 2017.855 Ø.
Det afgørende for vurderingen af erstatningsspørgsmålet er derfor at finde det tidspunkt, hvor der i sagen foreligger oplysninger om de omstændigheder, som medfører, at betingelserne for udlevering ikke er opfyldt.
Idet de danske myndigheder som hovedregel uden nærmere bevismæssig prøvelse skal lægge den udenlandske dom eller beslutning om anholdelse eller fængsling til grund ved udleveringssagens afgørelse, vil den anholdtes udokumenterede oplysninger om, at der ikke kan ske udlevering, isoleret set ikke være tilstrækkeligt til at udløse et erstatningsansvar efter retsplejelovens § 1018 a.
Et erstatningsansvar efter retsplejelovens § 1018 a beror således på en vurdering af de på det givne tidspunkt foreliggende oplysninger (f.eks. i form af indhentede oplysninger fra den anmodende stat) om de omstændigheder, som medfører, at udleveringslovens betingelser ikke er opfyldt.
Den underliggende udleveringssag skal derfor være endeligt afsluttet, før erstatningskravet kan realitetsbehandles.
4.4.2. § 1018 a, stk. 2 – misforhold eller andre særlige grunde
Retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, 1. led, tager navnlig sigte på den situation, hvor en person, som har været frihedsberøvet under straffesagens behandling, bliver idømt en straf af kortere varighed end frihedsberøvelsens længde.
Bestemmelsen finder endvidere anvendelse i sager, hvor flere forhold er til samtidig pådømmelse, når den erstatningssøgende dømmes for mindst ét af disse forhold, uanset at den erstatningssøgende ikke dømmes i det forhold, der gav anledning til frihedsberøvelsen. Der henvises til Højesterets dom i U 1993.123H. Dette gælder efter Rigsadvokatens opfattelse uanset, om der i overensstemmelse med den obligatoriske regel i straffelovens § 86, stk. 1, gives fradrag i den idømte straf.
Bestemmelsen kan endvidere finde anvendelse på andre straffeprocessuelle indgreb end frihedsberøvelse, jf. henvisningen i retsplejelovens § 1018 b. Læs mere om § 1018 b i pkt. 4.5.
I det følgende kan du læse mere om:
– Misforholdsvurderingen
– Beregning af misforholdet i procent
– Erstatningens størrelse
– Egen skyld
– Baggrund
Misforholdsvurderingen
Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende i den konkrete sag, bør der som udgangspunkt ydes erstatning, hvis den anvendte frihedsberøvelse under straffesagens behandling overstiger den idømte fængselsstraf med mere end 15 procent.
Afgørelsen af, om der foreligger et erstatningsbegrun¬dende misforhold mellem den under sagen anvendte frihedsberøvelse og den idømte fængselsstraf, skal imidlertid træffes på grundlag af en konkret vurdering i hver enkelt sag.
Når det skal vurderes, om der skal ydes erstatning i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, 1. led, som følge af, at den under sagen anvendte frihedsberøvelse ikke står i rimeligt forhold til strafforfølgnin¬gens udfald, er det længden af den udmålte straf, der er afgørende. Det kan derfor som udgangspunkt ikke tillægges betydning, at den erstatningssøgende gør gældende, at han ville være blevet prøveløsladt, hvis ikke han havde været varetægtsfængslet. Det fremgår af U 2000.532H, hvor Højesteret udtalte, at der efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder ikke er grundlag for at tage hensyn til den ændring af afso-ningstidens længde, som vil indtræde ved en løsladelse på prøve. Den omstændighed, at straffen gøres betinget, medfører heller ikke, at der er misforhold, jf. U 2011.63Ø og TfK 2002.254V.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at det i hver enkelt sag skal overvejes, om det af andre særlige grunde findes rimeligt at yde erstatning i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, 2. led. Som et eksempel herpå kan henvises til U 2002.1175H. Erstatningssøgende var i denne sag blevet varetægtsfængslet for bl.a. drabsforsøg. Efter et par måneder blev fængslingsgrundlaget udvidet til også at omfatte straffelovens § 191. Ved tiltalerejsning udgik sigtelsen for drabsforsøg, og fængslingsgrundlaget blev begrænset til kun at omfatte straffelovens § 191. Erstatningssøgende blev idømt 4 år og 6 måneders fængsel, hvilken straf skulle afkortes med længden af varetægtsperioden på ca. 1 år og 3 måneder. Erstatningssøgende krævede erstatning i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, for den periode, hvor fængslingsgrundlaget omfattede drabsforsøg. Højesteret fandt, at erstatningssøgende under de foreliggende omstændigheder havde været udsat for en krænkelse, som ikke fuldt ud kunne anses for kompenseret ved afkortning i straffen, og at der forelå særlige grunde, som talte for erstatning. Højesteret fandt, at erstatningen ikke kunne fastsættes med udgangspunkt i praksis vedrørende erstatning til personer, der havde siddet uforskyldt varetægtsfængslet, og som efterfølgende i det hele blev frifundet, og Højesteret fastsatte derfor erstatningen skønsmæssigt til 25.000 kr. Et andet eksempel er dommen U 2013.935Ø, hvor E blev sigtet og varetægtsfængslet for drab og efterfølgende tiltalt for drab. E blev fundet skyldig i uagtsomt manddrab og idømt fængsel i et år, hvilket var 25 dage mindre end varetægtsfængslingen. Landsretten fandt, at der hverken var misforhold efter § 1018 a, stk. 2, 1. led (7 % overskridelse), eller sådanne andre særlige grunde som nævnt i § 1018 a, stk. 2, 2. led, og afslog derfor erstatning.
Beregning af misforholdet i procent
Når man skal udregne, hvor mange procent den idømte straf overstiger den anvendte frihedsberøvelse, kan der anvendes følgende formel:
Eksempel: T har under sagen været frihedsberøvet i 72 påbegyndte døgn. T idømmes under hovedforhandlingen en straf på 60 dage. T vil herefter have siddet frihedsberøvet i 20 procent længere tid, end han har været frihedsberøvet under sagen, og vil derfor som udgangspunkt være berettiget til erstatning.
Erstatningens størrelse
Erstatning efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, skal ydes for den fulde periode, hvormed den under straffesagen anvendte frihedsberøvelse overstiger den idømte straf.
Erstatningen skal opgøres efter de administrativt fastsatte takster i pkt. 5. i denne meddelelse, medmindre ganske særlige forhold kan begrunde en fra¬vigelse, jf. U 1997.776H.
Der skal som udgangspunkt ikke ydes erstatning med høj takst for frihedsberøvelsens 1. døgn. Den høje takst for 1. døgns frihedsberøvelse ydes for det særlige ubehag, den erstatningssøgende oplever ved at blive revet ud af sin hverdag i forbindelse med iværksættelse af indgrebet. Dette særlige ubehag vil der i almindelighed ikke være grundlag for at kompensere for, når den erstatningssøgende er idømt en fængselsstraf, og den erstatningspådragende del af frihedsberøvelsen har umiddelbar tilknytning til denne. Der henvises til princippet i U 2005.1657V.
Egen skyld
Det bemærkes, at det i sager omfattet af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, skal overvejes, om den er-statningssøgende selv har givet anledning til foranstaltningen på en sådan måde, at erstatningen bør bortfalde eller nedsættes, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.
Det er i denne forbindelse afgørende, om en eventuel ”egen skyld” kan siges at have været årsag til hele den periode, hvor den pågældende har været frihedsberøvet, eller om den omvendt kun er årsag til en del af denne periode. I sidstnævnte tilfælde vil der uanset ”egen skyld” kunne være grundlag for erstatning for den periode, der ligger ud over den idømte frihedsstraf. Ikke enhver oprindeligt mistan-kepådragende adfærd eller uforsigtighed forud for strafforfølgningen eller i straffesagens indledende faser fører i sig selv til nedsættelse eller bortfald af erstatning efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.
Læs eventuelt mere om egen skyld under pkt. 4.4.3.
Baggrund
I betænkning nr. 801/1977, s. 38 f. om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning fremgår bl.a. følgende bemærkninger til bestemmelsen:
»Som vejledende momenter for det skøn, der herefter skal udøves i anvendelsen af den foreslåede bestemmelse, kan der bl.a. peges på følgende:
– Erstatning må i almindelighed være udelukket (eller nedsættes), hvor sigtede selv har foranlediget indgrebet.
– Erstatning må ligeledes være udelukket i det omfang, indgrebet (især varetægt) er afgørende for, at den mildere sanktion overhovedet vælges.
– Herudover er det en forudsætning for erstatning, at der kan påpeges et klart misforhold mellem på den ene side det processuelle indgreb og på den anden side. Sagens karakter og det påsigtede forholds grovhed. – I de ovennævnte klare tilfælde, hvor sanktionen er umiddelbart sammenlignelig med tvangsforanstaltningen (f.eks. hvor 8 måneders varetægt efterfølges af 4 måneders ubetinget fængsel), vil erstatning relativt ofte kunne gives, idet sanktionen i disse tilfælde i højere grad er udtryk for en egentlig vurdering af forholdets grovhed end ved andre sanktioner som f.eks. påtalefrafald på vilkår.«
Højesteret tog i U 2009.2095H stilling til anvendelsen af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, 1. led, i en sag, hvor frihedsberøvelsen oversteg den idømte straf med ca. 20 procent. Den erstatningssøgende var ved Østre Landsrets ankedom af 14. februar 2006 straffet med fængsel i 1 år. Han havde i forbindelse med strafforfølgningen i sagen været varetægtsfængslet fra den 14. december 2004 til den 14. februar 2006, heraf 35 dage i isolation (samlet 1 år og 75 dage). Frihedsberøvelsen over¬steg således den idømte straf med 75 dage, svarende til ca. 20 procent. Både statsadvokaten og Rigsadvokaten afviste erstatningssøgendes krav om erstatning i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, idet den udmålte straf ikke stod i misforhold til den anvendte frihedsberøvelse. Højesteret fandt ved sin dom af 4. maj 2011, at den idømte straf stod i misforhold til den anvendte frihedsberøvelse, hvorfor den erstatningssøgende havde krav på erstatning.
4.4.3. § 1018 a, stk. 3 – egen skyld
Der henvises foreløbigt til Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, Bind II, afsnit 3.3, afgørelser på Vidensbasen samt retspraksis.
Vær bl.a. opmærksom på Højesterets dom i U 2013.1829 H vedrørende rækkevidden af bestemmelsen om egen skyld. I den pågældende sag fandt Højesteret, at E ikke havde udvist egen skyld alene som følge af, at E var vidende om, at samleveren på deres fælles bopæl opbevarede amfetamin, og at E trods denne viden undlod at foretage sig noget. Læs mere om rækkevidden af denne dom i Rigsadvokatens brev af 12. juni 2013.
4.5. § 1018 b – andre straffeprocessuelle indgreb
4.5.1. Generelt
Der henvises til Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, Bind II, afsnit 4.1 og 4.2, afgørelser på Vidensbasen samt retspraksis.
Vær bl.a. opmærksom på Højesterets dom i U 2016.1116H, hvorefter krav om erstatning for en hændelig skade, der er en følge af selve det strafprocessuelle indgreb, som udgangspunkt skal anses for omfattet af det objektive ansvar i § 1018 a-d. Hvis politiet eksempelvis ved et hændeligt uheld beskadiger en genstand i forbindelse med en ransagning eller i forbindelse med, at genstanden bliver beslaglagt (f.eks. i forbindelse med, at politiet løfter genstanden op for at iværksætte beslaglæggelsen), må skaden på genstanden, uanset at den er hændelig, anses for at være en følge af det straffeprocessuelle indgreb (ransagningen eller beslaglæggelsen). Et erstatningskrav i anledning af skaden vil derfor som udgangspunkt være omfattet af retsplejelovens § 1018 b. Læs mere herom i Rigsadvokatens brev af 24. november 2016.
4.5.2. Visitation
Op til 10 minutters varighed
Der udbetales som udgangspunkt ikke erstatning for kortvarige, resultatløse visitationer og ransagning i tilknytning hertil.
Dette gælder også i tilfælde, hvor den person, som indgrebet er rettet mod, ikke ved sin egen adfærd har givet anledning til indgrebet.
Udgangspunktet gælder ligeledes, selv om det fornødne mistankegrundlag i enkeltstående tilfælde ikke findes at have været til stede, jf. U 1997.1498H.
Udgangspunktet kan fraviges i særlige tilfælde. Som eksempel herpå kan nævnes visitationer, som har været særligt indgribende og samtidig er foretaget på et sted, hvor udenforstående har kunnet overvære visitationen, som på denne baggrund har kunnet opleves som særlig krænkende af den pågældende person.
Taksten for særlige tilfælde af visitation – se pkt. 5, nr. 2.
Mere end 10 minutters varighed
Ved visitationer og ransagninger i tilknytning hertil, der har varet i mere end 10 minutter, anvendes taksten for anholdelse inden for det første døgn.
Taksten for visitation i mere end 10 minutter – se pkt. 5., nr. 1.
4.5.3. Ransagning
En ransagning, der er foretaget hos en sigtet i forbindelse med en samtidig stedfunden frihedsberøvelse, anses i almindelighed for et underordnet accessorium til frihedsberøvelsen og giver derfor ikke ret til særskilt erstatning, jf. U 1986.709Ø.
Ved ransagninger i bofællesskaber eller lignende, hvor der er tale om klart adskilte boliger (værelser eller lignende), betragtes indgrebet som rettet mod den, som (alene) råder over den enkelte bolig, der ransages, og den pågældende kan herefter rejse erstatningskrav efter § 1018 b. Er der derimod tale om en ransagning i fælles rum eller i fælles boliger for ægtefæller, samlevende eller familier med børn og lignende, betragtes ransagningen alene som foretaget mod de konkrete sigtede eller ikke sigtede, som ransagningen vedrører. Indgrebet er ikke rettet mod de øvrige personer, der bor på stedet og ligeledes råder over lokalet. De kan derfor ikke få erstatning efter § 1018 b eller § 1018 c men vil kunne rejse krav efter § 1018 h (et erstatningskrav efter § 1018 h forudsætter imidlertid, at der er handlet ansvarspådragende efter dansk rets almindelige erstatningsregler). Det samme gælder i situationer, hvor en udlejer af en bolig kræver erstatning for f.eks. en hoveddør ødelagt i forbindelse med en ransagning rettet mod lejeren.
Fra administrativ praksis kan henvises til følgende afgørelser: AM2011. 11.18RA og AM2006. 09.22RA.
Ransagning i tilknytning til kortvarige visitationer er behandlet under visitationer - se ovenfor under pkt. 4.5.2.
Taksten for ransagning - se pkt. 5., nr. 3.
4.5.4. Legemsundersøgelser mv.
Der ydes som udgangspunkt ikke erstatning for en legemsundersøgelse, der foretages i forbindelse med en frihedsberøvelse. Såfremt der er tale om en særlig indgribende legemsundersøgelse, som f.eks. rectalundersøgelser og undersøgelser af kønsorganer, ydes der dog særskilt erstatning herfor, selv om indgrebet sker under en frihedsberøvelse.
Legemsbesigtigelser, der indebærer fuldstændig eller delvis egentlig afklædning, ligestilles erstatningsmæssigt med særlig indgribende legemsundersøgelser. Såfremt der alene sker opknapning af en skjorte eller opsmøgning af ærmer og bukseben, ydes der ikke erstatning.
Taksten for legemsundersøgelser - se pkt. 5., nr. 4.
4.5.5. Konfrontation
Der ydes ikke erstatning for konfrontation, der foretages under frihedsberøvelse.
Taksten for konfrontation - se pkt. 5., nr. 5.
4.5.6. Beslaglæggelse
Erstatning for beslaglæggelse kan ydes efter en konkret vurdering af den forvoldte ulempe og gene samt eventuelt økonomisk tab i forbindelse med indgrebet.
Rigsadvokaten har i forhold til beslaglæggelse af motorkøretøj fastsat en takstmæssig erstatning for afsavn af motorkøretøjet - se pkt. 5., nr. 6. Afsavnserstatningen dækker den forvoldte ulempe og gene samt mindre (eventuelt udokumenterede) økonomiske tab i forbindelse med beslaglæggelsen. Foreligger der dokumentation for yderligere økonomisk tab af væsentligt omfang, kan der efter en konkret vurdering ydes erstatning for sådanne tab.
4.5.7. Inddragelse af førerret
Taksten for inddragelse af førerret - se pkt. 5., nr. 7.
4.5.8. Telefonaflytning mv.
Taksten for telefonaflytning – se pkt. 5., nr. 8.
Taksten for rumaflytning – se pkt. 5., nr. 9.
Den omstændighed, at indgrebet har været rettet mod flere telefoner eller rum/boliger tilhørende samme person, medfører ikke, at der ydes erstatning ud over de nævnte beløb.
I de tilfælde, hvor der både er foretaget rum- og telefonaflytning, er det Rigsadvokatens opfattelse, at der ydes erstatning ved en sammenlægning af taksterne for henholdsvis telefon- og rumaflytning.
4.5.9. Sigtelse mv.
Der henvises til Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, Bind II, afsnit 4.3.1., 4.3.2. og 8., afgørelser på Vidensbasen samt retspraksis.
4.6. § 1018 c – ikke sigtede personer
Der henvises til Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, Bind II, afsnit 5, afgørelser på Vidensbasen samt retspraksis.
Vær bl.a. opmærksom på Højesterets dom i U 2016.1116H, hvorefter krav om erstatning for en hændelig skade, der er en følge af selve det strafprocessuelle indgreb, som udgangspunkt skal anses for omfattet af det objektive ansvar i §§ 1018 a-d. Hvis politiet eksempelvis ved et hændeligt uheld beskadiger en genstand i forbindelse med en ransagning eller i forbindelse med, at genstanden bliver beslaglagt (f.eks. i forbindelse med, at politiet løfter genstanden op for at iværksætte beslaglæggelsen), må skaden på genstanden, uanset at den er hændelig, anses for at være en følge af det straffeprocessuelle indgreb (ransagningen eller beslaglæggelsen). Et erstatningskrav i anledning af skaden vil derfor som udgangspunkt være omfattet af retsplejelovens § 1018 c. Læs mere nærmere herom i Rigsadvokatens brev af 24. november 2016.
4.7. § 1018 d
Der henvises foreløbigt til Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, Bind II, afsnit 6, afgørelser på Vidensbasen samt retspraksis.
4.8. § 1018 h – erstatning på culpagrundlag
Der henvises til Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, Bind 2, afsnit 7, afgørelser på Vidensbasen samt retspraksis.
Vær bl.a. opmærksom på Højesterets dom i U 2016.1116H, hvorefter krav om erstatning for en hændelig skade, der er en følge af selve det strafprocessuelle indgreb, som udgangspunkt skal anses for omfattet af det objektive ansvar i §§ 1018 a-d.
Det er Rigsadvokatens opfattelse, at erstatning for en hændelig skade ikke vil være omfattet af det objektive ansvar i §§ 1018 a-d, hvis den hændelige skade ikke kan anses for at være en følge af selve det straffeprocessuelle indgreb – fordi skaden ikke skyldes en handling, som er udført af politiet som en del af politiets arbejdsopgaver i forbindelse med det straffeprocessuelle indgreb. Hvis en polititjenestemand eksempelvis i forbindelse med en ransagning snubler over en genstand og rammer et tv, der derved beskadiges, vil et erstatningskrav i den anledning ikke være omfattet af § 1018 a-d, men skal behandles efter retsplejelovens §1018 h som et culpakrav. Det samme gælder en hændelig skade, som opstår på en beslaglagt genstand, mens genstanden er opbevaret hos politiet, og som ikke skyldes politiets arbejdsopgaver i forbindelse med selve beslaglæggelsen - f.eks. hvis genstanden beskadiges i forbindelse med, at der opstår en brand det sted, hvor genstanden opbevares. Læs mere herom i Rigsadvokatens brev af 24. november 2016.
4.9. Erstatningsansvarsloven – varigt mén og erhvervsevnetab
Der henvises til Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, Bind 2, afsnit 1.4, afgørelser på vidensbasen samt retspraksis.
4.10. Aktindsigt i erstatningssager – regelgrundlag
Hvilket regelsæt finder anvendelse?
- Offentlighedsloven (journalister mv.)
Anmodninger om aktindsigt i erstatningssager efter kapitel 93 a falder uden for offentlighedsloven, jf. offentlighedslovens § 19, stk. 1, hvoraf fremgår, at retten til aktindsigt ikke omfatter sager inden for strafferetsplejen. Meroffentlighed skal overvejes, jf. § 14, stk. 2.
- Retsplejeloven
Hvis anmodningen om aktindsigt vedrører den underliggende straffesag, skal anmodningen behandles efter retsplejelovens kapitel 3 a, herunder særligt § 41 d vedrørende aktindsigt for personer med individuel væsentlig interesse samt forurettede mv. Læs mere herom i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om aktindsigt .
- Forvaltningsloven (parter)
Hvis anmodningen om aktindsigt vedrører kravet om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a, skal anmodningen behandles efter forvaltningslovens regler om aktindsigt. Det skyldes, at en sag om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a ikke er en ”sag om strafferetlig forfølgning”, og således ikke undtaget fra forvaltningslovens aktindsigtsregler, jf. forvaltningslovens § 11, jf. bemærkningerne til den dagældende § 9, stk. 3 (nu § 11) i bet. nr. 857/1978 side 410 og Folketingstidende 1985-86, Tillæg A, sp. 137.
Når der anmodes om aktindsigt i forbindelse med fremsættelse af et erstatningskrav, skal det derfor først afklares, hvorvidt der er tale om en anmodning om aktindsigt i den underliggende straffesag eller i selve erstatningssagen. Det har betydning for, hvilket regelsæt der finder anvendelse på aktindsigtssagen, samt hvilken myndighed i anklagemyndigheden, der har kompetencen til at behandle anmodningen om aktindsigt.
En anmodning om aktindsigt, der vedrører den underliggende straffesag, skal behandles efter retsplejelovens regler. Læs mere herom under pkt. 2.4.
En anmodning om aktindsigt i selve erstatningssagen behandles som nævnt efter forvaltningslovens regler. Efter forvaltningslovens § 9, stk. 1, har en part i en sag som hovedregel krav på aktindsigt, hvilket som udgangspunkt er ensbetydende med en ret til at blive gjort bekendt med samtlige dokumenter i sagen. Det indebærer, at den erstatningssøgende som udgangspunkt har krav på aktindsigt i samtlige akter i erstatningssagen. Erstatningssagens akter omfatter også statsadvokatens og politikredsens udtalelser og indstillinger om erstatningskravet.
Tilakterede sager og dokumenter (f.eks. den underliggende straffesag) er alene omfattet af adgangen til aktindsigt, hvis de er tilakteret med henblik på at supplere det faktiske afgørelsesgrundlag. Tilakterede dokumenter, der alene har til formål at belyse elementer i afgørelsesgrundlaget, som ikke er af faktisk karakter, f.eks. oplysninger om juridiske fortolknings- og vurderingsspørgsmål, er derimod ikke undergi-vet aktindsigt.
En anmodning om at se de akter i erstatningssagen, der hidrører fra den underliggende straffesag, kan derfor ikke afslås med henvisning til forvaltningslovens § 11.
Det bør i lyset heraf altid overvejes, om det er nødvendigt at tilaktere hele den underliggende straffesag, eller om det vil være tilstrækkeligt at tilaktere de dokumenter, der har betydning for afgørelsen af spørgsmålet om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a.
Retten til aktindsigt kan begrænses efter de generelle undtagelsesregler i forvaltningslovens kapitel 4. §§ 15 – 15 b vedrører undtagelse af visse oplysninger. Efter § 15 b, stk. 1, nr. 5, kan retten til aktindsigt eksempelvis begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til private og offentlige interesser. Tilsvarende kan retten til aktindsigt begrænses efter § 15 b, stk. 1, nr. 1, af hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser m.v. af særlig interesse.
Læs om kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager under pkt. 2.4.
4.11. Advokatsalær
4.11.1. Kompetencen til at træffe afgørelse om salær i erstatningssager
Anklagemyndigheden træffer afgørelse om salær til en advokat for fremsættelse af erstatningskrav efter en analogi af retsplejelovens § 1007, jf. § 1018 f, stk. 3, med den virkning, at advokaten ikke må beregne sig yderligere salær, jf. retsplejelovens § 334, stk. 5.
Advokaten kan indbringe anklagemyndighedens afgørelse om salær for retten, jf. retsplejelovens § 1018 f. Retten træffer afgørelse ved kendelse og uden domsmænd. Rettens afgørelse om salær kan kæres til landsretten, jf. U 1983.231Ø, TfK 2004.201Ø og TfK 2012.915/2Ø. Kæremål om salær behandles som udgangspunkt på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 972, stk. 2.
Det gælder både i tilfælde, hvor erstatningskravet fremsættes af en advokat, der har været beskikket som forsvarer for den erstatningssøgende under straffesagen, og i tilfælde, hvor erstatningssøgende ikke har haft en forsvarer beskikket for sig under straffesagen og først efterfølgende anmoder en advokat om at fremsætte erstatningskravet.
4.11.2. Betingelser for udbetaling af salær
Udbetaling af salær forudsætter,
– at der er fremsat begæring om salær, og
– at det fremsatte erstatningskrav helt eller delvist imødekommes.
Udbetaling af salær forudsætter derudover, at et af de følgende punkter er opfyldt:
- Advokaten er ikke allerede tillagt salær som beskikket forsvarer under straffesagen.
- Advokaten er som beskikket forsvarer under straffesagen tillagt et salær, som ikke overstiger følgende beløb (eksklusiv moms):
2018 2019 2020 2021 2022 2023
4.400 kr. 4.400 kr. 4.400 kr. 4.500 kr. 4.500 kr. 4.700
Et salær, der er tillagt en beskikket forsvarer under straffesagen, og som ikke overstiger de i skemaet angivne beløbsgrænser, antages ikke at dække det merarbejde, der er forbundet med at fremsætte erstatningskravet.
- Det tillagte forsvarersalær overstiger de i skemaet angivne beløbsgrænser, men merarbejdet med at fremsætte erstatningskravet har været af ikke ubetydelig karakter i forhold til arbejdet som beskikket forsvarer under straffesagens behandling.
Det bemærkes, at en begæring om yderligere salær som udgangspunkt ikke skal imødekommes, hvis advokaten efter en frifindende dom fremsætter et krav om erstatning under henvisning til de under pkt. 5. nævnte takstmæssige erstatningsbeløb, jf. U 2016.905V (advokat ikke tillagt salær, da der var tale om et sædvanligt takstmæssigt krav, og opgørelsen af erstatningskravet således måtte anses som ukompliceret).
Der henvises i øvrigt til U 1987.338H, Rigsadvokaten Informerer nr. 9/1995 og AM2019. 08.13Ø.
4.11.3. Salærtakster
Rigsadvokaten fastsætter hvert år vejledende takster for advokatsalær i erstatningssager. Det sker med udgangspunkt i den årlige bekendtgørelse om takster for vederlag til offentlige forsvarere, visse beskikkede advokater mv.
Der skal anvendes taksten for det år, hvor det med sagen forbundne arbejde i det væsentligste må anses som udført.
Salærtaksterne kan fraviges, i det omfang advokaten i det enkelte tilfælde sandsynliggør, at det udførte arbejde med sagen berettiger til et højere salær.
Taksterne for advokatsalær (eksklusiv moms) er følgende:
Takst for advokatsalær 2018 2019 2020 2021 2022 2023
a. Standardtakst 1.740 kr. 1.755 kr. 1.775 kr. 1.790 kr. 1.810 kr. 1.880 kr.
b. Kravet vedrører kortvarige anholdelser (til og med 10 minutter) og visitation 850 kr. 900 kr. 900 kr. 900 kr. 900 kr. 950 kr.
4.12. Renter af erstatningskrav
I sager, hvor der skal udbetales erstatning, skal der også betales renter af erstatningskravet. Beregningen af renter er i nogle tilfælde reguleret af renteloven og i andre tilfælde af erstatningsansvarslovens § 16. Hvilken lov der gælder, afhænger af, hvad der gives erstatning for og på hvilket grundlag. Læs mere herom i det følgende.
4.12.1. Erstatningskrav i medfør af retsplejelovens §§ 1018 a - d
Erstatning og godtgørelse, der ydes efter reglerne i retsplejelovens §§ 1018 a - d i anledning af strafferetlig forfølgning, skal som altovervejende hovedregel forrentes efter rentelovens bestemmelser om pengekrav uden for formuerettens område, jf. rentelovens § 8, jf. § 5, stk. 1 og 2.
Hvis en del af en erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning bliver udmålt efter reglerne i erstatningsansvarsloven, f.eks. erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller méngodtgørelse, skal forrentningen af denne del af erstatningen ske efter reglerne i erstatningsansvarslovens § 16. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, jf. lov nr. 463 af 7. juni 2001 om ændring af lov om erstatningsansvar, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv. (L 143 af 10. januar 2001, de specielle bemærkninger til § 16 (lovforslagets § 1, nr. 13 og 14).
På den baggrund gælder følgende:
– Torterstatning, der ydes efter retsplejelovens §§ 1018 a - d for frihedsberøvelse og andre straffeprocessuelle tvangsindgreb, og erstatning for økonomisk skade i tilknytning hertil (f.eks. tingsskade og tabt arbejdsfortjeneste mv. som følge af frihedsberøvelsen) forrentes efter reglerne i renteloven.
– Erstatning og godtgørelse i anledning af en personskade (fysisk eller psykisk), som den erstatningssøgende har pådraget sig som følge af en frihedsberøvelse eller et andet straffeprocessuelt indgreb, og som udbetales efter reglerne i retsplejelovens §§ 1018 a - d, forrentes efter reglerne i erstatningsansvarslovens § 16, jf. § 1. Det gælder både krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte, godtgørelse for varigt men, erstatning for erhvervsevnetab, erstatning for helbredelsesudgifter (f.eks. udgifter til psykolog) og andre tab, som den erstatningssøgende fremsætter efter retsplejelovens §§ 1018 a - d i anledning af personskaden.
4.12.2. Erstatningskrav i medfør af retsplejelovens § 1018 h
Erstatning, der ydes efter retsplejelovens § 1018 h på grundlag af culpaansvar i anledning af strafferetlig forfølgning, forrentes enten efter reglerne i renteloven eller erstatningsansvarsloven, afhængig af kravets karakter:
– Erstatning for tingsskade, der ydes efter retsplejelovens § 1018 h, forrentes efter reglerne i renteloven.
– Erstatning og godtgørelse i anledning af en personskade, som politiet eller anklagemyndigheden er erstatningsansvarlig for efter dansk rets almindelige regler (culpaansvar), jf. retsplejelovens § 1018 h, forrentes efter reglerne i erstatningsansvarslovens § 16, jf. § 1.
– Godtgørelse for tort, der ydes efter retsplejelovens § 1018 h i anledning af en frihedsberøvelse eller andre straffeprocessuelle indgreb, fastsættes med hjemmel i erstatningsansvarslovens § 26, jf. U 1997.1498H, og skal derfor forrentes efter reglerne i erstatningsansvarslovens § 16.
4.12.3. Hvornår forrentes erstatningskravet fra?
Begyndelsestidspunktet for renteberegningen afhænger af, om kravet forrentes efter reglerne i renteloven eller erstatningsansvarsloven. Se nærmere nedenfor.
Afgørelser om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning, hvor der ydes erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a, skal derfor udtrykkeligt angive fra hvilket tidspunkt, beløbet skal forrentes. Hvis det samlede beløb består af både erstatning/godtgørelse, der skal forrentes efter renteloven, og erstatning/godtgørelse, der skal forrentes efter erstatningsansvarsloven, skal de forskellige begyndelsestidspunkter angives i forhold til de pågældende dele af det samlede beløb.
Begyndelsestidspunktet ifølge renteloven
Forrentning efter renteloven sker fra den dag, hvor erstatningskravet fremsættes over for anklagemyndigheden (fra den dag, hvor kravet modtages hos anklagemyndigheden). Det gælder både erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade, og uanset om der særskilt er rejst krav om renter af erstatningskravet. Det fremgår af rentelovens § 8, stk. 1, hvorefter renter af pengekrav uden for formuerettens område skal betales fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølgning til betaling af gælden, sammenholdt med retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, hvorefter et erstatningskrav i anledning af strafferetlig forfølgning skal fremsættes over for politidirektøren eller statsadvokaten, og retsplejelovens § 1018 f, stk. 1, hvorefter anklagemyndigheden på den erstatningssøgendes begæring skal indbringe kravet for retten, samt U 1982.745/1Ø og U 1992.6V.
Det er Rigsadvokatens opfattelse, at et krav ikke kan anses for fremsat, før der foreligger et erstatningsgrundlag. Krav fra sigtede kan derfor som udgangspunkt tidligst fremsættes, når der foreligger en endelig dom eller påtaleopgivelse (eller en afgørelse om at indstille efterforskningen i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, i tilfælde, hvor mistænkte skal sidestilles med en sigtet). Hvis en påtale kunne være opgivet tidligere, og kravet dermed kunne være fremsat tidligere, kan der dog blive tale om forrentning fra et tidligere tidspunkt end kravets fremsættelse, jf. U 1991.606Ø og rentelovens § 3, stk. 5.
Læs om, hvilke krav der forrentes efter reglerne i renteloven under pkt. 4.12.1. og 4.12.2.
Begyndelsestidspunktet ifølge erstatningsansvarsloven
Forrentning efter erstatningsansvarsloven sker som hovedregel fra 1 måned, efter at kravet blev fremsat over for anklagemyndigheden. Det følger af erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1, hvorefter godtgørelse og erstatning kan kræves betalt 1 måned efter, at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse, sammenholdt med erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2, hvorefter beløbet forrentes fra det tidspunkt, hvor det kan kræves betalt efter stk. 1.
Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at der tidligst vil kunne påløbe renter fra 1 måned efter erstatningskravets fremsættelse over for anklagemyndigheden, eftersom anklagemyndigheden ikke vil kunne bedømme erstatningens størrelse, før erstatningskravet er fremsat. Det fremgår desuden af forarbejderne, at fristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor anklagemyndigheden kunne og burde have indhentet de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere erstatningskravet og dets størrelse.
For så vidt angår krav om godtgørelse for varigt mén eller erstatning for erhvervsevnetab løber fristen – i tilfælde, hvor en af parterne vælger at indhente en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) – i almindelighed fra det tidspunkt, hvor udtalelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foreligger.
Læs mere i forarbejderne til lov nr. 463 af 7. juni 2001 om ændring af lov om erstatningsansvar, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv. (L 143 af 10. januar 2001, de specielle bemærkninger til § 16 (lovforslagets § 1, nr. 13 og 14).
Læs mere om, hvilke krav der forrentes efter reglerne i erstatningsansvarsloven under pkt. 4.12.1. og 4.12.2.
4.12.4. Rentesatsen
Ved fastsættelsen af rentesatsen er det afgørende, om erstatningskravet eller godtgørelsen er forfaldet før eller efter den 1. marts 2013.
Det er alene forfaldsdagen (datoen for kravets opståen), der har betydning for rentesatsen. Spørgsmålet om, hvornår kravet er fremsat over for anklagemyndigheden, har derimod ingen betydning for forrentningssatsen.
Det er Rigsadvokatens opfattelse, at et krav om erstatning efter retsplejelovens § 1018 a og § 1018 b anses for at være forfaldent på tidspunktet for påtaleopgivelse eller frifindelse. Et krav om erstatning efter retsplejelovens § 1018 c anses for at være forfaldent på det tidspunkt, hvor indgrebet er ophørt. Et krav om erstatning efter retsplejelovens § 1018 h anses for at være forfaldent på det tidspunkt, hvor skaden er indtrådt. Et krav om erstatning for personskade anses for at være forfaldet på det tidspunkt, hvor personskaden er indtrådt.
Det er kun selve erstatnings- eller godtgørelsesbeløbet, der forrentes. Der beregnes ikke renters rente.
Det her anførte vedrører alene forrentningssatsen for erstatningskrav. Spørgsmålet om, hvornår kravet forrentes fra, er behandlet under pkt. 4.12.3.
Erstatningskrav eller godtgørelse, der er forfaldent før den 1. marts 2013
Erstatningskrav, der er forfaldet før den 1. marts 2013, forrentes med en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 7 procent. Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4, stk. 1 og 2, i lov nr. 1244 af 18. december 2012 om ændring af lov om renter ved forsinket betaling m.v., lov om erstatningsansvar og lov om forsikringsaftaler, jf. § 5, stk. 1, i den dagældende rentelov og § 16, stk. 2, i den dagældende erstatningsansvarslov.
Erstatningskrav eller godtgørelse, der er forfaldet efter den 1. marts 2013
Krav om erstatning eller godtgørelse i anledning af strafferetlig forfølgning efter retsplejelovens kapitel 93 a forrentes med en årlig rentesats, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 procent. Som referencesats anvendes den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og 1. juli det pågældende år. Det fremgår af rentelovens § 8, stk. 1, jf. § 5, stk. 1 og 2, og af erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2.
4.12.5. Skattepligt
Renter af alle erstatningsbeløb er skattepligtige.
4.13. Modregning
Hvis de almindelige betingelser for modregning er opfyldt, kan der som udgangspunkt foretages modregning for krav inden for strafferetsplejen, herunder f.eks. sagsomkostninger, bøder mv., i erstatning, der udbetales efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Modregning for sagsomkostninger kan foretages, uanset om sagsomkostningerne vedrører den sag, der har givet anledning til erstatning, eller andre straffesager, jf. U 1988.1057H.
Hvem kan foretage modregning?
Modregningen kan foretages af politidirektøren eller restanceinddrivelsesmyndigheden efter følgende retningslinjer:
- Politidirektøren kan foretage modregning i forbindelse med udbetaling af erstatning, hvis den fordring, der foretages modregning for, ikke er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden.
- Når fordringen overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, overgår alle kreditorbeføjelser vedrørende fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 3, stk. 1, i gældsinddrivelsesloven. Det gælder også beføjelsen til at foretage modregning for fordringen.
Politidirektøren skal derfor undersøge, om den fordring, der skal danne grundlag for modregning, er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden. Hvis fordringen er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, skal politidirektøren orientere restanceinddrivelsesmyndigheden om sagen med henblik på, at restanceinddrivelsesmyndigheden foretager modregning med fordringen, inden politidirektøren udbetaler erstatningen.
Klage over modregning
Rigspolitiet behandler klager over politidirektørens modregning med bøder og sagsomkostninger i erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning.
Landsskatteretten behandler klager over restanceinddrivelsesmyndighedens modregning med bøder og sagsomkostninger i erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning af.
5. Takstmæssige erstatningsbeløb
Rigsadvokaten fastsætter hvert år takster for erstatningsbeløb for ikke-økonomisk skade (tort mv.) i forbindelse med frihedsberøvelser mv. Beløbene fastsættes på grundlag af erstatningsansvarslovens § 15 og bekendtgørelse om bl.a. tilpasningsprocenten for det pågældende finansår:
Straffeprocessuelle indgreb foretaget i: 2018 2019 2020 2021 2022 2023
1. FRIHEDSBERØVELSE
a. Kortvarige anholdelser (op til og med 10 min.) 950 kr. 950 kr. 950 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.
b. Frihedsberøvelse* op til ét døgn
0-5 timer 2.700 kr. 2.800 kr. 2.800 kr. 2.900 kr. 2.900 kr. 3.000 kr.
5-10 timer 4.000 kr. 4.100 kr. 4.100 kr. 4.200 kr. 4.300 kr. 4.400 kr.
10-15 timer 5.200 kr. 5.400 kr. 5.500 kr. 5.600 kr. 5.700 kr. 5.800 kr.
15-24 timer 6.700 kr. 6.800 kr. 7.000 kr. 7.100 kr. 7.200 kr. 7.400 kr.
c. Frihedsberøvelse* i mere end et døgn
Første døgn 6.700 kr. 6.800 kr. 7.000 kr. 7.100 kr. 7.200 kr. 7.400 kr.
Hvert påbegyndt efterfølgende døgn 850 kr. 850 kr. 850 kr. 900 kr. 900 kr. 950 kr.
d. Isolation** 1.100 kr. 1.100 kr. 1.100 kr. 1.200 kr. 1.200 kr. 1.200 kr.
e. Grove sædelighedssager Taksten for frihedsberøvelse forhøjes med 50 %***
f. Sager om drab, drabsforsøg og brandstiftelse, jf. strfl. § 180 Taksten for frihedsberøvelse forhøjes med 100 %***
2. VISITATION (Særlige tilfælde) 400 kr. 400 kr. 400 kr. 400 kr. 400 kr. 450 kr.
3. RANSAGNING 1.300 kr. 1.300 kr. 1.300 kr. 1.400 kr. 1.400 kr. 1.400 kr.
4. LEGEMSUNDERSØGELSE 1.300 kr. 1.300 kr. 1.300 kr. 1.400 kr. 1.400 kr. 1.400 kr.
5. KONFRONTATION 1.300 kr. 1.300 kr. 1.300 kr. 1.400 kr. 1.400 kr. 1.400 kr.
6. BESLAGLÆGGELSE AF MOTORKØRETØJER
Indtil 8 dage 900 kr. 900 kr. 950 kr. 950 kr. 950 kr. 1.000 kr.
For længerevarende indgreb - første uge 900 kr. 900 kr. 950 kr. 950 kr. 950 kr. 1.000 kr.
Hver påbegyndt efterfølgende uge 450 kr. 450 kr. 500 kr. 500 kr. 500 kr. 500 kr.
7. INDDRAGELSE AF FØRERRET
Indtil 8 dage 900 kr. 900 kr. 950 kr. 950 kr. 950 kr. 1.000 kr.
For længerevarende indgreb - første uge 900 kr. 900 kr. 950 kr. 950 kr. 950 kr. 1.000 kr.
Hver påbegyndt efterfølgende uge 450 kr. 450 kr. 500 kr. 500 kr. 500 kr. 500 kr.
8. TELEFONAFLYTNING
Indtil 8 dage 900 kr. 900 kr. 950 kr. 950 kr. 950 kr. 1.000 kr.
For længerevarende indgreb - første uge 900 kr. 900 kr. 950 kr. 950 kr. 950 kr. 1.000 kr.
efterfølgende uger 450 kr. 450 kr. 500 kr. 500 kr. 500 kr. 500 kr.
9. RUMAFLYTNING
Indtil 8 dage 1.800 kr. 1.800 kr. 1.900 kr. 1.900 kr. 1.900 kr. 2.000 kr.
For længerevarende indgreb - første uge 1.800 kr. 1.800 kr. 1.900 kr. 1.900 kr. 1.900 kr. 2.000 kr.
Hver påbegyndt efterfølgende uge 900 kr. 900 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.050 kr.
* Frihedsberøvelse = anholdelse, varetægtsfængsling eller opretholdt anholdelse, jf. retsplejelovens § 760, stk. 4.
** Taksten anvendes for hvert påbegyndt døgn, der har været anvendt isolation under varetægtsfængsling. Der ydes ikke isolationstillæg for det første døgn af en frihedsberøvelse.
*** I sager, hvor erstatningssøgende er frihedsberøvet som følge af en sigtelse for grov sædelighedskriminalitet, drab, drabsforsøg eller brandstiftelse, jf. straffelovens § 180, anvendes den forhøjede takst fra frihedsberøvelsens påbegyndelse til løsladelse. I sager, hvor den erstatningssøgende har været varetægtsfængslet, er det dog en betingelse for forhøjelse af taksten i perioden, hvor erstatningssøgende har været varetægtsfængslet, at sigtelsen for grov sædelighedskriminalitet, drab, drabsforsøg eller brandstiftelse, jf. straffelovens § 180, har indgået i fængslingsgrundlaget. Det gælder uanset, om sigtelsen for grov sædelighedskriminalitet, drab, drabsforsøg eller brandstiftelse, jf. § 180, opretholdes under varetægtsfængslingen, jf. TfK2016. 1333/2. Hvis erstatningssøgende indledningsvist er frihedsberøvet som følge af en sigtelse for grov sædelighedskriminalitet, drab, drabsforsøg eller brandstiftelse, jf. § 180, men varetægtsfængslingen alene er begrundet i en mindre belastende bestemmelse, f.eks. straffelovens § 181 eller § 245, stk. 1, jf. § 246, ydes der forhøjet erstatning fra frihedsberøvelsens påbegyndelse til tidspunktet for grundlovsforhørets afslutning.
6. Love og forarbejder mv.
Love og forarbejder
– Betænkning nr. 801/1977 om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning
– Lovforslag nr. L134 af 16. december 1977 til lov om ændring af retsplejeloven m.v.
– Lov nr. 463 af 7. juni 2001 om ændring af lov om erstatningsansvar, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv.
– Lovforslag nr. L143 af 10. januar 2001
– Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9809 af 12. december 2005 om behandling af sager om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a
Andre dokumenter
– Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, bind 2
Bilag
Bilag 1: Standardkoncept erstatningsindstilling (udarbejdet af Københavns Politi)
Bilag 2: Checkliste – Indstilling fra politidirektøren til statsadvokaten i erstatningssager
Rigsadvokaten, den 4. januar 2023
Rigsadvokaten
/ Rigsadvokaten
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9612 | retsinformation | fc158b2402507a8ddaa56f6f3883bfcd68234d2dcaab3947fe8d258128d63045 | 2023-08-10 | 2023-01-04 | 2025-01-02 |
b220ef49-3153-4c30-9d5b-b1f58103d314 | DK | dan | regulation | valid | Bekendtgørelse om undtagelse af udgifter til militære bidrag til Ukraine (Ukrainefonden) fra udgiftslofterne i 2023 og 2024 | null | Bekendtgørelse om undtagelse af udgifter til militære bidrag til Ukraine (Ukrainefonden) fra udgiftslofterne i 2023 og 2024
I medfør af § 12 i budgetloven, lov nr. 547 af 18. juni 2012, fastsættes:
§ 1. Uanset §§ 9-11 i budgetloven omfatter udgiftslofterne i 2023 og 2024 ikke udgifter til militære bidrag til Ukraine, hvor
1) udgifterne i 2023 afholdes på baggrund af udmøntning fra § 35.11.69.11. Udvidelse af Ukrainefond , som optages på forslag til lov om tillægsbevilling for 2023,
2) og udgifterne i 2024 afholdes på baggrund af udmøntning fra § 35.11.69.11. Udvidelse af Ukrainefond , som opføres på forslag til finanslov for 2024 og udmøntes på finansloven for 2024 og/eller på forslag til lov om tillægsbevilling for 2024.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. juli 2023.
Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for finansåret 2023 og 2024.
Finansministeriet, den 29. juni 2023
Morten Bødskov
/ Martin Ulrik Jensen
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1018 | retsinformation | a0f09877ad6e2d8c605eb83d69734566e0c5563d49f39c48a64e3ec66be6f45f | 2023-07-01 | 2023-06-29 | 2025-01-02 |
780b1b11-461e-4bc6-97ea-43a2042d5063 | DK | dan | final_administrative_decision | valid | Ankestyrelsens principmeddelelse 20-23 om merudgifter - kompensationsprincippet - ladcykel - cykler | null | Ankestyrelsens principmeddelelse 20-23 om merudgifter - kompensationsprincippet - ladcykel - cykler
Principmeddelelsen fastslår
Kommunen skal efter serviceloven yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne. Behovet for dækning af merudgifter vurderes i forhold til personer med børn uden en varig funktionsnedsættelse eller en kronisk, langvarig lidelse (betegnet i bekendtgørelsen som handicapbørn) på samme alder og i samme livssituation.
Kommunen skal altid vurdere en ansøgning om hjælp efter alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Reglerne om dækning af nødvendige merudgifter forudsætter, at det ansøgte ikke kan bevilliges efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven, fx bestemmelserne om hjælpemidler og forbrugsgoder.
En ansøgning om dækning af udgifter til en cykel, skal vurderes i følgende rækkefølge, der afspejler den hjælp, borgeren kan få:
1) Er det et hjælpemiddel, der anskaffes af kommunen, som afholder den fulde udgift.
2) Er det et forbrugsgode, der anskaffes af borgeren, og halvdelen af udgiften dækkes af kommunen.
3) Er det et forbrugsgode, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Hertil ydes ikke støtte.
4) Er der tale om en nødvendig merudgift? Det forudsætter, at udgiften er nødvendig og overstiger de udgifter, andre familier med børn uden en funktionsnedsættelse eller lidelse på samme alder og i samme livssituation har.
Der kan i særlige tilfælde ydes dækning af merudgifter til et forbrugsgode, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Det forudsætter, at familien har merudgifter forbundet med købet af forbrugsgodet, ud over hvad familier med børn uden en funktionsnedsættelse eller lidelse på samme alder og i samme livssituation har ved at anskaffe forbrugsgodet.
Ladcykel
Ladcykler med og uden el anses i dag som almindeligt udbredte, og som produkter, der findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Disse cykler kan fås i forskellige udgaver og prisklasser og bliver forhandlet bredt over hele landet. De må derfor betragtes som sædvanligt indbo på linje med traditionelle tohjulede cykler.
Ved afslag på at bevillige ladcyklen efter reglerne om hjælpemidler og forbrugsgoder, skal kommunen vurdere, om ladcyklen kan bevilliges dækket som en merudgift.
En ladcykel er som udgangspunkt et transportmiddel. Ved vurderingen af, om familien har merudgifter forbundet med anskaffelsen af en ladcykel, skal der derfor som udgangspunkt ses på familiens transportbehov.
Ved vurderingen af, om der kan bevilliges dækning af merudgifter til en ladcykel indgår derudover fx:
Er ladcyklen nødvendig?
o Har familien andre transportmuligheder? Har barnet fået bevilliget transporthjælpemidler – fx kørestol, jogger, klapvogn, bil eller andet -, og kan disse dække behovet for transport og/eller behovet for at få oplevelser i fritiden?
o Kan barnet selv gå, cykle eller andet - eventuelt med voksenguidning – i et sådan omfang, at det kan imødekomme behovet?
o Er barnet afskåret fra at deltage i familiens dagligliv eller livet med kammerater uden ladcyklen? Er barnet fx helt hindret i at komme med andre steder, fordi barnet ikke kan transporteres på anden vis på grund af sin funktionsnedsættelse?
Har familien merudgifter forbundet med at købe ladcyklen, ud over hvad familier med børn uden en funktionsnedsættelse eller lidelse på samme alder og i samme livssituation har?
Det er ikke familiens valg af transportform, der bliver afgørende for vurderingen af, om en ladcykel er en nødvendig merudgift, men barnets begrænsning i forhold til benyttelse af andre transportformer eller mulighed for at transportere/bevæge sig selv, der er afgørende.
Hvis ladcyklen skal bruges i fritiden fx med henblik på at barnet skal have frisk luft, være med på en cykeltur, få en oplevelse med familien eller med venner og dermed ikke dække et egentligt transportbehov, skal kommunen vurdere, i hvilket omfang behovet for at komme ud og være sammen som familie eller med kammerater i øvrigt kan imødekommes. Det er dermed barnets begrænsning i forhold til at kunne komme ud på anden vis, der er afgørende for vurderingen.
Hvis kommunen vurderer, at familiens behov for en ladcykel er en nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse, skal kommunen herefter vurdere, om der er merudgifter forbundet med købet af ladcyklen. I den forbindelse skal kommunen være opmærksom på, at en ladcykel med eller uden el betragtes som et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo. Der kan fx være merudgifter forbundet med købet af en ladcykel på grund af dets indretning eller størrelse.
El- og specialcykler
Elcykler anses i dag som almindeligt udbredte og som produkter, der findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Disse cykler kan fås i forskellige udgaver og prisklasser og bliver forhandlet bredt over hele landet. De betragtes derfor som forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo, på linje med traditionelle tohjulede cykler.
Specialcykler kan fx være trehjulede cykler, side-by-side cykler eller tandemcykler.
Ved afslag på at bevillige el- eller specialcykel efter reglerne om hjælpemidler og forbrugsgoder, skal kommunen derefter vurdere, om el- eller specialcyklen kan bevilliges som en merudgift.
Ved vurderingen af, om der kan bevilliges dækning af merudgifter til en el- eller specialcykel indgår fx:
Hvilket behov skal el- eller specialcyklen dække?
Er el- eller specialcyklen nødvendig?
o Kan barnet som følge af sin funktionsnedsættelse ikke benytte en almindelig cykel?
o Er det sædvanligt at have en cykel i barnets alder?
o Vil en el- eller specialcykel medvirke til, at barnet kan leve så normalt som muligt?
o Er barnets behov kompenseret på anden vis?
Er der merudgifter forbundet med køb af el- eller specialcyklen?
Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om det er sædvanligt i barnets alder at have en cykel. Kommunen kan i vurderingen godt inddrage barnets øvrige fritidsliv, men skal sammenholde det med, hvad der er sædvanligt for børn uden en funktionsnedsættelse eller lidelse på samme alder og i samme livssituation. Hvis det er sædvanligt for børn i samme alder og i samme livssituation både at have en cykel og en fritidsaktivitet, skal det indgå i vurderingen af, om familien kan få dækket nødvendige merudgifter til en el- eller specialcykel. Der kan derfor ikke gives afslag på dækning af merudgifter til en el- eller specialcykel alene med henvisning til, at barnet i stedet kan deltage i fritidsaktiviteter.
Det er alene prisforskellen fra den cykel, der ville være sædvanlig at have for barnet og el- eller specialcyklen, der er nødvendig, der kan dækkes som en merudgift. I den forbindelse skal kommunen være opmærksom på, at en elcykel betragtes som et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo. Der kan fx være merudgifter forbundet med køb af en elcykel på grund af dets indretning eller størrelse.
Almindelige cykler
Der kan ikke bevilliges dækning af merudgifter til en almindelig cykel, som er sædvanlig at have for børn uden en funktionsnedsættelse eller lidelse på samme alder og i samme livssituation.
Det skyldes, at familien alene skal kompenseres for de udgifter, som familien har som følge af barnets funktionsnedsættelse, der overstiger de udgifter, som andre familier med børn uden en funktionsnedsættelse eller lidelse på samme alder og i samme livssituation har.
De konkrete sager
I sag nr. 1 fik familien afslag på dækning af merudgifter til en ladcykel. Ladcyklen skulle bruges til at transportere barnet til handicaptræning og fritidsaktiviteter samt til at komme ud i naturen på lige fod med sine jævnaldrende. Barnet skulle desuden skærmes. Ankestyrelsen stadfæstede afgørelsen, og vurderede, at behovet kunne tilgodeses på anden vis, fx ved brug af bil og gåture.
I sag nr. 2 fik familien afslag på dækning af merudgifter til en ladcykel med el. Ladcyklen skulle ikke dække et transportbehov, men alene bruges som en fritidsaktivitet, herunder bruges til familiehygge. Familien havde fået bevilliget en kørestol med vippefunktion samt handicapbil. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at samvær og familieture ses som værende almindeligt familieliv, og at behovet for at komme ud var tilgodeset med den allerede bevilligede hjælp.
I sag nr. 3 fik familien afslag på dækning af merudgifter til en ladcykel med el. Ladcyklen skulle bruges til at tage på cykleture i fritiden sammen som familie, da barnet selv på korte afstande ikke kunne cykle selv på grund af manglende forståelse for trafikken. Barnet havde desuden behov for frisk luft. Uden en ladcykel kunne familien, som også bestod af en storesøster, ikke komme på en samlet cykeltur. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det ikke er sædvanligt for andre børn i samme aldersgruppe at kunne cykle selvstændigt, og at det er et vilkår i mange familier, at der er perioder, hvor det kan være vanskeligt at foretage sig visse aktiviteter sammen på grund af børnenes alder og evner, hvorfor det er almindeligt, at forældrene deler sig op for at tilgodese alle børns behov. Behovet for frisk luft kunne desuden tilgodeses på anden vis.
I sag nr. 4 fik familien afslag på dækning af merudgifter til en ladcykel med el. Ladcyklen skulle bruges til at transportere barnet til børnehave og til hverdagsaktiviteter. Barnet var blevet for stor til at sidde i sin klapvogn. Barnet kunne ifølge moderens oplysninger finde på at stikke af fra klapvognen, hvorved barnet var til fare for sig selv i bl.a. trafikken. Barnet fik ifølge moderens oplysninger også nedsmeltninger, hvor barnet ikke kunne løftes. Moderen oplyste efterfølgende til Ankestyrelsen, at hun ikke længere turde tage barnet med ud, og at familien derfor levede isoleret derhjemme. Kommunen vurderede, at familien kunne søge om støtte til en større klapvogn, og at en ladcykel er et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo. Ankestyrelsen hjemviste sagen. Kommunen skulle undersøge, om en klapvogn kunne tilgodese barnets behov. Hvis klapvognen ikke ville kunne det, skulle kommunen undersøge, om en ladcykel er en nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse, og om familien havde merudgifter forbundet med købet af en ladcykel.
I sag nr. 5 fik familien afslag på dækning af merudgifter til en letvægtscykel, da kommunen vurderede, at barnets behov kunne tilgodeses ved brug af bus, elcykel eller elløbehjul. Sagen indeholdt oplysninger om, at barnet ikke var tryg ved at tage bus. Det var fra lægelige side anbefalet, at barnet holdt sig fysisk aktiv, og at barnet fik en elcykel. Der var også oplysninger om, at barnet ikke kunne bruge en normal elcykel, men havde brug for en elcykel med særlig lethed og stelstørrelse på grund af sin funktionsnedsættelse. Ankestyrelsen ændrede kommunens afgørelse og vurderede, at familien havde ret til dækning af merudgifter til en elcykel med særlig lethed og stelstørrelse.
I sag nr. 6 og 7 (dobbeltsag) fik familien afslag på bevilling af hjælpemiddel og dækning af merudgifter til en trehjulet cykel med el og ryglæn. Cyklen skulle bruges i fritiden, så barnet kunne være mere aktiv med familien. Cyklen skulle desuden bruges som en fritidsaktivitet, så barnet kunne komme på cykelture i nærområdet og få en følelse af selvstændighed. I forhold til hjælpemiddelssagen fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse om, at en trehjulet el-cykel med ryglæn ikke i væsentlig yderligere grad kunne afhjælpe barnets funktionsnedsættelse. Barnet havde fået bevilliget en elektrisk kørestol og gangstativ. I forhold til merudgiftssagen fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse om, at behovet kunne tilgodeses med den allerede bevilligede hjælp. Der var desuden oplysninger i sagen om, at barnet tidligere havde deltaget i flere forskellige fritidsaktiviteter, og at familien ofte arrangerede aktiviteter med andre børn.
Baggrund for at behandle sagerne principielt
Ankestyrelsen har behandlet 7 sager principielt. Det har vi gjort for at fastslå og præcisere de overordnede retningslinjer for, hvordan en ansøgning om hjælp til køb af en cykel skal vurderes på børnehandicapområdet. Formålet med principmeddelelsen er dermed at beskrive, hvilke momenter der skal indgå i vurderingen af, om der kan bevilliges dækning af merudgifter til køb af en cykel til børn.
Reglerne
Love og bekendtgørelser
Lov om social service (serviceloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022.
• § 41 om dækning af merudgifter til børn.
• § 112, stk. 1, om betingelserne for bevilling af et hjælpemiddel.
• § 113, stk. 1, om støtte til forbrugsgoder.
Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, nr. 932 af 19. juni 2020
• § 1, stk. 5, om sammenligningsgrundlaget ved bevilling af merudgifter.
Praksis
Gældende:
Følgende principmeddelelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:
40-19:
Kommunen kan yde støtte til en trehjulet cykel som et hjælpemiddel, da disse er fremstillet specielt til at afhjælpe borgere med nedsat balance, der som følge heraf ikke kan cykle på en tohjulet cykel. Der ydes støtte efter reglerne om hjælpemidler, hvis væsentlighedskriteriet er opfyldt.
Kommunen yder også støtte til forbrugsgoder, når betingelserne for støtte til hjælpemidler er opfyldt. Der kan ikke ydes støtte til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Som sædvanligt indbo anses forbrugsgoder, der er almindeligt udbredte, og som findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Hvilke forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo, bliver løbende ændret i takt med den almindelige samfundsudvikling. Ved vurderingen tages der hensyn til udviklingen i den almindelige levestandard og borgernes forbrugs- og levevaner. Med tiden vil flere forbrugsgoder blive mere almindeligt udbredt og vil efterhånden blive betragtet som sædvanligt indbo.
Ladcykler med og uden el og tohjulede el-cykler anses i dag som almindeligt udbredte, og som produkter, der findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Disse cykler kan fås i forskellige udgaver og prisklasser og bliver forhandlet bredt over hele landet. De må derfor betragtes som sædvanligt indbo på linje med traditionelle tohjulede cykler.
8-19
Merudgifter til deltagelse i fritidsaktiviteter og udstyr hertil vil efter en konkret vurdering kunne dækkes som en merudgift. Det forudsætter dog, at borgeren er omfattet af personkredsen for merudgifter, og at andre borgere på samme alder og i samme livssituation, uden en funktionsnedsættelse, også ville have en fritidsaktivitet.
Fritidsaktiviteter defineres som aktiviteter, der udøves i fritiden, ofte fordi man har en interesse for et område eller ønsker at være fysisk aktiv eller udfordre sig selv fysisk eller mentalt. Fritidsaktiviteter er, modsat elitesport, for den bredere del af befolkningen.
Merudgifter til fritidsaktiviteter kan kun dækkes, hvis mulighederne for at dyrke andre former for fritidsaktiviteter er meget begrænsede, som følge af borgerens nedsatte funktionsevne.
Kommunen kan ikke henvise til, at en borger kan dyrke andre former for fritidsaktiviteter uden at kommunen har undersøgt, om borgeren reelt kan deltage i andre fritidsaktiviteter end den, der søges om merudgifter til. Kommunen kan ikke nøjes med at henvise til, at borgeren bør kunne deltage i andre fritidsaktiviteter, eller at det formodes, at borger kan deltage i andre fritidsaktiviteter.
Derudover skal de alternative fritidsaktiviteter, kommunen henviser til, i et vist omfang være sammenlignelige. Kommunen skal i den forbindelse forholde sig til det objektive sammenligningsgrundlag, hvor behovet vurderes i forhold til andre på samme alder og i samme livssituation, men uden en funktionsnedsættelse. Kommunen skal altså forholde sig til, hvad der er almindeligt for andre på samme alder og i samme livssituation i forhold til fritidsaktiviteter.
23-11
En 11-årig dreng med svær mental retardering, ADHD og autisme var berettiget til en handicap-tandemcykel som hjælpemiddel.
Ankestyrelsen lagde vægt på graden og omfanget af drengens nedsatte funktionsevne og de belastende følger, den havde for ham i dagligdagen.
Drengen kunne blive panisk, når han for eksempel skulle stige af- eller på en bus, eller hvis der var for mange taxaer, busser, biler og mennesker omkring ham. Han kunne i sådanne situationer være voldsomt udadreagerende, således at han enten skulle føres væk eller fastholdes for at undgå at situationen udartede sig yderligere. Dertil kom, at han nemt ville kunne komme galt af sted i trafikken, hvis han skulle færdes alene.
De konkrete afgørelser
Sag nr. 1, j.nr. 22-32094
I har klaget over X Kommunes afgørelse om afslag på dækning af merudgifter. Kommunen afgjorde sagen den 22. marts 2022.
Ankestyrelsen har nu afgjort jeres sag.
Resultater er:
• I har ikke ret til dækning af nødvendige merudgifter til en ladcykel ved forsørgelsen af X i hjemmet.
Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, og at afgørelse ikke ændres.
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at udgiften til en ladcykel ikke er en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af X i hjemmet.
Hvad er afgørende for resultatet
I søger kommunen om dækning af merudgifter til en ladcykel.
Det fremgår af sagen, at X er 11 år gammel og lider af Downs Syndrom. Han har også dårlig balance og er hypoton på grund af sin lidelse. I oplyser, at X som følge heraf ikke kan cykle på en almindelig cykel, da han har udfordringer med balancen samt indlæringsvanskeligheder. I oplyser også, at X ikke kan færdes alene i trafikken, da hans mentale udvikling ikke er alderssvarende. Endvidere fremgår det af ansøgningen, at det vil være godt for X at blive transporteret på cykel, for at resten af familien kan trives.
Derudover fremgår det af sagen, at I ønsker en ladcykel til at transportere X til og fra handicaptræning og fritidsaktiviteter med familien samt til at komme ud i naturen og derudover være med i det sociale på lige fod med andre jævnaldrende.
Ved vurderingen lægger vi vægt på, at behovet for at transportere X kan tilgodeses på anden vis. Det fremgår af sagen, at han bliver kørt af dig, mor, til ridefysioterapi, og at han hver dag bliver kørt til skole i taxa.
Vi lægger også vægt på skolens oplysninger om, at X skal støttes og holdes i hånden af en voksen, når X er uden for klasselokaler, herunder også på ture, hvor X helst vil gå sine egne veje.
På den baggrund finder vi, at behovet for at transportere X og komme ud i naturen kan tilgodeses på anden vis, for eksempel via bil eller på gåben.
Oplysningerne fremgår særligt af kommunens afgørelse, din klage og ansøgning samt udtalelse fra X’s skole.
Vi er opmærksomme på jeres oplysninger om, at I ofte oplever at X under gåture pludselig sætter sig ned midt på vejen uden noget varsel, fordi han ikke vil gå mere. I har tidligere transporteret X rundt i klapvogn, men det er ikke muligt længere, da han er så stor, at det er uværdig for at ham at blive kørt i klapvogn. Det fremgår ligeledes i ansøgningen, at I mener, at X har behov for at blive skærmet.
Vi er også opmærksomme på jeres oplysninger om, at X’s søskende på 6 og 14 år kan cykle selvstændig, og det har de kunne i længere tid nu. I oplyser, at det er X’s tarv at få lov til at komme ud og cykle på lige fod med sine søskende ved at blive kørt af sin mor på ladcykel. Samtidig kan X være med i det sociale på lige fod med andre børn uden udfordringer.
Det ændrer ikke ved resultatet. Vi bemærker, at der i sagen ikke er oplysninger om, at I har udgifter, der overstiger hvad andre familier har til anskaffelsen af en ladcykel. Det fremgår af praksis, at ladcykler vurderes som værende et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo. Der kan derfor alene bevilliges dækning af nødvendige merudgifter hertil, når den ansøgende familie har udgifter udover hvad andre familier har til anskaffelsen af en ladcykel.
Vi bemærker også, at såfremt I har behov for en større klapvogn, kan I henvende jer til kommunen og ansøge om hjælp til dækning af udgifterne hertil.
Om reglerne
Det er en betingelse for dækning af merudgifter, at udgifterne er nødvendige og en konsekvens af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne, og at der er tale om en merudgift ved forsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet.
At der skal være tale om en merudgift, betyder, at der kun dækkes udgifter i det omfang de overstiger de udgifter, som en familie i almindelighed har. Det afgørende er således ikke, hvilke udgifter den konkrete familie ville have haft, hvis barnet eller den unge ikke havde en funktionsnedsættelse.
Ved vurderingen af, om en merudgift er nødvendig, indgår det, at et af formålene med dækning af merudgifter er, at familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets eller den unges funktionsnedsættelse. Behovet for dækning af merudgifter vurderes derfor i forhold til børn eller unge uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation.
At det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne, betyder, at familien alene kan få dækket de merudgifter, de har som følge af barnets funktionsnedsættelse - og dermed ikke de udgifter, som en familie i almindelighed må forventes at have.
Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Produktet er således ikke fremstillet specielt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, som det er tilfældet med hjælpemidler, men kan i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med nedsat funktionsevne har behov for.
Der kan ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, f.eks. almindelige stole, borde, senge, telefoner, TV, radioer, CD-afspillere, DVD-afspillere, tablets, computere, vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner, almindelige køkkenmaskiner m.v., og som normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Det følger af vores praksis, at ladcykler i dag må anses for at være forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo. Vi henviser til principmeddelelse 40-19.
Der kan derfor alene bevilliges dækning af nødvendige merudgifter til et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo, når den ansøgende familie har udgifter udover hvad andre familier med børn eller unge uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation har til anskaffelsen af forbrugsgodet.
Efter retssikkerhedsloven foretager Ankestyrelsen generelt en retlig prøvelse af førsteinstansens afgørelse. Det betyder, at vi blandt andet tager stilling til, om førsteinstansen har
• anvendt de korrekte regler, og om anvendelsen er korrekt,
• indhentet alle relevante og tilstrækkelige oplysninger i sagen,
• inddraget relevante og saglige hensyn, og
• overholdt sagsbehandlingsreglerne.
Hvis førsteinstansen har gjort dét - eller Ankestyrelsen i forbindelse med sin sagsbehandling har rettet op på eventuelle væsentlige fejl - har vi ikke grundlag for at tilsidesætte førsteinstansens konkrete og individuelle vurdering i sagen.
Sag nr. 2, j.nr. 23-4174
I har klaget over X Kommunes afgørelse om afslag på dækning af merudgifter til en el-ladcykel. Kommunen afgjorde sagen den 14. juli 2022.
Ankestyrelsen har nu afgjort jeres sag.
Resultatet er:
• I har ikke ret til dækning af nødvendige merudgifter til en el-ladcykel ved forsørgelsen af X i hjemmet.
Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, og at afgørelsen ikke ændres.
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at udgiften til en el-ladcykel ikke er en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af X i hjemmet.
Hvad er afgørende for resultatet
I søger om dækning af merudgifter til en el-ladcykel.
Det fremgår af sagen, at X er 6 år gammel og har diagnosen Scharff Yang Syndrom, der medfører varierende grad af udviklingshæmning. Han har også tendens til tarmstop og får sondeernæring.
Vi lægger vægt på jeres oplysninger om, at el-ladcyklen skal bruges som en fritidsaktivitet, herunder til familiehygge. I understreger, at el-ladcyklen ikke har til formål at blive brugt som transportmiddel til og fra steder. I oplyser videre, at X ikke kan cykle selv eller sidde bag på en almindelig cykel, da det vil være farligt som følge af hans tilkoblede slanger ved maveregionen.
Vi lægger herefter afgørende vægt på oplysningerne om, at X er bevilget en kørestol med vippefunktion, samt at forældrene er bevilget en handicapbil.
Vi finder på baggrund heraf ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at X ved bevillingen af kørestol og handicapbil er kompenseret i forhold til at kunne komme ud og tage med familien rundt.
Vi er opmærksomme på oplysningerne om, at kørestolen er tung at have med på stierne, da den er uden motor og mange af stierne i jeres nærområde består af bakker.
Vi er også opmærksomme på jeres oplysninger om, at X’s muligheder for at dyrke andre fritidsaktiviteter er meget begrænsede som følge af hans funktionsnedsættelse. I oplyser i klagen, at X ikke har mulighed for at gå til en almindelig fritidsaktivitet som andre børn uden et handicap, og at han derfor har brug for alternativer, som ville svare til en fritidsaktivitet. I oplyser, at X som følge af sine fysiske udfordringer ikke kan cykle selvstændigt, og I mener derfor, at det er en merudgift, at I skal købe en handicapvenlig cykel, fx en ladcykel frem for en almindelig cykel.
Det ændrer ikke ved resultatet, da det forhold, at det er besværligt at køre med kørestolen ikke ændrer på, at I har mulighed for at komme ud med X. Vi bemærker, at X i en ladcykel også på tilsvarende vis vil være afhængig af, at skulle transporteres rundt af en anden person. Vi vurderer således, at X’s behov for at komme ud i fritiden er tilgodeset ved den allerede bevilgede kørestol og handicapbil.
Vi bemærker desuden, at vi er enige med kommunen i, at det at blive transporteret rundt i en ladcykel ikke kan sidestilles med en fritidsaktivitet, og at samvær og ture med familien anses som almindeligt familieliv, hvorfor udgiften til en ladcykel ikke kan betragtes som en merudgift til fritidsaktivitet.
Om reglerne
Det er en betingelse for dækning af merudgifter, at udgifterne er nødvendige og en konsekvens af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne, og at der er tale om en merudgift ved forsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet.
At der skal være tale om en merudgift, betyder, at der kun dækkes udgifter i det omfang de overstiger de udgifter, som en familie i almindelighed har. Det afgørende er således ikke, hvilke udgifter den konkrete familie ville have haft, hvis de havde et barn uden funktionsnedsættelse.
Ved vurderingen af, om en merudgift er nødvendig, indgår det, at et af formålene med dækning af merudgifter er, at familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets eller den unges funktionsnedsættelse. Behovet for dækning af merudgifter vurderes derfor i forhold til børn eller unge uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation.
At det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne, betyder, at familien alene kan få dækket de merudgifter, de har som følge af barnets funktionsnedsættelse - og dermed ikke de udgifter, som en familie i almindelighed må forventes at have.
Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Produktet er således ikke fremstillet specielt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, som det er tilfældet med hjælpemidler, men kan i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med nedsat funktionsevne har behov for.
Der kan ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, fx almindelige stole, borde, senge, telefoner, TV, radioer, CD-afspillere, DVD-afspillere, tablets, computere, vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner, almindelige køkkenmaskiner m.v., og som normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Det følger af vores praksis, at ladcykler i dag må anses for at være forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo. Vi henviser til principmeddelelse 40-19.
Der kan derfor alene bevilliges dækning af nødvendige merudgifter til et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo, når den ansøgende familie har udgifter udover hvad andre familier med børn eller unge uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation har til anskaffelsen af forbrugsgodet.
Efter retssikkerhedsloven foretager Ankestyrelsen generelt en retlig prøvelse af førsteinstansens afgørelse. Det betyder, at vi blandt andet tager stilling til, om førsteinstansen har
• anvendt de korrekte regler, og om anvendelsen er korrekt,
• indhentet alle relevante og tilstrækkelige oplysninger i sagen,
• inddraget relevante og saglige hensyn, og
• overholdt sagsbehandlingsreglerne.
Hvis førsteinstansen har gjort dét - eller Ankestyrelsen i forbindelse med sin sagsbehandling har rettet op på eventuelle væsentlige fejl - har vi ikke grundlag for at tilsidesætte førsteinstansens konkrete og individuelle vurdering i sagen.
Sag nr. 3, j.nr. 22-51370
I har klaget over X Kommunes afgørelse om afslag på dækning af merudgifter til en el-ladcykel. Kommunen afgjorde sagen den 14. oktober 2022.
Ankestyrelsen har nu afgjort jeres sag.
Resultatet er:
• I har ikke ret til dækning af nødvendige merudgifter til en el-ladcykel ved forsørgelsen af X i hjemmet.
Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, og at afgørelsen ikke ændres.
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at udgiften til en el-ladcykel ikke er en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af X i hjemmet.
I jeres konkrete sag tilsidesætter vi ikke den vurdering, som kommunen har foretaget. Det gør vi ikke, fordi vi ikke har konstateret retlige mangler i kommunens afgørelse.
Hvad er afgørende for resultatet
I søger om dækning af udgiften til en el-ladcykel.
Det fremgår af sagen, at X er 3 år og har diagnosen infantil autisme.
Vi lægger vægt på oplysningerne om, at el-ladcyklen skal anvendes til, at I kan cykle sammen som familie i fritiden. I oplyser, at I søger om en el-ladcykel, da X ikke kan cykle selv, selv ikke over små afstande, på grund af manglende forståelse for trafikken og konsekvensberegning. I oplyser videre, at X er for stor til en almindelig cykelstol og ikke kan sidde bag på en efterløber. I bemærker, at X har behov for frisk luft og aktiviteter sammen med sine forældre, og at der i cyklen er ro på ham.
Kommunen lægger i afgørelsen vægt på, at børn på X’s alder almindeligvis ikke er i stand til at cykle selvstændigt i trafikken udover små korte ture. Kommunen henviser desuden i genvurderingen til, at der er mulighed for andre aktiviteter udendørs, fx en tur i skoven, på stranden, på legepladsen eller aktiviteter i haven.
Vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunen skønsmæssige vurdering af, at det er sædvanligt, at børn på X’s alder ikke er trafiksikre, samt at X har mulighed for komme ud på anden vis.
Oplysningerne fremgår særligt af kommunens afgørelse, genvurdering og jeres klage.
Vi er opmærksomme på jeres oplysninger om, at det er få ting I som familie kan gøre sammen, og at cykling er en af de aktiviteter, som X rigtig gerne vil. I henviser til hensynet til X’s søster, da I ikke kan cykle som familie, hvis I ikke har en ladcykel med el til at transportere X i.
Det ændrer ikke ved resultatet, da vi ikke finder grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der ikke er tale om en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af X i hjemmet. Vi henviser desuden til kommunens bemærkning om, at det er et vilkår i mange familier, at det i en periode kan være vanskeligt at foretage sig visse aktiviteter sammen grundet forskelle i børnenes alder og evner, og at det i den situation vil være almindeligt, at forældrene deler sig op for at sikre alle børns behov.
Om reglerne
Det er en betingelse for dækning af merudgifter, at udgifterne er nødvendige og en konsekvens af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne, og at der er tale om en merudgift ved forsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet.
At der skal være tale om en merudgift, betyder, at der kun dækkes udgifter i det omfang de overstiger de udgifter, som en familie i almindelighed har. Det afgørende er således ikke, hvilke udgifter den konkrete familie ville have haft, hvis de havde et barn uden funktionsnedsættelse.
Ved vurderingen af, om en merudgift er nødvendig, indgår det, at et af formålene med dækning af merudgifter er, at familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets eller den unges funktionsnedsættelse. Behovet for dækning af merudgifter vurderes derfor i forhold til børn eller unge uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation.
At det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne, betyder, at familien alene kan få dækket de merudgifter, de har som følge af barnets funktionsnedsættelse - og dermed ikke de udgifter, som en familie i almindelighed må forventes at have.
Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Produktet er således ikke fremstillet specielt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, som det er tilfældet med hjælpemidler, men kan i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med nedsat funktionsevne har behov for.
Der kan ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, f.eks. almindelige stole, borde, senge, telefoner, TV, radioer, CD-afspillere, DVD-afspillere, tablets, computere, vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner, almindelige køkkenmaskiner m.v., og som normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Det følger af vores praksis, at ladcykler i dag må anses for at være forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo. Vi henviser til principmeddelelse 40-19.
Der kan derfor alene bevilliges dækning af nødvendige merudgifter til et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo, når den ansøgende familie har udgifter udover hvad andre familier med børn eller unge uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation har til anskaffelsen af forbrugsgodet.
Efter retssikkerhedsloven foretager Ankestyrelsen generelt en retlig prøvelse af førsteinstansens afgørelse. Det betyder, at vi blandt andet tager stilling til, om førsteinstansen har
• anvendt de korrekte regler, og om anvendelsen er korrekt,
• indhentet alle relevante og tilstrækkelige oplysninger i sagen,
• inddraget relevante og saglige hensyn, og
• overholdt sagsbehandlingsreglerne.
Hvis førsteinstansen har gjort dét - eller Ankestyrelsen i forbindelse med sin sagsbehandling har rettet op på eventuelle væsentlige fejl - har vi ikke grundlag for at tilsidesætte førsteinstansens konkrete og individuelle vurdering i sagen.
Bemærkninger til kommunens sagsbehandling
Kommunen henviser i afgørelsen til principmeddelelse 40-19, som vedrører servicelovens bestemmelser om hjælpemidler og forbrugsgoder.
Vi bemærker i den forbindelse, at der i principmeddelelsen ikke er taget stilling til, hvorvidt udgiften til en el-ladcykel, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, vil kunne dækkes som en nødvendig merudgift. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan bevilliges dækning af nødvendige merudgifter hertil, selvom der efter hjælpemiddelsbestemmelserne er tale om et forbrugsgode, der normalt indgår i sædvanligt indbo.
Sag nr. 4, j.nr. 23-911
Du har klaget over X Kommunes afgørelse om afslag på dækning af nødvendige merudgifter til en el-ladcykel. Kommunen afgjorde sagen den 23. november 2022.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
• Kommunen skal behandle din sag igen.
Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling. Kommunen skal behandle din sag igen og afgøre sagen på ny. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.
Kommunen kontakter dig.
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke på det foreliggende grundlag og med den givne begrundelse kunne træffe afgørelse om afslag på dækning af nødvendige merudgifter.
Vi vurderer også, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan afgøre, om udgiften til en el-ladcykel er en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af X i hjemmet.
Hvad er afgørende for resultatet
Du ansøger kommunen om dækning af udgiften til en el-ladcykel. X er 5 år gammel og er diagnosticeret med infantil autisme og er nonverbal. X har derfor ingen sprogforståelse. Xs generelle udvikling er på et lavt niveau – ca. svarende til et barn på under et år. X er ligeledes meget sensitiv, især over for lyd, og skal afskærmes. Du oplyser, at X hidtil har siddet i en almindelig klapvogn, når I har været på tur og på diverse legepladser. Han er nu for stor til denne, og du kan ikke længere bære ham. X kan finde på at kravle ud af klapvognen og nogle gange stikke af, hvis han ikke vil i samme retning. Han er derfor til fare for sig selv. Han er meget behovstyret og det er efterhånden vanskeligt at have ham med ude i offentligheden, da det ofte ender med nedsmeltninger, hvor X kollapser og ikke kan løftes.
Ved vurderingen lægger vi vægt på dine oplysninger om, at cyklen skal anvendes dels til transport af X til og fra børnehave samt hjælp til at X kan færdes ude i offentligheden og uden for hjemmets rammer. Du har hverken kørekort eller bil, og med en ladcykel vil X være mere afskærmet, og det vil derfor blive sværere for ham selv at kravle ud og stikke af. Derudover vil transporttiden med en ladcykel til de forskellige legepladser i X by blive væsentligt forkortet. Du oplyser, at X har behov for, at transporttiden fra A til B bliver så kort som mulig.
Ved vurderingen lægger vi også vægt på oplysningerne om, at X er bevilliget taxa til og fra børnehave og aflastning.
Derudover lægger vi vægt på dine oplysninger til Ankestyrelsen den 31. maj 2023 om, at I nu er fuldstændig isoleret. I kommer slet ikke ud, fordi du ikke tør have X med ud. Grundet hans funktionsnedsættelse kan han ikke lære at gå i en sele. X er ikke trafiksikker. Han er hæmmet i at færdes i trafikken og i nærheden af trafik samt generelt på offentlige arealer. Han er ikke i stand til at bedømme de omgivelser, han færdes i. På grund af manglende sprogforståelse/udvikling og kommunikationsbesvær, er det ikke muligt at lære X, hvordan man skal færdes udenfor. Du oplyser, at X har et stort behov for, at være uden for det meste af dagen.
Ifølge dine oplysninger er der således et udækket behov for hjælp.
Dette understøttes af de oplysninger, der fremgår af notat af den 15. november 2022 fra afsluttende møde med IKH/VISO, at bl.a. det at køre i klapvogn og udeliv er faktorer, der nedsætter X’s stressniveau. Når X bliver overbelastet eller stresset regerer han med gråd, skubben og skrig. Han er urolig, løber, basker og laver lyde. Han kan få nedsmeltninger, hvor han kollapser og ikke kan løftes. VISO konkluderer, at der er et fremadrettet, uafklaret behov, hvor X har behov for at komme ud. VISO peger i den forbindelse på, at behovet eventuelt kan dækkes af en ladcykel. Hvis X ikke bliver fysisk stimuleret, mangler han en naturlig træthed, hvilket påvirke hans søvnrytme.
Herudover lægger vi vægt på, at kommunen har vurderet, at det kræver pædagogisk guidning i hjemmet, for at I kan færdes i offentligheden. Du er derfor bevilliget autismevenlig pædagogisk tilgang i hjemmet efter servicelovens § 11 samt, at der er indstillet til længerevarende støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 2, med henblik på at støtten fortsætter. Effekten af hjælpen er endnu ikke kendt.
Endelig lægger vi vægt på, at kommunen har vejledt dig om, at du kan søge om en større klapvogn hos Visitation og Hjælpemidler på borger.dk.
Kommunen ses ikke at have truffet afgørelse om, hvorvidt en større klapvogn kan bevilliges efter reglerne om hjælpemidler- og forbrugsgoder eller merudgiftsbestemmelsen, herunder om X’s behov kan dækkes ved en større klapvogn.
Vi bemærker hertil, at kommunen i henhold til retssikkerhedsloven har pligt til at behandle alle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning.
Reglerne om merudgifter er subsidiær i forhold til andre bestemmelser i den sociale lovgivning.
Vi er opmærksomme på, at kommunen i afgørelsen henviser til, at en ladcykel må anses som sædvanligt indbo og må karakteriseres som en normalitet for en familie. Kommunen vurderer, at behovet for ladcyklen ikke er en direkte følge af X’s funktionsnedsættelse samt at det også vil være lige så svært for dig at styre X i en ladcykel, som i klapvognen.
Oplysningerne kan ikke føre til et ændret resultat. Vi lægger vægt på, at kommunen ikke i tilstrækkelig omfang ses at have forholdt sig til, om udgiften til en ladcykel må anses for en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af X i hjemmet, der ligger ud over hvad andre familier med børn uden funktionsnedsættelse har.
På baggrund af ovenstående finder vi det desuden uklart, hvorvidt behovet for at transportere X kan tilgodeses på anden vis.
Vi hjemviser derfor sagen til kommunen.
Oplysningerne fremgår særligt af kommunens afgørelse og genvurdering samt dine oplysninger til sagen samt notat fra afsluttende møde med IKH/VISO af den 15. november 2022.
Hvad skal kommunen gøre
Kommunen skal foretage en helhedsvurdering af din sag.
Kommunen skal undersøge, om du kan få bevilliget en større klapvogn efter reglerne om hjælpemidler- og forbrugsgoder og merudgiftsbestemmelsen, og i samme forbindelse forholde sig til, om en større klapvogn kan opfylde X’s behov.
Kommunen skal i den forbindelse indhente oplysninger, der er egnede til belyse ovenstående. Det kan fx være fra fagpersoner, der har kendskab til X’s funktionsnedsættelse.
Vi bemærker, at kommunen er berettiget til at tage udgangspunkt i det billigste produkt, der er egnet til at opfylde behovet.
Kommer kommunen frem til, at du ikke kan bevilliges en større klapvogn og/eller, at en større klapvogn ikke er egnet til at opfylde X’s behov, skal kommunen undersøge, om du har ret til en el-ladcykel efter reglerne om nødvendige merudgifter.
Ved vurderingen af, om du har nødvendige merudgifter til køb af en el- ladcykel, skal kommunen se på, hvilke andre transportmuligheder du har, og om X kan transporteres og komme ud på anden vis, fx via offentlig transport. I vurderingen indgår det også, hvordan andre familier i samme livssituation med børn i samme alder sædvanligvis transporterer sig.
Kommer kommunen frem til, at udgiften til en el-ladcykel er en nødvendig følge af X’s funktionsnedsættelse, skal kommunen forholde sig til, om du har merudgifter forbundet med køb af en el-ladcykel. Kommunen skal i den forbindelse forholde sig til sagens oplysninger om, at X kan finde på at stikke af og at han har et afskærmningsbehov.
Vi bemærker, at det ikke er udelukket at få dækket nødvendige merudgifter til forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo, såfremt familien har udgifter udover, hvad andre familier i samme livssituation har.
Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke imødekommer din ansøgning helt, skal kommunen beskrive i afgørelsen, hvad der er indgået af hovedhensyn og faktiske oplysninger i vurderingen.
Vi bemærker, at du kan klage over den nye afgørelse efter de almindelige regler. Det betyder, at du kan klage til kommunen inden fire uger efter, du har modtaget den nye afgørelse fra kommunen.
Om reglerne
Det er en betingelse for dækning af merudgifter, at udgifterne er nødvendige og en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne, og at der er tale om en merudgift ved forsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet.
At der skal være tale om en merudgift, betyder, at der kun dækkes udgifter i det omfang de overstiger de udgifter, som en familie i almindelighed har. Det afgørende er således ikke, hvilke udgifter den konkrete familie ville have haft, hvis barnet eller den unge ikke havde en funktionsnedsættelse.
Ved vurderingen af, om en merudgift er nødvendig, indgår det, at et af formålene med dækning af merudgifter er, at familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets eller den unges funktionsnedsættelse. Behovet for dækning af merudgifter vurderes derfor i forhold til børn eller unge uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation.
At det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne, betyder, at familien alene kan få dækket de merudgifter, de har som følge af barnets funktionsnedsættelse - og dermed ikke de udgifter, som familier i almindelighed må forventes at have.
Reglerne om merudgifter er subsidiære i forhold til anden lovgivning og andre bestemmelser i den sociale lovgivning. Hvis udgifterne kan dækkes af andre bestemmelser i eller uden for den sociale lovgivning, finder reglerne om merudgifter ikke anvendelse.
Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.
Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Produktet er således ikke fremstillet specielt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, som det er tilfældet med hjælpemidler, men kan i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med nedsat funktionsevne har behov for.
Der kan ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, f.eks. almindelige stole, borde, senge, telefoner, TV, radioer, CD-afspillere, DVD-afspillere, tablets, computere, vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner, almindelige køkkenmaskiner m.v., og som normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Det følger af vores praksis, at ladcykler i dag må anses for at være forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo. Vi henviser til principmeddelelse 40-19.
Der kan derfor alene bevilliges dækning af nødvendige merudgifter til et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo, når den ansøgende familie har udgifter udover hvad andre familier med børn eller unge uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation har til anskaffelsen af forbrugsgodet.
Kommunen har i øvrigt ansvaret for, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at der kan træffes en afgørelse i sagen.
Sag nr. 5, j.nr. 22-53827
Du har klaget over X Kommunes afgørelse om afslag på dækning af merudgifter. Kommunen afgjorde sagen den 28. september 2022.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
• Du har ret til dækning af nødvendige merudgifter til en elcykel med særlig lethed og stelstørrelse ved forsørgelsen af X i hjemmet.
Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.
Kommunen skal derfor udmåle hjælpen.
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at udgiften til en elcykel med særlig lethed og stelstørrelse er en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af X i hjemmet.
I din konkrete sag tilsidesætter vi den vurdering, som kommunen har foretaget. Det gør vi, fordi vi har konstateret retlige mangler i kommunens afgørelse.
Hvad er afgørende for resultatet
Du søger om dækning af merudgifter til en letvægtscykel, som skal bruges til, at X selv kan cykle til og fra skole og fysioterapi to gange om ugen.
X er 16 år gammel og har sygdommen Klippel Feil Syndrom og har i mange år kæmpet med led- og muskelsmerter. Hun har misdannelser og sammenvoksninger i ryggen, samt nedsat kraft i sine muskler, hun udtrættes hurtigt og har nedsat lungefunktion på 55 %. Hun har også Triple X-Syndrom, der blandt andet gør, at hun føler sig usikker, har brug for tryghed og mangler selvhjulpenhed.
Kommunen vurderer, at en letvægtscykel ikke vil kunne afhjælpe følgerne af X’s nedsatte funktionsevne. Kommunen giver afslag på dækning af merudgifter til en letvægtscykel med henvisning til, at cyklen vejer 10,8 kg., og at X derfor skal trække cyklen op ad bakke.
Kommunen vurderer herefter, at X’s transportbehov kan tilgodeses ved brug af bus, elcykel eller eventuelt elløbehjul. Kommunen giver afslag på at bevilge dækning af merudgifter til en elcykel eller elløbehjul med henvisning til, at det anses som et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo.
Vi vurderer – i lighed med kommunen – at en elcykel kan tilgodese X’s behov.
Vi vurderer imidlertid, at udgiften til en elcykel er en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af X i hjemmet.
Ved vurderingen lægger vi vægt på dine oplysninger om, at X er utryg ved selv at tage bussen, og at hun ikke er selvhjulpen med dette. Det er heller ikke optimalt, at hun skal tage bus i skole, da hun så ikke kan være fysisk aktiv, som er lægeligt anbefalet, og da hun får ondt i benene af at gå til og fra bussen. Vi finder derfor, at transportbehovet ikke kan tilgodeses ved brug af bus.
Dernæst lægger vi vægt på de lægefaglige oplysninger om, at X har en markant nedsat fysisk formåen på grund af hendes nedsatte muskelkraft, malformationer og lungefunktion på cirka 55 %. Det fremgår også, at X har en relativt lille krop, med lille hovedomfang. Dertil fremgår det af dine oplysninger, at hun er spinkel med lange ben og arme, men med kort overkrop og små hænder, der svarer til en 10-åriges hænder. Du oplyser i den forbindelse, at hun vejer 43 kg. og er 161 cm. høj.
Ligeledes lægger vi særligt vægt på, at det fra lægelig side er vurderet, at X har behov for fysisk aktivitet, og at det anbefales, at X får en elcykel.
Endelig lægger vi vægt på dine oplysninger om, at en elcykel er bedst til X i forhold til hendes motoriske udfordringer, men at X ikke kan nøjes med en almindelig billig elcykel, fordi den er tung og ikke til at styre. Der vil være mange krav til den, herunder krav til letheden og stelstørrelse. Det vil derfor blive en elcykel der koster mellem 20.000 og 30.000 kr. eller måske mere.
Vi bemærker hertil, at der kan bevilliges dækning af merudgifter til et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo, hvis den ansøgende familie har udgifter forbundet med anskaffelsen af forbrugsgodet, der overstiger, hvad andre familier med børn i samme alder og livssituation har.
Kommunen skal derfor udmåle hjælpen. Der kan alene bevilliges dækning af merudgifter til køb af en elcykel, der overstiger hvad andre familier med børn i samme alder og livssituation har til køb af en elcykel.
Kommunen skal derfor – i forbindelse med udmålingen af hjælpen - forholde sig til dine oplysninger om, at der er mange krav til elcyklen, som X skal have, herunder krav til letheden og stelstørrelsen, og at cyklen derfor koster mellem 20.000 og 30.000 kr. eller måske mere.
Oplysningerne fremgår særligt af kommunens afgørelse og genvurdering, din klage, din ansøgning af den 24. februar 2022, dine partshøringsbemærkninger af den 1. september 2022, børneneurologisk undersøgelse af 12. september 2019, statusattest af 31. marts 2022 samt din henvendelse til Ankestyrelsen den 13. januar 2023.
Vi er opmærksomme på dine oplysninger om, at X har modsat sig en elcykel.
Oplysningerne kan ikke føre til et ændret resultat. Kommunen er ved udmålingen af hjælpens størrelse berettiget til at tage udgangspunkt i den bedst egnede løsning. Det vil sige, at der alene kan bevilliges det, der er nødvendigt for at opfylde det pågældende behov.
Om reglerne
Det er en betingelse for dækning af merudgifter, at udgifterne er nødvendige og en konsekvens af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne, og at der er tale om en merudgift ved forsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet.
At der skal være tale om en merudgift, betyder, at der kun dækkes udgifter, i det omfang de overstiger de udgifter, som en familie i almindelighed har. Det afgørende er således ikke, hvilke udgifter den konkrete familie ville have haft, hvis barnet eller den unge ikke havde en funktionsnedsættelse.
Ved vurderingen af, om en merudgift er nødvendig, indgår det, at et af formålene med dækning af merudgifter er, at familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets eller den unges funktionsnedsættelse. Behovet for dækning af merudgifter vurderes derfor i forhold til børn eller unge uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation.
At det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne, betyder, at familien alene kan få dækket de merudgifter, de har som følge af barnets funktionsnedsættelse - og dermed ikke de udgifter, som en familie i almindelighed må forventes at have.
Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Produktet er således ikke fremstillet specielt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, som det er tilfældet med hjælpemidler, men kan i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med nedsat funktionsevne har behov for.
Der kan ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, f.eks. almindelige stole, borde, senge, telefoner, TV, radioer, CD-afspillere, DVD-afspillere, tablets, computere, vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner, almindelige køkkenmaskiner m.v., og som normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Det følger af vores praksis, at elcykler i dag må anses for at være forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo. Vi henviser til principmeddelelse 40-19.
Der kan derfor alene bevilliges dækning af nødvendige merudgifter til et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo, når den ansøgende familie har udgifter udover hvad andre familier med børn eller unge uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation har til anskaffelsen af forbrugsgodet.
Efter retssikkerhedsloven foretager Ankestyrelsen generelt en retlig prøvelse af førsteinstansens afgørelse. Det betyder, at vi blandt andet tager stilling til, om førsteinstansen har
• anvendt de korrekte regler, og om anvendelsen er korrekt,
• indhentet alle relevante og tilstrækkelige oplysninger i sagen,
• inddraget relevante og saglige hensyn, og
• overholdt sagsbehandlingsreglerne.
Hvis førsteinstansen har gjort dét - eller Ankestyrelsen i forbindelse med sin sagsbehandling har rettet op på eventuelle væsentlige fejl - har vi ikke grundlag for at tilsidesætte førsteinstansens konkrete og individuelle vurdering i sagen.
Sag nr. 6 og 7, j.nr. 22-55103 og 22-55104
Du har klaget over X Kommunes afgørelse om afslag på en trehjulet el-cykel med ryglæn til X. Kommunen afgjorde sagen den 19. oktober 2022.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
• X har ikke ret til en trehjulet el-cykel med ryglæn som hjælpemiddel.
• Du har ikke ret til dækning af udgiften til en trehjulet el-cykel med ryglæn som en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af X i hjemmet.
Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, og at afgørelsen ikke ændres.
Sådan vurderer vi sagen efter servicelovens § 112
Ankestyrelsen vurderer, at en trehjulet el-cykel med ryglæn ikke i væsentlig grad yderligere kan afhjælpe de varige følger af X’s nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette hans daglige tilværelse i hjemmet.
Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af sagen, at X er 11 år og lider af Cerebral Parese. Han er grovmotorisk på niveau 3. Det fremgår desuden, at X har nedsat syn, kognitive vanskeligheder og kæmper med udtrætning.
Ved vurderingen lægger vi vægt på, at X er kørestolsbruger samt anvender gangstativ.
Hertil fremgår det af evalueringen fra børnespecialisterne, at X er blevet mere stabil stående og gående. Når han går, holder han den voksne i begge hænder, men det er ikke meget støtte han har behov for i forhold til balancen.
Derudover fremgår det, at X træner gang ved at gå langs et gelænder, hvor han støtter med den ene hånd på gelænderet. En voksen er der som tryghed og holder ham i blusen. Han kan gå 10 skridt fremad, hvor han støtter den ene hånd ved en gangbare. X er ikke blevet mere modig ved at gå selv, men er blevet mere modig, når han går med gelænder i den ene hånd og stok i den anden hånd. Han er blevet god til selv at rette op, hvis han mister balancen, og holde en god afstand til gelænderet.
Det fremgår videre, at X selvstændigt kan gå op ad jeres trappe ved brug af gelænder i begge sider. Han kan ligeledes selv rejse sig fra sofa, toilet og stol.
Du søger om en trehjulet el-cykel med ryglæn til X for at få ham ud af kørestolen, være mere aktiv med jer som familie, når I tager på ture, og give ham muligheden for at cykle ligesom andre børn.
Du oplyser, at du har søgt cyklen som en fritidsaktivitet til X, fordi han elsker at cykle og elsker at være sammen med andre børn. X er en aktiv og social dreng. Med den ansøgte cykel, vil han kunne tage på en cykeltur på områdets cykelstier, få en følelse af selvstændighed og af at gøre det samme som alle andre børn på samme alder.
Ved vurderingen af, om borgeren har behov for et køretøj, herunder en trehjulet el-cykel til brug i nærområdet, skal det indgå, om borgeren har andre hjælpemidler eller forbrugsgoder til at afhjælpe sit transportbehov i nærområdet.
Vi lægger herefter særlig vægt på, at kommunen den 30. november 2022 bevilligede X en ny manuel kørestol og E-drive hjul med joystick med det formål, at X selvstændigt kan bevæge sig omkring både inden-og udendørs derhjemme og på skolen. X er dermed ikke afhængig af, at han skal skubbes rundt, men kan selv køre kørestolen.
Vi lægger ligeledes vægt på, at I er bevilliget en handicapbil på baggrund af X’s funktionsnedsættelse.
Du fremhæver desuden i mail af 5. oktober 2022 og tillæg til klage af den 17. november 2022, at du ikke kan se, hvorfor den ansøgte cykel skulle være et hjælpemiddel. Du accepterer samtidigt, at den ikke er et hjælpemiddel for X, da cyklen skal dække et helt andet behov.
Vi finder på baggrund af sagens samlede oplysninger, at X i forhold til sit samlede transportbehov er kompenseret med den bevilligede manuelle kørestol og E-drive hjul med joystick og den bevilligede handicapbil.
Vi finder derfor, at en trehjulet el-cykel med ryglæn ikke i væsentlig grad yderligere kan afhjælpe de varige følger af X’s nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette hans daglige tilværelse i hjemmet
Om reglerne
Der kan ydes støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.
Hvis borgerens funktionsevne påvirker pågældendes evne til at færdes i nærområdet, kan der efter servicelovens regler om hjælpemidler og forbrugsgoder bevilges et mindre køretøj.
Det er en forudsætning, at køretøjet er en væsentlig afhjælpning for borgeren. I væsentlighedsvurderingen indgår oplysninger om
- borgerens helbredsmæssige forhold,
- borgerens behov for et køretøj til transport i nærområdet, og
- borgerens evne til at færdes forsvarligt på det søgte køretøj.
Helbredsmæssige forhold
Der skal være tale om en betydelig nedsat evne til at færdes i nærområdet. Til brug for denne vurdering skal indhentes oplysninger om borgerens gangfunktion og gangdistance, om borgeren går med eller uden ganghjælpemidler, og om borgeren har balanceproblemer og oplever udtrætning eller øgede smerter ved gang. Der skal desuden inddrages oplysninger om borgeren selvstændigt kan tage med offentlig transport eller transportere sig på anden vis i nærområdet ved brug af en almindelig cykel eller egen bil.
Det er vigtigt, at borgerens evne til at færdes i sit nærområde ses i forhold til borgerens alder, så borgeren så vidt muligt stilles lige med andre borgere på samme alder og i samme livssituation. Det betyder, at der ikke kan sættes en minimumsgrænse for, hvor lang en gangdistance, borgeren skal have for at opfylde væsentlighedskriteriet. Det er altid en konkret vurdering.
Behovet for et køretøj til transport i nærområdet
Borgerens behov for et køretøj til brug i nærområdet skal også indgå i vurderingen. Det skal indgå, hvilke aktiviteter borgeren vil bruge køretøjet til, men der skal særligt være opmærksomhed på borgerens sociale forhold. Det skal derfor indgå i vurderingen, om borgeren som følge af sin nedsatte funktionsevne er isoleret i hjemmet eller afskåret fra at komme til sociale aktiviteter eller fritidsaktiviteter. Borgerens ønske om at opnå et højere aktivitetsniveau end sit nuværende bør også inddrages, så borgeren får mulighed for at udvikle sig og for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Det skal desuden indgå, om borgeren med et køretøj til brug i nærområdet har mulighed for at blive selvhjulpen og uafhængig af hjælp fra andre, fx kørsel med venner og familiemedlemmer eller kørselsordninger. Borgeren skal have mulighed for at blive så selvstændig som muligt og dermed i videst muligt omfang klare sig uden hjælp fra andre. Det skal indgå i vurderingen, om borgeren med tildeling af et køretøj kan få mulighed for at leve sit liv på lige fod med andre på samme alder og i samme livssituation.
Det skal endvidere indgå i vurderingen, om borgeren har andre hjælpemidler eller forbrugsgoder til at afhjælpe sit transportbehov i nærområdet. Hvis borgeren er bevilget et andet hjælpemiddel eller forbrugsgode til transport i nærområdet end det ansøgte, skal kommunen foretage en vurdering af, om det ansøgte i væsentligt yderligere grad kan afhjælpe borgerens nedsatte funktionsevne end det produkt borgeren allerede har.
Evnen til at færdes på et køretøj
Det sidste forhold, der skal indgå i vurderingen af, om et mindre køretøj kan afhjælpe borgerens funktionsnedsættelse, er borgerens evne til at færdes forsvarligt på køretøjet. Det kan indgå, om borgeren får medicin, der gør, at borgeren ikke er i stand til at færdes forsvarligt i trafikken, eller om borgeren har kognitive vanskeligheder, som påvirker evnen til at føre det bevilgede køretøj. Kommunen kan anmode borgeren om at deltage i en afprøvning, hvis dette er relevant for oplysning af sagen.
Udstyr til fritidsaktiviteter kan ikke bevilges som et hjælpemiddel efter serviceloven, da udstyr til fritidsaktiviteter ikke i væsentlig grad afhjælper de varige følger af borgerens nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad letter den daglige tilværelse.
Efter retssikkerhedsloven foretager Ankestyrelsen generelt en retlig prøvelse af førsteinstansens afgørelse. Det betyder, at vi blandt andet tager stilling til, om førsteinstansen har
• anvendt de korrekte regler, og om anvendelsen er korrekt,
• indhentet alle relevante og tilstrækkelige oplysninger i sagen,
• inddraget relevante og saglige hensyn, og
• overholdt sagsbehandlingsreglerne.
Hvis førsteinstansen har gjort dét - eller Ankestyrelsen i forbindelse med sin sagsbehandling har rettet op på eventuelle væsentlige fejl - har vi ikke grundlag for at tilsidesætte førsteinstansens konkrete og individuelle vurdering i sagen.
Sådan vurderer vi sagen efter servicelovens § 41
Ankestyrelsen vurderer, at udgiften til en trehjulet el-cykel med ryglæn ikke er en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af X i hjemmet.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi inddrager de samme oplysninger om X’s helbredsmæssige forhold og din motivation for ansøgningen, som fremgår ovenfor under begrundelsen for afgørelsen om cyklen som et hjælpemiddel.
Du oplyser supplerende, at X spejler sig i andre børn, hvilket styrker hans følelse af fællesskab og tro på sig selv samt muligheden for at deltage med børn uden funktionsnedsættelse. Grundet hans funktionsnedsættelse kan I ikke købe en almindelig cykel til X, og det er normalt, at børn på X’s alder kan komme rundt på en cykel.
Vi lægger herefter særlig vægt på, at kommunen den 30. november 2022 bevilligede X en ny manuel kørestol og E-drive hjul med joy-stick med det formål, at X selvstændigt kan bevæge sig omkring både inden- og udendørs derhjemme og på skolen. X er dermed ikke afhængig af, at han skal skubbes rundt, men kan selv køre kørestolen.
Vi lægger ligeledes vægt på, at du er bevilliget en handicapbil på baggrund af X’s funktionsnedsættelse.
Det fremgår desuden af kommunens afgørelse, at der i forhold til at følges med familien på indkøb og til vennebesøg vil opstå et problem i forhold til, hvis X skulle følges med den øvrige familie på cykel, idet han i sådanne situationer vil komme til at mangle en kørestol eller gangstativ, når de når frem til den ønskede destination.
Vi finder på baggrund heraf ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at en trehjulet el-cykel med ryglæn ikke er en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af X i hjemmet. I den forbindelse henviser vi til, at X med den nye kørestol med E-drivehjul og joystick selvstændigt kan bevæge sig omkring både inden- og udendørs og ikke er afhængig af nogen til at skubbe ham.
Vi finder derfor, at X er kompenseret i forhold til at kunne tage med familien rundt og komme ud med andre børn ved bevillingen af kørestolen med E-hjul og joystick og handicapbil.
Vi er opmærksomme på oplysningerne fra cykelhandleren, hvor forhandleren mener, at det godt kan lade sig gøre at montere et gangstativ på en den ansøgte trehjulede elcykel. Det kræver blot ekstra tilpasning. Det er ikke noget, forhandleren har foretaget tidligere, men forhandleren mener ikke, at det er et problem.
Vi er også opmærksomme på dine oplysninger om, at du ikke har søgt om en cykel til X for, at han skal få motion. Du oplyser også, at X’s hjemmetræning efter servicelovens § 32 a ikke er det samme som en fritidsaktivitet.
Du fremhæver i den forbindelse, at X har begrænsede muligheder for andre fritidsaktiviteter grundet hans fysiske handicap. Andre børn kan bare kaste sig ud i forskellige fritidsaktiviteter og afprøve om de kan, men det kan X ikke. Derudover er udbuddet af fritidsaktiviteter i området begrænset.
I den forbindelse oplyser du, at X grundet sine kognitive udfordringer kæmper med udtrætning, og da fritidsaktiviteter typisk ligger om eftermiddagen, vil X ikke være i stand til at deltage heri. Det var også derfor, at X stoppede til trampolin og svømning.
Vi bemærker hertil, at det fremgår af opfølgnings- og tilsynsrapporten, at X selv har valgt trampolin fra, da han synes, det var kedeligt, og fordi der ikke var meget fællesskab over det.
Endelig er du uforstående overfor, hvorfor ansøgningen om cyklen bliver behandlet med ansøgningen om kørestolen. Kørestolen skal afhjælpe X’s funktionsnedsættelse i dagligdagen, hvorimod cyklen skal dække et fritidsbehov.
Vi bemærker hertil, at der ved vurderingen af, om det ansøgte er en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af et barn i hjemmet indgår, om behovet kan kompenseres på andet vis.
Oplysningerne fremgår særligt af kommunens afgørelse og genvurdering samt din uddybning af klagen samt opfølgnings-og tilsynsrapporten.
Om reglerne
Det er en betingelse for dækning af merudgifter, at udgifterne er nødvendige og en konsekvens af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne, og at der er tale om en merudgift ved forsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet.
At der skal være tale om en merudgift, betyder, at der kun dækkes udgifter i det omfang de overstiger de udgifter, som en familie i almindelighed har. Det afgørende er således ikke, hvilke udgifter den konkrete familie ville have haft, hvis de havde et barn uden funktionsnedsættelse.
Ved vurderingen af, om en merudgift er nødvendig, indgår det, at et af formålene med dækning af merudgifter er, at familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets eller den unges funktionsnedsættelse. Behovet for dækning af merudgifter vurderes derfor i forhold til børn eller unge uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation.
At det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne, betyder, at familien alene kan få dækket de merudgifter, de har som følge af barnets funktionsnedsættelse - og dermed ikke de udgifter, som en familie i almindelighed må forventes at have.
Efter retssikkerhedsloven foretager Ankestyrelsen generelt en retlig prøvelse af førsteinstansens afgørelse. Det betyder, at vi blandt andet tager stilling til, om førsteinstansen har
• anvendt de korrekte regler, og om anvendelsen er korrekt,
• indhentet alle relevante og tilstrækkelige oplysninger i sagen,
• inddraget relevante og saglige hensyn, og
• overholdt sagsbehandlingsreglerne.
Hvis førsteinstansen har gjort dét - eller Ankestyrelsen i forbindelse med sin sagsbehandling har rettet op på eventuelle væsentlige fejl - har vi ikke grundlag for at tilsidesætte førsteinstansens konkrete og individuelle vurdering i sagen.
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9551 | retsinformation | fca863cd39b6766802d68fa7eb2a61a5fb27eabec7a0d6ec82cc12cc6623e631 | 2023-06-30 | 2023-06-29 | 2025-01-02 |
bb293a30-21e6-4e92-b961-2c963606ae65 | DK | dan | amending_regulation | historic | Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om produktionsafgift ved slagtning og eksport af kvæg | null | Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om produktionsafgift ved slagtning og eksport af kvæg
§ 1
I bekendtgørelse nr. 100 af 26. januar 2023 om produktionsafgift ved slagtning og eksport af kvæg foretages følgende ændring:
1. § 2, stk. 1, affattes således:
»Slagterivirksomheder skal opkræve det i § 1 nævnte afgiftsbeløb hos leverandøren og senest den 15. i hver måned indberette antallet af de i den foregående måned slagtede og godkendte voksne kreaturer og kalve til Landbrugsstyrelsen. Landbrugsstyrelsen stiller herefter de indberettede data til rådighed for Kvægafgiftsfonden.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023.
Landbrugsstyrelsen, den 28. juni 2023
Lars Gregersen
/ Dorthe Nielsen
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1009 | retsinformation | 4722280cd20f9631b31e02d5b1f439cb4e972ccd685545e9cd918180684fb6c3 | 2023-06-30 | 2023-06-28 | 2025-01-02 |
d6597481-6b1f-442c-98fc-5ee50017dde0 | DK | dan | regulation | historic | Bekendtgørelse om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere m.v. | null | Bekendtgørelse om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere m.v.
I medfør af § 40, § 49, § 52, § 53, stk. 1, og § 71 b, stk. 1, i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023, og tekstanmærkning nr. 101, stk. 2, ad 16.21.50. til § 16 på finansloven for finansåret 2023 fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for personer, der af Lægemiddelstyrelsen er meddelt bevilling til at drive et eller flere apoteker efter apotekerlovens § 15.
Kapitel 2
Udligning
§ 2. Den omsætning, der danner grundlag for beregning af afgift og ydelse af tilskud efter § 49 i lov om apoteksvirksomhed, opgøres som apotekets omsætning eksklusive moms, fratrukket rabatudgifter, af følgende:
1) Apoteksforbeholdte lægemidler, hvor registerprisen beregnes efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler, hvor omsætningen af dosisdispenserede lægemidler opgøres for det apotek, hvor udleveringen til borgeren finder sted, herunder betalinger til bestyrere af håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder, jf. kapitel 7 i bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler.
2) Dosisekspeditionsgebyr, som borgere betaler til det apotek, som forestår udleveringen, jf. § 12, stk. 1, i bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler, hvor dosisdispensering er ordineret af en læge.
3) Dosispakningsgebyr, for apotekere der har fået Lægemiddelstyrelsens godkendelse til etablering af pakkefunktion, jf. apotekerlovens § 12, stk. 3, og § 12, stk. 1, i bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler, hvor dosisdispenseringen er ordineret af en læge.
Stk. 2. For apotekere, der er meddelt bevilling til at drive flere apoteker, beregnes afgift og ydelse af tilskud på grundlag af den samlede omsætning for alle apoteker, hvortil apotekeren har bevilling. Dette gælder også, hvor et af de apoteker, der er meddelt bevilling til, fremgår af bilag 1.
§ 3. For apotekeres betaling af afgift og modtagelse af tilskud fra apotekervæsenets udligningsordning fastsættes en beløbsgrænse på 40.213.132 kr.
Stk. 2. Apoteker, hvis omsætning, opgjort efter § 2, i et kalenderår overstiger den fastsatte beløbsgrænse i stk. 1, betaler til Lægemiddelstyrelsen en omsætningsafgift på 3,6 pct. af differencen mellem beløbsgrænsen og omsætningen opgjort efter § 2.
Stk. 3. Apoteker, hvis omsætning, opgjort efter § 2, i et kalenderår er mindre end den fastsatte beløbsgrænse i stk. 1, ydes af Lægemiddelstyrelsen et omsætningstilskud på 3,9 pct. af differencen mellem omsætningen opgjort efter § 2 og beløbsgrænsen, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4. Til apoteker, nævnt i bilag 1, ydes ikke omsætningstilskud.
Stk. 5. Til apoteker, som ydes omsætningstilskud i medfør af stk. 3, kan tilskuddet maksimalt udgøre 1 mio. kr.
Kapitel 3
Apotekervæsenets pensionsordning og sektorafgifter
§ 4. Den omsætning, der danner grundlag for beregning af afgifter til apotekervæsenets pensionsordning og sektorafgifter, jf. §§ 5 og 6, opgøres som apotekets omsætning, ekskl. apotekets omsætning af lægemidler beregnet til produktionsdyr, rabatudgifter, herunder betalinger til bestyrere af håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder, jf. kapitel 7 i bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler, og tab på udestående fordringer, opgjort eksklusive moms.
Stk. 2. For apoteker, der i medfør af apotekerlovens § 12, stk. 3, er godkendt til etablering af pakkefunktion med henblik på samhandel med dosisdispenserede lægemidler til andre apoteker, medregnes omsætningen af lægemidler ved sådan samhandel ikke ved opgørelse af omsætningen efter stk. 1. Dog medregnes det gebyr (dosispakningsgebyr), som apotekere med pakkefunktion modtager herfor i opgørelse af omsætningen efter stk. 1.
Stk. 3. Ved forhandling af dosisdispenserede lægemidler til forbrugerne, jf. apotekerlovens § 11, stk. 1, nr. 10, medregnes omsætning af dosisdispenserede lægemidler og det gebyr (dosisekspeditionsgebyr), som apoteker modtager ved udlevering af dosisdispenserede lægemidler, i opgørelse af omsætning efter stk. 1.
Stk. 4. For apotekere, der er meddelt bevilling til at drive flere apoteker, beregnes afgiften til Apotekervæsenets Pensionsordning og sektorafgifter på grundlag af den samlede omsætning efter stk. 1-3 for alle apoteker, hvortil apotekeren har bevilling.
§ 5. Apotekeren betaler til staten en afgift til apotekervæsenets pensionsordning på foreløbig 1,31 pct. af omsætningen, jf. § 4.
Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen fastsætter og meddeler i januar måned den endelige sats for afgiften nævnt i stk. 1 for det foregående kalenderår. Den endelige afgiftssats fastsættes således, at der tilvejebringes overensstemmelse mellem apotekernes samlede betaling af afgifter, som nævnt i stk. 1, og Lægemiddelstyrelsens samlede betalinger til apotekervæsenets pensionsordning.
§ 6. Sektorafgifter omfatter betaling af ydelser til følgende:
1) Apoteksfilialer og apoteksudsalg, der efter apotekerlovens § 7, stk. 1, har modtaget et påbud fra Lægemiddelstyrelsen samt en aftrapningsordning for tilskud til apoteksfilialer og apoteksudsalg etableret før 1. juli 2015.
2) Honorering for apoteker og apoteksfilialers varetagelse af vagttjeneste i henhold til apotekerlovens § 7, stk. 3, eller § 40.
3) Uddannelse af farmakonomer og tilskud for ansættelse af farmakonomstuderende.
4) Attester i henhold til Schengenkonventionens artikel 75.
5) Godtgørelse for ekspedition af dosisdispenserede lægemidler.
6) Udgifter til transport af elektroniske recepter.
7) Administration af henstandsordning for borgere med store udgifter til køb af tilskudsberettigede lægemidler.
8) Ekstraordinære tilskud og erstatninger, jf. apotekerlovens §§ 51 og 70.
9) Lægemiddelstyrelsens midlertidige drift af apoteker med tilknyttede enheder, jf. apotekerlovens § 19, stk. 1.
10) Lægemiddelstyrelsens myndighedsopgaver efter apotekerloven.
11) Honorering for apoteker, apoteksfilialer og apoteksudsalgs afholdelse af compliance-samtale jf. apotekerlovens § 11, stk. 1, nr. 15.
12) Honorering for apoteker og apoteksfilialers genordinationsydelse.
Stk. 2. Apotekeren betaler til Lægemiddelstyrelsen i perioden 1. januar 2023 – 31. december 2023 en samlet afgift på foreløbigt 0,51 pct. af omsætningen, jf. § 4, til honorering af ydelser som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Lægemiddelstyrelsen fastsætter og meddeler i januar måned den endelige sats for afgiften nævnt i stk. 2 for det foregående kalenderår. Den endelige afgiftssats fastsættes således, at der tilvejebringes overensstemmelse mellem apotekernes samlede betaling af afgift, som nævnt i stk. 2, og § 3, stk. 2, og Lægemiddelstyrelsens samlede betaling af ydelser efter § 3, stk. 3, og §§ 9-23.
Kapitel 4
Øvrige afgifter
§ 7. Den omsætning, der danner grundlag for beregning af afgift til godtgørelser for ekspedition af receptpligtige lægemiddelpakninger samt godtgørelse for ydelse af medicinsamtaler, opgøres som apotekets bruttoomsætning ekskl. moms af andre varer end lægemidler (frihandelsvarer).
Stk. 2. For apotekere, der er meddelt bevilling til at drive flere apoteker, beregnes den i stk. 1 nævnte omsætning på grundlag af den samlede omsætning for de apoteker, hvortil apotekeren har bevilling.
§ 8. Apotekeren betaler til Lægemiddelstyrelsen en afgift til godtgørelse for ekspedition af receptpligtige lægemiddelpakninger samt godtgørelse for ydelse af medicinsamtaler på foreløbig 5,01 pct. af omsætningen af andre varer end lægemidler (frihandelsvarer), jf. § 7.
Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen fastsætter og meddeler i januar måned den endelige sats for afgiften nævnt i stk. 1 for det foregående kalenderår. Den endelige afgiftssats fastsættes således, at der tilvejebringes overensstemmelse mellem apotekernes samlede betaling af afgifter, som nævnt i stk. 1, og Lægemiddelstyrelsens samlede udgifter til godtgørelse for ekspedition af receptpligtige lægemiddelpakninger som nævnt i § 20 og godtgørelse for ydelse af medicinsamtaler som nævnt i § 21.
Kapitel 5
Tilskud og godtgørelser
§ 9. Til apoteker, der efter apotekerlovens § 7, stk. 1, har modtaget påbud fra Lægemiddelstyrelsen om opretholdelse eller oprettelse af en apoteksfilial i 5 år ydes et årligt tilskud på 574.473 kr. pr. apoteksfilial.
Stk. 2. Ved ophør af den 5-årige påbudsperiode, hvor der ikke af Lægemiddelstyrelsen ydes et nyt 5-årigt påbud efter apotekerlovens § 7, stk. 1, aftrappes støtten efter stk. 1 på følgende måde:
1) I det første år efter ophør af påbud ydes apotekeren 50 pct. af tilskuddet i stk. 1.
2) I det andet år efter ophør af påbud ydes apotekeren 30 pct. af tilskuddet i stk. 1.
3) I det tredje år efter ophør af påbud ydes apotekeren 20 pct. af tilskuddet i stk. 1.
4) I det fjerde år efter ophør af påbud ydes apotekeren 10 pct. af tilskuddet i stk. 1.
5) I det femte år efter ophør af påbud ydes apotekeren 5 pct. af tilskuddet i stk. 1.
Stk. 3. Beregningen af den procentvise aftrapning sker i alle fem år på baggrund af det beløb, som tilskuddet efter stk. 1 udgjorde, da aftrapningen blev påbegyndt.
Stk. 4. Nedlægger eller omdanner apotekeren apoteksfilialen under aftrapningsperioden efter stk. 2, bortfalder tilskuddet efter stk. 2, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Flytter apotekeren apoteksfilialen ud over den eksisterende by eller byområde, hvor apoteksfilialen er beliggende, i aftrapningsperioden, bortfalder tilskuddet efter stk. 2, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. Ved nedlæggelse, omdannelse eller flytning, jf. stk. 3 og 4, i løbet af et kalenderår, ydes der forholdsmæssigt tilskud efter stk. 2.
§ 10. Til apoteker, der efter apotekerlovens § 7, stk. 1, har modtaget påbud fra Lægemiddelstyrelsen om opretholdelse eller oprettelse af et apoteksudsalg ydes et årligt tilskud på 80.426 kr. pr. apoteksudsalg.
Stk. 2. Ved ophør af den 5-årige påbudsperiode, hvor der ikke af Lægemiddelstyrelsen ydes et nyt 5-årigt påbud efter apotekerlovens § 7, stk. 1, aftrappes støtten efter stk. 1 på følgende måde:
1) I det første år efter ophør af påbud ydes apotekeren 50 pct. af tilskuddet i stk. 1.
2) I det andet år efter ophør af påbud ydes apotekeren 30 pct. af tilskuddet i stk. 1.
3) I det tredje år efter ophør af påbud ydes apotekeren 20 pct. af tilskuddet i stk. 1.
4) I det fjerde år efter ophør af påbud ydes apotekeren 10 pct. af tilskuddet i stk. 1.
5) I det femte år efter ophør af påbud ydes apotekeren 5 pct. af tilskuddet i stk. 1.
Stk. 3. Beregningen af den procentvise aftrapning sker i alle fem år på baggrund af det beløb, som tilskuddet efter stk. 1 udgjorde, da aftrapningen blev påbegyndt.
Stk. 4. Nedlægger eller omdanner apotekeren apoteksudsalget under aftrapningsperioden efter stk. 2, bortfalder tilskuddet efter stk. 2, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Flytter apotekeren apoteksudsalget ud over den eksisterende by eller byområde, hvor apoteksudsalget er beliggende, i aftrapningsperioden, bortfalder tilskuddet efter stk. 2, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. Ved nedlæggelse, omdannelse eller flytning, jf. stk. 3 og 4, i løbet af et kalenderår, ydes der forholdsmæssigt tilskud efter stk. 2.
§ 11. Til apotekere, som Lægemiddelstyrelsen har meddelt eller pålagt varetagelse af vagttjeneste, jf. bekendtgørelse om apotekernes åbningstid og vagttjeneste, ydes følgende tilskud pr. år:
1) Liste A vagttjeneste: 1.359.253 kr.
2) Liste B vagttjeneste: 815.552 kr. og yderligere 226.542 kr. ved fuld farmaceutbemanding.
3) Liste C vagttjeneste: 419.103 kr.
4) Nationalt døgnvagtsapotek: 2.208.787 kr.
Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen kan til apoteker, der efter apotekerlovens § 7, stk. 3, har modtaget påbud fra Lægemiddelstyrelsen om varetagelse af vagttjeneste, yde supplerende økonomisk støtte med op til 50 pct. af den årlige godtgørelse, jf. stk.1-4, for ekstraordinære udgifter forbundet med påbuddet, der er medvirkende til at generere et driftsunderskud, såfremt apotekeren ansøger herom. Et apotek kan alene modtage supplerende økonomisk støtte, hvis apoteket kan dokumentere, at apoteket har haft et driftsunderskud ved at varetage vagttjenesten i den åbningstid, som påbuddet omhandler. Den supplerende økonomiske støtte kan maksimalt udgøre det driftsunderskud, som apoteket kan dokumentere, at apotekeren har haft ved at varetage vagttjenesten i den åbningstid som påbuddet omhandler.
Stk. 3. Ved vurdering af, om en apoteker som følge af påbud om varetagelse af vagttjeneste skal tildeles økonomisk støtte ud over den årlige godtgørelse lægges følgende kriterier til grund:
1) Om apoteket i betydeligt omfang er farmaceutbemandet i vagtperioden.
2) Om apoteket er beliggende i et tyndt befolket område.
3) Om apoteket sikrer god geografisk dækning af lægemiddelforsyning uden for apotekernes almindelige åbningstid.
Stk. 4. Ved tilsagn om supplerende økonomisk støtte sker tildelingen heraf for et år ad gangen.
§ 12. Apoteker eller apoteksfilialer, som Lægemiddelstyrelsen har meddelt eller pålagt varetagelse af vagttjeneste efter § 11, og som udbringer et eller flere lægemidler efter ordination fra en læge tilknyttet de regionale akut- og vagtlægefunktioner, jf. bekendtgørelse om apotekernes åbningstid og vagttjeneste, ydes følgende tilskud:
1) Ved afstand (på vej) på 5 km og derunder fra apoteker eller apoteksfilialer som varetager vagttjeneste til udbringningsstedet ydes et tilskud på 99,65 kr. pr. udbringning, ekskl. moms.
2) Ved afstand (på vej) over 5 km, til og med 25 km fra apoteker eller apoteksfilialer som varetager vagttjeneste til udbringningsstedet ydes et tilskud på 275,11 kr. pr. udbringning, ekskl. moms.
3) Ved afstand (på vej) over 25 km, til og med 50 km fra apoteker eller apoteksfilialer som varetager vagttjeneste til udbringningsstedet ydes et tilskud på 549,16 kr. pr. udbringning, ekskl. moms.
4) Ved afstand (på vej) over 50 km, til og med 75 km fra apoteker eller apoteksfilialer som varetager vagttjeneste til udbringningsstedet ydes et tilskud på 769,14 kr. pr. udbringning, ekskl. moms.
5) Ved afstand (på vej) over 75 km, til og med 100 km fra apoteker eller apoteksfilialer som varetager vagttjeneste til udbringningsstedet ydes et tilskud på 988,59 kr. pr. udbringning, ekskl. moms.
6) Ved afstand (på vej) over 100 km, til og med 125 km fra apoteker eller apoteksfilialer som varetager vagttjeneste til udbringningsstedet ydes et tilskud på 1.208,57 kr. pr. udbringning, ekskl. moms.
7) Ved afstand (på vej) over 125 km fra apoteker eller apoteksfilialer som varetager vagttjeneste til udbringningsstedet ydes et tilskud på 1.483,14 kr. pr. udbringning, ekskl. moms.
§ 13. Lægemiddelstyrelsen modtager godtgørelse for styrelsens omkostninger ved varetagelse af myndighedsopgaver efter apotekerloven samt for omkostninger til transport af elektroniske recepter, jf. apotekerlovens § 71 b, for udgifter til midlertidig drift af apoteker med tilknyttede enheder, jf. apotekerlovens § 19, og ydede erstatninger i henhold til apotekerlovens § 70.
§ 14. Til Pharmakon, som er ansvarlig for farmakonomuddannelsen, jf. bekendtgørelse om farmakonomuddannelsen, betales et årligt bidrag.
Stk. 2. For 2023 udgør det årlige bidrag 58,7 mio. kr. plus 7,9 mio. kr. for midlertidigt øget uddannelsesoptag, som udbetales af Lægemiddelstyrelsen i månedsvis lige store rater. Der ydes i 2023 i tillæg hertil et yderligere bidrag for midlertidigt øget uddannelsesoptag på 2,5 mio. kr., som udbetales af Lægemiddelstyrelsen i månedsvis lige store rater.
§ 15. Til apotekere, der ansætter farmakonomelever, ydes et tilskud.
Stk. 2. Tilskuddet afhænger af hvor langt eleven er i uddannelsen således, at:
1) der for 1. årselever ydes et tilskud på 60.000 kr. pr. elev pr. år, hvor året regnes fra den 1. september til den 31. august,
2) der for 2. årselever ydes et tilskud på 24.000 kr. pr. elev pr. år, hvor året regnes fra den 1. september til den 31. august, og
3) der for 3. årselever ydes et tilskud på 8.000 kr. pr. elev pr. år, hvor året regnes fra den 1. september til den 31. august.
§ 16. For apotekers udarbejdelse af attester i henhold til Schengenkonventionens artikel 75, jf. apotekerlovens § 11, stk. 1, nr. 10, udbetales for hver udfyldt attest 50 kr. ekskl. moms.
§ 17. For apotekers ekspedition af dosisdispenserede lægemidler ydes et tilskud på 6 kr. ekskl. moms pr. ekspedition af dosisdispenserede lægemidler til 14 dage til udleveringsapoteket, foruden det gebyr der betales af medicinbrugeren i henhold til bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler.
§ 18. Til dækning af apotekers udgifter til administration, herunder betalingsaftaler knyttet hertil, af henstandsordningen for kronisk syge ydes et tilskud på 30 kr. ekskl. moms pr. borger pr. måned, som apotekeren har lavet aftale om en henstandsordning med, jf. bekendtgørelse om henstandsordning for kronisk syge.
Stk. 2. For tab som led i henstandsordningen for kronisk syge kan apotekere i særlige tilfælde, herunder ved dødsfald, modtage godtgørelse for tab af tilgodehavender som følge af henstandsordninger.
Kapitel 6
Øvrige tilskud
§ 19. For hver receptpligtig lægemiddelpakning apotekere ekspederer ydes et tilskud på 1,50 kr., jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Der ydes ikke tilskud for receptpligtige lægemiddelpakninger beregnet til produktionsdyr.
§ 20. For hver medicinsamtale, som apotekere yder, jf. bekendtgørelse om medicinsamtale på apotek, modtager apotekeren 160 kr. ekskl. moms pr. samtale.
Stk. 2. For hver compliance-samtale, som apotekere yder, jf. bekendtgørelse om compliance-samtale på apotek, modtager apotekeren 160 kr. ekskl. moms pr. samtale.
§ 21. For apotekeres og apoteksfilialers genordination af visse lægemidler efter apotekerlovens § 11 a, stk. 1, ydes et tilskud på 18,63 kr. ekskl. moms, foruden det gebyr, der betales af medicinbrugeren i henhold til bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler.
§ 22. For apotekernes ydelse af Tjek på Inhalation ydes 64 kr. ekskl. moms pr. ydelse.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan beslutte, at honoraret pr. ydelse justeres af hensyn til iagttagelse af finanslovsbevillingen § 16.21.50. Beslutning herom meddeles til Danmarks Apotekerforening.
Kapitel 7
Afregning af afgift og tilskud
§ 23. Bidrag og tilskud efter § 3, stk. 2 og 3, samt foreløbige afgifter som nævnt i §§ 5, 6 og 8 afregnes månedligt på basis af apotekets omsætning i den forløbne del af året opgjort som anført i §§ 2, 4 og 7.
Stk. 2. Ved indehaverskifte i årets løb opgøres og afregnes afgift for afgående apoteker til de gældende foreløbige satser i §§ 3-5 og 8, jf. dog stk. 5. Såfremt indehaverskiftet sker med udgangen af året, opgøres afgifter dog endeligt.
Stk. 3. Ved indehaverskifte i årets løb beregnes afgifter for den nye indehaver på basis af omsætningen efter indehaverskiftet.
Stk. 4. Til brug for beregning af bidrag og tilskud efter § 3, stk. 2 og 3, og betaling af foreløbige afgifter efter §§ 5, 6 og 8 skal apotekerne elektronisk indberette oplysninger til Lægemiddelstyrelsen om omsætning m.v., jf. §§ 2, 4 og 7, på apoteker, apoteksfilialer og apoteksudsalg for den forløbne måned eller for en periode nærmere fastsat af Lægemiddelstyrelsen. Indberetningen skal ske på skemaer udarbejdet af Lægemiddelstyrelsen senest den 5. i den efterfølgende måned. Falder den 5. på en lørdag, søn- eller helligdag, foretages indberetningen den førstkommende hverdag derefter.
§ 24. Udbetaling af tilskud efter §§ 9-12, 16-17 og 19-22 sker månedligt.
Stk. 2. Ved indehaverskifte i årets løb beregnes tilskud for den nye indehaver på basis af oplysninger efter indehaverskiftet.
Stk. 3. Til brug for beregning af tilskud skal apotekerne elektronisk indberette oplysninger til Lægemiddelstyrelsen om omsætning og andre aktivitetsoplysninger på apoteker, apoteksfilialer og apoteksudsalg for den forløbne måned eller for en periode nærmere fastsat af Lægemiddelstyrelsen. Indberetningen skal ske på skemaer udarbejdet af Lægemiddelstyrelsen senest den 5. i den efterfølgende måned. Falder den 5. på en lørdag, søn- eller helligdag, foretages indberetningen den førstkommende hverdag derefter.
Stk. 4. For tilskud efter § 15 og § 18, stk. 2, udbetales tilskuddet på baggrund af indberettede oplysninger fra apotekeren til Lægemiddelstyrelsen. Tilskuddet vil komme til udbetaling fra Lægemiddelstyrelsen senest den 15. i den efterfølgende måned eller i helt særlige tilfælde på et af Lægemiddelstyrelsen nærmere fastsat tidspunkt.
§ 25. På baggrund af de indberettede oplysninger om betaling af afgift og ydelse af tilskud, jf. §§ 23-24, modtager apotekeren for apoteker med tilknyttede enheder omkring den 15. i den efterfølgende måned en samlet opgørelse over indbetaling af afgift og modtagne tilskud.
Stk. 2. Overstiger afgiften de modtagne tilskud, jf. stk. 1, skal apotekeren indbetale beløbet på en af Lægemiddelstyrelsen fastsat dato omkring den 15. i den efterfølgende måned eller i helt særlige tilfælde på et af Lægemiddelstyrelsen nærmere fastsat tidspunkt.
Stk. 3. Overstiger de modtagne tilskud afgiften, jf. stk. 1, vil apotekeren få beløbet anvist fra Lægemiddelstyrelsen senest den 15. i den efterfølgende måned eller i helt særlige tilfælde på et af Lægemiddelstyrelsen nærmere fastsat tidspunkt.
§ 26. Endelig afregning af afgifter og tilskud for et regnskabsår opgøres samtidig med indsendelse af apoteksregnskab for det pågældende år. Ved indehaverskifte i årets løb opgøres afgift og tilskud for den forløbne periode i forbindelse med indsendelse af apoteksregnskabet for den pågældende driftsperiode.
Stk. 2. For lidt betalt foreløbig afgift eller for meget modtaget foreløbigt tilskud skal indbetales til Lægemiddelstyrelsen senest 2 måneder efter apoteksregnskabets indsendelse.
Stk. 3. For meget betalt foreløbig afgift eller for lidt modtaget foreløbigt tilskud anvises fra Lægemiddelstyrelsen senest 2 måneder efter apoteksregnskabets modtagelse.
Stk. 4. Ved den endelige afregning af afgifter og tilskud, jf. stk. 1, skal Lægemiddelstyrelsen for regnskabsåret 2022 lægge tilskuddet i § 17 til grund for tilskud til ekspedition af dosisdispenserede lægemidler.
Kapitel 8
Ikrafttræden m.v.
§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1604 af 28. december 2022 om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere m.v. ophæves.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 28. juni 2023
Sophie Løhde
/ Benjamin Nielsen
Bilag 1
Liste over apoteker, som er omfattet af § 3, stk. 4
Region Hovedstaden
Vaisenhus Apotek
Kongelig Hof Apotek
Christianhavns Apotek
Steno Apotek
Enghave Apotek
Øresunds Apotek
Apoteket Trianglen
Østerbro Apotek
Nørrebro Apotek
Sct. Stefans Apotek
Apoteket Svalen
Sønderbro Apotek
Amagerbro Apotek
Apoteket Rosen
Sydhavnsapoteket
Valby Apotek
Apoteket Trekroner
Husum Apotek
Linde Apoteket
Vanløse Løve Apotek
Frederiksberg Apotek
Apoteket Godthåb
Smallegades Apotek
Dalgas Boulevard Apotek
Skovlunde Apotek
Ballerup Apotek
Gentofte Apotek
Hellerup Apotek
Charlottenlund Apotek
Ordrup Apotek
Søborg Apotek
Buddinge Apotek
Bagsværd Apotek
Hvidovre Apotek
Friheden Apotek
Lyngby Svane Apotek
Lyngby Løve Apotek
Virum Apotek
Holte Apotek
Nærum Apotek
Kastrup Apotek
Tårnby Apotek
Helsingør Stengades Apotek
Helsingør Axeltorvs Apotek
Hillerød Frederiksborg Apotek
Hillerød Krone Apotek
Brøndbyøster Apotek
Glostrup Apotek
Herlev Apotek
Albertslund Apotek
Tåstrup Apotek
Rødovre Apotek
Værløse Apotek
Farum Apotek
Region Sjælland
Køge Torvets Apotek
Køge Boholte Apotek
Roskilde Dom Apotek
Roskilde Svane Apotek
Holbæk Elefant Apotek
Holbæk Løve Apotek
Slagelse Svane Apotek
Slagelse Rådhus Apotek
Nykøbing F. Løve Apotek
Nykøbing F. Svane Apotek
Næstved Løve Apotek
Næstved Svane Apotek
Region Syddanmark
Odense Sct. Knuds Apotek
Odense Albani Apotek
Odense Sct. Hans Apotek
Odense Apoteket Ørnen
Odense Bolbro Apotek
Odense Dalum Apotek
Esbjerg Neptun Apotek
Esbjerg Jerne Apotek
Svendborg Løve Apotek
Svendborg Sct. Nicolai Apotek
Haderslev Hjorte Apotek
Haderslev Løve Apotek
Sønderborg Jernbane Apotek
Sønderborg Løve Apotek Center Øst
Aabenraa Svane Apotek
Aabenraa Løve Apotek
Løve Apoteket Lillebælt Løvbjerg
Fredericia Krone Apotek
Kolding Løve Apotek
Ulve Apoteket-Kolding Sønderbro
Vejle Løve Apotek
Vejle Gorms Apotek
Vejle Sct. Thomas Apotek
Region Midtjylland
Århus Løve Apotek
Århus Sct. Lukas Apotek
Århus Jernbane Apotek
Århus Stjerne Apotek
Århus City Vest Apotek
Århus Åbyhøj Apotek
Århus Vejlby Apotek
Aarhus Viby Apotek
Århus Marselisborg Apotek
Herning Løve Apotek
Herning Østergades Apotek
Holstebro Løveapotek
Holstebro Svane Apotek
Randers Løve Apotek
Randers Jernbane Apotek
Randers Sønderbro Apotek
Silkeborg Ørne Apotek
Silkeborg Himmelbjerg Apotek
Silkeborg Svane Apotek
Horsens Søndergades Apotek
Horsens Svane Apotek
Horsens Løve Apotek
Viborg Svane Apotek
Viborg Løve Apotek
Skive Løve Apotek
Skive Svane Apotek
Region Nordjylland
Aalborg Løve Apotek
Aalborg Reberbane Apotek
Aalborg Vejgaard Apotek
Aalborg Budolfi Apotek
Aalborghus Apotek
Nørresundby Apotek
Thisted Svane Apotek
Thisted Løve Apotek
Frederikshavn Løve Apotek
Frederikshavn Svane Apotek
Hjørring Løve Apotek
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/995 | retsinformation | 0f109b74f3434319c24463b9361c1704f9e21f6751c9212b9edf2e348c10821f | 2023-06-30 | 2023-06-28 | 2025-01-02 |
5ea2b93e-e703-424b-903b-6b2891aa843e | DK | dan | regulation | historic | Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer | null | Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer
I medfør af § 21 b, stk. 8, 9 og 11, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021, fastsættes:
Kapitel 1
Overordnet ramme
§ 1. Indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer, jf. § 21 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Private færger kan, jf. lovens § 21 b, stk. 1, 2. pkt., modtage tilskud gennem en kommune. Kommunernes andel af tilskuddet fastlægges på baggrund af fordelingen mellem kommuner af tilskuddet for 2020.
Stk. 2. Indenrigs- og Sundhedsministeriet giver senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelsen meddelelse om tilskudsbeløbet til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v.
Stk. 3. Tilskudsbeløbet efter stk. 2 anvendes til nedsættelse af færgetaksten på de færgeruter i kommunen, der fremgår af bilag 1.
Kapitel 2
Administration af ordningen
§ 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at tilrettelægge en ordning, som giver færgeoperatøren mulighed for at nedsætte færgetakster for biler, passagerer m.v.
Stk. 2. For kommuner med små øer påhviler det kommunalbestyrelsen at sikre, at ordningen udformes i dialog med lokale repræsentanter for øen.
Stk. 3. Kommuner med små øer kan anvende tilskuddet til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer mv. hele året inden for en samlet tidsramme på maksimalt 46 uger opgjort på ugebasis i det pågældende kalenderår.
Stk. 4. De små øer nævnt i stk. 2 og 3 omfatter Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Bågø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Årø.
Stk. 5. Fanø, Læsø, Samsø og Ærø Kommuner kan anvende tilskuddet til nedsættelse af færgetakster for biler, passager m.v. hele året med undtagelse af perioden fra den sidste lørdag i juni måned og 6 uger frem, inkl. lørdag og søndag i umiddelbar forlængelse heraf.
Stk. 6. Tilskuddet kan alene anvendes til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v., jf. dog stk. 7.
Stk. 7. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre, at eventuelt overskydende midler anvendes i det efterfølgende kalenderår til nedsættelse af færgetakster på passagerområdet.
Kapitel 3
Passagerbefordring
§ 3. Ordningen omfatter passagerbefordring på færger, som er i rutefart til og fra de omfattede øer, jf. bilag 1.
§ 4. Ordningen omfatter følgende former for passagerbefordring:
1) Biler.
2) Passagerer.
3) Busser.
4) Campingvogne.
5) Autocampere.
6) Motorcykler, knallerter m.v.
7) Cykler m.v.
Kapitel 4
Opfølgningsredegørelse
§ 5. Det påhviler kommunalbestyrelsen hvert år at redegøre for, hvorledes tilskuddet til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. er anvendt i det forudgående regnskabsår.
§ 6. Kommunalbestyrelsens opfølgningsredegørelse skal indeholde følgende oplysninger:
1) Den samlede omsætning for færgedriften for det pågældende regnskabsår ekskl. moms.
2) Anvendelsen af tilskuddet for det pågældende regnskabsår ekskl. moms.
3) Anvendelsen af eventuelt overskydende midler fra det forudgående regnskabsår, ekskl. moms.
4) Oplysninger om billetstrukturen for færgedriften i kommunen.
Stk. 2. I de tilfælde, hvor tilskuddet udgør 1 mio. kr. eller derover, skal opfølgningsredegørelsen for kommunale færgeruter være ledsaget af en erklæring fra kommunens revisor om, at de anførte oplysninger i opfølgningsredegørelsen er opgjort korrekt.
Stk. 3. I de tilfælde, hvor tilskuddet udgør mindre end 1 mio. kr., skal opfølgningsredegørelsen for kommunale færgeruter være ledsaget af en påtegning fra kommunen om opfølgningsredegørelsens rigtighed.
Stk. 4. Opfølgningsredegørelsen skal for tilskud anvendt til private færgeruter være ledsaget af en erklæring fra den private færgeoperatørs revisor om, at de anførte oplysninger til opfølgningsredegørelsen er korrekte.
Stk. 5. Opfølgningsredegørelsen for et givent regnskabsår med ledsagende revisorerklæring eller påtegning fra kommunen, jf. stk. 2-4, indberettes af kommunen i standardiseret skema til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest den 1. september i det følgende år.
§ 7. Udbetaling af tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. forudsætter, at kommunens seneste opfølgningsredegørelse på tilfredsstillende vis godtgør, at tilskuddet i det pågældende regnskabsår er anvendt efter formålet.
Kapitel 5
Kompensation for afgiftsmæssige konsekvenser
§ 8. Indenrigs- og sundhedsministeren yder årligt et tilskud til kommuner som kompensation for afgiftsmæssige konsekvenser for den enkelte færgerute som følge af, at et tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer, jf. § 1, stk. 1, er omfattet af momslovens anvendelsesområde, jf. § 21 b, stk. 10, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Stk. 2. Tilskuddet efter stk. 1 udgør for den enkelte kommune tilskudsbeløbet for det foregående år reguleret med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.
Kapitel 6
Ikrafttræden
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 602 af 6. april 2021 om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer ophæves.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 28. juni 2023
Sophie Løhde
/ Dorte Lemmich Madsen
Bilag 1
Oversigt over omfattede kommuner og færgeruter i medfør af udligningslovens § 21 b pr. 1. juli 2023
Kommune Færgerute
Holbæk Kommune Orø-Holbæk
Holbæk Kommune Orø-Hammer Bakke
Kalundborg Kommune Sejerø-Havnsø
Kalundborg Kommune Nekselø-Havnsø
Slagelse Kommune Agersø-Stigsnæs
Slagelse Kommune Omø-Stigsnæs
Lolland Kommune Fejø-Kragenæs
Lolland Kommune Femø-Kragenæs
Lolland Kommune Askø-Bandholm
Assens Kommune Baagø-Assens
Faaborg-Midtfyn Kommune Bjørnø-Faaborg
Faaborg-Midtfyn Kommune Lyø-Avernakø-Faaborg
Svendborg Kommune Hjortø-Svendborg
Svendborg Kommune Skarø-Drejø-Svendborg
Langeland Kommune Strynø-Rudkøbing
Ærø Kommune Birkholm-Marstal
Ærø Kommune Ærøskøbing-Svendborg
Ærø Kommune Søby-Faaborg
Ærø Kommune Søby-Fynshav
Ærø Kommune Marstal-Rudkøbing
Haderslev Kommune Aarø-Aarøsund
Fanø Kommune Fanø-Esbjerg
Aabenraa Kommune Barsø-Barsø-Landing
Horsens Kommune Endelave-Snaptun
Struer Kommune Venø-Kleppen
Norddjurs Kommune Anholt-Grenaa
Odder Kommune Tunø-Hou
Samsø Kommune Samsø-Hou
Samsø Kommune Samsø-Aarhus
Hedensted Kommune Hjarnø-Snaptun
Skive Kommune Fur-Branden
Læsø Kommune Læsø-Frederikshavn
Aalborg Kommune Egholm-Aalborg
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/992 | retsinformation | e0041641cbbef8e97405805b51e38d4ba0ec231a5d76b32890027cc1002f6469 | 2023-06-30 | 2023-06-28 | 2025-01-02 |
392b2b79-f59c-4065-aada-7707ad3e152d | DK | dan | regulation | valid | Bekendtgørelse om gebyrer for importører og distributører af medicinsk udstyr m.v. | null | Bekendtgørelse om gebyrer for importører og distributører af medicinsk udstyr m.v.
I medfør af § 1, stk. 2, nr. 10, § 1 a, stk. 3, og § 6, stk. 3, i lov om medicinsk udstyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 682 af 29. maj 2023, fastsættes:
§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse ved dækning af omkostninger, som er forbundet med Lægemiddelstyrelsens opgaver til
1) registrering af importører og distributører af medicinsk udstyr medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og produkter uden et medicinsk formål der er omfattet af forordning 2017/745 om medicinsk udstyr eller forordning 2017/746 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, og
2) tilsyn og kontrol med importører og distributører af medicinsk udstyr, medicinsk udstyr til in vitro- diagnostik og produkter uden et medicinsk formål, der er omfattet af forordningen om medicinsk udstyr eller forordningen om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik.
§ 2. For registrering i henhold til § 14 i bekendtgørelse om medicinsk udstyr m.v. betaler en importør eller distributør et registreringsgebyr (varenummer 4100) på 1.238 kr. (engangsudgift) til Lægemiddelstyrelsen. Der skal dog ikke betales registreringsgebyr for registrering af underretninger om ændringer i henhold til § 14, stk. 2, i bekendtgørelse om medicinsk udstyr m.v.
§ 3. Importører og distributører af medicinsk udstyr, medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og produkter uden et medicinsk formål betaler et årligt gebyr (årsgebyr) til Lægemiddelstyrelsen for tilsyn og kontrol (markedsovervågning) efter § 3 i lov om medicinsk udstyr.
Stk. 2. Der betales ét årsgebyr, jf. stk. 1, pr. importør og distributør, uanset om den pågældende virksomhed importerer eller distribuerer flere forskellige typer af medicinsk udstyr, medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og produkter uden et medicinsk formål.
§ 4. Satser for årsgebyrer, som er nævnt i § 3, er fastsat i bilag 1-2.
Stk. 2. Årsgebyret for tilsyn og kontrol (markedsovervågning) fastsættes hvert år på grundlag af virksomhedens antal ansatte som opgjort i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registret) for januar i opkrævningsåret. For nye registreringer trækkes data fra CVR-registret dog på registreringstidspunktet.
Stk. 3. I de tilfælde, hvor CVR-registret ikke indeholder oplysninger om antal ansatte, kan Lægemiddelstyrelsen pålægge en importør/distributør, som er omfattet af § 3, at udlevere oplysninger om antallet af ansatte og at stille oplysninger om grundlaget for beregning af antallet af ansatte til rådighed for styrelsen.
§ 5. En importør eller distributør, der importerer eller distribuerer flere typer udstyr, som er omfattet af gebyrsatser i både bilag 1 og 2, skal kun betale ét årsgebyr, der er gebyrsatsen i bilag 2.
§ 6. Der betales ikke årsgebyr for tilsyn og kontrol (markedsovervågning) i registreringsåret for en importør eller distributør, der først påbegynder import eller distribution af medicinsk udstyr, medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik eller produkter uden et medicinsk formål i årets sidste 3 måneder. For importører og distributører, der har påbegyndt import eller distribution af medicinsk udstyr, medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og produkter uden et medicinsk formål i årets første 9 måneder, betales fuldt gebyr i registreringsåret.
Stk. 2. En importør eller distributør, som ophører med sin virksomhed og meddeler Lægemiddelstyrelsen dette inden for årets første 3 måneder, skal ikke betale årsgebyr i dette kalenderår.
§ 7. Lægemiddelstyrelsen kan i helt særlige tilfælde fritage for betaling af de i §§ 2-6 nævnte gebyrer.
§ 8. Lægemiddelstyrelsen meddeler fremgangsmåden til importøren eller distributøren for indbetaling af gebyrer i henhold til denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Gebyr for de ydelser, som er i denne bekendtgørelse indbetales til Lægemiddelstyrelsen senest 1 måned efter påkrav.
§ 9. Gebyrerne i denne bekendtgørelse bliver reguleret en gang årligt den 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2. De aktuelle gebyrer offentliggøres på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
Straf
§ 10. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme et påbud, der har hjemmel i § 4, stk. 3.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 11. Årsgebyret for tilsyn og kontrol (markedsføringsovervågning) af importører og distributører af produkter uden et medicinsk formål, jf. § 3, udløses for 2023 alene med halvdelen af de i bilag 1 og 2 fastsatte gebyrer.
§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. juni 2023.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 738 af 24. maj 2022 om gebyrer for importører og distributører af medicinsk udstyr og produkter uden medicinsk formål ophæves.
Stk. 3. Gebyrer som er fastsat for aktiviteter foretaget før den 22. juni 2023 opkræves efter de hidtil gældende regler.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 20. juni 2023
Sophie Løhde
/ Mathias Sjöberg Pedersen
Bilag 1
Årsgebyrsatser for importører og distributører af udstyr i klasse I, udstyr efter mål og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik for perioden 2023-2024 – årsgebyr for tilsyn og kontrol (markedsovervågning)
Importør/ distributør Varenr. Årsgebyr 2023 Årsgebyr 2024
Antal ansatte
0-9 (inkl. 9 ansatte) 4101 kr. 5.193 kr. 5.193
10-19 (inkl. 19 ansatte) 4102 kr. 10.386 kr. 10.386
20-49 (inkl. 49 ansatte) 4103 kr. 20.771 kr. 20.771
Over 49 ansatte 4104 kr. 46.734 kr. 46.734
Bilag 2
Årsgebyrsatser for importører og distributører af udstyr/produkter i klasse II a, klasse II b og klasse III for perioden 2023-2024 – årsgebyr for tilsyn og kontrol (markedsovervågning)
Importør/ distributør Varenr. Årsgebyr 2023 Årsgebyr 2024
Antal ansatte
0-9 (inkl. 9 ansatte) 4105 kr. 26.316 kr. 26.316
10-19 (inkl. 19 ansatte) 4106 kr. 52.630 kr. 52.630
20-49 (inkl. 49 ansatte) 4107 kr. 105.259 kr. 105.259
Over 49 ansatte 4108 kr. 236.834 kr. 236.834
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/840 | retsinformation | bca48385f25d165ba44c42ba69045df30d17497b7abf7cec664d06e01bf1177c | 2023-06-21 | 2023-06-20 | 2025-01-02 |
96def4a6-0054-444f-8ffc-ea1f8c909b02 | DK | dan | decision | valid | Efterfølgende aktieombytninger medførte ikke, at kontantvederlag for aktieoverdragelse skulle udbyttebeskattes | null | Efterfølgende aktieombytninger medførte ikke, at kontantvederlag for aktieoverdragelse skulle udbyttebeskattes
X-koncernen ejede TopCo, der ejede MidCo, der ejede BidCo. BidCo købte ved aftale den 23. juni år 1, ca. 90% af aktierne i G1. En række ledende medarbejdere i G1, der ejede aktier i G1 enten direkte eller via personlige holdingselskaber, solgte en del af deres aktier. Ved aftale den 4. august år 1 købte X-koncernen via G1 selskabet F. Ledende medarbejderaktionærer i F blev delvist vederlagt med aktier i Midco. Købet blev gennemført 30. november år 1. Ca. et halvt år efter købet af F ønskede X-koncernen, at de tilbageværende medarbejderaktionærer i G1 skulle ombytte deres aktier i G1 med aktier i MidCo. Man ventede dog med at gennemføre aktieombytningerne, da der blev afventet bindende svar. Skatterådet bekræftede, at aktieombytningerne ikke medførte at afståelsessummen modtaget den 31. august år 1, skulle udbyttebeskattes i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 2, eftersom salget den 23. juni år 1 og aktieombytningerne i år 2 ikke skulle anses som sammenhængende transaktioner. Skatterådet bekræftede endvidere, at transaktionerne ikke var omfattet af ligningslovens § 3, eftersom de ikke var i strid med formålet med selskabsskattelovens § 2 D, da der forelå et reelt salg af aktier.
Skatterådsmøde 25. oktober 2023 - SKM2023. 46. SR
Spørgsmål
1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at gennemførelsen af tre på hinanden følgende aktieombytninger, hvor Minoritetsaktionærerne i G1 ombytter deres aktier, så de ultimativt kommer til at eje aktier i MidCo, ikke medfører, at afståelsessummen modtaget den 31. august år 1 ved Minoritetsaktionærernes salg af aktier i G1 til BidCo skal anses som udbytte i henhold til selskabsskattelovens § 2 D eller ligningslovens § 3 for de af Minoritetsaktionærerne, der er juridiske personer hjemmehørende i Danmark?
2. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at gennemførelsen af aktieombytningerne ikke medfører, at afståelsessummen modtaget den 31. august år 1 skal anses som udbytte i henhold til selskabsskattelovens § 2 D eller ligningslovens § 3 for de af Minoritetsaktionærerne, der er juridiske personer, hjemmehørende uden for Danmark, men inden for EU?
Svar
1. Ja
2. Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
X-koncernens køb af G1 og F
X-koncernen indgik den 23. juni år 1 aftale om køb af 90,05 % af aktierne i G1. Købet blev endeligt gennemført (closing) den 31. august år 1.
Aktierne blev købt, delvist gennem G2, af holdingselskabet BidCo, der på tidspunktet for købet ikke ejede andre datterselskaber.
Størstedelen af aktierne blev købt fra Y-koncernen og en række andre aktionærer, der alle solgte samtlige deres aktier. Herudover blev en mindre del af aktierne (ca. 7 %) købt fra en række ledelsesmedlemmer i G1 (i det følgende "Minoritetsaktionærerne"), der alle bevarede en ejerandel i G1. Minoritetsaktionærernes ejerandel var således på 16,95 % før delsalget og 9,95 % efter. Se nærmere om ændringen i Minoritetsaktionærernes ejerandele straks nedenfor.
Det var for X-koncernen væsentligt, at Minoritetsaktionærerne bevarede en væsentlig andel af deres respektive ejerandele i koncernen, idet Minoritetsaktionærerne alle udførte nøglefunktioner i G-koncernen. Medarbejdere, som ikke udførte nøglefunktioner, fik ikke tilbud om at bevare en ejerandel.
Alle ledelsesmedlemmer, som fortsat direkte eller indirekte skulle være aktionærer, underskrev den 23. juni år 1 et såkaldt Term Sheet for Remaining Shareholders, som regulerede ledelsesmedlemmernes fortsatte ejerskab i G1. Ledelsesmedlemmernes fortsatte ejerskab og engagement i virksomheden var en betingelse for, at købet kunne gennemføres rent kommercielt.
Ejerstrukturen umiddelbart før BidCo's køb kan illustreres som følger:
* "Øvrige aktionærer" omfatter de aktionærer, der fuldt ud afstod deres aktiepost den 31. august år 1, samt de aktionærer, der bevarede en del af deres aktiepost, men som er fysiske personer og derfor ikke omfattet af anmodningen.
Efter BidCo's køb af G1 kan ejerstrukturen illustreres således:
Anmodningens spørgsmål 1 omfatter de juridiske personer, H5, H1, H6, H4, H2, H3 og H7, der er hjemmehørende i Danmark
Anmodningens spørgsmål 2 omfatter de juridiske personer H8, H9 og H10. Disse selskaber er alle hjemmehørende i Q-land (EU).
Det bemærkes, at ejerandelen for H1, H4, H2 og H3 er uændret. Disse selskaber ejede forud for salget aktier i G3, som er tidligere aktionær i G1, og som solgte samtlige af sine aktier i G1 til BidCo den 31. august år 1, jf. tillige illustrationen ovenfor af ejerstrukturen umiddelbart før BidCo's køb. Selskaberne har altså via G3 ejet aktier i G1, således at selskaberne (indirekte) har modtaget en afståelsessum og samtidigt bevaret ejerskab i G1. Det bemærkes for en ordens skyld, at H1, H4, H2 og H3 erhvervede deres respektive direkte ejerandele i G1 fra G3 umiddelbart før BidCo's køb og til samme pris, som BidCo skulle betale. Baggrunden herfor var, at det kun var de nævnte 4 aktionærer i G3, der efter BidCo's køb skulle have en ejerinteresse i G1, mens de øvrige aktionærer i G3 ikke længere skulle have en sådan ejerinteresse. For at skabe denne opdeling imellem fortsættende og ikke-fortsættende aktionærer, købte de 4 nævnte selskaber, som nævnt, hver især - og umiddelbart før transaktionen med X-koncernen - et antal aktier i G1, som svarede til den ejerinteresse, de skulle bevare.
I forbindelse med opkøbet blev der indgået en sædvanlig ejeraftale mellem Minoritetsaktionærerne og BidCo. Ejeraftalen regulerede bl.a. vilkår omkring ind- og udtræden, konkurrenceforhold, fremtidige salgs-begivenheder og stemmeafgivelse.
Købet af G1 blev finansieret ved indskud af egenkapital fra X-koncernen til TopCo. TopCo har herefter indskudt midlerne i MidCo, som igen har indskudt midlerne i InterCo, som endeligt har indskudt midlerne i BidCo, der herefter har anvendt kapitalen til at erhverve aktier i G2 og G1.
Der er således ikke er brugt midler i G1 eller datterselskaber herunder til at finansiere opkøbet af G1.
Udover indskuddet af egenkapital blev købet af aktierne ligeledes finansieret ved BidCo's optagelse af et eksternt banklån. Det var imidlertid et ufravigeligt krav fra de långivende banker, at bankerne ikke blot skulle have pant i BidCo's aktier i G2 og G1. Bankerne ville også have pant i Minoritetsaktionærernes aktier i G1, ligesom det var et krav, at de løbende indtægter i G-koncernen via forlods udbyttebetalinger til BidCo skulle kunne bruges til at betale renter og afdrage på bankgælden.
Minoritetsaktionærerne accepterede disse krav, og har derfor indgået en pantsætningsaftale med de banker, der finansierede BidCo's køb, ligesom Minoritetsaktionærerne har givet afkald på retten til at modtage udbytte indtil BidCo's bankgæld er tilbagebetalt. Endelig har bankerne en såkaldt "drag along" ret, dvs. en ret til at sælge Minoritetsaktionærernes aktier, hvis bankerne i øvrigt kommer i en situation, hvor bankerne skal sælge BidCo's aktier i G1.
Denne regulering (pantsætning, drag along og udbyttebegrænsninger) skulle i forvejen etableres i relation til BidCo og blev således blot overført også til Minoritetsaktionærerne. Hvis Minoritetsaktionærerne skulle have lavet aktieombytninger for at flytte deres ejerskab op i strukturen, ville der tilsvarende have være behov for en aftaleregulering heraf, og der var således set fra et praktisk perspektiv ikke stor forskel på at lade Minoritetsaktionærerne blive i G1 eller at "rulle dem op", så de kom til at eje aktier i MidCo.
Hertil kommer, at visse af Minoritetsaktionærerne (men ikke alle) ville have været undergivet udbytteskat efter Selskabsskattelovens § 2 D, såfremt de var "rullet op" i X-koncernen struktur i forbindelse med købet. De minoritetsaktionærer, der kun solgte en del af deres anparter ville ved at rulle op i X-koncernens struktur således blive beskattet uens i forhold til de minoritetsaktionærer, der solgte alle deres anparter. Denne tilfældige og uens beskatning, hvor de for virksomheden væsentligste minoritetsaktionærer - de fortsættende ledelsesmedlemmer - ville opleve den højeste beskatning var selvsagt uhensigtsmæssig ud fra et perspektiv om at overbevise ledelsen om at beholde en ejerandel i virksomheden. Denne uens og uhensigtsmæssige beskatning ville ikke blive udløst, såfremt ledelsen forblev ejere i det erhvervede selskab, som forudsat i selskabsskattelovens § 2 D.
På den baggrund forekom det hensigtsmæssigt og mest "ligetil" at benytte den løsning, hvor Minoritets-aktionærerne forblev aktionærer i G1.
Som det fremgår, blev Minoritetsaktionærerne - efter krav fra BidCo's bankforbindelser - reelt stillet som om, at Minoritetsaktionærerne selv havde optaget bankgælden.
Det er i overensstemmelse hermed i ejeraftalen bestemt, at Minoritetsaktionærerne ved fremtidige salg og omstruktureringer m.v. skal stilles som om, at Minoritetsaktionærerne havde foretaget deres investering bagved bankgælden.
Den 30. november år 1 købte X-koncernen den Z-landske koncern F.
Den formelle drøftelse om køb af F startede, da X-koncernen den 2. juni år 1 modtog et såkaldt "Phase I Process Letter" fra sælgers rådgiver, hvor X-koncernen og en lang række andre mulige bydere blev inviteret til senest den 24. juni år 1 at give et ikke-bindende bud på virksomheden hovedsageligt på baggrund af et "Information Memorandum" om virksomheden.
Fristen for indgivelse af indikative bud blev forlænget, og ved brev af 28. juni år 1 fremsendte X-koncernen et indikativt bud på køb af aktier i F.
Den 30. juni år 1 modtog X-koncernen et "Phase II Process Letter" hvoraf det fremgik, at X-koncernen var inviteret videre til den næste fase om køb af F. Det fremgår af brevet, at X-koncernen i fase II bl.a. ville få adgang til et datarum med henblik på at kunne lave en due diligence, ligesom X-koncernen modtog et udkast til en købsaftale (SPA), som X-koncernen blev bedt om at returnere med "mark-up" den 28. juli år 1.
Købsaftalen blev underskrevet den 4. august år 1, og handlen blev som nævnt ovenfor endeligt gennemført den 30. november år 1.
På tidspunktet for indgåelsen af aftalen om køb af G2 og G1 den 23. juni år 1, havde X-koncernen endnu ikke sendt et indikativt bud på køb af F.
F-aktierne blev købt af G1’s datterselskab, hvorfor F blev en del af den samme koncern som G-selskaberne.
Som led i forhandlingerne om købet af F i juli og august år 1, blev der - ligesom ved købet af G-koncernen - indgået aftale om, at en række af de hidtidige aktionærer, der fortsat var en del af driften af F-koncernen, skulle bevare en andel af deres aktier.
I forbindelse med forhandlingerne med ledelsesmedlemmerne i F-koncernen, stod F-ledelsen stejlt på, at enhver geninvestering skulle ske i form af ordinære kapitalandele, dvs. kapitalandele, der ikke var i nogen speciel kapitalklasse og således hverken havde særlige rettigheder eller ulemper tilknyttet. X-koncernen blev oplyst, at kravet bundede i særlige Z-landske regler om medarbejderinvesteringer, der imidlertid kun finder anvendelse på investeringer i "ordinære aktier". Af denne grund var det ikke muligt at få ledelsesmedlemmerne i F-koncernen til at investere i G1, idet en investering i G1 nødvendigvis ville indebære en investering i en separat kapitalklasse.
I lyset af den ejerstruktur, der nu er etableret for aktionærerne fra F-koncernen, ønsker X-koncernen at indgå aftale med Minoritetsaktionærerne om, at de via aktieombytninger skal flytte deres respektive investeringer i G1 til investeringer i MidCo. Samtidig påtænker X-koncernen at etablere et sædvanligt incitamentsprogram baseret på aktier og warrants i MidCo.
En sådan mere "ren" struktur er fordelagtig i forbindelse med et fremtidigt salg af koncernen, herunder fordi en fremtidig køber ikke kommer til at eje aktier i flere enheder i strukturen. At have samtlige mindretalsaktionærer (herunder Minoritetsaktionærerne) samlet i én enhed har tilsvarende den fordel, at administrationen lettes eksempelvis i forhold til løbende generalforsamlingsbeslutninger, indgåelse af én samlet ejeraftale, regulering af ind- og udtræden m.v.
Som det fremgår, var behovet for en mere "ren" struktur ikke til stede i forbindelse med det oprindelige køb af G1 den 23. juni år 1, fordi der på dette tidspunkt ikke var andre minoritetsaktionærer at tage hensyn til, ligesom forventningen var, at eventuelt fremtidige minoritetsaktionærer også ville komme til at blive aktionærer direkte i G1.
Et salg baseret på den på det tidspunkt forudsatte struktur (med samtlige minoritetsaktionærer i G1) ville således svare til et salg, baseret på den struktur, som X-koncernen nu ønsker at etablere. Med den oprindelige struktur ville samtlige minoritetsaktionærer således være aktionærer i G1 og kunne ved et fremtidigt salg sælge deres aktier heri, mens samtlige minoritetsaktionærer (inklusive Minoritetsaktionærerne) - med den struktur X-koncernen nu ønsker at implementere - vil blive aktionærer i MidCo og kunne sælge deres aktier heri. I både den oprindeligt forudsatte struktur, og i den struktur X-koncernen nu ønsker at indføre, ville samtlige minoritetsaktionærer således blive samlet i "et niveau".
Det bemærkes i øvrigt, at den endelige struktur for købet af F først lå fast sent i forhandlingsprocessen med ejerne af F.
Den påtænkte disposition
X-koncernen har, som beskrevet, et ønske om, at Minoritetsaktionærernes ejerskab ombyttes, så de kommer til at eje aktier i MidCo i stedet og indtræder i den samme ejeraftale som ledelsesmedlemmerne i F.
Ombytningen påtænkes gennemført som tre på hinanden følgende aktieombytninger:
1. Minoritetskationærerne overdrager deres aktier i G1 til BidCo og modtager som vederlag aktier i BidCo.
2. Minoritetsaktionærerne overdrager herefter deres nyerhvervede aktier i BidCo til InterCo og modtager som vederlag aktier i InterCo.
3. Minoritetsaktionærerne overdrager endeligt deres nyerhvervede aktier i InterCo til MidCo og modtager som vederlag herfor aktier i MidCo.
Minoritetsaktionærerne vil ikke modtage nogen kontant udligningssum ved nogen af aktieombytningerne.
Ejerstrukturen efter de påtænkte aktieombytninger kan illustreres som følger:
Sagens problemstilling
Forud for Minoritetsaktionærerne salg den 31. august år 1 af tilsammen ca. 7 % af aktiekapitalen i G1 til BidCo, blev der foretaget en vurdering af, om det kontante vederlag betalt til Minoritetsaktionærerne skulle udbyttebeskattes efter selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1 eller stk. 2, 2. pkt., jf. nærmere herom nedenfor i afsnit 4.
Det blev vurderet, at der ikke var grundlag for at anse kontantvederlaget for et udbytte i medfør af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1 eller 2, 2. pkt., og at vederlaget for aktierne dermed skulle beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler. Denne konklusion kunne drages allerede fordi der ikke var tale om en koncernintern overdragelse og Minoritetsaktionærerne efter salget fortsat udelukkende ejede aktier i G1.
Gennemføres de nu påtænkte aktieombytninger, vil det nødvendigvis betyde, at Minoritetsaktionærerne ikke længere ejer aktier i G1.
På den baggrund ønsker MidCo bekræftet, at gennemførelsen af aktieombytningerne, ikke bevirker, at Minoritetsaktionærerne på salgstidspunktet den 31. august år 1 skal anses for at have opfyldt betingelserne i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1 eller stk. 2, 2. pkt., således at den modtagne afståelsessum for de solgte aktier udbyttebeskattes.
Aktieombytningerne ønskedes gennemført i andet kvartal i år 2, men afventer bindende svar fra Skatterådet. De er således ikke gennemført.
Endvidere ønsker MidCo for en ordens skyld bekræftet, at gennemførelsen af de påtænkte aktieombytninger ikke skal anses som et arrangement omfattet af ligningslovens § 3, med den konsekvens at der skal ske udbyttebeskatning efter selskabsskattelovens § 2 D.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Beskatning efter selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1
Minoritetsaktionærernes salg af ejerandele i G1 er ikke omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1 allerede fordi Minoritetsaktionærerne hverken før eller efter overdragelsen var koncernforbundne med BidCo og herunder ikke opnåede fælles bestemmende indflydelse i forbindelse med overdragelsen.
Beskatning efter selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D er en værnsregel, der har til formål at forhindre, at skattepligtige udbytter konverteres til en anden form for indkomst (særligt aktieavancer), der er skattefri for selskaber m.v.
Dette formål fremgår af både det oprindelige lovforslag og af bemærkningerne til de to efterfølgende ændringslove til bestemmelsen.
Heraf følger modsætningsvist, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D ikke er beregnet til at beskatte reelle afståelsessummer som udbytte.
Efter selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 2. pkt. skal der ske udbyttebeskatning i tilfælde, hvor
1. en juridisk person sælger aktier i et selskab til et "tomt" selskab (dvs. et selskab uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. § 33 A, stk. 3),
2. vederlaget for de solgte aktier delvist består af andet end aktier i det erhvervende ("tomme") selskab eller enheder koncernforbundet hermed, jf. ligningslovens § 2, (dvs. typisk kontanter), og
3. den juridiske person efter overdragelsen ejer aktier i det "tomme" selskab eller enheder koncernforbundet med det "tomme" selskab, bortset fra aktier i det selskab, hvori der overdrages aktier.
Ved X-koncernens køb af G1 den 31. august år 1 solgte Minoritetsaktionærerne aktier i G1 til BidCo, som på købstidspunktet var et selskab uden erhvervsmæssig aktivitet.
Minoritetsaktionærerne modtog imidlertid udelukkende et kontantvederlag for de solgte aktier, hvorfor Minoritetsaktionærerne efter overdragelsen ikke ejede kapitalandele i BidCo eller andre hermed koncernforbundne selskaber bortset fra G1.
Dermed var betingelserne som oplistet ovenfor i pkt. i og ii opfyldt, men da Minoritetsaktionærerne efter overdragelsen ejede aktier i G1, som var det selskab, der blev overdraget aktier i, var betingelsen oplistet i pkt. iii ovenfor ikke opfyldt.
I forbindelse med gennemførelsen af Minoritetsaktionærernes aktiesalg blev det derfor konstateret, at kontantvederlaget ikke kunne anses for skattepligtigt udbytte efter selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 2. pkt.
Det bemærkes for en ordens skyld, at Minoritetsaktionærerne ikke kunne have modtaget udbyttet skattefrit, da de ejede skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, jf. selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 3. pkt.
Som beskrevet ovenfor, overvejes det nu at gennemføre en række aktieombytninger, der - efter gennemførelsen - vil indebære, at Minoritetsaktionærerne ikke længere vil eje aktier i G1.
Gennemførelsen af aktieombytningen vil i sig selv ikke være omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 2. pkt., både fordi der ikke betales en kontant udligningssum, men også fordi BidCo ikke længere er et "tomt" selskab.
Spørgsmålet er derfor alene, om gennemførelsen af aktieombytningerne bevirker, at § 2 D, stk. 2, 2. pkt., kan bringes i anvendelse "med tilbagevirkende kraft" på Minoritetsaktionærernes aktiesalg den 31. august år 1 med den konsekvens, at den dengang betalte afståelsessum skal udbyttebeskattes.
Allerede fordi salget den 31. august år 1 og de påtænkte aktieombytninger, som ønskedes gennemført i andet kvartal i år 2, er to selvstændige transaktioner både tidsmæssigt og kontraktuelt, er det Spørgers opfattelse, at gennemførelsen af aktieombytningerne i løbet af år 2 ikke har nogen indflydelse på, hvorvidt betingelserne i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 2. pkt. var opfyldt den 31. august år 1.
Det bemærkes i den forbindelse, at der på tidspunktet for Minoritetsaktionærernes salg af aktier til BidCo ikke var planer om at gennemføre en aktieombytning som den netop beskrevne, og at den nu påtænkte ombytning, som beskrevet, er styret af det efterfølgende opkøb af F-koncernen.
Der er i nærværende sag tale om juridisk, tidsmæssig og økonomisk uafhængige transaktioner.
At transaktionerne er selvstændige transaktioner, ses bl.a. ved, at aftalegrundlaget for det oprindelige salg, Share Purchase Agreement af 23. juni år 1, ikke blev gjort betinget af eller forudsætter, at Minoritetsaktionærerne senere skulle "rulle op" og eje aktier på et højere niveau i strukturen, hvilket kan lægges til grund af Skattestyrelsen som grundlag for besvarelsen af anmodningen. Der blev heller ikke på anden vis indgået nogen aftale om, at Minoritetsaktionærerne senere skulle rulle op og dermed blive aktionærer i MidCo.
X-koncernen kunne og kan dermed ikke "tvinge" Minoritetsaktionærerne til at overdrage deres aktier ved aktieombytningerne.
Der er således ikke noget i det kontraktuelle grundlag, der støtter, at transaktionerne var indbyrdes afhængige, ligesom det heller ikke er en nødvendighed, at Minoritetsaktionærerne rulles op til en højere placering i strukturen.
Når aktieombytningerne ikke kan gennemføres imod Minoritetsaktionærernes vilje, og man i øvrigt helt kan undlade at gennemføre dem, udgør de allerede af den grund ikke en integreret del af det oprindelige aktiesalg som aftalt den 23. juni år 1.
Transaktionerne er selvstændige og uafhængige transaktioner.
Aftalen om køb af G1, Term Sheet, Shareholder Agreement for aktionærerne i G1 samt låneaftalen med bankerne blev alle indgået den 23. juni år 1. Dermed var der allerede den 23. juni år 1 indgået en endelig og bindende aftale i henhold til hvilken, Minoritetsaktionærerne skulle forblive aktionærer i G1. Aftalerne indeholdt ingen suspensive betingelser, og aktieoverdragelserne skal således også skattemæssigt anses for gennemført allerede ved aftaleindgåelsen.
Med andre ord lå Minoritetsaktionærernes placering i ejerstrukturen fast på dette tidspunkt. Da forhandlingerne med F begyndte en uge senere, nemlig den 30. juni år 1, var Minoritetsaktionærerne altså allerede endeligt indplaceret i strukturen.
Skatterådet har tidligere i SKM2014. 673. SR taget stilling til, hvorvidt der skulle ske udbyttebeskatning efter selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 i et tilfælde, hvor en minoritetsaktionær solgte sin aktiepost på 2 % til en kapitalfond. Minoritetsaktionæren var et selskab ejet af en person, som var ansat som direktør i det driftsselskab, som kapitalfonden købte (dvs. ejerskabet var en del af et incitamentsprogram). En måned efter salget blev minoritetsaktionæren tilbudt at tegne aktier i et af kapitalfondens holdingselskaber, således at minoritetsaktionæren indirekte blev ejer af det selskab, som minoritetsaktionæren netop havde solgt. Skatterådet bekræftede, at der ikke skulle ske udbyttebeskatning af den oprindeligt modtagne afståelsessum, uanset at minoritetsaktionæren en måned senere blev tilbudt at reinvestere i holdingselskabet. Skattestyrelsen henså i sin indstilling bl.a. til, at der ikke på salgstidspunktet var indgået en aftale om en senere tegning af aktier i det pågældende holdingselskab, og at der var tale om et incitamentsprogram.
Det er således i overensstemmelse med Skatterådets praksis i SKM2014. 673. SR ikke at beskatte afståelsessummen realiseret den 31. august år 1 som udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, uanset de nu overvejede aktieombytninger, hvorved Minoritetsaktionærerne efter planen kommer til at eje aktier i MidCo.
Der er i denne sag er tale om et reelt (del)salg af aktier mellem uafhængige parter, hvor de sælgende aktionærers ejerandele er nedbragt svarende til det modtagne kontantvederlag.
Uanset at der principielt kan være tilfælde, hvor ordlyden af bestemmelsen er opfyldt, men som ligger uden for formålet med bestemmelsen, må det nødvendigvis tages i betragtning ved fortolkningen af bestemmelsen i relation til den enkelte sag, herunder også ved vurderingen af faktum, om der vil være tale om beskatning uden for bestemmelsens formål.
På tidspunktet for købet af G1 var der ikke behov for at rulle Minoritetsaktionærerne op i strukturen:
For det første er udgangspunktet i relation til virksomheder ejet af "kapitalfonde" administreret af X-koncernen, at ledelsens investering sker i et selskab under det "øverste" holdingselskab i strukturen ("TopCo"). Hvor kapitalfonden og andre større institutionelle investorer, der har en relation til X-koncernen, investerer i dette TopCo, investerer ledelsen som udgangspunkt i et holdingselskab herunder, dvs. "MidCo". Det faktum skyldes - blandt andet - hensyn til at holde den eksterne ledelse adskilt fra forhold, der alene vedrører fonden og de institutionelle investorer og for at gøre det administrativt nemmere dels at afkøbe anparter fra ledelsesmedlemmer, der forlader virksomheden, og som derfor gerne vil eller skal sælge sine anparter, og dels at sælge anparter til nyansatte ledelsesmedlemmer.
For det andet , er X-koncernens ønske om, at ledelsen investerer i MidCo og X-koncernen i TopCo kun et udgangspunkt for X-koncernen, og således ikke et krav. I 5 ud af 19 af X-koncernens nuværende porteføljeselskaber er der af forskellige andre årsager minoritetsaktionærer placeret i BidCo.
For det tredje var X-koncernen i forbindelse med opkøbet af G1 i konkurrence med andre industrielle købere, der ikke var "tomme" selskaber. Ledelsen i target selskabet har ofte en betydelig indflydelse på, hvem der sælges til, så X-koncernen havde på det punkt en konkurrencemæssig ulempe, fordi ledelsen ikke ville blive beskattet efter selskabsskattelovens § 2 D, hvis køberselskabet allerede ejede andre porteføljeselskaber (som det var tilfældet for flere af de andre industrielle bydere), mens ledelsen - hvis de valgte X-koncernen som køber - ville blive udbyttebeskattet efter selskabsskattelovens § 2 D. Placeringen af Minoritetsaktionærerne direkte i G1 var således af stor betydning for X-koncernens mulighed for at vinde buddet over de andre interesserede købere, mens der på tidspunktet for forhandlingerne og signingen ikke var nogen nævneværdig ulempe ved at have Minoritetsaktionærerne placeret dér.
X-koncernens normale struktur betyder, at der som klar hovedregel sælges fra "to niveauer" i strukturen, således at X-koncernen og institutionelle investorer sælger sine andele i TopCo og den eksterne ledelse sælger sine andele i MidCo. Om disse "to niveauer" består af TopCo og MidCo eller TopCo og G1 er set fra et "exit-perspektiv" underordnet, da en køber relativt nemt kan rydde op i den erhvervede struktur gennem apportindskud af minoritetsejerskaberne.
I nærværende sag gælder det da også, at ledelsen i F-koncernen og deltagerne i incitamentsprogram for den samlede koncern, der er blevet etableret i år 2, investerer i MidCo og altså et andet selskab end TopCo, som X-koncernen forventeligt vil sælge på et senere tidspunkt.
Der var ikke ved indgåelsen af aftalen om køb af G-koncernen den 23. juni år 1 noget behov for, at Minoritetsaktionærerne skulle "rulle op" for at gøre strukturen "ren". Det var ikke noget problem, at ledelsen ejede aktier på et andet "niveau". Om ledelsens investering var foretaget i G1 eller i MidCo gjorde ikke nogen relevant forskel i relation til et fremtidigt salg - der ville under alle omstændigheder være tale om et salg på "to niveauer". Derfor accepterede X-koncernen da også, at Minoritetsaktionærerne kunne forblive kapitalejere i G1.
Det var først ved indgåelsen af aftalen om køb af F-koncernen - mere end en måned efter købet af G-koncernen - at der viste sig et behov hos X-koncernen for at ændre på ejerstrukturen for Minoritetsaktionærerne. Placeringen af F-minoritetsaktionærerne i MidCo indebar altså, at der ved et fremtidigt salg skulle ske salg fra tre niveauer i stedet for to, ligesom den løbende drift og administration kompliceredes af, at den nu skulle ske på tre niveauer i stedet for to niveauer.
Det bemærkes endvidere, at behovet for en mere "ren" struktur, der er opstået med købet af F-koncernen, principielt kan afhjælpes via en række omvendt lodrette fusioner, således at de overliggende moderselskaber fusioneres ned i G1. En sådan proces er mere besværlig og omkostningstung men kan principielt lade sig gøre. På denne måde ville Minoritetsaktionærerne og F-minoritetsaktionærerne kunne være aktionærer i det samme selskab, uden at der gennemførtes aktieombytninger, og dermed uden at transaktionen potentielt blev omfattet af selskabsskattelovens § 2 D. Også dette forhold viser, at de nu overvejede aktieombytninger ikke kan anses for en integreret del af Minoritetsaktionærernes oprindelige delsalg med det formål at "omgå" beskatning efter selskabsskattelovens § 2 D.
På den baggrund er det Spørgers opfattelse, at de nu planlagte aktieombytninger ikke giver grundlag for udbyttebeskatning i medfør af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2.
Ligningslovens § 3
På tidspunktet hvor Skatterådet traf afgørelse i SKM2014. 673. SR var bestemmelsen i ligningslovens § 3 endnu ikke indført, og det er derfor relevant at få bekræftet, om gennemførelsen af aktieombytningerne kan anses for omfattet af ligningslovens § 3.
Måtte Skattestyrelsen mod forventning finde, at der er tale om et arrangement omfattet af ligningslovens § 3, vil det ikke være X-koncernen, men derimod de af Minoritetsaktionærerne, som er juridiske personer, som udbyttebeskattes. Set fra disse aktionærers perspektiv er der ikke nogen nævneværdig fordel i at eje aktier i MidCo fremfor i G1. Gennemførelsen af aktieombytningerne tilgodeser således primært X-koncernens ønsker om en mere "ren" struktur, og det vil derfor så meget desto mere være uhensigtsmæssigt, hvis aktieombytningerne skulle medføre, at en del af Minoritetsaktionærerne udbyttebeskattes. X-koncernen ønsker derfor også at få bekræftet, at man ved at gennemføre aktieombytningerne ikke skaber en situation, hvor man tilgodeser X-koncernens ønsker, men samtidig udløser en negativ skattemæssig konsekvens for de af Minoritetsaktionærerne, som er juridiske personer, i form af en eventuel udbytte-beskatning af et beløb, der for disse aktionærer reelt er en salgssum for aktier, der faktisk blev solgt.
Det ønskes derfor bekræftet, at det forhold, at Minoritetsaktionærerne (de juridiske personer), såfremt de ved den oprindelige transaktion havde modtaget delvist vederlag i form af kapitalandele i MidCo, havde været undergivet udbyttebeskatning efter selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, ikke i sig selv indebærer, at de nu planlagte aktieombytninger, skal anses for omfattet af omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3.
Den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3 har til hensigt at hindre misbrug af skattelovgivningens regler. Bestemmelsens stk. 1 og 2 er sålydende, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019:
"§ 3. Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.
Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed."
Det følger af bestemmelsens stk. 1, at der for at være tale om en fordel omfattet af ligningslovens § 3, skal være tale om en fordel, der strider imod formålet med skatteretten - i dette tilfælde selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2. Formålet med selskabsskattelovens § 2 D - både stk. 1 og stk. 2 - er som nævnt at forhindre, at koncerner arbitrært "konverterer" et skattepligtigt udbytte til en anden form for indkomst, der beskattes mere lempeligt eller slet ikke (fx aktieavance eller afdrag på gæld). Forarbejderne til selskabsskattelovens § 2 D (L81 af 20. november 2013) beskriver som en konkret årsag til bestemmelsen i stk. 1 en situation, hvor en kapitalfond undgik kildebeskatning på et planlagt udbytte fra et datterselskab, ved at lave en koncernintern overdragelse af aktier mod et gældsbrev, og så flytte penge ud af Danmark som et skattefrit afdrag på gæld i stedet for som skattepligtigt udbytte, mens der i relation til stk. 2 henvises til baggrunden for stk. 1 og yderligere nævnes en situation, hvor en aktieombytning, anvendes til at "veksle" udbytte til en skattefri avance.
Når der som i nærværende sag er sket et faktisk salg af aktier i G1, så er vederlaget herfor skattemæssigt at betragte som en afståelsessum. Der er altså ikke tale om en pengesum, der "starter" som et udbytte og "veksles" til en anden form for indkomst. Salgssummen har fra starten af været en salgssum, så der har ikke været noget beløb at "veksle". Den fordel, som kunne siges at eksistere, er dermed ikke i strid med formålet med selskabsskattelovens § 2 D, og dermed er fordelen heller ikke omfattet af ligningslovens § 3, stk. 1.
Herudover følger det modsætningsvis af bestemmelsens stk. 2, at et arrangement eller en serie af arrangementer anses for reelt, hvis det er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. I det omfang, at den objektive analyse af alle relevante faktiske forhold og omstændigheder viser, at et arrangement eller dele heraf er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, vil der være tale om en reel disposition, og omgåelsesklausulen vil derfor ikke finde anvendelse.
Formålet med Minoritetsaktionærernes salg af aktier i G1 var udelukkende kommercielt. Der var tale om et helt sædvanligt delsalg af aktier, hvor Minoritetsaktionærerne blev bedt om - og var interesseret i - at bevare en ejerandel, for at sikre deres fortsatte økonomiske interesse i G-koncernen.
Formålet med de nu planlagte aktieombytninger er, som tidligere beskrevet, at samle de forskellige mindretalsaktionærer (og fremtidige deltagere i det planlagte incitamentsprogram) i én legal enhed. Af hensyn til den eksisterende bankgæld er det nødvendigt, at denne enhed er placeret på et højere niveau i ejerstrukturen, end der hvor bankgælden er optaget.
Da bankgælden er optaget af BidCo, skal mindretalsaktionærerne derfor være placeret i BidCo, InterCo, MidCo eller TopCo. Da F-aktionærerne i forvejen ejer kapitalandel i MidCo, er dette selskab valgt. Formålet med at samle mindretalsaktionærerne i én legal enhed er, som beskrevet ovenfor i afsnit 3.1, at den løbende koordinering mellem aktionærerne bliver lettere, der kan indgås en samlet ejeraftale, og et fremtidigt salg bliver mere simpelt. Formålet med aktieombytningerne er dermed også kommercielt.
Sammenfattende kan det konstateres, at både de oprindelige (del)salg og de nu planlagte aktieombytninger er båret af kommercielle overvejelser.
At Minoritetsaktionærernes salg og den efterfølgende aktieombytning ikke skal anses som "serier af arrangementer" i strid med ligningslovens § 3 er desuden i overensstemmelse med Skatterådets afgørelse i SKM2021. 518. SR, hvor en minoritetsaktionær ombyttede aktier i ét selskab til aktier i et andet selskab. Som vederlag modtog aktionæren både aktier, en kontant udligningssum og et gældsbrev. Aktierne blev efterfølgende ombyttet til aktier i et holdingselskab højere oppe i strukturen (TopCo). Havde minoritetsaktionæren fået aktier i TopCo med det samme (dvs. uden at gennemføre de mellemliggende aktieombytninger), havde minoritetsaktionærens kontantvederlag været omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2.
Skattestyrelsen og Skatterådet fandt imidlertid, at transaktionerne i den pågældende sag ikke var i strid med ligningslovens § 3, da der var sket en reel afståelse af aktier, idet minoritetsaktionærens ejerandel var nedbragt fra 5 % til 2,54 %.
I sin indstilling anførte Skattestyrelsen bl.a.;
"Den valgte fremgangsmåde kunne ses som en omgåelse af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, om salg til et tomt selskab. Som anført ovenfor anser Skattestyrelsen imidlertid arrangementet som værende reelt og tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, da arrangementet reelt er en aktieafståelse og ikke en udbytteudlodning. Hvis en transaktion kan gennemføres på flere måder, har skatteyderen endvidere som udgangspunkt adgang til at benytte den skattemæssigt mest fordelagtige model, forudsat at transaktionerne afspejler den økonomiske realitet."
I nærværende sag er der ligeledes sket en reel afståelse af aktier, da Minoritetsaktionærerne i G1 ved salget af aktier til BidCo har nedbragt deres samlede ejerandel fra 16,95 % til 9,95 % af aktierne i G1. At der efterfølgende gennemføres aktieombytninger med henblik på at ændre Minoritetsaktionærernes placering i ejerstrukturen, kan ifølge afgørelsen i SKM2021. 518. SR ikke bevirke, at der er tale om et arrangement i strid med ligningslovens § 3.
Dette må så meget desto mere gælde, når der ikke betales en kontant udligningssum ved de påtænkte aktieombytninger, hvorfor aktieombytningerne ikke anvendes som et middel til at sikre Minoritetsaktionærerne likviditet.
Formålet med den påtænkte aktieombytning er ikke at opnå en skattemæssig fordel for Minoritetsaktionærerne, men derimod at sikre X-koncernen en mere hensigtsmæssig ejerstruktur.
På den baggrund er det Spørgers opfattelse, at heller ikke ligningslovens § 3, stk. 1, kan føre til en ændret skattemæssig kvalifikation af Minoritetsaktionærernes afståelsessummer uanset de nu planlagte aktieombytninger.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at gennemførelsen af tre på hinanden følgende aktieombytninger, hvor Minoritetsaktionærerne i G1 ombytter deres aktier, så de ultimativt kommer til at eje aktier i MidCo, ikke medfører, at afståelsessummen modtaget den 31. august år 1 ved Minoritetsaktionærernes salg af aktier i G1 til BidCo skal anses som udbytte i henhold til selskabsskattelovens § 2D eller ligningslovens § 3 for de af Minoritetsaktionærerne, der er juridiske personer hjemmehørende i Danmark.
Begrundelse
Den 23. juni år 1 indgik BidCo aftale om køb af 90,05 % af aktierne i G1. BidCo ejes af InterCo, der ejes af MidCo, der ejes af TopCo, der ejes af X-koncernen. Handlen blev gennemført den 31. august år 1.
BidCo købte:
– Alle aktierne i G2
– Alle G3’s aktier i G1
– For så vidt angår Minoritetsaktionærerne i G1 blev en række købt helt ud, mens andre kun solgte en del af deres aktier i G1. En række Minoritetsaktionærer forblev således Minoritetsaktionærer i G1.
H4, H3, H2 og H1 solgte ikke nogen af deres direkte ejede aktier i G1, som de havde købt fra G3 umiddelbart før X-koncernens køb.
I forbindelse med opkøbet blev der indgået aktionæroverenskomst mellem Minoritetsaktionærerne, G2 og BidCo. Ejeraftalen indeholder sædvanlige vilkår omkring ind- og udtræden, konkurrenceforhold, fremtidige salgsbegivenheder.
Herudover indeholder aktionæroverenskomsten en række bestemmelser, hvis formål er at stille aktionærerne som om de ejede aktier i et selskab i strukturen over BidCo:
– Hver Minoritetsaktionær skal deltage i risici og omkostninger i forbindelse med den eksterne lånefinansiering.
– I tilfælde af salg eller omstrukturering skal Minoritetsaktionærerne vederlægges, som havde aktionæren ejet aktier i et selskab over BidCo.
– Minoritetsaktionærerne har ikke ret til at modtage udbytte, før end den eksterne gæld er tilbagebetalt.
– Såfremt BidCo eller et selskab længere oppe i strukturen udbetaler udbytte, skal Minoritetsaktionærerne modtage et beløb svarende til det udbytte, de ville have modtaget, havde de været aktionærer i et selskab over BidCo.
– Minoritetsaktionærerne stiller deres aktier i G1 til sikkerhed for BidCo’s eksterne bankgæld.
– Minoritetsaktionærerne bemyndiger BidCo til på vegne af dem at stemme på generalforsamling.
Det ønskes nu at gennemføre tre på hinanden følgende aktieombytninger, hvorved Minoritetsaktionærerne ombytter deres aktier i G1 til aktier i MidCo.
Spørger ønsker bekræftet, at de påtænkte aktieombytninger ikke medfører, at afståelsessummerne modtaget den 31. august år 1, skal beskattes som udbytte i henhold til selskabsskattelovens § 2 D.
Gevinst ved afståelse af aktier beskattes som udgangspunkt efter aktieavancebeskatningsloven. For selskaber er gevinst på unoterede aktier skattefri, uanset ejerandel.
En selskabsaktionær, der ejer mindre end 10% af aktierne i et selskab beskattes af 70% af udbytte fra selskabet. I medfør af selskabsskattelovens § 2 D, beskattes gevinst ved afståelse af aktier i visse tilfælde som udbytte. Formålet med bestemmelsen er at forhindre at skattepligtigt udbytte konverteres til skattefri gevinst.
Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1
Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1 omhandler koncerninternt salg. Hvis en juridisk person overdrager aktier i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab (det erhvervende selskab) og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget for udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte, såfremt vederlaget havde været ud bytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelse.
En række betingelser skal være opfyldt, for at bestemmelsen finder anvendelse, herunder skal der være koncernforbindelse.
I bemærkningerne til § 2, nr. 4 til lovforslag L 10 2012/13 er bl.a. anført:
"For at blive omfattet af den foreslåede bestemmelse er det en betingelse, at der er en koncernforbindelse mellem den overdragende juridiske person og det erhvervede selskab før overdragelsen, og en koncernforbindelse mellem den overdragende juridiske person henholdsvis det erhvervende selskab og det erhvervede selskab efter overdragelsen."
Følgende betingelser skal dermed alle være opfyldt:
1. Sælger (minoritetsaktionærerne) og Target (G1) er koncernforbundne før overdragelsen,
2. Sælger (minoritetsaktionærerne) og Target (G1) er koncernforbundne efter overdragelsen, og
3. Sælger (minoritetsaktionærerne) og køber (BidCo) er koncernforbundne efter overdragelsen.
Spørger har anført, at minoritetsaktionærernes salg af ejerandele i G1 ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1 allerede fordi minoritetsaktionærerne hverken før eller efter overdragelsen var koncernforbundne med BidCo og herunder ikke opnåede fælles bestemmende indflydelse i forbindelse med overdragelsen.
Skattestyrelsen er enig med spørger i, at overdragelsen ikke var omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1. Minoritetsaktionærerne og BidCo har indgået en aktionæroverenskomst. Uanset om denne indebærer fælles bestemmende indflydelse i G1 eller ej, medfører den ikke, at minoritetsaktionærerne og BidCo skal anses for koncernforbundne.
Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til ligningslovens § 2 i betænkningen til lovforslag L 116 2005/06 (Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. marts 2006), hvor det anføres:
“Bestemmelsen medfører ikke, at selskabsdeltagerne indbyrdes er koncernforbundne. Bestemmelsen medfører alene, at selskabsdeltagerne anses for at have bestemmende indflydelse i det fællesejede selskab."
Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2
Hvis en juridisk person overdrager aktier til selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3, og vederlaget delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget som udbytte. Det samme gælder, hvis overdrageren udelukkende modtager vederlag i andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber og overdrageren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed overdrageren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer sådanne værdipapirer i et eller flere af disse selskaber bortset fra det selskab, hvori der overdrages aktier m.v.
Bestemmelsens første punktum finder anvendelse, hvis
1. overdragelse sker til et tomt selskab, og
2. vederlaget delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber
Bestemmelsens andet punktum finder anvendelse, hvis
1. overdragelse sker til et tomt selskab, og
2. vederlaget består udelukkende af andet end aktier, og
3. overdrageren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed overdrageren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber bortset fra det selskab, hvori der overdrages aktier m.v.
I forbindelse med salg af aktier i G1 sælger aktionærerne en del af deres aktier i selskabet til BidCo. Salget er umiddelbart ikke omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, da sælgerne alene vederlægges kontant og efter salget alene ejer aktier i G1, der er det selskab, hvori der overdrages aktier.
Som anført ovenfor er sælgerne imidlertid stillet økonomisk som om de havde ombyttet deres resterende aktier i G1 med aktier i et selskab over BidCo. Endvidere har de afgivet deres stemmerettigheder til BidCo.
Om baggrunden for den valgte struktur har spørger oplyst, at aftalerne om pantsætning, drag along og udbyttebegrænsninger i forvejen skulle etableres i relation til BidCo, og blev så også blot overført til Minoritetsaktionærerne. Hvis Minoritetsaktionærerne var blevet rullet op, ville der også have været behov for aftaleregulering. Hertil kom, at visse af Minoritetsaktionærerne (men ikke alle) ville have været undergivet udbytteskat efter selskabsskattelovens § 2 D, såfremt de var "rullet op" i X-koncernens struktur i forbindelse med købet. På den baggrund forekom det hensigtsmæssigt og mest "ligetil" at benytte den løsning, hvor Minoritetsaktionærerne forblev aktionærer i G1.
Spørger har endvidere anført, at i forbindelse med køb af selskaber, hvor ledelsen skal beholde en del af deres aktier, er det sædvanligt, at ledelsen ejer deres resterende aktier på et niveau i strukturen under X-koncernen og dennes eventuelle medinvestorer. Spørger har anført, at det er underordnet for X-koncernen, hvilket selskab ledelsen ejer aktier i.
Det ønskes imidlertid nu at gennemføre tre aktieombytninger, hvor de Minoritetsaktionærer, der beholdt aktier i G1, ombytter deres aktier i G1 til aktier i MidCo.
MidCo ønsker bekræftet, at gennemførelsen af aktieombytningerne, som ønskedes gennemført i andet kvartal i år 2, ikke bevirker, at Minoritetsaktionærerne på salgstidspunktet den 31. august år 1 skal anses for at have opfyldt betingelserne i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1 eller stk. 2, 2. pkt., med den konsekvens, at den modtagne afståelsessum for de solgte aktier udbyttebeskattes.
Det er spørgers opfattelse, at allerede fordi salget den 31. august år 1 og de kommende aktieombytninger, som ønskedes gennemført i andet kvartal i år 2, er to selvstændige transaktioner både tidsmæssigt og kontraktuelt, har gennemførelsen af aktieombytningerne i løbet af år 2 ikke nogen indflydelse på, hvorvidt betingelserne i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 2. pkt. var opfyldt den 31. august år 1.
Spørger gør gældende, at der ikke på tidspunktet for køb af G-koncernen var behov for at rulle Mindretalsaktionærerne op i strukturen. Spørger anfører, at behovet for en mere "ren" struktur ikke var til stede i forbindelse med det oprindelige køb af G1 den 23. juni år 1, fordi der på dette tidspunkt ikke var andre minoritetsaktionærer at tage hensyn til, ligesom forventningen var, at eventuelt fremtidige minoritetsaktionærer også ville komme til at blive aktionærer direkte i G1.
På baggrund af det oplyste, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Minoritetsaktionærerne alene forblev aktionærer i G1, fremfor at rulle op i strukturen allerede i forbindelse med salget, af skattemæssige grunde.
Dette er dog efter Skattestyrelsens opfattelse i sig selv ikke i strid med selskabsskattelovens § 2 D, ligesom de indgåede aftaler, hvorefter minoritetsaktionærerne er økonomisk stillede som om de var blevet rullet op i strukturen, heller ikke i sig selv medfører, at transaktionen er omfattet af selskabsskattelovens § 2 D.
Spørger anfører, at som led i forhandlingerne om købet af F i juli og august år 1, blev der indgået aftale om, at en række af de hidtidige aktionærer, der fortsat var en del af driften af F-koncernen, skulle bevare en andel af deres aktier. Spørger anfører videre, at som følge af Z-landske regler om medarbejderinvesteringer var det ikke muligt at få ledelsesmedlemmerne i F-koncernen til at investere i G1, idet en investering i G1 nødvendigvis ville indebære en investering i en separat kapitalklasse.
Spørger bemærker i den forbindelse, at der på tidspunktet for Minoritetsaktionærernes salg af aktier til BidCo ikke var planer om at gennemføre en aktieombytning som den netop beskrevne, og at den nu påtænkte ombytning, som beskrevet, er styret af det efterfølgende opkøb af F-koncernen.
Spørger henviser til SKM2014. 673. SR, hvor en minoritetsaktionær solgte sin aktiepost på 2 % til en kapitalfond. Minoritetsaktionæren var et selskab ejet af en person, som var ansat som direktør i det driftsselskab, som kapitalfonden købte (dvs. ejerskabet var en del af et incitamentsprogram). En måned efter salget blev minoritetsaktionæren tilbudt at tegne aktier i et af kapitalfondens holdingselskaber, således at minoritetsaktionæren indirekte blev ejer af det selskab, som minoritetsaktionæren netop havde solgt. Skatterådet bekræftede, at der ikke skulle ske udbyttebeskatning af den oprindeligt modtagne afståelsessum, uanset at minoritetsaktionæren en måned senere blev tilbudt at reinvestere i holdingselskabet. Skattestyrelsen henså i sin indstilling bl.a. til, at der ikke på salgstidspunktet var indgået en aftale om en senere tegning af aktier i det pågældende holdingselskab, og at der var tale om et incitamentsprogram.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de faktiske forhold i SKM2014. 673. SR adskiller sig fra forholdene i nærværende sag. I SKM2014. 673. SR solgte aktionæren alle sine aktier i selskabet og det var på salgstidspunktet ikke hensigten, at aktionæren skulle beholde aktier i det solgte selskab eller koncernforbundne selskaber. Aktionæren ønskede ca. 1 måned efter salget at erhverve i holdingselskabet som led i et incitamentsprogram. I afgørelsen blev der henset til:
– Tilbud om geninvesteringen havde ikke været besluttet af parterne i forbindelse med parternes aftale om salg.
– Der var tale om tilbud om køb af anparter i det nye selskab til medarbejdere som led i “the Management Incentive Program of L".
– Der var efter det oplyste ikke er sammenhæng mellem hhv. salget og det senere tilbud om køb.
Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse, og fremhævede yderligere
"at Skatterådet således ud fra en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen finder, at det efterfølgende afgivne tilbud til spørger om køb af anparter i K ApS må anses for et uafhængigt købstilbud og uden sammenhæng til det foretagne salg af aktier i G A/S. Skatterådet er derfor enig i, at der i den konkrete situation ikke er grundlag for at statuere udbyttebeskatning efter selskabsskattelovens § 2 D."
I nærværende sag har det hele tiden været hensigten, at en række aktionærer i G1 skulle forblive ejere af aktier. Endvidere er ombytningen ikke foranlediget af et generelt incitamentsprogram men af ønsket om at etablere en mere hensigtsmæssig koncernstruktur.
Spørger gør gældende, at ønsket om ombytning alene er foranlediget af købet af F og ønsket om at samle F-aktionærerne og Minoritetsaktionærerne i samme selskab. Spørger anfører, at den endelige struktur for købet af F først lå fast sent i forhandlingsprocessen med ejerne af F. Spørger anfører også, der som led i forhandlingerne om købet af F i juli og august år 1, blev indgået aftale om, at en række af de hidtidige aktionærer, der fortsat var en del af driften af F-koncernen, skulle bevare en andel af deres aktier. Aftalen om køb af F blev indgået den 4. august år 1.
I bemærkningerne til lovforslag L 237 2017/18 §1, nr. 5 og 6, er anført:
" Efter forslaget foreslås bestemmelserne i § 2 D, stk. 2 og 4, udvidet, således, at værnsreglerne finder anvendelse, hvis fysiske eller juridiske personer, der har en sådan forbindelse med overdrageren som nævnt i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. Dette vil hindre, at der kan ske en omgåelse af beskatningen af udbytter ved, at overdrageren tilrettelægger det således, at ejerskabet til aktierne placeres i et koncernforbundet selskab eller hos en fysisk person med nær tilknytning til det overdragende selskab. Afgørende er, om det reelt er et led i den samlede transaktion, at ejerskabet til det overdragne selskab direkte eller indirekte bevares. Det vil derfor ikke udløse beskatning som udbytte efter bestemmelsen, hvis overdrageren, et koncernforbundet selskab eller en fysisk person med nær tilknytning til det overdragende selskab på et senere tidspunkt og uafhængigt af den oprindelige aktieoverdragelse opnår et direkte eller indirekte ejerskab til aktierne i det overdragne selskab."
Det bemærkes, at bemærkningerne ovenfor vedrører udvidelsen af selskabsskattelovens § 2 D, hvorefter bestemmelsen ikke kun finder anvendelse, hvis overdrageren efterfølgende direkte eller indirekte bevarer ejerskabet, men også hvis et koncernforbundet selskab eller en fysisk person med nær tilknytning til det overdragende selskab efter overdragelsen ejer aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. Bemærkningerne vedrører imidlertid også det tilfælde, hvor det er overdrageren, der bevarer ejerskab jf. sætningen "Det vil derfor ikke udløse beskatning som udbytte efter bestemmelsen, hvis overdrageren, et koncernforbundet selskab…"
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at spørger har godtgjort at, der er tale om to af hinanden uafhængige transaktioner, og at de derfor skal vurderes separat. Skattestyrelsen lægger i den forbindelse vægt på følgende:
– på tidspunktet for køb af G1 den 23. juni år 1, havde X-koncernen endnu ikke fremsat tilbud om køb af F,
– den 23. juni år 1 forelå der en endelig og bindende aftale, hvorefter aktionærerne i G1 alene skulle sælge en del af deres aktier i selskabet mod kontant vederlag,
– den 23. juni forelå der efter det oplyste hverken en skriftlig aftale eller nogen stiltiende indbyrdes forståelse om, at aktionærerne i G1 på et senere tidspunkt skulle ombytte deres aktier,
– det efterfølgende køb af F var udelukkende besluttet af X-koncernen,
– X-koncernen strukturerer normalt opkøb således at medarbejderaktionærer ejer aktier længere nede i strukturen end X-koncernen og X-koncernens eventuelle medinvestorer. For X-koncernen gjorde det derfor den 23. juni år 1 ikke nogen forskel om medarbejderaktionæren fortsat skulle eje aktier i G1 eller et selskab længere oppe i strukturen.
Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at de pågældende Minoritetsaktionærer ikke vil skulle udbyttebeskattes af kontantvederlaget i forbindelse med salget den 31. august år 1 i henhold til selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, uanset de foretager de nu påtænkte aktieombytninger til MidCo.
Særligt om H4, H3, H2 og H1
Forud for X-koncernens køb af 90,05% af aktierne i G1, var G1 ejet som følger:
Y-koncernen via G2 51,11%
G3 24,01%
Medarbejdere 24,88%
I alt 100,00%
G3 var ejet som følger:
Ejerandel i G3 Indirekte ejerandel i G1
H4 4,19% 1,01%
H3 28,77% 6,91%
H2 12,85% 3,09%
H1 28,77% 6,91%
Øvrige 25,42% 6,10%
100,00% 24,01%
H4, H3, H2 og H1 var ejet af ledende medarbejdere i G-koncernen. Umiddelbart forud for X-koncernens køb af 90,05% af aktierne i G1 købte H4, H3, H2 og H1 en del af G3’s aktier i G1. Forud herfor ejede de ikke aktier direkte i G1.
I forbindelse med salget den 31. august år 1, solgte G3 alle sine aktier i G1 til BidCo. G3 er nu opløst ved frivillig likvidation.
H4, H3, H2 og H1 solgte ikke nogen af de aktier i G1, som de havde købt umiddelbart forud for salget til BidCo.
Spørger har oplyst, at baggrunden for købet var, at det kun var de nævnte 4 aktionærer i G3, der efter BidCo's køb skulle have en ejerinteresse i G1, mens de øvrige aktionærer i G3 ikke længere skulle have en sådan ejerinteresse. For at skabe denne opdeling imellem fortsættende og ikke-fortsættende aktionærer, købte de 4 nævnte selskaber, som nævnt, hver især - og umiddelbart før transaktionen med X-koncernen - et antal aktier i G1, som svarede til den ejerinteresse, de skulle bevare.
H4, H3, H2 og H1 ejede tilsammen 74,58% af aktierne i G3, der ejede 24,01% af aktierne i G1.
G3’s aktier i G1 var derfor som udgangspunkt datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1.
Gevinst ved afståelses af datterselskabsaktier er som udgangspunkt skattefri, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8.
I henhold til mellemholdingreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, anses aktier i et datterselskab imidlertid for ejet direkte af de af moderselskabets (mel-lemholdingselskabet) direkte og indirekte aktionærer, som er selskaber, og som i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10% af aktiekapitalen i det underliggende selskab. Det gælder dog kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:
a) Mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B.
Betingelsen er opfyldt, idet det lægges til grund, at G3’s primære funktion var at eje aktierne i G1.
b) Mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.
Betingelsen er opfyldt, idet det lægges til grund, at G3 ikke udøvede nogen virksomhed i relation til aktiebesiddelsen i G1.
c) Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er selskabsskattepligtigt eller er fritaget for selskabsskattepligt i Danmark eller udlandet, eller som er hjemmehørende i en stat, hvor den kompetente myndighed ikke skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
Betingelsen er opfyldt, eftersom G3 kun ejede 24,01% af aktiekapitalen i G1.
d) Aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
Betingelsen er opfyldt eftersom anparterne i G3 er unoterede.
e) Mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes direkte eller indirekte af selskaber m.v. som nævnt i 1. pkt., som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab
Betingelsen er opfyldt, da H4, H3, H2 og H1 tilsammen ejede 74,58% af aktierne i G3, der ejede 24,01% af aktierne i G1.
Ejerandelene i G3 og de indirekte ejerandele i G1 var således som følger:
Ejerandel i G3 Indirekte ejerandel i G1
H4 4,19% 1,01%
H3 28,77% 6,91%
H2 12,85% 3,09%
H1 28,77% 6,91%
Øvrige 25,42% 6,10%
100,00% 24,01%
Ingen af de 4 aktionærer ville derfor kunne have modtaget udbytte skattefrit fra G1 ved direkte ejerskab.
G3 var således et mellemholdingselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3.
Konsekvensen heraf er, at der for så vidt angår selskabsaktionærer, der i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10% af aktiekapitalen i det underliggende selskab, skal ses bort fra G3. Dette medfører blandet andet, at når G3 sælger sine aktier i G1, anses de pågældende selskabsaktionærer for at have solgt deres forholdsmæssig indirekte ejerandel af aktierne i G1.
Gevinst ved salg af aktierne i G1 er skattefrit for både G3 og de 4 aktionærer, eftersom der er tale om unoterede aktier. Dette ændrer dog ikke ved det forhold, at det i forbindelse med G3’s salg af aktierne i G1 er aktionærerne i G3, der anses for at have solgt de pågældende aktier.
Dermed adskiller H4, H3, H2 og H1’s forhold sig ikke fra de øvrige Minoritetsaktionærers forhold. Som følge af at G3 er et mellemholdingselskab anses H4, H3, H2 og H1, ligesom de øvrige Minoritetsaktionærer i G1 for den 31. august år 1, at have solgt en del af deres aktier i G1. Disse aktionærer skal derfor, efter Skattestyrelsens opfattelse heller ikke udbyttebeskattes af afståelsessummen modtaget den 31. august år 1, uanset de gennemfører de nu påtænkte aktieombytninger.
Ligningslovens § 3
Efter ligningslovens § 3, stk. 1, skal skattepligtige selskaber ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.
Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. ligningslovens §3, stk. 2.
Ved vurdering af, om der foreligger misbrug, indgår således følgende elementer:
1. Der skal være en skattefordel.
2. Et af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten.
3. Arrangementet skal ikke være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder er arrangementet ikke tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.
Ved vurderingen indgår en objektiv vurdering af, om arrangementet er tilrettelagt med henblik på at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og en subjektiv vurdering af, om opnåelsen af dette er et af hovedformålene med arrangementet. Denne vurdering er i overensstemmelse med definitionen af misbrug i de seneste afgørelser fra EU-domstolen vedrørende beneficial owner, som er afsagt d. 26. februar 2019. Se SKM2020. 359. SR samt EU-Domstolens afgørelse i de forenede sager C115/16, C-118/16, C119/16 og C-299/16 N.
Betingelserne er kumulative, og ved vurderingen skal der foretages en konkret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige begrundelse (proportionalitet).
Ved vurderingen af, om ligningslovens § 3 finder anvendelse, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de forskellige trin i handlen kan vurderes samlet. Se f.eks. SKM2020. 359. SR.
Ad 1 - Der skal være en skattefordel
Anvendelsen af ligningslovens § 3, stk. 1, forudsætter, at arrangementet indebærer en skattefordel for et selskab.
Gevinst ved salg af unoterede aktier er som udgangspunkt skattefri for selskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8.
Hvis salg af aktier er omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, skal eventuelt kontantvederlag beskattes som udbytte, jf. ovenfor.
Hvis spørgerne i forbindelse med salget af aktier i G1 den 23. juni år 1 var blevet delvist vederlag med aktier i MidCo i stedet for at beholde en del af deres aktier i G1, ville spørgerne være blevet udbyttebeskattet af kontantvederlaget.
Jf. ovenfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at de påtænkte efterfølgende aktieombytninger ikke medfører, at salget den 23. juni år 1, bliver omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, da der ikke anses at foreligge sammenhængende transaktioner.
Herved opnår spørgerne en struktur, hvor de ville være blevet udbyttebeskattet af kontantvederlaget, hvis strukturen var blevet etableret på salgstidspunktet. Spørgerne opnår derfor efter Skattestyrelsens opfattelse en skattefordel.
Ad 2 - Et af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel som virker mod formålet og hensigten med skatteretten.
I et svar til Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg (L 28 A - spørgsmål 16, punkt 8) har Departementet anført om denne betingelse, at “formålet og hensigten med skatteretten" i ligningslovens § 3, stk. 1, skal fortolkes som formålet og hensigten med den danske regel, som konkret anvendes:
“Formålet med en given regel og de overordnede skatteregler vil skulle fastlægges ud fra almindelig juridisk fortolkning, herunder en formålsfortolkning, blandt andet baseret på forarbejderne til den enkelte bestemmelse"
Formålet med selskabsskattelovens § 2 D er at forhindre omgåelse af udbyttebeskatning ved "holdingsalg".
Selskabsskattelovens § 2 D, stk.1, medfører, at det vederlag, en selskabsaktionær modtager i en koncernintern skattefri eller skattepligtig omstrukturering, og som ikke er aktier, skal anses som udbytte. Det er en betingelse, at der både før og efter omstruktureringen er en koncernforbindelse i ejerkredsen.
Ved lov nr. 274 af 26. marts 2014 (lovforslag L 81) blev der indsat et nyt stk. 2 i selskabsskattelovens § 2 D, hvorefter kontantvederlag også skal beskattes som udbytte i tilfælde, hvor der ikke er koncernforbindelse, hvis overdragelse sker til et "tomt selskab". I bemærkningerne til lovforslaget er henvist til en konkret sag om et selskab med en spredt og uafhængig ejerkreds. Aktionærerne kunne undgå udbyttebeskatning ved en aktieombytning, hvor aktionærerne blev vederlagt med aktier kombineret med en kontant udligningssum svarende til deres andel af det påtænkte udbytte. Efter aktieombytningen var aktionærkredsens ejerandele uændret.
I bemærkningerne til loven er anført:
"Udbyttebeskatning af kontante udligningssummer ved skattepligtige aktieombytninger er som anført begrænset til situationer, hvor der indskydes et tomt selskab. Hvis udbyttebeskatningen af kontante udligningssummer ikke indeholdt denne begrænsning ved skattepligtig aktieombytning, ville udbyttebeskatningen kunne omfatte sædvanlige aktiesalg, hvor aktionæren fortsat ejer aktier i et koncernforbundet selskab."
Formålet med selskabsskattelovens § 2 D er således, at det ikke skal være muligt at konvertere skattepligtige udbytter til skattefri avancer. Både for så vidt angår stk. 1 og 2, henvises i bemærkningerne til de situationer, hvor ejerkredsen efter omstruktureringen er uændret, og hvor formålet med transaktionen er at modtage midler fra selskabet.
I forbindelse med salget den 23. juni år 1, reduceres spørgernes ejerandel i G1.
Ligesom i SKM2021. 518. SR, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om et reelt salg af en del af aktierne i G1. Som anført ovenfor er formålet med selskabsskattelovens § 2 D at forhindre konvertering af udbytte til avance i tilfælde, hvor formålet reelt er at udlodde udbytte, og hvor aktionærernes ejerandele er uforandrede. I nærværende tilfælde kan et af de væsentligste formål med arrangementet derfor ikke siges at være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten.
Der lægges i den forbindelse særlig vægt på, at der efter det oplyste ikke anvendes midler fra G1 eller dets datterselskaber til at finansiere opkøbet af aktierne i G1. Der sker således ikke indirekte en hævning af selskabets indtjening.
På denne baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at ligningslovens § 3, ikke finder anvendelse på salget af aktier i G1 og de påtænkte efterfølgende aktieombytninger til MidCo.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at gennemførelsen af aktieombytningerne ikke medfører, at afståelsessummen modtaget den 31. august år 1 skal anses som udbytte i henhold til selskabsskattelovens § 2 D eller ligningslovens § 3 for de af Minoritetsaktionærerne, der er juridiske personer, hjemmehørende uden for Danmark, men inden for EU.
Begrundelse
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D finder anvendelse på både dansk hjemmehørende og udenlandsk hjemmehørende selskaber.
Der henvises derfor til indstillingen og begrundelsen vedrørende spørgsmål 1.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "ja".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Selskabsskattelovens § 2 D
Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab) og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget for udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen. Endvidere gælder det ikke ved overdragelse af aktier til et erhvervende selskab m.v., der inden overdragelsen ikke var koncernforbundet med det overdragende selskab, men som alene som følge af fælles bestemmende indflydelse efter stk. 5, 2. pkt., bliver koncernforbundet med dette selskab efter overdragelsen, såfremt det erhvervende selskab ikke af det overdragende selskab eller et med dette koncernforbundet selskab m.v. har fået midler stillet til rådighed. 1. pkt. finder ikke anvendelse, selv om vederlaget helt eller delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, i det omfang de erhvervede værdipapirer svarer til de afståede værdipapirer.
Stk. 2. Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer til selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. § 33 A, stk. 3, og vederlaget delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget som udbytte. Det samme gælder, hvis overdrageren udelukkende modtager vederlag i andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber og overdrageren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed overdrageren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer sådanne værdipapirer i et eller flere af disse selskaber bortset fra det selskab, hvori der overdrages aktier m.v. Stk. 1, 2. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Erhvervsmæssig aktivitet, der inden for de seneste 3 år forud for overdragelsen af aktier m.v. er erhvervet fra en person eller et selskab m.v., der har den i ligningslovens § 2 anførte forbindelse med det erhvervende selskab, indgår ikke i vurderingen efter stk. 2, jf. § 33 A, stk. 3. Hvis et datterselskab er erhvervet fra et koncernforbundet selskab inden for de seneste 3 år forud for overdragelsen af aktier m.v., indgår erhvervsmæssig aktivitet i datterselskabet ikke i vurderingen af moderselskabet efter § 33 A, stk. 3.
Stk. 4. Vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber i forbindelse med fusion eller spaltning, der ikke er omfattet af fusionsskatteloven, anses som udbytte, såfremt aktionæren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed aktionæren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller hermed koncernforbundne selskaber. Stk. 1, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Ved fastsættelse af, hvornår der er tale om koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2 anvendelse. Med en juridisk person sidestilles et selskab og en forening m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.
Aktieavancebeskatningslovens § 4 A
§ 4 A
Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.
Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
Stk. 3. Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af de af moderselskabets (mellemholdingselskabets) direkte og indirekte aktionærer, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller §§ 31 A eller 32, fondsbeskatningslovens § 1 eller ligningslovens § 16 H, og som i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab. Det gælder dog kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:
1) Mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B.
2) Mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.
3) Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er selskabsskattepligtigt eller er fritaget for selskabsskattepligt i Danmark eller udlandet, eller som er hjemmehørende i en stat, hvor den kompetente myndighed ikke skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
4) Aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
5) Mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes direkte eller indirekte af selskaber m.v. som nævnt i 1. pkt., som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab.
Stk. 4. Hvis de samme aktier som følge af stk. 3 ejes direkte af flere selskabsaktionærer omfattet af stk. 3, 1. pkt., anses aktierne for ejet direkte af den øverste aktionær.
[…]
Ligningsloven
§ 3
Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.
Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.
Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.
Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.
Stk. 6. Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.
Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse.
Forarbejder
Lovforslag L 10, fremsat den 3. oktober 2012 (ad selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1)
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 2 nr. 4
Den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 D er en værnsregel, der skal hindre omgåelse af beskatning af udbytter til et selskab, som efter de gældende regler ikke er fritaget for beskatning af udbyttet.
Den foreslåede bestemmelse skal anvendes i tilfælde, hvor skiftet fra udbytte til anden form for betaling opnås ved f.eks. en skattefri aktieombytning, som ville medføre, at udbyttet ikke længere beskattes. Bestemmelsen skal med andre ord ikke anvendes, når overdrageren i forvejen kan modtage udbytterne skattefrit. Det vil sige tilfælde, hvor overdrageren er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2. For så vidt angår et udenlandsk selskab m.v., er det en forudsætning, at det er retmæssig ejer af udbyttet.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse, når en juridisk person overdrager aktier m.v. i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab), og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvist består af andet end aktier i det erhvervende selskab.
[…]
For at blive omfattet af den foreslåede bestemmelse er det en betingelse, at der er en koncernforbindelse mellem den overdragende juridiske person og det erhvervede selskab før overdragelsen, og en koncernforbindelse mellem den overdragende juridiske person henholdsvis det erhvervende selskab og det erhvervede selskab efter overdragelsen. Hvorvidt der er tale om en koncernforbindelse, fastlægges efter ligningslovens § 2. Efter denne bestemmelse anses selskaber for at være koncernforbundne, hvis der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Bestemmende indflydelse indehaves tillige i tilfælde, hvor den bestemmende indflydelse indehaves via en transparent enhed, samt tilfælde hvor der en aftale om fælles bestemmende indflydelse eller fælles ledelse.
[…]
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse på vederlag, der ikke er aktier, som et overdragende selskab modtager for afståelsen af aktier i et koncernforbundet selskab til et andet koncernforbundet selskab. For så vidt angår vederlaget, omfatter udtrykket aktier således ikke andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer.
Når den del af vederlaget, som ikke er aktier, anses for en udbytteudlodning, medfører det, at denne del af vederlaget bliver omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og dermed skattepligtig, medmindre en sådan beskatning skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (moder-/datterselskabsdirektivet) eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
[…]
Lovforslag L 81 fremsat den 20. november 2013 (ad selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2
Almindelige bemærkninger
4.2. Skattepligtige omstruktureringer (aktionærniveau)
For at sikre beskatningen af udbytter fuldt ud foreslås det samtidig at udvide anvendelsesområdet for selskabsskattelovens § 2 D. Hvis aktionærerne er skattefri af aktieavancer, hvilket som udgangspunkt gælder selskabsaktionærer, kan en konvertering af skattepligtigt udbytte til en skattefri kontant udligningssum anvendes uden at gøre brug af skattefri fusion, spaltning eller aktieombytning. Udvidelsen af selskabsskattelovens § 2 D betyder, at den modtagne kontante udligningssum anses for at være udbytte.
For ikke at gøre bestemmelsen bredere end nødvendigt, foreslås det i forbindelse med aktieombytninger, at det kun er i de tilfælde, hvor der indgår tomme selskaber, at de kontante udligningssummer skal anses for at være udbytte.
Den model, der anvendes til at omgå udbyttebeskatningen, involverer typisk anvendelsen af nystiftede selskaber, som på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, dvs. tomme selskaber.
Det foreslås at indføre udbyttebeskatning af de kontante udligningssummer, aktionærerne modtager, når der indskydes tomme selskaber, for derved at sikre, at ellers skattepligtige udbytter ikke konverteres til skattefrie avancer.
[…]
At indskyde et tomt selskab, samtidig med at der trækkes kontanter ud, ses i høj grad at være motiveret af et ønske om at omgå udbyttebeskatningen. Når der anvendes tomme selskaber i kombination med udligningssummer, er der potentielt tale om at flytte penge ud af de eksisterende virksomheder.
[…]
Udbyttebeskatning af kontante udligningssummer ved skattepligtige aktieombytninger er som anført begrænset til situationer, hvor der indskydes et tomt selskab. Hvis udbyttebeskatningen af kontante udligningssummer ikke indeholdt denne begrænsning ved skattepligtig aktieombytning, ville udbyttebeskatningen kunne omfatte sædvanlige aktiesalg, hvor aktionæren fortsat ejer aktier i et koncernforbundet selskab.
[…]
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 2
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i selskabsskattelovens § 2 D sker med henblik på at hindre omgåelse af beskatning af udbytter til selskaber, som efter de gældende regler ikke er fritaget for beskatning af udbytter.
Bestemmelsen foreslås at finde anvendelse i de tilfælde, hvor skiftet fra udbytte til en anden form for betaling opnås ved fusion, spaltning eller aktieombytning. Forslaget berører ikke rækkevidden af de gældende regler i selskabsskattelovens § 2 D, idet der alene sker en præcisering af, at disse regler også gælder ved fusion og spaltning.
Det forhold, at vederlaget anses som udbytte, indebærer som efter den gældende § 2 D i selskabsskatteloven, at udbyttet er omfattet af ligningslovens § 16 A, og at udbyttet dermed er omfattet af den begrænsede skattepligt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Hvis en aktionær delvist vedlægges med aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, vil reglen finde anvendelse. Dette indebærer, at alt vederlag, som ikke består af sådanne aktier, anses for udbytte. Ved fastsættelse af, hvornår der er tale om koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2 anvendelse.
I § 2 D, stk. 2, foreslås det, at i de tilfælde, hvor en aktionær i forbindelse med en skattepligtig aktieombytning fuldt ud vederlægges med aktier i det tomme selskab, finder reglen ikke anvendelse. Ligeledes gælder det, at hvis en aktionær fuldt ud vederlægges med andet end aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, vil reglen heller ikke finde anvendelse, idet aktierne dermed må anses for afstået, forudsat at der efter overdragelsen ikke ejes aktier m.v. i et eller flere af disse selskaber.
Ved skattepligtig aktieombytning finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis overdragelsen sker til et tomt selskab, jf. selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3. Det vil sige, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor der er tale om en aktieombytning, hvor det erhvervende selskab er i besiddelse af en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.
[…]
Lovforslag L 237 fremsat den 2. maj 2018 (Ad selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2)
Bemærkninger til § 1, nr. 5 og 6
Selskabsskattelovens § 2 D er en værnsregel, der har til hensigt at hindre omgåelse af beskatning af udbytter til selskaber, som efter de gældende regler ikke er fritaget for beskatning af udbytter. Bestemmelsen i § 2 D, stk. 2, omfatter tilfælde, hvor aktier, f.eks. i forbindelse med en skattepligtig aktieombytning, overdrages til et tomt selskab, mens § 2 D, stk. 4, vedrører tilfælde, hvor skiftet fra udbytte til en anden form for betaling opnås ved en skattepligtig fusion eller spaltning.
Hvor en aktionær ved overdragelse til et tomt selskab eller i forbindelse med en skattepligtig fusion eller spaltning fuldt ud vederlægges med andet end aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, finder værnsreglerne i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 og 4, ikke anvendelse, idet aktierne dermed må anses for afstået. Værnsreglerne finder dog alligevel anvendelse, hvis det overdragende selskab efter overdragelsen ejer aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, idet overdrageren i så fald har bevaret et indirekte ejerskab til det overdragne selskab.
Som beskrevet i de almindelige bemærkninger punkt 2.9.1 er det i praksis konstateret, at dette regelsæt er søgt omgået på den måde, at det ikke er overdrageren selv, der beholder eller generhverver aktierne, men derimod et koncernforbundet selskab eller bagvedliggende fysiske personer (aktionærer).
Efter forslaget foreslås bestemmelserne i § 2 D, stk. 2 og 4, udvidet, således, at værnsreglerne finder anvendelse, hvis fysiske eller juridiske personer, der har en sådan forbindelse med overdrageren som nævnt i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. Dette vil hindre, at der kan ske en omgåelse af beskatningen af udbytter ved, at overdrageren tilrettelægger det således, at ejerskabet til aktierne placeres i et koncernforbundet selskab eller hos en fysisk person med nær tilknytning til det overdragende selskab. Afgørende er, om det reelt er et led i den samlede transaktion, at ejerskabet til det overdragne selskab direkte eller indirekte bevares. Det vil derfor ikke udløse beskatning som udbytte efter bestemmelsen, hvis overdrageren, et koncernforbundet selskab eller en fysisk person med nær tilknytning til det overdragende selskab på et senere tidspunkt og uafhængigt af den oprindelige aktieoverdragelse opnår et direkte eller indirekte ejerskab til aktierne i det overdragne selskab.
Forslagets henvisning til ligningslovens § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende fysiske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til skattelovgivningens almindelige regler anses for interesseforbundne.
Praksis
SKM2014. 673. SR
Spørger solgte ved aftale den x-dato 2014 sin ejerandel på 2 % i selskabet G A/S, og vederlaget herfor udgjorde efter det oplyste x kr. En måned efter spørgers salg af aktierne i G A/S fik spørger et tilbud om køb af kapitalandele i K ApS, som er en del af koncernen under kapitalfonden J. Spørgsmålet var herefter, om dette købstilbud indebar, at spørgers salg af aktier i G A/S dermed omfattedes af selskabsskattelovens § 2 D, således at dette tidligere salg indebar udlodningsbeskatning for spørger, i stedet for en skattefri aktieavance efter aktieavancebeskatningslovens § 4 C (porteføljeaktier). Skatterådet bekræftede, at det ved salg af aktier i G A/S modtagne vederlag ikke kunne anses for udbytte, selv om spørger efterfølgende accepterede tilbuddet af y-dato 2014 om at erhverve anparter i K ApS, eller accepterede et endnu ikke kendt tilbud om at erhverve anparter i K ApS eller et andet selskab, der er koncernforbundet med K ApS. Til det af SKAT anførte i begrundelsen fremhævede Skatterådet yderligere, at Skatterådet således ud fra en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen fandt, at det efterfølgende afgivne tilbud til spørger om køb af anparter i K ApS måtte anses for et uafhængigt købstilbud og uden sammenhæng til det foretagne salg af aktier i G A/S. Skatterådet var derfor enig i, at der i den konkrete situation ikke var grundlag for at statuere udbyttebeskatning efter selskabsskattelovens § 2 D.
Landsskatterettens afgørelse af 26. juni 2019, (LSR af 26.06.2019 Journalnr. 17-0227412). Sagen vedrører begrebet “koncernforbundne" i ligningslovens § 2, og Landsskatteretten konkluderede i overensstemmelse med bemærkningerne til ligningslovens § 2, at det forhold, aktionærer har indgået en aktionæroverenskomst, ikke medfører, at aktionærerne skal anses for indbyrdes koncernforbundne.
SKM2021. 518. SR
Spørger, H1, der var et dansk selskab, ejede 5% af aktierne i H2. Anpartshaveren i Spørger var ansat i H2. H3 ejede de resterende aktier i H2. H4 ejede mere end 50% af aktierne i H3, og de resterende aktier var ejet af en række mindretalsaktionærer. En ekstern køber, G1, ønskede at erhverve 45% af aktierne i H3 via to danske selskaber, BidCo og TopCo, således at de nuværende aktionærer i H3 kom til at eje 55% af aktierne i TopCo. Det var en betingelse for køber, at H3 ejede alle aktierne i H2. Spørger ombyttede sine aktier i H2 til aktier i H3 og modtog i den forbindelse vederlag i både aktier og kontanter. Spørger ombyttede herefter sine aktier i H3 til aktier i BidCo og ombyttede dernæst disse til aktier i TopCo. Ved disse to ombytninger modtog Spørger alene vederlag i aktier. Spørger anvendte en del af kontantvederlaget fra den første aktieombytning til at erhverve en fordring mod BidCo fra H4. Skatterådet bekræftede, at Spørgers ombytning af aktierne i H2 til H3, hverken var omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1 eller stk. 2, da der ikke var koncernforbindelse mellem Spørger og H2, og da H3 ikke var et tomt selskab. Skatterådet bekræftede endvidere, at rækken af transaktioner, der ultimativt medførte, at Spørger blev aktionær i TopCo ikke var omfattet af ligningslovens § 3. Arrangementet indebar en reel afståelse af aktier i H3, hvorfor et af de væsentligste formål med arrangementet ikke kunne siges at være at opnå en skattefordel som virkede mod formålet og hensigten med skatteretten, uanset transaktionen var tilrettelagt på den for Spørger skattemæssigt mest hensigtsmæssige måde.
Spørgsmål 2
Se spørgsmål 1.
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/10524 | retsinformation | 93303b74a58d5753e508ac1c97c96f6c478f573991bb1731816d145aba6985ce | 2023-06-20 | 2022-10-25 | 2025-01-02 |
6eb13660-bcc9-4241-8f97-c3c18d1a2c30 | DK | dan | decision | valid | Afgiftspligt - mineralolieafgiftsloven - Liquefied Biogas - LBG | null | Afgiftspligt - mineralolieafgiftsloven - Liquefied Biogas - LBG
LBG (Liquefied Biogas) fremstilles ved kraftig nedkøling af biogas. Nedkølingen bevirker, at biogassen skifter tilstand fra gasformig til flydende tilstand, dvs. til LBG.
Skatterådet kan ikke bekræfte, at LBG til varmefremstilling eller som motorbrændstof er afgiftspligtig som biogas efter gasafgiftsloven. LBG er en art LPG (Liquefied Petroleum Gas), og LBG til varmefremstilling eller som motorbrændstof er derfor afgiftspligtig efter reglerne for LPG i mineralolieafgiftsloven.
Skatterådet kan bekræfte, at der ikke skal betales afgift efter CO2-afgiftsloven for LBG, der anvendes som motorbrændstof.
Skatterådsmøde 21. februar 2023 - SKM2023. 191. SR
Spørgsmål
1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger skal registreres som fremstillingsvirksomhed efter gasafgiftslovens § 3, stk. 1, når Spørger indkøber opgraderet biogas og efterfølgende ændrer gassens fysiske form fra gasform til flydende form, så gassen betegnes LBG (Liquefied Biogas)?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at der skal lægges biogasafgift efter gasafgiftsloven på LBG baseret på energiindholdet i den solgte mængde, når LBG leveres til forbrug i Danmark til varmefremstilling?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at den afgiftspligtige mængde kan opgøres baseret på den udleverede mængde LBG målt i kg, når LBG leveres til varmefremstilling?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at der skal lægges gasafgift på LBG baseret på energiindholdet i den solgte mængde efter gasafgiftsloven, når LBG leveres som motorbrændstof til transport i Danmark?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skal lægge CO2-afgift på LBG, der skal anvendes som motorbrændstof?
6. Kan Skatterådet bekræfte, at LBG kan leveres under afgiftssuspensionsordningen til registrerede virksomheder her i landet?
7. Kan Skatterådet bekræfte, at der ikke skal lægges energiafgift på LBG her i landet, når LBG leveres til forbrug i udlandet?
8. Kan Skatterådet bekræfte, at dokumentation, såsom EAD-dokumenter og EMCS-dokumenter, kan dokumentere den til udlandet leverede mængde?
Svar
1. Afvises
2. Nej
3. Ja, se dog begrundelse
4. Nej
5. Ja, se dog begrundelse
6. Ja, se dog begrundelse
7. Ja, se dog begrundelse
8. Afvises
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger påtænker at blive producent og leverandør af Liquefied Biogas.
Liquefied Biogas (fremover LBG) er opgraderet biogas på flydende form. LBG fremstilles ved kraftig nedkøling af opgraderet biogas, hvorved gassen skifter fysisk form fra gasform til flydende form.
Rå biogas har, når gassen forlader reaktortankene hos en biogasproducent, et indhold på ca. 60 % metan og 40 % CO 2 . I en opgraderingsproces fjernes CO 2 -indholdet fra gassen, hvorved gassen opnår et metan-indhold på ca. 100% pr. m 3 . Denne opgraderingsproces er kendt teknologi og anvendes, når biogas opgraderes til naturgas kvalitet, hvorved gassen kan leveres til gasnettet.
Opgradering af rå biogas medfører således en højere brændværdi pr. m 3 opgraderet biogas.
Opgraderet biogas kan også betegnes som biometan eller bionaturgas, da opgraderet biogas, som nævnt ovenfor består af ca. 100 % metan og har samme overordnede karakteristika, som naturgas, dog med den markante forskel, at opgraderet biogas er baseret på biomasse.
LBG har en række fordele, da opgraderet biogas på flydende form fylder langt mindre end biogas på gasform, hvorved det er muligt at opbevare og transportere en meget større mængde energi ved samme volumen.
Da LBG indeholder en større mængde energi end gasformig biogas pr. volumenenhed, er LBG særligt anvendelig som brændstof til den tunge transport, herunder i lastbiler og i skibe, men det bliver også muligt og rentabelt at transportere LBG enten via lastbil eller med skibe til forbrug både i ind- og udlandet.
LBG er en handelsvare, der kan sælges og forbruges uafhængigt af et gasnet og den eksisterende gasinfrastruktur.
LBG og LNG har samme karakteristika, men hvor LNG er flydende naturgas, er LBG flydende biogas. Fremstillingsmetoden og anvendelsen af LNG og LBG er ens. Dette kan sammenlignes med anvendelsen af opgraderet biogas og naturgas. Begge disse leveres oftest til forbrugeren via det overordnede gasnet. Gasserne har samme karakteristika, men hvor naturgas og LNG har en fossil oprindelse, er biogas og LBG produceret på baggrund af biomasse.
Spørger forventer at indkøbe opgraderet biogas fra [en ekstern producent]. Biogassen er forud for opgraderingen blevet renset for svovl og evt. andre uønskede forekomster.
Det bemærkes, at den opgraderede biogas leveres til spørger direkte fra [en ekstern producent], dvs. udenom det eksisterende gasnet. Biogassen har med andre ord ikke være leveret til gasnettet, før den omdannes til LBG.
Spørger fremstiller LBG ved at nedkøle den indkøbte mængde biogas til meget lave temperaturer, hvorved gassen skifter fra gasform form til flydende form. Den fremstillede mængde LBG opbevares hos Spørger i et tankanlæg.
Når Spørger fylder LBG på en tank, vil registreringen af den udleverede mængde LBG foretages via en brovægt, hvor den udleverede mængde måles i kg. Spørger kan opgøre energiindholdet i den udleverede mængde LBG baseret på de indkøbte mængder biogas, der er anvendt til produktion af den udleverede mængde LBG. Spørger kan således opgøre energiindholdet i den udleverede mængde LBG baseret på målte værdier.
Det bemærkes, at målerne, der anvendes til måling af brændværdien i biogassen m.v., er MID-godkendte målere eller målere med samme nøjagtighed.
Den udleverede mængde LBG, energiindhold og andre tekniske specifikationer for LBG’en registreres hos Spørger og fremgår af transportdokumenterne, som følger transporten fra Spørgers fremstillingssted til forbrugsstedet.
Formålet med det bindende svar er at få klarhed over den afgiftsmæssige håndtering heraf, da LBG ikke er nævnt eksplicit i gasafgiftsloven eller andre afgiftslove.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørgsmål 1: Ja.
Spørgsmålet er, hvorvidt Spørger skal registreres som fremstillingsvirksomhed efter gasafgiftsloven ved fremstilling af LBG på basis af opgraderet biogas.
Spørger påtænker at etablere et produktionsanlæg, som skal producere LBG på baggrund af indkøbt opgraderet biogas fra [en ekstern producent].
Spørger indkøber opgraderet biogas direkte fra opgraderingsanlægget ved biogasanlægget, hvorfor den opgraderede biogas ikke har været leveret til naturgasnettet først.
Der kan ikke leveres gas til Spørgers produktionsanlæg fra gasnettet. Den opgraderede biogas, som Spørger køber, vil derfor være biogas.
Spørger nedkøler den indkøbte mængde biogas, så gassen ændrer fysisk form fra gasform til flydende form.
Skatterådet har i SKM2020. 70. SR fastslået, at LNG er afgiftspligtig efter gasafgiftsloven, da LNG er naturgas i flydende form, og at der af gasafgiftsloven eller forarbejderne hertil ikke fremgår en negativ afgrænsning af, hvilket tilstandsform af naturgas, der er omfattet af gasafgiftsloven, anses alle tilstandsformer af naturgas for omfattet af gasafgiftsloven.
Denne fortolkning må efter Spørgers opfattelse ligeledes gælde for LBG, da LNG og LBG er gas i flydende form baseret på henholdsvis naturgas og biogas.
Det er således Spørgers opfattelse, at LBG er afgiftspligtig efter gasafgiftsloven, jf. SKM2020. 70. SR, idet LBG er biogas i flydende form. Da gasafgiftsloven eller forarbejderne hertil ikke indeholder en negativ afgrænsning af biogas i forhold til biogassens tilstandsform, må al biogas være omfattet af gasafgiftslovens anvendelsesområde, hvilket dermed også gælder for LBG.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 3, stk. 1, at den, der fremstiller afgiftspligtig gas, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Skattestyrelsen har vejledende bekræftet overfor Spørgers rådgiver i en tidligere mail, at en virksomhed, der fremstiller LNG på eget anlæg, er registreringspligtig efter gasafgiftslovens § 3, stk. 1.
Det er med baggrund i Skattestyrelsens vejledende udtalelse, SKM2020. 70. SR og systematikken i gasafgiftsloven spørgers opfattelse, at spørger er registreringspligtig efter gasafgiftslovens § 3, stk. 1, når spørger fremstiller LBG.
Spørgsmål 2: Ja.
Spørgsmålet er, hvorvidt LBG skal pålægges biogasafgift efter gasafgiftsloven baseret på energiindholdet, når gassen leveres til varmefremstilling i Danmark.
Nærværende spørgsmål omhandler afgiften på LBG, der leveres til forbrug i Danmark. Ved forbrug menes til opvarmning af bygningsmasse og til virksomheders procesforbrug. Spørgsmålet vedrører Spørgers forpligtelse til opkrævning af energiafgift, hvorfor der i nedenstående ikke skelnes mellem de forskellige forbrug af LBG, dog på nær motorbrændstof, da forbruget af LBG hertil behandles i spørgsmål 5 og 6.
Det er Spørgers opfattelse, at Spørger skal pålægge biogasafgift på den i afgiftsperioden udleverede afgiftspligtige mængde LBG, da LBG er afgiftspligtig efter gasafgiftslovens § 1, og Spørger er registreringspligtig efter gasafgiftslovens § 3, stk. 1.
Det er i det følgende forudsat, at Spørger alene leverer LBG til ikke-registrerede virksomheder, jf. gasafgiftslovens § 3, stk. 1, § 4 samt § 6, stk. 1 og § 7, stk. 1 nr. 1.
Det følger af gasafgiftslovens § 6, stk. 1, at:
For virksomheder registreret efter § 3, stk. 1, er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode de leverancer af gas, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, jf. dog stk. 7-9 og 12, i den pågældende periode, samt virksomhedens eget forbrug af gas, i det omfang det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter §§ 10, 10 a og 10 e. Registrerede kraftvarmeværker kan fradrage gas, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 3, stk. 4 og 5
Det fremgår hertil af gasafgiftslovens § 6, stk. 6, at:
Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1-5
Det fremgår af Den juridiske vejledning pkt. E. A. 4.4.11.1.4, at:
Afgiftssatser
Afgiften for biogas mv. udgør 9,8 øre/Nm3 for afgiftspligtig biogas mv. til varmefremstilling mv. med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3.
Afgiften indekseres ikke.
Se GASAL § 1, stk. 2, 3. pkt.
Regulering for brændværdi
Afgiftssatsen for biogas mv. er angivet for en normal m3 (Nm3) med en nedre brændværdi på 39,6 MJ (megajoule).
Energiindholdet (brændværdien) defineres som udgangspunkt som den energimængde, der frigøres ved forbrænding af et brændbart stof. Brændværdien for et brændsel måles og angives i joule (kJ, MJ eller GJ) pr. brændselsenhed. For biogas mv. er den fx angivet i MJ pr. Nm3.
Se også
Afsnit E. A. 4.4.7.2 om regulering for brændværdi om omregning fra øvre til nedre brændværdi.
Det fremgår af Den juridiske vejledning pkt. E. A. 4.4.7.2, at:
Afgiftssatsen for naturgas og bygas er angivet for en normal m3 (Nm3) med en nedre brændværdi på 39,6 MJ (megajoule).
Ved en lavere eller højere nedre brændværdi end 39,6 MJ/Nm3 foretages en forholdsmæssig regulering af afgiften. Se GASAL § 1, stk. 4.
Gasnetvirksomheder og øvrige gasafgiftsregistrerede virksomheder kan regulere (korrigere) mængden af gas beregnet ud fra brændværdien på 39,6 MJ/Nm3 eller korrigere standardafgiftssatsen pr. Nm3 i samme forhold, som brændværdien afviger fra 39,6 MJ/Nm3.
Korrektionsfaktoren vil være faktisk brændværdi for gassen divideret med 39,6. Af hensyn til indberetning på afgiftsangivelsen foretages korrektionen enten på mængden af gas eller på afgiftssatsen.
Afgiftsberegning efter korrektion af gasmængde:
Afgiftspligtig (korrigeret) gasmængde = korrektionsfaktor * gasmængde
Afgift = korrigeret gasmængde * afgiftssats ved 39,6 MJ/Nm3.
eller
Afgiftsberegning efter korrektion af afgiftssats:
Korrigeret afgiftssats = korrektionsfaktor * afgiftssats ved 39,6 MJ/Nm3
Afgift = gasmængde * korrigeret afgiftssats.
Virksomhederne skal kunne dokumentere og redegøre for korrektionerne.
Med baggrund i gasafgiftslovens § 6 og den juridiske vejledning, er det Spørgers opfattelse, at den udleverede mængde LBG i afgiftsperioden skal pålægges biogasafgift baseret på energiindholdet i den udleverede mængde, idet LBG udelukkende baseres på biogas.
Spørgsmål 3: Ja.
Spørgsmålet er, hvorvidt den afgiftspligtige mængde LBG kan opgøres baseret på den udleverede mængde LBG målt i kg, når LBG leveres til varmefremstilling.
Det forudsættes for nærværende spørgsmål, at Skatterådet besvarer spørgsmål 2 bekræftende.
Spørger kan på baggrund af målinger af energiindhold og målinger fra LBG-fremstillingsanlægget måle den energimængde, der er medgået til fremstilling af en given mængde LBG, målt i kg.
Spørger vil på baggrund heraf kunne opgøre energiindholdet pr. kg LBG på et hvert givent tidspunkt i Spørgers lager.
Udleveringen af LBG vil foregå ved levering til tankbiler. Denne metode kendes i dag ved udlevering af mineralolie.
Nærværende spørgsmål vedrører derfor, hvorvidt Spørger kan opgøre den afgiftspligtige mængde baseret på den udleverede mængde LBG, når den udleverede mængde LBG baseres dels på en vægt og dels på energiindholdet pr. kg udleveret LBG.
Spørger kan ved måling af den udleverede mængde LBG i kg beregne energiindholdet i den udleverede mængde LBG og dermed den afgiftspligtige udleverede mængde LBG.
Biogasafgiften angivet for en normal kubikmeter eller "afregningskubikmeter" (Nm3) med en nedre brændværdi på 39,6 MJ (megajoule), hvorfor der skal foretages en forholdsmæssig beregning, når den udleverede mængde energi pr. måleenhed, afviger herfra, jf. henvisningen til den juridiske vejledning pkt. E. A. 4.4.7.2 i spørgsmål 3.
Det er således Spørgers opfattelse, at Spørger kan opgøre den afgiftspligtige mængde LBG baseret på de udleverede mængder målt i kg, når energiindholdet pr. kg er kendt.
Spørgsmål 4: Ja.
Spørgsmålet er, hvorvidt der skal lægges afgift efter gasafgiftsloven på LBG efter energiindholdet i den solgte mængde, når LBG’en leveres som motorbrændstof til transport i Danmark.
Det er i det følgende forudsat, at Spørger alene leverer LBG til ikke-registrerede virksomheder, jf. gasafgiftslovens § 3, stk. 1, § 4 samt § 6, stk. 1 og § 7, stk. 1 nr. 1.
LBG er, jf. ovenfor, efter Spørgers opfattelse afgiftspligtig efter gasafgiftslovens § 1, hvilket underbygges af SKM. 2020.70. SR.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 1, stk. 3, at:
Stk. 3. For afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof, udgør afgiften dog 295,4 øre pr. Nm3 gas, der reguleres efter § 32 a i lov om mineralolieprodukter m.v. med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) (2015-niveau). Af gas, der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter stk. 2.
Der er efter gasafgiftsloven ikke en særskilt afgiftssats for biogas, der anvendes til motorbrændstof.
Det er således Spørgers opfattelse, at LBG, der udleveres til forbrug til motorbrændstof, skal beskattes på baggrund af energiindholdet i den udleverede mængde og med afgiftssatsen, der følger af gasafgiftslovens § 1, stk. 3.
Spørgsmål 5: Ja.
Spørgsmålet er, hvorvidt Spørger skal pålægge LBG’en CO 2 -afgift, når LBG’en skal anvendes som motorbrændstof.
Kuldioxidafgiftslovens § 7 fastsætter regler for de varer og forbrug, der er fritaget for CO 2 -afgift.
Det fremgår af kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 3, at:
Stk. 3. Bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 16, er biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fritaget for afgift. Biobrændstoffer er flydende eller gasformige brændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fremstillet på grundlag af biomasse.
Det er med baggrund heri Spørgers opfattelse, at LBG, der anvendes som motorbrændstof til køretøjer, er fritaget for CO 2 -afgift.
Spørgsmål 6: Ja.
Spørgsmålet er, hvorvidt LBG kan leveres under afgiftssuspensionsordningen til registrerede virksomheder her i landet.
Cirkulationsdirektivet 2008/118/EF, fremover Cirkulationsdirektivet, fastlægger kontrol og omsætningsbestemmelser for en række punktafgiftspligtige varer.
Det fremgår af Cirkulationsdirektivets præambel, at:
(2) Det er nødvendigt, at betingelserne for at pålægge punktafgifter på varer, der er omfattet af direktiv 92/12/EØF, i det følgende benævnt »punktafgiftspligtige varer«, forbliver harmoniserede for at sikre, at det indre marked fungerer.
…
(17) Det bør være muligt at sende punktafgiftspligtige varer inden for Fællesskabet under punktafgiftssuspension, inden de overgår til forbrug. En sådan varebevægelse bør være tilladt fra et afgiftsoplag til forskellige bestemmelsessteder, navnlig et andet afgiftsoplag, men også til steder svarende til formålene med dette direktiv.
(18) Punktafgiftspligtige varers bevægelser under afgiftssuspension bør også være tilladt fra det sted, hvor varerne indføres, til deres bestemmelsessteder, og der bør derfor fastsættes bestemmelse om status for den person, der har tilladelse til at sende, men ikke til at oplægge varerne fra dette indførselssted.
…
(25) Medlemsstaterne bør kunne indføre en særlig ordning for punktafgiftspligtige varers bevægelser under afgiftssuspension, som udelukkende finder sted på deres eget område, eller indgå bilaterale aftaler med andre medlemsstater for at opnå forenkling.
Det fremgår hertil af Cirkulationsdirektivets artikel 1, nr. 1, litra a, at:
1. I dette direktiv fastlægges den generelle ordning for punktafgifter, der direkte eller indirekte pålægges forbruget af følgende varer, i det følgende benævnt »punktafgiftspligtige varer«
: a) energiprodukter og elektricitet omfattet af direktiv 2003/96/EF
Det fremgår af Energibeskatningsdirektivets artikel 20, nr. 1, litra d, at:
1. Kun nedenstående energiprodukter er omfattet af kontrol og omsætningsbestemmelserne i direktiv 92/12/EØF:
…
d) varer under KN-kode 2711 (undtagen 2711 11, 2711 21 og 2711 29)
Skatterådet har i SKM2020. 70. SR tiltrådt, at LNG ikke er omfattet af Cirkulationsdirektivet, da LNG er omfattet af KN-kode 2711 11. LNG er dermed undtaget for kontrol og omsætningsbestemmelserne i Cirkulationsdirektivet jf. Energibeskatningsdirektivets artikel 20, nr. 1, litra d.
Baseret på SKM2020. 70. SR er det således afgørende, hvorvidt LBG er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Energibeskatningsdirektivets artikel 20, nr. 1, litra d.
LBG er omfattet af KN-kode 2711 19, jf. vita.skat.dk, som det ses nedenfor.
Følges Skattestyrelsens argumentation, som fremført i SKM2020. 70. SR, medfører det efter Spørgers opfattelse, at LBG, modsat LNG, er omfattet af Cirkulationsdirektivets bestemmelser omkring mulighed for leverancer under afgiftssuspensionsordningen, da LBG ikke er omfattet af undtagelsen Cirkulationsdirektivets anvendelsesområde, jf. Energibeskatningsdirektivets artikel 20, nr. 1, litra d eller anden undtagelsesbestemmelse til kontrol og omsætningsbestemmelserne i Cirkulationsdirektivet.
Det er Cirkulationsdirektivets formål at sikre, som der er henvist til ovenfor, at punktafgiftspligtige varer kan sendes under en afgiftssuspensionsordning, da dette er essentielt for et fungerende indre marked for energiprodukter i Europa.
Det er således med baggrund i Energibeskatningsdirektivet, Cirkulationsdirektivet og Skatterådets bindende svar i SKM2020. 70. SR Spørgers opfattelse, at LBG skal kunne leveres under en afgiftssuspensionsordning til registrerede virksomheder, jf. Cirkulationsdirektivets bestemmelser.
Spørgsmål 7: Ja.
Spørgsmålet er, hvorvidt LBG skal pålægges afgift her i landet, når LBG leveres til forbrug i udlandet.
Spørger forventer, at en del af den fremstillede LBG afsættes til udlandet.
Det forudsættes for nærværende spørgsmål, at Spørger skal registreres, som fremstillingsvirksomhed efter gasafgiftslovens § 3, stk. 1.
Gasafgiftslovens §§ 6-8 fastsætter regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 7, at:
I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages
1) gas eller varme fremstillet af gas, der tilføres en anden registreret virksomhed, jf. § 4,
2) gas, der leveres til udlandet, og
3) gas, der fritages for afgift efter § 8.
Stk. 2. Den mængde gas, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til en anden registreret virksomhed, beregnes forholdsmæssigt
Det er således Spørgers opfattelse, at den mængde LBG, der leveres til udlandet, ikke skal indgå i den afgiftspligtige mængde, som pålægges gasafgift i afgiftsperioden, jf. gasafgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 2.
Spørgsmål 8: Ja.
Spørgsmålet er, hvorvidt dokumentation, såsom EAD-dokumenter og EMCS-dokumenter, kan dokumentere den til udlandet leverede mængde.
Kan Skatterådet bekræfte, at dokumentation, såsom EAD-dokumenter og EMCS dokumenter, kan dokumentere den til udlandet leverede mængde?
Det er Spørgers opfattelse, at LBG er underlagt Cirkulationsdirektivets kontrol og omsætningsbestemmelser, jf. ovenstående, hvorfor leverancer af LBG til udlandet skal følges af EAD-dokumenter og registreres i EMCS EU "Excise Movement and Control System".
EAD-dokumenter betegnes som følgende, jf. den juridiske vejledning afsnit F. A. 2. :
(EF's administrative enhedsdokument) Elektronisk -udførselsledsagedokument. Efter varerne er frigivet i e-Export kan der udskrives et EAD-dokument (Export Accompanying Document/Eksport Ledsage Dokument) med MRN (Movement Reference Number). EAD ledsager varerne til de passerer ud af EU.
Skattestyrelsen har tidligere i en vejledende udtalelse oplyst Spørgers rådgiver om, at leverancer af LNG til udlandet kan dokumenteres ved en eller flere af følgende dokumenter
– Udførselsangivelse
– Listeoverførsel
– Fragtdokumentation
– Betaling fra udlandet
– mv.
Det er Spørgers opfattelse, at da LBG, jf. spørgsmål 2, er omfattet af Cirkulationsdirektivets kontrol og omsætningsbestemmelser, vil dokumentation ved EAD-dokumenter og EMCS-registreringer være tilstrækkelig dokumentation for, at en mængde LBG er leveret til udlandet.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at Spørger skal registreres som fremstillingsvirksomhed efter gasafgiftslovens § 3, stk. 1, når Spørger indkøber opgraderet biogas og efterfølgende ændrer gassens fysiske form fra gasform til flydende form, så gassen betegnes LBG (Liquefied Biogas).
Begrundelse
Der gives ikke bindende svar på spørgsmål om bevillinger, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, 2. pkt.
Skatterådet afviste i SKM2014. 512. SR at besvare et spørgsmål om, hvorvidt en dansk filial af A kunne blive registreret efter § 10 a i lov om sukker og chokoladeafgift, da der var tale om et spørgsmål om registrering (bevillingsforhold). Skatterådet afviste også at besvare et spørgsmål om, hvorvidt A skulle momsregistreres i Danmark, jf. momslovens §§ 14 og 47, da der var tale om et spørgsmål om registrering (bevillingsforhold).
Det er Skattestyrelsens vurdering, at spørgsmålet skal afvises.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 afvises.
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at der skal pålægges biogasafgift efter gasafgiftsloven på LBG baseret på energiindholdet i den solgte mængde, når LBG leveres til forbrug i Danmark til varmefremstilling.
Begrundelse
Med besvarelsen af spørgsmålet skal det afklares, hvorvidt LBG er omfattet af afgiftspligten efter gasafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt. Efter denne bestemmelse skal der betales afgift efter gasafgiftsloven for "gas, som er fremstillet på basis af biomasse, når gassen er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning, eller nås gassen anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker."
LBG fremstilles ved, at biogas nedkøles, hvorved gassen ændrer tilstand fra gasform til flydende form, dvs. til LBG. Det lægges som oplyst af Spørger til grund, at LBG’en ikke er blandet med andre produkter.
Det er relevant her at nævne bestemmelserne om LPG (Liquefied Petroleum Gas) i mineralolieafgiftsloven, idet LBG eventuelt skal anses for at være en LPG, som er omfattet af mineralolieafgiftsloven: Der skal efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 16 (sammenholdt med nr. 14 og 15) betales mineralolieafgift af LPG med den i nr. 16 anførte afgiftssats, når LPG anvendes til varmefremstilling. Afgiftssatsen i nr. 16 for LPG til varmefremstilling gælder også for LPG, der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarme-værker, jf. mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, 3. pkt., uanset sådan anvendt LPG har karakter af motorbrændstof.
Som det fremgår nedenfor, er det Skattestyrelsens vurdering, at LBG til varmefremstilling, inklusive på stationære motorer i kraftvarme-værker, er en afgiftspligtig LPG efter mineralolieafgiftsloven, som omfattes af ovennævnte regler om LPG til varmefremstilling, og som derfor skal beskattes med afgiftssatsen i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 16. Nedenfor er det endvidere vurderet, at det ikke gælder, som det er anført af Spørger, at LBG til varmefremstilling er afgiftspligtig biogas efter gasafgiftsloven.
Energibeskatningsdirektivet
Det lægges til grund, at LBG er omfattet af KN-kode 2711 19 00 i forhold til de KN-koder, som finder anvendelse i relation til energibeskatningsdirektivet. Denne KN-kode 2711 19 00 omfatter "andre varer", "i flydende form" under "Jordoliegas og andre gasformige carbonhydrider".
Biogas i gasformig tilstand er derimod omfattet af KN-kode 2711 29 00. Denne KN-kode 2711 29 00 omfatter "andre varer", "i gasformig tilstand" under "Jordoliegas og andre gasformige carbonhydrider".
Disse KN-koder er indeholdt i Kommissionens forordning (EF) nr. 2031 af 6. august 2001 om ændring af bilag 1 til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif. Der er tale om de koder, som finder anvendelse i energibeskatningsdirektivet, jf. art. 2, stk. 5.
KN-koden, som LBG er omfattet af, (2711 19 00) fremgår dels af det afgiftspligtige vareområde i energibeskatningsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra b) ("varer under KN-kode 2701, 2702 og 2704-2715") og dels under udtrykket LPG i bilag 1, tabel A-C om direktivets minimumsafgifter ("LPG (i EUR pr. 1.000 kg) KN-koder 2711 12 11 - 2711 19 00"). Endvidere er LBG, som er henhørende under KN-kode 2711 19 00, omfattet af kontrol- og omsætningsbestemmelserne i cirkulationsdirektivet, ifølge energibeskatningsdirektivets artikel 20, nr. 1, litra d.
Dvs. at energibeskatningsdirektivet definerer LBG som værende en LPG, hvorfor LBG som udgangspunkt skal afgiftsberigtiges med samme afgiftssats som anden LPG.
Varekoden 2711 29 00, som bl.a. omfatter biogas i gasformig tilstand (men ikke LBG), fremgår af det afgiftspligtige vareområde i energibeskatningsdirektivet, jf. artikel 2, stk. 1, litra b. Energiprodukter henhørende under 2711 29 00 er ikke omfattet af kontrol- og omsætningsbestemmelserne i cirkulationsdirektivet ifølge energibeskatningsdirektivets artikel 20, nr. 1, litra d og er ikke nævnt i bilag 1 til energibeskatningsdirektivet.
Dvs. at reglerne for henholdsvis LBG (en LPG) og biogas i gasformig tilstand (ikke en LPG), som det er beskrevet, ikke er de samme i energibeskatningsdirektivet.
Gasafgiftsloven
Afgiftspligten for biogas til varmefremstilling er indsat i gasafgiftsloven ved lov nr. 555/2014. Det fremgår af lovens forarbejder, at "Formålet med forslaget er at indføre EU’s minimumsafgifter på gas, som er fremstillet på basis af biomasse, og som i dag ikke er pålagt afgift, af hensyn til energibeskatningsdirektivet."
Det fremgår endvidere af afsnittet om den daværende gældende ret i forarbejderne/bemærkningerne til lov nr. 555/2014, at "Efter § 1, stk. 2, i mineralolieafgiftsloven afgiftsfritages forgasningsgas og restprodukter herfra, som er produceret på basis af biomasse, samt biogas, når disse varer anvendes til elektricitets- eller varmefremstilling på stationære motorer og kedler. Gas, som er baseret på biomasse, og som i andre tilfælde er blevet anvendt direkte som brændsel, pålægges ikke afgift."
Dvs. at ændringen af gasafgiftsloven bl.a. havde til formål at lægge afgift på brændslet biogas til varmefremstilling m.v., inklusive på stationære motorer i kraftvarmeværker, som på daværende tidspunkt var fritaget for afgift efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, og som heller ikke blev pålagt afgift efter gasafgiftsloven.
Mineralolieafgiftsloven
Der skal betales afgift af LPG (Liquefied Petroleum Gas) med den sats, der fremgår af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 16, når LPG anvendes til varmefremstilling. Denne sats gælder også for LPG, der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarme-værker, jf. mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, 3. pkt. I mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 16 betegnes LPG flaskegas. Ved flaskegas forstås gas i flydende form, som nødvendigvis skal opbevares isoleret og under relativt højt tryk for, at energiproduktet kan holdes flydende. Afgiften for LPG opgøres pr. kilo.
Indtil den 1. januar 2015, fremgik det af 4. pkt. i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, at "Forgasningsgas og restprodukter herfra, som er produceret på basis af biomasse, samt biogas er dog fritaget for afgift, når de nævnte varer anvendes til elektricitets- eller varmefremstilling på stationære motorer og kedler." Fritagelsen blev ved lov nr. 555/2014 ophævet samtidigt med, at gas fremstillet på basis af biomasse til varmefremstilling blev omfattet af gasafgiftsloven.
Afgiftspligten for LBG til varmefremstilling?
Det er Skattestyrelsens vurdering, at LBG er omfattet af afgiftssatsen/afgiftspligten efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 16 for LPG, idet LBG er en LPG ifølge de relevante KN-koder.
Dette begrundes med, at energibeskatningsdirektivet definerer LPG, som produkter henhørende under KN-koder 2711 12 11- 2711 19 00, som bl.a. omfatter LBG. Energibeskatningsdirektivet er implementeret i dansk ret, herunder i mineralolieafgiftsloven, hvorfor mineralolieafgiftsloven skal fortolkes direktivkonformt. Det medfører, at LBG til varmefremstilling skal anses for at være en afgiftspligtig LPG med den afgiftssats for LPG, som fremgår af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 16.
Tilsvarende har Skatterådet tiltrådt i SKM2016. 37. SR vedrørende afgiftspligten for flydende biopropan, at "Afgiftspligten for LPG efter mineralolieafgiftsloven sondrer ikke i forhold til oprindelse, hvorfor propan - uanset oprindelse - efter SKATs vurdering, allerede var omfattet af afgiftspligten efter mineralolieafgiftsloven inden indførelsen af afgiftspligt for gas fremstillet på basis af biomasse." Biopropanen blev leveret i tanke og i flasker. Propan er en gas, som er flydende ved højt tryk/lave temperaturer.
Skatterådet fandt således, at det omhandlede biopropan var en LPG omfattet af afgiftspligten efter mineralolieafgiftsloven, og ikke en biogas efter gasafgiftsloven, uanset propanen var fremstillet af biomasse.
Det bemærkes, at propan tariferes under 2711 12 11 - 2711 12 97 i flydende tilstand, og at propan ligesom LBG anses for at være en LPG efter KN-koderne i energibeskatningsdirektivet.
Det vil endvidere sige, at når biopropan ikke tidligere var fritaget efter den tidligere/ophævede bestemmelse i § 1, stk. 2 i mineralolieafgiftsloven om, at "Forgasningsgas og restprodukter herfra, som er produceret på basis af biomasse, samt biogas er dog fritaget for afgift, når de nævnte varer anvendes til elektricitets- eller varmefremstilling på stationære motorer og kedler.", så var LBG følgelig heller ikke fritaget efter bestemmelsen, men var/er ligesom biopropan afgiftspligtig som LPG efter mineralolieafgiftsloven. Der gælder den samme systematik.
For så vidt angår Spørgers henvisning til SKM2020. 70. SR vedrørende LNG bemærkes det, at LNG efter energibeskatningsdirektivet er defineret som værende naturgas, jf. SKM2020. 70. SR, da udtrykket naturgas i energibeskatningsdirektivets bilag 1, tabel 1-3 om direktivets minimumsafgiftssatser omfatter både naturgas i gasformig tilstand og i flydende tilstand (LNG). Det tilsvarende er, som det er beskrevet ovenfor, ikke tilfældet for LBG og biogas i gasform. LBG er endvidere omfattet af kontrol- og omsætningsbestemmelserne i cirkulationsdirektivet, hvilket biogas i gasform ikke er, jf. artikel 20, stk. 1, litra d i energibeskatningsdirektivet. Spørgers henvisning til SKM2020. 70. SR vedrørende LNG kan således ikke tillægges vægt.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".
Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at den afgiftspligtige mængde, kan opgøres baseret på den udleverede mængde LBG målt i kg, når LBG leveres til varmefremstilling.
Begrundelse
Det er Skattestyrelsens vurdering, at LBG til varmefremstilling er afgiftspligtig som LPG i overensstemmelse med mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 16, jf. begrundelse i spørgsmål 2, og således ikke afgiftspligtige efter gasafgiftsloven som anført af spørger. Afgiftssatsen i bestemmelsen er angivet i øre/kg, hvorfor den afgiftspligtige mængde opgøres i kg.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja, se dog begrundelse".
Spørgsmål 4
Det ønskes bekræftet, at der skal pålægges gasafgift på LBG efter gasafgiftsloven baseret på energiindholdet i den solgte mængde, når LBG leveres som motorbrændstof til transport i Danmark.
Begrundelse
Det lægges som oplyst af Spørger til grund, at LBG’en ikke er blandet med andre produkter.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at LBG er omfattet af afgiftspligten for LPG efter mineralolieafgiftsloven, som følge af KN-kode-tariferingen af LBG som LPG i forhold til energibeskatningsdirektivet, jf. begrundelsen i spørgsmål 2.
Endvidere omfatter det afgiftspligtige vareområde efter gasafgiftsloven for biogas kun "gas, som er fremstillet på basis af biomasse, når gassen er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning, eller når gassen anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker". Dette fremgår direkte af gasafgiftslovens § 1, stk. 1. Gas anvendt om motorbrændstof til transport er således efter bestemmelsens ordlyd ikke omfattet af gasafgiftsloven.
Dette er tilsvarende nævnt i forarbejderne til lov nr. 555/2014, som indsatte afgiftspligten for biogas mv. i gasafgiftsloven:
"Den foreslåede afgiftspligt omfatter nærmere den omhandlede gas, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel, eller som anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker.
Det bemærkes, at der for denne type gas, når den anvendes som motorbrændstof i andet end ovennævnte stationære motorer i kraft-varme-værker, fortsat skal betales afgift efter afgiftsreglerne for motorbrændstof i mineralolieafgiftsloven."
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej".
Spørgsmål 5
Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke skal pålægges CO 2 -afgift på LBG, der anvendes som motorbrændstof.
Begrundelse
LBG, der anvendes som motorbrændstof er afgiftspligtigt som LPG efter mineralolieafgiftsloven, jf. begrundelsen i spørgsmål 2 (fremstilling af varme på stationære motorer) og spørgsmål 4 (motorbrændstof til transport).
Det lægges som oplyst af Spørger til grund, at LBG’en ikke er blandet med andre produkter.
Der skal betales CO 2 -afgift af varer, som er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven, bortset fra bioolier og ikke syntetisk metanol omfattet af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 19 og 20 (varer omfattet 1507-1518 og 2905 11 00 i EU’s Kombinerede Nomenklatur). Dvs. LBG som værende en LPG er som udgangspunkt omfattet af afgiftspligten efter CO 2 -afgiftsloven, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Afgiftssatsen for LPG efter CO 2 -afgiftsloven fremgår af § 2, stk. 1, nr. 8 og 9.
Efter CO 2 -afgiftslovens § 7, stk. 3 er "biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fritaget for afgift. Biobrændstoffer er flydende eller gasformige brændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fremstillet på grundlag af biomasse."
Fritagelsen er indsat i CO 2 -afgiftsloven ved lov nr. 1391/2004. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1391/2004, at: "Ved dette lovforslag foreslås en fritagelse for CO2-afgift for biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof. Biobrændstoffer er flydende eller gasformige og baseret på biomasse, hvor definitionen af biomasse følger direktivets definition."
På den baggrund er det Skattestyrelsens vurdering, at Spørger ikke skal betale CO 2 -afgift af LBG, som anvendes i en motor.
Det er i ovenstående lagt til grund, at Spørger ikke selv forbruger LBG i motorer, og at afgiften efter CO 2 -afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 16 (afgift på uforbrændt metan fra stationære stempelmotoranlæg) allerede af den grund ikke finder anvendelse for Spørger. Denne særlige metanafgift i CO 2 -afgiftsloven skal betales af virksomheder, som forbruger biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW, jf. CO 2 -afgiftslovens § 3, nr. 4.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja, se dog begrundelse".
Spørgsmål 6
Det ønskes bekræftet, at LBG kan leveres under afgiftssuspensionsordningen til registrerede virksomheder her i landet.
Begrundelse
LBG er efter Skattestyrelsens vurdering afgiftspligtigt efter mineralolieafgiftsloven, jf. besvarelsen af spørgsmål 2 og 4.
Det lægges til grund, at Spørger er en registreret virksomhed (autoriseret oplagshaver) efter mineralolieafgiftsloven.
En autoriseret oplagshaver skal opgøre den afgiftspligtige mængde, som den mængde af afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomhedens godkendte anlæg, jf. mineralolieafgiftslovens § 7, stk. 1.
I den afgiftspligtige mængde kan fradrages varer, der tilføres en anden autoriseret oplagshaver, jf. mineralolieafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja, se begrundelse".
Spørgsmål 7
Det ønskes bekræftet, at der ikke skal lægges energiafgift på LBG her i landet, når LBG leveres til forbrug i udlandet.
Begrundelse
Spørgers LBG er efter Skattestyrelsens vurdering afgiftspligtig efter mineralolieafgiftsloven, jf. spørgsmål 2 og 4.
Afgiftspligtige mineralolier efter mineralolieafgiftsloven skal ikke medregnes i den afgiftspligtige mængde, når olien tilføres en virksomhed, der i andre EU-lande er berettiget til at få dem tilført under suspension af afgiften, eller udføres til steder uden for EU, jf. mineralolieafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2 og 3.
Ved transport af afgiftsberigtigede mineralolier til et andet EU-land med henblik på levering til erhvervsmæssige formål eller fjernsalg af varerne i det andet EU-land som bestemmelsesland, kan afsenderen anmode Skatteforvaltningen om godtgørelse af afgiften, jf. mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 10. Tilsvarende kan en virksomhed, der ikke er autoriseret som oplagshaver, få bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af afgiftspligtige varer, der udføres til steder uden for EU mv., jf. mineralolieafgiftslovens § 10, stk. 1, 1. pkt.
Det lægges til grund, at de administrative procedurer ved afsendelse, jf. mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 6-10, som ændret ved lov nr. 1240/2021 med virkning fra den 13. februar 2023, samt betingelserne i mineralolieafgiftslovens § 10, stk. 1, 4.-6. pkt., er overholdt.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Ja, se dog begrundelse".
Spørgsmål 8
Det ønskes bekræftet, at dokumentation, såsom EAD-dokumenter og EMCS-dokumenter, kan dokumentere den til udlandet leverede mængde.
Begrundelse
Efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, kan "enhver (…) hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet".
Af forarbejderne til skatteforvaltningsloven til § 21 fremgår følgende:
Til § 21
Efter stk. 1 kan der indhentes bindende svar fra told- og skatteforvaltningen om de skattemæssige virkninger for spørgeren af en foretagen eller påtænkt disposition.
(…)
Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger. Der gives således kun bindende svar om forhold, hvor der kan eller skal træffes en forvaltningsafgørelse, og afgørelsen skal vedrøre spørgsmål om beskatning. Der gives ikke bindende svar om faktisk forvaltningsvirksomhed eller om eksempelvis kontrol, straf, gebyrer og forrentning.
Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse.
På moms- og afgiftsområdet forstås ved en sådan disposition leverancer af varer og ydelser mod vederlag, erhvervelse af varer og ydelser mod vederlag, ud- og indførsel af varer og ydelser, udvinding eller fremstilling af afgiftspligtige varer, oplagring af afgiftspligtige varer, samt andre aktiviteter, der har afgiftsmæssige konsekvenser."
Det er Skattestyrelsens vurdering, at spørgsmål om dokumentation ikke vedrører en afgiftsmæssig virkning, men vedrører forvaltningsmæssig virksomhed om opkrævning af afgift. Der er ikke tale om en aktivitet, der har skattemæssige konsekvenser, da der ikke er rejst spørgsmål om, hvorvidt en given handling medfører afgiftspligt eller ej.
Se også SKM2019. 429. SR, hvor Skatterådet fandt, at spørgsmål om anvendelse af fakturaregler i forbindelse med en momsfritagelse ikke kunne karakteriseres som spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition.
Spørgsmålet er således efter Skattestyrelsens opfattelse ikke omfattet af ordningen om bindende svar, hvorfor Skattestyrelsen indstiller, at det afvises at besvare spørgsmålet.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 8 afvises.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 1-3
"Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.
Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Bindende svar gives ikke på spørgsmål om den skattemæssige virkning af toldlovgivningen. Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner."
Praksis
SKM2014. 512. SR
Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål om, hvorvidt den danske filial af A kunne blive registreret efter § 10 a i lov om sukker og chokoladeafgift, da der var tale om et spørgsmål om registrering (bevillingsforhold). Skatterådet afviste også at besvare et spørgsmål om, hvorvidt A skulle momsregistreres i Danmark, jf. momslovens §§ 14 og 47, da der var tale om et spørgsmål om registrering (bevillingsforhold).
Spørgsmål 2
Lovgrundlag
Gasafgiftsloven
§ 1, stk. 1
"Der betales afgift til statskassen af naturgas og bygas, der forbruges her i landet. Det samme gælder for gas, som er fremstillet på basis af biomasse, når gassen er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning, eller når gassen anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker."
Mineralolieafgiftsloven
§ 1, stk. 1, nr. 14 og 16
"14) Autogas i form af LPG, 181,4 øre pr. liter.
15) Anden flaskegas i form af LPG, der anvendes som motorbrændstof, 333,5 øre pr. kg
16) Anden flaskegas i form af LPG og gas, bortset fra LPG, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie i form af raffinaderigas, 275,1 øre pr. kg"
§ 1, stk. 2, 3. pkt.
"Stk. 2. Af varer, der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarme-værker, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende fyringsolier."
Rådets direktiv af 2003-10-27 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (2003/96)
Artikel 2
Stk. 1. I dette direktiv forstås ved »energiprodukter« nedennævnte varer:
a) varer under KN-kode 1507-1518, når de er bestemt til anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof
b) varer under KN-kode 2701, 2702 og 2704-2715
(…)
Stk. 5. Henvisningerne i dette direktiv til koder i den kombinerede nomenklatur er til Kommissionens forordning (EF) nr. 2031/2001 af 6. august 2001 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif.
I overensstemmelse med proceduren i artikel 27 træffes der en gang om året beslutning om ajourføring af koderne i den kombinerede nomenklatur for de varer, der er omhandlet i dette direktiv. Beslutningen må ikke medføre nogen ændringer af de minimumsafgiftssatser, der finder anvendelse i henhold til dette direktiv, eller føre til, at der tilføjes eller fjernes energiprodukter og elektricitet fra listen.
(…)
Art. 20
Stk. 1. Kun nedenstående energiprodukter er omfattet af kontrol- og omsætningsbestemmelserne i direktiv 92/12/EØF:
(…)
d) varer under KN-kode 2711 (undtagen 2711 11, 2711 21 og 2711 29)"
Bilag 1
Tabel A - Minimumsafgiftssatser for motorbrændstoffer
(…)
LPG (i EUR pr. 1.000 kg) 125 125
KN-koder 2711 12 11 og 2711 19 00
(…)
Tabel B -
LPG (i EUR pr. 1.000 kg) 41 41
KN-koder 2711 12 11-2711 19 00
(…)
Tabel C - Minimumsafgiftssatser for brændsel til opvarmning og elektricitet
LPG (i EUR pr. 1.000 kg) 0 0
KN-koder 2711 12 11-
2711 19 00
Kommissionens forordning (EF) nr. 2031 af 6. august 2001 om ændring af bilag 1 til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif
"2711 Jordoliegas og andre gasformige carbonhydrider:
− I flydende tilstand:
2711 11 00 − − Naturgas
2711 12 − − Propan:
− − − Propan af en renhedsgrad på 99 vægtprocent og derover:
2711 12 11 − − − − Til anvendelse som brændstof
2711 12 19 − − − − Til anden anvendelse
− − − Andre varer:
2711 12 91 − − − − Til behandling ved en bestemt proces
2711 12 93 − − − − Til kemisk omdannelse ved andre processer end nævnt i pos. 2711 12 91
− − − − Til anden anvendelse:
2711 12 94 − − − − − Af en renhedsgrad på over 90 vægtprocent men under 99 vægtprocent
2711 12 97 − − − − − I andre tilfælde
2711 13 − − Butan:
2711 13 10 − − − Til behandling ved en bestemt proces
2711 13 30 − − − Til kemisk omdannelse ved andre processer end nævnt i pos. 2711 13 10
− − − Til anden anvendelse:
2711 13 91 − − − − Af en renhedsgrad på over 90 vægtprocent men under 95 vægtprocent 0,7
2711 13 97 − − − − I andre tilfælde
2711 14 00 − − Ethylen, propylen, butylen og butadien
2711 19 00 − − Andre varer
− I gasformig tilstand:
2711 21 00 − − Naturgas
2711 29 00 − − Andre varer"
Forarbejder
Forarbejder lov nr. 555/2014
2.2. Ændring af afgiftsregler for biogas m.v.
Formålet med forslaget er at indføre EU’s minimumsafgifter på gas, som er fremstillet på basis af biomasse, og som i dag ikke er pålagt afgift, af hensyn til energibeskatningsdirektivet.
3.2. Ændring af afgiftsregler for biogas m.v.
3.2.1. Gældende ret
Efter § 1, stk. 2, i mineralolieafgiftsloven afgiftsfritages forgasningsgas og restprodukter herfra, som er produceret på basis af biomasse, samt biogas, når disse varer anvendes til elektricitets- eller varmefremstilling på stationære motorer og kedler. Gas, som er baseret på biomasse, og som i andre tilfælde er blevet anvendt direkte som brændsel, pålægges ikke afgift.
Der skal dog betales almindelig afgift, når gassen blandes med naturgas eller bygas i gasnet. Der skal desuden betales afgift, når gassen anvendes i motorer, bortset fra ved ovennævnte elektricitets- eller varmefremstilling på stationære motorer.
For gas, som er omfattet af gasafgiftsloven, skal der ikke betales afgift, når gassen bruges til at producere gas på virksomhedens område. Endvidere gælder der afgiftsfritagelse eller afgiftsgodtgørelse for den omfattede gas, når den anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.
3.2.2. Lovforslaget
Med forslaget indføres EU’s minimumsafgifter på biogas m.v., som i dag ikke er pålagt afgift. Det foreslås nærmere, at EU’s minimumsafgift på biogas m.v. for erhverv på 1,3 kr./GJ skal belaste biogas m.v. til proces i erhverv. Endvidere foreslås, at biogas m.v. til rumvarme m.v. i både erhverv og husholdninger pålægges en afgift ca. 2,5 kr./GJ, hvilket svarer til EU’s minimumsafgift på biogas m.v. for ikke-erhverv. Disse regler foreslås indsat i gasafgiftsloven.
I den forbindelse foreslås, at skatteministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan energiindholdet (GJ) for gassen dokumenteres af virksomhederne. Det foreslås endvidere, at der indsættes en lignende bemyndigelse til skatteministeren vedrørende dokumentation for NOx-afgiftspligtigt energiindhold i VE-brændsel, herunder biogas, efter lov om afgift af kvælstofoxider (NOx-afgiftsloven), således at der kan udstedes ensartede regler på området.
Til nr. 2
Det foreslås, at der med en ny bestemmelse i gasafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt., indføres gasafgiftspligt for gas, som er baseret på biomasse, og som er omfattet af energibeskatningsdirektivet (Rådets direktiv af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (2003/96)). Denne gas er omfattet af artikel 2, nr. 1, litra b, i direktivet. Der er tale om gas, som hører under position 2711 i EU’s Kombinerede Nomenklatur. Denne position omfatter gasformige karbonhydrider. F.eks. omfattes energiproduktet pyrolysegas, som er baseret på biomasse. Henvisningen til positionen i EU’s Kombinerede Nomenklatur vedrører Kommissionens forordning (EU) nr. 1001/2013 af 4. oktober 2013 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif.
Udtrykket biomasse i den foreslåede bestemmelse skal forstås i bred forstand. Som udgangspunkt dækker udtrykket den bionedbrydelige del af produkter, affald og rester fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, og skovbrug og tilknyttede industrier, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af industriaffald og kommunalaffald. Denne definition af biomasse svarer til definitionen af biomasse i Europa Parlamentets og Rådets direktiv af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende kilder.
Den foreslåede afgiftspligt omfatter nærmere den omhandlede gas, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel, eller som anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker.
Det bemærkes, at der for denne type gas, når den anvendes som motorbrændstof i andet end ovennævnte stationære motorer i kraft-varme-værker, fortsat skal betales afgift efter afgiftsreglerne for motorbrændstof i mineralolieafgiftsloven.
Endvidere bemærkes, at de gældende regler i gasafgiftsloven bl.a. indebærer, at producenter af den gas, som gøres afgiftspligtig, skal registreres hos SKAT efter gasafgiftsloven.
Lovbekendtgørelse nr. 1118/2014 Mineralolieafgiftsloven
§ 1, stk. 2
"Af andre kulbrintebrændstoffer, undtagen tørv og afgiftspligtige varer, der er nævnt i § 1, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og i § 1 i lov om afgift af naturgas og bygas, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende brændsel til opvarmning. Af andre varer end de afgiftspligtige varer, der er nævnt i § 1, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og i § 1 i lov om afgift af naturgas og bygas, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller som tilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende motorbrændstof. Af varer, der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarme-værker, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende fyringsolier. Forgasningsgas og restprodukter herfra, som er produceret på basis af biomasse, samt biogas er dog fritaget for afgift, når de nævnte varer anvendes til elektricitets- eller varmefremstilling på stationære motorer og kedler."
Praksis
SKM2016. 37 Propan fremstillet på basis af biomasse
"Begrundelse
Spørger påtænker at bringe propan fremstillet på basis af biomasse (biopropan) på markedet. Biopropan vil blive sammenblandet med propan fremstillet af fossilt materiale. Gassen leveres i tanke og i flasker. Blandingen vil alene blive anvendt til varmefremstilling.
Det er spørgers opfattelse, at andelen af biopropan i blandingen skal afgiftsberigtiges som biogas efter gasafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt. Biopropan er et nyt og ukendt produkt, og kan ikke kvalificeres som propan efter mineralolieafgiftsloven, og er som følge af sin KN-kode heller ikke en bioolie.
Det er SKATs opfattelse, at propan fremstillet af biomasse ikke er at anse for en biogas omfattet af gasafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt. Propan til varmefremstilling er derimod - uanset oprindelse - afgiftspligtig efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 16.
Propan har uanset oprindelse - fossil eller biomasse - samme kemiske struktur, samme energiindhold og samme renhed.
Force Technology har i SKM2015. 161. SR udtalt, at propan er omfattet af begrebet LPG, der står for liquified petroleum gas. LPG kendes også under navnet flaskegas eller f-gas. LPG gas er omfattet af afgiftspligten efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 14 - 16. Nr. 16 omfatter anden flaskegas i form af LPG, bortset fra LPG, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie i form af raffinaderigas, der anvendes som brændsel til opvarmning.
Afgiftspligten for biogas til varme i gasafgiftslovens § 1, stk. 1, som blev indført ved lov nr. 555 af 2. juni 2014, havde til hensigt af hensyn til energibeskatningsdirektivet at afgiftspålægge gas fremstillet på basis af biomasse, hvor der ikke tidligere var betalt afgift af gassen.
Afgiftspligten for LPG gas efter mineralolieafgiftsloven sondrer ikke i forhold til oprindelse, hvorfor propan - uanset oprindelse - efter SKATs vurdering, allerede var omfattet af afgiftspligten efter mineralolieafgiftsloven inden indførelsen af afgiftspligt for gas fremstillet på basis af biomasse. Jf. også at propan uanset oprindelsen har samme kemiske struktur, energiindhold og renhed, hvorfor det, som fremført af spørger, ikke kan tillægges betydning, at propan fremstillet på basis af biomasse er et nyere produkt.
Propan leveres i tanke og i flasker, og afgiftspligt efter mineralolieafgiftsloven stemmer overens med energiafgifternes opbygning. Gasafgiftsloven er bygget op efter en systematik, hvor gas, som leveres i rørledninger er afgiftspligtigt, jf. registreringsbestemmelserne i § 3, stk. 1 og 2, hvor af fremgår, at de, der indvinder, fremstiller eller leverer afgiftspligtig gas skal registreres efter gasafgiftsloven. Ved den der leverer gas, forstås transmissionsselskaber og selskaber, som driver særlige bygasnet. Mineralolieafgiftsloven lægger direkte afgift på produkter fx LPG, som forhandles i flasker.
Endvidere må en afgift på LPG og herunder propan i kraft af princippet om lex specialis anses for at gå forud for en mere generel bestemmelse om afgift på gas fremstillet på basis af biomasse.
Opsamling
Da propan til varmefremstilling således er en LPG-gas og efter SKATs vurdering omfattet af afgiftspligten efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 16 - uanset om der er tale om propan af fossil oprindelse, biopropan eller en blanding, indstilles det, at der svares nej på spørgsmålet.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med «Nej»"
SKM2020. 70. SR Afgiftspligt - mineralolieafgiftsloven - Liquified Natural Gas (LNG)
Begrundelse
Med besvarelsen af spørgsmålet skal det afklares, hvorvidt LNG er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2 som en afgiftspligtig vare.
Skattestyrelsen er enig med spørger i, at LNG er en afgiftspligtig vare efter denne bestemmelse i mineralolieafgiftsloven, medmindre LNG er omfattet af gasafgiftsloven som naturgas.
Det følger således af bestemmelsen i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, at LNG som kulbrintebrændstof er omfattet af mineralolieafgiftsloven som en afgiftspligtig vare, medmindre LNG er en vare, der er nævnt i gasafgiftslovens § 1, stk. 1, som en gasafgiftspligtig vare.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 1, stk. 1, at naturgas er en gasafgiftspligtig vare.
LNG er omfattet af KN-kode 2711 11 00 i forhold til de KN-koder, som finder anvendelse i energibeskatningsdirektivet. Disse KN-koder er indeholdt i Kommissionens forordning (EF) nr. 2031 af 6. august 2001 om ændring af bilag 1 til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif.
Det fremgår af energibeskatningsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra b, at direktivet omfatter varer under nævnte forordnings KN-kode 2711.
Det fremgår af nævnte forordning, at KN-kode 2711 er opdelt således:
2711 Jordoliegas og andre gasformige carbonhydrider
- I flydende tilstand
2711 11 00
(…)
2711 21 00 - - Naturgas
- I gasformig tilstand:
- - Naturgas
Varekoden for LNG fremgår dels af det afgiftspligtige vareområde i energibeskatningsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra b) og dels under udtrykket naturgas i energibeskatningsdirektivets bilag 1, tabel 1-3 om direktivets minimumsafgiftssatser.
Det er således formålet med energibeskatningsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra b og bilag 1 at sikre, at naturgas, uanset om det forekommer i gasformig tilstand eller i flydende tilstand (LNG), bliver beskattet som naturgas i medlemslandene i overensstemmelse med direktivets regler.
Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at begrebet “naturgas" i gasafgiftslovens § 1, stk. 1 skal anses for også at omfatte den flydende tilstandsform (LNG), da tilstandsformen og den dertil hørende varekode er omfattet af energibeskatningsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra b og direktivets bilag 1 som naturgas, ligesom der hverken i gasafgiftslovens § 1, stk. 1 eller i forarbejderne dertil fremgår en negativ afgrænsning af hvilken tilstandsform af naturgas, der er omfattet af begrebet “naturgas" i gasafgiftslovens § 1, stk. 1.
Spørger mener, at Danmark uanset energibeskatningsdirektivets artikel 20, stk. 1 efter EU-retten er forpligtet til at muliggøre afgiftssuspension af LNG. Spørger mener, at denne forpligtelse må føre til, at LNG er en afgiftspligtig vare efter mineralolieafgiftsloven.
Hertil bemærkes, at cirkulationsdirektivets afgiftssuspensionsordning er gennemført i sammenhæng med EMCS (Excise Movement and Control System) for varebevægelser mellem medlemsstaterne. Det fremgår af cirkulationsdirektivets artikel 21, stk. 1, at bevægelser af punktafgiftspligtige varer anses kun for at finde sted under en afgiftssuspensionsordning, hvis de foregår på grundlag af et elektronisk administrativt dokument, dvs. at de skal være omfattet af EMCS.
I energibeskatningsdirektivets artikel 20, stk. 1 er der endvidere givet en udtømmende liste over de energiprodukter, som er omfattet af omfattet af kontrol- og omsætningsbestemmelserne i cirkulationsdirektivet, og som dermed kan være omfattet af EMCS. Det fremgår af direktivets artikel 20, stk. 1, litra d, at KN-kode 2711 11, som omfatter LNG, er undtaget fra listen. Dette indebærer efter Skattestyrelsens opfattelse, at LNG, ikke kan omfattes af EMCS/afgiftssuspensionsordningen efter cirkulationsdirektivet.
(…)
For så vidt angår det af spørger anførte om, at Danmark efter EU-retten er forpligtet til at muliggøre afgiftssuspension af LNG, er det sammenfattende Skattestyrelsens opfattelse, at LNG tværtimod er udelukket fra afgiftssuspensionen efter energibeskatningsdirektivets artikel 20, stk. 1, litra d sammenholdt med cirkulationsdirektivets artikel 21, stk. 1, og at det af spørger anførte ikke bør tillægges betydning i forhold til besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt LNG er en afgiftspligtig vare efter enten mineralolieafgiftsloven eller gasafgiftsloven.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med “nej".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse"
Spørgsmål 3
Lovgrundlag
Se spørgsmål 2
Spørgsmål 4
Se spørgsmål 2
Spørgsmål 5
Lovgrundlag
CO 2 -afgiftsloven
§ 1
"Der svares kuldioxidafgift m.v. til statskassen af varer, der er afgiftspligtige efter
1) lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., bortset fra bioolier m.v. og metanol omfattet af den nævnte lovs § 1, stk. 1, nr. 19 og 20, såfremt metanolen er af ikke syntetisk oprindelse,
2) lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
3) lov om afgift af naturgas og bygas m.v., bortset fra gas omfattet af lovens § 1, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 2 . Der svares endvidere en afgift af biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW."
§ 2, stk. 1. nr. 8, 9 og 16
For 2015 udgør afgiften for følgende energiprodukter:
8) Autogas i form af LPG, 27,4 øre pr. liter.
9) Anden flaskegas i form af LPG, 50,8 øre pr. kg.
(…)
16) Biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW, 1,2 kr./GJ."
§ 3
Følgende virksomheder skal registreres hos told- og skatteforvaltningen:
1) Virksomheder, der registreres efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Bestemmelserne i §§ 3-5 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende anvendelse.
2) Virksomheder, der registreres efter lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Bestemmelserne i §§ 2 og 3 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. finder tilsvarende anvendelse.
3) Virksomheder, der registreres efter lov om afgift af naturgas og bygas m.v. Bestemmelserne i §§ 3 og 4 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. finder tilsvarende anvendelse.
4) Virksomheder, som forbruger biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen."
§ 7, stk. 3
Stk. 3. Bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 16, er biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fritaget for afgift. Biobrændstoffer er flydende eller gasformige brændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fremstillet på grundlag af biomasse.
Forarbejder
Generelle bemærkninger fra lov nr. 1391/2004
Hvad er biobrændstoffer?
Efter denne lov forstås biobrændstoffer som flydende eller gasformige brændstoffer, fremstillet på grundlag af biomasse, der anvendes som motorbrændstof. Biomassen kan være dyrket direkte til formålet, men den kan også bestå af bionedbrydelige restprodukter og affald herunder animalske stoffer. I dette lovforslag forstås biomasse som efter direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer (EF-Tidende 2003, nr. L 123, s. 42).
Biomassedirektivets (direktiv 2003/30/EF) artikel 2, definerer biobrændstoffer som:
a) »biobrændstoffer«: flydende eller gasformigt brændstof til transport, fremstillet på grundlag af biomasse
b) »biomasse«: den bionedbrydelige del af produkter, affald og rester fra landbrug (herunder vegetabilske og animalske stoffer), skovbrug og tilknyttede industrier samt den bionedbrydelige del af affald fra industri og husholdninger.
En afgrænsning efter anvendelsen transport efter direktivet er ikke hensigtsmæssig efter danske forhold, da en sådan opdeling kan give unødvendige problemer for virksomheder og myndigheder, f.eks. for en entreprenør, der får leveret et blandingsprodukt både til brug i lastbiler og arbejdsredskaber. I stedet for bruges begrebet motorbrændstof, som allerede i dag anvendes i mineralolieafgiftsloven. Anvendelsen af afgiftslempelser efter energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 - EF-Tidende 2003, nr. L 283, s. 51) for produkter fra biomasse er ikke begrænset til transport, hvorfor det er muligt at udvide afgiftslempelsen til at dække motorbrændstof og ikke alene transport.
Ved dette lovforslag foreslås en fritagelse for CO2-afgift for biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof. Biobrændstoffer er flydende eller gasformige og baseret på biomasse, hvor definitionen af biomasse følger direktivets definition. Det bemærkes, at denne definition ikke svarer til Miljøministeriets definition af biomasse i biomassebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 638 af 3. juli 1997 om biomasseaffald.
Der eksisterer mange forskellige biobrændstoffer, der kan produceres på mange forskellige måder. Aktuelt er bioethanol (produceret på sukker- og stivelsesholdige afgrøder som sukkerrør, sukkerroer, majs, hvede etc.) og biodiesel (produceret på olieholdige frø som rapsfrø, solsikkefrø etc.) langt de mest udbredte biobrændstoffer såvel på verdensplan som i EU.
Der kan uden motortekniske problemer for det meste af den bestående bilpark, iblandes henholdsvis benzin og diesel små mængder biobrændstof fx op til 5 pct. For ældre biler kan der dog vise sig visse vanskeligheder. Hertil kommer problemer med at overholde nogle miljøkrav, når bioethanol tilsættes benzin.
Spørgsmål 6
Lovgrundlag
Mineralolieafgiftsloven §§ 7 og 8
§ 7 Autoriserede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomhedens godkendte anlæg, med tillæg af svind og lign., jf. dog § 8, stk. 1.
(…)
§ 8
I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 7, stk. 1 og 2, fradrages
1) varer, der tilføres en anden autoriseret oplagshaver, jf. § 3,
2) varer, der tilføres en virksomhed, der i andre EU-lande er berettiget til at få dem tilført under suspension af afgiften,
3) varer, der udføres til steder uden for EU,
(…)"
Spørgsmål 7
Lovgrundlag
Mineralolieafgiftsloven
§ 4 b Afgift af varer forfalder ved levering her i landet, i forbindelse med at de pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som bestemmelsesland med henblik på
1) levering til erhvervsmæssige formål, herunder indkøb af varer, som en her i landet hjemmehørende privat person foretager i et andet EU-land og enten selv transporterer eller på egne vegne lader transportere her til landet, og hvor omfanget og karakteren af de pågældende vareindkøb overstiger, hvad der må anses for at skulle medgå til den pågældende privatpersons eget brug og egen transport, eller
2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplagshaver, registreret varemodtager, midlertidigt registreret varemodtager, autoriseret modtager eller midlertidigt autoriseret modtager her i landet, eller som ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed her i landet, køber varer i et andet EU-land, og når varerne direkte eller indirekte transporteres af en afsender, der udøver selvstændig økonomisk virksomhed, eller på dennes vegne her til landet.
Stk. 2. Varer anses først for at være leveret til erhvervsmæssige formål her i landet, når varerne ankommer her i landet i overensstemmelse med kravene efter stk. 4 eller 5. Ved uregelmæssighed i forbindelse med transport af varer med henblik på levering til erhvervsmæssige formål eller fjernsalg af varerne finder § 32 anvendelse.
Stk. 3. Afgiftspligtige varer, der er oplagt om bord på skib eller fly i trafik mellem EU-lande, men hvor varerne ikke er tilgængelige for salg, når skibet eller flyet befinder sig i dansk område, er ikke omfattet af afgiftspligten efter denne lov.
Stk. 4 . En autoriseret modtager af beskattede varer er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladelse til at modtage varer omfattet af stk. 1, nr. 1. For at få tilladelse til at udøve aktivitet som autoriseret modtager her i landet uden krav om forhåndsanmeldelse af varetransporter skal virksomheden eller personen forinden registreres som autoriseret modtager hos told- og skatteforvaltningen og stille sikkerhed for betaling af afgift af afgiftspligtige varer, jf. dog 3. pkt. En virksomhed eller person, der efter § 3 er autoriseret som oplagshaver eller efter § 4, stk. 2, er registreret som varemodtager, kan fungere som autoriseret modtager ved at give told- og skatteforvaltningen meddelelse herom.
Stk. 5 . En midlertidigt autoriseret modtager af beskattede varer er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladelse til kun lejlighedsvis at modtage varer omfattet af stk. 1, nr. 1. For at få tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt autoriseret modtager her i landet skal virksomheden eller personen, inden vareafsendelsen begynder fra et andet EU-land, jf. § 15 a, stk. 3,
1) registreres som midlertidigt autoriseret modtager hos told- og skatteforvaltningen,
2) anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og
3) indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
Stk. 6 . En autoriseret afsender af beskattede varer er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladelse til at afsende varer, der er overgået til forbrug her i landet, jf. § 2, til andre EU-lande. For at få tilladelse til at udøve aktivitet som autoriseret afsender her i landet uden krav om forhåndsanmeldelse af varetransporter skal virksomheden eller personen forinden registreres som autoriseret afsender hos told- og skatteforvaltningen, jf. dog 3. pkt. Virksomheder eller personer, der efter § 3 er autoriseret som oplagshaver eller efter § 4, stk. 5, er registreret som vareafsender, kan fungere som autoriseret afsender ved at give told- og skatteforvaltningen meddelelse herom.
Stk. 7 . En midlertidigt autoriseret afsender af beskattede varer er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladelse til kun lejlighedsvis at afsende varer, der er overgået til forbrug her i landet, jf. § 2, til andre EU-lande. For at få tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt autoriseret afsender her i landet, skal virksomheden eller personen, inden vareafsendelsen til et andet EU-land begynder, jf. § 15 a, stk. 3,
1) registreres som midlertidigt autoriseret afsender hos told- og skatteforvaltningen og
2) anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen
Stk. 8. En oplagshaver, der er autoriseret i et andet EU-land, og som leverer varer her til landet, kan udnævne en fiskal repræsentant her i landet til at forestå betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet. Den fiskale repræsentant skal autoriseres eller registreres hos told- og skatteforvaltningen og stille sikkerhed for betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet efter stk. 1, nr. 2.
Stk. 9. Den, der her til landet afsender varer fra andre EU-lande ved fjernsalg, jf. stk. 1, nr. 2, eller afsenderens herværende fiskale repræsentant skal inden vareafsendelsen
1) autoriseres som oplagshaver eller registreres som varemodtager hos told- og skatteforvaltningen og
2) hos told- og skatteforvaltningen stille sikkerhed for betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
Stk. 10 . Hvis overgang til forbrug og betaling af afgift af varer er sket her i landet, men varerne efterfølgende transporteres til et andet EU-land med henblik på levering til erhvervsmæssige formål eller fjernsalg af varerne i det andet EU-land som bestemmelsesland, godtgør eller eftergiver told- og skatteforvaltningen efter anmodning afgift, der er blevet betalt her i landet. Det er en betingelse for godtgørelse af afgift efter 1. pkt., at det dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen, at afgiften er blevet betalt i det andet EU-land, og at reglerne i det andet EU-land, der svarer til stk. 9, nr. 1 og 2, og § 14, stk. 3, er opfyldt ved fjernsalg af varer i dette andet EU-land.
Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for sikkerhedsstillelse, administration af godtgørelse, autorisation og registrering efter stk. 1-10
§ 8
"I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 7, stk. 1 og 2, fradrages
1)
2) varer, der tilføres en virksomhed, der i andre EU-lande er berettiget til at få dem tilført under suspension af afgiften,
3) varer, der udføres til steder uden for EU,
(…)"
§ 10
"Told- og skatteforvaltningen kan meddele virksomheder, der ikke er autoriseret som oplagshaver, bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af afgiftspligtige varer i samme omfang som nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1-4. Registrerede varemodtagere kan efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf. dog 3. og 4. pkt., jf. § 7, stk. 3, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret. Der kan dog ikke meddeles bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed og en autoriseret oplagshaver, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder. Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for én og samme person. En udstedt bevilling bortfalder, hvis det i 3. pkt. nævnte forhold kommer til at foreligge efterfølgende.
(…)"
Spørgsmål 8
Forarbejder
Forarbejder til lov nr. 427/2005
"Til § 21
Efter stk. 1 kan der indhentes bindende svar fra told- og skatteforvaltningen om de skattemæssige virkninger for spørgeren af en foretagen eller påtænkt disposition.
Efter stk. 2 kan der indhentes bindende svar fra told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af en påtænkt disposition.
Det er i begge tilfælde en forudsætning, at dispositionen er foretaget eller påtænkes foretaget af spørgeren, eller at spørgeren repræsenterer den, der har foretaget eller påtænker at foretage dispositionen.
Der gives ikke bindende svar på spørgsmål om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af en gennemført disposition.
Eksempelvis vil en brancheforening som sådan ikke kunne spørge på vegne af medlemmer. Men er foreningen udstyret med fuldmagt til at repræsentere et medlem i netop den sag, som spørgsmålet vedrører, kan foreningen få et bindende svar for medlemmet.
Der gives bindende svar for andre end spørgeren af en påtænkt disposition, men kun hvis spørgsmålet er om virkningen af indkomstskat, ejendomsværdiskat eller afgift efter pensionsbeskatningsloven. Der gives således ikke bindende svar for andre end spørgeren, når spørgsmålet er om afgiftslovgivningen i øvrigt.
Eksempelvis kan en virksomhed få et bindende svar om de indkomstskattemæssige virkninger for kunder af et produkt, som virksomheden påtænker at markedsføre.
Eksempelvis gives der ikke bindende svar på spørgsmål om den moms- eller afgiftsmæssige virkning for juridiske personer, der ikke har et CVR-/SE-nummer, idet en sådan juridisk person som udgangspunkt ikke kan identificeres med fornøden sikkerhed, før den er registreret.
Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger. Der gives således kun bindende svar om forhold, hvor der kan eller skal træffes en forvaltningsafgørelse, og afgørelsen skal vedrøre spørgsmål om beskatning. Der gives ikke bindende svar om faktisk forvaltningsvirksomhed eller om eksempelvis kontrol, straf, gebyrer og forrentning.
Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse.
På moms- og afgiftsområdet forstås ved en sådan disposition leverancer af varer og ydelser mod vederlag, erhvervelse af varer og ydelser mod vederlag, ud- og indførsel af varer og ydelser, udvinding eller fremstilling af afgiftspligtige varer, oplagring af afgiftspligtige varer, samt andre aktiviteter, der har afgiftsmæssige konsekvenser."
Praksis
SKM2019. 429. SR
"Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at såfremt der er behov for at udstede “momsfakturaer", er der så krav om, at disse rent faktisk også sendes til forbrugeren?
Begrundelse
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21 og bemærkningerne til lovforslaget herom, at der kun kan gives bindende svar om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at på moms- og afgiftsområdet forstås ved en sådan disposition leverancer af varer og ydelser mod vederlag, erhvervelse af varer og ydelser mod vederlag, ud- og indførsel af varer og ydelser, udvinding eller fremstilling af afgiftspligtige varer, oplagring af afgiftspligtige vare samt andre aktiviteter, der har afgiftsmæssige konsekvenser.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål om anvendelse af fakturaregler ikke kan karakteriseres som spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition. Spørgsmålene er således ikke omfattet af ordningen med bindende svar, hvorfor Skattestyrelsen indstiller, at det afvises at besvare spørgsmålene."
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9488 | retsinformation | 27fb68b66530c54ac9c4b1dbd419bff06b413aad2a659043e67045c3d029e4dd | 2023-06-20 | 2023-02-21 | 2025-01-02 |
540dbd14-ca01-4b6b-8167-b6092ca53376 | GL | dan | regulation | valid | Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder i Grønland | null | Der kan ikke vises rå html for dette dokument. Dokumenter vedrørende Grønland og Færøerne har kun rå html fra og med september 2023.
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/798 | retsinformation | 491846b87733137e2940768d433ccef0c3719f37bd023b886302d0554b6c349a | 2023-06-17 | 2023-06-14 | 2025-01-02 |
5c5f62b4-8300-4070-a2c3-23193745067a | DK | dan | regulation | valid | Bekendtgørelse om basisanalyser | null | Bekendtgørelse om basisanalyser1)
I medfør af § 6, stk. 3, i lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, fastsættes:
§ 1. Denne bekendtgørelse fastsætter regler for
1) analyser af vandområdedistriktets karakteristika,
2) vurderinger af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand og
3) økonomiske analyser af vandanvendelsen.
§ 2. Miljøstyrelsen identificerer overfladevandområders beliggenhed og grænser inden for vandområdedistrikter.
Stk. 2. Miljøstyrelsen karakteriserer og typeinddeler overfladevandområderne efter fremgangsmåden i bilag 1, del A, afsnit 1, og i overensstemmelse med specifikationerne i nævnte del A’s afsnit 3.
Stk. 3. Miljøstyrelsen fastlægger typespecifikke eller vandområdespecifikke referenceforhold for de enkelte typer af overfladevandområder i overensstemmelse med proceduren i bilag 1, del A, afsnit 4.
§ 3. Miljøstyrelsen identificerer betydelige menneskeskabte belastninger af overfladevandområderne i overensstemmelse med specifikationerne i bilag 1, del A, afsnit 5, og vurderer indvirkningen heraf på overfladevandets tilstand i overensstemmelse med procedurerne i nævnte del A’s afsnit 6.
§ 4. Miljøstyrelsen identificerer grundvandforekomsters beliggenhed og grænser inden for vandområdedistrikter.
Stk. 2. Miljøstyrelsen karakteriserer og vurderer grundvandsforekomsterne i overensstemmelse med specifikationerne i bilag 1, del B, afsnit 1.
§ 5. Miljøstyrelsen karakteriserer yderligere de grundvandsforekomster, som ifølge risikovurderingen i bilag 1, del B, afsnit 1, forventes ikke at kunne opfylde miljømålene. Den yderligere karakterisering sker i overensstemmelse med bilag 1, del B, afsnit 2.
Stk. 2. Miljøstyrelsen vurderer menneskelige aktiviteters virkninger på grundvandsforekomster, der krydser den dansk-tyske grænse, på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med bilag 1, del B, afsnit 3. Det samme gælder for grundvandsforekomster, som ifølge risikovurderingen i bilag 1, del B, afsnit 1, forventes ikke at kunne opfylde miljømålene.
§ 6. Miljøstyrelsen udarbejder for vandområdedistrikter en oversigt over emissioner, udledninger og tab af stoffer omfattet af del B, afsnit 3, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, herunder koncentrationer af stofferne i sedimenter og biota. I oversigten skal indgå kort, hvis sådanne er til rådighed.
Stk. 2. Oversigten i stk. 1 udarbejdes på grundlag af oplysninger, der indsamles efter §§ 3-5, gennem overvågningen i henhold til § 31, stk. 1, i lov om vandplanlægning og i henhold til Rådets forordning (EØF) 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/61/EF og andre tilgængelige oplysninger.
Stk. 3. Oversigten i stk. 1 ajourføres som led i revision og ajourføring af basisanalysen i henhold til § 6, stk. 2, i lov om vandplanlægning.
Stk. 4. Som referenceperiode for opgørelse af emissioner, udledninger og tab i de ajourførte oversigter benyttes det sidste år, inden den pågældende basisanalyse skal være udarbejdet. For prioriterede stoffer og forurenende stoffer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, kan emissioner, udledninger og tab opgøres som gennemsnittet for de seneste tre år inden basisanalysen skal være udarbejdet.
§ 7. Miljøstyrelsen foretager en økonomisk analyse af vandanvendelsen inden for vandområdedistrikter i overensstemmelse med specifikationerne i bilag 2.
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. juni 2023.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 837 af 27. juni 2016 om basisanalyser ophæves.
Miljøministeriet, den 13. juni 2023
Magnus Heunicke
/ Rasmus Moes
Bilag 1
Analyse af vandområdedistriktets karakteristika og vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand
Del A. Overfladevand
1. Karakterisering af typer af overfladevandområder
Miljøstyrelsen identificerer overfladevandområders beliggenhed og grænser og foretager en første karakterisering af sådanne vandområder efter nedenstående fremgangsmåde. Miljøstyrelsen kan gruppere overfladevandområder med henblik på denne første karakterisering.
1) Overfladevandområder i vandområdedistriktet karakteriseres enten som tilhørende en af overfladevandområdekategorierne vandløb, søer, overgangsvande og kystvande eller som kunstige overfladevandområder eller stærkt modificerede overfladevandområder.
2) For hver kategori overfladevand opdeles de relevante overfladevandområder i vandområdedistriktet efter type som defineret ved brug af enten system A eller system B som beskrevet i afsnit 2.
3) Benyttes system A, opdeles overfladevandområderne i vandområdedistriktet først efter de relevante økoregioner i overensstemmelse med de geografiske områder som anført i afsnit 2 og vist på det relevante kort i afsnit 2.5. Overfladevandområderne i hver økoregion opdeles derefter i typer af vandområder efter deskriptorerne i tabellerne under system A.
4) Benyttes system B, skal der mindst præsteres samme opdelingsgrad som den, der ville have været opnået med system A. Det vil sige, at overfladevandområderne i vandområdedistriktet opdeles i typer ved brug af værdierne for de obligatoriske deskriptorer og for sådanne fakultative deskriptorer eller kombinationer af deskriptorer, som er nødvendige for at sikre, at typespecifikke biologiske referenceforhold kan afledes med den fornødne pålidelighed.
5) Kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområder opdeles efter deskriptorerne for den overfladevandområdekategori, der mest ligner det pågældende stærkt modificerede eller kunstige vandområde.
6) Der udarbejdes et eller flere kort i GIS-format, der viser typernes geografiske beliggenhed svarende til den opdelingsgrad, der kræves under system A.
2. Økoregioner og typer af overfladevandområder
2.1. Vandløb
System A
Fast typologi Deskriptorer
Økoregion Økoregioner som vist på kort A i afsnit 2.5
Type Højdetypologi
høj: > 800 m
mellem: 200 - 800 m
lav: < 200 m
Størrelsestypologi på grundlag af afstrømningsområde
lille: 10 - 100 km 2
mellem: > 100 - 1000 km 2
stor: > 1000 - 10000 km 2
meget stor: > 10000 km 2
Geologi
kalkholdig
kiselholdig
organisk
System B
Alternativ karakterisering Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer vandløbets eller vandløbsdelens karakteristika og dermed den biologiske populationsstruktur og -sammensætning
Obligatoriske faktorer højde
breddegrad
længdegrad
geologi
areal
Fakultative faktorer afstand fra udspring
strømningsenergi (funktion af strømning og hældning)
middel vandløbsbredde
middel vanddybde
middel hældning
hovedflodsengens form og profil
vandføringskategori
dalprofil
partikulær stoftransport
syreneutraliseringsevne
middel substratsammensætning
chlorid
lufttemperaturudsving
middellufttemperatur
nedbør
2.2. Søer
System A
Fast typologi Deskriptorer
Økoregion Økoregioner som vist på kort A i afsnit 2.5
Type Højdetypologi
høj: > 800 m
mellem: 200 - 800 m
lav: < 200 m
Dybdetypologi på grundlag af middeldybde
< 3 m
3 - 15 m
> 15 m
Størrelsestypologi på grundlag af overfladeareal
0,5 - 1 km 2
1 - 10 km 2
10 - 100 km 2
> 100 km 2
Geologi
kalkholdig
kiselholdig
organisk
System B
Alternativ karakterisering Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer søens karakteristika og dermed den biologiske populationsstruktur og -sammensætning
Obligatoriske faktorer højde
breddegrad
længdegrad
dybde
geologi
areal
Fakultative faktorer middel vanddybde
søens profil
opholdstid
middel lufttemperatur
lufttemperaturudsving
sammensætningskarakteristika (f.eks. monomiktisk, dimiktisk, polymiktisk)
syreneutraliseringsevne
baggrundstilstand for næringsstoffer
middel substratsammensætning
vandstandsudsving
2.3. Overgangsvande
System A
Fast typologi Deskriptorer
Økoregion Følgende som vist på kort B i afsnit 2.5:
Østersøen
Barentshavet
Norskehavet
Nordsøen
Nordatlanten
Middelhavet
Type På grundlag af den årlige middelsalinitet
< 0,5 psu: ferskvand
0,5 - < 5 psu: oligohalin
5 - < 18 psu: mesohalin
18 - < 30 psu: polyhalin
30 - < 40 psu: euhalin
På grundlag af gennemsnitlig tidevandsforskel
< 2 m: mikro
2 - 4 m: meso
> 4 m: makro
System B
Alternativ karakterisering Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer overgangsvandets karakteristika og dermed den biologiske populationsstruktur og -sammensætning
Obligatoriske faktorer breddegrad
længdegrad
tidevandsforskel
salinitet
Fakultative faktorer dybde
strømhastighed
bølgeeksponering
opholdstid
middel vandtemperatur
sammensætningskarakteristika
turbiditet
middel substratsammensætning
profil
vandtemperaturvariation
2.4. Kystvande
System A
Fast typologi Deskriptorer
Økoregion Følgende som vist på kort B i afsnit 2.5:
Østersøen
Barentshavet
Norskehavet
Nordsøen
Nordatlanten
Middelhavet
Type På grundlag af årlig middelsalinitet
< 0,5 psu: ferskvand
0,5 - < 5 psu: oligohalin
5 - < 18 psu: mesohalin
18 - < 30 psu: polyhalin
30 - < 40 psu: euhalin
På grundlag af middeldybde
lavvandet: < 30 m
middeldyb: (30 - 200 m)
dyb: > 200 m
System B
Alternativ karakterisering Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer kystvandets karakteristika og dermed det biologiske samfunds struktur og sammensætning
Obligatoriske faktorer breddegrad
længdegrad
tidevandsforskel
salinitet
Fakultative faktorer strømhastighed
bølgeeksponering
middel vandtemperatur
sammensætningskarakteristika
turbiditet
opholdstid (lukkede havbugter)
middel substratsammensætning
vandtemperaturvariation
2.5. Kort
System A: Økoregioner for vandløb og søer
Kort A
1. Det ibirisk-makaronesiske område 10. Karpaterne 19. Island
2. Pyrenæerne 11. Det ungarske lavland 20. Det boreale højland
3. Italien, Korsika og Malta 12. Sortehavsområdet 21. Tundraen
4. Alperne 13. Det vestlige lavland 22. Det Fennoskandiske Skjold
5. Det dinariske vestlige Balkan 14. Det centrale lavland 23. Taigaen
6. Det hellenske vestlige Balkan 15. Det baltiske område 24. Kaukasus
7. Det østlige Balkan 16. Det østlige lavland 25. Den kaspiske sænkning
8. Det vestlige højland 17. Irland og Nordirland
9. Det centrale højland 18. Storbritannien
System A: Økoregioner for overgangsvande og kystvande
Kort B
1. Atlanterhavet 3. Barentshavet 5. Østersøen
2. Norskehavet 4. Nordsøen 6. Middelhavet
3. Typeinddeling af overfladevandområder
3.1. Typeinddeling af vandløb
Typeinddeling af vandløb eller vandløbsstrækninger sker efter system B i afsnit 2.1 som anført i nedenstående tabel.
Typeinddeling af vandløb.
Bundforhold 1) Bredde 2) Oplandsareal 2 Type
Normal bund < 2 m < 10 km 2 1
2 - 10 m 10 - 100 km 2 2
> 10 m > 100 km 2 3
Blød bund < 2 m < 10 km 2 4
2 - 10 m 10 - 100 km 2 5
> 10 m > 100 km 2 6
1) Ved ”blød bund” forstås, at vandløbet på den overvejende del af dets længde har naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 ‰ afhængigt af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed og naturligt blødt og overvejende organisk bundsubstrat.
2) Hvis bredde og oplandsareal tilsiger forskellig type, skal bredden være afgørende.
3.2. Typeinddeling af søer
Typeinddeling af søer sker efter system B i afsnit 2.2 som anført i nedenstående tabel.
Typeinddeling af søer.
Alkalinitet Farvetal Saltholdighed Middeldybde Type
Lav: < 0,2 meq/l Lav: < 60 mg Pt/l Lav: < 0,5 ‰ Lav: < 3 m 1
Dyb: ≥ 3 m 2
Høj: ≥ 0,5 ‰ Lav: < 3 m 3
Dyb: ≥ 3 m 4
Høj: ≥ 60 mg Pt/l Lav: < 0,5 ‰ Lav: < 3 m 5
Dyb: ≥ 3 m 6
Høj: ≥ 0,5 ‰ Lav: < 3 m 7
Dyb: ≥ 3 m 8
Høj: ≥ 0,2 meq/l Lav: < 60 mg Pt/l Lav: < 0,5 ‰ Lav: < 3 m 9
Dyb: ≥ 3 m 10
Høj: ≥ 0,5 ‰ Lav: < 3 m 11
Dyb: ≥ 3 m 12
Høj: ≥ 60 mg Pt/l Lav: < 0,5 ‰ Lav: < 3 m 13
Dyb: ≥ 3 m 14
Høj: ≥ 0,5 ‰ Lav: < 3 m 15
Dyb: ≥ 3 m 16
3.3. Typeinddeling af overgangsvande og kystvande
Typeinddeling af overgangsvande og kystvande sker med udgangspunkt i system B i afsnit 2.3 og 2.4 og fremgår af nedenstående tabel.
Typeinddeling af kystvande samt oversigt over vandområder.
Vandområde ID Vandområdenavn Overordnet kystvandstype Type 1
1 Roskilde Fjord, ydre Fjord FjLSa-T17
2 Roskilde Fjord, indre Fjord FjFSe1-T27
6 Nordlige Øresund Bælthav BVuDLSe-T20
16 Korsør Nor Fjord Fj3-T18
17 Basnæs Nor Fjord Fj2-T16
18 Holsteinborg Nor Fjord Fj2-T16
24 Isefjord, ydre Fjord FjLSa-T17
25 Skælskør Fjord og Nor Fjord Fj3-T18
28 Sejerø Bugt Bælthav BDLSeSa-T22
29 Kalundborg Fjord Bælthav BVuDLSe-T20
34 Smålandsfarvandet, syd Bælthav B1-T9
35 Karrebæk Fjord Fjord FjF1-T29
36 Dybsø Fjord Fjord Fj3-T18
37 Avnø Fjord Bælthav B1-T9
38 Guldborgsund Bælthav B1-T9
44 Hjelm Bugt Østersøen ØD2-T12
45 Grønsund Bælthav BVuDLSe-T20
46 Fakse Bugt Østersøen ØD2-T12
47 Præstø Fjord Fjord FjLSa-T17
48 Stege Bugt Bælthav B2-T14
49 Stege Nor Fjord FjSe-T24
56 Østersøen, Bornholm Østersøen ØD1-T5
57 Østersøen, Christiansø Østersøen ØD1-T5
59 Nærå Strand Fjord Fj4-T25
62 Lillestrand Fjord FjVu4-T11
68 Lindelse Nor Fjord Fj2-T16
72 Kløven Fjord Fj2-T16
74 Bredningen Fjord FjVuF-T38
80 Gamborg Fjord Bælthav BD-T13
82 Aborg Minde Nor Fjord FjVuF-T38
83 Holckenhavn Fjord Fjord FjVu3-T33
84 Kerteminde Fjord Fjord Fj3-T18
85 Kertinge Nor Fjord Fj3-T18
86 Nyborg Fjord Bælthav BVu-T6
87 Helnæs Bugt Bælthav BD-T13
89 Lunkebugten Fjord FjVu1-T7
90 Langelandssund Bælthav BDLSeSa-T22
92 Odense Fjord, ydre Fjord FjSa-T31
93 Odense Fjord, Seden Strand Fjord FjF2-T35
95 Storebælt, SV Bælthav BVuDLSe-T20
96 Storebælt, NV Bælthav BVuDLSe-T20
101 Genner Bugt Bælthav BVuDLSe-T20
102 Åbenrå Fjord Bælthav BVuDL-T23
103 Als Fjord Bælthav BVuDL-T23
104 Als Sund Fjord FjLSa-T17
105 Augustenborg Fjord Fjord FjLSa-T17
106 Haderslev Fjord Fjord FjFLSe2-T36
107 Juvre Dyb Nordsø NoSaT-T1
108 Avnø Vig Fjord FjVu2-T8
109 Hejlsminde Nor Fjord FjF2-T35
110 Nybøl Nor Fjord FjLSa-T17
111 Lister Dyb Nordsø NoSaT-T1
113 Flensborg Fjord, indre Bælthav BVuDL-T23
114 Flensborg Fjord, ydre Bælthav BVuDL-T23
119 Vesterhavet, syd Nordsø NoSaT-T1
120 Knudedyb Nordsø NoSaT-T1
121 Grådyb Nordsø NoSaT-T1
122 Vejle Fjord, ydre Bælthav BDLSeSa-T22
123 Vejle Fjord, indre Fjord FjFSe2-T28
124 Kolding Fjord, indre Fjord FjFSe2-T28
125 Kolding Fjord, ydre Fjord FjLSa-T17
127 Horsens Fjord, ydre Bælthav B1-T9
128 Horsens Fjord, indre Fjord Fj1-T10
133 Vesterhavet, nord Nordsø NoDSaT-T2
136 Randers Fjord, indre Fjord FjFLSe1-T4
137 Randers Fjord, ydre Fjord FjVuFLSe-T3
138 Hevring Bugt Bælthav BDLSeSa-T22
139 Anholt Kattegat KVuDLSa-T21
140 Djursland Øst Bælthav BVuDLSe-T20
141 Ebeltoft Vig Bælthav BDLSeSa-T22
142 Stavns Fjord Bælthav BDLSeSa-T22
144 Knebel Vig Bælthav BDLSeSa-T22
145 Kalø Vig Bælthav BDLSeSa-T22
146 Norsminde Fjord Fjord FjVu3-T33
147 Århus Bugt og Begtrup Vig Bælthav BDLSeSa-T22
154 Kattegat, Læsø Kattegat KVuDLSa-T21
157 Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning Fjord FjSeSa-T32
158 Hjarbæk Fjord Fjord FjFLSe2-T36
159 Mariager Fjord, indre Fjord FjDSe-T30
160 Mariager Fjord, ydre Fjord Fj4-T25
165 Isefjord, indre Fjord FjLSa-T17
200 Kattegat, Nordsjælland Kattegat KVuDLSa-T21
201 Køge Bugt Østersøen ØD2-T12
204 Jammerland Bugt og Musholm Bugt Bælthav BVuDLSe-T20
205 Kattegat, Nordsjælland >20 m Kattegat KVuDLSa-T21
206 Smålandsfarvandet, åbne del Bælthav BDLSeSa-T22
207 Nakskov Fjord Bælthav B2-T14
208 Femerbælt Bælthav BVu-T6
209 Rødsand og Bredningen Bælthav B2-T14
212 Faaborg Fjord Fjord FjVu1-T7
214 Det sydfynske Øhav Bælthav BD-T13
216 Lillebælt, syd Bælthav BVuDL-T23
217 Lillebælt, Bredningen Bælthav BD-T13
219 Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav Bælthav BDLSeSa-T22
221 Skagerrak Nordsø NoDSaT-T2
222 Kattegat, Aalborg Bugt Kattegat KVuDLSa-T21
224 Nordlige Lillebælt Bælthav BDLSeSa-T22
225 Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt Kattegat KVuDLSa-T21
231 Lillebælt, Snævringen Bælthav BVuL-T39
232 Nissum Bredning Fjord FjSa1-T19
233 Kås Bredning og Venø Bugt Fjord FjSa1-T19
234 Løgstør Bredning Fjord FjLSa-T17
235 Nibe Bredning og Langerak Fjord FjSa-T31
236 Thisted Bredning Fjord FjSa2-T34
238 Halkær Bredning Fjord FjFLSe2-T36
1) Typebetegnelsen angiver henholdsvis overordnet type (Nordsø: No; Kattegat: K; Bælthav: B; Østersøen: Ø; Fjord: Fj; Vesterhavsfjord: Vf), betydende fysiske og kemiske faktorer (vandudveksling: Vu; ferskvandspåvirkning: F; vanddybde: D; lagdeling: L; sediment: Se; salinitet: Sa; tidevand: T) og fortløbende typenummer (T1 til T39).
3.4. Typeinddeling af kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder
Typeinddeling af kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder, som ligner vandløb mest, følger typeinddelingen af vandløb i afsnit 3.1.
Typeinddeling af kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder, som ligner søer mest, følger typeinddelingen af søer i afsnit 3.2.
Typeinddeling af stærkt modificerede overfladevandområder, som ligner kystvande mest, sker efter system B i afsnit 2.4 og fremgår af nedenstående tabel.
Typeinddeling af stærkt modificerede overfladevandområder, som ligner kystvande mest, samt oversigt over vandområder.
Vandområde ID Vandområdenavn Overordnet kystvandstype Type 1)
129 Nissum Fjord, ydre Vesterhavsfjord Vf1-T15
130 Nissum Fjord, mellem Vesterhavsfjord Vf1-T15
131 Nissum Fjord, Felsted Kog Vesterhavsfjord Vf2-T26
132 Ringkøbing Fjord Vesterhavsfjord VfF-T37
1) Typebetegnelsen angiver overordnet type (Vesterhavsfjord: Vf) og fortløbende typenummer (T15, T26 og T37).
4. Fastlæggelse af typespecifikke referenceforhold for typer af overfladevandområder
Typespecifikke eller vandområdespecifikke referenceforhold for typer af overfladevandområder fastlægges efter nedenstående fremgangsmåder.
1) For hver type af overfladevandområder, der karakteriseres i overensstemmelse med afsnit 1, fastlægges der typespecifikke hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold svarende til værdierne for de i afsnit 1 i bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder anførte hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer for den pågældende type af overfladevandområder ved høj økologisk tilstand som defineret i det relevante afsnit i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Der fastlægges typespecifikke biologiske referenceforhold svarende til værdierne for de i afsnit 1 i bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder anførte biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand som defineret i det relevante afsnit i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
2) Når der på grund af stor variation inden for en type af overfladevandområder, der karakteriseres i overensstemmelse med afsnit 1, ikke kan anvendes typespecifikke referenceforhold, kan der for specifikke biologiske kvalitetselementer i stedet for de typespecifikke referenceforhold omhandlet i punkt 1 fastlægges vandområdespecifikke referenceforhold, hvis der for de pågældende overfladevandområder foreligger repræsentative historiske observationer af det pågældende kvalitetselement ved høj økologisk tilstand, eller hvis referenceforholdene for de pågældende overfladevandområder kan udledes ved hjælp af modeller, jf. punkt 6.
3) Når de fremgangsmåder, der er beskrevet i dette afsnit, anvendes på kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområder, skal henvisninger til høj økologisk tilstand forstås som henvisninger til maksimalt økologisk potentiale som defineret i afsnit 6 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Værdierne for et vandområdes maksimale økologiske potentiale revideres hvert sjette år.
4) De typespecifikke hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold omhandlet i punkt 1 og 3 og de typespecifikke biologiske referenceforhold kan bygge på enten rumlige forhold eller modeller, eller de kan udledes ud fra en kombination af disse metoder. Når disse metoder ikke kan bruges, kan benyttes ekspertskøn til at fastlægge sådanne forhold. Ved definitionen af høj økologisk tilstand med hensyn til koncentrationen af bestemte syntetiske forurenende stoffer er detektionsgrænsen den, der kan opnås ved hjælp af den tilgængelige teknologi på det tidspunkt, hvor de typespecifikke forhold skal fastlægges.
5) For typespecifikke biologiske referenceforhold, der bygger på rumlige forhold, oprettes der et referencenet for hver type overfladevand. Nettet skal indeholde tilstrækkeligt mange referencesteder af høj tilstand til, at værdierne for referenceforholdene opnår tilstrækkelig troværdighed i betragtning af variabiliteten af de værdier for kvalitetselementerne, der modsvarer høj tilstand for den pågældende type overfladevand, og under hensyn til de modelleringsteknikker, der skal anvendes i henhold til punkt 6.
6) Modelbaserede typespecifikke eller vandområdespecifikke biologiske referenceforhold kan udledes ved brug af enten prognosemodeller eller tilbageskrivningsmetoder. Metoderne skal omfatte brug af historiske, palæologiske og andre tilgængelige data, og de skal sikre, at værdierne for referenceforholdene er tilstrækkelig troværdige til, at det sikres, at de således udledte forhold er indbyrdes forenelige og gyldige for hver type af overfladevand eller for de pågældende overfladevandområder.
7) Når det ikke er muligt at fastlægge pålidelige typespecifikke eller vandområdespecifikke referenceforhold for et kvalitetselement i en type af overfladevandområder på grund af elementets høje naturlige variabilitet, som ikke kun skyldes sæsonmæssige variationer, kan det pågældende element udelades ved vurderingen af den økologiske tilstand for den pågældende type overfladevand.
5. Identifikation af belastninger
Miljøstyrelsen indsamler og opbevarer oplysninger om type og omfang af de betydelige menneskeskabte belastninger, som overfladevandområderne i vandområdedistriktet vil kunne blive udsat for. Oplysningerne skal navnlig omfatte:
– Vurdering og identifikation af betydelig punktkildeforurening, navnlig med stoffer omhandlet i del A, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, fra by-, industri- og landbrugsanlæg og andre anlæg og aktiviteter, baseret bl.a. på oplysninger indsamlet i medfør af:
– tilsynet med udledninger fra punktkilder, jf. §§ 65 og 66 i lov om miljøbeskyttelse,
– udarbejdelsen af registre i henhold til § 52 i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4,
– bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 6, § 7, § 9, § 11, § 13, § 42 og § 43,
– bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug §§ 6-8, §§ 13-16, § 20, § 41, § 47, § 50 og § 55, og
– bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme på havet §§ 4 og 5.
– Vurdering og identifikation af betydelig forurening fra diffuse kilder, navnlig med stoffer omhandlet i del A, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, fra by-, industri- og landbrugsanlæg og andre anlæg og aktiviteter, baseret på bl.a. oplysninger indsamlet i medfør af:
– bilag 1, afsnit 4.2, og bilag 2, Del B, afsnit 5, i bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder,
– artikel 56 og artikel 68 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, og
– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter.
– Vurdering og identifikation af betydelig indvinding af vand til by-, industri- og landbrugsformål og andre formål, herunder sæsonmæssige variationer og årlig efterspørgsel samt vandtab i forsyningsnettene.
– Vurdering og identifikation af virkningerne af betydelig regulering af vandføring, herunder vandoverførsel og omledning, på strømningskarakteristika og vandbalance som helhed.
– Identifikation af betydelige morfologiske forandringer af vandområder.
– Vurdering og identifikation af andre betydelige menneskeskabte påvirkninger af overfladevands tilstand.
– Vurdering af arealanvendelsesmønstre, herunder identifikation af de vigtigste by-, industri- og landbrugsarealer og, hvor det er relevant, fiskeri og skove.
6. Vurdering af miljøvirkninger
Miljøstyrelsen vurderer, hvor påvirkelig overfladevandområdernes tilstand er over for de ovenfor anførte belastninger.
Miljøstyrelsen udnytter de ovennævnte indsamlede oplysninger og alle andre relevante oplysninger, herunder eksisterende miljøovervågningsdata, til at vurdere sandsynligheden for, at overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde miljømålene i § 7, stk. 2, i lov om vandplanlægning. Der kan benyttes modelleringsmetoder som støtte for en sådan vurdering.
Ved revision og ajourføring af basisanalyser skal ovennævnte sandsynlighedsvurdering omhandle sandsynligheden for, at overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den efterfølgende planperiode.
Vandområder, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene, skal, hvor det er relevant, karakteriseres yderligere for at optimere udformningen af både de overvågningsprogrammer, der skal udarbejdes i henhold til § 31, stk. 2, i lov om vandplanlægning, og indsatsprogrammet fastlagt med hjemmel i § 19, stk. 1, i samme lov.
Del B. Grundvand
1. Første karakterisering af grundvand
Der foretages en første karakterisering af alt grundvand for at vurdere dets anvendelse og risikoen for, at det ikke opfylder målene i § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om vandplanlægning. Med henblik på denne første karakterisering kan grundvandsforekomster samles i grupper. I denne analyse kan der anvendes bestående hydrologiske, geologiske og pedologiske data og data om arealanvendelse, udledning, indvinding og andet, men følgende skal kortlægges:
– grundvandsforekomstens eller -forekomsternes beliggenhed og grænser,
– den belastning, som grundvandsforekomsten eller -forekomsterne sandsynligvis vil blive udsat for fra bl.a.:
– diffuse forureningskilder,
– punktforureningskilder,
– indvinding og
– kunstig infiltration,
– karakteren af de overliggende lag i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten får tilført vand,
– de grundvandsforekomster, for hvilke der er direkte afhængige overfladevandøkosystemer eller terrestriske økosystemer.
Ved revision og ajourføring af basisanalyser skal ovennævnte risikovurdering omhandle risikoen for, at grundvandsforekomster i vandområdedistriktet ikke kan opfylde målet om god grundvandstilstand ved udløbet af den efterfølgende planperiode.
2. Yderligere karakterisering af grundvand
Efter den første karakterisering foretages en yderligere karakterisering af de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der anses for at være truet, således at risikoens omfang kan vurderes mere præcist, og således at det bliver muligt at identificere de foranstaltninger, der skal fastlægges i indsatsprogrammet med hjemmel i § 19, stk. 1, i lov om vandplanlægning. Denne karakterisering skal således omfatte relevante oplysninger om den menneskelige aktivitets indvirkning og, hvor det er relevant, oplysninger om:
– grundvandsforekomstens geologiske karakteristika, herunder geologiske enheders omfang og type,
– grundvandsforekomstens hydrogeologiske karakteristika, herunder hydraulisk ledningsevne, porøsitet og magasintype,
– karakteristika ved overfladeaflejringer og jord i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder deres tykkelse, porøsitet, hydrauliske ledningsevne og grundvandsbeskyttende egenskaber,
– lagdelingsegenskaber hos grundvandet i grundvandsmagasinet,
– en oversigt over tilknyttede overfladesystemer, herunder terrestriske økosystemer og overfladevandområder, som grundvandsforekomsten er dynamisk forbundet med,
– skøn over retninger og omfang af vandudvekslingen mellem grundvandsforekomsten og de tilknyttede overfladesystemer,
– tilstrækkelige data til beregning af den årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse på langt sigt, og
– karakterisering af grundvandets kemiske sammensætning, herunder specifikation af bidrag fra menneskelige aktiviteter. Der kan bruges typologier for grundvandskarakterisering, når de naturlige baggrundsniveauer for disse grundvandsforekomster fastlægges.
3. Vurdering af menneskelige aktiviteters virkninger på grundvandet
For grundvandsforekomster, der krydser den dansk-tyske grænse, eller som på baggrund af karakteriseringen foretaget i overensstemmelse med afsnit 1 anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømål fastlagt for hver enkelt forekomst med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning, indsamles og opbevares følgende oplysninger, hvor det er relevant, for hver enkelt grundvandsforekomst:
– beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, hvorfra der årligt indvindes mere end 3650 m 3 , eller hvorfra der indvindes vand til forsyning af mindst 50 personer,
– den årlige, gennemsnitlige indvinding fra disse steder,
– den kemiske sammensætning af det vand, der indvindes af grundvandsforekomsten,
– beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, hvortil vand udledes direkte,
– udledningens omfang disse steder,
– den kemiske sammensætning af udledningerne til grundvandsforekomsten, og
– arealanvendelsen i det eller de afstrømningsområder fra hvilke grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder forurenende belastninger og menneskeskabte ændringer i infiltrationen til grundvandet, f.eks. afledning af regnvand eller afstrømning som følge af befæstning af arealer, kunstig infiltration, opdæmning eller dræning.
Bilag 2
Økonomisk analyse af vandanvendelsen
Den økonomiske analyse skal, under hensyntagen til omkostningerne ved at indsamle de relevante data, indeholde tilstrækkelige oplysninger i tilstrækkelig detaljeringsgrad til, at der kan foretages:
– de relevante beregninger, som er nødvendige for i overensstemmelse med lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber og lov om vandforsyning at tage hensyn til princippet om omkostningsdækning ved tjenesteydelser vedrørende vand under hensyntagen til langsigtede prognoser for udbud og efterspørgsel efter vand i vandområdedistriktet, og, om fornødent:
– overslag over mængder, priser og omkostninger ved tjenesteydelser vedrørende vand, og
– overslag over relevante investeringer, herunder prognoser for sådanne investeringer
– skøn over hvilken kombination af foranstaltninger vedrørende vandanvendelser, der er den mest omkostningseffektive og kan medtages i indsatsprogrammet fastlagt med hjemmel i § 19, stk. 1, i lov om vandplanlægning med udgangspunkt i skøn over de potentielle omkostninger ved sådanne foranstaltninger.
Officielle noter
1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, EF-Tidende 2008, nr. L 348, side 84, som er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013 om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden for vandpolitikken, og som er berigtiget ved Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, EU-tidende 2013, nr. L 226, s. 1, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, EU-Tidende 2016, nr. L 24, s. 14, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EU-Tidende 2014, nr. L 311, side 32, og berigtiget ved Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EU-Tidende 2015, nr. L 16, s. 66.
| https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/795 | retsinformation | b56debf4e645f6a48b3ad8bcfc9a46781cc200cd7f826479eb3094c3d20e8826 | 2023-06-17 | 2023-06-13 | 2025-01-02 |
101428e6-557e-4c9b-8bf7-aadfebc95b60 | DK | dan | guidance | historic | Vejledning om regulering af satser for social pension mv. 2023 | null | Vejledning om regulering af satser for social pension mv. 2023
Vejledning om regulering pr. 1. januar 2023 af satser på Beskæftigelsesministeriets område
1. I bilag 1 til denne vejledning oplyses størrelsen af satserne pr. 1. januar 2023 efter følgende love:
1) Lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 1409 af 17. oktober 2022.
2) Lov om aktiv socialpolitik, kap. 10 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021.
3) Lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer.
4) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april 2022 med senere ændringer.
5) Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019.
6) Lov om en skattefri seniorpræmie, jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 184 af 6. marts 2020 med senere ændringer.
Ved satserne i bilagets tabeller henvises til lovhjemlen og en eventuel bekendtgørelseshjemmel. Når der ved en lovhenvisning ikke angives lovens nummer og dato, er der tale om den af de 6 nævnte love, som pågældende tabel angår.
2. Satserne i vejledningen gælder for perioden 1. januar - 31. december 2023, medmindre andet er anført ved den enkelte tabel.
Indholdsfortegnelse
Lov om individuel boligstøtte
TABEL 1: Individuel boligstøtte – boligydelse
TABEL 2: Individuel boligstøtte – boligsikring
TABEL 3: Individuel boligstøtte – diverse satser
Lov om aktiv socialpolitik
TABEL 4: Aktiv socialpolitik – efterlevelseshjælp
Lov om social pension – førtidspension
TABEL 5: Førtidspension og seniorpension
TABEL 6: Førtidspension og seniorpension – fradragsbeløb og nedsættelse
TABEL 7: Førtidspension og seniorpension – bidrag til ATP og SUPP
Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. – førtidspension før 1.1.2003
TABEL 8: Førtidspension før 1.1.2003 – pension, invaliditetsydelse, tillæg
TABEL 9: Førtidspension før 1.1.2003 – varmetillæg
TABEL 10: Førtidspension før 1.1.2003 – fradragsbeløb og nedsættelse mm.
TABEL 11: Førtidspension før 1.1.2003 – bidrag til ATP og SUPP
Lov om social pension – folkepension
TABEL 12: Folkepension
TABEL 13: Folkepension – varmetillæg
TABEL 14: Folkepension – tillæg efter overgangsbestemmelser
TABEL 15: Folkepension – fradragsbeløb og nedsættelse
TABEL 16: Folkepension – opsat pension, middellevetider til opgørelse af venteprocent ved livsvarigt tillæg
TABEL 17: Folkepension – opsat pension, middellevetider til opgørelse af venteprocent ved tillæg udbetalt over 120 måneder
Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
TABEL 18: Børnetilskud
TABEL 19: Børnebidrag
Lov om en skattefri seniorpræmie
TABEL 20: Skattefri seniorpræmie
Lov om social pension – tidlig pension
TABEL 21: Tidlig pension
TABEL 22: Tidlig pension – fradragsbeløb og nedsættelse
TABEL 23: Tidlig pension – bidrag til ATP
Sats-tabeller
TABEL 1: Individuel boligstøtte – boligydelse (LBK nr. 1409 af 17. oktober 2022)
kr. årlig
1. Formuegrænserne for formuetillæg (§ 8 a, stk. 1)
- 10 pct. af formue over laveste grænse 940.800
- 20 pct. af formue over højeste grænse 1.881.800
2. Fradragsbeløb pr. kvadratmeter for udgifter til (§ 10, stk. 2):
- varme 96,00
- varmt vand 30,50
- elforbrug 72,50
3. Standardbeløb pr. kvadratmeter for vandtillæg til (§ 10, stk. 3):
- vandafgift 16,00
- vandafledningsafgift 23,25
4. Standardbeløb pr. kvadratmeter for vedligeholdelsestillæg (§ 10, stk. 4):
- ved lejers vedligeholdelsespligt 72,50
- ved lejers delvise vedligeholdelsespligt 36,00
5. Standardbeløb for varmetillæg pr. kvadratmeter (§ 10, stk. 5) 36,75
6. Maksimumsbeløb for årlig leje (§ 14, stk. 1) 100.200
7. Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse (§ 17, stk.1, nr. 4) 14.400
8. Tillægget til boligudgiften (§ 21, stk. 1) 7.500
9. Indkomstgrænse (§ 21, stk. 1, 1. pkt.) 178.700
10. Forøgelsen af indkomstgrænsen for 2., 3. og 4. barn (§ 21, stk. 1, 2. pkt.) 47.100
11. Mindstebeløb for årlig egenbetaling (§ 21, stk. 2) 18.900
12. Maksimal årlig boligydelse (§ 23, stk. 1) 52.908
13. Maksimumsbeløb for årlig boligudgift i bofællesskaber (§ 24 d, stk. 2) 33.300
14. Maksimal årlig boligydelse i bofællesskaber (§ 24 e, stk. 3) 17.640
15. Minimumsbeløb for boligydelse i form af tilskud eller lån (§§ 33 og 34) 3.876
Anm. Årsregulering af satserne er hjemlet i boligstøttelovens § 72
TABEL 2: Individuel boligstøtte – boligsikring (LBK nr. 1409 af 17. oktober 2022)
kr. årlig
1. Formuegrænserne for formuetillæg (§ 8 a, stk. 1)
- 10 pct. af formue over laveste grænse 794.600
- 20 pct. af formue over højeste grænse 1.589.400
2. Fradragsbeløb pr. kvadratmeter for udgifter til (§ 10, stk. 2):
- varme 81,25
- varmt vand 25,75
- elforbrug 61,25
3. Standardbeløb pr. kvadratmeter for vandtillæg til (§ 10, stk. 3):
- vandafgift 13,50
- vandafledningsafgift 19,50
4. Standardbeløb pr. kvadratmeter for vedligeholdelsestillæg (§ 10, stk. 4):
- ved lejers vedligeholdelsespligt 61,25
- ved lejers delvise vedligeholdelsespligt 30,50
5. Standardbeløb for varmetillæg pr. kvadratmeter (§ 10, stk. 5) 31,00
6. Maksimumsbeløb for årlig leje (§ 14, stk. 1) 84.700
7. Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse (§ 17, stk. 1, nr. 4) 12.200
8. Indkomstgrænse (§ 22, stk. 1, 1. pkt.) 150.900
9. Forøgelsen af indkomstgrænsen for 2., 3. og 4. barn (§ 22, stk. 1, 2. pkt.) 39.800
10. Mindstebeløb for årlig egenbetaling (§ 22, stk. 2) 25.400
11. Maksimal årlig boligsikring (§ 23, stk. 1) 44.688
12. Maksimumsbeløb for årlig boligudgift i bofællesskaber (§ 24 d, stk. 2) 28.100
13. Maksimal årlig boligsikring i bofællesskaber (§ 24 e, stk. 3) 14.904
14. Minimumsbeløb for boligsikring i form af tilskud eller lån (§§ 33 og 34) 3.276
TABEL 3: Individuel boligstøtte – diverse satser (LBK nr. 1409 af 17. oktober 2022)
kr. årlig pct.
1. Grænsebeløb for beboerindskudslån (§ 56):
- lejligheder: 2x (grundbeløb + pensionstillæg)+5 % 268.556 -
- enkeltværelser: (grundbeløbet + pensionstillæg for enlige)+5 % 181.931 -
- tillæg til grænsebeløbet for hvert barn til og med 4. barn (§ 56) 47.100 -
2. Kompensationsordning 1) 207.000 -
3. Indkomstgrænsen for rente- og afdragsfrihed for beboerindskudslån ydet før 1993 2) 272.100 -
4. Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling (tidl. byfornyelse) 3) 15.200 -
5. Opregulering af personlig indkomst ved årsomregning af boligstøtte (§ 8, stk. 2)
– Senior- og førtidspension (alle ordninger) -
1,95
– Folkepension -
3,00
– Andre -
3,00
1 ) Jf. § 83 i den indtil 1. januar 2004 gældende lov om individuel boligstøtte, jf. § 2, stk. 4, i lov nr. 1218 af 27. december 2003.
2) Jf. § 51, stk. 2, 2. pkt., jf. § 18, stk. 1, i den indtil 31. december 1992 gældende lov om individuel boligstøtte.
3) Jf. § 25, stk. 9, i den indtil 1. januar 2004 gældende lov om individuel boligstøtte, jf. § 5, nr. 3, og § 9 i lov nr. 1235 af 27. december 2003.
Anm. Årsregulering af satserne er hjemlet i boligstøttelovens § 72
TABEL 4: Aktiv socialpolitik – efterlevelseshjælp (LBK nr. 241 af 12. februar 2021)
kr.
Ydelser (§ 85 a) 1)
1. Engangsbeløb ved årsindtægt under kr. 256.852 15.601
2. Engangsbeløb ved årsindtægt på kr. 256.852 – 272.905 14.041
3. Engangsbeløb ved årsindtægt på kr. 272.906 – 288.958 12.482
4. Engangsbeløb ved årsindtægt på kr. 288.959 – 305.011 10.920
5. Engangsbeløb ved årsindtægt på kr. 305.012 – 321.064 9.358
6. Engangsbeløb ved årsindtægt på kr. 321.065 – 337.117 7.802
7. Engangsbeløb ved årsindtægt på kr. 337.118 – 353.170 6.238
8. Engangsbeløb ved årsindtægt på kr. 353.171 – 369.223 4.683
9. Engangsbeløb ved årsindtægt på kr. 369.224 – 385.276 3.121
10. Engangsbeløb ved årsindtægt på kr. 385.277 – 401.327 1.562
Beregningsgrundlag (§ 85 a) 1)
11. I årsindtægten indgår 30 pct. af formue(-rettigheder) over 160.528
1) Jf. bekendtgørelse nr. 553 af 28. april 2015.
TABEL 5: Førtidspension og seniorpension (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig kr. mdl. 1)
1. Førtidspension og seniorpension, enlige (§ 49, stk. 1, nr. 9) 236.856 19.738
heraf udgør førtidspensions og seniorpensions pensionstillæg 64.848 5.404
2. Førtidspension og seniorpension, andre (§ 49, stk. 1, nr. 9) 201.336 16.778
heraf udgør førtidspensions og seniorpensions pensionstillæg 55.740 4.645
1) Det månedlige beløb er beregnet efter det årlige beløb er afrundet til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12, jf. § 49, stk. 4, 1. pkt.
TABEL 6: Førtidspension og seniorpension – fradragsbeløb og nedsættelse (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig pct.
Fradragsbeløb ved opgørelse af indtægtsgrundlaget
1. Fradrag i indtægten hos en ægtefælle/samlever, som er ikke-pensionist (§ 49, stk. 1, nr. 10) 267.012 -
2. Maksimalt bidrag til indkomstgrundlaget fra ægtefælle/samlever, som er pensionist (§ 49, stk. 1, nr. 12) 414.200 -
3. Maksimalt bidrag til indkomstgrundlaget fra ægtefælle/samlever, som er ikke-pensionist (§ 49, stk. 1, nr. 12) 273.800 -
4. Fradrag, enlige (§ 49, stk. 1, nr. 11) 84.200 -
5. Fradrag, gifte/samlevende (§ 49, stk. 1, nr. 11) 133.700 -
Nedsættelse
6. Nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlaget (§ 32 c, stk. 1) - 30
7. Nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlaget, ægtefælle/samlever har ret til pension (§ 32 c, stk. 1) - 15
Minimumsbeløb
8. Minimumsbeløb for udbetalt pension, enlige, 1/40 af førtidspensionen og seniorpensionen 1) 5.916 -
9. Minimumsbeløb for udbetalt pension, andre, 1/40 af førtidspensionen og seniorpensionen 1) 5.028 -
1) Jf. § 32 c, stk. 2, i den indtil 1. juli 2018 gældende lov om social pension (lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017), jf. § 6, stk. 1 og 2, i lov nr. 442 af 8. maj af 2018, Minimumsbeløbet på 1/40 finder således anvendelse for personer, der før den 1. juli 2018 er tilkendt førtidspension, eller for hvem der er påbegyndt en sag om førtidspension efter lov om social pension.
TABEL 7: Førtidspension og seniorpension – bidrag til ATP og SUPP 1) (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig kr. mdl.
1. Obligatorisk ATP-bidrag, pensionistens andel (§ 33 a, stk. 3) 1.128 94
2. Obligatorisk ATP-bidrag, statens andel (§ 33 a, stk. 3) 2.268 189
3. Frivilligt SUPP-bidrag, pensionistens andel (§ 33 b, stk. 2) 2.304 192
4. Frivilligt SUPP-bidrag, statens andel (§ 33 b, stk. 2) 4.608 384
1) ATP er en forkortelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension, og SUPP er en forkortelse for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister og seniorpensionister.
TABEL 8: Førtidspension før 1.1.2003 – pension, invaliditetsydelse, tillæg (LBK nr. 528 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig kr. mdl.
1. Grundbeløb (§ 48, stk. 1, nr. 1) 79.248 6.604
2. Pensionstillæg, reelt enlige (§ 48, stk. 1, nr. 3) 82.308 6.859
3. Pensionstillæg, andre (§ 48, stk. 1, nr. 3) 39.768 3.314
4. Invaliditetsbeløb (§ 48, stk. 1, nr. 7) 40.560 3.380
5. Invaliditetsydelse (§ 48, stk. 1, nr. 8) 40.980 3.415
6. Erhvervsudygtighedsbeløb (§ 48, stk. 1, nr. 9) 53.184 4.432
7. Førtidsbeløb (§ 48, stk. 1, nr. 10) 21.204 1.767
8. Ekstra tillægsydelse til førtidspensionister, som modtager forhøjet almindelig førtidspension (§ 48, stk. 1, nr. 11, 1. pkt.) 19.356 1.613
9. Ekstra tillægsydelse til førtidspensionister, som modtager almindelig førtidspension (§ 48, stk. 1, nr. 11, 2. pkt.) 40.560 3.380
10. Bistandstillæg (§ 48, stk. 1, nr. 12) 42.552 3.546
11. Plejetillæg (§ 48, stk. 1, nr. 13) 84.924 7.077
12. Reelt enlige, fik invaliditetsydelse og bistands-/plejetillæg i december 1993 (§ 61) 46.188 3.849
13. Ægteskabstillæg 1) 11.088 924
14. Mediecheck (§ 48, stk. 1, nr. 14) 1.015 -
15. Tillæg pr. 0,1 procentpoint over 33,8 pct. kommuneskat, enlige (§ 62) 59 -
16. Tillæg pr. 0,1 procentpoint over 33,8 pct. kommuneskat, andre (§ 62) 34 -
17. Formuegrænse, helbredstillæg (§ 48, stk. 1, nr. 15). 2) 95.800 -
1) Jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 248 af 8. juni 1983 og § 5, stk. 1, i lov nr. 249 af 8. juni 1983.
2) Jf. § 13 i lov nr. 278 af 17. april 2018 fratrækkes i perioden 1. juli 2018 – 31. marts 2021 ved opgørelse af formue efter § 19 et beløb svarende til lån ydet efter kap. 2 i lov om lån til betaling af grundskyld.
TABEL 9: Førtidspension før 1.1.2003 – varmetillæg (LBK nr. 528 af 25. april 2022 med senere ændringer)
Gift/samlevende Enlig
Årlig Årlig
1. Egenbetaling ved varmetillæg (§ 17, stk. 1) 1) 8.400 kr. 5.600 kr.
Grænser for varmetillæg (§ 17, stk. 1) 1)
2. 3/4 af udgifterne (beregningsgrundlag) 8.401-15.600 kr. 5.601-15.600 kr.
3. 1/2 af udgifterne (beregningsgrundlag) 15.601-20.800 kr. 15.601-20.800 kr.
4. 1/4 af udgifterne (beregningsgrundlag) 20.801-25.800 kr. 20.801-25.800 kr.
5. Forhøjelse af det maksimale beregningsgrundlag pr. voksen udover to 7.700 kr. 7.700 kr.
Petroleumstillæg
6. Petroleumstillæg, pr. liter (§ 17, stk. 3) 2) 262,5 øre 262,5 øre
Husholdningsfradrag
7. Husholdningsfradrag ved el (bkg. § 21, stk. 3) 1) og 3) 5.500 kr. 4.200 kr.
8. Husholdningsfradrag ved gas (bkg. § 21, stk. 3) 1) og 3) 900 kr. 800 kr.
1) Jf. kap. 5 i bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. nr. 1472 af 17. december 2019.
2) Tillægget svarer til afgiften på petroleum (inkl. moms) i medfør af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014 og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011.
3) Jf. bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., nr. 1472 af 17. december 2019.
TABEL 10: Førtidspension før 1.1.2003 – fradragsbeløb og nedsættelse mm. (LBK nr. 528 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig pct.
Fradragsbeløb ved opgørelse af indkomstgrundlaget
1. Fradrag ved grundbeløb, enlig (§ 48, stk. 1, nr. 2) 359.200 -
2. Fradrag ved grundbeløb, gift (§ 48, stk. 1, nr. 2) 243.800 -
3. Fradrag ved pensionstillæg, enlig (§ 48, stk. 1, nr. 5) 79.300 -
4. Fradrag ved pensionstillæg, gift/samlevende (§ 48, stk. 1, nr. 5) 158.900 -
5. Fradrag ved varmetillæg og helbredstillæg, enlig (§ 48, stk. 1, nr. 6) 23.000 -
6. Fradrag ved varmetillæg og helbredstillæg, gift/samlevende (§ 48, stk. 1, nr. 6) 45.200 -
7. Midlertidig forhøjelse af fradrag ved pensionstillæg og personlig tillægsprocent, enlig (§ 48 b) 12.000 -
8. Midlertidig forhøjelse af fradrag ved pensionstillæg og personlig tillægsprocent, gift/samlevende (§ 48 b) 24.000 -
Nedsættelse
9. Grundbeløb, nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlaget (§ 29, stk. 1) - 60
10. Pensionstillæg, enlig, nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlaget (§ 29, stk. 2, nr. 1) - 30,9
11. Pensionstillæg, ægtefælle/samlever har ret til social pension, nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlaget (§ 29, stk. 2, nr. 3) - 16
12. Pensionstillæg, ægtefælle/samlever har ikke ret til social pension, nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlaget (§ 29, stk. 2, nr. 2) - 32
13. Pensionstillæg, samlevende pensionister, der betragtes som enlige ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 26, stk. 2, nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlag (§ 29, stk. 2, nr. 4) - 32
14. Fradrag i pct. af indtægt fra ægtefælle/samlever som er ikke-pensionist (§ 48, stk. 1, nr. 4) - 54
15. Personlig tillægsprocent, gift/samlevende, nedsættelse for hver 1.137 kr. i indtægtsgrundlaget (§ 29, stk. 3) - 1
16. Personlig tillægsprocent, enlig, nedsættelse for hver 563 kr. i indtægtsgrundlaget (§ 29, stk. 3) - 1
Minimumsbeløb
17. Minimumsbeløb for udbetalt pension (1/40 af grundbeløbet) (§ 29, stk. 4) 1.980 -
TABEL 11: Førtidspension før 1.1.2003 – bidrag til ATP og SUPP 1) (LBK nr. 528 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig kr. mdl.
1. Frivilligt ATP-bidrag, pensionistens andel (§ 32) 1.128 94
2. Frivilligt ATP-bidrag, kommunens andel (§ 32) 2.268 189
3. Frivilligt SUPP-bidrag, pensionistens andel (§ 33) 2.304 192
4. Frivilligt SUPP-bidrag, kommunens andel (§ 33) 4.608 384
1) ATP er en forkortelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension, og SUPP er en forkortelse for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.
TABEL 12: Folkepension (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig kr. mdl.
1. Grundbeløb (§ 49, stk. 1, nr. 1) 80.328 6.694
2. Pensionstillæg, reelt enlige (§ 49, stk. 1, nr. 3) 92.940 7.745
3. Pensionstillæg, andre (§ 49, stk. 1, nr. 3) 47.556 3.963
4. Den supplerende pensionsydelse (§ 72 d, stk. 1) 19.200 -
5. Mediecheck (§ 49, stk. 1, nr. 4) 1.015 -
6. Tillæg pr. 0,1 procentpoint over 33,8 pct. kommuneskat, enlige (§ 72 c, stk. 1) 59 -
7. Tillæg pr. 0,1 procentpoint over 33,8 pct. kommuneskat, andre (§ 72 c, stk. 1) 34 -
8. Formuegrænse, helbredstillæg og supplerende pensionsydelse (§ 49, stk. 1, nr. 8 og § 72 d, stk. 2) 1) 95.800 -
1) jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september 2019 om social pension som ændret ved § 12 i lov nr. 278 af 17. april 2018 fratrækkes i perioden 1. juli 2018 – 31. marts 2021 ved opgørelse af formue efter § 14 b og § 72 d, stk. 2 et beløb svarende til lån ydet efter kap. 2 i lov om lån til betaling af grundskyld.
TABEL 13: Folkepension – varmetillæg (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
Gift/samlevende Enlig
Årlig Årlig
1. Egenbetaling ved varmetillæg (§ 14, stk. 2) 1) 8.400 kr. 5.600 kr.
Grænser for varmetillæg (§ 14, stk. 2) 1)
2. 3/4 af udgifterne (beregningsgrundlag) 8.401-15.600 kr. 5.601-15.600 kr.
3. 1/2 af udgifterne (beregningsgrundlag) 15.601-20.800 kr. 15.601-20.800 kr.
4. 1/4 af udgifterne (beregningsgrundlag) 20.801-25.800 kr. 20.801-25.800 kr.
5. Forhøjelse af det maksimale beregningsgrundlag pr. voksen udover to 7.700 kr. 7.700 kr.
Petroleumstillæg
6. Petroleumstillæg, pr. liter (§ 14, stk. 3) 2) 262,5 øre 262,5 øre
Husholdningsfradrag
7. Husholdningsfradrag ved el (bkg. § 17, stk. 3) 5.500 kr. 4.200 kr.
8. Husholdningsfradrag ved gas (bkg. § 17, stk. 3) 900 kr. 800 kr.
1) Jf. kap. 6 i bekendtgørelse om social pension (førtidspension og folkepension) nr. 2238 af 29. december 2020.
2) Tillægget svarer til afgiften på petroleum (inkl. moms) i medfør af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. september 2020, og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020.
TABEL 14: Folkepension – tillæg efter overgangsbestemmelser (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig kr. mdl.
Ventetillæg, opsat før 1/7-75, enlige kvinder (§ 69, stk. 1)
1. Fyldt 62 år før 1/7-75, pensionsbegæring tidligst ved 65 år 1.572 131
2. Fyldt 62 år før 1/7-75, pensionsbegæring tidligst ved 67 år 3.348 279
Ventetillæg, opsat før 1/7-75, ikke enlige kvinder (§ 69, stk. 2) og Ventetillæg, opsat før 1/7-75, alle (§ 69, stk. 2)
3. Fyldt 67 år før 1/7-75, pensionsbegæring tidligst ved 70 år 4.620 385
4. Fyldt 67 år før 1/7-75, pensionsbegæring tidligst ved 72 år 6.612 551
Venteydelse, opsat i perioden 1/7-75 – 1/1-84 (§ 69, stk. 3) 1)
5. Opsættelse 1/2 år 4.020 335
6. Opsættelse 1 år 8.028 669
7. Opsættelse 1 1/2 år 12.048 1.004
8. Opsættelse 2 år 16.068 1.339
9. Opsættelse 2 1/2 år 20.088 1.674
10. Opsættelse 3 år 24.096 2.008
Diverse tillæg
11. Ægteskabstillæg 2) 11.088 924
1) Venteydelsen er i tabellen beregnet efter grundbeløbet for en pensionist.
2) Jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 248 af 8. juni 1983 og § 5, stk. 1, i lov nr. 249 af 8. juni 1983.
TABEL 15: Folkepension – fradragsbeløb 1) og nedsættelse (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig pct.
Fradragsbeløb
1. Fradrag ved grundbeløb (§ 49, stk. 1, nr. 2) 359.200 -
2. Fradrag ved pensionstillæg, enlig 1) (§ 49, stk. 1, nr. 6) 79.300 -
3. Fradrag ved pensionstillæg, gift/samlevende 1) (§ 49, stk. 1, nr. 6) 158.900 -
4. Fradrag ved varmetillæg og helbredstillæg, enlig 1) (§ 49, stk. 1, nr. 7) 23.000 -
5. Fradrag ved varmetillæg og helbredstillæg, gift/samlevende 1) (§ 49, stk. 1, nr. 7) 45.200 -
6. Fradrag ved den supplerende pensionsydelse, enlig (§ 72 d, stk. 3) 23.000 -
7. Fradrag ved den supplerende pensionsydelse, gifte/samlevende (§ 72 d, stk. 3) 45.200 -
8. Midlertidig forhøjelse af fradrag ved pensionstillæg og personlig tillægsprocent, enlig (§ 49 c) 12.000 -
9. Midlertidig forhøjelse af fradrag ved pensionstillæg og personlig tillægsprocent, gift/samlevende (§ 49 c) 24.000 -
Nedsættelse
10. Grundbeløb, nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlag (§ 31, stk. 1) - 30
11. Pensionstillæg, enlig, nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlaget (§ 31, stk. 2, nr. 1) - 30,9
12. Pensionstillæg, ægtefælle/samlever har ret til social pension, nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlag (§ 31, stk. 2, nr. 3) - 16
13. Pensionstillæg, ægtefælle/samlever har ikke ret til pension, nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlag (§ 31, stk. 2, nr. 2) - 32
14. Pensionstillæg, samlevende pensionister, der betragtes som enlige ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 29, stk. 2, nedsættelse i pct. af indtægtsgrundlag (§ 31, stk. 2, nr. 4) - 32
15. Fradrag i pct. af indtægt fra ægtefælle/samlever som er ikke-pensionist (§ 49, stk. 1, nr. 5) - 54
16. Personlig tillægsprocent, gift/samlevende 1) , nedsættelse for hver 1.137 kr. i indtægtsgrundlaget (§ 31, stk. 3) - 1
17. Personlig tillægsprocent, enlig 1) , nedsættelse for hver 563 kr. i indtægtsgrundlaget (§ 31, stk. 3) - 1
Minimumsbeløb
18. Minimumsbeløb for udbetalt pension, 1/40 af grundbeløb 2) 2.004 -
19. Minimumsbeløb for den supplerende pensionsydelse, pr. pensionist (§ 72 d, stk. 5) 200 -
1) Ved opgørelsen af indkomstgrundlaget for beregning af pensionstillæg og personlig tillægsprocent kan der i et kalenderår forlods fradrages op til 122.004 kr. i indtægter ved personligt arbejde. Beløbet reguleres ikke.
2) Jf. § 31, stk. 4, i den indtil 1. juli 2018 gældende lov om social pension (lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017), jf. § 6, stk. 1 og 2, i lov nr. 442 af 8. maj af 2018. Minimumsbeløbet på 1/40 finder således anvendelse for personer, der når folkepensionsalderen før den 1. juli 2025.
TABEL 16: Folkepension – opsat pension, middellevetider til opgørelse af venteprocent ved livsvarigt tillæg 1) (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
År/Md. 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11
65 236 236 235 234 233 233 232 231 230 229 229 228
66 227 226 225 225 224 223 222 222 221 220 219 218
67 218 217 216 215 215 214 213 212 212 211 210 209
68 209 208 207 206 206 205 204 203 203 202 201 200
69 199 199 198 197 196 196 195 194 193 193 192 191
70 190 190 189 188 188 187 186 185 185 184 183 182
71 182 181 180 179 179 178 177 177 176 175 174 174
72 173 172 171 171 170 169 169 168 167 166 166 165
73 164 164 163 162 161 161 160 159 159 158 157 156
74 156 155 154 154 153 152 152 151 150 150 149 148
75 147 147 146 145 145 144 143 143 142 141 141 140
76 139 139 138 137 137 136 135 135 134 133 133 132
77 131 131 130 129 129 128 128 127 126 126 125 124
78 124 123 122 122 121 121 120 119 119 118 117 117
79 116 115 115 114 114 113 112 112 111 110 110 109
80 108
1) Tabellen viser middellevetider i måneder beregnet på dødshyppighederne i 2020/2021 (for kvinder og mænd under ét). De angivne middellevetider anvendes ved opgørelsen af venteprocenten ved livsvarigt tillæg i 2023. Lodret: Personens alder i hele år. Vandret: Personens alder ud over det angivne hele antal år, opgjort i måneder. Der henvises til § 8 i bekendtgørelse nr. 930 af 27. juni 2018 om opsat pension.
TABEL 17: Folkepension – opsat pension, middellevetider til opgørelse af venteprocent ved tillæg udbetalt over 120 måneder 1) (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
År/Md. 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11
65 112 112 112 112 112 111 111 111 111 111 111 111
66 111 111 111 111 111 111 111 111 111 111 110 110
67 110 110 110 110 110 110 110 110 110 110 110 110
68 109 109 109 109 109 109 109 109 109 109 109 109
69 109 108 108 108 108 108 108 108 108 108 108 108
70 108 107 107 107 107 107 107 107 107 107 107 106
71 106 106 106 106 106 106 106 106 105 105 105 105
72 105 105 105 105 105 104 104 104 104 104 104 104
73 104 103 103 103 103 103 103 103 103 102 102 102
74 102 102 102 101 101 101 101 101 101 101 100 100
75 100 100 100 100 99 99 99 99 99 99 98 98
76 98 98 98 98 97 97 97 97 97 96 96 96
77 96 96 95 95 95 95 95 94 94 94 94 94
78 93 93 93 93 92 92 92 92 91 91 91 91
79 91 90 90 90 89 89 89 89 88 88 88 88
80 87
1) Tabellen viser middellevetider i måneder beregnet på baggrund af dødshyppighederne i 2020/2021 (kvinder og mænd under ét). De angivne middellevetider over en 10-årig periode anvendes ved opgørelsen af venteprocenten ved tillæg udbetalt over 120 måneder i 2023. Lodret: personens alder i hele år. Vandret: personens alder ud over det angivne hele antal år, opgjort i måneder. Der henvises til § 9 bekendtgørelse nr. 930 af 27. juni 2018 om opsat pension.
TABEL 18: Børnetilskud (LBK nr. 63 af 21. januar 2019 med senere ændringer)
kr. årligt kr. kvartal kr. én gang
1. Ordinært børnetilskud (§ 2) 6.232 1.558 -
2. Ekstra børnetilskud (§ 3) 6.352 1.588 -
3. Særligt børnetilskud, grundbeløb (§ 4, stk. 3) 15.936 3.984 -
4. Særligt børnetilskud, tillæg (§ 4, stk. 5) 2.064 516 -
5. Særligt børnetilskud, ingen forældre, grundbeløb (§ 4, stk. 2) 31.872 7.968 -
6. Særligt børnetilskud, ingen forældre, tillæg (§ 4, stk. 4) 4.128 1.032 -
7. Flerbørnstilskud (§ 10 a) 10.288 2.572 -
8. Adoptionstilskud (§ 10 b) - - 59.191
9. Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre (§ 10 c, stk.1) 8.188 2.047 -
10. Indtægtsgrænse, 10 pct. nedsættelse af tilskud, enlig forsørger (§ 10 c, stk. 6) 163.900 - -
11. Indtægtsgrænse, 10 pct. nedsættelse af tilskud, ikke-enlig forsørger (§ 10 c, stk. 7) 245.700 - -
TABEL 19: Børnebidrag (LBK nr. 63 af 21. januar 2019 med senere ændringer)
kr. årligt kr. halvår kr. måned kr. én gang
1. Normalbidrag til børn, grundbeløb (§ 14, 2. og 3. pkt.) 15.936 7.968 1.328 -
2. Normalbidrag til børn, tillæg (§ 14, 2. og 4. pkt.) 2.064 1.032 172 -
3. Særligt bidrag ved fødsel (§ 15, stk. 1) - - - 913
4. Særligt bidrag omkring fødsel (§ 15, stk. 1) - - 1.589 -
TABEL 20: Skattefri seniorpræmie (LBK nr. 184 af 6. marts 2020 med senere ændringer)
kr. én gang
1. Seniorpræmie for de første 12 måneder efter tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen (§ 3, stk. 1) 45.415
2. Seniorpræmie for perioden 13. til 24. måned efter tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen (§ 3, stk. 2) 27.033
TABEL 21: Tidlig pension (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig kr. mdl.
1. Tidlig pensionsydelse (lov § 48 a) 168.096 14.008
TABEL 22: Tidlig pension – fradragsbeløb og nedsættelse (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
Fradragsbeløb og nedsættelse kr. årlig
Fradragsbeløb
1. Bundfradrag for arbejdsindkomst (§ 32 e, stk. 1) 1) 25.400
2. Bundfradrag for pensionsformue (§ 32 h, stk. 2) 105.700
1) Inkl. arbejdsmarkedsbidrag.
TABEL 23: Tidlig pension – bidrag til ATP (LBK nr. 527 af 25. april 2022 med senere ændringer)
kr. årlig kr. mdl.
1. Obligatorisk ATP-bidrag, pensionistens andel (§ 33 a, stk. 3) 1.128 94
2. Obligatorisk ATP-bidrag, statens andel (§ 33 a, stk. 3) 2.268 189
Beskæftigelsesministeriet, den 15. juni 2023
Anne Pontoppidan Sørensen
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9482 | retsinformation | d8015e390acc0bd1ce0c630f9df774279c2f4c1723b7f0d077c53061043a0de4 | 2023-06-16 | 2023-06-15 | 2025-01-02 |
57956f52-e2c2-495a-a9ac-a6afd4bf42c7 | DK | dan | guidance | historic | Vejledning om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb | null | Vejledning om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Jobafklaringsforløb
2.1. Generelt om jobafklaringsforløb
2.2. Målgruppe (§ 107 i LAB)
2.3. Indsats og behandling i rehabiliteringsteamet (§§ 108 – 109 i LAB)
2.4. Varighed (§ 110 i LAB)
2.5. CV, kontaktforløb og selvbooking (§§ 22 – 29 og §§ 31 – 35 i LAB)
2.6. Rehabiliteringsplanen – forberedende del og indsatsdel (§§ 43 – 45 i LAB)
2.7. Gennemgående og koordinerende sagsbehandler (§§ 36 og 45 i LAB)
2.8. Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
3. Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
3.1. Ydelse under jobafklaringsforløb (§ 69 j i LAS)
3.2. Betingelser for at modtage ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb (§ 69 k i LAS)
3.3. Sanktioner ved manglende overholdelse af rådighed, når der modtages ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb (§§ 69 l – 69 s i LAS)
3.4. Arbejdsgivere
3.4.1. Arbejdsgiverens ret til refusion (§§ 69 t – 69 u i LAS)
3.4.2. Arbejdsgiverens ret til helbredsoplysninger (§ 69 v i LAS)
3.4.3. Arbejdsgiverens ret til tillæg til refusion (§ 69 x i LAS)
3.5. Perioder med nedsat ydelse
3.5.1. Fremmedkrigere (§§ 10 b – 10 d og 10 f og § 91, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 og 3 i LAS)
3.5.2. Bandekriminelle (§§ 10 g – 10 i og § 91, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 og 3 i LAS)
3.5.3. Udeblivelse fra straffesager (§ 10 j og § 91, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 og 3 i LAS)
3.5.4. Vold mod børn i nære relationer (§ 10 h, § 11, stk. 6 og 7 og § 91, stk. 3 i LAS)
Bilag 1 om ret til fravær ved barsel af kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik
Indledning
I denne vejledning beskrives formål og procedure ved jobafklaringsforløb samt reglerne om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Der henvises bl.a. til kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik. Jobafklaringsforløb er indført ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, som udmønter den politiske aftale om en reform af sygedagpengesystemet. Der henvises til lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022 om lov om en aktiv beskæftigelsespolitik med senere ændringer blandt andet i § 1 i lov nr. 295 af 20. marts 2023 ((Mere målrettede tilbud, udvidet mulighed for samtaler over video eller telefon, forenkling af opfølgning ved skærpet tilsyn m.v.).
Der henvises videre til lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021 om aktiv socialpolitik samt senere ændringer i bl.a. § 5 i lov nr. 879 af 21. juni 2022 (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v. samt fritagelse for rådighed ved orlov, bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.).
Om behandlingen af sagen i rehabiliteringsteamet henvises til §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. samt til bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
Om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om jobafklaringsforløb henvises til §§ 15-17 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., til bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. og til vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering på beskæftigelsesområdet.
Jobafklaringsforløbet ophører, når personen ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, herunder når helbredstilstanden er stationær. Der henvises til sygedagpengelovens § 7 samt til vejledning om vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb.
2. Jobafklaringsforløb
2.1. Generelt om jobafklaringsforløb
Syge personer skal have økonomisk tryghed under hele sygeforløbet, og udbetaling af ydelsen skal følge perioden med uarbejdsdygtighed og ikke stoppe ved en bestemt dato. Derfor har sygemeldte personer, der ikke kan få forlænget sygedagpengene, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og med en tværfaglig indsats rettet mod at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet og et liv, hvor personen kan forsørge sig selv og sin familie, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Under jobafklaringsforløbet modtager personen ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om en aktiv socialpolitik. Ydelsen kan dog som følge af egne indtægter være reguleret ned til 0 kr.
En person i jobafklaringsforløb skal have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats, der skal bringe personen tilbage i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i personens forudsætninger, behov og helbredstilstand. Fokus for forløbet er, at personens arbejdsevne bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde eller uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang.
Hvis en person er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til arbejdet, herunder gradvis tilbagevenden, og med inddragelse af arbejdsgiveren.
Rammerne for jobafklaringsforløb tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret som følge af reformen af førtidspension og fleksjob. Det er således som ved ressourceforløb som udgangspunkt rehabiliteringsteamet, der skal afgive indstilling om, hvilken tværfaglig indsats personen skal have under jobafklaringsforløbet, medmindre der er tale om kortvarige forløb.
Et jobafklaringsforløb skal være så kort som muligt med afsæt i personens situation. Et jobafklaringsforløb kan maksimalt have en varighed på 2 år. En person kan få et nyt jobafklaringsforløb, hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig. Varigheden af et jobafklaringsforløb kan ikke gå ud over det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.
Ligesom efter sygedagpengeloven ophører jobafklaringsforløbet, når personen ikke længere er uarbejdsdygtig, herunder når helbredstilstanden er stationær.
2.2. Målgruppe
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 6. Der er følgende målgrupper i denne lov:
1)–6) …
7) Personer i jobafklaringsforløb efter kapitel 18.
§ 107. Jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik er en ordning for
1) personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, jf. § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge,
2) personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og
3) personer, som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophører efter § 24 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, jf. § 24 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om sygedagpenge.
Lov om sygedagpenge
§ 24. …
Stk. 2. Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. . . .
§ 24 a. Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. For lønmodtagere er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fra første fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden i § 30, stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. I følgende tilfælde er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på et tidligere tidspunkt end efter stk. 2:
1) For lønmodtagere, hvor der ikke er ret til sygedagpenge fra en arbejdsgiver, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.
2) For lønmodtagere, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge efter § 31, stk. 2, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter udløbet af den periode, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge.
3) For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
4) For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, fordi medlemmet arbejder på nedsat tid, eller fordi medlemmet bliver syg på første ledighedsdag inden tilmelding som jobsøgende på Jobnet, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.
Stk. 4. Personer, der er omfattet af flere bestemmelser i stk. 2 og 3, har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra det tidligste tidspunkt.
Stk. 5. For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.
Stk. 6. . . .
§ 27. . . .
Stk. 3. Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.2.1. Hvilke personer kan få et jobafklaringsforløb
Det fremgår af § 107, nr. 1, at jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter LAS kapitel 6 b, er en ordning for personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i sygedagpengeloven, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i sygedagpengeloven, jf. § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3. Det betyder, at målgruppen for jobafklaringsforløb er personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, efter § 7 i sygedagpengeloven, og som ved revurderingen efter § 24 i sygedagpengeloven eller senere, ikke vil kunne få forlænget sygedagpengene efter en af forlængelsesreglerne i sygedagpengelovens § 27.
Det fremgår endvidere af § 107, nr. 2, at jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter LAS kapitel 6 b er en ordning for personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i sygedagpengeloven, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i sygedagpengeloven, jf. § 24 a, stk. 1. Det betyder, at målgruppen for jobafklaringsforløb endvidere er personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i sygedagpengeloven, og som på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis ikke personen var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i om sygedagpengeloven, jf. § 24 a, stk. 1.
Det fremgår herudover i § 107, nr. 3, at jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter LAS kapitel 6 b er en ordning for personer, som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge er ophørt. Det betyder, at målgruppen for jobafklaringsforløb herudover er personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophører efter sygedagpengelovens § 24 c, stk. 1, 2. pkt., som følge af, at personen ikke længere har en livstruende alvorlig sygdom. Det betyder, at målgruppen for jobafklaringsforløb herudover er personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i sygedagpengeloven, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophører som følge af, at personen ikke længere har en livstruende alvorlig sygdom.
Målgruppen for jobafklaringsforløb omfatter, jf. § 107 ikke personkredsen - pensionister - der er omfattet af sygedagpengelovens § 25. Denne personkreds har således ikke ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse ved ophør af sygedagpengene.
2.2.2. Jobafklaringsforløb med en tilhørende ressourceforløbsydelse udgør ét samlet forløb
Det fremgår af § 107, at jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik er en ordning for visse personer, der er uarbejdsdygtige pga. egen sygdom. Det indebærer, at indsatsen i jobafklaringsforløbet og ressourceforløbsydelsen kommer til at hænge sammen som en samlet indsats. Det vil sige, at et jobafklaringsforløb bliver ét samlet forløb bestående af et jobafklaringsforløb med en tilhørende ydelse.
Det betyder, at kommunen kan træffe afgørelse om, at både jobafklaringsforløbet og ressourceforløbsydelsen ophører som følge af personens manglende medvirken til at gennemføre forløbet. Det betyder desuden, at personer, der deltager i et jobafklaringsforløb, ikke har mulighed for at frasige sig ressourceforløbsydelsen eksempelvis af hensyn til mulighederne for familiesammenføring/opholdstilladelse.
En person vil dog kunne deltage i jobafklaringsforløb, selvom personen ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse som følge af fradragsreglerne i LAS. Der henvises til § 69 j i LAS, hvoraf det bl.a. fremgår, at personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, fortsat anses for at modtage ressourceforløbsydelse.
2.3. Indsats
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 108. Et jobafklaringsforløb skal give personen en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, med henblik på at personen bringes tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse. Indsatsen skal altid være tilpasset personens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand.
Stk. 2. Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 11, 12 og 14 og en indsats efter anden lovgivning. Jobafklaringsforløbet kan endvidere bestå i mentorstøtte efter kapitel 26 og indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbud efter denne lov og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme tilknytningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet.
Stk. 3 . Er personen i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren.
Stk. 4. Forventes fuld raskmelding inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, og er der ikke allerede iværksat en tværfaglig indsats som led i sygedagpengeforløbet, kan kommunen ud fra en konkret vurdering beslutte, om der skal gives en beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller vejledning og opkvalificering efter kapitel 14.
Det fremgår af § 108, stk. 1, at et jobafklaringsforløb skal give personen en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med henblik på, at personen bringes tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse. Indsatsen skal altid være tilpasset personens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand.
Indsatsen skal desuden være tværfaglig og helhedsorienteret. Det indebærer bl.a., at den beskæftigelsesrettede indsats skal være koordineret med indsats fra eksempelvis sundheds- og socialområdet. Endelig skal indsatsen bidrage til at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet.
Det fremgår af § 108, stk. 2, at jobafklaringsforløbet vil kunne bestå af tilbud i form af eksempelvis virksomhedspraktik (kapitel 11), løntilskud (kapitel 12), vejledning og opkvalificering (kapitel 14), samt en indsats efter anden lovgivning. Dette kan fx være en indsats efter serviceloven, som for eksempel støtte-/kontaktperson, misbrugsbehandling, hjælpemidler m.v. eller efter sundhedslovgivningen som for eksempel genoptræning eller kostvejledning.
Jobafklaringsforløbet vil endvidere kunne bestå af mentorstøtte (kapitel 26) og indsatser, der vil kunne stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at understøtte, at personen vil kunne deltage i tilbud efter denne lov, og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme tilknytningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet. Det bemærkes, at et tilbud om mentor ikke kan indgå som et beskæftigelsesrettet tilbud, men at personer i jobafklaringsforløb fortsat kan få mentorstøtte som en understøttende aktivitet i jobafklaringsforløbet.
Det fremgår af § 108, stk. 3, at hvis personen er i et ansættelsesforhold, skal jobafklaringsforløbet tilrettelægges med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren.
Det indebærer, at jobcenteret for personer, der er i et ansættelsesforhold, skal tilrettelægge indsatsen i jobafklaringsforløbet, så personens tilbagevenden til jobbet sker så hurtigt som muligt. Det vil fx kunne ske som led i en gradvis tilbagevenden i takt med, at personen påbegynder arbejdet på nedsat tid, eller det vil kunne ske som led i en virksomhedspraktik forud for en gradvis eller helt tilbagevenden til jobbet. Arbejdsgiveren er en vigtig aktør heri, og derfor forudsættes det også, at arbejdsgiveren skal inddrages i videst muligt omfang.
Det fremgår af § 108, stk. 4, at forventes fuld raskmelding inden 8 uger, regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, og er der ikke allerede iværksat en tværfaglig indsats som led i sygedagpengeforløbet, beslutter kommunen ud fra en konkret vurdering, om der skal gives en beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om virksomhedspraktik (kapitel 11) eller vejledning og opkvalificering (kapitel 14).
Aktiviteter, der indgår som et tilbud i rehabiliteringsplanens indsatsdel, kan som en konsekvens heraf sanktioneres efter reglerne i lov om en aktiv socialpolitik i tilfælde af personens manglende medvirken i indsatsen, hvis kommunen i øvrigt finder, at betingelserne for at kunne sanktionere er til stede, jf. §§ 69 l til 69 q i lov om aktiv socialpolitik.
For så vidt angår betaling af transportomkostninger samt øvrige omkostninger i forbindelse med deltagelse i en indsats, henvises til muligheden for dækning af disse udgifter efter kapitel 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 109. Senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb eller 4 uger efter det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, skal sagen behandles i rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til et jobafklaringsforløb, eller når personen har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om sygedagpenge, hvis personen overgår fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ved overgangen til jobafklaringsforløbet videreføres den tværfaglige indsats som et jobafklaringsforløb.
Lov om organisering om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Lovændringer er indskrevet i lovteksten)
Rehabiliteringsteam m.v.
Opgaver, formål og sammensætning af rehabiliteringsteam
§ 9. Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden der træffes beslutning om og tilkendes ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension, jf. dog § 17, stk. 3, og § 18, stk. 2, i lov om social pension. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig. Herudover afgiver rehabiliteringsteamet indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2, i sygedagpengesager, hvor personen er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge, og i sager om ressourceforløb, der forelægges for rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
St k. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for sager om jobafklaringsforløb, når borgeren forventes fuldt raskmeldt inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, eller når borgeren har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om sygedagpenge og borgeren overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
Stk. 3. Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder og med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt får tilknytning til arbejdsmarkedet.
§ 10. Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder
1) beskæftigelsesområdet,
2) sundhedsområdet,
3) socialområdet,
4) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 14, og
5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov.
Stk. 2. Borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne.
§ 11. Rehabiliteringsteamet skal drøfte og afgive indstilling om,
1) hvorvidt borgeren skal gives jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension, jf. dog stk. 3,
2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser der er nødvendige, for at den enkelte borger opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, og
3) hvordan opfølgning på ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.
Stk. 2. Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis indstillingen ikke følges, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager, hvor en borger får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb, jf. § 107 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i sygedagpengesager, jf. § 9, stk. 1, 4. pkt., og i sager om ressourceforløb, der forelægges rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 12. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold af og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb og i sager om sygedagpenge visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.
Sager om jobafklaringsforløb skal som udgangspunkt forelægges for rehabiliteringsteamet.
Det fremgår af § 109, stk. 1, at senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb eller 4 uger efter det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i sygedagpengeloven, skal sagen behandles i rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i organiseringsloven (§§ 9-12).
Det betyder, at en person skal have sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb eller senest 4 uger efter det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsforløb. Rehabiliteringsteamet skal efter § 9 i organiseringsloven afgive indstilling om, hvilken indsats personen skal have for at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet.
Det fremgår dog videre af § 109, stk. 2, at følgende sager ikke skal forelægges for rehabiliteringsteamet:
– Sager, hvor der forventes en fuld raskmelding inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb. I disse sager kan kommunen dog ud fra en konkret vurdering beslutte, om der skal gives en beskæftigelsesrettet indsats.
– Sager, hvor personen har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i sygedagpengeloven, hvis personen overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, i sygedagpengeloven. Ved overgangen til jobafklaringsforløbet skal den tværfaglige indsats videreføres som et jobafklaringsforløb.
Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af en sag udarbejdes rehabiliteringsplanens forberedende del, som danner grundlag for behandlingen i teamet. Rehabiliteringsteamet oplyses ved forelæggelsen af sagen om, at der er tale om en sag, hvor personen har ret til et jobafklaringsforløb, og teamet anmodes om at afgive en indstilling om den tværfaglige indsats. Behandlingen sker på et møde om personens sag, hvor personen og den gennemgående og koordinerende sagsbehandler også deltager.
Der henvises til vejledningens pkt. 2.6 om rehabiliteringsplanen og pkt. 2.7. om gennemgående og koordinerende sagsbehandler.
2.4. Varighed
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 110. Et jobafklaringsforløb kan højst have en varighed på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Perioder med barsel eller sorgorlov medregnes ikke i jobafklaringsforløbets varighed, i det omfang der er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Et jobafklaringsforløb ophører, hvis personen
1) ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom,
2) når folkepensionsalderen eller
3) overgår til at modtage sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
Stk. 3. Ved ophør af det første jobafklaringsforløb har personen ret til at få et eller flere efterfølgende jobafklaringsforløb, jf. § 111, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Det fremgår af § 110, stk. 1, 1. pkt., at et jobafklaringsforløb højst kan have en varighed på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det indebærer, at varigheden af et jobafklaringsforløb kan variere afhængigt af den konkrete sag. Et jobafklaringsforløb kan dog højest have en varighed på op til 2 år. Det er under hele forløbet en betingelse, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Det fremgår af § 110, stk. 1, 2. pkt., at perioder med barsel eller sorgorlov ikke bliver medregnet i jobafklaringsforløbets varighed. I perioder med barsel eller sorgorlov indgår de perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang, der er ret til fraværet efter bestemmelserne i barselsloven. Det vil sige, at datoen for, hvornår jobafklaringsforløbet ophører, udskydes med en periode, svarende til den periode, hvor borgeren ikke har pligt til at deltage i indsatsen i forløbet på grund barsel eller sorgorlov.
Eksempel: En person har fået et jobafklaringsforløb af 2 års varighed fra den 1. juli 2018 til den 30. juni 2020. Personen er på barsel i 7 måneder fra den 1. juli 2019 til den 31. januar 2020. Efter endt barsel rykkes forløbets slutdato fra den 30. juni 2020 til den 31. januar 2021.
Dette understøtter, at personer i jobafklaringsforløb ikke kommer til at opleve, at deres forløb med tilhørende ydelse vil ophøre under fx barsel, og at de kan fortsætte deres forløb med tilhørende ydelse efter endt barsel. Det betyder endvidere, at en person i jobafklaringsforløb under barsel ikke er omfattet af kravet om uarbejdsdygtighed. Jobcenteret skal derfor under barselsperioden ikke løbende vurdere, om personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Ved opstart i jobafklaringsforløbet efter barsel skal jobcenteret igen sikre, at personen er uarbejdsdygtig og har ret til at fortsætte i jobafklaringsforløbet.
Det fremgår af § 110, stk. 2, nr. 1, at et jobafklaringsforløb ophører, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det betyder, at et jobafklaringsforløb ikke kan fortsætte, men vil ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det er således løbende under jobafklaringsforløbet en forudsætning, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i sygedagpengeloven. Der henvises til vejledning om vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb. Se evt. også ankestyrelsens principmeddelelse 91-15 og 82-19. Inden ophøret skal kommunen efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet.
Det fremgår af § 110, stk. 2, nr. 2, at et jobafklaringsforløb ophører, hvis personen når folkepensionsalderen. Det betyder, at et jobafklaringsforløb skal ophøre, hvis personen når folkepensionsalderen og dermed kan overgå til folkepension. Det gælder også, selv om personen vælger ikke at modtage folkepension.
Det fremgår af § 110, stk. 2, nr. 3, at et jobafklaringsforløb ophører, når en person overgår til at modtage sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1, i sygedagpengeloven. Det betyder, at et jobafklaringsforløb skal ophøre, hvis en person vælger at overgå til at modtage sygedagpenge i tilfælde af livstruende, alvorlig sygdom.
Det fremgår af § 110, stk. 3, at ved ophør af det første jobafklaringsforløb har personen ret til at få et eller flere efterfølgende jobafklaringsforløb, jf. § 111, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det betyder, at hvis en person fortsat er uarbejdsdygtig efter ophør af det første jobafklaringsforløb, så har personen ret til at få et nyt jobafklaringsforløb. Det forudsættes dog, at jobcenteret vurderer, om en person fx er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, hvis det er tilfældet påbegyndes i stedet for en sag om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. I begge situationer skal sagen behandles på rehabiliteringsteamet efter reglerne i organiseringsloven §§ 9 -12.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 111 . Inden ophør af et jobafklaringsforløb skal kommunen foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i arbejde, herunder om personen vurderes at
1) kunne vende tilbage i arbejde,
2) være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og fortsat være i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb eller
3) være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Stk. 2. Vurderer kommunen, at personen er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, skal personen have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, som en sag om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension eller som en sag om nyt jobafklaringsforløb.
Stk. 3. Vurderer kommunen, at en person i jobafklaringsforløb er i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal der senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene ud over indsatsen efter § 108 iværksættes en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen.
Stk. 4. Inden kommunen forelægger en sag for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal kommunen efter en konkret vurdering tage stilling til, om sagen skal forelægges for regionens kliniske funktion til vurdering af personens muligheder for at arbejde.
Det fremgår af § 111, stk. 1, nr. 1, at kommunen inden ophør af et jobafklaringsforløb skal foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i arbejde. Det betyder, at jobcenteret inden ophør af et jobafklaringsforløb skal vurdere, hvilken indsats den enkelte person har behov for, herunder om personen eksempelvis vil kunne vende tilbage i arbejde.
Det fremgår af § 111, stk. 1, nr. 2, at kommunen inden ophør af et jobafklaringsforløb skal foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i arbejde, herunder om personen vurderes at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og fortsat i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb. Det betyder, at jobcenteret inden ophør af et jobafklaringsforløb skal vurdere, hvilken indsats den enkelte person har behov for, herunder om personen eksempelvis er i målgruppe for endnu et jobafklaringsforløb. Er det tilfældet, forelægges sagen for rehabiliteringsteamet, som afgiver en indstilling om, hvorvidt de vurderer, at personen skal have endnu et jobafklaringsforløb, jf. organiseringslovens § 12.
Det fremgår af § 111, stk. 1, nr. 3, at jobcentret inden ophør af et jobafklaringsforløb skal foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i arbejde, herunder om personen vurderes at være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Det betyder, at jobcenteret inden ophør af et jobafklaringsforløb skal vurdere, hvilken indsats den enkelte person har behov for, herunder om personen eksempelvis er i målgruppe for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Er det tilfældet, forelægges sagen for rehabiliteringsteamet, som afgiver en indstilling om, hvorvidt de vurderer, at personen skal have et ressourceforløb, et fleksjob eller en førtidspension, jf. organiseringslovens § 12.
Det fremgår af § 111, stk. 2, at vurderer kommunen, at personen er omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, dvs. personen er i målgruppe for jobafklaringsforløb eller i målgruppe for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal sagen behandles i rehabiliteringsteamet, og teamet skal afgive indstilling om, hvorvidt personen skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension eller et nyt jobafklaringsforløb, jf. organiseringslovens § 12.
Det fremgår af § 111, stk. 3, at vurderer kommunen, at en person i jobafklaringsforløb er i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal der senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene ud over indsatsen efter § 108 iværksættes en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen. Det betyder, at der senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene skal iværksættes en samtale med regionens sundhedskoordinator, hvis kommunen vurderer, at der er risiko for, at personen fortsat vil være uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene.
Det fremgår af § 111, stk. 4, at inden kommunen forelægger en sag for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal kommunen efter en konkret vurdering tage stilling til, om sagen skal forelægges for klinisk funktion til vurdering af personens muligheder for at arbejde. En vurdering fra klinisk funktion vil sammen med rehabiliteringsplanens forberedende del danne grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen og for teamets indstilling om, hvorvidt personen er berettiget til et nyt jobafklaringsforløb.
2.5. CV, kontaktforløb og selvbooking
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Cv-oplysninger
§ 22. Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, personer omfattet af § 6, nr. 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10, skal registrere cv-oplysninger på Jobnet. Det samme gælder personer omfattet af § 6, nr. 12 og 13, og § 164, som får en indsats efter loven.
Stk. 2 . Cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.
Stk. 3 ….
§ 23. …
Stk. 2 . . . .
Stk. 3. For personer omfattet af § 6, nr. 3, personer omfattet af § 6, nr. 4, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, personer omfattet af § 6, nr. 5, personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, og personer omfattet af § 6, nr. 8 og 10, begynder arbejdet med cv-oplysninger i forbindelse med kontaktforløbet efter kapitel 7 eller opfølgningsforløbet efter lov om sygedagpenge, og registrering af oplysningerne sker hurtigst muligt.
Stk. 4. ….
Stk. 5. Cv-oplysningerne for personer omfattet af stk. 2 og 3 skal løbende opdateres, og jobcenteret skal løbende følge op på, om oplysningerne er fyldestgørende. Cv-oplysningerne kan efter aftale mellem jobcenteret og personen gøres tilgængelige for søgning for arbejdsgivere.
Stk. 6…
Kontaktforløb m.v.
§ 27. For personer omfattet af § 6, nr. 1-5 og 7-10, tilrettelægger og gennemfører jobcenteret et fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov, jf. dog § 106. …
Stk. 2-3.
Formål
§ 28. Kontaktforløbet har følgende formål:
1) …
2) At personer omfattet af § 6, nr. 3, 7, 8 og 10, opnår ordinært job hurtigst muligt, eller, hvis dette ikke er umiddelbart realistisk, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet, eventuelt i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.
3) …
Stk. 2. …
Jobsamtalernes indhold
§ 29. Indholdet i jobsamtalerne skal til enhver tid understøtte formålet med kontaktforløbet, jf. § 28, herunder at personen får den indsats, der er behov for.
Stk. 2. ….
Jobsamtaler inden for de første 6 måneder
§ 31. For personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7 og 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10, holder jobcenteret mindst fire individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9.
Stk. 2.
Stk. 3.
Jobsamtaler efter de første 6 måneder
§ 32. Efter de første 6 måneder aftales kontaktforløbet mellem personen og jobcenteret. Derudover holdes jobsamtaler, når jobcenteret vurderer, at der er behov herfor. Den enkelte person har ret til jobsamtaler, hvis personen anmoder herom.
Stk. 2. ….
Jobsamtalernes form
§ 33. Første jobsamtale holdes ved personligt fremmøde. Herefter vælger personen, om en jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal holdes ved personligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det. Jobsamtaler for personer på barsel efter § 27, stk. 2, skal dog holdes telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, hvis personen anmoder herom.
Stk. 3. Kontaktforløbet for en sygemeldt kan foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurderingen af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.
Stk. 4. …
Selvbooking
§ 34. Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, personer omfattet af § 6, nr. 4, som er åbenlyst uddannelsesparate, og personer omfattet af § 6, nr. 7, skal selv booke jobsamtaler digitalt, jf. dog stk. 2. Jobcenteret indkalder personer omfattet af § 6, nr. 1, til jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2.
Stk. 2. Jobcenteret indkalder til den første jobsamtale efter § 31, stk. 3. Derudover kan jobcenteret indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.
Stk. 3. …
§ 35. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter jobcenterets vurdering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.
Mindre intensiv indsats
Fritagelse fra pligt til at være aktivt jobsøgende, møde til samtaler og deltage i tilbud
§ 106. Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7 og 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10, er ikke omfattet af pligten til at være aktivt jobsøgende efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik, jf. dog stk. 2, og deltage i samtaler efter kapitel 6 og 7 og tilbud efter kapitel 11-14, jf. dog nr. 4, hvis personen
1) kan dokumentere, at den pågældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinært job på fuld tid eller fleksjob eller skal på barsel eller overgå til efterløn, fleksydelse tidlig pension, seniorpension eller folkepension,
2) kan dokumentere, at den pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel,
3) er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller
4) kan dokumentere, at den pågældende inden for de næste 6 uger på almindelige vilkår skal påbegynde et fuldtidsstudie i form af en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller en anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, idet denne fritagelsesmulighed dog ikke gælder for personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5.
Stk. 2. For personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning gælder fritagelsen for pligten til at være jobsøgende i de første 6 uger af arbejdsfordelingsordningen.
Stk. 3. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af pligten som nævnt i stk. 1, hvis jobcenteret vurderer, at det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af pligterne, eller at der er tale om misbrug af eller spekulation i muligheden for at blive fritaget for pligterne.
2.5.1. Cv-oplysninger
Det fremgår af § 22, stk. 1, 1. pkt., at personer i jobafklaringsforløb (§ 6, nr. 7), der ikke er i job eller driver virksomhed,
skal registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Det skyldes, at personer i job eller personer, som driver selvstændig virksomhed, vender tilbage til deres job eller selvstændige virksomhed ved hel eller delvis raskmelding.
Når begrebet cv-oplysninger anvendes frem for begrebet cv, skyldes det, at der hermed fokuseres på indholdet i oplysningerne i stedet for et format, som cv kan være forbundet med. Dermed vil der være friere rammer i forhold til det format, som cv-oplysninger registreres i. Den type cv-oplysninger, der registreres under cv-oplysninger, kan være forskellig afhængig af, hvilken målgruppe der er tale om. Cv-oplysninger registreres på Jobnet i enten ”Mit CV” for personer, der er jobparate eller ”Præsentations-cv” for personer længere væk fra arbejdsmarkedet.
Cv-oplysninger skal registreres for at understøtte jobcenterets bistand til jobsøgende med at finde job og for virksomheders mulighed for at udsøge egnede kandidater til en stilling. For de øvrige målgrupper længere væk fra arbejdsmarkedet er cv-oplysningerne også et dialogværktøj, der skal fungere som et skridt på vejen mod at nå til et punkt, hvor det giver mening, at cv-oplysningerne gøres søgbare for arbejdsgivere. Alle skal derfor så vidt muligt have fokus på job og ordinære arbejdstimer, også selvom det er få timer.
Personer længere væk fra arbejdsmarkedet kan have gavn af at registrere cv-oplysninger på Jobnet. Erfaringerne viser, at arbejdet med cv-oplysninger fremmer et beskæftigelsesrettet fokus i den enkeltes forløb. Det vil sige, at det kan gøre det lettere at søge småjobs og virksomhedsrettede tilbud, ligesom virksomhederne selv kan rekruttere personer længere væk fra arbejdsmarkedet. Desuden kan dialogen omkring cv-oplysninger fx for uddannelsesparate - herunder åbenlyst uddannelsesparate - uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke umiddelbart skal i job, men i uddannelse sætte fokus på erfaringer og kvalifikationer, og bidrage til at fremme den enkeltes kendskab til egne kompetencer i forhold til mulighederne for, at komme i uddannelse og i det lange perspektiv i job. For andre længere væk fra arbejdsmarkedet kan registrering af cv-oplysninger bidrage til at fremme den enkeltes kendskab til egne kompetencer i forhold til mulighederne for at komme i job.
Det fremgår af § 22, stk. 2, at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold. De målgrupper, der har pligt til at registrere cv-oplysninger skal give korrekte og fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde.
Hensigten med bestemmelsen er, at cv-oplysninger, som personer længere væk fra arbejdsmarkedet registrerer, også skal kunne rummes i formuleringen af bestemmelsen. Disse personer vil kunne have behov for at registrere kompetencer, som ikke nødvendigvis knytter sig til en konkret uddannelse eller stilling, og som ikke i alle tilfælde skal være søgbare eller oprettes med det formål at understøtte jobcenterets bistand til at finde arbejde.
De cv-oplysninger, som de jobparate ledige, det vil sige dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, samt fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, skal registrere, skal primært have fokus på erhvervserfaring, job og uddannelse. Denne form for cv-oplysninger er ikke altid relevante for personer længere væk fra arbejdsmarkedet, hvis kompetencer ikke nødvendigvis knytter sig til en konkret uddannelse, erhvervserfaring eller job.
Der er fastsat nærmere regler om indholdet i cv-oplysninger i BAB kapitel 6.
2.5.2. Kontaktforløb
Det fremgår af § 27, stk. 1, 1. pkt., at for personer omfattet af jobafklaringsforløb (§ 6, nr. 7) skal jobcenteret tilrettelægge og gennemføre et fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, jf. dog § 106.
Det betyder, at kontaktforløbet skal tilrettelægges individuelt under hensyntagen til den enkeltes helbredstilstand og under hensyn til den enkeltes ønsker og forudsætninger samt ud fra arbejdsmarkedets behov.
Det fremgår af § 28, stk. 1, nr. 2, at formålet med kontaktforløbet for personer i jobafklaringsforløb er, at de opnår ordinært job hurtigst muligt, eller hvis dette ikke er umiddelbart realistisk med henblik på at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet evt. i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.
Målet om at opnå ordinært job vil for udsatte personer i jobafklaringsforløb ofte være et mål om i første omgang at opnå ordinært job i få timer om ugen. For de personer i jobafklaringsforløb, der er i et ansættelsesforhold, vil målet i første omgang være en gradvis tilbagevenden til jobbet.
Det fremgår af § 29, stk. 1, at indholdet i jobsamtalerne til enhver tid skal understøtte formålet med kontaktforløbet, jf. § 28, herunder at personen får den indsats, der er behov for. Der skal således være fokus på at bringe personen hurtigst muligt tilbage i beskæftigelse. Det betyder, at der løbende skal være fokus på, at der er fremdrift i forhold til personens indsatsplan. Desuden skal der løbende være fokus på, om personen fortsat er uarbejdsdygtig pga. egen sygdom. Der skal herudover være fokus på, om personen fortsat er i målgruppen for jobafklaringsforløb, eller om personen har behov for anden indsats eksempelvis er i målgruppen for fleksjob, revalidering mv.
For personer, der er i målgruppen for repatriering efter repatrieringsloven, vejledes om muligheden for at repatriere.
I kontaktforløbet skal der tages nødvendigt hensyn til personens helbredstilstand.
Det fremgår af § 31, stk. 1, at for personer i jobafklaringsforløb - omfattet af § 6, nr. 7 - holder jobcenteret mindst 4 individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9.
Bestemmelsen betyder, at en person i jobafklaringsforløb skal have mindst 4 jobsamtaler i løbet af de første 6 måneder i et jobafklaringsforløb. Det gælder også, hvis personen får endnu et jobafklaringsforløb.
Begrundelsen for bestemmelsen er, at der er evidens for, at tidlig og intensiv opfølgning får personer i job. Der stilles ikke længere krav til præcis, hvornår inden for perioden jobsamtalerne skal foregå, men alene at de skal foregå løbende. Dermed bliver det i højere grad op til sagsbehandleren og personen at fastlægge et kontaktforløb, der understøtter, at kontakten med jobcenteret er meningsfuld og tilpasset den enkeltes behov.
Der er dog perioder, hvor personer er undtaget fra kontaktforløbet. Det gælder fx i forbindelse med barsel. Sådanne perioder tæller ikke med ved opgørelsen af antallet af samtaler inden for en periode, selv om personen under barsel fortsætter på samme ydelse. Der vil i denne situation ikke være et ydelsesskift, og personen starter ikke forfra i kontaktforløbet efter en periode med barsel. Dvs. at en person, der før barsel har haft 2 samtaler inden for 3 måneder, vil efter barslen skulle have 2 samtaler inden for de næste 3 måneder for, at vedkommende har haft 4 samtaler inden for de første 6 måneder.
Endvidere følger det af lovens § 106, at personer, der er omfattet af en mindre intensiv indsats, fremover ikke skal deltage i jobsamtaler, mens de er omfattet af en mindre intensiv indsats. Det fremgår dermed af kontaktforløbet, at der ikke skal holdes jobsamtaler for personer omfattet af mindre intensiv indsats.
Det fremgår af § 32, stk. 1, at efter de første 6 måneder aftales kontaktforløbet mellem personen og jobcenteret. Derudover holdes jobsamtaler, når jobcenteret vurderer, at der er behov herfor. Den enkelte person har ret til jobsamtaler, hvis personen ønsker det.
Bestemmelsen betyder, at personer med en periode på mere end 6 måneder på den aktuelle ydelse får et kontaktforløb efter behov, som aftales individuelt mellem jobcenteret og personen. Personen har ret til jobsamtaler, hvis pågældende ønsker det. Samtidig skal jobcenteret holde jobsamtaler med vedkommende, når jobcenteret vurderer, at der er behov for det, eksempelvis med henblik på at vurdere om personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Det fremgår af § 33, stk. 1, at den første jobsamtale holdes ved personligt fremmøde. Herefter vælger personen, om en jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, jf. dog stk. 2.
Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen vil skulle holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra jobcenteret. Ved en telefonisk samtale forstås, at en ansat fra jobcenteret taler direkte med personen. En telefonisk samtale vil således ikke kunne foregå ved sms eller e-mail over telefonen. Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).
Det fremgår af § 33, stk. 2, at jobcenteret ud fra en konkret vurdering kan beslutte, at samtalen skal holdes ved personligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det. Jobsamtaler for personer på barsel efter § 27, stk. 2, skal dog holdes telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, hvis personen anmoder herom.
Jobcenteret kan dermed ud fra en konkret vurdering beslutte at ændre personens ønskede samtaleform fra telefonisk eller personligt digitalt fremmøde til personligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor jobcenteret vurderer, at der er behov for personligt fremmøde, hvis det vurderes hensigtsmæssigt for, at personen kan vejledes på bedste vis, og at man i dialog kan drøfte og planlægge den videre indsats.
Det fremgår endvidere af § 33, stk. 3, at kontaktforløbet for en sygemeldt kan foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurderingen af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.
Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om kontakt er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredstilstand. Det er den sygemeldtes samlede situation, der lægges til grund ved vurderingen af, om opfølgningen skal sættes på standby. Sygemeldtes psykiske tilstand skal således også indgå i vurderingen. Kontakt på anden måde kan fx ske ved kontakt til den praktiserende læge.
En person, der bliver syg korterevarende, eller hvor der ikke er tale om livstruende sygdom, er som udgangspunkt ikke fritaget fra kontaktforløbet, men kan have en rimelig grund til ikke at deltage i en jobsamtale på grund af sygdom eller risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, jf. § 13, stk. 7, i LAS.
Der er fastsat nærmere regler om kontaktforløbet i BAB kapitel 7.
2.5.3. Selvbooking af jobsamtaler
Det fremgår af § 34, stk. 1, 1. pkt., at personer i jobafklaringsforløb selv skal booke jobsamtaler digitalt, jf. dog stk. 2.
Ved selvbooking får personer i jobafklaringsforløb medindflydelse på, hvornår jobsamtalerne skal foregå. Bestemmelsen medvirker således til, personer i jobafklaringsforløb får mulighed for i højere grad at have indflydelse på og tage ansvar for eget forløb, som i sidste ende skal styrke personens muligheder for at komme i job.
Selvbooking skal ske digitalt. Der er fastsat nærmere regler om digital booking af jobsamtaler og fritagelse fra booking i kapitel 7 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere er der en vejledning om obligatorisk selvbooking af jobsamtaler for forskellige målgrupper.
Endelig er der i ydelseslovgivningen fastsat regler om konsekvensen af manglende selvbooking, se under afsnit 3.3.
Det fremgår af § 34, stk. 2, 2. pkt., at jobcenteret derudover kan indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel. Dermed kan jobcenteret i særlige tilfælde indkalde til en jobsamtale, hvor behovet for en jobsamtale opstår med kort varsel, og hvor det ikke er muligt at nå at udstikke en frist til selvbooking.
Det fremgår af § 35, at jobcenteret efter en konkret vurdering kan fratage en person retten til selvbooking, hvis jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter jobcenterets vurdering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.
Det kan fx være i tilfælde, hvor personen booker mange jobsamtaler ud over det aftalte, booker flere samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker jobsamtaler. Dermed har jobcenteret mulighed for at indkalde personer til jobsamtaler, hvor jobcenteret har vurderet, at personen ikke skal have mulighed for selvbooking og derfor har frataget dem retten hertil.
Der skal træffes afgørelse om fratagelse af ret til selvbooking. Der henvises i den forbindelse til vejledning om obligatorisk selvbooking af jobsamtaler for forskellige målgrupper.
2.6. Rehabiliteringsplanen – forberedende del og indsatsdel
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Kapitel 8
Planer m.v.
§ 40. Personer omfattet af § 6, der kan få en indsats efter denne lov, skal have en »Min Plan« for indsatsen.
Stk. 2. Personer, der skal have behandlet deres sag i rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., skal have en rehabiliteringsplan.
Stk. 3…
§ 43. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, jf. § 40, stk. 2, og som danner grundlag for sagens behandling i rehabiliteringsteamet, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer omfattet af § 6, nr. 6, som er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge, og for personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8.
§ 44. Rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde oplysninger om:
1) Personens job- og uddannelsesmål.
2) Personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder.
3) Den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som foretages på baggrund af en konsultation.
Stk. 2. Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i samarbejde med personen.
Stk. 3. Kommunen udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del for personer omfattet af § 6, nr. 7.
§ 45. Rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling og skal indgå i personens »Min Plan«.
Stk. 2. Indsatsdelen skal indeholde personens job- og uddannelsesmål og en beskrivelse af, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder der skal iværksættes for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, eventuelt i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.
Stk. 3. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel i samarbejde med personen.
Stk. 4. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, varetager den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørger for, at indsatsdelen opdateres efter personens aktuelle situation og behov, og bistår personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder med at realisere job- og uddannelsesmål.
Det fremgår af § 40, stk. 2, at personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, skal have en rehabiliteringsplan.
Det fremgår endvidere af § 43, at rehabiliteringsplanen består af to dele - en forberedende del og en indsatsdel. Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i alle sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, og danner grundlag for sagens behandling i teamet. Det betyder, at rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i alle sager om jobafklaringsforløb. Rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes for alle personer i jobafklaringsforløb. Indsatsdelen beskriver indsatsatsen i forløbet.
Det fremgår af § 44, stk. 1, nr. 1, at rehabiliteringsplanens forberedende del indeholder personens job- og uddannelsesmål. Uddannelsesmålet er som udgangspunkt et delmål på vejen frem mod jobmålet.
Det fremgår af § 44, stk. 1, nr. 2, at rehabiliteringsplanens forberedende del indeholder personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder. Det betyder, at der skal redegøres for, hvilke barrierer personen og sagsbehandleren ser i forhold til, at personen kan opnå job eller påbegynde en uddannelse. Det er bl.a. vigtigt, at det fremgår, hvordan personen opfatter sin situation og muligheder for at arbejde. Der skal således udarbejdes en systematisk beskrivelse af den enkelte persons ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, hvor der også tages udgangspunkt i den forudgående indsats.
Det fremgår af § 44, stk. 1, nr. 3, at rehabiliteringsplanens forberedende del indeholder den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en konsultation. Det betyder, at den forberedende del indeholder en lægeattest fra personens praktiserende læge om personens muligheder for at arbejde. Sager, hvor personen overgår til jobafklaringsforløbet ved revurderingstidspunktet efter 22 uger, kan behandles i rehabiliteringsteamet på grundlag af lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale (LÆ 285) efter § 11 a i lov om sygedagpenge. Det er en betingelse, at lægeattesten og de eventuelle øvrige relevante helbredsoplysninger, der foreligger hos kommunen, efter kommunens vurdering kan danne grundlag for rehabiliteringsteamets vurdering af, hvilken tværfaglig indsats, personen skal have. Vurderer kommunen ikke, at de foreliggende helbredsoplysninger er tilstrækkelige til rehabiliteringsteamets behandling af sagen, indhenter kommunen en LÆ 265. Kommunen kan evt. rådføre sig med sundhedskoordinatoren. Der henvises til § 4 i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler sørger for at forberede personen på formålet med, at rehabiliteringsteamet skal behandle sagen, hvem der sidder i teamet, og hvad der skal ske på mødet. Personen gøres desuden opmærksom på muligheden for at have en bisidder.
Den forberedende del af planen beskriver og dokumenterer sagen. Der udarbejdes ikke en indstilling til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen. I sager om jobafklaringsforløb skal rehabiliteringsteamet dog ved forelæggelsen oplyses om, at der er tale om en sag om jobafklaringsforløb.
Det fremgår af § 44, stk. 2, at rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i samarbejde med personen. Det betyder, at personen skal inddrages og medvirke i udarbejdelse af planen. Det fremgår endvidere af § 44, stk. 3, at det er den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del. Det betyder, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler sammen med personer i jobafklaringsforløb udarbejder den forberedende del både for personer, hvis sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på stillingtagen til indsatsen i jobafklaringsforløbet og for personer, hvis sag skal behandles med henblik på stillingtagen til endnu et forløb.
Det fremgår af § 45, stk. 1, at rehabiliteringsplanens indsatsdel, udarbejdes på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling og skal indgå i personens »Min Plan«. Det betyder, at personen kan se alle de indsatser, der indgår i jobafklaringsforløbet, i »Min Plan« på Jobnet, det vil sige både den beskæftigelsesrettede indsats og indsatser efter fx social- og sundhedslovgivningen. I bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. er der fastsat nærmere regler om, hvordan rehabiliteringsplanenes indsatsdel skal indgå i »Min Plan«.
Det fremgår af § 45, stk. 2, at indsatsdelen indeholder personens job- og uddannelsesmål samt en beskrivelse af, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder der iværksættes for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet eventuelt i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.
Det betyder, at en person i jobafklaringsforløb altid skal have et jobmål. For personer i jobafklaringsforløb kan det være relevant, at vejen til beskæftigelse går via uddannelse, og personen kan derfor have både et job- og et uddannelsesmål. Det er typisk personer under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse.
Det betyder også, at indsatsdelen udarbejdes på baggrund af de respektive forvaltningers beslutning om konkret indsats til personen. Forvaltningernes beslutninger træffes på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling i den konkrete sag. Det fremgår af planen, hvilken forvaltning der yder indsatsen.
Målet om at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet er for personer i jobafklaringsforløb ofte et mål om i første omgang at opnå ordinært job i få timer om ugen. For de personer i jobafklaringsforløb, der er i et ansættelsesforhold, kan målet i første omgang være en gradvis tilbagevenden til jobbet.
Det fremgår af § 45, stk. 3, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel i samarbejde med personen. Det betyder, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler inddrager personen, således at personen får ejerskab og indflydelse på sit forløb. Samarbejdet mellem kommunen og personen er derfor centralt både ved udarbejdelsen af rehabiliteringsplanen, i mødet med rehabiliteringsteamet og i tilrettelæggelsen af forløbet.
Det fremgår af § 45, stk. 4, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for, at indsatsdelen opdateres efter personens aktuelle situation og behov, og bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder med at realisere job- og uddannelsesmål.
Det betyder, at opfølgningen typisk medfører et løbende samarbejde mellem jobcenteret, sundheds- og socialforvaltningen og evt. også med undervisningsforvaltningen. Det vil sige, at den koordinerende sagsbehandler har rollen som den gennemgående myndighedsperson, der har ansvaret for at varetage personens sag på tværs af sektorer, forvaltninger og lovgivningsområder. Ved ændringer i forløbet er den gennemgående og koordinerende sagsbehandler ansvarlig for at sørge for, at planen justeres efter personens aktuelle situation og behov. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler sikrer, at personen er inddraget undervejs, samt løbende bistår personen i at gennemføre rehabiliteringsplanens indsatsdel og nå jobmålet.
2.7. Gennemgående og koordinerende sagsbehandler
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Koordinerende sagsbehandler
§ 36.
Stk. 2. ….
Stk. 3. Jobcenteret skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en person, der har ret til et jobafklaringsforløb efter § 107, eller som deltager i et ressourceforløb efter § 112.
§ 44.
Stk. 2. Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i samarbejde med personen.
Stk. 3. Kommunen udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del for personer omfattet af § 6, nr. 7.
§ 45.
Stk. 2.
Stk. 3. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel i samarbejde med personen.
Stk. 4. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, varetager den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørger for, at indsatsdelen opdateres efter personens aktuelle situation og behov, og bistår personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder med at realisere job- og uddannelsesmål.
Det fremgår af § 36, stk. 3, at jobcenteret skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en person, der har ret til et jobafklaringsforløb efter § 107. Bestemmelsen om en gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal sikre, at personen oplever kontinuitet og sammenhæng i indsatsen, og at personens faste sagsbehandler bistår personen med at gennemføre rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Det fremgår endvidere af § 44, stk. 3, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del for personer i jobafklaringsforløb (§ 6, nr. 7). Det betyder, at for personer, der har ret til jobafklaringsforløb skal den forberedendes del udarbejdes af den gennemgående og koordinerende sagsbehandler.
Herudover fremgår det af § 45, stk. 3, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel i samarbejde med personen. Det betyder, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler inddrager personen, således at personen får ejerskab og indflydelse på sit forløb. Samarbejdet mellem kommunen og personen er derfor centralt både ved udarbejdelsen af rehabiliteringsplanen, i mødet med rehabiliteringsteamet og i tilrettelæggelsen af forløbet.
Endvidere fremgår af § 45, stk. 4, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for, at indsatsdelen opdateres efter personens aktuelle situation og behov, og bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder med at realisere job- og uddannelsesmål.
Det betyder, at opfølgningen typisk medfører et løbende samarbejde mellem jobcenteret, sundheds- og socialforvaltningen og evt. også med undervisningsforvaltningen. Det vil sige, at den koordinerende sagsbehandler har rollen som den gennemgående myndighedsperson, der har ansvaret for at varetage personens sag på tværs af sektorer, forvaltninger og lovgivningsområder. Ved ændringer i forløbet er den gennemgående og koordinerende sagsbehandler ansvarlig for at sørge for, at planen justeres efter personens aktuelle situation og behov. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler sikrer, at personen er inddraget undervejs, og bistår løbende personen i at gennemføre rehabiliteringsplanens indsatsdel og nå jobmålet.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for personer i jobafklaringsforløb overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 6, stk. 5, i organiseringsloven. Det kan fx ske, fordi hovedvægten i den første fase af et forløb eksempelvis er af social karakter. Det kan efterfølgende være hensigtsmæssigt at udpege en ny gennemgående og koordinerende sagsbehandler, når hovedvægten i indsatsen overgår til at være en beskæftigelsesrettet indsats. Personen inddrages, inden der udpeges en ny gennemgående og koordinerende sagsbehandler.
2.8. Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
Ifølge § 15 i lov om organisering og understøttelse af den beskæftigelsesrettede indsats m.v. kan kommunen i sager om jobafklaringsforløb alene
1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og den praktiserende læge, og
2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra regionens kliniske funktion.
Kommunen kan dermed ikke benytte sundhedsfaglig rådgivning fra en kommunal sundhedsperson i sager om jobafklaringsforløb, men skal benytte sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion.
Der henvises til de nærmere regler om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i bekendtgørelse om kommuners og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. samt i vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet.
3. Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
3.1. Ydelse under jobafklaringsforløb (§ 69 j i LAS)
Lov om aktiv socialpolitik
Kapitel 6 b
Ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb
§ 69 j. Personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.
Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et månedligt beløb svarende til
1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4,
2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4,
3) kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 9, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre og ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4, eller
4) kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 9, og et månedligt tillæg, der beregnes efter § 25, stk. 4, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre og har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Hjælp efter stk. 2, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettiget til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.
Stk. 4. Til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales ressourceforløbsydelse med et beløb svarende til
1) 75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller
2) 50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.
Stk. 5. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 7-12. Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et jobafklaringsforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et jobafklaringsforløb. En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.
Stk. 6. For personer, der ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet modtager løn under sygdom, og personer, der er ansat i fleksjob, jf. § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og modtager løn under sygdom suppleret med fleksløntilskud, medfører løn og fleksløntilskud fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
Stk. 7. For personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke modtager løn under sygdom, medfører fleksløntilskud, der udbetales som supplement til ressourceforløbsydelsen, jf. § 124, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
Stk. 8. For personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet driver selvstændig erhvervsvirksomhed og får tilskud på grund af nedsat erhvervsevne, jf. § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medfører tilskuddet ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb. Overskud af selvstændig virksomhed medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen efter stk. 4.
Stk. 9. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, bortset fra indtægter efter stk. 6 og 7, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inklusive pension udgør 13.648 kr. (2015-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.
Stk. 10. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 bort fra 15,73 kr. (2015-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned.
Stk. 11. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i lov om social service, medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen på samme måde som lønindtægt, jf. stk. 9, når ferien holdes. Fradraget sker i ressourceforløbsydelsen for den periode, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Optjent ferie med feriegodtgørelse skal afholdes før ferie efter § 69 k, stk. 5. En person kan holde ferie med feriegodtgørelse eller ferietillæg samt ressourceforløbsydelse efter 1. og 2. pkt., selv om personen ikke har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder.
Stk. 12. § 33 finder anvendelse for fradrag i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
Stk. 13. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelse ved sygdom og barsel og ved flytning til en anden kommune.
Stk. 14. En person er ikke længere berettiget til ressourceforløbsydelse, når ansættelsen i et fleksjob efter § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophører.
En person, der er i jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.
Samtidig finder § 34, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik om særlig støtte også anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, i lighed med, hvad der gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb.
Hvis en person, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, får en sanktion efter §§ 69 l-69 q og dermed får nedsat ressourceforløbsydelsen, får den pågældende udbetalt særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen.
Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et månedligt beløb på 15.874 kr. (2023) for personer, som har forsørgelsespligt over for børn.
For personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, udgør ressourceforløbsydelsen 11.944 kr. pr. måned (2023).
For personer under 25 år, der er hjemmeboende og uden forsørgelsespligt over for børn, udgør ressourceforløbsydelsen 3.715 kr. pr. måned (2023).
For personer under 25 år, der er hjemmeboende og har dokumenteret bidragspligt over for et barn, udgør ressourceforløbsydelsen 3.715 kr. (2023) pr. måned samt et månedligt tillæg. Det månedlige tillæg svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Ressourceforløbsydelsen kan højst udgøre 15.874 kr. (2023).
Ressourceforløbsydelsen efter § 69 j, stk. 2, nr. 1, kan alene udbetales, hvis børnene opholder sig her i landet. Det gælder dog ikke for EU/EØS-borgere i det omfang, disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster, jf. § 69 j, stk. 3. Dette følger af Rådets forordning 492/11, artikel 7, stk. 2, af 5. april 2011 (tidligere art. 1612/68 af 15. oktober 1968) og den tilhørende EØS-aftale. Hovedreglen om, at børnene skal opholde sig her i landet, fraviges således for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende m.v., der efter EU-retten skal have samme sociale fordele som indenlandske arbejdstagere. Det er en forudsætning, at børnene bor i et EU/EØS-land.
Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb er ikke eksportabel. En sygemeldt lønmodtager, som arbejder her i landet, men som bor i et andet EU/EØS-land, har som hovedregel ret til sygedagpenge efter sygedagpengeloven. Når den sygemeldte lønmodtager overgår til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, er det med få undtagelser en betingelse, at personen opholder sig her i landet, jf. § 5 i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at borgere bosat i et andet EU/EØS-land som udgangspunkt ikke har ret til ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, da ydelsen ikke er eksportabel.
Ydelsen kan dog udbetales til en EU/EØS-borger, der ikke opholder sig i Danmark, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Den sygemeldte fortsat er i et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver i Danmark.
2) Aktiviteterne i jobafklaringsforløbet foregår i Danmark.
3) Den sygemeldte deltager aktivt i jobafklaringsforløbet i Danmark.
Dermed stilles der samme krav til en sygemeldt, der fortsat er i et ansættelsesforhold i Danmark, men som har bopæl uden for Danmark, som der stilles til andre sygemeldte med bopæl i Danmark. Når den sygemeldte med bopæl i et andet land ikke længere er i et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver i Danmark, er personen ikke længere berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og kommunen skal derfor træffe afgørelse om stop af udbetaling af ressourceforløbsydelse.
En arbejdsgiver i Danmark, der udbetaler løn under sygdom til en person, der deltager i et jobafklaringsforløb og har bopæl uden for Danmark, kan få udbetalt refusion beregnet på baggrund af den ressourceforløbsydelse, som den ansatte er berettiget til under jobafklaringsforløbet. Arbejdsgiveren kan dog ikke få mere i refusion, end arbejdsgiveren udbetaler i løn, se afsnit 3.4.
Ressourceforløbsydelse til selvstændigt erhvervsdrivende, som har genoptaget arbejdet i den selvstændige virksomhed delvist
Ressourceforløbsydelsen til personer, som driver selvstændig virksomhed samtidig med deltagelsen i et jobafklaringsforløb, udbetales, jf. § 69 j, stk. 4, med:
1) 75 pct. af ydelsen efter § 69 j, stk. 2, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende i jobafklaringsforløbet højest kan udføre ¼ af sit normale arbejde, eller
2) 50 pct. af ydelsen efter § 69 j, stk. 2, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende i jobafklaringsforløbet højest kan udføre ½ af sit normale arbejde.
Til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, skal der udbetales nedsat ressourceforløbsydelse, svarende til de gældende regler i lov om sygedagpenge, både i den situation, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig ved overgangen til et jobafklaringsforløb, og i den situation, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende under jobafklaringsforløbet kan genoptage arbejdet i sin virksomhed delvist, dvs. at pågældende dermed alene anses for delvist uarbejdsdygtig.
Da selvstændige, som arbejder mere end halvdelen af deres normale arbejdstid, ikke har ret til sygedagpenge, vil selvstændige i disse tilfælde heller ikke kunne modtage ressourceforløbsydelse.
En selvstændigt erhvervsdrivende, som får ydelsen nedsat efter lovens § 69 j, stk. 4, skal ikke tillige have foretaget fradrag i ressourceforløbsydelsen for overskud af den selvstændige erhvervsvirksomhed. Det fremgår derfor af bestemmelsen i § 69 j, stk. 8, at der ikke skal foretages fradrag for overskud af selvstændig virksomhed, når en person får udbetalt nedsat ressourceforløbsydelse efter lovens § 69 j, stk. 4.
Hvis den selvstændige får udbetalt lønindtægter fra virksomheden eller har andre indtægter, f.eks. i form af private pensionsordninger, medfører disse fradrag i ressourceforløbsydelsen, jf. § 69 j, stk. 5 og 6. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende under jobafklaringsforløbet får lønindtægter, vil disse medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j, stk. 9.
For personer, der er omfattet af §§ 10 f, 10 h og 10 j i lov om aktiv socialpolitik, nedsættes ydelsen til niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22. Se nærmere i afsnit 3.5.1. om fremmedkrigere, afsnit 3.5.2. om bandekriminelle, afsnit 3.5.3. om udeblivelse fra en straffesag og afsnit 3.5.4. om børnevold.
Fradrag for indtægter i ressourceforløbsydelsen
Indtægter skal som hovedregel fratrækkes krone for krone i ressourceforløbsydelsen, jf. § 69 j, stk. 5, jf. dog stk. 7-12.
Det betyder bl.a., at hvis personen f.eks. modtager offentlige ydelser, der træder i stedet for løn, eller har indtægter i form af overskud fra selvstændig virksomhed, herunder selvstændig bibeskæftigelse, vil denne indtægt medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen. Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende modtager hjælp efter § 69 j, stk. 4, skal der dog ikke ske fradrag i ressourceforløbsydelsen for indtægter fra den selvstændige virksomhed. Se vejledningen til § 69 j, stk. 8.
Der er ikke praksis på området for, hvordan kommunen skal beregne fradraget i ressourceforløbsydelse på baggrunden af indtægter fra den selvstændige virksomhed, herunder selvstændig bibeskæftigelse. Fradraget foretages på baggrund af overskud før renter og andre finansielle poster, inklusive løn eller andre beløb, der er udtaget til eget forbrug og beløb, som er overført til virksomhedsordningen efter virksomhedsskattelovens regler. Efter styrelsens opfattelse bør kommunen foretage beregningen ud fra forskudsopgørelsen for det år, hvori den pågældende modtager ressourceforløbsydelse og fordele beløbet ligeligt over årets måneder. Kommunen må ved beregningen tage forbehold for, at der efterfølgende kan være behov for en efterregulering af den aktuelle indtægt for året.
Personer, som ikke kan få deres sygedagpenge forlænget, har ret til at modtage ressourceforløbsydelse fra det tidspunkt, hvor de overgår til jobafklaringsforløbet.
Indtægter, der er optjent i en periode forud for overgangen til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, skal ikke medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen, selv om udbetalingen af indtægten først sker, mens den pågældende modtager ressourceforløbsydelse, jf. § 69 j, stk. 5. Det kan f.eks. være, at den pågældende overgår til et jobafklaringsforløb den 11. i en måned. Den pågældende er herefter berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra denne dato. Hvis der i en måned er 30 kalenderdage, vil den pågældende være berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse i 20 af de 30 dage. Personen har i de første 10 dage været berettiget til at modtage sygedagpenge, og der skal ikke ske fradrag for sygedagpengene i ressourceforløbsydelsen.
Hvis der er optjent ret til feriegodtgørelse i en ansættelse forud for overgangen til jobafklaringsforløbet til brug for et ferieår, hvori den pågældende modtager ressourceforløbsydelse, skal der ske fradrag for denne indtægt efter § 69 j, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik, når ferien afholdes.
Indtægter, der er optjent efter, at den pågældende er ophørt i et jobafklaringsforløb, vil ligeledes ikke medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen. Dette gælder f.eks., hvis den pågældende er berettiget til ressourceforløbsydelse i de første 10 dage af en måned og derefter overgår til sygedagpenge, eller f.eks. er blevet visiteret til et fleksjob og modtager ledighedsydelse fra den 11. i måneden. Den udbetalte ledighedsydelse eller de udbetalte sygedagpenge skal ikke medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen, når disse ydelser udbetales sidst på måneden.
En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse og er derfor omfattet af kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til indsatsen.
Fradrag for større indtægter i ressourceforløbsydelse
En større indtægt, der overstiger satsen for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, skal alene fradrages i den måned, hvor den udbetales. Personen skal dermed ikke bruge sine indtægter til forsørgelse, inden personen kan opnå ret til ressourceforløbsydelse. Baggrunden for dette er, at ressourceforløbsydelse har et andet formål end kontanthjælp, og ikke som kontanthjælp er det nederste økonomiske sikkerhedsnet. Dette ses bl.a. ved, at formue er uden betydning for retten til ressourceforløbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse følger rettet til jobafklaringsforløb.
Fradrag for lønindtægter, som udbetales ved overgang til jobafklaringsforløbet
Reglen i § 69 j, stk. 5, om, at der sker fradrag for indtægter i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb, fraviges, jf. § 69 j, stk. 6, således at personer, der ved overgangen til jobafklaringsforløbet er i et ansættelsesforhold, herunder i et fleksjob, der er påbegyndt før den 1. januar 2013, og som modtager løn under sygdom, får foretaget fuldt fradrag for løn, så længe personen er ansat i samme job. Personer, der ved overgangen til jobafklaringsforløbet er ansat i et fleksjob og modtager løn suppleret med fleksløntilskud, får ligeledes foretaget fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen for løn og fleksløntilskud, så længe personen er ansat i samme job. Med denne fradragsbestemmelsen vil der i langt de fleste tilfælde ikke skulle udbetales ressourceforløbsydelse samtidig med, at en person modtager løn eller løn og fleksløntilskud under den fortsatte uarbejdsdygtighed.
Arbejdsgiveren, som udbetaler løn ved overgangen til jobafklaringsforløbet, får ret til refusion, jf. afsnit 3.4.
Ydelse til personer, der ikke modtager løn under sygdom eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Efter § 124, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats får en fleksjobansat, der ikke modtager løn under sygdom, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, der suppleres med fleksløntilskud, således at personen tilsammen modtager en ydelse, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Beløbet udgør 19.333 kr. i 2023.
En person, der modtager ressourceforløbsydelse suppleret med fleksløntilskud, jf. § 124, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal, jf. § 69 j, stk. 7, ikke have foretaget fradrag for fleksløntilskuddet i ressourceforløbsydelsen.
En person, der overgår til jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse, bevarer dermed niveauet for de hidtidige sammenlagte ydelser, svarende til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.
Det tilskud, en selvstændigt erhvervsdrivende modtager efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen i lighed med, hvad der gælder i forhold til sygedagpenge, jf. § 18 i bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.
En selvstændigt erhvervsdrivende, som får ydelsen nedsat efter lovens § 69 j, stk. 4, skal ikke tillige have foretaget fradrag i ressourceforløbsydelsen for overskud af den selvstændige erhvervsvirksomhed. Det fremgår derfor af bestemmelsen i § 69 j, stk. 8, at der ikke skal foretages fradrag for overskud af selvstændig virksomhed, når en person får udbetalt nedsat ressourceforløbsydelse efter lovens § 69 j, stk. 4.
Fradrag for lønindtægter ved delvis genoptagelse af arbejde eller delvis påbegyndelse af nyt arbejde
Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb bliver satsreguleret på samme måde som kontanthjælp, da satserne for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb svarer til satserne for kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1 og 2, samt stk. 3, nr. 9 og stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 109, stk. 1, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelsen i forbindelse med et jobafklaringsforløb, har mulighed for at beholde en større del af lønindtægten, end ellers gælder under jobafklaringsforløb, hvis de under jobafklaringsforløbet bliver ansat på det ordinære arbejdsmarked i et job, herunder et fleksjob, jf. § 69 j, stk. 9. Det samme gælder, hvis de genoptager arbejdet under jobafklaringsforløbet og begynder at få udbetalt løn af arbejdsgiveren for de timer, som de pågældende har genoptaget det ordinære arbejde med.
Efter § 69 j, stk. 9, nedsættes ressourceforløbsydelsen med 30 pct. af lønnen inklusive pension op til en løn på 15.817 kr. før skat (2023-niveau) og derefter med 55 pct. af den løn, som overstiger 15.817 kr. (2023-niveau). Denne fradragsregel gælder alene for indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked, herunder udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med arbejdsgivers konkurs m.v.
Fradrag for lønindtægter, hvor personen delvist har genoptaget arbejdet, medfører fradrag efter § 69 j, stk. 9, da der er tale om løn for egentligt udført arbejde. Den lempeligere fradragsregel skal anvendes uanset, hvornår modtageren af ressourceforløbsydelse genoptager sit arbejde delvist. Se Ankestyrelsens principmeddelelse 25-20.
Det er en konkret vurdering, om en indtægt skal betragtes som en lønindtægt og dermed fradrages efter den lempeligere fradragsregel. Ankestyrelsen har i principmeddelelse 26-20 slået fast, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som udbetales på grundlag af en privat forsikringsordning, ikke kan anses som en lønindtægt efter reglerne om ressourceforløbsydelse. Der skal således ske fradrag krone for korne for denne indtægt, jf. § 69 j, stk. 5.
Lønindtægter trækkes først fra efter, at indtægten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag. Det vil sige, at det er modtageren af ressourceforløbsydelsens skattepligtige personlige indkomst opgjort på månedsbasis, som trækkes fra med ovennævnte modifikationer.
Fradragsreglen i § 69 j, stk. 9, gælder ikke for personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet er ansat i et ordinært job eller et fleksjob og modtager løn eller løn og fleksløntilskud fra arbejdsgiveren og kommunen, jf. § 69 j, stk. 6. Efter denne bestemmelse medfører løn eller løn og fleksløntilskud fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen i jobafklaringsforløb.
Indtægter som led i tilbud
Når modtagere af ressourceforløbsydelse har indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, vil der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen til personer under jobafklaringsforløb ses bort fra 17,31 kr. (2023-niveau) pr. udført arbejdstime for indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned, jf. § 69 j, stk. 10.
Fradrag for feriegodtgørelse m.v.
Der foretages efter § 69 j, stk. 11, jf. stk. 9, fradrag i ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb med 30 pct. af feriegodtgørelsen efter ferieloven eller ferietillægget til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i serviceloven, for et beløb op til 15.817 kr. (2023-niveau), og derefter med 55 pct. for beløb, der overstiger 15.817 kr. (2023-niveau).
Fradraget foretages i ressourceforløbsydelsen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Hvis der f.eks. udbetales feriegodtgørelse for 5 dage, skal kommunen beregne ressourceforløbsydelsen for denne periode, svarende til 7 dage med ressourceforløbsydelse. Det svarer i en måned med 31 kalenderdage til 7/31 (15.874 kr. (2023-niveau) / 31 x 7 = 3.584,50 kr. for en person, der er forsørger). Hvis der udbetales 5.000 kr. i feriegodtgørelse for denne periode, skal der foretages fradrag i ressourceforløbsydelse for den ovennævnte periode med 1.500 kr. Dvs. 3.584,50 kr. – 1.500 kr. = 2.084,50 kr. Derudover udbetales der for den resterende måned 15.874 kr. (2023-niveau) – 3.584,50 kr., svarende til 12.289,50 kr. Personen får således i alt udbetalt 12.289,50 + 2.084,50 kr. = 14.374 kr. i ressourceforløbsydelse samt 5.000 kr. i feriegodtgørelse, svarende til i alt 19.374 kr.
Det fremgår endvidere direkte af bestemmelsen, at der kan holdes ferie med feriegodtgørelse eller ferietillæg samt ressourceforløbsydelse, selv om personen ikke har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder.
Ankestyrelsen er i ”Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 6, 2016 om ”Ressourceforløbsydelse – hvad skal trækkes fra og hvordan” kommet med følgende udtalelse:
”Feriegodtgørelse efter ferieloven, hvor ferien ikke er holdt.
Hvis borgeren ikke har holdt ferie, skal feriegodtgørelse efter ferieloven ikke trækkes fra i ressourceforløbsydelsen.
Ankestyrelsen er af den opfattelse, at der hverken forud for eller efter den 1. april 2016 er hjemmel til at trække feriegodtgørelsen fra, når ferien ikke bliver holdt.
Feriegodtgørelse og kontanthjælp.
Principmeddelelse 67-15 handler om kontanthjælp og brugen af § 32 i aktivloven om fradrag for feriegodtgørelse, når ferien ikke er holdt.
Efter principmeddelelsen kan § 32 ikke bruges i situationen, hvor ferien ikke er holdt. § 32 handler nemlig om feriegodtgørelse for afholdt ferie.
Når borgeren ikke har holdt ferie, sker fradraget i kontanthjælp for feriegodtgørelse efter indtægtsreglen i aktivlovens § 30.
Denne principmeddelelse kan ikke bruges på ressourceforløbsydelse. Her kan kommunen nemlig ikke lave fradrag for feriegodtgørelse, når ferien ikke er afholdt.
Hvorfor er der ikke hjemmel til at fradrage for feriegodtgørelse i ressourceforløbsydelsen, når ferien ikke er afholdt?
Forskellen i forhold til kontanthjælp ligger i, at feriegodtgørelse ikke er ”klassificeret” som løn i § 32, som bruges ved fradrag i kontanthjælp for feriegodtgørelse, når ferien er afholdt. Derfor er der for kontanthjælp mulighed for at lave fradrag efter indtægtsreglen i § 30, når ferien ikke holdes.
Den mulighed er der ikke, når det gælder fradrag i ressourceforløbsydelse. Det skyldes ordlyden af bestemmelserne om fradrag for feriegodtgørelse i ressourceforløbsydelse.
1) Efter fradragsreglerne om ressourceforløb skal feriegodtgørelsen, trækkes fra, når borgeren holder ferien. I fradragsreglerne er kun nævnt feriegodtgørelse for afholdt ferie. Fradragsreglerne kan derfor ikke bruges på feriegodtgørelse udbetalt, uden at ferien ikke er afholdt.
2) Samtidig er det bestemt, at fradrag i ressourceforløbsydelse for feriegodtgørelse skal ske efter lønfradragsreglen. Man kan sige, at feriegodtgørelsen i bestemmelserne ”sidestilles” med løn. ”
Indtægter, som ikke medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen
Efter § 69 j, stk. 12, gælder § 33 i lov om aktiv socialpolitik også for modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, og der foretages derfor ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen til personer i ressourceforløb for:
1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
2) Godtgørelse efter §§ 175 og 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælp efter integrationslovens § 23 f.
3) Vederlag som tilforordnet ved valg.
4) Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.
5) Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven.
6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.
7) Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde.
8) Efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet.
9) (Ophævet)
10) Lejeindtægter fra højst én logerende i ejer-, andels- eller lejebolig i overensstemmelse med lejelovens regler, som modtageren af hjælp samtidig selv er bosiddende i.
De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 4 og 5, i lov om aktiv socialpolitik, godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i ressourceforløbsydelsen.
Følgende fremgår af § 14, stk. 4 og 5, i lov om aktiv socialpolitik:
Stk. 4. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter
1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
2) lov om erstatningsansvar,
3) lov om arbejdsskadesikring eller
4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk stressbelastningsreaktion.
Stk. 5 . Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.
Modtager en ressourceforløbsydelsesmodtager en løbende udbetaling fra private forsikringer m.v. f.eks. for tab af erhvervsevne, vil udbetalingen medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j, stk. 5, 1. pkt.
Der anvendes samme sondring mellem formue og indtægter for ressourceforløbsydelsesmodtagere i jobafklaringsforløb, som for kontanthjælpsmodtagere. Formue er f.eks. penge, herunder overskydende skat, og værdier, som hurtigt kan omsættes til penge, f.eks. aktier, obligationer, andre værdipapirer samt guld, sølv o.l. Desuden omfatter begrebet kapitalpensioner, kostbart indbo, f.eks. malerier og tæpper samt indbo ud over det normale, lotterigevinster, f.eks. pengebeløb, forbrugsgoder, rejser m.v., biler, boliger og sommerhuse. En kapitalpension, der hæves, eller et efterlønsbidrag, der udbetales, er fortsat formue.
Derimod vil et eventuelt afkast af formue eller et formuegode være en indtægt. Da ressourceforløbsydelsen er skattepligtig, skal indtægter trækkes fra, uanset hvordan de behandles skattemæssigt.
Sygdom og barsel
En person i et jobafklaringsforløb bevarer retten til ressourceforløbsydelse ved sygdom, barsel og flytning til en anden kommune, jf. § 69 j, stk. 13. Dette gælder også, hvis en person bliver syg – af anden sygdom end den, der førte til, at personen skal deltage i jobafklaringsforløb - går på barsel eller flytter til en anden kommune.
Ophør af ret til ressourceforløbsydelse
En person, der er ansat i fleksjob efter § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. som er påbegyndt jobbet den 1. januar 2013 eller senere, kan ikke modtage ressourceforløbsydelse, når personens ansættelse i fleksjob ophører. Personen modtager i stedet ledighedsydelse efter §§ 74 a og 74 d i lov om aktiv socialpolitik. Dette følger af § 69 j, stk. 14.
Dette svarer til de gældende regler vedrørende sygedagpenge, jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 6.
3.2. Betingelser for at modtage ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb (§ 69 k i LAS)
Lov om aktiv socialpolitik
Betingelser for at modtage ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb
§ 69 k. Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder til samtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet. En person er berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag, hvor der ikke er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, og frem til kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende opfylder betingelserne for et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, uanset at den pågældende ikke har kunnet stå til rådighed efter 1. pkt. i denne periode.
Stk. 2. Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.
Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en jobsamtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen,
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller
5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, finder anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.
Stk. 5. En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.
Stk. 6: En person, der har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage ressourceforløbsydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 3, mens ferien holdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af 1. pkt.
Stk. 7. For personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 og 3 i helt særlige tilfælde kan fraviges.
En person, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, skal stå til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen og deltage i jobsamtaler, som er et led i det individuelle kontaktforløb.
Det er således en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse, at personen tager imod rimelige tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen. De tilbud, som kan anvendes, fremgår af kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Borgeren skal også vende gradvist tilbage til sit job, i det omfang personen kan dette, hvis personen er i et ansættelsesforhold.
Borgeren skal samtidig møde til jobsamtaler, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I det omfang personen er ledig under jobafklaringsforløbet, skal personen endvidere stå til rådighed for et rimeligt tilbud om arbejde, som personen kan klare, selv om personen fortsat er delvist uarbejdsdygtig.
Efter § 107, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har en person, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge, ret til et jobafklaringsforløb, og dermed ret til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.
Tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet fremgår af § 24 a, stk. 2-5, i lov om sygedagpenge og afhænger af, om der er tale om en lønmodtager, en ledig eller en selvstændigt erhvervsdrivende.
Kommunen afgør på baggrund af arbejdsgiverens, arbejdsløshedskassens eller den selvstændige erhvervsdrivendes anmeldelse af sygefraværet, om den sygemeldte opfylder beskæftigelseskravet og er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og derved har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelsen. Ressourceforløbsydelsen udbetales efter reglerne i kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.
På grund af anmeldelsesfristerne vil anmeldelsen af sygefraværet til kommunen – som i sygedagpengesager – først ske efter tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Kommunen kan derfor først træffe afgørelse om, at pågældende er berettiget til et jobafklaringsforløb, når anmeldelsen er sket. I perioden fra den første sygedag uden ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og frem til kommunen har truffet afgørelse, kan den sygemeldte ikke opfylde betingelsen om at deltage aktivt i jobafklaringsforløbet.
Det er derfor fastsat i § 69 k, stk. 1, 2. pkt., at en person er berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag, hvor der ikke er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, og frem til kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende opfylder betingelserne for et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, uanset at pågældende ikke har kunnet stå til rådighed efter 1. pkt. i denne periode.
Det betyder, at der kan udbetales ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb til personen fra første fraværsdag, hvor en person ikke har ret til sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge uanset, at personen ikke opfylder betingelsen i § 69 k, stk. 1, 1. pkt., frem til det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, hvorvidt personen skal have sygedagpenge eller jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Fra tidspunktet for kommunens afgørelse skal borgeren stå til rådighed efter reglerne om ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb i kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.
Efter retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 2, kan en person miste retten til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, hvis personen ikke medvirker til at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen.
Det følger af § 69 k, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter vil dette ikke kunne tillægges betydning for kommunens vurdering af, om personen vil have ret til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
Med bestemmelsen sker der en fravigelse af retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 2. Baggrunden for bestemmelsen er, at en person ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg ved.
Bestemmelsen omfatter alene lægebehandling i snæver forstand, dvs. operationer og behandling med lægeordineret medicin samt lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, eksempelvis ECT-behandling (elektrochokbehandling).
Bestemmelsen omfatter ikke genoptræning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut, uanset at det vil være en læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil vil skulle bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter bestemmelsen ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke vil kunne betragtes som lægebehandling i snæver forstand.
Personen har fortsat pligt til at medvirke og deltage i sagens oplysning, herunder lade sig undersøge, jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 2. Personen har ligeledes fortsat pligt til at medvirke til, at personens egen læge udarbejder en lægeattest til brug for opfølgning, hvis kommunen beder om dette.
Hvis en person afviser at tage imod lægebehandling, vil det fortsat kunne få konsekvenser for retten til ressourceforløbsydelse hvis det på denne baggrund ikke vil kunne fastslås, om personen opfylder betingelserne for jobafklaringsforløb.
Kommunen skal efter stk. 3, vurdere, om betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb fortsat er opfyldt, hvis personen:
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen,
2) afslår et rimeligt tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en jobsamtale med kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen,
4) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller
5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Dette svarer til de regler, som gælder for ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, skal således stå til rådighed for evt. arbejde, som kommunen henviser dem til. Selvom der er tale om personer, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, kan det i nogle tilfælde være relevant at give tilbud om et ordinært arbejde. Det kan f.eks. være i forbindelse med, at personen under jobafklaringsforløbet kan arbejde på nedsat tid. Kommunen skal dog altid være opmærksom på personens individuelle behov, kompetencer og helbred og tage hensyn hertil f.eks. i forhold til jobbets timetal og jobfunktionerne.
Personen skal endvidere deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., samt tilbud efter anden lovgivning, hvis disse tilbud fremgår af rehabiliteringsplanen.
Personen har endvidere pligt til at møde til jobsamtaler med kommunen eller anden aktør samt møde til en rådighedsvurdering i kommunen. Samtidig har personen pligt til at melde sygdom til kommunen eller en arbejdsgiver, hvis personen har fået et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v., der fremgår af rehabiliteringsplanen.
Endelig har personen pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt inden for en frist, som jobcenteret har fastsat.
Hvis personen ikke overholder sin rådighedsforpligtelse fx ved at afslå et arbejde, som personen er henvist til, udeblive fra en jobsamtale, eller undlade at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom m.v., eller udeblive eller afslå et tilbud, skal kommunen rådighedsvurdere personen og herunder tage stilling til, om personen fortsat opfylder betingelserne for ressourceforløbsydelsen, hvis personen ikke har haft en rimelig grund til fx en udeblivelse.
I nogle situationer behøver en ressourceforløbsydelsesmodtager dog ikke at stå til rådighed. Det er f.eks. tilfældet, hvis der ikke er tale om et rimeligt tilbud, personen ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at personens helbred forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes, personen er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller personen har ret til ferie m.v.
Med lov nr. 1558 af 27. december 2019 er den udtømmende liste med rimelige grunde afskaffet, og det betyder, at kommunerne allerede ved afgivelsen af tilbud m.v. skal tage højde for, om personen har en rimelig grund til ikke at tage imod tilbuddet. Selv om den udtømmende liste er afskaffet, vil kommunen fortsat ved afgivelsen af tilbud og udeblivelser m.v. skulle tage højde for de 10 rimelige grunde, men andre forhold vil også kunne udgøre en rimelig grund f.eks. dødsfald hos nærtstående. Der vil dermed ikke længere være tale om en udtømmende liste af rimelige grunde ved udeblivelse fra tilbud m.v., men kommunen skal ud over de eksisterende opregnede rimelige grunde, kunne lægge andre forhold til grund, f.eks. begravelse af nærtstående m.v.
Hvis personen således har en rimelig grund til f.eks. at udeblive fra en samtale i kommunen eller afslå et arbejde, skal der ikke gives en sanktion for manglende fremmøde eller afslag på arbejdet.
Kommunen skal endvidere altid, hvis der er tale om en ressourceforløbsydelsesmodtager, foretage en socialfaglig vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold der kan begrunde, at personen ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Dette følger af § 69 k, stk. 4. Det fremgår af § 13, stk. 8, at kommunen skal foretage en socialfaglig vurdering af, om der er andre grunde til, at personen f.eks. udeblevet fra en samtale i kommunen, der gør det rimeligt, at personen ikke er mødt frem. F.eks. kan alvorlige psykiske lidelser i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion.
Det fremgår af den gældende vejledning om rådighed og sanktioner for personer, der ansøger om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, at hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos ydelsesmodtageren, skal der ikke gives en sanktion.
Ankestyrelsens principmeddelelser vedrørende anvendelsen af de rimelige grunde i forhold til kontanthjælpsmodtagere efter § 13, stk. 7 og 8, samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15 finder tilsvarende anvendelse i forhold til ressourceforløbsydelse. Det drejer sig bl.a. om principmeddelelser 102-16, A-27-08 og A-38-06.
Fritagelse for rådighed ved barsel m.v.
Forældrene har nu en fritagelsesgrund i forhold til at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når de er omfattet af § 69 k, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.
Det betyder, at en mor vil få ret til 4 ugers fravær før forventet fødsel og derefter få ret til 10 ugers fravær efter fødslen, hvor moren ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse. Det vil være et krav, at disse 10 uger holdes i de første 10 uger efter fødslen. Moren vil ikke kunne overdrage retten til de 10 ugers fravær efter fødslen til en far eller medmor. Moren vil endvidere få ret til 14 ugers fravær, som skal holdes efter de første 10 ugers fravær. Moren vil kunne overdrage disse 14 ugers ret til fravær til faren eller medmoren. Moren vil være fritaget for at stå til rådighed i denne periode, hvis hun udnytter sin ret til fravær.
En far eller medmor vil få ret til 2 ugers fravær, som skal holdes efter fødslen. Disse 2 uger vil ikke kunne overdrages til moren. Faren eller medmoren vil være fritaget for at stå til rådighed i denne periode. Derefter vil faren eller medmoren have ret til 22 ugers fravær. Hvis faren eller medmoren ikke overdrager de 22 ugers ret til fravær, vil pågældende være fritaget for at stå til rådighed i denne periode.
I det omfang en mor eksempelvis overdrager 10 ugers barsel til faren, vil moren have ret til en samlet periode, hvor hun ikke skal stå til rådighed i 14 uger, mens faren vil have en periode på 34 uger, hvor han ikke skal stå til rådighed.
En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, vil endvidere kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.
En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid, vil kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren til afholdelse inden for det første år efter barnets fødsel.
I det omfang den beskæftigede mor overdrager sin ret til fravær eller orlov til faren eller medmoren, vil faren eller medmoren være fritaget for at stå til rådighed i de perioder, hvor retten til fravær udnyttes.
Forældrene vil således tilsammen som udgangspunkt have ret til 48 ugers barsel efter barnets fødsel, hvor rådighedsforpligtelsen ikke skal opfyldes. I situationer, hvor forældrene ikke bor sammen, kan forældrene have ret til fravær i mere end 48 uger.
Hvis barnet bor hos moren, vil moren have ret til 10 ugers fravær efter fødsel, som skal holdes i forbindelse med fødslen. Herefter har moren ret til 27 ugers fravær, som kan overdrages. Hvis moren har eneforældremyndigheden, vil hun få yderligere 9 ugers fravær, som hun vil kunne overdrage. Moren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor hun udnytter sin ret til fravær.
En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som ikke kan overdrages, og 9 ugers fravær, som kan overdrages, hvis barnet bor hos moren. Faren eller medmoren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor de udnytter deres ret til fravær efter barselsloven.
Hvis barnet bor hos faren eller medmoren, vil moren have ret til 10 uger fravær, som ikke kan overdrages. Moren vil endvidere have ret til 9 ugers fravær, som kan overdrages til faren eller medmoren. Moren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor hun udnytter sin ret til fravær.
En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som ikke kan overdrages, og 35 ugers fravær, som kan overdrages. Hvis en far eller medmor har eneforældremyndigheden, vil de få 9 ugers yderligere fravær, som kan overdrages. Faren eller medmoren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor de udnytter deres ret til fravær, og de i perioden ville have haft ret til dagpenge efter barselsloven.
Hvis moren er soloforælder, dvs. at der ikke er en far eller medmor, vil moren have ret til 10 ugers fravær, som ikke kan overdrages. Moren har endvidere ret til 36 ugers fravær.
Hvis en far eller medmor er soloforælder, har faren eller medmoren ret til fravær i 2 uger, som ikke kan overdrages. Derefter har faren eller medmoren ret til 44 ugers fravær.
Adoptanter har ret til fravær i 6 uger for hver forælder inden for de første 10 uger bortset fra 2 sammenhængende uger, der skal holdes samtidigt. Hver af adoptanterne kan overdrage op til 4 ugers fraværsret til den anden adoptant. Efter 10. uge har hver adoptant ret til 18 ugers fravær. En adoptant har ikke pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor denne udnytter sin ret til fravær, og denne i perioden ville have haft ret til dagpenge efter barselsloven.
Under sorgorlov har hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør, inden det fylder 18 år. En forældre, som holder sorgorlov, har ikke pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor denne udnytter sin ret til fravær.
Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret til fravær.
Såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen, forlænges den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge fraværsperioden gælder ikke forældrenes ret til fravær efter barselslovens § 7, stk. 3, eller adoptanters ret til samtidigt fravær efter barselslovens § 8, stk. 6.
Forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel, får ret til ekstra fravær i 26 uger tilsammen. Fraværet skal holdes inden 18 måneder efter fødslen.
Hensigten er at give forældrene mulighed for at holde en større del af perioden med fraværsret sammen, mens børnene er små, og hvor omsorgen for børnene er særligt krævende. Det foreslås, at de 26 ugers ekstra fravær skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel, da formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at aflaste familien i den første tid af børnenes liv.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at ydelsesmodtagerne er ledige og derfor ikke har en arbejdsgiver, de kan aftale udskydelsen af fraværet med.
Ferie med ressourceforløbsydelse
Modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb har, når de har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, ret til op til 5 ugers ferie med ressourceforløbsydelse, jf. § 69 k, stk. 6. Der er ikke tale om en egentlig optjening af ferie, og personen kan ikke efterfølgende få udbetalt ressourceforløbsydelse under ferie i ansættelsesforhold. Desuden kan personen ikke få erstatningsferie, hvis vedkommende bliver syg, når ferien begynder eller under ferien.
Ferien kan afholdes som enkelte dage og ugevis, herunder flere uger af gangen. Det er muligt at opholde sig i udlandet under ferien. Den samlede ferie kan højst udgøre fem uger.
Det er en betingelse for at holde ferien, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering, jf. § 13, stk. 12, som finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse. Ved aftalens indgåelse skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder særligt placering af den øvrige families ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker det ressourceforløb, der er tilrettelagt for personen. Her kan være tale om planlagte aktiviteter og aktiviteter, der allerede er iværksat for personen. Ved familie forstås i denne sammenhæng, at der er tale om ægtefælle/samlever og egne eller ægtefælles/samlevers hjemmeboende børn under 18 år.
Hvis personen i ressourceforløbet og kommunen ikke kan blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse om, hvornår ferien kan afholdes. Denne afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen efter de almindelige klageregler.
Helhedsorienteret plan
For personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Det følger af § 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret med personens samtykke i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel kan udarbejde en helhedsorienteret plan til personer, som er omfattet af målgrupperne i § 6 i samme lov, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.
Stk. 6 medfører, at hvis personen samtykker til at få udarbejdet en helhedsorienteret plan, vil det være en betingelse for at modtage ydelsen, at personen deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller anden lovgivning, som fremgår af personens helhedsorienterede plan i lighed med, hvad der gælder i forhold til rehabiliteringsplanen. Hvis personen ikke opfylder betingelserne for ressourceforløbsydelse, skal kommunen vurdere, om personen skal have en sanktion.
Bestemmelsen i § 69 k, stk. 7, skal ses i sammenhæng med § 69 k, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 m, stk. 1, § 69 o, stk. 1, nr. 3, og § 69 p, og skal sikre, at det ikke får konsekvenser for personens ydelse, hverken i forhold til betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse eller i forhold til eventuelle sanktioner, at personens indsats i jobafklaringsforløbet fremgår af en helhedsorienteret plan i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Fravigelse af rådighedsforpligtelsen
Bestemmelsen i § 69 k, stk. 8, er anvendt til at fastsætte regler om, at der sker en fravigelse af rådighedsforpligtelsen ved deltagelse i tilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 1, nr. 1-4
En person, som har ret til at modtage tilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, har ikke pligt til at tage imod tilbuddet, jf. § 69 k, stk. 1, har ikke pligt til at deltage i tilbuddet, jf. § 69 k, stk. 1 og stk. 3, nr. 1, kan ophøre i tilbuddet uden at have en rimelig grund, jf. § 69 k, stk. 1, og har ikke pligt til at tage imod henvist arbejde under tilbuddet, jf. § 69 k, stk. 3, nr. 2. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse om fravigelse af rådighedsforpligtelsen efter § 69, stk. 1 og 3, § 69 k, stk. 1 og 3, og § 75, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik
3.3. Sanktioner ved manglende overholdelse af rådighed, når der modtages ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb (§ 69 l-s i LAS)
Lov om aktiv socialpolitik
Sanktioner ved manglende deltagelse i jobafklaringsforløbet m.v.
§ 69 l. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse efter §§ 69 m-69 p er betinget af, at kommunen senest ved første jobsamtale, efter at personen er blevet berettiget til ressourceforløbsydelse, vejleder modtageren af ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen skal
1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger.
2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen,
3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og
4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis
a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller
b) personen anmoder kommunen om vejledning.
Stk. 2. Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 m-69 p skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v.
Stk. 3. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen sker med virkning fra den dag, hvor modtageren af ressourceforløbsydelse uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 69 m-69 p. Fradrag og nedsættelser i ressourceforløbsydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 69 k kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.
Stk. 4. Fradrag efter §§ 69 m-69 p sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige ressourceforløbsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter § 69 j og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter stk. 4.
Stk. 6. Når kommunen partshører en person om muligt fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse efter stk. 1, skal kommunen orientere en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion efter § 69 t, om det mulige fradrag i refusionen.
§ 69 m. Hvis en person uden rimelig grund afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation for handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen, skal kommunen foretage et fradrag i ressourceforløbsydelsen.
Stk. 2. Fradraget i ressourceforløbsydelsen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis.
Stk. 3. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning.
§ 69 n. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale som led i jobafklaringsforløbet, jf. kapitel 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69 k, stk. 3, skal kommunen foretage fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen.
Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for jobsamtaler, som personen selv har booket.
Stk. 4. For en person, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristens udløb.
§ 69 o. Ressourceforløbsydelsen nedsættes, hvis en person
1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,
2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,
3) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller anden lovgivning, og hvor tilbuddet fremgår af rehabiliteringsplanen, eller
4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job.
Stk. 2. Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse:
1) 1.644 kr. (2014-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2.
2) 255 kr. (2014-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 3 og 4.
Stk. 3. Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, hvis personen er omfattet af §§ 10 f, 10 h eller 10 j:
1) 1.735 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 1.
2) 868 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 2 og 3.
3) 269 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 4.
Stk. 4. Nedsættelsen sker på grundlag af den ydelse, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 2 eller 3.
Stk. 5. Hvis den månedlige ydelse til en person efter § 69 j er nedsat, nedsættes beløbene i stk. 2 eller med samme andel.
§ 69 p. Hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation for handicappede i erhverv m.v., eller anden lovgivning eller på anden vis undlader at medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.
§ 69 q. En person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller
2) uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet.
Stk. 2. En person omfattet af stk. 1, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 20 uger.
Stk. 3. En person omfattet af stk. 1, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat, eller den pågældende har været i udlandet, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte ressourceforløbsydelse.
Stk. 4. Nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.
Stk. 5. En person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 3 og 4, skal tilbagebetale 1/3 af ressourceforløbsydelsen for 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller
2) uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet.
Stk. 6. En person omfattet af stk. 5, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale 1/3 af ressourceforløbsydelsen for 20 uger.
Stk. 7. En person omfattet af stk. 5, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt eller uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele ressourceforløbsydelsen for 20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat, eller den pågældende har været i udlandet.
Stk. 8. Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af ressourceforløbsydelsen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Ressourceforløbsydelsen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 69 l-69 p eller i øvrigt ikke er berettiget til ressourceforløbsydelse, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 og 5-7, indtil sanktionen efter §§ 69 l-69 p er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes ressourceforløbsydelse. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 og 5-7 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 69 l-69 p er afviklet, eller der på ny ydes ressourceforløbsydelse. Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker i ressourceforløbsydelse fra første hele kalendermåned efter afgørelsen.
Stk. 9. Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 eller tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-7.
Stk. 10. Tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-9 sker efter § 95.
Stk. 11. Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af stk. 1-3, og 5-7, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser.
§ 69 r. Opholdskommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får ressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 69 m-69 q, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.
§ 69 s. Kapitel 11 og 12 finder anvendelse for udbetaling og tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.
Til § 69 l
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, kan pålægges en sanktion efter tilsvarende regler, som gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb.
Der er en betingelse for at kunne anvende sanktionsreglerne i §§ 69 m-69 p i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen senest ved første jobsamtale, efter at personen er blevet berettiget til ressourceforløbsydelse, vejleder modtageren af ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen vil senest ved første jobsamtale skulle drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger. Kommunen vil senest ved første jobsamtale desuden skulle sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen. Kommunen vil derudover skulle sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, samt sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller personen anmoder kommunen om vejledning.
Det skal således klart fremgå af kommunens vejledning, at personen vil få en sanktion, hvis personen f.eks. uden rimelig grund udebliver fra en samtale efter lovens § 69 n.
Kommunen vil skulle vejlede i forhold til alle rettigheder og pligter vedrørende rådighed og sanktioner. Vejledningen vil derfor ikke længere kun skulle rette sig specifikt mod den konkrete aktivitet, som kommunen tilbyder eller indkalder personen til, og vil således ikke længere kun skulle målrettes i forhold til, om personen indkaldes til en samtale, et tilbud m.v., hvor vejledningen efter gældende regler har forskelligt indhold.
Med bestemmelsen er kommunernes tilrettelæggelse af vejledningsindsatsen forenklet både i forhold til indhold og omfang, men der fastsættes samtidig regler om, at personer, der har behov for hyppigere vejledning end hvert halve år, vil skulle have vejledning efter behov. Herved sikres retssikkerheden for personer, der måtte have særlige behov for vejledning.
Bestemmelsen svarer til den gældende regel om vejledningspligt for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik.
Reglen svarer til den tilsvarende regel i § 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter vejledningspligten er forenklet i forhold til rådighed og sanktioner for modtagere af kontanthjælp m.v., således at kommunen fremover senest ved første jobsamtale efter, at personen har henvendt sig om hjælp, vil skulle vejlede personen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen vil skulle drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger. Kommunen vil desuden skulle sikre, at vejledningen udleveres skriftligt og umiddelbart herefter sendes til personen, samt at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år. Hvis kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller hvis personen anmoder kommunen om vejledning, vil vejledningen skulle gennemgås hyppigere.
Ankestyrelsens principmeddelelser vedrørende denne bestemmelse kan endvidere anvendes ved fortolkning af stk. 1. Det drejer sig om 15-21, om vejledning efter bl.a. § 69 l, stk. 1.
Kommunen skal efter § 69 l, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen forud for fradrag m.v. i ressourceforløbsydelsen til en person i jobafklaringsforløb. Dette betyder i princippet, at kommunen skal være i personlig kontakt med personen, hvis denne ikke reagerer på en skriftlig partshøring forud for en sanktion. Den personlige kontakt kan være telefonisk eller personlig kontakt på bopæl, opholdssteder – herunder behandlingssteder.
Dermed sikres det, at der skabes klarhed over, om der er omstændigheder, som gør, at personen skal eller ikke skal sanktioneres. Først når kommunen har udtømt alle rimelige muligheder i forsøget på at skabe kontakt til borgeren, vil der kunne pålægges en sanktion, hvis kommunen vurderer, at der er grundlag for at give en sanktion.
Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå kontakt med personen, og vedkommende har en mentor eller støttekontaktperson m.v., vil kontakten evt. kunne etableres via mentoren m.v. F.eks. kan kommunen kontakte mentoren med henblik på, at mentoren hjælper personen med at komme i kontakt med kommunen, eller kommunen kan via mentoren efter omstændighederne få oplysninger til belysning af baggrunden for fraværet e.l., der kan danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt der skal pålægges en sanktion i det konkrete tilfælde.
Ankestyrelsens principmeddelelse 39-15 på kontanthjælpsområdet om personlig kontakt finder tilsvarende anvendelse ved jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen sker med virkning fra den dag, hvor modtageren af ressourceforløbsydelse uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 69 m-p. Fradrag og nedsættelser i ressourceforløbsydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet.
Opgørelsen af omfanget af udeblivelser fra tilbud efter § 69 m i lov om aktiv socialpolitik kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøringen foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.
Fradrag efter §§ 69 m- 69 p sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Fradraget sker pr. dag med udeblivelse uanset omfanget af udeblivelsen. Hvis den månedlige ressourceforløbsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige ressourceforløbsydelse efter § 69 j og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Ydelsen pr. måned x 12/260, dvs. ydelsen pr. år divideret med det gennemsnitlige antal arbejdsdage pr. år. Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter stk. 4.
Kommunen skal på tilsvarende måde som efter § 21, stk. 5, i lov om sygedagpenge, informere en arbejdsgiver, som modtager refusion efter § 69 t, når kommunen tager skridt til at reducere eller standse udbetalingen af ressourceforløbsydelsen. Information til arbejdsgiveren skal f.eks. gives, når kommunen partshører en person, som uden rimelig grund afslår arbejde, afviser eller udebliver fra tilbud eller ikke møder til samtale m.v.
Til § 69 m
En person, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, vil blive pålagt en sanktion, hvis personen uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen.
Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om personen har afslået at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning m.v. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet, f.eks. hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet, har så mange forbehold eller krav til tilbuddet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette.
Hjælpen ophører ved udeblivelser af så betydeligt et omfang, at det kan sidestilles med afvisning. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med afslag på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang i forhold til månedens samlede tilbud indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre deltagere, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang og dels af, om personen kan siges at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelsen/afvisningen.
Uden rimelig grund skal forstås i overensstemmelse med lovens § 13, stk. 7 og 8 samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises desuden til vejledningen til § 69 l, stk. 2, for så vidt angår krav til kommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.
Kommunen skal således træffe afgørelse om, at personer skal have foretaget fradrag i ydelsen, hvis der ikke er en rimelig grund til udeblivelsen/afvisningen. Det medfører, at der foretages fradrag i ydelsen for den eller de dage, hvor personen helt eller delvis er udeblevet uden rimelig grund. Hvis personen f.eks. er udeblevet uden rimelig grund fra et tilbud i sammenlagt 6 dage, foretager kommunen et fradrag på 6 x dagsatsen i ydelsen.
Eksempel 1
En person, der har et tilbud på 20 timer fordelt på 4 dage af 5 timer, udebliver uden rimelig grund en dag. Personen får et fradrag i ydelsen for en hel dag (dagssats).
Eksempel 2
En person, der har et tilbud på 35 timer fordelt på 5 dage af 7 timer, udebliver uden rimelig grund 1 time 3 gange på en uge. Personen får et fradrag i hjælpen for tre hele dage.
Endvidere kan der ske et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når personen uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det forholdsmæssige fradrag beregnes ud fra forholdet mellem den forud fastsatte og faktiske deltagelse af tilbuddet.
Til § 69 n
Kommunen foretager fradrag i ressourceforløbsydelsen til personer i jobafklaringsforløb, hvis personen uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtalesamtale som led i jobafklaringsforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69 k, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Dette følger af § 69 n.
Det medfører, at kommunen foretager fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag. Kontakten kan f.eks. genoprettes ved, at personen møder op på jobcenteret. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring.
Hvis personen er udeblevet fra en samtale tirsdag og kontakter jobcenteret fredag, foretages der fradrag for 3 dages ressourceforløbsydelse. Ressourceforløbsydelsen genoptages fra og med fredag, hvor personen har kontaktet jobcenteret. Hvis personen først kontakter jobcenteret om tirsdagen ugen efter, får personen fortaget fradrag fra tirsdag til mandag ugen efter, dvs. der foretages fradrag for 7 dages ressourceforløbsydelse.
Uden rimelig grund skal forstås i overensstemmelse med § 13, stk. 7 og 8 samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik, og kommunen skal således i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund, være opmærksom på, at reglerne i § 13, stk. 7 og 8 samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15, finder tilsvarende anvendelse, når den vurderer, om der skal gives en sanktion til en person i et jobafklaringsforløb.
Der henvises desuden til vejledningen til § 69 l, stk. 2, for så vidt angår krav til kommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis det er en anden aktør, der skulle have afholdt samtalen.
Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i ydelsen på baggrund af meddelelsen fra anden aktør om udeblivelse fra samtalen uden rimelig grund.
Det fremgår af stk. 3, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for jobsamtaler, som personen selv har booket. Det medfører, at hvis personen udebliver fra en selvbooket jobsamtale uden rimelig grund, skal kommunen således foretage fradrag i ressourceforløbsydelse for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der vil skulle foretages fradrag i ressourceforløbsydelse for den dag, hvor jobsamtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.
Det følger af stk. 4, at for en person, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristens udløb.
Bestemmelsen svarer til § 69 n, stk. 1, i loven. Hvis kommunen anser det for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, har personen en rimelig grund til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres efter stk. 4.
Opgørelsen af dage med fradrag i ressourceforløbsydelse skal foretages således, at personen ikke kan modtage ressourceforløbsydelse for den dag, hvor fristen for digital booking af samtalen skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til den pågældende booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret. Kontakten kan fx genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten kan også genoprettes ved telefonisk kontakt, fax, mail eller ved at svare på kommunens partshøring.
Dette svarer til Ankestyrelsens praksis, hvor det fremgår, at der ikke var holdepunkter i loven eller forarbejderne til loven for, at kontakten kun kunne genoprettes, hvis henvendelsen skete på en bestemt måde.
Der skal udbetales ressourceforløbsydelse for den dag, personen selv booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt på dagen, inden jobcenteret lukker, personen henvender sig, og uanset hvordan personen genopretter kontakten.
De rimelige grunde i § 13, stk. 7 eller 8 samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15, finder tilsvarende anvendelse, hvilket betyder, at en person, som har haft en rimelig grund til ikke at booke en jobsamtale digitalt, ikke skal have en sanktion. De rimelige grunde er bl.a. sygdom, barsel m.v. Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 8, foretage en konkret vurdering af, om der andre forhold end de i § 13, stk. 7 samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15, der kan begrunde, at den pågældende ikke skal udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Kommunerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en modtager af ressourceforløbsydelse, skal der således ikke gives en sanktion.
Det følger af § 69 l, stk. 4, at fradraget sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.
Fradraget i ydelsen skal, som efter de gældende regler, være sket senest 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, da sanktionen ellers bortfalder, jf. § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det vil betyde, at der senest skal foretages fradrag i ydelsen for august måned, hvis personen er udeblevet fra et tilbud i maj.
Fradrag i ydelsen vil skulle beregnes i lighed med de gældende regler på baggrund af hjælpens størrelse på hændelsestidspunktet. Hvis en person under 25 år fx udebliver fra et tilbud, og den pågældende er fyldt 26 år, inden kommunen træffer afgørelse, vil fradraget således skulle beregnes på baggrund af den ydelse, som personen var berettiget til på hændelsestidspunktet.
Til § 69 o
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, og som uden rimelig grund f.eks. ophører i arbejde, afviser tilbud om arbejde, undlader at give besked om sygdom, eller undlader at søge konkrete job, som jobcenteret har henvist til, får ressourceforløbsydelsen nedsat med en punktsanktion (fast beløb).
Kommunen skal i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund være opmærksom på, at reglen i § 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse.
Der henvises desuden til vejledningen til § 69 l, stk. 2, for så vidt angår krav til kommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.
Nedsættelse af ydelsen efter stk. 1 sker med et fast beløb. Ressourceforløbsydelsen nedsættes efter stk. 2, med 1.837 kr. (2023-niveau). For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, nedsættes ydelsen dog kun med 283 kr. (2023-niveau).
Det følger af stk. 3, at nedsættelsen af ydelsen efter stk. 1, sker med følgende beløb pr. hændelse, hvis personen er omfattet af §§ 10 f, 10 h eller 10 j:
1) 1.837 kr. (2023-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 1.
2) 919 kr. (2023-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 2 og 3.
3) 283 kr. (2023-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 4.«
Beløbene reguleres en gang årligt.
Det følger af stk. 4, at nedsættelsen sker på grundlag af den ydelse, som personen ville være berettiget til på tidspunktet for hændelsen. I de tilfælde, hvor personen endnu ikke modtager hjælp, sker nedsættelsen på baggrund af den hjælp, som personen ville have været berettiget til på hændelsestidspunktet. Dette gælder f.eks., når en person uden rimelig grund er ophørt i arbejde, og personen først efterfølgende søger hjælp.
Hvis personen på hændelsestidspunktet er under 25 år, foretages der nedsættelse i ydelsen med 283 kr. (2023-niveau), uanset personen på tidspunktet for nedsættelsen af hjælpen er fyldt 25 år.
Der kan alene ske nedsættelse af ressourceforløbsydelsen en gang i en kalendermåned. Hvis der er flere hændelser efter denne bestemmelse i en måned, må øvrige nedsættelser i hjælpen ske i den eller de efterfølgende måneder. Nedsættelsen skal dog være sket inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Der kan i en kalendermåned godt gives sanktioner både efter denne bestemmelse og efter de øvrige sanktionsbestemmelser.
For personer, hvor ydelsen er mindre end satsen efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik, nedsættes sanktionen med samme andel, som personens ydelse udgør af satsen efter lovens § 69 j, jf. stk. 5. Er ydelsen f.eks. på grund af indtægt nedsat med 30 pct., nedsættes sanktionen også med 30 pct.
Det medfører, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter lovens 69 j sikres samme retsstilling som modtagere af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, når der gives en punktsanktion.
Til § 69 p
Efter § 69 p i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen til en person i jobafklaringsforløb ophører, hvis personen uden rimelig grund gentage gange afviser eller udebliver fra tilbud eller på anden vis ikke medvirker i jobafklaringsforløbet.
Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om personen har afslået at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning m.v. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet, f.eks. hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet, har så mange forbehold eller krav til tilbuddet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette.
Hjælpen ophører endvidere ved udeblivelser af så betydeligt et omfang, at det kan sidestilles med afvisning. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med afslag på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang i forhold til månedens samlede tilbud indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre kursister, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang og dels af, om personen kan siges at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelsen/afvisningen.
Til § 69 q
Som led i bekæmpelsen af misbrug af sociale ydelser m.v. er der en pligt for kommunerne til at sanktionere modtagere af kontanthjælp m.v. i de tilfælde, hvor ydelsesmodtageren mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
Det betyder, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2, og som mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser samtidig med, at personen har opholdt sig i udlandet, eller der har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde samtidig med uberettiget modtagelse af ressourceforløbsydelse, får en sanktion.
At en ydelse er modtaget mod bedre vidende forudsætter, at det kan tilregnes modtageren, at ydelsen er modtaget på urigtigt grundlag. Kravet om ”mod bedre vidende” er det samme som ond tro. Det vil sige, at personen vidste eller burde vide, at pågældende f.eks. skulle have givet oplysninger til kommunen.
Kommunen skal, når oplysningspligten efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er tilsidesat, eller personen mod bedre vidende og uberettiget har modtaget ydelse under ophold i udlandet, i øvrigt sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt.
Sanktionerne er udformet således:
1. gang: nedsættelse af ressourceforløbsydelse med 1/3 i tre uger.
2. gang: nedsættelse af ressourceforløbsydelsen med 1/3 i 20 uger.
3. og flere gang(e): nedsættelse af ressourceforløbsydelsen med 1/3 i 20 uger og tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen for de 20 uger med nedsættelse.
Ressourceforløbsydelsen anses for modtaget mod bedre vidende og uberettiget på det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse herom. Ydelsen anses tilsvarende for modtaget uberettiget og mod bedre vidende to eller flere gange, når kommunen har truffet afgørelse herom to eller flere gange. Dette gælder uanset det tidsmæssige omfang af forseelsen, f.eks. uanset om ressourceforløbsydelsesmodtageren har opholdt sig i udlandet 1 eller 3 uger uden at have fået kommunens tilladelse til dette.
For at kommunen kan træffe afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling i gentagelsestilfælde, skal modtageren af ressourceforløbsydelse have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet, efter at kommunen har truffet afgørelse om en sanktion for at have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet uden tilladelse. Det er således en forudsætning for anvendelse af gentagelsesvirkningen, at kommunen har nået at træffe en førstegangsafgørelse om nedsættelse af hjælpen, før modtageren af hjælp på ny har undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har opholdt sig i udlandet uden tilladelse.
Det vil sige, at hvis kommunen ikke har truffet afgørelse om en sanktion for en førstegangsforseelse inden endnu en tilsidesættelse af oplysningspligten, kan den anden forseelse alene udløse en afgørelse om en førstegangssanktion. Det er uden betydning for gentagelsesvirkningen, om der er tale om samme type forseelse. Således kan en sanktion for ophold i udlandet uden tilladelse blive en andengangssanktion, hvis personen allerede har fået en førstegangssanktion for uberettiget modtagelse af ressourceforløbsydelse samtidig med uoplyst arbejde.
For personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 2 og 4, og som uden kommunens tilladelse har opholdt sig i udlandet samtidig med, at de mod bedre vidende og uberettiget har modtaget ydelsen, eller der har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde samtidig med uberettiget modtagelse af ydelsen, skal have en sanktion.
Ydelsen gøres første gang tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 3 uger og anden gang inden for de seneste 5 år med 1/3 i 20 uger. Hvis personen tre eller flere gange inden for de seneste 5 år har undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har opholdt sig i udlandet og samtidig mod bedre vidende og uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse, skal hele ydelsen tilbagebetales i 20 uger for hver gang, dette sker.
Sanktionerne er udformet således:
1. gang: tilbagebetaling af 1/3 af ressourceforløbsydelsen i tre uger.
2. gang: tilbagebetaling af 1/3 af ressourceforløbsydelsen i 20 uger.
3. og flere gang(e): tilbagebetaling af den fulde ressourceforløbsydelse i 20 uger.
Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse og tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen.
Kommunen skal altid foretage en selvstændig, konkret og individuel prøvelse af, om betingelserne for at træffe afgørelse om en sanktion er opfyldt. Det afgørende er, om det på baggrund af de samlede oplysninger kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at der foreligger en situation, hvor personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser under ophold i udlandet, eller når en person har arbejdet uden at oplyse dette til kommunen samtidig med modtagelse af ydelser.
Det er i den forbindelse væsentligt, at den information, som kommunen skal give modtageren af ressourceforløbsydelse, skal være tilstrækkelig til, at personen kan eller bør kunne indse, at ophold i udlandet eller indladelse af at oplyse om arbejde kan føre til, at pågældende ikke længere har ret til ydelsen.
Det afgørende for, hvilken sanktion en person er omfattet af ved gentagelsestilfælde, er, hvilken personkreds den pågældende tilhører på forseelsestidspunktet.
Nedsættelserne bortfalder, hvis de ikke er afviklet inden 5 år efter, at kommunen har konstateret, at personen har opholdt sig i udlandet uden kommunens tilladelse eller har undladt at oplyse om arbejde og samtidigt har modtaget ydelser mod bedre vidende og uberettiget.
Et tilbagebetalingskrav kan fastsættes, uanset at pågældende efterfølgende har fået et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter de gældende regler kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhente en redegørelse fra kommunen ved formodning om uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet. Styrelsen kan ikke ændre i kommunens vurderinger og afgørelser i de enkelte sager.
Ankestyrelsens praksis på kontanthjælpsområdet finder tilsvarende anvendelse for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
Til § 69 r
Opholdskommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller modtager ressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om sanktioner efter §§ 69 m til 69 k i lov om aktiv socialpolitik, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Uanset muligheden for at indhente oplysninger uden samtykke skal opholdskommunen forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.
Det betyder, at hvis en person ikke giver samtykke til, at oplysningerne kan indhentes, kan opholdskommunen uden personens samtykke anmode om, at den tidligere opholdskommune videregiver oplysninger om tidligere sanktioner, der fortsat er nødvendige og relevante i forhold til opholdskommunens sagsbehandling i forhold til en konkret afgørelse. Der skal således ikke videregives oplysninger om tidligere sanktioner, hvis oplysningerne ikke vil være nødvendige og relevante for en afgørelse, som kommunen skal træffe. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis det er mere end fem år siden, at personen har fået en sanktion for ikke at have overholdt sin oplysningspligt ved ikke at give kommunen oplysninger om arbejde samtidigt med, at personen har modtaget kontanthjælp, da der i så fald ikke er mulighed for at give en gentagelsessanktion. Det er den nuværende opholdskommune, der vurderer, om oplysningerne om sanktioner er nødvendige og aktuelle for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen må alene indhente oplysninger, der er nødvendige, relevante og tilstrækkelige for at træffe afgørelse i en aktuel sag.
Når opholdskommunen indhenter oplysninger fra den tidligere opholdskommune, skal opholdskommunen sikre, at oplysningspligten i databeskyttelseslovgivningen overholdes.
Til § 69 s
Kapitel 11 og 12 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Kapitel 11 og 12 omhandler henholdsvis, hvordan udbetaling af kontanthjælp sker, samt i hvilke situationer der kan ske tilbagebetaling af hjælpen, herunder særlig støtte efter § 34. Ankestyrelsens principmeddelelser finder tilsvarende anvendelse for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
Se endvidere afsnit 3.5.1. om fremmedkrigere vedrørende tilbagebetaling af ydelser modtaget i udlandet, jf. § 10 c og § 91, stk. 1, nr. 5, samt stk. 2 og 3.
3.4. Arbejdsgiver
3.4.1. Arbejdsgiverens ret til refusion m.v. (§§ 69 t og 69 u i LAS)
Lov om aktiv socialpolitik
§ 69 t. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær til en sygemeldt, der påbegynder et jobafklaringsforløb, har ret til refusion for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for.
Stk. 2. Arbejdsgiverens refusion udgør et beløb pr. time, der beregnes ud fra den ressourceforløbsydelse, den sygemeldte ville have haft ret til, hvis den sygemeldte ikke havde haft indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j. Refusionen kan dog højst udgøre et beløb svarende til den udbetalte løn og kan højst ydes for 37 timer pr. uge.
Stk. 3. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, udbetales refusionen til den enkelte arbejdsgiver forholdsmæssigt ud fra antallet af timer i det enkelte arbejdsforhold.
Stk. 4. Refusion efter stk. 1-3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge.
§ 69 u. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning, nedsættelse af refusion, frister for anmodning, udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for arbejdsgiverens refusion af ressourceforløbsydelse. Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om tilbagebetaling af refusion af ressourceforløbsydelse, der er udbetalt på et urigtigt grundlag.
Til § 69 t
Hvis en person er ansat hos en arbejdsgiver på tidspunktet for overgangen til et jobafklaringsforløb, vil arbejdsgiveren modtage et tilskud svarende til den ydelse, som personen er berettiget til under jobafklaringsforløbet, så længe ansættelsesforholdet fortsætter, og personen er i et jobafklaringsforløb.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person, når personen påbegynder et jobafklaringsforløb, får refusion for de timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for. Arbejdsgiveren skal anmode kommunen om refusion på den måde, som kommunen fastsætter. KL har udarbejdet en blanket – DP 204 H - der kan anvendes ved arbejdsgiverens refusion. Blanketten kan ses på følgende link: https://www.klxml.dk/KLB/Blanket/Gaelder/dp204h. pdf.
Bestemmelsen finder alene anvendelse i de tilfælde, hvor den sygemeldte er ansat hos en arbejdsgiver på tidspunktet for påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet, jf. § 69 t, stk. 1.
Arbejdsgiveren får efter § 69 t, stk. 2, refusion med et beløb pr. time, der beregnes ud fra den ressourceforløbsydelsessats, den sygemeldte ville have haft ret til, hvis den sygemeldte ikke havde haft indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j lov om aktiv socialpolitik.
Det beløb, arbejdsgiveren kan få i refusion pr. time, afhænger af, hvor meget den sygemeldte kan få i ressourceforløbsydelse efter lovens § 69 j uden eventuelt fradrag i ressourceforløbsydelsen efter lovens § 69 j, stk. 5-10. Det er således uden betydning for størrelsen af arbejdsgiverens refusion, at den sygemeldte har indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen.
Hvis ressourceforløbsydelsen nedsættes eller bortfalder som følge af en sanktion, jf. §§ 69 m-69 q i lov om aktiv socialpolitik, beregnes størrelsen af arbejdsgiverens refusion på baggrund af størrelsen af ressourceforløbsydelsen efter fradrag af sanktionen.
Størrelsen af refusionen findes ved at foretage en teknisk beregning af, hvad den månedlige ressourceforløbsydelse vil udgøre pr. time. Beregningen sker ved, at den månedlige ressourceforløbsydelse omregnes til et ugentligt beløb, som deles med 37 timer.
Eksempel:
Den sygemeldte har ret til 15.874 kr. (2023-niveau) i ressourceforløbsydelse pr. måned. Hvis den sygemeldte er fuldt fraværende og ansat 37 timer om ugen hos en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fraværet, udgør refusionen til arbejdsgiveren 15.874 kr.
Hvis den sygemeldte genoptager arbejdet med 15 timer om ugen, og arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn for de 22 timer, hvor den sygemeldte er fraværende, har arbejdsgiveren ret til refusion for de 22 timer efter følgende beregning:
Den månedlige ressourceforløbsydelse på 15.874 kr. pr. måned, svarer til ca. 3.664 kr. pr. uge og ca. 97 kr. pr. time.
Refusionen til arbejdsgiveren udgør herefter ca. 97 x 22 = ca. 2.134 kr. pr. uge.
Refusionen til arbejdsgiveren kan ikke overstige det beløb, arbejdsgiveren udbetaler i løn, og der kan aldrig udbetales refusion for mere end 37 timer pr. uge, uanset om den sygemeldte har arbejdet mere end 37 timer om ugen.
Refusionen deles forholdsmæssigt mellem arbejdsgiverne, hvis den sygemeldte har ansættelse hos flere arbejdsgivere på tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, jf. § 69 t, stk. 3.
Refusion efter stk. 1-3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge således, at en arbejdsgiver ikke kan få ret til fuld refusion efter sygedagpengelovens regler og efter § 69 t, stk. 1-3, for samme periode.
For en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person i jobafklaringsforløb, jf. § 69 t, og hvor personen bliver omfattet af §§ 10 f, 10 h og 10 j og således alene kan modtage ressourceforløbsydelse på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelsesniveau, betyder dette, at arbejdsgiverens refusion alene kan beregnes af den nedsatte ydelse, da der er tale om en afledt ret. Da personen i jobafklaringsforløb således alene har ret til den nedsatte ydelse i 3-årsperioden, vil arbejdsgiveren ligeledes alene have ret til at få beregnet refusion af den nedsatte ydelse i 3-årsperioden. Hvis personens ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb ophører, jf. § 10 b, vil arbejdsgiveren ikke længere have ret til refusion fra tidspunktet for kommunens afgørelse om ophør af ydelsen.
Til § 69 u
Beskæftigelsesministeren har på baggrund af bemyndigelse i § 69 u fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om arbejdsgiveres anmodning om refusion og tilbagebetaling af refusion i forbindelse med medarbejderes deltagelse i et jobafklaringsforløb m.v.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en sygemeldt ansat, der overgår fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er berettiget til at modtage refusion fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder jobafklaringsforløbet, jf. § 69 t i lov om aktiv socialpolitik.
Hvis en arbejdsgiver udbetaler løn til en sygemeldt ansat, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men som er omfattet af tidsbegrænsningen i lov om sygedagpenge, og hvor den sygemeldte er påbegyndt et jobafklaringsforløb, er berettiget til at modtage refusion fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder jobafklaringsforløbet, jf. § 69 t i lov om aktiv socialpolitik.
Arbejdsgiveren skal anmode lønmodtagerens opholdskommune om udbetaling af refusionen. Der kan alene ydes refusion for et tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for anmodningen om refusion.
F.eks. skal en arbejdsgiver senest den 1. april anmode om refusion for januar måned. Hvis anmodningen om refusion ikke er modtaget senest den 1. april, kan arbejdsgiveren ikke modtage refusion for den periode, der ligger mere end 3 måneder forud for fremsættelsen af anmodningen om tilskud.
Kommunen kan dog udbetale refusion, når overskridelsen af fristen skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Dispensationsreglerne følger de gældende dispensationsbestemmelser for arbejdsgivere i sygedagpengeloven.
Arbejdsgivers refusion efter § 69 t i lov om aktiv socialpolitik nedsættes med det beløb, som arbejdsgiver kan modtage fra kommunen efter §§ 55 og 56 i lov om sygedagpenge i forbindelse med fravær på grund af sygdom. Nedsættelsen opgøres pr. dag, som der modtages refusion for.
En arbejdsgiver har pligt til at oplyse kommunen om forhold, der har betydning for beregning af refusionen, herunder oplysninger om løn, delvis genoptagelse af arbejdet m.v.
Kommunen kan træffe afgørelse om, at refusionen ikke skal udbetales eller tilbagebetales, hvis
1) arbejdsgiveren har afgivet urigtig erklæring om forhold, der har betydning for at opnå ret til refusionen eller for at bevare retten hertil, eller
2) arbejdsgiveren forsætligt har fortiet forhold, der har samme betydning som nævnt under nr. 1.
3.4.2. Arbejdsgiverens ret til helbredsoplysninger
§ 69 v. En arbejdsgiver har ikke ret til efter forvaltningslovens §§ 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der indgår i en sag om refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 t i kommunen eller i Ankestyrelsen, selv om arbejdsgiveren er part i sagen, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Ved helbredsmæssige oplysninger efter stk. 1 forstås personoplysninger, der vedrører en persons fysiske eller mentale helbred, herunder levering af sundhedsydelser, og som giver information om vedkommendes helbredstilstand.
Stk. 3. Ved lægelige oplysninger efter stk. 1 forstås øvrige oplysninger end helbredsmæssige, jf. stk. 2, der er udvekslet mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren.
Stk. 4. Arbejdsgiveren har dog ret til at blive gjort bekendt med oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 t, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
Det følger af § 69 v, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en arbejdsgiver ikke skal have ret til efter forvaltningslovens §§ 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der indgår i en sag om refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 t i kommunen eller i Ankestyrelsen, selvom arbejdsgiveren er part i sagen, jf. dog stk. 4.
Bestemmelsen har betydning for, hvilke oplysninger arbejdsgiveren som udgangspunkt ikke skal have ret til at blive gjort bekendt med i refusionssagen. Bestemmelsen får dermed betydning både for kommunen, som i første instans behandler og træffer afgørelse om refusion til en arbejdsgiver, og for Ankestyrelsen, når denne behandler en klage over en afgørelse om refusion fra kommunen.
Bestemmelsen er en fravigelse fra forvaltningsloven §§ 9, 19 og 24.
Det er således tale om en fravigelse af forvaltningslovens § 9, hvorefter den, der er part i en sag, bl.a. kan forlange at blive gjort bekendt med samtlige af afgørelsessagens dokumenter.
Det er desuden tale om en fravigelse af forvaltningslovens § 19, hvorefter en part bl.a. har ret til at blive gjort bekendt med oplysninger eller vurderinger, der er til ugunst for den pågældende, og som er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Parten skal gives lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, forud for at der træffes afgørelse.
Endelig er der tale om en undtagelse til forvaltningslovens § 24, hvorefter en begrundelse bl.a. om fornødent skal indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Baggrunden for fravigelsen af forvaltningslovens bestemmelser er at sikre, at arbejdsgiveren alene i kraft af sin partsstatus som udgangspunkt ikke skal have ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og andre lægelige oplysninger i refusionssagen - hvor oplysningerne i anden sammenhæng kun ville kunne udleveres til arbejdsgiveren efter de mere snævre rammer efter helbredsoplysningsloven.
Bestemmelsen omfatter alle helbredsmæssige oplysninger samt øvrige lægelige oplysninger, som defineret i forslagets stk. 2 og 3, der er udvekslet mellem lønmodtageren og en læge, psykolog eller andet sundhedspersonale, f.eks. oplysninger, der er givet som et led i en lægelig konsultation eller behandling hos en psykolog.
Efter stk. 2, skal der ved helbredsmæssige oplysninger efter stk. 1 forstås personoplysninger, der vedrører en persons fysiske eller mentale helbred, herunder levering af sundhedsydelser, og som giver information om vedkommendes helbredstilstand.
Helbredsoplysninger efter denne bestemmelse skal forstås i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 4 og omfatter både tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og mentale helbredstilstand.
Enhver oplysning om f.eks. en sygdom, et handicap, en sygdomsrisiko, en sygehistorie, en sundhedsfaglig behandling eller den registreredes fysiologiske eller biomedicinske tilstand uafhængigt af kilden hertil, f.eks. fra en læge eller anden sundhedsperson, et hospital, medicinsk udstyr eller in vitrodiagnostik er omfattet. Omfattet af begrebet er endvidere oplysninger om medicinmisbrug og misbrug af narkotika, alkohol og lignende nydelsesmidler.
Det er et krav, at oplysningen i et vist omfang er konkretiseret. En oplysning om, at en person er syg uden angivelse af, hvori sygdommen består, kan eksempelvis ikke anses for at udgøre en helbredsoplysning.
Helbredsoplysninger er helt generelt undtaget, uanset hvor de optræder. En helbredsoplysning i en samtalerapport eller et mødereferat har arbejdsgiveren derfor ikke ret til at blive gjort bekendt med.
Efter stk. 3, skal der ved lægelige oplysninger efter stk. 1 forstås de øvrige oplysninger, der ikke er helbredsmæssige, jf. stk. 2, der er udvekslet mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren. Der kan således være tale om alle mulige former for oplysninger, herunder oplysninger om sociale forhold og oplysninger om lønmodtagerens forhold til arbejdsgiveren. Det afgørende er, at oplysningerne er afgivet i den særlige fortrolige relation mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren.
Andet sundhedspersonale er i denne sammenhæng for det første enhver, der er autoriseret i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar. Denne autorisation gives typisk igennem reglerne i autorisationsloven og omfatter læger, tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, kliniske diætister, radiografer, bandagister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere, optometrister, fodterapeuter, social – og sundhedsassistenter og kosmetiske behandlinger.
Andet sundhedspersonale er imidlertid også personer, som udfører opgaver, der ikke hviler på en autorisation, men som har samme formål som de allerede nævnte. Dette gælder f.eks. psykoterapeuter.
Baggrunden for bestemmelsen er hensynet til den fortrolige samtale mellem læge, psykolog og andet sundhedspersonale og lønmodtageren vedrørende f.eks. lønmodtagerens sociale, religiøse, politiske, familiemæssige og arbejdsmæssige forhold, som kan have betydning for selve behandlingen, men som er arbejdsgiveren uvedkommende.
Oplysninger afgivet af lønmodtager til andre, herunder kommunen, er ikke omfattet, medmindre der er tale om helbredsmæssige oplysninger omfattet af forslagets stk. 2. Oplysninger afgivet til kommunen om sygemeldtes private forhold har arbejdsgiveren derfor ret til at blive gjort bekendt med som part i refusionssagen, hvorimod arbejdsgiveren ikke har ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige oplysninger om diagnose, symptomer og medicinering m.v.
Andre oplysninger end oplysninger omfattet af forslagets stk. 2 og 3 vil med forslaget fortsat kunne videregives til arbejdsgiveren i samme omfang som efter gældende regler. Dette kan f.eks. være oplysninger om kommunens opfølgning, herunder oplysninger om den sygemeldtes deltagelse i forløb, som har til formål at få den sygemeldte hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, i det omfang oplysningerne indgår i refusionssagen.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er efter gældende regler i § 69 t i lov om aktiv socialpolitik berettiget til refusion af den ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, som lønmodtageren ellers ville have haft ret til fra kommunen, jf. § 69 j i samme lov. Arbejdsgiveren er derfor som udgangspunkt part i refusionssagen.
Det fremgår af stk. 4, at arbejdsgiveren dog har ret til at blive gjort bekendt med oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 t, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
At oplysningen skal være af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion betyder, at såfremt pågældende oplysning har betydning for en sådan afgørelse, vil oplysningen være af væsentlig betydning og derfor kunne tilgå arbejdsgiveren. Hvis en afgørelse er et resultat af kommunens eller Ankestyrelsens skønsudøvelse, vil relevante oplysninger, som er indgået i skønsudøvelsen, også skulle kunne tilgå arbejdsgiveren. I modsat fald vil arbejdsgiveren ikke have mulighed for at kunne varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen.
Helbredsmæssige og lægelige oplysninger, som er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion, vil dog ikke skulle tilgå arbejdsgiveren, hvis afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
Afgørende hensyn til lønmodtagers interesse er de samme hensyn, som gælder efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5. Efter denne bestemmelse, kan retten til aktindsigt begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Det foreslås derfor, at der fortsat skal foretages en afvejning af på den ene side lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse og på den anden side arbejdsgiverens interesse i at få indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren med henblik på at kunne varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion. Det betyder, at oplysningerne kun kan undtages, hvis der er nærliggende fare for, at privates eller det offentliges interesser vil lide skade af væsentlig betydning, hvis anmodning om aktindsigt imødekommes. Der skal foreligge en nærmere konkretiseret risiko for, at lønmodtagerens interesser vil lide skade af væsentlig betydning.
Det vil ofte være nødvendigt, at kommunen eller Ankestyrelsen som led i sagsoplysningen indhenter en udtalelse fra lønmodtageren om skadevirkningerne, inden arbejdsgiveren bliver gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren. Afvejningen kan således medføre, at hensynet til arbejdsgiver vejer tungest, og at arbejdsgiver dermed får ret til at blive gjort bekendt med oplysningerne. Partshøring af lønmodtageren er dog f.eks. ikke nødvendig, hvis der er tale om oplysninger, som arbejdsgiveren allerede har.
Bestemmelsen er især relevant i forbindelse med partshøring efter forvaltningslovens § 19, hvorefter en part har ret til at blive gjort bekendt med oplysninger eller vurderinger, der er til ugunst for den pågældende, og som er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Parten skal gives lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, forud for at der træffes afgørelse.
I det omfang kommunen skal partshøre arbejdsgiveren, før den træffer afgørelse, følger det af forslaget til stk. 4, at arbejdsgiveren kun har ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger, hvis de pågældende oplysninger har væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdes særlige karakter er påkrævet.
Konkret ville dette kunne ske ved, at kommunen sender et høringsbrev til arbejdsgiveren, hvor de relevante helbredsmæssige og lægelige oplysninger fremgår. Kommunen vil i den forbindelse skulle give arbejdsgiver en frist til at komme med bemærkninger, før der træffes afgørelse.
Bestemmelsen er også i anden sammenhæng en undtagelse til forvaltningslovens regler om partshøring, idet høringen alene omfatter relevante oplysninger og ikke de underliggende attester, erklæringer og journaler, hvoraf de helbredsmæssige og lægelige oplysninger fremgår. Samtidig skal oplysningen være af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af ressourceforløbsydelse.
Ligeledes medfører bestemmelsen, at helbredsmæssige og lægelige oplysninger kun tilgås arbejdsgiveren som en del af begrundelsen efter forvaltningslovens § 24, hvis oplysningerne er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
Det er kun nødvendige helbredsmæssige eller lægelige oplysninger, som har betydning for arbejdsgiverens ret til refusion, som arbejdsgiveren har ret til at blive gjort bekendt med. Heri ligger bl.a., at hvis en afgørelse kan begrundes og samtidig leve op til forvaltningslovens krav til en begrundelse alene ud fra oplysninger om funktionsnedsættelser uden brug af diagnoser, skal kommunen ikke oplyse om diagnosen.
Såfremt en afgørelse er et resultat af kommunens eller Ankestyrelsens skønsudøvelse, vil relevante oplysninger, som er indgået i denne, også skulle kunne tilgå arbejdsgiveren som en del af begrundelsen, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
Det sikres samtidig, at kommunens og Ankestyrelsens afgørelse alene indeholder nødvendige helbredsmæssige og lægelige oplysninger som en del af begrundelsen.
Et eksempel på ovenstående er en situation, hvor en kommune eller Ankestyrelsen påtænker at træffe en afgørelse om/fastholde en afgørelse om, at borgeren skal have foretaget fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb, da pågældende er udeblevet uden rimelig grund i 6 dage, jf. § 69 m i lov om aktiv socialpolitik.
Kommunen kan således efter §§ 69 m–69 q i lov om aktiv socialpolitik træffe afgørelse om at foretage fradrag i, nedsættelse af eller ophør af ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb – og dermed træffe afgørelse om helt eller delvist ophør af refusionen – som følge af den sygemeldtes manglende opfyldelse af pågældendes rådighedsforpligtelse. En psykisk lidelse kan dog efter omstændighederne begrunde en sådan udeblivelse. Har kommunen i den forbindelse ikke indhentet oplysninger fra læge eller behandler, vil arbejdsgiveren fortsat have svært ved at kunne varetage sine økonomiske interesser, medmindre arbejdsgiveren ad anden vej kender noget til den sygemeldtes tilstand. Arbejdsgiveren vil imidlertid heller ikke efter gældende regler kunne få indsigt i oplysninger, som kommunen ikke har indhentet. Har kommunen oplysninger om den sygemeldtes lidelse, men ikke oplysninger om lidelsens betydning for udeblivelsen, vil kommunen skulle begrunde, hvorfor lidelsen ikke kan tillægges betydning. Derfor har arbejdsgiveren ret til at blive bekendt med oplysninger om lidelsen, selvom kommunen ikke tillægger lidelsen betydning.
3.4.3. Ret til tillæg til refusion
Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion
§ 69 x. En arbejdsgiver, som modtager refusion efter § 69 t, er berettiget til at modtage et tillæg til refusion.
Stk. 2. Tillægget til refusion beregnes med den procentsats, der er nævnt i stk. 3, på grundlag af refusionen til arbejdsgiveren. Tillægget til refusion for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
Stk. 4. Tillægget til refusion udbetales af kommunen. Kommunens udgifter til tillæg til refusion afholdes af staten, jf. § 105, stk. 2.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om en arbejdsgivers tillæg til refusion, herunder regler om beregning og udbetaling af tillæg til refusion og tilbagebetaling af tillæg til refusion.
Der skal ikke indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning for lønmodtagere, der på baggrund af overenskomst eller ansættelsesaftale modtager løn under sygefravær. Der skal i stedet udbetales et tillæg til refusion til en arbejdsgiver, som modtager refusion fra kommunen.
Efter indholdet af § 69 x bliver en arbejdsgiver, som modtager refusion efter § 69 t i lov om aktiv socialpolitik, berettiget til at modtage tillæg til refusion. Retten til tillæg til refusion er ikke afhængig af, at arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning i forbindelse med udbetaling af løn under sygefraværet, idet tillægget til refusion en-til-en følger arbejdsgiverens ret til at modtage refusion efter loven. Når det er konstateret, at arbejdsgiveren har ret til refusion, skal kommunen opgøre tillægget til refusion til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal således ikke anmode om udbetaling af tillæg til refusion. Ophører arbejdsgiverens ret til refusion, ophører retten til tillæg til refusion ligeledes. En arbejdsgiver, som ikke har ret til refusion trods udbetaling af løn under sygefraværet, vil således ikke have ret til tillæg til refusion.
Tillæg til refusion er ikke ressourceforløbsydelse, men et særskilt tillæg til refusion. Tillægget til refusion beregnes med den procentsats, der er nævnt i stk. 2 på grundlag af refusionen til arbejdsgiveren. Tillægget til refusion for en måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det fremgår videre af bestemmelsen, at kommunen opgør og udbetaler tillægget til refusion. Der fastsættes ikke en mindstegrænse for tillæg til refusion. Skal arbejdsgiveren tilbagebetale refusion for en periode, skal tillæg til refusion udbetalt for samme periode ligeledes tilbagebetales til kommunen.
Tillægget til refusion finasieres af staten. Det betyder, at en kommune, som udbetaler tillæg, vil modtage 100 pct. refusion fra staten for sine udgifter til tillæg til refusion til en arbejdsgiver.
Tillægget til refusion i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og den vil i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct.
Procentsatsen, som tillægget til refusion til arbejdsgiveren skal beregnes med, vil således være:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for arbejdsgivers tillæg til refusion, herunder regler om beregning og udbetaling af tillæg til refusion og tilbagebetaling af tillæg til refusion.
Der er fastsat regler om beregning og udbetaling af tillæg til refusion til arbejdsgiveren, herunder at beregningen skal opgøres pr. måned, og at der derfor ved en evt. regulering af refusionen for en måned, tilsvarende skal ske regulering af tillæg til refusion. Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbagebetaling af tillæg til refusion i de tilfælde, hvor en arbejdsgiver skal betale refusionen tilbage til kommunen.
En arbejdsgiver kan klage over en afgørelse om tillæg til refusion efter de samme regler som ved refusion.
3.5. Perioder med nedsat ydelse
3.5.1. Fremmedkrigere (§§ 10 b-f og § 91, stk. 1, nr. 5, og stk. 2 og 3)
Bestemmelserne, der er indsat ved lov nr. 674 af 8. juni 2017, skal sikre, at fremmedkrigere ikke finansierer ophold i konfliktzoner med offentlige forsørgelsesydelser. Bestemmelserne giver adgang til stop for ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb, tilbagebetalingspligt samt nedsat ydelse i en 3-årig periode.
Ydelsesstop
Det følger af § 10 b, at retten til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Retten til ressourceforløbsydelsen efter loven ophører på tidspunktet for politiets afgørelse.
Kommunen skal straks efter politiets underretning om pasinddragelse træffe afgørelse om ophør af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 10 b, jf. § 10 d, stk. 1.
Kommunens afgørelse om ophør af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb træffes uden forudgående partshøring og er en direkte følge af politiets afgørelse om pasinddragelse. Borgerens anke af politiets pasinddragelse har ikke opsættende virkning, men hvis afgørelsen omgøres, skal kommunen efterbetale den del af ressourceforløbsydelsen, der ikke blev udbetalt under ophøret, hvis de øvrige betingelser for ydelsen var opfyldt i perioden.
Er ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb ophørt, kan personen først anmode om ydelsen efter at have dokumenteret sin tilstedeværelse ved fremmøde hos politiet, jf. § 10 b, stk. 3.
Tilbagebetalingspligt
Det følger af § 10 c, at en person ikke har ret til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
Anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis der er formodning om, at en person dømt efter bestemmelser nævnt i § 10 c, modtager eller har modtaget ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. § 10 d, stk. 2.
Kommunen skal træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen skal tilbagebetales for en periode, hvor personen har opholdt sig i udlandet, hvis personen er omfattet af § 10 c, jf. § 91, stk. 1, nr. 5. Det gælder også, selv om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb efter § 91, stk. 1, nr. 1-4, for hele eller dele af perioden omfattet af § 10 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 91, stk. 2.
Kommunens afgørelse om tilbagebetaling træffes uden forudgående partshøring og er en direkte følge af dommen.
Kommunens afgørelse om tilbagebetaling skal sendes i kopi til Udbetaling Danmark, jf. § 12 i, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark.
Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen orientere personen om, at kommunen skal sende afgørelsen til Udbetaling Danmark med henblik på registrering og samkøring eller samstilling af oplysninger vedrørende afgørelser om udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser i 3 år. Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen desuden orientere personen om, at afgørelsen kan få betydning for personens ret til pension, dagpenge, feriedagpenge, efterløn og en række yderligere offentlige forsørgelsesydelser i en 3-årig periode.
Nedsat ydelse
Det følger af § 10 f, at ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb højst kan udbetales på et niveau pr. måned, der svarer til niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når personen er omfattet af § 10 f. Personen er omfattet af § 10 f, hvis personen i forbindelse med det strafbare forhold begået i udlandet har modtaget en af de ydelser nævnt i bestemmelsen.
Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb nedsættes i en periode på 3 år regnet fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af dom. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom og afsoningen, medregnes denne periode i den 3-årige periode. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes 3-års perioden fra tidspunktet for den endelige dom.
Efter § 91, stk. 3, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b, hvis ydelsen overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode, jf. § 10 f, stk. 2. Kommunen skal således træffe afgørelse om tilbagebetaling af forskellen mellem den fulde ydelse udbetalt efter kapitel 6 b og niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode.
Denne vejledning erstatter vejledning nr. 9456 af 30. juni 2014 om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
3.5.2. Bandekriminelle (§§ 10 h og 10 g og § 91, stk. 3)
Bestemmelserne, der er indsat ved lov nr. 1526 af 18. december 2018, skal sikre, at bandekriminelle, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, fordi lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben m.v., fremover omfattes af en karantæneordning i ydelsessystemet.
Karantæneordningen i ydelsessystemet medfører for det første, at den dømte i en 3-årig karantæneperiode efter udstået straf højst vil kunne modtage ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb på et niveau svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse.
Nedsat ydelse
Det følger af § 10 h, at ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb højst kan udbetales på et niveau pr. måned, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb nedsættes i en periode på 3 år regnet fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.
Efter § 91, stk. 3, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b, hvis ydelsen overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode, jf. § 10 h, stk. 2. Kommunen skal således træffe afgørelse om tilbagebetaling af forskellen mellem den fulde ydelse udbetalt efter kapitel 6 b og niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode.
3.5.3. Udeblivelse i straffesager (§§ 10 j og 10 k, stk. 2, og § 91, stk. 3)
Bestemmelserne, der er indsat ved lov nr. 1171 af 8. juni 2021, skal sikre tiltaltes fremmøde til et retsmøde. Bestemmelserne medfører, at ressourceforløbsydelsen bliver nedsat i en periode på 12 uger, hvis tiltalte i en straffesag trods lovlig indkaldelse udebliver uden dokumenteret lovligt forfald, og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. § 757 i lov om rettens pleje (retsplejeloven), og hvis der er tale om en straffesag, som ikke kan fremmes til dom uden den tiltaltes tilstedeværelse.
I perioden på 12 uger kan vedkommende alene modtage ressourceforløbsydelse på et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2. Dette gælder også forsørgere, der ikke modtager ekstra børnetilskud, således at deres ydelsesnedsættelse også vil ske i henhold til reglerne i § 22, stk. 2, og ikke efter reglerne i § 22, stk. 3.
Det er ikke en betingelse, at personen i forvejen modtager ressourceforløbsydelse. Det betyder, at en person, der ikke modtager ressourceforløbsydelse på tidspunktet for rettens afgørelse, men som i løbet af 12 uger bliver berettiget til ressourceforløbsydelse, vil få ressourceforløbsydelsen nedsat. I praksis forudsætter ydelsesnedsættelsen anklagemyndighedens formodning om, at personen modtager ressourceforløbsydelse, hvilket betyder, at det hovedsageligt vil være personer, der allerede modtager ressourceforløbsydelse, der vil få ressourceforløbsydelsen nedsat.
Perioden på 12 uger regnes fra tidspunktet for rettens anholdelsesbeslutning. jf. § 10 j, stk. 2. Hvis vedkommende aktuelt er berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse, vil ydelsesnedsættelsen gælde fra samme dag, som retten har truffet anholdelsesbeslutningen. Hvis vedkommende bliver berettiget til ressourceforløbsydelse i løbet af 12 uger fra anholdelsesbeslutningen, vil ydelsesnedsættelsen gælde frem til, at der er gået 12 uger fra anholdelsesbeslutningen. Hvis vedkommende fx bliver berettiget til ressourceforløbsydelse 9 uger efter rettens anholdelsesbeslutning, vil personen modtage ressourceforløbsydelse på niveau med selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse i 3 uger.
Hvis anklagemyndigheden har en formodning om, at personen modtager ressourceforløbsydelse, underretter anklagemyndigheden den relevante kommune. Hvis anklagemyndigheden er i tvivl om hvilken specifik ydelse, personen modtager, underretter anklagemyndigheden både kommunen og Udbetaling Danmark.
Underretningen fra Anklagemyndigheden kan bestå af en oplysning, fx via e-mail om rettens anholdelsesbeslutning. Det er ikke et krav, at anklagemyndigheden medsender fx retsbog eller kendelse. Anklagemyndighedens underretning er en videregivelse af almindelige ikke-følsomme personoplysninger og personoplysninger om strafbare forhold, jf. § 9 i lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger (retshåndhævelsesloven).
Ydelsesnedsættelsen skal ske hurtigst muligt efter, at underretningen modtages. Underretningen lægges til grund ved stillingtagen til ydelsesnedsættelsen.
Hvis retten efter 12-ugersperioden træffer ny anholdelsesbeslutning i straffesagen, fordi tiltalte har gentaget sin udeblivelse fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden lovligt forfald, vil en ny ydelsesnedsættelse i 12 uger finde sted.
Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt ressourceforløbsydelse, hvis ydelsen overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, i perioden på 12 uger. Kommunen skal således træffe afgørelse om tilbagebetaling af forskellen mellem den fulde ressourceforløbsydelse og niveauet for ydelser efter § 22, stk. 2, i perioden på 12 uger.
I forbindelse med ydelsesnedsættelse efter § 10 j har kære af anholdelsesbeslutningen ikke opsættende virkning. Det betyder, at ydelsen skal nedsættes, uanset om anholdelsesbeslutningen er påkæret.
Hvis anholdelsesbeslutningen ophæves og betingelserne for udbetaling af ressourceforløbsydelse i øvrigt er opfyldt, skal kommunen efterbetale den del af ressourceforløbsydelsen, der ikke er udbetalt i perioden på 12 uger, jf. § 10 j, stk. 3. Anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis anholdelsesbeslutningen ophæves, jf. § 10 j, stk. 4
Det fremgår af § 74 a, stk. 4, at personer, der ikke opfylder betingelserne om at modtage den højeste sats for ressourceforløbsydelse, jf. § 74 a, stk. 2, får ret til at modtage den højeste sats for ressourceforløbsydelse, når personen har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for den seneste 18 måneder. For personer, der har fået ydelsen nedsat efter § 10 j, får § 74 a, stk. 4, først virkning, når personen kan modtage ressourceforløbsydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3.
3.5.4. Vold mod børn i nære relationer (§ 10 h, § 11, stk. 6 og 7 og § 91, stk. 3)
Bestemmelserne, der er indsat ved lov nr. 113 af 7. april 2022, har til formål at indføre sanktioner i ydelsessystemet for personer, der er straffet for vold eller grov vold mod børn i nære relationer. Med bestemmelserne udvides den karantæneordning, der gælder for bandekriminelle, til også at omfatte denne personkreds.
En person, der er dømt for vold eller grov vold mod børn i nære relationer, vil i en periode på 3-år efter udstået straf højest kunne modtage ressourceforløbsydelse på niveau med selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22, stk. 2 og 3.
Nedsat ydelse
Det følger af § 10 h, at ressourceforløbsydelse højst kan udbetales på et niveau pr. måned, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3 pkt.
Ressourceforløbsydelsen nedsættes i en periode på 3 år regnet fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.
Efter § 91, stk. 3, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt ledighedsydelse, hvis ydelsen overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode, jf. § 10 h, stk. 2. Kommunen skal således træffe afgørelse om tilbagebetaling af forskellen mellem den fulde ydelse udbetalt efter kapitel 6 b og niveauet for ydelser efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode.
Denne vejledning erstatter vejledning nr. 9622 af 4. juli 2017 om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
Beskæftigelsesministeriet, den 14. juni 2023
Jens Erik Zebis
/ Anne Hedegaard
Bilag 1
Om ret til fravær ved barsel i lov om aktiv socialpolitik
Overskrift til formateret tekst
Gældende regler under barsel (LAS), som tager afsæt i barselslovens regler Nye barselsregler (LAS) - følger reglerne for ledige i barselsloven
Før fødsel Før fødsel
Mor har ret til: Mor har ret til:
4 uger 4 uger
Efter fødsel Efter fødsel
Reglerne er ens, uanset om forældrene bor sammen eller ikke bor sammen 1. Forældrene bor sammen
Mor har ret til: Mor har ret til:
14 uger (2 og 12) Kan ikke deles med far/medmor, herudover er der 10 uger, som ikke kan overdrages. Herudover har mor ret til 14 uger, som kan overdrages til far/medmor
32 uger til deling med far/medmor (de kan selv vælge, hvem som holder den) I alt 24 uger
Far/medmor har ret til: Far/medmor har ret til:
2 uger plus 2 uger, som ikke kan overdrages plus
32 uger til deling med mor (de kan selv vælge, hvem som holder den) 22 uger som kan overdrages til mor
I alt 24 uger
2. Forældrene bor ikke sammen
Barnet bor hos mor
Mor har ret til:
10 uger, som ikke kan overdrages +
14 + 13 = 27 uger, som kan overdrages.
I alt 37 uger
Hvis mor har eneforældremyndigheden, får hun yderligere 9 uger, som hun kan overdrage, dvs. i alt 46 uger
Far/Medmor har ret til 2 uger + 9 uger.
De 9 uger kan overdrages.
Barnet bor hos far/medmor
Mor har ret til 10 uger, som ikke kan overdrages +
9 uger, som kan overdrages
Far/medmor har ret til 2 uger, som ikke kan overdrages + 22 uger + 13 uger = 35 uger, som kan overdrages.
Hvis far/medmor har eneforældremyndigheden får de 9 uger yderligere, som kan overdrages.
Når barnet har én forælder
Mor har ret til:
10 uger, som ikke kan overdrages +
14 + 22 uger= 36 uger, som kan overdrages til en social forælder eller et nærtstående familiemedlem. (Mor har ret til 46 uger i alt).
Far/medmor har ret til:
2 uger, som ikke kan overdrages +
22+22 uger.
(Far/medmor har ret til 46 uger i alt)
Reglerne om overdragelse til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer træder i kraft den 1. december 2023 og finder anvendelse for forældre til et barn født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere.
Forældre til trillinger eller flere børn ved samme fødsel
Særlig ret til fælles ekstra 26 ugers orlov med barselsdagpenge. Det er en fælles ret for forældrene, som de kan fordele, som de ønsker.
Træder i kraft den 1. januar 2023 og finder anvendelse for forældre, der får tre eller flere
børn ved samme fødsel den 1. januar 2023 eller senere.
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9477 | retsinformation | 93dab9cfdb364ef5c507fdb2f7a4f11fde6ef6dcd5d57d3ed6accdec0290ea5b | 2023-06-15 | 2023-06-14 | 2025-01-02 |
c683aed4-6f53-4b05-8cb3-09f578179df7 | DK | dan | final_administrative_decision | valid | Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2022 – Nægtelse af forlængelse – Skilsmisse | null | Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2022 – Nægtelse af forlængelse – Skilsmisse
Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af opholdstilladelse til en statsborger for Ghana, som tidligere var meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført til en dansk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev i februar 2016 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab med den herboende reference. Ansøgeren og referencen blev skilt i januar 2020 men fortsatte med at være kærester og var samboende på fælles bopæl. Ansøgeren søgte i maj 2020 om forlængelse af sin opholdstilladelse under henvisning til den tidligere ægtefælle. I maj 2021 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på ansøgningen om forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse, da grundlaget for opholdstilladelsen på grund af skilsmissen ikke længere var tilstede.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse fra maj 2021. Ansøgerens opholdstilladelse kan derfor ikke forlænges.
Ansøgeren har haft opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab og samliv på fælles bopæl med sin tidligere ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Det er en betingelse for opholdstilladelse givet i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, at der er samliv på fælles bopæl. Samlivet er en løbende betingelse, der hele tiden skal være opfyldt. Det er derfor et krav, at der skal være tale om uafbrudt samliv.
Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren uden afbrud har været samlevede på fælles bopæl med referencen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af CPR-registret, at ansøgeren og referencen blev skilt i januar 2020.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at ansøgeren har oplyst, at han og referencen er fortsat med at være kærester og har været samboende på fælles bopæl, selvom om de er blevet skilt. Ansøgeren mener derfor, at han fortsat opfylder betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Det er også indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren har anført, at en skilsmisse ikke kræver et samlivsophør, og at han kan dokumentere, at han reelt har boet på samme bopæl som referencen.
Ovenstående kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering af sagen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en skilsmisse indikerer, at ægteskabet og samlivet har været afbrudt.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at det fremgår af referencens mail fra marts 2021, at ansøgeren og referencen forud for skilsmissen var uvenner, og at de blev enige om at prøve skilsmisse, selvom de stadig ville være kærester.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette på det foreliggende grundlag ikke kan anses for at være et sådant samlivsforhold, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Det af ansøgeren oplyste om, at han hver måned har forsørget referencen og overført 8.000 kr. til boligomkostninger, og at han hver nat i 1½ år er blevet sat af på bopælen, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Da ansøgeren og referencen således ikke har haft et uafbrudt samliv, er betingelsen for hans opholdstilladelse ikke læn¬gere til stede, og tilladelsen kan ikke forlænges, da der er grundlag for at inddrage den, jf. herved udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen må antages at virke særligt belastende for ansøgeren, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i februar 2016, i en alder af 49 år, blev meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab, og at han således på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse havde haft opholdstilladelse i Danmark i ca. 5 år og 2 måned, og at han har haft ophold i Danmark i ca. 6 år, da han i februar 2022 udrejste af Danmark.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren taler, skriver og forstår dansk, at han har bestået Prøve i Dansk 1 og 2, at han i sin fritid spiller fodbold, at han er bestyrelsesmedlem i en xx klub, at han har været i fuldtidsbeskæftigelse siden maj 2019, og at han siden maj 2020 også har været i deltidsbeskæftigelse som xx ved siden af fuldtidsjobbet.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at han hverken ved længden af sit ophold i Danmark, sin tilknytning til arbejdsmarkedet og det danske samfund eller ved sine sproglige kundskaber kan anses for at have opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, at en inddragelse af hans opholdstilladelse må anses for særligt belastende.
Udlændingenævnet har endvidere tillagt det vægt, at han er statsborger i Ghana, hvor han er født, opvokset og taler sproget, hvor han har boet det meste af sit liv, hvor han har slægtninge, hvor han har været på feriebesøg, og hvor han igen er indrejst i februar 2022 i forbindelse med, at han har opgivet sin bopæl i Danmark.
Udlændingenævnet vurderer således, at ansøgerens tilknytning til Ghana må anses for at være væsentlig større end sin tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet vurderer i øvrigt, at der ikke foreligger oplysninger om særlige personlige eller helbredsmæssige forhold, der bevirker, at en inddragelse af ansøgerens opholdstilladelse må anses for særligt belastende for ham, herunder stridende mod Danmarks internationale forpligtelser.
Det er i den forbindelse indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren har oplyst, at hans tidligere ægtefælle lider af sygdommen myasteni og får piller herimod, men dette kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen, da de ikke længere er gift eller kan anses for at være samlevende.
Udlændingenævnet vurderer således ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at der er grundlag for at nægte at forlænge ansøgerens opholdstilladelse, og Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ”
FAM/2022/113
| https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/10523 | retsinformation | 4ae0df43bcf3f171bbcf2f0339fe10eacad169c20e5e95474ea17fc6cae7766e | 2023-06-14 | 2022-07-12 | 2025-01-02 |
3c9d09cf-fd30-4de1-88a1-26cf98dc47ef | DK | dan | bill_as_passed | valid | Forslag til Lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på ældreområdet (Justering af skriftlighedskrav og mulighed for forsøg med selvvisitation til tilbud, der træder i stedet for madservice) | null | Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. juni 2023
Forslag
til
Lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på ældreområdet
(Justering af skriftlighedskrav og mulighed for forsøg med selvvisitation til tilbud, der træder i stedet for madservice)
§ 1
I lov nr. 879 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på ældreområdet foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan ved mindre, begunstigende justeringer i hjælpen undlade at fremsende en ny skriftlig oplysning herom til borgeren.«
2. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at § 83, stk. 1, nr. 3, i lov om social service helt eller delvis ikke skal gælde, kan kommunalbestyrelsen opfylde sin forpligtelse efter § 9, stk. 1, for så vidt angår madservice, ved at stille et tilbud, der træder i stedet for madservice, til rådighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. § 9, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse, for så vidt angår tilbud, der træder i stedet for madservice, hvis kommunalbestyrelsen har truffet en beslutning efter stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse efter § 9, stk. 1, når en borger ikke kan forventes selv at kunne tilmelde sig et tilbud efter denne bestemmelses stk. 1 eller ikke ønsker at benytte et sådant tilbud. Kommunalbestyrelsen skal i sådanne tilfælde uanset denne bestemmelses stk. 2 opfylde de i § 9, stk. 2 og 3, anførte forpligtelser.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at begrænse tilbuddet efter stk. 1 ved fastsættelse af aldersgrænser.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Folketinget, den 1. juni 2023
Jeppe Søe
/ Annette Lind
| https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202223L00091 | retsinformation | bc8c13b8eb32e17aae22779d54fa3d19a4c914ee36b03763b4bb5873d7244dc3 | 2023-06-02 | 2023-06-01 | 2025-01-02 |
Subsets and Splits